ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

BIOS Grundbog C

Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog CFilen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres www.syntetisktale.dk

BIOSGRUNDBOG C

BIOLOGISYSTEMET BIOS

THOMAS BACH PIEKUTRIKKE RISOMLEIF SCHACK-NIELSENANDERS V.THOMSEN

IndholdKulturlandskaber · 6En stor del af de danske landskaber fx marker og grøfte-kanter er skabt af mennesker – de er kulturlandskaber.

Økologi · 22Der er liv overalt. Livet er afhængigt af naturforholdene,og samtidig spiller livet ind på naturforholdene.

Naturforvaltning · 38Vi er nødt til at sørge for, at naturen ikke forsvinder.Men hvordan kan man bedst passe på naturen?

Bjerge · 50Livet i bjerge er forskelligt. Klimaet er ofte barskt, men alligevel er der masser af dyr og planter.

Dyrevelfærd · 60Der holdes dyr overalt i verden. Men ikke alle dyr hardet godt. Også kæledyr kan have det dårligt.

Muskler og doping · 70Muskelceller er specielle. Hvordan arbejder muskelcel-lerne, hvordan påvirkes de af doping? Og hvad er doping?

Opsamling · 119Hvad er det fagudtrykkene i biologi betyder? Og hvordan ser tingene ud? Her repeteres centraleemner i korte træk.

Forurening · 84Forurening påvirker natur og mennesker på en uheldigmåde. Men hvad er forurening? Kan den bekæmpes?

Affald · 98Overalt, hvor der er mennesker, opstår der affald. Men affald giver problemer. Hvad kan der gøres?

Evolution · 106Alt levende har langsomt forandret sig gennem mangegenerationer. Det kaldes evolution.

Stikord · 132

Litteratur · 134

Link · www.bsb.gyldendal.dk

Bios og logos BIOS og LOGOS er gamle græske ord. BIOS betyder liv ogLOGOS betyder “lære”. Sammen kan de danne ordet biologi,der betyder “læren om det levende”. I faget biologi lærer vi altsåom det levende, men også om det, der har indflydelse på detlevende, fx temperatur, sollys, ilt og forurening.

Ordet biologi brugte man dog ikke i det gamleGrækenland. Først i 1802 blev ordene BIOS og LOGOS satsammen og brugt som ordet biologi. Dengang talte man om 3riger: mineralriget, planteriget og dyreriget. Det var en berømtfransk naturforsker, Jean Lamarck, der i 1802 foreslog, at dyre-og planteriget skulle behandles for sig selv, da de var noget heltspecielt.

I dag taler vi ikke længere om mineralriget – i stedet reg-ner vi nu med 5 riger: planter, dyr, svampe, bakterier og pro-tister. De vil alle blive omtalt i Biologisystemet BIOS.

Biologi i skolen I det gamle Grækenland var lærdom det højeste, man kunneopnå som menneske. At være oplyst og lære noget om naturenog samfundet var et privilegium, som kun få fik mulighed for.I dag er det anderledes. I Danmark er der undervisningspligt –og loven siger, at alle skal lære noget om biologi for at blivebedre rustet til at tage stilling til mange af de emner, der rørersig i samfundet.

Danske skoleelever skal have biologi i 7., 8. og 9. klasse. Herskal undervisningen bygge videre på det, de har lært i natur/teknik.

Det er også bestemt, hvilke overordnede emner undervis-ningen i biologi skal indeholde. Men emnerne kan ses fra man-ge synsvinkler, og man kan bruge mange forskellige eksemplertil at belyse et emne.

4

Forord

FORORD

I Biologisystemet BIOS vil du møde mange af de traditionelleemner inden for biologi, men ofte med eksempler som du ikkeser så mange andre steder. Du kan også selv være med til atpræge din undervisning i biologi, når du vælger arbejdsemner.Prøv at undgå meget populære emner som fx regnskov og hva-ler – der er masser af andre muligheder. På den måde vil du vir-kelig opleve, hvor stort og bredt et område biologien dækker.

Sådan bruges bogenØjenåbnerHvert afsnit i Biologisystemet BIOS indledes med en“Øjenåbner”. Det kan være billeder, en historie eller andet,som I kan diskutere i klassen, og som giver en antydning af detemne, I nu skal i gang med.

Der er også en boks med spørgsmål til emnet. Prøv, indenI går i gang med afsnittet, at besvare spørgsmålene i boksen –enten alene eller sammen i klassen. På den måde finder I udaf, hvad I ved om emnet på forhånd, og hvad I måske gerne vilvide mere om.

Nyttige begreberFlere steder i bogen er der bokse med “Nyttige begreber”. Deter ord og begreber, som findes i teksten. Når du læser tekstenog ikke lige kan huske, hvad et nyt ord betyder, kan du findedet i den nærmeste boks.

Undersøgelser og aktiviteterHvis man skal lære noget om biologi, er det ikke nok at læse ien bog. Biologi er et fag, hvor man undersøger og afprøver enlang række ting – og ofte foregår undersøgelserne ude i natu-ren. Det kan være svært selv at gå i gang med en undersøgelseeller en anden aktivitet, og derfor er der lavet en masse kopi-ark til Biologisystemet BIOS. Din lærer kan hjælpe dig i gangmed en undersøgelse eller en anden aktivitet ved hjælp afdisse kopiark. Men det kan jo også være, at du selv har nogleidéer til, hvad du vil lave. Snak med din lærer om, hvordan dukan kombinere kopiarkene med dine egne idéer.

5

www.bsb.gyldendal.dk

BIOS’ hjemmesidePå Biologisystemet BIOS’ hjemmeside:www.bsb.gyldendal.dk finder du links til bøgerne.Du kan også hente mange af bøgernes tegningerog bruge dem på plancher, til præsentationereller i opgaver.

6

Kultur

Hvad er der sket med landskabet og hvorfor? Hvorfra ved vi, at der er sket ændringer?

7

landskaber

Nyttige begreberEnårig: lever kun et enkelt år.

Skadedyr: et dyr som gør skade, fx på voresafgrøder.

Spalteåbning: åbning især på undersiden af blade, hvor planten optager kuldioxid og afgiver ilt og vand.

Ustabil: uregelmæssig, ude af balance.

Økologisk landbrug: landbrug, der drives med bedre forhold for dyrene og uden brug af sprøjtegifte og kunstgødning på markerne.

KULTURLANDSKABER

Hvad er et kulturlandskab?Hvis der ikke levede mennesker i Danmark, ville landet semeget anderledes ud. Der ville være skov de fleste steder. Detlandskab, vi har i dag, er gennem mange tusinde år blevet præ-get og påvirket af mennesker. Det er blevet et kulturlandskab.Danmark er et lille land. Det har været beboet af mennesker iså lang tid og af så mange mennesker, at der i dag ikke findesnogen områder, som vi kan kalde for uberørt natur. Selv det,som vi i daglig tale kalder for natur, er kraftigt styret af men-nesker og er derfor en slags kulturlandskab. Det gælder fxvores skove.

I daglig tale kalder vi alligevel mange af vores landskaberfor natur. Når vi tager en tur i skoven eller til stranden, sigervi, at vi skal ud i naturen. Nogle landskaber er dog så prægedeaf mennesker, at vi ikke er i tvivl om, at de er kulturlandska-ber, også selvom der findes mange vilde dyr og planter i disselandskaber. Det gælder især agerlandet, det opdyrkede land.Men det gælder også en række naturtyper, som kun bliver vedmed at eksistere, når mennesker påvirker dem regelmæssigt,fx heder og overdrev (se s. 19 og 20).

AgerlandetDet danske landskab er præget af landbruget. På to tredjede-le af Danmarks jord dyrkes forskellige planter eller også bru-ges jorden til græssende dyr. Det er disse områder, man kalderfor agerlandet.

Agerlandet er et kulturlandskab, altså et landskab, som erskabt af mennesker. Hvis ikke mennesker hele tiden påvirke-de agerlandet, ville det forandre sig. Træer og buske ville vokseop, og efterhånden ville det meste blive til skov, et naturland-skab.

MonokulturerAgerlandet er et meget ensformigt landskab. Som regel er derkun en enkelt slags planter på en mark, og alle planterne harsamme størrelse. Når man kun har en enkelt planteart på enmark, siger man, at det er en monokultur. I Danmark kan dettypisk være en bygmark.

8

Den højstammede danske bøgeskov er et kulturlandskab – plantet og plejet af mennesker.

KULTURLANDSKABER

Monokulturer er dårlige levesteder for de fleste dyr. Dyre-ne har svært ved at finde føde, skjul og ynglepladser i mono-kulturer, og vilde planter bliver betragtet som ukrudt, derhelst skal fjernes. Markerne bliver sprøjtet med giftstoffer forat udrydde skadedyr og ukrudtsplanter. Det forringer vilkåre-ne for de vilde dyr og planter.

Vilkårene for dyr og planter i agerlandet kan dog godt for-bedres, samtidig med at man udnytter jorden. I økologisklandbrug sprøjter man ikke med giftstoffer. Det betyder megetfor de vilde dyr og planter. Undersøgelser viser, at der er dob-belt så mange fugle på økologisk dyrkede marker som påalmindeligt dyrkede marker (læs mere om økologisk landbrugi Grundbog A).

Landbruget kan i dag producere mere, end der er brug for.Derfor giver man landmændene penge for at lægge jorden brak.Det vil sige, at de skal lade være med at dyrke afgrøder på mar-kerne. På de braklagte områder får vilde planter lov til at vokseop, og dermed bliver der også bedre levevilkår for forskelligedyr. På den måde kan en politisk beslutning, som er truffet aføkonomiske årsager, også få en miljømæssig betydning.

9

1. Store dele af det danske landskab består afensformige monokulturer.

2. Variationen bliver meget større, hvor markernefår lov at ligge brak.

1

2

AgerlandetDyr og planter iagerlandet er godttilpasset de storeåbne områder.

KULTURLANDSKABER

Levevilkår for planter og dyrAgerlandet er det åbne land. Her er der frit udsyn. Haren kannemt opdage sine fjender og nå at flygte fra dem. De pattedyr,der ikke kan løbe hurtigt som haren, må bruge en anden tak-tik for at undgå rovdyrene. De fleste gemmer sig. Musene fær-des skjult under planterne, og mosegrise og muldvarpe gravergange under jorden. Her er de godt beskyttet mod rovdyr.

Musvåger og tårnfalke har brug for frit udsyn, så de kan sederes bytte. De jager over det åbne land, helst hvor køer ogheste græsser. På disse steder er planterne nemlig ikke så høje,så det er let at få øje på et byttedyr.

10

Hare

Tårnfalk

Liden nælde

Markmus

Musvåge

Fuglegræs Gærdevalmue

KULTURLANDSKABER

De dyrkede marker er et meget ustabilt sted at leve. Der bliverbogstaveligt talt vendt op og ned på jorden hvert år. De vildeplanter, der skal klare sig her, skal kunne nå at spire, gro ogsætte frø på én sommer. Om efteråret bliver mange markerpløjet, og da skal den vilde plantes livsforløb være fuldendt.Derfor er de fleste vilde planter, som vokser her, enårige. Detkan fx være rød tvetand og lugtløs kamille.

Planterne er udsatteTemperaturen svinger meget på de åbne marker. Her er ingenlæ eller skygge fra træer. Om dagen kan solen bage direkte påjord og planter, og om natten bliver der koldt, fordi varmenstråler op i luften. Vinden kan jage ud over markerne ogudtørre planter og jord. Derfor må de planter, der gror her,være tilpasset det barske miljø. Nogle planter har stive stæng-ler, så de ikke falder sammen, hvis der bliver mangel på vand.Det kan ses hos grå bynke, kornblomst og agertidsel. Planterkan beskytte sig mod tab af vand, ved at bladene er beklædtmed små hår. Det er især bagsiden af bladene, der er dækket afhår. Her sidder spalteåbningerne, og hårlaget nedsætter vand-tabet gennem spalteåbningerne. Fx har grå bynke og kongelyshårede blade.

Føde til nogle dyrDe dyrkede marker er også ustabile steder for dyrene at søgeføde. På nogle tidspunkter af året er der masser at æde. Nårlandmanden pløjer, følger hundredvis af måger ham. De fyl-der sig med de insekter og regnorme, han pløjer op. Resten af

11

AgertidslenAgertidslen er stiv,så den ikke falderomkring, når der ertørke. Hårene påbladene er med tilat forhindre, atplanten mister vandfra spalteåbningerne.

Spalteåbning

Håret blad

Karakteristiske vilde planter fra agerlandet.1. Rød tvetand2. Lugtløs kamille3. Grå bynke4. Mørk kongelys

1

2

3 4

KULTURLANDSKABER

året er der ikke meget føde for mågerne på marken. Markermed raps, hvede eller vinterbyg er gode ædesteder for hjorteog harer om vinteren og tidligt på foråret. Så er planternegrønne og saftige. Senere på sommeren, når kornet modnerog bliver tørt, finder hjortene og harerne deres føde andresteder.

De levende hegnLevende hegn skiller nogle steder markerne fra hinanden.Hegnene, der består af træer og buske, er fristeder for mangedyr og planter.

De levende hegn er en gammel opfindelse. Bønderne plan-tede dem før i tiden for at sætte skel rundt om deres jord.Hegnene gav læ og hindrede jorden i at fyge bort, når det blæs-te. Samtidig kunne man bruge træet til brænde, og mankunne skære stokke og ris til at flette gærder med. Buske ihegnet, fx brombær, gav frugt, som bønderne og deres familiekunne plukke.

12

Nyttige begreberFaunapassage: et sted, hvor dyr kan passere enforhindring, fx en vej eller et vandløb.

Frugtbar: som giver rig afgrøde.

Fyge: blæse væk med vinden.

Gærde: hegn.

Levende hegn: et hegn, der består af levendeplanter.

Lægeurt: en plante, der har helbredendevirkning.

Løvtræ: et træ med blade (løv), i modsætningtil et nåletræ.

Mage: en partner af modsat køn, som et dyrfår unger med.

Muse: stå stille i luften på svirrende vinger forat holde udkig efter byttedyr. Bruges især omrovfugle, der æder mus.

Mårdyr: et dyr som tilhører mårdyrenes fami-lie.

Nektarsamlere: dyr som indsamler nektar(blomstersaft).

Ris: tynde grene.

Spredningsvej: et smallere område, hvor dyrkan færdes og sprede sig til nye områder.

Stabil: regelmæssig, i balance.

Stok: forholdsvis tyk gren.

Urt: plante, hvis stængel er blød og ikke blivertil ved (hårdt træ).

Mågerne følger efter en landmand, der pløjer.Når jorden vendes, kommer der store mængder af insekter og regnorme frem.

KULTURLANDSKABER

De træer og buske, der blev plantet i hegnene, skulle gernevokse sig store. På Øerne og i Østjylland plantede man løv-træer, fx hassel og hyld. I Vestjylland var det svært at få træertil at gro på grund af hård vind og mager jord. Dog kunnegrantræer trives her. Derfor står der kilometervis af hegn medgrantræer i Vestjylland. I dag er disse hegn gamle, og granerneer svage eller døde. I mellemtiden er Vestjyllands jorder blevetmere frugtbare, så nu kan man plante hegn med løvtræer somtjørn og pil.

I de levende hegn er der et varieret miljø med mange arteraf urter og græsser. Ofte er der også flere arter buske og træer.Her er mange slags skjul og mange slags føde, så der kan levemange forskellige dyrearter. Vi får derfor en stor mangfoldig-hed af arter. Man siger også, at der er en stor artsdiversitet.

Et fristedDen dyrkede mark består af kun én slags planter, den dyrkedeafgrøde. De vilde planter er sprøjtet væk, og der er ikke megetat finde for fx agerhøns, der lever af de vilde planters frø.

13

1. Et sjældent syn i dag – marker, som er adskilt af levende hegn.

2. Et typisk granhegn i Jylland.3. Et typisk hegn med løvtræer på Sjælland.

Agerhønens kyllinger har svært ved at finde insekter, fordi de er blevet sprøjtet væk.Det betyder, at agerhønen er forsvundet mangesteder i Danmark.

1 2

3

KULTURLANDSKABER

Bladlus og biller sprøjtes også med insektgift, så fasankylling-er og agerhønsekyllinger, der æder insekter, har også svært vedat finde føde.

De levende hegn er et stabilt miljø. Her bliver græs og urterikke klippet ned eller sprøjtet væk. Samtidig er det et varieretmiljø med mange skjul og levemuligheder for dyrene. Tudserog frøer kan færdes i den fugtige bund, som er dækket af plan-ter. Firben og hugorme kan også gemme sig her. Hjorte, ræveog grævlinger kan bruge hegnet som skjul, når de vandrer fraét skovområde til et andet. De små rovdyr, lækat og brud, erbegge mårdyr, som findes over det meste af Danmark og isærholder til i hegn med stengærder. Her har de deres unger ihuler mellem stenene.

Mange fugle bygger rede i hegnets tætte krat, og om vinte-ren æder fuglene bær fra hegnets buske. Fasanhønen har oftesin rede under det høje græs eller under brændenælderne indei hegnet. Fasanen går ofte langs hegnets læ og skjul. Den fly-ver ikke så godt og virker lidt tung og stiv, når den går på ving-erne. Har den mulighed for det, flygter den hellere i løb, skjultaf høje planter.

De levende hegn giver også gode levevilkår for mange insek-ter som bladlus, biller og sommerfuglelarver. De lever af atsuge plantesaft og af at gnave i de grønne blade. Nektarsamleresom bier og sommerfugle kan også finde føde i de mangeblomster. Desuden kan rov-insekter som rovbiller, løbebiller,mariehøns samt edderkopper leve godt af de mange smådyr.

De levende hegn forsvinder letI dag er landmændenes traktorer og mejetærskere meget store.Derfor er det upraktisk, hvis markerne er små, så man skaldreje for meget rundt med maskinerne. De levende hegn ståri vejen.

Gennem mange år blev der færre og færre levende hegn.Landmændene ryddede dem, når gårdenes jorder blev lagtsammen. Det fik alvorlige følger for de vilde dyr og planter.

Men nu går det den modsatte vej. Der bliver plantet mangenye hegn, og der gives tilskud til plantningen. Hegnene er afstor værdi, både fordi de giver markerne læ, og fordi de er medtil at bevare en varieret natur. Samtidig er hegnene kønne atse på.

14

Mariehøne

Edderkop

Løbebille

Rovbille

Der lever mange edderkopper og insekter i delevende hegn. Derfor kan der også leve mangerovdyr, som æder dem.

Lækatten holder ofte til i nærheden af levendehegn. Her har den gode betingelser for at gåpå jagt og yngle.

KULTURLANDSKABER

GrøftekanterGrøftekanter og vejrabatter er fristeder for dyr og planter. Halv-delen af Danmarks vilde blomsterplanter kan findes i grøfte-kanterne.

Her vokser flere slags græsser, men også mange andreplanter som vild kørvel, mælkebøtte, vejbred og ranunkel.Grøftekanten er et stabilt miljø, som kun forstyrres alvorligtén gang om året, når planterne bliver klippet ned af en slå-maskine. Slåningen forhindrer træer og buske i at gro op ogforvandle vejkanterne til skov og krat.

Rabatterne og grøftekanterne er overlevelsessteder fornogle af de læge- og køkkenurter, som munkene tog medherop fra Sydeuropa, da de oprettede klostre i middelalderen.Det gælder fx rød hestehov. Rød hestehov kaldtes også pest-urt, fordi man troede, den var en virksom lægeplante modpest.

Dyr i grøftekantenMange insekter udnytter grøftekantens planter som foder ogsom levested for deres larver. En del små dyr overvintrer i grøf-tekanterne. Her ses sommerfugle, biller, tæger, fluer, myg ogedderkopper. Rovinsekter, som mariehøns, holder også til herog kan eventuelt brede sig ind på de dyrkede marker, hvis derer mange bladlus på kulturplanterne. På den måde kan land-manden have en reserve af nyttige insekter langs vejene.

En del fugle holder også til langs grøftekanterne. Sang-lærken har ofte sin rede gemt i grøftekantens græs, og hvidvipstjert ses langs vejene på jagt efter insekter. Tit finder dedøde insekter, som er ramt af bilerne. Gulspurve holder ogsåtil langs vejene, især om efteråret og om vinteren. De finderfrø af fx vejbred, der ofte vokser helt ude nær asfalten. Vejbre-dens frø er meget eftertragtede af fugle.

Tårnfalken hænger og “muser” i luften omkring de størreveje, hvor der er et stort og tætklippet græsareal. Her kan tårn-falken nemt få øje på de mus, store insekter og firben, som denlever af. Pludselig klapper den vingerne sammen og styrtdyk-ker efter sit bytte uden at tage sig af bilerne, der suser tæt forbi.

Musvåger og fjeldvåger finder sig en udkigspost i et træeller på en stolpe nær vejkanterne. De jager også mus i grøfte-kanterne.

15

1. Mange insekter, som fx fluer, trives i grøftekanterne.De er vigtige for mange planters bestøvning.

2. Fjeldvågen benytter hegnspæle langs grøftekan-terne som udkigspost, når den er på jagt efter mus.Fjeldvågen er en almindelig vintergæst i Danmark.

1

2

KULTURLANDSKABER

16

Bidende ranunkel

Vild kørvel

Rød hestehov

KULTURLANDSKABER

17

Syvplettet mariehøne

Kornvalmuer

Glat vejbred

KULTURLANDSKABER

Flere arter af pattedyr har også et fristed i grøftekanten. Isærer der mange mus og spidsmus. Der ses også ræv og brud, somkan fange mus her.

Grøftekanter som spredningsvejeGrøftekanterne kan have betydning som spredningsveje fordyrene, så de kan vandre fra én skov til en anden eller fra étengområde til et andet. I Sønderjylland lever muldvarpe langsvejene, og det ser ud til, at de har spredt sig fra den ene marktil den anden ved at bruge grøftekanterne som forbindelse.

Vejene kan dog også forhindre dyr i at sprede sig. Isærlangs de store veje, hvor der er kilometervis af ståltrådshegn,som følger vejen. Derfor har man flere steder lavet fauna-pas-sager. Det er broer over eller tunneller under vejene. Her kanhjorte komme over vejen og odderen komme under. På denmåde bliver dyrene ikke isoleret af vejnettet, men kan kommerundt i naturen.

Desværre er det dyrt at lave fauna-passager, og derfor bli-ver de kun lavet ganske få steder.

18

En vej gennem landskabet kan forhindre dyr i at sprede sig mellem de to skove. Nogle stederhar man lavet fauna-passager for at hjælpe dyrenemed at komme over eller under vejen, men langtde fleste steder er veje et problem for mange mindre dyrs spredning.

Nyttige begreberDominerende: at være fremtrædende påandres bekostning.

Hektar: areal på 100 x 100 m = 10.000 m2

Lav: en dobbeltorganisme, der består af enalge og en svamp.

Naturpleje: pleje af naturen, så den bliver vedmed at have et bestemt udseende.

Næringsfattig: indeholder kun få næringsstoffer.

Vegetation: bevoksning, dvs. planterne i etområde.

KULTURLANDSKABER

OverdrevIndtil 1750’erne lå de fleste danske bondegårde samlet ilandsbyer. Gårdene havde marker vidt forskellige steder rundtomkring byen. Længst ude lå store, fælles græsningsarealer,hvor kvæget gik en stor del af året. Græsningsarealerne blevkaldt for overdrev og bestod af åbne, græsklædte områdermed spredte buske. Det var ikke særlig hensigtsmæssigt, atgårdene lå samlet. Bønderne havde langt til deres marker, ogmarkerne lå spredt.

Derfor begyndte man på den såkaldte udskiftning, hvorgårdene blev flyttet ud fra landsbyerne og markerne samletomkring dem. Med denne udskiftning forsvandt mange af degamle overdrev, fordi de blev opdyrket. Men nogle steder, hvorjorden ikke var særlig frugtbar, fortsatte man med at have dyrgræssende på overdrev.

I dag kan det stort set ikke betale sig at have heste, køer ogfår, som græsser på overdrev, og derfor er denne type naturved at forsvinde. Planterne på overdrevene bliver ikke længerebidt ned af dyrene, og derfor vokser overdrevene til med buskeog træer og bliver til skov. Det er der mange, som er kede af,

19

1. Græssende køer på et overdrev. På dette over-drev går der forholdsvis mange køer. Derfor ergræsset meget kort og ligner næsten en græsplæne.

2. Overdrev med mange blomstrende urter. Pådette overdrev går der forholdsvis få køer og kunen mindre del af året. Derfor bliver græsset længere,og mange urter når at sætte blomst og frø.

1 2

KULTURLANDSKABER

for overdrev er ikke blot en meget smuk form for natur, mender vokser også mange specielle planter på overdrev. Det erplanter, som kræver meget åbne og lyse forhold, og som oftekan tåle, at dyrene på et eller andet tidspunkt bider af demeller tramper på dem. For eksempel vokser der ofte orkidéerog andre sjældne planter, som trives, hvor jorden ikke er fornæringsrig.

For at undgå, at nogle af vores mest betydningsfulde over-drev vokser til, har man fredet dem flere steder. Men fredninger ikke nok. Overdrevene skal også plejes. Derfor er manbegyndt at lave naturpleje (se side 44). Det foregår som regelved, at man lader dyr græsse overdrevet, eller ved at man slårgræs og fælder træer.

HederEn hede er et åbent område, hvor der vokser små buskagtigeplanter som hedelyng og revling samt græs og lav. Heder fin-des i sandede og næringsfattige områder især i Vest- Midt- ogNordjylland, men der er også mindre hedeområder i andredele af Danmark.

20

[Foto 23: Stor gøgeurt]

1. Stor gøgeurt er vores største orkidé og vokserpå overdrev enkelte steder i landet.

2. Stor knopurt er en almindelig plante på overdrev.

1 2

Revling er en almindelig hedeplante, som får sortebær. Bærrene smager ikke af meget.

Hedelyng er mange steder den dominerende plante på heden. Den blomstrer i august.

Revling Hedelyng

KULTURLANDSKABER

I dag dækker hederne kun en mindre del af Danmarksareal, men tidligere var der langt større hedearealer i landet.Man regner med, at der var omkring 700.000 ha hede i slut-ningen af 1700-tallet. Det svarede til ikke mindre end ca. 15 %af Danmarks areal. I dag er kun omkring en tiendedel (70.000ha) af dette hedeareal tilbage.

Heden er skabt ved, at mennesker har ændret naturen. Deførste heder i Danmark opstod i bronzealderen, da menneskerfældede skoven for at opdyrke jorden. Når jorden så blev for-ladt igen eller lå brak i en periode, opstod der heder i nærings-fattige områder. Men hederne forsvinder igen, hvis de ikkepåvirkes af mennesker eller husdyr.

Den dominerende plante på hederne er ofte hedelyng.Hvis den ikke bliver bidt ned af får, slået af mennesker ellerafbrændt, klarer den sig kun omkring 25 år. Derpå begynderandre planter som revling og græs at dominere på heden. Hvistræer får lov til at spire og vokse op, ender det med, at hedenforsvinder og bliver dækket af skov.

I dag plejer man heden mange steder, enten ved at slålyngen, afbrænde den eller ved at lade får græsse på den.

21

Hedens udbredelse ca. 1800

Hedens udbredelse ca. 1951

En hede med blomstrende hedelyng.

Økologi

Guldsmed

Dafnie og vandloppe

Encellede alger

Vandbille

GeddeKarusse

Død fisk

Bakterierog svampe

Aborre

Grøn frø

Isfugl

Skovskade

23

Find eksempler på vands kredsløb.Hvilke organismer bruger energi fra Solen?Find fire organismer, der indgåri kvælstoffets kredsløb.Hvilke organismer får energi fradøde dyr og planter?

RødmusRævSpidsmus

Snog

Bakterierog svampe

Tusindben,jordmideog bænkebider

Ringdue

Regnorm

Musvit

Egern

Natugle

ØKOLOGI

Hvad er økologi?Økologi handler om alle levende organismer, der findes påJordkloden. Om deres føde, om deres måde at leve på, om deresformering og deres livsforløb.

Økologi handler om de levende organismers samspil medandre individer af samme art og med individer af andre arter.Økologi handler også om de levende organismers samspilmed de fysiske omgivelser fx luft, vand og jordbund.

Økologien er en bestemt måde at se tingene i naturen på.Inden for mange videnskaber undersøger man tingene ved atstudere hvert lille emne for sig. Man undersøger, hvordan deenkelte ting er opbygget og fungerer.

I økologien går man ud fra, at intet kan fungere alene. Allelevende organismer er afhængige af deres omgivelser. Nårman ikke kun studerer organismerne alene, men må se på helederes omverden, dukker der uventede og spændende sam-menhænge op. Følgende eksempel viser nogle sammenhængemellem menneskets indgreb og udbredelsen af plante- ogdyrearter.

Borreliose er blevet en almindelig sygdomSidst i 1980’erne hørte man i Danmark om en ny sygdom,borreliose. Borreliose skyldes en bakterieinfektion, som over-føres til mennesket via en skovflåt. Borreliose kan give feberog ledsmerter, og nogle gange kan sygdommen angribe ner-vesystemet og give lammelser fx i ansigtet.

Men hvorfor bliver denne ellers meget sjældne sygdommere og mere almindelig?

Der er sket forandringer i den danske natur og i menne-skets brug af naturen, som kan forklare de økologiske sam-menhænge, der medvirker til sygdommens fremgang.

Rådyret er vært for skovflåtenSkovflåter skal suge blod flere gange gennem deres livscyklus,første gang som 6-benet larve. Det er ofte en mus, som skov-flåt-larven suger blod fra. Da mus af og til er inficeret medborrelia-bakterier, får ca. 5 % af alle skovflåtlarver borrelia-bak-terier i fordøjelsessystemet efter at have suget blod hos enmus. Musen eller skovflåten bliver ikke syg af borrelia-bakte-

24

Nyttige begreberBrakmark: mark, der ikke dyrkes, men dækkesaf vilde planter.

Inficeret: smittet med.

Individ: det enkelte dyr eller den enkelte plante.

Livscyklus: de stadier en organisme gennemgåri løbet af sit liv.

Nervesystemet: nerverne, hjernen og rygmar-ven kaldes nervesystemet.

Overgødskning: at give planterne mere gødning,end de kan optage.

Plantenæringsstoffer: stoffer, som er nødvendige,for at planter kan vokse, fx nitrat og fosfat.

Videnskab: et fagområde, som bygger på kritiskforskning.

Værter: de organismer, som snyltere lever af,fx er en kat vært for kattelopper.

BorrelioseBorreliose skyldes en bakterieinfektion, og bak-terien overføres til mennesket via en skovflåt.Sygdommen ses først som en voksende rødplet, dér hvor flåten har bidt sig fast. Senere,efter ca. tre uger, kan man få feber og ledsmer-ter, og nogle gange kan sygdommen angribenervesystemet og give lammelser fx i ansigtet.Hvis man fjerner flåten inden for 24 timer,er der meget lille risiko for at få borreliose.Borreliose kan kureres med penicillin.

ØKOLOGI

rien. Når skovflåten bliver større, er det større dyr, som desuger blod fra. Det kan være harer, rådyr, hunde, katte ellermennesker. Da der er mange rådyr, er det ofte dem, flåter fårblod fra, og mange skovflåter overlever. Samtidig er vi men-nesker meget oftere i skoven end for 20 år siden, og dermed errisikoen for at blive bidt af en skovflåt blevet større. Ca. 5 % afskovflåterne er bærere af borrelia-bakterier, og bliver man bidtaf en af dem, risikerer man at få borreliose.

Et miljøproblem løses, og et andet opstårKrav om at marker skal være dækket af planter om vinteren eren medvirkende årsag til, at flere mennesker får sygdommenborreliose. Det havde man ikke forudset, da loven om de vin-tergrønne marker blev vedtaget.

Overgødskning og forurening med nitrat og fosfat blev etstigende problem i det danske landbrug sidst i 1900-tallet. Forat tilbageholde så mange plantenæringsstoffer som muligt påmarkerne, skal landmændene tilså de fleste af deres markerom efteråret. Er markerne grønne det meste af året, kan plan-terne optage de næringsstoffer, som findes i jorden. Desudenbliver ca. 10 % af markerne udlagt som brakmarker, fordi der

25

SkovflåtenSkovflåten er ikke et insekt, men en blodsugen-de mide. Sammen med ca. 20 andre flåter iDanmark hører den til gruppen af spindlere,hvor også edderkopperne hører til. Skovflåtenkan træffes overalt i Danmark i fugtig og højbeplantning. Den er aktiv fra tidligt forår (marts)til sent efterår (november). Skovflåten reagererpå kuldioxiden i udåndingen fra sit bytte, menogså på varmen og på skyggen. Når byttet ertæt nok på, griber den fast og kravler over pådet. Herefter vil den søge hen, hvor der ervarmt og fugtigt. Så vil den sidde og suge blodi 2-7 dage, før den falder af.

Skovflåten gennemgår fire forskellige stadier,og kan være 4 år om udviklingen fra æg tilvoksen. Skovflåten kræver blod for at gennemgålarve- og nymfestadiet, og den voksne hun skalhave blod, for at æggene kan udvikles.

Tegningen viser skovflåternes udvikling,og hvilke værter flåterne suger blod fra. Destiplede linjer betyder, at det er sjældent, atlarverne suger blod på mennesker.

Skovflåtens udviklingscyklusRådyr

Befrugtet hunflåt

Æg

Larve

Pindsvin og musLarveNymfe

Hudskifte

Mennseker

Nymfe

Ræv og mus

Voksen

ØKOLOGI

produceres for meget korn på verdensplan. Brakmarker erdækket af græs og urter hele året.

Alle disse vintergrønne marker giver gode overlevelsesmu-ligheder for bl.a. rådyr. Meget få rådyr dør af sult om vinteren,og bestanden af rådyr er steget stærkt de senere år.

De mange rådyr giver masser af fødemuligheder for flåter-ne, og bl.a. derfor er der så mange flåter. De mange flåter giverflere flåtbid, og derfor også større risiko for at få borreliose.

Økologi og evolutionBirkemåleren ændrer farveMiljøet er bestemmende for, hvordan arterne udvikler sig.Birkemåleren er en sommerfugl med grålige farver på vinger-ne. For 150 år siden var de fleste birkemålere i England ogSkotland lyse på vingerne. Når de sad på birketræernes stam-mer med udbredte vinger, faldt deres farver sammen med træ-stammernes. De var altså godt camouflerede, og insektæden-de fugle havde svært ved at se dem. Der fandtes desuden bir-kemålere med vingefarver i mørke nuancer, men de var ikkealmindelige. I året 1848 udgjorde den mørke form under 1 %af birkemålerne.

26

Nedlagte rådyr 1940-2003

Selv om markerne er dækket af sne, kanrådyrene finde føde her. De skraber sneen vækmed klovene og æder græs og urter.

Antallet af rådyr, som er skudt i Danmark fra1940 til 2003. Når bestanden af rådyr øges,vil jægerne kunne nedlægge flere dyr. Det serud til, at bestanden er toppet omkring 1995.

120.000

90.000

60.000

30.000

01950 1970 1990 2005

ØKOLOGI

Men det ændrede sig på bare 50 år i de britiske kulmine-områder. Kulstøvet fra minerne og soden fra industriernesskorstene farvede træernes stammer mørke. I 1898 udgjordeden mørke form nu 99 % af alle birkemålere i de forurenedeområder. De mørke birkemålere var bedst camoufleret, og delyse blev et let bytte for fuglene. Det var altså de mørke birke-målere, der overlevede og fik deres gener ført videre.

For at undersøge dette nærmere udsatte man efterfølgen-de birkemålere i forurenede og i ikke-forurenede områder –begge steder 50 % lyse og 50 % mørke. Resultatet var tydeligt.I de forurenede områder med mørke træstammer, var detovervejende de lyse, der blev ædt at fugle. I de ikke-forurenedeområder med lyse træstammer, var det overvejende de mørke,der blev ædt.

En art udfylder en nicheDe fleste organismer er tilpasset til ganske bestemte økologi-ske forhold. Mange danske orkidéer trives kun i jordbund af enbestemt type. De kræver en bestemt lysmængde, og frøet skali kontakt med bestemte svampe for at spire. Man siger, atorganismen har en niche, dvs. nogle bestemte rammer for,hvor og hvordan den kan leve. Mange orkidéer har smallenicher. Det vil sige, at der er snævre grænser for, hvor disseorkidéer kan vokse.

27

Nyttige begreberArtsfæller: dyr eller planter af samme art.

Energikilde: planter får energi fra lys, og dyr får energi gennem føden, dvs. lys og føde erenergikilder.

Evolution: et andet ord for livets udvikling.

Gener: gener findes som små stykker i DNA-strengen. Hvert gen bærer koden til etbestemt protein.

Individer: det enkelte dyr eller den enkelteplante.

Orkidéer på en dansk eng. De fleste danske orkidéer er sjældne. De bliver fortrængt af græsser,når der ikke er nogle dyr, som græsser på engene.

1. Den mørke birkemåler ses let på den lyse birkestamme.

2. Den lyse birkemåler er godt camoufleret på den lyse birkestamme.

1

2

ØKOLOGI

Andre organismer kan trives under mange forskellige øko-logiske forhold. Mennesket er ikke tilpasset noget bestemt øko-system bortset fra, at det ikke kan leve under vand. Mennesketer først og fremmest tilpasset samfundet, altså et samfund afmenneskelige individer. Menneskets evne til at lære nyt, til atomstille sig og til at samarbejde og kommunikere med arts-fæller, har sat det i stand til at klare sig de fleste steder påJorden. Man kan sige, at mennesket har en meget bred niche.

ØkosystemerEt økosystem er et område, hvor alle de levende organismer erafhængige af hinanden, og også ikke-levende faktorer som fxvand, temperaturer og ilt indgår i beskrivelsen af et økosystem.I et økosystem påvirker organismerne hinanden. Dyrene æderaf planterne, og rovdyr æder byttedyr. Dyr og planter påvirkerogså deres omgivelser. Planternes rødder holder på jorden, ognogle dyr, fx regnormene, graver gange i jorden. Eksempler påøkosystemer kunne være en skov eller en sø.

28

Søen som økosystemSøen er et økosystem med nicher for forskellige planteædereog rovdyr. Planterne, som bruger sollyset som energikilde,har også forskellige nicher. Nogle har bladei vandoverfladen, andre planter, fx alger,svæver i vandet.

Nyttige begreberNiche: de forhold, der skal være til stede,for at en art kan overleve og formere sig,fx temperatur, føde og redemuligheder.

Organisk materiale: materiale, som indeholderstoffer dannet af levende organismer.

Organisme: et levende væsen. Det kan væreen plante, et dyr, en bakterie, en såkaldt protisteller en svamp.

Økosystem: et område, som kun i ringegrad udveksler stof med omgivelserne,fx en sø eller et skovområde.

Energistrømme

Flydebladsplanter

Dyreplankton

Planteplankton

Fredfisk

Bakterier og andrenedbrydere

Rovfisk

ØKOLOGI

EnergitransportPlanternes fotosyntese er den grundlæggende proces i økosy-stemerne. Ligningen for fotosynteseprocessen kan skrives:

Kuldioxid + vand druesukker + ilt

Eller

6CO2 + 6H2O C6H12O6 + 6O2

De grønne planter danner altså organisk materiale (druesuk-ker) under fotosyntesen. En nødvendig energikilde i denneproces er lyset fra Solen. Solenergien bindes i energirige orga-niske stoffer, som udnyttes og nedbrydes af de følgende led ifødekæden, planteædere, rovdyr, bakterier og svampe.

Kun de grønne planter udnytter sollysets energi. Alle andreorganismer får dækket deres behov for energi til vækst, for-mering og bevægelse via føden.

Al energi omdannes til varmeenergiPå alle trin i en fødekæde sker der et tab af energi i form afvarme. Når et dyr nedbryder organiske forbindelser, for-svinder 70-75 % af den frigjorte energi i form af varme, mensresten bevares som kemisk energi i levende væv.

29

Nyttige begreberEnergiindhold: mængden af energi i et stof,måles i kalorier eller joule.

Fødekæde: række af dyr og planter, hvorplanter ædes af dyr, som ædes af andre dyr,der igen ædes af andre dyr osv.

Levende væv: dele af levende planter og dyr.

Livsprocesser: de vigtigste processer, somforegår i cellerne, fx åndingsprocessen ellerfotosyntesen.

Nedbryderfødekæde: fødekæde, hvor deførste organismer æder (nedbryder) dødeplanter og dyr. De første organismer kanfx være bakterier.

Organiske forbindelser: stoffer, der er danneti levende organismer, fx fedt, kulhydrat ogprotein.

Primærproducenter: planter, der brugerSolens energi til at vokse og til at producereilt og kulhydrat.

Respiration: kaldes også ånding.Ved respiration bruges ilt, der dannes kuldioxidog vand, og der frigøres energi.

Energipyramidei et havøkosystemKassernes størrelse visermængden af energi i plantereller dyr på de fire trin ifødekæden. Lyseblåt viserden mængde af energi, sombruges til respiration (ånding).Turkis viser den mængde afenergi, der går til nedbryderne,fx ekskrementer og dødedyr og planter. Den mørkeblådel af kasserne er den del,der ædes af næste trin ienergipyramiden.

Respiration

Til nedbryderne

Større rovfisk

Rovfisk, der æder smådyr

Planteædere

Alger og planter

lys

lys

ØKOLOGI

Når en bestemt mængde stof med et bestemt energiind-hold vandrer igennem en fødekæde, formindskes det oprinde-lige energiindhold meget for hvert trin. Til sidst er al energiomsat til varme.

Slutresultatet bliver, at al den solenergi, der kommer ind iøkosystemet via fotosyntesen, forlader økosystemet igen iform af varme.

Energien i et økosystem kan ikke cirkulere. Varmeener-gien kan ikke omdannes og forsvinder ud i atmosfæren vækfra Jorden. Derfor må økosystemerne hele tiden have energiudefra, nemlig fra Solen.

Den mængde solenergi, der rammer Jorden, afhængermeget af stedets geografiske beliggenhed, men i Danmark erdet ca. 350 KJ/cm2/år. Planterne mister straks 95-99 % af denneenergi som varme. Slutresultatet bliver, at planterne udnytter1-2 % af solenergien til opbygning af nyt plantestof.

Planterne bruger også energiPlanterne producerer organisk stof ved fotosyntesen. Organiskstof er fx druesukker. Vi kalder planterne for primærprodu-center. Men planterne bruger også selv noget af den energi, deoplagrer i de organiske stoffer.

Planterne bruger bl.a. energi til at omdanne de enkelte drue-sukkermolekyler (C6H12O6) til andre organiske stoffer somproteiner og fedtstoffer.

NedbryderneIkke alle planter og plantedele bliver ædt af planteædere. Dendel, planteæderne ikke æder, bliver nedbrudt især af svampeog bakterier i nedbryderfødekæder. Energien i planteædernesafføring bliver også udnyttet i nedbryderfødekæder. Det erofte en stor del af den ædte plantemængde, som går ufordøj-et igennem planteædernes fordøjelsessystem, undertiden heltop til 90 %.

Planteædere og rovdyr er led i fødekædenDen del af føden, som optages af planteæderne, skal dækkebehovet for energi til planteædernes livsprocesser og ogsåbehovet for vækst og formering. Meget af energien forsvindersom varmeenergi.

30

MælkebøtteMælkebøtten hører til første led i energi-pyramiden. Den omdanner lysenergi til kemiskenergi i sukker.

Sukker

KuldioxidIlt

Vand

Katten udnytter en stor del af den føde, denæder. Den er udelukkende kødspiser, og kun enmeget lille del af musen udnyttes ikke i kattensfordøjelsessystem.

ØKOLOGI

Næste led i fødekæden er et rovdyr. En del af planteæder-ne bliver ikke ædt, men dør af andre årsager og bliver omsat inedbryderkæder. Også dyrenes ekskrementer havner her.

Rovdyr fordøjer og optager en større del af deres føde endplanteædere, ofte omkring 75 %. Ligesom hos planteæderneforbruges energien til livsprocesser som ånding og bevægelse,mens en mindre del bliver bundet i vækst og formering.

StofkredsløbGenerelt for alle grundstofferDe levende organismer behøver 30-40 grundstoffer, for at de

kan vokse og formere sig. Grundstofferne indgår i kredsløb inaturen. Et eksempel kan være næringsstoffer som fosfat ognitrat, som optages af en græsplante gennem rødderne.Fosfor (fra fosfaten) og kvælstof (fra nitraten) indbygges igræssets blade, blomster og rødder. Græsset ædes af en hare,og fosfor og kvælstof indgår i harens celler. Senere kommerkvælstof og fosfor tilbage til jorden via harens afføring ogurin.

31

Nyttige begreberAlgevækst: alger, der vokser og formerer sigi søer eller have.

Global opvarmning: proces, hvor Jordensgennemsnitstemperaturer stiger.

Grundvand: nedbør, som er sivet ned gennemjordlagene. I Danmark udnyttes grundvandetsom drikkevand.

Grundstof: den mindste del af et stof.Grundstofferne ordnes i det periodiske system.

Klorofyl: findes i planternes grønkorn, somdanner sukker ved fotosyntesen.

Nitrogen: kaldes også kvælstof.

Overhud: de yderste lag celler, der dækkerdyr og planters overflader.

Spalteåbninger: åbninger, især på undersidenaf blade, hvor planten optager kuldioxid ogafgiver ilt og vand.

Symbiose: et samliv mellem to organismer.Nogle gange har begge organismer nytte afsamlivet, i andre former for symbiose udnytterden ene organisme den anden.

Tørstof: stof, som er tilbage, når vandet iorganisk materiale er fjernet. Et menneskebestår af ca. 64 % vand og har altså ettørstof-indhold på ca. 36 %.

Ånding: kaldes også respiration.Ved åndingbruges ilt, der dannes kuldioxid og vand,og der frigøres energi.

NedbryderfødekæderTo nedbryderfødekæder, som begge begynder med døde planter,dyr og ekskrementer og ender med en spidsmus. I virkelighedendanner mange forskellige fødekæder et kompliceret fødenet.

Døde planter, dyrog ekskrementer

Bakterier Tusindben Spidsmus

Døde planter, dyrog ekskrementer

Svampe Bænkebider Spidsmus

ØKOLOGI

Vandets kredsløbVand er vigtigt, når planterne danner druesukker (C6H12O6)ved fotosyntesen. Men vand er vigtigt for alle levende organis-mer. I mennesket udgør vand over 60 % af legemsvægten.

I naturen sker der hele tiden en udveksling af vand: somfrit vand i søer og have, som vand i luften i form af vanddampeller regndråber, som vand i jordbunden og som vand i leven-de organismer.

Solens varme får vandet til at fordampe fra have og søer,fra landjorden og fra planter. På landjorden sker der en for-dampning fra selve jordoverfladen. Men hvor jorden er dæk-ket af planter, fordamper der meget vand gennem planternesspalteåbninger og overhud. I atmosfæren fortættes vanddam-pen til vanddråber, som igen når ned til jorden i form af regn,hagl eller sne. Nedbøren synker ned i jorden og optages afplanterne, eller den bliver en del af vandet i grundvand, i søereller i havet. Hvis jorden er dækket af asfalt eller fliser, løberdet meste af regnvandet bort gennem kloakker eller grøfter.

32

Vandets kredsløbDet er Solens energi, der er drivkraften i vandets kredsløb.

Nedbør

Nedsivning

Fordampning

Løber bort på jordoverfladen

Optages af planter

Fordampning

Grundvand

Brønd

Haren er et led i stoffernes kredsløb

Kvælstof optages af planterne i form af nitrat,fosfor i form af fosforioner. Planterne brugerdem som byggesten, når de danner kulhydraterog proteiner. Når haren æder planterne, ned-brydes plantestoffet i dyrets fordøjelsessystem,og det bruges som byggesten i hareprotein,harekulhydrater og harefedt.

KulhydraterProteiner

KulhydraterFedtProteinerDødt

organiskstof

Bakterier nedbryderdødt organisk stof tilnitrat og fosfor Nitrat Fosfor

ØKOLOGI

Kulstoffets kredsløbI alle organiske forbindelser indgår kulstof. Det er et uund-værligt grundstof for alle levende organismer.

Kulstof udgør 40-50 % af de levende organismers tørstof.Den vigtigste kilde til kulstof er kuldioxid (CO2). 0,036 % afluften udgøres af kuldioxid. Desuden findes kuldioxid opløsti vand.

Kuldioxid udnyttes af de grønne planter, som på basis afkuldioxid (CO2) og vand (H2O) og ved hjælp af energi fraSolens lys danner simple kulhydrater (fx C6H12O6). Det er denproces, der kaldes fotosyntese (læs også s. 29).

Planterne kan omdanne disse simple kulhydrater til meresammensatte stoffer, fx cellulose, stivelse eller fedt.

Kulstof indgår i alle fødekæderNår planterne ædes af planteædende dyr, fordøjes de stoffer,planten består af, og stofferne kan igen bruges som byggema-teriale i dyrets krop.

33

Kulstoffets kredsløb

Fossile brændstoffer

Uorganiske og organiske stofferUorganiske stoffer er stoffer, som især findesi det omgivende miljø, fx vand, ilt, kuldioxid ognitrat. De rene grundstoffer regnes også til deuorganiske stoffer.

Organiske stoffer er stoffer, som opbyggesi de levende organismer, og som udgør denstørste del af organismernes tørstof (en stordel af de levende organismer er vand). Det erstoffer som aminosyrer, proteiner, kulhydrater,fedtstoffer, vitaminer, DNA og RNA.

Dødt organisk stof

Kuldioxid i atmosfæren

Dødt organisk stofnedbrydes af jordensbakterier og svampetil kuldioxid

Ånding

Grønneplanteroptagerkuldioxid

Ånding

Planter Planteæder Rovdyr

Forbrænding

Døde dyrog ekskrementer

Døde dyrog ekskrementer

Dødt organiskstof omdannestil olie og kul

Ånding

ØKOLOGI

På alle trin i fødekæden sker der en forbrænding af organiskstof ved ånding. Her frigøres der en del kulstof i form af kul-dioxid til luften.

Når en plante eller et dyr dør, nedbrydes det af bakterier ogsvampe. Under nedbrydningen frigøres kulstof i form af kul-dioxid. Døde dyr og planter indeholder kulstof. De udgør kul-stofdepoter, som hurtigt er væk. Andre depoter binder kulstofgennem længere tid. Kul, gas og råolie er kulstofdepoter, somer dannet af levende organismer for millioner af år siden.

Kulstof, der er bundet i kul, gas og råolie, frigøres i stor stilsom kuldioxid, når mennesket udnytter disse energikilder. Detteer sandsynligvis medvirkende til den globale opvarmning, somsker i disse år.

Kvælstofs kredsløbKvælstof (nitrogen) er ligesom kulstof en vigtig bestanddel ide levende organismer, men i betydelig mindre mængde.Kvælstof indgår i proteiner og i andre vigtige forbindelser fx iplanternes klorofyl.

Atmosfærens luft består af omkring 78 % kvælstof (N2).Men denne form, som vi kalder frit kvælstof, kan ikke optagesog udnyttes af dyr og planter. For at planterne kan optagekvælstof, skal det findes som ammonium (NH4

+) eller nitrat(NO3

–). Heldigvis findes der organismer, som er i stand til atoptage luftens frie kvælstof (N2) og indbygge det i organiskeforbindelser. Når disse forbindelser senere nedbrydes, bliverdet til ammonium og nitrat.

34

Fedt og stivelseBåde sukker, fedt og stivelse er bygget af den samme slags atomer, nemlig ilt, O, brint, H og kulstof, C.Planterne kan, ved at sætte atomerne sammen på forskellig måde, danne de stoffer, de har brug for.

Del af stivelsesmolekyle

De sukkerstoffer, som dannes i planterne vedfotosyntesen, kan bygges om til andre stoffer, fxfedt. Nødder indeholder meget plantefedt.

C

OH

OH

C

H

OH

CC

HOCH2

C O

H

OHC

OH

H

O

C

OH

C

H

OH

CC

HOCH2

C

H

C

OH

H

O

Del af fedtstofmolekyle

C

O

OH

C

H

H

C

H

H

C

H

H

C

H

H

C

H

H

H

ØKOLOGI

Bakterier kan binde frit kvælstofDet er ganske små organismer, der kan binde frit kvælstof.Som eksempel kan nævnes cyanobakterier i vandet og knold-bakterier, der lever på bælgplanternes rødder.

Disse organismer optager kvælstof fra luften og indbyggerdet i deres celler. Da knoldbakterierne lever i symbiose medbælgplanter, får disse planter også fordel af samlivet. Bælgplan-terne, fx ærter, kløver og bønner, modtager kvælstofholdigeforbindelser fra bakterierne, og de bruger disse forbindelser tilat opbygge proteiner. Når bælgplanterne ædes af dyr, kommerproteinerne videre i fødekæden. Måske ender bælgplanternesfrø som proteinholdige bønner og ærter på vore spiseborde.Cyanobakterierne lever bl.a. i overfladen af havet. Her er de før-ste led i fødekæden. Hvis der er få næringsstoffer i vandet, erdet en fordel, at de selv kan skaffe kvælstof fra luften. Det giverdem gode muligheder i forhold til de andre alger. Når algerneædes, kommer det indbyggede kvælstof videre i fødekæden.

Protein bliver til ammonium og nitratDyr indeholder meget protein. Når et dødt dyr rådner,omdannes proteiner til nitrat, NO3

– og ammonium, NH4+, og

når kvælstof findes i disse former, kan det optages af plantergennem rødderne og bruges som byggesten i fx nye proteinerog DNA.

Urinstof og urinsyre, som er affaldsprodukter fra dyrenesurin, kan omdannes af bakterier i jorden til nitrat og ammo-nium, som planterne optager.

Nitrat er letopløseligt i vand. Hvis ikke planterne optagerdet, vil nitraten sive ned og forurene grundvandet, eller det nårud i åer, søer eller i havet, hvor det vil være årsag til uønsketalgevækst.

Populationer af dyr og planter er en del af økosystemerneEn population er en gruppe af dyr eller planter af samme art,som lever inden for et afgrænset område. Det kan være popu-lationen af rødmus i en skov eller af bidende ranunkel på eneng. I en population kan individerne formere sig indbyrdes.Det vil sige, at dyr i en population kan få unger sammen, ogplanter i en population kan udveksle pollen.

35

Nyttige begreberArtsdiversitet: antallet af plante- og dyrearterinden for et område. Hvis artsdiversiteten erstor er der mange forskellige arter.

Opfostre: at føde og passe sine unger.

Specialisere sig: at være særlig god til bestem-te ting.

Vækstbetingelser: de forhold organismer vok-ser op under. Det er fx temperatur, mængdenaf vand og mængden af føde.

En smuk population af mælkebøtter.

Cyanobakterier kan binde frit kvælstof fra luften.Cyanobakterier kaldes også blågrønalger.

ØKOLOGI

Når populationer vokserHvis en population har ideelle vækstbetingelser, vil den voksemed en stærkt stigende kurve. Man kalder dette for ekspo-nentiel vækst.

I naturen kan man fx se eksponentiel vækst først på som-meren, når bladlusene formerer sig. Kun få bladlus har over-levet vinteren, og der er nok af planter at suge saft på. Fjendersom fx mariehøns og svirrefluelarver er der endnu kun få af,og derfor kan antallet af bladlus i begyndelsen af sommerenstige eksponentielt.

36

Om foråret flyver hunner med vinger fra deresvinterværtsplante, en hæg-busk, ud på korn-markerne, hvor de føder uvingede hunner.Disse formerer sig ved at føde levende ungeruden befrugtning. En hun kan føde ca. 50 ungereller flere. Sidst på sommeren, dvs. juli-septem-ber, falder antallet af bladlus, både fordi kornettørrer, og naturlige fjender som mariehøns,guldøjer og svirrefluelarver opformeres.

Ung skov Gammel skov

Vægt af planter lille stor

Fødekæder få mange

Fødenet få arter mange arter

Plantearter få mange

Dyrearter få mange

Arternes størrelse små store

Dødt materiale lidt meget

Symbioser få mange

Sammenligning af en ung dansk skov, som doggodt kan være flere hundrede år gammel, meden tropisk regnskov, som kan være millioneraf år gammel.

Ungt og gammelt økosystem Ung dansk skovMere fotosyntese endrespiration

Næringsstoffer i planterneNæringsstoffer i jorden

Gammel regnskovLige så meget respirationsom fotosyntese

Næringsstoffer i planterneNæringsstoffer i jorden

Tykt muldlagmed langsom omsætning

Rig jord Fattig jord

Tyndt muldlagmed hurtig omsætning

Havrebladlus pr. strå i år 2000

20

15

10

5

025. maj 1. juni 8. juni 15. juni

ØKOLOGI

Bæreevne og begrænsende faktorerI naturen vokser de fleste populationer ikke med eksponenti-el fart i ret lang tid. Det, der sætter grænse for væksten, er oftemængden af næring, konkurrence mellem forskellige arter ogantallet af dyr, der æder den pågældende art.

Mus kan formere sig hurtigt, men hvis musebestanden ien skov bliver for tæt, opstår der problemer. Musenes territo-rier bliver for små, og der bliver nabostridigheder De svagestemus bliver presset ud, hvor de er mere udsatte for at blive ædtaf rovdyr. Der kan opstå fødemangel, fordi mængden af fødeer for lille. Musene lever tæt på hinanden, og det bevirker, atde bliver mere udsatte for smitsomme sygdomme.

De mange mus giver mere føde til rovdyr som fx rovfugle,ugler, ræve, lækatte og mårer. Disse rovdyr vil kunne opfostremange unger, så antallet af rovdyr, der tager mus, vil stige. Påden måde reguleres mange populationer af dyr og planter inaturen. Almindeligvis vil naturen selv finde en balance.Denne balance er dog følsom og ændres let af menneskersaktiviteter.

Artsdiversitet i gamle og unge økosystemerI et økosystem specialiserer planter og dyr sig. Forskellige plan-tearter vokser ikke helt samme sted, og de stiller forskelligekrav til fx lys, vand og næring. Dyrearter er forskellige medhensyn til fødevalg og levested. De optager forskellige nicher.Jo ældre et økosystem er og jo mindre berørt af forandringer,desto mere specialiserede vil arterne kunne nå at blive.

Hvis et økosystem får lov til at blive meget gammelt, somfx den tropiske regnskov, vil der i løbet af millioner af år skeen kraftig opdeling af dets nicher. Flere og flere arter af plan-ter og dyr vil specialisere sig og eventuelt opdeles i endnu flerearter. Når der er mange arter inden for et bestemt område,siger vi, at der er en stor artsdiversitet. Mange arter er megetspecialiserede, og de tåler ikke store forandringer i deres miljø.

I Nordamerika og Europa er økosystemerne stadig unge.Under istiderne blev mange arter udryddet, og økosystemernehar siden kun haft kort tid til at udvikle sig i (i Danmark ca.13.000 år). Arterne har ikke nået at blive så specialiserede, ogartsdiversiteten er dermed ikke så stor. Det vil sige, at der leverfærre arter inden for et bestemt areal.

37

1. En kolibri har ofte en meget smal niche.De fleste lever udelukkende af nektar og evt. småinsekter.

2. En vaskebjørn har en bred niche. Den kan leve i byer og på landet. Den kan leve af mange slagsfødeemner, både plante- og dyreføde.

1

2

38

Naturforvaltning

Kan vi genskabe natur, som er gået tabt? Skal vi ikke bare lade naturen være, som den er? Hvad er det for naturoplevelser, vi gerne vil have? Hvad kan man gøre, for at folk lettere får naturoplevelser?

39

NATURFORVALTNING

Hvad er naturforvaltning?Naturforvaltning er den måde, hvorpå vi påvirker og brugernaturen. I dag taler man meget om, at vi skal forvalte, dvs.bruge, naturen rigtigt, og mange mennesker er ansat af deoffentlige myndigheder for at klare denne opgave.

Danmark er på mange måder et land, der går i spidsen medmoderne naturforvaltning. Men samtidig er vi også påvirketaf international naturforvaltning, hvor fx EU og internatio-nale aftaler forpligter Danmark til at forvalte naturen på enbestemt måde. Det siger sig selv, at flere former for naturfor-valtning må være international, for naturen kender ikke tillandegrænser. Trækfugle flyver fx gennem flere lande, og der-for må man hele vejen beskytte trækruter og rastepladser.

Her bliver fortalt noget om, hvordan man forvalter natu-ren i Danmark. En væsentlig del af den danske naturforvalt-ning udgøres af forskellige former for fredninger. Men i desenere år er der også kommet meget fokus på pleje af naturenog genopretning af ødelagte naturområder.

NaturfredningAllerede i begyndelsen af 1800-tallet opstod de første tankerom at frede noget af naturen i Danmark. Man var blevet op-mærksom på, at det ikke kunne nytte noget at fælde træer påmå og få uden at tænke på, at der også skulle være træ til frem-tiden. Derfor begrænsede staten træfældningen gennem enlov. Staten bestemte også, at der skulle plantes nye træer tilerstatning for de fældede.

Men det var ikke blot træer, som havde brug for beskyt-telse. I 1871 kom en jagtlov, som bestemte, at visse dyrearter,som fx alle sangfugle, var fredet. Efterhånden begyndte statenogså at opkøbe særlige naturområder for at bevare dem foreftertiden.

I 1911 skete der noget afgørende. En gruppe private men-nesker dannede en forening for naturfredning – det der sene-re blev til Danmarks Naturfredningsforening. Foreningenlagde stærkt pres på politikerne. Det betød, at vi i 1917 fik enaf de første naturfredningslove i verden. Naturfredningslovenhavde to grundlæggende principper: Den skulle beskytte

40

Nyttige begreberEkskrementer: dyrs afføring.

Energi: det, som skal til for at få en reaktion til at forløbe. Arbejde kræver fx energi.

Forædling: når man forædler dyr eller planter,udvælger man dem, som har de bedste egenskaber. Dem avler man videre på.

Frugt: en plantes frø. Alle frø er frugter.Frugter kan fx være bær og nødder.

Shelter: et halvtag, hvorunder man kan ligge i læ for regn og vind, når man campererprimitivt.

Staten: Danmark er en stat. I staten er ansatfolk til bl.a. at passe på naturen.

Stente: trappe over et gærde (hegn).

Mange trækfugle, som disse almindelige ryler,flyver igennem flere lande på deres træk.Derfor må naturforvaltning være international.

NATURFORVALTNING

naturen, og den skulle give befolkningen adgang til naturen.Disse to principper har man sidenhen bevaret i dansk natur-fredning. Loven er blevet moderniseret flere gange, og i dagkaldes den for Naturbeskyttelsesloven og administreres af Skov-og Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Ud over Natur-beskyttelsesloven findes der en række andre love, som også ermed til at sikre naturen. For eksempel sikrer Planloven, at derikke bliver bygget for tæt på kysten, så vi bevarer de frie kyst-strækninger.

Beskyttede områderEt naturområde kan være beskyttet på flere forskellige måder.Nogle områder er fredet på grund af deres landskabeligeskønhed (landskabsfredninger), andre fordi der vokser nogleganske specielle fredede planter (artsfredninger), og atterandre fordi området har en speciel videnskabelig interesse(videnskabelige reservater). Områder kan også være beskyttetmod jagt på forskellig måde (fx vildtreservater).

41

1. En ubebygget kyst i Danmark. Strenge lovesikrer, at naturen nær kysten kan holdes fri forbebyggelse.

2. Sådan kan der komme til at se ud ved en kyst,hvis byggeriet bliver givet frit. Mange steder iSydeuropa har man ikke formået at beskyttekysterne så godt som i Danmark.

2

1

NATURFORVALTNING

Færdsel i naturenNaturbeskyttelsesloven sikrer, at vi kan færdes mange steder i naturen.Her er de vigtigste regler :

Statsskove• I Statsskovene må man færdes hele døgnet, og det er tilladt at færdes

uden for veje og stier, hvis der ikke er hegn. Adgangen til skove kan for-bydes eller begrænses på dage, hvor der holdes jagt, og i områder, hvorder er intensivt skovarbejde. Det kan også ske, at skovene bliver lukketunder kraftige storme eller i tørre sommerperioder med fare for brand.

• Al motorkørsel er forbudt – både bilkørsel og kørsel med motorcykelog knallert.

• I mange skove findes bål- og grillpladser, borde og bænke, som manfrit kan benytte.

• Det er tilladt at plukke blomster, bær og svampe til eget forbrug.Undtaget er de 70 danske plantearter – især orkidéer – der er fredede.

• I nogle skove er der opstillet shelters, hvor man kan overnatte, og derfindes også en del såkaldte “primitive overnatningspladser”. Desuden erdet tilladt at overnatte i sit eget telt i 40 udvalgte skove – især i Jylland.

Private skove• I private skove må man gå og cykle, men kun på skovveje og stier.• Der er adgang fra kl. 6 til solnedgang, og man må ikke slå sig ned

nærmere end 150 m fra bygninger.• Her er motorkørsel også forbudt, og som i statsskovene skal man

rette sig efter skiltningen.• Hvis skoven er under 5 hektar, må skovejeren godt lukke den af for

offentligheden.• Adgangen til skove kan forbydes eller begrænses på dage, hvor der

holdes jagt, og i områder, hvor der er intensivt skovarbejde.

Det åbne land• Det er tilladt at gå og cykle på veje og stier i det åbne land. Ejeren

har dog lov til at forbyde færdsel, hvis den er til væsentlig gene forprivatlivets fred, for produktionen eller for dyre- og plantelivet.

• På private udyrkede arealer, der ikke er indhegnede, må man færdestil fods fra kl. 6 til solnedgang, og kun tage ophold i en afstand afmindst 150 m fra bygninger.

• Der er også adgang til hegnede udyrkede arealer, hvis der ikke ergræssende husdyr, hvis man kan komme derind gennem låger, stenterog lignende, og hvis der ikke er skiltet mod adgang.

• Mange heder, enge, søer og andre udyrkede arealer er statsejede ogtilhører os alle. Her må man færdes hele døgnet.

Stranden• Der er adgang til næsten alle danske kyststrækninger hele døgnet

rundt, og man må her færdes til fods.• På private strande skal der være mindst 50 m til nærmeste beboelses-

bygning, hvis man vil tage ophold eller bade.• Det er ikke tilladt at slå telt op på stranden.

42

1. Mange steder er der skilte i naturen som vejle-der de besøgende og fortæller dem, at de ervelkomne inden for lovens rammer.

2. Desværre findes der flere steder skilte, som erulovlige, og som forsøger at holde de besøgendevæk, selvom loven sikrer dem afgang.

3. Et lovligt skilt opsat på en strand i nærheden afbebyggelse, hvor man ikke må opholde sig.

1

2

3

NATURFORVALTNING

Det kan somme tider virke meget uoverskueligt for almin-delige mennesker at finde ud af de mange forskellige formerfor fredninger, bl.a. fordi nogle fredninger overlapper hinan-den, så et område kan være fredet under flere forskellige ord-ninger.

Det er efterhånden blevet noget af et specialistarbejde atbeskæftige sig med fredninger. Alligevel interesserer det almin-delige mennesker i Danmark. Vi har en tradition for, at mangeborgere gennem Danmarks Naturfredningsforening og andreforeninger har stor indflydelse på fredning af værdifuldenaturområder. Det seneste eksempel på denne borgerindfly-delse har været arbejdet med at udpege områder til national-parker i Danmark. Her har hundredvis af borgere været medtil at udforme oplæg til, hvordan nationalparkerne skal se ud,og hvor de skal ligge.

International naturbeskyttelseI de senere år har arbejdet med international naturbeskyttelsebetydet mere og mere for naturbeskyttelsen i Danmark. EUhar fx et mål om at stoppe forringelser af den biologiskemangfoldighed (biodiversiteten) senest i år 2010. Derfor harman lavet de såkaldte Natura 2000-direktiver, hvor manpålægger medlemslandene at udpege en lang række såkaldte

43

Nyttige begreberBiologisk mangfoldighed: kaldes også forbiodiversitet. Mangfoldighed betyder, at der ertalrige og vidt forskellige levende organismer.

Græsningstryk: antallet af græssende dyr pr.arealenhed.Ved et stort græsningstryk er dermange dyr pr. arealenhed, ved et lavt er der få.

Habitatområde: et naturområde, hvor natur-typen og dyre- og plantelivet skal have særligbeskyttelse.

Kødkvæg: køer, der opdrættes, for at man kanslagte dem og spise kødet.

Vegetation: bevoksning, planterne i et område.

Urt: plante, hvis stængel er blød og ikkebliver til ved (hårdt træ).

Orkidéen fruesko er en af Danmarks sjældnesteorkidéer. Den er fredet. På det ene af artens tovoksesteder har man opsat et hegn, så man kanse fruesko, men på passende afstand.

NATURFORVALTNING

44

Et såkaldt habitatområde, som er udpeget efterNatura 2000-direktivet. Habitatområderneomfatter alle mulige typer af natur. Her er detet lavvandet vådområde.

habitatområder, hvor naturtypen og dens dyre- og plantelivskal have særlig beskyttelse. Vi har nu 254 særligt beskyttedeområder i Danmark. Det kan fx være en mose eller en skov,som er værdifuld at bevare. Hertil kommer mere end 100fuglebeskyttelsesområder, som har særlig betydning forfuglelivet. Tilsammen danner de beskyttede områder underNatura 2000 et økologisk netværk af beskyttede områder ihele EU.

NaturplejeSynet på naturfredning har ændret sig igennem tiden. Ibegyndelsen troede man, at det var tilstrækkeligt at frede etområde for at bevare det, som man gerne ville have det. Mendet viste sig, at naturen forandrer sig meget mere, end mangetroede. Hvis man vil bevare et område i en bestemt tilstandeller med et bestemt udseende, er det ofte nødvendigt at gørenoget aktivt ved det.

Derfor er man mange steder begyndt at pleje naturen. Toaf de naturtyper, der kræver mest pleje, er overdrev (se side 19)og enge. Begge disse typer natur er afhængige af, at der ergræssende dyr som køer, heste eller får. På engene er det for-

NATURFORVALTNING

holdsvis enkelt at lave naturpleje, idet man blot kan lade fxkøer gå på engen og æde det saftige græs. Problemet er bare,at det ikke længere kan betale sig at have køer på græs. Det erlangt billigere at have dyrene gående i en stald, hvor de fårfoder, som man køber. Opsynet med græssende køer ogudsætning og samling af køerne på en græsmark er nemligmeget dyrere end at have dyrene i stalde.

Det samme gælder for overdrevene. Derfor er mange afvores fineste overdrev ved at gro til. Det har man gjort nogetved forskellige steder i landet. Staten og andre myndighederhar nu ofte kvæg gående på overdrev. Tidligere kunne manleje græsningen ud til landmænd, men nu er der kun meget fålandmænd, der er interesserede i græsningen, fordi den giverfor få penge. Hvis man skal opdrætte kødkvæg, kan det hellerikke her betale sig at lade kvæget gå på græs under naturligeforhold.

Men overdrevene skal jo plejes, og hvad gør man så? Noglesteder er det myndighederne, som har kvæget gående fornaturplejens skyld. Men mange steder dannes der nu såkald-te græsningsforeninger, hvor en gruppe af borgere køberandele i kvæg, som så går på overdrevene. Efterhånden, somder kommer kalve, er der mulighed for, at man kan slagte

45

1. Enge skal afgræsses, ellers vokser de til.Men desværre kan det ikke længere betale sig athave køer på græs.

2. Græssende Galloway-kvæg på et overdrev.Man benytter ofte hårdføre kvægracer, som kan gåude hele året, når man skal lave naturpleje.

2

1

NATURFORVALTNING

nogle af dem, og folk kan så købe kød fra deres “egne” dyr. Udover at dyrene har lavet naturpleje, har de også levet under for-hold, der næsten minder om forholdene i økologisk landbrug.Samtidig har græsningsforeningens medlemmer haft glædenved dyr og natur. Normalt nøjes folk med at købe en andel ogdeltager måske en smule i pasningen, men de kan altid gå udog se på netop “deres” ko.

Træer og buske skal vækInden man begynder afgræsningen af et område, fælder manofte en del af de buske og træer, der truer med at lukke over-drevet. Kvæget bider nemlig meget lidt af store buske og træer,men kan sagtens holde nyspirede træer og buske nede ved atæde knopperne. Nogle steder slår man også græsset på over-drevene. Græs bliver let den dominerende vegetation påsådanne steder og kvæler dermed mange af de sjældnere urter,man gerne vil give en hjælpende hånd ved naturplejen. Noglesteder er det nødvendigt at fortsætte med at slå græs, andresteder kan kvæget klare nedbidningen af græsset. Til gengældlader kvæget ofte mange af urterne stå, fordi de smager dårligteller endda er giftige. Man kan også regulere græsningstryk-ket ved kun at lade kvæget gå på overdrevet på bestemte årsti-der, så det ikke bider af urterne, mens de skyder op og sætterblomster og frø.

46

Nyttige begreberAfvande: fjerne vand, fx ved at lade det løbebort gennem grøfter eller drænrør i jorden.

Brak: landbrugsområde, som ligger hen udenat blive dyrket.

Delta: et område ved udmundingen af en åeller en flod. Her aflejres sten, grus og sand.

Dige: en jordvold, der forhindrer vand i atoversvømme et område.

Indvundet landbrugsområde: et vådt naturom-råde, som er blevet omdannet til landbrugs-land.

Kompakt: sammenpresset.

Okker: forskellige jernforbindelser.

Raste: holde hvil og eventuelt få noget at æde.

Rekreativt område: et naturområde, som kanbruges til fritidsfornøjelser og oplevelser.

Tilløb: et mindre vandløb, som løber ud i etstørre.

På nogle overdrev ønsker man ikke at have kvæg gående, fordi køerne æder for mange af desjældne planter og tramper jorden for meget op.Derfor slår man i stedet græsset. Det er et stortog dyrt arbejde, især i bakkede områder, hvorman ikke kan bruge maskiner til slåningen.

NATURFORVALTNING

NaturgenopretningI 1800-tallet og 1900-tallet afvandede man meget store dele afDanmark for at skabe mere landbrugsjord. Hvis man ser på etgammelt kort over landet, er det svært at genkende mangeområder. Hele søer, fjorde og andre områder er forsvundet.Det gælder fx Lammefjorden på Sjælland og Kolindsund påDjursland. Men også adskillige mindre områder er blevetafvandet.

I dag er der ikke det samme behov for landbrugsjord. Tvært-imod lægges mange marker brak, fordi det ikke kan betale sigat dyrke jorden. Det giver mulighed for, at mange indvundnelandbrugsområder igen kan blive til natur – man laver natur-genopretning.

Naturgenopretning er ikke kun til fordel for dyr og plan-ter, som får nye leve- og voksesteder. I forbindelse med stort setalle projekter gøres der er stort arbejde for at sikre befolknin-gens adgang til de genoprettede naturområder. På den mådefår man en lang række nye rekreative områder. Ikke mindst,hvis de genoprettede områder ligger nær større byer, kan dehave meget stor betydning som nye “åndehuller” for byernesbefolkning. Et godt eksempel på dette er Årslev Engsø vest for

47

En afvandingskanal i et af Danmarks størsteinddæmmede områder, Lammefjorden.

NATURFORVALTNING

Århus, der opstod ved en naturgenopretning i 2003, og som erblevet et nyt udflugtsmål for mange af indbyggerne i Århus.

Nye søerNaturgenopretning har flere steder haft en positiv ind-virkning på miljøet. Arresø i Nordsjælland er Danmarks stør-ste sø. Samtidig er den også en af landets mest forurenedesøer. Igennem mange år løb spildevand fra omgivelserne ud isøen og tilførte på den måde mængder af næringsstoffer.Næringsstofferne gav næring til mange alger, så søen i perio-der mere har lignet grønkålssuppe end en sø. Mange af alger-ne er giftige, og det har derfor været nødvendigt at sætteadvarselsskilte op omkring søen. Skiltene advarer mod bad-ning, og mod at hunde drikker af vandet.

Frederiksborg Amt besluttede at gøre noget ved forure-ningen og gik drastisk til værks. Man ville etablere en rækkesøer og moser langs de vandløb, der fører vand til Arresø.Søerne og moserne skulle fungere som et filter, så vandløbenesindhold af næringsstoffer blev kraftigt formindsket. Langssøens største tilløb, Pøle Å, anlagde eller genetablerede mantre større søområder, og ved hvert af de tre mindre åtilløb sør-gede man for, at der opstod en mose.

Efter at dette system har fungeret i en årrække, kan manallerede se resultater. Forureningen af Arresø er ganske lang-

48

Årslev Engsø, som er en af de mest vellykkedenaturgenopretninger i Danmark. I løbet af få århar søen tiltrukket et rigt fugleliv.

NATURFORVALTNING

somt på retur, og samtidig har man skabt nogle helt fantas-tiske lavvandede vådområder i en del af Sjælland, hvor derellers ikke var mange af disse. Fuglelivet er meget hurtigtblomstret op i vådområderne, og søerne er blevet populæreudflugtsmål for naturinteresserede. Så etableringen af søernehar ikke blot formindsket forureningen, den har også væretpositiv for natur og mennesker.

Danmarks største genopretningsprojektSkjern Å i Vestjylland er en af Danmarks største åer. Åen løberud i Ringkøbing Fjord og har på de sidste ti kilometer af sitløb dannet et stort delta. Omkring åen og i deltaet lå engangstore fugtige enge, hvor bønderne havde køer på græs, og hvorde slog høet. Men i midten af 1900-tallet kunne denne formfor landbrug ikke længere betale sig. Derfor besluttede man atafvande store dele af engene for i stedet at dyrke korn. I perio-den 1962-68 byggede man diger omkring åløbet, så åen ikkelængere kunne oversvømme engene. Samtidig gravede man enrække lige kanaler, der skulle lede vandet væk fra engene, ogdet gamle snoede åløb blev erstattet af en lige kanal.

De første år efter afvandingen var høsten usædvanlig god,men så skete der noget uventet. Jorden begyndte at sætte sig.Det vil sige, at den sank sammen, fordi plantematerialet i denrådnede under de tørre forhold. Jorden blev mere kompakt ogvar ikke længere nær så god til dyrkning af korn. Samtidigblev der frigjort store mængder af okker fra jorden. Det løb udi Ringkøbing Fjord, hvor det lagde sig på planterne og bevir-kede, at store dele af det rige plante- og dyreliv forsvandt.

Problemerne blev så store, at man besluttede at genopret-te den oprindelige natur. Staten opkøbte hovedparten af del-taområdet, og i 1999 begyndte man at sløjfe flere af kanaler-ne og genudgrave det tidligere snoede åløb. Vandet fik igenlov til at oversvømme engområder flere steder, og der gik ikkelang tid, før Skjernådeltaet tiltrak mængder af ynglende ograstende fugle.

Samtidig med naturgenopretningen sørgede man for, atder blev anlagt stier og udsigtspunkter i området, så befolk-ningen kunne have glæde af naturen, og i dag er områdetudflugtsmål for masser af mennesker.

49

1. Sådan så Skjern Å ud, efter at den varblevet rettet ud.

2. En strækning af Skjern Å med naturligeslyngninger.

1

2

50

BjergeHvor vil det være en fordel at have en tyk og isolerende pels?Hvordan skal et dyrs fødder se ud, hvis det skal leve her?Hvordan kan en plante få vand nok?Hvad forhindrer en plante i at få frostskader?

51

– 20° C

Klippegrund

Tyndt jordlag

– 5° C

5° C

Vind 18 m/s

Vind 6 m/s

BJERGE

Hvad er et bjerg?Bjerge kan defineres som områder, der hæver sig mere end 200meter over terrænet. Danmarks højeste punkt er 173 meterover havets overflade. Så i Danmark findes der ikke bjerge.

Verdens højeste bjerg, Mount Everest, rager 8.848 meter opi vejret.

Bjerge kan opstå på forskellige måder. Kontinentalpladernekan bevæge sig mod hinanden og dermed blive presset op ogdanne en bjergkæde. Kontinentalpladerne kan også hæve ogsænke sig i forhold til hinanden. Herved opstår der høje bjer-ge og dybe dale mellem bjergene.

Vulkansk aktivitet kan danne bjerge ved, at lavaen frahvert udbrud størkner, og efterhånden skabes et bjerg.

Koldt på toppenI takt med at man bevæger sig op ad et bjerg, falder tempera-turen. For hver 200 meter, man bevæger sig opad, falder tempe-raturen med 1 °C. Det vil sige, at der på toppen af Mount Eve-rest er 44° koldere end ved havets overflade! Den faldendetemperatur er grunden til, at mange høje bjerge har et kon-stant snedække på toppen – selv bjerge, der ligger i troperne.Andre, knap så høje bjerge, vil kun have snedække på toppenet antal måneder om året, mens nogle aldrig er dækket af sne.Klimaet i bjergene er, ud over den lave temperatur, også præ-get af kraftige vinde.

TrægrænseHvis man betragter et højt bjerg på afstand, kan man se, at derover en bestemt højde ikke vokser træer. Det sted på bjerget,hvor der ikke længere vokser træer, kaldes for trægrænsen.Over denne højde afløses træerne af buske og krat. Højereoppe vokser mos, lav og lave planter og højest oppe er mangebjerge konstant dækket af sne. Her kan ikke vokse planter.Trægrænsen ser måske meget tydelig ud på afstand, men oppepå bjerget vil overgangen opleves som mere flydende.

Træer kan nemt tåle hård frost. Men en del af året krævertræer, at temperaturen ligger over frysepunktet, for at de kanvokse, sætte nye skud og blomstre. Dette er en af grundene til,

52

Nyttige begreberArtsrigdom: at der findes mange forskelligeplanter eller dyr.

Kontinentalplader: stive plader i Jordens over-flade, der bevæger sig i forhold til hinanden.

Terrænet: en betegnelse for det omkringliggen-de landskab.

Mange bjerge har snedække på toppen året rundt.Det skyldes, at luften bliver koldere, jo højere manbevæger sig op. Klimaet har også en indvirkning påde planter, der vokser på bjergene.Træer kan kunvokse op til en bestemt højde. Over denne højde,der også kaldes trægrænsen, vokser der ingen træer.På billedet ses tydeligt, at der ikke vokser træerover en bestemt højde.

BJERGE

at der ikke vokser træer hele vejen op ad et bjerg. Andre grun-de er den konstante vind, og at jordlaget er så tyndt, at det kanvære svært for træerne at stå fast med deres rødder.

Trægrænsen ligger ikke i samme højde overalt i verden.Bjergets placering i forhold til Ækvator spiller en stor rolle. IAlperne ligger trægrænsen ca. 1.800 meter over havet, mens deni det nordlige Norge ligger ca. 500 meter over havet. Det skyl-des, at Alperne ligger tættere på Ækvator end Nordnorge. Derkan også være forskel på trægrænsen på nord- og sydsiden afdet samme bjerg. På den nordlige halvkugle vil sydsiden af bjer-get modtage mere varme fra Solen. Derved vil den gennemsnit-lige temperatur være højere på sydsiden, og trægrænsen liggerhøjere end på nordsiden.

Planter på bjergeJo længere man bevæger sig op ad et bjerg, jo koldere bliverdet. Mængden af nedbør kan også tage til.

Bjerge, der ligger tæt på havet, hvor den fremherskendevind kommer fra havet, vil modtage store mængder regn påvindsiden. Den fugtige luft fra havet tvinges op over bjerget,og luften afkøles. Når luften afkøles, bliver vanddampen tildråber, og det begynder at regne. På den anden side af bjergetvil luften varmes op igen, men den vil være meget tør, og derfalder ikke meget regn. Måske er luften ligefrem så tør ogvarm, at der opstår en ørken på læsiden af bjerget.

Et eksempel på en sådan ørken er Atacamaørkenen i Syd-amerika. Atacamaørkenen er opstået, fordi varme, fugtigevinde blæser mod vest hen over det sydlige Sydamerika. Dissevinde afgiver alt deres indhold af vand på vej op ad Andes-bjergene. Når vinden blæser ned på vestsiden af Andes-bjergene i Chile, er den meget tør og den opvarmes på vej nedad bjergene.

Frodige bjergskråningerBjergskråninger, der modtager meget vand og samtidig liggeri de tropiske egne, vil være meget frodige. Det kan fx værebjergskråninger i Himalaya, Sydøstasien og i de nordligeAndesbjerge. På de nederste dele af bjergskråningerne vil dervære tropisk skov. Længere oppe ad bjerget findes nogle ste-

53

Varme, fugtige vinde

SYDAMERIKA

STILLEHAVET

ANDES-BJERGENE

ATLANTER-HAVET

Atacamaørkenen er et af de tørreste steder på Jorden. Nogle steder er der kun registret fåbyger i hele 1900-tallet.

Atacamaørkenen er opstået, fordi Andesbjer-gene danner regnlæ for de fremherskende østligevinde. Flere steder i ørkenen findes rester afveludviklede kulturer, der engang har levet,hvor der nu er ørken. Man har blandt andetfundet mange meget velbevarede mumier iørkenen. Disse mumier er så velbevarede pga.tørken i ørkenen.

ATACAMA

BJERGE

der en såkaldt tågeskov. Det er en skov, der næsten hver dagindhylles i skyer, og derfor næsten konstant er fugtig. Detgiver en enorm artsrigdom. I tågeskoven omkring Monteverdei Costa Rica vokser der fx ca. 900 arter af epifytter og ca. 450arter af orkidéer, hvoraf nogle også er epifytter. Planter, somellers er meget sjældne.

Planters tilpasningPlanter, der vokser i bjerge, skal tilpasse sig de meget forskel-lige og ofte barske livsbetingelser. Kulde, fugt eller tørke, evigblæst og tyndt jordlag er de vigtigste faktorer, der påvirkerplanterne.

Bjerge i de tempererede egneBjerge i de tempererede egne er oftest bevokset med nåletræ-er. Nåletræer er tilpasset klimaet i bjergene ved at have blade(nåle) hele året. Nålene er dækket af et tyndt lag voks, sombeskytter mod kulden, men samtidig også forhindrer udtør-ring. Nåletræernes blade er ikke så effektive til at lave foto-syntese. Men når bladene (nålene) beholdes hele året, erstatterdet den manglende effektivitet. De store snemængder i bjer-gene vil også være et problem for løvtræer. Grenene vil knæk-ke under vægten af de store snemængder. Nåletræernes grenehælder nedad, og sneen vil derfor glide af grenene, som der-med befries for sneens vægt.

Den evige blæst er hård mod blade. Blæsten påvirker selv-følgelig også de planter, der ellers vokser på bjerget. Mangeplanter er beskytter mod vinden ved at være pakket ind i hår.Planten edelweiss vokser højt oppe i Alperne. Edelweiss har entyk kappe af hår, der beskytter mod udtørring fra blæsten.

PudeplanterSåkaldte pudeplanter vokser bl.a. i Andesbjergene. Deresstængler og blade ligger så tæt, at hele planten ligner en pude.Når stængler og blade danner en tæt kappe på oversiden afpuden, kan planten holde på varme og fugt. Samtidig falderde visne blade fra planten ned i puden, hvor de nedbrydes.Derpå kan planten genoptage en del næringsstoffer fra sineegne blade.

54

1. Tågeskov omkring Monteverde i Costa Rica.2. Epifytter af ananasfamilen kendes på,

at deres blade sidder i roset.3. Edelweiss vokser højt oppe i bl.a. Alperne.

Planten har været meget efterstræbt og erderfor nu sjælden.

1

2

3

BJERGE

Farvestrålende blomsterI det tidlige forår vil mange bjergskråninger i de køligere egnevære dækket af farvestrålende blomster. Planterne voksermeget hurtigt frem om foråret og udnytter den korte sommer.Næring fra knolde og løg i jorden gør planterne i stand til atblomstre på meget kort tid. Efter blomstringen bruger plan-terne resten af den korte sommer på at samle næring i knoldeeller løg, så der også er næring til næste års blomstring.

En del bjergplanter har farvestrålende og meget storeblomster set i forhold til planternes størrelse. Det skyldes, atder ikke er ret mange insekter, der kan klare at leve under debarske forhold højt oppe i bjergene. Planternes store blomstervirker som reklameskilte, der skal tiltrække de få insekter.Insekterne sikrer, at planterne bliver bestøvet og senere dan-ner frø.

Det østafrikanske højlandBjergene i det østafrikanske højland er hjemsted for noglemeget specielle planter. De klimatiske forhold på disse bjerge,som fx Mt. Kenya og Kilimanjaro, er barske for planter. Derforhar planterne udviklet helt specielle tilpasninger, som kun sesher og visse steder i Sydamerika. Planter, der kun findes i et

55

EpifytterEpifytter er planter, der vokser på andre planter,men som ikke udnytter værtsplanten til andetend at vokse på. I en tågeskov eller regnskov vilde store træer opfange næsten alt sollyset.Det kan derfor være en fordel at vokse højtoppe på træerne for at få del i sollyset. Mangearter af orkidéer og planter fra ananasfamiliener epifytter. Ananasfamiliens planter har blade-ne siddende i en roset, der kan opfange regn-vandet som en lille skål. Ud over at give plan-ten mulighed for at optage vandet vil detoplagrede vand også tiltrække dyr som fxfirben, der kommer og drikker af vandet.Nogle af disse gæster vil lægge deres afføringi vandet og dermed give planten et værdifuldtnæringstilskud. Rødderne hos epifytter betyderdermed stort set intet for næringsoptagelsenmen er vigtige for, at planten kan holde sig fast.

1. Pudeplanter i Andesbjergene.2. Blomsterenge i bjerge kan være utroligt farve-

strålende og smukke. Alle planterne blomstrersamtidig i den korte sommer.

21

BJERGE

meget begrænset område, kaldes for endemiske planter. Plan-terne kæmpelobelia og kæmpebrandbæger er eksempler påsådanne planter. De findes kun højt oppe på bjerge i det øst-afrikanske højland. Årsagen til, at disse planter ikke findesandre steder, er, at de gennem tusinder af år har tilpasset sig for-holdene og ikke kan trives andre steder. Planterne kan ikke spre-de sig selv fra bjerg til bjerg. Planterne har måske engang væretmeget mere udbredte. De individer, der voksede andre steder, eruddøde og har efterladt en bestand højt oppe i bjergene.

Krævende klimaKlimaet i de østafrikanske bjerge er præget af en stor forskelmellem dag- og nattemperatur – frost om natten og omkring15 °C om dagen. Dagslængden er på 12 timer med meget solpå grund af beliggenheden tæt på Ækvator. Disse forholdkræver særlig tilpasning hos planterne, for at de kan vokse.Om morgenen vil den øverste del af jorden være frosset, ogplanterne vil derfor ikke kunne opsuge vand. Samtidig skin-ner Solen og sætter gang i fotosyntesen, hvor planten skalbruge vand. Planten må altså kunne opbevare vand i sig, udenat det fryser om natten. Hvis vandet i planten fryser til is, vilcellerne sprænges.

Kæmpebrandbæger og kæmpelobelia har tilpasset sig vedat isolere deres stængel, så vandet i stænglen ikke fryser til is.Planternes grønne blade sidder i rosetter, og når en bladrosetafløses af en ny, falder den gamle ikke af, men tørrer ind oger dermed med til at danne et isolerende lag omkring stæng-len.

Det er heller ikke tilfældigt, at plantens blade sidder i enroset. Rosetten vokser fra midten, hvor de unge blade og nyeskud sidder. De er specielt følsomme for frost, da de indehol-der meget vand. Planten kan åbne og lukke rosetterne. Nårrosetterne er lukkede om natten, beskyttes de inderste dele, ogholdes hermed frostfrie. Nogle af plantearterne kan desudenudskille vand fra bladene i rosetterne. Det gør de om aftenen,hvorefter rosetten lukkes. Vandet vil da kunne opbevares ibunden af rosetten, hvor det ikke fryser, og kan optages igennæste morgen, når planten får brug for det. Rosetten kandesuden virke som vandopsamler på samme måde som hosplanter fra ananasfamilien i tågeskoven (se s. 54)

56

Nyttige begreberBestøve: overførsel af pollen fra støvknappertil plantens støvfang.

Dvale: tilstand, hvor dyrets kropstemperaturfalder til nær omgivelsernes, og dyret er i dybsøvn.

Epifyt: plante, som vokser på en anden planteuden at modtage vand eller næringsstoffer fradenne.

Flora: betegnelse for alle planter.

Hæmoglobin: det røde farvestof, som findes ide røde blodlegemer. Hæmoglobin binder iltmolekylerne til de røde blodlegemer.

1. Kæmpebrandbæger.2. Kæmpelobelia. Dens blade sidder i roset, så de

kan opsamle vand.

1

2

BJERGE

Konvergente arterI Andesbjergene findes planter, der har udviklet og tilpasset sigpå samme måde som planterne i det østafrikanske højland.De har udviklet isolering af stængel og blade, der sidder irosetter. Andesbjergenes planter hører til en helt anden plan-tefamilie end de tilsvarende planter i Afrika. Planter fra for-skellige familier, der har udviklet sig på samme måde, kaldesfor konvergente arter.

Dyrs tilpasningBjergdyr har ligesom planterne måttet tilpasse sig de hårdelivsvilkår. Om vinteren er forholdene så barske, at mange dyrsøger væk fra de højeste områder. I lavereliggende områder erforholdene ikke så barske, og udbuddet af føde er større.

En anden tilpasning til de barske forhold er at gå i dvalevinteren igennem, hvilket kendes fra fx bjørne. For dyr kanluftens lave iltindhold i store højder også være et problem.Nogle dyr, fx bestemte mus i Andesbjergene, har tilpasset sigtil det lave iltindhold ved at have et højt indhold af hæmoglo-bin i blodet. Dette gør musene i stand til bedre at optage densparsomme ilt.

57

Nyttige begreberJordlevende: dyr, der lever størstedelen afderes liv under jorden.

Knolde: del af roden hos planter, der indeholderoplagsnæring fra vækstsæsonen.

Løvtrær: træer, der bærer blade.

Revir: et dyrs territorium eller jagtområde.

Roset: kreds af blade.

Sociale dyr: dyr, hvis samfund er opbyggetefter en helt fast struktur.

Stængel: den del af en plante, der forbinderroden med bladene.

Urter: planter, som ikke er træagtige.Ofte mindre planter i skovbunden.

I Andesbjergene, som på billedet, findes planter,der i udseende og levevis minder utrolig megetom planter fra det østafrikanske højland. Planter,der har udviklet sig på samme måde, men somikke er beslægtede, kaldes konvergente arter.

BJERGE

TahrTahren er et stort hovdyr og en nær slægtning til den vildeged. Tahren lever i Himalaya fra det nordlige Indien til Tibet.Tahren er godt tilpasset til et liv i bjergene. Den har en tyk vin-terpels med underuld, der beskytter den mod kulde. Tahrensklove består inderst af en blød ru kerne, der er god til at få fod-fæste på glatte sten. Kanten af kloven er hård og bevirker, attahren kan kile sine klove ned i små sprækker og dermed fåfat. Tahrens ben er korte. Det giver dyret et lavt tyngdepunkt,der hjælper med til at holde balancen. Om sommeren lever tah-ren højt oppe i bjergene mellem 3.500 og 4.500 meter over ha-vet. Om vinteren vandrer den ned til lavereliggende områder.

Tahren lever af græs, urter og skud fra træer. I Himalaya ertahrens eneste naturlige fjende sneleoparden. Tahren er dogogså et yndet jagtobjekt, da den er meget sky og svær at snigesig ind på. Der arrangeres mange jagtrejser til Himalaya, hvorjægere kan nedlægge en tahr.

Tahren er indført til new zealand som et jagtobjekt. Herhar den gjort stor skade på den oprindelige flora i bjergene, dader ikke oprindeligt fandtes planteædere i de New Zealandskebjerge. I New Zealand betragtes tahren nu som et skadedyr, ogder gøres en stor indsats for at udrydde den.

MurmeldyrDer findes mange arter af murmeldyr. De er alle i familie medegernet. Murmeldyr er gnavere, og de lever for det meste afplanter. Alpemurmeldyret lever i Alperne, Tatrabjergene ogKarpaterne i højder mellem 800 og 3.200 meter over havet.Alpemurmeldyret findes også i Pyrenæerne, hvor det er udsataf mennesker. Murmeldyret vejer mellem 3 og 6 kg, og det erdermed det største af de jordlevende egern.

Murmeldyr er sociale dyr, der lever i store flokke i fælleshulesystemer i bjergsiderne. Dyrene tilbringer kun omkring10 % af deres liv over jorden. En floks revir er på ca. 2,5 ha.Murmeldyrenes hulesystem, går flere meter ned i jorden. Detbygges på sydvendte skråninger, hvor jordlaget er tykt nok tiludgravning af gange. Når man vandrer i bjergene, ser manofte et murmeldyr, der står på bagbenene og spejder ud overterrænet. Det er en udkigspost, som med et højt fløjt advarerhele flokken, hvis en fjende, som fx en kongeørn, nærmer sig.

58

Blød ru kerne

Hård kant

Tahren lever steder, hvor andre dyr ville havemeget svært ved at finde fodfæste.Tahrens klover tilpasset dette levested ved at være opbyggetaf en blød ru kerne, der giver fodfæste. Kantenom kloven er hård og gør, at tahren kan kilesine klove ned imellem sten for at stå bedrefast.

BJERGE

Alpemurmeldyret har tilpasset sig livet i bjergene. Dentykke pels beskytter mod kulde, og derfor søger murmeldyre-ne altid ned i deres gangsystemer midt på dagen, hvor tempe-raturen er højest.

Alpemurmeldyret går i dvale fra oktober til marts. Underdvalen taber det op til en tredjedel af sin kropsvægt. Krops-temperaturen falder til under 5 °C og pulsen til omkring 20slag pr. minut mod ca. 200, når dyret er vågent. Vejrtræk-ningen sænkes ligeledes til ca. 2 udåndinger pr. minut. Ved atsænke kropstemperaturen, pulsen og vejrtrækningen nedsæt-ter dyret sin forbrænding til et minimum. Vinterdvalen bliverafbrudt hver tredje til fjerde uge, hvor dyret skiller sig af medafføring og urin. Mens murmeldyrene er i dvale, lukker de ind-gangene til deres hulesystem med en 2 meter lang prop afgræs og sten.

MurløberMurløberen lever i bjergene i det sydlige Europa, Mellemøstenog Asien. Murløberen ser meget karakteristisk ud og kan ikkeforveksles med andre fugle. Fuglen kan dog være svær at se, daden har de samme grå, sorte og brune farver som de klipper,den lever på. Murløberen løfter dog ofte sine vinger og afslø-rer derved den smukke røde farve, den har på oversiden afvingerne.

59

1. Murmeldyret tilhører egernfamilien. Denne familie omfatter meget forskellige dyr som fx bæver,flyveegern og vores eget hjemlige egern. Murmel-dyr lever i store grupper i gange under jorden,og er meget sociale dyr.

2. Murløberen lever højt oppe på de lodrettebjergsider, hvor den også har sin rede. Med sit langenæb er den tilpasset til at finde føde, insekter,i sprækker og revner i klipperne. Om vinterensøger murløberne ned i dalene, hvor de også kanses på husmure.

21

60D

DyrevelfærdHvad skal der til, for at dyr har det godt?Hvilke af disse dyr får opfyldt mest af deres naturlige adfærd?Hvordan kan dyrene få opfyldt mere af deres naturlige adfærd?

61D

DYREVELFÆRD

AdfærdEt dyrs adfærd er alt, hvad dyret foretager sig, altså alle dyretshandlinger. Det kan fx være at sove, æde, drikke, forsvare ter-ritorium, slås, parre sig eller fodre unger.

Dyrs adfærd er ofte instinktiv. Det vil sige, at dyrets adfærder medfødt. Når dyret gør et eller andet, er det fordi, adfærdener nedarvet og gennem evolutionen er blevet tilpasset omgi-velserne. Instinktiv adfærd kan fx være at bygge rede eller fodreunger.

Men der findes også tillært adfærd. Det vil sige adfærd,som dyret efterhånden har lært enten af andre dyr, fx foræl-drene, eller af erfaringer. Tillært adfærd bevirker, at dyret kantilpasse sig omgivelserne. Vilde gæs lærer fx hurtigt, i hvilkeområder mennesker skyder meget på dem.

Naturlig adfærdDyrs adfærd er som regel hensigtsmæssig i forhold til deresnaturlige omgivelser. Den kaldes derfor naturlig adfærd. Nårmennesker holder dyr som husdyr eller kæledyr, er det langtfraaltid, at dyrenes naturlige adfærd kan komme til udtryk. I nogletilfælde betyder det ikke noget, men i andre tilfælde bevirkerdet, at dyrene stresses eller på anden måde får det dårligt.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man kendernoget til dyrs naturlige adfærd, hvis man skal holde dem ifangenskab. Mange mennesker tror, at det kun gælder om atgive dyrene plads nok. Men i naturen lever mange dyr også ibegrænsede områder, blandt andet fordi der ikke er plads noktil, at alle kan få de bedst mulige områder. I naturen reguleresdet ved, at dyrene har territorier. Territoriets størrelse varierermeget. Mange spurvefugle har territorier på størrelse med enalmindelig villahave, mens nogle af de store pattedyr har ter-ritorier på mange kvadratkilometer.

Et dyr, der holdes i bur, vil betragte buret som sit territo-rium og vil derfor ofte angribe artsfæller, som bliver sat ind tildem. Derfor kan det være umuligt at sætte to dyr sammen,hvis det ene i forvejen har opholdt sig et stykke tid i buret.

Her skal vi se på nogle former for naturlig adfærd, somikke altid kan komme til udtryk, når dyrene holdes i fangen-skab.

62

Nyttige begreberArtsfælle: et dyr af samme art.

Evolution: et andet ord for livets udvikling.

Gen: gener findes som små stykker i DNA-strengen. Hvert gen bærer koden til etbestemt protein.

Nedstamme: komme fra, i betydningen værefødt af.

Parasit: snylter. Et dyr som ernærer sig af eteller andet i et andet dyrs krop.

Rangorden: kaldes også for hakkeorden. Socialtsystem hos flokdyr. Dyrene er aggressive modhinanden, og derved kommer nogle dyr til atdominere over andre.

Territorium: et område, som dyret forsvarermod andre dyr af samme art.

En gulspurv på sin sangpost. Mange fugle sidder meget synligt og synger, så det kan høreslangt omkring, for at markere et territorium.

DYREVELFÆRD

Social adfærdEn stor del af dyrenes adfærd er rettet mod deres artsfællereller opstår, fordi de er sammen med artsfæller. Denne formfor adfærd kalder man for social adfærd eller flokadfærd.

Mange dyr lever i flok. Flokken giver beskyttelse mod fjen-der, fordi der er mange til at holde øje med lurende farer.Flokken kan også give andre fordele. Fx kan aber hjælpe hin-anden med at rense pelsen, og samtidig er pelsrensningenmed til at vedligeholde flokkens sociale sammenhold.

Der eksisterer ofte en form for rangorden i dyreflokke. Detses fx hos ulve, hvor flokken underkaster sig et enkelt dyrstort set betingelsesløst. Det er noget, vi udnytter, når vi hol-der hund. Hunden nedstammer fra ulven, og en hund betrag-ter sit menneske som førerdyr og kan derfor opdrages til atadlyde betingelsesløst. En rangorden bevirker, at alle dyr ken-der deres plads i flokken, og at der derfor bliver meget færrekampe om magten.

Hos junglehøns, som lever i flokke, er der også en rang-ordning. Junglehønen lever i Sydasien, og alle tamhøns ned-stammer fra denne art. Hønseflokken ledes af en enkelt hane,som jager alle andre haner bort. Præcis det samme kan maniagttage hos tamhøns.

Undulater lever i store flokke i Australiens tørre områder.Undulaten er en dygtig flyver, og flokkene kan flyve langestrækninger for at finde drikkevand. Når fuglene sidder stille,piller de ofte hinandens fjerdragt som en del af floksammen-holdet. Samtidig har det selvfølgelig en praktisk funktion,nemlig at fjerne parasitter. Når vi holder undulater i fangen-skab, er burene ofte så små, at fuglene ikke kan flyve. Mangeholder kun en enkelt undulat. Undulater i fangenskab kanaltså ikke bevæge sig nær så meget som i naturen, og ofte er deslet ikke sammen med artsfæller.

Vi forhindrer dyrenes naturlige adfærdStore kattedyr, som tigre, vandrer langt omkring, når de er påjagt i naturen. De hviler sig også i lang tid ad gangen på sammested. I zoologiske haver er der god tid til, at dyrene kan hvilesig og pleje deres pels, men de får ikke bevæget sig ret meget.De store katte begynder i stedet at gå hvileløst frem og tilba-ge i buret. Det kaldes for stereotyp adfærd. Stereotyp adfærd

63

Nyttige begreberBrunst: et dyr er i brunst, når det vil parre sig.

Diskusprolaps: når den brusk, der liggermellem leddene i rygsøjlen, glider ud og dermedmedfører store smerter i ryggen.

Dominant: den højeste rang i en dyreflok.Giver bl.a. hannen ret til at parre sig med hunnerne.

Fremavlet: når der skabes nye racer gennemavlsarbejde.

Frilandsgrise: grise, der lever under åben himmel.

Hingst: handyr af hest.

Yngel: andet ord for æg eller unger.

Junglehøne med kyllinger. Junglehønen er stamformtil alle tamhøns, og meget af dens adfærd går igenhos tamhøns.

DYREVELFÆRD

ses også hos andre dyr i fangenskab, fordi de ikke får mulig-hed for at udfolde deres naturlige bevægelsesmønstre.

Vildsvin roder meget i jorden med trynen for at finde nogetat æde. Denne fødesøgningsadfærd er ikke gået tabt hos tam-svinet, der nedstammer fra vildsvinet. Lige så snart et tamsvinfår mulighed for at rode i jorden, går det i gang. Men de fær-reste tamsvin får denne mulighed, da de går i en stald. Debegynder at kede sig, og det kan fx føre til, at de bider de øvri-ge svin i stalden.

Junglehøns lever i flokke og finder føde i skovbunden vedat skrabe med kløerne og hakke med næbbet. De plejer deresfjerdragt med næbbet og tager somme tider støvbad for atkomme af med parasitter i fjerdragten. Om natten flyverjunglehøns op i et træ og sætter sig på en gren. Alle disseadfærdsmønstre har tamhøns også, men det er langtfra altidat tamhønsene får mulighed for at kunne udføre deres natur-lige adfærd. Det gælder især, hvis hønsene holdes tæt sammenindendørs, fx som burhøns.

YngelplejeEn del af dyrs naturlige adfærd er at tage sig af yngel. Dettekaldes yngelpleje. Ynglen, dvs. ungerne, skal fodres, beskyttesmod kulde eller varme og beskyttes mod fjender.

Vildsvin lever i flokke. Flokken ledes af en gammel so. Han-nerne færdes oftest alene, og opsøger kun flokke med hunner,når en so er i brunst.

Når en vildsvineso skal føde, søger den væk fra flokken forat bygge en rede. Reden bygges af grene og blade, der samles ien stor bunke på skovbunden. Når reden er bygget, kravlervildsvinesoen ind i reden og føder sine unger. I reden er ung-erne godt beskyttet mod fjender, og soen holder sig sammenmed ungerne det første stykke tid. Når ungerne er store nok,tager soen dem med ud af reden og tilbage til flokken.

Tamsvin har den samme adfærd. Men tamsvin, der holdesi stalde, har ikke mulighed for at bygge rede. Svin, der leversom frilandsgrise, har for det meste nogle metalskure medhalm, hvor de kan søge ind for at føde deres unger. Svineneaccepterer metalskurene, og svinene kan udleve deres naturli-ge adfærd.

64

1. So med unger i en traditionel stald, hvor jernrørforhindrer soen i at lægge sig på ungerne.

2. So med unger på friland. Husene på marken fungerer som reder for søerne, der dermed fåropfyldt en del af deres naturlige adfærd.

1

2

DYREVELFÆRD

KæledyrKæledyr er populære, og der kommer stadig nye slags kæledyrtil. Men mange kæledyr får ikke deres naturlige adfærd opfyldt.

Hunde stammer fra ulve og har meget af den samme natur-lige adfærd som ulve. Hunden er ligesom ulven et flokdyr.Ulveflokken ledes af en dominant han, en såkaldt alfahan. Deandre individer i flokken underkaster sig den førende han.Hunden vil opfatte den familie, som den lever sammen med,som dens flok. Hvis der ikke er en person i familien, deroptræder som leder af flokken, vil hunden føle det som sinnaturlige pligt at overtage førerskabet af flokken. Det kan føretil en række problemer med hunden. Den vil beskytte sin flokmod fremmede, hvilket vil sige, at hunden vil være aggressivover for gæster, der kommer i huset. Hvis hunden føler sinposition som flokfører truet af børn, vil den ligeledes opføresig aggressivt. Mange hunde aflives hvert år, fordi der er pro-blemer med dem i hjemmet. Det er meget sjældent hundensskyld, men familien har ikke forstået, hvordan den skal opfø-re sig over for hunden.

Krybdyr er blevet populære som kæledyr. Krybdyr som fxslanger og leguaner lever ikke i flok og har derfor ikke en social

65

Som hund så herre kunne man fristes til atsige. Hunden er et populært kæledyr, oghvert år stiger antallet af hunde i Danmark.Desværre ender mange forhold mellemmenneske og hund med, at hunden bliveraflivet. Hunden er et flokdyr, og skal behandlessom sådan. Hvis ikke den familie, hundenkommer i, forstår hundes flokinstinkt ogovertager lederskabet i flokken, overtagerhunden ofte lederskabet, og det ender meden aggressiv og utilregnelig hund.

Ikke for enhver prisFremavlingen af nye racer forøger ikke altiddyrets velfærd. Nogle hunderacer er plaget afproblemer med ryggen, hvor de kan få diskus-prolaps. Det gælder fx for gravhunde. Andrehunderacer kan døje med deres luftveje, hvilketgælder for boxer og pekingeser. Visse arter afkødkvæg danner så store kalve, at de ikke kan føde dem selv. Disse kalve skal tages medkejsersnit. Læs mere om forædling af dyr iGrundbog A, s. 136-137.

DYREVELFÆRD

flokadfærd. En social flokadfærd vil fx sige, at individerne i enflok renser hinanden, eller hilser på hinanden ved fysisk berø-ring. Som eksempel kan de fleste hunde godt lide at blivekælet med. For dem er det et tegn på accept eller underka-stelse over for den person, der kæler med dem. Når krybdyrikke naturligt har denne sociale adfærd, betyder det, at de ikkebryder sig om fysisk kontakt. Menneskers tanke med at holdeet kæledyr er ofte muligheden for at få fysisk kontakt. Et kryb-dyr, som påtvinges en adfærd, der er forskellig fra dyretsnaturlige adfærd, vil ofte trives dårligt.

HusdyrHestMan regner med, at hesten har været husdyr i Danmark sidenyngre stenalder (3.000 år før vor tidsregning). I naturen leverhesten i flokke, der ledes af en dominerende hingst. Hesten ertilpasset et liv på græssletter og er bygget til at løbe meget. Detkan bl.a. kan ses af det meget store hjerte og de store lunger.

At hesten er bygget til at løbe udnyttes, når heste holdessom husdyr. Nogle heste trænes til at deltage i væddeløb. Ivisse tilfælde kan man måske lige frem tale om, at den natur-lige adfærd overudnyttes ved, at hesten tvinges til at løbelængere eller hurtigere, end den er bygget til. Hesten har ogsåværet anvendt som trækdyr igennem mange årtusinder. Hestehar trukket vogne, plove og flyttet træstammer i skovene,inden vi fik biler og traktorer.

66

1. Arbejdsheste, der trækker en ølvogn.2. Shetlandspony.3. Travheste.

1

2

3

DYREVELFÆRD

For at kunne udnytte hesten til så forskellige formål somat løbe hurtigt eller trække tunge læs, er der fremavlet en langrække forskellige hesteracer. Det kan være store arbejdshestefx belgieren eller den jyske hest, hurtige travheste såkaldtefuldblodsheste, eller ponyer fx shetlandsponyen, der er en afde mindste af alle hesteracer. Ponyracer blev oprindeligt frem-avlet, for at de kunne bruges som trækdyr i miner, hvor plad-sen er meget trang. Alle hesteracerne er avlet ud fra en oprin-delig type, den uddøde vildhest. Ved at udvikle forskellige hes-teracer har man gennem tiden kunnet tilpasse dem til for-skellige formål. På den måde har man ikke blot kunnet udnyt-te hestene bedre, men har samtidig skabt bedre velfærd fordyrene, fordi racens bygning og adfærd passer til brugen.

ZoodyrI zoologiske haver gøres der et stort stykke arbejde for, at dyre-ne kan få opfyldt så meget af deres naturlige adfærd sommuligt. Mange dyrearter, heriblandt tiger, isbjørn og søløve,vil få en meget underlig adfærd, hvis deres naturlige adfærdikke kan komme til udtryk. Dyrene vil ofte bevæge sig i for-udsigelige mønstre. De kan fx gå ad en bestemt rute gennemderes anlæg. En rute de går igen og igen. Det vil sige stereotypadfærd.

Ved at give dyrene mulighed for at udnytte dele af deresnaturlige adfærd, fx fødesøgningsadfærden, kan man undgå,at den stereotype adfærd udvikles. For søløver kan træning,der stimulerer dyrene, være med til at dæmpe stereotypadfærd. Den stereotype adfærd er et tegn på, at dyrene ikke fåropfyldt deres naturlige adfærd og derfor mistrives.

ForsøgsdyrDer bruges hvert år mange millioner dyr til forsøg og forskning.De mest udbredte forsøgsdyr er mus, rotter, hunde, aber og fisk.

Forsøgsdyr bruges til mange forskellige formål. Kosmetik-industrien bruger forsøgsdyr for at teste, om produkter har bi-virkninger. Men der testes ikke kun for bivirkninger, men ogsåfor virkning. Nogle firmaer anvender forsøgsdyr for at teste,hvor effektiv deres solcreme er.

67

1.Træning af søløver kan have flere formål.Det kunne fx være, at man bedre kan komme tæt på dyrene og undersøge dem, hvis de er syge,fordi træneren og dyr har opbygget et tillidsforhold.Ved at stimulere søløverne med træning, hvor deskal udføre ofte krævende øvelser, kan man undgå,at de udvikler stereotyp adfærd.

2. Store katte, som her en tiger, udvikler megetnemt stereotyp adfærd, hvor de går en bestemtrute i deres anlæg igen og igen.

1

2

DYREVELFÆRD

Den kemiske industri tester fx rengøringsmidler og andrekemiske stoffer på forsøgsdyr for at se, om stofferne har enskadelig virkning.

Medicinalindustrien bruger forsøgsdyr til at teste medicinfor virkninger og bivirkninger.

Forsøgsdyr bruges i kampen mod livstruende sygdomme.I kræftforskningen bruges forsøgsdyr til at teste nye behand-lingsformer, men også til at undersøge hvordan kræft opstår.I arbejdet med at fremstille vacciner, der kan beskytte modnye sygdomme, har forsøgsdyr ligeledes en vigtig rolle.

Der kan ikke være tvivl om, at forsøgsdyrene ikke lever etgodt liv. Men de løser en vigtig opgave for megen forskning –forskning der ellers skulle benytte mennesker som forsøgs-personer.

Er det forsvarligt at anvende forsøgsdyr?Det er op til den enkelte og lovgiverne at tage stilling til, omman mener, at anvendelsen af forsøgsdyr er forsvarlig. I over-vejelserne er det vigtigt at skelne mellem forsøgsdyr anvendttil test af forskellige produkter og dyr anvendt til forskning.Grænsen mellem de to områder er ofte svær at finde.

Et eksempel kunne være kræftforskning. Hvis forskning-en ikke anvendte forsøgsdyr, måtte forsøgene udføres på men-nesker med risiko for alvorlige bivirkninger.

Der arbejdes meget på at finde alternativer til brugen afforsøgsdyr. Datamodeller er computerprogrammer der kan efter-ligne forskellige forhold. Man kan ændre på de forskellige for-hold i programmet og dermed forudsige forskellige virkninger.Datamodeller kan fx bruges til at forudsige, om kemiske stof-fer vil ophobes i levende organismer, eller hvor godt et nytlægemiddel optages fra tarmen. Datamodeller kan dog ikke bru-ges til alle de opgaver, som kan løses med forsøgsdyr.

Udnyttelse af dyr i forskellige kulturerForskellige kulturer har forskellige forhold til dyr. I noglelande respekterer man af religiøse grunde alle eller mange dyrså meget, at man ikke engang spiser dem. Det gælder mangesteder i Indien. I Kina, spiser man en lang række dyr, som manikke kunne drømme om at spise hos os. Kineserne spiser

68

Rotte brugt som forsøgsdyr. Rotter og mus erde mest udbredte forsøgsdyr. Det skyldes delsderes egenskaber, men også det faktum, at deer meget nemme at få til at yngle i fangenskab,og at de yngler meget hurtigt. Rotter og muskan desuden leve og yngle under sterile forhold,hvilket betyder meget, når de skal bruges imedicinalindustrien.

DYREVELFÆRD

69

blandt andet slanger og hunde. Ofte holdes disse dyr underelendige forhold, og der bliver ikke lagt vægt på dyrenes triv-sel. Det kan altså være meget forskelligt fra kultur til kultur,hvad der anses for dyremishandling.

I Kina holder man fx bjørne for at kunne tappe galde fradem. Galde fra bjørne anvendes i traditionel kinesisk medicin.Men der er behov for meget mere galde, end man ville kunnefå ved at skyde bjørne. Derfor holder man bjørne i bure.Bjørnene har indopereret et rør i kroppen, som fører ind tilgaldeblæren. Røret gør det muligt engang imellem at tappegalde af bjørnen. I vores kultur betragter vi det som en megetondartet dyremishandling at holde bjørne i små bure og attappe galde fra dem. Men i den kinesiske kultur opfattes bjør-nene mere som en kilde til at få fat i noget brugbart og ikkesom levende væsner, man skal tage hensyn til.

Menneskers forhold til dyr kan altså være meget forskelligfra sted til sted. Men det kan også være meget forskelligt framenneske til menneske inden for en enkelt kultur. Man behø-ver ikke at rejse til andre lande for at opleve sådanne forskel-le. I Danmark kan der også være stor forskel på, hvordan folkmener, at man skal behandle dyr. Nogle danskere synes, at deter dyremishandling at holde dyr som høns og svin tæt sam-men i store stalde. Andre synes, at det er i orden, blot dyrenefår nok at æde. Dyrevelfærd er ofte et meget følelsesladetemne og giver anledning til stor uenighed blandt mennesker.

1. Kravebjørne i fangenskab.2. En kravebjørn bliver i bedøvet tilstand

tappet for galde i Kina.

21

Muskler

71

og dopingHvad behøver muskler for at arbejde?Hvilke typer muskelfibre har vi i kroppen?Hvilken muskel i kroppen arbejder konstant?Hvordan opbygges der mere muskelvæv?Hvad er doping?Hvilke stoffer kan øge kroppens ydeevne?Hvilke bivirkninger kan der være ved doping?

Hej Doping.dk Jeg har styrketrænet mange år. For 6 måneder siden var jeg så dum at benytte mig af testosteron i 6 uger. Pludselig får jeg ømme brystvorter.Dette har nu udviklet sig til små hårde kugler, der vokser og vokser! Hva’ gør jeg? Skal jeg kontakte en læge?Mvh Thomas

Hej ThomasJa, det vil nok være klogt at kontakte din læge. Du kan roligt fortælleham/hende, hvad du har haft gang i. Det er umuligt for mig at vurdereherfra, men det er sandsynligt en begyndende gynækomasti du har (kaldes også 'tævepatter'), som er en kendt bivirkning ved brug af anabolesteroider. Det er ikke farligt, men desværre er sandsynligheden for at detgår væk igen heller ikke så stor. (Jeg går ud fra at du er stoppet med steroiderne?)I grelle tilfælde er det muligt at få fjernet knuderne, men din læge vil nok vælge at se tiden an, hvilket kan være fornuftigt.

MUSKLER OG DOPING

Cellen er den mindste enhed i levende organismerAlt levende er bygget op af celler. Planteceller og dyreceller lig-ner hinanden. De har cellekerner med DNA, de har mitokon-drier til at sørge for cellens energiforsyning, og de har riboso-mer, der kan lave proteiner. Men plantecellen har foruden encellemembran også en stiv cellevæg, og planteceller kan inde-holde grønkorn, som danner sukker ved fotosyntese.

De celler, som vores krop er bygget op af, er meget for-skellige, alt efter hvilken opgave de har. Nerveceller kan ledeelektriske impulser, knogleceller opbygger stærke vægge afkalk og fosfat, og muskelceller kan trække sig sammen vedimpulser fra en nervecelle.

Muskler i kroppenI vores krop er der 639 muskler, og de udgør halvdelen afvores vægt. Nogle muskler er store, andre er meget små. Denstørste muskel, vi har, er sædemusklen. Den danner ballerne.Sædemusklen fører benet bagud, når vi går eller løber.

Der er tre typer af muskler i vores krop: • skeletmuskler • hjertemusklen • glatte muskler.

Skeletmuskler består af alle de muskler, der kan bevæge voreskrop, og som alle hæfter til skelettet. Dog er fx tungen ogsåopbygget af skeletmuskler. Hjertemusklen er opbygget somskeletmuskler, men den fungerer uden at vi bestemmer overdens sammentrækninger.

De glatte muskler findes fx i maven og i tarmene, hvor defår føden til at bevæge sig igennem fordøjelsessystemet. (Læsmere om glatte muskler i Grundbog A, s. 78). Glatte musklerfindes også i vores øjne, hvor de får pupillerne til at trække sigsammen. Omkring blodårerne findes glatte muskler. De sid-der i blodårernes vægge, og kan trække blodårerne sammen.På den måde kan kroppen regulere, hvor blodet skal føreshen, fx til arbejdende muskler.

72

Nyttige begreberBlodlegemer: celler i blodet med forskelligefunktioner. Blodet indeholder bl.a. røde oghvide blodlegemer. De røde blodlegemertransporterer ilt til cellerne og kuldioxid vækfra cellerne. De hvide blodlegemer er en del af kroppens forsvar mod sygdomme.

Cellemembran: en hinde, der omgiver cellen.

DNA: i alle vores celler findes en cellekerne.Inde i cellekernen ligger generne på langestrenge. Disse strenge kaldes DNA.

Evolution: et andet ord for livets udvikling.

Grønkorn: små grønne korn i plantecellen.Her foregår fotosyntesen.

Genetisk bestemt: det som er styret af generne, fx øjenfarve eller muskelmasse.

Mitokondrier: de små dele af cellen, somomdanner sukker til vand og kuldioxid,hvorved der frigives energi.

Nerve: en nerve leder elektriske impulser i kroppen og kan bl.a. aktivere musklerne.

Pattedyr: dyr, der føder levende unger, somdier hos moderen.

Ribosomer: små mørke korn i celleslimen.Ribosomerne fremstiller proteiner.

Sene: muskler, der bevæger kroppen, har i hver ende en sene. Det er senerne, der hæfter på skelettet.

MUSKLER OG DOPING

Dyrecelle

Cellemembran

Cellevæg

Vakuole

Cellekerne

Grønkorn

Mitokondrie

Ribosomer

Musklerne trækker sig sammenDet eneste en muskel kan, er at trække sig sammen. Når vibøjer armen, er det musklen biceps, der trækker sig sammen.Når vi strækker armen, er det musklen triceps, der trækker sigsammen. Det er os, der bestemmer, om musklerne skal træk-kes sammen – man siger, at musklerne er under viljens kontrol.

At kunne bevæge sig er nødvendigt for alle dyr. De dyr, derikke har kunnet bevæge sig godt eller hensigtsmæssigt, harikke klaret sig i evolutionens hårde konkurrence.

Bevægelsen af en muskel sker ved, at en nerve sender signaltil musklen. Nerven udgår normalt fra hjernen, som styrer bevæ-gelserne i kroppen. Når nerveimpulsen når musklen, påvirkerden musklen, så den trækker sig sammen.

Musklernes opbygningAlle muskler består af muskelceller. Som noget helt specielthar muskelceller flere cellekerner. Det er fordi, muskler beståraf sammenvoksede celler, der er blevet til én lang celle. Mangeaf disse lange celler, som ligger ved siden af hinanden, blivertil en muskel. Mange steder i kroppen er der flere muskler, dersamarbejder om at lave en bestemt bevægelse. I overarmen erdet fx to muskler, der får armen til at bøje sig, derfor navnet

73

DyrecelleDyrecellen har en cellekerne med DNA. Her liggerde gener, der regulerer cellen, og har koden til atlave proteiner. Der er også organeller som fx mito-kondrier. I dem forbrændes fx sukker, så cellen kanfå energi til sit arbejde.

Cellemembran

Ribosomer

Mitokondrie

Cellekerne

Celleslim

Endoplasmatiskreticulum

Plantecelle

PlantecelleLigesom dyreceller har planteceller også en celle-kerne med DNA.Yderst har det en hård cellevæg,som gør cellen hård. Inde i cellen er der grønkorn.De kan lave fotosyntese, når det er lyst, og dermedskaffe energi til planten.

Brystmuskelfører armen ind overbrystet

Armstrækkerstrækker armen

Store sædemuskelstrækker hofteleddet ogtrækker benet bagud

Skuldermuskelløfter armen

Lægmuskelretter foden nedad

Den firhovededeknæstrækkerbøjer hofteleddetog strækker benet

Armbøjerbøjer armen

Bugmusklerbeskytter bughulenog presser bugindholdetsammen (ved toiletbesøgeller opkastning)

Muskler i kroppen

MUSKLER OG DOPING

biceps (bi betyder to). Armstrækkeren består af tre muskler,der samarbejder, derfor navnet triceps (tri betyder tre). Denmuskel, der strækker benet og sidder på oversiden af låret,består af 4 muskler og hedder quadriceps. (quadri betyder fire,og musklen hedder på dansk “firhovedede knæstrækker”).

Skærer man en enkelt muskel over, ser man de mangemuskelbundter, der alle er omgivet af en fedthinde. Jo størremusklen er, desto flere muskelbundter er der. Det ses fx, nårman spiser hamburgerryg, der er en muskel fra en gris. Allemuskler i pattedyr er opbygget på samme måde.

I hver ende af musklen er der en sene. Det er senerne, dersidder fast på skelettet.

74

Udvalgte skeletmuskler i et menneske.Når musklerne trækker sig sammen, bevægeskroppen, og vi kan løbe, cykle, skrive, spise m.m.Musklerne forbrænder meget af den mad, somvi spiser. Noget bliver til bevægelse (20-25 %),og al energien ender som varme.

MUSKLER OG DOPING

MuskelfibreEn muskelcelle kaldes også en muskelfiber. Muskelfibre erlige så lange som musklen, hvilket vil sige, at muskelfibre i destore muskler er flere centimeter lange. En muskelfiber ermellem 0,01 og 0,1 mm i diameter. Der er altså flere tusindemuskelfibre i en stor muskel. Ved hård fysisk belastning, fx ien sportskamp, kan en muskelfiber rives over. Det kaldes foren fibersprængning. En fibersprængning gør meget ondt, ogman er ikke i stand til at dyrke sport i flere uger bagefter. Iløbet af nogle uger vokser cellen sammen igen, men musklenskal holdes i ro, for at den kan heles.

Man kan ikke danne flere muskelfibre ved træning. Detantal muskelfibre man har, er genetisk bestemt. Når man fårstørre muskler ved træning, skyldes det, at de muskelfibre, derer i musklen, vokser i tykkelse.

To typer af muskelfibreDer findes to forskellige typer muskelfibre: • de langsomme muskelfibre • de hurtige muskelfibre

75

Spoleformet muskel To-hovedet muskel(biceps)

Trehovedet muskel(triceps)

Firhovedet muskel(quadriceps)

Forskellige muskeltyper4 forskellige muskeltyper i vores krop.“Ceps” betyder “hoved” på latin. Biceps betydertohovedet muskel. Musklen biceps findes i over-armen, hvor den kan bøje armen.Triceps findesogså på overarmen, men virker modsat ogstrækker armen. Quadriceps strækker benet ogsidder i låret.

Det er i disse spidsbelastninger, at skader oftesker. Musklerne overanstrenges, og muskelfibrekan rives over.

Musklernes opbygningSkærer man en muskel over, kan man se, at den består af mange mindre dele. På tegningen ses, hvordan en muskel er opbygget.

Den yderste bindevævshinde

Bindevævshinde omkringbundt af muskelceller

Muskelfiber

Sene

Sene

Muskel

En af muskelcelle-kernerne

Bundt af muskelceller

MUSKLER OG DOPING

De langsomme kaldes også de røde muskelfibre, og de bruges,når man går eller løber langt. De hurtige kaldes også de hvidemuskelfibre, og de bruges, når man spurter eller løfter tungevægte.

Ser man i et mikroskop, kan man se, at de to muskelfibrehar forskellig farve. De langsomme er røde, og de hurtige erhvide. Når de langsomme er røde, skyldes det, at de indehol-der et stof, der hjælper med at binde ilten fra blodet. Stoffethedder myoglobin. Det indeholder jern ligesom det stof i blo-det, der binder ilten. Stoffet i blodet hedder hæmoglobin ogfarver blodet rødt.

Muskelfibre og sportAlle mennesker har både langsomme og hurtige muskelfibre.Men nogle mennesker har flere hurtige muskelfibre endandre. De kan træne sig op til at blive blandt de hurtigsteløbere i fx 100 meter løb. De kan også blive rigtig gode til vægt-løftning. Andre mennesker har mange langsomme muskel-fibre. De kan træne sig op til at blive maratonløbere eller cykel-ryttere. De fleste mennesker har en blanding af hurtige oglangsomme muskelfibre, der gør, at de kan dyrke alle sports-grene og blive gode til den sportsgren, de vælger. Næsten lige-gyldigt hvilken sportsgren man vælger, er der én muskel ikroppen, der altid bliver trænet. Det er hjertemusklen.

76

Iltet jern er rødt Fra lungerne bevæger luftens ilt sig over i blo-det. De røde blodlegemer indeholder jern, ogdet er jernet, som binder ilten. Når ilt bindersig til jern, bliver jernet og dermed blodet rødt.Ilten transporteres med blodet ud til kroppensceller. Her afgives ilten, og cellernes affaldsstofCO2 bindes nu til blodlegemerne. Men CO2

farver ikke blodet så meget. Derfor er det afil-tede blod i venerne mere mørkerødt end detiltede blod i pulsårerne.

Alveoleklase

Alveole

Snit gennemen alveole

1/1000 mm

O2

CO2

Floyd Landis modtager trofæet, som vinder afTour de France 2006. Men han var dopet medmandlige kønshormoner. Kan man se i hans blik at sejren er ufortjent?

O2 optages i lungerne. CO2 udskilles.Ilt optages i lungerne ude i alveolerne. De minder om vindrueklasermen er meget mindre.Væggene er så tynde, at ilt kan trænge fra alveolen ud i blodet. Kuldioxid trænger fra blodet ud i alveolen,hvorefter det udåndes.

MUSKLER OG DOPING

Hjertet slårHjertet er en muskel, som arbejder hele tiden gennem helelivet. Hjertemusklen trækker sig sammen ca. 60 gange pr. mi-nut, når man slapper af. Man siger, at pulsen er 60 slag pr.minut. Hvis man bevæger sig mere, stiger pulsen.

Hvis en person i gennemsnit har en puls på 80 gennem etdøgn, har hjertet slået

80 x 60 x 24 = 115.200 slag.

Bliver personen 82 år, har hjertet slået

115.200 x 365 x 82 = 3.447.936.000 slag.

Hjertet kan altså pumpe over 3 milliarder gange helt udenpause. Ved hvert slag pumpes mellem 50 og 100 ml blod ud ikroppen, og hjertet har dermed gennem et langt liv pumpetflere millioner liter blod rundt i kroppen.

Hjertet skal også have blodHjertet forsyner sig selv med blod. Det sker gennem blodårer-ne, der hedder kranspulsårer. Navnet har de fået, fordi de lig-ger som en krans uden om hjertet. Gennem disse pulsårer fårhjertemusklen ilt og næring til det arbejde, hjertet konstantudfører. Når et menneske undertiden får blodprop i hjertet, erdet i disse blodårer eller deres forgreninger, der sætter sig enprop. Når det sker, kan dele af hjertet ikke få friskt blod medilt og næring, hvorved dele af hjertemusklen dør, hvis ikkeman behandles hurtigt. Konsekvensen kan være langvarig syg-dom, og nedsat evne til at dyrke motion og bevæge sig. I en deltilfælde dør personen, inden behandling kan nå at finde sted.Man forebygger blodpropper ved at spise sundt, dyrke motionog lade være med at ryge.

Energi til musklerneDet er blodet, der forsyner musklerne med energi. Energienkommer i form af næringsstoffer fra den mad, vi spiser. Ener-gien til musklerne findes i sukkerstoffer, men kan ogsåkomme fra fedtstoffer og proteiner. Sukker opløst i blodetkaldes for blodsukker. Sukkeret optages i muskelcellerne, nårmusklerne skal arbejde. Hvis man fx begynder at løbe, skal

77

Højrekrans-pulsåre

Arterier til hoved og arme

Aorta/legemes-pulsåren

Lunge-arterien

Venstre krans-pulsåre

Vener i hjertemusklen

Øvrehulvene

Nedrehulvene

Hjertets opbygningHjertet modtager iltet blod fra lungerne ogsender straks blodet ud gennem legemespulså-ren aorta. Efter at have været rundt i kroppenkommer det afiltede blod tilbage til hjertet, ogsendes så op til lungerne. Hjertet leverer blodtil sig selv gennem kranspulsårerne.

Nyttige begreberArterier: blodårer, der fører blod fra hjertetud i kroppen. Kaldes også pulsårer.

Forbrænding: når sukkerstoffer i kroppenomdannes til kuldioxid, vand og varme, kalderman det forbrænding. Forbrændingen sker imitokondrierne, og kræver ilt. Forbrændingenstiger, når man er aktiv.

Mitokondrier: de små dele i cellen, somomdanner sukker til vand og kuldioxid, hvor-ved der frigives energi.

Organeller: mange af cellens dele har en særligfunktion og et navn. De er cellens organeller.Det er fx mitokondrier, cellekerne, grønkornog ribosomer.

Pulsåre: et andet ord for arterier.

MUSKLER OG DOPING

musklerne bruge mere sukker. De optager derfor mere sukkerfra blodet. Hjertet begynder at slå hurtigere, så der også kom-mer mere blod med sukker ud til musklerne. Når sukker erkommet ind i musklerne, skal det forbrændes, og til det skalman bruge ilt. Det er derfor, man også begynder at trække vej-ret hurtigere ved løb. Forbrændingen af sukker foregår i småorganeller inde i musklen, der hedder mitokondrier.

MitokondrierInde i hver muskelcelle findes flere hundrede mitokondrier. Imuskler, som bruges meget, er der flere mitokondrier. Det eri mitokondrierne, sukkeret forbrændes, så energien i sukkeretfrigives. Bortset fra at der ikke kommer ild og røg, er det enforbrænding ligesom en forbrænding i et bål. I et bål for-brændes sukkerstofferne i træet. Til denne forbrænding bru-ges der ilt, som kommer fra luften. Træet brænder. Der udvik-les varme, dannes vand (H2O) og kuldioxid (CO2).

I mitokondrierne er det også sukker, der forbrændes, ogder skal også bruges ilt. Ilten kommer fra luften ned i lunger-ne, hvorfra den føres med blodet ud til musklerne. Når suk-keret forbrændes i musklerne, frigøres der energi, som mus-klen kan bruge til bevægelse. Sukkeret omdannes til vand ogkuldioxid, som udskilles. CO2 føres med blodet tilbage til lun-gerne, hvor det udåndes. Vandet udskilles ved, at man svederog tisser, eller ved udånding.

Forbrændingsprocessen:

C6H12O6 + O2 ➝ H2O + CO2 + frigivet energi

Sukker + ilt ➝ vand + kuldioxid + frigivet energi

Cellens opbygningCeller i dyr har vidt forskellige funktioner, men opbygningen ergrundlæggende ens. Leverceller, hårceller, nerveceller og hud-celler har altså stort set samme opbygning. De indeholder alleen cellekerne. I cellekernen ligger arvematerialet som gener.Generne ligger på lange strenge, der hedder DNA-strenge. Hosmennesket er der 1,7 m DNA i hver celle. På de 1,7 m ligger

78

Nyttige begreberCellekerne: en del af cellen, hvor DNA-streng-ene ligger.

Celleslim: indholdet i cellen, som har slimetkonsistens.

DNA: i alle vores celler findes en cellekerne.Inde i cellekernen ligger generne på langestrenge. Disse strenge kaldes DNA.

Protein: proteiner er vigtige stoffer, når deropbygges nye celler. Proteiner indtages viaføden og opbygges også i kroppen.

Ribosomer: små mørke korn i celleslimen.Ribosomerne fremstiller proteiner.

Ved meget kraftig forstørrelse kan man se ind imuskelcellerne. Her er det et mitokondrie, som erforstørret op mange tusinde gange. Dem er derflere hundrede af i en enkelt muskelcelle. Det erinde i disse mitokondrier, at forbrændingen sker.

MUSKLER OG DOPING

vores ca. 35.000 gener. Da vi har over 100 milliarder celler ikroppen, har vi altså over 150 millioner km DNA-streng i voreskrop. Det er nok til at nå de 150 mio. km, der er til Solen! (Læsmere om gener og DNA i Grundbog B, s. 98-111).

Hvert eneste af de 35.000 gener koder for et protein.Dyrker man meget sport, skal der opbygges mere muskelvæv.Koden for de proteiner, musklerne består af, ligger i generne.Generne aflæses, og proteinerne dannes. Der kan nu opbyggesnyt muskelvæv, så musklerne bliver større og stærkere. Nårman er øm i lang tid efter hård træning, er det bl.a. fordi musk-lerne skal genopbygges. Har man trænet meget hårdt, krævesder meget hvile, og man bør holde pause op til 72 timer, mensmusklerne bliver klar igen. Den ømhed, man kan opleve ligeefter træning, skyldes, at der dannes mælkesyre i musklerne.Mælkesyren nedbrydes dog hurtigt i leveren.

RibosomerneUde i celleslimen ligger mitokondrierne, hvor forbrændingensker. Det er denne forbrænding, der giver energi til cellensarbejde. Der skal både energi til at trække musklen sammenog til at opbygge nyt muskelvæv.

Når der dannes proteiner til at opbygge muskelvæv, skerdannelsen af proteiner i ribosomerne.

Hvis man er idrætsudøver, findes der i dag muligheder forat få cellerne i kroppen til at arbejde mere effektivt. Det skerved at indtage forbudte stoffer eller benytte forbudte meto-der. Dette kaldes doping.

DopingDen hårde konkurrence inden for idræt bevirker, at få sekun-der kan være afgørende for, om man vinder guldmedalje.Derfor er det fristende for sportsfolk at tage stoffer, som kanøge præstationen. Det er de såkaldte dopingstoffer. Doping-stoffer defineres således:

“Stoffer, der er forbudt i henhold til Den InternationaleOlympiske Komités liste, men som findes i den menneskeligeorganisme”. Listen revideres hvert år, da der hele tiden udvik-les stoffer, som kan virke som dopingstoffer. Det er værd at

79

Forbudte stofferDer udvikles hele tiden nye dopingstoffer og kemien er meget indviklet. For at give etindtryk af, hvor mange stoffer der er, og hvorkomplekse de er, ses her et lille udpluk.Listen må hele tiden justeres, da der udviklesnye dopingstoffer.At der er så mange stoffertyder på, at der er mange penge at tjene ved at udvikle stofferne.

Anabole stoffer som anført på WADA's*dopingliste 2006:

1.Anabole androgene steroider (AAS):a. eksogene** AAS omfatter:1-androstendiol (5α-androst-1-ene-3β,17β-diol), 1-androstendion (5α-androst-1-ene-3,17-dion) bolandiol (19-norandrostenediol),bolasteron, boldenon, boldion (androsta-1,4-diene-3,17-dion), calusteron, clostebol, dana-zol (17α-ethynyl-17β-hydroxyandrost-4-eno[2,3-d]isoxazole), dehydrochlormethyltes-tosteron (4-chloro-17β-hydroxy-17α-methyl-androsta-1,4-dien-3-one), desoxymethyltes-tosteron (17α-methyl-5α-androst-2-en-17β-ol), drostanolon, ethylestrenol (19-nor-17α-pregn-4-en-17-ol), fluoxymesteron, formebo-lon, furazabol (17β-hydroxy-17α-methyl-5α-androstano[2,3-c]-furazan), gestrinon, 4-hydroxytestosteron (4,17β-dihydroxyandrost-4-en-3-one), mestanolon, mesterolon, met-handienon, metenolon, methandienon (17β-hydroxy-17α-methylandrosta-1,4-dien-3-one),methandriol, methasteron (2α, 17α-dimethyl-5α-androstane-3-one-17β-ol), methyldienolon(17β-hydroxy-17α-methylestra-4,9-dien-3-one), methyl-1-testosteron(17β-hydroxy-17α-methyl-5α-androst-1-en-3-one), methylnor-testosteron (17β-hydroxy-17α-methylestr-4-en-3-one).

*= World Anti-doping Agency's (WADA)** = Stoffer som tilføres kroppen udefra fxmed kanyle

Omarbejdet efter: www.doping.dk

MUSKLER OG DOPING

bemærke, at flere dopingstoffer findes naturligt i den men-neskelige organisme. Det gælder fx testosteron og EPO. Manhar derfor lavet grænseværdier for, hvor meget af disse stoffer,der naturligt findes i kroppen. Er disse værdier overskredet,antager man, at personen er dopet.

Dopingens historieAllerede omkring år 1900 kendte man til doping af idrætsud-øvere. Desuden anslår man, at 30-50 % af alle heste i hesteløbindtil Første Verdenskrig var dopede. I dag antager man, atdet kun er 1 % af hestene, der har fået forbudte stoffer. Hosmennesker var det især inden for cykelsport, maratonløb,svømning samt fodbold, at man brugte doping. I 1967 ud-sendte Den internationale Olympiske Komite den første listemed forbudte stoffer. Det skete bl.a. på baggrund af en rækkedødsfald i cykelsport. Danskeren Knud Enemark døde underet 100 km cykelløb ved OL i 1960, og en englænder dødeunder Tour de France i 1967. Begge på grund af doping.Gennem 1960’erne og 70’erne steg brugen af muskelfremmen-de stoffer inden for bodybuilding. Men også i andre sports-grene, som kræver muskelstyrke, så man brug af doping. Det

80

Nyttige begreberDoping: stoffer, som kan fremme kroppenspræstationer.

Gen: gener findes som små stykker i DNA-strengen. Hvert gen bærer koden til etbestemt protein.

Grænseværdier: en øvre grænse for, hvormeget af et stof, der må være i kroppen.

Hormon: et stof, der styrer en funktion i kroppen. Alle hormoner er proteiner.

Hæmatokrit-værdi: den procentdel af blodet,der består af røde blodlegemer. Normaltbestår mellem 35 og 50 % af blodet af rødeblodlegemer. Er det fx 45 %, så er hæmatokrit-værdien 45.

Kønshormoner: hormoner, der udskilles frakønskirtler. Fx udskilles testosteron i testiklerne.

Muskelfremmende stoffer: stoffer, som øgermuskelmassen i kroppen. Muskelfremmendestoffer er ofte hormoner.

Mutation: en tilfældig ændring i cellens DNA.

OL i 1960. På dette billede falder den danskecykelrytter Knud Enemark af cyklen og dør. Formeget brug af doping kan være livsfarligt.

MUSKLER OG DOPING

var fx i diskoskast, kuglestød, hammerkast og spydkast. I dager doping stadig udbredt, og der findes mange forskelligedopingstoffer. Desuden udvikles løbende nye stoffer, der ersvære at spore i dopingtests. Der er ingen nye registrerede til-fælde af død ved brug af doping. Der skyldes bl.a., at det ofteer svært at give en entydig årsag til de dødsfald, der er blandtsportsudøvere. Desuden kan det være svært at spore eller testefor de stoffer, der kan have været årsagen.

DopingformerDer findes i dag utallige dopingmetoder og dopingstoffer.Følgende er et udvalg:

• Stimulerende stoffer, fx amfetamin og koffein. Disse stof-fer nedsætter trætheden og giver mulighed for at trænevidere, selv om kroppen naturligt ville have sagt stop.

• Anabole steroider, fx testosteron. Disse stoffer får muskler-ne til at blive større og dermed stærkere. De kaldes oftemuskelopbyggende stoffer.

• Gendoping. Her indsættes fx gener i idrætsudøveren, somgør, at hans krop producerer nye eller flere af de hormo-ner, der fremmer præstationen fx hormonet EPO.

Desuden benyttes en række andre metoder, der kan øge præ-stationen. En af disse metoder er bloddoping. Ved bloddo-ping udtager udøveren ca. �� liter blod nogle måneder før etstort stævne. Lige inden stævnet sprøjtes blodet ind i udøve-rens krop. Dette giver ekstra blod i kroppen, som kan trans-portere ilt og næringsstoffer til musklerne. Udøveren trættesdermed ikke så let. Bloddoping er svær at konstatere, da derikke kan spores forbudte stoffer i blodet.

EPOEPO står for erytropoietin. Det er et hormon, der produceresnaturligt i nyrerne hos raske mennesker. EPO får knoglemar-ven til at producere flere røde blodlegemer, hvilket øger idræts-udøverens mulighed for at optage ilt. EPO kan også laves kun-stigt og er oprindeligt udviklet som medicin til sygdomsbe-handling. Hvis en person har haft blodtab, kan EPO øge chan-cen for overlevelse, da der hurtigere bliver dannet røde blodle-

81

Mange dopingstoffer sprøjtes ind i kroppenmed kanyle. Det kan fx være kønshormonereller EPO, der også er et hormon.

MUSKLER OG DOPING

gemer. Indtagelse af EPO som dopingmiddel ses i dag fx hoscykelryttere, der har brug for ekstra iltoptagelse ved bjergkørsel.

GendopingGendoping kan foregå ved, at forskere indsætter nye gener ikroppen. Der er både foretaget forsøg, hvor generne sprøjtesdirekte ind i musklen, og forsøg hvor generne overføres medvirus. De indsatte gener kan sørge for, at kroppen producererpræcis de hormoner, udøveren har brug for til at blive bedre.Det bruges kun lidt på mennesker endnu, men man har lavetforsøg med mus og aber. Man har fx indsat et gen hos aber,der øgede mængden af røde blodlegemer voldsomt. Normaltudgør mængden af røde blodlegemer 40-50 %. 45 % røde blod-legemer kaldes en hæmatokrit-værdi på 45. Den øvre grænsefor normale mennesker er 52. Aberne fik efter en enkelt injek-tion en hæmatokrit-værdi på over 70!

Nye typer af muskelcellerEn anden mulighed er, at udøveren via gendoping producerermuskelceller, som normalt ikke produceres. Det har fx vistsig, at gnavere har nogle ekstra hurtige muskelceller – endnuhurtigere end de hurtige muskelceller hos mennesket. Detgiver mus og rotter ekstra hurtige muskler. Nye danske under-søgelser viser, at mennesket har generne til at producere disseekstra hurtige muskelceller, men at generne ikke aflæses.Derved dannes muskelcellerne ikke. Ved gendoping kangenerne muligvis blive aflæst, så de ekstra hurtige muskelcel-ler også dannes. De ville kunne give nogle nye rekorder fx vedOL, men er det menneskets naturlige rekorder, vi ser?

At mennesker får indsat fremmede gener, er noget ret nyt.Men det spås en stor fremtid inden for sygdomsbehandling,da kroppen så selv kan producere de stoffer, den skal brugefor at blive rask. Derved kan nogle former for medicin und-gås. I løbet af en kort årrække vil vi desværre nok også sedenne form for behandling misbrugt inden for idrættens ver-den – som gendoping.

Dopingens konsekvenserDoping er forbudt, og det med god grund. Sport skulle gerneudføres af raske og sunde mennesker, og ikke mennesker fyldt

82

1. En tyr har fået ændret i sine gener ved gendoping.Det gen, som skal standse muskelvæksten, er blokeret, og musklerne på tyren vokser til unormalestørrelser.

2. Aber holdes som forsøgsdyr i visse lande. Her iRusland. Aber er de dyr, der genetisk er tættest påmennesker. Derfor kan aber meget præcist vise,hvordan også mennesker vil reagere på fx medicinog dopingstoffer.

2

1

MUSKLER OG DOPING

med kemikalier og hormoner. Doping er ofte skadelig fororganismen. Vægtløftere og andre, der skal have store musk-ler, kan indtage mandlige kønshormoner for at få endnu stør-re muskler. Det er fx hormonet testosteron, der giver øgetmuskelmasse. For meget af dette hormon i kroppen giver dogikke kun større muskler. Det vil også medføre, at der ikke pro-duceres sædceller, fordi testiklerne selv holder op med at pro-ducere hormonet. Derved bliver testiklerne til små blødeklumper. Desuden bliver dopingbrugeren mere aggressiv ogfår mange humørsvingninger. Hos dopingbrugere ses ofteændret skæg- og hårvækst, knuder i brysterne, tidlig alderdomsamt blodsygdomme og leversvigt.

Det er utroligt, at nogle, trods dette, sprøjter hormoner indi deres krop. Selv om nogle gerne vil lide for at vinde idræts-konkurrencer, er prisen ved doping alt for høj. Den mådekroppen fungerer på, er udviklet gennem millioner af år, ogden fine balance bør man ikke ændre.

83

1. Muskeltrænede mænd. Med intensiv træning og(sandsynligvis) brug af dopingstoffer kan mennesketskrop få meget store og tydelige muskler.

2. I eliteidræt er det ofte få hundrededele af sekunder, der adskiller guld-/ og sølvmedaljer.Her målfoto af mænds 100 m løb.

HæmatokritHæmatokritværdien måles ved at se, hvor storprocentdel af blodet der er røde blodlegemer.Her er en blodprøve fra en normal personmed hæmatokrit på 45 og en blodprøve fra endopet abe med hæmatokrit på 70.

Blodplasma

Blodceller

1 2

85

Hvad er forurening?Hvilke former for forurening kan fjernes?Hvilke former for forurening kan ikke fjernes?Hvad ligger der i udtrykket: “Forurening kender ikke til grænser?”

Forurening

FORURENING

LuftenVi kan ikke se den, vi kan ikke lugte den og ofte heller ikke rig-tig mærke den. Den omgiver os alle vegne, og vi kan ikke und-være den ét enkelt minut: Luften.

Luften, som ligger i et ca. 100 km tykt lag omkring Jorden,kalder vi Jordens atmosfære.

Luften er sammensat af forskellige gasser. Størstedelen, 78 %,er kvælstof. Kvælstof har navnet N (Nitrogen) på kemisprog.

Luften består foruden kvælstof også af ilt. Ilt udgør 21 %af luften. Ilt hedder O (Oxygen) i kemiens verden.

Kvælstof og ilt udgør langt den største del af luften, mender er også små mængder af andre gasser omkring os (ca. 1 %).Kuldioxid er den gas, vi og andre dyr udånder. Den er et rest-produkt, som opstår, når kroppen forbrænder føden, ogomdanner den til energi. Kuldioxid dannes også, når vi bræn-der kul, olie og træ af, og der dannes kuldioxid, når dyr ogplanter rådner. Kuldioxid optages til gengæld af de grønneplanter om dagen. Ved hjælp af Solens energi omdanner plan-terne kuldioxid og vand til sukker og ilt. Sukkeret brugerplanterne til vækst og til energi. Ilten er planternes restpro-dukt, og den frigøres til luften.

DrivhusgasserVi ved fra målinger, at luftens indhold af kuldioxid er stegetgennem de sidste 150 år. Årsagen er efter alt at dømme denmåde, hvorpå vi mennesker lever. I den rigeste del af verdenbruger vi større og større mængder energi til varme, transportog elektricitet. Samtidig med at hvert menneske bruger mereenergi, er vi også blevet langt flere mennesker.

Før industrialiseringen brugte man mest vedvarende ener-gi. Vinden drev sejlskibene og vindmøllernes kornkværne. Derlå vandmøller ved hver en å, og varmen fik man ved at bræn-de træ fra skoven. Den kuldioxid, som blev dannet ved for-brænding af træet, svarede til den mængde, som de nyplante-de træer optog ved fotosyntese.

Men man havde brug for mere energi og begyndte derfor atbrænde kul og olie. Kul og olie er dannet af planter og dyr,som levede for mange millioner år siden.

86

Luft består af78 % kvælstof (N2)21 % ilt (O2)1 % øvrige gasser

– bl.a. kuldioxid (CO2): 0,038 %

Atmosfærens indhold af CO2

380

CO2 koncentration · ppmv*

* 1 ppmv = 1 part per million volume =1 cm3 pr. m3

Udledningen af kuldioxid fra afbrænding af kul,olie og gas er steget siden begyndelsen af1900-tallet. Stigningen er kraftigst gennem desidste halvtreds år, fordi der er en stigning i bl.a.bil- og flytrafik.

360

340

320

1850 1900 1950 2000

FORURENING

Den rige del af verden er i vore dage afhængig af energienfra kul, olie og naturgas. Store mængder kuldioxid dannes,når vi brænder disse energikilder af i vores kraftværker, huseog biler.

Jordens klimaKuldioxid kan, ude i atmosfæren, virke, som det vi kalder endrivhusgas. Drivhusgasserne tillader Solens stråler at trængegennem atmosfæren og ned på Jorden. Her varmer de Jordenop. Men drivhusgasserne forhindrer varmen i at trænge udigennem atmosfæren, og der bliver derfor varmere nærJorden.

Uden drivhusgasser ville vores Jord være en iskold klode.Men øges mængden af drivhusgasser i atmosfæren, stiger tem-peraturen på Jorden, og vi risikerer, at klimaet forandres. Nogleforskere frygter, at isen på Grønland og Sydpolen smelter, ogvandstanden i havene stiger. Andre forskere mener, at drivhus-gasserne ikke har stor betydning, men at det er aktiviteter påSolens overflade, der har størst indflydelse på Jordens klima.

Man har dog besluttet, at vi skal udlede mindre kuldioxidtil atmosfæren for at komme usikkerheden til gode.

Derfor gøres der store anstrengelser for at udvikle energi-

87

Nyttige begreberGips: kemisk forbindelse af kalk og svovl.Et hvidt pulver, som størkner, når det kommeri forbindelse med vand.

Kraftværk: produktionssted for elektrisk energi.

Tropiske sygdomme: sygdomme, som isærforekommer i tropisk klima, fx malaria og gulfeber.

Vedvarende energi: energi fra ressourcer, derikke opbruges, fx solenergi og vindenergi.

Langbølget varmeLangbølget varme

HAVKONTINENT

Drivhusgassernes virkningEt drivhus virker på den måde, at Solens lys træng-er ind gennem glasset. Når sollyset rammer jordenog planterne inde i drivhuset bliver det meste afsolenergien omdannet til varmeenergi.Varmen kanikke så nemt komme ud gennem glasset, derforopvarmes drivhuset. Den samme effekt ses påJorden, hvor sollyset nemt kommer ned gennematmosfæren, men varmen holdes tilbage. Den vig-tigste drivhusgas er vanddamp, den er skyld i ca.60 % af drivhuseffekten.

Kortbølgetsollys

Atmosfære med drivhusvirkning

FORURENING

former, der udleder mindre kuldioxid – eller slet ingen. Vind-møller er en af løsningerne, og her er Danmark et foregangs-land. I år 2005 produceredes ca. 20 % af Danmarks elforbrugaf vindmøller, og når der rigtig blæser en god vind, kan vind-møllerne dække over 30 % af Danmarks elforbrug.

Trods vindmøllerne er det vanskeligt at sætte produktio-nen af kuldioxid ned. Årsagen er, at vi kører mere i bil endnogensinde, og biltrafikken øges stadig. Man arbejder ihær-digt på, at de nye bilmotorer bliver mere effektive – altså kørerlængere på en liter brændstof og derved producerer mindrekuldioxid.

Atomkraft udleder ingen kuldioxid, men skaber miljøpro-blemer med det farlige affald. Det kan derfor være svært atfinde den helt rigtige løsning.

Det bliver varmere – og hva’ så?Hvis Jorden bliver varmere, risikerer vi at få flere tropiske syg-domme, flere storme, mere regn samt stigende vandstand ihavene. Men som bekendt er intet så slemt, at det ikke er godtfor noget.

88

Hver mølle kan producere 750 kWh hvertime, hvis det blæser godt. Årets produktionsvarer ca. til elforbruget i 350 parcelhuse.

FORURENING

Vi vil også få varmere somre og mildere vintre. Så kansydens sol måske nydes herhjemme? Derudover vil både land-bruget og skovbruget opleve, at der bliver mere at høste – dethele vokser hurtigere på grund af det varmere vejr. For eksem-pel vil hvede stige med 10-20 % i udbytte. Desuden vil detvarme vejr mindske energiforbruget. Og i disse tider, hvor olieog gas bliver dyrere, vil det spare danskerne for mange penge.Desuden vil den mindre afbrænding af olie og gas betyde min-dre udslip af kuldioxid, hvilket er godt, da det mindsker driv-huseffekten!

Alt dette er teorier. Vi ved ikke hvilke følger, opvarmning-en vil få. Vi udsætter Jorden for et kæmpestort eksperiment,hvis følger vi ikke magter at overskue.

Nogle målinger tyder på, at Golfstrømmen, som førervarmt vand fra den tropiske del af Atlanterhavet op tilNordnorge og Island, aftager. Hvis Golfstrømmen går i stå, vilklimaet i Nordeuropa og den østlige del af Nordamerikaændre sig i en ukendt retning.

SyreregnDen strøm, der er i stikkontakterne, bliver produceret på kraft-værker. I Danmark laver vi meget af vores strøm på kraftvær-ker ved at afbrænde kul og udnytte energien i kullene til atvarme vand op til damp. Dampen får en el-generator (dyna-mo) til at fremstille strøm. Men når kullene brændes af, udvik-les der røg, som indeholder skadelige stoffer. De værste stofferer kvælstofoxid og svovloxid. Kvælstofoxider omtales ogsåsom NOx’er. Når disse stoffer kommer op i luften, møder denoget af den vanddamp, som konstant er i luften. Derved kander dannes syre, som bliver til syreregn.

De danske kraftværker er forsynet med filtre i skorstenene,som bl.a. fanger svovloxiderne. De indgår i kemisk forbindelsemed kalk, og det bliver til stoffet gips. Gipsen bruges til at lavegipsplader af, og gipsplader er et godt materiale, bl.a. når manskal beklæde vægge indvendigt i huse.

Kvælstofoxider kommer især fra bilernes udstødning, ogde er giftige for dyr og planter. Alle nye biler har nu katalysa-torer på deres udstødning. Katalysatorer omdanner kvælstof-oxiderne til uskadelige forbindelser.

89

Sur regnPå kortet ses, hvor der falder regn med lavpH-værdi. Det ses også, hvor jorden bedst kantåle den sure regn. Det er der, hvor der ermest kalk i jorden fx i Østdanmark. I Sverige erder lidt kalk i jorden, og derfor sænkes pH ijorden og i søerne, når det regner.

Jordens modstandsevnemod forsuring

35.000

Lav

Høj

Udslip af SO2 i tons

Sur nedbør

Meget surnedbør

35.000

94.00096.000

150.000

110.000

107.000

FORURENING

Planterne skadesSyreregn er til skade for planterne, fordi det hæmmer deresvækst. Skovenes tilstand i Europa bliver bedømt hvert år, ogved disse bedømmelser ser man blandt andet på grantræernesnåle: Er de grønne eller brune? Grantræer, som vokser i områ-der med meget syreregn, har ofte brune nåle som tegn på dår-lige vækstbetingelser. Sådanne træer laver mindre fotosynteseog vokser derfor langsommere. Det er hverken skovejerne ellerdem, der bruger skovene, tilfredse med. Skovejerne tjenerfærre penge, og brugerne af skovene ser ikke en grøn og frodigskov med gode livsbetingelser for fugle og andre dyr.

Dyrene forsvinderMen det er ikke kun skoven, der tager skade. Livet i søerne ogvandløbene er også i fare, når det regner med syre. Især smådyr har svært ved at leve. Det går også ud over fiskeynglen,som har svært ved at vokse og blive til store fisk i søer og vand-løb, hvor der er sur regn. Det er slemt i Sverige, hvor der ikke

90

Nyttige begreberFiskeyngel: æg og unger af fisk.

Brændselscelle: et batteri, som danner elektriskenergi af brint og ilt.

Luftvejssygdomme: sygdomme i lungerne og ibronkierne.

Navigation: evnen til at finde vej på land eller ihavet.

Reduktion: mindre forekomst.

pH-værdiers indflydelse på dyrearters forekomst i ferskvand

Kalken neutraliserer syren i vandet og pH stiger.

Vandlopper dør

Flodkrebs dør

Døgnfluer dør

Formering hos skalle ødelægges

Kraftig nedgang i bakteriel nedbrydning

Snegle dør

Antal arter af planteplankton går kraftigt tilbage

Formering ødelægges hos fjeldørred og gedde

Tørvemos vokser bedre

Formering hos aborre ødelægges

Lobelia går kraftigt tilbage i vækst

Voksne dyr af brasen, suder og laksefisk svækkes

Laksefisk dør

Alle fisk dør

3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0

FORURENING

er kalk i jorden til at modvirke problemet. Kalk kan nemligneutralisere syre. Her har man forsøgt at hælde tonsvis af kalki søerne for at bevare livet i søerne.

LydforureningDet er måske kun få mennesker, der tænker på lyd som forure-ning. Normalt bruger vi lyd, når vi taler sammen, eller når vispiller musik, og vi får en god oplevelse ved at lytte. Men uøn-sket lyd kan forstyrre meget. Hvis naboen spiller musik, som viikke har lyst til at høre på, kalder vi det pludselig for larm. Er vii dårligt humør, bliver selv god musik hurtigt til larm.

Hvis vi bliver udsat for meget larm og støj i vores daglig-dag, kan vi blive syge. Derfor er der faste regler for, hvor megetmaskiner må larme på arbejdspladser, og mange steder erhøreværn eller ørepropper påbudt.

Når dyr udsættes for støjforurening, vil de forsøge atkomme væk. Det vil mennesker egentlig også gøre, men hvisman får penge for at passe sit arbejde, kan man jo ikke barelige gå. Hvis naboen larmer for meget, kan man jo heller ikkebare flytte. Derfor er der regler på arbejdspladserne for, hvormeget støj der må være, ligesom man ikke bare må larmehjemme i sin ejendom. Politiet bliver ofte kaldt ud for at stop-pe larmende fester eller for at dæmpe anden støj.

Lyd stresser dyrNår mennesker larmer i naturen, forsøger dyrene at flyttevæk. Men det er ikke altid, at de har nye steder at flytte hen.Derfor er det vigtigt at vise hensyn over for dyrene, når manfærdes i naturen. Nyere forskning har vist, at hjorte er stresse-de i op til 45 minutter efter en forstyrrelse. Så hvis de forstyr-res en gang i timen, er der pludselig ikke meget tid tilbage,hvor de kan færdes på normal vis – skaffe føde og hvile.

Hvaler i fareI vandet er lyde endnu kraftigere end på land. Det skyldes, atlyden bevæger sig mere end 4 gange lettere gennem vand endluft. Det betyder, at man under vand kan opfatte lyde, som ersendt af sted meget langt fra. Har man hovedet under vand,når man bader, er det let at høre motorbåde, som er langt væk.

91

Nåletræer tager mest skade af sur nedbør,fordi deres nåle skal holde flere år. Den sureregn udvasker næringsstoffer som nitrat.Syren kan spalte kemiske forbindelser, såmetaller, som fx aluminium, optræder som frieioner i jordens vand. Metal-ionerne er giftigefor planten og kan skade rødderne.

Jorden bliver sur,vigtige næringsstofferforsvinder

Dele af rodnet skades

Syreregn

Syreregn

Nåletræ påvirket af syreregn

Spalteåbningerskades

Mangler næring

Mangler vand

Skades let af svampe

og insekter

Nåletab

Død

Giftige metaller ødelægger rødderne

FORURENING

Forskellen på os og dyrene er, at vi kan stikke hovedet op overvandet og se, hvor båden sejler hen eller gå op af vandet, hvisvi ikke vil høre på det mere. Det kan dyrene ikke. Så når manlarmer under vandet, generer det de dyr, som lever i vandet.

Der er teorier om, at støj i havene, fx fra skibsmotorer ellerfra olieboringer, kan skræmme store havpattedyr som sælerog hvaler bort. Man frygter også, at støj kan forvirre hvalernesnavigation, så de svømmer ind på lavt vand og kommer i farefor at strande. Endnu ved man ikke, om støj i havet harsådanne virkninger.

LydmålingLydens styrke måles i decibel. En decibel er den mindste for-skel i lydstyrke, som det menneskelige øre kan opfatte. 60decibel er støjniveauet for almindelig tale eller trafikstøj. Mennår støjen stiger med 10 decibel, opleves det som en fordob-ling – så 70 decibel svarer til et hektisk kontormiljø med tele-foner, printere, snak m.m. Faregrænsen for det menneskeligeøre er 80 decibel. Smertegrænsen ligger ved 120 decibel og sva-rer til støjen fra et trykluftsbor. Derfor holder de fleste men-nesker sig for ørerne, når de passerer vejarbejdere, der bryderasfalten op med trykluftsbor. Selv om mange bruger høre-værn, når de arbejder i støjende omgivelser, får de ofte proble-mer med hørelsen senere hen.

Mange udsætter sig frivilligt for kraftige lyde, fx når dehører musik på mp3-afspillere, eller når de spiller instrumen-ter i orkestre og bands. Det er desværre en almindelig arbejds-skade hos musikere, at de får nedsat hørelse og tinnitus. I daghar vi ingen kur, der kan helbrede skader, der skyldes ødelæg-gelse af hørenerverne.

PartikelforureningDe er meget svære at se, når man kigger ud i luften. Men over-alt er der små partikler i luften som følge af menneskets for-urening. Inde i storbyerne er det dog muligt at se partiklerne,når det har været vindstille nogle dage. Så bliver det simpelt-hen sværere at se langt, fordi der er så mange små partikler iluften. I København er målt op til 35 millioner partikler pr.kubikmillimeter luft i myldretiden!

92

Øret og hørenerverneDet er inde i sneglen, lydbølger bliver til nerveim-pulser, som hjernen kan opfatte. Sneglen er et ca.3 cm langt rør, der er viklet op i en spiral ligesomet sneglehus. Den løber ca. 2 ,5 vindinger.Lydbølger får væsken i sneglegangene til at svinge.Væsken får basalmembranen, hvor hørecellernemed små hår sidder på, til at svinge. De små hårrører så ved dækmembranen, og hørecellernesender impulser af sted gennem hørenerven. Deter de små hår på hørecellerne, som kan “knække”ved for voldsom lydbelastning.

HørenervenØret

Sneglen

Sneglen

Hørenerven

Øverste sneglegang Mellemstesneglegang

Hørenerven

Sansecellershår

DækmembranHørenerve-celler

Basal-membranen

Hårbærendesanseceller

Dæk-membran

Basal-membran

Nederste sneglegang

FORURENING

En nem måde at se partiklerne på er på bilernes lak efter etregnvejr. Regndråberne samler sig nemlig om partiklerne. Nårdråberne så falder ned på bilerne, fordamper vandet hurtigt.Tilbage ligger der sorte eller brune pletter, som let kan ses –især på hvide biler. Disse pletter indeholder hver især millio-ner af partikler. Regnen renser altså luften, hvilket man ogsåtit fornemmer.

Vi bliver sygePartiklerne har stor effekt på vores helbred. Vi bliver syge af atbefinde os i luft med for mange partikler, og nogle dør endda.

Det er især folk med luftvejssygdomme som astma og bron-kitis, der rammes. Partiklerne sætter sig i deres lunger og for-værrer deres situation. Partikler i lungerne forøger også risiko-en for at få lungekræft. Man véd, at en reduktion af partikel-forureningen vil betyde færre hospitalsindlæggelser og færredødsfald. En reduktion af partikelforureningen på 30 % vil ifølge undersøgelser betyde, at der hvert år dør 500 færre forhver million mennesker, der bor i større byer. Til sammenlig-ning dør der i den danske trafik ca. 3-400 mennesker om året.

Heldigvis falder partikelforureningen nu kraftigt i de dan-ske byer, fordi man forsøger at bekæmpe den ved at forbedre

93

(H)øreskaderMange musikere må forlade deres fag pågrund af en vedvarende høreskade, som kaldestinnitus. Høreskaden kan skyldes, at hørenerve-ender er ødelagt af for megen og for kraftiglyd.Tinnitus kan være en konstant hyletone, derlyder inde i hovedet, og som kan drive patien-terne til vanvid, hvis ikke de får behandling.Nogle mennesker har haft glæde af hypnose,hvor de hypnotiseres til at fortrænge lydenfuldstændigt. Mange unge hører for høj musik ihøretelefoner og kan også få denne øreskade.

Lydkilders styrke i decibel

Tågen består af vanddråber og små partikler,der svæver i luften.Tågen kaldes smog.

140

130

120

110

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

dB

Decibel-skalaen er en logaritmisk skala ligesompH-skalaen. Det vil sige, at når støjen øgesmed 10 decibel, er der tale om en fordobling aflydstyrken.

Jet-fly under start · Smertegrænse

Tryklufthammer

Tungt køretøj

Kontor

Bibliotek

Skov

Høretærskel

FORURENING

bilerne. Bl.a. kan udstødningsrør forsynes med partikelfiltre.En af de fremtidige muligheder er biler, som kører på brint(hydrogen) – kaldet brintbiler. De har kun ét affaldsprodukt –og det er vand. Biler, der kører på brændselsceller, er også enmulighed – de hverken larmer eller forurener. Så det er ikkeumuligt at finde løsninger på vores problemer – heldigvis.

Forurening af grundvandRent grundvandFerskvand findes i vandløb og søer, men også som grundvandnede i jorden. Grundvandet er en vigtig ressource, der bl.a.udnyttes som drikkevand. Grundvandet stammer fra regn-vand, som siver ned gennem jordlagene. Her filtreres og rensesvandet. Vandet kan være mellem 5 og 50 år om at nå ned igrundvandslagene. Det vil sige, at hvis vi forurener det grund-vand, der er under dannelse nu, opdager vi det tidligst, når viskal til at bruge det om 5-50 år.

Allerede nu må man stoppe med at bruge vand fra mangeboringer, fordi der er for meget nitrat i vandet. Nitraten stam-mer fra landbrugets gødning. Andre brønde må lukkes, fordider er pesticider i vandet, især rester fra ukrudtsmidler, som

94

De partikler, som sætter sig i luftrøret ogbronkierne, vil kunne fjernes, ved at de små håri bronkierne fører slimen med partiklerne opi svælget, hvor de hostes op og synkes.De meget små partikler, som sætter sig nedei alveolerne, kan ikke hostes op, de kan kunfjernes, ved at hvide blodlegemer “æder”dem.

Lunger

Åndedrætssystemet

Luftrør

Bronkier

Blodkar

Blodkar

Alveoler

Bronkie

Lungerne kan skades af partikler.Her sætter de allermindste partikler sigHer sætter de grove partikler sigHer sætter de mellemfine(under 1/100mm) partikler sig

FORURENING

blev brugt i 1970’erne og 1980’erne. I dag er disse midler for-budt, men man ved ikke, om de midler, som bruges i dag, viloptræde i drikkevandet om 20 år. Det har været en selvfølge-lig ting i Danmark, at man kunne pumpe rent drikkevand opfra grundvandet, men måske bliver man snart nødt til at rensegrundvandet før brug.

Vand på flaskeDet er blevet meget populært at købe vand på flasker. Nogletror, at vandet er mere rent og sundt, fordi det hedder mine-ralvand eller kildevand. Men mange mærker af flaskevand erfra Danmark, og vandet kommer oftest fra grundvand lige-som vand fra vandhanen. Til gengæld viser undersøgelser, atdet er ca. 200-500 gange dyrere, og det forurener en del, dadet køres ud til butikkerne på lastbiler. Salget ligger på ca.50-80.000.000 liter om året, så der må køres meget.

Gødning til planterI landbruget er det især gødningen, som udgør et problem.Gødningen indeholder næringssalte. Disse næringssalte ernødvendige for, at planterne på marken kan vokse. Mangelandmænd gøder også deres marker med ammoniak. Den

95

Nyttige begreberBiotop: levested for dyr og planter, der er spe-cialiseret til at klare sig her, fx en hede, en engeller en bæk.

Gødning: næringsstoffer til planter, fx nitrat ogfosfat.

Iltmangel: et menneske kan komme til atmangle ilt, fx hvis de røde blodlegemer ikkekan transportere nok ilt ud til cellerne i krop-pen.

Modermælkserstatning: mælkepulver, der blan-des op med rent vand. Gives til spædbørn somerstatning for modermælk.

Mundhulen: mundens indre med bl.a. gane,tænder og tunge.

Nitrat: næringsstof til planter, indeholdergrundstoffet N, nitrogen.

Nitrit: kemisk forbindelse, som dannes af bak-terier i naturen. Kan også dannes ud fra nitrat imenneskets mundhule og i tarmen.

Nitrosaminer: kemiske forbindelser af nitrit ogdele af proteiner. Har vist sig at kunne fremkal-de kræft hos rotter.

Pesticider: sprøjtegifte til bekæmpelse afukrudt, skadedyr og sygdomme i landbrugsaf-grøder.

Ukrudtsmidler: sprøjtegifte, der slår ukrudtetihjel på markerne.

Ressource: et nødvendigt råstof.

KildevandsboringerPå kortet ses, hvor vi pumper vand op til kilde-og mineralvand. Boringerne går ned i grund-vandet, ligesom de boringer, der giver drikke-vand.Vand fra hanen er altså ofte lige så rentsom vand på flaske.

Kilder, der producerer

Kilder i opstart

Nyligt ophørte kilder

Nyttige begreberHanlige og hunlige kønshormoner: hormoner,som kan fremkalde hanlige eller hunlige trækhos dyr eller mennesker.

Hormonforstyrrende stoffer: stoffer, der forstyrrer de naturlige hormoners virkning.

Hormonvirkende stoffer: stoffer, der virkerligesom hormoner.

Rensningsanlæg: virksomhed, som renser spil-devand fra husholdninger og industri. Efterrensning ledes spildevandet tilbage til naturen.

Verdenssundhedsorganisationen: WHO, FN’safdeling for medicin og sundhed.

FORURENING

ammoniak, som bruges, er opløst i vand. Det er en væske, somspredes ud over marken. Men det er ikke al gødningen i væs-ken, der optages af planterne, og derfor følger resten af gød-ningen med vandet ned i grundvandet eller ud i åer, søer oghave. Noget af gødningen kan også fordampe i form af ammo-niak og falde ned med regnen på helt andre steder.

Det er ikke alle steder, at gødning er godt. Nogle biotoper erkendetegnet ved, at der er små mængder af næringssalte. Dissebiotoper vil forsvinde, hvis der kommer gødning til. Hederne iDanmark er mange steder ved at vokse til med træer, fordi derkommer næringssalte ned med regnen, og nogle søer er såbelastede af næringssalte, at de er helt grønne af alger. Dissealger lever af de næringssalte, som søen modtager. Algerne gørsøens vand grønt og ugennemsigtigt. Solens lys kan ikke nå nedpå søens bund, og bundplanterne i søen dør. Dermed er derikke bundplanter til at danne ilt. Når de mange alger i vandetdør og synker til bunds, vil de begynde at rådne. Til denne pro-ces bruges ilt, og dyr i søbunden kan dø af iltmangel.

Forurening med nitratDen nitrat, der er i gødning, siver let videre med vandet ned ijorden. Nitraten kan enten forsvinde ud i søer og åer eller nedi grundvandet. Den største risiko for at få forurenet grund-vandet med nitrat findes i områder, hvor jorden er let og san-det. Her siver regnvandet meget hurtigt ned gennem jordlage-ne, og den nitrat, som er opløst i regnvandet, kan ikke nå atblive opsuget af planternes rødder. Der er store forskelle pånitratindholdet i grundvandet i forskellige dele af landet. Derer mest nitrat i grundvandet i Nord- og Vestjylland – her er jor-den netop let og sandet.

Nitrat er ikke i sig selv giftig for mennesker. Den optages imavesækken, og en stor del udskilles hurtigt gennem nyrernevia urinen. Noget af nitraten koncentreres i spytkirtlerne,hvorfra det udskilles med spyttet i mundhulen. Bakterier imundhulen kan omdanne nitrat til nitrit, og nitrit kan væreskadeligt for mennesker. Nitrit hæmmer de røde blodlege-mers evne til at optage ilt. Hos spædbørn kan nitrit forårsageiltmangel. Så det vand, der bruges til modermælkserstatning,må ikke indeholde for meget nitrat. Derfor er det vigtigt, atundgå nitrat i drikkevandet.

96

1. Hede, hvor græsset er ved at brede sig påbekostning af den nøjsomme lyng.

2. Hedeområde, som ikke er påvirket af ekstranitrat.

1

2

FORURENING

I mavesækken kan nitrit gå i forbindelse med dele af pro-teiner, og omdannes til nitrosaminer. Man véd fra dyreforsøg,at nitrosaminer kan være kræftfremkaldende.

Hormonvirkende stofferNogle af de stoffer, som udledes med spildevand, virker somhanlige eller hunlige kønshormoner, eller de forstyrrer de natur-lige hormoners virkning. Det kan fx være rester fra p-piller, somkommer ud i spildevandet via urin. Disse kunstige kønshormo-ner bliver ikke helt nedbrudt på rensningsanlæggene.

Flere steder har man i de senere år fundet vanddyr medmisdannede kønsorganer. Der er en kraftig mistanke om, atdisse misdannelser skyldes hormonvirkende eller hormonfor-styrrende stoffer i spildevandet.

I Århus Amt havde mellem en tredjedel og en fjerdedel afde undersøgte fisk misdannede kønsorganer. Det drejede sigisær om hanfisk, som havde underudviklede eller forkert dan-nede kønsorganer.

I Danmark har man undersøgt konksnegle i havet. Konk-snegle er en udbredt snegleart. Næsten alle konksnegle har mis-dannede kønsdele. Her drejede det sig især om hunsnegle,hvis kønsorganer får hanlige træk. Hunsneglene kan blive ste-rile, eller de kan endda dø som følge af denne misdannelse,Man mener, det skyldes et giftstof, tributyltin, som findes iskibsmalinger. Giften skal hindre dyr og planter i at sætte sigpå skibssiden, og derved nedsætte farten, men giften har storevirkninger på miljøet. Man har i mere end 10 år været klarover, at skibsmalinger med tributyltin var giftigt, men det erendnu ikke lykkedes, at få det forbudt. Der er ikke fundeterstatninger, som er lige så effektive, og det er dyrt, når skibe-ne skal skrabes rene for alger og krebsdyr.

Undersøgelser viser, at mange unge danske mænd harmeget dårlig sædkvalitet, og ca. 20 % ligger under Verdens-sundhedsorganisationens grænse for normal sædkvalitet.Siden Anden Verdenskrig er antallet af testikelkræfttilfældehos unge mænd steget ca. 400 %, og forekomsten af bryst-kræft stiger også. Man mistænker alle tre fænomener for athave forbindelse til påvirkning med hormonforstyrrende stof-fer. Dette forskes der intenst i for øjeblikket.

97

Nitrat i grundvandetDer er mest nitrat i grundvandet i nitratbæltet,som strækker sig fra Himmerland ned overDjursland. Når der er særlige problemer initratbæltet, er det fordi undergrunden beståraf kalk. I kalklagene sker der kun en omdan-nelse af mindre mængder nitrat til frit kvælstof.De grønne områder er områder med et højtnitratindhold i grundvandet.

Snegle med problemerI danske farvande er bunden kraftig påvirket af forurening – bl.a. af tungmetaller fra skibs-maling. Snegle, der lever på bunden, bliverpåvirket af denne forurening. Alle konksnegle,har misdannede kønsorganer. Hvordan monmennesker påvirkes af tungmetaller?

AffaldKan batterier smides i skraldespanden?Hvad sker der med det affald, vi smider i skraldespanden?Kan aviser genbruges?Hvor findes tungmetaller?Hvordan virker et rensningsanlæg?

GENBRUG

99

AFFALD

SPILDEVAND

HUS-HOLDNINGS-

AFFALD

AFFALD

Affald i store mængderHver person i Danmark producerer dagligt store mængder afaffald. Det kan være husholdningsaffald som madrester, flas-ker, papir, plastic og pap eller kemisk affald som malings-rester, rengøringsmidler, batterier og elpærer. Endelig kanaffaldet have form af husholdningsspildevand, som er alt detaffald, vi udleder gennem kloakkerne. Mængden af affald pr.husstand stiger støt, og derfor er det vigtigt at forholde sig til,hvordan affaldet bliver behandlet – om det bliver deponeret,brændt eller genbrugt.

HusholdningsaffaldHusholdningsaffald er alt det affald, som en husstand produ-cerer. Det er typisk det affald, vi smider i affaldsposen. Menhvad sker der med affaldet, når skraldebilen har hentet det?

De fleste steder i landet bliver husholdningsaffaldetbrændt. Det vil ofte foregå på et kraftvarmeværk, hvor denenergi, der frigives ved forbrænding af affaldet, bliver brugt tilproduktion af el og varme i form af fjernvarme. Afbrændingaf husholdningsaffald har dog konsekvenser for miljøet.Røgen fra forbrændingen kan indeholde mange skadelige stof-fer, fx tungmetaller. Røgen vil også indeholde CO2, der kan

100

Nyttige begreberDeponeret: ting, der ikke kan brændes ellergenbruges, deponeres. Dvs. det opbevares.

Drivhuseffekten: teori om, at udledningen afCO2 til atmosfæren vil forøge temperaturen påJordkloden.

Husstand: samtlige personer på en adresse ogi samme bolig.

Kompostering: omdannelsen af plantemateria-le til jord med mange plantedele, kompost.

Kraftvarmeværk: en virksomhed, der fremstil-ler elektricitet (kraft) og varme.

Sur nedbør: regn med lavt pH. Skyldes at van-det har reageret med svovldioxid fra afbræn-ding af kul og olie.

Mængden af forbrændingsegnet husholdnings-affald der blev afhentet af dagrenovationen pr. år fra 1994 til 2004.

1.500.000

1.450.000

1.400.000

1.350.000

1.300.000

1.250.000

1.200.000

1994 1996 1998 2000 2002 2003 2004

Tons

Affaldsmængden 1994-2004

Stort set alt husholdningsaffald brændes i kraftvarmeværker. I kraftvarmeværker udnyttesenergien fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme.

AFFALD

være med til at forøge drivhuseffekten. Endelig vil røgen inde-holde svovl, der er med til at give sur nedbør. De kraftvarme-værker, der forbrænder husholdningsaffald, er dog gode til atrense røgen for mange af de skadelige stoffer. CO2 kan dogikke fjernes fra røgen. Derfor er det vigtigt, at mængden afaffald til forbrænding ikke stiger.

Begrænsning af affaldFor at begrænse den mængde affald, der skal forbrændes, op-deles affaldet nu i grupper, hvor noget afbrændes, andet gen-bruges og noget deponeres. Det organiske affald fra hushold-ninger kan komposteres og dermed laves til muldjord. Mangesteder i landet har hver husholdning en grøn spand, hvor det or-ganiske affald, i form af fx grøntsagsrester, kaffefiltre og ægge-skaller, kommes i. Dette affald komposteres så på centraleanlæg. Forbrugerne kan selvfølgelig også vælge at kompostereaffaldet i deres egen have. Kødaffald og madrester må ikke kom-mes i kompostbeholdere, da det kan være fødekilde for rotter.

Alle kommuner i landet har genbrugspladser, hvor bor-gerne kan komme af med andre typer affald. Det kan væreglas, flasker, papir, pap, elektronikaffald og haveaffald. De ting,der afleveres på genbrugspladsen, bliver, som navnet antyder,genbrugt. Dermed bringes affaldsmængden til forbrændingned.

101

På deponeringspladser, som her Klintholm I/S påØstfyn, deponeres det affald, der ikke kan genbrugeseller brændes. Det kan fx være trykimprægnerettræ, asbest og tagplader. Maskinen på billedet er en såkaldt kompactor, der er med til at knuse ogmase affaldet sammen, så det fylder mindre.

KompostbeholderPrincipperne i en kompostbeholder. Øverst ibeholderen fyldes det grønne husholdnings-affald og haveaffald i. Efterhånden, som affaldetkomposteres, falder det sammen. Den færdigekompost fjernes i bunden af beholderen,og derfor vil affaldet, der er i gang med at bliveomdannet til kompost, efterhånden bevæge sig mod bunden i beholderen. Beholderensopbygning er med til at holde den rigtige temperatur og fugtighed i komposten, nogetder er meget vigtigt for komposteringen.

Lille låg Håndgreb

Samlering

Samleliste

Skydelåge

Bundplade

Store låg

Krops-sektion

AFFALD

En del affald kan hverken forbrændes eller genbruges.Dette affald deponeres på lossepladser, der er specielt indret-tet til at håndtere dette affald. Lossepladserne er indrettet sådan,at der ikke kan sive affaldsstoffer ned i grundvandet underlossepladsen eller ud i nærliggende vandløb eller havet. Affald,der ikke kan genbruges, er fx trykimprægneret træ, asbest ogeternit.

Det kemiske affald, som malingsrester, kemisk affald fraindustrien og medicinsk affald, behandles på specielle anlæg.

HusholdningsspildevandAffald fra toiletter og afløb fra køkkener og badeværelserbetegnes som husholdningsspildevand. Mange steder i landettæller regnvand i afløb fra tage og kloakker langs veje medsom husholdningsspildevand. Spildevandet behandles pårensningsanlæg, inden det ledes ud i åer eller direkte i havet.For at undgå for stor belastning af rensningsanlæggene, arbej-des der flere steder i landet på at adskille regnvand og hus-holdningsspildevand. Det kræver, at der graves nye kloakled-ninger ned, og at afløbene fra den enkelte husstand adskillesi regnvand fra tage og veje og i spildevand.

Et rensningsanlægModerne rensningsanlæg er opdelt i tre trin, der hver især tagersig af forskellige processer i nedbrydningen af spildevandet. Føri tiden havde man kun rensningsanlæg få steder i landet, og debestod mest af et filter og en stor tank, hvor det organiskeaffald kunne bundfældes. Resten blev ledt direkte ud i vandløbeller havet. De fleste steder havde man slet ikke rensningsanlæg,og affaldet blev ledt direkte ud uden at blive renset. En sådanudledning af urenset spildevand havde store konsekvenser forvandmiljøet.

De moderne rensningsanlæg består af tre dele – en meka-nisk del, en biologisk del og en kemisk del.

Den mekaniske delDet første spildevandet møder, er den mekaniske del, derbestår af et filter, hvor de groveste partikler, fx kondomer ogbind tilbageholdes. Det tilbageholdte materiale deponeres.

102

Nyttige begreberAktivt slam: slam med højt indhold af mikro-organismer.

Bundfælde: materiale med en massefylde større end vand vil synke til bunds, dvs. det vilbundfældes.

Metalliske grundstoffer: grundstoffer, der har metalglans og kan lede strøm og varme.Jern er fx et metallisk grundstof.

Organisk affald: affald, der besår af dødt organisk stof.

Rådne: nedbrydning af organiske materialerunder iltfrie forhold.

Skumme væk: proces, hvor fedt og proteiner,der flyder på vandet, fjernes.

Tungmetal: et metal med en massefylde størreend 5 g/cm3.

Rensningsanlæg set fra luften, hvor de enkeltedele i anlægget tydeligt kan ses.

AFFALD

Herefter udskilles sand fra spildevandet. Sandet udskilles vedbundfældning. Sandet kommer primært fra veje og det strøm-mer til rensningsanlægget med regnvandet. Det sidste led iden mekaniske rensning er fjernelse af fedt. Fedtet vil læggesig oven på spildevandet, hvorfra det kan skummes væk ogdeponeres.

Den biologiske delNæste trin er den biologiske del. Spildevandet indeholderstore mængder af organisk materiale især fra afføring og urin.Dette organiske materiale kan nedbrydes af mikroorganis-

103

Principperne i opbygningen afet moderne rensningsanlæg.

Det rensedevand iltes,inden detledes ud i

naturen.

Sandfang

Rådnetank

Biologisk filter

Slam ud

Sten/skærver

1. Mekanisk rensning 2. Biologisk rensning

3. Kemisk rensning

AFFALD

mer. I de biologiske tanke blandes spildevandet med aktivtslam. Det er slam, der i forvejen indeholder et stort antalmikroorganismer. Mikroorganismerne går i gang med at ned-bryde det organiske materiale. For at denne proces skal forlø-be tilfredsstillende, tilføres der ilt til vandet. Uden ilt villemikroorganismerne ikke kunne nedbryde det organiskemateriale effektivt. Efterhånden, som der nedbrydes mere ogmere organisk materiale, vil mængden af aktivt slam stige.Det slam, der er i overskud, fjernes derfor løbende fra de bio-logiske tanke. Under nedbrydningen af det organiske materi-ale fjernes en stor del af kvælstoffet i spildevandet. Noget afkvælstoffet fordamper til atmosfæren, og en del bruges afbakterier til deres vækst.

Hvis rensningsanlægget modtager spildevand, der ikke erforurenet med tungmetaller, kan slammet bagefter bruges somgødning på marker. Hvis slammet er forurenet med tungme-taller, deponeres det. Nogle steder placeres slammet i rådne-tanke, hvor det rådner og danner gas. Gassen opsamles og bru-ges til produktion af el eller varme. Restproduktet efter denneforrådnelse deponeres eller bruges som gødning.

Den kemiske delSidste trin er den kemiske del. Her fjernes fosfat fra spilde-vandet. Når man fjerner fosfor fra spildevandet, vil det ikkevirke som næring for planter i vandmiljøet. Fjernelsen af fos-fat sker ved at tilsætte jernsulfat eller aluminiumsforbin-delser. Disse stoffer binder sig til fosfaten og danner et tungt-opløseligt stof, der bundfældes. Fosfat kommer fra vaskemid-ler og toiletvand.

Det rensede spildevand er meget iltfattigt på grund af demange biologiske processer, der forbruger ilt. Hvis det iltfattigerensede vand blev ledt ud i en å, ville iltindholdet i åen falde,til skade for dyrene. Derfor tilføres der til sidst ilt ved at ladedet rensede spildevand løbe ned over en iltningstrappe, indendet udledes.

Det rensede vandNår vandet er blevet iltet ledes det ud i et nærliggende vand-løb eller direkte i havet. Vandet er nu så rent, at det stort set ikkepåvirker miljøet.

104

Inden det rensede vand fra rensningsanlæggetledes ud, skal det iltes. Det kan gøres med eniltningstrappe, hvor vandet ledes ud over fleretrin.Vandet kommer på den måde i forbindelsemed luftens ilt, lidt ligesom i et vandfald.

Tungmetallerne i en fødekædeDyrene kan ikke omsætte eller udskille tung-metaller, der derfor vil ophobes i kroppen.Hver gang, man bevæger sig et trin op i føde-kæden, vil koncentrationen stige.

Planteplankton

Dyreplankton

Mindre fisk

Rovfisk

Fiskeørn

AFFALD

TungmetallerTungmetaller defineres som metaller med en massefylde påover 5 g/cm3. Massefylde er et tal for, hvor mange gram 1 cm3

af stoffet vejer. Langt de fleste metalliske grundstoffer og dereslegeringer har en massefylde på over 5 g/cm3. En legering er enblanding af flere metaller.

En del af tungmetallerne er giftige. Andre er livsnødvendigei små doser. Det gælder fx kobolt, kobber, mangan og zink.Tungmetaller som kadmium, bly og kviksølv er stærke miljø-gifte, når de slipper ud i omgivelserne. Disse tungmetaller kanophobes i fødekæder, og organismerne sidst i fødekæden vilblive kraftigt skadet. Grunden til at disse tungmetaller kanophobes i fødekæderne, er deres evne til at binde sig til fedt.Når først tungmetallerne er kommet ind i et dyr eller men-neske, bliver de ikke udskilt igen og vil derfor ophobes fra ledtil led i fødekæden.

BatterierGenopladelige batterierGenopladelige NiCd-batterier fra fx mobiltelefoner, mp3afspillere og digitale kameraer indeholder kadmium. Hvert årsmides der mange genopladelige NiCd-batterier ud i Dan-mark. Disse batterier indeholder tilsammen så meget kadmi-um, at man kunne dække ca. 6 fodboldbaner med et tyndt lagkadmiumfolie. Hvis batterierne afleveres til genbrug, kan deresindhold af kadmium og nikkel genanvendes til nye batterier.Batterier med nikkel-metalhydrid (NiMH) eller lithium ermere miljøvenlige, da de ikke indeholder kadmium.

Almindelige batterierOgså almindelige batterier er med til at forurene miljøet, danogle indeholder små mængder kviksølv. Desværre kan dissebatterier ikke genbruges eller afbrændes ordentligt, så de til-hører den affaldstype, der deponeres. De små knapcellebatte-rier, som sidder i fx ure og kameraer, indeholder meget kvik-sølv, op til 35 %. For både genopladelige og almindelige batte-rier er det vigtigt, at de afleveres til genbrug og ikke smides iskraldespanden.

105

Udvalgte metaller og deres massefylde

Grundstof Massefylde g/cm3

Aluminium 2,70

Bly 11,34

Kadmium 8,65

Jern 7,87

Kviksølv 13,55

Guld 19,28

Alle de viste grundstoffer er metaller, og de fleste er også tungmetaller. Læg mærke til atikke alle de viste tungmetaller er giftige, detgælder fx jern og guld.

Forskellige typer batterier. Fælles for alle batterierer, at de skal afleveres på genbrugspladsen, eller ispecielle beholdere på fx apotekerne. Det skyldesat alle batterier kan indeholde tungmetaller derikke skal spredes til miljøet.

Evolution –

107

livetsudvikling

Hvad er liv?Har der altid været de samme arter på Jorden?Kan en art eksistere evigt?Har der været perioder, hvor bestemte grupper af dyr og planter har domineret?Hvordan udviklede livet sig fra vand til land?Hvordan udviklede aber sig til mennesker?

I 1950’erne lykkedes det to forskere at lave aminosyrer og sukker ved at lede elektriske gnister gennem en suppe af vand, brint, ammoniak og metan.Det var så epokegørende, at forskerne fik Nobelprisen. Forsøget viste nemlig,at der ved lynnedslag i havet kan opstå aminosyrer og sukker, som er grundlæggende for livets opståen.Af aminosyrer kan der dannes proteiner,som er byggesten i alt levende, og sukker er en kendt energikilde for liv.Konklusionen på forsøget var, at livet sandsynligvis er opstået i den ursuppe,som var på Jorden for ca. 4 milliarder år siden.

Livet har udviklet sig gennem 3.800 millioner år. Det er ufattelig lang tid og ikke til at overskue. Men nogle eksempler og overgange i livets udvikling er vigtige for at forstå det.

EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING

Det første livDet første liv var enkle celler, der levede i vand. Cellerne havdeingen cellekerne, og generne flød rundt inde i cellen. En sådancelle kaldes prokaryot, som betyder “før kerne”. Alle bakterierer prokaryoter og danner deres eget rige – prokaryota.

Fra encellede til flercellede organismerI dag findes der både encellede og flercellede organismer.Encellede organismer er fx bakterier, amøber og ciliater, mensflercellede fx er alle insekter, fisk, pattedyr og fugle.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvordan de encellede organis-mer blev flercellede. Vi ved, at encellede organismer formerersig ved simpel celledeling. En bakterie deler sig – og så er derto. De deler sig videre, og så er der fire. Ingen af de fire hæng-er sammen efter delingen. Men det kunne jo ske, at de ved enfejl ikke slap hinanden helt. Det vil sige, at de efter fleredelinger blev til en klump af celler. Dette er sikkert sket fleremillioner gange, uden at der kom en flercellet organisme udaf det. Klumperne havde i starten ingen fordele af at være enklump. Men i nogle celleklumper bevirkede mutationer, atklumpen fik en fordel. De yderste celler blev lidt hårdere end

108

Nyttige begreberCelledeling: en celle kan dele sig i to.Det kaldes celledeling.

DNA: i alle vores celler findes en cellekerne.Inde i cellekernen ligger generne på langestrenge. Disse strenge kaldes DNA.

Gen: gener findes som små stykker i DNA-strengen. Hvert gen bærer koden til etbestemt protein.

Krybdyr: gruppe af dyr med 4 ben og skællethud, ofte æglæggende. Krybdyr er fx skildpad-der, firben, slanger og krokodiller.

Mutation: en tilfældig ændring i cellens DNA.

Padder: dyr der fødes i vand fx som haletud-ser, udvikler sig og kravler på land. Lægger æguden skal. Frøer, tudser og salamandre er pad-der.

Pattedyr: dyr, der føder levende unger, somdier hos moderen.

Selektion: betyder udvælgelse og beskriver dedyr eller planter, som pga. bestemte arveligeegenskaber er bedst til at overleve og formeresig. Egenskaberne kan fx være hurtighed, styrkeeller bedre camouflage.

Stamform: den organisme, som nye arter udviklede sig fra.

En amøbe har omsluttet en bakterie for atæde den og skaffe energi – det ses i toppen afamøben. Måske er flercellede organismeropstået ved at bakterier, der skulle ædes erbegyndt at samarbejde med de organismer deromsluttede dem.

EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING

de inderste, og de virkede som et primitivt panser. Denne cel-leklump var lidt bedre beskyttet mod at blive ædt eller modstråling og andre påvirkninger.

Senere i udviklingen var det de inderste celler, som ændre-de sig. De blev bedre til at fordøje de celler, som klumpen åd.Klumpen havde ikke mund, men optog små celler ved atomslutte dem og fordøje dem. Efter millioner af år var der dan-net et lille dyr, hvis yderste celler beskyttede det, og hvis inder-ste celler kunne fordøje føden. Dette lille primitive dyr var fler-cellet og havde fordel af at være det. De første flercellede orga-nismer opstod for mellem 1.400 og 800 millioner år siden.

Fra vand til landEfter millioner af år i havet havde de flercellede dyr udviklet sigmeget og lignede på mange måder de former for dyr, vi kenderi dag. Mange dyr kunne nu bevæge sig ved at svømme. De hav-de udviklet kredsløb, så cellerne inde i kroppen kunne forsynesmed ilt og næring. Nogle af disse dyr udviklede sig til fisk.

Fisk, som levede tæt på kysten eller i søer, var i perioderudsat for kraftig udtørring. Langt de fleste døde, men noglevar tilfældigvis bedre til at klare udtørring end andre. Der var

109

Flercellet dyr med beskyttende celler og fordøjende celler

Encellet organisme Flercellet organisme bestående af 4 celler

Fra encellet til flercelletNår encellede organismer deler sig kommer der to nye. Men adskillesde ikke, og ved en fejl hænger sammen, kan det vise sig at være en for-del. Efter millioner af år udvikles organismen yderligere. Nu er der flereceller sammen. De celler der er tættest på bunden – hvor føden er –er bedst til fordøjelse. Dem der vender opad er udviklet til beskyttelseaf dyret, ved at være mere hårde og evt. med små pigge.

EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING

kun små forskelle i evnen til at klare sig, men det var vigtigeforskelle, når miljøet ændredes. Finner, der var kraftige nok,betød, at nogle fisk også kunne gå kortvarigt på land. Detskulle vise sig at være en stor fordel. På land var der ingen fjen-der som i havet. Fisk blev som i dag konstant jagtet af rovdyr.Men på land var de uden for fare, da store rovdyr endnu ikkevar udviklet på landjorden.

Efter lang tid havde fiskene udviklet træk, som gjorde detmuligt, at de bevægede sig mest på land. Deres finner var ble-vet omdannet til kraftige ben, og de bevægede sig let på land-jorden. Risikoen for udtørring på land var gennem naturligselektion blevet et mindre problem. Huden var blevet tykkere,så dyrene ikke så let mistede væske. Men dyrenes æg havdestadig ingen skal, så de kunne let tørre ud. Her mindede dyre-ne stadig om deres forfædre, der var fisk. Derfor måtte dyrenetilbage i vandet for at lægge æg. Dyrene havde udviklet sig tilpadder. Ikke de padder, vi kender i dag som frøer, tudser ogsalamandre, men som en stamform til dem. De første padderopstod for ca. 340 millioner år siden. Et fossil af en fiskelig-nende padde blev fundet i Canada i 2006, og det er 375 mil-lioner år gammelt.

110

Tiktaalik, som den har set ud fra ovenog fra siden.

Fra fisk til paddeFundne fossiler, der viser udviklingen fra fisk til padde.Tiktaalik,som ses i midten, var “the missing link”, da den blev fundet i 2006.

Fisk eller padde?Det berømte fund af fossilet af tiktaalik, der er375 millioner år gammelt. Det er en padde, derstadig har fisketræk, men er tilpasset til et liv påland.

EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING

Dyrenes specialiseringLivet på land udvikledes for ca. 375 millioner år siden. Ægge-ne hos en gruppe af padder fik skaller, så de ikke så let tørre-de ud på landjorden, og dyrene blev bedre til at bevæge sig påland, ved at benene blev kraftigere. Det var på denne mådekrybdyrene udviklede sig fra padderne. Fra krybdyrene udvi-klede pattedyrene sig. Det skete bl.a. ved at tænderne blevmere specialiserede, temperaturen i kroppen blev konstantvarm, og den skællede hud udvikledes til pels, så varmetabetblev mindre. Som et af de mange pattedyr udvikledes detmenneske, vi kender i dag.

Ned fra træerneFor ca. 6 millioner år siden blev klimaet i Afrika varmere. Pådet tidspunkt var der udviklet aber, der levede i skovene.Skovene forsvandt langsomt, pga. varmen. Derfor måtte endel af aberne ned på jorden for at komme fra skov til skov ogfinde føde. Andre aber måtte prøve at klare sig ude på græs-stepperne i længere tid. Men græsset var højt. Det blev en for-del at være høj og kunne rejse sig på to ben og se op over græs-

111

Nyttige begreberArt: en afgrænset gruppe af dyr. Dyr af sammeart kan få unger med hinanden, og ungerne eri stand til at formere sig.

Beatles: populær rockgruppe fra 1960’erne.

Etiopien: land i Østafrika.

Fossil: forstenede rester eller spor af levendeorganismer fra forhistorisk tid.

Græsstepper: store områder med græs ogspredte træer.

Hjernekasse: den del af kraniet, der indeholderhjernen.

Homo: betyder “menneske” på latin.

Mennesket spredesMennesket udvikledes i Afrika og spredte sig til Europa og Asien for ca. 200.000 år siden.De første mennesker nåede Australien for ca. 60.000 år siden. For ca. 35.000 til 15.000 årsiden nåede mennesket frem til Nordamerika.

Mennesker, som de har levet på græsstepperne iAfrika for 1-2 millioner år siden.

EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING

set for at spejde efter rovdyr. Gennem generationer undgikmange af de aber, som bedst kunne rejse sig, at blive ædt.Ungerne havde deres gener, og var derfor også bedre til at rejsesig.

Ganske langsomt klarede aberne sig uden træer. De klare-de sig lige så godt på græssteppen som i skoven. Faktisk op-holdt de sig ikke meget i træerne mere. De gik opret og havdetilpasset sig et liv i åbne områder.

Udviklingen til disse opretgående dyr tog et par millionerår. Der fandtes flere forskellige slags af disse dyr, som var enslags menneskelignende aber.

Lucy – en sensationI 1974 fandt man et sensationelt skelet i Etiopien. Det blev ud-gravet i aflejringer, som var ca. 3 millioner år gamle. Skelettetvar fra en voksen kvinde med en højde på 100-110 cm. Vink-len i hendes knæled viser, at hun har gået oprejst. Kvindenshjernekasse havde et rumfang på ca. 450 cm3. Chimpanser haret hjernekasse på 3-400 cm3.

Kvinden fik navnet Lucy efter en Beatles-sang, som blevspillet konstant i den lejr, hvor geologerne boede. Lucy er etgodt bud på, hvordan de første mellemformer mellem aber ogmennesker har set ud.

Af abetræk, der ses hos Lucy, er den lille hjernekasse, demeget kraftige hjørnetænder og mellemrum i overmunden,hvor der er plads til undermundens hjørnetænder. Desudenhar hun meget lange arme. Af mennesketræk er der den opret-te gang, og måden fødder og hænder er formet på.

De ældste fossiler af mennesker uden for Afrika stammerfra Kaukasus ved Det Kaspiske Hav. De er 1,6 millioner årgamle. I Europa er de ældste fossiler af mennesker 800.000 årgamle.

Mennesker og redskaberI Øst- og Sydafrika har man fundet skeletter af en form formennesker, som har brugt redskaber. De kaldes for Homo habilis,som betyder det habile menneske. Der har været mange Homo-former gennem tiden. Kendetegnet ved dem er en spinklerekæbebygning, der fortæller, at de har levet af mere blandet

112

Lucy, som man forestiller sig, hunhar set ud. Hun gik oprejst og varca. 1 m høj.

Det berømte skelet fra Lucy,som blev fundet i Etiopien i 1974.Skelettet er ca. 3,2 millionerår gammelt.

113

Jorden dannes

Encellede planterog dyr

Flercellede planterog dyr

FiskPadderSkove af kæmpe-bregner ogpadderokker

FugleDinosaurer

Store pattedyr erudviklet efter dino-saurernes uddøen.

Livet opstårBakterier

3,8 milliarder år siden

4,6 milliarder år siden

2 milliarder år siden

540 millioner år siden

350 millioner år siden

200 millioner år siden

30 millioner år siden

Små pattedyr

EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING

114

Livets træ

Bakterier

Bregner

Nøgenfrøede

Dækfrøede

Alger

Laver

Svampe

Urdyr

Padderokker

Ulvefødder

Mosser

Livets træ

EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING

115

TusindbenBløddyr

Rundorme

Fladorme

Fisk

Ledorme

Krebsdyr

Insekter Spindlere

Pighudede

Lungefisk

Fugle

Krybdyr

Padder

Pattedyr

Polypdyr

Svampedyr

Hvirveldyr

Rundmunde

Leddyr

EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING

116

kost, samt en større hjernekasse. Homo betyder menneske, ogdet navn har man givet til fund, som er under ca. 2,4 millionerår gamle, og som har tænder meget lig vores og en hjernekas-se med et rumfang på 600-1.300 cm3.

Brugen af redskaber er kendt fra mange andre dyr. Chim-panser kan fx bruge en pind til at hente termitter ud af et ter-mitbo. Men når man taler om mennesker, lægger man vægt påden totale afhængighed af redskaber. Man mener, at mennes-ker blev helt afhængige af redskaber for 2-2,5 millioner årsiden. Redskaberne blev brugt til forsvar og til jagt.

Mennesket forlader AfrikaHomo erectus, var den første menneskeart, som begyndte atsprede sig fra Afrika. En del af disse mennesker forlod konti-nentet for ca. 1,6 millioner år siden. Hvorfor menneskenebegyndte at sprede sig vides ikke. Men faktum er, at der erfund af knogler og kranier, som er under 1,6 millioner årgamle, uden for Afrika. Hvis knoglerne er ældre, findes de kuni Afrika. Det var altså i Afrika, at mennesket udviklede sig.Homo erectus levede indtil for ca. 200.000 år siden.

KranierPå fossile kranier kanman følge dyr ogmenneskers udvik-ling. Her er der fundaf kranier der viserudviklingen fra abetil menneske.

Sådan forestiller man sig Homo erectus har set ud.

Chimpanse Australopitecus robustus Homo habilis

Homo erectus Homo neanderthalensis Homo sapiens

117

Hjernerumfanget varierer fra 800 cm3 hos de ældste former til1.300 cm3 hos de yngste.

Det moderne menneskes oprindelseVi kalder os selv Homo sapiens. Det betyder “det tænkendemenneske”. Den art, vi tilhører, opstod for omkring 200.000år siden, og vi har kun forandret os lidt siden. Vi har et tand-sæt, der viser, at vi spiser meget varieret – både kød og planter.Vi har en kraniekasse på 1.300 cm3 og har arme, der er korte-re end vores forfædres. Vi er i dag udbredt over hele verden,men går man bare 100.000 år tilbage, var det moderne men-neske kun udbredt i Afrika, Europa og Asien. Først for ca.30.000 år siden krydsede mennesket Beringstrædet mellemRusland og Alaska og kom til Nordamerika. Indvandrernesefterkommere spredte sig efterhånden over hele Nord- ogSydamerika. De indianere, som Columbus mødte i Amerika,var tip-tip-tip oldebørn af disse indvandrere.

Også i Europa udviklede mennesket sig, og det modernemenneske er i dag så forskelligt fra aberne, at vi ofte glemmervores slægtskab med de dyr, vi deler så meget arvemateriale med.

Vi er alle samme artAlle mennesker på Jorden i dag tilhører sammeart. Sådan var det ikke for et par millioner årsiden, hvor der var flere arter af mennesker påJorden – måske helt op til 4-5 arter.

EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING

1. Chimpanser har mange træk, der minderom menneskers.

2. Mennesker har også mange træk derminder om abers.

21

119

De følgende sider gennemgår centralebegreber fra Grundbog A, B og C.

Siderne er ment som en hjælp til at skabeoverblik over emner og begreber.

Hovedområderne, der samles op på,er bioteknologi, cellebiologi, ernæring,evolution, genetik og økologi.

Opsamling

OPSAMLING

120

BIOTEKNOLOGIBioteknologiEr betegnelsen for den teknologi, vibruger, når vi benytter os af planter,mikroorganismer eller dyr til atfremstille produkter. Man brugergamle teknikker som gæring af øl ognye teknikker som fremstilling afinsulin fra gensplejsede gærceller.

GensplejsningTeknik, hvor man ad kunstig vej ind-sætter nye gener i en organismeeller ændrer på de gener, der er.

Gensplejsning på bakteriereller gærcellerMan indsætter fremmede gener ibakteriers eller gærcellers DNA. Degensplejsede mikroorganismer dyr-kes i store tanke, hvor de produce-rer det stof, som det indsatte genkoder for, fx insulin, væksthormoneller enzymer.

Gensplejsning på dyrMan indsætter fremmede gener,fx et sygdomsgen fra et menneske,i en befrugtet ægcelle, fx fra en mus.Ægget udvikler sig til en mus, hvisunger arver det nyindsatte gen.Man bruger gensplejsede dyr somforsøgsdyr, når man afprøverbehandlingsmetoder mod den syg-dom, som dyret har fået via gen-splejsning.

Gensplejsede dyr kan ogsåanvendes som produktionsdyr.Et indsat gen kan fx få dyret til at danne et hormon, der så kan udvindes fra dyrets mælk.

Tegning 76

1. Genet for insektgift sættes ind i en jord-bakteries plasmid. Den gensplejsede bakteriesættes sammen med celler fra bomuldsplanter.

2. Jordbakterien overfører sit plasmid med detindsatte gen for insektgift til plantecellen.

3. Plantecellen deler sig i en skål med nærings-væske.

4. Hver celle udvikler sig til en ny bomulds-plante. Hvis gensplejsningen er lykkedes, erplanten modstandsdygtig over for insektangreb.

Jordbakterie

Indsat gen

Indsat gen

Plantecelle

Gensplejsningpå planterMan indsætter ofte frem-mede gener i plantecellerved hjælp af specielle jord-bakterier, som overførergenet. De gensplejsedeplanteceller udvikler sig tilnye planter med egenska-ber, som det indsatte genkoder for, fx det at væremodstandsdygtig (resistent)mod sprøjtemidler ellermod skadedyr.

KloningKloner er individer, der er genetisk ens. Det vil sige, at deres DNA og dermed deres gener er helt ens. Når mennesker ønskermange ens individer af en bestemt art, kan vi klone et individ, så det bliver til flere. Det kaldes kloning. Hvis vi har en ko, der pro-ducerer meget mælk og er sund og rask, kan vi lave flere ens køer ved at klone koen. Det er en besværlig proces, og mangemener, de etiske problemer overstiger de fordele, der er ved produktionen.

1. Man ønsker sig flere køer, der er magentil denne malkeko. Den er måske bådesund og stærk og giver en god mælk.Man tager nogle af koens celler ud. Detkunne være celler fra yveret.

Yverceller

2. På laboratoriet har man nogleægceller, som godt kan være fraandre køer. De befrugtes i en skålmed tyresæd.

4. Kernene fra yvercellerne sprøjtes med tynde hule glasrør ind i de tommeægceller.

5. Ægcellerne med kerner fra yvercellerne sættes ind i livmoderen på nogle køer,som godt kan være meget forskellige, ét æg i hver ko. Når tiden er inde, føder køerne kalve, som har de samme arvelige egenskaber, som koen man kloner.

3. Nu fjerner man kernerne fra debefrugtede æg, så de er tomme.Man tager også kernerne ud af yver-cellerne fra den ko, man vil klone.

Ægceller Yverceller

Ægceller

OPSAMLING

121

Kloning af planterMange planter klones helt naturligtved hjælp af jordstængler eller udlø-bere, fx hos kvikgræs og jordbær.

Kloning af dyrNogle dyr som bladlus og dafnier danner naturligt kloner om sommeren. Hunnernefår unger fra ubefrugtede æg. Højere udviklede dyr, som hvirveldyr, klones ikke natur-ligt. Men man kan klone dyr kunstigt ved fx at udskifte cellekernen i befrugtede æg.

OPSAMLING

122

CELLEBIOLOGICellebiologiCellebiologi handler om den mind-ste levende del – nemlig cellen. Alleorganismer på Jorden består af eneller flere celler. Selv om der er storforskel på en amøbe og en giraf, erderes celler grundlæggende ensopbygget.

Cellers opbygningCellen er den mindste levendeenhed. Nogle organismer består kunaf en enkelt celle, fx bakterier, algereller encellede dyr. Andre organismerbestår af mange celler, der samarbej-der. I et menneske er der over 100milliarder celler, der samarbejder.Her har cellerne forskellige funktio-ner. Nogle celler hjælper til med atfordøje maden, andre sørger forbevægelse, atter andre virker i sanse-apparatet. Fælles for næsten alle cel-lerne er, at de indeholder en celle-kerne, hvor generne befinder sig.Generne er vores arvemasse og harstor betydning for vores udseendeog væremåde. Mennesket har ca.35.000 gener. De ligger alle påDNA-strenge i hver eneste celle ikroppen.

FormeringOrganismer kan formere sig på to måder:1. Ved kønnet formering – oftest flercellede organismer2. Ved ukønnet formering – oftest encellede organismer

1. Ved kønnet formering er der hanner med sæd og hunner med æg.Alle sædceller er lidt forskellige, og alle ægceller ligeså. Derfor bliver alle dyreungerog alle plantefrø lidt forskellige.Ved kønnet formering kan variationen foregå vedoverkrydsning.

2. Ved ukønnet formering deler cellerne sig i to nye celler uden befrugtning. Indendeling fordobles DNA-strengen, så de to celler begge har den komplette arve-masse. Arvemassen er dog helt ens, og de to celler er kloner. Den eneste måde,hvorpå der ved ukønnet formering skabes variation, er ved mutationer. Strålingog kemiske stoffer kan bl.a. give mutationer.

Colibakterier formerer sig ved deling. Her forstørret ca. 80.000 gange.

OPSAMLING

123

PlantecellenAlle planter er opbygget af plante-celler. Alle planteceller har en celle-kerne, hvor generne ligger. Det ergenerne, der bestemmer, om plantenbliver et bøgetræ eller en mælkebøt-te. Ude i celleslimen ligger grønkor-nene, som kan lave fotosyntese. Deter altså i grønkornene, at plantenopfanger sollyset. Sollyset indeholderenergi, og den energi bruger plantentil at sætte kuldioxid (CO2) og vand(H2O) sammen til sukker (C6H12O6).Ilt (O2) er et restprodukt, som luk-kes ud af cellen igen.

Fotosyntese:

6CO2 + 6H2O ➝ C6H12O6 + 6O2

Plantecellen har også mitokondrier icelleslimen. Her skaffer planten ener-gi ved at forbrænde sukker.

Forbrænding:

C6H12O6 + 6O2 ➝ 6CO2 + 6H2O+ Energi

Energien kan nu bruges til stoftrans-port mellem celler eller til plantensimmunforsvar.

Yderst har planteceller en celle-væg. Den består af et hårdt stof, derhedder cellulose. Cellulose er opbyg-get af flere tusinde sukkermolekyler,som er sat sammen. Det er celle-væggen, der gør planter hårde.

DyrecellenDyr er blødere end planter, da dyreceller ikke har en cellevæg yderst.I celleslimen har dyrecellen ikke grønkorn.Til gengæld har dyreceller normalt mange flere mitokondrier. Især muskelceller har mange mitokondrier. Det skyldes,at der skal forbrændes meget sukker og fedt, når vi fx løber. De mange mørke prikker inde i dyrecellen på tegningen er ribosomer. Det er her, proteinerne dannes. Proteiner kan fx være enzymer og hormoner. Koden til de mange proteiner ligger i generne.

lys Dyrecelle

Cellemembran

Cellevæg

Cellekerne

Grønkorn

Vakuole

Mitokondrie

Ribosomer

Cellemembran

Ribosomer

Mitokondrie

Cellekerne

Celleslim

Endoplasmatiskreticulum

Plantecelle

OPSAMLING

124

ERNÆRINGKostVi får vores energi fra kosten.Vi skalindtage mellem 6.000 og 12.000 KJpå et døgn. Vores energibehovafhænger af, om vi er store ellersmå, og om vi er aktive eller inaktive.Energien findes i de organiske stoffersom kulhydrat, fedt og protein. Derer også energi i alkohol, men detbør ikke indgå som en central del afkosten.

KulhydraterKulhydrater kaldes også sukkerstof-fer. Det er en betegnelse, der dækkerover almindeligt hvidt sukker, drue-sukker, stivelse og cellulose. Hvidtsukker kommer fra sukkerroer ellersukkerrør. Stivelse er der fx i kartof-ler, ris og pasta, mens cellulose findesi frugter, kerner og grøntsager.

FedtFedtstoffer findes i både dyr og plan-ter. Men der er forskel på animalskfedt (fra dyr) og vegetabilsk fedt (fraplanter). De vegetabilske fedtstofferindeholder ofte mange flerumættedefedtsyrer. Det bevirker, at de er fly-dende ved stuetemperatur (som olie),og de er ofte sundere end animalskfedt. Det animalske fedt indeholderofte flere mættede fedtsyrer. Detbevirker, at de er faste ved stuetem-peratur (som smør). Undersøgelserviser, at mennesker, der spiser formeget mættet fedt, har øget risiko forhjerte-karsygdomme som fx blod-propper.

ProteinProtein findes også i både dyr ogplanter. I dyrene findes det i alle cel-lerne, men der er mere protein imuskelceller, da muskler er opbyggetaf protein. Derfor er der meget pro-tein i kødvarer.

I planteriget er det én bestemtplantefamilie, der er proteinrig.Det er de ærteblomstrede, som bl.a.omfatter soja, bønner, ærter og klø-ver. Planterne i denne familie, kanalle skaffe kvælstof (N2) fra luften ogdermed danne mange proteiner.Derfor anbefaler man bl.a. vegetarerat spise bønner.

VitaminerFor at kunne danne de nødvendigeenzymer og hormoner har vi ogsåbehov for vitaminer. De vitaminer,der kan opløses i vand, kaldes vand-opløselige. Det er B- og C-vitamin.De vitaminer, der kan opløses i fedt,kaldes fedtopløselige. Det er vitami-nerne A, D, E og K.

MineralerMineraler indgår i bygningen af enlang række stoffer og væsker i krop-pen, fx blod, celleslim og knoglevæv.Mineraler kan være jern, fosfor, selen,kobber, mangan og krom.

KostrådMotions- og Ernæringsrådet giverfølgende råd om sund levevis.Rådene er baseret på meget omfat-tende undersøgelser af menneskerssundhed, levevis og sygdomme.

• Spis frugt og grønt, 6 styk omdagen.

• Spis fisk og fiskepålæg flere gangeom ugen.

• Spis kartofler, ris eller pasta oggroft brød hver dag.

• Spar på sukker især fra sodavand,slik og kager.

• Spar på fedtet især fra mejeripro-dukter og kød.

• Spis varieret og bevar normalvæg-ten.

• Sluk tørsten i vand.• Vær fysisk aktiv mindst 30 minut-

ter om dagen.Model af glukose C6H12O6

OPSAMLING

125

OPSAMLING

126

EVOLUTIONHvad betyder evolution?Evolution er et udtryk for, at livetudvikler sig. Normalt tager det millio-ner af år for nye dyregrupper atudvikle sig. Mens dinosaurerne domi-nerede på Jorden, var pattedyrenesmå og nataktive. De mindede lidtom nutidens gnavere, men havdestore øjne. Efter dinosaurernes tidudviklede pattedyrene sig til det, vikender i dag. Men der er også gået65 millioner år. Både planter, dyr,svampe og bakterier udvikler sig tilstadighed.

Den naturlige variationAlle unger hos dyr og nye spirer hosplanter er lidt forskellige. Nogle dyr iflokken er lidt hurtigere end deandre, nogle er bedre camoufleret,andre har fx længere hals.

Den bedst egnede overleverNår alle er forskellige, og kun noglekan overleve, så må andre bukkeunder. For en flok planteædere påsavannen, kan følgende være en for-del for overlevelse: Hurtighed til atundgå rovdyr og skaffe føde, ogevnen til at kunne fordøje fødeneffektivt. Desuden er det en fordelat kunne skaffe og holde på vand,hvis der kommer tørke. De dyr iflokken, der tilfældigvis er bedst tildette, overlever og får afkom. Alleorganismer tilpasser sig på dennemåde det miljø, de lever i.

FødselsoverskudAlle organismer føder flere unger,end der er plads til. Det betyder, atder ikke er føde, skjulesteder, rede-pladser eller territorier nok til alle.

FødekonkurrenceNår der ikke er føde nok til alle, bli-ver der konkurrence om føden. Detses hos alle undersøgte dyr. Hvis derikke er mere føde i et område,kæmper dyrene om den føde, der er.

SelektionSelektion vil sige, at de bedst egnedeoverlever, mens andre bukker under.For giraffer har der fx været selek-tion på halslængde. De, der kunnenå højst op efter føden, var lidtbedre tilpasset, end de, som ikkekunne. Gennem millioner af år hardisse små forskelle bevirket, at allegiraffer har fået længere hals.

Giraffer ændrer sigTil venstre: En gruppe giraffer for mange år siden. Mange af girafferne havde kort hals.Dem med kort hals fik ikke fødenok, mens dem med lang hals overlevede og fik unger.

Til højre: Efter mange generationer har alle giraffer længere hals end de oprindelige.

Teori før Darwin Darwins teori Moderne teori

Jorden blev skabt af Gud for Jorden har eksisteret i millioner af år. Jorden har eksisteret i ca.ca. 6.000 år siden. 4,6 milliarder år.

Jorden ændrer sig ikke. Jorden og klimaet ændrer sig: fx ved Jorden og klimaet ændrer sig: fx vedvulkanudbrud, jordskælv og landhævning. vulkanudbrud, landhævning, jordskælv,

klimaændringer, kontinentaldrift m.m.

Livet har været på Jorden i ca. 6.000 år. Der har været liv på Jorden Der har været liv på Jorden i millioner af år. i ca. 3,8 milliarder år.

Livet udvikler sig ikke. Livet udvikler sig. Livet udvikler sig.

Ligheder mellem arter skyldes Lighed mellem arter skyldes, Lighed mellem arter skyldes en guddommelig plan. at de har en fælles stamform. at de har en fælles stamform.

Variation i et kuld skyldes Årsagen til variation var ukendt Årsagen til variation i et kuld en guddommelig plan. på Darwins tid. skyldes variation i generne eller

nye kombinationer af generne.

Forskellen mellem arter er skabt af Gud. Forskellen mellem arter er et resultat Forskellen mellem arter er etaf naturlig udvælgelse, hvor de resultat af naturlig udvælgelse.bedst egnede overlever. Det er fordi, Det sker ved overførsel af de er bedst tilpasset miljøet. genetisk materiale i æg og sædceller

fra de bedst egnede til deres unger.De er bedst egnet, fordi de er bedst tilpasset miljøet.

Man ligner sine forældre, fordi noget Man ligner sine forældre, fordi noget Man ligner sine forældre, fordi æg ognedarves. nedarves. sædceller indeholder genetisk

materiale, som kommer fra forældrene.

Mennesker er mennesker, og aber er dyr. Mennesket er et pattedyr, som er Mennesket er et pattedyr, som er udviklet fra en stamform, udviklet fra en stamform,der var fælles med menneskeaberne. der var fælles med menneskeaberne.

Udviklingsteorier gennem tiderne

OPSAMLING

127

OPSAMLING

128

GENETIKGenetikGenetik handler om, hvordan dearvelige egenskaber påvirkes afgenerne i kromosomernes DNA.Genetik handler også om, hvordande arvelige egenskaber gives videretil næste generation.

Dominerende generEt dominerende gen bestemmerover et vigende gen i et par. Detteer bl.a. tilfældet med pelsfarve hosfår. Her dominerer lys fave overmørk.

Begge gener kommer til udtrykHvis to gener for samme egenskab kommer til udtryk, siger man, at generne er co-dominante. Dette er blandt andet tilfældet med egenskaberne for kruset og glathår hos mennesker. Et par, hvor den ene forælder har kruset hår, og den anden forælder har glat hår, får børn med krøllet hår.

Gener fra både far og morDe 23 kromosomer fra ægcellen og de 23 kromosomer fra sædcellenpasser sammen parvis. Det er generfor den samme egenskab, der sidderover for hinanden på et kromosompar.Det vil sige, at man har fået to generfor den samme egenskab, ét fra sin far og ét fra sin mor. Man kan fx havefået et gen for lyst hår fra sin mor og et gen for mørkt hår fra sin far.Så vil ens hår blive mellemblondt.

Ægcelle

Sædcelle

Befrugtet ægcelle

OPSAMLING

129

Vigende generEt vigende gen kommer ikke til udtryk, hvis det findes sammen med et domineren-de gen i et par. Kun hvis det vigende gen findes på begge de sammenhørende kro-mosomer, kommer genet til udtryk. Genet for mørk pelsfarve er hos fåret vigendeover for genet for lys pelsfarve.

MutationEn mutation er en ændring i et gen.Ændringen kan ske ved, at DNA-strengen påvirkes af stråling fx fraSolen eller fra en radioaktiv kilde.Kemikalier, som fx tjære i tobaksrøgeller stoffer fra industrien, kan ogsåændre et gen. Mutationer er normaltskadelige for organismen, men kan isjældne tilfælde være en fordel.Mutationer kan fx give dyr en andenfarve, så de er bedre camouflerede.Et mørkt fårs gener for pelsfarveEt lyst fårs gener for pelsfarve

Et mørkt og et lyst fåravler 4 lam sammen, allelam bliver lyse.

Et mørkt og et lyst fåravler 4 lam sammen, halv-delen bliver lyse og halv-delen bliver mørke.

DNA før mutation

DNA efter mutation

OPSAMLING

130

KredsløbGrundstoffer som kul, og kvælstof cirkulerer i økosystemerne skiftevis i jorden,atmosfæren og vandet. Nogle steder findes de som uorganiske stoffer mens deandre steder i kredsløbet er bundet i organiske stoffer som fx DNA, fedt, proteinog kulhydrat i planter og dyr.

FødenetEt fødenet viser de veje, som orga-nisk stof følger i økosystemet. Enplante kan ædes af flere arter af dyr,og en dyreart kan jages af flere arteraf rovdyr.

FotosynteseFotosyntese er planternes opbygningaf kulhydrat (C6H12O6) ved hjælp aflysenergi og ud fra kuldioxid (CO2)og vand (H2O). Samtidig udskilles ilt(O2).

ØKOLOGIHvad er økologi?Økologi er den videnskab, derbeskæftiger sig med naturens balan-ce og de mange kredsløb. For at for-stå et økosystem som fx en sø, måman vide noget om energitilførsel tilsøen (fotosyntesen), fødekæderne isøen, kredsløb i søen, nedbrydningog eventuelt også noget om men-neskets påvirkning af søen.

FødekædeEn fødekæde er en række af organis-mer, hvor den første ædes af denanden, den anden ædes af den tredjeosv. En fødekæde begynder altidmed en plante eller dødt organiskmateriale. Se tegning herunder.

Luftens frie kulstof

Træer, buskeog planter

Nedbrydningved orme, bakterier

og svampe

Dyr

Bakterier og algerbruger frit kvælstof

Bælgplanternesknoldbakterier Nitrater

Bakterier omdannernitrat til frit kvælstof

OPSAMLING

131

NedbrydningOmdannelse af døde planter og dyrtil uorganiske stoffer. Nedbryderne,som især er svampe og bakterier, fårenergi og stof til deres egen opbyg-ning gennem denne proces.

ØkosystemEt økosystem er et afgrænset område, som sjældent udveksler stof med omgivelserne. Et økosystem kan være en skov, en sø eller en hede.

Vandaks

SkøjteløberVandkalv

Myg Isfugl

Frø

Karusse

Aborre

Gedde

Skalle

Dafnier m.v.

Encellede alger

Fiskeyngel

Bakterier,svampe

Dødt organisk materialeRøde myggelarver

PopulationDyr eller planter af samme art, somer i kontakt med hinanden, fx ged-derne i en sø.

BæreevneEt udtryk for den maksimale mæng-de individer, som kan leve på et givetareal i et økosystem, fx det størsteantal rådyr, som kan trives i en skov.

ArtsdiversitetAntallet af arter af dyr og planter iet bestemt område. En høj artsdi-versitet finder man ofte i et gammeltog stabilt økosystem, fx en tropiskregnskov eller et tropisk koralrev.

NicheDe forhold, som en art foretrækkerat leve under. Det gælder, fx hvordanden skaffer føde, og hvor den for-merer sig. Det kan være en niche atfinde føde på vandoverfladen, somskøjteløberne gør. Dyr og planter ertilpasset til forskellige nicher gennemevolutionen.

Vårfluelarve

AAber 111Adfærd 62Affald 98Affaldssortering 101Agerland 8Alpemurmeldyr 58Ammoniak 95Ammonium 35Anabole steroider 81Artsdiversitet 37

BBakterier 35Batterier 105Begrænsende faktorer 37Begrænsning af affald 101Beskyttede områder 41Biologisk rensning 103BIOTEKNOLOGI 120Birkemåler 26Bjerge 50Bladlus 36Bloddoping 81Borreliose 24Brak 9Bæreevne 37

CCamouflage 26CELLEBIOLOGI 122Celler 72, 78

DDanmarks

Naturfredningsforening 40DNA 78Doping 70, 79, 80Dopingens konsekvenser 82Dopingformer 81Drivhusgasser 86, 87Dyrevelfærd 60

EEksponentiel vækst 36Encellede organismer 108Energi 30, 77Energitransport 29Enge 44Epifytter 54, 55EPO 81ERNÆRING 124Erytropoietin 81Evolution 26, 106EVOLUTION 126

FFibersprængning 75Fisks evolution 109Fjerpleje 64Flercellede organismer 108Flokke 63, 65Forbrænding 78Forhold til dyr 68Forsøgsdyr 67, 68Forurening 84Fosfor 31, 32Fotosyntese 29, 33Fredninger 41Færdsel i naturen 42Føde 11Fødekæder 33

GGenbrugspladser 101Gendoping 81, 82GENETIK 128Glatte muskler 72Grundstoffer 31Grundvand 94Grundvandsforurening 94Græsning 20, 46Grøftekanter 15Gødning 95

HHabitatområder 44Hede 20Hedelyng 21Hest 66Hjerte 77Hjertemuskel 72Hjertemuskel 77Homo erectus 116Homo habilis 112Homo sapiens 117Hormonforstyrrende stoffer

97Hormonvirkende stoffer 97Husdyr 66Husholdningsaffald 100Husholdningsspildevand 102Hvaler 91Hæmoglobin 57Høns 63, 64

IIdræt 79International naturbeskyttelse

43

JJagtlov 40Jordens opvarmning 88

KKemisk rensning 104Klima 87Kontinentalplader 52Konvergente arter 57Kredsløb 31Krybdyr 111Kulde 52Kuldioxid 86, 87Kulstofs kredsløbKulturlandskab 8Kulturlandskaber 6Kvælstof 31, 32

Kvælstofoxider 89Kvælstofs kredsløb 34Kæledyr 65

LLevende hegn 12Levevilkår 10, 14Lucy 112Luft 86 Luftvejssygdomme 93Lydforurening 91Lydmåling 92

MMekanisk rensning 102Menneskets udvikling 112Miljøproblemer 25Mitokondrier 78Monokultur 8Murløber 59Murmeldyr 58Muskelceller 73Muskelceller 82Muskelfibre 75Muskler 70, 72

NNatura 2000 43Naturbeskyttelsesloven 41Naturforvaltning 38Naturfredning 40Naturgenopretning 47, 48Naturlandskab 8Naturlig adfærd 62Naturpleje 20, 21, 44Nedbrydere 30Nerveimpulser 73Niche 27Nitrat 35, 94, 95Nåletræer 54

132

STIKORDSidetallene henviser til bogens emne-afsnit.Hvis et ord er skrevet med STORE BOGSTAVER, henviser det til opsamlings-afsnittets overordnede emner.

133

OOrganiske stoffer 33Overdrev 19, 44Overgødskning 25

PPadder 110Partikelforurening 91Pattedyr 111Planteædere 30Population 35, 36Primærproducenter 30Proteiner 35, 79Pudeplanter 54

RRangorden 63Regn 53Rensningsanlæg 102Reservater 41Ribosomer 79Rosetplanter 56Rovdyr 31Rådyr 24

SSkeletmuskler 72Skjern Å Projektet 49Skovflåt 24, 25Slåning 15Social adfærd 63Solenergi 30Specialisering 111Sport 76, 79Spredningsveje 18Stereotyp adfærd 63, 67Stimulerende stoffer 81Stofkredsløb 31Stress 91Støjforurening 91Svin 64Syreregn 89Syreregns virkning 90

TTahr 58Territorium 62Testosteron 81Tilpasninger 10, 11, 54, 57Tropisk skov 53Trægrænse 52Tungmetaller 105Tågeskov 54

UUdnyttelse af dyr 68Undulat 63Uorganiske stoffer 33

VVandets kredsløb 32Varmeenergi 29Vildsvin 64

YYngelpleje 64

ZZoologiske haver 67

ØØkologi 22ØKOLOGI 130Økologisk landbrug 9Økosystemer 28, 35Ørken 53Østafrikansk højland 55, 56

ÅÅndedrætssystemet 94

KULTURLANDSKABERFløjlsgræs og løvetand: en fag- og aktivitetsbog om engen og

dens planter, Marion Clausen, Katharina Tebbenhoff, KlematisHedens natur ; Søen og åen ;Vadehavets natur, John Sandberg,

Jan Petersen, Geografforlaget.Ind i Geografien B, Mogens Lerbech Jensen m.fl., AlineaNaturen i Danmark, red. af Kaj Sand–Jensen, GyldendalPlanter fra eng, hede og overdrev, Robert Dunong, PerikonPlanterne på heden, Dybdal, Mikkel Dybdal, CD-ROM, DybdalPlant et træ : Dalgas og bønderne på den jyske hede, Jens

Justesen, SkarvVild natur i Danmark, Martin Bjerg og Kaj Halberg, Gad

ØKOLOGIDanske dyr – tilpasning, bygning og miljø,Thorkild A. Nielsen,

AlineaFerskvandsøkologi, Kaj Sand–Jensen m.fl., GyldendalNy biologi 1, Hans Eruk Berthelsen, GyldendalNy biologi 3, Hans Erik Berthelsen, GyldendalØkologi i søer og vandløb, Kaj Sand–Jensen m.fl., GadØkosystemer, Ind i biologien, Bjerrum m.fl., AlineaDanske dyr – tilpasning, bygning og miljø og Danske planter -

tilpasning og miljø, Thorkild A. Nielsen

NATURFORVALTNINGDansk naturpolitik – i bæredygtighedens perspektiv, NaturrådetDanmarks fredede områder, Poul Henrik Harritz, PolitikenHedens kultur og natur, Morten Strandberg, RhodosStrandenge – en beskyttet naturtype, red. af Jan Grundtvig

Højland, GadØkologi og naturforvaltning, Carsten Bagge Jensen m.fl.,

Nucleus

BJERGEBjerge, Angela Royston, FlachsBjerge, Rebecca Stephens, FlachsBjerge, Anna Claybourne, FlachsBjerge og højland,Tim Harris, Geografforlaget

DYREVELFÆRDDyrenes velfærd: en debatbog for unge om vores opfattelse og

behandling af dyr, Philip Steele, Bogfabrikken FaktaDyrets frihed – menneskets ansvar, Michael Carlsen, Dyrenes

Beskyttelse

Dyrevelfærd, Bel Browning, FlachsEtik, velfærd og adfærd i husdyrbruget, Dorit Borgaard m.fl.,

Landbrugets RådgivningscenterProduktionsdyr & dyreetik, Aage Kristian Olsen m.fl.,

Landbrugets SamfundskontaktVores Dyr?,Thorkil Green Nielsen, CDR Forlag

MUSKELCELLER I ARBEJDEDoping og sport, Clive Gifford, FlachsDoping – sporten på sprøjten, BorgenEkstremsport og den menneskelige fysiologi, Hans Søndergaard

& Kim Frandsen, FrydenlundFysiologi: sundhed og sygdom,Vagn Juhl Larsen og Per

Christensen, GyldendalHvad du bør vide om steroider, Sean Connoly, FlachsSteroider, Karla Fitzhugh, Flachs

FORURENINGGrundvandets fremtid: kemi eller økologi?, Lone Albrektsen og

Lisbeth Kirk, Erhvervsskolernes ForlagInd i biologien, 7. klasse, Arne Bjerrum m.fl., AlineaInd i biologien, 8. klasse, Arne Bjerrum m.fl., AlineaNy biologi 3, Hans Erik Berthelsen, Gyldendal

AFFALDAffald og genbrug, Rob Bowden, FlachsEmballage, Kim Conrad Petersen, Dansk IndustriGrundvandet som drikkevandsressource, udgivet af

Amtsrådsforeningen

EVOLUTIONDe første mennesker: atlas over menneskets oprindelse, Henri

de Saint-Blanquat, KlematisDyret i dit spejl: en slægtshistorie, Bent Jørgensen, GyldendalEvolution: en bog om livets udvikling på jorden, Stephen

Webster, CarlsenEvolution, Ind i biologien, Arne Bjerrum m.fl., AlineaInd i biologien, 8. klasse, Arne Bjerrum m.fl., AlineaLivets kraft fra urtid til nutid, Erik Mellgren, ForumLivets opståen og udvikling, Poul Hansen, Natur og museumNy biologi 4, Hans Erik Berthelsen, GyldendalSådan begyndte det: fra det første liv til nutidens menneske,

Jonathan Lindstrøm, Carlsen

134

LITTERATUR

135

Forside Polfoto · Nonstock · Patryce BakS. 6 Scanpix · Biofoto · Anders Tvevad S. 7 Berth Wiklund S. 8 Leifs Schack-NielsenS. 9 øv.Polfoto · Steen Drozd Lund

n. Berth Wiklund S. 11 1. Scanpix · Biofoto · Gerth Hansen

2. + 3. + 4. Scanpix · Biofoto/Karsten Schnack

S. 12 Polfoto/Bildhuset · Gerry JohanssonS. 13 1. + 2. + 3. Berth Wiklund

n. th. NHPA · Manfred Danegger S. 14 Berth WiklundS.15 1. Scanpix/Biofoto · Ole Andersen

2. Nature Eyes · Christian A. Jensen S. 16 øv. tv. Scanpix/Biofoto · Ulla Koustrup

øv. th. Berth Wiklundn. Berth Wiklund

S.17 øv. Gyldendals Billedbibliotek · Danske Billedern. tv. Scanpix · Biofoto · Steen Aggern. th.SPL/FOCI

S. 19 1. Scanpix/Biofoto · Lars Gejl2. Berth Wiklund

S. 20 1. Berth Wiklund2. Scanpix · Biofoto · Niels Fabæk

S. 21 Berth WiklundS. 24 Biopix · Niels Sloth S. 26 Scanpix · Biofoto · Lars LaursenS. 27 1. + 2. Biopix/J.C.Schou

n. Scanpix · Biofoto · Eva Rosenqvist S. 30 Scanpix · Corbis · Jane Burton S. 34 Polfoto · PictureArts S. 35 øv. FOCI · Sinclair Stammers

n. Biopix · Niels SlothS. 37 1. Ingram Image Library

2. PhotoDiscS. 38 Berth WiklundS. 39 Berth WiklundS. 40 Scanpix · Biofoto · Jakob Dall S. 41 1. Henrik Schurmann

2. Scanpix · Corbis · David Cumming S. 42 1. Berth Wiklund

2. Polfoto · Mette Ragner 3. Polfoto · Morten Bjørn Jensen

S. 43 Berth Wiklund S. 44 Berth Wiklund S. 45 1. Scanpix · Biofoto · Anders Tvevad

2. Scanpix · Palle Hedmann S. 46 Leif Schack-NielsenS. 47 Polfoto · Rasmus Baaner S. 48 Scanpix/Biofoto · Gert S. Laursen S. 49 1. + 2. Berth Wiklund S. 50 FOCI · Prisma · Lowe S. 52 FOCI · Prisma · Mallaun S. 53 Scanpix · Corbis · Atlantide PhototravelS. 54 1. Scanpix · Corbis · M. Foghden

2. Scanpix · Corbis · Tom Bean3. Alamy · Blickwinkel

S. 55 1. FOCI · Peter Arnold Inc. · Fred Bruemmer 2. Photodisc

S. 56 1. NHPA · Christophe Ratier2. NHPA · Martin Harvey

S. 57 NHPA · Kevin Schafer S. 58 NHPA · E.H.RaoS. 59 1. NHPA · Henry Ausloos

2. NHPA · Eric Soder S. 60 øv. tv. Scanpix · Biofoto · Lars Gejl

øv. th. Scanpix · Biofoto · Elvig Hansen n. tv. Alamy · David Tipling n. th. Alamy · Photofusion · Bob Watkins

S. 61 øv. tv. Scanpix · Masterfile · Frank Krahmer øv. th. Scanpix · Corbis · B.F.Peterson m. tv. Scanpix · Biofoto · Lars Gejl m. th. Scanpix · Biofoto · Klaus Bentzen n. Scanpix · Biofoto · Elvig Hansen

S. 62 Scanpix · Steffen Ortmann S. 63 Scanpix · AGE · J.C.Sohns S. 64 1. Berth Wiklund

2. Scanpix · Biofoto/Dieter Betz S. 65 Scanpix · Masterfile S. 66 1. Scanpix · Christian Ringbæk

2. Polfoto · Lars Skaaning 3. Polfoto

S. 67 1. Scanpix · Corbis/Gail Mooney 2. Alamy · Lee Karen Stow

S. 68 Scanpix · Corbis · R. Nowitz S. 69 1. + 2. Alamy · Terry Whittaker S. 70 Polfoto · Koji Sasahara S. 75 Polfoto · Anders BirchS. 76 Polfoto · AP · Peter Dejong S. 78 FOCI · Keith R. Porter S. 80 Polfoto · Busser S. 81 FOCI · SPL S. 82 1. Scanpix · Corbis · Yann Arthus-

Bertrand2. Scanpix/Reuters

S. 83 1. Polfoto · AP · Martin Meissner2. Polfoto · AP

S. 84 øv. tv. Polfoto · First Light · Peter H.Stranksth. Polfoto · Index Stock · Walter Bibikow

S. 88 Biopix · N. SlothS. 90 Polfoto · Bildhuset/Per Klaesson S. 93 Scanpix · EPAS. 96 1. + 2. Gyldendals Billedbibliotek ·

CDanmark · Danske BillederS. 98 Søren LundbergS. 99 Søren LundbergS. 101 øv. th. Scanpix · BAM/Lars Bahl

n.Thomas Piekut · Klintholm I/SS. 102 Scanpix · Lars Havn S. 104 Scanpix · Biofoto/Elvig Hansen S. 105 Søren LundbergS. 106 Scanpix · Corbis/Roger RessmeyerS. 108 FOCI · M.I.Walker S. 110 FOCI/SPL

S. 112 FOCI · John Reader/SPL S. 117 1. Scanpix · Corbis

2. Scanpix · Corbis · Joson S. 122 FOCI · SPLS. 124 Søren LundbergS. 125 Polfoto · Picture Arts · Brian HagiwaraS. 128 Scanpix/Corbis/PannellBagside Fra venstre til højre:

Polfoto · Nonstock · Patryce BakScanpix · Biofoto · Gert S. LaursenFoci Image Library

FOTOLISTE

Biologisystemet BIOS– Grundbog C1. udgave, 4. oplag 2007

© 2006 Gyldendalske Boghandel,Nordisk Forlag A/S, København

Forlagsredaktion: Mette Line Bo PoulsenFaglig konsulent: Peter BeringGrafisk tilrettelæggelse: Carsten SchiølerTegninger:S. 111: John Fowlie efter Jørn Madsen,Alle øvrige:Theis Andersen.Billedredaktør: Jessie StafortTryk: Narayana Press, GyllingPrinted in Denmark 2007(ISBN-10 87-02-04332-7)ISBN: 978-87-02-04332-7

Kopiering fra denne bog må kun findested på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Find Biologisystemet BIOS’ hjemmeside på www.bsb.gyldendal.dk

www.gyldendal.dk/uddannelse