0

Automatisk

Erhvervsrapportering

Konsolideringsrapport

1

Indhold 1. Indledning ................................................................................................................................................... 2

Baggrund – Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering ................................................................... 2 Formålet med konsolideringsrapporten ............................................................................................. 2 Afgrænsning....................................................................................................................................... 2

2. Gennemførte analyser og test .................................................................................................................... 4 Automatisk Erhvervsrapportering – Revisors nuværende proces, 2017, Digital Revisor .................. 5 Er automatisk opstilling af årsrapporter muligt, 2017, CrediWire ...................................................... 6 Erhvervsstyrelsen – Administrative lettelser ved AER, 2017, Deloitte .............................................. 7 Elektronisk fakturering – Analyse af udbredelse og anvendelse blandt danske virksomheder, 2017,

KPMG 9 Danmarks Statistik – Automatisk Erhvervsrapportering, 2017, Digital Revisor ............................... 10 Kortlægning af barrierer og muligheder i årsregnskabsloven med henblik på automatisk

erhvervsrapportering, 2017, KPMG ............................................................................................................. 12 Foranalyse om automatisk erhvervsrapportering, 2017, Beierholm ................................................ 13 Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering – Koncept og Potentiale, 2017, Deloitte ............. 14 PSD2 og fremtidens automatiserede erhvervsrapportering, 2018, KPMG ..................................... 15

Virksomhedernes parathed til Automatisk Erhvervsrapportering, 2018, Advice ............................. 16 Automatisk Erhvervsrapportering – Kortlægning af barrierer i skattekontrolloven og

mindstekravsbekendtgørelsen, 2018, KPMG .............................................................................................. 18 De juridiske rammer for en ny model for automatisk erhvervsrapportering, 2018,

Kammeradvokaten ....................................................................................................................................... 19 Test af standardkontoplan, 2018, KPMG ......................................................................................... 20 Analyse af mulighederne for automatisk erhvervsrapportering på momsområdet, 2019, KPMG .. 21 Kortlægning af barrierer i bogføringsloven med henblik på at gennemføre automatisk

erhvervsrapportering, 2019, KPMG ............................................................................................................. 22 Erhvervsstyrelsen – Undersøgelse af brugernes anvendelse og værdi af mikrovirksomhedernes

årsrapport, 2019, EY ..................................................................................................................................... 23 Afskrivningsanalysen af udvalgte virksomheder i regnskabsklasse B, 2019, KPMG ...................... 24 Undersøgelse af automatisering og nøjagtighed af mindre virksomheders bogføring samt

udbredelse, barrierer og løsningsforslag for anvendelse af e-fakturering B2B, 2019, Deloitte ................... 25 Analyse af barrierer og muligheder for Automatisk Erhvervsrapportering for små virksomheders

B2C-fakturering, 2019, PwC ........................................................................................................................ 27 Analyse af Elafgiftsområdet, 2019, KPMG ...................................................................................... 28 Pilottest af standardkontoplaner til brug for momsindberetningsdata, 2019, KPMG ...................... 30 POQ Metode Rapport, 2019, Digital Revisor ................................................................................... 32 Pilotundersøgelse Automatisk Erhvervsrapportering, 2019, BaseOnline IVS ................................. 34 Detailhandlens omsætning – Automatisk Erhvervsrapportering, 2019, Digital Revisor .................. 35

2.25 Scenarier for målarkitektur, 2019, KPMG ............................................................................................ 36 Analyse af infrastruktur for udveksling af elektroniske forretningsdokumenter B2B, 2020, CGI .... 39

2

1. Indledning Baggrund – Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering

Automatisk Erhvervsrapportering (AER) er et initiativ under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2016-2020, som projektet formelt skal afrapportere i regi af i 2020. Initiativet er gennemført i samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, Skatteforvaltningen (i dette initiativ repræsenteret ved Skattestyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen) og Danmarks Statistik. Initiativet har haft til formål at undersøge, hvordan digitalisering og automatisering kan skabe grobund for effektivisering og understøttelse af virksomheders digitale omstilling uden at forringe grundlaget for det offentliges myndighedsudøvelse.

Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering omfatter hele værdikæden for de økonomiske og finansielle data – fra transaktionsdata skabes, når virksomheder handler med hinanden, over løbende bogføring og afstemning med banktransaktioner til indberetning af data til myndighederne.

På baggrund af de gennemførte analyser er der udarbejdet et beslutningsoplæg, der peger på en række forskellige områder, hvor myndighederne kan understøtte automatiseringen i virksomhederne.

Initiativet er gennemført i et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, Skatteforvaltningen og Danmarks Statistik, som har nedsat en fælles arbejdsgruppe til at udføre projektet.

Formålet med konsolideringsrapporten De tre myndigheder har i løbet af initiativets levetid fået foretaget analyser af blandt andet teknologiske muligheder, virksomhedernes digitale parathed og lovgivningsmæssige barrierer i forbindelse med mulighederne for automatisering af specifikke indberetninger samt test af specifikke indberetningsløsninger.

Konsolideringsrapportens formål er at give et samlet overblik over de analyser og pilotforsøg, der er udført under initiativet Automatiseret Erhvervsrapportering og samle op på de væsentlige analyseresultater fra de enkelte analyser på tværs af de involverede myndigheders ressortområder.

Alle analyser, der indgår i nærværende konsolideringsrapport, er udarbejdet i perioden 2016-2020 i regi af initiativet Automatisk Erhvervsrapportering.

For hver analyse er der i denne konsolideringsrapport lavet et resumé, som kort beskriver formålet med analysen, analyseresultaterne og slutteligt opsummerer analysens mest centrale konklusioner/observationer. Endelig rummer hvert resumé et afsnit kaldet "konsolidering", hvori analysen sættes i perspektiv ift. andre analyser og anden viden, der i løbet af perioden 2016-2020 er opbygget under arbejdet med projektet Automatisk Erhvervsrapportering.

Afgrænsning − AER har en fast defineret målgruppe, der består af virksomheder i regnskabsklasse A og virksomheder,

der kan benytte mikro B-reglerne. I nogle af de tidlige rapporter i indeværende konsolidering indgår også regnskabsklasse B-virksomheder.

− Der er i denne rapport ikke fortaget validering af data og beregninger, der indgår i de forskellige analyser.

− Konsolideringsrapporten indeholder analyser af flere lovgivninger inden for regnskabsområdet og skatteområdet. Myndighederne har senere på baggrund af disse lovgivningsanalyser udvalgt tre indberetningstyper, for hvilke de vurderer, der er det største potentiale for automatisering, og som de vil fokusere på i forbindelse med udbredelsen af automatisk erhvervsrapportering. De tre indberetninger er:

• Årsrapport (Erhvervsstyrelsen)

• Momsindberetning (Skatteforvaltningen)

3

• Regnskabsstatistik (Danmarks Statistik)

− Når konsolideringsrapporten refererer til bogføringsdata i de forskellige analyser, henvises der til udtræk fra de omfattede virksomheders økonomisystemer på kontoniveau (råbalance/kontoplan) og ikke til den enkelte transaktion, med mindre andet nævnes.

4

2. Gennemførte analyser og test Siden 2016, hvor initiativet Automatisk Erhvervsrapportering blev lanceret, er der gennemført et omfattende analysearbejde, som udgør et væsentligt videngrundlag for det videre arbejde med automatisk erhvervsrapportering. Af tabellen nedenfor fremgår en oversigt over, hvilke analyser der er udarbejdet, og hvilke led i værdikæden de enkelte analyser vedrører. I de følgende afsnit opsummeres de væsentligste resultater for hver af analyserne. Tabel 1. Gennemførte analyser, som er omfattet af denne rapport

Titel Aftale Løbende bogføring

Afstem-ning

Manuelle input

Indberet-ning

AER – Revisors Nuværende Proces, 2017, Digital Revisor x x x x x

Er automatisk Opstilling af Årsrapporter Muligt?, 2017, CrediWire x x x x x Erhvervsstyrelsen – Administrative lettelser ved AER, 2017, Deloitte x x

Elektronisk Fakturering, 2017, KPMG x x x

Danmarks Statistik – AER, 2017, Digital Revisor x x x x x Kortlægning af barrierer i Årsregnskabsloven mhp. AER, 2017, KPMG x x x x

Foranalyse om AER, 2017, Beierholm x x

Blockchain og AER – Koncept og Potentiale, 2017, Deloitte x x x

PSD2 og fremtidens AER, 2017, KPMG x x x

Virksomhedernes parathed til AER, 2018, Advice x x x x Kortlægning af barrierer i skattelovgivningen mhp. AER, 2018, KPMG x x x x Juridiske rammer for en ny model for AER, 2018, Kammeradvokaten x x x x

Test af Standardkontoplan, 2018, KPMG x x x x

Analyse af mulighederne for AER på momsområdet, 2018, KPMG x x x x x

Kortlægning af barrierer i Bogføringsloven mhp. AER, 2019, KPMG x x x x x Undersøgelse af brugernes anvendelse og værdi af mikrovirksomhedernes årsrapport, 2019, EY x x x

Afskrivningsanalyse, 2019, KPMG x x

Anvendelse af e-fakturering B2B, 2019, Deloitte x x x

Virksomheders B2C-fakturering, 2019, PwC x x x

Analyse af Elafgiftsområdet, 2019, KPMG x x x

Pilottest af standardkontoplaner til brug for momsindberetningsdata, 2019, KPMG x x

POQ Metode Rapport, 2020, Digital Revisor x x x Pilotundersøgelse Automatisk Erhvervsrapportering, 2019, BaseOnline IVS x x x

Detailhandlens omsætning – Automatisk Erhvervsrapportering, 2019, Digital Revisor x x x

Scenarier for Målarkitektur, 2019, KPMG x x x x x

Analyse af infrastruktur for udveksling af elektroniske forretningsdokumenter, 2020, CGI x

5

Automatisk Erhvervsrapportering – Revisors nuværende proces, 2017, Digital Revisor Baggrund og formål Størstedelen af de mindre virksomheder får hjælp af en revisor til at udarbejde deres årsregnskab. Processen er her som udgangspunkt, at revisor modtager et ”råt” bogholderi, hvorefter denne foretager en vis forarbejdning af materialet samt opstilling af den endelige årsrapport. Formålet med denne initiale rapport er at kortlægge den proces, som revisor gennemgår i forbindelse med bearbejdning af bogføringsdata og udarbejdelsen af årsregnskabet for små virksomheder samt at beskrive udfordringerne og mulighederne for automatisering af de forskellige trin i processen.

Analyseresultater Som udgangspunkt udfører revisorer følgende fire services for virksomhederne: Bearbejdning af bogføringsdata, Opstilling af regnskab, Revision og Regnskabsrådgivning.

Virksomheden er som udgangspunkt ansvarlig for bearbejdning af bogføringsdata og opstilling af årsregnskab, og revisor er ansvarlig for at udføre revision. Regnskabsrådgivning er en service fra revisor til virksomhed. I praksis er det dog ifølge Digital Revisor i næsten alle tilfælde (99%) revisor, der udfører alle fire opgaver for virksomheden i regnskabsklasserne B og mikro B.

Grundstrukturen, som revisor følger, er:

1) Bearbejdning af modtagne data. Kontrol af primo egenkapital, afstemning med bank, afstemning af bogført løn, ajourføring af anlægskartotek, kontrol af lagerregulering, kontrol af kreditorafstemning, kontrol af opgørelse af debitorer og gennemgang af konti for periodiseringsposter.

2) Opmapning af konti til brug for elektronisk indberetning. De enkelte konti fra kundens kontoplan tilknyttes et mappenummer i en mappekontoplan, der lever op til årsregnskabslovens skemakrav.

3) Opstilling af taldel til årsrapport. Taldelen omfatter konkret resultatopgørelse med forslag til disponering, balance med aktiver og passiver og noter ift. regnskabsklassen.

4) Generering af tekst til årsrapport. Forside, indholdsfortegnelse, ledelsespåtegning, ledelsens årsberetning og anvendt regnskabspraksis. En stor del af denne proces er baseret på standardiserede tekster.

5) Konvertering fra driftsøkonomisk til skattemæssigt resultat. Den aktuelle skat beregnes på basis af den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige indkomst opgøres med udgangspunkt i det driftsmæssige resultat med en række korrektioner.

6) Årsrapport i udkastform. Årsrapport med skattebilag foreligger nu i udkastform til virksomhedens ledelse.

7) Revision/Review. Revisorpåtegningen.

8) Generalforsamling. Det færdige regnskab fremlægges til godkendelse på generalforsamlingen. I de mindre virksomheder er der meget ofte personsammenfald mellem ledelsen og ejerkredsen.

9) Indberetning. Regnskabet indberettes via indtastning på Regnskab Basis.

Rapportens gennemgang af alle processerne finder, at en række oplysninger med fordel kan behandles automatisk, og at dette kan være med til at sikre en større kvalitet i årsrapporterne. Herunder verificerbare forhold, der sikrer, at der ikke er fejlinformation på disse poster, eksempelvis bankengagementer, oplysning om selskabskapital, kontinuitet i overførsler af sidste års ultimo-balancer, lønoplysninger mv.

Der er dog en række skøns- eller vurderingsmæssige poster, som ifølge Digital Revisor er mere udfordrende. Disse er oftest baseret på subjektive vurderinger samt på data, der ligger uden for hovedbogholderiet. Dette gælder for eksempel:

• Hensættelse til tab på debitorer. Analytiske vurderinger af debitorerne kan vise, at der ikke er indikationer på problemer. Realiteterne kan derimod være, at en væsentlig debitor er gået konkurs efter statusdagen, og at der dermed ingen betalingsudsigter er, og at der reelt skal hensættes til et forventet tab.

• Indregning af udskudt skatteaktiv. Opgørelsen af det udskudte skatteaktiv kan ud fra regnskabsmaterialet med den tilhørende skatteopgørelse opgøres til en faktuel beregnet værdi.

6

Denne værdi undergår dog også en subjektiv vurdering ift. selskabets aktuelle og forventede fremtidige økonomi, og den endelige måling i årsrapporten afhænger heraf.

• Nedskrivninger af aktiver. Årsregnskabsloven tilskriver, at der foretages nedskrivninger på anlægsaktiver til en evt. lavere genindvindingsværdi. Oplysninger omkring genindvindingsværdi er ligeledes ofte baseret på subjektive forhold eller data uden for bogholderiet.

• Oplysninger, der skal gives som yderligere information til regnskabsbruger. Det vil typisk være de mere verbale oplysninger omkring væsentlige hændelser i regnskabsåret eller efter regnskabsåret, som har betydning for vurderingen af regnskabet eller usikkerheder ved indregning og måling.

• Oplysninger om usikkerhed ved fortsat drift og beskrivelse af valgte forudsætninger for aflæggelse af regnskabet. Der er helt givet indikationer på, at oplysningerne bør gives (på basis af egenkapital, soliditetsgrad, likviditetsgrad mv.) – men de krævede oplysninger er individuelt baserede.

Analysens centrale observationer Analysen finder overordnet, at en automatisering af de verificerbare og klassificerbare poster i årsregnskabet vil styrke rapporteringen, idet disse oplysninger vil være givet direkte fra virksomhedernes økonomi- og regnskabssystem.

Konsolidering Digital Revisors vurdering af automatiseringsbarrierer er i overensstemmelse med de barrierer, der kortlægges i KPMG's kortlægning af barrierer og muligheder i årsregnskabsloven, jf. afsnit 2.6.

For de mindst komplekse virksomheder, regnskabsklasse mikro B, vurderes det at være muligt at automatisere processen fra aftale til indberetning af årsrapport med minimal manuel interaktion. Jo mere komplekse virksomhederne bliver i regnskabsklasse B, herunder specifikt komplekse regnskabsmæssige valg (eksempelvis anvendelse af produktionsmetoden for indregning af omsætning), jo sværere bliver en fuldstændig automatisk løsning.

Er automatisk opstilling af årsrapporter muligt, 2017, CrediWire Baggrund og formål Formålet med rapporten er at vurdere mulighederne for at opstille årsrapporter automatisk alene på baggrund af bogføringsdata ved hjælp af machine learning. Rapporten gennemgår en række manuelle procestrin fra rå bogføringsdata til opstilling af årsrapporten, ift. at vurdere i hvilket omfang de kan automatiseres. Rapporten beskriver og vurderer følgende fem overordnede procestrin: (1) vurdering af data; (2) kvalitetssikring af data; (3) sammenhængskorrektion af data; (4) klassificering af data og (5) opstilling af data i en årsrapport.

Analyseresultater Analysen finder, at teknologien for automatisering af årsrapporterne er til stede. Imidlertid vurderes det tilgængelige datagrundlag i form af bogføringsdata på nuværende tidspunkt at være utilstrækkeligt eller af for ringe kvalitet til at sikre en tilfredsstillende udnyttelse af machine learning til generering af årsrapporter.

Analysen peger derudover på, at der i dag er store problemer med forkerte branchekoder, og anbefaler derfor, at der fokuseres på at sikre kvaliteten af virksomhedsdata i de relevante offentlige myndigheders systemer. I analysen nævnes det, at EU's definition af branchekoder vil kunne anvendes til automatisk opstilling af årsrapport med udgangspunkt i bogføringsdata, da forskellige brancher har forskellig regnskabspraksis. Eksempelvis vil en autoforhandlers indkøb af biler være varelager, hvorimod det i en anden branche ikke vil være tilfældet. Der nævnes endvidere, at allokeringen af virksomheder til branchekoder i Danmark trænger til en oprydning, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke vil kunne benyttes til automatisk bogføring.

Det vurderes derudover, at implementeringen af en fælles referenceramme (standardkontoplan) er nødvendig for, at de data, der indberettes fra virksomhederne, vil kunne kategoriseres og standardiseres ved hjælp af machine learning. Anvendelsen af en sådan fælles referenceramme nødvendiggør dog, at virksomhedernes interne kontoplaner "mappes" til den offentlige standard.

Ligeledes vurderes det, at det er muligt at foretage en regelbaseret generering af årsrapporter. CrediWire foreslår derfor, at Erhvervsstyrelsen etablerer en løsning, hvor Erhvervsstyrelsens indberetningsløsning kan generere en årsrapport baseret på data direkte fra virksomhedernes økonomi- og regnskabssystem, og hvor det kun vil være nødvendigt, at virksomhedsejeren skal besvare en række supplerende spørgsmål. Det

7

datasæt, som herved vil blive dannet, vil kunne anvendes til at oplære en machine learning til en senere indberetningsløsning.

Analysens centrale observationer Det vurderes, at teknologien for automatisering af årsrapporterne er til stede, men at det tilgængelige datagrundlag i form af bogføringsdata på nuværende tidspunkt er utilstrækkeligt eller af for ringe kvalitet til at sikre en tilfredsstillende udnyttelse af machine learning. Det er dog muligt at foretage en regelbaseret generering af årsrapporter, og en sådan løsning kan danne grundlag for en senere løsning baseret på machine learning. Begge løsninger – regelbaseret og machine learning – kræver implementeringen af en fælles referenceramme (standardkontoplan).

Konsolidering Ift. branchekoder ved vi fra senere analyser, at flere og flere løsninger udvikles, og at sikkerheden i den automatiske postering bliver større – også uden anvendelse af branchekoder (jf. f.eks. Deloitte, 2019 – afsnit 3.18). Automatisk bogføring med OCR (Optical Character Recognition), dvs. automatisk bogføring baseret på omdannelsen af eksempelvis en PDF-faktura til maskinlæsbar tekst kombineret med machine learning vinder allerede hurtigt frem i markedet. En generel oprydning af anvendelsen af branchekoder vurderes derfor ikke at være afgørende for automatisk erhvervsrapportering. Men det vil gøre automatiske løsninger nemmere og mere målrettet mod den enkelte branche.

Danmarks Statistik har testet en machine learning-løsning til indberetning, som var meget vellykket, jf. afsnit 2.22 i konsolideringsrapporten.

Test af regelbaseret generering af indberetning ved hjælp af standardkontoplan er gennemført meget succesfuldt i forbindelse med lancering af Skatteforvaltningens moms-API, jf. afsnit 2.21 i konsolideringsrapporten.

Erhvervsstyrelsen – Administrative lettelser ved AER, 2017, Deloitte Baggrund og formål I regi af AER ønskedes en tidlig opgørelse af potentialet ved gennem automatisering at nedbringe de administrative byrder knyttet til regnskabslovgivningen og skattelovgivningen. Nærværende potentialevurdering vedrører mulighederne for at indberette virksomhedens finansielle data én gang ét sted, som var den vision, man i AER arbejdede med på tidspunktet for undersøgelsen.

Potentialevurderingen for automatisk erhvervsrapportering tager udgangspunkt i de såkaldte AMVAB-målinger, som med jævne mellemrum opgør de administrative byrder forbundet med lovgivning.

Vurderingen af potentialet omfatter en konkret vurdering af muligheden for at nedbringe de administrative byrder, som er opgjort, for de følgende fem love og bekendtgørelser:

• Årsregnskabsloven, som fastsætter kravene til virksomhedernes udarbejdelse og indrapportering af årsrapporter.

• Skattekontrolloven, som fastsætter kravene til virksomhedernes udarbejdelse og indrapportering af selvangivelser.

• Mindstekravsbekendtgørelsen, som fastsætter kravene til virksomhedernes udarbejdelse af skattemæssige årsregnskaber.

• Momsloven, som fastsætter kravene til virksomhedernes udarbejdelse og indrapportering af momsopgørelser.

• Bogføringsloven, som fastsætter kravene til virksomhedernes registreringer mv. af gennemførte transaktioner o.l. til bl.a. understøttelse af ovennævnte rapporter og opgørelser.

Potentialevurderingen giver et overordnet billede af det samlede potentiale ved automatisk erhvervsrapportering, men har ikke til opgave at vurdere forudsætningsgrundlaget for realisering af automatisk erhvervsrapportering, hverken mht. behovet for ny og samordnet regulering eller tekniske løsninger.

8

Analyseresultater Potentialet for en reduktion af de administrative byrder relateret til hver lovgivning eller bekendtgørelse er vurderet på baggrund af Deloittes kendskab til bogføringsprocesserne i de danske virksomheder, og ved at man har vurderet det enkelte procestrin, ift. om byrden (inden for hhv. dansk lovgivning og EU-lovgivning) kan fjernes eller reduceres ved at automatisere procestrinnet.

Ved en gennemgang af de enkelte byrder, når Deloitte frem til, at AER samlet set vil kunne reducere virksomhedernes byrder forbundet med bogføring og indberetning med 50%. Figur 1: Administrative byrder knyttet til de fem love og bekendtgørelser

Samlet byrde mio. kr. Pct.

Samlet potentiale mio. kr.

Pct. af byrden forbundet med den pågældende lov/bkg.

Pct. af samlet potentiale

Årsregnskabsloven 5.166 41% 1.482 29% 23%

Momsloven 309 2% 268 87% 4%

Skattekontrolloven 2.158 17% 1.581 73% 25%

Mindstekravsbekendtgørelsen 2.397 19% 1.829 76% 29%

Bogføringsloven 2.453 20% 1.227 50% 19%

Total 12.483 100% 6.387 51% 100% Kilde: Erhvervsstyrelsen – Administrative lettelser ved AER, 2017, Deloitte

Figur 2: Potentialet fra årsregnskabsloven og momsloven fordelt på virksomhedstyper

Kilde: Erhvervsstyrelsen – Administrative lettelser ved AER, 2017, Deloitte

Potentialevurderingen finder, at der for årsregnskabsloven især er et stort potentiale ved automatisk erhvervsrapportering for hhv. mikrovirksomheder og virksomheder i regnskabsklasse B. For momsloven er det største potentiale ved automatisk erhvervsrapportering for virksomhederne med fire årlige momsangivelser. Disse virksomheder er karakteriseret ved enten at være nystartede (op til 1,5 år gamle) eller ved at have en momspligtig omsætning på mellem 5-50 mio. kr. årligt.

Potentialet ift. skattekontrolloven er størst for alle normale virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende. Og endeligt ift. mindstekravsbekendtgørelsen er potentialet størst for mindre selvstændigt erhvervsdrivende.

Analysens centrale observationer En af de vigtigste hovedkonklusioner fra den tidlige potentialevurdering er, at de største potentialer for byrdelettelser findes hos de små virksomheder – ift. årsregnskabet hos virksomheder i regnskabsklasse B og mikro B og ift. skatteområdet særligt hos de mindre selvstændigt erhvervsdrivende.

Konsolidering Potentialevurderingen har været med til at indsnævre målgruppen for automatisk erhvervsrapportering og fokusset på de indberetningstyper, arbejdsgruppen senere har valgt at arbejde videre med: momsregnskabet og årsrapporten.

9

Det er dog væsentligt at tage forbehold for, at intentionen med automatisk erhvervsrapportering på tidspunktet for denne tidlige potentialevurdering var, at alle (relevante) virksomhedsdata registreret via standardiserede kontoplaner skulle kunne afleveres automatisk ”på en elektronisk motorvej i skyen”, hvorfra de respektive myndigheder selv skulle kunne trække de nødvendige data, så behovet for særskilte indberetninger ville forsvinde. Der var således tale om en anden vision end den model for implementering af automatisk erhvervsrapportering, som arbejdsgruppen senere er nået frem til. Ligeledes, skal der tages forbehold for, at det ikke var den tidlige potentialevurderings opgave at vurdere forudsætningerne for, at det identificerede potentiale kunne realiseres.

Elektronisk fakturering – Analyse af udbredelse og anvendelse blandt danske virksomheder, 2017, KPMG

Baggrund og formål En vigtig forudsætning for automatisk erhvervsrapportering er, at datagrundlaget i virksomhederne forbedres. Dette vil styrke grundlaget for indberetning og kontrolspor. Formålet med denne analyse af udbredelsen af elektronisk fakturering er at afdække, i hvilken grad datagrundlaget til erhvervsrapportering kan genereres automatisk på baggrund af informationen i e-fakturaer, samt hvorvidt denne information er tilgængelig og håndterbar i et passende elektronisk format. Analysen ser derfor på processen fra bestilling af en vare til fakturering og bogføring (Purchase to Pay "P2P").

Analyseresultater Af analysen fremgår det, at ca. 48% af de deltagende virksomheder tilkendegiver, at de kan afsende elektroniske fakturaer. Heraf er det dog kun et fåtal, som angiver, at de primært anvender elektronisk fakturering. Samtidig angiver omtrent 16% af virksomhederne, at de kan modtage elektroniske fakturaer. Heraf er det atter kun en mindre del, som rent faktisk modtager størstedelen af deres fakturaer elektronisk.

På den baggrund konkluderer KPMG, at der samlet set tegner sig et billede af, at de tekniske og systemmæssige muligheder for anvendelse af elektroniske fakturaer og automatiseret bogføring er til stede, men at der til trods herfor forekommer at være begrænset udbredelse af elektronisk fakturering i samhandlen mellem virksomheder i regnskabsklasse B. E-fakturering anvendes således primært ved samhandel med offentlige myndigheder eller større virksomheder i regnskabsklasse C og D.

E-fakturering forventes isoleret set kun at kunne give begrænsede gevinster, og gevinsterne tilfalder primært den købende virksomhed, hvilket begrænser incitamentet til anvendelse af e-fakturering B2B blandt virksomheder i regnskabsklasse B. E-fakturering skal ses i sammenhæng med de øvrige relaterede processer, herunder elektroniske indkøbsordrer.

De gennemførte interview peger på, at virksomhederne vil få en gevinst ved at indføre flere elektroniske P2P-processer. Der antages dog ikke at være stor interesse for at indføre flere elektroniske P2P-processer blandt de mindre virksomheder. Løsningerne anses i høj grad for komplekse, og de fleste virksomheder kender kun i begrænset omfang til de faktiske muligheder. En anden væsentlig barriere for udbredelsen af elektronisk P2P forekommer at være, at der mangler et samlet register over, hvem der kan indgå i disse processer. Det eksisterende NemHandelsRegister indeholder en del af de virksomheder, der kan modtage OIOUBL, men er ikke komplet.

Analysens centrale observationer Med henblik på at opnå en øget anvendelse af e-fakturering anbefaler KPMG, at hele processen fra bestilling af en vare til fakturering og bogføring inddrages. Der kan være øgede gevinster ved automatisering af hele processen, og samtidig hænger procestrinene så nært sammen, at det er hensigtsmæssigt at ændre dem i sammenhæng.

Rapporten her fremhæver tre centrale indsatsområder som væsentlige for udbredelse af elektroniske P2P- processer:

• Kommunikation: Ud fra analysens observationer er det tydeligt, at der mangler kommunikation på området. Det drejer sig både om kommunikation ud til virksomhederne mht. fordele ved digitalisering af P2P-processer, kommunikation mellem private aktører, kommunikation mellem offentlige organisationer og leverandører mv. Dette kommunikationsgab er blandt de primære

10

årsager til, at digitalisering af P2P ikke er mere udbredt i Danmark. Det vil derfor være oplagt at lave en kommunikationsstrategi på tværs af området.

• Strategisk brug af aktører: Strategien bør indeholde en kortlægning af aktører og en vurdering af, hvordan man bedst anvender ressourcer og viden hos de enkelte aktører til udbredelsen af elektronisk P2P.

• En samlet løsning for hele P2P-processen: Strategien bør også indeholde et overblik over, hvordan en fremtidig samlet elektronisk P2P-proces ideelt ser ud, så de standarder og processer, der designes, indeholder mulighed for at understøtte hele processen. E-fakturering indgår således her som et enkelt element.

Konsolidering Der tegner sig samlet et billede af, at de tekniske muligheder for anvendelse af elektroniske fakturaer og automatisk bogføring er til stede, men til trods herfor er der en begrænset udbredelse af elektronisk fakturering i samhandlen mellem små virksomheder. E-fakturering anvendes primært ved samhandel med offentlige myndigheder eller større virksomheder i regnskabsklasse C og D.

I initiativ 4.2 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er det undersøgt, hvordan sammenhængende digital udbuds- og indkøbsproces mest effektivt kan gennemføres med henblik på at reducere transaktionsomkostningerne både for ordregiver og leverandør i den offentlige sektor. Resultaterne herfra bør tænkes ind i det videre arbejde med automatisk erhvervsrapportering.

Ydermere er det fra april 2019 obligatorisk for danske myndigheder at understøtte en ny EU-standard for elektronisk fakturering (PEPPOL) – se de konkrete tiltag nedenfor. PEPPOL-standarden og tilhørende infrastruktur kan med fordel også anvendes til elektronisk fakturering mellem virksomheder (B2B). Der er dog behov for øgede tiltag til udbredelse af e-fakturering i B2B-handel. Figur 3: Nye krav til de danske myndigheder ift. at understøtte PEPPOL-standarden

Danmarks Statistik – Automatisk Erhvervsrapportering, 2017, Digital Revisor Baggrund og formål Virksomhedernes bogholderi er typisk udformet, så det imødekommer bogføringsloven og kan danne grundlag for virksomhedens årsrapport og selvangivelse. Derudover vil bogholderiet ofte være tilpasset ift. den enkelte virksomheds behov. Et bogholderi er derfor sjældent udformet med henblik på at danne grundlag for indberetning af regnskabsstatistikken til Danmarks Statistik. Praksis er, at virksomheder i dag kan foretage indberetningen til Danmarks Statistik ved at indsende det interne regnskab. Det interne regnskab stemmer dog ikke nødvendigvis overens med regnskabsstatistikkens variabelliste.

Formålet med rapporten er at beskrive den proces, som det "rå" data fra en virksomheds bogholderi gennemgår frem til indberetning hos Danmarks Statistik, og vurdere centrale udfordringer i relation til automatisk indberetning af data.

Analyseresultater I rapporten fremhæver Digital Revisor følgende forhold, som særligt skal tages i betragtning ift. en automatiseringsproces:

• 18. april 2019 skal statslige myndigheder og institutioner være i stand til at modtage PEPPOL e-fakturaer via. PEPPOL eDelivery-netværket.

• 18. april 2020 skal ikke-statslige myndigheder og institutioner være i stand til at modtage PEPPOL e-fakturaer via. PEPPOL eDelivery-netværket.

• Leverandører til det offentlige kan opfylde deres forpligtelse om e-fakturering til det offentlige ved enten at gøre brug af den danske OIOUBL som hidtil eller den nye europæiske PEPPOL-standard.

• 1. januar 2021 skal offentlige myndigheder og institutioner på udvalgte indkøbskategorier foretage indkøb elektronisk gennem anvendelse af e-kataloger og e-ordrer.

• Kravene for e-kataloger og e-ordrer kan kun opfyldes ved anvendelse af PEPPOL-standarden.

11

• Kvaliteten af de ønskede data. I mindre virksomheder sker der ofte en væsentlig bearbejdning og kvalitetssikring af det bogholderimæssige grundlag i forbindelse med årsafslutningen og indberetning til Erhvervsstyrelsen og Skatteforvaltningen. Denne proces er ofte drevet med væsentlig involvering af revisor. Ift. en automatiseringsproces vil det derfor være væsentligt at afklare, hvornår data hentes, da resultatet kan variere betydeligt, afhængigt af om det er før eller efter denne bearbejdning. Dertil kommer, at bearbejdningen i mange tilfælde sker i et særskilt afslutningsværktøj hos revisor, der ikke er direkte integreret med virksomhedens eget bogholderi. Derfor er der først endelig overensstemmelse, når virksomheden har registreret de afslutningsposteringer, som er foretaget i tilknytning til årsafslutningen.

• Definitionsmæssige forhold. Virksomhederne har mulighed for at benytte en række måle- og indregningsprincipper på forskellige områder. Konsekvensen er, at der på baggrund af de samme oplysninger, vil kunne dannes helt forskellige regnskabsresultater. Dette er særligt væsentligt ift. omsætningen, hvor nogle virksomheder kan vælge mellem at indregne efter henholdsvis leverings- eller produktionskriteriet. Det samme er tilfældet ift. forbrug til egenfremstillede varer. Grundprincippet i regnskabslovgivningen er her, at alle direkte omkostninger til forbrug skal medregnes, men der er samtidig mulighed for at medregne indirekte omkostninger.

• Segmenteringsgrad. Danmarks Statistik efterspørger på nogle af de ønskede områder en segmentering, der ligger ud over de gængse opdelinger i bogholderiet. Det er bl.a. tilfældet i relation til opdeling af omsætningen og opdeling af aktiver.

Analysens centrale observationer Analysen understreger potentialet i indførelsen af en fællesoffentlig standardkontoplan. Analysen påpeger derudover, at det kan overvejes at ændre kravene til årsrapporten, så den i højere grad afspejler det interne årsregnskab, hvilket muligvis ville være en fordel for virksomhederne, men også medføre at den bedre vil kunne bruges af Danmarks Statistik til at hente oplysningerne til regnskabsstatistikken fra virksomhedernes indberetning af årsrapport.

Konsolidering En række andre analyser bekræfter potentialet i og behovet for en standardkontoplan i forbindelse med automatisk erhvervsrapportering (se bl.a. 2.4, 2.14, 2.21 i konsolideringsrapporten). Indberetningen til Danmarks Statistik indeholder dog flere oplysninger end f.eks. årsrapporten, som indberettes til Erhvervsstyrelsen. For at en fælles offentlig standardkontoplan kan være en fordel for Danmarks Statistik, vil det derfor umiddelbart kræve, at en fællesoffentlig standardkontoplan indeholder de nødvendige konti til brug for regnskabsstatistikken.

Det virker umiddelbart lidt radikalt at foreslå, at årsrapporten, som ca. 500.000 danske virksomheder indberetter, ændres, for at den skal passe til regnskabsstatistikken, som ca. 8.000 danske virksomheder indberetter. Men et argument kan være, at det kan være en fordel for virksomhederne, at regnskabsstatistikken i højere grad afspejler virksomhedernes interne regnskab, end årsrapporten gør. En enkelt anden analyse peger også på muligheden for at ændre årsrapporten i dens nuværende form til at indeholde nogle simple men centrale nøgletal (Erhvervsstyrelsen – Undersøgelse af brugernes anvendelse og værdi af mikrovirksomhedernes årsrapport, 2019, EY, beskrevet i afsnit 2.16 i denne årsrapport). Denne rapport peger på, at brugerne af årsrapporterne – f.eks. banker – ofte indhenter supplerende oplysninger direkte fra virksomhederne eller andre steder fra, fordi oplysningerne i årsrapporten ikke er fuldt tilstrækkelige og hurtigt forældede.

Danmarks Statistik indhenter allerede oplysninger vedrørende virksomhedens balance fra årsrapporterne, så virksomhederne ikke behøver at udfylde denne del. Med en større overensstemmelse mellem årsrapport og regnskabsstatistik ville Danmarks Statistik kunne hente flere oplysninger direkte fra årsrapporten.

12

Kortlægning af barrierer og muligheder i årsregnskabsloven med henblik på automatisk erhvervsrapportering, 2017, KPMG

Baggrund og formål I regi af initiativet Automatisk Erhvervsrapportering er der foretaget en række lovgivningsanalyser med henblik på at identificere lovgivningsmæssige barrierer og mulige løsninger for automatisk erhvervsrapportering.

Formålet med nærværende analyse af de nuværende regler i årsregnskabsloven er at identificere barrierer og muligheder for automatisk opstilling af virksomhedernes årsrapport på baggrund af bogføringsdata. Analysen er lavet for virksomheder i regnskabsklasse B.

Analyseresultater Analysen finder følgende overordnede barrierer og løsningsforslag hertil:

Tekstafsnit, der ikke kan genereres på baggrund af bogføringsdata, kan overordnet beskrives som dokumentation af årsrapportens indhold og bestanddele, grundlæggende krav, ledelsesberetning samt dokumentation af foretagne valg til anvendt regnskabspraksis. For at automatisere den fremtidige erhvervsrapportering vil det være nødvendigt at forenkle den nuværende regulering. Årsregnskabsloven indeholder i sin nuværende form en lang række valgmuligheder for den enkelte virksomhed, som i dag skal dokumenteres, hvilket er vanskeligt håndterbart i en automatiseret løsning. For at automatisere indberetningen vil det være nødvendigt at standardisere og begrænse valgmuligheder for virksomheder i regnskabsklasse B til et absolut minimum inden for rammerne af EU's regnskabsdirektiv.

Værdiansættelse, skøn og nedskrivninger er et område med subjektive vurderinger, der er individuelle fra virksomhed til virksomhed og fra år til år. Det er således et område, der er svært at automatisere på det nuværende lovgrundlag. Ved at fjerne en række af de valgmuligheder, som virksomhederne har for indregning og måling, kan de subjektive vurderinger reduceres. Desuden vil der via indledningsvis indmelding af eksempelvis aktivtyper og afskrivningsperiode kunne genereres en standardregnskabspraksis tilpasset den enkelte virksomhed.

Resultatdisponering præsenteres i praksis meget forskelligt. EU's regnskabsdirektiv stiller ikke direkte krav om resultatdisponering, hvorfor denne bestemmelse vurderes at kunne fjernes, hvis årets resultat og eventuelt forslag til udbytte oplyses direkte under egenkapitalen.

Visse noter, der ikke genereres på baggrund af bogføringsdata, vedrører primært beskrivelse af anvendt regnskabspraksis samt noteoplysninger, der består af tekst eller noteoplysninger på et detailniveau, der i de fleste virksomheder ikke er registreret i bogføringen i dag. En automatisering heraf vil forudsætte, at størstedelen af noteoplysningerne kræves bogført eller alternativt indlægges som spørgsmål/tjekliste i opsætningen af årsrapporten. Hvor det er muligt efter EU-lovgivningen, foreslår KPMG at slette specifikke notekrav i årsregnskabsloven, så behovet for at automatisere disse ikke længere er til stede.

Opgørelse af skat (årets skat, udskudt skat mv.) foregår i dag som en selvstændig og i de fleste tilfælde separat proces ift. udarbejdelsen af årsrapporten. Med indførelse af en standardkontoplan kan en automatisk beregning af årets skat implementeres, herunder notifikation om stillingtagen til eventuel udskudt skat, fremførbare underskud og andre reguleringer. En væsentlig administrativ lettelse vil ligge i, at samme rapporteringsgrundlag danner baggrund for indrapportering af selvangivelse og skatteregnskab til skattemyndighederne.

Analysens centrale observationer Analysen konkluderer, at en fuldautomatisk løsning, der dækker alle virksomheder i regnskabsklasse B, på nuværende tidspunkt ikke er mulig inden for de gældende rammer i EU's regnskabsdirektiv. Direktivet kræver et retvisende billede, som ikke kan etableres fuldt ud på transaktionsniveau gennem en automatisk opgørelse af regnskabsmæssige skøn og vurderinger (eksempelvis hensatte forpligtelser, udskudte skatteaktiver, periodiseringer og omkostninger).

Det vurderes dog, at det er muligt at etablere en højere grad af automatisering og adgang til bogføringsdata på kontoniveau, end tilfældet er i dag. Dette kan ske gennem standardisering – herunder minimering af valgmuligheder i årsregnskabsloven – samt indførelse af en eller flere standardkontoplaner til brug for indberetning. En sådan løsning kan etableres med udgangspunkt i den nuværende årsregnskabslov, og der

13

er potentiale for yderligere simplificering og standardisering gennem fjernelse af en lang række valgmuligheder i årsregnskabsloven, hvilket vil øge muligheden for fuld automatisering på transaktionsniveau i fremtiden.

Konsolidering For de mindst komplekse virksomheder i regnskabsklasse B, dvs. bl.a. mikro B-virksomhederne, vurderes det at være muligt at automatisere processen fra aftale til indberetning af årsrapport med minimal manuel interaktion. Jo mere komplekse virksomhederne bliver i regnskabsklasse B, herunder benyttelse af specifikke komplekse regnskabsmæssige valg (eksempelvis anvendelse af produktionsmetoden for indregning af omsætning), jo sværere bliver en fuldstændig automatisk løsning.

Foranalyse om automatisk erhvervsrapportering, 2017, Beierholm Baggrund og formål Regnskabsstatistikken er den mest omfattende statistik, som Danmarks Statistik udarbejder på erhvervsområdet, og tager udgangspunkt i virksomhedernes afstemte regnskab, hvorfor den også er et fokusområde for initiativet Automatisk Erhvervsrapportering. De helt små virksomheder indberetter normalt til Danmarks Statistik ved at sende deres afstemte regnskab, altså resultat og balance, i en pdf-fil, som Danmarks Statistik derefter manuelt indtaster og mapper til de rigtige kontoer i regnskabsstatistikken.

Formålet med analysen er at undersøge muligheden for at automatisere indberetningen af regnskabsstatistikken.

Analyseresultater Analysen gennemgår den indberetning, som virksomhederne laver til Danmarks Statistik post for post, for at identificere udfordringerne ved et potentielt direkte upload af data fra virksomhedernes bogholderi til Danmarks Statistik. Analysen peger derudover på, hvilke forretningsmæssige tiltag der vil kunne løse disse udfordringer.

Overordnet peger analysen på, at det ift. automatisk erhvervsrapportering er en udfordring, at revisor ofte er bindeled mellem det daglige bogholderi og rapportering i henhold til årsregnskabsloven og Danmarks Statistik. Nogle tal vil således i dag ikke kunne indlæses direkte, men forudsætter ifølge analysens vurdering fortsat manuel indtastning. Beierholm vurderer umiddelbart, at en løsning herpå ville kræve

• at kontoplaner ændres ude hos virksomhederne, så de fremadrettet indeholder alle de relevante poster

• at opsætning i submoduler opdateres, så disse kommer til at indeholde data, som mangler i kontoplanen. Dataudtræk vil derfor skulle foretages både fra kontoplan og submoduler i de virksomheder, hvor submoduler anvendes

• at kompetenceniveauet hæves hos bogholdere og controllere i mange mindre virksomheder

• at upload til Danmarks Statistik foretages efter opstilling af årsrapport, så reklassifikationer er foretaget og bogført

• at der indføres krav om opstilling af årsregnskab efter årsregnskabsloven også for virksomheder i regnskabsklasse A. Alternativt vil disse virksomheder kunne undtages fra direkte udtræk fra bogholderierne, så de fortsat kan foretage manuelle indrapporteringer.

Som alternativ hertil peger Beierholm på indførelsen af en meget detaljeret standardkontoplan for alle virksomheder, idet dette dog ifølge Beierholm må forventes at give virksomhederne udfordringer i relation til tilpasning af systemer og eventuel opkvalificering af medarbejdere.

Analysens centrale observationer Analysen konkluderer, at det ift. en automatisk erhvervsrapportering er en udfordring, at revisor ofte er bindeled mellem det daglige bogholderi og rapportering i henhold til årsregnskabsloven og Danmarks Statistik.

Konsolidering I perioden 2012 til 2017 er andelen af virksomheder, der helt har fravalgt involvering af revisor steget fra 10% til 16%, jf. figur 4 nedenfor. Dette tal må forventes at stige yderligere i fremtiden i takt med udviklingen i markedet for digitale løsninger, eksempelvis automatisk bogføring.

14

Figur 4: Fordeling af revisorydelser, 2012-2017

Kilde: Erhvervsstyrelsen, Undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, 7. december 2018

Rutinepræget arbejde, såsom bogføring og regnskabsaflæggelse, forventes i al væsentlighed automatiseret og digitaliseret i fremtiden1. Dermed bør revisors involvering i processen, i den forstand som den ses i dag, være en minimal barriere. Der eksisterer allerede i dag en lang række digitale regnskabssystemer, der har til formål at lette de administrative byrder for både selskaber og regnskabsbrugere, og som vil automatisere mange af de administrative opgaver, der før krævede manuel behandling2.

Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering – Koncept og Potentiale, 2017, Deloitte Baggrund og formål Blockchain har udviklet sig med eksponentiel hastighed over de seneste 10 år, og i den offentlige sektor afprøves og udvikles denne teknologi ligeledes. Formålet med analysen er at illustrere, hvorvidt blockchain kan bringe værdi til fakturerings- og momsafregningsprocessen gennem etablering af et tværgående fakturaregister, der kan fungere som grundlag for validering og automatisering på tværs af alle relevante organisationer.

Analyseresultater Analysen peger på, at blockchain som teknologi er relevant for e-fakturering og for automatisering af momsafregning pga. teknologiens decentraliserede struktur og stærke dataintegritet. Der peges dog samtidig på tre tekniske udfordringer, som ifølge Deloitte gør blockchain umoden til automatisk erhvervsrapportering på den korte bane (inden 2020):

Skalerbarheden skal forbedres. Eksempelvis kan bitcoin-protokollen i dag kun håndtere ca. syv transaktioner pr. sekund.

Datafortroligheden skal bevares. I teknologien har enhver node, som validerer transaktioner, adgang til transaktionsdata og til at se den kode, der eksekveres. I relation til automatisk erhvervsrapportering indebærer dette, at såfremt der var etableret et system, hvor alle virksomheder udgjorde validerende noder i netværket, ville hver enkelt virksomhed kunne se alle andre virksomheders handel ned på fakturaniveau.

Standarder skal udvikles. Blockchain er et nyt teknologisk område, og blockchain-løsninger er derfor relativt umodne. Der er derfor behov for udvikling af standarder, inden teknologien anvendes til automatisk erhvervsrapportering.

Deloitte forventer imidlertid, at disse udfordringer vil blive løst, og anbefaler derfor myndighederne at starte med at gennemføre blockchain-piloter.

1 Kilde: FSR: Digital Transformation, 2017. 2 Som eksempler kan nævnes løsninger såsom LunarWay, Dinero, MobilePay, e-conomic, Billy, PLEO, Bilagscan m.fl.

15

Analysen peger derudover på, at Danmark i en international kontekst i dag er bagud ift. de førende lande inden for adoptering af blockchain og ift. automatisering og centralisering af transaktionel aktivitet. Samtidig vurderes det, at Danmark har et godt udgangspunkt for at gennemføre afprøvning af blockchain til at realisere potentialet i automatisk erhvervsrapportering. Analysen anbefaler derfor, at Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Skatteforvaltningen arbejder videre med blockchain, e-fakturering og momsautomatisering inden for rammerne af automatisk erhvervsrapportering.

Endelig anbefales det, at myndighederne arbejder for en samlet dansk blockchain-strategi, og at denne udarbejdes inden for den nærmeste fremtid med løbende udvikling af de stærkeste pilotcases.

Analysens centrale observationer Deloitte vurderer, at Blockchain-teknologien er attraktiv for automatisk erhvervsrapportering på grund af den decentraliserede struktur og høje dataintegritet.

Konsolidering Blockchain har ikke været testet i offentligt regi, og det vurderes, at der inden for tidsrammen af initiativet Automatisk Erhvervsrapportering (afrapportering i 2020) ikke er tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at denne teknologi realistisk vil kunne benyttes til automatisk erhvervsrapportering, eller at denne teknologi er nødvendig for, at automatisk erhvervsrapportering kan gennemføres.

PSD2 og fremtidens automatiserede erhvervsrapportering, 2018, KPMG Baggrund og formål EU-kommissionens betalingstjenestedirektiv PSD2 (Payment Services Directive II) pålægger bankerne at give bemyndigede tredjeparter adgang til banktransaktioner med det formål at øge konkurrencen på betalingsområdet. PSD2-direktivet fjerner altså bankernes monopol på deres kunders data og giver nye muligheder for bl.a. regnskabssystemudbydere ift. at tilbyde deres kunder, virksomhederne, at kunne varetage visse bankfunktioner inden for rammerne af virksomhedens eget økonomi- og regnskabssystem.

Adgangen til data på banktransaktionsniveau er central for at kunne gennemføre automatisk afstemning mellem virksomhedens fakturaer og indkomne betalinger på virksomhedens bankkonto. Det er derfor relevant at undersøge PSD2 i forbindelse med initiativet Automatisk Erhvervsrapportering.

Formålet med rapporten er at give myndighederne et indblik i PSD2 og dets betydning for arbejdet med automatiseret erhvervsrapportering. Dette med henblik på at undersøge hvorvidt PSD2 kan understøtte ambitionen om automatiseret erhvervsrapportering og skabe grundlag for nye forretningsmuligheder ved øget digitalisering og deling af data mellem myndigheder og øvrige aktører.

Analyseresultater Det væsentligste formål med PSD2 er at skabe et betalingsmiljø i EU/EEA med høj konkurrence, innovation og sikkerhed til gavn for alle interessenter – med særligt fokus på forbrugerne. Samtidig har det været et mål at reducere forbrugeromkostningerne ved elektroniske betalinger, herunder at indføre et forbud mod transaktionsgebyrer (kaldet "surcharging"). Det konkurrencemæssige element står således stærkt, og PSD2 er lavet med forbillede fra den tidligere lovgivning for at sikre konkurrence i telesektoren.

En væsentlig ændring, som PSD2 medfører, er Access to Account. Dette betyder, at en bankkunde kan give samtykke til at give en autoriseret tredjepart (TPP – Third Party Provider) adgang til at foretage betalinger for kunden og/eller indhente kundens transaktionsoplysninger på tværs af de banker, hvor kunden måtte have bankkonti. PSD2 vil således fjerne bankernes monopol på deres kunders data. Autorisationen er central, da en tredjepart kun kan få adgang til kundens transaktionsoplysninger i bankerne, såfremt kunden har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Har man som tredjepart til gengæld fået dette samtykke, er bankerne forpligtede til at stille den nødvendige adgang til rådighed for den/de pågældende tredjepart(er).

PSD2 afstedkommer også nye muligheder for samkøring, aggregering og integration af finansielle og økonomiske data via kontooplysningstjenester. Dette vil skabe nye muligheder ift. at få et tidssvarende overblik over virksomheders finansielle status. Ved at gøre transaktions- og kontoinformation tilgængelige for en række aktører, herunder serviceudbydere, som leverer regnskabs- og bogføringssystemløsninger, understøttes muligheden for mere integrerede økonomi- og regnskabsløsninger til virksomheder.

16

Relevante transaktionsposter kan afstemmes og bogføres automatisk på baggrund af den data, som stilles til rådighed af banker. Dette vil betyde færre manuelle indtastninger og dermed færre fejl samt mere nøjagtig og tidstro bogføringsdata. Desuden vil transaktionsdata kunne anvendes til kontrol af bogføringsdata ved at foretage match på de enkelte posteringer. Dette kan anvendes til at opdage fejl internt i virksomhederne, men kan også anvendes som et redskab i forbindelse med virksomhedskontrol.

Analysens centrale observationer Det vurderes på baggrund af analysen, at PSD2 understøtter automatisk erhvervsrapporterings formål, herunder bedre adgang til data og øget automatisering af de processer, som knytter sig til rapportering af finansielle og økonomiske data.

PSD2 vil potentielt kunne give myndighederne mulighed for at foretage en bedre og mere effektiv kontrol af virksomhedernes indberettede data grundet muligheden for at få direkte adgang til virksomhedernes faktiske transaktionsoplysninger. Desuden åbnes der mulighed for, at Erhvervsstyrelsen selv kan generere dele af virksomheders årsrapport via den direkte adgang til at hente virksomhedernes transaktionsdata fra deres respektive banker.

En forudsætning for ovenstående er dog, at der er etableret den nødvendige lovhjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan få tilladelse til at tilgå transaktionsdata direkte fra banker, herunder at aktiviteterne vurderes til at ligge inden for Erhvervsstyrelsens myndighedsopgaver.

I første omgang synes det derfor mere relevant at overveje partnerskaber mellem serviceudbydere og Erhvervsstyrelsen.

Konsolidering PSD2 har været gældende siden januar 2018, hvor det har været muligt at blive oprettet som tredjeparts- leverandør. Finanstilsynet skal udstede en tilladelse, før man kan oprettes som tredjepartsleverandør, hvilket muliggør, at bedre forretningsmæssige aftaler kan etableres mellem banker og tredjeparter.

Der er som udgangspunkt ikke nogen juridiske hindringer, ift. at en offentlig myndighed kan være tredjepart og få direkte adgang til at hente transaktionsdata fra virksomhedernes respektive banker. PSD2 giver derfor også mulighed for, at myndighederne på sigt kan anvende denne mulighed ift. at foretage en bedre og mere effektiv kontrol, samt mulighed for at myndighederne selv kan generere dele af virksomhedernes indberetninger. Dette vil dog forudsætte en lovhjemmel, som ikke er til stede i dag og ikke er undersøgt yderligere.

Virksomhedernes parathed til Automatisk Erhvervsrapportering, 2018, Advice Baggrund og formål Virksomhedernes parathed til automatisering er afgørende for udbredelsen af automatisk erhvervs-rapportering. Markedet for automatiserede løsninger udvikles konstant, og der findes allerede en lang række digitale bogføringssystemer, der gør det lettere for små og mellemstore virksomheder at holde styr på bogføringen. Formålet med denne undersøgelse er at se nærmere på henholdsvis virksomheders tekniske parathed, kompetencer og holdning til automatisk erhvervsrapportering.

Analyseresultater Analysen peger på, at større virksomheder, målt på antallet af ansatte og nettoomsætning, generelt er mere parate til automatiske løsninger end små virksomheder. Ligeledes er virksomheder, der i forvejen anvender digitale løsninger, mere parate til automatisk erhvervsrapportering. Endelig er der en, om end svagere, tendens til, at virksomheder etableret efter 2010 er mere parate til automatisk erhvervsrapportering.

Analysen finder, at virksomhederne generelt har en positiv holdning til automatisk erhvervsrapportering. Således svarer mere end 60% af de medvirkende virksomheder, at de er positive over for visionen for automatisk erhvervsrapportering. Advice forudser, at denne andel vil være stigende, idet nye virksomheder, som nævnt, i højere grad er positive end ældre virksomheder.

17

Figur 5: Virksomhedernes parathed til AER

Kilde: Virksomhedernes parathed til Automatisk Erhvervsrapportering, 2018, Advice

Paratheden varierer på tværs af den undersøgte population. Analysen deler virksomhederne ind i fire segmenter, efter hvorvidt de er teknisk parate, har de nødvendige kompetencer, og hvad deres holdning er til ideen om automatisk erhvervsrapportering.

18% af virksomhederne vurderes at være klar til automatisk erhvervsrapportering. De er i segmentet, som både kan og vil. 42 % vurderes gerne at ville automatisk erhvervsrapportering, men vurderes ikke at være teknisk parate. 14% af virksomhederne giver udtryk for at være skeptiske over for automatisk erhvervsrapportering, selvom de er teknisk parate. Denne skepsis knytter sig i høj grad til frygten for, at myndighederne skulle kunne trække data automatisk fra virksomhederne. Endelig finder analysen, at 26% af virksomhederne "hverken kan eller vil" automatisk erhvervsrapportering. Ifølge analysen er virksomhederne i dette sidste segment dog kendetegnet ved, at de i stort omfang udliciterer regnskabsopgaverne, og at de, såfremt deres rådgivere bliver klar til automatisk erhvervsrapportering, formodentlig også vil være interesserede i de besparelsespotentialer, som den automatiserede rapportering muliggør.

Analysens centrale observationer Analysen identificerer følgende tre primære barrierer for indførelsen af automatisk erhvervsrapportering:

• Virksomhederne er nervøse for, at automatisk erhvervsrapportering ender som et stort, dyrt, offentlig IT-system, der bliver for rigidt og umuligt at bruge. De ønsker, at private leverandører står for udviklingen, da det også giver frihed i valg af system.

• Virksomhederne er betænkelige ved automatiserede processer, og de vil gerne kunne inddrage rådgivere, inden oplysninger sendes til eller trækkes af myndighederne. De vil gerne indberette det rigtige, og de frygter at blive ramt af bøder eller lignende, hvis de indberetter forkerte tal. Virksomhederne er ligeledes nervøse for, at myndighederne løbende vil overvåge dem og deres handlinger.

• Virksomhederne er meget optagede af sikkerhed, og at data bliver behandlet ordentligt. De er nervøse for, at data ender et forkert sted, eller at uvedkommende får adgang til data.

På baggrund af undersøgelsen har Advice udarbejdet følgende fem overordnede anbefalinger til det videre arbejde med automatisk erhvervsrapportering:

• Private leverandører bør drive systemudviklingen. • Udrulning af automatisk erhvervsrapportering skal ske inkrementelt. • Erhvervsstyrelsen bør understøtte øget digitalisering af virksomhederne. • Gør virksomhederne trygge ved at imødekomme deres bekymringer. • Virksomhedernes rådgivere skal også understøttes i øget digitalisering.

18

Konsolidering På tidspunktet for analysen var visionen for AER en anden, end den er i dag. Dengang lagde AER op til en større transformation i virksomhederne, end det er tilfældet i dag, og der var ikke fastlagt en endelig model. AER-arbejdsgruppen har taget virksomhedernes bekymringer til sig, og analysen var i høj grad medvirkende til, at visionen for AER blev justeret. De centrale pointer fra analysen er derfor i dag, at 32% af virksomhederne er teknisk parate til AER, at 42% af virksomhederne er positive over for AER og forventes med den tekniske udvikling, der sker inden for regnskabsløsninger, i høj grad at kunne flyttes, samt at de sidste 26% af virksomhederne, som er overordnet skeptiske over for digitale løsninger, indirekte alligevel kan blive parate til AER, såfremt deres rådgivere, som de udliciterer regnskabsarbejdet til, bliver det.

Automatisk Erhvervsrapportering – Kortlægning af barrierer i skattekontrolloven og mindstekravsbekendtgørelsen, 2018, KPMG

Baggrund og formål I regi af initiativet Automatisk Erhvervsrapportering er der foretaget en række lovgivningsanalyser med henblik på at identificere lovgivningsmæssige barrierer og mulige løsninger for automatisk erhvervsrapportering.

Formålet med nærværende analyse af skattekontrolloven og mindstekravsbekendtgørelsen er at kortlægge de nuværende regler med henblik på at undersøge, hvorvidt det praktisk kan lade sig gøre at automatisere indberetningen af skatteårsopgørelsen for små virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende.

Analyseresultater Reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst gør, at der i større eller mindre omfang skal foretages konvertering fra de principper, der anvendes ved bogføringen og regnskabsaflæggelsen, til de regler, der gælder efter skattelovgivningen, som eksempelvis principper for indregning af omsætning og igangværende arbejder, skattemæssige regler for afskrivning, begrænset fradrag for repræsentationsomkostninger, skattemæssig behandling af hensættelser og nedskrivninger mv. Disse gør, at en automatisk opgørelse af den skattepligtige indkomst ikke kan etableres fuldt ud på transaktionsniveau. Der er tillige en række valgmuligheder på området for skattemæssige afskrivninger og fradrag for udviklingsomkostninger, der medvirker til begrænsningen af en fuld automatisering.

Det vurderes derfor, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt inden for de gældende regler at lave en fuldt automatisk løsning for indberetning af skatteårsopgørelsen.

Det er muligt at etablere en højere grad af automatisering ved at sikre en øget standardisering. Dette kan gøres ved at minimere forskellene mellem regnskabsmæssige og skattemæssige principper og afskaffelse af valgmuligheder. Men dette kræver lovændringer.

Det er dog også muligt at opnå en øget grad af standardisering ved indførelse af en eller flere standardkontoplaner til brug for indberetning. Nogle mindre virksomheder vil ikke skulle foretage skattemæssige dispositioner ud over korrektion for ikke-skattepligtige indtægter eller ej fradragsberettigede omkostninger. For disse virksomheder vil en automatisk indberetning kunne gennemføres umiddelbart ved indførelse af en standardkontoplan.

En øget automatisering vil ligeledes ifølge KPMG kunne medvirke til en mere systematiseret ligningsmæssig kontrol, der kan smidiggøre kommunikation mellem Skattestyrelsen og de erhvervsdrivende og dermed effektivisere skatterevisioner til gavn for både Skatteforvaltningen og de erhvervsdrivende.

Analysens centrale observationer En fuldt automatisk løsning for indberetning af skatteopgørelsen vil kræve en ensretning af de skattemæssige og regnskabsmæssige principper, og dette vurderes ikke umiddelbart realistisk grundet de mange særregler på skatteområdet.

KPMG vurderer dog, at det for de mindst komplekse virksomheder vil være muligt at øge automatiseringsgraden væsentligt ved at generere et udkast til en skatteårsopgørelse ved brug af en standardkontoplan og en række spørgsmål, som virksomheden så skal tage stilling til forud for godkendelse af den endelige indberetning.

19

Konsolidering Uhensigtsmæssighederne med hensyn til ensretning af den regnskabsmæssige og skattemæssige lovgivning har været medvirkende til, at AER-arbejdsgruppen i denne omgang har fravalgt at beskæftige sig med indberetningen af skatteopgørelsen.

Det er KPMG's vurdering, at det for mindre virksomheder vil være muligt at opnå en automatiseret indberetning af skatteopgørelsen før skattemæssige dispositioner. Fra interview med virksomheder fra Skatteforvaltningens brugerpanel er det dog KPMG's indtryk, at disse mindre virksomheder ikke oplever udarbejdelse og indberetning af selvangivelse og skatteregnskab som en væsentlig byrde.

De juridiske rammer for en ny model for automatisk erhvervsrapportering, 2018, Kammeradvokaten

Baggrund og formål Der arbejdes i initiativet Automatisk Erhvervsrapportering med forskellige mulige målarkitekturmodeller for indberetning af finansielle data. Formålet med redegørelsen fra Kammeradvokaten er at danne overblik over de juridiske rammer og udfordringer ift. overvejelserne om en ny model for automatisk erhvervsrapportering.

Notatet beskriver i overordnede termer de retlige forhold og problemstillinger, som skal adresseres i det videre arbejde med at udvikle en model for automatisk erhvervsrapportering samt ved implementeringen af denne.

Analyseresultater Kammeradvokaten finder, at der grundlæggende ikke er juridiske hindringer for at virkeliggøre en automatisk erhvervsrapportering hverken i grundloven eller EU-retten, men den valgte model må tilpasses efter en række regelsæt, og der må foretages afgørende valg ikke mindst angående frivillighed og tvang samt vedrørende ansvaret for, at oplysninger er korrekte og fyldestgørende.

Kammeradvokaten vurderer, at der er risiko for, at en tvangsmæssig automatiseret erhvervsrapportering vil være i strid med EU-retten, og anbefaler, at det ud fra et lovgivningsmæssigt perspektiv vil være mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i en frivillig ordning.

Kammeradvokaten anbefaler derudover, at myndigheders handlepligt afgrænses således, at en automatisk erhvervsrapportering ikke påfører myndighederne en væsentlig administrativ byrde.

Ved automatisk erhvervsrapportering vil der blive behandlet et potentielt stort antal personoplysninger fra underliggende bogføringsdata, herunder også potentielt følsomme oplysninger. Ikke mindst hvis der bliver tale om udstilling af data på transaktionsniveau. Det er derfor vigtigt at fastlægge, hvornår dataansvaret skifter fra den private virksomhed til det offentlige; dvs. hvornår der pr. definition sker en videregivelse, til hvilke formål og på hvilket retsgrundlag.

Derudover skal man være opmærksom på, at videregivelse af data, herunder bogføringsdata, ikke umiddelbart må ske, hvis anvendelse ligger uden for det oprindelige formål, som i tilfældet med bogføringsdata vil være regnskabsmæssige formål i virksomheden. Såfremt data påtænkes anvendt til andre formål end rapportering, skal det derfor undersøges, om der skal skaffes alternativt hjemmelsgrundlag.

Endelig vurderer Kammeradvokaten, at afhængigt af den valgte model, vil en række lovændringer kunne blive nødvendige, herunder i bogføringsloven og skattekontrolloven.

Analysens centrale observationer Der er på baggrund af Kammeradvokatens arbejde ikke grund til at vurdere, at automatisk erhvervsrapportering ikke kan realiseres, hverken på kort eller langt sigt. Ved endelig fastlæggelse af modellen for automatisk erhvervsrapportering bør det sikres, at opmærksomhedspunkterne indeholdt i notatet fra Kammeradvokaten adresseres.

Konsolidering På tidspunktet for Kammeradvokatens redegørelse lå modellen for implementering af AER endnu ikke fast. De fleste af Kammeradvokatens opmærksomhedspunkter vedrører mere vidtgående modeller for AER, end den model der søges udbredt i dag, som baserer sig udelukkende på frivillighed. Opmærksomhedspunkterne skal derfor genbesøges, hvis man oven på første fase af udbredelsen af automatisk erhvervsrapportering i

20

fremtiden vil overveje forskellige former for obligatoriske ordninger eller elementer, der udfordrer spørgsmålet om, hvem der er dataansvarlig.

Test af standardkontoplan, 2018, KPMG Baggrund og formål Erhvervsstyrelsen fik i 2015 udarbejdet en standardkontoplan til danske virksomheder i regnskabsklasse B. Denne blev opbygget med konti til brug for automatisk håndtering af regnskab, skat, moms og indberetning til Danmarks statistik og blev udarbejdet på baggrund af de krav, som følger af årsregnskabsloven til virksomheder i regnskabsklasse B samt mindstekravene i moms- og skattelovgivningen.

I forbindelse med arbejdet med automatisk erhvervsrapportering ønskede Erhvervsstyrelsen i 2018 at analysere kontoplanens anvendelighed med henblik på en eventuel opdatering. Hensigten var, at standardkontoplanen skulle kunne understøtte digital indberetning gennem Erhvervsstyrelsens indberetningsløsning Regnskab Basis samt på sigt andre offentlige digitale indberetningsløsninger. Standardkontoplanen blev derfor i 2018 testet i en lang række små virksomheder i målgruppen for automatisk erhvervsrapportering. Formålet med testen var at kvalitetssikre standardkontoplanen, herunder at afklare om virksomhedernes konti kunne matches til standardkontoplanen fra Erhvervsstyrelsen fra 2015, samt hvorvidt den var opdateret ift. gældende lovgivning, og herunder hvorvidt der var behov for justeringer af antal konti.

Analyseresultater Konkret blev det testet, hvorvidt det kunne lade sig gøre at indarbejde de små virksomheders egne kontoplaner i Erhvervsstyrelsens standardkontoplan i den foreliggende form. Testen blev foretaget på 102 anonymiserede virksomheder fra KPMG's kundedatabase ved manuelt at matche hver enkelt virksomheds råbalance til Erhvervsstyrelsens Standardkontoplan 2015.

Erhvervsstyrelsens Standardkontoplan bestod i 2015 af 386 konti fordelt på resultatopgørelse og balance.

Testen viste, at der var en lang række konti, der ikke blev anvendt af nogle af de testede virksomheder, og KPMG udarbejdede derfor et forslag til en opdatering af standardkontoplanen med langt færre konti i. Forslaget til den opdaterede standardkontoplan er ligeledes opdateret ift. lovgivningsmæssige ændringer på regnskabs-, moms- og skatteområdet.

KPMG foretog i forbindelse med analysen også en sammenligning med Skattestyrelsens standardkontoplan for enkeltmandsvirksomheder, men anbefalede pga. forskellene i virksomhedstypernes behov, at Skattestyrelsens standardkontoplan fortsat skulle anvendes til enkeltmandsvirksomheder og Erhvervsstyrelsens standardkontoplan til mikro B-virksomheder.

Analysens centrale observationer Testen af 102 anonymiserede virksomheders kontoplaner viste, at virksomhedernes kontoplaner sagtens kunne mappes til Erhvervsstyrelsens kontoplan fra 2015, og at en lang række at de i kontoplanen fra 2015 foreslåede konti slet ikke blev benyttet. Derudover viste gennemgangen foretaget af moms, skatte- og regnskabseksperter med henblik på opfyldning af lovgivningens krav til registrering, at en række specifikke konti var nødvendige at tilføre til kontoplanen. Den væsentligste konklusion fra testen var, at antallet af konti indeholdt i kontoplanen fra 2015 skulle reduceres med cirka 30% for at sikre større brugervenlighed. Det anbefales, at der udarbejdes en guide for anvendelsen af de forskellige konti således, at den enkelte virksomhed eller rådgiver kan se, hvilke typer posteringer der er tiltænkt bogført på de enkelte konti.

Konsolidering Erhvervsstyrelsen sendte i slutningen af 2018 en opdateret standardkontoplan i ekstern høring, og i starten af 2019 blev en frivillig standardkontoplan lanceret for mikro B-virksomheder.

En test af hhv. Erhvervsstyrelsens og Skattestyrelsens standardkontoplaners anvendelse til momsindberetning er efterfølgende blevet foretaget i 2019, jf. afsnit 3.21.

21

Analyse af mulighederne for automatisk erhvervsrapportering på momsområdet, 2019, KPMG

Baggrund og formål I regi af initiativet Automatisk Erhvervsrapportering er der foretaget en række lovgivningsanalyser med henblik på at identificere lovgivningsmæssige barrierer og mulige løsninger for automatisk erhvervsrapportering.

Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt det praktisk kan lade sige gøre at automatisere indberetninger inden for momsområdet, dvs. momsangivelsen, indberetning af EU-salg uden moms og Intrastat. Inden for momsområdet er det særligt momsloven, momsbekendtgørelsen, opkrævningsloven og bogføringsloven, der er interessante ift. automatisk erhvervsrapportering. Herudover er momsloven underlagt EU's momsdirektiv. Lovområdet er belyst på tværs af virksomheder etableret i Danmark, da momsreglerne er ens uagtet virksomhedsstørrelse.

Analyseresultater Analysen viser, at der i momssystemdirektivet ikke er bestemmelser, der hindrer medlemsstaterne i at tillade automatisk indberetning af momsangivelsen, og en række EU-lande har allerede implementeret forskellige former for automatisk momsindberetning.

Analysen finder ligeledes, at momsloven, momsbekendtgørelsen, opkrævningsloven og bogføringsloven ikke er til hinder for automatisering af momsindberetningen, men tillader automatisk momsindberetning via elektronisk dataoverførsel. Indførelsen af muligheden herfor kræver ikke en lovændring eller ændring af hverken momsloven eller momsbekendtgørelsen, da der er den fornødne hjemmel hertil i opkrævningsloven. Det er dog KPMG's vurdering, at indførelsen af pligt til automatisk momsindberetning via elektronisk dataoverførsel vil kræve en ændring af momsbekendtgørelsen. I forbindelse med indførelse af en sådan pligt vil det også kræve, at der indføres pligt om at føre regnskab elektronisk.

Det vurderes samtidig, at der ikke kan ske en fuld automatisering af selve momsposteringen af de enkelte transaktioner, idet analysen viser, at der er et mindre antal bestemmelser i momsloven, som er vanskelige eller ikke mulige at automatisere. Der er her tale om undtagelser og afvigelser fra hovedreglerne på momsområdet, som er hjemlet i momssystemdirektivet og dermed som udgangspunkt ikke kan ændres. Såfremt man ønsker, at der også skal ske automatisk momspostering, kan en løsning på denne udfordring være at kombinere en automatisk løsning med mulighed for, at der kan ske manuelle justeringer, som man i dag kender det fra indberetningen til den personlige selvangivelse.

For nuværende er der heller ikke hjemmel til at etablere en elektronisk momsindberetningsløsning, der baserer sig på et krav om elektronisk fakturering. Det fremgår af momssystemdirektivet, at medlemsstaterne har pligt til at anerkende ethvert dokument (såvel i papirform som i elektronisk form) som faktura, hvis dokumentet opfylder fakturakravene. En sådan løsning vil derfor kræve en tilladelse fra EU til at fravige momssystemdirektivets bestemmelser, tilsvarende den Italien har opnået.

Idet momsen er en transaktionsbaseret afgift, er der efterhånden en række lande (bl.a. Frankrig, Østrig, Polen, Bulgarien, Ungarn, Estland og Norge i 2020), som har valgt at indføre krav om fremsendelse af data på transaktionsniveau. Dette i særdeleshed for at reducere skattegabet, men også for at lette virksomhedernes administrative byrder. Kravene til de data, som skal fremsendes, varierer fra land til land, og nogle løsninger bygger på det internationalt anerkendte fundament, som OECD har skabt i form af ”Standard Audit File for Tax” (SAF-T). Det fremgår imidlertid utvetydigt af OECD's retningslinjer, at hvert land skal tilpasse formatet til interne behov og regler, og der er derfor store forskelle mellem landene på, hvilke transaktioner der er omfattet, samt hvilke andre informationer (f.eks. regnskabsmæssige, master data osv.) der skal fremsendes.

Analysens centrale observationer Analysen konkluderer, at der ikke er lovgivningsmæssige barrierer for at foretage automatisk momsindberetning via elektronisk dataoverførsel, og at et naturligt næste skridt burde være at udføre en pilottest mht. korrekt momsangivelse på baggrund af bogføring ud fra hhv. Erhvervsstyrelsens og Skatteforvaltningens standardkontoplaner. KPMG anbefaler derudover, at mulighederne for anvendelse og

22

implementering af indberetning via elektronisk dataoverførsel, som ved indførelse af SAF-T i Danmark, undersøges nærmere.

Konsolidering Den anbefalede pilottest er i skrivende stund allerede succesfuldt udført, jf. afsnit 2.21. i nærværende konsolideringsrapport, og Skatteforvaltningen lancerede i efteråret 2019 en API-løsning, der giver mulighed for, at momsindberetningen kan dannes automatisk via et regnskabssystem klar til virksomhedens godkendelse i Skatteforvatningens TastSelv Erhverv.

Kortlægning af barrierer i bogføringsloven med henblik på at gennemføre automatisk erhvervsrapportering, 2019, KPMG

Baggrund og formål I regi af initiativet Automatisk Erhvervsrapportering er der foretaget en række lovgivningsanalyser med henblik på at identificere lovgivningsmæssige barrierer og mulige løsninger for automatisk erhvervsrapportering.

Formålet med analysen af bogføringsloven er at lave en kortlægning af de nuværende regler i bogføringsloven, tilhørende bekendtgørelser og vejledninger for regnskabsklasse A-, B- og mikro B-virksomheder med henblik på at identificere barrierer og mulige løsninger for automatisk indberetning af virksomhedernes finansielle data på baggrund af bogføringsdata.

Analyseresultater Følgende lovmæssige grundlag ligger til grund for analysen:

• Bekendtgørelse af bogføringslov, LBK nr. 648 af 15/06/2006. • Lov nr. 55 af 27/01/2015. Af denne fremgår ændringer til bogføringsloven afledt af ændringerne til

årsregnskabsloven i 2015. Disse ændringer er ikke indarbejdet i gældende bogføringslov, men fremgår af supplement til bogføringsvejledningen (angivet nedenfor).

• Bogføringsvejledning, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) juni 1999. • Supplement til bogføringsvejledningen. Som opfølgning på lov nr. 55 af 27. januar 2015 om ændring

af bogføringsloven (LF 51 14-15) har Erhvervsstyrelsen udarbejdet et supplement til bogføringsvejledningen af 1999.

Analysen finder ikke afgørende hindringer i bogføringsloven og tilhørende vejledninger for automatisk erhvervsrapportering.

Det vurderes, at der med fordel kan ses på følgende:

• Der vil skulle ske en opdeling af bogføringsloven således, at der i denne indarbejdes et kapitel vedrørende et separat regelsæt for virksomheder, der anvender automatisk erhvervsrapportering. Det præsenterede løsningsforslag skal suppleres med en ny bekendtgørelse, der opsamler elementer, som ikke kan indeholdes i loven.

• Beskrivelser og formuleringer i bogføringsloven specielt omkring definitioner vurderes forældet og vil med fordel kunne opdateres/reformuleres, så afsnittene er mere fremtidssikrede.

• På nuværende tidspunkt understøttes bogføringsloven af to vejledninger og supplement til disse. En revurdering af den nuværende struktur bør overvejes, eventuelt med inspiration fra årsregnskabsloven, hvor grundlaget består af lovbekendtgørelse og kommentarer til loven (årsregnskabsloven med kommentarer. 7. udgave 2016).

Analysens centrale observationer Analysen konkluderer, at der ikke er lovgivningsmæssige barrierer for at gennemføre automatisk erhvervsrapportering i bogføringsloven og tilhørende vejledninger.

Konsolidering Ensretning af regnskabsmæssige og skattemæssige regler vurderes at have lange udsigter, hvorfor der er valgt en anden strategi for udbredelsen af automatisk erhvervsrapportering, som fokuserer på standardiserings- og automatiseringstiltag inden for den eksisterende lovgivning. Det vil dog være relevant, som analysen påpeger, at se på muligheden for at stille særlige krav gennem et særskilt regelsæt til de virksomheder, der vil benytte automatisk erhvervsrapportering.

23

Erhvervsstyrelsen – Undersøgelse af brugernes anvendelse og værdi af mikrovirksomhedernes årsrapport, 2019, EY

Baggrund og formål Formålet med årsregnskabet er at sikre den nødvendige transparens om virksomheders økonomi og regnskab ift. at skabe et velfungerende marked. I takt med digitaliseringen er det dog i stadig højere grad tydeligt, at en årlig rapportering ikke nødvendigvis er det optimale for brugerne af virksomhedernes finansielle og økonomiske data, og at årsrapporten i dens nuværende form ikke i tilstrækkelig grad skaber den nødvendige transparens i markedet.

Formålet med denne analyse er at afdække brugernes behov for og anvendelse af økonomiske og finansielle oplysninger fra de små virksomheder og at skabe et samlet billede af, hvilke data og oplysninger brugerne efterspørger.

Analyseresultater Årsrapporten er samlet set en væsentlig informationskilde. Særligt professionelle brugere, såsom kreditinstitutter og revisorer, anvender årsrapportens data hyppigt og ofte i beriget eller transformeret form. Generelle brugere, såsom database- og analysevirksomheder samt ratingbureauer, beriger og transformerer data, der videreføres til professionelle brugere.

Analysen finder, at anvendelsen af årsrapportens konkrete informationer varierer på tværs af de forskellige brugertyper:

• Samhandelspartnere anvender i mindre grad årsrapporten og i højere grad information indsamlet gennem netværk og fra virksomheders hjemmesider. Årsrapporten er dog nødvendig, når samhandelspartneren har et kreditbehov.

• Kreditinstitutterne anvender typisk årsrapporten i forbindelse med udstedelse af lån og kassekredit samt i forbindelse med løbende rating af kunden. Det er således primært, når kunden har et kreditbehov. Kreditinstitutionerne vælger dog også at indhente finansielle og økonomiske data direkte fra virksomheden i form af f.eks. periodebalancer og interne regnskaber.

• Databasevirksomheder, analysevirksomheder og ratingbureauer anvender årsrapporten som den primære datakilde til analyser og ratings. For disse brugere eksisterer der for nuværende ikke reelle alternativer til indhentning af de data, der i dag kan findes i årsrapporten.

• Revisorerne anvender primært årsrapporten i forbindelse med antagelse af nye revisionskunder og ved den løbende vurdering af kundeforholdet.

Årsrapporten er ligeledes for myndighederne (Erhvervsstyrelsen, Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik og Finanstilsynet) en primær datakilde til kontrol-, inddrivelses- og analyseaktiviteter.

Figur 6: Anvendelse af årsrapporten på tværs af brugertyper

Kilde: Undersøgelse af brugernes anvendelse og værdi af mikrovirksomhedernes årsrapport, 2019, EY

På tværs af alle brugertyper er det de kvantitative data fra årsrapporten (resultatopgørelsen og balancen), der anses som de mest værdifulde.

Set fra et brugerperspektiv er svaghederne ved årsrapporten, i dens nuværende form, de følgende: • Datakvaliteten i årsrapporten fra mikrovirksomheder er varierende.

24

• Oplysningerne opdateres kun én gang årligt og bliver således relativt hurtigt forældet. • Oplysningerne er relativt aggregerede, f.eks. er omsætningsdata ikke inkluderet. • Data ligger alene i et rådataformat på CVR.dk, og det kræver derfor visse analytiske kompetencer

eller et abonnement på en professionel tjeneste, hvis en bruger ønsker at gennemføre analyser af årsrapportdata.

For at imødegå disse begrænsninger indhenter brugerne ofte supplerende oplysninger andre steder fra. På tværs af de forskellige brugertyper indhentes den supplerende information primært fra:

• Dialog med ledelsen/ejerne og kendskab til personerne bag virksomheden. • Oplysninger fremsendt direkte fra mikrovirksomheden (f.eks. budget, forretningsplan mv.). • Branche- og virksomhedsanalyser fra abonnementsbaserede tjenester (data trukket fra årsrapporten

i behandlet form). • Offentlige registre, herunder CVR.dk. • Tinglysningsdata. • Virksomhedens hjemmeside. • Netværk.

Analysens centrale observationer Årsrapporten er samlet set en væsentlig informationskilde for mange brugertyper, men det er nogle få nøgletal om virksomhederne, der skaber den største værdi for brugerne. Brugerne indhenter ligeledes ofte supplerende oplysninger direkte fra virksomhederne eller andre steder fra, fordi oplysningerne i årsrapporten ikke er fuldt tilstrækkelige og hurtigt forældede.

Analysens væsentligste pointer er brugernes konkrete forslag til mulige forbedringer og forenklinger af årsrapporten:

• Automatisk ledelsespåtegning via f.eks. NemID. • Standardmodeller for anvendt regnskabspraksis. • Revisionspåtegningen kan få nyt fokus, f.eks. en slags SWOT-analyse af virksomheden udført af

revisor. • Krav om at EBITDA indgår i danske årsrapporter. • Nøgletal som selvstændig fane på CVR.dk

Konsolidering De data i årsrapporten, der vurderes at være mest værdifulde i årsrapporten, kan tilvejebringes automatisk fra virksomhedernes regnskabssystemer. Det nuværende koncept for rapportering af virksomhedsdata kan derfor gentænkes i retning af et øget fokus på nogle færre data og nøgletal, som til gengæld kan skabe øget transparens gennem større hyppighed og detaljeringsgrad.

Afskrivningsanalysen af udvalgte virksomheder i regnskabsklasse B, 2019, KPMG Baggrund og formål Flere analyser har identificeret afskrivningsprofiler på anlægsaktiver som en konkret barriere i forbindelse med at kunne automatisere bogføringen og indberetningen af årsregnskabet. Det har derfor været relevant at analysere den praktiske anvendelse af afskrivningen hos virksomhederne.

Formålet med afskrivningsanalysen er at vurdere, hvorvidt yderligere automatisering kan opnås gennem øget standardisering og vejledning.

Analyseresultater Afskrivningsprofiler fastsættes i dag som en del af den daglige drift i virksomheden og vurderes individuelt aktiv for aktiv. Første vurdering sker ved købstransaktionen, hvor virksomheden vurderer, hvorvidt aktivet er et anlægsaktiv eller en driftsomkostning. Et anlægsaktiv forventes at tilføre virksomheden fremtidige økonomiske fordele (typisk en levetid længere end 12 måneder), og dermed skal aktivet afskrives over den forventede levetid. Hvis der er tale om et anlægsaktiv, skal aktivets forventede levetid dernæst vurderes. På nuværende tidspunkt findes ingen formelle vejledninger til at foretage denne vurdering.

25

Figur 7: Processen for afskrivning af aktiver illustreret

Kilde: Afskrivningsanalyse - Afskrivningsanalysen af udvalgte virksomheder i regnskabsklasse B, 2019, KPMG Der findes i dag ca.