Basal Osteosynteseteknik - reponering af en fraktur, der efterflgende be- ... Til collum femoris frakturer findes ogs en 7.3mm kanyleret, selvskrende skrue. Side 18

  • View
    239

  • Download
    2

Embed Size (px)

Text of Basal Osteosynteseteknik - reponering af en fraktur, der efterflgende be- ... Til collum femoris...

  • Side

    Basal Osteosynteseteknik

    Sundhedstyrelsens specialespecifikke kursus

    Traumatologi og Frakturbehandling

    28. september2.oktober 2009

    www.a-kursus.dk

    Kompendium redigeret af Henrik Grnborg

    Ortopdkirurgisk Klinik Rigshospitalet

  • Side 2

    Specialespecifikke kursus i "Traumatologi og Frakturbehandling", 28. september2.oktober 2009

  • Side 3

    Specialespecifikke kursus i "Traumatologi og Frakturbehandling", 28. september2.oktober 2009

    Indhold Introduktion, begreber og principper Side 4 Valg af osteosyntese metode Side 6 Skruedesign (alment) Side 9 Skruer og skinner til "Basic Instrument Set" Side 10 Skruer og skinner til "Small Fragment Set" Side 13 Selvskrende corticalis skruer Side 15 Kanylerede skruer Side 16 Kompressions skrue (lag skrue) Side 18 Kompressionsskinner (DCP) Side 23 Lagskrue i skinne Side 25 Repositionstab Side 25 Interne fiksatorer Side 26 Shaft Screw Side 25 Locking Compression Plate (LCP) Side 28 Skruer og skinner til LCP Large Fragment Set Side 29 S skinner til LCP Small Fragment Set Side 30 MIPO (LISS-DF og LISS-PLT) Side 31 Hvor lang skinne, hvor mange skruer ? Side 32 Skruetilbehr Side 32 Formning af skinner Side 33 Overbjning af skinner Side 33 Lag skrue, kliniske applikationer Side 36 "Syndesmose skrue" Side 39 Lag skrue og neutralisationsskinne Side 40 Funktionelle skinnetyper Side 42 DCP, klinisk applikation Side 43 "Reponering p skinnen" Side 44 "Buttress Plate" (sttteskinne) Side 45 Dynamisk kompression Side 46 Tension band - patella Side 48 Tension band - olecranon Side 49 Marvsm Side 50 Reponering Side 52 Entry point Side 53 Kompression og sikring af lngde Side 53 Sikring af rotation Side 54 Sikring af akse Side 55 Skuer som reponeringsvrktj Poller Screws) Side 56 Ekstern fiksation Side 57 Pintyper og diameter Side 58 Radial preload Side 59 Faktorer bestemmende for stabilitet af den eksterne fiksation Side 59 Reponerin Side 60 Damage control Side 60 Sikre zoner (safe zones) Side 61 Litteratur Side 62

  • Side 4

    Specialespecifikke kursus i "Traumatologi og Frakturbehandling", 28. september2.oktober 2009

    Introduktion Nrvrende kompendium er tnkt som en kortfattet introduktion til den operative frakturbehandling for svel yngre lger som ortopdkirurgiske operationssygeple-jersker. Kompendiet uddeles p kurser for netop disse grupper, f.eks. AO-kurser (www.ao-kursus.dk ) samt Sundhedsty-relsens specialespecifikke kursus i Traumatologi & Frakturbehandling (www.a-kursus.dk).

    Begreber og principper Frakturbehandling kan inddeles i to overordnede grup-per: Operativ behandling Ikke-operativ behandling (=konservativ behandling). For at forst forskellene mellem de behandlingsmulig-heder, er det meningsfyldt ogs at indplacere de kirurgi-ske behandlingsmetoder p en skala med to forskellige yderpunkter: Absolut stabilitet Relativ stabilitet Absolut stabilitet opns ved solid og urokkelig operativ frakturbehandling, typisk med anvendelse af skinner og skruer. Relativ stabilitet kan opns ikke-operativt ved gips-behandling eller anden bandagering, eller operativt ved anvendelse af ekstern fiksation, marvsm eller skinner.

  • Side 5

    Specialespecifikke kursus i "Traumatologi og Frakturbehandling", 28. september2.oktober 2009

    Som det ses af skemaet, s opns den absolutte stabili-tet kun ved en kirurgisk frilggelse af knoglen og en di-rekte reponering af frakturen, efterfulgt af osteosyntese med lag skrue og/eller kompressionsskinne. Ved disse metoder, der anvendes ved intraartikulre frakturer og antebrachium frakturer, opns der direkte knogleheling, dvs. heling uden callus.

    I den anden ende af skalaen findes den indirekte, ikke-operative reponering af en fraktur, der efterflgende be-handles med gips eller anden bandage. Her vil frakturen hele op med indirekte heling, dvs. heling med callus dannelse. Denne metode kan f.eks. anvendes ved man-ge frakturer af humerus skaftet. Kompendiet gennemgr principperne for absolut stabile osteosynteser med svel statisk som dynamisk inter-

  • Side 6

    Specialespecifikke kursus i "Traumatologi og Frakturbehandling", 28. september2.oktober 2009

    fragmentr kompression og desuden lste, relativt sta-bile osteosyntesemetoder med marvsm, eksterne fik-satorer og interne fiksatorer (=vinkelstabile skinner).

    Valg af osteosyntese metode

    Intraartikulre frakturer For at genskabe leddets funktion samtidig mindske risi-ko for senere udvikling af slidgigt, s er er anatomisk korrekt reponering af ledfladen efterfulgt af en absolut stabil osteosyntese ndvendig. Ligeledes skal den anatomiske akse af metafysen sam-tidig sikres. Osteosyntese af intraartikulre frakturer sker ved osteosyntese med lagskruer og skinner (absolut stabili-tet), ofte kombineret med samtidig metafysr skin-neosteosyntese (absolut eller relativ stabilitet).

    Diafysre frakturer For at genskabe funktion af ekstremiteten, skal diafys-re frakturer behandles med en metode der sikrer korrekt lngde, akse og rotation. Men reponeringen behver, i modstning til de artikulre frakturer, ikke ndvendig-vis at vre anatomisk korrekt. Valget af behandlingmetode afhnger af: Hvilken knogle Frakturmnstret (simpel eller kompleks fraktur) Blddelenes tilstand Tre operative metoder kan anvendes:

  • Side 7

    Specialespecifikke kursus i "Traumatologi og Frakturbehandling", 28. september2.oktober 2009

    Skinner og skruer (absolut eller relativ stabilitet) Marvsm (relativ stabilitet) Ekstern fiksation (relativ stabilitet) Graden af nsket og ndvendig stabilitet ved frakturen for at opn heling afgres af: Hvilken knogle Frakturmnstret (simpel eller kompleks fraktur) Valg af osteosyntesemetode Simple frakturer er lettere at reponere anatomisk korrekt og osteosyntere med absolut stabilitet. Komplekse frakturer er vanskeligere at reponere anato-misk korrekt og indirekte reponering samt osteosyntese med relativt stabil metode er ofte ndvendig for at und-g yderligere blddelsskade og sikre frakturhelingen. For de respektive knogler glder flgende principper: Radius og ulna kan pga deres indbyrdes bevgelighed, hvor den krumme radius diafyse roterer omkring den li-ge ulna diafyse, sammenlignes med et led. Antebra-chium frakturer krver ligeledes anatomisk korrekt osteosyntese for at opn et godt funktionelt resultat med korrekt positionering af hnden samt normal pronation og supination. Der er fyldige blddele som tillader brug af skinneosteosyntese (absolut stabilitet). Humerus er ligeledes vigtig for positionering af hnden. P grund af den store bevgelighed i selve skulderled-det, tolereres selv forholdsvis store fejlstillinger og for-kortninger. Korrektion af akse, lngde og rotation er

  • Side 8

    Specialespecifikke kursus i "Traumatologi og Frakturbehandling", 28. september2.oktober 2009

    derfor ikke et absolut krav. Kirurgi er derfor ofte ikke ndvendigt, men kan om ndvendigt udfres med f.eks. marvsm (relativ stabilitet), men ogs skinneosteosyn-tese er en mulighed (absolut eller relativ stabilitet). Femur brer kropsvgten og der er store aksilale be-lastningskrfter samt strkt muskulrt trk ved bev-gelser i hofte og kn. Prcis reponering er ikke absolut ndvendig. Marvsm (relativ stabilitet) kan sikre akse, lngde og rotation samt muligheden for hurtig mobilise-ring og dermed bevarelse af knfunktionen. Tibia brer ligeledes kropsvgten og positionerer fo-den. Der er sparsomt anteriort blddelsdkke og bld-delsskade kan medfre frakturhelingsproblemer. Prcis reponering er ikke absolut ndvendig, nr blot akse, lngde og rotation sikres. Osteosyntesemetoder i form af ekstern fiksation eller marvsm (relativ stabilitet) er derfor de hyppigst anvendte.

  • Side 9

    Specialespecifikke kursus i "Traumatologi og Frakturbehandling", 28. september2.oktober 2009

    Skruer En skrues design kan beskrives ved hjlp af flere parametre: Skrue-lngde Gevind-lngde (fuldt eller delvist gevind) Gevind-type (selvskrende / ikke-selvskrende) Krne-diameter Gevind-diameter Gevind-stigning Hoved-diameter Hexagonal-strrelse [Bor-diameter (gevind)] [Bor-diameter (glidehul)] [Gevindskrer-diameter]

  • Side 10

    Specialespecifikke kursus i "Traumatologi og Frakturbehandling", 28. september2.oktober 2009

    Skruer til Basic Instrument Set Corticalis skrue (ikke-selvskrende)

    Malleol skrue

    Spongiosa skruer med 16mm gevind, 32mm gevind og fuldt gevind

  • Side 11

    Specialespecifikke kursus i "Traumatologi og Frakturbehandling", 28. september2.oktober 2009

    Sammenfattende oversigt over strrelser p bor og gevindskrer til "Basic Instrument Set".

    Malleol skrue: Intet glidehul, da krnen er 3.0mm og gevindhullet er 3.2mm. Oftest er det ikke ndvendigt at skre gevind. Spongiosa skrue: I hrd knogle kan det vre ndvendigt at bore et 4.5mm glidehul, da det ellers kan vre vanskeligt (og medfre komplikationer) at f 4.5mm skaftet ind i et 3.2mm gevindhul.

    Gevindskrer Gevind- eller Forankringshul Glidehul

  • Side 12

    Specialespecifikke kursus i "Traumatologi og Frakturbehandling", 28. september2.oktober 2009

    Skinner til "Basic Instrument Set" (4.5mm og 6.5mm skruer)

    DCP (Dynamic Compression Plate) Smal DCP (12mm bred, 3.6mm tyk) ( 2-18 huller) TIBIA: Neutralisation + tens

Related documents