28
Årsberetning 2015-16

Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Årsberetning 2015-16

Page 2: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

AutoBranchen Danmark Årsberetning 2015-16Redaktion: Kommunikationschef Lisa Sandager Ramlow, økonom Kim Høegh, kommunikationskonsulent Sebastian FeirupLayout: Grafiker og marketingmedarbejder Kristina StrungeFotos: Colourbox og AutoBranchen DanmarkOplag: 500 stk.

Redaktionen er afsluttet d. 29. marts 2016

2

Page 3: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Indhold

Forord ...........................................................................................................................................................5

Organisationen AutoBranchen DanmarkGenerationsskifte ............................................................................................................................................6Ny særlig rådgiver og skatteekspert................................................................................................................7Ny afdeling: Medlemsservice & Salg ...............................................................................................................7Branchekendt jurist som ny leder af juridisk afdeling ......................................................................................7 AutoBranchens ArbejdsgiverForening – ABAF ...............................................................................................8AutoBranchens VidenCenter ...........................................................................................................................9AutoBranchens UddannelsesCenter .............................................................................................................10Medlemsstatus .............................................................................................................................................. 11AutoBranchen Danmark Forsikring ............................................................................................................... 11 Opbygger-sektionen ...................................................................................................................................... 11

Medlemsmøder, netværk og kurserNetværk for mærkeforeningerne ...................................................................................................................12Netværk af store forhandlere .......................................................................................................................12Netværk af store værksteder .........................................................................................................................12Skattemøder ..................................................................................................................................................13Bymøder ........................................................................................................................................................13Valgdebatter ..................................................................................................................................................14Køberetskurser ..............................................................................................................................................14

Udviklingen i markedet og politiske mærkesagerBilsalget .........................................................................................................................................................15Eftermarkedet ................................................................................................................................................16Elbilaftalen .....................................................................................................................................................16Registreringsafgiften ..................................................................................................................................... 17Ingen forhøjelse af reparationsgrænsen i denne omgang ............................................................................18AutoBranchen Danmark indstiller nye prøvesager til Skatteankestyrelsen...................................................18Forholdet til forsikringsselskaberne .............................................................................................................19Udviklingen i antallet af praktikpladser .........................................................................................................20

Aktiviteter og tiltag 2015/2016Årsmødet 2015 ..............................................................................................................................................21AutoBranchen Danmark gentog succesen på Folkemødet ..........................................................................22Airbagtyverier ................................................................................................................................................23KEA ...............................................................................................................................................................23Autouncle ......................................................................................................................................................24Guidelines til anvendelse af brugte dele .......................................................................................................25AutoConcept ..................................................................................................................................................25AutoBranchen Danmark Finans Open 2015 .................................................................................................26DHL stafet 2015 .............................................................................................................................................26

Indhold

3

Page 4: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere. bilværksteder og autolakererier. Vi har ca. 1.400 medlemmer over hele landet, der til sammen beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere. Alle er fagmænd helt ind i sjælen og sætter en ære i at holde alle danske biler og bilister godt kørende.

Page 5: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

AutoBranchen Danmark er en stærk organisation og et naturligt samlingspunkt i branchen. Vores medlems-skare har mange fælles interesser, og vi bliver klogere og stærkere, når vi også kan se ud over de snævre faggrænser. Det seneste år har været fuld af forandringer både nationalt, branchemæssigt og i vores egen organisation. Jeg bliver både stolt og lidt forpustet, når jeg bladrer gennem denne beretning for året, der er gået. Autobranchen er i rivende udvikling, det kræver, at vi som brancheorganisation har fingeren på pulsen. Det har vi bl.a. set betydningen af i det seneste år, som både har budt på et folketingsvalg og en historisk ned-sættelse af registreringsafgiften. Desværre valgte politikerne at se bort fra branchens ihærdige opråb om en fastholdelse af den midlertidig forhøjelse af reparationsgrænsen, som derfor udløb ved årsskiftet. Når vi taler autobranchens sag på Christiansborg, i pressen eller over for fx forsikringsselskaberne, kan vi gøre det med styrke og vægt, fordi vi har medlemmer inden for flere områder i autobranchen. Samtidig sik-rer vi via vores mange specialister, at de enkelte medlemsgrupper får tilgodeset lige netop deres behov for rådgivning og interessevaretagelse. Sammen er vi stærkere – god læselyst!

Med venlig hilsen

Hans-Jørgen JørgensenFormand for AutoBranchen Danmark

Forord

Forord

5

Page 6: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

På de indre linjer har året 2015/16 været præget af generationsskifte, tilpasning og opkvalificering, så vi fremover kan yde medlemmerne af AutoBranchen Danmark branchens bedste rådgivning og varetage med-lemmernes interesser bedst muligt.

Organisationen AutoBranchen Danmark

Generationsskifte2015 bød på mange og store ændringer i AutoBran-chen Danmark. Underdirektør, Michael Nørregård fyldte 65 år i november 2015 og valgte at gå på pen-sion fra årsskiftet. Michael har i mere end 25 år ar-bejdet for de danske autolakerere, først som direk-tør i Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) og siden fusionen i 2014 som underdirektør i Auto-Branchen Danmark med ansvaret for autolakererne og eftermarkedet. Vi siger derfor farvel til en stor personlighed i organisationen og branchen og en af arkitekterne bag fusionen mellem D·A·F og FAI.

Organisationen AutoBranchen Danmark

Michael Nørregård og Mads Engberg

Mads Engberg er udnævnt som Michael Nørregårds afløser. Mads er et kendt ansigt i AutoBranchen Danmark, hvor han har været ansat siden 2014. Den 1. januar 2016 indtrådte Mads efter en længere overdragelsesperiode i stillingen som vicedirektør. Han har ligesom sin forgænger ansvaret for efter-markedet og er en del af direktionen i AutoBran-chen Danmark. Derudover vil Mads også fungere som daglig leder af AutoBranchens VidenCenter, hvor arbejdet med at styrke rådgivningen af med-lemmerne og videreudvikling af KS 2000 står højt på dagsordenen.

6

Page 7: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Peter Loft

Flemming Ransborg

Torben Askholm Pedersen

Organisationen AutoBranchen Danmark

Ny afdeling: Medlemsservice & SalgAutoBranchen Danmark har oprettet en ny afdeling: Medlemsservice & Salg. Afdelingen vil have fokus på samarbejdsaftaler og initiativer, der bidrager til at give medlemmerne en bedre bundlinje. De primære områder er medlemsservice og forhandlerforhold for medlemmerne, herunder medlemskontakt, med-lemsudvikling, forretningsudvikling, importørfor-hold, medlemstilbud og rabataftaler samt samar-bejdsaftaler til medlemmerne.

De eksisterende samarbejdsaftaler er nu blevet så store, at administrationen og håndteringen af dem kræver en yderligere professionalisering. Samtidig vil den nye afdeling arbejde målrettet på at indgå nye og fordelagtige aftaler om medlemsrabatter og tilbud til AutoBranchen Danmarks medlemmer. Den erfarne branchemand, Torben Askholm Pedersen, er leder af den nye afdeling.

Flemming Ransborg er pr. 1. april 2016 ansat i Med-lemsservice & Salg. Flemming har et solidt kend-skab til branchen fra tidligere ansættelser hos San-tander Consumer Bank og Skandia Banken.

Flemming Ransborg bliver ansat som afløser for Jørgen Storm, der har valgt at gå på pension fra d. 30.04.2016.

Branchekendt jurist som ny leder af juridisk afdelingLisa Bindner, cand.jur. er ansat som ny juridisk chef pr. 1. april 2016, dermed får AutoBranchen Dan-mark en stærk profil som leder af det juridiske team. Lisa Bindner er en kompetent jurist med branche-kendskab og mange års erfaring inden for juridisk rådgivning, mediation og undervisning.

Ny særlig rådgiver og skatteekspertÅret der gik har ikke kun budt på ændringer i den øverste ledelse. 2015 blev også året, hvor Auto-Branchen Danmark fik tilknyttet en af de dygtigste eksperter på skatteområdet. I august 2015 fik Peter Loft rollen som særlig rådgiver og skatteekspert i AutoBranchen Danmark. Peter Loft er tidligere de-partementschef i Skatteministeriet. Medlemmerne af AutoBranchen Danmark har allerede kunne nyde godt af Peters kæmpe viden om afgifter og skat-ter – særligt i forbindelse med nedsættelsen af registreringsafgiften.

Som leder af AutoBranchen Danmarks juridiske af-deling kan Lisa Bindner trække på sin store erfaring fra blandt andet Erhvervsstyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet og sit virke som selvstændig ju-ridisk rådgiver igennem de sidste ni år.

7

Page 8: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

I 2015 har ABAFs jurister forhandlet en række gode og omkostningsbesparende resultater hjem til med-lemmerne i sager, hvor der var været rejst fagrets-lige krav fra lønmodtagerorganisationerne. Arbejds-giverforeningen har i de sager skarpt fokus på at opnå de bedste resultater for medlemmerne, og vi er stolte af, at det lykkedes.

I ABAF arbejdes der efter organisationsændringen med at videreudvikle og forbedre den udvidede sagsbehandling og service, som ABAFs medlem-mer har adgang til. Et medlemskab af ABAF omfat-ter i dag:

• Full-service sagsbehandling bl.a. i form af udar-bejdelse af ansættelsesretlige skrivelser

• Forhandling med fagforeningerne eksempelvis vedr. afskedigelser og fratrædelsesaftaler

• Rådgivning lokalt på virksomhederne• Mæglingsmøder lokalt i virksomhederne samt

fællesmøder i DA• Faglige udvalgsmøder (lærlingesager), tvistig-

hedsnævn, afskedigelsesnævn og retssager

Organisationen AutoBranchen Danmark

AutoBranchens ArbejdsgiverForening – ABAF AutoBranchens ArbejdsgiverForening vokser, der-for har der været behov for en større organisations-forandring, og ABAF-sekretariatet er i 2015 blevet udskilt som en selvstændig forening fra den juridi-ske afdeling i AutoBranchen Danmark.

Til at forestå den daglige ledelse af ABAF-sekreta-riatet og for at kunne betjene medlemmerne bedst muligt er der pr. 1. november 2015 ansat en sekre-tariatschef – advokat Marietta Bak Seemholt. For at øge medlemsservicen yderligere er der ansat endnu en ansættelsesretsjurist, Marc Risvang.

AutoBranchens ArbejdsgiverForenings dygtige juri-ster repræsenterer og rådgiver dagligt ABAF-med-lemmer i alle arbejdsgiverforhold. Samtidig arbejder ABAF for at understøtte medlemmernes forretning via moderne overenskomster og en fremtidsoriente-ret uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik.

ABAFs største forhandlingsmodparter er Malerfor-bundet i Danmark og Dansk Metal, der organiserer de ansatte inden for vognmalerfaget og mekanikere.

Medlemmer af AutoBranchen Danmark, som ikke er medlem af ABAF, kan stadig nyde godt af den rådgivning, ABAF tilbyder vedrørende arbejds- og ansættelsesret - dog kun telefo-nisk. De telefoniske henvendelser vil fremover også blive besvaret af ABAFs ansættelsesretlige specialister.

Marc Risvang

Marietta Bak Seemholt

8

Page 9: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Organisationen AutoBranchen Danmark

AutoBranchens VidenCenterKvalitetscertificeringerne i henhold til KS 2000 Lak og KS 2000 Karrosseri har sammen med kursus-aktiviteter målrettet medlemmerne fyldt meget i det seneste år. AutoBranchen VidenCenters egne folk gennemfører KS 2000 certificeringer. Opgaven med certificering af de ca. 50 autolakerere, som har over-bygningen KS 2000/ ISO 9001, varetages af Man Consult.

For KS 2000 Karrosseri har AutoBranchens Viden-Center i 2015 oplevet en stærk efterspørgsel fra både importører og forsikringsselskaber for at sikre en ensartet og høj kvalitet på de autoriserede værk-steder og fordelsværkstederne. I samarbejde med importørerne skræddersyr AutoBranchens Viden-Center kvalitetssystemet til den enkelte bilproducents specifikke krav til reparationen af bilerne.

AutoBranchens VidenCenter har afholdt en række kurser i brugen af Forsi og Autotaks for at få den kor-rekte skadesopgørelse. Kurserne tilbydes særligt til autolakererne og pladeværkstederne.

En vigtig del af AutoBranchens VidenCenters ar-bejde er miljøledelsen, der er integreret i KS 2000. AutoBranchens VidenCenters egen miljøekspert har licens til at foretage åndemiddelluftmålinger og har gennemført et stort antal ATEX-målinger samt lære-pladsvurderinger i 2015.

Desuden har AutoBranchens VidenCenter sam-men med Malerforbundet i Danmark deltaget i en stor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på autolakererierne.

Endelig har AutoBranchens VidenCenter deltaget i de svenske tidsstudier Mysby 6, hvor der for første gang også er gennemført tidsstudier på et dansk værksted, nemlig hos Bilernes Hus i Silkeborg. Tids-studierne danner grundlaget for det svenske kalkula-tionssystem CABAS, og giver meget retvisende og gennemsigtige reparationstider.

9

Page 10: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

AutoBranchens Akademiuddannelse (AAU) havde opstart i 2015 med et hold på 12 studerende. Ud-dannelsen er akkrediteret til titlen Academy Profes-sion Degree in Automotive Management.

AAU uddannelsen har et bredere perspektiv på le-delse, i det man både styrker sin egen samt virk-somheds samlede performance.

Opbakningen til bilsælgeruddannelsen har igen i år været flot, og man har helt ekstraordinært været nød til at oprette et ekstra hold pga. den kæmpe efterspørgsel. Der har været i alt 90 tilmeldinger for-delt på to hold. Kursisterne giver også mange posi-tive tilbagemeldinger, hvor de især er glade for de værktøjer, de får til at møde kunden i dagligdagen.

AutoBranchen Danmarks sponsorat har gjort det muligt at sende eleverne en studietur til Berlin, hvor eleverne var nede at besøge flere bilforretninger.

AutoBranchens UddannelsesCenter Uddannelsesområdet har stor betydning for frem-tiden for autobranchen, og netop derfor har Auto-Branchen Danmark i 2015 øget indsatsen på uddan-nelsesfronten, hvor vi i samarbejde med Business College Syd, Mommark, har etableret AutoBran-chens UddannelsesCenter.

I AutoBranchens UddannelsesCenter kan vi i dag tilbyde følgende tre uddannelser:

• AutoBranchens Akademiuddannelse (AAU)• Den Grundlæggende Lederuddannelse (GLU)• Bilsælgeruddannelsen

AutoBranchens Grundlæggende Lederuddannelse (GLU) havde i 2015 opstart af et nyt hold med 13 elever. Siden uddannelsens start i 2013 har 45 nu gennemført uddannelsen. Den Grundlæggende Lederuddannelse har fokus på lederens rolle, og man trænes i at håndtere hverdagens ledelses-problematikker med udgangspunkt i moderne personaleledelse.

Organisationen AutoBranchen Danmark

AutoBranchensUddannelsescenter

AutoBranchensAkademiuddannelse

Bilsælger-uddannelsen

Den GrundlæggendeLederuddannelse

10

Page 11: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Organisationen AutoBranchen Danmark

AutoBranchen Danmark ForsikringAutoBranchen Danmark Forsikring kan se tilbage på et godt år med høje salgstal. I løbet af 2015 blev der tegnet 7.900 forsikringer. Salget har indbragt medlemmerne en pæn provision i sig selv. Dertil har medlemmerne indkasseret en stor fortjeneste, fordi forsikringen har henvist biler til medlemmer-nes værksteder. Samlet set har medlemmerne tjent hele 17,7 mio. kr. på reparationer. Dertil kommer, at Mondux, i modsætning til Autotaks, giver 10 procent mere i arbejdsløn og 500 kr. til værkstederne, når der skal opgøres en totalskade.

Blandt medlemmerne er der stor tilfredshed med AutoBranchen Danmark Forsikring. De fortæller blandt andet, at forsikringens yderst konkurrence-dygtige pris og de nemme og overskuelige vilkår, gør den attraktiv hos kunderne. Derfor er den et godt produkt at sælge for medlemmerne.

Opbygger-sektionenI 2015 etablerede AutoBranchen Danmark en ny sektion for opbyggere. Ønsket fra opbyggerbran-chen var større synlighed og udvikling af en ny kva-litetsstandard. Det går rigtig godt på begge områ-der. Kvalitetssystemet KS 2000 Opbygger er blevet udviklet af AutoBranchens VidenCenter specifikt til opbyggervirksomhederne, og den første opbyg-gervirksomhed er allerede certificeret i henhold til kvalitetsstandarden KS 2000 Opbygger. En af kvali-tetsstyresystemets helt store styrker er, at det både øger effektiviteten og kvaliteten af arbejdet.

Opbygger-kvalitetssystemet skal helt eller delvist også tjene som dokumentation for virksomheder, der overvejer at eksportere. Det giver derfor nogle udfordringer, idet indhold i godkendelserne kan af-vige fra land til land. Med hjælp fra Trafik- og bygge-styrelsen vil AutoBranchen Danmark henvende sig til de forskellige lande for at få et overblik over dette, således at man kan rådgive de opbyggervirksom-heder og de virksomheder, som producerer kompo-nenter og systemer.

Udarbejdelse af aftalegrundlaget er også i frem-drift og lægger sig op ad KS 2000 Opbygger. Det vil i løbet af kort tid blive sendt i høring hos pilotvirksomhederne, et par importører og hos vognmandsorganisationerne.

Nye medlemmer siden 1. maj 2015 Udmeldelser siden 1. maj 2015

Type AntalNybilforhandlere 15Bilsyn 72Brugtbilforhandlere 71Autolakerer 14Opbyggere 16Andre 2Total 190

Type AntalLukket 9Bruger ikke vores services 17Konkurs 4Solgt 9Andre 15Total 54

Medlemsstatus

11

Page 12: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Medlemsmøder, netværk og kurser

Netværk for mærkeforeningerneAutoBranchen Danmark har i løbet af det seneste år holdt to møder med mærkeforeningerne. Stort set alle mærker er repræsenteret i AutoBranchen Danmark.

Ud over det faglige indhold giver mærkeforenings-netværket mulighed for at lære hinanden at kende og skabe netværk på tværs af mærkerne. Blandt de gennemgående temaer på møderne har væ-ret SKATs kontrolprojekt om flytning af avance. AutoBranchen Danmark har løbende givet en sta-tus på, hvor langt sagerne er kommet, og hvilken strategi der er lagt i forhold til behandlingen hos Skatteankestyrelsen

Et andet tilbagevendende tema har været PWCs nøgletalsundersøgelse. I samarbejde med Auto-Branchen Danmark har PWC udarbejdet en række nøgletal, som den enkelte forhandler kan bench-marke sine egne regnskabstal i forhold til. PWCs tal har afdækket, at der er stor variation i, hvor veldrev-ne forhandlernes salgsafdelinger og værksteder er.

IT er et tredje emne, som binder forhandlerne sam-men på tværs af mærkerne. Dels på software-siden

hvor CDK leverer branchens mest udbredte for-handlersoftware, men også på telematik-området, som i højere og højere grad vinder indpas i biler-ne fra premium-segmentet til de mindste mikrobi-ler. Kun ved at få en grundig fælles diskussion af, hvilke trusler og muligheder digitaliseringen giver, er det muligt at få et overblik, og her har netværket af mærkeforeninger været et givtigt forum.

Netværk af store forhandlere De største forhandlere har strukturelt nogle andre udfordringer end de mindre. Konsolidering gennem opkøb af filialer, oprettelse af skadescentre og sty-ring af koncerner med mange mærker giver andre udfordringer end for den mindre forhandler med en enkelt forretning og 1-2 mærker. Det gælder blandt andet behovet for mærkeopdelte regnskaber, så der kan måles på, hvor meget de enkelte mærker gi-ver af omsætning og overskudsgrad. Netop de pro-blemstillinger bliver diskuteret i gruppen af de store forhandlere.

Netværk af store værkstederNetværket af de store værksteder består af en række af de store forhandleres eftermarkedschefer samt de største autolakerere. Fælles for dem er, at

Medlemsmøder, netværk og kurser

12

Page 13: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Medlemsmøder, netværk og kurser

forsikringsselskaberne spiller en stor rolle for deresmuligheder for at drive en overskudsgivende forret-ning, og derfor har det været nærliggende at invitererepræsentanter for forsikringsbranchen med til at holde oplæg på møderne. Ved et af møderne i net-værket kom Forsikring & Pensions Autotaks-folk på besøg for at fortælle om de udviklingsprojekter, der ligger i pipelinen for Autotaks, og hvilke der er rettet direkte mod værkstederne.

Netværket af store værksteder er derfor også det forum, hvor vi drøfter, hvor vigtigt det er, at bilejerneved, om deres bil er repareret korrekt, og hvordan vifra værkstedernes side kan gøre dem opmærksompå det.

Endelig er netværket af store værksteder også om-drejningspunktet for den undersøgelse af betalingenfor garantireparationer, som AutoBranchen Dan-mark er i gang med at gennemføre efter svensk forbillede. Her vil vi blandt andet undersøge, om eller snarere i hvilken grad værkstederne får en dårligere afregning for de timer, der bruges til ga-rantiarbejde, og for de reservedele der anvendes til garantiarbejdet.

SkattemøderAutoBranchen Danmark afholdt to medlemsmøder lige efter nedsættelsen af registreringsafgiften. Der var en massiv medlemsopbakning til de to møder, hvor der var op mod 180 deltagere. AutoBranchenDanmark havde samlet et kompetent hold af

revisorer, advokater og specialister, som kunne vejlede de fremmødte. SKAT havde ikke vejledt branchen om de to lovændringer i registreringsaf-giftsloven, før de blev vedtaget d. 21. december. AutoBranchen Danmark tog derfor kontakt til SKAT og bad dem om at deltage i et møde, hvor medlem-merne kunne få vejledning fortolkningen af afgifts-nedsættelsen. Der dukkede mere end 150 medlem-mer op til arrangementet, og spørgelysten til SKAT var stor. Nogle af spørgsmålene kunne SKAT på stående fod ikke besvare, men efterfølgende blev der udsendt en opsamling af spørgsmål og svar fra mødet.

BymøderVi har afholdt en række ’bymøder’, som er et tilbudtil lokalområder for at styrke dialogen lokalt og infor-mere om tiltag inden for branchen. På bymøderne drøftes emner som SKAT, registreringsafgift, forsik-ringsselskabernes håndtering af skadesreparatio-ner, kvalitetsstyring og andre relevante emner.

13

Page 14: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Medlemsmøder, netværk og kurser

ValgdebatterAutoBranchen Danmark holdt i løbet af valgkampen fire valgdebatter rundt i landet. Ved hvert valgmøde var der et panel på tre politikere på tværs af blok-kene. Politikerne var udvalgt med fokus på deres interesse for og viden om autoområdet, og at deres udvalgsposter lå inden for det skatte- og transport-politiske område.

Det var en stor succes i forhold til at få etableret kontakter til de politikere, som kommer til at forme politikken på autoområdet i den næste valgperiode. Af de 12 politikere vi diskuterede med, blev de 10 valgt ind, og det giver os et godt afsæt fremover.

KøberetskurserAutoBranchen Danmark afholdt sidste år fem købe-retskurser. Kurserne havde til formål at sikre, at in-dehavere og salgspersonale bliver opmærksomme på, hvilke køberetlige fejl og reklamationer, der kan opstå, hvis man ikke er omhyggelig med at udfylde slutsedlen. Med over 120 deltagere til møderne, indi-kerer det, at der har været et behov blandt medlem-merne for mere viden om de emner, vi gennemgår på kurset. Ligesom fremmødet har tilbagemeldin-gerne været rigtige positive. Der afholdes lignende arrangementer i 2016.

14

Page 15: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Udviklingen i markedet og politiske mærkesager

Udviklingen i markedet og politiske mærkesager

BilsalgetI 2015 slog bilsalget for 5. år i træk ny rekord, og end-te med et bilsalg på 206.760, hvilket svarer til en stig-ning på mere end otte procent sammenlignet med sidste år. Samfundsøkonomien er i bedring, og det er en afgørende forklaring bag dette års rekordsalg.

Figur 1 - Udviklingen i bilsalget

Kilde: Danmarks Statistik

50.000

206.760

32.448

28.45124.020

24.04624.325

16.270

188.432180.643168.643169.794153.614

Personbiler Varebiler

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

0

Leasing er den helt store drivkraft bag dette års bil-salg, og de mange leasingaftaler har især været af-gørende for, at salget af større personbiler er højere sammenlignet med sidste år. Det er særligt de større

og lidt dyrere segmenter, som bliver leaset. Mange demobiler bliver korttidsleaset, og de figurerer der-for også som leasingbiler i salgsstatistikkerne.

Det er fortsat husholdningerne, der erhverver sig flest personbiler, men det er særligt erhvervslivets

erhvervelse af personbiler, der ligger til grund for dette års rekordsalg. I 2015 udgjorde erhvervssal-get 40 procent, hvilket er en stigning på syv procent-point sammenlignet med 2013.

15

Page 16: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Figur 2 - Gennemsnitlig skadesreparation (kroner excl. moms)

Kilde: Forsikring & Pension

10.900

11.000

2010 2011

11.028

10.880

11.010

11.039

10.902

11.250

2012 2013 2014 2015

11.100

11.200

11.300

10.800

Udviklingen i markedet og politiske mærkesager

ElbilaftalenDen 8. oktober 2015 indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre om en afgiftsfritagelse af elbiler, der blev finansieret ved at gøre almindelige biler dyrere. Et forhold som AutoBranchen Danmark har proteste-ret i mod, for allerede da elbilernes fritagelse sidst skulle forlænges i 2013, forhøjede man udlignings-afgiften for dieselbiler med 52 procent, hvilket umid-delbart hævede de samlede bilafgifter med omkring 740 mio. kr. Denne forhøjelse gælder fortsat. Den nye forlængelse af elbilfritagelsen er tilsva-rende finansieret ved en forhøjelse af de gængse bilafgifter – denne gang ved at reducere nedslaget for radioer i bilerne og ved at ophæve reglen om den skematiske afgiftsfastsættelse, som har været meget benyttet i branchen.

Alt i alt nye afgifter på op imod 300 mio. kr. årligt. Og det er så kun finansieringen af elbilfritagelsen det første år, der er på plads.

EftermarkedetDen midlertidige forhøjelse af reparationsgrænsen har haft stor effekt, viser tal fra Forsikring & Pen-sion, der omfattede takserede skader på person- og varevogne i 2014 og 2015. I 2015 reparerede de danske værksteder i alt 315.918 skader (ekskl. glas-skader), hvilket svarer til en stigning på 3,5 procent sammenlignet med 2014.

Den største udgiftspost i forsikringsselskabernes skadeudgifter var reservedele, som udgjorde næ-sten 43 procent af det samlede beløb. Lakudgifter og arbejdsløn udgjorde henholdsvis knap 31 pro-cent og 26 procent. Fordelingen er stort set uændret sammenlignet med sidste år.

I 2015 var den gennemsnitlige skade 11.250 kro-ner (excl. glasskader), hvilket svarer til en stig-ning på 3,1 procent sammenlignet med 2014. Stigningen kan i høj grad tilskrives forhøjelsen af reparationsgrænsen.

16

Page 17: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Udviklingen i markedet og politiske mærkesager

RegistreringsafgiftenDen 20. november offentliggjorde Skatteministeriet en historisk aftale om nedsættelse af registrerings-afgiftens topsats fra 180 procent til 150 procent. Aftalen blev indgået med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, og den trådte i kraft med det samme, dvs. d. 20. november 2015.

Efter offentliggørelsen af nedsættelsen, væltede spørgsmålene ind fra medlemmerne, hvilket vidner om mangelfuldt lovarbejde af departementet. Om-lægningen er forløbet uhensigtsmæssigt, og lovfor-slagene har mildes talt været mangelfulde. Hverken SKAT eller departementet har givet vejledning, der-for har alt for meget været op til branchens egen for-tolkning. Særligt vejledning om afgiftsberigtigelsen af leasing- og brugtbiler har manglet fra Skattemini-steriet, og regeringens ambition om ikke at bremse bilsalget, er mislykkedes. Først efter lovforslaget blev vedtaget, fandt SKAT ud af, at lovforslaget

faktisk var i strid med den danske lovgivning, og efterfølgende måtte de lave nogle ændringer i må-den, man beregner afgiften af brugte biler. Det vid-ner virkelig om manglende kommunikation mellem departementet, som udarbejder lovændringerne, og SKAT, der håndhæver loven.

AutoBranchen Danmark har gjort opmærksom på, at en nedsættelse af registreringsafgiften giver mærkbare prisændringer, der påvirker brugtbilspri-serne. Det betyder, at den eksisterende bilpark fal-der drastisk i værdi. Derfor var det vigtigt, at man indførte en overgangsordning.

Branchen har længe kæmpet for en omlægning af de danske bilafgifter, så man bliver beskattet af bru-gen af bilen og ikke af købet, men vi har ikke haft den nødvendige støtte fra politikerne. AutoBranchen Danmark har afholdt møder med centrale skatteord-førere og ministre på Christiansborg i både 2013, 2014 og 2015.

17

Page 18: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Udviklingen i markedet og politiske mærkesager

AutoBranchen Danmark indstiller nye prøvesa-ger til SkatteankestyrelsenSKATs kontrolprojekt ‘Flytning af avance’ er i 2015 gået ind i en ny fase. Før sommerferien indstillede SKAT seks sager til behandling som prøvesager. Prøvesagerne skal i første omgang afklare, hvornår man kan tale om, at der er flyttet avance fra salget af nye biler til byttebiler eller salg af ekstraudstyr. I anden omgang vil det også blive afklaret, om for-handlerne kan få fradrag i skatten, hvis de taber en sådan sag, eller om den ekstra skattebetaling skal betragtes som en bøde, hvilket AutoBranchen Dan-mark naturligvis kæmper imod.

Ingen forhøjelse af reparationsgrænsen i denne omgangReparationsgrænsen har været et af de største te-maer i AutoBranchen Danmarks politiske indsats i årevis. Der er næppe nogen i branchen, som ikke var klar over, at reparationsgrænsen ville falde til 65 procent d. 31. december 2015, hvis ikke politikerne i løbet af forhandlingerne om finansloven fandt de penge, der skulle til for at fastholde grænsen på 75 procent. Det drejede sig ifølge Skatteministeriet om 120 mio. kr.

Vi har arbejdet hårdt for at få politikernes øjne op for betydningen af en høj – eller endnu bedre — slet ingen reparationsgrænse, gennem møder med poli-tikere fra både rød og blå blok, debatindlæg, artikler, fælles brancheopråb, film og indlæg på de sociale medier. Men kort inden jul indgik de blå partier en aftale om finansloven, som ikke fastholdt reparati-onsgrænsen på 75 procent.

Oveni købet blev registreringsafgiften sat ned, så de 65 procent nu skal beregnes af en lavere værdi for bilerne. Alt i alt var det rigtig dårlige nyheder for de hundredevis af lærlinge- og arbejdspladser, som er blevet skabt af den midlertidige forhøjelse. Auto-Branchen Danmark vil fortsætte bestræbelserne på at overbevise politikerne om, at en ændring af repa-rationsgrænsen er en nødvendig og effektiv metode til at skabe og fastholde job i autobranchen.

AutoBranchen Danmark var langt fra tilfreds med de indstillede sager, da flere af dem omhandlede så små beløb, at det var tvivlsomt, om forhandle-ren vil bruge ressourcer på at køre sagen. Vi tog derfor kontakt til Skatteankestyrelsen sammen med rådgiverne i vores SKAT Taskforce for at få nogle sager lagt i bunken, der var mere dækkende for de problemstillinger, som SKAT gerne vil afprøve. Det er lykkedes ikke blot at få mere velegnede sager ind som prøvesager men også at få Skatteankesty-relsen til at tage en række af de sager, som SKAT havde indstillet, af bordet.

AutoBranchen Danmark har sammen med to af råd-giverne fra vores SKAT Taskforce mødtes med den relevante sagsbehandler for at klæde hende bedre på i forhold til autoområdet. Et centralt spørgsmål er, hvad definitionen af tab er i forhold til den an-meldte standardpris. Det er et faktum ud fra SKATs egne statistikker, at kun 14 procent af bilerne sæl-ges til standardprisen, mens resten sælges under.

18

Page 19: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Udviklingen i markedet og politiske mærkesager

Den markedsdannede normalpris ligger derfor et godt stykke under den vejledende standardpris fra importøren. Bilerne sælges under standardprisen både til kunder med eller uden byttebil og til kun-der, der ikke køber eftermonteret ekstraudstyr. Det bliver interessant at få afklaret, om det er flytning af avance, hvis man sælger til den markedsdannede normalpris.

AutoBranchen Danmark er desuden kommet igen-nem med det synspunkt, at sagerne bør behand-les samtidigt. Det er vigtigt, at de sager, som SKAT har indstillet, ikke behandles først frem for de mere relevante sager og dermed bliver retningsgivende for behandlingen af de efterfølgende sager. Skat-teankestyrelsen gav os ret i det principielle i den betragtning.

I løbet af årets første måneder har der været afholdt møder mellem Skatteankestyrelsen og de virksom-heder, som er berørt af prøvesagerne. Der er endnu ikke kommet udtalelser fra Skatteankestyrelsen i sagerne, men det forventes, at de kommer inden sommeren 2016, så prøvesagerne forhåbentlig kan afsluttes senest i september.

Forholdet til forsikringsselskaberne AutoBranchen Danmarks medlemsundersøgelse viste i efteråret 2015, at det emne, som samlet set rangerer højest på medlemmernes ønskeliste, er forholdet til forsikringsselskaberne. Det er et meget vigtigt emne for både salgs- og eftermarkedsmed-lemmerne og en naturlig mærkesag.

Forsikringsselskaber er storindkøbere af ydelser på værkstederne og autolakererierne, og derfor ønsker de en bedre pris end andre kunder på de værkste-der, hvor de lægger mest omsætning.

AutoBranchen Danmarks medlemmer oplever imid-lertid, at enkelte forsikringsselskaber presser så hårdt på, at de går på kompromis med fabrikkernes forskrifter. Heldigvis ser vi også tendenser i den modsatte retning, hvor flere forsikringsselskaber er interesserede i AutoBranchen Danmarks kvalitets-styringssystem KS 2000 som kvalitetsstempel til deres fordelsværksteder.

I 2015 har AutoBranchen Danmark haft en løbende dialog med forsikringsselskaberne for at holde fo-kus på den rigtige skadesopgørelse og efterlevelse af de gældende retningslinjer blandt andet på la-keringsområdet, som handler om, at bilerne bliver repareret kvalitetsmæssigt og håndværksmæssigt korrekt efter bilproducenternes og lakleverandører-nes anvisninger. Der er store penge at hente, hvis man bruger Autotaks/Forsi korrekt. Det er blevet endnu vigtigere, efter at forsikringsselskaberne sætter flere og flere parametre til forhandling.

I 2015 er diskussionen om indeks 134 brudt op igen. Lakmaterialeindekset i lakopgørelsen i Autotaks af-spejler udelukkende betalingen for de materialer, der indgår til en lakering og kan ikke anvendes til betaling for udsprøjtning på sideliggende dele. Det er en fejlagtig brug af systemet, som vil svare til, at man gav et ekstra tillæg til reservedelsprisen for eksempelvis en brugt bagskærm og så hævdede, at tilpasning var indeholdt i det forsikringsselskabet havde betalt for reservedelen. Det er en praksis, som F&P og de enkelte forsikringsselskaber har er-kendt er forkert og urimelig, og som AutoBranchen Danmark gør alt for at stoppe. Synspunkterne er for det første, at Autotaks-rapporten skal give et præ-cist billede af det arbejde, der skal udføres, samt at der skal ydes betaling for det arbejde, der udføres, hverken mere eller mindre.

19

Page 20: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

efter de faglærte, at de bliver headhuntet over i an-dre brancher, og derfor skal der uddannes endnu flere, end der lige nu og her er brug for i virksom-hederne. Der er et meget stort elevfrafald på samt-lige af de tre erhvervsrettede grunduddannelser, hvilket betyder, at der er et gab mellem indgåede uddannelsesaftaler i virksomhedspraktik og antal færdiguddannede.

På trods af fjernelsen af lærlingepræmien i 2014, er antallet af praktikpladser steget, og det kan i høj grad tilskrives forhøjelsen af reparationsgrænsen. Fra januar 2016 er reparationsgrænsen sænket til 65 procent, og det er med bekymrende fremtidsbril-ler man ser på uddannelsesområdet.

Udviklingen i antallet af praktikpladserAntallet af praktikpladser i autobranchen er fortsat stigende på alle tre store uddannelseslinjer. Fra ja-nuar til og med oktober 2015 blev der indgået 1.265 praktikaftaler, hvilket svarer til en stigning på knap 15 procent sammenlignet med samme periode i 2014. Det er især antallet af praktikaftaler for karrosseri-uddannelsen, som næsten er fordoblet. Også den største uddannelse i autobranchen, personvogns-mekanikeruddannelsen, er steget. I tallene indgår uddannelsesaftaler for vognmaler, personvognsme-kaniker og karrosseriuddannelser.

Det er livsvigtigt for branchens fremtid, at man bliver ved med at uddanne dygtige karrosserismede og autolakerere i Danmark. Der er så stor efterspørgsel

Udviklingen i markedet og politiske mærkesager

Foto fra Silkeborg Tekniske Skole

20

Page 21: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Aktiviteter og tiltag 2015/16

Årsmødet 2015Årsmødet 2015 blev noget af et tilløbsstykke. Den 29. april 2015 bød AutoBranchen Danmark ca. 200 medlemmer og branchefolk velkommen til årsmøde og generalforsamling. Programmet stod på et mix af visioner og politisk strategi – og så skulle der selv-følgelig vælges en ny bestyrelse.

Bestyrelsen forblev uændret efter konstitueringen og består af: Hans-Jørgen Jørgensen (formand), Lasse Jæger Jensen (næstformand), Jan Elvekjær, Gitte Enggaard, Tom Andersen, Asbjørn Jensen, Pierre Martin Iversen, Ejgild Nørgaard Christensen og Henrik Mortensen. Henrik Wessel og Finn Orvad er også stadig medlem af bestyrelsen, men var for-hindret i at deltage på årsdagen.

Et af årsmødets højdepunkter var kåringen af æres-medlemmer. Æren og det nydesignede hæderstegn gik i 2015 til Anders Petersen, Poul Erik Christen-sen, Knud Nielsen og Allan Meinicke. Efterfølgende var der en livlig debat, der rundede emner som: Hvordan sælger man biler i fremtiden, den øgede digitaliserings betydning for værksteder-ne og hvordan bilejerskabet udvikler sig i fremtiden – alt sammen under kyndig ledelse af tv-vært An-ders Breinholt, der styrede debatten og de mange indlæg fra salen.

Til sidst blev ”Årets importør 2015” kåret. Renault/Dacia importøren løb med sejren, repræsenteret ved Henrik Bang.

Aktiviteter og tiltag 2015/16

Årsmøde 2015

21

Page 22: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Aktiviteter og tiltag 2015/16

AutoBranchen Danmark gentog succesen på Folkemødet AutoBranchen Danmark deltog i 2015 for andet år på Folkemødet på Bornholm fra d. 11. – 14. juni og end-nu engang havde organisationen stort udbytte af del-tagelsen og formåede at få sat medlemmernes mær-kesager på dagsordenen. Alle dagene summede teltet af aktivitet og glade folkemødedeltagere. Auto-Branchen Danmark lagde telt til flere spændende og velbesøgte debatarrangementer med politikere,

Folkemødet 2015

presse og fagfolk om vores mærkesager: Repara-tionsgrænse, registreringsafgift, sikkerhedsudstyr, mangle på kvalificeret arbejdskraft, erhvervsuddan-nelser og fremkommelighed/mobilitet.

Der bliver skabt mange værdifulde kontakter på Fol-kemødet, som vi efterfølgende har brugt til at frem-me medlemmernes mærkesager.

Vi glæder os til at gentage successen i år.

22

Page 23: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Aktiviteter og tiltag 2015/16

AirbagtyverierAutoBranchen Danmark har siden 2014 samarbej-det med Syd- og Sønderjyllands Politi om at lave en vejledning til autobranchen, så forhandlerne kan sikre sig bedre mod tyverier. Transportbranchen har haft held med at nedbringe tyverierne med et lig-nende samarbejde med politiet.

Vejledningen bygger på en spørgeskemaundersø-gelse blandt autovirksomhederne i Syd- og Sønder-jylland, der blev foretaget i efteråret 2015. Politiet har efterfølgende på baggrund af spørgeskema-undersøgelsen, været ude at besøge otte autofor-handlere i henholdsvis Ribe og Aabenraa, som lig-ger i et industrikvarter.

Politiets besøg hos forhandlerne skal sammen med spørgeskemaundersøgelsen give konkrete råd og anvisninger til, hvordan man bedst kan forhindre ty-verier. Ambitionerne er, at vi får sat lignende samar-bejder op med de øvrige politikredse.

KEAI samarbejde med Københavns Erhvervsakademi (KEA) havde AutoBranchen Danmark i foråret 2015 lanceret et projekt om fremtidens autoforhandlere. Konkret havde vi sat et hold studerende til at komme med deres fordomsfri bud på, hvor kunderne befin-der sig om 5-10 år, hvor branchen bevæger sig hen, og undersøge, hvordan forhandlernes rolle vil være i fremtiden.

De studerende blev bedt om også at fokusere på, hvordan forhandlerne bedst tilpasser sig den nye virkelighed. Både med hensyn til deres salgsaf-delinger og værksteder. AutoBranchen Danmarks ambition for projektet var, at de studerende kunne give nogle nye input på branchen, og det må siges at være lykkedes. Især de studerendes syn på de-leøkonomi var meget inspirerende, og noget Auto-Branchen Danmark vil arbejde videre med.

23

Page 24: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Aktiviteter og tiltag 2015/16

AutouncleAutoBranchen Danmark gik i maj 2015 ind i sagen på Autouncles side for at forsvare bilforhandlerne ret til at bevare rettighederne over deres egne råda-ta, som fx tekst og billeder. Vi har støttet Autouncles langvarige kamp mod amerikanske eBays danske motordivision, der blandt andet ejer BilBasen, Den Blå Avis og den professionelle bildatabase, Bilinfo.

Striden er opstået, fordi eBay mener, at koncer-nen har eneret til den tekst og de billeder, som bil-forhandlere taster ind via eBays portaler. Derfor mener eBay, at det er ulovligt, hvis annoncer fra

koncernens portaler vises på andre sider – på trods af, at det er bilforhandlerne og ikke eBay, der har skrevet teksten og taget billederne, og altså lavet det aktive stykke arbejde. Sagsanlæggeren eBay mente, at så længe bilforhandlerne har en aftale med en af eBays portaler om annoncering af deres biler, har de automatisk ret til bilforhandlernes tekst og billeder, så disse ikke kan bruges af andre, som fx AutoUncle.

Pt. har Autouncle nu vundet fire af de fem retssager i den langvarige tvist mellem den lille danske iværk-sættervirksomhed og giganten eBay.

24

Page 25: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Aktiviteter og tiltag 2015/16

Guidelines til anvendelse af brugte deleI 2015 har AutoBranchen Danmark sammen med to store forsikringsselskaber og de to genbrugsorga-nisationer, DAG og Bilgenbrug Danmark (BGD) ud-arbejdet et sæt fælles retningslinjer for anvendelse af brugte dele i skadesreparation: ”Guidelines til an-vendelse af brugte dele i skadesreparation”.

Formålet med retningslinjerne er at skabe enighed, bedre forståelse og klarhed mellem forsikringssel-skaber, værksteder, autolakerere og autogenbru-gere omkring brugen af brugte dele. Ønsket var at sikre kvaliteten og mærkningen af de brugte dele, så effektiviteten kan øges ved brug af brugte dele. For autolakererne er det et stort fremskridt, at der nu endelig foreligger en skriftlig aftale, som alle parter har tiltrådt. Dog er det meget vigtigt, at kvalitetsop-mærkningen af de brugte dele er korrekt, for ellers kan den korrekte afregning af lakeringen ikke sikres.

AutoConceptVi har indgået et samarbejde med AutoConcept om brugtbilforsikringer, fordi vi ved, at mange af vores medlemmer efterspørger et forsikringsprodukt, der kan give kunden tryghed og garanti, når de køber brugte biler. AutoConcept er bl.a. forsikringsformid-ler for det verdenskendte forsikringskonsortie, Llo-yd’s, og er godkendt af den svenske Finansinspek-tion som formidler i hele Norden. AutoConcept har desuden et rigtig godt renomme på hele det skan-dinaviske marked, hvor de etablerede selskabet i Sverige i 1999.

Medlemmer af AutoBranchen Danmark kan gøre brug af denne fordelagtige samarbejdsaftale med AutoConcept og få et yderst konkurrencedygtigt garantiforsikringsprodukt.

25

Page 26: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

AutoBranchen Danmark Finans Open 2015I samarbejde med Santander Consumer Bank, hav-de AutoBranchen Danmark i 2015 igen fornøjelsen af at afholde den årlige golfturnering for medlem-merne. I alt deltog 120 medlemmer og sponsorer i turneringen.

Autoforhandlerne og autolakererne konkurrerede i de indledende runder parallelt i hver deres turnering om at komme videre til semifinalen. Den samlede finalerunde for både autoforhandlere og autolakerer blev spillet på Banco Santanders græs i Madrid d. 16.-19. august 2015.

Vinderen af AutoBranchen Danmark Finans Open 2015 blev Carsten Svane Qvist fra Bjarne Nielsen. På en andenplads kom Andreas Boisen fra KB Autolak. På en 3. plads kom Rasmus Thorsted Mor-tensen fra BG Bilcenter.

Aktiviteter og tiltag 2015/16

Andreas Boisen, Carsten Svane Qvist og Rasmus Thorsted Mortensen

DHL stafet 2015Også i 2015 inviterede AutoBranchen Danmark alle medlemmerne til at deltage til DHL stafetten i Århus og København. Som sædvanlig havde vi stillet et telt til rådighed for medlemmerne.

Til DHL Stafetten i Århus deltog i alt 28 hold fra autobranchen, og i København deltog 18 hold.

Både i Århus og København var vinderene de sam-me som sidste år. Faktisk var det 3. år i træk, at både Motor-Depotet i Århus og Arne Stubbe Auto-mobiler i København havde de hurtigste tider, hvil-ket betyder, at de vinder vandrepokalen til fast eje.

26

Page 27: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

27

Page 28: Autobranchen danmark beretning 2015 2016 printvenlig

Skagensgade 1, 2630 Taastrup Tlf. 33 31 45 55

[email protected]

AutoBranchen Danmark