Embed Size (px)
Citation preview
Ansvarlig, men ikke gæstfri
- En analyse af forsorgen i Ålborg Flygtningelejre
i perioden 1945-1949
Modul L (Speciale), 10. semester,
Historie, Aalborg Universitet, 1. august 2017
Vejleder: Lars Andersen
Omfang: 79.8 normalsider
________________________________________________
Steffen Elias Nielsen
Studienr.: 20123468
Side 1 af 77
Responsible, but not welcoming: An analysis of the care of Ålborg Flygt-
ningelejre in the period 1945-1949
My thesis is inspired from a walk at Søndre Kirkegård in Aalborg, Denmark, where a memorial was
erected for the 1267 fallen German refugees and German soldiers during the period of their residence
1945-1949. Through my thesis statement, I seek to examine the residence of German refugees in the
Constellation of Refugee Camps in Aalborg (Ålborg Flygtningelejre). I include source material such
as the white book of Danish Commission of Refugees (Flygtningeadministrationen), and files from
the archives of Ålborg Flygtningelejres Arkiv. The white book contains a thorough account on how
the Danish administration managed the task regarding the detain, and care of the German refugees,
thus, it represents the national perspective. The files from the Ålborg Flygtningelejres Arkiv are from
the local administration, Ålborg Flygtningelejre. The files are thorough; thus, it is possible to analyse
how the local administration executed orders from Flygtningeadministrationen and managed the de-
tain and care of the German refugees. My approach is inductive, why I limit myself to what the ar-
chive files reveal about the management of the German refugees. This approach helps me put forward
a more precise conclusion to my thesis statement. Throughout my research, I discovered how Statens
civile Luftværn (Today: Danish Emergency Management Agency) and Flygtningeadministrationen
dealt with fraternisation, information material, the Tobacco Factory, and employment. In my analysis,
I uncover how the guards’ fraternisation created a breach of guard, which allowed young male inhab-
itants of Aalborg to enter the refugee camps. Many cases of fraternisation were paternity suits. The
outcome of the fraternisation resulted in the head of the respective refugee camp commenced an ac-
tion against the young men, who were caught. However, a specific group of men were not brought to
trial for their fraternisation, because they applied for matrimony. Instead, the head of the respective
refugee camp refused the men entrance to the refugee camp; thus, secluding the couple. Misunder-
standings between the administration of Ålborg Flygtningelejre and the German refugees happened,
because of incoming mail. An example hereof was an article featured in the German press in Germany
regarding a possible homecoming of the refugees, which caused husbands to write letters to their wife
interned in Ålborg Flygtningelejre. This misunderstanding caused frustration within the refugees, and
made them feel discouraged. As a result, the refugees blamed the local administration in Aalborg of
ruining their marriage. To clear up this misunderstanding, the police superintendent applied for an
article in the newspaper, Deutsche Nachrichten, which was the only newspaper available for the Ger-
man refugees. In the article, he explained why they could not return to Germany, yet. This shows how
Side 2 af 77
Deutsche Nachrichten was a tool of communication for both the local, and the national administration,
and, thus, to avoid fraternisation. According to Flygtningeadministrationen, employment was the best
way to create an everyday life within the refugee camps. The refugee camps of Ålborg Flygtningelejre
were situated in the former barracks of the Wehrmacht. After the capitulation, and the retreat of the
Wehrmacht, cultivated farm areas and aeroplanes were left behind to be harvested and dismantled by
the refugees. This meant Ålborg Flygtningelejre had a better basis for employment compared to other
refugee camps around Denmark. It is possible to argue that the local administration weighted em-
ployment more than what the white book of Flygtningeadministrationen argues. The police superin-
tendent considered the importance of employment of the German refugees, which resulted in a more
stable mental health within the constellation, according the logic of Flygtningeadministrationen. Fur-
thermore, the files on the Tobacco Factory, which opened in Ålborg Flygtningelejre, conflict with the
account of Flygtningeadministrationen. According to Flygtningeadministrationen the purpose of the
Tobacco Factory was to stabilise the ration of tobacco for hardworking German refugees. However,
the files clearly show that it was a business generating a substantial income for the Danish state. It is
my point that Flygtningeadministrationen and Ålborg Flygtningelejre took advantage of the labour
of German refugees on this matter. In conclusion, I consider the residence of refugees in Ålborg
Flygtningelejre as more humane, and responsible compared to the account of Flygtningeadministra-
tionen.
Side 3 af 77
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................................................ 4
De tyske flygtninge i den nationale kontekst ................................................................................... 5
Det lokale perspektiv gennem Ålborg Flygtningelejre .................................................................... 7
Historiografien over spørgsmålet om de tyske flygtninge ................................................................. 10
Konsensusskildringen .................................................................................................................... 12
Konsensusfortællingen brydes og den moralske og revisionistiske skildring opstår ..................... 15
Den nye vinkel på spørgsmålet om de tyske flygtninge ................................................................ 17
Min position i forskningen ............................................................................................................. 19
Metode ............................................................................................................................................... 21
Kilderne .......................................................................................................................................... 21
Hvidbogen - Flygtningeadministrationens egen beretning ........................................................ 21
Ålborg Flygtningelejres Arkiv på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. .............................. 23
Begrebsdefinition ........................................................................................................................... 26
Analyse............................................................................................................................................... 28
Situationen i Aalborg. .................................................................................................................... 28
Kapitulationen og de nye udfordringerne ...................................................................................... 31
Interneringen som løsningen på flygtningeproblemet ................................................................... 36
Udfordringerne i Ålborg Flygtningelejre ....................................................................................... 40
Nødvendigheden for beskæftigelse ................................................................................................ 42
Ålborg Flygtningelejre i kamp mod fraternisering ........................................................................ 47
Opretholdelsen af informationsstrømmen i Ålborg Flygtningelejre .............................................. 53
Deutsche Nachrichten .................................................................................................................... 58
Forsorgens karakter og politikommissæren. .................................................................................. 61
Ålborg Tobaksfabrik ...................................................................................................................... 65
Konklusion ......................................................................................................................................... 70
Bibliografi .......................................................................................................................................... 76
Side 4 af 77
Indledning
En gåtur på Søndre Kirkegård i Aalborg har givet anledning til dette speciale. Udover et monument
til modstandsbevægelsen i Aalborg er der et mindesmærke over de tyske flygtninge, som var i Ålborg
Flygtningelejre i 1945-1949.1 Monumentet for de tyske flygtninge består af adskillige gravstene med
i alt 1017 tyske flygtningenavne og 250 navne på tyske soldater. De døde alle sammen i flygtninge-
lejrene i Aalborg. Monumentet gør os ikke klogere på, hvad der er hændt disse 1267 menneskeskæb-
ner, hvorfor man, som tilskuer, står tilbage med undren. Hvad er der sket her, og hvorfor er dette ikke
en del af historiefortællingen om tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig? Knud Sørensen Jør-
gensen, der stod vagt ved en af flygtningelejrene i Ålborg Flygtningelejre i 1945-1946, forklarer i en
nedskrevet erindring indleveret til Aalborg Stadsarkiv i 1983 følgende om situationen:
”Det er interessant at stifte kendskab til, hvorledes en stor, og ofte overset, flygtningeopgave i dansk
nutidshistorie er blevet løst. Man kan diskutere hvorvidt man i dag kan lære noget om arbejdet med
de tyske flygtninge. Men alene på grund af opgavens omfang bør de tyske flygtninge ikke gå i glem-
mebogen”.2
Sørensens erindring er relevant at tage udgangspunkt i, da den skaber undren. Hvad er det for en
opgave, han henviser til? Hvordan blev den løst, og hvordan hænger opgaven sammen med alle disse
skæbner begravet her i Aalborg? Det, at opgavens omfang med flygtningene ikke må gå i glemme-
bogen, er muligvis grunden til, at monumentet er opført i sin tid. Det står som et evigt minde om den
kaotiske tid, der var op til og efter kapitulationen. Mit speciale vil derfor tage udgangspunkt i Ålborg
Flygtningelejre, og hvordan den aalborgensiske administration løste flygtningespørgsmålet.
I første omgang er det nødvendigt at tage udgangspunkt i et internationalt perspektiv og flygtninge-
begrebet, da det bidrager til forståelsen af flygtningespørgsmålets kompleksitet på daværende tids-
punkt. I sig selv var situationen i Aalborg, og Danmark for den sags skyld, på overfladen ikke unik i
en europæisk sammenhæng. Anden Verdenskrig havde drevet utallige mennesker på flugt på det eu-
ropæiske kontinent. De europæiske lande, som modtog disse mennesker, herunder Danmark, stod
med en gruppe af folk, som vi i dag ville kalde flygtninge, men forståelsen for deres situation dengang
var anderledes. Verdenssamfundet, FN, på dette tidspunkt var i sin spæde begyndelse. Samtidig var
der ikke nogle fortilfælde med en sådan massiv menneskestrøm, hvilket gjorde at disse mennesker på
1 Forsidebilledet. Privat foto. 2 A3349. Knud Sørensen Jørgensen. Erindring.
Side 5 af 77
flugt blev set som en trussel mod den nationale sikkerhed i de respektive europæiske lande, og ikke
som mennesker, der flygtede fra krig og forfølgelse.3 Problemstillingen med de tyske flygtninge er
derfor yderst kompleks både i en national og international sammenhæng. Det moderne flygtningebe-
greb blev først endeligt defineret i 1951, hvor FN oprettede Flygtningehøjkommissariatet.4 Der går
altså hele seks år fra de tyske flygtninges ankomst til Danmark, før der opstår en egentlig international
institution, der varetager sig disse spørgsmål. Indtil da var flygtningenes skæbne afhængig af, at de
sejrende allierende magter og den danske nationalstat startede et samarbejde. Denne komplekse situ-
ation er derfor vigtig at være opmærksom på, når man vil beskæftige sig med flygtningespørgsmålet
i denne periode. Når jeg omtaler menneskestrømmen mod Danmark efter krigen som flygtninge, skal
det således forstås som en ufrivillig bevægelse, der truede nationalstaten og ikke ud fra nutidens
flygtningebegreb.
De tyske flygtninge i den nationale kontekst
De tyske flygtninge ankom til Danmark før kapitulationen. Nazityskland var presset på både Vest-
og Østfronten. Den Røde Armé nærmede sig de østtyske områder, og som reaktion herpå udstedte
Adolf Hitler en Führerbefehl5 den 4. februar 1945, som i al sin enkelthed betød, at store dele af den
tyske civilbefolkning fra Østprøjsen, Pommern og Danzig skulle anbringes i Danmark. Denne bevæ-
gelse af mennesker skete med skibe fra de østtyske havne. Ifølge aktstykkerne, som Udenrigsmini-
steriet udgav i 1950 umiddelbart efter, at de sidste flygtninge blev sendt hjem, var den danske regering
imod at huse de tyske flygtninge. Deres ankomst blev anset som et overgreb på Danmark, og rege-
ringen meldte til den tyske rigsbefuldmægtige, Werner Best, at danskerne ikke ønskede at have noget
med forplejningen af de tyske flygtninge at gøre.6 Alligevel endte de omkring 250.000 flygtningene
i Danmark. For at sætte det i perspektiv overfor den danske befolkning, var det en pludselig befolk-
ningsvækst på fem procent på ganske kort tid.7 Efterhånden som de tyske flygtninge og sårede solda-
ter ankom til Danmark, stod det klart for Værnemagten, at de danske myndigheder ikke ønskede at
involvere sig i flygtningeforsorgen. Derfor fik Tysk Røde Kors ansvaret for at opretholde en forsvar-
lig sundhedstilstand hos tyskerne. Selvom at Tysk Røde Kors fik denne opgave, så gav de mange
3 Malkki (1995). s. 499. 4 Soguk (1999). s. 110. 5 Havrehed (1987). s. 15. 6 Udenrigsministeriet (1950). s. 13. 7 Havrehed (1987). s. 296; Lylloff (2006). s. 53.
Side 6 af 77
flygtninge alligevel store problemer og var til stor gene for den almindelige dansker. Offentlige byg-
ninger som skoler, militærbygninger, sportshaller og forsamlingshuse blev inddraget til fordel for de
tyske flygtninge, hvilket betød, at skolegangen for danske børn blev besværlig at gennemføre.8 Ty-
skernes tilstedeværelse og synlighed i gadebilledet blev derfor anset for at være en hån mod Dan-
mark.9
I maj 1945 kapitulerede Nazityskland, hvilket betød, at Værnemagten trak sig tilbage fra Danmark.
Dette skulle vise sig at gøre flygtningeproblemet mere nærværende, end hvad danskerne ønskede.
Den 5. maj 1945 er i dag kendt som Danmarks befrielse, men dengang var tonerne anderledes. Mod-
standsbevægelsen og Statens civile Luftværn overtog midlertidigt ansvaret for flygtningeforsorgen
og til trods for den genvundne frihed, stod Danmark med det, der blev betragtet som den nye besæt-
telse og byrde fra tysk side.10 Danske myndigheder og læger havde passivt forholdt sig til flygtnin-
geforsorgen, hvorfor Værnemagten stod alene med denne opgave. Den danske passivitet blev brudt
af Værnemagtens tilbagetrækning, hvorfor flygtningespørgsmålet nu, helt ufrivilligt, var dansk. Det
er dette pludselige skifte fra en passiv til en aktiv aktør, som Sørensen henviser til i sin erindring. Op
til Flygtningeadministrationens oprettelse i september i 1945 døde omkring 13.000 tyske flygtninge
af sult, fejlernæring og sygdom.11 Denne periode er den mest omdiskuterede i forskningen, da cirka
75 procent af dødsfaldene blandt de tyske flygtninge i perioden 1945-1949 er fra dette år. Deres op-
hold blev anset for at være en hindring for at vende tilbage til normale tilstande, da de besad offentlige
institutioner så som skoler. Samtidig var danskerne ikke interesserede i at overtage forsorgen af dem,
da de ikke følte, at man skyldte tyskerne noget. Tanken bag flygtningeforsorgen var derfor, at de
skulle hjemsendes så hurtigt som overhovedet muligt, hvilket gjorde, at de blev betragtet som en
midlertidighed.12 Flygtningeadministrationen beretter følgende i deres egen redegørelse om forløbet:
”Ved de foranstaltninger som blev truffet i den første tid efter kapitulationen, fulgte man den ret-
ningslinie, som har været grundlæggende for hele flygtningeforsorgen, nemlig at forsorgen skulle
være nødtørftig, men forsvarlig […]”.13
8 Jensen (2012). s. 134; Kyneb (2006). s. 90-91. 9 Augustenborg (2012). s. 68; Havrehed (1987). s. 62, 65-66 & Jensen (2012). s. 132-134. 10 Havrehed (1987). s. 14; Jensen (2012). s. 135, 139. 11 Kyneb (2006). s. 11; Lylloff (1999). s. 34, 53, 56, 60; Nielsen (2013). s. 199. 12 Jensen (2012). s. 133-134. 13 Flygtningeadministrationen (1950). s. 11.
Side 7 af 77
På grund af de tyske flygtninges status som en midlertidighed var myndighederne i en afventende
position, hvor de ventede på grønt lys for hjemsendelsen fra de sejrende allierede magter. I denne
periode foretog danskerne sig ikke andet end at sørge for, at retningslinjen om nødtørftig behandling
blev fulgt. Den 24. juli 1945 meddelte briterne, at hjemsendelsen ikke kunne finde sted på daværende
tidspunkt. Der skete derfor et skifte fra en midlertidighed til en ufrivillig udefinerbar midlertidighed,
hvilket krævede yderligere handling. Resultatet heraf blev Flygtningeadministrationens skabelse.
Flygtningeadministrationen var et statsligt organ under Social- og Indenrigsministeriet, som fik an-
svaret for flygtningeforsorg af de tyske flygtninge. Dette betød, at der opstod et nyt kapitel i flygtnin-
geforsorgen, da der nu kom en central administration, der overtog det overordnede ansvaret fra de
lokale flygtningeforsorg.
Det lokale perspektiv gennem Ålborg Flygtningelejre
Set ud fra et aalborgensisk perspektiv betød oprettelsen af Flygtningeadministrationen, at alle 26
flygtningelejre, skoler, offentlige bygninger og flygtningelazaretter, der husede tyskere i Aalborg og
omegn samles under én konstellation14, Ålborg Flygtningelejre.15 Dannelsen af Ålborg Flygtninge-
lejre udsprang af en stor interesse i at rømme skolerne og de offentlige bygninger for tyske flygtninge
samt at internere og isolere dem fra den danske offentlighed. Det var derfor nødvendigt at samle
flygtningene i færre og større flygtningelejre.16 I Aalborg havde Værnemagten mange militærbaser,
der var ideelle som løsning på indkvarteringsproblemet. Efterhånden som konstellationen stod færdig
i november 1945, var antallet af flygtningelejre nede på syv og antallet af flygtningesygehuse på fire.
Disse institutioner var placeret både centralt og i yderkanten af Aalborg-området:
Tabel 1.0
Flygtninge-
lejrindeks
Flygtningelejrens officielle navn Taget i brug Nedlagt
48-01 Vestre Allé September 1945 1949
48-08 Vandflyvepladsen September 1945 23. september 1947
Omdannet til Flygtninge-
sygehus.
48-09 Flyveplads Øst I, II, II September 1945 1949
14 Forstås som den enhed der blev sammensat med det specifikke formål at varetage flygtningeforsorgen i Aalborg og
omegn. 15 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Diverse (1945 – 1945). Fortegnelse over tyske Flygtninge og Lazaretter; Ålborg Flygt-
ningelejres Arkiv. Diverse (1945 - 1945). 10. Nov 1.9.4.5. 16 Flygtningeadministrationen (1950). s. 12-13, 30-31; Havrehed (1987). s. 73-75 & Lylloff (2006). s. 46-48.
Side 8 af 77
49-02 Hvorup-Plantage Flygtningelejr September 1945 11. juli 1947
49-06 Flyveplads Vest September 1945 1949
49-07 Thistedvejlejren September 1945 1949
49-09 Rødsletlejren September 1945 17/7/1947
48-11 Flygtningesygehus I på Anneberg-
vej
September 1945 1949
48-12 Flygtningesygehus II på Kastetvej September 1945 1949
48-13 Flygtningesygehus III på Skov-
bakken
September 1945 1949
48-14 Flygtningesygehus IV på Sdr.
Skovvej
September 1945 1949
Tabel 1.0 viser flygtningelejrene, der indgår i konstellationen Ålborg Flygtningelejre.
Flygtningelejrindekset er flygtningelejrens nummer i Flygtningeadministrationens register. I Ålborg
Flygtningelejre havde nummeret også en praktisk funktion. I cirkulæreskrivelser og henvisninger til
den enkelte lejr indgik flygtningelejrindekset altid. Formålet var at undgå forvirring og sikrede, fra
den lokale administration og Flygtningeadministrationens side, at der ikke opstod tvivl om, hvilken
flygtningelejr der var tale om. Eksempler på potentielle forvirringer kan findes i de to største flygt-
ningelejre i konstellationen: Flyveplads Øst og Flyveplads Vest. Dette var deres officielle navn, men
i kildematerialet går de tit under navnet Ålborg Øst og Ålborg Vest.17
Det er ikke muligt at udfolde livet i hver flygtningelejr, da arkivmaterialet er for fragmenteret til at
skabe et fyldestgørende billede. Det er værd at pointere, at de syv flygtningelejre havde hver deres
lejrleder, hvorfor der kan være forskellige tilgange og fortolkninger af flygtningeforsorgen. Dette
anses ikke for at være et problem, da de alle var
under samme kommando. Den øverstbefalende i Ålborg Flygtningelejre var luftværnschefen. Hans
identitet er ukendt i kildematerialet, men politikommissær, Victor Nielsen, var stedfortræder for ham
i perioden 1945-1947. Herefter overdrages ansvaret til kontorchef Tarp, der overtager ansvaret for
handel og drift, og luftværnschef Kaptajn Rasmus Løvschall.18 Hermed var myndighedsområdet i
1947 todelt. Det er derfor muligt at undersøge en strategi for Ålborg Flygtningelejre, da det er luft-
værnschefen, der sætter rammen for flygtningeforsorgen.
17 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. Opgørelse over tyske flygtninge i Aalborg-lejrene der an-
giver tilknytning til de tyske zoner – Vest. 18 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 26.sep 45; Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance
1945-1946. 1. november 6.
Side 9 af 77
Med afsæt i den internationale og den nationale kontekst kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorfor
konstellationen, Ålborg Flygtninge, er relevant at tage udgangspunkt i. Der er tre centrale grunde til
dette. Den første er, at Ålborg Flygtningelejre var blandt dem, der påtog sig ansvaret for flest flygt-
ninge i perioden 1945-1949. Den 21. juli 1946 var der omkring 40.000 tyske flygtninge fordelt mel-
lem konstellationens flygtningelejre.19 Størrelsen af Ålborg Flygtningelejre kommer tydeligt til ud-
tryk i Flygtningeadministrationen egen beretning:
”[…] i løbet af oktober måned […] var [man] nået op på ca. 191.000 indrettede pladser fordelt på
følgende måde inden for de forskellige områder:
[…] Ålborg-området ca. 45.000 pladser […] Oksbøl-området ca. 38.000 pladser […] København ca.
28.000 pladser”.20
Ifølge Flygtningeadministrationen var der ingen tvivl om, hvilke flygtningelejre, der var de største.
Den anden grund til relevansen skal findes i de to andre flygtningelejre, som er inkluderet i citatet.
Både Oksbøllejren i Sønderjylland og Kløvermarken på Amager i København har begge været un-
dersøgt ud fra en lokal kontekst.21 Ålborg Flygtningelejre har, trods sin størrelse, ikke tidligere været
genstand for en historisk undersøgelse ud fra det lokale perspektiv. Den tredje grund skal findes i
Flygtningeadministrationens egen beretning. Flygtningeadministrationen havde det overordnede an-
svar for flygtningeforsorgen i Danmark. Det var dog umuligt for dem at styre alle flygtningelejre,
hvorfor den enkelte flygtningelejr havde stor handlefrihed:
”[…] princippet [var], at lejrene i så stor udstrækning som muligt forvaltede sig selv med flygtninge
på alle såvel over- som underordnede poster, der vedrørte den indre forvaltning. Det danske lejrper-
sonale havde til opgave at klare alle problemer med relation til omverdenen […], men havde selvsagt
samtidig det fulde ansvar for lejrenes forvaltning og tilsynet med flygtningenes løsning af deres del
af opgaven”.22
Det er derfor relevant at undersøge hver enkelte flygtningelejr, da den enkelte flygtningelejr forval-
tede sig selv i størstedelen af dens levetid. I modsætning til Oksbøllejren og Kløvermarken, som hver
var én flygtningelejr, var der i Ålborg Flygtningelejre syv forskellige. Det betød, at flygtningelejrene
19 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 21/06/1946. 20 Flygtningeadministrationen (1950). s. 61. 21 Kyneb (2006); Nielsen (2013). 22 Flygtningeadministrationen (1950). s. 71.
Side 10 af 77
hver for sig har været mindre og dermed havde færre flygtninge interneret. Udfordringerne har derfor
været anderledes i Aalborg, end de har været andre steder. Konstellationens administration var an-
derledes sammensat, da det var et samarbejde mellem syv flygtningelejre og fire flygtningesygehuse.
Samtidig var størstedelen af flygtningelejrene oprettet i gamle militæranlæg, som gav anderledes mu-
ligheder for at forvalte flygtningeforsorgen.
Ud fra ovenstående overvejelser er det derfor relevant at undersøge, hvordan Ålborg Flygtningelejre
forvaltede flygtningeforsorgen efter dens oprettelse i 1945. Jeg antager, at de lokale forudsætninger
for konstellationen, i forhold til den nationale kontekst, har påvirket, hvilke udfordringer som admi-
nistrationen har forsøgt at løse. Derfor har jeg derfor valgt at tage udgangspunkt i følgende problem-
formulering:
Problemformulering: Hvad kendetegner den lokale flygtningeforsorg i Ålborg Flygtningelejre i for-
hold til Flygtningeadministrationens nationale udlægning om perioden 1945-1949?
Kildematerialet viser, hvordan Ålborg Flygtningelejre havde store problemer med interneringen. Her
var blandt andet fraternisering mellem danskere og tyskere, beskæftigelse og informationsstrømmen
centrale problemstillinger. Jeg vil i min besvarelse af problemformuleringen vægte, hvordan udfor-
dringerne kom til udtryk i Ålborg Flygtningelejre, og hvordan den lokale administration forsøgte at
løse dem. Når jeg vægter periodens start i 1945, selvom de første flygtninge kom til Danmark i 1944,23
er det fordi, at den massive tilstrømning af flygtninge i februar og marts 1945 havde stor indvirkning
på flygtningeforsorgens forvaltning landet over. Samtidig er det også dette år, at Ålborg Flygtninge-
lejre oprettes. Periodens slutning skal forstås i den sammenhæng, at de sidste flygtninge blev hjem-
sendt i 1949. Dette betød, at Ålborg Flygtningelejre blev nedlagt dette år. Jeg mener, at det er relevant
at inddrage hele perioden, da det muliggør skabelsen af et samlet billede af forsorgens karakter.
Historiografien over spørgsmålet om de tyske flygtninge
Jeg er ikke den første, som har beskæftiget sig videnskabeligt med de tyske flygtninges ophold i
Danmark. Derfor vil jeg i afsnittet her behandle de centrale værker og videnskabelige artikler, der har
bidraget til at skabe viden om de tyske flygtninges ophold og Flygtningeadministrationens flygtnin-
geforsorg. Jeg vil i denne sammenhæng argumentere for, at der eksisterer tre forskellige hovedretnin-
ger. Den første af disse retninger kalder jeg konsensusskildringen. Forfatterne i denne kategori holder
23 Lylloff (2006). s. 39.
Side 11 af 77
fast i konsensusfortællingen om Danmarks heltemodige indsats under og umiddelbart efter besættel-
sen. Heriblandt findes forfatteren og arkivar Arne Gammelgaards bog Mennesker i malstrøm: Tyske
Flygtninge i Danmark 1945-1949.24 Hans værk er en af de første værker på området, der direkte
beskæftiger sig med de tyske flygtninge. I 1987 udgiver Henrik Havrehed sin doktordisputats De
tyske flygtninge i Danmark 1945-1949.25 Havrehed (1987) er den første store videnskabelige under-
søgelse, der beskæftiger sig udelukkende med flygtningespørgsmålet, og hans arbejde har haft stor
betydning for at sætte ansigt på de ansvarlige i Flygtningeadministrationen, hvorfor det stadigvæk et
centralt værk i dag.
Gammelgaard (1981) og Havrehed (1987) og deres konsensusskildring forbliver den hegemoniske
fortolkningsramme for flygtningeforsorgen helt op til slutningen af 1990’erne. I 1999 udgiver den
pensionerede overlæge, Kirsten Lylloff, artiklen ”Kan lægeløftet gradbøjes?: Dødsfald blandt og læ-
gehjælp til de tyske flygtninge i Danmark 1945”26 i Historisk Tidsskrift. Med artiklen starter den
retning, som jeg har døbt den moralske og revisionistiske skildring. Modsat konsensusskildringen
mener Lylloff (1999), at behandlingen af de tyske flygtninge ikke er så heltemodig som først antaget.
I artiklen sætter hun spørgsmålstegn ved lægernes passivitet, der, efter hendes mening, var skyld i
den store dødelighed blandt de tyske flygtninge i 1945. I forlængelse heraf udgiver Lylloff i 2006 sin
ph.d.-afhandling Barn eller fjende?: Uledsagede tyske flygtningebørn i Danmark 1945-1949.27 Ud-
over at være blandt de største videnskabelige værker på området er hendes konklusion stik modsat
konsensusskildringen. Hun argumenterer for, at det var en decideret humanitær katastrofe. Lylloff
bryder paradigmet og behandlingen af de tyske flygtninge tages op af pressen på baggrund af hendes
konklusion. Jeg vil i afsnittet også tage udgangspunkt i debatten, der opstod på baggrund af Lylloffs
forskning. Her vil jeg inddrage Gammelgaards bog På Hitlers befaling - Tyske flygtninge i Danmark
1945-194928 og Svend Bachs Om de tyske Flygtninge i Danmark 1945-1949: Opgør med en myte.29
Begge er en kommentar på Lylloffs moralske og revisionistiske skildring.
Den tredje og sidste retning udspringer af en kritik af udgangspunktet for både konsensus- og den
moralske og revisionistiske skildring. Et af disse bidrag stammer fra historiker fra Rigsarkivet Ulf
24 Gammelgaard (1981). 25 Havrehed (1987). 26 Lylloff (1999). 27 Lylloff (2006). 28 Gammelgaard (2005). 29 Bach (2015).
Side 12 af 77
Kyneb, som i årbogen Historiske meddelelser om København udgiver artiklen ”Midt i en Mørketid:
Tyske flygtninge på Kløvermarken 1945-1949”.30 I stedet for at tage afsæt i et nationalt udgangspunkt
som Havrehed og Lylloff undersøger han forsorgen på Kløvermarken. Leif Hansen Nielsen videre-
fører dette lokale perspektiv til et regionalt perspektiv i monografien Tyske flygtninge i Nordslesvig
1945-1948,31 der er det nyeste skud på stammen. I dette regionale perspektiv undersøger han de ud-
fordringer, der var i Sønderjylland, og hvordan disse løses i den enkelte flygtningelejr. Slutteligt i den
tredje kategori er Museumsinspektør hos Vardemuseerne, John V. Jensens artikel i Historisk Tids-
skrift ”… over for os selv og over for Fremtiden: Den danske Rigsdag og de tyske flygtninge 1945-
1946”.32 Han forsøger med artiklen at vise en ny måde at anskue flygtningespørgsmålet på. Hans
genstandsfelt er rigsdagsdebatterne, hvor, mener han, det er muligt at finde grundtanken bag flygt-
ningeforsorgen.
Konsensusskildringen
I konsensusskildringen findes værkerne, der argumenterer for, at Danmark ydede en god og heltemo-
dig indsats i forhold til forsorgen af de tyske flygtninge. Det første større værk inden for denne kate-
gori er Gammelgaard (1981). Værket er vigtigt i forhold til at skabe bevidsthed om de tyske flygt-
ninge. Udover at være en af de første værker om tyske flygtninge, der vakte offentlighedens opmærk-
somhed, udspringer Gammelgaards udgangspunkt fra den stigende interesse i samtiden, hvor fokus
rettes på de homogene grupper hos tabende nationer.33 De tyske flygtninge var førhen kategoriseret
som en samlet masse, hvorfor Gammelgaard (1981) formår at vise forskelligheden mellem de tyske
flygtninge. Værkets svaghed skal findes i redegørelsen for problemstillingen. Han vægter danskernes
modstand over for de tyske flygtninge højt. Gammelgaard kalder modstanden mod dem for en hetz,
og det er denne skildring, som ikke synes at være fyldest gørende nok. Historiker Hans Kirchhoff
argumenterer for at han: ”[…] ser debatten alt for snævert og udelukkende som et moralsk og huma-
nitært opgør”.34 Værkets store styrke skal i stedet for findes i de tyske eksistenser, Gammelgaard
(1981) bringer frem. Disse skæbner var flygtninge under den danske forsorg i Hammel og for første
gang får vi sat navne og ansigt på nogle af disse mennesker. I bogen udtrykkes forskellige holdninger
30 Kyneb (2006). 31 Nielsen (2013). 32 Jensen (2012). 33 Kirchhoff (1982). s. 437. 34 Kirchhoff (1982). s. 437.
Side 13 af 77
til den danske forsorg i tyskernes erindring; nogle har intet at indvende mod den danske flygtninge-
forsorg,35 hvor andre kun havde dårlige minder fra deres ophold i Danmark.36 Der savnes derfor en
kildekritisk tilgang til erindringerne, da der, trods forskellighederne, konkluderes at ”Historien om de
tyske flygtninge i Danmark hører til de glædeligste begivenheder i efterkrigstiden. Den kan give
grundlag for håb hos optimisten”.37 På trods af dette formår Gammelgaard (1981) at skabe interesse
for de tyske flygtninge og skabe en ny indgangsvinkel til flygtningespørgsmålet.
I 1987 udgiver Havrehed sin doktordisputats, og den er en af de første store videnskabelige værker,
der ikke kun forsøger at forklare handlingsforløbet for perioden 1945-1949, men, ligesom Gammel-
gaard, sætter navne på de relevante personer indblandet. Udover at inkludere flygtningenes beretnin-
ger, formår han også at sætte navne og ansigter på de ansvarlige personer i Flygtningeadministratio-
nen. Det gjorde han gennem et omfattende arkivarbejde38 og ved at gøre brug af både Flygtningead-
ministrationens hvidbog og aktstykkerne udgivet af Udenrigsministeriet. Havrehed tager stilling til
spørgsmålet om de tyske flygtninge, hvilket kommer til udtryk i hans beskrivelse af de tyske flygt-
ninges ankomst som den anden besættelse af Danmark.39 Hans argumentation går på, at tyskerne, i al
almindelighed, ikke var velkomne i Danmark grundet besættelsen, og at evakueringen af tyskerne
betød, at danskerne måtte acceptere, at skoler og andre offentlige bygninger blev beslaglagt. Grunden
til dette var, at flygtninge havde behov for et opholdssted.40 Opgaven var, med andre ord, uønsket fra
den danske regerings og befolknings side. Havrehed tager også stilling til Flygtningeadministratio-
nens arbejde. Her vægter han de allierede magters, specielt Storbritannien, hjælp til Danmark med at
komme helskindet gennem forløbet. Det var et spørgsmål om at vise de allierede magter, at Danmark
var på deres side. Havrehed krediterer Johannes Kjærbøl, der var leder af Flygtningeadministrationen,
for sin indsats i det kaos, der herskede efter kapitulationen. Det lykkedes Kjærbøl at løse problemerne
på fornuftig vis.41 I sin indledning sammenfatter Havrehed hele doktordisputatsen med en sætning:
35 Gammelgaard (1981). s. 71. 36 Gammelgaard (1981). s. 85. 37 Gammelgaard (1981). s. 19. 38 Havrehed (1987). s. 349-354; Trommer (1987). s. 278. 39 Havrehed (1987). s. 14, 296. 40 Havrehed (1987). s. 63-66, 71-73. 41 Havrehed (1987). s. 67-70.
Side 14 af 77
”[…] Danmark og danskerne trods en del fejltagelser og misgreb slap fra den påtvungne opgave på
en måde, så det nok tør siges, at man vel ikke i historien »finder et land, der har givet en tidligere
fjendes pårørende en bedre behandling end den, danskerne gav de tyske flygtninge«”.42
Citatet, som Havreheds konklusion bygger på, skulle angiveligt være fra en artikel bragt i Jyllands-
Posten d. 17 juni 1974. Her citerer journalisten Ellen Strange Petersen den tyske realskolelærer, Peter
Lehmann, hvilket ikke kan tilskrives Havrehed at være en overbevisende kildekritisk gennemgang.43
Udover dette anerkender han, at forholdene ikke har været de bedste, men i et forsøg på at retfærdig-
gøre det argumenterer han for, at den danske stat var forhindret i at forbedre disse grundet flygtnin-
genes status som et uønsket fremmedlegeme. De udgjorde en trussel for den danske nationalstat, og
det handlede om at vise de allierede magter, at Danmark ingen interesse havde i at beholde dem.
Adskillelsen mellem dansk om tysk var derfor et spørgsmål om en nødvendighed. Det er derfor muligt
at argumentere for, at da han ikke rykkede ved den nationale selvforståelse dengang.44
Det er min tolkning, at både Gammelgaard og Havreheds bidrag skaber et hegemonisk paradigme i
fortællingen om de tyske flygtninges ophold i Danmark. I konsensusskildringen anerkendes der, at
der var nogle enkelte situationer, der kan klassificeres som et svigt i forsorgen umiddelbart efter ka-
pitulationen. Svigtene retfærdiggøres ved at vægte de kaotiske tilstande, som forfatterne argumenterer
for var til stede. Samtidig synes den positive skildring at vægte aktørernes roller, hvilket kommer til
udtryk i Gammelgaards skildringer og Havreheds fokus på administrativt personale i Flygtningead-
ministrationen. Med besættelsen in mente var vi medmenneskelige og ansvarlige. Slutteligt anskuer
de Flygtningeadministrationens hvidbog45 som et autoritativt værk, der troværdigt viser Flygtninge-
administrationens arbejde. Både Gammelgaard og Havrehed bygger deres konklusion på hvidbogens
egen udlægning.
I 2012 udgiver forlægger og forfatter Bjarne Wagner Augustenborg Gode Gud, send mig hjem: Tyske
Soldater og Flygtninge i Nordjylland 1940-1949. Bogen er skrevet i samarbejde med Aalborg Stads-
arkiv.46 I bogen forklarer han, hvordan tilstandene var i Aalborg, og han giver læseren en fornem-
melse af det store antal af flygtninge, der kom til Aalborg. Den er derfor med til at fortælle om, hvad
der ligger til grunde for monumentet på Søndre Kirkegård. Thomas Petersen, der har anmeldt bogen,
42 Havrehed (1987). s. 10. 43 Lylloff (2006). s. 18. 44 Trommer (1987). s. 279. 45 Flygtningeadministrationens hvidbog bliver behandlet kildekritisk i metodeafsnittet. 46 Augustenborg (2012). s. 14.
Side 15 af 77
påpeger, at værket ikke er vellykket på grund af dens mangel: ”[…] på systematik og dens noget
kalejdoskopiske og springende struktur og komposition. Indlevelse kan ikke erstatte fokus og ana-
lyse”.47 Dette skal ikke stå i vejen for Augustenborgs behandling af kildemateriale fra Aalborg Stads-
arkiv, som viser flygtningespørgsmål i en nordjysk kontekst. Bogen har samme konklusion som Gam-
melgaard (1981) og Havrehed (1987).
Konsensusskildringen brydes og den moralske og revisionistiske skildring opstår
Vi skal frem til 1999, før konsensusfortællingen forsøges brudt. Lylloff er pensioneret overlæge,
hvorfor hendes genstandsfelt for forskning er anderledes i forhold til Gammelgaard og Havrehed.
Lylloff (1999) tager primært udgangspunkt i lægerapporter og Lægeforeningens behandling af flygt-
ningespørgsmålet. Lylloff (2006) udvider dette kildekritiske fokus ved at undersøge de store flygt-
ningelejres sundhedsberetninger og ved at inddrage et lokalt perspektiv i forhold til Kastrupfortet. I
sin artikel i Historisk Tidsskrift sætter Lylloff (1999) spørgsmål ved lægernes ageren op til og umid-
delbart efter kapitulationen. Konsensusfortællingen lægger vægt på, at flugten i marts 1945 var hård
og brutal for de tyske flygtninge, hvorfor mange døde senere i Danmark under tysk ansvar. Denne
udlægning er Lylloff ikke enig i, idet hun fremhæver to centrale forhold. For det første fandtes der få
dødsfaldsindberetninger på de omkring 13.000 flygtninge, der døde i 1945. Dette synes hun er be-
mærkelsesværdigt, da der er en indberetningspligt ved hvert dødsfald. Med afsæt i hendes lægefag-
lighed vurderer Lylloff, at det ikke en gyldig dødsårsag at være på flugt flere måneder, før døden
indtræffer.48 For det andet argumenterer hun for, at ”[…] den krig, man førte, var ikke mod nazismen,
men en krig mod tyskerne, og så var det ligegyldigt om fjenden var under 5 år”.49 Hadet til tyskerne
var så stort, at det ukrænkelige lægeløfte blev værdiløst. Artiklen var kontroversiel, og den skabte
derfor en faglig debat. I Historisk Tidsskrift kritiserer Thorkild Frederiksen hende for at anvende
forfejlede begreber og tale usandt om forløbet.50 Simon Riber Kristensen påpeger, at de danske lægers
passivitet ikke skyldes et brud på lægeløftet, men at det var et udtryk for, at de ikke ønskede at over-
belaste det danske sygehussystem.51
47 Petersen (N/A). set 01.08.2017. 48 Lylloff (1999). s. 34. 49 Lylloff (1999). s. 66. 50 Frederiksen (2000). s. 299-230. 51 Kristensen (2000). s. 222-224.
Side 16 af 77
Gradbøjningen af lægeløftet, tyskerhadet og behandlingen af uledsagede flygtningebørn bliver cen-
trale punkter i Lylloffs ph.d.-afhandling. Den udfordrer direkte den hegemoniske forståelse af be-
handlingen af de tyske flygtninge. Hun argumenterer for, at de uledsagede flygtningebørn ikke kan
bære ansvaret for de overgreb, som Værnemagten begik mod danskerne. Lylloff skjuler derfor ikke
sin konklusion om flygtningeforsorgen: ”Resultatet blev en humanitær katastrofe, hvor dødstallene
for den mest vulnerable gruppe, børn under 5 år, var og er ufattelig”.52 På denne måde er der skabt
to modpoler i fortællingen om de tyske flygtninge. Den ene vægter den relativt gode behandling af
vores tidligere fjende og ser op til måden, hvorpå Kjærbøl administrerede flygtningeforsorgen på,
mens den anden anskuer det som en decideret humanitær katastrofe og anklager Kjærbøl og Flygt-
ningeadministrationen for at være det mest totalitære system, der har eksisteret i nyere tid.53
Det er muligt at argumentere for, at Lylloff udfordrede konsensusfortællingen og dens paradigme i
sådan en grad, at hendes forskning danner grundlaget for en offentlig debat. En måde at forstå dette
på er ved at tage udgangspunkt i ph.d.-forsvaret på Københavns Universitet. Der berettes om et audi-
torium fyldt med interesserede.54 Resultatet af forsvaret var det, som Berlingske kalder en ”hed debat
om tyske flygtningebørn”,55 og som stadigvæk eksisterer i dag. Den første forfatter, der udgiver et
værk efter ph.d.-forsvaret, er Gammelgaard, der fastholder konsensusfortællingen. Gammelgaard
(2005) forsøger at nuancere Lylloffs pointer. Heri anerkender han, at Danmark begik fejl, men han
vægter fortsat de kaotiske tilstande, der herskede omkring kapitulationen, højt.56 Relevant er det, at
Lylloff selv anmelder bogen, hvori hun konkluderer, at Gammelgaard (2005) ikke bidrager med noget
nyt, og at det ikke er videnskabeligt funderet.57 Det nyeste bidrag i debatten er Bach (2015), der er en
posthum udgivelse. Bach (2015) forsøger, ligesom Gammelgaard (2005), at nuancere Lylloffs poin-
ter. I sammenfatningen af bogen skriver han: ”Når man læser Kirsten Lylloffs skrifter, får man nær-
mest indtryk af, at Werner Best var leder af en humanitær organisation”.58 Sammenfatningen inde-
holder Bachs egne argumenter over for Lylloffs, hvilket tydeligt tilkendegiver, at myten, som han
henviser til, er Lylloffs forskning. I denne subjektive meningstilkendegivelse fremstiller Bach det
således, at Lylloffs moralske fordømmelse af danskernes behandling af de tyske flygtninge, får den
52 Lylloff (2006). s. 267. 53 Lylloff (2006). s. 271. 54 Lauridsen (2005). set 01-08-2017. 55 Lindberg (2005). set 01-08-2017. 56 Bonde (2005). s. 178-179. 57 Lylloff (2005). s. 421-422. 58 Bach (2015). s. 93.
Side 17 af 77
tyske værnemagts forsorg til at fremstå bedre, end den reelt var. Essensen af Bachs forsøg på et opgør
med Lylloffs forskning, skal ikke forstås som en heksejagt, men som et udtryk for uenigheden mellem
de to yderpoler. Debatten mellem Lylloff og dem, der holder fast i konsensusfortællingen, er derfor
stadigvæk genstand for megen debat den dag i dag.
Det er muligt at argumentere for, at det lykkes Lylloff at bryde paradigmet og ændre vores måde, at
anskue den danske flygtningeforsorg efter krigen på. I Gammelgaard (1981) anskues flygtningefor-
sorgen som en af: ”[…] de glædeligste begivenheder i efterkrigstiden”.59 Efter ph.d.-forsvaret erken-
der han i Gammelgaard (2005), at der skete svigt i flygtningeforsorgen, men at det skyldes det kaos,
der herskede op til og efter kapitulationen.60
Den nye vinkel på spørgsmålet om de tyske flygtninge
Efter Lylloffs skeptiske fortolkning af flygtningeforsorgen kommer der en ny vinkel på forskningen.
Den første af slagsen er Kyneb (2006), der er en af de første videnskabelige analyser af en enkelt
flygtningelejr. Hans hovedpointe er: ”Om flygtningene i Danmark blev udsat for en unødvendig hård
behandling er vel i bund og grund […] et holdningsspørgsmål”.61 På den måde tager han afstand fra
Havrehed og Lylloffs hovedpointer. Han tager udgangspunkt i flygtningelejren Kløvermarken, som
var placeret midt på Amager i København. I stedet for at tage udgangspunkt i Flygtningeadministra-
tionens eget arkiv, anvender han Kløvermarkens eget arkivmateriale. Hans undersøgelser her viser,
at der ofte er uoverensstemmelse mellem Flygtningeadministrationens egne udsagn i pressen, hvid-
bog, og tendensen i kildematerialet. Et eksempel herpå er Kjærbøls udlægning af, at dødeligheden i
Kløvermarken var normal. Arkivmaterialet viser, at dette ikke var tilfældet.62 Kyneb behandler ikke,
hvad disse forskelle er et udtryk for. Det ændrer dog ikke på, at han går mere kritisk til kildematerialet
ved at holde dem op mod hinanden.63 En anden pointe, han argumenterer for, er, at jo tættere dan-
skerne var involveret i den tyske flygtnings hverdag, jo mere human var behandlingen og synet på
dem.64
59 Gammelgaard (1981). s. 194. 60 Gammelgaard (2005). s. 50. 61 Kyneb (2006). s. 115. 62 Kyneb (2006). s. 105-106. 63 Nielsen (2013). s. 23. 64 Kyneb (2006). s. 96.
Side 18 af 77
En anden videnskabelig artikel, der har et anderledes udgangspunkt end Havrehed (1987) og Lylloff
(2006), er Jensens artikel i Historisk Tidsskrift. Den er relevant at udfolde i denne sammenhæng, da
hans mål for artiklen er at ”[…] levere en skitse til en ny fortolkningsramme for historien om de godt
200.000 flygtninges ophold i Danmark i årene 1945-49”.65 I stedet for at fokusere på behandlingen
af de tyske flygtninge undersøger han udgangspunktet for denne set gennem Rigsdagsdebatterne i
1945-1946. Gennem studier i Rigsdagsdebatterne konkluderer han, at behandlingen af de tyske flygt-
ninge ikke udsprang af et decideret tyskerhad, som Lylloff (2006) argumenterer for, men ud fra et
ønske om at sende dem hjem hurtigst muligt.66 Grunden til dette var, at der var et stort ønske om at
vende tilbage til normaltilstandene efter besættelsen.67 Samtidig argumenterer Jensen for, at debat-
terne modsiger Havreheds tese om den danske offervillighed, og giver Lylloff ret i, at der herskede
et tyskerhad.68 Jensen (2012) vurderer dog, at antityskheden ikke var grundstenen til flygtningefor-
sorgens karakter. Ifølge ham var Rigsdagen opmærksom på, at de gerne vil bestå historiens dom.69
Det handlede om, at vi skulle være forsorgen bekendt dengang som senere op gennem tiden. Dette
viser, at der var et mere langsigtet perspektiv med flygtningeforsorgen, end både Havrehed og Lylloff
påpeger. Det er derfor muligt at argumentere for, at Jensen påtager sig en form for position i midten,
der ønsker at anlægge en kritisk tilgang til Flygtningeadministrationens arbejde, eller som Jensen
(2012) selv udtrykker: ”[…] ikke at hylde eller fordømme”.70
Slutteligt inden for den nye vinkel på flygtningespørgsmålet har vi Nielsens (2013). Ligesom Kyneb
(2006), tager han ikke udgangspunkt i et nationalt fokus. Nielsen (2013) fokuserer på, hvordan for-
valtningen af de tyske flygtningelejre var i Sønderjylland. Han finder fortællingen om Sønderjylland
relevant, fordi den kun er udfoldet i korthed og i praksis var anderledes.71 Hans mål med monografien
er at fastslå: ”[…] hvem der havde det overordnede ansvar for flygtningene […] og hvordan dette
manifesterede sig i opbygningen af hjælpeorganisationerne og valget af indkvarteringsformer
[…]”.72 I Sønderjylland foregik der privat indkvartering, hvilket var unikt for denne del af Danmark.
Ifølge Nielsen (2013) skyldes denne tilgang det tyske mindretal i Nordslesvig.73 Samtidig undersøger
65 Jensen (2012). s. 131. 66 Jensen (2012). s. 133. 67 Jensen (2012). s. 133-134. 68 Jensen (2012). s. 136. 69 Jensen (2012). s. 142-144 70 Jensen (2012). s. 162. 71 Nielsen (2013). s. 15-17. 72 Nielsen (2013). s. 16-17. 73 Nielsen (2013). s. 57.
Side 19 af 77
han indkvarteringens kvalitet, flygtninges sundhedstilstand og folkestemningen i Sønderjylland. Slut-
teligt har kildematerialet gjort det muligt at lave en topografi over samtlige flygtningelejre i landsde-
len. Ligesom Kyneb (2006) pointerer Nielsen (2013), at jo tættere den enkelte dansker var på den
tyske flygtning, jo bedre var behandlingen, hvilket kom til udtryk i Sønderjylland. Det er studier af
kontakten mellem den sønderjyske befolkning og de tyske flygtninge, der får Nielsen (2013) til at
konkludere, at flygtningeforsorgen i Sønderjylland havde en mildere karakter i forhold til resten af
landet.74 Dette kommer til udtryk i hans konklusion om, at dødeligheden blandt børn er mindre i
landsdelen end i de øvrige lejre i Danmark. På grund af det tyske mindretal var der tyske læger, der
kunne yde lægehjælp til de tyske flygtninge. På baggrund af sine undersøgelser konkluderer Nielsen
(2013), at grunden til de mange flygtninges død i 1945 i højere grad skal findes i flugten til Danmark
end hos de danske lægers passivitet, som Lylloff (1999) argumenterer for.
Det er muligt at argumentere for, at udviklingen hen mod den nye tilgang til flygtningelitteraturen
behandler flygtningespørgsmålet mere præcist. Det, som Kyneb (2006), Nielsen (2013) og Jensen
(2012) har tilfældes, er, at deres genstandsfelt er snævert afgrænset, og deres problemstilling tager
ikke udgangspunkt i at bekræfte hverken konsensus eller den moralske og revisionistiske tilgang til
problemstillingen.
Min position i forskningen
Spørgsmålet er, hvor min analyse af Ålborg Flygtningelejre positionerer sig på dette forskningsom-
råde. Til at starte med er det relevant at kommentere på de tre forskellige retningers behandling af
flygtningespørgsmålet. Det er muligt at argumentere for, at tilgangen både Havrehed (1987) og Lyl-
loff (2006) har til kildematerialet lader sig begrænse af deres egen holdning til og syn på flygtninge-
forsorgen. Deres konklusioner ender med at vægte spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen var god
eller dårlig i højere grad end at undersøge, hvad der skete i perioden. I modsætning hertil har Kyneb
(2006), Jensen (2012) og Nielsen (2013) bidraget med tre forskellige måder at anskue flygtninge-
spørgsmålet på. Jensen (2012) har et politisk og nationalt udgangspunkt, hvor Kyneb (2006) og Ni-
elsen (2013) vægter at undersøge de enkelte flygtningelejre. De har alle tre den samme kritiske tilgang
til kildematerialet, hvor en gennemgang af behandlingen af de tyske flygtninge vægtes højere end at
tage stilling til, om den var god eller dårlig.
74 Nielsen (2013). s. 217.
Side 20 af 77
Ligesom Nielsen (2013) og Kyneb (2006) undersøger jeg flygtningeforsorgen i et lokalt perspektiv.
Jeg har også mit udgangspunkt i arkivmaterialet, der tilhører Ålborg Flygtningelejre, som jeg ønsker
at undersøge, og anvende i en kritisk tilgang. Jeg er i forlængelse heraf enig i Kynebs udlægning, idet
jeg ikke anskuer det subjektive spørgsmål, om behandlingen var god eller dårlig, som værende en
givende tilgang i forbindelse med forskningen i de tyske flygtninges ophold i Danmark. Jeg vægter
derfor at udfolde behandlingen af de tyske flygtninge. I denne sammenhæng er det vigtigt at påpege,
at mit udgangspunkt ikke er et udtryk for, at jeg vil undgå at tage stilling til forsorgens karakter. Jeg
vil i slutningen af min analyse holde mine resultater overfor den nationale fortælling og vise, hvordan
Ålborg Flygtningelejre adskiller sig fra den nationale fortælling. Det er derfor muligt at argumentere
for, at min undersøgelse af Ålborg Flygtningelejre følger samme udgangspunkt som Kyneb (2006)
og Nielsen (2013). På denne måde bliver Ålborg Flygtningelejre bragt ind i forskningen på linje med
Oksbøl og Kløvermarken.
Side 21 af 77
Metode
I metodeafsnittet vil jeg udfolde min metodiske fremgangsmåde og udfolde hovedkilderne i mit spe-
ciale. I forhold til arkivsøgningen vil jeg tage udgangspunkt i dels materialets tilgængelighed, dels
nødvendighed for censurering, og endelig hvilke arkivserier jeg tager udgangspunkt i.
Kilderne
Hvidbogen - Flygtningeadministrationens egen beretning
Allerede året efter de sidste flygtninge var sendt hjem, udgav Flygtningeadministrationen bogen
Flygtninge i Danmark 1945-1949.75 Heri er det muligt at læse om de udfordringer, kapitulationen
førte med sig, og hvordan disse var grundlaget for den omfattende internering og Flygtningeadmini-
strationens oprettelse. Det første spørgsmål, der rejser sig, er: Hvorfor var det nødvendigt at udgive
bogen? For at finde svaret tager jeg udgangspunkt i forordet skrevet af Flygtningeadministrationens
leder, Kjærbøl. Både Havrehed (1981) og Lylloff (2006) er enige om, at Kjærbøl var hovedmanden
bag flygtningeforsorgen i Danmark.76 I forordet kommenterer han på hele forløbet, og hvilke tanker
der lå bag Flygtningeadministrationens arbejde:
”Problemerne rakte imidlertid langt videre end til det rent materielle. På den ene side måtte der
sørges for, at flygtningene blev holdt isoleret, således, at de ikke fik adgang til i større eller mindre
grad at blive opsuget i den danske befolkning, og på den anden side måtte afsondringen gennemføres
på en sådan måde, at flygtningene ikke gik åndeligt til grunde – en opgave, der voksede i omfang, jo
længere hjemsendelserne trak ud”.77
Argumentet om isoleringen er en af bogens mest centrale pointer, hvorfor det er relevant at dvæle ved
argumenterne bag omstændighederne, der nødvendiggjorde den. Stemningen omkring de tyske flygt-
ninge var presset før kapitulationen. Danmark var besat og modstanden mod Værnemagten var på sit
højeste.78 Det vil sige, at de tyske flygtninge ikke var særligt vellidte i Danmark. Den 5. maj 1945
overtog Danmark forsorgen for de tyske flygtninge. De blev på denne måde et uønsket fremmedele-
ment i Danmark, og der herskede et ønske om hurtigst muligt hjemsende dem.79 Problemet var, at
75 Flygtningeadministrationen (1950). 76 Havrehed (1987). s. 67; Lylloff (2006). 269. 77 Flygtningeadministrationen (1950). s. 7. 78 Augustenborg (2012). s. 71-72; Havrehed (1987). s. 59-62; Hæstrup (1966). s. 221-224 & Lylloff (2006). s. 36-41. 79 Jensen (2012). s. 133-135.
Side 22 af 77
den sidste flygtning først blev hjemsendt i 1949. Det er derfor muligt at argumentere for, at der opstod
et behov for en redegørelse af Flygtningeadministrationens håndtering af problemstillingen. Det er
muligvis også derfor, at der lægges vægt på, hvilke problemer forsorgen med de tyske flygtninge
forsagede, og hvordan Flygtningeadministrationen forsøgte at løse disse gennem kontrolafgivelse og
imødekommelse af tyske interesser, alt med udgangspunkt i Danmarks egen interesse.
Spørgsmålet er, hvad jeg kan bruge værket til. Hvordan hjælper den mig med at besvare problemfor-
muleringen? Her det relevant at kommentere på, hvordan jeg forstår bogen som kilde. Den blev ud-
givet efter, at de sidste flygtninge var hjemsendt og kommenterer på opgaveløsningen dengang. Jeg
anvender derfor hvidbogen som en beretning. Det er derfor værd at overveje, om værket har været
påvirket af en interesse, fra Flygtningeadministrationens egen side, i at fremhæve det positive ved
deres eget arbejde samt tilpasse eller helt undlade eventuelle negative aspekter. Flygtningeadmini-
strationens påstand er, at de klarede opgaven godt trods de kaotiske omstændigheder.80 Det interes-
sante ved værket er, at det ikke har nogen forfatter. Det eneste navn, som nævnes i bogen er Kjærbøls
eget, da han har skrevet forordet. I resten af værket nævnes der ingen navne, hvilket tyder på anony-
misering. Dette gør det svært at finde den eller de egentlige forfattere bag hvidbogens beretninger.
Det er min vurdering, at det med stor sandsynlighed er ledelsen af Flygtningeadministrationen, her-
under Kjærbøl, der er forfatter til hvidbogen. Jeg vægter heri den detaljerede gennemgang af Flygt-
ningeadministrationens arbejde og kendskabet til samtlige problemstillinger i forbindelse med flygt-
ningeforsorgen. Dette kræver et stort overblik, hvilket de ansvarlige i Flygtningeadministrationen
havde.
Det er ikke irrelevant, at en administration, der har stået med sådan et ansvar, vælger at udgive en
bog så hurtigt efter, at problemet er løst. For at forstå relevansen vil jeg tage udgangspunkt i et uddrag
af bogens indledning, hvor Flygtningeadministrationen forklarer, hvordan Udenrigsministeriet rea-
gerede efter, de fik beskeden om, at de tyske flygtninge kom til Danmark: ”Udenrigsministeriet pro-
testerede naturligvis på det kraftigste mod dette folkeretsstridige overgreb, men al modstand fra
dansk side faldt til jorden overfor den lavine, der nu var i skred”.81 Flygtningeadministrationen slår
her fast, at det ikke var danskernes skyld, at de tyske flygtninge kom til landet. Ansvaret lå hos Vær-
nemagten, og det blev anskuet som et overgreb på Danmark. Politikerne forsøgte efter bedste evne at
80 Flygtningeadministrationen (1950). s. 7. 81 Flygtningeadministrationen (1950). s. 9.
Side 23 af 77
modsætte sig det, men al modstand fra Udenrigsministeriet blev overset af Værnemagten, hvorfor
situationen var ude af danskernes kontrol.
Det er ikke relevant for min problemstilling, om Flygtningeadministrationens redegørelse for Uden-
rigsministeriets arbejde er troværdig eller ej. Det er derimod relevant at overveje, hvorfor Flygtnin-
geadministrationen redegør for Udenrigsministeriets protester før førstnævnte oprettes i september
1945. Svaret skal findes i Kjærbøls forord, hvor han forklarer, hvordan de tyske flygtninges tilstede-
værelse påvirkede Danmark, da det stod klart, at flygtninge ikke kunne sendes hjem inden for den
nærmeste fremtid: ”Sådan kom det imidlertid ikke til at gå, og dermed kom de tyske flygtninges ophold
her i landet til at danne et særligt kapitel af efterkrigsårenes historie, et kapitel, der kommer til at
gribe ind på næsten alle områder af vort samfundsliv […]”.82 Som læser bliver vi gjort opmærksom
på, at de tyske flygtninges ophold i landet danner rammen om en særlig episode i vores historie.
Denne erkendelse tyder på, at Kjærbøl og de ansvarshavende for forsorgen var bevidste om, at for-
sorgen af de tyske flygtninge kan blive genstand for en fortælling om, hvordan Flygtningeadministra-
tionen håndterede situationen dengang. Det er denne erkendelse, der, efter min vurdering, er årsagen
til, at Flygtningeadministrationen udgav hvidbogen allerede i 1950.
På baggrund af ovenstående tolker jeg udgivelsen af hvidbogen som forsøget på at skabe en officiel
national fortælling om Flygtningeadministrationens arbejde. Jeg vil derfor anvende hvidbogen som
Flygtningeadministrationens egen udlægning af flygtningeforsorgen. Samtidig er dens påstande for
handlingerne på landsbasis relevante i forhold til at vise, hvordan Ålborg Flygtningelejres forsorg
adskilte sig fra den nationale udlægning.
Ålborg Flygtningelejres Arkiv på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. I min søgning efter Ålborg Flygtningelejres arkivmateriale er jeg blevet bekendt med arkivskaber
Lejrene for tyske flygtninge, Lejrene for tyske flygtninge 1944-50. Ålborg flygtningelejres arkiv83 på
Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. Heri finder jeg kildematerialet for Ålborg Flygtningelejres
administration. Da kildematerialet er omfangsrigt, er det relevant at præcisere min tilgang til kilde-
materialet. I første omgang er det relevant at understrege, at arkivmaterialet, jeg har fået adgang til,
er fortrolige. Jeg er derfor underlagt arkivlovens § 40 og § 41, der forbyder mig at videregive infor-
82 Flygtningeadministrationen (1950). s. 7. 83 Ålborg Flygtningelejres Arkiv.
Side 24 af 77
mationer om privatpersoners personlige forhold og at gengive hele dokumenter. Navne på privatper-
soner og private forhold er derfor censureret eller helt undladt. Samtidig vil citaterne bære præg af at
være afkortet i sådan en grad, at nuancer kan være undladt for læseren. Denne problemstilling er jeg
bevidst om, men umiddelbart synes den ikke at forhindre mig i at anvende kilderne i specialet. Jeg er
ikke interesseret i at undersøge privatpersoners forhold eller fortælle en personlig historie om en
flygtnings ophold. Derimod er jeg interesseret i, hvad der skete i Ålborg Flygtningelejre i perioden
1945-1949.
Da kildematerialet er omfattende, er det nødvendigt at identificere de mest relevante arkivserier, og
hvilke typer af kilder, jeg finder deri. Samtidig vil jeg argumentere for, hvordan de bidrager til be-
svarelsen af problemformuleringen. De vil blive præsenteret i alfabetisk orden.
Cirkulæreskrivelser fra Statens Civile Luftværn (1945 - 1949) er den første arkivserie, som er relevant
at inddrage. Heri finder jeg cirkulæreskrivelser fra Statens civile Luftværn, som varetog bevogtningen
af flygtningelejrene, og Flygtningeadministrationen. Arkivserien indeholder skrivelser på både nati-
onalt og lokalt plan. De nationale skrivelser sendes til alle flygtningelejre i landet, og arkivserien
indeholder også svar fra lejrcheferne, hvor det er muligt at spore en reaktion på disse cirkulæreskri-
velser. De er relevante at inddrage, fordi de viser, hvilke regler og love, som Ålborg Flygtningelejre
skulle efterleve. De danner derfor rammen for forsorgen.
Diverse dokumenter (1945 - 1945) og Forskelligt (1945 – 1949) er to forskellige arkivserier, som jeg
har valgt at udfolde sammen. De indeholder, som navene indikerer, ikke-klassificerede dokumenter.
Heri findes interne korrespondancer i Ålborg Flygtningelejre, fraterniseringssager, afhøringer og
kommunikation med forretninger i Aalborg. Selvom dokumenterne ikke er klassificerede, er de rele-
vante, da de nuancere forsorgens karakter.
Kartotekskort over fraternisører (1945 - 1949)84 indeholder kartotekskort på samtlige personer, der
fraterniserede med tyske flygtninge. Det er muligt at følge udviklingen i de enkelte fraterniseringsa-
ger, da Ålborg Flygtningelejre noterede efterfølgerne på den pågældendes kartotekskort. Med inddra-
gelse af denne arkivserie er det muligt at undersøge håndteringen af fraterniseringssager i Ålborg
Flygtningelejre.
84 Kartotekskort over fraternisører (1945 - 1949) er arkivseriens navn.
Side 25 af 77
Korrespondance (1945 - 1949) er delt op i tre perioder i hver sin kasse: 1945-1946,85 194786 og 1948-
1949.87 Jeg har undersøgt, hvad der ligger til grund for opdelingen, og jeg kan konkludere, at det er
mængden af kildemateriale, der er afgørende for opdelingen. I kasserne findes størstedelen af korre-
spondancen, der foregik i Ålborg Flygtningelejre på administrationsniveau. Størstedelen af dokumen-
terne er skrivelser fra den siddende luftværnschef og indeholder ordrer, beskeder, indkøb, forhand-
linger og informationer til lejrcheferne og andre ansatte i Ålborg Flygtningelejre. Samtidig er der
også skrivelser til Statens civile Luftværn og Flygtningeadministrationen, hvor luftværnschefen hen-
vender sig med konkrete spørgsmål til forsorgen og svarer på de spørgsmål, de har stillet ham. Skri-
velserne i Korrespondance (1945 - 1949) er derfor relevante at inddrage i specialet.
Statistik, lister over den samlede styrke, forplejnng m.m. (1945 – 1949) består af dokumenter, regi-
streringer, privatpersoners hjemsendelsespapirer, spisesedler, ansøgninger om ekstraforplejning og
oversigter over antal flygtninge i flygtningelejrene Hvorup-plantage samt Thistedvejlejren. Selvom
dokumenterne lyder anvendelige, så opstår der flere problemer ved anvendelse af kilder herfra. Da
jeg er underlagt § 40 og 41, kan jeg anvende kilderne til at danne mig et overblik over udviklingen i
statistikkerne, registreringerne og hjemsendelserne men ikke inkludere dem i specialet. Samtidig re-
præsenterer oversigterne over antal flygtninge kun to flygtningelejre i konstellationen, hvorfor det
ikke har været muligt at danne sig et overblik over alle lejrene i Ålborg Flygtningelejre. Det også
værd at pointere, at det ikke er mig, der har lavet en stavefejl i arkivseriens navn. Denne stavefejl kan
tilskrives at være symbolsk for den uorden, der hersker i arkivkassen. Jeg har alligevel valgt at ind-
drage arkivkassen i specialet, da ansøgningerne om ekstraforplejning og spisesedlerne danner forstå-
elsen for rationerne, de enkelte tyskere modtog.
Styrkeændringer (1945 - 1949) indeholder statistikker og privatpersoners overflyttelser og hjemsen-
delser. Jeg vil derfor ikke være i stand til at citere eller referere til dokumenterne heri. Dette forhindrer
mig ikke i at lade dokumenterne indgå i den samlede vurdering om udviklingen i Ålborg Flygtninge-
lejre.
Sundhedsbretninger (1946 - 1949).88 Heri finder jeg registreringer af samtlige sygdomme, der er kon-
stateret i Ålborg Flygtningelejre. Problemet med denne arkivkasse er, at jeg møder en lægefaglig og
85 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 86 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1947. 87 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1948-1949. 88 Endnu engang er der stavefejl i arkivseriens navn.
Side 26 af 77
sproglig barriere for at forstå dem korrekt. Alle sygdomme står på lægefagligt sprog, og kommentarer
står skrevet på tysk. Udover dette indeholder arkivserien personfølsomme data. Det er muligt at slutte,
at den periode, hvori der døde flest, var i starten af forsorgen frem til januar 1946. Samtidig synes
den hyppigste dødsårsag at være tuberkulose, fejlernæring eller alderdom. Grundet barriererne kan
jeg ikke udlede, hvilke sygdomme der hyppigst forekom.
Det er relevant at redegøre for, hvordan jeg har indsamlet mine kilder, da Ålborg Flygtningelejres
Arkiv består af tusindvis af kilder. Indledningsvist er det relevant at påpege, at jeg benytter mig af en
induktiv tilgang. Dette betyder, at jeg tager udgangspunkt i de observationer, jeg gør i kildematerialet,
hvilket danner min forståelse for, hvad der skete i Ålborg Flygtningelejre. Det er mit argument, at det
med denne fremgangsmetode er muligt at danne det mest repræsentative billede af administrationens
arbejde i Ålborg Flygtningelejre. Problemformuleringen er derfor et produkt af mine observationer.
Begrebsdefinition
I analysen anvender jeg et selvopfundet begreb: den bevidste kontrollempelse. Jeg har fundet det
nødvendigt at skabe dette begreb til at beskrive en specifik strategi, som Flygtningeadministrationen
anvendte, hvorfor jeg kort vil uddybe betydningen af begrebet i dette afsnit.
Efterhånden som de tyske flygtninge opholdte sig i flygtningelejrene forværres situationen hos dem;
der opstod utålmodighed og frustrationen. Flygtningeadministrationen frygtede derfor, i perioder, at
denne sindstilstand kunne udvikle sig til et decideret oprør inde i flygtningelejrene. Der var derfor et
stort behov hos de danske myndigheder for at lave en strategi, der forhindrede sådanne oprør i at
bryde ud. Flygtningeadministrationen beretter om, at dette specielt udgjorde et problem i vinterperi-
oderne, og når de mærkede den materielle knaphed i form af brændsel og kost. I hvidbogen skriver
de:
”Med henblik på sådanne situationer var det derfor nødvendigt, at der blev givet den danske lejrad-
ministration muligheder for med passende mellemrum og i de psykologiske rigtige øjeblikke at gen-
nemføre en eller anden lempelse […] der kunne bringe sindene til at falde til ro”.89
89 Flygtningeadministrationen (1950). s. 13.
Side 27 af 77
Det handlede om, at de tyske flygtninges frustrationer skulle imødekommes. Timing var helt afgø-
rende i denne sammenhæng. Eksempler som Flygtningeadministrationen kommer med er, at den lo-
kale administration kunne tillade en udvidelse i forhold til korrespondance, forbedringer i kostregle-
mentet eller mulighed for at dyrke tobak. Udover at lempelsen skulle komme på det rigtige psykolo-
giske tidspunkt, så var det også vigtigt med mængden:
”Rettesnoren måtte derfor blive, at forbedringerne måtte gennemføres i et langsomt tempo, således
at man stadig havde noget at »give af«, ligesom man måtte holde sig for øje, at én gang tilståede
forbedringer vanskeligt kunne tages tilbage”.90
Med denne strategi var Flygtningeadministrationen altid et skridt foran. Den bevidste kontrollempelse
var derfor en bevidst handling, hvorved den lokale administration kunne undgå et potentielt oprør.
Det er en kontrollempelse, fordi der lempes på den altomfattende kontrol, som de tyske flygtninge
var udsat for. I sig selv er den bevidste kontrollempelse et udtryk for en specifik kontrolmekanisme
og et værktøj til bekæmpelse af potentielle oprør i de respektive flygtningelejre.
90 Flygtningeadministrationen (1950). s. 13.
Side 28 af 77
Analyse
Situationen i Aalborg.
Jeg vil som det første punkt i analysen behandle, hvad der skete før kapitulationen og frem til Flygt-
ningeadministrationens skabelse i september 1945. Det er relevant, da flygtningeforsorgen rundt om
i landet, og dermed også Ålborg Flygtningelejre, har sit udspring i beslutningerne, der træffes i denne
periode. Inden jeg går i dybden med min analyse, er det nødvendigt at pointere, at kildematerialet i
Ålborg Flygtningelejres Arkiv er begrænset på dette område. Jeg tolker dette som et udtryk for, at
konstellationen endnu ikke var oprettet, hvorfor den daværende administration fulgte de nationale
bestemmelser. Begrænsningen i kildematerialet anser jeg ikke for at være en hindring i forhold til at
skabe en forståelse af, hvordan situationen var i Aalborg på dette tidspunkt. Det er muligt at komme
frem til et kvalificeret bud på baggrund af Flygtningeadministrationens hvidbog, den eksisterende
forskning og erindringerne fra Aalborg Stadsarkiv.
Det er nødvendigt at gå tilbage til starten, før danskerne overtager forsorgen af de tyske flygtninge.
Situationen var yderst kaotisk, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at der berettes om Værne-
magtens svigt i forsorgen af de tyske flygtninge.91 Der var spændinger og dybe kløfter mellem de
tyske flygtninge og den danske befolkning, og disse spændinger kom til at påvirke flygtningeforsor-
gens karakter efter kapitulationen.92 For at undersøge hvad årsagen var til den kaotiske situation i
Aalborg, er det nødvendigt at gå i dybden med den opgave, som den danske regering pludseligt over-
tog efter kapitulationen.
Efter februar 1945, hvor flygtningestrømmen startede, valgte den tyske værnemagt at beslaglægge
samtlige skoler, barakker, sportshaller og forsamlingshuse i Aalborg.93 Blandt de bygninger der var
mest belastet, var Kjellerupgades Skole, der havde 1380 tyske flygtninge boende og Ryesgadeskolen,
som husede 1199 flygtninge. Ydermere boede der 323 flygtninge i Frimurerlogen og barakkerne på
Skansevej havde 105 boende.94 Argumentet var, at det var muligt at huse de tyske flygtninge her, da
Værnemagten var bevidst om, at de tyske flygtninge ikke var vellidte i gadebilledet. Den private
91 Flygtningeadministrationen (1950). s. 9-10, 21-28; Kyneb (2006). s. 91-93. 92 Flygtningeadministrationen (1950). s. 10; Havrehed (1987). s. 71-73; Jensen (2012). s. 133; Lylloff (2006). s. 41-42,
276 & Nielsen (2013). s. 123-127. 93 Augustenborg (2012). s. 67-68; Flygtningeadministrationen (1950). s. 7. 94 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Diverse (1945 - 1945). Flygtninge:.
Side 29 af 77
indkvartering, der som tidligere nævnt fandt sted i Sønderjylland, var derfor ikke en mulighed i Aal-
borg.95 Fundamentet for, at den private indkvartering kunne lade sig gøre i Sønderjylland, var det
tyske mindretal, der boede i Nordslesvig.96 Situationen var derfor anderledes i Sønderjylland end i
Aalborg. Udover tilstrømningen af flygtninge fra sydøst, var de mange sårede tyske soldater fra den
tyske østfront indlagt på lazaretterne i Aalborg-området. Der anslås, at der var omkring 2500 sårede
soldater på de aalborgensiske militærlazaretter før kapitulationen. Sammen med flygtningene estime-
res antallet af tyske statsborgere i Aalborg og omegn til at være omkring 17.000 i 1945.97 Konsekven-
sen af de mange flygtninges tilstedeværelse i Aalborg by var, at de sårede soldater og tyske flygtninge
kom til at fylde mere og mere i bybilledet. Det var ikke svært for den almene aalborgenser at se, at
både de tyske flygtninge og tyske soldater ikke havde det godt, men det affødte ingen medlidenhed.
Augustenborg (2012) forklarer det på følgende måde: ”Trods flygtningenes ynkværdige situation var
de mildest talt ikke populære i byen”.98 Dette skyldes blandt andet de tyske flygtninges indkvartering
i offentlige bygninger, hvilket forhindrede danskerne i at opretholde en almindelig hverdag. Samtidig
lagde tyskerne beslag på de ellers sparsomme madrationer og opførte sig i en aalborgensisk forstand
ubehøvlet.99 Et eksempel på den ubehøvlede opførelse kommer til udtryk i Sørensens erindring. Heri
forklarer han, hvordan han selv opfattede deres opførsel op til kapitulationen:
”I 2 måneder gik de frit omkring, her i byen, solgte deres smykker og hvad de havde af værdi, og hvad
de ikke kunne skaffe på ærligvis det huggede de bare og blev de taget, så klagede de til den tyske
værnemagt, de ikke kunne være i fred”.100
Det er relevant at underlægge Sørensens erindring en kildekritisk behandling. Den er nedskrevet i
1983, hvilket er lang tid efter episoderne fandt sted. Det er derfor muligt at argumentere for, at efter-
rationaliseringen kan have fundet sted. Kildens troværdighed er derfor svækket, hvorfor det ikke er
muligt at konkludere endegyldigt, om den opførsel, som Sørensen henviser til, faktisk fandt sted. Det
er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad efterrationaliseringen er et udtryk for. En efterrationa-
lisering er en proces, hvor datidens virkelighed sløres, hvorfor det er stemningen og indtrykkene, der
står tilbage. Ydermere er det muligt at datiden bliver påvirket af fremtidens tanker og forklaringer på
95 Havrehed (1987). s. 20. 96 Havrehed (1987). s. 20-21; Nielsen (2015). s. 57. 97 Augustenborg (2012). s. 67, 76. 98 Augustenborg (2012). s. 68. 99 Augustenborg (2012). s. 68; Havrehed (1987). s. 62, 65-66 & Jensen (2012). s. 132-134. 100 A3349. Knud Sørensen Jørgensen. Erindring.
Side 30 af 77
oplevelserne. Jeg fortolker derfor Sørensens erindring om tyskernes opførsel som et udtryk for den
stemning, der var blandt aalborgenserne på dette tidspunkt. En negativ holdning til tyskerne behøvede
ikke nødvendigvis at have sit udgangspunkt i én konkret begivenhed, man selv har oplevet; det er
muligt lade sig påvirke af stemningen, der var i samtiden. I Sørensens tilfælde var stemningen præget
af fem års besættelse samt følelsen af, at de tyske flygtninge var urørlige med Værnemagtens tilste-
deværelse. Erindringen skal derfor forstås som et eksempel på den mentalitet, der var nærværende
blandt aalborgenserne på dette tidspunkt, og ikke som den konkrete begivenhed i sig selv.
Da Nazityskland kapitulerede, var det ikke utænkeligt, at følelsen af flygtningenes urørlighed for-
svandt fra aalborgensernes side. De tyske flygtninge og soldater kunne ikke gemme sig bag Værne-
magten længere, og i Aalborg stod de tilbage som taberne af Anden Verdenskrig. Samtidig befandt
de sig i et andet land, hvor deres tilstedeværelse stod som symbolet på fem års besættelse. Det er
muligt at argumentere for, at danskernes genfundne frihed resulterede i modstand rettet mod de tyske
flygtninge. Modstanden mod de tyske flygtninges tilstedeværelse i Danmark var ikke kun at spore
blandt befolkningen. Holdningen blandt de danske politikere var, før vi overtog forsorgen for flygt-
ningene, at danskerne skulle holde sig fra at hjælpe de tyske flygtninge. Dette gjaldt også Lægefor-
eningen, som d. 8. marts 1945 skrev den skelsættende skrivelse om, at behandlingen de tyske flygt-
ninge ikke var de danske lægers problem. Den eneste undtagelse var, hvis der var tale om smitsomme
sygdomme, der krævede behandling for at undgå smitte af danskere.101 Der var heller ikke nogen
interesse fra myndighedernes side i at tage en aktiv del i flygtningeforsorgen før kapitulationen. I
stedet for forholdte de og Lægeforeningen sig passivt til flygtningeforsorgen.
Med kapitulationen ændrede situationen sig markant. Kapitulationen udfordrede politikernes og læ-
gernes passivitet på fem forskellige måder. 1: Tyskerne boede stadigvæk i de beslaglagte skoler,
hvorfor børnene ikke kunne genoptage skolegangen.102 2: Tyskerne var yderst upopulære, men for-
holdene på skolerne var kritiske.103 3: Tyskerne kunne ikke hjemsendes.104 4: Danmark overtog hele
ansvaret for forsorgen af de tyske flygtninge.105 5: Der var ikke noget overblik over, hvor mange
tyske flygtninge, der var, og hvor de boede.106 Foruden at følelserne fik frit løb hos danskerne, og
101 Augustenborg (2012). s. 71; Flygtningeadministrationen (1950). s. 10; Lylloff (1999). s. 43 & Lylloff (2006). s. 49-
50. 102 Augustenborg (2012). s. 78-82; Flygtningeadministrationen (1950). s. 26 & Lylloff (2006). s. 46. 103 Augustenborg (2012). s. 78-82; Flygtningeadministrationen (1950). s. 27. 104 Flygtningeadministrationen (1950). s. 32. 105 Flygtningeadministrationen (1950). s. 26; Lylloff (2006). s. 43. 106 Augustenborg (2012). s. 78-79; Flygtningeadministrationen (1950). s. 26.
Side 31 af 77
besættelsens beskadigelser skulle udbedres, udgør disse fem punkter kernen af den kaotiske situation
i forhold til de tyske flygtninge. Uanset hvilke valg, der blev truffet af de danske myndigheder på
dette tidspunkt, ville det få konsekvenser på den ene eller den anden måde. En aktiv udstrakt hjæl-
pende hånd til tyskerne ville vække harme hos den almene dansker. Modsat ville en fortsat passiv
kurs hæmme den ønskede tilbagevendelse til en normal hverdag.
Kapitulationen og de nye udfordringerne
Allerede få dage efter kapitulationen kom de første inspektioner til landets skoler. Situationen og
forholdene inde på skolerne gjorde det svært for de danske myndigheder at fastholde den passive
kurs. Forholdene var dårligere end først antaget, og mellem de mange tyske flygtninge fandt inspek-
tionsholdene blandt andet flere dage gamle lig.107 Sandsynligheden for en mulig epidemi udgjorde
derfor en reel trussel, hvorfor enhver form for passivitet fra myndighedernes side kunne få vidtræk-
kende konsekvenser. Skolerne og de offentlige bygninger blev derfor rømmet for tyske flygtninge.
Problemet med denne løsning var, at tyskerne var upopulære og uønskede i gadebilledet, hvorfor det
handlede om hurtigt at finde nye indkvarteringsmuligheder, der ikke hæmmede en tilbagevendelse til
den normale hverdag. I Aalborg betød det, at de mest syge flygtninge blev indskrevet på flygtninge-
sygehusene, og de raske flygtninge blev sendt til de tidligere besatte militærbarakker i Flyveplads
Vest, Vandflyvepladsen samt Flyveplads Øst og var under stærk bevogtning.108 Disse flygtningelejre
og den omfattende bevogtning var begyndelsen til den omfattende internering og den komplette iso-
lering af de tyske flygtninge fra den nordjyske befolkning. Udover at modvirke fraternisering var et
andet formål med bevogtningen, at: ”Flygtninge måtte registreres i overensstemmelse med de allie-
redes krav for hjemsendelse”.109 Interneringen er derfor, med andre ord, et resultat af ønsket om, at
de tyske flygtninge skulle hjemsendes hurtigst muligt.110
Selvom skolerne blev rømmet, var presset på de danske myndigheder forsat højt, hvorfor der allerede
den 8. maj kom den første cirkulæreskrivelse, der lagde grundstenen for flygtningeforsorgen fremad-
rettet. Ifølge Flygtningeadministrationen gjorde man følgende:
107 Augustenborg (2013). s. 72; Flygtningeadministrationen (1950). s. 26-27. 108 Augustenborg (2012). s. 99; Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Diverse (1945 – 1945). Fortegnelse over tyske flygtnin-
gelejre 23. maj 1945. 109 Flygtningeadministrationen (1950). s. 10. 110 Jensen (2013). s. 133.
Side 32 af 77
”Der måtte sørges for, at flygtningene fra dag til dag fik en passende forplejning, samtidig med at
fornødent hensyn blev taget til de sparsomme danske beholdninger, og for at beskytte den danske
befolkning mod sygdomme og epidemier måtte der træffes en række sanitære forholdsregler, f.eks.
aflusning, vaccination og desinfektion samt begravelse af døde flygtninge. Bevogtningen af lejrene
måtte gøres effektiv, dels for at modvirke fraternisering dels for at man med henblik på den forestå-
ende hjemsendelse til Tyskland kunne vide, hvor flygtningene befandt sig, dels endelig for at beskytte
den danske befolkning mod eventuelle sygdomme”.111
Myndighederne og lægerne erkendte, med andre ord, at der var et behov for at hjælpe de tyske flygt-
ninge. Det viste sig, at den tyske værnemagt havde forsømt at sørge for ordentlig forplejning til sine
borgere. Selvom danskerne valgte at hjælpe de tyske flygtninge, skal det ikke nødvendigvis forstås
som et reelt ønske om at hjælpe dem. Et af de aspekter, der var kendetegnende for den danske flygt-
ningeforsorg var, at danskerne lod sig selv komme i første række112, hvilket uddraget fra Flygtninge-
administrationen ovenover udtrykker. Selvom tiltagets formål ikke udelukkende var i tyskernes egen
interesse, var behovet for hjælp så stort, at enhver form for hjælp ville forbedre deres situation uanset
udgangspunktet. Med denne cirkulæreskrivelse var der ingen tvivl om, at Danmark gik fra en passiv
tilgang til flygtningeforsorgen til at påtage sig ansvaret for de tyske flygtninge.
Det er relevant at kommentere på dødeligheden, da den var højest i perioden marts 1945 til vinteren
1945/1946.113 Perioden går ind over den danske forsorg, hvorfor skylden for den høje dødelighed
ikke kun kan tillægges den tyske værnemagt. Cirkulæreskrivelsen, som Flygtningeadministrationen
beretter om, udtrykker klart, at der var et ønske om, at de tyske flygtninge ikke skulle have mere end
den fornødne mad og medicin. Spørgsmålene er derfor, hvad årsagen var til den høje dødelighed, og
om det var bevidst. For at besvare spørgsmålene tager jeg udgangspunkt i flygtningesygehusene. For
at opfylde cirkulæreskrivelsens ordrer, var det nødvendigt at behandle de syge og svage tyske flygt-
ninge, hvorfor de sendes til flygtningesygehusene. Svaret på hvorvidt cirkulæreskrivelsen blev efter-
levet, vil derfor være mest tydeligt her. Flygtningeadministrationen beretter følgende om situationen
på landsbasis:
111 Flygtningeadministrationen (1950). s. 10. 112 Lylloff (2006). s. 269. 113 Augustenborg (2012). s. 73-75; Lylloff (2006). s. 40.
Side 33 af 77
”De kaotiske forhold, der herskede blandt flygtningene ved kapitulationen, var ikke mindst udtalt på
det sanitære område. De af tyskerne oprettede flygtningesygehuse var overfyldte og mangelfuldt ud-
styrede […] Landet over greb de danske sanitære myndigheder ind, oftest embedslægen der de fleste
steder tillige Statens civile Luftværn sanitære repræsentant”.114
Nationalt var der store mangler på de tyske flygtningesygehuse, hvilket resulterede i, at danske læger
måtte gribe ind. Dette skete også i Aalborg på de fire flygtningesygehuse, hvilket kommer til udtryk
i Therese Møllers erindring. Hun var overlæge og var i 1945 og fungerede som embedslæge i Aalborg.
Hun erindrer i sine inspektionsbesøg på flygtningesygehusene i Ålborg Flygtningelejre, at forholdene
var ganske uhygiejniske, og at manglerne på udstyr var store. De tyske flygtninge lå tæt sammen,
hvorfor mange sygestuer var overfyldte.115 Der herskede derfor ingen tvivl om, at der var store pro-
blemer på dette område i Aalborg. Møller erindrer også, at der i flygtningelejrene var et akut behov
for vacciner mod difteri, tyfus og tuberkulose.116 Det er ikke kun Møller, der henvender sig til de
danske myndigheder om problemerne knyttet til situationen på de tyske flygtningesygehuse. En an-
søgning fra d. 25. juli 1945 til Social-kontoret i Aalborg fra den øverstkommanderende tysker på
flygtningesygehusene om mælk er relevant at tage udgangspunkt i, da vi gennem hans ansøgning får
muligheden for at få et indblik i situationen derinde. Han beskriver mælkesituationen således:
”Die Maelke-Kompagni in Aalborg, […], hatte sich am 22.7.1945 bereit erklärt, anstatt der nicht
lieferbaren Magermilch als Ersatz das Halve Quantum Vollmilch = 2964 l for die Zet vom 16. bis
22.7.1945 an das Lazarets nachzuliefern. Am 23.7.1945 erklärte der Sachbearbeiter in der Molkerei
entgegen der fehlenden Menge Vollmilch nicht in Frage käme. […] Es wird gebeten, die Nachlie-
ferung der noch fehlenden Menge von 2964 l Vollmilch bei der Maelke-Kompagni veranlassen zu
wollen”.117
Det er svært at kommentere på, hvordan den daværende luftværnschef og Modstandsbevægelsen i
Aalborg fulgte op på ansøgningen, da der ikke foreligger noget dokument herom. Kilden er dog sta-
digvæk relevant at inddrage i undersøgelsen, da den viser en problemstilling, der forhindrede de tyske
flygtninge i at få den nødvendige forplejning. For det første får de ikke den type mælk, de har bestilt.
Samtidig bliver den leveret i halveret mængde. Det er ikke muligt at undersøge, om den manglende
114 Flygtningeadministrationen (1950). s. 98. 115 A1540. Therese Møller, overlæge. Erindring. 116 A1540. Therese Møller, overlæge. Erindring. 117 Ålborg Flygtningelejre Arkiv. Statistik, lister over den samlede styrke, forplejnng m.m. (1945 – 1949). Zuteilung von
Magermilch in der Zeit vom 16. bis 22.Juli 1945.
Side 34 af 77
mælk var årsagen til tyske flygtninges død, men det er værd at overveje, hvilke konsekvenser den
manglende leverance af mælk kunne have haft. I en kostplan fra slutningen af juli 1945 er mælken
nemlig en central del af de tyske flygtninges kost:
”Fra Social – Kontor i Aalborg
blive levered Levnedsmiddler i Folge Spiseseddel
fra 23. til 29. juli 1945 for 3.800 Forplejningsdeltager
Lbd.
Nr.
Vare
for
Dage
Port.
Per
Hoved
g
Maengde
per
Hoved
g
For
Per=
soner
1
2
3
4
5
6
7
8
9
[…]
Rugbroed. . .
Sigtebroed . .
” ”f. Diät. .
Smoer. . . . . .
Paaläg. . . . .
Ost. . . . . . . .
Koed. . . . . . .
Södmælk. . . .
Groentsager.
Kartofler. . . .
[…]
Uge
”
7
7
7
7
2
7
1
Uge
[…]
300
20
50
50
50
¾ l
350
[…]
1440
1050
2100
140
350
350
100
5 ¼
350
3000
[…]
3535
3535
265
3800
3800
3800
3800
3800
3800
3800
[…]
[…]”.118
Ud fra kostplanen er det tydeligt, at en stor del af kosten er bundet op på sødmælken. Denne type
mælk er kendetegnet ved at indeholde megen fedt, og jævnfør kostplanen er sødmælken den primære
kilde til fedt. Det er derfor ikke utænkeligt, at en mangel på mere end 1000 liter sødmælk udgjorde
en stor problematik i forhold til at sikre den rette kost til de tyske flygtninge. På baggrund af den
øverstkommanderendes ansøgning om mælkeleverancen og fejlernæringen blandt dødstilfældene, er
det ikke utænkeligt, at fejlleverancer som denne kan være en af grundene til den høje dødelighed.
Mælkesituationen giver også anledning til undren: Er fejlleverancen et udtryk for en bevidst handling
rettet mod de tyske flygtninge? Det er her vigtigt at have med i overvejelserne, at rationerne på dette
118 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Statistik, lister over den samlede styrke, forplejnng m.m. (1945 - 1949). 20. juli 1945.
Side 35 af 77
tidspunkt efter kapitulationen fortsat var sparsomme i Danmark.119 Det er muligt, at mejeriet ikke
havde den fornødne mælk til både tyske flygtninge og danskerne. Samtidig med dette er det aalbor-
gensiske mejeri ikke forpligtet til at levere mælken til de tyske flygtninge.
Problematikken med manglende kost synes at blive taget, alvorligt efter Ålborg Flygtningelejre op-
rettes i september 1945. I Ålborg Flygtningelejres Arkiv findes der op til vinteren 1945 adskillige
ansøgninger om ekstrapleje til flygtningesygehusene. Disse stammer også fra den tyske stabsinten-
dant. Her ansøges der om udvidet kostplan og nye fødevarer til de tyske flygtninge. I modsætning til
den manglende mælkeleverance i juli måned er det muligt at følge op på udviklingen af disse ansøg-
ninger. I perioden fra november 1945 til marts 1946 blev der sendt 33 ansøgninger, hvoraf 19 af dem
blev godkendt af politikommissæren. Blandt de godkendte ansøgninger var størstedelen af dem mad
til børn med C-vitaminmangel og ønsker om mere mad indeholdende specifikke typer af nærrings-
toffer. Der blev specielt lagt vægt på citroner og gulerødder til de tyske flygtningebørn og ekstra kost
til tyske bloddonorer. Det er derfor muligt at udlede, at fejlernæringen forsøges bekæmpet i vinteren
1945/1946, og der lyttes til den tyske ansvarlige for flygtningesygehusene.
Kapitulationen kastede Danmark ud i en kaotisk situation, hvor handling var påkrævet hurtigst muligt.
Problemstillingerne med de tyske flygtninge som upopulære og uønskede gjorde, at danskerne var
nødsaget til at tage aktiv del i flygtningeforsorgen for at fremskynde hjemsendelsen. Dette var i dan-
skernes egen interesse. Det er derfor min fortolkning, at grunden til, at dødeligheden var højest op til
vinteren 1945/1946, var flygtningenes dårlige forhold, da danskerne overtog forsorgen af Værnemag-
ten. Samtidig var cirkulæreskrivelsen fra den 8. maj mere et udtryk for en ambition end en reel hand-
ling til at starte med i Aalborg. Ydermere spillede tanken om flygtningenes status som en uvelkom-
men midlertidighed en vigtig rolle. Midlertidigheden er også det, der kommer til at ligge til grund for
den nødtørftige, men ansvarlige, behandling. Med udgangspunkt i den høje dødelighed, Møllers be-
retning og den tyske øverstkommanderende på flygtningesygehuset, er det min opfattelse, at det, der
skete i Aalborg op til Flygtningeadministrationens oprettelse, kan kategoriseres som nødtørftig, men
uansvarlig på visse punkter. Den tyske værnemagts egen flygtningeforsorg vedrørende Aalborg-om-
rådet var således også ganske utilstrækkelig.
Jeg har i afsnittet her argumenteret for, hvordan grundtanken for flygtningeforsorgen allerede blev
formuleret få dage efter kapitulationen. Den er et udtryk for et ønske om, at flygtningene hurtigst
119 Hæstrup (1957). s. 215.
Side 36 af 77
muligt skulle ud af landet. Ydermere udspringer tanken om den nødtørftige, men ansvarlige, behand-
ling af de tyske flygtninge heraf. Fremadrettet blev denne formulering rettesnoren for hele forsorgen
frem til 1949. Da flygtningene i august måned blev til en udefinerbar midlertidighed, oprettes Flygt-
ningeadministrationen, og dermed Ålborg Flygtningelejre. Gennem ansøgninger om tillægskost for-
står jeg, at der blev taget hånd om de svigt, der skete i sommeren 1945. Således forblev målet fortsat
uændret; de tyske flygtninge skulle sendes hjem hurtigst muligt, vi skulle holde fast i vores nødtørf-
tige, men ansvarlige, forsorg, og vi skulle tilbage til normaltilstanden.
Interneringen som løsningen på flygtningeproblemet
Med oprettelsen af Flygtningeadministrationen blev den kaotiske situation, som sommeren 1945 bød
på, stabiliseret. Dette var, hvad Statens civile Luftværn i Aalborg konkluderede allerede den 20. sep-
tember 1495. De skriver følgende i en cirkulæreskrivelse rettet til Ålborg Flygtningelejre: ”Vi er nu
kommet over en Del af Vanskelighederne, ikke mindst derved, at Flygtningene er samlet i færre Lejre
og Arbejdets forskellige Grene er kommet i fast leje”.120 Dette blev gjort gennem en gennemgående
internering og dermed en nyetableret og omfattende kontrol af de tyske flygtninge. Det er muligt at
argumentere for, at målet med interneringen var en løsning på et logistisk problem. Udover dette var
en løsning, viste den sig også at være skyld i størstedelen af problemstillingerne i Ålborg Flygtnin-
gelejre frem til den sidste tyske flygtnings hjemsendelse. Den ønskede kontrol af information til og
fra de tyske flygtninge viste sig at føre til ulovlig brevveksling. Ønsket om at adskille tyskere fra
danskere medførte adskillige fraterniseringssager og isolationen fra det danske samfund endte med at
udgøre en begrænsning i forhold til at skabe beskæftigelse i flygtningelejrene.
Inden jeg går i gang med analysen, er det vigtigt at påpege, at kildematerialet i Ålborg Flygtningelej-
res Arkiv er utilstrækkeligt til at kunne anvendes alene til denne undersøgelse, eftersom Flygtninge-
administrationen havde ansvaret for interneringen. Det er derfor ikke muligt at give noget præcist
svar på baggrund af Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Det kan af samme årsag være problematisk at
undersøge dette emne ud fra et lokalt perspektiv. På trods af denne problemstilling er det alligevel
muligt at forstå, hvad interneringen i Ålborg Flygtningelejre har været et udtryk for. Flygtningead-
ministrationens tilblivelse, som Ålborg Flygtningelejre er oprettet under, spiller en central rolle. Det
manglende kildemateriale skal forstås som er et udtryk for, at beslutningerne blev truffet af Flygtnin-
geadministrationen, hvorfor kilderne ikke er at finde i Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Samtidig var
120 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Cirkulæreskrivelser fra statens civile Luftværn 1945-1949. 20/9 45.
Side 37 af 77
Flygtningeadministrationen den øverste myndighed, hvorfor luftværnschefen var nødsaget til at følge
ordrer herfra.121 Jeg vil derfor supplere kilderne i Ålborg Flygtningelejres Arkiv med Flygtningead-
ministrationens hvidbog og inddrage den relevante forskning om Flygtningeadministrationens ar-
bejde, da forskningen allerede nøgternt har beskæftiget sig med årsagen til interneringen.
Indledningsvis tager jeg udgangspunkt i de områder, hvor interneringen af de tyske flygtninge fandt
sted. Jeg gør dette, da placeringen spiller en central rolle for mulighederne for isolationen. Som jeg
har argumenteret for før, var flygtningelejrene oprettet i gamle militæranlæg rundt omkring Aalborg
og Aalborgs omegn. Ifølge Havrehed (1987) var det nødvendigt at placere flygtningene udenfor by-
erne. Han argumenterer for, at Flygtningeadministrationens formål med valget af denne placering
var, at det gjorde det lettere at adskille tysk fra dansk. Formålet her skal forstås som et spørgsmål om
en nødvendighed. Nødvendigheden kommer til udtryk i to specifikke tematikker. Det ene var at be-
skytte den danske befolkning mod de tyske flygtninge. Havrehed (1987) argumenterer for, at konse-
kvenserne af deres tilstedeværelse ville have: ”[…] uoverskuelige følger [som] (betleri, prostitution),
hvis 200.000 kunne bevæge sig frit”.122 Den anden tematik skal findes i signalværdien. Interneringen
handlede også om at sende et signal til de allierede magter om, at de tyske flygtninge var uvelkomne;
hvis vi tog dem ind i samfundet, fik de allierede magter muligvis den idé, at vi ville beholde dem i
landet.123 Jensen (2012) forholder sig anderledes til spørgsmålet om interneringen. Ifølge ham var
den danske strategi præget af forsigtighed. Han forklarer det således: ”Frygten for at sætte den ny-
vundne nationale frihed og demokratiet over styr spillede en rolle”.124 Selvom størstedelen af de tyske
flygtninge bestod af kvinder og børn havde politikerne ikke overblikket over, hvordan tyskerne for-
holdte sig til nazismen endnu. Ydermere spillede minderne fra besættelsen også en rolle.125 Der er
med andre ord forskellige fortolkninger af, hvad grunden var til interneringen. På baggrund af oven-
stående er det min vurdering, at selvom Havreheds og Jensens forklaringer er forskellige, modstrider
de ikke hinanden. De vægter blot forskellige aspekter ved interneringen. Som gennemgået tidligere
var tendensen, at de tyske flygtninge ophold i Danmark skulle være så kortvarigt som muligt. Proble-
met var, at det var uvist, hvor længe de skulle være i landet, hvorfor interneringen havde til formål at
121 Flygtningeadministrationen (1950) s. 12 122 Havrehed (1987). s. 73-74. 123 Havrehed (1987). s. 73-74. 124 Jensen (2012). s. 137. 125 Jensen (2012). s. 138.
Side 38 af 77
placere de tyske flygtninge i små og store lejre, og derved fremskynde hjemsendelsen, da Flygtnin-
geadministrationen dermed kunne henvende sig til den pågældende flygtningelejr. Havreheds konse-
kvensargumentation minder om Jensens forsigtighedsprincip; det var uvist, hvordan de tyske flygt-
ninge opførte sig, og om de stadigvæk var tilhængere af nazismen. Både Havreheds og Jensens poin-
ter afspejles i kildematerialet. I forhold til at danne og bevare overblikket over flygtningesituationen
i Aalborg var der ugentligt optælling. Samtidig blev der sendt ugentlige rapporter til flygtningeregi-
streringen i København med relevante informationer om overflyttelse af tyske flygtninge til nye flygt-
ningelejre. Lejrlisten fra Hvorup-Plantage i Ålborg Flygtningelejre er et godt eksempel herpå:
”Ingen maa overføres fra Lejr eller Lazaret til anden Lejr eller Lazaret uden Passérseddel fra enten
Flygtningeregistreringen, Dansk Røde Kors eller Politiet. Ugentlig Indberetning angaaende Tilgang
og Afgang i Lejres indsendes Ifølge tilstedt Instruks til Flygtningeregistreringen, Frederiksholms Ka-
nal 26 B. København K”.126
På denne lejrliste er det muligt at se, hvordan overflytninger fra Ålborg Flygtningelejre skulle ned-
skrives og indsendes til centralen i København. Ydermere er det muligt at se på noterne, hvordan
nogle flygtninge overføres fra Hvorup-Plantage til flygtningesygehusene i Ålborg Flygtningelejre, og
nogle flygtninge sendes til Kløvermarken på Amager. Der står ikke, hvorfor de er blevet flyttet, men
det er sandsynligt, at de flygtninge, der overføres til flygtningesygehusene skulle i behandling for
sygdom, hvorimod det ikke er muligt at sige noget om årsagerne til overflytningen til Kløvermarken.
Kildematerialet indeholder ugentlige indberetninger fra samtlige flygtningelejre i konstellationen, og
tendensen synes at være den samme, uanset hvilken flygtningelejr, der indsender dem. Det handlede
om at føre en nøgtern kontrol med de tyske flygtninge. Det relevante ved denne type kilde er, at det
eksplicit fra Flygtningeadministrationens side var udtrykt, hvordan de ønskede at kontrollen skulle
opretholdes. Kildematerialet indeholder også hjemsendelseslister, der blev sendt fra starten af 1947,
hvor navnet på hver enkelte flygtning blev noteret, samt hvilken flygtningelejr, de befandt sig i, og
hvornår hjemsendelsen skulle finde sted. Det er derfor min fortolkning, at det var et gennemgående
ønske fra Flygtningeadministrationens side om fortsat at bevare overblikket over de tyske flygtninges
126 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Statistik, lister over den samlede styrke, forplejnng og registrering (1945 - 1949).
Lejrliste for Lejr Nr. 49-02. 18.4.47.
Side 39 af 77
opholdssteder. Det er vigtigt at være bevidst om, at Flygtningeadministrationen havde en klar inte-
resse i at vide, hvor den enkelte flygtning befandt sig i Danmark. Når hjemsendelsen kunne finde
sted, kunne den pågældende tyske flygtning hjemsendes hurtigt. Derfor var registreringen nødvendig.
Jensens pointe om forsigtighedsprincippet synes også at komme til udtryk i kildematerialet, blandt
andet i en skrivelse fra Aalborgs politikommissær, som var stedfortræder for luftværnschefen frem
til januar 1947, til Flygtningeadministrationen. I skrivelsen udtrykker han en bekymring om, at der i
Flygtningesygehuset på Sdr. Skovvej i Aalborg befandt sig fem tyskere med tidligere tilknytning til
Værnemagten:
”Indsat i Arbejdstjeneste i Flygtningesygehuset, Sdr. Skovvej, Aalborg 48-14 findes 5 Mand, der alle
har tilhørt den tidligere tyske værnemagt. Man anmoder om at faa disse 5 Personers Forhold under-
søgt […]”.127
De fem personer, som politikommissæren refererer til, var ikke tyske læger, der tjente under Flygt-
ningeadministrationen. Derimod var der tale om fem flygtninge, der var beskæftiget på flygtningesy-
gehuset, hvor de udførte forskellige opgaver såsom rengøring og tilpasning af de ydre arealer. Der
findes ikke nogen opfølgning på skrivelsen, hvilket umuliggør en undersøge af, hvordan Flygtninge-
administrationen reagerede på politikommissærens ønske. Samtidig er det heller ikke muligt at finde
ud af, om disse fem personer blev undersøgt. Skrivelsen er dog stadigvæk relevant, da den viser,
hvordan forsigtighedsprincippet kommer til udtryk i kildematerialet. I kildematerialet gives der ikke
nogen specifik grund til, hvorfor de fem mænd skulle undersøges ud over, at de har tilhørt Værne-
magten. Det er, ud fra Jensens pointe om forsigtighedsprincippet, muligt at argumentere for, at de
fem personer med al sandsynlighed blev undersøgt for deres rolle under Værnemagtens besættelse af
Danmark. Da vi ikke kender til, om de har begået nogle forbrydelser, er det min fortolkning, at det er
deres tilknytning til Værnemagten, der er den egentlige årsag. Årsagen til at de først undersøgte de
fem personer tilhørsforhold til Værnemagten i 1946, er sandsynligvis, at de har løjet til flygtningere-
gistreringen om deres civilstatus, hvilket først opdages senere. Her ses der, hvordan kendskabet til
deres forhold fik politikommissæren til at reagere med det samme ud fra et forsigtighedsprincip,
hvorefter den potentielle fare, som de kunne udgøre, kunne løses hurtigst muligt. Der er flere eksem-
pler på denne type situationer i kildematerialet. Der var tyske flygtninge, der indberettede andre tyske
127 Ålborg Flygtningelejre. Korrespondance 1945-1946. 9/7 46.
Side 40 af 77
flygtninge, og der kom breve fra briterne om personer, der formodes at have tilknytning til Værne-
magten. Fælles for dem er at alle indberettede ønskes undersøgt af politikommissæren.
Ud fra diskussionen mellem Havrehed (1987) og Jensen (2012) og eksemplerne fra Ålborg Flygtnin-
gelejre er det min fortolkning, at interneringen i Ålborg Flygtningelejre ikke forholdte sig anderledes
i forhold til den nationale kontekst. Dette skyldes, at konstellationen var underlagt Flygtningeadmi-
nistrationen, som havde en klar forventning til interneringens resultat. Resultatet kom til udtryk i de
ugentlige lejrlister. De viser, hvordan Flygtningeadministrationen havde en stor interesse i at fast-
holde overblikket over, hvor de tyske flygtninge befandt sig. De skulle hjemsendes hurtigst muligt,
hvilket blev sikret ved at kende placeringen på de flygtninge, der efterhånden kunne hjemsendes til
Tyskland. Det er også muligt at se, hvordan Ålborg Flygtningelejre agerede ud fra et forsigtigheds-
princip. Flygtninge, der ikke havde gjort noget forkert, udover at de tidligere havde et tilhørsforhold
til værnemagten, blev nøje undersøgt for at se, om de stadigvæk identificerede sig med den tidligere
besættelsesmagt.
Udfordringerne i Ålborg Flygtningelejre
Med løsningerne og årsagerne undersøgt er det relevant som det næste punkt at undersøge, hvordan
interneringen også bragte en del problematikker med sig i forhold til forsorgen i Ålborg Flygtninge-
lejre. Isolationen og anbringelsen af samtlige tyske flygtninge i små barakker128 påvirkede de tyske
flygtninge i sådan en grad, at Flygtningeadministrationen ikke kunne forholde sig passivt til proble-
merne. I Flygtningeadministrationens hvidbog beretter en flygtningeinspektør om en inspektion af en
flygtningelejr. Flygtningeinspektørens arbejdsopgave var at undersøge lejrenes tilstande både fysik
og psykisk, og indsamle erfaringer med håndteringen af flygtningene.129 Flygtningeadministrationen
nævner ikke, hvilken flygtningelejr han beretter om. Det er derfor en mulighed, at inspektørens be-
retning kan være et udtryk for en generel problemstilling, der var i alle flygtningelejre landet over.
Overvejelsen forstærkes af, at han omtaler den specifikke inspektion af en flygtningelejr i pluralis:
”[…] Det [stod] os klart, at der måtte gælde en anden moralcodex inden for lejrenes grænser end
udenfor”.130 Det ændrede moralkodeks skal forstås som en direkte konsekvens af sammenstuvningen
af flygtninge i små barakker. De tyske flygtninge boede så tæt sammen, at det resulterede i manglende
128 Lylloff (2006). s. 47. 129 Flygtningeadministrationen (1950). s. 12. 130 Flygtningeadministrationen (1950). s. 67.
Side 41 af 77
privatliv, fremmedgjorde blufærdigheden samtidig med, at adskillelsen fra familiemedlemmer betød
savn og nye seksuelle fristelser.131 For den enkelte flygtning var det derfor nødvendigt at indgå et
samarbejde med fremmede mennesker for at kunne skabe et miljø, der ikke var skadeligt for ham
eller hende.
Med udgangspunkt i interneringen og isolationen er det muligt at argumentere for, at flygtningelej-
rene udgjorde et decideret parallelsamfund. I Ålborg Flygtningelejre var alle flygtningelejre omgivet
af meterhøjt pigtrådshegn, som tjente formålet at adskille tyskere fra danskere. Interneringen betød
derfor komplet isolering fra omverdenen, hvorfor hver flygtningelejre kom til at fungere som en selv-
stændig by. Selvom denne by var beboet af tyske statsborgere, havde de ikke nogen reel medbestem-
melse. Den øverste myndighed var lejrledelsen som primært bestod af danskere, med undtagelse af
enkelte tyske tillidsmænd valgt af de tyske flygtninge selv. Lejrledelsens formål var at løse proble-
merne, der opstod i den respektive lejr.132 Flygtningeadministrationen erkender, at forudsætningerne
for at være en funktionel borger i flygtningelejrene landet over var anderledes end uden for lejrene.
Her gjaldt det, at forudsætningerne for interneringen var grunden til, at de tyske flygtninge kom i
konflikt med lejrledelsen:
”Flygtninges moral og karakter ændrede sig. Enhver var først og fremmest optaget af sine egne pro-
blemer og søgte at fremme sin interesser i første række, og kom derved let i konflikt med lejrsamfundet
som helhed […] Flygtningenes sindstilstand var ude af ligevægt, og deres materielle behov var umæt-
telige. Det gjaldt derfor for flygtningeinspektørerne om at forene de menneskelige hensyn til flygtnin-
gene med hensyn til de foreliggende samfundsmæssige danske muligheder”.133
Flygtningeadministrationen var bevidst om, at midlerne i Danmark fortsat var små, hvilket besvær-
liggjorde en imødekommelse af de mest basale materielle behov. De menneskelige hensyn som flygt-
ningeinspektøren nævner skal derfor forstås ud fra den bevidste kontrollempelse, som var små men
relativt jævnlig imødekommelser af tyske interesser, der medvirkede til, at tyskerne fik det bedre
sindsmæssigt. Der er adskillige eksempler i kildematerialet om situationer, hvor tyskerne kom i kon-
flikt med lejrledelsens reglement. Et eksempel på moral og karakter kan findes i politikommissærens
skrivelse fra d. 27. maj 1946 til Statens civile Luftværn, hvori han informerede dem om en tysk flygt-
ning, der, ifølge ham, var til gene for Ålborg Flygtningelejres administration. I skrivelsen ønsker han
131 Flygtningeadministrationen (1950). s. 67. 132 Flygtningeadministrationen (1950). s. 71. 133 Flygtningeadministrationen (1950). s. 67.
Side 42 af 77
vedkommende forflyttet fra konstellationen: ”[…] den pågældende tyske Flygtning er til megen Gene
i Lejren, i det han ustandseligt paaberaaber sig Fortjenester, som det danske Folk skulde være ham
skyldig for”.134 Den tyske flygtninges krav om, at det danske folk skylder ham noget, virker malpla-
ceret. Malplaceretheden kommer til udtryk i hans statsborgerskab, som giver ham statussen som en
taber af Anden Verdenskrig, og som nu er interneret i et tidligere besat land. Det virker derfor en
kendelse overmodigt og dumdristigt. Samtidig er det første og eneste gang, at den pågældende flygt-
ning bliver nævnt i kildematerialet. Årsagen til hans opførsel skal derfor ses i forlængelse af flygt-
ningeinspektørens beretning. Sagen her er dén, der tydeligst i kildematerialet viser, hvordan den æn-
drede karakter og moral blandt flygtningene i lejrene kom i konflikt med Ålborg Flygtningelejres
administration. Jeg vurderer, at de få hændelser, der var af denne karakter viser, at denne problem-
stilling ikke var et generelt problem i Ålborg Flygtningelejre. Det er derfor relevant at tage udgangs-
punkt i andre problemstillinger såsom fraternisering, misinformation og beskæftigelse. Disse var
blandt de største problemer i konstellationen.
Nødvendigheden for beskæftigelse
På baggrund af ovenstående finder jeg det relevant at undersøge, hvordan løsningen på den psykolo-
giske ubalance kommer til udtryk gennem beskæftigelse i flygtningelejrene på landsplan efterfulgt af
en undersøgelse af, hvordan Ålborg Flygtningelejre håndterede beskæftigelsesspørgsmålet. Den før-
ste pointe jeg behandler, er Flygtningeadministrationens beretning om de apatiske tilstande, der var i
flygtningelejrene landet over. Erkendelsen findes i flygtningeinspektørens beretning: ”Det kan ikke
nægtes, at sammenstuvningen i træbarakker i begyndelsen ofte udløste både skuffelse, utilfredshed
og depression hos flygtninge”.135 Det, at Flygtningeadministrationen har valgt at inddrage denne be-
retning, tyder på, at Flygtningeadministrationen var bevidst om, hvordan de tyske flygtninge var på-
virket af interneringen. For at bekæmpe disse apatiske tilstande mente Flygtningeadministrationen,
at den bedste løsning på problemet var hårdt fysisk arbejde. Selvom de tyske flygtninge forsøgte at
skabe beskæftigelsen selv, var det ikke muligt at skaffe materiale og redskaber nok til dette formål.136
134 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 27. maj 6. 135 Flygtningeadministrationen (1950). s. 67. 136 Flygtningeadministrationen (1950). s. 67; Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Cirkulæreskrivelser fra Statens Civile Luft-
værn (1945 - 1949). J.Nr. 832A/1946.
Side 43 af 77
Ud fra Flygtningeadministrationens egen udlægning synes der at tegne sig et billede af, at internerin-
gen var roden til problemet med de tyske flygtninges sindstilstand samtidigt med, at den var forhin-
dringen i at frembringe en holdbar løsningen på problemet.137
Det var muligt at skabe beskæftigelse for de tyske flygtninge i et begrænset omfang. Der blev oprettet
køkkenhold, syhold, værkstedshold og rengøringshold, men det var ikke muligt at beskæftige alle
tyske flygtninge gennem disse hold; der var simpelthen ikke plads i flygtningelejrene.138 Hvidbogen
frembringer ikke selv konkrete eksempler på, hvordan problemstillingen blev behandlet i de enkelte
lejre. Ved at gå i dybden med politikommissærens korrespondance internt i Ålborg Flygtningelejre
og skrivelser til Statens civile Luftværn og Flygtningeadministrationen er det muligt at danne et over-
blik over, hvordan problemstillingen kom til udtryk i Ålborg Flygtningelejre, og hvordan den lokale
administration forsøgte at løse den.
Den store udfordring med at skaffe beskæftigelse til de internerede tyske flygtninge forsøgtes løst i
d. 5. april 1946. Cirkulæreskrivelsen, som Flygtningeadministrationen udsendte denne dag, blev skel-
sættende for flygtningeforsorgen i Ålborg Flygtningelejre samt hele landet som helhed. Den gjorde
det muligt at leje landbrugsjord udenfor flygtningelejrene. Cirkulæreskrivelsen viser, hvordan det var
vigtigt for Flygtningeadministrationen at understrege, at luftværnscheferne burde have fokus på føl-
gende: ”[…] Udlægning af Arealer i passende Omfang til dette Formaal i de Flygtningeforlægninger,
der er permanente, eller som i hvert Fald ikke vil blive nedlagt foreløbigt”.139 Interneringen var på
dette tidspunkt konsekvent, hvorfor ingen tyske flygtninge måtte forlade flygtningelejren uden en
gyldig passérseddel fra lejrchefen. Cirkulæreskrivelsen var derfor et forsøg på at imødekomme det,
de tyske flygtninge efterspurgte. Landbruget skulle fungere som et supplement til de tyske flygtninges
ellers sparsomme kost, og den skabte det fornødne hårde fysiske arbejde. Cirkulæreskrivelsen var
derfor et værktøj, der skulle berolige de tyske flygtninge. Dette understreges senere i skrivelsen, hvor
Flygtningeadministrationen specificerede formålet med lejen af landbruget, og hvordan de ønskede
at arbejdet skulle udføres:
”Ved Jordens Udnyttelse maa det stadig holdes for Øje, at det er Beskæftigelse af de tyske Flygtninge,
der er Hovedformaalet med denne Foranstaltning, og at alt arbejde derfor bør udføres med Haand-
redskaber, saaledes at der bliver mulighed for effektiv Arbejdsoptræning af Flygtningene. Arealerne
137 Flygtningeadministrationen (1950). s. 116. 138 Flygtningeadministrationen (1950). s. 116-117. 139 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Cirkulæreskrivelser fra Statens Civile Luftværn (1945 - 1949). J.Nr. 832A/1946.
Side 44 af 77
bør dyrkes ved Fællesdrift, at saa mange af Flygtningene som muligt ved en vekslende arbejdsforde-
ling kan faa Gavn af Arbejdstræningen, og dette gælder i Særdeleshed de unge af begge Køn, der i
Almindelighed er uvante med legemligt Arbejde”.140
Det er relevant at pointere, at understregningerne ikke er mine egne men derimod Flygtningeadmini-
strationens. Det er understregningerne, som tydeligt viser, hvordan cirkulæreskrivelsen udspringer af
den bevidste kontrollempelse. Dette underbygges yderligere af, at beskæftigelsen ikke skulle måles
ud fra hvordan landbrugsjorden kunne udnyttes mest effektivt. I stedet for vægtes det hårde fysiske
arbejde og mængden af tyskerne, der skulle deltage i dyrkelsen af landbruget. Selvom at den bevidste
kontrollempelse udføres af Flygtningeadministrationens som en kontrolmekanisme, betød det ikke,
at det udelukkende kom administrationen til gode. På daværende tidspunkt var enhver form for til-
kendegivelse af denne art en klar forbedring for de tyske flygtninge. De havde i næsten et år været
isoleret fra omverdenen, hvilket har påvirket sindstilstanden i flygtningelejrene.
Det er relevant at undersøge, hvordan Ålborg Flygtningelejre håndterede beskæftigelsesspørgsmålet
før denne cirkulæreskrivelse, da konstellationen sandsynligvis har haft indflydelse på denne. Kilde-
materialet i Ålborg Flygtningelejres Arkiv viser, hvordan landbrugsarbejde allerede i oktober 1945
blev udnyttet i Nordjylland. Ålborg Flygtningelejre adskiller sig fra andre flygtningelejre såsom Klø-
vermarken i København, fordi flygtningelejrene var placeret på tidligere strategiske militærbaser for
Værnemagten. Som et resultat af kapitulationen, og dermed Værnemagtens tilbagetrækning fra mili-
tærbaserne, viste det sig, at der stod en masse dyrket landbrug til rådighed, der endnu ikke var høstet.
Det er derfor muligt at finde en skrivelse allerede fra d. 2. oktober 1945, hvor politikommissæren
skrev et brev til Statens civile Luftværn, hvori han informerede dem om situationen: ”Paa Flyveplads
Vest og Øst, her var ved Kapitulationen Arealer tilplantet med Kartofler, Gulerødder, Hvidkaal og
Porrer. […] Disse er Flygtningene nu beskæftiget med at optage […]”.141 Det vides ikke, hvor lang
tid arbejdet stod på, men de høstede grøntsager indgik som supplement til de tyske flygtninges mad-
ration.142 Kildematerialet giver ikke indtrykket af, at Ålborg Flygtningelejre dyrkede nye grøntsager
efter høsten fandt sted. Dette kan være fordi, at vinteren var tæt på, eller Flygtningeadministrationen
ikke tillod dette. Der er ikke nogen dokumentation for påstandene, hvorfor dette ikke vides med sik-
140 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Cirkulæreskrivelser fra Statens Civile Luftværn (1945 - 1949). J.Nr. 832A/1946. 141 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 2/10 5. 142 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 2/10 5.
Side 45 af 77
kerhed. Med udgangspunkt i flygtningeinspektørenes indsamling af erfaringer med problemløsnin-
ger, Ålborg Flygtningelejres erfaring med at beskæftige de tyske flygtninge i landbruget og lighe-
derne mellem brevet i oktober og cirkulæreskrivelsen af 5. april er det min vurdering, at succesen
med beskæftigelsen af tyske flygtninge i Ålborg Flygtningelejre har været et forgangseksempel, der
har haft indflydelse på udviklingen nationalt.
I forhold til beskæftigelsesspørgsmålet, synes der at være en tendens i kildematerialet, som viser, at
Ålborg Flygtningelejres administration har prioriteret at udnytte de tyske flygtninge. Udnyttelsen skal
forstås ud fra den bevidste kontrollempelse, hvor administrationens egne interesser stod over de tyske
flygtninges. Selvom det ikke udelukkende var i tyskernes egen interesse, var det alligevel muligt for
samtlige flygtninge i Ålborg Flygtningelejr at få en følelse af en hverdag. Udover beskæftigelse i
landbruget viser kildematerialet også, at tyskerne havde ansvaret for væggetøjsbeskæmpelse i barak-
kerne, og de reparerede løbende defekterne i flygtningelejrenes barakker. Kvitteringer fra nordjyske
firmaer og korrespondancer mellem politikommissæren og Statens civile Luftværn viser, at der ofte
blev søgt om tilladelse og prioriteret indkøb til disse formål under de tyske flygtninges ophold i Ål-
borg Flygtningelejre.143 Samtidig forsøgte Ålborg Flygtningelejre sammen med dlygtningelejren i
Karup at skabe beskæftigelse uden for flygtningelejrene. I korrespondancen mellem Kommandant-
skabet for de militære Flyvepladser Jylland-Fyn og Indenrigsministeriet, der stod på i perioden 2.
april 1946 til og med 10. april 1946, udtrykker de et ønske om at udnytte tyske flygtninge som ar-
bejdskraft inden for militærområderne:
”Ved at fremsende hoslagt tilbagefølgende skrivelse af 2. April 1946 […] har Indenrigsministeriet i
en Skrivelse af 9. April 1946 […] udbedt sig en Udtalelse fra Arbejds- og Socialministeriet om, hvor-
vidt det vil kunne tiltrædes, at der anvendes tyske Flygtninge som frivillig Arbjedskraft til Opsamling
og Fjernelse af bortsprængte Luftfarttøjsdele, sprængte Ammunitionsgenstande og lignende, som
henligger i større mænger paa Flyvepladserne I og III (Aalborg og Karup)”.144
Det er værd at pointere, at holdningen hos Flygtningeadministrationen d. 2. april var, at de tyske
flygtninge fortsat skulle være indordnet den fuldkomne internering i alle flygtningelejre. Brevet til
Indenrigsministeriet giver derfor indtrykket af, at Ålborg Flygtningelejre forsøgte at presse på for en
lempelse af interneringen. I spørgsmålet til Indenrigsministeriet spørger kommandantskabet ind til,
143 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946; Ålborg Flygtningelejres Arkiv Korrespondance 1947 &
Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1948. 144 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Cirkulæreskrivelser fra Statens Civile Luftværn (1945 - 1949). Brev Nr. 26329.
Side 46 af 77
hvorvidt det er muligt at beskæftige flygtninge i militærområder. Disse områder var afspærret for
offentligheden, hvorfor det fortsat var muligt at opretholde isolationen. Det var derfor et spørgsmål
om at lempe interneringens omfattende kontrol med henblik på at gøre det muligt for flygtninge at
arbejde udenfor flygtningelejrene. Da spørgsmål om en lempelse af interneringen inden for militær-
områderne ikke havde fundet sted før, betød det, at svaret på spørgsmålet vil være af principiel ka-
rakter fremadrettet. Det er min fortolkning, at det ikke kan udelukkes, at det stillede spørgsmål har
igangsat overvejelserne om en lempelse af interneringen, som findes i cirkulæreskrivelsen af 5. april.
Begge sager omhandler tyske flygtninges tilladelse til at forlade flygtningelejrene for at arbejde. Det
er ikke muligt at konkludere endeligt på overvejelsen men på grund af lighederne, er det overvejelsen
værd.
Da størstedelen af Flyveområdet i Aalborg og omegn var omdannet til flygtningelejre, betød det, at
alt inventar og materiale, som Værnemagten efterlod, skulle ryddes op. I Ålborg Flygtningelejre stod
alle flyvemaskinerne, der var stationeret i Aalborg Flyveområde, stadigvæk tilbage. Opgaven for de
tyske flygtninge var derfor at destruere disse tyske flyvemaskiner med det formål at sælge skroget til
danske forhandlere.145 Dette gav Flygtningeadministrationen lov til, såfremt det foregik under militær
bevogtning:
”I denne Anledning skal man meddele, at Arbejds- og Socialministeriet under Hensyn til Arbejdets
særlige Karakter, samt vil Flygtningene blive bevogtet af militære Styrker, ikke skal modsætte sig, at
tyske Flygtninge anvendes som foreslaaet af Kommandantskabet. Det tilføjes, at Statens civile Luft-
værn herfra er underrettet om foranstaaende”.146
Det er relevant at sammenholde afgørelsen på korrespondancen med cirkulæreskrivelsen af 5. april
1946, for at identificere lighederne og forskellene. Som det tydeligt fremgår af citatet ovenover, blev
beskæftigelsen af de tyske flygtninge godkendt, under forudsætning af, at de var under militær be-
vogtning. I cirkulæreskrivelsen af 5. april 1946 er der ikke eksplicit skrevet noget om, at de tyske
flygtninge skal bevogtes i landbruget. Med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet og interneringens
formål, nemlig isolation fra danskerne og registrering, vurderer jeg, at det også fandt sted på dette
område. Mit argument er, at cirkulæreskrivelsen af 5. april 1946 ikke indeholder nogen ændret praksis
i forhold til ønsket om at have overblikket over, hvor den enkelte flygtning befinde sig. Det er derfor
145 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1947. Opstilling over indtægter fra Flyvemaskinekirkegaarden, Røds-
let. 146 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Cirkulæreskrivelser fra Statens Civile Luftværn (1945 - 1949). Brev Nr. 26329.
Side 47 af 77
muligt at argumentere for, at de samme spilleregler for interneringen stadigvæk er gældende. Hvis
Flygtningeadministrationen lod dem gå frit uden bevogtning på landbrugsarealerne ville det med
sandsynlighed resultere i, at de beskæftigede flygtninge aldrig vendte tilbage til den respektive flygt-
ningelejr. Samtidig øgede det muligheden for danskerne for at fraternisere med de tyske flygtninge,
hvilket hverken var i Flygtningeadministrationens eller Ålborg Flygtningelejres interesse. Det er der-
for muligt at argumentere for, at Ålborg Flygtningelejre har spillet en rolle for praksis for beskæfti-
gelsen af samtlige flygtninge i den danske flygtningeforsorg. Ålborg Flygtningelejre adskilte sig fra
de resterende flygtningelejre landet over ved, at de allerede tidligt i forsorgens levetid formåede at
imødekomme behovet om beskæftigelse. Her blev de tyske flygtninge beskæftiget i landbruget, væg-
getøjsbekæmpelse, løbende reparationer og i afhugning af flyvemaskinerne. Det er derfor min vurde-
ring, at administrationen i Aalborg har formået at anvende den bevidste kontrollempelse løbende
modsat tendensen i resten af landet, der resulterede i cirkulæreskrivelsen af 5. april
Til sidst vil jeg kort diskutere beskæftigelsens karakter. Det er muligt at argumentere for, at frivillig-
heden blandt de tyske flygtninge i virkeligheden var et udtryk for udnyttelse; bevogtningen vidner i
højere grad om tvang end om frivillighed. Arbejdet på Flyvemaskinekirkegården, som afhugnings-
pladsen for flyvemaskinerne kom til at hedde, viste sig at skabe stor profit, hvilket fremgår af et
regnskabet indsendt til Aalborg Kommunekontor d. 28. november 1947.147 Alligevel er det min vur-
dering, at de tyske flygtninge følte sig mere imødekommet end udnyttet med både landbruget og
Flyvemaskinegården. Foråret 1946 var tidspunktet, hvor interneringens stramme greb blev løsnet lidt,
og tyske flygtninge kunne nu forlade flygtningelejrene og forsøge at skabe sig en form for hverdag,
der ellers var glemt i flygtningelejrene.
Ålborg Flygtningelejre i kamp mod fraternisering
Som jeg tidligere har argumenteret for, var målet med interneringen et udtryk for Jensens forsigtig-
hedsprincip, der lagde vægt på den komplette isolation og adskillelse mellem tysk og dansk. Alligevel
er fraterniseringsspørgsmålet adresseret gentagne gange i Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Flygtnin-
geforsorgen i Aalborg var præget af ulovlige korrespondance mellem danske mænd og tyske kvinde-
lige flygtninge. Samtidig var faderskabssager og ønsker om ægteskab på tværs af statsborgerskab
ikke ualmindelige i perioden 1945-1949. Flygtningeadministrationens intention med interneringen
147 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1947. Opstilling over indtægter fra Flyvemaskinekirkegaarden, Røds-
let.
Side 48 af 77
forhindrede ikke lystne nordjyder i at forbryde sig ved fraternisering. I Kartoteket over fraternisører
og korrespondancerne mellem politikommissæren, senere kaptajn Løvschall, og Statens civile Luft-
værn er det muligt at danne sig et overblik over fraterniseringssagernes omfang, og hvordan fraterni-
seringen blev behandlet i Ålborg Flygtningelejres administrationen. Indledningsvist er det relevant at
undersøge, hvem der fraterniserede, og hvordan de gjorde det. Jeg vil derfor tage udgangspunkt i
sager, som jeg vurderer giver et repræsentativt udsnit af sagerne.
En af de mest hyppige former for fraterniseringssager i Aalborg var faderskabssagerne samt seksuel
omgang med de tyske flygtninge.148 Ud fra Kartoteket over fraternisører, er det muligt at opdele sa-
gerne i to forskellige kategorier. I den første kategori finder vi unge danske mænd, der havde en
svaghed for de tyske kvinder. Det der kendetegner sagerne bedst her er, at mændene opsøgte forskel-
lige kvindelige tyske flygtninge, som de ikke havde nogen relation til og besøgte dem illegalt i flygt-
ningelejrene. Den anden kategori indeholder sager, hvor en dansk mand søgte om ægteskab med en
tysk flygtning. Under denne kategori er der mænd, der enten har forelsket sig i de tyske kvinder, eller,
som Havrehed (1987) argumenterer for, forsøger at retfærdiggøre fraterniseringen ved at rejse en
ægteskabssag.149 Begge kategorier er stærkt repræsenteret i kildematerialet.
Den første sag, som jeg tager udgangspunkt i, tilhører den første kategori af unge mænd, der har
opsøgt mange tyske kvinder. Den unge mand er Mads Frederiksen fra Aalborg, og han har fået flere
politisager mod sig for sine fraterniseringer.150 Gennem hans kartotekskort er det muligt at følge hans
gentagne fraterniseringer. Det viser sig, at han har været aktiv i flere af konstellationens flygtninge-
lejre:
”[Mads Frederiksen] Har et barn med [Maria Schreiber]. Sagen stammer fra [Ålborg Øst]. […]
[Frederiksen] har været paa [Flyveplads Øst] hos en [Gretchen Hoffmann] i Dec. 1947. Politisag.
Fraterniserer pr. brev med [Gerda Jäger], […] (Ca. Nov. 1947). Jan. 48 politisag”.151
Frederiksen var på dette tidspunkt en ung herre omkring de 20 år, og han blev sigtet for at have
kontakt til tre forskellige tyske flygtninge fra tre forskellige flygtningelejre inden for en relativ kort
periode. Det relevante ved hans sag findes i de forskellige måder, som han fraterniserede på. Udover
at have et barn med Schreiber er der intet i kildematerialet, som tyder på, at han havde noget tæt
148 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Kartotekskort over fraternisører (1945 - 1949); Havrehed (1987). s. 230. 149 Havrehed (1987). s. 231. 150 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Kartotekskort over fraternisører (1945 - 1949). Faderskabssag (G). 151 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Kartotekskort over fraternisører (1945 - 1949). Faderskabssag (G).
Side 49 af 77
forhold til kvinderne. Det er værd at pointere, at intet med sikkerhed kan siges om hans ærinde hos
Hoffmann, eller hvad brevet til Jäger indeholdte. Det er alligevel relevant at overveje, hvad ærindet
kunne have været, da det leder frem til årsagen for denne kategori af faderskabs- og politisager. Det
som vi ved er, at Frederiksen på ulovligvis har haft kontakt til tre forskellige tyske kvinder. Det fak-
tum, at han bliver taget i ulovligt at besøge Hoffmann vidner om, at de sandsynligvis ikke er i familie
sammen. Som der tidligere er blevet argumenteret for, er danskernes kontakt til de tyske flygtninge
yderst begrænset på dette tidspunkt, og hvis han havde en familiær relation til hende, ville han med
al sandsynlighed have taget kontakt til Statens civile Luftværn først, da der var formildende omstæn-
digheder herved.152 Det er derfor min fortolkning, at svaret på hans ærinde findes i faderskabssagen
med Schreiber, hvor der var seksuel omgang forbundet med fraterniseringen. På baggrund af oven-
stående, er det muligt at udlede, at Frederiksen var ung mand, som havde en svaghed for de tyske
kvindelige flygtninge. Hans fraterniseringer resulterede i to politisager.
Sager som Frederiksens var ikke enestående. Det var et generelt problem for lejrene at holde de aal-
borgensiske mænd fra de tyske flygtninge.153 Kildematerialet i Ålborg Flygtningelejres Arkiv og på
Aalborg Stadsarkiv giver ikke nogen direkte forklaring på, hvordan mændene kunne trænge ind i
flygtningelejrene, som det må have været tilfældet i sagen mellem Frederiksen og Hoffmann. På trods
af dette er det alligevel værd at overveje, hvad årsagen kan være, da det vidner om en brist i den
danske bevogtning af flygtningelejrene. Det er derfor relevant at undersøge, om bristen kan findes
hos de C.B.-værnepligtige, som havde ansvaret for bevogtningen af Ålborg Flygtningelejre. Under-
søgelsen viser, at selvom der var omfattende bevogtning ved Ålborg Flygtningelejre, havde nogle fra
C.B.-mandskabet svært ved at fokusere på opgaven.154 Allerede efter kapitulationen er det muligt at
læse om C.B.-vagter, der fraterniserede med de tyske flygtninge. I en korrespondance mellem Mod-
standsbevægelsens C.B.-kompagni og luftværnschefen i Aalborg kan vi læse om C.B.-pligtige Svend
Åge Eriksens fraterniseringssag:
”Den 19. Ds. Opdagede den Vagthavende, at [Svend Åge Eriksen] opholdt sig i en Flygtningebarak,
hvor han talte med Flygtningene, endskønt det gentagne gange er blevet indskærpet Mandsskabet
paa det strengeste at holde sig til Instrukserne, der forbyder al Samkvem med Tyskerne. […] Dagen
152 Augustenborg (2012). s. 104. 153 Augustenborg (2012). s. 104, 106-108. 154 Havrehed (1987). s. 228-229; Flygtningeadministrationen (1950). s. 129 & Nielsen (2013). s. 182.
Side 50 af 77
efter, den 20. ds. Under Kompagnichefens […] inspektion af Pladsen fundet liggende i Solen sammen
med en Del tyske Piger […]”.155
Som det fremgår af korrespondancen, havde Eriksen ikke haft nogen intim kontakt med de tyske
flygtningekvinder. I første omgang havde han kun samtalet med dem, hvorefter han solbadet med
dem. Udover at han blev dømt for grov unational opførsel på baggrund af disse ulovlige handlinger,156
viser korrespondancen en betydelig svaghed i den danske bevogtning af Ålborg Flygtningelejre. Erik-
sens hang til at hygge sig med de tyske flygtninge, selvom fraterniseringen var af mere uskyldig
karakter, giver et plausibelt svar på årsagen til de nordjyske mænds mulige indgang til de tyske flygt-
ningelejre. Ligesom i Frederiksens tilfælde har Eriksenen en svaghed for de tyske flygtningekvinder.
Han havde ordre på at bevogte den pågældende tyske flygtningelejr for at undgå fraternisering. Iro-
nien ville, at stederne, hvor hans fraterniseringer fandt sted, var: ”[…] paa et sted, hvor han aldeles
intet havde at gøre”.157 Dette indikerer tydeligt, at han forlod sin vagtpost. Ved at forlade sin vagtpost
skabte han det svage punkt i bevogtningen, der gjorde det muligt at indtrænge flygtningelejren på
ulovlig vis. Eriksens situation er ikke enestående. I flere afhøringssager og kartotekskort kommer det
frem, at C.B.-mandskabet hyggede sig med kvindelige tyske flygtninge. Nogen gange blev de også
fanget midt i akten.158 Det er derfor min vurdering, at C.B.-mandskabets fraterniseringer udgjorde en
betyde svaghed i bevogtningen af flygtningelejrene.
Den anden kategori af fraterniseringssager kommer til udtryk i Peter Meng Larsen kartotekskort.159
Larsens sag er ligesom Frederiksens også en faderskabssag, men i modsætning til Frederiksens og
Eriksens sager er der ikke tale om samkvem mellem ham og flere tyske kvinder. Der er kun tale om
én i hans fraterniseringssag:
”[Larsen] […] har et barn med [Dagmar Adenauer], Bar. [22] [Adenauer] søger om at blive polsk
statsborger for at de kan gifte sig.
[…]
155 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Diverse dokumenter (1945 - 1945). Modstandsbevægelsens C.B.-Kompagni, Aalborg
den 21. juni. 156 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Diverse dokumenter (1945 - 1945). Modstandsbevægelsens C.B.-Kompagni, Aalborg
den 20. juni. 157 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Diverse dokumenter (1945 - 1945) Modstandsbevægelsens C.B.-Kompagni, Aalborg
den 21. juni. 158 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Diverse dokumenter (1945 - 1945); Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Kartotekskort over
fraternisører (1945 - 1949). 159 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Kartotekskort over fraternisører (1945 - 1949). Faderskabssag 14.12.25.
Side 51 af 77
Illegalt forladt lejren den 23.12.47, rejst til Aarhus sammen med [Larsen] for at tilbringe julen hos
hans forældre. Tilbagevendt den 27.12.47”.160
Larsens sag adskiller sig ved, at han forelskede sig i en tysk flygtning. Denne påstand understreges i
både ønsket om ægteskab, og at han illegalt husede Adenauer og barnet hjemme ved sine forældre.
Det er uvist, hvordan de lærte hinanden at kende, men sagen var en blandt mange i Aalborg på dette
tidspunkt. Havrehed (1987) argumenterer for, at Aalborg i perioden til 1945-1949 modtog flest fa-
derskabssager og ønsker om ægteskab mellem dansk mand og tysk kvinde.161 Ifølge ham var ægte-
skabet for mange danske mænd et udtryk for, at der var et behov for at legitimere det forhold, som de
havde haft til en tysk kvinde. Det er ikke min fortolkning, at Larsens fraterniseringssag er et udtryk
for Havreheds pointe. Larsen husede Adenauer og barnet illegalt i juledagene, hvor han viste hende
frem til sine forældre, hvilket er et udtryk for gengældt kærlighed. Samtidig løb han en stor risiko ved
at smugle hende ud af den pågældende flygtningelejr. Larsens kartotekskort giver ikke udtryk for, at
han er blevet sigtet for sin fraternisering, hvilket giver anledning til undren. Hvorfor blev Frederiksen
og Eriksens fraterniseringssager angivet som politisager, mens Larsen går fri? En mulig straf kan
findes i korrespondancen mellem Larsen og politikommissæren, hvor Larsen ansøgte om at se både
Adenauer og sit barn. Politikommissæren meddelte ham, at dette ikke var muligt, hvorfor han blev
nægtet adgang til flygtningelejren, hun opholdte sig i.162 Dette var ikke unaturligt i faderskabssager.163
En mulig fortolkning er, at lejrchefen aktivt har valgt ikke at sigte Larsen men blot har forsøgt at
nægte ham adgang til flygtningelejren som en form for straf. Samtidig skulle han betale et såkaldt
alimentationsbidrag, hvilket var et bidrag, de danske mænd skulle betale til de tyske flygtningekvin-
der i forbindelse med faderskabssagerne.164 Et eksempel på alimentationsbidraget findes i indtægts-
bilag sendt til kontorchef Tarp:
”Hoslagt fremsendes
Kr. 73.00
” 5,00
Kr. 78,00
160 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Kartotekskort over fraternisører (1945 - 1949). Faderskabssag 27.12.47. 161 Havrehed (1987). s. 230. 162 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 22. november 6. 163 Havrehed (1987). s. 230. 164 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Cirkulæreskrivelser fra statens civile Luftværn 1945-1949. Meddelelser fra Statens
civile Luftværn, København. 1. juli 1947.
Side 52 af 77
Kroner […] som alimentationsbidrag […]”.165
Bilaget viser alimentationsbidraget fra to unge mænd, der har fået barn med en tysk flygtning. Det
har ikke været muligt at finde Larsens alimentationsbidrag, hvilket er et udtryk for kildematerialets
ufuldstændighed. Ålborg Flygtningelejre sad med i alt 218 faderskabssager gennem hele perioden.166
I kildematerialet er mængden af dokumenter, der vedrører alimentationsbidraget begrænset. Det be-
tyder, at enten gjorde Aalborg Kommune ikke brug af alimentationsbidraget, eller også vidner det
om, at der er mangler i kildematerialet. Aalborg Kommune adskilte sig ikke fra andre kommuner på
dette spørgsmål. Svaret på dette skal findes i cirkulæreskrivelsen af 1. juli 1947, hvor det blev slået
fast, at alimentationsbidraget for børn født uden ægteskab også gjaldt faderskabssager mellem dan-
skere og tyskere.167 På baggrund af dette er det min vurdering, at selvom Larsens alimentationsbidrag
ikke findes i kildematerialet, er det ikke ensbetydende med, at han gik fri for at betale det til sin tyske
kæreste og barn. Det er sandsynligt, at hans bilag er gået tabt i arkivskabelsen.
En anden forklaring, der kan belyse, hvorfor Larsens fraterniseringssag ikke blev en politisag, kan
findes i en intern skrivelse. Selvom de forskellige fraterniseringssager var forskellige, repræsenterede
Frederiksens og Eriksens sager en tendens, der, ifølge Ålborg Flygtningelejres administration, var et
stort problem. Dette kommer til udtryk i et skriveri dateret d. 6. maj 1946 fra politikommissæren til
politimesteren, hvori problemets omfang blev italesat og ønsket løst hurtigst muligt:
”I anledning af indberetning […] om Fraternisering og Besøg af danske Personer i Lejrene tillader
man sig herved at anmode […] om at rejse Tiltale mod de paagældende for Overtrædelse af de gæl-
dende Bestemmelser for Samkvem med tyske Flygtninge. Da det volder Administrationen her Van-
skelighed at skaffe Ro i Lejrene anmoder man høfligst om, at aktionen […] maa blive iværksat sna-
rest”.168
De danske mænd, som politikommissæren ønsker at politimesteren skal rejse sag overfor, er primært
dem, som på ulovligvis indtrænger flygtningelejrene i Ålborg Flygtningelejre med henblik på sam-
kvem med de tyske flygtninge. Det er uvist, hvordan Larsen mødte Adenauer, men ifølge politikom-
missærens ordre og den manglende politisag, tyder det på, at det var før Adenauer kom i Ålborg
165 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1948. Indtægtsbilag 11. jan. 49. 166 Havrehed (1987). s. 230. 167 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Cirkulæreskrivelser fra statens civile Luftværn (1945 – 1949). Meddelelser fra Statens
civile Luftværn, København. 1. juli 1947. 168 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 27. Maj 6.
Side 53 af 77
Flygtningelejres flygtningeforsorg. Både Frederiksen og Eriksen havde samkvem med tyske flygt-
ninge inde i flygtningelejrene, hvorfor formålet synes at bære præg af andet end kærlighed. Spørgs-
målet, vi står tilbage, med er, hvorfor de danske mænd fraterniserede på denne måde, og hvorfor
Ålborg Flygtningelejre havde store problemer med dette.
Kildematerialet synes ikke at svare på, hvorfor de aalborgensiske mænd fraterniserede. I Ålborg
Flygtningelejre var størstedelen af flygtningene kvinder og børn, hvilket betød, at der var relativt få
mænd. Flygtningeinspektøren henviser i dette tilfælde til det ændrede moralkodeks: ”Kom man uan-
meldt […] kunne man støde på forførelsesscener, som […] de modne kvinders jagt på de unge
drenge”.169 Hvor vidt disse scener fandt sted eller ej, spiller ikke den store rolle i forhold til det billede
af lejrlivet, som den tegner. Jeg fortolker disse forførelsesscener, som flygtningeinspektøren beretter
om, som et udtryk for, at adskillelsen mellem familiemedlemmer og den store mængde af kvinder
kontra mænd gjorde, at samkvem af seksuel karakter blev en mangelvare. Det er min vurdering, at de
aalborgensiske mænd, der er blev taget i ulovligt, at indtrænge i lejrene, kendte til mangelvaren på
seksuelt samkvem blandt de tyske flygtningekvinder. Denne fortolkning kan forklare, hvorfor Frede-
riksen og Eriksen har ageret, som de har, og den kan også forklare en sag fra Øster-Halne, hvor en
C.B.-vagt blev spottet midt i den seksuelle akt af en anden C.B.-vagt. Efter afhøringen af begge parter
viste det sig, at den pågældende C.B.-vagt havde snakket jævnligt med den kvindelige tyske flygtning
inden de, gentagne gange, havde seksuelt samkvem.170
Opretholdelsen af informationsstrømmen i Ålborg Flygtningelejre
Interneringen og den tilsigtede censur var årsag til en række problemstillinger i Ålborg Flygtninge-
lejre. Censuren omfattede al information ind og ud af lejrene i form af breve, pakker, aviser og fol-
dere.171 Til at starte med vil jeg undersøge, hvordan Flygtningeadministrationen beretter om brev- og
pakkecensuren, hvorpå jeg vil inddrage det aalborgensiske perspektiv.
Efter kapitulationen og dermed interneringen af de tyske flygtninge fandt Flygtningeadministrationen
det nødvendigt at begrænse: ”[…] flygtninges forbindelse med omverdenen […]”.172 Helt konkret
169 Flygtningeadministrationen (1950). s. 67. 170 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Diverse dokumenter (1945 - 1945). Afskrift.- Torsdag, den 20. Juni 1945. 171 Flygtningeadministrationen (1950). s. 70-72. 172 Flygtningeadministrationen (1950). s. 70.
Side 54 af 77
betød det, at de tyske flygtninges muligheder for at skrive til deres nærmeste blev indskrænket væ-
sentligt. For at forstå, hvordan indskrænkelsen kom til udtryk, er det nødvendigt at tage udgangspunkt
i Flygtningeadministrationens egen beretning om censuren:
”Reglementets oprindelige censurbestemmelse var meget streng. Alle breve skulle afleveres åbne til
lejrlederen, som havde ansvaret for censureringens gennemførelse, der ikke måtte udføres af tyske
flygtninge. Brevene måtte kun indeholde 25 ord omhandlende personlige familieforhold og skulle
affattes i blokbogstaver. Breve til udlandet måtte ikke ekspederes. Men allerede i november 1945
lempedes reglerne.”.173
Begrænsningen af flygtningenes mulighed for at kommunikere med omverden finder jeg i brevenes
restriktion på maksimalt 25 ord. Den enkelte flygtning havde mulighed for at skrive, hvordan han
eller hun havde det, men den sparsomme plads tillod ikke inddragelse af alle personlige forhold.
Sætningen før indeholder 25 ord, hvilket understreger pointen om, hvordan begrænsningen gjorde det
nødvendigt at simplificere deres familieforhold. Det var ikke muligt at skrive om, hvor de befandt
sig, forholdene i lejrene, eller overvejelser om situationen de befandt sig i. Efter november 1945 var
kravet lempet til kun omfatte følgende: ”Det forlangtes nu kun, at brevene skulle afleveres åbne så-
ledes at en stikprøvemæssig censur kunne udføres efter lejrlederens skøn”.174 Der kan dog sættes
spørgsmålstegn ved, hvorfor brevene fortsat skulle afleveres åbne, så der kunne føres stikprøvekon-
trol, hvis der ikke var begrænsninger eller censur. Stikprøvekontrollen skal tolkes som et ønske om
at opretholde en hvis form for begrænsning for kommunikation fra de tyske flygtninge til omverdenen
og dermed censuren. Spørgsmålet er, hvordan brevkorrespondancerne kom til udtryk i Ålborg Flygt-
ningelejre. For at besvare dette spørgsmål tager jeg udgangspunkt cirkulæreskrivelser og interne kor-
respondancer. Det er relevant at behandle cirkulæreskrivelsen fra Statens civile Luftværn, der kom
allerede få måneder efter lempelsen. Heri er det muligt undersøge, hvordan begrænsningen fra øverste
myndighed bør opretholdes i lejrene. Cirkulæreskrivelsen blev sendt ud til alle luftværnschefer og
lejrchefer. Reglerne for den nye begrænsning af brevforsendelserne formuleres således:
173 Flygtningeadministrationen (1950). s. 70. 174 Flygtningeadministrationen (1950). s. 70.
Side 55 af 77
”Brevforsendelserne maa være af en saadan Beskaffenhed, at de kan afstemples i Stemplingsmaskine,
Tykkelsen maa ikke overskride 3 mm, og de ma asaavel med Hensyn til Takst som Indlæg og Kuver-
tering være ganske ens, ligesom Vægten i det væsentlige maa være den samme”.175
På baggrund af den korte tid mellem lempelsen i november 1945 og cirkulæreskrivelsen er det min
fortolkning, at lempelsen ikke gav anledning til et fælles udgangspunkt mellem flygtningelejrene.
Cirkulæreskrivelsen udfyldte derfor et behov hos de enkelte lejrchefer, eftersom lempelsen fra no-
vember ikke skabte en ensretning for, hvordan lejrcheferne skulle udføre censuren. Ifølge Flygtnin-
geadministrationen blev begrænsningen på brevenes størrelse afskaffet, men de definerede ikke på
pågældende tidspunkt en ny grænse. Det betød, at det var op til den enkelte lejrchef at fortolke, hvad
begrænsningen var. Breve var flygtningenes redskab til kommunikation med omverdenen, hvorfor
problemstillingen også optog Statens civile Luftværn og Flygtningeadministrationen. Lejrcheferne
har med al sandsynlighed udført forskellig praksis, hvilket skabte behovet for, både den øverste ad-
ministration og de enkelte lejrchefer, at homogenisere praksis. Den nye begrænsning var et udtryk for
ændret praksis. Den tog ikke længere udgangspunkt i ønsket om at forhindre de tyske flygtninge i at
skrive et længere brev til deres familie. I stedet for lagde Statens civile Luftværn vægt på et mere
praktisk problem, nemlig de skal kunne gå i stemplingsmaskinen.
I cirkulæreskrivelsen refereres der til vægten af brevet, hvilket ikke synes defineret nogle steder før
skrivelsen udsendes. Samtidig synes censuren fortsat at være uklar. I en senere cirkulæreskrivelse,
der kom i april 1946, blev lejrcheferne informeret om muligheden for, at de tyske flygtninge kunne
sende breve og brevkort til Tyskland. Samtidig informeres der om, hvor meget et brev maksimalt
måtte veje, og censuren blev defineret:
”Fra og med Fredag den 5. April d.A. kan der modtages almindelige ikke anbefalede Brevkort og
almindelige ikke anbefalede Breve af Vægt indtil 20 g til Tyskland. […] Korrespondancen maa kun
omhandle private Forhold, Forretningskorrespondance er ikke tilladt. Brevkort maa ikke være for-
synet med Illustrationer og Kuverter maa ikke være foret eller forsynet med Tegninger samt andre
Angivelser udover Afsender- og Adressebetegnelse og nødvendige postale Angivelser”.176
175 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Cirkulæreskrivelser fra statens civile Luftværn (1945 – 1949). J. Nr. 937/1946, Kø-
benhavn. 176 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Cirkulæreskrivelser fra statens civile Luftværn (1945 – 1949). J.Nr. 838/1946.
Side 56 af 77
Det er således ikke tykkelsen, der udgjorde begrænsningen længere. I stedet for var det brevets vægt.
Det er min vurdering, at den udgående post har været under revision adskillige gange, hvilket mulig-
gjorde en bredere kommunikation mellem de tyske flygtninge i Ålborg Flygtningelejre og omverde-
nen.
Herefter vil jeg kommentere på censuren, da de private forhold, der refereres til, kom til at danne
rammen for uro blandt flygtningene i Ålborg Flygtningelejre. I ovenstående cirkulæreskrivelse læg-
ges der vægt på, at korrespondancen kun måtte omhandle private forhold og intet andet. Censurerin-
gen af illustrationer skal ikke udelukkende forstås som et ønske fra Flygtningeadministrationens side
om at skjule forholdene i Flygtningelejrene. I stedet for skal den ses ud fra tendensen til den omfat-
tende kontrol, som prægede hele perioden. Det kan være svært og kryptisk at forstå, hvad illustratio-
ner forestiller, hvilket ville besværliggøre censuren. Efter denne cirkulæreskrivelse blev censuren ud-
videt på baggrund af specifikke sager. Som det fremgår af citatet ovenover, er der ikke nogen restrik-
tion på, hvem modtageren af de enkelte brev må være. Et godt eksempel på, hvordan denne mang-
lende definition skabte problemer, findes i cirkulæreskrivelsen fra juli 1947, hvor Flygtningeadmini-
strationen lægger restriktioner på, hvem de tyske flygtninge kan sende breve til:
”Efter Anmodning fra Flygtningeadministrationen skal man anmode om, at Breve, hvori tyske Flygt-
ninge henvender sig til offentlige Myndigheder i Udlandet og til udenlandske Velgørenhedsinstituti-
oner om Hjælp, i alle Tilfælde bliver censureret, og at Brevene tilbageholdes, saafremt de indeholder
Oplysninger, der evt. efter stedfunden Undersøgelse viser sig at være urigtige. Afsenderen bedes un-
derrettet om Tilbageholdelsen og Begrundelsen herfor”.177
Det er sandsynligt, at de tyske flygtninge tog kontakt til de udenlandske velgørenhedsinstitutioner,
og oplyste om deres situation i Ålborg Flygtningelejre, hvorefter velgørenhedsinstitutioner tog kon-
takt til Flygtningeadministrationen. Hvad de tyske flygtninge har skrevet til dem vides ikke, men
ifølge Statens civile Luftværn indeholdte de usandheder. Sandheden er i denne sammenhæng relativ,
da censuren blev håndhævet af den pågældende lejrchef. Det betød, at brevene, der blev tilbageholdt
på baggrund af cirkulæreskrivelsen, ikke nødvendigvis indeholdte usandheder, men de har konfliktet
med lejrchefens egen sandhedsopfattelse. På denne måde ydes der kontrol med den udgående post.
177 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Cirkulæreskrivelser fra Statens civile Luftværn (1945 – 1949). Meddelelser fra Statens
civile Luftværn, København. 1. juli 1947.
Side 57 af 77
I forhold til Ålborg Flygtningelejre er der ikke noget der tyder på, at de afveg fra denne praksis. En
mulig forklaring på dette skal findes i de ovennævnte cirkulæreskrivelser. Disse kommer fra Flygt-
ningeadministrationen og Statens civile Luftværn, som er de to øverste administrationer i den danske
flygtningeforsorg. Ålborg Flygtningelejre var derfor nødt til at følge deres praksis. Praksis var dog
anderledes, i forhold til indgående post. Breve og pakker, der blev sendt til tyske flygtninge fra ud-
landet måtte indeholde toiletartikler og tøj for op til 20 kroner. Både rationerede fødevarer og tobaks-
varer blev beslaglagt.178 Dette spørgsmål synes ikke behandlet i forskning, men i Ålborg Flygtninge-
lejre viste denne mulighed sig at være til gavn for de tyske flygtninge, men samtidig udgjorde den et
problem for administrationen i Ålborg Flygtningelejre. Det er muligt at argumentere for, at Flygtnin-
geadministrationen, med tanke på den økonomiske situation, som Danmark var i, så fordele ved at
lade nogle flygtninge modtage sådanne pakker. På den måde kom den enkelte tyske flygtninges fa-
milie og udenlandske organisationer, såsom religiøse menigheder,179 til at bidrage til flygtningefor-
sorgen. På den anden side betød det også, at information udefra kom ind i lejrene, hvilket skabte
problemer. Flygtningeadministrationens Oplysning ønskede at have en vis kontrol med informations-
strømmen til de tyske flygtninge. Ønsket kom til at have indflydelse på en større misforståelse mellem
de tyske flygtninge og flygtningeforsorgen, der skabte uro i Ålborg Flygtningelejre i 1946. I en skri-
velse fra politikommissæren til lejrcheferne i Ålborg Flygtningelejre gør han dem opmærksomme på
breve, som tyske flygtninge har modtaget fra deres mænd i den britiske zone:
”[…] da man nu igen er bleven præsenteret for en Tilladelse fra britisk Side, føler man sig forpligtiget
til at oplyse, at mange kvindelige Flygtninge, hvis Mænd har Bopæl i den britiske Zone, modtager
Breve fra disse, hvori det hedder, at de har været hos de britiske Myndigheder i Tyskland, faaet
Tilladelse til Hustruen maa komme tilbage og sendt denne Tilladelse til hende, og alligevel kommer
hun ikke -hvad er Aarsagen – spørger de […] Følgen af disse Breve fra Mændende er, at Kvinderne
her er højst ulykkelige – og også de tror nu, at Hindringen for Tilbagerejsen er, at finde her og ikke
hos Englænderne. Tilfældende er mange […]”.180
Indledningsvis er det vigtigt at pointere, at tilladelsen, som politikommissæren omtaler i citatet, ud-
kom i den britiske presse i Tyskland. Som konsekvens heraf, kontakter de tyske ægtemænd deres
178 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Cirkulæreskrivelser fra Statens civile Luftværn (1945 - 1949). Vedrørende Gavepakker
fra udlandet til de tyske flygtninge. 9. april 1946. 179 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1947. Mennonite Central Committee, Copenhagen V. 27.9.1947; Ål-
borg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 17. januar. 7. 180 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 24. september. 6.
Side 58 af 77
ægtefælle i de danske flygtningelejre, herunder Ålborg Flygtningelejre, med denne besked. Hvad der
for ægtemanden og ægtefællen virkede som en simpel sag, var en langt mere kompliceret sag for
Ålborg Flygtningelejres administration. Resultatet blev, at ægtefællen måtte forblive i Ålborg Flygt-
ningelejres forsorg, da der ingen officielle ordrer var fra briterne endnu. Hele målet med interneringen
var, at de tyske flygtninge skulle hjemsendes hurtigst muligt, hvilket før misforståelsen også var de
tyske flygtninges opfattelse. Førhen var det muligt at lægge ansvaret hos briterne for den manglende
hjemsendelse. Efter misforståelsen var hindringen pludselig, i flygtningenes øjne, hos Ålborg Flygt-
ningelejr og ikke hos briterne. Med udgangspunkt i ønsket om kontrol med information og politikom-
missærens kommentar, er det muligt at udlede, at de tyske flygtninge var informeret om, at deres
hjemsendelse afhang af briterne. Det der gjorde misforståelsen svær at løse for Ålborg Flygtningelej-
res administration var det faktum, at det ikke var muligt at gøre brug af den bevidste kontrollempelse.
Det ville stride mod ordrerne fra briterne.
Således har jeg undersøgt, hvordan brev- og pakkecensuren har begrænset de tyske flygtninges mu-
ligheder for at have en troværdig korrespondance med udlandet. Da det var Flygtningeadministratio-
nens egne ordrer til de enkelte lejrchefer, og der ikke synes at være nogen afvigelse fra denne praksis
i kildematerialet, er det min vurdering, at Ålborg Flygtningelejre ikke adskilte sig fra den nationale
praksis på dette punkt. Til gengæld havde indgående post åbnet op for muligheden for at få ægtefæller
og organisationer til at hjælpe med flygtningeforsorgen. Samtidig viste den manglende kontrol med
indgående post at være en problemskaber. På den ene side var det muligt at skaffe tøj og remedier til
de tyske flygtninge uden omkostninger for Flygtningeadministrationen. På den anden side, var det
besværligt at kontrollere informationen, der kom ind i Ålborg Flygtningelejre, hvilket resulterede i
misforståelser mellem Ålborg Flygtningelejres administration og flygtningene i lejrene.
Deutsche Nachrichten
Spørgsmålet er, hvordan Ålborg Flygtningelejre taklede situationer, hvor det ikke var muligt at gøre
brug af den bevidste kontrollempelse. Det er derfor nødvendigt at undersøge, hvordan den almene
tyske flygtning, der var tilkoblet forsorgen, modtog information. Administrationen i Ålborg Flygt-
ningelejre havde ikke mulighed for at kontakte de tyske flygtninge udover officielle omstændigheder
på grund af fraterniseringsspørgsmålet. Informationen måtte derfor komme gennem et officielt organ.
I denne sammenhæng er det relevant at tage udgangspunkt i flygtningeavisen Deutsche Nachrichten.
Jeg undersøger ikke, hvilke artikler, der blev publiceret, da jeg ikke har adgang til flygtningeavisen.
Side 59 af 77
Derimod undersøger jeg, hvordan avisen var et redskab til at løse problemstillinger, hvor den bevidste
kontrollempelse ikke var en mulighed.
Inden jeg går i dybden med undersøgelsen, er det nødvendigt kort at redegøre for, hvad Deutsche
Nachrichten var og årsagen til dens fremkomst i flygtningelejrene. Deutsche Nachrichten beskrives
som en: ”[…] ugeavis for de tyske flygtninge, en avis skrevet for tyskere af tyskere”.181 Avisen blev
udviklet i Danmark af tyske flygtninge i 1930’erne. Disse flygtninge var under en anden kategori end
dem, der var til stede i Danmark i 1945-1949. De flygtede fra Hitler og nazismens udbredelse, hvorfor
de ikke blev associeret med Værnemagten og besættelsen. Avisens indhold var en tysk pendant til
Information, da begge var illegale under besættelsen og opfordrede til modstand mod nazismen.182
Flygtningeadministrationen beretter om, at de havde svært ved at implementere avisen i flygtninge-
lejrene. De tyske flygtninge betragtede avisen som en demokratisk avis, som havde problemer med
at få fodfæste i flygtningelejrene, da: ”Mange af de tyske flygtninge havde sikkert aldrig læst en de-
mokratisk avis […]”.183 Jeg vil ikke kommentere på, hvorvidt denne beretning er sand eller ej, men
den vidner om, hvad målet med avisens indhold; den skulle give de tyske flygtninge adgang til nyhe-
der og informationer og give dem indsigt i demokratiets spilleregler.184 Avisen var også præget af et
ønske om, at indholdet skulle tilpasses en dansk interesse. De dårlige forhold i Tyskland blev formid-
let i en formildende version af frygt for, at de ikke ønskede at vende tilbage til Tyskland, og der blev
berettet detaljeret om Nürnberg-processerne.185 Dette var årsagen til, at avisen blev den primære in-
formationskilde i flygtningelejrene. Deutsche Nachrichtens antinazistiske budskab og demokratiske
grundholdning passede ind i Flygtningeadministrationens dagsorden, hvorfor der laves en tysk redak-
tion under Statens civile Luftværn og en dansk ansvarshavende redaktør.186 På denne måde blev avi-
sen et redskab for kommunikation med den almene tyske flygtning hos Flygtningeadministrationen
og dermed også Ålborg Flygtningelejres administration.
Et eksempel på, hvordan Deutsche Nachrichten blev brugt som et redskab, findes i sagen om beslag-
læggelse af tyskernes ejendele, som pludseligt i juli 1946 medførte stor modstand fra de tyske flygt-
ninge i Ålborg Flygtningelejre. Af en skrivelse fra politikommissæren til en ukendt modtager fremgår
181 Havrehed (1987). s. 124. 182 Augustenborg (2013). s. 137-138. 183 Flygtningeadministrationen (1950). s. 199. 184 Augustenborg (2013). s. 138. 185 Flygtningeadministrationen (1950). s. 200-201. 186 Augustenborg (2013). s. 138-141; Havrehed (1950). s. 124-127.
Side 60 af 77
det, at klagerne voldte administrationen problemer. Det er min fortolkning, at den ukendte modtager
er Statens civile Luftværn. Politikommissæren plejede at adressere modtageren på kopierne af korre-
spondancen i sine skrivelser nederst på papiret. I dette tilfælde står der skrevet med håndskrift: ”Sta-
tens civile Luftværn”.187 Jeg fortolker ikke dette som en note til ham selv men som et udtryk for, at
politikommissæren glemte at skrive modtageren på kopien, hvorfor dette blev gjort manuelt bagefter.
Ifølge politikommissærens skrivelse, var de tyske flygtninge bekymrede for den hjemmel de mente
der lå bag konfiskeringen. De tyske flygtninge var blevet bevidste om lov nr. 132 af 30. marts 1946
om Beslaglæggelse af tyske og japanske Ejendomme.188 Kernen i denne lov var at: ”Ejendom, der
omfattes af denne Lov, konfiskeres herved til Fordel for den danske Stat”.189 Forklaringen på hvordan
de tyske flygtninge er kommet i besiddelse af denne information, kan sandsynligvis findes i den mod-
tagende post, der gjorde det svært at opretholde en ensrettet informationsstrøm til de tyske flygtninge.
Kilden er relevant at tage udgangspunkt i, da den viser, hvordan Ålborg Flygtningelejres administra-
tion forsøgte at kommunikere med de tyske flygtninge i spørgsmålet om korrigering af information.
I skrivelsen til Statens civile Luftværn gør politikommissæren dem opmærksomme på Flygtningenes
klager:
”Da der blandt de tyske Flygtninge her hersker den Mening, at alle deres Værdier skal beslaglægges
i Henhold til Loven om Beslaglæggelse af tyske og japansk Ejendom her i landet, og denne Mening
vanskeligt ved Udtalelse herfra har kunnet ændres, skal jeg anmode om […] at der i ”Deutsche
Nachrichten” maa fremkomme en Erklæring, der tydeligt angiver, at den omhandlede Lov ikke om-
fatter de tyske Flygtninge – der ikke før Ankomsten i 1945 har haft Bopæl eller Ejendom her i lan-
det”.190
Deutsche Nachrichten blev altså anvendt som et redskab til at kommunikere med de tyske flygtninge
på. Spørgsmålet er, om skrivelsen havde den ønskede effekt. Det er min fortolkning, at avisartiklens
frembringelse løste problemstillingen, da dens indhold oplyste flygtningene om, at den lov de klagede
over, ikke omfattede dem. Flygtningene blev derfor bevidste om, at de fik deres konfiskerede ejen-
dom tilbage ved hjemrejse. Dette bakkes op af kildematerialet i Ålborg Flygtningelejres Arkiv, hvor
der ikke var flere korrespondancer eller udtryk for samme problemstillingen.
187 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 27/7 6. 188 Lildholdt (2009). s. 1-2; Civilstyrelsen. Lov om Konfiskation af tysk og japansk Ejendom. set 01.08.2017. 189 Civilstyrelsen. Lov om Konfiskation af tysk og japansk Ejendom. §4 set 01.08.2017. 190 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 27/7 6.
Side 61 af 77
Deutsche Nachrichten blev sågar brugt til at forebygge eventuelle misforståelser, hvilket kommer til
udtryk efter, at Tobaksfabrikken på Flyveplads Øst blev etableret.191 Beslutningen betød, at al tobak,
der blev dyrket i de tyske flygtningelejre landet over skulle sendes til Ålborg Flygtningelejre. I denne
sammenhæng argumenterede medlem af Folketinget for Social Demokratiet, Poul Hansen, der var
leder af projektet, for: ”[…] at undgaa, at denne Afsendelse skal blive misforstaaet af Flygtningene,
fremkommer der et Interview i næste Nummer af DEUTSCHE NACHRICHTEN”.192 Flygtningeadmi-
nistrationen og Ålborg Flygtningelejre var bevidste om, at der var en sandsynlighed for, at tyske
flygtninge kunne misforstå intentionen med forsendelsen af tobakken til Ålborg Flygtningelejre,
hvorfor Hansen valgte at reagere præventivt med en artikel i Deutsche Nachrichten.
Kildematerialet synes at vise en bestemt tendens. Beskeder, som var særdeles vigtige for både Ålborg
Flygtningelejres administration og Flygtningeadministrationen, kom gennem Deutsche Nachrichten.
Udover ovenstående eksempler gjaldt det beskeder vedrørende hjemsendelse, indførsel af nye eller
ophævelse af reglementer, og når den bevidste kontrollempelse blev anvendt. Andre beskeder som
for eksempel oplysning om kønssygdomme og ændringer i kostplaner blev slået op på opslagstavlen
i den enkelte flygtningelejr.
Forsorgens karakter og politikommissæren.
Som jeg tidligere har argumenteret for, har Ålborg Flygtningelejre haft en praksis, der har påvirket
den nationale forsorg. I afsnittet her vil jeg undersøge, hvad årsagen til denne anderledes praksis kan
være. Det er min fortolkning, at administrationen i Ålborg Flygtningelejre, trods den omfattende kon-
trol, forsøgte at løse problemstillinger, der ikke umiddelbart kun tog hensyn til danskernes egen inte-
resse, som Flygtningeadministrationen argumenterede for, men også tog hensyn til de tyske flygtnin-
ges interesse.
Det første relevante eksempel kan findes i et svar fra politikommissæren til Statens civile Luftværn
allerede d. 1. oktober 1945. Han svarede i denne sammenhæng på en skrivelse fra d. 28. august fra
Statens civile Luftværn, som spurgte ind til, om barakkerne i Ålborg Flygtningelejre var klar til den
kommende vinter. Politikommissæren meddelte dem følgende: ”[…] samtlige barakker vil være eg-
net til saadant Ophold […]”.193 Barakkerne var, ifølge standarderne stillet fra Statens civile Luftværn,
191 Jeg behandler Tobaksfabrikken i et selvstændigt afsnit senere. 192 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 6. Oktober 1947. 193 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 1/10 5.
Side 62 af 77
opfyldt. Det relevante ved politikommissærens svar skal findes i hans uddybende kommentar til
spørgsmålet. De uddybende kommentarer gør det muligt at undersøge, hvordan tyskernes interesse
varetages på lige fod med nordjydernes:
”I Løbet af en Maanedstid vil man yderligere være i Stand til at forøge Lunheden i Barakkerne, idet
man har indkøbt Plejltærsket Halm, hvoraf der kan flettes Halmmaater til Belægning af Gulve og
eventuelt til Tætning […]. Fletningen vil blive lært et Hold af Politikommissær[en] […], saaledes at
dette Hold igen kan lære fra sig, og man har herved tilsigtet ogsaa derigennem at give Lejrenes
beboere Beskæftigelse. […] Yderligere har man til Hensigt at lade Flygtningene foretage en Oppuds-
ning af Barakkerne med Hvidtning […] saavel som Smaareparationer paa Vinduer, Skodder, Døre
og andre Genstande kan foretages af disse”.194
For at forstå hvordan politikommissærens på lige fod varetog de forskellige interesser, er det relevant
at kommentere på, hvad halmfletningen og hensigten med at tillade mindre reparationer på barak-
kerne har været. I Ålborg Flygtningelejres Arkiv er der adskillige bestillinger på tagplader og træma-
terialer, som indikerer, at hensigten blev gjort til handling.195 Det er min fortolkning, at tiltagene er
noget, som politikommissæren igangsatte udenom Statens civile Luftværn. Ovenstående citat er der-
for information til Statens civile Luftværn om processen, han igangsatte. Dette kommer til udtryk i
indledningen til hans kommentarer om at være i stand til at skabe et halmfletningshold af tyske flygt-
ninge, og at han havde til hensigt at lade flygtningene foretage reparationer på barakkerne. Disse tiltag
indledes med et ”yderligere”, hvilket indikerer, at denne information var et supplement til spørgsmå-
let fremfor noget, der var spurgt ind til. Denne supplerede information viser, at Ålborg Flygtningelejre
var opmærksomme på at beskæftige de tyske flygtninge allerede fra starten af forsorgens oprettelse.
Ovenstående er ikke et enestående eksempel på, at de tyske flygtninges interesser varetages på lige
fod med konstellationens egne. I Lylloff (2006) argumenterer hun for, at flere flygtningelejre rundt
om i landet ikke havde tæpper nok til den første vinter i perioden 1945-1946.196 Hun kommer ikke
med nogle konkrete eksempler på, hvilke flygtningelejre der er tale om. Til gengæld viser kildema-
terialet i Ålborg Flygtningelejres Arkiv, at alle flygtningelejre i Ålborg Flygtningelejre manglede
tæpper op til denne vinter.197 Det er derfor relevant at undersøge, hvad årsagen til de manglende
194 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 1/10 5. 195 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 196 Lylloff (2006). s. 48. 197 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 29/11 45.
Side 63 af 77
tæpper var, og hvordan Ålborg Flygtningelejre forsøgte at løse problemet. I en skrivelse til Statens
civile Luftværn blot en måned senere end svaret i oktober måned kritiserede politikommissæren flygt-
ningelejren i Kerteminde. Kilden er relevant, da den udfolder både problematikken, som Lylloff
(2006) påpeger, samtidig med at den muliggør undersøgelsen af Ålborg Flygtningelejres administra-
tions måde at håndtere situationen på og dermed udlede synet på den tyske flygtning. Politikommis-
særen skriver følgende:
”Efter i dag at have modtaget 330 flygtninge fra Kerteminde, […] har man ved Udspørgen af dem
erhold oplyst, at de forinden afrejsen har afleveret til dem udleverede Tæpper […] Man er her af den
Opfattelse, at Statens civile Luftværns Materiel ikke fortrinsvis skal forblive i Kerteminde […], men
bør følge disse hertil, hvor man intet ejer til Sengebrug. […] de i Kerteminde tilbageblevne Flygtninge
[…] bør [ikke] lukrere paa deres Landsmænd overflytning til Lejren her”.198
Det er derfor muligt at udlede, at Ålborg Flygtningelejres problemer med de manglende tæpper op-
stod på baggrund af to specifikke udfordringer. Den første fremgår af mængden af flygtninge, der
ankom til Ålborg Flygtningelejres forsorg i efteråret og vinteren 1945-1946. Som citatet viser ankom
der 330 flygtninge i starten af november, men Ålborg Flygtningelejre fik besked på, at mængden af
tyske flygtninge ville stige betydeligt i løbet af vinteren 1945/1946.199 Dette fik Ålborg Flygtninge-
lejre til at anmode om 2026 tæpper i slutningen af november,200 men der er ikke noget i kildemateri-
alet, som antyder, at de modtog dem. I vinteren 1945/1946 oplevede Ålborg Flygtningelejre tilgen-
gæld en fordobling af antal flygtninge, som blev overflyttet fra flygtningelejre, der var ved at blive
rømmet landet over. Den første udfordring er derfor en massiv tilstrømning af flygtningene, hvilket
var bestemt af Flygtningeadministrationen. Den anden udfordring er, at de tæpperne, som de tyske
flygtninge var i besiddelse af før deres overflytning til Ålborg Flygtningelejre, ikke medfulgte flygt-
ningene. Selvom de anmodede om flere tæpper, synes de ikke at modtage dem.
Det er værd at påpege, at i modsætning til skrivelsen fra oktober måned refererer politikommissæren
ikke til nogen specifik cirkulæreskrivelse i sin klage over flygtningelejren i Kerteminde. Det er rele-
vant at kommentere på dette, da det giver et indblik i måden, som Ålborg Flygtningelejre anskuede
de tyske flygtninge på. Politikommissæren og kontorchefen, der senere overtager politikommissærens
198 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 2/11 5. 199 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 15. Nov. 45; Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespon-
dance 1945-1946. 22. Nov. 45 & Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 25/1 6. 200 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 29/11 45.
Side 64 af 77
plads, refererede altid til cirkulæreskrivelserne fra Statens civile Luftværn eller Flygtningeadmini-
strationen når de svarede tilbage på en. Det er derfor muligt at udlede, at der med stor sandsynlighed,
ikke fremlægger nogen cirkulæreskrivelse om, at tæpperne skal medfølge de tyske flygtninge, når de
blev overflyttet. Skrivelsen er et udtryk for den praksis, som Ålborg Flygtningelejres administration
ønskede, hvilket adskilte sig fra Flygtningeadministrationens egen praksis. Spørgsmålet er, hvordan
politikommissærens skrivelse her er et udtryk for et mere menneskeligt syn på den enkelte tyske
flygtninge. For at finde svaret er det relevant at undersøge, hvad et tæppe havde af betydning for den
enkelte flygtning. Det er vigtigt at forstå, at de tyske flygtninge kun var i besiddelse af en begrænset
mængde ejendele, hvilket gjorde, at et tæppe havde stor betydning for den enkelte.201 Det er derfor
muligt at argumentere for, at Ålborg Flygtningelejres administration forstod, at sagen omhandlede
mere end blot et spørgsmål om et enkelt tæppe for de tyske flygtninge. Jeg fortolker det derfor således,
at Ålborg Flygtningelejres syn på de tyske flygtninge var mere end bare et midlertidigt ophold i en
flygtningelejr; de var bevidste om, at en enkelt genstand såsom et tæppet var af større betydning for
den enkelte tyske flygtning. Hvis administrationen i Aalborg fokuserede på blot at varetage forsorgen
af dem, til de skulle hjem, er det min vurdering, at politikommissæren ikke ville have klaget over
flygtningelejren i Kerteminde og senere overflyttelserne fra København.202 På den måde synes der at
tegne sig et billede af, at Ålborg Flygtningelejre lagde vægt på den ansvarlige del af Flygtningeadmi-
nistrationens rettesnor, med forståelse for tyskernes situation.
Efterhånden som de tyske flygtninge blev fordelt mellem de forskellige flygtningelejre i konstellati-
onen, er det muligt at undersøge, hvorvidt der stadigvæk blev taget hensyn til de tyske flygtninge
uden, at der var en bagvedliggende dansk interesse. Inspektionen af et flygtningesygehus i juni 1946
dannede grundlaget for en skrivelse til Statens civile Luftværn, hvori politikommissæren ønskede en
ændring på Flygtningesygehuset på Sdr. Skovvej:
”Da jeg under en Inspektion paa Sygehuset paa Søndre Skovvej bl.a. blev opmærksom paa, at der i
en daarlig Barak, hvis Værelser vendte mod Nord og i hvilke paa Grund af den omliggende Trævækst
Lysforholdene var nedsat til under 50 %, henlaa ca. 20 Børn af Tuberkolose, har jeg fundet det rigtigt
at henstille, at der snarest søges tilvejebragt Barakforhold af en saadan Beskaffenhed, at Børnene
201 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 6/5. 6. 202 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 25/1 6.
Side 65 af 77
kan drage Nytte af det fulde Dagslys […] de nuværende Forhold er lidet fremmende for Helbredelse
eller Bedring for denne Sygdom”.203
Ifølge politikommissæren kunne forholdene på sygehuset blive bedre. Det besynderlige ved denne
skrivelse er, at den tager udgangspunkt i plantevækst udenfor sygehuset, som han vurderede vil gøre
forholdene bedre for de tyske flygtningebørn. Som forklaret tidligere var forholdene på de tyske flygt-
ningesygehuse ikke optimale, hvorfor jeg tolker politikommissærens manglende kommentarer om
sygehusets inventar som et udtryk for, at han anerkendte, at de dårlige forhold indenfor ikke kunne
blive bedre. Der er ingen kilder, der forklarer årsagen til fokusset på plantevæksten udenfor, men det
kan være fordi, han erkendte, at forholdene ikke kunne forbedres indvendigt på daværende tidspunkt.
Det relevante ved udendørsarealet er, at det ikke nødvendigvis følger den nødtørftige linje. Hvis po-
litikommissæren kun handlede ud fra danskernes egen interesse, som Lylloff (2006) argumenterer
for, ville han ikke foreslå en forbedring af belysningen i stuerne, som udelukkende ville hjælpe de
tyske børn med at blive raske.
Det er muligt at finde tilsvarende sager, hvor politikommissæren traf beslutninger, der gik ud over
Flygtningeadministrationens nødtørftige, men ansvarlig, tilgang. Politikommissæren gav også ordre
til at behandle børn og voksne, der ikke led af smitsomme sygdomme såsom skørbug.204 Det, der
kendetegner alle ovenstående eksempler i dette kapitel, er, at politikommissæren står som afsender
på skrivelserne. Det er derfor min vurdering, at Ålborg Flygtningelejres ansvarlige ansigt skyldes
politikommissærens beslutninger, hvor tyskernes egne interesser også var med i overvejelserne.
Ålborg Tobaksfabrik
Tobakken var blandt de rationerede varer, der var mest eftertragtet i Ålborg flygtningelejre. Der var
klare regler for, hvor meget tobak den enkelte tyske flygtning måtte modtage per post, og hvor meget
de måtte dyrke til eget forbrug. Tobakken blev produceret i små haver inde i de forskellige flygtnin-
gelejre, uden for flygtningelejrene og på lejet landbrug. Tobakkens kvalitet var ringe, da størstedelen
af den var rullet af affaldstobak, som ellers ville være blevet kasseret. Grundet de mange flygtninge i
landet og den begrænsede produktion var tobaksspørgsmålet tit genstand for debat i Ålborg Flygtnin-
gelejre samt andre flygtningelejre landet over.205 Efterhånden som der blev færre tyske flygtninge i
203 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 24. juni 6. 204 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 2/10 5. 205 Flygtningeadministrationen (1950). s. 125; Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1945-1946. 18. August
1947.
Side 66 af 77
Danmark så Social- og Indenrigsministeriet en mulighed for at imødekomme en større tobaksration.
I august 1947 ændrede Flygtningeadministrationen strategi på tobaksspørgsmålet med Hansen i spid-
sen. I en skrivelse til kontorchefen forklarede Hansen, hvordan tobaksdyrkningen for de tyske flygt-
ninge skulle bedre organiseres, hvorfor der blev åbnet op for en større produktion i flygtningelejrene
landet over. Samtidig var det vigtigt at skaffe: ”[…] Lejrene nogle forældede Skæremaskiner til Brug
ved Tobakkens forarbejdning […]”.206 På denne måde blev de tyske flygtninge direkte involveret i
tobaksproduktionen til deres eget forbrug. Denne tanke blev der arbejdet videre på, hvilket resulterede
i, at Indenrigs- og Socialministeriet åbnede Tobaksfabrikken på Flyveplads Øst i Ålborg Flygtninge-
lejre:
”Der er nu truffet endelig Afgørelse om, at al Tobak, dyrket i andre Lejre […] efter tørring sendes til
viderebehandling i Aalborg […] Der er en ansat en dansk Ekspert […] som skal lede Viderebehand-
lingen af de store Tobaksmængder i Aalborg”.207
Udviklingen er relevant at diskutere, da den går fra tobaksproduktion i alle flygtningelejre landet over
til at blive centreret i Ålborg Flygtningelejre. Kildematerialet giver ikke nogen forklaring på hvorfor
Tobaksfabrikken åbnede i Aalborg, eller hvad formålet var med tiltaget. Ifølge Flygtningeadministra-
tionens hvidbog var tobaksfabrikkens mål, at: ”[…] skaffe en stabil tobaksration til alle tilbagevæ-
rende flygtninge, som påtog sig en fast arbejdsopgave i lejrene”.208 Som argumenteret for tidligere
var der et stort fokus på at beskæftige de tyske flygtninge i Ålborg Flygtningelejre, hvilket også er
tilfældet med Tobaksfabrikken. Flygtningeadministrationen beretter om, at Tobaksfabrikken beskæf-
tigede 125 personer alene på Flyveplads Øst. Udover dette valgte Flygtningeadministrationen at
plante tobaksplanter på omkring 30 hektar jord fordelt mellem Ålborg Flygtningelejres forskellige
flygtningelejre. Projektet var derfor af relativ stor skala, men tendensen i kildematerialet viser, at
åbningen af Tobaksfabrikkens ikke umiddelbart udspringer om et ønske af øget beskæftigelse i Ål-
borg Flygtningelejre eller at sikre tobaksrationen for hårdtarbejdende tyske flygtninge. I 1947 var
hjemsendelserne allerede begyndt, hvorfor kampen om beskæftigelse formindskes efter hver hjem-
sendelse. Der var færre tyske flygtninge om samme mængde beskæftigelse. I Flygtningeadministra-
tionens hvidbog argumenterer de for, hvordan Tobaksfabrikken gav muligheder for at gøre en handel:
206 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1947. 18. August 1947. 207 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1947. 6. Oktober 47. 208 Flygtningeadministrationen (1950). s. 125-126.
Side 67 af 77
”[…] Resultatet [blev] 25.000 kg tobak. Af den indhøstede tobak solgtes efter fermenteringen ca.
1.000 kg af de fineste blade til danske fabrikker til maksimalprisen 16 kr. pr. kg. Til gengæld indkøbtes
efterhånden omkring 10.000 kg dansk tobak til en pris af 2,90 kr. pr. kg.”.209
Flygtningeadministrationens udlægning synes dog at skabe undren. Det lyder umiddelbart, som en
dårlig handel for de danske tobaksfabrikker, hvor danskdyrkede tobaksblade sælges til maksimalpris,
hvorefter deres egen danske tobak blev købt til under tre kroner kiloet. Noget synes ikke at stemme
overens med denne udlægning. Der må derfor ligge noget andet til grund, som Flygtningeadministra-
tionen ikke beretter om i hvidbogen. I kildematerialet i Ålborg Flygtningelejres Arkiv er det muligt
at få et indblik i, hvordan handlen foregik mellem danske tobaksfirmaer og Flygtningeadministratio-
nen. I december måned 1947 sendte Flygtningeadministrationen et brev med Hansens underskrift til
kontorchefen. Heri informeres der om en handel, der havde fundet sted, og der blev spekuleret i yder-
ligere planer for handlen. Kildens informationer synes at konflikte med Flygtningeadministrationens
udlægning:
”Tak for Deres Meddelelse i Telefonen om Salget af omkring 1000 kg. Tobak a 16 Kr.kg. […] Naar
der indkommer saa stort Beløb, er der jo ingen særlig Grund til at være betænkelig ved at bruge 6000
Kr. til Indkøb af Affaldstobak […] Paa den anden Side skulde vi nødig have for meget den Vare, som
sikkert ikke lader sig afhænde igen […]”.210
Indledningsvis er det relevant at dvæle ved det mismatch, der er mellem Flygtningeadministrationens
udlægning om indkøb af dansk tobak og overvejelserne her om at investere 6000 kroner i affaldsto-
bak. Flygtningeadministrationen beskriver i hvidbogen tobakken som ”dansk tobak”, der blev ind-
købt, hvorimod Hansen i skrivelsen til kontorchefen beskriver tobakken som ”affaldstobak”. Jævnfør
Lylloffs pointe om, at konsensus dengang var, at danskerne prioriterede sig selv højere end tyskerne,
synes det bemærkelsesværdigt, at de indkøbte tobaksvarer ophøjes til en højere kvalitet i Flygtninge-
administrationen udlægning, end hvad den reelt var. Konsensus mellem danske myndigheder og den
danske befolkning tillod dengang Flygtningeadministrationen udføre praksis på den måde, som kom-
mer til udtryk i kildematerialet. Denne undren bliver forstærket af mængden af kvalitetstobak, som
Flygtningeadministrationen argumenterer for blev solgt. Som det tydeligt fremgår af både Flygtnin-
209 Flygtningeadministrationen (1950). s. 126. 210 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1947. 20. 12. 1947. Journal Nr. KR/3509.
Side 68 af 77
geadministrationen og ovenstående citatet sælges der 1000 kg. tobak, som Tobaksfabrikken har pro-
duceret, hvilket indikerer, at yderligere handler ikke burde finde sted. Problemet med Flygtningead-
ministrationens udlægning er, at den ikke er retvisende, da der blev indgået flere handler. I en skri-
velse fra kontorchefen til Hansen 12. januar 1948 fremgår det, at endnu en handel har fundet sted:
”Man undlader ikke herved at meddele at man […] har modtaget indbetaling […] 8.695,50, der udgør
dækning for levering af
954 kg. Sorteret tobak a kr.16,00 = Kr. 15.264,00
-2265 ” usort ” ” ” 2,90 = ” 6.568,50 […]
Den Modtagne tobak […] dækker rationeringen til lejrene for 3 uger”.211
Med inddragelse af kontorchefens brev synes det muligt at spore en tendens i kildematerialet. Flygt-
ningeadministrationen beretter i hvidbogen om, at Tobaksfabrikken skulle dække de arbejdende tyske
flygtninges tobaksration. Kildematerialet viser derimod, at det var en god forretning for Flygtninge-
administrationen, Ålborg Flygtningelejre og de danske tobaksforhandlere. Store mængder af flygt-
ningenes bedste tobak blev solgt direkte videre til de danske tobaksforhandlere, hvorefter den ringeste
kvalitet af tobak, der alligevel ikke ville indgå i den danske produktion, blev modregnet købsprisen.
Denne tobaksmængde dannede i perioden grundlaget for rationerne til de tyske flygtninge, og ikke
flygtningenes egne dyrkede tobaksblade, som Flygtningeadministrationen argumenterer for. Flygt-
ningeadministrationen var stadigvæk sparsom med indkøbet af affaldstobakken, for som Hansen ar-
gumenterer for oven på de gode handler: ”Det vil derfor ikke være betænkeligt, om vi køber mindre
og faar flere Penge […]”.212 Det er derfor min vurdering, at formålet med Tobaksfabrikken i Ålborg
Flygtningelejre var profitskabelse gennem udnyttelse af tyske flygtninges arbejdskraft.
Hvis Flygtningeadministrationen handlede ud fra en national interesse, hvorfor var dette et problem
at offentliggøre set med Flygtningeadministrationens øjne? Her er det relevant at tage udgangspunkt
i situationen omkring hvidbogens skabelse. Da bogen udkom i år 1950, efter de sidste tyskere var
sendte tilbage til Tyskland, forsøgte den danske stat, som et led i oprydningsarbejdet, at få udgifterne
for flygtningenes ophold i Danmark dækket.213 Allerede i indledningen til hvidbogen bliver vi, som
211 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1948-1949. 12.jan. 48. 212 Ålborg Flygtningelejres Arkiv. Korrespondance 1947. 20. 12. 1947. Journal Nr. KR/3509. 213 Havrehed (1987). s. 284; Lylloff (2006). s. 273.
Side 69 af 77
læser, præsenteret for denne problemstilling. Flygtningeadministrationen præsenterer den på føl-
gende måde:
”Udgifterne ved forsorgen for de tyske flygtninge har i finansårene 1945/46 til 1948/49 andraget i
alt 471.462.939 kr. […] Afviklingen er ikke endeligt afsluttet, og der vil derfor påløbe yderligere
udgifter efter 1. april 1949. På den anden side indbringer afviklingen indtægter ved salg af materiel.
Disse indtægter androg pr. 15. 3. 1950 34.716.000 kr.”.214
Det er vigtigt at pointere, at Flygtningeadministrationen tænker indtægterne med i opgørelsen som
det tydeligt fremgår af citatet. Problemet med denne udlægning er, at der er tale om salg af materiel
fra flygtningelejrene, og ikke det, som Flygtningeadministrationen tjente på udnyttelsen af de tyske
flygtninge på blandt andet Flykirkegården og Tobaksfabrikken i Ålborg Flygtningelejre. Spørgsmål
er, hvem skulle betale udgifterne, som Flygtningeadministrationen præsenterede i 1950. Havrehed
(1987) pointerer i denne sammenhæng, at Forbundsrepublikken Tyskland påtog sig ansvaret 1952 og
betalte 160 millioner kroner tilbage.215 Det er min vurdering, at dette kan være en af grundene til den
mangelfulde beretning fra Flygtningeadministrationen om Tobaksfabrikken. Flygtningeadministrati-
onen var ikke interesseret i at berette om, hvor mange penge de tjente på at udnytte de tyske flygt-
ninge. Dette ville mindske beløbet for de tyske flygtninges ophold, hvorfor erstatningskravet auto-
matisk ville være mindre.
214 Flygtningeadministrationen (1950). s. 14. 215 Havrehed (1987). s. 284, 286.
Side 70 af 77
Konklusion
Gennem specialet har jeg analyseret og behandlet Flygtningeadministrationens hvidbog, det inddra-
gede og udvalgte kildemateriale fra Ålborg Flygtningelejres Arkiv samt Aalborg Stadsarkiv for at
finde svaret på min problemformulering. Jeg vægter den lokale administrations håndtering af inter-
neringens udfordringer såsom fraternisering, beskæftigelse og informationsstrøm. Kildematerialet vi-
ste sig ikke at være fyldestgørende nok til at danne sig et overblik over hvordan udfordringerne blev
løst i hver enkelte flygtningelejre. Det var til gengæld muligt at finde en samlet strategi for konstel-
lationen Ålborg Flygtningelejre, og hvordan Ålborg Flygtningelejres administration håndterede pro-
blemstillingerne. Jeg vil derfor samle resultaterne fra analysen og vise, hvad der kendetegner den
lokale flygtningeforsorg i Ålborg Flygtningelejre i forhold til Flygtningeadministrationens nationale
udlægning om perioden 1945-1949.
Det er relevant at forstå, hvad der skete før, Ålborg Flygtningelejre blev oprettet. Den lokale admini-
stration stod overfor en række udfordringer, der udsprang af den sporadiske og mangelfulde forsorg,
der havde kendetegnet perioden forud. Da konstellationen blev oprettet i september 1945, har det ikke
været muligt at undersøge, hvordan den lokale forvaltning løste problemerne i perioden optil. Jeg
tolker dette som et udtryk for, at problemstillingerne med den omfattende indkvartering i skolerne,
sportshallerne og offentlige bygninger samt modstanden mod de tyske flygtninges tilstedeværelse var
en national problemstilling fremfor en lokal problemstilling. Først fra september 1945 er det muligt
at iagttage en egentlig lokal forvaltning. Jeg har derfor anvendt Sørensens og Møllers erindringer
samt Flygtningeadministrationens beretning om deres arbejde og taget udgangspunkt i forskningen
på området. Undersøgelsen af perioden op til kapitulation og sommeren 1945 viser sig at være den
mest fatale del af flygtningenes ophold i Danmark. Dette kommer mest udtalt til udtryk i den høje
dødelighed blandt de tyske flygtninge.
Den høje dødelighed i 1945 skyldes, ifølge Flygtningeadministrationen, at Værnemagten svigtede sin
egen befolkning. Problemet med denne forklaring er, at dødeligheden stadigvæk var høj i månederne
efter, at danskerne overtog forsorgen. I Aalborg er der eksempler på, hvordan livsnødvendige føde-
varer ikke blev leveret til flygtningesygehusene. Det har ikke været muligt at danne sig et overblik
over, hvor udbredt denne problemstilling var, men det giver et indblik i, at der også skete fejl fra
danskernes egen side. Der er ikke umiddelbart tale om intentionel handling i denne sammenhæng. I
stedet for skal det forstås som et udtryk for de begrænsede ressourcer, og, i forlængelse heraf, ønsket
om at sætte danskerne før de tyske flygtninge.
Side 71 af 77
De tyske flygtninge var anset for at være en byrde for det danske samfund og en kortvarig midlerti-
dighed, der hurtigst muligt skulle hjemsendes. De var uønskede i Aalborgs gadebilledet, hvilket kom-
mer til udtryk gennem Sørensens erindring, om deres opførsel. Hverken blandt den almene befolkning
eller myndighederne var der et ønske om at hjælpe dem. Samtidig skrev Lægeforeningen den skel-
sættende skrivelse, hvori de klargjorde, at de danske læger ikke ønskede at behandle de tyske flygt-
ninge med mindre, der var tale om epidemiske sygdomme. Forsorgen blev derfor op til kapitulationen
forvaltet af Værnemagten og Tyske Røde Kors. I maj 1945 kapitulerede Nazityskland, hvorfor Vær-
nemagten trækker sig ud af Danmark. Det er min fortolkning, at denne situation udfordrede den pas-
sive danske holdning på fem forskellige måder: 1: Tyskerne var stadigvæk indkvarteret på de beslag-
lagte skoler, hvilket betød, at skolegangen ikke kunne genoptages. 2: Selvom tyskerne var upopulære,
var forholdene på skolerne kritiske med frygt for epidemiudbrud. 3: Tyskerne kunne ikke hjemsendes
på det tidspunkt. 4: Danmark overtog ufrivilligt forsorgen for de tyske flygtninge. 5: Det var ikke
noget overblik over, hvor mange tyskere der opholdte sig i landet, og hvor henne de boede. Disse fem
punkter udgjorde kernen af den kaotiske situation efter kapitulationen. Uanset om de danske myndig-
heder forholdte sig passivt eller aktivt hjalp dem, havde det konsekvenser. Resultatet var derfor, at
der blev oprettet en retningslinje, som bar præg af en nødtørftig, men ansvarlig, behandling. Af
samme årsag greb myndighederne aktivt ind i perioden 8. maj til juni 1945, hvor man fokuserede på
at de fik det mest nødvendige i form af vacciner mod smitsomme sygdomme, ly og føde. Deres status
som en umiddelbar midlertidighed gjorde, at de danske myndigheder tænkte kortsigtet med forsynin-
gerne, som var nok til at holde dem i live.
Efter afvisningen fra de britiske myndigheder stod det pludseligt klart, at den umiddelbar midlertidig
blev en udefinerbar midlertidighed. Det var derfor indlysende hos de danske myndigheder, at det var
nødvendigt at ændre kurs og lægge en mere langsigtet plan for flygtningeforsorgen. Flygtningeadmi-
nistrationen blev dannet, og det betød, at konstellationen Ålborg Flygtningelejre blev en realitet. De
tyske flygtninge blev rømmet fra skoler og andre offentlige bygninger, hvorefter de blev interneret i
militæranlæg rundt om i Aalborg og omegn. Her var målet, at de skulle adskilles fra den nordjyske
befolkning og begrænses i deres adgang til det danske samfund. Der var flere grunde til denne beslut-
ning. I kildematerialet synes der at være en tendens, der viser, at der var et gennemgående ønske om
at kontrollere, hvor de enkelte tyskere befandt sig. I lejrsedlerne fra Hvorup-Plantage, der ugentligt
blev sendt ind til Flygtningeregistreringen i København, ses ønsket om kontrol og registrering tyde-
ligt. Her viste lejrsedlerne, hvordan omrokering af flygtninge internt i Ålborg Flygtningelejre skulle
noteres. Dette vidner om, hvor omfangsrig kontrollen og registreringen var i Ålborg Flygtningelejre.
Side 72 af 77
En anden grund til interneringen kan identificeres i de sager mod tyskere, der var mistænkt for enten
at have været en del af Værnemagten eller anset for at være nazister. Havrehed (1987) argumenterer
for, at der var et ønske om at beskytte danskerne mod de konsekvenser, som det ville få, hvis flygt-
ningene fik lov til at færdes frit. Samtidig pointerer Jensen (2012), at man arbejdede ud fra et forsig-
tighedsprincip, idet de danske myndigheder frygtede, at den nyvundne nationale frihed kunne sættes
over styr, da man ikke havde noget overblik over, hvordan flygtningene forholdt sig til den nazistiske
ideologi. Interneringen muliggjorde, at Ålborg Flygtningelejre kunne kontrollere og holde styr på de
tyske flygtninge. Resultatet af interneringen og tankerne bag den, vurderer jeg, skabte et parallelsam-
fund, hvor andre normer og struktur gjaldt end i det danske samfund.
Skabelsen af dette parallelsamfund viste sig ikke kun at være en problemknuser; den var også roden
til en lang række problemer, der opstod i Ålborg Flygtningelejre. I Flygtningeadministrationens nati-
onale udlægning var en af de største problemstillinger knyttet til de tyske flygtningenes psykiske
tilstand. Hverdagen var i flygtningelejrene gået i helt stå, og der opstod et akut behov for øget be-
skæftigelse. Problemet var, at interneringen begrænsede mængden af beskæftigelse, der kunne ska-
bes; der var for lidt plads og for mange flygtninge. Resultatet var, at Flygtningeadministrationen an-
vendte den bevidste kontrollempelse d. 5. april 1946, hvor den strenge internering blev lempet. Dette
tillod de tyske flygtninge at forlade flygtningelejrene med det formål at dyrke et lejet landbrug. Der
blev lagt vagtplaner for de tyske flygtninge, og høsten indgik som supplement til deres kostplan.
I Ålborg Flygtningelejre var behovet for beskæftigelse ikke nær så påtrængende som på landsbasis.
Politikommissæren har fra starten været opmærksom på problemstillingen, hvorfor han etablerede
halmfletningshold. Samtidig lod han de tyske flygtninge smårenovere de tyske barakker selv. Derud-
over efterlod Værnemagten materiale og landbrug på de aalborgensiske militærbaser, hvorfor ty-
skerne allerede i efteråret 1945 havde været beskæftiget heri. Ydermere anvendte de aalborgensiske
myndigheder de tyske flygtninge til at skille de efterladte tyske flyvemaskiner ad på Flyvemaskine-
kirkegården. Tendensen i Ålborg Flygtningelejre synes derfor at være, at beskæftigelsen også har
været en problemstilling i konstellationen, men tidlige tiltag vurderer jeg til at have gjort behovet
mindre senere i perioden.
Ålborg Flygtningelejre beskæftigede ikke kun tyske flygtninge på Flykirkegården og i lejet landbrug
rundt om flygtningelejrene. I efteråret 1947 kom Tobaksfabrikken til Flyveplads Øst. Tobakken, der
dyrkedes i og udenfor flygtningelejrene i Danmark, skulle sendes til Flyveplads Øst efter tørring,
Side 73 af 77
hvorefter flygtninge i denne flygtningelejr færdigbehandlede det. Fabrikken er kort omtalt i Flygtnin-
geadministrationens hvidbog, hvor de argumenterer for, at formålet med Tobaksfabrikken var at sta-
bilisere tobaksrationen for de tyske flygtninge for samtlige flygtningelejre landet over. I Ålborg Flygt-
ningelejres Arkiv synes kilder at vidne om en anden motivation for dens oprettelse. Gennem korre-
spondancen mellem kontorchef Tarp og Hansen viser økonomien sig at være et centralt element i
produktionen. Her blev de bedste tobaksblade solgt til danske tobaksfabrikker, hvorefter tobaksfa-
brikkernes affaldstobak modregnes købsprisen. Beskæftigelsen kom de tyske flygtninge til gode,
hvorimod Tobaksfabrikken mest kom danskerne til gode.
En anden central problemstilling, der kom til udtryk i ønsket om at fraskille tysk fra dansk var at
holde danskerne fra at fraternisere med de tyske flygtninge. I Kartoteket over fraternisører, er fader-
skabssagerne stærkt repræsenteret i Ålborg Flygtningelejre. Repræsentativt udvalgte fraterniserings-
sager viser, hvordan nordjyske mænd valgte at søge om tilladelse til at gifte sig med tyske kvinder.
Om der var tale om forelskelse eller det som Havrehed (1987) kalder en retfærdiggørelse af fraterni-
seringen vides ikke og kan ikke besvares på baggrund af kildematerialet. Disse fraterniseringssager
endte ikke med at blive en politisag, hvilket er en bemærkelsesværdig tendens. Andre fraterniserings-
sager viser, af der var danske mænd, der havde en svaghed for de tyske kvinder, hvorfor de havde
haft samleje med adskillige af dem. Disse typer af fraternisering blev en politisag, hvilket viser, at
Ålborg Flygtningelejre slog hårdt ned på denne type fraterniseringer. Det er min vurdering, at admi-
nistrationen i Ålborg Flygtningelejre var opmærksom på problemstillingen, og det er værd at over-
veje, om søgsmålene for giftermålene mellem dansker og tysker er et krav stillet fra administrationens
side. Dette kan ikke konkluderes endeligt, hvorfor det kun forbliver en overvejelse.
I forhold til informationsstrømmen valgte Flygtningeadministrationen at begrænse de tyske flygtnin-
ges kommunikation med omverden. I 1945 måtte et brev kun indeholde 25 ord, og emnet måtte kun
være private forhold. Alle breve skulle kontrolleres hos lejrchefen, der havde ansvaret for denne pro-
ces. Denne praksis blev revideret flere gange, men det blev fastholdt gennem hele perioden, at kom-
munikationen ud af flygtningelejrene kun måtte indeholde information om private forhold, og lejr-
cheferne i Ålborg Flygtningelejre forbeholdt sig retten til at censurere det, som de mente, var urigtige
oplysninger. Samtidig var kommunikation mellem danskere og tyskere strengt forbudt og blev anset
for at være fraternisering. Indgående post var sværere at kontrollere, hvilket gjorde det umuligt at
styre informationsstrømmen helt. Dette forstyrrende element gav anledning til misforståelser og situ-
ationer mellem de tyske flygtninge og administrationen i Ålborg Flygtningelejre. En af de mest pro-
blematiske sager, som flygtningeforsorgen i Aalborg kom ud for, var breve, som de kvindelige tyske
Side 74 af 77
flygtninge modtog fra deres ægtemænd, der opholdt sig i hjemlandet, Tyskland. Dette var i sig selv
ikke et problem, men den tyske presse i den britiske zone hævdede, at briterne tillod de tyske kvin-
delige flygtninge at komme hjem. Det var i sandheden en glædens nyhed for de tyske flygtninge i
Ålborg Flygtningelejre, men glæden blev hurtigt erstattet med skuffelse og frustration. Den danske
forsorg fik skylden for at ødelægge deres ægteskab. Problemet bestod i, at Flygtningeadministratio-
nen ikke havde fået nogle officielle meddelelser fra briterne, hvorfor de tyske flygtninge ikke kunne
hjemsendes.
Det var ikke muligt for den lokale administration at få rettet denne misinformation gennem den be-
vidste kontrollempelse. Igennem en korrespondance mellem politikommissæren og Flygtningeadmi-
nistrationen er det muligt at udlede, hvordan sådanne situationer forsøgtes løst. Det var forbudt at tale
og opsøge de tyske flygtninge uden et officielt ærinde, men det var ikke forbudt at kommunikere
gennem pressen i flygtningelejrene. Der var kun én flygtningeavis, der var tilladt i Ålborg Flygtnin-
gelejre. Den tyske flygtningeavis Deutsche Nachrichten blev flittigt brugt af administrationen i Ål-
borg Flygtningelejre til at rette misinformationer. Dette skete også i eksemplet med de skuffede tyske
flygtningekvinder. Kildematerialet på Ålborg Flygtningelejres Arkiv viser, at sagen blev lukket efter,
at artiklen blev bragt. Jeg vurderer derfor, at flygtningeavisen var et effektivt kommunikationsredskab
for den aalborgensiske administration. Her kunne de store misforståelser rettes.
Det er derfor muligt at konkludere, at den lokale flygtningeforsorg i Ålborg Flygtningelejre adskilte
sig på nogle punkter i forhold til Flygtningeadministrationens nationale udlægning. Kildematerialet
viser også, at den lokale flygtningeforsorg var mere nuanceret i deres tilgang. De nationale ordrer
gennem cirkulæreskrivelserne blev fulgt, men politikommissæren viste en vis forståelse for de tyske
flygtninges situation. Forskellen mellem den lokale forsorg og den nationale udlægning vurderer jeg
kommer til udtryk gennem politikommissæren. Tendensen i kildematerialet viser, at jo tættere aktøren
var på de tyske flygtninge, jo større var forståelsen for deres situation. Det forklarer, hvorfor der var
et fokus på, at beskæftigelsen allerede blev implementeret efter Ålborg Flygtningelejres oprettelse.
Lokalt handlede det om at skabe en stabil hverdag. Flygtningeadministrationen havde ikke den
samme kontakt til de tyske flygtninge, og havde sjældent førstehåndskendskab til problematikkerne,
hvorfor det var lettere at distancere sig fra de tyske interesser. Den daglige kontakt til de tyske flygt-
ninge er et centralt element i kildematerialet i Ålborg Flygtningelejres Arkiv, hvor tyskernes interesse
også blev varetaget, selvom det ikke nødvendigvis var i nordjydernes egen interesse. Ålborg Flygt-
ningelejre fulgte stadigvæk rettesnoren om nødtørftig, men ansvarlig, behandling, men der blev lagt
mest vægt på den ansvarlige del.
Side 75 af 77
Jeg er taget tilbage til Søndre Kirkegård i Aalborg. Udover et monument til modstandsbevægelsen i
Aalborg er der et mindesmærke til de tyske flygtninge, som var i Ålborg Flygtningelejre i 1945-1949.
Monumentet for de tyske flygtninge består af adskillige gravstene med i alt 1017 flygtningenavne og
250 navne på tyske soldater. Den står til evigt minde om den kaotiske situation, som aalborgenserne
stod overfor efter kapitulationen frem til 1949. Det var en tid præget af had, forståelse, forsoning,
adskillelse, genopbyggelse og svigt. Der er mange holdninger til om behandlingen af dem var god
eller dårlig. Uanset hvilken fortælling, man tilslutter sig, døde de alle sammen i flygtningelejrene i
Aalborg.
Side 76 af 77
Bibliografi
Arkivfond (A1540), Therese Møller overlæge. Erindring. Aalborg Stadsarkiv.
Arkivfond (A3349), Knud Sørensen Jørgensen. Erindring. Aalborg Stadsarkiv.
Augustenborg, Bjarne Wagner (2012). Gode Gud, send mig hjem… Tyske Soldater og Flygtninge i
Nordjylland 1940-1949. Lemuel Books.
Bach, Svend (2015). Om de tyske Flygtninge i Danmark 1945-1949: Opgør med en myte. Museet for
Varde By og Omegn.
Bonde, Christen (2007). ”Arne Gammelgaard: På Hitlers befaling. Tyske flygtninge i Danmark 1945-
1949. (Museet for Varde By og Omegn, 2005). 240 s., 250 kr.”. Historie. nr. 1, side 175-176.
Civilstyrelsen. Lov om Konfiskation af tysk og japansk Ejendom. Set 01.08.2017. https://www.rets-
information.dk/Forms/R0710.aspx?id=66261
Flygtningeadministrationen (1950). Flygtninge i Danmark 1945-1949. Forlaget Fremad. København.
Frederiksen, Thorvald (2000). ”Indsigelser om lægeløftet”. Historisk Tidsskrift. Bind 100. Hæfte 1.
2000, side 229-232.
Gammelgaard, Arne (1981). Mennesker I Malstrøm: Tyske flygtninge i Danmark 1945-1949. Sy-
stime.
Gammelgaard, Arne (2005). På Hitlers befaling - Tyske flygtninge i Danmark 1945-1949. Museet for
Varde By og Omegn.
Havrehed, Henrik (1987). De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949. Odense Universitetsforlag.
Hæstrup, Jørgen (1971). … Til landets bedste: Hovedtræk af Departementschefsstyrets virke 1943-
45 bind II. Gyldendal.
Jensen, John V. (2012). ”… over for os selv og over for Fremtiden: Den danske rigsdag og de tyske
flygtninge 1945-1946”. Historisk Tidsskrift. Bind 112. Hæfte 1, side 130-164.
Kirchhoff, Hans (1983). ”Arne Gammelgaard: Mennesker i malstrøm: Tyske flygtninge i Danmark
1945-1949, Herning Systime a/s, 1981. 199 s.”. Historisk Tidsskrift. Bind 14. Hæfte 3, side 437.
Kristensen, Simon Riber. ”Kommentarer til overlæge Kirsten Lylloffs afhandling: ”Kan lægeløftet
gradbøjes?””. Historisk Tidsskrift. Bind 103. Hæfte 1, side 216-224.
Kyneb, Ulf (2006). ”Midt i en mørketid: Tyske Flygtninge på Kløvermarken 1945-1949”. Historiske
meddelelser om København, side 88-119.
Lauridsen, Lise K. (2005). ”Når historien skrives om”. Universitetsavisen. 17. april 2005. set 01-08-
2017. http://universitetsavisen.ku.dk/dokument9/nyhedsarkiv/2005/2005-04/050417/
Lejrene for tyske flygtninge, Lejrene for tyske flygtninge 1944-50. Ålborg flygtningelejres. Cirkulæ-
reskrivelser fra Statens Civile Luftværn (1945 – 49). Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg
Lejrene for tyske flygtninge, Lejrene for tyske flygtninge 1944-50. Ålborg flygtningelejres arkiv.
Forskelligt (1945 – 49). Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg
Side 77 af 77
Lejrene for tyske flygtninge, Lejrene for tyske flygtninge 1944-50. Ålborg flygtningelejres arkiv.
Diverse Dokumenter (1945 – 1945). Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg
Lejrene for tyske flygtninge, Lejrene for tyske flygtninge 1944-50. Ålborg flygtningelejres arkiv.
Kartotekskort over fraternisører (1945 - 1949). Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg.
Lejrene for tyske flygtninge, Lejrene for tyske flygtninge 1944-50. Ålborg flygtningelejres arkiv.
Korrespondance (1945 – 49). Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg
Lejrene for tyske flygtninge, Lejrene for tyske flygtninge 1944-50. Ålborg flygtningelejres arkiv.
Styrkeændringer (1945 - 1949). Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg
Lejrene for tyske flygtninge, Lejrene for tyske flygtninge 1944-50. Ålborg flygtningelejres arkiv.
Sundhedsbretninger (1946 - 49). Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg
Lejrene for tyske flygtninge, Lejrene for tyske flygtninge 1944-50. Ålborg flygtningelejres arkiv.
Statistik, lister over den samlede styrke, forplejnng m.m., (1945 – 1949). Landsarkivet for Nørrejyl-
land, Viborg
Lildholdt, Karen Haarder (2009). ”Konfiskationsloven – myte og praksis”. Sønderjyske Årbøger.
2009, side 57-97.
Lindberg, Kristian (2005). ”Hed debat om tyske flygtningebørn”. Berlingske. 8. april 2005. set 01-
08-2017. http://www.b.dk/danmark/hed-debat-om-tyske-flygtningeboern
Lylloff, Kirsten (1999). ”Kan Lægeløftet gradbøjes: Dødsfald blandt og lægehjælp til de tyske flygt-
ninge i Danmark 1945”. Historisk Tidsskrift. Bind 99. Hæfte 2, side 133-168.
Lylloff, Kirsten (2005). ”Arne Gammelgaard: På Hitlers befaling. Tyske flygtninge i Danmark 1945-
1949. Museet for Varde By og Omegn, 2005”. Historisk Tidsskrift. Bind 106. Hæfte 1, side 421-422.
Lylloff, Kirsten (2006). Barn eller fjende? Uledsagede tyske flygtningebørn i Danmark 1945-1949.
Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Malkki, Liisa H. (1995). “Refugees and Exile: From “Refugee Studies” to the National Order of
Things”. Annual Review of Anthropology. Vol. 24, side. 495-523.
Nielsen, Leif Hansen (2013). Tyske flygtninge i Nordslesvig 1945-1948. Historisk Samfund for Søn-
derjylland.
Petersen, Thomas (N/A). ”Bjarne Wagner Augustenborg: Gode Gud, send mig hjem... Tyske soldater
og flygtninge i Nordjylland 1940-1949 233 sider, ill., 229 kr. Udg. af Lemuel Books”. Historie-
Online. Set 01.08.2017. http://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/besaettelsen/gode-
gud-send-mig-hjem
Sogus, Nevzat (1999). States and Strangers: Refugees and Displacements of Statecraft. University of
Minnesota Press.
Trommer, Aage (1987). ”Danmark og de tyske flygtninge 1945-1949”. Historie/Jyske Samlinger.
Bind Ny række. 17, side 267-279.
Udenrigsministeriet (1950). Aktstykker vedrørende de tyske flygtninge i Danmark 1945-1949. Nyt
Nordisk Forlag. København.
![Rundskriv Offentliggjøring av opplysninger om ansvarlig kapitaleller [Ansvarlig lånekapital]. 8 Her rapporteres beløpet som inngår i ansvarlig kapital for nivået som offentliggjøringen](https://img.dokumen.tips/doc/110x75/601176991b3f7e46663f6024/rundskriv-offentliggjring-av-opplysninger-om-ansvarlig-kapital-eller-ansvarlig.jpg)
