Årsagen til undertrykkelse

8/8/2019 rsagen til undertrykkelse

1/38

SCIENTOLOGIGr verden bedre at leve i

Den anvendte religise filosofi, Scientologi, blev grundlagt og udviklet afL. Ron Hubbard, og den tilbyder en prcis vej for alle, s de kan genvinde detsande og enkle i deres ndelige jeg.

Scientologi bestr af specifikke aksiomer, der forklarer tilvrelsens under-liggende rsager og principper, og observationer i et stort omrde inden forhumaniora. Dette er et filosofisk materiale, der bogstaveligt talt angr hele livet.

Denne udfrlige samling af viden har resulteret i, at emnet har toanvendelsesmetoder: Frst en teknologi hvormed en person kan forbedre sinndelige bevidsthed og opn den frihed, som sges inden for mange store

filosofier; for det andet et stort antal grundprincipper, som folk bruger for atforbedre deres tilvrelse. Med hensyn til den sidstnvnte anvendelsesmulighedtilbyder Scientologi intet mindre end praktiske metoder til at forbedre alleaspekter af ens liv det betyder, at der kan skabes nye mder at leve p. Detmateriale, du skal til at lse, kommer fra sidstnvnte kategori.

De data, som prsenteres her, er sammensat af uddrag fra L. Ron Hubbardsskrevne materialer, og de udgr kun t af de mange redskaber, man finder iHndbog i Scientologi. Den hndbog er en omfattende vejledning, som giveradskillige af Scientologis anvendelsesmetoder, og med dem kan man forbedremange andre omrder af tilvrelsen.

I dette hfte har redaktrerne suppleret uddragene med en kort introduktion,praktiske velser og eksempler p resultater med at bruge det.

Din nrmeste Scientologi kirke eller mission tilbyder kurser, hvor du kanforge din forstelse, og yderligere materiale, hvis du nsker at udvide din viden.

.

Der findes mange nye opdagelser om mennesket og tilvrelsen, som erbeskrevet i Scientologi; s det er muligt, at du stder p ukendte udtryk i dettehfte. Der kommer en beskrivelse af dem, frste gang de forekommer, og desudenstr de i ordlisten bagest i hftet.

Scientologi er til for at blive brugt. Det er en praktisk filosofi, noget man gr.Du kan ndre tingenes tilstand ved at bruge disse data.

Der findes utallige mennesker, der har nsket at gre noget ved de forhold, deser omkring sig, og de har anvendt denne viden. De ved, at tilvrelsen kanforbedres; og de ved, at Scientologi fungerer.

Brug det, du lser p disse sider, til at hjlpe dig selv og andre, s vil du ogsfinde ud af, at Scientologi fungerer.

DEN INTERNATIONALE SCIENTOLOGI KIRKE

Der findes en oversigt over kirker og missioner p www.scientology.org


2/38

Hvorfor er nogle mennesker oftere syge end andre? Hvorfor ernogen tit udsat for ulykker? Og er der en grund til, at andre levermed emotionelle op- og nedture, hvor de har det godt den ene dag og

skidt den nste?

Der findes en forklaring. Den har intet med guderne, skbnen

eller stjernernes placering at gre. Den virkelige rsag til disse

fnomener og lsningen er forklaret i Scientologi.

L. Ron Hubbard evnede at gennemskue alt det komplekse i

menneskers adfrd og finde frem til de faktorer, der ligger bag.Herved lykkedes det at forklare det fnomen, at mennesker kan fle

sig undertrykte. Det er nemlig andres undertrykkelse, der forrsager

disse tilsyneladende vilkrlige hndelser. I de her medtagne uddrag

fra hans vrker, vil du kunne lre at gennemskue de mennesker,

som ikke nsker dig det godt, men ogs dem, som i virkeligheden er

dine venner. Det vil g op for dig, hvorfor nogle mennesker klarer sigdrligt i livet, og hvordan du skal hjlpe dem for at de kan fle sig

godt tilpas. Du vil ogs lre at forst mekanismerne bag denne

nedbrydende og dog ikke ualmindelige situation og finde mder at

imdeg den p. Alt sammen noget, som faktisk vil kunne ndrenoget i din tilvrelse mrkbart og jeblikkeligt p samme mde

som det har ndret andres tilvrelse.s

2


3/38

er er visse srprg og mentale indstillinger, som fromkring 20 procent af en befolkning til kraftigt at g imodenhver aktivitet eller gruppe, der forsger at forbedre

tingene.Sdanne mennesker er kendetegnet ved at have antisociale

tendenser.

Nr retstilstanden eller den politiske struktur i et landudvikler sig sdan, at denne slags personligheder favoriseres til betroede stillinger,s bliver alle landets civilisationsfremmende organisationer undertrykt med etbarbari af kriminalitet og presset konomi til flge.

Forbrydelser og kriminelle handlinger begs af antisociale personer.Indlagte patienter kan ofte spore deres tilstand tilbage til kontakt med den slagspersoner.

Derfor, nr vi tnker p omrder som staten, politiet og sindssygehospita-lerne for at nvne nogle f er det klart, hvor vigtigt det er, at vre i standtil at udpege og udskille denne persontype for at beskytte bde samfund ogenkeltpersoner mod de destruktive flger af at lade dem have fri adgang til atskade andre.

Da de kun udgr 20 procent af befolkningen, og da kun 2 procent ervirkeligt farlige, ser vi, at vi med en meget lille indsats kan forbedre samfundetstilstand betragteligt.

Velkendte, soleklare eksempler p folk med en sdan personlighed ernaturligvis Napoleon og Hitler. Dillinger, Pretty Boy Floyd, Christie og andrebermte forbrydere er ogs bermte eksempler p en antisocial personlighed.Men med en sdan rollebestning i historien overser vi de mindre soleklareeksempler og lgger ikke mrke til, at sdanne personer optrder i ens

dagligdag helt almindeligt og ofte uden at blive opdaget.

DENANTISOCIALE

PERSONLIGHED

3


4/38

Nr vi leder efter rsagen til, at en virksomhed gr drligt, vil vi et ellerandet sted i dens rkker uvgerligt finde den antisociale person i fuld gang.

I splittede familier finder vi meget ofte, at en eller anden af de involveredehar en sdan personlighed.

Hvor livet synes hrdt og ikke lykkes, vil en trnet iagttagers omhyggeligegennemgang af stedet kunne afslre en eller flere med den slags personlighed

i gang.Da 80 procent af os prver at klare den, og kun 20 procent prver at

forhindre os i det, ville livet blive meget lettere at leve for os, hvis vi var godtoplyste om de eksakte manifestationer hos mennesker med den personlighed.S ville vi vre i stand til at udpege dem og spare os selv for mange fejltagelserog sorger.

Derfor er det vigtigt at undersge og liste kendetegnene for den antisocialespersonlighed. Da dette har indflydelse p rigtig manges hverdag, betyder det

noget for anstndige mennesker at vre bedre oplyst om emnet.

En relativt lilledel af enbefolkning omkring 20procent harantisocialekaraktertrk. Degiver besvr, som

er helt ude afproportioner iforhold til deresantal, for devrige 80 procent.

4


5/38

Kendetegn

Den antisociale personlighed har flgende kendetegn.

1. Han eller hun taler kun i meget brede vendinger: De siger , Allemener , Alle ved , og lignende udtalelser bruges konstant, isr hvis derskal spredes rygter. Sprger man: Hvem er alle ?, viser det sig normalt atvre en enkelt kilde, og fra denne kilde har den antisociale personlighedopdigtet, hvad han eller hun lader som om er hele samfundets samlede mening.

Det er for dem naturligt, da hele samfundet fremtrder som n stor fjendtligmasse specielt rettet imod den antisociale personlighed.

2. En sdan person beskftiger sig hovedsageligt med drlige nyheder,

kritiske eller fjendtlige bemrkninger, invalideringer og almindelig

undertrykkelse.

Engang beskrev man den slags som sladretasker, budbringere af ondetidender eller rygtesmede.

Det er vrd at bemrke, at der ikke kommer nogen gode nyheder ellerrosende bemrkninger videre gennem sdan en person.

3. Den antisociale personlighed ndrer kommunikation til det vrre, nrhan eller hun giver en meddelelse eller nyheder videre. Gode nyheder holdestilbage, og kun drlige ofte pyntede nyheder videregives.

En sdan person lader ogs som om vedkommende blot videregiver drligenyheder, men i virkeligheden er de opdigtede.

4. Et karaktertrk og en af de triste ting ved den antisociale personlighed

er, at han ikke reagerer p behandling eller rehabilitering.

5. Omkring en sdan personlighed finder vi kuede eller syge venner ogbekendte, som, hvis de ikke allerede er blevet regulrt sindssyge, s dog

opfrer sig p en forkrblet mde i tilvrelsen; de begr fejl; tingene lykkes

ikke for dem.

Den slags mennesker skaber problemer for andre.

Nr de, der er knyttet til den antisociale personlighed, er i behandlingeller under uddannelse, gr de ingen stabile fremskridt, men fr omgendetilbagefald eller har ingen glde af deres viden, da de er under den andens

undertrykkende indflydelse.

5


6/38

De samme personer bliver ikke raske p den forventede tid, nr de er underlgebehandling for fysiske lidelser, men fr det vrre og har en elendigrekonvalescens.

Det er ganske formlslst at behandle, hjlpe eller uddanne sdannepersoner, s lnge de er under indflydelse af deres antisociale forbindelse.

Hovedparten af de sindssyge er sindssyge p grund af den slags antisocialeforbindelser og kommer sig af samme grund ikke let.

Uretfrdigvis ser vi sjldent den antisociale personlighed rent faktiskindlagt p en institution. Kun hans venner og familie opholder sig der.

6. Den antisociale personlighed udvlger sig sdvanligvis det forkerte

ml.

Hvis et hjul er punkteret, fordi man er krt over et sm, vil han eller hunsklde ud p en ledsager eller p noget, der ikke er skyld i problemet. Hvisnaboens radio spiller for hjt, vil han eller hun sparke katten.

Hvis A er den indlysende rsag, vil den antisociale personlighed ufravigeligt

beskylde B, C eller D.

7. Den antisociale personlighed kan ikke fuldfre en handlingscyklus.

I enhver handling indgr en rkkeflge, hvor den pbegyndes, fortsttes slnge det er ndvendigt og afsluttes som planlagt. I Scientologi kaldes dette foren handlingscyklus.

Den antisociale omgiver sig med ufrdige projekter.

8. Mange antisociale personer vil uden omsvb tilst de mest skrm-

mende forbrydelser, hvis de er tvunget til det, uden at have blot en antydning

af ansvar for dem.

Deres handlinger har ikke rigtigt, om overhovedet noget, med deres egenvilje at gre. Det skete bare.

Deres fornemmelse for, hvem der er virkelig rsag til tingene, er lig nul, og

i srdeleshed fler de ikke nogen anger eller skam over det.

6


7/38

9. Den antisociale personlighed forsvarer kun destruktive grupper og

angriber og taler strkt negativt og vredt om enhver konstruktiv eller forbed-

rende gruppe.

10. Denne personlighedstype bifalder kun destruktive tiltag ogbekmper konstruktive eller nyttige tiltag og aktiviteter.

Kunstneren virker i srdeleshed ofte som en magnet for personer medantisociale tendenser, der i deres kunst ser noget, som absolut skal delgges,og i det skjulte som en ven gr i gang med at prve.

11. Det at hjlpe andre er en aktivitet, der nsten fr den antisociale

personlighed til at g bersrk, hvorimod aktiviteter, der delgger under

foregivelse af at hjlpe, dog ihrdigt bakkes op.

12. Den antisociale personlighed mangler fornemmelse for ejendomsret

og tnker sig, at forestillingen om, at nogen ejer noget, er en undskyldning,

der er opdigtet for at kunne narre folk. Intet er nogensinde virkeligt ejet.

Den grundlggende forklaring

Den grundlggende forklaring p, at den antisociale personlighed opfrersig, som han eller hun gr, ligger i en skjult rdsel for andre.

For en sdan person er ethvert andet vsen en fjende; en fjende, som ben-lyst eller i det skjulte br tilintetgres.

Den fastlste tankegang er, at det at overleve afhnger af at andre holdesnede eller at folk holdes uvidende.

Nr nogen lover at hjlpe andre med at blive strkere eller klogere vil denantisociale personlighed fle kvaler fra en fornemmelse af den strste personligefare.

De tnker, at nr svage eller dumme mennesker omkring dem giver dems mange vanskeligheder, s vil de bukke under, hvis nogen bliver strke ellerkloge.

En sdan person har s lidt tillid, at det nrmer sig rdsel. Sdvanligvis

ligger det skjult og uafslret.

7


8/38

Nr en sdan personlighed bliver sindssyg, er verden fuld af marsmndeller FBI-agenter, og enhver person p hans vej er faktisk en marsmand ellerFBI-agent.

Men hovedparten af disse mennesker viser ingen ydre tegn p sindssyge.De virker ganske fornuftige. De kan vre meget overbevisende.

Ovenstende liste bestr imidlertid af ting, som en sdan personlighed ikkekan se hos sig selv. Dette er sandt i en grad, s hvis du mente at have set dig selvi en af de dem, er du helt sikkert ikke antisocial. Selvkritik er en luksus, denantisociale ikke kan tillade sig. De m have ret, fordi de efter egne beregningerer i konstant fare. Hvis du beviste, at vedkommende togfejl, kunne du endogrisikere at skaffe ham en alvorlig sygdom p halsen.

Kun den tilregnelige, velafbalancerede person forsger at korrigere sinadfrd.

Lettelse

Hvis du kunne luge de antisociale personligheder, du har kendt, ud af dinfortid med en god gang sgen og finden, og hvis du derp afbrd forbindelsen,

var det ikke utnkeligt, at du oplevede en stor lettelse.

Hvis samfundet p lignende mde kunne erkende, at denne personligheds-type er et sygt vsen, p samme mde som de nu isolerer mennesker medkopper, kunne der ske en bde social og konomisk genrejsning.

Det er ikke sandsynligt, at tingene bliver meget bedre, s lnge 20 procentaf befolkningen fr lov til at dominere og skade de resterende 80 procents livog virke.

Eftersom det politisk er mest almindeligt i vore dage med flertalsstyre, burdeflertallets tilregnelighed komme til udtryk i vores dagligdag uden indblandingog nedbrydning fra den socialt syge.

Det triste er, at de ikke vil tillade sig selv at f hjlp og ikke f noget ud afbehandling, hvis man forsgte.

Forstelse og evnen til at finde frem til den slags personligheder kunne

medfre store ndringer i samfundet og i vores tilvrelse.

8


9/38

Den antisocialepersonlighed har enskjult rdsel for andre.

Alle andre menneskerer fjender, som benteller i det skjulte m

tilintetgres.

Et kendetegn for enantisocial personligheder, at han hovedsageligt

kommer med kritiskeeller fjendtlige

bemrkninger,invalidering ogalmindelig

undertrykkelse.

Du skal ikke vre ked af det.

Ikke alle er fdt med talent.

9


10/38

DENSOCIALEPERSONLIGHEDMennesket er af angst tilbjelig til at starte heksejagter.

Alt, hvad man behver at gre, er at udpege folk med sorte hatte somskurkene, s kan man starte et blodbad p folk med sorte hatte.

Dette karaktertrk gr det nemt for den antisociale personlighed at frem-kalde kaotiske eller farlige omgivelser.

Et menneske er ikke fra naturens side tapper eller besindigt i sin menne-skelige tilstand. Og heller ikke ndvendigvis skurkagtig.

Selv den antisociale personlighed er p sin egen forkvaklede mde ganskesikker p, at han arbejder for det bedste og ser ofte sig selv som den eneste godeperson, der findes, som gr alt til alles bedste. Den eneste fejl i det han tnkerer, at hvis man drber alle andre, s er der ingen tilbage til at beskytte mod detindbildte onde. Den eneste mde at udpege enten den antisociale eller densociale personlighed p er gennem den opfrsel, de lgger for dagen i deresmilj eller over for deres medmennesker. Deres motiver i forhold til sig selv ernogenlunde ens at beskytte sig selv og overleve. Det er blot forskellige mder,de forsger at opn det p.

Da mennesket imidlertid fra naturens hnd hverken er besindigt ellertappert, har enhver til en vis grad en tilbjelighed til at vre p vagt over forfarlige personer, og p denne mde kan heksejagter begynde.

Det er derfor endnu vigtigere at identificere den sociale personlighed endden antisociale personlighed. Man undgr derved at skyde den uskyldige pgrund af ren forudindtagethed eller modvilje, eller p grund af drlig opfrselher og nu.

Den sociale personlighed kan nemmest forklares ved at sammenligne medmodstykket, den antisociale personlighed.

Det er let at adskille de to, og man br aldrig konstruere en test, s den kunudskiller den antisociale personlighed. Svel de vre som de nedre grnseom-rder for menneskets aktiviteter br fremg.

En test, som kun angiver antisociale personligheder uden ogs at vre istand til at identificere den sociale personlighed, vil vre en undertrykkendetest i sig selv. Det ville vre som at skulle svare: Ja, eller: Nej, til sprgsmlet:

Banker du stadig din kone? Enhver, som lavede den, kunnekendes skyldig.

10


11/38

Hvor sdan en mekanisme mske passede ind i tidsnden under inkvisitionen,passer den ikke til vore dages behov.

Da samfundet udelukkende fungerer, har fremgang og lever gennem sociale

personligheders bestrbelser, m man kunne kende disse, da de, og ikke deantisociale, er de vrdifulde mennesker. Det er disse mennesker, som skal haverettigheder og frihed. Den eneste grund til, at den antisociale fr opmrk-somhed, er for at beskytte og hjlpe samfundets sociale personligheder.

Alle flertalsafgrelser, civiliserende hensigter og endog den menneskeligerace vil komme til kort, hvis man ikke kan identificere og stoppe de antisocialepersonligheder og hjlpe og opmuntre de sociale personligheder i samfundet.Det er fordi i selve ordet samfund ligger social adfrd underforstet og uden

den, er der overhovedet ikke noget samfund, kun barbari, hvor alle menneskerer i fare gode svel som onde.

Svagheden ved at vise, hvordan man kan kende de folk, der er skadelige, er,at disse s anvender kendetegnene over for hderlige mennesker for at f demforfulgt og udslettet.

Enhver stor civilisations svanesang er den melodi, som spilles af buer, ksereller kugler, brugt af den antisociale til at komme de sidste hderlige menneskertil livs.

Statsmagten er kun farlig, nr den er i de antisociale personlighederstjeneste. Slutresultatet er udslettelsen af alle sociale personligheder og det efter-flgende sammenbrud som i Egypten, Babylon, Rom, Rusland eller Vesten.

Du vil lgge mrke til, at blandt kendetegnene for den antisociale person-lighed indgr intelligens ikke som et fingerpeg om det antisociale. De er kvikke,dumme eller gennemsnitlige. Derfor kan de af dem, som er ekstremt intelli-gente, hve sig til anselige hjder, selv til statsoverhoveder.

Betydning og evne eller nsket om at hve sig op over andre er heller ikkeet fingerpeg i retning af den antisociale. Nr de bliver betydningsfulde ellerhver sig op, er de dog ret ijnefaldende p grund af de vidtgende konse-kvenser af deres handlinger. Men de kan ogs vre ubetydelige mennesker ellerindtage meget lave positioner uden at nske sig noget bedre.

Det er sledes udelukkende de tolv anfrte kendetegn, som identificererden antisociale personlighed. Og de selv samme tolv med modsat fortegner de eneste kriterier for den sociale personlighed, hvis man nsker at vre

sandfrdig desangende.

11


12/38

Man kan ikke identificere eller rubricere den antisociale personlighednjagtigt og redeligt, medmindre man i samme undersgelse af personen ogsgennemgr de positive sider af hans liv.

Alle personer kan under pres reagere med forbigende glimt af antisocialopfrsel. Det gr dem ikke til antisociale personligheder.

Den virkelige antisociale person har et flertal af de antisociale kendetegn.

Den sociale personlighed har et flertal af sociale kendetegn.

Derfor m man afveje det gode mod det drlige, fr man virkeligt kan rubri-cere den antisociale eller den sociale.

Nr man skal bedmme den slags, er meget omfattende vidnesbyrd ogbeviser bedst. Et eller to isolerede tilflde afgr intet. Man br undersge alletolv sociale og alle tolv antisociale kendetegn og afgre det p grundlag affaktuelle beviser, ikke meninger.

De tolv primre kendetegn ved den sociale personlighed er som flger:

1. Den sociale personlighed er specifik i sin videregivelse af detaljer.

Jens Jensen sagde , Amtsavisen skrev , og angiver kilder til data, nr

det er vigtigt eller muligt.Det kan vre, at han bruger generaliseringer som de eller folk, men

sjldent i forbindelse med angivelse af udtalelser eller meninger af en foruro-ligende karakter.

2. Den sociale personlighed er ivrig efter at videregive gode nyheder og

videregiver kun modvilligt drlige nyheder.

Mske gider han ikke engang videregive kritik, nr det er ligegyldigt.

Han er mere interesseret i at f en anden til at fle sig vellidt eller nsketend upopulr, og han har snarere en tendens til at beg fejl i retning af at vrefor beroligende end at vre for kritisk.

3. En social personlighed videregiver kommunikation uden mange

ndringer og har en tendens til, hvis noget udelades, at udelade ting af

srende karakter.

Han bryder sig ikke om at sre folks flelser. Han tager sommetider fejl ved

at tilbageholde drlige nyheder eller ordrer, som virker kritiske eller barske.

12


13/38

4. Behandling og rehabilitering virker yderst godt p den sociale

personlighed.

Hvor antisociale folk sommetider lover at forbedre sig, gr de det ikke. Kun

den sociale personlighed har let ved at ndre eller forbedre sig.Det er ofte nok at ppege den unskede adfrd over for en social person-

lighed for at opn en fuldstndig ndring til det bedre.

Strafferet og voldelig afstraffelse er ikke ndvendige for at styre socialepersonligheder.

5. En social personligheds familie og venner er tilbjelige til at vre raske,

glade og med god moral.

En virkelig social personlighed frembringer ret s ofte forbedringer i helbredeller livskvalitet ved sin blotte tilstedevrelse.

I det mindste forringer han ikke helbredsniveauet eller moralen iomgangskredsen.

Nr den sociale personlighed bliver syg, kommer han sig eller bliver rasksom forventet, og er modtagelig for godt virkende behandling.

6. Den sociale personlighed er tilbjelig til at vlge de korrekte ml, nr

noget skal korrigeres.Han lapper det dk, der er fladt, snarere end at sl ls p forruden.

Derfor kan han rent hndvrksmssigt reparere ting og f dem til at virke.

7. Pbegyndte handlingscyklusser bliver sdvanligvis gjort frdige af

den sociale personlighed, hvis det er muligt.

8. Den sociale personlighed skammer sig over sine misgerninger og vil

ndigt indrmme dem. Han tager ansvar for sine fejltagelser.

9. Den sociale personlighed bakker konstruktive grupper op og er tilbjelig

til at protestere mod eller modarbejde destruktive grupper.

10. Den sociale personlighed protesterer mod destruktive handlinger.

Han medvirker ved konstruktive eller nyttige tiltag.

11. Den sociale personlighed hjlper andre og modstter sig aktivt hand-

linger, som skader andre.

12. Ejendele er for den sociale personlighed nogens ejendom, og tyveri

eller misbrug forhindres eller misbilliges.

13


14/38

Den dybereliggende motivation

Den sociale personlighed handler naturligt p basis af det strste gode.Han er ikke jaget af indbildte fjender, men kan skelne virkelige fjender, nr

de findes.Den sociale personlighed nsker at overleve, og at andre overlever,

hvorimod den antisociale personlighed i realiteten og i det skjulte nsker, atandre skal bukke under.

I grunden nsker den sociale personlighed, at andre skal vre glade og klaresig godt, hvorimod den antisociale personlighed er rigtig god til at f andre tilat klare sig virkeligt drligt.

Et primrt fingerpeg om den sociale personlighed er i virkeligheden ikkehans succeser, men hans motivation. Nr den sociale personlighed har succes,er han ofte et ml for den antisociale og kan af den grund mislykkes. Men efterhans mening var andre del af hans succes, hvor den antisociale kun fler vrdii andres ulykke.

Medmindre vi kan pvise den sociale personlighed og holde ham fri afundigt stramme tjler og ogs pvise den antisociale og lgge bnd p ham,vil vores samfund blive ved med at lide under sindssyge, kriminalitet og krig;og mennesket og civilisationen vil ikke st distancen.

Af alle vore tekniske frdigheder i Scientologi rangerer det at kunne seforskelle hjest, for evner vi ikke det, vil ingen anden frdighed vre i stand

til at tage over, da grundlaget den bygger p civilisation ikke vil vre her tilat fortstte.

Knus ikke den sociale personlighed og undlad ikke at gre de antisocialemagteslse i deres forsg p at skade os andre.

Blot fordi en mand hver sig over sine medmennesker eller bestrider enbetydningsfuld stilling, gr det ham ikke til en antisocial personlighed. Blotfordi et menneske kan kontrollere eller dominere andre, gr det ham ikke tilen antisocial personlighed.

Det er hans motiver til at gre dette og flgerne af hans handlinger, som

adskiller den antisociale fra den sociale.Medmindre vi indser og anvender de to personlighedstypers sande kendetegn,

vil vi fortstte med at leve i et dilemma om, hvem der er vore fjender, og hervedgr vi vore venner til ofre.

Alle mennesker har beget voldelige handlinger eller undladelsessynder,som de kunne dadles for. I hele menneskeheden findes der ikke t eneste perfektmenneske.

Men der findes dem, som prver at gre det rigtige og dem, som specialiserersig i det forkerte. Det er p disse kendsgerninger og kendetegn, at vi kan kendedem.

14


15/38

Socialepersonlighedermotiveres af etnske om at hjlpeandre og gre det

strste gode for detstrste antal. Denstrste del afmenneskeheden ersocialepersonligheder.

15


16/38

GRUNDLGGENDEUDTRYK

OGDEFINITIONEROfte sidder den sociale personlighed s godt og grundigt fast i sine egneproblemer, at han ikke kan se, at det er muligt at lave forbedringer. I hans jneer modgang og slid hvad livet er eller tingenes tilstand. Han har ingen anelseom, at sdan noget som antisociale personligheder findes, eller at en (eller flere)gjorde livet surt for ham.

For at blive klar over, at sdan en tilstand findes, er det ndvendigt, at man

forstr, hvad tilstanden bestr i. Herunder findes grundlggende ord ogdefinitioner, som bruges i forbindelse med at udpege og hndtere antisocialepersonligheder og dem, som er pvirket af disse. Man er ndt til at forst demfor at lykkes med at tage fat p og hndtere personlig undertrykkelse.

Suppressiv person (forkortet SP): (suppressiv = undertrykkende) dettebetyder en person, der sger at undertrykke, eller mase enhver forbedrendeaktivitet eller gruppe. En suppressiv person undertrykker andre mennesker isine omgivelser. Her har vi personen, hvis opfrsel er beregnet til at forrsage

katastrofer. Suppressiv person eller en suppressiv er et andet ord forantisocial personlighed.

Potentiel kilde til besvr (engelsk: Potential Trouble Source PTS): enperson der p en eller anden mde er forbundet med eller bliver negativtpvirket af en suppressiv person. Han kaldes enpotentiel kilde til besvr, fordihan kan skabe en masse besvr for sig selv og andre.

Det er ikke en indikator for, om nogen er potentiel kilde til besvr, atvedkommende ser skrmt ud eller ikke er glad eller har besvr med sin chef.

Dette er ikke ting, der viser, om nogen er en PTS. Indikatorerne er megetnjagtige.

Den PTSe person er forbundet med en SP, som er antagonistisk (fjendtligtindstillet) over for ham eller hende. Den suppressive person afholder denpotentielle kilde til besvr fra at fungere i livet. Det er grunden til, at denpotentielle kilde til besvr klarer sig fint i livet eller i en eller anden aktivitet, fors, nr han trffer eller kommer under indflydelse af den suppressive person som p en eller anden mde virker invaliderende eller gr ham eller hans

prstationer mindre fr han det vrre.

16


17/38

En potentiel kilde tilbesvr har perioderi livet, hvor han hardet fint.

Men nr hankommer underindflydelse af ensuppressiv person

begynder han atklare sig drligt.Han bliver muligvis

syg eller kommer udfor ulykker ogklarer sig genereltdrligere i livet.

Der gr rygter om,at de vil fyre dig!

17


18/38

En potentiel kilde til besvr (en PTS) har det fint, s har han det ikke sfint, har det fint, har det ikke s fint. Nr han ikke har det godt, er han nogengange syg.

En person i denne tilstand krer i rutsjebane. Udtrykket kre i rutsjebanebetyder at f det bedre og f det vrre personen fr det bedre, fr det vrre,fr det bedre, fr det vrre. Begrebet stammer fra en forlystelsespark, hvorrutsjebanen krer op, for s at styrte stejlt nedad.

En anden indikator p en potentiel kilde til besvr er, at i tilstedevrelseaf undertrykkelse laver en person fejl. Nr en person laver fejl eller gr dummeting, er det bevis p, at der findes en suppressiv person i nrmeste omegn.

Der er ogs typer af PTS-mennesker. De grundlggende er som flger.PTS type I

Den frste type PTS-person er en, der er i familie med eller i forbindelsemed en suppressiv person i sit nuvrende milj. Med udtrykket i forbindelsemed menes i personens omgivelser eller i kommunikation med p en elleranden mde, hvad enten det er socialt, familiemssigt eller forretningsmssigt.

En kunstner kan have en ven, der holder til omkring ham, som faktisk er

en suppressiv person, som invaliderer hans arbejde og intentioner. Kunstnerenkan blive syg eller opgive at arbejde.

En type I PTS haren suppressiv

person lige der ihans nutidige

omgivelser, somprver at mase oginvalidere ham.

18


19/38

En leder, hvis samarbejdspartner er en suppressiv person, vil kre i rutsjebaneog begynder at lave fejl p sit arbejde, har nedture eller bliver syg.

En person kan ogs vre involveret i aktiviteter til at forbedre sine evnerog sit og andres liv. En sdan person kan vre forbundet med en suppressivperson. SPen angriber den slags aktiviteter, der forbedrer tingene og de mennesker,der er involveret i dem, fordi den undertrykkende er rdselsslagen for enhver,der bliver strkere eller mere duelig.

Dem, der gennem f.eks. gteskabelige eller familiemssige bnd er nrtforbundne med personer, der vides at vre antagonistiske over for forbedrende

aktiviteter, er PTS. I praksis har disse personer et s vedvarende pres liggendep sig fra andre med alt for megen indflydelse p dem, at de ikke kommer videreeller opnr forbedring, og deres interesse er aldeles helliget at bevise, at detantagonistiske element tager fejl.

En person, derer nrtforbundet med

en anden, somer imod deresforsg p atforbedre sigselv, er PTS.

Odense

Aften-

skole

Hold op med at spildetiden med at prve at

forbedre dig. Folk kan ikkeblive bedre, end de er.

19


20/38

PTS type IIHos den anden type PTS er en tidligere undertrykkelse blevet restimuleret

af nogen eller noget i det milj vedkommende er i nu. Nr et individ bliver

restimuleret, bliver en tidligere drlig erindring genaktiveret pga. lignendeomstndigheder, der findes i nutiden, som tilnrmer sig omstndighedernefra dengang. Personen kan s genopleve den smerte og de flelser, som findes iden erindring. Nr det drejer sig om en PTS type II behver en person ikkeengang at se den suppressive person for at blive PTS, men kan blive det bare vedat se noget, der minder ham om den suppressive.

Hvis for eksempel en person er blevet undertrykt af et postbud og ser enpostkasse, selv nr postbudet ikke er der, kunne det vre nok til at f ham til at

kre i rutsjebane.

En PTS type II har altid en tilsyneladende SP, som ikke er den suppressivefor den PTSe person og hanroder de to sammen og opfrer sig PTS alene pgrund af restimulering, ikke p grund af undertrykkelse.

Det er vigtig at vide, at en suppressiv altid er en person, et vsen eller en gruppevsener. En suppressiv er ikke en tilstand, et problem eller en konklusion,beslutning eller vedtagelse, som er lavet af individet selv.

En PTS type II klares med bestemte Scientologi processer, hvilket er njagtigegrupper af sprgsml, man stiller, eller anvisninger, man giver personen. Detgres af en uddannet person, der anvender Scientologi til at hjlpe en anden.Herved finder man ud af noget om sig selv og bliver i stand til at forbedre sintilstand. De Scientologi processer, som en PTS type II fr, hjlper med til at

lokalisere den undertrykkende og helt fjerne den overdrevne indflydelse, somSP'en har haft p den PTSe person.

En PTS type IIbliver mindet om ensuppressiv person ifortiden af nogen

eller noget ivedkommendesomgivelser. Den

faktiske suppressiveer ikke til stede nu,

men hansindflydelse kan ikkedesto mindre fles.

20


21/38

PTS type IIII dette tilflde er type II-personens tilsyneladende SP (suppressive person)

spredt over hele verden, og der er ofte flere end alle de mennesker, der findes

fordi personen sommetider har spgelser eller dmoner omkring sig, og deer sledes blot endnu flere tilsyneladende SPer, selvom det er indbildtevsener.

PTS type III-personen findes for det meste i mentale institutioner. Hamhjlper man bedst ved at srge for sikre omgivelser og give ham hvile og fredog ingen mental behandling overhovedet. Han br have den lgelige omsorgaf ikke-brutal karakter, som han har brug for.

En person, som er PTS, er ofte den sidste, der har mistanke om det. Det kanvre kommet dertil midlertidigt eller i et kort jeblik. Han kan have vret detmeget lidt. Eller han kan vre meget PTS og have vret det i lang tid. Derfor erdet allerfrste trin i hndteringen af denne tilstand at opn en forstelse af detfundamentale i teknologien vedrrende potentielle kilder til besvr og suppressivepersoner, s situationen kan blive hndteret.

Og den kan hndteres.

En PTS type IIIer ogs underindflydelse af ensuppressivperson fra sinfortid, mennutiden er forham fuld afsuppressive.

21


22/38

PTS-

HNDTERINGDer er to stabile data (noget man regner som sandt og bygger sin forstelse

omkring), som alle er ndt til at have, forst og vide er sande for at kunne opnresultater i hndteringen af personer, der er forbundet med suppressive.

Disse data er:

1. At al sygdom i strre eller mindre grad, og alle forkludringer, stammerdirekte og udelukkende fra en PTS-tilstand.

2. At komme ud af den tilstand krver tre basale handlinger: (A) Opdage.(B) Hndtere eller (C) afbryde forbindelsen.

Personer, der anmodes om at hndtere PTS-personer, kan meget let gredet, meget lettere end de tror. Den primre faldgrube er at tro, at der er undta-gelser, eller at der findes en anden teknologi, eller at de to ovenstende data har

modifikationer eller ikke er altomfattende. I det jeblik en person, der prverat hndtere en PTS, bliver overtalt til, at der er andre omstndigheder ellergrunde eller teknologi, er han med det samme faret vild og vil tabe spillet ogvil ikke opn resultater. Og det er virkelig en skam, for det er ikke svrt, ogresultaterne ligger lige for at blive opnet.

En PTS-person er sjldent psykotisk. Men alle psykotiske er PTS, om dets kun er til dem selv. En PTS-person kan have en mangelsygdom eller andensygdom, der forhindrer en hurtig bedring, men samtidig vil han ikke komme

sig fuldstndigt, medmindre PTS-tilstanden ogs bliver hndteret. Han havdetendens til mangelsygdomme og andre sygdomme, fordi han var PTS. MedmindrePTS-tilstanden bliver afhjulpet, uanset hvor meget medicin eller kosttilskudhan fr, kommer han sig muligvis ikke, og det er helt sikkert, at han ikkekommer sig permanent. Dette synes at indikere, at der er andre sygdommeeller grunde til sygdomme end det at vre PTS. Vel er der mangelsygdommeog andre sygdomme, ligesom der er ulykker og skader. Det mrkelige er,

22


23/38

at personen selv fremskynder dem, fordi det at vre PTS prdisponererham for dem.

Udtrykt mere forblommet taler lger og ernringseksperter altid om, atstress forrsager sygdom. Selvom de mangler den fulde teknologi p omrdet

den findes i Scientologi har de en fornemmelse af, at det forholder sig sdan,fordi de ser, at det p en eller anden mde er rigtigt nok. De kan ikke hndteredet. Og alligevel registrerer de det, og de siger, at det er en hovedrsag tilforskellige sygdomme og ulykker. Men alts, Scientologi har teknologien til det

p mere end n mde.Hvad er det, man kalder stress? Der er mere til det, end hvad lgen siger

han siger sdvanligvis, at det stammer fra et operationschok eller fysisk chok,men det er et for snvert synspunkt.

En person under stress er i virkeligheden undertrykt p en eller flereomrder eller sider af sit liv.

Hvis man finder undertrykkelsen, og personen hndterer eller afbryderforbindelsen, formindskes tilstanden. Hvis han ogs kommer igennem Scientologi

processer, som retter sig mod den undertrykkelse, personen har vret udsatfor, og hvis alle omrder med den slags undertrykkelse bliver hndteret p denmde, vil personen komme sig fra alt det, der er forrsaget af stress.

Ofte er personens forstelse af livet eller nogle af dets omrder, for utilstrkkeligtil at han fatter situationen. Han er forvirret. Han tror, at alle hans sygdommeer virkelige, fordi de optrder i sdan nogle tykke bger!

P et tidspunkt blev han prdisponeret for sygdom eller ulykker. Da der soptrdte en alvorlig undertrykkelse, var han udsat for, at ulykken eller sygdommen

blev fremskyndet eller forekom, og derefter, med en rkke gentagne lignendetilflde af undertrykkelse, bliver sygdommen eller hans tendens til at kommeud for ulykker forlnget eller kronisk.

At sige dermed, at en person er PTS p grund af sine nuvrende omgivelser,er en meget begrnset diagnose. Hvis han fortstter med at gre noget ellervre noget, som den suppressive person eller gruppe ikke bryder sig om, kanhan blive syg eller fortstte med at vre syg eller komme ud for uheld.

23


24/38

I virkeligheden er PTS-problemet ikke srligt kompliceret. S snart du harfet fat i de to frstnvnte data, er resten en simpel analyse af, hvordan de passeri forhold til denne bestemte person.

En PTS-person kan hjlpes markant p tre mder:

a. Opn en forstelse af teknologien bag tilstanden.

b. Finde frem til hvad eller hvem, han er PTS til.

c. Hndtere eller afbryde forbindelsen.

En, der nsker eller har som job at finde og hndtere PTSe personer, skalhave udfrt et trin fr dette: Han m vide, hvordan man finder ud af om enperson er PTS, og hvordan man gr noget ved det, nr det er erkendt. Derforvil det vre temmelig meget spild af tid at involvere sig i en sdan jagt, hvisman ikke har studeret alle materialer om suppressive og PTSe personer grundigtog har forstet dem uden at misforst de ord og udtryk, som bruges. Med andreord, frste trin er at f en forstelse af emnet og dets teknologi. Det er ikke svrt.

Er det skridt taget, er der intet virkeligt vanskeligt ved at skelne personer,der er PTSe, og man kan lykkes i at f dem hndteret i sig selv meget tilfreds-stillende og givende.

Lad os se, hvad der er den nemmeste mde at komme i gang p:

i. Giv personen de mere ukomplicerede materialer om emnet og lad ham

lse dem, s han kan begreber som PTS og suppressiv. Mske erkender hankilden til sine vanskeligheder lige der og fr det meget bedre. Det forekommer.

ii. F ham til at fortlle om sygdommen eller ulykken eller tilstanden, somhan nu mener kan vre resultatet af undertrykkelsen uden at bore eller gravefor meget. Han vil sdvanligvis fortlle dig, at det foregr lige her og nu, ellerskete for kort tid siden og vil vre helt klar til at forklare (uden nogen lettelse)det som noget, der stammer fra hans nuvrende omgivelser eller omgivelser

han var i for nylig. Hvis du slipper der, vil han blive en smule ulykkelig og ikke

24


25/38

blive rask, da han sdvanligvis taler om en senere forstyrrende hndelse, derhar en masse tidligere lignende oplevelser under sig.

iii. Sprg ham om, hvornr han kan huske, han havde den sygdom eller

kom ud for sdan en ulykke frste gang. Han vil med det samme begynde at gtilbage og blive klar over, at det er sket fr. Han vil sdvanligvis komme tilbagetil nogle tidligere oplevelser i denne livstid.

iv. Sprg ham nu, hvem det var. Han vil sdvanligvis fortlle dig det meddet samme. Og da du ikke forsger at gre mere end at frigre ham fra denrestimulering, som foregik, graver du ikke videre.

v. Du vil sdvanligvis opdage, at han har nvnt en person, som han stadighar forbindelse med! S du sprger ham, om han vil hndtere eller afbryde

forbindelsen. Da gnisterne virkelig vil flyve i hans liv, hvis han dramatiskafbryder forbindelsen, og hvis han ikke rigtig kan se, hvordan han kan, overtalerdu ham til at begynde en hndtering p en gradvis skala. Dette kan best i at fham en smule disciplineret, ssom at forlange af ham, at han faktisk besvarersin post eller skriver en meddelelse til personen holdt i tonen, solen skinner,og jeg har det godt (roligt, varmt, venligt), eller se realistisk p, hvordan hanndrede dem fra at vre krlige til at blive ligeglade, nre uvilje eller vrehadske. Kort sagt, hvad der behves i hndteringen, er en let gradvis fremgangs-

mde. Alt, hvad du prver at gre, er at BEVGE DEN PTSE PERSON FRAAT VRE PVIRKET AF UNDERTRYKKELSEN OVER TIL AT VRE LET,FORSIGTIG RSAG OVER DEN.

vi.Tjek med personen igen, om han fortstter med at hndtere, og trnham hen ad vejen altid p et afdmpet niveau som solen skinner, og jeg hardet godt.

Det er en simpel hndtering. Du render ind i komplekse ting ssom enperson, der er PTS til en ukendt person i hans umiddelbare omgivelser, og somhan vil vre ndt til at finde, fr han kan hndtere eller afbryde forbindelsen.Du kan finde folk, der ikke kan huske mere end f r tilbage. Men den enklehndtering slutter, nr det begynder at virke ret s komplekst. Nr du lber indi den slags kan det klares med mere avancerede procedurer i Scientologi.

Denne simple hndtering giver dig ikke s f fjer i hatten. Du vil bliveforblffet over at opdage, at selv om nogen af dem ikke kommer sig jeblikkeligt,s vil medicin, vitaminer og mineraler nu begynde at virke, hvad de ikke gjordefr. Du kan ogs f nogle pludselige helbredelser, men vr klar over, at hvis

det ikke sker, s er det ikke fordi, du har gjort noget forkert.

25


26/38

For at hndtere en PTS-tilstand, er det frst

ndvendigt at forst densmekanismer.

F personen til at snakke omsygdommen eller ulykkeneller tilstanden, som hun

fler kan vre forrsaget afundertrykkelse.

Personen sprges om, hvornrhun husker frste gang, hun varude for sdanne ulykker, oghendes opmrksomhed vil g tilen tidligere.

Sprger man, hvem det var,vil personen sdvanligvis

fortlle det straks

og efter at have spottet kilden,kan hun begynde at f det bedre.

rsag

26


27/38

Ved at udfre trinnene for PTS-hndtering, som findes i dette afsnit, har duskabt en bning, og rodet op i tingene og gjort ham mere bevidst, og netop pden mde vil du opdage, at han er blevet mere forrsagende.

Hans sygdom eller tendens til ulykker vil mske ikke vre ubetydelig. Deter mske kun lykkedes for dig derhen, hvor han nu har en chance for at bliverask ved hjlp af rigtig ernring, vitaminer, mineraler, medicin, behandlingog frem for alt ved hjlp af Scientologi processer. Medmindre du havde rokketved hans tilstand, havde han overhovedet ikke haft en chance. Det er fordi, detat blive PTS var det frste, der skete for ham hvad angr sygdom og ulykker.

S lad vre med at undervurdere, hvad du kan gre for en PTS. Nedvurdreller ignorr ikke PTS-teknologien. Og lad vre med at udstte at gre noget

ved det eller vrre endnu tolerere PTS-tilstande hos folk.

Du kan gre noget ved det.

Og det kan de ogs.

27


28/38

YDERLIGEREDATAOM

PTS-HNDTERINGBruger man PTS-teknologien i forhold til sin egen tilvrelse eller en anden,som krer i rutsjebane, kan man lbe ind i noget specielt. Den PTSe laver desdvanlige handlinger for at gre noget ved en person, som er antagonistiskover for ham eller hans aktiviteter helt korrekt, men den antagonistiske kildefortstter med at vre fjendtlig over for den PTSe og/eller hans aktiviteter.I dette tilflde kan alternativet til hndtere, nemligafbrydelse af forbindelse vre

pkrvet.Begrebet afbrydelse af forbindelse har at gre med retten til at

kommunikere.

En af de mske mest fundamentale rettigheder, som noget vsen har, erretten til at kommunikere. Uden denne frihed forringes andre rettigheder.

Kommunikation er imidlertid et tovejsflow. Hvis man har retten til at

kommunikere, s m man ogs have retten til ikke at modtage kommunikationfra en anden. Det er denne sidstnvnte forestilling om retten til ikke at modtagekommunikation, som giver os retten til et privatliv.

Disse rettigheder er s grundlggende, at regeringer har gjort dem til love,hvilket Grundloven vidner om.

Imidlertid har man inden for gruppen altid reguleret disse rettigheder i eneller anden grad. For med frihed til at kommunikere kommer visse enigheder

og ansvar.

Et eksempel p dette er gteskabet: I et monogamt samfund er enigheden,at man kun er gift med en person ad gangen. Denne enighed udvides til, at mankun har sex med sin gteflle og ingen andre. Hvis derfor konen, Birgit, gikhen og indledte et seksuelt forhold med en anden end sin mand, Per, er det enovertrdelse af enigheden og beslutningerne i forbindelse med gteskabetsindgelse. Per har en ret til at krve, at denne kommunikation enten ophrereller f skilsmisse.

28


29/38

Hndtr eller afbryd forbindelsen

Undervejs har du set udtrykket hndtr eller afbryd forbindelsen. Det erganske enkelt det, det betyder.

Nr udtrykket hndtere anvendes i forbindelse med PTS-teknologien,betyder det almindeligvis at glatte en situation med en anden ud ved at brugekommunikationsteknologien.

Udtrykket afbryde forbindelsen defineres som et individs selvdetermineredebeslutning (helt i henhold til ens eget valg), om at han ikke vil have forbindelsemed en anden. Det er at klippe en kommunikationslinie over (den vej enkommunikation gr fra en person til en anden).

De grundlggende regler for at hndtere eller afbryde forbindelsen findesi enhver gruppe.

Det minder meget om det at have at gre med en kriminel. Hvis han ikkevil hndtere, griber samfundet til den eneste anden lsning: de afbryder denkriminelles forbindelse med samfundet. Med andre ord, de fjerner ham frasamfundet og stter ham i fngsel, fordi han ikke vil hndtere sit problem ellerp anden mde ophre med at lave kriminalitet mod andre.

Manden Per str i samme situation, som ovenstende. Den optimale lsning er

at hndtere situationen med konen Birgit samt hndtere hendes overtrdelseraf deres gruppes (gteskabets) enigheder. Men hvis Per ikke kan hndteresituationen, har han ikke noget andet valg end at afbryde forbindelsen (klippede gteskabelige kommunikationslinier over, om end blot ved at separere).At gre noget andet ville ende skidt, for han er forbundet med en, som erantagonistisk imod gruppens (gteskabets) oprindelige enigheder, beslutninger,vedtagelser og ansvar.

En person kan blive PTS p grund af sin forbindelse med en, der er antagonistisk

mod ham. For at lse PTS-tilstanden, kan han enten hndtere den anden personsantagonisme (som beskrevet i dette materiale) eller, som en sidste udvej, nralle forsg p at hndtere er slet fejl, afbryde forbindelsen med personen. Hanbruger simpelthen sin ret til at kommunikere eller ikke kommunikere med enbestemt person.

Ved at anvende teknologien om at hndtere eller afbryde forbindelsen, grpersonen rent faktisk ikke andet end et samfund eller en gruppe eller et gteskabhar gjort i tusinder af r.

29


30/38

Retten til at afbryde forbindelsenP et tidspunkt fjernede man brugen af at afbryde forbindelsen inden for

Scientologi. Der havde fundet misbrug sted af nogle f mennesker, som det ikkevar lykkedes at hndtere nogle situationer, der kunne have vret hndteret, og

hvor de af ren dovenskab eller tbelighed afbrd forbindelsen. De skabte dervedsituationer, der endda var vrre end den oprindelige, fordi den handling varden forkerte.

Dernst var der dem, som kun kunne overleve ved at hage sig fast i linierneinden for Scientologi det var deres nske fortsat at vre knyttet til scientologer.S de hylede kraftigt op, nr nogen vovede at anvende teknologien om at hndtereeller afbryde forbindelsen.

Det bragte scientologer i en uheldig situation.

Vi kan ikke tillade, at scientologer ngtes den grundlggende frihed, somalle andre har fet: retten til at vlge hvem man nsker at kommunikere medeller ikke kommunikere med. Det er slemt nok, at der findes statsmagter, der medmagt prver at forhindre folk i at afbryde forbindelsen med dem.

Den ngne kendsgerning er, at afbrydelse af forbindelsen er et vigtigt vrktjtil at klare den for en PTS, og det kan vre aldeles effektivt, nr det bruges rigtigt.

Derfor blev et vrktj som at afbryde forbindelsen taget i brug igen, blotdet bruges af personer, som er grundigt og regulrt uddannet i at bruge tekno-logien til hndtering af suppressive og potentielle kilder til besvr.

Hndtering af antagonistiske kilderI langt strstedelen af tilfldene, nr en person oplever, at en i familien eller

hans nrmeste omgangskreds er antagonistisk indstillet over for ham, er detikke et sprgsml om, at den antagonistiske nsker, at den der er PTS ikkefrdetbedre. Det kan oftere vre mangel p korrekte oplysninger om, hvad denPTSe laver, der forrsager problemerne eller ophidselserne. Nr det er tilfldet,ville blot at f den PTSe til at afbryde forbindelsen ikke hjlpe p tingene.Snarere ville det vise en manglende evne hos den PTSe til at konfrontere situa-tionen. Det er ret almindeligt, at den PTSe har en lav konfront (evne til at stansigt til ansigt med noget uden at trkke sig eller at forsge at undg) over forden person eller situationen. Det er ikke s svrt at forst, nr man kigger pdisse kendsgerninger:

a. For overhovedet at blive PTS, m den PTSe have beget skadelige handlinger,som modvirker overlevelse over for den, der er antagonistisk; og

b. Nr en person har beget den slags handlinger, falder hans evne til atkonfrontere og hans ansvarlighed.

30


31/38

Nr en eller anden, mens han bruger dataene i det her foreliggende materialetil hjlp for en anden, opdager, at personen er PTS til et familiemedlem, skalhan ikke anbefale at afbryde forbindelsen med den antagonistiske. Den PTSefr det rd at hndtere situationen.

Hndteringen af denne situation er, at uddanne den PTSe person i teknologienvedrrende PTS-tilstande og undertrykkelse, og s behndigt og bestemtlede den PTSe gennem de trin, der er ndvendige for at genskabe en godkommunikation med den antagonistiske. F.eks. hvis den PTSe er scientolog,vil disse tiltag efterhnden lse op for situationen, fordi det giver den antagonistiskeenforstelse af, hvad Scientologi er, og hvorfor den PTSe er interesseret og grop i det.

Tilflde, hvor man afbryder forbindelsen

Man kan komme ud for en situation, hvor nogen her og nu faktisk erforbundet med en virkelig suppressiv person. Dette er en person, hvis normalefremgangsmde er at f andre til at fle sig mindre, og blive mindre duelige, ogmindre strke. Det er ikke hans nske, at nogen fr det bedre overhovedet.

I virkeligheden er en SP fuldstndig og aldeles skrkslagen over nogen,der bliver strkere.

I et sdant tilflde vil den PTSe ikke komme nogen vegne med at forsgep at hndtere personen. Svaret er at klippe forbindelsen.

Hvordan man afbryder forbindelsen afhnger af omstndighederne.

Eksempel: En person er mske nabo til en psykiatrisk klinik og fler sig PTSp grund af disse omgivelser. Afhjlpningen er enkel personen kan flytte tilen anden lejlighed et andet sted. Han behver ikke skrive noget som helst brevom at afbryde forbindelsen til den psykiatriske klinik. Han skifter omgivelser

hvilket virker som en afbrydelse af forbindelsen til de suppressive omgivelser.

Eksempel: Man opdager, at en ansat i ns forretning er en SP han stjlerpenge, jager kunderne vk, tvrer de andre ansatte ud og vil ikke ndre pdisse forhold, uanset hvad man gr. Hndteringen er meget enkel den PTSeperson fyrer ham, og dermed slutter det lige der!

Individets ret til at kommunikere (eller ikke) med nogen er en medfdtfrihed. Udvelse af denne ret og afbrydelse af forbindelsen med en suppressivperson m ikke under nogen omstndigheder retfrdiggre nogen overtrdelseraf landets love.

Teknologien om afbrydelse af forbindelsen er yderst vigtig, nr man hndtererPTSe personer. Den kan redde og har reddet liv og sparet folk for utalligeproblemer og ophidselser. Den m bevares og anvendes korrekt.

31


32/38

SMIDIGHEDIHNDTERINGVed hndteringen af den PTSe, skal hovedvgten lgges p at f lavet de

trin, der er ndvendige for at det er en hndtering. Hvis han laver dem, vil hanbegynde at komme sig, ophre med at have problemer og ikke lngere kre irutsjebane. Man m ndvendigvis forst, hvor enkelt det er at hndtere denPTSe: Det krver ingen heroisk eller drastisk indsats, og man gr meget, megetgradvist frem. Det behver ikke vre en hndtering, der minder om en eksplosion.Det kan foreg meget blidt. Gr man frem skridt for skridt, nr man hndtereren PTS-tilstand, befrier man den PTSe for de bnd, der fastspnder ham,bringer ham hen til en position, hvor han er forrsagende og gr ham i stand

til at opn et produktivt og udbytterigt liv.Opdagelse af antisociale personligheder eller suppressive personer bringer

ikke blot lettelse til de mennesker, de har indflydelse p, men at kunne skelnedisse personligheder og forst den ravage, de forrsager, vil virkelig kommesamfundet til gode. P samme mde er det, nr man kender sociale personlighederskaraktertrk, stter det n i stand til at udvlge sig disse individer som vennereller kollegaer p en begavet mde. Med denne viden og ved at bruge den ihverdagen, kan mennesket skabe et samfund og en civilisation fyldt med fornuft

til sig selv, sin familie og sine medmennesker. s

32


33/38

PRAKTISKEVELSERDisse velser vil hjlpe dig med at identificere og hndtere undertrykkelse.

Ved at udfre dem, vil din forstelse af materialet forges.

1Se dig omkring i dine omgivelser og find et eksempel p antisocialadfrd hos en anden. Bemrk, hvilket antisocialt kendetegn, der udvisesaf personen. Gentag ovennvnte ni gange mere.

2

Se dig omkring i dine omgivelser og find et eksempel p social adfrd

hos en anden. Bemrk, hvilket socialt kendetegn, der udvises af personen.Gentag ovennvnte ni gange mere.

3Tnk p et antisocialt karaktertrk hos en person, du har kendt ellerobserveret. Tnk s p et socialt karaktertrk hos den person eller enanden, du har kendt eller observeret. Gr det igen og igen, idet du spottereksempler p antisociale og sociale karaktertrk hos forskellige mennesker,du har kendt eller observeret. Fortst med dette, indtil du fler dig sikker i

din evne til at genkende antisociale karaktertrk eller sociale karaktertrkhos mennesker.

4Find en ven, slgtning eller kollega, som er syg eller krer i rutsjebane.Udfr en PTS-hndtering p denne person, idet du begynder med atuddanne personen i, hvad det er at vre PTS og fortst helt igennem tilen fuldstndig hndtering: dine handlinger omfatter at tjekke med personenigen og vejlede ham i retning af at bruge et niveau med solen-skinner-og-

jeg-har-det-godt, indtil han har bevget sig fra at vre pvirket afundertrykkelsen til en tilstand, hvor han er let, forsigtig rsag over den.

33


34/38

ARBEJDSFRAVR

Fravr p grund afsygdom ellertilskadekomst kostermilliarder i tabtarbejde og syge-husudgifter. Sam-menlignet med USAsgennemsnit har de,

som anvenderScientologi i deresliv, kun en brkdel afandres fravr parbejde.

5

ANTALDAGESFRAVRPGRUNDAF

SYGDOMELLERTILSKADEKOMST

0,2

Gennemsnit blandtscientologer

USAs landsgennemsnit

RESULTATERMEDATBRUGEDET

At vide, hvad der forrsager pludseligt

opstede sygdomme og den prcise rsagtil, at nogle mennesker klarer sig godt ilivet nogen tid og s klarer sig drligt, harndret utroligt meget i mange menneskersliv.

Mennesker, der anvender L. Ron Hubbardsopdagelser tyr ikke til stoffer og/ellermedikamenter for at afhjlpe stress ogngstelse og har ikke brug for at dmpe

symptomer med medicin. Det opgivenderd, at man m lre at leve med sin tilstand,viger for effektiv handling. Sygdomme,tilskadekomster og fejltagelser af enhverart erforrsagede og ikke af en ubalancei hjernens kemikalier. Rent fysiske mderat lse ikke optimale tilstande p, hvorpersonen ikke selv deltager, kommer altidtil kort. Over 80 procent af dem, deranvender Hubbards teknologi til hndte-

ring af undertrykkelse har nsten intetfravr fra arbejde p grund af sygdom.

Ingen er p stoffer. Nedenstende vidner omden kendsgerning, at livet kan leves udenundertrykkelse, sygdomme og ulykker.

Efter i revis at have forsgt at hndtereet fysisk problem, blev en advokatssekre-tr fra St. Louis endelig reddet af en ven,som rdede ham til at lse Hubbards dataom sygdom og undertrykkelse.

Sikken en lettelse!Jeg har bogstaveligtalt brugt tusindvis af dollars i et forsg pat finde ud af, hvad der var i vejen med minnyre. Nu ved jeg, hvilken slags indflydelse,en person kan have p sin krop, nr han er iomgivelser, der holder ham nede, eller hvishan er forbundet med en person, som kon-stant fortller ham, hvor lidt han er vrd for sig selv og andre. At lre om denneteknologi fik virkelig mine jne op for denkendsgerning, at jeg har levet sammen meden, som har delagt mit liv i revis. Jeg varikke i stand til at se dette fr, fordi mankunne sige, at jeg var midt i en tornado, ogjeg var blevet en del af den forvirring. Det ersdan en lettelse ikke lngere at fle, at jegkrer i rutsjebane og fler mig glad det enejeblik og fuldstndigt desperat det nste.Og tro ikke, at det er kedeligt at fle sig

ovenp det meste af tiden tro mig, det ermeget sjovere end at kre i rutsjebane,fuldstndigt ude af kontrol og blive styret afen anden!

En kvinde i Californien havde mistet sinmand. Selvom hun tidligere havde vret enmunter person, havde hun nu vanskelig-heder i sit liv og sine forhold. Hun nskedesig en anden mand og en familie, men

havde ikke vret i stand til at f det. I ste-det viede hun det meste af sit liv til det

34


35/38

firma, hun arbejdede i. Situationen nedeimidlertid et punkt, hvor hun hadede sitarbejde og havde vret syg og fravrendefra arbejdet i flere uger. Hun levede ikke

sit eget liv; hun var blevet s deprimeret,at hun overvejede at konsultere en psykia-ter. Hendes sster var bekymret, da hunhrte om det og besluttede at anvendeteknologien om hndtering af undertryk-kelse, fr psykiateren nede frem.

Efter en gennemgang af materialerneom den antisociale personlighed, inds minsster, at direktren i det firma, hun arbej-

dede i, var en suppressiv person og ikke blotrsag til hendes umiddelbare problemer,men ogs rsag til hendes afdde mandssygdomme og problemer i livet. Hun inds,hvordan direktren havde udnyttet hende oghendes mand til hans egen personlige fordelog var i gang med at nedvurdere hende. Hanhavde ogs gennem sin uetiske opfrselnsten delagt et andet pars gteskab.

Min sster var forbavset over den lettelse,hun oplevede, da hun fandt ud af det; hunblev jeblikkeligt rsag over situationen, fortaltedirektren njagtigt, hvad hun kunne se,han gjorde. Hun sagde sin stilling op.

Kort efter dette, fik jeg et brev fra minsster, som fortalte, at hun havde nye venner oget nyt job og var meget glad for at fortlle mig,

at hun skulle giftes. Fem r senere har hunen familie og er glad og klarer sig meget godti livet.

Faderens andet gteskab varslede ulykkefor en ung pige i Nevada, for hun kunneikke enes med sin nye stedmor. Som renegik, udviklede det sig til et punkt, hvor

pigen ikke flte, der var noget hb for deresforhold; hun forlod hjemmet som attenrigefter en voldsom slskamp med sin stedmor.Dette var forstyrrende for resten af familien,for pigen og hendes far havde stet hinandenmeget nr. Efter nogen tid lrte hun omHubbards opdagelser om suppressivepersoner, og med brug af denne teknologi,hndterede hun situationen.

Min stedmor havde vret alkoholikerog havde fet behandling af psykologer og

psykiatere i revis i forsget p at klare til-standen. Deres hndtering var at givehende medicin og fortlle hende, hvad hunskulle tnke og gre i livet. Som resultat varhendes syn p livet blevet dystert og megetnegativt. Til sidst opdagede jeg teknologienom suppressive personer. Jeg opdagede, hvemder havde undertrykt min stedmor, og jeg

lrte, hvordan jeg kunne hjlpe hende. Nugr hun ikke lngere til psykiater, drikkeroverhovedet ikke, er i virkeligt godt humr vi har det fint sammen! Efter alle disse r er

jegmeget stolt af, at vi er en glad familie.

35


36/38

36

ORDLISTEaberration: det at afvige fra rationel tnkeneller opfrsel; irrationel tnken eller

opfrsel. Grundlggende set betyder det atkikse, at lave fejl eller mere bestemt at havefastlste ider, der ikke er sande. Ordet brugesogs i videnskabelig forstand. Det betyder atafvige fra en ret linie. Hvis en linie skulle gfra A til B, og hvis den var aberreret, ville deng fra A til et andet punkt, til et andet punkt,til et andet punkt, til et andet punkt, til etandet punkt og til sidst komme til B. I dennebetydning ville det ogs betyde manglen p atvre lige eller at se skvt. For eksempel: en

mand ser en hest, men tror at han ser enelefant. Aberreret opfrsel ville vre opfrsel,der er forkert eller fornuftstridig.Aberrationer modsat sund fornuft, det vil sige detsmodstning. Fra latin, aberrare, at g vk fra;latin, ab, vk, errare, at g.

aberreret: ikke understttet af fornuft, afvi-gelse fra rationel tnken eller opfrsel. Seogsaberration i denne ordliste.

auditering: en srlig form for personligrdgivning, der er enestende for Scientologi,som hjlper en person til at se p sin egentilvrelse og forbedre sin evne til at stansigt til ansigt med, hvad han er, og hvorhan er. Auditering er en prcis og gen-nemsystematiseret aktivitet med eksaktefremgangsmder.

handlingscyklus: den sekvens en handlinggr igennem, hvori indgr, at handlingen

bliver startet, bliver fortsat s lnge, detkrves, og s fuldendes iflge planen.

invalidere: det at g imod, nedvrdige,betvivle eller bengte noget, en anden tror p.

kommunikationslinie: den vej ad hvilkenkommunikation bevger sig fra en person tilen anden.

konfrontere: at st over for noget uden attrkke sig tilbage eller vre undvigende.

Evnen til at konfrontere er faktisk evnen til atvre der p behagelig vis og opfatte.

nutid: den tid, der er nu, og som bliver tilfortid lige s hurtigt, som den bliver obser-

veret. Det er et udtryk, der anvendes i bredforstand om de omgivelser, der eksisterer inuet.

potentiel kilde til besvr: en person, derp den ene eller anden mde er forbundet meden suppressiv person og er negativt pvirketaf det. Han kaldes enpotentielkilde til besvr,fordi han kan give sig selv og andre en massebesvr.

proces: en njagtig rkke anvisninger eller

en rkke handlinger, der udfres for at n etnsket resultat.

PTS: forkortelse for potential trouble source(potentiel kilde til besvr).Sepotentiel kildetil besvr i denne ordliste.

restimulering: reaktivering af erindringenom en ubehagelig begivenhed i fortiden, fordiomstndighederne i omgivelserne ligneromstndigheder fra fortiden.

rutsjebane, kre i: at forbedres og forvrres; en person fr det bedre, fr detvrre, fr det bedre, fr det vrre. Udtrykketer afledt af en tur i rutsjebanen (engelsk: rollercoaster) i en forlystelsespark, hvor man stigerog s falder stejlt.

Scientologi: en anvendt religis filosofiudviklet af L. Ron Hubbard. Det er studiet oghndteringen af nden i forhold til den selv,universer og andet liv. Ordet Scientologikommer fra det latinske ord scio, der betyder

vide og det grske ord logos, der betyderdet ord eller den ydre mde en indre tankeudtrykkes p, s den bliver gjort kendt.Scientologi betyder sledes viden om at vide.

SP: forkortelse for suppressiv person. Sesuppressiv person i denne ordliste.

suppressiv person: en person, der har vissebestemte srkender og mentale holdninger,der forrsager, at han eller hun undertrykkerandre mennesker i sine omgivelser. Denne

persons opfrsel kan forudsiges at vredestruktiv. Ogs kaldet antisocialpersonlighed.


37/38

37

OM

L. RON

HUBBARD

on blev fdt i Tilden, Nebraska,den 13. marts 1911. Han begyndte

sine opdagelser i en tidlig alder oggik fuldstndigt op i sine medmennesker.Allerede som nittenrig havde han rejstover 400.000 km og havde undersgt kulturerp Java, i Japan, Indien og Filippinerne.

Da Ron vendte tilbage til USA i 1929,genoptog han sin formelle uddannelse ogstuderede matematik, ingenirvidenskabog det dengang nye emne atomfysik; alleemnerne gav ham vigtige redskaber til hansfortsatte forskning. Hubbard begyndte sinforfatterkarriere i begyndelsen af 1930ernefor at finansiere sin forskning, og han blevsnart en af de mest lste forfattere afpopulrlitteratur. Men han holdt sig altidsit vigtigste ml for je og fortsatte sinprimre forskningsretning med omfattenderejser og ekspeditioner.

Da USA trdte ind i Anden Verdenskrig,

gik han ind i den amerikanske flde somljtnant og tjente som orlogskaptajn pkorvetter til at bekmpe ubde. I 1945 varhan delvist blind og lam efter skader hanhavde pdraget sig under kamphandlinger og blev erklret permanent handicappet.Ved at bruge sine egne teorier om sindet varhan imidlertid i stand til at hjlpe ikke blotsine soldaterkammerater, men ogs sigselv; han genvandt et godt helbred.

Efter yderligere fem rs intensivforskning, blev Rons opdagelser prsenteret

for verden i bogen Dianetik: Den modernevidenskab om mental sundhed. Som den

frste populre hndbog om detmenneskelige sind skrevet direkte tilmanden p gaden blevDianetikbegyndelsentil en ny ra med hb for menneskehedenog en ny fase i forfatterens liv. Han stoppededog ikke sin forskning, og mens det enegennembrud efter det andet stadig blevomhyggeligt og systematisk nedskrevet islutningen af 1951, blev en anvendt religisfilosofi, Scientologi, fdt.

Fordi Scientologi forklarer livet somhelhed, er der ingen side af mennesketseksistens, som L. Ron Hubbards efter-flgende arbejde ikke berrte. Hans boplvar nu skiftevis i USA og England, og hansfortsatte forskning gav lsninger p socialedrligdomme som faldende uddannelses-mssige standarder og det omsiggribendenarkotikamisbrug.

Alt i alt fylder L. Ron Hubbards arbejderom Scientologi og Dianetik 40 millionerord fordelt p bndforelsninger, bger oghfter. Tilsammen udgr disse det, der erefterladt efter en livstid, som varede til den24. januar 1986. Men historien er ikke slutmed L. Ron Hubbards bortgang; for med100 millioner af hans bger i omlb ogmillioner af mennesker, som dagligt brugerhans teknologi til at forbedre tilvrelsen,

kan det i sandhed siges, at verden fortsatikke har en bedre ven.

R


38/38

NEW ERA Publications International ApSStore Kongensgade 53, 1264 Kbenhavn K

ISBN 87-7968-3 - 2001 L. Ron Hubbard Library. Alle rettigheder forbeholdt.

Enhver uautoriseret kopiering, oversttelse, duplikering,import eller distribution, helt eller delvis, p hvilken som helst

mde, herunder elektronisk kopiering, oplagring elleroverfrsel, er en overtrdelse af gldende love.

Scientologi, Dianetik, Celebrity Centre, L. Ron Hubbard, Flag,Freewinds, L. Ron Hubbard underskriften, Scientologi korset

(afrundet) og Scientologi korset (spidst) er vare- ogservicemrker, der ejes af Religious Technology Center og

bruges med dets tilladelse.

NEW ERA er et vare- og servicemrke.Bridge Publications, Inc. er et registreret vare- og servicemrke i

Californien og ejes af Bridge Publications, Inc.

Trykt i Danmark

DANISH EDITION

En L. RON HUBBARD publikation

978- 12 9

Documents

Årsagen til undertrykkelse