Beskæftigelsespolitik 2013-2016 Ringsted Kommune · Kilde: Mploy juni 2013 . BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 – 2016 – Beskæftigelsesplan 2014 6 ... Beslutningen om at indføre sociale

Beskæftigelsespolitik 2013-2016

Ringsted Kommune

Beskæftigelsesplan 2014

- med forbehold for Byrådets godkendelse af virksomhedsmål.

BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 – 2016 – Beskæftigelsesplan 2014 2

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ................................................................................................................ 2

1. Beskæftigelsespolitik 2013 - 2016 ........................................................................................ 3

1.1. Indledning ................................................................................................................. 3

1.2. Krav til indholdet i beskæftigelsespolitik 2013-2016 .......................................... 4

2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 2013 – 2016 ....................................... 5

3. Beskæftigelsesplan 2014 ................................................................................................. 11

3.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2014 ........................................................... 11

4. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats ............................ 13

4.1 Den borgerrettede indsats .................................................................................... 13

Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse .................................................................... 13

Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension .................................................................................................................. 19

Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt .............................................................................................................................. 25

4.2 Den virksomhedsrettede indsats ......................................................................... 32

Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder ..................... 32

Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2014 .......................... 35

Tillæg nr. 2: Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer i 2014......................................................................................................................................... 36

Tillæg nr. 3: Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud ....................................................................................................... 37

1. Rammer................................................................................................................... 37

2. Mål for indsatsen ................................................................................................... 38

3. Resultater ................................................................................................................ 38

4. Oversigt over etaberede virksomhedscentre og partnerskabsaftaler: .......... 40

Tillæg nr. 4: Høringssvar fra Det Lokale Beskæftigelsesråd .................................................. 41

Tillæg nr. 5: Tidsfrister ved udarbejdelse af Beskæftigelsesplanen for 2014 ......................... 42


1. Beskæftigelsespolitik 2013 - 2016

1.1. Indledning

Beskæftigelsespolitikken udarbejdes for en 4-årig periode i henhold til Byrådets beslutning i 2012. Nærværende beskæftigelsespolitik og de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i kap. 2 er således godkendt for en 4-årig periode på byrådets møde den 8. oktober 2012. Den nye samlede beskæftigelsespolitik understøtter Ringsted Kommunes vision som hel-hed, herunder især visionerne: ”I Ringsted vil vi uddannelse og udvikling”, ”Erhvervslivet kan ikke komme udenom Ringsted” samt nøgleordet ”mangfoldighed”. Beskæftigelsespolitikken skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfor-dringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Beskæftigelsespolitikken indeholder en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som kommunen står overfor i de kommende fire år, herunder justeres politik-ken årligt i forhold til ministerens udmeldte beskæftigelsespolitiske mål. Beskæftigelsespolitikken omfatter alle områder af beskæftigelsesindsatsen for alle kommu-nens borgere, herunder også områderne for handicap, integration, unge og førtidspension, som tidligere har haft særskilte politikker og indsatsmål. Vurderingen af de lokale udfordringer samt fastsættelsen af niveauer for de årlige minister-mål følger den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet og har 2 overordnede formål: At bidra-ge til at skaffe virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for, og at bidrage til at borger-ne kommer ud på eller tilbage på arbejdsmarkedet. Herunder skal indsatsen også bidrage til at sikre borgerne mulighed for at tilegne sig de kvalifikationer, der er brug for på arbejds-markedet. I henhold til loven skal Byrådet derudover inden den 15. oktober godkende en årlig opdate-ring i form af en strategi for indsatsen, benævnt ’beskæftigelsesplanen’.


1.2. Krav til indholdet i beskæftigelsespolitik 2013-2016

Beskæftigelsespolitikken skal omfatte kravene til en årlig beskæftigelsesplan og opdateres derfor med en årlig beskæftigelsesplan, som angiver en strategi for indsatsen ud fra den seneste udvikling på arbejdsmarkedet. Planen skal ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, § 12, som minimum indeholde1: 1) De af beskæftigelsesministeren udmeldte overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen 2) En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer på baggrund af:

a) de af ministeren udmeldte mål, b) resultatrevisionen for det forudgående år, og c) det regionale beskæftigelsesråds analyserapport for det forudgående år

3-5) Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats samt for inddragelse af andre aktører m.v. 6) Budget for beskæftigelsesindsatsen.

1 Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1277 af 14/12/2011 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik.


2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 2013 – 2016

Arbejdsmarkedet har siden efteråret 2008 været præget af stigende ledighed og lavere be-skæftigelse, hvilket fortsat forventes at præge arbejdsmarkedet i 2013 og videre frem. Gene-relt forventes en svagt stigende beskæftigelse i Østdanmark, især indenfor fremstilling og privat service, mens der forventes vigende beskæftigelse indenfor offentlig service. Siden 2012 er beskæftigelsen imidlertid fortsat faldet i Østdanmark og på nationalt plan er konjunkturerne først begyndt at vise en svag stigning i løbet af 2013, med svagt faldende beskæftigelse i landbrug, industri og privat service og svagt stigende beskæftigelse i bygge og anlæg og den offentlige sektor. På baggrund af de seneste målinger i 2. kvt. 2013 forven-tes ledigheden at være svagt faldende, da en del vil forlade arbejdsstyrken, samtidig med at der forventes en svagt stigende beskæftigelse. Udover den aldersbetingede tilbagetrækning forventes det med den kommende kontanthjælpsreform, at flere unge går i uddannelse, at tilgangen til offentlig forsørgelse falder, men at der bliver flere personer uden forsørgelse, f.eks. personer, som reelt er uden arbejde, men som er forsørget af en ægtefælle. Den de-mografiske udvikling medfører, at der kommer et generelt fald i de yngre årgange og stig-ning i antallet af borgere over 40 år frem til 2019, og der kommer en stigende andel af bor-gere på offentlig forsørgelse. Der skal således påregnes en øget forsørgerbyrde for er-hvervsaktive borgere fremover, og dette vil skabe et stigende behov for at udvide arbejds-udbuddet blandt personer i den erhvervsaktive alder i de kommende år. Denne udfordring skal håndteres sideløbende med, at langtidsledigheden og antallet af personer uden for ar-bejdsstyrken i disse år er stigende. Nedenstående nøgletal viser udviklingen i antallet af beskæftigede fra 2008 til 2012 fordelt på brancher. Som det ses, er beskæftigelsen fra 2010-2012 uændret eller stigende inden for flere private brancher som landbrug, industri, bygge-anlæg, handel, kommunikation og er-hvervsservice, mens beskæftigelsen fortsat falder i den offentlige sektor. Det bemærkes, at det lave antal beskæftigede i flere af de nævnte brancher kan give store procentvise ud-sving, selvom tilbagegangen kun vedrører relativt få personer:

Figur 1: Udvikling i beskæftigelsen i Ringsted fordelt på brancher:

183 -4% 1% -4% 176

2.166 -10% 7% -3% 2.092

1.303 -14% -1% -14% 1.119

4.418 -7% 3% -4% 4.235

392 -11% 1% -10% 352

587 -10% -11% -20% 469

191 -5% -3% -8% 176

1.317 4% 2% 6% 1.399

5.518 0% -5% -6% 5.210

563 -21% -43% -55% 253

I alt 16.638 -5,4% -1,6% -7,0% 15.481

Erhvervsservice

Off. brancher

Uoplyst

Antal

december

2012

Landbrug mv.

Ejendomshandel

Antal

november

2008

Dec-08

til

dec-10

Dec-10

til

dec-12

Udvikling

i alt

Industri mv.

Bygge/anlæg

Handel/transport

Kommunikation mv.

Finans/forsikring

Kilde: Mploy juni 2013


Globaliseringen har medført, at ufaglærte jobs i tiltagende grad er forsvundet fra Danmark, og siden 2008 har faldet i beskæftigelsen yderligere skubbet mange ufaglærte og faglærte ud i langvarig ledighed, fortrinsvist inden for byggeri, industri transport, finansiering, handel, service m.v. Samtidig betyder den demografiske udvikling, at store årgange af velkvalificeret arbejdskraft vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden for det kommende årti. På kor-tere og længere sigt vil der opstå et stigende gab mellem arbejdskraftens kvalifikationer og efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Der forventes herunder især mangel på ar-bejdskraft i den offentlige sektor på undervisnings- og sundhedsområdet. Dette gab er en af de væsentlige udfordringer, der skal håndteres gennem beskæftigelsesindsatsen. Jobcen-trets opgave er således at begrænse den nuværende ledighed samtidig med, at der fortsat fastholdes arbejdskraft i de brancher, som inden for få år forventes at mangle arbejdskraft. Fremtidens arbejdsmarked i Danmark forventes at blive præget af en voksende andel af oplevelses-, livstils- og automatiseringsvirksomhed, samt turisme, sundhed og sikkerhed. Flere af disse områder kræver nye former for kompetencer og fremtidens arbejdskraft skal være indstillet på nye måder at arbejde på. Dette kræver, at arbejdskraften er velkvalificeret og omstillingsparat. Eftersom Ringsted har en lavere andel af borgere under uddannelse end gennemsnittet for Østdanmark, er der i særlig grad behov for fokus på uddannelse og efteruddannelse. Med etableringen af gymnasiet samt ungeenheden har kommunen siden 2010 formået at øge andelen af unge i uddannelse. Samtidig er antallet af unge ledige imid-lertid stigende, og kommunen har derfor fortsat behov for et skærpet fokus på at fastholde og videreudvikle en helhedsorienteret indsats for at få unge på offentlig forsørgelse tilbage i uddannelsessystemet. Beslutningen om at indføre sociale klausuler i kommunale kontrakter med fokus på virksomhedernes sociale ansvar skal blandt andet medvirke til at skabe op-kvalificerings- og elevpladser til ledige og uddannelsessøgende. Ringsteds ambition er at være en vækstkommune med planer om en udvidelse af boligom-råderne samt erhvervssektorerne. Ringsted har en aktiv markedsføringsstrategi med henblik på at tiltrække nye virksomheder, og kommunens vision om et stærkt samspil mellem be-skæftigelse, uddannelse samt erhvervs- og boligområdet er væsentlig for kommunens fort-satte udvikling. De kommende større offentlige anlægsarbejder i Østdanmark, som Femern Bælt, statsfængslet på Nordfalster, sygehusbyggerier, MetroCity ringen, samt større togba-ne- og motorvejsanlæg forventes at skabe såvel direkte som afledt beskæftigelse i de kom-mende år. Den største efterspørgsel vil omfatte faglærte og højtuddannede som f.eks. elek-trikere og struktører, men der forventes også en vis efterspørgsel efter specialarbejdere, f.eks. kranførere og maskinførere. For Ringsted Kommune forventer jobcentret især, at strukturinvesteringerne vil give en afledt effekt i form af underleverancer og øget efterspørg-sel efter service og handel på det lokale arbejdsmarked. Derudover kan den øgede beskæf-tigelse forventes at skabe øget behov for elev- og lærlingepraktikpladser for unge og vok-senlærlinge. Arbejdsstyrken i Ringsted omfatter flere ufaglærte og faglærte samt færre med en videregå-ende uddannelse end gennemsnittet i Østdanmark. Dette skaber en særlig udfordring, som vil blive adresseret i de kommende år gennem et intensiveret samarbejde mellem jobcentret, uddannelsesinstitutioner og de faglige organisationer med det formål at udvikle voksen- og efteruddannelsestilbud til den voksne del af arbejdsstyrken til kommende områder med be-hov for arbejdskraft. Se figur nedenfor:


Figur 2: Arbejdsstyrkens uddannelsesbaggrund (16-64 år) i Ringsted og Østdanmark, nov. 2011:

Kilde: Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, BRHS marts 2013

Ubalancen i uddannelsesniveauet i Ringsted Kommune vil i de kommende år skabe et over-skud af ufaglært arbejdskraft med kun grundskole og gymnasium, og et underskud af ar-bejdskraft med faglært og videregående uddannelse. Se nedenstående beregningseksem-pel for år 2019: Figur 3: Overskud og underskud af arbejdskraft i Ringsted Kommune i 2019 – Beregningseksempel:

Kilde: Mploy, juni 2013

Behovet for at øge arbejdsudbuddet og antallet af arbejdspladser illustreres tydeligt af figu-ren nedenfor. Her ses det, at antallet af beskæftigede og personer i arbejdsstyrken har væ-ret faldende siden 2009, mens antallet af ledige og personer udenfor arbejdsstyrken har været stigende:


Figur 4: Indekseret udvikling i ledighed, beskæftigelse, arbejdsstyrke og personer udenfor arbejdsstyrken (16-64 år) i Ringsted, nov. 2009 - nov. 2011

Kilde: Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, marts 2013.

Et vigtigt aspekt af indsatsen for at øge arbejdsudbuddet er integrationen af nydanskere på arbejdsmarkedet. Tabellen nedenfor viser, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fortsat er lavere end for etniske danskere og indvan-drere fra vestlige lande. Det samme gælder efterkommere fra vestlige lande. Det konkrete antal borgere er dog her kun 27 personer, hvilket betyder, at selv små udsving vil give store procentvise udslag. Se tabel:

Tabel 1: Befolkning og beskæftigede (16-64 år) i Ringsted fordelt efter herkomst, nov. 2011

Ringsted Befolkningen Antal beskæftigede Beskæf-

tigelses-frekvens I alt Mænd Kvinder

Indvandrere fra vestlige lande

595 463 314 149 78%

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

1.397 724 360 364 52%

Efterkommere fra vestlige lande

27 17 9 8 63%

Efterkommere fra ikke-vestlige lande

403 286 145 141 71%

Personer med dansk oprindel-se

18.717 14.728 7.622 7.106 79%

I alt 21.139 16.218 8.450 7.768 77% Kilde: Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, marts 2013. Det er Jobcentrets ambition at være virksomhedernes naturlige samarbejdspartner, og ind-satsen i Ringsted Kommune tager udgangspunkt i et samarbejde mellem alle aktører på beskæftigelsesområdet. Eksternt samarbejdes med virksomheder, a-kasser, uddannelses-institutioner og internt deltager jobcentret i erhvervsforums aktiviteter og indgår i tæt dialog om udvikling af konkrete samarbejdsområder. Derudover er jobcentret en væsentlig del af


samarbejde på tværs af relevante kommunale enheder omkring udvikling og drift af parallel-indsats med vægt på forebyggelse og opkvalificering. Som led i en langsigtet udvikling af den helhedsorienterede indsats har Ringsted Kommune i 2010 iværksat en tværgående indsats på ungeområdet, og i 2011-2012 har kommunen udviklet og idriftsat et banebrydende projekt for en mere helhedsorienteret indsats på sund-heds- og beskæftigelsesområdet med det formål at rehabilitere udsatte borgere gennem at give tilbud, som kan styrke selvforsørgelsen og dermed forebygge og begrænse tilgangen til varig offentlig forsørgelse. Udsatte borgere med behov for en helhedsorienteret indsats indgår således i kommunens parallelindsats og samt førtidspensions- og fleksjobindsats. Herunder behandles borgerens sag af et team, der kan indstille til et helhedsorienteret forløb, med f.eks. tilbud inden for sundhed, livsstil, fysisk træning, misbrugsbehandling og psykologisk rådgivning, samt be-skæftigelsesrettede tilbud efter behov. Denne indsats vil med den forventede vedtagelse af en kontanthjælpsreform og andre reformer i 2013 blive yderligere udvidet i årene fremover. Den helhedsorienterede politik betyder, at den enkelte kommunale sektor er ansvarlig for alle borgere i et tværgående samarbejde. Herunder er det bl.a. jobcentrets ansvar at vare-tage indsatsen for nydanskere og personer med funktionsnedsættelser, så disse grupper så vidt muligt kan opnå integration på arbejdsmarkedet. Dette er et dagligt fokus i jobcentrets møde med borgerne, og indsatsen varetages ud fra menneskerettighedskonventionen om at sikre en lige behandling af alle. Hovedudfordringerne på beskæftigelsesområdet i Ringsted vurderes således at være føl-gende:

• Uddannelsesniveauet for såvel voksne som unge

• Ungeledigheden

• Antallet af personer uden for arbejdsstyrken og på varig offentlig forsørgelse, heraf en høj andel af nydanskere

• Langtidsledigheden • Faldende beskæftigelse og fald i antallet af arbejdspladser

Det er jobcentrets vurdering, at disse udfordringer fortsat vil præge situationen på beskæfti-gelsesområdet i de kommende år. Den beskæftigelsespolitiske indsats har fokus på at imø-degå disse udfordringer, og med forbehold for ændringer i rammer, lovgivning og politiske fokusområder vil denne indsats fortsætte den samme driftsikkerhed og evne til fleksibilitet og tilpasning, som har været jobcentrets hidtidige kendetegn. Beskæftigelsesregionens fremskrivning af ledigheden viser et forventet fald på 6,8 pct. i Ringsted frem til 2014, mens faldet i Østdanmark forventes at være på 8,8 pct. Fremskriv-ningen er baseret på, at Ringsted har haft en lidt kraftigere ledighedsstigning end Østdan-mark det seneste år. Figuren nedenfor viser udviklingen og fremskrivning af ledigheden i Ringsted fra 2007 - 2014:


Figur 5: Bruttoledighed i Ringsted Kommune 4.kvt.2007-4.kvt.2014

0

200

400

600

800

1.000

1.200

4.kv

t.2007

4.kv

t.2008

4.kv

t.2009

4.kv

t.2010

4.kv

t.2011

4.kv

t.2012

4.kv

t.201

3

4.kv

t.2014

Kilde: Jobindsats (4.kvt.2007-4.kvt.2012), Økonomi- og Indenrigsmisteriet samt egne beregninger (4.kvt.2012-4.kvt.2014).

De fastsatte ministermål for 2013 er videreført i 2014 og matcher i høj grad de nævnte ho-vedudfordringer for Ringsted. Derudover vil den beskæftigelsespolitiske strategi og indsats i 2014 tage udgangspunkt i følgende igangværende og kommende rammer for beskæftigel-sesområdet:

• Fortsat implementering af førtidspensions- og fleksjobreform

• Implementering af kontanthjælpsreformen

• Ny aftale om indfasning af dagpengereformen • Eventuel ændring af refusionsreglerne

• Eventuel ny sygedagpengemodel • Øvrige kommende ændringer på området som følge af arbejdet i Carsten

Koch udvalget.

Med forbehold for konsekvenserne af både kendte og endnu ukendte reformer på beskæfti-gelsesområdet, vil den følgende beskrivelse af udfordringer og strategi i forhold til minister-målene være gældende for den overordnede indsats i 2014.


3. Beskæftigelsesplan 2014

3.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2014

De nationale beskæftigelsespolitiske mål skal indgå som et centralt omdrejningspunkt i kommunens årlige beskæftigelsesplan. Kommunen skal opstille konkrete niveaumål for de beskæftigelsespolitiske mål (2), inden for rammerne af den anvendte formulering (Den kon-krete formulering for mål 4 er fortsat ikke udmeldt). Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål for 2013, som viderefø-res i 2014. Kommunen har fastsat følgende niveauer for målene:

MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse – ”Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse” Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 26 pct, svt. en stigning på 7 procentpoint fra december 2012 til december 2014. MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtids-pension – ”Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres” Tilgangen af personer til førtidspension må højst stige til 85 personer i december 2014 (rullende år), svt. en stigning på 8,9 pct. pct. fra december 2012 til december 2014. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest mu-ligt Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal være på 258 personer) i december 2014, svt. et fald på 15 pct. fra december 2012 til december 2014. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder – ”Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen”

Jobcentret har forstærket fokus på opsøgende kontakt til virksomhederne samt dialog med nye virksomheder om samarbejde og jobcenterydelser. Samarbejdsgraden med virksomhederne skal stige med 1 pct. fra 42,9 i december 2012 til 43,9 pct. i december 2014.

2 Opgørelsen af mål 1 vil ske på baggrund af måling af uddannelsesgraden, dvs. hvor meget de unge dagpenge- eller kontanthjælpsberørte under 30 år uden en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse i jobcenteret har været i uddannelse i året (år-til-dato) divideret med det samlede antal uger, hvor de unge har modtaget ydelse eller været i ordinær uddannelse i året (år-

til-dato). Opgørelsesmetoden vil grundlæggende svare til opgørelsen af aktiveringsgraden. Dvs. det opgøres, hvor stor en del af perioden som ledig, ledige gennemsnitligt er i uddannelse

Opgørelsen af mål 2 vil ske på baggrund af en ny måling, der opgør antallet af 18-66-årige, der inden for den valgte periode for første gang får bevilliget førtidspension, uanset om

personen kommer fra fleksjob eller ledighedsydelse. Opgørelse af mål 3. vil ske på baggrund af den eksisterende måling (Antal langtidsledige personer) i jobindsats.dk. Målingen opgør antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som

aktiverede) på a-dagpenge eller kontanthjælp i ”Match 1: Jobklar”, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den

valgte periode.


Fastsættelse af endelige konkrete niveaumål for de beskæftigelsespolitiske mål afventer den officielle prognose for fremskrivning af ledigheden årligt i januar måned og vil fremgå ved offentliggørelsen af beskæftigelsesplanen senest 31. januar, med forbehold for Byrå-dets godkendelse af målfastsættelsen. Inden for rammerne af det fjerde beskæftigelsespolitiske mål har Ringsted Kommune opstil-let et konkret mål for kontakten med virksomhederne. Opfølgningen af målet sker i forbin-delse med den årlige resultatrevisionen ved at udarbejde en oversigt over eksisterende virk-somhedscentre og partnerskabsaftaler ved begyndelsen af året, samt en opgørelse over tilgangen i forbindelse med resultatrevisionen året efter. Se desuden Tillæg nr. 3. De beskrevne udfordringer vil blive håndteret via beskæftigelsesindsatsen og vil fremgå af indsatsplan 2014, som udarbejdes i 1. kvartal 2014. Midlerne til indsatsen vil fremgå af bud-get 2014, hertil kommer løbende evt. centralt udmeldte puljemidler til særskilte indsatser. Indsatsen vil derudover blive løbende justeret i forhold til politiske aftaler og organisations-ændringer, herunder eventuelle konsekvenser af Carsten Koch udvalgets arbejde i 2013.


4. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats

4.1 Den borgerrettede indsats

Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompe-tencegivende uddannelse

Uddannelsesgraden3 for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 26 pct, svt. en stigning på 7 procentpoint fra december 2012 til de-cember 2014. (fastsat ud fra BRHS anbefaling)

Ringsted har generelt et lavt uddannelsesniveau. Størstedelen af de ledige unge i Ringsted har ingen uddannelse, dvs. at de hverken har eller er i gang med en erhvervskompetencegi-vende uddannelse. I alt 68 pct. af de ledige unge i januar 2011 var uden uddannelse, sva-rende til 199 ud af 292 unge under 30 år. Det er en større andel end gennemsnittet for Øst-danmark (63 pct.). Se figur nedenfor: Figur 6: Ledige unge med og uden uddannelse opgjort på kommuner i Østdanmark, januar 2011

Kilde: Figur 13, Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Ringsted Kommu-ne, 2010-2012. Beskæftigelsesregionen marts 2012.

Det er en væsentlig udfordring at motivere de helt unge til at søge ind på- og fastholde sig i uddannelse. Kun 8 pct. af unge under 30 år i Ringsted gik i uddannelse efter ledighed i 2010, mod 10 pct. i Østdanmark. Se figur nedenfor:

3 uddannelsesgrad, dvs. hvor meget de unge dagpenge- eller kontanthjælpsberørte under 30 år uden en erhvervskompeten-

cegivende uddannelse i jobcenteret har været i uddannelse i året (år-til-dato) divideret med det samlede antal uger, hvor de unge har modtaget ydelse eller været i ordinær uddannelse i året (år-til-dato)


Figur 7: Andel af afsluttede forløb for nyledige unge i Østdanmark opgjort på kommuner, 2. kvt. 2010:

Kilde: Figur 15, Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Ringsted Kommu-ne, 2010-2012. Beskæftigelsesregionen marts 2012.

Med etableringen af gymnasiet og kommunens generelt styrkede fokus på ungdomsuddan-nelse i 2010 er andelen af unge i uddannelse imidlertid steget betydeligt. Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, udarbejder en månedlig statistik for unge op til 25 år, fordelt på aldersgrupper. Den viste måling fra marts 2013 viser, at andelen af unge med en igangværende uddannelse er stigende for de 15-17 årige, mens andelen af ikke-tilfredsstillende aktiviteter er faldet for alle aldersgrupper i perioden. Figur 8A-C nedenfor viser de unge 15-24 åriges aktiviteter fordelt på 3 aldersgrupper: Figur 8A: Fordeling af de 15-17årige i forhold til status 2011- marts 2013

Note: Ikke tilfredsstillende aktiviteter: Ukendt - eller uden igangværende aktivitet


Figur 8B: Fordeling af de 18-19 årige i forhold til status:

Figur 8C: Fordeling af de 20-24 årige i forhold til status:

Kilde: UU: Diagram 3, Uddannelsesstatistik Marts 2013

Som figur 8A-C viser, er andelen af unge under uddannelse svagt stigende for alle alders-grupper, men andelen af 20-24 årige med gennemført ungdomsuddannelse er ret stabil fra 2011-2012, hvilket viser, at der fortsat er behov for et forstærket fokus på indsatsen. Med den stigende andel i uddannelse er der også et stigende frafald på uddannelserne, og særligt unge på offentlig forsørgelse har et højt frafald. Figuren nedenfor viser frafald fordelt på unge på offentlig forsørgelse og andre unge (hvor forsørgelsen er forældre og SU), samt fordelt på forberedende forløb og kompetencegivende uddannelse: Figur 9: Ledige ufaglærte unges og andre unges frafald fra uddannelser påbegyndt i 2010 i Ringsted:



Der kan være meget forskellige årsager til frafaldet:

• Nogle har svært ved at leve op til de faglige krav på uddannelsen – problemer med at læse, stave og regne, indlæringsvanskeligheder mv.

• En del har midlertidige psykiske eller fysiske problemer, herunder f.eks. sygdom, kri-ser i familie eller samliv, depression mv.

• For nogle gælder, at de ikke trives i uddannelsesmiljøet • Nogle opgiver uddannelsen, fordi de ikke kan finde en praktikplads.

Siden 2012 har der været et stigende antal ledige kontanthjælpsmodtagere, og denne stig-ning i ledigheden har i særlig grad ramt unge under 30 år. Dels er den høje ledighed en konsekvens af, at der er en del unge, som er ufaglærte, og dels, at de har uddannet sig in-den for de brancher, som har været ramt af faldende beskæftigelse, herunder bygge- og anlæg, industri og offentlig service, på f.eks. social- og sundhedsområdet. Resumé af hovedudfordringer vedr. mål 1 om unge:

• Andelen af unge under 30 år med en uddannelse er lavere end gennemsnittet i Øst-danmark

• Andelen af unge uden igangværende eller forberedende uddannelsesaktivitet er fal-dende, men der er fortsat en lav andel med gennemført uddannelse blandt de 20-24 årige

• Frafaldet på uddannelser er stigende og størst for unge på offentlig forsørgelse. Ringsteds strategi er at skabe en helhedsorienteret indsats for unge, ved at etablere gode overgange fra barn til voksen, fra folkeskole til uddannelsessystemet og videre til arbejdsli-vet. Strategien omfatter således også en indsats for at øge uddannelsesgraden for unge via et stærkt fokus på en helhedsorienteret tværgående indsats i kommunen og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Indsatsen for unge mellem fra 18-29 år følger jobcentrets overord-nede strategi for indsatsen med særligt fokus på opkvalificering og motivation til ordinær uddannelse, virksomhedsnær aktivering og nyttejob, ud fra borgerens individuelle forudsæt-ninger. Herunder samarbejdes med faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner og


frivillighedsorganisationer om udvikling af opkvalificering til områder med behov for arbejds-kraft, samt motivation til at søge uddannelses på tværs af kommune- og regionsgrænser. Med den kommende kontanthjælpsreform vil der ifølge forslaget være forstærket fokus på at få såvel unge som voksne kontanthjælpsmodtagere i job og uddannelse. For de ikke-uddannelsesparate unge vil et af redskaberne være uddannelsesforberedende tilbud og nyttejob, som på sigt kan føre mod opkvalificering og øget selvforsørgelse. Som led i det forstærkede fokus på uddannelser og uddannelsesforberedende tilbud til unge er der indgået et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og UU, herunder vil den fremtidige form for samarbejdet blive drøftet og evt. forelagt til politisk behandling. For unge med en kompetencegivende uddannelse er der fokus på en tidlig forebyggende indsats med tilbud om privat løntilskud efter 6 måneders ledighed, samt jobrotation og moti-vation til at udvide det geografiske og branchemæssige søgefelt i jobsøgningen. Udsatte borgere, herunder også unge, med behov for en helhedsorienteret indsats indgår i kommunens parallelindsats og samt førtidspensions- og fleksjobindsats. Herunder behand-les borgerens sag af et team, der kan indstille til et helhedsorienteret forløb, med f.eks. til-bud inden for sundhed, livsstil, fysisk træning, misbrugsbehandling og psykologisk rådgiv-ning kombineret med beskæftigelsesrettede tilbud efter behov. Formålet med denne for-stærkede indsats er at øge borgernes mulighed for at opnå selvforsørgelse og dermed fore-bygge tilgang til varig offentlig forsørgelse. Der samarbejdes tæt med andre kommuner og uddannelsesinstitutioner for at øge tilgangen til og fastholdelsen på både ungdomsuddannelser og kompetencegivende uddannelser. Indsatsen differentieres ift. de unges uddannelsesparathed og personlige ressourcer, fra uddannelsespålæg med mentorstøtte til ordinære uddannelser og til erhvervsgrunduddan-nelse og særligt tilrettelagt uddannelse, EGU og STU, for unge med særlige behov. Desu-den screenes unge for ordblindhed og læse-, skrive-, regnevanskeligheder og tilbydes un-dervisning samt deltagelse i projekter med uddannelsesforberedende aktiviteter med henblik på indslusning på ordinær uddannelse. Der er desuden et forstærket fokus på at udvikle samarbejdet med uddannelsesstederne omkring fastholdelse af unge i uddannelsessyste-met, f.eks. ved frafald på grund af manglende praktikplads. Støtte kan bl.a. foregå via mis-brugsrådgivning, mentorstøtte, samt bo- og familiestøtte. Endelig samarbejdes med kriminalforsorgen for at sikre unge den bedst mulige indslusning til civilsamfundet efter afsoning. For unge over 25 er der fokus på meritvurdering og grunduddannelsesforløb for voksne, GVU, i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, som en genvej til at opnå erhvervsud-dannelsesniveau for ufaglærte. Med den kommende kontanthjælpsreform vil der ifølge forslaget desuden være forstærket fokus på at få alle unge i uddannelse samt aktivere med nyttejob i evt. venteperioder inden uddannelsesstart. Den konkrete indsats:

• Hurtig visitation til tilbud ud fra den unges behov og uddannelsesparathed • Opsøgende og motiverende indsats i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne

for at unge uddannelsesparate påbegynder og fastholdes i uddannelse, bl.a. med tværgående projekter som brobygningsprojektet samt projekt Mønsterbryder for un-ge med behov for uddannelsesforberedende aktiviteter

• Mentorstøtte, netværksgruppe eller jobklub, hvor der arbejdes med arbejdsidentitet og støttes op om de unges vej mod uddannelse eller job


• For de ikke uddannelsesegnede vil der være fokus på virksomhedsaktivering med uddannelsesperspektiv, etablering af relevante særlige uddannelsesforløb (STU) og EGU og udvikling af uddannelsesforberedende og forebyggende aktiviteter, som skal bidrage til at styrke de unges tilknytning til uddannelsessystemet

• Redskaberne er under fortsat udvikling og omfatter blandt andet rehabiliteringsind-satsen, og herunder tværgående beskæftigelses- og sundhedsprojekter for unge med misbrug og/eller psykiske lidelser og kriminalitetsproblemer som en parallelind-sats, jobrotation og udvikling af evt. nye redskaber som nytteaktivering

• Deltagelse i kampagner såsom voksenlærlingekampagne for unge over 25 år

• Fokus på etablering af ordinære elevpladser i samarbejdet med uddannelsesinstitu-tionerne

• Etablering af nyttejob på særskilte områder

• Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund og unge med funktions-hæmninger indgår som hovedregel i de øvrige målgrupper med et særligt fokus på særlige problemer eller behov, som er forankret i deres individuelle baggrund

• Anvendelse af sociale klausuler i Ringsted Kommunes indkøbspolitik vedr. virksom-hedsrettet aktivering.

Lokale mål til understøtning af 1. ministermål om flere unge i uddannelse vil fremgå af må-lene i de enkelte puljer og projekter på området.


Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension

Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres

Tilgangen af personer til førtidspension må højst stige til 85 personer i december 2014 (rullende år), svt. en stigning på 8,9 pct. pct. fra december 2012 til december 2014. (fastsat ud fra BRHS måltal)

Udfordringen for ledige på kanten af arbejdsmarkedet i Ringsted har især baggrund i, at arbejdsmarkedet i Ringsted er præget af brancher med stor nedslidning af arbejdskraften og et generelt lavt uddannelsesniveau. For de unge skaber det stagnerende arbejdsmarked en høj ungeledighed samt mangel på elev- og lærlingepladser, og denne situation forstærkes af en stigning i antallet af unge med psykiske diagnoser, som har vanskeligt ved at fastholde deres uddannelsesforløb. Byrådet i Ringsted har fokus på at udvikle den borgerrettede indsats hen imod en helheds-orienteret indsats med borgeren i centrum og der er idriftsat en parallelindsats med tværgå-ende tilbud både unge og voksne ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, med det formål at forebygge udglidning til varig forsørgelse. Der er i 2012 oprettet et rehabiliteringsteam under parallelindsatsen i samarbejde mellem myndighed, sundhed og jobcentret. Indsatsen er langsigtet og forventes at få en bred effekt på de målgrupper, som primært er fødekæderne til permanent forsørgelse. I januar 2013 er Førtidspensions- og fleksjobreformen trådt i kraft. Det betyder, at sager om førtidspension og fleksjob skal forelægges et rehabiliteringsteam, hvor sagen drøftes inden indstilling til afgørelse. Udsatte borgere med behov for en helhedsorienteret indsats indgår således i kommunens parallelindsats eller førtidspensions- og fleksjobindsatsen. For sager til førtidspension indstil-les til et ressourceforløb, med mindre sagen er en åbenlys førtidspensionssag. Teamet kan indstille til et helhedsorienteret forløb med f.eks. tilbud inden for sundhed, livsstil, fysisk træ-ning, misbrugsbehandling og psykologisk rådgivning efter behov. Formålet med denne for-stærkede indsats er at øge borgernes mulighed for at opnå selvforsørgelse og dermed fore-bygge tilgang til varig offentlig forsørgelse. Med denne indsats forventes på sigt en begrænsning af tilgangen til førtidspension. Neden-for ses en fremskrivning af den forventede tilgang til førtidspension på baggrund af refor-men, hvor Ringsted siden 2008 har haft et fald i tilgangen, fra 136 til 78 tilkendelser i 2012. Med reformens forudsætninger forventes en tilgang på 62 i 2013, stigende til 85 i 2014, hvor en del af de borgere, der har fået bevilget ressourceforløb i 2013, vil have gennemført deres ressourceforløb og herefter vil blive tilkendt pension. Se tabel:

Tabel 2: Fremskrivning af tilgang til FØP pba. reformens budgetforudsætninger

Gns. tilgang 2008-11 Andel af landstilgang

(ekskl. Uoplyst) Tilgang

2012

Reformforud- sætninger

2013

Reformforud-sætninger

2014

16-19 år Over 40 I alt 16-19 år Over 40 I alt I alt Antal

Udvik-ling Antal

Udvik-ling

6 100 136 0,9% 0,8% 0,8% 78 62 -36,1% 85 8,9% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland

Ringsted har historisk haft et højt antal førtidspensionister, idet kommunen har prioriteret at have gode skole- og botilbud til børn og unge med funktionsnedsættelser. I de seneste år


har kommunens fokus på området imidlertid ført til et fald i tilgangen til varig forsørgelse under ét, herunder også i et vist omfang til et fald i førtidspensioner. Figur 10A nedenfor viser udviklingen i antallet af personer på varig forsørgelse fra dec. 2011- dec. 2012, hvor Ringsted har haft et fald på godt 2 pct. Det ses, at udviklingen i kom-munerne i Østdanmark er ret spredt, fra et fald på 6 pct. i København til en stigning på 3,9 pct. i Lejre. Figur 10A: Udvikling i antal fuldtidspersoner på permanent offentlig forsørgelse i Østdanmark fordelt på jobcen-tre, dec. 2011- dec. 2012.

Kilde: Figur 15, Resultater af beskæftigelsesindsatsen, 4. kvartal 2012. Beskæftigelsesregionen feb. 2013.

Samtidig har Ringsted et fald i tilgang til offentlig forsørgelse på godt 15 pct., mens faldet for Østdanmark er på ca. 12 pct. Se figur 10B:


Figur 10B: Udvikling i tilgangen af personer på permanent offentlig forsørgelse i Østdanmark fordelt på jobcentre, dec. 2011- dec. 2012.


Det er en særlig udfordring i indsatsen at begrænse antallet af nydanskere i varig forsørgel-se. Som vist i tabellen nedenfor er andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande på varig forsørgelse væsentlig højere i Ringsted end i Østdanmark, hhv. 17,8 og 10,5 pct., mens andelen for danskere er lidt højere i Ringsted, på hhv. 8,3 mod 6,9 pct. i Østdanmark. Tabel 3: Udvikling i antal fuldtidspersoner på permanente ydelser Ringsted og i Østdanmark fordelt på herkomst, jan. 2010- jan. 2011.

Kilde: Tabel 4, Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Ringsted Kommu-ne, 2010-2012. Beskæftigelsesregionen marts 2012.


Tal fra Beskæftigelsesregionens kvartalsrapport for 4. kvartal 2012 viser, at antallet af ikke-vestlige ydelsesmodtagere i Ringsted er faldet med ca. 2 pct. siden december 2011, mens antallet i Østdanmark generelt er steget med godt 2 pct. Se figur: Figur 11: Udviklingen i ikke-vestlige ydelsesmodtagere i kommunerne i Østdanmark, dec. 2011- dec. 2012:


Langvarigt sygemeldte borgere er i risiko for at blive en del af fødekæden til varig offentlig forsørgelse, og indsatsen overfor sygemeldte har i høj grad fokus på at fastholdelse på ar-bejdspladsen under sygemelding samt begrænsning af de langvarige sygedagpengeforløb. En høj andel af sygemeldte har stressrelaterede og psykiske diagnoser og dette afspejles i andelen af psykisk betingede diagnoser ved tilkendelse af førtidspension. I Ringsted har 52 pct. af de nytilkendte førtidspensionister en psykisk diagnose, mod 49 pct. i Østdanmark. Samtidig er andelen af psykiske diagnoser især er høj for personer under 40 år. Se figur: Figur 12A: Nytilgang fordelt efter diagnose Figur 12B: Nytilkendelser med psykiske lidelser fordelt på alder

Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6, april 2013


Resumé af hovedudfordringer vedr. mål 2 om ledige på kanten af arbejdsmarkedet: • Højt antal borgere på permanent offentlig forsørgelse

• Høj andel af nydanskere fra ikke vestlige lande på permanent offentlig forsørgelse Ringsteds strategi tager udgangspunkt i, at antallet at borgere på førtidspension ikke kan ændres, da borgere på førtidspension modtager en berettiget varig ydelse. Strategien er derfor at begrænse tilgangen til førtidspension ved at tage udgangspunkt i målgrupper, der er identificeret som primære fødekæder til varig offentlig forsørgelse og sikre en tværgående sammenhængende indsats overfor disse målgrupper på tværs af kommunale enheder. Her-under vil målgruppen for rehabiliteringsindsatsen blive udvidet til at omfatte sygemeldte, som led i den forebyggende indsats for at begrænse tilgange til førtidspension. Udsatte borgere med behov for en helhedsorienteret indsats indgår således i kommunens parallelindsats eller førtidspensions- og fleksjobindsatsen. For sager til førtidspension indstil-les til et ressourceforløb, med mindre sagen er en åbenlys førtidspensionssag. Teamet kan indstille til et helhedsorienteret forløb med f.eks. tilbud inden for sundhed, livsstil, fysisk træ-ning, misbrugsbehandling og psykologisk rådgivning kombineret med beskæftigelsesrettede tilbud efter behov. Formålet med denne forstærkede indsats er at øge borgernes mulighed for at opnå selvforsørgelse og dermed forebygge tilgang til varig offentlig forsørgelse. For skrøbelige unge og unge med stressrelaterede og psykisk betingede belastninger har Ringsted iværksat et omfattende mentornetværk med såvel professionelle og frivillige men-torer, som på forskellige områder kan indgå som faglige og personlige støttepersoner for de unge. Samtidig forventes det at de nystartede ressourceforløb for unge i denne målgruppe kan bidrage til på sigt at begrænse tilgangen af unge til førtidspension. Den konkrete indsats: Indsatsen er tilrettelagt i et tværfagligt rehabiliteringsteam. Teamet behandler og indstiller sager vedr. fleks- og førtidspension til myndighedsafgørelse. Teamet kan endvidere indstille til ressourceforløb, hvor det skønnes relevant at tilbyde en helhedsorienteret indsats på tværs af social-, sundheds og beskæftigelsesområderne til borgerne. Formålet med res-sourceforløb er at udvikle og afklare borgernes ressourcer og derigennem styrke tilknytnin-gen til arbejdsmarkedet. Jobcentret og sundhedsforvaltningen planlægger derudover en tidlig forebyggende indsats mod en række forskellige målgrupper på tværs i forvaltningen, hvor borgere i risiko for at ende i varig forsørgelse modtager konkrete tilbud til eksempelvist:

• Tidlig forebyggende indsats overfor jobklare med tæt opfølgning med fokus på res-sourcer frem for barrierer

• Videreudvikling og udvidelse af driften af den tværfaglige forebyggende rehabilite-ringsindsats på beskæftigelse, sundhed, socialområdet, psykiatri, m.v. for sygemeldte og ikke jobklare borgere

• Udvikling og drift af STU uddannelser med konkrete kompetencer og konkret jobind-hold, f.eks. Glad Mad og Glad Fagskole.

• Projekter til hhv. en styrkelse af en tidlig forebyggende indsats overfor indsatsklare kontanthjælpsmodtagere samt til en særlig håndholdt indsats overfor ledighedsydel-sesmodtagere

• Fokus på tidlig screening, afprøvning og praktikforløb for at begrænse de langvarige sygeforløb

• Fokus på etablering af rummelige arbejdspladser og virksomhedsrettede revalide-ringsforløb


• Fastholdelse af sygemeldte med stressrelateret sygdom via et projekt med samtalefor-løb og fysisk træning

• Sporskifteindsats med psykiatriske samtaler for nysygemeldte. Lokale mål til understøtning af 2. ministermål om færre i permanent offentlig forsørgelse vil fremgå af målene i de enkelte puljer og projekter på området.


Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt

Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden in-den for de seneste 52 uger - skal være på 258 personer) i december 2014, svt. et fald på 15 pct. fra december 2012 til december 2014. (skøn ud fra BRHS anbefaling: fald på 18,8 pct)

Langtidsledigheden belyses i sammenhæng med antallet i arbejdskraftreserven – dvs. ledi-ge med mere end 3 måneders ledighed, da målinger på arbejdskraftreserven kan belyse behovet for en forebyggende indsats overfor ledige i risiko for langtidsledighed. Som følge af de seneste års faldende beskæftigelse har langtidsledigheden været generelt stigende. Jobcentret har allerede siden 2010 haft fokus på langtidsledige via en særlig ind-sats med virksomhedsrettet aktivering i private virksomheder, da erfaringen viser, at ledige i denne gruppe ofte har behov for en ekstraordinært støttende indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Fra 2010-2012 er beskæftigelsen imidlertid igen uændret eller stigende inden for flere priva-te brancher som landbrug, industri, bygge-anlæg, handel, kommunikation og erhvervsser-vice, mens beskæftigelsen fortsat falder i den offentlige sektor. Se figur nedenfor: Figur 13: Udvikling i beskæftigelsen i Ringsted fordelt på brancher

183 -4% 1% -4% 176

2.166 -10% 7% -3% 2.092

1.303 -14% -1% -14% 1.119

4.418 -7% 3% -4% 4.235

392 -11% 1% -10% 352

587 -10% -11% -20% 469

191 -5% -3% -8% 176

1.317 4% 2% 6% 1.399

5.518 0% -5% -6% 5.210

563 -21% -43% -55% 253

I alt 16.638 -5,4% -1,6% -7,0% 15.481

Erhvervsservice

Off. brancher

Uoplyst

Antal

december

2012

Landbrug mv.

Ejendomshandel

Antal

november

2008

Dec-08

til

dec-10

Dec-10

til

dec-12

Udvikling

i alt

Industri mv.

Bygge/anlæg

Handel/transport

Kommunikation mv.

Finans/forsikring

Kilde: Mploy juni 2013

Flere af de nævnte private sektorer beskæftiger blandt andet de ufaglærte og faglærte, som har haft en høj ledighed de seneste år. Det er imidlertid væsentligt at sikre, at de ledige har de kvalifikationer, der kræves i de nye jobs, der evt. er på vej. Tabellen nedenfor viser udviklingen i arbejdskraftreserven fra 2010-2011 fordelt på køn, herkomst og alder. Der er i perioden et lille fald for mænd generelt, men derudover er der sket en samlet stigning på godt 9 pct. Til sammenligning er stigningen i Østdanmark kun på godt 6 pct.:


Tabel 4: Udviklingen i arbejdskraftreserven i Ringsted og Østdanmark, fordelt på køn, herkomst og alder, jan. 2010 – jan. 2011:

Kilde: Tabel 3, Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Ringsted Kommu-ne, 2010-2012. Beskæftigelsesregionen marts 2012.

Figuren nedenfor viser udviklingen i arbejdskraftreserven fra 2011-2012 fordelt på kommu-ner. Der er i perioden sket en stigning for Ringsted på ca. 4 pct. Til sammenligning er stig-ningen i Østdanmark kun på godt 2 pct.: Figur 14: Udviklingen i arbejdskraftreserven i Østdanmark, dec. 2011 – dec. 2012:


Som det ses, er forskellen i ledighedsniveau for forskellige ydelsesgrupper steget siden 2008. For udsatte borgere og ledige med problemer ud over ledighed har den forebyggende helhedsorienterede indsats til formål at sikre, at ledige opbygger personlige kompetencer og fastholder muligheden for at komme tilbage på arbejdsmarkedet: Se figur nedenfor:


Figur 15: Udvikling i bruttoledigheden i Ringsted, fordelt på ydelse, jan. 2008 - jan. 2013

Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, marts 2013.

Tal for beskæftigelsen i Østdanmark viser, at jobåbninger inden for alle sektorer – bortset fra én - koncentrerer sig om københavnsområdet. Ledige med en høj grad af geografisk mobili-tet har derfor større mulighed for job, end ledige, der søger job på Midtsjælland, hvor kun landsbrugssektoren har centrum. Se figur nedenfor: Figur 16: Geografisk midtpunkt for jobåbninger fordelt på branche:


For ledige, som kan modtage en beskæftigelsesrettet indsats, har Ringsted Kommune fokus på den virksomhedsrettede aktivering og har også en højere selvforsørgelse efter aktivering i virksomhedsrettede forløb end Østdanmark. Dette gælder for både dagpenge- og kontant-hjælpsmodtagere. Ringsted har således en hurtigere udslusning til job end Østdanmark ge-


nerelt. Det betyder, at der er et lavere antal, der ender i langtidsledighed og en højere grad af selvforsørgelse efter deltagelse i aktivering. Se tabel 5A-C nedenfor. Tabel 5A-C: Selvforsørgelse i Ringsted, klynge og Østdanmark fordelt på aktiveringstype, 6 mdr. efter afsluttet aktivering, 1. kvt. 2012: Tabel 5A: Dagpengemodtagere

Tabel 5B: Jobklare kontanthjælpsmodtagere:

Tabel 5C: Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere:

Kilde: Kvartalsoverblik, Selvforsørgelsesgrad, Beskæftigelsesregionen, februar 2013.

Udfordringen ift. langtidsledigheden er, at de nye jobåbninger opsuges af nyledige, som dermed under et opsving kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. De langtidsledige bli-ver hængende og kommer dermed stadig længere væk fra arbejdsmarkedet. Andelen af langtidsledige i Ringsted har været stigende de seneste år, men er fortsat lavere end gennemsnittet i Østdanmark, ca. 28 mod ca. 32 pct. Se figur nedenfor:


Figur 17: Andel langtidsledige af alle ledige, fordelt på kommuner i Østdanmark, januar 2012

Kilde: Langtidsledige i Østdanmark, Beskæftigelsesregionen marts 2012.

Fordelingen af langtidsledige på ydelser viser, at der generelt har været en stigende andel frem til ca. marts 2011. Herefter er andelen af a-dagpengemodtagere faldet, mens andelen af kontanthjælpsmodtagere fortsat har været stigende. Se figur nedenfor: Figur 18: Udvikling i antal langtidsledige, fordelt på a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, januar 2008-marts 2012

Kilde: Langtidsledige i Østdanmark, Beskæftigelsesregionen marts 2012. Afkortningen af dagpengeretten, som træder i kraft 1. januar 2013 betyder, at jobcentret vil iværksætte en forstærket indsats for ledige i sidste del af ledighedsperioden, med fokus på formidling, opkvalificering og virksomhedsrettede tilbud på områder med jobåbninger i sam-arbejde med de faglige organisationer og uddannelsesinstitutionerne. For ledige over 55 år, der mister dagpengeretten, er der endvidere mulighed for seniorjob i kommunen i henhold til lovgivningens rammer. Pr. december 2011 var der i alt 123 personer, der havde modtaget dagpenge i mere end 2 år inden for de seneste 3 år. Erfaringen viser fra tidligere situationer med afkortning af dagpengeretten, at der sker en øget afgang til selvforsørgelse ved dagpengerettens ophør, men analyser af flow mellem ydelser i Østdanmark viser også, at ca. 20 pct. af personer med mere end 3 års ledighed overgår til sygedagpenge, mens kun ca. 5 pct. overgår til uddannelse. Figurerne nedenfor


viser antallet af langtidsledige a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere fordelt på kommuner i Østdanmark: Figur 19: Dagpengemodtagere, der har været ledige mindst 80 pct. af tiden det seneste år, dec. 2012:


Figur 20: Jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige mindst 80 pct. af tiden det seneste år, dec. 2012:


Ledighed opgøres for personer på a-dagpenge og jobklar kontanthjælp, mens indsatsklare og midlertidigt passive på kontanthjælp ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke er omfattet af ledighedsstatistikken. Disse målgrupper er omfattet af den forebyggende indsats og deltager efter en konkret individuel vurdering bl.a. i den kommunale parallelind-sats eller i virksomhedsrettet aktivering med mentorstøtte, f.eks. i virksomhedscentre.


Resumé af hovedudfordringer vedr. mål 3 om langtidsledigheden: • Arbejdskraftreserven og langtidsledigheden i Ringsted er siden 2010 steget mere

end gennemsnittet i Østdanmark, dog har Ringsted fortsat en relativt lav andel af langtidsledige

• Især stigning i langtidsledigheden for kontanthjælpsmodtagere. Ringsteds strategi til bekæmpelse af langtidsledigheden er et stærkt fokus på tidlige sam-taleforløb og en fremrykket forebyggende indsats i form af et stærkt fokus på virksomheds-rettet opkvalificering, målrettet almen voksen- og efteruddannelse samt ordinær uddannelse til unge under 30 år. Med den kommende kontanthjælpsreform vil der ifølge forslaget være forstærket fokus på at få såvel unge som voksne kontanthjælpsmodtagere i job og uddannelse. Et af redskaberne her vil være aktivering i nyttejob som led i beskæftigelsesindsatsen og i eventuelle ventepe-rioder mellem andre typer af tilbud. Den konkrete indsats består af en opsøgende og motiverende indsats overfor virksomhe-der og ledige i form af bl.a. deltagelse i kampagner og tværgående projekter med blandt andet opkvalificerende forløb op til erhvervsuddannelsesniveau, motivation til geografisk mobilitet, tidlig formidling til aktivering og ordinære jobs samt målrettede jobsøgningsforløb med udslusning til virksomhedsrettet aktivering, som f.eks.:

• Tidlige samtaleforløb for nyledige med screening af risiko for langtidsledighed • Intensiveret samtaleforløb for langtidsledige

• Screening af behov for ordblinde- og læse-skrive-regne kurser og tilbud om samme • Fremrykket virksomhedsrettet aktivering, herunder privat løntilskud ved 6 mdrs. le-

dighed • Jobrotationsforløb

• Samarbejde med VEU centre om opkvalificering af ufaglærte til områder med jobåb-ninger

• Forstærket indsats for udfaldstruede a-dagpengemodtagere med 3F og ZBC omkring opkvalificering af ufaglærte

• Virksomhedspraktik med mentorstøtte via partnerskabsaftaler

• Tilbud om jobklubber og netværksgrupper for ledige i risiko for langtidsledighed med f.eks. faglig og personlig opkvalificering, herunder træning i jobsamtaleteknik

• Aktiv formidlingsindsats og matchning af ledige til jobåbninger • Etablering af nyttejob på særskilte områder

Desuden rettes indsatsen generelt mod en tidlig og jobrettet aktivering i dialog og samarbej-de med lokale erhvervsorganisationer og virksomheder, samt virksomheder i øvrigt, som måtte efterspørge borgere med konkrete kvalifikationer, gerne med en kombination af op-kvalificering og jobtræning primært via privat løntilskud. Indsatsen for unge er endvidere beskrevet under mål 1 og 3. Lokale mål til understøtning af 3. ministermål om langtidsledigheden vil fremgå af målene i de enkelte puljer og projekter på området.


4.2 Den virksomhedsrettede indsats

Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsat-sen Samarbejdsgraden med virksomhederne skal stige med 1 pct. fra 42,9 i december 2012 til 43,9 pct. i december 2014.

Jobcentrets virksomhedsrettede indsats er tilrettelagt, så den understøtter Ringsted Kom-munes erhvervs- og udviklingsstrategi. Det er jobcentrets ambition, at virksomhederne ople-ver jobcentret som en naturlig og lettilgængelig samarbejdspart i Ringsted Kommune, og at virksomhedsindsatsen er en aktiv og synlig del af erhvervssamarbejdet Ringsted. Virksom-hedsindsatsen udvikles videre i samarbejde med nabokommuner, blandt andet ved delta-gelse i kampagner og formidling og partnerskabsprojekter på tværs af på tværs af kommu-negrænserne. Den virksomhedsrettede indsats varetages både via jobcentret, ungeenheden og via Midtsjællands Aktiveringscenter. Myndigheden er forankret i forvaltningen. Der iværk-sættes desuden løbende tiltag med metodeudvikling af virksomhedsindsatsen. Det er til enhver tid en af jobcentrets hovedopgaver at bidrage til, at virksomhederne både på kort og langt sigt får den arbejdskraft og den rådgivning, de har behov for. Formidlings-indsatsen tager udgangspunkt i at formidle den bedst kvalificerede til opgaven, uden hen-syntagen til den lediges bopælskommune. Faldet i beskæftigelsen har præget situationen på arbejdsmarkedet i Ringsted siden 2009, mens kvalifikationsgabet er øget mellem de lediges kvalifikationer og arbejdsmarkedets be-hov for arbejdskraft fremover. Ufaglærte jobs er forsvundet under lavkonjunkturen, og der er behov for en målrettet indsats, som kan bidrage til at skabe balance på arbejdsmarkedet. Ringsted kommune har fortsat en høj beskæftigelsesfrekvens, dvs. en høj andel beskæfti-gede i pct. af befolkningen på 73 pct., hvor Sjælland ligger på 72 pct., mens Østdanmark og hele landet ligger på 71 pct. Figuren nedenfor viser antallet af beskæftigede og arbejdspladser samt pendling fordelt på brancher. Offentlig administration er den branche med flest arbejdspladser, dernæst handel og transport, industri m.v., samt bygge og anlæg som de største brancher. Næsten 9.000 borgere pendler ud af kommunen, mens næsten 8.000 pendler ind i kommunen. Det vil sige, at over halvdelen af kommunens 15.352 arbejdspladser er besat af indpendlere. Tabel 6: Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Ringsted, nov. 2011:

Ringsted

Landbrug, skovbrug og fiskeri 398 98 71 425

Industri, råstofindvinding mm. 2.097 1.434 1.122 2.409

Bygge og anlæg 1.217 1.042 668 1.591

Handel og transport mv. 4.436 2.018 2.399 4.055

Information og kommunikation 438 60 316 182

Finansiering og forsikring 531 207 435 303

Ejendomshandel og udlejning 218 55 106 167

Erhvervsservice 1.643 569 782 1.430

Off. adm., undervisning og sundhed 4.689 2.090 2.559 4.220

Kultur, fritid og anden service 577 203 275 505

Uoplyst aktivitet 65 0 0 65

Erhverv i alt 16.309 7.776 8.733 15.352

Beskæftige-

de i

kommunen

UdpendlingArbejdspladser

i kommunenIndpendling

Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, marts 2013.


Jobcentret vil fremover fortsætte dialogen med erhvervsforum, virksomheder og arbejds-markedets parter, herunder også Det Lokale Beskæftigelsesråd. Det er målet, at denne dia-log skal bidrage til samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret omkring jobnær akti-vering og opkvalificering af ledige, herunder også opkvalificering af unge i form af lærlinge- og elevpladser. Et øget antal uddannelsespladser er afgørende for, at vi i fremtiden kan få den kvalificerede arbejdskraft, der skal sikre danske virksomheders konkurrenceevne på det globale arbejdsmarked. Resumé af hovedudfordringer vedr. mål 4 om den virksomhedsrettede indsats:

• Faldende beskæftigelse og fald i antallet af arbejdspladser

• Kvalifikationsgab mellem de lediges kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov

Ringsteds strategi er at etablere jobcentret som virksomhedernes naturlige samarbejds-partner ift. rekruttering og formidling, fastholdelse af arbejdskraft, m.v. Jobcentret samarbej-der med erhvervsforum, a-kasser og brancheforeninger omkring den konkrete indsats for at skaffe kvalificeret arbejdskraft ud fra virksomhedernes behov samt skabe jobnær opkvalifi-cering til borgere på vej ind på arbejdsmarkedet. Jobcentrets ydelser overfor virksomheder-ne sigter mod at bidrage til at styrke vækst samt fremme konsolideringen af nye virksomhe-der i kommunen. Endelig har jobcentret fokus på at forenkle den opsøgende kontakt til virk-somhederne, så der kun er én indgang med en fast kontaktperson til jobcentret for de virk-somheder, der ønsker dette. Med henblik på at finde plads på arbejdsmarkedet til fleksjobbere med en begrænset ar-bejdsevne er der iværksat en forstærket indsats for fleksjobbere, herunder særligt nytilkend-te fleksjobbere med under 10 timer om ugen. I forhold til borgere med behov for støtte under jobnær opkvalificering har jobcentret fokus på etablering og drift af virksomhedscentre og partnerskabsaftaler med private og offentlige virksomheder, som er et effektivt redskab til at bringe borgere nærmere arbejdsmarkedet og bidrage til at borgerne opnår en øget selvforsørgelse. Den konkrete indsats:

• Opsøgende og rådgivende indsats ift. nye virksomheder, herunder råd om voksen-lærlingeaftaler og rekruttering i Danmark og gennem ’Work in Denmark’, vedr. uden-landsk kvalificeret arbejdskraft

• Samarbejde med socio-økonomiske virksomheder og virksomheder med kompeten-cer inden for rummelighed og mangfoldighed, som kan bidrage til faglig og social in-tegration af udsatte borgere på arbejdsmarkedet

• Drift og samarbejde med virksomhedscentre og partnerskabsvirksomheder til jobkla-re og indsatsklare ydelsesmodtagere

• Etablering af jobrotationsprojekter både internt i kommunen samt i samarbejde med nabokommunerne Faxe og Stevns, hvor ledige ansættes som vikarer i offentlige og private virksomheder, mens de ansatte deltager i opkvalificering eller efteruddannel-se

• Hotline for virksomhederne med screening og formidling af ledige til jobåbninger

• Service til virksomhederne omkring digital formidling via Jobnet

• Tilbud om vejleding og rådgivning omkring blanketgang ved etablering af virksom-hedsrettet aktivering

• Kontakt til virksomhederne omkring plads til fleksjobbere og andre støttede typer af job

• Samarbejde omkring håndtering af sygefravær og sygemeldinger, sygdomsforebyg-gelse, delvis raskmelding, varsling og arbejdsfordeling samt fastholdelse og visitation til virksomhedsrettede forløb


• Samarbejde om virksomhedens egen indsats ift. fastholdelse af sygemeldte og sam-arbejde om etablering af praktikpladser til afklaring af sygemeldte, jobklare o.a. med behov for støtte til fastholdelse eller brancheskift.

Lokale mål til understøtning af 4. ministermål om den virksomhedsrettede indsats: Jobcentret har forstærket fokus på opsøgende kontakt til virksomhederne samt dialog med nye virksomheder om samarbejde og jobcenterydelser:

- Antallet af virksomhedscentre til indsatsklare borgere udvides til mindst 8

med 2-4 pladser hver - Der etableres mindst 10 partnerskabsaftaler til jobklare borgere - Der etableres mindst 2 jobrotationsprojekter.


Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2014

Kommunens samlede oversigt over målene i beskæftigelsesplanen – dvs. både de fire ud-meldte beskæftigelsespolitiske mål samt lokale mål offentliggøres senest den 31. januar.

A) Kommunens mål i forhold til de udmeldte beskæftigelsespolitiske mål

MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse – ”Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse” Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 26 pct, svt. en stigning på 7 procentpoint fra december 2012 til december 2014. MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtids-pension – ”Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres” Tilgangen af personer til førtidspension må højst stige til 85 personer i december 2014 (rullende år), svt. en stigning på 8,9 pct. pct. fra december 2012 til december 2014. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest mu-ligt Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal være på 258 personer) i december 2014, svt. et fald på 15 pct. fra december 2012 til december 2014. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder – ”Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen”

Jobcentret har forstærket fokus på opsøgende kontakt til virksomhederne samt dialog med nye virksomheder om samarbejde og jobcenterydelser. Samarbejdsgraden med virksomhederne skal stige med 1 pct. fra 42,9 i december 2012 til 43,9 pct. i december 2014.

Lokale mål til understøtning af 4. ministermål om den virksomhedsrettede indsats: Jobcentret har forstærket fokus på opsøgende kontakt til virksomhederne samt dialog med nye virksomheder om samarbejde og jobcenterydelser:

- Antallet af virksomhedscentre til indsatsklare borgere udvides til mindst 8

med 2-4 pladser hver - Der etableres mindst 10 partnerskabsaftaler til jobklare borgere - Der etableres mindst 2 jobrotationsprojekter.

Kommunens øvrige lokale mål er knyttet op på aktiviteterne, som beskrives i indsatsplan 2014, og understøtter således opfyldelsen af ministermålene.


Tillæg nr. 2: Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomheds-rettede initiativer i 2014

Udarbejdes primo 2014 i henhold til overførte disponible midler, jf. arbejdsmarkeds-styrelsens udmelding den 24. juni 2013, om at beskæftigelsesrådets midler bortfal-der i 2014.


Tillæg nr. 3: Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkon-sulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledig-

hed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud

Jobcentret har fra 1. januar 2011 gennemført en omlægning af indsatsen som følge af æn-drede refusionssatser, hvilket har medført en generel stigning i andelen af den virksomheds-rettede indsats, samt påvirket effekten af denne indsats. Det er jobcentrets vurdering, at en massiv indsats på området har mindsket effekten af indsatsen, som tidligere i et vist omfang blev målrettet stærke ledige, som blev matchet til tilbud på virksomheder hvor der var udsigt til jobåbninger.

1. Rammer

Tidsplan: Puljemidler blev modtaget og ansættelsen af en ekstra virksomhedskonsulent blev gennem-ført i 2010, herunder er der sket etablering af arbejdsplads og IT oprettelse i 2010. Selve opstarten af den ekstra indsats etableres pr 1. januar 2011. Start: 01.01.2011 Slut: 31.11.2013 Kvalitativt mål: Antallet af virksomhedskonsulenter udvides med 1 person i den 3. årige bevillingsperiode. Organisatorisk placering: Jobcenter virksomhedsteam. Målgruppe for indsatsen: Langtidsledige eller ledige med risiko for langtidsledighed (i arbejdskraftreserven) i match 1 og 2 med behov for virksomhedsrettet aktivering. Strategi for indsatsen: Indsatsområder: 1. Etablering af kontakt til virksomheder med henblik på:

• ordinære jobs

• voksenlærlingepraktikpladser

• løntilskud for ledige eller fleksjobbere • virksomhedspraktikpladser

2. planlægning, organisation og afholdelse af møder med virksomheder i større fora med henblik på etablering af samarbejdsaftaler, virksomhedscentre m.v.

3. individuel kontakt med ledige i forhold til virksomhedsrettet aktivering 4. udsøgning, indkaldelse til og afholdelse af gruppemøder vedr. besættelse af ledige

pladser 5. etablering af mentorstøtte 6. opfølgning og kontakt til virksomheder, mentorer og ledige 7. samarbejde med sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter om visitation og ar-

bejdsgange 8. registrering, administration m.v. vedr. henvisning, tilbud, opfølgning


Udmøntning af indsatsen: 1. Løbende kontakt til borgere og virksomheder med henblik på støtte og etablering af virk-

somhedsrettede tilbud 2. Opsøgende kontakt til virksomheder 3. Indgåelse af evt. partnerskabsaftaler 4. Samarbejde med Ringsted Erhvervsforum og deltagelse i arrangementer for virksomhe-

der

2. Mål for indsatsen

Justeret kvantitativt mål 2013: Antal aktiverede i virksomhedsrettede tilbud Ud fra resultaterne i 2011 med en bruttoledighed på 5,1 pct. er målet opjusteret. Milepæle:

Fra et udgangspunkt på 338 er antal (ved uændret ledighedsnivau): • 31.12.2011: Antallet er udvidet med 100 til i alt 438 aktiverede

• 31.12.2012: Antallet er udvidet med 100 til i alt 538 aktiverede • 31.12.2013: Antallet er udvidet med 100 til i alt 638 aktiverede (Ved lavere ledighed vil antallet af ledige i virksomhedsrettede tilbud være tilsvarende la-vere.)

Justeret resultatkrav 2013: Selvforsørgelse Resultatkravet er fastsat ud fra en forventning om lavere effekt af virksomhedsrettet aktive-ring efter omlægning af indsatsen fra 01. januar 2011. 1. Selvforsørgelse 14 pct. 6 mdr. efter deltagelse i virksomhedspraktik 2. Selvforsørgelse 32 pct. 6. mdr. efter deltagelse i ansættelse med løntilskud

Milepæle: Selvforsørgelse • 2010: Selvforsørgelse hhv. 10/28 pct. 6 mdr. efter tilbud

• 2011: Selvforsørgelse hhv. 12/30 pct. 6 mdr. efter tilbud • 2012: Selvforsørgelse hhv. 24/32 pct. 6 mdr. efter tilbud

3. Resultater

Opgørelse af kvantitativt mål 2012: Antal aktiverede i virksomhedsrettede tilbud fordelt på a-dagpenge og kontanthjælpsmodta-gere match 1-2: Figur 1: Samlet antal virksomhedsrettede forløb:

0

100

200

300

400

dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.


Figur 2: Antal virksomhedsrettede forløb fordelt på målgrupper samt løntilskud, virksomhedspraktik og voksen-elever fra ledighed:


Opnåede resultater på antal aktiverede: Milepæle ved uændret ledighedsniveau: • 31.12.2011: Antallet er udvidet med 100 til i alt 438 aktiverede: 377

• 31.12.2012: Antallet er udvidet med 100 til i alt 538 aktiverede: April: 266 • 31.12.2013: Antallet er udvidet med 100 til i alt 638 aktiverede

Opgørelse af resultatkrav 2012: Figur 3: Samlet selvforsørgelsesgrad for a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere match 1-2:


Udgangspunktet for målingen er hhv. 9/26 (9 pct. fra praktik og 26 pct. fra løntilskud) pr. 4.

kvartal 2009. Målingen medtager desuden selvforsørgelsesgrad for voksenlærlinge, som der

ikke er fastsat mål for.

Opnåede resultater: Milepæle for selvforsørgelse:

• 2010: Selvforsørgelse hhv. 10/28 pct. 6 mdr. efter tilbud: 20/53

• 2011: Selvforsørgelse hhv. 12/30 pct. 6 mdr. efter tilbud: 2. kvt: 23/44 • 2012: Selvforsørgelse hhv. 24/32 pct. 6 mdr. efter tilbud: 1. kvt.: 21/40


Vurdering af indsatsen Jobcentret har fra 1. januar 2011 gennemført en omlægning af indsatsen som følge af æn-drede refusionssatser. Dette har medført en generel stigning i andelen af den virksomheds-rettede indsats. Det er jobcentrets vurdering, at den massive indsats på området har mind-sket effekten af indsatsen, som tidligere i et vist omfang fortrinsvist blev tilbudt de jobklare ledige.

4. Oversigt over etaberede virksomhedscentre og partnerskabsaftaler:

2012 Virksomhedscentre 1. Sørup Herregaard

2. Hotel Scandic

3. Affald+

4. Kværkeby Friskole

5. Eurospar

6. Shell

7. Kvickly (Ophørt)

8. Jysk (Ophørt)

Partnerskabsaftaler 1. Egen Vinding og Datter

2. Ringsted Produktionshøjskole (Ændret

til virksomhedscenter i 2013)

3. Tiger

4. Ringsted Ny Friskole

5. Eurest hos Dagrofa

6. Kids Outlet

7. Maxi Zoo

8. Café Slabberas

2013 Virksomhedscentre 1. Ringsted Ny Friskole

2. Ringsted Produktionshøjskole Partnerskabsaftaler 1. Mapaw, anlægsgartnerfirma

2. BL Lakering

3. Olsen Biler

4. Enemærke og Petersen

5. Lær Dansk sprogskolen

2014 Virksomhedscentre Partnerskabsaftaler


Tillæg nr. 4: Høringssvar fra Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråds høringssvar fra mødet den 27. august 2013:

LBR kvitterer for en velskrevet beskæftigelsesplan. LBR har i øvrigt ingen be-mærkninger til planen.

LO afgiver et skriftligt høringssvar, som vedhæftes planen.

Ej til stede: Per Struwe, Frode Laursen, Peter Høg, Allan Nielsen.

Høringsversionen er tilrettet i forhold til LO’s høringsbemærkninger, og bemærkningerne vil yderligere blive medtænkt i den konkrete indsats i 2014.


Tillæg nr. 5: Tidsfrister ved udarbejdelse af Beskæftigelsesplanen for 2014

Tidspunkt

Aktivitet

Medio februar 2013 Ministeren udmelder mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen i 2013.

Februar/marts 2013 RBR/BR udarbejder kontrakt for 2014 (udkast indsendes til AMS i uge 11).

19. marts 2013

Beskæftigelsesregionen holder seminar om beskæftigelsesplanen for kommunerne, hvor understøttende materiale mv. præsenteres.

22. marts 2013

Beskæftigelsesregionen sender notat om de regionale forudsætninger for målfastsættelsen i 2014 til kommunerne.

April 2013 RBR’s Beskæftigelsespolitiske konference.

April / Maj / Juni 2013 Indhold og mål i beskæftigelsesplanerne drøftes mellem kommunen og beskæftigelsesregionen på de individuelle dialogmøder. Der lægges op til, at kommunen kommer med et oplæg om de strategiske overvejelser om indhold og mål i beskæftigelsesplanen.

April / Maj / Juni 2013 Kommunerne udarbejder udkast til beskæftigelsesplaner.

Ultimo maj 2013 Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose for udvikling i ledigheden forventes tilgængelig.

Primo juni 2013

På baggrund af ovenstående sendes Beskæftigelsesregionens fremskriv-ning af ledighed på kommuneniveau til jobcentrene.

Senest 21. juni 2013 Kommunen sender udkast til beskæftigelsesplan til beskæftigelsesregio-nen. .

Senest 1. juli 2013 Udkast til beskæftigelsesplan sendes i høring hos LBR.

Senest 31. august 2013 Beskæftigelsesregionen sender bemærkninger til beskæftigelsesplanen til kommunen. Samtidig sendes LBR’s bemærkninger til beskæftigelsespla-nen til kommunen.

Senest 15. oktober 2013

Beskæftigelsesplanen godkendes af Kommunalbestyrelsen. Beskæftigel-sesregionens og LBR’s bemærkninger fremlægges i samme forbindelse.

Senest 31. oktober 2013

Den godkendte beskæftigelsesplan fremsendes til RBR med LBR’s be-mærkninger.

Senest 31. januar 2014 Niveauerne for ministermålene fastlægges endeligt i kommunerne

Senest 31. januar 2014 Den godkendte beskæftigelsesplan samt LBR’s og beskæftigelsesregio-nens bemærkninger offentliggøres på kommunernes hjemmeside.

Documents

Beskæftigelsespolitik 2013-2016 Ringsted Kommune · Kilde: Mploy juni 2013 . BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 – 2016 – Beskæftigelsesplan 2014 6 ... Beslutningen om at indføre sociale