Erhvervsøkonomisk institut                         Bachelorafhandling 

 

Vejleder:                           Forfatter: 

Jane Thorhauge Møllmann                         Kathrine Korsager Larsen 

 

 

 

 

 

  

Strategisk regnskabsanalyse Analyse af Carlsberg Group   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aarhus School of business 

2009 

Abstract This bachelor thesis is a strategic and financial analysis of Carlsberg Group and is carried out by the 

following problem statement: 

“How well has Carlsberg Group dealt with the factors affecting the company in 2008 and how has the 

company been affected by the financial crisis. What effect do special items have on the transparency and 

result? How attractive is Carlsberg currently as an investment object?” 

The purpose of the thesis is to make the annual report more clear and approachable for a potential private 

investor.  

The strategic analysis is based on the PEST analysis to try and identify the significant factors that have 

affected Carlsberg in 2008 and how they have coped with these factors. At the same time it is evaluated 

how Carlsberg is affected by the financial crisis. As a part of this analysis it is also evaluated whether 

Carlsberg still has a strategy that is appropriate regarding their current situation. 

In the second part of the thesis the purpose is to account for extraordinary items as referred to in the 

Danish account act and special items referred to IAS 1. This is done in order to point out the difference 

between the two different standards and at the same time point out the advantage of including special 

items in the annual report instead of extraordinary items. Again, Carlsberg is used as an example to analyze 

the special items announced in the annual report.  

To create an alternative to the approach chosen by Carlsberg, Mærsk is used as an example. The example 

hereby show how they are dealing with items, that could be a candidate to a special items under certain 

circumstances discussed in the text.  

The result of the thesis is that Carlsberg among others had been affected by factors such as the smoking 

ban in Great Britain, the financial crisis has caused that many bars and restaurants has closed and at the 

same time they are keeping an eye on the development in the different exchange rates, because they may 

have a negative effect on Carlsbergs result, since they report in DKK. Besides from that, Carlsberg is having 

different support strategies that seems appropriate in the current situation and that they are still following 

a suitable strategy that may lead them to their goals and ambitions. 

The advantage of having special items rather than extraordinary is that the special items are a part of the 

ordinary results which gives a better transparency for the private investor. To give a more accurate 

illustration of Carlsbergs operating profit the special items is included in the main activities and this has a 

negative effect on the financial ratios. In spite of this Carlsberg still presents strong financial ratios and is in 

the thesis recommended as an investment object.  

Indholdsfortegnelse 

 

1.0 Indledning            s.1 

1.1 Hovedspørgsmål/Problemstilling          s.2 

1.2 Undersøgelsesspørgsmål          s.3 

1.3 Begrebsafklaring            s.3 

1.4 Afgrænsning            s.4 

1.5 Model og metodevalg          s.5 

1.6 Struktur            s.7 

2.0 Præsentation af Carlsberg          s.8 

2.1 Carlsbergs strategi            s.10 

2.2 Ambitioner og målsætninger          s.11 

2.3 Markedsbeskrivelse            s.12 

  2.3.1 Nord – og Vesteuropa          s.12 

  2.3.2 Østeuropa          s.13 

  2.3.3 Asien            s.14 

3.0 Den strategiske analyse            s.14 

3.1 PEST analysen            s.14 

  3.1.1 Political            s.15 

  3.1.2 Economical          s.17 

  3.1.3 Socio – Cultural          s.19 

  3.1.4 Technological          s.21 

3.2 Kritik af PEST analysen          s.24 

3.3 Opsamling            s.24 

4.0 Regnskabsanalyse            s.25 

4.1 Redegørelse for regnskabsreglernes gyldighed        s.25 

4.2 Behandling af særlige og ekstraordinære poster        s. 26 

  4.2.1 Redegørelse for ekstraordinære poster iht. ÅRL og RV3    s.27 

  4.2.2 Redegørelse for og diskussion af særlige poster iht. IAS 1    s.29 

  4.2.3 Sammenligning af ÅRL og IFRS angående særlige poster    s.32 

  4.2.4 Carlsbergs særlige poster        s.34 

4.3 Redegørelse for brugen af nøgletal         s.35 

  4.3.1 5 årsoversigten          s.36 

  4.3.2 Nøgletallene for Carlsberg        s.38 

4.4 Perspektivering  til Mærsk          s.40 

4.5 Opsamling            s.41 

5.0 Anbefaling             s.42 

5.1 Vurdering af resultater          s.42 

6.0 Konklusion             s.43 

 

Litteraturliste 

Bilag 1 

Bilag 2 

 

1 

 

 

1.0 INDLEDNING I sidste kvartal af 2008 satte finanskrisen for alvor sine spor, og prisen på Carlsbergs B‐aktier faldt 

kraftigt.  I  maj  2008  toppede  aktien  med  en  værdi  på  565,86  kr.,  men  har  siden  været 

nedadgående.  I  slutningen  af  september begyndte  aktien  sit  kraftige  fald og  var  stadig  lav  ved 

udgangen af 2008 med en værdi på ca. 175 (Børsen, 2009).  

Mange virksomheder har været påvirket af finanskrisen i højere eller lavere grad, men samtidig er 

der  mange  faktorer,  der  har  indflydelse,  og  derfor  kan  der  være  flere  årsager  til  faldet  i 

aktiekursen. Det er  ikke kun én bestemt  sektor der har været  ramt, men derimod er markeder 

verden over blevet påvirket på  forskellig vis, og mange har haft  forskellige  teorier om, hvordan 

krisen opstod. For at sikre sin virksomhed er det derfor vigtigt at have en strategi der passer  til 

situationen og på den måde forsøge at komme igennem krisen uden alt for store tab.  

For private investorer kan det være svært at bedømme, hvorvidt en virksomhed er et interessant 

investeringsobjekt, hvis der udelukkende  lægges  vægt på kursen og udviklingen  i denne.  For at 

bedømme virksomheden yderligere er en årsrapport et godt utryk for hvordan virksomheden har 

klaret sig  i det forløbne år, og hvad forventningerne er til den kommende periode. En årsrapport 

kan, især for den private investor, være svær at læse og det kan derfor være svært at afdække de 

faktorer,  der  har  indflydelse  og  dermed  danner  grundlag  for  udsving  i  aktiekursen.  Et meget 

interessant  emne  netop  i  årsrapporten  er  klassificeringen  af  særlige  og  ekstraordinære  poster. 

Disse  poster  kan  påvirke  resultatet  og  gennemsigtigheden  af  regnskabet,  da  posterne  ikke  er 

indregnet som en del af det primære resultat. Det kan derfor være svært at vurdere hvad disse 

poster dækker over, og derfor synes det spændende at undersøge, hvor stor påvirkning særlige og 

ekstraordinære poster kan have på regnskabet.  

Denne  opgave  er  primært  skrevet  for  den  private  investor,  og  har  til  formål  at  gøre  dele  af 

Carlsbergs regnskab mere overskueligt og lettere tilgængeligt.  

 

 

2 

 

 

1.1 HOVEDSPØRGSMÅL/PROBLEMSTILLING 

Grundet faldet i kursen på Carlsbergs B‐aktie, synes det interessant at afdække årsagen hertil. Det 

kunne  især  være  interessant  at  undersøge  i  hvor  høj  grad  Carlsberg  har  været  mærket  af 

finanskrisen, og hvilke konsekvenser det kan få. Herudover er det også interessant at se nærmere 

på, hvilke elementer der ellers påvirker Carlsberg i deres ageren på forskellige markeder. Samtidig 

forsøger  Carlsberg  at  tage  højde  for  hvilke  faktorer  der  kan  være  en  eventuel  påvirkning  i 

fremtiden. 

Gennemsigtigheden  i et  regnskab kan ofte være  svær at vurdere. Et af de  steder det kan være 

svært  at  fortolke,  er  posteringer,  der  er  klassificeret  som  ekstraordinære  poster  i  henhold  til 

årsregnskabsloven  og  dansk  regnskabsvejledning,  og  poster  klassificeret  som  særlige  poster  i 

henhold til IFRS.  

Det interessant er, at Carlsberg har håndteret dette på en særlig måde og specificeret de særlige 

poster  i  en  note,  og  samtidig  har  lavet  en  oversigt  over,  hvorledes  disse  poster  havde  været 

fordelt, hvis de havde været en del af det primære resultat (Carlsberg2008 s. 85). Derfor synes det 

spændende at afdække, hvorledes nøgletallene havde set ud, hvis disse poster havde stået under 

primær drift.  

Baggrunden for disse spekulationer har mundet ud i følgende problemstilling: 

 

Hvordan  har  Carlsberg  klaret  sig  i  2008  og  hvorledes  har  virksomheden  været  påvirket  af 

finanskrisen? Hvilken effekt har de  særlige poster på  regnskabets gennemsigtighed og  resultat? 

Hvor attraktiv er Carlsberg på nuværende tidspunkt som investeringsprojekt? 

  

 

 

 

3 

 

 

1.2 UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL 

For  at  besvare  ovenstående  problemstilling  er  der  opstillet  en  række  undersøgelsesspørgsmål. 

Spørgsmålene er  formuleret på baggrund af hypoteser, der menes at kunne have  indflydelse på 

resultatet af analysen. 

Hvilke faktorer er vigtige at tage højde for i Carlsbergs regnskab for 2008? 

 

Hvorledes passer Carlsbergs strategi til deres nuværende situation?  

 

Hvad definerer en ekstraordinær post i henhold til ÅRL og RV3 og en særlig post i henhold 

til IFRS? 

 

Hvilken indvirkning har de særlige poster på regnskabet og på Carlsbergs resultat? 

 

Hvilken forskel gør det at have særlige poster frem for ekstraordinære? 

 

Hvilken effekt har det på nøgletallene, hvis særlige poster var fordelt på driften? 

 

1.3 BEGREBSAFKLARING 

Carlsberg  Group  vil  blive  benævnt  ”Carlsberg”  gennem  hele  opgaven.  Hvis  der  er  tale  om 

moderselskabet  vil  dette  blive  benævnt Carlsberg A/S  og  datterselskaber  hørende  herunder  vil 

blive nævnt ved fulde navn og som hørende under Carlsberg Group. 

Årsregnskabsloven  vil  gennem  hele  opgaven  blive  benævnt med  forkortelsen  ÅRL,  den  danske 

regnskabsvejledning  vil  blive  omtalt  som  RV  og  de  internationale  regnskabsstander  benævnes 

IFRS.  

Der vil I opgaven blive skelnet mellem off‐trade og on‐trade handel. On‐trade er salg af drikkevarer 

i restaurationsbranchen på de mange forskellige beværtninger, hvorimod off‐trade er detailsalg. 

 

4 

 

 

Kilder angives  i parentes og  indgår  som en del af  teksten.  I  litteraturlisten er det  fulde navn på 

kilden angivet, samt hvilken forkortelse der dækker over den angivne kilde. 

 

1.4 AFGRÆNSNING 

Denne opgave er skrevet ud fra litteratur, der er offentligt tilgængeligt. Dette er gjort for at skabe 

det mest retvisende billede for den private investor.  

Opgaven  bygger  på  Carlsbergs  nuværende  situation,  og  vil  tage  udgangspunkt  i 

ledelsesberetningen  og  regnskab  i  årsrapporten  fra  2008,  samt  på  forskellige  artikler  og  andet 

tilgængeligt  materiale  af  nyere  dato.  Med  dette  menes  der  materiale  fra  året  2008,  samt 

begyndelsen af 2009. Materialeindsamlingen har  fundet  sted  indtil 27/4‐2009, og der  vil derfor 

ikke være brugt materiale offentliggjort efter denne dato. 

Carlsbergs aktier er delt op i A og B aktier. Forskellen på de to aktier er, hvor mange stemmer hver 

aktie giver, da de hver har samme pålydende værdi, nemlig 20 kr. En a‐aktie giver 20 stemmer, 

mens en b‐aktie kun giver 2 stemmer. Udover det er der flere B‐aktier i omløb end der er A‐aktier. 

Da denne opgave  fokuserer på Carlsberg set  fra den private  investors synspunkt, er der valgt at 

sætte fokus på B‐aktien, da det menes at være den foretrukne for den private investor. 

Til at bedømme hvorledes Carlsberg har klaret sig  i 2008 vil der blive taget udgangspunkt  i deres 

årsrapport og undersøgt hvilke  faktorer der har  været  lagt  vægt på  samt  analyse  af de  særlige 

poster. Der vil være fokus på de overordnede resultater og hvordan disse er fremkommet. Da det 

ønskes  at  sætte  fokus  på,  hvordan  Carlsberg  har  været  påvirket  af  finanskrisen  er  der  især 

inddraget  forhold,  der  synes  at  have  en  effekt  udledt  af  denne. Der  vil  blive  kommenteret  på 

nøgletal beregnet  i årsrapporten, men der vil  ikke blive beregnet yderligere nøgletal, da der vil 

være fokus på særlige poster og effekten af disse på de allerede beregnede nøgletal. 

Til den strategiske analyse er udvalgt elementer, der menes at kunne have en positiv eller negativ 

effekt  for Carlsberg. Til analysen omhandlende nøgletal og særlige poster er der  lagt vægt på  få 

nøgletal,  der  synes  interessante  for  den  private  investor  og  som  derfor  er  nøgletal,  der  er 

 

5 

 

 

offentliggjort i Carlsbergs årsrapport. Det kan virke som en meget simpel analyse, men er gjort for 

at skabe det bedst mulige overblik og grundlag for en privat investor.  

 

I  hovedspørgsmålet  er  der  defineret  et  ønske  om  at  give  en  anbefaling  af  Carlsberg  som 

investeringsobjekt  på  nuværende  tidspunkt. Det  ønskes  at  gøre  dette  ud  fra  en  analyse  af  de 

særlige poster, der optræder  i Carlsbergs regnskab.  I denne opgave  inddrages der nøgletal, men 

ikke i det omfang man sædvanligvis ser forud for en anbefaling. De nøgletal der vil blive inddraget i 

denne opgave er de, der kræves præsenteret  i  ledelsesberetningen,  jf. ÅRL,  IFRS og OFA og som 

påvirkes  af  de  særlige  poster.  Disse  nøgletal  er  valgt,  da  det  er  disse,  der  er  umiddelbart 

tilgængelige for den private investor. De parametre, der derfor anbefales ud fra, er de tilgængelige 

nøgletal og styrken i Carlsbergs regnskab vurderet ud fra brugervenligheden og de særlige poster. 

 

Carlsberg er på nuværende tidspunkt også  indblandet  i ejendomshandel, men  i denne opgave vil 

der  kun  blive  set  på  Carlsbergs  egenskaber  som  bryggerigruppe.  Der  vil  derfor  være  fokus  på 

aktiviteter og markeder, der kan relateres til salg og produktion af drikkevarer. 

 

1.5 MODEL OG METODEVALG  

PEST  analysen  er  en  omverdensanalyse,  der  afdækker  politiske,  økonomiske,  sociale  og 

teknologiske  faktorer.  Formålet  er  at  afdække  de  faktorer,  der  har  væsentlig  indflydelse  på 

virksomheden  og  dermed  afdække  på  hvilke  områder,  der  er muligheder  og  på  hvilke  der  er 

trusler.  PEST  analysen  findes  også  i  en  udvidet  udgave,  nemlig  PESTEL,  hvor  Environmental  og 

Legal er inkluderet. Dette er fravalgt i denne opgave, da det er vurderet, at miljømæssige aspekter 

ikke har væsentlig indflydelse på Carlsbergs resultater. De lovmæssige aspekter er i denne analyse 

reguleret under Political, da denne synes at kunne dække begge kategorier.  

PEST  analysen  er  udført  ud  fra  koncernregnskabets  ledelsesberetning  og  der  er  ikke  udført  en 

separat analyse for hvert marked. De forhold der gør sig gældende på de enkelte markeder eller 

 

6 

 

 

regioner  vil  blive  fremhævet  i  analysen,  og  vil  være  en  del  af  den  overordnede  analyse  for 

Carlsberg gruppen som helhed.  

 

Analysen er udført med udgangspunkt i Carlsbergs årsrapport og forskellige artikler, for at give et 

stærkere og mere nuanceret billede af Carlsberg og virksomhedens måde at opstille årsrapporten 

på.  

 

I opgaven er der valgt at sætte fokus på særlige poster og hvilke forhold, der påvirker regnskabet. 

Da Carlsberg, som mange andre, i 4. kvartal har været påvirket af finanskrisen er det valgt at sætte 

fokus  på,  hvilke  kræfter  der  havde  haft  stærkest  påvirkning  på  Carlsberg,  og  derfor  er  PEST 

analysen valgt.  

Five forces kunne også være interessant at bruge, da den afdækker konkurrencesituationen samt 

attraktiviteten i branchen, men er ikke valgt i denne opgave, da der er sat fokus på omverdenens 

påvirkning og ikke konkurrencesituationen på markedet. Udover det er Porters five forces ofte en 

model  der  bruges  ved  udarbejdelse  af  strategier,  da  den  kan  være med  til  at  afdække,  hvilke 

faktorer  der  skal  tages  højde  for  med  henblik  på  udvikling  af  en  strategi,  der  skal  bruges  i 

fremtiden. Dette er  ikke hovedproblematikken  i denne opgave, og derfor er den  ikke medtaget. 

Der vil udelukkende blive taget stilling til, hvorvidt Carlsbergs strategi er den bedst egnede ud fra 

de faktorer der bliver analyseret i PEST analysen.  

I maj og  juni 2008 blev der  tilført ca. 30 mia. kr.  i aktiekapital ved en  såkaldt aktieemission. De 

nøgletal der er beregnet  i  årsrapporten  fra 2008 er derfor  tilpasset det nye  antal  aktier, og  vil 

derfor afvige fra de tilsvarende tal, der er beregnet i årsrapporten fra 2007. Udregning og analyse 

af nøgletal er derfor taget fra årsrapporten fra 2008. 

Til at kommentere og beregne de nøgletal, der findes nødvendige for den videre analyse, vil der 

blive taget udgangspunkt i vejledningen fra danske finansanalytikeres forening fra 2005. Dog skal 

der  taget  højde  for,  at  Carlsberg  har  behandlet  visse  nøgletal,  der  ikke  er med  i  vejledningen 

 

7 

 

 

(Carlsberg2008, note 41), og de er derfor  forsøgt udregnet på baggrund af de  retningslinjer  for 

udregning,  som  Carlsberg  har  oplyst.  I  det  omfang  det  ikke  er muligt  at  gengive  de  korrekte 

nøgletal, vil der blive redegjort for dette. De nøgletal der vil være sat fokus på i forhold til analysen 

omkring særlige poster er  følgende: Overskudsgraden, afkast af gennemsnitlig  investeret kapital 

(ROIC) samt gæld/resultat af primær drift før af ‐ og nedskrivninger. 

Analysen omhandlende ekstraordinære poster og særlige poster, vil tage udgangspunkt i ÅRL § 30, 

RV3 og IAS 1. Redegørelsen for disse vil danne baggrund for sammenligning af disse regelsæt og vil 

derefter blive brugt til analyse af Carlsbergs særlige poster.  

 

1.6 STRUKTUR 

Opgaven er opbygget på følgende måde: 

Der startes med en præsentation af Carlsberg i kapitel 2. Målet med dette afsnit er at redegøre for 

Carlsbergs baggrund og nuværende position med henblik på strategi, ambitioner og målsætninger. 

Herudover  præsenteres  de  tre  regioner,  hvorpå  Carlsberg  har  aktiviteter,  der  bidrager  til 

resultatet.  

Kapitel 3 omhandler den strategiske del af opgaven og indeholder PEST analysen. Denne skal være 

med til at afdække, hvilke faktorer, der har påvirket Carlsberg i 2008 og vil også indeholde en kritik 

af analysen og en opsamling. 

Kapitel 4 er regnskabsanalysen med henblik på redegørelse for ekstraordinære og særlige poster, 

analyse  af  Carlsberg  særlige  poster  og  redegørelse  for  brugen  af  nøgletal.  Der  vil  også  blive 

analyseret på specifikke nøgletal for Carlsberg, da de er påvirket af Carlsbergs særlige poster. For 

at opsætte et alternativ til Carlsbergs særlige poster er der  lavet en perspektivering til Mærsk og 

dennes regnskab fra 2008. 

Kapitel  5  vil  være  en  anbefaling  af  Carlsberg  som  investeringsprojekt  og  en  vurdering  af 

brugbarheden af opgaven og de resultater, der er fundet frem til. 

 

8 

 

 

Slutteligt vil der blive konkluderet på den i indledningen fremsatte problemstilling. 

 

2.0 PRÆSENTATION AF CARLSBERG Carlsberg blev grundlagt i 1847 af J. C. Jacobsen og er i dag en af verdens førende bryggerigrupper, 

med bryggerier i mange lande verden over. (Carlsberg2008, s. 17) 

Carlsberg  består  af  moderselskabet  Carlsberg  A/S,  der  har  mange  forskellige  datterselskaber 

verden over. Disse er 100 % eller delvist ejet af Carlsberg A/S, og dette gør, at Carlsberg er stærkt 

repræsenteret på mange forskellige markeder. 

Carlsberg A/S er opstillet på Københavns fondsbørs og ejet af mange forskellige investorer verden 

over. 73 % af stemmerne og 30 % af aktiekapitalen i Carlsberg A/S var i slutningen af 2008 ejet af 

Carlsbergfondet,  (Carlsberg2008, s.59) der blev stiftet af grundlæggeren,  for at støtte bryggeriet 

og dermed også have mulighed for hele tiden at forske og udvikle nye ideer. 

Carlsberg er nu det 4. største bryggeri  i verden (Carlsberg2008. s. 4) og solgte  i 2008 126,8 mio. 

hektoliter øl og 22,3 mio. hektoliter læskedrikke (Carlsberg2008, s. 9) 

Carlsberg opererer og distribueres på mange forskellige markeder i verden(Carlsberg2008, s.17) og 

har valgt at sætte fokus på Asien, Øst  ‐ Nord – og Vesteuropa, da disse er regioner, hvor de har 

udviklet kompetencer til at konkurrere med de lokale og internationale bryggerier. Et af de mere 

kendte  produkter  i  Carlsbergs  portefølje  er  Carlsberg  Pilsner,  der markedsføres  og  af mange 

kendes som ”Probably the best beer in the world!”. I Danmark er denne samt Grøn Tuborg to af de 

mest almindelige og kendte mærker, der forhandles hos utrolig mange detailhandlere, men også 

mange steder i restaurationsbranchen. Carlsberg er ikke kun forhandler af øl, men er i de senere år 

i  stigende  grad også begyndt  at producere  andre drikke,  så de, der  ikke drikker øl også har et 

udvalg i Carlsbergs produkter. I foråret 2008 blev ciderdrikken Somersby æble cider lanceret med 

stor succes. Efterfølgende er Somersby pære cider blevet frigivet  i marts 2009, og Somersby står 

stærkt på markedet  for  cider. Mange  vil  sikkert blive overraskede over, hvor mange  forskellige 

 

9 

 

 

drikkevarer der er  inkluderet  i Carlsbergs portefølje, blandt dem kan nævnes Minute maid  juice, 

Cocio og Nestea. 

Udover disse produkter er Carlsberg distributør for Coca‐Cola i Danmark og står derfor for salget af 

mange  varianter  af  læskedrikke  produceret  af  Coca‐Cola.  Carlsberg  overtog  i  1992 

aktiemajoriteten  i  firmaet  Dadeko  A/S,  der  indtil  da  havde  varetaget  salget  af  Coca‐Cola  i 

Danmark.  Carlsberg  står  derfor  for  aftapning  og  salg  af  Coca‐Colas  produkter  på  det  danske 

marked (Coca‐Cola, 2009).  

Endnu et produkt Carlsberg er producent af er Carlsberg Kildevæld, kildevand til salg på flasker  i 

forskellige varianter. For at følge konkurrencen på de forskellige markeder forsøger Carlsberg hele 

tiden at udvikle og producere mange forskellige produkter, så der er noget for enhver smag. 

På hvert marked har Carlsberg tilpasset deres produktportefølje, så det er en kombination af både 

nationale og  internationale mærker  for at styrke porteføljen.  I Europa  ligger det russiske mærke 

Baltika  nr.  1  på  listen  over  de  ti  største mærker  og  desuden  ligger  også  franske  Kronenburg, 

Carlsberg Pilsner og Tuborg blandt de største. 

Carlsberg har  i deres regnskab  for 2008 en  linje kaldet særlige poster, der  indeholder  forskellige 

indtægter  og  omkostninger  af  særlig  karakter.  Dertil  er  tilknyttet  en  note  i  regnskabet,  der 

demonstrerer hvad de særlige poster dækker over. Carlsberg har samtidig  lavet et alternativ  til, 

hvilke  poster  i  den  primære  drift  de  særlige  poster  alternativt  ville  have  tilhørt,  hvis  de  var 

klassificeret som en del af den primære drift. 

Carlsberg overtog i 2008 bryggeriet Scottish & Newcastle og har i 2008 været præget af dette på 

flere områder. Overtagelsen af bryggeriet har medført  fuld overtagelse af den  i  forvejen delvist 

ejede bryggerigruppe Baltic Bevererages holding (BBH). 

 

 

 

 

10 

 

 

2.1 CARLSBERGS STRATEGI 

Carlsberg er en utrolig stor virksomhed og med mange forskellige markeder  i forskellige regioner 

er det vigtigt at have en strategi, der er tilpasset de forskellige markeder for at opnå det optimale 

salg. Nogle markeder  kan  være meget  forskellige og  kræver derfor en  særligt  tilpasset  strategi, 

hvor  andre markeder  kan  have  fælles  træk  og  dermed  delvist  samme  strategi.  En  strategi  er 

planlægning på langt sigt, hvor man opstiller en række måder, hvorpå man ønsker at nå et givent 

mål. 

For at nå målet, er det vigtigt at have en strategi for at lede virksomheden i den rigtige retning, og 

på den måde finde de bedst egnede værktøjer til at nå målet. Carlsberg formulerer formålet med 

deres  strategi  således:  ”Carlsberg’s  strategy  is  focused  on  value  creation  and  expansion.” 

(CarlsStrategi) Måden  det  skal  gøres  på  er  ved  at  øge  indtjeningen  og  samtidig  finde  skjulte 

aktiver, der kan tilføre virksomheden værdi. Carlsberg har fire strategier, der skal hjælpe med at 

udføre  dette. De  fire  strategier  er  følgende:  Step  Change  Innovation,  Kommerciel  eksekvering, 

Effektivisering  og Winning  Behaviours. Disse  fire  strategier  har  hver  sit  fokusområde, men  har 

overordnet et mål om at effektivisere på  flere  forskellige områder, aflæse  forbrugerne,  lancere 

nye produkter og samtidig videreudvikle og endelig at styrke  ledere og medarbejdere og på den 

måde udnytte viden og  ideer. Alt dette skal være med til at gøre Carlsberg stærkere og opnå de 

mål og ambitioner der er sat op for virksomheden.  

 Carlsberg vil gerne udvide deres markeder yderligere, enten ved hjælp af vækst på eksisterende 

markeder  eller  indtræden  på  nye markeder.  Fordi  Carlsberg  allerede  kender  deres  nuværende 

regioner  vil de gerne  koncentrere  sig om disse og  forsøge at blive markedsledere på  så mange 

markeder som muligt. Der er stadig delmarkeder  i regionerne, hvor Carlsberg endnu  ikke er gået 

ind, men hvor der  kunne  være mulighed  for  vækst.  For at  støtte den overordnede  strategi har 

Carlsberg forskellige støttestrategier, der skal være med til at implementere og udføre strategien i 

praksis og dermed nå målet.    

Der vil blive gjort rede for de enkelte regioners strategier og fokusområder i afsnit 2.3.  

 

11 

 

 

2.2 AMBITIONER OG MÅLSÆTNINGER 

For enhver virksomhed er det vigtigt at have defineret hvilke ambitioner og målsætninger man 

ønsker at opfylde for dermed at vælge den rigtige strategi. Det er vigtigt at have dette afklaret, da 

man efter valg af strategi skal finde værktøjer til understøttelse af valget. For en stor virksomhed 

som Carlsberg, kan der være flere forskellige mål og strategier, alt afhængigt af hvilket marked de 

opererer på, men samtidig har de også et mål, der er overordnet for hele koncernen. 

Målsætningen  for Carlsberg er at: ”Opbygge den hurtigst voksende globale bryggerivirksomhed” 

og ”Være en betydelig spiller på de markeder, hvor vi vælger at konkurrere” (Carlsberg2008, s. 20). 

Samtidig er ambitionen for 2009 at skabe værdi for alle aktionærer og alle øvrige stakeholders. 

På længere sigt vil Carlsberg gerne kunne stå som nr. 1 på alle de markeder, hvorpå de opererer. 

På mange af de nuværende markeder er Carlsberg en  stærk nummer  to eller  længere nede på 

listen, men på sigt vil de gerne kæmpe sig op som værende førende på alle markeder. 

»Vi  stræber  efter  at  være  markedsleder  på  alle  de  markeder,  hvor  vi  vælger  at  gå  ind  i 

konkurrencen. Det er min  klare ambition, og  jeg  tror, at  vi allerede  i min  formandstid  vil nå en 

position som nummer ét på endnu  flere markeder. Der vil omvendt  fortsat være store markeder, 

som vi ser helt bort fra,« siger Povl Krogsgaard‐Larsen i en artikel til business.dk. (Lassen, 2009) 

Dette  viser,  at  Carlsberg  vælger  at  fokusere  på  de  allerede  eksisterende markeder  og  har  en 

ambition  om  at  stå  stærkest  på  endnu  flere  markeder  end  det  er  tilfældet  på  nuværende 

tidspunkt. Der er samtidig sat fokus på de tre regioner, Nord – Vesteuropa, Øst Europa og Asien, 

mens der ses bort fra andre store markeder, f.eks. har Carlsberg  ikke sat fokus på en stor region 

som USA. 

  

 

 

 

12 

 

 

2.3 MARKEDSBESKRIVELSE 

Carlsberg sælger efterhånden sine produkter på mange forskellige markeder  i Asien, Øst, Nord – 

og Vesteuropa. 

I Nord – og Vesteuropa  står Carlsberg  for 47 % af den  samlede volumen,  i Østeuropa  for 43 % 

(Carlsberg2008, s. 1) og i Asien for 10 % af den samlede volumen. (Carlsberg2008, s. 2) 

I de følgende afsnit vil hver region blive beskrevet, og strategi, ambitioner og mål blive afdækket. 

 

2.3.1 NORD – OG VESTEUROPA 

Carlsberg har mange modne markeder  i denne region, hvor væksten forventes at være konstant 

eller let faldende. Denne region står for ca. 62 % af Carlsbergs samlede omsætning (Carlsberg2008, 

Note 2) I flere af landene er Carlsberg markedsledere og i de resterende lande står de også stærkt 

med  gode markedsandele.  På  det  danske marked  er  Carlsberg  en  stærk  nummer  1, med  en 

markedsandel på 63 %.  (Carlsberg2008,  s. 17) På  flere markeder  i denne  region er det, af egen 

erfaring, udbredt at drikke øl og der er ofte et bredt udvalg af forskellige mærker.    I Danmark er 

det de  færreste, der  ikke drikker øl ved  forskellige  lejligheder og det gør sig gældende  for både 

mænd og kvinder. Danmark er et af de lande, hvor mange kvinder også drikker øl til hverdag og til 

fest. Der er mange traditioner hvor øldrikning hører sig til, især er Tuborg julebryg en tradition, der 

er kendetegnet ved ”Når sneen  falder” den  første  fredag  i november kl. 20.59. På samme måde 

ses Påskebryggen hvert år til påske. Til disse begivenheder er Carlsberg en synlig udbyder, da de 

har stærke brands netop til disse lejligheder.  

Et problemområde  i denne  region  i øjeblikket  er  Storbritannien, hvor Carlsberg har oplevet  en 

nedgang i ølsalget bl.a. som følge af den rygelov, der blev indført den 1. juli 2007.  

 

I  regionen  er  målsætningen  at  øge  konkurrenceevnen  og  indtjeningen,  mens  målet  på 

mellemlangt sigt er en overskudsgrad på 14‐16 %. For yderligere at nå deres mål, har Carlsberg 

 

13 

 

 

oprettet et excellence program for Vesteuropa, der skal være med til at effektivisere processer og 

minimere deres omkostninger. Dette blev  indført  i 2003, og der arbejdes stadig på at skabe øget 

profit og bearbejde omkostninger. Carlsbergs excellence programmer skal yderligere være med til 

at  skabe  innovation,  men  samtidig  effektivisere  processer  indenfor  både  salg,  produktion  og 

administration. (CarlsbergGroup)  

Der skal  i det hele taget være øget effektivitet, og fokus på værdiskabelse  i form af ”større fokus 

på premium‐segment”, ”Innovation” og ”Udvidelse af portefølje” (Carlsberg2008, s. 28) 

 

2.3.2 ØSTEUROPA 

Carlsberg  har  gjort  et  stærkt  indtog  på  det  russiske marked med  overtagelsen  af  Scottish  & 

Newcastle og dermed bryggeriet Baltika, der er markedsleder  i Rusland.  For  salget  i Østeuropa 

udgør nettoomsætningen 32 % den samlede nettoomsætning for Carlsberg. De store konkurrenter 

i Rusland og Ukraine er ikke de lokale bryggerier, men derimod internationale bryggerier. Rusland 

er et marked med mange traditioner, med en voksende økonomi og middelklasse, der ønsker nye 

drikke  af  højere  kvalitet  end  der  tidligere  har  været  tradition  for. Derfor  er mange  begyndt  at 

drikke mere øl end tidligere, og det førende mærke Baltika står stærkt og er samtidig det førende 

ølmærke i Europa. (Carlsberg2008 s. 19) 

Carlsberg opnåede  fuldt ejerskab over BBH ved opkøbet af Scottish & Newcastle  i 2008, og står 

efter opkøbet endnu stærkere på det østeuropæiske marked. 

Dette er et marked, hvor der fortsat er god mulighed for vækst, da mange af markederne slet ikke 

er modnede endnu, og nye drikkevaner er på vej i de forskellige lande.  

Målet  for  denne  region  er  derfor  at  sikre  en  rentabel  vækst  og  skabe  en  overskudsgrad  på 

mellemlangt sigt på 23‐25 %. Deres strategier for at sikre rentabel vækst er blandt andet at sætte 

fokus  på  deres  portefølje  og  produktmix  og  forsøge  at  implementere  excellence  programmer  i 

denne  region  også.  Udover  det  består  regionen  af  flere  små markeder,  hvor man  forsøger  at 

opbygge en bedre platform for vækst. 

 

14 

 

 

2.3.3 ASIEN 

Asien er fortsat et forholdsvis nyt marked for Carlsberg, hvor der er stigende vækstrater og hvor 

man stadig arbejder på at etablere sig yderligere og tilkæmpe sig markedsandele. I denne region 

udgør nettoomsætningen ca. 6 % af den samlede nettoomsætning for hele Carlsberg. Der er flere 

nye markeder foruden de modnede markeder i Malaysia, Hongkong og Singapore. Der er stigende 

økonomisk vækst, en utrolig stor befolkning og en forbedring af indbyggernes indkomst, hvilket fra 

bryggeriets side forventes at have en positiv effekt på salget af Carlsbergs produkter.  

I hele 2008 har der været stor vækst i Asien sammenlignet med andre regioner. Asien er stadig et 

nyt og spirende marked med mange muligheder. Der er mange store konkurrenter, der opererer 

på markedet enten i form af joint ventures eller har opkøbt eksisterende bryggerier. Den stigende 

vækst i forbruget af øl hænger bl.a. sammen med den økonomiske vækst, der har præget Asien de 

seneste år (Carlsberg2008, s. 38) 

 

3.0 DEN STRATEGISKE ANALYSE Den strategiske analyse har til formål at besvare hvilke faktorer der har været vigtige at tage højde 

for i 2008 og hvorvidt Carlsbergs strategi passer til den nuværende situation. Til dette bruges PEST 

analysen, hvorefter der vil blive lavet en opsamling, der fremhæver de faktorer der synes vigtige. 

 3.1  PEST ANALYSEN PEST  analysen er en omverdensanalyse, hvor der  gennemgås  forskellige  faktorer, der  kan have 

indflydelse på virksomhedens ageren på et givent marked. Der analyseres ud  fra  fire  forskellige 

kategorier; political, economical, socio – cultural og  technological. Ud  fra de  forhold man  finder 

relevante kan man herefter bedømme, hvorvidt man følger den rette strategi eller hvilken strategi 

man  bør  følge,  for  at  opnå mest muligt  på  det  enkelte marked.  Pest‐analysen  kan  defineres 

således: 

 

15 

 

 

”PEST‐analyse  er  en  checkliste  for  væsentlige  politiske,  økonomiske,  sociale  og 

teknologiske  forholds  betydning  for  virksomhedens  strategiudvikling”  (Lægaard, 

2007). 

Det er derfor ikke en endelig løsning på, hvilke aspekter der skal med, men derimod kvalificerede 

bud på de  forskellige  forhold der  kan have betydning  for  en  given  virksomhed  i  fremtiden. Alt 

afhængig af de øjne der ser, kan PEST analysen derfor have forskellig udformning. 

 

3.1.1 POLITICAL 

De  politiske  forhold  i  analysen  kan  være ændringer  og  reguleringer  af  politiske  forhold  på  de 

forskellige markeder. De  forhold, der  tages  frem  i denne  kategori er  forhold der  indirekte eller 

direkte har haft indflydelse på Carlsbergs salg eller ageren på de forskellige markeder. 

Den  1.  juli  2007  indførte  Storbritannien  rygeforbud,  hvilket  medførte  nedgang  i  ølsalget  for 

Carlsberg. At man ikke længere må ryge på pubberne rundt omkring i Storbritannien har haft stor 

indflydelse på briternes forbrug. 

Udover  det  har  det  britiske marked  også  været  ramt  af  finanskrisen  og  Carlsbergs  salg  på  det 

britiske ølmarked faldt i sidste kvartal i 2008 med 10 %. I detailhandlen, der ellers har været mere 

robust indtil videre, faldt salget med 6,5 % 

Det er  ikke kun Storbritannien, der har været påvirket af  forbuddet. Pr. 15. August 2007 er der 

også  indført  rygeforbud  i  Danmark,  medmindre  der  er  indrettet  særlige  rygerum  eller 

serveringsarealet er under 40 kv.m. (VisitDenmark) Man frygtede, at ølsalget ville blive påvirket  i 

samme omfang som  i Storbritannien, men danskerne har  ikke  ladet sig påvirke  i samme omfang 

som briterne. 

I de første måneder efter forbuddet var der i Danmark stor nedgang med 8‐9 %, men i august 2008 

var faldet nede på 3‐4 % ifølge Jesper Jørgensen, adm. Direktør for Carlsberg DK (Bjerrum, 2008A) 

Der kan være flere forskellige årsager til, at danskerne ikke har ladet sig påvirke i så høj grad, en af 

 

16 

 

 

dem  kan  være  de  særligt  indrettede  rygerum,  og  derudover  kan  vejret  have  haft  en  positiv 

indvirkning. Det har været forholdsvis mildt, hvilket har gjort det muligt for rygerne at sidde ude 

med tæpper og stadig drikke en øl eller blot gå ud for at ryge og herefter gå ind igen. Spændende 

bliver  det  hvis  et  rygeforbud  indenfor  bliver  totalt.  Det  er  nu  blevet  foreslået,  at man  laver 

rygeforbuddet totalt  indenfor (FBK, 2009), og at man derfor  ikke hverken må have rygerum eller 

ryge på små serveringsarealer. Umiddelbart er det  ikke sikkert, at konsekvensen vil være så stor 

for de større beværtninger, da der fra egne erfaringer mange steder er arrangeret, så folk ryger på 

et udendørs areal på nuværende tidspunkt. Udover det har mange rygere vænnet sig til, at det er 

udenfor det foregår, så det virker ikke som en stor trussel og menes ikke at ville påvirke Carlsbergs 

salg mere end det har gjort på nuværende tidspunkt.  

 

Den  nye  rapport  fra  forebyggelseskomissionen  kan  også  få  konsekvenser  for  Carlsbergs  salg  af 

andre drikke  i Danmark. Nye afgifter på søde og usunde produkter skal være med  til at påvirke 

danskerne  i en sundere retning, men det er  ikke nødvendigvis godt nyt  for Carlsberg. De mange 

drikkevarer  rammes også  af  afgiften og det  kan  få  forbrugerne  til  at  købe  færre produkter, da 

priserne  muligvis  skal  sættes  op,  eller  også  mindskes  indtjeningen  pr.  produkt,  hvis  ikke 

prisstigningen sendes videre til forbrugeren. Det er foreslået, at afgiften på en liter sodavand skal 

sættes til 10 kr., (TV2, 2009) og det kan især præge salget, hvis det kommer til at medføre, at folk 

køber færre søde drikke.   

Carlsberg har  i 2008  foreslået en  lukning  af bryggeriet  i  Leeds, en nyhed, der har mødt  kraftig 

modstand.  (Bjerrum,2008B)  I  artiklen  udtaler  Alex Myers,  chef  for  Carlsbergs  vesteuropæiske 

forretninger,  at  præferencen  fortsat  er,  at  bryggeriet  lukkes  på  trods  af  kritik.  Den  kraftige 

modstand kan skabe negativ omtale for Carlsberg og lader forbrugerne sig påvirke af dette vil det 

også påvirke Carlsberg salg i Storbritannien. Det kan blive svært for Carlsberg, da der i forvejen er 

pres  på markedet  i  Storbritannien.  Lukningen  er  foreslået  som  et  led  i  Carlsbergs  strategi  om 

effektivisering og fokus på at reducere omkostninger i Nord – og Vesteuropa. Hvis bryggeriet ikke 

giver det afkast der er forventet og hvis man samtidig har mulighed for at dække efterspørgslen på 

 

17 

 

 

markedet via andre bryggerier virker det som en fornuftig ide at lukke bryggeriet og dermed skabe 

besparelser. Samtidig kan det blive en vigtig besparelse på det pressede marked, hvis forbrugernes 

ølforbrug fortsat vil falde.  

 

3.1.2 ECONOMICAL 

De økonomiske forhold i analysen omfatter bl.a. udviklingen i økonomien generelt på nationalt og 

internationalt plan, men også udviklingen for f.eks. rentepolitik m.m. 

Den  økonomiske  krise  verden  over  har  påvirket  Carlsbergs markeder,  og  selvom markedet  er 

robust  overfor  nedgangen,  har  det  ikke  været  immunt  og  uden  konsekvenser  for  Carlsberg. 

(Carlsberg2008, s. 6) Markederne er dog blevet ramt på forskellig vis og der har stadig været vækst 

på nogle markeder, krisen til trods. 

2008 var året, hvor Carlsberg, sammen med Heineken, opkøbte Scottish & Newcastle, og dermed 

fik fuldt ejerskab over aktiviteterne i BBH. Opkøbet er med til at gøre Carlsberg endnu stærkere på 

det  russiske marked og mærket Baltika er det  største mærke målt på volumen  i Europa og har 

samtidig haft stærk vækst de senere år. (Carlsberg2008, s. 19)  

Ølmarkedet i Rusland er faldet, men samlet set har mærket Baltika haft en vækst på 1,4 %. (Bilag 

1, s. 34) Der er flere grunde til, at markedet samlet set er gået ned.  Ifølge Carlsberg selv skyldes 

det bl.a. dårligt  vejr  i 3.  kvartal  samt den økonomiske  krise  i 4.  kvartal.  Forbrugerne har udvist 

bekymring og det har afspejlet sig i salget af øl. 

I Asien har der været vækst på trods af krisen og det russiske mærke Baltika, havde fremgang på 

trods  af markedets  samlede  fald,  hvilket  i  begge  tilfælde må  siges  at  være  et  stort  plus  for 

Carlsberg. 

Mange  virksomheder og brancher har  været præget  af  krisen, og mange  virksomheder er  gået 

konkurs,  eller  er  blevet  nødt  til  at  lukke  grundet  presset  økonomi.  De mange  restaurationer 

 

18 

 

 

formodes heller ikke gået fri og har disse være forhandlere af Carlsberg vil bryggeriet derfor miste 

kunder og opleve en nedgang i salget. 

Valutarisici er også en betydelig økonomisk faktor, der er vigtig at tage højde for. Finanskrisen har 

påvirket  flere  forskellige markeder, og da omsætningen  fra Carlsberg  forretninger omregnes  til 

danske kroner, kan en  forringet værdi af valuta have  indvirkning på Carlsbergs resultat. Det kan 

skabe problemer for Carlsberg, hvis flere forskellige valutaer taber stor værdi samtidig, og derfor 

forringer resultatet betydeligt. Dette er en faktor Carlsberg fortsat er opmærksom på og ved kan 

blive en realitet, hvis finanskrisen ikke forbedres. Et eksempel er især den økonomiske situation i 

Rusland,  hvor  Carlsberg  overvåger  situationen  og  er  forberedte  på  eventuelle  ændringer. 

(Carlsberg2008, s. 52)   

Renten på markederne har også stor betydning for Carlsberg i det land, hvor de har valgt at optage 

gæld. Efter opkøbet af Scottish & Newcastle øgede Carlsberg deres gældsandel betydeligt og den 

rentebærende gæld var i 2008 på 44.156 mio. kr. mod 19.726 mio. kr. i 2007. Dette vil også være 

med  til  at  påvirke  den  gæld  der  skal  realiseres  indenfor  et  år,  og  vil  derfor  presse  Carlsberg 

yderligere  på  økonomi.  Til  fordel  for  Carlsberg  ligger  renteniveauet  på  nuværende  tidspunkt 

forholdsvis lavt, og det er en fordel, når gælden samtidig er steget. (Eksperter, 2009)  

Ydermere har Carlsberg også udarbejdet forskellige business support strategies, der skal være med 

til at støtte deres strategi, men samtidig er der fokus på risikostyring og dermed taget højde for de 

mange usikre faktorer der forventes i 2009. (Carlsberg2008, s. 52) 

Carlsberg har på nuværende  tidspunkt en milliardgæld efter købet af Scottish og Newcastle, og 

forventes  derfor  at  tage  det  mere  roligt  med  investeringer  i  2009  og  i  stedet  fokusere  på 

nedbringelse af gælden. Det er vigtigt at Carlsberg får fokuseret på at nedbringe gælden  i stedet 

for at  skabe ny, da det kan være  svært at  få den nedbragt  til et  fornuftigt og  rentabelt niveau. 

Udover det  skal man  være opmærksom på,  at der  kan  være  krav om  en maksimal  grænse  for 

gældsforholdet  fra  investorernes  side,  og  det  kan  også  være med  til  at  lægge  en  dæmper  på 

investeringerne. 

 

19 

 

 

I Asien vil man forsøge at skabe stor organisk vækst for at etablere sig bedre på markedet, men 

samtidig ønsker gruppen også at være mere synlige på markedet gennem fusioner og overtagelser 

af  eksisterende  bryggerier.  (Carlsberg2008,  s.  38)  Selvom  det  lyder meget  fornuftigt må man 

formode at det ikke er på nuværende tidspunkt de ønsker dette, da gælden jo er øget betydeligt i 

forvejen.  

 

3.1.3 SOCIO – CULTURAL 

De  socio  –  kulturelle  aspekter  varierer  meget  regionerne  imellem,  men  også  på  de  enkelte 

markeder. Vaner og skikke er vidt forskellige, og det har også en klar påvirkning på de forskellige 

måder  og  tidspunkter,  der  drikkes  f.eks.  øl  på.  Øl  indtages  ofte  i  sociale  sammenhænge  i 

forbindelse med f.eks. måltider, fester, fodbold eller andre sociale begivenheder. Dog er der også 

situationer med  visse  negative  effekter,  som  en  virksomhed  som  Carlsberg  helst  ikke  ser  sig 

relateret til, men som desværre er en realitet. 

 

Hvert marked har en produktportefølje, der er sammensat bl.a. efter hvilke traditioner og vaner, 

der er  for øldrikning. Samtidig  forsøger Carlsberg at  sammensætte produkterne,  så der både er 

stærke  internationale, men også nationale mærker på hvert marked. Et eksempel på dette kan 

være  i Norge, hvor nogle af mærkerne  i porteføljen er danske Tuborg, norske Ringnes og norske 

Lysholmer.    

Blandt disse aspekter er også forbrugsmønstret, når det kommer til øl og alkohol  i særdeleshed. 

Ser  man  f.eks.  på  det  danske  marked  forbindes  julebryg  og  påskebryg  med  hhv.  disse  to 

traditioner,  hvorimod  andre  markeder  slet  ikke  har  de  samme  associationer  produkt  og 

begivenhed imellem. Der kan også være stor forskel på mænd og kvinders alkoholvaner, hvor det i 

Danmark  ses,  at mange  kvinder  også  drikker  øl.  Dette  er  langt  fra  et  almindeligt  syn  på  alle 

markeder og  i  alle  kulturer. På  flere  af de europæiske markeder  ser  kvinder  smagen  af øl  som 

 

20 

 

 

bitter, og foretrækker derfor ofte andre udgaver af alkohol, og dette har Carlsberg også forsøgt at 

tage højde for i deres produktudvikling. 

Kampagner fra sundhedsstyrelsen, der anbefaler hvor mange genstande en person maksimalt bør 

drikke på en uge, kan i nogle tilfælde også have en indvirkning på salget af Carlsberg produkter. I 

perioder ses forskellige kampagner for sundhed, livsstil og forskellige forbrugsvaner, men det ikke 

kun kampagner direkte rettet mod alkoholforbrug der kan forventes at have negativ forventning. I 

de  senere  år  har  der  været  en  stigende  tendens  til  at  have  fokus  på  sundhed, madvaner  og 

motion. Folk der ønsker at leve sundere behøver ikke udelukkende at koncentrere sig om mad og 

motion, men kan også tænkes at skære ned i deres alkoholforbrug, og disse forbrugere kan derfor 

påvirke salget af Carlsbergs produkter med alkohol. I stedet kunne man forsøge at fokusere på de 

sundere  alternativer  som  f.eks.  Carlsberg  kildevæld  i  flere  forskellige  varianter,  der  bestemt 

henvender sig til lige netop disse forbrugere. Udover det har Carlsberg forsøgt at følge udviklingen 

ved at videreudvikle deres produkter, så de matcher forbrugernes ønsker, se mere herom i afsnit 

3.1.4.  

 

De  negative  effekter  af  for  stort  alkoholforbrug,  såsom  alkoholisme,  er  ikke  noget 

alkoholproducenter er glade  for. Derfor har en  virksomhed  som Carlsberg også en  vis  form  for 

socialt  ansvar.  (Carlsberg2008,  s.  56) Der  forsøges  derfor  at  tage  højde  for,  hvordan man  kan 

opfylde dette bedst muligt og  i Carlsbergs  tilfælde har  virksomheden  som et  led  af det  sociale 

ansvar underskrevet et regelsæt kaldet Global Compact udgivet af FN. Det virker som et godt tiltag 

for Carlsberg, da det giver et positivt  indtryk, at der er  fokus på ansvarlighed. Det kan være en 

fordel  for  Carlsberg  på  længere  sigt,  da  det  i  mange  tilfælde  er  vigtigt  for  forbrugere  at 

virksomheder  forsøger  at  have  god  selskabsledelse  og  er  opmærksomme  på  det  ansvar  det 

medfører, at være en stor international virksomhed.   

 

 

21 

 

 

I de senere år har der været stor økonomisk udvikling  i Asien, (Udenrigsministeriet, 2008) og det 

har været en fordel for Carlsberg, da markedet er begyndt at ændre sig til virksomhedens fordel.  

Man forventer fortsat vækst i Asien, da der er et skift i forbrugsmønstret fra spiritus til øl, og den 

stigende økonomisk vækst gør, at ølforbruget er stigende. Især i Kina har der været god vækst hele 

året  igennem,  og  bl.a.  Laos  og  Cambodja  har  også  vist  sig  at  være  gode markeder.  I mange 

storbyer har den let drikkelige øl Carlsberg Chill været meget populær. (Carlsberg2008, s. 38) Hvis 

Carlsberg kan  få skabt en god solid platform  for vækst burde dette være et marked med mange 

muligheder, da der er en stor befolkningsgruppe og mange potentielle markeder. 

 

Carlsberg har siden 1988 været sponsor for UEFA, og havde i 2008 stor succes med fanzoner ved 

EURO 2008. I værtslandene Østrig og Schweiz blev 32 fanzoner sat op, hvor man kunne drikke øl 

og se  fodbold på storskærme. Samtidig var Carlsberg tilstede ved hver kamp, da deres reklamer 

var synlige i mere end 20 minutter pr. kamp, hvilket må siges at være ganske tilfredsstillende, da 

kampene  vises  verden over. Disse  fanzoner  er med  til  at  styrke  det  stærke  brand,  og  dette  er 

endnu et eksempel på en begivenhed man kan forbinde med Carlsberg. Arrangementer som dette 

kan være med  til at påvirke  forbrugerne positivt og sikre salget af Carlsbergs produkter. Mange 

forbrugere  vil  se  det  som  en  social  og  hyggelig  begivenhed,  hvor  de  kan  dele  interessen  for 

fodbold med andre interesserede fans, og på den måde får et positivt indtryk. Samtidig er det med 

til  at  sikre  salget  af Carlsberg  til  kampene,  da man  kun  kan  købe  drikkevarer  fra Carlsberg,  og 

derfor ikke selv medbringer drikkevarer. 

 

3.1.4 TECHNOLOGICAL 

Blandt de teknologiske forhold er bl.a. behovet for produktinnovation for hele tiden at kunne følge 

med  tiden  og  efterspørgslen.  Carlsberg  har  især  gjort  sig  bemærket med  flere  produkter,  bl.a. 

produktionen og lanceringen af cider i 2008.  

 

22 

 

 

I 2008 blev Somersby cider  lanceret  i både Danmark og Norge med stor succes. Tidligere har der 

ikke  været  et  særlig  stort  salg  i  cider  på  det  danske marked, men  det  er  der  nu  lavet  om  på. 

Somersby apple cider blev  lanceret  i  foråret 2008 og det med  så gode  salgstal, at der netop er 

blevet lanceret en ny variant, nemlig pære. På den måde har Carlsberg skabt et alternativ for dem 

der ikke ønsker at drikke øl, og samtidig sikre sig at der bliver solgt et af deres produkter. 

Somersby  cider  har  en  stor  konkurrent  i  den  svenske  Cider,  Rekorderlig,  der  også  kan  findes  i 

mange danske  supermarkeder på nuværende  tidspunkt. Fordelen ved Rekorderlig  cider, og den 

største  trussel  for  Somersby  er,  at  den  findes  i  flere  forskellige  varianter,  hvor  Somersby  blot 

findes i to. Det ses som et godt træk, at Carlsberg har lanceret en pære cider, da det er en direkte 

substitut til Rekorderlig pære cider.  

For at kunne konkurrere på det kinesiske marked har Carlsberg forsøgt at købe sig ind, og på den 

måde  sætte produktion  i  gang  i Asien. Da det  er  et  forholdsvist nyt marked har man  indtil  nu 

forsøgt at etablere sig  i  form af opkøb og  joint‐ventures, og på den måde  få en  fod  indenfor på 

markedet.  Det  kan  være  en  stor  fordel  af  indgå  disse  slags  aftaler  eller  opkøbe  eksisterende 

bryggerier, da de allerede har erfaringer på markedet, og på den måde kan hjælpe Carlsberg med 

at lære markedet bedre at kende.   

På det østeuropæiske marked mærkede man en positiv påvirkning fra nye produktlanceringer og 

bedre produktmix. 

Et tiltag der også har gjort sig bemærket på markedet  i 2008 har været  lanceringen af Carlsberg 

Lite  og  Tuborg  Lite.  Året  før  blev  Tuborg  Lite  og  Ringnes  Lite  lanceret  i Norge  og  her  blev  de 

kalorielette øl taget godt imod. Danskerne har dog været skeptiske overfor den nye øl, og det kan 

tage lidt tid for Lite øllen at etablere sig og blive anerkendt på det danske marked. Det samme gør 

sig gældende for Tuborg Lite. Ikke alle har taget lige godt imod den nye lettere øl, og muligvis med 

god grund. Man kan bestemt argumentere for, at drikker man øl ved man hvilke konsekvenser det 

har, og man ved også at det  ikke er sundt at have et for stort alkoholforbrug. Mange mænd kan 

også  være  imod  ideen  at  drikke  lettere  øl,  for  ikke  alle  kan  se  en  grund  til,  at  skære  ned  på 

 

23 

 

 

kalorierne  i en øl. Samtidig kan modargumentet være, at hvis den nye  lettere øl har den samme 

gode  smag,  skulle der  ikke være nogen grund  til  ikke at drikke denne øl  i  stedet.  Ifølge Carsten 

Suhrke er det sværere at omvende danskerne og han udtaler således: ”Det går lidt langsommere i 

Danmark end i Norge. Vi tror, at det skyldes en større ølkultur i Danmark, og derfor skal der mere 

til at rykke ved folks ølvaner.” (Bjerrum, 2008C) Han satser dog på, at danskerne på længere sigt vil 

tage den nye øl til sig.  

For at ramme en bredere målgruppe har Carlsberg udvidet deres produktsortiment på det tyske og 

schweiziske marked, med en øl der er rettet mod en målgruppe, der ikke har så stor interesse for 

øl. Den nye drik hedder EVE, er et miks af øl og aperitif og med en  lavere alkoholprocent. Den 

henvender sig især til kvinder, der ikke bryder sig særlig meget om smagen på almindelig øl. Som 

tidligere beskrevet er det ikke på alle markeder, at kvinder drikker øl i så høj grad som i Danmark. 

Derfor er den nye EVE blevet taget godt imod, og på den måde har Carlsberg igen sørget for at de 

forbrugere  de  ikke  ramte  i  første  omgang,  igen  er  blevet  forbrugere  af  Carlsbergs  produkter. 

Umiddelbart kunne det også være en god ide at forsøge sig med introduktion af denne drik på et 

marked som det danske. Drikken kunne være et godt supplement  til de, der  ikke bryder sig om 

smagen af øl, på samme måde som Somersby cider.  

Carlsberg  ønsker  at  øge  sit  salg  af  Premium mærker  som  f.eks.  Carlsberg  og  Tuborg.  Der  er 

samtidig  fokus  på  de  billigere  produkter,  og  porteføljen  bliver  hele  tiden  justeret  for  at  sikre 

markedsandele, og for at forsøge at vinde nye. Man forsøger også at  justere produkterne, så de 

svarer  til  det  forbrugerne  ønsker,  f.eks.  lanceringen  af  den  nye  Carlsberg  Lite, med  det  lavere 

kalorieindhold  end  den  almindelige  Carlsberg.  Samtidig  bruger man  de  lokale  bryggerier  til  at 

udveksle erfaringer og  ideer. De kan have erfaring på et marked eller  i en region, som kan være 

meget nyttig  for Carlsberg og derfor er det vigtigt med deling af viden,  for at opnå de optimale 

resultater.  

 

 

 

24 

 

 

3.2 KRITIK AF PEST ANALYSEN 

PEST  analysens  fire  kategorier  er  ikke  fuldt  ud  dækkende  for  alle  de  elementer  der  kan  have 

indflydelse på  virksomheden og deres  resultater. Udover det  kan analysen udformes på mange 

forskellige måder,  alt  efter  hvilken  person  der  udvælger  væsentlige  elementer. Der  er  ikke  en 

facitliste til, hvordan analysen endeligt kommer til at se ud, og derfor kan den ofte fremstå som 

meget subjektiv. De forhold der er valgt  i denne analyse er  ikke nødvendigvis de samme som en 

anden forfatter ville have lagt vægt på. Derfor skal analysen ikke ses som det endelige svar, men et 

udtryk  for de  forhold der  ses  som  væsentlige og  som har  været med  til at påvirker Carlsberg  i 

2008.  Samtidig  er  analysen  også  bygget  på  ledelsesberetningen  fra  Carlsbergs  årsrapport,  og 

denne  repræsenterer  Carlsbergs  eget  synspunkt.  De  artikler  der  er  inddraget  antages  at  være 

pålidelige kilder, da de er taget fra borsen.dk og business.dk, men samtidig kan en forfatters egen 

holdning også komme til udtryk og disse kan derfor også præge analysen. Dog skal det siges at der 

menes  at  være  taget højde  for mange  af de  væsentlige  faktorer, der har påvirket Carlsberg og 

deres regnskab, og samtidig også de positive tiltag Carlsberg har implementeret eller overvejer at 

implementere.  

 

3.3 OPSAMLING 

Carlsberg har været påvirket af den økonomiske krise, men forsøger samtidig at komme videre ud 

af krisen på den bedst mulige måde. Deres strategier  forsøges stadig opnået, og samtidig er der 

udvidet med støtte strategier, der skal gøre det lettere at følge koncernens overordnede strategi. 

For  Carlsberg  har  det  været  vigtigt  at  tage  højde  for  den  økonomiske  krise  i  2008  og  de 

konsekvenser  det  har  ført  med  sig  på  de  mange  forskellige  markeder.  Et  marked  som 

Storbritannien har haft stor effekt på Carlsberg, både med det  indførte rygeforbud, men også af 

den  økonomiske  krise  i  4.  kvartal,  der  har  påvirket  restaurationsbranchen  i  Storbritannien  og 

dermed også Carlsberg. Et marked som Rusland overvåges også, da det i 4. Kvartal var påvirket af 

finanskrisen og Carlsberg holder fortsat øje med rublen med henblik på en eventuel devaluering. 

Asien og Rusland har, på trods af krisen, haft vækst og har derfor bidraget positivt til Carlsbergs 

 

25 

 

 

resultat. Selvom de mange markeder er meget forskellige, forsøger Carlsberg hele tiden at sætte 

fokus på de mulige  forbrugere, og  forsøger derfor at videreudvikle produkter, så de gøres mere 

attraktive for de, der ikke drikker øl, eller de, der søger nye smagsoplevelser. Carlsbergs strategier 

på  de  forskellige  markeder  virker  særdeles  fornuftige,  markedernes  modenhed  og  Carlsbergs 

nuværende etablering  taget  i betragtning. Det  kan diskuteres hvorvidt Carlsberg kan  forsøge at 

opkøbe yderligere på det asiatiske marked på nuværende tidspunkt, da de har fokus på afbetaling 

af gæld, og derfor kan det være en god ide at fokusere på den organiske vækst i Asien, og derfra 

opnå mål  om  høj  vækst.  At  Carlsberg  i  Nord  –  og  Vesteuropa  har  implementeret  excellence 

programmer og overvejer at udvide til Østeuropa virker som en god støtte til deres strategi med 

fokus på værdiskabelse og målet om yderligere vækst i Asien og Østeuropa kan vise sig som en god 

platform  for  ekspansion.  Carlsbergs  overordnede  strategi  virker  stadig  som  den  bedst  egnede 

strategi på  længere sigt, når blot der tages højde  for de  forskellige  faktorer der er fundet  i PEST 

analysen. Samtidig virker strategien bestemt stadig som opnåelig, da der også har været en positiv 

udvikling  i Carlsbergs forskellige regioner og har været flere gode tiltag, der har været med til at 

styrke Carlsbergs position på de forskellige markeder.  

 

4.0 REGNSKABSANALYSE Den kommende del af opgaven beskæftiger sig med redegørelse og analyse af Carlsbergs særlige 

poster samt effekten på udvalgte nøgletal. Den består af redegørelse for relevante paragraffer og 

herefter  analyse  af  særlige  poster,  klassifikationen  af  dem  og  påvirkning  fra  posterne  på  de 

udvalgte  nøgletal.  Dette  sammenholdes  slutteligt  med  den  strategiske  analyse  og  danner 

udgangspunkt for vurdering af Carlsberg som investeringsprojekt. 

 4.1 REDEGØRELSE FOR REGNSKABSREGLERNES GYLDIGHED 

Der  er  flere  forskellige  regelsæt  der  gør  sig  gældende,  når  virksomheder  aflægger  årsrapport  i 

Danmark. Carlsberg er en børsnoteret virksomhed og skal derfor aflægge koncernregnskab efter 

IFRS,  men  er  samtidig  underlagt  reglerne  i  ÅRL.  Pr.  1.  januar  2005  blev  det  et  krav  for 

 

26 

 

 

børsnoterede koncerner at aflægge koncernregnskab efter IFRS, og pr. 1. januar 2009 er det krav 

for børsnoterede selskaber, der  ikke er koncerner, at aflægge deres selskabsregnskab efter  IFRS. 

For  Carlsberg  som  en  børsnoteret  koncern  er  det  frivilligt,  hvorvidt  det  ønskes  at  aflægge 

selskabsregnskab efter IFRS og ellers anvendes ÅRL.(KPMG, 08/09, s.516) 

Carlsberg skal følge alle regler udstedt i forbindelse med IFRS og samtidig tages der også højde for 

de lovgivninger der yderligere måtte være, og som Carlsberg er underlagt på den ene eller anden 

måde.  I  forbindelse med  overgangen  til  IFRS  er  IFRS  bekendtgørelsen  udsendt,  hvor  der  tages 

højde  for  forskelligheder  mellem  IFRS  og  ÅRL.  F.eks.  stiller  IFRS  ikke  særlige  krav  til 

ledelsesberetning,  revision,  godkendelse og  indsendelse af  regnskaber  jf.  IFRS bekendtgørelsen, 

men i ÅRL § 99‐101 stilles der krav om udarbejdelse og krav til indhold. Her skal det dog nævnes at 

ÅRL  §  101  stk.  2  1.  Pkt.  ikke  er  gældende  jf.  IFRS  bekendtgørelsen,  da  IFRS  regulerer  krav  om 

sammenligningstal. Derfor gælder ÅRL på områder, hvor IFRS ikke har taget specifikt stilling til en 

problemstilling. Samtidig er der også krav til danske virksomheder i ÅRL, der skal følges og endelig 

oplysningsforpligtelser  for udstedere  af  aktier  fra Københavns  fondsbørs  (OFA), da Carlsberg er 

noteret  her. Disse  regler  angiver  bl.a.,  at  Carlsberg  er  forpligtet  til  at  sørge  for,  at  regnskabet 

aflægges i forhold til den gældende regnskabslovgivning (OFA 3.2.1), der i dette tilfælde er IFRS og 

ÅRL. Der er også angivet OFA, at alle oplysninger, der kan være kursrelevante skal offentliggøres. 

Yderligere  er  der  krav  om,  at  en  virksomhed  noteret  på  børsen  skal  offentliggøre 

årsregnskabsmeddelelser og at disse skal være omfattende. Der må derfor  ikke  indgå væsentlige 

nye oplysninger i årsrapporten, der herefter kan påvirke kursen. Et krav til ledelsesberetningen fra 

OFA  er  også,  at  der  skal  angives  forventninger  til  fremtiden  (OFA  3.3.1),  hvilket  også  er 

demonstreret  i  Carlsbergs  årsrapport. De  fremsatte  forventninger  kan  være med  til  at  påvirke 

kursen, og det er derfor vigtigt at oplyse om dette.   

 4.2 BEHANDLING AF SÆRLIGE OG EKSTRAORDINÆRE POSTER 

I de følgende afsnit vil der blive set på begreberne særlige poster og ekstraordinære poster. Der vil 

komme en præsentation af begreberne med baggrund  i ÅRL og  IFRS,  for at  fremhæve  forskelle, 

 

27 

 

 

fordele  og  ulemper  for  virksomheden  og  for  regnskabsbrugeren  ved  de  to  lovgivninger. 

Baggrunden  for dette er en analyse af brugervenligheden  i  regnskaber, der præsenterer særlige 

poster i deres årsrapporter. Samtidig vil det blive illustreret, hvorledes nøgletallene fra 2008, ville 

have  set ud, hvis de  særlige poster  i Carlsbergs  regnskab havde været  indregnet  i den primære 

drift. Det  at Carlsberg  viser hvorledes posterne havde  været  fordelt er med  til  at  give et mere 

gennemskueligt billede af en ellers svær regnskabspost.  

Det  er  ikke  altid  let  at  gennemskue hvordan  regnskabet  tager  sig ud, Mærsk har  for  eksempel 

opstillet deres regnskab anderledes end Carlsberg og dette inddrages for at illustrere forskellen.  

 

4.2.1 REDEGØRELSE FOR EKSTRAORDINÆRE POSTER IHT. ÅRL OG RV 3 

Ser  man  på  reglerne  ifølge  den  danske  årsregnskabslov  er  det  tilladt  at  præsentere  visse 

begivenheder som ekstraordinære poster. De ekstraordinære poster kan både være indtægter og 

omkostninger, men førstnævnte ses i praksis ikke så ofte som sidstnævnte. Reglerne omhandlende 

ekstraordinære poster er nedskrevet  i ÅRL § 30 og en ekstraordinær  indtægt eller omkostning er 

klassificeret således: 

§ 30.  Indtægter  og  omkostninger,  der  hidrører  fra  begivenheder,  som  ikke  hører 

under den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende, skal 

klassificeres som ekstraordinære indtægter og omkostninger. 

 Aflægger  man  regnskab  i  overensstemmelse  med  ÅRL  vil  man  få  præsenteret  det  ordinære 

resultat, det vil sige resultatet af den ordinære drift i virksomheden. Ekstraordinære poster vil ikke 

altid være  til  stede, men hvis de er, vil de  først  indgå  i  regnskabet efter det ordinære  resultat. 

Ønsker man  at  få  sit  ordinære  resultat  til  at  se  bedre  ud,  vil  det  være  en  fordel  at  forsøge  at 

postere begivenheder med karakter af en omkostning under de ekstraordinære poster, og derfor 

vil  man  i  mange  tilfælde  ikke  se  ekstraordinære  indtægter,  men  derimod  ekstraordinære 

omkostninger. Grunden  til dette er, at en  indtægt under den ordinære drift vil  få det ordinære 

resultat til at tage sig bedre ud, hvorimod en omkostning vil have negativ effekt herpå.   

 

28 

 

 

Grunden  til, at man har ekstraordinære poster er som nævnt, at disse er begivenheder  ikke må 

være en del af den ordinære drift, og samtidig forventes de at være ikke tilbagevendende. Derfor 

ses det som en post der har indflydelse på regnskabet for en pågældende periode, men at det ikke 

er  en  begivenhed  der  igen  kan  indregnes  i  den  efterfølgende  periode.  Regnskabsvejledning  3, 

omhandler ”Ekstraordinære poster,  fundamentale  fejl  samt ændringer  i  regnskabsmæssige  skøn 

og  i  anvendt  regnskabspraksis”  og  har  derfor  også  en  anbefaling  om,  hvornår  ekstraordinære 

poster er tilladt.  Ifølge denne skal begivenheder der posteres under ekstraordinære poster være 

helt  uden  for  virksomhedens  kontrol,  og  kan  f.eks.  være  omkostninger  som  følge  af  en 

naturkatastrofe  (RV 3.14), hvis det  ikke var noget der var  forventet. Umiddelbart vil det menes 

svært at postere som ekstraordinære poster, da  langt de  fleste begivenheder til et vist punkt vil 

være forventede. F.eks. et tab på salg af et forretningsområde kunne komme på tale som en af de 

ekstraordinære poster, men ofte burde man have en ide om, hvilken værdi et sådan har. Hvis man 

f.eks.  i årene  forud har nedskrevet værdien på aktivet, kunne man have en  ide om, at dette år 

måske  ikke  ville  være  en  undtagelse.  Det  skal  selvfølgelig  ikke  udelukkes,  at  der  kan  være 

forskellige tilfælde, hvor man vil få tab uden nogen form for varsling. 

I  forlængelse  af  dette  skal  det  dog  tilføjes,  at  man  så  vidt  som  muligt  forsøger  at  undgå 

klassificeringen  af  ekstraordinære  poster.  Ifølge  KMPG’s  publikation,  ”Indsigt  i 

Årsregnskabsloven”,  forsøger  man  helst  at  undlade  ekstraordinære  poster  i  praksis,  da  man 

forsøger at tilpasse  til  IFRS, der  ikke  tillader ekstraordinære poster  i regnskabet. Det er  ikke alle 

regler der er tilpasset IFRS, men man forsøger så vidt det er muligt at gøre det mere overskueligt 

og lig hinanden. Denne tilpasning kan på længere sigt gøre det lettere at sammenligne regnskaber 

på trods af forskellig regnskabspraksis. For at gøre det lettere for regnskabsbrugeren at vurdere de 

ekstraordinære poster, skal det jf. ÅRL § 95 specificeres hvad posterne dækker over.  

   

 

 

 

 

29 

 

 

4.2.2 REDEGØRELSE FOR OG DISKUSSION AF SÆRLIGE POSTER IHT. IAS 1 

IAS 1 handler overordnet om de krav der er til  indhold og præsentation af årsrapporten, og det 

specificeres  derfor  i  denne  paragraf  de  forhold,  der  omhandler  særlige  poster.  Hvis  der  i 

resultatopgørelsen  figurerer  en  post,  der  hører  under  den  ordinære  drift,  men  som  har  en 

usædvanlig størrelse eller klassificering, kan disse skrives i en linje for sig, nemlig særlige poster. 

 

Som beskrevet i IAS 1 er det ikke tilladt at have ekstraordinære poster i regnskabet, (IAS 1.85) dog 

kan man klassificere ordinære driftsresultater af usædvanlig karakter, som en enkelt post, nemlig 

særlig(e) post(er). (Deloitte, 2005)  

 

Dette  er  blot  en  mulighed  for  at  postere  særligere  begivenheder,  der  er  i  alt  følgende  tre: 

(Regnskabshåndbogen, 2009) 

Én  regnskabspost  pr.  emne  (”omstruktureringer”,  ”salg  af  anlægsaktiver”  etc.),  der 

forklares nærmere i noterne 

To poster – ”indtægter” hhv. ”omkostninger”, der forklares nærmere i noterne 

Formentlig som én nettopost (”Særlige poster”), der forklares nærmere i noterne 

Kravene til alle tre former for opstilling i resultatopgørelsen kræver en specifikation i noterne, og 

man kan diskutere hvilken af de tre metoder, der virker mest hensigtsmæssig. Den første metode 

kan virke let og overskuelig, men det kan også være et spørgsmål om, hvor mange ekstra linjer der 

sættes  ind  i  regnskabet, da det  kan  komme  til  at  virke  voldsomt, hvis man  forsøger  at  skubbe 

mange poster ind efter det primære resultat. Umiddelbart er det ikke så ofte, at man ser særlige 

indtægter,  og  omkostningsposten  kan  måske  virke  meget  stor  i  forhold  til,  hvis  man  vælger 

metode nr. 2, dog  ikke sagt at særlige  indtægter  ikke optræder  i regnskabet. Den sidste metode, 

hvor man skriver en enkelt linje virker meget overskuelig for regnskabsbrugeren, der får en ide om 

størrelsen på de samlede poster, men ikke hvor meget der er fordelt på hvilke områder, eller om 

det er en indtægt eller en omkostning. 

 

30 

 

 

 

Hvis der  i resultaterne er oplysninger af væsentlig karakter, der er vigtig  for regnskabsbrugeren, 

skal  disse  oplyses  enten  i  resultatopgørelsen  eller  i  noterne.  Eksempler  på  dette  kunne  være 

følgende: (IAS 1.87) 

• nedskrivning af varebeholdninger og materielle anlægsaktiver  samt  tilbageførsler 

af sådanne nedskrivninger 

• salg af materielle anlægsaktiver og investeringer 

• salg eller afvikling af større dattervirksomheder, divisioner o.l. (ophørte aktiviteter) 

• erstatninger og forlig i forbindelse med retssager 

• tilbageførsel af hensatte forpligtelser. 

Hvis  der  optræder  flere  forskellige  poster  der  kan  henføres  til  et  eller  flere  ovenstående 

eksempler, kan dette præsenteres i resultatopgørelsen som f.eks. særlige poster, og herefter med 

en uddybende specifikation i noterne.  

Poster af denne karakter klassificeres også som væsentlige i henhold til IAS 1, og adskilles fra det 

primære driftsresultat. Særlige poster  skal have karakter af et engangsbeløb, der  ikke  forventes 

tilbagevendende, men  samtidig  være  en  post  der  er  væsentlig  for  regnskabets  bruger.  Ifølge 

retningslinjer  udgivet  af  fondsrådet  lyder  en  del  af  definitionen  på  væsentlighed  således: 

”Information  er  væsentlig,  hvis  udeladelse  heraf  eller  fejl  heri  kan  have  indflydelse  på 

regnskabsbrugeres økonomiske beslutningstagen  truffet på grundlag af årsregnskabet”.  Jf.  IFRS. 

(Fondsrådet,  2008)  I  forhold  til  dette  er  det  derfor  særlig  vigtigt  at  særlige  poster  oplyses  i 

regnskabet, hvis det kan have en betydning for regnskabsbrugeren. Hvis en særlig post vurderes 

som væsentlig, hvilket det vil menes den er, hvis den påvirker regnskabsperiodens resultat, kunne 

man godt argumentere for at man i stedet burde indregne den i det primære resultat og ikke efter.  

Herudover er det et krav, at en specifikation af de særlige poster skal disse oplyses  i noterne, så 

regnskabsbrugeren har mulighed for at læse disse særskilt. 

 

31 

 

 

En vigtig detalje, når der anvendes  særlige poster er, at de  stadig  skal  indgå  som en del af det 

ordinære resultat, og det er derfor ikke tilladt at lave resultat før skat uden at inkludere de særlige 

poster. Dette er en  forbedring  for  regnskabsbrugeren, der på den måde  får et mere  retvisende 

billede  af  resultatet.  Her  kan  det  også  være  lettere  for  regnskabsbrugeren  at  sammenligne 

resultater i forskellige regnskaber og vurdere pålideligheden ud fra dette.  

Som tidligere nævnt skal særlige poster have karakter af en engangspostering. Det kan skabe 

diskussion, da det til tider kan være svært at vurdere, hvorvidt en post er en engangspostering. 

Derfor må det også være et spørgsmål om vurdering, hvorvidt man tror på, at en post kan være 

tilbagevendende. Den særlige post angående nedskrivninger kan give anledning til diskussion om, 

hvorvidt denne ikke kan forventes at være en tilbagevendende post, ud fra visse betragtninger. 

Eftersom IAS 36 henviser til, at man hvert år bør foretage nedskrivningstest på goodwill, synes det 

interessant at diskutere, hvorvidt dette ikke bør ses som en tilbagevendende begivenhed. Udover 

det skal man stadig foretage nedskrivningstest på aktiver, hvis der er sket en begivenhed der kan 

forventes at have påvirket værdien. (ErnstYoung, 2009) Ifølge IAS 36 at man skal foretage 

nedskrivningstest på aktiver, hvis der er noget der indikerer, at der kunne være sket en 

værdiforringelse. En ekstern kilde, der giver anledning til test kunne således være: ” Der er i 

perioden konstateret væsentlige ændringer med en ugunstig virkning for virksomheden, fx negativ 

udvikling vedrørende teknologi, marked, økonomi eller miljøforhold i branchen eller på de 

markeder, aktiverne er henført til” (Deloitte, 2005) På nuværende tidspunkt kunne den negative 

udvikling i økonomi være en god indikator for nedskrivningstest, og en økonomisk krise som den vi 

ser på nuværende tidspunkt forventes ikke ovre i løbet af kort tid. Denne kunne derfor godt 

bruges som et argument for, at man burde overveje hvorvidt en nedskrivning kun skulle være af 

engangskarakter, hvis man forventer at man stadig vil være påvirket af krisen i 2009. Ser man 

mulighed for nedskrivning på et aktiv som en mulighed for en tilbagevendende begivenhed burde 

det ikke være i orden at postere nedskrivningen under særlige poster. På nuværende tidspunkt 

hvor mange virksomheder har haft problemer i forhold til finanskrisen, kunne man forestille sig at 

deres aktiver eventuelt har eller kan miste værdi, og måske fortsætter med at gøre det i 

fremtiden. På baggrund af dette kan man argumentere for, at dette vil være tilbagevendende over 

 

32 

 

 

mere end en regnskabsperiode, og det kan skabe strid med reglerne omkring hvad man må 

postere som en særlig post.   

 

4.2.3 SAMMENLIGNING AF ÅRL OG IFRS ANGÅENDE SÆRLIGE POSTER 

Selvom mange virksomheder aflægger regnskab efter  IFRS betyder det  ikke, at ÅRL  ikke  længere 

har nogen betydning for de givne virksomheder. Så vidt det er muligt er det forsøgt at tilpasse ÅRL, 

så  reglerne  er  i  overensstemmelse  med  IFRS.  I  de  tilfælde  hvor  IFRS  og  ÅRL  har 

uoverensstemmelser, skal virksomhederne følge reglerne  i  IFRS. Samtidig er der  i ÅRL visse krav, 

der  er  mere  detaljerede  end  i  IFRS  og  omvendt.  Eksempler  på  dette  kunne  være  krav  til 

ledelsesberetning og supplerende beretninger, hvor der  i  IFRS  ikke har nogen specifikke krav om 

dette i årsrapporten. I stedet stiller ÅRL krav om dette i henhold til §99‐101. Dette gøre, at der på 

trods af manglende krav i IFRS, at årsrapporten stadig skal indeholde ledelsesberetning for at være 

retvisende. En uoverensstemmelse imellem de to forskellige lovgivninger kan være ekstraordinære 

poster. Disse må nemlig ikke præsenteres i forhold til IFRS, men gerne i ÅRL. 

I regnskaber aflagt efter IFRS er der stedet mulighed for at postere begivenheder i en enkelt post 

f.eks. kaldet særlige poster.  I resultatopgørelsen eller  i noterne må man,  i henhold til  IAS 1,  ikke 

præsentere  særlige  poster  som  ekstraordinære,  hvilket  er  en  forandring  i  forhold  til 

årsregnskabsloven. Som beskrevet i afsnit 4.2.1 er det i henhold til ÅRL § 30 tilladt at præsentere 

poster som ekstraordinære i særlige tilfælde.  

En  forskel mellem  ÅRL  og  IFRS  angående  ekstraordinære  og  særlige  poster  er,  at  ifølge  ÅRL 

klassificerer  man  poster  som  ekstraordinære  hvis  de  ikke  hører  under  den  ordinære  drift, 

hvorimod en særlig post kan henføres til den ordinære drift, men har en usædvanlig karakter eller 

størrelse. Gældende for begge er dog, at posten skal have karakter af en engangspostering, da den 

ellers skulle  inkluderes  i de ordinære driftsresultater.  I forhold til denne  lille uoverensstemmelse 

kan det synes svært at afgøre, om en post alternativt kunne have hørt under den ordinære drift og 

ikke som en ekstraordinær post.  

 

33 

 

 

Særlige poster er et begreb der som sådan ikke er defineret i IAS 1, men som er opstået i praksis 

for  at  inkludere  og  gøre  rede  for  bestemte  poster,  der  ikke  hører  under  den  primære  drift  i 

virksomheden og det er dette der er givet eksempler på i IAS 1.87. Ekstraordinære poster er ikke 

tilladt i henhold til IAS 1, men definitionen på de poster der hører under de særlige poster, minder 

meget om de poster der kaldes ekstraordinære i ÅRL. Det kan virke besynderligt at ekskludere et 

begreb som ekstraordinære poster, når man  i stedet finder en form for substitut, så der  i praksis 

alligevel opstår noget meget lignende.  

Særlige  poster  er  indregnet  i  resultatet  før  skat  og  bliver  derfor  fratrukket  resultatet  af  den 

primære  drift.  Ekstraordinære  poster  står  længere  nede  i  regnskabet,  og  effekten  af  disse  ses 

derfor  først  på  årets  samlede  resultat.  Det  medvirker  at  det  gør  det  sværere  for 

regnskabsbrugeren at gennemskue det ordinære resultat og hvilke omkostninger der kunne have 

forværret  regnskabet.  Som  oftest  ønsker  aflæggeren  af  regnskabet,  at  postere  omkostninger 

længere nede i resultatopgørelsen, hvorimod indtægter bidrager positivt, og derfor ønsker man at 

inddrage  indtægter  i  resultatet.  Det  kan  godt  være  et  problem,  da  det  kan  være  svært  at 

gennemskue,  hvorvidt  de  ekstraordinære  indtægter  og  omkostninger  rent  faktisk  er 

ekstraordinære.  Derfor  er  det  en  forbedring,  at  IFRS  har  udelukket  ekstraordinære  poster,  og 

derfor så vidt som muligt har forsøgt at inddrage alle resultater i den ordinære drift.  Dog kan det 

stadig være  svært  for en  regnskabsbruger at bedømme, hvorvidt klassificeringen  som en  særlig 

post er berettiget, jf. afsnit angående IAS 1. Hele ideen med at afskaffe ekstraordinære poster er 

at gøre regnskabet mere brugervenligt og samtidig mere pålideligt, da virksomhederne er tvunget 

til  at  oplyse  værdien  af  posterne  tidligere  i  resultatet.  Det  skal  dog  bemærkes,  at  selvom 

ekstraordinære poster fremgår længere nede i regnskabet end de særlige poster, så er der stadig 

taget højde for posterne i resultatet. Hele pointen i diskussionen omkring disse forskellige poster 

er bestemt brugervenligheden, og hvordan man tager højde for problemer angående dette.  

   

 

 

 

34 

 

 

4.2.4 CARLSBERGS SÆRLIGE POSTER 

Carlsberg har i deres regnskab inkluderet særlige poster, og har også specificeret i noterne, hvilke 

omkostninger og indtægter det drejer sig om. Carlsbergs definition af særlige poster er beskrevet i 

note 41 i årsrapporten og en specifikation af posterne er vist i note 7 i Carlsbergs årsrapport. I note 

1 i regnskabet står det beskrevet, hvilke poster Carlsberg har valgt at inkludere i særlige poster og 

hvorfor de ikke relaterer sig direkte til driften. Værdien af Carlsbergs særlige poster var i 2008 på ‐

1641 mio. kr. mod ‐427 mio. kr.  i 2007. Dette er et resultat der overraskede flere analytikere, da 

Carlsbergs regnskab for 2008 blev frigivet. Ifølge artiklen og Carlsberg er grunden til størrelsen på 

disse poster afskedigelser, salget af Türk Tuborg, omstruktureringer, test på bryggeri i Leeds samt i 

Tyskland, og et tab på råvarer (Carlsberg påvirket af særlige poster og omkostninger  i Q4, 2009), 

hvilket stemmer overens med redegørelsen for de særlige poster i note 7 i årsregnskabet.  

Da der er vist poster fra både 2007 og 2008, ses det i første linje, at Carlsberg har nedskrevet Türk 

Tuborg med 100 mio. kr., forud for salget i 2008, hvor der ses et tab på 232 mio. kr. Dette viser at 

værdien  på  bryggeriet  er  faldet  for  andet  år  i  træk,  og  derfor  kan  denne  diskuteres  som  en 

tilbagevendende post. Havde der ikke været et salg i 2008, havde bryggeriet muligvis stadig stået 

over for en nedskrivning og det havde derfor ikke været af engangskarakter. Det samme eksempel 

kan ses ved bryggeriet i Leeds, der ifølge ledelsesberetningen står over for en lukning. Her er der 

nedskrevet med 197 mio. kr.  i 2008, og det er muligt, at der vil forekomme nedskrivninger  igen  i 

2009 grunden den ustabile position på markedet  i Storbritannien, men hvis dette er tilfældet vil 

det  igen  optræde  i  særlige  poster.  Der  er  yderligere  nedskrivninger,  samt  hensættelse  til 

tabsgivende maltkontrakter og  to  tilbageførsler  fra hensættelser. Flere af posterne  i opgørelsen 

går igen både i 2007 og 2008, hvilket kan være i strid med kravet om, at posterne skal være ikke – 

tilbagevendende. Det drejer  sig om  restruktureringsomkostninger og  fratrædelsesgodtgørelser  i 

forbindelse med bl.a. operationel excellence programmerne og  restrukturering  i Carlsberg  Italia. 

Omkostningerne i forbindelse med excellence programmerne, der startede i 2003, synes at kunne 

være  forventede og derfor  i  strid med kravet om, posten  skal være  ikke  tilbagevendende. Men 

hvorfor  er  denne  post  så  posteret  her  og  ikke  som  en  del  af  det  primære  driftsresultat?  Et 

 

35 

 

 

argument kan være, at Carlsberg har skønnet posten som en af engangskarakter i 2007 og ikke har 

forventet en lignende post i 2008. Dog bør der være fokus på, at hvis posten kan forventes igen i 

2009, og derfor vil være tilbagevendende for tredje år i træk. Umiddelbart bør Carlsberg inkludere 

omkostninger i forbindelse med excellence programmerne i det primære resultat, da der er planer 

om udvidelse af programmerne til også at omfatte Østeuropa, så dette bør være en post man har 

fokus på  i det kommende  regnskab. Restruktureringsomkostninger  i  forbindelse med  forskellige 

virksomheder synes også at kunne forventes, da der ofte vil forekomme ændringer i virksomheder 

løbende, og derfor synes denne post også som en, man bør være opmærksom på.  

Nedskrivning  på  forskellige  aktiver  synes  i  øjeblikket  at  være meget  tvivlsomme  som  poster  af 

engangskarakter, da mange virksomheder stadig er påvirket af finanskrisen. Mange virksomheder 

tvinges derfor til nedskrivning for at klare sig, og dette kan muligvis også forventes i de kommende 

år, for en krise som denne er ikke overstået med det samme. Der kan også argumenteres for, at en 

nedskrivning  i 2009 er varslet af de mange oplysninger fra finanskrisen, og hvis dette er tilfældet 

vil det være i strid med IAS 1, omhandlende et forventet tab.  

 4.3 REDEGØRELSE FOR BRUGEN AF NØGLETAL 

IFRS har  ikke krav om at årsrapporten skal  indeholde en  ledelsesberetning, men det har derimod 

ÅRL. Der er samtidig sat visse krav til hvad denne  ledelsesberetning skal  indeholde,  jf. § 99‐101. 

Det  er  i  §  101  der  er  sat  krav  om  en  5  årsoversigt,  da  der  i  stk.  1  er  nævnt  forhold  der  skal 

præsenteres og  i stk. 2 præsenteres krav om sammenligningstal  for de  fire  foregående år. Disse 

krav  gør  sig  også  gældende  for moderselskabet,  jf.  §  101,  stk.  2,4, medmindre  oversigten  er 

udarbejdet i forbindelse med koncernregnskabet, hvilket er tilfældet for Carlsbergs regnskab. Det 

er nævnt i § 101 at de nøgletal der skal oplyses skal være nødvendige som følge af virksomhedens 

forhold. Dog stilles der i ÅRL yderligere krav til nøgletal, da der i § 107 er angivet forhold angående 

virksomhedens  aktier,  som  skal  offentliggøres  i  ledelsesberetningen.  I  §  128  stilles  der  krav  til 

ledelsesberetningen,  der  også  henviser  til  ovenstående  paragraffer  og  som  samtidig  tillader  en 

fælles beretning for både moderselskab og koncern.     

 

36 

 

 

 

Nøgletal udregnes for at få mere konkrete tal, der kan vise en tendens eller udviklingsretning, og 

på  basis  af  dette  forsøger man  at  finde  en  form  for mønster,  der  kan  vise  hvorvidt  det  er  en 

finansielt stærk virksomhed, eller om der er faktorer man bør være opmærksom på visse. Nogle 

nøgletal kan f.eks. være med til at vise i hvor høj grad virksomheden er i stand til at betale deres 

gæld, hvor meget udbytte aktionærerne kan forvente eller hvor meget afkast man kan forvente fra 

en  investering. Alle disse nøgletal skal være med  til at  forstærke  regnskabsbrugerens beslutning 

om hvorvidt det er et attråværdigt  investeringsprojekt, eller om man bør overveje at sælge sine 

aktier,  hvis man  allerede  har  investeret.  I  dette  tilfælde  drejer  det  sig  om  Carlsbergs  nøgletal, 

nærmere bestemt de nøgletal der er oplyst i ledelsesberetningen. Det er disse tal der umiddelbart 

er blandt de lettest tilgængelige for en eventuel investor, og derfor kan de have stor betydning. 

 4.3.1 5 ÅRSOVERSIGTEN 

Som tidligere nævnt er 5 årsoversigten et krav til årsrapporten og er en god mulighed for at danne 

sig et billede af en virksomhed. Der er her chance for at danne sig et overblik over, hvorledes 

virksomheden har udviklet sig de seneste 5 år. Et enkelt år med et dårligt resultat er ikke 

nødvendigvis udtryk for, at det er en generel tendens for virksomheden, men dette gælder også i 

det omvendte tilfælde. Et enkelt år med et særdeles godt resultat behøver ikke være 

kendetegnende for virksomheden generelt. Derfor er oversigten et godt værktøj, når man ønsker 

at få indblik i virksomhedens evne til at skabe overskud.  

Tallene i Carlsbergs 5 årsoversigt er som udgangspunkt angivet i mio. kr., med mindre andet er 

angivet i teksten. Nettoomsætningen er steget over hele perioden, og var i 2008 59.944 mod 

44.750 i 2007, hvilket er en stigning på ca. 34 %. En stor del af denne stigning skyldes opkøb af 

Scottish & Newcastle, men ca. 5 % af stigningen stammer fra organisk vækst (Carlsberg2008, s. 6) 

Det vil sige, at havde stigningen kun været i organisk vækst ville nettoomsætningen i 2008 være på 

46.987.  

 

37 

 

 

Resultatet af primær drift inden særlige poster har også udviklet sig positivt over perioden og var i 

2008 på 7.979 mod 5.262 i 2007. Dette giver en stigning fra 2007 på 51,6 %, hvilket er en markant 

stigning. Dette resultat er et godt udgangspunkt inden særlige poster og de finansielle poster, der i 

dette tilfælde påvirker regnskabet med negative værdier og dermed giver resultat før skat. De 

særlige poster i 2008 var en overraskelse for mange analytikere, (CarlsbergQ4) da regnskabet blev 

påvirket negativt med 1.641 fra denne post, hvor det i 2007 var en negativ værdi på 427. De 

finansielle poster netto er et udtryk for hvilke finansielle indtægter og omkostninger der har været 

i løbet af året. Posten har over hele perioden været negativ, men var i 2008 på ‐3.456 mod ‐1.201 i 

2007, så her ses der også en stor forskel på de to år. Resultat før skat havde i 2007 den højeste 

værdi på den 5årige periode, men fratrukket selskabsskatten fremkommer koncernresultatet, der i 

2008 var på 3.206 mod 2.596 i 2007. Samtidig er koncernresultatet steget over hele perioden, 

hvilket giver et positivt indtryk af koncernens evne til at skabe overskud.  

Balancen, pengestrøm og en opgørelse over investeringer bærer overordnet præg af vækst, dette 

understøttes af opgørelsen for investeringer, køb og salg af virksomheder netto, der i 2008 har 

påvirket negativt med 51.444, hvor en del må antages at være fra opkøbet af Scottish & 

Newcastle. I balancen er værdien af aktiver, investeret kapital, rentebærende gæld, netto og 

egenkapital for aktionærer i Carlsberg A/S steget til mere end det dobbelte i værdi. 

Den frie pengestrøm har haft en positiv værdi i årene 2004‐2006, hvorimod 2007 og 2008 har haft 

negative frie pengestrømme, der i høj grad skyldes negative pengestrømme fra investeringer. 

Overskudsgraden er et udtryk for, hvor stor en del af resultatet fra driften, der bliver til et 

overskud. I Carlsbergs tilfælde er overskudsgraden positiv over hele perioden og ligger i 2008 på 

13,3 %, hvilket er en stigning fra 11,8 % i 2007. Afkast af det gennemsnitlige resultat inkl. goodwill 

(ROIC) viser, hvor stor en del af det investerede kapital der bliver afkast, og dermed hvor godt 

virksomheden har udnyttet de midler investorerne har stillet til rådighed. Carlsberg har en 

overskudsgrad, der er positiv i alle år og i 2007 ser man periodens højeste afkast, der var på 11,7 % 

og i 2008 var afkastet på 8,2 %. Gæld/Resultat af primær drift før af – og nedskrivninger udtrykker 

hvor stor en del det primære resultat er af gælden og dermed et gældsforhold. Investorerne kan 

 

38 

 

 

stille krav til hvor stort dette forhold maksimalt må være for at sikre et afkast. Det laveste 

gældsforhold ses i 2007 med værdien 2,73 hvorimod den højeste ses i 2008 med en værdi på 3,80. 

 4.3.2 NØGLETALLENE FOR CARLSBERG 

Nøgletallene er vedlagt  i bilag 1, og er udregnet på baggrund af Carlsbergs årsrapport  fra 2008. 

Nogle  tal  er  taget  direkte  fra  Carlsbergs  egen  beregning,  og  er  herefter  suppleret med  egne 

udregnede tal. 

Carlsberg har  i  årsrapporten udregnet de nøgletal der er  krav om  fra henholdsvis  IFRS, ÅRL og 

Københavns  fondsbørs,  som en del  af  ledelsesberetningen.  For  at  illustrere hvordan de  særlige 

poster ville have påvirket nøgletallene, er de beregnet som en del af driften, baseret på Carlsbergs 

note. Ud  fra disse beregninger  kan det derfor  ses om de  særlige poster har  stor betydning  for 

nøgletallene, eller om der ikke er en betydelig forskel. Nøgletallene uden påvirkning fra de særlige 

poster kan ses i Carlsberg2008, s. 9. 

For  at  kunne  beregne  de  nye  nøgletal  med  særlige  poster  inkluderet,  ses  der  i  bilag  1  en 

omformuleret resultatopgørelse, hvor særlige poster er indregnet i den primære drift. Alle tallene 

er beregnet i mio. kr. Bruttoresultatet er nu 27.777 som alternativ til 28.696, og resultatet af den 

primære drift er nu 6.338 mod 7.979. Dette er en påvirkning af  resultatet  før primær drift med 

værdien af de  særlige poster, nemlig 1641. Dette er de  resultater der bliver påvirket af  særlige 

poster, og derfor er det en fordel, at de optræder så tidligt i regnskabet, i forhold til reglerne i ÅRL. 

Som  gennemgået  tidligere  jf.  afsnit  4.3.1  er  der  redegjort  for  5  årsoversigten,  og  samtidig  for 

nøgletallene oplyst heri. Fordi resultatet af primær drift indgår i tre af nøgletallene, jf. note 41 om 

anvendt regnskabspraksis, vil disse ændre sig med et nyt resultat.  

Det har  ikke været muligt at gengive ROIC  inkl. Goodwill på eksakt samme måde som beregnet  i 

Carlsbergs årsrapport, hvilket medfører en lille forskel på ‐0,1 procentpoint i 2008 og en forskel på 

+ 0,1 procentpoint  i 2007  i beregningen af nøgletallet uden  særlige poster. De  tal der  ligger  til 

baggrund for beregningerne er vedlagt i bilag 1. 

 

39 

 

 

Tabel 1: Nøgletal med og uden særlige poster for 2007 samt 2008 (med og uden særlige poster) 

Nøgletal  USP 2008  MSP 2008  USP 2007  MSP 2007   

Overskudsgrad %  13,3  10,6  11,8  10,8   ROIC %  8,1  6,5  11,8  10,9   Gæld/resultat  3,8  4,4  2,4  2,6   

Kilde: Udarbejdet på baggrund af resultatopgørelsen med egen tilvirkning.  

Overskudsgraden  er  et  udtryk  for  det  overskud  der  skabes  fra  de  driftsmæssige  aktiviteter,  og 

dette  kan  også  ses  i  beregningerne,  da man  tager  resultatet  af  den  primære  drift  og  sætter  i 

forhold til nettoomsætningen. Carlsberg har derfor en pæn overskudsgrad ekskl. Særlige poster på 

hhv. 13,3 i 2008 og 11,8 i 2007 jf. tabel 1. Med de særlige poster inkluderet ligger overskudsgraden 

på hhv. 10,6 og 10,8 for de to år, hvilket viser at der er en forskel. Størrelsen på de særlige poster 

har  indvirkning på dette, og derfor er  forskellen på nøgletallet  større  i 2008 end den er  i 2007. 

Hvor overskudsgraden  før  var  stigende  fra 2007  til 2008, er den nu  faldende,  selvom det er et 

meget lille fald. En overskudsgrad på 10 % er dog stadig et tilfredsstillende overskud genereret fra 

driftsaktiviteterne, og derfor et pænt overskud for Carlsberg. 

Afkastet af det gennemsnitlige investerede kapital (ROIC) ligger ifølge beregninger på 8,1 % i 2008 

mod  11,8  %  i  2007.  Dette  nøgletal  er  altså  blevet  forværret med  3,7  procentpoint  hvis man 

sammenligner disse to år. Beregnes nøgletallet med særlige poster  inkluderet giver det afkast på 

6,5 %  i  2008  og  10,9 %  i  2007. Hvis man  sammenligner  udviklingen  fra  de  to  år  viser  det  en 

forværring  i  afkastet  af  investeret  kapital  på  4,4  procentpoint  i  stedet  for  4,4  uden  de  særlige 

poster inkluderet. Det betyder, at havde de særlige poster været inkluderet i beregningen af disse 

nøgletal ville afkastet være lavere end det ser ud til på nuværende tidspunkt.    

Nøgletallet gæld divideret med primært resultat  før af  ‐ og nedskrivninger er et udtryk  for, hvor 

meget  gælden  er  i  forhold  til  det  resultat  virksomheden  har  været  i  stand  til  at  generere. 

Nøgletallene  her  ligger  på  hhv.  3,8  i  2008  og  2,4  i  2007,  og  igen  er  tallet  steget meget  fordi 

opkøbet af Scottish & Newcastle har præget gælden. Det vil sige at for 2008 er gælden 3,8 gange 

så  høj,  som  resultatet  af  den  primære  drift  før  af  ‐  og  nedskrivninger.  Hvis  de  særlige  poster 

 

40 

 

 

inkluderes i dette, så stiger nøgletallene til hhv. 4,4 og 2,6. Det betyder, at hvis de særlige poster 

var inkluderet ville det vise, at gælden er større end først antaget. Dette giver en negativ udvikling 

for brugeren af  regnskabet, da nøgletallet uden  særlige poster kan give en  forkert opfattelse af 

primært resultat i forhold til gælden.  

 

4.4 PERSPEKTIVERING TIL MÆRSK  

For  at  skabe  et  alternativ  til,  hvordan  regnskabet  er  formuleret  er  her  perspektiveret  til  et 

eksempel fra Mærsks årsregnskab. Resultatopgørelsen og noter tilhørende de relevante poster er 

vedlagt i bilag 2. Den første umiddelbare forskel på, hvorledes disse to regnskaber er stillet op er, 

at  Carlsberg  har  lavet  en  funktionsopdelt  resultatopgørelse,  hvorimod  Mærsk  har  lavet  en 

artsopdelt. I regnskabet aflagt af Mærsk er der ikke angivet en linje kaldet særlige poster, derimod 

er der en  linje kaldet hhv. af – og nedskrivninger og en  linje kaldet avance ved salg.   Her er også 

specificeret i noterne, hvilke poster der dækkes over, dog er disse noter forskellige fra Carlsbergs 

noter.  I noterne  fra Mærsk er der  specificeret hvad disse poster  indeholder, og her er det også 

gjort klart, hvor  stor en del der  skyldes nedskrivninger,  som kunne have karakter af at være en 

særlig post. Det drejer sig om2.029 mio. kr. i 2008 fra immaterielle aktiver, og det er i noten også 

specificeret  hvor  disse  omkostninger  primært  stammer  fra.  Det  samme  er  gjort  for materielle 

aktiver, hvor nedskrivninger har en værdi af 641 mio. kr. mod 996 mio. kr.  i 2007. Det der  skal 

bemærkes i regnskabet fra Mærsk er, at der ikke er særlige poster og de begivenheder der kunne 

have været særlige poster ved en engangspostering, er indeholdt i resultat før finansielle poster.  

For  at  se  nærmere  på  de  poster  i Mærsks  regnskab,  der  kunne  have  været  klassificeret  som 

særlige  poster  ses  der  først  nærmere  på  note  7  og  8,  der  omhandler  af  ‐  og  nedskrivninger.  I 

noterne ses det, at der både har været nedskrivninger på hhv. materielle og immaterielle aktiver i 

2007 og 2008. I noterne er det specificeret, hvilket område nedskrivningerne gør sig gældende for, 

f.eks. nedskrivning på goodwill, skibe og containere samt grunde og bygninger for blot at give et 

par  eksempler.  Selvom  der  ikke  nødvendigvis  er  nedskrevet  på  alle  områder,  er  det  stadig 

medtaget  i noten og  giver derfor et meget  retvisende billede af de  samlede nedskrivninger  for 

 

41 

 

 

året. Linjen efter af – og nedskrivninger hedder avance ved salg, og bidrager positivt til resultatet 

med 4.656 mio. kr. i 2008. Hvis der havde været et tab ved salg i stedet for en avance kunne det 

være interessant at se, hvorvidt Mærsk stadig ville postere denne begivenhed her, eller forsøge at 

skubbe den længere ned i regnskabet, så den negative værdi ikke umiddelbart ville være synlig.    

Den samlede betydning af dette er, at de begivenheder, der synes væsentlige er  indeholdt  i den 

primære drift og en del af primært resultat, hvorimod Carlsberg har en linje kaldet særlige poster, 

der ikke er indeholdt i den primære drift. Mærsks regnskab virker derfor mere gennemskueligt for 

regnskabsbrugeren, da der  ikke optræder særlige poster  i  regnskabet  for 2008 og de poster der 

kunne have haft potentiale til en særlig post, er inkluderet i det primære resultat. Det interessante 

er dog, at avance ved salg er en positiv post og det kunne have været  interessant at se, hvorvidt 

denne post ville have været posteret, hvis det i stedet var tab ved salg.   

 

 4.5 OPSAMLING 

Efter gennemgang af Carlsbergs regnskab med henblik på nøgletal i ledelsesberetningen og de 

særlige poster, er der forsøgt at give et bedre indblik i disse områder af årsrapporten. Det er 

defineret hvorledes en ekstraordinær post er defineret i forhold til ÅRL og RV3 og hvordan og 

hvornår særlige poster er tilladt i forhold til IAS1. Ekstraordinære poster må ikke være en del af 

den ordinære drift og skal have karakter af ikke at være tilbagevendende. Særlige poster ift. IAS 1 

er en del af den ordinære drift, men har usædvanlig størrelse eller karakter. Disse poster må heller 

ikke forventes tilbagevendende. Ud fra redegørelserne er der sammenlignet og kommenteret på, 

hvilke uoverensstemmelser der er mellem de to regelsæt og hvilken forskel det gør, om der 

aflægges regnskab efter IFRS eller ÅRL. Udover det er det forsøgt vist, hvorledes de særlige poster 

har påvirket Carlsbergs regnskab og hvilken forskel det ville gøre for resultatet og for 

gennemsigtigheden af regnskabet, hvis de var inkluderet i den primære drift. Nøgletallene ville 

fremstå mere retvisende, hvis særlige poster var inkluderet i det primære resultat, men samtidig 

har Carlsberg gjort noten omkring de særlige poster overskuelig og oplysende, da der er oplyst 

hvorledes posterne ville have været fordelt, hvis de var en del af den primære drift.    

 

42 

 

 

5.0 ANBEFALING Anbefalingen omhandlende hvorvidt Carlsberg er et attraktivt investeringsprojekt bygger på 

kriterier opsat i afsnit 1.4.  

Efter en gennemgang af både Carlsberg både strategisk og regnskabsmæssigt er der forsøgt at give 

i indblik i virksomhedens situation på nuværende tidspunkt. Ud fra de faktorer der er analyseret 

på i regnskabet, vurderes Carlsberg at have et stærkt regnskab og et godt fundament for videre 

udvikling i den kommende periode. Der er fokus på problemområder i de forskellige regioner og 

samtidig fokus på eventuelle risici i fremtiden. De forskellige støttestrategier er med til at tage 

højde for risici og samtidig støtte videreudviklingen i Carlsberg og støtte den overordnede 

ambition om at skabe værdi for alle aktionærer og øvrige stakeholders. De særlige poster har 

trukket resultatet i en negativ retning, men samtidig har Carlsberg forsøgt at skabe 

gennemsigtighed ved at vise posternes klassifikation, hvis de skulle fordeles på den primære drift. 

Det demonstrerer en form for styrke at Carlsberg ikke forsøger at undlade information omkring de 

særlige poster, og i stedet forsøger at uddybe, hvilket giver et positivt indblik i posten.  

På baggrund af først den strategiske analyse og regnskabsanalysen vurderes det, at Carlsberg har 

et stærkt regnskab og har taget højde for de mange forskellige faktorer, der har påvirket Carlsberg 

i 2008 og eventuelt kan påvirke Carlsberg negativt i 2009. Selvom Carlsberg har været påvirket 

negativt, har virksomheden stadig formået at skabe overskud og der har været en positiv udvikling 

i koncernresultat de seneste 5 år. Denne udvikling forventes, på baggrund af analysen, at 

fortsætte og Carlsberg ses derfor som et attraktivt investeringsprojekt.  

 5.1 VURDERING AF RESULTATER 

Resultaterne  i opgaven er fremkommet på baggrund af den opstillede problemstilling med hjælp 

fra de dertil hørende undersøgelsesspørgsmål. Da der er afgrænset  til PEST analysen og  særlige 

poster  forud  for  besvarelsen  af  hypotesen  vil  resultaterne  bære  præg  af  dette.  Man  kunne 

alternativt have valgt at  inddrage flere parametre end det er valgt  i denne opgave, for at give et 

 

43 

 

 

mere dækkende billede  af Carlsberg og  et bedre  fundament  forud  for  vurderingen  af  styrken  i 

Carlsbergs regnskab og anbefalingen af Carlsberg som  investeringsprojekt. Man kunne have valgt 

at lave en bredere regnskabsanalyse og dermed analyseret på flere dele af regnskabet. Dette ville 

have skabt en større bredde og et mere retvisende billede af Carlsbergs evne til at generere profit 

og skabe vækst, men det blev  i denne opgave valgt at gå  i dybden med en  lille del af Carlsbergs 

årsrapport frem for bredde. Resultatet ses stadig som brugbart for den private investor, da der er 

inddraget en redegørelse for parametre der synes relevante i form af 5 årsoversigten og nøgletal, 

der påvirkes af Carlsbergs særlige poster. Disse parametre ses som særdeles tilgængelige for den 

private investor og er også parametre, der er krav om skal præsenteres i årsrapporten. Man kunne 

også have valgt at inddrage de øvrige nøgletal præsenteret i 5 årsoversigten, men i dette tilfælde 

virkede det ikke som hensigtsmæssigt, da opgaven har fokus på særlige poster og påvirkningen fra 

disse på udvalgte nøgletal.   

6.0 KONKLUSION Der er  i denne opgave blev set på Carlsbergs årsregnskab fra 2008 med fokus på, hvilke faktorer 

der har været vigtige at tage højde for og herudover har der været sat fokus på ekstraordinære og 

særlige poster samt påvirkningen af disse på udvalgte nøgletal. 

I den strategiske analyse blev der redegjort for faktorer, der var vigtige at tage højde for i 2008 og 

vurderet  hvorvidt  Carlsbergs  strategi  passer  til  deres  nuværende  situation.  Ud  fra  dette  har 

Carlsberg  bl.a.  især  været  negativt  påvirket  fra  nedgang  i  salget  i  Storbritannien  grundet 

rygeforbud  og  finanskrise,  der  flere  steder  har medført  lukning  af  restaurationer,  hvor  der  har 

været  salg  af  Carlsbergs  produkter.  Ikke  kun markedet  i  Storbritannien  har  været  påvirket  af 

krisen, det russiske marked har også været præget af spekulationer, der har påvirket forbrugerne 

og medført en nedgang  i  salget. Valutarisici er også en  vigtig  faktor, der overvåges nøje,  for at 

undgå  et  forringet  resultat,  da  regnskabet  aflægges  i  DKK.  Carlsberg  har  strategier,  der  virker 

passende  til deres situation, da der er  forsøgt at  tage højde  for de nævnte  faktorer, men stadig 

have fokus på værdiskabelse og ekspansion.  

 

44 

 

 

I  forbindelse  med  regnskabet  er  der  gjort  rede  for  ekstraordinære  og  særlige  poster.  En 

ekstraordinær  post  må  ikke  være  en  del  af  den  ordinære  drift,  og  forventes  at  være  en 

engangspostering. En særlig post kan være en post, der er en del af ordinær drift, men som har en 

usædvanlig  størrelse  eller  karakter, men  denne  forventes  ej  heller  tilbagevendende.  Carlsbergs 

særlige poster har bl.a. været nedskrivninger og omstruktureringer. Disse poster er diskuteret og 

på baggrund af dette vurderes det, at nogle af posterne  som  tvivlsomme  i klassificeringen  som 

særlige poster. 

De særlige poster påvirker regnskabet negativt og dermed også Carlsbergs resultat. I 2008 påvirker 

det Carlsbergs resultat negativt med 1.641 mio. kr.  

Forskellen i at have særlige poster frem for ekstraordinære er, at særlige poster fremstår som en 

del af det ordinære  resultat, hvorimod ekstraordinære  ikke gør. Dette giver et mere  retvisende 

billede for regnskabsbrugeren, der bedre kan skabe sig et overblik over påvirkningen på resultatet 

fra de særlige poster. 

Hvis de særlige poster er fordelt på driften og dermed indgår som en del af det primære resultat, 

vil det forværre nøgletallene, men samtidig give et mere retvisende billede for regnskabsbrugeren. 

Det vil derfor være en mulig ulempe for Carlsberg, men en fordel for en eventuel investor.  

Slutteligt  er  der  givet  en  anbefaling  om,  hvorvidt  Carlsberg  synes  at  være  et  attraktivt 

investeringsprojekt ud  fra behandlingen  af de  væsentlige  faktorer, der har påvirket  resultatet  i 

2008  samt  styrken  i  regnskabet  vurderet  ud  fra  de  særlige  poster.  Ud  fra  disse  opstillede 

parametre  vurderes  det,  at  Carlsberg  på  baggrund  af  analysen  kan  anbefales  som 

investeringsprojekt. 

 

Litteraturliste  

Årsrapporter 

Carlsbergs  årsrapport  2008,  hentet  på  

http://www.carlsberggroup.com/Investor/DownloadCentre/Documents/Annual%20Report/A

nnualReport2008_DK.pdf   

Carlsbergs årsrapport 2007, hentet på 

http://www.carlsberggroup.com/Investor/DownloadCentre/Documents/Annual%20Report%20‐

%202/Arsrapport_2007_DK.pdf  

Mærsk årsrapport 2008, hentet på 

http://shareholders.maersk.com/da/Announcements/2008/Documents/DK_APM%20Beretning‐

08_Internet.pdf  

 

Lovgivninger 

De internationale regnskabsstandarder, IFRS 

IFRS bekendtgørelsen 

Oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier, OFA 

Regnskabsvejledning 3 ”Ekstraordinære poster, fundamentale fejl samt ændringer i regnskabsmæssige 

skøn og i anvendt regnskabspraksis”, RV3 

Årsregnskabsloven, ÅRL 

 

Bøger 

Jørgen Lægaard, Mikael Vest, Strategi i vindervirksomheder, 2. Udgave, København K, Jyllands‐Postens 

forlag. (Lægård, 2007) 

 

Internetsider 

http://borsen.dk/virksomhed/carlsberg_b  Børsen, 2009 

http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id‐21827294.html , TV2, 2009 

http://rapport.forebyggelseskommissionen.dk/Forebyggelseskommissionen_resume.pdf FBK, 2009 

http://www.asien.um.dk/da/menu/InfoOmRegionen/Asien21Aarhundrede/ Udenrigsministeriet, 2008 

http://www.business.dk/article/20080628/foedevarer/80627015/ Bjerrum, 2008C 

http://www.business.dk/article/20080807/foedevarer/80806028/ Bjerrum, 2008A 

http://www.business.dk/article/20081123/borsnyt/711230028/ Bjerrum,2008B 

http://www.business.dk/article/20090115/okonomi/90115164/ Eksperter,2009 

http://www.business.dk/article/20090314/borsnyt/703130097/ Lassen, 2009 

http://www.carlsberggroup.com/Company/Strategy/Pages/default.aspx, CarlsbergGroup 

http://www.carlsberggroup.com/Company/Strategy/Pages/default.aspx CarlsStrategi, 2009 

http://www.coca‐cola.dk/contentstore/da_DK/pages/company/salesanddistribution.html Coca‐Cola, 2009 

http://www.ey.com/DK/da/Services/Transactions/Transaction‐Planning‐and‐Management/Valuation‐‐‐

Business‐Modeling/tas_vbm_impairment_tests (ErnstYoung, 2009) 

http://www.finansnyheder.dk/news/shownewsstory.aspx?storyid=10165800 CarlsbergQ4, 2008 

http://www.iasplus.com/dttpubs/0505ifrsintrodanish.pdf Deloitte, 2005 

http://www.visitdenmark.com/sverige/sv‐se/menu/turist/oplevelser/ibyen/restauranter/rygeforbud.htm 

VisitDenmark 

 

Publikationer: 

Indsigt i årsregnskabsloven, KPMG’s praktiske guide til forståelse af loven, 3. Udgave, 08/09. KPMG, 08/09. 

 

Bilag 1Udarbejdet ud fra resultatopgørelsen samt note 7

Omformuleret res. Opgørelse Original res. Opgørelse

Omsætning 76.557 60.111 76.557 60.111Øl- og læskedrikafgifter m.m. -16.613 -15.361 -16.613 -15.361Nettoomsætning 59.944 44.750 59.944 44.750Produktionsomkostninger -32.167 -22.568 -31.248 -22.423Bruttoresultat 27.777 22.182 28.696 22.327Salg-og distributionsomkostninger -17.706 -14.663 -17.592 -14.528Administrationsomkostninger -4.160 -3.167 -3.934 -3.123Andre driftsindtægter 1.205 962 1.178 933Andre driftsomkostninger -859 -574 -450 -448Andel af resultat efter skat i ass. Virksomheder 81 101 81 101Resultat af primær drift 6.338 4.841 7.979 5.262Finansielle indtægter 1.310 651 1.310 651Finansielle omk. -4.766 -1.852 -4.766 -1.852Resultat før skat 2.882 3.640 2.882 3.634Nedskrivninger på goodwill - -6Selskabsskat 324 -1.038 324 -1.038Koncernresultat 3.206 2.596 3.206 2.596

Nøgletal

Overskudgrad 13,3 10,6Afkast af gns. Investeret kapital inkl. goodwill (ROIC) 8,1 6,5gæld/resultat af primær drift før af og nedskr. 3,8 4,4

Overskudsgrad 11,8 10,8Afkast af gns. Investeret kapital inkl. goodwill (ROIC) 11,8 10,9gæld/Resultat af primær drift før af og nedskr. 2,4 2,6

Gennemsnitlig inv. kapital er beregnet således: 2008 2007 2006Investeret kapital 119.326 45.394 43.160Regnskabsmæssig værdi på goodwill-Kostpris 1. jan. 31.713 7 321I alt 151.039 45.401 43.481

Vejledning til udregning af nøgletal er taget fra note 41 i Carlsbergs regnskab fra 2008. Beregning af gennemsnitlig investeret kapital er taget fra investeret kapital i balacen sammenlagt med ændringen i

goodwill redegjort for i note 15.

U. særlige poster M. særlige poster

2007

2008

Bilag 2 

 

 

Resultatopgørelse  fra  Mærsk  2008, samt  note  7  og  8  omhandlende  af  –  og nedskrivninger 

 

 

 

 

 

 Uddraget fra Mærsk årsrapport 2008 downloadet på følgende adresse: 

http://shareholders.maersk.com/da/Announcements/2008/Documents/DK_APM%20Beretning‐08_Internet.pdf  

61

.A.P. Møller - Mærsk Gruppen

Resultatopgørelse

Beløb i DKK mio.

Note 2008 2007 1 Nettoomsætning 311.821 278.872 Andre driftsindtægter 3.556 1.588 2 Eksterne omkostninger 197.574 183.833 Andre driftsomkostninger 861 1.404 3 Personaleomkostninger 32.997 30.328 Resultat før af- og nedskrivninger m.v. 83.945 64.895 7,8 Af- og nedskrivninger 26.092 26.226 Avance ved salg af skibe, rigge m.v. 4.656 6.062 9 Associerede virksomheder – andel af resultat efter skat - 1.882 3.081 Resultat før finansielle poster 60.627 47.812 4 Finansielle indtægter 2.383 2.309 4 Finansielle omkostninger 10.191 6.420 Resultat før skat 52.819 43.701 5 Skat af årets resultat 35.287 24.537 Årets resultat af fortsættende aktiviteter 17.532 19.164 6 Årets resultat af ophørende aktiviteter 106 - 533 Årets resultat 17.638 18.631 Heraf: Minoritetsinteresser 678 822 A.P. Møller - Mærsk A/S’ andel 16.960 17.809 14 Resultat pr. aktie, DKK 4.122 4.328 14 Udvandet resultat pr. aktie, DKK 4.122 4.328

72

A.P. Møller - Mærsk Gruppen

Noter til årsregnskabet

Beløb i DKK mio. (I parentes tilsvarende tal for 2007)

7

Immaterielle anlægsaktiver Kostpris Goodwill IT Software

Olie- koncessions-

rettigheder Andre

rettigheder I alt

1. januar 2007 531 1.056 21.844 8.395 31.826 Årets tilgang - 304 444 532 1.280 Tilgang ved køb af virksomheder 2.371 - - 383 2.754 Årets afgang 9 52 - 30 91 Overførsel, materielle anlægsaktiver - - - - 386 - 386 Overførsel, aktiver bestemt til salg - - 10 - - - 10 Valutakursregulering - 52 - 108 - 2.292 - 670 - 3.122

31. december 2007 2.841 1.190 19.996 8.224 32.251 Årets tilgang - 229 475 473 1.177 Afgang ved salg af virksomheder - - - 4 4 Årets afgang 37 120 13 78 248 Overførsel, materielle anlægsaktiver - 11 - - 202 - 191 Overførsel, tilgodehavender - - - 508 508 Valutakursregulering - 454 39 843 - 132 296

31. december 2008 2.350 1.349 21.301 8.789 33.789 Af- og nedskrivninger 1. januar 2007 30 411 6.043 1.967 8.451 Årets afskrivninger - 248 4.745 1.146 6.139 Årets nedskrivninger 3 3 - - 6 Årets afgang 9 51 - 28 88 Overførsel, aktiver bestemt til salg - - 1 - - - 1 Valutakursregulering - - 45 - 948 - 213 - 1.206

31. december 2007 24 565 9.840 2.872 13.301 Årets afskrivninger - 273 2.507 992 3.772 Årets nedskrivninger 2) 29 - 1.765 235 2.029 Årets afgang 36 120 - 57 213 Valutakursregulering - 1 23 566 80 668

31. december 2008 16 741 14.678 4.122 19.557 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2007 2.817 625 1) 10.156 5.352 18.950 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2008 2.334 608 1) 6.623 4.667 14.232 1) Heraf vedrører DKK 272 mio. (DKK 76 mio.) igangværende udvikling af software.

2)

Årets nedskrivninger DKK 2.029 mio. vedrører primært oliekoncessionsrettigheder på enkelte felter i den britiske del af Nordsøen og terminal-rettigheder m.v., der er nedskrevet til skønnet brugsværdi, jf. side 21 og 33. I beregningerne er anvendt diskonteringsrenter på 8-12% p.a. efter skat, samt for oliekoncessionsrettigheder oliepris-forwardkurven pr. 31. december 2008.

Goodwill pr. 31. december 2008 vedr. væsentligst Adsteam Marine Limited DKK 1,9 mia. (DKK 2,4 mia.) og detailhandelsaktivitet DKK 0,4 mia. (DKK 0,4 mia.) og er allokeret til pengestrømsfrembringende enheder baseret på den ledelsesmæssige struktur.

Nedskrivningstest vedrørende goodwill tager udgangspunkt i skønnet brugsværdi baseret på kapitalværdien af femårige forretnings-planer samt en beregnet terminalværdi med vækst lig lokal inflationsforventning. I beregningerne er anvendt diskonteringsrenter på 6-9% (7-9%) p.a. efter skat. Herudover er indtjeningsudviklingen en væsentlig parameter. Følsomhedsanalyser viser, at diskonterings-renter kan øges med op til 3% (2%) point, uden at dette vil medføre et nedskrivningsbehov på goodwill.

73

A.P. Møller - Mærsk Gruppen

Noter til årsregnskabet

Beløb i DKK mio. (I parentes tilsvarende tal for 2007)

8

Materielle anlægsaktiver Kostpris

Skibe, rigge, containere m.v.

Produktions-anlæg og

driftsmateriel m.v.Grunde og bygninger

Igangværende anlægsarbejder og forudbetalinger for

materielle anlægsaktiver I alt

1. januar 2007 151.989 71.278 25.554 29.573 278.394 Årets tilgang 7.063 9.059 2.896 38.980 57.998 Tilgang ved køb af virksomheder 2.094 32 130 110 2.366 Årets afgang 8.142 1.607 717 298 10.764 Overførsel 22.503 4.453 1.848 - 28.418 386 Overførsel, aktiver bestemt til salg - 3.767 - 422 - 629 - 472 - 5.290 Valutakursregulering - 16.645 - 6.516 - 624 - 3.568 - 27.353

31. december 2007 155.095 76.277 28.458 35.907 295.737 Årets tilgang 10.502 5.234 3.494 41.848 61.078 Tilgang ved køb af virksomheder 38 1 1 - 40 Årets afgang 5.702 1.244 455 197 7.598 Overførsel 29.629 9.006 624 - 39.068 191 Valutakursregulering 6.525 2.241 - 937 1.267 9.096

31. december 2008 196.087 91.515 31.185 39.757 358.544 Af- og nedskrivninger 1. januar 2007 56.703 45.373 9.866 68 112.010 Årets afskrivninger 8.542 8.606 692 1.283 19.123 Årets nedskrivninger - 904 - 92 996 Tilbageførsel af nedskrivninger 13 - 8 17 38 Årets afgang 5.615 1.275 214 - 7.104 Overførsel, aktiver bestemt til salg - 1.341 - 288 - 143 - - 1.772 Valutakursregulering - 5.959 - 4.210 - 144 - 135 - 10.448

31. december 2007 52.317 49.110 10.049 1.291 112.767 Årets afskrivninger 9.428 5.931 812 3.641 19.812 Årets nedskrivninger 1) 61 540 35 5 641 Tilbageførsel af nedskrivninger 53 109 - - 162 Årets afgang 3.754 992 237 - 4.983 Overførsel 43 615 14 - 672 - Valutakursregulering 2.357 1.418 - 241 137 3.671

31. december 2008 60.399 56.513 10.432 4.402 131.746 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2007 102.778 27.167 18.409 34.616 182.970 Heraf finansielt leasede aktiver 20.261 4 9 - 20.274 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2008 135.688 35.002 20.753 35.355 226.798 Heraf finansielt leasede aktiver 23.617 20 8 - 23.645

1)

Nedskrivninger DKK 641 mio. (DKK 996 mio.) vedrører primært produktionsfaciliteter i olie- og gasaktiviteten, der er nedskrevet til skønnet brugsværdi jf. side 33. I beregningerne er anvendt diskonteringsrenter på 8-12% (6-11%) p.a. efter skat, samt oliepris-forwardkurven pr. 31. december 2008.