ISSN: 1603-483X

Forsvaret- til Forsvarets medarbejdere

5. årgang nr. 4 september 2007

Endelig ude!

Irak – en hård skole

En indsats for børnene

Tager hånd om veteraner

2 Forsvaret 3/2007 Forsvaret.dk

Indhold 4 • 2007

20

13

16

8

Aktuelt Arbejdsplads

8 Læren af Irak 3 FC har ordet

11 Stærkere end jeg regnede med 4 Brændpunkter Nyt om krig og fred i verden

12 Nye krav, nye ledere 5 I fokus

20

Mediernes historier om Forsvaret

6 Nyt materiel Rykket op med rod

16 Tjenesterne under lup

Arbejdsliv

13 Portræt Han byggede 25 skoler

18 Fotomontage Exit Irak

20 Om lidt er det slut

23 Ny portal giver overblik

24 En veteran er ikke en tikkende bombe

27 Nej tak til veteraninstitut

28 Forsvarshistorie Tjeneste i fjendens skydeskive

Altid

35

30 Pas på dig selv 33 Klik ind på forsvarskanalen.dk 35 Dit fotoNul stress er en fælles sag Nyt om Forsvarets web-tv Læsernes fotokonkurence

31 Materiel 33 Find fem fejl 36 Vox pop PMV med gummisko Læsernes gættekonkurrence Hvad tror du, Forsvaret har fået ud af at

være i Irak?

32 Personel 34 Kultur Din dag Nyt om bøger, film og udstillinger

General Jesper Helsø, forsvarschef.

Foto

: Sa

ra S

kytt

e.

FC har ordet

Det nytter!I august kom soldaterne fra den danskebataljon i Irak tilbage til familierne og ven­nerne. Glade for at være i sikkerhed. Glade ogstolte over den indsats, som mere end 5.000soldater har ydet. Glade for det sammen­hold og den korpsånd, som de havde oplevetsammen med ligesindede i en risikofyldt ogvanskelig hverdag.

Soldaterne kom også hjem til en ophedet dis­kussion om, hvorvidt deres hårde arbejde, deresofre og deres afsavn overhovedet havde nyttet.Om det arbejde, som ca. 100 danske soldater fraalle værn sammen med koalitionen stadig yder iBasra og Bagdad, ville gøre nogen nytte.

Jeg er ikke enig med dem, der finder Forsvaretsindsats i Irak nytteløs eller meningsløs. Slet ikke.

Skiftende bataljoner har gjort deres til at bringedele af den irakiske hær op på et stade, som kunnegøre irakerne i stand til selv at varetage sikker­heden. Man kan altid diskutere, hvornår noget er

godt nok, men den irakiske regering mener selv, at irakerne er klar – og det må vi respektere. Forden enkelte danske soldat, som har set irakiske kolleger blive bedre, ja for ham er der gjort en for­skel. Noget har forandret sig. Og de irakiske soldater har ikke kunnet undgå at se, hvordan danskesoldater optræder i forhold til hinanden, i forhold til deres chefer og i forhold til irakerne. Monikke nogle irakere er blevet påvirket af tanker om demokrati og humanisme? Det samme kan sigesom de lokalråd, som de danske bataljoner har støttet med rådgivning og hjælp til etablering aflokaladministration. Lokalrådsmedlemmer kan ikke alle have lavet ”delete all”.

Soldaterne har opnået en række synlige resultater, som har betydet, at mange irakere har fåetadgang til rent vand, lavere klassekvotienter i skolerne, forbedringer i behandlingen på sundheds­klinikkerne og har været med til at sætte gang i landbruget. Dette billede står stadig, selv ommilitser udkæmper kampe mod hinanden i Basra by.

Forsvaret er ikke de bedste til at udføre genopbygning. Det har vi aldrig lagt skjul på. Nødhjælps­og udviklingsfolk har langt mere erfaring i det, end vi har. Vi har udført genopbygningsopgaver,fordi der ikke var andre til det. Og i det lys synes jeg faktisk, at vores udsendte soldater har gjortdet fantastisk godt.

Og Forsvaret har selv fået nytte af indsatsen. Forsvaret har fået erfaringer med, hvordan manopererer i et ekstremt varmt og tørt miljø, hvordan man opererer i et arabisk land med en fordanskerne fremmed kultur, og hvordan man håndterer trusler fra vejsidebomber, artilleribeskyd­ning og andre former for beskydning.

Nødhjælpsarbejderen i Afrika gør nytte, selv om der stadig er sygdom, sult og fattigdom i det land,han arbejder i. Der, hvor nødhjælpsarbejderen er, gør han en forskel.

Politiet gør nytte, selv om der stadig er kriminalitet.

Forsvaret gør nytte i Irak, selv om der stadig er ufred, fattigdom, sult og nød.

Forsvaret.dk

Udgiver Forsvarskommandoen,

Danneskiold-Samsøes Allé 1,

Holmen,

1434 København K

E-mail: komsek@mil.dk

Internet: Forsvaret.dk

Telefon: 45 67 30 30

Telefax: 45 67 30 29

Ansvarshavende redaktør Oberstløjtnant

Lennie Fredskov Hansen

Redaktør Line Lærkholm-Bengtsen

Skribenter Anders V. Fridberg

Jan Schelbech

Karen Dahlin

Line Lærkholm-Bengtsen

Sune Wadskjær Nielsen

Layout Tanja Weikop,

Forsvarets Mediecenter

Forside Soldat drager et lettelsens

suk efter sin sidste tur ud

af Irak. Foto: Susanne

Blomqvist, Forsvarets

Mediecenter.

Tryk KLS Grafisk Hus

Oplag 32.000/ 6 gange årligt

Produktion Redaktionen bestræber sig

på at belyse aktiviteter i

og relationer til Forsvaret.

Redaktionen forbeholder sig

ret til at redigere indsendte

artikler. Stof til bladet, for­

slag etc. indsendes til redak­

tionen, der træffer beslutning

om optagelse. Eftertryk tilladt

med kildeangivelse.

Forsvaret 4/2007 3

Våbenhvile brudt i PakistanI den pakistanske region Waziristan, der grænser op til Afghanistan, er kampe mellem militantemuslimer og soldater fra regeringen igen taget til, efter at de militante grupper i juli trak sig fra den våbenhvile, de indgik med regeringen i september 2006. Bruddet på våbenhvilen skete samtidig med pakistanske sikker-hedsstyrkers angreb på Den Røde Moske i Islamabad. Angrebet førte til en opblussen af volden i hele Pakistan. USA presser fortsat Pakistan til at slå hårdere til mod de militante grupper i Waziristan, som amerikaner-ne mener, at styrker fra Al-Qaeda i Afghanistan bruger som tilflugtssted.

EU fredsstyrke til Tchad Sideløbende med forbe-redelserne til UNAMID, der skal standse volden i selve Darfur, forbere-der EU sig på at sende op til 3.000 soldater til Tchad og Den Centralafrikanske Republik. Her er mere end en halv million mennesker ramt som følge af konflikten i Sudan. Det er Frankrig, der står bag forslaget, som FN’s Sikkerhedsråd den 27. august gav sin foreløbige opbakning til. EUtræffer endelig beslutning om EU-styr-ken på et møde den 17. september. FN’s generalsekretær Ban Ki-Moonønsker, at EU-soldaterne får følgeskab af en international styrke på 300 politibetjente. Frankrig og USA lægger op til, at EU-styrken efter et år skal afløses af en FN-styrke.

IrakSommeren har været blodig i Irak. I juni var der 5.335 angreb mod civile, sikkerhedsstyrker og den irakiske infrastruktur. Det svarer til, at der i gen-nemsnit var 178 angreb om dagen. Angrebene kostede 1.640 civile irakere livet. Det tal steg til 2.024 i juli, der dermed blev den hidtil blodig-ste måned i 2007. Til gengæld var antallet afdræbte amerikanske soldater i juli kun 73. Det er det laveste antal dræbte siden november 2006. Ifølge en rapport fra de amerikanske efterretningstjenester er sikkerhedssituationen i Irak forbedret i løbet af de sidste måneder, og sunnimuslimske grupper er begyndt at vende sig mod Al-Qaeda. På den negative side fremhæver efterretningstjenesterne blandt andet, at volden i Basra er taget til, efter at koalitionsstyrkerne har trukket sig tilbage, og at der ikke er snarlige forbedringer i udsigt. Amerikanerne vurderer, at det professionelle niveau hos de irakiske sikkerhedsstyrker er stigende, men at de ikke kan gennemføre større operationer uden støtte fra koalitionen. Det største problem er ifølge amerikanerne dog, at den irakiske regering fortsat ikke er i stand til at styre landet effektivt.

KosovoUSA og EU opgav i slutningen af juli atfå vedtaget en resolution om Kosovo i FN’s Sikkerhedsråd. Resolutionen lagde op til, at den serbiske regering og kosovoalbanerne skulle have yder-ligere 120 dages forhandlinger omprovinsens fremtid, inden der skal træffes en afgørelse. På trods afat resolutionen ikke direkte lagde op til selvstændighed for Kosovo, sagde Rusland nej. Forhandlinger omKosovos fremtid skal nu finde sted i den såkaldte Kontraktgruppe, hvis medlemmer er Storbritannien, Frankrig,Italien, Tyskland, USA og Rusland. Forhandlingerne vil formentlig vare frem til december. Det forventes, atUSA derefter vil søge støtte til en aner-kendelse af Kosovo selv uden serbisk og russisk accept. Det kan føre til split-telse i EU, hvor nogle lande er imod en løsning uden om FN.

AfghanistanUnder et besøg i USA i begyndelsen af august sagde den afghanske præsident Hamid Karzai, at taleban ikke længere udgør en trussel mod den afghanske regering. Samtidig er der imid-lertid tegn på, at oprøret mod den afghanske regering breder sig fra grænseområdet mod Pakistan og nærmer sig Kabul. Analytikere mener dog ikke, at der er fare for et egentligt angreb på hovedstaden. Militære kilder vurderer, at den stigende støtte til oprøret i højere grad skyldes frustration over den manglende økono-miske og sociale udvikling end støtte til talebans hårde religiøse linje. I Sydafghanistan fortsætter de hårde kampe mellem soldater fra NATO og oprørere fra taleban om strategisk vigtige områder i Helmand-provinsen. Kampene har kostet mange dræbte soldater, ligesom der har været store civile tab som følge af kampene.

Aktuelt

Brændpunkter Forsvaret giver dig det hurtige overblik over udviklingen i nogle af verdens mere end

30 krige og voldelige konflikter. Tekst: Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter.

-

Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk 4

Mediernes dækning af Forsvaret over sommeren har først og fremmest drejet sig om den danske bataljons tilbagetrækning fra Irak. Alle større danske medier har haft reportere i Camp Einherjer, og de danske sol-daters sidste måned i Irak er derfor blevet dækket massivt. I dækningen druknede det forhold, at Danmark fortsat har omkring 100 soldater tilbage i landet. Der har dog også været plads til et par andre forsvars-relaterede emner i aviserne. Blandt andet sagen om telefontrusler mod familierne til udsendte soldater, de udsendte soldaters lave alder, eva-kueringen af de irakiske tolke, over-vejelser om dansk deltagelse i FN’sfredsstyrke i Darfur og forslaget om at sætte hjemmeværnet ind mod de dræbersnegle, der har hærget danske haver.

Et godt stykke arbejdeTilbagetrækningen af den danskeIrak-bataljon gav i både juli og august anledning til tilbageblik på den danske indsats i Irak. Helt naturligt er det umuligt at finde en fælles linje i de holdninger, der kom-

mer frem. Både avisernes ledere og de rigtig mange læserbreve dækker synspunkter over hele spektret, fra at Danmark aldrig skulle have været i

Irak, til at det var rigtigt af Danmark at deltage i den internationale koalition, og at de danske soldater burde være blevet længere i Irak. Ser man bort fra de mere yderliggående læserbreve, er der imidlertid noget nær enighed om, at de danske solda-ter har udført et godt stykke arbejde under vanskelige eller ligefrem umu-lige forhold. Også de danske soldater,som aviserne har talt med, er stolte af deres indsats, og de er gennemgående overbevist om, at de har gjort en forskel. Flere eksperter mener dog, at opgaven er blevet vanskeliggjort af, at der har manglet en klar og realistisk strategi for indsatsen. En række aviser har i store artikler dramatiseret kampene i Al Harta i maj, hvor en dansk soldat blev dræbt, og gengiver

de deltagende soldaters personlige beretninger og refleksioner – blandt andet over at have skudt og dræbt.

Hårde kampe, flerepsykiske skaderTo forhold har givet anledning til, at aviserne igen har skrevet om psykologiske eftervirkninger:Tilbagetrækningen fra Irak og det pres soldaterne dér har været udsat for, bl.a. som følge af raketbeskyd-ningerne mod lejren. Når emnet tidligere har været fremme i medie-billedet, har kritikken af Forsvarets indsats ofte været massiv. Denne gang fokuserer aviserne i højere grad på, at de skarpere missioner som Irak og Afghanistan vil medføre, at flere soldater kommer hjem med psykiske skader, der vil kræve behandling i fremtiden.I fokus er afsluttet den 31. august 2007.

Aktuelt

I fokus Hvad har pressen skrevet om Forsvaret siden sidst?

Forsvaret opsummerer de dele af nyhedsstrømmen, der vedrører os.

Tekst: Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter.

- Også de danske soldater, som aviserne har talt med, er stolte af deres indsats, og de er gennemgående

overbevist om, at de har gjort en forskel ­

Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 5

Aktuelt

Rykket op med rodFlyvevåbnets nyeste internationale trumfkort er de mobile Lockheed Martin-radarer. I

30-40 år har flyvevåbnets radarer stået bomstille og været støbt i cement, men

fremover vil de nye bevæge sig rundt forskellige steder i Danmark og optræde på

internationale missioner.

Tekst og foto: Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Mediecenter.

En ny æra begyndte, da Forsvarets – Man kan flytte radaren hen til det hærens og flyvevåbnets opvisning til Materieltjeneste 16. august overdrog sted, hvor der er den bedste dækning, sikkerhedspolitisk kursus i Karup.de mobile radarer til flyvevåbnet. siger oberstløjtnant Thomas Bork fra Distancen var kun to kilometer, men Det betyder, at Forsvaret i løbet af Air Control Wing. Hvis der eksem- flytningen gav et vigtigt fingerpeg de næste år kan tilbyde sine allierede pelvis er gang i en stor flådeøvelse om, hvor lang tid det tager at pille at styre luftrummet over en inter- ved Bornholm, kan soldaterne fra radaren ned og gøre den klar igen.national mission. Radarerne hører Air Control Wing stille radaren op i Efter fem timer havde de fire mand hjemme hos Air Control Wing, der Sydsjælland, hvorfra den kan dække fra Air Control Wing pakket radaren har været handicappet af, at deres øvelsesområdet. ned, og da de havde transporteret langtrækkende radarer ikke kunne Teknisk er radaren også sine for- den hen til den nye plads, gik der flyttes, men nu kan enheden også gængere langt overlegen, forklarer otte timer, før den igen var fuldt bidrage til Forsvarets internationale Jørgen Kragh fra Forsvarets Mate- operativ. Oversergent Lars Jacobsen,engagement. rieltjeneste, der har været projekt- der ledede radarens første minide­

leder for indkøbet af de to mobile ployering, gætter på, at man sagtens Slår forgængere i fleksibilitet radarer. kan komme ned på fire timer til Det åbner mange muligheder, at – De gamle er radarer er todimen- nedpakning og fem-seks timer tilde nye radarer ikke som deres to sionelle, det nye system er tredimen- opsætning af radaren.forgængere står urokkeligt fast i sionelt. De nye radarer kan både – Det gik ret godt. Det er et nemt Skrydstrup og Multebjerg. se retning, afstand og højde på én produkt at have med at gøre, siger

gang. De gamle kan kun se retning han. og afstand. Der har man brug for en I de næste måneder sætter Air separat radar ved siden af, der tager Control Wing radarerne op det ene højden på flyene, slår Jørgen Kragh sted efter det andet, så det for længst fast. En anden fordel er de nye rada- er blevet rutine at flytte dem, når de rers længere rækkevidde. Desuden er skal debutere internationalt. radarerne i Skrydstrup og Multebjerg nedslidte og vanskelige at skaffe Kan skaffe flere folk reservedele til. Jørgen Kragh regner Grundlæggende er der tre valgmu­med, at de nye radarer bliver billigere ligheder, hvis Forsvaret skal udsende i drift, da det er en gennemprøvet et radarbidrag. Enten kan Forsvaret

radarer stod begge i Karup, da de blev hyldevare, som mange nationer bruger. udsende et helt mobilt operations­overdraget til flyvevåbnet. I fremtiden vil center med radar. De andre mulig-

De to mobile Lockheed Martin TPS-77

de sjældent være samlet. Den ene får Klar til international debut heder er at sende kontrol- og vars­base i Skrydstrup, mens den anden skal

Allerede 20. august skulle personellet lingsteknikere af sted til at styre til Skalstrup. Hvis den ene bliver udsendt, skal den anden overvåge det danske fra Air Control Wing flytte radaren luftrummet ved en eksisterende luftrum. for første gang i forbindelse med radar eller blot sende en radar ud

Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk 6

7Forsvaret 4/2007

Til venstre er det generalmajor Stig Østergaard Nielsen og til højre oberst Michael Bygholm ved overdragelsescere­monien. Stemningen var god. Forsvarets Materieltjeneste leverede radarerne adskillige måneder før tiden.

med nogle få folk til at vedligeholde den. Den sidste mulighed har man afprøvet i Afghanistan, hvor en kort­rækkende dansk radar står i Kabul International Airport.

Desværre er der mange tomme pladser bag skærmene hos AirControl Wing, og det kan sætte begrænsninger på, hvor længe Air Control Wing kan have en radar udsendt, og hvor mange folk der kan tage med. Chefen for Air Control Wing, oberst Michael Bygholm,håber, at de to nye radarer bliver en løftestang for at skaffe flere folk.

Expeditionary radar Premierløjtnant Jesper Steenstrup er chef for den enhed på 26 mand,der kan blive de første, der ryger af sted med den nye radar på en inter­national mission. Da han tog af sted til overdragelsesceremonien i Karup,kunne folkene da næsten heller ikke vente med at få fingrene i deres nye udstyr.– Kan du ikke tage den med hjem med det samme? spurgte de.

I de sidste fire år har han prædiket ”Expeditionary Air Force” for sine folk, så de mentalt er klar til at blive sendt ud. Radarfolkene har i årevis siddet som muldvarpe i bunkeren i Skrydstrup og passet den stil­lestående radar. Radarteknikerne følte sig lidt udenfor, når de i flyve­våbnets blade hele tiden så billeder af Hercules-fly i Afghanistan eller helikoptere i Irak. Nu har tonen fået en anden lyd.– Vi glæder os til at arbejde mere sammen med flyvevåbnets andre enheder. Vi er blevet en del af Expeditionary Air Force, siger en forventningsfuld Jesper Steenstrup.

Forsvaret.dk

Arbejdsplads

Tekst: Jan Schelbech, Forsvarets Mediecenter. Foto: Susanne Blomqvist, Forsvarets Mediecenter.

Forsvaret har lært at operere under fremmede, brandvarme himmelstrøg i samspil med andre kulturer og i situationer, hvor det er svært at skelne mellem ven og fjende. Irak har været det missionsområde, der omnoget har sendt Forsvaret ind i en nytidsalder. Irak har været en skole for ni danske bataljonschefer og mere end 5000 danske soldater.

Der har været fejl undervejs. Det er der sikkert ikke nogen, der vil nægte. Men soldaterne, cheferne og det militære system tilpassede sig i høj grad og tog bataljonens arbejde i den irakiske ørken til sig.Det er de erfaringer, som indsatsen i Afghanistan nu bygger på.– Vi har lært utroligt meget om uddannelsen og om udrustningen af den enkelte soldat. Men også på leder- og chefniveau har der været en positiv udvikling, fortæller chefen for Hærens Kampskole, oberst Lars Møller.

Det er udrustningen af de dan­ske Fennec-helikoptere i Irak et godt eksempel på. Efter sværdslag på direktionsgangene handlede Forsvarets ledelse hurtigt, da chefen for Eskadrille 724 bad om FLIR natkikkertudstyr. På få måneder blev helikopterne udrustet og testet med natkikkert. Og helikopternes støtte til briternes operationer har siden vist sig at være en succes.

Farvel til mindreværdskomplekser I den militære verden har den danske indsats bevist, at danske soldater ikke har noget at skamme sig over overfor de internationale kolleger i missions­

områderne – tværtimod. Både når det gælder det militære håndværk og måske i endnu højere grad, når det handler om at skabe gode relationer til lokalbefolkningen.

Det danske forsvar har smidt mindreværdskomplekset, ikke mindst i forhold til storebror Storbritannien. Briterne har været bataljonens nære samarbejdspartner i Irak og er det fortsat med helikopterstyrken fra flyvevåbnet. Den er lige nu briternes øjne i himlen over det sydlige Irak.– Jeg har selv haft britiske soldater under min kommando. De har været overraskede over den måde,vi arbejder på i den danske bataljon.Vi arbejder måske forskelligt, men vi har fået anerkendende klap på skuldrene af vores britiske kolleger på alle niveauer, siger oberstløjtnant Per Mikkelsen, der var chef for batal­jonen i Irak på Hold 8.

Vi har soldater, der kan tage ini­tiativ og handle på egen hånd. Det har særligt vist sig, når vi har været i kamp i byerne, fortæller han.

Tilbage til sigtekasserne Per Mikkelsen er i dag chef for videreuddannelsen af officerer på Hærens Officersskole. Her giver han sine erfaringer fra Irak videre til kommende kompagnichefer i hæren.Han har en helt klar holdning til,hvad der kan forbedres. Ikke mindst i forhold til de grundlæggende militære færdigheder, der i yderste konsekvens kan betyde forskellen på liv og død.– Håndværket skal være på plads,inden man plejer sit speciale. Fra den enkelte soldat og til dem, der skal

Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk 8

Læren af IrakMissionen i Irak har været en barsk skole for det danske forsvar.

Det viser fire hårde år i ørkenlandet for den danske bataljon.

Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 9

Arbejdsplads

indgå i stabe. Grundlæggende solda­terfærdigheder som god fysisk form,våbenbetjening og førstehjælp skalvære på plads før en udsendelse. Her kan vi blive bedre, fortæller han.

Det var også de militære færdig­heder, der var i spil, da den danske bataljon trådte de første støvleskridt i den knastørre irakiske ørken i 2003. De militære styrker skulle bane vejen for en civil genopbygning med stats­organisationer og NGO´er.

Genopbygning i uniform Udenrigsministeriet har været en vigtig samarbejdspartner, men der har til gengæld været langt i mellem de civile organisationer i Irak. Derfor har bataljonens styrker været vigtige aktører. I alt er der afsluttet mere end 800 genopbygningsprojekter på 4 år. Lige fra plantning af dadeltræer,opførelse af klasseværelser på skoler til store og små vandprojekter. Her har Forsvaret og bataljonen påtaget

sig opgaver, der ligger langt fra de militære spidskompetencer.Og genopbygningen i missionsområ­der har undergået en voldsom udvik­ling. I starten var danske soldater bygherrer, entreprenører og håndvær­kere på projekter. Men succesen kom først rigtig, da man gik andre veje.- Vi er ikke ingeniører, og vi har kun få håndværkere. Derfor er vi bedre som bygherrer og igangsæt­tere. Vi har også lært at lytte til de lokales behov. Deres ideer er meget mere værd end vores, mener Per Mikkelsen.

Ingen genopbygning uden sikkerhed Erfaringerne fra Irak har vist vigtig­heden af at have en god kontakt med civilbefolkningen og ikke kun forstå og respektere den, men også inddrage den. Her spillede gode, personlige relationer mellem soldater og lokale ledere en vigtig rolle.

Bataljonen kontaktede ofte lokale ledere for at vise respekt for de lokale indbyggere, når man f.eks. rykkede håndfast frem ved anholdelsesak­tioner. Det havde positiv betydning for forholdet mellem bataljonen og de lokale. Denne fremgangsmåde understregede, hvor nødvendigt det er, at kampen mod uro og oprør og for sikkerhed og genopbygning går hånd i hånd. – Vi kan ikke vinde kampen mod oprørsstyrker, hvis vi ikke vinder befolkningen over på vores side. Men genopbygning kan heller ikke stå alene uden den fysiske sikkerhed.Det er altafgørende, at der er en sammenhæng, siger Ole Kværnø, der er chef for Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

Det er en af de vigtige ting, som bataljonen lærte i Irak. Og de erfa­ringer har styrkecheferne også med i bagagen til Helmand-provinsen i Afghanistan.

”Vi har lært at lytte til de lokales behov”, fortæller bataljonschef Per Mikkelsen. Han ses her i samtale med lokal irakisk leder. Foto: DANCON Irak Hold 8.

10 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

En lille måneds tid efter at være kommet hjem fra Irak er konstabel Dennis Andersson, med gardehu-sarnavnet Ballerup, ved at være fuldt tilbage i den danske virkelighed. Nukan han se tilbage på, hvad han på det personlige plan har med hjem efter seks måneder i spejdereskadro-nen på Hold 9.– Man udvikler sig meget, og man lærer en masse ting om sig selv. Mere end man gør derhjemme. Under uddannelsen som soldat i Danmark,hvor man træner og træner, finder man de fysiske grænser. I Irak finder man ud af, hvad man kan holde til

psykisk. Jeg lærte, at man skal tro mere på sig selv, og at man er en lidt bedre soldat, end man går og tror,siger han.

Fokus forsvandtDet psykiske var særlig stort, når de irakiske oprørere skød raketter mod lejren, og når spejderne kom under beskydning. Men presset gav Dennis Andersson en positiv oplevelse af sig selv.– Jeg er stærkere, end jeg regnede med. Jeg havde ikke problemer med raketter eller andre former for beskydning. Jeg er rimeligt over-

rasket over mig selv, siger Dennis Andersson. Han blev også overrasket over, hvor godt den militære træning fungerede, da hans deling kom under direkte beskydning.

Vi svarede bare igen med det samme. Der var ingen tøven, og folk vidste godt, hvad der skulle ske.Bagefter kunne man godt mærke,at folk var lidt gladere for hinanden over, at det gik så hurtigt, forklarer han.

Men selvom Dennis Andersson var stærk i kamp, fandt han også sin svage side.– Jeg opdagede, at jeg ikke kan klare,at min familie har det dårligt. Da min mor ringede og græd i telefonen,kunne jeg ikke koncentrere mig og fokusere på min opgave. Det øde-lagde lidt det hele, fortæller Dennis Andersson. På grund af problemerne derhjemme, fik Dennis Andersson lov at tage hjem lidt tidligere end resten af spejdereskadronen.

Oplevelserne i Irak har givet Dennis Andersson lyst til at fortsætte i Forsvaret, og midt i september begynder han som konstabel i Livgarden. Men problemerne på hjemmefronten under udsendelsen i Irak gør, at han ikke er helt vild for at skulle på mission igen.– Så skal det være, hvis udsendelses-perioden bliver sat ned til fire måne-der slutter han.

Arbejdsplads

Stærkere end jeg regnede med Irak lærte Forsvaret, at danske soldater kan være med i den helt spidse ende.

Konstabel Dennis Andersson lærte at tro på sig selv.

Tekst: Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter.

–

”I Irak finder man ud af, hvad man kan holde til psykisk”, fortæller Dennis Andersson.Foto: DANCON Irak Hold 9. ,

Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 11

Nedkæmp fjenden, vind freden og

hold budgetterne. Det er, hvad For-

svaret forventer af sine ledere. Et

nyt direktiv sætter kravene på tryk.

Arbejdsplads

Nye krav, nye ledereNedkæmp fjenden, vind freden og hold budgetterne. Det er, hvad Forsvaret

forventer af sine ledere. Et nyt direktiv sætter kravene på tryk.

Dansk soldat i samtale med lokale i det nordligste Afghanistan. På dagens slagmark skal danske soldater nedkæmpe fjenden og samtidig være imødekommende over for lokale indbyggeres behov og fremme en sag på vegne af regering og folketing.

Tekst: Line Lærkholm-Bengtsen, Forsvarets Mediecenter. Foto: Per A. Rasmussen, Forsvarets Mediecenter.

De kom aldrig – arméerne fra øst.I stedet er danske soldater og deres førere kommet til at operere langt fra Danmark mellem oprørsstyrker med hjemmegjorte vejsidebomber og lokale embedsmænd med livsvigtige genopbygningsprojekter. Hjemme i Danmark er kravet til en offentlig virksomhed som Forsvaret: Vis, at I får alt ud af hver eneste tildelte skat­tekrone. Den udvikling har krævet en ny ledelsesstil. Derfor skal Forsvarets ledelsesdirektiv nu opdateres efter næsten 25 års brug.

Balancegang for ledere En leder skal se sin indsats i nye perspektiver. Nok skal hans/hendes enhed kunne kæmpe, men set i et større perspektiv skal lederen også tage hensyn til, at Forsvaret skal: • Sikre gode resultater og nå sine

mål.

• Udvikle de menneskelige relatio- ner og skabe gode arbejdsvilkår.

• Tilskynde til fornyelse og være klar til at imødekomme de krav,

omverdenen stiller. • Fastholde stabilitet og drage

nytte af den viden, der allerede er i Forsvaret.

At finde balancen, når et konkret problem skal løses, er en leders store udfordring og dilemma.

En leders dilemma Et typisk dilemma, en leder skal kunne håndtere, er: I det ene øjeblik er han/hun en kampklar militær fører truet på sit og sine folks liv. I næste øjeblik er lederen Danmarks udsen­ding, der med forståelse og indsigt i en lokal kultur skal skabe grundlag for fred og udvikling. I den situation skal lederne også vise den vej, hans/

hendes medarbejdere skal gå. For det nye ledelsesdirektiv gælder ikke kun ledere og chefer.

– Jo mere en leder uddelegerer opga­verne og inddrager sine medarbejdere i beslutningerne, jo mere bliver god ledelse et fælles anliggende, forklarer Wilhelm Holsting, projektansvarlig fra Forsvarsakademiet. Han pointe­rer, at ansvaret ikke siver væk, og at der ikke er tale om at udvande det formelle leder- og chefansvar.

Direktiv snart klart Arbejdet med et nyt direktiv foregår i Udviklingsafdelingen i Forsvarskommandoen, på For­svarsakademiet og i en række bredt sammensatte medarbejdergrupper,såkaldte fokusgrupper. Et nyt ledel­sesdirektiv ligger færdigt i slutningen af året.

12 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

Der lyder et højt fløjt, da jeg passerer et gult parcelhus.– Der er her! råber Peter Bech And-ersen, der står på trappen. Han iført en sandfarvet Irak Hold 9 t-shirt og overkroppen bærer præg af talrige besøg i et træningscenter. Det brede smil gør dog, at han ikke virker barsk. Da jeg kommer ind, kom-menterer han muntert min regnvåde jakke. Jeg hilser også på hans far, som midlertidigt har sin 25-årige søn boende.

Når børnene bliver gladeFor Peter Bech Andersen er det ikke

Arbejdsliv

Han byggede 25 skoler Peter Bech Andersen synes bestemt ikke, genopbygningsindsatsen i Irak var forgæves.

Han færdedes hjemmevant på de irakiske byggepladser, mens kontorarbejdet i lejren

ind i mellem var ved at give ham kuller.

Tekst: Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Mediecenter. Foto: Susanne Blomqvist, Forsvarets Mediecenter.

svært at svare på, om Irak-missionen på hver bænk, hvis de ikke stod op gjorde nytte. Han var oversergent i bagved. Det var uacceptabelt.Rebuilding Unit Denmark (RUD), Som RUD-mand var Peter Bech der koordinerede bataljonens genop- Andersen i en situation, hvor han bygningsindsats. I de to byområder kunne gøre noget ved børnenes usle Al Dayr og An Aswar, hvor Peter undervisningslokaler:Bech Andersen og hans makker – Det betyder meget at se, at styrede byggeprojekter, blev 25 skoler, børnene bliver glade for, når dansk­syv broer, to byrådsbygninger og et erne kommer og løber ud til bilerne.hospital sat i stand eller opført fra Det er jo med ungdommen, vi skal grunden. Skolerne var Peter Bech starte. Det er min mening. Vi kan Andersens hjertebarn. nok ikke lave om på en gammel 60­– Jeg kom ind i et klasselokale med årig irakers meninger, men hvis vi 40 eller 45 kvadratmeter, hvor der var kan ændre noget hos de unge, så har 70 elever på små træbænke, der var vi vundet noget. fastgjort på bordene. 4-5 børn sad

Skeptisk over for medierne Når han åbner en dansk avis og læser om genopbygningen i Irak, får Peter Bech Andersen ofte en dårlig smag i munden: – Jeg stoler ikke på nyhederne længere. De har svinet vores arbejdetil. De har ikke vidst, hvad der foregik.

Mest provokeret blev han af Ekstra Bladets forside med de faldne soldater i Irak og overskriften:De døde for en løgn. Det virkede også som en rød klud, da de irak­iske oprørere blev sammenlignet

unge, der skal gøres med de danske frihedskæmpere.en indsats for, mener De hundredvis af journalisters og Peter Bech Andersen, kamerafolks opførsel i lufthavnen,

Det er Iraks børn og

der selv så, hvor ringe da han vendte hjem, var kun med til fx skolerne var. bekræfte hans dårlige indtryk.

Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 13

14 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

Arbejdsliv I de sidste måneder af missionen havde Peter Bech Andersen kun 20 minutter ved hvert projekt, han besøgte. Her er han ved at gennemfoto­grafere et byggeri, som RUD har bevil­get penge til.

Arbejdsliv

– Kamerafolkene var smagløse. Der var en soldat, der lige var ankommet,som kyssede med sin kæreste. Så stod der fire kameraer oppe i fjæset på ham, siger Peter Bech Andersen.

Et sted at gøre gavn Den dårlige medieomtale får ikke Peter Bech Andersen til at fortryde,at han tog til Irak.

Byggepladsen er Peter Bech Andersens hjemmebane i det civileliv. En brolægger, som han kendte,gav ham et tip om, at Irak-missionen manglede soldater med byggeteknisk erfaring.

Lysten til at komme ud på enmission var kommet tilbage igen siden 2003, hvor Peter Bech Ander­sen forlod Forsvaret. Dengang var han frustreret over topstyringen i Forsvaret. Han er typen, der stiller spørgsmålstegn ved alt og kommer med mange forslag til, hvordan tin­gene kan gøres bedre. For mange af hans ideer blev skudt ned med svar som: Vi gør, som jeg siger, fordi jeg er officer.

Samtidig var han flyttet sammen med en kæreste, der nedlagde veto mod udsendelser. I 2006 var de gået fra hinanden. – Der var ikke længere noget, der holdt mig tilbage, fortæller Peter Bech Andersen. Han var fast besluttet på at tage til Irak: – Jeg søgte ikke Kosovo, fordi jeg ville have, der skulle ske noget. Jeg søgte oplevelser og et sted, hvor jeg kunne gøre gavn.

1. december 2006 mødte han for første gang sine 11 kolleger fra RUD-holdet. Det var en blandet landhandel. Aldersspredningen var fra 22 til 56 år og blandt de nye kol­leger var der arkæologer, historikere og elektrikere.– Det bliver sjovt. Det er nogle skægge fyre, tænkte Peter Bech Andersen.

Holdets brede sammensætningviste sig at være en fordel. Genop­bygning er en disciplin, hvor man har brug for mange kundskaber.

Byggesjusk I Irak blev der brug for Peter Bech Andersens erfaringer som arbejds­mand i et brolæggerfirma. Han var god til at se, hvis arbejdet ikke var gjort ordentligt.– Første gang jeg var ude og kigge på en skole, synes jeg ikke, at badeværelsesfliserne sad godt nok fast. Så rev jeg dem ned lige foran øjnene af entreprenøren, fordi han blev ved med at påstå, at fliserne var gode nok, fortæller Peter Bech Andersen. Entreprenøren trådte måbende tilbage og måtte indrømme, at flis­erne var for dårligt lavet.

Peter Bech Andersen beskriver sig selv som en handlingens mand.Desværre satte sikkerhedssituation store begrænsninger på hans be­vægelsesfrihed. Når RUD-holdet skulle mødes med lokale byråd eller kontrollere byggeriernes fremskridt,skulle de have en stor eskorte med. Hvis bataljonen havde store opera­tioner, kunne soldaterne være bundet af andre opgaver.– Overblikket ville være dukket bedre op, hvis man bare selv kunne tage en bil og køre ud og se på pro­jekterne. Jeg var nødt til at sidde låst inde på et kontor i en lejr og ringe og maile rundt for at få overblikket over byggerierne. Det kan være svært.Jeg skal ud og have fat i tingene.

Gik der en uge, uden Peter Bech Andersen var ude at køre med RUD-holdet, begyndte rastløsheden at præge ham. Så var han klar til, hvad som helst for at komme med på en patrulje. Somme tider meldte sig til at være skytte eller sikring i en anden enhed, der skulle ud af lejren.– Jeg er halvt dampbarn, erkender han.

Lejrkuller ramte Peter Bech Andersen meget hårdere end den indirekte beskydning. Det generede ikke Peter Bech Andersen synderligt.– Når man ligger ned og hører alar­men, så vil det være løgn, hvis man siger, man ikke er bange. Det handler om at kunne slappe af igen, når alar­men er væk. Jeg kunne tage en dyb indånding og rejse mig op og komme videre. Det var et naturligt afbræk.Vi blev udsat for så mange raketter dernede, at hvis vi ikke havde fået nogen i to dage, spurgte vi om, de var løbet tør. De skylder os, sagde vi.

At godt øje til Afghanistan Peter Bech Andersen virker bestemt ikke som en, der lider af posttrau­matisk stress. Glad fortæller han om sine fremtidsplaner. Han har fået tilbudt en voksenlærlingplads af sin arbejdsgiver. Svendebrevet skal i hus inden, han skal ud med Forsvaret igen. Peter Bech Andersen trænger til en pause fra uniformen.

- Lejrkuller ramte Peter Bech Andersen meget

hårdere end den indirekte beskydning ­

– Jeg tror, jeg søger ind i Forsvaret igen. Jeg kan godt lide systemet, men kan også blive træt af det. Forsvaret kan jeg kun holde ud i doser.

Peter Bech Andersen har dog et godt øje til Afghanistan. Han og en kollega fra byggefirmaet taler, om det kunne være sjovt at lave genopbyg­ning igen.

Halvanden time har interviewet varet. Peter Bech Andersen begynder at kigge på sit ur, og hænderne be­væger sig utålmodigt op og ned.– Så er jeg igennem mine spørgsmål,siger jeg.– Godt så kan lige nå over og træne,griner Peter Bech Andersen.

Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 15

Aktuelt

Tjenesterne under lup Forsvarsakademiet har prøvet det, som alle Forsvarets

funktionelle tjenester står overfor nu. Nemlig at få

undersøgt gamle vaner og indgroede mønstre i

arbejdet. Undersøgelsen hedder Review.

Tekst: Karen Dahlin, Forsvarets Mediecenter. Foto: Sebastian Taheri, Forsvarets Mediecenter.

Åh nej, ikke nu igen. Sådan var reak­tionen, da man på Forsvarsakademiet (FAK) fik at vide, at nu skulle alle arbejdsgange undersøges af det eksterne konsulentfirma McKinsey.Medarbejdere var trommet sammen til et fællesmøde i gymnastiksalen, da de første gang hørte om Review.- Folk reagerede med utryghed. Ville Review komme til at betyde sam­menlægninger og udliciteringer? Der var en både usikker og irriteret stem­ning på det møde, husker Dorthe Køhler-Kock, fællestillidsrepræsen­tant for HK.

Review skulle sparkes i gang i midten af marts, og det betød, at repræsentanter fra ledelsen og med­arbejderne skulle skubbe nogle af deres opgaver til side for at hellige sig Review. Men det var til at over­skue. Værst var medarbejdernes frygt for at miste deres arbejde. De måtte beroliges med, at Review er ikke en sparerunde, der kommer ind ad bag­døren. - Min fornemmelse er, at vi fik lagt låg på de værste frustrationer ved at understrege, at det her ikke betød fyringer, siger Jens Rytterager, pro­jektofficer, på FAK.

Skoledrenge i habitter I det tidlige forår dukkede konsu­lenter fra McKinsey op på FAK.

- Ved første syn lignede McKinsey­folkene store skoledrenge i fine habitter, men de var både lydhøre og høflige. Og det viste sig, at folk hur­tigt accepterede dem, fordi de ikke var popsmarte. De fik os faktisk til at hoppe og springe, når de skulle bruge bestemte oplysninger, ler Dorthe Køhler-Kock.

Det skulle også vise sig, at det var en kæmpe fordel, at det var folk udefra,der skulle foretage undersøgelsen i samarbejde med FAK.- McKinsey kunne stille de dummespørgsmål, og Forsvaret kunne sørge for indsigt, pointerer Jens Rytterager.Derfor blev det manglende engage­ment, der havde været fra begynd­elsen, da medarbejdere først hørte om Review, hurtigt overvundet.Medarbejderne oplevede, at de fak­tisk blev hørt. - Tidligere chef for FAK, general­major Karsten Møller, har hele tiden været klar i sit udspil. Lad være med at spille med fordækte kort. Det er da også mit indtryk, at folk har været ærlige, understreger Jens Rytterager.Ærlighed og åbenhed er ikke kun kommet nedefra og op. Undervejs i hele arbejdet med Review er med­arbejderne blevet informeret om arbejdet over intranettet. Her er alle relevante oplysninger blevet lagt ud.

Ved første syn lignede McKiney­folkene store skoledrenge i fine habitter, fortæller Dorthe Køhler-Kock.

16 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

Ikke en bombe Seks ugers arbejde. Så lidt tid var dertil rådighed for at udarbejde Review.- Vi var lidt bekymrede over, om det blot blev en gang klatvask. Det siger sig selv, at man ikke kan nå rundt i alle krogene på kun seks uger, siger Dorthe Køhler-Kock.

Men det skulle vise sig, at Review kom med en hel række konkrete forslag til forandringer, som mange

”Netop fordi medarbejdere og ledelse har haft stor indflydelse på, hvilke områder der skulle

ses efter i sømmene, er Reviews konklusioner ikke faldet som en bombe”.

medarbejdere på FAK allerede havde hvilke områder der skulle ses efter i haft for øje. sømmene, er Reviews konklusioner - Vi vidste godt, hvor skoen tryk- ikke faldet som en bombe. kede. Rapporten viser, at vi gør det Review anbefalede blandt andet godt, men at der er nogle ting, der en rationalisering af planlægnings- kan forbedres. Så den legitimerede og budgetprocessen, så papirer ikke de forandringer, som vi allerede var skulle frem og tilbage i en uendelig­opmærksomme på burde gøres, siger hed. Jens Rytterager. - McKinsey undrede sig over, at vi

Netop fordi medarbejdere og brugte så lang tid på økonomi. Det ledelse har haft stor indflydelse på, gjorde vi også selv. Efter vi har ratio­

naliseret processen, er irritationerne fra enhederne faldet markant, siger Dorthe Køhler-Kock.

FAK sætter takten Lige nu arbejder FAK på højtryk med at få indarbejdet de forslag, som Review anbefaler. Review påpeger steder, hvor der kunne spares årsværk ved at omlægge arbejdet. Men det får ikke Jens Rytterager til at ryste på hånden. - Forsvarets ledelse har netop valgt ikke bare at tage de årsværk fra os og så ellers overlade det til os at løse problemerne. For det ville være et kæmpeproblem, siger Jens Rytterager.Selvfølgelig skal Review udmunde i konkrete tiltag, og Forsvarets ledelse ser da også gerne rapportens anbefa­linger ført ud i livet.- Men vi bestemmer selv tempoetefter den handleplan, som vi har ud­arbejdet, understreger Jens Rytterager.

Så trods nogen frustration i be­gyndelsen over Review er medar­bejderne gået hen og blevet tilfredse med de foreløbige resultater.- Men vi skal nok ikke iværksætte en ny organisationsændring i morgen,smiler Dorthe Køhler-Kock.

Og resultaterne. Hvornår kommer de?- Vi regner med, at vi høster frug­terne af arbejdet til næste år, siger Jens Rytterager.

Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 17

18 Forsvaret.dk

Tekst: Line Lærkholm-Bengtsen, Forsvarets Mediecenter. Foto: ???????.

Tekst: Line Lærkholm-Bengtsen, Forsvarets Mediecenter. Foto: ???????.

19Forsvaret 4/2007Forsvaret.dk

Exit IrakSpejdereskadronens sidste tur ud af Irak

var kulminationen på måneders slidsomt

arbejde. Bataljonen og DANILOG’s førings­

element leverede en usædvanlig indsats.

Man var konstant foran i tidsplanen

med nedpakning og udflytning fra Camp

Einherjer. Derfor sprang champagneprop­

perne, og cigarer kom frem fra gemmerne,

da spejdereskaronen kørte ud af Irak for

sidste gang.

Foto

: Su

sanne

Blo

mqvi

st,

Fors

vare

ts M

edie

cente

r.

Arbejdsliv

Om lidt er det slut Spejdereskadronen fra Gardehusarregimentet satte i august punktum for den

danske bataljons mission i Irak. Følg husarerne på deres sidste og ikke helt udrama­

tiske tur ud af Camp Einherjer gennem ørkenen til Kuwait.

Tekst: Susanne Blomqvist og Jan Schelbech, Forsvarets Mediecenter. Foto: Susanne Blomqvist, Forsvarets Mediecenter.

Mens solen går ned over Camp store danske flag bag på køretøjerne. tilbage til. Forud for den sidste trans-Einherjer, gør spejdereskadronen sig I aften er næsten alt tilladt. Efter port har bataljonen og DANILOGs klar til at køre den allersidste tur ud seks måneder på de irakiske lande- føringselement nemlig knoklet med af Irak. Og gardehusarerne gør selv- veje kan de endelig se målet ude i at få soldater og materiel ud af Irak. følgelig den slags med manér. Selvom horisonten. Danmark. Men trods folkene har arbejdet hårdt med at optimismen er der stadig en opgave, Tom lejr eskortere bataljonens gods ud af Irak, der skal løses. Det er lidt mærkeligt. Den danske og det har været småt med nattesøvn, – Vi mangler stadig at komme til lejrs størrelse har ikke ændret sig,er humøret højt på eskadronens Kuwait. Før er det ikke færdigt, men det ser sådan ud. Hver gang piranhaer før afgang. konkluderer delingsfører Knud en container, en lastbil eller et af

Hintsteiner. bataljonens andre køretøjer kører ud En soldat kører med en lille gul Det skal senere vise sig, at eska- gennem porten, bliver der mere og badeand ovenpå hjelmen, og der er dronens sidste nat ikke går stille mere tomt i lejren. Flere steder ser andre med cowboyhatte. Der hænger af. Spejdernes sidste tur vender vi der ligefrem forladt ud.

20 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

- Efter halvanden time kommer meldingen om, at en af piranhaerne er kørt på en

vejsidebombe længere nede i kolonnen ­

I takt med at man har droslet ned på de operative missioner, er soldaterne,der er færdige med deres opgaver,sendt ud af lejren og over grænsen til den amerikanske base Camp Virginia i Kuwait. Folk går og venter. Her slår man tiden ihjel, og soldaterne får ner­verne i ro, før de skal hjem. Alle skal vænne sig til igen at være i tryggerammer. Soldaterne fra spejdereska­dronen kan til gengæld ikke slappe af endnu. De gør klar til at endnu en tur ud af Kuwait og tilbage til Camp Einherjer. Et lastvognstog venter.

For kammeraternes skyld Tilbage i Camp Einherjer kæmper DANILOGs føringselement hårdt for at løse den største logistiskeopgave for væbnede danske styrker nogensinde. Noget der på papiret ligner et mareridt for de fleste. 360 containere, 250 køretøjer og cirka

500 mand skal transporteres ud af Irak. Men de er stort set i hus forud for tidsplanen. Det ene lastvognstog efter det andet har forladt lejren. Og fly har transporteret udstyr hjem til Danmark og til missionsområderne i Afghanistan.– Jeg har været med til at bygge lej­ren op som stabschef på Hold 8, nu er jeg med til at pille den ned som chef for føringselementet. Hver gang materiel forlader lejren, og vi får sol­dater sikkert ud, er jeg glad, fortæller Peer Sander Rouff.

Endelig hjem Sideløbende med logistikken har føringselementet også sendt soldater hjem. Når de er færdige med deres opgaver i lejren, skal de ud på grund af sikkerhedssituationen i området. Men selvom man sidder og venter på transport, kan man ikke rigtig slappe

af. Raketter har regnet ned over Hold 9 og Contingency Operating Base, hvor den danske lejr ligger. Det sker også, da 110 danske soldater sidder op i busser for at køre væk.Alarmen lyder endnu en gang, så busserne fyldt med rejseklare soldater kommer ikke særligt langt.– Jeg nåede lige at sidde op på bus­sen og køre 50 meter, så skød de.Men vi fortsætter om lidt igen. Vimå håbe, vi kommer lidt længere end første gang, siger en storsmilende soldat fra sit støvede leje i grøften.Arbejdet skal gøres færdig

Den konstante trussel fra de upræcise raketter er stort set blevet hverdag for soldaterne. Men det bliver aldrig rutine, når alarmen går.Mange er også præget af, at sandet er ved at rinde ud af timeglasset for missionen. For hver dag der går,hvor soldaterne kommer tættere på

Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 21

Arbejdsliv

- De ellers så seriøst udseende piranhaer bliver pyntet med knæklys i alle regnbuens

farver, og der bliver hujet og sunget ­

afrejse, bliver de mindet om deres egen sårbarhed. For det er så tæt på.Nu må det ikke gå galt. Det påvirker til gengæld ikke soldaternes arbejde.Spejderne har også vejsidebomberne at tænke på, mens de kører i fast rutefart mellem Camp Einherjer og Kuwait. – Det betyder meget for selvværdet i enheden og hos soldaterne, at man ikke lægger sit liv i andres hænder,før man forlader landet. Vi får lov til at gøre arbejdet færdigt, siger Vilhelm Elsang, der er chef forspejdereskadronen.

Den sidste tur 2. august klokken 20:00 ruller piranhaerne for sidste gang ud gen­nem hovedporten i ægte husarånd.Til tonerne af marchmusik fra en ghettoblaster passerer hvert enkelt køretøj forbi bataljonschefen ved hovedporten. De tre delingsførere og chefen for spejdereskadronen,Vilhelm Elsang, står med baretter og pudsede sabler, så de kan gøre

honnør for bataljonschefen på vejen ud. En bevæget bataljonschef Kim B. Petersen vinker farvel til sine folk. Den sidste tid vil han kun have sel­skab af en lille gruppe soldater, som stadig har opgaver med nedpakning og overdragelse af lejren til briterne.Den sidste piranha kører ud til tonerne af retræten. Sådan spiller husarerne traditionen tro solen i seng hjemme i regimentet.– Det var fedt. Næsten så historisk som det kan blive, siger konstabel Vedbæk.

Tilbage til virkeligheden Men glæden bliver kort. Efter halvan­den time kommer meldingen om, at en af piranhaerne er kørt på en vej­sidebombe længere nede i kolonnen.– Det er kraftedme løgn. Ikke nu.Ikke på den sidste tur, råber Vedbæk højt. Det her er noget nær det værste,der kunne ske. Stemningen er kon­centreret. Alle frygter, at det værste er sket. Men efter nogen tid kommer meldingen: Skaden er begrænset til

et stort hul i vejen og en lettere ska­det lastbil. Efterhånden som kolonnen nær­mer sig grænsen, stiger humøret igen. Lige om lidt er det hele slut.Soldaterne begynder at finde ciga­rerne frem, nogle skifter til hawaii­skjorter, og andre hænger store dan­nebrogsflag bag på bilerne. De ellers så seriøst udseende piranhaer bliver pyntet med knæklys i alle regnbuens farver, og der bliver hujet og sunget.

Der bliver festet hele vejen ind over grænsen, og en glad chef for spejdereskadronen kan træt og tilfreds konstatere, at den sidste tur gennem Irak trods alt endte godt.

– Det gør nok ikke noget, hvis der går lidt tid, før jeg skal være operativ igen, griner Vilhelm Elsang, mens han slapper af på gulvet i den piran­ha, der har været hans arbejdsplads i et halvt år. Nu er det tid til at få pulsen ned og forberede sig på turen hjem til Danmark.

22 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

Skal du eksempelvis bruge indkvar-tering eller undervisningslokaler,ringer du typisk til den kaserne, du kender i forvejen, og som du ved tilbyder de faciliteter, du har brug for.Nu gør bookingportalen det muligt at få et overblik over, hvor i landet du kan finde netop de faciliteter,du søger. Oveni gør portalen det muligt at lave en samlet bestilling af de faciliteter, der er behov for ved et arrangement. Dermed får du flere muligheder for at benytte Forsvarets faciliteter.

Booking trin for trinBookingportalen er en webbaseret løsning og er i første omgang en ”light-udgave” af den portal, der kommer næste år. Kort og godt gør du følgende, når du skal booke nogle af Forsvarets faciliteter:

Gå ind på bookingportalen vialinket på FBE’s hovedside på intranettet. Derved kommer du direkte ind på bookingportalen.Markér en eller flere af de facili- tetsgrupper (undervisning, ind-kvartering, idræt, øvelse eller fritid) på forsiden, du ønsker. De kaserner, der udbyder det ønskede,markeres med et flag.Vælg herefter den ønskede kaserneog udfyld forespørgslen så detalje-ret som muligt. Feltet ”bemærk-

ninger” skal altid anvendes ved oplysning om forplejningsønsker.

Herefter modtager den aktuelle kaserne en mail, og de vil herefter undersøge, om de ønskede faciliteter er til rådighed og afklare eventuelle prioritetskonflikter. Kort efter mod-tager du svar via mail – senest efter fem arbejdsdage. Er svaret positivt,skal det betragtes som et tilbud, der automatisk bliver en aftale, såfremt du ikke reagerer.

Snart en del af DeMarsBookingportalen bliver i starten af næste år integreret med DeMars. Det medfører to fordele: Du vil kunne se

allerede eksisterende bookinger på faciliteterne, og der vil ske en direkte afregning til dit tjenestested. På sigt vil kørselstjenestens biler og stan-dardmenuer eventuelt også blive en del af bookingportalen.

Som med alt andet nyt, følger der også en indkøringsfase med book-ingportalen. Så har du brug for at eksperimentere, eller er du bare nys-gerrig efter at se, hvad portalen er for en størrelse, er du velkommen. Anfør det blot tydeligt i tekstfeltet, at det er en test, og at der eksperimenteres.

Det direkte link til siden er:http://webhotel/webbooking

Arbejdsliv

Ny portal giver overblik

Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste (FBE)

har samlet Forsvarets faciliteter

i en bookingportal. Den er

med til at give et overblik over

det samlede udbud og den

geografiske placering af

ressourcerne.

Tekst: Marianne Bue Lønskov, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Foto: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.

•

•

•

Flådestation Frederikshavn er et af de mange tjenestesteder i Forsvaret, der tilbyder at danne rammen om dit arrangement.

Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 23

AktueltHollandsk veteran i færd med at fortælle skolebørn om sin udsendelse til Libanon.

En veteran er ikke en tikkende bombe I Holland åbnede man i 2000 et institut for veteraner

fra krige og fredsmissioner. Instituttet opsamler viden

og fungerer som netværk for tidligere udsendte, som

har spørgsmål, behov og nogle gange problemer, der

ikke findes på nogen anden arbejdsplads.

24 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

Veteranen Instituut ligger kun en halv times kørsel fra Amsterdam,men kontrasten kunne ikke være større. Hvor storbyen er trang og hektisk, er her grønt, åbent og meget fredeligt. De lave bygninger minder heller ikke ligefrem om et militært anlæg, og man skal helt ind i receptionen, før et medaljeskab og et portræt af dronning Beatrix mar-kerer, at stedet har en tilknytning til Forsvaret.

Specielle spørgsmålSekretæren i receptionen er vant til at svare på usædvanlige spørgsmål.Hendes telefon er første kontakt-punkt, når veteranerne ringer ind. En har tabt en medalje og vil gerne vide,hvad han nu skal gøre. En anden har opholdt sig på et skib, som transpor-terede radioaktivt materiale, og vil lige høre, om han kan have en øget

risiko for kræft. Endelig kan der være henvendelser fra familiemedlemmer,som undrer sig over en veterans op-førsel. Han er måske begyndt at drikke eller har sociale problemer, ognu vil de gerne vide, om han kan havefået psykiske mén af udsendelsen.

I det sidste eksempel vil det typisk dreje sig om en person, der lider af PTSD (Post Traumatic Stress Disorder). I det tilfælde hjælper instituttet med at koordinere be-handlingen og få sendt personen videre til et hospital. På instituttet behandler man til gengæld ikke selv men hjælper med at få samlet indsatsen, så den både tager hånd ompersonen og familien.

Ikke tikkende bomberJan Schoeman er informationschef på instituttet, og én af hans opgaver er at arbejde med det offentlige bil-lede af veteraner.– Ordet veteran får stadig mange til at tænke på amerikanske soldater fra Anden Verdenskrig, fortæller han.

Men samtidig er billedet ved at ændres. De seneste 20 år er det ble-vet anerkendt, at tidligere udsendte kan være ramt af PTSD. Det har uden tvivl været godt at få det frem i lyset, men det har også været et tveægget sværd. I øjeblikket gør instituttet meget ud af at fortælle, at

langt de fleste veteraner er psykisk stabile og ikke tikkende bomber, der kan bryde sammen når som helst.

Vores undersøgelser viser, at når vi sender 100 soldater ud, så kommer de 80 hjem uden problemer og er faktisk ofte styrkede af oplevelsen.De 20 har brug for efterbehandling,og ud af dem har 4-5 egentligt PTSD, fortæller Jan Schoeman.

Den tabte krigI instituttets spisesal er der i dag en forsamling af veteraner fra Indonesienkrigen. I 1945-49 blev der sendt omkring 200.000 mand til den tidligere hollandske koloni. Men da krigen sluttede med Indonesiens selvstændighed, var det en hård hjemtur for dem. Mange af deres kammerater var døde, og da de vend-te tilbage, blev de ikke modtaget med hæder men i nogle tilfælde nærmest med skam, fordi krigen var tabt.

Der var på det tidspunkt ingen samlet indsats for veteraner, og hver især sad de ensomme med nogle usædvanlige og voldsomme ople-velser, som de ikke kunne dele med nogen. Det var først i 1980’erne, hvor mange af dem begyndte at gå på pension og fik mere overskud, at de begyndte at samles, blive synlige og stille krav, som i sidste ende førte til oprettelsen af Veteranen Instituut i 2000.

Arbejdsliv

”Vores undersøgelser viser, at når vi sender 100 soldater ud, så kommer de 80 hjem uden problemer og er faktisk

ofte styrkede af oplevelsen”.

–

Tekst: Susanne Simon, Amsterdam. Foto: Veteranen

Instituut.

Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 25

-

Arbejdsliv

Det nyttede noget En af instituttets vigtigste funktioner er derfor, at der bliver holdt årlige sammenkomster for de grupper af tidligere soldater, som har været på mission sammen. Familierne er ofte med, og de får lejlighed til at hilse på de kammerater, som de har hørt om.

Instituttet råder derfor over hotel- og restaurantfaciliteter. Her er masser af muligheder for aktiviteter såsom svømning, bowling, bueskydning og seminarer.

I nogle tilfælde arrangerer insti­tuttet også rejser for veteranerne. De tager tilbage til de steder, hvor de har været udstationeret, og det giver en dyb tilfredsstillelse at se, når tidligere konfliktområder er blevet genopbyg­get, og fredsmissionen har gjort en forskel.

Yngre veteraner overtager billedet Selv om de såkaldte ”gamle vetera­ner” stadig fylder mest i både insti­tuttets blad og i deres tilbud, er mål­gruppen i hastig forandring. Inden for en overskuelig fremtid dør mange af de gamle veteraner, samtidig med at gruppen af yngre veteraner vokser.De yngre veteraner er typisk dem,der har været sendt på fredsmissioner i Libanon, Bosnien, Afghanistan og Irak.

På centret er man klar over, at denne nye gruppe veteraner har nogle andre behov. I dag kan en hol­landsk veteran sagtens være i starten af tyverne og eksempelvis have en marokkansk baggrund.- De gamle veteraner kom fra alle dele af samfundet, fordi de var ind­kaldte. I dag har vi en professionel hær, og de yngre veteraner har derfor en anden social profil. På instituttet er vi i disse år i fuld gang med atundersøge, hvordan vi skal arbejde,når de yngre veteraner om få år bliver vores største brugergruppe, fortæller Jan Schoeman.

I de store europæiske lande er der en længere tradition for at have en veteranpolitik, idet disse lande var involveret i Første Verdenskrig og hav­de mange fysisk skadede efter denne krig. Holland deltog ikke i krigen, og derfor blev man først opmærksom på veteranerne i midten af 1980’erne, og i 2000 blev Veteranen Instituut oprettet.

Status som uafhængig Instituttet drives for 12 millioner euro om året. Af disse midler kommer cirka 60 % fra private midler og fonde, mens resten kommer fra Forsvaret. Men på trods af finansieringen, har instituttet status som selvstændigt organ.

Selvstændigheden er vigtig, fordi instituttets arbejde kan have interesse­konflikter med det hollandske forsvar. Instituttets blad kan for eksempel skrive om følsomme emner som selvmord blandt soldater. Emner som helst ikke skal fylde for meget, når Forsvaret skal rekruttere og tegne et billede af sig selv i offentligheden.

I realiteten er der dog meget sjældent konflikter. Instituttet skriver for medlemmerne og har også selv en interesse i at behandle følsomme emner med respekt og hæderlighed.

Hollands veteraner Der findes i dag omkring 100.000 veteraner i Holland, hvoraf den stør ste gruppe stadig er fra Anden Verdenskrig, Uafhængighedskrigen i Indonesien og Koreakrigen. De yngre veteraner kommer fra Hollands fredsmissioner i Libanon, Bosnien, Afghanistan og Irak. Gruppen af yngre veteraner er voksende, samtidig med at de ældre veteraner efterhånden dør. Veteranen Instituut er derfor meget opmærksom på, at dets rolle vil ændre sig over de kommende år, hvor de yngre veteraner efterhånden bliver den største brugergruppe.

Aktiviteter Ud over individuel rådgivning arrangerer instituttet sammenkomster, hvor man kan gense de folk, som man har været udsendt med. På instituttet foregår der også forskning og vidensopsamling om veteranernes situa­tion, ligesom bladet Checkpoint udgives for medlemmer. Instituttet står desuden for at arrangere den årlige veterandag i Holland.

Hollands engagement i fredsmissioner Holland afsluttede sine aktiviteter i Bosnien i foråret 2007. Landet var involveret i Irak-missionen det første år, men trak sig derefter ud. I øje­blikket er der cirka 2.000 hollandske soldater udstationeret, primært i Afghanistan. I alt 27 soldater er døde i nyere tids fredsmissioner, heraf ni i Libanon, ni i Bosnien, syv i Afghanistan og to i Irak.

Baggrund om Hollands Veteranen Instituut

26 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

Umiddelbart er der ingen fordel ved et veteraninstitut. Så klar er udmel-dingen fra Erik Nordahl-Pedersen,oberstløjtnant i FPT.- Ulempen ved det hollandske veteraninstitut er, at det er en del af Forsvaret. Det er et behandlings-system i systemet, men en civil behandling kan gøre det lige så godt,understreger han.

Heller ikke Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) er varm påideen om at få et dansk veteraninstitut.

Vi er meget betænkelige ved et veterancenter, hvor mennesker, der er kommet til skade, bliver samlet.Vores frygt er, at et sådant center udvikler sig til en sovepude. Nej, vi

skal have som mål, at ingen tager så meget skade på sjæl og krop, at der overhovedet er brug for sådan et sted,lyder udmeldingen fra Flemming Vinther, forbundsformand i HKKF.

Fin dansk indsatsIfølge Erik Nordahl-Pedersen er der allerede nu bredt et finmasket net ud under de danske soldater. Det gælder både før og efter, at de har været på mission.- Danmark har også haft sin andel af psykiske efterreaktioner, skader og tab. Men vi har sat ind med støtte,råd og vejledning, og det begrænser problemets omfang meget. Vi vil hellere bruge kræfterne her end på

endnu en institution, påpeger Erik Nordahl-Pedersen.

Også Flemming Vinther mener, at indsatsen overfor de danske soldater og veteraner er på rette spor, selvom organisationens ønskeseddel ikke er udtømt.

Vi kan helt sikkert lære noget af andre lande, men den viden skal ind i en dansk kontekst. Vores kongstanke er, at soldater er borgere i uniform.Derfor skal der ikke opbygges særlige systemer for dem, mener Flemming Vinther.

Soldater bliver gjort sygeErik Nordahl-Pedersen frygter, at danske veteraner over én kam vil blive betragtet som psykisk syge, hvisDanmark fået et veteraninstitut.- Et veteraninstitut kan åbne for,at alle soldater er syge. Det bliver næsten uvægerligt en del af at være soldat. Det, kan man godt frygte – uden at det nødvendigvis er tilfæl-det – vil bevirke, at flere bliver syge,siger Erik Nordahl-Pedersen.

Hos HKKF er ønsket lettere adgang til støtte. Det kunne være et telefonnummer, hvor soldaten bliver guidet videre til den rigtige hjælp.- Men lige nu er der også en anden udfordring. Hvordan får vi hjulpet ham eller hende, der har brug for hjælp, men ikke selv har erkendt det? Hvis nogen har løsningen, må de meget gerne ringe til mig, siger Flemming Vinther.

Arbejdsliv

Nej tak til veteraninstitut Et veteraninstitut i Danmark er ikke på trapperne. Soldater og

veteraner har bedst af at blive behandlet i det civile.

Rigtig mange forbinder en veteran med en ældre herre. Men gruppen af yngre veteraner vokser, og de kan sagtens være i begyndelsen aftyverne.

Tekst: Karen Dahlin, Forsvarets Mediecenter. Foto: Den hollandske hær.

-

-

Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 27

Arbejdsliv

Tjeneste i fjendens skydeskive Hvad havde Camp Einherjer i Irak og Dybbøls skanse II under krigen i 1864 til fælles?

Begge steder måtte soldaterne løbe for livet og kaste sig på jorden, når granater eller

raketter kom flyvende gennem luften. Alligevel var Dybbøls skanse II populær blandt

hærens artillerister.

Tekst: Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Mediecenter. Foto: Museum Sønderjylland.

Han var artillerist på skanse II, der – De fjendtlige granater buldrede og gende, noget interessant, der ligesom var Dybbølstillingens mest udsatte, braste i brystværnet og sendte den holdt én fast ved skanse II. Han men på trods af faren nægtede han oversprøjtende jord som en uhyre fortsætter: at lade sig afløse, så han kunne holde haglvejrssky ind over skansen, for- – For mit vedkommende var det nogle dages hvil væk fra slagmarken. tæller Christian Christensen i sine snarere – når jeg tænker roligt over Den sjællandske gårdejer Christian erindringer. Preusserne måtte dog det – at jeg nødig ville forflyttes til Christensen var underkorporal og også stå for skud. nogen af de andre skanser, da der i havde, fra midten af marts til Dybbøl – Fjenden var heller ikke sluppet disse forekom mig dødt og stille i blev stormet af preusserne 18. april, uden skrammer, thi man så hans forhold til hvor brændpunktlige stil­kommandoen over to af skansens ambulancebærere, tre-fire i rad, ling.riflede, langtrækkende kanoner. spadsere af sted efter Broager Kirke Skanse II’s popularitet hang også

sammen med, at den havde kano­ner, der kunne ramme fjenden på

“De fjendtlige granater buldrede og braste i brystværnet Broagerland, mens man i de andre og sendte den oversprøjtende jord som en uhyre skanser blot gik i dækning.

haglvejrssky ind over skansen”. Broager, dæk!

til, skriver han andetsteds i erindrin- 13 sekunder tog rejsen for en granat gerne. fra en riflet kanon på Broagerland

Preussernes skydeskive Skanse II’s ulige kamp mod over- til skanse II. De første 10 sekunder Skanse II var yndlingsmålet for magten fik stor opmærksomhed i de brugte udkigsposten til at bestemme preussernes skyts. Det skyldtes, at danske aviser, og skansekommandø- granatens retning, hvis den var på vej skansen som den eneste havde de ren løjtnant Anker blev feteret som mod skanse II, råbte han:moderne riflede kanoner, der kunne en succesrig sportsstjerne. – Broager, dæk! Så havde mand­svare igen på preussernes bombar- skabet tre sekunder til at komme i dement. De tyske granater begyndte Ville ikke afløses dækning.for alvor at regne ned over de danske Skanse II virkede som en magnet på Hvis granaten kom, mens mand­fæstningsværker fra 15. marts, hvor Christian Christensen. Han tøvede, skabet var i fuld gang med at betjenepreusserne med deres langtrækkende da en reservekorporal Andersen den kanonerne, tænkte soldaterne ikke riflede kanoner kunne beskyde skan- 20. marts ville afløse ham: videre over det. Så var det bare serne fra Broagerland, der lå syd for – Jeg stod noget tvivlende over for hurtigt tilbage til arbejdet igen, hvis Dybbølstillingen. dette tilbud, thi der var noget dra- granaterne ikke traf nogen. Værre var

28 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

det, når der var pause i skydningen,beretter løjtnant Castenschiold, der var skansekommandør, når løjtnant Anker holdt hvil. – I nødtvungen uvirksomhed at udholde en stærk beskydning er det værste. Selv de, der er kede af livet,vil dog nødig skydes til krøblinger.Andre tænker på deres hjem, på kone og børn, hvis kår måske er trange,dersom forsørgeren falder fra; dem er det strengt for. Andre kan så dårligt beherske deres nerver, at de er umu­lige som soldater.

De mest dødbringende granater ramte skansens infanteri, der klum­pede sig sammen på de steder, hvor de troede sig sikre fra granaterne.

Den 15. marts gik en granat lige igennem skansens blokhus eller beskyttelsesrum og dræbte en og sårede fem, og den 20. marts sprang en granat igen midt i en klynge infanterister.

Mareridt Når Christian Christensen en sjæl­den gang forlod skansen, havde han svært ved at finde hvile: – Jeg faldt straks i søvn, men sov noget uroligt. I drømme kunne jeg se fjenden og hos ham hundreder af kanoner, der udspydede ild, og luften var som opfyldt med granatstumper.Dybbøl Bjerg syntes mig at være en vulkan, der gyngede under vore fød­

der, men i det samme vågnede jeg ved et kanonskuds mægtige drøn, der rystede huset, så vinduerne klirrede.Den 18. april ophørte fjendens beskydning pludselig. På skanse IIvidste de godt, hvad klokken var slået. – Nu vil fjenden storme, sagde en af Christian Christensens kammerater. Kort efter væltede preussere som en flodbølge frem fra løbegravene 300 meter væk. Christian Christensen affyrede skanse IIs sidste skud fra den eneste fungerende kanon. Fåminutter efter var skansen prop­fyldt med preussere og Christian Christensen måtte vandre i krigs­fangenskab.

Ligesom Camp Einherjer fik Dybbøls skanser fint besøg. Kong Christian den Niende besøgte 22. marts skanserne om natten. Indtil 2. april kunne soldaterne nogenlunde nå at udbedre skaderne fra dagens bombardement om natten, men så intensiverede preusserne beskyd­ningen, og skanserne blev mere og mere ødelagte for hver dag, der gik. Billedet er malet af Otto Bache.

Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 29

Her på siden bringer vi gode råd fra Center for Idræt og fra Forsvarets Arbejdsmiljø­centre. Gode råd om, hvordan du træner rigtigt og effektivt. Gode råd om, hvordan du får et godt og sundt arbejdsmiljø.

Nul stress eren fælles sagNy håndbog vil hjælpe Forsvarets medarbejdere og ledere til sammen at

komme stress til livs, inden helbred og arbejdsglæde bliver sat over styr.

Tekst Line Lærkholm-Bengtsen, Forsvarets Mediecenter.

Tænk tilbage på de seneste fire uger ofte du har følt dig udhvilet og har på, at nul stress og god trivsel ikke i dit liv. Spørg nu dig selv, hvor tit haft check på tingene. Er svarene kun er dit personlige ansvar, men du har følt dig udkørt, haft hoved- nedslående: Tal med kollegerne. Gå lige såvel en sag for ledere og kol­pine eller haft svært ved at træffe en til din chef. Lyt til råd fra en profes- leger. Derfor rummer bogen konkrete beslutning. Spørg også dig selv, hvor sionel. Sådan lyder opfordringen i anbefalinger til de lokale chefer.

Forsvarets Personeltjenestes (FPT) Anbefalinger, der kan sætte gang i nye bog Trivsel og stresshåndtering positive ændringer for en og for alle.

Bogen er skrevet af Bobby Zachariae fra Aarhus Universitet og Århus Universitetshospital, der har bl.a. stress og visualisering som speciale

Trivsel og stresshåndtering – en håndbog for medarbejdere og ledere. De nærgående spørgsmål Trivsel og stresshåndtering er en stammer fra en af bogens check-dig- håndbog, derfor skal den ikke selv skemaer. Her får du et fingerpeg nødvendigvis læses fra ende til om, hvorvidt du er stresset. Bagefter anden. Den er inddelt i temaafsnit. får du råd om, hvordan du selv, dine Afsnittene kan læses hver for sig.kolleger og din chef sammen skaber De består alle af en beskrivelse af et et arbejdsmiljø uden stress. tema, fx udbrændthed, et check-dig­

selv skema, gode råd til læserne og Ikke dit ansvar alene øvelser, som du selv kan bruge til at I september er Trivsel og stresshånd- få for styr på et konkret problem. tering dumpet ind af brevsprækken hjemme hos alle i Forsvaret. Bogen Lyt dig til et sundt sind fortæller om årsagerne til stress og Med håndbogen følger en cd med klæder dig på til at beskytte dig og visualiseringsøvelser. Brug øvelserne andre mod stress. I bogen får du til fx at øve dig i at håndtere viden om, hvad der kan stresse dig i stressende situationer. Du finder dit arbejdsliv, og hvad et godt psykisk bogen på FIIN på adressen: http://arbejdsmiljø er. c18/c16/c14/stresshåndtering. Her

Bogen ikke kun skrevet til dem, er også øvelser for hele grupper af der har stress. Der bliver lagt vægt kolleger.

Forsvaret.dk 30 Forsvaret 4/2007

Mindre støj og færre vibrationer. Det er de vigtigste

forbedringer, når Hærens Kampskole skifter stålbælterne

på de pansrede mandskabsvogne ud med bælter af gummi.

PMV med gummiskoTekst Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter. Foto: Jan Schelbech, Forsvarets Mediecenter.

De konstante rystelser fra bælterne tionerne bliver et problem, forklarer – Den eneste ulempe, jeg kan pege på en pansret mandsvogn, der kører Johan Brunbech. på, er, at hvis man kører bæltet af,på en asfalteret vej i Irak eller i en skal der mere end to mand til at stenørken i Afghanistan, er hårde Vibrationerne er væk sætte det på igen, og man skal bruge ved soldaterne. Rystelserne tærer på En prøvetur i mandskabsvogne med en donkraft. Men hverken under soldaternes kampkraft, og de kan ved både den ene og den anden type bæl- testen her på kampskolen, hvor vi har lange patruljer ligefrem være sund- ter på en af vejene ved Oksbøllejren kørt 1.000 km, eller i Irak, hvor de hedsskadelige. Men der er håb om, at viser tydeligt, at Brunbech ikke over- har kørt 2.800 km, er det lykkedes danske soldater kommer til at ryste driver fordelene ved gummibælter. at køre et af bælterne af. Selv om mindre i fremtiden. Et forsøg, hvor De konstante rystelser i benene, der man har prøvet. Så jeg ved ikke, hvor stålbælterne på en pansret mand- mærkes, når man kører med stål- stor en ulempe det egentligt er, siger skabsvogn er blevet skiftet ud med bælter, er næsten væk. Og mens det Johan Brunbech. bælter af gummi, lover godt. er stort set umuligt at tale sammen Hæren fortsætter med at indhente – Den største fordel er, at der er i en PMV med stålbælter, kan man erfaringer med bælter af gummi.langt værre vibrationer. Ved at skifte føre en samtale med hævet stemme, En god håndfuld af de PMV’er,til bælter af gummi er rystelserne når man kommer over i vognen med der kører i Helmand-provinsen i næsten væk, og meget af støjen er blødere bælter. Afghanistan, har fået de nye bælter.forsvundet, fortæller premierløjtnant Johan G. Brunbech fra Hærens Kampskole.

De lange patruljer tærer De pansrede mandskabsvogne har kørt i hæren siden 1968. Men det er ikke, fordi at nutidens soldater er blevet mere følsomme, at støj og vibrationer er blevet et problem– Det hænger sammen med, at vi har fået et andet operationsmønster.Tidligere blev PMV’erne mest brugt til at køre infanteristerne frem til kamppladsen. Nu kører soldaterne lange patruljer på de internationale missioner. Det er derfor, at vibra-

Forsvaret 4/2007 31Forsvaret.dk

Kasper Hansenfra Hærens Officersskole vandt bronzemedalje i disciplinen

forhindrings-banesvømning ved ver-densmesterskaberne i marinefemkamp i

Upinniemi, Finland i august.

Premierløjtnant Thomas Christensen fik den 30. juli over-rakt en ukrainsk æresmedalje for sin indsats som chef for både ukrainere og amerikanere i Irak. Thomas Christensen var udsendt til Irak fra august 2006 til februar 2007. Han blev chef for et Police Training Team, der bestod af 20ukrainske og 48 amerikanske sol-dater - og dertil 20 civile amerikan-ske politifolk. Det er hans indsats for at skabe et succesfuldt og

styrket militært samarbejde, han blev belønnet for.Igen. For premi-erløjtnanten har allerede modta-get den første

orden for sin indsats, den ame-rikanske Medal ofArmy.

•

-

Flotilleadmiral Niels Friis er blevet tildelt den ame­rikanske udmærkelse Legion of Merit. Niels Friis er udsendt til Irak og gjorde fra januar 2006 til juni 2007 tjeneste som næstkommanderende ved koalitionens uddannelsesteam i Bagdad. Flotilleadmiralen blev hædret for sin indsats i opbygningen af et nyt irakisk forsvar. Niels Friis bidrog med sin ekspertise inden for logistik.

Sprogofficer Marie Lynge Jørgensen blev verdensmester i disciplinen forhindringsbanesvømning ved verdensmesterskaberne i marinefem­kamp i Upinniemi, Finland i august. Marie Lynge Jørgensen tilbage­lagde de 100 meter i tiden 0:56,6, hvilket var 0,2 og 0,4 sek. hurtigere end de øvrige medaljevindere.

Overkonstabel af 1. grad André Pugerup Christensen fra Gardehusarregimentet i Slagelse er blevet tildelt Forsvarets Medalje for Tapperhed. Som fører af et pansret Eagle­spejderkøretøj ydede han en ekstraordinær heltemodig og tapper indsats ved ufortøvet at have bragt sine to sårede besætningsmedlemmer ud af Eaglen, efter at den havde ramt en mine. Dette til trods for at han selv var ganske medtaget og uden hensyntagen til egen sikkerhed. Episoden fandt sted i Afghanistan den 23. juli 2006.

Overkonstabel Georg Arne Petersen er blevet tildelt Forsvarets Medalje for Tapperhed i forbindelse med vagttjeneste på et hus­tag i Musa Qala i det sydlige Afghanistan. Huset blev beskudt, og en kollega styrtede gennem taget og ned i huset. Georg Arne Petersen udviste heltemodig og tapper indsats ved uden opfor­dring eller tøven og under beskydning at forblive på sin vagt uden hensyntagen til egen sikkerhed og med sigtet ild at optage kampen og samtidig tilkalde hjælp. Dette var afgjort medvirkende årsag til den succesfulde videre undsætning af kollegaen.

Forsvarets Påskønnelse er blevet tildelt: Kaptajn Lars Ulslev Johannesen, Gardehusarregimentet og kaptajn Rasmus Amstrup, Jydske Dragonregiment

for fremragende ledelse: kaptajn Lars Hawaleschka Madsen, Flyvertaktisk Kommando, for hjælp til en såret observatørkollega i Libanon: oversergent

Michael Ebbensgaard Orsulak, Ingeniørregimentet, sergent Rune Haahr Overgaard, Gardehusarregimentet, overkonstabel-1 Timmi Keller Petersen og

Mike Wachmuth, begge fra Ingeniørregimentet og overkonstabel Piet Rantzau, Gardehusarregimentet, for en fremragende indsats i forbindelse med påkørsel af

en pansermine.

Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk 32

legater Forsvarsakademiet bestyrer to fonde, der kan søges af personer med tilknytning til Forsvaret:

Den Overordentlige Invalidefonds Legat • Forsvarets Velfærdsfond

Sådan søger du: Du kan kontakte socialrådgiveren på dit lokale tjeneste­

sted. Hvis du ikke er i tjeneste kan du rekvirere ansøgningsskemaet hos:

Forsvarsakademiet Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik Socialsektionen – Postboks 2521 Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø Telefon: 3915 1300, e-mail: socr-svm2@fak.dk

Sidste nummers vindere blev: Mathias Jensen, Århus og Poul Mødekjær, Nykøbing Sjælland.

Find 5 fejl og deltag i lodtrækningen om 2 x 1 æske chokolade

På det højre billede er der 5 ændringer i forhold til det venstre billede. Markér disse ændringer tydeligt og send dem til Forsvarets Mediecenter, Redaktionen, Danneskiold-Samsøes Allé 1, Holmen, 1434 København K i en kuvert mærket “Find 5 fejl”. Ønsker du ikke at klippe i bladet, kan du sende en kopi. Løsningen skal være Forsvarets redaktion i hænde senest den 1. oktober 2007. Der er lækker choko­lade på højkant til de to vindere.

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Alder: under 12 år over 12 år

Forsvaret.dk Forsvaret 3/2007 33

I september 2007 blev 200-året for Københavns bombardement markeret i hovedstaden. Det gik ikke stille for sig. Museer og kulturinstitutioner bød på særarrangementer som genopførelse af historiske slag, marked anno 1807 og åbent skib. En række forlag udsendte i samme anledning bøger, der behandler det historiske bombardement set fra nye vinkler. Både danske, norske og britiske historikere har bidraget. Læs anmeldelserne og få inspiration til god læsning i den mørke tid, der kommer.

København 1807 Danmarks yngre historikertalenter er i København 1807 blevet sluppet løs i arkiverne og har bidraget til en antologi over de skæbnesvangre begivenheder i netop 1807. Københavns bombar­dement har helt sikkert trængt til eftersyn. Mest opsigtsvækkende er det, at Mia Lade Krogaard efter grundige studier af diverse kirkebøger og hospitalsprotokoller anslår det civile dødstal til 200 og ikke mindst 1500, som der står i talrige historiebøger om 1807. For de militærhistorisk interesserede er Karsten Skjold Petersens beretning om det uregerlige marineregiment en læk­kerbisken, men ellers er Forsvarets indsats ikke i fokus, bortset fra to generelle afsnit i begyndel­sen. Vi hører om kronprins Frederiks rolle, befolkningens behandling af englænderne, datidens aviser, brevcensur, latinerkvarterets indbyggere, fattigdom og genopbygning. Ikke alle historikere har gravet noget interessant frem, og nogle afsnit er tunge at tygge sig igennem, mens andre glider let ned. Anmeldt af Sune Wadskjær Nielsen. Redigeret af Peter Henningsen, JP Forlag, 352 sider, Pris: kr. 349,­

Flådens Ran 1807 Med Flådens Ran 1807 er forfatteren Rolf Scheen ude i et ærinde. Det erkender han dog også selv ved at beskrive sin bog som et debatindlæg: Forargelsen over det engelske overfald på det neutrale Danmark-Norge står mejslet mellem bogens linjer.

Den sværeste pligt for en historiker er ikke at anskue fortiden i sin egen samtids optik. Og det vil nogle historikere sandsynligvis anklage Scheen for at gøre. For han vægter neutralitetsprincip­per og folkeret tungt og harcelerer over, at hverken Napoleon eller den engelske regering fulgte disse konventioner. Forfatteren er nordmand og direktør i den norske forsvarsstab. Men trods dette er Flådens Ran ikke en bog, der ser konflikten ud fra en specifik norsk synsvinkel. Bogen bygger dels på andre bøger om emnet, dels på Scheens eget arkivarbejde, der bl.a. bely­ser forløbet i de dage, hvor englænderne ankrede op på reden ud for Kronborg. Dette er bogens mest medrivende afsnit. Anmeldt af Rasmus Voss. Rolf Scheen, Gyldendal, 224 sider, Pris: kr. 299,­

København i flammer I rækken af bøger i anledning af 200-året for den nationale katastrofe i 1807 adskiller København i flammer sig ved, at perspektivet er britisk. Et naturligt valg for forfatteren, der trods sit navn ikke er dansker. Undertitlen på bogen er Hvordan England bombarderede København og ranede den danske flåde i 1807. Bogen beskæftiger sig dog i højere grad med, hvorfor Storbritannien gennemførte sit forebyggende angreb på Danmark, end med den mili­tære kampagne. Det gør den til gengæld grundigt med vægt på både de geopolitiske forhold i perioden og de personer, der traf de afgørende beslutninger på britisk side. Bogen kan derfor anbefales til læsere, der ønsker de dramatiske dage i august og septem­ber 1807 sat i et større perspektiv. Anmeldt af Anders V. Fridberg. Thomas Munch-Petersen, Gyldendal, 320 sider, Pris: kr. 299,­

Det venskabelige bombardement Før læserne får forstoppelse af bøger om det københavnske bombardement, der fandt sted i disse tider for 200 år siden, skal vi ile til med at anbefale Det venskabelige bombardement. Bogen har fået sin titel fra de flyveblade, som briterne omdelte til lokalbefolkningen, da de gik i land ved Vedbæk i august 1807. Den er nok mere grundig end underholdende. Men den kommer godt omkring en masse forskellige aspekter: Udenrigs- og indenrigspolitik, kunst,- litteratur- og mentalitetshistorie. Bogens helt store force er, at den peger ud over det nationale. Der er ti essays, de tre af dem er skrevet briter. Her meddelte de frejdigt, at de ikke kom som fjender, men som venner af Danmark. Det er nok den særligt interesserede, der læser bogen fra ende til anden. Resten af os kan vælge de essays ud, der har særlig appel. Anmeldt af Karen Dahlin. Redigeret af Rasmus Glenthøj og Jens Rahbek Rasmussen, Museum Tusculanums Forlag, 269 sider, Vejledende pris: kr. 248,­

1

2

3

4

Forsvaret 4/2007 34 Forsvaret.dk

Vinderen er: Henning Kristensen. Billedet er fra den længste tur flyvevåbnets træningsfly T-17 har været på. Turen gik forbi Nordkap, Hvor billedet er taget ved midnatstid over Nordkap.

Indsendt af Allan Grün. Billedet viser en af Kronborgs bastioner, hvorfra 1. Batteri øver kanon­salut til dronningens fødselsdag.

Indsendt af Peter Adam Arenbrandt. Billedet viser en samarbejds­øvelse mellem Frømandskorpset og patruljefartø­jet Søløven. Man træner at entre et fremmed skib.

Indsendt af Per Jessen. Billedet er taget ved Jørgen Brøndlums Fjord i Nordøstgrønland i april måned 2006. ”Efter at havde været på slæderej­se i over en måned uden at se andre mennesker, var forskrækkelsen total, da der pludselig kom en C-130J ind over os”, skri­ver Per Jessen.

Har du taget et godt billede fra dit arbejdsliv? Et billede, der har fanget en hyggelig stund, et fantastisk sceneri eller en usædvanlig hændelse? Ligger du inde med et billede, der er flot at se på? Får smilet frem? Eller vækker minder hos dig og mange andre i Forsvaret? Så send det til os på redaktionen og deltag i konkurrencen om en lækker taske fyldt med Forsvarets gaveartikler. Vi udvælger de fire bedste billeder og bringer dem her på siden. Der vil være præmier til alle fire udvalgte fotografer.

Send dit billede til: ditfoto@ftv.dk. Skriv: Fotografens navn og adresse, samt hvor billedet er taget, og hvad man ser på billedet. Dit billede skal være redaktionen i hænde senest 1. oktober 2007.

Tak for de mange flotte, interessante og sjove billeder I sender til redaktionen. De er alle tiders. Det er rigtig svært at vælge vinderne. Så kære kolleger, hold ikke inde: Skyd, skyd og skyd!

Send ind og vind

Forsvaret.dk 2/2007 Forsvaret 35

Afsender: SOTERET MAGASINPOST KLS PortoService ApS ID-nr. 42417 Hjulmagervej 13 9490 Pandrup

Sergent Morten Heise, FPT – PF7:

Uha, det er et svært spørgsmål. Forsvaret har i hvert fald fået offentlighedens opmærksomhed. Vi har fået bevist, at vores uddan­nelse virker – også under barske forhold. Og så har vi fået revideret vores uddannelser, så de passer til de forhold, som de skal virke under. Kort sagt ved alle nu, at vi ikke er en flok søndagskrigere.

Allan Overgaard, Marineoverkonstabel:

En masse god erfaring. Den har nok været dyrekøbt, men vi har fået en masse erfaring i at løse internatio­nale opgaver. De senere år er det netop den form for erfaring, som vi har haft behov for efter den kolde krig.

Lars Hausgaard, marineoverkonstabel (Gribben):

Det er en temmelig ny rolle for For­svaret at være i krig. Vi har været ude at bruge alle de færdigheder, som vi har øvet på, i virkeligheden. Nu har jeg ikke selv været af sted, men vi har gjort nytte derude. Sam­tidig er der kommet fokus på, at noget af vores udstyr er forældet, og at vi skal have sikkert udstyr.

Poul Michael Jensen, Air Control Wing (Irak marts-juni 2006):

Forsvaret har lært at have folk ude i rigtig skarpe missioner, og at for­beredelse betyder alt. Det er, fordi det kan være meget farligt derude, men i de fleste tilfælde har vi fået alle mand med hjem igen.

Christian Madsen, feltpræst Irak Hold:

Vi er kommet hjem med mange mil­itære erfaringer, som vi kan bruge i fremtidige internationale missioner. Og vi har lært vores egen begræn­sning at kende. Det har været en hård mission, den har slidt på såvel personel som materiel. Måske mere end vi havde ventet.

Per Mikkelsen, bataljonschef på Hold 8:

Jeg mener, at Irak-missionen har vist, at vi med vores uddannelse kan løse en hel vifte af opgaver – en af dem er kamp. Vi har fået et markant professionelt, fagligt løft, der uden tvivl vil være med til at højne kvali­teten i hele Forsvaret.

Hvad tror du, Forsvaret har fået ud af at være i Irak?