AFSNIT 9 august 2009 Q AFSNIT 9...AFSNIT 9 Afsnit 9: Modulbeskrivelser og undervisningsplaner 9.1.0 Studieordning aug 07 9.1.1 BM1 AS Autogen-svejs 9.1.2 BM1 DR Drejning 9.1.3 BM1

AFSNIT 9

Afsnit 9: Modulbeskrivelser og undervisningsplaner 9.1.0 Studieordning aug 07 9.1.1 BM1 AS Autogen-svejs 9.1.2 BM1 DR Drejning 9.1.3 BM1 FR Fræsning 9.1.4 BM1 GS Grundlæg skruestiksarb 9.1.5 BM1 LO lodning 9.1.6 BM1 LS lysbuesvejs 9.1.7 BM1 ML Materialelære 9.1.8 BM1 MO Motormontage 9.1.9 BM1 MS MAG-svejs 9.1.10 BM1 SP skruestiks-pladearb 9.1.11 BM1 TD tekn-dok 9.1.12 BM1 TS TIG-svejs 9.1.13 BM1 VT værkstedsteknik 9.1.14 BM2 TA tekniske anlæg 9.1.15 BM2 VSPR VS-projekt

9.1.16 BM4-5 FY - fysisk grundlag 9.1.17 BM4 EL1.1 9.1.18 BM4 EN – Engelsk 9.1.19 BM4 ME – metodelære 9.1.20 BM4 TM1- forbrændingsmotorer og systemer 9.1.21 BM5-6 KD Stationære kedel og turbineanlæg 9.1.22 BM5-6 MNG management 9.1.23 BM5-7 AU Automation 2007 version 1 9.1.24 BM5 EL2.1 9.1.25 BM5 HY hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende

komponenter 9.1.26 BM5 KE Proceskemi 9.1.27 BM5 ST Materiale og styrkelære 9.1.28 BM6 EL2.2 9.1.29 BM7-8 KØ køleteknik og køleteknologi 9.1.30 BM7-8 EL3 Elektroteknik-projektering 9.1.31 BM7 PU Pumper og kompressorer 9.1.32 BM8 AM - arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse 9.1.33 BM8 KL Klimateknik 9.1.34 BM8 SF – Skibsfremdrivning 9.1.35 BM8 ST – Skibsteknik 9.1.36 BM8 SR - Søret og skibsadm 9.1.37 BM8 SØSIK Søsikkerhed 9.1.38 BM8 VGT 1 - Vagttjeneste i maskinen

9.1.39 9.1.40 9.1.90 9.1.91

BM8 VGT 2 - FULL-mission Simulatorkursus på Chalmers BM8 HS – Hjælpe- og servicesystemer BM9 BCH PRO – Bachelorprojekt - projektbeskrivelse BM9 BCH – Bachelorprojekt

9.5.1 UVPL betjening af redningsmidler 9.5.2 UVPL SKIBSKOK 9.5.3 UVPL ROC 9.8.1 Undervisningsplan for Grundmodul for Skibsassistenter, Skoleskibet

Dokument 9.1.0 version 1

STUDIEORDNING for

”Maskinmesteruddannelsen”

Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse drift

Version 1

august 2007

MARTEC Dokument 9.1.0 Studieordning

Semester:

1. + 9. BM Studieretning:

Maskinmester Udarbejdet af:

BTH Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:

1. august 2007

Indholdsfortegnelse

FORORD ........................................................................................................................ 5

KAPITEL 1 (FORMÅL MV.) ........................................................................................... 6

1.1 MARTEC’s overordnede målsætninger ............................................................................ 7

1.2 Kvalitet ................................................................................................................................. 8

1.3 Adgangskrav ........................................................................................................................ 8

KAPITEL 2 UDDANNELSENS STRUKTUR, UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER MV. ................................................................................................ 9

2.1 Uddannelsesstruktur ........................................................................................................ 10

2.2 PBL som pædagogisk metode på maskinmesterstudiet.............................................. 18

2.3 Videns søgning .................................................................................................................. 20

2.4 Andre undervisningsmetoder .......................................................................................... 20

2.5 Organisering i forbindelse med projektarbejder .......................................................... 20

2.6 Vejlederfunktioner ............................................................................................................ 22

2.7 Kvalitetsudvikling .............................................................................................................. 22

2.8 Studietur ............................................................................................................................ 22

2.9 Laboratorieforsøg og skriftlige opgaver ........................................................................ 23

2.10 Bedømmelse (prøver og eksamen) ................................................................................ 23

2.11 Bedømmelsesplan ............................................................................................................. 24

2.10 Internationalisering – med engelsk som arbejdssprog ............................................... 27

KAPITEL 3 VALGFAG OG SPECIALELINIER ...........................................................28

3.1 Formål ................................................................................................................................ 28

3.2 Struktur .............................................................................................................................. 28

3.3 Fællesfag: Projektstyrings- og projektledelsesværktøjer ............................................ 29

3.4 Fælles 2 fagpakken .......................................................................................................... 29

3.4 El- og automationslinien .................................................................................................. 30

3.5 Energi og miljølinien ......................................................................................................... 31

3.6 Managementlinien ............................................................................................................ 31

3.7 Søfartslinien ....................................................................................................................... 32

KAPITEL 4 EVALUERING OG ORGANISERING ......................................................33

4.1 De studerendes evaluering af undervisningen: ............................................................ 33

4.2 MARTEC’s evaluering af forløbet .................................................................................... 33

4.3 Undervisernes organisering ............................................................................................. 33

KAPITEL 5 MERIT ......................................................................................................35


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

Side 5 af 181

Forord

MARTEC har udarbejdet denne studieordning for maskinmesteruddannelsen, i overensstemmelse med bekendtgørelsen om maskinmesteruddannelsen af 22/12/2006.

Studieordningen er udarbejdet af uddannelseschefen i samarbejde med lærerkollegiet. MARTEC ser Maskinmesteruddannelsen som et samlet uddannelsesforløb, hvor der hele tiden arbejdes på, at de studerende skal opleve studiet med teknisk- og teoretiske faglig progression fra start til slut. Uddannelsens indhold fokuserer iht. bekendtgørelsen for maskinmesteruddannelsen både på den håndværksmæssige og den teoretiske del af maskinmesterprofessionen. I indledningen af uddannelsen (BM1-BM3) arbejdes der med de opstillede håndværksmæssige mål, mens målene i den mere teoretisk faglige side af maskinmesterprofessionen placeres dels i basisdelen (BM4-BM6) og dels i den afsluttende del (BM7-BM9)af uddannelsen. Den studerende vil opleve visse forskelle i struktur og pædagogiske overvejelser, herunder metodik og didaktik afhængig af på hvilket niveau i uddannelsesforløbet den studerende befinder sig.

MARTEC følger behovet for fornyelse af studieordningen. En revision af denne kan iværksættes af MARTEC i forbindelse med ændringer af love og/eller bekendtgørelser. Lærergruppens evaluering af afsluttede forløb kan også give forslag til ændringer. Studieordningen bliver revideret løbende min. 1 gang om året og godkendes af MARTEC’s ledelse.

Denne studieordning er gældende for studerende der påbegynder uddannelse til maskinmester med studiestart august 2005 eller senere og betegnes ”STUDIEORDNING FOR Maskinmesteruddannelse PBA, Version XX af YY. ZZ 200X”

Studieordningen, der angiver de nærmere regler for uddannelsen til maskinmester, er udfærdiget i henhold til følgende love, bekendtgørelser og SFS rundskrivelser.

• Lov om maritime uddannelser, Lov nr. 226, 22/4 2002

• BEK. nr. 55, 18/1 2007 om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de

maritime uddannelser (Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007).

• BEK. nr. 770 af 5/7 2006 om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime

uddannelser

• Bekendtgørelse nr. 303 af 3. maj 2001 om godkendte prøver og praksiskrav for autorisation af elinstallatører

• Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr (BEK nr. 100 af 31/01/2007)

• Søfartsstyrelsens gældende AU rundskrivelser med supplerende krav til kurser i brandbekæmpelse, betjening af redningsbåde mv.

• Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kurset ”Orienteringskursus i tankskibe version 1.0 af 4. juni 2002,” ”tanker familiarization”.


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

Side 6 af 181

KAPITEL 1 (Formål mv.)

I henhold til § 1 i bekendtgørelsen om maskinmesteruddannelsen af 22/12/2006 beskrives følgende formål med Maskinmesteruddannelsen på professionsbachelorniveau.

Maskinmesteruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift) har til formål at kvalificere de studerende til på ledelsesniveau i skibe og i virksomheder i land at varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer og herunder forestå, at disse anlæg og installationer drives optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn.

Den studerende skal kvalificeres til at:

1) indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund,

2) varetage det økonomiske, tekniske og sikkerhedsmæssige ansvar og opgaver i forbindelse med tekniske anlæg og installationer,

3) kunne planlægge og være ansvarlig for arbejdsopgavers udførelse,

4) tilegne sig og vurdere ny viden inden for maskinmesterprofessionens arbejdsområder og

5) deltage i videre uddannelse.

Efter endt uddannelse skal den studerende have opnået det teoretiske grundlag til at:

1) erhverve autorisation som elinstallatør, jf. bekendtgørelse om godkendte prøver og praktikkrav for autorisation af elinstallatører,

2) erhverve kedelpassercertifikater og køleautorisation, jf. bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr,

3) indtræde på kompetencegivende kurser vedrørende indregulering og funktionsprøvning af gasfyrede anlæg over 135 kW, jf. bekendtgørelse om personlige faglige kvalifikationer for den teknisk ansvarlige og dennes medarbejdere i autoriserede og godkendte kompetente virksomheder, og

4) fungere som energikonsulent jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.

Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde STCW 95 konventionens kapitel III/2, så der kan udstedes sønæringsbevis, når uddannelsen med maritime valgemner er gennemført, og betingelserne for udstedelse af sønæringsbevis som maskinofficer i henhold til lov om skibes besætning er opfyldt.

Disse formål tilgodeses på basis af praktisk og teoretisk uddannelse ved:

• gennem de anvendte undervisningsmetoder og -former at motivere den studerende for videregående uddannelse samt udvikle vedkommende til selvstændigt at kunne tilegne sig viden og være aktiv i egen læring,

• gennem uddannelsens form og indhold målrettet at kvalificere den studerende som problemløser med fokus på informationssøgning og udvikling af vedkommendes samarbejds- og lederevner,

• at kvalificere den studerende til at anvende informationsteknologi som et naturligt arbejdsredskab,


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

Side 7 af 181

• at udvikle den studerendes analytiske og refleksive færdigheder, herunder en evnen til at kombinere teori og metoder og at omsætte teori i praksis,

• gennem et praksisnært studium, at basere uddannelsen på praksisviden og forskningsviden der er frembragt gennem samarbejde med relevante virksomheder og forskningsmiljøer såvel nationalt som internationalt.

1.1 MARTEC’s overordnede målsætninger

Maskinmesteruddannelsen på MARTEC vil understrege maskinmesteruddannelsens særlige profil som den eneste danske polytekniske professionsbachelor uddannelse, der efter endt uddannelse giver maskinmesteren kompetencer til, evt. efter opfyldelse af krav til praktisk uddannelse, på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og under hensyn til miljø og økonomi, at varetage drift, driftsoptimering og vedligehold af el-, maskinteknik og automatisering i alle former for tekniske anlæg, proces anlæg og maskiner, samt varetage de ledelsesmæssige opgaver i denne forbindelse.

Uddannelsens faglighed etableres på et solidt fundament af grundfag, bestående af matematik, fysik, kemi, maskin- og elteoretiske fag, ledelsesrelaterede fag og sprog.

MARTEC vil i sit udbud af valgmoduler lægge særlig vægt på specialeretninger indenfor:

• Elektroteknik og Automation

• Energi og miljø

• Økonomi, sprog og ledelse

MARTEC vil desuden udbyde valgmoduler for opnåelse af STCW kompetencer (sønæringsrettigheder).

MARTEC vil udbyde valgfag som kan understøtte en studerendes ønske om en stærk profil indenfor et af ovenstående områder. I et vist omfang tilbydes de studerende mulighed for at sammenstykke valgfag med en kombineret profil.

Specialeretningerne udbydes i BM7 og BM8. Det er MARTEC’s målsætning, at de studerende i stedet for MARTEC’s specialeretninger kan tilbydes ophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution, evt. kombineret med den efterfølgende afsluttende virksomhedspraktik (Professionspraktik).

MARTEC har en klar pædagogisk profil og holdning til anvendelse af forskellige undervisningsformer, herunder projektorganiseret undervisning, casestudier mv. og MARTEC vil i sit valg af undervisningsformer understøtte udviklingen af den studerendes ledelses- og samarbejdsmæssige kompetencer, så maskinmesteren kan indgå på alle niveauer i projektgrupper såvel som projektleder som menigt medlem og være selvstændig problemløsende.

Uddannelsen vil kvalificere den studerende til at anvende informationsteknologi som et naturligt arbejdsredskab, herunder opbygning og brug af netværk.

Studiets struktur vil tilgodese det overordnede formål om ledelses- og polytekniske kompetencer ved at tage særlig hensyn til tværfaglighed, helheds- og projektorientering.

Maskinmesteruddannelsen skal kvalificere de studerende, så de kan deltage i særligt tilrettelagte videreuddannelses forløb på master eller kandidat niveau. MARTEC


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

Side 8 af 181

samarbejder med Aalborg Universitet, om at tilrettelægge forløb, der sætter MARTEC maskinmesteren i stand til videreuddannelse til kandidatniveau på ca. 2 år.

Dimittender, der har gennemført maskinmesteruddannelsen på MARTEC har ret til at anvende professionsbetegnelsen ” professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Technology Management and Marine Engineering.

1.2 Kvalitet

MARTEC arbejder ud fra et værdigrundlag, hvor kunden, herunder de studerende, er i centrum. Udmøntningen af værdigrundlaget sker på grundlag af de fire overordnede værdier for MARTEC: - forandringsvillighed – engagement – kundeorientering – kompetence

MARTEC er grundlæggende til for kundernes skyld og opfatter sig som et uddannelsescenter der arbejder såvel lokalt, regionalt og landsdækkende som internationalt.

MARTEC producerer uddannelser af høj kvalitet på et lønsomt grundlag og i et attraktivt og udviklende skolemiljø hvor der tages individuelle hensyn til kunder herunder studerende, aftagere og ansatte.

Studieordningen er skolens dokumentation for undervisningens kvalitet, for de pædagogiske principper skolen ønsker, skal ligge til grund for al undervisning og for skolens arbejde med og holdning til de studerendes medbestemmelse, demokratiske rettigheder og arbejde i demokratiske organer f.eks. studieråd.

Der arbejdes løbende med at udvikle kvaliteten af undervisningen - gennem evaluering i lærerteams, justering og udvikling af undervisningen, handlingsplaner, iværksættelse af medarbejderuddannelse, initiativer til forbedring af skolemiljøet m.v.

På skoleplan danner tilfredshedsundersøgelser baggrund for overordnede initiativer til forbedring af kvaliteten af uddannelserne.

1.3 Adgangskrav

For at blive optaget på maskinmesteruddannelsen skal man enten: Kategori A eller

Kategori B

have gennemført en af følgende gymnasiale uddannelser:

- studentereksamen (stx) - hf (kursus) - htx - hhx

have gennemført en erhvervsuddannelse suppleret med:

- matematik, engelsk og dansk

samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være på mindst B-niveau og


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

Side 9 af 181

eller

Kategori C

Uddannelsen er opdelt i emner og indeholder

For kategori A

- Obligatoriske emner svarende til 250 ECTS point og tilvalgsemner svarende til 20 ECTS point for studerende med gymnasial baggrund uden godkendt faglig uddannelse (4½ år)

For kategori B og C

- Som kategori A, dog afhængig af erhvervsuddannelse og/eller relevant erhvervserfaring, kan der gives merit i op til 90 ECTS-point. Uddannelsen kan derfor variere i længde fra 3 år til 4½ år.

KAPITEL 2 Uddannelsens struktur, undervisnings- og arbejdsformer mv.

Uddannelsen omfatter følgende hovedbestanddele:

• Værkstedskursus, praktik og grundfag, herunder bl.a. engelsk og metodelære

• Teknisk fagområde, herunder bl.a. termiske maskiner og anlæg, elektroteknik og procesanalyse og automation

• Ledelsesmæssigt fagområde, herunder bl.a. Management – økonomi, ledelse og sikkerhed

• Valgfag/specialeretninger

• Afsluttende virksomhedspraktik (Professionspraktik)

• Bachelorprojekt

Realkompetancevurdering

- Relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan efter uddannelsesinstitutionens afgørelse i det enkelte tilfælde ud fra en realkompetencevurdering træde i stedet for adgangskravet om en erhvervsuddannelse.


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

Side 10 af 181

2.1 Uddannelsesstruktur

Maskinmesteruddannelsen er som nævnt i forordet et sammenhængende uddannelsesforløb på i alt, afhængig af den studerendes uddannelsesmæssige og erhvervsfaglige baggrund, op til 9 semestre, men i praksis arbejdes der som vist i følgende skema med en opdeling i et indledende-, et basis- og et afsluttende uddannelsesforløb.


Semester:



BTH Version 1

Gældende fra:

1. august 2005

Side 11 af 181

SEMESTER OVERORDNET INDHOLD

Ref. Modulbeskrivelse og vejledninger

Indledning (BM1-BM

3)

BM1 Maskintekniske kurser (30 ECTS)

(MOB_BM1_VT), (MOB_BM1_TS), (MOB_BM1_SP), (MOB_BM1_MS), (MOB_BM1_MO), (MOB_BM1_ML), (MOB_BM1_LS), (MOB_BM1_LO), (MOB_BM1_GS), (MOB_BM1_FR), (MOB_BM1_DR), (MOB_BM1_AS), (MOB_BM1_TD)

BM2 Maskinteknisk projekt, herunder Tekniske Anlæg (15 ECTS)

Indledende virksomhedspraktik (15 ECTS)

(MOB_BM2_TA), (MOB_BM2_VSPR)

Procedure 7.2.18 samt sfs-vejledning

BM3 Indledende virksomhedspraktik (fortsat) (30 ECTS) Procedure 7.2.18 samt sfs-vejledning

Basis (BM4-BM

6)

BM4

Grundfag (8 ECTS), herunder Engelsk(4), Metodelære(3) og 1. hjælp (1)

Termiske maskiner og anlæg 1 ”TM1” , herunder Forbrændingsmotorer m/ tilhørende systemer(7,5) og Fysisk grundlag (1,5 ECTS)

P0-projekt (3 ECTS)

(MOB_BM4_EN), (MOB_BM4_ME),

(MOB_BM4_TM1), (MOB_BM4-5_FY),

Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr ”EL1” (10 ECTS) (MOB_BM4_EL1.1)


Semester:



BTH Version 1

Gældende fra:

1. august 2005

Side 12 af 181

BM5

Termiske maskiner og anlæg 2 ”TM2” , herunder Hydraulik, Pneumatik(2,5), Styrkelære-Materialelære (2,5), Kedellære, Forbrændingsanlæg og Turbinelære (4,5), Proceskemi (2) og Fysisk grundlag (1,5) (I alt 13 ECTS)

Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr ”EL2”, herunder roterende maskiner og fordelingsanlæg (3 ECTS)

P1-projekt (4 ECTS)

(MOB_BM5_HY), (MOB_BM5_ST), (MOB_BM5-6_KD), (MOB_BM4-5_FY), (MOB_BM5_KE)

(MOB_BM5_EL2.1)

Procesanalyse og automation ”PA” (5 ECTS)

Management ”MNG”, herunder Økonomi, organisation og personaleledelse (5 ECTS)

(MOB_BM5-7_AU)

(MOB_BM5-6_MNG)

BM6

Termiske maskiner og anlæg 2, ”TM2” herunder kedellære, forbrændingsanlæg og turbinelære (5 ECTS)

Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr ”EL2”, herunder elektronik, transformere og netsystemer (10 ECTS)


(MOB_BM5-6_KD)

(MOB_BM6_EL2.2)

(MOB_BM5-7_AU)

Management ”MNG”, herunder vedligehold, miljøteknik samt sikkerheds-, kvalitets-, miljø- og vedligeholdsledelse(7 ECTS)

P2-projekt (3 ECTS) (MOB_BM5-6_MNG)


Semester:



BTH Version 1

Gældende fra:

1. august 2005

Side 13 af 181

Afslutning (BM7-BM

9)

BM7

Termiske maskiner og anlæg 3 ”TM3”, herunder køleteknik, køleteknologi samt pumpe- og kompressorteknik (5 ECTS)

Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr ”EL3”, herunder Elautorisation (10 ECTS)

(MOB_BM7-8_KØ), (MOB_BM7_PU)

(MOB_BM7-8_EL3)


P3-projekt (4 ECTS) (MOB_BM5-7_AU)

Valgfag/Specialeretning (10 ECTS)

BM8

Valgfag/Specialeretning (10 ECTS) Specialeprojekt

Administrativ ledelse ”AL”(5 ECTS)

Termiske maskiner og anlæg 3 ”TM3”, herunder køleteknik, køleteknologi samt klimateknik (5 ECTS)

Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr ”EL3”, herunder Elautorisation (10 ECTS)

(MOB_BM7-8_KØ), (MOB_BM8_KL)

(MOB_BM7-8_EL3)

BM9 Afsluttende virksomhedspraktik (15 ECTS)

Bachelorprojekt (15 ECTS)

Rammebeskrivelse for prof.praktik og bachelorprojekt ver 1a.doc


Semester:



BTH Version 1 (november 2008)

Gældende fra:

1. august 2007

Studieform

BM1-BM3

Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsforløbet på den indledende del af uddannelsen på maskinteknisk afdeling og den daglige undervisning, er de vigtigste parametre i skolemiljøet. De studerende skal opleve og erfare, at undervisningen tilrettelægges ud fra deres erfaringer, behov og interesser og at hovedmålet er, at de gennem egne aktiviteter får en oplevelse af progression op gennem deres uddannelsesforløb.

I tilknytning til – og som en del af – undervisningen arbejder skolen løbende med at forbedre og udvikle skolemiljøet med fokus på følgende punkter:

At forbedre de fysiske rammer

At følge den enkelte studerendes sociale færden tæt, så den studerende får en forståelse for at møde til tiden, engagere sig i arbejdet, at arbejde selvstændigt, at arbejde i grupper, at arbejde projektorienteret m.v.

At arrangere, at de studerende kan komme til at møde studerende der er længere fremme i uddannelsesforløbet.

Den studerende vil midtvejs i BM1, blive indkaldt til en samtale med lederen af maskinteknisk afdeling. Formålet med samtalen er at vejlede den studerende, således at dennes studiekompetencer forbedres.

Undervisningen på MARTEC’s maskintekniske afdeling, afvikles på en måde der helhedsorienteret omfatter både praktisk og teoretisk undervisning. Undervisningen er delvis projektorienteret således at erhvervede kvalifikationer kan integreres i projektet.

Undervisningen giver den studerende indsigt i, og forståelse for sikkerheds- og miljømæssige problemstillinger i forbindelse med anvendelse af forskellige materialer.

Undervisningen skal give den studerende forudsætninger for og forberede denne til de kommende semestre på maskinmesteruddannelsen, herunder også den efterfølgende virksomhedspraktikperiode, samt bidrage til den studerendes personlige udvikling.

Lærerteamet, herunder lederen af maskinteknisk afdeling arbejder løbende med at gøre den studerende bevidst om hvorledes evalueringen finder sted, både den løbende evaluering og slutbedømmelsen. Det er en forudsætning for at den studerende kan udvikle sig, og en forudsætning for at den enkelte lærer og lærerteamet kan evaluere og kvalificere undervisningen. Den løbende evaluering er således også lærerens og lærerteamets værktøj til at forbedre undervisningen gennem en justering af undervisningens planlægning og metoder.


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

I alle fagdiscipliner foregår der en daglig løbende evaluering af den enkelte studerende, således at den studerende får løbende feedback fra læreren, både i forhold til faglige og til personlige kompetencer.


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

BM4-BM9

Studieaktiviteternes type, omfang og formål

Undervisningen på den mere teoretiske del af maskinmesteruddannelsen er karakteriseret ved en studieform, der kombinerer traditionel klasseundervisning med problemorienteret projektarbejde, hvor problemløsningsprocessen støttes af kurser, litteraturstudier og forsøg/praksis. Som hovedregel omfatter studieformen 4 typer af studieaktiviteter:

• Projektenheder • Studieenhedskurser • Supplerende studieaktiviteter • Valgfag/specialeretning.

Projektenheder

Hvert semester indeholder et problemorienteret projektarbejde (en projektenhed). Projektarbejderne på de enkelte semestre varierer i omfang. Til projektarbejdet er tilknyttet kurser (projektenhedskurser), hvis studiemæssige formål er at understøtte projektarbejdet og give projektarbejdet det nødvendige faglige niveau.

Kurserne og kravene til projekterne er afpasset efter hinanden, så man får brug for en væsentlig del af kursusstoffet i gennemførelsen af projekterne. Formålet med projektenhedskurserne er, at understøtte projektarbejdet, og give projektarbejdet det nødvendige faglige niveau. I modsætning til studieenhedskurserne, sker der som hovedregel ikke nogen selvstændig evaluering af projektenhedskurserne. Projektenhedskurserne evalueres normalt i forbindelse med projekterne ved en form for eksamen. Projektenhederne skal sikre, at de studerende gennem eksemplarisk projektarbejde opnår dybde i forståelsen af udvalgte områder af fagligheden, herunder dens sammenhæng. Projektarbejdet skal desuden sikre, at de studerende opøver kompetence i at anvende denne faglige forståelse til problembearbejdning.

Overordnede formål for projektenhederne er:

• At introducere de studerende til arbejdsmåder, med vægt på metoder, teorier og modeller

• At opøve de studerendes evne til systematisk at analysere og løse komplekse tekniske problemstillinger

• At opøve de studerendes evne til at planlægge og lede et problemorienteret projektarbejde

• At opøve de studerendes evne til at reflektere over læreprocessen og generalisere ud fra det eksemplariske i projektenheden

• At opøve de studerendes evne til at formidle projektarbejdets og læreprocessens resultater professionelt såvel skriftligt og grafisk som mundtligt.

• At opøve de studerendes evner til at forholde sig til nationale og internationale forskningsresultater


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

I løbet af maskinmesteruddannelsen på MARTEC vil der være 3-4 større problemorienterede tværfaglige projektarbejder afhængigt af specialeretning. Hertil kommer bachelorprojektet på BM9. På BM4 vil der desuden være et mindre projektarbejde P0-projektenheden, der skal ses som en introduktion til et teknologisk projektarbejde, hvis formål er at give de studerende viden om den problemorienterede og projektorganiserede indlæringsform gennemført i grupper. P0 projektet efterfølges af P1 projektet, der evalueres i BM 5. Projektarbejdet inden for en faggruppe på et semester er knyttet til et fagligt tema.

Figur 2.1: Generel opbygning af BM4 og BM5´s studieforløb Den studerende vælger projekt ud fra et i forvejen udarbejdet projektkatalog. Gennem projektenheden har den studerende mulighed for at fordybe sig i et fagområde og dets sammenhæng med andre fagområder.

Studieenhedskurser

Studieenhedskurser er kurser, der uafhængigt af den enkelte projektenhed sigter mod at opfylde dele af studieenhedens mål.

Overordnede formål for studieenhedskurserne er:

• At sikre at de studerende opnår et bredt kendskab til kerneområder inden for fag, som er centrale for maskinmesteruddannelsen.

• At sikre at de studerende opnår en dybere forståelse af grundprincipper inden for disse fag.

Supplerende studieaktiviteter

Supplerende studieaktiviteter er ikke-obligatoriske studieaktiviteter, som den enkelte studerende frit kan vælge, når disse udbydes. Kurserne har som hovedregel karakter af brush-up undervisning. Herigennem kan studerende hjælpes i fagområder (fx grundfag), de måtte have problemer med eller manglende kompetencer i. Der vil fra tid til anden blive tilbudt forskellige supplerende studieaktiviteter.

P0 P1

Studiestart

Eksam

en

Gr.dannelse

Statusseminar

Eksam

en


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

Valgfag/specialelinier

MARTEC’s formål med udbuddet af valgfag er, at de skal supplere den studerendes erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, samt studiekompetencen i relation til videreuddannelse.

MARTEC har i sit udbud af valgfag valgt at samle disse i forskellige linier - specialelinier. Disse specialelinier samler de udbudte valgfag indenfor nogle overordnede emner. Til hver specialelinie (med undtagelse af specialelinien (SØFART) knytter sig et tværfagligt projektarbejde, hvor de studerende kan fordybe sig i et eller flere interesseområder indenfor emnet. MARTEC udbyder desuden nogle fælles valgfagsemner, de studerende kan vælge uanset valget af specialeretning.

Ugeskema/studiebelastning

I de studerendes ugeskema er den mindste tidsmæssige enhed ét minimodul (1 mm), som svarer til en ¼ dag (dvs. ca. 1 time og 45 minutter). Ét ECTS svarer til 10 mm tilrettelagt undervisning, og ét semester omfatter 30 ECTS tilrettelagt undervisning. Med hensyn til de studerendes arbejdsindsats regnes der med, at der til 1 ECTS (17,5 timers skemalagt undervisning) er knyttet 10 timers selvstændigt studium, herunder eksamensforberedelse. Den samlede studieindsats pr. semester svarer således til ca. 825 timer. Eventuel deltagelse i supplerende studieaktiviteter vil kræve en studieindsats ud over de 825 timer.

IKT

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) integreres igennem uddannelsen, således at de studerende får mulighed for at bruge IKT som led i undervisningen og opnår forudsætninger for at opsøge relevant viden, herunder tage begrundet stilling til praksis på et vidensvurderet grundlag. De studerende skal kunne bestride informationssøgning via biblioteksdatabaser og internettet.

2.2 PBL som pædagogisk metode på maskinmesterstudiet

En stor del af det samlede teoretiske studie på MARTEC’s maskinmesteruddannelse foregår som PBL (Problem Baseret Læring) arbejder. Det betyder, at de studerende flere gange i løbet af studiet i samarbejde med andre studerende skal lave nogle tværfaglige problembaserede projektarbejder. Men der er også almindelig klasseundervisning, laboratoriearbejder, studieture osv. (se nedenfor).

Studieformerne honorerer de krav, som det moderne erhvervsliv stiller til en medarbejder - at være kreativ, selvstændig, en god problemløser og samarbejdspartner.

Baggrunden for indførelsen af PBL på MARTEC er ikke en ringe agtelse af de hidtil anvendte undervisningsmetoder, men kan ses som et opgør med at tro på, at læring er et resultat af lærerens aktivitet. I PBL antager vi, at det i stort omfang forholder sig lige omvendt – læring er et resultat af de studerendes aktivitet.

Når der startes på et PBL arbejde inddeles de studerende i grupper. Dette foregår som hovedregel ved, at studiekoordinatoren rent administrativt inddeler de studerende i grupper på 4-7 personer. Hvert PBL arbejde betyder nye projektgrupper.


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

Det pædagogiske mål er, at undervisningen og arbejdsformerne skal have størst mulig relation til det virkelige liv som maskinmester. PBL anvendes som metode for at ruste de studerende til at løse de problemer de vil møde efter endt uddannelse - i arbejdet med maskinteknisk ledelse og drift.

Læringen finder sted i grupper, hvor de studerende tager udgangspunkt i et problem fra den virkelige verden – et arbejdsrelateret problem. Det er det arbejdsrelaterede problem, der danner udgangspunktet for læringssituationerne i PBL. Intentionen er, at det arbejdsrelaterede problem skal styre de studerendes tilegnelse af informationer og kundskaber og være bestemmende for udvikling af færdigheder og holdninger. Problemet skal samtidig være med til at sætte kundskaberne i sammenhæng. Med andre ord kan vi sige, at målet med problemløsningen er at:

1. bidrage til at de studerende tilegner sig erhvervsrelevante kundskaber og

2. bidrage til, at de studerende udvikler en erhvervsrelevant måde at arbejde på – i første omgang ved at indøve givtige fremgangsmåder til at angribe og arbejde med problemer på. Dette skal bidrage til, at de studerende udvikler problemløsningsstrategier og -kompetencer. De studerende får indarbejdet nogle fremgangsmåder de kan anvende i deres karriere som maskinmestre.

Det konkrete arbejdsrelaterede problem motiverer de studerende til at fordybe sig i de mange relaterede videns fag, der omgiver maskinmesterprofessionen. Det vil sige, at de maskintekniske fag, støttefag, teorier osv. bliver inddraget i problemløsningen, når de studerende har behov for det.


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

2.3 Videns søgning

Med PBL metoden lærer de studerende vigtige færdigheder. Både rent fagligt, men også i forhold til:

1. problemløsning

2. at vide hvilken viden man selv har

3. at opsøge nødvendig viden og forholde sig kritisk til den

4. at anvende den ny viden i samarbejde med andre

Som færdig maskinmester viser erfaringen, at man ofte vil komme til at stå i en situation, hvor man har brug for at opsøge ny viden. Og på den måde ser vi en stor overførselsværdi fra studie til praksis, men det kræver, at man som menneske kan klare at befinde sig i et felt, hvor løsningen ikke altid ligger lige for. Og hvor man selv skal gøre en indsats for at vide mere.

2.4 Andre undervisningsmetoder

Der vil som supplement til PBL-metoderne desuden blive anvendt følgende undervisningsmetoder:

• Klasseundervisning, defineres som holdundervisning med maksimal holdstørrelse på ca. 25

• Forelæsninger, defineres som holdundervisning, hvor holdstørrelsen væsentlig overstiger 25

• Værkstedsundervisning, defineres som undervisning under produktionslignende forhold, hvor der stilles særlige krav til lokaler og holdstørrelse

• Opgaveregning, undervisning hvor den studerende kan få individuel vejledning i løsning af standardopgaver

• Emneopgave, som er et sammenhængende undervisningsforløb hvor et mål eller delmål nås. Opgaven indgår ikke som bedømmelsesgrundlag.

• Laboratorieforsøg, undervisning stilles særlige krav til lokaler, apparater og udstyr og holdstørrelse

• Simulator, undervisning der foregår ved grafiske træningssimulatorer GTS, hvor der stilles særlige krav til udstyr og software.

• Computer based training, undervisning der stiller særlige krav til software

• Cases, undervisning hvor sædvanligvis grupper, behandler en konkret situation fra ”virkeligheden” prøver at løse problemer og opstille begreber og principper.

• Projektarbejde, Vejledning af grupper og enkeltpersoner fx i bachelorprojektet

• Studieture (ekskursioner) med underviser/vejleder

• Praktik, undervisning der foregår i en praktikvirksomhed under arbejdslignende forhold.

2.5 Organisering i forbindelse med projektarbejder


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

Der optages som hovedregel i alt op til 30 studerende pr. semester. Som studerende bliver man fra første dag tilknyttet et hold, som for de flestes vedkommende varer studiet ud.

Undervisningen på BM1 dels som holdundervisning og dels som undervisning i mindre studiegrupper.

På BM2 oprettes der i forbindelse med udarbejdelse af det maskintekniske projekt et antal projektgrupper á 3-5 studerende. Som det fremgår af modulbeskrivelsen for det maskintekniske projekt, skal der dels udarbejdes en projektrapport og dels et fysisk produkt. Af modulbeskrivelsen fremgår det, hvilke rammer der opstilles for vejledningen i forbindelse med projekt og produkt.

De studerende på de teoretiske semestre (BM4-BM8) opdeles ifm. hver projektenhed i et antal projektgrupper med 3 til 5 studerende i hver. ’

Lærerteamet for det enkelte semester, kan i hvert enkelt tilfælde ud fra praktiske eller pædagogiske hensyn beslutte at ændre på gruppestørrelsen.

Proceduren for gruppedannelse er følgende:

o Projektgrupperne sammensættes som hovedregel for alle semestre rent administrativt af lærerteamet. Disse grupper er gældende og kan ikke ændres for P0-projektet på BM4. Lærerteamets forslag til gruppesammensætning er tillige gældende for alle andre projekter, hvis ikke de studerende selv kan/vil danne grupper ud fra de udstukne kriterier fx mht. ovennævnte gruppestørrelser.

o Gruppedannelsen foregår inden opstarten på projektet og indledes med en orientering om de fremsatte projektforslag og efterfølgende diskussion med vejlederne om forslagenes indhold. Derefter diskuteres, hvorledes både faglige og personlige aspekter kan spille ind på gruppedannelsen, hvorefter de studerende kan danne grupper på grundlag af fælles projektønsker og andre relevante faktorer. De studerendes gruppedannelse skal godkendes af vejlederteamet. Kan/vil de studerende ikke selv danne grupper arbejdes der i henhold til ovenstående efter lærerteamets gruppesammensætning. Ingen projektgruppe må påbegynde arbejdet før gruppedannelsen er tilendebragt og godkendt af vejlederteamet.

I forbindelse med projektarbejdet kan lærerteamet/vejlederne vælge at arbejde med en opponentgruppeordning hvor hver projektgruppe fungerer som opponentgruppe for en anden projektgruppe. Formålet med opponentgruppeordningen er, at grupperne kan supplere og hjælpe hinanden med litteratursøgning, ekskursioner, gæsteforelæsninger o.l. Endvidere kan grupperne udveksle gode idéer og konstruktiv kritik i løbet af projektperioden.

Lærerteamet og vejlederteamet fastsætter i fællesskab dato for aflevering af projektarbejdet og dato for eksamen.

På afleveringsdatoen fordeler lærerteamet og vejlederteamet eksaminatoropgaverne mellem sig og meddeler grupperne hvem, der er eksaminator. Dvs. at det ikke automatisk er hovedvejlederen, der eksaminerer den projektgruppe denne har været procesvejleder for.

For Bachelorprojektet på BM9 lægges der op til, at dette kan laves som et individuelt projekt eller et gruppeprojekt. I de tilfælde hvor den studerende vælger, at gennemføre projektarbejdet som en individuel aktivitet, tilknyttes den studerende en projektgruppe, hvor hensigten er, at gruppedeltagerne giver hinanden faglig sparring på projektrapporterne. Udgangspunktet for


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

projektarbejdet er som hovedregel en problemstilling den studerende har valgt i forbindelse med gennemførsel af dennes afsluttende praktikperiode.

2.6 Vejlederfunktioner

Til hver projektgruppe er knyttet en hovedvejleder/procesvejleder. Semestrets øvrige undervisere fungerer under hensyntagen til behov og de til rådighed værende ressourcer som bivejledere/fagvejledere. I forbindelse med projektet på BM2, kan det besluttes at gribe vejledningen anderledes an, idet kravet om fremstillingen af et fysisk produkt i bestemte perioder stiller krav om åbning og tilsyn af MARTEC’s maskintekniske afdeling.

Når projektgrupperne er dannet og når grupperne har valgt projektemne, fordeler vejlederne vejledningsopgaverne/projektgrupperne mellem sig.

På første vejledningsmøde aftales strukturen for vejledningen herunder bl.a. den fremtidige mødeaktivitet. Senest 2 dage før et vejledningsmøde afleverer projektgruppen dagsorden for mødet. Eks.:

• Status • Særlige problemstillinger • Næste møde • Evt.

Når projektgrupperne evt. i samarbejde med hovedvejlederen har lavet projektets problemformulering godkendes denne af lærerteamet og vejlederne i fællesskab.

Hovedvejlederen har et overordnet ansvar for projektforløbet: struktur, metoder, analyser, problemstillinger o. lign.. Hovedvejlederen er sammen med bivejlederne med til at sikre, at den teknisk-naturvidenskabelige faglighed samt de relevante dele af den kontekstuelle faglighed opnås via projektarbejdet. Hovedvejlederen og bivejlederne medvirker til at sikre, at projektarbejdets formål, mål og faglighed opnås via projektarbejdet.

2.7 Kvalitetsudvikling

Med henblik på en kontinuerlig forbedring af kvaliteten af maskinmesteruddannelsen har MARTEC et kvalitetssystem. Formålet er bl.a.:

• at motivere og støtte underviserne til løbende at forholde sig kritiske og reflekterende til egen undervisning, hvad angår såvel indhold som undervisningsform

• at motivere og støtte de studerende til løbende at forholde sig kritiske og reflekterende til egen læreproces og egen studieindsats

• at motivere og støtte de studerende til selvstændigt at tage ansvar for egen læring og for opfyldelse af de øvrige opstillede mål for uddannelsen

2.8 Studietur

MARTEC understøtter de studerendes bestræbelser på at arrangere en studietur af ca. én uges varighed med deltagelse af én underviser. Studieturen kan gennemføres i løbet af BM7. Tidspunktet planlægges i samarbejde med lærerteamet.


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

2.9 Laboratorieforsøg og skriftlige opgaver

Formålet med laboratorieforsøg er bl.a. at opnå et vis ”praktisk” element i den teoretiske uddannelse, samt være baggrund for introduktion til områder af det sikkerhedsmæssige regelgrundlag. Laboratoriearbejde skal desuden motivere og stimulere den studerendes lyst til at eksperimentere idet den studerende skal blive fortrolig med laboratoriearbejde, som redskab til at skabe ”ny viden”. Laboratoriearbejdet skal foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt hvilket bl.a. betyder at de studerende som hovedregel forud for evt. eksperimenter skal lave en arbejdsbeskrivelse, der beskriver formålet med arbejdet samt en vurdering af evt. sikkerhedsmæssige problemer.

Den studerende skal på hensigtsmæssig måde dokumentere, rapportere og vurdere øvelsens resultat.

Der udføres obligatoriske laboratorieøvelser i følgende moduler.

− Termiske maskiner og anlæg

− Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr

− Procesanalyse og automation

Omfanget af laboratorieaktiviteten er beskrevet i detaljer under hvert modul.

Der vil i visse emner være krav om besvarelse af et antal skriftlige opgaver. Omfanget af skriftlige opgaver vil være beskrevet i modulbeskrivelserne under hvert emne.

2.10 Bedømmelse (prøver og eksamen)

Bedømmelsesmetoderne for de enkelte moduler er valgt så det bedst muligt afspejler undervisningen og muliggør en bedømmelse af om og i hvilken grad de studerende opfylder modulets formål og de, i den aktuelle situation, relevante mål. Desuden bedømmes det i hvilken grad de studerende opfylder de overordnede formål og mål for uddannelsen i forhold til det niveau, der kan forventes på det aktuelle uddannelsestrin. Bedømmelserne er valgt indenfor de rammer, der er udstukket af Søfartsstyrelsen, hvor bedømmelse kan ske ved hjælp af:

1. eksamen og prøver,

2. løbende bedømmelse eller

3. kombinationer af nr. 1 og 2.

På MARTEC sker bedømmelse:

i henhold til 1. ved

• skriftlige prøver

• mundtlige prøver

• praktiske prøver

• projektmateriale med eller uden mundtligt forsvar.

i henhold til 2. ved:


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

• deltagelse i undervisning, kurser, øvelser og aflevering af opgaver mv.

• praktik

Prøver kan foregå som interne og eksterne prøver

Ved interne prøver kan bedømmelsen foretages af

• eksaminator alene

• eksaminator og en intern censor

Ved eksterne prøver skal bedømmelsen foretages af

• eksaminator og en ekstern censor

Hvor eksaminator normalt er den underviser, der har haft undervisningen på det pågældende hold og ekstern censor er en person der ikke er ansat ved institutionen og ikke har medvirket i uddannelsen af deltagerne i prøven.

Alle studerende får en individuel bedømmelse.

Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået i henhold til Bekendtgørelse nr. 55 om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) af 18/01/2007

• Karakterer efter 7-trins skalaen anvendes ved bachelorprojekt og normalt ved skriftlige og mundtlige prøver

• Bedømmelse bestået/ikke bestået anvendes fx hvor besvarelse af særlige sikkerhedsmæssige elementer tillægges så stor vægt at forkert besvarelse medfører bedømmelsen ikke bestået samt i forbindelse med godkendelse af praktik

Modulerne skal bestås enkeltvis eller i kombination med andre moduler.

Et modul er bestået hvis den studerende opnår bedømmelsen 2 eller bestået. Hvis modulet indgår i kombination med andre moduler er modulerne bestået hvis den studerende opnår et gennemsnit på 2 uden oprunding og bedømmelsen bestået.

Moduler der er bestået kan ikke tages om.

Den studerende kan højst indstille sig til prøve i et modul 3 gange. Særlige forhold kan begrunde dispensation til et 4. og 5. forsøg.

2.11 Bedømmelsesplan

BM1 (Indledning) Prøve

betegnelse MODUL Prøve-

/eksamensform Kar./B-IB Bemærkning

(MK)- Maskinteknisk kursus

Praktisk intern prøve/intern censor

B-IB Stopprøve


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

BM2 (Indledning)

Prøve betegnelse MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning

(TA)- Tekniske anlæg Intern prøve /intern censur

Del Karakter

Gn.snit min. 2 (MP)- Maskinteknisk projekt

Mundtlig eksamen/ekstern censur

Del Karakter

BM3 (Indledning)


(IVP)- Indledende virksomhedspraktik

Godkendelse af praktik

B/IB Skal bestås inden fortsættelse på BM4

BM4 (Basis)

Prøve betegnel

se MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning

(TM1-MO) - Forbrændingsmotorer og systemer

Intern prøve/ intern censur

Karakter Stopprøve

Grundfag

(GRF-EN) - Engelsk Mdt. eksamen/ ekstern censur

Karakter

(GRF-ME) - Metodelære

Intern prøve (P0-projekt) / intern censur

B-IB

(GRF-1H) - Førstehjælp

Praktisk prøve B-IB (Udstedelse af Bevis)

(EL1.1) - Elektroteknik Intern prøve / intern censur

Karakter Stopprøve

BM5 (Basis)

Prøve betegnel

se MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning

Term

iske maskiner

(TM2-HY) - Hydraulik og pneumatik

Intern prøve / intern censur

Karakter Skal bestås inden fortsættelse på BM7

(TM2-ST) - Materiale og Styrkelære




Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

(MNG-ØKO) - Management Økonomi

Ekstern prøve / ekstern censur


P1-projekt Mdt. projekteksamen / ekstern censur


BM6 (Basis) Prøve

betegnelse MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning

(TM2-KE) - Kedel og turbinelære

Skr. og mdt. eksamen / ekstern censur

Karakter

Begge eksaminer skal bestås med min. kar. 2. Hvis ikke tages begge eksaminer om. Skal bestås inden fortsættelse på BM7

(EL2) - Elektroteknik (modul 1.1+2.1+2.2)

Skr. og mdt. eksamen / ekstern censur

Karakter


(MNG-LED) - Management Ledelse

Mdt. projekteksamen / ekstern censur


(PA) - Procesanalyse og Automation


Karakter Skal bestås inden PA eksamen på BM7

BM7 (Afslutning)

Prøve betegnelse

MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning

(VALG) - Fælles valgfag Afhængig af valgfag B-IB

Skal bestås inden fortsættelse på BM9

(PA) - Procesanalyse og Automation



(TM3-PU) - Pumper og kompressorer

Ekstern prøve / ekstern censur


BM8 (Afslutning)

Prøve betegnelse

MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning

(TM3-KØL) - Eksamen / ekstern Karakter Skal bestås inden


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

Køleteknik og –teknologi

censur fortsættelse på BM9

(TM3-KLI) - Klimateknik

(EL3-AUT) - Elautorisation

Autorisationsprøve og mdt. eksamen / ekstern censur

Karakter


Valgfag/Specialeretning Afhængig af valg. Se modulbeskrivelser

Skal bestås inden fortsættelse på BM9

BM9 (Afslutning)


(PPR) - Afsluttende virksomhedspraktik

Godkendelse af praktik

B/IB Skal bestås inden eksamination af Bachelorprojekt

(BCH-PRO) - Bachelorprojekt


Karakter

2.10 Internationalisering – med engelsk som arbejdssprog

Målet med internationaliseringen på maskinmesterstudiet er

• at fremme kvaliteten af uddannelsen - både gennem udvikling af studiets faglige indhold og gennem opbygning af internationale dimensioner i uddannelsen

• at sikre de studerendes internationale kvalifikationer, sproglige færdigheder og kulturelle forståelse

Konkret betyder det at skolen i løbet af uddannelsen

• er behjælpelig med at finde udenlandske institutioner og lave aftaler med disse vedr. samarbejdsprojekter samt merit. MARTEC har i den forbindelse indgået en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet omkring internationalisering, herunder bl.a. udveksling af studerende.

• er behjælpelig med at finde virksomheder i udlandet omkring afslutningsprojekt/valgfag/studie- og praktikophold

• arrangerer temadage med udenlandske gæstelærere

• foreslår sekundær litteratur til flere fag på engelsk


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

• stiller krav om at dele af tværfaglige projekter skrives på engelsk

• tilbyder studerende valgfag indenfor kulturforståelse

Praktik, kurser og bachelorprojekt kan efter studienævntets godkendelse gennemføres i udenlandske firmaer eller på maskinmesterrelevante udenlandske uddannelsesinstitutioner efter indgåede samarbejdsaftaler.

Det er en forudsætning, at indholdet i de fag, den studerende læser under studieopholdet i udlandet, ikke allerede er bestået.

Studerende, der læser fag i udlandet, evalueres på den pågældende udenlandske institution. Det er den studerendes ansvar at dokumentere, at den udenlandske studieaktivitet er bestået.

Kapitel 3 Valgfag og specialelinier

3.1 Formål

Helt overordnet ønsker MARTEC at udbyde valgfag, der supplerer den studerendes erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, samt studiekompetencen i relation til videreuddannelse. MARTEC har i den forbindelse, dels internt og dels i samarbejde med erhvervet arbejdet på hvilket indhold der bør fokuseres på i disse valgfag. Målet har ved fastlæggelse af valgemner været under hensyntagen til ovenstående, at give de studerende nogle relevante valg, afhængig af interesseområde.

Strukturen omkring valgfagene fortsættes med at give de studerende valget mellem 4 specialeretninger. Evalueringer og erhvervskontakter har medført, at vi har indlagt ét obligatorisk fag, som vil være fælles for alle valgfagsretninger. Det drejer sig om faget ”projektstyrings- og projektledelsesværktøjer”. Dette fag anses for yderst relevant uafhængig af alle de øvrige valgfag, samt yderst relevant i forhold til de studerendes efterfølgende bachelorprojektperiode.

En af specialeretningerne er udelukkende rettet mod søfartserhvervet, og valget af denne retning giver i kombination med den øvrige maskinmesteruddannelse mulighed for sønæringsrettigheder. De øvrige 3 retninger fokuserer på nogle andre kompetencer, hvor målet er, at give de studerende nogle kompetencer der forøger deres muligheder for at skabe sig en karriere i professionsområdet i øvrigt, se nedenstående beskrivelser.

3.2 Struktur

Fag:

Fælles 1 (afvikles i 4.

sem.)

Fælles 2 (afvikles i 5. sem.)

Specialefag Projektandel

afvikles i 5. sem.

Specialer

etning:

A El og Automation

Projektstyrings- og

projektledelses-værktøjer

3 ECTS 6 ECTS 8 ECTS

B Energi og Miljø

9 ECTS 5 ECTS


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

C Management

3 ECTS 9 ECTS 5 ECTS

D Søfart 17 ECTS 0 ECTS

Alle specialeretninger udbydes én gang hvert semester og der oprettes som hovedregel hold når der er tilmeldt mindst 6 studerende til en specialeretning, men der kan være specielle krav til holdstørrelsen, hvilket vil fremgå af beskrivelsen af faget. Valget foretages i god tid inden udgangen af 4. semester.

3.3 Fællesfag: Projektstyrings- og projektledelsesværktøjer

Formål

Formålet er at give den studerende en grundlæggende viden der sætter ham i stand til kvalificeret at deltage i virksomhedens projektledelsesprocesser.

Målbeskrivelse

Målet er at den studerende: 1. kan beskrive, definere og analysere en projektopgave 2. kan forstå samarbejdsproblematikker ved projektarbejde såvel i projektgruppen som

udadtil 3. skal have forståelse for projekters forløb i de forskellige faser 4. skal have forståelse for projektorganisationen, dens ansvarsprincipper og dens indbyrdes

kommunikation 5. skal kunne planlægge og faseopdele projektet og analysere opmærksomhedspunkter 6. skal kunne tilrettelægge projektets ledelse og styring samt uddrage læring af

projektforløbet

3.4 Fælles 2 fagpakken

Der udbydes følgende 2 fag:

1) Produktionsoptimering og 2) Global kommunikation

1) Produktionsoptimering (3 ECTS-point), herunder fx o Lean Manufacturing o Produktionsteknikker o Produktionsoptimering

Beskrivelse:

Vestlig produktion er under voksende konkurrence fra primært lavtlønslande, hvilket betyder at der er et voldsomt fokus på produktivitet. Dette kursus har til formål at introducere forskellige


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

produktionsfilosofier der har været populære op gennem de seneste 30 år. En af de filosofier der af forskellige årsager har vundet stor indpas er Lean Manufacturing, der grundlæggende er baseret på Toyota Production Systems som blev introduceret ca. 20 år tidligere end man kendte Lean.

Inkluderet i Lean er der en række værktøjer til analyse samt et antal værktøjer, der kan anvendes i forbindelse med design/redesign af produktionssystemer, men henblik på mindre lagre, mindre spild, mere flow, hurtigere gennemløb etc. Der vil i kurset blive givet et overblik over metoder og teknikker - samt ikke mindst vil der være en øvelse med Value Stream Mapping i en eller flere virksomheder undervejs i kursusforløbet. NB!: Her kan der stilles specielle krav til antallet af tilmeldinger før der oprettes hold.

2) Global kommunikation (Interkulturel kommunikation) (3 ECTS-point), herunder: o kommunikations-, præsentations- og forhandlingsteorier og – modeller o teorier og modeller for planlægning, gennemførelse og evaluering af møder og

præsentationer o teknikker for præsentation, interview og argumentation o teknologi og relevante medier

De studerende, der vælger specialeretning A, B eller C skal vælge enten 1) produktionsoptimering eller 2) global kommunikation. Fagene afvikles i begyndelsen af 5. semester.

3.4 El- og automationslinien

Denne specialeretning bliver den retning, der indeholder den mest praktiske tilgang til undervisningen og samtidig den retning, som indeholder den største projektandel. Undervisning svarende til 6 ECTS-point er bygget op omkring en række forskellige målescenarier i laboratoriet, kombineret med en mindre del teori omkring matematik og simuleringsprogrammer. Målescenarierne er i første omgang planlagt til at indeholde følgende:

a) VLT-opsætning + Reguleringssløjfe b) Niveaureguleringssløjfe – transmitter opsætning –

optimering. c) Linearisering af transmittersignal – spanindstilling. d) Pumpeøvelse med PLC-opsætning. e) Solfangerregulering. f) Dokumentation (PC-skematic eller caddy software) g) PC – PLC – Netværk

Til de enkelte målescenarier udføres der en afrapportering som eksamineres i forbindelse med specialeprojektet.


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

Specialeprojekt: Afvikles som et temaprojekt evt. i samarbejde med en virksomhed. Temaerne kan skifte, men kan fx være:

a) Dokumentation b) Måleteknik (analog kontra bussystemer) c) SRO – CTS systemer. d) Processer og deres regulerbarhed

3.5 Energi og miljølinien

Denne specialeretning planlægges med at indeholde følgende fag: • Alternativ energi/miljø (ca. 3 ECTS-point), herunder emner som

o Vindmøller, biomasse, geotermisk energi, varmepumper, bølgeenergi, solvarme, brændselsceller, termiske celler, biogas, etanol, rapsolie, brint, miljøcertificering.

• Energisystemer (ca. 3 ECTS-point), herunder emner som

o CTS, intelligent byggestyring, varmefordelingssystemer, bygningskonstruktioner, energirammer, beregning af varmeforbrug, energidirektiv, bygningslovgivning, energiberegninger.

• Energioptimering (ca. 3 ECTS-point), herunder emner som

o Energirigtig projektering, energiledelse/-styring, energikortlægning, måleteknik, energibesparelser, energirigtige komponenter.

Specialeprojekt: Der gennemføres et gruppeprojekt svarende til 5 ECTS-point evt. i samarbejde med virksomhed.

3.6 Managementlinien

Denne specialeretning planlægges med at indeholde følgende fag: • Forhandlingsengelsk B-niveau (ca. 3 ECTS-point)

o Kurset er en overbygning på den engelskundervisning der ligger i maskinmesterstudiet og målet er at styrke et mere flydende engelsk og øge din gennemslagskraft på møder og i forhandlingssituationer. På kurset arbejdes der intensivt med bl.a. fremlæggelse af faglige emner, deltagelse i formelle og uformelle diskussioner samt deltagelse i forskellige forhandlingssituationer.

• Entrepreneurship (ca. 3 ECTS-point)

o Formålet med kurset er at skabe indsigt i og færdigheder indenfor etablering af egen virksomhed. Kurset indeholder emner som fx ejerformer, anmeldelse, tilladelser, produktbeskyttelse, markedsføring, regnskab mv.

• Økonomi/ Forretningsforståelse/Organisation (ca. 3 ECTS-point), herunder emner

som


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

o Budgetlægning, budgetkontrol, organisationers styrker og svagheder, organisationsdesign, strategisk ledelse, risk management osv.

Specialeprojekt: Der gennemføres et gruppeprojekt svarende til 6 ECTS-point evt. i samarbejde med virksomhed.

3.7 Søfartslinien

Denne specialeretning indeholder fagemner som:

• Skibsdrift og ledelse (10 ECTS), herunder o Søret og skibsadministration, Maritimt Engelsk, skibsfremdrivning, hjælpe- og

servicesystemer, vagttjeneste, projektstyring og projektledelse. • Maritim sikkerhed, sundhed og miljø (10 ECTS), herunder

o Brandbekæmpelse, tanker familiarization course, Sø- arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø, Skibsteknik

Beskrivelse:

Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og miljøansvar i funktionen som maskinmester om bord på et skib. Den studerende skal opnå et sådant kendskab til maritim national og international lovgivning, samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige, for at vedkommende i sit virke som maskinmester har kendskab til pligter og ansvar i forbindelse med disse.

Den studerende skal opnå viden om belastningsmæssige forhold for fremdrivningsmaskineriet og propelleren, således at sikker og økonomisk drift tilgodeses.

Den studerende skal under såvel normale som under unormale driftsforhold være i stand til at betjene og vedligeholde tank- og lænsesystemer, sanitærsystemer, brandslukningssystemer, inertgassystemer, stævnrørssystemer, ventilationssystemer, dampsystemer og ferskvandssystemer.

Endvidere skal studerende opnå de nødvendige færdigheder for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer/driftsvagt.

Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds-, miljø- og sundhedsmæssige ansvar i funktionen som skibsofficer i et handelsskib. Den studerende skal:

- opfylde kravene i STCW konventionens reglement V/1 (“Tanker Familiarization Course”) samt kravene i STCW konventionens reglement VI/2 paragraf 1, vedrørende redningsflåder og – både.

- opfylde kravene til uddannelse i brandbekæmpelse i henhold til STCW konventionens reglement VI/3, inklusiv røgdykning.


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

Kapitel 4 Evaluering og organisering

Studieordningen er underlagt Søfartsstyrelsens kvalitetskrav og audit herunder krav til bl.a.

4.1 De studerendes evaluering af undervisningen:

Løbende evaluering: Den enkelte underviser har ansvaret for at de studerende løbende får mulighed for at evaluere undervisningen med henblik på øjeblikkelige justeringer.

De studerendes undervisningsevaluering og tilfredshedsundersøgelse:

Medio i semesteret gennemføres en undervisningsevaluering, der grundlag for en formaliseret dialog mellem underviseren og de studerende med henblik på effektivisering af læringen.

4.2 MARTEC’s evaluering af forløbet

Løbende evaluering:

Forløbet følges op med jævnlige møder i lærerteamet og efter behov efterfølgende orientering af ledelsen.

De studerendes undervisningsevaluering og tilfredshedsundersøgelse giver ledelsen information om særlige problemer og indsatsområder.

Slut evaluering:

Umiddelbart efter afslutningen af hvert semester evalueres forløbene og de gennemførte prøver og eksaminer af alle lærere, ledelsen og repræsentanter for de studerende. Evalueringen giver erfaringsopsamling og danner grundlag for justering af nærværende plan, samt evt. forslag til søfartsstyrelsen om ændringer i uddannelsesplanen.

Lokale erhvervslivs evaluering af Studieordning:

Udvalgte emner i studieordningen evalueres ved temamøder med udvalgte repræsentanter i det lokale erhvervsliv som orientering. Erhvervslivet gives hermed mulighed for at kommentere planen og komme med forslag til ændringer og forbedringer.

4.3 Undervisernes organisering

Studienævn

På MARTEC er der nedsat et studienævn hvori der er repræsentanter fra underviserne, ledelsen, administrationen og de studerende.

Formålet med studienævnets er at sikre tilrettelæggelse og udvikling af uddannelse og undervisning på maskinmesterstudiet inden for rammerne af MARTEC’s målsætninger herunder pædagogiske målsætninger og af relevante bekendtgørelser fra Søfartsstyrelsen

Studienævnets opgaver er bl.a.:

• at udarbejde forslag til denne studieordning og ændringer heri. Mindst 1 gang pr. semester behandles studieordningen på rådsmøde,


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

• at indholdsudfylde, herunder kvalitetssikre, og –udvikle uddannelsen, ved at sikre tilrettelæggelse og udvikling af undervisningen, samt påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer,

• at udarbejde forslag til generelle efter- og videreuddannelsesaktiviteter

• at medvirke med ideer til skabelse af optimale rammer om undervisningen og skolemiljøet

• at tage initiativer til fornyelse og udvikling af uddannelserne og undervisningen ved planlægning og afvikling af temadage for undervisere og/eller studerende (fornyelsesinitiativ).

• at drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som ledelsen forelægger.

Lærerteams:

Omkring hvert semester er der etableret en organisatorisk enhed (et lærer team).

Et lærerteam er:

• et fællesskab om undervisningen

• et planlægningsmæssigt forum

• et forum for pædagogisk udvikling

• et forum der kan sikre et bedre arbejdsmiljø

Et lærerteam består af alle undervisere der underviser på det pågældende semester. Det tilstræbes at et team er på 3-4 personer.

Teamets opgaver er:

• at afdække undervisningens tværfaglige muligheder

• at lave fælles planlægning og udarbejdelse af aktivitetskalender, inkl. teammøder, afleveringer, projektforløb, prøver, eksamen.

• At gennemføre slut evaluering af forløb med efterfølgende information til uddannelsesteams for korrektion af studieordninger og undervisningsplaner,

• At lave intern arbejdsfordeling blandt teammedlemmerne

• At sikre de studerendes indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse

• Gennemføre fælles projekt

• At give hinanden faglig sparring og pædagogisk inspiration

• at planlægge og gennemføre undervisningen efter en opdateret studieordning,

• i samarbejde at udarbejde forløbsplaner for undervisningen i pågældende semester,

• at informere de studerende om studiet og eksaminer, samt andre væsentlige oplysninger vedrørende planlagte studieture, studieråd, studiereglement og kvalitetssystemet.


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

• at indstille de studerende til eksamen, under hensyntagen til fastlagte indstillingskriterier samt give evt. ikke indstillede studerende studievejledning,

• at evaluere undervisningen for semestret,

• at udarbejde eksamensmateriale.

Klasselærer/Semesterkoordinator

Hver klasse/hold vil få tilknyttet en klasselærer/semesterkoordinator.

Klasselæreren/semesterkoordinator har følgende opgaver:

• At være teamleder for det til klassen/holdet tilknyttede lærerteam.

• have overblik over studieaktivitet

• dagsordener til teammøder - referater fra teammøder

• informationspligt i forhold til de studerende om forhold vedrørende uddannelsen/MARTEC,

• indkalde til teammøder med dagsorden - start og sluttidspunkt

• evaluering: sikre teamets løbende evaluering sikre de studerendes evaluering af kurset

• tage initiativ til en holdningsdiskussion i teamet om lærernes forventninger og

gældende normer for samarbejdet mellem de studerende indbyrdes og mellem studerende og lærerne

Begrundelser for etablering af teams:

Det forventes at teams:

• er til gavn for de studerende,

• giver mulighed for at fastholde en pædagogisk linie og fastholde de faglige krav til deltagerne

• giver sammenhæng mellem fagene

• signalere at der er helhed i undervisningen

• er et forum for udvikling af bidrag til brug for hele MARTEC’s pædagogiske udvikling og MARTEC’s image i omgivelserne

Kapitel 5 Merit

Uddannelseschefen kan evt. i samarbejde med studienævnet godkende, at beståede studieelementer fra anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer i studieordningen.

Meritoverførsel godkendes på baggrund af en individuel faglig vurdering af hver enkelt ansøgning.

Meritoverførsel sker med bedømmelsen ”bestået”.


Semester:




Gældende fra:

1. august 2007

Påtænker den studerende at bestå studieelementer ved en anden videregående uddannelsesinstitution, skal der søges om forhåndsgodkendelse af faget hos MARTEC. Uddannelseschefen og studienævnet vurderer på baggrund af de oplysninger, der foreligger om faget på ansøgningstidspunktet, om faget på forhånd kan forventes at afløse studieelementer i ansøgerens uddannelse. Hvis der sker ændringer i den forhåndsgodkendte merit, er det den studerendes ansvar at indhente fornyet forhåndsgodkendelse.

Endelig merit gives kun, når der foreligger dokumentation for at faget er bestået, samt at fagets niveau, vægt og faglige indhold svarer til de studiedele, der ønskes afløst.

Merit for fag på maskinmesteruddannelsen forudsætter, at der er tale om studieelementer på maskinmesteruddannelsesniveau. For valgfag på maskinmesteruddannelsen kan der som hovedregel være tale om studieelementer på bachelorniveau, som hovedregel dog kun hvis faget er placeret på 3. studieår.

MARTEC Dokument 9.1.1 Modulbeskrivelse Fag:

Autogen-svejsning Dok.betegn.

MOB_BM1_AS Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:

1. august 2007 Evaluering: Intern

Studieretning:

Maskinmester professionsbachelor Udarbejdet af:

VS-gruppe Godkendt af:

BTH

Formål Det overordnede formål med emnet ”termisk sammenføjning” herunder TIG-svejsning, MAG-svejsning, Lysbuesvejsning med beklædt elektrode, Autogensvejsning og lodning er, at den studerende skal opnå praktiske færdigheder, således at vedkommende sikkerhedsmæssigt forsvarligt dels kan anvende svejseudstyr og egnede svejsemetoder til at udføre svejseopgaver og dels kan udføre loddeopgaver i form af hård- og blødlodning. Den studerende skal i aktuelle arbejdssituationer kunne vælge egnede og hensigtsmæssige sammenføjningsmetoder. Formålet med Autogensvejsning er, at den studerende skal opnå teoretiske og praktiske færdigheder, således at vedkommende dels kan anvende svejseudstyr og gennemføre svejseopgaver i forbindelse med denne svejsmetode.

Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal:

1. kunne anvende og vedligeholde svejseanlæg og udstyr og herunder at kunne foretage indretning af en arbejdsplads, hvor der udføres svejsning.

2. kunne udføre forekommende svejseopgaver ved anvendelse af gassvejsning for sammenføjning af jern og stål med ringe kulstofindhold.

Tidsramme Modulet udgør 1,5 ECTS point svarende til 5 dage. Undervisningsmidler V. Utkes værkstøjsteknik Svejse og skærearbejde, Industrien forlag, instruktion og opgaver Eget materiele


Autogen-svejsning Dok.betegn.

MOB_BM1_AS Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Undervisnings indhold og delmål Mål/ Punkt

Beskrivelse af tekst Kapitel eller side Taksonomi

AUTOGEN SVEJSNING kantsøm udvedig hjørne uden spalte 3 strenge på plade - o/n 3 Stumpsøm i-fuge med m/spalte og frit træk 3 rør stumpsøm i-fuge m. spalte 3 rørstuds - tyndvægget rør 3 stående indv kantsøm o/n 3 stutse på rør 3 arb. Prøve rørreduktion mm. 3 3 Undervisningsmetoder: Der gives eksempler på ,hvor den pågældende svejseopgave kan bruges i” det virkelige liv” efterfulgt af en demonstration i selve udførelsen af den aktuelle opgave.

Den studerende tilses med jævne mellemrum og eventuelle fejl og misforståelser angående opgavens udførelse rettes løbende. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres.

Evaluering af de studerende

Hvert emne bedømmes særskilt efter 6 - skalaen, som omkonverteres til 7-trins skalaen

Obligatoriske opgaver Alle Autogensvejseopgaver i mappen ”flammeskæring, gassvejsning og lodning”.


Drejning Dok.betegn.

MOB_BM1_DR Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Formål Den studerende skal opnå praktiske færdigheder i brug af håndværktøj samt måleudstyr og diverse værktøjsmaskiner, der tilhører dette arbejdsområde, således at vedkommende kan anvende relevant værktøj og udstyr ved arbejdsopgaver, der omfatter fremstilling og vedligehold indenfor maskinanlæg med tilhørende systemer og komponenter samt andre beslægtede konstruktioner og tekniske installationer.

Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. kunne anvende drejebænk til almindeligt forekommende fremstillings-, vedligeholds- og

reparationsopgaver og kunne demonstrere dette ved praktiske opgaver, hvor de grundlæggende færdigheder udvikles ved praktisk udførelse af egnede og godkendte maskintekniske opgaver med en gradvis stigende selvstændighed, sværhedsgrad og kompleksitet,

2. kunne foretage almindelig brugerkontrol og vedligehold af værktøj og andet udstyr,

Tidsramme Modulet udgør 5,4 ECTS point svarende til 18 dage. Undervisningsmidler Mappen i ” drejning ” Diverse videofilm. Utkes værkstedsteknik. Eget materiale




Gældende fra:


Studieretning:



BTH



Fremstilling af lysestage 1-5 3 Udv. Drejning 1 3 Udboring af kløer 2 3 Udv. Drejning 3 3 Udv. drejning med pinol 4 3 Udv. gevind med bakke 5 3 Udv. Frigang 6 3 Rouletering 1.0 7 3 Udv. Konusdrejning 8 3 Udv. Drejning 9 3 Indv. boring af huller 10 3 Indv. gevind med tap 11 3 Indv. boring med borestang 12 3 Indv. boring pashul H7 13 3 Indv. Boring 14 3 Fremstilling af dorn 15 3 Udv. drejning med flyvende opspænd 16 3 Indv. Konusdrejning 17 3 Udv. Gevind 18 3 Indv. Gevind 19 3 Indv. gevind long 20 3 Indv. frigang med gevind 21 3 Udv. gevind med konushold 22 3 Firklos arbejde 23 3 Trapezgevind 24 3 Gevindbøsning støbejern 25 3 2 stk. hammere 26 3

Undervisningsmetoder: Der undervises i praktik og teori på værkstedet ved universaldrejebænk. Og i teorilokale.

Dette danner grundlag for en god forståelse for drejebænkens anvendelsesmuligheder. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres.





Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Der evalueres løbende efter hver opgave.

Opgaver bedømmes efter 7-trins skalaen.

Obligatoriske opgaver Alle emnerne i mappen ” drejning ” .


Fræsning Dok.betegn.

MOB_BM1_FR Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Formål Den studerende skal opnå praktiske færdigheder i brug af håndværktøj samt måleudstyr og diverse værktøjsmaskiner, der tilhører dette arbejdsområde, således at vedkommende kan anvende relevant værktøj og udstyr ved arbejdsopgaver, der omfatter fremstilling og vedligehold indenfor maskinanlæg med tilhørende systemer og komponenter samt andre beslægtede konstruktioner og tekniske installationer.

Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 3. kunne anvende fræsemaskine til almindeligt forekommende fremstillings-, vedligeholds- og

reparationsopgaver og kunne demonstrere dette ved praktiske opgaver, hvor de grundlæggende færdigheder udvikles ved praktisk udførelse af egnede og godkendte maskintekniske opgaver med en gradvis stigende selvstændighed, sværhedsgrad og kompleksitet,

4. kunne foretage almindelig brugerkontrol og vedligehold af værktøj og andet udstyr,

Tidsramme Modulet udgør 3,3 ECTS point svarende til 11 dage. Undervisningsmidler Mappen i ” fræsning ” Utkes værkstedsteknik. Diverse maskinkataloger.


Fræsning Dok.betegn.

MOB_BM1_FR Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH



Sikkerhed og miljø 2 Fræserens opbygning og vedligehold 3 Opspændingsmetoder 3 Opretning med måleur 3 Skæredata 3 Tolerancesystem 3 Overfladeruhed 3 Planfræsning ( skrub – slet ) 3 Brug af HM og HS fræsere 3 Fræsning vertikal / horisontal 3 Fræsning af spor 3 Fræsning med bom – støttearme og støttelejer 3 Fræsning af V – spor 3 Fræsning / boring af bundhul 3 Fræsning med skivefræser 3 Brug af borehoved 3 Undervisningsmetoder: Der undervises i praktik og teori på værkstedet ved fræsemaskine. Og i teorilokale.

Dette danner grundlag for en god forståelse for fræsemaskinens anvendelsesmuligheder. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres.


Der evalueres løbende på alle opgaverne, der bedømmes efter 7-trins skalaen.

Obligatoriske opgaver Alle emnerne i mappen ”fræsning”


Grundlæggende skruestiksarbejde Dok.betegn.

MOB_BM1_GS Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Formål Den studerende skal opnå praktiske færdigheder i brug af håndværktøj samt måleudstyr og diverse værktøjsmaskiner, der tilhører dette arbejdsområde, således at vedkommende kan anvende relevant værktøj og udstyr ved arbejdsopgaver, der omfatter fremstilling, reparation, afprøvning og vedligehold indenfor maskinanlæg med tilhørende systemer og komponenter samt andre beslægtede konstruktioner og tekniske installationer.


1. Kunne anvende de til et maskinteknisk vedligeholds- og reparationsværksted normalt hørende håndværktøjer og måleudstyr, samt værktøjsmaskiner i form af boremaskine.

2. Kunne demonstrere ved praktiske opgaver, grundlæggende færdigheder ved praktisk udførsel af egnede og godkendte maskintekniske opgaver med en gradvis stigende selvstændighed, sværhedsgrad og kompleksitet.

3. Kunne foretage almindelig brugerkontrol og vedligehold af værktøj og andet udstyr 4. Kunne anvende gængse metoder til adskillelse af vanskelige og problematiske gevindsamlinger samt

metoder til reparation af ødelagt eller beskadiget gevind.

Tidsramme Modulet udgør 4,5 ECTS point svarende til 15 dage. Undervisningsmidler V. Utkes værkstøjsteknik Mappen ”Fileskole” Diverse håndværktøjer


Grundlæggende skruestiksarbejde Dok.betegn.

MOB_BM1_GS Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Undervisnings indhold og delmål Beskrivelse af tekst Kapitel eller

side Taksonomi

Introduktion og fremstilling Fileklods side 1,2,3,4,5. 3 Slibning af bor side 13,14. 3 Fremstilling af nedstryger side

17,18,19,20,21 3

Fremstilling af aftrækker side 22,23,24,25 3 Fremstilling af stikpasser side 26 3 Undervisningsmetoder: Der gives instruktion og demonstration i udførelsen af den aktuelle opgave. Eleven tilses med jævne mellemrum og eventuelle fejl og misforståelser angående opgavens udførsel rettes løbende.

Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres.


Hvert emne bedømmes særskilt. Hvert opnået mål, der ligger inden for toleranceområdet, giver et(1) point. Det samlede antal point omkonverteres til 7-trins skalaen.

Obligatoriske opgaver Alle opgaver i mappen ”Fileskole”


Lodning Dok.betegn.

MOB_BM1_LO Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Formål Det overordnede formål med emnet ”termisk sammenføjning” herunder TIG-svejsning, MAG-svejsning, Lysbuesvejsning med beklædt elektrode, Autogensvejsning og lodning er, at den studerende skal opnå praktiske færdigheder, således at vedkommende sikkerhedsmæssigt forsvarligt dels kan anvende svejseudstyr og egnede svejsemetoder til at udføre svejseopgaver og dels kan udføre loddeopgaver i form af hård- og blødlodning. Den studerende skal i aktuelle arbejdssituationer kunne vælge egnede og hensigtsmæssige sammenføjningsmetoder. Formålet med Lodning er, at den studerende skal opnå teoretiske og praktiske færdigheder, således at vedkommende dels kan anvende loddeudstyr og gennemføre arbejdsopgaver i forbindelse med denne sammenføjningsmetode.


1. kunne udføre hårdlodning i form af sølvslaglodning ved anvendelse af gasbrænder. 2. kunne udføre blødlodning i form af tinlodning ved anvendelse af gasbrænder og lodekolbe.

Tidsramme Modulet udgør 0,6 ECTS point svarende til 2 dage. Undervisningsmidler V. Utkes værkstøjsteknik Svejse og skærearbejde, Industrien forlag, instruktion og opgaver Eget materiele


Lodning Dok.betegn.

MOB_BM1_LO Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH



LODNING S/K –hårdlodning 3 S/K m.rør –hårdlodning 3 overlab-hårdlodning 3 overlab-blødlodning 3 rundsøm Cu-rør - hårdlodning 3 90°& 60° Cu- rørstutse- hårdlodning 3 rep. af defekt tandhjul- hårdlodning 3 Stumpsøm- I- fuge- hårdlodning 3 S/K- Cu&Fe- hårdlodning 3 Undervisningsmetoder: Der gives eksempler på, hvor den pågældende sammenføjningsmetode kan bruges i” det virkelige liv” efterfulgt af en demonstration i selve udførelsen af den aktuelle opgave.



Hvert emne bedømmes særskilt efter den interne 6 - skala, som omkonverteres til 7-trins skalaen

Obligatoriske opgaver Alle Loddeopgaver i mappen ”flammeskæring, gassvejsning og lodning”.


Lysbue-svejsning Dok.betegn.

MOB_BM1_LS Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Formål Det overordnede formål med emnet ”termisk sammenføjning” herunder TIG-svejsning, MAG-svejsning, Lysbuesvejsning med beklædt elektrode, Autogensvejsning og lodning er, at den studerende skal opnå praktiske færdigheder, således at vedkommende sikkerhedsmæssigt forsvarligt dels kan anvende svejseudstyr og egnede svejsemetoder til at udføre svejseopgaver og dels kan udføre loddeopgaver i form af hård- og blødlodning. Den studerende skal i aktuelle arbejdssituationer kunne vælge egnede og hensigtsmæssige sammenføjningsmetoder. Formålet med Lysbuesvejsning med beklædt elektrode er, at den studerende skal opnå teoretiske og praktiske færdigheder, således at vedkommende dels kan anvende svejseudstyr og gennemføre svejseopgaver i forbindelse med denne svejsmetode.


1. Kunne anvende og vedligeholde svejseanlæg og udstyr og herunder kunne foretage indretning af en arbejdsplads, hvor der udføres svejsning

2. Kunne udføre forekommende svejseopgaver ved anvendelse af lysbuesvejsning med beklædt elektrode for sammenføjning af jern/stål med ringe kulstofindhold.

Tidsramme Modulet udgør 5,4 ECTS point svarende til 18 dage. Undervisningsmidler ♦ V. Utkes værkstøjsteknik ♦ ESAB svejse håndbog ♦ Industrien forlag ”svejsebøger” anvendes som supplement til ESAB svejsehåndbog ♦ Mappe ”svejsning med beklædt elektrode”


Lysbue-svejsning Dok.betegn.

MOB_BM1_LS Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH



Strenge på plade Side 1 3 Hæftninger på krydsprofil Side 2 3 Liggende indv. kantsøm 1 strenge Side 3 3 Liggende indv. kantsøm 3 strenge Side 4 3 Liggende udv. kantsøm 3 strenge Side 5 3 Stående indv. kantsøm 3 strenge - Amål 5 Side 6 3 Rør på plade Side 7 3 Fladjern på plade Side 8 3 Indv. kantsøm L/F 1 streng (rutil/basisk) Side 9 3 Indv.kantsøm L/S 1 streng (rutil/basisk) Side 10 3 Indv. kantsøm U/O 1 streng Side 11 3 Rundsøm på rør (5/4 in.) Side 12 3 Stuts på rør (5/4) Side 13 3 Arb. prøve nr. 1- kantsømme L/F-L/S- U/O- S/K- O/N Side 14 3 V - jern på plade Side 15 3 Rundsøm på rør - -(3 in.) Reparationssvejsning Side 16 3 Flammeskæring Side 17 3 Flammeskæring Side 18 3 Undervisningsmetoder: Der undervises i praksis i termisk sammenføjning på emner, som danner grundlag for en god forståelse af de håndværksmæssige muligheder, som lysbuesvejsning med beklædt elektrode giver i en konkret arbejdssituation.



Hvert emne bedømmes særskilt efter 6 - skalaen, som omkonverteres til 7-trins skalaen

Obligatoriske opgaver Alle opgaver i mappen ”svejsning med beklædt elektrode”


Materialelære Dok.betegn.

MOB_BM1_ML Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Formål Den studerende skal opnå sådanne kvalifikationer, at vedkommende kan vælge egnede materialer i form af konstruktions-, sammenføjnings- og pakningsmaterialer, der benyttes indenfor maskin- og elteknisk vedligehold og ved reparationer.

Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. - Kunne forstå hensigtsmæssig anvendelse af konstruktionsmaterialer i form af jern, stål,

kobber, aluminium og metaller, herunder lejemetaller, med vægt på disse materialers begrænsninger, således at krav til styrke, formstabilitet, tæthed og korrosion samt egnede fremstillings- og arbejdsmetoder tilgodeses.

2. - Kunne forstå hensigtsmæssig anvendelse af sammenføjningsmaterialer og metoder i form af

skrue og boltesamlinger, termisk sammenføjning - svejsning, hård- og blødlodning - og hertil anvendte tilsatsmaterialer, således at krav til styrke, formstabilitet, tæthed og korrosion samt egnede fremstillings- og arbejdsmetoder tilgodeses.

3. - Kunne forstå hensigtsmæssig anvendelse af pakningsmaterialer i form af natur- og

kunststofprodukter, således at krav til styrke, formstabilitet, tæthed og korrosion samt egnede fremstillings- og arbejdsmetoder tilgodeses.

4. - Have praktisk kendskab til metoder for materialeprøvning, herunder trækprøve,

slagsejhedsprøve, hårdhedsmåling. Endvidere praktisk kendskab til spændingstilstande i konstruktioner samt til begreber som krybning og udmattelse og kunne benytte denne viden, således at krav til styrke, formstabilitet, og andre materialeegenskaber samt egnede fremstillings- og arbejdsmetoder tilgodeses.

5. Have kendskab til metoder, omfattende af bl.a. varmebehandling, overfladebehandling og

deformations-hærdning, der anvendes til ændring af materialestruktur og / eller materialespændinger.

Tidsramme Modulet udgør 1,5 ECTS point svarende til 5 dage. Undervisningsmidler Materialelære K. Offer Andersen. Materialelære B. Pedersen – M. Andersen. Materialeforståelse 1 Industriens forlag. Materialeforståelse 3 Industriens forlag.




Gældende fra:


Studieretning:



BTH



Historisk tilbageblik 11 – 20 1 Kemiske og fysiske tilstande 21 – 33 3 Fremstilling af råjern 34 – 37 3 Stålfremstilling 38 – 44 3 Støbejern og tempergods 45 – 55 3 Metallers struktur og egenskaber 56 – 60 3 Jern og stål 61 – 82 3 Stålets styrke 84 – 87 3 Ståltyper 95 – 109 3 Letmetaller 110 – 118 3 De tunge metaller 119 128 3 De lavtsmeltende metaller 128 130 3 Loddemetaller og lejemetaller 131 –134 3 Korrosion og beskyttelse 138 – 146 3 Ikke – metalliske materialer 147 – 166 3 Materialeprøvning 167 – 173 2 Undervisningsmetoder:

Der undervises teoretisk i faget materialelære, og praktiske øvelser i værkstedet, som danner grundlag for en god forståelse, omkring materialerne og deres egenskaber.

Der laves 3 små projekter 3-5 sider i emnerne råjern – stål – støbejern Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres.


Evalueringen foregår ved hjælp af skriftlige opgaver, der omhandler alle de gennemgåede afsnit i bogen.

De 3 projekter evalueres for sig selv. Men indgår i den samlede evaluering.

Der evalueres løbende og efter 7-trins skalaen.

Obligatoriske opgaver




Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Alle opgaver i mappen ” materialelære ”.

Projekter i råjern – stål – støbejern.


Motormontage Dok.betegn.

MOB_BM1_MO Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Formål Den studerende skal opnå grundlæggende praktiske færdigheder, således at vedkommende på baggrund af relevant dokumentation og under vejledning kan udføre vedligehold, reparation og montageopgaver, herunder vælge og anvende egnede materialer, metoder og tilhørende værktøj. Den studerende skal sammensatte opgaver anvende sine håndværksmæssige færdigheder individuelt og i samarbejde med andre studerende.

Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: Kunne redegøre for dieselmotorens opbygning og virkemåde.

1. Kunne anvende det til dieselmotorens vedligehold nødvendige specialværktøj og måleudstyr.

2. Kunne foretage adskillelse, kontrol, reparation, og montage af dieselmotorens sliddele. 3. Kunne foretage adskillelse, kontrol, reparation, justering og montage af dieselmotorens

brændstofsystem. 4. Kunne foretage adskillelse, kontrol, reparation, justering og montage af dieselmotorens

smøreolie, kølevandssystemer og starteanlæg. 5. Kunne foretage korrekt sammenspænding i henhold til eventuelle momentkrav eller

længdeudvidelseskrav.

Tidsramme Modulet udgør 1,2 ECTS point svarende til 4 dage.

Undervisningsmidler Mappen ” motormontage”. Eget materiale.


Motormontage Dok.betegn.

MOB_BM1_MO Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH



Opstart af dieselmotor. 3 Adskillelse af dieselmotor. 3 Opmåling af foringer, lejer og søler. 3 Slibning af ind- og udstødningsventiler. 3 Autolok- måling. 3 Afprøvning af brændstofventiler. 3 Samling og opstart af dieselmotor. 3

Undervisningsmetoder: Værkstedsundervisning: 100% Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres.


De pågældende lærere bedømmer de studerende løbende for selvstændighed, kreavitet og effektivitet, hvorefter lærerne i plenum bedømmer de udførte opgaver efter 13 skalaen.

Obligatoriske opgaver Adskillelse, samling og funktion af dieselmotor.


MAG-svejsning Dok.betegn.

MOB_BM1_MS Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Formål Det overordnede formål med emnet ”termisk sammenføjning” herunder TIG-svejsning, MAG-svejsning, Lysbuesvejsning med beklædt elektrode, Autogensvejsning og lodning er, at den studerende skal opnå praktiske færdigheder, således at vedkommende sikkerhedsmæssigt forsvarligt dels kan anvende svejseudstyr og egnede svejsemetoder til at udføre svejseopgaver og dels kan udføre loddeopgaver i form af hård- og blødlodning. Den studerende skal i aktuelle arbejdssituationer kunne vælge egnede og hensigtsmæssige sammenføjningsmetoder. Formålet med MAG-svejsning er, at den studerende skal opnå teoretiske og praktiske færdigheder, således at vedkommende dels kan anvende svejseudstyr og gennemføre svejseopgaver i forbindelse med denne svejsmetode.


3. Kunne anvende og vedligeholde svejseanlæg og udstyr og herunder kunne foretage indretning af en arbejdsplads, hvor der udføres svejsning

4. Kunne udføre forekommende svejseopgaver ved anvendelse af MAG for sammenføjning af jern/stål med ringe kulstofindhold.

Tidsramme Modulet udgør 1,2 ECTS point svarende til 4 dage. Undervisningsmidler Esab svejsehåndbog MAG mappen Instruktion, opgaver, industriens forlag, MAG svejsning


MAG-svejsning Dok.betegn.

MOB_BM1_MS Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH



Kantsøm ovenned 1 streng på krydsprofil 3 Kantsøm lodret faldende på krydsprofil 3 Kantsøm lodret stigende på krydsprofil 3 Kantsøm lodret faldende udvendig 2 strenge 3 Stumpsøm ovenned 2 mm 3 Stumpsøm lodret faldende 2 mm 3 Kantsøm lodret faldende 2mm udv. 1 streng 3 Kantsøm underop 1 streng på krydsprofil 3 Kantsøm ovenned 1 streng på krydsprofil 3 Kantsøm lodret faldende på krydsprofil 3 Undervisningsmetoder: Der gives eksempler på, hvor den pågældende svejseopgave kan bruges i” det virkelige liv” efterfulgt af en demonstration i selve udførelsen af den aktuelle opgave.




Obligatoriske opgaver Alle opgaver i mappen ”MAG” mappen


Skruestiks- og pladearbejde Dok.betegn.

MOB_BM1_SP Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Formål Den studerende skal opnå praktiske færdigheder i brug af håndværktøj samt måleudstyr og diverse værktøjsmaskiner, der tilhører dette arbejdsområde, således at vedkommende kan anvende relevant værktøj og udstyr ved arbejdsopgaver, der omfatter fremstilling, reparation, afprøvning og vedligehold indenfor maskinanlæg med tilhørende systemer og komponenter samt andre beslægtede konstruktioner og tekniske installationer.


1. Kunne anvende de til et maskinteknisk vedligeholds og reparationsværksted normalt hørende håndværktøjer og måleudstyr til almindelig forekommende fremstillings, vedligeholds- og reparationsopgaver og kunne demonstrere dette ved praktiske opgaver i pladebearbejdning, hvor de grundlæggende færdigheder udvikles ved praktisk udførelse af egnede og godkendte maskintekniske opgaver med en gradvis stigende selvstændighed, sværhedsgrad og kompleksitet.

2. Kunne foretage almindelig brugerkontrol og vedligehold af værktøj og andet udstyr. 3. Kunne anvende gængse metoder til at adskillelse af vanskelige problematiske

gevindsamlinger samt metoder til reparation af ødelagt eller beskadiget gevind.

Tidsramme Modulet udgør 1,5 ECTS point svarende til 5 dage. Undervisningsmidler Værkstedsteknik ” UTKE ” Mappen i ” skruestiksarbejde ” Mappen i ” pladearbejde”


Skruestiks- og pladearbejde Dok.betegn.

MOB_BM1_SP Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH


side Taksonomi

Sikkerhed og miljø 3 VVS rør-opgaver 3 Pladekasser 3 Værktøjskasse 3 Relevant skruestiks- / reparationsarbejde i værkstedet 3 Undervisningsmetoder: Der undervises i praktiske opgaver i værkstedet suppleret med teori. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres.


Der evalueres løbende på alle opgaverne, der bedømmes efter 7-trins skalaen.

Obligatoriske opgaver Alle emnerne i mappen ” skruestiksarbejde ” + ”pladearbejde”.


Teknisk dokumentation Dok.betegn.

MOB_BM1_TD Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Formål Den studerende skal opnå teoretiske og praktiske færdigheder, således at vedkommende kan anvende og fremstille teknisk dokumentation i form af tekniske tegninger, håndværksmæssige Instruktioner og andre tekniske vedligeholdsforskrifter eller anvisninger til brug inden for vedkommendes tekniske uddannelse og arbejdsområder.


1. kunne anvende relevante tegneregler og tegningsanvisninger ( målsætning, tolerancer, kanter og overfladebeskaffenhed mv. ) med henblik på at kunne fremstille egnede tekniske tegninger og arbejdsinstruktioner,

2. kunne fremstille egnet dokumentationsmateriale, gerne ved benyttelse af EDB- baserede dokumentationsprogrammer,

3. kunne anvende og udvikle kendskabet til teknisk dokumentation i den fortsatte læringsproces,

4. kunne anvende teknisk dokumentation ved fremstilling af maskintekniske komponenter og konstruktioner,

5. kunne anvende teknisk dokumentation ved planlægning og udførelse af vedligehold og reparationer,

6. kunne anvende teknisk dokumentation som værktøj ved eventuelle forslag til forbedringer og ændringer.

Tidsramme Modulet udgør 1,5 ECTS point svarende til 5 dage. Undervisningsmidler Teknisk Fagtegning Grundkursus Eget materiale.


Teknisk dokumentation Dok.betegn.

MOB_BM1_TD Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Undervisnings indhold og delmål Beskrivelse af tekst Kapitel eller side Taksonomi Afbildning 1.1 - 1.9 3 Målsætning 2.1 - 2.9 3 Snit 3.1 - 3.6 3 Signaturer / gevind 4.1 - 4.5 3 Målforhold 5.1 - 5.9 3 Svejse- og loddesymboler 6.1 - 6.4 3 Geometri 3 Udfoldningsøvelser 3 Undervisningsmetoder:

Der undervises på et teoretisk samt praktisk plan i emner, som danner grundlag for en dybere forståelse af opbygning, brug af ISO standarter samt tegneregler for at kunne fremstille teknisk dokumentation.

Der tages udgangspunkt i den studerendes standpunkt, således at der sikres en videreudvikling af forståelsen for brug af teknisk dokumentation og fremover vedligeholdelse af denne. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres.


Skriftlig intern tegningsprøve – varighed 2 lektioner.

Obligatoriske opgaver Ingen


TIG-svejsning Dok.betegn.

MOB_BM1_TS Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Formål Det overordnede formål med emnet ”termisk sammenføjning” herunder TIG-svejsning, MAG-svejsning, Lysbuesvejsning med beklædt elektrode, Autogensvejsning og lodning er, at den studerende skal opnå praktiske færdigheder, således at vedkommende sikkerhedsmæssigt forsvarligt dels kan anvende svejseudstyr og egnede svejsemetoder til at udføre svejseopgaver og dels kan udføre loddeopgaver i form af hård- og blødlodning. Den studerende skal i aktuelle arbejdssituationer kunne vælge egnede og hensigtsmæssige sammenføjningsmetoder. Formålet med TIG-svejsning er, at den studerende skal opnå teoretiske og praktiske færdigheder, således at vedkommende dels kan anvende svejseudstyr og gennemføre svejseopgaver i forbindelse med denne svejsmetode.


1. kunne anvende og vedligeholde svejseanlæg og udstyr og herunder at kunne foretage indretning af en arbejdsplads, hvor der udføres svejsning

2. kunne udføre forekommende svejseopgaver ved anvendelse af TIG for sammen føjning af jern/stål med ringe kulstofindhold. Samt en teoretisk gennemgang af svejsning i rustfrit stål.

3. kunne udføre mindre svejseopgaver ved anvendelse af TIG- svejsning for sammenføjning af aluminium

Tidsramme Modulet udgør 0,9 ECTS point svarende til 3 dage. Undervisningsmidler Tig svejsning adgangskursus, industriens forlag, instruktion opgaver. Eget materiele


TIG-svejsning Dok.betegn.

MOB_BM1_TS Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH



25 Udvendig hjørne frit træk, kulstofstål nr. 1 3 25 Stumpsøm uden tråd, kulstofstål nr. 2 3 25 Stumpsøm med tråd, kulstofstål nr. 3 3 25 S/K m. tråd, kulstofstål nr. 4 3 30 Udenvendig hjørne frit træk, aluminium (som nr. 1) 3 30 S/K m. tråd, aluminium (som nr. 4) 3 25 Svejsning i rustfrit stål, eget materiel (teoretisk

gennemgang) 3

Undervisningsmetoder: Der gives eksempler på ,hvor den pågældende svejseopgave kan bruges i” det virkelige liv” efterfulgt af en demonstration i selve udførelsen af den aktuelle opgave.




Obligatoriske opgaver Alle TIG svejseopgaver i mappen ”MAG og TIG svejsning”


Værkstedsteknik Dok.betegn.

MOB_BM1_VT Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Formål Den studerende skal opnå sådanne kvalifikationer at vedkommende i praksis kan vælge egnede og hensigtsmæssige metoder og værktøjer samt kontroludstyr til maskintekniske processer inden for fremstilling, vedligehold, reparation og montage


1. Have forståelse af de korrekte funktioner for håndværktøjer og måleudstyr samt værktøjsmaskiner inklusive tilhørende værktøjer.

2. Have forståelse af form og positionstolerancer samt kunne vælge egnede måleteknikker ved kontol og fremstillingsprocesser.

3. Kunne vælge korrekt anvendelse af normalt forkommende komponenter i form af skruer, bolte, skiver, møtrikker, stifter, splitter, låseringe, lejer og tætninger mm. samt hertil hørende principper og metoder, som anvendes ved samling/adskillelse og montage/demontage af maskinkomponenter, herunder at forstå sikringsmetoder imod at komponenterne utilsigtet løsner sig.

4. Have kendskab til udstyr og metoder, der anvendes til tæthedskontrol og lækagesøgning. 5. Have forståelse af ikke destruktive metoder ved revneundersøgelse af maskinkomponenter i

form af magnaflux, penetrerende væske og ultralyd. 6. Have forståelse af metoder til at konstatere/vurdere et lejes tilstand

Tidsramme Modulet udgør 1,5 ECTS point svarende til 5 dage. Undervisningsmidler V. Utkes værkstøjsteknik ESAB svejsehåndbog SKF- rulningsleje hæfte Industrien forlag ”svejsebøger” anvendes som supplement til ESAB svejse håndbog Eget materiale




Gældende fra:


Studieretning:



BTH


side Taksonomi

Skydelære 130 - 136 3 Filen 47 - 56 3 Save 41 - 46 3 Mejsler 35 - 40 3 Måling 124 - 129 3 Mikrometerskrue 136 - 145 3 Tolerancer, pasninger, overfladeruhed 163 - 196 2 Drejning, standtider og skære hastighed 284 -344 3 Fræsning 345 - 369 3 Håndværktøj, skruer, bolte 17 - 34

og 210 - 220

3

Bor, sænkning, rivning 263 - 283 3 Gevind, snittappe, bakke 64 - 78 3 Tæthedskontrol, lækage, søgning, revneundersøgelse Eget mat. 3

Mål ved ESAB svejse håndbog

Svejsning, MIG, MAG,TIG Side 86 - 147 3

Mål ved SKF- rulningsleje hæfte

Rulningsleje Hele bogen 1 Undervisningsmetoder: Der undervises på et teoretisk plan i emner, som danner grundlag for en dybere forståelse af de håndværksmæssige fag og kvalifikationer, som er en nødvendighed for at blive en dygtig maskinmester.

Der tages løbende hensyn til den udvikling og nytænkning i nye metoder, som foregår i industrien. Ligesom det er af stor vigtighed at ”krydre” undervisningen med gode eksempler fra de virksomheder og skibe, hvor de studerende skal i praktik. Der skal dog altid lægges stor vægt på den grundfaglige forståelse, der for den studerende skal danne basis for egen udvikling og mulighed for at løse de opgaver der stilles i værkstedet.





Gældende fra:


Studieretning:



BTH


Skriftlig intern prøve - varighed 2 lektioner.

Obligatoriske opgaver Ingen


Tekniske anlæg (motorlære, køleteknik, vedligehold, hydraulik og el-anlæg)

Dok.betegn.

MOB_BM2_TA Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:

1. august 2007

Evaluering: Intern prøve

Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå grundlæggende teoretisk viden om tekniske anlæg og de for disse anlæg gældende miljø- og sikkerhedsregler, således at vedkommende sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under vejledning kan udføre vedligehold, reparation og montageopgaver.

Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. have kendskab til opbygning af elektriske anlæg 2. have kendskab til el-sikkerhed 3. have forståelse af, hvorledes en korrekt elektrisk forbindelse udføres samt kunne forstå

principperne for korrekt brug af normalt anvendte materialer og komponenter i forbindelse hermed,

4. have kendskab til mindre dieselmotorers opbygning og virkemåde, 5. have kendskab til mindre kommercielle køleanlægs opbygning og virkemåde, 6. have kendskab til pneumatiske anlægs opbygning og virkemåde, herunder kompressorer og

luftbehandlingssystemer, 7. have kendskab til enkle hydrauliske anlægs opbygning og virkemåde, 8. have kendskab til den almindeligt anvendte vedligeholdsterminologi, 9. have kendskab til principperne for de almindeligt forekommende vedligeholdsformer, 10. have forståelse for, at vedligehold skal kunne betale sig.

Tidsramme Modulet udgør 6 ECTS point svarende til 4 uger. Undervisningsmidler

• Industriteknologi, Poul Henning Olesen m.fl. Erhvervsskolernes forlag • Motorlære: Knud H. Friis, Søfartsstyrelsen



Dok.betegn.


Gældende fra:

1. august 2007


Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

Undervisnings indhold og delmål 1. For at have kendskab til opbygning af elektriske anlæg skal den studerende redegøre for

begreberne strøm og spænding og frekvens samt redegøre for den principielle opbygning af det danske lavspændings forsyningsnet. Den studerende skal redegøre for opdeling i kredsløb for effektkredse og kredsløb for styring. Den studerende skal kunne redegøre for svejseanlægs elektriske opbygning. Den studerende skal redegøre for elektriske startanlæg for jævnspænding for mindre dieselmotorer.

2. for at have kendskab til el-sikkerhed skal den studerende kunne redegøre for ohms lov og de grundlæggende faremomenter ved elektriske anlæg. Den studerende skal redegøre for sikkerhedsudstyr der normalt indgår i elektriske anlæg for at imødegå disse faremomenter. Den studerende skal redegøre for særlige sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes før der igangsættes reparations og vedligeholdsarbejder .på elektriske anlæg

3. for at have forståelse af, hvorledes en korrekt elektrisk forbindelse udføres samt kunne forstå principperne for korrekt brug af normalt anvendte materialer og komponenter i forbindelse hermed, skal den studerende redegøre for almindeligt forekommende klemrækker og muffer samt elektriskmateriel og udstyr i lavspændingsanlæg.

4. for at have kendskab til mindre dieselmotorers opbygning og virkemåde skal den studerende redegøre for Diesel og Otto princippet samt 2- og 4-taktsmotorer og de til disse motorer tilknyttede hjælpesystemer. Den studerende skal redegøre for særlige sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes før der igangsættes reparations og vedligeholdsarbejder .på motorerne.

5. for at have kendskab til mindre kommercielle køleanlægs opbygning og virkemåde, skal den studerende de i et køleanlæg normalt forekommende komponenter og deres funktion og virkemåde. Den studerende skal redegøre for hvilke miljø og sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes før der igangsættes reparations- og vedligeholdsarbejder på køleanlæg.

6. for at have kendskab til pneumatiske anlægs opbygning og virkemåde, herunder kompressorer og luftbehandlingssystemer skal den studerende redegøre for de i anlægget forekommende komponenter, maskiner og udstyr samt redegøre for hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes før der igangsættes reparations- og vedligeholdsarbejder. Den studerende skal på baggrund af teknisk dokumentation kunne gøre rede for enkle anlægs virkemåde.

7. for at have kendskab til enkle hydrauliske anlægs opbygning og virkemåde, skal den studerende den studerende redegøre for de i anlægget forekommende komponenter, maskiner og udstyr samt redegøre for hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes før der igangsættes reparations- og vedligeholdsarbejder. Den studerende skal på baggrund af teknisk dokumentation kunne gøre rede for enkle anlægs virkemåde. Den studerende skal gøre rede for anlægget særlige krav til renhed.

8. for at have kendskab til den almindeligt anvendte vedligeholdsterminologi, skal den studerende kunne se sammenhængen mellem begreber som tilgængelighed, pålidelighed, vedligeholdsegnethed, takt, udbytte og anlægsvirkningsgrad samt kunne anvende de dertil hørende forkortelser.

9. for at have kendskab til principperne for de almindeligt forekommende vedligeholdsformer, skal den studerende kunne redegøre for forskellen mellem disse. Den studerende skal kunne



Dok.betegn.


Gældende fra:

1. august 2007


Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

redegøre for de strategiske overvejelser og argumenter, såvel sikkerhedsmæssige, miljømæssige, produktionsøkonomiske, der er grundlaget for valg af vedligeholdsmetoden, samt de fordele og eventuelle ulemper, der følger heraf.

10. for at have forståelse for, at vedligehold skal kunne betale sig, skal den studerende kende fordele og ulemper ved forskellige former for vedligehold, og derudfra vælge vedligeholdsløsninger, der over en længere driftsperiode, skal kunne betale sig.

Undervisningsmetoder: klasseundervisning/opgaveregning: 100 % Evaluering af de studerende. Der afholdes en 2 timers intern skriftlig prøve med alle hjælpemidler.

Der gives én karakter for prøven der skal bestås med minimum karakteren 2. Karakteren er en delkarakter og indgår sammen med karakteren for VS-projekt.

Obligatoriske opgaver Der løses relevante opgaver efter behov.


VS-projekt Dok.betegn.

MOB_BM2_VSPR Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:

1. august 2007 Evaluering: Eksamen

Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal i sammensatte opgaver indøve håndværksmæssige færdigheder i fremstilling, montage og fejlfinding i samarbejde med andre studerende. Heri kan indgå følgende emner: Forbrændingsmotorer, elanlæg, køleteknik, pneumatik og hydraulik. I projektarbejdet anser MARTEC det for vigtigt at proces og produkt opleves som en helhed der forudsætter hinanden. Uddannelsesplanen stiller krav om, at projektarbejdet skal munde ud i en skriftlig rapport, men ud over dette stiller MARTEC krav om, at projektet skal munde ud i et færdigt produkt, så den studerende oplever sammenhængen mellem alle processerne: Beslutte Planlægge Udføre Evaluere

Gruppedannelse:

Det anbefales, at der dannes grupper med 3-5 mand i hver gruppe (helst 4). Det kan ikke accepteres at der dannes enmandsgruppe.

Ved opstart på projektperioden vil de studerende blive præsenteret for et projektkatalog, der er udarbejdet af lærerteamet. Der studerende danner grupper i forhold til deres interesseområder og projektkataloget.

Tidsramme Faget er placeret i BM2 og har et omfang af 9 ECTS-points.

Den skriftlige rapport:

Projektbeskrivelse:

En beskrivelse af produktet og mulige problemstillinger i arbejdsprocessen, herunder produktionstid pr. produkt, materialedimensionering, anvendelse af evt. svejseprocesser og øvrige bearbejdningsmetoder.

Begrundelse af opgaveløsning:

Faglig og teknisk begrundelse for valgte opgaveløsninger, samt en beskrivelse af, hvad den enkelte i gruppen har udført på projektproduktet.

Kvalitetskrav:

Beskrivelse af kvalitetskrav til produktet jf. standarder. (DS/Dansk værft standard).

Tegninger og styklister:

Der udarbejdes og samles et tegningssæt som dokumentation for projektopgavens løsning.

Materialet skal indeholde:

Operationsbeskrivelse med tegninger med angivelser af mål, dimensioner, tolerancer og pasninger jf. DS.




Gældende fra:


Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

Isometrisk tegning af projektet.

Styklister med angivelser af tegningsnummer og anvendte materialer. (Styklisten skal udarbejdes i et valgfrit Pc-program).

Konklusionen:

En fælles evaluering af det færdige produkt, herunder evt. konstruktionsændringer og fremstillingsproblemer. Arbejdsprocessen, herunder samarbejdet i gruppen, holdninger og forståelse evalueres enkeltvis.

Rapportens omfang:

Rapporten må normalt have et omfang svarende til højst 10 sider à 2400 enheder (eller samlet 24000 enheder) per studerende (eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturhenvisninger osv.).

Projekt produktet.

Med udgangspunkt i den fremstillede tekniske dokumentation (tegninger mv.) dimensioneres og fremstilles produktet, der med valgte maskintekniske komponenter fremstår som beskrevet i de studerendes projektopgave.

Der vil blive lagt stor vægt og bedømt på:

• Overholdelse af arbejdsmiljø og gældende regler:

• Anvendes der personlige værnemidler (briller, høreværn handsker m.v.)?

• Anvendes der stationære og mobile sikkerhedsforanstaltninger. (udsuger osv.)

• Medvirker den studerende til højnelse af det generelle arbejdsmiljø, herunder oprydning, anvendelse af støjsvage processer m.v.?.

Samarbejde:

• Deltager den studerende aktivt i projektet/processen?

• Bidrager den studerende aktivt til løsning af problemer og evt. konflikter?

• Udviser den studerende lydhørhed overfor andres idéer og forslag?

• Udvises der initiativ som fremmer gruppens arbejde?

• Udvises der hjælpsomhed?

• Bidrager den studerende aktivt til det sociale miljø?

Kreativitet:

• Deltager den studerende i idéfasen og kommer med løsningsforslag (f.eks. omkring design, materialevalg og metoder mv.)?

• Er den studerende med i fremstillingsfasen i forbindelse med løsning af faglige problemstillinger herunder bl.a. ressourceudnyttelse m.v.?

• Indeholder processen og/eller produktet elementer af nytænkning eller produktudvikling?

Projektvejledning:




Gældende fra:


Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

Hver gruppe får en vejleder stillet til rådighed i op til 4 timer pr. projektuge.

Vejledningsmøder aftales med vejleder (max. 2 pr. uge) af hensyn til skemalægningen på skolen.

På første vejledningsmøde aftales fremtidige mødeaktiviteter.

Senest 2 dage før et vejledningsmøde afleverer gruppen dagsorden for mødet.

Eks.:

1. Status

1. Særlige problemstillinger

2. Næste møde

3. Evt.

Ressourcer:

Der er adgang til værkstedsskolen inden for normal undervisningstid når der er undervisere tilstede på værkstedsskolen samt efter aftale til el- og maskinværksteder med fornødent udstyr.

Økonomi

Projektgruppen har kr. 1250,-/gruppemedlem til rådighed til specielle materialer og komponenter, der ikke findes på værkstedsskolens lager. Alle indkøb skal godkendes af projektvejlederen.




Gældende fra:


Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

Evaluering:

Eksamen afvikles som en mundtlig eksamen, hvor projektarbejdet (rapport og produkt) bedømmes og der gives en karakter efter 7-trins skalaen.

Gruppen afleverer projektrapport og det i projektforløbet fremstillede produkt til aftalt tid. Indenfor ca. 1 uge efter afleveringen afholdes den mundtlige prøve. Hvert gruppemedlem eksamineres enkeltvis.

Gruppens projektvejleder er eksaminator. Der medvirker der ud over en ekstern censor ved eksaminationen.

Der vil ved eksaminationen blive stillet spørgsmål til projektrapporten og der vil ud over projektrapporten især blive lagt vægt på eksaminandens holdning til:

• Produktets kvalitet

• Produktets design

• Fremstillingstid og økonomi

• Materialevalg

• Processer og metodevalg

Der gives én karakter for prøven der skal bestås med minimum karakteren 2. Karakteren er en delkarakter og indgår sammen med karakteren for Tekniske anlæg.


Det fysiske grundlag Dok.betgn.

MOB_BM4-5_FY Version 2 (7. aug 2009)

Gældende fra:

1. januar 2009 Evaluering: Ingen

Studieretning:


ANI Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå en sådan teoretisk viden vedrørende mekanisk fysik og varmelære, at det sætter vedkommende i stand til at forstå og anvende de fysiske termer, principper og beregninger, der forekommer i de centrale temaer inden for ”Termiske maskiner og anlæg”.

Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal:

Mål: Delmål: kunne forstå og anvende bevægelseslæ-rens kinematik og dynamik i rotations-mæssige sammenhænge i de maskin-tekniske fag,

kunne forstå og anvende teorien om jævn og ujævn cir-kelbevægelse samt translation og rotation, kunne forstå og anvende teorien om centripetalkraft, moment, ligevægt, friktionskræfter samt masseinerti-moment for et roterende legeme.

kunne forstå og anvende principper for arbejde, effekt og energi i rotation, samt begrebet virkningsgrad,

kunne forstå og anvende principper for arbejde, effekt og energi i rotationsmæssige sammenhænge i de maskin-tekniske fag, samt begrebet virkningsgrad, såvel for en-kelte komponenter som for sammensatte systemer.

kunne forstå og anvende såvel hydro-statik som hydrodynamik i de maskin-tekniske fag,

kunne forstå og anvende relevante trykenheder samt en væskesøjles statiske tryk, opdrift, stabilitet, hydraulisk forstærkning og væsker i rotation, kunne anvende trykenergi, Kontinuitetsligningen, Ber-noullis ligning, væskeudstrømning fra en beholder, venturimeteret, begrebet viskositet og væskepumpning med rørmodstand.

kunne forstå og anvende teorier om fugtig luft, kunne forstå og anvende de termody-namiske love og teorier i forbræn-dingsteori og de maskintekniske fag,

kunne forstå og anvende begreberne absolut fugtighed og relativ fugtighed, kunne forstå og anvende tilstandsligningen, gaskonstan-ten, Boyle-Mariottes lov og Gay-Lussac’s 1. og 2. lov, varmeteoriens 1. og 2. hovedsætning, kunne forstå og anvende begreberne entalpi, entropi, gassers varmefylde samt de forskellige relevante til-standsforandringer, som gassen kan tænkes at blive ud-sat for, kunne forstå og anvende arbejdet ved åbne systemer, energiligningen, tilstandsdiagrammer, ideale og virke-lige kredsprocesser for forskellige maskintekniske an-læg.




Gældende fra:


Studieretning:


ANI Godkendt af:

BTH

Tidsramme Faget er placeret med de første 3 hovedmål om mekanik i BM4, der har et omfang af 1,5 ECTS-points svarende til 15 minimoduler, og det sidste hovedmål om termodynamik i BM5, der ligeledes har et omfang af 1,5 ECTS-points svarende til 15 minimoduler.

Delmål udlagt til projektarbejde Der er ikke planlagt særskilte projektarbejder i faget.

Undervisningsmaterialer Arly Nielsen: ”Mekanisk fysik og varmelære” og den tilhørende opgavebog, 2007 Tidligere eksamensopgaver

Anvisninger om undervisningen Da faget ”Det fysiske grundlag” skal give de studerende det nødvendige rygstød til at forstå de maskintekniske hovedfag, er det vigtigt, at der bruges megen tid på at beregne opgaveeksempler, der kan lægge grunden for forståelsen af ”Det fysiske grundlag”.

Skriftligt arbejde Hjemmeopgaver efter den tilhørende opgavebog og tidligere eksamensopgaver.

Undervisningsmetoder Da fagets varighed er meget begrænset (15 minimoduler) vil undervisningen med fordel kunne afvikles med lærerstyret gennemgang af nye stofområder, hvorefter de studerende regner opgaveeksempler enten i grupper, hver for sig eller i fællesskab på klassen alt efter lyst og behov, alt sammen naturligvis under lærerens vejledning og støtte.

Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. I slutningen af semesteret foretages en samlet evaluering for alle fag, der dokumenteres.

Indstillingsret Betingelsen for indstilling til den interne prøve er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles bl.a. på:

� der skal afleveres hjemmeopgaver i en sådan mængde og i en sådan kvalitet, at en be-dømmelse, set over hele bedømmelsesperioden/undervisningsperioden, skal være mere end 50 % rigtige, svarende til karakteren 2 efter 7-trinsskalaen. Hjemmeopgaverne skal være




Gældende fra:


Studieretning:


ANI Godkendt af:

BTH

afleveret rettidigt for at kunne godkendes af MARTEC og dermed indregnes i bedømmelsen.


Elektroteknik (EL1) Dok.betegn.

MOB_BM4_EL1 Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:

1. august 2007 Evaluering: Intern Prøve

Studieretning:


EL-gruppe Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som unormale forhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver.


Mål: Delmål: Kunne anvende elektriske måleenheder.

Definitioner. Specifik modstand / ledningsmodstand. Ledningsevne / strømtæthed. Temperaturafhængige resistanser.

Kunne anvende elektriske love på DC kredsløb.

Ohms lov. Kirchoff 1. og 2. lov. Thevenin 1. sætning. Erstatningskredsløb. Effekt og arbejde.

Kunne anvende teorier om magnetiske felter.

Magnetisme. Magnetisk felt. Magnetisering af jern. Regneteknik på magnetiske kredse. Permanente magneter. Induktion. Selvinduktion. Kraftpåvirkning på en leder i et magnetfelt. Induktanser i serie og parallel.

Kunne anvende teorier om vekselstrøm.

Fremstilling af vekselspænding og – strøm / matematisk formulering af vekselspænding og formfaktoren. Vektorer. Faseforskydning. Vekselstrømskredse, impedans. Induktiv reaktans. Kapacitiv reaktans.

Kunne anvende beregningsteknikker på effekt i vekselstrøms kredse.

Effektkurven. Watt- og wattløs strøm. Virkeeffekt, reaktiv effekt og tilsyneladende effekt .

Have forståelse for tre-faset vekselspænding.

Den trefasede generators princip. Stjerneforbindelse af generator. (Trekantforbindelse af generator).

Kunne anvende teorier til beregninger på en-fasede vekselstrøms kredse,

Serieforbindelse af resistans og induktans. Serieforbindelse af resistans og kapacitans. Serieforbindelse af resistans, induktans og kapacitans.




Gældende fra:


Studieretning:



BTH

herunder blandede forbindelser. Serieresonans. Parallelforbindelse af resistans og induktans. Parallelforbindelse af resistans og kapacitans. Parallelforbindelse af resistans, induktans og kapacitans. Parallelresonans. Blandede forbindelser.

Kunne anvende instrumenter og udføre målinger.

Generelt om instrumenttyper ( analog og digitalt), og deres visning. Generelt om måleopstillinger. Instrumentklasser og mærkning. Måling af spænding og strøm. Måling af modstand. Måling af effekt i både en - og trefasede systemer. Måling af reaktiv effekt i en - og trefasede systemer.

Kunne anvende teori om spoler med jernkerne.

Hysterese- og hvirvelstrømstab. Variabel induktiv reaktans. Grundtone og overharmoniske.

Kunne anvende beregnings metodik på 3 fasede symmetriske belastninger.

Tre- fasede symmetriske belastninger koblet i stjerne og trekant forbindelser. Stjerne / trekant transformation. Beregne effekter i trefasede systemer.

Have forståelse for AC og DC målebroer.

Wheatstones målebro ved DC ( bestemmelse af R ) Bestemmelse af L og C ved AC målebroer.

Tidsramme Faget er placeret i BM4 og har et omfang af 10 ECTS-points svarende til ca. 100 minimoduler.

Delmål udlagt til projektarbejde Der er planlagt et mindre projektarbejde i faget.

Undervisningsmaterialer Elektroteknik 1, 4 udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN 87-7463-272-8 Elektroteknik 2, 3 udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN 87-7463-264-7 Elektroteknik, opgavesamling, 3 udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN 87-7463-236-1 Tavlenoter

Anvisninger om undervisningen Mulige laboratorie-/simulatorøvelser:

1. Kobling af modstande i DC kredse ( ohms og kirchoffs love )

2. Undersøgelse af glødelamper ( modstand / effekt / temperatur – karakteristikker ).

3. Instrumentfejl ( korrektion / fejlprocent – karakteristikker , instrumentklasse ).




Gældende fra:


Studieretning:



BTH

4. Spoler med og uden jernkerne ( evt. med variabel luftspalte i jernkerne ).

5. Trefasede systemer med symmetrisk belastninger, herunder målinger af spænding,

6. strømme og effekter

7. Instrumentvisninger ved AC / DC.

8. Serie og parallelforbindelser af resistanser – induktive og kapacitive reaktanser (RLC-kredse) overfor AC.

9. Målebro undersøgelse: DC – og AC målinger.

Skriftligt arbejde Hjemmeopgaver Laboratorierapporter / journaler Mini projekt

Undervisningsmetoder Klasseundervisning / gruppearbejde Laboratoriearbejde Lærerstyret projektarbejde Casearbejde


De studerende evalueres ved en intern 4 timers skriftlig prøve, der skal bestås med karakteren 2 eller derover. Bemærkning: El-teoriundervisning i 1`ste semester er grundlaget for den videre elektrotekniske undervisning og eksamineres ved en mundtlig og skriftlig eksamen ultimo MM3. Indstillingsret Diverse skriftlige arbejde skal være afleveret.


Engelsk Dok.betegn.

MOB_BM4_EN Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:


NAN Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke i et internationalt miljø.

Tidsrammer Modulet udgør 4 ECTS points og afvikles på BM4.


1. kunne samtale på engelsk om observationer og hændelser i forbindelse med det daglige arbejde og kunne kommunikere med de øvrige ansatte vedrørende sikkerhed og daglig drift

2. kunne forstå indholdet af almindeligt forekommende engelsksprogede publikationer og tekniske manualer

3. kunne udfærdige ukomplicerede skrivelser på engelsk 4. kunne skrive rapporter 5. have viden om geografiske og kulturelle forskelle

Undervisningens indhold For at nå de nævnte mål indeholder undervisningen følgende elementer:

1. For at kunne samtale på engelsk om observationer og hændelser i forbindelse med det daglige arbejde og kunne kommunikere med de øvrige ansatte vedrørende sikkerhed og daglig drift læses der en række relevante tekster, som bearbejdes gennem dialog og andre mundtlige sprogøvelser, som fx oplæsning, fremlæggelse for klassen eller debatoplæg.

2. For at kunne forstå indholdet af almindeligt forekommende engelsksprogede publikationer

og tekniske manualer læses der et antal tekster med speciel fokus på opbyggelsen af et aktivt ordforråd. Det sker fx gennem oversættelse, ordforrådsøvelser eller ekstemporaltekser.

3. For at kunne udfærdige ukomplicerede skrivelser på engelsk arbejdes der i dagligdagen med

skriftlig fremstilling i form af forskellige opgaver til de tekster, der læses. Der anlægges en kommunikativ vinkel på det skriftlige arbejde, således at den mest basale grammatik gennemgås, hvor det er relevant.

4. For at kunne skrive rapporter gives der en introduktion til skriftlig kommunikation i bred

forstand med vægt på kommunikationssituation, struktur og formalia. Et konkret eksempel gennemgås på klassen, og den studerende afslutter faget med at udfærdige en individuel rapport om et emne med relevans for maskinmesteruddannelsen.

5. For at opnå viden om kulturelle og geografiske forskelle gennemgås kort noget

grundlæggende teori om kultur og kulturelle forskelle. Der læses et landeportræt, som


Engelsk Dok.betegn.


Gældende fra:


Studieretning:


NAN Godkendt af:

BTH

gennemgås mundtligt på klassen, og forløbet afsluttes med en case, hvor de studerende i grupper beskæftiger sig med et geografisk område efter eget valg.

Undervisningsmateriale Relevante tekniske tekster (fx bøger, manualer og brochurer) Aktuelle emner (fx aviser og tidsskrifter) Elektronisk materiale (fx grammatik- og skriveøvelser) Geografi og kultur (fx vejledninger til erhvervslivet)

Undervisningsformer • Klasseundervisning • Selvstændige opgaver • Gruppearbejde • Case • Projektarbejde

Anvisninger om undervisningen • I undervisningstiden bør engelsk mest muligt være kommunikationssproget.

• Samtale og diskussion bør prioriteres højt.

• Der bør anlægges en kommunikativ vinkel på det skriftlige arbejde.

• Som udgangspunkt bør undervisningen planlægges, således at der først gennemgås noget

teori, som derefter bruges på at løse forskellige opgaver.

• Der bør veksles mellem de forskellige undervisningsformer for at styrke den studerendes evne til at indgå i nye sammenhænge og arbejde i gruppe såvel som på egen hånd.

Skriftligt arbejde Der afleveres i alt 5 opgaver, som spænder fra oversættelse til selvstændige formulering og rapport.


Evaluering af de studerende Mundtlig prøve og skriftlig rapport.


Engelsk Dok.betegn.


Gældende fra:


Studieretning:


NAN Godkendt af:

BTH

Den afsluttende eksamen i engelsk på maskinmesteruddannelsen består af 3 dele, og der gives i alt én samlet karakter efter 7-trins skalaen. De tre dele, der indgår i bedømmelsen, er:

• En rapport, der vurderes som et skriftligt stykke arbejde. Der gives en karakter efter 7-trins skalaen, som tæller 25% af den samlede karakter.

• Rapporten skal præsenteres på engelsk til eksamen med brug af relevante

præsentationsværktøjer, fx overhead eller Power Point. Også hér gives der en karakter, som udgør 25% af den samlede karakter.

• Et spørgsmål baseret på en gruppe af kendte tekster med fælles tema. Der samtales med

udgangspunkt i det stillede spørgsmål. Denne del af eksamen tæller 50% af den samlede karakter.

Eksamen varer 30 min. med votering og karaktergivning, og der gives 30 minutters forberedelse. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte.


Metodelære Dok.betegn.

MOB_BM4_ME Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:

1. august 2007 Evaluering: P0-projekt

Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

Formål At bibringe den studerende færdigheder inden for fagområderne:

a) kvalitativ metodelære b) kvantitativ metodelære c) projektstyring og –ledelse d) informationssøgning

Mål og delmål Kvalitativ metodelære: Vedrører kvaliteten af et genstandsområde, hvilket typisk belyses gennem interview og observationer. Det indebærer, at den studerende skal tilegne sig viden om:

a) udformning og gennemførelse af interview/observationer b) analyse af interview/observationer

Kvantitativ metodelære: Vedrører mængden eller størrelsen af et genstandsområde, hvilket typisk belyses gennem statistik og indsamling af data. Det indebærer, at den studerende skal tilegne sig viden om:

a) indhentning af statistik/data b) behandling og analyse af statistik/data

Projektarbejde: Vedrører den studerendes evne til at udarbejde studieprojekter, herunder:

c) udarbejdelse af en problemformulering d) udarbejdelse af en disposition e) informationssøgning f) kilde og litteraturanvendelse g) naturvidenskabelige teorier og metoder, herunder kvalitativ og kvantitativ metode h) gruppearbejde i) projektrapport j) udnyttelse af vejledningsressourcer

Målet er at den studerende skal:

• kunne udarbejde en problemformulering udfyldende gængse normer

• kunne udarbejde en disposition til en der passer til problemformuleringen

• kunne indsamle information på bibliotek og internet, samt kunne forholde sig kritisk og vurderende til den indsamlede information

• kunne anvende kilder korrekt i forbindelse med projektrapporter

• have baggrundsviden om naturvidenskabelige teorier og modeller




Gældende fra:


Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

• kunne arbejde i projektgrupper

• kunne udarbejde en projektrapport

• kunne anvende vejleder i forbindelse med projektarbejde

Studieteknik: Vedrører den studerendes evne til indlæring, herunder:

c) læseteknik d) notatteknik e) studieteknik f) præsentationsteknik

Målet er at den studerende skal:

• kunne beherske forskellige læseteknikker, og have viden om hvornår man bør anvende disse

• kunne beherske forskellige notatteknikker

• kunne planlægge skolearbejdet og have gode lektie og læsevaner

• kunne beherske præsentationsmetoder

Tidsramme Faget har et omfang af 5 ECTC point, hvoraf 2 ECTS-point er udlagt til P0-projektet. Faget og P0-projektet afvikles i BM4.

Delmål udlagt til projektarbejde At den studerende skal:

• kunne udarbejde en problemformulering udfyldende gængse normer

• kunne udarbejde en disposition til en der passer til problemformuleringen

• kunne indsamle information på bibliotek og internet, samt kunne forholde sig kritisk og vurderende til den indsamlede information

• kunne anvende kilder korrekt i forbindelse med projektrapporter

• kunne arbejde i projektgrupper

• kunne udarbejde en projektrapport

• kunne anvende vejleder i forbindelse med projektarbejde

Undervisningsmaterialer




Gældende fra:


Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

Lotte Reinecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave, Samfundslitteratur, 3. udgave, suppleret med eget matertiale.

Anvisninger om undervisningen Ingen

Skriftligt arbejde P0-projekt

Undervisningsmetoder Undervisningsmetoden er en kombination mellem klasseundervisning, småøvelser samt gruppearbejde.


Evalueringen og godkendelse af faget foregår på baggrund af P0-projektet. Indstillingsret

� Tværfagligt projektarbejde skal gennemføres med overbevisende seriøs indsats og med overholdelse af gældende regler, både skrevne og uskrevne for arbejde i projektgrupper.

� Tværfaglig projektrapport afleveres på det aftalte tidspunkt.


Forbrændingsmotorer og tilhørende systemer Dok.betegn.

MOB_BM4_TM1 Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:

Aug. 2007 Evaluering:

Eksamen Studieretning:

Professionsbachelor - maskinmester Udarbejdet af:

PTR Godkendt af:

BTH

Formål. Den studerende skal opnå en sådan viden om forbrændingsmotorer og tilhørende systemer, at vedkommende er i stand til på en forsvarlig måde at varetage drift og vedligehold af motoranlæg, således at anlægget arbejder driftsikkert og driftsøkonomisk uden fare for omgivelserne og under fuld hensyntagen til miljøet. Undervisningen skal opfylde STCW III/1.


• kunne forstå de grundlæggende arbejdsprincipper og motorteori for 2- og 4-takts dieselmotorer.

• Have forståelse for 4-takts motorens arbejdsproces og diagrammer. • Have forståelse for 2-takts motorens arbejdsproces og diagrammer. • Kunne analysere og finde fejl ved forbrændingen på en dieselmotor. • kunne forstå typiske brændsels- og smøreoliespecifikationer i relation til drift af

dieselmotorer. • kunne udføre beregninger på dieselmotorer med hensyn til effekter, virkningsgrader, luft- og

røggasmængder samt køle- og varmemængder. • kunne forstå opbygning, virkemåde, konstruktionsmæssige detaljer, regulering, manøvrering

og drift for MAN B&W 2 og 4-takts motorer • kunne forstå opbygning og virkemåde af interne og primære hjælpesystemer samt disses

enkeltkomponenter, for dieselmotorer på heavy fuel. Under primære hjælpesystemer henregnes fuelsystem, smøreoliesystem, fersk og sø kølevandsystemer, starteluftsystem.

• kunne gennemføre klargøring, opstart og drift, af primære hjælpesystemer samt 2 og 4-takts dieselmotor (simulator).

• Have kendskab til emissionsforhold for dieselmotorer ved sejlads world wide og i SECA områder samt når skibet ligger i havn

Tidsramme. Faget har et omfang af 8,5 ECTS point uden projekt P2 Faget afvikles i BM4, dog et det tværfaglige projekt med generatoranlæg også en del af denne modulbeskrivelse.

Delmål udlagt til projektarbejde Projektarbejdet P0 skal gøre de studerende i stand til at: forstå håndteringen af brændolier og smøreolier således at de rustes til at stå for den daglige drift af systemer som håndterer disse. Forstå en olieanalyses enkelte specifikationsdata for såvel brændselsolier som smøreolier




Gældende fra:




PTR Godkendt af:

BTH

Projekt P2 omhandler 4-takts dieselmotoren anvendt som drivmiddel i elproducerende anlæg med hovedvægt på konstruktive, driftsmæssige, regulerings og styringsmæssige forhold samt forhold som adskiller denne driftform fra 4-takts motoren anvendt som direkte fremdrivningsmiddel i skibe. Projektarbejdet skal gøre de studerende i stand til at forestå drift og vedligehold af generatoranlæg

Undervisningsmaterialer. Peter Storegård Jensen, Skibsdieselmotorer 2.udgave Christen KNAK Motorlære Marine dieselmotorer Øystein Jørgensen / Svein Erik Pedersen Integreret Skibskontrol, Svend Erik Lem og Andreas Nordseth. MARPOL Annex IV Formelsamling for MM-uddannelsen Håndbog for maskinmestre Udarbejdede kompendier Simulator MC90-IV Tidligere eksamensopgaver Diverse tekniske publikationer Internettet




Gældende fra:




PTR Godkendt af:

BTH

Anvisninger om undervisningen. Det vil være mest hensigtsmæssigt hvis undervisningen gennemføres af samme underviser. Undervisningen skal være afsluttet ved udgangen af BM4, dog ligger der et tværfagligt projekt i BM5 (P1-projektet). Undervisningen bør gøres så problemorienteret som muligt. Undervisningsmetode bør varieres gennem hele forløbet Simulatortræning kan med fordel anvendes i forbindelse med start, drift, indregulering, stop af hovedmotor og hjælpemotoranlæg på MC90 delen. Simulator kan med fordel anvendes i forbindelse med motorens interne, primære og sekundære hjælpesystemer Der er mulighed for klargøring, start, stop, drift og afrigning af ældre dieselmotor i skolens maskinlaboratorium Korte DVD film fra MAN BW vedrørende højtrykspumper, VIT system, Alpha lubricator, 2 taktsmotoren kan med fordel anvendes, idet de giver en god indsigt og gør undervisningen mere praksisnær Korte film fra Alfa laval vedrørende separatorer for fuel og smøreolie kan med fordel anvendes, idet de giver en god indsigt og gør undervisningen mere praksisnær Hensigtsmæssigt undervisningsforløb : Kort gennemgang af motortypernes opbygning efterfulgt af motorteori med forståelse af :

- arbejdsprincip, forbrændingsproces og skylleprincipper i 2 og 4-takts dieselmotorer - begreber som kompressionsforhold, trykladning og fyldningsgrad. - Afbremsning og belastningsprøver på prøvestand - 2 og 4-taktsdieselmotorens diagrammer, herunder optagelse af pV – diagram, kompressions

og forbrændingstryk med elektronisk udstyr PMI samt fastlæggelse af indiceret middeltryk. - Forskellige forbrændingsfejl på dieselmotorer. - Beregninger vedrørende dieselmotorens luftforbrug. - Beregninger vedrørende dieselmotorens røggasmængder. - Beregninger vedrørende dieselmotorens nyttiggjorte effekter og tab samt virkningsgrader - Brændselsolieforbrug og specifikt brændselsolieforbrug - Termisk balance for en dieselmotor.

2-takts dieselmotoren - Kendskab til hoveddata og anvendelsesområder for 2 – takts krydshovedmotorer. - Forståelse for motorens opbygning, virkemåde, konstruktionsmæssige detaljer og motorens

fastgørelse til skibets skrog. - Kendskab til praktisk udførelse af autolog målinger og tolkning af måleresultat - Forståelse for skylleluft - og turboladersystemer.




Gældende fra:




PTR Godkendt af:

BTH

- Forståelse for internt brændselsoliesystem, højtrykspumper, brændstofventiler, VIT-regulering.

- Forståelse for motorens styringsvinkler (timing). - Have forståelse for instrumentering og alarmovervågning for dieselgeneratoranlæg for

ubemandet drift - Forståelse for motorens manøvresystem herunder reversering, ”slow down” og ”shut down”.

2-takts dieselmotorens primære hjælpesystemer

- Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i søvands kølesystemer, lavtemperatur - og højtemperatur ferskkølevandssystemer.

- Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i smøreoliesystemer. - Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i diesel- og fuelolie systemer,

herunder kendskab til anvendelsen af fuel additiver.. - Forståelse for opbygning, virkemåde og driftsformer for centrifuger til brændsels- og

smøreolier. - Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i start- og serviceluftsystemer.

4-takts dieselmotoren

- Forstå opbygning, virkemåde specielle konstruktive detaljer for motortyperne MAN B&W 12V 28/32 og 6L28/32

- Have forståelse for motorens interne, brændselsoliesystem, smøreoliesystem, kølevandssystem, turboladersystem og startsystemer samt enkelt komponenter i disse.

- Have forståelse for turboladerprincip og type. - Have forståelse for motorens styringsvinkler (timing) - Have forståelse for instrumentering og alarmovervågning for dieselgeneratoranlæg for

ubemandet drift - Have kendskab til parametre der har indflydelse på vedligehold og slitage.

4-takts dieselmotorens primære hjælpesystemer

- Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i søvands kølesystemer, lavtemperatur - og højtemperatur ferskkølevandssystemer.

- Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i smøreoliesystemer. - Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i diesel- og fuelolie systemer,

herunder kendskab til anvendelsen af fuel additiver. - Forståelse for opbygning, virkemåde og driftsformer for seperatorer til rensning af

brændsels- og smøreolier. - Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i start- og serviceluftsystemer.

Emissionsforhold for skibs dieselmotorer ved sejlads world wide, i SECA områder og i havn – lovgivning og regler samt opfyldelse af disse.




Gældende fra:




PTR Godkendt af:

BTH

Sekundære hjælpesystemer

- Forståelse for ferskvandsgeneratorens konstruktion og funktion samt normale og unormale driftforhold

- Gennemførelse af beregninger på ferskvandsgeneratoren, såsom varmebalance og saltbalance

Skriftligt arbejde. Der udarbejdes en projektrapport ifm. P0-projektet Der udarbejdes en projektrapport ifm. P2 projektet Motorberegningsopgaver. Tema opgaver (fremlæggelse af emne på klassen / spørgsmål til udvalgte emner) Mindre projektarbejder

Undervisningsmetoder. Der bør i undervisningen lægges vægt på det induktive læringsprincip. Det vil sige at den studerende i større omfang selv skal tilegne sig viden om faget. Det søges opnået gennem selvstændigt arbejde med problemorienterede indlæringsarbejder, beregningsopgaver og simulatorøvelser Undervisningen kan gennemføres efter følgende metode:

1. Introduktion / oplæg. 2. Behandling af emnet ved selvstudium i grupper iberegnet en del vejledning. 3. Evaluering af emnet. (fremlæggelse på klassen, besvarelse af spørgsmål, samtale og

diskussion, tilførsel af yderligere viden, inddragelse af ny teknologi). Simulator kan med fordel anvendes som udgangspunkt for såvel systemforståelse som oplæg til beregningsopgaver, hvorved opnås en praksisnær indlæring Undervisningsmetode bør varieres gennem hele forløbet

Evaluering. Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres.

Evalueringsformen hvor de studerende evalueres bør tilpasses den gennemførte undervisning således at et undervisningsforløb med stor vægt på fremlæggelse og præsentation bør eksamineres mundtligt medens et undervisningsforløb med mindre vægt på disse områder bør eksamineres skriftligt. Eventuelt kan evalueringen kombineres skriftlig/mundtlig. Foreløbig sigtes mod en 4 timers skriftlig eksamen efter BM4. I forbindelse med det tværfaglige projekt på 2.semester P2, laves en mundtlig evaluering på dette projektarbejde.




Gældende fra:




PTR Godkendt af:

BTH

Indstillingsret. Betingelsen for at blive indstillet til eksamen er at den studerende er studieaktiv, hvilket blandt andet måles på følgende :

� Skriftlige opgaver skal afleveres til tiden og godkendes af MARTEC. � Simulatorøvelser skal udføres. � Den tværfaglige projektrapport skal afleveres på det aftalte tidspunkt.


Stationære kedel og turbineanlæg Dok.betegn.

MOB_BM5-6_KD Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:


FLN Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå en sådan teoretisk og praktisk viden om dampkedler og turbineanlæg, at vedkommende er i stand til, på en forsvarlig måde at varetage drift og vedligehold af disse anlæg, således at de fungerer driftsikkert og driftsøkonomisk, uden fare for omgivelserne og med fuld hensyntagen til miljøet.

Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Efter afsluttet uddannelse er det målet at den studerende skal:

- kunne forstå konstruktionsprincipper, virkemåde og anvendelse for følgende kedeltyper:

o Fyrede ild og vandrørskedler o Udstødskedler o Beholderkedler o Tvangsgennemløbskedler

- kunne foretage beregning af varmeoverførsel i kedler og varmevekslere - kunne redegøre for tab, nyttiggjort effekt og virkningsgrad på kedler - kunne forstå konstruktionsprincipper og virkemåde for kedelarmatur og sikkerhedsudstyr - have forståelse for regulering af fødevand, damptryk samt brændstof og luftmængde - have forståelse for konstruktion og funktion samt indreguleringsmæssige forhold for

brændertyperne trykforstøvningsbrænder, dampforstøvningsbrænder, rotationsbrænder og low NOx brænder

- kunne forstå forbrændingstekniske forhold i forbindelse med forbrænding af olie, kul, naturgas, herunder optimering af forbrændingsprocessen

- have forståelse for kedlers brændstofsystemer, forbrændingsluftsystemer, fødevandssystemer og dampsystemer ved anvendelse af ovennævnte brændsler

- have forståelse for emissionsforhold ved afbrænding af ovennævnte brændsler - have forståelse for betydningen af vandkvaliteten for drift af dampkedelanlæg - have forståelse for vandkonditionerings metoder ved små, mellem og store kedelanlæg - have kendskab til kontrol af vandets tilstand - have forståelse for konstruktion og funktion af turbinetyper og deres anvendelsesområder - have forståelse for energiomsætning i turbiner - kunne foretage beregning af turbiners ydelse - kunne redegøre for tab, nyttiggjort effekt og virkningsgrader på turbiner - have forståelse for dampturbineanlægs sikkerhedsanordninger - have forståelse for dampturbiners hastigheds og effektregulering, herunder delbestråling,

dyseregulering og glidetryksregulering - have forståelse for turbineanlægs hjælpesystemer




Gældende fra:


Studieretning:


FLN Godkendt af:

BTH

- have forståelse for kondensatorers konstruktion og funktion - have forståelse for konstatering af luft i kondensator, luftudsugningsforhold samt lufts

uheldig indvirkning på turbinedriften - have forståelse for undersøgelse af kondensatorers tæthed mht. indtrængning af hhv. luft

eller saltvand og skal kunne lokalisere en lækage og forestå udbedring af denne - have forståelse for fjernvarmeproduktion på såvel centrale som decentrale

kraftvarmeværker - have forståelse for sammenhængen mellem fjernvarmeproduktion og elproduktion samt

værker af typen kondensationsværk, udtagsværk og modtryksværk - have procesforståelse for decentrale kraftvarmeværker, opbygget som ”combined cycle

anlæg” hvor kedelanlægget er udført med forbrænding af affald eller biomassse - have forståelse for gasturbine konstruktion og funktion - kunne foretage beregning af gasturbiners ydelse - kunne redegøre for tab, nyttiggjort effekt og virkningsgrader på gasturbiner - have forståelse for principielle styrings og reguleringsmetoder på komplekse kedel og

turbineanlæg - kunne redegøre for tab, nyttiggjort effekt og virkningsgrader i komplekse kedel og

turbineanlæg, i form af varmebalance beregninger - på simulator kunne gennemføre opstart og varetage drift af kedelanlæg og turbineanlæg,

herunder betjening af kedlers fyrings, forbrændingsluft, fødevand og dampsystem, samt kunne analysere måle- og alarmværdier og foretage relevante indgreb

Tidsramme Faget har et omfang af 9,5 ECTC point og afvikles med 4,5 ECTS-point i BM5 og 5 ECTS-point i BM6.

Delmål udlagt til projektarbejde Der kan med fordel afvikles mindre projektarbejder med udgangspunkt i simulatorens MC 90 del, med hensyn til :

� Systemoverblik for oliefyret kedel kombineret med udstødsgaskedel � Regulering og styring af komplekse anlæg � Kedel, turbine og kondensatoranlæg og deres hjælpesystemer

Der kan med fordel afvikles mindre projektarbejder med udgangspunkt i simulatorens kraftværksdel, med hensyn til:

� Systemoverblik Regulering og styring af komplekse anlæg

� Kedel,turbine og kondensatoranlæg og deres hjælpesystemer � Emissiosforhold

Undervisningsmaterialer




Gældende fra:


Studieretning:


FLN Godkendt af:

BTH

Lærebogen Dampkedler v. K.F.Larsen Lærebogen kraftværksteknik v. bogfondens forlag Lærebogen Regulering af kraftværker v. K.F.Larsen Gasståbi Varme ståbi Håndbog for maskinmestre Udarbejdede kompendier Manualer Internet info Opgavesamling af Arly Nielsen Tidligere eksamensopgaver Opgaver udarbejdet af underviser Damptabeller

Anvisninger om undervisningen Det vil være mest hensigtsmæssigt hvis undervisningen i modulet gennemføres af samme underviser. Undervisningen skal være afsluttet ved udgangen af BM6 men der planlægges efter eksamination medio BM6. Umiddelbart efter endt undervisning. Undervisningen bør gøres så problemorienteret som muligt. Grundet undervisningsperiodens længde bør der holdes fokus på kerneområderne som skal sikre de studrendes evne til at varetage drift og vedligehold af komplekse kedel og turbineanlæg. Simulatortræning kan med fordel anvendes i forbindelse med start, drift, indregulering, stop af kedel og turbineanlæg på såvel MC90 delen som kraftværksdelen Undervisningsmetode bør variere gennem hele forløbet Emission af NOx, SOx og støv omhandler kun dannelse af disse og driftsmæssige forhold som kan nedbringe emissionen af disse. Metoder til rensning af røggas for disse emissioner hører under undervisningen i miljøteknik. Hensigtsmæssigt undervisningsforløb : Mindre kedlers konstruktion og funktion, f.eks. almindeligt anvendte hjælpekedler. Armaturer anvendt på kedler med fokus på det sikkerhedsmæssige. Hjælpesystemer. Varmevekslere af typen væske/væske og damp/væske. Beregninger på kedel og varmeveksler. Større kedler, eventuelt kombineret med udstødskedler, med dampproduktion til såvel opvarmningsformål som turbinedrift Armaturer anvendt på kedler, turbiner og kondensatorer med fokus på det sikkerhedsmæssige. Hjælpesystemer. Varmevekslere af typen væske/væske og damp/væske. Beregninger på kedel, turbine, kondensator og varmeveksler.




Gældende fra:


Studieretning:


FLN Godkendt af:

BTH

Tvangsgennemløbskedler og kedeltyper på decentrale kraftvarmeværker samt tilhørende gas og dampturbiner, kondensatoranlæg samt hjælpesystemer Armaturer anvendt på kedler, turbiner og kondensatorer med fokus på det sikkerhedsmæssige. Hjælpesystemer. Varmevekslere af typen væske/væske og damp/væske. Beregninger på kedel, gas og dampturbine, kondensator og varmeveksler.

Skriftligt arbejde Beregningsopgaver : Kedelanlæg af forskellig størrelse og med forskellige brænstoffer som olie, kul, naturgas og affald, herunder varmebalancer, nyttiggjort effekt, tab og virkningsgrader Turbineanlæg herunder varmebalancer, nyttiggjort effekt, tab og virkningsgrader Kondensatorer og fjernvarmevarmevekslere, herunder varmebalancer og forhold vedrørende tæthed mod luftindtrængning Varmevekslere af typen væske/væske og damp/væske, herunder varmebalancer, varmetransmission og temperaturforløb

Undervisningsmetoder Der bør i undervisningen lægges vægt på det induktive læringsprincip. Det vil sige at den studerende i større omfang selv skal tilegne sig viden om faget. Det søges opnået gennem selvstændigt arbejde med problemorienterede indlæringsarbejder, beregningsopgaver og simulatorøvelser Undervisningen kan gennemføres efter følgende metode:

4. Introduktion / oplæg. 5. Behandling af emnet ved selvstudium i grupper iberegnet en del vejledning. 6. Evaluering af emnet. (fremlæggelse på klassen, besvarelse af spørgsmål, samtale og

diskussion, tilførsel af yderligere viden, inddragelse af ny teknologi). Simulator kan med fordel anvendes som udgangspunkt for såvel systemforståelse som oplæg til beregningsopgaver, hvorved opnås en praksisnær indlæring


Evaluering af de studerende foretages umiddelbart efter gennemført undervisning og bør planlægges til medio BM6. Evalueringen foregår dels ved en 4 timers skriftlig eksamen og dels ved en mundtlig eksamen. Bemærkning: Evalueringsformen bør tilpasses den gennemførte undervisning således at et undervisningsforløb med stor vægt på fremlæggelse og præsentation bør eksamineres mundtligt medens et undervisningsforløb med mindre vægt på disse områder bør eksamineres skriftligt.




Gældende fra:


Studieretning:


FLN Godkendt af:

BTH

(Eventuelt kan evalueringen kombineres skriftlig/mundtlig sammen med faget køleteknik ved en 4 timers skriftlig eksamen påBM8) Indstillingsret Betingelsen for at blive indstillet til eksamen er at den studerende er studieaktiv, hvilket blandt andet måles på følgende:

� Skriftlige opgaver/projekter skal udføres til tiden og godkendes af MARTEC. � Simulatorøvelser skal udføres.


Management Dok.betegn.

MOB_BM5-6_MNG Version 2 (7. aug 2009)

Gældende fra:

1. januar 2009

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor emnet Management skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder inden for den økonomiske styring af en virksomhed samt kunne fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende skal opnå færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg. Endvidere skal den studerende opnå de nødvendige praktiske færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold såvel om bord på et skib som i en landbaseret virksomhed.

Mål og delmål Økonomi og ledelse Målet med undervisningen er at give den studerende en grundlæggende viden med henblik på deltagelse i virksomhedens beslutningsprocesser indenfor emnerne økonomi, personaleledelse, kvalitet og sikkerhed.

• Undervisningen i økonomi skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder inden for den økonomiske styring af en virksomhed.

• Undervisningen i organisation og personaleledelse er, at den studerende kan bidrage til: − at fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en

virksomhed, − at fremme det sociale samspil mellem medarbejdere, − at udvikle egen/kollegers/medarbejderes motivation og holdning til arbejdet i en

positiv retning, − at løse/håndtere ledelses- og samarbejdsmæssige problemer konstruktivt under

forandringer, − at fremme et effektivt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse ved at leve sig ind i

både medarbejderrollen og lederrollen, − at påvirke styringsmæssige processer og kulturer i en virksomhedsorganisation.

Sikkerheds- og kvalitetsledelse

• Målet med undervisningen i kvalitetsledelse og sikkerhedsledelse er at bidrage til at den studerende opnår færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder.

Miljøteknik og –ledelse • Målet med undervisningen i miljøteknik og -ledelse er at den studerende skal opnå en

grundlæggende viden om de påvirkninger, som restprodukter og forureningsprodukter fra husholdninger, transportanlæg, skibsanlæg og/eller industrielle procesanlæg forårsager på miljøet. Vedkommende skal kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg på en




Gældende fra:

1. januar 2009

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

sådan måde, at forureningerne begrænses mest muligt. Vedkommende skal kunne varetage driftsledelse af rensningsanlæg, således at rensningsprocesserne optimeres mest muligt.

Vedligehold og vedligeholdsledelse • Målet med undervisningen er at den studerende skal opnå sådanne færdigheder vedrørende

tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold, at det sætter vedkommende i stand til at kunne varetage hvervet som vedligeholdschef.

Økonomi Indenfor området ”Virksomhedsanalyse” skal den studerende:

• have viden om opbygning af virksomhedens informationssystemer og opbygning af årsregnskabet, herunder relevant regnskabslovgivning

• have viden om baggrunden for virksomhedens indtægter og handlingsparametre samt omkostningstyper og - struktur samt break-even-analyser

• kunne omarbejde et årsregnskab til analysebrug • kunne gennemføre analyse af rentabilitet • kunne analysere indtjeningsevne, kapitaltilpasningsevne og børsrelaterede nøgletal • kunne vurdere virksomheden på baggrund af delanalyser og andre informationer, herunder

også kvalitativ og ikke-finansiel information som kvalitets- og videnregnskaber, balanced scorecard, sociale regnskaber og miljøregnskaber.

Indenfor området ”Investering og finansiering” skal den studerende:

• kunne beregne og vurdere investeringers lønsomhed og virksomhedens investeringsbehov • kunne vurdere forskellige finansieringsformer og deres karakteristika i forbindelse med

investeringer i omsætnings- og anlægsaktiver.

Indenfor området ”Økonomistyring” skal den studerende:

• kunne analysere, hvilken indflydelse efterspørgselsforhold på bl.a. konsument- og producentmarked, konkurrenceforhold mv. har på virksomhedens afsætningsfunktion

• kunne analysere virksomhedens omkostningsstruktur og -forløb ved forskellig faktorindsats og kapacitetsudnyttelse

• kunne optimere parameterindsatsen ud fra omkostnings- og afsætningsforhold ved brug af totalmetoden, enhedsmetoden og differensmetoden

• kunne forstå, hvordan virksomhedens samlede planlægning vurderes i virksomhedens budgetsystem

• kunne udarbejde resultatbudget efter såvel indirekte som direkte metode; likviditetsbudgetter; balancebudgetter.




Gældende fra:

1. januar 2009

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

Organisation og personaleledelse Indenfor området ”Struktur og kultur” skal den studerende:

• kunne analysere virksomhedens struktur og dens kultur. I denne sammenhæng skal virksomheden, hvor det er relevant ses som en del af et netværk.

Indenfor området ”Ledelse” skal den studerende:

• kunne analysere forskellige ledelsesformer, ledertyper, menneskeopfattelser og ledelsesopgaver. Den studerende skal kunne vurdere ledelsesformers effektivitet i konkrete situationer, samt kunne anvende ledelses- og motivationsteorier i forbindelse med problemløsning.

Indenfor området ”Individ og grupper” skal den studerende:

• have forståelse af, hvorledes individet opfatter, kommunikerer og motiveres • kunne analysere krav til fremtidens medarbejder og dennes kompetencer • kunne anvende metoder til personlighedsudvikling • endvidere opnå forståelse af forskellige forsvarsmekanismer og stresshåndtering i

organisationen • have forståelse af gruppedannelsers og gruppeprocessers betydning for udviklingen af

værdier, holdninger, normer og roller • endvidere kunne analysere intra- og intergruppekonflikter

Indenfor området ”Organisationsudvikling” skal den studerende:

• have en forståelse af organisationsudvikling og forandringsledelse • kende forskellige metoder til at udvikle organisationer • kunne identificere behov for ændringer, komme med forslag til ændringer og udarbejde en

plan for hvordan ændringer kan implementeres og bringes til at fungere i organisationen. Indenfor området ”Projektledelse” skal den studerende:

• kunne indgå i, lede og styre projekter • kunne indgå i forskellige roller, herunder kreative samarbejdsformer, der har betydning for

innovationsaktiviteten i virksomheder. Indenfor området ”Analyse af Supply Chain” skal den studerende:

• kunne foretage en analyse af virksomhedens Supply Chain ved hjælp af relevante redskaber og metoder.

Sikkerheds- og kvalitetsledelse Den studerende:




Gældende fra:

1. januar 2009

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

• skal have kendskab til sikkerhedsledelse • skal have kendskab til principperne omkring sikkerhedsledelse • kan opbygge og tilpasse en sikkerhedsorganisation til den enkelte virksomhed • har viden om forudsætninger for god sikkerhedsledelse • kan viden om sikkerhedsstyring • har kendskab til forandringsledelse • har kendskab til de mest anvendte metoder til kvalitetsledelse • har en forståelse af kvalitetsstyring i produktionsvirksomheder.

Miljøteknik og -ledelse Den studerende:

• har kendskab til kredsløb og balancetilstande i naturen • kan forstå årsagerne til og konsekvenserne af vand- og luftforurening • har kendskab til metoder til rensning af forurenet vand og luft • har kendskab til metoder, der anvendes til bekæmpelse af olieforurening til søs • kan forstå det organiske vandrensningsanlægs opbygning, virkemåde og drift • kan forstå konsekvenserne ved deponering af restprodukter og forureningsprodukter i

naturen • kan forstå opbygning, virkemåde og drift af rensningsanlæg for luft, udstøds- og røggas • kan forstå elementær lydteori, herunder lydudbredelse • kan udføre støjmålinger, og kunne forstå måleresultaterne • kan forstå konsekvenserne af kort- og lang-tids støjpåvirkning • kan anvende principper for støjbekæmpelse • har kendskab til relevante lokale, nationale og internationale miljøregler • har kendskab til miljøregnskaber.

Vedligehold og vedligeholdsledelse Den studerende:

• kan anvende vibrationsmåling og –analyse til elementær tilstandskontrol • kan vælge egnede ikke-destruktive prøvemetoder (NDE) og værktøjer til bestemmelse af

vedligeholdstilstande • kan afgøre hvilke vedligeholdsmetoder, der vil være mest hensigtsmæssige at bruge i

almindelig forekommende situationer • har forståelse for betydningen af vedligeholdsstandarder, vedligeholdsnøgletal og

benchmarking inden for vedligehold • har forståelse for sammenhæng mellem vedligehold og økonomi • har kendskab til økonomiske modeller, herunder livscyklusomkostninger • har forståelse for begreberne pålidelighed og tilgængelighed • har kendskab til brug og valg af egnede administrative vedligeholdsstyringsværktøjer • har kendskab til brug og valg af egnede projektstyringsværktøjer, samt deres anvendelse




Gældende fra:

1. januar 2009

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

• kan organisere ledelse af vedligeholds- og reparationsarbejder • har kendskab til risikoanalyser • har kendskab til almindeligt forekommende ledelsesfilosofier så som RCM (Reliability

Centered Maintenance) og TPM (Total Productive Maintenance) • har kendskab til klasse, forsikrings- og myndighedskrav i forbindelse med vedligehold.




Gældende fra:

1. januar 2009

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

Tidsramme Faget har et omfang på i alt 15 ECTS point og er planlagt afviklet med hhv.5 ECTS-point i BM5 og 10 ECTS-point i BM8, hvoraf 3 ECTS-point er udlagt til projektarbejde. BM5 (i alt ca. 50 minimoduler) Økonomi (35 MM) Organisation og personaleledelse (15 MM) BM6 (i alt 100 minimoduler) Ledelse mm (20 MM) Sikkerheds- og kvalitetsledelse (10 MM) Miljøteknik og –ledelse (20 MM) Vedligehold og vedligeholdsledelse (20 MM) Projektarbejde (30 MM)

Delmål udlagt til projektarbejde Se projektoplæg nedenfor

Undervisningsmaterialer Økonomi:

− Sejr Steen Steensen: Erhvervsøkonomi Akademimerkonom, Forlaget Økonom 2007, med tilhørende opgavesamling.

Ledelse:

− Henrik Kjær, Hans Jørgen Skriver, Erik Staustrup: Organisation, Trojka, 4. udgave 2007. Sikkerheds- og kvalitetsledelse

− Det Norske Veritas: Forebyggelse af arbejdsulykker. Sikkerhedsledelse og sikkerhedspolitik: 1.1 Sikkerhedsledelse og sikkerhedspolitik. 1.2 Sikkerhedsledelse – elementer og arbejdsformer. 1.3 Forandringsledelse og orkestrering. 1.4 Målstyring og måldialog. Findes på http://www.at.dk/sw9319.asp.

− Henrik Kjær, Hans Jørgen Skriver, Erik Staustrup: Organisation, Trojka, 4. udgave 2007 − Eget materiale.

Miljøteknik og –ledelse:

− Jørgen Nielsen: Miljøteknik, 5 udgave, 2. oplag, − Egne opgaver og materialer.

Vedligehold og vedligeholdsledelse:

− Svend Åge West: Vedligehold, Bogfondens Forlag, 1. udgave, 2003. − May-Britt Rasmussen og Arly Nielsen: Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsmåling og

vibrationsanalyse, 2005




Gældende fra:

1. januar 2009

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

− Birgitta Estberg: ”Vedligeholdsspillet”, Birgitta Estberg AB. − Diverse egne opgaver og materialer. − DVS, databaseret vedligeholdssystem

Anvisninger om undervisningen Økonomi: Der arbejdes med følgende emner:

1. Virksomhedens omkostninger herunder, herunder offeromkostninger, variable omkostninger, grænseomkostninger, differensomkostninger, kapacitetsomkostninger, spring i kapacitetsomkostninger, samlede totale omkostninger, samt omkostningsarter.

2. Virksomhedens marked, herunder konsumentmarked, producentmarked, markedsformer, konkurrenceformer, samt handlingsparametre.

3. Virksomhedens værdikæde, herunder primæraktiviteter og støtteaktiviteter. 4. Optimering herunder prisdifferentiering, substituerende og komplementære produkter, samt

nulpunktsberegninger. 5. Budgettering herunder resultatbudget, likviditetsbudget og budgetteret balance, samt

budgetsimulering og budgetopfølgning. 6. Investering herunder kapitalværdimetoden, den interne rentefods metode, annuitetsmetoden

samt tilbagebetalingsmetoden. 7. Finansiering herunder leverandørkredit og valgt af finansieringsform. 8. Virksomhedens regnskab, herunder resultatopgørelsen og balancen i

enkeltmandsvirksomheder samt mindre aktie- og anpartsselskaber. 9. Regnskabsanalyse, herunder rentabilitet, indtjeningsevne og kapitaltilpasning. 10. Cost benefit-analyser (overordnet).

Organisation og personaleledelse: Der arbejdes med følgende emner:

1. Introduktion til organisation, herunder klassisk organisationsteori, Humans relation og moderne organisationsteorier, samt organisation og omverdenen.

2. Individet i organisationen, herunder personlighed, roller, motivation og jobdesign. 3. Kommunikation, herunder kommunikationsprocessen, samtaleprocessen og

kommunikationsværktøjer. 4. Team herunder gruppetyper, rolle, normer status, samt teambuilding. 5. Ledelse, herunder lederopgaver, Blake og Moutons ledergitter, ledelsesstile, autoritetskilder,

autoritetsformer, menneskesyn, lederegenskaber, Adizes ledelsesroller, lewins ledelsesformer, samt situationsbestemt ledelse.

6. Selvledelse, hen under selvstyrende vidensarbejder. 7. Organisationsdesign, herunder situationsvariable, jobvariable, samt opgaveusikkerhed. 8. Organisationsformer, herunder linjeprincip, linjestabsprincip, det funktionelle princip,

funktionsprincip, objektprincip, kombination af objekt og funktion, projektorganisation, matrixorganisation, samt netværksorganisation.

9. Organisationskultur, herunder kulturens funktioner, kulturanalyser, kulturtyper, samt nationale forskelle

10. Strategi, herunder værdikæde, Porter 5 forces, samt swot-analyse.




Gældende fra:

1. januar 2009

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

11. Innovation og forandringsprocesser, herunder beslutningsmodeller, og Leavitts systemmodel.

12. Projektledelse og projektstyring herunder projekttyper, projektfaser og projektorganisering. Sikkerheds- og kvalitetsledelse Der arbejdes med følgende emner:

1. Ledelse af sikkerheden 2. Sikkerhed og ulykker 3. Sikkerhedsorganisation og linjeorganisation 4. Hvordan etableres sikkerhedsledelse 5. Forudsætninger for god sikkerhedsledelse 6. Sikkerhedsstyring 7. Målstyring 8. Kvalitetsbegreber 9. Kvalitetsomkostninger 10. TQM 11. ISO 9000 certificering 12. Business Excellence-modeller og kvalitetsprismodeller 13. Audit og vedligeholdelse af kvalitetsstyring

Miljøteknik og –ledelse: Der arbejdes med følgende emner:

1. Vandforbrug, spildevand, forurenende stoffer, biologiske og kemiske processer, spildevandsanalyser og målinger.

2. Rensningsanlægstyper, fjernelse af næringssalte og organisk materiale, behandling af slam, drift, vedligehold, og arbejdsmiljø ifm. rensningsanlæg.

3. Luftforurenende stoffer og deres indvirkning på miljøet, arbejdsmiljø og grænseværdier. 4. Luft- og røgrensningsmetoder vha.: filtre, luftvaskere, katalysatorer, vådabsorbtions-,

sprayabsorbtions- og SNOX-anlæg. 5. Lydopfattelse, lydmåling, støjs skadevirkninger, lyd – dæmpning, støjbekæmpelse,

støjmåling og støjanalyse. 6. Miljølovgivning og miljøregnskab.

Vedligehold og vedligeholdsledelse: Der arbejdes med følgende emner:

1. Nøgletal som tilgængelighed, pålidelighed, OEE, LCC og LCP samt benchmarking og optimering af virksomhedens vedligehold, såvel under drift som ved anskaffelse at nyt udstyr.

2. Den inden for vedligehold anvendte terminologi. 3. De oftest forekommende fejlmønstre, forskellen på aldersbaserede og tilfældighedsbaserede

fejl, og hvordan man herudfra afgør hvilke vedligeholdsformer, der bør anvendes på et givent udstyr,.

4. Forskellige vedligeholdsledelsesfilosofier som RCM og TPM. 5. Tilstandskontrol som værktøj til optimering af virksomhedens vedligehold. 6. Administrative styringsværktøjer til vedligehold.




Gældende fra:

1. januar 2009

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH




Gældende fra:

1. januar 2009

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

Skriftligt arbejde Økonomi: Der afleveres 10 hjemmeopgaver Organisation og personaleledelse: Ingen afleveringsopgaver Sikkerheds- og kvalitetsledelse Ingen afleveringsopgaver Miljøteknik og –ledelse: Der løses opgaver på klassen og der laves en rapport over øvelsen: ”Støjmåling, støjanalyse og støjdæmpning”. Vedligehold og vedligeholdsledelse: Der er ingen skriftligt hjemmearbejde, derimod løses der en del opgaver på klassen – ofte som gruppearbejde. Modulet afsluttes med, at der arbejdes med et projekt, der omfatter hele emnekredsen i faget management, og som evalueres ved en efterfølgende mundtlig eksamen (se senere).

Undervisningsmetoder Økonomi: Undervisningsmetoden er en kombination mellem klasseundervisning og gruppearbejde. Organisation og personaleledelse Undervisningsmetoden er en kombination mellem klasseundervisning og gruppearbejde. Sikkerheds- og kvalitetsledelse Undervisningsmetoden er en kombination mellem klasseundervisning og gruppearbejde Miljøteknik og –ledelse: Vedligehold og vedligeholdsledelse: Undervisningsmetoden er en kombination mellem klasseundervisning og gruppearbejde.





Gældende fra:

1. januar 2009

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

Evaluering af de studerende foregår dels ved • en 4 timers skriftlig eksamen i BM5

og dels ved en • Mundtlig eksamen på baggrund af projekt i BM6

De studerende vælger et eller flere emner inden for faget, som de vælger at skrive projekt om i grupper. Det tilstræbes at de valgte problemstillingerne er praksisnære og relevante for professionen som maskinmester. Indstillingsret Økonomi:

Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles på:

− at den studerende er aktiv i undervisningen, samt − at den studerende har afleveret et tilfredsstillende antal hjemmeopgaver

Organisation og personaleledelse:


− at den studerende er aktiv i undervisningen Sikkerheds- og kvalitetsledelse:


− at den studerende er aktiv i undervisningen Miljøteknik og –ledelse: Det er en betingelse for indstilling til eksamen, at den studerende har været studieaktiv i faget, har deltaget i virksomhedsbesøg og at rapporten er godkendt. Vedligehold og vedligeholdsledelse:

Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles bl.a. på:

− at den studerende er aktiv i undervisningen, og − at den studerende har deltaget i ”Vedligeholdsspillet”.




Gældende fra:

1. januar 2009

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

Projektoplæg

Projektoplæg (P2 projekt)

Temabeskrivelse Projektet tager udgangspunkt i et konkret miljøanlæg eller et andet teknisk anlæg, og der eksamineres i fagene:

• miljøteknik

• sikkerheds- og kvalitetsledelse

• vedligeholdsledelse samt

• organisation og personaleledelse Projektet bør derfor behandle det pågældende anlæg ud fra en:

• miljømæssig

• sikkerheds- og kvalitetsmæssig

• vedligeholdsmæssig samt

• organisations- og personalemæssig

synsvinkel, således at eventuelle optimerings og forbedringsforslag diskuteres ud fra disse synsvinkler. Stof, der udelukkende er beskrivende, vægtes lavere end stof, der er selvstændigt bearbejdet, undersøgt, vurderet og analyseret. For at opgaven kan være udført tilfredsstillende, skal gruppens holdning og stillingtagen til de behandlede emner komme til udtryk. Spørgeordene hvorfor? og hvordan? er væsentlige i forbindelse med analysen af stoffet.

Formål Formålet er at den studerende:

• opnår en grundlæggende viden med henblik på deltagelse i virksomhedens beslutningsprocesser indenfor emnerne økonomi, personaleledelse, kvalitet og sikkerhed.

• undervisningen i økonomi skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder inden for den økonomiske styring af en virksomhed.

• undervisningen i organisation og personaleledelse skal medføre, at den studerende kan bidrage til:

− at fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed,

− at fremme det sociale samspil mellem medarbejdere,




Gældende fra:

1. januar 2009

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

− at udvikle egen/kollegers/medarbejderes motivation og holdning til arbejdet i en positiv retning,

− at løse/håndtere ledelses- og samarbejdsmæssige problemer konstruktivt under forandringer,

− at fremme et effektivt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse ved at leve sig ind i både medarbejderrollen og lederrollen,

− at påvirke styringsmæssige processer og kulturer i en virksomhedsorganisation.

• undervisning i sikkerheds- og kvalitetsledelse skal bidrage til, at den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder.

• undervisningen i miljøteknik og –ledelse skal bidrage til, at den studerende opnår en grundlæggende viden om de påvirkninger, som restprodukter og forureningsprodukter fra industrielle procesanlæg forårsager på miljøet. Vedkommende skal kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg på en sådan måde, at forureningerne begrænses mest muligt. Vedkommende skal kunne varetage driftsledelsen af rensningsanlæg, således at rensningsprocesserne optimeres mest muligt.

• undervisningen i vedligehold skal bidrage til, at den studerende opnår sådanne færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold, at det sætter vedkommende i stand til at kunne varetage hvervet som vedligeholdschef.

Mål Målet med projektarbejdet er, at den studerende kan:

• vurdere og analysere et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det miljømæssige, det vedligeholdsmæssige, det virksomhedsøkonomiske/ledelsesmæssige område

• indsamle, bearbejde, anvende og bedømme relevant information

• diskutere egne fagligt begrundede opfattelser

Emnet for et projekt skal være godkendt af MARTEC, og den studerende vejledes i forbindelse med arbejdet af vejledere fra MARTEC.

Projektforløb Projektarbejdet udføres i et antal grupper, der som udgangspunkt er fastlagt af MARTEC. Klassen kan dog selv danne nye grupper, blot resultatet holdes indenfor et nærmere bestemt antal grupper på 3 - 5 studerende. Ingen grupper er dannet og kan starte arbejdet, før alle studerende i placeret i én af fem grupper. Der er mulighed for 8 vejledningsmøder af 45 minutters varighed pr. gruppe. For at få mest muligt ud af vejledningsmøderne bør gruppen indkalde vejlederen med en dagsorden, der specificerer hvilke emner, der ønskes drøftet på mødet.




Gældende fra:

1. januar 2009

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


EJM Godkendt af:

BTH

Rapportens omfang Projektrapporten bør fylde ca. 10 sider pr. deltager ekskl. apparat dvs. bilag, billeder osv.

Midtvejsevaluering Ca. midt i projektforløbet er der mulighed for en midtvejsevaluering. Vejlederne deltager sammen med alle projektgrupperne. Projektgrupperne præsenterer på skift deres problemformulering og fremlægger deres foreløbige arbejde, og hvordan man har til hensigt at strukturere resten af projektarbejdet, hvorefter vejledere og øvrige klassekammerater giver konstruktiv kritik og gode råd til evt. forbedringer.

Aflevering af projektrapporten Der er sat en nærmere specificeret deadline for aflevering af projektrapporten.

Eksamensafvikling Eksamen afholdes på et nærmere angivet tidspunkt, for så vidt at det stemmer med censors kalender. Eksamen afvikles ved, at ca. 20 minutter anvender projektgruppen til en fælles præsentation af projektarbejdet. Derefter forlader projektgruppen eksamenslokalet, og den individuelle eksamination på ca. 20 minutter begynder. Eksaminanden får karakteren umiddelbart efter sin eksamination. Hele projektgruppens eksamination varer en tid ca. svarende til (antal gruppemedlemmer + 1) gange 20 minutter. For en gruppe med 4 medlemmer vil eksamen altså vare ca. 1 time og 40 minutter. Under karaktergivningen vægtes rapporten og det mundtlige forsvar som en helhed. Stof, der udelukkende er beskrivende, vægtes lavere end stof, der er selvstændigt bearbejdet.


Procesanalyse og automation Dok.betegn.

MOB_BM5-7_AU Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:


El-gruppe Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå en sådan viden om dataopsamling, datalogning samt regulerings- og styringsteknik at vedkommende handler rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af skibskontrolsystemer. Endvidere skal den studerende bibringes en sådan viden, at vedkommende kan varetage opgaver inden for området procesanalyse, optimering af drift, valg af udstyr, fejlfinding og vedligehold i forbindelse med automatisering af tekniske processer inden for transport-, forsynings-, produktions- og miljøområdet.


Mål: Delmål: Have kendskab til transducere

Måletransducere for tryk, flow, temperatur, fugtighed, pH-værdi, lysstyrke, vridning, moment, niveau, luft/gasindhold.

Have kendskab til transmittere og signaltilpasning

Følere, transmittere, signaltilpasning, liniarisering, målefejl, transmissionsfejl

Have kendskab til digitale signalgivere

Termostater, pressostater, niveauvagter, induktive følere, kapacitive følere, optiske følere

Have kendskab til forskellige styreelementer og aktuatorer

Reguleringsventiler, elmotorer, fasesnitstyring, frekvensomformeren, centrifugalpumper, ventilatorer

Have kendskab til relæteknik og motorstyringer

Relæteknik, kredsskemaer, kontaktorer, Boolsk Algebra

Have kendskab til skibskontrolsystemers opbygning

Stand-alone kontrolsystemer Brandalarmanlæg

Kunne analysere egenskaberne for en reguleringssløjfes enkelte del-elementer

Blokdiagram, P, PI, PID regulering, forstærkning, integrale- og differentialvirkning, 1. ordenssystemer, 2. ordenssystemer, tidskonstanter,

Kunne analysere egenskaberne for en reguleringssløjfe

Regulatorligninger, filtervirkning, dæmpning, trinrespons, indsvingsningskurver, overføringsfunktioner, simulering

Kunne anvende digitale regulatorer, herunder PLC/Controllerbaserede regulatorer

Stand-alone regulatoren, PLC-controlleren, PID sløjfer i PLC, praktiske øvelser

Have kendskab til fuzzy-regulering

Grundprincipper, eksempler på anvendelse




Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Have forståelse for SRO-, CTS- og integrerede styrings- og reguleringssystemer

SCADA, IBI, LON, PC, PLC

Have forståelse for sammensatte reguleringssystemers opbygning og virkemåde

Split-rangeregulering, kaskadereulering, feedforwardregulering, forholdsregulering, programregulering

Kunne anvende praktiske reguleringsindstillingsmetoder

Håndregler, Ziegler-Nichols metoden, trinsvarmetoden, autotuning

Have forståelse for komponenter, funktion og egenskaber ved PLC/controller udstyr

Opbygning, arbejdsmåder, programmering, LD, FDB, SFC, ST

Kunne udvikle og programmere, samt afprøve og dokumentere simple sekvensstyringer

Praktisk programmering, øvelser, overførsel af program til PLC, afprøvning af program, EN 601131, CAD software

Have kendskab til begreberne processikkerhed og personsikkerhed

CIP, Safety Control, redundans, Failsafe-problematikker, maskindirektiv, EN 60204, Integratet Safety Solutions

Have kendskab til love, bekendtgørelser, direktiver mm. i relation til automatiske processer

Maskindirektiv, EN 62061

Have kendskab til HMI brugerfladen

SCADA software, operatørpaneler, praktiske programmeringsøvelser

Have forståelse for datatransmission og netværk

Feltbus, Ethernet, Devicenet, trådløst net, OPC, datasikkerhed, praktiske øvelser

Tidsramme Faget har et omfang på i alt 15 ECTS point og er planlagt afviklet med hhv. 5 ECTS-point i BM5, 5 ECTS-point i BM6 og 5 ECTS-point i BM7, hvoraf 4 ECTS-point er udlagt til projektarbejde.


Undervisningsmaterialer Praktisk regulering og instrumentering, af Thomas Heilmann, seneste udgave, Heilmanns Forlag




Gældende fra:


Studieretning:



BTH

Logisk styring med PLC, af Thomas Heilmann, seneste udgave Heilmanns Forlag Automatiske anlæg fra Elfagets uddannelsesnævn, seneste udgave Siemens LOGO mini PLC Siemens LogoSoft programmeringssoftware AB PLC Hardware AB programmeringssoftware, RS Logix 5000+emulator, RS View Studie ME Mattlab, Simulink

Anvisninger om undervisningen Så snart man har gennemgået Molliers diagram og klimaanlæggets processer, bør man påbegynde opgaveregningen, for at give de studerende så meget opgaverutine som muligt. Der lægges vægt på procesforståelse og anvendelse af Molliers diagram for fugtig luft.

Skriftligt arbejde Laboratoriejournaler Automationsprojekt

Undervisningsmetoder Klasseundervisning / gruppearbejde Workshops laboratorie Automationsprojekt medio/ultimo BM7


Evaluering af de studerende foregår ved:

• Skriftlig/praktisk intern prøve ultimo BM6 • Projekteksamen ultimo BM7

Bestået: Der kræves mindst karakteren 2 efter 7-trinsskalaen for begge eksaminer. Indstillingsret Diverse skriftlige arbejder skal være afleveret


Elektroteknik (EL2.1) (Roterende maskiner og skibshovedfordelingsanlæg)

Dok.betegn.

MOB_BM5_EL2.1 Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:

1. august 2007

Evaluering: Eksamen BM6

Studieretning:



BTH



Mål: Delmål: Kunne analysere DC motor teorier.

Teori og regneteknik på serie, shunt og kompoundmotor, herunder forhold omkring igangsætning, moment og omdrejningstal.

Kunne analysere driftsforhold omkring asynkronmaskinen.

Teori og regneteknik for asynkronmaskinen. Start og driftsforhold for en – og trefasede asynkronmotorer. Magnetisering - og slipforhold ved asynkrongeneratoren. Opnå kendskab til specielt designede motorer.

Kunne analysere driftsforhold omkring synkrongeneratoren.

Forklaring til det enfasede erstatningsdiagram ( Ef - Rg - Xg ) Regneteknikker på synkronmaskine. Redegørelse for maskinens driftsegenskaber v. h. a . karakteristikker og vektordiagrammer. Spændingsregulering (skibshovedfordeling). Synkronisering og paralleldrift af synkronmaskiner.

Kunne anvende teorier omkring skibshovedfordelingsanlæg.

Opnå kendskab til komponenter og udstyr i el-anlæg. Opnå kendskab til typisk opdeling af forsyningssystem. Lastfordeling – herunder frekvens, spænding, P og Q fordeling.

Tidsramme Faget er placeret i BM5 og har et omfang af 5 ECTS-points, hvoraf 2 ECTS-point er udlagt til P1-projektet.

Delmål udlagt til projektarbejde Opnå kendskab til komponenter og udstyr i el-anlæg. Opnå kendskab til typisk opdeling af forsyningssystem. Lastfordeling – herunder frekvens, spænding, P og Q fordeling.



Dok.betegn.


Gældende fra:

1. august 2007


Studieretning:



BTH

Undervisningsmaterialer Elektroteknik 1, 4 udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN 87-7463-272-8 Elektroteknik 2, 3 udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN 87-7463-264-7 Elektroteknik, opgavesamling, 3 udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN 87-7463-236-1 Elektroteknik 3, 4 udgave, Bogfondens forlag A/S, ISBN 87-7463-278-7 Skibshovedfordelingsanlæg, Tekst og tegninger, K Bodi Bogfondens forlag A/S, ISBN 87-7463-259-0 Tavlenoter


10. Undersøgelse af DC-motorer.

11. Undersøgelse af asynkronmotorer.

12. Undersøgelse af synkrongenerator. Samt instrumentering og fordelingssystem for denne.

Skriftligt arbejde Hjemmeopgaver Laboratorierapporter / journaler P1-projekt



Ultimo BM5 afholdes en projekteksamen i skibshovedfordelingsanlæg. Bemærkning: El-teoriundervisning i BM4 og BM5 er grundlaget for den videre elektrotekniske undervisning og eksamineres ved en mundtlig og skriftlig eksamen ultimo BM6 Indstillingsret



Dok.betegn.


Gældende fra:

1. august 2007


Studieretning:



BTH

Diverse skriftlige arbejde skal være afleveret.


Hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter

Dok.betegn.

MOB_BM5_HY Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:

1. august 2007

Evaluering: Skriftlig Intern prøve

Studieretning:


FLN Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå grundlæggende viden om hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter, således at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af disse systemer og komponenter på en forsvarlig måde. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet, at den studerende skal:

• have forståelse for komponenters opbygning og virkemåde herunder pumper, motorer, cylindre, akkumulatorer, tanke samt retnings-, tryk-, afspærrings- og mængde-reguleringsventiler,

• have kendskab til hydrauliksymboler og kunne anvende dokumentationsmateriale, • have forståelse vedrørende behandling af hydraulikolie, • kunne forstå konstruktionsprincipper for og opbygning af de i skibe normalt forekommende

anlæg herunder styremaskiner og stilbare drivskruer, • have kendskab til pneumatiske systemer, komponenter og symboler, • kunne varetage drift og vedligehold af hydrauliske og pneumatiske systemer.

Tidsramme Faget har et omfang af 2,5 ECTS point i BM5, svarende til ca. 25 minimoduler. Delmål udlagt til projektarbejde. Faget indgår ikke i projektarbejde. Undervisningsmaterialer Lærebogen ”Hydraulik for driftsteknikere”, af Leif Terkelsen Materiale og øvelsesopgaver fra Erhvervsskolernes Forlag Kompendium om pneumatik Oplæg til gruppearbejder, simulator- og laboratorie-øvelser. Skriftligt arbejde Der er beregningsopgaver omhandlende cylindre, pumper og motorer. Derudover indgår der skriftligt arbejde i forbindelse med opgaver/cases, indenfor en større del af pensumet. Anvisninger om undervisningen Det er vigtigt at det fysiske grundlag for hydraulik gennemgås først i undervisningsforløbet. Det er ligeledes vigtigt at der lægges stor vægt på symbol og diagramforståelse. Nyeste viden inddrages i undervisningen blandt andet ved at underviseren deltager i messer, gennem virksomhedsbesøg og ved at underviseren løbende holder sig ajour gennem fagblade og relevante hjemmesider.


Hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter

Dok.betegn.

MOB_BM5_HY Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:

1. august 2007

Evaluering: Skriftlig Intern prøve

Studieretning:


FLN Godkendt af:

BTH

Undervisningsmetoder Undervisningen afvikles, dels som klasseundervisning og dels som gruppearbejde og selvstændigt arbejde med beregningsopgaver, cases og laboratorie-øvelser. Der bør indgå laboratorieøvelser og simulatorøvelser om hydrauliske og pneumatiske systemer/anlæg. Evaluering. Evaluering sker i forbindelse med en 2 timers skriftlig intern prøve i BM5. Indstillingsret. For at blive indstillet til eksamen kræves følgende:

• Den studerende har været studieaktiv i faget. • Skriftlige opgaver skal udføres. • Simulatorøvelser og laboratorieøvelser skal udføres.


Proceskemi 5 semester Dok.betegn.

MOB_BM5_KE Version 2 (7. aug 2009)

Gældende fra:

1. januar 2009 Evaluering: Skriftlig eksamen sammen med matematik og fysik

Studieretning:


EPE Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal bibringes en sådan viden, at vedkommende kan sætte sig ind i kemiske processer omfattende: Vandrensning og vandbehandling, røggasrensning og spildevandsrensning, gæringsprocesser og fremstilling af biobrændsel, brændselsceller og korrosion, "cracking" og dekomponering af stoffer samt elektrolyse.


Mål: Delmål:

Kunne genkende og forklare sammensætningen af molekyler og ioner.

Kunne forstå og genkende opbygningen af atomer, ioner og molekyler, herunder molekylbindinger. Kunne skelne mellem uorganiske, organiske stoffer. Samt kunne anvende det periodiske system.

Kunne genkende og læse organisk kemi Forståelse af opbygning og nomenklatur af simple alkaner.

Kende den kemiske baggrund bag gæringsprocesser og fremstilling af biobrændsel

Kunne opskrive og afstemme gæringsprocesser samt organiske forbrændingsprocesser.

Kende og forstå begreber som "cracking" og dekomponering.

Opnå kendskab til begreber som cracking, dekomponering samt reforming.

Kunne forstå, anvende og afstemme med kemisk notation og støkiometri.

Kunne opskrive og læse kemiske reaktionsligninger, samt lave støkiometriske beregninger.

Opskrive og navngivning af ionforbindelser.

Nomenklatur og opbygning af salte, samt hydratisering.

Kemisk forståelse af processer fra røggasrensning og spildevandsrensning

Forståelse af fældnings- og katalytiske processer med eksempler fra røggasrensning og spildevandsrensning

Være i stand til at sætte sig ind i emner som vandrensning og vandbehandling

Kende opbygningen af ionbytter, og andre vandbehandlingsanlæg, samt dannelse af kedelsten.

Brændselsceller, korrosion samt elektrolyse

Opnå forståelse af redox kemi og brændselsceller samt elektrolyseanlæg.

Tidsramme Faget er placeret i 5. semester og har et omfang af 1.9 ECTS-points svarende til 19 minimoduler.





Gældende fra:


Studieretning:


EPE Godkendt af:

BTH

Undervisningsmaterialer Kim Bruun, Hans Birger Jensen, Karsten Ulrik Jensen, Søren Munthe: ISIS kemi C. forlaget Systime. Dennis Hansen. ”Kemigrundbog for teknikere” ”udleveret ark”

Anvisninger om undervisningen De grundlæggende principper for molekyledannelse og opbygning gennemgås først som afsæt til forståelse af reaktionstyper og reaktionsligninger. Herefter vil støkiometriske beregninger og opgaver benyttes som eksempler ved gennemgang af det videre stof. Det vil indgå en del opgaveregning.

Skriftligt arbejde Det vil forekomme en del skriftligopgave regning.

Undervisningsmetoder Da fagets varighed er meget begrænset (19 minimoduler) vil undervisningen med fordel kunne afvikles som klasseundervisning med understøttende opgaveregning i grupper.

Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden.

Men da evalueringen, for at tilfredsstille Søfartsstyrelsen, også skal dokumenteres, er vi nødt til at anvende defgo.net til en skriftlig evaluering. Da faget er et grundlæggende kursus der giver mulighed for bedre forståelse af andre fag, vil faget passende kunne evalueres med en 2 timers skriftlig prøve (E3) bestået /ikke bestået, intern censur. Indstillingsret Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles på:

� der skal afleveres hjemmeopgaver i en sådan mængde og i en sådan kvalitet, at en be-dømmelse, set over hele bedømmelsesperioden/undervisningsperioden, skal være til mindst 51 % rigtige, svarende til karakteren 2 efter7-trinsskalaen. Hjemmeopgaverne skal være afleveret rettidigt for at kunne godkendes af MARTEC og dermed indregnes i bedømmelsen.




Gældende fra:


Studieretning:


EPE Godkendt af:

BTH


Styrke- og materialelære Dok.betegn.

MOB_BM5_ST Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:

1. august 2007 Evaluering: Intern prøve

Studieretning:


JLI Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå en sådan teoretisk viden om materialers sammensætning, egenskaber og styrke, at det sætter vedkommende i stand til på forsvarlig måde at forestå drift og vedligehold af maskinkomponenter, således at de fungerer driftssikkert og driftsøkonomisk optimalt uden fare for omgivelserne. Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal:

• have forståelse for jern-kulstofdiagrammet og stålets varmebehandling • kunne anvende relevante materialedata samt klassificere ståltyper • kunne anvende materialeprøvning med henblik på at vurdere maskinkomponenters tilstand • kunne anvende beregningsmetoder for relevante tværsnitskonstanter • kunne anvende simple beregningsmetoder for spændinger i statisk bestemte konstruktioner • kunne anvende beregningsmetoder for almindelige trykbeholderkonstruktioner

Tidsramme Faget er placeret i BM5 og har et omfang på 2,5 ECTS point svarende til ca. 25 minimoduler. Undervisningsmaterialer Mogens Dahl Hansen: Styrkeberegning og materialelære Diverse noter og opgaver udarbejdet af underviseren Supplerende litteratur: Preben Madsen: Teknisk Styrkelære Maskinståbi Undervisningens indhold og delmål

1. Materialelære herunder jern-kulstofdiagrammet, ståltyper, støbejernstyper, stålets varmebehandling, materialeprøvning og tolkning af data.

2. Kræfter og momenter herunder introduktion af frigjort legeme, understøtninger, ydre kræfter, indre kræfter, tværkraftkurver og momentkurver.

3. Tværsnitskonstanter herunder beregning af tyngdepunkt, aksialt og polært inertimoment, aksialt og polært modstandsmoment, gennemgang af profiltabeller.

4. Spændingsberegninger herunder beregning af normal-, bøjnings-, forskydnings-, vridningsspændinger i statiske bestemte konstruktioner. Beregning af sammensat spænding.

5. Trykbeholdere herunder beregning iht. DS 458.


Styrke- og materialelære Dok.betegn.

MOB_BM5_ST Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:

1. august 2007 Evaluering: Intern prøve

Studieretning:


JLI Godkendt af:

BTH

Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde omfatter gruppeopgaver og hjemmeopgaver. I slutningen af forløbet erstattes hjemmeopgaverne af gamle eksamensopgaver, idet der fokuseres på repetition mod skriftlig eksamen i slutningen af forløbet. Anvisninger om undervisningen De studerendes niveau inden for det fysiske grundlag for beregning af kræfter og momenter bør afdækkes inden gennemgang af emnet. Materialelæren er velegnet som indledning til faget, da emnet på trods af dets kompleksitet har den laveste taksonomi. Det vil ofte blive nødvendigt at repetere dele af materialelæren i forbindelse med gennemgang af styrkelæren. Undervisningen suppleres evt. med et virksomhedsbesøg på maskinfabrik eller støberi. Undervisningsmetoder Undervisningen afvikles som klasseundervisning, suppleret med opgaver løst i grupper. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres.

De studerende evalueres med 2-timers skriftlig intern prøve med karakter efter 7-trinsskalaen. Indstillingsret Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles på:

� der skal afleveres hjemmeopgaver i en sådan mængde og i en sådan kvalitet, at en be-dømmelse, set over hele bedømmelsesperioden/undervisningsperioden, skal svare til karakteren 2. Hjemmeopgaverne skal være afleveret rettidigt for at kunne godkendes af MARTEC og dermed indregnes i bedømmelsen.


Elektroteknik (EL2.2) (Elektronic-Transformer-Netsystemer)

Dok.betegn.


Gældende fra:

1. august 2007

Evaluering: Eksamen

Studieretning:



BTH



Mål: Delmål: Kunne anvende regneteknikker på trefasede usymmetriske belastninger.

Kompleks regneteknik og vektordiagrammer anvendes på trefasede kredsløb.

Kunne anvende teorier omkring elektronikkomponenter og elektroniksystemer.

Diode, transistor, thyristor, RC-kredsløb, ensretning Operationsforstærker i analoge koblinger (regulatoropsætninger).

Kunne anvende måleteknik på elektronikkomponenter og elektroniksystemer.

Optage karakteristik for diode/zenerdiode. Tændkredsløb for thyristor/triac (Danfoss analog forstærker). Enkelt og dobbeltensretning. Karakteristik for RC-kredsløb (tidskonstant = tau). Karakteristikoptagelse for Pt-100 føler / Transmitter. Anvendelse af scoopmeter, fluke 124 og fluke 41.

Have kendskab til hastighedsregulering af AC og DC motorer.

Matematisk formulering af omdrejningstal for AC og DC motorer. Effektregulator for DC motor. Statisk frekvensomformer for AC motor. Blokdiagrammer for div. hastigheds reguleringssløjfer.

Kunne analysere 1-faset og 3-faset transformers driftsforhold.

Transformerens erstatningsdiagram. Regneteknikker på transformere. 3- faset transformers koblingsciffer og paralleldrift.

Kunne anvende beregningsmetoder for spændingsfald i overføringssystemer.

Definition på begrebet spændingsfald. Spændingsfald i højspændingsnet (redekam). Spændingsfald i 3 og 4 leder systemer ved symmetrisk og usymmetrisk belastninger.

Kunne anvende beregningsmetoder for fasekompensering i en og trefasede systemer.

Formålet med fasekompensering. Fasekompensering i enfaset system. Fasekompensering i trefaset system (stjerne- og trekantkobling af batterier). Teori omkring automatisk fasekompensering.



Dok.betegn.


Gældende fra:

1. august 2007

Evaluering: Eksamen

Studieretning:



BTH

Kunne anvende viden om el-felter i relation til kondensatorkredse.

Definition af el-felt, samt symboler og regneteknikker. RC-kredse overfor DC. Matematisk formulering for op – og af- ladning af kondensator. Def. af tidskonstant og steadi state for 1`ste ordens system Regneteknikker på RC-kredse.

Tidsramme Faget er placeret i BM6 og har et omfang af 10 ECTS-point, svarende til ca. 100 minimoduler.

Delmål udlagt til projektarbejde

Undervisningsmaterialer Elektroteknik 1, 4 udgave, Bogfondens forlag A/S, ISBN 87-7463-272-8 Elektroteknik 2, 3 udgave, Bogfondens forlag A/S, ISBN 87-7463-264-7 Elektroteknik, opgavesamling, 3 udgave, Bogfondens forlag A/S, ISBN 87-7463-236-1 Elektroteknik 6, 3 udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN 87-7463-261-2 Analog- og digitalteknik 6. udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN 87-7463-250-7 Tavlenoter


13. Undersøgelse af DC-motorer.

14. Undersøgelse af asynkronmotorer.

15. Undersøgelse af synkrongenerator. Samt instrumentering og fordelingssystem for denne.

Skriftligt arbejde Hjemmeopgaver Laboratorierapporter / journaler Miniprojekt


Evaluering



Dok.betegn.


Gældende fra:

1. august 2007

Evaluering: Eksamen

Studieretning:



BTH

Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres.

Evaluering af de studerende: Ultimo BM6 afholdes eksamen Denne består af:

a) Skriftlig eksamen af 4 timers varighed.

b) Mundtlig eksamen i teori fra BM4-BM5-BM6.

Beståkriterier: Hver eksamen bestås med karakteren 2 ifølge 7-trins skalaen. Opnås karakteren 2 ikke i en af eksamenerne tages begge om. Indstillingsret Diverse skriftlige arbejde skal være afleveret.


Køleteknik og køleteknologi Dok.betegn.

MOB_BM7-8_KØ Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:

1. august 2007 Evaluering: Eksamen sammen med klimateknik i BM8

Studieretning:


FLN Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå en sådan teoretisk viden om køleteknik og køleteknologi, at det sætter vedkommende i stand til på forsvarlig måde at forestå drift og vedligehold af køleanlæg, således at disse anlæg fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og med mindst mulig skadevirkning på miljøet. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet, at den studerende skal:

• kunne forstå køleprocessen, herunder fordampning, kompression og kondensation, • have kendskab til opbygning af karakteristiske køleanlæg, herunder et-trinsanlæg og to-

trinsanlæg., • have kendskab til køle- og frysemetoder (naturlig og tvungen luftcirkulation, tørre

fordampere og oversvømmede fordampere) • kunne forstå kølemidlers fysiske og kemiske egenskaber, samt kølemidlers påvirkning på

miljøet, • kunne forstå konstruktionsprincipper for fordampere, kompressorer og kondensatorer, • kunne forstå fordamperens betydning for temperaturfordelingen samt luftfugtigheden i køle-

og fryserum, • kunne forstå principper for betjening og indstilling af køleanlæggets regulerings-, styrings-

og sikringssystem, • kunne analysere køleanlægs driftsforhold, herunder kunne forstå fordamper- og

kondensatortrykkets betydning for kompressionseffekten og den volumetriske virkningsgrad,

• kunne anvende diagrammer for kølemidler, • kunne beregne fordamper-, kompressor- og kondensatoreffekt, samt kunne opstille varme-

balance for køleanlæg, • kunne anvende udstyr til at tømme og fylde køleanlæg uden fare for kølemiddeludslip til

atmosfæren, • have kendskab til love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører køleanlæg

Tidsramme. Faget er placeret i BM7 og BM8 og har et omfang af 6 ECTS point, svarende til 60 minimoduler. 3 ECTS point ligger i BM7 og 3 ECTS point i BM8. Delmål udlagt til projektarbejde. Faget indgår ikke i projektarbejde. Undervisningsmaterialer. Lærebogen: ”Noget om køleteknik”, af Egil Nielsen.




Gældende fra:


Studieretning:


FLN Godkendt af:

BTH

Beregningsprogrammet ”Coolpack” fra DTU. Undervisningsprogrammet ”Interaktiv køleteknik”. Øvelsesopgaver og gamle eksamensopgaver. Oplæg til gruppearbejder, CBT-, simulator- og laboratorieøvelser. Skriftligt arbejde. Der er beregningsopgaver indenfor 1 og 2-trins-køleanlæg, hvoraf en del skal afleveres. Der skal laves rapporter over laboratorieøvelser. Derudover indgår der skriftligt arbejde i forbindelse med gruppeopgaver. Anvisninger om undervisningen. Det er vigtigt at køleprocessen gennemgås som noget af det første og at der startes relativt tidligt op med opgaveregning. Der skal lægges vægt på udførelse af simulatorøvelser og laboratorieøvelser og der bør indgå 1 til 2 virksomhedsbesøg i undervisningen. Nyeste viden inddrages i undervisningen blandt andet ved at underviseren deltager i messer som f.eks. ”Dansk Køledag”, gennem virksomhedsbesøg og ved at underviseren løbende holder sig ajour gennem fagblade og relevante hjemmesider. Undervisningsmetoder. Undervisningen afvikles, dels som klasseundervisning og dels som gruppearbejde og selvstændigt arbejde med beregningsopgaver, cases, simulator- CBT- og laboratorie-øvelser. Der bør indgå laboratorieøvelser og simulatorøvelser om:

• klargøring, start, drift og stop af køleanlæg • fejlfinding på køleanlæg

Det er en god ide at arbejde med cases om køleanlæg i industrien, og efterfølgende tage ud og se anlæggene, hvis det er muligt. Evaluering. Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres.

Evaluering af de studerende sker i forbindelse med en 4 timers skriftlig eksamen i BM8 sammen med faget ”Klimateknik”. Indstillingsret. For at blive indstillet til eksamen kræves følgende:




Gældende fra:


Studieretning:


FLN Godkendt af:

BTH

• Den studerende har været studieaktiv i faget. • Skriftlige opgaver skal afleveres til tiden og godkendes af MARTEC. • Simulator-, CBT og laboratorie-øvelser skal udføres.


Elektroteknik (EL3) (Projektering)

Dok.betegn.

MOB_BM7-8_EL3 Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:

1. august 2007


Studieretning:



BTH

Formål Den studerende skal være i stand til, under hensyntagen til sikkerhed, brugerkrav og myndighedskrav, at udføre projektering af elektriske forsyningsnet under 20kV, i overensstemmelse med relevante bekendtgørelser, regulativer og direktiver. Den studerende skal opnå det teoretiske grundlag, som kræves for at kunne erhverve autorisation som installatør, når kravene til praktik i henhold til Elinstallatørloven er opfyldt.

Mål og delmål Den studerende skal opnå en sådan viden at vedkommende kan opnå autorisationsretten iht. installatørloven og stærkstrømsloven. Endvidere skal den studerende opnå en sådan viden at vedkommende kan foretage drift og vedligeholdelse af stærkstrømsanlæg på såvel land som på skibe. Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal:

Mål: Delmål: Have kendskab til el-produktion, kraftværker, transmissionsnettet, hovedtransformerstationer samt kortslutnings og fejlstrømsbeskyttelse for højspændingsinstallationer

Opbygning af transmissionsnettene Generator og transformerbeskyttelse Redegøre for materiel til kortslutnings og jordslutningsbeskyttelse herunder strømrelæer, spændingsrelæer, impedansrelæer, differentialrelæer, sumstrømsrelæer, buchholzrelæer

Kunne analysere opbygningen af transformerstationer i distributionsnet Kunne vælge transformere og tilhørende koblings- og beskyttelsesudstyr Kunne dimensionere kabler på høj- og lavspændingssiden Kunne dimensionere jordingsanlæg på transformerstationer

Den studerende skal ud fra stærkstrømbekendtgørelsens afsnit 2 og Defu`s rekommandationer kunne analysere, dimensionere og projektere en transformerstation ved såvel enkelte transformere som ved paralleldrift. Krav til koblingsudstyr, beskyttelsesudrustning, kabler og jordingsudstyr ved såvel belastning, kortslutning og selektivitet skal være overholdt

Have forståelse for opbygningen og formål med jordingsanlæg i højspændingsdistributionsnet, samt have kendskab til registrering af jordfejl på højspændingsdistributionsnettene

Den studerende skal kunne vurdere jordfejlsstrømme og deres betydning ud fra fabrikantoplysninger og manualer for højspændingskabler i højspændingsdistributionsnettene Den studerende skal kunne forklare opbygningen af jordingssystemer og kunne beregne jordfejlstrømmen

Skal kunne dimensionere og projektere lavspændingsdistributionsnet, kabler samt koblings- og beskyttelsesudstyr Kunne foretage analyse af

Ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen skal den studerende kunne analysere, dimensionere og projektere et lavspændingsdistributionsnet. Endvidere til enhver tid at kunne garantere for spændingskvalitet, kortslutnings- og overstrømsbeskyttelse, selektivitet og beskyttelse mod



Dok.betegn.


Gældende fra:

1. august 2007


Studieretning:



BTH

spændingskvaliteten iht. Defu`s rekommandationer. Kunne sikre selektivitet

indirekte berøring

Have kendskab til vindmøller og anden alternativ elproduktion

Ud over almen viden skal den studerende have kendskab til de tilslutningsmæssige og driftsmæssige forhold ved tilslutning af vindmøller og solceller til elnettet

Have kendskab til lavspændingsinstallationsmateriel og lavspændingskabler

Kabeltyper, automatsikringer, sikringer, maksimalafbrydere, fejlstrømsafbrydere, afbrydere og øvrigt installationsmateriel gennemgås med henblik på at kunne fortage et korrekt valg i forbindelse med projektering af en installation

Skal kunne anvende bekendtgørelserne for lavspændingsinstallationer

Den studerende skal kunne redegøre for de almindelige bestemmelser i stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 samt de specielle krav i del 7 og 8

Skal kunne redegøre for lavspændingsinstallationers opbygning

Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen og fællesregulativet kunne projektere, dimensionere og dokumentere lavspændingsinstallationer

Skal kunne udføre overstrømsbeskyttelse i lavspændingsinstallationer

Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen kunne projektere og dimensionere lavspændingsinstallationer, så de er beskyttet mod overbelastninger og kortslutninger

Skal kunne udføre beskyttelse mod elektrisk stød

Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen kunne projektere og dimensionere lavspændingsinstallationer, så de er beskyttet mod direkte- og indirekte berøring

Skal kunne sikre beskyttelse mod termiske påvirkninger

Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen kunne projektere og dimensionere lavspændingsinstallationer, så de er beskyttet mod termiske påvirkninger, herunder krav til belastning og under kortslutninger samt krav til valg og placering af materiel og brugsgenstande

Skal kunne sikre beskyttelse mod dynamiske påvirkninger

Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen kunne projektere og dimensionere lavspændingsinstallationer, så de er beskyttet mod dynamiske påvirkninger under kortslutninger

Skal kunne udføre beskyttelse mod over- og underspænding

Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen og DEFU´s rekommandationer kunne projektere og dimensionere lavspændingsinstallationer, så de er beskyttet mod over- og underspændinger, spændingssvigt samt sikring mod atmosfæriske overspændinger med overspændingsafledere

Skal kunne redegøre for adskillelse og

Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen kunne projektere og dimensionere



Dok.betegn.


Gældende fra:

1. august 2007


Studieretning:



BTH

afbrydning lavspændingsinstallationer, så der er mulighed for at kunne adskille eller afbryde installationen, for at undgå fare under brug eller ved arbejde på elektriske installationer

Have forståelse for forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning

Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen regler kunne efterse, afprøve og idriftsætte installationer, så de opfylder kravene i stærkstømsbekendtgørelsens afsnit 6

Have forståelse for forskrifter for drift og vedligehold af lavspændingsinstallationer

Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen regler kunne drive og vedligeholde installationer, så de opfylder kravene i stærkstømsbekendtgørerelsens afsnit 6

Have forståelse for forskrifter for drift og vedligehold af højspændingsinstallationer

Den studerende skal ud fra stærkstrømbekendtgørelsens afsnit 5 kunne forestå drift, samt planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- eller lavspændingsanlæg

Kunne anvende forskrifter for maskinsikkerhed og elektrisk materiel på maskiner.

Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsens regler kunne efterse, afprøve, idriftsætte, og vedligeholde elektrisk materiel på maskiner, så de opfylder de regler der er beskrevet i DS/EN 60204 afsnit ”Elektriske materiel på maskiner”, og de krav der stilles af arbejdstilsynet og andre myndigheder.

Have forståelse for forskrifter for lavspændingstavler, herunder kanalskinnesystemer.

Den studerende skal kunne anvende stærkstrømsbekendtgørelsens regler samt DS/EN 60439 ”Elektriske lavspændingstavler” i forbindelse med eftersyn, afprøvning, idriftsættelse og vedligeholdelse af installationer

Kunne anvende regler og bestemmelser for sekundære højspændingsinstallationer.

Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsens regler kunne dimensionere installationer, så de opfylder de specielle krav der er beskrevet i stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 9 del 3 højspændingsinstallationer.

Tidsramme Faget har et omfang på i alt 20 ECTS point og er planlagt afviklet med 10 ECTS-point i hhv. BM7 og 10 ECTS-point i BM8.

Delmål udlagt til projektarbejde

Undervisningsmaterialer Carsten Dahl Petersen, Elektroteknik 5(bog 5) Forsyningsnet og transformerstationer



Dok.betegn.


Gældende fra:

1. august 2007


Studieretning:



BTH

Niels Windel Kringlum, Elektroteknik 6 (bog 6) El-tekniske beregninger Poul Erik Petersen Elektroteknik 8 (bog 8) El-installationsmateriel Følgende Stærkstrømsbekendtgørelser i nyeste udgave: Afsnit 2 Afsnit 5 Afsnit 6 Afsnit 6A Afsnit 6B Afsnit 8 Afsnit 9 Følgende standarder i nyeste udgave: EN60439, 1-5 EN60204-1 DS-hæfte Elektriske installationer i eksplosionsfarlige områder ATEX direktiv EN50014

Anvisninger om undervisningen

Skriftligt arbejde Projektopgaver Laboratoriejournaler

Undervisningsmetoder Klasseundervisning / gruppearbejde Laboratoriearbejde


Evaluering af de studerende: Der afholdes eksamen ultimo BM9, der består af:

• Skriftlig 6 timers eksamen (autorisationsprøven). • Mundtlig eksamen



Dok.betegn.


Gældende fra:

1. august 2007


Studieretning:



BTH

Beståkriterier: Der kræves mindst karakteren 2 efter 7-trinsskalaen for hver af de to eksaminationer. Bemærkning: Det kan ifølge aftale med sikkerhedsstyrelsen komme på tale, at lave en anden form for eksamination end den traditionelle 6 timers skr. autorisationsprøve. Indstillingsret Diverse skriftlige arbejde skal være afleveret.


Pumper og kompressorer Dok.betegn.

MOB_BM7_PU Version 2 (7. aug 2009)

Gældende fra:

1. januar 2009 Evaluering: Eksamen

Studieretning:


ANI Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå en sådan teoretisk viden vedrørende pumper, kompressorer og tilhørende rørsystemer, at det sætter vedkommende i stand til på forsvarlig måde at forestå drift og vedligehold af disse, således at de fungerer driftssikkert og driftsøkonomisk optimalt uden fare for omgivelserne.


Mål: Delmål: kunne forstå funktionsprincipper for fortrængnings- og centrifugalpumper,

kunne forstå det fysiske grundlag for både centrifugalpumper og forskellige typer af deplacementspumper, herunder Kontinuitetsligningen, Bernoullis ligning og en pumpes samlede trykhøjde.

kunne anvende pumpe- og strømningsteori i forbindelse med transport af væsker,

kunne anvende informationer om dynamisk og statisk modstand til fremstilling af en rørkarakteristik, herunder tryk-/energiforhold ved strømning.

kunne anvende pumpe- og rørkarakteristikker,

kunne anvende pumpe- og anlægskarakteristikker til at finde driftspunkt, effektforbrug og virkningsgrader for en given driftssituation.

kunne konstatere, hvornår der er risiko for kavitation, og kunne foretage fornøden afhjælpning, samt kunne anvende begrebet ”Net Positive Suction Head” (NPSH),

kunne forstå problemerne omkring kavitation og kavitationsskader, samt forstå hvordan kavitation minimeres. kunne forstå såvel pumpens som rørets NPSH samt hvilken indflydelse disse har på kavitation, og hvordan de minimeres.

kunne analysere en given driftssituation og angive de driftsøkonomiske og driftstekniske muligheder for optimering,

kunne anvende affinitetsligningerne til forskellige former for omregning, f.eks. fra ét omdrejningstal til et andet

kunne anvende principper for regulering af massestrømmen

kunne anvende forskellige reguleringsprincipper som eksempelvis drøvle-, by pass-, on/off- og omdrejningsregulering til optimering.

kunne forstå principper for anvendelse af pumper i parallelkobling og seriekobling,

kunne fremstille pumpekarakteristikker for paralleldrift og seriedrift, samt forstå principper for on/off og trinløs regulering af pumper i paralleldrift og seriedrift

konstatere, hvornår der er risiko for stalling, og kunne foretage fornøden afhjælpning.

kunne forstå problemer omkring ustabilt driftsområde, og forskellige typer af centrifugalpumpekarakteristikker.

Tidsramme Faget er placeret i BM7 og har et omfang af 2 ECTS-points svarende til 20 minimoduler.


Pumper og kompressorer Dok.betegn.

MOB_BM7_PU Version 2 (7. aug 2009)

Gældende fra:


Studieretning:


ANI Godkendt af:

BTH


Undervisningsmaterialer Thomas Heilmann: ”Pumpedrift og energi”, 4. udgave, Heilmanns Forlag, 2003 Arly Nielsen: ” Det fysiske grundlag – Pumper og kompressorer”, 2008 Arly Nielsen: ”Opgavesamling til faget Pumpe- og kompressorteknik”, 2005 Tidligere eksamensopgaver

Anvisninger om undervisningen Det fysiske grundlag, beregningsteori og karakteristikker gennemgås først for hurtigt at kunne komme i gang med beregningsopgaver. Der lægges vægt på forståelse og anvendelse af karakteristikkerne. Der tilstræbes et studiebesøg på en større pumpefabrik for på denne måde at inddrage nyeste viden i undervisningen.

Skriftligt arbejde Hjemmeopgaver i pumpeberegninger efter Arly Nielsen: ”Opgavesamling til faget Pumpe- og kompressorteknik”, 2005.



Indstillingsret Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles bl.a. på:

� der skal afleveres hjemmeopgaver i en sådan mængde og i en sådan kvalitet, at en be-dømmelse, set over hele bedømmelsesperioden/undervisningsperioden, skal være mere end 50 % rigtige, svarende til karakteren 2 efter 7-trinsskalaen. Hjemmeopgaverne skal være afleveret rettidigt for at kunne godkendes af MARTEC og dermed indregnes i bedømmelsen.


Arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse Dok.betegn.

MOB_BM8_AM Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå de nødvendige praktiske og teoretiske færdigheder, som kvalificerer den pågældende til at kunne varetage sit sikkerheds- og miljøansvar som maskinofficer i et handelsskib eller som arbejdsleder i en virksomhed på land.

Mål Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: • Kunne påse, at der udvises ansvarlig adfærd vedrørende beskyttelse af det omgivende miljø • Have kendskab til forholdsregler vedrørende beskyttelse af ombordværende i forbindelse med

nødsituationer • Have kendskab til forholdsregler i havari- og ulykkessituationer • Opfylde kravene i STCW-konventionens reglement V/1 (”Tanker Familiarization Course”) • Kunne tilrettelægge og gennemføre nødvendig instruktion af personer om bord vedrørende

miljøbeskyttelse, arbejdssikkerhed og brug af personlige værnemidler • Kunne varetage vedligehold af nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler herunder

luftforsyning • Kunne deltage i skibets sikkerhedsorganisation • Have kendskab til evaluering og revision af skibets SMS (”Safety Management System”),

herunder kunne anvende og identificere procedurer hertil • Have forståelse for det psykiske arbejdsmiljø og kemiske arbejdsmiljø • Kunne udarbejde risikovurderinger • Kunne udarbejde og anvende arbejdspladsvurderinger (APV) og arbejdspladsbrugsanvisninger

(APB). • Have kendskab til evaluering og revision af skibets instruktioner og procedurer vedrørende

arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed

Delmål

Emne

Delemne

Sikkerhedsstyringssystemer Arbejdsmiljøsystemet

• Arbejdsmiljø på land og til søs • De studerende kan anvende Kapitel Xl til

opbygning og funktion af skibets sikkerhedsorganisation

• De studerende kan udarbejde en risikovurdering for en arbejdsfunktion

Arbejdsmiljøpåvirkninger.

• De studerende får forståelse for fysisk, kemisk og

psykisk arbejdsmiljø, og forståelse for unødighedsbegrebet og forebyggelsesprincipper




Gældende fra:


Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

Arbejdsmiljøpåvirkninger.

• De studerende kan ud fra konkrete

arbejdsfunktioner udarbejde skriftlig APV og APB

• De studerende kan udvælge relevant nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler ud fra den konkrete arbejdsfunktion.

ISM og SMS

• Formål og indhold • Procedurer og checklister

Tanker Safety

Ulykke- og havarisituationer

• De studerende får kendskab til STCW

afsnitV/l

Tidsramme Faget er placeret i BM8 og har et omfang af 1,5 ECTS-point svarende til 15 minimoduler.


Undervisningsmaterialer Søfartsstyrelsens meddelelser A Kapitel l – ll – Xl Søfartens Arbejdsmiljøråd: Arbejdsmiljømanual Søfartens Arbejdsmiljøråd: Cd-rom om arbejdsmiljø Arbejdsmiljø i danske handelsskibe: Cresten Dahlgaard Pjecer fra Søfartsstyrelsen Sikkerhed i tankskibe Marstal Navigationsskole Diverse egne materialer.


Tanker Safety

For at kunne opfylde kravene om kendskab til sikkerhed i tankskibe ”Tanker Familiarization Course” skal de studerende kunne redegøre for olie-, kemikalie- og gastankskibes konstruktion og sikkerhedssystemer, herunder metoder til gasmåling, inertgasanlæg og brandslukningssystemer. Der undervises i det nævnte i fagene: ”Skibsteknik” og ”Brandbekæmpelse”. De studerende får i faget arbejdsmiljø kendskab til sikkerhedsrisici ved at arbejde i et tankskib på grund af farer for forgiftning og langtidspåvirkning

ISM/SMS




Gældende fra:


Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

De studerende får kendskab til baggrunde for etablering af ISM-system, hvilke hovedafsnit systemet indeholder og hvordan systemet anvendes. De studerende får endvidere kendskab til samspil/forbindelse mellem ISM og arbejdsmiljø.

Skriftligt arbejde Udarbejdelse af risikovurdering Udarbejdelse af skriftlig APV Udarbejdelse af APB

Undervisningsmetoder Undervisningen kan udmærket udføres ved projektarbejde på ”Margrete Læsø” og dertil i et tværfagligt projekt med søsikkerhed og brandbekæmpelse.


De studerendes erhvervede kundskaber på området evalueres ved afvikling af en skriftlig eksamen. Indstillingsret For at kunne indstilles til eksamen skal den studerende under undervisningsforløbet være studieaktiv, det vil sige deltage aktivt i den berammede undervisning og i projektarbejde, samt aflevere de stillede skriftlige opgaver.


Klimateknik Dok.betegn.

MOB_BM8_KL Version 2 (7. aug 2009)

Gældende fra:


Studieretning:


ANI Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå en sådan teoretisk viden vedrørende klimateknik, at det sætter vedkommende i stand til på forsvarlig måde at forestå drift og vedligehold af klimaanlæg, herunder regulering af anlægget således at et specificeret indeklima opretholdes, og anlægget arbejder driftssikkert og driftsøkonomisk optimalt.


Mål: Delmål: kunne anvende de termodynamiske love i forbindelse med transport og behandling af luft,

kunne forstå konstruktion af Molliers diagram for fugtig luft, klimaanlæggets processer, temperatur- og entalpivirkningsgrad.

kunne forstå indeklimaets betydning for menneskets komfort,

kunne forstå legemets fysiologi, termiske indeklima, komfortområde og atmosfærisk indeklima.

kunne forstå de tilstandsforandringer, som atmosfærisk luft underkastes i et klimaanlæg,

kunne forstå teorien bag opvarmning, afkøling, befugtning, affugtning og blanding af luftstrømme samt samt CAV- og VAV-anlæg.

have kendskab til klimaanlæggets komponenter og luftkanalsystemer, herunder brandsikring,

kunne forstå problemerne omkring luftindtag, filtre, spjæld, varme- og køleflader, ventilator og varmeveksler.

have kendskab til ventilationsprincipper og lufts indblæsning i rum,

have kendskab til fortrængnings-, opblandings- og stempelprincip samt den termiske og den forureningsmæssige belastning på et rum.

kunne forstå principper for betjening og indstilling af ventilationsanlæggets regulerings- og beskyttelsessystem.

kunne forstå teori om kastelængde, stråleafbøjning, faldhøjde, Coandaeffekt, dimensionering af volumenstrømsbehov, trykforhold, tæthed, indstilling af fordelerspjæld, måling af luftvolumen og brandsikring.



Undervisningsmaterialer K. F. Larsen: ”Ventilationsteknik”, 2. udgave, K. F. Larsens forlag, 1996. Arly Nielsen: ”Opgavesamling til faget Klimateknik”, 2005 Tidligere eksamensopgaver. Diverse egne materialer.


Klimateknik Dok.betegn.

MOB_BM8_KL Version 2 (7. aug 2009)

Gældende fra:


Studieretning:


ANI Godkendt af:

BTH

Anvisninger om undervisningen Så snart man har gennemgået Molliers diagram for fugtig luft og klimaanlæggets processer, bør man påbegynde opgaveregningen, for at give de studerende så meget opgaverutine som muligt. Der lægges vægt på procesforståelse og anvendelse af Molliers diagram for fugtig luft.

Skriftligt arbejde Hjemmeopgaver i klimaberegninger efter Arly Nielsen: ”Opgavesamling til faget Klimateknik”, 2005 og tidligere eksamensopgaver.

Undervisningsmetoder Da fagets varighed er meget begrænset (20 minimoduler) vil det hovedsagelig afvikles som klasseundervisning med understøttende opgaveregning i grupper.


Indstillingsret Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles bl.a. på:



Skibsfremdrivning Dok.betegn.:

MOB_BM8_SF Version 2 (7. aug 2009)

Gældende fra:


Studieretning:


ANI Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå en sådan teoretisk viden vedrørende belastningsmæssige forhold for fremdrivningsmaskineriet og propelleren, at sikker og økonomisk drift tilgodeses.


Mål: Delmål: kunne anvende propellerkurver og drejningsmomentkurver, herunder belastningsdiagrammer for fremdrivningsmaskineriet.

have indsigt i forskellige prøver på land og til søs med fremdrivningsmaskineriet, herunder belastningsdiagrammer, fartprøver og andre forbrugsprøver,

have kendskab til kavitations- og resonansområder,

have kendskab til kavitationens fysiske grundlag, modelforsøg og kavitationens skadevirkninger,

kunne forstå de enkelte elementer der indgår i et skibs fremdrivningsmodstand,

kunne forstå sammensætningen af vandmodstand og luftmodstand samt hvordan de impiriske forhold og admiralitetskoefficenter spiller ind,

have kendskab til drivskruers virkemåde samt geometri,

have kendskab til drivskruens virkemåde, geometri og design,

kunne forstå stilbare og faste propelleres forskelle med hensyn til driftsmåde, herunder driftsområde og begrænsninger,

kunne forstå de forskelle, der er på drivskruer med faste og stilbare blade med hensyn til arbejdsområdet for dieselmotoren, regulering af motoren, ændring i motorens udrustning, forskellige driftsmåder, sikring mod overbelastning og gunstigste driftsområde,

have kendskab til indirekte drivskruedrift,

have kendskab til indirekte drivskruedrift, herunder gear, koblinger og dieselelektrisk fremdrift,

have kendskab til andre former for fremdrivning,

have kendskab til andre former for fremdrivning, herunder water-jet, Voight Schneider- propeller, Asimuth-propeller, rotatable thrusters, pods og skruedyser

kunne foretage driftsprøver, have gennemført relevante simulatorøvelser på et fremdrivningssystem i drift med tilfredsstillende resultat, have færdigheder i betjening af

fremdrivningsmaskineriet under såvel normale som unormale forhold, opnået f.eks. ved simulatortræning.

Tidsramme Faget er placeret i BM8 og har et omfang af 1,5 ECTS-points svarende til 15 minimoduler.



Skibsfremdrivning Dok.betegn.:

MOB_BM8_SF Version 2 (7. aug 2009)

Gældende fra:


Studieretning:


ANI Godkendt af:

BTH

Undervisningsmaterialer Christen Knak: ”Skibsmotorlære”, 19. udgave, GADS Forlag, 2002 Uddrag af MAN-Diesels ”Basic Principles of Ship Propulsion” Jan Tornblad ”Propellers, Thrusters and Jets” Arly Nielsen: ”Opgavesamling til faget Skibsfremdrivning”, 2007 Tidligere eksamensopgaver

Anvisninger om undervisningen Det er vigtigt, at det fysiske grundlag, propellerkurver og beregningsteori med kræfter, effekter, virkningsgrader og admiralitetskoefficient samt drivskruens slip gennemgås først for hurtigt at kunne komme i gang med beregningsopgaver. Der lægges vægt på forståelse og anvendelse af propellerkurver. Der tilstræbes et studiebesøg hos en større propellerfabrikant, f.eks. Rolls-Royce i Sverige, for på denne måde at inddrage nyeste viden om propellere, thrusters, water-jets, pods og lignende i undervisningen.

Skriftligt arbejde Hjemmeopgaver efter Arly Nielsen: ”Opgavesamling til faget Skibsfremdrivning”, 2007.


Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. I slutningen af semesteret foretages en samlet evaluering for alle fag, der dokumenteres. Indstillingsret Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles bl.a. på:


.


Skibsteknik Dok.betegn.:

MOB_BM8_ST Version 2 (7. aug 2009)

Gældende fra:

1. januar 2009 Evaluering:

Eksamen

Studieretning:

Maskinmester professionsbachelor

Udarbejdet af:

ANI

Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå et kendskab til skibes opbygning og til forhold vedrørende skibes stabilitet, opdrift, dybgang, trim og skrogpåvirkninger, der er nødvendigt for at virke som maskinofficer i handelsskibe.

Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Mål: Delmål: kunne beskrive forskellige skibstypers almindelige opbygning, indretning, ud-rustning og karakteristika under anven-delse af de navne og benævnelser, der benyttes om bord,

kunne anvende skibsskrogets terminologi om opbygning af et skib med såvel et tværskibs, et langskibs som et kombineret spantesystem,

have kendskab til skibskonstruktions-tegninger,

have kendskab til linjetegning med opstalt, vandlinjeplan og spanterids samt skibets hoveddimensioner og tonnagemål,

have kendskab til skibes lastelinjemær-ker,

have kendskab til lastelinjemærkers betydning og deres anvendelse ved sejlads i forskellige farvandszoner,

have forståelse af begreberne tyngde-punkt, opdriftscenter, flydecenter, dyb-gang og styrlastighed,

have forståelse af placeringen af det tomme skibs og det lastede skibs tyngdepunkt, opdriftscenter, flydecenter, dybgang og styrlastighed,

have forståelse for faktorer, der har ind-flydelse på skibes stabilitet, herunder tab af opdrift, indvirkning fra vind, sø, lækager, frie væskeoverflader og ladningsforskydning,

have forståelse for betydningen af: • tyngdepunktets og metacenterets placering, • metacenterhøjde, stor, lille, passende • fribord, • overisning • slingreskotter imod lastforskydning, • frie væskeoverflader, • stabilitetskriterier,

kunne anvende hydrostatiske oplys-ninger ved en given lastkondition

ved hjælp af hydrostatiske oplysninger at kunne: • beregne skibets stilling på vandet, • kontrollere, om skibet opfylder gældende

stabilitetskriterier,



Skibsteknik Dok.betegn.:

MOB_BM8_ST Version 2 (7. aug 2009)

Gældende fra:

1. januar 2009 Evaluering:

Eksamen

Studieretning:

Maskinmester professionsbachelor

Udarbejdet af:

ANI

Godkendt af:

BTH


Undervisningsmaterialer Ole Nielsen: Skibsbygning og Stabilitet, 1997 Relevante opgaver

Anvisninger om undervisningen Der lægges især vægt på balanceberegninger og skibets stabilitet. Den studerende skal kunne indse vigtigheden af placeringen af det lastede skibs tyngdepunkt samt vigtigheden af, at den aktuelle metacenterhøjde har en passende værdi. I undervisningsforløbet gennemgås et par udvalgte eksempler på, hvordan man kontrollerer om gældende stabilitetskriterier er opfyldt. Virkelighedsnære eksempler med lastelinjezonekort gennemgås også.

Skriftligt arbejde Der gives ikke hjemmeopgaver i faget; men der gennemregnes forskellige opgaver i klassen.


Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. I slutningen af semesteret foretages en samlet evaluering for alle fag, der dokumenteres. Indstillingsret Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles bl.a. på:

� at den studerende deltager aktivt i undervisningen,


Søret og skibsadministration Dok.betegn.

MOB_BM8_SR Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå et sådant kendskab til national og international lovgivning, samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige, for at vedkommende i sit virke som maskinofficer har viden om pligter og ansvar i forbindelse hermed.

Mål Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal:

Mål: Delmål: have kendskab til sølovens og sømandslovens formål og indhold Her gennemgås bøgerne til faget og der gives en indledning til

faget. I særdeleshed pointeres forskellen på søloven og sømandsloven

have kendskab til søforklaring og anmeldelse af denne

Her gennemgås de forskellige anledninger til afholdelse af søforklaring. De studerende går selv på www.sofartsstyrelsen.dk og ser om de kan finde vejledning ved afholdelse af søforklaring.

have kendskab til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring

De studerende søger selv viden angående dette på siden: www.forsikringsoplysningen.dk

være orienteret om ladningsdokumenter, herunder certepartier og konnossementer

Relevant kendskab til de anvendte dokumenter

have kendskab til skibsførerens pligter og ansvar i almindelighed

Her gennemgås skibsførerens pligter. Men også den søfarendes pligter og rettigheder gennemgås

have kendskab til internationale konventioner, deres implementering i den danske lovgivning, og forståelse af de deraf følgende danske regler, herunder regler for tilsyn og klasning af skibe, certifikatudstedelse og port state control,

Gennemgang af IMO, SOLAS, STCW MV. De studerende søger selv viden angående Port state control på siden: www.parismou.org/

kunne medvirke ved udvikling og revision af procedurer til opfyldelse af kvalitets-, miljø- og sikkerhedsstyresystemer

Der tages udgangspunkt i skoleskibet”Danmark”s SMS system.

have forståelse af arbejdsmiljølovgivningen og kunne anvende Søfartsstyrelsens Meddelelser A.

Der tages udgangspunkt i søfartsstyrelsens meddelelser generelt.

være orienteret om ISPS-coden De studerende søger selv viden om ISPS via http://www.imo.org/


Søret og skibsadministration Dok.betegn.

MOB_BM8_SR Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

(International Ship & Port Facility Security Code), herunder forholdsregler i forbindelse med risiko for pirateri, og forståelse for vigtigheden af ansvarsbevist optræden og adfærd ved trussel om terror

under safety og FAQ on ISPS Code and maritime security.


Evaluering Evaluering af undervisningen

Underviseren og de studerende gennemfører evaluering af undervisningen i en ligeværdig dialog med respekt for begge parters roller. Evalueringen foregår efter en procedure, der er fastlagt i skolens kvalitetssystem, og som danne basis for eventuelle ændringer eller korrektioner af den fremtidige undervisningsform. Evalueringen skal dokumenteres.


Undervisningen afsluttes med en 2 timers skriftlig eksamen.

Obligatoriske opgaver Ingen.

Undervisningsmateriale Primær litteratur: Søfartsregler 1 og 2 af Jesper Dyre Jespersen

Varighed Der er 21 lektioner til rådighed til undervisningen i søret og skibsadministration


Søsikkerhed Dok.betegn.

MOB_BM8_SØSIK Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende har et sådant kendskab til skibets sikkerhedsorganisation og sikkerhedsruller (båd-, brand- og MOB-ruller), at vedkommende kan indgå i rullerne på funktionsniveau. Den studerende skal kunne anvende personlige redningsmidler og overlevelsesteknikker og skal endvidere under ledelse og faglig vejledning kunne anvende og vedligeholde skibes sikkerhedsudrustning, herunder redningsbåde og redningsflåder.

Mål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: • Kunne anvende og afprøve personlige redningsmidler korrekt • Kunne skelne de alarmsignaler, der anvendes i handelsskibe. • Kunne forklare opbygningen og anvendelsen af et handelsskibs sikkerhedsruller og kunne demonstrere

korrekt optræden i henhold til disse. • Kunne redegøre for redningsbådes og redningsflåders indretning og anvendelse samt om forholdsregler

ved ophold i sådanne, • Kunne anvende pyroteknisk nødsignalmateriel samt kunne redegøre for brugen af nødradioer og

nødbøjer, • Kunne demonstrere udsætning af redningsbåd og redningsflåde samt af MOB-båd.

Delmål

Emne

Delemne

Myndighedskrav til omfang af redningsudstyr i konvensions- skibe ifølge SOLAS og Søfarts styrelsens meddelelser B. Personlige redningsmidler Redningsbåde

Mønstringsruller Typer, placering, anvendelse og vedligehold

Redningsflåder MOB – båd Helikopterredning

Typer, placering, anvendelse og vedligehold


Søsikkerhed Dok.betegn.

MOB_BM8_SØSIK Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:


Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

Hypotermi EPIRB

Forholdsregler ved ophold i vand Skibets EPIRB Nød EPIRB

Pyroteknisk nødsignalsmateriel Redningssignaler



Undervisningsmaterialer Kurt Skytte: ”Redningsmidler i skibe” , 2. udgave, 1999, Weilbach´s forlag. Brochurer fra Viking Life Diverse videofilm om redningsmidler


Skriftligt arbejde Ingen

Undervisningsmetoder Praktisk og teoretisk undervisning

Evaluering De studerende skal jf. gældende rundskrivelse gennemføre et godkendt kursus i betjening af redningsbåde, -flåder og MOB både (ikke FRB). Ved godkendt gennemførelse udstedes bevis iht. STCW konventionens reglement VI/2 paragraf 1, vedrørende redningsflåder og –både.


Vagttjeneste i maskinen og full-mission maskinrumssimulatorkursus (Del 1)

Dok.betegn.:

MOB_BM8_VGT Version 1 (dec 2007)

Gældende fra:

1. august 2007

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


FLN Godkendt af:

BTH

Formål. Den studerende skal opnå de færdigheder indenfor emnet vagttjeneste herunder regler om vagthold, der er nødvendige for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer/driftsvagt.

Mål og delmål. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende:

• kan anvende bekendtgørelse om vagthold i skibe og kunne udføre de heri nævnte pligter for vagthavende maskinofficer,

• kan føre maskinjournal og – dagbog og anvende checklister, procedurer og instruktioner i forbindelse med vagthold,

• kan anvende såvel den danske som engelske terminologi, der anvendes i forbindelse med vagthold,

• kan bedømme en given situation, som den vagthavende maskinofficer kan blive udsat for, når skibet er i søen, til ankers eller i havn, og kunne afgøre, hvorledes han/hun skal forholde sig samt kontrollere, at situationen afvikles som bedømt,

• kan betjene simulatoren på operatør niveau,

• har gennemført et godkendt full-mission maskinrumssimulatorkursus iht UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I MASKINVAGT I JUNIOROFFICERSUDDANNELSEN Version 1.0 Dato: 13. oktober 2006.

Tidsramme. Faget har et omfang af 3 ECTC point i BM8 og består af 2 dele. Del 1 er på 2 ECTS-point og omhandler teori og grundlæggende simulatortræning. Denne del undervises der i på MARTEC og skal afsluttes først. Del 2 er på 1 ECTS-point og består af et full-mission maskinrumssimulatorkursus som afvikles af en ekstern undervisningsinstitution.

Undervisningsmaterialer. Bekendtgørelse om vagthold i skibe MC90 instruktionsbog fra Kongsberg - Norcontrol Vejledning i føring af maskindagbog og oliejournal Checklister og procedurer Tidligere eksamensopgaver



Dok.betegn.:


Gældende fra:

1. august 2007

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


FLN Godkendt af:

BTH

Delmål udlagt til projektarbejde Faget indgår ikke i projektarbejde

Skriftligt arbejde. I forbindelse med øvelserne på simulatoren skal der udføres skriftlig dokumentation.

Anvisninger om undervisningen. Det er vigtigt at den studerende tidligt i undervisningsforløbet lære at betjene simulatoren, Der skal lægges vægt på simulatorøvelser omhandlende opstart, drift og stop af hoved og hjælpemaskineri.

Undervisningsmetoder. Undervisningen er bygget op omkring senarier/øvelser på MC90 simulatoren. Til hver øvelse gives et oplæg og der er briefing/debriefing før og efter øvelserne.

Evaluering. Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden.

Evaluering af de studerende Evaluering af del 1 sker ved en 3 timers skriftlig eksamen, der foregår ved simulatoren. Karaktergivningen er bestået/ikke bestået.

Indstillingsret. For at blive indstillet til eksamen (del 1) kræves følgende:

• Den studerende har været studieaktiv i faget. • Simulatorøvelser skal udføres.

For at blive indstillet til full-mission maskinrumssimulatorkurset (del 2) skal del 1 være bestået.



Dok.betegn.:


Gældende fra:

Efterår 2008

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


BTH Godkendt af:

Kursusplan for FULL-mission Simulatorkursus på Chalmers

Semester BM8 Timer 12

Gyldigheds-periode Efterår 2008

1. Overordnede mål:

Formål:

Formålet med kurset er, i fortsættelse af tidligere indlærte færdigheder, at bibringe kursisten færdigheder inden for emnet ”vagttjeneste” ved brug af simulatorudstyr, således at vedkommende efter endt uddannelse til maskinmester har tilegnet sig kvalifikationer til selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende officer i maskinrum i henhold til STCW-95 reg. III/1.

Målbeskrivelse:

Målet med kurset er, at kursisten efter dette kan: - passe, overlevere og varetage en maskinvagt til søs og i havn, i henhold til

”Bekendtgørelsen om vagthold i skibe”, - anvende maskindagbog og oliejournal korrekt, - foretage omskiftning til de vigtigste nødsystemer og anvende nødsystemerne korrekt, - iagttage sikkerhedsmæssige forsigtighedsregler i forbindelse med vagtens pasning og

foretage korrekte indgreb ved brand eller ulykker med særlig hensyntagen til oliesystemer, - bedømme i hvilken grad en given driftsforstyrrelse påvirker skibets fremdrivning og

manøvreevne og foretage nødvendige indgreb under behørig hensyntagen til den drifts- og manøvremæssige situation,

- vurdere og videregive vigtige informationer i forbindelse med driftsforstyrrelser, der kan påvirke skibets fremdrivning og manøvreevne,

- anvende forskrifter, procedurer og checklister ved tilrettelægning, klargøring og drift af hoved- og hjælpesystemer i forbindelse med afgang, søpassage og ankomst havn med henblik på størst mulig grad af driftssikkerhed og forholdsregler til at undgå forurening,

- anvende interskibskommununikation korrekt, - anvende engelsk terminologi i forbindelse med vagttjenesten, - anvende effektiv kommunikation samt teamwork og situationsbedømmelse i samspillet

med andre besætningsmedlemmer.

Undervisning skal tilrettelægges således, at kompetencekrav beskrevet i STCW-95 Code section A-III/1 sikres opfyldt i størst muligt omfang. Der skal lægges vægt på at bibringe kursisten en ansvarsbevidst holdning til vagttjeneste.



Dok.betegn.:


Gældende fra:

Efterår 2008

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


BTH Godkendt af:

2. Kursusforløbet:

a) 4 hours:

Up to four students training in Full mission Simulator. The programme contains starting up and departure from harbour with our 180.000 dwt tanker, a short seavoyage and arrival and closing down at port. The training will end with unloading the cargo. Steam turbine generator and Shaft generator will be engaged. Training also includes remedy of reasonable faults.

b) 4 hours:

Continue training

c) 4 hours:

Examination of up to two students two hours at a time. Examination programme and Training programme will be the same but with different faults. The entire examination will be recorded. All communication will be in English

During the seavoyage we have planned for “Handing over of watch” between the two students in ECR. The procedure will be in front of examiner and will of course be considered at the evaluation.

Completion of Engine Log Book and Oil Record Book will be done during the training period. Instructions needed will be given by teacher.

During the training hours we intend to simulate “Fault in Steering System” which will make it necessary to manouvre the rudder from Local Position. The “Fire Alarm” will also be released and actions taken will be recorded. Cause of fire is likely to be oil dripping on hot spot in Engine room. It is possible to put out the fire with a simple extinguisher.

Each of the two students will be set up with Walkie talkies. These can be overheard from a third set in hands of the examiner or teacher. There is also a regular telephone which should be used in all communication with the Bridge. The students will be put under pressure with a lot of unnecessary information over the phone.

3. Anvendte undervisningsmaterialer:

All manuals regarding the Simulator plans will be available during the entire course. So will DNV ”Rules and Regulations”, STCW textbook and other publications needed



Dok.betegn.:


Gældende fra:

Efterår 2008

Evaluering: Eksamen

Studieretning:


BTH Godkendt af:

4. Hjemmeopgaver:

Normally our own regular students do not do any homework included in this course. However, it is recommended that the students bring a copy of Simulator manual and study it at home.

5. Evaluering af undervisningen:

A form will be prepared for each student to fill in regarding the educational status, They will be copied and sent to MARTEC.

6. Evaluering af de studerende:

Minimumskrav til kursistens viden, forståelse og færdigheder skal være i overensstemmelse med de under ”Formål” og ”Kursusmål” beskrevne rammer. I bedømmelsen lægges der primært vægt på principielle sikkerhedsmæssige aspekter vedrørende maskinvagt og sekundært på maskinfaglige færdigheder. Der skal foregå en individuel vurdering/evaluering af den enkelte kursist, der dokumenteres skriftligt. Evalueringen/vurderingen omfatter en samlet vurdering, om kursisten har bestået eller ikke bestået kurset.

Såfremt kurset ikke bestås, udarbejder Chalmers i samarbejde med MARTEC for vedkommende en handlingsplan, der beskriver de kritisable forhold vedrørende præstationen, og hvorledes disse via uddannelse kan forbedres. Handlingsplanen iværksætters i samarbejde med kursisten af MARTEC, der har det endelige ansvar for gennemførelsen.

Chalmers udsteder bevis for gennemført kursus med tilfredsstillende resultat og fremsender disse til MARTEC.

MARTEC registrerer de enkelte kursisters gennemførelse på baggrund af de udstedte beviser.


H Dok.betegn.:

MOB_BM8_VGT Version 1 (7. aug 2009)

Gældende fra:


Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

Formål Den studerende skal opnå en sådan viden om dieselmotorers og skibes hjælpesystemer at de på betryggende vis kan forestå drift og vedligehold af systemer og komponenter heri.

Den studerende skal kunne betjene et skibs hjælpesystemer under såvel normale som unormale driftsforhold.

Mål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: − Kunne forstå formålet med og principper for opbygning af hjælpe- og servicesystemer − Kunne forstå konstruktionsprincipper for anlæg til last- og spildevandsbehandling herunder

kendskab til gældende miljøregler − Kunne forstå konstruktionsprincipper for anlæg til fremstilling af ferskvand herunder kendskab

til gældende regler − Kunne forstå konstruktionsprincipper og virkemåde for centrifugalpumper herunder uacceptable

driftsforhold − Kunne forstå konstruktionsprincipper for hånd- og servobetjente afspærringsmidler herunder

forståelse af uacceptable driftsforhold − Kunne varetage drift af hjælpe- og servicesystemer, samt kunne analysere måle og alarmværdier

og foretage relevante indgreb − Have kendskab til muligheder og driftsegenskaber med ME-motoren

Tidsramme Faget er placeret i BM8 og har et omfang af 1,5 ECTS-point svarende til 15 minimoduler.


Undervisningsmaterialer Knak, ISK, Maskinrumssimulator og ME-simulator, leverandørkataloger og internettet

Anvisninger om undervisningen Undervisningen gennemføres overvejende efter følgende metode:

− Introduktion / oplæg. − Behandling af emnet ved selvstudium i grupper iberegnet en del vejledning. − Evaluering af emnet. (fremlæggelse på klassen, besvarelse af spørgsmål, samtale og diskussion).

Skriftligt arbejde Opgaver vedrørende ferskvandsgeneratoren


H Dok.betegn.:

MOB_BM8_VGT Version 1 (7. aug 2009)

Gældende fra:


Studieretning:


BTH Godkendt af:

BTH

Evaluering Undervisningen evalueres løbende før afholdte lærerteammøder. Slutevaluering foretages som en skriftlig eksamen af en times varighed. Indstillingsret For at blive indstillet til eksamen kræves følgende: Simulatoropgaver skal gennemføres.


Bachelorprojekt - projektbeskrivelse Dok.betegn.:

MOB_BM9_BCH_PRO

Version 1 (7. aug 2009)

Gældende fra:

Januar 2009

Evaluering: Mundtlig eksamen

Studieretning:

Professionsbachelor – maskinmester Udarbejdet af:

Vejledere Godkendt af:

BTH

TemaTemaTemaTema

Bachelor projektets tema skal være centralt i forhold til professionen maskinmester.

FormålFormålFormålFormål

Bachelor projektet er et problemorienteret projekt. Projektarbejdet hensigt er at udvikle følgende kompetencer:

• Planlægning af projektforløb.

• Systematisk anvendelse af kendt viden til at identificere, præcisere, analysere og løse

problemstillinger, for frembringelse af ny viden.

• Undersøgelse af forskellige hypoteser eller mulige konklusioner for derved at afgrænse

analysens fokus.

• Anvende tilegnet viden til at udvikle en præciseret problemformulering.

• Udarbejdelse af veldokumenterede, realistiske delkonklusioner og endelig konklusion.

• Anvendelse af resultater fra forsknings og udviklingsarbejder, således at der opnås problemløsningskompetencer som kan anvendes i sammenhænge hvor der udføres

reelt forsknings og udviklingsarbejde.

• Diskutere et projekts perspektiv, konklusion og delkonklusioner med kompetente

interessenter.

• Præsentation af projektarbejde.

TaksonomiTaksonomiTaksonomiTaksonomi

Under udvikling af problemformulering anvendes Blooms Taksonomi til at definere de

enkelte problemstillinger, for på denne måde at afgrænse analysens fokus. Blooms taksonomi er vist på bilag 1 i denne skrivelse.

ForløbForløbForløbForløb

Der er afsat 10 uger til projektarbejdet inklusiv eksamination, dette svarer til 15 ECTS-point. Det er en forudsætning for start af bachelorprojektarbejdet, at alle øvrige moduler i

uddannelsen er bestået. Enkelte valgfag kan undtagelsesvis afvikles parallelt med projektperioden. Projektarbejdet gennemføres som gruppearbejde med højst tre personer eller som

enkeltmandsarbejde, efter den studerendes eget valg. Projektets ide, tema og problemfelt bør udvikles i praktikperioden og præsenteres for procesvejleder. Med ovennævnte godkendt af procesvejleder, kan projektarbejdet påbegyndes.

Det skal defineres hvem projektrapporten henvender sig til, således skal anvendt sprogbrug være rettet mod denne person eller gruppe. Arbejdet med vidensøgning, databearbejdning og udarbejdelse af løsningsforslag samt delkonklusioner sigter i første omgang mod yderligere præcisering af problemformulering.



MOB_BM9_BCH_PRO


Gældende fra:

Januar 2009


Studieretning:



BTH

Endelig problemformulering skal godkendes af procesvejleder senest 3 uger før rapporten skal afleveres

Endelig, præciseret problemformulering bearbejdes ved yderligere vidensøgning, databearbejdning og udarbejdelse af løsningsforslag, hvilket danner grundlag den endelige konklusion.

Dokumentation Projektarbejdet dokumenteres i en rapport som skal være på maksimalt 30 maskinskrevne normalsider tekst hvis en studerende arbejder alene, 40 normalsider ved 2 studerende i en gruppe og 50 normalsider ved tre studerende i en gruppe. Tekstsiderne er foruden bilag,

tegninger, forside, forord, indholdsfortegnelse, referenceliste, litteraturliste og lignende. En normalside indeholder 2400 tegn, inklusiv mellemrum, figurer, billeder, tabeller, slutnoter og fodnoter. Det betyder at en tekst som f.eks. fylder 30 normalsider kan stå på mere end 30 sider.

Rapportens forside skal indeholde oplysning om navn og cpr. nummer på studerende, navn på procesvejleder, studieretning, emne og titel samt afleveringstidspunkt angivet som dato - måned – år. Det skal i rapporten tydeligt fremgå hvis man citerer andre og der skal være tydelig angivelse

af og henvisning til anvendte informationskilder. Ved litteraturhenvisninger skal som minimum angives: Forfatter(e), titel, forlag og udgivelsesår. Ved henvisning til tidsskriftsartikler angives endvidere tidsskriftets navn, årgang og nummer.

Ved henvisning til internetsider skal følgende angives: Forfatter (Ansvarlig myndighed, firma eller lignende), webadresse og dato for sidste anvendelse af websiden. Rapporten afleveres i tre eksemplarer i papir samt et enkelt på elektronisk form på skolens kontor

Diverse forhold

• Projektarbejdet skal ikke være forskning men have en videnskabsteoretisk tilgang. Ny

viden samt eventuelle forskningsresultater skal inddrages.

• Nationale såvel som internationale regler med indflydelse på projektarbejdet skal

inddrages.

• Offentliggørelseserklæringen på side seks i dette skrift skal vedlægges

projektrapporten i udfyldt stand.

• Fortrolighedserklæringen på side syv i dette skrift kan anvendes såfremt

virksomheden ønsker fortrolighed.

• Afleveringstidspunkt aftales med procesvejleder, normalt er seneste

afleveringstidspunkt 14 dage før eksaminationen.

Vejledning



MOB_BM9_BCH_PRO


Gældende fra:

Januar 2009


Studieretning:



BTH

MARTEC udpeger en procesvejleder til hvert enkelt projektarbejde, normalt en af institutionens undervisere.

Efter ønske fra studerende er det endvidere muligt at knytte eksterne faglige vejledere til projektarbejdet. Kontakt mellem studerende og procesvejleder etableres af praktikkoordinator. Kontaktinformation skal omfatte telefonnummer og e-mail adresse.

Der vil blive stillet 20 arbejdstimer til rådighed for procesvejleder pr. projektarbejde. Denne tid omfatter ud over direkte vejledning, procesvejlederens forberedelse til vejledning samt forberedelse til og afholdelse af den afsluttende eksamen. Vejlederens opgaver er at vejlede i forbindelse med udarbejdelse af problemformulering, arbejdsplanlægning, metodevalg, disponering, faglige sammenhænge, samt at forholde sig

kritisk/konstruktivt til projektarbejdet. Procesvejleder har ansvar for at læse 3-5 udvalgte sider af projektrapporten, relativt tidligt i forløbet, for at bedømme skrivestil og opsætning og give tilbagemelding herpå. Det er ikke procesvejlederens opgave at læse hele projektrapporten inden denne afleveres.

Det er procesvejlederens opgave at bedømme det færdige projektarbejde og at gennemføre eksamination. Vejledning sker på de studerendes initiativ. Projektets indhold og gennemførelse er den studerendes ansvar.

En god vejleder kan:

• Lytte og stille spørgsmål

• Vurdere udført arbejde og komme med forbedringsforslag

• Assistere den studerende mht. optimal anvendelse af de tidsmæssige ressourcer

• Assistere med vurdering af begrænsninger og afgrænsninger

• Assistere med problemløsningsmetoder

• Ikke løse problemstillinger i projektarbejdet

EvaluerinEvaluerinEvaluerinEvalueringggg

Individuel mundtlig eksamen med ekstern censur.

Projektarbejdet vægtes ud fra følende kriterier: Projektarbejdets problemformulering Projektarbejdets konklusion, anbefalinger og perspektivering set i relation til problemformulering Anvendte metoder og kritik af samme

Anvendelse af viden, kilder og teorier samt kritik af samme Analyse og diskussion Fagligt indhold



MOB_BM9_BCH_PRO


Gældende fra:

Januar 2009


Studieretning:



BTH

Opfyldelse af regler og vejledninger i dette skrift

Der gives en samlet karakter. Ved karaktergivningen anvendes 7-trins skalaen. Eksaminationen varer maksimalt en time, inklusiv karakterfastsættelse.

Eksaminationen indledes med et indlæg fra eksaminanden som maksimalt må vare 15 minutter, resten af eksaminationen foregår ved besvarelse af spørgsmål stillet af procesvejleder og censor. Bilag 2 er en vejledning til bedømmelse af projektarbejder som typisk anvendes af

eksaminator og censor.



MOB_BM9_BCH_PRO


Gældende fra:

Januar 2009


Studieretning:



BTH

Bilag 1



MOB_BM9_BCH_PRO


Gældende fra:

Januar 2009


Studieretning:



BTH

Bilag 2



MOB_BM9_BCH_PRO


Gældende fra:

Januar 2009


Studieretning:



BTH

Offentliggørelseserklæring Undertegnede ______________________________________________________(navn), har bachelorprojekt med titlen: ___________________________________________(titel) erklærer at MARTEC (sæt X):

□ Skal behandle projektet fortroligt og ikke må offentliggøre det eller anvende det i undervisningen

□ Gerne må offentliggøre projektet og anvende det i undervisningen

□ Ikke må offentliggøre projektet, men gerne må anvende det i undervisningen

Dato: Sted: Studerendes underskrift:__________________________



MOB_BM9_BCH_PRO


Gældende fra:

Januar 2009


Studieretning:



BTH

Udkast til standard fortrolighedserklæring

Fortrolighedserklæring Efter aftale mellem MARTEC og (virksomhed) om gennemførelse af et projekt for studerende fra Maskinmesterstudiet er et projekt omhandlende (kort titel) formuleret. Idet (virksomheden) selv bidrager til projektets gennemførelse, bl.a. ved at stille erfaringsmateriale til rådighed, betragtes rapporten som værende af fortrolig karakter. Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til eller en virksomhed eller udfører et hverv for denne, må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder. Har den pågældende fået kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder på retsmæssig måde, må denne ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder indtil 3 år efter samarbejdets ophør. Undertegnede studerende og vejleder erklærer sig indforståede hermed. Der skal dog gøres opmærksom på, at projektrapporten er tilgængelig for MARTEC og Søfartsstyrelsen. Projektrapporten vil ikke blive offentliggjort andetsteds. For aftalens gyldighed underskriver: Dato: Sted: Virksomheden: Studerende: Vejleder:


Bachelorprojekt Dok.betegn.:

MOB_BM9_BCP Version 1 (7. aug 2009)

Gældende fra:

Januar 2009 Evaluering:



BTH Godkendt af:

BTH

Dette projekt udarbejdes i sidste halvdel af 9. semester i forlængelse af/samtidigt med professionspraktikken. Omfanget svarer til 10 ECTS-point.

Forudsætninger for start og bedømmelse

Alle øvrige moduler i uddannelsen skal være bestået. Enkelte valgfag kan undtagelsesvist afvikles parallelt med projekt perioden.

En foreløbig problemformulering samt tidsplan for projektet skal godkendes af procesvejlederen senest 4 uger efter projektet påbegyndes. Ændring af problemformuleringen undervejs i projektet skal altid ske i samarbejde med procesvejlederen.

Endelig problemformulering skal godkendes af vejlederen senest 3 uger før rapporten skal afleveres.

Formål

Den studerende skal arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et problemorienteret projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere en selvvalgt problemstilling, der er central i forhold til professionen som maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og -behandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning- og udviklingsarbejder. Den studerende skal styrke sin problemløsningskompetence og opnå forudsætninger for at kunne indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde.

Målbeskrivelse og taksonomi

Den studerende skal ved afslutning af bachelorprojektet kunne:

• opstille en relevant problemformulering

• indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og teorier • præsentere og diskutere sit projekts resultater med kompetente interessenter

• planlægge et projektforløb

• identificere og analysere en problemstilling, der er relevant for professionen




Gældende fra:




BTH Godkendt af:

BTH

• reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metoder

Projekterne kan f.eks. omhandle:

• Optimering af maskiner eller anlæg.

• Konsekvenser (ressource og driftsmæssige) ved ændringer af en maskine, et anlæg eller et system.

• Konsekvenser ved ændring af driftsformer.

• Muligheder og konsekvenser ved at indføre nye/andre teknologier i en virksomhed. • Projektering af et anlæg/delanlæg.

7.2.4 Vejledning mv.

Undervisningen i modulet Metodelære danner grundlag for bachelorprojektet.

Studerende kan efter eget valg arbejde med projektet alene eller i grupper på højest 3 personer.

Det er de(n) studerende der har initiativet med hensyn til at søge vejledning i henhold til nedenstående. MARTEC udpeger en procesvejleder til hver studerende eller gruppe af studerende, normalt blandt de fasttilknyttede undervisere. Den/de studerende kan selv komme med forslag til vejleder, men i tilfælde af, at MARTEC ikke kan efterkomme alles vejlederønsker knytter MARTEC vejledere til de enkelte projekter iht. de forhåndenværende ressourcer.

Der kan desuden tilknyttes en eller flere eksterne faglige vejledere til projektet. Det er de(n) studerendes ansvar at bidrage til udvælgelsen af ekstern vejleder.

Vejledningen skal støtte udviklingen af den studerendes metodiske og faglige kompetence, men arbejdet med projektet er alene de(n) studerendes ansvar. Vejledere på projektet er kun forpligtet til at gøre sig bekendt med produktet i det omfang, som er nødvendigt for at løse opgaven som vejleder.




Gældende fra:




BTH Godkendt af:

BTH

I forbindelse med spørgsmålet om vejlederens rolle er det vigtig at være klar over, at projektets indhold og gennemførelse er den studerendes ansvar. Det er vejlederens opgave at give de(n) studerende vejledning i forbindelse med problemformulering, arbejdsplanlægning, metodevalg, disponering af arbejdet o. lign. Det er desuden vejlederens rolle at forholde sig kritisk/konstruktivt til udarbejdelsen af opgaven. Vejlederen står til rådighed for spørgsmål under skriveprocessen og læser nogle udvalgte sider (3-5 sider) af projektet for at tjekke skrivestil og opsætning.

Det er ikke vejlederens opgave at læse hele projektrapporten, inden denne afleveres.

Det er vejlederens opgave at bedømme den færdige bacheloropgave og at gennemføre eksamination.

Hver studerende vil blive stillet ca. 20 vejlederarbejdstimer til rådighed i projektforløbet. Denne tid omfatter også vejlederens forberedelse til vejledning samt vejlederens forberedelse til og afholdelse af den afsluttende eksamen.

Bachelorpraktikken kan anvendes til indsamling af viden og /eller inspiration og perspektivering af problemstillingen

Supplerende oplysninger om undervisningsmetoder og materialer

Der forekommer ikke direkte undervisning i forbindelse med bachelorprojektet, der er mulighed for vejledning i faglige og metodemæssige sammenhænge.

Vejlederen kan give oplæg til refleksion og diskussion. Det er de(n) studerendes ansvar at etablere samarbejde og planlægning med vejlederen.

Med hensyn til metodemæssige spørgsmål forventes det, at studerende læser relevante kapitler i følgende bøger (ref. modulet Metodelære):

Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray: Den gode opgave. Fra forlaget




Gældende fra:




BTH Godkendt af:

BTH

Samfundslitteratur Thurén, Torsten: Videnskabsteori for begyndere. (1992), forlaget Rosinante.

Aflevering

Ved den afsluttende aflevering skal der afleveres 3 papirkopier samt en kopi i elektronisk form (i PDF format på CD eller memory stik).

Rapportens omfang og formalia i rapporten

Projektarbejdet dokumenteres i en skriftlig projektrapport.

Rapporten må højest have et omfang på 30 normalsider, hvis en studerende arbejder alene, 40 normalsider ved 2 studerende i gruppe og 50 normalsider ved 3 studerende i gruppe. Derudover må afleveres relevante bilag.

En normalside indeholder i den forbindelse 2400 tegn inklusiv mellemrum, figurer, billeder, tabeller, slutnoter og fodnoter. Det fastsatte sidetal omfatter den skriftlige fremstilling eksklusiv forside, forord, indholdsfortegnelse, referenceliste og litteraturliste. Bilag tæller ikke med.

Det betyder, at en tekst der f.eks. fylder 30 normalsider kan stå på mere end 30 sider.

Projektet skal være forsynet med en forside, af hvilken følgende oplysninger fremgår:

Navn, cpr.nr., studieretning, vejleder, emne/titel.

På rapportens forside eller i forordet skal der angives, hvor mange tegn arbejdet fylder.

Det skal i rapporten tydeligt fremgå, hvis man i teksten citerer andre, og der skal være tydelig angivelse af og henvisning til kilder.

Ved litteraturhenvisninger skal der som minimum angives: Forfatter(e), titel, forlag og udgivelsesår. Ved henvisning til tidsskriftsartikler skal tidsskriftets navn, årgang og nummer desuden angives. Ved henvisning til internetside skal forfatter (ansvarlig myndighed, firma el.lign.), web-adressen og dato for, hvornår siden sidst er lokaliseret, angives.

Bedømmelse/Evaluering




Gældende fra:




BTH Godkendt af:

BTH

Det skriftlige bachelorprojekt bedømmes ved en individuel mundtlig eksamen med ekstern censur. Eksamen varer ca. 1 time inklusiv votering, bedømmelse og tilbagemelding. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen.

Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg, der maksimalt må vare 15 minutter. Derefter får procesvejlederen og evt. censor lejlighed til at stille spørgsmål til projektet.

Ved bedømmelsen til eksamen vægtes projektarbejdet både på det faglige indhold, metodevalg og rapporten.

Følgende parametre indgår i bedømmelsen:

• problemformulering inklusiv afgrænsning • metodevalg og kritik af anvendt metode • anvendelse af viden, kilder og teorier • analyse og diskussion • konklusioner, anbefalinger og perspektivering • det faglige indhold

MARTEC Dokument 9.5.1 Undervisningsplan Fag: Duelighedskursus i betjening af redningsbåde, - flåder og MOB-både

Version 1 (oktober 2008)

Gældende fra: 1. oktober 2008

Semester:

Studieretning:

Udarbejdet af: FBN

Godkendt af:

Ref. til STCW code: VI/2

Ref. SFS: Uddannelsesplan for kursus i betjening af redningsbåde-, flåder og MOB-både version 2.0, dateret 26. maj 2008

1. FORMÅL Kursisten skal kunne tage kommandoen over en redningsbåd, -flåde eller MOB-båd under og efter udsætningen samt opnå viden og færdigheder i redningsmidlernes brug og vedligeholdelse. Endvidere skal kursisten kunne: betjene motoren i en redningsbåd, håndtere overlevende og båd/flåde efter at skibet er forladt, anvende udstyr til positionsangivelse samt yde overlevende førstehjælp. 2. Deltagerforudsætninger

Før optagelse på kursus skal kursisten • være fyldt 18 år, • have erhvervet 6 måneders fartstid i søgående handelsskibe med en bruttotonnage på 20

eller derover, og • være i besiddelse af gyldigt sundhedsbevis for søfarende.

Bemærk: Personer, der ikke forud for kurset har opnået den krævede sejltid, kan tillades at deltage i kurset, men vil ikke kunne få udstedt duelighedsbevis, før tilstrækkelig sejltid er opnået.

3. Varighed Kurset er normeret til 4 dage. 4. Mål Efter afsluttet kursus er det målet, at kursisten skal: • kunne løse teoretiske opgaver vedrørende farer og forlis, ophold i koldt vand samt

behandling af kuldeskadede personer, • kunne redegøre for krav til og brug af redningsmidler og deres udrustning, • kunne redegøre for betjening af evakueringssystemer i forbindelse med redningsflåder og -både, • kunne anvende nødkommunikationsudstyr og nødsignaler korrekt, • kunne redegøre for søredningstjenestens organisation og for en helikopterredningsoperation, • kunne reagere og handle korrekt i henhold til mønstringsrulle, alarmsignaler og

evakueringsplaner, • kunne ro og styre en båd efter kompas, • kunne lede udsætning/sejlads/optagning af redningsbåd og nedfirbar flåde under iagttagelse af

alle sikkerhedsmæssige forskrifter, • kunne vise færdighed i opretning af kæntret flåde, • kunne anvende personlige redningsmidler og helikoptersele, • kunne udføre eftersyn af motorredningsbåde samt udføre almindelig vedligeholdelse af

redningsmidler.




Semester:

Studieretning:

Udarbejdet af: FBN

Godkendt af:



5. Undervisningsmaterialer • Søfartens ABC, seneste udgave • MARTEC-kompendium • Instruktionsbog og servicebog • Søfartsstyrelsens Meddelelser B • Videofilm • Personlige redningsmidler • Pyroteknik • Nødkommunikationsudstyr • Davider og kran • Redningsbåde og MOB-båd • Oppustelige flåder • Heli-hoist og sele • Jason´s Cradle • Udrustning til både og flåder. • Transportable brandslukkere • Førstehjælpsudstyr: AMBU-mand mv..

6. Delmål 6.1 Teori: Uv.-materialer Taksonomi • Forebyggelse af søulykker Instruktionsbog 2 • Lov om skibes sikkerhed Instruktionsbog og Søfartsstyrelsens Medd. B 2 • Alarmsignaler, mønstrings- ruller og evakueringsplaner Instruktionsbog, kompendium og Søfartens ABC 3 • Vejledning af passagerer Kompendium 2 • Overlevelsesteknik, herunder beskyttelse mod kulde Instruktionsbog,Søfartens ABC, kompendium 3 • Personlige redningsmidler Søfartens ABC , kompendium 3 • Flåder, udsætningsarrangemen- ter og udrustning Søfartens ABC , kompendium 3 • Både, udsætningsarrangemen- ter og udrustning Søfartens ABC, kompendium 3 • Marine Escape Slides Søfartens ABC, kompendium 2 • Nødkommunikationsudstyr Søfartens ABC, kompendium 3 • Redningstjenestens organisation Søfartens ABC, kompendium 1 • Standsning af blødning og behandling af shock Kompendium 3




Semester:

Studieretning:

Udarbejdet af: FBN

Godkendt af:



6.2 Praktik: Uv.-materialer Taksonomi • Eftersyn og vedligeholdelse af

redningsmidler Redningsbåde og davidssystemer 3 • Spring fra højde iført

redningsdragt Redningsdragt 3 • Heli-hoist med helikoptersele Redningsdragt og helikoptersele 3 • Roning samt kommandoføring

af roredningsbåd Robåd 3 • Tilrigning af oversejl i åbne red-

ningsbåde Åben redningsbåd og oversejl 3 • Tilrigning af radarreflektor Redningsbåde og radarreflektor 3 • Udsætning, sejlads og optagning

af redningsbåde Åben og lukket redningsbåd 3 • Demonstration af sprinkleranlæg

og luftforsyning Lukket redningsbåd 3 • Udsætning, sejlads og optagning

af MOB-både MOB-både 3 • Mand over bord manøvre med

redningsbåde og MOB-både, her- Rednings- og MOB-både, under brug af Jason´s Cradle redningsdragter og Jason´s Cradle 3

• Udsætning af nedfirbar flåde Nedfirbar flåde, kran, slipkrog 3 • Eftersyn, opstart og betjening af de

forskellige redningsbådsmotorer Redningsbåde 3 • Brug af bådes brandsluknings-

udstyr Brandslukkere i både 3 • Ophold i redningsflåde Redningsflåde og udstyr 3 • Vending af kæntret flåde Redningsflåde 3 • Hjerte-Lungeredning AMBU-mand 3

6.3 Taksonomi: 1. Have kendskab til, kunne beskrive, redegøre for eller identificere. 2. Have forståelse for, kunne forklare, fortolke. 3. Kunne anvende, vælge, afprøve, bruge.




Semester:

Studieretning:

Udarbejdet af: FBN

Godkendt af:



7. Udstedelse af bevis Kursisten skal opfylde kriterierne under punkt 2. Beviset skal udformes som beskrevet under pkt. 10 i Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kurset. Se endvidere uddannelsesplan for nærmere bestemmelser, såfremt kursisten ikke opfylder forudsætningskravene for deltagelse. 8. Eksamen/evaluering med kriterier Kursisten skal have deltaget fyldestgørende i hele kurset. 9. GRUNDLAG Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i betjening af redningsbåde-, flåder og MOB-både, version 2.0, dateret 26. maj 2008 Procedure for udarbejdelse af undervisningsplaner. Procedure for evaluering af undervisningen. Procedure for evaluering af underviseren. 10. De overordnede pædagogiske krav til undervisningen Praktik: Undervisningen vil foregå som demonstration, øvelse og gruppearbejde, dog med enkelte individuelle opgaver. Teori: Undervisningen vil som hovedregel foregå som klasseundervisning, øvelse og gruppearbejde, dog med enkelte individuelle opgaver. 11. Særlige forhold

Instruktører på kurset skal have en erhvervsmæssig uddannelse som navigatør.

MARTEC Dokument 9.5.2 Undervisningsplan Fag: Søsikkerhed for skibskokke Version 1

(oktober 2008) Gældende fra: 1. november 2008

Semester:

Studieretning:

Udarbejdet af: FBN

Godkendt af:

Ref. til STCW code: VI/1-1, VI/1-3 og VI/1-4

Ref: Bekendtgørelse nr. 67 af 10. januar 2005 om uddannelse af skibskokke samt bilag 1 til bekendtgørelsen: Uddannelsesplan for uddannelsen til skibskok

1 FORMÅL

Kursisten opnår sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, som er nødvendige for at overleve til søs i tilfælde af, at skibet må forlades samt at vedkommende kan handle hensigtsmæssigt og forsvarligt ved opdagelse af ulykke eller anden medicinsk nødsituation.

Kursisten opnår praktiske færdigheder i slukning af mindre brande ved anvendelse af

almindeligt forekommende transportable slukkere og brandtæppe. Endvidere opnår kursisten kendskab til personlig sikkerhed og omsorg for menneskeliv og

miljø. 2 Deltagerforudsætninger • Kursisten skal have erhvervet svendebrev inden for kokkefaget eller anden tilsvarende

uddannelse. • Deltageren skal have gyldigt sundhedsbevis, som ikke må indeholde begrænsninger i

arbejdsområde, der hindrer kabystjeneste.

3 Varighed Undervisningen på søsikkerhedskurset er normeret til 37 timer pr. kursist. 4 Mål Efter afsluttet kursus er det målet, at kursusdeltageren skal: • have kendskab til skibsbesætninger, deres sammensætning og arbejdsområder, • have kendskab til skibskokkens pligter og rettigheder i henhold til sømandsloven, • have kendskab til dokumenter, som er vigtige/nødvendige for udmønstring og tjeneste om

bord, • have kendskab til sikkerhedsorganisationen om bord, • have kendskab til sundhedsforhold til søs, herunder tropesygdomme, hiv-smitte og seksuelt

overførte sygdomme, • have kendskab til farerne ved stof- og alkoholmisbrug, • have kendskab til udsætning af redningsmidler, • have kendskab til brand- og slukningsteori, • have kendskab til forebyggelse af brand om bord, • have færdighed i slukning af forskellige typer mindre brande ved anvendelse af almindeligt

forekommende transportable slukkere og brandtæppe, herunder slukning af brand i frituregryde og kip-steger.



Semester:

Studieretning:

Udarbejdet af: FBN

Godkendt af:



Endvidere skal deltageren opfylde kravene til uddannelse i:

• personlige redningsteknikker i henhold til STCW-Kodens tabel A-VI/1-1, • grundlæggende førstehjælp i henhold til STCW-Kodens tabel A-VI/1-3, • personlig sikkerhed og omsorg for menneskeliv og miljø i henhold til STCW-Kodens tabel

A-VI/1-4.

5 Undervisningsmaterialer • Søfartens ABC – seneste udgave. • Instruktionsbog i betjening af redningsmidler • Videofilm • Personlige redningsmidler • Pyroteknik • Nødkommunikationsudstyr • Davider og kran • Redningsbåde og MOB-båd • Oppustelige flåder • Heli-hoist og sele • Udrustning til både og flåder. • Transportable brandslukkere og -tæpper 6 Delmål 6.1 Teori/praktik: Taksonomi

Generel information om skibet som arbejdsplads, hvad der kræves for at kunne udmønstre, samt hvilke pligter og rettigheder, der generelt følger med jobbet.

1

Forskellige nødsituationer, som kan indtræffe (kollision, grundstødning, brand, forlis mv.).

1

Nødvendigheden af altid at være beredt til at handle rigtigt i en hvilken som helst nødsituation, herunder værdien af uddannelse og øvelser.

2

Instruktionsbog i brug af redningsmidler.

1



Semester:

Studieretning:

Udarbejdet af: FBN

Godkendt af:



Sikkerhedsopslag, -skiltning og deres betydning.

2

Mønstringsruller, alarmsignaler og deres betydning, mødested og opgaver, afholdelse af mønstringer.

2

Almindeligt forekommende redningsudstyr, dets særlige egenskaber og anvendelse.

1

Anvendelse og kontrol af redningsvest og –dragt.

3

Udspring fra en vis højde og entring af en redningsflåde fra vandet iført redningsvest.

3

Vending af en redningsflåde, der har bunden i vejret.

3

Iværksættelse af umiddelbare foranstaltninger, der øger chancen for overlevelse under ophold i redningsbåd/-flåde.

3

Anvendelse og betjening af udstyr om bord i redningsbåd/-flåde, herunder radioudstyr.

3

Generel orientering om sundhedsforhold til søs, herunder faren for infektionssygdomme, tropesygdomme, hiv-smitte og seksuelt overførte sygdomme.

1

Forekommende arbejdsulykker i kabyssen og håndtering af disse og andre medicinske nødsituationer.

2

Sikkerhedsorganisationens opgaver, pligter og rettigheder.

1

Brandtrekanten, brandklasser og brandårsager.

1

Brandfarer og forebyggelse af brand om bord.

2

Praktisk brandbekæmpelse ved anvendelse af transportable slukkere.

3

Kendskab til forholdsregler til at undgå forurening af havmiljøet, som kan henføres til skibets drift.

1



Semester:

Studieretning:

Udarbejdet af: FBN

Godkendt af:



Vigtigheden af altid at følge sikre arbejdsrutiner.

2

Vigtigheden af at opretholde gode menneskelige relationer og et godt arbejdsfællesskab om bord.

2

6.2 Taksonomi: 1. Have kendskab til, kunne beskrive, redegøre for eller identificere. 2. Have forståelse for, kunne forklare, fortolke. 3. Kunne anvende, vælge, afprøve, bruge. 7 Bedømmelse af og beståkriterier for kursister Kursisten skal for at bestå kurset som hovedregel have deltaget i samtlige lektioner samt opfylde minimumskrav til viden, forståelse og færdigheder som beskrevet under mål og delmål i nærværende undervisningsplan. I bedømmelsen lægges der primært vægt på principielle sikkerhedsmæssige aspekter og deltagerens engagement. Kursisten orienteres grundigt om bedømmelsesformen og beståkriterier ved start af kurset. Såfremt kurset bestås, indfører MARTEC dette i kursistens uddannelsesbog under afsnittet ”Til søfartsskolens påtegning”. 8 Prøve/evaluering med kriterier Den del af kurset, der indeholder grundlæggende førstehjælp, afsluttes med en praktisk handleprøve. Kursisten får udstedt Dansk Røde Kors bevis for 6 timers kursus i livreddende førstehjælp. Kursisten får udstedt bevis for kursus i brandbekæmpelse (1 dag). For de øvrige målbeskrivelser af kurset afsluttes der med en skriftlig prøve. Der gives karakteren ”bestået” eller ”ikke bestået”. - Karakteren meddeles kursisten efter, at eksaminator og censor har evalueret

prøvepræstationen. - Efter prøven indsender MARTEC meddelelse til Søfartsstyrelsen om de kursister, der har

bestået kurset.



Semester:

Studieretning:

Udarbejdet af: FBN

Godkendt af:



9 GRUNDLAG Bekendtgørelse nr. 67 af 10. januar 2005 om uddannelse af skibskokke samt tilhørende uddannelsesplan. Bekendtgørelse nr. 55 af 18/1 2007 om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser MARTEC´s procedure for udarbejdelse af undervisningsplaner. MARTEC´s procedure for evaluering af undervisningen. MARTEC´s procedure for evaluering af underviseren. 10 De overordnede pædagogiske krav til undervisningen Praktik: Undervisningen vil foregå som demonstration, øvelse og gruppearbejde, dog med enkelte individuelle opgaver. Teori: Undervisningen vil som hovedregel foregå som klasseundervisning, øvelse og gruppearbejde, dog med enkelte individuelle opgaver.

MARTEC Dokument 9.5.3 Undervisningsplan Fag: ROC radiokursus Version 1

(oktober 2008) Gældende fra: 1. oktober 2008

Semester:

Studieretning:

Udarbejdet af: CME

Godkendt af:

Ref. til STCW code: VI/1 og II/4

Ref: Udd.-plan EU-kurser for skibsassistenter m.fl. SØ 004, ver. 2,0, 1999 samt bkg. nr. 861 af 12. august 2004 om radioprøver og certifikater i GMDSS

1. FORMÅL Kursisten har fået en sådan indsigt i radiokommunikation, at de ved erhvervelse af begrænset certifikat som radiooperatør kan betjene udstyret i overensstemmelse med gældende radioreglement og regler i øvrigt. 2. Deltagerforudsætninger • Kursisten skal være fyldt 16 år. • Kursisten må ikke være i besiddelse af gyldigt GOC- eller ROC-bevis

3. Varighed Undervisningen på ROC-kurset vurderes til 33 lektioner á 45 minutter pr. kursist. 4. Mål Efter afsluttet kursus er det målet, at eleven skal: • Have kendskab til grundlæggende principper for de maritime radiotjenester, herunder

kommuni-kationstyper, stationstyper, VHF- og UHF-frekvenser( kanaler), VHF- og UHF-radiobølgers udbredelse, antenner og strømforsyninger (inkl. batterier).

• Kunne anvende VHF radioanlæg, antenner, batterier, radioredningsmidler – såsom nødradiopejl-sendere (EPIRB´s), radartranspondere (SART) og bærbare VHF-radioanlæg – digitalt selektivt kald (DSC) og NAVTEX-modtagere.

• Kunne anvende operationelle procedurer for nød-, il- og sikkerhedskommunikation - både i GMDSS og med skibe, der ikke har GMDSS-udstyr – samt modtagelse af maritim sikkerhedsinformation (MSI).

• Have forståelse for den praktiske operation af GMDSS og eftersøgnings- og redningstjenester (SAR).

• Kunne anvende det engelske sprog, såvel skriftligt som mundtligt, for tilfredsstillende udveksling af den kommunikation, som er relevant for sikkerheden for menneskeliv på søen.

• Kunne anvende de reglementer og instrukser, der kræves om bord i skibe, herunder føring af radiodagbog.

• Have kendskab til procedurer for generel kommunikation i havområde A1 – herunder trafiklister, radiotelefonsamtaler, takster, praktiske trafikrutiner, de vigtigste skibsfartsruter i Nordeuropa og placering af de vigtigste VHF-kystradiostationer i Nordeuropa.

5. Undervisningsmaterialer • VHF/DSC-anlæg • Radiostationer i skibe – VHF-håndbog • Radiostationer i skibe – tillæg



Semester:

Studieretning:

Udarbejdet af: CME

Godkendt af:



• Bærbar VHF-radio • NAVTEX • EPIRB og SART 6. Delmål 6.1 Teori/praktik: Taksonomi Maritime radiotjenester • kommunikationstyper, stationstyper, VHF- og UHF-frekvenser (kanaler), VHF- og UHF-radiobølgers udbredelse, antenner og strømforsyninger 1 • VHF radioanlæg, antenner, batterier, radioredningsmidler – såsom nødradiopejl-sendere (EPIRB´s), radartranspondere (SART) og bærbare VHF-radioanlæg – digitalt selektivt kald (DSC) og NAVTEX-modtagere. 3 • operationelle procedurer for nød-, il- og sikkerhedskommunikation – både i GMDSS og med skibe, der ikke har GMDSS-udstyr – samt modtagelse af maritim sikkerhedsinformation (MSI). 3 • praktisk operation af GMDSS og eftersøgnings- og redningstjenester (SAR). 2 • engelsk, såvel skriftligt som mundtligt, for tilfredsstillende udveksling af den kommunikation, som er relevant for sikkerheden for menneskeliv på søen. 3 • reglementer og instrukser, der kræves om bord i skibe, herunder føring af radiodagbog. 3 • procedurer for generel kommunikation i havområde A1 – herunder trafiklister, radiotelefonsamtaler, takster, praktiske trafikrutiner, de vigtigste skibsfartsruter i Nordeuropa og placering af de vigtigste VHF-kystradiostationer i Nordeuropa. 1

Taksonomi: 1. Have kendskab til, kunne beskrive, redegøre for eller identificere. 2. Have forståelse for, kunne forklare, fortolke. 3. Kunne anvende, vælge, afprøve, bruge. 7. Indstilling til eksamen Den studerende skal have afleveret et pasfoto, der skal vedlægges en af Søfartsstyrelsen udarbejdet formular ”Indstilling om aflæggelse af radioprøve”. På formularen underskriver kursisten erklæring om, at vedkommende er bekendt med bestemmelsen i det internationale radioreglement om tavshedspligt.



Semester:

Studieretning:

Udarbejdet af: CME

Godkendt af:



8. Eksamen/evaluering med kriterier Prøven aflægges som en mundtlig prøve, hvoraf en del er en praktisk handleprøve. Prøven aflægges over for underviseren og en censor, som er udpeget af MARTEC´s ledelse. - Der gives karakteren ”bestået” eller ”ikke bestået”. - Karakteren meddeles kursisten efter, at eksaminator og censor har evalueret

prøvepræstationen. - Efter prøven indsender MARTEC indstillingen vedlagt evt. forældede certifikater til

Søfartsstyrelsen.

9. GRUNDLAG Søfartsstyrelsens uddannelsesplan: Efteruddannelseskurser for skibsassistenter m.fl. ver. 2.0, 1999 Procedure for udarbejdelse af undervisningsplaner. Procedure for evaluering af undervisningen. Procedure for evaluering af underviseren. 10. De overordnede pædagogiske krav til undervisningen Praktik: Undervisningen vil foregå som demonstration, øvelse og gruppearbejde, dog med enkelte individuelle opgaver. Teori: Undervisningen vil som hovedregel foregå som klasseundervisning, øvelse og gruppearbejde, dog med enkelte individuelle opgaver.

Dokument 9.8.1 Version 1, august 2008

Undervisningsplan for:

Grundmodul for Skibsassistenter

Skoleskibet DANMARK og

MARTEC Se ”den løse” pdf-fil på 25 sider (9 8 1 Undervisningsplan for skoleskibetDK)

Documents

AFSNIT 9 august 2009 Q AFSNIT 9...AFSNIT 9 Afsnit 9: Modulbeskrivelser og undervisningsplaner 9.1.0 Studieordning aug 07 9.1.1 BM1 AS Autogen-svejs 9.1.2 BM1 DR Drejning 9.1.3 BM1