ARBEJDSGIVERFORENINGEN FOR TRANSPORT OG LOGISTIK

ÅRSBERETNING 08/09

2

Produktion og redaktion: Renommé Reputation Management A/S www.renomme.dkLayout: BSM ReklameFotos: Colourbox, Scandinavian Stock Photo, Lars Lindskov m.fl.Oplag: 200 stk.

Indhold3: ATL står nu på den stærkeste platform, du kan ønske dig4: ATL’s første år som en del af DI6: Integrationen med DI – serviceområder og tilbud9: Fagretlige sager og henvendelser fra medlemmerne om personaleforhold11: Uddannelse og kompetenceudvikling16: Arbejdsmiljø18: Samarbejdet med DI Transport20: ATL’s fokusområder i 2008/0922: Bestyrelsen i ATL23: Markedet for transport og logistik26: Statistik29: Regnskab

3

ATL står nu på den stærkeste platform, du kan ønske dig.

Med virkning fra 1. maj 2008 fusionerede Dansk Industri (DI) og Handel, Transport og Service (HTS) og dannede dermed Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, der repræsenterer 11.000 medlemsvirksomheder med næsten en halv million ansatte i Danmark og en samlet lønsum på godt 150 milliarder kroner.

Heraf repræsenterer ATL i dag 1.400 virksomheder med ca. 30.000 medarbejdere og en samlet lønsum på 9,5 mia. kr.Beretningsåret har bevist, at ATL’s opbakning til gennemførel-sen af fusionen mellem HTS og Dansk Industri til DI, var en klog disposition.

Med ATL som en del af DI har vi sikret dig den stærkeste plat-form, du kan ønske dig.

Udbuddet af services og mulighederne for interessevareta-gelse til fordel for dig som medlem er blevet markant udvidet.

Året der kommer vil naturligvis blive præget af de kommende overenskomstforhandlinger. ATL vil som en del af DI deltage i hele forløbet og medvirke til fastlæggelsen af rammerne for forhandlingerne. Inden forhandlingerne indledes vil ATL somvanligt tage initiativ til at indhente forslag fra medlemmerne.

ATL’s medlemmer er allerede bredt repræsenteret i råd, nævn og udvalg i DI – internt og eksternt. Du finder løbende i beret-ningen oversigter over de medlemmer af ATL, som allerede er at finde i mange af disse fora.

Den brede forankring er med til at sikre ATL’s medlemmer en hurtig og effektiv adgang til alle beslutningsprocesser - internt, eksternt, regionalt, nationalt og internationalt.

Med venlig hilsenATL’s Bestyrelse

ATL’s bestyrelse. Fra venstre ses Steen H. Christensen, Hans Justesen, Mogens Therkelsen, Henrik Tofteng, Joan Hansen, Allan Larsen, Flemming Werner Jensen og Kenth Nielsen. Anders Fransgaard var ikke til stede, da billedet blev taget.

ATL’s første år som en del af DI

4

Umiddelbart forud for fusionen mellem HTS og Dansk Industri til DI gennemførte vi en undersøgelse blandt ATL’s medlemmer, som skulle kortlægge, om - og i givet fald i hvil-ken udstrækning - medlemmerne ønskede nye services, som ATL skulle gennemføre.

Resultaterne af undersøgelsen viste blandt andet, at en stor del af medlemmerne efterspurgte flere medlemsarrangemen-ter om relevante brancheforhold samt af personalemæssig karakter. Ca. 80 % af medlemmerne ønskede endvidere lø-bende målrettet nyhedsformidling fra ATL i form af elektroni-ske nyhedsbreve.

Vi kunne endvidere konstatere, at medlemmerne ønskede, at ATL’s hjemmeside skulle udvikles især med målrettet medlemsinformation om brug af tachograf, køre- og hviletids-reglerne, transportjura, arbejdsmiljø og uddannelse.Vi tog bestik af medlemmernes ønsker

I beretningsåret har vi gennemført særlige arrangementer målrettet medlemmer på ATL-området med følgende temaer og hovedoverskrifter:

• Ansættelse og afskedigelse af medarbejdere på ATL-områ-det

• Få helt styr på køre- og hviletidsreglerne• Overenskomstforhold på ATL-området• Transport af farligt gods• Hele vejen rundt om sygefravær• ATL’s personalejurakursus• ATL’s ”Alarm-kursus” – et særligt tilbud til nyudnævnte

ledere• Arbejdsmiljø – opdatering og sparring• Fokus på uddannelse af chauffører og kompetenceudvik-

ling i øvrigt• Fokus på sygdom og barsel på ATL-området• Krisen kradser

Flere af arrangementerne har været afholdt flere gange i løbet af beretningsåret.

Godt 650 af ATL’s medlemmer har deltaget i de afholdte ar-rangementer.

I beretningsåret har vi udsendt 55 elektroniske nyhedsbreve til ATL’s medlemmer. Vi har lagt vægt på at udsende ny-hedsbreve med et unikt indhold, som er helt særligt designet og 100 % målrettet til medlemmer på ATL-området om branche forhold, overenskomstforhold, arbejdsmiljøspørgsmål samt på det uddannelsesmæssige område.

ATL har endvidere i beretningsåret fået en ny hjemmeside – atl.di.dk. I den forbindelse er emnerne på hjemmesiden blevet udvidet, svarende til ønskerne fra ATL analysen 2008. ATL’s nye hjemmeside er designet på samme platform, som DI’s hjemmeside – di.dk. Dette medfører den for ATL’s medlem-mer absolutte fordel, at man med det samme bruger-ID uhindret kan få det fulde udbytte af begge disse hjemmesider, som på alle områder supplerer hinanden.

ATL’s hjemmeside nåede efter ibrugtagelsen i oktober 2008 i løbet af ganske få måneder op på månedlige besøgstal på mel-lem 2500 og 3000 brugere.

Fik medlemmerne så, hvad de ønskede ?I ATL analysen 2009 blev medlemsvirksomhederne stillet en række spørgsmål vedrørende deres ønsker og tilfredshed med den medlemsservice, der ydes på ATL-området..

6 ud af 10 medlemsvirksomheder er tilfredse med den rådgiv-ning og service, de modtager om overenskomst- og persona-leforhold. Hver femte medlemsvirksomhed er endog meget tilfreds. Kun 2 pct. er utilfredse eller meget utilfredse.

Samme positive mønster tegner sig, hvad angår kvalitet af de elektroniske nyhedsbreve, ATL sender til medlemmerne.

2 ud af 3 medlemsvirksomheder er tilfredse eller meget tilfredse med ATL’s medlemsarrangementer. Hver tredje medlemsvirksomhed er hverken tilfreds eller utilfreds.28 medlemsvirksomheder har svaret ’ja’ på spørgsmålet, om der er yderligere emner, som de gerne vil have, at ATL behandler på medlemsmøder. Og 33 medlemsvirksomheder tilkendegiver, at de gerne vil have ATL til at nedsætte en eller flere netværksgrupper.

Meget tyder på, at medlemmerne faktisk har fået, hvad de efterspurgte i ATL Analysen 2008 af nye services på ATL området. Men analysen i 2009 viser også, at der i den kom-mende tid skal tages højde for nye ønsker fra medlemmerne. Resultatet af undersøgelsen viser nemlig, at der efterspørges flere brancherettede arrangementer, ligesom der er interesse for at etablere netværk på flere områder.

5

Rådgivning og service om overens-komst- og personaleforhold

Hverken/eller 20%

Tilfreds59% Meget

utilfreds 1%

Meget tilfreds 19%

Utilfreds 1%

Hverken/eller 19%

Tilfreds59% Meget

utilfreds 1%

Meget tilfreds 20%

Utilfreds 1%

Hverken/eller 19%

Hverken/eller 35%

Tilfreds59%

Tilfreds39%

Meget utilfreds 1%

Meget utilfreds 2%

Meget tilfreds 20%

Meget tilfreds 21%

Utilfreds 1%

Utilfreds 3%

Aldrig16%

Sjældent59%

Megetofte 1%

Ofte 24%

Kvalitet af nyhedsbreve

Hverken/eller 20%

Tilfreds59% Meget

utilfreds 1%

Meget tilfreds 19%

Utilfreds 1%

Hverken/eller 19%

Tilfreds59% Meget

utilfreds 1%

Meget tilfreds 20%

Utilfreds 1%

Hverken/eller 19%

Hverken/eller 35%

Tilfreds59%

Tilfreds39%

Meget utilfreds 1%

Meget utilfreds 2%

Meget tilfreds 20%

Meget tilfreds 21%

Utilfreds 1%

Utilfreds 3%

Aldrig16%

Sjældent59%

Megetofte 1%

Ofte 24%

Tilfredshed med ATL’s medlemsarrangementer

Hverken/eller 20%

Tilfreds59% Meget

utilfreds 1%

Meget tilfreds 19%

Utilfreds 1%

Hverken/eller 19%

Tilfreds59% Meget

utilfreds 1%

Meget tilfreds 20%

Utilfreds 1%

Hverken/eller 19%

Hverken/eller 35%

Tilfreds59%

Tilfreds39%

Meget utilfreds 1%

Meget utilfreds 2%

Meget tilfreds 20%

Meget tilfreds 21%

Utilfreds 1%

Utilfreds 3%

Aldrig16%

Sjældent59%

Megetofte 1%

Ofte 24%

Emne Antal Brancheinddelte netværk 23Netværk med fokus på personaleforhold 11Netværk for yngre ledere i transport og logistikbranchen 8Andet• Lær vognmænd at regne

Emner til netværksgrupper

Emne Antal Generelle branchemæssige forhold 10Forretningsstrategi 6Transportjura 6Andet • Grænseoverskridende overenskomster.• Gøre overenskomsten enklere og meget lettere og hånd-

tere.• Tachograf.• Køre/hviletider ved vinterbekæmpelse• Udenlandske vognmænds kørsel med gods fra ’A’ til ’B’ i

Danmark (cabotage-kørsel)

Yderligere emner til medlemsmøder

Billede af rådhuspladsen om natten.

ATL analyse 2009

6

ATL’s bestyrelse har i beretningsåret haft stor fokus på at sikre en optimal integrationsproces for ATL’s medlemmer i DI. Processen har haft et positivt resultat allerede fordi en lang række af ATL’s medlemmer er blevet sikret indflydelse gennem råd, nævn og udvalg i DI – såvel internt som eksternt.

I skemaet på næste side er vist en række eksempler på DI-fora, hvor ATL er repræsenteret.

Den brede lokale forankring er med til at sikre ATL’s med-lemsvirksomheder en hurtig og effektiv adgang til at gøre deres synspunkter gældende og sikre indflydelse på beslut-ningsprocesserne i DI-systemet.

Bestyrelsen har samtidig lagt stor vægt på en intensiv markedsføring af DI medlemsarrangementer og øvrige

services – herunder ikke mindst af Danmarks førende portal for erhvervslivet – di.dk – over for ATL’s medlemmer, hvilket blandt andet er sket via ATL’s hjemmeside samt via løbende nyhedsbreve fra ATL til medlemmerne.

Bestyrelsen har i forlængelse heraf med tilfredshed kunne notere sig en hen over beretningsåret stigende interesse fra medlemmernes side i forhold til at orientere sig om og for at bruge DI’s store platform af services.

Herunder har der ikke mindst været stor interesse for at deltage i tværgående arrangementer for hele transportbran-chen, hvor det enkelte medlem samtidig har haft lejlighed til at møde såvel kollegaer som kunder i branchen.

Integrationen med DI – serviceområder og tilbud

Tina Raben SkaarupBranchedirektørTlf. 33 77 47 23Mail: tirs@di.dk

Thorkild HvirgeltoftChefkonsulentTlf. 77 33 47 31Mail: thhv@di.dk

Jacob Gården LarsenKonsulent, advokatTlf. 33 77 47 16Mail: jgl@di.dk

Hans Madsen SørensenKonsulentTlf. 33 77 33 95Mail: hams@di.dk

Sanne TrasborgSekretærTlf. 33 77 47 24Mail: satr@di.dk

Bent BejstrupChefkonsulentTlf. 21 20 50 30Mail: bebe@di.dk

Henrik ChristensenChefkonsulentTlf. 22 28 84 83Mail: hech@di.dk

Laila AnkærSekretærTlf. 3377 4728Mail: laan@di.dk

Sven-Erik TensingKonsulent, Advokat (L)Tlf. 33 77 47 81Mail: set@di.dk

Medarbejdere i på ATL-området

DI’s forretningsudvalg:Adm. direktør Allan Larsen, MiljøTeam A/S

DI’s hovedbestyrelse:Adm. direktør Mogens Therkelsen, H.P. Therkelsen A/SAdm. direktør Allan Larsen, MiljøTeam A/S

(Det skal bemærkes, at ATL for perioden fra 22. september 2009 til DI’s generalforsamling i 2010 skal udpege 17 delege-rede til DI’s generalforsamling samt 4 til DI’s hovedbestyrelse).

Bestyrelsen for DI Transport:Adm. direktør Kjeld A. Frederiksen, Danske Fragtmænd A/SAdm. direktør Thorkil Andersen, Frode Laursen A/SAdm. direktør Mogens Therkelsen, H.P. Therkelsen A/SDirektør Joan Hansen, Hans Hansen ApSAdm. direktør Allan Larsen, MiljøTeam A/S

DI Transports godsgruppe:Adm. direktør Mogens Therkelsen, H. P. Therkelsen A/SDirektør Joan Hansen, Hans Hansen ApSDirektør Peter Bjerregaard, Transportgruppen A/SDirektør Inge-Merete Koch, ERA-Transport A/SDirektør Claus Barslund, M. Larsen Vognmandsfirmaet A/SDirektør Gert Jakobsen, Gert Jakobsen Transport A/SRise Guldhammer Thomsen, Guldhammer TransportDirektør Morten Studsgaard, Bech-Hansen & Studsgaard A/SDirektør Jørgen R. Sørensen, IAT A/SKarsten Hansen, K. Hansen Transport ASSalgschef Palle Holm, Meldgaard Gruppen A/STransportchef Henrik Ringskjær, SPF-DanmarkNordic Feeder Manager Henrik Hansen, UPS Danmark A/SDirektør Thomas Schmidt, C. Schmidt & Søn A/SDirektør Peter Jepsen, Danske Fragtmænd A/S

DI Transports tachograf udvalg:Driftsleder Sanne Brendstrup Pedersen, DSC Road A/SDriftschef John Steinmejer, Dansk Fragtmænd SjællandDirektør Henrik Justesen, P.K. Justesen A/SAdm. Direktør Jørgen Rørby Johansen, Dansk Special-transport A/S

DI’s udvalg for transport og infrastruktur:Direktør Orla Hansen, DSV Road A/SAdm. direktør Mogens Therkelsen, H.P. Therkelsen A/S

DI’s udvalg for arbejdsmarkedspolitik:Adm. direktør Thorkil Andersen, Frode Laursen A/S

DI’s udvalg for affald:Direktør Lars Sørensen, Johs. Sørensen & Sønner Århus A/SSalgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe, Marius Pedersen A/SAdm. direktør Allan Larsen, MiljøTeam A/SAdm. direktør Henrik Tofteng, Vognmand Henrik Tofteng A/S

DI’s affaldspanel:Direktør Lars Sørensen, Johs. Sørensen & Sønner Århus A/SSalgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe, Marius Pedersen A/SAdm. direktør Allan Larsen, MiljøTeam A/S

DI’s udvalg for mindre og mellemstore virksomhederVognmand Poul Henrik Schou, Poul Schou A/S

DI’s uddannelsesudvalg:Direktør Peter Jepsen, Danske Fragtmænd A/S

DI’s miljøudvalg:Adm. direktør Allan Larsen, MiljøTeam A/S

DI & ITEK’s e-businessudvalg:Adm. direktør Henrik Tofteng, Vognmand Henrik Tofteng A/S

DI’s Regionale foreninger• Bestyrelsen for DI Fyn:Adm. direktør Inge-Merete Koch, ERA-transport A/SAdm. direktør Christian Møller, Marius Pedersen A/S• Bestyrelsen for DI Horsens:Deputy Manager Preben Sørensen, DSV Road A/SAdm. direktør John Riis, GM-ITM A/S• Bestyrelsen for DI Lolland-Falster:Adm. direktør Flemming Werner Jensen, Sax Trans Holding ApS• Bestyrelsen for DI Midt Vest:Direktør Joan Hansen, Hans Hansen ApS• Bestyrelsen for DI Sydsjælland:Direktør Jørgen Palle, Palles Fragt & Autokraner A/S• Bestyrelsen for DI Sønderjylland:Adm. direktør Mogens Therkelsen, H.P. Therkelsen A/S• Bestyrelsen for DI Thy/Mors:Vognmand Egon Sørensen, Egon Sørensen Transport A/S• Bestyrelsen for DI Østjylland:Direktør for HR & organisation Peter B. Jepsen, DanskeFragtmænd A/S• Bestyrelsen for DI Aalborg:Vognmand Knud Pedersen, Niels Pedersen og Sønner A/S

Repræsentanter, udpeget af DI til lokale beskæftigelsesråd LBR

• Fredericia KommuneVognmand Bjarne Dueholm, Dueholm Vognmandsforretning ApS• Guldborgsund KommuneAdm. Direktør Flemming Werner Jensen, Sax Trans Holding ApS• Hvidovre KommuneDriftschef Jan Rene’ Jensen, Adams Transport co. ApS• Kerteminde KommuneAnsv. Leder Kaj Nielsen, Dansk Autohjælp Odense A/S• Næstved KommunePers. ansv. Ida Andersen, Frede Andersen & Søn Næstved A/S• Ringkøbing-Skjern KommuneAdm. Direktør Jan R. Pedersen, Anneberg Transport A/S• Vallensbæk KommuneIndustrial Relations Manager Kenth Nielsen, DHL Express (Danmark) A/SAabenraa KommuneDirektør Line Meldgaard, Meldgaard Holding A/S

7

ATL’s repræsentanter i DI’s besluttende organer og udvalg

8

I første halvdel af beretningsåret var der mangel på ar-bejdskraft og mange henvendelser vedrørte rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, indgåelse af nye ansættelsesaftaler, præstationsfremmende lønsystemer m.v.

I sidste halvdel af beretningsåret vendte udviklingen næsten fra den ene dag til den anden og pludselig handlede hen-vendelserne fra medlemmerne om masseafskedigelser og virksomhedsoverdragelser.

275 fagretlige sagerI beretningsåret er der blevet behandlet ca. 275 fagretlige sager på ATL området.

Langt størstedelen af de fagretlige konflikter, der opstod i beretningsåret, er der fundet afbalancerede løsninger på.

Enkelte sager har det været nødvendigt at finde en løsning på ved faglig voldgift eller ved de civile domstole. Dette er blandt andet sket under henvisning til sagernes principielle karakter.

Medhold i principiel sag om bortvisning af tillidsmandEn af disse sager vedrørte bortvisningen af en skraldemand, der også var tillidsmand. Dommeren i voldgiftsretten fandt, at tillidsmanden groft havde tilsidesat sine pligter overfor arbejdsgiveren ved at deltage i organiserede uregelmæssig-heder. Dygtige medarbejdere på ATL området førte sagen og vandt den.

Det var under sagen ubestridt, at tillidsmanden havde tømt en affaldscontainer ved en slagterforretning på en adresse, som lå uden for tillidsmandens distrikt og som ikke var om-fattet af en tømningsaftale med den indklagede virksomhed.

Tillidsmanden forklarede under sagen, at der var tale om en vennetjeneste, som opstod under et privat ærinde i for-retningen. Opmanden udtalte i kendelsen, at såfremt man kunne lægge denne forklaring til grund, ville der under disse omstændigheder efter opmandens opfattelse ikke have været tilstrækkeligt bortvisningsgrundlag. Men opmanden ville ikke lægge tillidsmandens forklaring til grund.

Opmanden fandt det ikke for tilstrækkeligt bevist, at det var tillidsmanden, der foretog en ny tømning det pågældende sted kort tid efter. Men opmanden fandt det imidlertid usandsynligt, at der ikke skulle være en sammenhæng mel-lem den erkendte tømning og en efterfølgende uretmæssige tømning , der blev foretaget af medarbejdere fra den indkla-gede virksomhed.

Opmanden fandt det således godtgjort, at der forelå organise-rede tømninger hos pågældende slagter, der ikke havde aftale med den indklagede virksomhed, og at dette var i klar strid med renovationsoverenskomstens bestemmelse om forbud mod at mandskabet træffer private aftaler om bortkørsel af affald med vognmandens vogne. Det var dermed en alvorlig tilsidesættelse af ansættelsesforholdet.

En anden vigtig afgørelse En anden principiel sag vedrørte et medlem, der er en kon-cern med flere datterselskaber i Europa, herunder i Estland, og som i en periode har anvendt chauffører fra Estland til kørsel af internationale transporter i det danske modersel-skabs lastbiler. De estiske chauffører har været ansat i det estiske datterselskab, der er en selvstændig juridisk enhed, og har blandt andet udført kørsel for moderselskabet i Danmark til både Sverige og Norge.

3F har siden 2005 ved flere lejligheder omtalt forholdende som ulovlige, idet virksomheden efter fagforeningens opfat-telse har benyttet illegal arbejdskraft samt udført kørsel i strid med godskørselsloven.

Disse forhold blev prøvet i beretningsåret ved en strafferetlig sag og dels ved en faglig voldgift. I den strafferetlige sag var virksomheden vedrørende 11 estiske chauffører tiltalt for at have overtrådt udlændingeloven samt godskørselsloven for dels at have beskæftiget estisk arbejdskraft uden opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og dels for ikke at have kørt efter dansk overenskomst.

I den strafferetlige sag var virksomheden tiltalt for at skulle betale en bøde på kr. 1.000.000 for forholdende, men blev frifundet herfor, idet dommeren anså medarbejderne for at være ansat i det estiske datterselskab, og at der ikke var tale om et estisk vikarbureau, der udlånte de estiske chauffører til det danske moderselskab men derimod om en udstationering af det estiske datterselskab til det danske moderselskab.Sagen blev anket af anklagemyndigheden, men efter en læn-gere periode blev anken frafaldet i efteråret 2008.

I den efterfølgende faglige voldgift gjorde 3F gældende, at virksomheden havde forsøgt at omgå den danske overens-komst ved at benytte estisk arbejdskraft fra det estiske dat-terselskab til at udføre internationale transporter i moder-selskabets lastbiler fra Danmark til henholdsvis Sverige og Norge.

Opmanden nåede i den faglige voldgift frem til ud fra en sam-let betragtning, at der ikke var tale om et forsøg på at omgå overenskomsten fra virksomhedens side, idet den estiske chauffør både faktisk og retligt var ansat i det estiske datter-selskab, der i form af et entreprise- eller entrepriselignende forhold havde udstationeret den estiske medarbejder til at ud-føre arbejde i udlandet, der i dette tilfælde var i en begrænset periode i Danmark.

Virksomheden blev således også frifundet i den faglige vold-gift.

Fagretlige sager og henvendelser fra medlemmerne om personaleforhold

9

10

11

De nye kvalifikationsuddannelser for godschaufførerOrdningen for kvalifikationsuddannelser træder i kraft for vej-godsområdet den 10. september 2009 – måske tidligere, hvis Færdselsstyrelsen giver lov. Det betyder, at alle nye chauffører fremover skal gennemgå en grundlæggende kvalifikationsud-dannelse på 4 eller 8 uger efter erhvervelse af kørekort, men uddannelsen er allerede lagt ind i AMUs 6-ugers grundlæg-gende chaufførkursus og i erhvervsuddannelsen.

Vejgodsområdet skal være opmærksom på, at der med de nye EU kvalifikationskrav er indført nye aldersgrænser for, hvornår unge kan træde ind i erhvervet. Hvis en ung mel-lem 18 og 21 år vil være godschauffør, kan dette kun ske, hvis vedkommende er i gang med eller har gennemført en erhvervsuddannelse.

Obligatorisk efteruddannelse fra efteråret 2009Ordningen om obligatorisk efteruddannelse træder ligeledes i kraft til september, herunder med en indfasningsordning, men chauffører, der den 10. september 2009 er fyldt 60 år, kan vente med at tage efteruddannelse indtil udgangen af 2014.

Til brug for den obligatoriske efteruddannelse har ATL sam-men med DI i Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) udviklet en række kurser, både til de obligatoriske elementer og til de valgfrie dage. Der er også udviklet brancherettede 5 dages kurser (inklusiv 3 dage med obligatorisk indhold) for godschauffører:

• Efteruddannelse for dyretransportchauffører • Efteruddannelse for flyttechauffører • Efteruddannelse for godschauffører • Efteruddannelse for renovationschauffører • Efteruddannelse for sværgodschauffører • Efteruddannelse for tanktransportchauffører

ATL kan med tilfredshed noterer sig, at TUR ligeledes udgiver en bog, der er målrettet den obligatoriske del af efteruddan-nelse for godschauffører.

Nye erhvervsuddannelser til vejgodsområdetDer er i beretningsåret udviklet et nyt speciale til erhvervsud-dannelsen, således at vejgodschauffører nu kan blive faglært med speciale som ”Flyttechauffør”.

Det er fortsat muligt at ”stige af” erhvervsuddannelsen efter et år og få uddannelsesbevis som lastbilchauffør. Det er en mulighed, hvis virksomheden gerne vil fortsætte med lærlin-geuddannelser, men ikke kan overskue at binde sig til 2½ år.

Som noget nyt kan chaufførerne med den nye uddannelses-bekendtgørelse blive uddannet til en overbygningsuddan-nelse (Trin 3) med titel af Kørselsdisponent, hvilket er en mulighed, som ATL gennem lang tid har arbejdet for at få gennemført. Mange virksomheder bruger erfarne chauffører som kørselsledere. Nu er der skabt en speciel uddannelse til kørselsledere, og den nye uddannelse giver adgang til videre-gående uddannelse. Nu kan man altså starte som chauffør og

Uddannelse og kompetenceudvikling

12

ende med en videregående uddannelse – vejen er åben!

I øvrig viser ATL Analysen 2009, at mange virksomheder ikke kender eller benytter lærlingeuddannelserne. En del virksom-heder mener, at uddannelsen ikke passer til deres måde at arbejde på; det er udfordringer, som ATL vil tage op.

KompetenceudviklingsfondeFra 1. januar 2009 er det nu muligt for medarbejdere inden for områdets virksomheder at søge støtte i kompetenceud-viklingsfondene. For medarbejdere, der er omfattet af trans-

portoverenskomsterne med hhv. 3F og Dansk Metal kan der via fondene søges støtte til tre former for aktivitet:

• Individuel kompetencevurdering• Forberedende voksenundervisning• Selvvalgt uddannelse

Såfremt virksomhederne etablerer et uddannelsesudvalg, er der mulighed for selvadministration af midlerne til medar-bejdernes selvvalgte efteruddannelse, og det fremgår af ATL Analysen 2009, at ca. hver ottende medlemsvirksomhed (14

ATL-medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg for transportuddannelser:

Navn Virksomhed Skole

Jens Erik Fisker Frode Laursen A/S Hinnerup Århus TS

Jesper Svendsen IAT A/S AMU Vest Esbjerg

Henrik Tofteng Henrik Tofteng A/S TEC Hvidovre

Torsten R. Hermansen Danske Fragtmænd A/S EUC Nord Frederikshavn

Knud Pedersen Niels Pedersen & Sønner I/S AMU Nordjylland

Michael Sørensen S. Sørensen I/S AMU Nordjylland

Jens O. Jensen Vordingborg Fragt I/S CELF Maribo

Henrik Spuur Hansen HSH Transport A/S CELF Maribo

Line Meldgaard Meldgaard Holding A/S EUC Syd

Lars Petersen Knud Petersen A/S EUC Sjælland

13

%) har benyttet sig at af muligheden for at etablere uddan-nelsesudvalg med henblik på at sikre selvadministrationen af midlerne til medarbejdernes selvvalgte efteruddannelse.

DM for transportlærlinge 2009Flere lærlinge hos ATL-medlemmer vandt præmier ved dette års danske lærlingemesterskab - herunder den nye danske mester for chaufførlærlinge, Daniel Wallenius, fra K. V. Markussen A/S i Middelfart. På andenpladsen i det danske mesterskab for chaufførlærlinge kom Martin Søgaard fra Kai Andersens Eftf. i Tommerup. Lars H. Nielsen fra Stenum Varetransport – Transportfirmaet Finn Holst, vandt discipli-nen chaufførteori og fik i øvrigt en andenplads i disciplinen præcisionskørsel med modulvogntog.

To kvinder fra ATL-virksomheder klarede sig rigtig flot. Randi Hviid fra Vognmand Ejvind Hviid i Horsens og Rikke Ander-sen fra K. Hansen Transport A/S i Vejen fik henholdsvis en anden og en tredjeplads i disciplinen ’Lastfordeling og surring på trailer’. Når det gælder mesterskabet for lagerlærlinge, skal det næv-nes, at Lasse Pejstrup fra CJC Gruppen A/S i Esbjerg vandt disciplinen ’Præcisionskørsel og stabling med truck’ og at Jen-nifer Cervidae fra Frode Lauersen A/S fik en flot tredjeplads i disciplinen ’Lagerteori’.

ATL’s formand Joan Hansen overrakte præmier ved DM og sagde i den forbindelse blandt andet:

”ATL har gennem alle årene taget alle mulige initiativer for at fremme uddannelse inden for transportbranchen. På en dag som denne kan jeg se, at vi er tæt på at lykkes. Jeg kan se det i øjnene på alle deltagerne i dag - I brænder for jeres fag, og I brænder igennem, venner.”

Kommende udfordringerI løbet af 2009 skal godkendelse til at udbyde AMU-kurser i udbud. DI og ATL arbejder for, at det fremtidige udbud bliver placeret på stærke kompetencecentre for transportuddan-nelse, således at det sikres, at branchen får et reelt udbud af kurser og undgår aflysninger, men også for, at der i det omfang, det er muligt, findes en sund konkurrence mellem de godkendte udbydere. Der skal imidlertid også tages hensyn til kapaciteten i AMU. Lige nu er det ofte vanskeligt for medar-bejdere og virksomheder at finde plads på relevante AMU-kurser.

En række private skoler er allerede blevet godkendt til at ud-byde AMU. Det drejer sig om: DIU, Juul, Stranden, Erhverv-skøreskolen i Næstved, Cramer, Dansk Transportsikkerhed, DKU Ellested, TUC Syd, BK Vejle, Vestjysk Storvognsskole og Grøn. ATL Analysen 2009 viser, at medlemsvirksomhe-derne helt overvejende har gode erfaringer med disse private skoler, om end antallet af besvarelser er ret beskedent. Grøn og DUC er de mest benyttede skoler.

Randi Hviid, Horsens og Rikke Andersen, Vejen, klarede sig rigtig flot i DM for Transportlærlinge 2009

(Foto:Lars Lindskov)

1414

Overvej voksenlærlingeuddannelseDen aktuelle mangel på kapacitet i AMU kan gøre det inte-ressant at benytte ordningen for voksenlærlinge, hvor der er garanti for uddannelse. Hvis virksomheden kan acceptere at indgå en uddannelsesaftale med medarbejderen – typisk på op til 1 års varighed, så er der ingen tvivl om, at de økonomi-ske rammer er væsentlig bedre end under AMU. I en situa-tion, hvor man gerne vil fastholde kernemedarbejdere, kan ordningen for voksenlærlinge være den helt rigtige. Medar-bejderen får kun uddannelse i det, de mangler eller i det, som virksomhed og medarbejder er enige om, at der er behov for – det kan fx være certifikater, der mangler, men også skrivning og læsning eller IT.

DI og ATL arbejder i TUR for at sikre, at den individuelle kompetencevurdering, som ligger forud for kontraktindgåel-sen, foregår under ensartede vilkår overalt i landet.

Et område, der vil få øget fokus fremover, er mulighederne for at kompetenceudvikle medarbejdere med ledelses- og dispo-neringsfunktioner. De muligheder, der findes i det offentlige uddannelsessystem, er sjældent målrettet vejgodsområdet, og det udbud, der findes, foregår geografisk spredt og spora-disk. DI og ATL vil se på muligheden for at opbygge egentlige kompetencecentre for transportuddannelse, som kan løfte opgaven med at tilbyde kompetenceudvikling til alle medar-bejdergrupper inden for branchen.

Nyt værktøj giver overblik over uddannelserI beretningsåret har vi fået udarbejdet et værktøj til ATL’s medlemmer, som giver overblikket over de rammer og vilkår, der findes for uddannelse af især godschauffører og lager- og terminalmedarbejdere, inden for AMU, erhvervsuddannelser (EUD), grundlæggende voksenuddannelse (GVU) og forbere-dende voksenuddannelse (FVU). Under beskrivelsen af EUD findes også en omtale af Trin 3 – den særlige uddannelse for disponenter.

Dette værktøj, som er udsendt til alle ATL’s medlemmer, er blevet særdeles vel modtaget.

TransportSektorens Uddannelsesfond (TSU) og TSU SimulatorcenterDet er i beretningsåret lykkedes at få godkendt kurser på TSU Simulatorcenter under AMU. Kurserne på simulator-centeret, som ejes af ATL og 3F, kan nu indgå i den kommen-de obligatoriske efteruddannelse. Det har medført en kraftig stigning i aktiviteten på centeret.

Chauffører har mest brug for efteruddannelse Medlemsvirksomhederne har i forbindelse med ATL Analy-sen 2009 rangordnet medarbejdergrupper i forhold til, hvilken gruppe, der mest mangler muligheder for kurser, uddannelser og kompetenceudvikling, rettet mod deres jobområde.Her peger medlemsvirksomhederne entydigt på chauffører og andre operative medarbejdere som dem, der mest mangler muligheder for kurser mv. Herefter kommer så ledere, mens øvrige administrative medarbejdere kommer til sidst.Knap halvdelen af medlemsvirksomhederne (48 %) overvejer at lade chauffører påbegynde efteruddannelse før september 2009, hvor de nye efteruddannelseskrav træder i kraft.

Den hyppigste årsag til at lade chauffører påbegynde efterud-dannelse før september 2009 er, at det giver mulighed for at undgå afskedigelser. 66 % angiver således denne årsag, mens 21 % angiver, at det sker fordi det giver virksomheden et positivt omdømme. Endelig angiver 14 %, at det er på grund af efterspørgsel fra medarbejdernes side.

Stor interesse for simulator-kurser6 ud af 10 medlemsvirksomheder er klar over, at kurser, hvor lastbilsimulatorerne, som ejes af ATL og 3F indgår, kan være en del af den kommende lovpligtige efteruddannelse af chauffører. Og hele 7 ud af 10 medlemsvirksomheder vil lade chaufførernes efteruddannelse omfatte kurser, hvor lastbil-simulatorerne indgår.

15

Der er en sammenhæng mellem det, man spiser, og ens re-aktionsevne i trafikken. Det er en af hovedkonklusionerne i en undersøgelse af kostens betydning for trafiksikkerhed, psykisk trivsel og risikoen for hjertekarsygdomme blandt lastbilchauffører. Undersøgelsen er gennemført som led i et EU-projekt med overskriften ’Sikkerhed og sundhed bag rattet’, som TSU Simulatorcenter A/S (ejet af Trans-portsektorens Uddannelsesfond) har gennemført i Region Syddanmark i perioden august 2007 til april 2008.

Ændring af den faste måltidsrytme hos en gruppe last-bilchauffører resulterede efter 12 dages kostændring i, at deres reaktionsevne i gennemsnit viste sig at være 16 % hurtigere end en kontrolgruppe, der spiste, som de plejede i de 12 dage. Samtidig medførte den faste måltidsrytme, at chaufførerne oplevede en mindre grad af ’vrede’ og havde tendens til at føle sig mindre ’trætte’ og mere ’veloplagte’. Bedre helbred på kun 12 dage

Undersøgelsens anden hovedkonklusion er om muligt end-nu mere interessant end ovennævnte. Som udgangspunkt afslørede undersøgelsen, at overraskende mange raske chauffører faktisk havde et så højt blodtryk, at det krævede behandling. Samlet havde 52 % af de 23 chauffører, som deltog i undersøgelsen, et forhøjet blodtryk af mild grad eller herover. Men 5 personer havde et så højt blodtryk, at man normalt ville anbefale medicinsk behandling.

Efter bare 12 dages kostomlægning lykkedes det imidlertid at forbedre helbredstilstanden hos de deltagende chauf-fører i en sådan grad, at andelen af chauffører med forhøjet blodtryk var faldet til 30 %, og der var kun 2, som fortsat havde et så højt blodtryk, at det var behandlingskrævende.

Kostens sammensætning er afgørendeDe 18 chauffører, som fulgte kostprogrammet, var delt i to undergrupper. Den ene spiste efter Hjerteforeningens tallerkenmodel (HTM), og den anden spiste efter en videnskabeligt doku-menteret alternativ tallerkenmodel (ATM).

Ved nærmere analyse viste det sig, at blod-trykket var reduceret hos netop de personer, som i forsøgsperioden levede efter den alter-native tallerkenmodel, mens der ikke skete væsentlige ændringer hos dem, som levede efter Hjerteforeningens tallerkenmodel eller befandt sig i kontrolgruppen. Det tyder på, at den alternative tallerkenmo-del er bedre til at modvirke forhøjet blodtryk og derfor tilsyneladende reducerer risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme bedre end Hjerteforeningens tallerkenmodel, konklude-rer forskerne.

Sund og regelmæssig kost giver mindre kolesterol i blodetHerudover viste analysen, at såfremt chaufførerne spiser 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider om dagen efter enten HTM- eller ATM-modellen, så ændres blodets fedtsam-mensætning fra at være sygelig til ikke at være sygelig. Før forsøget havde 74 % af de 23 deltagende chauffører et forhøjet kolesterolindhold i blodet. Efter forsøget var antallet reduceret til 39 %. Her kunne der ikke konstateres nogen særlig forskel på effekten af HTM- og ATM-model-len. Begge tallerkenmodeller er altså lige velegnede til at reducere kolesterolindholdet i blodet.

Væsentlig mindre risiko for hjertekarsygdomDe observerede ændringer i blodtryk og kolesterol er langt bedre end forventet. Sammenfattende viser undersøgel-sen, at chaufførerne ved indtagelse af 6 måltider dagligt med en ernæringsrigtig sammensætning, på 12 dage kan reducere risikoen for at få et alvorligt tilfælde af hjertekar-sygdomme inden for 10 år med en faktor 0,7.

ATL vil sammen med 3F i TSU vil finde veje til at følge op på resultaterne.

Epokegørende analyse af sammenhæng mellem kost og trafiksikkerhed

16

Sammenlægningen af HTS og Dansk Industri har betydet en kraftig styrkelse af medlemmernes mulighed for rådgivning om arbejdsmiljø, da den sammenlagte arbejdsmiljøafdeling har større bredde end arbejdsmiljøafdelingen i HTS havde mulighed for at have. Det har været til gavn for medlemmer på ATL området.

På arbejdsmiljøområdet har året har været præget af, at der er vedtaget en række regelændringer, og at Arbejdstilsynet har iværksat en særlig indsats indenfor transport af gods.Der er endvidere iværksat et udvalgsarbejde om modernise-ring af virksomhedernes sikkerhedsarbejde, som på sigt skal gøre reglerne mere fleksible.

Ændringer i arbejdsmiljølovgivningenDer er sket en række ændringer i arbejdsmiljølovgivningen i 2008, som er trådt i kraft januar 2009. Ændringerne handler blandt andet om en ny påbudstype, større bøder ved ulykker og nye regler for bygherrer.

Den nye påbudstype betyder, at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljøloven, hvor det er forholdene på konstateringstidspunktet, der lægges til grund. Hidtil har det været, når det endelige påbud blev udstedt. Det betyder, at det ikke længere er muligt at ”rette op” på nogle forhold i høringsperioden, dvs. perioden fra det første udkast til afgørelse er sendt fra Arbejdstilsynet, og inden den endelige afgørelse foreligger.

De nye regler betyder, at virksomhederne skal være yderst opmærksomme på at have alle formelle forhold i orden, når Arbejdstilsynet kommer på besøg.

Vi har i forbindelse hermed opfordret alle medlemmer på ATL’s område til ved besøg fra Arbejdstilsynet først og frem-mest, at bevare roen og overblikket. Dernæst er det vigtigt, at man ikke accepterer, at Arbejdstilsynet giver påbud om et arbejdsmiljøproblem, uden først at høre virksomheden skriftligt, dvs. man skal have mulighed for at komme med sine faktuelle bemærkninger til påbuddet, inden det bliver ende-ligt. Ellers risikerer man at få påbud baseret på misforståelser og fejlfortolkninger.

Vi har også opfordret medlemmerne til at undlade at ac-ceptere, at Arbejdstilsynet anvender gruppesamtaler til at vurdere virksomhedens psykiske arbejdsmiljø, medmindre Arbejdstilsynet først har sikret sig virksomhedens og medar-bejdernes accept heraf. Risikoen ved Arbejdstilsynets brug af gruppesamtaler til belysning af det psykiske arbejdsmiljø er, at der kan ske misforståelser af det, der bliver sagt og draget forkerte konklusioner.

Endelig har vi overfor medlemmerne fremhævet, at man skal huske, at ledelsen eller en repræsentant for ledelsen har ret til at være til stede under hele tilsynsbesøget, også når de tilsynsførende taler med de ansatte. Sidst men ikke mindst skal man huske, at hvis Arbejdstilsynet giver virksomheden et påbud, som man ikke er enige i, eller som man ikke forstår be-tydningen af, så er der altid mulighed for at klage over påbud-det. Fristen for klage er fire uger, og den må ikke overskrides. Større bøder ved arbejdsulykker, der medfører alvorlig personskade eller død, betyder i øvrigt, at Arbejdstilsynet forventer, at der sker en fordobling af bøderne til henholdsvis 40.000 kr. og 80.000 kr.

Arbejdstilsynets særlige indsats i branchen for godstransportDen særlige indsats er en del af Velfærdsforliget, hvor der er afsat 50 mio. kr. til særlige indsatser i nedslidningstruede brancher, knap halvdelen af disse ressourcer er i 2008 afsat til at Arbejdstilsynet kan udføre et intensiveret tilsyn i trans-portbrancherne.

De områder, der særligt er set på, er ergonomi og psykisk arbejdsmiljø.

Inden for ergonomi er det især tunge løft og bæring, der har været i fokus. Der er truffet en række afgørelser om hånd-tering af tunge pakker eller andet gods og manglende brug af tekniske hjælpemidler/dårlige adgangsveje. Der har også været en række sager, hvor chaufførsæderne ikke har været fuldt funktionsdygtige.

Arbejdstilsynet har benyttet sine spørgeguides ved undersø-gelse af det psykiske arbejdsmiljø. Der er set på den arbejds-mæssige påvirkning, virksomhedens forebyggelse, samt de arbejdsmæssige konsekvenser. Det største antal afgørelser er truffet om traumatiske hændelser, hvor Arbejdstilsynet har påtalt, hvis virksomhederne har manglet retningslinjer og instruktion til chaufførerne om håndtering af situationer, hvor

Arbejdsmiljø

17

de enten har været vidne til eller impliceret i en trafikulykke.ATL og DI har i en lang række tilfælde hjulpet virksomheder med behandlingen at sager over for Arbejdstilsynet.

ATL vil fortsat følge den særlige indsats, og drøfte de endelige resultater med Arbejdstilsynet, når disse foreligger.

Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ATL er tilknyttet Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Rådet har i 2008 offentliggjort branchevejledningen ’Lettere flytning’. Branchevejledningen gennemgår kort de vigtigste arbejdsmiljøemner, der har betydning for flytte-branchen, og kan bruges i virksomhederne til inspiration i arbejdsmiljøarbejdet.

APV–cheklister på ATL’s hjemmesideATL´s hjemmeside om APV er blevet opdateret med skemaer til hjælp til udarbejdelse af APV.

Der er i den forbindelse mulighed for at finde checklister til f.eks. godschauffør, kranchauffør, renovation, lager mv. Der er også et skema til beskrivelse af enkelte arbejdsmiljøproble-mer, der skal løses, samt en handlingsplan, der giver en samlet oversigt over de opgaver, der skal løses. Materialet bruges nu med stor succes og i vid udstrækning som støtteværktøj i rådgivningen af medlemmer på ATL-området.

Medlemmernes mening om arbejdsmiljøATL Analysen 2009 tager temperaturen på medlemsvirk-somhedernes holdning til arbejdsmiljøområdet. Og resulta-terne viser, at arbejdsmiljøområdet fortsat er højt prioriteret. Mere end halvdelen af besvarelserne peger på, at arbejdsmil-jøet er vigtigt for virksomheden. Hver ottende virksomhed tilkendegiver ligefrem, at arbejdsmiljø er altafgørende for virksomheden.

Arbejdsmiljø er typisk på medlemsvirksomhedernes dags-orden et par gange om måneden eller en gang i kvartalet. Og ansvaret for arbejdsmiljø i medlemsvirksomhederne ligger typisk hos virksomhedens øverste ledelse.

Det er dog kun 4 ud af 10 medlemsvirksomheder, der tilken-degiver, at de har afsat penge til forbedring af arbejdsmiljøet i 2009. Og kun ganske få tilkendegiver, at de vil investere flere penge i arbejdsmiljø i 2009 end i 2008.

Typisk investerer medlemsvirksomheder 5-10.000 kr. om året pr. medarbejder i at forbedre arbejdsmiljøet, hvis de altså investerer i arbejdsmiljø.

Engageret i medarbejdernes sundhedNår det gælder medarbejdernes sundhed er hele 9 ud af 10 af ATL’s medlemsvirksomheder ikke afvisende over for at tage et medansvar. Og lige så mange er heller ikke uvillige til at bruge penge på medarbejdernes sundhed.

Vigtigt56%

Nej60%

Ja40%

Ja16%

Nej84%

Mindrebetydende

6%

Altafgørende 16%

På linje medden øvrige

virksomheds-drift22%

Vigtigt56%

Nej60%

Ja40%

Ja16%

Nej84%

Mindrebetydende

6%

Altafgørende 16%

På linje medden øvrige

virksomheds-drift22%

Vigtigt56%

Nej60%

Ja40%

Ja16%

Nej84%

Mindrebetydende

6%

Altafgørende 16%

På linje medden øvrige

virksomheds-drift22%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Under Mellem Mellem Mere end5.000 kr 5.000 - 10.000- 20.000 kr. 10.000 kr. 20.000 kr.

Pct

. af v

irkso

mhe

der

Hvor vigtigt er arbejdsmiljøet for din virksomhed?

Bliver der i din virksomhed sat penge af til investeringer i bedre arbejdsmiljø?

Vil du investere flere penge i arbejdsmiljø i 2009 i forhold til 2008?

Investering i bedre arbejdsmiljø pr. medarbejder pr. år

18

DI Transport blev formelt stiftet i maj 2008 og repræsenterer en bred vifte af foreninger og virksomheder inden for alle transporterhvervene. DI Transport’s fokusområder består derfor af: • Godstransport• logistik og distribution• Infrastruktur og trafikknudepunkter • Luftfart • Persontransport og kollektiv transport • Havne/havne relaterede aktiviteter

DI Transport arbejder for: at skabe de bedste nationale og internationale rammebetin-

gelser for godstransporten.at styrke samspillet mellem vejgodstransport og andre trans-

portformer at udvide bruge af modulvogntog andre effektivitetsfrem-

mende initiativerat forenkle reglerne for vejgodstransporterhvervetat sikre den bedst mulige arbejdskrafttilgang til erhvervet

ATL-området er i vid udstrækning repræsenteret i DI Trans-ports bestyrelse, som det fremgår af skemaet her til højre.

Godsudvalget i DI TransportGodsudvalget er sammensat af repræsentanter for virksom-heder i DI inden for godstransport, logistik og distribution.Målet med godsudvalgets arbejde er at bidrage med konkrete erfaringer til sikring af gode og stabile rammevilkår for danske godstransportvirksomheder. Også her er ATL-området stærkt repræsenteret med ikke mindre end 15 personer (se skema).

Bestyrelsen for DI Transport:(Medlemmer fra ATL-området)Direktør Joan Hansen, Hans Hansen ApSAdm. direktør Allan Larsen, MiljøTeam A/SAdm. direktør Kjeld A. Frederiksen, Danske Fragtmænd A/SAdm. direktør Thorkil Andersen, Frode Laursen A/SAdm. direktør Mogens Therkelsen, H.P. Therkelsen A/S(Øvrige medlemmer)Logistikdirektør Bjarke Roost, CarlsbergAdm. direktør Carsten M. Andersen, Lyngby Turistfart A/SVognmand John BergholdtAdm. direktør Jonny B. Hansen, Arriva Skandinavien A/STaxavognmand Tommy JensenTransportdirektør Kai L. Just, Post Danmark A/S TransportDirektør Thorning Bonne Larsen, Bonne A-SDivisionsdirektør Lars Vester Pedersen, Falck Danmark A/SAdm. direktør Leif Stiholt, Im. Stiholt A/SBranchedirektør Michael Svane, DI

DI Transports Godsudvalg:(Medlemmer fra ATL-området)Adm. direktør Mogens Therkelsen, H. P. Therkelsen A/SDirektør Joan Hansen, Hans Hansen ApSDirektør Peter Bjerregaard, Transportgruppen A/SDirektør Inge-Merete Koch, ERA-Transport A/SDirektør Claus Barslund, M. Larsen Vognmandsfirmaet A/SDirektør Gert Jakobsen, Gert Jakobsen Transport A/SRise Guldhammer Thomsen, Guldhammer TransportDirektør Morten Studsgaard, Bech-Hansen & Studsgaard A/SDirektør Jørgen R. Sørensen, IAT A/SKarsten Hansen, K. Hansen Transport A/SSalgschef Palle Holm, Meldgaard Gruppen A/STransportchef Henrik Ringskjær, SPF-DanmarkNordic Feeder Manager Henrik Hansen, UPS Danmark A/SDirektør Thomas Schmidt, C. Schmidt & Søn A/SDirektør Peter Jepsen, Danske Fragtmænd A/S

Samarbejdet med DI Transport

19

Anne Mette Koch BangsgaardChefkonsulentTlf. 33 77 46 51mobil 22 28 16 75Mail: amko@di.dk

Rune NoackErhvervspolitisk konsulentTlf. 33 77 48 34mobil 41 17 00 83Mail: run@di.dk

Andreas BrunsgaardKonsulent33 77 46 29Mail: anbu@di.dk

Mette GadKonsulentTlf. 33 77 46 80Mail: meg@di.dk

Michael SvaneBranchedirektørTlf. 33 77 46 52mobil 40 36 13 48Mail: misv@di.dk

Kirsten SolvangSekretærTlf. 33 77 48 25Mail: kisv@di.dk

Per HenriksenDirektørTlf. 33 77 46 72mobil 40 41 37 01Mail: pehe@di.dk

Kontaktpersoner i DI Transport

Godsudvalget er rådgivende i forhold til DI Transport’s besty-relse.

Godsudvalget inddrages i spørgsmål af generel betydning for godstransporten i Danmark og til og fra Danmark. Herudover inddrages godsudvalget i forbindelse med høringssager fra offentlige myndigheder i Danmark, herunder forslag fra EU. Endelig kan godsudvalget på eget initiativ tage spørgsmål op til drøftelse.

Godsudvalget har også til formål at sikre, at DI Transport til stadighed er opdateret vidensmæssigt om godstransportvirk-somhedernes forhold.

Målet er at sikre, at danske godstransportvirksomheder har lige og ensartede konkurrencevilkår som grundlag for deres virke. Et andet ligeværdigt mål er at sikre, at godstransport-virksomhederne ikke udsættes for lovgivningsmæssige og/eller kontrolmæssige forholdsregler, der forringer produktivi-teten i virksomhederne.

Udvalg i DI Transport om køre- og hviletid samt digital tachografUdvalget er etableret efter ønske fra medlemmer på ATL om-rådet. Baggrunden herfor er, at der er udpræget et behov for fornuft i forhold til reglerne på området og samtidig et stort behov for en koordination af fortolkninger af lovgivningen på området – herunder ikke mindst i forhold til sanktionspraksis. Efter ønske fra DI Transports medlemmer skal arbejdsgrup-pen se nærmere på udfordringerne ved køre- og hviletidsbe-stemmelserne samt relevante problemstillinger, der opstår som følge af køre- og hviletidsbestemmelserne herunder

den digitale tachograf, der er et digitalt kontrolapparat, som anvendes til registrering af chaufførers køretid, hvil og pauser i overensstemmelse med EU’s regler om køre- og hviletid for vejtransport. De gældende danske sanktioner for overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne er voldsomme, og sanktionerne kan have meget stærke konsekvenser for virksomheder og deres ansatte chauffører. I værste fald kan sanktionerne i form af bøder og frakendelse af førerretten føre til tab af arbejde samt lukning af virksomheder. Arbejdsgruppen skal på basis af en løbende kortlægning af køre- og hviletidsbestemmelserne og sanktionerne for overtrædelser arbejde for, at sanktionssystemet ændres, samt at der skabes politisk opbakning til, at ansvaret for regelsæt-tet flyttes fra Justitsministeriet til Beskæftigelsesministeriet alternativt til Transportministeriet. Arbejdsgruppen skal arbejde for en samlet indsats for alle med interesse for køre- og hviletidsbestemmelserne.

Det fremgår af skemaet side 18, hvilke repræsentanter fra ATL-området, der indgår i udvalget.

DI Transports tachograf udvalg:(Medlemmer fra ATL-området)Driftsleder Sanne Brendstrup Pedersen, DSC Road A/SDriftschef John Steinmejer, Dansk Fragtmænd SjællandDirektør Henrik Justesen, P.K. Justesen A/SDirektør Jørgen Rørby Johansen, Dansk Special transport A/S

20

Transportministerens godsredegørelse til FolketingetTransportministeriet og transporterhvervet har siden 2007 arbejdet med en analyse om godstransportens vilkår samt en strategi for fremtidens godstransport i Danmark.

Arbejdet koordineres i Godstransportens Tænketank, hvor DI Transport blandt andet har sæde. Transportministeren leder møderne i Tænketanken.

Godsredegørelsen, der er præsenteret i april 2009 er rege-ringens bud på, hvilke rammevilkår godstransporten efter regeringens opfattelse har og bør have i Danmark samt i EU.Redegørelsen vil sammen med den politiske debat i Folke-tinget sætte rammerne for kommende politiske initiativer for godstransporten.

Politisk sporskifteRegeringens redegørelse hilses velkommen. Den nye gods-strategi markerer et godt skift i dansk politik. Alt for længe har man diskuteret om gods skal med skib, tog eller lastbil. det må være slut nu. realiteten er, at hvis vi skal have en moderne og konkurrencedygtig godstransport, så skal alle transportformer i spil.

Skal man opregne plusser og minusser ved godsredegørelsen, skal det på plussiden nævnes, at godsredegørelsen bl.a. læg-ger op til:• Bedre rastepladser• Videreførelse af forsøgsordningen for modulvogntog• EU-korridor for modulvogntog• Øget fokus på uddannelse• Højere totalvægte (60 tons)• Afklaring af ejerforholdene på eksisterende kombitermina-

ler• Ny kombiterminal i Køge• Bedre godsstatistik• Målrettet kampagne mod højresvingsulykker• Fokus på ITS

På minussiden kan anføres:• Indførelse af grønne kørselsafgifter for lastbiler• Loft for fradrag af rejseomkostninger• Restriktioner på carbotagekørsel internt i andre EU-lande• Behov for markant flere investeringer i vejinfrastrukturen• En systematisk EU-strategi med fokus på ensartede ram-

mevilkår for godstransport på tværs af transportformerne, der i stigende grad bliver globalt fungerende, mangler

• Køre- og hviletidsregler, herunder de skærpede danske sanktioner, og andre regelsæt, der har svækket transpor-tens produktivitet, er ikke omtalt.

Forsøgsordningen med modulvogntog i DanmarkMed virkning fra 24. november 2008 og 3 år frem afvikles for-søgsordningen for modulvogntog. Forsøgsordningen vil blive udvidet til en række nye havne og terminaler i løbet af 2009. Transportministeriet har nedsat en følgegruppe, der løbende skal evaluere forsøgsordningen.

Modulvogntog har en betydelig klimamæssig effekt og det er muligt at levere betydelige reduktioner i CO2-udslippet.Forsøgsordningen har ikke fået den fleksibilitet, som trans-porterhvervet har ønsket. Det er derfor et selvstændigt mål at øge fleksibiliteten mest mulig. Det gælder blandt andet mulig-heder for adgang til dispensationer i forbindelse med kørsel til og fra virksomheder/erhvervsområder.

Der arbejdes for at modulvogntog tillades til kørsel i hele EU. Kommissionen har i sin handlingsplan for godstransport en anbefaling af, at modulvogntog tillades til kørsel i begrænset omfang i EU.

Restriktionerne i kommunerne i forhold til godstransporten Miljøzoner, tungtrafikzoner, støjkrav mm. er eksempler på, at godstransporten udsættes for restriktioner i enkelte kom-muner.

Sådanne restriktioner har typisk til formål at hindre eller begrænse adgangen for især lastbiler over en vis vægtgrænse til hele eller dele af bykernen.

Branchemæssige fokusområder i 2008/09

21

En lang række kommuner arbejder i dag med en politisk dagsorden om miljøzoner mv. Det er for godstransporten væsentlig, at sådanne restriktioner bygger på fælles regler, herunder så vidt muligt EU-regler. Fælles regler er nødven-dige for at sikre lige og ens konkurrencevilkår.

Det må forventes, at Miljøministeriet i løbet af 2009 vil tage stilling til en eventuel yderligere udvidelse af miljøzonerne, herunder til også at omfatte varebiler.

CO2-reduktionsplan Regeringen har meddelt, at transportsektoren skal levere et reelt bidrag til reduktion af CO2-udslippet. Transportsekto-rens CO2-udslip er i modsætning til andre sektorer steget gennem de seneste år.

EU-Kommissionen har bebudet, at der skal ske en reduktion på 20 % frem til 2020 i CO2-udslippet fra de 3 sektorer; land-bruget, husholdningerne og trafikken. Disse sektorer er ikke underlagt det nuværende CO2-kvotesystem.

Regeringen er ved at udarbejde en handlingsplan for reduk-tion af CO2-udslippet i transportsektoren. Handlingsplanen ventes fremlagt inden udgangen af 2008.

For godstransporten er det vigtigt, at handlingsplanen ikke fø-rer til omkostninger, der forringer transportvirksomhedernes konkurrencekraft. Handlingsplanen og den videre udmønt-ning vil ske i løbet af 2009.

EU’s Vejtransportpakke I løbet af 2009 forventes EU’s såkaldte vejtransportpakke vedtaget. Vejtransportpakken indeholder blandt andet regler om adgangskravene for at blive vognmand i EU. Et centralt punkt er en ny og strammere definition af cabotage.

Især de nye cabotageregler har stor betydning, idet en række af de gældende overgangsordninger i forhold til blandt andet Polen, udløber 1. maj 2009.

EU’s grønne transportpakke EU-Kommissionen har fremlagt forslag til en såkaldt grøn transportpakke, hvis væsentligste element er en ændring af det såkaldte Eurovignette-direktiv. Dette direktiv fastsætter rammer for medlemslandenes adgang til at opkræve afgifter for brug af infrastrukturen.

Forslaget indebærer en øget adgang for medlemslandene til at beslutte og fastsætte kørselsafgifter. Der lægges blandt andet op til, at afgifterne skal afspejle samfundets omkostninger ved f.eks. støj, trængsel mv.

Såfremt forslaget vedtages, vil den fiskale byrde på transpor-ten især godstransporten være mærkbar.

Administrative byrder Godstransporten er som erhverv tungt reguleret med deraf følgende økonomiske og administrative byrder. Også her arbejdes der med at begrænse de administrative byrder for transportvirksomhederne.

Et af elementerne er regelforenkling både på dansk og euro-pæisk niveau.

Behov for adfærdsændringerDer er desuden behov for adfærdsændringer, idet mange transportkøbere fortsat fastholder, at gods og varer skal leve-res på tidspunkter, der kolliderer med myldretidstrafikken i øvrigt. Ændrede tidspunkter for modtagelse og udlevering af varer vil kunne bidrage til mindre trængsel og dermed en mindre klimabelastning.

ATL støtter her DI Transports initiativ med en målrettet dialog med transportkøberne med henblik på, at der kan ske adfærdsændringer.

22

Joan HansenFormand og vognmand

Hans Hansen Transport og Spedition ApSSolbjerg 857400 HerningTlf.: 97 12 29 55Fax: 97 12 66 36Mail: joan-hansen@hanshansen.dk

Allan LarsenNæstformand og adm. direktør

Miljøteam A/SOliehavnsvej 28000 Århus CTlf.: 87 44 11 00Fax: 87 44 11 59Mail: all@dsvm.dk

Steen H. ChristensenVognmand

Laur. Christensen & Sønner A/S Karolinevej 13 4200 Slagelse Telefon 58 52 11 22 Fax 58 52 19 98Mail: vognmanden@fraslagelse.dk

Flemming Werner JensenVognmand

Sax-Trans ApS Teglvej 1-54990 SakskøbingTlf.: 54 70 62 62Fax: 54 70 42 42Mail: flemming@saxtrans.dk

Hans JustesenDirektør

P.K. Justesen A/SLerbakken 1Postboks 2104220 KorsørTlf.: 58 37 00 39Fax: 58 37 67 66Mail: hj@pkjustesen.dk

Bestyrelsen i ATL

Mogens TherkelsenDirektør

H.P. Therkelsen A/SEksportvej 16330 PadborgTlf.: 74 67 14 54Fax: 74 67 05 54Mail: mt@hpt.dk

Anders FransgaardVognmand

Nørremarksvej 58800 ViborgTlf.: 86 62 37 50Fax: 86 62 37 60Mail: anders@fransgaard.dk

Kenth NielsenIndustrial Relations Manager

DHL Express (Denmark) A/SJydekrogen 142625 VallensbækTlf.: 72 13 01 23Fax: 72 13 01 29Mail: kenth.nielsen@dhl.com

Henrik Tofteng Vognmand

Henrik Tofteng A/SDalager 152605 BrøndbyTlf.: 43 96 71 41Fax: 43 96 71 51Mail: ht@tofteng.dk

23

Markedet for transport og logistik

Markant mindre transport med danske lastbilerFor tredje år i træk er godstransporten med danske lastbiler faldet. I 2008 udgjorde tilbagegangen i det samlede trans-portarbejde 7 % til 19,5 mia. tonkm. Det skete som følge af den generelle økonomiske afmatning i såvel Danmark som udlandet.

Nedgangen var særlig udtalt i fjerde kvartal 2008, hvor det sæsonkorrigerede transportarbejde med danske lastbiler faldt 12 % til det laveste niveau i de seneste ti år. I forhold til kvar-talet før var der 14 % mindre transportarbejde ved national kørsel efter en mindre fremgang kvartalet før, mens den in-ternationale kørsel viste et fald på 9 % i forhold til foregående kvartal korrigeret for sæsonudsving.

I faktiske tal lå det samlede transportarbejde med danske lastbiler på 19,3 mia. tonkm i 2008. Det er 1,6 mia. tonkm mindre end året før, svarende til et fald på 8 %. Nedgangen fordeler sig med 1,1 mia. tonkm mindre transportarbejde ved national kørsel og 0,4 mia. tonkm mindre ved international kørsel. Tallene modsvarer en tilbagegang på hhv. 9,1 % og 4,4 %.

Godsmængden faldt 10 %Den fragtede godsmængde udgjorde i 2008 i alt 193,4 mio. ton, hvilket var 2,3 % lavere end året før. Men også her var nedgangen særlig markant i fjerde kvartal, hvor den sæson-korrigerede, fragtede godsmængde var hele 10 % lavere end kvartalet før.

Starten af 2009 giver ikke anledning til den store optimisme, når det gælder transportarbejdet.

Dramatisk fald i antal lastbiler over grænserneTallene fra Danmarks Statistik sættes yderligere i relief af friske tal fra ITD’s konjunkturindeks. Tallene viser, at lastbil-

trafikken over grænserne til Danmark er faldet med 16% det sidste år og nu er på samme niveau som i 1. kvartal 2005.

ITD’s grænsetællinger viser, at i alt 4.125 lastbiler hvert døgn passerede den dansk-tyske landgrænse, over Øresundsbroen og Femern Bælt i retning mod Danmark i 1. kvartal 2009. Det er et fald på 10 % i forhold til fjerde kvartal 2008 og hele 16% færre end i første og andet kvartal sidste år.

Det svarer til, at trafikken til og fra Danmark er faldet med ca. 1.600 lastbiler hvert døgn og nu udgør det laveste niveau siden 1. kvartal 2005.

Danmarks markedsandel faldet med 56 % siden 2003Samtidig med at det totale antal lastbiler over grænserne falder drastisk, så overtager udenlandske lastbiler en stadig større del af de grænseoverskridende transporter. Kun 20,9%

Transportarbejde ved kørsel med danske lastbiler

0

1

2

3

4

5

6

1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4

National International I alt Sæsonkorrigeret

2006 2007 2008

Mia. tonkm

Transportarbejdet ved kørsel med danske lastbiler. Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik. Under statistik-afsnittet side 26 findes tabeller med mere uddybende oplysninger om transportarbej-det i 2007 og 2008.

3000

3500

4000

4500

5000

1. k

v. 0

9

4. k

v. 0

8

3. k

v. 0

8

2. k

v. 0

8

1. k

v. 0

8

4. k

v. 0

7

3. k

v. 0

7

2. k

v. 0

7

1. k

v. 0

7

4. k

v. 0

6

3. k

v. 0

6

2. k

v. 0

6

1. k

v. 0

6

4. k

v. 0

5

3. k

v. 0

5

2. k

v. 0

5

1. k

v. 0

5

4. k

v. 0

4

3. k

v. 0

4

2. k

v. 0

4

1. k

v. 0

4

2,9%, Øvrige Skandinavien0

10

20

30

40

50

1. k

vt. 0

9

1 kv

t. 08

1 kv

t. 07

1 kv

t. 06

1 kv

t. 05

1 kv

t. 04

1 kv

t. 03

43,7%, Tyskland

20,9%, Danmark

19,4%, Østeuropa

8,2%, Holland

4,9%, Øvrige lande

%

Tyskland 43,7%

Danmark 20,9%Holland 8,2%

Øvrige Skandinavien 2,9%

Østeuropa 19,4%

Øvrige lande 4,9%

Lastbiler over landegrænsen mellem Tyskland og Danmark, med Scandlines’ færgeruter og over Øresundsbroen. Kilde: ITD Konjunkturindeks, 1. kvartal 2009.

24

af de talte lastbiler var i 1. kvartal 2009 hjemmehørende i Danmark. Det er 2,9 procentpoint færre end i 1. kvartal 2008.

Danske lastbilers markedsandel har været støt faldende siden ITD’s første tællinger i 2003, hvor den udgjorde godt 48%. I dag er tallet nede på 20,9 % efter et fald på 2,9 % i de seneste 4 kvartaler. Det svarer til et fald i Danmarks markedsandel på 56 % siden 2003.

Tysk indregistrerede lastbiler udgjorde med 43,7 % den største nationalitetsgruppe i trafikken til Danmark i 1. kvartal 2009, men der er dog tale om et fald i markedsandelen på 0,7 % i de sidste fire kvartaler. Den hurtigst voksende nationali-tetsgruppe er Østeuropa, der har øget sin markedsandel med 3,0 % til 19,4 % fra 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009.

3000

3500

4000

4500

5000

1. k

v. 0

9

4. k

v. 0

8

3. k

v. 0

8

2. k

v. 0

8

1. k

v. 0

8

4. k

v. 0

7

3. k

v. 0

7

2. k

v. 0

7

1. k

v. 0

7

4. k

v. 0

6

3. k

v. 0

6

2. k

v. 0

6

1. k

v. 0

6

4. k

v. 0

5

3. k

v. 0

5

2. k

v. 0

5

1. k

v. 0

5

4. k

v. 0

4

3. k

v. 0

4

2. k

v. 0

4

1. k

v. 0

4

2,9%, Øvrige Skandinavien0

10

20

30

40

50

1. k

vt. 0

9

1 kv

t. 08

1 kv

t. 07

1 kv

t. 06

1 kv

t. 05

1 kv

t. 04

1 kv

t. 03

43,7%, Tyskland

20,9%, Danmark

19,4%, Østeuropa

8,2%, Holland

4,9%, Øvrige lande

%

Tyskland 43,7%

Danmark 20,9%Holland 8,2%

Øvrige Skandinavien 2,9%

Østeuropa 19,4%

Øvrige lande 4,9%

Udviklingen i markedsandele fordelt efter nationalitet (træk-kende enheds nummerplade). Kilde: ITD Konjunkturindeks, 1. kvartal 2009.

Dårlig infrastruktur er den væsentligste væksthæmmerDanskerne spilder hver dag 300.000 timer på at holde i kø. I 2020 vil dette tal være steget til 1 million timer dagligt, hvis der ikke gøres noget ved trængslen på landevejene. Trængs-len blokerer for vækst, og et mere velfungerende vejnet står øverst på listen over kommunale erhvervsvilkår, der har betydning for de mindre og mellemstore virksomheders vækstmuligheder.

Det fremgår af en undersøgelse, som DI præsenterede i forbindelse med årets erhvervskonference for mindre og mel-lemstore virksomheder, der fandt sted 22. januar 2009.

Infrastruktur hitter ikke92 % af virksomheder påpeger i DI-undersøgelsen, at Dan-marks dårlige infrastruktur er direkte skyld i manglende vækst. Samtidig oplever otte ud af ti virksomheder, at den kommunale infrastruktur kun er lavt eller delvis prioriteret. Infrastruktur hitter med andre ord ikke i forhold til fx børn, skoler og ældreomsorg, som der er flere stemmer i. Derfor ender infrastrukturen ofte i en ’rodekasse’, og bevillingerne til området har typisk karakter af lappeløsninger eller ’ballonud-videlser’.

Kommunerne har i dag ansvaret for 95 % af det danske vejnet målt i kilometer, og kommunerne forvalter tre fjerdedele eller ca. 10 mia. af de i alt 13,3 mia. kr. som årligt anvendes til anlæg, drift og vedligehold på vejområdet.

Stort kommunalt vedligeholdelsesefterslæbDer er imidlertid et betydeligt efterslæb, hvad angår ved-ligeholdelsen af det kommunale vejnet, og kommunerne vurderer selv, at der i to ud af tre kommuner afsættes for få midler til vejene.

Vejdirektoratet vurderede i 2001, at vedligeholdelsesefterslæ-bet på det kommunale vejnet svarede til ca. 10 mia. kr. Ved en forsigtig fremskrivning skønnes efterslæbet at udgøre ca. 14 mia. kr. i 2008.

I gennemsnit har kommunerne brugt godt 60.000 kr. pr. kilometer kommunevej til drift og vedligeholdelse i årene 2004-2007. Tallene svinger dog fra mere end 200.000 kr. pr. kilometer vej til under 30.000 kr.

Trafikvækst øger behov for prioriteringI de kommende år er der udsigt til en midlertidig opbrems-ning i den økonomiske vækst og dermed også i transport-væksten, men på lidt længere sigt vil der være vækst i transporten.

Ifølge Infrastrukturkommissionens fremskrivninger vil trafik-omfanget på statsvejene stige med 2,2 % årligt frem til 2030, mens trafikken på de kommunale veje ventes at stige med 0,9 % årligt. Samtidig har kommunerne som følge af struk-turreformen fået overdraget ansvaret for en række tidligere amtsveje.

Tager man højde for både trafikvækst på kommunevejene og strukturreformen, vil antallet af kørte kilometer på de kommunale veje i 2020 være fordoblet sammenholdt med trafikniveauet i 2006.

En af konsekvenserne af manglende fokus på infrastrukturen kan være, at både danske og internationale virksomheder ikke finder det attraktivt at lokalisere sig i Danmark. Mange undersøgelser viser, at god infrastruktur er en vigtig faktor ved lokalisering, og velfungerende veje gør det endvidere lettere at tiltrække arbejdskraft. Derfor er behovet for højere prioritering af infrastrukturen i Danmark essentiel.

25

26

Statistik

Godstransport med danske lastbiler 07-08(mio. tonkm) Q1 Q2 Q3 Q4 2008 i alt 2007 i alt Ændring %

Transportarbejde i alt 5285 4856 4842 4390 19373 Transportarbejde i alt 20960 -7,6

National kørsel 2623 2838 2832 2426 10719 National kørsel 11798 -9,1

Heraf vognmandskørsel 2217 2344 2251 2028 8840 Heraf vognmandskørsel 9847 -10,2

Heraf firmakørsel 406 494 580 398 1878 Heraf firmakørsel 1953 -3,8

International kørsel 2233 2555 2010 1964 8762 International kørsel 9161 -4,4

Heraf fra DK til udlandet 1047 1213 990 1020 4270 Heraf fra DK til udlandet 4329 -1,4

Heraf fra udlandet til DK 1036 1212 894 839 3981 Heraf fra udlandet til DK 4139 -3,8

Øvrig kørsel 149 130 125 105 509 Øvrig kørsel 693 -26,6

(mio. ton) Q1 Q2 Q3 Q4 2008 i alt 2007 i alt Ændring %

Pålæsset godsmængde 44,9 50,9 51,8 45,8 193,4 Transportarbejde i alt 197,9 -2,3

National kørsel 41,5 46,6 48,6 42,6 179,3 National kørsel 183,5 -2,3

Heraf vognmandskørsel 32,9 38,1 38,3 35,3 144,6 Heraf vognmandskørsel 149,5 -3,3

Heraf firmakørsel 8,6 8,5 10,3 7,2 34,6 Heraf firmakørsel 34,1 1,5

International kørsel 3,4 4,4 3,3 3,3 14,4 International kørsel 14,3 0,7

Heraf fra DK til udlandet 1,5 2 1,6 1,6 6,7 Heraf fra DK til udlandet 6,6 1,5

Heraf fra udlandet til DK 1,5 1,9 1,3 1,4 6,1 Heraf fra udlandet til DK 6,2 -1,6

Øvrig kørsel 0,3 0,4 0,4 0,3 1,4 Øvrig kørsel 1,5 -6,7

(mio. km) Q1 Q2 Q3 Q4 2008 i alt 2007 i alt Ændring %

Kørte km i alt 532 582 539 510 2163 Transportarbejde i alt 2246 -3,7

National kørsel 354 389 381 350 1474 National kørsel 1537 -4,1

Heraf vognmandskørsel 266 305 281 269 1121 Heraf vognmandskørsel 1186 -5,5

Heraf firmakørsel 89 84 100 81 354 Heraf firmakørsel 351 0,9

International kørsel 178 193 158 160 689 International kørsel 709 -2,8

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik

27

Statistik

Lønsum

Mia. kr. Pct.

LandbrugFremstillingEnergiByggeriHandelTransportServiceIkke angivet

1,577,46,22,9

21,724,932,61,5

1%46%4%2%

13%15%19%1%

I alt 168,7 100%

Lønsum

Mia. kr. Pct.

ATLAKTTuristvognmændTaxivognmændPrivatbanerØvrige

9,52,82,80,40,3

24,6

24%7%7%1%1%

61%

I alt 40,3 100%

Medlemmer Lønsum

Antal Pct. Mia. kr. Pct.

< 1 mio. kr.1-5 mio. kr.5-10 mio. kr.10-20 mio. kr.20-40 mio. kr.40-100 mio. kr.100-200 mio. kr.> 200 mio. kr.

54551216884503065

39%37%12%6%4%2%0%0%

0,21,21,21,21,41,80,81,6

2%13%13%12%14%19%9%

17%

I alt 1.400 100% 9,5 100%

Medlemmer Lønsum

Antal Pct. Mia. kr. Pct.

< 1 mio. kr.1-10 mio. kr.> 10 mio. kr.

545680175

39%49%13%

0,22,46,9

2%26%72%

I alt 1.400 100% 9,5 100%

DI i alt

DI Transport

ATL medlemmer og lønsum

ATL medlemmer og lønsum

28

Statistik

ATL medlemmer 2009

ATL medlemmer 2009

0%

5%

10%

15%

20%25%

30%

35%

40%

45%

Lønsum (mio. kr.)

Proc

ent Lønsum

Medlemmer

Ant

alm

edle

mm

er/

mio

.kr

.

Lønsum

Medlemmer

Lønsum (mio. kr.)

<1 1-5 5-10 10-20 20-40 40-100 100-200 >200

< 1 1-5 5-10 10-20 20-40 40-100 100-200 >200

Lønudvikling i transport

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

1.800

2.000

0

1

2

3

4

5

6

02/102/2

02/302/4

03/103/2

03/303/4

04/104/2

04/304/4

05/105/2

05/305/4

06/106/2

06/306/4

07/107/2

07/307/4

08/108/2

08/308/4

Årl

ig s

tigni

ng i

fort

jene

ste

(pct

.)

ATL medlemmer 2009

ATL medlemmer 2009

0%

5%

10%

15%

20%25%

30%

35%

40%

45%

Lønsum (mio. kr.)

Proc

ent Lønsum

Medlemmer

Ant

alm

edle

mm

er/

mio

.kr

.

Lønsum

Medlemmer

Lønsum (mio. kr.)

<1 1-5 5-10 10-20 20-40 40-100 100-200 >200

< 1 1-5 5-10 10-20 20-40 40-100 100-200 >200

Lønudvikling i transport

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

1.800

2.000

0

1

2

3

4

5

6

02/102/2

02/302/4

03/103/2

03/303/4

04/104/2

04/304/4

05/105/2

05/305/4

06/106/2

06/306/4

07/107/2

07/307/4

08/108/2

08/308/4

Årl

ig s

tigni

ng i

fort

jene

ste

(pct

.)

ATL medlemmer 2009

ATL medlemmer 2009

0%

5%

10%

15%

20%25%

30%

35%

40%

45%

Lønsum (mio. kr.)

Proc

ent Lønsum

Medlemmer

Ant

alm

edle

mm

er/

mio

.kr

.

Lønsum

Medlemmer

Lønsum (mio. kr.)

<1 1-5 5-10 10-20 20-40 40-100 100-200 >200

< 1 1-5 5-10 10-20 20-40 40-100 100-200 >200

Lønudvikling i transport

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

1.800

2.000

0

1

2

3

4

5

6

02/102/2

02/302/4

03/103/2

03/303/4

04/104/2

04/304/4

05/105/2

05/305/4

06/106/2

06/306/4

07/107/2

07/307/4

08/108/2

08/308/4

Årl

ig s

tigni

ng i

fort

jene

ste

(pct

.)

Årsrapport 2008Arbejdsgiverforeningen for

Transport og Logistik

29

ForeningArbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik DIH. C. Andersens Boulevard 181787 København VCVR-nr.: 10 33 64 81Telefon: 3377 3377

BestyrelseJoan Hansen, formandAllan Larsen, næstformandSteen H. ChristensenAnders FransgaardFlemming Werner JensenHans JustesenKenth NielsenHenrik ToftengMogens Therkelsen

SekretairatschefBranchedirektør Tina Raben Skaarup

Kritisk revisorKnud Pedersen

RevisionDeloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Ledelsesberetning

ResultatopgørelsenÅrets resultat blev et overskud på 1.904 t.kr. mod et overskud på 2.705 t.kr. i 2007.BalancenBalancen steg fra 21.742 t.kr. til 23.245 t.kr. i 2008. Egenkapi-talen udgør 22.804 t.kr.

GenereltÅrsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med års-regnskabsloven efter bestemmelserne for regnskabsklasse A.Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste regnskabsår bortset fra følgende forhold:Urealiserede kursgevinster og -tab samt udskudt skat relate-ret hertil blev tidligere indregnet i egenkapitalen og overført til resultatopgørelsen ved realisation. Fra 2008 indregnes samtlige kursgevinster og -tab og tilhørende ændringer i udskudt skat i resultatopgørelsen.Sammenligningstal for 2007 er tilpasset i overensstemmelse hermed.

Resultatopgørelse og balanceIndtægter indregnes i resultatopgørelsen på faktureringstids-punktet.Udgifter indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret.

SkatI resultatopgørelsen indregnes den forventede skat af årets skattepligtige nettoindkomst reguleret for den i året opgjorte ændring af udskudt skat.Eventuel udskudt skat på aktier - som vil kunne realiseres skattefrit efter 3 års ejertid - er ikke indregnet i balancen, men er oplyst i noterne.Tillæg eller godtgørelse i forbindelse med skattetilsvaret betragtes som finansielle poster.

Finansielle anlægsaktiverBørsnoterede værdipapirer, herunder noterede og unoterede investeringsforeninger, måles til børskursen ved regnskabs-årets udløb. Ikke noterede værdipapirer måles til beregnetmarkedsværdi.Såvel realiserede som urealiserede kursreguleringer på værdi-papirer indregnes i resultatopgørelsen.Obligationer udtrukket 01.01.2009 er målt til kurs pari.

TilgodehavenderTilgodehavendermåles til den værdi, som de skønnes at indgå med.

Foreningsoplysninger Anvendt regnskabspraksis

30

31

Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 2008 for Arbejdsgi-verforeningen for Transport og LogistikÅrsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregn-skabsloven. Vi anser den valgteregnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af

foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resul-tat.

København, den 10. april 2008

Ledelsespåtegning

Joan Hansen Allan Larsen formand næstformand

Steen H. Christensen Anders Fransgaard Flemming Werner Jensen

Hans Justesen Kenth Nielsen Henrik Tofteng

Mogens Therkelsen Peter Willum Jensen Underdirektør DI

Til bestyrelsen for Arbejdsgiverforeningen for Transport og LogistikVi har revideret årsrapporten for Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik for regnskabsåret 2008 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabsprak-sis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsrapporten aflæg-ges efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsrapportenLedelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en års-rapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revisionVores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlæg-ger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad afsikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrap-porten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontrol-

ler, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger der er passende efter omstændighederne men ikke med det formål at, udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er til-strækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

KonklusionDet er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af foreningens aktivite-ter for regnskabsåret 2008 i overensstemmelse med årsregn-skabsloven.

København, den

DeloitteStatsautoriseret RevisionsaktieselskabPer Erik Johannessenstatsautoriseret revisor

Revisionspåtegning

2008 kr. 2007 kr.INDTÆGTER Kontingent 3.383.667 4.067.246Andre indtægter 200 100.389Indtægter i alt 3.383.867 4.167.635

UDGIFTERHonorarer (707.500) (607.500)Møder og rejser (746.075) (705.581)Repræsentation (71.509) (57.365)Administrationsomkostninger (392.610) (423.360)Overenskomst 0 (121.735)Messeomkostninger 0 (128.052)Ekstern bistand (102.631) (10.594)Medlemsservice (250.218) 0Tab på debitorer (47.351) 0Udgifter i alt (2.317.894) (2.054.187)

RESULTAT AF FORENINGSDRIFT 1.065.973 2.113.448

FINANSIELLE POSTERFinansielle poster, netto 1.043.167 795.234Kursreguleringer (90.594) (153.320)Finansielle poster, i alt 952.573 641.914

RESULTAT FØR SKAT 2.018.546 2.755.362

Skat (114.743) (50.228)

ÅRETS RESULTAT 1.903.803 2.705.134

Der foreslås disponeret således:Overført til egenkapitalen 1.903.803 2.705.134

Resultatopgørelse for 2008

32

2008 kr. 2007 kr. Værdipapirer 13.792.285 17.121.374Anlægsaktiver i alt 13.792.285 17.121.374

TILGODEHAVENDER DI 692.126 -Tilgodehavende renter 174.946 273.534Udskudt skatteaktiv 35.950 64.043Andre tilgodehavender 234.435 40.985Tilgodehavender i alt 1.137.457 378.562

LIKVIDE BEHOLDNINGERBankbeholdning 8.315.224 4.242.238

AKTIVER I ALT 23.244.966 21.742.174

2008 kr. 2007 kr.EGENKAPITALSaldo 1. januar 20.900.694 18.195.560Årets resultat 1.903.803 2.705.134Egenkapital i alt 22.804.497 20.900.694

KORTFRISTET GÆLDSkyldig skat 74.650 47.667DI - 715.758Skyldige omkostninger 365.819 78.055Kortfristet gæld i alt 440.469 841.480

PASSIVER I ALT 23.244.966 21.742.174

Balance pr. 31.12.2008

33

34

ATL

» Bringer dig sammen med transportkøberne

» Giver dig adgang til et unikt univers af viden, indflydelse og netværk via et stærkt samarbejde med DI Transport og som en del af DI

» Hjælper dig med at udvikle din virksomhed

» Sikrer dig optimale overenskomstforhold

» Varetager dine interesser i forhold til myndigheder

» Står bag branchens uddannelser og tilbyder et omfattende program med medlemsarrangementer, der er specielt designet til transport- og logistik- virksomheder – og som er gratis for dig

» Yder medlemsservice og rådgivning om blandt andet køre- og hviletid, sikkerhed og sundhed, kompetenceuvikling samt miljøforhold – herunder om kørsel i miljøzoner og med farligt gods

» Formidler attraktive medlemstilbud med rabat på forsikring (herunder ansvar- og kasko, erhvervsskade- og ansvar, fragtføreransvar, kreditforsikring) samt på telefoni, internet, løn- og bogføringsservice, broafgift m.v.

35

> »»ATL – Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik | atl.di.dkH.C. Andersens Boulevard 18 | 1787 København VTel: 3377 3377 | Fax: 3377 3300

atl.di.dk | di.dk | transport.di.dk