Upload
lehanh
View
217
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Tove Henriksen
Neurologisk Afdeling BBH
Bevægeforstyrrelser
Geriatrisk Selskabs årsmøde 2010
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
neurologiske syndromer med enten øget bevægelse (hyperkinesi, dyskinesi, abnorme ufrivillige bevægelser)
eller
nedsat voluntære og automatiske bevægelser, som ikke er forårsaget af muskelsvaghed eller spasticitet.
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
For lidt For meget
Bevægeforstyrrelse
Akinetisk-rigidt syndrom Dyskinesi
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Dyskinesier
Rytmiske bevægelserMuskelkramper, vridende,
til tider repetitive
DystoniTremor
Spjæt/kastendebevægelser
ChoreaMyoclonus
Tics
Neurodegenerativ lidelse PD, atypisk parkinsonisme, HD
Inflammatorisk sygdom CNS infektion, MS
Cerebrovasculær sygdom Cerebral tumor Traumatisk hjerneskade Endokrin/metabolisk lidelse
Hyperthyreoidisme, hypoglycæmi
Polyneuropati HMSN, CIDP
Medicin Neuroleptika, sympatomimetika, TCI
Misbrug Forgiftning, abstinenser
Andre symptomatiske Udtrætning, psykogene
Idiopatisk ET, task-specific tremor, dyston tremor, essentiel palatal tremor
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Cortex
Muskel
CerebellumBasalganglierne
Thalamus
Spinale motorneuroner Nucl. Olivarius Inferior
Perifere mekanismer: fyringsfrekvens afmotorneuron, refleksbuens længdemuskelvægt
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Start og forløb
Lokalisation
Tidligere sygdomme
Familieanamnese
Effekt af alkohol
Effekt af medicin
Medicinforbrug
Misbrug
Faktorer som forværre tremoren
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Cortical myoclonus
EMG, EEG
Negativ myoclonus, asterixis
Clonus
Reagerer på passiv stræk ved øget amplitude
Epilepsia partialis continua
EEG
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Hvile tremor Undertrykkes af aktivitet
Forværres ved stress
Postural tremor Eventuelt positions specifik tremor
Kinetisk tremor Ved voluntær bevægelse
Dæmpes når mål berøres
Kan være task-specific
Isometrisk tremor Ved voluntær muskelkontraktion mod konstant modstand
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Hyppigste bevægeforstyrrelse Benign tilstand, men ¾ signifikant invaliditet, reduceret QoL Forkorter ikke livslængden Autosomal dominant arvelighed Kan debutere i barneårene, men forekomsten øges med
alderen Prævalens > 40: 4% > 65 år: 14%
Differential diagnoser: Fragil X-associeret tremor, FRM1 gen permutation Øget fysiologisk tremor PD, men ET kan øge risikoen for senere PD, og begge
lidelser kan forekomme samtidig Pt.<40 tænk på WD
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Behov for behandling?
Blot behov for diagnose – ikke PD
Nedsæt kaffe og nikotinforbrug
Små mængder alkohol
Β-blokkere p.n.
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Marshall J. Tremor. In: Vinken PJ, Bruyn GW, eds. Handbook of Clinical Neurology. Vol 6. Amsterdam, the Netherlands: North-Holland; 1968.
“As the tremor is exacerbated by adrenaline,
beta-adrenergic blockers are worthy of a trial
though, as yet, extensive clinical experience
with these substances is lacking”
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
β-blokkere 50% reduktion Propranolol 10mg – 80-160mg x 2 dgl.(800)
Primidon 50% reduktion 12.5 mg – 50-250 mg (800 mg) dgl.
Gabapentin 33-77% reduktion 300 – 600-900 mg x 2 dgl. (3600)
Topiramat 22-37% reduktion 25 mg - 50-100 mg x 2 dgl.
Botulinum toxin Hånd 20-27%
Hoved 0-67%
Stemmetremor 22-67%
Clozapin 6.25 mg – 25 x 2 mg dgl., husk blodprøver og EKG
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Tremor der forekommer i dyston legemsdel Fokal karakter Uregelmæssig, vanligvis væk i hvile Karakteristisk spjættende Torticollis
Geste antagoniste
Behandling Rettes mod årsag til dystonien Botulinum toxin Antikolinergica Benzodiazepiner Β-blokkere Primidon L-dopa Carbamazepin Tetrabenazine DBS
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Fragile X-associated tremor/ataxia syndrome Intentions tremorCerebellar ataksiParkinsonismeExekutiv dysfunktionDemensNeuropatiDysautonomi”MSA-c minor”MRi: forøget T2 signal i midterste cerebellar pedunkel og cortikal atrofi hos flertalletModerat forøget (55-200 repeats;premutation range) af en CGG trinucleotid i Fragile
X mental retardation 1 (FMR1) genet, det samme gen som giver fragile X syndromet, når antallet af CGG repeats 200 eller derover
FXTAS formentlig den mest hyppige enkelt gens årsag til neurodegenerativ sygdom hos mænd (~MSA, ALS)
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Når klar tidsmæssig sammenfald mellem medicinændring og debut
Ligner ofte forøget fysiologisk tremor
Medicin Toksiner
Sympatomimetika Adrenalin
Bronkodilatatorer
Theofyllamin
Caffein
Alkohol
Cocain
Nikotin
Bly
Dopamin antagonister Neuroletika
Reserpin
Tetrabinazin
Metoclopramid
Kviksølv
CO
Mangan
Arsenik
Antidepressiva TCA
SSRI
Lithium
Cyanid
Toluen
Steroider Progesteron
Anti-østrogen
Adrenocortikoider
DDT
Andre Valproat, Flunarizin,Amiodarone, Mexiletin, Calcitonin, Thyreoidahormoner
Cytostatica, Cyclosporin A
Dioxin
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Polyneuropati Hereditær motor og sensorisk neuropati HMSN Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati
(CIDP) Kronisk demyeliniserende polyneuropati med IgM
paraproteinæmi I efterforløbet af Guillain-Barré Polyneuropati ved Diabetes Uræmi Porfyri (paroksystisk)
Hænder, postural og kinetisk Propranolol, clonazepam, behandl årsag til IgM⇩
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Den hyppigste af funktionelle bevægeforstyrrelser (55%)
F>M
Pludselig debut
Afledelighed
Variabel amplitude og frekvens
Intermitterende forekomst
Årsager Stress i privatlivet
Psykiske traumer
Alvorlig somatisk sygdom
Operation
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
1/3 har koeksisterende organisk neurologisk sygdom
50% tegn på depression
30% angst
Sekundær gevinst hos ca. 30%
Verserende forsikrings/pensionssag 10%
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Rytmisk tremor ulig kendt tremor Afledelig Entrainment (synkronisering) Kan undertrykkes Falsk parese Sensorisk midtliniegrænse Pseudovoksdukke La belle indifference Uforholdsmæssig stor anstrengelse ved bevægelse
Suk, grimacering, udmattelse
Behandling Elimination af stressfaktore Biofeedback Antidepressiva
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Anamnesen vigtig: alder ved debut?
Se på patienten
I hvile
I aktion
Er det ikke ET er det nok PD
Ligner det noget du har set før?
1. torsdag i måneden basalganglieklub BBH 14.30
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Simple motoriske Blinken, grimasseren, trækken på skuldre, tungeprotrusion, kontraktion af platysma
Komplekse motoriske Hovedrysten, rullen af skuldre, berøring, hop, hug siddende, spytten, imitation af andres bevægelser (ekopraksi), copropraksi
Simple vokale Snøften, grynten, rømning, hosten, nynnen, gøen
Komplekse vokale Obskøne ord/sætninger, palilali, ekolali
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Mest varierede og pleomorfe af alle bevægeforstyrrelser
Kan undertrykkes (i modsætning til myoklonier), men ofte kun kortvarigt
og ledsages ofte af voksende indre spænding
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
5 pr 10.000
M:F 3-1
Multiple daglige motoriske og vokale tics
Debut 2-15 år
Karakter, ”sted”, intensitet af tics svinger gennem livet, med tendens til at mildnes
Tvangstanker og handlinger (OCD)
Selvmutilation
Angst, depression
Autosomal dominant med lav penetrans?
Risperdal, Orap, Nitoman, Rivotril, Remeron, Cipramil
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Hereditære
Metaboliske
Infektiøse
Strukturel
Medicinbivirkning
Andre bevægeforstyrrelser
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Ustabil repeat af DNA trinucleotid CAG, koder for huntingtin (>37 repeats)
Prevalens 0.5-8 pr 100.000
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Kun symptomatisk
Dopaminblokkere (tetrabenazin, Nitoman®)
Sulpirid, Dogmatil® og
Risperidon, Risperdal® funktionsniveau
Clozapin, Leponex® chorea, ADL
ECT mod depression
Forebyggelse, genetisk rådgivning
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Incidens 1:500.000
Læsion i nucleus subthalamicus Vasculære
Tumorer
MS
Hovedtraume
TB
SLE
Syfilis
Toxoplasmose, AIDS
Medicin (P-piller, Fenytoin, L-dopa, neuroleptica)
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Behandling
Tid!
pimozid, Orap®sulpirid, Dogmatil®tetrabenazin Nitoman®clonazepam Rivotril®clozapin Leponex®valproat Deprakine® haloperidol
Serenase®
Kortvarige, pludselige, spjættende muskelkontraktioner EMG: kortvarig burst 10-50 msek., <100 msek. Negativ myoclonus, asterixis: pludselig tab af
muskeltonus når ekstremitet holdes fikseret Kan være gentagne og rytmiske eller tilfældige og
uforudsigelige Kan være primære neurologiske problem påvirker gang eller koordination
Eller subtil afsløres kun af den grundige observatør
Forekomme i Hvile Ved opretholdelse af position Direkte bevægelse (aktions myoclonus) Fremkaldt af eksterne stimuli (auditive, taktile, visuelle)
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Hjernestemme myoclonus:•Overdrevet startle syndromer•Hjernestamme reticular myoclonus•Palatal myoclonus
Spinal myoclonus
Perifer myoclonus
Cortical myoclonus
Epileptisk myoclonus En del af anfaldet Eneste komponent Et af flere anfaldstyper i et epilepsi syndrom (JME) Epilepsia partialis continua Idiopatisk stimulus-sensitiv myoclonus Fotosensitiv myoclonus Myoclone absencer i petit mal epilepsi
Myoclon epilepsi i barnealderen Infantiale spasmer Myoclon astatisk epilepsi (Lennox-Gastaut) Cryptogen myoclon epilepsi (Aicardi) Janz opvågnings myoclon epilepsi (JME)
Progressiv myoclon epilepsi, Baltic myoclonus (Unverricht-Lundborg)
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Symptomatisk (sekundær, progressiv, eller statisk encefalopati domineret) Storage diseases Lafora legeme sygdom
GM2 gangliosidosis
Tay-Sachs sygdom
Gauchers sygdom
Krabbes leucodystrofi
Ceroid-lipofuscinosis (Batten)
Sialidosis
Spinocerebellar degeneration Ramsay Hunt syndrom
Friedrichs ataxi
Ataxia-telangiectasiabevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Andre spinocerebellare degenerationer
Basal ganglie degeneration
Wilsons sygdom
Torsions dystoni
Hallervorden-Spatz (PEKAN)
Progressiv supranuclear palsy
Huntingtons sygdom
Parkinsons sygdom
Multipel system atrofi
Corticobasal degeneration
Dentatorubropallidoluysian atrofi
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Demenstilstande CJD Alzheimers sygdom DLB Frontotemporal demens Rett syndrom
infektiøst/post infektiøst Subakut skleroserende panencefalitis Encefalitis lethagica Arbovirus encefalit Herpes simplex encefalit Human T-lymfotrofisk virus I HIV Post encefalitis Blandede bakterier (streptococcer, clostridium, andre) Malaria Syfilis Cryptococcus Lyme disease Progressive multifokal leukoencefalopati
Metabolisk Hyperthyreoidisme Leversvigt Nyresvigt Dialyse syndrom Hyponatriæmi Hypoglycæmi Nonketotisk hyperglycæmi Multipel carboxylase mangel Biotin mangel Mitochondrie dysfunktion Hypoxi Metabolisk alkalose Vitamin E mangel
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Toksisk og medicin induceret Fysiske encefalopatier
Posthypoksisk (Lance-Adams) Posttraumatisk Hedeslag Elektrisk shock Decompressions ulykke
Fokal nerveskade CNS Post stroke Post thalamotomi Tumor Traume Inflammation (MS) Möbius syndrom Udviklingsanomali Idiopatisk Perifere nervesystem hæmatoma
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Malabsorption Celiaki
Whipples disease
Eosinofil-myalgi syndrom
Paraneoplastiske encefalopatier
Optoclonus-myoclonus Idiopatisk
Paraneoplastisk
Infektiøst
Forstærket startl syndrom Arvelig
sporadiskbevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Neuroleptika
TCA
SSRI
MAO hæmmere
Lithium
Antibiotika
Narko
AED
Anæstesimidler
Kontrastmidler
Hjertemedicin
Ca-blokkere
Antiarrytmika
Seponering af medicin
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Behandle årsagen?
Medicininduceret
Metabol tilstand
Toxin
Operabel læsion
I de fleste tilfælde ikke muligt
Hjælp af lokalisationen
Hvis ukendt, behandle som cortical da det er den mest hyppige form
Ofte ringe effekt og bivirkninger begrænserbevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Skal normalisere inhibitorisk proces i sensorimotor cortex Polyfarmaci kan være nødvendig, bivirkninger Levetiracetam (Keppra) Veltolereret, ikke sederende 1000-3000 mg dgl., CAVE pludselig
seponering.
Valproat (Deprakine, Delepsine, Orfiril) 1200-2000 mg dgl., kvalme, mavesmerter, diare, hårtab, tremor,
leverpåvirkning, sedation
Clonazepam (Rivotril Op til 6 mg dag. Langsom optrapning. Sedation, ataxi. CAVE pludselig
seponering. Tolerance kan udvikles
andre medicamina Primidon, fenobarbital som ad-on når der er anfald. Zonisamid (Zonegran) Fenytoin og carbamazepin sjældent effektivt. Fenytoin og vigabatrin
kan forværre myocloni!
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Konventionel epilepsibehandling for generaliseret epilepsi
Valproat (JME)
Lamotrigin Kan være effektiv, men KAN forværre myoclonien
Ethosuximid, zonisamid, clonazepam som ad-on
AED som anvendes ved partielle anfald (fenytoin, CBZ, lamotrigin) kan forværre anfaldene.
Myoclon status: valproat iv.
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Sensorimotororsystemet strækker sig fra cortex cerebri, over medulla spinalis og de perifere nerver, passerer talrige feedback loops
Derfor multiple årsager til myoclonus
Årlig incidensrate 1.3 tilfælde pr 100.000 (65 i DK)
Kan repræsentere et invaliderende symptom, eller subtilt neurologisk fund
Ved diagnose Find den topografiske placering
Find årsagen
Behandlingen afhænger af årsagen
Fenytoin og vigabatrin kan forværre cortical myoclonus!
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Ny bevægeforstyrrelse i rask hjerne
Aktivere latent bevægeforstyrrelse
Reversible undtagen tardive dyskinesi
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Akut dystoni
Parkinsonisme
Akathisi
Tardiv dyskinesi
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Generisk navn Handelsnavn parkinsonisme
Chlorpromazin Largactil®
Thioridazin Melleril®
Perphenazin Trilafon®
Fluphenazin Pascinol®
Haloperidol Serenase®
Clozapin Leponex®
Pimozid Orap®
Risperidon Risperdal®
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
• Symmetrisk? Ligner Mb. Parkinson
• Postsynaptisk parkinsonisme pga. blokade• Forhistorie med dopaminreceptor blokker• Ophør af symptomer ved seponering• Oftest svundet efter 3 mdr, men kan persistere• Alder øger risiko• Kvinder>mænd• Præsymptomatisk Parkinsons syge?Behandling: dosis/sep./skift til atypiske, Amantadin
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Dage til uger efter opstart
10-30 %
Hovedsagelig klassiske neuroleptica
Risikofaktorer Alder
Køn
Dosis
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
D1 og D2 receptor blokade/øget cholinerg aktivitet Oculogyr krise Opaddrejning af øjne Convergens Retrocollis/torticollis Gaben med tungeprotrusion
Generaliseret dystoni Torticollis Trismus Ophistotonus Behandling: formindsk dosis/skift til atypisk neurolepticum Akut behandling: anticholinergica, Akineton® parenteralt
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Neuroleptica
Forværring af psykiatrisk sygdom!?
Forekomst: 3-50%
Behandling: /sep., propranolol, anticholinergica, Amantadin, Clonazepam
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Behandling = Forebyggelse!
Atypiske neuroleptica
Go low, go slow, seponere?
Undgå medicinpauser
•Repetitive•Rytmiske•Ufrivillige bevægelser
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Medicin start dosis vedligeholdelse
mg/dag mg/dag
Clozapin* 6.25-12.5 50-100
(Leponex®)
Risperidon* 0.25-0.50 1-2.5
(Risperdal®)
Olanzapin 1-5 5-15
(Zyprexa®)
Quetiapin 12.5-25 75-125
(Seroquel®)
* Dæmper formentlig dyskinesi
Goldberg Richard, J Am Med Dir Assoc 2002; 3: 152-161
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
1.2 per 100.000
Botulinum toxin
Clonazepam (Rivotril®)
Fysioterapi
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
1.2 per 100.000
Botulinum toxin
Clonazepam,
– Rivotril®
Fysioterapi
Operation,
– DBS, GPi, STN
Andre typer dystoni generaliseret skrivekrampe
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Kompression af nerven
A. cerebelli ant./inf.
A. vertebralis
Operation
Botulinum toxin
bevægeforstyrrelser, DGS, sept.2010,TH
Axial og proximal ektremitets rigiditet
Smertefulde muskelkramper, prov. af berøring, lyde, følelser
Snigende debut
Pludselig død pga. tp, p , BT
60% antistoffer mod glutamat decarboxylase i serum og CSF, nogle oligoclonale bånd, kan ledsages af thyreoidit, DM og perniciøs anæmi
Behandling: diazepam, clonazepam. (Steroider), (Botox)