aktivitetsKOGEBOGEN

studenterrådet ved københavns universitet

2 udgivet af studenterrådet fiolstræde 10 - 1171 kbh k

I Studenterrådets efterårskampagne 2011 sætter vi fokus på Et universitet for alle.

Det er bl.a. et Universitet hvor undervisnings-formerne er varierede, interaktive og følger med tiden, hvor vi som studerende introduceres til det at studere og være en del af universitetet, og hvor alle – uanset alder, etnicitet eller diverse former for præferencer, kan være en del af studiemiljøet – fagligt og socialt.

De overordnede politiske målsætninger er udar-bejdet på baggrund af et indledende kampagne-seminar og temapunkter om kampagnen på Studenterrådets bestyrelsesmøder.

De lokale problemstillinger og ideer til aktiviteter der kan skabe synlighed og i bedste fald være med til at ændre universitetet i retning af Et uni-versitet for alle, er udarbejdet på Studenterrådets kampagneseminar for alle studerende afholdt d. 29. september.

Vi håber idekataloget kan være med til at in-spirere i arbejdet for Et universitet for alle!

INDHOLD

politiske målsætninger 4-8Øg kvote 2-optaget og eksperimenter med alternative optagelsesformer! 4Øget studieintroduktion! 5Overskuelig studenterservice 6Udvikl undervisningsformerne! 7Studiemiljø for alle 7-8

alternative optagelsesformer 9-11ol for studieoptag 9flere kvote 2 studerende 10forsøgsordninger 11

øget studieintroduktion 12-15studiestartsstrategier 12åbent hus på instituttet 13optimering af læsegrupper 14introdag til valgfag 15

overskuelig studenterservice 16-19støttekampagne 16 lav en app 17flashmob 18lav en film 19

UDVIKL UNDERVISNINGSFORMERNE 20-23underviserpris 20 gensidig evaluering 21idékatalog 22vidensdeling 23

studiemiljø for alle 24-27lokale studiemiljøpuljer 24Arrangér kulturcafe 25studiemiljø på kandidaten 26kulinarisk aften 25

4 politiske målsætninger

I dag er der meget stor forskel på de studerendes forudsætninger når de optages på Københavns Universitet. Samtidig er lovgivningen i Danmark blevet således at man som ung presses igennem uddannelsessystemet hurtigere, og det er blevet sværere at søge ind på kvote 2 eller vente til et par år efter gymnasiet med at søge ind på universite-tet. Herved bliver studenterbefolkningen yngre og yngre, og universitetet udfordres som aldrig før i forhold til at fastholde deres studerende.

’Et universitet for alle’ sætter fokus på at alle skal have reel mulighed for at gennemføre en univer-sitetsuddannelse med de forskelligartede forud-sætninger de har. Kampagnen stiller således cen-trale krav til KU´s ledelse og sigter samtidig mod forankring på de enkelte fag og fakulteter gennem lokale aktiviteter.

Politiske målsætninger for kampagnen Studenterrådet vil arbejde for følgende politiske målsætninger i kampagnen:

Øg kvote 2-optaget og eksperimenter med al-ternative optagelsesformer!

Undersøgelser på andre universiteter har vist, at man sænker frafaldet og forbedrer studiekvalite-ten, hvis man også optager studerende ad andre veje end den nuværende kvote 1. De enkelte ud-dannelsesinstitutioner har mulighed for at lave alternativt optag. For at få flere erfaringer hermed skal KU lave forsøg med alternative optagelses-former på 5 studier i 2012. Universitetet kan søge ministeriet om lov til at optage mere end 10 pro-cent via kvote 2. Det sker allerede på enkelte ud-dannelser, men denne mulighed skal åbnes op så andelen af kvote 2 fastsættes i de faglige miljøer i de enkelte studienævn. For at sikre at beslutnin-gen træffes på et oplyst grundlag skal universite-tet samle de erfaringer og formelle undersøgelser, der er om kvote-2.

Politiske målsætninger for Studenterrådets efterårskampagne 2011

Et universitet for alleStudenterrådet skal i efterårssemestret 2011 udføre en kampagne med fokus på at Københavns Universitet skal være et universitet med plads til alle typer af studerende.

5politiske målsætninger

Øget studieintroduktion!

Yngre studerende stiller sammen med større op-tag fra alle samfundslag store krav til en grundig studieintroduktion. Derfor er det vigtigt at vi som studerende bliver introduceret til den selvstændi-ge læring og det akademiske miljø på universitetet samt at de krav og udfordringer universitetet stil-ler til os som nye studerende bliver gjort tydelige. Vi skal have redskaber til at håndtere den nye situ-ation, når vi starter på universitetet. Københavns Universitet skal sikre, at alle studerende i løbet af det første studieår introduceres til følgende red-skaber og emner:

Studieteknikker Vejledning og rådgivningstilbud Litteratursøgning Introduktion til intranet og kursusdatabaser Introduktion til det faglige, sociale og politi- ske studentermiljø

Det skal være studienævnets opgave at vurdere hvordan introduktionen sker bedst på de enkelte uddannelser.

Det vigtigt at faglige og sociale elementer i stu-dieintroduktionen kædes sammen, således at de studerende fra starten bliver en del af studiemil-jøet og det sociale fællesskab på deres studie. Stu-dieintroduktionen skal prioriteres og tilføres flere ressourcer, bl.a. til uddannelse af tutorer. De ældre studerende der vælger at bruge tid på at introdu-cere nye studerende til det sociale og faglige miljø på deres fag skal ses som en ressource. Samtidig skal der stilles krav til introforløbet, således at alle typer af nye studerende kan deltage og få hjælp til studierne gennem hele det første studieår.

6 politiske målsætninger

Overskuelig studenterservice! 1

KU forventer, at vi som studerende kan træffe mange selvstændige valg. Det kræver en lettilgæn-gelig studenterservice og en grundig vejledning og derfor skal der afsættes tilstrækkelige midler til at forbedre og styrke alle aspekter af studen-terservice.

Studenterservice er mange steder delt i mindre enheder, der tager sig af forskellige problemer. Det er vigtigt at denne inddeling er overskuelig for de studerende samt at man let kan blive henvist til den enhed, man har behov for at tale med om sit problem.

Alle fakulteter eller campusområder skal derfor have mindst én enhed der kan fungere som ’First Stop Shop’, hvor de studerende kan henvende sig med alle deres spørgsmål og derefter henvises til den enhed, hvor de kan hente hjælp til lige netop den problemstilling, de står med. Dette vil forhin-dre at de studerende får forkert og forvirrende Med studenterservice mener vi de situationer, hvor vi som studerende har kontaktflader

med universitetet, som ikke er kontakt i form af undervisning.

vejledning, og samtidig lette personalets arbejde i de enkelte enheder, da der vil værre færre stu-derende der henvender sig de forkerte steder. På længere sigt bør alle enhederne af studenterser-vice have et fuldt overblik, således at de studeren-de, uanset hvor de henvender sig, vil få hjælp efter maksimalt én henvisning.

Derudover skal universitetets internetformidling styrkes. KUs hjemmeside skal ligesom hver enkelt fakultetshjemmeside have en samlet oversigts-side over de forskellige dele af studenterservice på det pågældende fakultet. En samlet oversigt på fakultetsniveau er særlig vigtig på de flerfaglige fakulteter, hvor de studerende har et behov for tydeligt at kunne se om de skal søge vejledning på fakultetets, instituttets eller fagets hjemmesider.

Også den personlige studievejledning skal opprio-riteres og åbningstiderne udvides, således at en studerende altid kan få vejledning og støtte, når hun eller han står overfor udfordringer på sit stu-die.

7politiske målsætninger

Studievejledningen skal have fokus på den enkel-tes udfordringer og det skal være muligt at tale om studieskift eller få hjælp til at planlægge ud-sættelse af fag, hvis dette er nødvendigt for, at den studerende kan fortsætte med at studere. Det er derfor vigtigt at der ikke lægges bånd på studie-vejlederne.

Ligeledes skal de studerende som kommer i fag-lige eller personlige vanskeligheder have bedre adgang til og information om hjælp. Tilbud som Studenterrådgivningen der bl.a. tilbyder psyko-logisk vejledning skal sigte efter at nå ud til flere studerende, bl.a. ved at disse tilbud er fysisk tilstede på fakulteterne.

Udvikl undervisningsformerne!

God undervisning er en forudsætning for gode ud-dannelser. Desværre oplever vi som studerende mange steder på universitetet en undervisning der ikke er fulgt med tiden. Undervisningen og dens form skal tilpasses de studerendes lærings-situation, og KU skal have fokus på udviklingen af

undervisningsformer. Det skal ske ved at tilknytte hovedområdespecifikke pædagogiske centre til fakulteterne, der løbende udbyder kurser, giver underviserne feedback på deres undervisning og understøtter dem i at udvikle deres kurser. Sam-tidig skal KU sætte fokus på undervisningen ved årligt at afholde en pædagogisk dag, hvor under-visere og studerende fra hele KU kan mødes og diskutere undervisningsformer. For at KU følger med udviklingen indenfor den pædagogiske og di-daktiske forskning skal universitetet samtidig af-sætte penge til udvikling af e-læring og interaktiv undervisning.

Studiemiljø for alle!

De faglige og sociale studieelementer på KU hver-ken må eller kan ses hver for sig. Et godt socialt samvær på fagene skaber et stærkt sammenhold blandt de studerende, og øger tilknytningen til de enkelte fag samt til universitetet som helhed.

Gennem deltagelse i studenterpolitiske- og sociale aktiviteter får de studerende endvidere mulighed

8 politiske målsætninger

for at udvikle sig både fagligt og personligt ved at diskutere fagrelevante emner og udveksle erfarin-ger med hinanden. Et godt studiemiljø er således en vigtig forudsætning for at styrke fagligheden på universitetet og minimere frafaldet. Studiemil-jøet og de studentersociale og -politiske aktivite-ter skal derfor styrkes.

Det er en forudsætning for et godt studiemiljø at de nødvendige fysiske rammer er til stede.

Alle campusområder skal derfor have ordentlige studiepladser og fællesområder samt lokaler til både afholdelse af arrangementer og til at drive de frivillige foreninger.

KU afsætte flere overordnede midler til studiemil-jøet og det skal være lettere at søge økonomisk støtte fra bl.a. fakultetspuljer og studiemiljøpul-jen.

Der skal være et åbent og inkluderende studiemil-jø på alle studier. Det er vigtigt at de studerende føler at de kan være en del af fællesskabet uanset

køn, alder, etnicitet, religion, handicap, seksuel orientering og politisk overbevisning.

For at de studerende frit kan benytte sig af de so-ciale tilbud, er det ligeledes en forudsætning at synligheden af de studentersociale og -politiske aktiviteter øges. Fakulteterne skal derfor sikre at de studerende har let adgang til at orientere sig om forskellige aktiviteter på deres studie.

efter aktivitetenOprydning og evaluering. Det kan være en god idé at afslutte aktiviteten med at lave noget socialt for de aktive, hvor man takker dem for deres deltagelse.

under aktivitetenOlympiske Optag skal illustrere irrelevante parametre som studerende bliver målt på, når de søger bestemte uddannelser. Det kan være 100 m. løb for samf’ere, der skal have 10 i idræt for at få et gennemsnit til at læse psykologi.

Man kan evt. løbe mens man læser en bog. Det kan også være kemi eller matematik for at læse litteraturvidenskab. Retstavning for matema-tikere/medicinere o.l.

før aktivitetenSørg for at skaffe aktive i god tid. Tag højde for at der sandsynligvis vil være et frafald.

Planlæg hvilke discipliner der skal konkur-rere i, alt efter hvilke(t) studie(r) der sættes fokus på.

Skaf de nødvendige rekvisitter.

Lav evt. løbesedler eller plakater.

ProblemstillingAdgangskravene til langt hovedparten af KUs uddannelser inkluderer et karak-tergennemsnit af varierende størrelse. Det betyder at mange studerende hver år bliver afvist fordi de har fået mindre gode karakterer i fag, der ofte er irrelevante for studiet, også selvom de har udmærket sig i alle de relevante fag, eller af andre grunde er kvalificerede til den ønskede uddan-nelse.

Tidsforbrug: En dag

antal aktive: Fakultetsrådet el. flere fagråd - min. 10

ol for studieoptag

alternative optagelsesformer 9

Ouuuaargh!

ProblemstillingFor få optagne på kvote 2 => universitetet mister kvalificerede ansøgere.

Tidsforbrug: 5-10 timer

antal aktive: 1-2

flere kvote 2 studerende

10 alternative optagelsesformer

før aktivitetenFind succesfuld kvote 2 studerende og få vedkommende med på ideen. Hav konklu-sioner fra PHD afhandling om kvoteoptagne fra Syddansk Universitet ved hånden (brug google). Kontakt journalist (Studenterrådet kan hjælpe med kontakt). Kreér en bruttoliste over relevante politiske aktører og beslut-ningstagere i øvrigt, dels til journalisten og til evt. eget brug. Konfrontér evt. selv politikere eller beslutningstagere.

efter aktivitetenHold øje med om eventuelle løfter på området bliver fulgt op af politikerne.

Prøv også...En parole kunne være: Kvote 2 – lige så god! Eller: Kvote 2 – rigtig god!

under aktivitetenFå universitetsavisen eller andet medie til at bringe historie om den succesfulde kvote 2 studerende, så det kan afføde en reaktion hos politikere og øvrige beslutningstagere.

ProblemstillingAdgangskravene til langt hovedparten af KUs uddannelser inkluderer et karakter-gennemsnit af varierende størrelse. Det betyder at mange studerende hvert år bliver afvist fordi de har fået mindre gode karakterer i fag, der ofte er helt irrelevante for studiet, også selvom de har udmærket sig i alle de relevante fag, eller af andre grunde er kvalificerede til den ønskede uddannelse.

Tidsforbrug: Længere arbejdsperiode.

forsøgsordninger

11alternative optagelsesformer

før aktivitetenHold et forberedende møde i fagrådet, hvor I fastlægger jeres holdning til alternative optagelsesformer og udarbejder konkrete forslag til en relevant forsøgsordning for jeres studie. Det kan for eksempel være optagelsesprøver. Tag stilling til hvor mange pladser det skal dreje sig om og hvordan man følger forsøget.

efter aktivitetenHvis der afprøves en ny optagelsesform, er det vigtigt at der er en løbende og grundig evaluering.

Følg op på at der konkluderes officielt på forsøget, og at resultaterne bliver delt.

under aktivitetenNår I har udarbejdet et forslag til en for-søgsordning, er det vigtigt også at overveje hvordan den skal præsenteres i studienævnet.

Find gode argumenter på forhånd og pres på for at studienævnet ansøger om en forsøg-sordning for alternativt optag på det pågæl-dende studie.

Relevante

eksamener

studiestartsstraegier

12

ProblemstillingFlere fakulteter vil spare hele eller store dele af studieintroduktionstilskuddet væk. Derudover er studieintroduktionen man-gelfuld mange steder.

Tidsforbrug: Længere arbejdsperiode.Herunder en arbejdsdag eller et møde i fagrådet til at udarbejde et forslag til studi-estartsstrategi samt forhandlinger i studi-enævn eller akademisk råd. Der skal også afsættes tid til en efterfølgende evaluering med de nye studerende.

Antal aktive: De valgte repræsentanter i Akademisk Råd eller Studienævnet samt fagrådet.

øget studieintroduktion

Før aktiviteten (forberedelsen):

Aktiviteten:

Opfølgning

Forslag til billede/illustrationen:

Bevar en god studieintroduktion

13øget studieintroduktion

før aktivitetenHold et møde i fagrådet hvor i vedtager jeres bud på en studiestartsstrategi på jeres fag eller fakultet.

En studiestartsstrategi kan for eksempel forpligte stu-dienævnet til at sikre, at alle studerende i løbet af det første studieår introduceres til følgende redskaber og emner:

• Studieteknikker

• Vejledning og rådgivningstilbud

• Litteratursøgning

• Introduktion til intranet og kursusdatabaser

• Introduktion til det faglige, sociale og politiske studentermiljø

Derudover kan studiestartsstrategien sætte fokus på at rusturene ikke skal afvikles, men derimod opprio-riteres, således at de danner grobund for et ordentligt studiemiljø de studerende imellem, samt indeholde faglige elementer af en ordentlig kvalitet og relevans.

Yderligere kan studiestartsstrategien indeholde en forpligtelse for tutorerne, til at bevare kontakten med de nye studerende hele det første år af studiet og ikke kun i studieforløbet.

Et forslag til studiestartsstrategi skal naturligvis tage udgangspunkt i de enkelte studier.

Når I har udarbejdet et forslag til studiestartsstrategi, er det vigtigt også at overveje hvordan den skal præ-senteres for studienævnet. Find gode argumenter på forhånd

under aktivitetenTag problemstillingen op i Akademisk Råd eller Stu-dienævnet og præsenter jeres forslag.

Vær forberedt på at det kan være nødvendigt at lave ændringer.

efter aktivitetenSørg for at følge op på at studiestartsstrategien bliver fulgt op.

Evaluer studiestarten med de nye studerende, således at studiestartsstrategierne løbende kan udvikles og forbedres.

Prøv også/Andre har med succes….

Man kan også tage nogle mere løse overvejelser op i Studienævnet og derefter i samarbejde med VIP’erne udarbejde en fælles studiestartsstrategi.

ProblemstillingMangel på introduktion til fagmiljø, for-skere og undervisning på den enkelte ud-dannelse som kan fjerne skodderne imel-lem undervisning og forskning og imellem mellem studerende og forskere.

Tidsforbrug: ca. 30 timer

antal aktive: Minimum 2-3 ansvarlige

åbent hus på instituttet

Åbent

hus!

14 øget studieintroduktion

efter aktivitetenEvaluér eventuelt dagen med et spørgeskema.

Prøv også...Lav et lignende arrangement hvor alle studentersociale foreninger på dit fag eller fakultet er repræsenteret, så studerende kan få overblik over studiemiljøet, det sociale liv og hvor de kan engagere sig!

under aktivitetenÅbent hus på instituttet er en dag hvor; - Studerende og forskere kan møde hinanden.- Studerende kan skabe sig overblik over forskere, og forskningsemner på deres institut, eller søge mere specifik information om, hvad der rører sig på et bestemt forskningsområde på insti- tuttet.- Forskere har mulighed for at fortælle om deres forskning og om projekter på en bestemt afdeling.

før aktivitetenSælg idéen til institutlederen. – Vælg en studerende med lobbykompetencer og gode kontakter til undervisere/forskere. Start eventuelt med at lobbyere for idéen overfor undervisere/forskere som I mener nemmest kan overtales til at være med. Plan-læg dagen i detaljer. Find oplægsholdere. Søg penge hos jeres institut fakultet el. i relevant fagforening.Opreklamer arrangementet blandt studer-ende og oplægsholdere.

introdag til valgfag

15

efter aktivitetenOprydning og evaluering

Prøv også...Arrangementet kan også afhol-des i en foredragssal, hvor hvert fag bliver præsenteret mundtligt. Arrangementet er en god mulighed for at reklamere for fagrådet, så sørg for at byde velkommen og vær synlige på dagen.

under aktivitetenDagen afholdes som en messe, hvor hvert fag har en mindre bod. Ældre studerende og evt. undervisere står ved boderne og præsenterer fagene. På bordet kan der være plads til de undervisningsmate-rialer, der bliver benyttet til det pågældende fags undervisning. De studerende der skal til at vælge valgfag bevæger sig rundt til de relevante boder.

før aktivitetenFind en dato for introduktionsdagen og book lokale i god til. Tag kontakt til undervisere og ældre studerende i forskellige fag og inviter dem til at repræsentere fagene på dagen. Invitér i god tid. Lav eventuelt nogle flotte, formelle invitatio-ner, eller brug frokost som lokkemad. Inviter de studerende til dagen. Hæng f.eks. plakater op på campus. Lav sedler til alle boderne og evt. kort, der fortæller hvilket fag, der præ-senteres hvor.

ProblemstillingPå de fleste at KU’s uddannelser udbydes der en række valgfag, så de studerende har mulighed for at specialisere sig og fordybe sig. Men det kan være problemfyldt at få overblik over de forskellige fag og de skriftlige fagbeskrivelser er til tider korte og upræcise. De studerende kan derfor opleve at måtte vælge i blinde.

Tidsforbrug: 6-8 timers messe på selve dagen og forberedelse.

Antal aktive: Repræsentanter for alle valgfagene, enten undervisere eller ældre studerende. 1-4 arrangører

øget studieintroduktion

Vælg ikke fag i blinde

16overskuelig studenterservice

problemstilling1) Studerende får for sent svar på om de er kommet på de kurser de har tilmeldt sig, fordi administrationen visse steder er presset eller blot har uhensigtsmæs- sige deadlines. 2) Relationen mellem studerende og admin- istrativt personale kunne være bedre!

Aktiviteten består i, at fagrådet sammen med andre studerende sætter fokus på en positiv relation ved at bære Støtte T-shirts med på-skriften ”Vi elsker vores administration” eller lignende.

støttekampagnestudenterorienteret administration

t-shir

ts

til de

ansat

te

før aktivitetenSøg om penge til T-shirts til kampagnen. Få nogle Studerende til at være med til at de-signe T-shirts og være med på ideen om at bære dem på bestemte dage på instituttet/ad-ministrationsgangen. – Gerne studerende som er ansatte, eller på anden måde har en stærk (fysisk) tilknytning til instituttet, således at kampagnen bliver synlig for det administra-tive personale.

under aktivitetenKampagnens hovedformål er fornuftige dead-lines i den lokale administration som foreta-ger eksamenstilmeldinger mv. Kampagnens delmål er at skabe et godt forhold studerende og administration (TAPere) imellem. Kampag-nen skal derfor handle om en bedre relation mellem studerende og administration, ved at vise de ansatte at vi som studerende anerken-der deres arbejde som vigtigt for at universi-tetet kan fungere.

efter aktivitetenFor at udbrede kampagnen kan tilføjes 1000 klistermærker med lignende design, som kan deles ud til en bredere skare af studerende. Evt. kunne en variant have teksten: ” Har du smilet til din TAPer (teknisk administrativt personale) i dag?”

Prøv også...Samtidig kan man arbejde for hensynet til de studerende i administratio-nens arbejde i studienævnet.

16

overskuelig studenterservice

t-shir

ts

til de

ansat

te ProblemstillingDet kan være svært at finde vej på hele KU som studerende og f.eks. finde sit forelæs-ningslokale.

antal aktive: 2-5 seje dataloger

Find vej med uni-appover samtlige lokaler på KU

Seje progammører

før aktivitetenLav kort (google map) over samtlige lokaler på KU

under aktivitetenProgrammér APP til web, Iphone, android etc.

efter aktivitetenSpred kendskabet til den mundtligt, igennem ku.dk, KUnet, studenterraadet.ku.dk og facebook.

Prøv også...Pres på gennem råd og nævn og for at KU finansierer projektet og sørger for program-meringen.

17

problemstillingFor korte åbnings- og telefontider. Generelt for lang svar tid på mails hos administra-tionen og studievejledningen.Aktiviteten er en Flash mob med evigt ventende studerende, ”Støvede” studer-ende står, sidder, gaber og venter med spørgsmål og papirer på at få hjælp i vejledningen/administrationen.

Tidsforbrug Forberedelse af skilte, pa-pirer etc. En halv time/time til udførelse.

antal aktive 2-4 studerende til plan-lægning, ti til eventen.

Tilgængelig vejledninglav en flashmob

Gaaa

ab!Gaaab!

18 overskuelig studenterservice

under aktivitetenLav eventen tæt på de pågældende lokaler, så studerende og ansatte som har deres gang på/ved kontorerne opdager eventen, men uden at være til gene. En studerende kommer hvert femte minut forbi med et skilt hvor der står ”mandag”, ”tirsdag” osv., imens sidder de studerende med telefoner, spørgsmål og deres papirer de skal aflevere/have hjælp til at udfylde.

efter aktivitetenFå det lokale studenterblad/den lokale blog-ger til at skrive et indlæg om flashmobben og baggrunden herfor.

Prøv også...Gå sammen med de andre fagråd/studerende fra andre fag på fakultetet og udfør flash-mobben med mange studerende.

før aktivitetenLav skilte med ugedage, spørgsmålstegn og telefoner i stort format i pap. Spørg nogle medstuderende, om de har lyst til at være med til at udføre flash-mobben (event hvor ”gadebilledet” brydes ved at alle pludselig gør noget (uventet) på samme tid). Hvis I opreklamerer bredt, så sørg for ikke at afsløre eventen, men lad sive, at der kommer til at ske noget ”i spisepausen ved lokale xx mandag den…”

19overskuelig studenterservice

ProblemstillingEn spredt uoverskuelig studenterservice, hvor man ikke ved hvor man skal gå hen. ”Hvem-Ved-Hvad-Hvor?”Tidsforbrug: Film - ca. 10 timer i alt.Antal aktive: 2-3 personer. Kræver et par ansatte (eller nogen der ligner)

Tidsforbrug: Film - ca. 10 timer i alt.

antal aktive: 2-3 personer. Kræver et par ansatte (eller nogen der ligner)

Instruktør

Vejledningslabyrintenlav en film om vejlednings/administrationslabyrinten

filmka

meraTake one! Cut!

før aktivitetenFind lokaler til filmningen og sørg for at få godkendelse til brug fra de rette personer/det pågældende administrative personale. Sørg for at have adgang til lokaler aftalt med administrationen på dit studie eller fakultet. Skaf kamera og en person der kan filme og sammenklippe.

under aktivitetenOptag en film der viser en studerende bliver sendt rundt mellem forskellige instanser (fysisk fra sted til sted) og til sidst ender ved start, fordi ”Ingen-ved-hvem-der-ved-hvad-hvor.”

efter aktivitetenFortæl dine studiekammerater om den fantas-tiske sjove video du har set på Youtube eller hørt om gennem fagrådets facebook-gruppe og udbred videoen gennem sociale medier.

Prøv også...En lignende film kunne laves som illustration af behovet for et kursuskata-log som skaber overblik over relevante fag på tværs af fakulteter, da studerende som det er nu har svært ved at overskue udbuddet af kurser på hele universitetet.

20 udvikl undervisningsformerne

problemstillingManglende fokus på den gode underviser, og vigtigheden i at udvikle sin undervisn-ing.

Tidsforbrug: 5 timer pr. uge. Planlægn-ing og afholdelse løber over ca. 2 måneder, hvor der løbende vil være forskellige opgaver der skal løses.

antal aktive: minimum 2 – jo flere aktive jo flere hænder at dele opgaverne imellem

den gode underviser

Trofæ

under aktivitetenInviter hele instituttet både studerende og undervisere til prisoverrækkelsen, og fortæl i forbindelse med invitationen hvorfor god undervisning er vigtig.

Uddel prisen. Det kan både være ved et kort uformelt arrangement og ved en større reception.

før aktivitetenLav en projektbeskrivelse. Formulér for- målet med prisen, tidsplan for projektet, hvordan skal prisen opreklameres overfor de studerende og underviserne, hvad skal prisen hedde osv. Udarbejd en liste over de kriterier som underviserne skal bedømmes på. Opreklamér prisen overfor de studerende og opfordr dem til at nominere den underviser de synes fortjener prisen. Nedsæt et dommerpanel til at finde vinderen.

efter aktivitetenSæt fokus på god undervisning ved at skrive en artikel til nyhedsbrevet på instituttet, hjemmesiden o.lign. hvor I fortæller om hvorfor vedkommende har modtaget prisen.

Få evt. prismodtageren til at fortælle om sine tanker om god undervisning. Det kan både være ved en forelæsning eller til en artikel til nyhedsbrevet el.lign.

21udvikl undervisningsformerne

under aktivitetenPeriasiti aliquo ipsam re vent restionest ut omnis mincten demporrum as eum vero ex expliqu iatureped que audam volupta tibere serum de id ut fuga. Et magnatq uasinctur? Agnam ipiciendis dit elit es cum venim faceserovit, culluptum quiassimin poreicius, officimpor simagni squaepta volectatus.Eligend ebisquam dolor sum ditaturiore moluptat.

efter aktivitetenPeriasiti aliquo ipsam re vent restionest ut omnis mincten demporrum as eum vero ex expliqu iatureped que audam volupta tibere serum de id ut fuga. Et magnatq uasinctur? Agnam ipiciendis dit elit es cum venim faceserovit, culluptum quiassimin poreicius, officimpor simagni squaepta volectatus.Eligend ebisquam dolor sum ditaturiore moluptat.

før aktivitetenPeriasiti aliquo ipsam re vent restionest ut omnis mincten demporrum as eum vero ex expliqu iatureped que audam volupta tibere serum de id ut fuga. Et magnatq uasinctur? Agnam ipiciendis dit elit es cum venim faceserovit, culluptum quiassimin poreicius, officimpor simagni squaepta volectatus.Eligend ebisquam dolor sum ditaturiore moluptat.

PROBLEMSTILLINGFor lidt gensidig evaluering studer-ende og underviser imellem. Studie-ordningerne sikrer ikke feedback. Der mangler løbende feedback på kurset, feedback på opgaver og eksamener. Hvad var godt og skidt? Skrevet ind i studieor-dningen.

Antal aktive: Dem man er i sit fagråd

gensidig evaluering

Og opmærksomhed!

Blah bl

ah

blah

skab debat!

før aktivitetenSkaf argumenter for, hvorfor gensidig evalu-ering er vigtig. Hold et debatmøde om under-visningsformer på jeres studie.Lobbyer for, at en eller flere personer på alle undervisnings-kurser, tager problematikken op.

Det kan at skabe opmærksomhed og debat blandt studerende og undervisere om gensi-dig evaluering. Få ’debatskaberne’ til samtidig at nævne, at fagrådet arbejder på sagen og gerne vil have opbakning gennem underskrif-ter.

under aktiviteten1) Delmål: ’Få debatskaberne’ på hvert undervisningskursus til at hjælpe fagrådet med at lave en underskriftind- samling for studerende såvel som undervisere: ” Skriv-under-på-at-du kan-se-nødvendigheden-i-feedback”.

2) Få skrevet ”god, grundig og gensidig evaluering” ind i studieordningen.

efter aktivitetenFortæl resten af dit studie at fagrådet fik skabt debat om evalueringen af undervisningen og/eller fik indskrevet ’gensidig evaluering’ som en del af studieordningen.

Trofæ

22 udvikl undervisningsformerne

efter aktivitetenStudenterrådet samler de studerendes ideer ind og samler det i et idékatalog til forskel-lige undervisningsformer. De studerende kan derefter bruge kataloget som støtte, når de evaluerer deres undervisningskurser mundtligt og skriftligt og fagrådet kan bruge det som grundlag for ændringer i undervisn-ingsformerne i studienævnet. Prøv også...Fagrådet indfører en pædago-gisk temadag på studiet, hvor man afprøver forskellige undervisningsformer.

under aktivitetenFagrådene indsamler studerendes ideer til ’best practises’ med forskellige undervisn-ingsformer, dvs. konkrete ideer eller gode oplevelser forskellige studerende har haft med specifik undervisning.

før aktivitetenFlere fagråd (og/eller fakultetsråd) bliver enige om, at de vil udforme et idékatalog om ’best practises’ ift. undervisningsformer. Fagrådene (og/eller fakultetsrådene) og Studenterrådet snakker sammen om hvilken rolle og funktion de hver især har i processen.

PROBLEMSTILLINGIkke nok variation og inddragelse i under-visningen

Tidsforbrug: 2 effektive timer!

antal aktive: De aktive i fagrådet og Studenterrådet

Masser af kaffe

inddragende undervisninglav et idékatalog over ’best practices’ ift. Undervisningsformer

KatalogBlok til ideer

23udvikl undervisningsformerne

efter aktivitetenSørg for selv at sætte gang i vidensdelingen ved at lægge noter opgaver og lignende ind i systemet. Følg eventuelt op på brugen af vidensdelingssystemet, ved at få andre stude-rende til at evaluere det.

Prøv også...Videndelingen kunne også indeholde mulighed for debatindlæg om f.eks. gode bøger indenfor fagområdet, link til relevant hjemmesider mv.

under aktivitetenBrug en stor del af de ressourcer I har til rådighed på at opreklamere den nye mulighed for vidensdeling, bl.a. vha. instituthjemme-side, det lokale studentermagasin, opreklam-eringer til forelæsninger på alle årgange og spred rygtet mundtligt, hver gang I snakker med jeres medstuderende.

før aktivitetenUdtænk et godt system/ en skabelon for notedeling og lav en kort manual, så alle har mulighed for at deltage. Systemet kan f.eks. være et elektronisk grupperum.

Katalog

PROBLEMSTILLINGViden bliver udnyttet for lidt mellem stu-derende på samme årgang og på tværs af årgange. Det er bl.a. en udfordring at vi-densdele på tværs af undervisningshold

Tidsforbrug: ca. 10-15 timer over en kor-tere eller længere selvdefineret periode

antal aktive: 2-4 personer. Hvis man er fire, deles op i to grupper, hvor to står for opreklamering og to for udvikling af system for vidensdeling

vidensdelingblandt studerende

Vidensdeling

24

efter aktivitetenHvis det er svært at få dekanen eller insti-tutlederen til at indse vigtigheden af en lokal studiemiljøpulje, så lobbyer med argumentet om at andre fakulteter har sådanne puljer samt at rektoratet har besluttet at sætte fokus på studiemiljø i KUs nye strategi 2016.

under aktivitetenPræsentér dekan, institutledere og andre relevante personer for idéen – husk at fortæl dem, at et godt studiemiljø forhindrer frafald ved at øge den sociale og faglige tilknytning til studiet. Idéen kan eventuelt introduceres gennem et møde med præsentation af konceptet for studienævn, ledelse og studerende (gerne de sociale foreninger).

før aktivitetenFør aktiviteten (forberedelsen):Vis at forbedringer af studiemiljøet er vigtige og nødvendige. Lav en præsentation af idéer til at forbedre studiemiljøet (brug eventuelt også idéer fra dette idékatalog). Præsentationen kan være udformet som en video, et power point oplæg, en liste eller andet. Lav en tilsvarende liste over allerede udførte studiemiljøtiltag som har forbedret studiemiljøet på jeres studie/fakultet.

studiemiljø for alle

ProblemstillingMangel på lokale studiemiljøpuljer oprettet af institutter eller fakulteter, som studerende kan søge til studiemiljøpro-jekter, - arrangementer og forbedringer på hvert fakultet

antal aktive: De aktive i fag- og eller fakultetsrådet

lokale studiemiljøpuljer

studiemiljøpulje

25

efter aktivitetenFind nogle flere som kan være med til at stå for kulturcaféen næste gang den afholdes, f.eks. ved at de fremmødte/interesserede selv kommer med forslag til form og indhold til arrangementet.

Prøv også...Lav en afstemning via sociale medier om temaet for kulturcaféen og indholdet. Eks. hvilken film skal vises til filmaftenen eller hvilke artikler skal debatteres til debataf-tenen.

under aktivitetenAfhold kulturcaféer. Kulturcaféerne kan bl.a. være filmaftener, udflugter til museer, debat aftener, læseklubber, spilleaftener mv. Kul-turcaféerne kan med fordel have et studierel-evant tema, der varierer fra gang til gang.

Kulturcaféerne kan med fordel afholdes på hverdagsaftener, da dette appellerer til et an-det publikum end weekendfesterne gør. Sørg for at lave ’caféstemning’ ved at sælge ikke alkoholiske drikkevarer og snacks.

før aktivitetenVælg temaet og formen på kulturcaféen.

Annoncér afholdelsen af kulturcaféen til forelæsninger, gennem sociale medier, på plakater og ved mundtlig overlevering.

studiemiljø for alle

ProblemstillingDe studerende føler sig ikke som en del af deres studiemiljø – bl.a. fordi mange aktiviteter inkluderer alkohol og fester i weekenden.

Tidsforbrug: 3 timer

antal aktive: 2 eller flere

arrangér en kulturcafe

Film af

ten

Brætspil

26

Sammenhold

efter aktivitetenFå de fremmødte studerende til at evaluere i et kort spørgeskema om arrangementet suc-ces ift. den faglige og den sociale dimension. Prøv også...

1) Sørg for at der er snacks og lidt at drikke imens man går rundt til arrangementet; og/eller 2) Inviter deltagerne til spisning efter ar- rangementet, hvor de kan lære hinanden yderligere at kende.

før aktivitetenFå studielederen og institutlederen med på vognen og søg penge af institut el. fakultet til arrangementet. Lobbyer for at få så mange undervisere så muligt til at komme og præsentere deres fag ved arrangementet og find studerende som har haft de forskellige fag til at komme og besvare spørgsmål. Inviter en underviser eller gæstefortaler til at komme og holde en fore-læsning om et relevant emne for kandidatstu-derende på faget.

under aktivitetenLav en introduktionsdag til kandidaten og kurserne på kandidaten, hvor de studerende kan møde hinanden og få mere at vide om valgmuligheder ift. fag. Start dagen med et par ’ryste sammen’ aktiviteter, hvor de studeren-de lærer hinanden at kende. Lav en fagmesse (Se: introdag til valgfag). Studievejledningen o.a. relevante kan også in-viteres til at have en bod. Afslut dagen med et fælles oplæg af en underviser/gæstetaler, som kan inspirere de nye kandidatstuderende.

studiemiljø for alle

problemstilling1) For lidt studiemiljø på kandidaten. De studerende bliver ikke ”rystet sam men”, når de starter på kandidaten.2) Det kan være svært at vide hvad et fag på kandidaten reelt handler om, uden at høre om det i praksis, særligt hvis der er meget stor valgfrihed mel- lem fag, kan det være relevant med et arrangement, der sætter fokus på det faglige indhold på kandidaten.

Antal aktive: Fagrådet. Samarbejd med jeres fagråd/studieleder/institut/studie-vejledning.

studiemiljø på kandidaten

27

Sammenhold

efter aktivitetenUdvid arrangementet med kulturelle indlæg i form af f.eks. oplæg eller musik fra forskellige lande. Prøv også...Sørg for at udvekslingsstude-rende og danskere kommer til at snakke sammen. F.eks. I stedet for dansk studerende/udenlandsk studerende bordkort kan I lave bordplan efter lege såsom ”find en dansk/udenlandsk studerende som er lige så gam-mel som dig/ som læser det samme som dig/som tager det samme fag som dig - og slå jer ned ved samme bord” mv.

under aktivitetenSocialt arrangement på engelsk med mad fra forskellige lande.

Sørg for at blande danske og udenlandske studerende under middagen. Dette kan f.eks. gøres ved at lave bordkort som fortæller om det er en dansk studerende eller en udveks-lingsstuderende som skal sidde på pladserne, således at de fremmødte bliver blandet ved bordene.

før aktivitetenPlanlæg aftenen i fællesskab og ordn det praktiske som lokalebookning og ansøgning om penge til arrangementet. Inddrag uden-landske studerende i planlægningen hvor det giver mening. F.eks. ved planlægning af menuen og på dagen ved madlavning sammen med danske studerende. Inviter alle danske og udenlandske studeren-de på dit fag/årgang eller undervisningshold. Opreklamér arrangementet som et engelsk-sproget, kulturelt arrangement med god mad!

problemstillingUdvekslingsstuderende bliver ikke integre-ret i det sociale og faglige studiemiljø.

Tidsforbrug: Afhængigt af hvor meget I gør ud af forskellige aktiviteter til arran-gementet.

Antal aktive: Fag- eller fakultetsrådet evt. i samarbejde med mentorer for uden-landske studerende (hvis ikke det findes på jeres studie, er det et godt sted at starte!)

studiemiljø for alle

kulinarisk aften

Yummy