BETÆNKNINGANGÅENDE

fragtaftaler vedrørende internationalgodsbefordring ad landevej

BETÆNKNING 1 AFGIVET AF

DET VED JUSTITSMINISTERIETS SKRIVELSE AF

11. MARTS 1961 NEDSATTE UDVALG

BETÆNKNING NR. 319

1962

INDHOLDSFORTEGNELSE

Udvalgets nedsættelse og opgave 5

I. Indledning. Bemærkninger vedrørende udvalgets overvejelser

1. Konventioner om sø-, jernbane- og luftbefordring 7

2. Konventionen af 19. maj 1956 7

3. Dansk ret 9

4. Udvalgets overvejelser 10

II. Konventionens bestemmelser og deres forhold til gældende dansk ret

A. Konventionens anvendelsesområde

1. Almindelige bestemmelser 13

2. Sammensatte befordringer 14

B. Personer, for hvem fragtføreren er ansvarlig 17

C. Fragtaftalens indgåelse og opfyldelse

1. Fragtbrevets oprettelse og indhold 17

2. Fragtførerens undersøgelsespligt. Fragtbrevets beviskraft 18

3. Ansvar for mangelfuld indpakning 19

4. Dokumenter, der skal stilles til fragtførerens rådighed 19

5. Råden over godset 19

6. Befordrings- og afleveringshindringer 20

D. Fragtførerens ansvar

1. Hovedreglerne om fragtføreransvaret efter gældende dansk ret . . . . 22

2. Motoransvarsbetænkningen af 1957. Bemærkninger om finsk, norsk

og svensk ret 24

3. Hovedreglerne om fragtf øreransvaret efter konventionen 24

4. Ansvarsfritagelse ved særlige skadeårsager 28

5. Forsinkelse 31

6. Tab af godset 31

7. Ansvar for opkrævning af efterkravsbeløb 32

8. Farligt gods 33

9. Erstatningens størrelse 33

10. Rente. Erstatning i fremmed mønt 36

11. Erstatning på andet grundlag end aftale 36

12. Forsæt og grov uagtsomhed 36

13. Ansvaret ved jernbane-, luft- og søbefordring 37

E. Indsigelser. Søgsmål. Forældelse

1. Indsigelser 39

2. Domstolenes kompetence. Værneting 41

3. Fuldbyrdelse af domme m. v 42

4. Forældelse 43

5. Voldgift 44

F. Gennemgående befordring

1. Forholdet til den berettigede 45

2. Forholdet mellem fragtførerne 46

G. Ugyldighed af visse aftaler 47

H. Slutbestemmelser 47

III. Udvalgets lovudkast 48

IV. Bemærkninger til udkastets enkelte bestemmelser 57

V. Bilag

1. Konventionen af 19. maj 1956 med oversættelse til dansk 69

2. Sammenstilling af konventionens bestemmelser og de tilsvarende be-stemmelser i lovudkastet 124

3. Sammenstilling af de nordiske lovudkast 127

4. Formular til internationalt fragtbrev efter konventionen udarbejdet afDen internationale Vejtransportunion 169

UDVALGETS NEDSÆTTELSE OG OPGAVE

På det nordiske justitsministermøde i juni1960 vedtoges det, at hvert af de nordiskelande skulle nedsætte et udvalg til overvej-else af spørgsmålet om en ratifikation af deninden for De forenede Nationers økonomi-ske Kommission for Europa (EGE) indgåedekonvention af 19. maj 1956 om fragtaftalerved international godstransport ad landevej.

Ved skrivelse af 11. marts 1961 nedsatteJustitsministeriet et udvalg med den opgaveat overveje spørgsmålet om Danmarks rati-fikation af den nævnte konvention samtspørgsmålet om, hvorvidt der i forbindelsemed en eventuel ratifikation af konventionenbør gives regler også om den indenlandskegodstransport ad landevej.

Udvalget fik samtidig bemyndigelse til attræde i forbindelse med tilsvarende udvalg ide øvrige nordiske lande med henblik på op-nåelse af så vidt muligt ensartede regler påområdet.

Til medlemmer af udvalget beskikkedes:Højesteretsdommer Henrik Tamm, formand,direktør, cand. jur. Jørn Gundelach, udpeget

af Landsforeningen Danske Vognmænd,højesteretssagfører Bent Nebelong, udpeget

af Erhvervenes Trafikudvalg,direktør Leif Schiander, udpeget af Dansk

Speditørforening.Som sekretær i udvalget beskikkedes se-

kretær i Justitsministeriet Jens Lunøe.Der er i Finland, Norge og Sverige blevet

nedsat udvalg med samme opgave som detdanske udvalg. Disse udvalg har følgendesammensætning :

Det finske udvalg: Justitierådet Vilho Ebe-ling (formand), äldre regeringssekreterareMauno Satuli, vicehäradshövding Åke Ro-schier-Holmberg, agronomie- og forstlicen-

tiaten Aulis E. Hakkarainen, vicehäradshöv-ding, verkställande direktören Kauko Sällä-lä og verksamhetsledaren Toivo Ruotsalai-nen med justitiesekreterare Eiler Hultin somsekretær.

Det norske udvalg: HöyesterettsdommerAndreas Endresen (formand), höyesteretts-advokat Arne Bech og byråsjef KolbjörnRöd med universitetsstipendiat, lic. jur. Er-ling Chr. Selvig som sekretær.

Det svenske udvalg bestod oprindelig afavdelningschef, hovrättsrådet Gunnar vonSydow (formand), direktören Torsten An-dersson og hovrättsrådet, senere hovrättspre-sidenten, Karl Sidenbladh. Efter at hovrätts-rådet von Sydow i foråret 1962 var fratrådtsom medlem, er hovrättspresidenten Siden-bladh beskikket som formand for og hovrätts-rådet Clas Nordström indtrådt som medlemaf dette udvalg, i hvis forhandlinger tilligedirektören Arne Thorell har deltaget.

Forhandlinger mellem de nordiske udvalgeller repræsentanter for disse har været af-holdt i Stockholm den 6. og 7. november1961, i København den 5. og 6. februar1962, i Oslo fra den 16. til den 18. april1962 samt i Tavastehus fra den 26. til den28. juni 1962.

Allerede på et tidligt tidspunkt under detdanske udvalgs overvejelser stod det klart,at udvalget måtte anbefale, at konventionenratificeres af Danmark, og at ratifikationenaf hensyn til danske erhvervsinteresser måttesøges fremskyndet mest muligt. Det stod li-geledes klart, at en stillingtagen til spørgs-målet om en lovgivning om indenlandskgodsbefordring måtte anses for mindre pres-serende, og at overvejelser herom ikke villekunne tilendebringes uden betydelig forha-

5

ling af spørgsmålet om Danmarks tilslutningtil konventionen. Efter henstilling fra detdanske udvalg enedes de nordiske landes ud-valg i april 1962 herefter om foreløbig aleneat overveje og afgive delbetænkninger omspørgsmålet om landenes tilslutning til kon-ventionen, idet man samtidig erklærede ef-ter afslutningen af disse overvejelser at villeoptage fælles drøftelser vedrørende reglerneom indenlandsk godsbefordring.

Som resultat af udvalgets hidtidige arbejdefremkommer denne betænkning, der inde-holder udkast til lov om fragtaftaler ved-rørende international godsbefordring ad lan-devej samt udvalgets bemærkninger.

Som bilag er aftrykt konventionen af 19.

maj 1956 med en af udvalget foretaget over-sættelse til dansk; hvor den franske og denengelske tekst ikke synes helt identiske, erden franske tekst lagt til grund. Derefter eraftrykt en sammenstilling af konventionensregler med lovudkastets. Endvidere er opta-get en sammenstilling af lovudkastet medde norske og svenske udkast. Det bemærkesherved, at der af det finske udvalg endnuikke er udarbejdet noget selvstændigt svensk-sproget lovudkast. Da de øvrige nordiskeudvalgs arbejde ikke var afsluttet ved afgi-velsen af denne betænkning, gengives de afde norske og svenske udvalg udarbejdedelovudkast med forbehold om senere ændrin-

Kobenhavn, i december 1962.

Jørn Gundelach Bent Nebelong Schiander Tamm(formand)

Jens Lunøe(sekretær)

6

I. INDLEDNINGBEMÆRKNINGER VEDRØRENDE UDVALGETS

OVERVEJELSER

1. Konventioner om sø-, jernbane- ogluftbefordring.

Om retsforholdet mellem fragtføreren og af-senderen af gods, som med skib, med jern-bane eller ad luftvejen befordres mellem flerestater, har der allerede længe bestået inter-nationale konventioner, der alle er tiltrådtaf Danmark.

Om søbefordring gælder den i Bruxellesden 25. august 1924 afsluttede internationalekonvention om indførelse af visse ensartederegler om konnossementer, jfr. bekendtgørelsenr. 35 (lovtidende C) af 22. november 1938,der er gennemført i Danmark ved lov nr.150 af 7. maj 1937 som ændret ved lov nr.93 af 14. marts 1951. Den første jernbane-godskonvention blev indgået i Bern i 1890;for tiden gælder den i Bern afsluttede in-ternationale konvention af 25. oktober 1952om befordring af gods på jernbaner (offi-ciel forkortelse: CIM), jfr. bekendtgørelsenr. 10 (lovtidende C) af 16. maj 1956. Kon-ventionens regler er optaget i statsbanelovnr. 210 af 11. juni 1959. Om luftbefordringgælder konventionen af 12. oktober 1929angående indførelse af visse ensartede reglerom international luftbefordring (Warszawa-konventionen), jfr. bekendtgørelse nr. 16(lovtidende C) af 16. maj 1938. Warszawa-konventionen er ændret ved den i Haag den28. september 1955 undertegnede protokol.Konventionen og protokollen er aftrykt sombilag til bemærkningerne til lov nr. 252 af10. juni 1960 om luftfart, jfr. Folketingsti-dende 1959/60 tillæg A sp. 1555 ff. Denændrede Warszawakonvention ligger til

grund for bestemmelserne i luftfartslovenskapitel 9, som i modsætning til luftfartslo-vens øvrige bestemmelser endnu ikke er sati kraft, jfr. kongelig anordning nr. 353 af8. december 1961. Indtil videre gælder ombefordring med luftfartøj lov nr. 123 af 7.maj 1937. Henvisningerne i denne betænk-ning til luftfartsloven gælder, hvor intet an-det er bemærket, loven af 1960.

2. Konventionen af 19. maj 1956.Under hensyn til den i årene efter den an-den verdenskrig stadig voksende betydningaf den internationale godstrafik ad landevejindledtes der i slutningen af nittenhundre-defyrrerne forhandlinger inden for De for-enede Nationers økonomiske Kommission forEuropa (EGE) med det formål at tilveje-bringe en konvention om dette inden forden almindelige fragtret sidste område, somendnu ikke var blevet gjort til genstand forinternational regulering. I forhandlingerne,i hvilke Danmark ikke har været repræsen-teret, deltog foruden en række medlemslan-de, hvoriblandt Sverige, også repræsentanterfor Det internationale Handelskammer(ICC), Den internationale Vejtransport-union (IRU) og Det internationale Privat-retsinstitut i Rom. Forhandlingerne resulte-rede i undertegnelsen i Genève den 19. maj1956 af en Konvention om Fragtaftaler vedinternational Godsbefordring ad Landevej(Convention relative au contrat de trans-port international de marchandises parroute, engelsk version Convention on theContract for the International Carriage of

Goods by Road, officiel forkortelse: C MR)med tilhørende signaturprotokol. Konven-tionen er ikke ledsaget af officielle motiver*).

Konventionen er åben for tiltrædelse aflande, der er medlemmer af Den økonomi-ske Kommission for Europa, eller som i hen-hold til kommissionens direktiver kan del-tage i dens arbejde eller visse af dens arbej-der som rådgivende, se artikel 42.

Ved ratifikation af konventionen kan derifølge artikel 48, stk. 1, tages forbehold, forså vidt angår bestemmelsen i artikel 47 om,at tvistigheder mellem konventionsstater ved-rørende fortolkningen eller anvendelsen afkonventionen kan forlanges henvist til af-gørelse af Den mellemfolkelige Domstol, me-dens andre forbehold ikke er tilladt, jfr. ar-tikel 48, stk. 3.

Efter at konventionen med Italiens ratifi-kation den 3. april 1961 var tiltrådt af femstater, er den i henhold til bestemmelsen iartikel 43, stk. 1, trådt i kraft den 2. juli1961. Konventionen er indtil den 1. oktober1962 tiltrådt af Frankrig, Holland, Italien,Jugoslavien, Den tyske Forbundsrepublik ogØstrig.

Udarbejdelsen af konventionen har fundetsted i nær tilknytning til forhandlingerneom den i 1952 gennemførte revision af jern-banegodskonventionen, hvis bestemmelser -navnlig om fragtførerens ansvar - er blevetbenyttet som forbillede for konventionen idet omfang, det har været muligt under hen-syn til de for hvert af de to transportområ-der gældende særlige forhold. Under for-handlingerne om konventionen har forudenden teoretiske og systematiske værdi af, atder gælder så vidt muligt samme regler på deto transportområder, tillige hensynet til denøkonomiske konkurrence mellem jernbanerneog den internationale landevejsgodstrafik væ-ret fremhævet som begrundelse for den fulgte

*) Konventionen er kommenteret af Albert A.Buzzi-Quattrini i Übereinkommen über denBeförderungsvertrag im internationalen Stras-sengüterverkehr (CMR), Wien, 1961. Kom-mentaren bygger på konventionens forarbejderog motiverne til den tyske lov af 16. august1961 om ratifikation af konventionen.

fremgangsmåde. Ved fortolkningen af kon-ventionen vil der kunne tages vidtgåendehensyn til praksis og hævdvunden opfattelseinden for jernbanegodstransportrettens om-råde.

Konventionen, for hvis indhold der vilblive redegjort i detailler nedenfor i afsnitII, gælder for fragtaftaler vedrørende befor-dring mod vederlag af gods mellem flerestater, af hvilke mindst den ene er en kon-ventionsstat. Den består hovedsagelig af enrække privatretlige regler om retsforholdetmellem på den ene side fragtføreren og påden anden side afsenderen, henholdsvis mod-tageren af godset. Konventionen foreskriver- dog ikke ,sorn betingelse for aftalens gyl-dighed — anvendelse af fragtbrev og giverregler om dettes indhold og beviskraft. End-videre indeholder den bestemmelser om ret-ten til at råde over godset under befordrin-gen og om retsstillingen i tilfælde af, at be-fordringen ikke lader sig gennemføre i over-ensstemmelse med fragtbrevets bestemmelser.Konventionen indfører et til jernbanegods-konventionen svarende særligt system forfragtførerens ansvar for misligholdelse affragtaftalen. Dens bestemmelser i så hense-ende tilsigter at skabe faste regler for afgø-relse af erstatningsspørgsmål, således at par-ternes retsstilling på forhånd bliver lettereoverskuelig og sikkerheden i internationaletransportforhold for så vidt større. Efter kon-ventionen er fragtføreren i princippet an-svarlig uden skyld for skade under befor-dringen, men således at der opstilles bestemteansvarsfrihedsgrunde, hvis tilstedeværelse ivisse tilfælde må godtgøres af fragtføreren,medens det i andre tilfælde påhviler dentil godset berettigede at afkræfte en af kon-ventionen opstillet præsumption for ansvars-frihed.sgrundens tilstedeværelse. Dette sæt afregler med undtagelser og undtagelsers und-tagelser virker ved gennemlæsning indviklet ;men i praksis vil dets gennemførelse næppevolde vanskeligheder af betydning. Som mod-stykke til de forholdsvis strenge ansvarsreglerog ,som et led i bestræbelserne for at fiksereansvarssystemet indeholder konventionen reg-

8

ler om erstatningens beregning og om be-grænsning af dens størrelse, hvorved erstat-ningen efter konventionen fremtræder somen i betydelig grad standardiseret ydelse.Desuden indeholder konventionen nogle pro-cessuelle regler, herunder om, i hvilken statretssag vedrørende befordringer, der er om-fattet af konventionen, skal anlægges. Dom-me afsagt af en efter konventionen kompe-tent domstol i en konventionsstat skal, nårde er eksegible i den stat, hvori de er afsagt,kunne fuldbyrdes i enhver anden konven-tionsstat. Endelig indfører konventionen enforældelsesfrist for krav vedrørende befor-dringer, der er omfattet af konventionen, pået år.

Konventionen er ikke udtryk for en ud-tømmende regulering af retsforholdet mel-lem parterne i fragtaftalen; således er al-mindelige spørgsmål om gyldigheden af enindgået fragtaftale og om adgangen til athæve fragtaftalen på grund af misligholdelsesamt spørgsmålet om fragtførerens krav påafstandsfragt i tilfælde af, at befordringenikke gennemføres i overensstemmelse medfragtbrevets bestemmelser, ikke omhandlet ikonventionen og må fortsat afgøres efter dennationale lov, jfr. om dette sidste spørgs-mål nærmere nedenfor s. 21. På enkeltepunkter henviser konventionen udtrykkeligttil national lov; dette gælder f. eks. reglerneom afbrydelse af forældelse og reglerne omfremgangsmåden ved salg af godset i til-fælde af hindringer for befordringens rigtigegennemførelse, se artikel 32, stk. 3, og 16,stk. 5.

Med undtagelse af visse bestemmelser omregresopgøret mellem flere fragtførere, dersuccessivt har deltaget i en befordring, erkonventionens regler — ligesom reglerne i deovennævnte konventioner om de øvrige trans-portområder — tvingende (præceptive), så-ledes at aftaler mellem parterne, der afvigerfra konventionens regler, er ugyldige, se ar-tikel 41. Dette gælder, som det fremgår afmotiverne til den tyske lov om ratifikationaf konventionen, ikke blot aftaler, der fri-tager fragtføreren for eller begrænser hans

ansvar eller medfører andre indskrænknin-ger i befragterens rettigheder, men også af-taler, hvorved bestemmelser i konventionenfraviges til fordel for befragteren. Konven-tionen adskiller sig herved fra Warszawa-konventionen (artikel 23, jfr. Haagerproto-kollens artikel XII) og konnossementskon-ventionen (artikel 3, nr. 8, og artikel 5),hvorimod jernbanegodskonventionen, derikke indeholder nogen almindelig præcepti-vitetsbestemmelse, vistnok må antages atvære ufravigelig i samme forstand som CMR.Valget af en så vidtgående regel ses ikkenærmere begrundet i de for udvalget fore-liggende forarbejder til konventionen, menberor antagelig på hensynet til effektivitetenaf den ved konventionen tilstræbte interna-tionale ordning.

3. Dansk ret.

Dansk lovgivning indeholder ikke privatret-lige bestemmelser med særligt henblik påfragtaftaler vedrørende international gods-befordring med motorkøretøjer.

Derimod er sådan godsbefordring under-givet en regulering af offentligretlig karakterved lov nr. 232 af 25. maj 1951 om inter-national godskørsel med motorkøretøjer. Her-efter kræves der, når befordringen udføresi forbindelse med kørsel i udlandet, en afMinisteren for offentlige Arbejder meddelttilladelse, som gives på betingelser, der fast-sættes af ministeren. Tilsvarende bestemmel-ser er gældende i Norge og Sverige, og ihenhold hertil er der mellem de tre landestrafikministerier på den ene side og det ty-ske forbundstrafikministerium på den andenside indgået en — ikke offentliggjort — for-valtningsoverenskomst vedrørende udførelsenaf den internationale (person- og) godskør-sel ad landevej. Ved overenskomsten er derfastsat en kvotaordning for antallet af kon-cessioner, der fra hver side kan gives til gods-kørsel mellem et skandinavisk land og Tysk-land, herunder transitkørsel over forbunds-republikkens område. For tiden kan der gi-ves koncession til kørsel mellem Danmarkog Tyskland til 290 lastmotorkøretøjer fra

9

hvert af de to lande, medens kvotaerne forkørsel mellem Tyskland og henholdsvis Norgeog Sverige er 35 og 95 lastmotorkøretøjerfra hvert land. Fra dansk side er kvotaenfuldt udnyttet.

Medens det tidligere krævedes af danskevognmænd, der påtog sig kørsel med last-motorvogne gennem Tyskland, at de gen-nem tegning af en godstransportforsikring iet af de tyske vognmandsorganisationer ad-ministreret forsikringsselskab underkastedesig de i Tyskland gældende ansvarsregler,stilles der nu i forvaltningsoverenskomstenkrav om, at vognejeren holder sig den i denkontraherende stat gældende færdsels- ogmotorlovgivning og de i internationale trans-port- og færdselsoverenskomster fastsatte for-skrifter efterrettelig. Der ligger heri næppenoget krav om, at danske vognmænd overfor tyske ladningsejere ubetinget skal hæfteefter tysk lovgivning, idet bestemmelsen ef-ter sin sammenhæng med overenskomstensøvrige bestemmelser kun kan antages at tagesigte på lovgivning m. v. af offentligretligkarakter.

Imidlertid er Foreningen af danske Eks-portvognmænd, som repræsenterer de flestevognmænd, hvem der er meddelt tilladelsetil godskørsel i udlandet, ved tarifaftaler medtilsvarende tyske vognmandsorganisationer,der er godkendt af de respektive trafikmini-sterier, gået ind på, at danske vognmændskal udføre kørsel i eller gennem Tysklandefter samme fragttariffer, som anvendes aftyske vognmænd, og påtage sig ansvar forde udførte befordringer efter reglerne i dentyske Kraftverkehrsordnung für den Güter-fernverkehr mit Kraftfahrzeugen. Dette skridtfra den danske vognmandsorganisations sidemå ses på baggrund af, at hensynet til kon-kurrencen med tyske vognmænd på grundaf Danmarks geografiske beliggenhed spilleren afgørende rolle for det danske eks-portvognmandserhverv. Forudsætningen foren sådan ansvarspåtagelse er tilvejebragt ved,at eksportvognmandsforeningen i et tysk for-sikringsselskab har tegnet en kollektiv trans-portansvarsforsikring, der dækker skade på

det befordrede gods i overensstemmelse medbestemmelserne i Kraftverkehrsordnung el-ler andre tyske lovbestemmelser. Fra den 1.august 1962 dækker forsikringen i overens-stemmelse med konventionens regler.

4. Udvalgets overvejelser.Udvalget kan tiltræde, at det må anses forat være af betydelig økonomisk og praktiskbetydning, at der i et større antal stater ind-føres ensartede regler om fragtaftaler ved-rørende international godsbefordring medmotorkøretøjer. Det vil herved ikke aleneblive lettere for parterne i internationaletransportforhold at overskue deres retsstil-ling, hvilket må antages at kunne medvirketil større tryghed i det internationale han-delssamkvem og til at begrænse antallet afprocesser, men det må i sig selv anses forværdifuldt, at erstatningskrav og andre krav,der udspringer af befordringsaftalen, under-kastes en ensartet bedømmelse uden hensyntil, hvor og efter hvilket lands lovgivningsagen pådømmes. Hertil kommer, at van-skelige og i den juridiske teori og praksisuafklarede international privatretlige spørgs-mål mister deres praktiske betydning i detomfang, der indføres ensartede materielleregler. Allerede ud fra disse hensyn må ud-valget — ligesom de øvrige nordiske udvalg -finde det ønskeligt, at konventionen ratifi-ceres af Danmark. Udvalget skal imidlertidi denne forbindelse tillige pege på det oven-for omtalte hensyn til den erhvervsmæssigekonkurrence mellem det danske og det ty-ske vognmandserhverv. LandsforeningenDanske Vognmænds repræsentant i udval-get har stærkt understreget, at danske vogn-mænd anser det for en nødvendighed forvedblivende at gøre sig gældende på detudenlandske - navnlig det tyske - fragtmar-ked, at de er underkastet samme regler somudenlandske vognmænd, og at dette skergennem en dansk tilslutning til konventionen,hvis regler har været gældende i Den tyskeForbundsrepublik siden februar 1962. Fravognmandsorganisationens side må man der-for lægge megen vægt på, at konventionen

10

snarest muligt ratificeres af Danmark. Ud-valget anser det af hensyn til danske er-hvervsinteresser for nødvendigt at gennem-føre konventionens bestemmelser, uanset omenkelte af disse måtte findes mindre tilfreds-stillende, og kan anbefale, at afgørelsen afspørgsmålet om Danmarks ratifikation afkonventionen søges fremmet mest muligt.

Udvalgets opgave omfatter tillige en stil-lingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt derbør gives regler også om den indenlandskegodsbefordring ad landevej. Under rent fo-reløbige drøftelser af dette spørgsmål har detværet udvalgets opfattelse, at bestemmelsernei konventionen eller i udvalgets udkast tilen lov om internationale transporter ikkeuden videre - næppe heller i uddrag - ladersig overføre på indenlandske befordringer.Regler herom bør i givet fald udformes i enselvstændig lov om indenlandske befordrin-ger og bør under hensyn til disse befordrin-gers mere uensartede præg formentlig væremere elastiske, ligesom de både systematiskog sprogligt bør søges formuleret noget enk-lere, end det har kunnet gøres med hensyntil udkastet til lov om internationale befor-dringer, hvor man har været bundet af kon-ventionens tekst. Da en endelig stillingtagentil spørgsmålet om regler om indenlandskebefordringer således forudsætter indgåendeselvstændige overvejelser og formentlig til-lige nødvendiggør forhandling med andreerhvervsorganisationer end de i udvalget re-præsenterede, har udvalget som nævnt i deforan betænkningen s. 5 f gjorte bemærk-ninger om udvalgets nedsættelse og opgavefundet det rettest foreløbig at udskyde be-handlingen af dette spørgsmål for ikke atforhale afgørelsen af spørgsmålet om en ra-tifikation af konventionen.

Som tidligere nævnt kan der ved en rati-fikation kun på et enkelt punkt tages forbe-hold over for konventionens bestemmelser.Der har derfor under udvalgets hidtidigearbejde kun i begrænset omfang været an-ledning for udvalget til at foretage selvstæn-dige legislative overvejelser. Udvalget har afden grund ikke fundet det fornødent at til-

vejebringe detaillerede oplysninger om trans-portretlige regler i fremmede retsforfatnin-ger, men har foruden på de ovennævntealmindelige synspunkter baseret sin stilling-tagen på en vurdering af konventionens be-stemmelser i forhold til nugældende danskret og danske retsgrundsætninger.

Udvalget har udarbejdet det i afsnit IIIaftrykte udkast til en lov om fragtaftalervedrørende international godsbefordring adlandevej, hvorved konventionens bestemmel-ser vil kunne gennemføres i dansk ret. Ar-bejdet hermed har fundet sted i nært sam-arbejde med de andre nordiske udvalg. Derhar herunder været enighed om, at det måtteanses for ønskværdigt at tilvejebringe denstørst mulige overensstemmelse mellem denordiske lovtekster. Af den i bilag 3 aftryktesammenstilling af de foreliggende lovudkastfremgår, at det i meget høj grad er lykkedesat realisere dette synspunkt. Som det var atforvente, har det dog ikke kunnet ske, udenat det for hvert udvalg har været nødvendigti et vist omfang at fravige nationale lov-givningstekniske traditioner. For så vidt an-går det danske lovudkast har dette navnliggivet sig udslag i, at udvalget har optagetbestemmelser af processuel karakter, der ta-ger sigte på retssager også ved andre enddanske domstole, og bestemmelser om frem-gangsmåden ved salg af gods, der befindersig i udlandet, m.v. i udkastet, jfr. §§ 23,stk. 2, 28, stk. 4, 39, stk. 1, 40, stk. 1, og41, stk. 4.

Ved lovudkastet er i øvrigt foretaget enomformulering af konventionen i overens-stemmelse med dansk lovsprog, og udvalgethar derudover tilstræbt ved affattelsen ogparagrafinddelingen, der visse steder adskil-ler sig fra konventionens, at gøre reglernenoget enklere og lettere at overskue, end defremtræder i konventionen. I enkelte tilfældehar man i udkastet udeladt bestemmelser,som må anses for klart stemmende med alle-rede gældende dansk ret, medens man i an-dre tilfælde har medtaget sådanne bestem-melser af hensyn til sammenhængen ellerfor at undgå vanskeligheder i det interna-

I i

tionale samkvem. Det står udvalget klart,at det foreslåede lovudkast både ved at med-tage en række måske selvfølgelige bestem-melser og ved den meget detaillerede udform-ning af bestemmelserne går ud over, hvadder efter sædvanlig dansk lovgivningstradi-tion måtte anses for nødvendigt, men såvelhensynet til det nordiske samarbejde somhensynet til at bevare konventionens syste-matik i lovteksten har måttet være afgørendefor udvalgets arbejde.

Udvalget har kaldt sit udkast for Lov omfragtaftaler vedrørende international gods-befordring ad landevej. Det har været over-vejet, om det ville være muligt at anvendeen kortere lovtitel, men for at undgå for-veksling med den ovenfor nævnte lov nr.232 af 25. maj 1951 om international gods-kørsel med motorkøretøjer har udvalget fo-retrukket at blive stående ved en titel, hvori

ordet fragtaftaler indgår. Ordet landevej eri lovtitlen og i udkastet i øvrigt ikke anvendti nogen speciel teknisk betydning som f. eks.i lov nr. 95 af 29. marts 1957 om bestyrel-sen af de offentlige veje, jfr. dennes § 3,men betegner alene modsætningen til befor-dring, der udføres med jernbane, til søs el-ler ad luftvejen; efter udvalgets opfattelsemå ordet landevej foretrækkes for blot vejsom i de norske og svenske lovudkast.

Da der som nævnt ovenfor ikke fra ud-valgets side er foretaget selvstændige legisla-tive overvejelser, er der i det følgende giveten almindelig oversigt over konventionens be-stemmelser, medens der til de enkelte para-graffer i lovudkastet i det væsentlige kun vilblive gjort bemærkninger om afvigelser frabestemmelser i konventionen eller i de andrenordiske udkast.

12

II. KONVENTIONENS BESTEMMELSER OG DERES

FORHOLD TIL GÆLDENDE DANSK RET

A. Konventionens anvendelsesområde.

(Konventionens og lovudkastets kapitel I ) .

1. Almindelige bestemmelser.

(Konventionens artikel 1, lovudkastets §§l o g 2).

Ifølge artikel 1, stk. 1, finder konventionenanvendelse på enhver aftale om udførelse afbefordring af gods med køretøj ad landevej,når befordringen sker mod vederlag, og ste-det for godsets overtagelse og bestemmelses-stedet, således som disse steder er angivet iaftalen, er beliggende i to forskellige lande,af hvilke i det mindste det ene er tilsluttetkonventionen. Parternes bopæl og nationa-litet er uden betydning for spørgsmålet omkonventionens anvendelse. Det er efter ar-tikel 1, stk. 1, afgørende for spørgsmåletom konventionens anvendelse, at godset ef-ter fragtaftalen skal befordres fra et landtil et andet, hvorimod det er uden betyd-ning, om vedkommende fragtfører kun ud-fører den del af transporten, der sker indenfor hans eget lands område.

Ved køretøjer forstås i konventionen, jfr.artikel 1, stk. 2, motorkøretøjer, leddelte kø-retøjer, påhængsvogne og sættevogne somdefineret i artikel 4 i den internationalefærdselskonvention af 19. september 1949.Der henvises herom nærmere til konven-tionsteksten, jfr. bekendtgørelse nr. 7 (lovti-dende C) af 2. marts 1956, som er lagt tilgrund for færdselslovens § 2 III og IV. G MRer således ikke begrænset til befordringer, derudføres med last- eller vareautomobiler, menmåtte i givet fald også komme til anven-

delse på godstransport, der sker med per-sonmotorvogne. Derimod gælder konven-tionen ikke for automobilpassagerers rejse-gods.

Konventionen finder ifølge artikel 1, stk.3, anvendelse også på befordringer, der ud-føres af stater eller statsinstitutioner ellerstatslige organisationer. Reglen er uden prak-tisk betydning for transporter udført fra Dan-mark, idet befordringer, hvis udførelse om-fattes af internationale postkonventioner,ifølge artikel 1, stk. 4, er undtaget fra kon-ventionen, og det samme gælder landevejs-transporter, på hvilke jernbanegodskonven-tionen af 25. oktober 1952 er anvendelig;sidstnævnte forbehold er ikke udtrykkeligtudtalt i konventionen, men fremgår af densforarbejder. Efter statsbanelovens § 1, stk.3, gælder for befordring af gods på stats-banernes automobilruter bestemmelserne istatsbaneloven i det omfang, de efter deresnatur kan finde anvendelse.

Uden for konventionen falder endvidereifølge artikel 1, stk. 4, begravelsestranspor-ter og befordring af flyttegods, idet der forsådanne transporters vedkommende gør sigsærlige forhold gældende, som kan begrun-de, at andre regler bringes i anvendelse. Vedden under 19. maj 1956 oprettede signatur-protokol har de underskrivende parter på-taget sig at optage forhandlinger om aftalerom flyttetransporter; sådanne forhandlingerhar været ført inden for Den økonomiskeKommissions transportkomité, og der er nuvedtaget standardbetingelser, som dog kunskal bringes i anvendelse, når begge parterer enige herom.

13

Konventionens anvendelsesområde er me-get vidtrækkende, navnlig derved, at detikke kræves, at både afsendelsesstedet og be-stemmelsesstedet er beliggende i konventions-stater. Konventionen adskiller sig herved frajernbanegodskonventionen (artikel 1) ogWarszawakonventionen (artikel 1, jfr. Haa-gerprotokollens artikel I) , der begge kun gæl-der befordring mellem eller over konven-tionsstaters territorier. Såfremt en retstvistvedrørende en befordring, som efter artikel1 er omfattet af konventionen, i medfør afartikel 31, stk. 1, litra a eller b, kommer tilpådømmelse i en ikke-konventionsstat, måttedet bero på indholdet af vedkommende landsinternationale privatret, om sagen ville bliveafgjort efter konventionens regler, medensdomstolene i lande, der er tilsluttet konven-tionen, må være bundet til altid at læggedenne til grund. For at sætte domstolenei ikke-konventionsstater i stand til at anvendekonventionens regler - i hvert fald som af-talt mellem parterne - er det i artikel 6,stk. 1, litra k, bestemt, at fragtbrevet skalindeholde en bestemmelse om, at befordrin-gen, selv om andet er aftalt, er underkastetkonventionens bestemmelser.

Ifølge artikel 1, stk. 5, forpligter de kon-traherende parter sig til ikke ved særskiltoverenskomst mellem to eller flere af demat træffe aftale om nogen ændring i kon-ventionen, medmindre det sker for at und-tage deres fælles grænsetrafik fra konven-tionen eller for at tillade anvendelsen affragtbreve, som bærer retten til godset —hvorved forstås fragtbreve med negotiabili-tetsvirkning, således som det kendes bl. a.ved konnossementer — ved befordringer, somudelukkende berører deres territorier.

2. Sammensatte befordringer.

(Konventionens artikel 2, lovudkastets § 3).

Ved artikel 2 bestemmes området for kon-ventionens anvendelse på sammensatte ellerkombinerede befordringer, d. v. s. befordrin-ger, der udføres ad flere befordringsveje. Be-stemmelserne gælder kun befordringer, hvor

godset under transporten ad anden befor-dringsvej end landevej ikke aflæsses fra mo-torkøretøjet eller alene aflæsses i henhold tilbestemmelserne i artikel 14 om tilfælde, hvorbefordringen ikke kan udføres i overens-stemmelse med fragtbrevets bestemmelser.

Formuleringen af artikel 2 gav anledningtil betydelige vanskeligheder, og bestemmel-sen fremtræder i sin nuværende affattelse somet kompromis mellem flere opfattelser. Reg-len skal være optaget efter engelsk ønskemed henblik på transporter over Kanalen,men den vil også være af betydning forDanmark, hvor landevejsfragtførerne jævn-lig må benytte færgetransport.

Ifølge artikel 2, stk. 1,1. punktum, er dethovedreglen, at konventionen også kommertil anvendelse på den del af befordringen,som udføres til søs, med jernbane, ad indrevandveje eller gennem luften.

Denne regel medfører en forenkling afretsforholdet mellem afsenderen og fragtfø-reren; men den er ved bestemmelsen i 2.punktum undergivet en - i hvert fald teore-tisk — betydningsfuld begrænsning. Hvis derunder befordringen med det andet befor-dringsmiddel opstår skade, som ikke skyldeslandevejsfragtføreren, men begivenheder, somkun kunne indtræffe under og på grund afbefordringen på den anden befordringsmåde,skal landevejsfragtførerens ansvar ikke afgø-res efter konventionens regler. I disse tilfældeafgøres landevej sfragtførerens ansvar på denmåde, hvorpå den anden fragtførers ansvarskulle afgøres efter de tvingende lovbestem-melser, der gælder for befordringen med detandet befordringsmiddel, hvis der var ind-gået en aftale mellem afsenderen og fragt-føreren med dette befordringsmiddel om be-fordring alene af godset. Findes der ikkesådanne tvingende lovbestemmelser, afgøreslandevej.sfragtførerens ansvar efter konven-tionen.

Konventionens regel er begrundet i hen-synet til at undgå, at der i de omhandledeskadetilfælde pålægges landevejsfragtførerenet ansvar, som afviger fra det regresansvar,han efter andre regler vil kunne gøre gæl-

14

dende mod fragtføreren ad den anden be-fordringsvej. Man har ved udarbejdelsen afkonventionen overvejet at lade denne gældeogså i de nævnte tilfælde, således at lande-vej sfragtf øreren ad forsikringsvejen måttesøge dækning for risikoen ved ikke altid atkunne opnå skadesløsholdelse hos under-fragtføreren. Denne løsning blev imidlertidopgivet, fordi den måtte befrygtes at villevirke fordyrende på fragtraterne.

Området for den omhandlede undtagel-sesbestemmelse er snævert. Den landevejs-fragtfører, der vil påberåbe sig bestemmelsen,må godtgøre, at tabet, beskadigelsen ellerforsinkelsen med afleveringen er opstået un-der godsets befordring med det andet be-fordringsmiddel, at skaden ikke skyldes hanshandling eller undladelse, og at den skyldesen begivenhed, som kun kunne indtræffeunder og på grund af befordringen med detandet befordringsmiddel, f. eks. ved søbefor-dring, at godset har lidt skade ved at haveværet udsat for saltvand. Hvis skaden der-imod vel er indtruffet under befordringenmed det andet befordringsmiddel, men denskyldes begivenheder, som kunne være ind-truffet også under landevejstransporten, målandevejsfragtføreren hæfte efter konven-tionens regler, men kan kun have regres ef-ter reglerne om fragtføreransvaret på det an-det transportområde; det hensyn, som moti-verer undtagelsesbestemmelsen i konven-tionens artikel 2, stk. 1, 2. punktum, er så-ledes ikke gennemført konsekvent.

Ved fastlæggelsen af landevejsfragtføre-rens ansvar i de i artikel 2, stk. 1, 2. punk-tum, omhandlede særlige tilfælde kan kon-ventionen siges at bygge på en fiktiv fragt-aftale mellem afsenderen og fragtføreren meddet andet befordringsmiddel, hvorved dennefragtfører foregives at have påtaget sig atbefordre godset under den del af befordrin-gen, der udføres med det andet befordrings-middel. Landevejsfragtføreren ifalder da an-svar efter de tvingende lovbestemmelser, derville være at lægge til grund ved fastlæg-gelsen af ansvaret for misligholdelse af ensådan fragtaftale. Dette gælder både reg-

lerne om ansvarsgrundlaget og om erstat-ningens størrelse.

Forståelsen af dette noget kunstige an-svarssystem giver anledning til vanskelighe-der.

Udtrykket tvingende lovbestemmelser (dis-positions imperatives de la loi eller condi-tions prescribed by law) kan ikke anses foridentisk med, hvad der efter dansk juridisksprogbrug i almindelighed betegnes somtvingende eller præceptive regler. De regler,som i henhold til internationale konven-tioner gælder om ansvaret ved luft- og sø-befordring, er tvingende i den forstand, atde ikke kan fraviges til ugunst for befrag-teren, jfr. luftfartslovens § 112 og konnos-sementslovens § § 5—7 ; men der er intet tilhinder for, at bortfragteren påtager sig etvideregående ansvar. Der kan efter konven-tionens forarbejder ikke være tvivl om, atdet er disse regler og reglerne i jernbane-godskonventionen, artikel 2, stk. 1, 2. punk-tum, har for øje, jfr. herved også den neden-for s. 16 omtalte bestemmelse i CIM ar-tikel 62.

I praksis vil konventionens regel eksem-pelvis medføre, at landevejsfragtføreren erfri for ansvar, hvis der under en befordringtil søs, hvorom konnossement er oprettet,sker skade som følge af fejl eller forsøm-melse i navigeringen eller behandlingen afskibet (konnossementslovens § 4, pkt. 2, li-tra a). Skyldes skaden et forhold, for hvilketder efter konnossementsloven er ansvar, be-grænses ansvaret til et beløb af 1.800 kr.pr. kollo eller anden enhed (konnossements-lovens § 4, pkt. 5), selv om erstatningenefter CMR artikel 23 ville have været større.Hvis søbortfragterens ansvar skulle afgøresi overensstemmelse med sølovens almindeligeregler, gælder der ingen regel om ansvarsfri-hed for nautiske fejl eller om maksimeringaf erstatningens størrelse; men sådanne be-grænsninger i bortfragterens ansvar kan for-beholdes ved særlig aftale (sølovens § 122,stk. 2). Antager man herefter, at sølovensregler ikke er tvingende i artikel 2's forstand,skal landevejsfragtførerens ansvar ifølge be-

15

Stemmeisen i artikel 2, stk. 1, 3. punktum,i disse tilfælde bedømmes ikke efter sølovens,men efter konventionens regler.

Bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, 2. punk-tum, har både inden og efter konventionensvedtagelse været gjort til genstand for kritikfra engelsk side, hvor man har hævdet, atden på grund af sin uklarhed vil give an-ledning til retstvister. England har i 1957foreslået følgende affattelse af artikel 2:

Befordres et køretøj med pålæsset gods tilsøs, med jer?ibane, ad indre vandveje ellergennem luften under en del af rejsen, udenat godset aflæsses fra køretøjet, finder dennekonvention alligevel anvendelse på hele be-fordringen; vien uanset bestemmelsen i ar-tikel 28, stk. 2, afgøres de rettigheder ogforpligtelser, som tilkommer og påhvilerfragtføreren ad den anden befordringsvej,personer, der er ansat hos ham, og personer,af hvis bistand han gør brug ved udførelsenaf befordringen, ikke efter denne konvention.Er landevejsfragtføreren selv fragtfører adden anden befordringsvej, finder denne kon-vention dog anvendelse på befordringen addenne befordringsvej, medmindre der ved enmellem flere lande indgået aftale om befor-dringer ad den anden befordringsvej er fast-sat andre bestemmelser.

Det er fra engelsk side især blevet gjortgældende, at da ansvaret efter konnosse-mentskonventionen er begrænset til 1.800kr. pr. kollo, er det uklart, om ansvarsbe-grænsningen ved kombinerede befordringerefter CMR er 1.800 kr. pr. køretøj eller1.800 kr. for hver kollo, der befordres medkøretøjet. Retsstillingen er efter engelsk op-fattelse ligeledes uklar i tilfælde, hvor derer flere afsendere. Endvidere har man på-peget den uklarhed med hensyn til indhol-det af den fiktive kontrakt, der opstår i til-fælde, hvor afsenderen i henhold til artikel26 har deklareret en særlig interesse i afle-

verinsfen.Uanset at den kritik, der er rettet mod den

omhandlede bestemmelse, ikke forekommeruberettiget, bør kritikken ikke få afgørende

indflydelse på en dansk stillingtagen til kon-ventionen i dens helhed. Udvalget læggerherved vægt dels på, at anvendelsesområdetfor bestemmelsen er snævert, dels på, at derhar været ført forhandlinger om eventueltat ændre bestemmelsen. Disse forhandlingerkan efter det for udvalget oplyste næppeanses for afsluttede, og ved at tiltræde kon-ventionen vil Danmark få indflydelse herpå.Udvalget har i øvrigt ved udarbejdelsen aflovudkastet - i lighed med de øvrige nordi-ske udvalg — tilstræbt en forenkling af be-stemmelsens affattelse, jfr. herom nedenfors. 59.

I tilknytning til artikel 2, stk. 1, bestem-mer artikel 2, stk. 2, at hvis landevejsfragt-føreren selv er fragtfører under befordringenpå den anden befordringsmåde, afgøres hansansvar ligeledes efter reglerne i artikel 2,stk. 1, som om hans virksomhed som lande-vej sfragtf ører og hans virksomhed som fragt-fører på den anden måde blev udøvet afto forskellige personer.

Også denne regel, der opstiller en fiktionom .spaltning af fragtførerens virksomhed, erblevet kritiseret, særlig ud fra mere formellesynspunkter, jfr. herved det ovennævnte en-gelske ændringsforslag. Reglen må for endansk opfattelse betragtes som selvfølgelig.

Om ansvarsgrundlaget ved kombineredejernbane-søbefordringer gælder bestemmelseni CIM artikel 62, hvorefter det er tilladtjernbanen udover de almindelige for jern-banetransport gældende ansvarsfrihedsgrun-de (CIM artikel 27) at gøre en del af de ikonnossementskonventionen hjemlede an-svarsfrihedsgrunde gældende, for så vidt an-går skade, der opstår under befordringen tilsøs. Konnossementskonventionens erstat-ningsbegrænsningsregler er derimod ikke op-taget i CIM. Bestemmelserne genfindes ikkei statsbaneloven. Om befordringer, der ud-føres delvis med luftfartøj og delvis medandet befordringsmiddel, bestemmer luft-fartslovens § 120 (War.szawakonventionensartikel 31), at denne lov kun finder anven-delse på luftbefordringen.

16

B. Personer, for hvem fragtføreren eransvarlig.

(Konventionens kapitel II artikel 3, lovud-kastets kapitel II § 4).

Ifølge artikel 3 er fragtføreren ved anven-delsen af konventionens regler ansvarlig forhandlinger og undladelser af personer, derer ansat hos ham, og af alle andre personer,af hvis bistand han gør brug ved udførelsenaf befordringen, når disse handler inden forområdet af deres tjeneste, på samme mådesom for sine egne handlinger og undladelser.

Hvor det drejer sig om krav, der ikke støt-tes på konventionens regler, men på na-tional ret, må fragtførerens hæftelse for an-dre derimod stadig bedømmes efter den na-tionale rets regler.

I princippet påhviler der efter dansk reten arbejdsgiver et tilsvarende ansvar somefter konventionen for hans ansattes adfa^rdinden for deres tjeneste. Hovedbestemmelsenherom findes i Danske lovs 3-19-2 om ansvarfor, hvad der af tjeneren »derudi« forses.

Denne bestemmelse nævner kun tjenere,men ikke personer, der har ydet hvervgive-ren bistand som selvstændig virksomhed, ogman plejer derfor - også i kontraktsforhold— at antage, at en skyldner i almindelighedkun har ansvar for medhjælpere, som erundergivet hans ledelse og kontrol, jfr. HenryUssing: Dansk Obligationsret, AlmindeligDel, 4. udg. 1961, s. 116. Det anføres imidler-tid af Ussing, at nyere domspraksis viser entendens til i denne forbindelse at udstrækkeansvaret for ikke-opfyldel.se af selve den kon-traktmæssige ydelsespligt, og der henvises1. c. til Sø- og Handelsrettens dom i U.f.R.1920 s. 442, der pålægger en speditør ansvarfor en anden speditør. Fra de senere årspraksis foreligger fra transportområdet Høje-sterets dom i U.f.R. 1949 s. 535: Et firma, derpåtog sig kørselsforretninger ved en ra;kkeselvstændige vognmænd, antoges af en flyt-teforretning til at befordre nogle genstande.Firmaet overlod transporten til en vogn-mand, under hvis befordring nogle af gen-

standene blev stjålet. Firmaet fandtes an-svarligt over for flytteforretningen. På liniehermed ligger Vestre Landsrets dom i U.f.R.1949 s. 643, som frifandt en vognmand, derudbragte varer for statsbanerne, idet ud-bringningen måtte anses for foretaget på ba-nernes ansvar.

Ved at udvide arbejdsgiveransvaret til ud-trykkeligt at omfatte enhver person, af hvisbistand fragtføreren gør brug, er konven-tionen således i overensstemmelse med entendens i dansk teori og praksis, men dengår vel videre i retning af at pålægge fragt-føreren ansvar end hidtil antaget efter danskret.

C. Fragtaftalens indgåelse og opfyldelse.(Konventionens og lovudkastets kapitel III) .

/. Fragtbrevets oprettelse og indhold.

(Konventionens artikel 4-7, lovudkastets§§5-9).

Fragtaftalen skal ifølge artikel 4 bekræftesved oprettelse af fragtbrev. Dette er dog in-gen gyldighedsbetingelse ; men spørgsmåletom, hvorvidt en fragtaftale er kommet istand, og om dens gyldighed er af konven-tionen overladt til afgørelse efter vedkom-mende nationale rets almindelige regler omaftalers indgåelse. Er herefter en gyldig fragt-aftale indgået, er den underkastet konven-tionens bestemmelser, selv om fragtbrev ikkeer oprettet, eller det ikke har det foreskrevneindhold eller er bortkommet.

Fragtbrevet skal efter artikel 5 oprettes itre originale eksemplarer, af hvilke det før-ste overgives til afsenderen, og det andetfølger godset, medens fragtføreren beholderdet tredie. Underskrifterne på fragtbrevetkan efter den nævnte bestemmelse væretrykte eller påført med .stempel, hvis ved-kommende lands lov tillader det. De treeksemplarer vil kunne fremstilles som gen-nemslag, men parternes underskrifter skalgentages på dem alle.

Efter Warszawakonventionens artikel 6

17

(luftfartslovens § 95) skal luftfragtbrev op-rettes i tre eksemplarer, medens CIM artikel6 (statsbanelovens § 24) kun kræver fragt-brev udfærdiget i eet eksemplar; der er dogefter CIM artikel 8, stk. 5, (statsbanelovens§ 26, stk. 5) adgang for afsenderen til atkræve udstedt et fragtbrevsduplikat, der ipraksis vil kunne benyttes på samme mådesom CMR-fragtbrevets første eksemplar. Og-så med hensyn til internationale landevejs-transporter er det her i landet sædvanligt,at fragtbrev udfærdiges i tre eksemplarer.

Hvis godset .skal læsses på flere køretøjer,eller det drejer sig om forskellige slags godseller om adskilte partier, kan både afsende-ren og fragtføreren fordre særskilt fragtbrevoprettet for hvert køretøj, der benyttes, ellerfor hver slags gods eller hvert parti, se arti-kel 5, .stk. 2. Det er ikke ganske klart, omdenne bestemmelse betyder, at der på for-langende skal oprettes tre fragtbreve forhvert køretøj m. v., eller om det er tilstræk-keligt at oprette eet yderligere fragtbrev forhvert køretøj, slags eller parti ud over eet,således at der, hvor der f. eks. benyttes tokøretøjer, kan forlanges oprettet i alt fireeksemplarer af fragtbrevet. Da beføjelsen tilat fordre særskilt fragtbrev oprettet er tillagtsåvel afsenderen som fragtføreren, og disseved forlangende herom må antages at for-følge forskellige formål, må konventionenvistnok forstås i overensstemmelse med først-nævnte alternativ, jfr. således også sølovens§ 95, stk. 2, om oprettelse af særskilte kon-nossementer for de enkelte dele af godset.

Artikel 6 indeholder en fortegnelse overoplysninger, som skal eller kan optages ifragtbrevet. Oplysningerne svarer i det væ-sentlige til dem, der kan optages i detaf Den internationale Vejtransportunion(IRU) udarbejdede, hidtil anvendte inter-nationale fragtbrev. Der er nu af unionenudarbejdet en ny fragtbrevsformular, som eri overensstemmelse med konventionens be-stemmelser. Formularen er aftrykt som bi-lag 4 til denne betænkning.

Afsenderen er ifølge artikel 7 ansvarligfor omkostninger og skade, der påføres fragt-

føreren ved oplysningernes urigtighed ellerufuldstændighed, medens fragtføreren er an-svarlig for omkostninger eller skade, der skyl-des, at fragtbrevet ikke indeholder erklæ-ring om, at befordringen er underkastet kon-ventionens bestemmelser. Dette ansvar forfragtføreren vil kunne indtræde, hvis en dom-stol i en stat, der ikke har tiltrådt konven-tionen, under en retstvist undlader at an-vende konventionen på grund af manglendeerklæring herom, og der herved påføres af-senderen skade. Parternes ansvar er ikke be-tinget af. at mangelfuldheden skyldes fejleller forsømmelse.

2. Fragtførerens undersøgelsespligt. Fragt-brevets beviskraft.

(Konventionens artikel 8-9, lovudkastets§§ 10-11).

Fragtføreren skal, når han overtager godsettil befordring, ifølge artikel 8 forvisse sig omrigtigheden af fragtbrevets oplysninger omantallet af kolli m. m. og om godsets og detsindpaknings synlige tilstand og om fornødenttage forbehold i fragtbrevet og anføre grun-den hertil. Sådanne forbehold er ikke bin-dende for afsenderen, medmindre han ud-trykkeligt har godkendt dem i fragtbrevet.At godkendelsen skal ske udtrykkeligt måformentlig betyde, at afsenderens underskriftpå fragtbrevet som sådant ikke anses at rum-me en godkendelse af forbeholdet. Fragtfø-rerens forbehold må være ledsaget af en be-grundelse; denne behøver ikke at være ind-gående, men fragtføreren kan ikke forbedresin bevismæssige stilling ved en almindeligbemærkning om, at han tag;er »ethvert for-behold med hensyn til godsets og dets ind-paknings tilstand« eller lignende.

Ifølge artikel 9 gælder fragtbrevet, indtilandet godtgøres, som bevis for de aftalte vil-kår og for fragtførerens modtagel.se af godset.Hvis fragtføreren ikke har taget forbeholdsom ovenfor nævnt, antages godset og detsindpakning at være fremtrådt i god tilstandved overtagelsen og i overensstemmelse medoplysningerne i fragtbrevet. Har fragtførerentaget begrundet forbehold, uden at dette er

18

godkendt af afsenderen, indtræder efter kon-ventionen denne bevisvirkning ikke; men ef-ter almindelige regler må det også i dettetilfælde normalt påhvile fragtføreren at be-vise, at godset og dets indpakning ikke varsom anført i fragtbrevet.

3. Ansvar for mangelfuld indpakning.

(Konventionens artikel 10, lovudkastets§12).

Afsenderen er efter artikel 10 ansvarlig overfor fragtføreren for skade, der skyldes god-sets mangelfulde indpakning. Ansvaret efterdenne bestemmelse må omfatte ikke blot denskade, der påføres fragtføreren, men ogsåskadesløsholdelse for det ansvar, fragtføre-ren ifalder over for andre ladningsejere ogeventuelt tillige over for sine folk. Ansvareter ikke betinget af fejl eller forsømmelse.

4. Dokumenter, der skal stilles til fragtføre-rens rådighed.

(Konventionens artikel 11, lovudkastets§ 14).

Ifølge artikel 11 skal afsenderen forsynefragtføreren med de dokumenter og oplys-ninger, der er nødvendige til befordringensgennemførelse. Han er ansvarlig over forfragtføreren for skade, der skyldes mangel-fulde eller ufuldstændige dokumenter og op-lysninger, medmindre der foreligger fejl frafragtførerens side. Konventionen fastslår idenne forbindelse udtrykkeligt, at fragtføre-ren ikke har pligt til at undersøge, om do-kumenterne eller oplysningerne er rigtige ogfuldstændige.

For bortkomst eller urigtig benyttelse afde dokumenter, som er nævnt i fragtbrevetog følger med dette, eller som er stillet tilfragtførerens rådighed, er fragtføreren an-svarlig indtil godsets værdi på samme mådesom en kommissionær. Det er efter konven-tionens på dette punkt dobbelttydige tekstuklart, om dette særlige ansvar også omfat-ter tab eller misbrug af dokumenter, derikke er medfulgt fragtbrevet, men overgivetfragtføreren særskilt uden at være nævnt i

fragtbrevet. De nordiske udvalg har ved ud-arbejdelsen af lovudkastene ment at måttebesvare dette benægtende. Afsenderen har,hvis dokumenterne ikke er nævnt i fragt-brevet, bevisbyrden for, at de er overgivettil fragtføreren. Artikel 6, stk. 2, litra g, gi-ver udtrykkelig anvisning på at optage enfortegnelse over medfølgende dokumenter ifragtbrevet, og for at undgå tvivlsomme be-vis- og ansvarsspørgsmål bør afsenderen be-nytte sig af denne adgang.

Begrebet kommissionær og retsreglerneherom er ikke ens i de europæiske lande,og den omhandlede ansvarsregel ses ikke atvære kommenteret under forhandlingerneom konventionens udarbejdelse. Det er der-for vanskeligt at fastslå, om og i hvilketomfang der herved er angivet et særegentansvarsgrundlag. Efter dansk ret vil en kom-missionær være ansvarlig for forsømmelse afsine pligter over for kommittenten, jfr. kom-missionslovens § 17. Der er imidlertid enig-hed mellem de nordiske udvalg om, at kon-ventionen ikke kan antages at ville ladespørgsmålet om fragtførerens ansvar for tabeller misbrug af dokumenterne bero på deenkelte landes interne lovgivning. Henvis-ningen til reglerne om kommissionærens an-svar må efter de nordiske udvalgs opfattelsebetyde, at konventionen har ønsket at fast-slå et ansvar, der er strengere end det al-mindelige culpaansvar. Det må herefter an-ses for stemmende med konventionens tan-kegang — og for realt ubetænkeligt — vedreglens gennemførelse i nordisk ret at på-lægge fragtføreren ansvar efter en culpare-gel med omvendt bevisbyrde. Lovudkastet eri overensstemmelse hermed, jfr. § 14, stk. 3.

5. Råden over godset.

(Konventionens artikel 12-13,lovudkastets §§ 15-17).

Efter artikel 12 kan under visse nærmerebetingelser afsenderen råde over godset, me-dens det er under befordring. Retten hertilophører, når det (andet) eksemplar af fragt-brevet, der følger godset, afleveres til mod-

19

tage ren, eller denne efter godsets ankomsttil bestemmelsesstedet har forlangt fragtbre-vet eller godset udleveret. Afsenderen kan ifragtbrevet fraskrive sig retten til at rådeover godset. Udøvelsen af rådighedsrettener betinget af. at det (første) eksemplar affragtbrevet, der er udleveret afsenderen, fo-revises. Ved at fraskrive .sig retten til at rådeover godset bliver det således muligt for af-senderen at opnå kontant betaling mod fragt-brevets udlevering på lignende måde somved et konnossement. Fragtføreren bliver an-svarlig, hvis han ikke retter sig efter de an-visninger, han modtager. Når godset er frem-kommet til bestemmelsesstedet, kan ifølge ar-tikel 13 modtageren fordre det andet eksem-plar af fragtbrevet og godset udleveret ogi øvrigt gøre sine af fragtaftalen følgenderettigheder gældende over for fragtførerenmod at betale det beløb, som skyldes efterfragtbrevet. Fragtføreren har ifølge artikel13, stk. 2, tilbageholdelsesret i godset fordette beløb, medmindre modtageren stillersikkerhed. Disse regler svarer i det væsent-lige til bestemmelserne i CIM artikel 21 og16 (statsbanelovens §§ 37 og 33) og iWarszawakonventionens artikel 12 og 13, stk.1 og 2, (luftfartslovens §§ 101 og 102) ogkan ikke anses at afvige væsentligt fra nu-gældende dansk rets stilling også ved gods-befordring ad landevej, jfr. Henry Ussing:Enkelte Kontrakter, 1946, s. 411 og 417.

Konventionens regler om adgangen til atråde over godset under befordringen mågælde uden hensyn til, hvorledes retsforhol-det mellem afsenderen og modtageren erifølge de af fragtaftalen uafhængige reglerom ejendomsrettens overgang. Det vil imid-lertid efter konventionen altid være muligtat udforme fragtaftalen således, at der ikkeopstår konflikt mellem de to regelsæt.

6. Befordrings- og afleveringshindringer.

(Konventionens artikel 14-16, lovudkastets§§ 18-23).

Hvis der, før godset når bestemmelsesstedet,viser sig hindringer for aftalens opfyldelse

i overensstemmelse med fragtbrevets bestem-melser, skal fragtføreren ifølge artikel 14,stk. 1, indhente anvisninger fra den, der harret til at råde over godset. Har han ikkekunnet få anvisninger inden rimelig tid, skalfragtføreren ifølge artikel 14, stk. 2, såfremtomstændighederne tillader, at befordrin-gen udføres på anden måde, træffe deforanstaltninger, som efter hans skøn stem-mer bedst med den berettigedes interesser.Sidstnævnte bestemmelse vil efter omstæn-dighederne kunne medføre store krav tilfragtførerens eller hans medhjælperes kon-duite, krav, der dog ikke kan antages at gåud over, hvad en fragtfører i internationalgodsbefordring og hans medhjælpere kanopfylde; det kan næppe antages, at fragt-føreren ifalder ansvar, blot fordi han hartruffet andre foranstaltninger end dem, derfor en efterfølgende streng bedømmelse måanses for de mest hensigtsmæssige. I øvrigtkan konventionens her omhandlede bestem-melser ikke antages i forhold til nugældendedansk ret at medføre nogen afgørende æn-dring i fragtførerens stilling, jfr. sølovens §53 og med hensyn til landevejstransport deni U.f.R. 1954 s. 703 omtalte sag, hvor enfragtfører fandtes i væsentlig grad at havetilsidesat sine forpligtelser ved uden under-retning til afsenderens repræsentant og mod-tageren at have valgt en anden og lang-sommere transportmåde end aftalt. CIM ar-tikel 24 (statsbanelovens § 38) overladerjernbanerne større handlefrihed i tilfælde afbefordringshindringer, idet indhentelse afforholdsordre kan undlades, såfremt jern-banen finder det mest hensigtsmæssigt påegen hånd at viderebefordre godset ad enanden vej eller på anden måde.

Såfremt der efter godsets fremkomst tilbestemmelsesstedet foreligger hindringer forafleveringen, skal fragtføreren ligeledes ind-hente anvisninger fra afsenderen, jfr. arti-kel 15, stk. 1. Består hindringen i, at mod-tageren afviser godset, har afsenderen ret tilat råde over dette uden at forevise det før-ste eksemplar af fragtbrevet, men modtage-ren kan dog ifølge artikel 15, stk. 2, fordre

20

godset afleveret, så længe fragtføreren ikkehar modtaget andre anvisninger fra afsende-ren.

Fragtføreren kan kræve omkostningerneved at indhente anvisninger og ved at ud-føre disse dækket, medmindre omkostninger-ne skyldes hans fejl eller forsømmelse, jfr. ar-tikel 16, stk. 1.

Ved befordringshindringer af en sådanart, at befordringen heller ikke på andenmåde end bestemt i fragtbrevet lader siggennemføre (artikel 14, stk. 1), således f.eks.hvis der udstedes indførselsforbud for denpågældende vare, og ved hindringer for af-leveringen (artikel 15) kan fragtføreren iføl-ge artikel 16, stk. 2, straks aflæsse godsetfor den berettigedes regning, hvorefter be-fordringen anses for afsluttet.

Konventionen udtaler sig ikke om, i hvil-ket omfang der i disse tilfælde skal betalesfragt. Dette spørgsmål må derfor afgøres ef-ter vedkommende nationale lov. Såfremt god-set er ført frem til bestemmelsesstedet, måfragtføreren efter dansk ret normalt antagesat have krav på hele fragtbeløbet. Skyldesafleveringshindringen, at modtageren afvisergodset på grund af forhold, som fragtførerenhar ansvar for, må hans stilling dog bero påbestemmelserne i artikel 23, stk. 4 og 5, jfr.herom nedenfor s. 35. Sølovens regler omafstandsfragt (§ 129) kan næppe uden vi-dere overføres til det her omhandlede om-råde, og i hvert fald må fragtføreren haveret til det fulde fragtbeløb, hvis afsenderenvidste eller burde vide, at en befordrings-hindring med afbrydelse af befordringen tilfølge ville indtræde. Udvalget har ikke mentat kunne supplere den lov, der skal mulig-gøre ratifikation af konventionen, med be-stemmelser herom.

Fragtføreren skal efter at have aflæssetgodset forvare det på den berettigedes vegne.Da befordringen anses for afsluttet ved af-læsningen, kan fragtføreren ikke hæfte fordenne forvaring efter ansvarsreglerne i kon-ventionens kapitel IV. Han kan ifølge artikel16, stk. 2, betro godset til en trediemand oger i så fald kun ansvarlig for, at valget af

denne sker med tilbørlig omhu. I praksis vilfragtføreren formentlig overgive godset tilopbevaring hos en speditør eller lignende.Opbevarer fragtføreren selv godset, må hanbære ansvaret for dets undergang eller be-skadigelse efter almindelige regler om an-svar ved deponering.

Godset hæfter efter aflæsningen, også hvordet forvares af en trediemand, stadig forfragtførerens krav efter fragtbrevet og forandre omkostninger, som kan kræves dækket.Der er enighed mellem de nordiske udvalgom, at denne bestemmelse i overensstemmelsemed reglen i artikel 13, stk. 2, må forståssåledes, at den hjemler fragtføreren en til-bageholdelsesret i godset, men ingen vide-regående adgang til fyldestgørelse. Under dei artikel 16, stk. 3-5, nævnte betingelser kanfragtføreren sælge godset, hvis det er udsatfor hurtig ødelæggelse etc., og kan af salgs-provenuet kræve sit tilgodehavende dækket,medens nettooverskuddet skal stilles til rå-dighed for den berettigede. Ved disse be-stemmelser er der således åbnet fragtførerenen rent akcessorisk og stærkt begrænset rettil fyldestgørelse i godset. Salget skal ske ioverensstemmelse med reglerne på det sted,hvor godset befinder sig.

Fragtførerens sikkerhedsret må antages atfortabes, såfremt den trediemand, der hargodset i forvaring, uretmæssigt disponererover det til fordel for en godtroende er-hverver.

Sammenfattende skal udvalget om be-stemmelserne i konventionens kapitel III be-mærke, at de i vidt omfang stemmer medallerede gældende dansk ret og sædvanligpraksis, og at de i det omfang, hvori de af-viger herfra eller ikke modsvares af nogenregel i dansk ret, efter udvalgets opfattelseikke giver anledning til betænkeligheder.Reglerne synes i det hele at være udtryk foren hensigtsmæssig og forholdsvis overskueligregulering af et praktisk vigtigt område afretsforholdet mellem fragtaftalens parter, påhvilket eksistensen af koncise regler må an-tages at være af betydelig værdi.

21

D. Fragtførerens ansvar.(Konventionens og lovudkastets kapitel IV).

1. Hovedreglerne om fragtfører ansvar et eftergældende dansk ret.

Om det ansvar, der påhviler en fragtfører,som befordrer gods ad landevej, indeholderdansk ret kun een lovregel, nemlig færdsels-lovens (lovbekendtgørelse nr. 231 af 27. juni1961) § 65, i hvis stk. 1 der findes føl-gende bestemmelser:

Såfremt et motordrevet køretøj forvolderskade ved påkørsel, sammenstød, væltningeller andre lignende kørselsuheld eller veden i motor eller beholder opstået eksplosioneller brand, er den for køretøjet ansvarligeforpligtet til at erstatte skaden, medmindredet enten oplyses, at den skadelidende for-sætligt har hidført skaden, eller det frem-går af omstændighederne, at denne ikkekunne være afværget ved den agtpågivenhedog omhu, der udkræves ved benyttelse afmotordrevne køretøjer, såvel i henseende tildriften som i henseende til materiellet. Op-lyses det, at skadelidende ved uagtsomhedhar hidført eller medvirket til skaden, kanerstatningen dog nedsættes eller endog heltbortfalde . . . .

Anvendelsesområdet for den citerede be-stemmelse kan kort afgrænses således:

Færdselsloven forudsætter, at den ansvars-pådragende adfærd er udvist under køre-tøjets benyttelse på vej, som benyttes til al-mindelig færdsel af en eller flere færdsels-arter (lovens § 1). Er skaden sket, medensmotorkøretøjet befandt sig i garage eller påen almindelig gårdsplads, gælder lovens reg-ler ikke, jfr. f. eks. Højesterets dom i U.f.R.1942 s. 332, hvorefter færdselslovens § 65ikke kom til anvendelse i et tilfælde, hvoren lastbil med pålæssede varer brændte, me-dens den henstod i garage.

Skaden skal være forvoldt på en af de i§ 65 nævnte måder. Betingelsen udtrykkesi Bjarne Frandsen: Håndbog i Færdselslov-givningen 6. udg., 1960, s. 189 således, at»skaden skal være indtruffet, mens motor-

køretøjet var i brug som trafikmiddel«. Udenfor færdselsloven falder følgelig skader, derbestår i, at godset bortkommer under trans-porten ved tyveri eller på lignende måde,jfr. Østre Landsrets dom i U.f.R. 1962 s.584 om ansvar for en kuffert, der faldt afen droske under befordringen og blev stjålet,og skader, der indtræder i forbindelse medlæsning eller aflæsning, jfr. Frandsen anf.værk s. 192.

Bestemmelsen i § 65, stk. 1, fortolkesstrengt af domstolene, jfr. senest Højesteretsdom i U.f.R. 1961 s. 754, hvor en fragtførerfandtes ansvarlig for skade på gods som følgeaf en brand i motorkøretøjet, der var opståetved varmeudvikling i dækkene efter en punk-tering.

Om retspraksis henvises i øvrigt til frem-stillingen i betænkning nr. 179 (1957) omændring af reglerne om erstatning for ska-der voldt ved brugen af motorkøretøjer ogom tvungen forsikring til dækning af ska-derne, særlig s. 15 ff.

Om ansvarsreglen i færdselslovens § 65,stk. 1, kan anvendes i tilfælde:, hvor der søgeserstatning for tab, der skyldes, at transportener blevet forsinket, er ikke afgjort i doms-praksis eller omtalt i litteraturen. Spørgs-målet må formentlig — bortset fra særligetilfælde - besvares bekræftende.

Færdselslovens erstatningsregler gældervistnok ligesom lovens øvrige regler ikke forskader indtruffet uden for dansk territorium,jfr. herved Højesterets domme i U.f.R. 1953s. 748 og 1954 s. 301, hvor fragtførernesansvar for skade på gods under kørselsuheldi Tyskland ikke bedømtes efter færdselslo-vens § 65, stk. 1.

I de tilfalde, hvor færdselslovens § 65,stk. 1, ikke kan bringes til anvendelse, gælderlovgivningens almindelige regler, d. v. s. cul-pareglen, hvorefter der er ansvar for tilreg-nelige fejl og forsømmelser; det er fast an-taget i litteraturen og i retspraksis, at dermed hensyn til fragtførerens ansvar gælderen omvendt bevisbyrde. Reglen udtrykkes afUssing i Enkelte Kontrakter s. 411 således:»Erstatningsansvar må fragtføreren, hvor

22

særlige regler ikke griber ind, ifalde, med-mindre det må antages, at skaden ikke skyl-des fejl eller forsømmelse af ham eller nogen,han svarer for, d. v. s. navnlig hans hjæl-pere«.

Fragtføreren må således for at undgå dom-fældelse gøre det antageligt, at skaden ikkeskyldes fejl eller forsømmelse af ham ellernogen, han svarer for.

At man i en række gensidigt bebyrdendekontraktsforhold, herunder befordring, hvor-ved en ting overgives i den ene parts vare-tægt med pligt for ham til tilbagelevering,pålægger ham bevisbyrden for, at han ikkebærer ansvaret for skade, der tilføjes tingenunder varetægtsforholdets beståen, har engammel tradition for sig. Reglen hviler førstog fremmest på den betragtning, at ejerenikke har mulighed for at føre tilsyn med tin-gen og med, om der begås fejl, og at denanden part derfor må oplyse de forhold,som er relevante ved bedømmelsen af, omansvarsgrundlag foreligger, jfr. herved f. eks.kommentaren i Tidsskrift for Rettsvitenskap1951 s. 502 til Højesteretsdommen i U.f.R.1950 s. 854 om ansvar for nogle vinfade,der blev stjålet under en transport.

Derimod er færdselslovens regel begrundeti hensyn af langt nyere dato. Den finder sitgrundlag i de særlige faremomenter, der erforbundet med benyttelsen af motordrevnekøretøjer, jfr. den ovennævnte motoransvars-betænkning s. 7, og som har ført til, at ska-der forvoldt ved brugen af motorkøretøjerer dækket ved en lovpligtig ansvarsforsikring.

På grundlag af den foreliggende ret spar-somme domspraksis er det vanskeligt at giveen almindelig udtalelse om, hvilken forskelder i praksis vil være med hensyn til denstrenghed, hvormed fragtførerens ansvar be-dømmes efter henholdsvis færdselslovens §65, stk. 1, og efter den almindelige erstat-ningsregel med omvendt bevisbyrde. De oven-nævnte domme om skade sket i udlandet -U.f.R. 1953 s. 748 og 1954 s. 301 - tyderi retning af et strengt ansvar, også hvorfærdselsloven ikke kommer til anvendelse, ogi praksis vil anvendelse af den omvendte be-

visbyrderegel formentlig ofte føre til sammestrenge ansvar som efter færdselsloven.

I tilfælde af, at konventionen ratificeres,vil færdselslovens § 65 ikke længere kommetil anvendelse på fragtføreransvaret ved in-ternational godsbefordring ad landevej, selvom det ansvarsbegrundende forhold indtræf-fer under transport i Danmark. Dette med-fører, at den almindelige motoransvarsfor-sikring ikke dækker skade på gods, der be-fordres med det forsikrede køretøj, og atfragtføreren derfor må tegne en særskilt for-sikring for .sit ansvar i så henseende. De be-tænkeligheder herved, som motorerstatnings-udvalget har givet udtryk for, jfr. heromnedenfor under 2, gør sig efter nærværendeudvalgs opfattelse i hvert fald ikke gældendemed nogen betydelig vægt på den interna-tionale godstransports område som følge afbeskaffenheden og størrelsen af de virksom-heder, der er beskæftiget hermed, jfr. tilligeovenfor s. 10 om den allerede bestående kol-lektive forsikringsordning inden for eksport-vognmændenes organisation. Udvalgets lov-udkast indeholder i § 49, stk. 2, en bestem-melse, hvorved færdselslovens § 65 udtryk-keligt ophæves, for så vidt angår det af kon-ventionen omfattede område.

Mod skade, der .skyldes, at befordret godstabes eller beskadiges, vil godsets ejer jævn-lig have tegnet en transportforsikring.

Forsikringsaftalelovens § 25, 1. stk., 2.punktum, bestemmer, at hvis trediemand (incasu fragtføreren) har forvoldt skaden veden uagtsomhed, der ikke kan betegnes somgrov, eller hvis hans ansvar udelukkende hvi-ler på bestemmelsen i Danske lovs 3-19-2,kan hans erstatningspligt over for den sik-redes forsikringsselskab nedsættes eller efteromstændighederne helt bortfalde. Dansk rets-praksis har imidlertid indtaget det stand-punkt, at der ikke med hjemmel i forsik-ringsaftaleloven sker lempelse i fragtførerensansvar for gods, der er i hans varetægt, seHøjesterets dom i U.f.R. 1950 s. 854 (kom-menteret i Tidsskrift for Rettsvitenskap 1951s. 502) og senere domme i U.f.R. 1953 s.748 og 1959 s. 805. En tiltrædelse af kon-

23

ventionen vil således ikke i denne forbin-delse medføre nogen ændring af fragtføre-rens .stilling.

2. Motoransvarsbetænkningen af 1957. Be-mærkninger om finsk, norsk og svensk ret.Det af Justitsministeriet i 1952 nedsatte ud-valg vedrørende en revision af reglerne omerstatning for skader voldt ved brugen afmotorkøretøjer havde i sin ovennævnte be-tænkning foreslået indført en regel, der med-førte et objektivt ansvar for skade forvoldtaf motorkøretøjer. Undtaget herfra var dogbl. a. skader på ting, der befordres med detforsikrede køretøj (bortset fra passagerersklæder, håndbagage og lignende). I disseskadetilfælde skulle efter forslaget — der sombekendt ikke er blevet gennemført — danskrets almindelige erstatningsregler gælde ogden lovpligtige forsikring ikke dække.

Med hensyn til spørgsmålet om erstatningfor skade på befordret gods bemærker ud-valget i betænkningen s. 24, at det har næreten vis betænkelighed ved at foreslå de gæl-dende regler ændret, da det må anses formest hensigtsmæssigt, at ejeren af et motor-køretøj kan nøjes med at tegne en enkeltforsikring, som dækker ham for ethvert krav,der kan rettes mod ham som følge af køre-tøjets brug.

Når udvalget alligevel foreslog de gælden-de regler ændret, skyldtes det blandt andethensynet til nordisk retsenhed. I Finland ogSverige gælder de særlige motoransvarsreg-ler ikke gods, der befordres med det skade-voldende køretøj. I Norge, hvor der i hen-hold til lov om motorvognex af 26. februar1926 gjaldt en lignende regel som i Dan-mark, undtog forsikringsselskabernes vilkårfor den almindelige motoransvarsforsikringudtrykkeligt transporteret gods fra forsikrin-gen, således at selskabet alene hæftede overfor ejeren af det skadelidte gods, men havderegres mod forsikringstageren; det oplyses ibetænkningen, at forsikringen i Norge vedsærlig aftale kunne udvides til også at fri-holde forsikringstageren for ansvar for be-fordret gods, men at norske transportører

havde kritiseret, at der i Norge gjaldt etstrengere ansvar for motorkørende end forjernbaner, skibs- og luftfart.

I Norge er den 3. februar 1961 gennem-ført en lov om ansvar for skade som motor-vogner gjer. Ifølge lovens § 5 a gælder densansvarsregler ikke for skade på gods, der be-fordres med motorkøretøjet, bortset fra gang-klæder og lignende.

Herefter beror fragtførerens ansvar for be-fordret gods i alle de tre øvrige nordiskelande på den almindelige erstatningsregel.Det antages i Norge, at ansvaret - ligesomefter norsk sølov § 118 — skal bedømmesefter en omvendt bevisbyrderegel, medensder i Sverige gælder en almindelig bevis-byrdefordeling; svenske domstole stiller dogforholdsvis strenge krav til den omsorg forgodset, fragtføreren må udvise ved befor-dringen.

3. Hovedreglerne om fragtfører ansvar et efterkonventionen.

(Konventionens artikel 17, stk. 1-3 og 5.og 18, stk. 1, lovudkastets §§ 24 og 26).

Hovedbestemmelserne om ansvarsgrundlagetog om ansvarsfrihedsgrunde indeholdes i ar-tikel 17, medens artikel 18 indeholder debevisregler, der skal lægges til grund vedpådømmelsen af erstatningssager efter kon-ventionen.

Ifølge konventionens artikel 17, stk. 1, jfr.stk. 2, er Jragtføreren ansvarlig for helt ellerdelvist tab af godset, beskadigelse af godsetog forsinkelse med afleveringen, medmindrehan, jfr. artikel 18, stk. 1, beviser, at tabet,beskadigelsen eller forsinkelsen skyldes en fejlfra den berettigedes side, en ordre fra denne,der ikke er foranlediget af en fejl fra fragt-førerens side, godsets egen mangelfuldhed el-ler forhold, som fragtføreren ikke kunneundgå, og hvis følger han ikke kunne afvær-ge-

For så vidt angår den sidstnævnte an-svarsfrihedsgrund gælder det ifølge artikel17, stk. 3, at fragtføreren ikke kan befri sigfor ansvaret ved at påberåbe sig manglerved det benyttede køretøj eller fejl af den

24

person, af hvem han måtte have lejet køre-tøjet, eller dennes ansatte.

Hertil slutter sig — foruden den nedenforunder 4 omtalte bestemmelse i artikel 17,stk. 4, om ansvarsfrihed for fragtføreren vedvisse nærmere opregnede forhold, der er for-bundet med specielle risici - i artikel 17, stk.5, en regel om fordeling af ansvaret vedsamvirkende skadeårsager.

Disse regler må i princippet anses forstrengere for fragtføreren end nugældendedansk rets regler, som formelt bygger på enculpastandard. Efter udvalgets opfattelse mådet imidlertid, som det vil fremgå af det føl-gende, antages, at en gennemførelse af kon-ventionens regler næppe i praksis vil med-føre væsentlige ændringer i fragtførerensretsstilling, og udvalget nærer derfor ingenbetænkelighed ved at anbefale, at reglernegennemføres som dansk ret. Noget andet er,at reglerne i deres udformning forekommermeget indviklede. Ved udarbejdelsen af lov-teksten har de nordiske udvalg tilstræbt enmere overskuelig opstilling, se nedenfor s. 62.

At fragtføreren bliver ansvarsfri, hvis derforeligger fejl fra den berettigedes side, ellerskaden skyldes en ordre fra denne, som ikkeer foranlediget ved et culpøst forhold frafragtførerens side, er i overensstemmelse mednugældende dansk ret. Konventionens re-gel svarer til dansk rets regel om bortfaldeller nedsættelse af erstatningen på grund afegen skyld, som den er udtrykt i færdsels-lovens § 65, stk. 1, 2. punktum, og i øvrigter en almindeligt gældende regel, også vederstatning inden for kontraktsforhold, jfr.Ussing: Dansk Obligationsret, AlmindeligDel, s. 146 ff og fra retspraksis f. eks. VestreLandsrets dom i U.f.R. 1921 s. 767, hvorerstatningen for skade på en befordret motornedsattes til to trediedele, idet læsningen,der var foretaget af afsenderen, fandtes atkunne være foretaget omhyggeligere.

Ligesom efter dansk ret medfører efterkonventionen den berettigedes egen skyldikke ubetinget bortfald af erstatningskravet,men eventuelt kun en nedsættelse af erstat-ningen. Efter artikel 17, stk. 5, er fragtfø-

reren, hvis han efter de øvrige bestemmelseri artiklen er ansvarsfri for nogle af de for-hold, som har forårsaget skaden, kun an-svarlig i det omfang, hvori forhold, for hvilkehan bærer ansvaret, har medvirket til ska-den. Denne regel om fordeling af ansvareter vel formuleret noget anderledes end færd-selslovens ovennævnte regel, idet der efterkonventionen ikke bliver spørgsmål om atafveje skyldgraden på de to sider, men aleneom at fastslå, i hvilket omfang de forhold,som hver af parterne hæfter for, har med-virket til skaden. Det tør dog antages, at reg-len i sin praktiske anvendelse ikke vil adskillesig fra nugældende dansk ret.

Konventionen må formentlig forstås såle-des, at selv om fragtføreren har bevist, atder foreligger en ansvarsfrihedsgrund efterartikel 17, stk. 2, kan han ifalde ansvar, hvisden berettigede beviser, at fragtføreren alli-gevel af en eller anden grund er helt ellerdelvis ansvarlig for skaden.

Det er ligeledes i overensstemmelse mednugældende dansk ret, at fragtføreren efterkonventionens artikel 17, stk. 2, er ansvars-fri, hvis skaden skyldes godsets egen beskaf-fenhed.

Endelig bortfalder fragtførerens ansvar ef-ter artikel 17, stk. 2, hvis tabet, beskadigel-sen eller forsinkelsen skyldes forhold, somfragtføreren ikke kunne undgå, og hvis føl-ger han ikke kunne afværge. Ved denne be-grænsning i fragt førerens ansvar nærmerkonventionen sig problemstillingen efterfærdselsloven og efter dansk rets almindeligeansvarsregel med omvendt bevisbyrde. Ud-valget skal herom nærmere bemærke føl-gende :

I konventionens franske tekst beskrives an-svarsfrihedsgrunden som des circonstancesque le transporteur ne pouvait pas éviter etaux conséquences desquelles il ne pouvaitpas obvier og i den engelske tekst som cir-cumstances which the carrier could not avoidand the consequences of which he was un-able to prevent. Disse formuleringer er desamme, som anvendes i artikel 27, stk. 2, ikonventionen af 1952 om befordring af gods

25

på jernbaner, hvorimod den tidligere jern-banegodskonvention benyttede udtrykkettvingende magt (vis major, force majeure).Det fremgår imidlertid af motiverne til dettyske forslag til lov om ratifikation af GMR,at dette begreb var blevet fortolket forskelligti de lande, der er tilsluttet jernbanegodskon-ventionen, og at der ikke ved den ændredeformulering har været tilsigtet nogen reali-tetsændring i jernbanernes ansvar.

Af forarbejderne til CMR fremgår, at manhar tilstræbt at nå frem til en klart formu-leret regel, der er i overensstemmelse medjernbanegodskonventionens regel.

Herefter må konventionens ansvarsregelkunne karakteriseres som en vis major-regel.

Begrebet vis major kan bestemmes somudefra kommende begivenheder af en sådanart, at skaden efter livets erfaring i almin-delighed ikke kan undgås, selv om der ertruffet forsvarlige forholdsregler, jfr. Ussing:Dansk Obligationsret, Almindelig Del, s. 120.

Den nærmere udvikling af vis major-be-grebet inden for konventionens område måske i nær tilknytning til begrebets forståelsepå jernbanegodstransportens område. Udval-get finder derfor anledning til at referere debemærkninger, der i så henseende er frem-sat af afdelingschef i generaldirektoratet forstatsbanerne Th. Jensen i bogen Jernbane-fragtkontrakten, 1957, s. 141-42.

Hændelig skade, der skyldes selve driften(materiel og personale), samt driftsuheldkan ifølge den nævnte fremstilling ikke be-grunde ansvarsfritagelse. Det samme gældervisse udefra kommende begivenheder, derinfluerer på driften og gentager sig med envis regelmæssighed (f. eks. snefald og tempe-raturforandringer) eller erfaringsmæssigt fo-rekommer med en sådan hyppighed, at derbør træffes rimelige foranstaltninger til atimødegå eller begrænse deres følger (f. eks.tyverier og brande). Det forlanges dog ikke,at der skal være truffet enhver foranstalt-ning, der teoretisk er mulig, men kun, atder er truffet de forholdsregler, der er for-enelige med en omhyggelig og økonomiskforsvarlig drift.

Som forhold, der må antages at fritagefor ansvar, nævnes i øvrigt: Naturfænome-ner som jordskælv, jordskred, oversvømmel-ser, lynnedslag, skypumper, orkaner, sne, stor-me og usædvanlig kulde eller varme; endvi-dere trediemands handlinger såsom forholds-regler fra offentlige myndigheders side, krigs-operationer, fjendtlig invasion, revolution, ty-veri eller røveri af bevæbnede bander, krimi-nelle attentater, for så vidt de ikke burde havekunnet afværges, strejke af jernbanepersona-let, for så vidt den ikke skyldes jernbanensegen holdning. Derimod anses følgende for-hold ikke som vis major: Tyverier i almin-delighed, selv om de begås af jernbanenuvedkommende personer, brand, medmindreden udefra har forplantet sig til jernbanensområde, driftsuheld som sammenstød, afspo-ringer etc., og uheld, der skyldes fejl ellermangler ved jernbanens anlæg eller materielsom f. eks. akselbrud, skinnebrud, varmløb-ning etc.

Dansk domspraksis giver kun enkelte eks-empler vedrørende vis major. Eksempelviskan nævnes Sø- og Handelsretsdommen iU.f.R. 1942 s. 635, der fritog statsbanernefor ansvar for skade, der skyldtes, at noglevognladninger kartofler var blevet ødelagtaf vand i forbindelse med, at en statsbane-færge efter at være minesprængt blev sat pågrund.

Hverken med hensyn til det ubetingedeansvar for materielfejl, der i konventionenudtrykkeligt er fastslået i artikel 17, stk. 3,eller med hensyn til driftsfejl kan ansvaretefter konventionen i praksis anses for nogenskærpelse af det ansvar, der efter færdsels-loven påhviler fragtføreren som ejer ellerbruger af motorkøretøjer, jfr. færdselslovens§ 65, stk. 5, og ovenfor s. 22.

Hvor der ikke ville kunne pålægges an-svar efter færdselsloven, må konventionensregel efter udvalgets opfattelse antages at in-debære en skærpelse af fragtføreransvaret.Den foreliggende domspraksis viser eksemp-ler på frifindelser, som næppe havde kun-net forekomme under konventionens regel.Der henvises herved til Højesterets dom i

26

U.f.R. 1955 s. 674, der frifandt en fragtfø-rer for erstatningsansvar for et i Tysklandsket tyveri af gods, som antoges begået, me-dens vognen var i fart, af en person, dervar sprunget på under kørselen, og til Sø-og Handelsrettens dom i U.f.R. 1952 s. 463,hvor en fragtfører ikke fandtes at have ud-vist forsømmelse ved under en spisepause athave efterladt vognen aflåset ved en gæst-givergård i Hamborg ud til en stærkt be-færdet gade og i nærheden af en benzin-tank, og derfor ikke ansås for erstatningsplig-tig i anledning af et tyveri, der blev begåetfra vognen, medens den henstod uden opsyn.

På den anden side må det dog fastholdes,at der også efter den almindelige erstatnings-regel med omvendt bevisbyrde påhvilerfragtføreren et strengt ansvar, og at dom-fældelse synes at være hovedreglen. Der hen-vises herved eksempelvis med hensyn til an-svar for kørselsuheld og lignende til Høje-sterets afgørelse i sagen i U.f.R. 1953 s. 748,hvor skaden skyldtes et såkaldt trætheds-brud i påhængsvognens trækstang, og tilØstre Landsrets dom i U.f.R. 1940 s. 871,der pålagde en vognmand ansvar for skade,som påførtes en af ham transporteret hest,da skaden måtte antages at være sket undertransporten, medens det var uklart, hvorle-des den var opstået.

Med hensyn til skader, der ikke står i for-bindelse med kørselsuheld og lignende, hen-vises til følgende afgørelser, hvor ansvar erpålagt: U.f.R. 1948 s. 50 (Højesteretsdom):Under udførelsen af en flytning bortkomnogle genstande. Flytteforretningen, der ikkenærmere havde kunnet oplyse, hvorledes devar bortkommet, måtte bære ansvaret fordet tab, som påførtes ejeren ved genstandenesbortkomst. U.f.R. 1949 s. 535 (Højesterets-dom) : Under en vognmands afhentning afnoget flyttegods på banegården blev to kuf-ferter stjålet. Da det ikke var godtgjort, atbortkomsten ikke skyldtes fejl eller forsøm-melse fra vognmandens side, dømtes han tilat betale erstatning. U.f.R. 1950 s. 854 (Hø-jesteretsdom) : Nogle vinfade blev stjålet fraen påhængsvogn, der under et ophold i Wien

henstod fraspændt hovedvognen. Fra et vin-due holdt en medarbejder hos transportfir-maets repræsentant opsyn med påhængsvog-nen. Kort efter at chaufføren havde forladtstedet, ankom en lastvogn af nøjagtigt sam-me udseende som hovedvognen, spændte på-hængsvognen for og kørte bort. Transportfir-maet dømtes til at erstatte vinfadenes værdi,idet bevogtningen af påhængsvognen fand-tes at have været utilstrækkelig. U.f.R. 1936s. 433 (Østre Landsretsdom) : Ansvar på-lagt for bortkomst af en transporteret so,idet vognmanden ikke nærmere havde kun-net oplyse, hvorledes bortkomsten var sket.U.f .R. 1942 s. 551 (Vestre Landsretsdom):Ansvar pålagt en vognmand for gods, dervar anbragt på vognmandens lastbil, og somgik til grunde ved en brand i bilen, medensden henstod i garage, idet det ikke var godt-gjort, at branden ikke skyldtes vognmandenseller hans folks uagtsomme forhold.

Det ovenfor anførte vedrørende fragtfører-ansvaret efter gældende dansk ret tager sigtepå ansvaret for tab eller beskadigelse af god-set. Det er vanskeligere at fastslå, om fragt-føreren også i tilfælde af forsinkelse med af-leveringen af godset på bestemmelsesstedethæfter efter en culparegel med omvendt be-visbyrde, eller der i dette tilfælde gælder ensædvanlig bevisbyrdefordeling, således at detpåhviler den berettigede at godtgøre, at for-sinkelsen kan tilregnes fragtføreren som an-svarspådragende.

Spørgsmålet ses ikke at være afgjort idomspraksis. Ifølge sølovens § 130 og luft-fartslovens 88 108 og 109 er bortfragterenansvarlig for skade som følge af forsinkelsepå sin side efter en culparegel med omvendtbevisbyrde. For så vidt angår statsbanernegælder den objektive ansvarsregel i statsba-nelovens § 40 (CIM artikel 27), der ganskesvarer til reglen i artikel 17, stk. 1 og 2, iGMR. Fra disse bestemmelser, der dækkerbestemt afgrænsede områder og hviler på be-stemmelser i internationale konventioner, kanikke uden videre sluttes analogt til det til-dels ulovbestemte område for landevej sfragt-førerens ansvar, men uden betydning for

27

domstolenes stillingtagen kan de næppe være.Der kan da formentlig heller ikke gives no-gen klar begrundelse for, at fragtførerenskulle hæfte efter en lempeligere regel forforsinkelse, idet han må være den nærmestetil at oplyse, hvorfor transporten har varetlængere end aftalt eller ud over, hvad derefter forholdene må anses for sædvanligt ogrimeligt.

Det må derfor ligge nær efter gældendedansk ret at .slutte, at hvor godset ikke harværet fremme til aftalt tid, eller hvor fragt-føreren var klar over, at det var af væsent-lig betydning, at godset var fremme til be-stemt tid, og formentlig også hvor trans-porten har varet ekstraordinært længe, hæf-ter fragtføreren for forsinkelsen efter sammeregel som for tab eller beskadigelse, såledesat han ifalder erstatningsansvar, medmindredet må antages, at skaden ikke skyldes fejleller forsømmelse af ham eller nogen, forhvem han er ansvarlig. Den ovenfor s. 22 fciterede udtalelse af Henry Ussing i EnkelteKontrakter s. 411 sigter formentlig også tilsådanne tilfælde.

4. Ansvarsfritagehe ved særlige skadeårsager.

(Konventionens artikel 17, stk. 4, og 18, stk.2-5, lovudkastets § 25).

Hvis tabet af godset eller beskadigelsen skyl-des en eller flere af de i konventionens ar-tikel 17, stk. 4, nævnte særlige farer, er fragt-føreren fritaget for ansvar for skaden. Reglengælder ikke forsinkelse med afleveringen.Godtgør fragtføreren, at skaden under deforeliggende omstændigheder kan være enfølge af en af de nævnte særlige farer, an-tages skaden ifølge artikel 18, stk. 2, at væreen følge heraf, således at fragtføreren bliveransvarsfri, medmindre den berettigede førerbevis for en anden årsagsforbindelse. Bevis-mæssigt er der således den forskel mellemansvarsfrihedsgrundene i artikel 17, stk. 2,og 17 stk. 4, at fragtføreren i de i stk. 2nævnte tilfælde har bevisbyrden for ansvars-frihed, medens der i de i stk. 4 nævnte til-fælde gælder en formodning for, at skadenskyldes en af de der nævnte kendsgerninger,

som det påhviler den til godset berettigedeat afkræfte.

De nævnte særlige farer er følgende:a) Brug af åbne køretøjer uden presen-

ning, når brugen heraf udtrykkeligt er aftaltog nævnt i fragtbrevet. Hvis der er tale omen manko af unormalt omfang eller tab afkolli, indtræder ansvarsfrihed dog kun, jfr.artikel 18, stk. 3, hvis fragtføreren fører be-vis for, at beskadigelsen eller tabet står i år-sagsforbindelse med brugen af åben, util-dækket vogn, eller i øvrigt beror på forhold,for hvilke han ikke bærer ansvaret.

Ifølge statsbanelovens § 40, stk. 3, litraa, gælder for jernbanetransport en tilsvaren-de regel. I Th. Jensens ovennævnte frem-stilling s. 146 antages det, at jernbanerne eransvarlige f. eks. i tilfælde af påvirkningeraf vejrliget eller af stød samt af, at godsetfalder af vognen, og af trediemands hand-linger såsom ildspåsættelse eller kast af stenmod ladningen.

Der foreligger så vidt ses ikke domspraksisvedrørende sådanne skadetilfælde ; mendansk ret kan, for så vidt angår den ma-terielle regel, ikke antages at ligge langt frakonventionens regel. Såfremt der på bestemtetransportområder måtte være sædvane foranvendelse af åbne køretøjer uden presen-ning, vil fragtføreren efter dansk ret for-mentlig endog kunne blive ansvarsfri, selvom der ikke foreligger en udtrykkelig, i fragt-brevet nævnt aftale om anvendelsen af åbenvogn. Heller ikke bevisbyrdemæssigt kandansk ret antages at afvige væsentligt frakonventionen.

b) Manglende eller mangelfuld indpak-ning af gods, som efter sin beskaffenhed erudsat for svind eller beskadigelse, når god-set ikke er indpakket eller er mangelfuldtindpakket.

Det er herved fastslået, at afsenderen bæ-rer risikoen for manglende eller mangelfuldemballering. Den anførte betingelse, at god-set efter sin beskaffenhed skal være udsatfor svind eller beskadigelse, sætter næppenogen særlig snæver grænse for kredsen afde godsarter, der kan være omfattet af be-

28

Stemmeisen. Betingelsen sigter snarere til, atden skade, for hvilken der ikke er ansvar,skal være opstået ved de af en normal lan-devejstransport følgende påvirkninger af god-set og ikke ved ekstraordinære påvirkningersom f. eks. sammenstød, og at bortkomst vedomstændigheder, der ikke har relation tilegenskaber ved godset, som f. eks. tyveri, fal-der uden for bestemmelsen. På linie meddet anførte er Th. Jensens fremstilling s.147-148 for så vidt angår den med GMR'sregel identiske bestemmelse i statsbanelovens§ 40, stk. 3, litra b.

Fra dansk domspraksis kan nævnes føl-gende afgørelser:

U.f.R. 1936 .s. 256 (Højesteretsdom) : Ettransportkompagni havde for en fabrik på-taget sig at transportere nogle vævemaskinerog lod ved sine folk maskinerne stuve uem-balleret i en jernbanevogn, idet de fastsøm-medes til nogle i vognbunden anbragte bræd-der. Uanset at forsendelsen i uemballeretstand var sket efter aftale med fabrikkensrepræsentant, blev transportfirmaet dømt tilat betale erstatning for beskadigelse undertransporten, da det havde påhvilet firmaetat træffe de for en sådan forsendelsesmådenødvendige foranstaltninger eller gøre op-mærksom på, at emballage var nødvendig.

U.f.R. 1958 s. 284 (Højesteretsdom) : Enfabrik havde overdraget et redningskorps attransportere nogle maskiner. Under trans-porten blev maskinerne beskadiget som følgeaf mangelfuld emballering. Efter det oplystefandtes der under de foreliggende omstæn-digheder at måtte gås ud fra, at rednings-korpset ikke havde påtaget sig emballerin-gen, og den omstændighed, at dets arbejderehavde ydet en ganske underordnet medvir-ken ved emballeringen uden at tage forbe-hold angående dennes forsvarlighed, kunneikke medføre, at korpset ansås at have over-taget ansvaret for følgerne af den mangel-fulde emballering.

Af de anførte domme har navnlig densidstnævnte interesse, idet den hviler på detsynspunkt, at afsenderen har bevisbyrden for,at fragtføreren har påtaget sig emballerin-

gen af godset, og desuden giver udtryk for,at ikke enhver medvirken fra fragtførerensside ved emballeringen er egnet til at på-drage ham ansvar for dennes forsvarlighed.Dommen i U.f.R. 1936 s. 256 viser, at derunder hensyn til fragtførerens særlige sag-kundskab i hvert fald i visse tilfælde kan på-hvile ham en pligt til at vejlede afsenderenmed hensyn til emballeringsspørgsmål. Ioverensstemmelse hermed er Ussing: EnkelteKontrakter s. 411, der henviser til den sidstrefererede dom.

Også hvis konventionen tiltrædes, må dei disse domme antagne principper forment-lig kunne komme til anvendelse.

c) Behandling, ladning, stuvning eller af-læsning af godset udført af afsenderen ellermodtageren eller personer, der handler påafsenderens eller modtagerens vegne.

Herunder må falde skader ved forskydningaf læsset, tryk fra andet gods, væltning m. m.samt - uden for de tilfælde, der er omfattetaf bestemmelsen under litra a — skader, derskyldes vejrligets indflydelse. I dansk ret vilder formentlig være tilbøjelighed til, ligesommed hensyn til spørgsmålet om godsets em-ballering, at statuere en pligt for fragtføre-ren til, selv om læsningen m. v. i øvrigt skalforetages af afsenderen eller modtageren, atbistå med råd og vejledning og til eventueltat påse, at læsningen, stuvningen etc. skerforsvarligt. Der henvises herved til VestreLandsrets dom i U.f.R. 1925 s. 704 omtransport af en maskine, hvor det antogesat måtte påhvile kusken som den, der umid-delbart bærer ansvaret for kørselens forsvar-lighed, at påse, at maskinen af ejeren varanbragt på en sådan måde, at kørselen kunneske fuldt betryggende. Som et særligt tilfælde,hvor fragtføreren fandtes ansvarlig, henvisestil Østre Landsrets dom i U.f.R. 1923 s.671: Under læsningen af en flyttevogn blevindholdet af en kasse med kostbart glas ogporcelæn beskadiget. Skønt kassen var pak-ket af ejerindens egne folk, dømtes flytte-forretningen, hvis folk var gjort opmærksompå kassens indhold, til at betale erstatning.

På den anden side vil en .særlig viden eller

29

sagkundskab hos afsenderen sikkert kunneføre til, at der statueres en pligt for hamtil at påse læsningens forsvarlighed, herun-der til at skønne over de til rådighed ståendelæsseredskabers egnethed, og til at under-kaste det anvendte motorkøretøj et rimeligteftersyn, således at afsenderens forsømmelseheraf kan medføre fortabelse af erstatnings-kravet. Der henvises herved til U.f.R. 1956s. 1110 (Østre Landsretsdom), hvori det ud-tales, at da transport af papir i stabler rum-mer særlige vanskeligheder på grund af ud-skridningsfaren, hvad afsenderens folk varklar over, og da de selv havde bestemt læsse-højde og læssemåde og ikke instrueret chauf-føren eller sikret sig, at han var kendt meddenne art transporter, kunne chaufføren, påhvis kørsel der efter det oplyste intet havdekunnet udsættes, ikke være ansvarlig for denindtrufne skade. Da læsningen var udførtaf afsenderen, er afgørelsen i overensstem-melse med konventionens regel, der også måvære hovedreglen efter nugældende danskret. I denne forbindelse kan desuden nævnesHøjesterets dom i U.f.R. 1939 s. 240, hvoren vognmand blev frifundet for erstatnings-ansvar for skade på en hest, bl. a. fordi »ind-ladningen foregik under medvirken af

(afsenderens) folk, og der blev ikke fra de-res side stillet noget krav med hensyn til,hvorledes transporten skulle foregå«. At af-senderen bærer ansvaret for læsning fore-taget af ham selv er ligeledes antaget i Ve-stre Landsrets ovenfor s. 25 nævnte dom iU.f.R. 1921 s. 767.

Reglen om, at afsenderen bærer ansvaretfor læsning m. v. foretaget af ham selv, synesså selvfølgelig, at hovedinteressen, ligesomdet er tilfældet med hensyn til de fleste afde øvrige i artikel 17, stk. 4, omhandledesærlige far^r, knytter sig til bevisreglerne iartikel 18, stk. 2, der i fragtførerens favøropstiller en formodning for årsagsforbindelsemellem de særlige farer og den indtrufneskade, men således at den berettigede haradgang til at føre bevis for, at de særligefarer i det givne tilfælde ikke forelå ellerikke kan have gjort sig gældende, idet der

f. eks. har foreligget en fejl fra fragtførerensside, som i alle tilfælde ville have medførtskaden.

Af de naîvnte domme synes den sidst-nævnte ved at tillægge det betydning, at enomhyggeligere læsning muligvis kunne haveforebygget uheldet, men uden at kræve egent-ligt bevis for, at den mangelfulde læsningfaktisk havde medvirket til dette, at giveudtryk for en bevisbyrdefordeling, der ikkeligger fjernt fra bestemmelsen i konven-tionens artikel 18, stk. 2, 1. punktum. Detmå antages, at man også efter gældendedansk ret vil være tilbøjelig til at svækkekravene til beviset for, at forhold, der erfa-ringsmæssigt rummer en særlig risiko, i detkonkrete tilfælde har bevirket eller medvir-ket til skaden. Hvad angår læsning, stuvningetc. vil det formentlig være tilstrækkeligt, atfragtføreren påviser en sådan sammenhængmellem læsningen og skaden, at denne medrimelighed kan antages at skyldes læsningen.Efter det anførte vil en tiltrædelse af kon-ventionen derfor næppe medføre nogen lem-pelse af betydning i fragtførerens ansvar.

d) Visse godsarters beskaffenhed, der med-fører, at de er udsat for helt eller delvisttab eller beskadigelse, navnlig ved brud, rust,indre fordærv, udtørring, lækage, normaltsvind eller angreb af utøj og gnavere. Hvisbefordringen sker i køretøjer med særligt ud-styr til at beskytte godset mod virkninger afvarme, kulde, temperatursvingninger ellerluftens fugtighed, må fragtføreren dog, jfr.artikel 18, stk. 4, godtgøre, at han har truffetalle forholdsregler, som det under de fore-liggende omstændigheder påhvilede ham attræffe med hensyn til valget, vedligeholdel-sen og brugen af det særlige udstyr, og athan har rettet sig efter de særlige anvisnin-ger, som måtte være meddelt ham.

Reglen svarer til den almindelige regel iartikel 17, stk. 2, om ansvarsfrihed for ska-der, der skyldes godsets egen mangelfuldhed ;dens selvstændige betydning består derfornavnlig i overflytningen af bevisbyrden forskadens årsag fra fragtføreren til den be-rettigede.

SO

Der ses ikke fra dansk ret at foreliggedomme vedrørende sådanne skadetilfælde,men det er utvivlsomt, at det materielretligeindhold af konventionens regel, i hvert faldfor så vidt angår hovedbestemmelsen i arti-kel 17, stk. 4, litra d, må anses for stem-mende med nugældende dansk ret. Med hen-syn til bevisbyrdeproblemet henvises til be-mærkningerne ovenfor under c).

e) Ufuldstændige eller urigtige mærker el-ler numre på kolli.

Heller ikke på dette område ses der at fo-religge domspraksis. Om dansk rets stillingmå formentlig det samme gælde .som anførtunder d).

f) Befordring af levende dyr. Ifølge arti-kel 18, stk. 5, må fragtføreren for at opnåansvarsfritagelse dog godtgøre, at han hartruffet alle forholdsregler, som det under deforeliggende omstændigheder normalt påhvi-lede ham at træffe, og at han har rettet sigefter de særlige anvisninger, som måtte væremeddelt ham.

Også denne regel er nært beslægtet medreglen i artikel 17, stk. 2, om ansvarsfrihedfor skader, der skyldes godsets egen mangel-fuldhed, således at dens betydning navnlig lig-ger i bevislempelsen efter artikel 18, stk. 5. Ide få domme, der foreligger, om befordring aflevende dyr er ikke anerkendt nogen særligregel om lempelse af fragtføreransvaret, seU.f.R. 1936 s. 433 (Østre Landsretsdom) og1940 s. 871 (Østre Landsretsdom), samt denovenfor under c) omtalte Højesteretsdom i U.f.R. 1939 s. 240.

5. Forsinkelse.

(Konventionens artikel 19, lovudkastets§27).

Ved forsinkelse med afleveringen forstås ef-ter konventionens artikel 19, at godset ikkeafleveres inden den aftalte frist, eller, hvoringen afleveringsfrist er aftalt, at den fakti-ske befordringstid overskrider den tid, somunder de foreliggende omstændigheder medrimelighed kan indrømmes en omhyggeligfragtfører, således at der i tilfælde af dellasttages særligt hensyn til den tid, som udkræves

for under sædvanlige forhold at samle fuldlast. På tilsvarende måde må forsinkelsesbe-grebet formentlig bestemmes efter dansk ret,jfr. ovenfor s. 27 f, for så vidt der ikke påsærlige områder består specielle sædvaner.

Domspraksis vedrørende forsinkelse er li-det omfattende. At ansvaret kan være retstrengt fremgår af Sø- og Handelsrettensdom i U. f. R. 1923 s. 146: Et speditionsfirmahavde på forespørgsel, om et parti smørsamme dag kunne ekspederes til Gøteborg,svaret, at partiet i så fald måtte være fir-maet i hænde inden kl. 15. Skønt de_tte skete,blev partiet først afsendt næste dag, og kø-beren afviste det da på grund af forsinketafsendelse. Speditøren blev dømt til at betaleerstatning, uanset om ankomsten til Gøteborgikke var blevet forsinket. Ved samme retsdom i U.f.R. 1924 s. 135, der vedrører jern-banetransport, blev en speditør dømt til atbetale erstatning, fordi han havde forsømtat tilvejebringe tilladelse til at føre godsetgennem Tyskland, hvilket medførte stor for-sinkelse.

6. Tab af godset.

(Konventionens artikel 20, lovudkastets§ 28).

Ifølge artikel 20, stk. 1, kan den berettigedeuden at måtte skaffe andet bevis betragtegodset som tabt, hvis det ikke er blevet af-leveret inden 30 dage efter udløbet af denaftalte afleveringsfrist eller, hvis ingen afle-veringsfrist er aftalt, inden 60 dage efter, atfragtføreren overtog godset.

Den omstændighed, at længere tid forlø-ber, uden at fragtføreren opfylder aftalen,indicerer, at godset er bortkommet, og måantages også nu af danske domstole at villekunne blive betragtet som tilstrækkeligt be-vis for godsets bortkomst. En så eksakt ud-formning af princippet ,som foretaget i kon-ventionen kan imidlertid ikke tænkes gen-nemført uden gennem positiv lovgivning. Iøvrigt er det karakteristisk, at det i de fore-liggende domme om ansvar for bortkomstaf befordret gods ikke i noget tilfælde sesat have voldt vanskelighed at føre bevis for

31

godsets bortkomst, og dette kan ikke antagesat bero på, at man i praksis har ventet medat anlægge sag, indtil et positivt bevis forgodsets undergang har kunnet føres. Konven-tionens regel kan derfor i Danmark næppetænkes at få stor praktisk betydning. Reglenindebærer, at fragtføreren afskæres fra vedanbringender om, at godset ikke er gået tabt,at forhale den berettigedes mulighed for atgennemføre erstatningskravet ud over de an-førte frister, og den givne formodning forgodsets bortkomst vil ikke kunne modbevisesaf fragtføreren ved, at han godtgør, at godseter i behold, men befinder sig andetsteds;fragtføreren vil imidlertid efter omstændig-hederne kunne frigøre sig ved at bevise, atgrunden til, at godset ikke er nået frem, eret af de i artikel 17 nævnte forhold. Bestem-melsen er således motiveret ved hensynet tilat åbne parterne i internationale transport-forhold mulighed for en hurtig afvikling aferstatningsspørgsmålet i tilfælde af, at god-set ikke bringes rigtigt frem til bestemmelses-stedet. At konventionens regel i forhold tilgældende dansk ret umiddelbart må sigesat være i fragtførerens disfavør giver efterudvalgets opfattelse - navnlig under hensyntil længden af de fastsatte frister - ikke an-ledning til betænkeligheder.

Reglerne i de følgende stykker i artikel 20,hvorefter den berettigede, når han ved er-statningens modtagelse fremsætter krav omunderretning, kan fordre godset afleveret,hvis det genfindes i løbet af et år efter er-statningens udbetaling, mod at betale frag-ten og tilbagebetale den til godsets værdisvarende del af erstatningen, svarer til be-stemmelsen i statsbanelovens § 42 (CIMartikel 30, stk. 2-4), men er i øvrigt udensidestykke i dansk lovgivning.

Den berettigede, der har modtaget erstat-ning, har hverken efter konventionen ellerefter dansk ret pligt til at modtage godset,hvis det genfindes.

Efter dansk ret skal der ikke betales fragt,hvis befordringen ikke gennemføres, hvilketer et udslag af befragterens adgang til sommisligholdelsesbeføjelse at hæve kontrakten,

jfr. Ussing: Enkelte Kontrakter, s. 414. Atder i det omhandlede tilfælde heller ikke ef-ter konventionen skal betales fragt følger afbestemmelsen i artikel 23, stk. 4.

Hvis den berettigede, der har modtaget er-statning, ikke har fordret sig underrettet itilfælde af, at godset genfindes inden et år,eller han ikke inden 30 dage efter modtagel-sen af fragtførerens underretning har frem-sat krav om udlevering af godset, eller detteførst genfindes mere end et år efter erstat-ningens udbetaling, kan fragtføreren efter ar-tikel 20, stk. 4, råde over godset i overens-stemmelse med loven på det sted, hvor god-set befinder sig.

Det må også efter gældende dansk ret an-tages, at en berettiget, der har modtaget un-derretning af fragtføreren om, at godset erkommet til veje, men har undladt inden ri-melig tid at begære det udleveret, må an-ses at have opgivet sin ret til godset. Der-imod må det i modsætning til konventionensregel formentlig antages, at der efter nugæl-dende dansk ret må gives den berettigedemeddelelse om, at godset er fundet, uansethvornår dette .sker, og uanset om den beret-tigede har forlangt at få sådan meddelelse,og selv om der er udbetalt erstatning, såledesat den berettigede kan vælge mellem at fågodset udleveret eller at beholde erstatnin-gen.

7. Ansvar for opkrævning af efterkravsbeløb.

(Konventionens artikel 21, lovudkastets§24).

Hvis godset er blevet afleveret til modtage-ren uden opkrævning af efterkravsbeløb, somfragtføreren efter bestemmelserne i fragtafta-len skulle opkræve, skal fragtføreren ifølgeartikel 21 erstatte afsenderen hans tab, dogikke ud over efterkravsbeløbet og med rettil at afkræve modtageren det betalte beløb.

Dette gælder også efter dansk ret, jfr. Us-sing: Enkelte Kontrakter s. 414 og ØstreLandsrets dom i U.f.R. 1955 s. 188, hvor envognmand, der skulle befordre en del af etsolgt vareparti og udlevere det til køberenmod efterkrav af købesummen for hele par-

32

tiet, dømtes til at erstatte sælgeren hele ef-terkravsbeløbet og ikke blot betalingen fordet af ham transporterede parti af godset.

8. Farligt gods.

(Konventionens artikel 22, lovudkastets§13).

Artikel 22 indeholder - uden egentlig syste-matisk sammenhæng med de øvrige bestem-melser i konventionens kapitel IV — noglebestemmelser om farligt gods. Det påhvilerafsenderen at oplyse fragtføreren om den nøj-agtige beskaffenhed af faren og angive deforsigtighedsforanstaltninger, som skal iagt-tages. Hvis sådan oplysning ikke er indførti fragtbrevet, har afsenderen bevisbyrden for,at fragtføreren var bekendt med farens be-skaffenhed. Fragtføreren kan, hvis han ikkeer underrettet om godsets farlighed, ansvars-frit aflæsse, ødelægge eller uskadeliggøre god-set. Afsenderen er ansvarlig for den skade,godset forvolder ved sin farlighed.

De beføjelser, der herved er tillagt fragt-føreren, må han antages også at have efterdansk ret, jfr. herved sølovens § 119. Lige-ledes vil afsenderen efter dansk ret kunneblive ansvarlig for godsets farlige egenskaber,jfr. sølovens § 97, stk. 2, og Ussing: DanskObligationsret, Almindelig Del s. 23 ff. Omafsenderen efter gældende dansk ret bliveransvarlig, selv om han ikke har udvist fejleller forsømmelse ved at overgive godset tilfragtføreren, er ikke afgjort i praksis, mendet må i hvert fald antages, at domstolenevil være utilbøjelige til uden videre at fri-tage afsenderen for ansvar.

9. Erstatningens størrelse.

(Konventionens artikel 23-26,lovudkastets §§ 29-33).

I artiklerne 23 ff gives der regler om erstat-ningens beregning. Reglerne betegner et .sy-stem, der afviger væsentligt fra dansk retsalmindelige regler, men svarer til reglerne ombefordring med jernbane, med luftfartøj ogtil søs.

I tilfælde af helt eller delvist tab af god-set bestemmes den værdi, som skal erstattes,

efter børsprisen, subsidiært markedsprisen el'1er mest subsidiært den sædvanlige værdi aigods af samme art og godhed på det stedog det tidspunkt, hvor godset overtages. Er-statningen for selve godsets værdi kan ikkeoverstige 25 guldfrancs pr. kg manglendebruttovægt*).

Børsprisen eller markedsprisen må læggestil grund, hvor det drejer sig om varer, derregelmæssigt omsættes; er varerne solgt endetail, må der regnes med detailprisen ogellers med engrosprisen. Det er prisen på af-sendelsesstedet på det tidspunkt, godset over-toges til befordring, der gælder, selv om dener lavere end bestemmelsesstedets pris.

Denne standardisering og maksimering aferstatningen udgør, som det blandt andetomtales i motiverne til det tyske forslag tillov om ratifikation af CMR, modstykket tildet strenge ansvar, der er pålagt fragtføre-ren. I Th. Jensens ovennævnte fremstillings. 163 begrundes begrænsningen i jernbaner-nes ansvar med ønsket om at gardere dissemod særligt høje erstatningskrav for kostbaregenstande, for hvilke der er et urimeligt for-hold mellem værdien og den fragt, jernba-nerne efter de almindelige tariffer kan opnå,og samtidig undgå besværlige særregler ombefordring af kostbare genstande. Tilsvaren-de synspunkter må anlægges også ved deninternationale godstransport ad landevej,som i meget væsentlig grad sker efter stan-dardtariffer, der kan være fastsat efter af-tale mellem fragtførerorganisationer i de for-skellige lande, og hvis størrelse i øvrigt re-guleres af konkurrencen.

Fastsættelsen af konventionens maksi-mumserstatning gav anledning til betydeligevanskeligheder. Nogle lande — heriblandtTyskland, som henviste til den efter tysk retgældende ansvarsbegrænsning til 80 D-markpr. kg - ønskede fastsat den samme grænsepå 100 francs pr. kg, som ifølge CIM artikel31 gælder ved jernbanetransport. De flestelande anså imidlertid denne grænse for atvære alt for høj, og enkelte lande foreslog

*) Værdien af 1 guldfranc er for tiden 2.26 kr.

:w

grænsen sat så lavt som til 5 eller 10 francs.Først efter at der af Den internationale Vej-transportunion og Det internationale Han-delskammer var fremsat et fælles forslag omen ansvarsgrænse på 18 francs pr. kg, lyk-kedes det at opnå enighed om at fastsættegrænsen til 25 francs. Denne ansvarsbegræns-ning, der udgør et væsentligt punkt i kon-ventionens system, ses ikke at kunne give an-ledning til væsentlige betænkeligheder fradansk side. I de normale tilfælde vil en an-svarsgrænse på 25 francs pr. kg formentliggøre det muligt for vareejerne at opnå enerstatning, der dækker det lidte tab, og val-get af en relativt lav maksimumserstatningvil antagelig kunne være medvirkende til, atfragttariffer og forsikringspræmier ikke fast-sættes højere, end den reelle risiko betinger.Hertil kommer, at vareejernes interesser sik-res ved, at der som nedenfor omtalt efterkonventionen er adgang til at angive enhøjere værdi af godset end den i artikel 23,stk. 3, fastsatte.

Efter dansk ret kan en kontraktspart, derhar ret til erstatning hos sin medkontrahenti anledning af dennes misligholdelse, kræveerstattet den økonomiske skade, der er enadækvat følge af misligholdelsen. Selv omdet principielt er det individuelle tab, dererstattes, gælder der således også efter danskret begrænsninger i ansvarets omfang. Delserstattes kun det økonomiske tab, men ikkeen individuel interesse eller affektionsværdi,dels indeholder adækvansbetingelsen en be-grænsning af ansvaret til påregnelige følgeraf det ansvarspådragende forhold.

Som eksempel på, at det i specielle til-fælde kan volde vanskelighed at fastsætteerstatningens størrelse, kan fra transportom-rådet nævnes U.f.R. 1946 .s. 129 (VestreLandsretsdom) : To malerier, der af en kunst-handler var købt for 600 kr. og videresolgtfor 900 kr., blev ødelagt under transport.Ved fastsættelsen af erstatningen fandtessalgsprisen 900 kr. at måtte lægges til grund,uanset at malerierne som værende af ringekunstnerisk værdi af to kunstsagkyndige varvurderet til 85 kr. Havde sagen skullet be-

dømmes efter konventionens regel, måtteman måske have betragtet salgsprisen som»markedsprisen«.

Som eksempel på en begrænsning af er-statningsansvaret ud fra adækvanssynspunk-ter kan fra transportområdet anføres Sø- ogHandelsrettens dom i U.f.R. 1946 s. 1328:En fragtfører, der havde erstattet et undertransport af en maskine ødelagt svinghjulmed et lige så godt hjul, fandtes ikke pligtigat erstatte et af ejeren som følge af trans-portuheldet lidt tab ved, at der nu ikkekunne findes en køber til maskinen, hvilketskyldtes et omslag i konjunkturerne, da er-statning af et sådant tab fandtes at liggeuden for de naturlige grænser for en trans-portørs ansvar.

Hvis en afsender ved, at de transporteredevarer er af usædvanlig høj værdi, må hanefter nugældende ret gøre fragtføreren op-mærksom herpå, for at denne kan træffesine forholdsregler og eventuelt beregne siget højere vederlag. Hvis afsenderen forsøm-mer at give sådan underretning, nedsættesi retspraksis erstatningen. Dette er fastslåetved en række domme om erstatning for bort-komst af befordrede kufferter. Der henvisestil U.f.R. 1920 s. 445 (Østre Landsretsdom),som nedsatte erstatningen for nogle værdi-fulde smykker, U.f.R. 1930 s. 774 (ØstreLandsretsdom), der nægtede erstatning foret kontant beløb på 400 kr. og nedsatte er-statningen for nogle smykker til halvdelen,U.f.R. 1944 s. 1046 (Østre Landsretsdom),der ikke ydede erstatning for nogle kostbaresmykker, og U.f.R. 1945 s. 275 (Højesterets-dom), der skønsmæssigt nedsatte erstatnin-gen for nogle pelsvarer af værdi ca. 11.000kr. til 3.000 kr., og på den anden side U.f.R.1962 s. 584 (Østre Landsretsdom), hvor detikke fandtes upåregneligt, at en kuffert, derblev tabt fra en droske, indeholdt værdier,herunder smykker, for 5.000 kr. Hvis fragt-føreren kender den særlige værdi af godset,kan der ikke ske nedsættelse af erstatningenpå det omhandlede grundlag, jfr. Højeste-rets dom i U.f.R. 1954 s. 221, der pålagdeen fragtfører fuldt ansvar for bortkomst af

34

en pakke med værdifulde minkskind trodsfragtførerens påstand om kun at være an-svarlig for en vis normalværdi. Det fremhæ-ves i dommen, at chaufførerne havde væretklar over pakkens værdifulde indhold, og atfragtføreren ikke havde givet sine folk in-struks om at træffe særlige foranstaltningereller overhovedet vise særlig agtpågivenhedved befordring af værdifulde forsendelser.

Endelig vil almindelige bevisregler med-føre, at en afsender, der ikke kan bevise, attabet overstiger det sædvanlige i forhold afden omhandlede beskaffenhed, må nøjes meden rimelig erstatning.

Under en erstatningssag efter konven-tionen vil problemstillingen være principieltforskellig fra problemstillingen under en sagom fragtføreransvar efter gældende danskret. Når der er tale om erstatningsansvarfor godsets undergang, påhviler det ikke ef-ter konventionen den berettigede at føre be-vis for eller sandsynliggøre, at han har lidtet tab; konventionen opererer overhovedetikke med tabet som økonomisk begreb. Erdet godtgjort, at godset er gået tabt (ellerer de i artikel 20, stk. 1, nævnte tidsfristerforløbet, uden at godset er afleveret) undersådanne omstændigheder, at der påhvilerfragtføreren ansvar herfor, bliver der efterkonventionen kun spørgsmål om at fastslågodsets »almindelige« værdi efter de i arti-kel 23, stk. 1 og 2, angivne kriterier. Denneværdi har den berettigede krav på at få er-stattet inden for den i artiklens stk. 3 an-givne absolutte grabse af 25 guldfrancs pr.kg manglende bruttovægt, og dette må gæl-de, selv om han derved bliver bedre stillet,end hvis befordringen var blevet behørigtgennemført. Derimod er den berettigede af-skåret fra at forlange erstatning for den sær-lige værdi, godset måtte have for ham, fordihan f. eks. havde solgt det til en højere prisend den sædvanlige, eller fordi det på grundaf hans individuelle forhold måtte have enværdi for ham ud over den almindelige.

Foruden at betale erstatning for godsetsværdi skal fragtføreren tilbagebetale erlagtfragt og erstatte toldafgifter og andre om-

kostninger, der er påløbet i anledning afbefordringen, jfr. artikel 23, stk. 4. Disseposter må også efter dansk ret indgå i er-statningsbeløbet. Herudover skal der ikkeydes erstatning.

I tilfælde af beskadigelse af godset udgørerstatningen ifølge artikel 25 det beløb, hvor-med godsets værdi er forringet, beregnet ef-ter samme regler som ved tab af godset. Er-statningen kan ikke overstige erstatningen itilfælde af tab eller, hvis kun en del af god-set er beskadiget, en forholdsmæssig del afden til erstatningen for fuldstændigt tab sva-rende erstatning.

Det må være den berettigedes sag at be-vise, at og i hvilket omfang godset er be-skadiget.

At erstatningen for beskadigelse ikke kanoverstige erstatningen for tab gælder ogsåefter dansk ret. Undertiden vil tab eller be-skadigelse af en del af en samlet sendingvære så omfattende, at den i behold væ-rende del af godset må anses for forringet iværdi, og tilfældet vil da efter dansk retkunne betragtes som beskadigelse af helesendingen. Konventionens artikel 25 må an-tages at stemme hermed.

Ved forsinkelse med afleveringen er detnæppe muligt at opstille en formodning for,at der herved er forvoldt et tab, eller at ud-måle tabet efter en tilsvarende almindeligmålestok som ved godsets undergang ellerbeskadigelse. Konventionens artikel 23, stk.5, pålægger den berettigede bevisbyrden for,at der er lidt skade ved forsinkelsen. Er-statningens størrelse er begrænset til fragt-beløbet. Med denne væsentlige begrænsningsvarer konventionens regel til dansk ret.

Efter gældende dansk ret kan fragtførereni fragtaftalen i hvert fald i et vist omfangfraskrive sig eller begrænse sit ansvar, jfr.J. Günther Petersen: Ansuarsfraskriuelse,1957, s. 28 ff. Sådanne ansvarsfrihedsklau-suler har ofte givet anledning til retstvistog er ikke sjældent blevet tilsidesat af dom-stolene, fordi de ikke har været tilstrækkeligtklart fremhævet over for befragteren, jfr.fra transportområdet U.f.R. 1923 s. 671

35

(Østre Landsretsdom), 1929 s. 707 (Høje-steretsdom), 1943 s. 941 (Østre Landsrets-dom) og 1945 s. 1103 (Højesteretsdom). Ef-ter konventionen er der ikke adgang forfragtføreren til i fragtaftalen at begrænseansvaret.

Som et supplement til konventionens stan-dardiserede og maksimerede erstatning åb-nes der ved artikel 24 og 26 mulighed forden berettigede for at opnå »fuld« er-statning. Ifølge artikel 24 kan han ved sær-lig aftale og mod et ekstra vederlag angiveen højere værdi af godset end den i artikel23, stk. 3, nævnte. I så fald skal der ved helteller delvist tab betales erstatning efter dealmindelige regler i artikel 23, stk. 1 og 2,men den angivne værdi træder som maksi-mumsgrænse i stedet for de 25 guldfrancspr. kg manglende bruttovægt. Tilsvarendekan den berettigede efter artikel 26 angiveen særlig interesse i afleveringen i tilfældeaf tab, beskadigelse eller forsinkelse. I såfald skal der ydes erstatning indtil den an-givne interesses beløb, men således at denberettigede har bevisbyrden for, at tabet over-stiger den erstatning, der kan forlanges efterreglerne i artikel 23, 24 og 25.

10. Rente. Erstatning i fremmed mønt.

(Konventionens artikel 27, lovudkastets§35).

Efter konventionens artikel 27 skal der beta-les rente af erstatningsbeløbet med 5 % årlig.Rentekravet løber fra tidspunktet for frem-sættelsen af skriftligt krav eller fra påbegyn-delsen af retsforfølgning. Også efter danskret skal der svares en procesrente på 5 % p. a.Der gælder ingen almindelig regel om rentefra reklamationstidspunktet, men renten lø-ber fra det tidspunkt, da retsforfølgning ind-ledes. Efter gældsbrevslovens § 62, stk. 2,kan retten imidlertid bestemme, at rentenskal løbe fra et tidligere eller senere tids-punkt, og konventionens bestemmelse afvi-ger således ikke væsentligt fra dansk ret.

Når de beløb, på grundlag af hvilke er-statningen beregnes, ikke er udtrykt i detlands mønt, hvor betalingen kræves, omreg-

36

nes de efter kursen på den dag og det sted,hvor betaling af erstatning sker, jfr. artikel27, stk. 2. Dette gælder også efter dansk ret,jfr. gældsbrevslovens § 7, stk. 1, og Ussing:Dansk Obligationsret, Almindelig Del s. 33.

11. Erstatning på andet grundlag end aftale.

(Konventionens artikel 28, lovudkastets§36).

Konventionens artikel 28 giver en regel,hvorefter krav, der i anledning af tab, be-skadigelse eller forsinkelse kan rejses modfragtføreren på andet grundlag end fragtaf-talen, er underkastet de bestemmelser i kon-ventionen, der udelukker, angiver eller be-grænser fragtførerens ansvar. Det samme gæl-der, såfremt kravet gøres personligt gældendeimod en person, for hvem fragtføreren ifølgeartikel 3 ha:fter.

Det fremgår af motiverne til det tyskeforslag til lov om ratifikation af C MR, atbestemmelsen har til formål at sikre den præ-ceptive karakter af konventionens bestem-melser om fragtførerens ansvar ved at ude-lukke den berettigede fra i stedet for fragt-aftalen at påberåbe sig en efter vedkom-mende nationale lov eventuelt bestående mu-lighed for at gøre fragtføreren ansvarlig ef-ter reglerne om erstatning uden for kon-traktsforhold. Bestemmelsen kan næppe tæn-kes at få stor betydning i sager, ved hvis på-dømmelse dansk ret vil være at lægge tilgrund.

12. Forsæt og grov uagtsomhed.

(Konventionens artikel 29, lovudkastets§37).

Artikel 29 indeholder en bestemmelse om,at fragtføreren ikke kan påberåbe sig de be-stemmelser i konventionens kapitel IV, derudelukker eller begrænser hans ansvar, ellersom ændrer bevisbyrden, hvis fragtførerenhar forvoldt skaden med forsæt eller vedsådan uagtsomhed, som efter pådømmelses-stedets lovgivning anses for ligestillet medforsæt. Bestemmelsen gælder også, hvor for-sættet eller uagtsomheden er udvist af enperson, for hvem fragtføreren i henhold til

artikel 3 hæfter, og i så fald tillige for ved-kommendes personlige ansvar.

Den grad af culpa, som efter dansk retkommer i betragtning, må være den groveuagtsomhed. Konventionens beskrivelse afden kvalificerede culpa stammer fra artikel25 i Warszawakonventionen i dennes op-rindelige affattelse, hvis udtryk i § 25 iluftbefordringslov (nr. 123 af 7. maj 1937)er fortolket som grov uagtsomhed, jfr. nær-mere Hjalsted i U.f.R. 1957 B s. 1 ff.: Luft-befordrerens kontraktsansvar i internationalluftret, der redegør for de på grund af for-skellighederne i de nationale lovgivningerbestående vanskeligheder ved i internationaleaftaler at formulere en regel herom.

Bestemmelsen hviler på den betragtning,at de grunde, der har ført til som modstykketil det objektive fragtf ørerans var at opstillebestemte ansvarsfrihedsgrunde, ansvarsbe-grænsninger og bevisbyrderegler, ikke gør siggældende, hvis fragtføreren eller hans folkhar begået grove fejl.

Hvad der forstås ved »grov uagtsomhed«må afgøres af domstolene. I den ovennævnteartikel vil Hjalsted for at opnå ensartethedi bedømmelsen i de forskellige lande ind-skrænke begrebet til »særdeles graverendeforhold«. Reglen i artikel 29 kan vel særligtænkes anvendt, hvor fragtføreren har be-handlet godset på subjektivt hensynsløs må-de, hvor skaden skyldes beruselse, eller hvori øvrigt elementære regler for befordringensudførelse og godsets behandling er tilsidesat.

I forbindelse med det ovenfor under 9nævnte spørgsmål om ansvarsfraskrivelse be-mærkes, at det efter gældende dansk ret måanses for tvivlsomt, hvorvidt og i hvilket om-fang en fragtfører kan fraskrive sig ansvaretfor grov uagtsomhed.

13. Ansvaret ved jernbane-, luft- ogsøb efor dring.

Til sammenligning med konventionens reg-ler skal der i oversigtsform gives en kortredegørelse for reglerne om fragtføreransva-ret ved jernbane-, luft- og søbefordring.

jernbanebefordring.

Reglerne findes i statsbanelovens kapitel IVog svarer til jernbanegodskonventionen af25. oktober 1952 (CIM).

Ansvarsgrundlaget er beskrevet på sammemåde som ansvarsgrundlaget efter C MR (lo-vens § 40, stk. 2, CIM artikel 27, stk. 1).De generelle ansvarsfrihedsgrunde er ligele-des de samme som efter CMR (§ 40, stk.2, CIM artikel 27, stk. 2). Ifølge § 40, stk.3, (CIM artikel 27, stk. 3) fritages jern-banen for ansvar for tab eller beskadigelse,der skyldes særlige farer; disse svarer stort settil de i CMR artikel 17, stk. 4, nævnte.

Bevisbyrderegler ganske svarende til CMRartikel 18, stk. 1-3, findes i § 41 (CIMartikel 28), hvorimod CIM ikke indeholderregler svarende til CMR artikel 18, stk. 4og 5.

Med hensyn til beviset for, at godset ergået tabt, og retten til at forlange det ud-leveret, hvis det genfindes, gælder ifølge §42 (CIM artikel 30) i det væsentlige sammeregler som efter CMR artikel 20.

Udleveres godset uden berigtigelse af ef-terkrav, if alder jernbanen ansvar efter sammeregel som indeholdt i CMR artikel 21 (§35, stk. 3, CIM artikel 19, stk. 3).

Lovens § 43 (CIM artikel 31) om er-statningens størrelse i tilfælde af tab af god-set svarer til CMR artikel 23, stk. 1, 2 og 4.Maksimumserstatningen er 100 kr. pr. kg(CIM 100 francs). Om erstatningens stør-relse ved beskadigelse gælder (§ 44, CIMartikel 33) samme regel som efter CMRartikel 25.

Lovens § 45, stk. 2, om erstatningensstørrelse ved forsinkelse (CIM artikel 34,stk. 2) svarer til CMR artikel 23, stk. 5.Herudover indeholder § 45, stk. 1, (CIMartikel 34, stk. 1 ) en regel, hvorefter jern-banen, hvis der ikke bevises at være forvoldtnoget tab ved forsinkelsen, skal betale enerstatning på en tiendedel af fragten forhver overskridelse på en tiendedel af leve-ringsfristen, dog højst halvdelen af fragten.

Efter lovens § 46 (CIM artikel 36) erder adgang til at tegne interesse i afleve-

Ti

ringen på samme måde som efter GMR ar-tikel 24 sammenholdt med artikel 26.

I tilfælde af, at der fra jernbanens sideer handlet forsætligt eller groft uagtsomt,har den berettigede ifølge § 47 (CIM ar-tikel 37) krav på fuld erstatning for det på-viste tab indtil det dobbelte af de i §§ 43—46 angivne maksimalbeløb.

CIM artikel 38 indeholder en med CMRartikel 27, stk. 1, næsten identisk regel omrente af erstatningsbeløbet. Bestemmelsen erikke optaget i statsbaneloven.

Jernbanernes ansvar for deres medhjæl-pere er det samme som efter CMR (lovens§ 3, CIM artikel 40, stk. 1).

Luft be fordr ing.

Reglerne indeholdes i luftfartslovens kapitel9 og bygger på reglerne i Warszawakonven-tionen med de til denne vedtagne ændrin-ger af 28. september 1955.

Befordreren er ansvarlig uden culpa fortab, beskadigelse og forsinkelse (lovens §§107, stk. 1, og 108, Warszawakonventionensartikel 18 og 19). Han fritages for ansvar,hvis han beviser, at han eller hans folk har»taget alle nødvendige forholdsregler for atundgå skaden, eller at dette ikke har væretmuligt for dem« (lovens § 109, konven-tionens artikel 20, jfr. Haagerprotokollensartikel X ) . Beviser befordreren, at skade-lidte ved egen skyld har medvirket til ska-den, kan erstatningen nedsættes eller heltbortfalde (lovens § 110, konventionens ar-tikel 21). Loven indeholder ikke regler omansvarsfrihed ved transporter, der er forbun-det med specielle risici; men der kan tagesforbehold om ansvarsfrihed eller nedsættelseaf erstatningens størrelse for tab eller beska-digelse, der hidrører fra godsets egen be-skaffenhed eller fejl ved godset (lovens §112, konventionens artikel 23, jfr. Haager-protokollens artikel X I I ) .

Godset anses at være gået tabt, hvis detikke er ankommet senest 7 dage efter, at detskulle være kommet frem (lovens § 103,konventionens artikel 13, stk. 3) . Denne re-gel kan ikke fraviges ved aftale, medmindre

den er anført i luftfragtbrevet (lovens §104, konventionens artikel 15, stk. 2) .

Ansvaret er begrænset til 37 kr. pr. kg,beregnet i guldværdi. Der er mulighed forat angive en særlig interesse i afleveringen;i så fald gælder det angivne beløb som græn-se for befordrerens ansvar, medmindre hanbeviser, at det overstiger den virkelige inter-esse (lovens § 111, stk. 2, konventionensartikel 22, stk. 2: 250 francs).

Begrænsningen af ansvarets omfang gæl-der ikke, hvis befordreren eller hans folkbevises at have handlet forsætligt eller groftuagtsomt, vidende om, at skade sandsynlig-vis ville blive forårsaget (lovens § 113, kon-ventionens artikel 25, jfr. Haagerprotokol-lens artikel X I I I ) . Efter Hjalsteds ovenforunder 12 nævnte artikel s. 14 må der ligeledesantages at indtræde ansvar, hvis der er ud-vist uagtsomhed af en så grov karakter, atdet er berettiget at opstille en (afkræftelig)formodning for, at skadevolderen har væretsig handlingens risiko bevidst.

Begrænsningen af ansvaret gælder ogsåbefordrerens folks personlige hæftelse (lovens§ 114, konventionens artikel 25 A, jfr. Haa-gerprotokollens artikel XIV, stk. 3) .

Søbefordring.

Reglerne findes dels i søloven, dels i kon-nossementsloven. Sidstnævnte lov anvendesved søbefordring af gods mellem Danmarkog andre stater, som har tiltrådt den inter-nationale konnossementskonvention af 25.august 1924, samt ved .søbefordring af godsfra Danmark til andre stater, se lovens § 6.Den vedrører kun ansvaret over for konnos-sementsindehavere. I øvrigt gælder sølovensregler.

Ansvaret efter søloven er - ligesom ansva-ret for landevejsfragtføreren efter nugælden-de dansk ret bortset fra færdselsloven - etculpaansvar med omvendt bevisbyrde, bådefor så vidt angår ansvaret for tab og beska-digelse (§ 118) og for så vidt angår forsin-kelse (§130) .

Erstatning for tab og beskadigelse fast-sættes på grundlag af den værdi, godset ville

'.\ 8

have haft, hvis det var blevet leveret i uskadtstand i rette tid og på rette sted (§ 120).

Bortfragteren kan begrænse sit ansvar ind-til et beløb af 1.800 kr. for hver kollo elleranden enhed af godset.

Han kan endvidere forbeholde sig ansvars-frihed, for så vidt angår transport af levendedyr og dækslast, og for så vidt angår skade,der skyldes fejl eller forsømmelse i navigerin-gen eller behandlingen af skibet (såkaldtenautiske fejl) udvist af skibsføreren, mand-skabet, lods eller andre, der udfører arbejdei skibets tjeneste, samt for så vidt angår skadesom følge af brand, der ikke skyldes fejl el-ler forsømmelse af ham selv (§ 122).

Ansvaret for trediemands adfærd omhand-les i sølovens § 8. Efter denne bestemmelsehæfter rederen for skade, der er forårsagetved fejl eller forsømmelse i tjenesten af skibs-fører, mandskab, lods eller andre, der ud-fører arbejde i skibets tjeneste.

Ansvaret efter konnossementsloven omfat-ter kun tab og beskadigelse af godset. Deter principielt et culpaansvar med omvendtbevisbyrde (§ 4, pkt. 2, litra q). Hoved-reglen er suppleret med en lang række spe-cialbestemmelser, hvoraf skal fremhæves:Bortfragteren er uden ansvar for nautiskefejl og for brand, der ikke skyldes hans egenfejl eller forsømmelse, uden at han som eftersøloven behøver at tage forbehold herom(§ 4, pkt. 2, litra a og b). Han er ligeledesansvarsfri i en række tilfælde af vis major(§ 4, pkt. 2, litra c-k) samt for skade, derskyldes forsøg på redning af menneskeliv el-ler bjærgning; endvidere for skade, der be-ror på godset selv eller dets indpakning, ogendelig for skade, der skyldes mangler vedskibet, som ikke har kunnet opdages ved til-børlig opmærksomhed (§ 4, pkt. 2, litra1-p). Hvis den berettigede i de i § 4, pkt.2, litra c-p, omhandlede tilfælde beviser, atfejl eller forsømmelse udvist af bortfragte-ren eller nogen, han hæfter for, har med-virket til skaden, er bortfragteren ikke an-svarsfri.

Ansvaret er - uden at særlig aftale heromer fornøden - begrænset til 1.800 kr. for

hver kollo eller anden enhed af godset. Derer adgang til i konnossementet at optage enhøjere værdi, som i så fald anses at svaretil godsets værdi, jfr. § 4, pkt. 5.

E. Indsigelser. Søgsmål. Forældelse.

(Konventionens og lovudkastets kapitel V).

1. Indsigelser.

(Konventionens artikel 30, lovudkastets§ 38).

Med hensyn til modtagerens reklamations-pligt sondrer konventionen, for så vidt an-går krav, der støttes på tab eller beskadigelseaf godset, imellem, om modtageren i for-ening med fragtføreren har fastslået godsetstilstand, eller dette ikke er sket. Kun i først-nævnte tilfælde kan ikke behørig indsigelsemedføre et ubetinget bortfald af adgangentil at påberåbe sig tabet eller beskadigelsen,medens der i øvrigt gælder en bevisregel ifragtførerens favør.

I tilfælde, hvor modtageren og fragtføre-ren ikke i forening har fastslået godsets til-stand, pålægges der ved artikel 30, stk. 1,modtageren en pligt til at gøre indsigelse,således at der, hvis indsigelse undlades ellersker for sent, gælder den bevisregel, at mod-tageren antages at have modtaget godset iden i fragtbrevet angivne tilstand, hvis ikkeandet godtgøres. Er tabet eller beskadigel-sen synlig, skal indsigelsen, der i dette til-fælde ikke behøver at være skriftlig, frem-sættes senest ved afleveringen. Er tabet ellerbeskadigelsen ikke synlig, skal indsigelsen skeskriftligt og fremsættes inden 7 dage efterafleveringen. Indsigelsen skal i begge tilfældeindeholde en angivelse af tabets eller beska-digelsens almindelige beskaffenhed. Om for-ståelsen af begrebet synligt tab eller beska-digelse henvises til bemærkningerne til lov-udkastets §§ 10 og 11, jfr. nedenfor s. 60.

Hvis modtageren og fragtføreren i for-ening har fastslået godsets tilstand, kan mod-tageren ifølge artikel 30, stk. 2, ikke påbe-råbe sig synlige tab eller beskadigelser, der

39

ikke er konstateret ved undersøgelsen. Ikke-synlige tab eller beskadigelser, der ikke erkonstateret ved den fælles undersøgelse afgodset, tillades det modtageren at føre bevisfor, såfremt han gør indsigelse inden 7 dageefter undersøgelsen. Indsigelsen skal skeskriftligt. Konventionen udtaler sig ikke om,hvorvidt indsigelsen også i dette tilfældeskal angive tabets eller beskadigelsens al-mindelige beskaffenhed; det må dog for-mentlig antages, at modtageren i det mind-ste må angive de omstændigheder, hvorpåhan støtter sin påstand eller formodning om,at skade er indtrådt.

Erstatning for forsinket aflevering kan iføl-ge artikel 30, stk. 3, kun kræves, hvis mod-tageren skriftligt gør indsigelse inden 21 dageefter, at godset er blevet stillet til hans rå-dighed.

Det fremgår ikke klart af konventionen,om kravet om, at indsigelsen ved ikke-syn-lige tab og beskadigelser og ved forsinkelseskal ske skriftligt, er en betingelse for ind-sigelsens gyldighed, eller om det er tilladtmodtageren at føre bevis for, at indsigelseer afgivet mundtligt og modtaget af fragt-føreren. Efter konventionens formulering mådet vistnok ligge nærmest at antage, atmundtlig indsigelse - i hvert fald bortsetfra særlige tilfælde - skal være helt udeluk-ket i internationale transportforhold.

Efter artikel 30, stk. 5, skal fragtførerenog modtageren give hinanden al rimelig bi-stand til at foretage de nødvendige under-søgelser.

Med hensyn til jernbane-, luft- og søtrans-port indeholder dansk lovgivning udtrykke-lige reklamationsregler (statsbanelovens §50, luftfartslovens §§ 115 og 116, sølovens§ 121 og konnossementslovens § 3, pkt. 6).Reglerne er, også for så vidt angår jernbane-transport, noget afvigende fra konventionensregler.

Forsæt eller grov uagtsomhed fra fragt-førerens side medfører efter konventionenikke lempelser i reklamationspligten, og kon-ventionen er for så vidt noget strengere iforhold til modtageren end jernbane- og luft-

fartslovenes regler, hvor reklamationspligtenikke gælder, hvis fragtføreren har handletsvigagtigt (luftfartsloven) eller forsætligt el-ler groft uagtsomt (statsbaneloven).

Reklamationsfristen regnes efter jernbane-og luftfartsreglerne fra modtagelsen af god-set, medens fristen i konventionens artikel30, stk. 1, regnes fra afleveringen, hvilketvil kunne virke strengt, hvor afleveringenfinder sted, uden at modtageren eller en re-præsentant for denne er til .stede, f. eks. vedaflevering på et toldsted.

Bortset fra den sidstnævnte regel, der ikkeuden betænkelighed vil kunne anerkendes,men som dog ikke kan være af en sådanbetydning, at der bør tillægges betænkelig-hederne afgørende vægt, giver konventionensreklamationsregler ikke udvalget anledningtil indvendinger. Reglerne stemmer i det væ-sentlige med danske retsprincipper. Det må.således efter gældende dansk ret påhvilemodtageren af gods, der er befordret ad lan-devej, at reklamere over for fragtføreren,hvis han vil påberåbe sig misligholdelse affragtaftalen. Også dansk rets almindelige reg-ler om rettighedsfortabelse på grund af pas-sivitet og almindelige bevisregler vil kunneføre til, at en modtager afskæres fra .senereat rejse krav imod befordreren. Uden positivlovhjemmel vil man derimod ikke i praksiskunne nå til ait opstille regler af en tilsva-rende eksakthed som i de ovennævnte be-fordringslove og i konventionen. Det er imid-lertid sandsynligt, at man, i hvert fald forså vidt angår transport af gods mellem næ-ringsdrivende, ikke ville anerkende reklama-tion, der sker væsentligt senere end de ikonventionen fastsatte frister. Virkningen afmanglende eller ikke rettidig reklamation vilefter nugældende dansk ret kunne blive ikkeblot en forringelse af modtagerens bevismæs-sige .stilling, men også en fortabelse af er-statningskravet.

Konventionen indeholder ikke regler omreklamation i tilfælde af fuldstændigt tabaf godset eller ved tilsidesættelse af parter-nes pligter i øvrigt, f. eks. efter artikel 11(fragtførerens ansvar for tab eller urigtig be-

40

nyttelse af dokumenter) og artikel 22 (af-senderens ansvar for skade forvoldt af far-ligt gods). I sådanne tilfælde vil en rekla-mationspligt imidlertid kunne følge af dennationale lov. Hvor afleveringen af godsetsker i Danmark, må det formentlig i over-ensstemmelse med dansk rets almindelige reg-ler om reklamation, jfr. herved købelovens§§ 27, 32, 52 og 53 og kommissionslovens§§ 20, 22, 23 og 24, og med reglerne ompassivitet antages at påhvile den, der vilgøre krav gældende, at reklamere udenugrundet ophold. Efter princippet i de nævn-te love må det formentlig antages, at svigog grov uagtsomhed i disse tilfælde vil kunnemedføre en lempelse af pligten til reklama-tion.

2. Domstolenes kompetence. Værneting.

(Konventionens artikel 31, stk. 1,lovudkastets § 39).

De i konventionens artikel 31, stk. 1, inde-holdte regler om domstolenes internationalekompetence gælder for alle tvistigheder ved-rørende befordringer, der er omfattet af kon-ventionen, og ikke blot for sager om krav,der støttes på konventionens materielle reg-ler, altså f. eks. også sager, hvor der er spørgs-mål om adgang til at hæve fragtaftalen pågrund af misligholdelse, eller sager, som dre-jer sig om forståelsen af særligt aftalte vil-kår for befordringen.

Efter konventionen kan retssag anlægges i1°) et land, hvorom parterne er enige, for-

udsat at landet er tilsluttet konven-tionen ;

2°) det land, på hvis område sagsøgte harsin bopæl, sit hovedforretningssted ellerden filial eller det agentur, hvorigennemfragtaftalen blev indgået;

3°) det land, på hvis område det sted, hvorgodset overtoges til befordring, eller be-stemmelsesstedet er beliggende.

Disse regler er ufravigelige, idet sagen ef-ter artikel 31, stk. 1 in fine, ikke kan an-lægges ved nogen anden domstol.

Med hensyn til jurisdiktionsbestemmelserinden for de øvrige transportområder gæl-

der, at jernbaner ifølge CIM artikel 43, stk.5, kun kan sagsøges i deres hjemland; stats-baneloven indeholder derfor ikke jurisdik-tionsbestemmelser. Luftfartslovens § 117,stk. 2, der bygger på Warszawakonventionensartikel 28, giver jurisdiktionsbestemmelser forså vidt angår erstatningssøgsmål, der anlæg-ges mod befordreren. Hvis befordringen eromfattet af Warszawakonventionen, kan sa-gen kun anlægges i Danmark eller i en an-den konventionsstat. Søloven og konnosse-mentsloven indeholder ikke jurisdiktionsbe-stemmelser.

Det fremgår ikke klart af konventionen,om parterne på forhånd kan vedtage, atretssag mellem dem i givet fald skal anlæggesi et bestemt af de efter artikel 31, stk. 1,mulige lande med den virkning, at de øv-rige lande derved udelukkes, men det kannæppe antages at have været konventionenshensigt at udelukke parterne fra i fragtaf-talen at vedtage et bestemt værneting.

At sagen efter parternes aftale kan ind-bringes for domstolene i en hvilken som helstkonventionsstat svarer til, at der efter danskret er adgang for parterne til efter aftaleat indbringe deres sag for den af flere side-ordnede domstole, de ønsker, jfr. retspleje-lovens § 247. Konventionens regel vil ogsåi øvrigt kunne medføre, at danske domstolekommer til at afgøre retstvister, som efteralmindelig opfattelse savner retlig tilknyt-ning til Danmark — f. eks. hvor en uden-landsk fragtfører, der for en udlænding harbefordret gods til eller fra Danmark, ind-stævnes her — og for hvis anlæggelse derefter de nugældende regler om udlændingesværneting i retsplejelovens § 248 ikke erværneting her i riget. At dette skulle fore-komme i praksis synes dog mindre sandsyn-ligt.

Konventionens Jurisdiktionsregler er megetvidtgående, navnlig ved at tillade sag anlagtpå stedet for godsets overtagelse eller afle-vering. Det kan befrygtes, at sagsøgte ikkealtid vil have mulighed for uden betydeligvanskelighed og bekostning at varetage sineinteresser under sagen. Det må vistnok end-

41

videre erkendes, at der ikke haves sikkerhedfor, at konventionens regler altid vil blivelagt til grund i ikke-konventionsstater, hvisfragtbrevet i strid med konventionens be-stemmelse herom ikke indeholder den i ar-tikel 6, stk. 1, litra k, omhandlede erklæring,eller hvis domstolene nægter at anerkendeerklæringen. Det må dog herved bemærkes,at konventionens eksekutionsbestemmelserkun finder anvendelse på afgørelser, der ertruffet i konventionsstater, jfr. nærmere ne-denfor. Da det må anses for værdifuldt, atder fastsættes bestemte Jurisdiktionsregler,som kan ventes anerkendt i et større antallande, og da det i internationale forhold måanses for udelukket at begrænse domstols-kompetencen til det land, hvor sagsøgte harbopæl, eller hvortil han har en lignende nærtilknytning, har udvalget imidlertid ikke af-gørende indvendinger imod konventionensher omhandlede bestemmelser. Det bemærkesi denne forbindelse, at konventionen tilligemedfører, at visse fra et dansk synspunktuheldige Jurisdiktionsregler i fremmed retelimineres, således f. eks. den efter fransk retbestående adgang for franske statsborgere tiluden begrænsning at anlægge sag mod ud-lændinge ved fransk domstol (Gode civilartikel 14).

Domstolene i en ikke-konventionsstat kanefter konventionen ikke gøres kompetenteved parternes aftale. Dette beror, som detfremgår af motiverne til den tyske ratifika-tionslov, på, at parterne ved at aftale værne-ting i en ikke-konventionsstat - eventuelt iforbindelse med en aftale om, at sagen ma-terielretligt skulle pådømmes efter lex fori -ville have mulighed for at omgå konven-tionens præceptive bestemmelser. En tilsva-rende begrænsning er derfor ikke gjort, hvordomstolskompetencen beror på sagsøgtes bo-pæl etc. eller på godsets overtagelses- ellerbestemmelsessted.

3. Fuldbyrdelse af domme m. v.

(Konventionens artikel 31, stk. 2—5,lovudkastets § 40).

Når tvistigheder vedrørende befordringer,

der er omfattet af konventionen, er indbragtfor eller afgjort af en efter konventionenkompetent domstol, kan nyt søgsmål ikkeanlægges mellem de samme parter på sammegrundlag, medmindre afgørelsen af den dom-stol, ved hvilken det første søgsmål blev an-lagt, ikke kan fuldbyrdes i det land, i hvilketdet nye søgsmål anlægges, jfr. artikel 31,stk. 2.

Bestemmelsen, der gælder uanset, om detland, for hvis domstole den første sag er ind-bragt, har tiltrådt konventionen, stemmermed almindelige retsgrundsætninger om li-tispendens og retskraft. Dens betydning be-ror navnlig på. at det i henhold til artikel31, stk. 1, i reglen vil være muligt at anlæggesag i flere lande. Undtagelsesbestemmelsenberor på, at der efter konventionen ikke til-kommer afgørelser truffet i ikke-konventions-stater eksekutionskraft, og på de efter artikel31, ,stk. 4, i øvrigt gældende begrænsningeri adgangen til fuldbyrdelse af fremmededomme, jfr. nedenfor.

Domme vedrørende befordringer, der eromfattet af konventionen, og som er afsagti en konventionsstat og kan fuldbyrdes idomstolslandet, kan også fuldbyrdes i hvertaf de andre kontraherende lande, jfr. artikel31, stk. 3. Såfremt der i vedkommende lander fastsat formforskrifter for fuldbyrdelsenaf fremmede domme, skal sådanne forskrif-ter iagttages, medmindre de giver mulighedfor en prøvelse af dommens realitet. Ekse-kutionskraft tilkommer ifølge artikel 31, stk.4, domme efter domsforhandling, udeblivel-sesdomme og retsforlig, men ikke domme,der kun har foreløbig eksekutionskraft {juge-ments qui ne sont exécutoires que par pro-vision eller interim judgments) eller afgø-relser, hvorved det pålægges en sagsøger,som helt eller delvis taber sagen, af dennegrund at udrede erstatning ud over sagsom-kostningerne.

Konventionens artikel 31, stk. 3 og 4, sva-rer til CIM artikel 55, stk. 1. Warszawakon-ventionen og luftfartsloven indeholder ikkebestemmelser om fremmede dommes ekseku-

42

tionskraft; det samme gælder søloven ogkonnossementsloven.

Ved domme, der kun har foreløbig ekse-kutionskraft, sigtes til domme, der afsigesefter en summarisk procesform, hvor indsi-gelser i et vist omfang afskæres, men kanforbeholdes til afgørelse under en senere sag,jfr. betænkning nr. 286 (1961) om adgan-gen til at drive nukleare anlæg (atomanlæg)og erstatningsansvaret for skade forvoldt afnukleare ulykker s. 90.

Afgørelser, hvorved det pålægges en sagsø-ger at betale erstatning i anledning af selvesagsanlægget ud over sagsomkostningerne, erukendte i dansk ret.

Ifølge konventionens artikel 31, .stk. 5, kansikkerhedsstillelse for sagsomkostninger i rets-sager angående de af konventionen omfatte-de befordringer ikke affordres den, der erstatsborger i et af de kontraherende lande,og som har sin bopæl eller sit forretningsstedi et af disse lande.

4. Forældelse.

(Konventionens artikel 32, lovudkastets§41).

Søgsmål vedrørende befordringer, som er om-fattet af konventionen, skal efter artikel 32,stk. 1, anlægges inden et år. Fristen er dogtre år, hvis der er udvist forsæt eller sådanuagtsomhed, som efter loven i det land, hvorsøgsmål anlægges, anses ligestillet med for-sæt, hvilket for dansk rets vedkommende vilsige grov uagtsomhed, jfr. ovenfor s. 36 f.

Konventionens forældelsesbestemmelser gæl-der ligesom bestemmelserne om domstoleneskompetence og fremmede dommes ekseku-tionskraft alle krav vedrørende de af kon-ventionen omfattede befordringer og ikke blotkrav i henhold til de materielle konventions-regler.

En forældelsesfrist på et år for krav stam-mende fra fragtkontrakten er ligeledes fast-sat i CIM, jfr. artikel 46, stk. 1, som ogsåfastsætter en treårig forældelse i visse særligetilfælde, bl. a. når skaden er forvoldt medforsæt. I .statsbaneloven, jfr. § 51, er kun

den etårige forældelsesregel optaget, mendenne regel kan næppe omfatte forsæt-ligt voldt skade, for hvilken dansk rets al-mindelige, længere forældelsesfrister må an-tages at gælde. Warszawakonventionens ar-tikel 29 (luftfartslovens § 118) fastsætteren forældelsesfrist på to år.

Efter nugældende dansk ret gælder for for-dringer, ,som støttes på overenskomst om be-fordring af gods, uden for de nævnte spe-cialbestemmelsers område en forældelsesfristpå fem år, jfr. lov nr. 274 af 22. december1908 § 1, nr. 1, litra d. Spørgsmålet om enændring af forældelsesreglerne her i landeter for tiden under overvejelse, jfr. hervedbetænkning nr. 174 (1957) om ændring afreglerne om forældelse af gældsfordringer.Betænkningen foreslår indført en forældel-sesfrist på tre år for visse nærmere opreg-nede fordringer, bl. a. sådanne, som vedrø-rer befordring af gods.

Om de hensyn, som ud fra et legislativtsynspunkt i almindelighed taler for at ind-føre korte forældelsesfrister, henvises til dennævnte betænkning s. 7 ff ; det kan efter ud-valgets opfattelse — udover det generelt uhel-dige i på et specielt område at fravige danskrets almindelige bestemmelser om forældelse— ikke give anledning til betænkeligheder, atforældelsesfristen på det her omhandledeområde, ligesom efter statsbaneloven, fast-sættes til et år.

Forældelsesfristen efter konventionen lø-ber ifølge artikel 32, stk. 1,

a) ved delvist tab, beskadigelse eller for-sinkelse fra den dag, da godset blev afle-veret ;

b) ved fuldstændigt tab fra den 30. dagefter udløbet af den aftalte afleveringsfristeller, hvor ingen afleveringsfrist er aftalt, fraden 60. dag efter, at fragtføreren overtoggodset ;

c) i alle andre tilfælde fra udløbet af enfrist på tre måneder efter fragtaftalens ind-gåelse.

Efter § 2 i forældelsesloven af 1908 reg-nes forældelsesfristen fra den tid, da for-dringen af fordringshaveren kan kræves be-

i:s

talt. Bestemmelserne i konventionen må idet væsentlige anses for stemmende hermed.

Den dag, fra hvilken forældelsen løber,medregnes ikke i forældelsesfristen, jfr. ar-tikel 32, stk. 1, in fine.

Med hensyn til afbrydelse af forældelsengælder ifølge artikel 32, stk. 3, loven i detland, hvor søgsmål anlægges. Efter foræl-delsesloven af 1908 § 2, 2. punktum, kræ-ves, at fordringshaveren erhverver skyldne-rens anerkendelse af gælden eller foretagerretsforfølgning til erhvervelse af forlig, domeller anden retsafgørelse. Det kan for kravefter konventionen næppe være en ufravige-lig betingelse, at skyldnerens erkendelse fo-religger skriftligt, men i praksis vil bevismæs-sige hensyn formentlig føre til, at kreditor iinternationale forhold sikrer sig skyldnerensskriftlige anerkendelse. Hvis skyldneren haranerkendt kravet, må det antages, at foræl-delsen efter konventionen er definitivt af-brudt, jfr. artikel 32, stk. 2, og at den videreforældelse af det anerkendte krav sker efterlex fori.

Ved suspension af forældelsen forstås, atforældelsesfristen som følge af en vis kends-gernings indtræden ikke begynder at løbeeller, hvis den allerede er begyndt, midlerti-digt ophører at løbe, men fortsætter sit løb,når kendsgerningen er ophørt at virke, så-ledes at den tidligere forløbne del af fristenmedregnes.

Et særligt tilfælde af suspension af foræl-delsesfristen, som savner sidestykke i danskret bortset fra bestemmelsen i statsbanelo-vens § 51, stk. 3, (CIM artikel 46, stk. 3),omhandles i konventionens artikel 32, stk. 2,der bestemmer, at når skriftligt krav er frem-sat, standses forældelsens løb indtil den dag,da fragtføreren skriftligt afviser kravet ogtilbagesender de dokumenter, som fulgte meddette. Hvis kravet anerkendes delvis, begyn-der forældelsesfristen kun igen at løbe, forså vidt angår den del af kravet, hvorom derstadig er strid. Bevisbyrden for modtagelsenaf kravet eller svaret herpå og for dokumen-ternes tilbagesendelse påhviler den, som på-beråber sig disse forhold. Adgangen til på

denne måde at suspendere forældelsens løbkan kun benyttes een gang.

Reglen, som, efter hvad der er oplyst forudvalget, har sit forbillede i flere europæiskeretsforfatninger, er begrundet i forældelses-fristernes korthed. Omend det efter udvalgetsopfattelse må anses for uheldigt på et spe-cielt retsområde som det foreliggende at ind-føre også denne særregel, der er principieltafvigende fra dansk rets almindelige foræl-delsesregler, finder man dog, navnlig på bag-grund af de fastsatte bevisregler, ikke, atindførelsen af reglen som et led i konven-tionens system kan give anledning til af-gørende betænkeligheder.

Ifølge artikel 32, stk. 4, kan forældedekrav ikke fremsættes som modkrav eller ind-sigelse under rettergang, d. v. s. til selvstæn-dig dom eller til kompensation. Denne regelstemmer i det væsentlige med nugældendedansk ret, jfr. Ussing: Dansk Obligationsret,Almindelige Del s. 384; om adgangen til atbringe forældede konnekse fordringer i mod-regning se dog Ussing anf. værk s. 351 ogbetænkningen om forældelsesreglerne s. 37,hvorefter modregningskravet mellem fordrin-ger, der udspringer af samme retsforhold,ikke antages udelukket ved forældelse.

5. Voldgift.

(Konventionens artikel 33, lovudkastets§42).

Efter artikel 33 kan fragtaftalen indeholdeen bestemmelse om, at tvistigheder skal af-gøres ved voldgift, når det samtidig bestem-mes, at voldgiftsretten skal anvende konven-tionens bestemmelser.

Ved denne bestemmelse, der må antagesat kunne få stor betydning i praksis, er deråbnet mulighed for på forhånd at undgåuheldige virkninger af konventionens megetvidtgående værnetingsregler med valg mel-lem flere mulige værneting. På den andenside sætter bestemmelsen efter sin umiddel-bare ordlyd ingen grænse for kredsen af destater, hvortil voldgiften kan henskydes.

I hvilket omfang den i Genève den 21.

44

april 1961 indgåede konvention om handels-voldgift, som omhandler voldgiftsaftaler iinternational handel, jfr. herom Trolle iU.f.R. 1961 B s. 203 ff og Siesby i Juristen1962 s. 193 ff, finder anvendelse på aftaleralene om transport af varer mellem flerelande, kan vel være tvivlsomt. Hvad der for-stås ved international handel, er ikke defi-neret i konventionen og kan tænkes afgjortforskelligt i de forskellige lande. Den i vold-giftskonventionens artikel VII hjemlede ad-gang for parterne til frit at aftale, hvilkenlov der skal lægges til grund ved den ma-terielretlige afgørelse af tvisten, må i hvertfald for så vidt angår nærværende konven-tions område fortrænges af den specielle vold-giftsbestemmelse i artikel 33, som kun til-lader voldgiftsafgørelser på grundlag afGMR's bestemmelser, se herved Siesby s.200 med note 14 a.

F. Gennemgående befordring.( Konventionens og lovudkastets kapitel VI ).

Dette kapitel indeholder særlige bestemmel-ser om befordring, som på grundlag af enenkelt fragtaftale udføres af flere fragtførereefter hinanden. Sådanne befordringer beteg-nes efter dansk sprogbrug ofte som gennem-gående befordringer, jfr. Ussing: EnkelteKontrakter s. 418.

Bestemmelserne, hvis praktiske betydningkan være tvivlsom, da sådanne aftaler ikkeer almindelige, gælder kun gennemgangs-transporter ad landevej; for så vidt trans-porten udføres dels ad landevej, dels ad an-den befordringsvej, gælder herom bestem-melserne i konventionens artikel 2, jfr. oven-for s. 14 ff.

1. Forholdet til den berettigede.

(Konventionens artikel 34 og 36,lovudkastets §§ 43 og 45).

Ved gennemgangstransporter i den oven-nævnte forstand er hver af fragtførerne ifølgeartikel 34 ansvarlig for udførelsen af helebefordringen. Der er dog ikke tale om et so-

lidarisk ansvar i sædvanlig forstand. Efterartikel 36 kan søgsmål om ansvar for tab,beskadigelse eller forsinkelse altid anlæggesmod den første og den sidste fragtfører, hvor-imod de mellemliggende fragtføreres hæf-telse i forhold til befragteren er undergivetden begrænsning, at søgsmål kun kan an-lægges, såfremt den begivenhed, der har for-årsaget skaden, er indtruffet under den delaf befordringen, som er udført af vedkom-mende fragtfører. En fragtfører, der selv haranlagt søgsmål, må dog tåle, at erstatnings-krav vedrørende samme befordring fremsæt-tes til modregning, uanset at det erstatnings-begrundende forhold er indtruffet under enanden fragtførers del af den .samlede be-fordring.

Den fragtfører, med hvem befragteren harsluttet befordringsaftalen, vil i medfør afbestemmelsen i konventionens artikel 3 væreansvarlig for de af ham benyttede under-fragtføreres handlinger og forsømmelser. Ar-tikel 34's særlige betydning ligger derfor ifastslåelsen af, at den fragtfører, med hvembefragteren har sluttet fragtaftalen, er an-svarlig for hele befordringen, også når detfremgår af fragtaftalen eller er forudsat, atbefordringen skal udføres som gennemgangs-transport, og at de senere fragtførere er kon-traktligt ansvarlige over for befragteren.

En til artikel 34 og 36 svarende regel gæl-der for jernbanetransport ifølge CIM artikel26 og 43, stk. 3, som ikke er optaget i stats-baneloven, og ifølge Warszawakonventionensartikel 31 (luftfartslovens § 119). Ved sø-transporter, hvor gennemgangskonnossementer udstedt, må den første fragtfører i al-mindelighed antages at have overtaget an-svaret for hele befordringen, jfr. sølovens §§168 og 123 og Ussing 1. c.

Efter gældende dansk ret må det i øvrigt,hvor det er aftalt, at befordringen skal ud-føres af flere fragtførere efter hinanden, beropå fortolkning af fragtaftalen, om den fragt-fører, som har sluttet aftalen med afsende-ren, har påtaget sig ansvaret for hele be-fordringen, jfr. Ussing I.e.; domspraksisherom foreligger ikke. Selv om det fremgår

4.r)

af fragtaftalen, at hovedfragtføreren ikke harpåtaget sig sådant ansvar, vil der kunnepåhvile ham en vis forpligtelse til at føretilsyn med udførelsen af hele befordringen ogvaretage afsenderens interesser, jfr. Sø- ogHandelsrettens dom i U.f.R. 1924 s. 124 omsøtransport, hvor en speditør, der havde ta-get forbehold om ansvarsfrihed for de af an-dre transportører begåede fejl, og som havdeundladt at meddele afskiberen, at godset varblevet indladet på dæk, således at afskibe-ren kunne træffe foranstaltninger i den an-ledning, blev dømt til at erstatte tabet ved,at godset blev beskadiget af havvand.

Domstolenes internationale kompetencemed hensyn til erstatningssøgsmål efter ar-tikel 36 må bestemmes i overensstemmelsemed reglerne i artikel 31, stk. 1. Dette med-fører, at en mellemliggende fragtfører vilkunne være nødt til at give møde ved af-sendelsesstedets eller bestemmelsesstedetsværneting, uanset at dette er beliggende i etland, som han ikke i øvrigt har nogen til-knytning til. Søgsmål kan anlægges mod fle-re fragtførere på en gang, hvilket forment-lig vil sige under samme retssag, smig. arti-kel 39, stk. 2 in fine. En af hovedfragtføre-ren indgået værnetingsaftale må mulig værebindende for underfragtførerne.

2. Forholdet mellem fragtførerne.

(Konventionens artikel 35 og 37-40,lovudkastets §§ 44, 46 og 47).

I konventionens artikel 37 og 38 indeholdesde materielle regler om den endelige forde-ling af ansvaret mellem fragtførerne. Ifølgeartikel 40 kan disse bestemmelser — som deeneste i konventionen - fraviges ved aftale.Bestemmelserne svarer i princippet til reg-lerne i CIM artikel 48-52, der ikke er op-taget i statsbaneloven. Warszawakonven-tionen indeholder ikke regler om regres mel-lem fragtførerne ved gennemgangstranspor-ter.

Ifølge artikel 37, litra a, er den fragtfø-rer, der har forvoldt skaden, i forhold til deandre i befordringen deltagende fragtførere

ene ansvarlig i'or erstatningen, medens deri øvrigt efter artikel 37, litra b og c, og ar-tikel 38 — om insolvens — finder en fordelingsted efter nærmere regler om skyld og omandel i fragten.

Ansvarsgrundlaget ved erstatningens for-deling mellem fragtførerne må være det sam-me, som efter konventionens artikel 17 gæl-der med hensyn til fragtførerens hæftelseover for den til godset berettigede, også hvorerstatningen skal fordeles mellem flere fragt-førere i forhold til deres dele af ansvaret.

Artikel 37 udtaler sig ikke om bevisbyrde-spørgsmålet under regressøgsmål. Det måformentlig i overensstemmelse med almin-delige regler antages, at den regressøgendefragtfører har bevisbyrden for, at sagsøgteefter konventionens bestemmelser er helt el-ler delvis ansvarlig for skaden.

For at sikre den bevismæssige stilling veden eventuel senere regressag mellem fragt-førerne er det i artikel 35, .stk. 1, bestemt,at den fragtfører, som modtager godset fraen foregående fragtfører, skal give dennekvittering og om fornødent tage forbeholdaf den i artikel 8, stk. 2, angivne art omrigtigheden af fragtbrevets oplysninger omantallet af kolli og deres mærker og numreog om godsets og dets indpaknings synligetilstand. Undladelse af at tage forbehold harefter artikel 35, stk. 2, den virkning, at be-visreglen i konventionens artikel 9, stk. 2,finder anvendelse i forholdet mellem fragt-førerne.

I artikel 39, stk. 1, bestemmes, at en fragt-fører, mod hvem der rejses regreskrav i hen-hold til artiklerne 37 og 38, ikke kan be-stride retsmæssigheden af betaling erlagt afden regressøgende fragtfører, når erstatnings-beløbet er fastsat af en domstol, og han erblevet behørigt underrettet om søgsmålet oghar haft lejlighed til at indtræde i dette.Dette stemmer med almindelige regler omvirkningen af litis denuntiatio.

Med hensyn til domstolenes kompetence iregressøgsmål indeholder artikel 39, stk. 2,en til reglerne i artikel 31, stk. 1, litra a,svarende bestemmelse. Der er ingen selv-

46

stændig adgang til at anlægge sagen på detsted, hvor godset overtoges, eller på bestem-melsesstedet. Efter 2. punktum kan alle defragtførere, som sagen vedrører, sagsøges un-der samme retssag. Domstolenes kompetencemå bero på, om blot en af de sagsøgte villekunne sagsøges i det land, hvor sagen an-lægges.

Ifølge artikel 39, ,stk. 3, tilkommer derdomme i regressager mellem fragtførerne ek-sekutionskraft i overensstemmelse med reg-lerne i konventionens artikel 31, stk. 3 og4, ligesom forældelsesbestemmelserne i arti-kel 32 finder anvendelse på regreskrav mel-lem fragtførerne, jfr. nærmere artikel 39,stk. 4.

G. Ugyldighed af visse aftaler,(Konventionens kapitel VII artikel 41,

lovudkastets kapitel VII § 48).

I artikel 41 er det som nævnt ovenfor s. 9udtrykkeligt bestemt, at alle aftaler, der stri-

der imod konventionens bestemmelser, erugyldige, se dog om artikel 40 .s. 46. I stk. 2er fremhævet nogle særlige tilfælde heraf.

Bestemmelsen må anses for rimelig, nårhenses til konventionens formål, at skabeensartede regler i international godsbefor-dring.

H. Slutbestemmelser.(Konventionens kapitel VIII artikel 42-51).

Dette kapitel, der indeholder bestemmelserom tiltrædelse, ikrafttræden og opsigelse afkonventionen, om afgørelse af uenighedermellem stater ved Den mellemfolkelige Dom-stol og om revision af konventionen, giverikke anledning til særlige bemærkninger.

I den til konventionen føjede signaturpro-tokol er det aftalt, at der skal optages for-handlinger om aftaler vedrørende flytte-transporter og vedrørende sammensatte be-fordringer, se herom ovenfor s. 13 og 16.

47

III. UDKAST TIL LOV OM FRAGTAFTALERVEDRØRENDE

INTERNATIONAL GODSBEFORDRING AD LANDEVEJ

Kapitel I.

Lovens område m. v.

§ 1. Denne lov gælder for befordring afgods med køretøj ad landevej mellem flerestater, når befordringen udføres mod veder-lag og efter fragtaftalen skal ske til eller fraDanmark eller mellem fremmede stater, afhvilke i det mindste den ene har tiltrådtden i Genève den 19. maj 1956 undertegnedekonvention om fragtaftaler ved internationalgodsbefordring ad landevej.Stk. 2. Loven gælder ikke for postbefordringog for befordring af lig og flyttegods.Stk. 3. Ved kongelig anordning kan det be-stemmes, at lokal grænsetrafik helt eller del-vis undtages fra lovens bestemmelser.

§ 2. Ved køretøjer forstås i denne lov motor-køretøjer, påhængsvogne og sættevogne, jfr. §2 III og IV i bekendtgørelse af færdselslovnr. 231 af 27. juni 1961.

§ 3. Befordres et køretøj med pålæsset godsunder en del af rejsen med skib, med jern-bane eller med luftfartøj, uden at godsetaflæsses fra køretøjet af anden grund endnævnt i § 19, finder denne lov alligevel an-vendelse på befordringen i dens helhed.Stk. 2. Godtgøres det, at tab, beskadigelseeller forsinkelse, som er sket under befordrin-gen med det andet befordringsmiddel, ikkeskyldes lan devejsfragtføreren, men begiven-heder, som kun kunne indtræffe under ogpå grund af befordringen med dette befor-

dringsmiddel, afgøres landevejsfragtførerensansvar dog efter de lovbestemmelser, somgælder om befordring af gods med det an-det befordringsmiddel, for så vidt disse be-stemmelser ikke kan fraviges ved aftale. Fin-des der ikke sådanne ufravigelige lovbestem-melser, afgøres landevejsfragtførerens ansvarefter denne lov.

Kapitel II.

Fragtførerens ansvar for andre.

§ 4. Fragtføreren er ansvarlig for handlin-ger og undladelser i tjenesten af personer,der er ansat hos ham, eller af hvis bistandhan gør brug ved udførelsen af befordrin-gen, på samme måde som for sine egne hand-linger og undladelser.

Kapitel III.

Fragtaftalens indgåelse og opfyldelse.

Oprettelse af fragtbrev.

§ 5. Fragtaftalen skal bekræftes ved fragt-brev.Stk. 2. Aftalen er gyldig og underkastet dennelov, selv om fragtbrev ikke er oprettet, ellerdet ikke har det foreskrevne indhold ellerer bortkommet.

§ 6. Fragtbrevet skal oprettes i tre originaleeksemplarer og underskrives af afsenderenog fragtføreren. Disse underskrifter kan tryk-

-18

kes eller erstattes af stempler, for så vidtikke andet følger af loven i den stat, hvorfragtbrevet oprettes. Det første eksemplarovergives til afsenderen, det andet følger medgodset, og det tredie beholder fragtføreren.Stk. 2. Skal godset læsses på flere køretøjer,eller drejer det sig om forskellige slags godseller om adskilte partier, kan både afsende-ren og fragtføreren fordre særskilt fragtbrevoprettet for hvert køretøj, hver slags godseller hvert parti.

Fragtbrevets indhold.

§ 7. Fragtbrevet skal indeholde følgende op-lysninger:a) sted og dag for oprettelsen;b) afsenderens navn og adresse;c) fragtførerens navn og adresse;d) sted og dag for godsets overtagelse og be-

stemmelsesstedet ;e) modtagerens navn og adresse;f) den gængse betegnelse for godsets art og

indpakningsmåde, ved farligt gods denalmindeligt anerkendte betegnelse;

g) antallet af kolli, deres særlige mærkerog deres numre;

h) godsets bruttovægt eller andet udtryk fordets mængde;

i) omkostninger i forbindelse med befordrin-gen (fragt, tillægsomkostninger, toldaf-gifter og andre omkostninger, der pålø-ber i tiden fra aftalens indgåelse til af-leveringen) ;

j) nødvendige anvisninger med hensyn tiltoldbehandling og andre formaliteter;

k) erklæring om, at befordringen, selv omandet er aftalt, er underkastet den i §1, stk. 1, nævnte konvention eller en her-med stemmende lov.

§ 8. Fragtbrevet skal i påkommende til-fælde tillige indeholde følgende oplysninger:a) forbud mod omlæsning;b) omkostninger, som afsenderen påtager sig

at betale;c) efterkravsbeløb, som skal opkræves ved

afleveringen ;

d) godsets angivne værdi og det beløb, somen særlig interesse i afleveringen udgør,jfr. §§ 30 og 33;

e) afsenderens anvisninger til fragtførerenmed hensyn til forsikring af godset;

f) en tidsfrist, inden hvilken befordringenefter aftalen skal være fuldført;

g) en fortegnelse over de dokumenter, somer stillet til fragtførerens rådighed.

Stk. 2. Fragtbrevet kan efter aftale mellemparterne indeholde andre oplysninger, somde anser for påkrævede.

Ansvar for fragtbrevets indhold.§ 9. Afsenderen er ansvarlig for omkost-ninger og skade, der påføres fragtførerensom følge af, at de i § 7, litra b, d-h og j,og § 8, stk. 1, nævnte oplysninger samtandre oplysninger eller anvisninger, som af-senderen giver til brug ved fragtbrevets op-rettelse, er urigtige eller ufuldstændige.Stk. 2. Har fragtføreren på afsenderens be-gæring i fragtbrevet indført oplysninger elleranvisninger som nævnt i stk. 1, anses han,hvis ikke andet godtgøres, for at have hand-let på afsenderens vegne.Stk. 3. Indeholder fragtbrevet ikke den i §7, litra k, nævnte erklæring, er fragtførerenansvarlig for omkostninger og skade, somherved påføres den, der er berettiget til god-set.

Fragtførerens undersøgelsespligt.§ 10. Ved overtagelsen af godset skal fragt-føreren forvisse sig om, at fragtbrevets op-lysninger om antallet af kolli og deres mær-ker og numre er rigtige. Kan dette ikke gø-res med rimelige midler, skal han tage for-behold og anføre grunden hertil i fragtbre-vet.Stk. 2. Fragtføreren skal endvidere under-søge godsets og dets indpaknings synlige til-stand og begrunde de forbehold, som hanmåtte tage herom i fragtbrevet.iStk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forbeholder ikke bindende for afsenderen, medmin-dre han udtrykkeligt har godkendt dem ifragtbrevet.

49

Stk. 4. Afsenderen kan mod at betale om-kostningerne derved fordre, at fragtførerenforvisser sig om godsets bruttovægt eller detspå anden måde udtrykte mængde og omkollienes indhold. Resultatet af undersøgel-sen indføres i fragtbrevet.

Fragtbrevets beviskraft.

§ 1 1 . Fragtbrevet gælder, hvis ikke andetgodtgøres, som bevis for de aftalte vilkår ogfor fragtførerens modtagelse af godset.Stk. 2. Har fragtføreren ikke taget begrun-det forbehold i fragtbrevet, antages det, hvisikke andet godtgøres, at godset og dets ind-pakning fremtrådte i god tilstand, da fragt-føreren overtog det, og at antallet af kolliog deres mærker og numre var i overens-stemmelse med oplysningerne i fragtbrevet.

Mangelfuld indpakning af godset.§ 12. Afsenderen er ansvarlig over for fragt-føreren for skade på person, materiel ellerandet gods og for omkostninger, når skadeneller omkostningerne skyldes mangelfuld ind-pakning af godset. Dette gælder ikke, der-som manglen var synlig eller kendt af fragt-føreren, da han overtog godset, og han ikketog forbehold herom.

Farligt gods.

§ 13. Overgives farligt gods til befordring,skal afsenderen give fragtføreren nøjagtig op-lysning om, hvori faren består, og om for-nødent angive de forsigtighedsregler, som skaliagttages. Er sådan oplysning ikke indførti fragtbrevet, påhviler det afsenderen ellermodtageren på anden måde at godtgøre, atfragtføreren havde nøje kendskab til beskaf-fenheden af den fare, som befordringen afgodset medførte.Stk. 2. Havde fragtføreren ikke kendskab tilgodsets farlige egenskaber .som anført i stk.1, kan han når som helst og hvor som helstaflæsse, ødelægge eller uskadeliggøre godsetuden pligt til at svare erstatning. Afsenderener ansvarlig for omkostninger og skade somfølge af, at godset er overgivet til befordring.

Dokumenter, der skal stilles til fragtførerensrådighed.

§ 14. Med henblik på toldbehandling ogandre formaliteter, som skal iagttages indengodsets aflevering til modtageren, skal af-senderen stille de nødvendige dokumentertil fragtførerens rådighed og meddele hamde oplysninger, som fordres dertil.Stk. 2. Afsenderen er ansvarlig over for fragt-føreren for skade, som måtte følge af, at så-danne dokumenter eller oplysninger manglereller er ufuldstændige eller urigtige, med-mindre skaden skyldes fragtførerens fejl el-ler forsømmelse. Fragtføreren har ikke pligttil at undersøge, om dokumenterne og op-lysningerne er rigtige og fuldstændige.Stk. 3. Fragtføreren er ansvarlig for følgerneaf tab og misbrug af de dokumenter, somifølge fragtbrevet er stillet til hans rådighed,medmindre han godtgør, at tabet eller mis-bruget ikke skyldes fejl eller forsømmelse frahans side. Erstatningen kan ikke overstigedet beløb, ,som skulle have været betalt, hvisgodset var gået tabt.

Retten til at råde over godset underbefordringen.

§ 15. Afsenderen har ret til at råde overgodset, særlig ved at anmode fragtførerenom at standse godset undervejs, at ændrebestemmelsesstedet eller at aflevere godsettil en anden modtager end den i fragtbre-vet angivne.Stk. 2. Denne ret går over til modtageren,når det andet eksemplar af fragtbrevet af-leveres til denne, eller han gør brug af sinret efter § 18, stk. 1.Stk. 3. Retten til at råde over godset til-kommer dog modtageren fra tidspunktet forfragtbrevets oprettelse, hvis afsenderen haranført dette i fragtbrevet.Stk. 4. Har modtageren under udøvelsen afsin ret til at råde over godset påbudt detteafleveret til en anden person, kan denneikke anvise andre modtagere.

§ 16. Vil afsenderen eller i det i § 15, stk.3, nævnte tilfælde modtageren udøve sin

50

ret til at råde over godset, skal han forevisedet første eksemplar af fragtbrevet, i hvilketde nye anvisninger til fragtføreren skal væreindført, og holde fragtføreren skadesløs foromkostninger og skade som følge af udfø-relsen af disse anvisninger.Stk. 2. Fragtføreren er ikke pligtig at efter-komme de modtagne anvisninger, hvis deresudførelse ikke er mulig på det tidspunkt, dade når den, som skal udføre dem, eller vilhindre den normale udøvelse af fragtførerensvirksomhed eller være til skade for afsendereeller modtagere af andre sendinger. Fragt-føreren skal straks underrette den, som hargivet ham anvisningerne, om, at han ikkekan efterkomme dem.

Stk. 3. Fragtføreren er ej heller pligtig atefterkomme anvisninger, som medfører de-ling af sendingen.

§ 17. Undlader fragtføreren at efterkommeanvisninger, som opfylder betingelserne i §§15 og 16, eller retter han sig efter sådanneanvisninger uden at fordre det første eks-emplar af fragtbrevet forevist, er han an-svarlig for skade, som forvoldes den beret-tigede herved.

Godsets aflevering.

§ 18. Når godset er kommet til bestemmel-sesstedet, har modtageren ret til hos fragt-føreren mod kvittering at fordre det andeteksemplar af fragtbrevet og godset afleveret.Fastslås det, at godset er gået tabt, eller ergodset ikke kommet frem ved udløbet afden i § 27 nævnte frist, kan modtageren ieget navn gøre sine rettigheder efter fragt-aftalen gældende.Stk. 2. Den modtager, som gør brug af sinerettigheder efter stk. 1, skal betale det beløb,som skyldes efter fragtbrevet. Opstår derstrid herom, er fragtføreren ikke forpligtettil at aflevere godset, medmindre modtagerenstiller sikkerhed.

Hindringer for befordringens udførelse.§ 19. Er eller bliver det før godsets frem-komst til bestemmelsesstedet umuligt at op-

fylde fragtaftalen i overensstemmelse medfragtbrevets bestemmelser, skal fragtførerenindhente forholdsordre fra den, som efter§ 15 har ret til at råde over godset.Stk. 2. Er det muligt at udføre befordringenpå anden måde end fastsat i fragtbrevet, oghar fragtføreren ikke inden rimelig tid kun-net få forholdsordre fra den, som efter § 15har ret til at råde over godset, skal hantræffe de foranstaltninger, som efter hansskøn stemmer bedst med dennes interesser.

Hindringer for afleveringen.

§ 20. Foreligger der efter godsets fremkomsttil bestemmelsesstedet hindringer for dets af-levering, skal fragtføreren indhente forholds-ordre fra afsenderen. Afviser modtagerengodset, har afsenderen ret til at råde overdet uden at forevise det første eksemplaraf fragtbrevet.Stk. 2. Selv om modtageren har afvist god-set, kan han dog fordre det afleveret, sålænge fragtføreren ikke har modtaget andenforholdsordre fra afsenderen.Stk. 3. Opstår der hindringer for afleverin-gen, efter at modtageren i henhold til § 15,stk. 3, har påbudt godset afleveret til en an-den person, skal ved anvendelsen af stk. 1og 2 modtageren anses som afsender og denanden person som modtager.

Omkostningerne ved forholdsordre.§ 21. Fragtføreren kan kræve omkostnin-gerne ved at indhente og udføre forholds-ordre som nævnt i §§ 19 og 20 dækket,medmindre omkostningerne skyldes fejl ellerforsømmelse fra hans side.

Fragtførerens pligt til at drage omsorg forgodset.

§ 22. I de i § 19, stk. 1 og § 20 nævntetilfælde kan fragtføreren straks aflæsse god-set for den berettigedes regning. Befordrin-gen anses dermed for afsluttet, men fragt-føreren skal forvare godset på den berettige-des vegne. Han kan dog betro godset til entrediemand og er i så fald kun ansvarlig for,

51

at valget af denne sker med tilbørlig omhu.Godset kan stadig holdes tilbage til sikker-hed for de beløb, som skyldes efter fragt-brevet, og for andre omkostninger, som kankræves dækket.

§ 23. Fragtføreren kan sælge godset udenat afvente forholdsordre fra den berettigede,hvis godset er udsat for hurtig ødelæggelse,eller dets tilstand i øvrigt giver anledning der-til, eller omkostningerne ved opbevaring ikkestår i rimeligt forhold til godsets værdi. End-videre kan fragtføreren sælge godset, hvishan ikke inden rimelig tid fra den beretti-gede har modtaget anden forholdsordre, somhan med rimelighed må anses for forpligtettil at efterkomme.Stk. 2. Salg af gods, som befinder sig her iriget, skal ske ved offentlig auktion eller påanden betryggende måde. Så vidt muligtskal fragtføreren i god tid underrette denberettigede om tid og sted for salget. Salgaf gods uden for riget sker efter de i den stat,hvor godset befinder sig, gældende regler.Stk. 3. Salgssummen skal efter fradrag af debeløb, som skyldes efter fragtbrevet, og andreomkostninger stilles til rådighed for den be-rettigede. Overstiger omkostningerne salgs-summen, kan fragtføreren kræve det mang-lende beløb betalt.

Kapitel IV.

Fragtførerens ansvar.

Betingelserne for ansvar og bevisbyrden.§ 24. Fragtføreren er ansvarlig for tab ogbeskadigelse af godset, som indtræffer i ti-den fra overtagelsen indtil afleveringen, ogfor forsinket aflevering.Stk. 2. Fragtføreren er dog fri for ansvar,hvis han godtgør, at tabet, beskadigelsen el-ler forsinkelsen skyldes fejl eller forsømmelsefra den berettigedes side, anvisninger fradenne, der ikke er foranlediget af fejl ellerforsømmelse fra fragtførerens side, godsetsegen beskaffenhed eller forhold, som fragt-føreren ikke kunne undgå, og hvis følgerhan ikke kunne afværge.

Stk. 3. Fragtføreren kan ikke befri sig foransvar ved at påberåbe ,sig mangler ved detkøretøj, som han benyttede til befordringen,eller fejl eller forsømmelse af den person,af hvem han måtte have lejet køretøjet, ellerdennes folk.

§ 25. Fragtføreren er fri for ansvar efter §24, hvis tabet eller beskadigelsen skyldes desærlige farer, der er forbundet med et ellerflere af følgende forhold:

a) brug af åbne køretøjer uden presenningefter udtrykkelig aftale, som er nævnt ifragtbrevet;

b) manglende eller mangelfuld indpakningaf gods, som efter sin beskaffenhed erudsat for svind eller beskadigelse, nårgodset ikke er indpakket eller er mangel-fuldt indpakket;

c) behandling, læsning, stuvning eller af-læsning af godset udført af afsendereneller modtageren eller personer, der hand-ler på deres vegne;

d) visse godsarters beskaffenhed, der med-fører, at de er udsat for tab eller beska-digelse, navnlig ved brud, rust, indre for-dærv, udtørring, lækage, normalt svindeller angreb af utøj og gnavere;

e) ufuldstændige eller urigtige mærker ellernumre på kolliene;

f) befordring af levende dyr.Stk. 2. Godtgør fragtføreren, at tabet ellerbeskadigelsen under de foreliggende omstæn-digheder kan være opstået på grund af enaf de i stk. 1 nævnte farer, skal det læggestil grund, at skaden er forvoldt på dennemåde, medmindre den berettigede godtgør,at dette ikke er tilfældet. Denne regel gælderdog ikke i det i stk. 1, litra a, nævnte til-fælde, dersom der foreligger tab af unor-malt omfang eller af hele kolli.Stk. 3. Sker befordringen i køretøjer medsærligt udstyr til at beskytte godset modvarme, kulde, temperatursvingninger ellerluftens fugtighed, kan fragtføreren ikke kræ-ve ansvarsfrihed efter stk. 1, litra d, med-mindre han godtgør, at alle forholdsregler,som det under de foreliggende omstændig-

52

heder påhvilede ham at træffe med hensyntil valget, vedligeholdelsen og brugen af ud-styret, er blevet truffet, og at han har rettetsig efter de særlige anvisninger, som måttevære meddelt ham.Stk. 4. Fragtføreren kan ikke kræve ansvars-frihed efter stk. 1, litra f, medmindre hangodtgør, at alle forholdsregler, som det un-der de foreliggende omstændigheder nor-malt påhvilede ham at træffe, er blevet truf-fet, og at han har rettet sig efter de særligeanvisninger, som måtte være meddelt ham.

§ 26. Er fragtføreren efter § 24 eller §25 fri for ansvar for nogle af de forhold,som har forårsaget tabet, beskadigelsen ellerforsinkelsen, nedsættes erstatningen tilsva*rende.

Forsinkelse.

§ 27. Forsinket aflevering foreligger, nårgodset ikke er blevet afleveret til den aftaltetid, eller, hvor ingen afleveringsfrist er aftalt,når den faktiske befordringstid overskriderden tid, som under de foreliggende omstæn-digheder med rimelighed kan indrømmes enomhyggelig fragtfører. Ved dellast tages sær-ligt hensyn til den tid, som udkræves forunder sædvanlige forhold at samle fuld last.

Tab af godset.

§ 28. Godset kan betragtes som tabt, hvisdet ikke er afleveret inden 30 dage efter ud-løbet af den aftalte afleveringsfrist, eller,hvor ingen frist er aftalt, inden 60 dage ef-ter, at fragtføreren overtog godset.Stk. 2. Ved modtagelsen af erstatning fortab af gods kan den berettigede skriftligtfordre straks at blive underrettet, hvis godsetgenfindes inden et år efter erstatningens ud-betaling. Fragtføreren skal skriftligt aner-kende, at dette krav er fremsat.Stk. 3. Den berettigede kan inden 30 dageefter modtagelsen af sådan underretning for-dre, at godset afleveres til ham mod betalingaf det beløb, som skyldes efter fragtbrevet,og mod tilbagebetaling af erstatningen medfradrag af de deri indbefattede omkostnin-ger. Han bevarer retten til erstatning for for-sinkelse efter § 32 og § 33.

Stk. 4. Hvis det i ,stk. 2 nævnte krav ikkeer fremsat, eller hvis aflevering ikke er for-dret inden udløbet af den i stk. 3 nævnte frist,eller hvis godset først genfindes efter forløbetaf mere end et år efter erstatningens udbeta-ling, kan fragtføreren råde over godset medde indskrænkninger, som måtte følge af tre-diemands ret. For gods uden for riget gæl-der reglerne i den stat, hvor godset befindersig.

Erstatningens størrelse ved tab.

§ 29. Erstatning for helt eller delvist tab afgodset beregnes efter godsets værdi på ste-det og tidspunktet for overtagelsen til befor-dring. Værdien bestemmes efter børspriseneller i mangel heraf efter markedsprisen. Fin-des heller ikke en sådan pris, bestemmes vær-dien efter den sædvanlige værdi af gods afsamme art og godhed.Stk. 2. Erstatningen kan dog ikke overstigeet beløb, som svarer til 25 francs for hvertkilogram manglende bruttovægt. Ved francforstås guldfranc med en vægt af 10/31 gramog 0.900 finholdighed.Stk. 3. Herudover skal kun fragt, toldafgif-ter og andre omkostninger ved befordringenerstattes, med hele beløbet ved fuldstændigttab og med et forholdsmæssigt beløb veddelvist tab.

Angiven værdi af godset.§ 30. Har afsenderen i fragtbrevet angiveten værdi af godset, som overstiger den i §29, stk. 2, fastsatte begrænsning, og betaltden tillægsgodtgørelse, som måtte være af-talt, træder den angivne værdi i stedet sombegrænsning for erstatningens størrelse.

Erstatningens størrelse ved beskadigelse.

§ 31. Ved beskadigelse af godset skal fragt-føreren erstatte værdiforringelsen beregnet ioverensstemmelse med den i § 29, stk. 1og 3, fastsatte værdi af godset.Stk. 2. Erstatningen kan dog ikke overstigedet beløb, som skulle have været betalt, der-som sendingen eller, hvis kun en del af sen-dingen er forringet i værdi som følge af be-skadigelsen, denne del var gået tabt.

3!'»

Erstatning ved forsinkelse.

§ 32. Godtgøres det, at der er lidt skade somfølge af forsinkelse, skal fragtføreren erstatteskaden, dog ikke ud over fragtbeløbet.

Særlig interesse i aflevering.

§ 33. Afsenderen kan mod at betale dentillægsgodtgørelse, som måtte være aftalt, ifragtbrevet fastsætte et beløb, som angiver,hvad en særlig interesse i rigtig afleveringudgør i tilfælde af tab eller beskadigelse el-ler overskridelse af den aftalte afleverings-frist. Er der angivet en sådan særlig inter-esse, kan der ud over, hvad der følger af§§ 29-32, kræves erstatning for yderligereskade, som godtgøres at være sket, indtil detfastsatte beløb.

Ansvar for opkrævning af efterkravsbeløb.

§ 34. Er godset blevet afleveret til modtage-ren uden opkrævning af efterkravsbeløb, somfragtføreren efter fragtaftalen skulle opkræve,skal fragtføreren erstatte afsenderen hanstab indtil efterkravsbeløbet og med ret tilat afkræve modtageren det betalte beløb.

Rente m. v.

§ 35. Af erstatningsbeløb kan kræves rentemed fem procent årlig fra den dag, da skrift-ligt krav afsendes til fragtføreren, eller, hvissådant krav ikke er fremsat, fra den dag,da retsforfølgning påbegyndes.Stk. 2. Kræves der erstatning i mønt, derikke er gangbar på det sted, hvor betalingsker, omregnes beløbet til stedets mønt efterværdien på betalingsdagen.

Erstat?iingskrav på andet grundlag endaftale.

§ 36. Kræves erstatning for tab, beska-digelse eller forsinkelse på andet grundlagend aftale, kan fragtføreren og de personer,for hvem han efter § 4 er ansvarlig, påbe-råbe .sig de bestemmelser i denne lov, somudelukker fragtførerens ansvar, eller som an-giver eller begrænser erstatningens størrelse.

Forsæl og grov uagtsomhed.

§ 37. Har fragtføreren forvoldt skaden medforsæt eller ved grov uagtsomhed, kan hanikke påberåbe sig de bestemmelser i dettekapitel, som udelukker eller begrænser hansansvar, eller som ændrer bevisbyrden.Stk. 2. Det samme gælder, dersom personer,for hvem fragtføreren efter § 4 er ansvarlig,i tjenesten har udvist forsæt eller grov uagt-somhed. Disse kan ej heller med hensyn tilderes personlige ansvar påberåbe sig de istk. 1 nævnte bestemmelser.

Kapitel V.

Indsigelser. Søgsmål.

Indsigelser.§ 38. Har modtageren modtaget godset udeni forening med fragtføreren at undersøgedets tilstand og uden at gøre indsigelse overfor fragtføreren på grund af tab eller be-skadigelse med angivelse af tabets eller be-skadigelsens almindelige beskaffenhed, skaldet, hvis ikke andet godtgøres, lægges tilgrund, at han har modtaget godset i den ifragtbrevet angivne tilstand. Indsigelse skalgøres senest ved afleveringen, når det drejersig om synlige tab eller beskadigelser, og el-lers inden 7 dage derefter, søn- og helligdageikke medregnede. Indsigelse skal ske skrift-ligt, hvis tabet eller beskadigelsen ikke varsynlig.Stk. 2. Har modtageren og fragtføreren iforening undersøgt godsets tilstand, kan be-vis mod, hvad der herved er fastslået, kunføres, hvis tabet eller beskadigelsen ikke varsynlig, og hvis modtageren skriftligt har gjortindsigelse over for fragtføreren inden 7 dageefter undersøgelsen, søn- og helligdage ikkemedregnede.Stk. 3. Erstatning for forsinket afleveringskal kun betales, hvis modtageren inden 21dage efter den dag, da godset blev stillet tilhans rådighed, skriftligt har meddelt fragt-føreren, at han vil påberåbe sig forsinkelsen.Stk. 4. Fragtføreren og modtageren skal givehinanden rimelig bistand til at foretage nød-vendige undersøgelser.

54

Dornstolenes kompetence. Værneting.§ 39. Søgsmål kan kun anlægges i en stat,hvor sagsøgte har sin bopæl, sit hovedfor-retningssted eller den filial eller det agentur,hvorigennem fragtaftalen blev indgået, ellerhvor det sted, hvor godset blev overtaget tilbefordring, eller bestemmelsesstedet er belig-gende. Parterne kan dog vedtage, at søgsmålskal kunne anlægges i en anden stat, hvisdenne har tiltrådt den i § 1, stk. 1, nævntekonvention.Stk. 2. Sagen kan her i riget anlægges veden ret, i hvis kreds et af de i stk. 1, 1. punk-tum, nævnte steder er beliggende, eller forhvilken parterne har vedtaget at indbringeden.

Fuldbyrdelse af domme m. v.

§ 40. Er søgsmål anlagt ved eller afgjortaf en efter § 39, stk. 1, kompetent domstol,kan nyt søgsmål om samme krav mellem desamme parter ikke anlægges, medmindre af-gørelsen i det første søgsmål ikke kan fuld-byrdes i den stat, i hvilken det nye søgsmålanlægges.,57A;. 2. Domme, herunder udeblivelsesdom-me, afsagt af en domstol i en stat, som hartiltrådt den i § 1, stk. 1, nævnte konven-tion, og forlig, der er indgået eller bekræftetfor en sådan domstol, kan fuldbyrdes her iriget, når de kan fuldbyrdes i den stat, hvordommen er afsagt eller forliget indgået. Den-ne bestemmelse finder ikke anvendelse pådomme, som kun har foreløbig eksekutions-kraft, eller på afgørelser, hvorved det på-lægges en sagsøger, som helt eller delvis ta-ber sagen, af denne grund at udrede erstat-ning ud over sagsomkostningerne.Stk. 3. Begæring om fuldbyrdelse af de istk. 2 nævnte udenlandske domme og forligfremsættes for justitsministeren. Begæringenskal ledsages af en bekræftet udskrift af dom-men eller forliget og en erklæring fra myn-dighederne i vedkommende stat om, at dom-men eller forliget vedrører en befordring,som er omfattet af den i § 1, stk. 1, nævntekonvention, samt at afgørelsen kan fuldbyr-des i den stat, hvor dommen er afsagt eller

forliget indgået. Justitsministeren kan kræve,at udskriften og erklæringen skal være led-saget af en bekræftet oversættelse.

Forældelse.

§ 41. Søgsmål skal anlægges inden et åreller, hvis der er udvist forsæt eller grovuagtsomhed, inden tre år.Stk. 2. Forældelsesfristen løbera) ved delvist tab, beskadigelse eller forsin-

kelse fra den dag, da godset blev af-leveret,

b) ved fuldstændigt tab fra den tredivtedag efter udløbet af den aftalte afleve-ringsfrist eller, hvor ingen afleverings-frist er aftalt, fra den tresindstyvendedag efter, at fragtføreren overtog godset,

c) i andre tilfælde fra udløbet af en fristpå tre måneder efter fragtaftalens ind-gåelse.

Stk. 3. Skriftligt krav standser forældelsensløb indtil den dag, da fragtføreren skriftligtafviser kravet og tilbagesender de dokumen-ter, som fulgte med dette. Anerkendes kra-vet delvis, begynder forældelsesfristen kunigen at løbe, for så vidt angår den del afkravet, hvorom der stadig er strid. Det på-hviler den, som gør gældende, at kravet el-ler svaret herpå er modtaget af den andenpart, og at dokumenterne er tilbagesendt,at godtgøre dette. Yderligere krav vedrørendesamme sag standser ikke forældelsens løb.Stk. 4. Om afbrydelse af forældelsen gælder,når søgsmål anlægges ved dansk domstol,lov nr. 274 af 22. december 1908 om for-ældelse af visse fordringer og ellers loven iden stat, hvor søgsmål anlægges.Stk. 5. Et krav, som er forældet, kan ikkefremsættes som modkrav eller indsigelse un-der rettergang.

Voldgift.§ 42. Fragtaftalen kan indeholde bestem-melse om, at tvistigheder skal afgøres vedvoldgift, når det samtidig bestemmes, atvoldgiftsretten skal anvende den i § 1, stk.1, nævnte konvention eller en hermed stem-mende lov.

55

Kapitel VI.

Befordring, som udføres af flere fragt-førere efter hinanden.

§ 43. Udføres en befordring af flere lande-vejsfragtførere efter hinanden med en ogsamme aftale som grundlag, er hver af fragt-førerne ansvarlig for befordringen i denshelhed, idet den anden fragtfører og en-hver af de følgende ved deres modtagelseaf godset og fragtbrevet bliver part i fragt-aftalen på fragtbrevets vilkår.

§ 44. Den fragtfører, som modtager godsetfra en foregående fragtfører, skal give denneen dateret og underskreven kvittering og an-føre sit navn og sin adresse på det andeteksemplar af fragtbrevet. Om fornødent skalhan på dette eksemplar og på kvitteringentage forbehold af den i § 10, stk. 1 og 2,nævnte art. Bestemmelserne i § 11 finderanvendelse på forholdet mellem fragtførerne.

§ 45. Bortset fra modkrav eller indsigelserfremsat under rettergang om krav medgrundlag i samme fragtaftale kan søgsmålom ansvar for tab, beskadigelse eller for-sinkelse kun anlægges mod den første fragt-fører, den sidste fragtfører eller den fragt-fører, som udførte den del af befordringen,hvorunder den begivenhed, som har forår-saget tabet, beskadigelsen eller forsinkelsen,indtraf. Søgsmål kan anlægges mod flerefragtførere ved .samme retssag.

§ 46. En fragtfører, som har udredet er-statning, kan kræve erstatningen med ren-ter og omkostninger betalt af de andre fragt-førere, der har deltaget i befordringen, efterfølgende regler:

a) den fragtfører, der har forvoldt skaden,er ene ansvarlig for erstatningen;

b) har flere fragtførere forvoldt skaden, skalhver af dem betale erstatning i forholdtil sin del af ansvaret eller, hvor detikke er muligt at fordele ansvaret, i for-hold til sin andel i fragten;

c) kan det ikke fastslås, hvem af fragtfø-rerne ansvaret påhviler, fordeles erstat-

ningen på dem alle i forhold til deresandele i fragten.

Stk. 2. Er en af fragtførerne ude af standtil at betale, fordeles det manglende beløbpå de øvrige i forhold til deres andele ifragten.Stk. 3. Fragtførerne kan ved aftale fravigebestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 47. En fragtfører, mod hvem der rejseskrav efter § 46, kan ikke bestride retmæssig-heden af betaling erlagt af den fragtfører,der rejser kravet, når erstatningen er fastsataf en domstol, og han er blevet behørigt un-derrettet om søgsmålet og har haft lejlighedtil at indtræde i dette.Stk. 2. Søgsmål om krav efter § 46 kan an-lægges i en stat, hvor en af de fragtførere,mod hvem sagen anlægges, har sin bopæl,sit hovedforretningssted eller den filial ellerdet agentur, hvorigennem fragtaftalen blevindgået. Alle fragtførerne kan sagsøges un-der samme retssag. Bestemmelsen i § 39,stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 40, stk. 2 og3, og 41 gælder også for disse søgsmål. For-ældelsesfristen løber dog enten fra dagen foren endelig" retslig afgørelse, hvorved den er-statning, der skal betales, er fastsat, eller,hvor en sådan afgørelse ikke foreligger, fraden dag, da erstatningen blev betalt.

Kapitel V I I .

Ugyldighed af visse aftaler.

§ 48. Aftaler om, at retten til forsikringsbe-løb overlades fragtføreren, eller om ændringaf bevisbyrden og andre aftaler, som afvi-ger fra denne lov, er ugyldige bortset fra,hvad der følger af § 46, stk. 3.

Kapitel V I I I .

Ikrafttræden m. v.

§ 49. Denne lov træder i kraftStk. 2. Bestemmelserne i § 65 i bekendtgø-relse af færdselslov nr. 231 af 27. juni 1961finder ikke anvendelse på fragtførerens ansvarved godsbefordring, der omfattes af denne lov.

56

IV. BEMÆRKNINGER TIL UDKASTETS ENKELTE

BESTEMMELSER

Til § 1.Paragraffens første stykke angiver lovens om-råde svarende til de i konventionens artikel1, stk. 1, indeholdte bestemmelser om kon-ventionens anvendelsesområde. Lovudkastetsbestemmelser er ligesom luftfartslovens reg-ler om befordring med luftfartøj, se lovens§ 5, jfr. §§ 90—91, ikke begrænset til be-fordringer, der sker til eller fra Danmark,men dets bestemmelser må i givet fald ogsåkomme til anvendelse på godsbefordring mel-lem fremmede stater, af hvilke mindst denene er en konventionsstat. Lovudkastet fast-slår herved i overensstemmelse med konven-tionens indhold en international privatretligregel, som tilsigter, at konventionsbestemmel-serne lægges til grund i tilfælde, hvor sagervedrørende befordringer mellem fremmedestater anlægges ved danske domstole i hen-hold til bestemmelserne i § 39, stk. 1, selvom sagen efter dansk international privat-rets almindelige regler skulle afgøres efterloven i en ikke-konventionsstat.

Det er fundet ufornødent at gentage ud-trykkeligt i lovteksten, at parternes bopæl ognationalitet er uden betydning for spørgs-målet om lovens anvendelse.

I de norske og svenske lovudkast er opta-get et forbehold om, at loven ikke kommertil anvendelse, såfremt det følger af almin-delige retsgrundsætninger, at en anden kon-ventionsstats lov skal anvendes. Der sigtesherved til tilfælde, hvor sagen frembyder ensådan tilknytning til en anden konventions-stat, at den efter den internationale privat-rets regler bør afgøres efter denne stats lov-givning. Det er i denne forbindelse af de

norske og svenske udvalg blevet fremhævet,at erfaringen viser, at en konventionstekstaldrig vil kunne transformeres til nationallov således, at der opnås fuldstændig iden-titet mellem de nationale love, og at det bådeprincipielt og praktisk ville være uheldigt atse bort fra sådanne afvigelser mellem de na-tionale lovgivninger. Det danske udvalg eri og for sig enigt i disse synspunkter, menhar foretrukket ikke at medtage det om-handlede forbehold i sit lovudkast. Udval-get har herved lagt vægt på, at Danmarkved at tiltræde konventionen bliver forplig-tet til at anvende dennes regler i overens-stemmelse med bestemmelserne i artikel 1,stk. 1, og at forbeholdet derfor ikke kunneomfatte tilfælde, hvor den internationale pri-vatrets almindelige regler udpeger en ikke-konventionsstats lovgivning som kompetent.Man skal endvidere pege på, at det tilsva-rende forbehold i luftfartslovens § 4 ikkegælder, for så vidt angår de i lovens kapitel9 indeholdte bestemmelser om befordringmed luftfartøj, jfr. de ovennævnte bestem-melser i luftfartsloven. Hertil kommer — hvadudvalget tillægger betydelig vægt - at spørgs-målet om anvendelse af fremmed ret og an-svaret for oplysningen af dennes indhold ef-ter dansk opfattelse i almindelighed antagesat bero på og påhvile procesparterne, me-dens en bestemmelse som i de norske ogsvenske udkast foreslået ville kunne medføreden efter udvalgets opfattelse uheldige kon-sekvens, at disse spørgsmål inden for lovensområde betragtedes som henskudt til dom-stolenes initiativ. Nogen realitetsforskel mel-lem de norske og svenske udkast på den ene

57

side og det danske udkast på den andenside består der efter udvalgets opfattelsenæppe.

Paragraffens andet stykke svarer til kon-ventionens artikel 1, stk. 4. Af praktiskegrunde er det foretrukket at gøre en generelundtagelse, for så vidt angår postbefordring,fremfor at anvende det i konventionen be-nyttede udtryk befordringer, hvis udførelseomfattes af internationale postkonventioner.Udkastets formulering svarer til luftfartslo-vens § 91, stk. 1, der bygger på Haagerpro-tokollens artikel II, ,som undtager brev- ogpakkepost fra Warszawakonventionens reg-ler. Det er ikke fundet fornødent at optagebestemmelsen i konventionens artikel 1, stk.3, om befordring udført af stater m. v. i lov-udkastet, jfr. herom ovenfor s. 13.

I paragraffens tredie stykke foreslås i over-ensstemmelse med konventionens artikel 1,stk. 5, optaget en bemyndigelse til ved kon-gelig anordning at undtage lokal grænse-trafik fra lovens bestemmelser. Spørgsmåletom særregler for grænsetrafik vil for Dan-marks vedkommende navnlig være af prak-tisk betydning med hensyn til trafikken vedden dansk-tyske landegrænse; men det kanikke være udelukket at anvende konven-tionens undtagelsesbestemmelse med hensyntil godskørsel mellem Danmark og Sverige iØresundsområdet, hvis der måtte vise sig atvære trang hertil.

Området for den dansk-tyske grænsetra-fik må i henseende til konventionens anven-delse under de forhandlinger, som måtteblive optaget herom med vedkommende ty-ske myndigheder, utvivlsomt bestemmes vi-dere end området for den såkaldte lille græn-setrafik, jfr. herom bekendtgørelse nr. 74(lovtidende C) af 24. november 1956 omen mellem Danmark og Tyskland indgåetoverenskomst om grænsepassage uden for defor den internationale persontrafik tilladtegrænseovergangssteder på den dansk-tyskegrænse. I § 12, litra i, i den mellem Dan-marks, Norges og Sveriges trafikministerierpå den ene side og det tyske forbundstrafik-ministerium på den anden side indgåede for-

valtningsoverenskomst vedrørende udførelsenaf den internationale person- og godskørselad landevej, jfr. herom ovenfor s. 9 f, er detbestemt, at den efter overenskomstens § 7fornødne koncession til at udføre godskørselmed motorvogn mellem de skandinaviskelande og Tyskland ikke udkræves ved befor-dringer inden for den dansk-tyske grænse-zone med motorkøretøjer, der er indregistre-ret i grænsezonen. Til denne zone hører ef-ter overenskomsten dels Kreis FlensburgStadt, Kreis Flensburg Land og Kreis Süd-tondern, dels Åbenrå, Sønderborg, Gråstenog Tønder politikredse. For at antyde, atder må være tale om et område af begræn-set udstrækning og af et vist enhedspræg iøkonomisk henseende, er den omhandledegodskørsel i overensstemmelse med de øvrigenordiske lovudkast i lovudkastet betegnetsom lokal grænsetrafik.

Da det må anses for praktisk at kunneforetage en blot delvis fravigelse af lovensbestemmelser, er en udtrykkelig bestemmelseherom optaget i udkastet.

Efter konventionens artikel 1, stk. 5, erder som nævnt ovenfor s. 14 tillige adgangfor de kontraherende parter til at fravigekonventionen ved indgåelse af overenskom-ster om anerkendelse af negotiable fragtbre-ve. Efter konventionens almindelige bestem-melser er fragtbreve ikke negotiable, hvilketi almindelighed heller ikke er tilfældet efternugældende dansk ret. Efter dansk ret vilet befordringsdokument kunne undergivesnegotiabilitetsregler ved aftale herom i do-kumentet mellem parterne, medens ved in-ternationale befordringer konventionen for-udsætter, at der er indgået overenskomstmellem to eller flere stater om anerkendelseaf negotiable fragtbreve, og at befordringenudelukkende sker over de landes territorier,som overenskomsten vedrører. Konventionenindebærer .således en indskrænkning af mu-lighederne for i praksis at anvende negotiablebefordringsdokumenter. Så vidt det er ud-valget bekendt, forekommer det ikke her ilandet, at afsendere i fragtbrevet for sig selvog senere indehavere fraskriver sig retten til

5»

over for godtroende erhverve re at rejse ind-sigelse imod gyldigheden af fragtbrevet el-ler dets overdragelse, og der har ikke fra no-gen side været fremsat ønske om en sådanordning. Udvalget har derfor ikke fundetanledning til i forbindelse med spørgsmåletom Danmarks ratifikation af konventionenat foretage en dybere overvejelse af behovetfor indførelse af negotiable fragtbreve oghar i lighed med de øvrige nordiske udvalgikke anset det for nødvendigt at optage no-gen bestemmelse herom i lovudkastet.

Til § 2.Paragraffen indeholder en til konventionensartikel 1, stk. 2, svarende definition af det iloven anvendte begreb køretøjer. Leddeltekøretøjer er dog ikke nævnt, jfr. færdsels-lovens § 2.

Til § 3.Paragraffen indeholder de i konventionensartikel 2 fastsatte bestemmelser om konven-tionsreglernes anvendelse på sammensatte be-fordringer. Om reglens indhold og begrun-delse henvises til det ovenfor s. 14 ff anførte.Ved formuleringen er den uklarhed, der knyt-ter sig til udtrykket tvingende lovbestemmel-ser, søgt undgået ved en omskrivning af reg-len, således at de om befordring af godsmed det andet befordringsmiddel gældendelovbestemmelser efter udkastet kommer tilanvendelse, for så vidt de ikke kan fravigesved aftale. Der er endvidere tilstræbt en for-enkling i forhold til konventionens formu-lering, navnlig derved, at henvisningen i ar-tiklens stk. 1, 2. punktum, til en fingeretfragtaftale mellem afsenderen af godsetog fragtføreren med det andet befordrings-middel er udeladt. Lovudkastet er i over-ensstemmelse med det norske lovudkast,hvorimod det svenske udvalg i sit udkasthar tilføjet, at landevejsfragtførerens ansvarafgøres, »som vore han den andre fraktfö-raren«. Der er ved den valgte formuleringikke tilsigtet nogen realitetsforskel i forholdtil konventionen eller det svenske udkast.

Bestemmelsen i konventionens artikel 2,stk. 2, er ikke medtaget i lovudkastet, jfr.ovenfor s. 16.

Til § 4.Bestemmelsen svarer til konventionens arti-kel 3, jfr. ovenfor s. 17.

Til § 5.Paragraffen, der svarer til konventionens ar-tikel 4, fastslår, at fragtaftalen skal bekræf-tes ved oprettelse af fragtbrev, og at aftalener gyldig, selv om dette ikke er sket. Regleni konventionen om, at oprettelse af fragt-brev er uden betydning for spørgsmålet om,hvorvidt en fragtaftale er kommet i stand,er ikke medtaget i udkastet.

Til § 6.

Paragraffen svarer til konventionens artikel5. I overensstemmelse med den heri inde-holdte bemyndigelse foreslås det, at under-skrifterne på fragtbrevet skal kunne trykkeseller erstattes af stempler, hvilket ikke i Dan-mark ses at kunne give anledning til betæn-keligheder. Bestemmelsen herom sigter såvelefter konventionen som efter almindelige reg-ler alene til tilfælde, hvor fragtbrevet er op-rettet i Danmark. For at opnå overensstem-melse med de norske og svenske lovudkastog for at undgå, at bestemmelsen i praksiskan give anledning til misforståelser, er derforeslået en tilføjelse, som angiver, at det iandre tilfælde er loven på fragtbrevets op-rettelsessted, som er afgørende for, hvilkeformkrav der må stilles.

Det har været overvejet at forsyne hvertaf de tre eksemplarer af fragtbrevet med enbetegnelse, som angiver, hvem det overgivestil, eller dets funktion (»afsendereksemplar«,»fragtførereksemplar«) ; dette er imidlertidblevet opgivet, da det ikke har været mu-ligt at finde nogen dækkende og mundretbetegnelse for det andet fragtbrevseksemplar.Den af Den internationale Vejtransportunionudarbejdede formular til fragtbrev efterGMR, jfr. bilag 4, er forsynet; med et frem-hævet eksemplarnummer, og eksemplarernefremtræder i forskellig papirfarve.

59

I paragraffens andet stykke indeholdes enbestemmelse om oprettelse af flere fragtbrevei tilfælde, hvor der benyttes flere køretøjer,eller det drejer sig om forskellige slags godseller om adskilte partier. Der henvises heromtil bemærkningerne ovenfor s. 18.

Til § 7.

Paragraffen, der svarer til konventionens ar-tikel 6, stk. 1, angiver, hvilke oplysningerm. v., som skal anføres i fragtbrevet. Det eri overensstemmelse med de norske og sven-ske udkast anset for praktisk at lade dissebestemmelser fremtræde i en selvstændig pa-ragraf til forskel fra de i artikel 6, stk. 2—3,omhandlede fakultative bestemmelser, jfr. her-om nedenfor ad § 8. Om den i paragraffenslitra k omhandlede erklæring henvises til be-mærkningerne ovenfor s. 14; det bestemmes,at erklæringen ikke behøver at henvise tilkonventionen som sådan, men også kan hen-vise til en hermed stemmende lov.

Det har været overvejet at erstatte den ikonventionen anvendte litrering med en tal-inddeling, hvilket formentlig efter dansk lov-tradition ville forekomme naturligere. Beva-relsen af litreringen skyldes hensynet til atundgå vanskeligheder i det internationalesamkvem ved citeringer af lovteksten.

Til § 8.

Paragraffen angiver i stk. 1 de i konven-tionens artikel 6, ,stk. 2, nævnte oplysninger,som i påkommende tilfælde kan optages ifragtbrevet. Opregningen er, som det frem-går af stk. 2, ikke udtømmende. Om anven-delsen af en bogstavinddeling henvises tilbemærkningerne til § 7.

Til § 9.

Bestemmelsen, der vedrører parternes ansvarfor fragtbrevets indhold, svarer til konven-tionens artikel 7. Den lille forskel i de nor-diske udkast på formuleringen af de sidsteord i stk. 1 er uden reel betydning.

Til §§ 10 og 11.

Bestemmelserne omhandler fragtførerens un-

dersøgelsespligt og fragtbrevets beviskraft ogsvarer med en noget ændret opstilling tilkonventionens artikel 8 og 9. Genstandenfor fragtførerens undersøgelsespligt er i kon-ventionens franske og engelske tekst beskre-vet som l'état apparent de la marchandise etde son emballage og the apparent conditionof the goods and their packaging. Heri lig-ger, at undersøgelsespligten går videre endtil en konstatering af, om godset eller ind-pakningen lider af åbenbare mangler, og atden også tager sigte på forhold, som kon-stateres gennem andre sanser end synet. Deti CIM artikel 45, stk. 2, pkt. 2°, litra d,anvendte udtryk dommages non apparentser i statsbanelovens § 50 oversat ved skade,som ikke er udvendigt kendelig. Udvalgethar - ligesom de øvrige nordiske udvalg -i lovudkastets §§ 10, stk. 2, 12 og 38, stk.1 og 2, foretrukket at anvende det kortereudtryk synlig som identisk med udvendigtkendelig.

Til § 12.Paragraffen svarer til konventionens artikel10 og fastslår et ansvar for afsenderen formangelfuld indpakning af godset.

Til § 13.Paragraffen indeholder særlige bestemmelserom farligt gods svarende til bestemmelsernei konventionens artikel 22. Der henvises tilbemærkningerne ovenfor s. 33. Udvalget haranset det for naturligt at placere disse be-stemmelser, der i konventionen indeholdes ikapitel IV om fragtførerens ansvar, i sam-menhæng med de øvrige bestemmelser omfragtaftalens opfyldelse.

Det er ikke fundet nødvendigt som i denorske og svenske udkast at skelne mellemgodsets overlevering og dets befordring, sestk. 2 in fine.

De særlige regler, som §§ 14 og 15 ilov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare an-læg (atomanlæg) indeholder om ansvar forskade under forsendelse af nuklear substans,berøres ikke af lovudkastet.

60

Til § 14.Paragraffen, der svarer til konventionens ar-tikel 11, omhandler afsenderens pligt til medhenblik på toldbehandling og andre forma-liteter at forsyne fragtføreren med de til be-fordringens gennemførelse nødvendige doku-menter og oplysninger. Der henvises nær-mere til bemærkningerne ovenfor s. 19; somder nævnt er konventionens bestemmelse om,at fragtføreren er ansvarlig for modtagnedokumenter på samme måde som en kom-missionær, gengivet ved, at han er ansvarligfor fejl, men med omvendt bevisbyrde.

Til 15-17.Bestemmelserne i konventionens artikel 12om retten til at råde over godset under be-fordringen er i udkastet opdelt i tre para-graffer omfattende dels hovedbestemmelserneom afsenderens respektive modtagerens rettil råden og til at overføre denne ret til andre(§ 15), dels de nærmere betingelser for rå-dighedsrettens udøvelse (§ 16, der er søgtomskrevet i et klarere sprog) og endelig reg-lerne om fragtførerens ansvar for tilsidesæt-telse af sine pligter i forbindelse med denrådighedsberettigedes dispositioner over god-set (§ 17).

Det er anset for overflødigt at medtageden i konventionens artikel 12, stk. 2, sidsteled, indeholdte bestemmelse om, at fragt-føreren, når afsenderens ret er ophørt, skalrette sig efter modtagerens forskrifter, i lov-teksten.

Til § 18.

Paragraffen, der svarer til konventionens ar-tikel 13, omhandler modtagerens ret til påbestemmelsesstedet at fordre godset afleveretog fastslår tillige, at fragtføreren har tilba-geholdelsesret i godset for beløb, der skyldesefter fragtbrevet.

Til § 19.

Paragraffen svarer til konventionens artikel14 og omhandler fragtførerens pligt til atindhente forholdsordre eller på anden mådetræffe foranstaltninger til varetagelse af denberettigedes interesser i tilfælde, hvor det,

før godset når bestemmelsesstedet, viser sigumuligt at udføre befordringen efter fragt-brevets bestemmelser.

Til § 20.Paragraffen, der svarer til konventionens ar-tikel 15, omhandler tilfælde af hindringerfor godsets aflevering på bestemmelsesstedet,der foreligger eller opstår efter godsets an-komst hertil.

Til § 21.

Paragraffen omhandler fragtførerens ret tilat kræve omkostningerne ved at indhente ogudføre forholdsordre i de i §§ 19 og 20nævnte tilfælde dækket og svarer til bestem-melsen i konventionens artikel 16, stk. 1, somdet er fundet naturligt at udskille i en selv-stændig paragraf.

Til §§ 22 og 23.

Paragrafferne indeholder - ligeledes i til-knytning til §§ 19 og 20 - bestemmelserom fragtførerens pligt til at drage omsorgfor godset i tilfælde af befordrings- ellerafleveringshindringer og svarer til konven-tionens artikel 16, stk. 2-5. For at lette over-skueligheden er bestemmelserne opdelt i toparagraffer.

I § 22, der svarer til artikel 16, stk. 2,fastslås fragtførerens ret til i de i §§ 19, stk.1, og 20 nævnte tilfælde af hindringer ataflæsse godset og hans pligt til fortsat atforvare det på den berettigedes vegne. Omtilbageholdelsesret for fragtførerens krav hen-vises til bemærkningerne s. 21.

§ 23, der svarer til artikel 16, stk. 3-5,omhandler fragtførerens ret til at foretagenødsalg af godset. Salget skal ifølge artikel16, stk. 5, ske efter reglerne på det sted,hvor godset befinder sig. I overensstemmelsemed, hvad der må anses at være nordisk ret,er det i lovudkastet bestemt, at salget skalske ved offentlig auktion eller på anden be-tryggende måde og således, at der så vidtmuligt gives den berettigede betimeligt var-sel om salget, jfr. herved bestemmelserne ikøbelovens §§ 34 og 35. Bestemmelsen i

61

stk. 2, 3. punktum, om, at salg af gods, derbefinder sig uden for riget, skal ske efterreglerne i den stat, hvor godset befinder sig,er indsat for at opnå overensstemmelse medde norske og svenske lovudkast.

Til 24-26.

Reglerne om fragtførerens pligt til at betaleerstatning for tab og beskadigelse af godsetog for forsinkelse med afleveringen indehol-des i konventionens artikel 17, medens arti-kel 18 indeholder bevisregler i tilknytninghertil, se s. 24 ff. Denne opdeling af de ma-terielle regler og bevisreglerne vanskeliggøren tilegnelse af reglerne, der må udledes vedsammenholdelse af bestemmelser, som ikkefremtræder i umiddelbar sammenhæng, ogkonventionens system må efter udvalgetsskøn i det hele forekomme vanskeligt at over-skue. Udvalget har derfor i udkastet fore-trukket så vidt muligt at lade bevisbyrde-reglerne fremgå af formuleringen af de ma-terielle regler. For at lette overskuelighedenog for at fremha;ve en ikke uvæsentlig for-skel i anvendelsesområdet for på den eneside artikel 17, stk. 1-3 og 5, og artikel 18,stk. 1, og på den anden side artikel 17, stk.4, og artikel 18, stk. 2—5, er der i udkastetforetaget en opdeling af bestemmelserne så-ledes, at de fremtræder i tre paragraffer om-fattende dels almindelige, dels specielle reg-ler.

§ 24 svarer til konventionens artikel 17,stk. 1-3, og indeholder de almindelige an-svarsregler. Bestemmelsen i artikel 18, stk. 1,om bevisbyrden for, at en ansvarsfriheds-grund foreligger, fremgår af § 24, stk. 2.I øvrigt er bestemmelsens formulering i detvæsentlige identisk med statsbanelovens §40, stk. 1-2.

§ 25 indeholder de i artikel 17, stk. 4,omhandlede ansvarsfrihedsgrunde, der berorpå, at befordringen er forbundet med spe-cielle risici, og som i modsætning til ansvars-frihedsgrundene i § 24, stk. 2, kun gælderskade i form af tab eller beskadigelse af god-set, men ikke forsinkelse. Paragraffen er ind-delt således, at stk. 1 indeholder de materielle

regler, medens bevisreglerne i artikel 18, stk.2-5, findes i stk. 2-4.

Om anvendelsen i § 25, stk. 1, af en bog-stavinddeline; henvises til bemærkningerne til§7.

I § 26, der svarer til konventionens artikel17, stk. 5, er reglen om en indskrænkningaf ansvarets omfang omskrevet til en regelom nedsættelse af erstatningen i tilfælde afsamvirkende skadeårsager, når fragtførerenefter § 24 eller § 25 er fri for ansvar fornogle af de forhold, som har forårsaget ska-den.

Til § 27.

Paragraffen indeholder en til konventionensartikel 19 svarende definition af, hvornår for-sinket aflevering foreligger. Bestemmelsen i2. punktum tager alene sigte på tilfælde,hvor ingen afleveringsfrist er aftalt.

Til § 28.Paragraffen, der svarer til konventionens ar-tikel 20, indeholder regler om, hvornår god-set i tilfælde af ikke rettidig aflevering kanbetragtes som tabt, og om, hvorledes derskal forholdes, hvis godset igen kommer tilstede.

Dansk ret indeholder ikke nærmere reglerom, hvorledes den fragtføreren ved artikel20, stk. 4, tillagte ret til at råde over godsetkan ske. Reglen må herefter være den, atfragtføreren kan vælge, om han vil sælgegodset eller beholde det. Det er ikke ansetfor nødvendigt at udtale dette udtrykkeligti lovudkastet. For at opnå overensstemmelsemed de øvrige nordiske udkast har man ilovudkastet foreslået den i og for sig selv-følgelige tilføjelse til konventionens bestem-melse, at fragtførerens råden over godset måske med de indskrænkninger, som måtte følgeaf trediemands ret over godset. Der sigtesherved blandt andet til det forhold, at etforsikringsselskab, som på fragtførerens vegnemåtte have udbetalt erstatning for godset,jævnlig ifølge forsikringsvilkårene vil væreindtrådt i fragtførerens ret til godset; mendet må efter omstændighederne ligeledes an-tages, at en i forhold til fragtføreren gyldigt

62

stiftet panteret i godset vedbliver at bestå.Bestemmelsen i udkastets stk. 4, 2. punk-

tum, om råden over gods, der beiinder sigi udlandet, er indsat for at opnå overens-stemmelse med de norske og svenske lovud-kast.

Til § 29.

Paragraffen svarer til de i konventionens ar-tikel 23, stk. 1-4, indeholdte bestemmelserom erstatningens størrelse ved tab af godset,hvorom nærmere henvises til bemærkninger-ne ovenfor s. 33 ff. I modsætning til statsba-nelovens § 43, konnossementslovens § 4, nr.5, og luftfartslovens § 111 er maksimums-beløbet for erstatningens størrelse ikke ud-trykt i danske kroner, men — ligesom i kon-ventionen - i guldfrancs. Ved denne formu-lering, der må anses for hensigtsmæssig i detinternationale samkvem, er det undgået attynge lovteksten med en til luftfartslovens §111, stk. 5, svarende omregningsregel.

Det er fundet unødvendigt at medtagebestemmelsen i konventionens artikel 23, stk.6, i lovteksten.

Til § 30.

Paragraffen svarer til konventionens artikel24 om angivelse af en værdi af godset, somoverstiger den i § 29 fastsatte begrænsning.Konventionen kan synes at stille krav om,at angivelsen af en særlig værdi af godseteller en særlig interesse i afleveringen skalske mod ydelse af et særligt aftalt ekstra ve-derlag til fragtføreren. Denne betingelse måvel antages at være indsat af hensyn til lan-de, hvis retsforfatninger ikke uden videreanser formueretlige løfter, for hvilke der ikkeydes vederlag, for bindende, jfr. kravet i en-gelsk ret om consideration. De nordiske ud-valg har været enige om, at det ikke kananses for stridende mod konventionen atåbne adgang for parterne til at fravige be-tingelsen, og lovudkastets §§ 30 og 33 eraffattet i overensstemmelse hermed.

Til § 31.

Paragraffen, der svarer til konventionens ar-tikel 25, omhandler erstatningens størrelse

ved beskadigelse af godset. Der henvises her-om nærmere til bemærkningerne s. 35.

Til § 32.

Paragraffen omhandler erstatning for for-sinket aflevering. Foruden en regel om be-grænsning af erstatningens størrelse indehol-der den — i modsætning til §§ 29-31 — etkrav om, at den berettigede fører bevis for,at der er lidt skade som følge af forsinkelsen,jfr. nærmere ovenfor s. 35. Paragraffen sva-rer til konventionens artikel 23, stk. 5, somdet er anset for naturligt at udskille i ensærlig paragraf placeret efter bestemmelserneom erstatningens størrelse ved tab og beska-digelse.

Til § 33.

I tilknytning til bestemmelserne i §§ 29-32indeholder paragraffen regler om fastsættelseaf en særlig interesse i rigtig aflevering. Pa-ragraffen svarer til konventionens artikel 26.Herom og om forskellen mellem §§ 30 og33 henvises til det ovenfor s. 36 anførte.

Til § 34.

Paragraffen svarer til konventionens artikel21 og indeholder regler om ansvar for op-krævning af efterkravsbeløb. Af systemati-ske grunde er det anset for hensigtsmæssigtat placere paragraffen efter de almindeligebestemmelser om erstatningens størrelse.

Til § 35.

Paragraffen, der svarer til konventionens ar-tikel 27, indeholder i stk. 1 en bestemmelseom rente af erstatningsbeløb og i stk. 2 omomregning af erstatning i fremmed mønt,jfr. herom nærmere ovenfor s. 36.

Til § 36.

Paragraffen, der svarer til konventionens ar-tikel 28, men er søgt forenklet, indeholderbestemmelser om erstatningskrav, der rejsespå andet grundlag end aftale. Der henvisesherom nærmere til det ovenfor s. 36 anførte.

t>:>

Til § 37.

Paragraffen, der svarer til konventionens ar-tikel 29, indeholder særlige bestemmelser omansvaret i tilfælde af forsæt eller grov uagt-somhed. Der henvises herom nærmere tilbemærkningerne ovenfor s. 37, hvor der sær-lig er gjort rede for omskrivningen af kon-ventionens ord uagtsomhed, som efter loveni det land, hvor søgsmål er anlagt, ansesligestillet med forsæt til grov uagtsomhed.

Til § 38.

Paragraffen indeholder de i konventionensartikel 30 omhandlede regler om reklamationi anledning af tab eller beskadigelse af god-set eller forsinkelse med afleveringen. Derhenvises om reglernes indhold nærmere tildet ovenfor s. 39 ff anførte.

For at fremhæve modsætningen mellemde i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde er be-tingelserne for anvendelsen af stk. 1 i mod-sætning til konventionens umiddelbare ord-lyd, men i overensstemmelse med den tyskekonventionsoversættelse opstillet som kumu-lative betingelser ved i 3. linie at ændreeller til og.

Afgørende for. om reklamation er rettidig,er tidspunktet for indsigelsens afsendelse, me-dens det er uden betydning, om indsigelsenførst kommer frem til fragtføreren efter fri-stens udløb. Reklamationsfristen forlænges,hvis der inden for fristen forekommer søn-og helligdage, selv om den sidste dag indenfor den ordinære reklamationsfrist er enhverdag. Det svenske lovudkast nævner for-uden søn- og helligdage »därmed i lag lik-ställda dagar«. Også efter den norske hellig-dagslovgivning ligestilles visse dage med søn-og helligdage. En tilsvarende regel findesikke i dansk lovgivning, jfr. herved omgrundlovsdagen § 5 i lov nr. 85 af 7. april1936 om den offentlige fred på folkekirkenshelligdage samt grundlovsdagen. Det har væ-ret overvejet i lovudkastet at nævne dennedag som ligestillet med søn- og helligdage,men dette er opgivet, fordi anvendelsesom-rådet for en sådan bestemmelse, der villevære begrænset til danske forhold, ikke ville

kunne bestemmes på samme måde som an-vendelsesområdet for udkastets øvrige be-stemmelser. Grundlovsdagen vil herefter ikkekunne medføre en forlængelse af de i para-graffen omhandlede reklamationsfrister, menen forlængelse vil kunne følge af reglerne iden stat, hvis lovgivning efter almindeligeinternational privatretlige regler er afgøren-de for bedømmelsen af reklamationsspørgs-målet.

Det norske udkast indeholder som § 38,stk. 5, en til konventionens artikel 30, stk. 4,svarende bestemmelse om, at afleveringsda-gen, dagen for godsets undersøgelse eller dendag, da godset blev stillet til den berettigedesdisposition, ikke medregnes i reklamations-fristen. Det er anset for overflødigt at med-tage denne bestemmelse, der stemmer medallerede gældende dansk ret, i det danskeudkast.

Til § 39.

I paragraffens første stykke gives regler omdomstolenes internationale kompetence sva-rende til konventionens artikel 31, stk. 1.Det har været overvejet at udforme bestem-melserne således, at de alene indeholdt reg-ler om danske domstoles kompetence. Dettemåtte synes at være den naturlige frem-gangsmåde, idet procesregler i en dansk lovumiddelbart henvender sig til danske dom-stole, ligesom det måtte anses for stemmendemed sædvanlig dansk lovgivningsteknik, jfr.f.eks. § 33 i lov nr. 170 af 16. maj 1962om nukleare anlæg (atomanlæg). Efter ind-gående drøftelser af spørgsmålet mellem denordiske udvalg er man imidlertid enedesom i de nordiske lovudkast at optage en al-mindelig angivelse af, i hvilke lande sag vilkunne rejses. Det er herved tilsigtet at åbnemulighed for en vis yderligere effektiviseringaf konventionens jurisdiktionsbestemmelser.Hvis sag anlægges i en ikke-konventionsstat,efter hvis interne regler domstolene ikke erkompetente, måtte sagen afvises, selv om lan-dets domstole efter konventionen kunne træf-fe afgørelse i sagen. Såfremt der efter på-dømmelsesstedets internationale procesret ta-ges hensyn til de efter lex causae gældende

64

procesregler, vil udkastets regel i den fore-slåede formulering kunne føre til, at søgs-målet admitteres. Tilsvarende vil udkastetsregel kunne bevirke, at en efter konven-tionen ugyldig værnetingsaftale, som i enikke-konventionsstat ville være gyldig efterlex fori, tilsidesættes.

Den ovenfor s. 41 omtalte bestemmelse iluftfartslovens § 117, stk. 2, er ligesom ud-kastet ikke begrænset til danske domstoleskompetence, men angiver danske domstoleeller domstolene i et land, der har tiltrådtWarszawakonventionen, som kompetente.

Konventionen tager ikke stilling til, vedhvilke domstole inden for pådømmelseslan-det sager efter konventionen skal anlægges;dette spørgsmål er overladt til den nationalelovgivning. Efter værnetingsbestemmelserne iretsplejelovens kapitel 22 er der ingen almin-delig adgang til at anlægge sagen på detsted, hvor sagsøgtes forretningssted er belig-gende, medmindre sagsøgte er et selskab, enforening eller lignende, eller det drejer sigom en handlende med forretningssted i Kø-benhavn, der indkaldes for Sø- og Handels-retten, jfr. retsplejelovens § 238. P'ilialers ogagenturers beliggenhed kan normalt ikke be-grunde værneting. Stedet for godsets over-tagelse og bestemmelsesstedet vil kun kunnebegrunde værneting i overensstemmelse medreglerne i retsplejelovens § 243 om opfyl-delsesværneting, men denne bestemmelse for-udsætter i almindelighed, at sagsøgte er tilstede i retskredsen ved stævningens forkyn-delse. Udlændinge, som ikke efter retspleje-lovens almindelige bestemmelser har værne-ting her i riget, vil ifølge retsplejelovens §248 kunne sagsøges her, hvis de ved stæv-ningens forkyndelse opholder sig eller hargods i Danmark.

Efter det norske udkast kan søgsmål iNorge anlægges på et sted, hvortil sagen haren tilknytning, .som begrunder norsk doms-myndighed.

Hvis sagsøgte er udlænding, vil der ikkevære værneting i Danmark i visse tilfælde,i hvilke danske domstole efter konventionener kompetente. En tiltrædelse af konven-

tionen vil derfor nødvendiggøre en udvidelseaf dansk rets almindelige regler om udlæn-dinges værneting. Udvalget må endvidere ikonsekvens heraf anse det for naturligt, atogså reglerne om indlændinges værneting,for så vidt angår sager vedrørende befordrin-ger, som er omfattet af konventionen, æn-dres således, at det bliver muligt at anlæggesag ved retten på ethvert af de steder, hvor-til sagen har en sådan tilknytning, som efterartikel 31, stk. 1, begrunder danske domstoleskompetence. Paragraffens andet stykke er ud-formet i overensstemmelse hermed og inde-holder for fuldstændighedens skyld tillige enregel om aftalt værneting.

Såfremt det ud fra almindelige retspleje-mæssige hensyn måtte anses for uheldigt i ensærlov at fravige retsplejelovens værnetings-bestemmelser, vil formålet kunne opnås vedat begrænse adgangen til at anvende detsærlige værneting til tilfælde, hvor der ikkeellers ville være værneting her i riget.

Til § 40.

Paragraffens første stykke indeholder en tilkonventionens artikel 31, stk. 2, svarendebestemmelse om litispendens- og retskraft-virkning af allerede anlagte eller afgjortesøgsmål.

Om adgangen til ved kongelig anordningunder forudsætning af gensidighed at tillæg-ge fremmede retsafgørelser bindende virk-ning her i riget gælder bestemmelserne i rets-plejelovens § 223 a. Lovudkastet er i over-ensstemmelse med det i bemærkningerne til§ 39 anførte udformet således, at bestem-melsen tager sigte også på tilfælde, hvor detnye .søgsmål søges anlagt ved udenlandskdomstol.

Reglerne om eksekutionskraft findes i pa-ragraffens andet og tredie stykke, af hvilkestk. 2 svarer til konventionens artikel 31,stk. 3-4, medens der i stk. 3 foreslås fastsatformforskrifter for fuldbyrdelsen af fremmededomme og forlig.

Bestemmelserne i CIM artikel 55, stk. 1,om fremmede dommes eksekutionskraft erikke optaget i statsbaneloven, men må med

65

hjemmel i retsplejelovens § 479 være trådti kraft her i landet ved bekendtgørelsen afden ratificerede jernbanegodskonvention.Udvalget har foretrukket af praktiske grun-de at optage bestemmelserne i konventionensartikel 31, .stk. 3 og 4, i lovudkastet, jfr. påsamme måde lov nr. 170 af 16. maj 1962 omnukleare anlæg (atomanlæg) § 34.

Formforskrifter svarende til de i paragraf-fens tredie stykke indeholdte er foreslået afde norske og svenske udvalg; det svenskeudvalgs forslag fremtræder som et udkast tilen selvstændig lag om verkställighet av vissadomar rörande internationell befordran avgods å väg m. m., som ikke er gengivet idenne betænkning.

Bestemmelsen i konventionens artikel 31,stk. 5, om fritagelse for sikkerhedsstillelse forsagsomkostninger stemmer med Haagercivil-proceskonventionen af 1954 (bekendtgørelsenr. 33 (lovtidende G) af 7. juni 1960) ar-tikel 17; hvorefter der ikke kan afkræves ud-lændinge fra lande, der har tiltrådt dennekonvention, sikkerhedsstillelse for sagsom-kostninger. Bestemmelsen er som formentligunødvendig, jfr. retsplejelovens § 323 -- ioverensstemmelse med de øvrige nordiske ud-kast - ikke optaget i lovudkastet.

Om bestemmelsernes nærmere indholdhenvises til det ovenfor s. 42 f anførte.

Til § 41.

Paragraffen indeholder regler om forældelseaf fordringer vedrørende befordringer, der eromfattet af lovudkastet, og svarer til kon-ventionens artikel 32, hvorom nærmere hen-vises til bemærkningerne ovenfor s. 43 f.

Den i konventionen indeholdte bestem-melse om, at den dag, fra hvilken forældel-sen løber, ikke medregnes i forældelsesfri-sten, stemmer med nugældende dansk ret,jfr. betænkning nr. 174 (1957) om ændringaf reglerne om forældelse af gældsfordringers. 39, og er derfor ikke medtaget i lovudka-stet.

Om anvendelsen i stk. 2 af en bogstav-inddeling henvises til bemærkningerne til§ 7.

Med hensyn til stk. 3 bemærkes, at ud-valget i overensstemmelse med statsbanelo-vens § 51, stk. 3, — der dog også benytterudtrykket, at forældelsen hviler - og med eni litteraturen anvendt udtryksmåde, jfr. Us-sing: Dansk Obligationsret, Almindelig Dels. 408, har valgt at betegne den her om-handlede suspension som standsning af for-ældelsen, idet det ikke synes muligt at findeet dansk udtryk, der tydeligere adskiller sigfra udtrykket afbrydelse af forældelsen.

Henvisningen i stk. 4 til fremmed ret erindsat for at opnå overensstemmelse med denorske og svenske lovudkast.

Den i § 3 i forældelsesloven af 1908 om-handlede særlige form for suspension af for-ældelsesfristen i tilfælde af fordringshaverensutilregnelige uvidenhed om kravet eller omskyldnerens opholdssted berøres ikke af lov-udkastet, jfr. herved konventionens artikel32, stk. 3, der også med hensyn til standsningaf forældelsen henviser til loven i det land,hvor søgsmål anlægges; det er ikke anset fornødvendigt at nævne dette i lovudkastet.

Ordene i stk. 5 modkrav eller indsigelseunder rettergang modsvares i det norske ud-kast af ordene motsøksmål eller motregningunder rettergang og i det svenske udkast afgenkäromål eller yrkande om kvittning. Dei konventionens tekst anvendte ord de de-mande reconventionelle ou d'exception ogcounter-claim or set-off betegner processuelle,ikke materielretlige krav, jfr. herom Knud 11-lum: Modregning i konkurs, 1934, s. 25 og28-29. Dette har formentlig fundet tilstrække-ligt udtryk også i de i det danske lovudkastbenyttede ord.

Til § 42.

Paragraffen svarer til konventionens artikel33 og omhandler afgørelse af tvistigheder vedvoldgift. Der henvises til det s. 44 f anførte.

Efter paragraffen kan voldgiftsaftalen -foruden at henvise til konventionen — hen-vise til en hermed stemmende lov.

Til § 43.

Paragraffen, der svarer til konventionens ar-tikel 34, omhandler fragtførernes ansvar ved

66

gennemgående befordring. Der henvises tilbemærkningerne herom ovenfor s. 45 f.

Til § 44.

Paragraffen, der svarer til konventionens ar-tikel 35, giver regler om fremgangsmådenved godsets overgivelse fra en fragtfører tilen anden.

Til § 45.

Paragraffen, der svarer til konventionens ar-tikel 36, giver regler om adgangen til at an-lægge søgsmål mod de i en gennemgåendebefordring deltagende fragtførere. Om ordenemodkrav eller indsigelser fremsat under ret-tergang henvises til bemærkningerne til § 41.

Til § 46.

Paragraffens første stykke, der svarer til kon-ventionens artikel 37, omhandler den ende-lige fordeling af erstatningen på fragtfører-ne. Om anvendelsen af en bogstavinddelinghenvises til bemærkningerne til § 7.

Stk. 2, der svarer til konventionens artikel38, giver en særlig fordelingsregel for det til-fælde, at en fragtfører på grund af insolvenser ude af stand til at betale den på hamfaldende del af erstatningen.

I stk. 3 er optaget den i konventionensartikel 40 indeholdte bestemmelse om, atfragtførerne ved aftale kan fravige bestem-melserne om det indbyrdes regresopgør.

Til § 47.

Paragraffen indeholder de i konventionensartikel 39 indeholdte processuelle regler ved-rørende regresopgøret mellem fragtførerne.

Der er i stk. 2 indsat en henvisning til §39, stk. 2, om værneting her i landet.

Til § 48.

Paragraffen, der svarer til konventionens ar-tikel 41, fastslår, at loven er ufravigelig vedaftale mellem parterne, jfr. s. 9. Det er an-set for overflødigt i lovteksten at medtagebestemmelsen i artikel 41, stk. 1, 2. punktum,om, at ugyldigheden af vilkår i strid medloven ikke medfører ugyldighed af fragtaf-talens øvrige bestemmelser.

Til § 49.

Paragraffen indeholder i stk. 1 en ikraft-trædelsesbestemmelse. Lovudkastets bestem-melser gælder også for Færøerne og Grøn-land, idet der ved en ratifikation af konven-tionen ikke vil kunne gøres undtagelse fordisse dele af riget, i hvilke internationalgodsbefordring i konventionens forstandimidlertid ikke synes at kunne forekomme.

I stk. 2 indeholdes en bestemmelse, hvor-efter færdselslovens § 65 ikke kommer til an-vendelse på fragtførerens ansvar ved gods-befordring, der er omfattet af loven. Heromhenvises til bemærkningerne ovenfor s. 23.

67

V. BILAG1. KONVENTIONEN AF 19. MAJ 1956 MED OVERSÆTTELSE TIL DANSK

CONVENTION ON THE CONTRACT

FOR THE INTERNATIONAL

CARRIAGE OF GOODS BY ROAD

(CMR)

PreambleThe Contracting Parties, having recognizedthe desirability of standardizing the condi-tions governing the contract for the interna-tional carriage of goods by road, particularlywith respect to the documents used for suchcarriage and to the carrier's liability,

Have agreed as follows :

CONVENTION RELATIVE

AU CONTRAT DE TRANSPORT

INTERNATIONAL

DE MARCHANDISES PAR ROUTE

(CMR)

Préambule

Les Parties contractantes, ayant reconnul'utilité de régler d'une manière uniformeles conditions du contrat de transport inter-national de marchandises par route, parti-culièrement en ce qui concerne les documentsutilisés pour ce transport et la responsabilitédu transporteur,

Sont convenues de ce qui suit:

Chapter I

Scope of applicafion

Article 1

1. This Convention shall apply to every con-tract for the carriage of goods by road invehicles for reward, when the place of tak-ing over of the goods and the place desig-nated for delivery, as specified in the con-tract, are situated in two different coun-tries, of which at least one is a Contractingcountry, irrespective of the place of residenceand the nationality of the parties.2. For the purposes of this Convention,»vehicles« means motor vehicles, articulatedvehicles, trailers and semi-trailers as definedin article 4 of the Convention on RoadTraffic dated 19 September 1949.3. This Convention shall apply also wherecarriage coming within its scope is carriedout by States or by governmental institu-tions or organizations.4. This Convention shall not apply:(a) to carriage performed under the terms

of any international postal convention;

Chapitre I

Champ d'application

Article 1

1. La présente Convention s'applique à toutcontrat de transport de marchandises parroute à titre onéreux au moyen de véhicules,lorsque le lieu de la prise en charge de lamarchandise et le lieu prévu pour la livraison,tels qu'ils sont indiqués au contrat, sont situésdans deux pays différents dont l'un au moinsest un pays contractant. Il en est ainsi quelsque soient le domicile et la nationalité desparties.2. Pour l'application de la présente Conven-tion, il faut entendre par »véhicules« lesautomobiles, les véhicules articulés, les re-morques et les semi-remorques, tels qu'ils sontdéfinis par Particle 4 de la Convention surla circulation routière en date du 19 septem-bre 1949.3. La présente Convention s'applique mêmesi les transports rentrant dans son champd'application sont effectués par des Etats ou

70

KONVENTION OM FRAGTAFTALER

VED INTERNATIONAL

GODSBEFORDRING AD LANDEVEJ

(CMR)

De kontraherende parter, der anerkender øn-skeligheden af ensartede regler om vilkårenei aftaler om international godsbefordring adlandevej, særlig med hensyn til de dokumen-ter, som benyttes ved sådan befordring, ogfragtførerens ansvar,

er blevet enige om følgende :

Kapitel I.

Området for anvendelsen.

Artikel 1.

Stk. 1. Denne konvention finder uden hen-syn til parternes bopæl og nationalitet an-vendelse på enhver aftale om udførelse modvederlag af befordring af gods med køretøjad landevej, når stedet for godsets overta-gelse og bestemmelsesstedet, således som dissesteder er angivet i aftalen, er beliggende i toforskellige lande, af hvilke i det mindste detene er et kontraherende land.Stk. 2. Ved »køretøjer« forstås i denne kon-vention motorkøretøjer, leddelte køretøjer,påhængsvogne og sættevogne som definereti artikel 4 i færdselskonventionen af 19. sep-tember 1949.Stk. 3. Denne konvention finder anvendelseogså, når befordringer, der falder inden forområdet for dens anvendelse, udføres af sta-ter eller statsinstitutioner eller statslige or-ganisationer.Stk. 4. Denne konvention finder ikke an-vendelse

71

(b) to funeral consignments;(c) to furniture removal.5. The Contracting Parties agree not to varyany of the provisions of this Conventionby special agreements between two or moreof them, except to make it inapplicable totheir frontier traffic or to authorize the usein transport operations entirely confined totheir territory of consignment notes repre-senting" a title to the goods.

par des institutions ou organisations gou-vernementales.4. La présente Convention ne s'applique pas:

a) aux transports effectués sous l'empirede conventions postales internationales,

b) aux transports funéraires,c) aux transports de déménagement.

5. Les Parties contractantes s'interdisent d'ap-porter par voie d'accords particuliers conclusentre deux ou plusieurs d'entre elles toutemodification à la présente Convention, saufpour soustraire à son empire leur trafic front-alier ou pour autoriser dans les transportsempruntant exclusivement leur territoire l'em-ploi de la lettre de voiture représentative dela marchandise.

Article 21. Where the vehicle containing the goodsis carried over part of the journey by sea,rail, inland waterways or air, and, exceptwhere the provisions of article 14 are applic-able, the goods are not unloaded from thevehicle, this Convention .shall neverthelessapply to the whole of the carriage. Providedthat to the extent that it is proved that anyloss, damage or delay in delivery of thegoods which occurs during the carriage bythe other means of transport was not causedby an act or omission of the carrier by road,but by some event which could only haveoccurred in the course of and by reason ofthe carriage by that other means of transport,the liability of the carrier by road shall bedetermined not by this Convention but inthe manner in which the liability of thecarrier by the other means of transport wouldhave been determined if a contract for thecarriage of the goods alone had been madeby the sender with the carrier by the othermeans of transport in accordance with theconditions prescribed by law for the carriageof goods by that means of transport. If,however, there are no such prescribed con-ditions, the liability of the carrier by roadshall be determined by this Convention.

2. If the carrier by road is also himself thecarrier by the other means of transport, his

Article 2

1. Si le véhicule contenant les marchandisesest transporté par mer, chemin de fer, voienavigable intérieure ou air sur une partie duparcours, sans rupture de charge sauf, éven-tuellement, pour l'application des dispositionsde l'article 14, la présente Convention s'appli-que, néanmoins, pour l'ensemble du transport.Cependant, dans la mesure où il est prouvéqu'une perte, une avarie ou un retard à lalivraison de la marchandise qui est survenuau cours du transport par l'un des modes detransport autre que la route n'a pas été causépar un acte ou une omission du transporteurroutier et qu'il provient d'un fait qui n'a puse produire qu'au cours et en raison du trans-port non routier, la responsabilité du trans-porteur routier est déterminée non par laprésente Convention, mais de la façon dontla responsabilité du transporteur non routiereût été déterminée si un contrat de transportavait été conclu entre l'expéditeur et le trans-porteur non routier pour le seul transport dela marchandise conformément aux disposi-tions imperatives de la loi concernant letransport de marchandises par le mode detransport autre que la route. Toutefois, enl'absence de telles dispositions, la responsabi-lité du transporteur par route sera déterminéepar la présente Convention.

2. Si le transporteur routier est en même

72

a) på befordringer, hvis udførelse omfattesaf internationale postkonventioner;

b) på begravelsestransporter ;c) på flyttetransporter.Stk. 5. De kontraherende parter forpligtersig til ikke ved særskilt overenskomst mel-lem to eller flere parter at træffe aftale omnogen ændring i denne konvention, med-mindre det sker for at undtage deres græn-setrafik fra konventionen eller for at tilladeanvendelsen af fragtbreve, som bærer rettentil godset, ved befordringer, som udelukkendeberører deres territorium.

Artikel 2.

Stk. 1. Befordres et køretøj med pålæssetgods under en del af rejsen til søs, medjernbane, ad indre vandveje eller gennemluften, uden at godset — bortset fra tilfælde,hvor bestemmelserne i artikel 14 finder an-vendelse — aflæsses fra køretøjet, finder dennekonvention alligevel anvendelse på befordrin-gen i dens helhed. I det omfang, hvori detgodtgøres, at tab, beskadigelse eller forsin-kelse med godsets aflevering, som er sketunder befordringen på anden måde end adlandevej, ikke skyldes landevejsfragtførerenshandling eller undladelse, men en begiven-hed, som kun kunne indtræffe under ogpå grund af befordringen på anden mådeend ad landevej, afgøres landevejsfragtføre-rens ansvar ikke efter denne konvention, menpå den måde, hvorpå den anden fragtførersansvar skulle afgøres, hvis aftale om befor-dring alene af godset var blevet indgået mel-lem afsenderen og sidstnævnte fragtfører, ioverensstemmelse med de for befordring afgodset på denne måde gældende tvingendelovbestemmelser. Findes der ikke sådanne be-stemmelser, afgøres landevejsfragtførerensansvar derimod efter denne konvention.Stk. 2. Er landevejsfragtføreren tillige fragt-fører under befordringen på anden mådeend ad landevej, afgøres hans ansvar lige-ledes efter reglerne i stk. 1, som om hans

7:̂

liability shall also be determined in accord-ance with the provisions of paragraph 1 ofthis article, but as if, in his capacities ascarrier by road and as carrier by the othermeans of transport, he were two separatepersons.

Chapter II

Persons for whom the carrier isresponsible

Article 3

For the purposes of this Convention thecarrier shall be responsible for the acts andomissions of his agents and servants and ofany other persons of whose services he makesuse for the performance of the carriage,when such agents, servants or other per-sons are acting within the scope of theiremployment, as if such acts or omissionswere his own.

temps le transporteur non routier, sa respon-sabilité est également déterminée par le para-graphe premier comme si sa fonction detransporteur routier et sa fonction de trans-porteur non routier étaient exercées par deuxpersonnes différentes.

Chapitre II

Personnes dont repond le transporteur

Article 3

Pour l'application de la présente Convention,le transporteur répond, comme de ses propresactes et omissions, des actes et omissions deses préposés et de toutes autres personnes auxservices desquelles il recourt pour l'exécutiondu transport lorsque ces préposés ou ces per-sonnes agissent dans l'exercice de leurs fonc-tions.

Chapter III

Conclusion and performance of thecontract of carriage

Article 4

The contract of carriage shall be confirmedby the making out of a consignment note.The absence, irregularity or loss of the con-signment note shall not affect the existenceor the validity of the contract of carriagewhich shall remain subject to the provisionsof this Convention.

Chapitre III

Conclusion et exécution du contratde transport

Article 4

Le contrat de transport est constaté par unelettre de voiture. L'absence, l'irrégularité oula perte de la lettre de voiture n'affectent nil'existence ni la validité du contrat de trans-port qui reste soumis aux dispositions de laprésente Convention.

Article 5

1. The consignment note shall be made outin three original copies signed by the senderand by the carrier. These signatures maybe printed or replaced by the stamps of thesender and the carrier if the law of thecountry in which the consignment note hasbeen made out so permits. The first copyshall be handed to the sender, the secondshall accompany the goods and the thirdshall be retained by the carrier.

Article 5

1. La lettre de voiture est établie en troisexemplaires originaux signés par l'expéditeuret par le transporteur, ces signatures pouvantêtre imprimées ou remplacées par les timbresde l'expéditeur et du transporteur si la législa-tion du pays où la lettre de voiture est établiele permet. Le premier exemplaire est remis àl'expéditeur, le deuxième accompagne la mar-chandise et le troisième est retenu par letransporteur.

74

virksomhed som landevej sfragtfører og hansvirksomhed som fragtfører på den andenmåde blev udøvet af to forskellige personer.

Kapitel II.

Personer, for hvem fragtføreren eransvarlig.

Artikel 3.

Ved anvendelsen af denne konvention erfragtføreren ansvarlig for handlinger og und-ladelser af personer, der er ansat hos ham,og af alle andre personer, af hvis bistandhan gør brug ved udførelsen af befordrin-gen, når disse handler inden for områdetaf deres tjeneste, på samme måde som forsine egne handlinger og undladelser.

Kapitel III.

Fragtaftalens indgåelse og opfyldelse.

Artikel 4.

Fragtaftalen skal bekræftes ved oprettelse affragtbrev. Er fragtbrev ikke oprettet, ellerhar det ikke det foreskrevne indhold, ellerer det bortkommet, er dette uden betydningfor spørgsmålet om, hvorvidt en fragtaftaleer kommet i stand, og for aftalens gyldighed,og aftalen er alligevel underkastet bestem-melserne i denne konvention.

Artikel 5.Stk. 1. Fragtbrevet skal oprettes i tre origi-nale eksemplarer underskrevet af afsenderenog af fragtføreren. Disse underskrifter kantrykkes eller erstattes af afsenderens og fragt-førerens stempler, hvis loven i det land, ihvilket fragtbrevet oprettes, tillader dette.Det første eksemplar overgives til afsende-ren, det andet følger med godset, og dettredie beholder fragtføreren.Stk. 2. Skal godset læsses på flere køretøjer,

75

2. When the goods which are to be carriedhave to be loaded in different vehicles, orare of different kinds or are divided intodifferent lots, the sender or the carrier shallhave the right to require a separate con-signment note to be made out for eachvehicle used, or for each kind or lot of goods.

Article 6

1. The consignment note shall contain thefollowing particulars :(a) the date of the consignment note and

the place at which it is made out;(b) the name and address of the sender;(c) the name and address of the carrier;(d) the place and the date of taking over

of the goods and the place designatedfor delivery;

(e) the name and address of the consignee;(f) the description in common use of the

nature of the goods and the method ofpacking, and, in the case of dangerousgoods, their generally recognized de-scription ;

(g) the number of packages and their spe-cial marks and numbers ;

(h) the gross weight of the goods or theirquantity otherwise expressed ;

(i) charges relating to the carriage (carriagecharges, supplementary charges, customsduties and other charges incurred fromthe making of the contract to the timeof delivery) ;

(j) the requisite instructions for Customsand other formalities;

(k) a statement that the carriage is subject,notwithstanding any clause to the con-trary, to the provisions of this Conven-tion.

2. Where applicable, the consignment noteshall also contain the following particulars:(a) a statement that transhipment is not

allowed;(b) the charges which the sender under-

takes to pay;(c) the amount of »cash on delivery«

charges;

2. Lorsque la marchandise à transporter doitêtre chargée dans des véhicules différents, oulorsqu'il s'agit de différentes espèces de mar-chandises ou de lots distincts, l'expéditeur oule transporteur a le droit d'exiger l'établisse-ment d'autant de lettres de voiture qu'il doitêtre utilisé de véhicules ou qu'il y a d'espècesou de lots de marchandises.

Article 6

1. La lettre de voiture doit contenir les indi-cations suivantes :

a) le lieu et la date de son établissement,b) le nom et l'adresse de l'expéditeur,c) le nom et l'adresse du transporteur,d) le lieu et la date de la prise en charge

de la marchandise et le lieu prévu pourla livraison,

e) le nom et l'adresse du destinataire,f) la dénomination courante de la nature

de la m£.rchandise et le mode d'embal-lage, et, pour les marchandises danger-euses, leur dénomination généralementreconnut;,

g) le nombre des colis, leurs marques par-ticulières et leurs numéros,

h) le poids brut ou la quantité autrementexprimée de la marchandise,

i) les frais afférents au transport (prix detransport, frais accessoires, droits dedouane et autres frais survenant à par-tir de la conclusion du contrat jusqu'àla livraison),

j) les instructions requises pour les for-malités de douane et autres,

k) l'indication que le transport est soumis,nonobstant toute clause contraire, aurégime établi par la présente Conven-tion.

2. Le cas échéant, la lettre de voiture doitcontenir, en outre, les indications suivantes:

a) l'interdiction de transbordement,b) les frais que l'expéditeur prend à sa

charge,c) le montant du remboursement à perce-

voir lors de la livraison de la marchan-dise,

d) la valeur déclarée de la marchandise et

76

eller drejer det sig om forskellige slags godseller om adskilte partier, kan afsenderen el-ler fragtføreren fordre lige så mange fragt-breve oprettet som antallet af køretøjer, derbenyttes, eller som der er forskellige slagseller partier af gods.

Artikel 6.

Stk. 1. Fragtbrevet skal indeholde følgendeoplysninger :

a) sted og dato for oprettelsen;b) afsenderens navn og adresse;c) fragtførerens navn og adresse;d) .sted og dato for godsets overtagelse og

bestemmelsesstedet ;e) modtagerens navn og adresse;f) den gængse betegnelse for godsets art og

indpakningsmåde og ved farligt gods detsalmindeligt anerkendte betegnelse;

g) antallet af kolli, deres særlige mærkerog deres numre;

h) godsets bruttovægt eller andet udtryk fordets mængde;

i) omkostninger i forbindelse med befor-dringen (fragt, tillægsomkostninger, told-afgifter og andre omkostninger, der på-løber i tiden fra aftalens indgåelse tilafleveringen) ;

j) nødvendige anvisninger med hensyn tiltoldbehandling og andre formaliteter;

k) erklæring om, at befordringen uanset en-hver modstående vedtagelse er underka-stet bestemmelserne i denne konvention.

Stk. 2. Fragtbrevet skal i påkommende til-fælde tillige indeholde følgende oplysninger:a) forbud mod omlæsning;b) omkostninger, som afsenderen påtager

sig at betale;c) efterkravsbeløb, som skal opkræves ved

afleveringen ;d) godsets angivne værdi og det beløb, som

en særlig interesse i afleveringen udgør;e) afsenderens anvisninger til fragtføreren

med hensyn til forsikring af godset;f) den tidsfrist, inden hvilken befordringen

efter aftalen skal være fuldført;

77

(d) a declaration of the value of the goodsand the amount representing special in-terest in delivery;

(e) the sender's instructions to the carrierregarding insurance of the goods;

(f) the agreed time-limit within which thecarriage is to be carried out ;

(g) a list of the documents handed to thecarrier.

3. The parties may enter in the consignmentnote any other particulars which they maydeem useful.

Article 7

1. The .sender shall be responsible for allexpenses, loss and damage sustained by thecarrier by reason of the inaccuracy or in-adequacy of :(a) the particulars specified in article 6,

paragraph 1, (b), (d), (e), (f), (g),( h ) a n d ( j ) ;

(b) the particulars specified in article 6,paragraph 2 ;

(c) any other particulars or instructions giv-en by him to enable the consignmentnote to be made out or for the purposeof their being entered therein.

2. If, at the request of the sender, the carrierenters in the consignment note the parti-culars referred to in paragraph 1 of thisarticle, he shall be deemed, unless the con-trary is proved, to have done so on behalfof the sender.3. If the consignment note does not con-tain the statement specified in article 6,paragraph 1 (k), the carrier shall be liablefor all expenses, loss and damage sustainedthrough such omission by the person entitledto dispose of the goods.

Article 8

1. On taking over the goods, the carriershall check:(a) the accuracy of the statements in the

consignment note as to the number ofpackages and their marks and num-bers, and

(b) the apparent condition of the goods andtheir packaging.

la somme représentant l'intérêt specialà la livraison,

e) les instructions de l'expéditeur au trans-porteur en ce qui concerne l'assurancede la marchandise,

f) le délai convenu dans lequel le trans-port doit être effectué,

g) la liste des documents remis au trans-porteur.

3. Les parties peuvent porter sur la lettre devoiture toute autre indication qu'elles jugentutile.

Article 7

1. L'expéditeur répond de tous frais et dom-mages que supporterait le transporteur enraison de l'inexacitude ou de l'insuffisance:

a) des indications mentionnées à l'article6, paragraphe l .b) , d), e), f), g), h)et j) ,

b) des indications mentionnées à l'article6, paragraphe 2,

c) de toutes; autres indications ou instruc-tions qu'il donne pour l'établissementde la lettre de voiture ou pour y êtrereportées.

2. Si, à la demande de l'expéditeur, le trans-porteur inscrit sur la lettre de voiture les men-tions visées au paragraphe 1 du présent article,il est considéré, jusqu'à preuve du contraire,comme agissant pour le compte de l'expédi-teur.3. Si la lettre de voiture ne contient pas lamention prévue à l'article 6, paragraphe 1. k),le transporteur est responsable de tous frais etdommages que subirait l'ayant droit à lamarchandise en raison de cette omission.

Article 8

1. Lors de la prise en charge de la marchan-dise, le transporteur est tenu de vérifier —

a) l'exactitude des mentions de la lettre devoiture relatives au nombre de colis,ainsi qu'à leurs marques et numéros,

b) l'état apparent de la marchandise et deson emballage.

2. Sile transporteur n'a pas de moyens raison-

78

g) en fortegnelse over de dokumenter, somovergives til fragtføreren.

Stk. 3. Parterne kan i fragtbrevet indføreandre oplysninger, som de anser for påkræ-vede.

Artikel 7.

Stk. 1. Afsenderen er ansvarlig for alle om-kostninger og al skade, der påføres fragtfø-reren som følge af urigtigheden eller ufuld-stændigheden afa) oplysninger nævnt i artikel 6, stk. 1 b),

d) , e ) , f ) , g ) , h ) o g j ) ;b) oplysninger nævnt i artikel 6, stk. 2;c) alle andre oplysninger eller anvisninger,

som afsenderen giver med hensyn tilfragtbrevets oprettelse, eller for at de kanblive indført i dette.

Stk. 2. Indfører fragtføreren på afsenderensbegæring i fragtbrevet oplysninger eller an-visninger som nævnt i stk. 1, anses han, ind-til andet godtgøres, for at have handlet påafsenderens vegne.Stk. 3. Indeholder fragtbrevet ikke den i ar-tikel 6, stk. 1 k), nævnte erklæring, er fragt-føreren ansvarlig for alle omkostninger og alskade, som ved denne undladelse påføresden, der er berettiget til godset.

Artikel 8.

Stk. 1. Ved overtagelsen af godset skal fragt-føreren forvisse sig oma) rigtigheden af fragtbrevets oplysninger

om antallet af kolli og deres mærker ognumre ;

b) godsets og dets indpaknings synlige til-stand.

Stk. 2. Kan fragtføreren ikke med rimelige

79

2. Where the carrier has no reasonablemeans of checking the accuracy of the state-ments referred to in paragraph 1 (a) of thisarticle, he shall enter his reservations in theconsignment note together with the groundson which they are based. He shall likewisespecify the grounds for any reservationswhich he makes with regard to the apparentcondition of the goods and their packaging.Such reservations shall not bind the senderunless he has expressly agreed to be boundby them in the consignment note.3. The sender shall be entitled to requirethe carrier to check the gross weight of thegoods or their quantity otherwise expressed.He may also require the contents of thepackages to be checked. The carrier shallbe entitled to claim the cost of such check-ing. The result of the checks shall be enteredin the consignment note.

nables de vérifier l'exactitude des mentionsvisées au paragraphe 1. a) du présent article,il inscrit sur la lettre de voiture des réservesqui doivent être motivées. Il doit de mêmemotiver toutes les réserves qu'il fait au sujetde l'état apparent de la marchandise et deson emballage. Ces réserves n'engagent pasl'expéditeur, si celui-ci ne les a pas expressé-ment acceptées sur la lettre de voiture.3. L'expéditeur a le droit d'exiger la vérifica-tion par le transporteur du poids brut ou dela quantité autrement exprimée de la mar-chandise. Il peut aussi exiger la vérificationdu contenu des colis. Le transporteur peutréclamer le paiement des frais de vérification.Le résultat des vérifications est consigné surla lettre de voiture.

Article 9

1. The consignment note shall be primafacie evidence of the making of the con-tract of carriage, the conditions of the con-tract and the receipt of the goods by thecarrier.2. If the consignment note contains no spe-cific reservations by the carrier, it shall bepresumed, unless the contrary is proved, thatthe goods and their packaging appeared tobe in good condition when the carrier tookthem over and that the number of packages,their marks and numbers corresponded withthe statements in the consignment note.

Article 9

1. La lettre de voiture fait foi, jusqu'à preuvedu contraire, des conditions du contrat et dela réception de la marchandise par le trans-porteur.2. En l'absence d'inscription sur la lettre devoiture de réserves motivées du transporteur,il y a présomption que la marchandise et sonemballage étaient en bon état apparent aumoment de la prise en charge par le trans-porteur et que le nombre des colis, ainsi queleurs marques et numéros, étaient conformesaux énonciations de la lettre de voiture.

Article 10

The sender shall be liable to the carrier fordamage to persons, equipment or other goods,and for any expenses due to defective pack-ing of the goods, unless the defect was ap-parent or known to the carrier at the timewhen he took over the goods and he madeno reservations concerning it.

Article 10

L'expéditeur est responsable envers le trans-porteur des dommages aux personnes, au ma-tériel ou à d'autres marchandises, ainsi quedes frais, qui auraient pour origine la défec-tuosité de l'emballage de la marchandise, àmoins que, la défectuosité étant apparente ouconnue du transporteur au moment de la priseen charge, le transporteur n'ait pas fait deréserves à son sujet.

80

midler forvisse sig om rigtigheden af de istk. 1 a) nævnte oplysninger, skal han tageforbehold og anføre grunden hertil i fragt-brevet. Han skal ligeledes begrunde de for-behold, som han tager med hensyn til god-sets og dets indpaknings synlige tilstand. Så-danne forbehold er ikke bindende for af-senderen, medmindre denne udtrykkeligt hargodkendt dem i fragtbrevet.Stk. 3. Afsenderen kan fordre, at fragtføre-ren forvisser sig om godsets bruttovægt ellerdets på anden måde udtrykte mængde. Hankan også fordre, at fragtføreren forvisser sigom kollienes indhold. Fragtføreren kan kræveomkostningerne ved undersøgelsen betalt. Re-sultatet af undersøgelsen indføres i fragt-brevet.

Artikel 9.

Stk. 1. Fragtbrevet gælder, indtil andet godt-gøres, som bevis for de aftalte vilkår og forfragtførerens modtagelse af godset.Stk. 2. Har fragtføreren ikke taget begrun-det forbehold i fragtbrevet, antages godsetog dets indpakning at være fremtrådt i godtilstand, da fragtføreren overtog det, og an-tallet af kolli og deres mærker og numre athave været i overensstemmelse med oplys-ningerne i fragtbrevet.

Artikel 10.

Afsenderen er ansvarlig over for fragtførerenfor skade på person, materiel eller andetgods og for omkostninger, der skyldes god-sets mangelfulde indpakning, medmindremangelen var synlig eller kendt af fragtfø-reren på det tidspunkt, da han overtog god-set, og han ikke tog forbehold herom.

81

Article 111. Foi" the purposes of the Customs or otherformalities which have to be completed be-fore delivery of the goods, the sender shallattach the necessary documents to the con-signment note or place them at the disposalof the carrier and shall furnish him withall the information which he requires.2. The carrier shall not be under any dutyto enquire into either the accuracy or theadequacy of such documents and informa-tion. The sender shall be liable to the carrierfor any damage caused by the absence, in-adequacy or irregularity of such documentsand information, except in the case of somewrongful act or neglect on the part of thecarrier.3. The liability of the carrier for the con-sequences arising from the loss of incorrectuse of the documents specified in and ac-companying the consignment note or depos-ited with the carrier shall be that of anagent, provided that the compensation pay-able by the carrier shall not exceed thatpayable in the event of loss of the goods.

Article 121. The sender has the right to dispose of thegoods, in particular by asking the carrier tostop the goods in transit, to change theplace at which delivery is to take place orto deliver the goods to a consignee otherthan the consignee indicated in the con-signment note.2. This right shall cease to exist when thesecond copy of the consignment note is hand-ed to the consignee or when the consigneeexercises his right under article 13, paragraph1 ; from that time onwards the carrier shallobey the orders of the consignee.3. The consignee shall, however, have theright of disposal from the time when theconsignment note is drawn up, if the sendermakes an entry to that effect in the con-signment note.4. If in exercising his right of disposal theconsignee has ordered the delivery of thegoods to another person, that other person

Article 11

1. En vue de l'accomplissement des formalitésde douane et autres à remplir avant la liv-raison de la marchandise, l'expéditeur doitjoindre à la lettre de voiture ou mettre à ladisposition du transporteur les documentsnécessaires et lui fournir tous renseignementsvoulus.2. Le transporteur n'est pas tenu d'examinersi ces documents et renseignements sont exactsou suffisants. L'expédituer est responsableenvers le transporteur de tous dommages quipourraient résulter de l'absence, de l'insuf-fisance ou l'irrégularité de ces documents etrenseignements, sauf en cas de faute du trans-porteur.3. Le transporteur est responsable au mêmetitre qu'un commissionnaire des conséquencesde la perte ou de l'utilisation inexacte desdocuments mentionnés sur la lettre de voitureet qui accompagnent celle-ci ou qui sontdéposés entre ses mains; toutefois, l'indemnitéà sa charge ne dépassera pas celle qui seraitdue en cas de perte de la marchandise.

Article 121. L'expéditeur a le droit de disposer de lamarchandise, notamment en demandant autransporteur d'en arrêter le transport, de mo-difier le lieu prévu pour la livraison ou delivrer la marchandise à un destinataire dif-férent de celui indiqué sur la lettre de voi-ture.2. Ce droit s'éteint lorsque le deuxième exem-plaire de la lettre de voiture est remis audestinataire ou que celui-ci fait valoir le droitprévu à l'article 13, paragraphe 1 ; à partirde ce moment, le transporteur doit se con-former aux ordres du destinataire.3. Le droit de disposition appartient toutefoisau destinataire dès l'établissement de la lettrede voiture si une mention dans ce sens estfaite par l'expéditeur sur cette lettre.4. Si, en exerçant son droit de disposition, ledestinataire ordonne de livrer la marchandiseà une autre personne, celle-ci ne peut pas dé-signer d'autres destinataires.

82

Artikel 11.

Stk. 1. Med henblik på toldbehandling ogandre formaliteter, som skal iagttages indengodsets aflevering til modtageren, skal af-senderen vedlægge fragtbrevet eller stille tilfragtførerens rådighed de nødvendige doku-menter og meddele ham alle oplysninger,som fordres.Stk. 2. Fragtføreren har ikke pligt til at un-dersøge, om disse dokumenter og oplysnin-ger er rigtige eller fuldstændige. Afsenderener ansvarlig over for fragtføreren for skade,som måtte følge af, at disse dokumenter ogoplysninger mangler eller er ufuldstændigeeller urigtige, medmindre der foreligger fejlfra fragtførerens side.Stk. 3. Fragtføreren er på samme måde somen kommissionær ansvarlig for følgerne af,at de dokumenter, som er nævnt i fragtbre-vet, og som følger med dette, eller som givesham i forvaring, går tabt eller misbruges;den erstatning, som fragtføreren skal betale,kan dog ikke overstige det beløb, som skullehave været betalt, hvis godset var gået tabt.

Artikel 12.Stk. 1. Afsenderen har ret til at råde overgodset, særlig ved at anmode fragtførerenom at standse godset undervejs, at ændrebestemmelsesstedet eller at aflevere godset tilen anden modtager end den i fragtbrevetangivne.Stk. 2. Denne ret ophører, når det andeteksemplar af fragtbrevet afleveres til mod-tageren, eller denne gør brug af sin ret efterartikel 13, stk. 1; fra dette tidspunkt skalfragtføreren rette sig efter modtagerens for-skrifter.Stk. 3. Retten til at råde over godset tilkom-mer dog modtageren fra tidspunktet forfragtbrevets oprettelse, hvis afsenderen haranført dette i fragtbrevet.Stk. 4. Påbyder modtageren under udøvelsenaf sin ret til at råde over godset dette af-leveret til en anden person, kan denne ikkeanvise andre modtagere.

\\\\

shall not be entitled to name other con-signees.5. The exercise of the right of disposal shallbe subject to the following conditions:

(a) that the sender or, in the case referredto in paragraph 3 of this article, theconsignee who wishes to exercise theright produces the first copy of the con-signment note on which the new in-structions to the carrier have been en-tered and indemnifies the carrier againstall expenses, loss and damage involvedin carrying out such instructions;

(b) that the carrying out of such instruc-tions is possible at the time when theinstructions reach the person who is tocarry them out and does not either inter-fere with the normal working of thecarrier's undertaking or prejudice the.senders or consignees of other consign-ments ;

(c) that the instructions do not result in adivision of the consignment.

6. When, by reason of the provisions ofparagraph 5 (b) of this article, the carriercannot carry out the instructions which hereceives, he shall immediately notify the per-son who gave him such instructions.7. A carrier who has not carried out theinstructions given under the conditions pro-vided for in this article, or who has carriedthem out without requiring the first copyof the consignment note to be produced,shall be liable to the person entitled to makea claim for any loss or damage causedthereby.

5. L'exercice du droit de disposition est subor-donné aux conditions suivantes:

a) l'expéditeur ou, dans le cas visé auparagraphe 3 du présent article, ledestinataire qui veut exercer ce droitdoit présenter le premier exemplaire dela lettre de voiture, sur lequel doiventêtre inscrites les nouvelles instructionsdonnées au transporteur, et dédomma-ger le transporteur des frais et du pré-judice cu'entraîne l'exécution de cesinstructions ;

b) cette exécution doit être possible aumoment où les instructions parviennentà la personne qui doit les exécuter etelle ne doit ni entraver l'exploitationnormale de l'entreprise du transport-eur, ni porter préjudice aux expédi-teurs ou destinataires d'autres envois;

c) les instructions ne doivent jamais avoirpour effet de diviser l'envoi.

6. Lorsque, en raison des dispositions prévuesau paragraphe 5. b) du présent article, letransporteur ne peut exécuter les instructionsqu'il reçoit, il doit en aviser immédiatementla personne dont émanent ces instructions.7. Le transporteur qui n'aura pas exécuté lesinstructions données dans les conditions pré-vues au présent article ou qui se sera conforméà de telles instructions sans avoir exigé laprésentation du premier exemplaire de lalettre de voiture sera responsable enversl'ayant droit du préjudice causé par ce fait.

Article 13

1. After arrival of the goods at the placedesignated for delivery, the consignee shallbe entitled to require the carrier to deliverto him, against a receipt, the second copyof the consignment note and the goods. Ifthe loss of the goods is established or if thegoods have not arrived after the expiry ofthe period provided for in article 19, theconsignee shall be entitled to enforce in his

Article 13

1. Après l'arrivée de la marchandise au lieuprévu pour la livraison, le destinataire a ledroit de demander que le deuxième exem-plaire de la lettre de voiture lui soit remis etque la marchandise lui soit livrée, le toutcontre décharge. Si la perte de la marchan-dise est établie, ou si la marchandise n'est pasarrivée à l'expiration du délai prévu à l'article19, le destinataire est autorisé à faire valoir

«4

Stk. 5. Udøvelsen af retten til at råde overgodset er betinget af,

a) at afsenderen eller i det i stk. 3 nævntetilfælde modtageren, som vil udøve denneret, foreviser det første eksemplar af fragt-brevet, i hvilket de nye anvisninger tilfragtføreren skal være indført, og holderfragtføreren skadesløs for omkostningerog skade som følge af udførelsen af disseanvisninger ;

b) at udførelsen af de nye anvisninger ermulig på det tidspunkt, da de når denperson, som skal udføre dem, og ikkehindrer den normale udøvelse af fragt-førerens virksomhed eller er til skade forafsendere eller modtagere af andre sen-dinger;

c) at anvisningerne ikke medfører deling afsendingen.

Stk. 6. Kan fragtføreren på grund af bestem-melserne i stk. 5 b) ikke efterkomme de mod-tagne anvisninger, skal han straks underretteden person, som har givet ham anvisningerne.Stk. 7. Har fragtføreren undladt at efter-komme anvisninger, som opfylder betingel-serne i denne artikel, eller har han rettet sigefter sådanne anvisninger uden at fordre detførste eksemplar af fragtbrevet forevist, erhan ansvarlig over for den berettigede forskade, som forvoldes herved.

Artikel 13.

Stk. 1. Efter godsets fremkomst til bestem-melsesstedet har modtageren ret til hos fragt-føreren mod kvittering at fordre det andeteksemplar af fragtbrevet og godset afleveret.Fastslås det, at godset er gået tabt, eller ergodset ikke kommet frem ved udløbet af deni artikel 19 nævnte frist, kan modtageren ieget navn gøre sine af fragtaftalen følgenderettigheder gældende over for fragtføreren.

85

own name against the carrier any rightsarising from the contract of carriage.2. The consignee who avails himself of therights granted to him under paragraph 1 ofthis article shall pay the charges shown tobe due on the consignment note, but in theevent of dispute on this matter the carriershall not be required to deliver the goodsunless security has been furnished by theconsignee.

Article 14

1. If for any reason it is or becomes im-possible to carry out the contract in accord-ance with the terms laid down in the con-signment note before the goods reach theplace designated for delivery, the carrier shallask for instructions from the person entitledto dispose of the goods in accordance withthe provisions of article 12.2. Nevertheless, if circumstances are such asto allow the carriage to be carried out un-der conditions differing from those laid downin the consignment note and if the carrierhas been unable to obtain instructions inreasonable time from the person entitled todispose of the goods in accordance with theprovisions of article 12, he shall take suchsteps as seem to him to be in the best inter-ests of the person entitled to dispose of thegoods.

Article 15

1. Where circumstances prevent delivery ofthe goods after their arrival at the placedesignated for delivery, the carrier shall askthe sender for his instructions. If the con-signee refuses the goods the sender shall beentitled to dispose of them without beingobliged to produce the first copy of the con-signment note.2. Even if he has refused the goods, theconsignee may nevertheless require deliveryso long as the carrier has not received in-structions to the contrary from the sender.3. When circumstances preventing deliveryof the goods arise after the consignee, inexercise of his rights under article 12, para-graph 3, has given an order for the goods

en son propre nom vis-à-vis du transporteurles droits qui résultent du contrat de transport.2. Le destinataire qui se prévaut des droitsqui lui sont accordés aux termes du para-graphe 1 du présent article est tenu de payerle montant des créances résultant de la lettrede voiture. En cas de contestation à ce sujet,le transporteur n'est obligé d'effectuer la liv-raison de la marchandise que si une cautionlui est fournie par le destinataire.

Article 14

1. Si, pour un motif quelconque, l'exécutiondu contrat dans les conditions prévues à lalettre de voiture est ou devient impossibleavant l'arrivée de la marchandise au lieuprévu pour la livraison, le transporteur esttenu de demander des instructions à la per-sonne qui a le droit de disposer de la mar-chandise conformément à l'article 12.2. Toutefois, si les circonstances permettentl'exécution du transport dans des conditionsdifférentes de celles prévues à la lettre devoiture et si le transporteur n'a pu obteniren temps utile les instructions de la personnequi a le droit de disposer de la marchandiseconformément à l'article 12, il prend lesmesures qui lui paraissent les meilleures dansl'intérêt de la personne ayant le droit dedisposer de la marchandise.

Article 15

1. Lorsque, après l'arrivée de la marchandiseau lieu de destination, il se présente des em-pêchements à la livraison, le transporteurdemande des instructions à l'expéditeur. Si ledestinaire refuse la marchandise, l'expédi-teur a le droit de disposer de celle-ci sansavoir à produire le premier exemplaire de lalettre de voiture.2. Même s'il a. refusé la marchandise, le de-stinataire peut toujours en demander la liv-raison tant que le transporteur n'a pas reçud'instructions contraires de l'expéditeur.3. Si l'empêchement à la livraison se présenteaprès que, conformément au droit qu'il détienten vertu de l'article 12, paragraphe 3, ledestinaire a donné l'ordre de livrer la mar-

86

Stk. 2. Den modtager, som gør brug af sinerettigheder efter stk. 1, skal betale det beløb,som skyldes efter fragtbrevet. Opstår der stridherom, er fragtføreren ikke forpligtet til ataflevere godset, medmindre der stilles sik-kerhed af modtageren.

Artikel 14.

Stk. 1. Er eller bliver det af en eller andengrund umuligt at opfylde aftalen i overens-stemmelse med fragtbrevets bestemmelser førgodsets fremkomst til bestemmelsesstedet, skalfragtføreren indhente anvisninger fra den,som efter artikel 12 har ret til at råde overgodset.Stk. 2. Tillader omstændighederne, at be-fordringen udføres på andre vilkår end fast-sat i fragtbrevet, og har fragtføreren ikke in-den rimelig tid kunnet få anvisninger fraden, som efter artikel 12 har ret til at rådeover godset, skal han dog træffe de foran-staltninger, som efter hans skøn stemmerbedst med dennes interesser.

Artikel 15.

Stk. 1. Foreligger der efter godsets frem-komst til bestemmelsesstedet hindringer fordets aflevering, skal fragtføreren indhenteanvisninger fra afsenderen. Afviser modta-geren godset, har afsenderen ret til at rådeover det uden at forevise det første eksem-plar af fragtbrevet.Stk. 2. Selv om modtageren har afvist god-set, kan han dog fordre det afleveret, såla>nge fragtføreren ikke har modtaget andreanvisninger fra afsenderen.Stk. 3. Opstår der hindringer for afleverin-gen, efter at modtageren under udøvelsenaf sin ret efter artikel 12, stk. 3, har påbudtgodset afleveret til en anden person, skalved anvendelsen af stk. 1 og 2 modtageren

87

to be delivered to another person, paragraphs1 and 2 of this article shall apply as if theconsignee were the sender and that otherperson were the consignee.

chandise à une autre personne, le distinataireest substitué à l'expéditeur, et cette autrepersonne au destinataire, pour l'applicationdes paragraphe 1 og 2 ci-dessus.

Article 16

1. The carrier shall be entitled to recover thecost of his request for instructions and anyexpenses entailed in carrying out such in-structions, unless such expenses were causedby the wrongful act or neglect of the carrier.2. In the cases referred to in article 14, para-graph 1, and in article 15, the carrier mayimmediately unload the goods for accountof the person entitled to dispose of themand thereupon the carriage shall be deemedto be at an end. The carrier shall then holdthe goods on behalf of the person so entitled.He may however entrust them to a thirdparty, and in that case he .shall not be underany liability except for the exercise of reason-able care in the choice of such third party.The charges due under the consignment noteand all other expenses shall remain charge-able against the goods.3. The carrier may sell the goods, withoutawaiting instructions from the person en-titled to dispose of them, if the goods areperishable or their condition warrants sucha course, or when the storage expenses wouldbe out of proportion to the value of thegoods. He may also proceed to the sale ofthe goods in other cases if after the expiryof a reasonable period he has not receivedfrom the person entitled to dispose of thegoods instructions to the contrary which hemay reasonably be required to carry out.4. If the goods have been sold pursuant tothis article, the proceeds of sale, after de-duction of the expenses chargeable againstthe goods, shall be placed at the disposal ofthe person entitled to dispose of the goods.If these charges exceed the proceeds of sale,the carrier shall be entitled to the difference.5. The procedure in the case of sale shallbe determined by the law or custom of theplace where the goods are situated.

Article 16

1. Le transporteur a droit au remboursementdes frais que lui cause sa demande d'instruc-tions, ou qu'entraîne pour lui l'exécution desinstructions reçues, à moins que ces frais nesoient la conséquence de sa faute.2. Dans les cas visés à l'article 14, paragraphe1, et à l'article 15, le transporteur peut dé-charger immédiatement la marchandise pourle compte de layant droit; après ce décharge-ment, le transport est réputé terminé. Letransporteur assume alors la garde de lamarchandise. Il peut toutefois confier lamarchandise à un tiers et n'est alors respon-sable que du choix judicieux de ce tiers. Lamarchandise reste grevée des créances résul-tant de la lettre de voiture et de tous autresfrais.3. Le transporteur peut faire procéder à lavente de la marchandise .sans attendre d'in-structions de l'ayant droit lorsque la naturepérissable ou l'état de la marchandise le justi-fie ou lorsque les frais de garde sont hors deproportion avec la valeur de la marchandise.Dans les autres cas, il peut également faireprocéder à la vente lorsque, dans un délairaisonnable, il n'a pas reçu de l'ayant droitd'instructions contraires dont l'exécution puis-se équitablement être exigée.4. Si la marchandise a été vendue en applica-tion du présent article, le produit de la ventedoit être mis à la disposition de l'ayant droit,déduction faite des frais grevant la marchan-dise. Si ces frais sont supérieures au produitde la vente, le transporteur a droit à la diffé-rence.5. La façon de procéder en cas de vente estdéterminée par la loi ou les usages du lieu oùse trouve la marchandise.

88

anses som afsender og den anden personsom modtager.

Artikel 16.

Stk. 1. Fragtføreren kan kræve omkostnin-gerne ved at indhente anvisninger og vedat udføre disse dækket, medmindre omkost-ningerne skyldes fejl fra hans side.Stk. 2. I de i artikel 14, stk. 1, og artikel 15omhandlede tilfælde kan fragtføreren straksaflæsse godset for den berettigedes regning;efter denne aflæsning anses befordringen af-sluttet. Fragtføreren skal derefter forvaregodset på den berettigedes vegne. Han kandog betro godset til en trediemand og er i såfald kun ansvarlig for, at valget af dennesker med tilbørlig omhu. Godset hæfter sta-dig for de beløb, som skyldes efter fragtbre-vet, og for alle andre omkostninger.Stk. 3. Fragtføreren kan sælge godset udenat afvente anvisninger fra den berettigede,hvis godset er udsat for hurtig ødelæggelse,eller dets tilstand giver anledning dertil, elleromkostningerne ved opbevaring ikke står irimeligt forhold til dets værdi. Endviderekan han sælge godset, hvis han ikke indenrimelig tid fra den berettigede har modtagetandre anvisninger, som han med rimelig-hed må anses for forpligtet til at efterkomme.Stk. 4. Er godset blevet solgt i overensstem-melse med reglerne i denne artikel, skal salgs-summen efter fradrag af de på godset hvi-lende omkostninger stilles til rådighed forden berettigede. Overstiger omkostningernesalgssummen, har fragtføreren ret til detmanglende beløb.

Stk. 5. Fremgangsmåden ved salg afgøres ef-ter lov eller sædvane på det sted, hvor god-set befinder sig.

89

Chapter IV

Liability of the carrier

Article 17

1. The carrier shall be liable for the totalor partial loss of the goods and for damagethereto occurring between the time when hetakes over the goods and the time of delivery,as well as for any delay in delivery.

2. The carrier shall however be relieved ofliability if the loss, damage or delay wascaused by the wrongful act or neglect ofthe claimant, by the instructions of the claim-ant given otherwise than as the result of awrongful act or neglect on the part of thecarrier, by inherent vice of the goods orthrough circumstances which the carriercould not avoid and the consequences ofwhich he was unable to prevent.

3. The carrier shall not be relieved of liabi-lity by reason of the defective condition ofthe vehicle used by him in order to performthe carriage, or by reason of the wrongfulact or neglect of the person from whom hemay have hired the vehicle or of the agentsor servants of the latter.

4. Subject to article 18, paragraphs 2 to 5,the carrier shall be relieved of liability whenthe loss or damage arises from the specialrisks inherent in one or more of the followingcircumstances :

(a) Use of open unsheeted vehicles, whentheir use has been expressly agreed andspecified in the consignment note;

(b) the lack of, or defective condition ofpacking in the case of goods which, bytheir nature, are liable to wastage or tobe damaged when not packed or whennot properly packed ;

(c) handling, loading, stowage or unload-ing of the goods by the sender, the con-signee or persons acting on behalf ofthe sender or the consignee;

(d) the nature of certain kinds of goodswhich particularly exposes them to totalor partial loss or to damage, especiallythrough breakage, rust, decay, desicca-

Chapitre IV

Responsabilité du transporteur

Article 17

1. Le transporteur est responsable de la pertetotale ou partielle, ou de l'avarie, qui se pro-duit entre le moment de la prise en charge dela marchandise et celui de la livraison, ainsique du retard à la livraison.

2. Le transporteur est déchargé de cette re-sponsabilité si la perte, l'avarie ou le retarda eu pour cause une faute de l'ayant droit, unordre de celui-ci ne résultant pas d'une fautedu transporteur, un vice propre de la mar-chandise, ou des circonstances que le trans-porteur ne pouvait pas éviter et aux consé-quences desquelles il ne pouvait pas obvier.

3. Le transporteur ne peut exciper, pour sedécharger de sa responsabilité, ni des défec-tuosités du véhicule dont il se sert pour effec-tuer le transport, ni de fautes de la personnedont il aurait loué le véhicule ou des préposésde celle-ci.

4. Compte tenu de l'article 18, paragraphes2 à 5, le transporteur est déchargé de sa res-ponsabilité lorsque la perte ou l'avarie résultedes risques particuliers inhérents à l'un desfaits suivants ou à plusieurs d'entre eux:

a) emploi de véhicules ouverts et non bâchés,lorsque cet emploi a été convenu d'unemanière expresse et mentionné dans lalettre de voiture;

b) absence ou défectuosité de l'emballagepour les marchandises exposées par leurnature à des déchets ou avaries quandelles ne sont pas emballées ou sont malemballées ;

c) manutention, chargement, arrimage oudéchargement de la marchandise par l'ex-péditeur ou le destinataire ou des person-nes agissant pour le compte de l'expédi-teur ou du destinataire;

d) nature de certaines marchandises exposées,par des causes inhérentes à cette naturemême, soit à perte totale ou partielle, soità avarie, notamment par bris, rouille, dé-térioration interne et spontanée, dessica-

90

Kapitel IV.

Fragtførerens ansvar.

Artikel 17.

Stk. 1. Fragtføreren er ansvarlig for helt el-ler delvist tab af godset og for beskadigelseaf dette, som indtræffer i tidsrummet fragodsets overtagelse indtil afleveringen, ogfor forsinket aflevering.

Stk. 2. Fragtføreren er fri for dette ansvar,hvis tabet, beskadigelsen eller forsinkelsenskyldes en fejl fra den berettigedes side, enordre fra denne, der ikke er foranlediget afen fejl fra fragtførerens side, godsets egenmangelfuldhed eller forhold, som fragtførerenikke kunne undgå, og hvis følger han ikkekunne afværge.

Stk. 3. Fragtføreren kan ikke befri sig fordette ansvar ved at påberåbe sig manglerved det køretøj, som han benytter til at ud-føre befordringen, eller fejl af den person,af hvem han måtte have lejet køretøjet, ellerdennes ansatte.

Stk. 4. Under hensyn til artikel 18, stk. 2-5,er fragtføreren fri for ansvar, når tabet ellerbeskadigelsen er en følge af de særlige fa-rer, der er forbundet med et eller flere affølgende forhold:a) brug af åbne køretøjer uden presenning,

når brugen heraf udtrykkeligt er aftaltog nævnt i fragtbrevet;

b) manglende eller mangelfuld indpakningaf gods, som efter sin beskaffenhed erudsat for svind eller beskadigelse, nårgodset ikke er indpakket eller er man-gelfuldt indpakket;

c ) behandling, læsning, stuvning eller af-læsning af godset udført af afsendereneller modtageren eller personer, der hand-ler på afsenderens eller modtagerensvegne;

d ) visse godsarters beskaffenhed, der med-fører, at de er udsat for helt eller delvisttab eller beskadigelse, navnlig ved brud,rust, indre fordærv, udtørring, lækage,normalt svind eller angreb af utøj og gna-vere ;

91

tion, leakage, normal wastage, or theaction of moth or vermin;

(e) insufficiency or inadequacy of marks ornumbers on the packages;

(f) the carriage of livestock.

5. Where under this article the carrier is notunder any liability in respect of some of thefactors causing the loss, damage or delay, heshall only be liable to the extent that thosefactors for which he is liable under thisarticle have contributed to the loss, damageor delay.

Article 18

1. The burden of proving that loss, damageor delay was due to one of the causes spe-cified in article 17, paragraph 2, shall restupon the carrier.2. When the carrier establishes that in thecircumstances of the case, the loss or damagecould be attributed to one or more of thespecial risks referred to in article 17, para-graph 4, it shall be presumed that it wasso caused. The claimant shall however beentitled to prove that the loss or damage wasnot, in fact, attributable either wholly orpartly to one of these risks.3. This presumption shall not apply in thecircumstances set out in article 17, paragraph4 (a), if there has been an abnormal short-age, or a loss of any package.4. If the carriage is performed in vehiclesspecially equipped to protect the goods fromthe effects of heat, cold, variations in tem-perature or the humidity of the air, thecarrier shall not be entitled to claim thebenefit of article 17, paragraph 4 (d), unlesshe proves that all steps incumbent on himin the circumstances with respect to thechoice, maintenance and use of such equip-ment were taken and that he complied withany special instructions issued to him.5. The carrier shall not be entitled to claimthe benefit of article 17, paragraph 4 (f),unless he proves that all steps normally in-cumbent on him in the circumstances weretaken and that he complied with any specialinstructions issued to him.

tion, coulage, déchet normal ou action dela vermine et des rongeurs;

e) insuffisance ou imperfection des marquesou des numéros de colis;

f) transport d'animaux vivants.5. Si, en vertu du présent article, le trans-porteur ne répond pas de certains des facteursqui ont causé le dommage, sa responsabilitén'est engagée que dans la proportion où lesfacteurs dont il répond en vertu du présentarticle ont contribué au dommage.

Article 18

1. La preuve que la perte, l'avarie ou leretard a eu pour cause un des faits prévus àl'article 17, paragraphe 2, incombe au trans-porteur.2. Lorsque le transporteur établit que, euégard aux circonstances de fait, la perte oul'avarie a pu résulter d'un ou de plusieursdes risques particuliers prévus à l'article 17,paragraphe 4, il y a présomption qu'elle enrésulte. L'ayant droit peut toutefois faire lapreuve que le dommage n'a pas eu l'un deces risques pour cause totale ou partielle.3. La présomption visée ci-dessus n'est pasapplicable dans le cas prévu à l'article 17,paragraphe 4. a), s'il y a manquant d'uneimportance anormale ou perte de colis.4. Si le transport est effectué au moyen d'unvéhicule aménagé en vue de soustraire lesmarchandises à l'influence de la chaleur, dufroid, des variations de température ou del'humidité de Fair, le transporteur ne peut in-voquer le bénéfice de l'article 17, paragraphe4. d), que s'il fournit la preuve que toutes lesmesures lui incombant, compte tenu des cir-constances, ont été prises en ce qui concernele choix, l'entreùen et l'emploi de ces aménage-ments et qu'il s'est conformé aux instructionsspéciales qui ont pu lui être données.5. Le transporteur ne peut invoquer le béné-fice de l'article 17, paragraphe 4. f), que s'ilfournit la preuve que toutes les mesures luiincombant normalement, compte tenu descirconstances, ont été prises et qu'il s'est con-formé aux instructions spéciales qui ont pului être données.

92

c) ufuldstændige eller urigtige mærker ellernumre på kolliene ;

1) befordring af levende dyr.Stk. 5. Er fragtføreren efter denne artikelansvarsfri for nogle af de forhold, som harforårsaget skaden, er han kun ansvarlig idet omfang, hvori forhold, for hvilke hanefter denne artikel bærer ansvaret, har med-virket til skaden.

Artikel 18.

Stk. 1. Bevisbyrden for, at tab, beskadigelseeller forsinkelse skyldes et af de i artikel 17,stk. 2, nævnte forhold, påhviler fragtføreren.Stk. 2. Godtgør fragtføreren, at tabet ellerbeskadigelsen under de foreliggende omstæn-digheder har kunnet være en følge af en ellerflere af de i artikel 17, .stk. 4, nævnte særligefarer, antages skaden at være en følge heraf.Den berettigede har dog adgang til at førebevis for, at skaden ikke helt eller delvis skyl-des en af disse farer.Stk. 3. Denne formodning gælder ikke i deti artikel 17, stk. 4 a), nævnte tilfælde, hvisder foreligger manko af unormalt omfangeller tab af kolli.Stk. 4. Sker befordringen i køretøjer medsærligt udstyr til at beskytte godset modvirkninger af varme, kulde, temperatursving-ninger eller luftens fugtighed, kan fragtfø-reren ikke kræve ansvarsfrihed efter artikel17, stk. 4 d), medmindre han godtgør, atalle forholdsregler, som det under de fore-liggende omstændigheder påhvilede ham attræffe med hensyn til valget, vedligeholdel-sen og brugen af udstyret, er blevet truffet,og at han har rettet sig efter de særlige an-visninger, som måtte være meddelt ham.Stk. 5. Fragtføreren kan ikke kræve ansvars-frihed efter artikel 17, stk. 4 f), medmindrehan godtgør, at alle forholdsregler, som detunder de foreliggende omstændigheder nor-malt påhvilede ham at træffe, er blevet truf-fet, og at han har rettet sig efter de særligeanvisninger, som måtte være meddelt ham.

93

Article 19

Delay in delivery shall be said to occurwhen the goods have not been deliveredwithin the agreed time-limit or when, failingan agreed time-limit, the actual duration ofthe carriage having regard to the circum-stances of the case, and in particular, in thecase of partial loads, the time required formaking up a complete load in the normalway, exceeds the time it would be reasonableto allow a diligent carrier.

Article 19

II y a retard à la livraison lorsque la mar-chandise n'a pas été livrée dans le délai con-venu ou, s'il n'a pas été convenu de délai,lorsque la durée effective du transport dé-passe, compte tenu des circonstances et, no-tamment, dans le cas d'un chargement partiel,du temps voulu pour assembler un charge-ment complet dans des conditions normales,le temps qu'il est raisonnable d'allouer à destransporteurs diligents.

Article 20

1. The fact that goods have not been de-livered within thirty days following the expiryof the agreed time-limit, or, if there is noagreed time-limit, within sixty days from thetime when the carrier took over the goods,shall be conclusive evidence of the loss ofthe goods, and the person entitled to makea claim may thereupon treat them as lost.2. The person so entitled may, on receiptof compensation for the missing goods, re-quest in writing that he shall be notified im-mediately should the goods be recovered inthe course of the year following the pay-ment of compensation. He shall be given awritten acknowledgment of such request.3. Within the thirty days following receiptof such notification, the person entitled asaforesaid may require the goods to be deliver-ed to him against payment of the chargesshown to be due on the consignment noteand also against refund of the compensationhe received less any charges included thereinbut without prejudice to any claims to com-pensation for delay in delivery under article23 and, where applicable, article 26.4. In the absence of the request mentionedin paragraph 2 or of any instructions givenwithin the period of thirty days specified inparagraph 3, or if the goods are not recover-ed until more than one year after the pay-ment of compensation, the carrier shall beentitled to deal with them in accordancewith the law of the place where the goodsare situated.

Article 20

1. L'ayant droit peut, sans avoir à fournird'autres preuves, considérer la marchandisecomme perdue quand elle n'a pas été livréedans les trente jours qui suivent l'expirationdu délai convenu ou, s'il n'a pas été convenude délai, dans les soixante jours qui suivent laprise en charge de la marchandise par letransporteur.2. L'ayant droit peut, en recevant le paie-ment de l'indemnité pour la marchandiseperdue, demander, par écrit, à être aviséimmédiatement dans le cas où la marchan-dise serait retrouvée au cours de l'année quisuivra le paiement de l'indemnité. Il lui estdonné par écrit acte de cette demande.3. Dans les trente jours qui suivent la récep-tion de cet avis, l'ayant droit peut exiger quela marchandise lui soit livrée contre paiementdes créances résultant de la lettre de voitureet contre restitution de l'indemnité qu'il areçue, déduction faite éventuellement desfrais qui auraient été compris dans cetteindemnité, et sous réserve de tous droits àl'indemnité pour retard à la livraison prévueà l'article 23 et, s'il y a lieu, à l'article 26.4. A défaut soit de la demande prévue auparagraphe 2, soit d'instructions données dansle délai de trente jours prévu au paragraphe3, ou encore si la marchandise n'a été retrou-vée que plus d'un an après le paiement del'indemnité, le transporteur en dispose con-formément à ..a. loi du lieu où se trouve lamarchandise.

94

Artikel 19.

Forsinket aflevering foreligger, når godsetikke er blevet afleveret inden den aftaltefrist eller, hvor ingen afleveringsfrist er af-talt, når den faktiske befordringstid over-skrider den tid, som under de foreliggendeomstændigheder og i tilfælde af dellast sær-lig under hensyn til den tid, som udkrævesfor under sædvanlige forhold at samle fuldlast, med rimelighed kan indrømmes en om-hyggelig fragtfører.

Artikel 20.

Stk. 1. Den berettigede kan uden at måtteskaffe andet bevis betragte godset som tabt,hvis det ikke er blevet afleveret inden tre-dive dage efter udløbet af den aftalte af-leveringsfrist, eller, hvor ingen afleverings-frist er aftalt, inden tresindstyve dage efter,at fragtføreren overtog godset.Stk. 2. Ved modtagelsen af erstatning fortabt gods kan den berettigede skriftligt for-dre straks at blive underrettet, hvis godsetgenfindes i løbet af det år, som følger eftererstatningens udbetaling. Fremsættelsen afdette krav skal anerkendes skriftligt.Stk. 3. Den berettigede kan inden tredivedage efter modtagelsen af sådan underret-ning fordre, at godset afleveres til ham modbetaling af det beløb, som skyldes efter fragt-brevet, og mod tilbagebetaling af den hamydede erstatning med fradrag af de deriindbefattede omkostninger; han bevarer ret-ten til erstatning for forsinkelse efter artikel23 og eventuelt artikel 26.Stk. 4. Hvis det i .stk. 2 nævnte krav ikke erfremsat, eller hvis anvisninger ikke er gi-vet inden udløbet af den i stk. 3 nævnte tre-dive dages frist, eller hvis godset først genfin-des efter forløbet af mere end et år efter er-statningens udbetaling, kan fragtføreren rådeover godset i overensstemmelse med loven pådet sted, hvor godset befinder sig.

95

Article 21

Should the goods have been delivered to theconsignee without collection of the »cash ondelivery« charge which should have beencollected by the carrier under the terms ofthe contract of carriage, the carrier shall beliable to the sender for compensation notexceeding" the amount of such charge with-out prejudice to his right of action againstthe consignee.

Article 22

1. When the sender hands goods of a dan-gerous nature to the carrier, he shall informthe carrier of the exact nature of the dangerand indicate, if necessary, the precautions tobe taken. If this information has not beenentered in the consignment note, the burdenof proving, by some other means, that thecarrier knew the exact nature of the dangerconstituted by the carriage of the said goodsshall rest upon the sender or the consignee.2. Goods of a dangerous nature which, inthe circumstances referred to in paragraph 1of this article, the carrier did not know weredangerous, may, at any time or place, beunloaded, destroyed or rendered harmlessby the carrier without compensation; further,the sender shall be liable for all expenses,loss or damage arising out of their handingover for carriage or of their carriage.

Article 231. When, under the provisions of this Con-vention, a carrier is liable for compensationin respect of total or partial loss of goods,such compensation shall be calculated byreference to the value of the goods at theplace and time at which they were acceptedfor carriage.2. The value of the goods shall be fixedaccording to the commodity exchange priceor, if there is no such price, according to thecurrent market price or, if there is no com-modity exchange price or current marketprice, by reference to the normal value ofgoods of the same kind and quality.

Article 21

Si la marchandise est livrée au destinatairesans encaissement du remboursement quiaurait dû être perçu par le transporteur envertu des dispositions du contrat de transport,le transporteur est tenu d'indemniser l'expé-diteur à concurrence du montant du rem-boursement, sauf son recours contre le desti-nataire.

Article 22

1. Si l'expéditeur remet au transporteur desmarchandises dangereuses, il lui signale lanature exacte du danger qu'elles présententet lui indique éventuellement les précautionsà prendre. Au cas où cet avis n'a pas étéconsigné sur la lettre de voiture, il appartientà l'expéditeur ou au destinataire de faire lapreuve, par tous autres moyens, que le trans-porteur a eu connaissance de la nature exactedu danger que présentait le transport desditesmarchandises.2. Les marchandises dangereuses qui n'aurai-ent pas été connues comme telles par le trans-porteur dans les conditions prévues au para-graphe 1 du présent article, peuvent à toutmoment et en tout lieu être déchargées, dé-truites ou rendues inoffensives par le trans-porteur, et ce sans aucune indemnité; l'expé-diteur est en outre responsable de tous frais etdommages résultant de leur remise au trans-port ou de leur transport.

Article 231. Quand, en vertu des dispositions de la pré-sente Convention, une indemnité pour pertetotale ou partielle de la marchandise est miseà la charge du transporteur, cette indemnitéest calculée d'après la valeur de la marchan-dise au lieu et à l'époque de la prise encharge.2. La valeur de la marchandise est déter-minée d'après le cours en bourse ou, à défaut,d'après le prix courant sur le marché ou, àdéfaut de l'un et de l'autre, d'après la valeurusuelle des marchandises de même nature etqualité.3. Toutefois, l'indemnité ne peut dépasser 25

96

Artikel 21.

Er godset blevet afleveret til modtagerenuden opkrævning af efterkravsbeløb, somfragtføreren efter bestemmelserne i fragtafta-len skulle opkræve, skal fragtføreren erstatteafsenderen hans tab indtil efterkravsbeløbetog med ret til at afkræve modtageren detbetalte beløb.

Artikel 22.Stk. 1. Overgiver afsenderen fragtføreren far-ligt gods, skal han give fragtføreren oplys-ning om farens nøjagtige beskaffenhed ogom fornødent angive de forsigtighedsregler,som skal iagttages. Er sådan oplysning ikkeindført i fragtbrevet, påhviler det afsende-ren eller modtageren ved andre midler atgodtgøre, at fragtføreren havde kendskab tilden nøjagtige beskaffenhed af den fare, sombefordringen af godset medførte.Stk. 2. Gods, om hvis farlige beskaffenhedfragtføreren ikke er blevet underrettet somanført i stk. 1, kan når som helst og hvorsom helst aflæsses, ødelægges eller uskade-liggøres af fragtføreren uden pligt til at svareerstatning; afsenderen er endvidere ansvar-lig for alle omkostninger og al skade somfølge af godsets overgivelse til befordring el-ler af dets befordrinsr.

Artikel 23.

Stk. 1. Skal fragtføreren i henhold til be-stemmelserne i denne konvention yde er-statning for helt eller delvist tab af godset,beregnes denne erstatning efter godsets værdipå stedet og tidspunktet for overtagelsen.Stk. 2. Godsets værdi bestemmes efter børs-prisen eller i mangel heraf efter markeds-prisen, eller, hvor ingen af disse findes, efterden sædvanlige værdi af gods af samme artog godhed.Stk. 3. Erstatningen kan dog ikke overstige25 francs for hvert kilogram manglende brut-tovægt. Ved franc forstås guldfranc med envægt af 10/31 gram og 0.900 finholdighed.

3. Compensation shall not, however, exceed25 francs per kilogram of gross weight short.»Franc« means the gold franc weighing10/31 of a gramme and being of millesimalfineness 900.4. In addition, the carriage charges, Cus-tom duties and other charges incurred inrespect of the carriage of the goods shallbe refunded in full in case of total loss andin proportion to the loss sustained in caseof partial loss, but no further damages shallbe payable.5. In the case of delay, if the claimant provesthat damage has resulted therefrom the car-rier shall pay compensation for such damagenot exceeding the carriage charges.6. Higher compensation may only be claimedwhere the value of the goods or a specialinterest in delivery has been declared in ac-cordance with articles 24 and 26.

Article 24

The sender may, against payment of a sur-charge to be agreed upon, declare in theconsignment note a value for the goods ex-ceeding the limit laid down in article 23,paragraph 3, and in that case the amountof the declared value shall be substituted forthat limit.

Article 25

1. In case of damage, the carrier shall beliable for the amount by which the goodshave diminished in value, calculated by re-ference to the value of the goods fixed inaccordance with article 23, paragraphs 1, 2and 4.2. The compensation may not, however, ex-ceed:(a) if the whole consignment has been dam-

aged, the amount payable in the caseof total loss ;

(b) if part only of the consignment has beendamaged, the amount payable in thecase of loss of the part affected.

Article 26

1. The sender may, against payment of asurcharge to be agreed upon, fix the amount

francs par kilogramme du poids brut man-quant. Le franc s'entend du franc-or, d'unpoids de 10/31 de gramme au titre de 0,900.4. Sont en outre remboursés le prix du trans-port, les droits de douane et les autres fraisencourus à 1 occasion du transport de lamarchandise, en totalité en cas de perte to-tale, et au prorata en cas de perte partielle;d'autres dommages-intérêts ne sont pas dus.5. En cas de retard, si l'ayant droit prouvequ'un préjudice en est résulté, le transporteurest tenu de payer pour ce préjudice une in-demnité qui ne peut pas dépasser le prix dutransport.6. Des indemnités plus élevées ne peuventêtre réclamées qu'en cas de déclaration de lavaleur de la marchandise ou de déclarationd'intérêt spécial à la livraison, conformémentaux articles 24 et 26.

Article 24

L'expéditeur peut déclarer dans la lettre devoiture, contre paiement d'un supplément deprix à convenir, une valeur de la marchandiseexcédant la limite mentionnée au paragraphe3 de l'article 23 et, dans ce cas, le montantdéclaré se substitue à cette limite.

Article 25

1. En cas d'avarie, le transporteur paie lemontant de Ici dépréciation calculée d'aprèsla valeur de la marchandise fixée conformé-ment à l'article 23, paragraphes 1, 2 et 4.2. Toutefois, l'indemnité ne peut dépasser -

a) si la totalité de l'expédition est dépré-ciée par l'avarie, le chiffre qu'elle auraitatteint en cas de perte totale;

b) si une partie seulement de l'expéditionest dépréciée par l'avarie, le chiffrequ'elle aurait atteint en cas de pertede la partie dépréciée.

Article 26

1. L'expéditeur peut fixer, en l'inscrivant àla lettre de voiture, et contre paiement d'un

98

Stk. 4. Herudover skal fragt, toldafgifter ogandre omkostninger, der er påløbet i anled-ning af godsets befordring, tilbagebetalesmed hele beløbet ved fuldstændigt tab afgodset og med et forholdsmæssigt beløb veddelvist tab; i øvrigt skal der ikke betales er-statning..SYL 5. Ved forsinkelse .skal fragtføreren, hvisden berettigede godtgør, at der er opståetskade som følge heraf, erstatte skaden, dogikke ud over fragtbeløbet.Stk. 6. Højere erstatning kan kun fordres,når godsets værdi eller en særlig interesse idets aflevering er angivet i overensstemmelsemed artiklerne 24 og 26.

Artikel 24.

Afsenderen kan i fragtbrevet mod at betaleen tillægsgodtgørelse, hvorom der er enighed,angive en værdi af godset, som overstiger deni artikel 23, stk. 3, fastsatte begrænsning; i såfald træder det angivne beløb i stedet fordenne begrænsning.

Artikel 25.

Stk. 1. I tilfælde af beskadigelse skal fragt-føreren erstatte værdiforringelsen beregnet ioverensstemmelse med den i artikel 23, stk.1, 2 og 4, fastsatte værdi af godset.Stk. 2. Erstatningen kan dog ikke overstige:a) hvis hele sendingen er forringet i værdi

ved beskadigelsen, det beløb, som erstat-ningen ville have udgjort ved fuldstæn-digt tab;

b) hvis kun en del af sendingen er forringeti værdi ved beskadigelsen, det beløb, somerstatningen ville have udgjort, hvis denværdiforringede del af godset var gåettabt.

Artikel 26.

Stk. 1. Afsenderen kan ved at indføre dette ifragtbrevet og mod at betale en tillægsgodt-

99

of a special interest in delivery in the caseof loss or damage or of the agreed time-limit being exceeded, by entering suchamount in the consignment note.2. If a declaration of a special interest indelivery has been made, compensation forthe additional loss or damage proved maybe claimed, up to the total amount of theinterest declared, independently of the com-pensation provided for in articles 23, 24and 25.

Article 27

1. The claimant shall be entitled to claiminterest on compensation payable. Such in-terest, calculated at five per centum perannum, shall accrue from the date on whichthe claim was sent in writing to the carrieror, if no such claim has been made, fromthe date on which legal proceedings wereinstituted.2. When the amounts on which the calcu-lation of the compensation is based are notexpressed in the currency of the country inwhich payment is claimed, conversion shallbe at the rate of exchange applicable onthe day and at the place of payment of com-pensation.

Article 28

1. In cases where, under the law applicable,loss, damage or delay arising out of carriageunder this Convention gives rise to an extra-contractual claim, the carrier may avail him-self of the provisions of this Conventionwhich exclude his liability or which fix orlimit the compensation due.2. In cases where the extra-contractual liabil-ity for loss, damage or delay of one of thepersons for whom the carrier is responsibleunder the terms of article 3 is in issue, suchperson may also avail himself of the provi-sions of this Convention which exclude theliability of the carrier or which fix or limitthe compensation due.

supplément de prix à convenir, le montantd'un intérêt spécial à la livraison, pour le casde perte ou d'avarie et pour celui de dépasse-ment du délai convenu.2. S'il y a eu déclaration d'intérêt spécial àla livraison, il peut être réclamé, indépen-damment des indemnités prévues aux articles23, 24 et 25, et à concurrence du montant del'intérêt déclaré, une indemnité égale audommage supplémentaire dont la preuve estapportée.

Article 27

1. L'ayant droit peut demander les intérêtsde l'indemnité. Ces intérêts, calculés à raisonde cinq pour cent l'an, courent du jour de laréclamation adressée par écrit au transporteurou, s'il n'y a pas eu de réclamation, du jourde la demande en justice.2. Lorsque les éléments qui servent de baseau calcul de l'indemnité ne sont pas exprimésdans la monnaie du pays où le paiement estréclamé, la conversion est faite d'après lecours du jour et du lieu du paiement del'indemnité.

Article 281. Lorsque, d'après la loi applicable, la perte,l'avarie ou le retard survenu au cours d'untransport soumis à la présente Conventionpeut donner lieu à une réclamation extra-contractuelle, le transporteur peut se préva-loir des dispositions de la présente Conventionqui excluent sa responsabilité ou qui détermi-nent ou limitent les indemnités dues.2. Lorsque la responsabilité extra-contractu-elle pour perte, avarie ou retard d'une despersonnes dont le transporteur répond auxtermes de l'article 3 est mise en cause, cettepersonne peut également se prévaloir desdispositions de la présente Convention quiexcluent la responsabilité du transporteur ouqui déterminent ou limitent les indemnitésdues.

100

gørelse, hvorom der er enighed, fastsætte etbeløb, som angiver, hvad en særlig interesse iafleveringen udgør i tilfælde af tab eller be-skadigelse eller overskridelse af den aftalteafleveringsfrist.Stk. 2. Er der angivet en særlig interesse iafleveringen, kan der uafhængigt af den iartiklerne 23, 24 og 25 omhandlede erstat-ning kræves erstatning for yderligere skade,som godtgøres at være sket, indtil beløbet afden angivne interesse.

Artikel 27.

Stk. 1. Den berettigede kan kræve rente aferstatningsbeløbet. Denne rente, der bereg-nes med fem procent årlig, løber fra dendag, da skriftligt krav afsendes til fragtfø-reren, eller, hvis sådant krav ikke er frem-sat, fra den dag, da retsforfølgning påbe-gyndes.Stk. 2. Når de beløb, på grundlag af hvilkeerstatningen beregnes, ikke er udtrykt i detlands mønt, hvor betaling kræves, omregnesde efter kursen på den dag og det sted, hvorbetaling af erstatning sker.

Artikel 28.

Stk. 1. Når tab, beskadigelse eller forsinkelseindtruffet under en befordring, som er om-fattet af denne konvention, efter den lov, derfinder anvendelse, giver anledning til kravpå andet grundlag end aftale, kan fragtfø-reren påberåbe sig de bestemmelser i dennekonvention, som udelukker hans ansvar, el-ler som angiver eller begrænser erstatningensstørrelse.Stk. 2. Når der gøres ansvar gældende fortab, beskadigelse eller forsinkelse på andetgrundlag end aftale mod en person, for hvemfragtføreren efter artikel 3 er ansvarlig, kanogså denne person påberåbe sig de bestem-melser i denne konvention, som udelukkerfragtførerens ansvar, eller som angiver ellerbegrænser erstatningens størrelse.

101

Article 29

1. The carrier shall not be entitled to availhimself of the provisions of this chapterwhich exclude or limit his liability or whichshift the burden of proof if the damage wascaused by his wilful misconduct or by suchdefault on his part as, in accordance withthe law of the court or tribunal seized of thecase, is considered as equivalent to wilfulmisconduct.2. The same provision shall apply if thewilful misconduct or default is committedby the agents or servants of the carrier orby any other persons of whose services hemakes use for the performance of the car-riage, when such agents, servants or otherpersons are acting within the scope of theiremployment. Furthermore, in such a casesuch agents, servants or other persons shallnot be entitled to avail themselves, withregard to their personal liability, of the pro-visions of this chapter referred to in para-graph 1.

Chapter V

Claims and actions

Article 301. If the consignee takes delivery of thegoods without duly checking their conditionwith the carrier or without sending him re-servations giving a general indication of theloss or damage, not later than the time ofdelivery in the case of apparent loss or dam-age and within seven days of delivery, Sun-days and public holidays excepted, in thecase of loss or damage which is not apparent,the fact of his taking delivery shall be primafacie evidence that he has received the goodsin the condition described in the consign-ment note. In the case of loss or damagewhich is not apparent the reservations re-ferred to shall be made in writing.2. When the condition of the goods hasbeen duly checked by the consignee and thecarrier, evidence contradicting the result ofthis checking shall only be admissible in thecase of loss or damage which is not apparent

Article 29

1. Le transporteur n'a pas le droit de se pré-valoir des dispositions du présent chapitre quiexcluent ou limitent sa responsabilité ou quirenversent le fardeau de la preuve, si le dom-mage provient de son dol ou d'une faute quilui est imputable et qui, d'après la loi de lajuridiction saisie, est considérée comme équi-valente au dol.2. Il en est de même si le dol ou la faute estle fait des préposés du transporteur ou detoutes autres personnes aux services desquellesil recourt pour l'exécution du transport lors-que ces préposés ou ces autres personnes agis-sent dans l'exercice de leurs fonctions. Dansce cas, ces préposés ou ces autres personnesn'ont pas davantage le droit de se prévaloir,en ce qui concerne leur responsabilité person-nelle, des dispositions du présent chapitrevisées au paragraphe 1.

Chapitre V

Réclamations et actions

Article 301. Si le destinataire a pris livraison de la mar-chandise sans qu'il en ait constaté l'état con-tradictoirement avec le transporteur ou sansqu'il ait, au plus tard au moment de la liv-raison s'il s'agit de pertes ou avaries appa-rentes, ou dans les sept jours à dater de lalivraison, dimanche et jours fériés non com-pris, lorsqu'il s'agit de pertes ou avaries nonapparentes, adressé des réserves au transpor-teur indiquant la nature générale de la perteou de l'avarie, il est présumé, jusqu'à preuvecontraire, avoir reçu la marchandise dansl'état décrit dans la lettre de voiture. Les ré-serves visées ci-dessus doivent être faites parécrit lorsqu'il s'agit de pertes ou avaries nonapparentes.2. Lorsque l'état de la marchandise a étéconstaté contradictoirement par le destina-taire et le transporteur, la preuve contraire aurésultat de cette constatation ne peut être

102

Artikel 29.

Stk. 1. Har fragtføreren forvoldt skaden medforsæt eller ved sådan uagtsomhed, som ef-ter loven i det land, hvor søgsmål er anlagt,anses ligestillet med forsæt, kan han ikke på-beråbe sig de bestemmelser i dette kapitel,som udelukker eller begrænser hans ansvar,eller som ændrer bevisbyrden.Stk. 2. Det samme gælder, hvis forsættet el-ler uagtsomheden er udvist af personer, derer ansat hos fragtføreren, eller af alle andrepersoner, af hvis bistand han gør brug vedudførelsen af befordringen, når disse handlerinden for området af deres tjeneste. I så faldkan disse personer ej heller med hensyn tilderes personlige ansvar påberåbe sig de i stk.1 nævnte bestemmelser i dette kapitel.

Kapitel V.

Indsigelser og søgsmål.

Artikel 30.

Stk. 1. Har modtageren modtaget godsetuden i forening med fragtføreren at havefastslået dets tilstand eller uden senest vedafleveringen, når det drejer sig om synligetab eller beskadigelser, og inden syv dageefter afleveringen, søn- og helligdage ikkemedregnede, når det drejer sig om ikke syn-lige tab eller beskadigelser, at gøre indsigelseover for fragtføreren med angivelse af tabetseller beskadigelsens almindelige beskaffen-hed, antages han, indtil andet godtgøres, athave modtaget godset i den i fragtbrevet an-givne tilstand. Indsigelsen skal ske skriftligt,hvis tabet eller beskadigelsen ikke var synlig.Stk. 2. Har modtageren og fragtføreren i for-ening fastslået godsets tilstand, kan bevismod resultatet heraf kun føres, hvis tabeteller beskadigelsen ikke var synlig, og hvismodtageren skriftligt har gjort indsigelseover for fragtføreren inden syv dage efter

103

and provided that the consignee has dulysent reservations in writing to the carrierwithin seven days, Sundays and public holi-days excepted, from the date of checking.3. No compensation shall be payable for de-lay in delivery unless a reservation has beensent in writing to the carrier, within twenty-one days from the time that the goods wereplaced at the disposal of the consignee.4. In calculating the time-limits providedfor in this article the date of delivery, orthe date of checking, or the date when thegoods were placed at the disposal of theconsignee, as the case may be, shall not beincluded.5. The carrier and the consignee shall giveeach other every reasonable facility for mak-ing the requisite investigations and checks.

Article 31

1. In legal proceedings arising out of car-riage under this Convention, the plaintiffmay bring an action in any court or tribunalof a contracting country designated by agree-ment between the parties and, in addition,in the courts or tribunals of a country withinwhose territory(a) the defendant is ordinarily resident, or

has his principal place of business, orthe branch or agency through which thecontract of carriage was made, or

(b) the place where the goods were takenover by the carrier or the place desig-nated for delivery is situated,

and in no other courts or tribunals.2. Where in respect of a claim referred toin paragraph 1 of this article an action ispending before a court or tribunal competentunder that paragraph, or where in respectof such a claim a judgment has been enteredby such a court or tribunal no new actionshall be started between the same parties onthe same grounds unless the judgment ofthe court or tribunal before which the firstaction was brought is not enforcible in thecountry in which the fresh proceedings arebrought.3. When a judgment entered by a court or

faite que s'il s'agit de pertes ou avaries nonapparentes et si le destinataire a adressé desréserves écrites au transporteur dans les septjours, dimanche et jours fériés non compris,à dater de cette constatation.3. Un retard à la livraison ne peut donnerlieu à indemnité que si une réserve a étéadressée par écrit dans le délai de 21 jours àdater de la mise de la marchandise à la dis-position du destinataire.4. La date de livraison ou, selon le cas, cellede la constatation ou celle de la mise à dis-position n'est pas comptée dans les délaisprévus au présent article.5. Le transporteur et le destinataire se don-nent réciproquement toutes facilités raison-nables pour les constatations et vérificationsutiles.

Article 31

1. Pour tous linges auxquels donnent lieu lestransports soumis à la présente Convention,le demandeur peut saisir, en dehors des juri-dictions des pays contractants désignées d'uncommun accord par les parties, les juridictionsdu pays sur le territoire duquel -a) le défendeur a sa résidence habituelle, son

siège principal ou la succursale ou l'agencepar l'intermédiaire de laquelle le contratde transport a été conclu, ou

b) le lieu de la prise en charge de la mar-chandise ou celui prévu pour la livraisonest situé,

et ne peut saisir que ces juridictions.2. Lorsque dans un litige visé au paragraphepremier du présent article une action est eninstance devant une juridiction compétenteaux termes de ce paragraphe, ou lorsque dansun tel litige un jugement a été prononcé parune telle juridiction, il ne peut être intentéaucune nouvelle action pour la même causeentre les mêmes parties à moins que la dé-cision de la juridiction devant laquelle lapremière action a été intentée ne soit passusceptible d'être exécutée dans le pays oùla nouvelle action est intentée.3. Lorsque dans un litige visé au paragraphe 1du présent article un jugement rendu par une

104

undersøgelsen, søn- og helligdage ikke med-regnede.Stk. 3. Erstatning for forsinket afleveringskal kun betales, hvis skriftlig indsigelse ergjort inden enogtyve dage efter, at godsetblev stillet til modtagerens rådighed.Stk. 4. Afleveringsdagen eller — hvor fristenregnes fra disse dage — den dag, da godsetblev undersøgt, eller da godset blev stillet tilmodtagerens rådighed, medregnes ikke i dei denne artikel nævnte frister.Stk. 5. Fragtføreren og modtageren skal givehinanden al rimelig bistand til at foretagenødvendige undersøgelser og konstateringer.

Artikel 31.

Stk. 1. Søgsmål vedrørende tvistigheder ombefordringer, som er omfattet af denne kon-vention, kan foruden ved en domstol i etkontraherende land, hvorom parterne er eni-ge, anlægges ved domstolene i et land, påhvis områdea) sagsøgte har sin sædvanlige bopæl, sit

hovedforretningssted eller den filial ellerdet agentur, hvorigennem fragtaftalenblev indgået, eller

b) hvor det sted, hvor godset overtoges tilbefordring, eller bestemmelsesstedet er be-liggende,

og kan ikke anlægges ved nogen anden dom-stol.Stk. 2. Er søgsmål vedrørende tvistighederaf den i stk. 1 nævnte art anlagt ved en efterdette stykke kompetent domstol, eller er domafsagt i en sådan sag af en sådan domstol,kan nyt søgsmål på samme grundlag mellemde samme parter ikke anlægges, medmindreafgørelsen af den domstol, ved hvilken detførste søgsmål blev anlagt, ikke kan fuld-byrdes i det land, i hvilket det nye søgsmålanlægges.Stk. 3. Når en dom afsagt af en domstol i etkontraherende land vedrørende en i stk. 1 om-handlet tvist kan fuldbyrdes i dette land, kan

105

tribunal of a contracting country in any suchaction as is referred to in paragraph 1 ofthis article has become enforceable in thatcountry, it shall also become enforceable ineach of the other contracting States, as soonas the formalities required in the countryconcerned have been complied with. Theseformalities shall not permit the merits of thecase to be re-opened.4. The provisions of paragraph 3 of thisarticle shall apply to judgments after trial,judgments by default and settlements con-firmed by an order of the court, but shallnot apply to interim judgments or to awardsof damages, in addition to costs against aplaintiff who wholly or partly fails in hisaction.5. Security for costs shall not be required inproceedings arising out of carriage underthis Convention from nationals of contract-ing countries resident or having their placeof business in one of those countries.

juridiction d'un pays contractant est devenuexécutoire dans ce pays, il devient égalementexécutoire dans chacun des autres pays con-tractants aussitôt après accomplissement desformalités prescrites à cet effet dans le paysintéressé. Ces formalités ne peuvent compor-ter aucune revision de l'affaire.4. Les dispositions du paragraphe 3 du pré-sent article s'appliquent aux jugements con-tradictoires, aux jugements par défaut et auxtransactions judiciaires mais ne s'appliquentni aux jugements qui ne sont exécutoires quepar provision, ni aux condamnations en dom-mages et intérêts qui seraient prononcés ensus des dépens contre un demandeur en raisondu rejet total ou partiel de sa demande.5. Il ne peut être exigé de caution de ressor-tissants de pays contractants, ayant leur do-micile ou un établissement dans un de cespays, pour assurer le paiement des dépens àl'occasion des actions en justice auxquellesdonnent lieu les transports soumis à la pré-sente Convention.

Article 32

1. The period of limitation for an actionarising out of carriage under this Conventionshall be one year. Nevertheless, in the caseof wilful misconduct, or such default as inaccordance with the law of the court ortribunal seised of the case, is considered asequivalent to wilful misconduct, the periodof limitation shall be three years. The periodof limitation shall begin to run:

(a) in the case of partial loss, damage ordelay in delivery, from the date of de-livery ;

(b) in the case of total loss, from the thir-tieth day after the expiry of the agreedtime-limit or where there is no agreedtime-limit from the sixtieth day fromthe date on which the goods were takenover by the carrier;

(c) in all other cases, on the expiry of aperiod of three months after the makingof the contract of carriage.

The day on which the period of limitation

Article 32

1. Les actions auxquelles peuvent donner lieules transports soumis à la présente Conventionsont prescrites dans le délai d'un an. Toute-fois, dans le cas de dol ou de faute considérée,d'après la loi de la juridiction saisie, commeéquivalente au dol, la prescription est de troisans. La prescription court -

a) dans le cas de perte partielle, d'avarie oude retard, à partir du jour où la marchan-dise a été livrée;

b) dans le cas de perte totale, à partir dutrentième jour après l'expiration du délaiconvenu ou, s'il n'a pas été convenu dedélai, à partir du soixantième jour aprèsla prise en charge de la marchandise parle transporteur;

c) dans tous les autres cas, à partir de l'ex-piration d'un délai de trois mois à daterde la conclusion du contrat de transport.

Le jour indiqué ci-dessus comme point dedépart de la prescription n'est pas comprisdans le délai.

106

den også fuldbyrdes i hvert af de andre kon-traherende lande, så snart de i vedkommendeland gældende formforskrifter er blevet op-fyldt. Disse formforskrifter må ikke omfattemuligheden for fornyet prøvelse af sagen.Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 i denne ar-tikel finder anvendelse på domme efter doms-forhandling, udeblivelsesdomme og retsfor-lig, men ikke på domme, som kun har fore-løbig eksekutionskraft, eller på afgørelser,hvorved det pålægges en sagsøger, som helteller delvis taber sagen, af denne grund atudrede erstatning ud over sagsomkostnin-gerne.Stk. 5. Sikkerhedsstillelse for sagsomkostnin-ger i retssager angående befordringer, somer omfattet af denne konvention, kan ikkeaffordres den, der er statsborger i et af dekontraherende lande, og som har sin bopæleller sit forretningssted i et af disse lande.

Artikel 32.

Stk. 1. Søgsmål vedrørende befordringer, somer omfattet af denne konvention, skal an-lægges inden et år. Fristen er dog tre år,hvis der er udvist forsæt eller sådan uagt-somhed, som efter loven i det land, hvorsøgsmål anlægges, anses ligestillet med for-sæt. Forældelsesfristen løber

a) ved delvist tab, beskadigelse eller forsin-kelse fra den dag, da godset blev afle-veret;

b) ved fuldstændigt tab fra den tredivte dagefter udløbet af den aftalte afleverings-frist eller, hvor ingen afleveringsfrist eraftalt, fra den tresindstyvende dag efter,at fragtføreren overtog godset;

c) i alle andre tilfælde fra udløbet af enfrist på tre måneder efter fragtaftalensindgåelse.

Den dag, fra hvilken forældelsesfristen lø-ber, medregnes ikke i fristen.Stk. 2. Skriftligt krav standser forældelsensløb indtil den dag, da fragtføreren skriftligt

107

begins to run shall not be included in theperiod.2. A written claim shall suspend the periodof limitation until such date as the carrierrejects the claim by notification in writingand returns the documents attached thereto.If a part of the claim is admitted the periodof limitation shall start to run again only inrespect of that part of the claim still indispute. The burden of proof of the receiptof the claim, or of the reply and of the re-turn of the documents, shall rest with theparty relying upon these facts. The runningof the period of limitation shall not be sus-pended by further claims having the sameobject.3. Subject to the provisions of paragraph 2above, the extension of the period of limi-tation shall be governed by the law of thecourt or tribunal seised of the case. That lawshall also govern the fresh accrual of rightsof action.4. A right of action which has become barredby lapse of time may not be exercised byway of counter-claim or set-off.

Article 33

The contract of carriage may contain a clauseconferring competence on an arbitration tri-bunal if the clause conferring competenceon the tribunal provides that the tribunalshall apply this Convention.

2. Une réclamation écrite suspend la pre-scription jusqu'au jour où le transporteur re-pousse la réclamation par écrit et restitue lespièces qui y étaint jointes. En cas d'accepta-tion partielle de la réclamation, la prescrip-tion ne reprend son cours que pour la partiede la réclamation qui reste litigieuse. Lapreuve de la réception de la réclamation oude la réponse et de la restitution des piècesest à la charge de la partie qui invoque cefait. Les réclamations ultérieures ayant lemême objet ne suspendent pas la prescrip-tion.3. Sous réserve des dispositions du paragraphe2 ci-dessus, la suspension de la prescription estrégie par la loi de la juridiction saisie. Il enest de même en ce qui concerne l'interruptionde la prescription.4. L'action prescrite ne peut plus être exercée,même sous forme de demande reconven-tionelle ou d'exception.

Article 33

Le contrat de transport peut contenir uneclause attribuant compétence à un tribunalarbitral à condition que cette clause prévoieque le tribunal arbitral appliquera la présenteConvention.

Chapter VI

Provisions relating to carriage pertormedby successive carriers

Article 34

If carriage governed by a single contract isperformed by successive road carriers, eachof them shall be responsible for the per-formance of the whole operation, the secondcarrier and each succeeding carrier becom-ing a party to the contract of carriage, underthe terms of the consignment note, by reasonof his acceptance of the goods and the con-signment note.

Chapitre VI

Dispositions relatives au transporteffectué par transporteurs successifs

Article 34

Si un transport régi par un contrat uniqueest exécuté par des transporteurs routiers suc-cessifs, chacun de ceux-ci assume la respon-sabilité de l'exécution du transport total, lesecond transporteur et chacun des transpor-teurs suivants «devenant, de par leur accepta-tion de la marchandise et de la lettre devoiture, parties au contrat, aux conditions dela lettre de voiture.

108

afviser kravet og tilbagesender de dokumen-ter, som fulgte med dette. Anerkendes kra-vet delvis, begynder forældelsesfristen kunigen at løbe, for så vidt angår den del afkravet, hvorom der stadig er strid. Bevis-byrden for modtagelsen af kravet eller svaretherpå og for dokumenternes tilbagesendelsepåhviler den, som påberåber sig disse for-hold. Yderligere krav vedrørende samme sagstandser ikke forældelsens løb.Stk. 3. Såfremt ikke andet følger af bestem-melserne i stk. 2, gælder om standsning afforældelsen loven i det land, hvor søgsmålanlægges. Det samme gælder afbrydelse afforældelsen.Stk. 4. Et krav, som er forældet, kan ej hellerfremsættes som modkrav eller indsigelse un-der rettergang.

Artikel 33.Fragtaftalen kan indeholde bestemmelse om,at tvistigheder skal afgøres ved voldgift, nårdet samtidig bestemmes, at voldgiftsrettenskal anvende denne konvention.

Kapitel VI.

Bestemmelser om befordring, som udføresaf flere fragtførere efter hinanden.

Artikel 34.Udføres en befordring af flere landevejs-fragtførere efter hinanden med en og sammeaftale som grundlag, er hver af fragtførerneansvarlig for udførelsen af befordringen idens helhed, idet den anden fragtfører ogenhver af de følgende ved deres modtagelseaf godset og fragtbrevet bliver part i fragt-aftalen på fragtbrevets vilkår.

109

Article 35

1. A carrier accepting the goods from aprevious carrier shall give the latter a datedand signed receipt. He shall enter his nameand address on the second copy of the con-signment note. Where applicable, he shallenter on the second copy of the consignmentnote and on the receipt reservations of thekind provided for in article 8, paragraph 2.2. The provisions of article 9 shall apply tothe relations between successive carriers.

Article 35

1. Le transporteur qui accepte la marchandisedu transporteur précédent remet à celui-ci unreçu daté et signé. Il doit porter son nom etson adresse sur le deuxième exemplaire de lalettre de voiture. S'il y a lieu, il appose surcet exemplaire, ainsi que sur le reçu, desréserves analogues à celles qui sont prévues àl'article 8, paragraphe 2.2. Les dispositions de l'article 9 s'appliquentaux relations entre transporteurs successifs.

Article 36Except in the case of a counter-claim or aset-off raised in an action concerning a claimbased on the same contract of carriage, legalproceedings in respect of liability for loss,damage or delay may only be brought againstthe first carrier, the last carrier or the carrierwho was performing that portion of the car-riage during which the event causing theloss, damage or delay occurred; an actionmay be brought at the same time againstseveral of these carriers.

Article 37

A carrier who has paid compensation incompliance with the provisions of this Con-vention, shall be entitled to recover suchcompensation, together with interest thereonand all costs and expenses incurred by reasonof the claim, from the other carriers whohave taken part in the carriage, subject tothe following provisions :

(a) the carrier responsible for the loss ordamage shall be solely liable for thecompensation whether paid by himselfor by another carrier;

(b) when the loss or damage has been caus-ed by the action of two or more carriers,each of them shall pay an amount pro-portionate to his share of liability;should it be impossible to apportionthe liability, each carrier shall be liable

Article 36

A moins qu'il ne s'agisse d'une demande re-conventionelle ou d'une exception formuléedans une instance relative à une demandefondée sur le même contrat de transport, l'ac-tion en responsabilité pour perte, avarie ouretard ne peut être dirigée que contre le pre-mier transporteur, le dernier transporteur, oule transporteur qui exécutait la partie dutransport au cours de laquelle s'est produit lefait ayant causé la perte, l'avarie ou le retard ;l'action peut être dirigée à la fois contreplusieurs de ces transporteurs.

Article 37

Le transporteur qui a payé une indemnité envertu des dispositions de la présente Conven-tion a le droit d'exercer un recours en princi-pal, intérêts et frais contre les transporteursqui ont participé à l'exécution du contrat detransport, conformément aux dispositions sui-vantes :

a) le transporteur par le fait duquel le dom-mage a été causé doit seul supporterl'indemnité, qu'il l'ait payée lui-même ouqu'elle ait été payée par un autre trans-porteur ;

b) lorsque le dommage a été causé par lefait de deux ou plusieurs transporteurs,chacun d'eux doit payer un montant pro-portionnel à sa part de responsabilité; sil'évaluation des parts de responsabilité estimpossible, chacun d'eux est responsable

110

Artikel 35.Stk. 1. Den fragtfører .som modtager godsetfra en foregående fragtfører, skal give denneen dateret og underskreven kvittering. Hanskal anføre sit navn og sin adresse på detandet eksemplar af fragtbrevet. Om fornø-dent skal han på dette eksemplar og påkvitteringen tage forbehold af den i artikel8, stk. 2, nævnte art.Stk. 2. Bestemmelserne i artikel 9 finder an-vendelse på forholdet mellem fragtførere,der følger efter hinanden.

Artikel 36.

Bortset fra modkrav eller indsigelser frem-sat under rettergang om krav med grundlagi samme fragtaftale kan søgsmål om ansvarfor tab, beskadigelse eller forsinkelse kun an-lægges mod den første fragtfører, den sidstefragtfører eller den fragtfører, som udførteden del af befordringen, hvorunder den be-givenhed, som har forårsaget tabet, beska-digelsen eller forsinkelsen, indtraf; søgsmålkan anlægges mod flere af disse fragtførerepå en gang.

Artikel 37.

En fragtfører, som har betalt erstatning ihenhold til bestemmelserne i denne konven-tion, kan rejse regreskrav for erstatningenmed renter og omkostninger mod de andrefragtførere, der har deltaget i udførelsen affragtaftalen, efter følgende regler:

a) den fragtfører, der har forvoldt skaden,er ene ansvarlig for erstatningen, hvadenten denne er betalt af ham selv elleraf en anden fragtfører;

b) har to eller flere fragtførere forvoldt ska-den, skal hver af dem betale et beløbsvarende til sin del af ansvaret; hvis deter umuligt at fordele ansvaret, er hveraf dem ansvarlig i forhold til den andeli fragten, som tilkommer ham;

c) kan det ikke fastslås, hvem af fragtførerneansvaret påhviler, fordeles erstatningen

111

in proportion to the share of the pay-ment for the carriage which is due tohim ;

(c) if it cannot be ascertained to whichcarriers liability is attributable for theloss or damage, the amount of the com-pensation shall be apportioned betweenall the carriers as laid down in (b)above.

Article 38

If one of the carriers is insolvent, the shareof the compensation due from him and un-paid by him shall be divided among theother carriers in proportion to the share ofthe payment for the carriage due to them.

proportionellement à la part de remune-ration du transport qui lui revient;

c) si l'on ne peut déterminer quels sont ceuxdes transporteurs auxquels la responsabi-lité est imputable, la charge de l'indemnitédue est rép>artie, dans la proportion fixéeen b), entre tous les transporteurs.

Article 38

Si l'un des transporteurs est insolvable, lapart lui incombant et qu'il n'a pas payée estrépartie entre tous les autres transporteursproportionnellement à leur rémunération.

Article 39

1. No carrier against whom a claim is madeunder articles 37 and 38 shall be entitled todispute the validity of the payment madeby the carrier making the claim if the amountof the compensation was determined by ju-dicial authority after the first mentionedcarrier had been given due notice of theproceedings and afforded an opportunity ofentering an appearance.2. A carrier wishing to take proceedings toenforce his right of recovery may make hisclaim before the competent court or tribunalof the country in which one of the carriersconcerned is ordinarily resident, or has hisprincipal place of business or the branch oragency through which the contract of car-riage was made. All the carriers concernedmay be made defendants in the same action.3. The provisions of article 31, paragraphs3 and 4, shall apply to judgments enteredin the proceedings referred to in articles 37and 38.4. The provisions of article 32 shall applyto claims between carriers. The period oflimitation shall, however, begin to run eitheron the date of the final judicial decisionfixing the amount of compensation payableunder the provisions of this Convention, or,if there is no such judicial decision, fromthe actual date of payment.

Article 39

1. Le transporteur contre lequel est exercéun des recours prévus aux articles 37 et 38n'est pas recevable à contester le bien-fondédu paiement effectué par le transporteur exer-çant le recours, lorsque l'indemnité a été fixéepar décision de justice, pourvu qu'il ait étédûment informé du procès et qu'il ait été àmême d'y intervenir.2. Le transporteur qui veut exercer son re-cours peut le former devant le tribunal com-pétent du pays dans lequel l'un des transpor-teurs intéressés a sa résidence habituelle, sonsiège principal ou la succursale ou l'agencepar l'entremise de laquelle le contrat de trans-port a été conclu. Le recours peut être dirigédans une seule et même instance contre tousles transporteurs intéressés.3. Les dispositions de l'article 31, paragraphes3 et 4, s'appliquent aux jugements rendus surles recours prévus aux articles 37 et 38.4. Les dispositions de l'article 32 sont appli-cables aux recours entre transporteurs. Laprescription court, toutefois, soit à partir dujour d'une décision de justice définitive fixantl'indemnité à payer en vertu des dispositionsde la présente Convention, soit, au cas où iln'y aurait pas eu de telle décision, à partir dujour du paiement effectif.

112

på alle fragtførerne i det under b) nævn-te forhold.

Artikel 38.Er en af fragtførerne insolvent, fordeles denpå ham faldende, ikke betalte andel på deøvrige fragtførere i forhold til deres andelei fragten.

Artikel 39.

Stk. 1. En fragtfører, mod hvem der rejsesregreskrav i henhold til artiklerne 37 og 38,kan ikke bestride retmæssigheden af betalingerlagt af den fragtfører, der rejser regres-kravet, når erstatningen er fastsat af en dom-stol, og han er blevet behørigt underrettetom søgsmålet og har haft lejlighed til at ind-træde i dette.Stk. 2. Den fragtfører, som vil rejse regres-krav, kan anlægge søgsmål herom ved denkompetente domstol i et land, i hvilket enaf de fragtførere, som sagen vedrører, harsin sædvanlige bopæl, sit hovedforretnings-sted eller den filial eller det agentur, hvor-igennem fragtaftalen blev indgået. Alle defragtførere, .som sagen vedrører, kan sagsøgesunder samme retssag.Stk. 3. Bestemmelserne i artikel 31, stk. 3og 4, finder anvendelse på domme afsagti de i artiklerne 37 og 38 nævnte søgsmål.Stk. 4. Bestemmelserne i artikel 32 finderanvendelse på regreskrav mellem fragtførere.Forældelsesfristen løber dog enten fra dagenfor en endelig retslig afgørelse, hvorved denerstatning, der efter denne konvention skalbetales, er fastsat, eller, hvor en sådan af-gørelse ikke foreligger, fra den dag, da er-statning faktisk blev betalt.

113

Article 40

Carriers shall be free to agree among them-selves on provisions other than those laiddown in articles 37 and 38.

Chapter VII

Nullity of stipulations contraryto the Convention

Article 41

1. Subject to the provisions of article 40,any stipulation which would directly or in-directly derogate from the provisions of thisConvention shall be null and void. Thenullity of such a stipulation shall not involvethe nullity of the other provisions of thecontract.2. In particular, a benefit of insurance infavour of the carrier or any other similarclause, or any clause shifting the burden ofproof shall be null and void.

Article 40

Les transporteurs sont libres de convenir entreeux de dispositions dérogeant aux articles 37et 38.

Chapitre VII

Nullité des stipulations contrairesà la Convention

Article 41

1. Sous réserve des dispositions de l'article 40,est nulle et de nul effet toute stipulation qui,directement ou indirectement, dérogerait auxdispositions de la présente Convention. Lanullité de telles stipulations n'entraîne pas lanullité des autres dispositions du contrat.2. En particulier, seraient nulles toute clausepar laquelle le transporteur se ferait céder lebénéfice de l'assurance de le marchandise outoute autre clause analogue, ainsi que touteclause déplaçant le fardeau de la preuve.

Chapter VIII

Final provisions

Article 421. This Convention is open for signature oraccession by countries members of the Eco-nomic Commission for Europe and coun-tries admitted to the Commission in a con-sultative capacity under paragraph 8 of theCommission's Terms of Reference.2. Such countries as may participate in cer-tain activities of the Economic Commissionfor Europe in accordance with paragraph11 of the Commission's Terms of Referencemay become Contracting Parties to this Con-vention by acceding thereto after its entryinto force.3. The Convention shall be open for signa-ture until 31 August 1956 inclusive. There-after, it shall be open for accession.4. This Convention shall be ratified.5. Ratification or accession shall be effectedby the deposit of an instrument with theSecretary-General of the United Nations.

Chapitre VIII

Dispositions finales

Article 42

1. La présente Convention est ouverte à lasignature ou à l'adhésion des pays membresde la Commission économique pour l'Europeet des pays admis à la Commission à titreconsultatif conformément au paragraphe 8du mandat de; cette Commission.2. Les pays susceptibles de participer à cer-tains travaux de la Commission économiquepour l'Europe en application du paragraphe11 du mandat de cette Commission peuventdevenir Parties contractantes à la présenteConvention en y adhérant après son entréeen vigueur.3. La Convention sera ouverte à la signaturejusqu'au 31 août 1956 inclus. Après cettedate, elle sera ouverte à l'adhésion.4. La présente Convention sera ratifiée.5. La ratification ou l'adhésion sera effectuéepar le dépôt d'un instrument auprès du Secré-taire général de l'Organisation des NationsUnies.

114

Artikel 40.

Fragtførere kan ved indbyrdes aftale fravigebestemmelserne i artiklerne 37 og 38.

Kapitel VII.

Ugyldighed af vilkår, der strider imodkonventionen.

Artikel 41.

Stk. 1. Vilkår, som direkte eller indirekteafviger fra bestemmelserne i denne konven-tion, er ugyldige bortset fra, hvad der føl-ger af artikel 40. Ugyldigheden af sådannevilkår medfører ikke ugyldighed af fragtaf-talens øvrige bestemmelser.Stk. 2. Særlig er alle vedtagelser, ved hvilkeretten til forsikringsbeløb for godset overladesfragtføreren, eller alle lignende vedtagelser ogalle vedtagelser om ændring af bevisbyrdenugyldige.

Kapitel V I I I .

Slutbestemmelser.

Artikel 42.

Stk. 1. Denne konvention er åben for un-derskrift eller tiltrædelse af lande, der ermedlemmer af Den økonomiske Kommissionfor Europa, og af lande, som efter stk. 8i kommissionens direktiver kan deltage i kom-missionens arbejde som rådgivende.Stk. 2. Lande, .som efter stk. 11 i kommis-sionens direktiver kan deltage i visse af kom-missionens arbejder, kan blive kontraherendeparter i denne konvention ved at tiltrædeden efter dens ikrafttræden.Stk. 3. Konventionen er åben for under-skrift indtil den 31. august 1956. Derefterer den åben for tiltrædelse.Stk. 4. Denne konvention skal ratificeres.Stk. 5. Ratifikation eller tiltrædelse .sker vedat deponere et dokument hos De forenedeNationers generalsekretær.

115

Article 43

1. This Convention shall come into forceon the ninetieth day after five of the coun-tries referred to in article 42, paragraph 1,have deposited their instruments of ratifica-tion or accession.2. For any country ratifying or acceding toit after five countries have deposited theirinstruments of ratification or accession, thisConvention shall enter into force on theninetieth day after the said country has de-posited its instrument of ratification or ac-cession.

Article 44

1. Any Contracting Party may denounce thisConvention by so notifying the Secretary-General of the United Nations.2. Denunciation shall take effect twelvemonths after the date of receipt by the Se-cretary-General of the notification of de-nunciation.

Article 43

1. La présente Convention entrera en vigueurle quatre-vingt-dixième jour après que cinqdes pays mentionnés au paragraphe 1 del'article 42 auront déposé leur instrument deratification ou d'adhésion.2. Pour chaque pays qui la ratifiera ou y ad-hérera après que cinq pays auront déposéleur instrument de ratification ou d'adhésion,la présente Convention entrera en vigueur lequatre-vingt-dixième jour qui suivra le dépôtde l'instrument de ratification ou d'adhésiondudit pays.

Article 44

1. Chaque Partie contractante pourra dénon-cer la présente Convention par notificationadressée au Secrétaire général de l'Organisa-tion des Nations Unies.2. La dénonciation prendra effet douze moisaprès la date à laquelle le Secrétaire généralen aura reçu notification.

Article 45If, after the entry into force of this Con-vention, the number of Contracting Partiesis reduced, as a result of denunciations, toless than five, the Convention shall cease tobe in force from the date on which the lastof such denunciations takes effect.

Article 46

1. Any country may, at the time of deposit-ing its instrument of ratification or acces-sion or at any time thereafter, declare bynotification addressed to the Secretary-Ge-neral of the United Nations that this Con-vention shall extend to all or any of theterritories for the international relations ofwhich it is responsible. The Convention shallextend to the territory or territories namedin the notification as from the ninetieth dayafter its receipt by the Secretary-General or,if on that day the Convention has not yetentered into force, at the time of its entryinto force.2. Any country which has made a declara-

Article 45Si, après l'entrée en vigueur de la présenteConvention, le nombre de Parties contractan-tes se trouve, par suite de dénonciations, ra-mené à moins de cinq, la présente Conventioncessera d'être en vigueur à partir de la dateà laquelle la dernière de ces dénonciationsprendra effet.

Article 46

1. Tout pays pourra, lors du dépôt de soninstrument de ratification ou d'adhésion ou àtout moment ultérieur, déclarer, par notifica-tion adressée au Secrétaire général l'Organi-sation des Nations Unies, que la présenteConvention sera applicable à tout ou partiedes territoires qu'il représente sur le plan in-ternational. La Convention sera applicableau territoire ou aux territoires mentionnésdans la notification à dater du quatre-vingt-dixième jour après réception cette notificationpar le Secrétaire général ou, si à ce jour laConvention n'est pas encore entrée en vigueur,à dater de son entrée en vigueur.2. Tout pays qui aura fait, conformément au

116

Artikel 43.

Stk. 1. Denne konvention træder i kraft påden halvfemsindstyvende dag efter, at femaf de i artikel 42, stk. 1, nævnte lande hardeponeret deres ratifikations- eller tiltrædel-sesdokumenter.Stk. 2. For lande, som ratificerer eller til-træder konventionen, efter at fem lande hardeponeret deres ratifikations- eller tiltrædel-sesdokumenter, træder konventionen i kraftpå den halvfemsindstyvende dag efter, atlandet har deponeret sit ratifikations- ellertiltrædelsesdokument.

Artikel 44.

Stk. 1. En kontraherende part kan opsigedenne konvention ved notifikation til Deforenede Nationers generalsekretær.Stk. 2. Opsigelsen får virkning tolv månederefter den dag, da generalsekretæren modta-ger notifikation herom.

Artikel 45.

Hvis antallet af kontraherende parter efterdenne konventions ikrafttræden som følgeaf opsigelser falder til mindre end fem, træ-der konventionen ud af kraft fra den dag,da den sidste af disse opsigelser får virkning.

Artikel 46.

Stk. 1. Et land kan ved deponeringen af sitratifikations- eller tiltrædelsesdokument ellerpå et hvilket som helst senere tidspunkt vednotifikation til De forenede Nationers gene-ralsekretær erklære, at konventionen skalfinde anvendelse i alle eller en del af de om-råder, som landet repræsenterer i det mel-lemfolkelige samkvem. Konventionen finderanvendelse i det eller de i notifikationennævnte områder fra den halvfemsindstyvendedag efter generalsekretærens modtagelse afnotifikationen eller, hvis konventionen daendnu ikke er trådt i kraft, fra dagen fordens ikrafttræden.Stk. 2. Et land, som i overensstemmelse med

117

tion under the preceding paragraph extend-ing this Convention to any territory for whoseinternational relations it is responsible maydenounce the Convention separately in re-spect of that territory in accordance withthe provisions of article 44.

paragraphe precedent, une déclaration ayantpour effet de rendre la présente Conventionapplicable à un territoire qu'il représente surle plan international pourra, conformément àl'article 44, dénoncer la Convention en ce quiconcerne ledit territoire.

Article 47

Any dispute between two or more Contract-ing Parties relating to the interpretation orapplication of this Convention, which theparties are unable to settle by negotiationor other means may, at the request of anyone of the Contracting Parties concerned,be referred for settlement to the InternationalCourt of Justice.

Article 47Tout différend entre deux ou plusieurs Par-ties contractantes touchant l'interprétation oul'application de la présente Convention queles Parties n'auraient pu régler par voie denégociations ou par un autre mode de règle-ment pourra être porté, à la requête d'unequelconque des Parties contractantes intér-essées, devant la Cour internationale de Ju-stice, pour être tranché par elle.

Article 481. Each Contracting Party may, at the timeof signing, ratifying, or acceding to, thisConvention, declare that it does not con-sider itself as bound by article 47 of theConvention. Other Contracting Parties shallnot be bound by article 47 in respect of anyContracting Party which has entered sucha reservation.2. Any Contracting Party having entered areservation as provided for in paragraph 1may at any time withdraw such reservationby notifying the Secretary-General of theUnited Nations.3. No other reservation to this Conventionshall be permitted.

Article 491. After this Convention has been in forcefor three years, any Contracting Party may,by notification to the Secretary-General ofthe United Nations, request that a conferencebe convened for the purpose of reviewingthe Convention. The Secretary-General shallnotify all Contracting Parties of the requestand a review conference shall be convenedby the Secretary-General if, within a periodof four months following the date of noti-fication by the Secretary-General, not less

Article 48

1. Chaque Partie contractante pourra, au mo-ment où elle signera ou ratifiera la présenteConvention ou y adhérera, déclarer qu'ellene se considère pas liée par l'article 47 de laConvention. Les autres Parties contractantesne .seront pas liées par l'article 47 envers toutePartie contractante qui aura formulé une telleréserve.2. Toute Partie contractante qui aura for-mulé une réserve conformément au paragra-phe 1 pourra à tout moment lever cette réser-ve par une notification adressée au Secrétairegénéral de l'Organisation des Nations Unies.3. Aucune autre réserve à la présente Con-vention ne sera admise.

Article 49

1. Après que la présente Convention aura étéen vigueur pendant trois ans, toute Partiecontractante pourra, par notification adresséeau Secrétaire général de l'Organisation desNations Unies, demander la convocationd'une conférence à l'effet de reviser la pré-sente Convention. Le Secrétaire général noti-fiera cette demande à toutes les Parties con-tractantes et convoquera une conférence derevision si, dans un délai de quatre mois à da-ter de la notification adressée par lui, le quart

118

stk. 1 har afgivet en erklæring, hvorved kon-ventionen udvides til et område, som landetrepræsenterer i det mellemfolkelige samkvem,kan opsige konventionen for dette områdesvedkommende i overensstemmelse med arti-kel 44.

Artikel 47.

Uenigheder mellem to eller flere kontrahe-rende parter om denne konventions fortolk-ning eller anvendelse, som parterne ikke harkunnet bilægge ved forhandling eller på an-den måde, kan efter anmodning af en af depågældende kontraherende parter henvisestil afgørelse af Den mellemfolkelige Domstol.

Artikel 48.

Stk. 1. En kontraherende part kan ved un-derskriften eller ratifikationen eller tiltræ-delsen af denne konvention erklære, at denikke anser sig for bundet af artikel 47 i kon-ventionen. De andre kontraherende parterer ikke bundet af artikel 47 over for en kon-traherende part, som har taget et sådantforbehold.Stk. 2. En kontraherende part, som har ta-get forbehold som nævnt i stk. 1, kan tilenhver tid tilbagekalde dette forbehold vednotifikation til De forenede Nationers gene-ralsekretær.Stk. 3. Ingen andre forbehold over for dennekonvention er tilladt.

Artikel 49.

Stk. 1. Når denne konvention har været ikraft i tre år, kan enhver kontraherendepart ved notifikation til De forenede Na-tioners generalsekretær anmode om, at dermå blive indkaldt en konference til revisionaf konventionen. Generalsekretæren under-retter alle kontraherende parter om anmod-ningen og indkalder en konference til revi-sion af konventionen, hvis mindst en fjer-dedel af de kontraherende parter inden firemåneder efter dagen for notifikationen fra

119

than one-fourth of the Contracting Partiesnotify him of their concurrence with therequest.2. If a conference is convened in accord-ance with the preceding paragraph, the Se-cretary-General shall notify all the Con-tracting Parties and invite them to submitwithin a period of three months such propo-sals as they may wish the Conference toconsider. The Secretary-General shall cir-culate to all Contracting Parties the provi-sional agenda for the conference togetherwith the texts of such proposals at leastthree months before the date on which theconference is to meet.3. The Secretary-General shall invite to anyconference convened in accordance with thisarticle all countries referred to in article 42,paragraph 1, and countries which have be-come Contracting Parties under article 42,paragraph 2.

Article 50In addition to the notifications providedfor in article 49, the Secretary-General of theUnited Nations shall notify the countriesreferred to in article 42, paragraph 1, andthe countries which have become Contract-ing Parties under article 42, paragraph 2, of:

(a) ratifications and accessions under ar-ticle 42;

(b) the dates of entry into force of thisConvention in accordance with article43;

(c) denunciations under article 44;(d) the termination of this Convention in

accordance with article 45;(e) notifications received in accordance with

article 46 ;(f) declarations and notifications received

in accordance with article 48, para-graphs 1 and 2.

au moins des Parties contractantes lui signi-fient leur assentiment à cette demande.2. Si une conférence est convoquée conformé-ment au paragraphe précédent, le Secrétairegénéral en avisera toutes les Parties contrac-tantes et les invitera à présenter, dans un dé-lai de trois mois, les propositions qu'elles sou-haiteraient voir examiner par la conférence.Le Secrétaire général communiquera à toutesles Parties contractantes l'ordre du jour pro-visoire de la conférence, ainsi que le texte deces propositions, trois mois au moins avant ladate d'ouverture de la conférence.3. Le Secrétaire général invitera à toute con-férence convoquée conformément au présentarticle tous les pays visés au paragraphe 1 del'article 42, ainsi que les pays devenus Partiescontractantes en application du paragraphe2 de l'article 42.

Article 50

Outre les notifications prévues à l'article 49,le Secrétaire général de l'Organisation desNations Unies notifiera aux pays visés au pa-ragraphe 1 de l'article 42, ainsi qu'aux paysdevenus Parties contractantes en applicationdu paragraphe 2 de l'article 42, -a) les ratifications et adhésions en vertu de

l'article 42,b) les dates auxquelles la présente Conven-

tion entrera en vigueur conformément àl'article 43,

c) les dénonciations en vertu de l'article 44,d) l'abrogation de la présente Convention

conformément à l'article 45,e) les notifications reçues conformément à

l'article 46,f) les déclarations et notifications reçues con-

formément aux paragraphes 1 et 2 del'article 48.

Article 51

After 31 August 1956, the original of thisConvention shall be deposited with the Se-cretary-General of the United Nations, who

Article 51

Après le 31 août 1956, l'original de la pré-sente Convention sera déposé auprès du Se-crétaire général de l'Organisation des Nations

120

ham har meddelt, at de tiltræder anmod-ningen.Stk. 2. Når der i overensstemmelse med stk.1 indkaldes en konference, underretter gene-ralsekretæren alle kontraherende parter der-om og opfordrer dem til inden tre månederat fremkomme med de forslag, som de øn-sker, at konferencen skal overveje. General-sekretæren tilsender mindst tre måneder førdagen for konferencens åbning de kontrahe-rende parter den foreløbige dagsorden forkonferencen og teksten til de fremkomneforslag.Stk. 3. Generalsekretæren indbyder til en-hver konference, som indkaldes i overens-stemmelse med denne artikel, alle de i ar-tikel 42, stk. 1, nævnte lande såvel som lan-de, som er blevet kontraherende parter ihenhold til artikel 42, stk. 2.

Artikel 50.De forenede Nationers generalsekretær giverforuden de i artikel 49 nævnte underretnin-ger de i artikel 42, stk. 1, nævnte lande oglande, som er blevet kontraherende parter ihenhold til artikel 42, stk. 2, underretningom:

a) ratifikationer og tiltrædelser efter arti-kel 42;

b) tidspunkter for konventionens ikrafttræ-den i overensstemmelse med artikel 43;

c) opsigelser efter artikel 44;d) konventionens ophør i overensstemmelse

med artikel 45;e) notifikationer modtaget i overensstemmel-

se med artikel 46;f) erklæringer og notifikationer modtaget i

overensstemmelse med artikel 48, stk. 1og 2.

Artikel 51.

Efter den 31. august 1956 skal denne kon-ventions original deponeres hos De forenedeNationers generalsekretær, som oversender

121

shall transmit certified true copies to eachof the countries mentioned in article 42, pa-ragraphs 1 and 2.

In witness whereof, the undersigned, beingduly authorized thereto, have signed thisConvention.

Done at Geneva, this nineteenth day ofMay one thousand nine hundred and fifty-six, in a single copy in the English andFrench languages, each text being equallyauthentic.

Unies, qui en transmettra des copies certifiéesconformes à chacun des pays visés aux para-graphes 1 et 2 de l'article 42.

En foi de quoi, les soussignés, à ce dûmentautorisés, ont signé la présente Convention.

Fait à Genève, le dix-neuf mai mil neufcent cinquante-six, en un seul exemplaire, enlangues anglaise et française, les deux textesfaisant également foi.

Protocol of signature

On proceeding to sign the Convention onthe Contract for the International Carriageof Goods by Road, the undersigned, beingduly authorized, have agreed on the follow-ing statement and explanation:

1. This Convention shall not apply to trafficbetween the United Kingdom of Great Bri-tain and Northern Ireland and the Republicof Ireland.

2. Ad article 1, paragraph 4

The undersigned undertake to negotiate con-ventions governing contracts for furnitureremovals and combined transport.

In witness whereof, the undersigned, beingduly authorized thereto, have signed thisProtocol.Done at Geneva, this nineteenth day of Mayone thousand nine hundred and fifty-six, ina single copy in the English and Frenchlanguages, each text being equally authentic.

Protocole de signature.

Au moment de procéder à la signature de laConvention relative au contrat de transportinternational de marchandises par route, lessoussignés, dûment autorisés, sont convenusdes déclaration et précision suivantes:

1. La présente Convention ne s'applique pasaux transports entre le Royaume-Uni deGrande-Bretagne et d'Irlande du Nord et laRépublique d'Irlande.

2. Ad article premier, paragraphe 4

Les soussignés s'engagent à négocier desconventions sur le contrat de déménagementet le contrat de transport combiné.

En foi de quoi, les soussignés, à ce dûmentautorisés, ont signé le présent Protocole.

Fait à Genève, le dix-neuf mai mil neufcent cinquante-six, en un seul exemplaire, enlangues anglaise et française, les deux textesfaisant également foi.

122

bekræftede afskrifter deraf til hvert af de iartikel 42, stk. 1 og 2, nævnte lande.

Til bekræftelse heraf har undertegnede,dertil behørigt befuldmægtigede, underteg-net denne konvention.

Sket i Genève, den nittende maj nitten-hundredeogseksoghalvtreds, i det engelske ogfranske .sprog, idet begge tekster er lige au-tentiske.

Signaturprofokol.

Ved undertegnelsen af konventionen omfragtaftaler ved international godsbefordringad landevej er undertegnede, dertil behørigtbefuldmægtigede, blevet enige om følgendeerklæring og præcision:

1. Konventionen finder ikke anvendelse påbefordringer mellem Det forenede KongerigeStorbritannien og Nordirland og republik-ken Irland.

2. Ad artikel 1, stk. 4.

Undertegnede påtager sig at optage for-handlinger om aftaler om flyttetransporterog om sammensatte befordringer.

Til bekræftelse heraf har undertegnede,dertil behørigt befuldmægtigede, underskre-vet denne protokol.

Sket i Genève, den nittende maj nitten-hundredeogseksoghalvtreds, i det engelske ogfranske sprog, idet begge tekster er lige au-tentiske.

123

2. SAMMENSTILLING AF KONVENTIONENS

BESTEMMELSER OG DE

TILSVARENDE BESTEMMELSER I LOVUDKASTET

Konventionen. Udkastet.

Art. 1, stk. 1 § 1, stk. 1.

- 1, stk. 2 § 2.

- 1, stk. 3 (udeladt)1, stk. 4 § 1, stk. 2.

1, stk. 5 § 1, stk. 3.

Art. 2, stk. 1, 1. punktum § 3, stk. 1.

- 2, stk. 1, 2-3. punktum § 3, stk. 2.

2, stk. 2 (udeladt)Art. 3 § 4.Art. 4 § 5.

Art. 5 § 6.Art. 6, stk. 1 § 7.

- 6, stk. 2-3 § 8.Art. 7 § 9.

Art. 8, stk. 1, litra a § 10, stk. 1, 1. punktum.

- 8, stk. 1, litra b § 10, stk. 2, 1. led.

8, stk. 2, 1. punktum § 10, stk. 1, 2. punktum.8, stk. 2, 2. punktum § 10, stk. 2, 2. led.8, stk. 2, 3. punktum § 10, stk. 3.

- 8, stk. 3 § 10, stk. 4.Art. 9 § 11.Art. 10 § 12.Art. 11 § 14.Art. 12, stk. 1-4 § 15.

- 12, stk. 5, litra a § 16, stk. 1.12, stk. 5, litra b § 16, stk. 2, 1. punktum.

- 12, stk. 5, litra c § 16, stk. 3.12, stk. 6 § 16, stk. 2, 2. punktum.

- 12, stk. 7 § 17.Art. 13 § 18.

124

Art. 14 § 19.

Art. 15 § 20.

Art. 16, stk. 1 § 21.

- 16, stk. 2 § 22.

- 16, stk. 3 § 23, stk. 1.

- 16, stk. 4 § 23, stk. 3.

- 16, stk. 5 § 23, stk. 2.

Art. 17, stk. 1-3 § 24.

- 17, stk. 4 § 25, stk. 1.

Art. 17, stk. 5 § 26.

Art. 18, stk. 1 § 24, stk. 2.

- 18, stk. 2 § 25, stk. 2, 1. punktum.- 18, stk. 3 § 25, stk. 2, 2. punktum.

- 18, stk. 4 § 25, stk. 3.

- 18, stk. 5 § 25, stk. 4.

Art. 19 § 27.Art. 20 § 28.

Art. 21 § 34.Art. 22 § 13.Art. 23, stk. 1-2 § 29, stk. 1.

- 23, stk. 3 § 29, stk. 2.- 23, stk. 4 § 29, stk. 3.- 23, stk. 5 § 32.- 23, stk. 6 (udeladt)

Art. 24 § 30.Art. 25 § 31.Art. 26 § 33.Art. 27 § 35.Art. 28 § 36.Art. 29 § 37.Art. 30, stk. 1-3 § 38, stk. 1-3.

- 30, stk. 4 (udeladt)- 30, stk. 5 § 38, stk. 4.

Art. 31, stk. 1 § 39, stk. 1.- 31, stk. 2 § 40, stk. 1.- 31, stk. 3-4 § 40, stk. 2.- 31, stk. 5 (udeladt)

Art. 32, stk. 1, 1-2. punktum . . . . § 41, stk. 1.- 32, stk. 1, 3. punktum § 41, stk. 2.- 32, stk. 1, 4. punktum (udeladt)- 32, stk. 2 § 41, stk. 3.

125

Art. 32, stk. 3 § 41, stk. 4.- 32, stk. 4 § 41, stk. 5.

Art. 33 § 42.Art. 34 § 43.Art. 35 § 44.Art. 36 § 45.Art. 37 § 46, stk. 1.Art. 38 § 46, stk. 2.Art. 39, stk. 1 § 47, stk. 1.- 39, stk. 2 § 47, stk. 2.

39, stk. 3-4 § 47, stk. 3.Art. 40 § 46, stk. 3.Art. 41 § 48.Art. 42-51 (udeladt)

126

3. SAMMENSTILLING AF DE NORDISKE LOVUDKAST

DANSK TEKST NORSK TEKST

LOV OM

FRAGTAFTALER VEDRORENDE

INTERNATIONAL

GODSBEFORDRING AD LANDEVEJ

Kapitel I.

Lovens område m. v.

Denne lov gælder for befordring af gods medkøretøj ad landevej mellem flere stater, nårbefordringen udføres mod vederlag og efterfragtaftalen skal ske til eller fra Danmark el-ler mellem fremmede stater, af hvilke i detmindste den ene har tiltrådt den i Genève den19. maj 1956 undertegnede konvention omfragtaftaler ved international godsbefordringad landevej.Stk. 2. Loven gælder ikke for postbefordringog for befordring af lig og flyttegods.Stk. 3. Ved kongelig anordning kan det be-stemmes, at lokal grænsetrafik helt eller del-vis undtages fra lovens bestemmelser.

LOV OM FRAKTAVTALER VED

INTERNASJONAL GODSBEFORDRING

PÅ VEG

Kapitel I.

Omfang m. v.

Denne lov gjelder godsbefordring med kjø-retøy på veg mellom flere stater når befor-dringen utføres mot vederlag og etter frakt-avtalen skal 5;kje til eller fra Norge ellermellom fremmede stater, hvorav minst denene har sluttet seg til den konvensjon omfraktavtaler ved internasjonal godsbefordringpå veg, som 19. mai 1956 ble undertegnet iGenève. Loven kommer likevel ikke til an-vendelse dersom det følger av alminneligerettsgrunnsetninger at loven i annen kon-vensjonsstat skal gjelde.

Loven gjelder ikke postbefordring eller be-fordring av lik eller flyttegods.

Kongen kan bestemme at befordring avgods i lokal grensetrafikk helt eller delvisskal være unntatt fra regiene i denne lov.

Ved køretøjer forstås i denne lov motorkøre-

tøjer, påhængsvogne og sættevogne, jfr. §

2 III og IV i bekendtgørelse af færdselslov

nr. 231 af 27. juni 1961.

• j .

Befordres et køretøj med pålæsset gods un-der en del af rejsen med skib, med jernbaneeller med luftfartøj, uden at godset aflæssesfra køretøjet af anden grund end nævnt i §19, finder denne lov alligevel anvendelse påbefordringen i dens helhed.Stk. 2. Godtgøres det, at tab, beskadigelseeller forsinkelse, som er sket under befordrin-

§2.Med kjøretøy menes motorkjøretøy, tilhen-ger, påhengsvogn eller annet kjøretøy somer koblet til motorkjøretøy.

§3.

Befordres kjøretøy med pålastet gods underen del av reisen med fartøy, jernbane ellerluftfartøy uten at godset lesses av kjøretøyetav annen grunn enn omhandlet i § 19, fårdenne lov likevel anvendelse på befordrin-gen i dens helhet.

Godtgjøres det at tap, skade eller forsin-kelse som er skjedd under befordringen med

128

SVENSK TEKST

LAG OM INTERNATIONELLBEFORDRAN AV GODS Å VÄG

Härigenom förordnas som följer.

1 kap.

Lagens tillämpningsområde.

Denna lag gäller sådan befordran av godsmed fordon å väg, som utföres mot vederlagoch som enligt fraktavtalet skall ske mellanort inom riket och ort inom främmande stateller mellan orter inom .skilda främmandestater, av vilka åtminstone den ena är an-sluten till den i Genève den 19 maj 1956avslutade konventionen om fraktavtalet vidinternationell godsbefordran å väg. Lagenskall dock icke äga tillämpning, såframtjämlikt allmänna rättsgrundsatser annanfördragsstats lag skall gälla.

Bestämmelserna i denna lag äga icke till-lämpning å postbefordran, befordran av likeller befordran av flyttsaker.

Konungen äger förordna, att befordranav gods i lokal gränstrafik helt eller delvisskall vara undantagen från bestämmelsernai denna lag.

Med fordon förstås i denna lag motorfordon,släpfordon, påhängsfordon eller annat fordonsom är kopplat till motorfordon.

Fraktas fordon med pålastat gods under delav befordringen med fartyg, järnväg ellerluftfartyg utan att därunder godset lossasfrån fordonet av annan anledning än somavses i 19 §, är denna lag likväl tillämp-lig å befordringen i dess helhet.

Visas, att förlust, minskning, skada ellerdröjsmål, som uppkommit under en i första

129

DANSK TEKSTgen med det andet befordringsmiddel, ikkeskyldes landevejsfragtføreren, men begiven-heder, som kun kunne indtræffe under ogpå grund af befordringen med dette befor-dringsmiddel, afgøres landevej sfragtførerensansvar dog efter de lovbestemmelser, somgælder om befordring af gods med det andetbefordringsmiddel, for så vidt disse bestem-melser ikke kan fraviges ved aftale. Findesder ikke sådanne ufravigelige lovbestemmel-ser, afgøres landevejsfragtførerens ansvar ef-ter denne lov.

NORSK TEKSTdet annet befordringsmiddel, ikke skyldesvegfraktføreren, men en hending som barekunne inntreffe under og på grunn av be-fordringen med dette befordringsmiddel, be-stemmes dog vegfraktførerens ansvar etterde lovregler som gjelder for befordring avgods med det annet befordringsmiddel forså vidt disse regler ikke kan fravikes vedavtale. Finnes ikke slike ufravikelige lovreg-ler, bestemmes vegfraktførerens ansvar etterdenne lov.

Kapitel I I .

Fragtførerens ansvar for andre.

§ 4-Fragtføreren er ansvarlig for handlinger ogundladelser i tjenesten af personer, der eransat hos ham, eller af hvis bistand han gørbrug ved udførelsen af befordringen, på sam-me måde som for sine egne handlinger ogundladelser.

Kapitel I I I .

Fragtaftalens indgåelse og opfyldelse.

Oprettelse af fragtbrev.

§ 5-Fragtaftalen skal bekræftes ved fragtbrev.Stk. 2. Aftalen er gyldig og underkastet den-ne lov, selv om fragtbrev ikke er oprettet,eller det ikke har det foreskrevne indhold el-ler er bortkommet.

Kapitel I I .

Fraktførerens ansvar for andre.

§ 4-Fraktføreren svarer for handling eller unn-latelse i tjenesten av hans ansatte eller an-dre han bruker til utføring av befordringen,som om handlingen eller unnlatelsen varhans egen.

Kapitel I I I .

Avslutning og oppfyllelse av fraktavtale.

Utferdigelse av fraktbrev.

y 0.

Fraktavtalen skal bekreftes ved fraktbrev.Avtalen er gyldig og undergitt denne lov

selv om fraktbrev ikke er utferdiget eller detikke har det foreskrevne innhold eller er kom-met bort.

§6-Fragtbrevet skal oprettes i tre originale eks-emplarer og underskrives af afsenderen ogfragtføreren. Disse underskrifter kan trykkeseller erstattes af .stempler, for så vidt ikke an-det følger af loven i den stat, hvor fragtbre-vet oprettes. Det første eksemplar overgivestil afsenderen, det andet følger med godset}

og det tredie beholder fragtføreren.

Fraktbrevet utferdiges i tre original-eksem-plarer og undertegnes av avsenderen og frakt-føreren. Disse underskrifter kan være trykteller erstattes med stempel for så vidt ikkeannet følger av loven i det land der frakt-brevet utferdiges. Det første eksemplar leve-res avsenderen, det annet følger godset ogdet tredje beholdes av fraktføreren.

130

SVENSK TEKST

stycket avsedd del av befordringen, icke vål-lats av vägfraktföraren men härrör av hän-delse som kunnat inträffa allenast under ochpå grund av befordringen annorledes än åväg, skall dock vägfraktförarens ansvarig-het bestämmas som vore han den andrefraktföraren och enligt de för sådan be-fordran i lag givna regler, vilka skola till-lämpas ändå att annat avtalats. Saknas reg-ler som nyss sagts, skall emellertid vägfrakt-förarens ansvarighet bestämmas enligt den-na lag.

2 kap.

Personer för vilka fraktföraren ansvarar.

4 §.

Begår någon av fraktförarens anställda ellerannan, som han anlitar för befordringen, feleller försummelse i tjänsten, är fraktförarenansvarig därför som om han själv begått fe-let eller försummelsen.

3 kap.

Slufande och fullgörande av fraktavtal.

Upprättande av fraktsedel.

O Q.

Fraktavtal skall bekräftas genom upprättan-de av fraktsedel.

Är fraktsedel ej utfärdad, har den ej före-skrivet innehåll eller har den förkommit, skallavtalet ändock gälla och vara underkastatbestämmelserna i denna lag.

6 §.Fraktsedeln skall upprättas i tre originalexem-plar, som skola underskrivas av avsändarenoch fraktföraren. Underskrifterna må varatryckta eller ersättas med stämpel, såframtej, i fråga om fraktsedel upprättad utomriket, annat följer av lagen i den stat därfraktsedeln upprättats. Det första exempla-ret av fraktsedeln skall överlämnas till av-sändaren, det andra åtföljer godset och dettredje behålles av fraktföraren.

131

DANSK TEKSTStk. 2. Skal godset læsses på flere køretøjer,eller drejer det sig om forskellige slags godseller om adskilte partier, kan både afsende-ren og fragtføreren fordre særskilt fragtbrevoprettet for hvert køretøj, hver slags godseller hvert parti.

Fragtbrevets indhold.

Fragtbrevet skal indeholde følgende oplys-ninger :

a) sted og dag for oprettelsen ;b) afsenderensnavnogadres.se;c ) fragtførerens navn og adresse ;d) sted og dag for godsets overtagelse og be-

stemmelsesstedet ;e) modtagerens navn og adresse;f) den gængse betegnelse for godsets art og

indpakningsmåde, ved farligt gods denalmindeligt anerkendte betegnelse ;

g) antallet af kolli, deres særlige mærker ogderes numre;

h) godsets bruttovægt eller andet udtryk fordets mængde ;

i) omkostninger i forbindelse med befordrin-gen (fragt, tillægsomkostninger, toldaf-gifter og andre omkostninger, der pålø-ber i tiden fra aftalens indgåelse til af-leveringen) ;

j) nødvendige anvisninger med hensyn tiltoldbehandling og andre formaliteter;

k) erklæring om, at befordringen, selv omandet er aftalt, er underkastet den i §1, stk. 1, nævnte konvention eller en her-med stemmende lov.

NORSK TEKSTSkal godset lastes på flere kjøretøyer, el-

ler dreier det seg om forskjeilige godsslageller atskilte partier, kan både avsenderen ogfraktføreren kreve utferdiget særskilt frakt-brev for hvert kjøretøy, godsslag eller parti.

Fraktbrevets innhold.

Fraktbrevet skal inneholde følgende opplys-ninger :

a) sted og dag for utferdigelsen ;b) avsenderens navn og adresse;c) fraktførerens navn og adresse;d) sted og dag for overtakelsen av godset og

bestemmelsesstedet ;e) mottagerens navn og adresse;f) den vanlige betegnelse på godsets art og

pakningsmåten, ved farlig gods den al-minnelig godtatte betegnelse;

g) an tall kolli, deres særskilte merker ognummer ;

h) godsets bruttovekt eller dets mengde an-gitt på annen mate ;

i) omkostninger i sammenheng med befor-dringen (frakt, tilleggsomkostninger, toll-avgifter og andre omkostninger som på-løper i tiden fra avtaleslutningen til ut-leveringen) ;

j) nødvendige forholdsordrer vedrørendetollbehandling og andre formaliteter;

k) erklæring om at befordringen selv omannet er avtalt, er undergitt den i § 1nevnte konvensjon eller lov som er i sam-svar med denne konvensjon.

Fragtbrevet skal i påkommende tilfælde til-lige indeholde følgende oplysninger:

a) forbud mod omlæsning;b) omkostninger, som afsenderen påtager sig

at betale;c) efterkravsbeløb, som skal opkræves ved

afleveringen ;

I forekommende tilfelle skal fraktbrevet ogsågi opplysning om

a) forbud mot omlasting;b) de omkostninger avsenderen påtar seg å

betale ;c) etterkravsbeløp som skal innkreves ved

utleveringen ;

132

SVENSK TEKSTSkall godset lastas på skilda fordon eller

är fråga om olika slag av gods eller om skildapartier, äger såväl avsändaren som fraktfö-raren fordra, att särskild fraktsedel upprät-tas för varje fordonslast, godsslag eller parti.

Fraktsedelns innehåll.

Fraktsedeln skall innehålla följande uppgif-ter:

a) ort och dag för utfärdandet;b) avsändarens namn och adress;c) fraktförarens namn och adress;d) ort och dag för godsets mottagande till

befordran ävensom bestämmelseorten;e) mottagarens namn och adress;f) gängse benämning å godsets art och för-

packningssättet, i fråga om gods av far-lig beskaffenhet dess allmänt vedertagnabenämning;

g) antalet kolli samt deras särskilda mär-ken och nummer;

h) godsets bruttovikt eller annat uttryck fördess mängd;

i) kostnader hänförliga till befordringen, så-som frakt, tilläggsavgifter och tullavgif-ter ävensom andra kostnader som upp-komma under tiden från avtalets ingå-ende till dess godset utlämnats;

j) anvisningar som erfordras för att tull-och andra offentliga föreskrifter må kun-na fullgöras; samt

k) meddelande att befordringen utan hin-der av att annat må vara avtalat ärunderkastad den i 1 § nämnda konven-tionen eller lag som överensstämmer medkonventionen.

ö §.

I förekommande fall skall fraktsedeln tillikainnehålla följande:

a) förbud mot omlastning;b) kostnader som avsändaren åtager sig att

betala;c) beloppet av efterkrav som skall uppbä-

ras vid godsets utlämnande;

133

DANSK TEKSTd) godsets angivne værdi og det beløb, som

en særlig interesse i afleveringen udgør,jfr. §§ 30 og 33;

e) afsenderens anvisninger til fragtførerenmed hensyn til forsikring af godset;

f) en tidsfrist, inden hvilken befordringenefter aftalen skal være fuldført;

g) en fortegnelse over de dokumenter, somer stillet til fragtførerens rådighed.

Stk. 2. Fragtbrevet kan efter aftale mellemparterne indeholde andre oplysninger, somde anser for påkrævede.

Ansvar for fragtbrevets indhold.

§ 9-Afsenderen er ansvarlig for omkostninger ogskade, der påføres fragtføreren som følge af,at de i § 7, litra b, d—h og j, og § 8,stk. 1, nævnte oplysninger samt andre op-lysninger eller anvisninger, som afsenderengiver til brug ved fragtbrevets oprettelse, erurigtige eller ufuldstændige.Stk. 2. Har fragtføreren på afsenderens be-gæring i fragtbrevet indført oplysninger el-ler anvisninger som nævnt i stk. 1, anseshan, hvis ikke andet godtgøres, for at havehandlet på afsenderens vegne.Stk. 3. Indeholder fragtbrevet ikke den i § 7,litra k, nævnte erklæring, er fragtføreren an-svarlig for omkostninger og skade, som her-ved påføres den, der er berettiget til godset.

Fragtførerens undersøgelsespligt.

§ 10.Ved overtagelsen af godset skal fragtførerenforvisse sig om, at fragtbrevets oplysningerom antallet af kolli og deres mærker og num-re er rigtige. Kan dette ikke gøres med rime-lige midler, skal han tage forbehold og an-føre grunden hertil i fragtbrevet.Stk. 2. Fragtføreren skal endvidere undersøgegodsets og dets indpaknings synlige tilstandog begrunde de forbehold, som han måttetage herom i fragtbrevet.

NORSK TEKSTd) angitt verdi av godset og det beløp som

særlig utleveringsinteresse utgjør, jfr. §§30 og 33;

e) avsenderens forholdsordrer til fraktføre-ren om forsikring av godset;

f) avtalt tidsfrist for fuliførelsen av befor-dringen ;

g) fortegnelse over de dokumenter som erstillet til fraktførerens rådighet.

Partene kan ta inn i fraktbrevet andreopplysninger som de anser påkrevet.

Ansvar for fraktbrevets innhold.

§ 9-

Avsenderen er ansvarlig for omkostninger ogskade som fraktføreren påføres ved at opplys-ninger og forholdsordrer som nevnt i § 7bokstav b, d-h eller j eller § 8 første leddeller andre opplysninger eller forholdsordrersom avsenderen gir angående fraktbrevetsutferdigelse eller innhold, er uriktige ellerufullstendige.

Har fraktføreren på avsenderens begjæringført inn i fraktbrevet opplysning eller for-holdsordre som nevnt i første ledd, anseshan for å ha gjort det på vegne av avsen-deren om ikke annet godtgjøres.

Inneholder ikke fraktbrevet erklæring somnevnt i § 7 bokstav k, er fraktføreren an-svarlig for omkostninger og skade som der-ved påføres den som har rett til godset.

Fraktførerens undersøkelsesplikt.

§ 10.Ved overtagelsen av godset skal fraktføre-ren forvisse seg om at opplysningene i frakt-brevet om stykketall, merker og nummer erriktige. Kan dette ikke med rimelige midlergjøres, skal han føre grunngitt forbehold inni fraktbrevet.

Fraktføreren skal også undersøke godseteller pakningens synlige tilstand og i tilfellegrunngi de forbehold han tar inn i frakt-brevet.

134

SVENSK TEKSTd) enligt 30 § uppgivet värde å godset

ävensom belopp som motsvarar i 33 §angivet särskilt leveransintresse;

e) avsändarens anvisningar till fraktförareni avseende å försäkring av godset;

f ) avtalad tid inom vilken befordringen skallvara fullgjord; samt

g) förteckning å handlingar som överläm-nats till fraktföraren.

Parterna äga i fraktsedeln införa de ytter-ligare uppgifter, de anse påkallade.

Ansvarighet för fraktsedelns innhåll.

9 §.Avsändaren svarar för kostnad och skadasom tillskyndas fraktföraren till följd av orik-tighet eller ofullständighet hos uppgift somavses i 7 § under b), d)—h) eller j) eller8 § första stycket eller hos annan uppgifteller anvisning, som avsändaren lämnar an-gående fraktsedelns upprättande eller inne-håll.

Har fraktföraren på avsändarens begärani fraktsedeln infört uppgift eller anvisningsom i första stycket sägs, anses han, där ejannat styrkes, hava handlat för avsändarensräkning.

Innehåller fraktsedeln ej meddelande somavses i 7 § under k), svarar fraktförarenför kostnad och skada som därigenom åsam-kas den som äger rätt till godset.

Fraktförarens undersökningsskyldighet.

10 §.Det åligger fraktföraren att då han motta-ger godset till befordran undersöka riktighe-ten av fraktsedelns uppgifter angående an-talet kolli samt deras märken och nummer.Kan han icke med skäliga medel göra detta,skall han å fraktsedeln teckna förbehåll här-om med angivande av grunden för förbe-hållet.

Då fraktföraren mottager godset till befor-dran, är han tillika pliktig att undersökagodsets och förpackningens synliga tillståndsamt, om han önskar göra förbehåll härutin-

135

DANSK TEKSTStk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forbehold erikke bindende for afsenderen, medmindrehan udtrykkeligt har godkendt dem i fragt-brevet.Stk. 4. Afsenderen kan mod at betale om-kostningerne derved fordre, at fragtførerenforvisser sig om godsets bruttovægt eller detspå anden måde udtrykte mængde og omkollienes indhold. Resultatet af undersøgel-sen indføres i fragtbrevet.

NORSK TEKSTForbehold som nevnt i første og annet

ledd binder ikke avsenderen med mindrehan uttrykkelig har godkjent dem i frakt-brevet.

Mot å dekke omkostningene kan avsen-deren kreve at fraktføreren undersøker sen-dingens innhold, bruttovekt eller på annenmate uttrykt mengde. Resultatet av under-søkelsen føres inn i fraktbrevet.

Fragtbrevets beviskraft.

§ Il-Fragtbrevet gælder, hvis ikke andet godtgø-res, som bevis for de aftalte vilkår og forfragtførerens modtagelse af godset.Stk. 2. Har fragtføreren ikke taget begrun-det forbehold i fragtbrevet, antages det, hvisikke andet godtgøres, at godset og dets ind-pakning fremtrådte i god tilstand, da fragt-føreren overtog det, og at antallet af kolliog deres mærker og numre var i overensstem-melse med oplysningerne i fragtbrevet.

Fraktbrevets beviskraft.

§11.Hvis ikke annet godtgjøres, gjelder fraktbre-vet som bevis for avtalevilkårene og for frakt-førerens overtagelse av godset.

Har fraktføreren ikke tatt grunngitt for-behold i fraktbrevet, antas det når ikke an-net godtgjøres, at godset og dets pakningfremtrådte i god stand da fraktføreren over-tok det, og at antall kolli, deres merker ognummer svarte til opplysningene i fraktbre-vet.

Mangelfuld indpakning af godset.

§ 12.Afsenderen er ansvarlig over for fragtførerenfor skade på person, materiel eller andet godsog for omkostninger, når skaden eller om-kostningerne skyldes mangelfuld indpakningaf godset. Dette gælder ikke, dersom mang-len var synlig eller kendt af fragtføreren, dahan overtog godset, og han ikke tog forbe-hold herom.

Farligt gods.

§13.

Overgives farligt gods til befordring, skalafsenderen give fragtføreren nøjagtig oplys-ning om, hvori faren består, og om fornø-dent angive de forsigtighedsregler, som skaliagttages. Er sådan oplysning ikke indført ifragtbrevet, påhviler det afsenderen eller

Mangelfull pakning av godset.

§ 12.Avsenderen er ansvarlig overfor fraktførerenfor skade på person, materiell eller annetgods og for omkostninger når skaden elleromkostningene skyldes mangelfull pakning avgodset. Dette gjelder ikke dersom mangelenvar synlig eller kjent av fraktføreren da hanovertok godset uten at han tok forbehold.

Farlig gods.

§ 13.Overgis farlig gods til befordring, skal av-senderen gi fraktføreren nøyaktig opplysningom hvori faren består og om nødvendig omhvilke försiktighetsregler som må følges. Erslik opplysning ikke tatt inn i fraktbrevet,påhviler det avsenderen eller mottakeren på

136

SVENSK TEKSTnan, med angivande av grunden därtill teck-na förbehållet å fraktsedeln.

Förbehåll som avses i första eller andrastycket gäller icke mot avsändaren, med min-dre det uttryckligen godkänts av denne åfraktsedeln.

Avsändaren äger fordra, att fraktförarenundersöker godsets bruttovikt eller annorle-des uttryckta mängd samt vad kollina inne-hålla. Fraktföraren har rätt att fordra er-sättning för kostnaden för sådan undersök-ning. Resultatet av undersökningen skall an-tecknas å fraktsedeln.

Fraktsedelns bevisverkan.

H §•Fraktsedeln skall, där ej annat styrkes, gällasåsom bevis om avtalsvillkoren och om frakt-förarens mottagande av godset.

Har fraktföraren icke med angivande avgrunden tecknat förbehåll å fraktsedeln, skalldär ej annat styrkes godset och förpacknin-gen antagas hava varit i gott synligt till-stånd, då godset av fraktföraren mottogs tillbefordran, samt antalet kolli jämte derasmärken och nummer hava överensstämt meduppgifterna i fraktsedeln.

Bristfällig förpackning.

12 §.Avsändaren är ansvarig gentemot fraktfö-raren för skada å person, fordon, utrustningeller annat gods samt för kostnad, såframtskadan eller kostnaden orsakats av bristfäl-lighet i godsets förpackning, utan så är attbristfälligheten var synlig eller känd för frakt-föraren, då han mottog godset till befordran,och han uraktlåt att göra förbehåll därom.

Farligt gods.

13 §.Överlämnar avsädaren till fraktföraren

gods av farlig beskaffenhet, åligger det ho-nom att noga underrätta fraktföraren omvari faran består och, där så kräves, om deförsiktighetsmått som skola vidtagas. Harsådan underrättelse icke intagits i fraktse-

137

DANSK TEKST

modtageren på anden måde at godtgøre, atfragtføreren havde nøje kendskab til beskaf-fenheden af den fare, som befordringen afgodset medførte.Stk. 2. Havde fragtføreren ikke kendskab tilgodsets farlige egenskaber som anført i stk.1, kan han når som helst og hvor som helstaflæsse, ødelægge eller uskadeliggøre godsetuden pligt til at svare erstatning. Afsenderener ansvarlig for omkostninger og skade somfølge af, at godset er overgivet til befordring.

NORSK TEKST

annen mate å godtgjøre at fraktføreren nøyehar kjent arten av den fare som befordrin-gen av godset medførte.

Hadde fraktføreren ikke kjennskap til god-sets farlige egenskaper som anført i førsteledd, kan han når som helst og hvor somhelst lesse av, ødelegge eller uskadeliggjøredet uten plikt til å svare erstatning. Avsen-deren er ansvarlig for omkostninger og skadesom følger av at godset er overlevert ellerbefordres.

Dokumenter, der skal stilles til fragtførerensrådighed.

§14.Med henblik på toldbehandling og andreformaliteter, som skal iagttages inden godsetsaflevering til modtageren, skal afsenderenstille de nødvendige dokumenter til fragt-førerens rådighed og meddele ham de oplys-ninger, som fordres dertil.Stk. 2. Afsenderen er ansvarlig over for fragt-føreren for skade, som måtte følge af, at så-danne dokumenter eller oplysninger manglereller er ufuldstændige eller urigtige, med-mindre skaden skyldes fragtførerens fejl el-ler forsømmelse. Fragtføreren har ikke pligttil at undersøge, om dokumenterne og op-lysningerne er rigtige og fuldstændige.Stk. 3. Fragtføreren er ansvarlig for følgerneaf tab og misbrug af de dokumenter, somifølge fragtbrevet er stillet til hans rådighed,medmindre han godtgør, at tabet eller mis-bruget ikke skyldes fejl eller forsømmelse frahans side. Erstatningen kan ikke overstigedet beløb, som skulle have været betalt, hvisgodset var gået tabt.

Dokumenter som skal stilles til fraktførerensrådighet.

§ 14.Til oppfyllelse av tollbestemmelser og an-dre forskrifter som skal iakttas før utleve-ringen av godset, skal avsenderen stille denødvendige dokumenter til rådighet forfraktføreren og ellers skaffe ham de opplys-ninger som trenges.

Avsenderen er ansvarlig overfor fraktfø-reren for skade som måtte følge av at slikedokumenter eller opplysninger mangler el-ler er ufullstendige eller uriktige, med min-dre skaden skyldes fraktførerens feil eller for-sømmelse. Fraktføreren plikter ikke å under-søke om dokumentene eller opplysningeneer riktige eller fullstendige.

Fraktføreren er ansvarlig for følgene avtap eller misbruk av de dokumenter somifølge fraktbrevet er stillet til hans rådig-het, med mindre han godtgjør at tapet ellermisbruket ikke skyldes feil eller forsømmelsefra hans side. Erstatningen kan ikke over-stige det beløp som skulle betales om godsetvar gått tap t.

Retten til at råde over godset underbefordringen.

§ 15.Afsenderen har ret til at råde over godset,særlig ved at anmode fragtføreren om atstandse godset undervejs, at ændre bestem-

Råderett over godset under befordringen.§15.

Avsenderen har rett til å råde over godset,særlig ved å be fraktføreren om å stansegodset underveis, forandre bestemmelsessted

138

SVENSK TEKSTdein, ankommer det på avsändaren eller mot-tagaren att på annat sätt styrka, att frakt-föraren ägde noggrann kännedom om artenav den fara som var förbunden med befor-dringen av godset.

Hade fraktföraren icke kännedom om god-sets farliga beskaffenhet enligt vad i förstastycket sägs, äger han när som helst och varsom helst lossa, förstöra eller oskadliggöragodset utan skyldighet att ersätta skadan.Avsändaren är skyldig att gottgöra kostnadoch skada till följd av godsets avlämnandeeller befordran.

Handlingar som skola ställas till fraktförarensförfogande.

14 §.För fullgörande av de tullbestämmelser ochandra offentliga föreskrifter, vilka skola iakt-tagas innan godset utlämnas till mottagaren,.skall avsändaren till fraktförarens förfogan-de ställa de handlingar och lämna honomde upplysningar som erfordras.

Avsändaren svarar gentemot fraktförarenför skada till följd av att sådan handlingeller upplysning saknas eller är ofullständigeller oriktig, utan så är att fel eller försum-melse ligger fraktföraren till last. Fraktfö-raren är icke pliktig att undersöka, huruvidadessa upplysningar och handlingar äro rik-tiga eller fullständiga.

Går handling som är omnämnd i frakt-sedeln och som överlämnats till fraktföra-ren förlorad eller användes den oriktigt, sva-rar fraktföraren för därav uppkommandeskada, såframt han ej förmår visa, att för-lusten eller den oriktiga användningen ickehärrör av fel eller försummelse å hans sida.Ersättningen må dock icke överstiga vadsom skolat utgå, därest godset gått förlorat.

Förfoganderätt över godset underbefordringen.

15 §.Avsändaren äger förfoga över godset, sär-skilt genom begäran hos fraktföraren attstoppa det under befordringen, att ändra

139

DANSK TEKSTmelsesstedet eller at aflevere godset til enanden modtager end den i fragtbrevet an-givne.Stk. 2. Denne ret går over til modtageren,når det andet eksemplar af fragtbrevet afle-veres til denne, eller han gør brug af sin retefter § 18, stk. 1.Stk. 3. Retten til at råde over godset til-kommer dog modtageren fra tidspunktet forfragtbrevets oprettelse, hvis afsenderen haranført dette i fragtbrevet.Stk. 4. Har modtageren under udøvelsen afsin ret til at råde over godset påbudt detteafleveret til en anden person, kan denneikke anvise andre modtagere.

NORSK TEKSTeller utlevere godset til en annen mottagerenn angitt i fraktbrevet.

Råderetten går over på mottageren nårhan får overlevert det annet eksemplar avfraktbrevet eller gjør bruk av sin rett etter§ 18 første ledd.

Retten til å råde over godset tilkommerlikevel mottageren allerede fra det tidspunktda fraktbrev utferdiges dersom avsenderengir påskrift om dette i fraktbrevet.

Har mottageren under utøvelse av råde-retten påbudt godset utlevert til en annen,kan denne ikke oppnevne andre mottagere.

§ 16.Vil afsenderen eller i det i § 15, stk. 3,nævnte tilfælde modtageren udøve sin rettil at råde over godset, skal han forevise detførste eksemplar af fragtbrevet, i hvilket denye anvisninger til fragtføreren skal væreindført, og holde fragtføreren skadesløs foromkostninger og skade som følge af udførel-sen af disse anvisninger.Stk. 2. Fragtføreren er ikke pligtig at efter-komme de modtagne anvisninger, hvis deresudførelse ikke er mulig på det tidspunkt, dade når den, som skal udføre dem, eller vilhindre den normale udøvelse af fragtføre-rens virksomhed eller være til skade for af-sendere eller modtagere af andre sendinger.Fragtføreren skal straks underrette den, somhar givet ham anvisningerne, om, at hanikke kan efterkomme dem.Stk. 3. Fragtføreren er ej heller pligtig atefterkomme anvisninger, som medfører de-ling af sendingen.

§ 17.Undlader fragtføreren at efterkomme anvis-ninger, som opfylder betingelserne i §§ 15og 16, eller retter han sig efter sådanne an-visninger uden at fordre det første eksemplaraf fragtbrevet forevist, er han ansvarlig forskade, som forvoldes den berettigede herved.

§ 16.Vil avsenderen eller, i tilfelle som nevnt i§ 15 tredje ledd, mottageren utøve sin retttil å råde over godset, må han fremlegge detførste eksemplar av fraktbrevet, påført denye forholdsordrer, samt godtgjøre fraktfø-reren for omkostninger og skade ved iverk-settingen av disse.

Fraktføreren plikter ikke å etterkommemottatt forholdsordre hvis iverksetting ikkeer mulig på det tidspunkt ordren når densom skal sette den i verk, eller vil hindreden normale utøvelse av fraktførerens virk-somhet eller være til skade for avsendereeller mottagere av andre sendinger. Frakt-føreren skal straks underrette den som hargitt forholdsordren, om at han ikke kanetterkomme den.

Fraktføreren plikter heller ikke å etter-komme forholdsordre som medfører delingav sendingen.

§ 17.Unnlater fraktføreren å etterkomme forholds-ordre som han etter §§ 15 og 16 plikter åfølge, eller etterkommer han slik ordre utenå kreve fremlagt det første eksemplar avfraktbrevet, er han ansvarlig for skade somderved voldes den som har rett til godset.

140

SVENSK TEKSTbestämmelseorten eller att utlämna det tillannan än den i fraktsedeln angivne motta-garen.

Rätten att förfoga över godset går övertill mottagaren, då det andra exemplaret avfraktsedeln överlämnas till denne eller dennegör gällande den rätt som tillkommer honomjämlikt 18 § första stycket.

Förfoganderätten tillkommer dock motta-garen så snart fraktsedeln upprättats, så-framt avsändaren infört uppgift därom ifraktsedeln.

Har mottagaren under utövande av sinrätt att förfoga över godset föreskrivit, attdet skall utlämnas till annan, äger denne eji sin tur anvisa annan mottagare.

16 §.Vill avsändaren eller, i fall som avses i15 § tredje stycket, mottagaren utöva sin rättatt förfoga över godset, skall han förete detförsta exemplaret av fraktsedeln, vara teck-nats de nya anvisningarna till fraktföraren,samt gottgöra denne för kostnad och skadatill följd av deras utförande.

Fraktföraren är icke pliktig att efterkom-ma mottagen anvisning som ej kan utföras,då den når den som har att följa anvisning-en, eller som skulle medföra hinder för dennormala utövningen av fraktförarens verk-samhet eller skada för avsändare ellermottagare av annan sändning, men frakt-föraren skall omedelbart underrätta den sommeddelat anvisningen om att han ej kanefterkomma denna.

Leder anvisning till att sändning delas,är fraktföraren ej heller pliktig att efter-komma den.

17 §.Underlåter fraktföraren att efterkomma an-visning, som han jämlikt 15 och 16 §§ haratt ställa sig till efterrättelse, eller utför hansådan anvisning utan att fordra, att det för-sta exemplaret av fraktsedeln företes, är hanansvarig för skada som därigenom tillskyn-das den som äger rätt till godset.

141

DANSK TEKST

Godsets aflevering.

§ 18.Når godset er kommet til bestemmelsesstedet,har modtageren ret til hos fragtføreren modkvittering at fordre det andet eksemplar affragtbrevet og godset afleveret. Fastslås det,at godset er gået tabt, eller er godset ikkekommet frem ved udløbet af den i § 27nævnte frist, kan modtageren i eget navngøre sine rettigheder efter fragtaftalen gæl-dende.Stk. 2. Den modtager, som gør brug af sinerettigheder efter stk. 1, skal betale det beløb,som skyldes efter fragtbrevet. Opstår derstrid herom, er fragtføreren ikke forpligtettil at aflevere godset, medmindre modtage-ren stiller sikkerhed.

Hindringer for befordringens udførelse.

§ 19.Er eller bliver det før godsets fremkomst tilbestemmelsesstedet umuligt at opfylde fragt-aftalen i overensstemmelse med fragtbrevetsbestemmelser, skal fragtføreren indhente for-holdsordre fra den, som efter § 15 har rettil at råde over godset.Stk. 2. Er det muligt at udføre befordringenpå anden måde end fastsat i fragtbrevet, oghar fragtføreren ikke inden rimelig tid kun-net få forholdsordre fra den, som efter § 15har ret til at råde over godset, skal hantræffe de foranstaltninger, som efter hansskøn stemmer bedst med dennes interesser.

Hindringer for afleveringen.

§20.

Foreligger der efter godsets fremkomst tilbestemmelsesstedet hindringer for dets afle-vering, skal fragtføreren indhente forholds-ordre fra afsenderen. Afviser modtagerengodset, har afsenderen ret til at råde overdet uden at forevise det første eksemplar affragtbrevet.Stk. 2. Selv om modtageren har afvist god-set, kan han dog fordre det afleveret, sålænge fragtføreren ikke har modtaget andenforholdsordre fra afsenderen.

NORSK TEKST

Godsets utlevering.

§ 18.Når godset er kommet til bestemmelsesste-det, kan mottageren kreve at fraktførerenmot kvittering utleverer ham det annet eks-emplar av fraktbrevet og godset. Fastslåsdet at godset er gått tapt, eller er det ikkekommet fram ved utløpet av den frist somer nevnt i § 27, kan mottageren i eget navngjøre gjeldende de rettigheter som følger avfraktavtalen.

Mottager som gjør bruk av sin rett etterførste ledd, skal betale det beløp som etterfraktbrevet skyldes. Opstår tvist om dette,plikter fraktføreren ikke å utlevere godsetmed mindre mottageren stiller sikkerhet.

Hindringer for befordringens gjennomføring.

§19.

Er eller blir det før godsets fremkomst tilbestemmelsesstedet umulig å oppfylle avta-len i samsvar med fraktbrevets bestemmel-ser, skal fraktføreren innhente forholdsordrehos den som etter § 15 kan råde over godset.

Hvis befordringen kan utføres på annenmate enn fastsatt i fraktbrevet, og fraktfø-reren ikke innen rimelig tid har kunnet fåforholdsordre fra den som etter § 15 kanråde over godset, skal han treffe de tiltaksom han finner best stemmer med dennes in-teresser.

Hindringer for utlevering.

§20.Foreligger det etter godsets fremkomst tilbestemmelsesstedet hinder for utlevering, skalfraktføreren innhente forholdsordre fra av-senderen. Nekter mottageren å ta imot god-set, kan avsenderen råde over det uten å frem-legge det første eksemplar av fraktbrevet.

Selv om mottageren har nektet å ta imotgodset, kan han kreve det utlevert så lengefraktføreren ikke har mottatt annen for-holdsordre fra avsenderen.

142

SVENSK TEKST

Godsets utlämning.

18 §.Sedan godset kommit fram till bestämmel-seorten, äger mottagaren av fraktföraren motkvitto utfå det andra exemplaret av frakt-sedeln ävensom godset. Utrönes att godsetförkommit eller har det ej kommit fram vidutgången av den tid som avses i 27 §, ägermottagaren i eget namn göra gällande derättigheter som härflyta ur befordringsav-talet.

Mottagare, som gör gällande honom iförsta stycket tillförsäkrad rätt, skall erläggabetalning enligt fraktsedeln. Uppkommertvist härom, är fraktföraren icke skyldig attutlämna godset, med mindre mottagarenställer säkerhet.

Hinder för befordringens utförande.

19 §.Föreligger eller uppkommer före godsets an-komst till bestämmelseorten omöjlighet attfullgöra avtalet på sätt fraktsedeln angiver,skall fraktföraren inhämta anvisning frånden som enligt 15 § äger förfoga över godset.

Medgiva omständigheterna, att befor-dringen utföres på annat sätt än vad fraktse-deln angiver, och har fraktföraren icke kun-nat inom skälig tid erhålla anvisning från densom äger förfoga över godset, åligger dethonom att vidtaga de åtgärder som synashonom bäst tillgodose dennes intresse.

Hinder för utlämningen.

20 §.Förekommer efter godsets ankomst till be-stämmelseorten hinder för dess utlämnande,skall fraktföraren inhämta anvisning frånavsändaren. Vägrar mottagaren att mottagagodset, äger avsändaren förfoga över dettautan att förete det första exemplaret avfraktsedeln.

Mottagaren äger, ändå att han vägratmottaga godset, påfordra dess utlämnandeså länge fraktföraren icke erhållit annan an-visning från avsändaren.

143

DANSK TEKST

Stk. 3. Opstår der hindringer for afleverin-gen, efter at modtageren i henhold til § 15,stk. 3, har påbudt godset afleveret til en an-den person, skal ved anvendelsen af stk. 1og 2 modtageren anses som afsender og denanden person som modtager.

NORSK TEKST

Oppstår hinder for utlevering etter at mot-tageren i medhold av § 15 tredje ledd harpåbudt godset utlevert til en annen, skalved anvendelsen av første og annet leddmottageren anses som avsender og den an-nen som mottager.

Omkostningerne ved forholdsordre.

§ 21.

Fragtføreren kan kræve omkostningerne vedat indhente og udføre forholdsordre somnævnt i §§ 19 og 20 dækket, medmindreomkostningerne skyldes fejl eller forsømmel-se fra hans side.

Fragtførerens pligt til at drage omsorg forgodset.

§22.

I de i § 19, stk. 1, og § 20 nævnte tilfældekan fragtføreren straks aflæsse godset for denberettigedes regning. Befordringen anses der-med for afsluttet, men fragtføreren skal for-vare godset på den berettigedes vegne. Hankan dog betro godset til en trediemand oger i så fald kun ansvarlig for, at valget afdenne sker med tilbørlig omhu. Godset kanstadig holdes tilbage til sikkerhed for de be-løb, som skyldes efter fragtbrevet, og for an-dre omkostninger, som kan kræves dækket.

§ 23.

Fragtføreren kan sælge godset uden at af-vente forholdsordre fra den berettigede, hvisgodset er udsat for hurtig ødelæggelse, ellerdets tilstand i øvrigt giver anledning dertil,eller omkostningerne ved opbevaring ikkestår i rimeligt forhold til godsets værdi. End-videre kan fragtføreren sælge godset, hvishan ikke inden rimelig tid fra den beretti-gede har modtaget anden forholdsordre, somhan med rimelighed må anses for forpligtettil at efterkomme.

Stk. 2. Salg af gods, som befinder sig her iriget, skal ske ved offentlig auktion eller påanden betryggende måde. Så vidt muligt

Omkostninger ved forholdsordre.

§21.

Fraktføreren kan kreve dekket de omkost-ninger han har hatt ved innhenting og iverk-setting av forholdsordre som nevnt i §§ 19og 20 hvis de ikke skyldes feil eller forsøm-melse fra hans side.

Fraktførerens plikt til å dra omsorg forgodset.

§22.

I tilfelle som nevnt i § 19 første ledd og §20 kan fraktføreren straks lesse av godset forregning av den som har råderetten over det.Befordringen skal dermed anses avsluttet,men fraktføreren plikter å ta vare på godsetpå hans vegne. Fraktføreren kan likevel over-late omsorgen for godset til tredjemann oger i så fall bare ansvarlig for at denne ervalgt med tilbørlig omhu. Godset kan fort-satt holdes tilbake til sikkerhet for de beløpsom etter fraktbrevet skyldes, og for andreomkostninger som kan kreves dekket.

§23.

Fraktføreren kan selge godset uten å avventeforholdsordre fra den som har råderettenover det, såfremt godset er utsatt for hurtigødeleggelse eller dets tilstand ellers gir grunntil det eller omkostningene ved dets beva-ring ikke står i rimelig forhold til dets verdi.Også ellers kan fraktføreren selge godset hvishan ikke fra den som har råderetten overdet, innen rimelig tid har mottatt annen for-holdsordre som han med rimelighet må ansespliktig å følge.

Salg av gods som finnes innen riket, skalskje ved offentlig auksjon eller på annen be-tryggende mate. Så vidt mulig skal fraktfø-

144

SVENSK TEKST

Uppstår hinder för utlämnande efter detatt mottagaren med stöd av 15 § tredjestycket förordnat att godset skall utlämnastill annan, skall vid tillämpning" av förstaoch andra styckena i denna paragraf motta-garen anses som avsändare och den andre så-som mottagare.

Av anvisning föranledda kostnader.

21 §.Fraktföraren har rätt till ersättning för kost-nad, vilken han haft för att inhämta ellerutföra anvisning som avses i 19 eller 20 §,utan så är att kostnaden härrör av fel ellerförsummelse å hans sida.

Fraktförarens skyldighet att taga vård omgodset.

22 §.I fall som avses i 19 § första stycket eller20 § äger fraktföraren genast lossa godsetför dens räkning som äger förfoga däröver.Befordringen skall därefter anses avslutad,men fraktföraren är pliktig att taga vård omgodset å hans vägnar. Fraktföraren äger dockanförtro godset i tredje mans vård och svarari sådant fall allenast för att denne väljes medtillbörlig omsorg. Rätt att innehålla godsettill säkerhet för kostnader som framgå av-fraktsedeln eller som eljest åvila godset på-verkas icke härav.

23 §.Fraktföraren äger sälja godset utan att in-vänta anvisning från den som äger förfogadäröver, såframt det är utsatt för snar för-störelse eller dess tillstånd ger anledning där-till eller kostnaden för dess vård icke står irimligt förhållande till dess värde. Fraktfö-raren äger jämväl eljest sälja godset, däresthan icke inom skälig tid från den som ägerförfoga däröver erhållit annan anvisning,som han skäligen må anses pliktig att efter-komma.

Försäljning av gods, som finnes inom ri-ket, skall ske å offentlig auktion eller, därsådan icke lämpligen kan äga rum, på annat

145

DANSK TEKSTskal fragtføreren i god tid underrette denberettigede om tid og sted for salget. Salgaf gods uden for riget sker efter de i denstat, hvor godset befinder sig, gældende reg-ler.Stk. 3. Salgssummen skal efter fradrag afde beløb, som skyldes efter fragtbrevet, ogandre omkostninger stilles til rådighed forden berettigede. Overstiger omkostningernesalgssummen, kan fragtføreren kræve detmanglende beløb betalt.

NORSK TEKSTreren i god tid underrette den som har råde-retten over godset, om tid og sted for salget.Salg av gods utenfor riket, skjer etter deregler som gj elder i det land der godset er.

Salgssummen skal etter fradrag av de be-løp som etter fraktbrevet skyldes, og andreomkostninger tilstilles den som hadde rå-deretten over godset. Overstiger omkostnin-gene salgssummen, kan fraktføreren krevedet overskytende erstattet.

Kapitel IV.

Fragtførerens ansvar.

Betingelserne for ansvar og bevisbyrden.

§24.

Fragtføreren er ansvarlig for tab og beska-digelse af godset, som indtræffer i tiden fraovertagelsen indtil afleveringen, og for for-sinket aflevering.Stk. 2. Fragtføreren er dog fri for ansvar,hvis han godtgør, at tabet, beskadigelsen el-ler forsinkelsen skyldes fejl eller forsømmelsefra den berettigedes side, anvisninger fradenne, der ikke er foranlediget af fejl ellerforsømmelse fra fragtførerens side, godsetsegen beskaffenhed eller forhold, som fragt-føreren ikke kunne undgå, og hvis følger hanikke kunne afværge.Stk. 3. Fragtføreren kan ikke befri sig foransvar ved at påberåbe sig mangler ved detkøretøj, som han benyttede til befordringen,eller fejl eller forsømmelse af den person,af hvem han måtte have lejet køretøjet, el-ler dennes folk.

Kapitel IV.

Fraktførerens ansvar.

Vilkårene for ansvar.

§24.

Fraktføreren er ansvarlig for tap og skadesom rammer godset i tiden fra overtagelsentil utleveringen og for forsinket utlevering.

Fraktføreren er likevel fri for ansvar der-som han godtgjør at tapet, skaden eller for-sinkelsen skyldes feil eller forsømmelse avrettighetshaveren, forholdsordre fra dennesom ikke har sin årsak i feil eller forsømmelsefra fraktførerens side, godsets egen beskaf-fenhet eller forhold som fraktføreren ikkekunne unngå og heller ikke var i stand til åforebygge følgene av.

Til fritak for ansvar kan fraktføreren ikkepåberope seg mangler ved det kjøretøy somhan bruker til befordringen, eller feil ellerforsømmelse av den som han måtte ha leietkjøretøyet av, eller dennes folk.

§25.Fragtføreren er fri for ansvar efter § 24,hvis tabet eller beskadigelsen skyldes de sær-lige farer, der er forbundet med et eller flereaf følgende forhold:a) brug af åbne køretøjer uden presenning

§25.Fraktføreren er fri for ansvar etter § 24når tapet eller skaden skyldes den særligefare som knytter seg til ett eller flere av føl-gende forhold :a) bruk av åpent kjøretøy uten presenning i

146

SVENSK TEKST

betryggande sätt. Såvitt möjligt skall frakt-föraren i god tid underrätta den som äger för-foga över godset om tid och plats för för-.säjlningen. Försäljning av gods utom riketskall ske enligt tillämpliga regler i det landdär godset finnes.

Bliver godset sålt, skall köpeskillingen ef-ter avdrag av de kostnader som åvila godsetsamt kostnaden för försäljningen tillställasden som ägde förfoga över godset. Överstigadessa kostnader köpeskillingen, äger fraktfö-raren rätt att utfå skillnaden.

4 kap.

Fraktförarens ansvarighet.

Förutsättningarna för ansvarighet.

24 §.

Förkommer, minskas eller skadas gods, se-dan det av fraktföraren mottagits till befor-dran men innan det utlämnats, eller för-dröjes utlämnandet, är fraktföraren ansvarigdärför.

Fraktöraren är likväl fri från ansvarighet,såframt han visar att förlusten, minskningen,skadan eller dröjsmålet orsakats av fel ellerförsummelse av den som äger förfoga övergodset eller genom sådan anvisning av den-ne, som icke föranletts av fel eller försum-melse å fraktförarens sida, eller av godsetsegen beskaffenhet eller av förhållande, somfraktföraren icke kunnat undvika och varsföljder han icke kunnat förebygga.

Fraktföraren må icke till befrielse från an-svarighet åberopa vare sig bristfällighet hosdet för befordringen använda fordonet ellerfel eller försummelse av den, av vilken hanmå hava lejt fordonet, eller dennes folk.

25 §.

Fraktföraren är fri från ansvarighet som i24 § sägs, där förlust, minskning eller skadahärrör av den särskilda fara, som är för-bunden med ett eller flera av följande för-hållanden :

147

DANSK TEKST

efter udtrykkelig aftale, som er nævnt ifragtbrevet ;

b) manglende eller mangelfuld indpakningaf gods, som efter sin beskaffenhed erudsat for svind eller beskadigelse, nårgodset ikke er indpakket eller er mangel-fuldt indpakket;

c) behandling, læsning, stuvning eller aflæs-ning af godset udført af afsenderen ellermodtageren eller personer, der handlerpå deres vegne;

d) visse godsarters beskaffenhed, der med-fører, at de er udsat for tab eller beska-digelse, navnlig ved brud, rust, indre for-dærv, udtørring, lækage, normalt svindeller angreb af utøj og gnavere;

e) ufuldstændige eller urigtige mærker el-ler numre på kolliene;

f) befordring af levende dyr.

Stk. 2. Godtgør fragtføreren, at tabet ellerbeskadigelsen under de foreliggende omstæn-digheder kan være opstået på grund af enaf de i stk. 1 nævnte farer, skal det læggestil grund, at skaden er forvoldt på dennemåde, medmindre den berettigede godtgør,at dette ikke er tilfældet. Denne regel gælderdog ikke i det i stk. 1, litra a, nævnte til-fælde, dersom der foreligger tab af unor-malt omfang eller af hele kolli.Stk. 3. Sker befordringen i køretøjer medsærligt udstyr til at beskytte godset modvarme, kulde, temperatursvingninger ellerluftens fugtighed, kan fragtføreren ikke kræ-ve ansvarsfrihed efter stk. 1, litra d, med-mindre han godtgør, at alle forholdsregler,som det under de foreliggende omstændighe-der påhvilede ham at træffe med hensyn tilvalget, vedligeholdelsen og brugen af ud-styret, er blevet truffet, og at han har rettetsig efter de særlige anvisninger, som måttevære meddelt ham.

Stk. 4. Fragtføreren kan ikke kræve ansvars-frihed efter stk. 1, litra f, medmindre hangodtgør, at alle forholdsregler, som det un-der de foreliggende omstændigheder normaltpåhvilede ham at træffe, er blevet truffet,og at han har rettet sig efter de særlige an-visninger, som måtte være meddelt ham.

NORSK TEKSTmedhold av uttrykkelig avtale som er inn-tatt i fraktbrevet;

b) manglende eller mangelfull pakning avgods som etter sin egen beskaffenhet erutsatt for svinn eller skade dersom detikke er pakket inn eller mangelfullt pak-ket;

c) håndtering, pålessing, stuing eller avles-sing av godset foretatt av avsenderen el-ler mottageren eller av noen som handlerpå vegne av en av dem;

d) beskaffenheten ved enkelte godsslag somspesielt utsetter dem for tap eller skade,særlig ved brudd, rust, selvødeleggelse,inntørking, lekkasje, normalt svinn ellerangrep av skadeinsekter og gnagere;

e) utilstrekkelige eller uriktige merker ellernummer på godset;

f) befordring av levende dyr.Godtgjør fraktføreren at tapet eller ska-

den etter saksforholdet kan være oppståttpå grunn av fare som går inn under førsteledd, skal det legges til grunn at tapet ellerskaden er voldt på denne mate med mindrerettighetshaveren godtgjør at dette ikke ertilfelle. Denne regel gjelder dog ikke i til-felle som nevnt i første ledd bokstav a der-som det foreligger tap i unormalt omfangeller av hele kolli.

Dersom befordringen utføres med kjøre-tøy som spesielt er utstyrt for å beskytte mothete, kulde, temperatursvingninger eller luft-fuktighet, kan fraktføreren ikke kreve an-svarsfritak etter første ledd bokstav d medmindre han godtgjør at alt er gjort sometter forholdene pålå ham med hensyn tilvalg, vedlikehold og bruk av slikt utstyr, ogat han har fulgt alle særlige påbud som ergitt ham.

Fraktføreren kan ikke kreve ansvarsfritaketter første ledd bokstav f med mindre hangodtgjør at alt er gjort som etter forholdenenormalt pålå ham, og at han har fulgt allesærlige påbud som er gitt ham.

148

SVENSK TEKST

a) användning, enligt uttrycklig och i frakt-sedeln angiven överenskommelse, av öp-pet fordon utan presenning;

b) felande eller bristfällig förpackning avgods, som på grund av sin egen beskaf-fenhet är utsatt för förlust eller skada,då det icke är förpackat eller är brist-fälligt förpackat ;

c) handhavande, lastning, .stuvning ellerlossning av godset av avsändaren ellermottagaren eller någon som handlar förenderas räkning;

d) sådan beskaffenhet hos vissa slag av gods,vilken medför att godset är särskilt ut-satt för fara att gå förlorat, minskas el-ler skadas, i synnerhet genom bräckning,rost, inre självförstöring, uttorkning,läckage, normalt svinn eller angrepp avskadeinsekter eller gnagare;

e) ofullständiga eller felaktiga märken ellernummer å kollina; eller

f) befordran av levande djur.Visar fraktföraren att förlusten, minsk-

ningen eller skadan att döma av föreliggandeomständigheter kan härröra av fara som av-ses i första stycket, skall den antagas här-röra därav, såvitt det icke styrkes att den ejär att tillskriva sådan fara. Antagande somnu sagts må dock icke göras i det i förstastycket under a) avsedda fallet, där fråga ärom minskning av onormal omfattning ellerförlust av hela kollin.

Sker befordringen med fordon, utrustatmed anordning för att skydda godset motvärme, kyla, temperaturväxlingar eller luf-tens fuktighet, äger fraktföraren icke till be-frielse från sin ansvarighet åberopa stadgan-det i första stycket under d), med mindrehan visar att alla åtgärder blivit vidtagna,som med hänsyn till omständigheterna åvilahonom i fråga om valet, underhållet ochanvändningen av anordningen, samt att hanställt sig till efterrättelse de särskilda anvis-ningar som må hava meddelats honom.

Fraktföraren må icke till befrielse från sinansvarighet åberopa vad som stadgas i för-sta stycket under f), med mindre han visaratt alla åtgärder blivit vidtagna, som med

149

DANSK TEKST NORSK TEKST

§ 26.Er fragtføreren efter § 24 eller § 25 fri foransvar for nogle af de forhold, som har for-årsaget tabet, beskadigelsen eller forsinkelsen,nedsættes erstatningen tilsvarende.

§ 26.Er fraktføreren ifølge § 24 eller § 25 utenansvar for enkelte av de forhold som harvoldt tapet, skaden eller forsinkelsen, ned-settes erstatningen tilsvarende.

§ 27.Forsinket aflevering foreligger, når godsetikke er blevet afleveret til den aftalte tid,eller, hvor ingen afleveringsfrist er aftalt, nården faktiske befordringstid overskrider dentid, som under de foreliggende omstændig-heder med rimelighed kan indrømmes enomhyggelig fragtfører. Ved dellast tages sær-ligt hensyn til den tid, som udkræves forunder sædvanlige forhold at samle fuld last.

Tab af godset.

§28.

Godset kan betragtes som tabt, hvis det ikkeer afleveret inden 30 dage efter udløbet afden aftalte afleveringsfrist, eller, hvor ingenfrist er aftalt, inden 60 dage efter, at fragt-føreren overtog godset.Stk. 2. Ved modtagelsen af erstatning fortab af gods kan den berettigede skriftligtfordre straks at blive underrettet, hvis god-set genfindes inden et år efter erstatningensudbetaling. Fragtføreren skal skriftligt aner-kende, at dette krav er fremsat.Stk. 3. Den berettigede kan inden 30 dageefter modtagelsen af sådan underretning for-dre, at godset afleveres til ham mod betalingaf det beløb, som skyldes efter fragtbrevet,og mod tilbagebetaling af erstatningen medfradrag af de deri indbefattede omkostnin-ger. Han bevarer retten til erstatning forforsinkelse efter § 32 og § 33.

Forsinket utlevering.

§27.Forsinket utlevering foreligger når godset ikkeer blitt utlevert til avtalt tid, eller - dersomutleveringsfrist ikke er avtalt - når den fak-tiske befordringstid overstiger hva det etterforholdene ville være rimelig å innrømme enomsorgsfull fraktfører. Ved dellast tas særligi betraktning den tid som vanligvis trengesfor å samle full last.

Tap av godset.

§ 28.Godset kan betraktes som tapt når det ikkeer utlevert innen 30 dager etter utløpet avden avtalte utleveringsfrist eller -- dersomslik frist ikke er avtalt ~ innen 60 dageretter at fraktføreren overtok godset.

Ved mottageisen av erstatningen for dettapte gods kan rettighetshaveren skriftlig kre-ve å bli underrettet straks dersom godsetskulle komme til rette innen ett år fra er-statningens utbetaling. Fraktføreren skalskriftlig bekrefte at slikt krav er fremsatt.

Rettighetshaveren kan kreve godset utle-vert innen 30 dager etter at han har mottattunderretning som nevnt i annet ledd, motat han betaler det beløp som etter fraktbre-vet skyldes, og tilbakebetaler den erstatninghan har fått, med fradrag av de omkostnin-ger som er innbefattet i erstatningen. Hankan likevel kreve erstatning for forsinket ut-levering i samsvar med § 32 og i tilfelle§33.

150

SVENSK TEKST

hänsyn till omständigheterna normalt åvilahonom, samt att han ställt sig till efterrät-telse de särskilda anvisningar som må havameddelats honom.

26 §.

Är fraktföraren jämlikt 24 eller 25 § ickeansvarig för viss omständighet .som medver-kat till förlusten, minskningen, skadan ellerdröjsmålet, skall ersättningen nedsättas i mot-svarande omfattning.

Dröjsmål.

27 §.

Dröjsmål med utlämnandet föreligger, dågodset icke utlämnats inom avtalad tid eller,där särskild tid ej avtalats, då den verkligabefordringstiden överskrider vad som medhänsyn till omständigheterna skäligen börmedgivas en omsorgsfull fraktförare. Vid del-last skall särskilt beaktas den tid som krävesför att i sedvanlig ordning samla full last.

Förlorat gods.

28 §.Har gods icke utlämnats inom trettio dagarefter utgången av avtalad tid eller, där sär-skild tid ej avtalats, inom sextio dagar fråndet godset av fraktföraren mottogs till be-fordran, må den som äger rätt till godsetanse det såsom förlorat.

Den till ersättning berättigade äger, dåhan mottager gottgörelse för förlorat gods,skriftligen begära att omedelbart bliva un-derrättad i händelse godset skulle kommatillrätta inom ett år från det ersättningenutbetalades. Om sådan begäran skall intyglämnas.

Sedan den till ersättning berättigade mot-tagit underrättelse som nu sagts, äger haninom trettio dagar påfordra, att godset ut-lämnas till honom mot att han erlägger debelopp som påförts det i fraktsedeln ochåterbetalar den gottgörelse, han uppburit,med avdrag av de kostnader som må havainräknats däri. Han behåller dock sin rätt

151

DANSK TEKST

Stk. 4. Hvis det i stk. 2 nævnte krav ikke erfremsat, eller hvis aflevering ikke er fordretinden udløbet af den i stk. 3 nævnte frist, ellerhvis godset først genfindes efter forløbet afmere end et år efter erstatningens udbetaling,kan fragtføreren råde over godset med de ind-skrænkninger, som måtte følge af tredie-mands ret. For gods uden for riget gælderreglerne i den stat, hvor godset befinder sig.

NORSK TEKST

Dersom det ikke er framsatt krav somnevnt i annet ledd, eller utlevering ikke erkrevd innen den frist som tredje ledd fast-setter, eller godset først kommer til rette merenn ett år etter erstatningens utbetaling, kanfraktføreren råde over godset med de inn-skrenkninger som måtte følge av tredjemannsrett. For gods utenfor riket gjelder regiene idet land der godset er.

Erstatningens størrelse ved tab.

§29.

Erstatning for helt eller delvist tab af godsetberegnes efter godsets værdi på .stedet ogtidspunktet for overtagelsen til befordring.Værdien bestemmes efter børsprisen eller imangel heraf efter markedsprisen. Findes hel-ler ikke en sådan pris, bestemmes værdienefter den sædvanlige værdi af gods af sammeart og godhed.Stk. 2. Erstatningen kan dog ikke overstigeet beløb, som svarer til 25 francs for hvertkilogram manglende bruttovægt. Ved francforstås guldfranc med en vægt af 10/31 gramog 0.900 finholdighed.Stk. 3. Herudover skal kun fragt, toldafgif-ter og andre omkostninger ved befordringenerstattes, med hele beløbet ved fuldstændigttab og med et forholdsmæssigt beløb veddelvist tab.

Erstatningens størrelse ved tap.

§29.

Erstatning for helt eller delvis tap av godsetregnes etter godsets verdi på stedet og tidenfor overtagelsen til befordring. Verdien be-stemmes etter børsprisen eller — i mangel avslik pris - etter markedsprisen. Finnes hellerikke slik pris, beregnes verdien etter vanligverdi på gods av samme art og godhet.

Erstatningen kan likevel ikke overstige etbeløp som svarer til 25 francs for hvert kilo-gram av tapet i bruttovekt, med franc herment gullfranc med vekt av 10/31 gram ogfinhetsgrad av 900 tusendeler.

I tillegg kan bare frakt, tollavgifter ogandre utgifter ved befordringen kreves godt-gjort, helt ut ved totaltap og forholdsmessigved delvis tap.

Angiven værdi af godset.

§30.

Har afsenderen i fragtbrevet angivet en vær-di af godset, som overstiger den i § 29, stk. 2,fastsatte begrænsning, og betalt den tillægs-godtgørelse, som måtte være aftalt, træderden angivne værdi i stedet som begrænsningfor erstatningens størrelse.

§ 30.Har avsenderen i fraktbrevet angitt en verdipå godset utover den grense som er fastsatti § 29 annet ledd, og betalt slik tilleggs-godtgjørelse som måtte bli avtalt, trer denangitte verdi i stedet som grense for erstat-ningens størrelse.

152

SVENSK TEKSTtill sådan gottgörelse för dröjsmål med ut-lämning som avses i 32 § och, i förekom-mande fall, 33 §.

Framställes ej begäran som avses i andrastycket eller påfordras ej, såsom i tredjestycket sägs, inom där angiven tid att godsetskall utlämnas, eller har godset kommit till-rätta senare än inom ett år från det ersätt-ningen utbetalades, äger fraktföraren, där-est godset finnes inom riket, förfoga överdet med de inskränkningar som kunna följaav tredje mans rätt. Finnes godset å ortutom riket, skall lagen å den orten äga till-lämpning.

Ersättningens storlek vid förlust eller minsk-ning av gods.

29 §.Ersättning för förlust eller minskning avgods skall beräknas efter godsets värde å or-ten och tiden för dess mottagande till befor-dran. Värdet bestämmes efter börspriset el-ler, där sådant saknas, efter marknadspriset.Finnes ej heller sådant pris, beräknas värdetefter det gängse värdet av gods av sammaslag och beskaffenhet.

Ersättningen må dock icke överstiga vadsom motsvarar tjugufem francs för kilogramav förlusten i bruttovikt, varvid med francförstås en guldfranc med en vikt av tio tret-tioendels gram och niohundra tusendelarsfinhet.

Utöver vad nu sagts må gottgörelse utgåallenast för frakt, tullavgifter och andra ut-lägg i samband med befordringen. Har god-set gått förlorat, skall hela beloppet ersät-tas. Har godset minskats, skall en mot minsk-ningen svarande del återbetalas.

30 §.Har avsändaren i fraktsedeln uppgivit högrevärde å godset än som motsvarar den i 29 §andra stycket angivna begränsningen och er-lagt den tilläggsavgift, som må vare avtalad,gäller i stället det uppgivna värdet såsomgräns för ersättningens storlek.

153

DANSK TEKST

Erstatningens størrelse ved beskadigelse.

§31.

Ved beskadigelse af godset .skal fragtførerenerstatte værdiforringelsen beregnet i overens-stemmelse med den i § 29, stk. 1 og 3, fast-satte værdi af godset.Stk. 2. Erstatningen kan dog ikke overstigedet beløb, som skulle have været betalt, der-som sendingen eller, hvis kun en del af sen-dingen er forringet i værdi som følge af be-skadigelsen, denne del var gået tabt.

Erstatning ved forsinkelse.

§32.

Godtgøres det, at der er lidt skade som følgeaf forsinkelse, skal fragtføreren erstatte ska-den, dog ikke ud over fragtbeløbet.

NORSK TEKST

Erstatningens størrelse ved skade på godset.

§ 31.

Ved skade på godset skal fraktføreren er-statte verdiforringelsen regnet på grunnlagav godsets verdi etter regiene i § 29 førsteog tredje ledd.

Erstatningen kan likevel ikke overstige detbeløp som skulle betales hvis sendingen eller— om bare en del av sendingen er forringeti verdi som følge av skaden - denne del vargått tapt.

Erstatning ved forsinket utlevering.

§32.

Godtgjøres det at skade er lidt som følge avforsinket utlevering, plikter fraktføreren åerstatte skaden dog ikke utover fraktbeløpet.

Særlig interesse i aflevering.

§33.

Afsenderen kan mod at betale den tillægs-godtgørelse, som måtte være aftalt, i fragt-brevet fastsætte et beløb, som angiver, hvaden særlig interesse i rigtig aflevering udgør itilfælde af tab eller beskadigelse eller over-skridelse af den aftalte afleveringsfrist. Erder angivet en sådan særlig interesse, kander ud over, hvad der følger af §§ 29-32,kræves erstatning for yderligere skade, somgodtgøres at være sket, indtil det fastsattebeløb.

Ansvar for opkrævning af efterkravsbeløb.

§ 34.

Er godset blevet afleveret til modtagerenuden opkrævning af efterkravsbeløb, somfragtføreren efter fragtbrevet skulle opkræve,skal fragtføreren erstatte afsenderen hans tabindtil efterkravsbeløbet og med ret til at af-kræve modtageren det betalte beløb.

Rente m. v.

§35.

Af erstatningsbeløb kan kræves rente medfem procent årlig fra den dag, da skriftligt

Særlig utleveringsinteresse.

§33.

Mot å betale slik tilleggsgodtgjørelse sommåtte bli avtalt, kan avsenderen i fraktbre-vet fastsette et beløb som angir hva en særliginteresse i riktig utlevering utgjør i tilfelle avtap eller skade eller oversittelse av avtalt ut-leveringsfrist. Er særlig interesse på dennemate angitt, kan utover hav der følger av§§ 29-32, erstatning inn til det fastsatte be-løp kreves for den ytterligere skade som på-vises.

Ansvar for innkreving av etterkravsbeløp.

§34.

Blir godset utlevert til mottageren uten inn-betaling av det etterkravsbeløp som frakt-føreren etter fraktbrevet skulle innkreve, skalfraktføreren erstatte avsenderen hans tapinntil dette beløp, men kan kreve erstatnings-beløpet dekket av mottageren.

Rente m. v.

§ 35.

Den som har rett til erstatning, kan kreverente av erstatningsbeløpet med 5 prosent

154

SVENSK TEKST

Ersättningens storlek då gods skadats.

31 §.

Har godset skadats, är fraktföraren skyldigatt ersätta värdeminskningen, beräknad efterdet i överensstämmelse med 29 § första ochtredje styckena bestämda värdet å godset.

Ersättningen må dock icke överstiga dengottgörelse som skulle hava utgått, därestsändningen eller, då blott en del av sändnin-gen minskat i värde till följd av skadan,denna del av sändningen gått förlorad.

Ersättning vid dröjsmål.

32 §.Visas att skada uppkommit till följd avdröjsmål med utlämnandet, är fraktförarenskyldig att ersätta skadan, dock högst medfraktens belopp.

Särskilt leveransintresse.

33 §.Mot erläggande av den tilläggsavgift, sommå vara avtalad, äger avsändaren i frakt-sedeln angiva beloppet av ett med riktigtutlämnande förbundet särskilt intresse i hän-delse godset förloras, minskas eller skadaseller avtalad tid för utlämnandet overskri-des. Har särskilt leveransintresse sålundauppgivits, må utan hinder av vad i 29-32§§ sägs gottgörelse fordras för den ytterli-gare skada, som visas hava uppkommit, in-till beloppet av det uppgivna intresset.

Ansvarighet för uttagande av efterkrav.

34 §.Utlämnas godset till mottagaren utan attsådant efterkrav uttages, som fraktförarenskolat uppbära enligt fraktavtalet, är frakt-föraren skyldig att gottgöra avsändaren in-till efterkravets belopp, fraktföraren dockobetaget att söka sitt åter av mottagaren.

Ränta m. m.

35 §.

Å ersättningsbelopp skall utgå ränta efterfem procent om året från den dag då skrift-

155

DANSK TEKSTkrav afsendes til fragtføreren, eller, hvis så-dant krav ikke er fremsat, fra den dag, daretsforfølgning påbegyndes.Stk. 2. Kræves der erstatning i mønt, derikke er gangbar på det sted, hvor betalingsker, omregnes beløbet til stedets mønt efterværdien på betalingsdagen.

Erstatningskrav på andet grundlag endaftale.

§36.

Kræves erstatning for tab, beskadigelse ellerforsinkelse på andet grundlag end aftale,kan fragtføreren og de personer, for hvemhan efter § 4 er ansvarlig, påberåbe sig debestemmelser i denne lov, som udelukkerfragtførerens ansvar, eller ,som angiver ellerbegrænser erstatningens størrelse.

NORSK TEKSTårlig fra den dag skriftlig krav blir sendtfraktføreren eller — hvis krav ikke fremsettes- fra den dag søksmål blir reist.

Kreves erstatning i mynt som ikke er gang-bar på det sted betaling skjer, omregnes be-løpet til stedets mynt etter verdien på beta-lingsdagen.

Erstatningskrav på annet grunnlagenn avtale.

§36.Kreves erstatning for tap, skade eller forsin-kelse på annet grunnlag enn avtale, kanfraktføreren og i tilfelle enhver som han sva-rer for etter § 4, påberope de bestemmelseri denne lov som utelukker fraktførerens an-svar, eller som angir eller begrenser erstat-ningens størrelse.

Forsæt og grov uagtsomhed.

§37.

Har fragtføreren forvoldt skaden med forsæteller ved grov uagtsomhed, kan han ikke på-beråbe sig de bestemmelser i dette kapitel,som udelukker eller begrænser hans ansvar,eller som ændrer bevisbyrden.Stk. 2. Det samme gælder, dersom personer,for hvem fragtføreren efter § 4 er ansvarlig,i tjenesten har udvist forsæt eller grov uagt-somhed. Disse kan ej heller med hensyn tilderes personlige ansvar påberåbe sig de istk. 1 nævnte bestemmelser.

Försett og grov uaktsomhet.

§37.Har fraktføreren voldt skaden forsettlig el-ler grovt uaktsomt, kan han ikke påberopede bestemmelser i dette kapitel som uteluk-ker eller begrenser hans ansvar eller som en-drer bevisbyrden.

Det samme gjelder dersom noen som frakt-føreren svarer for etter § 4, i tjenesten harvist försett eller grov uaktsomhet. I så fallkan disse heller ikke for sitt personlige an-svar påberope de bestemmelser som er nevnti første ledd.

Kapitel V.

Indsigelser. Søgsmål.

Indsigelser.

§ 38.Har modtageren modtaget godset uden iforening med fragtføreren at undersøge detstilstand og uden at gøre indsigelse over forfragtføreren på grund af tab eller beskadi-gelse med angivelse af tabets eller beskadi-

Kapitel V.

Indsigelser. Søksmål.

Innsigelser.

§38.Har mottageren tatt imot godset uten å un-dersøke dets tilstand sammen med fraktfø-reren og uten å fremsette innsigelse overforfraktføreren på grunn av tap eller skade medangivelse av tapets eller skadens art, skal det

156

SVENSK TEKSTligt anspråk på ersättningen avsändes tillfraktföraren eller, där då ej skett, från dendag då talan väcktes.

Kräves ersättning i myntslag som icke ärgångbart å den ort där betalning sker, skallbeloppet omräknas till ortens mynt efter vär-det å betalningsdagen.

Ersättningsanspråk på annan grund än avtal.

36 §.Kräves på annan grund än avtal ersättningför förlust, minskning, skada eller dröjsmål,som uppkommit under befordran vara dennalag är tillämplig, äger fraktföraren eller iförekommande fall envar för vilken frakt-föraren svarar enligt 4 § åberopa de be-stämmelser i lagen som utesluta fraktföra-rens ansvarighet eller angiva eller begränsaersättningens storlek.

Uppsåt och grov oaktsamhet.

37 §.

Är skada att tillskriva uppsåt eller grov oakt-samhet å fraktförarens sida, äger han ickeåberopa de bestämmelser i detta kapitel somutesluta eller begränsa hans ansvarighet el-ler som innebära överflyttning av bevisskyl-digheten.

Vad nu sagts skall ock gälla, där uppsåteteller oaktsamheten ådagalagts i tjänsten avnågon för vilken fraktföraren svarar jämlikt4 §. I sådant fall må den för vilken frakt-föraren sålunda svarar ej heller i avseende åsin personliga ansvarighet åberopa de i för-sta stycket angivna bestämmelserna.

5 kap.

Anmärkningar och väckande av talan.

Anmäkningar.

38 §.Har mottagaren tagit emot gods utan attgerrensamt med fraktföraren undersöka desstillstånd och utan att tillställa denne an-märkning angående uppkommen förlust,minskning eller skada med angivande av

157

DANSK TEKSTgelsens almindelige beskaffenhed, skal det,hvis ikke andet godtgøres, lægges til grund,at han har modtaget godset i den i fragtbre-vet angivne tilstand. Indsigelse skal gøressenest ved afleveringen, når det drejer sigom synlige tab eller beskadigelser, og ellersinden 7 dage derefter, søn- og helligdageikke medregnede. Indsigelse skal ske skrift-ligt, hvis tabet eller beskadigelsen ikke varsynlig.Stk. 2. Har modtageren og fragtføreren iforening undersøgt godsets tilstand, kan be-vis mod, hvad der herved er fastslået, kunføres, hvis tabet eller beskadigelsen ikke varsynlig, og hvis modtageren skriftligt har gjortindsigelse over for fragtføreren inden 7 dageefter undersøgelsen, søn- og helligdage ikkemedregnede.Stk. 3. Erstatning for forsinket aflevering skalkun betales, hvis modtageren inden 21 dageefter den dag, da godset blev stillet til hansrådighed, skriftligt har meddelt fragtføreren,at han vil påberåbe sig forsinkelsen.Stk. 4. Fragtføreren og modtageren skal givehinanden rimelig bistand til at foretage nød-vendige undersøgelser.

NORSK TEKSThvis annet ikke godtgjøres, legges til grunnat han har mottatt godset i den tilstand frak-brevet angir. Innsigelse som nevnt må gjø-res senest ved utleveringen når det gjeldersynlig tap eller skade og ellers innen 7 dagerderetter, .søndager og helligdager ikke med-regnet. Innsigelsen må fremsettes skriftlighvis tapet eller skaden ikke var synlig.

Har mottageren og fraktføreren i foreningfastslått godsets tilstand, kan bevis mot hvapå denne mate er fastslått, bare føres hvistapet eller skaden ikke var synlig, og mot-tageren skriftlig har fremsatt innsigelse in-nen 7 dager etter undersøkelsen, søndagerog helligdager ikke medregnet.

Erstatning for forsinket utlevering betalesbare hvis mottageren innen 21 dager etterat godset ble stillet til hans rådighet, skrift-lig har meddelt fraktføreren at han vil på-berope seg forsinkelsen.

Ved beregningen av frister etter denneparagraf medregnes ikke utleveringsdagen ogi tilfelle heller ikke den dag da undersøkelseble foretatt eller godset stillet til mottage-rens rådighet.

Fraktføreren og mottageren skal gi hver-andre rimelig hjelp til å gjennomføre nød-vendige undersøkelser.

Domstolenes kompetence. Værneting.

§39.Søgsmål kan kun anlægges i en stat, hvorsagsøgte har sin bopæl, sit hovedforretnings-sted eller den filial eller det agentur, hvor-igennem fragtaftalen blev indgået, eller hvordet sted, hvor godset blev overtaget til be-fordring, eller bestemmelsesstedet er belig-gende. Parterne kan dog vedtage, at søgs-mål skal kunne anlægges i en anden stat,hvis denne har tiltrådt den i § 1, stk. 1,nævnte konvention.Stk. 2. Sagen kan her i riget anlægges veden ret, i hvis kreds et af de i stk. 1, 1.punktum, nævnte steder er beliggende, ellerfor hvilken parterne har vedtaget at ind-bringe den.

Domsmyndighet. Verneting.

§ 39.Søksmål kan bare reises i stat der saksøktehar bopel, hovedkontor eller den avdelingeller representant som fraktavtalen er sluttetgjennom, eller der fraktføreren overtok god-set eller bestemmelsesstedet ligger. Partenekan avtale at søksmål kan reises i annenstat som har sluttet seg til den i § 1 nevntekonvensjon.

Her i riket reises søksmålet i tilfelle pådet sted eller på et av de steder der sakenhar en tilknytning som begrunner norskdomsmyndighet, eller på annet sted sompartene har avtalt.

158

SVENSK TEKSTdess huvudsakliga beskaffenhet, skall mot-tagaren, där ej annat styrkes, antagas havamottagit godset i det tillstånd som angivesi fraktsedeln. Anmärkning som nu sagts .skallgöras senast vid godsets utlämnande, då frå-ga är om synlig förlust, minskning eller ska-da, samt eljest inom sju dagar därefter, sön-dagar, helgdagar och därmed i lag likställdadagar oräknade. Avser anmärkningen för-lust, minskning eller skada, som icke är syn-lig, skall den göras skriftligen.

Hava mottagaren och fraktföraren gemen-samt undersökt godsets tillstånd, må bevis-ning föras mot vad därvid fastställts allenastdå fråga är om förlust, minskning eller skada,som icke var synlig, och mottagaren avsäntskriftlig anmärkning till fraktföraren inomsju dagar efter undersökningen, söndagar,helgdagar och därmed i lag likställda dagaroräknade.

Ersättning på grund av dröjsmål må utgåallenast såframt skriftlig anmärkning blivitavsänd till fraktföraren inom tjuguen dagarfrån den dag, då godset ställdes till motta-garens förfogande.

Fraktföraren och mottagaren äro skyldigaatt i den omfattning som kan anses skäligunderlätta för varandra att utföra erforder-liga undersökningar.

Domsrätt.

39 §.

Talan rörande befordran, som avses i dennalag, skall föras vid domstol inom stat, därsvaranden har sitt hemvist, sitt huvudkontoreller den filial eller agentur, genom varsmedverkan fraktavtalet slutits, där godsetmottogs till befordran eller där bestämmelse-orten är belägen. Talan må dock, där par-terna så överenskommit, föras vid domstolinom annan stat, vilken är ansluten till deni 1 § angivna konventionen.

159

DANSK TEKST

Fuldbyrdelse af domme m. v.

§40.

Er søgsmål anlagt ved eller afgjort af en ef-ter § 39, stk. 1, kompetent domstol, kan nytsøgsmål om samme krav mellem de sammeparter ikke anlægges, medmindre afgørelsen1 det første søgsmål ikke kan fuldbyrdes iden stat, i hvilken det nye søgsmål anlægges.Stk. 2. Domme, herunder udeblivelsesdom-me, afsagt af en domstol i en stat, som hartiltrådt den i § 1, stk. 1, nævnte konvention,og forlig, der er indgået eller bekræftet foren sådan domstol, kan fuldbyrdes her i ri-get, når de kan fuldbyrdes i den stat, hvordommen er afsagt eller forliget indgået. Den-ne bestemmelse finder ikke anvendelse pådomme, som kun har foreløbig eksekutions-kraft, eller på afgørelser, hvorved det på-lægges en .sagsøger, som helt eller delvis ta-ber sagen, af denne grund at udrede erstat-ning ud over sagsomkostningerne.Stk. 3. Begæring om fuldbyrdelse af de i stk.2 nævnte udenlandske domme og forlig frem-sættes for justitsministeren. Begæringen skalledsages af en bekræftet udskrift af dommeneller forliget og en erklæring fra myndighe-derne i vedkommende stat om, at dommeneller forliget vedrører en befordring, som eromfattet af den i § 1, stk. 1, nævnte kon-vention, samt at afgørelsen kan fuldbyrdesi den stat, hvor dommen er afsagt eller for-liget indgået. Justitsministeren kan kræve,at udskriften og erklæringen skal være led-saget af en bekræftet oversættelse.

NORSK TEKSTFullbyrdelse av dommer m. v.

§40.Er søksmål som nevnt i § 39 innbrakt foreller avgjort av domsmyndig domstol, kannytt søksmål ikke reises mellom de sammeparter om samme tvistgjenstand med min-dre avgj øreisen i den domstol der søksmålførst ble reist, ikke kan fullbyrdes i den statder det nye søksmål reises.

Dommer, herunder uteblivelsesdommer,avsagt av domstol i fremmed stat som harsluttet seg til den i § 1 nevnte konvensjon,og forlik som er inngått eller bekreftet forslik domstol, kan fullbyrdes her i riket nårde kan fullbyrdes i den stat der dommeneer avsagt eller förliket inngått .Utenlandskerettsavgjørelser som bare har foreløpigtvangskraft, eller som pålegger en saksøkerå betale erstatning utover saksomkostningerfordi hans søksmål helt eller delvis ikke harført fram, kan ikke fullbyrdes her.

Begjæring til namsretten om fullbyrdelseav dom som nevnt i annet ledd skal væreledsaget av bekreftet domsutskrift og erklæ-ring fra myndighetene i den fremmede statom at dommen vedrører en befordring somgår inn under den i § 1 nevnte konven-sjon, og at den kan fullbyrdes i den statder den er avsagt. Tilsvarende gjelder forutenlandske rettsforlik.

Forældelse.

§41.Søgsmål skal anlægges inden et år eller, hvisder er udvist forsæt eller grov uagtsomhed,inden tre år.Stk. 2. Forældelsesfristen løbera) ved delvist tab, beskadigelse eller forsin-

kelse fra den dag, da godset blev afleveret,b) ved fuldstændigt tab fra den tredivte dag

efter udløbet af den aftalte afleverings-frist eller, hvor ingen afleveringsfrist er

Foreldelse.

§41.Søksmål må reises innen ett år, men innentre år når kravet grunnes på försett eller grovuaktsomhet.

Foreldelsesfristen løpera) ved delvis tap, skade eller forsinket ut-

levering fra den dag da godset ble ut-levert,

b) ved totaltap fra den trettiende dag etterutløpet av avtalt utleveringsfrist eller -

160

SVENSK TEKST

Verkställighet m. m.

40 §.Är talan som avses i 39 § anhängig vid be-hörig domstil eller har saken avgjorts av sådandomstol, må ej ny talan angående sammafråga väckas mellan samma parter, utan så äratt avgörandet av den domstol, där talan förstväcktes, icke kan verkställas i den stat därden nya talan äger rum.

Har domstol i främmande stat, som äransluten till den i 1 § angivna konven-tionen, meddelat dom som kan verkställas iden staten, skall domen, ändå att den med-delats utan att svaranden kommit tillstädes,på begäran verkställas här i riket i den ord-ning som särskilt stadgas, dock icke i frågaom dom med allenast interimistisk verkställ-barhet eller såvitt fråga är om åläggandeför kärande som helt eller delvis tappat må-let att på grund härav utgiva skadeståndutöver rättegångskostnaden. Vad nu .sagts omdom skall ock gälla slutligt beslut av domstolsom meddelats till stadfästande av förlik-ning.

Preskription.

41 §.Talan som avses i 39 § skall väckas inomett år eller, där talan grundas å uppsåt ellergrov oaktsamhet, inom tre år.

Tiden skall räknas:a) vid minskning, skada eller dröjsmål från

dagen då godset utlämnades till motta-garen;

b) vid förlust från trettionde dagen efterutgången av avtalad tid för utlämnandet

161

DANSK TEKSTaftalt, fra den tresindstyvende dag ef-ter, at fragtføreren overtog godset,

c) i andre tilfælde fra udløbet af en fristpå tre måneder efter fragtaftalens ind-gåelse.

Stk. 3. Skriftligt krav standser forældelsensløb indtil den dag, da fragtføreren skriftligtafviser kravet og tilbagesender de dokumen-ter, som fulgte med dette. Anerkendes kra-vet delvis, begynder forældelsesfristen kunigen at løbe, for så vidt angår den del afkravet, hvorom der stadig er strid. Det på-hviler den, som gør gældende, at kravet el-ler svaret herpå er modtaget af den andenpart, og at dokumenterne er tilbagesendt, atgodtgøre dette. Yderligere krav vedrørendesamme sag standser ikke forældelsens løb.Stk. 4. Om afbrydelse af forældelsen gæl-der, når søgsmål anlægges ved dansk dom-stol, lov nr. 274 af 22. december 1908 omforældelse af visse fordringer og ellers lo-ven i den stat, hvor søgsmål anlægges.Stk. 5. Et krav, som er forældet, kan ikkefremsættes som modkrav eller indsigelse un-der rettergang.

Voldgift.

§42.Fragtaftalen kan indeholde bestemmelse om,at tvistigheder skal afgøres ved voldgift, nårdet samtidig bestemmes, at voldgiftsrettenskal anvende den i § 1, stk. 1, nævnte kon-vention eller en hermed stemmende lov.

NORSK TEKSTdersom slik frist ikke er avtalt - fra densekstiende dag etter at fraktføreren over-tok godset,

c) i andre tilfelle når tre måneder er gåttfra fraktavtalen ble sluttet.

Et skriftlig fremsatt krav stanser foreldel-sens løp inntil fraktføreren skriftlig avslårkravet og tilbakesender de dokumenter somble oversendt sammen med kravet. Blir endel av kravet godkjent, begynner foreldel-sesfristen igjen å løpe for den del av kravetsom fremdeles er omstridt. Det påhviler densom gjør gjeldende at kravet eller svaret ermottatt av den annen part, eller at doku-mentene er tilbakelevert, å godtgjøre dette.Foreldelsens løp stanser ikke om det frem-settes ytterligere krav vedrørende sammetvistgjenstand.

Om avbrytelse av foreldelse gjelder nårsøksmål reises for norsk domstol, regiene ilov om foreldelse av fordringer av 27. juli1896, og ellers loven i det land der søks-målet reises.

Et krav som er foreldet, kan heller ikkegjøres gjeldende i motsøksmål eller til mot-regning under rettergang.

Voldgift.

§42.I fraktavtalen kan bestemmes at tvister skalavgjøres ved voldgift, når det samtidig be-stemmes at voldgiftsretten skal anvende reg-iene i konvensjonen eller i lov som er i sam-svar med konvensjonen.

Kapitel VI.

Befordring, som udføres afflere fragfførere efter hinanden.

§43.Udføres en befordring af flere landevejsfragt-førere efter hinanden med en og samme af-tale som grundlag, er hver af fragtførerneansvarlig for befordringen i dens helhed,idet den anden fragtfører og enhver af de

Kapitel VI.

Befordring som utføres avflere fraktførere i rekkefølge.

§43.Utføres befordringen av flere vegfraktførerei rekkefølge på grunnlag av en og sammefraktavtale, er hver av dem ansvarlig for be-fordringen i dens helhet, slik at den annenog hver følgende fraktfører ved sin motta-

162

SVENSK TEKSTeller, då särskild tid ej avtalats, från sex-tionde dagen efter det fraktföraren mot-tog godset till befordran;

c) i annat fall än nu nämnts från utgångenav en tid av tre månader från det frakt-avtalet slöts.

Skriftligt krav medför uppehåll i den tid,inom vilken talan skall väckas, intill dendag då fraktföraren skriftligen bestrider for-dringen och återsänder vid kravet fogadehandlingar. Medgives fordringen delvis, bör-jar angivna tid att ånyo löpa allenast medavseende å vad som kvarstår såsom tvistigt.Påstår någon att krav eller svar därå mot-tagits eller att handlingar som nu sagts blivitåterställda, ankommer det på honom attstyrka att så skett. Förnyat krav rörandesamma sak medför icke ytterligare uppehålli den tid, inom vilken talan skall väckas. Iövrigt skall gälla vad som i allmänhet ärstadgat rörande avbrott av tid inom vilkentalan skall väckas.

Har talan försuttits, må fordringen ej gö-ras gällande genom genkäromål eller yrkan-de om kvittning.

Skiljedom.

42 §.Innehåller fraktavtalet förbehåll att tvistskall avgöras av skiljemän, skall förbehålletgälla såframt tvistefrågan skall prövas enligtden i 1 § nämnda konventionen eller lagsom överensstämmer med konventionen.

6 kap.

Befordran som utföres avflera fraktförare effer varandra.

43 §.

Utföres befordring av flera vägfraktförareefter varandra på grund av ett och sammafraktavtal, är varje fraktförare ansvarig förbefordringen i dess helhet såtillvida, som denandre fraktföraren liksom envar av de föl-

163

DANSK TEKST

følgende ved deres modtagelse af godset ogfragtbrevet bliver part i fragtaftalen på fragt-brevets vilkår.

NORSK TEKSTgelse av godset og fraktbrevet blir part ifraktavtalen på fraktbrevets vilkår.

§44.

Den fragtfører, som modtager godset fra enforegående fragtfører, skal give denne en da-teret og underskreven kvittering og anføresit navn og sin adresse på det andet eksem-plar af fragtbrevet. Om fornødent skal hanpå dette eksemplar og på kvitteringen tageforbehold af den i § 10, stk. 1 og 2, nævnteart. Bestemmelserne i § 11 finder anvendelsepå forholdet mellem fragtførerne.

§44.Fraktfører som mottar godset fra en fore-gående fraktfører, skal gi denne en datertog undertegnet kvittering og sette sitt navnog sin adresse på det annet eksemplar avfraktbrevet. Finnes grunn til det, skal hanpå dette eksemplar og på kvitteringen ta for-behold som nevnt i § 10 første og annetledd. Bestemmelsene i § 11 gjelder tilsva-rende mellom fraktførere som følger etterhverandre.

§45.

Bortset fra modkrav eller indsigelser fremsatunder rettergang om krav med grundlag isamme fragtaftale kan søgsmål om ansvarfor tab, beskadigelse eller forsinkelse kun an-lægges mod den første fragtfører, den sidstefragtfører eller den fragtfører, som udførteden del af befordringen, hvorunder den be-givenhed, som har forårsaget tabet, beska-digelsen eller forsinkelsen, indtraf. Søgsmålkan anlægges mod flere fragtførere ved sam-me retssag.

§46.En fragtfører, som har udredet erstatning,kan kræve erstatningen med renter og om-kostninger betalt af de andre fragtførere, derhar deltaget i befordringen, efter følgenderegler :

a) den fragtfører, der har forvoldt skaden,er ene ansvarlig for erstatningen;

b) har flere fragtførere forvoldt skaden, skalhver af dem betale erstatning i forholdtil sin del af ansvaret eller, hvor det ikkeer muligt at fordele ansvaret, i forholdtil sin andel i fragten;

c) kan det ikke fastslås, hvem af fragtførerneansvaret påhviler, fordeles erstatningenpå dem alle i forhold til deres andele ifragten.

Stk. 2. Er en af fragtførerne ude af standtil at betale, fordeles det manglende beløb

§45.Bortsett fra når motsøksmål eller motreg-ningsinnsigel.se gjøres gjeldende i søksmål omkrav som grunnes på samme fraktavtale, kansøksmål om ansvar for tap, skade eller for-sinket utlevering bare reises mot den førsteeller den siste fraktfører eller fraktførerenved den del av befordringen hvorunder denhending inntraff som voldte tapet, skadeneller forsinkelsen. Søksmålet kan reises motflere fraktførere under ett.

§46.Fraktfører som har betalt erstatning, kankreve erstatningen med renter og omkost-ninger dekket av de andre fraktførere somhar deltatt i befordringen, etter følgenderegler :

a) Fraktfører som har voldt skaden, er ene-ansvarlig for erstatningen ;

b) er skaden voldt av flere fraktførere, skalhver av dem svare i forhold til sin delav ansvaret for skadetilføyelsen, eller —dersom det ikke er mulig å fordele an-svaret - i forhold til sin del af frakten;

c) kan det ikke fastslås hvem av fraktførerneansvaret påhviler, skal samtlige svare,hver i forhold til sin del av frakten.

Er en av fraktførerne ute av stand til åbetale, fordeles det beløp han ikke dekker,på de øvrige i forhold til deres del av frakten.

164

SVENSK TEKSTjande genom att mottaga godset och frakt-sedeln inträder såsom part i fraktavtalet påde villkor som angivas i fraktsedeln.

44 §.Fraktförare, som mottager godset från före-gående fraktförare, skall lämna denne ettdagtecknat och underskrivet kvitto samtteckna sitt namn och ,sin adress å det andraexemplaret av fraktsedeln. Finnes anledningtill förbehåll som avses i 10 § första ellerandra stycket, har han att anteckna förbe-hållet såväl å nämnda exemplar som å kvit-tot. Å förhållandet mellan fraktförarna ägervad som stadgas i l l § motsvarande till-lämpning.

45 §.Talan om ansvarighet för förlust, minskning,skada eller dröjsmål må, utom i fråga omgenkäromål eller yrkande om kvittning i rät-tegång angående fordran grundad på sammafraktavtal, föras allenast mot den förste ellerden siste fraktföraren eller den fraktföraresom utförde den del av befordringen, var-under den händelse inträffade av vilken för-lusten, minskningen, skadan eller dröjsmålethärrör. Talan må föras gemensamt mot flerafraktförare.

46 §.Har fraktförare utgivit ersättning, äger hansöka åter vad han utgivit jämte ränta ochkostnader av övriga fraktförare, som delta-git i befordringen, med iakttagande av föl-jande regler:

a) fraktförare som är ensam vållande skallensam svara för ersättningen;

b) äro flera fraktförare vållande, skola destå för ersättningen envar i förhållandetill sin andel av ansvaret eller, såframtde inbördes andelarna av ansvaret ickekunna bestämmas, i förhållande till sinandel av frakten;

c) kan det icke utredas, å vilken fraktförareansvaret vilar, delas ersättningsskyldighe-ten mellan dem alla i förhållande tillvars och ens andel av frakten.

Kan någon av fraktförarna icke betala

165

DANSK TEKST

på de øvrige i forhold til deres andele ifragten.Stk. 3. Fragtførerne kan ved aftale fravigebestemmelserne i stk. 1 og 2.

NORSK TEKSTFraktførerne kan ved avtale fravike be-

stemmelsene i første og annet ledd.

§47.En fragtfører, mod hvem der rejses krav ef-ter § 46, kan ikke bestride retmæssighedenaf betaling erlagt af den fragtfører, der rej-ser kravet, når erstatningen er fastsat af endomstol, og han er blevet behørigt under-rettet om søgsmålet og har haft lejlighed tilat indtræde i dette.Stk. 2. Søgsmål om krav efter § 46 kan an-lægges i en stat, hvor en af de fragtførere,mod hvem sagen anlægges, har sin bopæl,sit hovedforretningssted eller den filial ellerdet agentur, hvorigennem fragtaftalen blevindgået. Alle fragtførerne kan sagsøges un-der samme retssag. Bestemmelsen i § 39,stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 40, stk. 2 og3, og 41 gælder også for disse søgsmål. For-ældelsesfristen løber dog enten fra dagen foren endelig retslig afgørelse, hvorved den er-statning, der skal betales, er fastsat, eller,hvor en sådan afgørelse ikke foreligger, fraden dag, da erstatningen blev betalt.

§47.Fraktfører som det reises krav mot etter reg-iene i § 46, kan ikke gjøre gjeldende at denfraktfører som reiser kravet, har betalt medurette, når erstatningen er fastsatt av dom-stol og han har fått behørig varsel om søks-målet og anledning til å tre inn i saken.

Søksmål om krav etter § 46 kan reises istat der en av de fraktførere som krav rei-ses mot, har bopel, hovedkontor eller denavdeling eller representant som fraktavtalener sluttet gjennom. Alle fraktførere kan sak-søkes under ett i samme søksmål. § 39 annetledd gjelder tilsvarende.

Bestemmelsene i § 40 annet og tredje leddog § 41 får tilsvarende anvendelse. Forel-delsesfristen skal dog løpe enten fra dendag da endelig rettsavgjørelse om erstatningble truffet eller - hvis slik avgjørelse ikkeforeligger - fra den dag erstatningen blebetalt.

Kapitel VIL

Ugyldighed af visse aftaler.

§48.

Aftaler om, at retten til forsikringsbeløb over-lades fragtføreren, eller om ændring af be-visbyrden og andre aftaler, som afviger fradenne lov, er ugyldige bortset fra, hvad derfølger af § 46, stk. 3.

Kapitel VIL

Ugyldighet av visse avtaler.

§48.Avtale om at retten til forsikringsbeløp over-lates til fraktføreren eller om endring av be-visbyrden, og annen avtale som avviker fradenne lov, er ugyldige når ikke annet følgerav § 46 tredje ledd.

166

SVENSK TEKST

vad som faller på honom, skall bristen delasmellan de övriga i förhållande till deras an-delar av frakten.

Fraktförarna äga sig emellan avtala omavvikelse från vad som stadgas i denna pa-ragraf.

47 §.

Söker fraktförare på sätt som avses i 46 §sitt åter av annan fraktförare, äger denneicke göra gällande att den förste fraktföra-ren utan laga grund erlagt vad han utgivit,såframt ersättningen bestämts av domstol ochden fraktförare, mot vilken kravet riktas, ivederbörlig ordning underrättats om rätte-gången och beretts tillfälle att inträda däri.

Vill fraktförare söka åter vad han utgivit,äger han väcka talan därom vid behörigdomstol i stat, där någon av de fraktförare,mot vilka talan riktas, har sitt hemvist, sitthuvudkontor eller den filial eller agentur,genom vars medverkan fraktavtalet slutits.Talan må föras gemensamt mot samtliga des-sa fraktförare.

I mål rörande krav som avses i 46 §skola bestämmelserna i 40 § andra stycketoch 41 § äga motsvarande tillämpning, dockatt den tid, inom vilken talan skall väckas,skall räknas från den dag då beloppet aversättningen till den skadelidande slutligt be-stämdes av domstol eller, där sådant dom-stolsbeslut icke föreligger, den dag då betal-ning skedde.

7 kap.

Ogiltighet av vissa överenskommelser.

48 §.Avtal, varigenom rätten till utfallande för-säkringsbelopp överlåtes å fraktföraren ellersom innebär överflyttning av bevisskyldighe-ten, så ock annat förbehåll, som innebär av-vikelse från vad som stadgas i denna lag, ärogiltigt såframt ej annat följer av vad i46 § tredje stycket sägs.

167

DANSK TEKST NORSK TEKST

Kapitel VIII. Kapitel VÏII.

Ikrafttræden m. v. Ikrafttreden.

§ 49. § 49.Denne lov træder i kraft Denne lov trer i kraft fra den dag KongenStk. 2. Bestemmelserne i § 65 i bekendtgø- bestemmer,reise af færdselslov nr. 231 af 27. juni 1961finder ikke anvendelse på fragtførerens ansvarved godsbefordring, der omfattes af denne lov.

168

SVENSK TEKST

Denna lag träder i kraft den dag Konungenförordnar.

4. FORMULAR TIL INTERNATIONALT FRAGTBREVEFTER KONVENTIONEN UDARBEJDET AF

DEN INTERNATIONALE VEJTRANSPORTUNION

Denne af vejtransportunionen udarbejdede ser af de anvendte rubrikker til tysk og en-fragtbrevsformular er affattet på hollandsk og gelsk. På de følgende sider gengives fragtbre-fransk og indeholder på bagsiden oversættel- vets forside.

169