Ankenævnet for Forsikring€¦ · forklares med, at 16 af dissenserne angik et og samme sagskompleks (lillefinger-3 sagen). Regnes dette sagskompleks for en sag, svarer det til,

Ankenævnet for Forsikring

Årsberetning

2017

1

Indhold Resumé ........................................................................................................... 2

1. Indledning. .................................................................................................. 5

2. Ankenævnets sammensætning, sekretariat og revisor. ............................ 5

2.1 Nævnsrepræsentanter udpeget af Forbrugerrådet Tænk. .................. 5

2.2. Nævnsrepræsentanter udpeget af Forsikring & Pension. .................. 6

2.3. Nævnets sekretariat. ........................................................................... 8

2.4. Revisor. ................................................................................................ 8

3. Ankenævnets virksomhed. ......................................................................... 9

3.1. Nævnets sagsbehandlingstid. ........................................................... 10

3.2 Resultat af nævns- og sekretariatsafsluttede sager, herunder medholdsprocenter.................................................................................. 11

3.3. Resultat af nævnsafsluttede sager, herunder antal dissenser. ........ 13

3.4. Nævns- og sekretariatsafsluttede sager fordelt på branche. ........... 14

3.5 Antal henvendelser. ........................................................................... 19

3.6. Internationalt samarbejde. ............................................................... 19

4. Efterlevelse af nævnets kendelser. .......................................................... 20

4.1. Status på anfægtede sager i 2017. .................................................... 22

4.2. Anfægtede sager, der er afgjort ved dom i 2017. ............................. 25

4.3. Anfægtede sager, der er blevet forligt i 2017. .................................. 38

4.4. Domme i andre nævnsafgjorte sager. .............................................. 40

2

Resumé

Ankenævnet for Forsikring modtog i 2017 1.418 klager. Det er 67 klager mere end

året før. Trods den mindre stigning i antallet af klager ligger klageantallet stadig

lavt sammenlignet med tidligere år.

Der klages mest over ulykkesforsikring, ejerskifteforsikring samt livs- og pensions-

forsikring. Der modtages også et større antal klager over motorkøretøjs-, familie-

og bygningsforsikring.

Ankenævnet afsluttede 1.261 sager i 2017. Heraf blev 1.019 sager (svarende til

80,8 %) afsluttet af nævnet, mens 242 sager blev afsluttet af sekretariatet. I 2016

blev 1.252 sager afsluttet.

Af de 242 sekretariatsafsluttede sager blev 120 sager lukket eller afvist på grund

af forhold hos klageren. Disse grunde er nærmere omtalt i beretningens afsnit 3.2.

46 sager blev afsluttet, fordi klageren tilbagekaldte klagen, inden sagen blev fore-

lagt for nævnet. Endelig blev 76 sager afsluttet, fordi selskabet opfyldte klagen,

inden sagen blev forelagt for nævnet. Sammenlignet med 2016 er der tale om et

mindre fald i antallet af sager, som blev afsluttet, fordi selskabet opfyldte klagen,

inden sagen blev forelagt for nævnet, idet dette tal i 2016 var 86.

Ved udgangen af 2017 var der 847 uafsluttede sager. Ved udgangen af 2016 var

der 690 uafsluttede sager.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2017 for de 1.261 afsluttede sager var

6,2 måneder. Af disse sager var 54,9 % afsluttet inden for 6 måneder, mens 77 %

af sagerne var afsluttet inden for 8 måneder. I 2016 var den gennemsnitlige sags-

behandlingstid på 5,1 måneder.

Stigningen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2017 var forventet, idet

postvæsnet i 2016 indførte forlængede postomdelingstider, hvilket indebar en

ikke ubetydelig forlængelse af den tid, det tager at få en sag oplyst af parterne.

For det andet gik et forsikringsselskab konkurs i 2016, hvilket betød, at nævnet i

en periode måtte sætte sagsoplysningen – og dermed afgørelsen – af disse sager i

bero, indtil sagerne i 2017 kunne viderebehandles af Garantifonden for Skades-

forsikringsselskaber.

I 2017 fik klagerne i 25,6 % af de sager - som ikke blev lukket/afvist af sekretaria-

tet eller nævnet - noget ud af at klage over selskabets afgørelse. I 2016 var dette

tal ligeledes 25,6 %.

Antallet af sager, hvor nævnets medlemmer er uenige om udfaldet af sagen (dis-

sens), er steget, idet nævnsmedlemmerne i 2017 var uenige om udfaldet af 69

sager, hvilket svarer til 6,8 % af de nævnsafgjorte sager. Det høje tal kan til dels

forklares med, at 16 af dissenserne angik et og samme sagskompleks (lillefinger-

3

sagen). Regnes dette sagskompleks for en sag, svarer det til, at der i 2017 blev

afgivet dissens i 5,3 % af de nævnsafgjorte sager. I 2016 blev der afgivet dissens i

3,8 %.

Forsikringsselskaberne har meddelt, at de ikke ønskede at være bundet af næv-

nets afgørelse (anfægtelse) i 12 tilfælde i 2017. 4 af de 12 anfægtede sager er

blevet indbragt for domstolene af klageren. Af de resterende 8 anfægtede sager

er 3 sager blevet forligt mellem selskabet og klageren. Disse 3 sager er omtalt i

afsnit 4.3. De resterende 5 anfægtede sager - som klageren har opgivet, eller hvor

det er uvist, om sagen indbringes for domstolene – er omtalt i afsnit 4.1.

I 2016 anfægtede selskaberne 9 af nævnets afgørelser, mens antallet af anfægtel-

ser i 2015 var 14.

5 anfægtede sager er blevet endeligt afgjort ved dom i 2017. Klageren har fået

helt eller delvis medhold i 2 af retssagerne, mens selskaberne er frifundet i 3 rets-

sager. Der henvises til afsnit 4.2 for nærmere omtale af de 5 domme. Af særlig

interesse er Højesterets dom af 5/9 2017 (UfR 2018.7H), der er omtalt i afsnit

4.2.2. Højesteret fandt – i lighed med nævnet – at definitionen på et ulykkestil-

fælde også omfatter den situation, hvor der pludseligt under løbeaktivitet opstår

personskade.

Endelig henvises til afsnit 4.4 for en omtale af 10 retssager, som er anlagt af en

klager mod forsikringsselskabet. I 9 af de 10 sager, havde nævnet givet selskabet

medhold. I den sidste af de 10 sager, havde nævnet afvist at afgøre sagen, idet

sagen ikke var egnet til behandling ved nævnet på grund af usikkerheden om be-

dømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger.

Af de 9 sager, hvor nævnet traf realitetsafgørelse, blev selskabet frifundet i de 7

sager, mens klageren fik medhold i 2 sager. I den sidste sag – som nævnet afviste

– blev selskabet frifundet.

En af disse retssager – omtalt i afsnit 4.4.8 – er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen.

Retssagen angik spørgsmålet, om selskabet i 15 år skulle udbetale 84.429 kr. om

måneden til klageren, eller om selskabet kunne nøjes med at udbetale 74.429 kr.

pr. måned til klageren. Landsretten fandt – i lighed med nævnet – at klageren ikke

kunne støtte ret på selskabets tilbud af 30. april 2015 om udbetaling af 84.429 kr.

om måneden. Retten henviste blandt andet til aftalelovens §§ 32 og 39 om blandt

andet fejlskrift.

En lignende problemstilling er omtalt i afsnit 4.4.7. Tvisten vedrørte, hvilken døds-

faldsdækning der var tegnet hos selskabet. Forsikringstageren afgik ved døden i

oktober 2014, hvorefter hustruen fandt to policebeviser fra selskabet; nr. -29 og

nr. -38 fremsendt til forsikringstager henholdsvis den 30/9 2012 og den 1/10

2012. Selskabet gjorde gældende, at -29 policebeviset var fremsendt ved en fejl,

og at det var -38 policebeviset uden dødsfaldssum, der var gældende. Retten

4

fandt – i lighed med nævnet – at forsikringstageren allerede ved modtagelsen af

bevis nr. 38 og i hvert fald efter modtagelsen af årsoversigterne og det nye bevis

fra 2014 burde have indset, at han alene var dækket i overensstemmelse med de

vilkår, som fremgik af bevis nr. 38. Retten lagde navnlig vægt på, at indholdet af

bevis nr. 29 afveg væsentligt fra den aftale, forsikringstageren havde indgået på

mødet med assurandøren, hvorimod bevis nr. 38 svarede til aftalen indgået på

mødet, hvilket burde have stået forsikringstageren klart. Retten lagde således til

grund, at forsikringstageren burde have indset, at bevis nr. 29 beroede på en fejl-

tagelse.

En tredje af disse retssager – omtalt i afsnit 4.4.10 – angik skader, som pådrages

under transport "til/fra/mellem permanente eller midlertidig(e) arbejdsplads(er)

og fra den private adresse i Danmark". Landsretten fandt – i lighed med nævnet –

at ordlyden af klausulen om transport mellem arbejdspladsen og "den private

adresse" efter en naturlig sproglig forståelse tager sigte på den ansattes transport

til og fra vedkommendes private hjem. Det har herved formodningen for sig, at

den private adresse er sammenfaldende med folkeregisteradressen. Landsretten

fandt videre, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at han på ulykkestids-

punktet reelt havde sin private adresse i sit sommerhus, som var beliggende på en

ø uden broforbindelse.

Nævnets formandskab har i 2017 ikke konstateret systematiske eller væsentlige

problemer, som giver anledning til at komme med anbefalinger til, hvordan så-

danne problemer fremadrettet kan undgås eller løses.

Nævnets kendelser offentliggøres i anonymiseret form på hjemmesiden

www.ankeforsikring.dk. Her er det også muligt at se de enkelte selskabers klage-

antal og resultatet af disse sat i forhold til de enkelte selskabers markedsandele.

Nævnet er pr. 1/3 2018 overgået til digital behandling af klager, der modtages

efter denne dato. Den digitale behandling indebærer for det første, at klageren

skal indgive sin klage via en digital klageformular, som findes på nævnets hjem-

meside. Endvidere har klageren og selskabet adgang til sagens dokumenter via en

portal, der ligeledes skal benyttes af klageren og selskabet, når de ønsker at

kommunikere med nævnet, herunder at uploade nye svar, beviser eller øvrige

dokumenter, som skal indgå i nævnets behandling af sagen.

http://www.ankeforsikring.dk/

5

1. Indledning.

Ankenævnet for Forsikring er stiftet af Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pen-

sion den 1. september 1975. Ankenævnet for Forsikring er den 28/1 2016 af Er-

hvervs- og Vækstministeriet godkendt i medfør af § 6 i lov om alternativ tvistløsning i

forbindelse med forbrugerklager. Godkendelsen har virkning frem til den 31/1 2019.

Godkendelsen er sket på grundlag af Vedtægter – 11, som de stiftende organisatio-

ner har vedtaget.

Ifølge § 2 i vedtægterne behandler nævnet klager fra forbrugere over tvister, der

udspringer af en forsikringsaftale eller en pensionsaftale indgået mellem forbrugeren

og et forsikrings- eller pensionsselskab, som er etableret i Danmark. Nævnet kan

behandle klager over et udenlandsk forsikrings- eller pensionsselskab, hvis sagen har

større tilknytning til Danmark end til det land, hvor forsikrings- eller pensionsselska-

bet er etableret.

Nævnets afgørelse er ikke bindende for parterne, og begge parter kan indbringe

sagen for domstolene. For forsikringsselskaberne er det dog en betingelse, at de

inden 30 dage efter modtagelsen af nævnets afgørelse har meddelt nævnet, at de

ikke ønsker at være bundet af afgørelsen – en såkaldt anfægtelse.

2. Ankenævnets sammensætning, sekretariat og revisor.

Nævnet består af en formand og et antal næstformænd, der udgør nævnets for-

mandskab, og et antal nævnsmedlemmer i øvrigt. Formand og næstformænd skal

være dommere eller pensionerede dommere. De stiftende organisationer udpe-

ger formand, næstformænd og nævnets medlemmer.

Ved udgangen af 2017 er nævnets formand højesteretsdommer Marianne Høj-

gaard Pedersen. Landsdommer Svend Bjerg Hansen og landsdommer Peter Thøn-

nings er næstformænd.

2.1 Nævnsrepræsentanter udpeget af Forbrugerrådet Tænk.

Ved udgangen af 2017 var følgende personer udpeget af Forbrugerrådet Tænk som

nævnsmedlemmer:

Permanente medlemmer:

Ankenævnskoordinator Regitze Buchwaldt

Jurist Lea Markersen

Jurist Tina Dhanda Kelsis

Generelle medlemmer:

Advokat Helle Hjorth Bentz

Rådsmedlem Lani Bannach

Rådsmedlem Finn Borgquist

Rådsmedlem Morten Dam

Poul Erik Jensen

6

Nina Rahbek

Lystfartøjsforsikring:

Cand.jur. Morten Gregers Berdiin

2.2. Nævnsrepræsentanter udpeget af Forsikring & Pension.

Ved udgangen af 2017 var følgende personer udpeget af Forsikring & Pension som

nævnsmedlemmer:

Permanente medlemmer:

Advokat Claus Elmquist-Clausen

Advokat Vibeke Hjarlitz

Advokat Kåre Højerup

Chef for medlemsjura, cand.jur. Anne Mette Kirkegaard

Underdirektør Per S. Poulsen

Kvalitetskonsulent, advokat Berit Torm

Motorkøretøjsforsikring:

Advokat Morten Bach Frydensberg

Advokat Michael Rosenkilde-Hansen

Fagkonsulent Helle Larsen

Skadechef, advokat Lars Bue Nørbjerg

Fagansvarlig Christian Bagger Praëm

Chefjurist Camilla Rindom Riis

Kvalitetskonsulent Anne Garde Slothuus

Privat ansvarsforsikring og retshjælpsforsikring:

Fagkonsulent Katja Dahl

Advokat Niklas Jeppesen

Jurist John Holmgrün Nielsen


Fagkonsulent, cand.jur. Ulla Ravn

Specialkonsulent, cand.jur. Sara Ravnsnæs

Skadebehandler Mark Strømberg

Jurist Anne-Marie Aagaard Tegldal

Bygningsforsikring:

Specialkonsulent, cand.jur. Christina Holck Hansen


Advokat Klaus Rasmussen



Byggeskadeforsikring:

Kvalitetskonsulent Keld Løgstrup-Nielsen

Jurist John Holmgrün Nielsen

7


Skadebehandler Mark Strømberg

Familieforsikring:

Kvalitetskonsulent, cand.jur. Mette Rubæk Christensen





Skadechef Mads Svendsen


Sygeforsikring og ulykkesforsikring:

Specialist Freddy Hansen Skadebehandler Heidi Hillerup

Kvalitetskonsulent, jurist Camilla Jørgensen

Specialkonsulent Pia Nordland

Skadebehandler Peer Kofod Svensson

Teamleder Peter Wittwer

Livsforsikring og pensionsforsikring:

Juridisk konsulent, advokat Poul Andreassen

Advokat Catarina Ryder Hoffmannn

Cand.jur. Agnieszka Bukowska-Nielsen

Cand.jur. Katrine Rose

Kontorchef, cand.jur. Helene Rossing

Chefjurist Anne-Mette Worch

Arbejdsmarkedspension:

Forsikringsdirektør Joan Alsing

Juridisk konsulent Merete Hesselbjerg

Direktør Annegrete Birck Jakobsen

Skadechef Pia Larsen

Cand. jur. Anne Rubin

Rejseforsikring:

Kvalitetskonsulent, cand.jur. Mette Rubæk Christensen

Skadebehandler Tine Hindsgaul


Teamleder Peter Wittwer

Lystfartøjsforsikring:

Afdelingschef Michael Kjær

Produktudviklingschef Brian Norby

8

Ejerskifteforsikring:

Cand.jur. Helene Vogt Ibsen

Kvalitetskonsulent Keld Løgstrup-Nielsen


Jurist Sine Nanna Sibbersen

Jurist, ejerskifteskade Merete Toxborg

2.3. Nævnets sekretariat.

Nævnets sekretariat bestod ved udgangen af 2017 af:

Direktør Kim Sparlund

Kontorchef Carsten Sennels

Fuldmægtig Michael Forum Askgaard

Fuldmægtig Jacob Glenstrup

Fuldmægtig Christian Borch Grell

Fuldmægtig Mette Jakobsen

Fuldmægtig Anne Sofie Skoubo Kristensen

Fuldmægtig Anne Helene Küseler

Fuldmægtig Anna Moth

Fuldmægtig Susanne Rahbek Rasmussen

Fuldmægtig Christina Louise Heede Sørensen

Kontorassistent Lene Bruus-Jensen

Kontorassistent Mette Eisenhardt

Kontorassistent Lisbeth Ingemarsson

Kontorassistent Karin Bay Jensen

Sekretær Hanne Englev

Bogholder Eva Poulsen

Studerende Johanne Hvidbjerg Nielsen

Studerende Simon Akselsen

2.4. Revisor.

Nævnets regnskab revideres af Ernst & Young P/S (CVR. 30700228)

9

3. Ankenævnets virksomhed.

I 2017 blev der registreret 1.418 nye klager samt rettet 3.998 forespørgsler til

nævnets sekretariat. Sagsantallet er:

Antal 2017 Antal 2016 Sager primo året 690 591 Nye klager 1.418 1.351 Antal sager til behandling 2.108 1.942 Sagerne fordeler sig således: Sekretariatsafsluttede sager 242 237 Nævnsafsluttede sager 1.019 1.015 Uafsluttede sager ved årets udgang 847 690 I alt 2.108 1.942

Siden nævnets start i 1975 har antallet af sager udviklet sig således:

Indkomne sager: Nævnsbehandle-de sager:

Sekretariatsbe-handlede sager:

Forespørgsler:

1975 360 61 94 256

1980 2.072 898 666 1.968

1985 2.274 1.790 788 2.495

1990 2.212 1.753 609 3.031

1995 2.497 1.941 584 3.422

2000 2.764 2.052 677 3.916

2005 2.657 2.094 631 5.633

2010 2.095 1.494 377 5.233

2012 1.934 2.107 373 5.399

2013 1.733 1.429 292 4.857

2014 1.8681 2 1.315 325 4.431

2015 1.389 1.703 296 4.029

2016 1.351 1.015 237 3.341

2017 1.418 1.019 242 3.998

1 I tallet 1.868 indkomne sager indgår 330 ensartede klager over en særlig problemstilling i

ét selskab.

10

Indkomne/afsluttede sager fordelt efter branche

Branche Antal %

Indkomne 2017

Antal %

Afsluttet 2017

Antal %

Afsluttet 2016

Ulykkesforsikring 276 19,5 252 20,0 214 17,1

Ejerskifteforsikring 257 18,1 214 17,0 218 17,4

Livs- og pensionsforsikring 198 14,0 159 12,6 173 13,8

Motorkøretøjsforsikring

(bortset fra retshjælp)

140 9,9

146 11,6

135 10,8

Familieforsikring

(bortset fra ansvar og retshjælp)

108 7,6

106 8,4

102 8,1

Hus- og grundejerforsikring

(bortset fra ansvar og retshjælp)

107 7,5

88 7,0

101 8,1

Rejseforsikring 77 5,4 68 5,4 51 4,1

Kritisk sygdom 48 3,4 40 3,1 60 4,8

Retshjælpsforsikring 45 3,2 40 3,2 53 4,2

Sygeforsikring 29 2,1 28 2,2 20 1,6

Byggeskade 27 1,9 24 1,9 2 0,2

Totalforsikring 20 1,4 15 1,2 11 0,9

Arbejdsløshedsforsikring 20 1,4 16 1,3 14 1,1

Arbejdsmarkedspension 19 1,3 21 1,7 40 3,2

Husdyrforsikring

(bortset fra ansvar)

13 0,9 11 0,9 18 1,4

Ansvarsforsikring 12 0,9 9 0,7 7 0,6

Lystfartøjsforsikring

(bortset fra retshjælp)

11 0,8 12 0,9 17 1,4

Diverse 2 0,1 2 0,1 3 0,2

Ingen 9 0,6 10 0,8 13 1,0

I alt 1.418 100,0 1.261 100,0 1.252 100,0

3.1. Nævnets sagsbehandlingstid.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2017 for de 1.261 afsluttede sager var

6,2 måneder. I 2016 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 5,1 måneder.

De gennemsnitlige sagsbehandlingstider har i 2017 vil være lidt højere end de

gennemsnitlige sagsbehandlingstider i 2016. Dette var forventet, idet postvæsnet

i 2016 indførte forlængede postomdelingstider, hvilket indebar en ikke ubetydelig

forlængelse af den tid, det tager at få en sag oplyst af parterne. For det andet gik

et forsikringsselskab konkurs i 2016, hvilket betød, at nævnet i en periode måtte

sætte sagsoplysningen – og dermed afgørelsen – af disse sager i bero, indtil sa-

gerne i 2017 kunne viderebehandles af Garantifonden for Skadesforsikringssel-

skaber.

11

For samtlige sager, der blev afsluttet i 2017, er sagsbehandlingstiden:

Inden for Antal 2017 % 2017 Sum % 2017 Sum % 2016

4 måneder 294 23,3 39,0 39,0

4-6 måneder 398 31,6 54,9 73,4

6-8 måneder 279 22,1 77,0 88,5

8-10 måneder 153 12,1 89,1 93,6

10-12 måneder 63 5,0 94,1 95,3

efter 12 måneder 74 5,9 100,0 100,0

Dette er ensbetydende med, at 54,9 % af sagerne var afsluttet inden for 6 måne-

der, og at 77 % af sagerne var afsluttet inden for 8 måneder. I 2016 var tallene

henholdsvis 73,4 % og 88,5 %. I 2015 var tallene henholdsvis 47,5 % og 67,5 %.

Sagsbehandlingstiden er i høj grad afhængig af, hvor mange gange klageren og

selskabet i en klagesag ønsker at kommentere på modpartens indlæg, samt hvor

hurtigt parterne svarer, herunder hvor gode parterne er til at overholde de af

nævnet fastsatte svarfrister. Af disse grunde har andelen af sager, der har en

sagsbehandlingstid på mere end 12 måneder, været relativt konstant. Andelen af

sager, der var afsluttet inden for 12 måneder, var i 2017 på 94,1 %. Tallet var i

2016 på 95,3 %, mens tallet i 2015 var 95,2 %, og i 2014 var tallet 94,2 %.

Nævnet har afgjort 1.019 sager i 2017. I 1.009 af disse sager har nævnet truffet

afgørelsen inden for 90 dage fra det tidspunkt, hvor sagen var fuldt oplyst. I 4

sager har nævnet truffet afgørelse inden for 100 dage. I de 6 andre sager har

nævnet truffet afgørelse inden for 125 dage.

3.2 Resultat af nævns- og sekretariatsafsluttede sager, herunder med-

holdsprocenter.

Sekretariatsafsluttede sager: Antal %

2017

Antal %

2016

1.1 Klagen angår et andet forsikringssel-

skab, end det klageren har indgået af-

tale med

16 1,3

14 1,1

1.2 Klagen omhandler en erhvervsforsik-

ring

5 0,4

12 1,0

1.3 Klageren har ikke indbetalt klagegebyr

37 2,9

19 1,5

1.4 Klageren har ikke indsendt klageskema

eller har i øvrigt ikke reageret på næv-

nets henvendelser

6 0,5

8 0,6

1.5 Klageren havde ikke forudgående kla-

get til selskabet

32 2,5

39 3,1

12

1.6 Klagen hører under andet tvistløs-

ningsorgan, behandles af andet tvist-

løsningsorgan eller er afgjort ved dom,

voldgift eller retsforlig

13 1,0

20 1,6

1.7 Klagen er afvist til behandling ved

nævnets formand

11 0,9

2 0,1

I alt indstillede sager 120 9,5 114 9,1

2.1 Klageren har tilbagekaldt klagen 27 2,1 20 1,6

2.2 Opgivet af klageren efter sagkyndig

udtalelse 19 1,5 17 1,3

Klageren har tilbagekaldt sagen, inden

sagen er klar til nævnet

46 3,6

37 3,0

3.1 Selskabet har opfyldt klagen 71 5,6 80 6,3

3.2 Selskabet har opfyldt klagen efter

sagkyndig udtalelse

5 0,4

6 0,8

Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen

er klar til nævnet

76 6,0

86 6,9

I alt sekretariatsafsluttede sager 242 19,1 237 18,9

Nævnsafsluttede sager:

4.1 Nævnet ikke kompetent til at afgøre

sagen (§ 2-3)

0 0,0 5 0,4

4.1 Ikke egnet til afgørelse (§ 4) 11 0,9 13 1,0

I alt ikke materielt afgjorte sager af

nævnet

253 20,0

255 20,4

5.1 Selskab medhold 795 63,1 797 63,6

5.2 Klager delvist medhold 78 6,2 69 5,5

5.3 Klager medhold 135 10,7 131 10,5

I alt materielt afgjorte sager af nævnet

1.008 80,0

997 79,6

I alt afsluttede sager 1.261 100,0 1.252 100,0

I 2017 lukkede eller afviste sekretariatet 120 sager på grund af forhold hos klage-

ren.

Nævnet fandt endvidere, at 11 sager ikke var egnet til behandling ved nævnet på

grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger.

13

Ser man bort fra disse sager, bliver resultatet af nævns- og sekretariatsbehandle-

de sager følgende:

Udfald af sagen

Antal %

2017

Antal %

2016

Selskab medhold 795 70,4 797 71,1

Klager har tilbagekaldt klagen, inden

sagen er klar til nævnet

46 4,0 37 3,3

Klager delvist medhold 78 6,9 69 6,2

Klager medhold 135 12,0 131 11,7

Selskabet har opfyldt klagen, inden sa-

gen er klar til nævnet

76 6,7

86 7,7

I alt 1.130 100,0 1.120 100,0

I 25,6 % af tilfældene skete der en ændring til fordel for klageren set i forhold til

den afgørelse, klageren havde fået i sit forsikringsselskab. Procenten var i 2016 og

2015 henholdsvis 25,6 % og 23 %. Som det fremgår af tabellen, har selskaberne i

2017 forligt en lidt mindre andel af sagerne end i 2016.

3.3. Resultat af nævnsafsluttede sager, herunder antal dissenser.

Udfald

Antal %

2017

Antal %

2016

Afvist (§ 2-3) 0 0,0 5 0,5

Afvist (§ 4) 11 1,1 13 1,3




I alt 1.019 100,0 1.015 100,0

I 11 sager ønskede nævnet ikke at træffe afgørelse, idet nævnet fandt, at sagerne

ikke var egnet til behandling ved nævnet på grund af usikkerheden om bedøm-

melsen af de fremkomne faktiske oplysninger.

I 2017 var nævnsmedlemmerne i 69 sager ikke enig om udfaldet af sagen, hvorfor

et mindretal afgav en mindretalsudtalelse – en dissens. Det svarer til, at der blev

afgivet dissens i 6,8 % af de nævnsafgjorte sager. 16 af dissenserne angik et og

samme sagskompleks (lillefingersagen). Regnes dette sagskompleks for en svarer

det til, at der i 2017 blev afgivet dissens i 5,3 % af de nævnsafgjorte sager. I 2016

og 2015 blev der afgivet dissens i henholdsvis 3,8 % og 3,5 % af de nævnsafgjorte

sager.

14

3.4. Nævns- og sekretariatsafsluttede sager fordelt på branche.

Nævns- og sekretariatsafsluttede sager, fordelt på branche og med angivelse af,

om der er sket en ændring til fordel for klageren.

Ulykkesforsikring

Antal %

2017

Antal %

2016




Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er

klar til nævnet

9 3,9

11 5,4

Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen

er klar til nævnet

25 10,8

18 9,0

I alt 232 100,0 201 100,0

Ejerskifteforsikring

Antal %

2017

Antal %

2016


Klager delvist medhold 36 17,8 1,5 32 15,4



klar til nævnet

12 5,9

13 6,3


er klar til nævnet

4 2,0

7 3,4

I alt 202 100,0 207 100,0

Motorkøretøjsforsikring

Antal %

2017

Antal %

2016





klar til nævnet

9 7,2

7 6,5


er klar til nævnet

4 3,2

2 1,9

I alt 126 100,0 107 100,0

15

Livs- og pensionsforsikring Antal %

2017

Antal %

2016





klar til nævnet

9 6,0

14 8,6


er klar til nævnet

4 2,7

2 1,2

I alt 150 100,0 164 100,0

Familieforsikring

Antal %

2017

Antal %

2016





klar til nævnet

4 4,2

5 5,5


er klar til nævnet

1 1,1

1 1,1

I alt 96 100,0 91 100,0

Hus- og grundejerforsikring

Antal %

2017

Antal %

2016





klar til nævnet

11 13,9

4 4,5


er klar til nævnet

2 2,5

3 3,4

I alt 79 100,0 88 100,0

16

Rejseforsikring

Antal %

2017

Antal %

2016





klar til nævnet

7 13,0

9 20,0


er klar til nævnet

1 1,8

- -

I alt 54 100,0 45 100,0

Kritisk sygdom Antal %

2017

Antal %

2016


Klager delvist medhold 1 2,6 - -



klar til nævnet

3 7,7

7 12,3


er klar til nævnet

1 2,5

- -

I alt 39 100,0 57 100,0

Retshjælp

Antal %

2017

Antal %

2016


Klager delvist medhold - - 1 2,1



klar til nævnet

3 8,6

2 4,3


er klar til nævnet

1 2,8

2 4,3

I alt 35 100,0 47 100,0

17

Sygdomsforsikring Antal %

2017

Antal %

2016





klar til nævnet

3 12,5

3 15,8


er klar til nævnet

- -

1 5,2

I alt 24 100,0 19 100,0

Byggeskadeforsikring

Antal %

2017

Antal %

2016

Selskab medhold 3 12,5 - -

Klager delvist medhold - - - -



klar til nævnet

- -

1 50,0


er klar til nævnet

- -

- -

I alt 24 100,0 2 100,0

I 2017 behandlede nævnet 21 sager om en og samme byggeskade. I dette sags-

kompleks fik klagerne medhold, hvilket afspejler sig i den høje medholdsprocent.

Arbejdsmarkedspension Antal %

2017

Antal %

2016





klar til nævnet

2 9,5

3 7,7


er klar til nævnet

- -

1 2,2

I alt 21 100,0 39 100,0

18

Arbejdsløshedsforsikring Antal %

2017

Antal %

2016





klar til nævnet

1 6,7

2 16,6


er klar til nævnet

1 6,7

- -

I alt 15 100,0 12 100,0

Lystfartøjsforsikring Antal %

2017

Antal %

2016





klar til nævnet

- -

1 7,1


er klar til nævnet

1 9,1

- -

I alt 11 100,0 14 100,0

Husdyrforsikring

Antal %

2017

Antal %

2016





klar til nævnet

1 9,1

1 5,9


er klar til nævnet

1 9,1

- -

I alt 11 100,0 17 100,0

19

Totalforsikring

Antal %

2017

Antal %

2016





klar til nævnet

2 28,6

3 37,5


er klar til nævnet

- -

- -

I alt 7 100,0 8 100,0

Ansvarsforsikring

Antal %

2017

Antal %

2016


Klager delvist medhold - - - -

Klager medhold - - - -


klar til nævnet

- -

- -


er klar til nævnet

- -

- -

I alt 4 100,0 2 100,0

3.5 Antal henvendelser.

Henvendelsens karakter Telefon Personligt Mail I alt

Klageskema sendt 14 1 15

Forespørgsel besvaret 2.132 7 197 2.336

Forespørgsel til løbende sag 1.624 23 1.647

I alt 3.770 31 197 3.998

Det behandlede antal henvendelser i 2016 var 3.341.

3.6. Internationalt samarbejde.

Ankenævnet for Forsikring er anmeldt til EU-Kommissionen som en alternativ

tvistbilæggelsesinstans (ATB-instans), der kan behandle klager, som en forbruger

indgiver via Europa-Kommissionens online tvistbilæggelsesplatform (OTB-

platform), jf. forordning nr. 524/2013 af 21. maj 2013. Klager, der indgives via

OTB-platformen, behandles på samme måde og efter samme regler som klager,

der indgives til Ankenævnet for Forsikring via den digitale klageformular på næv-

nets hjemmeside.

20

OTB-platformen er primært tænkt som en platform, som en forbruger kan anven-

de, når forbrugeren ønsker at klage over en erhvervsdrivende, som er etableret i

et andet land end forbrugeren, og som dermed har leveret en grænseoverskri-

dende tjenesteydelse til forbrugeren.

Nævnet har i 2017 ikke modtaget grænseoverskridende klager via OTB-

platformen.

Ankenævnet er tillige med i et fælleseuropæisk klagenetværk (FIN-NET). Netvær-

ket, der er beregnet på grænseoverskridende klager inden for det finansielle om-

råde, holder regelmæssigt møder, hvor de tilsluttede klageorganer og EU-

Kommissionen gør status og udveksler erfaring om brugen af netværket. Netvær-

ket kan findes på adressen

http://ec.europa.eu/internal_market/finservices-retail/finnet/index_en.htm

Ankenævnet deltager endvidere i international erfaringsudveksling gennem med-

lemskab af International Network of Financial Services Ombudsman Schemes.

Netværket kan findes på www.networkfso.org.

4. Efterlevelse af nævnets kendelser. Forsikringsselskaberne kan – i de første 30 dage efter nævnets afgørelse – nægte

at følge en afgørelse, der helt eller delvist har givet klageren medhold. I så fald

orienterer nævnet klageren om muligheden for at indbringe sagen for domstolene

og opnå retshjælpsdækning eller fri proces.

Forsikringsselskaberne meddelte i 12 tilfælde, at man ikke ønskede at følge den

afgørelse, som nævnet havde truffet i 2017. Dette kaldes en anfægtet sag.

21

Nedenfor fremgår antallet af anfægtede sager pr. år:

Anfægtede sager % af sager, som klageren

helt eller delvist har vundet

1991 37 12,1

1992 36 11,9

1993 40 13,6

1994 32 9,9

1995 23 7,8

1996 22 7,5

1997 14 4,4

1998 22 6,9

1999 13 4,5

2000 15 4,7

2001 21 7,2

2002 8 3,0

2003 14 5,2

2004 10 3,7

2005 26*) 7,3

2006 16 6,1

2007 17 5,2

2008 16 5,3

2009 18 6,8

2010 19 7,1

2011 30 9,6

2012 28 8,2

2013 10 3,9

2014 18 7,4

2015 14 6,1

2016 9 4,5

2017 12 5,6

*) heraf 7 sager vedrørende samme problemstilling.

22

De anfægtede sager har udviklet sig således:

Overførte, uafklarede sager ultimo 2016 15

Nye tilkomne sager 2017 12

I alt 27

Afsluttede i 2017 10

Til rest, uafsluttede ultimo 2017 17

Fra den 1/10 1980 til den 31/12 2017 har selskaberne nægtet at efterleve 842

afgørelser. Af de 842 sager var 825 afsluttet ved udgangen af 2017, mens 17 var

uafsluttede.

For de ovenfor nævnte 825 anfægtede og afsluttede sager er det gået således:

Antal

i alt

% Antal

2017

Klager medhold igen:

Ved dom, ved forlig eller ved at selska-

bet betalte pr. kulance.

522

63,3

6

Selskab medhold 108 13,1 3

Klager opgav sagen 195 23,6 1

I alt 825 100,0 10

Af de 6 sager, hvor klager har fået "medhold igen" er 4 sager forligt, se afsnit 4.3,

mens klageren ved domstolene har fået helt eller delvist medhold i to retssager,

se afsnit 4.2.1 og 4.2.2.

Nævnet har ikke mulighed for at registrere, i hvilket omfang klagere, der ikke har

fået medhold, efterfølgende indbringer sagen for domstolene. Der er i afsnit 4.4 i

årsberetningen gengivet 10 domme i sager, som nævnet har kendskab til.

4.1. Status på anfægtede sager i 2017.

Selskaberne anfægtede i 2017 12 sager. 4 sager var ved årets udgang indbragt for

retten og gengives derfor ikke.

Af de tilbageværende 8 sager er 3 sager blevet opfyldt af selskabet, 1 sag er opgi-

vet af klageren og i 4 sager er det uvist, om de videreføres for domstolene. De 3

sager, der er blevet opfyldt af selskaberne, er sagerne 89.913, 90.660 og 90.706,

der omtales nedenfor under punkt 4.3.

Hertil kommer 1 sag (som ikke indgår i de ovennævnte 12 sager), som blev anfæg-

tet i 2016, og som blev opfyldt i 2017, idet Garantifonden for Skadesforsikringssel-

skaber, v/Topdanmark Forsikring A/S har dækket skaden efter det indklagede

selskabs konkurs, se afsnit 4.3.2.

23

De 5 sager - som i 2017 blev anfægtet, og som klageren har opgivet, eller hvor det

er uvist, om sagen indbringes for domstolene - er:

4.1.1. Afgørelse 89438 af 15/3 2017.

Rejseforsikring. Europæiske Rejseforsikring A/S.

Den 25/4 2013 rejste klageren til et land i Mellemøsten med planlagt hjemrejse

den 6/5 2013. På udrejsen fik hun irritation i det ene øje. Hun blev tilset på en

lokal privatklinik den 27/4 og 29/4 2013, og natten til den 1/5 2013 valgte hun at

rejse hjem uden at konsultere selskabet først. Efter hjemkomsten blev hun be-

handlet på et dansk hospital, hvor hun blev diagnosticeret og behandlet for her-

pes og fik fjernet et fremmedlegeme i øjet. Nævnets flertal fandt, at hjemtrans-

porten havde været lægeligt begrundet, og at selskabet derfor skulle godtgøre

hendes udgift til hjemtransport. Flertallet fandt endvidere, at klageren var beret-

tiget til dækning for 5 ødelagte feriedage. Klageren fik derfor delvist medhold.

Selskabet anfægtede kendelsen og anførte, at det var uenigt i flertallets bevisvur-

dering og fastholdt på denne baggrund, at klageren ikke havde bevist, at hun var

berettiget til dækning for hjemtransport m.m.

Selskabet har oplyst, at klageren har opgivet sagen.

4.1.2. Afgørelse 89522 af 28/6 2017.

Individuel Pension. Skandia Danmark.

Selskabet havde siden den 1/4 2008 ydet fulde invalideydelser til klageren efter et

faldtraume, hvor hun brækkede højre albue. Nævnet fandt, at selskabet – i en

situation som den foreliggende, hvor det i en lang årrække havde ydet fuld dæk-

ning – skulle godtgøre, at der var indtruffet en sådan bedring, at klager ikke læn-

gere havde et dækningsberettigende erhvervsevnetab. Nævnets flertal fandt efter

en samlet vurdering, at selskabet ikke havde godtgjort, at klagerens erhvervsevne

efter den 1/6 2016 ikke længere var nedsat med halvdelen.

Selskabet anfægtede kendelsen og anførte blandt andet, at det alene havde vur-

deret klagerens midlertidige erhvervsevne, at det var uenig i, at selskabet havde

bevisbyrden for, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettigen-

de grad, og at det i øvrigt fandt, at bevisbyrden var løftet af selskabet.

Selskabet har oplyst, at det efter afsigelsen af kendelsen ikke har hørt noget fra

klageren.

4.1.3. Afgørelse 89731 af 15/3 2017.

Hundeansvarsforsikring. Codan Forsikring A/S.

Klageren anmeldte, at hans hund havde gjort skade på hans fars briller og tøj.

Nævnets flertal fandt, at selskabet ikke havde bevist, at klagerens far på skade-

tidspunktet var besidder af hunden i henhold til hundelovens § 8, stk. 1. Flertallet

lagde vægt på, at klagerens far efter det oplyste kun skulle passe hunden i et kor-

24

tere tidsrum på ca. 5 timer, og at pasningen skulle ske i eller ved forsikringstage-

rens bolig. Flertallet fandt heller ikke, at erstatningen kunne nedsættes eller bort-

falde som følge af skadelidtes egen skyld eller accept af risiko. Selskabet skulle

derfor dække ansvarsskaden.

Selskabet anfægtede kendelsen og anførte, at kendelsen ikke var i tråd med hidti-

dig praksis vedrørende såvel hundelovens besidderbegreb som spørgsmålet om,

hvorvidt skadelidte havde accepteret risiko for skade som den omhandlede.

Selskabet har oplyst, at det efter afsigelsen af kendelsen ikke har hørt noget fra

klageren.

4.1.4. Afgørelse 89881 af 18/1 2017.

Krifa Forsikring A/S. Arbejdsløshedsforsikring.

Klageren havde i 2011 fået udbetalt lønsikring som følge af ufrivillig arbejdsløs-

hed. I 2013 kontaktede hun sin fagforening og oplyste, at hun havde fået ny an-

sættelse. Hun oplyste ikke fagforeningen eller selskabet, hvilken løn hun ville få i

ansættelsen. Da klager i april 2016 på ny søgte om udbetaling af lønsikring som

følge af ufrivillig arbejdsløshed, afviste selskabet dækning med henvisning til, at

klager ikke opfyldte betingelsen om en bruttoløn på mindst 28.725 kr. Nævnet

kunne ikke kritisere, at selskabet havde afvist at udbetale ydelser. Nævnet fandt,

at selskabet reelt ikke havde båret nogen risiko, siden klager tiltrådte stillingen i

2013, og at selskabet derfor i overensstemmelse med forsikringsretlig praksis og

god forsikringsskik skulle anerkende, at forsikringen ophørte, da hun tiltrådte den

nye stilling, og tilbagebetale præmie for perioden efter ansættelsen i 2013.

Selskabet anfægtede kendelsen med henvisning til, at klageren i blandt andet

forsikringsoversigterne var blevet gjort opmærksom på indtægtskravet.

Det er pt. uvist om sagen føres videre for domstolene.

4.1.5. Afgørelse 90216 af 22/11 2017.

Danske Forsikring. Bilforsikring.

Selskabet henviste til, at klagerens bil havde været indtegnet med forkerte ejer-

/brugerforhold. Nævnet fandt, at klagerens barn var den faste bruger eller ejer af

bilen, hvorfor selskabet i medfør af forsikringsaftalelovens § 6, stk. 1, var beretti-

get til at afvise dækning for skaderne på den forsikrede bil (kaskoskaden). For så

vidt angik skaderne på modpartens bil, fandt nævnets flertal, at forsikringsbetin-

gelsernes pkt. 19 ikke var affattet på en sådan måde, at det gav selskabet adgang

til at opkræve forholdsmæssig regres hos klageren, idet bestemmelsen kun gav

adgang til regres for skader, som ikke var dækkede, og idet det fulgte af færdsels-

lovens § 108, at skaden var dækket af forsikringen.

Flertallet lagde blandt andet vægt på, at reglerne om ansvarsforsikring er udfor-

met således, at forsikringstageren skal ydes en høj beskyttelse mod at komme til

25

at hæfte for et ukendt og potentielt meget betydeligt erstatningsansvar over for

tredjemand, samt at der efter færdselslovens § 108, stk. 2, alene er hjemlet ad-

gang til regres, hvis forholdet kan betragtes som "forsætligt eller groft hensyns-

løst". Flertallet henviste i øvrigt til sin afgørelse i sag 89232. Flertallet fandt ud-

over, at selskabet var berettiget til – for den periode som ejer-/brugerforholdene

ikke havde været korrekt oplyst til selskabet – at opkræve forhøjet præmie hos

klageren for så vidt angik ansvarsforsikringen, således at selskabet kom til at op-

pebære korrekt præmie i forhold til ansvarsforsikringen.

Selskabet anfægtede kendelsen blandt andet under henvisning til, at færdselslo-

vens regler tager sigte på at beskytte skadelidte og ikke skadevolde-

ren/forsikringstageren.

Det er pt. uvist om sagen føres videre for domstolene.

4.2. Anfægtede sager, der er afgjort ved dom i 2017.

5 anfægtede sager er blevet endeligt afgjort ved dom i 2017. Klageren har fået

helt eller delvist medhold i 2 af retssagerne, mens selskaberne er frifundet i 3

retssager.

4.2.1. Afgørelse 85164 af 3/12 2014.

Gruppelivsordning. Forenede Gruppeliv.

Selskabet afviste at udbetale en dødsfaldssum til klageren, der i 1992 var indsat af

den nu afdøde forsikringstager som begunstiget, og som havde været samboende

med denne fra 1989 til 1998. Forsikringstagerens arvinger – søskende og søsken-

debørn – havde gjort indsigelse mod udbetaling til klageren. Selskabet havde på

denne baggrund deponeret summen med henblik på domstolsafgørelse eller for-

lig.

Nævnet udtalte blandt andet:

"Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 102, stk. 1, at ved forsikringstagerens død udbetales forsikringssummen umiddelbart til den begunstigede. Forsik-ringstageren har ved begunstigelseserklæring af 15/7 1992 indsat klageren som særlig begunstiget i livsforsikringen, hvilket forsikringstageren ikke siden har tilbagekaldt. Selskabet har henvist til, at forsikringstageren og klageren ikke længere var samboende ved førstnævntes død, og at forsikringstagerens arvinger – sø-skende og søskendebørn – efter selskabets henvendelse har gjort indsigelse mod udbetaling til klageren. Nævnet finder, at selskabet – efter indsigelsen fra afdøde forsikringstagers sø-skende – burde have givet dem frist til at anlægge sag om retten til forsikrings-summen. Uden et sådant sagsanlæg ville selskabet ikke være berettiget til at frigøre sig fra pligten til at udbetale dødsfaldssummen til den begunstigede

26

ved deponering, da der i så fald ikke er tvivl om, hvem der er rette fordringsha-ver. Nævnet finder, at tidspunktet for selskabets betalingspligt passende kan fastsættes til 1 år efter forsikringstagerens død eller den 19/1 2012. Efter nævnets opfattelse har selskabet ved sin sagsbehandling bragt klageren i en vanskelig juridisk situation, og den antagne advokathjælp må anses for ri-melig og nødvendig. Nævnet finder derfor, at selskabet skal dække klagerens udgifter på 10.000 kr. ekskl. moms til advokathjælp før sagens indbringelse for nævnet, jf. forsikringsaftalelovens § 32, stk. 3. Nævnet bemærker, at selskabet ikke ses at have vejledt klageren om, at sagen kunne indbringes for Ankenæv-net for Forsikring. Som følge heraf

b e s t e m m e s : ___________________

Selskabet, Forenede Gruppeliv, skal udbetale dødsfaldssummen til klageren. Beløbet skal forrentes efter forsikringsaftalelovens § 24, idet selskabets beta-lingspligt er indtrådt 19/1 2012. Selskabet skal endvidere betale klageren 10.000 kr. eksklusiv moms til dækning for hendes advokatudgifter."

Selskabet anfægtede kendelsen og anførte blandt andet, at den anførte 1-årsfrist i

kendelsen ikke er hjemlet i lovgivningen, og at det er sædvanlig praksis at depone-

re i sådannes situationer.

Retten på Frederiksberg gav ved dom af 10/8 2017 klageren medhold. Af dommen

fremgår blandt andet:

"Forrentning af forsikringssummen

Nu afdøde [forsikringstager] har ved begunstigelseserklæring af 15. juli 1992 indsat sin daværende samlever, [klageren], som begunstiget i livsforsikringen, og han har ikke tilbagekaldt denne begunstigelse på trods af at de ophævede samlivet i 1998. [Forsikringstager] afgik ved døden den 19. januar 2011 uden at efterlade sig ægtefælle/registreret partner eller livsarvinger. Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 102, stk. 1, at forsikringssummen ved forsikringstagerens død skal udbetales umiddelbart til den begunstigede. For-sikringsselskabet kan alene undlade at udbetale forsikringssummen i de tilfæl-de, hvor forsikringstagerens ægtefælle eller en livsarving i medfør af forsik-ringsaftalelovens § 104, stk. 3, fremsætter indsigelse mod udbetalingen under henvisning til, at indsættelsen af den begunstigede må anses for urimelig over for ægtefællen eller livsarvingen. Forsikringssummen må i givet fald ikke udbe-tales, før det ved forlig eller dom mellem den begunstigede og arvingerne er afgjort, hvem der har ret til denne. Sag skal anlægges af ægtefællen eller af en livsarving mod den begunstigede inden 1 år efter, at forsikringstageren er af-gået ved døden, jf. stk. 4 i samme bestemmelse.

27

Under de foreliggende omstændigheder, hvor [forsikringstager] hverken efter-lod sig ægtefælle/registreret partner eller livsarvinger, har Forenede Gruppeliv været forpligtet til at udbetale forsikringssummen til [klageren]. Det forhold, at afdødes arvinger havde fremsat indsigelser mod udbetalingen ændrer ikke herved, idet arvingerne ikke er omfattet af den i forsikringsaftalelovens § 104, stk. 3, nævnte personkreds. Herefter, og idet det af Forenede Gruppeliv i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, har Forenede Gruppeliv ikke været berettiget til at tilbageholde og deponere forsikringssummen. Da Forenede Gruppeliv den 2. februar 2011 underrettede [klageren] om [for-sikringstagers] død, kunne hun have krævet forsikringssummen udbetalt den 16. februar 2011, jf. forsikringsaftalelovens § 24, stk. 1. Retten tager herefter [klagerens] påstand om tilkendelse af renter af forsik-ringssummen efter forsikringsaftalelovens § 24, stk. 2, til følge. Udgifter til advokatbistand forud for sagsanlægget Retten finder, at Forenede Gruppeliv ved sin sagsbehandling har bragt [klage-ren] i en vanskelig juridisk situation, og at det har været nødvendigt for [klage-ren] at antage advokat forud for sagens behandling i Ankenævnet for Forsik-ring. Retten har herved lagt vægt på, at Forenede Gruppeliv ikke havde vejledt [klageren] om muligheden for, at sagen kunne indbringes for Ankenævnet for Forsikring. Ankenævnet for Forsikring er et godkendt privat klagenævn, der yder forbru-gere vejledning. Ifølge ankenævnets vedtægter betaler ingen af parterne om-kostninger ved nævnsbehandlingen til den anden part. Retten finder herefter alene grundlag for i medfør af forsikringsaftalelovens § 32, stk. 3, at tilkende [klageren] et passende beløb til dækning af hendes udgif-ter til advokatbistand forud for sagens behandling i Ankenævnet for Forsikring. Dette beløb fastsættes til 12.500,00 kr. Beløbet er inkl. moms. Under hensyn til at [klageren] ved udbetaling af forsikringssummen den 11. ok-tober 2016 tillige fik udbetalt et rentebeløb på 4.289,29 kr., tages [klagerens] påstand om et beløb til dækning af advokatomkostninger alene til følge for så vidt angår et beløb på 8.210,71 kr., og der tilkendes procesrenter af 12.500,00 kr. fra den 10. november 2015 til den 11. oktober 2016 og af 8.210,71 kr. fra den 11. oktober 2016 til betaling sker. … Thi kendes for ret: Sagsøgte, Forenede Gruppeliv, skal inden 14 dage til sagsøger, [klageren], be-tale 8.210,71 kr. samt renter efter forsikringsaftalelovens § 24, stk. 2, af 265.511,00 kr. fra den 16. februar 2011 til den 11. oktober 2016, og procesren-ter af 12.500,00 kr. fra den 10. november 2015 til den 11. oktober 2016, og af 8.210,71 kr. fra den 11. oktober 2016 til betaling sker."

4.2.2. Afgørelse 85748 af 8/9 2014.

Ulykkesforsikring. Codan Forsikring.

28

Klageren pådrog sig efter ca. 10 minutters motionsløb en meniskskade. Selskabet

anførte vedrørende begge klagerens ulykkesforsikringer, at hun ikke havde været

udsat for et ulykkestilfælde, der i forsikringsbetingelserne var defineret som: "En

pludselig hændelse, der forårsager personskade"


"Nævnets flertal udtaler: Af begge de ovenfor gengivne forsikringsbetingelser fremgår det, at der ved et ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade. Flertallet lægger til grund, at klagerens gener i højre knæ opstod i forbindelse med, at hun havde motionsløbet i ca. 10 minutter. Hun mærkede et smæld i knæet og fik umiddelbart efter stærke smerter. Løb er efter flertallets opfattelse egnet til at forårsage en meniskskade som den indtrufne i klagerens højre knæ. Flertallet henviser herved til nævnets se-neste praksis i tilsvarende sager, herunder navnlig kendelserne 85.103, 85.462 og 85.204. Efter en samlet vurdering finder flertallet herefter, at klageren har været udsat for en pludselig hændelse, der har forårsaget personskade. Da sel-skabet ikke har taget stilling til méngradens størrelse, hjemvises sagen til afgø-relse heraf. Nævnets mindretal udtaler: Efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler det klageren at bevise, at hun har været udsat for et dækningsberettiget ulykkestilfælde, i form af en pludselig hændelse der forårsager personskade. Nævnets mindretal finder, at en aktivitet i form af almindeligt løb ikke kan ka-rakteriseres som en pludselig hændelse. Da skaden efter klagerens oplysninger skete efter almindeligt løb i 10 minutter – uden f.eks. vrid eller snublen – finder mindretallet, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at skaden er en følge af et ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand. Herefter finder mindretallet, at klageren ikke har været udsat for et dæknings-berettiget ulykkestilfælde. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Som følge heraf

b e s t e m m e s : ___________________

Selskabet, Codan A/S, skal anerkende, at klageren har været udsat for et ulyk-kestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand."

29

Selskabet anfægtede kendelsen og anførte blandt andet, at det at løbe må anses

for at være en dagligdags bevægelse af kroppen, og at der var tale om et praksis-

skift hos Ankenævnet.

Som følge af sagens principielle karakter blev sagen henvist til behandling ved

Østre Landsret, hvis flertal frifandt selskabet. Af dom herfra af 28/10 2016 frem-

går blandt andet:

"Landsrettens begrundelse og resultat Ulykkestilfælde er i begge selskabers forsikringsbetingelser defineret som en pludselig hændelse, der forårsager personskade. Det er [klageren], der har be-visbyrden for, at der foreligger et ulykkestilfælde. Omstændighederne i forbindelse med skadens opståen er beskrevet i [klage-rens] anmeldelser og oplysninger til forsikringsselskaberne i august, oktober og november 2013 samt januar og februar 2014. Omstændighederne er endvide-re beskrevet i en skadestueepikrise af 29. juli 2013 og en ambulantepikrise af 1. august 2013 samt i [klagerens] forklaring under hovedforhandlingen i lands-retten. Landsretten lægger på baggrund af [klagerens] anmeldelser og oplys-ninger til forsikringsselskaberne til grund, at hun under en løbetur den 19. juli 2013 pludselig oplevede kraftige smerter i højre knæ, og at hun derefter ikke kunne støtte på højre ben. Efter besvarelsen af spørgsmål 2 og 3 i Retslægerådets udtalelse af 10. juni 2016 lægger landsretten til grund, at [klagerens] smerter i højre knæ skyldes en læsion af den mediale menisk og bruskskader i knæet, og at Retslægerådet ikke kan tage stilling til, hvorledes disse forandringer er opstået. Det lægges efter de lægelige oplysninger til grund, at [klageren] blev tilset af en læge kort efter, at smerterne var begyndt. Hun blev transporteret til Dan-mark af SOS, hvorefter hun den 29. juli 2013 og i dagene derefter blev tilset og behandlet på [hospital]. Den 8. august 2013 blev hun opereret for den konsta-terede menisklæsion. Landsretten finder det herefter godtgjort, at skaden i form af læsion af den mediale menisk opstod i forbindelse med løbeturen den 19. juli 2013. Det er efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmålene A og B samt 3 og 4 ikke godt-gjort, at skaden skyldes eller er forværret af en forudbestående lidelse. Dommerne Kaspar Linkis og Ole Græsbøll Olesen udtaler: Forsikringsbetingelsernes definition af et ulykkestilfælde må efter en naturlig sproglig forståelse anses for at indeholde et krav om, at den pludselige hæn-delse, der har forårsaget en personskade, er forskellig fra selve personskaden. Det samlede forløb skal endvidere have karakter af et ulykkestilfælde. På baggrund af det begivenhedsforløb, som landsretten lægger til grund, jf. ovenfor, finder vi, at [klageren] ikke har godtgjort, at der er tale om et ulykkes-tilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand, idet selve løbeturen ikke kan an-ses for en pludselig hændelse.

30

Vi stemmer derfor for at tage forsikringsselskabernes frifindelsespåstand til følge. Dommer Annette Dam Ryt-Hansen udtaler: Ankenævnet for Forsikring har gennem de seneste år i en række afgørelser be-stemt, at selskaberne skulle anerkende personskader opstået i forbindelse med sportsudøvelse eller lignende aktivitet som dækningsberettigende ulyk-kestilfælde, såfremt den hændelse, der gav anledning til skaden, efter nævnets opfattelse var egnet til at forårsage den pågældende personskade. Flere af dis-se afgørelser har vedrørt personskader opstået i forbindelse med bevægelser i tilknytning til løb under forskellige former for sportsudøvelse. Definitionen af et ulykkestilfælde giver anledning til afgrænsningsproblemer, og begrebet 'pludselig hændelse' omfatter efter ankenævnets praksis en række situationer, der ikke afgørende adskiller sig fra den foreliggende. Der kan efter en almindelig sproglig forståelse af ulykkesdefinitionen ikke stil-les krav om, at der opstår noget usædvanligt, uventet eller tilfældigt. Efter [klagerens] forklaring skete skaden under løbeturen i det øjeblik, hendes højre fod ramte underlaget. Henset hertil finder jeg efter en samlet vurdering, at [klageren] har været udsat for en pludselig hændelse, der har forårsaget per-sonskade, og stemmer for at tage [klagerens] påstand til følge. Der træffes afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, således at Codan Forsikring A/S og Privatsikring A/S frifindes. …

Thi kendes for ret: De sagsøgte Codan Forsikring A/S og Privatsikring A/S frifindes."

Afgørelsen blev anket til Højesteret, der i dom af 5/9 2017 - trykt i Ugeskrift for

Retsvæsen (UfR 2018.7H) - gav klageren medhold. I dommen hedder det blandt

andet:

"Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår for Højesteret, om den meniskskade, som A pådrog sig i forbindel-se med en løbetur den 19. juli 2013, er et ulykkestilfælde i forsikringsbetingel-sernes forstand. I både Codan Forsikring A/S' og Privatsikring A/S' forsikringsbetingelser er ulyk-kestilfælde defineret som 'en pludselig hændelse, der forårsager personskade'. Denne beskrivelse af ulykkestilfælde har afløst den definition, som var gæl-dende frem til omkring år 2000, hvor et ulykkestilfælde var beskrevet som 'en tilfældig af den forsikredes vilje uafhængig, pludseligt udefra kommende ind-virkning på legemet med en påviselig beskadigelse af dette til følge'. Fire dommere – Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Jens Kruse Mikkelsen og Kristian Korfits Nielsen – udtaler:

31

Den definition af et ulykkestilfælde, der anvendes i de foreliggende forsik-ringsbetingelser, er bred. Det hænger navnlig sammen med anvendelsen af or-det 'hændelse' og det forhold, at det ikke er en betingelse, at årsagen til ulyk-kestilfældet er udefra kommende påvirkning eller ydre omstændigheder, lige-som det efter vores opfattelse heller ikke er en betingelse, at der er opstået noget usædvanligt, uventet eller tilfældigt i forbindelse med skadens indtræ-den. Den hændelse – initialpåvirkning – som har ført til skaden, skal dog være sket pludselig. Den gældende definition af et ulykkestilfælde blev efter det foreliggende ind-ført med det sigte at yde en bredere dækning for pludseligt opståede helbreds-forringelser, og det udvidede dækningsomfang havde oprindeligt sigte på sports- og vridskadetilfælde. Vi finder, at løbeaktivitet må sidestilles med sportsaktiviteter og således adskiller sig fra mere dagligdags bevægelser, så-som at bukke sig ned, rejse sig op, at gå mv., som ikke er dækningsberettigede. På den anførte baggrund og henset til, at den uklarhed, som forsikringspolicer-nes beskrivelse af ulykkesbegrebet giver anledning til, må komme selskaberne til skade, finder vi, at definitionen på et ulykkestilfælde må anses for også at omfatte den situation, hvor der pludseligt under løbeaktivitet opstår person-skade. I den foreliggende sag har Codan Forsikring og Privatsikring for Højesteret ikke bestridt, at skaden i form af læsion af den mediale menisk i As højre knæ op-stod i forbindelse med løbeturen den 19. juli 2013. Forsikringsselskaberne har heller ikke gjort gældende, at skaden skyldes sygdom eller udløsning af latente sygdomsanlæg. Vi stemmer på denne baggrund for at tage As påstand til følge. Dommer Jens Peter Christensen udtaler: Som nævnt hedder det i forsikringsbetingelserne i As ulykkesforsikringer, at som ulykkestilfælde betragtes 'en pludselig hændelse, der forårsager person-skade'. Som det fremgår af ordlyden, indeholder denne definition af et ulyk-kestilfælde et krav om, at den pludselige hændelse, der har forårsaget en per-sonskade, er forskellig fra selve personskaden. Det følger endvidere af forsik-ringsbetingelserne, at det samlede forløb skal have karakter af et ulykkestil-fælde. På baggrund af det begivenhedsforløb, der er enighed om må lægges til grund, finder jeg herefter, ligesom landsrettens flertal, at A ikke har godtgjort, at der er tale om et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand, idet selve lø-beturen ikke kan anses for en pludselig hændelse. At løbeturen har karakter af sportsaktivitet kan under de foreliggende omstændigheder, hvor der ikke fore-ligger anden pludselig hændelse end selve personskaden, efter min opfattelse ikke føre til et andet resultat. Jeg stemmer derfor for at stadfæste landsrettens dom. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

32

Højesteret tager herefter As påstand til følge. …

Thi kendes for ret: Codan Forsikring A/S og Privatsikring A/S skal anerkende, at A har været udsat for et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand."

4.2.3. Afgørelse 86049 af 7/1 2015.

Gruppelivsordning. AP Pension.

Selskabet havde anerkendt, at klagerens erhvervsevne var nedsat med mellem

1/2 og 2/3 og udbetalte halv invaliderente i overensstemmelse hermed. Klageren

krævede fulde ydelser og anførte, at hans erhvervsevne var nedsat med 2/3 eller

derover.


"Erhvervsevnetab Klageren, der er født i [1960'erne] og har arbejdet som landmand og forvalter, fik konstateret kræft i blæren i 2011. Klageren var tidligere blevet kureret for leukæmi. Han fik foretaget en operation, hvor blæren blev fjernet, og der blev indsat en kunstig blære. Han har efterfølgende haft problemer med bl.a. inkon-tinens, smerter og træthed. Ifølge den kommunale arbejdsevnevurderingsjournal har klageren skånehen-syn i form af ingen tunge løft, nedsat gangdistance, behov for at være nær et toilet, smerter i mellemgulv, nedsat koncentration og konstant træthed. Det lykkedes ikke kommunen, at finde en egnet arbejdsprøvning til klageren, idet de angivne skånehensyn ikke kunne opfyldes, og fordi potentielle arbejdsplad-ser ikke havde mulighed for en praktikant. Klageren blev tilkendt førtidspensi-on pr. 1/12 2012. I indstillingen til førtidspension af 19/11 2012 blev der lagt vægt på, at 'Samlet er der tale om en ophævet arbejdsevne som følge af de fy-siske lidelser og følgevirkninger.' Det fremgår videre, at 'Det har ikke været muligt at forene … [klagerens] arbejdsmæssige kompetencer og hans skåne-hensyn i en praktik.' Videre er det anført, at '… [klageren] har omfattende skå-nebehov – det er tydeligt, at … [klagerens] arbejdsevne er ophævet i alle er-hverv.' I speciallægeerklæringen modtaget i selskabet den 1/11 2013 fremgår det, at en fornyet operation til afhjælpning af hans urininkontinens ville nødvendiggø-re brug af kateter, 'hvilket ikke lader sig gøre pga. smerter.' Speciallægen be-tegner en alternativ operation med afledning af urin til en urinpose på maven som 'ikke tillokkende'. Herudover skønnede speciallægen, at 'der vil være en del hensyn at tage til utæthed, smerter etc. i løbet af en arbejdsdag, så sam-menhængende arbejde ikke vil være mulig.' Det blev konkluderet, at der inden for klagerens hidtidige og andre erhverv ville 'være behov for ret vidtgående skånehensyn.' Efter sin gennemgang af sagens materiale – herunder de lægelige og kommu-nale akter – finder nævnet, at klagerens erhvervsevne er nedsat med 2/3 på baggrund af helbredsmæssige forhold.

33

Selv om klageren ikke er arbejdsprøvet, finder nævnet det efter en samlet vur-dering godtgjort, at hans skånehensyn har en sådan karakter, at de heller ikke ville kunne tilgodeses i en administrativ stilling i en grad, hvor klageren ville kunne tjene mere end 1/3 af, hvad der er sædvanligt for personer uden nedsat erhvervsevne på samme egn og med samme uddannelse og alder. Nævnet finder, at det ikke kan føre til en anden vurdering, at klageren ikke har ønsket at få foretaget en ny operation mod inkontinens med de dertil følgende risici. Advokathonorar Efter sin gennemgang af sagen finder nævnet, at der ikke i klagerens sag har foreligget sådanne forhold, der har gjort det nødvendigt for klageren at søge advokatbistand. Nævnet finder således ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale omkostninger til hans advokat. Som følge heraf

b e s t e m m e s : ___________________

Selskabet, AP Pension, skal anerkende at klagerens erhvervsevne er nedsat med 2/3 pr. 1/1 2013 og skal yde dækning i overensstemmelse hermed. For-faldne beløb skal forrentes i overensstemmelse med forsikringsaftalelovens § 24. Klageren får i øvrigt ikke medhold."

Selskabet anfægtede kendelsen, idet det fandt, at klageren ikke havde godtgjort,

at hans generelle erhvervsevne var nedsat med 2/3 eller derover.

Ved dom fra Københavns byret af 18/1 2017 blev selskabet frifundet. Af dommen


"Rettens begrundelse og afgørelse Sagsøgte har anerkendt, at sagsøgers generelle erhvervsevne er nedsat med 1/2 pr. 1. januar 2013. Sagsøger har bevisbyrden for, at hans generelle erhvervsevne er yderligere nedsat, og at han ikke vil kunne arbejde mere end 1/3 af normal fuldtidsbe-skæftigelse i arbejdsfunktioner, der tilgodeser hans skånebehov. Retten finder ikke, at sagsøger efter det, der er fremkommet under bevisførel-sen, har løftet denne bevisbyrde. Retten lægger ved vurderingen vægt på, idet der ikke i de lægelige akter, herunder speciallægeerklæringen af 1. november 2013, eller i de kommunale akter er tilstrækkelig støtte for sagsøgers stand-punkt. Retten lægger endvidere vægt på, at der ikke har været foretaget sæd-vanlig arbejdsprøvning. Det kan ikke tillægges selvstændig betydning, at sagsø-ger er tilkendt offentlig førtidspension.

34

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge. … Thi kendes for ret: AP Pension frifindes."

4.2.4. Afgørelse 87771 af 5/8 2015.

Bilforsikring. Alm. Brand Forsikring A/S.

Selskabet afviste at udbetale erstatning for et anmeldt tyveri af den forsikrede bil.

Selskabet anførte, at det ikke fandt det bevist af klageren, at der var indtrådt en

dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.


"Det fremgår af sagen, at klagerens bil bortkom i udlandet natten mellem den 1/9 2014 og 2/9 2014, hvor klageren havde en overnatning på et hotel på vej tilbage fra en ferie med sin mand og etårige barn. Da klageren konstaterede, at bilen var borte, søgte hun om hjælp ved det lokale politi og kontaktede SOS In-ternational, der stillede en bil til rådighed, så klagerne kunne komme hjem til Danmark. Selskabet har afvist at yde dækning med henvisning til, at det ikke er bevist, at bilen bortkom ved et tyveri. Nævnets flertal udtaler: Efter en gennemgang af sagen, og efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, finder nævnet, at selskabet ikke har været berettiget til at afvise at yde dækning for det anmeldte tyveri af klagerens bil. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det som ubestridt må lægges til grund, at bilen bortkom i udlandet natten mellem den 1/9 2014 og den 2/9 2014, hvor den var parkeret i et område med hoteller. Derudover har nævnet lagt vægt på, at klageren var på vej hjem fra en længe-revarende ferie med sin mand og etårige søn, og at de efter det oplyste ikke havde længere ophold eller kendskab til stedet, hvor tyveriet skete. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at bilen efter det oplyste ikke er fundet igen, og at det henset til bilens alder, stand, værdi og omstændighederne i øv-rigt må anses for mindre sandsynligt, at bilen er bortkommet på anden måde end ved tyveri. På baggrund af ovenstående, og da klagerens forklaringer i hele sagens forløb har fremstået sammenhængende og plausible, har klageren efter nævnets op-fattelse sandsynliggjort, at bilens bortkomst er sket ved et tyveri. Det forhold at klageren var i besiddelse af den eneste nøgle til bilen, der var udstyret med startspærre, kan under henvisning til ovenstående ikke føre til andet resultat.

35

Nævnets mindretal udtaler: Det følger af almindelige forsikringsretlige principper, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at der er indtruffet en dækningsberettigende forsikrings-begivenhed i form af tyveri. Efter en gennemgang af sagen finder mindretallet, at klageren ikke har bevist, at der har været tale om tyveri af bilen. Mindretallet har blandt andet lagt vægt på, at bilen var udstyret med fabriks-monteret startspærre, at klageren ved bortkomsten var i besiddelse af den eneste nøgle til bilen, samt oplysningerne om bilens værdi og de manglende spor/tegn på, at et tyveri har fundet sted. På denne baggrund kan mindretallet ikke pålægge selskabet at udbetale yder-ligere. Det forhold, at selskabet har udbetalt erstatning for bortkommet indbo inden de nærmere undersøgelser af bilen blev iværksat, kan ikke føre til andet resul-tat. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Som følge heraf

b e s t e m m e s : ___________________

Selskabet, Alm. Brand Forsikring A/S, skal anerkende, at klagerens bil er bort-

kommet ved en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Selskabet skal

genoptage sagen og yde dækning i overensstemmelse med forsikringsbetingel-

serne forrentet efter forsikringsaftalelovens § 24."

Selskabet anfægtede kendelsen, idet det fandt, at klageren ikke havde bevist, at

bilen var bortkommet ved en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Selskabet blev frifundet ved dom fra Københavns byret af 6/10 2016. Af dommen


"Rettens begrundelse og resultat

Det er sagsøgeren der skal sandsynliggøre, at forsikringsbegivenheden – tyve-riet – er indtrådt, således at det må anses for overvejende sandsynligt, at hen-des bil blev stjålet. Sagsøgeren har ikke sandsynliggjort, at bilen blev stjålet. Retten lægger til grund, at bilen – en ældre …-model – var forsynet med fa-briksmonteret startspærre. Selvom det ikke kan anses for umuligt at omgå startspærren, forudsætter dette efter den sagkyndige erklæring imidlertid sær-lig viden og specielt udstyr vedrørende den konkrete bilmodel. Henset til bilens alder, dens karakter af 'almindelig' bil og efter det oplyste om dens tilfældige placering finder retten, at det har formodningen imod sig, at der er sket omgå-else af startspærren.

36

Der er ikke oplysninger om vidner til tyveriet, ligesom det må lægges til grund, at der på stedet, hvor bilen holdt parkeret, ikke var spor efter opbrud eller an-dre indikationer af tyveri. Efter sagsøgerens forklaring var bilen endvidere par-keret på en trafikeret og oplyst gade. På den baggrund, og da det ikke alene sandsynliggør tyveri, at sagsøgeren meldte bilen stjålet til det [udenlandske] politi, og idet retten i øvrigt bemær-ker, at usikkerheden omkring kilometertallet, samt de mindre divergenser ved-rørende købsprisen og antallet af nøgler på tidspunktet for sagsøgerens køb af bilen i nærværende tilfælde ikke er tillagt betydning, tager retten sagsøgtes fri-findelsespåstand til følge. … Thi kendes for ret: Sagsøgte, Alm. Brand Forsikring A/S, frifindes."

Dommen blev anket til Østre Landsret, der ved dom af 10/4 2017 stadfæstede

byrettens dom. Af dommen fremgår blandt andet:

"Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. …

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes."

4.2.5. Afgørelse 88798 af 16/3 2016.

Familieforsikring. Codan Forsikring A/S.

Klageren havde anmeldt, at hans ur var blevet stjålet inden for et tidsrum på 30

minutter, mens han var på madmarked. Selskabet afviste dækning under henvis-

ning til, at klageren ikke havde bevist, at uret var blevet stjålet.


"Det følger af almindelige principper, at det er den, der rejser et krav, der skal bevise kravets rigtighed. Det er derfor klageren, der skal sandsynliggøre, at der er sket et dækningsberettigende tyveri af armbåndsuret. I klageskemaet har klageren anført, at en meget fingernem tyv har stjålet hans armbåndsur fra hans håndled. Hændelsen skulle ifølge klageren være sket på et madmarked. Klageren har endvidere oplyst, at han for nylig havde fået en ny silikonerem til uret, hvorfor det efter klagerens opfattelse er umuligt, at arm-båndsuret kan være faldet af, hvilket klageren oplyser, at hans urmager er enig i. Selskabet har i sit brev af 22/12 2015 anført, at uret bortkom inden for et tids-rum af 30 minutter, at forsikringstageren var iført en læderjakke, og at der ikke

37

er oplyst særlige omstændigheder i relation til møde med andre personer eller berøring i dette tidsrum, udover at der var mange deltagere til madmarkedet. Nævnets flertal udtaler herefter: På baggrund af det ovenfor anførte og efter en samlet helhedsbedømmelse af oplysningerne i sagen er det flertallets opfattelse, at det er sandsynliggjort i til-strækkelig grad, at armbåndsuret er bortkommet under omstændigheder, som må karakteriseres som et tyveri, der er dækket af forsikringen. Der er herved bl.a. lagt vægt på klagerens oplysning om, at han for nylig fik udskiftet remmen på uret, at der var mange deltagere til madmarkedet, samt at der var tale om et forholdsvist kort tidsrum, hvor uret forsvandt. Flertallet finder herefter, at selskabet skal genoptage sagsbehandlingen og skal udbetale erstatning til kla-geren. Flertallet finder efter de foreliggende oplysninger ikke i øvrigt grundlag for at kritisere selskabets sagsbehandling. Nævnets mindretal udtaler: På det foreliggende grundlag finder mindretallet, at der består en sådan usik-kerhed med hensyn til, hvor, hvornår og hvorledes armbåndsuret er forsvun-det, at det ikke kan pålægges selskabet at anerkende, at der foreligger tyveri i forsikringsbetingelsernes forstand. Det kan således efter mindretallets opfat-telse ikke kritiseres, at selskabet har afvist at erstatte armbåndsuret, ligesom der heller ikke i øvrigt er grundlag for at kritisere selskabets sagsbehandling. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Som følge heraf

b e s t e m m e s : ___________________

Selskabet, Codan Forsikring A/S, skal anerkende, at klageren har været udsat for et dækningsberettigende tyveri, og skal herefter udbetale erstatning til kla-geren med tillæg af renter efter forsikringsaftalelovens § 24. Klagegebyret tilbagebetales."

Selskabet anfægtede kendelsen, idet det fandt, at klageren ikke havde bevist, at

uret var bortkommet ved en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Selskabet blev frifundet ved dom af 22/9 2017 fra Retten på Frederiksberg. Af

dommen fremgår blandt andet:

"Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at der er sket et dækningsberettiget tyveri af sagsøgtes armbåndsur. Efter den af sagsøgeren afgivne forklaring og sagens oplysninger i øvrigt, finder retten, at der består en sådan usikkerhed med hensyn til, hvor, hvornår, og

38

hvorledes armbåndsuret er forsvundet, at det det ikke findes tilstrækkeligt godtgjort, hvorvidt sagsøgeren er blevet udsat for tyveri i forsikringsbetingel-sernes forstand. Med disse bemærkninger frifindes sagsøgte. … Thi kendes for ret: Sagsøgte, Codan Forsikring A/S, frifindes."

4.3. Anfægtede sager, der er blevet forligt i 2017.

3 af de 9 anfægtede sager, der blev afsluttet i 2017 blev forligt. Endvidere er 1 af

de anfægtede sager, der blev afsluttet i 2016, blevet forligt.

Tre af sagerne blev opfyldt af selskabet pr. kulance, efter at selskabet havde an-

fægtet sagen, og en sag blev dækket af Garantifonden for Skadesforsikringssel-

skaber, der var indtrådt i sagen efter Gable Insurance/Husejernes Forsikrings kon-

kurs.

4.3.1. Afgørelse 88913 af 4/1 2017.

Bygningsforsikring. LB Forsikring A/S.

Klageren anmeldte, at der var opstået revner i facader af porebetonblokke i 2015.

Ifølge indhentede rapporter var revnerne forårsaget af storm eller kraftigt vind-

tryk på facaderne. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var

påvist konkrete skadedatoer og dermed sandsynliggjort, at skaderne var opstået

ved vind af stormstyrke. Selskabet henviste endvidere til, at revnerne skyldtes

fejlkonstruktion. Nævnet fandt med henvisning til de markante revner, og de ind-

hentede rapporter, at klager havde godtgjort, at revnerne var opstået ved vind af

stormstyrke, og at selskabet ikke havde bevist, at fejlkonstruktion var hovedårsa-

gen. Klageren fik derfor medhold.

Selskabet anfægtede afgørelsen og anførte, at det var uenigt i nævnets bevisvur-

dering, idet selskabet anførte, at hovedårsagen til skaden var fejlkonstruktion.

Selskabet anerkendte efterfølgende at dække skaden.

Efter at der var afgivet skønserklæring i en sag mellem klagerens ejerskifteforsik-

ringsselskab og det indklagede selskab, anerkendte ejerskifteforsikringsselskabet

imidlertid at dække skaden og friholdt på denne baggrund det indklagede selskab,

hvor klageren havde sin bygningsforsikring.

4.3.2. Afgørelse 89218 af 3/8 2016.

Gable Insurance AG, v/Husejernes Forsikring Assurance Agentur A/S.

Klageren anmeldte, at der var store mængder asbeststøv på loftet i hans hus som

følge af, at den tidligere ejer havde fået ejendommens eternittag med asbest høj-

tryksspulet. Selskabets ingeniør vurderede, at loftsrummet ikke måtte benyttes

pga. sundhedsrisikoen. Nævnet fandt efter det oplyste om, at loftet ikke måtte

39

benyttes, at asbestforureningen udgjorde en dækningsberettigende skade, hvor-

for selskabet skulle betale for en asbestsanering af loftsrummet.

Selskabet anfægtede kendelsen og anførte, at det var sædvanligt med asbeststøv

på loftet i ejendomme med asbestholdige tage, og at der ikke var dokumenteret

en sundhedsrisiko ved at opholde sig i ejendommens beboelsesdel.

Klageren har i mail af 3/1 2018 oplyst til nævnet, at Garantifonden for Skadesfor-

sikringsselskaber, v/Topdanmark Forsikring A/S har dækket skaden, efter det ind-

klagede selskabs konkurs.

4.3.3. Afgørelse 90660 af 2/8 2017.

Lloyd's v/Søassurancen Danmark A/S. Retshjælpsforsikring.

Klageren var stævnet af køberen vedrørende mangler ved en båd, som han havde

solgt. Nævnet havde i kendelse 89484 givet klageren medhold i, at selskabet skul-

le yde tilsagn om retshjælpsdækning i hvert fald til og med, at der forelå et syn og

skøn i sagen. Efter at dette forelå, afviste selskabet at give forhåndstilsagn om

retshjælpsdækning til videreførelsen af sagen, bortset fra nogle enkelte spørgs-

mål. Nævnet fandt, at selskabet skulle give forhåndstilsagn til retshjælpsdækning

til videreførelse af sagen i sin helhed, og anførte, at selskabet ikke havde bevist, at

sagen ikke kunne føres med rimelig grund. Selskabet skulle også dække klagerens

merudgifter til advokatbistand som følge af selskabets uberettigede afslag på

dækning, med 4.000 kr.

Selskabet anfægtede kendelsen blandt andet under henvisning til, at en række

spørgsmål i sagen ikke var rimelige at føre retssag om.

Selskabet har i mail af 8/9 2017 oplyst til nævnet, at det pr. kulance vil opfylde

kendelsen.

4.3.4. Afgørelse 90706 af 13/9 2017.

Dansk Boligforsikring A/S. Ejerskifteforsikring.

Klageren anmeldte, at han kort efter indflytningen i august 2015 konstaterede

fugtgener og skimmelvækst i kælderen. Kælderen var opført i 1898 og var ifølge

oplysninger fra sælgeren renoveret i 2012-13, bl.a. med udvendig isolering, om-

fangsdræn og maling af vægge. Selskabet afviste dækning under henvisning til, at

forholdene var sædvanlige for en ejendom af den pågældende alder. Af fugtrap-

port indhentet af klageren fremgik det, at der var anvendt en ikke diffusionsåben

maling på kældervæggene inden overtagelsen. Nævnet fandt på baggrund af fugt-

rapporten, at der var nærliggende risiko for skade som følge af fejlbehandling

med en ikke diffusionsåben plastmaling, da dette kunne medføre opfugtning af

bygningsdele, hvilket erfaringsmæssigt kunne resultere i følgeskader som råd i

blandt andet bjælkerne, der bar terrændækket til stueetagen. Selskabet skulle

derfor betale for afrensning og efterbehandling af kældervæggene. Nævnet fandt,

40

at skimmelvæksten i kælderen ikke udgjorde skade i ejerskifteforsikringens for-

stand.

Selskabet anfægtede kendelsen og anførte, at den anvendte maling var egnet til

kældre, og at der ikke var tale om fejlbehandling, da den opstigende grundfugt

ikke ville reduceres ved brug af en mere diffusionsåben maling af de indvendige

vægge. Selskabet har i mail af 4/1 2018 oplyst til nævnet, at det har tilbudt klage-

ren dækning i henhold til nævnets afgørelse.

4.4. Domme i andre nævnsafgjorte sager.

Nævnet har kendskab til 10 retssager, der er afgjort, efter at nævnet har givet

selskabet medhold, eller at nævnet har afvist at afgøre sagen på grund af usikker-

heden om den bevismæssige bedømmelse af sagen eller sagens principielle juridi-

ske problemstilling.

De 10 retssager fordeler sig således. Af de 9 sager, hvor nævnet traf realitetsafgø-

relse, blev selskabet frifundet i de 7 retssager. I den sidste retssag – som nævnet

afviste – blev selskabet frifundet. Klageren fik helt eller delvist medhold i 2 retssa-

ger.

4.4.1. Afgørelse 84054 af 23/6 2014.

Firmapension. Skandia Danmark.

Selskabet havde bevilliget helbredsbetingede ydelser i fra 2007 til 2009. Ved ken-

delse 78450 gav nævnet selskabet medhold i, at klagerens generelle erhvervsev-

netab efter 2009 ikke var nedsat med halvdelen eller derover. Sagen blev atter

indbragt for nævnet vedlagt nye oplysninger om klagerens erhvervsevnetab.

Nævnets flertal gav selskabet medhold og udtalte blandt andet:

"Det fremgår af sagen, at klageren fik konstateret en diskusprolaps i nakken. Klageren har efterfølgende haft varige gener i form af smerter i venstre skul-der, arm og fingre. Hun lider også af koncentrationsbesvær, når hun har smer-ter, samt øget irritabilitet og aggressivitet. I efteråret 2009 startede hun som selvstændig ledelsescoach, men måtte i 2010 opgive dette. I August 2010 kom hun i arbejdsprøvning. I 2011 fik klageren bevilget fleksjob på maksimalt 15 ti-mer om ugen. Det fremgår af klagerens patientjournal af 2/5 2012, at klageren fra 15/4 2012 måtte tage smertestillende medicin på grund af smerter, og at hun havde det ganske tåleligt, indtil hun begyndte på sit fleksjob. Klagerens ar-bejdsgiver fritstillede klageren fra fleksjobbet som udviklingsdirektør ved brev af 27/6 2012, idet hendes helbredsmæssige situation bevirkede, at arbejdsgi-veren ikke kunne regne med hendes ressource, selv på de 15 timer ugentligt som aftalt. Klageren er efterfølgende tilkendt førtidspension, og Arbejdsskade-styrelsen har i henhold til erstatningsansvarslovens § 10 vurderet, at klagerens erhvervsevnetab er 85 %, jf. erstatningsansvarslovens § 5. Nævnets flertal udtaler:

41

Efter en gennemgang af sagen – herunder parternes indlæg samt klagerens helbredsoplysninger, herunder navnlig den reumatologiske speciallægeerklæ-ring af 25/5 og 23/6 2013, finder flertallet efter en samlet vurdering, at klage-ren ikke har bevist, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen. Flertallet har blandt andet lagt vægt på speciallægeerklæringen fra reumatolo-gen af 25/5 og 23/6 2013, hvoraf det fremgår, at prognosen 'synes ikke dårlig, da patienten ved de objektive undersøgelser har markant forbedring. Vores 'nye' lægefaglige holdning til rygsmerter er i øvrigt ved at ændre sig markant – 'det er ikke farligt' at bruge sin nakke/ryg/arm – selv om ryggen/nakken ikke er rask og man må godt arbejde selv om noget ikke er behageligt i bevægeappa-ratet (nakken/ryggen/armen). Patienten kunne måske profitere af, at man fo-kuserede på at styrketræne hendes nakke/øvre ryg/rotatorcuff mere (musk-lerne i nakke/ øvre ryg/skuldre udgør et 'panser') – jo stærkere og mere udhol-dende musklerne er, des bedre beskytter de nakken/rygsøjlen. Generelt giver veltrænede muskler også bedre styr på kroppens bevægelser.' At Arbejdsskadestyrelsen i sin vurdering af 25/7 2012 har vurderet, at klage-rens erhvervsevne er nedsat med 85 % i henhold til erstatningsansvarlovens § 5, finder nævnet på det foreliggende grundlag ikke kan føre til andet resultat. Nævnet bemærker, at Arbejdsskadestyrelsen har taget udgangspunkt i klage-rens indtægt forud for hendes tilskadekomst. I henhold til den tegnede forsik-ring beror vurderingen af erhvervsevnetabet imidlertid på om klageren ikke længere er i stand til – bedømt under hensyn til hendes nuværende tilstand, uddannelse og tidligere virksomhed – at tjene, hvad der i samme egn er almin-deligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Flertallet bemærker i denne forbindelse, at det på det foreliggende grundlag har fundet, at klageren ikke har bevist, at hun ikke kan tjene halvdelen af, hvad der i samme egn er almindeligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignen-de uddannelse og alder, dvs. 50-årige civilingeniører i hovedstadsområdet. I sin vurdering har flertallet foretaget en afvejning af Arbejdsskadestyrelsens skønsmæssige vurdering af, at klageren på det ordinære arbejdsmarked mak-simalt kan opnå en indtjening på 200.000 kr. over for klagerens helbredsoplys-ninger, herunder navnlig den senere indhentede reumatologiske speciallæge-erklæring af 25/5 og 23/6 2013. Flertallet har herefter ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde forsik-ringsdækning. Nævnets mindretal udtaler: I sin afgørelse af 25/7 2012 har Arbejdsskadestyrelsen bl.a. vurderet, at klage-ren på det ordinære arbejdsmarked ville kunne have opnået en årsindtægt på ca. 250.000 kr. forud for den seneste forværring af den helbredsmæssige til-stand, at klagerens funktionsniveau efterfølgende er blevet yderligere nedsat, og at klageren med de yderligere tilkomne gener på det ordinære arbejdsmar-ked alene kan opnå en maksimal indtjening på ca. 200.000 kr. årligt. På denne baggrund samt efter en gennemgang af sagens øvrige oplysning – herunder parternes indlæg samt klagerens helbredsoplysninger, deriblandt speciallægeerklæringen fra reumatologen af 25/5 2013 – finder mindretallet

42

efter en samlet vurdering, at klageren har bevist, at hendes generelle er-hvervsevne er nedsat med mindst halvdelen efter den 15/4 2012. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Som følge heraf

b e s t e m m e s : ___________________

Klageren får ikke medhold."

Klageren indbragte sagen for Københavns Byret. I dom af 18/9 2017 blev selskabet

frifundet. I dommen hedder det blandt andet:

"Rettens begrundelse of afgørelse

Efter det, som er anført af flertallet i kendelsen af 23. juni 2014 fra Ankenæv-

net for Forsikring og i overlæge og speciallæge i neurokirurgi B's erklæring af 1.

juli 2015, har sagsøger ikke godtgjort, at hendes erhvervsevne er nedsat med

50 % eller mere.

Sagsøgte frifindes således. … Thi kendes for ret: Skandia Danmark A/S frifindes."

4.4.2. Afgørelse 85341 af 8/9 2014.

Arbejdsmarkedspension. Sampension KP Livsforsikring A/S

Tvisten vedrørte, om klageren havde godtgjort et dækningsberettigende er-

hvervsevnetab under hensyntagen til en klausul i policen, der undtog erhvervsev-

netab på grund af stress med eventuelle følger.

Nævnet gav selskabet medhold og udtalte blandt andet:

"Det fremgår af sagen, at klageren blev omfattet af selskabets ordning den

1/11 2005, og at der i den forbindelse blev indføjet en klausul i aftalen, af hvil-

ken det fremgår, at ret til pensioner/udbetalinger ved erhvervsevnetab og ret

til præmiefritagelse bortfalder, hvis forsikrede helt eller delvist mister sin er-

hvervsevne inden den 1/11 2015 på grund af stress med eventuelle følger.

Det fremgår af psykologerklæring af 10/7 2009, at klageren lider af depressiv enkeltepisode, og at depressionen sandsynligvis er delvist udløst af stress og en personlighedsstil, hvor hun er mere opmærksom på andres behov frem for sine egne. I psykiatrisk speciallægeerklæring af 6/12 2009 vurderes det, at kla-geren lider af tvangspræget personlighedsstruktur, generaliseret angst og de-pressiv enkeltepisode af svær grad uden psykose. Det fremgår desuden af er-

43

klæringen, at klageren oplevede omsorgssvigt i barndommen med opbyggelse af en tvangspræget personlighedsforstyrrelse og herefter udvikling af angsttil-stand og slutteligt en depression, og at den aktuelle de-pressionsepisode stort set har varet 10 år. I psykiatrisk statusattest af 12/3 2010 vurderes det, at klageren lider af ud-brændthed, og at tilstanden vurderes at være stationær, og i vurdering fra kli-nisk psykolog den 28/5 2010 konkluderes det, at klager lider af udbrændthed og uspecifik personlighedsforstyrrelse, samt at klager aktuelt er ude af sin de-pression. Efter en gennemgang af sagen må nævnet lægge til grund, at den væsentligste årsag til klagerens erhvervsevnenedsættelse er udbrændthed. Nævnet finder efter en samlet vurdering, at selskabet har bevist, at klagerens aktuelle er-hvervsevnetab helt eller delvist er forårsaget af stress med eventuelle følger, og at erhvervsevnetabet derfor er omfattet af klausulen. Nævnet kan på denne baggrund ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde invalidepension og præ-miefritagelse som sket. Som følge heraf

b e s t e m m e s : ___________________


Klageren indbragte sagen for Retten i Lyngby. I dom af 18/12 2017 blev selskabet



Af klausulen i forsikringspolicen fremgår blandt andet, at retten til pensioner og udbetalinger ved erhvervsevnetab og ret til præmiefritagelse bortfalder, hvis forsikrede 'helt eller delvist' mister sin erhvervsevne 'på grund af stress med eventuelle følger'. [Klageren] blev sygemeldt fra sit arbejde i december 2008, og kom ikke siden tilbage på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår, men blev tildelt fleksjob. Den 5. januar 2011 søgte hun om dækning under policen. Der er enighed om, at [klagerens] erhvervsevne er varigt nedsat med 2/3 eller mere, som er et krav for dækning, mens der er uenighed om erhvervsevnenedsættelsen skyldes stress eller følger heraf, som anført i klausulen. Retten lægger herved som ubestridt til grund, at det ikke er rent legemlige forhold, der har medført er-hvervsevnenedsættelsen. Retslægerådet har på baggrund af det lægelige materiale i sagen udtalt, at [klagerens] psykiske sygdomsforløb bedst karakteriseres under diagnosen al-koholafhængighedssyndrom F10.2 som hoveddiagnose samt F43.9 Belast-ningsreaktion, uspecificeret. Det følger endvidere af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål Q, at belast-ningsreaktion F43.9 er indeholdt i kapitel 4 i WHO ICD (F40-F49) Nervøse og

44

stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer. Retten bemærker den engelske term for diagnosen F43.9: 'Reac-tion to severe stress, unspecified'. Retslægerådet har under spørgsmål K vurderet, at [klageren] har været bela-stet af en række forhold og begivenheder i sit arbejds- og privatliv, og har un-der spørgsmål N angivet, at ydre belastende forhold af social og arbejdsmæssig karakter må antages, at være medvirkede årsag til udviklingen af psykisk lidel-se hos [klageren], uden det er muligt at fastlægge omfanget heraf. [Klageren] har for retten forklaret, at hun har følt sig belastet af blandt andet sine oplevelser under opvæksten, sine familiemæssige relationer og et dårligt arbejdsmiljø på flere arbejdspladser. Op til sygemeldingen i december 2008 følte hun sig navnlig belastet af forholdet til forældrene, der ikke længere kun-ne rummes. Problemerne med alkohol kom først til senere. Hun fik stillet diag-noserne tvangspræget personlighedsforstyrrelse, generaliseret angst og de-pression, og har efterfølgende tillige fået stillet diagnosen PTSD, (Posttrauma-tisk belastningsreaktion/Post Traumatic Stress Disorder). Det af [klageren] for-klarede er fulgt foreneligt med Retslægerådets vurdering. På den baggrund og efter det lægelige materiale i sagen, finder retten det her-efter for godtgjort, at de psykiske forhold der har medført [klagerens] er-hvervsevne-nedsættelse i hvert fald delvist kan tilskrives stress, som en ikke uvæsentlig medudløsende faktor. Endelig finder retten, at klausulen 'stress med eventuelle følger' ikke kan anses for at være så intetsigende eller bredt formuleret, at der ikke kan støttes ret herpå. Stress er en belastningstilstand, som kan medføre forskellige reaktio-ner, som efter en almindelig formålsfortolkning af klausulen, må anses for om-fattet heraf, idet omfang de kan henføres til stressbelastningen. På den baggrund, og da dækning efter klausulen også bortfalder, hvis er-hvervsevnenedsættelsen delvist skyldes stress, tages sagsøgtes frifindelses på-stand til følge. … Thi kendes for ret: Sagsøgte, Sampension KP Livsforsikring A/S, frifindes."

4.4.3. Afgørelse 86537 af 18/3 2015.

Gruppelivsordning. AP Pension.

Tvisten vedrørte, om klageren havde godtgjort, at hans erhvervsevne var nedsat

med halvdelen respektive 2/3.

Nævnets flertal gav selskabet medhold. Af nævnets udtalelse i kendelsen fremgår

blandt andet:

"Klageren var i forbindelse med betjening af en maskine på sin arbejdsplads i

juni 2000 udsat for et klemtraume i sin højre hånd, hvorved han pådrog sig en

åben comminut fraktur af anden metacarp.

45

Af ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 27/3 2012 fremgår det blandt an-det, at klageren har konstante smerter, der stråler op i underarm og skulder, og som forværres ved belastning, der indebærer klem, løft og stød. Det frem-går endvidere, at generne har været uændrede i 10 år, mens smerterne i re-sten af armen forværres i forbindelse med brug. I ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 12/4 2013 fremgår det, at klageren har anført, at han har hvile- og belastningsrelaterede smerter i højre hånd, nedsat styrke og øget udtrætningstendens, at der ved objektiv undersøgelse findes let nedsat bevægelighed i fingrene og relativt god styrke, men ømhed og nedsat følesans på hånd og fingre. Det konkluderes, at der er overensstemmel-se mellem de anførte klager og de objektive fund, og at hans aktuelle er-hvervsevne er reduceret, idet han vil have vanskeligt ved at klare tungere ma-nuelt arbejde. Endvidere konkluderes det, at der ikke er yderligere ortopædki-rurgiske behandlingstilbud, og at tilstanden må betragtes som stationær. Om klagerens arbejdsprøvning på værksted fremgår det i oplysninger fra kommunalt jobcenter, at forløbet er gennemført i begrænsede fysisk belasten-de rammer og under hensyntagen til de helbredsmæssige forhold, herunder skånehensyn i form af begrænset brug af højre hånd, intet fysisk belastende arbejde med videre. Det vurderes derudover, at den daglige effektive arbejds-tid har været mellem få minutter og en time, og at hans motivation og arbejds-tempo har vist sig at afhænge af, hvilke opgaver han har været beskæftiget med. Arbejdsskadestyrelsen vurderede i afgørelse af 28/2 2014, at klageren har et erhvervsevnetab på 65 %, og i afgørelsen blev der blandt andet lagt vægt på, at han ikke kan varetage jobs med selv meget lille belastning af hånden, og at han vil have svært ved at blive omskolet til et bogligt erhverv uden fysisk arbejde i nogen grad. På baggrund af sagens lægelige og kommunale akter må nævnet lægge til grund, at arbejdsulykken i juni 2000 har medført en kronisk smertetilstand og en væsentlig bevægelsesindskrænkning i klagerens højre hånd, og at tilstanden må betragtes som stationær. Nævnets flertal udtaler: Efter en samlet vurdering finder nævnet det ikke godtgjort, at klagerens gene-relle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen. Nævnet har bl.a. lagt vægt på, at de fleste af de opgaver, klageren udførte un-der sin tre måneder lange arbejdsprøvning på fire forskellige værkstedstyper har haft en overvejende fysisk karakter, og at det begrænsede antal timer, han arbejdede effektivt i forløbet, ikke alene skyldtes håndlidelsen, men også hans manglende motivation og koncentration. Det er herefter nævnets opfattelse, at klageren ikke har været arbejdsprøvet i tilstrækkeligt omgang, og at det der-for ikke på det foreliggende grundlag kan udelukkes, at han vil være i stand til at bestride en stilling på mere end halv tid, såfremt de relevante skånehensyn iagttages.

46

Det forhold, at klageren pr. 1/1 2014 blev tilkendt offentlig førtidspension, og at Arbejdsskadestyrelsen den 28/2 2014 vurderede, at han har et erhvervsev-netab på 65 %, findes ikke at kunne føre til et andet resultat. Nævnets mindretal udtaler: Efter en samlet vurdering finder mindretallet det godtgjort, at klagerens gene-relle erhvervsevne er nedsat med mellem halvdelen og 2/3 pr. 1/1 2014. Mindretallet har bl.a. lagt vægt på, at klageren under sin tre måneder lange arbejdsprøvning på fire forskellige værkstedstyper maksimalt magtede et fremmøde på to timer dagligt, og at hans effektive arbejdstid flere af dagene begrænsede sig til få minutter. Mindretallet finder det herefter betænkeligt at fastslå, at klageren selv med iagttagelse af alle relevante skånehensyn vil være i stand til at bestride en stilling på mere end halv tid. Mindretallet har endvidere lagt vægt på, at det af ortopædkirurgisk special-lægeerklæring af 12/4 2013 fremgår, at yderligere uddannelse efter psykolog-vurdering er opgivet, og at det af helbredsattest fra praktiserende læge den 23/10 2013 fremgår, at han er ordblind – specielt hvad angår stavning – og det er herefter mindretallets vurdering, at en eventuel omskoling ikke vil kunne forbedre klagers erhvervsevne. Endelig har mindretallet lagt vægt på, at klageren pr. 1/1 2014 blev tilkendt of-fentlig førtidspension, og at Arbejdsskadestyrelsen den 28/2 2014 vurderede, at han har et erhvervsevnetab på 65 %. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Som følge heraf

b e s t e m m e s :

___________________


Klageren indbragte sagen for Retten i Herning, der i dom af 27/7 2017 gav klage-

ren medhold i, at hans erhvervsevne var nedsat med 2/3 eller derover. Af dom-

men fremgår blandt andet:


Det må på baggrund af de lægelige og de kommunale oplysninger lægges til

grund, at sagsøgerens erhvervsevne er varigt begrænset og beskæftigelsesmu-

lighederne er indskrænket som følge af det håndtraume, der overgik ham den

27. juni 2000. Siden, sagsøgeren den 5. februar 2003 blev afskediget fra det

job, hvor han kom til skade og frem til og med 2013, har der været iværksat en

bred vifte af tiltag i relation til omskoling, revalidering, opklassifikation og ar-

bejdsprøvning med henblik på at klarlægge sagsøgerens muligheder for at blive

tilknyttet arbejdsmarkedet i et job, der matcher hans fysiske og intellektuelle

formåen. Alle tiltag, der er er foregået over en cirka 10-årig periode, er endt

47

resultatløse. [Kommunalt jobcenter] har således senest den 4. juli 2013 bereg-

net sagsøgerens daglige effektive indsats til mellem få minutter og 1 time. Ret-

ten finder det på denne baggrund godtgjort, at sagsøgerens arbejdsevne er va-

rigt nedsat med mindst 2/3 jf. sagsøgtes forsikringsvilkår §16, stk. 4, jf. stk. 7.

Retten finder endvidere, at resultatet yderligere finder støtte i [kommunes] af-

gørelse af 19. december 2013 om førtidspension og Arbejdsskadestyrelsens af-

gørelse af 23. februar 2014 om erhvervsevnetab. Sagsøgerens principale på-

stand tages derfor til følge som nedenfor anført

… Thi kendes for ret: Sagsøgte AP Pension tilpligtes at betale sagsøgeren fuld gruppeinvaliderente

gruppe 1 og yde sagsøgeren præmiefritagelse fra den 24. oktober 2013."

Selskabet ankede sagen til Vestre Landsret, der i dom af 4/10 2017 gav selskabet

medhold i, at det ikke var bevist, at klagerens erhvervsevne var nedsat med

mindst halvdelen. Af dommen fremgår blandt andet:


Det er efter forsikringsvilkårene en betingelse for udbetaling af gruppeinvalide-rente, at [klagerens] generelle erhvervsevne på grund af helbredsmæssige for-hold varigt er nedsat til halvdelen eller derunder. [Klageren] har bevisbyrden for, at han opfylder betingelserne for at få gruppeinvaliderente. Landsretten finder ikke, at [klageren] har løftet denne bevisbyrde ved de læge-lige oplysninger i sagen sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, herun-der beskrivelserne af praktikforløbene som … og … og beskrivelsen af værk-stedspraktikken fra [jobcenter] i juli 2013. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at arbejdsprøvningen på de fire værksteder fra april til juli 2013 i det væsentlige har omfattet opgaver af fysisk karakter, og at det begrænsede antal timer, han arbejdede under værkstedspraktikken, ikke alene skyldtes skaden på hans hånd og smerter som følge heraf, men også hans manglende motivati-on og koncentration. De omstændigheder, at [klageren] har opnået førtidspension ved kommunens afgørelse af 19. december 2013, og at Arbejdsskadestyrelsen ved afgørelse af 28. februar 2014 har fastsat hans erhvervsevnetab til 65 %, kan ikke føre til en anden vurdering. …

Thi kendes for ret: AP Pension frifindes."

4.4.4. Afgørelse 86772 af 2/9 2015.

Familieforsikring. Tryg Forsikring A/S.

Tvisten vedrørte, om klageren havde bevist, at selskabets erstatning efter et ind-

brud af blandt andet smykker var for lav.

Nævnet fandt, at det ikke kunne afgøre sagen og udtalte blandt andet:

48

"Det fremgår af sagen, at klageren har anmeldt, at blandt andet en række af

hendes smykker bortkom ved et indbrudstyveri. Selskabet har anerkendt, at

det anmeldte indbrudstyveri er dækningsberettigende.

Selskabet har fastsat erstatningen skønsmæssigt og har afvist at yde dækning for størstedelen af klagerens krav med henvisning til, at hun ikke har doku-menteret, at hun ejede smykkerne, herunder at hun ikke kan bevise arten eller lødigheden af dem. Selskabet har foretaget en undersøgelse i udlandet, hvor smykkerne var købt, og har i sit afslag blandt andet henvist til undersøgelsen, som selskabet efter det oplyste ikke har fremlagt på grund af sikkerhedsmæs-sige forhold. Klageren har til støtte for sit krav om erstatning for smykker blandt andet hen-vist til kvitteringer fra en guldsmed, en udskrift fra en bankkonto og vidneer-klæringer. Nævnet finder, at det ikke er muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, hvem der har ret ud fra de oplysninger, der er i sagen. Det vil kræve en bevis-førelse, der ikke kan ske for nævnet. I givet fald må bevisførelsen ske ved dom-stolene. Det følger af vedtægternes § 4, stk. 1, at nævnet derfor må afvise at afgøre sagen. Som følge heraf

b e s t e m m e s : ___________________

Nævnet kan ikke afgøre sagen."

Klageren indbragte sagen for Retten i Glostrup, der i dom af 15/12 2016 gav kla-

geren medhold. I dommen hedder det blandt andet:


Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise [klagerens] påstand. Som på-standen er nedlagt under hovedforhandlingen er det i fornødent omfang præ-ciseret, at sagen angår syv konkrete smykker, som er beskrevet i fakturaerne. Endvidere kan ordet "dække" alene forstås på den måde, at det ønskes afkla-ret, om smykkerne er omfattet af den dækningsberettigede skade. Endelig må [klageren] være berettiget til at få afklaret, om der overhovedet er forsikrings-dækning vedrørende smykkerne, inden der sker en opgørelse af erstatnings-kravet. Trygs principale påstand om afvisning tages derfor ikke til følge. Tryg har anerkendt indbrudstyveriet den 19. december 2013 som en dæk-ningsberettiget forsikringsbegivenhed. Indledningsvis skal det videre bemærkes, at Tryg under sagen har fremhævet problemstillinger vedrørende fortløbende forhøjelser af [klagerens] familiefor-sikring samt den konkrete anmeldelse til forsikringsselskabet efter indbruddet i december 2013, men at selskabet ikke under sagen for retten har fulgt op på

49

disse forhold på en sådan måde, at retten har grundlag for en relevant stilling-tagen til disse spørgsmål. Såfremt Tryg fandt, at der var tale om uregelmæssig-heder, havde det været nærliggende at anmelde forholdet til politiet med henblik på en politimæssig efterforskning. Det skal tilføjes, at de originale fak-turaer, som Tryg skal være i besiddelse af, ikke er fremlagt for retten. Endvide-re må det tillægges vægt, at den af Tryg rekvirerede undersøgelse hos … på in-tet tidspunkt har involveret [klageren] og at der er tale om en af selskabet en-sidigt indhentet undersøgelse. Hertil kommer, at en del af informationerne i rapporterne ikke er indhentet af undersøgeren, men af en for retten ukendt tredjemand, der angiveligt har fungeret som tolk. Dele af oplysningerne er endvidere modsagt af [klageren] ligesom de ikke angår hendes personlige for-hold. Bevisværdien af disse informationer må sidestilles med et partsindlæg. De informationer fra internettet, som Tryg har fremlagt under sagen, angår og-så generelle forhold. [Klageren] har ved fremlæggelsen af fakturaerne som dokumentation for be-siddelsen fulgt fremgangsmåden i punkt 7.6 i forsikringsbetingelserne. For de seks af smykkernes vedkommende er anskaffelsen sket i perioden 2001 til 2005. Den person, der var indehaver af forretningen, da smykkerne blev købt i 2001 til 2005, har i en erklæring fra 2014 bekræftet købet. Hverken den omstændighed, at [klageren] ikke har kunnet huske navn det konkrete flysel-skab og eventuelle rejsebureau, som hun måtte have benyttet tilbage i 2001 til 2005, eller at hun ikke har fremlagt et pas, der skal være udløbet i 2007, kan på baggrund af det forløbne tidsrum føre til tilsidesættelse af hendes påstand om at have erhvervet disse seks smykker. For det sidste smykkes vedkommende er der ud over fakturaen af 28. juli 2013 afgivet vidneforklaring af … om, at vidnet fik penge til at købe det pågældende smykke i sin hjemby ved …, ligesom der er fremlagt et foto, hvor [klageren] bærer smykket. Uanset at der i vidnets skriftlige erklæring er foretaget en be-løbsmæssig beskeden rettelse af beløbet samt at vidnet har forklaret upræcist om, hvorvidt vidnet oprindelig skulle være rejst til [udlandet] i marts 2013, er der efter en samlet vurdering vedrørende forholdene angående dette smykke ikke grundlag for at tilsidesætte [klagerens] oplysning om, at hun også i var be-siddelse af dette smykke i hjemmet ved indbrudstyveriet den 19. december 2013. Som følge af det anførte tages [klagerens] påstand til følge som nedenfor be-stemt. Ved omkostningsfastsættelsen er der lagt vægt på størrelsen af sagsgenstan-den, sagens udfald og længden af hovedforhandlingen samt den omstændig-hed, at [klageren] har oplyst ikke at være momsregistreret. Det skal særligt bemærkes, at retten efter et forsigtigt skøn har anslået sagsgenstanden til 200.000,00 kr. Beløbsmæssigt er der taget udgangspunkt i takstmæssigt pro-ceduresalær reguleret efter de ovenfor anførte momenter. Thi kendes for ret:

50

Sagsøgte, Tryg Forsikring A/S, tilpligtes at anerkende, at forsikringsselskabet

skal dække værdien af sagsøgerens smykker, jf. sagens bilag 3, der blev stjålet

ved et indbrud den 19. december 2013."

Selskabet ankede dommen til Østre Landsret. I dom af 8/11 2017 blev selskabet



Landsretten tiltræder af de grunde, byretten har anført, at der ikke er grundlag for at tage Tryg Forsikring A/S' afvisningspåstand til følge. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Tryg Forsikring A/S i januar 2013 til [klageren] udbetalte en erstatning på ca. 190.000 kr. efter et indbrud, og at en betydelig del af det udbetalte beløb vedrørte stjålne guldsmykker. Efter tre forhøjelser af forsikringssummen i første halvår af 2013 anmeldte [klageren] den 20. december 2013 et krav på knap 400.000 kr. i anledning af et indbrud sket i perioden fra den 16. til 19. december 2013. Kravet omfattede blandt an-det guldsmykker købt mange år før for ca. 180.000 kr. Det lægges efter [vidnes] rapporter og forklaring for landsretten endvidere til grund, at den smykkeforretning, hvor guldsmykkerne omfattet af bilag A1-A6 angiveligt skulle være indkøbt i henholdsvis april 2001, december 2002, maj 2003, oktober 2004, maj 2005 og august 2005, først flyttede til den på købs-kvitteringerne angivne adresse i [flygtningelejr] efter [hændelse] i 2007. Landsretten finder, at det efter oplysningerne om [klageren] og hendes famili-emæssige og økonomiske forhold har formodningen imod sig, at [klageren] og ægtefællen i deres lejlighed har opbevaret guldsmykker til en samlet værdi af mindst 200.000 - 300.000 kr., herunder at [klageren] om hun fortsat var i be-siddelse af guldsmykker efter indbruddet i januar 2013, hverken foretog sig noget med henblik på at sikre opbevaringen af disse smykker eller skaffede sig billedlegitimation for besiddelsen heraf. Herefter, og da der efter bevisførelsen for landsretten er begrundet tvivl om validiteten af den af [klageren] fremlagte dokumentation for erhvervelsen af smykkerne, finder landsretten, at der i det hele er en sådan tvivl om kravets eksistens, at Tryg Forsikring A/S har været berettiget til at afvise kravet. Landsretten tager med denne begrundelse Tryg Forsikring A/S' frifindelsespås-tand til følge. …

Thi kendes for ret:

Tryg Forsikring A/S frifindes."

4.4.5. Afgørelse 86915 af 3/6 2015.

Individuel Pension. Danica Pension.

Tvisten vedrørte, om klageren havde godtgjort, at hans generelle erhvervsevne

var nedsat med mindst halvdelen efter den 1/9 2014.

51

Nævnet gav selskabet medhold og udtalte blandt andet:

"Klageren udviklede i slutningen af 2011 symptomer svarende til belastnings-reaktion med blandt andet træthed, irritabilitet, hukommelses- og koncentra-tionsbesvær og hovedpine. I juni 2012 blev han opsagt fra sin stilling med virk-ning fra den 31/10 2012. Den 24/8 2012 blev han sygemeldt. I psykiatrisk speciallægeerklæring af 22/8 2013 vurderes det, at klageren lider af posttraumatisk belastningsreaktion og personlig ændring som følge af lang-varig stress, at han har svære kognitive forstyrrelser, at prognosen anses for varig, at han ikke vil kunne klare at komme tilbage til tidligere arbejdsopgaver, men at det er for tidligt at vurdere, i hvilket omfang han vil kunne komme på arbejdsmarkedet. På baggrund af neuropsykologisk undersøgelse den 18/10 2013 har specialist i neuropsykologi og psykolog den 22/10 2013 blandt andet vurderet, at klageren har enkelte kognitive vanskeligheder, og en alvorlig træthedsproblematik, der må forventes at påvirke det samlede funktionsniveau betydeligt. Det konklude-res, at tilstanden er stationær i en kortere tidsperiode, at prognosen i forhold til det kognitive funktionsniveau skønnes god, under forudsætning af at rele-vante skånehensyn – strukturerede og forudsigelige arbejdsopgaver på nedsat tid med fravær af pres og stress – varetages, og at der ikke kan peges på andre behandlingsmuligheder end behandling ved stressspecialist. I brev fra arbejdsmedicinsk klinik til klagerens praktiserende læge af 19/11 2013 har en psykolog anført, at man i klinikken er uenige i, at klageren har di-agnosen PTSD, som det blev konkluderet i psykiatrisk speciallægeerklæring af 22/8 2013, men at der i stedet er tale om længerevarende arbejdsmæssige be-lastninger, at klager tilhører gruppen af atypiske stresspatienter, hvor der ikke sker væsentlig symptomlettelse trods fravær af arbejdsmæssige belastninger over en længere periode, og at det er svært at se, hvilke behandlingsmulighe-der der vil kunne føre til reel varig symptomlettelse. I perioden mellem den 22/5 2013 og den 31/10 2013 gennemførte klager et kommunalt virksomhedspraktikforløb. Han blev pr. 26/3 2014 visiteret til flexjob, og han blev pr. 23/6 2014 ansat i flexjob med en arbejdstid på 12 timer om ugen. Selskabet har ydet invalideydelser fra den 24/12 2012 til den 1/9 2014, men afviser yderligere dækning med henvisning til, at det ikke er godtgjort, at hans generelle erhvervsevne er varigt nedsat med mindst halvdelen. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at hans generelle erhvervsevne er varigt nedsat med mindst halvdelen efter den 1/9 2014. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren som følge af en længereva-rende arbejdsmæssig belastning i en lederstilling har en svær belastningsreak-tion, at han som følge af sin stress har hukommelses- og koncentrationsvan-skeligheder og har en øget trætbarhed, at skånehensynene er, at han ikke ind-

52

tager en lederstilling, at han arbejder på nedsat tid og med mulighed for ekstra tid til nogle opgaver, der er forudsigelige, er af passende sværhedsgrad og ger-ne af mere rutinemæssig karakter. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at han i kommunalt arbejdsprøvningsforløb formåede at trappe op til 15 ugentlige ar-bejdstimer. På baggrund af det anførte er det nævnets vurdering, at klageren ikke har bevist, at han ikke vil kunne opretholde en stilling på minimum halv arbejdstid, hvis de relevante skånehensyn varetages. Det bemærkes, at nævnet har truffet sin afgørelse på et skriftligt grundlag. Det kan derfor ikke udelukkes, at en egentlig bevisførelse for en domstol kan give et andet resultat. En sådan sag må i givet fald anlægges af klageren mod sel-skabet. Som følge heraf

b e s t e m m e s : ___________________


Klageren indbragte sagen for Retten i Herning, der i dom af 18/1 2017 gav klage-

ren medhold i, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen.

Af dommen fremgår blandt andet:


Efter forsikringsbetingelserne har [klageren] ret til dækning for tab af er-hvervsevne og præmiefritagelse, hvis hans erhvervsevne er længerevarende nedsat på grund af sygdom eller ulykke, og han på grund af sygdom eller ulyk-ke skønnes ikke længere at være i stand til – bedømt under hensyn til hans nu-værende tilstand, tidligere beskæftigelse og uddannelse – at tjene mindst halvdelen af, hvad fuldt arbejdsdygtige personer med tilsvarende uddannelse og alder tjener i samme del af landet. Efter de lægelige oplysninger, herunder Retslægerådets erklæring, findes det godtgjort, at [klageren] lider af en uspecifik belastningsreaktion, og at denne lidelse er en sygdom i forsikringsbetingelsernes forstand. Efter de lægelige op-lysninger, oplysningerne om den kommunale sag, herunder forløbet af ar-bejdsprøvningen, og oplysningerne om [klagerens] arbejdsevne i sin nuværen-de ansættelse i fleksjob, findes det endvidere godtgjort, at hans erhvervsevne som følge af lidelsen er længerevarende nedsat. Når der ved vurderingen af [klagerens] generelle erhvervsevne skal ske sam-menligning med, hvad en fuldt arbejdsdygtig person med tilsvarende uddan-nelse og alder tjener i samme del af landet, finder retten, at der skal tages hen-syn til, at [klageren] i [90'erne] er uddannet som leder og siden har arbejdet som produktionsleder i forskellige produktionsvirksomheder, indtil han blev sygemeldt i august 2012. Under hensyn hertil og efter oplysningerne om løn-nen i 2014-niveau for en nyuddannet produktionschef finder retten, at der ved den indtægt, der skal sammenlignes med, må tages udgangspunkt i oplysnin-gerne om den bruttoindtægt med tillæg af pension, som [klageren] havde ved sygemeldingen, ligesom der efter oplysningerne fra den tidligere arbejdsgiver

53

løbende må indregnes en lønstigning svarende til 4 % fra 2012 til 2016. På den baggrund og efter oplysningerne om den samlede indtægt, [klageren] har haft siden 1. september 2014 i form af lønindtægt fra fleksjobbet og fleksløntilskud, findes det godtgjort, at [klagerens] generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen. Det bemærkes, at det efter oplysningerne om forløbet af ar-bejdsprøvningen, hvor der har været fravær, efter den ugentlige arbejdstid var øget til 15 timer, sammenholdt med oplysningerne fra den nuværende ar-bejdsgiver om [klagerens] arbejdsevne, lægges til grund, at [klagerens] ar-bejdstid ikke kan øges ud over den nuværende. [Klagerens] påstand for så vidt angår, at Danica Pension skal anerkende, at hans erhvervsevne er nedsat med halvdelen i ethvert erhverv, og de påstande, der følger heraf, tages herefter til følge som nedenfor anført. … Thi kendes for ret: Sagsøgte, selskabet Danica Pension, tilpligtes at anerkende, at [klagerens] er-

hvervsevne er nedsat med halvdelen i ethvert erhverv, og [klageren] er derfor

berettiget til fortsat præmiefritagelse og fortsat udbetaling af forsikringsydel-

ser i henhold til forsikringsnr. … fra den 1. september 2014 og indtil videre."

4.4.6. Afgørelse 88605 af 2/3 2016.

Familieforsikring. Storstrøms Forsikring G/S.

Tvisten vedrørte, om klageren havde godtgjort, at et tyveri fra hans bolig opfyldte

betingelserne for at blive anset for et indbrudstyveri.

Nævnet gav selskabet medhold i, at der alene var tale om et simpelt tyveri og

udtalte blandt andet:

"Klageren havde den 22/6 2015 indbrud i sit fritidshus, hvor han fik stjålet en del effekter, herunder smykker. I anmeldelsen til selskabet oplyste klageren, at gerningsmanden var kommet ind igennem et tagvindue, som var lukket i første hak, og at vedkommende formentlig havde skaffet sig adgang til vinduet ved brug af en stige. Selskabet har afvist at yde forsikringsdækning for de stjålne smykker og henvi-ser til, at klagerens fritidshus ikke var forsvarligt aflåst på tyveritidspunktet, hvorfor der er tale om simpelt tyveri og ikke et indbrudstyveri. Ifølge forsik-ringsbetingelserne dækker forsikringen ikke simpelt tyveri af smykker. Klageren bestrider selskabets påstand om, at fritidshuset ikke var forsvarligt af-låst på tyveritidspunktet. Til støtte herfor har klageren i brev af 9/10 2015 til selskabet blandt andet gjort gældende, at tagvinduet er placeret mere end 2 meter over jordniveau. Af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen alene dækker tyveri af smykker, hvis tyveriet sker fra bygning eller lokale, der er forsvarligt aflåst. Denne bestemmelse skal ifølge retspraksis fortolkes som en sikkerhedsfor-skrift, jf. forsikringsaftalelovens § 51. Det er ubestridt, at gerningsmanden har skaffet sig adgang til klagerens bolig via et åbenstående tagvindue, hvorfor nævnet finder, at boligen ikke har været

54

forsvarligt aflåst på tyveritidspunktet. Sikkerhedsforskriftens pålæg om forsvar-lig aflåsning har således objektivt ikke været overholdt, og der findes at være årsagssammenhæng mellem tyveriet og tilsidesættelsen af pålægget. Afgørende for dækning er herefter, om klageren har tilsidesat sikkerhedsfor-skriften ved en forsømmelse/uagtsomhed. På det foreliggende grundlag og efter en samlet vurdering finder nævnet, at overtrædelsen af sikkerhedsforskriften kan tilregnes klageren som uagtsom. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på de vedlagte fotos samt det oply-ste om, at frihøjden fra jord til tagrende udgør ca. 1.70 m. Det er herefter nævnets opfattelse, at det – uanset om vinduet måtte være placeret mere end 2 meter over niveau – var forholdsvis nemt for en gerningsmand at kravle op på taget og således skaffe sig adgang til vinduet. Nævnet kan herefter ikke kri-tisere, at selskabet har behandlet tyveriet som et simpelt tyveri og afvist at yde erstatning for de stjålne smykker. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat. Som følge heraf

b e s t e m m e s : ___________________


Klageren indbragte sagen for Retten i Nykøbing F, der i dom af 14/6 2017 gav kla-

geren medhold. Af dommen fremgår blandt andet:


Parterne er enige om, at der den 22. juni 2015 blev begået tyveri fra sagsøge-

rens sommerhus, … og at tyvene var kommet ind i sommerhuset gennem et …

vindue i badeværelset og at der ikke var opbrudsmærker. Der er endvidere

enighed om, at vinduet var placeret i ventilationsposition. Der er ligeledes

enighed om, at værdien af smykker og kontanter, som blev fjernet, kan opgø-

res til stævnings-påstanden 15.250 kr.

Tvisten i sagen drejer sig således om, hvorvidt der er tale om simpelt tyveri, hvor forsikringen ikke dækker smykker og kontanter, eller indbrud hvor der er dækning for disse effekter. Af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringstager skal sørge for at ejen-dommen var forsvarlig aflåst. Dette må betragtes som en sikkerhedsforskrift og det påhviler derfor forsikringsselskabet at godtgøre, at ejendommen ikke var forsvarlig aflåst. Sagsøgeren har under sagen indhentet en erklæring fra Rådgivning [vindues-producent] Danmark. Af denne fremgår, at et … ovenlysvindue ikke er åbent, når ventilationsklappen stå i ventilations position, idet låsepalene først slipper indgreb med slutblikket, når ventilationsklappen åbnes til position 2.

55

Retten finder herefter ikke, at forsikringsselskabet, alene med henvisning til at hverken politiet eller forsikringsselskabet kunne konstatere opbrudsmærker, har løftet bevisbyrden for at sommerhuset ikke var forsvarligt aflåst på tyveri-tidspunktet. Sagsøgeren har derfor ret til dækning af tyveriet som indbrud. … Thi kendes for ret: Sagsøgte, Storstrøms Forsikring G/S, skal inden 14 dage til sagsøgeren, …, beta-

le 15.250,00 kr. med procesrenter fra den 29. september 2016, samt sagens

omkostninger med 1.000 kr."

4.4.7. Afgørelse 88277 af 2/12 2015.

Firmapension. SEB Pension.

Tvisten vedrørte, om forsikringstageren havde tegnet dødsfaldsdækning hos sel-

skabet. Forsikringstageren afgik ved døden i oktober 2014, hvorefter hans hustru

fandt to policer fra selskabet, nr. -29 og nr. -38, fremsendt til forsikringstager

henholdsvis den 30/9 2012 og den 1/10 2012. Selskabet gjorde gældende, at -29

policen var fremsendt ved en fejl, og at det var -38 policen uden dødsfaldssum,

der var gældende.

Nævnets flertal gav selskabet medhold. Af nævnets udtalelse i kendelsen fremgår

blandt andet:

"Forsikringstageren afgik ved døden i oktober 2014. Klageren, der er afdødes

hustru, blev efterfølgende bekendt med to forskellige policer, henholdsvis nr. -

29 af 30/9 2012 og nr. -38 af 1/10 2012.

Efter -29 policen ydes dødsfaldsdækning blandt andet i form af et større en-gangsbeløb i modsætning til -38 policen, der er en opsparingsordning med re-servesikring. Som sagen er oplyst lægges det til grund, at forsikringstageren indgik en pensi-onsaftale med selskabet den 4/9 2012 efter et møde med en assurandør som led i en ny firma-pensionsordning på hans arbejdsplads. Forsikringstageren havde efter det oplyste tidligere stået uden for firmapensi-onsordningen og havde en pensionsordning i et andet selskab. Samme dag, som forsikringstageren indgik pensionsaftale med selskabet, underskrev han en overførselsbegæring med henblik på overførsel af sin tidligere ordning til selskabet. Pensionsordningen i det andet selskab indeholdt blandt andet dæk-ning ved tab af erhvervsevne samt en opsparingssikring, som indebar, at forsik-ringstagerens opsparing ville komme til udbetaling ved dødsfald. Som sagen er oplyst, blev overførslen ikke gennemført. Selskabet har blandt andet anført, at der ikke ved pensionsaftalen af 4/9 2012 var aftalt risikodækning, og at forsikringstageren alene ønskede en opspa-ringsordning. Selskabet har henvist til den af forsikringstageren underskrevne aftale. Af denne grund er de i -29 policen indeholdt vilkår om fx dødsfaldssum ifølge selskabet ikke aftalt, men påført ved en fejl. Videre har selskabet anført, at forsikringstageren ikke har været i god tro om fejlen, da forholdet blev be-

56

rigtiget ved fremsendelse af -38 policen med de korrekte vilkår dagen efter. Hertil kommer, at der tillige er henvist til -38 policen i årsoversigter fra 2013 og 2014. Klageren har blandt andet anført, at forsikringstageren har indgået en aftale med selskabet på de vilkår, der gælder efter -29 policen, som ikke ses ændret eller tilbagekaldt. Videre har klageren anført, at forsikringstageren uden risiko-dækning ville være stillet ringere end den ordning, som han havde i et andet selskab. Nævnet bemærker indledningsvist, at fremsendelsen af -29 policen på det fo-religgende grundlag må antages at bero på en fejl. Nævnet har herved lagt vægt på, at oplysningerne i dækningsbeviset på flere punkter afviger fra forsik-ringsaftalen af 4/9 2012, herunder i forhold til løngrundlaget, der i -29 policen er anført til 410.242 kr. og i -38 policen til 448.167 kr. I den af selskabet frem-lagt pensionsaftale af 4/9 2012 er forsikringstagerens løn anført til 448.167 kr. Derudover adskiller -29 policens vilkår sig fra den underskrevne aftale af 4/9 2012 på punkter som opsparingsprodukter og oplysninger om risikodækning. Dette understøttes endvidere af selskabets forklaring om, at -29 policen blev udfærdiget efter en anden kundes oplysninger. Det må således lægges til grund, at vilkårene i -29 policen er udtryk for en fejl. Klageren kan efter forsikringsaftalelovens § 32, stk. 1, ikke støtte ret herpå, så-fremt forsikringstageren indså eller burde indse, at der var tale om en fejl. Nævnets flertal udtaler herefter: Efter en gennemgang af sagen og på grundlag af en samlet vurdering finder vi, at forsikringstageren ikke har været i god tro omkring -29 policens vilkår. Vi har blandt andet lagt vægt på, at -29 policen blev fremsendt mindre end en måned efter forsikringstagerens møde med assurandøren den 4/9 2012. For-sikringstageren burde henset hertil være bekendt med, at de vilkår, der frem-gik af policen, afveg betydeligt fra dem, der fremgik af den aftale, han havde underskrevet den 4/9 2012. Derudover er der lagt vægt på, at selskabet sendte -38 policen dagen efter, at -29 policen var fremsendt, og at der i pensionsoversigter fra februar 2013, fe-bruar 2014 samt nyt dækningsbevis i juni 2014 til forsikringstageren er henvist til -38 policen, ligesom det er anført, at der ikke ydes dødsfaldsdækning i form af et engangsbeløb. Forsikringstageren burde ved modtagelsen af ovennævnte breve have indset, at han alene var dækket på de vilkår, der fremgik af -38 policen, og han burde have kontaktet selskabet, såfremt han var uenig heri. Han har endvidere haft rimelig tid til at reagere på ovennævnte forhold og sikre sig en bedre døds-faldsdækning end -38 policen, såfremt han ønskede dette. Det forhold at selskabet ved fremsendelse af -38 policen ikke gjorde opmærk-som på, at -29 policen var fremsendt ved en fejl, kan under henvisning til oven-stående efter vores opfattelse ikke føre til andet resultat.

57

Vi stemmer derfor for ikke at give klageren medhold. Nævnets mindretal udtaler: Efter vores opfattelse må der i den konkrete sag stilles skærpede krav til bevi-set for, at forsikringstageren indså eller burde have indset, at -29 policens vil-kår ikke var gældende. Det skyldes, at der består en vis usikkerhed om, hvad der konkret blev aftalt mellem forsikringstageren og assurandøren den 4/9 2012. Forsikringsaftalen er således udfyldt i hånden med anvendelse af forskellige typer kuglepenne, lige-som sagens øvrige omstændigheder ikke understøtter, at klageren skulle have fravalgt risikodækning generelt. Der er blandt andet lagt vægt på, at arbejdsgiverens rammeaftale med selska-bet foreskrev en obligatorisk dødsfaldsdækning på 100-400% af årslønnen, at forsikringstageren havde visse risikodækninger på den pensionsordning, som var tiltænkt overført til selskabet, at forsikringstageren i 2010 blev diagnostice-ret med prostatakræft, og at forsikringstageren udfyldte og underskrev med-arbejdererklæringen, der navnlig er relevant for aftaler med risikodækning. Efter en gennemgang af sagen og på grundlag af en samlet vurdering finder vi, at forsikringstageren ikke indså eller burde have indset, at -29 policens vilkår om risikodækning var udstedt ved en fejl. Vi har blandt andet lagt vægt på, at den nye police blev udstedt med et andet nummer, (-38), som for en almindelig forbruger ikke bør give anledning til at tro, at den tidligere fremsendte -29 police ikke er gældende. Der er også lagt vægt på, at selskabet i følgebrevet til -38 policen ikke gjorde opmærksom på, at -29 policen var udsendt ved en fejl, eller at -38 policen tråd-te i stedet for denne. Der gælder en almindelig pligt til at sikre sig, at fejl eller ændringer tydeligt meddeles forsikringstagere, hvilket selskabet også ses at have gjort, da klageren i 2014 overgik til en privat ordning. Dernæst er der lagt vægt på, at selskabet var bekendt med klagerens kræft-sygdom, og at der var betydelig forskel på dødsfaldsdækningen på de to poli-cer. Der må i et sådant tilfælde gælde en særlig pligt til at orientere om fejlen. Videre har vi lagt vægt på, at der var tale om en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, og at der som nævnt ovenfor ifølge rammeaftalen var anført et udgangspunkt på mellem 100-400 % af årslønnen i dødsfaldsdækning. Endelig er der lagt vægt på, at selskabet har oplyst, at der ved (endnu) en fejl ikke var påført en reservesikring på -38 policen af 1/10 2012. Som sagen er op-lyst, reagerede forsikringstageren ikke herpå, hvilket understøtter, at han ikke vidste eller burde vide, at -29 policen var udstedt ved en fejl. Selskabet rettede efter det oplyste fejlen med reservesikring den 31/10 2012 uden at orientere forsikringstageren. Selskabet har herved på ny haft en nær-liggende anledning til at orientere klageren om, at hans ordning på flere punk-ter adskilte sig fra det materiale, som han tidligere havde modtaget.

58

Under disse konkrete omstændigheder finder vi, at selskabet er nærmest til at bære risikoen for både den uklarhed, der består om det aftalte mellem parter-ne, og for den utilstrækkelige orientering om, at forsikringstageren ikke var dækket som anført i den fremsendte -29 police. Det forhold, at selskabet i årsoversigter har orienteret om klagerens -38 police, kan under hensyn til ovenstående ikke føre til andet resultat. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Som følge heraf

b e s t e m m e s : ___________________





Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at det beroede på en fejl, at sag-

søgte udarbejdede og fremsendte pensionsbevis nr. [29] til [forsikringstager].

Retten lægger i den forbindelse vægt på, at indholdet af bevis nr. 29 på en række afgørende punkter var i klar modstrid med det, [forsikringstager] havde aftalt med [assurandør] under mødet med denne den 4. september 2012 og li-geledes indeholdt forkerte oplysninger om [forsikringstagers] årlige gage. [As-surandør] har afgivet en detaljeret og troværdig forklaring om mødets forløb. Retten lægger efter forklaringen til grund, at [forsikringstager] på mødet gav udtryk for, at han ønskede en ren opsparingsordning i lighed med den ordning, han havde hos [andet forsikringsselskab], og at han ikke ønskede at tegne for-sikringsdækning i tilfælde af død. Indholdet af aftalen i bilag C, som [forsik-ringstager] underskrev på mødet, er i overensstemmelse med [assurandørs] forklaring om den indgåede aftale. Det følger af aftalelovens § 32, stk. 1, at sagsøgte ikke er bundet af indholdet af bevis nr. 29, hvis [forsikringstager] indså eller burde indse, at der forelå en fejl-tagelse. Retten lægger ved vurderingen heraf til grund, at sagsøgte, allerede dagen ef-ter bevis nr. 29 var fremsendt ved en fejltagelse, sendte [forsikringstager] bevis nr. 38 med et indhold, som svarede til det på mødet den 4. september 2012 af-talte. Retten lægger endvidere til grund, at [forsikringstager] herefter modtog årsoversigter for 2012 og 2013 vedrørende sin pensionsordning, hvoraf det fremgik, at der ikke blev udbetalt et engangsbeløb i tilfælde af død. I juni 2014 modtog [forsikringstager] nyt dækningsbevis til erstatning for bevis nr. [38], og det fremgik ligeledes af det nye bevis, at der ikke blev ydet dødsfaldsdækning med et engangsbeløb.

59

Efter rettens opfattelse burde [forsikringstager] allerede ved modtagelsen af bevis nr. 38 og i hvert fald efter modtagelsen af årsoversigterne og det nye be-vis fra 2014 have indset, at han alene var dækket i overensstemmelse med de vilkår, som fremgik af bevis nr. 38. Retten lægger herved navnlig vægt på, at indholdet af bevis nr. 29 afveg væsentligt fra den aftale, [forsikringstager] hav-de indgået på mødet med [assurandør], hvorimod bevis nr. 38 svarede til afta-len indgået på mødet, hvilket burde have stået [forsikringstager] klart. Retten lægger således til grund, at [forsikringstager] burde have indset, at be-vis nr. 29 beroede på en fejltagelse. Selv om det efter rettens opfattelse havde været hensigtsmæssigt, at sagsøgte ved fremsendelsen af bevis nr. 38 havde gjort [forsikringstager] opmærksom på, at bevis nr. 29 var fremsendt ved en fejltagelse, tager retten som følge af det anførte sagsøgtes påstande til følge, idet det af sagsøger anførte ikke kan føre til et andet resultat. … Thi kendes for ret: SEB Pensionsforsikring A/S frifindes for [klagerens] påstande. [Klageren] skal anerkende, at pensionsbevis nr. [38] udgør aftalegrundlaget

mellem hendes afdøde ægtefælle, [forsikringstager], og SEB Pensionsforsikring

A/S."

4.4.8. Afgørelse 88377 af 3/2 2015.

Individuel pension. Danica Pension.

Tvisten vedrørte, at selskabet ikke ville stå ved et af klageren accepteret tilbud om

udbetalinger fra en ratepension. Af en pensionsoversigt fremgik det, at klageren

kunne få 108.417,30 kr. i 10 år, hvis han startede udbetalingerne pr. 1/12 2014.

Selskabet fremsendte den 30/4 2015 et tilbud om, at klageren kunne få 84.429 kr.

om måneden i 15 år. Der var fejlskrift, idet det korrekte beløb var 74.429 kr. Kla-

geren accepterede ved mail af 1/5 2015. 18/5 2015 kontaktede selskabet klager

telefonisk og gjorde opmærksom på fejlen, og selskabet sendte et brev af 21/5

2015. Der var endnu ikke sket udbetaling.

Byrettens og Vestre Landsrets domme i sagen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen

(UfR 2018.553V).

Nævnets gav selskabet medhold. Af kendelsen fremgår blandt andet:

"Nævnet udtaler:

Selskabet fremsendte i september 2014 en udbetalingsoversigt, hvoraf det fremgik, at klageren ville få udbetalt 108.417,30 kr. om måneden i 10 år fra sin ratepension, hvis han startede udbetalingerne pr. 1/12 2014. Klageren aftalte herefter med selskabet at udskyde udbetalingerne i foreløbigt 1 år. Den 30/4 2015 fremsendte selskabet efter anmodning fra klageren et tilbud om udbetaling af pensionen fra den 1/5 2015 med en udbetalingsperiode på

60

15 år. Af tilbuddet fremgik det, at han kunne få udbetalt 84.429 kr. om måne-den. Klageren fremsendte sin accept på dette tilbud ved mail af 1/5 2015. Nævnet lægger til grund, at selskabets tilbud har fejlskrift som følge af en fejl, der er begået af en af selskabets medarbejdere, og at en korrekt beregnet ydelse udgør 74.429 kr. om måneden. Nævnet lægger videre til grund, at sel-skabet kontaktede klageren om fejlen telefonisk den 18/5 2015 og pr. brev af 21/5 2015. Nævnet finder efter en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder, at selskabet ikke kan anses for bundet af det fejlagtige pensionstilsagn, jf. afta-lelovens §§ 32 og 39. Nævnet har lagt vægt på, at selskabet har tilbagekaldt løftet inden for rimelig tid. Nævnet har også lagt vægt på, at udbetalingsperioden endnu ikke var star-tet – da klageren modtog besked fra selskabet om fejlen - og at klageren ikke har godtgjort, at han havde foretaget konkrete dispositioner på baggrund af selskabets fejlagtige opgørelse. Nævnet har videre lagt vægt på, at klageren – hvis han modtog de fejlagtigt opgjorte ydelser de næste 15 år - samlet set vil få udbetalt et beløb, der er ca. 1,8 mio. kr. større, end han efter pensionsafta-len ville have været berettiget til. Som følge heraf

b e s t e m m e s : ___________________

Klageren får ikke medhold.

Klageren indbragte sagen for Retten i Aalborg. I dom af 24/1 2017 blev selskabet

frifundet. Af dommen fremgår blandt andet:


Retten lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at opgørelsen i brev af 30. april 2015 på 84.429 kr. og 1.013.148 kr. af henholdsvis den månedlige og årli-ge udbetaling skyldtes en fejl, hvor der i stedet for 84.429 kr. skulle have stået 74.429 kr., og at fejlen på 10.000 kr. om måneden beløber sig til i alt 1.800.000 kr. over den 15-årige periode, hvor beløbet skulle udbetales. Retten finder efter bevisførelsen, at det må have stået som en nærliggende mulighed for [Klageren], at det beroede på en fejl, når der ifølge brevet fra Da-nica Pension skulle ske månedlig udbetaling på 84.429 kr. frem for det korrekte beløb på 74.429 kr. At [Klageren] indså eller burde have indset dette bestyrkes af, at tilbuddet blev drøftet med revisoren samt underskrevet og returneret indenfor en enkelt dag efter modtagelsen, sammenholdt med at pensionsordningen var en central del af det planlagte generationsskifte, som forinden over en 4-årig periode nøje var planlagt i et tæt samarbejde med revisoren og kulminerede med købet for 28 millioner kroner af - - -gaard den 19. februar 2015 få måneder inden mod-tagelsen af fejlskriftet.

61

At [Klageren] indså eller burde have indset, at der forelå en fejl, bestyrkes end-videre af, at [Klageren] siden 1988 har modtaget en årlig oversigt, der viste ud-viklingen i hans pensionsopsparing, og han i december 2014 modtog en dæk-ningsoversigt, der viste, at opsparingen per 1. december 2014 udgjorde 11.025.859 kr., hvorfor det måtte have formodningen imod sig, at han blot få måneder efter havde udsigt til at få udbetalt over 1 million kroner om året i 15 år. Efter oplysningerne om, at Danica Pension den 18. maj 2015 telefonisk og den 21. maj 2015 skriftligt orienterede [Klageren] om fejlen, og at købsaftalen ved-rørende - - -gaard blev underskrevet den 19. februar 2015, er det endvidere ik-ke godtgjort, at fejlen i brev af 30. april 2015 økonomisk har virket bestem-mende for [Klageren]. Herefter findes [Klageren] ikke at kunne støtte ret på den udbetalingsoversigt, der var vedlagt i brev af 30. april 2015 fra Danica Pension, jf. aftalelovens §§ 32 og 39. Danica Pensions påstand om frifindelse tages derfor til følge som be-stemt nedenfor. … Thi kendes for ret Danica Pension frifindes."

Klageren ankede sagen til Vestre Landsret, der i dom af 10/10 2017 stadfæstede

byrettens afgørelse. Af dommen fremgår blandt andet:


Forskellen mellem ydelsen ifølge Danica Pensions udbetalingsoversigt vedlagt i brevet af 30. april 2015 med den forkerte ydelse og den korrekte ydelse ud-gjorde 10.000 kr. om måneden, eller samlet 1,8 mio. kr. over de 15 år, pensi-onsordningen skulle løbe. Der er derfor tale om et væsentligt beløb, og en en-kel udregning ville vise, at [klageren] ville få udtalt ca. 15 mio. kr. - eller samlet ca. 2 mio. kr. mere sammenlignet med den samlede pensionsudbetaling på ca. 13 mio. kr., som fremgår af Danica Pensions dækningsoversigt fra den 1. de-cember 2014, der blev fremsendt til [klageren]. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at [klageren] ikke kan støtte ret på tilbuddet om udbetaling af pension af 30. april 2015, jf. aftalelovens §§ 32 og 39. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom."

4.4.9. Afgørelse 88495 af 8/9 2014.

Firmapension. PFA Pension.

Tvisten vedrørte, at selskabet med henvisning til forsikringsaftalelovens § 6 op-

hævede en aftalt forhøjelse af en erhvervsevnetabsdækning. Klageren var i 2009

blevet opereret for modermærkekræft (malignt melanom), og gik fortsat til lø-

bende kontrol herfor, da hun udfyldte en helbredserklæring den 26/5 2013. Sel-

skabet henviste til, at hun afgav urigtige oplysninger, da hun svarede nej til, om

hun "inden for de sidste to år havde været i kontakt med læge, sygehuse, special-

læge eller anden behandler for svulster, herunder godartede og ondartede tumo-

62

rer, fx kræft (inkl. kræft i blod og polypper, cyster og andre godartede svulster,

andet?".

Nævnets flertal gav selskabet medhold. Af kendelsen fremgår blandt andet:

"Nævnets flertal udtaler:

Klageren blev opereret for modermærkekræft i december 2009 og gik fortsat til løbende kontrol på hospitalet herfor, da hun udfyldte helbredserklæringen den 26/5 2013. Hun havde således inden for de sidste to år 'været i kontakt med sygehus'. Flertallet finder, at hendes lidelse (modermærkekræft) kan henføres under spørgsmål 1.b i helbredserklæringen angående 'svulster, herunder godartede og ondartede tumorer, fx kræft (inkl. kræft i blod og lymfe), forstadier til kræft (celleforandringer), polypper, cyster og andre godartede svulster, andet', og at dette også burde have stået klageren klart, da hun udfyldte erklæringen, idet spørgsmålet umiddelbart efter sin ordlyd vedrører 'kræft'. Flertallet finder derfor, at klageren har afgivet urigtige oplysninger i helbreder-klæringen ved at svare benægtende på spørgsmål 1.b, og at dette kan tilregnes hende som uagtsomt. Selskabet har oplyst, at det vurderer de afgivne helbredsoplysninger i henhold til retningslinjer fra Videncenter for Helbred og Forsikring, og at det følger af disse retningslinjer, at modermærkekræft og klagerens ryggener samlet set gi-ver en statistisk øget risiko for nedsat erhvervsevne. Flertallet finder det ubetænkeligt at antage, at selskabet ikke ville have indgået aftale med klageren om forhøjelse af dækningen for erhvervsevnetab fra 40 % til 80 % af den dækningsberettigende løn, hvis klageren havde afgivet korrekte oplysninger i helbredserklæringen, og selskabet dermed havde været bekendt med hendes operation for modermærkekræft og de efterfølgende kontroller herfor. Flertallet kan på den baggrund ikke kritisere, at selskabet har annulleret den aftalte forhøjelse af erhvervsevnetabsdækningen med tilbagevirkende kraft med henvisning til forsikringsaftalelovens § 6. Nævnet finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan tale for, at selskabet alligevel hæfter helt eller delvist, jf. forsikringsaftale-lovens § 6, stk. 3. Nævnets mindretal finder, at det ikke kan tilregnes klageren som uagtsomt, at hun besvarede benægtende på spørgsmål 1b. Mindretallet lægger herved vægt på, at klageren alene gik til kontrol og ikke fik behandling, og at hun ikke burde have opfattet modermærkekræften som svulster. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Som følge heraf

63

b e s t e m m e s : ___________________





[Klageren] blev opereret for modermærkekræft i december 2009, og hun gik

fortsat til løbende kontrol på [hospital] for sygdommen, da hun udfyldte hel-

bredserklæringen den 26. maj 2013.

Retten finder, at kontrol på hospitalet er en kontakt med sygehus, som angivet i blandt andet spørgsmålet 1b i helbredserklæringen. Endvidere finder retten godtgjort, at et malignt melanomen er en svulst, og at [klagerens] modermær-kekræft, derfor er omfattet af det, der blev spurgt ind til i spørgsmål 1b i hel-bredserklæringen vedrørende svulster, herunder godartede og ondartede tu-morer, fx kræft, hvilket [klageren] burde have været opmærksom på, også selvom hun ikke var klar over, at modermærkekræft var en svulst, idet der blev anvendt ordet kræft i spørgsmål 1b, ligesom der i spørgsmål 11 var en tydelig henvisning til, at kontakter til sygehus for modermærker mv., skulle angives under spørgsmål 1b. [Klageren] har ved at svare nej til spørgsmål 1b i helbredserklæringen uagt-somt afgivet urigtige oplysninger til PFA. Ud fra oplysningerne fra PFA om selskabets retningslinjer for antagelse af for-højelse af dækninger for en A00 ordning sammenholdt med besvarelserne fra Videncenter for Helbred & Forsikring, finder retten godtgjort, at oplysningen om [klagerens] modermærkekræft og ryggener samlet ville have givet en så-dan dødeligheds- og invaliditetsvurdering, at PFA ikke ville have indgået aftalen med [klageren] om forhøjelse af dækningen for erhvervsevnetab fra 40% til 80% af den dækningsberettigende løn, hvis [klageren] havde afgivet korrekte oplysninger i helbredserklæringen, og PFA således havde været bekendt med hendes operation for modermærkekræft og de efterfølgende kontroller herfor. PFA har herefter været berettiget til at annullere forhøjelsen af dækningen for tab af erhvervsevne, jf. forsikringsaftale lovens § 6, stk. 1. Retten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder som om-fattet af forsikringsaftalelovens § 6, stk. 3, der kan føre til et andet resultat. Retten har herved tillagt det betydning, at [klageren] ved afgivelsen af oplys-ningerne fortsat gik til kontrol for en kræftsygdom, som hun var opereret for, og at hun derfor burde have været særligt opmærksom på at afgive oplysnin-ger herom. … Thi kendes for ret: PFA Pension Forsikringsaktieselskab frifindes."

4.4.10. Afgørelse 89.162 af 31/8 2016.

64

Arbejdsskadeforsikring. Tryg Forsikring A/S.

Klageren var sikret i henhold til en arbejdsskadeforsikring og kom til skade ved et

færdselsuheld på vej fra sin arbejdsplads til sit sommerhus på en dansk ø fredag

eftermiddag. Forsikringen omfattede den ansattes transport mellem arbejdssted

og den private adresse i Danmark. Klager anførte til støtte for, at han skulle have

dækning for den personskade, han havde pådraget sig, at sommerhuset var hans

private adresse på ulykkestidspunktet, uanset at han havde folkeregisteradresse

et andet sted, idet han pga. renoveringsarbejde og af private årsager boede i

sommerhuset på ulykkestidspunktet. Nævnet fandt, at den adresse, hvor en per-

son var tilmeldt folkeregistret, normalt ville være den adresse, som personen bo-

ede på, men hvis en person godtgjorde, at dette ikke var tilfældet, ville "den pri-

vate adresse" kunne være et andet sted. Nævnet fandt, at klager ikke havde godt-

gjort, at hans sommerhus' adresse var hans private adresse. Nævnet lagde navnlig

vægt på, at sommerhuset lå på en ø, langt væk fra arbejdsstedet.

Nævnets gav selskabet medhold. Af kendelsen fremgår blandt andet:

"Nævnet udtaler:

Klageren kom den 1/10 2010 til skade ved et færdselsuheld i udlandet på vej fra sin arbejdsplads til sit sommerhus på en dansk ø. Han kræver, at selskabet yder dækning for personskaden over den arbejdsskadeforsikring, hans davæ-rende arbejdsgiver havde tegnet hos selskabet. Arbejdsskadeforsikringen er udvidet med en klausul ZZ02, der dækker ansattes transport til og fra arbejde. Klausulen lyder: "Forsikringen omfatter [virksom-hedens] ansattes (…) transport til/fra/mellem permanent(e) eller midlertidig(e) arbejdsplads(er) og fra den private adresse i Danmark." Selskabet har afvist klagerens krav med henvisning til, at der ved "den private adresse i Danmark" i klausul ZZ02 forstås folkeregisteradresse, og at klagerens sommerhus-adresse ikke var hans folkeregisteradresse. Klageren har til støtte for sit krav anført, at sommerhuset var hans "private adresse" på uheldstidspunktet, da han "som følge af dels noget renoveringsar-bejde, dels private årsager" på ulykkestidspunktet boede i sommerhuset. Han har endvidere gjort gældende, at såfremt der ved klausul ZZ02 mentes folkere-gisteradresse, havde der stået folkeregisteradresse og ikke "den private adres-se". Nævnet finder, at den adresse, hvor en person er tilmeldt folkeregisteret, normalt vil være den adresse, som personen bor på, men hvis en person godt-gør, at dette ikke er tilfældet, vil "den private adresse" kunne være et andet sted. Nævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at hans sommerhus’ adres-se var hans private adresse, da han kom til skade under rejsen fredag efter-middag til sit sommerhus. Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at sommerhuset ligger på en ø, langt væk fra arbejdsstedet. Som følge heraf

b e s t e m m e s :

65

___________________ Klageren får ikke medhold.




Sagsøgeren var den 1. oktober 2010 ansat hos …, der hos sagsøgte havde teg-net forsikring for deres medarbejdere, herunder sagsøgeren. Af forsikringsvilkårenes særlige betingelse ZZO2 fremgår, at der er "dækning af ansattes transport til og fra arbejde". Senere i forsikringsvilkårene præcise-rer/beskriver sagsøgte, hvad der nærmere ligger i betingelsen, og anfører der blandt andet, at det er transport til og fra "den private adresse". Uenigheden mellem parterne vedrører, hvorledes "den private adresse" i for- sikringsvilkårenes særlige betingelse ZZO2 (sagens bilag 2) skal forstås. Sagsøgte har gjort gældende blandt andet, at "den private adresse" er skrevet i ental og ikke i flertal, og at det ville have været naturligt at have skrevet be-stemmelsen i flertal, hvis det var meningen, at der skulle være forsikringsdæk-ning til alle de boliger, som den ansatte havde ejer- eller lejerettigheder over. Retten finder, at sagsøgte som professionel erhvervsdrivende i forsikringsbran-chen burde have skrevet "folkeregisteradresse" i forsikringsvilkårene, hvis det kun var det, som skulle være dækket af bestemmelsen, og ikke benytte en formulering - "den private adresse" - som ikke utvetydigt peger i retning af for-ståelsen "folkeregisteradresse". Uklarheden i bestemmelsen findes under disse omstændigheder at burde komme sagsøgte til skade. Det er ubestridt under sagen, at sagsøgeren den 1. oktober 2010 var på vej fra arbejdspladsen til det sommerhus på …, som var ejet af sagsøgeren. På ovenstående baggrund finder retten, at sagsøgte skal anerkende, at sagsø-gerens ulykke den 1. oktober 2010 er omfattet af forsikringsdækningen hos sagsøgte.

Thi kendes for ret: Sagsøgte, Tryg Forsikring A/S, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens, …, ulykke

den 1. oktober 2010 er omfattet af forsikringsdækningen for den af … tegnede

tillægsdækning til arbejdsskadeforsikring hos sagsøgte."

Selskabet ankede sagen til Østre Landsret, der i dom af 5/2 2018 frifandt selska-

bet. Af dommen fremgår blandt andet:


Det er ubestridt, at [klageren] under kørsel fra … til sit sommerhus i … den 1. oktober 2010 pådrog sig personskade ved en trafikulykke i ….

66

Tvisten angår, om skaden er omfattet af klausul ZZO2 i forsikringen tegnet hos Tryg Forsikring A/S af [klagerens arbejdsgiver]. Med forsikringen er dækningen efter arbejdsskadesikringsloven udvidet til også at omfatte skader, som pådra-ges under transport "til/fra/mellem permanente eller midlertidig(e) arbejds-plads(er) og fra den private adresse i Danmark". Landsretten finder, at ordlyden af klausul ZZO2 om transport mellem arbejds-pladsen og "den private adresse" efter en naturlig sproglig forståelse tager sig-te på den ansattes transport til og fra vedkommendes private hjem. Det har herved formodningen for sig, at den private adresse er sammenfaldende med folkeregisteradressen. Det, som [klageren] har anført om formålet med den udvidede dækning, kan ikke føre til en anden forståelse. Bevisbyrden for, at det private hjem — og dermed "den private adresse" — er beliggende andetsteds, påhviler vedkommende ansatte, der ønsker dækning fra forsikringen. [Klageren] meddelte skriftligt den 29. juni 2010 [arbejdsgiveren], at han fik ny primær adresse på [ø] fra og med ca. ultimo juli. Det fremgår af meddelelsen, at flytningen var midlertidig, og at hjemmearbejdspladsens faste installationer i [folkeregisteradresse] (betalt af [arbejdsgiveren]) skulle forblive uberørt indtil videre. [Klageren] har under sagen forklaret, at han på ulykkestidspunktet var ved at blive separeret fra sin daværende ægtefælle E og var flyttet fra boligen i [folkeregisteradresse] til sit sommerhus i …. Den pågældende dag var han ved at flytte sine ting til sommerhuset. E har i erklæring af 14. september 2016 over for Ankenævnet for Forsikring bekræftet, at [klageren] havde privatadres-se i [sommerhuset] på tidspunktet for ulykken. Af erklæringen fremgår samti-dig, at [klageren] der dengang rejste meget til [udlandet], af og til også lånte et værelse i huset i [folkeregisteradressen]. [Klageren] har tilsvarende forklaret, at han dengang var i [udlandet] under hovedparten af tiden i forbindelse med uddannelse og stadigvæk havde et værelse i [folkeregisteradressen]. [Klage-ren] har ikke herudover fremlagt dokumentation for at have flyttet sit private hjem til [sommerhuset], herunder i form af eksempelvis flyttemeddelelse til folkeregisteret, færgebilletter eller lignende vedrørende transport mellem [sommerhuset] og arbejdspladsen og kvitteringer for afholdte udgifter i til-knytning til opretholdelse af et hjem på [ø]. [Klageren] findes herefter ikke alene ved sin egen forklaring, flyttemeddelelsen til [arbejdsgiveren] og den fremlagte erklæring fra sin tidligere ægtefælle at have løftet bevisbyrden for, at han på ulykkestidspunktet reelt havde sin priva-te adresse i [sommerhuset]. Landsretten frifinder herefter Tryg Forsikring A/S.

Thi kendes for ret:

Tryg Forsikring A/S frifindes."

Documents

Ankenævnet for Forsikring€¦ · forklares med, at 16 af dissenserne angik et og samme sagskompleks (lillefinger-3 sagen). Regnes dette sagskompleks for en sag, svarer det til,