Ankenævnet for Forsikring ÅRSBERETNING 2013€¦ · 20 1,2 24 1,4 15 0,6 Husdyrforsikring (bortset fra ansvar) 29 1,7 28 1,6 27 1,1 Syge- og ulykkesforsikring 324 18,7 305 17,7

Ankenævnet for Forsikring

ÅRSBERETNING

2013

1

Resumé

Ankenævnet for Forsikring modtog i 2013 1.733 klager. Det er 201 klager

mindre end året før, idet antallet af klager har været faldende siden 2007.

De forsikringstyper, der klages mest over, er syge- og ulykkesforsikring,

livs- og pensionsforsikring samt ejerskifteforsikring.

Ankenævnet afsluttede 1.721 sager i 2013. Heraf blev 1.429 sager afsluttet

af nævnet, mens 292 sager blev afsluttet af sekretariatet. Med udgangen af

2013 var der 973 uafsluttede sager. Dette er en stigning i forhold til årets

begyndelse på 12 sager.

Sagsbehandlingstiden er faldet, så 84 % af sagerne er afsluttet inden for 8

måneder. I 2012 var det 72,7 % af sagerne, der blev afsluttet inden for 8

måneder.

I 2013 fik klagerne helt eller delvis medhold i 23,8 % af de realitetsbehand-

lede sager. Det er 0,8 procentpoint højere end i 2012.

Antallet af sager med dissens er steget, idet der i 2013 blev afgivet dissens

i 3,6 % af tilfældene mod 2,5 % i 2012. Antallet af sager, som forsikrings-

selskaberne har anfægtet, er omvendt faldet, idet forsikringsselskaberne i

2013 anfægtede 10 sager, mens tallet for 2012 var 28.

Af de 10 anfægtede sager angik 5 sager erstatning for erhvervsevnetab, 2

sager angik erstatning for mèn, 1 sag angik pensionens størrelse, 1 sag

angik dækning for sygdom, og 1 sag angik dækning under rejse.

Nævnets kendelser offentliggøres i anonymiseret form på

www.ankeforsikring.dk. På hjemmesiden fremhæves de udvalgte kendel-

ser, ligesom det er muligt at se de enkelte selskabers klageantal og resulta-

tet af disse sat i forhold til de enkelte selskabers markedsandele.

http://www.ankeforsikring.dk/

2

INDHOLD

Resumé 1 A. Indledning 3 B. Ankenævnets sammensætning og sekretariat 4 C. Ankenævnets virksomhed 7 1. Behandlede sager 7 2. Resultat af nævnsafsluttede sager 10 3. Resultat af nævns- og sekretariatsafsluttede sager 10 4. Resultat af sekretariatsbehandlede sager 16 5. Antal andre henvendelser 17

D. Efterlevelse af nævnets kendelser 18

3

A. INDLEDNING

Denne beretning angår perioden 1. januar til 31. december 2013. Anke-

nævnet for Forsikring er stiftet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension

den 1. september 1975. Ankenævnet for Forsikring er den 19/12 2012 af

Erhvervs- og Vækstministeriet godkendt i medfør af § 5 i Lov om Forbruger-

klager. Godkendelsen har virkning frem til den 31/12 2014. Godkendelsen er

sket på grundlag af Vedtægter - 10, som de stiftende organisationer har ved-

taget.

Ifølge § 2 i vedtægterne behandler nævnet tvister mellem et forsikringssel-

skab og en forsikringstager vedrørende dennes forsikringer.

Nævnets afgørelse er ikke bindende for parterne, og enhver af parterne kan

indbringe sagen for domstolene. For forsikringsselskaberne er det dog en

betingelse, at de inden 30 dage efter forkyndelse eller afsendelse af nævnets

afgørelse har meddelt nævnets sekretariat, at de ikke ønsker at være bundet

af afgørelsen.

4

B. ANKENÆVNETS SAMMENSÆTNING OG SEKRETARIAT

Ifølge § 8, stk. 2, i ankenævnets vedtægter består nævnet af et antal juri-

diske medlemmer, der udgør nævnets formandskab, og et antal nævns-

medlemmer i øvrigt. De juridiske medlemmer skal være dommere. De stif-

tende organisationer udpeger nævnets medlemmer - herunder formanden.

De øvrige juridiske medlemmer er næstformænd.

Nævnets formand er højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen.

Højesteretsdommer Poul Sørensen og landsdommer Svend Bjerg Hansen

er næstformænd.

Som repræsentanter i nævnet udpeget af Forbrugerrådet har i 2013

deltaget:

Permanente medlemmer: Ankenævnsmedarbejder Regitze Buchwaldt Jurist Mads Mølgaard Braüner Jurist Tina Dhanda Generelle medlemmer: Advokat Helle Hjorth Bentz Rådsmedlem Hans Daugaard Forbundskonsulent Jette Kammer Jensen Fru Nina Rahbek Cand.merc. Susan Hulbæk Strandberg Rådsmedlem André Just Vedgren Lystfartøjsforsikring: Cand.jur. Morten Gregers Berdiin

5

Som repræsentanter udpeget af Forsikring & Pension har i 2013 del-taget: Permanente medlemmer: Kontorchef Hans Dreyer Advokat Vibeke Hjarlitz Kvalitetskonsulent, advokat Niklas Jeppesen Underdirektør Per S. Poulsen Vicedirektør Ole Krogh Petersen (fra 1/7 2013) Klageansvarlig, cand.jur. Anne Mette Kirkegaard (fra 1/7 2013) Klageansvarlig, cand.jur. Lisbeth Rasmussen (fra 1/1 til 30/6 2013) Motorkøretøjsforsikring: Direktør Klaus Delman (til 30/4 2013) Ekspeditionssekretær Birgit Hedstrøm Kontorchef Henrik Müllertz Skadechef, advokat Lars Bue Nørbjerg (fra 1/7 2013) Fagkonsulent Marianne Stavad Privat ansvarsforsikring og retshjælpsforsikring: Fagspecialist Lasse A. Andersen (til 31/12 2013) Fagkonsulent Katja Dahl (fra 1/1 2013) Kontorchef Lisbeth Kuld Fagkonsulent Lise Thomassen (fra 1/1 2013) Kontorchef Lise Svane Vestergaard Bygningsforsikring: Afdelingsleder Hans Lehmann Afdelingsdirektør Arne Lund Advokat Klaus Rasmussen (fra 1/1 2013) Jurist Susanne Rahbek Rasmussen Kontorchef Lise Svane Vestergaard Byggeskadeforsikring: Jurist John Holmgrün Nielsen Kvalitetskonsulent Keld Løgstrup-Nielsen Familieforsikring: Kontorchef Vibe Fjeldsted-Holm Afdelingschef Birgit Jensen Kontorchef Lise Svane Vestergaard Sygeforsikring og ulykkesforsikring: Specialist Freddy Hansen Skadebehandler Heidi Hillerup Specialkonsulent Pia Nordland Kvalitetskonsulent Camilla Jørgensen (fra 1/1 2013) Teamleder Peter Wittwer (fra 1/1 2013)

6

Livsforsikring og pensionsforsikring: Juridisk konsulent Poul Andreassen Juridisk chefkonsulent Pia Blem Norsker Kontorchef, cand.jur. Helene Rossing Chefjurist Birgitte Frank Uggerhøj Chefjurist Anne-Mette Worch Arbejdsmarkedspension: Forsikringsdirektør Joan Alsing Direktør Annegrete Birck Jakobsen Skadechef Pia Larsen Juridisk konsulent Merete Hesselbjerg

Rejseforsikring: Skadebehandler Maria Beeken (fra 1/7 2013) Skadechef Henrik Iding Kvalitetskonsulent, advokat Lene Bangshøi Olesen Teamleder Peter Wittwer (fra 1/1 2013) Lystfartøjsforsikring: Afdelingschef Michael Kjær Afdelingsleder Sven Holmbo Sørensen Ejerskifteforsikring: Kvalitetskonsulent Jannie Dyring Afdelingsleder Hans Lehmann Advokat Karina Løkkegård Advokat Klaus Rasmussen Jurist Susanne Rahbek Rasmussen Skadebehandler, cand.jur. Ulla Ravn

Nævnets sekretariat bestod pr. 31/12 2013 af:

Direktør, cand.jur., HD(F) Kim Sparlund Kontorchef, cand.jur. Carsten Sennels Fuldmægtig, cand.jur. Linda Christiansen Fuldmægtig, cand.jur. Lise Skovgaard Christiansen Fuldmægtig, cand.jur. Karen Dalgaard Fuldmægtig, cand.jur. Kristian von Grumbkow Fuldmægtig, cand.jur. Asger Holst-Jensen Fuldmægtig, cand.jur. Ane Havkrog Møller Erhvervs PhD Anne Rubin Kontorassistent Anne-Grethe Beier Kontorassistent Lene Bruus-Jensen Sekretær Hanne Englev Kontorassistent Lisbeth Ingemarsson Kontorassistent Dorrit Schultz Bogholder Eva Poulsen Stud.jur. Michael Forum Askgaard Stud.jur. Rasmus Dines

Nævnets regnskab revideres af KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR. 30700228)

7

C. ANKENÆVNETS VIRKSOMHED

I 2013 blev der registreret 1.733 nye egentlige klagesager samt rettet 4.857

forespørgsler til nævnets sekretariat.

1. Behandlede sager

Antal Antal 2013 2012 Sager primo året 961 1.507 Nyindkomne sager 1.733 1.934 Antal sager til behandling 2.694 3.441 Sagerne fordeler sig således: Sekretariatsafsluttede sager 292 373 Nævnsafsluttede sager 1.429 2.107 Uafsluttede sager ved årets udgang 973 961 I alt 2.694 3.441

8

Siden nævnets start i 1975 har udviklingen i sagsantallet set således ud

Indkomne sager: Nævns- behandle-

de sager: Sekretariats-behandlede sager:

Forespørgsler:

1975 360 61 94 256

1976 928 348 424 627

1977 1.105 522 489 945

1978 1.368 599 492 1.629

1979 1.681 664 553 1.722

1980 2.072 898 666 1.968

1981 2.250 1.331 760 2.216

1982 2.245 1.432 739 2.244

1983 1.907 1.917 603 2.039

1984 1.752 2.252 632 2.106

1985 2.274 1.790 788 2.495

1986 1.976 1.380 565 2.583

1987 2.274 1.550 634 3.010

1988 2.435 1.909 659 3.080

1989 2.326 1.866 642 3.165

1990 2.212 1.753 609 3.031

1991 2.196 1.660 539 2.883

1992 2.183 1.640 588 3.038

1993 2.442 1.773 568 3.157

1994 2.444 1.731 530 3.843

1995 2.497 1.941 584 3.422

1996 2.782 2.053 629 3.410

1997 3.127 2.135 747 3.625

1998 2.678 2.451 626 3.556

1999 2.607 2.035 544 3.532

2000 2.764 2.052 677 3.916

2001 2.644 1.910 619 3.784

2002 2.713 2.004 585 4.033

2003 2.860 1.936 560 3.929

2004 2.710 2.236 576 2.558

2005 2.657 2.094 631 5.633 *

2006 2.388 1.798 549 5.425 *

2007 2.173 2.129 454 5.006 *

2008 2.161 1.925 425 4.394 *

2009 2.135 1.569 412 5.205 *

2010 2.095 1.494 377 5.233 *

2011 2.068 1.688 420 5.671 *

2012 1.934 2.107 373 5.399 *

2013 1.733 1.429 292 4.857 *

*) Tallet indeholder også henvendelser vedrørende løbende sager - se skema 9.

9

Nævnets sagsbehandlingstid

En undersøgelse baseret på de 244 sager, der blev afsluttet i december

måned 2013, viser, at sagerne blev afsluttet således:

Inden for Antal % Sum %

4 måneder 60 24,6 24,6

4-6 måneder 24 9,8 34,4

6-8 måneder 121 49,6 84,0

8-10 måneder 21 8,6 92,6

10-12 måneder 7 2,9 95,5

efter 12 måneder 11 4,5 100,0

Dette er ensbetydende med, at 84,0 % af sagerne var afsluttet inden for 8

måneder. I 2012 var tallet 72,7 %. 92,6 % af sagerne var afsluttet inden for

10 måneder. I 2012 var tallet 93,2 %. 95,5 % af sagerne var afsluttet inden

for 12 måneder. I 2012 var tallet 94,7 %.

Oversigt over indkomne/afsluttede sager fordelt efter branche

Branche Antal %

Indkomne 2013 Antal % Afsluttet 2013

Antal % Afsluttet 2012

Familieforsikring (bortset fra ansvar og retshjælp)

168 9,7

158 9,2

263 10,6

Hus- og grundejerforsikring (bortset fra ansvar og retshjælp)

135 7,8

128 7,5

263 10,6

Motorkøretøjsforsikring (bortset fra retshjælp)

193 11,1

198 11,5

322 13,0

Lystfartøjsforsikring (bortset fra retshjælp)

20 1,2

24 1,4

15 0,6

Husdyrforsikring (bortset fra ansvar)

29 1,7

28 1,6

27 1,1

Syge- og ulykkesforsikring 324 18,7 305 17,7 411 16,6

Arbejdsmarkedspension 77 4,4 79 4,6 122 4,9

Livs- og pensionsforsikring 263 15,2 255 14,8 299 12,0

Retshjælpsforsikring 44 2,6 55 3,2 92 3,7

Ansvarsforsikring 14 0,8 23 1,3 30 1,2

Rejseforsikring 85 4,9 116 6,7 133 5,4

Ejerskifteforsikring 226 13,1 203 11,8 292 11,8

Kritisk sygdom 75 4,3 74 4,3 116 4,7

Totalforsikring 23 1,3 25 1,5 24 1,0

Arbejdsløshedsforsikring 32 1,8 28 1,6 41 1,7

Byggeskade 4 0,2 3 0,2 3 0,1

Diverse 5 0,3 5 0,3 6 0,2

Ingen 16 0,9 14 0,8 21 0,8

I alt 1.733 100,0 1.721 100,0 2.480 100,0

10

2. Resultat af nævnsafsluttede sager

Antal %

2013 Antal %

2012

Afvist 70 4,9 95 4,5

Selskab medhold 1.105 77,3 1.668 79,1

Klager/selskab delvis medhold 67 4,7 98 4,7

Klager medhold 186 13,0 244 11,6

Afsluttet med henstilling 1 0,1 2 0,1

I alt 1.429 100,0 2.107 100,0

I 2013 blev der afgivet dissens i 51 nævnsafgørelser svarende til 3,6 % af

de nævnsafgjorte sager. Procenten var i 2012 2,5 %.

Ses der bort fra kendelser, hvor der skete afvisning, således at kun de realitetsbehandlede sager medtages, bliver resultatet følgende

Antal %

2013 Antal %

2012

Selskab medhold 1.105 81,3 1.668 82,9

Klager/selskab delvis medhold 67 4,9 49 98 4,9 49


Afsluttet med henstilling 1 0,1 2 0,1

I alt 1.359 100,0 2.012 100,0

3. Resultat af nævns- og sekretariatsafsluttede sager

I nævnet: I sekretariatet: Antal i alt %

Afvist 70 67 137 7,9

Selskab medhold 1.105 - 1.105 64,2

Klager/selskab delvis medhold

67

-

67

3,9

Klager medhold 186 - 186 10,8

Forligt 1 124 125 7,3

Andet - 101 101 5,9

I alt 1.429 292 1.721 100,0

11

Ses der bort fra afviste sager, bliver resultatet af nævns- og sekretari-atsbehandlede sager følgende

Antal % 2013

Antal % 2012

Selskab medhold 1.105 69,8 1.668 72,0



Forligt 125 7,9 192 8,3

Andet 101 6,4 115 5,0

I alt 1.584 100,0 2.317 100,0

Sammenfattende kan konstateres, at der for 23,8 % af tilfældene, hvor sag-

en blev behandlet i realiteten, skete en ændring til fordel for klageren set i

forhold til den afgørelse, klageren først havde fået i sit forsikringsselskab.

Procenten var i 2012 23,0 %.

Resultat af nævns- og sekretariatsafsluttede sager fordelt på branche

Familieforsikring:

Antal %

2013 Antal %

2012

Afsluttet uden kendelse 19 12,0 29 11,0

Selskab medhold 105 66,5 180 68,5



Afvist af nævnet ved kendelse 13 8,2 15 5,7

I alt 158 100,0 263 100,0

Hus- og grundejerforsikring:

Antal % 2013

Antal % 2012






I alt 128 100,0 263 100,0

12

Motorkøretøjsforsikring:

Antal % 2013

Antal % 2012






I alt 198 100,0 322 100,0

Lystfartøjsforsikring:

Antal % 2013

Antal % 2012



Klager/selskab delvis medhold - - 1 6,7

Klager medhold 6 25,0 - -


I alt 24 100,0 15 100,0

Husdyrforsikring:

Antal % 2013

Antal % 2012





Afvist af nævnet ved kendelse - - - -

I alt 28 100,0 27 100,0

Syge- og ulykkesforsikring:

Antal %

2013 Antal %

2012






I alt 305 100,0 411 100,0

13

Arbejdsmarkedspension:

Antal %

2013 Antal %

2012





Afvist af nævnet ved kendelse - - 5 4,1

I alt 79 100,0 122 100,0

Livs- og pensionsforsikring: Antal %

2013 Antal %

2012






I alt 255 100,0 299 100,0

Retshjælpsforsikring: Antal %

2013 Antal %

2012






I alt 55 100,0 92 100,0

Ansvarsforsikring:

Antal %

2013 Antal %

2012



Klager/selskab delvis medhold - - - -


Afvist af nævnet ved kendelse 2 8,7 - -

I alt 23 100,0 30 100,0

14

Rejseforsikring:

Antal %

2013 Antal %

2012





Afvist af nævnet ved kendelse - - 2 1,5

I alt 116 100,0 133 100,0

Ejerskifteforsikring:

Antal %

2013 Antal %

2012






I alt 203 100,0 292 100,0

Kritisk sygdom:

Antal %

2013 Antal %

2012



Klager/selskab delvis medhold 1 1,4 - -



I alt 74 100,0 116 100,0

Totalforsikring:

Antal %

2013 Antal %

2012






I alt 25 100,0 24 100,0

15

Arbejdsløshedsforsikring:

Antal % 2013

Antal % 2012



Klager/selskab delvis medhold 1 3,6 - -



I alt 28 100,0 41 100,0

Byggeskade

Antal %

2013

Antal %

2012

Afsluttet uden kendelse - - 1 33,3



Klager medhold - - - -


I alt 3 100,0 3 100,0

Diverse:

Antal % 2013

Antal % 2012


Selskab medhold - - 2 33,3

Klager/selskab delvis medhold - - - -

Klager medhold 1 20,0 - -


I alt 5 100,0 6 100,0

Alle afsluttede 1.707 Uden branche 14

16

4. Resultat af sekretariatsbehandlede sager

Antal % 2013

Antal % 2012

A. Afvist, da klagen ikke omhandlede en tvist mellem klageren og dennes eget forsikringsselskab, jf. vedtæg-ternes § 2, stk. 1

12 0,7

30 1,2

B. Afvist, da klageren ikke forinden havde søgt en for ham tilfredsstil-lende ordning ved henvendelse til selskabet, jf. vedtægternes § 2, stk. 8

31 1,8

19 0,7

C. Afvist, da klagen omhandlede er-hvervsforsikring, jf. vedtægternes § 3, stk. 1

4 0,2

12 0,5

D. Klagen afvist som med rette angå-ende andet ankenævn eller lignen-de

20 1,2

7 0,3

E. Selskabet har opfyldt klagen helt eller delvis efter sekretariatets hen-vendelse

110 6,4

175 7,1

F. Sagen henlagt, da klageren havde tilbagekaldt denne

18 1,0

23 0,9

G. Sagen henlagt, da klageren ikke havde indbetalt klagegebyr

8 0,5

5 0,2

H. Selskabet har opfyldt klagen helt eller delvis, efter at sekretariatet har indhentet en sagkyndig udtalelse

14 0,8

15 0,6

I. Klageren har tilbagekaldt sagen, efter at sekretariatet har indhentet en sagkyndig udtalelse

24 1,4

37 1,5

J. Klageskema ikke modtaget efter indbetaling af gebyr

39 2,3

39 1,6

K. Klager accepterer selskabets afgø-relse

- -

- -

L. Andet 12 0,7 11 0,4

I alt sekretariatsbehandlede 292 17,0 373 15,0

+ nævnsbehandlede 1.429 83,0 2.107 85,0

I alt afsluttede 1.721 100,0 2.108 100,0

Punkt L indeholder bl.a. tilfælde, hvor sagen er henlagt, fordi klageren ikke

har besvaret sekretariatets anmodning om oplysninger til brug for sagens

afgørelse.

17

5. Antal andre henvendelser

Henvendelsens karakter Telefon Personligt I alt

Klageskema sendt 71 1 72

Forespørgsel besvaret 2.945 29 2.974

Forespørgsel til løbende sag 1.781 30 1.811

I alt 4.797 60 4.857

Det behandlede antal henvendelser i 2012 var 5.399.

Det tilføjes, at Forsikringsoplysningen behandler klager over erhvervsforsik-

ringer og klager i øvrigt uden for Ankenævnet for Forsikrings område.

18

D. EFTERLEVELSE AF NÆVNETS KENDELSER

Forsikringsselskaberne kan - i de første 30 dage efter forkyndelse eller af-

sendelsen af nævnets afgørelse - nægte at følge en kendelse, der helt eller

delvis har givet en forsikringstager medhold. I så fald orienterer sekretaria-

tet klageren om muligheden for at indbringe sagen for domstolene og i den

forbindelse opnå retshjælpsdækning eller fri proces. I 2013 skete dette i 10

tilfælde. Sekretariatet følger det "endelige" resultat af de anfægtede sager.

Overførte, uafklarede sager ultimo 2012 35 Nye tilkomne sager 2013 10

I alt 45 Afsluttede i 2013 21

Til rest, uafsluttede ultimo 2013 24

I tiden 1. oktober 1980, hvor ordningen trådte i kraft, til 31. december 2013

er i alt afsagt 58.759 kendelser, heraf 9.497 hvor klageren har fået helt eller

delvis medhold. Af disse har selskaberne i alt nægtet at efterleve 789 eller

8,3 %.

En gennemgang af årsberetningerne for 1981-1990 viser, at de årlige sel-

skabsanfægtelser har været som følger:

Anfægtelser: % i forhold til de af kla-geren helt eller delvis vundne sager det pågæl-dende år:

1981-1982 (begge år incl.)

14

4,9

1983 7 3,3

1984 30 8,8

1985 28 10,5

1986 25 10,3

1987 43 15,3

1988 57 17,5

1989 53 15,9

1990 46 13,5

Det skal bemærkes, at antallet af kendelser pr. år i perioden 1981-1990

angiver antallet af kendelser afsagt af nævnet det pågældende år, mens

antallet af anfægtelser omfatter de anfægtelser, der er modtaget i nævnets

sekretariat det pågældende år.

19

Fra og med 1991 viser opgørelsen det endelige antal anfægtelser af ken-

delser afsagt det pågældende år.

Anfægtelser: % i forhold til de af klageren helt eller

delvis vundne sager det pågældende år:

Antal anfægtede sager, derefter

indbragt for dom-stolene

1991 37 12,1 NA

1992 36 11,9 NA

1993 40 13,6 NA

1994 32 9,9 NA

1995 23 7,8 NA

1996 22 7,5 NA

1997 14 4,4 NA

1998 22 6,9 NA

1999 13 4,5 NA

2000 15 4,7 NA

2001 21 7,2 NA

2002 8 3,0 NA

2003 14 5,2 NA

2004 10 3,7 NA

2005 26*) 7,3 NA

2006 16 6,1 NA

2007 17 5,2 NA

2008 16 5,3 NA

2009 18 6,8 NA

2010 19 7,1 3

2011 30 9,6 9

2012 28 8,2 7

2013 10 3,9 6

*) heraf 7 sager vedrørende samme problemstilling.

For de 765 afsluttede og anfægtede sagers vedkommende er det gået så-

ledes efter nævnets afsigelse af kendelse:

Antal i alt

% Antal 2013

Klager medhold igen: ved dom, ved at selskabet tog bekræftende til genmæle, eller ved at selskabet op-gav (oftest efter at klageren var gået til advokat) eller betalte pr. kulance.

437

57,0

13

Forlig (mest ½ - ½)* 48 6,3 2

Selskab medhold 90 11,8 5

Klager opgav sagen 190 24,8 1

I alt 765 100,0 21

* Forlig, hvor selskabet fuldt ud eller i det væsentlige har opfyldt klagerens krav, er

registreret som klager medhold.

20

Af de 575 sager, som klagerne ikke opgav, fik klagerne helt eller delvis

medhold igen i de 470 sager, svarende til 84,3 %.

Selskabet fik fuldt medhold i 90 af de sager, der blev ført videre, svarende

til 15,7 %.

1. Status på anfægtede sager i 2013:

I 2013 anfægtede selskaberne 10 sager. Af de 10 anfægtede sager angik 5

sager erstatning for erhvervsevnetab, 2 sager angik erstatning for mén, 1

sag angik pensionens størrelse, 1 sag angik dækning for sygdom, og 1 sag

angik dækning under rejse.

6 af de anfægtede sager er indbragt for retten og må derfor ikke gengives,

jf. § 18 i nævnets vedtægter. De øvrige 4 sager er følgende:

Kendelse 82.968 af 4/2 2013

Rejseforsikring. Europæiske Rejseforsikring A/S.

Forsikringstageren døde på rejsen, et par dage før han ville være fyldt 70

år. Da han ikke forud for rejsen havde indsendt en helbredserklæring, afvi-

ste selskabet dækning af udgifterne i forbindelse med dødsfaldet, da hel-

bredserklæringen var obligatorisk for rejsende, der fylder 70 år eller er fyldt

70 år. Nævnet gav boet efter forsikringstagerne medhold og henviste til, at

selskabet var bekendt med klagerens fødselsdato, og at forsikringsbetin-

gelserne var uklare. Selskabet anfægtede kendelsen, hvorefter klagerens

kommune udtog stævning mod selskabet. (Kommunen havde tilsyneladen-

de dækket udgifterne i forbindelse med dødsfaldet, og var derefter indtrådt i

kravet mod selskabet). Af retsbogsudskrift fremgår, at sagen blev forligt

således, at kommunens dokumenterede omkostninger i anledning af forsik-

ringstagerens dødsfald og hjemtransport blev betalt af selskabet.

Kendelse 83.043 af 4/3 2013

Individuel Pension. SEB Pension.

Nævnet fandt, at selskabet skulle anerkende, at klagerens generelle er-

hvervsevne var nedsat med halvdelen eller derunder efter den 31/7 2012.

21

Selskabet anfægtede kendelsen med henvisning til, at der ikke var grund-

lag for at fastslå et generelt erhvervsevnetab. Selskabet har efterfølgende

oplyst, at det har ydet klageren midlertidige ydelser i yderligere 3 måneder.

På baggrund af en arbejdsprøvning af klageren har selskabet afvist at ud-

betale helbredsbetingede ydelser efter dette tidspunkt. Klageren har ifølge

selskabet ikke protesteret.

Kendelse 83.087 af 4/3 2013

Gruppeliv. AP Pension.

Nævnets flertal fandt, at det var godtgjort, at klagerens generelle erhvervs-

evne var varigt nedsat med over 2/3 og pålagde derfor selskabet at udbeta-

le invalidesummen. Nævnets flertal lagde bl.a. vægt på, at Arbejdsskade-

styrelsen havde vurderet klagerens erhvervsevnetab til 65 %. Selskabet

anfægtede afgørelsen med henvisning til, at Arbejdsskadestyrelsens vurde-

ringer var baseret på andre kriterier, end dem der var indeholdt i forsik-

ringsbetingelserne. Selskabet besluttede efterfølgende at udbetale dæk-

ningen pr. kulance.

Kendelse 84.176 af 16/12 2013

Individuel Pension. Topdanmark Forsikring A/S.

Nævnet fandt, at selskabet var bundet af fejlagtig oplysning om størrelsen

af fremtidige livrenteydelser, som selskabet efter anmodning fra klageren

havde fremsendt til hende i forbindelse med, at hun havde konkrete over-

vejelser om, på hvilket tidspunkt hun ville gå på efterløn.

2. Endeligt afgjorte sager ved dom i 2013:

21 sager blev endeligt afgjort i 2013. Af disse blev følgende 9 afgjort ved

dom. Af de 9 sager har klageren fået helt eller delvis medhold i 5 sager,

mens selskaberne er frifundet i 4 sager.

Kendelse 75.028 af 7/9 2009

Arbejdsmarkedspension. PFA Pension.

Sagen vedrørte, om klagerens erhvervsevne var nedsat i dækningsberetti-

gende grad. Ved nedsættelse af erhvervsevnen med mellem halvdelen og

22

2/3 berettigede forsikringen til halve ydelser og ved nedsættelse med 2/3

eller derover til fulde ydelser.

Nævnet udtalte:

"Efter sin gennemgang af sagen, herunder de lægelige akter, resultatet af klagerens arbejdsprøvninger og klagerens tilkendelse af førtidspensi-on, finder nævnet, at klageren har godtgjort, at hendes generelle er-hvervsevne er nedsat med halvdelen, men ikke med 2/3. Som følge heraf

b e s t e m m e s : ________________

Selskabet, PFA Pension, skal anerkende, at klagerens generelle er-hvervsevne er nedsat med halvdelen, og skal udbetale klageren de hen-de tilkomne ydelser fra den 1/12 2008 med tillæg af renter i henhold til forsikringsaftalelovens § 24."

Selskabet ønskede ikke at følge afgørelsen, hvorefter sagen blev indbragt

for Københavns Byret. I dom af 31/5 2012 (BS 1A-6159/2010) udtalte ret-

ten:

"Efter de fremlagte lægelige oplysninger som suppleres af de afgivne forklaringer fra [klagerens] praktiserende læge samt overlæge …, sam-menholdt med hendes egen forklaring om sine arbejdsmuligheder og om de seneste arbejdsforløb, findes det godtgjort, at hendes generelle ar-bejdsevne som følge af sygdom er nedsat med mere end 2/3. [Klage-rens] principale påstand tages derfor til følge. … Thi kendes for ret: Sagsøgte PFA Pension Forsikringsaktieselskab skal anerkende, at [kla-geren] med virkning fra den 1. december 2008 har ret til udbetaling af fuld invalidepension og præmiefritagelse. De enkelte pensionsudbetalin-ger tillægges renter i henhold til Forsikringsaftalelovens § 24. …"

Selskabet ankede afgørelsen til Østre Landsret. I dom af 23/4 2013 (16.

afd. nr. B-2039-12) udtalte landsretten:

"Som anført ovenfor har PFA Pension i forbindelse med sagens behand-ling for landsretten anerkendt, at [klageren] er berettiget til udbetaling af halv invalideydelse og fritagelse for betaling af halvdelen af forsikrings-præmien. Spørgsmålet er herefter alene, om [klageren], der ubestridt har bevisbyrden for, i hvilket omfang forsikringsbegivenheden er indtruf-fet, har godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat til en tred-jedel eller derunder. På baggrund af de afgivne forklaringer og de helbredsmæssige oplys-ninger i sagen, herunder de fremlagte lægeerklæringer og sygehusjour-

23

naler mv. samt den fremlagte psykologvurdering, finder landsretten, at [klagerens] erhvervsevne er reduceret i et ikke ubetydeligt omfang. Dette støttes endvidere af, at [klageren] ikke har været i stand til at gennemfø-re et forløb med arbejdsprøvning uden betydelige skånehensyn. På denne baggrund og i overensstemmelse med, at PFA Pension nu aner-kender, at [klageren] er berettiget til udbetaling af halv invalideydelse og fritagelse for betaling af halvdelen af forsikringspræmie, lægges det til grund, at hendes erhvervsevne er nedsat med halvdelen. Landsretten finder imidlertid ikke, at de lægelige oplysninger og de fore-tagne arbejdsprøvninger, som har været af begrænset varighed og efter det oplyste ikke været tilrettelagt på en måde, der mere generelt afprø-ver [klagerens] mulighed for at begå sig på arbejdsmarkedet, i fornødent omfang dokumenterer, at hendes generelle evne til at udføre et hvilket som helst arbejde er nedsat til en tredjedel eller derunder. Landsretten lægger herved navnlig vægt på udtalelserne fra overlæge … og overlæ-ge … og sidstnævntes forklaringer for byretten og landsretten. Herefter skal PFA Pension anerkende, at [klageren] med virkning fra den 1. december 2008 har været berettiget til udbetaling af halv invalideydel-se og fritagelse for betaling af halvdelen af forsikringspræmie, men her-udover frifindes PFA Pension for [klagerens] påstand. … Thi kendes for ret: Byrettens dom ændres, således at PFA Pension skal anerkende, at [kla-geren] med virkning fra den 1. december 2008 har været berettiget til udbetaling af halv invalideydelse og fritagelse for betaling af halvdelen af forsikringspræmie. De enkelte pensionsudbetalinger tillægges renter i henhold til forsikringsaftalelovens § 24. …"

Kendelse 76.107 af 15/11 2010

Firmapension. PFA Pension.

I forbindelse med, at selskabet var overgået til vurdering af klagerens gene-

relle erhvervsevne, anså selskabet klagerens erhvervsevne for nedsat med

mellem 1/2 og 2/3, og ydede på den baggrund klageren halve ydelser fra

dette tidspunkt. Klageren gjorde gældende, at hans generelle erhvervsevne

var nedsat med 2/3 eller derover.

Nævnet udtalte:

"Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at antage, at klageren vil kun-ne arbejde flere timer eller i øvrigt oppebære en højere løn i et andet fleksjob end det nuværende. Efter nævnets opfattelse vil klageren såle-des ikke ved egen arbejdsindsats kunne tjene mere end en tredjedel af, hvad der er sædvanligt for fuldt arbejdsdygtige personer med tilsvarende uddannelse og alder. Nævnet finder derfor, at selskabet skal anerkende, at klagerens generelle erhvervsevne er varigt nedsat med to tredjedele,

24

og at dette har været tilfældet i hvert fald siden den 17/12 2008, hvor klageren efter det oplyste fik tilkendt fleksjob. Som følge af det anførte

b e s t e m m e s : _________________

Selskabet, PFA Pension, skal anerkende, at klagerens generelle er-hvervsevne har været varigt nedsat med to tredjedele siden den 17/12 2008, og skal på den baggrund udbetale klageren engangsbeløb ved in-validitet samt genoptage udbetalingen af fuld invalidepension samt yde fuld præmiefritagelse med virkning fra den 1/8 2010. Engangsbeløbet og allerede forfaldne løbende ydelser skal forrentes i henhold til forsikrings-aftalelovens § 24, stk. 2."


for Københavns Byret. I dom af 23/10 2013 (BS 26B-3086/2011) udtalte

retten:

"Rettens begrundelse og afgørelse Etter forsikringspolicen har [klageren] ret til fuld invalidepension og til fuld præmiefritagelse, hvis hans erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykkestilfælde er nedsat til en tredjedel eller derunder af den fulde er-hvervsevne. Det fremgår af forsikringspolicen endvidere, at ydelsesbe-rettiget nedsættelse af erhvervsevnen foreligger. 'når forsikrede - efter PFA pensions skøn - ikke længere er i stand til at tjene mere end en tredjedel ... af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Bedømmelsen sker på grundlag af en helbredsvurdering under hensyn til forsikredes tidligere og nuværen-de helbredstilstand, uddannelse og tidligere beskæftigelse.' Udbetaling af engangsbeløb ved invaliditet er efter forsikringspolicen betinget af, at nedsættelsen af erhvervsevnen med to tredjedele eller mere er varig. Efter formuleringen af forsikringsbetingelserne må bedømmelsen af er-hvervsevnetabet skulle ske ud fra en generel målestok, idet [klagerens] erhvervsevne således skal vurderes i forhold til alle erhverv, man med rimelighed kan forlange, at han skal påtage sig. Det er [klageren], der har bevisbyrden for, at hans generelle erhvervsev-ne er nedsat til en tredjedel eller mindre som følge af ulykkestilfælde el-ler sygdom. Retten bemærker, at den omstændighed, at [klageren] er bevilget 2/3 løntilskud til fleksjob ikke i sig selv godtgør eller skaber en formodning for, at [klagerens] generelle resterhvervsevne er en tredjedel eller mindre, jf. Højesterets dom af 21. december 2006 (UfR 2007.846). Det fremgår af sagens oplysninger, at [klageren], siden konstateringen af at han lider af posttraumatisk stresssyndrom, blandt andet har gen-nemgået en række undersøgelses- og arbejdsprøvningsforløb. De lægelige og kommunale udtalelser i forbindelse hermed indeholder ikke helt entydige vurderinger af [klagerens] resterhvervsevne. Efter en samlet vurdering af de lægelige udtalelser i sagen sammenholdt med oplysningerne om [klagerens] arbejdsprøvningsforløb og det af [kla-

25

geren] herom selv forklarede finder retten det imidlertid tilstrækkelig godtgjort - som Ankenævnet for Forsikring - at [klageren] siden i hvert fald den 17. december 2008, hvor han fik bevilget løntilskud til fleksjob, som følge af sine forværrede helbredsmæssige forhold ikke længere ved egen arbejdsindsats var i stand til at tjene mere end en tredjedel af, hvad der er sædvanligt for fuldt arbejdsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at det blandt andet af psykolog-erklæringen af 6. oktober 2008 fremgår, at [klageren] har et vedvarende og betydeligt reduceret kognitivt og psykisk funktionsniveau, og at hans ressourcer vurderes betydeligt nedsatte i ethvert erhverv, at det af kom-munens ressourceprofil fremgår, at [klageren] har været arbejdsprøvet i tre forskellige indsatstyper, uden at det har været muligt at øge den ef-fektive arbejdstid, og at afklaringsforløbene har vist, at [klageren] ikke kan komme op over 2 1/2 - 3 timer dagligt, samt at [klageren] senest fra februar 2009 til marts 2013 har været beskæftiget i fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 12 timer, og at han har forklaret, at han ikke kom op over en daglig arbejdstid på 2 - 2 1/2 time. Der lægges endvidere vægt på, at det af oplysningerne i sagen synes at fremgå, at [klageren] stedse har demonstreret viljen til at forsøge at øge sin arbejdskapacitet, men at arbejdsevnen ikke er fulgt med. Retten har herved ikke fundet grundlag for at antage, at arbejdsprøvnin-gerne ikke har været tilrettelagt hensigtsmæssigt og på en måde, der var individuelt tilpasset og egnet til at afprøve [klagerens] mulighed for at begå sig på arbejdsmarkedet, herunder med hensyntagen til, at han havde fået konstateret, at han led af posttraumatisk stresssyndrom. Med disse bemærkninger tages [klagerens] principale påstand til følge. … Thi kendes for ret: PFA Pension Forsikringsaktieselskab skal anerkende, at [klagerens] ge-nerelle erhvervsevne har været nedsat med 2/3 eller mere siden den 17. december 2008 og skal på denne baggrund genoptage udbetalingen af fuld invalidepension samt yde fuld præmiefritagelse med virkning fra den 1. august 2010. De allerede forfaldne ydelser skal forrentes i henhold til Forsikringsaftalelovens § 24, stk. 2. PFA Pension Forsikringsaktieselskab skal endvidere anerkende, at [kla-gerens] generelle erhvervsevne har været varigt nedsat med 2/3 på et senere tidspunkt end den 17. december 2008, og skal på denne bag-grund udbetale [klageren] et engangsbeløb ved invaliditet. Engangsbe-løbet skal forrentes i henhold til Forsikringsaftalelovens § 24, stk. 2. …"

Kendelse 76.396 af 15/3 2010

Ulykkesforsikring. Alm. Brand Forsikring A/S.

Klageren dykkede til en dybde på ca. 90 m. Under opstigningen pådrog han

sig en rygmarvsskade som følge af dykkersyge. Spørgsmålet var herefter,

26

om tilfældet kunne betragtes som et ulykkestilfælde, og/eller om tilfældet

var dækket i henhold til en tilvalgt supplerende dækning »sportsdykning«.

Af forsikringspolicen fremgik bl.a.:

"Særlige forhold og klausuler … Sportsdykning Uanset forsikringsbetingelsernes afsnit 2, stk. 13.1.1. dækker forsikrin-gen ulykkestilfælde indtruffet under sportsdykning med anvendelse af særligt svømmedykkerudstyr."

Af forsikringsbetingelserne fremgik bl.a.:

"12. Ulykkestilfælde

12.1. Ulykkestilfælde, hvorved forstås en tilfældig, af forsikredes vilje uafhængig, pludselig udefrakommende indvirkning på legemet med en påviselig beskadigelse af dette til følge. … 13. Sport 13.1.1. Ulykkestilfælde, der indtræffer under deltagelse eller træning i professionel sport. Herudover dækkes ikke under deltagelse eller træ-ning i cykel- eller hestevæddeløb på bane, boksning, karate og lignende kampsport, bjergbestigning, udendørs klatrevæg, faldskærmsudspring, drageflyvning og lignende samt dykning med anvendelse af iltmaske."

Nævnet udtalte:

"Forsikringen dækker ifølge policen ulykkestilfælde under sportsdykning. På grundlag af de foreliggende lægelige udtalelser og det om dykningen i øvrigt oplyste finder nævnet det ubetænkeligt at fastslå, at klagerens tilskadekomst er sket under omstændigheder, der opfylder ulykkesdefini-tionen i forsikringsbetingelserne. Derfor

b e s t e m m e s ________________

Selskabet, Alm. Brand Forsikring A/S, skal anerkende det anmeldte ulykkestilfælde som forsikringsdækket."


for Retten i Århus. I dom af 27/6 2011 (BS 13-2984/2010) udtalte retten:

"Sagsøgeren pådrog sig under opstigningen fra det ca. 90 m dybe dyk en dekompressionsskade (»dykkersyge«). Om dekompressionsskaden er dækningsberettiget, afhænger af, om skaden er en følge af en »ulyk-ke«, således som dette begreb er fastlagt i forsikringsbetingelserne. Ef-ter oplysningerne om dykket må det lægges til grund, at dykket blev gennemført i overensstemmelse med den plan, der var lagt for dykket, og at der ikke under dykket skete svigt af materiel eller indtraf andre om-stændigheder, som medførte eller nødvendiggjorde afvigelser fra, hvad der var planlagt.

27

Det er ubestridt, at dekompressionsskader er en følge af det høje tryk, legemet under dykning bliver udsat for, og som medfører bobledannel-ser i blodbaner og væv med skader på disse til følge. Ikke alle, der fore-tager dyk, heller ikke dyk på meget dybt vand, bliver ramt, og det er efter det, der foreligger, uvist, hvorfor nogle, men ikke andre bliver ramt. Der er således tale om en risiko, der muligvis aktuarmæssigt kan beregnes, men ikke forudses og heller ikke forebygges, selv om alle kendte sikker-hedsforanstaltninger iagttages. I den almindelige sprogbrug vil »dykkersyge« utvivlsomt opfattes som en (alvorlig) »ulykke«, hvorved en fjern eller ubetydelig risiko for at blive skadet realiseres. Der kan derfor være god grund til at forsikre sig imod denne risiko. I det konkrete tilfælde, hvor sagsøgeren bevidst og efter moden overve-jelse og under iagttagelse af almindeligt fulgte sikkerhedsforanstaltnin-ger har udsat sig for en kendt risiko, der ikke kan elimineres, men nok begrænses, kan sagsøgerens skade, der indtraf uden afvigelser i det planlagte forløb for dykningen, ikke anses for fremkaldt ved en tilfældig, af sagsøgerens vilje uafhængig indvirkning på legemet, selv om den indvirkning, der udløste skaden, var udefrakommende og selv om ska-den indtraf pludseligt. Sagsøgtes frifindelsespåstand må derfor tages til følge."

Klageren ankede afgørelsen til Vestre Landsret. I dom af 21/2 2013 (13.afd.

nr. B-1689-11). (Dommen er gengivet i U2013.1572V) udtalte landsretten:

"Efter skønsmandens erklæringer kan appellantens skade ikke forklares ud fra afvigelser i det planlagte forløb for dykningen. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, stadfæster landsretten dommen, herunder vedrørende sagsomkostninger."

Kendelse 76.439 af 29/3 2010

Kritisk Sygdom. Pension Danmark.

Klageren var omfattet af en kollektiv overenskomst. Ifølge denne skulle

Københavns Kommune oprette en supplerende pensionsordning. Ved en

fejl fra kommunens side blev ordningen oprettet i PensionDanmark. I hen-

hold til overenskomsten burde den være oprettet som en kapitalpension i

en bank. Bankordningen ville - i modsætning til den ordning, som rent fak-

tisk blev oprettet i PensionDanmark - ikke have dækket ved kritisk sygdom.

Spørgsmålet var herefter, om klageren var berettiget til Kritisk Sygdoms-

dækning i PensionDanmark.

Nævnet udtalte:

"Selv om klageren i 2007 havde tilkendegivet over for sin arbejdsgiver, at han ønskede sin pensionsordning oprettet i en bank i stedet for hos

28

selskabet, blev ordningen imidlertid ved en fejl fra arbejdsgiverens side etableret hos selskabet. I perioden frem til marts 2009 modtog selskabet indbetalinger fra arbejdsgiveren, og klageren modtog pensionsoversigter fra selskabet uden at gøre opmærksom på fejlen. Under disse omstæn-digheder finder nævnet, at såvel klageren som selskabet stiltiende har accepteret, at klagerens pensionsordning blev oprettet i selskabet. Til-bagebetalingen af pensionsbidragene i marts 2009 skete efter det oply-ste ikke på foranledning af klageren. Selskabet skal derfor realitets-behandle klagerens ansøgning om sum ved kritisk sygdom. Herefter

b e s t e m m e s : _________________

Selskabet, PensionDanmark, skal anerkende, at klagerens pensionsord-ning hos selskabet var i kraft på tidspunktet for ansøgningen om udbeta-ling af sum ved kritisk sygdom."


for Københavns Byret. I dom af 27/4 2012 (BS 32C-4689/2010) udtalte

retten:

"Retten lægger vægt på, at sagsøgte [PensionDanmark] har oprettet den pensionsordning til sagsøger [klageren], som Københavns Kommune har anmodet om iht. den af Københavns kommune foretagne indberet-ning. Ifølge vidnet … kan sagsøgte ikke se, hvilken overenskomst sag-søger er omfattet af. Retten finder derfor, at dette således har været uden konkret betydning for sagsøgte ved oprettelsen af den pågælden-de ordning for sagsøger. Sagsøgte tegnede således rent faktisk en ord-ning med forsikringsdækning for sagsøger. Denne ordning har været i kraft fra den 1. november 2005, og sagsøger har løbende via sin ar-bejdsgiver indbetalt til denne ordning til og med marts 2009, samt mod-taget pensionsoversigt 2009. Endvidere må det efter det oplyste lægges til grund, at da sagsøger indgav sin ansøgning den 21. april 2009, var de indbetalte beløb ikke tilbagebetalt, og forsikringen var ikke annulleret, hvorfor pensionsordningen hos sagsøgte fortsat var i kraft. Ifølge sagsøgers forklaring ønskede sagsøger blot at vide, hvor hans pensionsindbetalinger var blevet af, og han fik at vide, at han godt kunne blive i PensionDanmark, og efter forklaringerne finder retten ikke, at det er drøftet med sagsøger, om ordningen skulle annulleres og pengene tilbageføres. Sagsøger får herefter medhold i den nedlagte påstand. Retten skal bemærke, at således som påstandene i sagen er formuleret, har retten ikke taget stilling til, om sagsøger opfylder forsikringsbetingel-serne for at få udbetalt forsikringssummen. … Thi kendes for ret: Sagsøgte PensionDanmark tilpligtes at anerkende, at sagsøgers pensi-onsordning hos sagsøgte var i kraft på tidspunktet for den af sagsøger

29

indgivne ansøgning af 21. april 2009 om udbetaling af sum ved kritisk sygdom. …"

Selskabet ankede afgørelsen til Østre Landsret. I dom af 23/3 2013 (11.

afd. nr. B-1610-12). (Dommen er gengivet i U2013.2530 Ø) udtalte lands-

retten:

"PensionDanmark er et arbejdsmarkedspensionsselskab omfattet af lov om finansiel virksomhed § 307. PensionDanmark tegner på grundlag af kollektive aftaler mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer ar-bejdsmarkedspensioner, herunder supplerende pensioner med forsik-ringsdækning for kritisk sygdom for blandt andre ansatte i Københavns Kommune. Pensionsordningerne oprettes ved indberetning fra Køben-havns Kommune som arbejdsgiver af en overenskomstkode og indbeta-ling af pensionsbidrag for den enkelte ansatte i henhold til den kollektive overenskomst, som i henhold til indberetningen gælder for den pågæl-dende. A var ubestridt ansat i en stilling, som, hvis han havde været overens-komstansat, indebar, at pension kunne tegnes som sket i PensionDan-mark. Bidrag til supplerende pension skulle i henhold til den for A gæl-dende rammeaftale for tjenestemænd og ansatte med ret til tjeneste-mandspension mellem KL og FOA samt aftale af 14. maj 2002 mellem Københavns Kommune, FOA og den daværende SkandiaBanken A/S (senere Eik Bank A/S) anvendes til at oprette en supplerende kapital-pensionsordning i banken. Efter det oplyste skulle der oprettes en sådan kapitalpensionsordning i Eik Bank A/S. Ved en fejl fra kommunens side blev der i stedet oprettet en supplerende pensionsordning med blandt andet forsikringsdækning i tilfælde af kritisk sygdom i PensionDanmark, hvortil der af kommunen blev indbetalt bidrag. Efter det gældende kollektive aftalegrundlag kunne PensionDanmark ik-ke etablere en sådan dækning for A. Hverken dette forhold eller den om-stændighed, at PensionDanmark ikke efter de gældende kollektive afta-ler kunne indgå individuelle aftaler med enkelte ansatte i kommunen om dækning, som ikke havde hjemmel i den overenskomst, der gjaldt for den pågældende, udelukker, at en meddelelse fra selskabet om dæk-ning efter omstændighederne må anses for et bindende tilsagn. PensionDanmark sendte i begyndelsen af 2008 et velkomstbrev til A med en vedlagt oversigt over dækning bestående i supplerende førtids-pension, opsparingssikring, engangsbeløb ved kritisk sygdom og en-gangsbeløb ved dødsfald. I 2009 fik A en tilsvarende oversigt fra Pen-sionDanmark vedrørende dækningen. A har forklaret, at han modtog oversigten fra 2009. Efter indholdet af oversigten måtte A, som ikke havde nærmere indsigt i de kollektive aftaler mellem kommunen og hans fagforening, med rette opfatte dette som et bindende tilsagn om, at han var omfattet af den beskrevne ordning, herunder forsikringen i tilfælde af kritisk sygdom. Den omstændighed, at A i begyndelsen af 2009, trekvart år efter at den kritiske sygdom blev diagnosticeret den 24. april 2008, via sin faglige or-ganisation gjorde Københavns Kommune opmærksom på, at ordningen i

30

Eik Bank A/S tilsyneladende ikke var blevet etableret, kan ikke føre til, at A må antages at have eller burde have indset, at PensionDanmarks til-sagn var baseret på en urigtig forudsætning om hans kollektive aftale-grundlag. Henvendelsen kan heller ikke tages som udtryk for, at han for-stod og var indforstået med, at en rettelse af kommunens fejl ville inde-bære, at den i april 2008 konstaterede sygdom ikke ville være dækket under den etablerede forsikring. Det bemærkes i den forbindelse, at det i PensionDanmarks brev af 16. april 2009 om ophør af pensionsindbeta-lingerne angives, at A kunne vælge at fortsætte betalingerne til sin pen-sion, og at hans forsikringer så ville fortsætte. PensionDanmark må på den baggrund anses for bundet af sit tilsagn med den virkning, at Pen-sionDanmark ikke efter modtagelsen af A's ansøgning af 21. april 2009 om engangsbeløb i anledning af den kritiske sygdom, der blev konstate-ret den 24. april 2008, kunne ophæve pensionsordningen - herunder dækningen i tilfælde af kritisk sygdom - med tilbagevirkende kraft. Med denne begrundelse tages A's endeligt nedlagte påstand til følge. I forholdet mellem Københavns Kommune og PensionDanmark har Kø-benhavns Kommune ubestridt begået en fejl i forbindelse med indberet-ningen vedrørende A til PensionDanmark ved at angive en forkert over-enskomstkode. Efter navnlig vidnet …'s forklaring i såvel byretten som landsretten om antallet af fejl i indberetninger fra Københavns Kommune og om den manglende mulighed for at opdage visse typer af fejl i forbindelse her-med må PensionDanmark anses for at have accepteret et vist antal fejl i forbindelse med kommunens tegning af pension for sine ansatte i Pen-sionDanmark. Det gælder også fejl som den foreliggende, hvor en op-dagelse af fejlen forudsætter kendskab til den ansattes reelle overens-komstforhold. På den baggrund finder landsretten, at PensionDanmark, der har afgivet et bindende dækningstilsagn over for A, og som har modtaget pensions-bidrag som modydelse herfor, er nærmest til endeligt at afholde de muli-ge udgifter til erstatning for kritisk sygdom, uagtet den fejlagtige indbe-retning fra kommunens side. Københavns Kommunes frifindelsespåstand tages derfor til følge. … Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes i forhold til A, under forudsætning af at han tilbagebetaler præmie 5.062,11 kr. til PensionDanmark Pensionsforsik-ringsaktieselskab. Københavns Kommune frifindes for PensionDanmark Pensionsforsik-ringsaktieselskabs påstand. …"

31

Kendelse 78.013 af 29/3 2010.

Individuel Pension. SEB Pension.

Sagen blev oprindeligt afgjort ved kendelse nr. 75.159, der pålagde selska-

bet at anerkende, at det var uberettiget til at indføre en klausul i klagerens

livsforsikring og på den baggrund genoptage sagsbehandlingen. Nævnet

henviste herved til, at selskabet havde reklameret for sent, jf. forsikrings-

aftalelovens § 8. Sagen blev på selskabets begæring genoptaget i nævnet

under sagsnummer 78.013, da afgørelsen var baseret på ufuldstændige

oplysninger om, hvornår selskabet havde påberåbt sig, at klageren ved

indtegningen havde afgivet urigtige oplysninger.

Ved kendelse 78.013 udtalte nævnet:

"Klageren oplyste i helbredserklæringen i november 2001, at han i 2000 havde været indlagt på hospital for 'bukket ribben', men ikke havde føl-ger eller gener heraf. Nævnet finder det ikke godtgjort, at klageren her-ved har afgivet urigtige oplysninger, idet det ikke findes godtgjort, at kla-geren i november 2001 havde ryggener af et omfang, som han burde have oplyst om. Behandling for ryggener er efter det oplyste først sket fra 2004. Det forhold, at en speciallæge i november 2005 har fået indtryk af gener tilbage til 2000, kan ikke føre til et andet resultat. Kendelsen træder herefter i stedet for afgørelsen i kendelse 75.159. Herefter

b e s t e m m e s : _________________

Selskabet, SEB Pension, skal anerkende at være uberettiget til at ind-sætte rygklausul med tilbagevirkende kraft fra tegningstidspunktet og skal genoptage behandlingen af klagerens ansøgning om ydelser."


for Københavns Byret. I dom af 7/10 2013 (BS 7C-31/2011) udtalte retten:

"Efter de foreliggende lægelige oplysninger fra tiden forud for og på tids-punktet for tegningen af forsikringen den 23. november 2001 samt Rets-lægerådets udtalelser lægger retten til grund, at [klageren] ikke på teg-ningstidspunktet eller forud herfor havde ryggener eller andre gener af betydning for forsikringsdækningen. Retten lægger således til grund, at [klageren] ikke ved forsikringstegningen har afgivet urigtige oplysninger af betydning herfor. Det forhold, at [klageren] efterfølgende over for Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med ansøgning af 12. august 2004 om anerkendelse af ska-den fra oktober 2000 som en arbejdsskade har afgivet herfra afvigende oplysninger, kan ikke føre til et andel resultat i nærværende sag. Retten tager således [klagerens] påstand om, at SEB Pension skal an-erkende at have været uberettiget til at ændre forsikringen, til følge.

32

Det er herefter spørgsmålet, om [klagerens] generelle erhvervsevne kan anses at være nedsat med mindst 2/3 fra den 1. september 2006 til nu, subsidiært til den 6. maj 2008 (1. fleksjob), mere subsidiært til den 19. marts 2008 (visitation til fleksjob), således at der er krav på udbetaling i henhold til forsikringen. [Klageren] har bevisbyrden for, at hans generelle erhvervsevne i perio-den efter den 1. september 2006 er nedsat til 1/3 eller mindre som følge af arbejdsulykken. Det forhold, at [klageren] med virkning fra den 19. marts 2008 blev visi-teret til fleksjob i 15 timer ugentligt med 2/3 løntilskud, skaber efter prak-sis, jf. herved U 2007.846 H og senere afgørelser, ikke i sig selv en for-modning for, at erhvervsevnen på dette tidspunkt var nedsat med 2/3. Heller ikke efter bevisførelsen i øvrigt findes det godtgjort, at [klagerens] generelle erhvervsevne er nedsat til 1/3 eller mindre på grund af ulyk-ken. Dette gælder for hele perioden fra den 1. september 2006. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at det ikke i de lægelige erklæ-ringer er angivet, i hvilket nærmere omfang [klagerens] funktionsniveau er nedsat. Retten har endvidere taget i betragtning. at Arbejdsskade-styrelsen i januar 2009 har vurderet erhvervsevnetabet til 50 %. Som følge af det anførte frifinder retten SEB Pension for de øvrige af [klageren] nedlagte påstande. … Thi kendes for ret: Sagsøgte, SEB Pension, skal anerkende, at selskabet uberettiget har ændret den af sagsøgeren, [klageren], tegnede erhvervsudygtighedsfor-sikring (policenummer …). I øvrigt frifindes SEB Pension for de af [klageren] nedlagte påstande. …"

Ifølge klagerens advokat er afgørelsen ikke anket.

Kendelse 78.113 af 14/2 2011

Individuel pension. Danica Pension.

Sagen vedrørte, om klagerens fravalg af at tegne fortsættelsesforsikring i

en situation, hvor klageren var syg og psykisk uligevægtig kunne tilsidesæt-

tes, således at selskabet skulle pålægges at oprette ordningen.

33

Nævnet udtalte:

"Klageren underskrev svarblanketten den 23/4 2008. På daværende tidspunkt havde han ifølge de lægelige bilag været syg allerede i 2007, selv om han fortsatte med at arbejde, og han var sygemeldt fra 5/2 2008 og opfyldte betingelserne for dækning. Selskabet ses at have beregnet karens fra den 5/2 2008. Ydelsernes størrelse taget i betragtning finder nævnet ikke grund til at antage, at klageren ikke ville have opretholdt sin dækning ved erhvervsevnetab, hvis han havde indset, at dette kunne ske uden afgivelse af helbredsoplysninger. Når yderligere henses til ind-holdet af selskabets brev af 22/4 2008, speciallægens udtalelse af 28/9 2009 og det forhold, at klageren ikke på daværende tidspunkt havde modtaget de for forsikringen gældende forsikringsbetingelser, finder nævnet, at det under disse omstændigheder - jf. aftalelovens § 36 - vil være urimeligt at fastholde indholdet af svarblanketten. Selskabet skal derfor tilbyde klageren at oprette en selvbetalerordning fra lønophør 1/1 2008 og bevilge præmiefritagelse og løbende udbeta-ling fra udløb af karens pr. 5/8 2008. Ydelserne skal efter forsikringsafta-lelovens § 24 forrentes fra 14 dage efter klagerens brev af 24/11 2009. Derfor

b e s t e m m e s : _________________

Selskabet, Danica Pension, skal tilbyde klageren selvbetalerordning fra lønophør 1/1 2008. Hvis klageren accepterer tilbuddet, skal selskabet bevilge helbredsbetingede ydelser fra udløb af karens pr. 5/8 2008 og forrente ydelserne efter forsikringsaftalelovens § 24 fra 14 dage efter 24/11 2009."


for Retten i Lyngby. I dom af 25/3 2013 (BS 158-1818/2011) udtalte retten:

"Rettens begrundelse og afgørelse: Det fremgår, at sagsøger efter studentereksamen i nogle år studerede matematik og fysik på universitetet. Under studiet, som senere blev op-givet, blev han i 1981 ansat i det daværende Baltica som beregner og beskæftigede sig som sådan med privattegnede forsikringer, som det ik-ke da var muligt at fortage på EDB. l forbindelse med udviklingen be-grænsedes antallet af manuelle beregninger, og sagsøger deltog i stedet i udviklingen af edb-systemer, hvor han definerede opgaver og udarbej-dede kravspecifikationer. l 1991 blev han afdelingschef og forestod at bygge bro mellem forretningsdelen og den tekniske del af EDB udførel-sen. En del før arbejdsforholdets ophør var hans ansættelsesforhold flyttet fra forsikringsdelen af Danske Bank koncernen til selve banken. Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at sagsøgte alene udførte opgaver, der havde relation til sagsøgte, og at han efter overflyt-ningen fortsatte det samme samarbejde med de samme medarbejdere hos sagsøgte.

34

Det er ubestridt, at sagsøger i kraft af sit mangeårige virke på et specielt afgrænset - ikke direkte forretningsmæssigt område - opbyggede en særlig viden om forsikringsselskabets kommunikationssystem med kun-der m. v., som var nødvendig for sagsøger. Det er ubestridt, at sagsøger udviklede en sådan adfærd, at ikke alle kol-leger i forsikringsselskabet ønskede at deltage i møder med denne uden støtte fra andre. Sagsøger er i forbindelse med problemerne med samarbejdet forgæves af overordnede opfordret til at søge psykologbehandling og sygeorlov. Det fremgår, at sagsøger i denne forbindelse var blevet anmodet om at udføre en opgave, som var anderledes end det, han tidligere havde ud-ført. Sagsøger har forklaret, at han slet ikke kunne overskue dette, hvorfor han ikke så anden udvej end at opsige sin stilling med 2-måneders var-sel med henblik på at kunne oplære en ny til hans opgaver. Sagsøger har angivet, at dette var ham muligt, da han ikke længere mente at have noget ansvar for opgavernes gennemførelse. Af sagsøgers opsigelse fremgår, at årsagen var psykisk nedslidning. Henset til sagsøgers alder og helt specielle erhvervskarriere fremtræder sagsøgers beslutning om arbejdsophør uden accept af tilbud om syge-melding ikke rationelt begrundet. Dette må forud for sagsøgers fratræ-den have stået klart for hans omgivelser, herunder for medarbejdere hos sagsøgte. Retten finder ikke med fornøden sikkerhed at kunne lægge til grund, at sagsøger, der med tanke på EDB-mæssig behandling beskæftigede sig med sagsøgte produkter, kendte reglerne for fortsættelsesforsikringer. Herunder navnligt ikke at en sådan forsikring for en kunde, hvis forsik-ring havde løbet længe, ville være økonomisk særdeles attraktiv og yderligere ikke krævede helbredsoplysninger. En undladelse af en sådan tegning kunne således i den foreliggende si-tuation ikke rationelt begrundes således, at der er en formodning om, at sagsøgers beslutning byggede på en vildfarelse. Af speciallæge …'s erklæring af 28. september 2009 fremgår, at sagsø-ger på daværende tidspunkt og tillige forud for hans fratræden led af svær depression. Dette ses ikke ved vidneførsel modbevist. Også under hensyntagen dertil tiltræder retten efter en samlet vurdering af de nu foreliggende oplysninger, at sagsøgers tilkendegivelse ved af-krydsning den 23. april 2008 om at stoppe indbetaling skal tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36. Der vil herefter være at give sagsøger medhold. …

35

Thi kendes for ret: Sagsøgte Danica Pension tilpligtes dømmes til inden 14 dage at oprette en selvbetalerordning for sagsøger … [klageren] fra lønophør d. 1. janu-ar 2008, svarende til kollektiv ordning forsikringsnr. …-15, samt bevilge præmiefritagelse og løbende udbetaling fra udløb af karens pr. 5. august 2008. Ydelserne skal efter forsikringsaftalelovens § 24 forrentes fra 14 dage efter sagsøgers skrivelse af 24. november 2009 til sagsøgte. …"


Kendelse 79.396 af 3/10 2011

Individuel Pension. Alm. Brand Forsikring A/S. Sagen vedrørte om klagerens erhvervsevne var nedsat med 2/3 eller der-over. Nævnet udtalte:

"Nævnet finder ligesom selskabet at kunne lægge til grund, at klageren kan arbejde ca. 20 timer i et flexjob, hvor der tages behørigt hensyn til hans lidelser. Nævnet har ikke grundlag for at antage, at klageren kan arbejde mere. Nævnet har heller ikke grundlag for at antage, at klageren ville kunne påtage sig arbejde til en højere løn eller oppebære tilsvarende indtægt i et ikke støttet job, når der tages hensyn til hans lidelser. Klageren mod-tager 19.264 kr. pr. måned medregnet kommunens tilskud, som udgør 2/3 af beløbet. Klageren tjener ved egen indsats således 6.421 kr. Dette beløb skal sammenholdes med, hvad en fuld erhvervsdygtig per-son med lignende alder og uddannelse vil kunne tjene. Efter nævnets opfattelse vil en sådan person kunne tjene ca. 25.000 kr. pr. måned eller mere. Klagerens erhvervsevnetab vurderet i forhold til forsikrings-betingelserne udgør derfor mindst 2/3, og selskabet skal derfor aner-kende, at han er berettiget til fortsat dækning ved erhvervsevnetab. Derfor

b e s t e m m e s : _________________

Selskabet, Alm. Brand Forsikring A/S, skal genoptage udbetalingen for erhvervsevnetab fra den 7/10 2010 og skal udbetale klagerens tilgode-havende med tillæg af renter i henhold til forsikringsaftalelovens § 24."

36


for Københavns Byret. I dom af 6/11 2013 (BS 25A-4013/2012) udtalte ret-

ten:

"Rettens begrundelse og afgørelse Det fremgår af forsikringspolicen, at sagsøgeren har ret til invalideydelse fra sagsøgte, hvis hans erhvervsevne bliver nedsat med mindst 2/3. Af Regulativ for præmiefritagelse og invalideydelse fremgår endvidere, at nedsættelse af erhvervsevnen foreligger, når sagsøgeren ikke længere skønnes at være i stand til - bedømt under hensyn til hans nuværende tilstand, hans uddannelse og tidligere virksomhed - at tjene mere end 1/3 af, hvad der i samme egn er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse, alder og køn. Sagsøgerens ugentlige arbejdstid udgør 20 timer. Det fremgår af speci-allægeerklæringerne fra …, at det er fundet realistisk, at sagsøgeren vil kunne bestride jobbet som pædagogmedhjælper 20 timer om ugen. Heroverfor har retten ikke fundet at kunne lægge vægt på sagsøgerens oplysninger om, at hans reelle arbejdsindsats alene udgør ca. 12 timer ugentlig. Det forhold, at det flere steder i de kommunale akter er anført, at den re-elle arbejdsindsats alene vurderes at være 12 timer, og at kommunens bevilling af fleksjob er med 2/3 løntilskud, skaber endvidere ikke i sig selv en formodning for, at sagsøgerens erhvervsevne er nedsat med mindst 2/3. Der kan som følge heraf ikke lægges vægt på sagsøgerens beregning af egen andel af indtjeningen, idet denne afhænger af kom-munens fastsættelse af størrelsen af løntilskuddet til 2/3. Herefter og efter en samlet vurdering af de i øvrigt foreliggende oplys-ninger om sagsøgerens erhvervsevne finder retten, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at hans generelle erhvervsevne er nedsat til 1/3 eller min-dre. … Thi kendes for ret: Alm. Brand Forsikring A/S frifindes. …"


Kendelse 79.905 af 30/12 2011

Familieforsikring. Gjensidige Forsikring ASA.

Sagen vedrørte om klageren var berettiget til at få genoptaget spørgsmålet

om erstatningens størrelse for indboeffekter efter en brandskade, idet kla-

geren havde indgået et skriftligt forlig med selskabet.

37

Nævnet udtalte:

"Nævnet finder det uklart, om aftalen gik ud på, at klageren kunne bort-skaffe de totalskadede effekter, før taksator modtog listerne med krav. I så fald er det ikke klageren, der har bragt sig i en dårlig bevismæssig stilling. Hertil kommer uenighed om, hvorvidt det er aftalt, om det udbe-talte erstatningsbeløb er til fuld og endelig afgørelse. Under disse omstændigheder finder nævnet det betænkeligt at fastslå, at klageren er afskåret fra at få genoptaget sagsbehandlingen i selska-bet. Nævnet bemærker i den forbindelse, at vurderingen af, om klageren er berettiget til yderligere erstatning beror på en nærmere bevisførelse, der næppe kan ske for nævnet, men i givet fald må foregå ved domsto-lene. Derfor

b e s t e m m e s : _________________

Selskabet, Gjensidige Forsikring ASA, skal anerkende, at klageren er berettiget til at få genoptaget sin sag."


for Retten på Frederiksberg. I dom af 4/11 2013 (BS F-2414/2012) udtalte

retten:

"Rettens begrundelse og afgørelse Henset til den under hovedforhandlingen afgivne forklaring fra skade-konsulent … finder retten ikke at kunne lægge til grund, at der på blan-ketten, underskrevet af parterne den 9. december 2009, efter underskrift er påført blanketten: 'aftalt til fuld og endeligt'. Retten kan derfor ikke gi-ve sagsøgeren medhold i, at der er grundlag for en genoptagelse af sa-gen, idet det anførte beløb, hvorom aftalen drejede sig, er udbetalt til ham. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge. … Thi kendes for ret: Sagsøgte, Gjensidige Forsikring ASA, frifindes for den af sagsøgeren, … [klageren], nedlagte påstand om genoptagelse af hans skadessag. …"


Kendelse 80.079 af 30/1 2012

Individuel Pension. Nordea Pension.

Sagen vedrørte, om klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med 1/2

respektive 2/3 efter den 1/7 2010. Klageren var født i 1973, gik ud af folke-

skolen efter 5 års skolegang og havde arbejdet på fabrik og som rengø-

38

ringsassistent.. Hun anmeldte den 24/10 2008 til selskabet, at hun fra den

14/8 2008 var sygemeldt på grund af smerter i nakke, skuldre og begge

arme. Fra karensperiodens udløb ydede selskabet præmiefritagelse og

udbetalte invalidepension. Selskabet oplyser, at ydelserne blev forlænget

flere gange senest frem til den 1/7 2010.

Nævnet udtalte:

"Efter sin gennemgang af sagen, herunder det lægelige og kommunale materiale, finder nævnet, at klagerens erhvervsevne må anses for ned-sat til 1/2 af den fulde erhvervsevne udelukkende af helbredsmæssige grunde. Selskabet har derfor været uberettiget til at afvise at yde dæk-ning efter den 1/7 2010. Som følge heraf

b e s t e m m e s : _________________

Selskabet, Nordea Pension, skal yde klageren dækning for et erhvervs-evnetab på 50 % fra den 1/7 2010 med tillæg af renter i henhold til for-sikringsaftalelovens § 24."


for Retten i Kolding. I dom af 5/4 2013 (BS 1-1281/2012) udtalte retten:

"Rettens begrundelse og afgørelse I følge forsikringsbetingelsernes pkt. 22 er sagsøgerens ret til ydelse ved tab af erhvervsevnen og præmiefritagelse betinget af, at hendes er-hvervsevne på grund af sygdom eller ulykkestilfælde er nedsat til en tredjedel eller derunder af den fulde erhvervsevne. Forsikrings-betingelsernes pkt. 22 indebærer, at der ved vurderingen af sagsøge-rens erhvervsevne skal foretages en sammenligning med, hvad det er sædvanligt at tjene for 'fuldt erhvervsdygtige personer' med lignende ud-dannelse og alder. Sagsøgerens aktuelle og mulige indtjening skal der-for ikke udelukkende bedømmes i forhold til stillinger eller jobs, som hun har haft indtil sygemeldingen, men mere generelt i forhold til ufaglærte arbejdere. Den omstændighed, at Vejle Kommune har bevilget sagsøge-ren førtidspension, skaber ikke i sig selv formodning for, at dette er til-fældet. Retten finder efter en samlet vurdering af de lægelige oplysninger og de øvrige oplysninger, som er forelagt, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat med mindst 50 % som følge af hendes problemer med nakke, skuldre og arme. Retten lægger ved denne vurdering navnlig vægt på, at sagsøgeren ikke har nedsat bevæ-gelighed i nakken, skuldrene og armene, at der ikke er konstateret mu-skelsvind, men alene muskelsmerter, og at lægerne har frarådet opera-tion mod sagsøgerens diskusprolaps. På denne baggrund og oplysnin-gerne om, at sagsøgeren under arbejdsprøvningen på Reva udførte ar-bejdsopgaver, som belastede hendes nakke, skuldre og arme, og at der ikke er forsøgt at afprøve hendes arbejdsevne under hensyn til hendes skånebehov, er det ikke muligt at fastslå præcist i hvilket omfang, hen-

39

des funktionsniveau er nedsat. Som følge af det anførte, og da sagsøge-rens sproglige problemer ikke kan tillægges betydning ved vurderingen af sagen, der skal afgøres på grundlag af de helbredsmæssige oplys-ninger i henhold til forsikringsbetingelserne, frifindes sagsøgte. … Thi kendes for ret: Sagsøgte, Nordea Liv & Pension, Livsforsikringsselskab A/S, frifindes. …"

Ifølge selskabet er afgørelsen ikke anket.

Documents

Ankenævnet for Forsikring ÅRSBERETNING 2013€¦ · 20 1,2 24 1,4 15 0,6 Husdyrforsikring (bortset fra ansvar) 29 1,7 28 1,6 27 1,1 Syge- og ulykkesforsikring 324 18,7 305 17,7