ENK/7/12

Side 1 af 32

Baggrundsnotat om energieffektivisering

Indhold

1. Indledning ...................................................................................................... 1

2. De globale trends, energieffektivisering ........................................................ 2

IEA’s analyser .................................................................................................... 2

EU og energieffektivisering ................................................................................ 6

3. DK’s energieffektiviseringspolitik ................................................................. 10

Udviklingen i energiforbrug og energieffektivisering ........................................ 10

Nuværende energieffektiviseringsvirkemidler .................................................. 12

Effekter af indsats og virkemidler ..................................................................... 17

Omkostninger ved energieffektiviseringer ........................................................ 23

4. Rammer for fremtidig energieffektiviseringsindsats .................................... 27

Sammenhæng mellem VE og EE .................................................................... 27

Potentialer for energieffektivisering .................................................................. 28

Bilag 1: Oversigt over eksisterende virkemidler ................................................... 31

1. Indledning Dette notat indeholder

En beskrivelse af de globale trends i forhold til energieffektivisering. Der er her

fokus på IEA’s analyser og på EU’s energieffektiviseringspolitik, herunder ind-

holdet i EU’s Vinterpakke.

En beskrivelse af Danmarks energieffektiviseringspolitik. Dette afsnit indehol-

der dels en beskrivelse af den historiske udvikling i energiforbrug og energief-

fektivisering, dels en beskrivelse og analyse af de aktuelle virkemidler til frem-

me af energi.

Beskrivelse af rammerne for den fremtidige energispareindsats, herunder be-

skrivelse af potentialer for energieffektivisering.

3. marts 2017

2

Energieffektivitet defineres i dette notat som forholdet mellem input af energi og

output af de relevante services og energitjenester. Energieffektivisering handler

således om at levere de efterspurgte energitjenester, som f.eks. opvarmning,

transport, kommunikation, produktion af varer, osv. med et lavere forbrug af energi.

Dette svarer til definitionen i EU’s energieffektiviseringsdirektiv1, hvor energieffekti-

vitet er defineret som ”forholdet mellem resultat i form af ydeevne, tjenesteydelser,

varer eller energi og tilførsel i form af energi”.2

Opgørelse af energieffektiviteten og udviklingen heri er således uafhængig af, hvad

der driver udviklingen. Dermed er det underordnet, hvorvidt udviklingen er drevet af

priser og teknologiudviklingen eller om udviklingen drives af særlige virkemidler,

der indføres med henblik på at påvirke energieffektiviteten.

I modsætning hertil forstås energibesparelser i direktivet som en sparet mængde

energi, der kan konstateres ved at måle forbruget før og efter gennemførelsen af

en foranstaltning til forbedring af energieffektiviteten. En energibesparelse er der-

med defineret som effekten af de forskellige virkemidler (measures). Denne defini-

tion betyder, at energibesparelser er en delmængde af energieffektiviseringer.

Samfundets behov for energitjenester vokser som følge af den økonomiske udvik-

ling, befolkningsudvikling, mv. Som eksempler kan nævnes, øget opvarmet areal,

antallet af apparater og produktionen i industrien. Væksten i efterspørgslen efter

energitjenester er generelt positivt.

2. De globale trends, energieffektivisering

IEA’s analyser

IEA har bl.a. i World Energy Outlook 20123 vist vurderinger for, jf. figur 1, at der

globalt er store rentable energieffektiviseringer, som ikke realiseres med de nuvæ-

rende politikker og virkemidler. Som det fremgår af figuren vurderer IEA, at de nu-

værende virkemidler kun realiserer ca. 20 pct. af det rentable potentiale i bygninger

og ca. 40 pct. af potentialet i industrien.

1 DIREKTIV 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF

og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF 2 I den engelske udgave hedder det: ”‘energy efficiency’ means the ratio of output of performance,

service, goods or energy, to input of energy 3 ”World Energy Outlook 2012”, IEA 2012

3

Figur 1: Andel af rentable potentialer, som realiseres med eksisterende virkemidler

Note: I IEA’s New Policy Scenario indgår aktuelle og nye politikker, og den adskiller sig derfor fra der “Current Policy Scenario” – se også figur 2. Kilde: ”World Energy Outlook 2012”, IEA 2012

IEA’s analyser senest i World Energy Outlook 20164 viser også, at reduktion af

væksten i energiforbruget gennem energieffektiviseringer er afgørende for at be-

grænse den globale opvarmning til maksimalt to grader på en omkostningseffektiv

måde. Figur 2 viser at ca. en tredjedel af reduktion af udledningen af drivhusgasser

til et 2 graders scenarie (450 ppm) i forhold til den nuværende politik kommer fra en

øget energieffektivisering.

Figur 2: Energieffektiviseringens andel af drivhusgasreduktionen

Kilde: ”World Energy Outlook 2016”, IEA 2016.

4 ”World Energy Outlook 2016”, IEA 2016.

4

IEA’s analyser viser, at energieffektiviseringen i de senere år er øget, men som det

fremgår af figur 3, vil der med udgangspunkt i de nuværende politikker være behov

for at øge den gennemsnitlige årlige effektivisering i perioden 2016-2030 med mere

end 40 pct. i forhold til 2015, hvis de globale temperaturstigninger skal begrænses

til 2 grader (450 ppm). Som det fremgår af figur 3 skal de årlige energieffektivise-

ringer i henhold til IEA’s analyser være større i non-OECD landene end i OECD-

landene5.

Figur 3: Årlige forbedringer i energieffektivitet (energiintensitet)

Kilde: ”Energy Efficiency Market Report 2016”, IEA 2016

I IEA’s ”Energy Efficiency Market Report 2016”6 er det en central konklusion, at

offentlige politikker har været den centrale driver for forbedringer af energieffektivi-

teten, og at meget mere er muligt og nødvendigt.

De energieffektive teknologier og løsninger er i stort omfang udviklet og tilgængeli-

ge på markederne. Det betyder, at energieffektivisering kan implementeres hurtigt,

og derfor bør være en central del af indsatsen de kommende år. IEA udarbejdede i

2015 et scenario- et ”bridge” scenarie7 - med omkostningseffektive initiativer, som

kunne iværksættes her og nu med henblik på at bringe udviklingen i retning af et 2

graders scenarie.

5 De årlige forbedringer af energiintensiteten for OECE-lande med 2,2 pct. kan sammen lignes med at

det gennemsnitlige årlige fald i energiintensiteten (bruttoenergiforbrug/BNP) i Danmark i perioden 2005-2015 har været 1,84 pct. 6 ”Energy Efficiency Market Report 2016”, IEA 2016

7 Se “Energy and Climate Change”, World Energy Outlook Special Report, IEA 2015

5

Figur 3: Energieffektivisering i IEA’s bridge-scenarie

Kilde: “Energy and Climate Change”, World Energy Outlook Special Report, IEA 2015

I bridge scenarie, hvor IEA har set på 5 konkrete tiltag, som kan iværksættes her

og nu, spiller energieffektivisering en helt afgørende rolle, idet det leverer ca. halv-

delen af den ekstra reduktion set i forhold til landenes indmeldinger i forbindelse

med Paris-aftalen (INDC-scenarie).

Som det fremgår af figur 4 opnås Energieffektiviseringerne i bridge-scenariet i alle

dele af verden, mens de i EU udgør mere end to tredjedele af den ekstra reduktion

af drivhusgasudledningerne.

Figur 4: Energieffektiviseringens andel i de forskellige regioner

Kilde: “Energy and Climate Change”, World Energy Outlook Special Report, IEA 2015

6

IEA afsluttede i 2014 et større projekt om de forskellige (afledte) virkninger af ener-

gieffektviseringer (sideeffekter)8. Projektet identificerede en lang række potentielle

afledte virkninger af energieffektiviseringer, jf. figur 5.

Figur 5: Mange afledte virkninger af energieffektiviseringer

Kilde: ”Capturing the Multiple Benefits of Energy Efficiency”, IEA 2014

Analyserne i IEA’s rapport indikerer, at de afledte virkninger i mange tilfælde kan

være lige så vigtige for slutbrugerne som den reducerede energiregning. Ved ener-

gieffektiviseringer i bygninger kan forbedring af indeklima og dermed sundhed mv.

være vigtige, og ved effektiviseringer i industrien kan produktivitet og arbejdsmiljø

blive forbedret. Herudover kan der ifølge rapporten være betydelige positive sideef-

fekter for samfundet.

EU og energieffektivisering

EU's’ indsats for at fremme energieffektivisering i medlemslandene tog fart i starten

af 1990’erne med vedtagelse af det første direktiv om energimærkning af apparater

og normer for minimumsenergieffektivitet for enkelte produkter.

EU har herefter vedtaget en række fælles virkemidler til fremme af energieffektivi-

seringer i form af forordninger og direktiver. De vigtigste EU virkemidler er:

Direktivet om energimærkning af produkter, som synliggør de mest energieffek-

tive produkter på markedet, så forbrugere og andre indkøbere har mulighed for

8 ”Capturing the Multiple Benefits of Energy Efficiency”, IEA 2014

7

at vælge produkter med et lavt energiforbrug og lave driftsomkostninger, når de

anskaffer nye produkter. Der er tale om harmoniserede krav, som ikke giver

medlemslandene fleksibilitet.

Ecodesign-direktivet (krav om miljøvenligt design), som fastsætter fælles EU-

krav til energiforbrugende produkters energieffektivitet, således at produkter

med dårlige energi- og miljømæssige egenskaber ikke må markedsføres og

sælges i EU. Kravene gælder umiddelbart for hele EU og der er ingen fleksibili-

tet for medlemslandene.

EU’s bygningsdirektiv, som indeholder en række forpligtelser for medlemsland-

ende i forhold til at fastsætte energikrav til nybyggeri og bygningsrenovering, til

installationer i bygninger og energimærkning af bygninger ved salg og udleje,

samt til harmonisering af metoder for opgørelse af bygningers energimæssige

stand. De forskelle krav i direktivet implementeres af de enkelte lande, og der

er en vis fleksibilitet i forhold til udformning af forpligtelserne.

Energieffektiviseringsdirektivet, som vedrører energieffektivisering såvel i ener-

gianvendelsen som i energitilførslen. Direktivet fastsætter målet om 20 pct.

energieffektivisering i 2020 og indeholder bestemmelser om bl.a. indsatsen i

statslige institutioner, forpligtelser for medlemslandene til årligt at opnå nye

energibesparelser svarende til 1,5 pct. af energiforbruget, energisyn for store

virksomheder, fremme af fjernvarme og udnyttelse af overskudsvarme mv.

Kravene i direktivet implementeres af de enkelte lande. Implementeringen skal

notificeres over for Kommissionen. Forpligtelserne rummer generelt meget be-

tydelig fleksibilitet for medlemslandene i forbindelse med udmøntningen af dis-

se, herunder for opnåelse af 1,5 pct. nye årlige energibesparelser.

EU vedtog i 2007 et vejledende mål om 20 pct. energieffektivisering i 2020. Målet

for 2020 er ikke fordelt på medlemslandene, og der er således ingen krav for de

enkelte lande. I henhold til direktivet skal de enkelte lande meddele EU-

Kommissionen deres egne vejledende mål for bruttoenergiforbrug og endeligt

energiforbrug i 2020. Det skulle ske første gang i 2013 og landene skal årligt ind-

rapportere om den seneste udvikling. I 2013 meddelte Danmark de forventede

forbrug i 2020 i henhold til den senest foreliggende basisfremskrivning, og tallene

er løbende blevet opdateret på baggrund af de nye basisfremskrivninger.

I efteråret 2014 vedtog EU som en del af 2030-pakken et vejledende mål om 27

pct. energieffektivisering i 2030. Det var en del af beslutningen, at det senest i

2020 skal vurderes, om målet skal øges til 30 pct.

8

Reduktion af energiforbruget via energieffektiviseringer er en central dimension i

EU’s Energiunion9, som EU-Kommissionen fremlagde i februar 2015. I forlængelse

heraf forslår EU-Kommissionen i pakken ”Ren energi til alle europæer” (Vinterpak-

ken)10

, som blev fremlagt den 30. november 2016, en fortsættelse og styrkelse af

energieffektviseringsindsatsen i EU bl.a.:

En øgning af EU’s mål om energieffektivisering i 2030 fra 27 pct., som blev

vedtaget i efteråret 2014, til 30 pct. Samtidig foreslås det, at målet bliver bin-

dende på EU-niveau.

En fortsættelse af medlemslandenes forpligtelse, jf. artikel 7 i energieffektivise-

ringsdirektivet, til årligt at opnå nye energibesparelser svarende til 1,5 pct. af

forbruget.

En styrkelse af energirenoveringen af eksisterende bygninger, gennem bl.a.

bedre finansieringsordninger, og på fremme af automation i større bygninger.

En konkret arbejdsplan for fastsættelse af energieffektivitetskrav for flere pro-

dukter (ecodesign) og opdatering af en række af de eksisterende krav.

Udviklingen i EU’s energiforbrug, målet for 2020 og forslaget om et 30 pct. energi-

effektiviseringsmål for 2030 fremgår af figur 6.

Målet om 20 pct. energieffektivisering i 2020 og målet for 2030 er defineret i forhold

til det forventede energiforbrug i EU-Kommissionens baseline fra 2007 i henholds-

vis 2020 og 2030. Målet for 2020 er i energieffektiviseringsdirektivet konkretiseret

som et aboslut bruttoenergiforbrug (ekskl. forbrug til ikke-energimæssige formål) på

1.483 Mtoe (millioner tons olieækvivalenter) og et endeligt energiforbrug på 1.086

Mtoe.

Målet for bruttoenergiforbruget i 2020 svarer til en absolut reduktion af forbruget i

2020 med 13 pct. i forhold til forbruget i 2005. Som det fremgår af figur 6 svarer

målet om 30 pct. energieffektivisering i 2030 til en reduktion af bruttoenergiforbru-

get i 2030 med ca. 23 pct. set i forhold til 2005.

9 ”En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik”, EU-

Kommissionen, februar 2015, (http://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:1bd46c90-bdd4-11e4-bbe1-01aa75ed71a1.0022.01/DOC_1&format=PDF) 10

Alle dokumenter fra Vinterpakken kan findes her: https://ec.europa.eu/energy/en/news/commission-

proposes-new-rules-consumer-centred-clean-energy-transition

9

Figur 6: Udvikling i bruttoenergiforbrug i EU og virkninger af 30 pct. EE-mål

Kilde: EU-Kommissionens konsekvensvurdering

I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til revision af energieffektiviseringsdi-

rektivet (EED), herunder forslaget om øgning af energieffektiviseringsmålet til 30

pct., har Kommissionen udarbejdet en omfattende konsekvensvurdering11

, som

bl.a. belyser en lang række effekter på EU-niveau af forskellige EU-mål for energi-

effektiviseringen i 2030. Tabel 1 indeholder en sammenfatning af en række effekter

af de forskellige mål for energieffektvisering, således som de fremgår af EU-

Kommissionens konsekvensvurdering.

Tabel 1: Sammenfatning af resultater fra Kommissionens konsekvensvurdering

2030 REF 2016

27 pct. 30 pct. 33 pct. 35. pct.

Totale energisystemomkostninger – Mia. Euro - Årlig gennemsnit 2021-2030

1928

1943

1952 1977

2014

Totale energisystemomkostninger – Mia. Euro - Årlig gennemsnit 2021-2050

2130

2264

2255 2290 2324

Gennemsnitlig elpris – Euro/MWh 158 161 157 158 157

Net gas import (volumen) – 2005=100 116 110 97 84 78

Import af fossile brændsler– Mia. euro - kumulativ 2021-2030 i forhold til 27 pct.

-69,6 -147,3 -199,3

Reduktion af forurenings- og sundhedsom-kostninger – Mia. euro/år

- i forhold til 27 pct.

4,5-8,3 15,2-28,4

19,9-36,6

Note: REF2016 er Kommissionens referencescenarie fra 2016 Kilde: Kommissionens konsekvensvurdering

11

Konsekvensvurderingen kan findes her:

https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/eed_en_impact_assessment_part1_v7.pdf

10

Som det fremgår af tabel 1 viser EU-Kommissionens konsekvensvurdering, at der

er en række positive effekter af at øge energieffektivitetsmålet for 2030 fra 27 pct.

til 30 pct. på EU-niveau. Det kan bl.a. fremhæves, at de totale energisystemom-

kostninger er en lidt højere på kort sigt dvs. for 2021-2030, hvor der skal foretages

investeringer, men til gengæld lavere på længere sigt dvs. for 2021-2050. Et højere

mål vil også medføre en reduktion af gasimporten og dermed en forbedring af for-

syningssikkerheden, og have positive virkninger for miljø og sundhed.

EU-Kommissions konsekvensvurdering indeholder også forskellige modelbereg-

ninger af virkningerne for udviklingen i BNP og i beskæftigelsen i EU. Hovedparter-

ne af disse beregninger (3 ud af 4 modelkørsler) viser, at en øgning af målet til 30

pct. betyder en vækst i BNP og beskæftigelsen set i forhold til et mål på 27 pct. Det

er bl.a. disse tal, som EU-Kommissionen benyttede i sin kommunikation om de

samlede effekter af Ren Energi-pakken i forbindelse med dens lancering i novem-

ber 2016.

Det foreslåede bindende EU-mål om 30 pct. energieffektivisering i 2030 skal ikke

byrdefordeles mellem medlemsstaterne, men nås via bindende virkemidler på EU-

niveau og nationale indsatser. Ved at gøre målet bindende styrkes EU-

Kommissionens kompetence i forhold til at fremlægge nye forslag, såfremt der er

udsigt til, at målet for 2030 ikke nås. Det kan fx være forslag til nye virkemidler i

Energieffektiviseringsdirektivet eller Bygningsdirektivet eller stramning af EU-

kravene til energieffektivitet af produkter og køretøjer. Underopfyldelse af det sam-

lede EU-mål kan dermed have konsekvenser for Danmark i form af nye tiltag på

området og dertilhørende potentielle økonomiske omkostninger.

3. DK’s energieffektiviseringspolitik

Udviklingen i energiforbrug og energieffektivisering

Energieffektiviseringer og -besparelser har været et centralt element i den danske

energipolitik siden 1976. Energieffektiviseringsindsatsen har i hele perioden været

en del af en samlet indsats, hvor der har været fokus på omkostningseffektivitet.

Energieffektiviseringsindsats har herudover over tid været drevet af forskellige hen-

syn og forskellige fokusområder. Fra 1976 og frem til midten af 1980’erne var der

særligt fokus på at reducere olieafhængigheden via varmebesparelser i bygninger,

og senere har der bl.a. været mere fokus på elbesparelser og miljøhensyn, herun-

der ikke mindst reduktion af udledningen af CO2.

Som det fremgår af figur 7 er bruttoenergiforbruget i dag på samme niveau som i

1975. I samme periode er bruttonationalproduktet fordoblet. Dermed er energiin-

tensiteten opgjort som bruttoenergiforbruget per BNP-enhed (i faste priser) siden

1975 reduceret med ca. 50 pct. Det er resultatet af en energieffektivisering både i

11

slutforbruget og i energiforsyningen, men er også påvirket af ændringer i sammen-

sætningen af økonomien.

Det skal dog bemærkes, at energiintensiteten for hele økonomien ikke nødvendig-

vis er en god indikator for energieffektiviteten, da den ikke tager højde for struktur-

forskydninger i økonomien og produktionen.

Figur 7: Udvikling i energiforbrug, BNP og energiintensitet 1975-2015

Note: Over perioden 1975-2015 er det gennemsnitlige årlige fald i intensiteten 1,83 pct. I perioden 2005-2015 er det gennemsnitlige fald 1,84 pct. Kilde: Energistatistik 2015 og Nationalregnskabet

Dette afspejler sig også i udviklingen i det endelige energiforbrug, dvs. energifor-

bruget hos slutbrugerne i de forskellige sektorer således, som det fremgår af figur

8. Både i husholdninger og erhvervene har det endelige energiforbrug været ret

konstant siden 1985. I produktionserhvervene har forbruget dog været faldende

siden årtusindskiftet og særligt efter den økonomiske krise.

I figuren er energiforbruget i husholdninger samt handel og service også opdelt i

forbrug til opvarmning (inkl. varmt brugsvand) og forbrug til apparater og lys.

Udviklingen i energiforbruget indikerer, at der i alle sektorer har været en meget

betydelig energieffektvisering, som har opvejet væksten i efterspørgslen efter ener-

gitjenester, der følger af den økonomiske vækst og vækst i befolkningen mv. Udvik-

lingen energiforbrug til produktionserhverv skal dog ses i lyset af, at der siden star-

ten af 1990’erne er sket strukturelle ændringer i sammensætningen af fremstil-

lingserhvervene (industri), som har betydet en lavere samlet energiintensitet i frem-

stillingserhvervene.

12

Figur 8: Udviklingen i det endelige energiforbrug i sektorerne 1975-2015

Kilde: Energistatistik 2015

Udviklingen i energiforbruget og energieffektiviseringen har været drevet af den

teknologiske udvikling og udviklingen i energipriserne, men også af en række ener-

gipolitiske tiltag.

Effektiviseringen af slutbrugernes energiforbrug er sket dels som effektiviseringer af

selve energiforbruget gennem anvendelse af mere effektive maskiner, bygninger

mv., dels som en effektivisering af den lokale energiproduktion gennem mere effek-

tive kedler og konverteringer til fjernvarme mv. Siden 1975 er der sket en meget

kraftig omlægning af forsyningen med kraftig reduktion af olieforbruget, introduktion

af naturgas og udbygning af fjernvarmen samt en øget anvendelse af vedvarende

energi. Samlet har det medført en mere effektiv forsyning.

Nuværende energieffektiviseringsvirkemidler

Siden slutningen af 1970'erne er der løbende udviklet og anvendt forskellige virke-

midler. Frem til omkring årtusindskiftet var det primært en national indsats, men

efterhånden er en meget stor af den nationale indsats blevet til EU-krav, jf. oven-

stående beskrivelsen af EU’s indsats.

Det skal bemærkes, at en række af EU’s energieffektiviseringsvirkemidler har væ-

ret inspireret af danske erfaringer og ordninger, som var iværksat inden der blev

indført EU-krav. Derfor har nye EU-tiltag i nogle tilfælde ikke umiddelbart ført til

ændringer i Danmark. Det gælder f.eks. i stor udstrækning energimærkning af byg-

ninger, krav i bygningsreglementet og energiselskabernes energispareindsats. Det

ændrer dog ikke ved, at direktiverne indeholder en række forpligtelser om imple-

mentering af forskellige tiltag, som Danmark skal leve op til.

13

Beskrivelsen af de nuværende virkemidler til fremme af energieffektivisering er

opdelt i virkemidler i forhold til 1) bygninger (primært opvarmning), 2) produkter og

apparater og 3) procesenergiforbrug.

Der tages udgangspunkt i en opdeling i:

Økonomiske virkemidler, som giver et øget økonomisk incitament til at energi-

effektivisere. Det kan f.eks. være energi- og miljøafgifter samt tilskudsordninger

Normative virkemidler, f.eks. i form af regulering, minimumsstandarder og krav.

Kravene i bygningsreglementet og standarder for energiforbruget i apparater er

eksempler herpå.

Informative virkemidler, som har haft til formål at øge vidensniveauet om de

forskellige muligheder og at påvirke forbrugernes adfærd.

Virkemidler inden for hver af disse kategorier kan have forskellig styrke, dvs. for-

skellig effekt i forhold til påvirkningen af energieffektivitet. Som det fremgår af figur

9, er der meget stor forskel på afgiftsniveauet mellem opvarmning og procesfor-

brug.

Figur 9: Oversigt over energiafgiftssatser til forskellige formål 2016

Kilde: ”Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet, Delanalyse 1, Udviklingen i afgifts- og tilskuds-grundlag”, Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet, maj 2016

Den aktuelle energieffektiviseringsindsats består af en kombination af virkemidler

fra disse tre hovedkategorier, men vægtningen af disse er meget forskellig områ-

derne imellem. Herudover er der i beskrivelsen fokus på, om virkemidlet i dag er

implementering af EU-krav, eller om det er et rent nationalt virkemiddel.

De forskellige virkemidler er kort beskrevet i bilag 1.

14

Bygninger/opvarmning

Som det fremgår af tabel 2 er der en lang række virkemidler rettet mod effektivise-

ring af opvarmning af bygninger. Der er i meget høj grad tale om udmøntning af

bestemmelserne i EU’s bygningsdirektiv.

Tabel 2: Oversigt over de vigtigste virkemidler til forhold til opvarmning af bygninger

Virkemiddel EU/National Økonomisk Normativ Informativ

Afgifter på energi National xxx

BR-krav til nye bygninger EU xxx

BR-krav til eksisterende bygninger EU xx

Energimærkning af bygninger EU xx

Fremme af varmepumper National

BedreBolig National x

Energisyn større virksomheder EU x

Energiselskabernes indsats EU xx x

SparEnergi.dk/informationsindsats EU x Note: Antallet af krydser markerer en foreløbig vurdering af styrken af virkemidlet. Der er tale om Ener-gistyrelsens umiddelbare vurdering af virkemidlernes energibesparelseseffekt. Markeringernes hensigt er at give et generelt billede af virkemidlernes relative effekt forstået som realiserede energieffektivise-ringsgevinter.

Figur 10: Virkemiddelprofil i forhold til opvarmning af bygninger

Som det fremgår af tabel 2 og figur 10 er der i forhold til opvarmning af bygninger

forholdsvis stærke normative virkemidler, som i meget høj grad er fastlagt gennem

EU-direktiver, og udmøntet primært gennem Bygningsreglementets krav, herunder

krav i forbindelse med udskiftning af de forskellige bygningskomponenter som

f.eks. tag, vinduer, opvarmningsanlæg, mv. I forbindelse med disse krav – og andre

normative virkemidler – er efterlevelsen af kravene afgørende for effekten.

15

Der er også forholdsvis stærke økonomiske virkemidler primært via energi- og CO2-

afgifterne, idet energiforbrug til rumopvarmning generelt er pålagt høje afgifter.

Disse virkemidler er nationale.

Rationalet bag indførelsen af de høje energiafgifter i Danmark har dog ikke alene

været at fremme energibesparelser og energieffektivitet. Hensynet til finansieringen

af de offentlige udgifter har historisk været en stærk drivkraft bag indførelsen og

senere fastholdelsen af de høje afgifter.

De informative virkemidler er, bortset fra energimærkningen af bygninger og dele af

informationsindsatsen under sparenergi.dk, også nationale og betragtes generelt

som forholdsvis svage. De informative virkemidler understøtter gennemsigtigheden

på markedet, og bidrager således til at rette op på markedsfejl i form af utilstrække-

lig og asymmetrisk information. Derudover kan informationsindsatsen også bidrage

til at øge bevidstheden om energiforbrug og dermed tilskynde til at øge investerin-

ger i energieffektivitet eller mere energieffektiv adfærd.

Produkter og apparater

Som det fremgår af tabel 3 er virkemidlerne i forhold til effektivisering af produkter

og apparater – bortset fra afgifterne på energi – i høj grad fastsat af EU. Det afspej-

ler, at der er tale om produkter, som produceres internationalt og handles over

grænserne. Det giver derfor bedst mening i forhold til at sikre lige vilkår for produ-

center og varernes frie bevægelighed over landegrænser at fastsætte kravene til

energieffektivitet internationalt.

Tabel 3: Virkemidler i forhold til produkter og apparater

Virkemiddel EU/national Økonomisk Normativ Informativ

Afgifter på energi National xx1)

Energimærkning EU xx

Effektivitetskrav - Ecodesign EU xxx

Energieffektive indkøb i statslige instituti-

oner

EU xx

1) I erhvervene, hvor afgifterne er lave, og her er afgifterne derfor et ”svagt” virkemiddel. I husholdning er mv. er det et stærkt virkemiddel

Effektivitetskravene (ecodesign) betyder, som nævnt ovenfor, at produkter, der ikke

lever op til kravene, ikke må markedsføres og sælges i hele EU. Der er således tale

om en stærk normativ regulering. Udfordringen består i høj grad i at sikre, at krave-

ne er stramme nok, at de løbende opdateres, og at de omfatter alle relevante pro-

dukter.

Den nationale indsats - udover afgifterne på energi - knytter sig til kontrol og mar-

kedsføringen af energimærkningen samt udmøntningen af kravene om energieffek-

tive indkøb.

16

Figur 11: Virkemiddelprofil i forhold til produkter og apparater

Procesenergiforbrug

Procesforbruget omfatter her hovedparten af energiforbrug i momsregistrerede

erhverv bortset fra energiforbruget til opvarmning (såkaldt rumvarme). Som det

fremgår af tabel 4, er energiselskabernes energispareindsats og den målrettede

PSO-ordning de primære virkemidler i forhold til dette område. Begge disse ordning

ophører i 2020. De øvrige virkemidler er alle enten relativt begrænsede i omfang

og/eller målgruppe og samtidig forholdsvis svage.

Tabel 4: Virkemidler i forhold til procesenergiforbruget

Virkemiddel EU/national Økonomisk Normativ Informativ

Afgifter på energi EU/National x

Energiselskabernes indsats EU xx x

Energisyn store virksomheder EU x

Målrettet PSO-ordning National xx x

Sparenergi.dk/informationsindsats National x

Energiafgifterne på energiforbruget til procesformål er fastsat nationalt. Energiafgif-

terne svarer aktuelt til niveauet for EU’s minimumsafgifter. Hertil kommer CO2-

afgifter for det ikke kvoteomfattede forbrug. Udledninger af NOx og svovl fra er-

hvervenes procesforbrug er ligeledes omfattet af NOx- og svovlafgifter.

Energiselskabernes energispareindsats er fastsat nationalt senest i energiaftalen

fra 2012 med justering af målet i PSO-aftalen. Efterfølgende er der kommet forplig-

telsen i EU’s energieffektiviseringsdirektiv, som Danmark opfylder med energisel-

skabernes energispareindsats. Indsatsen består typisk både i en rådgiv-

nings/informationsindsats over for forbrugerne og en økonomisk involvering, f.eks.

via et tilskud til investeringen i de energieffektive løsninger.

17

Figur 12: Virkemiddelprofil i forhold til procesenergiforbrug

Effekter af indsats og virkemidler

Effekten de forskellige virkemidler indgår som del af den igangværende analyse af

energieffektiviseringsområdet. En sådan analyse skal både se på den konkrete

effekt af hvert enkelt virkemiddel, dvs. energibesparelsen jf. definitionen i afsnit 1

samt på udviklingen i energieffektiviseringen inden for de forskellige områder. I

analysen af de enkelte virkemidler skal der bl.a. inddrages overvejelser om additio-

nalitet, spill-overeffekter og levetider af energibesparelserne. Der skal også tages

hensyn til evt. overlap eller samspil med andre virkemidler.

For at få effekten af virkemiddelindsatsen skal den fundne effektivisering korrigeres

for de energieffektiviseringer, der har været drevet af den generelle teknologiske

udvikling og udviklingen i de internationale energipriser.

I dette afsnit beskrives nogle eksempler på, hvordan effekten af virkemidler er vur-

deret i en række forskellige individuelle analyser.

Bygningsreglement - reduktion af energiforbrug i bygninger:

Bygningsreglementet fastlægger energistandarden i nye bygninger. Siden 1979 er

kravene løbende blevet strammet. Disse stramninger har medført markant lavere

energiforbrug i nye bygninger. En ny undersøgelse12

viser, at også stramningen af

bygningsreglementerne i 2008 og 2010 har haft markant effekt på energiforbruget i

bygninger, opført efter, at disse bygningsreglementer er trådt i kraft. Energiforbru-

get i de nye bygninger er dog højere end kravene i reglementet.

12

Se dette link: http://eng.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/danskere-bruger-mindre-energi-paa-varme/

18

Figur 13: Energikrav til nye bygninger

Kilde: Energistyrelsen

Siden 2006 har bygningsreglementet indeholdt energikrav til eksisterende byggeri,

der fastlægger mindstekrav til energitilstanden i bygningskomponenter, der udskif-

tes eller renoveres. Analyser viser13

, at disse krav kan have stor effekt for energi-

forbruget i de eksisterende bygninger, hvis kravene overholdes i forbindelse med

den løbende renovering. Der er også eksempler på, at kravene har medført de

bygningskomponenter, som er tilgængelig på markedet, er blevet væsentlig mere

energieffektive.

I EU's bygningsdirektiv, som bygningsreglementet udmønter, stilles der krav om, at

medlemslandenes krav til nye bygninger og ved renovering af eksisterende bygnin-

ger som minimum skal strammes til et omkostningseffektivt niveau.

Energimærkning af bygninger:

Energimærkningen skaber gennemsigtighed på ejendomsmarkedet ved at synlig-

gøre bygningernes energitilstand, således at købere og lejere kan inddrage energi-

tilstanden i deres beslutninger. Men inden for de sidste par år er der lavet flere

undersøgelser14

, som viser, at energimærkningen har en klar og markant betydning

for salgsprisen af boliger svarende til et prisspring på 400 – 550 kr. per kvadratme-

ter for hvert trin på energimærkningsskalaen. Dvs. at prisen for et parcelhus på 150

m2 øges med 60 – 83.000 kr. når den stiger et trin på energimærkningsskalaen.

13

Se f.eks. ” Potentielle varmebesparelser ved løbende bygningsrenovering frem til 2050”, SBi, 2004:01 14

To centrale undersøgelser er:

”Giver en god energistandard en højere boligpris?, Sammenfattende rapport”. Copenhagen Economics for Energistyrelsen, November 2015. ”Sammenhæng mellem energimærkning og salgspris Netværk for energirenovering”, SBi 2013:06. På baggrund af denne undersøgelse har forfatterne også publiceret en artikel i Energy Policy

19

Denne effekt er særligt slået igennem, efter at det i 2010 er blevet et krav, at ener-

gimærket skal fremgå af al salgsannoncering. Det må forventes, at denne effekt på

salgsprisen fremmer energiforbedringer af bygninger, da investeringer i energifor-

bedringer via energimærkningen ikke blot giver bygningen en bedre driftsøkonomi,

men også giver et afkast i form af en højere ejendomsværdi.

Ecodesign og energimærkning af produkter:

Energistyrelsen gennemførte i 2013 en analyse af den danske energibesparelses-

effekt som følge af EU-reglerne om ecodesign og energimærkning for produkter.

Analysen viste en besparelseseffekt af ecodesign og energimærkning i Danmark

på 5.640 GWh per år i 2020 og 7.169 GWh per år i 2030, hvoraf halvdelen af be-

sparelserne kommer fra produkter, hvor reguleringen var i kraft per 1. juni 2013.

Effekten i 2020 svarer til 5 pct. af det endelige energiforbrug i 2011, ekskl. trans-

port. Det vurderes, at omkring 90 pct.af effekten af ecodesign og energimærkning

er elbesparelser. De resterende 10 pct. er besparelser inden for andre energiarter.

Set i forhold til Danmarks endelige elforbrug i 2011, ekskl. Transport, vurderes el-

besparelsen fra ecodesign og energimærkning at svare til 16 pct. i 2020 og 21 pct. i

2030 af elforbruget. Omkring 85 pct. af besparelseseffekten kommer fra ecodesign,

mens den resterende del stammer fra energimærkning.

Der kan være et vist overlap med energibesparelser fra energiselskabernes energi-

spareindsats, som dog ikke giver mulighed for at medregne energibesparelser ved

udskiftning af hvidevarer mv. i husholdninger.

Energiselskabernes energispareindsats:

Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har siden

2006 haft årlige energispareforpligtelser. Som det fremgår af figur 14 er de årlige

mål løbende øget meget markant. Målet i 2015 svarer til ca. 3 pct. af det samlede

endelige energiforbrug, ekskl. forbruget til transport. Figuren viser også de realise-

rede energibesparelser. Ved udgangen af 2015 har alle brancher set over perioden

opfyldt deres forpligtelser.

20

Figur 14: Energiselskabernes mål og rapporterede energibesparelser

Kilde: Energistyrelsen

Det kritiske punkt i forbindelse med denne – og andre energispareinitiativer – er i

hvilket omfang, der er tale om nye additionelle energibesparelser, dvs. besparelser,

som ellers ikke ville være blevet gennemført inden for en rimelig tidshorisont uden

brug af et virkemiddel. Baseret på økonometriske analyser af tendenser i slutbru-

gersektorernes energiforbrug og surveys med forskellige slutbrugere, estimerer

Deloitte i deres evalueringen fra 2015 additionalitet og nettoeffekter af energispare-

indsatsen. For erhvervet opgør de en additionalitet på 46 pct. og de estimerer en

nettoeffekter på op til 74 pct., mens additionaliteten for husholdninger estimeres til

ca. 22 pct. baseret udelukkende på surveys.

Aftaleordning for energibesparelser i erhvervsvirksomheder:

Siden midten af 1990’erne har energiintensive virksomheder haft mulighed for at få

reduceret deres CO2-afgiftsbetaling via et tilskud, hvis de indgik en aftale med

Energistyrelsen om energieffektivisering. Hovedelementer i sådanne aftaler har

været indførelse af et certificeret energiledelsessystem, årligt udarbejde en energi-

kortlægning og energihandlingsplan samt gennemføre energieffektiviserende pro-

jekter, som har en tilbagebetalingstid på under 4 år, for dermed at sikre, at der ar-

bejdes systematisk med at skabe energibesparelser.

En række uafhængige evalueringer15

af aftaleordningerne har vist at ordningen har

haft en positiv effekt på energieffektivisering i virksomhederne. Ordningen medvir-

15

”Evaluering af grønne afgifter og erhvervene”, Finansministeriet m.fl, 1999

”Evaluering af aftaleordningen om energieffektivisering 1998-2003”, COWI, 2005 ”En vej til flere og billigere energibesparelser”, Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter, “EVALUATION OF THE DANISH VOLUNTARY AGREEMENTS ON ENERGY EFFICIENCY IN TRADE AND INDUSTRY”, Karin Ericsson, 2006 Udarbejdet af Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen, 12. december 2008 ”Vurdering af energiaftaleordningens effekt på grundlag af indberettede data”, HHS Teknik, 2013

21

ker til at overvinde markedsfejl, således at virksomhederne gennemfører en række

rentable projekter med kort tilbagebetalingstid, som de ikke umiddelbart ville have

gennemført uden ordningen. Nogle af evalueringen viser også, at ordningen havde

engod samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet (se f.eks. figur 17 nedenfor).

Efter fjernelsen af virksomhedernes CO2-afgifter er aftaleordningen i der i dag ind-

ført en ordning, hvor særligt elintensive virksomheder kan få tilskud til lempelse af

deres PSO-betaling, hvis de indgår aftale med Energistyrelsen om energieffektivi-

sering.

Tilskudsordningen fremmer elintensive virksomheders konkurrenceevne ved at

sænke deres omkostninger til el og samtidig fastholder aftaleelementet virksomhe-

dernes incitament til at gennemføre omkostningseffektive energieffektiviseringer.

Med energibesparelser og lavere omkostninger til energi står virksomhederne i en

bedre konkurrencemæssig situation.

Der er overlap mellem effekterne af denne ordning og energiselskabernes energi-

spareindsats.

Opvarmning af boliger

Som set fremgår af figur 15 har det endelige energiforbrug til opvarmning af boliger

været nogenlunde konstant siden 1975. Det opvarmede areal er øget med ca. 50

pct. siden 1975, men det modsvares af, at nettovarmeforbruget, som er et udtryk

for den nyttiggjorte varme, per kvadratmeter (m2)

er reduceret med ca. 35 pct. Det

endelige energiforbrug til opvarmning per m2 er reduceret med knap 50 pct.

Figur 15: Opvarmning af boliger – udvikling i opvarmet areal og forbrug per m2

Kilde: Energistatistik 2015

22

Reduktionen i nettovarmebehovet er primært opnået via bedre isolering, bedre

vinduer mv. Forskellen mellem reduktionen i nettovarmebehovet og reduktionen af

det endelige energiforbrug til opvarmning afspejler effektiviseringen af den lokale

forsyning, bl.a. i for form af mere effektive kedler og konvertering til fjernvarme,

hvor tabet i ledningsnet mv. ikke indgår i det endelige energiforbrug. Omlægningen

af forsyningen, herunder udfasningen af olie har været massiv siden 1975.

I perioden 2000-2014 er nettovarmeforbruget per m2 i gennemsnit reduceret med

ca. 0,9 pct. per år. En del af denne reduktion skyldes, at der løbende er tilføjet nye

bygninger, som har et væsentlig lavere energiforbrug end de gamle bygninger, til

bestanden. Hvis der korrigeres for effekten af de nye bygninger og alene ses på

bygninger opført før 1979 kan reduktion af nettovarmeforbruget per m2 i perioden

2000-2014 beregnes til ca. 0,6 pct. per år.

Det er vurderingen, at hovedparten af denne effekt skyldes en kombination af sti-

gende energipriser og forskellige virkemidler, herunder særligt kravene i bygnings-

reglement, energiselskabernes indsats mv.

Energieffektivisering i fremstillingserhvervene (industrien)

Som det fremgår af figur 16, har der været en kraftig forbedring af energiintensite-

ten i fremstillingserhvervene (industri) i hele perioden fra 1975 til 2015. I gennem-

snit over perioden 1975-2015 er energiintensiteten faldet med 2,3 pct. per år, og

set over de sidste 10 år er intensiteten faldet med 2,9 pct. per år.

Figur 16: Endeligt energiforbrug og energiintensitet i fremstillingserhvervene

Note: Energiintensiteten er beregnet i forhold til udviklingen i bruttoværditilvæksten Kilde: Energistatistik 2015 og Nationalregnskabet

23

Analyser16

af udviklingen de sidste 10 år viser, at et fald i energiintensiteten i denne

periode til dels kan skyldes strukturforskydninger mellem brancherne, dvs.at væk-

sten i produktionsværdien har været større i brancher med lav energiintensitet end i

brancher med høj energiintensitet. Når der korrigeres for dette, er faldet i energiin-

tensiteten ca. 2,1 pct. per år. Det er væsentlig over det forventede niveau i en situa-

tion uden virkemidler eller prisstigninger (den autonome udvikling), som af eksper-

ter og i litteraturen skønnes at være mellem 0,5 og 0,8 pct. per år. Forskellen mel-

lem den faktiske reduktion i energiintensiteten på ca. 2,1 pct./år og en autonom

forbedring på 0,8 pct./år over perioden 2005-2014 svarer reduktion af energiforbru-

get med ca. 12 PJ i 2014.

Omkostninger ved energieffektiviseringer

Realisering af energieffektiviseringer kræver normalt ekstrainvesteringer i mere

energieffektive teknologier og løsninger. Derudover kan der være støtteomkostnin-

ger i forbindelse med de forskellige virkemidler. Disse engangsomkostninger skal

vejes op imod lavere energiudgifter i hele levetiden af teknologien eller løsningen.

Herudover kan der være en række positive sideeffekter i forhold af bedre komfort,

lavere vedligeholdelsesomkostninger, osv.

De forskellige omkostningselementer og de lavere energiudgifter og andre effekter

indgår – med forskellig vægt – såvel i opgørelsen af de samfundsøkonomiske og

de privatøkonomiske omkostninger. Beregninger af omkostninger til energieffektivi-

seringer vil være et af resultaterne af den igangsatte analyse af rammerne for den

fremtidige energispareindsats.

Samfundsøkonomi

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en opdateret vurdering af de sam-

fundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med de fleste virkemidler eller ind-

satsområder.

I 2008 udførte EA Energianalyse m.fl. en uafhængig evaluering af den samlede

energispareindsats17

. Som led heri blev der gennemført en samfundsøkonomisk

vurdering af syv af de centrale virkemidler. Resultaterne af EA's samfundsøkono-

miske analyse heraf fremgår af figur 17, som viser at de analyserede tiltag – bort

set fra energimærkningen af bygninger – var samfundsøkonomisk attraktive.

16

”Analyse af udviklingen i erhvervenes energiforbrug og energiintensiteten”, Udkast, Energistyrelsen,

Februar 2017 17

”En vej til flere og billigere energibesparelser”, Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter,

Udarbejdet af Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen, 12. december 2008

24

Figur 17: Nøgletal for samfundsøkonomiske omkostninger i 2008-evaluering

Note: Værdien 1 svarer til, at omkostningerne per sparet kWh svarer til den samfundsøkonomiske ener-gipris. I den samfundsøkonomiske energipris er medregnet miljøeffekt men ikke forsyningssikkerhed. Bemærk at data i en række tilfælde er usikre. Kilde: ”En vej til flere og billigere energibesparelser”, Evaluering af samtlige danske energispareaktivite-ter, Udarbejdet af Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen, 12. december 2008

I forhold til energiselskabernes energispareindsatser er der også i de efterfølgende

uafhængige evalueringer18

, som blev afsluttet i2012 og 2015, gennemført sam-

fundsøkonomiske vurderinger.

Med udgangspunkt i Deloittes samfundsøkonomiske beregningsmetoder viste eva-

lueringen fra 201519

, at der for det gennemsnitlige projekt var en samfundsøkono-

18

”Evaluering af energiselskabernes energispareaktiviteter”, EA Energianalyse, Niras og Vie-

gand&Maagøe, 2012 Evaluering af energiselskabernes energispareindsats”, Deloitte og Grontmij, marts 2015 http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/lovgrundlag-kontrol-resultater/evalueringer 19

Evaluering af energiselskabernes energispareindsats”, Deloitte og Grontmij, marts 2015

http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/lovgrundlag-kontrol-resultater/evalueringer

25

misk nettofordel pr. sparet kWh på tværs af husholdninger og erhverv. Dette dæk-

ker over et overskud af indsatsen i forhold til erhverv og den offentlige sektor og et

lidt mindre underskud af indsatsen overfor husholdninger.

Støtteomkostninger

Energiselskabernes omkostninger i forbindelse med opnåelse af energibesparel-

serne har været stigende, således som det fremgår af figur 18. De samlede om-

kostninger i 2015 udgjorde ca. 1,6 mia. kr., hvilket er højere end det loft på samlet

1,5 mia. kr. per år, som blev forudsat i energiaftalen fra 2012. Som led i PSO-

aftalen af 17. november 2016 blev det årlige energisparemål for perioden 2016-

2020 reduceret fra 12,2 PJ/år til 10,1 PJ/år. Det kan medvirke til, at holde omkost-

ningerne inden for den aftalte ramme

Figur 18: Udviklingen i energiselskabernes energispareomkostninger

Note: Figuren viser energiselskabernes samlede omkostninger per sparet kWh første års besparelse. Udover direkte og indirekte tilskud til forbrugerne, indgår også omkostninger til administration, kvalitets-sikring mv. samt evt. fortjeneste hos aktører mv. Hvis energibesparelserne har en levetid på f.eks. 10 år er omkostningerne per sparet kWh over levetiden en 1/10-del af det viste. Kilde: Energitilsynet og Energistyrelsen

Nedenstående tabel indeholder en oversigt over de væsentligste ”støtteomkostnin-

ger” til energieffektiviseringsinitiativer. Der er alene medtaget omkostninger, som

optræder på finansloven og omkostninger, som afholdes af forbrugerne via binden-

de ordninger. Udover disse omkostninger til initiativerne, afholder forbrugerne

(husholdninger og virksomheder) investeringerne (minus evt. tilskud) i forbindelse

med realiseringen af de konkrete energispareprojekter.

26

Tabel 5: Oversigt over aktuelle støtteomkostninger til energieffektivisering

Aktivitet Finansiering Årlig omkostning

Mio. kr.

Energiselskabernes energispare-

indsats – aftalt frem til 2020

Omkostningerne afholdes af de enkelte net-

og distributionsselskaber, som finansierer

disse via af et tillæg til nettariffer

1.500

Energimærkning af bygninger Begningsejerne betaler for energimærknin-

gen

Ca. 200

Energisyn store virksomheder

(ca. 550 virksomheder)

Virksomhederne betaler for gennemførelse

af energisyn

Ca. 80

(Kun hver fjerde år)

BedreBolig – 2013-2016 Finanslovbevilling 12,5

Energisparesekretariat – 2014-

2017

Finanslovbevilling 10

Målrettet PSO-lempelse Finanslovbevilling 185

EE-indsats via energisparebidra-

get (en lang række mindre aktivi-

teter, herunder information mv.)

Finanslovsbevilling - energireserven Ca. 60

Kilde: Energistyrelsen

Som det fremgår afholdes hovedparten af støtteomkostningerne af forbrugerne

enten via energipriserne (tarifferne) eller som brugerbetaling (energimærkning,

energisyn).

Energieffektiviseringer, som reducerer energiforbruget, vil alt andet lige medføre et

mindre provenu fra energiafgifterne. Ved energibesparelser i erhvervene, hvor af-

gifterne er lave, er provenutabet per sparet enhed begrænset. Ved energibesparel-

ser i husholdninger og til opvarmning er provenutabet væsentligt større.

Virkninger og konkurrenceevne og eksport

De store energieffektiviseringer, som er opnået såvel i bygninger som i erhvervene

siden midten af 1970’erne, har medvirket til, at Danmark i dag er et af de mest

energieffektive lande i EU.

En ny undersøgelse20

viser, at den større energieffektivitet i erhvervene betyder en

konkurrenceevnefordel for danske virksomheder i form af lavere energiudgifter i

forhold til konkurrenterne i andre lande.

20

Energiudgifter og konkurrenceevne 2016”, Udarbejdet af DAMVAD Analytics for

Energistyrelsen,

27

Danske virksomheder besidder betydelige styrkepositioner i forhold til energieffekti-

ve produkter og løsninger. Dette afspejler sig i en betydelig eksport af energieffekti-

viseringsteknologier.

En øget fokus på energieffektivisering globalt og i EU vil derfor være af stor betyd-

ning for dansk erhvervsliv.

Figur 19: Industriens relative energiudgifter i Danmark og udlandet

Kilde: ”Energiudgifter og konkurrenceevne 2016”, Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Energistyrelsen,

4. Rammer for fremtidig energieffektiviseringsindsats

Sammenhæng mellem VE og EE

Da VE-andelen er et relativt mål for forholdet mellem VE-forbruget og det samlede

energiforbrug, medfører energieffektivisering, som begrænser energiforbruget, alt

andet lige en forøgelse af VE-andelen.

En omkostningseffektiv strategi til at nå målet om 50 pct. VE i 2030 må forventes at

bestå af en kombination af fortsat energieffektiviseringer og fortsat udbygning med

vedvarende energi.

Samtidig kan udbygningen med vedvarende energi kombineret med elektrificering i

sig selv betyde en øgning af energieffektiviteten. Det gælder f.eks. ved etablering af

varmepumper og ikke mindst i forbindelse med elbiler.

28

Energieffektivisering bør prioriteres, hvis de samfundsøkonomiske omkostninger

hertil er lavere end de samfundsøkonomiske omkostninger ved forsyning med ved-

varende energi. I denne sammenligning skal medregnes de langsigtede effekter, og

alle de afledte virkninger og omkostninger, herunder de positive effekter af at redu-

cere energiforbruget og eksternaliteter i forbindelse med energiforsyning.

Potentialer for energieffektivisering

Som det fremgår af afsnit 2 viser en række internationale analyser, at der globalt og

i EU fortsat er betydelige rentable potentialer for energieffektivisering inden for alle

sektorer og anvendelsesområder. Ifølge analyserne drives potentialet bl.a. af, at

der hele tiden opstår nye tekniske muligheder for energieffektivisering, og at priser-

ne på de energieffektive teknologier løbende reduceres. IEA’s ”Energy Efficiency

Market Report 2016”21

viser som eksempler, at omkostningerne ved LED-belysning

er reduceret meget kraftigt over en kort årrække, og at prisen for køle/frys-

produkter er reduceret samtidig med at energieffektiviteten er øget kraftigt.

Der er også en række markedsfejl, eksternaliteter mv. som gør, at energieffektivise-

ringer, der umiddelbart er rentable for samfundet og ofte også for brugerne, ikke

realiseres. Potentialerne for effektiviseringer i analysen knytter sig såvel til redukti-

on af forbruget gennem anvendelse af mere effektive teknologier, som til omlæg-

ningen af energiforsyningen.

Omfanget af det samfundsøkonomiske potentiale for energieffektiviseringer i Dan-

mark analyseres i den igangsatte analyse af rammerne for den fremtidige energief-

fektviseringsindsats. Som led heri etableres et mere systematisk og opdateret da-

tagrundlag om de marginale ekstrainvesteringer i forbindelse med energieffektivise-

ringer inden for alle de forskellige områder. Før disse analyser er afsluttet, kan der

ikke siges noget mere præcist om potentialer og marginalomkostningerne i forbin-

delse med energieffektivisering, og dermed om balancen mellem energieffektivise-

ring og udbygning med vedvarende energi i forbindelse med opfyldelse af målsæt-

ningen om 50 pct. VE i 2030 og mål om fossil uafhængighed i 2050. Alle omkost-

ningselementer og sideeffekter skal indgå i opgørelsen af de samfundsøkonomiske

omkostninger ved energieffektivisering og forsyning med vedvarende energi.

Grundlaget for at opgøre de samfundsøkonomiske marginalomkostninger i forbin-

delse med yderligere energibesparelser, er viden om de tekniske meromkostninger,

dvs. om de marginale ekstra investeringer i de energieffektive løsninger, kombine-

ret med omkostningerne til virkemidler mv.

Boks 1 og 2 indeholder nogle eksempler på potentialeopgørelser, som er gennem-

ført i andre sammenhænge. Disse eksempler skal tages med forbehold, bl.a. som

følge af, at der normalt ikke indgår overvejelser om hvilke virkemidler, der er nød- 21

”Energy Efficiency Market Report 2016”, IEA 2016

29

vendige for at sikre realiseringen af energibesparelserne og omkostningerne i for-

bindelse med disse.

Boks 1: Eksempler på potentialer for energieffektivisering af energiforbrug til op-

varmning af eksisterende bygninger

Det gennemsnitlige endelige energiforbrug til opvarmning af de eksisterende boliger er i

dag i gennemsnit ca. 140 kWh/m2 og nettoforbruget er ca. 122 kWh/m222

. Dette kan sam-

menlignes med, at kravene for en ny bygning i henhold til kravene i bygningsreglement

2015 er 35-40 kWh/m2. Forbruget per m2 i de eksisterende bygninger er således ca. 4

gange så stort som i nye bygninger. Selv om forbruget i eksisterende bygninger ikke om-

kostningseffektivt kan bringe ned på niveau med nye bygninger indikerer dette, at der kan

der være et potentiale for reduktion af energiforbruget i eksisterende bygninger.

Statens Bygggeforskningsinstituts (SBi) rapport fra 201423

viser, at hvis kravene i Bygnings-

reglementet til efterisolering, til nye vinduer mv. i forbindelse med den løbende renovering,

bliver overholdt i 80 pct. af tilfældene, vil energiforbruget frem til 2050 kunne reduceres med

30-35 pct. Kravene i Bygningsreglementet er fastsat med udgangspunkt i, at tiltagene skal

være rentable for bygningsejerne, dvs. at de umiddelbart er mulige at gennemføre inden for

rammerne af 20-30 årige byggelån, uden at det medfører øgede årlige omkostninger.

Aalborg Universitet finder i en anden analyse udarbejdet af for IDA i 201524

i deres scenari-

er for det danske energisystem i 2050, at det optimale varmebehov i 2050 bør ligge 40 pct.

under behovet i dag (2015), svarende til en reduktion med ca. 1,1 pct. pr. år. Ifølge deres

beregninger, vil et niveau over eller under dette være forbundet med højere omkostninger i

forbindelse med det samlede energisystem (til hhv. energiforsyning eller energibesparel-

ser).

Boks 2: Eksempler på potentialet for energieffektivisering af procesenergiforbrug

”Kortlægning af energisparepotentialer i erhvervslivet”25

, som blev afsluttet i 2015, indehol-

der en kortlægning af energibesparelsesmulighederne i forhold til de forskellige teknologier

og brancher, med udgangspunkt i de teknologier, som i dag er tilgængelige på markedet.

Mulighederne på længere sigt som følge af nye teknologiske muligheder indgår således

ikke.

I opgørelsen er inddraget de samlede omkostninger i forbindelse med implementering af

energibesparelsen og reduktionen i energiomkostningerne. Herudover er eventuelle æn-

22

Jf. Energistatistik 2015 23

”Potentielle varmebesparelser ved løbende bygningsrenovering frem til 2050”, SBi, 2004:01

24

”IDA’s Energy Vision 2050, A Smart Energy System strategy for 100% renewable Denmark”, Aalborg

Universitet 2015, (http://vbn.aau.dk/files/222230514/Main_Report_IDAs_Energy_Vision_2050.pdf) 25

Kortlægning af energisparepotentialer i erhvervslivet”, COWI, juni 2015 for Energistyrelsen

30

dringer i drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne i et vist omfang inddraget.

Besparelsespotentialer i erhvervene

Tilbagebetalingstid Besparelsespotentiale

El

Besparelsespotentiale

Brændsler

Op til 2 år 14% 4%

Op til 4 år 22% 6%

Op til 10 år 43% 17%

Kilde: ”Kortlægning af energisparepotentialer i erhvervslivet”, 2015

Selvom der over de senere år er realiseret betydelige energibesparelser i erhvervene, er de

opgjorte besparelsespotentialer nogenlunde uændret i forhold til den forrige analyse fra

201026

. Det skyldes bl.a., at der samtidig er opstået en række nye besparelsesmuligheder.

Som eksempel kan nævnes belysningsområdet, hvor LED-teknologien har øget de rentable

energieffektiviseringsmuligheder markant.

I IDA's Energy Vision 2050 fra 2015 har Aalborg Universitet27

for industrien beregnet et

samfundsøkonomisk potentiale på ca. 40 pct. elbesparelser og knap 20 pct. for brændsler

frem til 2050.

26

”Energibesparelser i erhvervslivet”, Dansk Energianalyse og Viegang&Maagøe, 2010 27

Se fodnote ovenfor

31

Bilag 1: Oversigt over eksisterende virkemidler

Navn Type EU-ophæng Beskrivelse Aktiv periode

Bygningsreglementet

Normativ Bygningsdi-rektivet

Regulerer bl.a. energikrav til bygnin-ger og komponenter i forbindelse med mindre og større renoveringer samt nybyggeri.

1966-

Ecodesign Normativ Ecodesign-direktivet

Ecodesignkrav (krav om miljøvenligt design) sikrer, at produkter med dår-lige energi- og miljømæssige egen-skaber ikke må markedsføres i EU. Energistyrelsen fører tilsyn med, at Ecodesign bliver overholdt.

2010-

Energimærkning af appara-ter

Informativ

Energimærk-ningsdirekti-vet

Energimærkningen af hårde hvideva-rer, klimaanlæg, fjernsyn, lyskilder, lysarmaturer mv. giver forbrugeren information om produktets energifor-brug.

2010-

Energibesparelser i statens bygninger

Normativ Energieffek-tiviseringsdi-rektivet

Ministerierne er ved cirkulære forplig-tet til at realisere 14 pct. energibe-sparelser i egne bygninger i perioden 2006-20. Heraf udgør 9,1 pct. i peri-oden 2014-20 Danmarks forpligtelse jvf. Energieffektiviseringsdirektivet.

2006-2020

Energieffektive indkøb i statslige institutioner

Normativ Energieffek-tiviseringsdi-rektivet

Statslige institutioner m.v. er ved cirkulære forpligtet til at overholde visse grænser for energieffektivitet ved indkøb af apparater og tjeneste-ydelser.

2014-

Energibesparelser i kom-muner og regioner

Normativ Energieffek-tiviseringsdi-rektivet

KL og Danske Regioner har ved frivil-lig aftale med Transport- og Energi-ministeriet i 2007 indgået aftale om realiseringen af energibesparelser i kommunerne. Aftalerne forventes afløst af en alternativ ordning til efter-levelse af EED.

2007-

Energimærkningsordningen Normativ Informativ

Bygningsdi-rektivet

Lovpligtig energimærkning af bygnin-ger ved salg, udlejning samt regel-mæssigt hvert 10. eller 7. år af-hængigt af besparelsespotentialet for store bygninger

(Grøn) BoligJob-ordning Økono-misk

- BoligJobordningen giver mulighed for at fradrage lønudgifter ved en lang række energiforbedringer af boligen som isolering og udskiftning af tag, udskiftning af vinduer og døre, isole-

2015-17

32

ring af ydervægge, installation af solceller, husstandsvindmøller, jord-varme, biokedelanlæg, gasfyr, fjern-varmeunits, varmeanlæg, visse var-mepumper og varmestyringsanlæg.

Energiselskabernes spareindsats

Økono-misk

Energieffek-tiviseringsdi-rektivet

Energiselskaberne er forpligtet til at bidrage til realiseringen af energibe-sparelser i Danmark. I forbindelse med energiaftalen 2012 blev det besluttet at højne ambitionsniveauet for energiselskabernes bidrag til energibesparelser frem mod 2020.

2006-20

Energisyn af større virk-somheder

Normativ Energieffek-tiviseringsdi-rektivet

I henhold til EED art. 8 skal alle store virksomheder skal udføre energisyn på den enkelte virksomheds energi-forbrug til transport, proces og byg-ninger hvert fjerde år.

Målrettet PSO-ordning ? Elintensive virksomheder kan opnå statstilskud til lempelse af deres PSO-betaling. Der er afsat en pulje på 185 mio. kr. om året i perioden 2015-2020. For at få tilskud, skal den tilskudsberettigede virksomhed indgå aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen

2015-2020

Elafgift Økono-misk

-

CO2- og NOx-afgifter Økono-misk

-

Energiafgifter Økono-misk

-

BedreBolig Informativ - One-stop-shop rådgivningsordning for boligejere, vedrørende energire-novering og forbedring af boligers kvalitet på en række parametre. Be-villing fsva. ENS’ rolle i ordningen strækker sig til 2016.

2013-16

Energireserven Økono-misk /informativ

- Energireserven følger af energiforli-ger 2012. For perioden 2016-2018 er udmøntet 60 mio. kr. årligt til initiati-ver under temaerne ”Et effektivt og fleksibelt energiforbrug i bygninger”, ”Energieffektivisering i erhvervslivet” og ” Effektiv anvendelse af VE-el og omkostningseffektiv omstilling”

2016-18