Målstyret undervisning i praksis ANNE MARIE V INTHER 13. MARTS

Når disse tre timer er gået, er det målet, at I mundtligt kan reflektere over forskningen om synlig læring, give eksempler på læringsmål og feedbackredskaber, som relaterer til lærer- og lederpraksis og bruge data om elevlæring til udvikling af pædagogisk praksis

Jeg kan forklare og anvende i min praksis:

Lidt Meget Nok til at undervise andre

Synlig læring-forskning

Feedbackspg. og -redskaber

Læringsmål og tegn på læring

Elev- og læringscentreretledelse

Program1. Tjek ind – mål

2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning?

3. Feedbackspørgsmål og –niveauer

4. De gode læringsmål og tegn på læring

5. Skoleledelse i en reformtid – elev- og læringscentreret ledelse

6. Tjek ud – har vi nået målene?

Introduktionsøvelse

Evidensinformeret praksis –et paradigmeskifte

Forsker i egen praksis

Undervisningsdiagnosticering

Know thy impact

John Hatties forskning

Den typiske effekt fra

800+ metaanalyser

50.000+ undersøgelser

250.000.000+ elever

250 mio. elever kan ikke tage fejl

Hattie’s top 10Rang Påvirkningsfaktor ES

1 Evalueringskompetente elever 1.44

2 Differentieret læring 1.28

3 Ny start for elever, som er droppet ud af skole 1.07

4 Positivt syn på lærere/pædagoger .90

5 Feedback fra lærer til lærer .90

6 At optage og reflektere over undervisning .88

7 Gruppediskussioner .82

8Helhedsinterventioner for elever med læringsvanskeligheder .77

9 Tydelige læringsmål .75

10 At give elever feedback .75

Tre feedbackspørgsmål

Læringsmål og succeskriterier er udgangspunkt for feedback

Hvad er dit mål? (feed up)

Hvor er du nu i forhold til målet? (feedback)

Hvad er næste skridt for at nå målet? (feedforward)

1. Eleverne forstår hvad de skal lære, og hvad der

forventes af dem.

3. Eleverne får råd om, hvordan de kan forbedre

sig.

4. Eleverne er involveret i deres egen læring ved

blandt andet at vurdere deres eget arbejde og

udvikling.

2. Eleverne får feedback, som fortæller dem om

kvaliteten af deres arbejde.

Hvad fremmer læring?

Vurdering for læring

Slemmen 2012

SummeøvelseHvad er særligt interessant ved forskningen om synlig læring?

Hvordan kan dette påvirke praksis på din skole?

Austin’s Butterfly

https://www.youtube.com/watch?v=hqh1MRWZjms

SummeøvelseHvilke muligheder ser I i at tydeliggøre læringsprogression med eleverne?

Hvordan kan der konkret arbejdes med dette på jeres skole?

Målsætning

Jo tydeligere et mål er,

jo bedre vil eleven gøre det.

(Clarke m.fl. 2006)

Øvelse: Hvilke læringsmål (som de står her) synes I er bedst -og hvorfor?Læringsmålet er:

At eleverne kan skrive en anmeldelse af en bog, hvor de viser, at de kan referere dele af handlingen, så læseren får et

indtryk af genren

At eleverne lærer at skrive en anmeldelse af en bog

At eleverne lærer om vikingetiden

At eleverne kan beskrive vigtige kendetegn ved vikingetiden

At eleverne skal lære, at der er tre hovedreligioner

At eleverne kan gengive de tre hovedreligioner og kan nævne enkelte kendetegn

fra hver religion

SMART’ER MÅL

SpecifiktMålbartAmbitiøstRelevantTidsbestemt

Et godt Læringsmål skal kunne observeres (ikke kun være i elevernes hoveder!)

Eksempel 1, dansk

◦ Eleverne skal kende tillægsord

◦ Eleverne skal kunne identificere tillægsord i en

skønlitterær tekst

Eksempel 2, historie

◦ Eleverne skal lære om vikingetiden

◦ Eleverne skal kunne beskrive vigtige kendetegn

ved vikingetiden

At sætte mål - baglænsSlutmål: Løbe

…

…

…

…

…

…

Forudsætning: Kravle

”Eleverne skal kunne

fremstille en disposition for

en film”

Tegn er en måde at gøre det abstrakte observerbart(evt tydeligt)

Læringsmål og tegn/succeskriterierLæringsmål kan

være komplekse og abstrakte, og dermed svært

”målbare”

Læringsmål kan være så konkrete at målet

samtidig er det tegn man kigger efter

”Eleverne skal kunne identificere tillægsord i en tekst”

”Eleverne skal have udviklet

deres æstetiske fornemmelse”

tegn

tegn

tegntegn

tegn

tegn

tegntegn

tegn

Tegn på succesVigtigt at lave kriterier for målopnåelse – eleverne skal vide, hvad de bliver vurderet ud fra.

Lærer kan lave kriterierne på forhånd.

Eleverne kan være med til at formulere kriterierne -> større ejerskab af dem◦ Lærer må på forhånd tænke igennem, hvad man ønsker skal være med

◦ Eleverne sidder i grupper og laver kriterier

◦ Gennemgang af de forslag, som eleverne har lavet

◦ Der laves fælles kriterieark

Fag

Matematik

Fælles Mål

3. klasse – matematiske emner – arbejde med tal og algebra

Foretage enkel måling af afstand, flade, rum og vægt

Læringsmål

Jeg kan finde areal og omkreds.

Kriterier

1. Jeg kan forklare, hvad omkreds er.

2. Jeg kan finde omkreds af en figur ved at bruge prikpapir.

3. Jeg kan måle mig frem til omkredsen.

4. Jeg kan forklare, hvad areal er.

5. Jeg ved, hvad forskellen er på m og m2, og cm og cm2.

6. Jeg kan måle mig frem og beregne arealet.

Navn: William

Dato: 03.09.2013

Fag

Fælles Mål

Læringsmål

Kriterier

Navn:

Dato:

Fag

Fælles Mål

Læringsmål

Det kan jeg nu

Det vil jeg øve mig på – individuelle mål

Navn:

Dato:

Fag

Dansk

Fælles Mål

2. klasse – det skrevne sprog – skrive

Skrive de små og store bogstaver i håndskrift

Læringsmål

Jeg kan skrive en pæn og læselig trykskrift.

Det kan jeg nu

Jeg kan skrive de små bogstaver.

Jeg kan skrive de store bogstaver.

Jeg kan lave god luft mellem ordene, når jeg skriver.

Det vil jeg øve mig på – individuelle mål

Jeg kan skrive bogstaverne på linjen.

Jeg kan skrive bogstaverne med den rigtige form.

Navn: Thor

Dato: 20.08.2013

Differentierede læringsmål på flere måder

Mål 1

Mål 2Mål 3

Det grund-læggende

Noget mere

Noget mere

Noget mere

Noget mere

Det som nogle få vil nå

Mere i dybden – flere nuancer

Kernen som alle skal lære

Taksonomier

Differentierede – men ikke individuelle læringsmål…

Hvad er succes?

Hvilken skiller sig ud? (Odd One Out)

De kender til eventyrgenren

De skal vide forskellen på m og m^2

De kan sammenligne billeder fra to perioder og se ligheder og forskelle

Odd One Out

LENEHECKMANN.DK

Tjekliste matematik

Succeskriterier Selv

vurdering

Lærer

vurdering

1. Jeg har husket tydeligt navn og

klasse

2. Jeg har mellemregninger med

3. Jeg de rigtige tal i

mellemregningerne

4. Jeg har husket benævnelser

5. Jeg har tydeligt markeret facit

evt. med 2 streger

6. Jeg har en tydelig afmærkning

af opgaverne

7. Jeg har tydelig skrift og tal

8. Jeg har god luft mellem

opgaverne

9. Jeg har pæn orden igennem

hele opgaven

Individuelle succeskriterier

Jeg kan læse opgaven og forstå

den

Navn:_________________________ Dato:__________

Iverssøn 2014

Iverssøn 2014

VurderingTo stjerner og et ønske (Two stars and a wish)

Positivt ladet

Mundtlig tilbagemelding fra lærer

Hvad er effektiv feedback?•Rette tid,

•rette sted,

•rette mængde,

•rette person

Slemmen: ”Hellere kort tid efter og kortfattet end lang tid efter og omfattende”

Tre feedbackspørgsmål

Læringsmål og succeskriterier er udgangspunkt for feedback

Hvad er dit mål? (feed up)

Hvor er du nu i forhold til målet? (feedback)

Hvad er næste skridt for at nå målet? (feedforward)

Hattie & Timperley2013

Bland ikke ros med effektiv feedback

Svære spørgsmål/opgaver, som

jeg besvarede rigtigt

Svære spørgsmål/opgaver, som jeg

besvarede forkert – mine næste

læringstrin

Nemme spørgsmål/opgaver, som

jeg besvarede rigtigt

Nemme spørgsmål, som jeg

besvarede forkert – ting, jeg skal

øve mig på

Feedback redskaber - 321• Skriv 3 ting du kan huske fra denne lektion.

• Vis 2 eksempler på hvad du har lært.

• Skriv 1 spørgsmål eller noget du er usikker på.

Tommelvurdering

Ledelse af læring

FRA FORANDRINGSLEDELSE

TIL LÆRINGSLEDELSE

Rang Faktor Studier Effekter Effekt

str.

73 Skoleledere 521 1,409 .39

LæringsledelseForandringsledelseRobinson 2015

Forandringsledelse Inspirerende motivation Individuel støtte Sætter retningen Vision, teammål, høje forventninger Undervisningsstøtte Opfølgning af skoleaktivitet Stødpude for personale mod eksterne krav Retfærdig og rimelig bemanding Let tilgængelig Høj grad af selvstændighed for skolen

Robinson 2015

Læringsledelse Observationer i klasseværelser

Fortolkning af testresultater med lærere

Fokus på undervisningsmæssige spørgsmål

Sikre et koordineret undervisningsprogram

Meget synlig

Kommunikere høje akademiske standarder

Sikre at klassemiljøet er befordrende for læring

Robinson 2015

Forandringsledelse (Transformational) Læringsledelse (Instructional)

Og forskellen imellem dem…

Robinson 2015

Forandringsledelse

Læringsledelse

Lederskab…

Robinson 2015

Sæt disse faktorer i rangorden1. Strategisk resourcestyring

2. Sikre et roligt og understøttende miljø

3. Tilrettelægge, koordinere og evaluere undervisning og undervisningsplan

4. Fremme og deltage i lærernes læring og udvikling

5. Opbygge mål og forventninger

Robinson 2015

Facit1 Fremme og deltage i lærernes læring og

udvikling0.84

2

2

Opbygge mål og forventninger 0.42

Tilrettelægge, koordinere og evaluereundervisning og undervisningsplan

0.42

3 Strategisk resourcestyring 0.31

4 Sikre et roligt og understøttende miljø 0.27

Robinson 2015

Hvor meget tid har du brugt på dette i sidste uge?•Undervisningsobservationer

•Fortolkning af evalueringsresultater med lærere

•Forestå eller deltage i møder med fokus på læring

•Sikre et koordineret undervisningsprogram

•At være meget synlig rundt om på skolen

•Formidle forventning om høje akademiske krav

•Sikre at miljøet i klassen er understøttende for læringRobinson 2015

SHOW ME YOUR EVIDENCE!

DATAINFORMERET LEDELSE

DataindsamlingsredskaberFiremandsgrupper

Fordel de fire redskaber imellem jer og forbered jer på at præsentere redskabet til de andre

Præsenter redskabet på 1 min

Reflekter i fællesskab over i hvilken sammenhæng de forskellige redskaber evt. er brugbare hos jer.

“A good hockey player plays where the puck is. A great hockey player plays where the puck is going to be.”

Wayne Gretzky

LitteraturlisteBlack, P. og Wiliam, D. (1998): Inside the black box. GL Assessment Limited.

Hattie, J. (2009): Visible Learning – A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. Routledge

Hattie, J. (2013): Synlig læring – for lærere. Dafolo.

Hattie, J. og Timperley, H. (2013): ”Styrken ved feedback” i Andreasen, R. m.fl. (2013): Feedback og vurdering for læring. Dafolo.

Hyldahl, K. (2014): Feedbackplakater. Dafolo.

Madsen, C. (2013): SEALK. Dafolo.

Nielsen, B. (2013): Læringsmål og læringsmåder. Gyldendals lærerbibliotek.

Robinson, V. (2015): Elevcentreret skoleledelse. Dafolo.

Slemmen, T. (2012): Vurdering for læring i klasserummet. Dafolo.

Stobart, G. (2014): The Expert Learner – Challenging the myth of ability. Open Press University.