Assister ved sygdomme og skader

8/8/2019 Assister ved sygdomme og skader

1/46

SCIENTOLOGIGr verden bedre at leve i

Den anvendte religise filosofi, Scientologi, blev grundlagt og udviklet afL. Ron Hubbard, og den tilbyder en prcis vej for alle, s de kan genvinde detsande og enkle i deres ndelige jeg.

Scientologi bestr af specifikke aksiomer, der forklarer tilvrelsens under-liggende rsager og principper, og observationer i et stort omrde inden forhumaniora. Dette er et filosofisk materiale, der bogstaveligt talt angr hele livet.

Denne udfrlige samling af viden har resulteret i, at emnet har toanvendelsesmetoder: Frst en teknologi hvormed en person kan forbedre sinndelige bevidsthed og opn den frihed, som sges inden for mange store

filosofier; for det andet et stort antal grundprincipper, som folk bruger for atforbedre deres tilvrelse. Med hensyn til den sidstnvnte anvendelsesmulighedtilbyder Scientologi intet mindre end praktiske metoder til at forbedre alleaspekter af ens liv det betyder, at der kan skabes nye mder at leve p. Detmateriale, du skal til at lse, kommer fra sidstnvnte kategori.

De data, som prsenteres her, er sammensat af uddrag fra L. Ron Hubbardsskrevne materialer, og de udgr kun t af de mange redskaber, man finder iHndbog i Scientologi. Den hndbog er en omfattende vejledning, som giveradskillige af Scientologis anvendelsesmetoder, og med dem kan man forbedremange andre omrder af tilvrelsen.

I dette hfte har redaktrerne suppleret uddragene med en kort introduktion,praktiske velser og eksempler p resultater med at bruge det.

Din nrmeste Scientologi kirke eller mission tilbyder kurser, hvor du kanforge din forstelse, og yderligere materiale, hvis du nsker at udvide din viden.

Der findes mange nye opdagelser om mennesket og tilvrelsen, som erbeskrevet i Scientologi; s det er muligt, at du stder p ukendte udtryk i dettehfte. Der kommer en beskrivelse af dem, frste gang de forekommer, og desudenstr de i ordlisten bagest i hftet.

Scientologi er til for at blive brugt. Det er en praktisk filosofi, noget man gr.Du kan ndre tingenes tilstand ved at bruge disse data.

Der findes utallige mennesker, der har nsket at gre noget ved de forhold, deser omkring sig, og de har anvendt denne viden. De ved, at tilvrelsen kanforbedres; og de ved, at Scientologi fungerer.

Brug det, du lser p disse sider, til at hjlpe dig selv og andre, s vil du ogsfinde ud af, at Scientologi fungerer.

DEN INTERNATIONALE SCIENTOLOGI KIRKE

Der findes en oversigt over kirker og missioner p www.scientology.org.


2/46

Det at leve resulterer nogle gange i, at folk kommer til skade.Menneskekroppen udsttes for sygdom, skader og forskellige ulykker hvad enten de sker tilfldigt eller forstligt.Fra tidernes morgen har religioner forsgt at afhjlpe menneskers

fysiske lidelser. Metoderne har spndt over alt fra bnner tilhndsplggelse, og det har givet grobund for en del overtro i

forsg p at forklare den virkning, de ind imellem har haft. Men

uanset hvilken metode, der er blevet brugt, har det vret den gngse

opfattelse, at nden kan pvirke kroppen.

I dag behandles kroppen med lgevidenskab, nr der er noget

galt med den. Men i den forbindelse overser man nsten fuldstndigt forholdet mellem det ndelige vsen og kroppen, og den virkning,

frstnvnte har p sidstnvnte.

Det er en kendsgerning, at personen efter at have fet den forndne lgebehandling selv har en enorm evne til at pvirke

kroppen og dens velbefindende, eller mangler den evne.

L. Ron Hubbard har udviklet mange metoder, som gr, at man

kan bruge hans opdagelser over for de tankemssige og ndeligesider af en persons fysiske besvrligheder. Da flere og flere teknikker

blev udviklet og taget i brug, fik de fllesbetegnelsen assister.

Der er nsten ingen grnser for de mder, hvorp assister kanbruges. De hjlper altid og giver tit mirakulse resultater. I dag

findes der assister i snesevis til en lang rkke lidelser, og hftet

indeholder flere af de mest grundlggende og mest brugte. s

2


3/46

FORHOLDOMKRINGASSISTER

n assist i Scientologi er en handling, der foretages for athjlpe en person med at konfrontere fysiske besvrligheder.

Hvis et barn falder og slr sig, kan en assist hjlpe sdet kommer sig over det chok. Hvis en person hartandpine, eller har fet trukket en tand ud, kan en assistdulme smerten. Nr folk er syge, kan assister mindskeubehaget og f dem til at komme sig hurtigere. Selvbrkkede knogler reagerer p assister. Disse og mange

andre forhold kan forbedres ved at bruge de fremgangsmder, der falder indunder overskriften assister.

En assist kan alts beskrives som en Scientologi proces, som man udfrerfor at mindske et ubehag, man har her og nu. Enproces er en njagtig serie afanvisninger eller en rkke handlinger, der udfres for at opn et nsketresultat. Scientologis materialer indeholder mange processer, men assisterudgr en klasse af processer for sig.

Alle Scientologi processer beskftiger sig med en bred vifte af forhold, derpvirker nden, personen selv, og gr noget ved dem.

I Scientologi kaldes nden for thetanen; med det mener man personen selv

hverken hans krop, hans navn, det fysiske univers, hans sind eller noget somhelst andet det er det, der er klar over, at det er bevidst; det er den identitet,individet er. Udtrykket thetan er blevet konstrueret for at udelukke alle mulig-heder for forveksling med tidligere begreber, som ikke glder her. Det kommerfra det grske bogstav theta, som grkerne brugte som symbol for tanke ogendda nd; hertil er der fjet et n for at skabe et navneord den moderne mdeman bruger, nr man skaber ord inden for tekniske fag.

Scientologis nok strste opdagelse, og dens vigtigste gave til menneskelig

viden, har vret at udskille menneskenden, beskrive den og behandle den.

E

3


4/46

I Scientologi kan man vise, at det, der er personen alts personligheden medvilje kan adskilles fra kroppen og sindet, uden at kroppen dr og uden mentaleforstyrrelser.

Der har vret en del debat gennem tiderne, nr det drejer sig om denmenneskelige nd eller sjl; forskellige forsg p at styre mennesket er enddalykkedes takket vre menneskets nsten fuldstndige uvidenhed om sin egen

identitet. Ligesom du ved, hvor du befinder dig i dette jeblik, ville du ogsvide, hvis du et ndsvsen var adskilt fra dit sind og din krop. Det havdemennesket ikke tidligere opdaget, for nr man ikke havde Scientologis tekno-logier var det meget lidt virkeligt, at man kunne adskilles fra sit sind eller sinkrop. Derfor opfattede mennesket i hvert fald delvist sig selv som et sind ogen krop. Hele den kommunistiske kult hvilede p den antagelse, at man kunlever t liv, at det hinsidige ikke eksisterer, og at der ikke er noget religistforbundet med individet. Menneskeheden har som sdan vret tt p at havnei den tilstand i hvert fald i det sidste rhundrede. Det er en meget lav tilstand,

for den udelukker al selverkendelse.

Thetanen (nden) beskrives i Scientologi som en eksistens uden masse,uden blgelngde, uden energi og uden tid eller placering i rum, medmindreden har den betragtning eller det postulat. (Et postulat er, sagt meget enkelt,en beslutning om, at noget vil ske).

En nd er sledes ikke en ting, den er skaberen af ting.

En rkke af tilvrelsens drligdomme afhjlpes i Scientologi gennem

ndelige metoder, og de metoder er lige s prcise som matematik. Sygdommeog funktionsfejl kan inddeles i to overordnede klasser: Frst de, der er forrsagetaf ndens direkte indvirkning p livets eller kroppens kommunikationsnetvrk,og dernst de, der kommer som flge af strukturbrud med rent fysiske rsager.

Udtrykket psykosomatisk beskriver, at sindet gr kroppen syg, eller atsygdomme sker fysisk i kroppen som flge af forstyrrelser i sindet. Psyko refe-rerer til sindet, og somatisk refererer til kroppen.

4


5/46

Det kan pvises, at en person ikke er en krop, men faktisk er et ndeligt vsen, som iScientologi kaldes en thetan.

personensKROP

THETAN(personen selv)

5


6/46

Tristhed, manglende evne til at blive rask og psykosomatiske lidelser(hvilket omfatter hen ved 70 procent af menneskets sygdomme), klares bedstmed behandling, der er rettet direkte mod thetanen. Sygdomme, der er forr-saget af genkendelige bakterier, og skader i forbindelse med ulykker behandles

bedst med fysiske metoder. Disse hrer klart hjemme i den lgevidenskabeligeverden og er ikke en del af det domne, som Scientologi dkker; ulykker,sygdomme og bakterielle infektioner er dog nsten altid forudbestemt af uroog ndelig ubalance. ndelig ubalance vil ogs klart forlnge de flgesyg-domme, der er efter ulykker.

Vi har alts det lgevidenskabelige omrde til at tage sig af presserendeskader og kirurgiske anliggender som fdsler og akut infektion, og ogs sdannoget som kvstelser og hudafskrabninger efter ulykker. Hertil kommer s

brugen af medicin og antibiotika for at forhindre, at patienter, der er i krise,dr. Dette er lgevidenskabens rolle.

Der hvor der er en tendens til sygdom eller skader; der hvor sygdommes ogskaders varighed trkker ud; eller der hvor tristhed og bekymring giver mentaleller fysisk forstyrrelse, er vi p Scientologis omrde. Den slags ting helesnemlig bedst, forebygges bedst eller afhjlpes bedst ved straks at ty direkte tilthetanen og dennes indvirkning p kroppen.

Den eneste virkeligt helbredende kraft i vores univers er nden. I Sciento-logi er det mere grundigt bevist end de fysiske videnskaber og matematikken,og dens eksistens er mere sikker. En scientolog kan hjlpe et individ med atblive rask og glad udelukkende ved at henvende sig til den menneskelige nd.

6


7/46

ATHJLPE

ETINDIVIDMEDATHELBREDESIGSELVSkader,operationer, fdsler, alvorlige sygdomme og situationer med vold-

somt flelsesmssigt chok fortjener alle at blive klaret med grundige assister,der bliver gjort helt frdige.

En assist blander sig p ingen mde i lgevidenskabens rolle. Man br sge

lge for at blive undersgt og f stillet en diagnose, nr der er behov for det;p de omrder, hvor der er rutinemssigt vellykkede behandlingsresultater,br man ogs modtage lgebehandling. Eftersom en assist til tider kan dkkeover en reel skade eller et knoglebrud, br man ikke tage nogen chancer navnlig hvis tilstanden ikke hurtigt bliver bedre som flge af assisten. Med andreord: Selvom man formoder, at der blot er tale om en let forstuvning, br manfor en sikkerheds skyld f taget et rntgenbillede specielt hvis assisten ikkeumiddelbart har en virkning. En assist er ikke en erstatning for lgebehandling,

og den er ikke et forsg p at kurere skader, der krver lgehjlp; den er etsupplement til lgehjlp. Det kan sgar vre tvivlsomt, om man kan opnfuldstndig helbredelse alene med lgebehandling, og der er ingen tvivl om,at en assist hjlper, s helbredelsen sker hurtigere. Man skal kort sagt gre sigklart, at personen, og de efterveer, der er i dennes ndelige tilstand, ikke tagesi betragtning i fysisk helbredelse.

Den ndelige forfatning, personen er i, gr ham (eller hende)prdisponeret(mere modtagelig) for skader og sygdom. De bliver sfremkaldt (sat i gang) afpersonen selv, og det er et tegn p personens ndelige tilstand lige nu.Sygdommen eller skaderneforlnges (fortsttes ud over deres normale varighed),hvis man ikke fuldt og helt klarer de ndelige faktorer, der er forbundet meddem.

Assister er rettet mod rsagerne til den prdisponering, fremkaldelse ogforlngelse.

Livet er bestemt ikke srligt udholdeligt for en person, der lige er blevetkvstet; for en kvinde, der lige har fdt; eller for n, der lige har oplevet etvoldsomt flelsesmssigt chok. Der er heller ingen grund til, at personen skal

forblive i sdan en tilstand og da slet ikke i uger, mneder eller r nr assister

7


8/46

vil kunne hjlpe vedkommende s godt, at han eller hun kan komme sig i lbetaf timer, dage eller uger.

Man kunne faktisk sige, at det ville vre ondskabsfuldt ikke at gre det;fordi man p den mde insisterer p, at en person forbliver i den tilstand, til

trods for at man har muligheden for at lre at give lindring, udfre den i praksisog opn resultatet.

Man behver ikke vre lgeuddannet for at tage en eller anden med tillgen. Man behver ikke at vre lgeuddannet for at kunne se, at lgebehand-lingen mske ikke hjlper patienten. Man behver heller ikke vre lgeuddannetfor at tage sig af noget, som personen selv forrsager rent ndeligt.

Ligesom helbredelse har to sider den ndelige og den strukturelle ellerfysiske er der ogs to tilstande, man rent ndeligt kan opn. Den frste af dem

kan kaldes tlelig for et menneske, og assister hrer til under den overskrift.Den anden hedder en ndelig forbedring.

Enhver prst ser det som sin opgave, at hjlpe sine medmennesker medde kvaler de har; det kan gres p mange mder.

At yde en assist betyder ikke, at man giver sig i kast med at helbrede. Detbetyder slet ikke, at man har kastet sig ud i behandling. Det, man gr, er: Manhjlper personen med at helbrede sig selv eller med at blive helbredt af en andeninstans; det gr man ved at fjerne personens grunde til selv at fremkalde og forlnge

tilstanden, og ved at mindske personens prdisponering for at blive yderligereskadet eller sidde fast i en utlelig tilstand.

Her er alts noget, der falder helt uden for omrdet helbredelse, sdansom lgerne ser det; p baggrund af faktiske registreringer af behandlingsre-sultater inden for psykologi, psykiatri og mentalbehandling, m det desudensiges at overg i ganske betragtelig grad, hvad der kan prsteres inden for dissefag.

Kort sagt: Assister falder helt og aldeles inden for ndens omrde, hvilket

er religionens traditionelle domne; det er dog ikke begrnset til religion.En person, der bruger assistteknologi, br vre klar over hvilken styrke,

han har at gre med, og hvilke evner, han kan opn med uddannelse og velsei assister. Nr han str over for lidelse, har han flgende at tilbyde: Han kangre livet tleligt. Han kan desuden f personen til komme sig hurtigere, eller

der hvor det ellers ikke var muligt til overhovedet at komme sig.

Nr man str over for n, der er blevet skadet, syg, opereret eller flelses-mssigt har pdraget sig et alvorligt chok, br n eller flere af flgende assister

bruges for at hjlpe vedkommende.

8


9/46

KONTAKTASSISTI Scientologi er det et grundprincip, at man placerer enskadet legemsdel

njagtigt p og i det sted, hvor den blev beskadiget. Nr man gr det, kan dethave en helbredende virkning, og det kaldes en kontaktassist. Det er den mestalmindelige assist i forbindelse med ulykker og skader.

Teori

n af de mest primitive reaktioner i livet er, at man undgr steder, hvor maner kommet til skade. Det er en overlevelsesfaktor, men den er ikke analytisk(baseret p rationel tnkning). Hvis man for eksempel stder ind i et bord ogslr sig, vil man vre tilbjelig til at undg at komme i nrheden af det stedigen. Man skulle umiddelbart tro, at man undgik bordet, men i virkelighedenundgr man njagtigt det sted, hvor uheldet skete. Selv hvis bordet blev fjernet,ville man fortsat undg det sted, hvor man havde slet sig. Det er det, der ergrundlaget for kontaktassisten.

Man br altid foretage en kontaktassist, hvis der er adgang til prcistdet sted, hvor ulykken eller skaden er sket. Den kan flges op af andre formerfor assister, men kontaktassisten br altid udfres frst, nr der er adgang tilde fysiske genstande og selve stedet.

Fremgangsmde

1. Husk, at det ofte er ndvendigt at give frstehjlp og fysisk gre noget,fr man kan begynde p en kontaktassist. Frstehjlp kommer altid frst.Tjek situationen med udgangspunkt i, hvor meget frstehjlp, der er behovfor; nr du har klaret den situation, kan du udfre assisten. En assist lukkerikke en pumpende pulsre, men det gr en represse.

2. Fr personen hen til njagtigt det sted, hvor ulykken skete. Hvisgenstanden var varm, lader du den kle af frst; hvis der var strm p, slr duden fra, fr du foretager assisten.

3. Fortl personen: Vi vil nu foretage en kontaktassist.

9


10/46

4. F personen til at indtage den stilling, han befandt sig i, fr ulykkenskete. Hvis han havde et vrktj i hnden eller var ved at bruge det, skal hangre de samme bevgelser med det som tidligere.

5. Bed personen om langsomt at g igennem ulykken, njagtigt sdan som

den skete. F ham til at gentage prcist det, der skete p ulykkestidspunktet,ved at f ham til at berre prcist det sted, hvor ulykken skete, med denskadede legemsdel. F ham til at rre ganske let ved den ting, der skadedeham. Hvis han stak sin finger p en torn i rosenhaven, fr du ham til ganskelet at rre ved njagtigt den samme torn med den samme del af den finger, derblev stukket. Hvis han har fet hnden i klemme i en dr, fr du ham til at gtilbage og berre njagtigtdet samme sted p den samme dr med sin skadedehnd, og gentage de samme bevgelser, som da skaden skete. Der benyttes

stort set ingen kommandoer; jo mindre du siger, desto bedre.6. Gentag det samme igen og igen, indtil njagtigt den samme somatik

bryder ud og gr vk viser sig og forsvinder. (I Scientologi bruger vi ordetsomatik til at betegne alle former for kropslig flelse, sygdom, smerte ellerubehag. Soma betyder krop p grsk).

Ud over at somatikken forsvinder, vil personen ogs f en erkendelse omnoget; om sin skade, eller de omstndigheder der var i forbindelse med denmde, han kom til skade p, eller om omgivelserne. Sdan en erkendelse kaldes

en cognition.Du er ndt til at f ham til at rre ved njagtigt det sted, hvor han kom tilskade, for at opn njagtigt det fnomen, at somatikken forsvinder. Nr detsker, og han fr en cognition, s slutter du assisten af ved at sige: Slut medassisten til personen.

Tving ikke personenEn kontaktassist skal nogle gange gres med en gradient gradvis tilnr-

melse. Lad os sige, at det er et barn, der har slet skinnebenet p enplneklipper; barnet ngter nu at komme nrmere end 30 meter fra den. Dufr ham derfor til at udfre en kontaktassist, hvor hans skinneben og krop erp det pgldende sted (30 meter fra samme plneklipper), og dr fr du hamtil at g bevgelserne fra ulykken igennem. Gradvist, skridt for skridt, mindskerdu afstanden til den, efterhnden som han bliver villig til at nrme sig; til sidstkommer han s helt hen til plneklipperen og udfrer kontaktassisten dr.

Du m aldrig med magt tvinge personen hen til det sted, hvor skaden ellerulykken fandt sted. Hvis du prver at tvinge personen, risikerer du at overvlde

ham, og det kunne have en negativ virkning p ham.

10


11/46


12/46

Hvis en person er skadet, kan han udfre en kontaktassist p sig selv. Han gentager forsigtigt, njagtigt det, derskete p det tidspunkt, hvor skaden fandt sted; han srger omhyggeligt for at fortstte, indtil smerten fortager sig.

Kontaktassister kan gres solo (af n selv), men man skal endelig srge forat blive ved med den, indtil somatikken forsvinder.

Alle former for skader kan og br behandles med en kontaktassist. Nr derer adgang til njagtigt det sted, hvor skaden opstod, er kontaktassisten altidden bedste form for assist, og den br g forud for alle andre assisthandlinger.Kontaktassister har uendeligt mange anvendelsesmuligheder. Ind imellem er

de mirakulse og de hjlper altid.

SLAG

SMERTE

12


13/46

BERRINGS-

ASSISTBerringsassisten er den mest brugte og nok bedst kendte assist. Den blev

oprindeligt udviklet i starten af 1950erne og er blevet brugt lige siden.

Brugen af berringsassister er ikke begrnset til skader eller kvstelser. Deer ikke kun beregnet til, en der har slet hnden eller forbrndt sit hndled.De kan bruges til en dump, vedholdende rygsmerte, en konstant repine, enbetndt byld eller et maveonde. Der er faktisk ingen grnser for, hvad denne

enkle, men strke proces kan bruges til.

Teori

Formlet med en berringsassist er at genetablere kommunikationen medbeskadigede eller syge legemsdele. Den fr personens opmrksomhed hen pde dele af kroppen, der er angrebet. Det gres ved gentagne gange at berre densyge eller beskadigede persons krop, og f ham i kommunikation med skaden.Hans kommunikation med den frer til helbredelse. Teknikken er baseret p

det princip, at vejen til at helbrede eller afhjlpe noget er at srge for, atpersonen er i kommunikation med det.

Samtlige fysiske lidelser bunder i, at personen har undladt at kommunikeremed den ting eller det omrde, der er sygt. Det, at en kronisk skade forlngesog ikke vil heles, forekommer, nr der mangler kommunikation med det ramteomrde eller med det sted i det fysiske univers, hvor skaden skete.

Nr opmrksomhed trkkes vk fra skadede eller syge kropsomrder, sbremses kredslb, nervestrmme og energi tilsvarende. Det begrnser nrings-

tilfrslen til omrdet og hindrer, at affaldsstoffer kan ledes bort. I gammel tidans visse lgekyndige hndsplggelse for at vre vejen til et fortrffeligtkredslb og andre gode egenskaber. Det element, der virkede her, var ganskeenkelt, at bevidstheden om det ramte omrde blev get, og de fysiske kommu-nikationsforhold blev genskabt. Hvis man for eksempel udfrer enberringsassist p n, der har et forstuvet hndled, s fr man ham i s hj gradsom muligt tilbage i kommunikation med hndleddet.

Ud over at lede og styre personens opmrksomhed, vil en berringsassist

ogs ordne situationer vedrrende sted og tid. Hvis en person er blevet skadet,

13


14/46

En berrings-assist hjlpermed at klareforhold som tid

og sted, nr enperson er blevetskadet. En delaf hansopmrksom-hed hnger fasti det tidligerejeblik, hvorskaden indtraf,og i stedet.

Assisten bringerpersonen tilbage

til nutid og grdermedhelbredelsemulig.

STED

OPMRKSOMHED

SLAG

TID

OPMRKSOMHED

14


15/46

undgr hans opmrksomhed det skadede eller ramte sted p kroppen, mensden samtidig hnger fast i det. Han undgr desuden det sted, hvor skaden skete,og bde personen selv og den skadede legemsdel hnger fast i det tidspunkt,hvor slaget fandt sted. En berringsassist gr det muligt, at helbredelsen kan

ske, fordi den til en vis grad bringer personen til den tid og det sted, hvor hanbefinder sig.

Fremgangsmde

0. Udv frstehjlp efter behov, fr du pbegynder assisten. Hvis enperson for eksempel har et bldende sr, br det forbindes som det frste.

1. F personen til at sidde eller ligge ned det der er mest behageligt forham.

2.Fortl ham, at du vil lave en berringsassist, og forklar kort fremgangsmden.

Fortl personen den kommando, du vil bruge, og srg for, at han forstrden. Den kommando, der bruges, er: Fl min finger.

Fortl personen, at han skal lade dig vide, nr han har udfrt kommandoen.

3. Giv kommandoen: Fl min finger, og berr derefter et punkt med etmoderat tryk med fingeren.

Du skal ikke frst berre og derefter give kommandoen; det ville vreomvendt rkkeflge.

Rr kun med n finger. Hvis du bruger to fingre, kan personen blive forvirretover, hvilken en af dem, han skal fle.

4. Anerkend personen ved at sige tak, o.k., godt eller lignende.

5. Fortst med at give kommandoen, berre og anerkende, nr personengiver til kende, at han har udfrt kommandoen.

Nr du laver en berringsassist p et bestemt skadet eller angrebet omrde,skal du nrme dig stedet gradvist og fjerne dig fra det gradvist.

Du nrmer dig det skadede eller angrebne omrde; fjerner dig fra det;nrmer dig det; fjerner dig fra det; nrmer dig det yderligere og fjerner digyderligere fra det; nrmer dig et punkt, hvor du rent faktisk berrer det skadede

eller angrebne sted, og fjerner dig fra det. Du skal prve at flge kroppens

15


16/46

nervekanaler, hvilket omfatter rygsjlen, lemmerne og de forskellige rel-punkter som albuer, hndled, bagsiden af knene og fingerspidserne. Det er

disse punkter, du skal sigte efter. Det er alle sammen steder, hvor chokblgenkan vre lst fast. Det, du forsger at opn, er at f en kommunikationsblgetil at flyde gennem kroppen igen, den blev nemlig standset af chokket i forbin-delse med skaden.

Uanset hvilken del af kroppen, der bliver hjulpet, br berringspunkterneomfatte yderpunkterne (hnder og fdder) plus rygsjlen.

Berringen skal vre balanceret til bde hjre og venstre side af kroppen.

Nr du har berrt personens hjre storet, skal du derefter berre venstrestoret. Nr du har rrt et punkt fem-ti centimeter fra rygsjlen p den eneside, skal du derefter rre et punkt i samme afstand fra rygsjlen p denmodsatte side. Det er vigtigt, fordi hjernen og kroppens kommunikationssy-stem griber ind i hinanden. Du kan opleve, at en smerte i venstre hnd kresud (fortager sig), nr du berrer den hjre hnd, fordi den hjre hnd har lstden fast.

Ud over at behandle venstre og hjre side af kroppen, skal der ogs tageshjde for kroppens bagside ogforside. Med andre ord, hvis forsiden af kroppener blevet behandlet, skal bagsiden ogs behandles.

Samme princip gr sig gldende nr du behandler en speciel del af kroppen.For eksempel kan det vre, at du behandler en skade p forsiden af hjre ben.Din berringsassist ville da omfatte forsiden af hjre ben, forsiden af venstreben, bagsiden af hjre ben og bagsiden af venstre ben, udover som altid at

du behandler yderpunkterne og rygsjlen.

6. Fortst med assisten indtil personen har det bedre. Du vil bemrke enbedring hos personen, enten ved det han siger, eller hvordan han ser ud. Dettekaldes indikatorer.

Indikatorerer tilstande eller omstndigheder, der opstr under en assist,og de udpeger, om det gr godt eller skidt. Nr en drlig tilstand forbedres,f.eks. en skadet hnd, kaldes det en god indikator. Hvis smerten i hnden letter,

vil det vre en god indikator.

16


17/46

En berringsassist fortsttes indtil den person, der fr hjlp, har godeindi-katorer. Det betyder, at han fler sig bedre tilpas, smerten er mildnet, han ergladere for det osv. Han vil ogs f en cognition.

7. Nr det sker, siger du: Slut med assisten til personen.

Du kan blive ndt til at give berringsassister hver dag for at opn et resultat.Frste gang du laver en berringsassist, fr du mske kun en lille bedring. Vedat give en berringsassist den flgende dag kan du forvente en lidt strrebedring. Nste dag fr du mske somatikken til helt at forsvinde. Det kan tagemange flere dage, med en berringsassist hver dag, fr der opns sdan et

resultat. Pointen er, at der ikke er nogen grnse for, hvor mange berringsas-sister, du kan give for den samme ting.

Omrder hvor det kan bruges

Brug ved tilskadekomst

Nr du kan lave en kontaktassist p en person, der er kommet til skade,skal du aldrig lave en berringsassist som det frste. Hvis der er adgang til

njagtigt det sted, hvor skaden indtraf, s lav en kontaktassist. Kontaktassistenkan s flges op med en berringsassist eller en anden form for assist.

Sdan bruges de p dyr

Berringsassister kan give gode resultater, nr de bruges p dyr. Nr dugiver en berringsassist til en syg eller sret hund eller kat, br du vre ifrttykke handsker, for de kan finde p at bide og kradse dig.

Personer, der er pvirket af medicin

En berringsassist kan godt udfres med en person, der har fet smertestil-lende midler eller anden medicin. Det er ikke optimalt, men det kan vrendvendigt i ndsituationer.

Hvis en person er kommet til skade, br du forsge at n frem til ham oggive ham en berringsassist,frnogen giver ham smertestillende medicin. Hviskroppen har fet svre kvstelser, kan personen godt stadig have strkesmerter efter din assist, men du vil have opnet at fjerne noget af chokket.

Herefter kunne en lge s give smertestillende medicin og udbedre de fysiske

17


18/46

6

4

2

5

Kommunikation medkroppen mindskes, nrman er syg eller erkommet til skade. Enberringsassist hjl-

per med at genetablereen persons evne tilfuldt og helt at kom-munikere med en sygeller skadet legemsdel.

Sig til personen:Fl min finger,og rr ved et punkt

p hans krop.Anerkend ham,nr han gr det.

Flg kroppensnervekanaler.

Berringen skal vrebalanceret p beggesider af kroppen.

P berringsassistenskal ekstremiteterne ogrygsjlen med. En kor-rekt udfrt berrings-assist kan styrke enthetans evne til at hel-brede besvrlighedermed kroppen ellerafhjlpe dem.

Blokeret kommuni-kationsblge

Venstre Hjre

Venstre Hjre

Venstre Hjre

3

1


19/46

THETAN

Krop

Kommunikations-blge strmmer

19


20/46

skader. Du skal naturligvis ikke forhindre det, hvis personen har brug forjeblikkelig behandling p grund af kraftige smerter. Du kan s udfre ber-ringsassisten, nr personen er bedre tilpas.

Hovedpine

Lav ikke en berringsassist p en person, der har hovedpine. Undersgelserhar vist, at hovedpine ofte skyldes mentale fnomener, hvor en berringsassist

ikke ville vre den korrekte handling.Hovedskader

Hvis en person har fet en egentlig skade i hovedet, er blevet slet i jet ellerramt i hovedet med et boldtr, kan han godt f en berringsassist. Det sammeglder for skader p tnderne eller gener efter smertefuld tandlgebehandling.

Berringsassisten er let at lre, og den kan give ret utrolige resultater. Denhar den fordel, at det er let at lre andre den. S brug den med omhu til at

hjlpe folk omkring dig; og lr den fra dig, s andre ogs kan hjlpe hinanden.

20


21/46

NERVE

-ASSIST

Blandt de mange assister i Scientologi er der n, der kanbruges til at rette op p led og rygsjle.

Den kaldes en nerveassist.

Regulering af rygsjlen med kiropraktik er ofte vellykket.Men nogle gange gr rygsjlen af led igen, og s skal denreguleres gang efter gang. Nerveassisten blev faktisk udvikletsom en tjeneste til kiropraktorer, og mange af dem bruger den nu.

Iflge vores teori er det nerver, der holder musklerneanspndt, og derved fastholder de rygsjlen i en forkert stilling.

Der er tolv store nerver, der lber ned langs en personsrygsjle, og de spredes ud fra rygsjlen til begge sider, henoverskuldre og ryg. Disse tolv nerver forgrener sig i mindre nerve-baner og nervespidser. Nerver pvirker muskler, og hvis dissehele tiden er spndt, kan de tvinge rygsjlen eller andre dele

af kropsstrukturen vk fra den normale placering.Nerver transporterer chokket i forbindelse med slag.

Sdanne chok burde spredes og fortage sig, men gr det sjl-dent helt. Nerver giver ordrer til muskler. Ved slag sendes enblge af energi ned ad nervebanerne. Nr energiblgen s nrud til de sm spidser i nervebanerne, vender den og kommertilbage, og derved opstr der en ophobning af energi, derstandser nede ved midten af nervebanen. Dette skaber, det man kalder, en

stende blge. Den str der bare og bevger sig ikke ud af stedet.Nerveassisten bestr i nnsomt at frigre de stende blger i kroppens

nervebaner, hvorved kommunikationen med kroppen forbedres, og der opstren lindring.

Fremgangsmde1. F personen til at lgge sig med ansigtet nedad p en seng eller en briks.

Stryg derefter nedad med to pegefingre tt ved rygsjlen p hver sin side; pnt

hurtigt, men ikke for kraftigt. Denne handling gentages derefter to gange.

Der dannes stende blger afenergi, nr chokket efter et slaglses fast i en nervekanal.

Thetan

Stendeblge Krop

Slag

21


22/46

2. Udfr herefter samme handling den modsatte vej, idet du flger desamme baner med dine to fingre op langs rygsjlen. Dette udfres tre gange.

3. Stryg nu nervebanerne med dine fingre spredt ud som en vifte, og brug

begge hnder samtidig. Stryg vk fra rygsjlen ud til siderne af kroppen, idetdu flger nervebanerne som illustreret p den verste tegning p modstendeside. Nr du har dkket hele ryggen p denne mde (du arbejder dig ned fraden verste del af rygsjlen til den nederste), gentager du dette trin to gange.

4. Gr det nu modsat, sledes at du stryger ind mod rygsjlen.

5. F herefter personen til at vende sig om, s han ligger med ansigtetopad. Brug begge hnder, og fortst med at flge nervebanerne rundt om

kroppen til forsiden.

(Obs: Nr du flger nervebanerne om p forsiden af kroppen, skal du kunstryge s langt som vist med pilene p den nederste tegning p modstendeside. De nervebaner, der behandles her, strkker sig ikke ind over brystkasseneller maven, derfor m man ikke stryge hen over disse omrder).

6. Stryg herefter i den modsatte retning langs de samme nervebaner.

(Obs: Nr du flger nervebanerne i trin 6, skal dine strg starte p det sted,der er markeret med spidsen af pilene i det nederste fotografi p modstendeside, og du stryger om mod ryggen).

7. Stryg herefter ned langs armene og benene.

Personen lgger sig igen med ansigtet nedad, og du begynder forfra medtrin 1.

Denne fremgangsmde fortsttes, indtil personen fr en cognition eller

giver udtryk for lettelse og har meget gode indikatorer. Det kan ogs vre, athan oplever, at en knogle falder p plads, hvilket ofte ledsages af et dumptsmld. Her br nerveassisten afsluttes for den pgldende session.

Nerveassisten br gentages dagligt indtil alle stende blger er frigjort.

22


23/46

Stryg langs med denervebaner, der

forgrener sig frarygsjlen, rundtom kroppen til

forsiden.

Nr personen liggermed ansigtet opad,skal man kunstryge s langt, sompilene viser.

23


24/46

1

4

6

1. Begynd nerveassistenmed at stryge nedad langsbegge sider af rygsjlenmed to fingre.

2. Stryg derefter op langsrygsjlen i den modsatte

retning.

3. Stryg udad frarygsjlen med fingrenespredt som en vifte.

4. Vend retning igen,og stryg tilbage, indmod rygsjlen.

5. Personen ligger pryggen, og nervebanerneflges rundt til forsidenaf kroppen, og derefter imodsat retning igen.

6. Stryg ned langs armeneog benene. Vend derefter

personen om med ansigtetnedad og begynd forfra

med at stryge nedlangs rygsjlen.

2

3

5

24


25/46

ENERGI THETAN

THETANSTENDEBLGE

KROP

KROP

Ved at frigrestende blger kanen nerveassistgenetablerekommunikationmellem thetanen og

kroppen, fmusklerne til atslappe af og rette op

p rygsjlen ogleddene.

25


26/46

KROPS-

KOMMUNIKATIONS-PROCESSENKropskommunikationsprocessen bruges, nr en person kronisk har vret

ude af kommunikation med sin krop; eksempelvis efter sygdom eller kvstelse,eller hvis personen har vret inaktiv i lngere tid.

Kropskommunikationsprocessen erstatter eller ndrer p ingen mdeberringsassisten eller kontaktassisten. Hvis en person er blevet skadet ellerhar brug for en assist bestemte steder p kroppen, br man bruge en berrings-assist eller en kontaktassist.

Denne proces m kun udfres efter, at der er foretaget den forndne lge-hjlp eller andre pkrvede assister. Den udfres ikke i stedet for dem.

Formlet med processen er at gre personen i stand til at genetablerekommunikation med kroppen.

Fremgangsmde

1. Personen ligger p ryggen p en sofa, seng eller kje. Denne assist givertilfredsstillende resultater, nr den udfres p en person, der er pkldt oghar taget skoene af. Alle snrende genstande som slips eller stramme blterbr fjernes eller lsnes. Det er ikke ndvendigt at fjerne andet tj end tykkeeller kraftige klder.

Nr der gives mere end n session med denne proces, kan man med fordelvariere kroppens stilling, sledes at personen ligger med ansigtet nedad i hveranden session.

2. Brug kommandoen: Mrk mine hnder (eller mrk min hnd i de

situationer, hvor der kun bruges n hnd).

26


27/46

KROP

3. Forklar formlet med processen for personen, og fortl ham kort, hvadder skal ske.

4. F personen til at lukke jnene. Lg derefter hnderne p personensskuldre med et fast, men venligt greb en fasthed, som I bliver enige om oggiv kommandoen.

5. Anerkend personen, nr han har svaret bekrftende.

6. Anbring dine hnder forskellige steder p kroppen, mens du giverkommandoen og anerkender personen hver gang, han har svaret. Rr vedbrystkassen, foran p brystkassen, siderne af brystkassen, begge sider af

maven ved taljen, derefter med n hnd rundt p maven i en cirkel i urets

Ved at lgge hnderne forskellige steder og f personen til at mrke dem, kan mangenskabe en bedre kommunikation med kroppen hos en syg eller skadet person.

THETAN

Kommunikationgenetableret

27


28/46


29/46

LOKALISERINGS-

ASSISTn af de letteste assister, man kan udfre, er lokaliseringsauditering. En

lokalisering (n session med lokaliseringsauditering) udfres ved at lede enpersons opmrksomhed vk fra det smertefulde kropsomrde eller vk fraproblemerne og ud mod omgivelserne.

Lad os antage, at du nsker at give en assist til en person, der lider af megetubestemmelige kvaler. Den slags er de vanskeligste at give assister for. Personen

har en smerte, men kan ikke fortlle hvor. Han ved ikke, hvad der er sket medham. Han har det bare skidt. Brug lokaliseringsauditering i sdanne tilflde.Du vil opdage, at denne proces fungerer, hvor andre processer fejler.

Fremgangsmde

1. Fortl personen, at du vil lave en lokaliseringsassist, og forklar kortfremgangsmden.

2. Fortl ham den kommando, der vil blive brugt, og srg for, at hanforstr den. Kommandoen er: Se p den _________ (genstand).

3. Peg p en genstand, og sig til personen: Se p den _________ (genstand).

4. Nr personen har gjort det, anerkender du ham.

5.Fortst med at give kommandoen, og henled personens opmrksomhedp forskellige genstande i omgivelserne. Srg for at anerkende personen, hvergang han har udfrt kommandoen.

Du kan for eksempel sige: Se p det tr. Tak. Se p den bygning.Godt. Se p den gade. O.k.. Se p den grsplne. Fint. Du peger pen genstand hver gang.

6. Fortst med det, indtil personen har gode indikatorer og fr encognition, hvorefter du kan afslutte assisten. Sig til personen: Slut passisten.

Det er meget let at give en lokaliseringsassist. Den kan udfres i forbindelsemed specifikke skader, eller nr en person er syg eller lider af noget meget

ubestemmeligt. Det kan vre til stor hjlp for personen at f en lokaliseringsassist.

29


30/46

En assist kan hjlpe,hvis en person fler sigoprevet. Kvindens

opmrksomhed hngerfast i et nyligt sknderi.

Lokaliseringsaudite-ring henleder

personensopmrksomhed pting i omgivelserne.

Sig til personen: Se

p den _______(genstand).Anerkend, nr hunhar gjort det.

Fortst med athenlede personensopmrksomhed p

ting i omgivelserne.

Opmrksomhed

Opmrks

omhed

Opmrksom

hed

Opm

rks

omhe

d

30


31/46

Lokaliserings-auditering kan f

opmrksomhedenvk fra det, der fr

personen til at flesig oprevet, og p denmde bliver hunbedre i stand til atlse problemet.

31


32/46

HVORDANMANGR

ENPERSONDRUEn interessant brug af lokaliseringsauditering er at gre en person dru.Den kan gre en strkt beruset person dru p meget f minutter. Eftersomsamfundet i dag ikke rder over en teknologi til at hndtere berusere og debringer familie, venner og ofte sig selv i forlegenhed har denne proces ensamfundsmssig vrdi og kan fungere som en mde, hvorp man kan samar-bejde med og hjlpe politiet.

Fremgangsmde

Brug kommandoen:

Se p den ____ (genstand i lokalet).

En beruser anses sdvanligvis for at vre ret umulig at konfrontere, og hankan helt sikkert ikke selv konfrontere. n ting, han ikke kan konfrontere, er ettomt glas. Han fylder det altid op igen, hvis det er tomt.

Gentag kommandoen, idet du hver gang udpeger en genstand i lokalet, liges tit det er ndvendigt for at gre personen dru. Lad dig ikke distrahere afden bemrkning, der ofte vil komme, hvilken genstand? F bare komman-doen udfrt, anerkend den og giv den nste kommando.

Kr indtil personen ikke lngere er beruset.

Bliv aldrig vred p en beruser, sl ikke personen, uanset provokationen.

Formlet med denne proces er ikke at takle alkoholisme som tilstand. Der

findes mere avancerede fremgangsmder i Scientologi, som kan bruges til attage sig af de omstndigheder, der fik en person til at blive alkoholiker. Menman kan gre megen gavn for personen og hans omgivelser ved at bruge denneassist til at f ham tilbage i dru tilstand.

Det er ikke ligefrem vores job at hndtere berusere. Men det at hjlpe etmedmenneske er inden for vores domne. I et samfund, hvor det eneste alter-nativ er en nat i detentionen og en bde hvilket hverken politiet eller denberusede person nsker kan vi hjlpe dem begge og klare situationen p nogle

minutter.

32


33/46

ASSISTTIL

BEVIDSTLSEPERSONERMed en proces, der kaldes assist til bevidstlse personer,er det muligt athjlpe en person, der er bevidstls sgar n, der har ligget i koma gennemlang tid. Med denne assist kan du hjlpe personen med at komme i kommu-nikation med dig og med sine omgivelser og p den mde bringe ham frabevidstlshed tilbage til livet. Det er en assist, der er let at lre og udfre.

TeoriTeorien om, hvorfor assister virker, omfatter tre faktorer. Den frste er

styring og dirigering af opmrksomheden. Den anden er at stedfste (lokali-sere). Den tredje er tid. Den skadede eller syge person bliverved med at vresyg eller skadet, fordi der er noget galt med disse tre faktorer. Han har ingensom helst styr p sin opmrksomhed, han er tankemssigt lokaliseret andet-steds, og han befinder sig ikke i nutid. Han befinder sig i fortiden. Problemet,for den, der nsker at give en assist, er, hvordan man styrer personens opmrk-

somhed og fr ham lokaliseret herog i nutid. Ved at f den bevidstlse persontil at berre ting omkring sig, en pude, gulvet eller sin krop (uden at gre enevt. skadet krop fortrd), kan du hjlpe ham med at f styr p sin opmrk-somhed og f ham i nutid. Processen er let som en fjer, men den kan n megetdybt.

Fremgangsmde

1. Tag nnsomt personens hnd i din, og sig til ham: Jeg vil nu hjlpedig med at blive rask.

2. Giv kommandoen: Mrk den __________ (genstand). Flytpersonens hnd, pres den let mod en genstand, og vent ganske kort, s hanfr tid til at mrke den. Brug sengetppet, puden, sengen etc. Du skal ikkevente p en reaktion, men lade personen f et jeblik til at mrke genstanden.(Tro ikke p den med, at bevidstlse mennesker overhovedet ikke er i standtil at tnke eller vre opmrksomme overhovedet. En thetan er sjldent

bevidstls, uanset hvad kroppen gr eller ikke gr).

33


34/46

3. Anerkend personen.

4. Giv den nste kommando, og flyt personens hnd, s den berreren anden genstand.

For eksempel:

Mrk det sengetppe.

(Den, der giver assisten, lgger den bevidstlse persons hnd p sengetppet).

(Pause)

Tak.

Mrk den pude.

(Den, der giver assisten, flytter den bevidstlse persons hnd og lgger denp puden).

(Pause)

Tak.Og s fremdeles.

5. Fortst med at give kommandoer, idet du flytter hans hnd til dennste genstand, og anerkender.

6. Nr personen er kommet til bevidsthed, slutter du med at sige: Slut passisten.

Hvis du er i gang med at behandle en person, der er i koma, er det ikke

sikkert, at du fr ham tilbage til bevidsthed i lbet af en enkelt assistsession. Ide situationer skal du vre p udkig efter en bedring i personens tilstand somsignal til at afslutte sessionen. Der er forskellige indikatorer, som fortller dig,at du har opnet en bedring. Personens ndedrt kan blive lettere; hanshudfarve kan forbedres; det kan vre, at han ganske enkelt ser ud til at havedet bedre eller mere behageligt end ved begyndelsen af sessionen. Hold godtje med sdanne indikatorer. De viser, at du gr fremskridt. Nr der opns enbedring, skal du slutte af med at sige slut for i dag og fortlle personen,

hvornr du kommer tilbage for at give ham den nste session.

34


35/46

HndsignalerMan kan arrangere et signalsystem med en bevidstls person, s man kan

stille ham sprgsml og f svar i form af ja eller nej. Signalsystemet er enkelt:Tag nnsomt personens hnd i din egen, s han kan klemme den. Sig til ham:Du kan svare mig ved at klemme min hnd. Klem n gang for ja og to gangefor nej. Derefter kan du stille enkle sprgsml for at finde ud af, om du haropnet en bedring: Kan du hre mig? eller Ved du, hvor du er? Personenvil sdvanligvis reagere om end svagt selv nr han er bevidstls. Hvis derikke er nogen respons eller en negativ respons skal du fortstte medassistsessionen.

Ved at f den bevidstlse person til at berre ting omkring sig, en pude, et tppe eller sinkrop, kan man hjlpe ham med at f styr p sin opmrksomhed, f ham i nutid og tilbagetil livet.

35


36/46

Dette system er isr brugbart, nr man giver assist til n, der er i koma. Lados sige, du bemrker en forandring hos personen i lbet af assisten, som foreksempel sitren eller trkninger i hans jenlg. Signalsystemet kan s brugestil at sprge personen: Fler du dig bedre tilpas? eller Ved du, hvor du er?Hvis det viser sig, at der er bedring, afslutter du sessionen, ellers fortstter du,indtil der sker en bedring.

Et andet eksempel p brugen af dette system er ved begyndelsen af enassistsession med en person i koma, som du jvnligt har givet assistsessioner.Ved begyndelsen af en sdan session kan du etablere hndtryksignal-systemetog sprge personen: Har du det bedre i dag? eller Har du det bedre end sidst,

jeg var her? Uanset hvilken respons du fr medmindre personen netopkommer til bevidsthed skal du fortstte med bevidstlshedsassisten, indtildu i den pgldende session har opnet en bedring.

Du kan eventuelt blive ndt til at f styr p omgivelserne, fr du kan pbe-

gynde assisten. Hvis du for eksempel udfrer assisten p et hospital, bliver dundt til sikre dig, at hospitalspersonalet ikke bryder ind, mens du giver assisten.

Assisten er fuldfrt, nr du har fet personen tilbage til bevidsthed. Dettekan ske ganske hurtigt, men til tider kan det ogs krve mange sessioner, frdet er opnet. Dit job er at blive ved, idet du krer hver session til et punkt,hvor der er bedring for personen. Nr personen igen er ved bevidsthed, erassisten slut, men det betyder ikke, at du holder op med at tage dig af ham. Detbetyder, at du nu kan fortstte med andre assisthandlinger og auditering.

Denne enkle assist kan bringe en bevidstls person tilbage til livet. Hvis denudfres korrekt, kan resultatet vre det strste mirakel, nogen kan forestille sig!

36


37/46

ASSISTER

OGOMGIVELSERNEMed en assist flger et vist ansvar. En person kan ikke g igennem livetuden at have en indflydelse p mange mennesker. Du vil sikkert komme isituationer, hvor en fremmed ville have gavn af en assist.

I sdanne situationer br du gribe det an med en ligefrem og positiv indstil-ling. Vr professionel og bestemt. Du behver ikke en gang at sprge om lov;bare gr det. Hvis du skal hjlpe en fremmed, s hjlp ham. Lad vre med atg rundt og forklare de tilstedevrende, hvad du har tnkt dig at gre, ellervente p nogens tilladelse. Hvis du befinder dig p et ulykkessted med en massetumult, og du opfrer dig, som om du har kommandoen, s har du komman-doen. Det er en absolut ndvendig del af det, at vide hvordan man udfrerassister. Hvis du gr den del dygtigt, vil de assister, du udfrer, virkelig battenoget.

Lad os for eksempel sige, at der er sket en alvorlig ulykke, og en flok tilskuere

presser sig p. Politiet prver at skubbe tilskuerne tilbage. S skub tilskuernetil side, og ln dig derefter ind over offeret, og giv ham en assist. Hvis du ertilstrkkelig meget der, vil alle andre indse, at det er dig, der er der. Elementersom panik, bekymring, undren, bestyrtelse, drmmende blikke mod hori-sonten, spekulationer over, hvad der er galt, eller hvad der br gres, indgrikke i dit adfrdsmnster, nr du skal udfre en assist. Afklaret, rolig og fattetbr vre ngleordene for din holdning. Du m forst, for at tage styringen ienhver given situation behver man blot at vre der mere end nogen andre.

Bare vrder. De vrige mennesker p stedet er der ikke. Hvis du alts er dertilstrkkelig meget, s er der en anden, der vil kunne rejse sig fra stedet ogfortstte med at leve.

Nr du skal give en assist til en person, er dit frste trin at f skabt en tilstandaf orden i omgivelserne medmindre der er behov for jeblikkelig frstehjlp.

Frstehjlp kommeraltid fr en assist. Tjek situationen med udgangspunkti, hvor meget frstehjlp, der behves. Mske er der n med en temperatur p

41 grader, der har brug for at ligge ned og blive afklet, fr der bliver givet en

37


38/46

assist; og selvom antibiotika er strkt overvurderet, kan det vre, at han erbedre tjent med et skud antibiotika end med en assist lige p det tidspunkt.

Et godt eksempel ville vre en situation, hvor der er en, der vasker op i

kkkenet. Pludselig lyder der et forfrdeligt brag, personen falder om ogrammer gulvet, men p vejen griber hun en slagtekniv og skrer sig i hnden.n af de frste ting, man ville gre, er at forbinde hnden med en bandage forat stoppe bldningen. En anden del af frstehjlpen ville vre at samle taller-kenerne op og lgge dem tilbage i vasken og feje stumperne sammen, s derser mere ordentligt ud. Det er de frste skridt i retning af at genskabe kontrol.

Derefter ville man give hende en assist. I stedet for at flytte hende fra ulyk-kesstedet, er det bedre at give hende assisten p stedet. Det er mske lige det

modsatte af, hvad du ville have troet, men det er sandt og det forklarer, hvorfordu frst skal f omgivelserne bragt i orden. Du bringer orden i et omrde, derer langt strre end en skret hnd, for at kunne srge for en helbredelse af denhnd, der er skret. Hvis du forstr, at dit ansvar strkker sig langt ud over denumiddelbare zone med tumult, vil du opleve bedre resultater. Hvis du fr defjernere omgivelser bragt i orden, bringer du ogs orden i de nre omgivelser.

Hvis du ved, at du bevger dig ind i en ulykkeszone; at du vil komme pnrt hold af en masse delggelse og kaos, ville det vre meget dumt af digikke at have en frstehjlpsuddannelse. Husk p, at du ofte kan blive ndt tilp den ene eller anden mde at kontrollere, hndtere og dirigere folk, som duskal have af vejen, fr du kan komme til at udfre en assist. Under sdanneomstndigheder vil en assist krve, at du om ndvendigt kontrollerer alle deomgivelser og mennesker, der er forbundet med assisten.

Nr du kender og praktiserer Scientologis teknologi, er det din fulde ret ogpligt at afhjlpe lidelser, hvor du mder dem. En ikke ubetydelig grund til, at

religion eksisterer, er netop at livets genvordigheder og kvaler skal hndteres.Dette omfatter ogs ndelige trngsler, der kommer af fysiske tilstande.

Endda lnge fr Kristi apostle, har det at hjlpe folk med deres ndeligekvaler vret en del af prsternes pligter. De har koncentreret sig om at lfte ogbedre rent ndeligt, men er ogs trdt til, der hvor der er kommet fysiske lidelseri vejen for den kurs. Hvis man udelukkende helligede sig fysiske gener, villedet vre det samme som at erklre, at den fysiske krop er vigtigere endpersonens ndelige tilstand og det er naturligvis ikke tilfldet. Men fysiske

gener kan i den grad distrahere en person, at han helt dropper sin strben efter

38


39/46

Omrdet omkringen skadet personer ofte kaotisk og

rodet.

At skabe orden iomrdet kanmindske

forvirringen oggenskabe kontrol.

En assist giverbedre resultater,hvis man frst grnoget ved

omgivelserne.

39


40/46

bedring og i stedet koncentrerer sig om at finde noget, der kan stoppe lidelserne.

Lgens speciale er at helbrede fysiske sygdomme eller fysiske tilstande, derikke er optimale. I nogle tilflde kan han gre det, og det er ikke en trussel modhans domne, hvis man hjlper patienten med at bedre chancerne for helbre-delse. Desuden er de drligdomme, der er af ndelig natur, ikke lgens omrde.

Til gengld er selve navnene p Psyk-iateren og psyk-ologen taget frareligionens omrde, forpsyke betyder sjl. Iflge faktiske statistikker har dedog mindre succes med at afhjlpe mentale lidelser end prster har. Men deforsger p moderne vis at gre det ved at bruge medicin, hypnose eller fysiske

metoder. De delgger mere, end de gavner.

Mennesker med ndelig indsigt har over for deres medmennesker et ansvarfor at mindske lidelse. Der er mange mder, man kan gre dette p, uden atbruge medicin, hypnose, chok, kirurgi eller vold.

Den primre metode, der kan mindske lidelse, er assisten.

Vi br ikke forsmme mennesker, der kan have gavn af assister; for der

findes viden, om hvordan det skal gres, og det er nemt at lre.Den specielle frdighed og dens resultater er noget, der er vrd at have,

hvis du virkeligt nsker at hjlpe dine medmennesker.s

40


41/46

PRAKTISKEVELSERHer er nogle velser, du kan gre, for at trne dig i at give assister. Hvis du

laver velserne, bliver du dygtigere til at hjlpe andre med assister.

1 Find en person, der har vret udsat for en skade. Tag ham med hen tilnjagtigt det sted, hvor skaden skete, og udfr en kontaktassist med ham,indtil njagtigt den samme somatik bryder ud og forsvinder, og han fr en

cognition.

2Find en person, der har brug for en berringsassist, og udfr den, indtil

han fr gode indikatorer og en cognition.

3 Find en person, der har brug for en nerveassist, og udfr den, indtil hanfr en cognition eller udtrykker lettelse og har meget gode indikatorer.

4 Find en person, der har brug for kropskommunikationsprocessen, og givham n, indtil han oplever en god forandring, en cognition og meget godeindikatorer.

5 Find en person, der har en skade eller blot fler sig skidt tilpas, og givham eller hende en lokaliseringsassist, indtil personen har gode indikatorerog fr en cognition.

6 v dig i at hjlpe folk med assister. Giv nogle af de assister, du har lrt,til venner, familie, kolleger eller endda til fremmede. Besg for eksempelet hospital og giv assister til folk, der er syge eller skadede, eller til nogle,der er ved at komme sig efter operationer. Udfr assister p en person p

skadestuen. Jo flere assister, du foretager, desto dygtigere bliver du, og

desto flere mennesker hjlper du.

41


42/46

42

RESULTATER MED AT BRUGE DET

Det er umuligt at give et njagtigt sknover, hvor mange mennesker der gennemrene er blevet hjulpet af L. Ron Hubbardsteknologi. Selvom den teknologi ikke er enerstatning for lgebehandling, er dermange mennesker, der kommer sig hurti-gere efter strre eller mindre ulykker,sygdomme, nederlag, tab og en lang rkketilstande, der pvirker deres velbefindende.

Det sknnes, at udgiften til sundhedsvsenetkunne reduceres med op til en tredjedel,hvis assister var almindeligt udbredt enenorm besparelse p en svimlende udgifts-post, der til stadighed vokser.

Mange rapporter kan fortlle om tilflde,hvor en assist har sparet udgiften til etlge- eller hospitalsbesg. Og lger, hvispatienter har modtaget assister, er blevet

forbavsede over den hurtige bedring, dehar set.

Det skal gentages her, at assister ikkekommer ind p hverken lge- eller hel-bredelsesomrdet. Men de resultater, deropns, nr man bruger assister, demon-strerer uden nogen tvivl, at en personkan skabe en forbedring i sit eget velbe-findende. De flgende beretninger er ikkepstande fra Scientologi Kirkens side, mengengivelser af individuelle personers

erfaringer. Nr man har lst dem, kan manpsknne assisternes effektivitet.

Jeg blev overrasket, da jeg efter kun fminutter kunne se hvelsen blive mindre, oghele det skadede omrde blev rdbede-rdt,som om der var ved at komme udslt. Minbror sagde: Det virker allerede; min arm flesvarm, og det virker, som om blodomlbet erved at komme i gang igen. Vi fortsatte, og efter

assisten havde han fuld

bevgelighed iarmen, og han dansede nsten. Fire timersenere ringede han til mig for at sige tak det var get op for ham, at han havde glemtat sige det midt i sin begejstring.

En computerprogrammr, der bor i LosAngeles, led af et kronisk nyreproblem.Tilstanden forvrredes, blev til sidst livs-

truende, og s kom han p hospitalet. I 17mneder fik han intensiv behandling oggennemgik bl.a. omfattende operationer.Mandens tilstand blev s kritisk, at lgernevar overbevist om, at han kun havde ftimer tilbage at leve i, og han blev lagt irespirator. Hans kone lrte at give assisterog gav ham flere assister i kriseperioden.Senere beskrev manden oplevelsen meddisse ord:

PSYKOSOMATISKSYGDOMDiagnosen er, at

halvfjerds procent afalle sygdomme har

mentale rsager; dettegiver et fingerpeg om

den kolossale virk-ning, sindet har p enpersons velvre. Det,

der almindeligvispraktiseres inden for

medicin, er, at manudelukkende forsgerat behandle dem med

fysiske midler.

70%er psyko-somatiske


43/46

43

Jeg var meget syg i flere mneder. Jeg

l p intensivafdelingen i ugevis med bldendemavesr og nyresvigt. Mit hjerte stoppedetre gange, og jeg dde tre gange. Jeg varbevidstls i over en uge, og jeg nskedeegentlig slet ikke at leve. Lgerne var klartil at opgive mig og indstille al viderebehandling. Sygeplejerskerne forventede ikke,at jeg ville overleve. Min kone besgte migp hospitalet hver dag for at give mig assister.

Som et resultat af assisterne blev jegsnart opmrksom p mine omgivelser og trafen beslutning om, at jeg nskede at overleve.Assisterne fik livet til at se tilstrkkelig lystud, til at jeg ville fortstte med at leve. Jeger nu rask og ville ikke have vret i live,hvis ikke det havde vret for den hjlp, somen masse mennesker gav mig ved at brugede fremgangsmder, L. Ron Hubbard harudviklet.

En mand i San Francisco kom sig tilalles forblffelse efter alvorlige kvstelser,han blev helbredt ved hjlp af assisttek-nologi. Den dag i dag er han stadig dybtrrt over sin helbredelse:

Jeg arbejdede som skorstensfejer, dajeg kom ud for en ulykke, hvor jeg faldt treetager ned og landede p fdderne og dervedfik brud p begge hle. Jeg kom p hospitalet,

hvor de ordinerede smertestillende medicinog ville beholde mig natten over. I stedet togjeg hjem; min kone gav mig en berringsassist,og det tog mine smerter, s jeg kunne soveden nat uden smertestillende midler. Jeg fikberringsassister dagligt, og efter en uge varjeg i stand til ved hjlp af krykker at humperundt p tspidserne. S fik jeg en andenslags assist, som fik noget til at fles anderledes,og da jeg rejste mig, opdagede jeg, at jeg

sagtens kunne st p mine fdder uden

krykker. Det forblffede mig, for fr den

assist var det utnkeligt, at jeg lagde helemin vgt p fdderne. Jeg kunne endda ggennem stuen. Jeg brugte betydeligt korteretid p at komme mig, takket vre assisterne, ogefter en stund kunne jeg lbe igen og jeghavde det fint. Den hastighed og fuldkom-menhed, hvormed jeg blev helbredt, er etmirakel for mig, og jeg er Hubbard megettaknemmelig for at have udviklet denne tek-nologi og gjort den tilgngelig for os alle.

En engelsk kvinde var med en assist pti minutter i stand til at gre det mirakulse,s det blev muligt for en anden kvinde atgennemfre en vellykket fdsel, selvomdet fra lgeside var erklret umuligt.

Min danske ven havde haft store van-skeligheder i forbindelse med fdslen af sitfrste barn, og lgen havde frardet hendeat f flere brn. Men hun og hendes mand

nskede sig virkelig barn nummer to. Hunhavde haft to ufrivillige aborter og havdegennemget en operation, der skulle hjlpehende med at holde p barnet gennem helegraviditeten. Hun blev gravid igen, men varmeget bekymret for, om hun ville abortere pny. En dag, hvor jeg var p besg hjemmehos hende, begyndte de velkendte symptomer p abort, og hun var oplst i grd og for-tvivlelse. Med hendes samtykke gav jeg

hende straks en berringsassist. Allerede ca.ti minutter inde i assisten fik hun farve iansigtet, og hun udbrd, at det fltes som omen kmpe byrde pludselig havde sluppethendes krop. Smerten og bldningen stoppede,og hun begyndte at le af bare lettelse. Hunhavde ikke flere problemer med graviditetenog fdte f mneder senere en sund og raskpige. Der var ikke behov for anden lgehjlpend det sdvanlige til hendes lges store

forblffelse.


44/46

44

ORDLISTEanerkende: at give (nogen) en anerkendelse. Seogs anerkendelse i denne ordliste.anerkendelse: noget, der bliver sagt eller gjort forat informere en anden om, at hans udtalelse ellerhandling er blevet bemrket, forstet og modtaget.assist: en proces, der kan udfres for at lette etnutidigt ubehag og hjlpe en person med at kommesig hurtigere efter en ulykke, en sygdom elleroprrthed.auditering:en srlig form for personlig rdgivning,der er enestende for Scientologi, som hjlper enperson til at se p sin egen tilvrelse og forbedre sinevne til at st ansigt til ansigt med, hvad han er, oghvor han er. Auditering er en prcis og gennemsystema-

tiseret aktivitet med eksakte fremgangsmder.auditor: en person, der er uddannet og kvalificerettil at anvende Scientologi auditering p andremennesker til gavn for dem. Udtrykket kommer fradet latinske ord audire, der betyder at lytte. Se ogsauditering i denne ordliste.cognition: en ny erkendelse om livet. Det er en Derkan man bare se, jeg udtalelse; noget som enperson pludselig forstr eller fler.Dianetik: kommer fra de grske ord dia, sombetyder igennem og nous, som betyder sjl.Dianetik er et metodesystem udviklet af L. RonHubbard, og det kan afhjlpe ting som unskede

fornemmelser og flelser, irrationel frygt og psyko-somatiske sygdomme. Det defineres mest prcistsom, hvad sjlen gr ved kroppen gennem sindet.duplikering: den handling at reproducere nogetnjagtigt.gradient: en gradvis tilnrmelse til noget, skridt forskridt, trin for trin, hvor hvert skridt eller trin bliverlette at overkomme s komplicerede og svre akti-viteter til sidst kan lres forholdsvis let. Udtrykketgradient anvendes ogs om hvert af trinene i sdanen fremgangsmde.indikator: en tilstand eller en omstndighed, derviser sig under en proces, som indikerer (ppegereller viser), om processen gr godt eller drligt. Hvisfor eksempel personen, der fik auditering, s mereklar eller glad ud, ville det vre gode indikatorer. Seogs proces i denne ordliste.konfrontere: at st over for noget uden at trkkesig tilbage eller vre undvigende. Evnen til atkonfrontere er faktisk evnen til at vre der p beha-gelig vis og opfatte.lokaliseringsauditering: en form for proces, derhjlper en person med at orientere sig og bringerham i kommunikation med sine omgivelser.nutid: den tid, der er nu, og som bliver til fortid liges hurtigt, som den bliver observeret. Det er et udtryk,der anvendes i bred forstand om de omgivelser, der

eksisterer i nuet.

Ny ra Dianetik: den teknologi, der indeholderL. Ron Hubbards endelige forbedringer af Dianetikauditering. Den blev udviklet efter opdagelser, hangjorde i 1978. En person, der anvender Ny raDianetik teknologi, kan n Dianetiks ml megethurtigere, end det tidligere havde vret muligt. Seogs Dianetiki denne ordliste.

postulat: (navneord) en konklusion, afgrelse ellerbeslutning om noget.

proces: en njagtig rkke anvisninger eller enrkke handlinger, der udfres for at n et nsketresultat.

realitet: det, der ser ud til at eksistere. Realitet er

grundlggende set en enighed; den grad af enighed,der er opnet blandt folk. Det, vi er enige om er virke-ligt, er virkeligt.

Scientologi: en anvendt religis filosofi udvikletaf L. Ron Hubbard. Det er studiet og hndteringen afnden i forhold til den selv, universer og andet liv.Ordet Scientologi kommer fra det latinske ord scio,der betyder vide og det grske ord logos, derbetyder det ord eller den ydre mde en indretanke udtrykkes p, s den bliver gjort kendt.Scientologi betyder sledes viden om at vide.

session: den periode, hvor der auditeres. Se ogsauditering i denne ordliste.

somatik: et ord, der anvendes i Scientologi tilat betegne enhver form for kropsfornemmelse,sygdom, smerte eller ubehag. Soma betyder kropp grsk.

theta: tanke eller liv. Udtrykket kommer fra detgrske bogstav theta (), som grkerne brugte til atreprsentere tanke eller mske nd. Noget, der ertheta, kendetegnes ved fornuft, afklarethed, stabilitet,glde, munterhed, vedholdenhed og andre faktorer,som mennesket normalt anser for at vre nskvrdige.

thetan: personen selv ikke hans krop eller hansnavn, det fysiske univers, hans sind eller noget somhelst andet det er det, der er bevidst om at vrebevidst; den identitet, som erindividet. Udtrykketthetan blev lavet for at udelukke enhver mulig forvir-ring med ldre, ugyldige begreber. Det kommer fradet grske bogstav theta, som grkerne brugte tilat reprsentere tanke eller mske nd, hvortil et nblev tilfjet for at lave det til et nutidigt navneord,hvilket bruges, nr man skaber ord inden foringenirfaget.

vren: tilstand af vren; eksistens. Vren henviserogs til antagelsen eller valget af en form for identitet.Vren kan antages af n selv, eller den kan gives tiln eller opns. Vren kan for eksempel vre nsnavn, profession, ns fysiske karakteristika, ns rolle

i et spil disse kunne alle kaldes ns vren.


45/46

OM

L. RON

HUBBARD

on blev fdt i Tilden, Nebraska,den 13. marts 1911. Han begyndte

sine opdagelser i en tidlig alder oggik fuldstndigt op i sine medmennesker.Allerede som nittenrig havde han rejstover 400.000 km og havde undersgt kulturerp Java, i Japan, Indien og Filippinerne.

Da Ron vendte tilbage til USA i 1929,genoptog han sin formelle uddannelse ogstuderede matematik, ingenirvidenskabog det dengang nye emne atomfysik; alleemnerne gav ham vigtige redskaber til hans

fortsatte forskning. Hubbard begyndte sinforfatterkarriere i begyndelsen af 1930ernefor at finansiere sin forskning, og han blevsnart en af de mest lste forfattere afpopulrlitteratur. Men han holdt sig altidsit vigtigste ml for je og fortsatte sinprimre forskningsretning med omfattenderejser og ekspeditioner.

Da USA trdte ind i Anden Verdenskrig,gik han ind i den amerikanske flde somljtnant og tjente som orlogskaptajn pkorvetter til at bekmpe ubde. I 1945 varhan delvist blind og lam efter skader hanhavde pdraget sig under kamphandlinger

og blev erklret permanent handicappet.Ved at bruge sine egne teorier om sindet varhan imidlertid i stand til at hjlpe ikke blotsine soldaterkammerater, men ogs sigselv; han genvandt et godt helbred.

Efter yderligere fem rs intensivforskning, blev Rons opdagelser prsenteret

for verden i bogen Dianetik: Den modernevidenskab om mental sundhed. Som den

frste populre hndbog om detmenneskelige sind skrevet direkte tilmanden p gaden blevDianetikbegyndelsentil en ny ra med hb for menneskehedenog en ny fase i forfatterens liv. Han stoppededog ikke sin forskning, og mens det enegennembrud efter det andet stadig blevomhyggeligt og systematisk nedskrevet islutningen af 1951, blev en anvendt religisfilosofi, Scientologi, fdt.

Fordi Scientologi forklarer livet somhelhed, er der ingen side af mennesketseksistens, som L. Ron Hubbards efter-flgende arbejde ikke berrte. Hans boplvar nu skiftevis i USA og England, og hansfortsatte forskning gav lsninger p socialedrligdomme som faldende uddannelses-mssige standarder og det omsiggribendenarkotikamisbrug.

Alt i alt fylder L. Ron Hubbards arbejderom Scientologi og Dianetik 40 millionerord fordelt p bndforelsninger, bger oghfter. Tilsammen udgr disse det, der erefterladt efter en livstid, som varede til den24. januar 1986. Men historien er ikke slutmed L. Ron Hubbards bortgang; for med100 millioner af hans bger i omlb ogmillioner af mennesker, som dagligt brugerhans teknologi til at forbedre tilvrelsen,kan det i sandhed siges, at verden fortsatikke har en bedre ven.s

R

45


46/46

NEW ERA Publications International ApSStore Kongensgade 53, 1264 Kbenhavn K

ISBN 87-7968-30 - 2001 L. Ron Hubbard Library. Alle rettigheder forbeholdt.

Enhver uautoriseret kopiering, oversttelse, duplikering,import eller distribution, helt eller delvis, p hvilken som helst

mde, herunder elektronisk kopiering, oplagring elleroverfrsel, er en overtrdelse af gldende love.

Scientologi, Dianetik, Celebrity Centre, L. Ron Hubbard, Flag,Freewinds, L. Ron Hubbard underskriften, Scientologi korset

(afrundet) og Scientologi korset (spidst) er vare- ogservicemrker, der ejes af Religious Technology Center og

bruges med dets tilladelse.

NEW ERA er et vare- og servicemrke.Bridge Publications, Inc. er et registreret vare- og servicemrke i

Californien og ejes af Bridge Publications, Inc.

Trykt i Danmark

DANISH EDITION

En L. RON HUBBARD publikation

978- 5 1

Documents

Assister ved sygdomme og skader