Birgitte Valvanne, f¸dt Guldager

  • View
    244

  • Download
    9

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Birgitte Valvanne, født Guldager gift hhv. Sørensen, Wagn, Vinde og Valvanne (1899 - 1979). af Kai knudsen, Skovlund.

Text of Birgitte Valvanne, f¸dt Guldager

  • Birgitte Valvanne, fdt Guldagergift hhu. Srens en, Wagn, Vin d e og Valuanne ( 1 8 9 9 - 1 9 7 9 )af KAI KNUDSEN

    Et hundrede r qfter Lindbjergpigcns -fdsel

    og 20 r efter fofattcrcn, ntalererr o,q arttbas-sadrfruens dd kan det uel g an at

    -forsgeat beg et resum af et spcendendc og omskif-teligt lius_forlb, som det ser ud p baggrmda;f samtaler, selubiografier, auis- og radiointcr-uiews, anmeldelser, e;fterladte sentenser og et-

    mlt i reml -

    beskedent personligt be-kendtskab med lrouedpersonen.

    Beskriuelsen m nduendiguis ure onr-.fauct af et-forbehold, som dc ltuller et mang-lende kildematcrialc udgr, og derfor hr cn-kelte datoer, rstal og personrelationer merebetragtes som uejuisere i Ltnftaltcs liusforlbend egentligc

    -faktuelle data, lwilket ikkcbetydcr, at der er giort sknlitterre side-spring, huor andet ikke har kunnet opdriues,-

    houedhistorien er i sin helhcd rigtig nok.

    Den 23. juni 1979 blev BirgitteValvannebisat fra krematoriet i Aabenraa. Da denrituelle handling var forbi, rejste en hj,slank, velkldt og grsprngt herre sig frasin plads. Han gik hen til kisten og vend-te sig mod det store flge i kapellet. Hermdte der harrl et syn af mangfoldighedog rveforskellighed i kldedragter oghudfarver, og havde tale aflst tavshe-den, s ville der have lydt et lige s stortmangefold af sprog og tungemI, sourrverne og gevandterne var udtryk for.

    Det var maleren Jrgen Vinde, derstod ved kisten,

    - Birgittes tredie gte-

    Bi ryi t t c Va luan n c ( 1 8 9 9 - 1 9 7 9 ). Bi rgit tc Valuar m c rc.i -stt' ttue r lu'lc ucrde tt. Hun lotl sig cntc

    .ftttogtqf'crc i -fttt-skcl I i.qc I an dcs r r at itu t al dra.qtcr.

    mand, husflle p Rons gamle Prste-gaard gennem nere end $trre r og velnok hendes bedste rdgiver og vejlederom jordnre ting i al den forgangne tid.

    >Det er kun godt et halvt r siden, vistod ved Ganges flodens bred og s,hvordan ligblene fld stille med strm-n1en, og vi s, hvordan asken blev 6tmed flodens vand. Efter en stund sagdedu, at sdan skulle dit liv ogs ende, mendet sluttede, fr vi handlede, og derfor

    35

  • -.r;" -!:$-

    .,.,r.w.f:;;ffip,gno.

    Birgittc|.hlulttttt's.|ildclt.jtltt,"Sar/tt'rl1;ott'u,.\Icttt,tirgittc(|899),sostt'rctt'\Ilrir(|900),t1l()d(,r(,t1-\1t,rtcKil:rtirrr,.|'.|ttlst'tt(||t72)'ltldtrcl(I906),.fadcrtCltristrtt\ic/.v'll(irr/r/.lgt:r(t872),tt'r, Hutld Jutsctt (190-;). (Prit'trtjt).

    *;{;.

    er vi her i dag, og din urne konrrtrer tilat st ved siden af Huqo Valvannes ihaver-r p llons qanrle Prstegarrrd

  • I)er var sledes en iurdelis og kirkelieerode i Lindbjereonrr-det, sonr onrflrt-tede stort set alle, oq solll preede livetnred sanrarbejde on"r det okononriskefllesskab i landbrLre, nrejeri oq brLrss-forening. Bornene gik i den sanurlekonrnruneskole, nrens folk gik eirne vejei kirkeliv os nred ndelige sysler, nraftcrrrrrorket s:errkede sig over soqnet.nr nodvendist sor.rdaesrtrbejde varglort, og r-rr den sparsonlne fi-itid kun-ne bruges til fest, bon eller besindelse.

    ))En scer b'aanDet er folk nredDeres saver og handelstaler-rt, vi l.rarbrr-rg for her i Magasin

  • Bireittes familie i Lindbjerg l"rrvde imellemtiden solgt Stoltenborsl os varflyttet til en lille by nord for Randers.Familieskabet blev sledes ikke genop-taget i forbindelse med flytningen tilVarde.

    Birgitte flte imidlertid et andet savn,idet hun i Frelsens Hr havde nrdt euung r.nand, hvis betydning for hendeforst dr-rkkede op, da hun havde forladtKbenhavn. Hun opsgte haur, og detviste sig, at han var tget til sin hjembyHobro for at genoptaie bdkefaget,som han i sin tidlige ungdotr.r var blevetr-rdlrt i. De besluttede at forlove sig ogat se sis om efter et sted, hvor han kun-ne sl sig op sonr bdkernrester.

    I)e valgte Skovlund, som var et nabo-sogn til Lindbjerg. Her var der ingenbdker, rnen der var et forholdsvis stortnrejeri r-ned behov for smrdritler. Etstort mejeri betd samtidig et veludvik-let landbrug, som havde brr-rg for saltkar,vaskebaljer og andre bdkerartikler.

    Parret fandt bde vrksted og lejlig-hed i byen, og Birgitte giftede sig i 192i)med bdker Carl Srensen og hed nuikke lngere Guldager, ruen fru bdkerSrensen.

    IxJste stop: ParisDet uegennyttige liv som frelserpige varnu skiftet ud nred en tilvrelse, hvorBirgitte tilbragte dagene i kvistlejlighe-den i Skovlund r-r.red at lse ou i bogsta-veligste forstand kikke stlerner. Lsnin-gen passede hende eodt, uren denivrigt passive hverdag gik drligt ispnd med hendes telrlperalllent, og

    46

    sanrlivet nred den travle bodker var ikkedet lykkeligste, hur-r havde tnkt sig.

    En dag erfarede hun, at hendes saur-le olrerfaro i Lindbjerg var dd. Hr-rntog til hans begravelse, og her r.nodtehun en yngre slgtning af hatt.t, sot.t"thr-rn kor-n i snak r-ned. Han var uraler ogboede i Paris. Han fort:rlte hende ot.nlivet i denue verdensby, og hun fandtden rrnqe rttattds beretrrirrger illteres-sante.

    Til sin konfirnration havde lSirgittefiet staffeli, farver og pensler, tlett hav-de kun glort lidt brug af det. Hendesmor havde ikke vret sen til at vurderehendes frembringelser p lrredet: ))l)Llbliver aldrig til noget nred hverken petreller pensel, forbered dig p det I'nir.rpigeLivet bnede sig for mig

  • !::

    l:ra 't'ttstrt' Iltlqtttt's attdt'tt rtLltld-fii1 [tt.

    ,\ltrit, ilttd sitt ilt,utd ()q -\(),i //cri .\1.t,.lrt-\

    1928- 1910, Cul Ilir.qt,.s.?,,ir lJifqlII{'.{ /i rrlr,.i().{I('ii

    B i r.qi t t t, B i rqi t t c s I ro r A r t t c (-Jllr/,rqcr; -so-stlllrrKnsr,r C. Kri.rlirlt.v'rt. (),t. |928. (l)rit,,ttt'1r).

    Tr,i\.;t\i*.{*o

    te nred er gifrerrrrll I l\)2J. os dc toenskaffede en llrotorcykel og besllrttedesig for rt kol-e Er-rropa tyndt nred deresmalerrekvisitter. l)e nialede begge, hanvrr kunstncl'isk sct dcrr dyutirlstc. llrcllIlirgittes har-rdelstalent konr denr til co-de, for hun kr.urne arralrgere udstillincerog slge nralerienre.

    I nridten af trediverne bewndte jor-der-r at brnde r.rnder de tblk i Tysklencl,sonl var af jodisk herkor.nst, og da C:rrlWagn havde jodiske aner, frindt de detklogest at soqe til urere fi-edelige hinr-nrelstros. l)e flyttcde til l):innrark, hvorde kobte et hr-rs i l\ebild.

    Her fortsatte de nred at nrale og ud-strlle. I)e bedste billeder konr pri salus-

    r-rdstillinger, en del blev arkiveret sonr enfbrnr for ,>livsforsikrirlq(, os de dagligefornoder-iheder tjente de til, ved at Carl'Wagn korte rundt og malede bonder-grde. Malerierne solete lJireitte s:i tilcjcrrrc. cllcl Irvcrrr dcr h:rvdc lyst til .rtkobe.

    En ciag konr hur-r ind til en nyet:rble-l-et landnrancl og ville slse hanr etnraleri af hans nyerhvervede erd. Detver i I 93U, og nralrden havde inuen pen-ge, lllen kunne svrt godt tnke sig ateje maleriet. l3irsitte foreslog hanr s, athan kunrre overtage en afbetalingskon-trakt, hr-ur havde indget ved kob af enstovsuger. P den nrde kunne hanstrkke betalingen af nraleriet og fi clet

    ,l-7a/

  • Ull**"-

    d.i&.*.

    I 1930'cnrc tunrt'rr:dt Birqittc o.q Cul Wdgrt nrndt i Eurttpa. Hcr L,r dc p ru,i sltdpfi sdttnncn rtu,d'l'lt),ra Holrtto.q lrcttdcs iltand, ntdluul Pcdcr Hohn. Fro vctrstrt Pcdcr Hohn, Bir.qitttlMt,qtt,T'ltltya S1rr1,,t og Cul l,Va.qr. Foto1937. (Priuntc.ic).

    med det samnle, og hun havde til gen-gld fiet en gldf i stvsuger. Hande-len gik i orden og viste igen l3irgittessans for handel.

    Alene igenI 1940 var ryskerne oqs konrr.ret tilDanmark, og Carl Wagn folte sig hellerikke tryg her, hvorfor han foreslog Bir-gitte, at de skulle flytte til osten. Detnskede Birgitte ikke, og i 1940 oplstesgteskabet med Carl Wagn, der herefterenrigrerede til Ceylon.

    Birgitte fortsatte selv r-ned at male,men samtidig kastede hun sig med end-nu strre anstrengelser over filosofistu-

    48

    dierne. Hun var blevet strkt optaeet afteosofien, en filosofisk religionsretning.Det var en bevgelse, der startede iAmerika i 1870'erne, og so111 senerekonr til Europa. | 1912 stiftedes der etteosofisk selskab i Danruark, som Birgit-te havde hrt om og fet forbindelse til.

    Teosoflernes br-rdskab var at santle detbedste fra de forskellige hovedreligioneri verden og bygge deres tro p det. Degik ind for reinkarnation, og grundlagetvar en sand gudserkendelse ud fra ennaturalistisk, spekulativ genvej til frelse,og deres religise idoler var Mahatma,Moses,Jesus, Buddha og Platon.

    Birgitte besluttede at gennemfre enforedragsturn6 nred teosofien sor-n bud-

  • skab. Gennem dette arbejde kom hun iforbindelse med sskendeparret AgneteWiberg og n-raleren, Jrgen Vinde, somejede og boede p Rons gan-rle Pr-stegaard ved Gamborg Fjord p Syd-vestfl/n. Prstegrden var en fredet byg-ning, antagelig fra 1700-tallet. Sskende-parret havde sat den ndtrftiet i standog stillede den til rdighed som refugi-um for teosoffer, der havde brug for roog stilhed til meditation.

    JrgenVinde var de danske teosoflersbiskop, et ulnnet hverv med nlesetarbejde og lidt udkomme. Der var der-for heller ikke konomi til at driverefugium for folk, der ikke kunne beta-le for opholdet, og sskendeparrets mu-lighed for at videredrive den gamle pr-stegrd viste sig at vre unrulig. Birgitteflyttede til Rons gamle Prstegaard,overtog den og giftede sig i 1941 medJrgenVinde. Hun havde konomi til atredde stur-nperne og vilje og overblik tilat afgre, hvad stedet kunne bruges til.

    De teosofiske gratister blev sat pporten, Agnete 'Wiberg flyttede ud, ogJrgenVinde gav sig til at male, og vistesig i vrigt at vre en god og praktiskvlcevrt.

    I krigsrene arbejdede Birgitte rnedsine malerier, sin filosofi og med at fiden gamle prstegrd p fode igen.

    Allerede i 1943 oplste hun og Jr-gen Vinde deres gteskab, der vel nokhavde halt et flornuFtens prg over sigog konomiske undertoner til fordel foropretholdelse af prstegrden. Her varBirgittes fdrende arv endnu i behold,og gode r fra maleri