31
Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam

Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD - Olivia … · • Infantil autisme og aspergerssyndrom er begge gennemgribende udviklingsforstyrrelser Morten Dam. Autismens niveauer Det

Embed Size (px)

Citation preview

Autisme spektrum

forstyrrelser og AD/HDVed Morten Dam

Udviklingsforstyrrelser

• Generelle udviklingsforstyrrelser

• Specifikke udviklingsforstyrrelser

• Gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Morten Dam

Specifikke

udviklingsforstyrrelser • Specifikke udviklingsforstyrrelser betyder at man har

vanskeligheder inden for ét specifikt område

• Specifikke udviklingsforstyrrelser ses ofte som en

komorboditet

• AD/HD er en specifik udviklingsforstyrrelse

Morten Dam

Gennemgribende

udviklingsforstyrrelser• Ordet gennemgribende betyder at, at personen er berørt i

hele sit væsen

• Virkningen af den psykiske forstyrrelse er langt mere

omfattende og medfører symptomer i form af afvigende

socialt samspil og kommunikation, både verbalt og non verbalt

• Der forekommer ofte tvangspræget eller stereotyp adfærd

eller interesser

• Forstyrrelserne er gennemgribende og vil præge individets

udfoldelse i alle situationer

• Infantil autisme og aspergers syndrom er begge

gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Morten Dam

Autismens niveauer

Det adfærdsmæssige niveau

Det neuropsykologiske niveau

Det neurobiologiske niveauDen anderledes neurobiologi

Anderledes sanseapparat

Anderledes perception

Anderledes kognitiv stil

Ringe kvalitet af gensidigt socialt samspil

Stereotyp, begrænset adfærd og/eller interesser Begrænset nonverbal og

verbal kommunikation

Morten Dam

Mentalisering

Eksekutiv funktion

Central

kohærens

Tre overlappende kognitive teorier

Morten Dam

Empatiforstyrrelse

• Jeg bruger udtrykket empatiforstyrrelser (Hejlskov)for på den

måde også at få de følelsesmæssige (affektive) funktioner med

(mentalisering er kognitiv).

• Empatiforstyrrelser dækker over:

• Empatiudvikling eller begreber som mentalisering, TOM, og

indlevelsesevne

• Affektreguleringsvanskeligheder eller vanskeligheder med at

bevare selvkontrollen

Affekter

• Primitive og er ens overalt i verden. De fleste har vi ved

fødslen (interesse, nedtrykhed, vrede, afsky/afsmag, lede,

overraskelse

• Glæde, frygt og skam udvikles i det første leveår

• Affekterne er grundlaget for menneskers sociale samspil og vi

kan mærke hinandens affekter (spejlneuroner)

• Mennesker med autisme er yderst følsomme over for affekter,

men kan ikke i samme grad som NT’er skærme sig i mod

andres affekter (det lærer NT’er inden de er 4 år)

Morten Dam

Mentalisering

• Er en kognitiv proces

• Forskning viser, at mennesker med autisme har store

vanskeligheder med at regne andres tanker og følelser ud og

derfor har svært ved at beregne andres adfærd

• Evnen til at forestille sig andres tanker og følelser bygger på

erfaringer.

• Erfaringer bygges ikke op, hvis man ikke ved hvem der har de

affekter, som man kan mærke

• Det betyder, at udviklingen af evnen til at beregne andres

adfærd (mentalisering) bliver forsinket. Måske for man en

fornemmelse af, at andre også tænker, men hvad de tænker

har ASF utroligt svært ved at regne ud

Morten Dam

Mentalisering og affekter=

Empatiforstyrrelser• Empatiforstyrrelser bygger på:

- Affektsmitte fungere præcist ligeså godt som hos alle andre

- Man udvikler ikke evnen til at mærke, hvem der har affekten

- Mentaliseringsevnen udvikles derfor langsomt

Morten Dam

At have svært ved at forstå

hvad andre tænker• Er mentaliseringsevnen ikke udviklet som hos andre, er der en

tendens til, at man undlader at prøve at regne ud, hvad andre

tænker

• Mentalisering kan ses som en regneproces. Der er brug for en

vis mængde information.

• Et menneske med empatiforstyrrelser mangler den affektive

information (til regnestykket) og har derfor ikke en chance for,

at beregne andres tanker, motiver, hensigter og handlinger.

• Vi har derfor en opgave i at lære personen at fokusere på den

affektive information (ex. kat kassen og trin for trin, tegneserie

samtaler)

• Det skal ofte bruges rigtig mange gange, før man kan mærke

en virkning

Morten Dam

At have svært ved at forestille

sig, at andre tænker anderledes

end en selv• Hvis man ikke kan beregne andres tanker, har man også svært

ved at forestille sig, at andre kan have en anden opfattelse,

end man selv har

• Det betyder, at hvis man oplevede en situation på en måde, så

er det NØJAGTIGT, hvad der skete. Man kan ikke have en

anden oplevelse!!!

Morten Dam

Andre vanskeligheder ifm

empatiforstyrrelser• Hvis man har svært ved at skelne mellem sig selv og andre, har

man også svært ved at sammenligne sig med andre (dette ses

bl.a. i den måde man klæder sig på)

• Egocentrisk: når man har svært ved at regne ud hvad andre

tænker og føler, kan det være svært at navigere efter hvad der

gør andre glade og tilfredse.

• Derfor navigerer man ofte efter hvordan man gør sig selv

tilfreds, det der er til at beregne.

• Løgne: Mennesker med empatiforstyrrelser er dårlige til at

lyve. De kan ikke regne ud, hvad andre ved, og hvad andre kan

regne ud. Derfor ved vi med det samme, at de lyver (hvilket

giver et kulturelt betinget problem)

Morten Dam

Andre vanskeligheder ifm

empatiforstyrrelser• Har vanskeligheder med at genkende og forstå egne og andres

affektudtryk. Der er en tendens til, at det er enten eller (ex.

glad eller sur)

• Særlige vanskeligheder forbundet med at være udadvendt.

Mennesker som er ekstrem indadvendte, er gode til at tænke

selv, men ikke altid god til at tænke sammen med andre.

Mennesker som er ekstremt udadvendte, kan ikke tænke selv,

de bliver nødt til at diskutere deres tanker for at tænke. Nogle

er også nødt til at fortælle om deres oplevelser, for at de kan

føle, at det er sket i virkeligheden. Man har brug for en

spejling for at føle, man er til.

Morten Dam

Strategiforstyrrelse

• Strategiforstyrrelse er som begreb blevet introduceret af Kirsten Callesen og Trine Uhrskov og dækker over central kohærens (sammenhængs forståelse) og eksekutive funktioner

• Central kohærens er normalt udviklet i 10 års alderen og dækker over evnen og tendensen til at beregne årsag og virkning i komplekse sammenhænge.

• Som udgangspunkt kan mennesker ikke lade være med at være ”aktivt meningsskabende”, men mennesker med autisme oplever enorme vanskeligheder med at se sammenhænge overhovedet. Der er noget som tyder på, at de ikke bare har svært ved at forstå dem, men også at lede efter en sammenhæng. Det er ganske enkelt ikke relevant at lede efter sammenhængen. Der bliver ikke spurgt hvorfor.

Morten Dam

Central kohærens

• Verden opleves gennem detaljer. Man sammensætter ikke

detaljerne. Så hvis et køretøj med et sæde er en gokart og et

køretøj med to sæder er en sportsvogn, hvad er en Formel 1

så for et køretøj?

• Det gør, at det er en infleksibel måde at se verden på, men

alm. ved ASF

• Temple Grandin mener, at man ikke tænker logisk, men

associerer ting/begreber til en specifik situation. Derfor

oplever vi også at ASF gør nogle, for os, underlige ting. Ex.

vaske tøj uden sæde, tager overtøj uden sammenhæng med

vejret.

Morten Dam

Central kohærens• Endnu en mulig konsekvens ved ikke at kunne se årsag

sammenhæng bliver at beregne hvad der skal ske generelt.

• Ikke at kunne beregne fremtiden og mulighed for afvigelser.

Det gør det svært at acceptere afvigelser – hvilket gør at

afvigelserne kommer uventet = stress

• Hvis der kan ske små afvigelser, er der også mulighed for store

afvigelser hvilket kan medføre angst

• Svært ved at konsekvensberegne. Når man har svært ved at

beregne hvad der skal ske, kan man have svært ved at regne

ud hvad der kan gå galt og dermed heller ikke beregne

konsekvenserne af sine handlinger.

• Det kan derfor også være svært at beregne sin egen rolle i en

handling. Hvis noget så går galt, er oplevelsen, at det ikke ”var

min skyld”. De kan have svært ved at se sammenhængen

mellem deres handling og konsekvensen af det. Morten Dam

• Det betyder også, at når andre reagerer på ens adfærd, bliver man enormt overrasket over deres adfærd. Man kunne ikke forudsige deres reaktion og dermed kan andre mennesker, generelt, blive uforudsigelige.

• Måske vigtigste konsekvens ved vanskeligheder med central kohærens: at hele verden er utryg, at man ikke kan regne ud, hvad der kan ske, hvordan andre reagerer, og hvornår det kan gå galt for én. Faktisk kan man ikke være tryg nogensinde.

• Sidste konsekvens ved vanskeligheder med central kohærens er netop konsekvens. Hvis man ikke kan beregne årsag og virkning i komplekse sammenhæng, kan man heller ikke forudsige konsekvenser. Derfor hjælper straf heller ikke, da man ikke kan sætte det i sammenhæng.

• Og så lige den allersidst: Tvangsadfærd er også en konsekvens af vanskeligheder med central kohærens og findes som Kompulsiv og

Obsessiv adfærd

Morten Dam

Eksekutive funktioner

• Evnen til at handle kalder vi eksekutive funktioner

• Man taler om et antal eksekutive funktioner

- Evnen til at planlægge fremad i tid i en logisk rækkefølge

- Evnen til at overskue og gennemføre en plan

- Impulskontrol

- Fleksibilitet

- Evnen til at vælge

- Evnen til at igangsætte handlinger og tage initiativ

Morten Dam

Eksekutive funktioner

• Eksekutive funktioner kan sammenlignes med en direktørs

rolle i en virksomhed: sørger for at planer udarbejdes,

overholdes og udføres, samt at underordnede afdelinger

samarbejder hensigtsmæssigt

• Hvis man ikke forstår årsag og virkning i komplekse

sammenhænge, kan man selvfølgelig heller ikke beregne hvad

der skal være på plads før man kan gå videre i en

handlingsrækkefølge

Morten Dam

Impulsivitet

• Det kan være umuligt at holde impulser tilbage, og gør bare

hvad der falder en ind. Ganske enkelt fordi man ikke kan lade

være, når man først har fået tanken.

• Skyldes som ofte langsom forarbejdningshastighed. Dvs. at

man tænker langsommer end man handler. Ex. hvad sker der

hvis man giver en toårig en strikkepind og siger ”du må ikke

stikke den ind i kontakten”?

• Langsom forarbejdningshastighed kan få store social

konsekvenser, især hvis man ikke lærer at sætte

handlingshastigheden ned

Morten Dam

Infleksibilitet

• Fleksibilitet er evnen til at handle forskelligt og tilpasse sine

handlinger løbende efter de situationer, der opstår.

• Vanskeligheder med fleksibilitet ses ofte som stereotype

handlinger, sprog og interesser

• Dog ses manglende evne til fleksibilitet tydeligere når man

skal håndtere uventet ændringer i hverdagen. Det kan være

svært at håndtere, når man ikke kan regnet med at det ville

ske (hvordan reagere du, når toget er forsinket? Og er der

forskel på din reaktion i afslappet tilstand og stresset tilstand?)

• Mennesker med vanskeligheder med fleksibilitet får en udtalt

sans for retfærdighed, uden at de selv er retfærdige.

• Infleksibilitet handler dybest set om angst for ændringer og

dermed kan man ikke ændre sig, når man er angst.

Morten Dam

Vanskeligheder med at initiere

• At have svært ved at tage initiativ eller igangsætte en handling

• Der to slags vanskeligheder:

- Initiativløshed pga. nedsat forestillingsevne

- Dyspraksis

• Initiativløshed kan promptes i gang

• Ved dyspraksis er det svært at sætte de handlinger i gang, man

synes er vigtige.

Morten Dam

Sanseforstyrrelse

• Fire former:

• Overfølsom for sanseindtryk

• Underfølsom for sanseindtryk

• Svært ved at habituere (sanseindtryk kræver alt for meget

opmærksomhed og fader ikke ud ex. lyder af en ventilation)

• Vanskeligheder med at strukturer indtryk

Morten Dam

Stress og årsager til stress

� indre uro,

� opmærksomhedsproblemer,

� hyperaktivitet,

� lav fleksibilitet,

� svag empati,

� sansefølsomhed,

� lav frustrationstærskel

Morten Dam

Stress

Eksempler på ydre faktorer

� Medarbejderen

� Omgivelsernes accept og forståelse af beboernes autisme, herunder familie

� Dagtilbud

� Aktiviteter

� Larm

� Uforudsigelighed

Eksempler på indre faktorer

� Lavt selvværd

� Ensomhed

� Kedsomhed

� Afmagt

� Seksuelle frustrationer

� Søvnproblemer

Morten Dam

• Længerevarende advarselstegn

AdvarselstegnPositiveAt skærme sigCopingorienteret selvskadende adfærdTræthedDovenskabSærinteresserWorld of warcraftUsynlige venner

Negative:AggressivitetUtryghedBekymringStøjfølsomhedLysfølsomhedSøvnforstyrrelserIrritabilitetRastløshedAngstTvangstanker og -handlingerInfektionerPessimismeModløshedKed af det

Tab af færdigheder:Hygiejne og ordenSprogNærværKoncentrationHukommelseSocial omgangSkolefærdighederHverdagsfærdighederStrategitab

PersonligeLydeSorte øjneSpecielle ordBevægelserEtc etc

Morten Dam

Kommunikation (ultra kort)

• Mennesker med autisme har svært ved at forstå verbalt sprog.

Gunilla Gerson taler om, at NT’er forstår mere end de kan sige

(ex. forstår mere på tysk end man kan sige på tysk). ASF har

det omvendt, de kan sige mere end de forstår.

• Ord betyder ikke altid det samme, som det gør for os andre.

Ex hvad betyder det at være professionel?

• Ekkolali

• Vi har en tendens til at tale alt for meget når vi er sammen

med asf’er.

Morten Dam

Hvilken hjælp gives der?

• Hvad er de gængse løsninger i dag?

• De 4 H’er…

• Hvad skal jeg lave, hvor meget skal jeg lave, hvornår er jeg færdig

og hvad skal jeg bagefter

Morten Dam

Er der andre muligheder?

• Patologier

• Medicinsk

• Socialt

• Integreret

Hvilken betydning kan det have for den enkelte, at blive placeret

inden for de forskellige patologiske syn?

Morten Dam

Kontakt

Underviser Morten Dam:

[email protected]

6170 1231

Autismekonsulenterne.dk

www.autismekonsulenterne.dk

[email protected]

4445 1299

Visitation: Chresten Jepsen

[email protected]

6130 1042