Benchmarking STATISTIK 2010/11

UDGIVER

Dansk Fjernvarme

Merkurvej 7

6000 Kolding

Tlf. 76 30 80 00

mail@danskfjernvarme.dk

FOTO: Nils Rosenvold

TRyK

ClausenGrafisk

Cikorievej 20

5220 Odense SØ

OPLAG

4.200

STATISTIK52. årgang

ISSN 2245-1110

Årets statistik er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra 265 værker, ud af Dansk Fjernvarmes 407 medlemmer.

Dette svarer til indberetning fra 65 procent af medlem-merne, der leverer 81 procent af den samlede fjernvarme produktion.

Det er en løbende proces at udvikle redskaber, der gør det let-tere for fjernvarmeværkerne at arbejde med benchmarking. Både erfa-gruppen for benchmarking og Dansk Fjernvarmes sekretariat arbejder meget engageret med denne proces. Det seneste tiltag har været en opdeling af indberetningstidspunktet til årsstatistik-ken, som danner grundlaget for nøgletal til benchmarking.

Afhængigt af hvornår værket har regnskabsafslutning, er indbe-retningen delt op på to tidspunkter, så den følger tidspunktet for indberetning til Energitilsynets priseftervisning. Denne ændring er sket uden store problemer. Der har kun været enkelte tvivls-spørgsmål blandt medlemmerne, som hurtigt er blevet afklaret.

Antallet af indberetninger til dette års statistik viser også, at denne opdeling af indberetningstidspunktet er blevet godt modta-get blandt værkerne - se figur 1. Indberetningen til årsstatistikken 08/09 havde den hidtil laveste indberetningsprocent i de seneste 10 år. De sidste par år er antallet af indberetninger dog steget, hvilket giver forhåbning om, at endnu flere vil indberette fremover. Indberetningerne er ikke kun vigtige i forhold til benchmarking, men også i forhold til at give et billede af udviklingstendenserne i branchen.

Vi har ændret en del på dette års udgave af benchmarkingstati-stikken, da flere medlemmer har udtrykt ønske om, at den bliver mere vejledende for de værker, der gerne vil i gang med en benchmarking proces, men mangler erfaringer i forhold til at starte den op. Det ønske prøver vi at imødekomme ved at bringe tekster, som er mere informative for de værker, som enten ønsker at starte på benchmarking eller som står i en relativ nystartet benchmarkingproces.

Som noget nyt udgives der i år endnu en folder samtidig med benchmarkingstatistikken: ”Udviklingstendenser i dansk fjern- varme” er et nyt tiltag, der skal beskrive nogle af de tenden-ser, som kan observeres for branchen på baggrund af forskellige statistiske kilder.

Vi opfordrer medlemmerne til at læse videre i Benchmarking 2010/2011 og orientere sig om nogle af de nye tiltag, der er på vej inden for Dansk Fjernvarmes benchmarking samt få gode idéer til at starte en benchmarking proces op. Dansk Fjernvarmes sekretariat modtager meget gerne tilbagemeldinger og gode forslag til indholdet i fremtidige benchmarkingstatistikker og årsstatistikker.

3

Velkommen til Benchmarking 2010/2011

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00

70,00

80,00

01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11

Antal indberetninger i procent

Figur 1: Kilde: Dansk Fjernvarme

Erfaringerne og tilbagemeldingerne viser, at der stadig er behov for at gøre det lettere at indberette til årsstatistikken. Overordnet set foregår indberetningerne ganske smertefrit enten via DFF-EDB’s forbrugersystem eller via www.fjernvarmeindberetning.dk. Men der er stadig uklarheder om enkelte elementer ved indberetningen, som sekretariatet vil forbedre i det kommende år. Desuden er der stadig for få værker, der er klar over, at der på Dansk fjernvar-mes hjemmeside www.danskfjernvarme.dk ligger en vejledning til indberetningen. Vejledningen vil i løbet af det næste års tid blive opdateret for at informere mere om de uklarheder, som har vist sig ved dette års indberetning.

Blandt de værker, som forsøger sig med benchmarking, har der været debat om, at det er svært at sammenligne værkerne, da deres konteringspraksis ofte er forskellig. Derfor bad Dansk Fjernvarme i foråret revisionsfirmaet BDO om at undersøge problematikken blandt ti frivillige værker. Det resulterede i en rapport, der blev offentliggjort i september. Med denne rapport har sekretariatet og erfa-gruppen fået et godt redskab til at finde løsninger på de udfordringer, rapporten påpeger. Dette arbejde starter i slutningen af efteråret, og forhåbentlig vil vi kunne se resultaterne allerede i starten af sommeren 2012. En stort tak til de ti frivillige værker, der deltog i undersøgelsen.

I forbindelse med offentliggørelsen af BDO’s rapport blev der i starten af oktober afholdt en temadag om benchmarking. På tema-dagen var der besøg fra Patriotisk Selskab, som igennem mange år har lavet benchmarking for deres medlemmer. Mange af deltagerne på temadagen var imponeret af, hvor langt Patriotisk Selskab er nået med deres benchmarking - og ikke mindst hvor detaljerede

deres analyser kunne blive. Inspireret af dette indlæg vil Dansk Fjernvarmes erfa-gruppe arbejde videre med de gode idéer og erfaringer, som blev præsenteret.

På samme temadag blev der præsenteret en model for, hvordan man kan gruppere værkerne. Modellen er udarbejdet af en arbejds-gruppe under erfa-gruppen og formålet med den er, at det skal være nemmere for et værk at finde andre værker, det kan sam-menligne sig med. Modellen blev godt modtaget. Arbejdsgruppen vil arbejde videre med de forskellige input til modellen, og herefter er det meningen, at den skal gøres elektronisk tilgængelig i form af en database.

Den samme arbejdsgruppe arbejder også på en model for tre fokusområder. Formålet er her ligeledes at gøre det nemmere for ”nye” værker at målrette og strukturere deres benchmarking proces i den indledende fase.

Udadtil er der endnu ikke mange værker, som arbejder målrettet med benchmarking. Men når vi hører, hvad der bliver sagt mellem linjerne, er der alligevel en del værker, som ganske uformelt har et større eller mindre samarbejde med et eller flere værker, hvor de via benchmarking forsøger at drage nytte af hinandens erfaringer.Sekretariatet i Dansk Fjernvarme vil gerne have et overblik over, hvor mange værker der forsøger sig med benchmarking. Derfor opfordre vi alle værker, som i en eller anden grad arbejder med benchmarking, til at kontakte os uformelt og uforpligtende. Det er jeres erfaringer, der kan målrette og forbedre redskaberne til bench- marking – som for eksempel dette års udgave af Benchmarking Statistik 2010/11.

4

status på Benchmarking lige nu

5

”Udviklingstendenser i dansk fjernvarme” er en

ny publikation, der beskriver den overordnede udvikling

i branchen.

Benchmarking Statistikken er nøgletal målrettet til

sammenligninger værkerne imellem.

6

Ved at benytte Dansk Fjernvarmes standard-kontoplan bliver det nemmere at foretage indberetninger og benchmarke sig med andre værker.

For et værk, som ikke tidligere eller kun sporadisk har beskæftiget sig med benchmarking, kan det være noget uoverskueligt at starte på en benchmarking proces. Hvem skal vi sammenligne os med? Hvilke faktorer skal vi benchmarke os på? Hvordan finder vi ud af, hvad der gemmer sig bag tallene?

Hvem ligner os?Det siger sig selv, at når man skal benchmarke sit værk med et andet værk, skal man forsøge at finde nogen, som arbejder under de samme betingelser. Et mindre værk i en mindre by vil være meget forskelligt fra et større værk, som leverer varme i en af lan-dets største byer. Men værker, som umiddelbart ligner hinanden i størrelse og placering, kan under overfladen også vise sig at være ganske forskellige.

De faktorer, som typisk har størst indflydelse på to værkers sam-menlignelighed, er forbrugertætheden, brændselstyperne og om man kun ejer et net og dermed køber varmen, eller om man også er producent af varmen.

De forskellige brændselstyper som f.eks. naturgas, solvarme eller flis har stor indflydelse på, hvordan omkostningsstrukturerne i organisationen er bygget op. Alene brændselsprisernes forskel-lighed har stor indflydelse på de omkostninger, som er bundet på værket. Derfor skal man i sin søgen efter en benchmarkingpartner finde et værk, som har nogenlunde den samme fordeling af brænd-selstyper, og som forbruger disse i de samme mængder.Et andet vigtigt element for omkostningsstrukturen på et værk er, hvor tæt forbrugerne ligger langs ledningsnettet. I et byområde

med mange etageejendomme er forbrugertætheden højere end i et parcelhuskvarter, hvor de enkelte forbrugere er spredt mere ud langs ledningsnettet. Derfor kan man med fordel beregne det gennemsnitlige antal meter hovedledning per måler. Når man efterfølgende forsøger at finde sammenlignelige værker, kan man se på, om de har nogenlunde den samme forbrugertæthed per meter hovedledning som ens eget værk.

Det man også skal overveje, når man vil sammenligne sig med et andet værk, er, om man selv producerer varmen eller køber den. Hvis man køber varmen, skal man også finde ud af, om man selv betaler for at få varmen bragt ind i ledningsnettet (dvs. levering ab værk), eller om dette er noget, producenten gør (dvs. levering an net).

Ovenstående er nogle af de elementer, som kan være forskellige fra værk til værk, og som man dermed med fordel kan tage højde for, når man skal finde ud af hvor sammenlignelig man er med et andet værk.

Hvilke faktorer skal vi benchmarke os på?Når to eller flere værker har fundet sammen og efterfølgende vil i gang med at sammenligne deres nøgletal med hinanden, skal man til at finde ud af, hvilke nøgletal man skal starte med.

På Dansk Fjernvarmes hjemmeside bliver denne benchmarking statistik offentliggjort i oktober måned. Siden finder man ved at vælge menupunktet ”Hent materialer” og herefter menupunktet ”Statistikker”.

hVordan kommer Vi i gang?

7

Figur 2: Strukturering af nøgletal

konstaterende nøgletal

Forklarende nøgletal

nøgletal 1(F.eks. afkøling over nettet)

nøgletal 1.1 nøgletal 1.2 nøgletal 1.3

8

På samme side finder man en detaljeret oversigt over de nøgletal (i form af et regneark), som et værk kan tage udgangspunkt i. Disse nøgletal bliver udarbejdet på baggrund af værkernes årlige indberetninger til Dansk Fjernvarmes årsstatistik. Det er disse tal, man som værk skal tage udgangspunkt i, når man vil benchmarke/sammenligne sig med et eller flere værker.

Regnearket tager et par minutter at få overblik over, men det er delt op i tekniske nøgletal og herefter økonomiske nøgletal, der igen er opdelt efter, om man bruger standardkontoplanen eller den artsopdelte kontoplan.

For de økonomiske nøgletal efter standardkontoplanen fordeler nøgletallene sig på:

• ProduktionsomkostningerperMWh afregnet med forbrugerne• DistributionsomkostningerperMWh afregnet med forbrugerne• AdministrationsomkostningerperMWhafregnet med forbrugerne eller per forbrugsmåler

Selvom disse nøgletal er summen af mange forskellige konti, hvor det kan være svært at vurdere om konteringen af udgifterne svarer til ens egen, giver det god mening at tage udgangspunkt i disse nøgletal. Udover at se på om f.eks. distributionsomkostnin-gerne ligger over eller under andre sammenlignelige værker, kan man også vælge at se på, hvordan fordelingen mellem disse tre omkostningsgrupper er.

Ud fra dette års gennemsnit, baseret på indberetninger fra vær-kerne, er fordelingen som det fremgår af tabel 1.Selvom nedenstående er et groft gennemsnit fra hele branchen, som det ikke er muligt for det enkelte værk at sammenligne sig med, giver det alligevel et forslag til, hvordan man kunne vælge at sammenligne sig med et par andre udvalgte værker. Det, der også er interessant at undersøge, er, om fordelingen er konstant over tid, eller om den har ændret sig.

Man kan også vælge at gå nærmere ind på de tekniske nøgletal, hvor f.eks. returtemperaturen og afkølingen over nettet er et af de områder, hvor man med fordel kan se på, om andre værker, har fundet en mere optimal måde at gøre dette på.På medlemsdelen af Dansk Fjernvarmes under Erfa-grupper > Benchmarking har erfa-gruppen for benchmarking beskrevet en

række af de nøgletal, man som værk kan vælge at kigge nær-mere på, når man vil foretage en mere detaljeret undersøgelse af omkostningerne.

At analysere på talleneEn ting er at finde ud af, hvilke nøgletal, der er forskellige i forhold til et andet værk. Noget helt andet er at finde ud af, hvad der er årsagerne til disse forskelle, da nøgletallene ofte i første omgang kun konstaterer, hvor der er forskelle, men ikke hvorfor. Det er dette arbejde, som er tidskrævende, og hvor man er tilbøjelig til at give op, når svarene ikke ligger lige for.

Hemmeligheden ligger bl.a. i at strukturere sin søgning efter svar. Man kan med fordel begynde at identificere de elementer, som påvirker et givent nøgletal og stille dem op i en grafisk oversigt, se figur 2.Når man har identificeret de elementer, som kan påvirke et givent konstaterende nøgletal, og derefter også opstillet disse elementer som sammenlignelige nøgletal, står man med et antal forklarende nøgletal, som man kan sammenligne med det værk, man har valgt at benchmarke sig med. Blandt disse forklarende nøgletal (nøgletal 1.x) vil der være et eller flere, som giver svaret på, hvorfor nøgletal 1 var højere eller lavere i forhold til et andet værk.Med denne måde at strukturere sine nøgletal på, bliver bench-marking processen mere overskuelig frem for en mere vilkårlig søgning efter svar.Igennem en benchmarking proces vil man ofte opleve, at når man f.eks. forsøger at finde ud af, hvordan man kan reducere udgif-terne via tekniske eller organisatoriske løsninger, er der forskelle mellem værkernes udgangspunkter. Det kan f.eks. være nyinveste-ring i produktionen eller forskellige afskrivningsprofiler.I stedet for at bruge dette alene som forklaringer på forskelle i nøgletallene, er det vigtigt, at man ikke stopper benchmarking processen her. Forskelle i afskrivninger kan være en af forklarin-gerne, men det bør ikke stoppe en videre sammenligning mellem værkerne.Sortér derfor de forskelle fra, som kan ”forstyrre” billedet. Er afskrivningerne forskellige, er de blot en del af forklaringen, og når det er noteret, kan man trække dem fra. Herefter vil man stå med et nyt nøgletal, som man så kan arbejde videre med.Ved en vedholdende benchmarking proces, hvor man strukturerer nøgletallene og får sorteret forstyrrende forskelle fra, vil man stå med et godt redskab til at undersøge, inden for hvilke områder et sammenligneligt værk har fundet lidt smartere løsninger i forhold til ens eget værk.

8

tabel 1: Fordeling af omkostninger. Kilde: Dansk Fjernvarme

Produktionsomkostningerikr.prMWh 529 76%

Distributionsomkostingerikr.prMWh 124 18%

Administrationsomkostningerikr.prMWh 39 6%

Samletikr.prMWh 692 100%

99

Når man skal finde et værk at sammenligne sig med,

kan man tage udgangs- punkt i værker, der har de

samme brændselstyper og mængder samt den

samme forbrugertæthed langs hovedledningen.

10

Billederne er taget af fotograf Nils Rosenvold i Ebberup ved Assens, september 2011. Fjernvarme til Sønderby/Ebberup er det største ledningsprojekt i Assens Fjern-varmes historie. Over 300 af områdets 530 huse har indtil nu tegnet kontrakt om fjernvarmeforsyning. Og der er stadig tilgang af kontrakter nu, hvor gaderne er ved at blive gravet op. Det er både olie- og naturgaskunder, der skifter til fjernvarme.

11

Prisen på fjernvarme er et af de vigtigste parametre for et fjernvar-meselskab at sammenligne sig på. Varmeprisen bør sammenlignes med andre fjernvarmeværkers varmepris, men også med konkur-rerende opvarmningsformer. Ved benchmarking med andre fjernvarmeværker spiller brændsels-priser og dermed de afgifter, der knytter sig til brændslet, en stor rolle for varmeprisen. Således har værker, der anvender biobrænd-sler og affald, generelt de laveste gennemsnitspriser jf. figur 3.Når man benchmarker, bør sammenligningen gennemføres med samme type værker som ens eget fjernvarmeværk. Figur 3 er et forsøg på at lave en gruppering, som tager højde for brændsels-typer og etableringsår (barmarksværker). Udover de forskelle, der foranlediges af brændslerne, er der yderligere en række punkter, som har indflydelse på fjernvarmeværkets varmepris, se nederst.

Nogle af punkterne har det enkelte værks ledelse direkte indfly-delse på, mens andre af punkterne er samfundsbestemte. Figuren viser de prisforskelle, der kan ligge inden for hver gruppering.At der kan være forskel på det dyreste og billigste fjernvarme-værk ses især på den store forskel mellem billigste og dyreste naturgasfyrede barmarkskraftvarmeværk. Men også for de øvrige grupper er der synlige forskelle, som har sin forklaring i neden-nævnte punkter.

For benchmark mod individuelle opvarmningsformer er det især olie- og naturgasopvarmning, varmeværket bør sammenligne sig med. Af figur 3 ses det, at der er barmarksværker, som ikke kan konkurrere med individuel opvarmning med olie, og at gennem-snittet af barmarkskraftvarmeværkerne på naturgas i realiteten ikke kan konkurrere med individuel naturgas. En gennemgang

af de relativt set billige barmarkskraftvarmeværker på naturgas viser, at de i et eller andet omfang kendetegnes ved samarbejde med naboværket, dvs. værkerne har større fleksibilitet omkring indkøb, drift og administration.

I de senere år er eldrevne varmepumper til individuel opvarmning blevet mere effektive. Varmepumper er derfor blevet en opvarm-ningsform, som fjernvarme skal kunne konkurrere med.

En realistisk sammenligning mellem fjernvarme med de individu-elle opvarmningsformer er dog vanskelig, idet fjernvarmeprisen indeholder investeringer i rør og produktionsanlæg, som ikke er indeholdt i en ren naturgaspris eller i en ren elpris. Hertil kommer, at de individuelle anlæg bør tillægges en virkningsgrad afhængig af, hvor effektive de er. I tabel 2 er forsøgt at lave en realistisk sammenligning ud fra gennemsnitspriser for fyringsolie, naturgas og elektricitet inkl. afgifter og moms fra januar til september 2011.

Sammenligningen er ikke helt realistisk, idet fjernvarmesystemer har en levetid på over 50 år. Det betyder, at der i realiteten bør indlægges reinvesteringer vedrørende olie- og naturgasfyr samt varmepumper for at få det helt korrekte billede af konkurrence-forholdene. Virkningsgraderne er anslåede værdier for nye anlæg. Det er væsentligt ved en sådan sammenligning, at det er faktiske virkningsgrader målt over året der anvendes, og ikke teoretiske virkningsgrader opnået under optimale betingelser.Samlet set viser sammenligningen, at fjernvarme generelt er konkurrencedygtig over for de individuelle opvarmningsformer, men at barmarksværkerne er under pres fra især den individuelle opvarmning med naturgas og varmepumper.

opvarmningsform

investeringkr.

Virkningsgrad%

prisenergi

kr./kWh

Vedligehold(anslået)

kr./år

årligomkostning

(10 år) kr./år

Fjernvarme 35.000 100% 0,72 0 16.577

Olie 40.000 91% 1,08 2.500 27.974

Naturgas 40.000 96% 0,84 2.500 22.256

Elvarme 0 100% 1,81 0 32.695

Luft/vand varmepumpe

60.000 280% 1,81 1.000 18.677

Jordvarmepumpe 125.000 350% 1,81 1.000 22.841

FjernVarmeprisen - et Vigtigt parameter

12

tabel 2: Opvarmningsform. Kilde: Dansk Fjernvarme

Investering indeholder ikke veksler, varmtvandsbeholder, fordelingssystem og radiatorer.Standardinvesteringsbidrag for fjernvarme. Pris fjernvarme indeholder både fast- og variabel del. El varmtvandsbeholder indeholdt men ikke elradiatorer.

Forhold der har indflydelse på prisen

•Effektivitet

•Fleksibilitet(flere

varmekilder, samarbejde mv.)

•Afskrivningspolitik

•Tidligereårsover-

/underdækning

•Tilslutningsbidrag

•Myndighedspålæg

om fyringsform og brændselstype

•Elafregningsform

13

Figur 3: Varmepriser. Kilde: Dansk Fjernvarme

•Effektivitet

•Fleksibilitet(flere

varmekilder, samarbejde mv.)

•Afskrivningspolitik

•Tidligereårsover-

/underdækning

•Tilslutningsbidrag

•Myndighedspålæg

om fyringsform og brændselstype

•Elafregningsform

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

kr/

år

Varmepriser inkl. moms 2011

Laveste Gennemsnit Højeste Individuel olie Individuel N-gas

Vejledning til indberet- ningen til årsstatistikken

kan hentes på Dansk Fjernvarmes hjemmeside under menupunktet Hent materialer > Statistikker.

14

Under menupunktet Indberetninger på medlemsdelen af Dansk Fjernvarmes hjemmeside er der flere vejledende sider om de forskellige indberetninger til Dansk Fjernvarme.

15

Forbuger- levering tilslut. værdi nettab Funktions- antal tæthed an net per km net per km net opdeltVarmeværk målere (meter pr måler) gWh mW/km mWh/km kontoplan

AFFALDVARME AARHUS 50.792 22,6 2.870 2,5 399

ALLINGÅBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 608 32,9 19 1,9 128 Ja

ANNEBERGPARKEN (EON) 95 36,2 9 1,9 251

ANS KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A 480 19,0 15 1,5 273

ANSAGER FJERNVARME 644 14,4 17 1,2 263

ASSENS FJERNVARME 2.763 19,5 86 1,5 159 Ja

AUGUSTENBORG FJERNVARME A.M.B.A. 1.327 17,0 30 1,4 186 Ja

AULUM FJERNVARME A.M.B.A. 1.353 19,2 36 1,3 229 Ja

BEDSTED FJERNVARME 443 15,8 12 1,6 195 Ja

BILLUND VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.158 91 Ja

BJERRINGBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.081 40,6 95 1,0 122 Ja

BOGENSE FORSyNINGSSELSKAB A.M.B.A. 1.373 43 Ja

BOLIGSELSKABET DANBO 753 47,8 26 0,6 151 Ja

BORUP VARMEVÆRK 1.075 15,8 33 1,9 216

BOULSTRUP-HOU KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 558 33,5 17 195

BRAMMING FJERNVARME A.M.B.A. 2.479 Ja

BRANDE FJERNVARME AMBA 1.056 Ja

BREDEBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 669 16,4 13 1,2 123

BREDSTEN-BALLE KRAFTVARMEVÆRK 632 22,2 16 0,9 168 Ja

BROAGER FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A. 1.042 17,1 25 1,6 152

BROVST FJERNVARME A.M.B.A. 1.276 37,6 56 0,6 311 Ja

BRÆDSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.454 Ja

BRØNDBy FJERNVARME A.M.B.A. 3.329 29,3 314 2,5

BRØNDERSLEV FORSyNING A/S 4.100 20,7 146 1,2 274

BRØRUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.206 Ja

BÆKMARKSBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 187 10,7 6 175

BØVLING VARMEVÆRK 295 22,0 10 223

CTR I/S 60 5.792

DAGNÆS-BÆKKELUND VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.126 22,8 65 3,3 240

DURUP FJERNVARME 404 18,6 11 1,3 150

DyBVAD VARMEVÆRK A.M.B.A. 326 21,5 10 1,2 210 Ja

EBELTOFT FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.408 22,0 60 1,9 273

EGTVED VARMEVÆRK 915 18,6 13 0,7

EJBy FJERNVARME A.M.B.A. 19 1,1 177 Ja

EJSING FJERNVARMEFORSyNING A.M.B.A. 137 29,2 4 0,8 241

EJSTRUPHOLM VARMEVÆRK 724 17,2 20 182

ELLIDSHØJ-FERSLEV KRAFTVARMEVÆRK 433 13

ENERGI VIBORG KRAFTVARME A/S 11 359 Ja

ENERGIMIDT 18.205 19,4 675 1,8

ESBJERG FORSyNING A/S 19.686 22,6 1.142 2,1 313 Ja

FARUM FJERNVARME A.M.B.A. 1.972 15,2 103 3,7 Ja

FAXE FJERNVARMESELSKAB 26 1,9 223

FELDBORG KRAFTVARMEVÆRK 250 23,6 7 1,0 223 Ja

FENSMARK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 890 Ja

FJERNVARME FyN A/S 59.379 18,8 2.202 2,2 367 Ja

FFV VARME 2.065 10,2 63 2,6 225 Ja

FJERRITSLEV FJERNVARME 1.910 Ja

FORENEDE KRAFTVARMEVÆRKER A.M.B.A 550 25,5 15 0,8 40

FORSyNING HELSINGØR - VARME A/S 3.340 29,0 238 2,6 277 Ja

FREDERICIA FJERNVARME A.M.B.A. 7.229 23,4 330 2,0 187

FREDERIKS VARMEVÆRK A.M.B.A. 775 18,7 18 1,1 176 Ja

FREDERIKSBERG FJERNVARME A/S 3.893 23,1 891 10,7 329

FREDERIKSSUND (EON) 235 32,9 4 0,7 127

udValgte nøgletal

16

FRØSTRUP FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 255 23,5 8 480 Ja

FUR KRAFTVARMEVÆRK AMBA 235 46,8 8 195

GALTEN VARMEVÆRK 0 44 135 Ja

GAUERSLUND FJERNVARME A.M.B.A. 2.789 31,3 75 0,8 184 Ja

GAUERSLUND FJERNVARME A.M.B.A. 2.710 19,4 67 1,3 187 Ja

GENNER-HELLEVAD-HOVSLUND 550 25,5 15 0,8 213

GEV VARME A/S 3.583 20,8 125 Ja

GILLELEJE FJERNVARME A.M.B.A. 1.467 15,7 42 1,5 226 Ja

Gjerlev Varmeværk a.m.b.a. 237 16,9 7 1,3

GJERN VARMEVÆRK A.M.B.A. 505 25,1 18 1,1 176

GJØL PRIVATE KRAFTVARMEVÆRK 334 11

GLADSAXE KOMMUNE FJERNVARMEFORSyNING 159 113,2 135

GLyNGØRE FJERNVARMEVÆRK 24.092 0,1 6 2,1 258

GRAM FJERNVARME 1.105 19,1 32 1,4 249 Ja

GRENAA VARMEVÆRK A.M.B.A. 5.054 21,2 1,6 Ja

GRÆSTED FJERNVARME 751 18,6 23 1,5 278 Ja

GRÅSTEN VARME A/S 1.296 36 Ja

GULDBORGSUND FORSyNING VARME 6.101 15,9 256 351

GØRDING VARMEVÆRK A.M.B.A. 722 20,1 20 1,5 172 Ja

GÅRSLEV FJERNVARME A.M.B.A. 344 25,0 9 1,0 176 Ja

HADERSLEV FJERNVARME 4.100 13,5 174 3,2 268

HADERUP KRAFTVARMEVÆRK 232 27,2 8 1,0 281 Ja

HADSTEN VARMEVÆRK 2.303 23,2 83 1,3 204 Ja

HADSUND By’S FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.826 17,4 60 1,8 218

HALS FJERNVARME A.M.B.A. 1.219 20,5 30 1,1 140 Ja

HALSNÆS KOMMUNALE VARMEFORSyNING 0 121 167 Ja

HAMMEL FJERNVARME A.M.B.A. 2.411 18,2 87 1,6 216

HAMMERSHØJ FJERNVARMEVÆRK 360 21,4 10 1,2 165 Ja

HANSTHOLM VARMEVÆRK A.M.B.A. 805 32,3 35 0,9 337

HASLEV 1.985 16,1 76 2,4 Ja

HAVNDAL FJERNVARME A.M.B.A. 307 45,0 9 0,6 115

HAVNEBy VARMEVÆRK A.M.B.A. 244 22,2 4 0,9 92

HELSINGE FJERNVARME 1.546 49 Ja

HEMMET VARMEVÆRK A.M.B.A. 167 173,7 4 0,1 17 Ja

HINNERUP FJERNVARME A.M.B.A. 3.330 20,7 91 1,2 199

HJALLERUP FJERNVARME ANDELSSELSKAB 1.593 40 Ja

HJORDKÆR FJERNVARME A.M.B.A. 571 19,3 35 185 Ja

HJORTEKÆR (EON) 199 13,2 2 0,8 210

HJØRRING VARMEFORSyNING 8.881 17,9 328 1,9 210 Ja

HOBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.476 21,2 59 1,8 197 Ja

HOLEBy FJERNVARME 682 18 Ja

HOLSTED VARMEVÆRK A.M.B.A. 967 16,3 26 1,7 211

HOLTE FJERNVARME 766 40,5 92 2,9 Ja

HORNBÆK FJERNVARME 1.030 Ja

HORNSLET FJERNVARME A.M.B.A. 1.813 22,1

HORSENS VARMEVÆRK A.M.B.A. 4.919 14,6 250 3,6 312 Ja

HOVEDGAARD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A 487 18,3 15 1,3 248

HURUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.680 29,8 52 102 Ja

HVALSØ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.129 19,0 39 1,5 335 Ja

HVIDBJERG FJERNVARME A.M.B.A. 596 30,2 19 159

HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. 1.514 21,0 45 1,0 233 Ja

HVIDEBÆK FJERNVARMEFORSyNING 800 29,4 29 0,7 274 Ja

HVIDOVRE MIDT 209 41,6 68 6,5 352 Ja

udValgte nøgletal

Forbuger- levering tilslut. værdi nettab Funktions- antal tæthed an net per km net per km net opdeltVarmeværk målere (meter pr måler) gWh mW/km mWh/km kontoplan

17

HyLLINGE-MENSTRUP KRAFTVARME

HØJE TAASTRUP FJERNVARME A.M.B.A. 5.342 22,8 362 3,1 237 Ja

HØJSLEV NR.SØBy FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 537 16,2 16 1,8 247 Ja

HØNG VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.881 18,6 49 1,2 237

I/S SKIVE FJERNVARME 3.358 20,3 167 2,5 266 Ja

IKAST VÆRKERNE VARME A/S 240

JELLING VARMEVÆRK 980 20,9 35 1,7 163 Ja

JyDERUP VARMEVÆRK A/S 878 17,3 35 1,6 401

JÆGERSPRIS KRAFTVARME A.M.B.A. 1.231 26,8 39 0,8 209 Ja

KALUNDBORG FORSyNING A/S 4.912 26,5 286 1,7 257 Ja

KE VARME 31.035 19,5 5.876 9,6 615 Ja

KIBÆK VARMEVÆRK ANDELSSELSKAB 1.156 Ja

KJELLERUP FJERNVARME 1.662 18,6 54 1,2 177

KORSØR 1.261 17,5 65 274 Ja

LANGÅ VARMEVÆRK A.M.B.A. 851 16,5 28 1,8 301

LAURBJERG KRAFTVARMEVÆRK 329 21,3 9 0,9 216

LEM VARMEVÆRK 717 27,9 48 2,2 150 Ja

LEMVIG VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.986 27,1 102 1,1 183 Ja

LENDEMARKE (EON) 282 30,2 9 142

LOLLAND VARME A/S, NAKSKOV FJERNVARME 4.088 34,2 0,9

LySTRUP FJERNVARME A.M.B.A. 3.783 18,8 104 1,5 161

LØGSTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A. 670 29,1 17 0,8 139

LØGSTØR FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 2.298 27,9 75 0,9 174 Ja

LØGUMKLOSTER FJERNVARME A.M.B.A. 1.447 18,0 35 1,3 213 Ja

LØNSTRUP VARMEFORSyNING A.M.B.A. 432 50,9 13 185

LØRSLEV FJERNVARMEFORSyNING 112 3 Ja

LØSNING FJERNVARME A.M.B.A. 1.018 18,1 29 1,4 173 Ja

MALLING VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.475 19,7 1,0

MARIAGER FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.038 43

MARIBO VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.183 17,4 87 2,1 184 Ja

MIDDELFART FJERNVARME A.M.B.A. 4.893 15,9 146 1,6 242

MIDTLANGELAND FJERNVARME A.M.B.A. 2.665 Ja

MOSEDE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A 197 29,9 9 1,2 221 Ja

MØLDRUP VARMEVÆRK 550 21,8 14 1,1 128

MØLHOLM VARMEVÆRK 1.954 17,9 58 1,5 154

MØRKE FJERNVARME A.M.B.A. 503 17,5 13 193

MØRKØV VARMEVÆRK A.M.B.A. 440 19,7 12 1,5 222

NEXØ HALMVARMEVÆRK 1.717 14,0 38 1,4

NIBE VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.887 24,4 52 0,9 133 Ja

NIMTOFTE OG OMEGNS 391 9

NORDBy FJERNVARME A.M.B.A. 895

NR. BROBy VARMEVÆRK 327 19,9 10 1,3 221

NR. SNEDE VARMEVÆRK A.M.B.A. 661 21,2 23 1,4 202

NyBORG FORSyNING OG SERVICE A/S 6.925 20,9 240 1,5 201 Ja

NyKØBING M. FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.764 17,5 51 1,3 242 Ja

NySTED VARMEVÆRK A.M.B.A 666 15,8 19 1,6 189 Ja

NØRRE AABy KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 896 25,7 27 1,0 158

NØRRE-ALSLEV FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 626

NØRRESUNDBy FJERNVARMEFORSyNING A.M.B.A. 1.570 13,4 84 4,5

ODDER VARMEVÆRK A.M.B.A. 3.191 25,5 125 1,5 212 Ja

OKSBØL VARMEVÆRK 1.179 20,1 33 0,9 179 Ja

OUE KRAFT/VARMEVÆRK 147

OUTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A. 442 17,6 11 1,3 156 Ja

udValgte nøgletal

Forbuger- levering tilslut. værdi nettab Funktions- antal tæthed an net per km net per km net opdeltVarmeværk målere (meter pr måler) gWh mW/km mWh/km kontoplan

18

Overlund Fjernvarmeværk a.m.b.a. 546 22,0 15 1,2 137

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. 46

PINDSTRUP VARMEVÆRK 301 26,6 11 1,5 290

PRÆSTØ FJERNVARME A.M.B.A. 639 14,9 22 1,5 281

RASK MØLLE VARMEVÆRK 338 29,6 Ja

REBILD VARMEVÆRK 215 7

RIBE FJERNVARME A.M.B.A. 2.090 15,9 85 1,9 300 Ja

RINGE FJERNVARMESELSKAB 2.404 15,0 76 1,8 297 Ja

RINGKØBING FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 3.963 17,7 134 1,6 256 Ja

RINGSTED KOMMUNALE VARMEFORSyNING 2.780 44,9 135 1,1 132

RISE FJERNVARME A.M.B.A. 122 82,0 4 145

ROSKILDE FORSyNING A/S 7.155 22,9 Ja

RUNDHØJ FJERNVARME A.M.B.A. 32 14 0,0 2

Ry VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.045 20,9 62 1,4 166

RyE KRAFTVARMEVÆRK 352 Ja

RyOMGAARD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 633 21,2 20 1,4 276

RÆHR FJERNVARME 211 94,8 7 0,6 87

RØDBy VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.057 16,0 30 1,6 225

RØDDING VARMECENTRAL 1.240 13,7 39 1,8 233 Ja

RØDKÆRSBRO FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 574 21,8 17 1,0 210 Ja

RØNNE VARME A/S 5.070 28,4 179 1,3 120

SDR. HERREDS KRAFTVARMEVÆRKER 647 20

SDR. OMME VARMEVÆRK 746 20,1 20 1,2 174 Ja

SEVEL KRAFTVARMEVÆRK 198 30,3 6 0,8 242 Ja

SIG VARMEVÆRK 301 15,0 7 2,0 183

SILKEBORG FJERNVARME A/S 9.967 22,1 445 1,9 149 Ja

SINDAL VARMEFORSyNING A.M.B.A. 1.371 18,2 33 136 Ja

SKAGEN VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.478 17,6 90 1,8 254 Ja

SKALS KRAFTVARMEVÆRK 741 19,8 21 1,4 245

SKANDERBORG FJERNVARME A.M.B.A. 6.286 22,2 210 1,8 187 Ja

SKJERN FJERNVARME CENTRAL 3.120 19,5 88 1,3 196 Ja

SKOVLUND VARMEVÆRK A.M.B.A. 269 23,0 8 210

SKÆVINGE (EON) 626 27,5 9 1,0 139

SKØRPING VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.024 25,4 40 1,1 175

SKÅRUP FJERNVARME 516 19,4 15 1,3 154

SLAGELSE 4.007 18,2 213 280 Ja

SMØRUM KRAFTVARME A.M.B.A. 2.523 11,9 50 1,5 255 Ja

SNERTINGE-SÆRSLEV-FØLLENSLEV 373 29,5 9 111

SOLRØD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A 1.907 20,5 67 1,6 229 Ja

SPJALD FJERNVARME-OG VANDVÆRK A.M.B.A. 573 20,9 16 1,2 203

ST. MERLØSE VARMEVÆRK 380 23,9 13 1,1

STEGE FJERNVARME A.M.B.A. 1.200 20,8 39 1,1 161 Ja

STRANDBy VARMEVÆRK A.M.B.A. 839 17,9 23 1,1 156

STRUER FORSyNING FJERNVARME A/S 5.065 19,7 159 1,5 190 Ja

STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 2.373 21,0 60 1,2 123 Ja

SULDRUP VARMEVÆRK A.M.B.A. 530 14

SVENDBORG FJERNVARME A.M.B.A. 4.716 16,8 196 2,3 251 Ja

SyDFALSTER VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.252 33 Ja

SÆBy VARMEVÆRK A.M.B.A. 3.398 20,6 88 3,2 208

SØNDERBORG FJERNVARME A.M.B.A. 8.522 18,2 338 2,0 254

SØNDERHOLM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 301 8

TARM VARMEVÆRK 1.765 23,1 56 150 Ja

THISTED VARMEFORSyNING A.M.B.A. 4.894 21,7 196 1,6 196

udValgte nøgletal

Forbuger- levering tilslut. værdi nettab Funktions- antal tæthed an net per km net per km net opdeltVarmeværk målere (meter pr måler) gWh mW/km mWh/km kontoplan

19

THORSHØJ KRAFTVARMEVÆRK 108 29,6 3 0,7 204

THORSØ FJERNVARMEVÆRK 535 18,7 17 1,5 200 Ja

THyBORØN FJERNVARME A.M.B.A. 1.019 17,5 31 1,4 223

Tistrup Varmeværk 579 20,7 1,2

TOMMERUP ByS FJERNVARMEF. A.M.B.A. 567 21,6 21 1,1 130 Ja

TRANBJERG VARMEVÆRK A.M.B.A. 3.304 19,2 1,0

TRANUM KRAFTVARMEVÆRK 196 5

TRE-FOR 26.488 21,9 1.095 272 Ja

TRUSTRUP-LyNGBy VARMEVÆRK 467 30,0 14 0,7 195 Ja

TVIS 1.716

TØNDER FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A. 2.725 16,3 92 1,9 196

TØRRING KRAFTVARMEVÆRK 989 15,7 26 188

TÅRNByFORSyNING VARME A/S 113 205,3 218 9,9 209

TAARS VARMEVÆRK A.M.B.A. 830 15,7 20 1,3 Ja

ULDUM VARMEVÆRK A.M.B.A. 454 Ja

ULFBORG FJERNVARME A.M.B.A. 952 22,2 27 1,2 111

ULSTED VARMEVÆRK A.M.B.A. 478 14,6 11 1,5 147 Ja

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 887 16,9 27 1,8 189 Ja

VAMDRUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.159 17,3 37 1,7

VARDE FORSyNING 5.172 26,1 1,9

VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK 437 22,9 15 1,1 309

VEJEN VARMEVÆRK A.M.B.A. 4.100 14,6 110 1,6 192 Ja

VEJLE 2.517 22,6 207 4,1 270 Ja

VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A. 595 21,8 16 4,7 189

VERDO VARME A/S 11.995 23,3 651 2,3 304 Ja

VESTEGNENS KRAFTVARMESELSKAB I/S 2.638 Ja

VESTERVIG FJERNVARME A.M.B.A. 530 28,4 14 98

VESTFORBRÆNDING I/S 685

VESTFORSyNING VARME A/S 12.010 24,6 431 1,4 192 Ja

VIBORG FJERNVARME 8.151 21,6 313 1,6 216 Ja

VIDEBÆK VARME A/S 1.908 24,6 47 0,9 127 Ja

VILDBJERG VARMEVÆRK A.M.B.A 1.630 21,5 47 1,1

VISSENBJERG FJERNVARME 694 17,3 20 1,6

VIVILD VARMEVÆRK A.M.B.A. 508 31,5 17 240

VOERSÅ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 198 20,2 6 335

VOJENS FJERNVARME A.M.B.A. 1.914 27,2 63 1,2 185 Ja

VRÅ VARMEVÆRK 1.073 23,3 23 1,0 13 Ja

VÆRUM - ØRUM KRAFTVARMEVÆRK 191 47,1 6 0,4 228

ÆRØSKØBING FJERNVARME A.M.B.A. 643 15,6 16

ØLGOD FJERNVARMESELSKAB 1.633 Ja

ØRSLEV TERSLEV (EON) 433 28,3 10 0,5 220

ØRSTED FJERNVARMEVÆRK 645 23,3 19 1,0 158

ØRUM VARMEVÆRK 660 19,2 15 1,2 176

ØSTBIRK VARMEVÆRK A.M.B.A. 589 18,7 17 242 Ja

ØSTER BRØNDERSLEV FJERNVARMESELSKAB 315 22,2 9 1,1 242

ØSTER HURUP KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 283 21,9 8 1,1 294

ØSTER TOREBy VARMEVÆRK 1.507 27,9 51 1,1 209 Ja

ØSTERVRAA VARMEVÆRK 650 17,1 18 1,4 156

ØSTJyDSK HALMVARME

AABENRAA-RØDEKRO FJERNVARME A.M.B.A. 7.964 24,0 310 1,7 221 Ja

AAByBRO FJERNVARMEVÆRK 1.740 31,0 54 0,8 139

AALBORG KOMMUNE 33.074 25,4 2.098 1,9 332 Ja

AARS FJERNVARMEFORSyNING 4.376 14,7 111 1,5 227 Ja

udValgte nøgletal

Forbuger- levering tilslut. værdi nettab Funktions- antal tæthed an net per km net per km net opdeltVarmeværk målere (meter pr måler) gWh mW/km mWh/km kontoplan

Fjernvarmens Hus | Merkurvej 7 | 6000 Kolding | Tlf 76 30 80 00 | Fax 75 52 89 62 | www.danskfjernvarme.dk | e-mail: mail@danskfjernvarme.dk