Alle rettigheder forbeholdes. Lene Mandrup Thomsen · Skemaer og test Forventningsskema (1), til udlevering ... Lektion 1 – Velkomst og præsentation FORMÅL Introduktion til rygskoleforløbet

2

Alle rettigheder forbeholdes.

Benyttelse af materialet må kun ske i sin helhed og ved kildeangivelse.

Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse eller kopiering af dele af materialet er

ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden Gigtforeningens, Danske Fysiotera-

peuter og Region Midtjyllands skriftlige samtykke.

Kontakt:

Gigtforeningen

Lene Mandrup Thomsen

Gentoftegade 118

2820 Gentofte

Tlf.: 39 77 80 00

Mail: [email protected]

Januar/2011

Den Motiverende Rygskole, 2010 er opdateret af:

Inger Qvist

Koordinerende Praksiskonsulent Region Midtjylland

Gurli Petersen

Faglig Konsulent

Danske Fysioterapeuter

Lene Mandrup Thomsen

Projektkoordinator Gigtforeningen

Inge Grundt Larsen

Forsknings- og Udviklingsenheden

Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Charlotte Weitze

Fysioterapeut Cert Mdt.

Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune

mailto:[email protected]

3

Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................................... 4

Undervisning ................................................................................................................. 5

Praktiske anbefalinger .................................................................................................... 7

Lektionsoversigt ............................................................................................................ 9

Lektion 1 – Velkomst og præsentation ........................................................................... 10

Lektion 3 – Smertefysiologi ........................................................................................... 13

Lektion 5 – Vaner – mål og handleplaner ........................................................................ 19

Lektion 7 – Smertefysiologi – fortsat .............................................................................. 22

Lektion 9 – Rygsøjlens anatomi og sygdomsforståelse...................................................... 26

Lektion 11 – Motion og træning ..................................................................................... 31

Lektion 13 – Ergonomi – stående stilling og løfteteknik .................................................... 35

Lektion 15 – Ergonomi – den siddende stilling ................................................................. 39

Lektion 17 – Afspænding – medicin/kost/ alternativ behandling ........................................ 43

Lektion 20 – Evaluering og afslutning ............................................................................. 49

Litteratur .................................................................................................................... 51

Materialet til Den Motiverende Rygskole består af:

Undervisningsmanual

Træningsmanual og hjemmeøvelser

Power Points

Skemaer og test

Forventningsskema (1), til udlevering

Smertehåndteringsskema (2), til udlevering

SMART-model (3), til udlevering

RMQ spørgeskema (4), til udlevering

RMQ scorevejledning (5)

Smertemålingsskema (6), til udlevering

Konditionstest (7)

Lektionsoversigt (8), til udlevering

Oversigt over hjemmesider (9), til udlevering

4

Indledning

Den Motiverende Rygskole er et afprøvet og virkningsfuldt program for holdundervisning og –

træning til personer med subakutte og/eller tilbagevendende lænderygsmerter, i risiko for at

udvikle manifeste kroniske symptomer. Det bærende i konceptet er en aktiverende strategi,

med fokus på deltagernes tiltro til egen sygdomshåndtering og motivation for at være aktive.

Den Motiverende Rygskole blev oprindelig gennemført som en randomiseret undersøgelse på

seks klinikker for fysioterapi i Århus, 2004/2005. Det er resultater herfra samt fra en 2 års

follow-up, som nærværende materiale bygger på.

Hovedantagelsen i det oprindelige projekt var, at en rollemodel som medunderviser i højere

grad ville kunne stimulere deltagernes egen indsats i forhold til aktivitet og håndtering af læn-

derygsmerter i dagligdagen end hvis undervisningen udelukkende blev varetaget af fysiotera-

peuter (fagprofessionelle). I resultatopgørelsen var der dog ingen forskel mellem de to pati-

entgrupper – begge havde haft samme positive udbytte af forløbet.

Undersøgelsen viste, at deltagerne efter gennemførelse af rygskolen havde halveret ryg- og

bensmerter samt forbrug af smertestillende medicin. Hertil kom en betydelig forbedring af

funktionsniveau og livskvalitet både 3 og 24 måneder efter rygskoledeltagelse. Ligeledes op-

nåede begge grupper forbedring af kondition og styrke. Fremmødet var højt (85 %), hvilket

tydede på deltagertilfredshed med forløbet (www.gigtforeningen.dk/rygskole). Resultaterne fra

2 års follow-up forventes at udkomme i artikelform.

Nærværende materiale, der er blevet opdateret i 2009/2010, bygger på projektresultater,

litteraturgennemgang og erfaringer fra de fysioterapiklinikker, som efter projektets afslutning

er fortsat med at udbyde Den Motiverende Rygskole. På baggrund af resultaterne fra projektet

er de overordnede programmål:

Smertereduktion

Bedre funktionsniveau

Bedre kondition

Det er vores håb, at Den Motiverende Rygskole 2010, fremover vil kunne anvendes over hele

landet, som en behandlende og forebyggende indsats for personer med lænderygproblemer.

Venlig hilsen

Gigtforeningen

Danske Fysioterapeuter

Region Midtjylland

5

Undervisning

Varetagelse af undervisning

Den Motiverende Rygskole forløber over 10 uger og består af i alt 20 lektioner. Rygskolen in-

deholder både en undervisningsdel og en træningsdel. Hver uge afholdes 2 lektioner, hvor den

ene lektion varer 1½ time fordelt på ½ times undervisning og 1 times træning. Den anden lek-

tion er 1 times holdtræning. Bemærk at der afsluttes med to træningslektioner (18 og 19) ef-

terfulgt af et undervisningsmodul (20) med afsluttende test. Af praktiske årsager er lektion 20

på 1½ time (se lektionsoversigten s. 9).

Undervisningen sigter mod at deltagerne:

Mindsker ”fear – avoidance” adfærd

Opnår viden om ryggens funktion, belastninger, forebyggelse, smertemekanismer mm.

Opnår indsigt i forskellige handlestrategier i fht. rygproblemer

Oplever at have handlemuligheder og tillid til at kunne mestre ændring af vaner

Oplever stigende kontrol over egne rygsymptomer

Træningen sigter især mod, at deltagerne opnår bedre:

Muskelstyrke og udholdenhed

Kondition

Stabilitet og koordination

Balance

Elementer fra undervisningen inddrages i træningsdelen. Teori og praksis skulle således gerne

komplementere hinanden.

Deltagerne bliver desuden instrueret i et hjemmetræningsprogram, som de støttes i at udføre

mindst 1 gang ugentligt. Hjemmeøvelserne er basisøvelserne i grundtræningen.

Undervisning

Formålet med undervisningen og træningen på Den Motiverende Rygskole er, at deltagerne i

højere grad føler sig i stand til at tage vare på egne kendte lænderyggener uden professionel

afhængighed. At den enkelte tør tro på egne evner og muligheder og aktivt kan handle deref-

ter (self-efficacy).

Et væsentligt middel er, at deltagerne erhverver viden og aktivt afprøver forskellige teknikker

både kropsligt og mentalt. Undervisning og træning er planlagt ud fra teorien om, at aktiv del-

tagelse faciliterer læring.

Undervisningen på Den Motiverende Rygskole skal give den enkelte mulighed for refleksion.

Dette anses som et væsentligt element for at kunne tilegne samt forholde sig til ny viden og

anvende det i praksis.

Det er tilstræbt, at faktuel information fylder ca. 20 - 25 min. pr. undervisningslektion. Infor-

mation skal have sammenhæng med det, som afprøves/trænes i klinikken eller afprøves

hjemme inden næste kursusgang.

6

Information og undervisning skal så vidt muligt tage udgangspunkt i deltagernes oplevede

problemstillinger, således at det bliver vedkommende og overførbart for den enkelte.

Undervisningsformen skal lægge op til, at deltagerne reflekterer over egne handlemuligheder

og sparrer med hinanden.

Undervisningsmanual

Undervisningsmanualen er bygget op, så der til hver undervisningslektion er formuleret for-

mål/mål/program samt undervisningstekst. Undervisningsteksten er skrevet i et meget let for-

ståeligt sprog, som retter sig mod ikke-fagpersoner. Dette materiale er støtte til underviseren

og tidsangivelserne skal ses som vejledende. Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt

at tilpasse omfanget af det teoretiske stof i forhold til, hvor meget tid der bruges på dialog

deltagerne og underviseren imellem.

Power points og skemaer/test

Desuden findes til de enkelte lektioner, power points samt skemaer og test. Al undervisnings-

materiale kan downloades og anvendes direkte i undervisningssituationen.

Relevant materiale udleveres i første eller anden lektion og deltagerne opfordres til at med-

bringe materialet hver gang.

Træningsmanual

Træningsmanualen med øvelsesoversigt er baggrundsmateriale til underviseren og kan down-

loades. Opbygningen i de opdelte lektioner er ens. Formålet med opdelingen i lektioner er pro-

gression i sværhedsgrad.

Det anbefales, at deltagerne løbende noterer egen formåen i udførelse af cirkeltræningen. Ma-

terialet indeholder ikke noget registreringsskema til dette brug.

Det er vigtigt, at deltagerne i begyndelsen får hjælp til individuel tilpasning af øvelserne og på

sigt selv bliver i stand til at belastningsjustere.

Hjemmeøvelserne indlæres grundigt i de første træningslektioner. Gigtforeningen sælger en

DVD + hæfte – styrk din ryg - med hjemmetræningsprogrammet. Denne kan købes af delta-

gerne, eller klinikken kan købe et antal DVD’er til medlemspris med henblik på videresalg.

www.gigtforeningen.dk/butik.

Hjemmetræningsprogrammet ligger sammen med træningsmanualen. Teksten svarer til ind-

holdet i DVD-hæftet.

For at kunne vurdere graden af opfyldelse af programmålene skal deltagerne indlednings- og

afslutningsvist svare på Roland Morris spørgeskema og smertemålingsskema samt have testet

kondition med Åstrands cykeltest (Et punkttest på cykel). Skemaer og testmateriale er udfær-

diget og kan downloades.

http://www.gigtforeningen.dk/

7

Praktiske anbefalinger

Rekruttering af deltagere

Deltagerne kan henvises fra læge eller selv henvende sig. Herudover vil nogle patienter, som

er i individuel behandling hos fysioterapeut, kunne profilere af deltagelse.

Det kan anbefales, at klinikker med jævne mellemrum annoncerer med tilbuddet. Erfaring vi-

ser, at de bedste tidspunkter at udbyde rygskolen på, er med start ultimo januar og ultimo

september.

Det vil være en fordel, at patienter, der ikke allerede er udredt ved fysioterapeut, får en grun-

dig rygundersøgelse af ca. en times varighed inden deltagelse på rygskolen. Den individuelle

undersøgelse vil kunne give vigtig information om behov for vejledning og rådgivning. Erfa-

ringsmæssigt er det den individuelle tilpasning i træningen, der er med til at gøre en forskel.

Målgruppe

Målgruppen for projektet Den Motiverende Rygskole var personer med:

Subakut non-specifik low back pain og/eller tilbagevendende lænderygsmerter med el-

ler uden udstråling - i risiko for at udvikle en kronisk tilstand

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Dette udelukker ikke, at personer med kroniske lænderygsmerter og evt. uden arbejdsmar-

kedstilknytning også vil kunne profilere af deltagelse i rygskolen.

Eksklusionskriterier

Følgende patienter skal ekskluderes fra tilbuddet:

Tegn på røde flag jf. Klinisk Vejledning. Diagnostik og behandling af lændesmerter i al-

men praksis. Dansk Selskab for almen medicin – 2006.

Ved følgende patienter skal det overvejes, om de skal have tilbuddet:

Udtalt osteoporose (tilbydes evt. osteoporoseskole)

Systemisk kronisk lidelse

Graviditet

Manglende danskfærdigheder

Holdstørrelse

Erfaring viser, at 8-9 deltagere på holdet er passende. Alle møder som regel ikke op hver

gang, og der falder næsten altid en fra af forskellige årsager. Ved større hold bliver det svært

at bevare det individuelle fokus.

Faciliteter

Der skal være en træningssal, herunder gulvplads til øvelser på måtte, omklædningsrum og

badefaciliteter.

Træningsudstyr:

Træningsbolde til stabilitetstræning

Ergometercykler der kan måle watt (Åstrands cykeltest)

Trampolin og stepskamler

Bærbar computer og projektor til fremvisning af power points

8

Kompetencer

Det kan anbefales, at den undervisende fysioterapeut har minimum 2 års erfaring med be-

handling af patienter med lænderygproblemer.

Af relevante faglige kurser kan nævnes Mckenziekursus A + B, MT – kurser 1A +1B.

Erfaring med undervisning og holdtræning vil være en klar fordel.

Underviseren skal kunne skabe tryghed på holdet, kende forskellige læringsstile i fht. formid-

ling, formå at inddrage alle deltagere forskelligt og kunne trække paralleller mellem teori og

deltagernes hverdag.

Økonomi for holdtræning

For praktiserende fysioterapeuter med ydernummer skal honoraret for holdtræning (ydelse

8050) til personer, som er lægehenvist til fysioterapi, anvendes. Det er ikke muligt at opkræve

honorar forud for afholdelse af holdtræningen for lægehenviste patienter.

Bruttoomsætning for et hold med henviste deltagere (1. oktober 2010 priser): 10 deltagere (173,55 kr.x10)= 1735.50 kr. 8 deltagere (173,55 kr.x8)= 1388,40 kr. 6 deltagere (173,55 kr.x6)= 1041,30 kr. 4 deltagere (173,55 kr.x4)= 694,20 kr.

Holdtræningen tager ca. 1½ time. Bruttoomsætningen bliver hermed pr. time: 10 deltagere (2/3 af 173,55x10)= 1157,00 kr. 8 deltagere (2/3 af 173,55x8)= 925,60 kr. 6 deltagere (2/3 af 173,55x6)= 694,20 kr. 4 deltagere (2/3 af 173,55x4)= 462,80 kr.

For personer, der ikke er lægehenvist til fysioterapi, betales et honorar, som den praktiserende

fysioterapeut selv fastsætter. Ydelsen oprettes som en friydelse. Det er muligt at opkræve

honorar forud for afholdelse af holdtræningen - evt. som et klippekort. Der skal påregnes afbud og frafald ved holdtræning. Erfaringen viser, at det er optimalt at have tilmeldt minimum 8 personer til holdet. Dette af

både faglige og økonomiske grunde.

9

Lektionsoversigt

Emne

Lektio

n 1

Lektio

n 2

Lektio

n 3

Lektio

n 4

Lektio

n 5

Lektio

n 6

Lektio

n 7

Lektio

n 8

Lektio

n 9

Lektio

n 1

0

Lektio

n 1

1

Lektio

n 1

2

Lektio

n 1

3

Lektio

n 1

4

Lektio

n 1

5

Lektio

n 1

6

Lektio

n 1

7

Lektio

n 1

8

Lektio

n 1

9

Lektio

n 2

0

Timer

1

½

1 1

½

1 1

½

1 1

½

1 1

½

1 1

½

1 1

½

1 1

½

1 1

½

1 1 1

½

Træning

X X X X X X X X X X X X X X X X X X

Introduktion

-forventnings-

skema

-spørgeskemaer

-test

X

Smertefysiologi

Smertehåndtering

X

Målsætning,

SMART

X

Smertefysiologi

Smertehåndtering

– fortsat

X

Rygsøjlens ana-

tomi

X

Motion og træ-

ning

X

Ergonomi – den

stående stilling og

løfteteknik

X

Ergonomi - den

siddende stilling

X

Afspænding, me-

dicin, kost, alter-

nativ behandling

X

Afslutning

-forventnings-

skema

-spørgeskemaer

-test

X

10

Lektion 1 – Velkomst og præsentation

FORMÅL

Introduktion til rygskoleforløbet

MÅL

At deltagerne er bekendt med kursets opbygning og indhold

At der er oprettet en telefonkæde/mailliste

At test er udført og spørgeskemaer udfyldt og afleveret

MATERIALER

Power point

Skemaer og test

Forventningsskema (1) - uddeles

RMQ spørgeskema (4) - uddeles

Smertemålingsskema (6) - uddeles

Konditionstest (7)

Lektionsoversigt (8) - uddeles

Oversigt over hjemmesider (9) - uddeles

Stopur ergometercykler

Papir og skriveredskaber

PROGRAM

Præsentation af underviser (1-2 min.)

Introduktion til kurset (5-7 min.)

Præsentation af deltagerne og oprettelse af telefonkæde (10-15 min.)

Forventningsskema (5-10 min.)

Udlevering af spørgeskemaer og udførelse af test (1 time)

11

Lektion 1 – Velkomst og præsentation

Dagens program (PP 2)

Velkommen og kort præsentation af underviser.

Lektionsoversigt (PP 3)

Undervisningsemner

Aktiv deltagelse

Videndeling

Afprøvning

Tavshedspligt

Rygskolen forløber over 10 uger med 2 lektioner hver

uge. Den ene lektion indebærer 1½ times teori og

træning. Den anden 1 times træning. Al træning laver

vi sammen som holdtræning. I vil få individuel hjælp

og instruktion i træning med henblik på at udføre

øvelserne mest hensigtsmæssigt og på individuelt ni-

veau.

Kort præsentation af undervisningsemnerne.

I har alle sammen lændesmerter, så det er ok at rejse

sig og gå rundt, hvis der er behov for det i forbindelse

med undervisningen.

Rygskolen indeholder både undervisning og træning,

da videnskabelige undersøgelser har vist, at dette gi-

ver positive resultater i forhold til at bedre smerter og

funktionsevne i dagligdagen.

For at I skal få mest muligt ud af forløbet, vil under-

visningen være målrettet i forhold til jeres dagligdag.

Det er hensigten, at viden skal omsættes til handling.

Det er givtigt at udveksle erfaringer med andre som

har ondt i ryggen. Derfor er det vigtigt, at I har lyst til

at lytte til andres erfaringer og videregive jeres egne.

For at få viden omsat til handling må man forholde sig

til egne vaner, eksempelvis arbejdsstillinger, arbejds-

rutiner og hvilestillinger. Uhensigtsmæssige vaner kan

være med til at holde jer fast i et smertemønster. Del-

tagelse på rygskolen indebærer, at I afprøver udvalgte

arbejdsteknikker og aktiviteter mellem lektionerne.

I vil få materiale og henvisninger til information om de

emner, vi gennemgår. I får således mulighed for at

fordybe jer mere i emnerne. Noget materiale bliver

udleveret her – resten kan findes via hjemmesider.

En del af træningsindsatsen vil være hjemmeøvelser.

Der er tavshedspligt både for underviser og deltagere.

Det der bliver fortalt og sagt i gruppen er fortroligt.

12

Præsentationsrunde (holdes kort)

(underviser holder tiden)

(PP 4)

Fortæl kort om jer selv. I kan få hjælp af disse punk-

ter (henviser til power point). Der er ca. 2 min. til

hver.

Forventninger til kurset

(PP 5)

For blandt andet at kunne evaluere jeres udbytte, skal

I formulere jeres forventninger til kurset. Disse ske-

maer vil blive brugt igen i slutningen af forløbet.

Skriv jeres forventninger – gerne flere - til udbyttet af

kurset. (5-10 min).

Deltagerliste

Test og spørgeskemaer (RMQ og

smertemålingsskema)

I forhold til aflysning/samkørsel mm. vil det være en

god ide, at lave en telefonkæde. Skriv navn, telefon-

nummer og evt. mailadresse på listen. Denne udleve-

res næste gang.

I skal nu gennemføre en konditest og udfylde spørge-

skemaer. Spørgeskemaerne bedes afleveret inden I

går. Både test og spørgeskemaudfyldelse gentages i

slutningen af forløbet mhp. at vurdere resultatet af

deltagelse i rygskolen.

13

Lektion 3 – Smertefysiologi

FORMÅL

At deltagerne forstår principperne for hensigtsmæssig smertehåndtering, herunder be-

tydning af fear-avoidance adfærd

MÅL

At deltagerne opnår viden om smertefysiologi, vævsskade og vævsheling

At deltagerne opnår indsigt i hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig smertehåndtering

At deltagerne reflekterer over egen smertehåndtering i forbindelse med rygsmerter

MATERIALER

Power point

Skemaer og test

Smertehåndteringsskema (2) - uddeles

Relevante hjemmesider

www.kropogfysik.dk

Krop og Fysik, 2008/6 – smerter

PROGRAM

Opsamling fra sidst (5 min.)

Smerter (20-25 min.)

http://www.kropogfysik.dk/

14

Lektion 3 – Smertefysiologi Dagens program (PP 6)

Generelt – ætiologi Ondt i ryggen er yderst almindeligt og kaldes

derfor en folkesygdom. I løbet af en 14 dages

periode oplever 1/3 af voksne personer smer-

ter fra ryggen. Langt de fleste tilfælde af ondt

i ryggen er overstået på et par uger med eller

uden sygemelding. 90 % af dem, der syge-

melder sig på grund af rygsmerter er tilbage

på arbejde inden for 8 uger.

En lille gruppe ca. 5-10 % udvikler langvarige

smerter dvs. med en varighed over 3 mdr.

Man er i den medicinske verden begyndt at

forklare rygsmerter som en tilstand med til-

bagevendende smerteepisoder afløst af smer-

tefrihed. Det har vist sig at ca. 75 % af dem,

der oplever rygsmerter, får mindst ét tilbage-

fald i løbet af det første år.

Diagnose ved rygsmerter (PP 7) Rygsmerter dækker over forskellige diagnoser

og årsager. Det er faktisk kun en mindre del

af rygsmerter, hvor man kan pege på en spe-

cifik årsag. I 60-70 % af tilfældene kan der

ikke gives en specifik diagnose - men alvorlig

sygdom er udelukket. Det kaldes uspecifikke

rygsmerter.

Længerevarende rygsmerter påvirkes af et

samspil af mange faktorer. Derfor vil det som

regel ikke give mening eller være muligt kun

at identificere én smertekilde.

Uspecifikke rygsmerter er en generende til-

stand som i høj grad påvirker dagligdagen.

Det er vigtigt at vide, at smerterne ikke er

farlige eller skyldes en farlig truende tilstand.

Man kan selv være med til at mindske smer-

terne og nedsætte hyppigheden af tilbagefald.

Hvad er smerte

Smerter er den hyppigste årsag til henven-

delser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyr-

rer dagligdagen, koncentrations- og præstati-

onsevnen, fysisk, psykisk og socialt.

Internationalt defineres smerte som en ube-

hagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse

relateret til:

15

Virkelig eller mulig vævsskade

En oplevelse, der beskrives som om

der er vævsskade

Overordnet er der to typer af smerte.

Den akutte smerte som opstår pludse-

ligt som følge af en skade, overbelast-

ning eller sygdom.

Den kroniske som er smerte med en

varighed over 3 måneder.

Hvornår opleves smerte

Der er følesensorer over alt i kroppen i de

fleste slags væv: Hud, muskler, sener, binde-

væv, knoglehinde. Sensorerne er kroppens

beskyttelsesmekanisme. Nogle af disse sen-

sorer opfatter tryk og stræk. F.eks. når et led

bliver bragt i yderstilling eller ved tryk som

f.eks. slag, når I falder eller støder jer. Nogle

sensorer opfatter temperatur.

Andre opfatter kemiske påvirkninger - herun-

der kroppens egne kemiske stoffer som f.eks.

mælkesyre, der dannes når man træner.

Følesensorer påvirkes konstant og sender

besked gennem nervestrengene til hjernen

om tilstanden i det omliggende væv. Beske-

derne går via rygmarven.

Smertebaner (PP 8)

Smerte registreres, når hjernen mod-

tager tilstrækkelig mange signaler fra

følesensorerne i vævet om truende

skade. Signalerne er vigtige og hen-

sigtsmæssige, da det sætter os i stand

til at opfatte skaden og reagere i for-

hold til den (f.eks. man flytter hånden,

når man brænder sig på en varm ko-

geplade).

Smerte er en individuel oplevelse.

Dvs. samme stimulus kan give forskellig grad

af smerteoplevelse. Denne er bl.a. afhængig

af situationen f.eks. niveauet af stress, angst

samt tidligere erfaringer med håndtering af

smerte og skader.

Ved akutte rygsmerter har egne forventninger

til at man får det godt igen, syv gange større

indflydelse på udfaldet end det lægen kan

forudsige på baggrund af en klinisk undersø-

gelse.

16

Egne forventninger kan heldigvis påvirkes i

positiv retning bl.a. via viden og støtte.

Kroppens naturlige helingsproces

Ved enhver vævsbeskadigelse, f.eks. hvis

man skærer sig i fingeren, forstuver ankelen,

bliver opereret i maven eller får et akut hold i

lænden, starter en ensartet proces i kroppen,

nemlig kroppens egen helingsproces.

Der kommer hævelse i området pga. inflam-

mation. Inflammation er en proces der frem-

mer vævets heling. Der dannes stoffer der

heler og reparerer vævet. Under helingen,

dannes der arvæv. Senere i processen remo-

delleres arvævet, hvor arvævet bliver smidig-

gjort og forsøger at efterligne det væv der er

blevet beskadiget, (tænk på, når I får en rift

på fingeren).

Kroppen vil gøre alt for at hele og reparere

sig selv. Smerteoplevelse er en del af proces-

sen. Og smerten, der kommer fra skaden i

vævet, aftager i takt med vævshelingen.

Smerten er oftest størst, lige efter skaden er

sket. Alt efter skadens omfang og hvilket

væv, der er beskadiget, vil helingsprocessen,

hvis den får optimale betingelser, tage alt fra

et par dage til uger eller måske måneder.

Væv, der er velforsynet med blodårer, heler

hurtigst, f.eks. hud og muskler. Ledbånd og

f.eks. diskusskiverne i rygsøjlen har ikke

mange blodårer. Her er helingstiden noget

længere.

I nogle tilfælde aftager smerterne ikke som

forventet i den naturlige helingsproces. Dette

kan skyldes flere ting.

Den naturlige helingsproces kan blive

forlænget af den måde, hvorpå man

håndterer smerterne fysisk og mentalt

– f.eks. hvis man ikke får søvn nok el-

ler har få psykiske ressourcer pga. be-

kymringer, stress og overlæsset hver-

dag, eller hvis man overhører smer-

terne, når vævet skal hele, hvilket

medfører at såret gentagne gange

brydes op.

Omvendt kan man også have for stor

respekt for smerterne dvs. være ban-

ge for at bevæge sig tilstrækkeligt.

Når man er bange for smerten bevæ-

ger man sig typisk anspændt. Angsten

for smerten, og det nedsatte aktivi-

17

tetsniveau øger tendensen til led- og

muskelsmerter. Dette medvirker til, at

det helende væv bliver for kort i for-

hold til det omliggende væv, hvilket

kan udløse yderligere smerte og være

medvirkende til at forlænge smertepe-

rioden.

Fysiologisk kan en akut smerte, som

skulle være aftaget i takt med helings-

processen, ændres i nervesystemet.

Der kan opstå en overfølsomhed (sen-

sitivering) i nerverne, så de bliver

overreagerende, dvs. smertetærsklen

bliver lavere. Der dannes flere følesen-

sorer, og de sender flere beskeder.

Sensorerne i hjernen, som modtager

beskederne, kan ligeledes blive over-

reagerende. Her dannes der også flere

sensorer. Hjernen opfatter situationen

som truende og udskiller flere stress-

hormoner, cortisol og adrenalin. Disse

hormoner er medvirkende til, at føle-

sensorerne igen bliver mere følsomme,

og så er der startet en ond cirkel med

vedvarende smerte.

(Man har faktisk fået en Ferrarimotor installe-

ret i en Folkevogn…).

Hvis den sidstnævnte proces udløses, er der

ikke længere sammenhæng mellem den ople-

vede smerte og den oprindelige vævsskade.

Dette er en meget vigtig pointe.

Dette er kendetegnende for kronisk smerte.

Man ved endnu ikke hvilke faktorer, der med-

virker til, at denne overfølsomhedsproces går

i gang.

Konkluderende opleves smerter meget indivi-

duelt. Når vi oplever smerte – i dette tilfælde

akutte rygsmerter - reagerer og håndterer vi

smerterne vidt forskelligt og mere eller min-

dre hensigtsmæssigt.

Smertehåndteringsskema

(Monica Hasenbring)

Den bekymrede

Man har prøvet at skitsere 4 forskellige

person-typer i forhold til smertehåndtering.

Forsøger at undgå bevægelse af frygt

for smerte. Eller bevæger sig meget

forsigtigt og anspændt af frygt for

smerte. Er dermed unødigt inaktiv,

18

Undertrykkeren

Overhøreren

Den fornuftige

hvilket medfører bevægetab og øget

smerte. Er ofte bekymret for tilstanden

og udfaldet. Forventer det værste.

Medvirker til: Forlængelse af smerte-

tilstanden.

Undertrykker fornemmelser og smer-

teoplevelse. Bestræber sig på at klare

daglige aktiviteter og vil på den måde

opleve vekslen mellem at provokere

smerte og inaktivitet. Har ingen red-

skaber til at dæmpe smerterne og bli-

ver irriteret og tiltagende stresset. Re-

agerer med tiltagende inaktivitet som

reaktion på smerteoplevelserne. Med-

virker til: Forlængelse af smertetil-

standen.

Ignorerer smerterne og koncentrerer

sig fuldt ud om daglige aktiviteter

(Tarzan). Har ingen redskaber til at

dæmpe smerterne. Har godt humør.

Kører på fuldt blus uden hensyntagen.

Reagerer ikke med nedsat aktivitet,

men kører på uanset smerterne.

Kommer til at overbelaste systemet

(muskler, led og diskus). Medvirker til:

Forlængelse af smertetilstanden.

Passende aktivitetsniveau – dvs. skift

mellem belastning og afslapning i rela-

tion til smerten. Øger gradvist aktivi-

tetsniveauet i forhold til smerteni-

veauet. Frygter ikke smerten. Bliver

ikke bekymret ved oplevelse af smerte

og anvender sund fornuft i forhold til

smerteniveauet. Har redskaber til at

dæmpe smerterne. Er fortrøstningsfuld

i forhold til udfaldet. Medvirker til: Op-

timale forhold for heling og den hurtig-

ste helingstid.

Spørgsmål til deltagerne Hvordan håndterer I smerte? Svinger I mel-

lem alle fire modeller, eller hører I overvejen-

de til i den ene gruppe?

Ønsker I at ændre på dette? Hvad skal der

til?

19

Lektion 5 – Vaner – mål og handleplaner

FORMÅL

At understøtte deltagernes tro på egen handlekompetence i fht. håndtering af rygsmer-

ter (styrkelse af self-efficacy)

At deltagerne opnår forståelse og motivation for anvendelse af SMART-modellen, som

redskab til vane-/adfærdsændring – såvel på rygskolen som senere

MÅL

At deltagerne er bekendt med og kan bruge principperne for ændring af vaner/adfærd

At deltagerne er bekendt med og kan bruge SMART-modellen til opsætning af mål

At deltagerne skriver deres første handlingsplan (MÅL) ved hjælp af SMART-modellen

MATERIALER

Power point

Skemaer og test

SMART-model (3) - uddeles


PROGRAM

Gennemgang af teori og præsentation af SMART-model (10 min.)

Afprøvning af SMART-model mhp. egne mål for handleplan (10 min.)

Opsamling (10 min.)

20

Lektion 5 – Vaner – mål og handleplan


Fra viden til handling

På dette kursus vil I bl.a. få viden om hvilke

vaner, der kan være med til at fastholde ryg-

smerter. I vil få mulighed for at vurdere og

analysere egne vaner samt redskaber til at

ændre dem. Derudover får I viden om red-

skaber til at forebygge rygsmerter.

I har sikkert alle sammen tanker og erfarin-

ger med hvilke aktiviteter og situationer, der

er med til at forværre eller mindske jeres

rygsmerter i hverdagen.

Men viden er ofte ikke i sig selv nok til, at

man ændrer uhensigtsmæssige måder at

tænke eller handle på.

I vil i dag blive præsenteret for et målsæt-

ningsredskab der hedder SMART-model.

I kommer til at anvende SMART-modellen

gennem forløbet til at sætte større og mindre

mål bl.a. for ændring af jeres vaner.

Hvorvidt I får succes hermed afhænger bl.a.

af jeres tro på at tingene lykkes. Her vil posi-

tive erfaringer med tidligere ændring af hand-

lemåder være en fordel.

Når man har smerter, kan det ofte være

svært at få gjort både det, man skal og det,

man har lyst til. Opgaver, som I tidligere kla-

rede uden problemer kan blive vanskeligere.

Nogle gange er overskuddet så lille, at selv

små opgaver kan opleves som næsten uover-

kommelige.

Her kan det være en stor hjælp at lave planer

for sig selv – at sætte mål for, hvad man vil.

Et typisk mønster når man har rygsmerter er,

at man kommer til at veksle mellem over-

/underaktivitet, f.eks. ved rengøring. Mange

oplever smerte i fbm. at støvsuge eller vaske

gulv. Rygsmerterne er blevet provokeret ved

at støvsuge hele huset eller hele stuen. Dette

nødvendiggør længere tids hvile, før smerter-

ne er reduceret igen.

Her kan det være en stor hjælp at dele opga-

21

verne op i mindre portioner og indlægge pau-

ser.

Små succeser er bedre end én stor fiasko.

Derfor skal målene være realistiske og opnåe-

lige inden for en kortere tidsramme.

Planerne/målene kan f.eks. handle om en tur

i biografen, selv om man har svært ved at

sidde, at ville dyrke noget mere motion eller

luge i haven eller at ville ændre nogle ar-

bejdsrutiner i hjemmet eller på arbejde.

Introduktion til SMART-modellen

(PP 10) – Forklar kort om modellen

Opgave

I skal nu opsætte et mål for noget, der er

vigtigt i fht. jeres rygsmerter. Målet skal være

opnåeligt inden for den næste uge.

Forsøg at besvare spørgsmålene i SMART-

modellens forskellige bokse. Nogle kan være

lettere at besvare end andre. Nogle synes

måske irrelevante. Forsøg alligevel at besvare

dem alle.

Næste gang bruger vi lidt tid på at høre,

hvordan det er gået.

22

Lektion 7 – Smertefysiologi – fortsat

FORMÅL

At deltagerne oplever øgede handlemuligheder (styrket self-efficacy) både aktuelt og

fremadrettet i fht. ”at leve med” tilbagevendende rygsmerter

MÅL

At deltagerne opnår indsigt i faktorer der forstærker og dæmper rygsmerter

At deltagerne får viden om indikatorer på akut smerteepisode og håndtering heraf

At deltagerne anvender SMART-modellen til at løse hjemmeopgave i forhold til smerte-

håndtering

MATERIALER

Power point

Skemaer og test

SMART-model til hjemmeopgave (3) - uddeles


www.kropogfysik.dk

www.jobogkrop.dk

www.gigtforeningen.dk/ryg

Eventuel udlevere pjecen ”Ondt i Ryggen” fra Krop og Fysik

Eventuel flipover eller overhead til at notere på

PROGRAM


Smerter fortsat (15 min.)

Hjemmeopgave (5 min.)

http://www.kropogfysik.dk/

http://www.jobogkrop.dk/

http://www.gigtforeningen.dk/ryg

23

Lektion 7 – Smertefysiologi – fortsat


Opfølgning fra sidst

Vi har gennemgået kroppens smertesystem

med sensorer, der sender besked til hjernen

om ændringer i vævet, den naturlige he-

lingsmekanisme samt hvordan man reagerer

og håndterer rygsmerter forskelligt.

Sidste gang gennemgik vi SMART-modellen

og I opsatte mål. Dette vil vi følge op på i

dag.

Spørgsmål til deltagerne vedr. målsæt-

ning (kort tid – få eksempler)

Hvad har været let/henholdsvis svært i for-

hold til at gennemføre jeres mål?

Dagens emne

Spørgsmål til deltagerne

I dag vil vi uddybe faktorer, som har indfly-

delse på smerteoplevelse med udgangspunkt

i jeres egne erfaringer.

Giv eksempler på jeres erfaringer med fakto-

rer, der kan forstærke smerteoplevelse og

dermed forlænge en periode med smerter.

Faktorer der forstærker smerteoplevel-

sen (PP 12)

PP anvendes til at samle op og fremhæve de

vigtigste faktorer

Stress/mange bekymringer – i den pe-

riode rygsmerterne begynder

Frygt for:

o Hvad der er sket i ryggen – og

alvoren af skaden

o Smerte i forbindelse med bevæ-

gelse – gør jeg nu skaden vær-

re

o Ikke at kunne passe sit arbejde

– og i værste fald miste det

Mangel på søvn/god hvile

Følelse af manglende kontrol over

smerterne

Omgivelsernes reaktion – f.eks. over-

beskyttelse eller helt mangel på for-

ståelse

Manglende viden om smerter og for-

ståelse af årsager hertil

Manglende viden om hensigtsmæssig

håndtering af smerter

Tab af bevægelighed

Inaktivitet

Overaktivitet

Grad af tilfredshed med sit arbejde

Manglende muligheder for variation af

arbejdsstillinger

24

Tidligere negative oplevelser med

smerter

Depression - depression forværrer

smerteoplevelse og det er svært at

komme af med smerte under en de-

pression. På den anden side kan lang-

varig smerte også være med til at ud-

løse en depression

Spørgsmål til deltagerne

Giv eksempler på jeres erfaringer med fakto-

rer der kan dæmpe jeres smerter.

Faktorer der mindsker smerte

(PP 13)

PP anvendes til at samle op og fremhæve

vigtigste faktorer

Viden og forståelse

Følelse af selv kunne reducere smer-

terne

Hensigtsmæssige øvelser og hvilestil-

linger

Bevægelse i passende mængde

Adspredelse og afledning så smerterne

ikke påvirker humøret i negativ ret-

ning

Afspænding og meditation – påvirker

direkte og indirekte smerteniveauet

ved at sænke spændingsgraden og ni-

veauet af stresshormoner i kroppen

God hvile, søvn

Humor – glæde - latter

Støtte fra omgivelserne

Positive erfaringer med smertehåndte-

ring

Smertestillende medicin

Massage, varme og kulde

Mulighed for varierende og hensigts-

mæssige arbejdsstillinger

At leve med tilbagevendende uspecifikke

rygsmerter

Som afrunding af emnet smerter, vil vi nu

komme ind på nogle praktiske råd, som I kan

bruge i fbm. tilbagevendende uspecifikke ryg-

smerter – så smerterne generer jeres hver-

dag mindst muligt.

Forebyggelse i dagligdagen

For at forebygge akutte lændesmerter er det

vigtigt at reagere på visse signaler.

Nogle af de signaler fysioterapeuter hyppigt

hører om er:

Stivhed i lænden, når man skal rejse

sig fra siddende stilling

Sværere ved at nå fødderne end van-

ligt

Øget træthed over lænden end nor-

malt

Hurtigere ondt i lænden i siddende el-

ler stående stilling.

25

Spørge deltagerne om de har eksempler

på signaler (forvarsler)

For at undgå eller dæmpe en episode med

akutte smerter, kan I sørge for, at der er me-

gen bevægelse i hverdagen.

Hvis I har redskaber eller øvelser der tidligere

har hjulpet, kan disse ofte med fordel anven-

des igen.

Derudover er det relevant at vurdere den

samlede belastning de foregående dage/uger

f.eks.:

Hvor længe I sammenlagt har siddet

på arbejde, i bilen og hjemme

Hvordan jeres vanestillinger i stående

stilling har været

Om I har lavet andre og tungere akti-

viteter, end I plejer? F.eks. gravet ha-

ve, flyttet tunge ting

Om I har været meget inaktive/fået

for lidt motion

Forebyggelse på langt sigt Forebyggelse på langt sigt kræver regelmæs-

sig træning, der opbygger den fornødne mu-

skelstyrke og -stabilitet, således at I har de

fornødne kræfter til at bruge kroppen hen-

sigtsmæssigt.

Håndtering af akutte rygsmerter

I pjecen ”Ondt i Ryggen” er det beskrevet,

hvordan man håndterer akutte rygsmerter (et

hold i lænden).

Hjemmeopgave Målsætning i forhold til håndtering af ryg-

smerter.

Brug SMART-modellen til at overveje, hvor-

dan I vil håndtere akutte rygsmerter eller

vælg en aktivitet eller episode fra jeres hver-

dag, som volder jer problemer i forhold til

jeres rygsmerter og brug SMART-modellen til

at løse det anderledes.

Vælg og beskriv opgaven her og tag SMART-

modellen med og arbejd videre hjemme.

26

Lektion 9 – Rygsøjlens anatomi og sygdomsfor-

ståelse

FORMÅL

At deltagerne på baggrund af viden om rygsøjlens anatomi og almindelig sygdomsfor-

ståelse opnår forudsætninger for at tolke, reflektere over og ændre uhensigtsmæssige

holdninger og handlemåder

MÅL

At deltagerne får viden om rygsøjlens anatomi

At deltagerne får viden om de mest almindelige rygsygdomme

At deltagerne får aflivet myter, der kan medføre passive copingstrategier

MATERIALER

Power point

Model af en rygsøjle

PROGRAM

Teori om rygsøjlens opbygning (20 min.)

Myter om rygsmerter ( 5 min.)

Slidgigtforandringer (5 min.)

Smerter og aflastning (5 min.)

27

Lektion 9 – Rygsøjlens anatomi og sygdoms-

forståelse


Ryggens opbygning (PP 15)

(PP og rygsøjle)

Rygraden består af i alt 24 hvirvler.

Den er delt op i tre regioner:

Nakke (7 hvirvler)

Brystdel (12 hvirvler)

Lænderyg (5 hvirvler), korsben/ hale-

ben og bækken

Hvirvlerne er mindst i halsen og størst i læn-

den, hvor de bærer mest vægt.

Hvirvlens opbygning (PP 16)

En ryghvirvel er en kort knogle, der forrest

består af en knoglekrop og bagtil er formet

som en bue med tvær- og torntappe.

Den forreste del bærer kroppens vægt.

Buen og tapperne bagtil er der, hvor muskler

og sener sætter sig fast.

Rygmarven og nerver

I midten af knoglen mellem krop og bue er

rygmarvskanalen, der omslutter rygmarven -

det store bundt af nervestrenge. Mellem

hvirvlerne er der små huller, hvor de enkelte

nerver løber ud til hud og muskler.

De fleste har hørt om iskiasnerven. Den løber

ud mellem de nederste hvirvler og fortsætter

helt ned til fødderne.

Diskus (PP 17)

Mellem hvirvlerne ligger den stødabsorberen-

de bruskskive, diskus.

Diskusskiven består af en geleagtig blød ker-

ne og en fastere ydre skal. Konsistensen er

lidt som en fast badesvamp. Fast og eftergi-

velig.

Diskusskiven bliver trykket sammen, når man

belaster rygsøjlen, og retter sig ud, når be-

lastningen hører op. Når ryggen er ret, er

trykket jævnt fordelt over hele skiven. Når

man bukker sig forover, vil den bløde kerne

bevæge sig bagud i sit rum. Når man bukker

sig bagover vil kernen bevæge sig fremad.

(Ren biomekanik).

28

Ernæring af diskusskiven foregår ved tryk-

ændringer. Når ryggen bøjes og strækkes,

ændres trykket, så der presses væske ud og

trækkes væske ind. Det betyder, at afveks-

lende stillinger og bevægelse af ryggen er

vigtig for at nære brusken.

Efter 8 timers søvn er kropshøjden forøget

med 1 %, diskusskiven er blevet tykkere i

løbet af natten, da aflastningen bevirker at

der trækkes væske ind i diskusskiven.

S-formen Set bagfra er rygsøjlen lige, fra siden krum-

mer den sig som et S. Det er en smart kon-

struktion der gør, at rygsøjlen kan fjedre og

derved bedre fordele trykket. På den måde

kan rygsøjlen bedre forplante stød og belast-

ninger, end hvis den var lige og ubevægelig.

Ledkapsler, ledbånd og muskler Rygsøjlen er en stærk og kompliceret kon-

struktion af knogler og bruskskiver, der aller-

inderst er beskyttet og bliver holdt sammen

af ledkapsler og mange stærke ledbånd. Der-

udover danner mave- og rygmuskler et effek-

tivt korset, som beskytter og stabiliserer ryg-

gen.

Muskler (PP 18) Muskelkorsettet består af flere lag. Et dybtlig-

gende lag af små indre mave- og rygmuskler

og alleryderst af flere lag store mave- og

rygmuskler.

Vor ryg skal både være stabil og bevægelig.

Ledbåndene og det indre muskelkorset er

ansvarlige for stabiliteten.

De ydre store muskler er dem der bevæger

ryggen.

Flere undersøgelser har vist, at når man har

haft ondt i ryggen i længere tid eller har gen-

tagne episoder med ondt i ryggen, så er et af

kendetegnene, at det indre muskelkorset ikke

fungerer særligt godt. Musklerne er blevet

slappe og dårlige til at arbejde sammen og

danne den nødvendige støtte for rygsøjlen.

Det har vist sig, at specifik træning især af

det indre korset er medvirkende til at sænke

smerteniveauet og nedbringe antallet af peri-

oder med ondt i ryggen.

29

Sammenfatning Alt i alt kan man sige, at jeres ryg er en smi-

dig og stærk konstruktion, som beskyttes af

ledbånd og muskler. Da diskusskiven næres

gennem trykændringer, er aktivitet og bevæ-

gelse af stor betydning for jeres rygs sund-

hed. Musklernes tilstand er også afhængig af

god gennemblødning. Via aktivitet og bevæ-

gelse kan I styrke ryggen og få det bedre.

Slidgigtforandringer (PP 19,20,21)

Myter om rygsmerter

Der findes en række tilstande i ryggen, som

ofte automatisk kædes sammen med smerter,

f.eks. slidgigtforandringer også kaldet diskus-

degeneration.

Slidgigtforandringer er en naturlig proces i

lighed med det at få rynker. Selv om rønt-

genbilledet viser disse forandringer, er det

ikke altid ensbetydende med, at man har

smerter. Eksempelvis kan mennesker være

helt symptomfri selvom røntgenbilledet viser

svære slidgigtforandringer. Ligeledes kan et

røntgenbillede af en smerteplaget person vise

ingen eller meget få forandringer.

Slidgigt er en tilstand, hvor bruskskiven mi-

ster sin spændstighed (svampen bliver flad),

og så bliver afstanden mellem hvirvlerne og

bueleddene mindre. Dette øger belastningen

på bueleddene, som bliver efterfølgende stør-

re, da knogler reagerer på slid ved at danne

mere knogle.

Det er som regel ikke farligt, at bevæge sig,

når det gør ondt i ryggen.

Smerter og aflastning

Når man oplever akutte smerter i lænden,

kan det være nødvendigt at skære ned på

den fysiske aktivitet et stykke tid. Det kan

være så slemt de første dage at man har

svært ved at være oppe og i gang.

Det er videnskabeligt bevist, at sengeleje ud

over et par dage kan gøre mere skade end

gavn.

Hvis I sammenholder den viden I fik om

smertefysiologi og smertehåndtering samt

holder jer for øje, at den bedste ernæring af

bruskskiver og muskler, er via bevægelse så

er det forståeligt, at man anbefaler at holde

sig i gang om det er muligt – og kun ligger

ned, når det er nødvendigt.

I den første uge efter et hold i lænden er den

bedste behandling smertestillende medicin

30

(pamol/panodil) og let aktivitet.

Ved længerevarende smerter tilrådes bevæ-

gelse og aktivitet i passende dosis. Dette er

smertelindrende i sig selv.

Rygsmerter – sygemelding og arbejde

Vigtigt at vende tilbage på arbejdsplad-

sen hurtigst muligt

Nogle med rygsmerter kan i perioder være

nødt til at sygemelde sig.

Overvejelser om I kan fortsætte med at ar-

bejde og hvordan rygproblemerne vil påvirke

jeres fremtidige forsørgelsesmuligheder er

naturlige tanker der kommer i forlængelse af

rygsmerter.

Der er klar dokumentation for, at man under

sygemelding er bedst tjent med at fortsætte

med at være aktiv og vende tilbage til sine

normale aktiviteter herunder arbejde, så hur-

tigt som muligt.

Hvis smerterne gør, at I har svært ved at

klare jeres normale opgaver i starten, er det

næstbedste at vende tilbage på arbejdsplad-

sen på en delvis sygemelding med særlige

opgaver i en periode.

Hellere slow motion på arbejdet end isoleret i

hjemmet.

31

Lektion 11 – Motion og træning

FORMÅL

At deltagerne bliver i stand til at tilrettelægge og tilpasse deres træningsindsats

At deltagerne overvejer og beslutter, hvordan de vil fortsætte med træning og motion

efter rygskolens ophør

MÅL

At deltagerne er bekendt med fordelene ved motion og træning til længerevarende/og

eller tilbagevendende rygsmerter

At deltagerne kender Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters moderat fysisk

aktivitet om dagen

At deltagerne har kendskab til principper for optimal træning til længerevarende/og el-

ler tilbagevendende rygsmerter

At deltagerne har udarbejdet en handlingsplan (SMART-model) for motion og træning

med udgangspunkt i aktuelle aktivitetsniveau

MATERIALER

Power point

Skemaer og test



Sundhedsstyrelsen anbefalinger om fysisk aktivitet – www.sst.dk

www.kropogfysik.dk

Krop og fysik, 2009/2, Marianne Nørup, Pilates er effektiv træning

Krop og fysik, 2009/2, Ib Salomon, Vigtig med stabil ryg

Krop og fysik, 2009/2, Temanummer: Ryggen

Skriveunderlag og skriveredskaber

PROGRAM


Introduktion til motion og træning (10-15 min.)

Udarbejdelse af handlingsplan (10- 15 min.)

http://www.sst.dk/

32

Lektion 11 – Motion og træning

Dagens Program (PP 22)


Indtil nu har vi gennemgået smerter og

håndtering heraf. I er blevet introduceret til

SMART-modellen og har arbejdet med at

sætte mål og at nå dem inden næste uges

lektion. I har hørt om rygsøjlens anatomi.

Er der spørgsmål til det I har hørt og arbejdet

med indtil nu?

Formål Formålet med dagens lektion er at I får

kendskab til fordelene ved motion og træ-

ning, samt viden om hvilke elementer, jeres

træning skal indeholde i forhold til rygsmer-

ter.

Derudover skal I finde ud af, hvordan I vil

fortsætte med motion og træning, når ryg-

skolen er afsluttet.

Fysisk aktivitet (PP 23) Fysisk aktivitet er ikke nødvendigvis længere

noget, der kommer af sig selv. Regelmæssig

motion kræver, at man træffer en beslutning

om, at motion og træning skal være en del

af ens hverdag. Man skal beslutte, hvilken

form for motion det skal være, og hvordan

man får passet det ind i sit liv. I fht. tilbage-

vendende ryggener er det især vigtigt at

fastholde træning i perioder uden/eller

med få smerter.

Sundhedsstyrelsens anbefaling (PP 24)

Der skelnes mellem motion og træning. Mo-

tion er generel fysisk aktivitet. Sundhedssty-

relsen anbefaler, at alle voksne er fysisk

aktive mindst 30 min. af moderat intensitet

alle ugens dage. De 30 min. kan opdeles i

kortere perioder, f.eks. 2 x 15 min. eller 3 x

10 min. i løbet af dagen.

Moderat intensitet vil sige, at pulsen skal op,

så kredsløbet bliver påvirket - man bliver

forpustet, men kan stadig føre en samtale.

Eksempler på fysisk aktivitet af moderat

intensitet:

Cykling

Gang

Trappegang

Havearbejde

Motionsidræt

33

Træning er planlagt og struktureret fysisk

aktivitet, der gennemføres jævnligt for at øge

den fysiske kapacitet, f.eks. muskelstyrke og

kondition.

Dette harmonerer med Sundhedsstyrelsens

anden anbefaling om, at voksne mindst to

gange om ugen skal fremme og vedligehol-

der deres kondition, muskelstyrke, bevæge-

lighed og knoglesundhed. Denne træning

skal være af høj intensitet og vare 20–30

min. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger,

så man føler sig forpustet og har svært ved

at føre en samtale.

Eksempler på sådan træning af høj intensitet

kan være:

Svømning

Løb

Fitness

Boldspil

Sundhedsstyrelsens anbefalinger er generel-

le i forhold til forebyggelse af sygdom og

tidlig død.

I det efterfølgende er det vigtigt at skelne

mellem motion og træning.

Europæiske retningslinjer for håndtering af

lænderygsmerter konkluderer, at intensiv

styrke- og udholdenhedstræning af kroppens

muskler nedbringer smerte og medvirker til et

højere funktionsniveau, når man har haft

ondt i ryggen i mere end seks på hinanden

følgende uger.

Derudover er det vist, at det er givtigt at

træne de stabiliserende muskler (det indre

korset). Specifik træning af disse muskler er

med til at forebygge hold i ryggen og fremti-

dige rygsmerter.

Der findes ikke én rigtig træningsform til

mennesker med længerevarende eller tilba-

gevendende rygsmerter. Træningen skal

være afpasset individuelt i fht. rygproblem

og den enkeltes formåen. Det er vigtigt at

træne regelmæssigt, og at det er noget,

man kan lide at lave. Dette medvirker til at

fastholde gode træningsvaner.

34

Den optimale træning (PP 25)

Det anbefales, at træning målrettet til be-

handling og forebyggelse af længerevarende

tilbagevendende rygsmerter indeholder føl-

gende elementer:

Kondition

Styrke-/udholdenhed

Stabilitet, koordination og balance –

herunder træning af det indre korset

Bevægelighed/smidighed

Cykling, stavgang eller lange gåture, påvir-

ker hovedsageligt kredsløbet. Styrkelse af

mave og rygmuskler må tilgodeses med spe-

cifik træning.

Træningen på rygskolen er bygget op, så

den indeholder alle de nævnte elementer

Opgave til deltagerne

Udarbejdelse af mål for motion og træ-

ning (10 min.)

Dagens opgave er at overveje jeres fortsatte

træning.

Hvordan kan I træne, så alle elemen-

ter bliver dækket?

Hvordan vil I fortsætte efter rygsko-

len?

Hvor meget skal I træne?

Hvordan vil I fordele motion og træ-

ning?

(Opgave PP 26)

I er alle forskellige og befinder jer på for-

skellige niveauer med hensyn til, hvor meget

og hvordan I motionerer og træner. Derfor

bliver jeres opgaver forskellige.

SMART-model - skriveredskaber

Brug SMART-modellen til at sætte mål og

kom igennem de overvejelser, som skemaet

præsenterer for jer.

Målet behøver ikke være langsigtet. Vær

meget konkret, så I kan nå målet inden for

1–3 måneder.

Vær især opmærksom på hindringerne.

Overvej dem nøje. Det er hindringerne, I

skal nedbryde for at ændre jeres hverdag og

vaner.

35

Lektion 13 – Ergonomi – stående stilling og løf-

teteknik

FORMÅL

At deltagerne opnår forudsætninger for at kunne tilpasse og variere arbejdsrutiner

mhp. at mindske ryggener herfra i dagligdagen

MÅL

At deltagerne får kendskab til hvilke elementer, der indgår i god ergonomi

At deltagerne får viden om vigtigheden af variation, kan reflektere over egne arbejdsru-

tiner og ændre dem

At deltagerne kan korrigere til hensigtsmæssig stående stilling med lumbalcolumna i

neutralzonen

At deltagerne har viden om aktive og passive stående stillinger mhp. at kunne reflekte-

re over egne vaner og ændre dem

At deltagerne har kendskab til og kan anvende hensigtsmæssig løfteteknik mhp. led-

beskyttelse og optimal anvendelse af musklerne

MATERIALER

Power Point

Skemaer og test


Relevant hjemmesider

www.jobogkrop.dk

www.bar-web.dk

PROGRAM


Teori om ergonomi og stående stilling (10 min.)

Praktik med stående stilling og løfteteknik (10 min.)

Udlevering af opgave/ SMART-model (5 min.)

http://www.jobogkrop.dk/

http://www.bar-web.dk/

36

Lektion 13 – Ergonomi, stående stilling og løf-

teteknik


Opfølgning fra sidst Sidste gang fik I til opgave at overveje, hvor-

dan I kan planlægge jeres fremtidige motion

og træning, når I slutter på rygskolen.

Er der nogen, der vil fortælle om, hvilke mål I

har sat, og hvordan I har tænkt jer af opnå

dem?

Hvad har været let og hvad har været svært?

Formål Formålet med dagens emne er, at sætte fo-

kus på ergonomi på arbejdspladsen og i

hjemmet. Dernæst at lære at bruge ryggen

mest hensigtsmæssigt, når I står og i fbm.

løft. Målet er, at I bliver mere opmærksomme

på egne vaner mhp. at kunne ændre disse,

hvis de er smerteprovokerende.

Ergonomi (PP 28) Forhold I kan overveje og analysere i fht. god

ergonomi og rygsmerter:

Hvorvidt de fysiske rammer og ar-

bejdsrutiner er optimal tilrettelagt

Hvorledes jeres egen indsats er i fht.

hensigtsmæssig brug af kroppen

Arbejdspladsens indretning Når I gennemgår indretning og arbejdsrutiner

på arbejdspladsen, er der måske brug for

hjælp fra andre, eksempelvis:

Arbejdsgiver

Arbejdsmiljørepræsentant

Evt. tilknyttet fysioterapeut eller ergo-

nomisk konsulent

I kan også hente inspiration på nettet via

hjemmesiden www.bar-web.dk hvor I kan

finde en oversigt og links til de 11 branche-

arbejdsmiljøråd. – her findes pjecer med råd

og vejledning om indretning og arbejdsmiljø.

I fht. hjemmet bør fokus være på områder,

hvor I bruger meget tid, eksempelvis PC ar-

bejdsplads, køkken, have, sofa mm.

Arbejdsrutiner – aktivitet og variation Mht. arbejdsrutiner er det vigtigt at skabe

variation af hensyn til kropsbelastning.

http://www.bar-web.dk/

37

Diskusskiver, led og muskler ernæres bedst

under bevægelse. Når man forbliver i samme

stilling lang tid ad gangen, er der risiko for at

musklerne udtrættes, og det opfattes af hjer-

nen som smerter.

Så bevæg jer – skift stilling – varier arbejds-

opgaverne.

Spørgsmål til deltagerne Giv eksempler på hvordan I sørger for varia-

tion i jeres arbejdsrutiner?

Primært i situationer, hvor I opholder jer i

længere tid.

Efter deltagernes eksempler samles de vigtig-

ste faktorer op

Indret jer, så I kan veksle mellem at

sidde, stå og gå

Anvend hyppige skift ved hæve/sænke

borde

Hav f.eks. en ståstøttestol ved skran-

ke/disk

Ved tungere arbejde indarbejdes af-

veksling og variation så vidt muligt

Hold mange små pauser – gælder bå-

de tungt, let og ensformigt arbejde

Strukturer hver enkelt dag med af-

veksling

Sørg for variation i opgaverne over je-

res arbejdsuge

Når der er flere opgaver end kræfter, priorite-

res således, at de opgaver, der er vigtigst,

eller som man har mest lyst til, nås.

Brug af kroppen I forbindelse med hensigtsmæssig brug af

kroppen skal vi i dag arbejde med stående

stilling og løfteteknik.

Stående stilling

(Alle skal op og stå)

Nogle vigtige elementer i hensigtsmæssig

brug af kroppen er symmetri og belastning af

leddene i midterpositionen.

I stående stilling, skal I have vægten ligeligt

fordelt på begge fødder – dvs. ikke kun på

hæl eller forfod.

Deltagerne får demonstreret og afprøvet

den hensigtsmæssige stående stilling

Knæene er ikke 100 % strakte, bækkenet og

skuldrene står lige over hinanden i en lodlin-

je. I denne stilling er leddene i ryg og hofter i

midterposition.

Med leddene i midterposition arbejder de dy-

be mave- og rygmuskler med at opretholde

stillingen. Derfor kaldes det en aktiv stilling –

det indre muskelkorset arbejder og stabilise-

rer ryggen.

38

Deltagerne får demonstreret og afprøvet

”sway”-stilling med overstrakte knæ og

hoften skudt frem samt stående stilling

med vægten på ét ben.

Lad deltagerne afprøver dette. Spørge til om

det er en stilling de kender.

Passiv stilling.

Mange har for vane at stå med vægten på det

ene ben eller med knæene helt strakt, så hof-

ten glider frem. I disse to stillinger er de ne-

derste led i lænden og hofteleddene i yderstil-

ling. Dette giver stor belastning og mere be-

lastning på en mindre del af ledbrusken. Led-

dene er ikke bygget til at være i den position

længere tid ad gangen. De dybe stabiliseren-

de ryg- og mavemuskler samt ballerne er

inaktive og bliver slappe på længere sigt.

Løfteteknik

Formålet med løfteteknik er at beskytte sine

led bedst muligt.

Tidligere havde arbejdstilsynet nogle løftean-

befalinger med angivelse af maximale antal

kilo. De nye retningslinjer indeholder ikke

faste grænser for, hvor mange kilo man må

løfte.

Udgangsstilling til løft husk:

Tæer og næse samme vej mindsker

vrid i ryg

Brug af benmuskler skåner ryg (tænk

på en vægtløfter)

Byrden tæt til kroppen giver kort

vægtstangsarm

Ved at huske disse simple regler, bruger I

kroppen bedst muligt. Vægten fordeles ligeligt

på bruskskiverne og musklerne har gode ar-

bejdsforhold, så de kan stabilisere og beskyt-

te ryggen. I minimerer risikoen for skader.

Demonstration og afprøvning af løfte-

teknik

Deltagerne afprøver løfteteknik

Stå med vægten fordelt på begge ben

En fods bredde mellem fødderne

Bøj ned i knæ med ret ryg

Spænd bækkenbund og træk navlen

ind

Vægten på begge fødder når knæene

strækkes igen

Hjemmeopgave

Vælg en situation fra jeres hverdag, hvor I

oplever gener i forbindelse med at stå, løfte

og/eller indretning. Det kan både være på

arbejde og hjemme. Brug SMART-modellen til

at lave mål for ændringer og sæt tidshorisont

på opnåelse af mål.

39

Lektion 15 – Ergonomi – den siddende stilling

FORMÅL

At deltagerne opnår forudsætninger for at kunne tilpasse arbejdsrutiner mhp. at mind-

ske ryggener herfra i dagligdagen

MÅL

At deltagerne kan korrigere siddende stilling til neutralzonen

At deltagerne har viden om passive og aktive siddestillinger med henblik på at kunne

analysere egne siddestillinger og ændre dem

At deltagerne har viden om vigtigheden af variation med henblik på at kunne forebygge

længere tids eksponering i uhensigtsmæssig siddestilling

At deltagerne har forskellige handlemuligheder, når en siddende stilling medfører smer-

ter

At deltagerne løser hjemmeopgave (SMART-model) vedrørende den siddende stilling i

hjemmet eller på arbejde

MATERIALER

Power point

Skemaer og test


Alm. stole til afprøvning af passive og aktive siddestillinger

Evt. store bolde til at arbejde med siddestilling

PROGRAM


Gennemgang af ergonomi og siddende stilling (10 min.)

Afprøvning af aktiv siddestilling (10 min.)

Udlevering af hjemmeopgave (5 min.)

40

Lektion 15 – Den siddende stilling



(kort)

Sidste gang skulle I vælge en situation fra jeres

hverdag, hvor I oplever gener i forbindelse med at

stå, løfte og/eller indretning i jeres hjem eller på

arbejde. I skulle bruge SMART-modellen til at lave

mål for ændringer.

Hvordan er det gået?

Er der nogen, der er stødt på forhindringer,

som I ikke forventede?

Hvad gjorde I ved dem?

Formål

Ergonomi

- den siddende stilling

I dag skal vi arbejde med den siddende stilling på

arbejde og hjemme, så I evt. kan ændre jeres va-

ner.

Introduktion En stor del af vores liv foregår siddende. Vi sidder

ned både på arbejde og når vi slapper af.

Langt de fleste, der har ondt i ryggen, har svært ved

at sidde i længere tid uden at få mere ondt. Mange

bliver bange for og undgår at sidde, fordi de oplever

flere smerter når, de sidder, eller efter de har sid-

det.

Den siddende stilling (PP 30) Den helt rigtige siddestilling findes ikke.

Alle siddestillinger bliver en belastning for kroppen,

hvis man bliver i den samme stilling i længere tid.

Ligesom ved den stående stilling gælder det om at

sørge for at bruskskiverne og musklerne får næring

gennem bevægelse. Det allervigtigste er at skifte

stilling, bevæge sig og skabe variation.

”Den bedste stilling er altid den næste”

”Den der sidder stille, sidder skidt”.

Den ”neutrale” siddestilling

I forbindelse med hensigtsmæssig brug af kroppen

skal I lære at sætte jer i ”neutral siddestilling”. En

stilling I altid kan vende tilbage til og vurdere jeres

andre siddestillinger ud fra.

Den aktive og den passive sidde-

stilling - Det indre muskelkorset

Når I skal sidde i en stilling, som er mindst bela-

stende for ryggen, anvendes en aktiv siddestilling,

hvor det indre muskelkorset opretholder stillingen.

Sidste gang afprøvede vi stående stilling med ledde-

ne i midterposition. Nu bliver I guidet til at finde

midterpositionen i ryggen i siddende stilling.

Afprøvning af slump-stilling

Først skal I sætte jer og falde helt sammen i lænden

så I runder i ryggen.

41

I denne stilling, arbejder de dybe mave- og ryg-

muskler ikke. Det kalder vi en passiv stilling, hvor

man populært sagt hænger i ledbåndene.

Rigtig mange synes, det er dejligt afslappende at

sidde i den stilling. Men stillingen er ikke hensigts-

mæssig, da led og ledbånd ikke er bygget til at være

i yderstilling længere tid ad gangen - mange gange i

træk. Når man ofte sidder i en stilling, hvor man

ikke anvender de dybe muskler, bliver de svagere

og dårligere til at yde ryggen beskyttelse.

Afprøvning af slump -

overkorrektion

For at finde midterpositionen, skal I prøve at falde

sammen og rette jer op, alt hvad I kan.

Sæt jer med fødderne i gulvet. Fald helt sammen i

lænden, så ryggen runder alt det, den kan. Bliv sid-

dende i nogle sekunder.

Ret jer nu helt op - alt hvad I kan, så maven næ-

sten kommer frem mod lårene. Bliv siddende i nogle

sekunder. I denne stilling bruger I alt for megen

muskelkraft, og I bruger nogle muskler, som ikke

kan holde stillingen i længere tid.

Afprøvning af ”neutral” siddestil-

ling

(Vær opmærksom på, at alle deltagere

kan lave korrekt bækkenkip, hvor be-

vægelsen starter fra L5 og ikke initie-

res fra erector spina (thoracalt)– så de

kommer op at sidde på sædeknuderne.

Ellers kommer de ikke i neutralstillin-

gen nederst i lænden)

Når I skal finde midterpositionen, kan det være en

hjælp først at sætte sig med ryggen i et stort svaj.

Giv nu slip på ca. 10-15 % af svajet og mærk hvor-

dan det føles?

Dette er en neutral siddestilling, hvor I aktiverer det

indre muskelkorset og dermed støtter Jeres ryg.

For at være sikker på, at I bruger de rigtige muskler

til at opretholde stillingen, skal bevægelsen med at

rette ryggen op, starte nede fra bækkenet. Læg to

fingre på rygsøjlen neden for bukselinningen. Bevæ-

gelsen skal starte herfra.

Når I retter op på denne måde, vipper I bækken

fremad og kommer til at sidde på sædeknuderne.

Spørgsmål til deltagerne Giv eksempler på, hvordan I kan bevæge og sikre

variation i siddende stilling på jeres arbejdsplads

eller hjemme. Er der nogen der har nogle gode fif i

forbindelse med at sidde?

(Eksempel: Den enkleste måde at få bevægelse og

variation er øvelsen, vi lavede, hvor I falder helt

sammen og derefter retter jer helt op. Den kan bru-

ges på alle stole - når som helst og hvor som helst.)

Hjemmeopgave

Indtil næste gang skal I være opmærksomme på,

hvordan I sidder i forskellige situationer. Vælg en

situation, som giver jer lænderygsmerter, eller hvor

I sidder i lang tid ad gangen. Vurder siddestillingen.

Analyser indretningen.

Afprøv den neutrale siddestilling i flere forskellige

42

SMART-model

situationer.

Er der brug for ændring af vaner eller af indretnin-

gen, kan SMART-modellen bruges til at konkretisere

jeres mål mm.

Vi samler op på hjemmeopgaven næste gang.

43

Lektion 17 – Afspænding – medicin/kost/ alter-

nativ behandling

FORMÅL

At deltagerne opnår forudsætninger for at kunne opsøge mere viden samt forholde sig

kritisk bl.a. til alternativ behandling og brug af naturlægemidler

At deltagerne opnår kendskab til afspænding

MÅL

At deltagerne får overordnet information om medicin

At deltagerne ved behov bliver informeret om sammenhæng mellem rygsmerter og

overvægt

At sætte fokus på nogle af de forhold man skal være opmærksom på ved anvendelse af

alternativ behandling, kosttilskud og naturlægemidler

At deltagerne har afprøvet afspænding mhp. at kunne anvende det som direkte eller in-

direkte smertelindrings metode.

MATERIALER

Power point


www.gigtforeningen.dk/alternativbehandling

www.vifab.dk

www.sundhedsoplysningen.dk

www.gigtforeningen.dk/smerter

Måtter og tæpper

PROGRAM


Information om smertestillende medicin/kost og alternativ behandling (10 min.)

Afspænding (10-15 min.)

http://www.gigtforeningen.dk/alternativ

http://www.vifab.dk/

http://www.sundhedsoplysningen.dk/

http://www.gigtforeningen.dk/smerter/

44

Lektion 17 – Afspænding, medicin/kost/ alter-

nativ behandling



Sidste gang afsluttede vi ergonomi temaet

med at arbejde med den siddende stilling. I

skulle være opmærksomme på siddestillinger

i den forgangne uge og arbejde på at ændre

vaner eller indretning.

Er der nogen, der er stødt ind i hin-

dringer?

Er der nogen, der har nogle gode råd?

Medicin

Smertestillende medicin kan være et redskab

til at bryde en smertecirkel og forebygge

spænding i muskulaturen, således at fysisk

aktivitet og træning muliggøres.

De lærte smertehåndteringsteknikker på kur-

set kan anvendes sideløbende med medicin.

Det vigtigste er, at smerten bliver acceptabel.

Den smertestillende medicinske behandling,

der tilbydes ved rygsmerter, vil hyppigst væ-

re bygget op over de svageste præparater

evt. i kombination med andre præparater. De

forskellige typer medicin kan nemlig have en

forstærkende virkning på hinanden.

Hvis nattesøvnen forstyrres, og smerten er en

medvirkende faktor til dette, kan ekstra

smertestillende til natten have en gavnlig

virkning.

Det er altid lægens opgave at vurdere, hvad

der er den rette medicin for den enkelte og

ordinere den rette medicin eller en kombina-

tion af flere præparater. Og så er det natur-

ligvis vigtigt at følge den anbefalede dosering

for at opnå den forventede effekt og aldrig

tage mere end anbefalet dosis. Det gælder

også for håndkøbsmedicin.

Kost

Overvægt: (Emnet berøres kun hvis det er

relevant for en eller flere af deltagerne)

Der findes ikke nogen speciel kost, som kan

bedre rygsmerter, men en sund og varieret

kost er vigtig.

Er man enten over- eller undervægtig, kan

man have gavn af at justere sine spise– og

45

Veje til vægttab: (Emnet berøres kun, hvis

det er relevant for en eller flere af deltagerne)

drikkevaner, da vægten har betydning for ens

muligheder for og lyst til bevægelse og moti-

on, som er nødvendig, når man har rygsmer-

ter.

Overvægt er en byrde for kroppens led. Fore-

komsten af ondt i ryggen kan relateres til

overvægt, og risikoen for kroniske smerter

øges, jo mere man vejer. Hvis man vejer for

meget, vil selv et mindre vægttab formentlig

mindske smerter i ryggen og øge funktionsni-

veauet.

Der findes mange forskellige veje til at opnå

vægttab. Hvilken vej, man vælger, bør af-

hænge af, hvad der passer en bedst, og hvad

man kan efterleve. En vej til at opnå et vægt-

tab, der holder, kan være guiden ’Små skridt

til vægttab, der holder’. Den kan bestilles på

www.sundhedsoplysningen.dk.

Alternativ behandling

Spørgsmål ud i gruppen

Oplysninger om fysiske behandlinger, kosttil-

skud og naturlægemidler kan indgå i dialogen

med gruppen.

Fysiske behandlinger

Der eksisterer ingen klar definition af begre-

bet alternativ behandling. Groft set dækker

begrebet alternativ behandling over en bred

vifte af forskellige fysiske behandlingsformer

og naturpræparater, som sjældent vil anven-

des inden for den konventionelle sundheds-

sektor.

Markedet af alternativ behandling er stort og

kan let blive en bekostelig affære at bevæge

sig ud på. Derfor kan det være en fordel at

søge information om den alternative behand-

ling. Uafhængig information kan bl.a. findes

på Gigtforeningens og Videnscenter for alter-

nativ behandling’s (VIFAB) hjemmesider.

Er der nogen af jer, der i forbindelse med

jeres rygsmerter har prøvet alternativ be-

handling? Hvad er jeres erfaringer hermed?

Virkningen af mange alternative fysiske be-

handlinger er ikke blevet overbevisende be-

vist i videnskabelige undersøgelser. Som al-

mindelig forbruger kan det være svært at

skelne mellem, hvad der er videnskab, og

hvad der er markedsføring.

I 2004 kom der en ny lov, der betyder, at

alternative behandlere kan blive registreret i

en brancheforening, hvis de opfylder en ræk-

ke krav til uddannelse og god klinisk praksis.

Man kan genkende en registreret alternativ

behandler ved at se efter, om de har angivet

bogstaverne RAB (Registreret Alternativ Be-

http://www.sundhedsoplysningen.dk/

46

handler).

Hvis man både modtager behandling inden

for det etablerede system og hos en alterna-

tiv behandler, er det vigtigt at informere både

sin læge, fysioterapeut o.a. samt den alterna-

tive behandler om, hvilke behandlinger, man

benytter.

Kosttilskud

Kosttilskud er produkter, der sælges som

supplement til den almindelige kost.

Producenter af kosttilskuddene må ikke re-

klamere med, at tilskuddene kan forebygge,

kurere eller lindre en sygdom eller sympto-

mer.

Naturlægemidler

Naturlægemidler skal godkendes og registre-

res af Lægemiddelstyrelsen, før de må for-

handles. Der må anføres på pakken, hvilke

sygdomme/tilstande, man kan anvende na-

turlægemidlet mod. Der stilles visse krav om

videnskabelig dokumentation af naturlæge-

midlers virkning og om de er sikre at anven-

de, men kravene er ikke nær så høje som

dem, der stilles til almindelige lægemidler.

Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at

alternative præparater kan være forbundet

med bivirkninger og andre risici. Der kan væ-

re interaktion mellem den medicinske be-

handling og de alternative præparater, der

enten forstærker eller modvirker den medi-

cinske behandling, eller der kan være direkte

kontraindikationer, hvor man frarådes at bru-

ge naturpræparater, hvis man f.eks. lider af

andre sygdomme eller er allergisk over for

indholdsstoffer. Det er under alle omstændig-

heder altid vigtigt, at man taler med sin læge

om brug af alternative præparater.

Introduktion til afspænding

Dagens opgave er at afprøve afspænding som

metode til smertelindring.

Ved længerevarende smerter øges dannelsen

af adrenalin og cortisol i kroppen. Dette be-

virker, at kroppen forbliver i en stressreakti-

on. Øget mængde af adrenalin og cortisol

påvirker smertesystemet og kroppen bliver

mere sensitiv for smerte.

Ved afspænding påvirker man bl.a. det para-

sympatiske nervesystem. Dette system ned-

sætter dannelsen af adrenalin og cortisol og

derved er afspænding direkte og indirekte

smertelindrende.

47

Musik kan anvendes under hele afspændingen

eller blot de sidste minutter.

(sørg for god lejring)

Gøre klar til afspænding

Afspændingsøvelse

Fødder og lægge

Lår og baller

Mave og bryst

Hænder og arme

Skuldre og nakke

Ansigt

Der findes forskellige afspændingsteknikker.

Det kan der læses mere om på Gigtforenin-

gens hjemmeside om smerter.

Man kan evt. købe DVD/CD med indtalt af-

spænding og musik samt en mindfullness CD

Den afspændingsform vi skal prøve nu vil

træne jer i at mærke, hvornår I spænder/

slipper spændingen. Vi vil gennemgå hele

kroppen, hvor aktiv muskelspænding efterføl-

ges af en afspænding.

Gør jer det behageligt – løsen stramt tøj og

lad være med at krydse ben og arme. Mærk

hvordan kroppen hviler.

Luk øjnene. Træk vejret dybt, træk luft ind

gennem næsen og lad åndedrættet gå helt

ned i maven, og pust roligt ud gennem mun-

den, mens I giver slip på spændingen, mærk

at kroppen bliver tung og slap.

I skal til at spænde musklerne en smule og

derefter slippe spændingen. Hvis det gør ondt

et sted, spænder I bare spænde en lille smule

og prøver at slippe spændingen helt bagefter.

Vær opmærksom på fødder og lægge. Vip

tæerne op mod knæene, hold og slip.

Pres foden nedad, hold og slip. Mærk at fød-

der og lægge føles varme, tunge og slappe.

Stræk knæene, hold og slip. Spænd ballerne

let, hold og slip. Mærk at ben og baller føles

tunge, varme og slappe.

Træk maven lidt ind, hold og slip, pust ud.

Svaj lidt i lænden, hold og slip. Mærk at mave

og lænd føles tunge, varme og slappe.

Stræk fingrene ud, knyt hænderne, hold og

slip. Bøj lidt i albuerne, hold og slip. Løft ar-

mene lidt fra gulvet, hold og slip. Pres arme-

ne ind mod kroppen, hold og slip. Mærk at

hænder og arme føles tunge, varme og slap-

pe.

Pres skulderbladene sammen, hold og slip.

Løft skuldrene lidt mod ørerne, hold og slip.

Pres nakken lidt ned i puden, hold og slip.

Mærk at skuldre og nakke føles tunge, varme

og slappe.

Flyt nu opmærksomheden til ansigtet, knib

48

Åndedræt

Musik

Afslutning

OBS OBS!

øjnene sammen, hold og slip. Rynk panden,

hold og slip. Bid tænderne sammen, hold og

slip. Mærk at ansigtet bliver slapt og glat,

kæberne slappe og læberne let adskilte.

Træk nu vejret dybt ind, helt ned i maven og

pust roligt luften ud. Mærk åndedrættet bølge

roligt i kroppen, hele kroppen føles varm,

tung og slap. Mærk at I hviler tungere og

tungere på underlaget hver gang I puster ud.

Nu vender I langsomt tilbage og bliver mere

og mere friske. Stræk jer og gab hvis I har

lyst.

Evt.:

Er der nogen der har lyst til at kommentere

afspændingen?

Hvornår kan I bruge afspænding?

I næste lektion får I testet konditionen.

Desuden skal I udfylde spørgeskemaer

igen, så I kan se om I er blevet bedre

siden første test.

49

Lektion 20 – Evaluering og afslutning

FORMÅL

Afslutning af rygskoleforløbet – herunder evt. aftaler vedrørende fremtidig træning

MÅL

At deltagerne har evalueret forløbet i forhold til egne forventninger fra kursusstart

At underviseren får indsamlet evaluering på forløbet

At alle har gennemført konditionstest

At alle har afleveret udfyldte spørgeskemaer

MATERIALER

Power point

Skemaer og test

Forventningsskema (1) - uddeles

RMQ spørgeskema (4) - uddeles

Smertemålingsskema (6) - uddeles

Konditionstest (7)

Stopur ergometercykler


PROGRAM

Opsamling fra sidst

Individuel evaluering vha. forventningsskema (10 min.)

Evaluering af forløbet i plenum (10 min.)

Gennemførelse af test og udfyldelse/aflevering af spørgeskemaer

50

Lektion 20 – Evaluering og afslutning


Afslutning

Forventningsskema udfyldes

og indsamles

I er ved at være færdige med rygskoleforløbet. For-

håbentlig kan I bruge nogle af de ting, I har stiftet

bekendtskab med på kurset og fået lyst til at arbejde

videre med de ting I har lært.

I bedes finde forventningsskemaet fra den første lek-

tion frem og notere, hvilke forventninger I fik opfyldt,

hvilke I ikke fik opfyldt, og hvorvidt jeres forventnin-

ger har ændret sig undervejs.

Herefter summes lidt to og to.

Forventningsskemaet indsamles.

Evaluering

Runde efter fem minutters tid

Tag notater

Underviserne runder af og konklude-

rer

(Husk at gemme notaterne hvis de

ønskes brugt fremadrettet)

Nævn mindst to ting, I synes, har været godt ved

kurset?

Hvad kunne have været bedre?

Er der noget fra kurset, I ønsker at fortsætte med at

træne sammen - hvis ja, i hvilken form?

Konditionstest

Spørgeskema og smertemålingsskema udfyldes og

afleveres inden afgang.

Konditionstest udføres og hver deltager gives en til-

bagemelding.

51

Litteratur

1. Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen,

Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009; 11(3).

2. Kate Lorig m.fl. Patientuddannelse – lær at leve med kronisk sygdom, Komiteen for

sundhedsoplysning, 2007 – samt instruktørmanual.

3. Prochaska JO, Norcriss JC, DiClemente CC. Changing for GOOD. New York: Avon Books

Inc; 1994.

4. Mabeck CE. Introduktion til Den motiverende samtale, Munksgaard DK, 2005.

5. The role of physiotherapy in the management of non-specific back pain and neck pain.

J. Moffett and S. McLean; Advance Access publication 6 December 2005 Rheumatology

2006; 45:371–378.

6. Preventive Interventions for Back and Neck Pain Problems: What is the Evidence? Ste-

ven J. Linton and Maurits W. van Tulder; SPINE Volume 26, Number 7, pp 778–787

©2001, Lippincott Williams & Wilkins, Inc.

7. A Review of Psychological Risk Factors in Back and Neck Pain Steven J. Linton; SPINE

Volume 25, Number 9, pp 1148–1156 © 2000, Lippincott Williams & Wilkins, Inc.

8. What is ‘‘The good back-consultation’’? A combined qualitative and quantitative study a

chronic low back pain patient’s interaction with and perceptions of consultations with

specialists. Even Lærum, Aage Indahl and Jan Sture Skouen; J Rehabil Med 2006; 38:

255-262.

9. Randomized trial of two physiotherapy interventions for primary care neck and back

pain patients: ‘McKenzie’ vs brief physiotherapy pain management J. Klaber Moffett, A.

Jackson, E. D. Gardiner, D. J. Torgerson, S. Coulton, S. Eaton, M. P. Mooney, C. Picker-

ing, A. J. Green, L. G. Walker, S. May and S. Young; Rheumatology 2006;45:1514–

1521.

10. Albert B H, Jensen A-M, Rasmusen M. Kriterievalidering af Roland Morris spørgeskemaet

2. Ugeskrift for læger, 2003; 1. april:1875-1880..

11. Måleredskaber/fysio.dk www.fysio.dk/fafo/Maleredskaber/

12. Rygsmerter, myter og kendsgerninger. Claus Manniche m.fl. 1996.

13. Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering: Ondt i ryggen. Forekomst, behand-

ling og forebyggelse i et MTV-perspektiv. Medicinsk Teknologivurdering Serie B1 (1),

København, 1999.

14. Evaluering af udviklingen på rygområdet 1999 til 2004. Center for Evaluering og Medi-

cinsk Teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen, februar 2006.

15. Statens institut for Medicinsk Teknologivurdering: Tværdisciplinær og tværsektoriel ind-

sats overfor patienter med ondt i ryggen, 2010.

16. Andreasen E, Bojsen-Møller F, Bevægeapperatet, 1988.

17. The Biomechanics of Back Pain. Adams M, Bogduk N, Burton K, Dolan P. London: Chur-

chill Livingstone, 2002.

18. The tissue origin of low back pain and sciatica. Kuslich SD, Ulstrom CL, and Michael CJ.

Orthop Clin North Am 1991; 22:2: 181-187.

19. Lumbar radicular pain. Jay Govind, MBChB, DPH (OH), MMed, FFOM (RACP), Back Pain,

Australian Physician Vol. 33, No. 6, June 2004.

20. Nomenclature and classification of lumbar disc pathology. Recommendations of the

combined task forces of the North American Spine Society, American Society of Spine

Radiology, and American Society of Neuroradiology. Fardon DF and Milette PC. Spine

2001; 26: e93-e113.

21. Sacroiliac Joint Pain. Paul Dreyfuss, Susan J. Dreyer, Andrew Cole and Keith Mayo. J

Am Acad Orthop Surg 2004; 12:255-265.

52

22. Clinical features of patients with pain stemming from the lumbar zygapophysial joints.

Is the lumbar facet syndrome a clinical entity? Schwarzer AC, Aprill CN, Derby R, Fortin

JD, Kine G, and Bogduk N. Spine 1994; 15:1132-7.

23. Lumbar spinal stenosis: A review of current concepts in evaluation, management, and

outcome measurements. Fritz JM, Delitto A, Welch WC, and Erhard RE. Arch Phys Med

Rehab 1998; 79:700-8.

24. Arbejdsfysiologi bind I og II. Gisela Sjøgaard. Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøinstituttet.

Bar-web.dk: oversigt og links til de 11 branchearbejdsmiljøråd.

25. The effect of different standing and sitting postures on trunk muscle activity in a pain

free population. O’sullivan P, K Grahamslaw, M Kendellet et al 2002. Spine 27: 1238-

44.

26. Beyer N m. fl. Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering, Munksgaard Dk,

2008.

27. Butler D, Mosely L. Explain Pain, Noigroup Publications, 2003.

28. Staehelin Jensen T, Dahl J, Arendt-Nielsen L, Smerter – Baggrund, Evidens og Behand-

ling, Fadl’s Forlag 2009.

29. Exercise Therapy for Nonspecific Low Back Pain. Meta-Analysis. Jill A. Hayden, Maurits

W. van Tulder, Antti V. Malmivaara and Bart W. Koes. Ann Intern Med. 2005;142:765-

775.

30. Evidence-informed management of chronic low back pain with lumbar extensor streng-

thening exercises. John Mayer, Vert Mooney and Simon Dagenais. The Spine Journal 8

(2008) 96–113.

31. Lumbar segmental instability': Clinical presentation and specific stabilizing exercise

management. P. B. O'Sullivan. Manual Therapy (2000) 5(1), 2-12.

32. Low Back Pain Disorders. Evidence-Based Prevention and Rehabilitation. Stuart McGill.

Human Kinetics. ISBN-13: 978-0-7360-6692-1.

33. Back Stability. Backache treatment, prevention and excercises. Christopher M. Norris,

Human Kinetics. ISBN 0-7360-0081-X.

34. Exercise therapy for chronic nonspecific low-back pain. Van Middelkoop M, Rubinstein

SM, Verhagen AP, Ostelo RW, Koes BW, van Tulder MW. Clinical Rheumatology 2010;

24(2):193-204.

Documents

Alle rettigheder forbeholdes. Lene Mandrup Thomsen · Skemaer og test Forventningsskema (1), til udlevering ... Lektion 1 – Velkomst og præsentation FORMÅL Introduktion til rygskoleforløbet