AF FORSØGET DEN GODE SAMTALE1.1 Forsøgets indhold. Forsøget Den gode samtalestartede den 1. marts 2012 og fortsætter frem til 28. februar 2014. Følgende syv a-kasser deltager:

EVALUERING AF FORSØGET DEN GODE SAMTALE DECEMBER 2013

SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN DECEMBER 2013

EVALUERING AF FORSØGET DEN GODE SAMTALE

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................... 1 1.1 Forsøgets indhold .................................................................................... 1 1.2 Formålet med evalueringen ..................................................................... 3 1.3 Evalueringens datagrundlag .................................................................... 4 1.4 Rapportens indhold .................................................................................. 4 2. Sammenfatning og hovedkonklusioner ...................................................... 5 3. Evalueringens datagrundlag ...................................................................... 9 3.1 Interviewundersøgelser med ledige ......................................................... 9 3.2 Interview med a-kasser .......................................................................... 10 3.3 Registerdata ........................................................................................... 10 4. Anvendelsen af forsøgets elementer ....................................................... 12 4.1 Samtaler ................................................................................................. 12 4.2 Jobstøtteaktiviteter ................................................................................. 20 5. Forsøgets betydning for ledige ................................................................. 24 5.1 Metode ................................................................................................... 24 5.2 Udbytte og tilfredshed med samtaler ..................................................... 25 5.3 Samtalernes mål .................................................................................... 28 5.4 Valgmuligheder i forbindelse med samtaler ........................................... 30 5.5 Udbud og brug af jobstøtteaktiviteter ..................................................... 34 5.6 Udbytte af og tilfredshed med jobstøtteaktiviteter .................................. 36 6. Forsøgets betydning for a-kasserne ........................................................ 39 6.1 Ændret tilgang til medlemmerne ............................................................ 39 6.2 Rammerne for og omfanget af samtaler ................................................ 40 6.3 Valg af jobkonsulent ............................................................................... 44 6.4 Indsats for svage ledige ......................................................................... 45 6.5 Aftale med medlemmet .......................................................................... 46 6.6 Joblog og rådighed ................................................................................. 47 6.7 Jobstøtteaktiviteter ................................................................................. 48 6.8 Administration, ressourcer, kompetencer mv. ........................................ 50 7. Effekter på ledigheden ............................................................................. 52 7.1 Metode ................................................................................................... 53 7.2 Krifas a-kasse som særlig case ............................................................. 54 7.3 De øvrige a-kasser i forsøget ................................................................. 58 7.4 Sanktioner .............................................................................................. 61 Bilag: Beregning af forventet ledighedsudvikling ......................................... 63

1

1. Indledning

I denne rapport præsenteres en evaluering af forsøget Den Gode Samtale, der har kørt i syv a-kasser siden 1. marts 2012. Evalueringen er bestilt af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Forsøget er iværksat med to hovedformål, som udgør en naturlig referenceramme for evalueringen. For det første skal det understøtte a-kassernes mulighed for at yde en professionel service over for ledige. For det andet skal det give a-kasserne mulighed for at afprøve nye metoder med det formål, at medlemmerne kommer hurtigere ud af ledighed, og administration af reglerne bliver forenklet.1

Denne evalueringen belyser, hvordan forsøget har virket. Rapporten indeholder ikke anbefalinger til, om forsøgets elementer helt eller delvist bør indarbejdes i lovgivningen, men den indeholder nogle forslag til, hvad man med fordel kan være opmærksom på, hvis man vælger at gå den vej.

Evalueringen bygger hovedsageligt på interviewundersøgelser blandt ledige, interview med a-kasser samt analyser på registerdata. Samtidig har Slotsholm fulgt hele forsøget tæt siden dets start og har også derigennem opsamlet viden.

Evalueringen skal ses i forlængelse af rapporten Midtvejsstatus for forsøget Den gode samtale, november 2012. Evalueringen kan dog læses uafhængigt af denne.

1.1 Forsøgets indhold

Forsøget Den gode samtale startede den 1. marts 2012 og fortsætter frem til 28. februar 2014. Følgende syv a-kasser deltager: Akademikernes2, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA), FTF-A, Fødevareforbundet NNF’s A-kasse (NNF-A), Krifas a-kasse3, Ledernes A-kasse og Magistrenes A-kasse.

Forsøget går ud på, at ledige medlemmer af forsøgs-a-kasserne digitalt

− vælger samtaleform, dvs. om samtalen skal foregå ved personligt fremmøde eller via telefon

− vælger emne for samtalen − vælger tidspunkt for samtalen − vælger jobkonsulent − beskriver deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog4 − skal have en skriftlig aftale med a-kassen, som fastlægger, hvad a-kassen

og medlemmet skal gøre frem til næste samtale − skal have mulighed for at booke sig til forskellige jobstøtteaktiviteter – fx

virksomhedsarrangementer, jobklubber eller kurser i personlig udvikling.

1 Jf. § 1, stk. 1 i bekendtgørelse om forsøg og udviklingsaktiviteter efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Denne bekendtgørelse beskriver rammerne for forsøget. 2 Akademikernes blev etableret den 1. juli 2013 og er resultatet af en fusion mellem AAK og Ingeniørernes A-kasse (IAK). Både AAK og IAK har været omfattet af forsøget siden dets start. 3 Frem til og med februar 2013 deltog kun Krifas afdeling i Aarhus. Siden 1. marts 2013 har hele Krifas a-kasse været med i forsøget. 4 Det er ikke et krav i forsøget, at jobloggen skal være elektronisk, men det har alle a-kasser valgt.

2

A-kasserne skal fortsat sikre, at der som minimum holdes en samtale inden for de første tre uger af en ledighedsperiode. 5 Herefter skal der som minimum holdes en samtale hver gang, der har været tre måneders sammenlagt ledighed. Hvis den ledige ikke selv tager initiativ til at booke en samtale, skal a-kassen indkalde vedkommende.

Skemaet nedenfor opsummerer de vigtigste forskelle mellem gældende regler og de regler, der gælder i forsøget. Fokus i skemaet er på de regler, som a-kasserne skal leve op til.

Regler for a-kasser i og uden for forsøget

Forsøgets regler Gældende regler

CV- og vejlednings-samtalen

A-kassen skal vejlede nyledige og godkende deres CV. Desuden skal a-kassen gennemføre en samtale inden for de første tre ugers ledighed.

A-kassen skal godkende CV’et. A-kassen skal gennemføre en CV-samtale inden for de første tre ugers ledighed. I den forbindelse skal a-kassen pålægge den ledige at søge mindst to konkrete job.

Vejledningspligt A-kassen skal notere, hvordan og om hvad den ledige er vejledt. A-kasserne er fritaget for pligten til skriftligt at vejlede nyledige om, hvad det vil sige at stå til rådighed, og hvad det kan betyde, hvis de ikke står til rådighed.

A-kassen skal notere, hvordan og om hvad den ledige er vejledt. A-kasserne skal skriftligt vejlede nyledige om, hvad det vil sige at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og hvad det kan betyde, hvis de ikke står til rådighed.

Samtaleform A-kasserne kan både udbyde telefonsamtaler og samtaler med personligt fremmøde.

A-kasserne skal afholde samtaler med personligt fremmøde.1

Jobsøgning og rådighedsvurdering

Ledige skal beskrive jobsøgningen i en joblog, som a-kassen stiller til rådighed. A-kassen skal i tilknytning til hver samtale benytte jobloggen til at følge op på medlemmets jobsøgning.

A-kassen skal bede ledige om at medbringe eksempler på jobansøgninger eller om at redegøre for mundtlige ansøgninger til samtaler i a-kassen. Jobsøgningen skal sammenholdes med Plan for jobsøgning, jf. nedenfor. A-kasserne skal i forbindelse med hver samtale begrunde en positiv rådigheds-vurdering.

Plan og aftaler A-kasserne skal i forbindelse med hver samtale udarbejde en kort skriftlig aftale, som fastlægger, hvad a-kassen og medlemmet skal gøre frem til næste samtale. A-kasserne skal følge op på tidligere aftaler ved samtalen.

A-kassen skal udarbejde Plan for jobsøgning i forbindelse med vejledningssamtalen og revidere den i forbindelse med hver samtale. Plan for jobsøgning sætter rammerne for jobsøgningen.

Note: Når der i tabellen anvendes betegnelsen hver samtale, menes der nulstillende samtaler, dvs. de samtaler, a-kassen skal gennemføre for at leve op til lovens krav. 1) Ledige, der er omfattet af mindre intensiv indsats, kan være i kontakt med a-kassen telefonisk, digitalt eller ved brev.

Oprindeligt var forsøget fastsat til perioden fra 1. marts 2012 til 28. februar 2013. Forsøget er dog forlænget med et år, hvorfor det udløber den 28. februar 2014.

5 Når der i denne rapport omtales forskellige krav til samtaler, refereres der overalt til de krav, som gælder for, at en samtale lever op til lovens krav (nulstillende samtaler).

3

I forbindelse med forlængelsen blev der – med udgangspunkt i konklusionerne i midtvejsstatus – fastsat skærpede krav til a-kassernes indsats.6

For det første blev det i midtvejsstatus påpeget, at fraværet af rammer for samtaleform og varighed indebærer en risiko for, at svage ledige har for lidt kontakt med a-kassen. Medlemmer, der egentlig har brug for støtte og vejledning fra a-kassen, har således en tendens til at vælge den fra og begrænser deres kontakt til korte telefonsamtaler med tre måneders mellemrum. I forbindelse med forlængelsen blev a-kasserne bedt om at beskrive, hvordan de vil sikre, at svage ledige, der har brug for tæt kontakt, får den hjælp, de har behov for.

For det andet blev det påvist, at en betydelig andel af ledige i visse a-kasser deltog i helt korte telefonsamtaler – formentlig fordi a-kassens udbud havde en overvægt af sådanne samtaler. I forbindelse med forlængelsen blev der derfor stillet krav om, at a-kasserne skal give ledige mulighed for at booke en samtale med personligt fremmøde inden for to uger.

For det tredje viste midtvejsstatus, at lediges anvendelse af jobstøtteaktiviteter var forholdsvis begrænset, formentlig fordi nogle a-kasser havde et begrænset udbud. Derfor blev a-kasserne pålagt at sikre, at ledige inden for den kommende måned har mulighed for at booke sig til forskellige jobstøtteaktiviteter.

Evalueringen har primært fokus på, hvordan forsøget har virket efter forlængelsen, dvs. med de skærpede regler til a-kasserne.

1.2 Formålet med evalueringen

Forsøgsbekendtgørelsen fastsætter to hovedformål med forsøget Den Gode Samtale.

For det første skal forsøget understøtte a-kassernes mulighed for at yde en professionel service over for deres medlemmer, der gerne skal slå ud i øget medlemstilfredshed. For det andet skal forsøget give a-kasserne mulighed for at afprøve nye metoder med det formål, at medlemmerne kommer hurtigere ud af ledighed, og at a-kassernes administration af reglerne bliver forenklet.

Derudover har det i Arbejdsmarkedsstyrelsens projektbeskrivelse af forsøget og i den løbende dialog med a-kasserne været et selvstændigt formål at øge brugerinddragelsen. At de øgede valgmuligheder ville give de ledige øgede muligheder for at tage ansvar for egen situation og aktivt vælge, hvilken indsats, de vurderer, at de har størst behov for.

Formålsbeskrivelsen sætter i sagens natur rammerne for, hvilke spørgsmål denne evaluering søger at besvare.

Evalueringen omhandler ikke effekter af samtaler med ledige. Det skyldes, at der allerede eksisterer stærk evidens for, at samtaler med arbejdsmarkedsparate ledige virker – forstået sådan, at samtaler afkorter ledighedsforløbene. Det viser

6 Reglerne fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om forsøg og udviklingsaktiviteter efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. af 26. februar 2013.

4

bl.a. et litteraturstudie af professorerne Michael Svarer og Michael Rosholm fra Aarhus Universitet, som er beskrevet i rapporten Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik fra november 2010.

Generelt tyder litteraturen på, at det især er samtaler med vejledning som hovedformål, der har positive effekter, mens samtaler med kontrol og rådighedsafprøvning som formål ingen eller næsten ingen positive effekter har. Det peger i retning af, at man i indsatsen bør lægge mere vægt på vejledningsdelen.

Forsøget – og dermed også evalueringen – bygger på denne viden og omhandler i stedet spørgsmålet om, hvorvidt det er lykkedes at hæve kvaliteten af kontakten mellem ledige og a-kasserne, således at ledige i højere grad føler sig vejledt til at finde job.

1.3 Evalueringens datagrundlag

Evalueringen bygger på to repræsentative interviewundersøgelser med ledige medlemmer af de a-kasser, der har deltaget i forsøget, samt gruppeinterview med repræsentanter for hver af de involverede a-kasser. Desuden er der hentet data fra a-kassernes bookingsystem (AK-Booking), ligesom der er foretaget analyser på registerdata vedrørende ledighed.

Evalueringsdesignet, herunder datagrundlaget, har været drøftet med både styregruppen for forsøget, som består af Arbejdsmarkedsstyrelsen og AK-Samvirke, samt med de a-kasser, der deltager i forsøget.

Datagrundlaget er nærmere beskrevet i kapitel 3.

1.4 Rapportens indhold

Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af evalueringens resultater samt hovedkonklusionerne.

Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af datagrundlaget for evalueringen.

Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af, hvordan forsøgets rammer er blevet udfyldt, herunder fx hvor mange samtaler ledige har deltaget i, hvilken samtaleform de har valgt osv. Det sker på baggrund af data fra a-kassernes bookingsystem, AK-booking.

Kapitel 5 beskriver forsøgets betydning for ledige. Det sker på baggrund af to undersøgelser af lediges tilfredshed med samtaler, jobstøtteaktiviteter mv. – nemlig en undersøgelse før forsøget og en undersøgelse under forsøget.

Kapitel 6 beskriver forsøgets betydning for a-kasserne. Der er især fokus på a-kassernes erfaringer med administration, ressourceforbrug, styringsmuligheder og medarbejdertilfredshed under forsøget.

Kapitel 7 beskriver forsøgets betydning for ledigheden. Det sker på baggrund af analyser af registerdata.

5

2. Sammenfatning og hovedkonklusioner

I det følgende præsenteres evalueringens vigtigste analyseresultater og konklusioner.

Evalueringen skal ses i det lys, at ledige i praksis ikke har mulighed for helt frit at vælge, hvilken samtale de ville have. A-kasserne udbyder således nogle pakker af samtaler, hvor ledige samtidig vælger emne, samtaleform og varighed.7

Helt overordnet er det Slotsholms vurdering, at forsøget i store træk har levet op til formålet. Der er dog nogle opmærksomhedspunkter, som man med fordel kan forholde sig til videre frem, jf. nedenfor.

Øget tilfredshed til uændret omkostningsniveau

Overordnet har forsøget banet vej for, at a-kasserne har leveret en bedre service end ellers. Det kan således konstateres, at de nye frihedsgrader og justerede regler har øget tilfredsheden hos ledige. Der er ikke tale om, at forsøget har revolutioneret lediges syn på samtalerne og a-kassernes indsats i øvrigt, men retningen er positiv målt på de fleste parametre.

Samtidig har de fleste a-kasser – når man ser bort fra opstartsomkostninger – oplevet en uændret eller svagt faldende administrativ belastning. Desuden oplever a-kasserne, at deres arbejde er blevet mere menings- og værdifuldt, og at samspillet med medlemmerne er blevet mere positivt. Alle a-kasser giver udtryk for, at de i dag møder medlemmerne på en mere fremadrettet måde end tidligere. Mens det tidligere var mere eller mindre givet, hvad samtalen skulle indeholde (revidere plan for jobsøgning, tjekke jobansøgninger og skrive en positiv rådighedsvurdering), og hvordan den skulle holdes (personligt fremmøde), er det i forsøget i princippet op til medlemmerne selv at definere samtalen. A-kasserne har i den forbindelse erkendt og forsøgt at handle på, at det kræver et differentieret udbud at tilgodese medlemmernes ønsker.

Alle elementer i forsøget (se afsnit 1.1) har efter Slotsholms vurdering hver på sin måde givet et bidrag til at øge tilfredsheden blandt ledige og a-kasser. Ingen elementer forekommer irrelevante eller overflødige.

Det skal særligt fremhæves, at omkring halvdelen af de ledige finder det vigtigt for deres tilfredshed, at de kan vælge samtalens emne, tidspunkt for samtalen og hvordan den skal foregå. A-kasserne prioriterer i særlig grad muligheden for at afholde samtaler via telefon, og at de ikke længere i forbindelse med hver samtale skriftligt skal begrunde, hvis de vurderer, at den ledige står til rådighed for arbejds-markedet – altså fritagelsen for den såkaldte positive rådighedsvurdering. Sidst-nævnte har ifølge a-kasserne banet vejen for, at samtalerne har fået et mere fremadrettet indhold – at vejledning er blevet opprioriteret i forhold til kontrol.

Evalueringen peger i retning af, at jobloggen er et velegnet redskab til, at ledige får

7 A-kasserne forklarer dette med, at bookingsystemet ikke giver mulighed for at stille helt frit valg til rådighed for ledige. I forbindelse med forsøgets opstart skulle bookingsystemet tilpasses på forholdsvis kort tid, hvorfor opbygningen i et vist omfang blev det muliges kunst.

6

overblik over egen jobsøgningen, ligesom den giver a-kassen et godt udgangs-punkt for såvel kontrol af rådigheden som for vejledning om jobsøgning. I de fleste tilfælde kontrollerer a-kassen jobloggen forud for samtalen og inddrager den kun, hvis der er mangler. Det er en tendens til, at ledige ajourfører jobloggen lige inden, de skal til samtale, hvorfor redskabet ikke synes at være slået igennem som et fast arbejdsredskab for ledige.

Uændret antal samtaler

I forsøget har a-kasserne ikke sat grænser for, hvor mange samtaler et medlem kan booke. Flere a-kasser var forud for forsøgets start bekymrede for, om medlemmerne ville booke så mange samtaler, at forsøget blev vanskeligt at håndtere rent administrativt. Denne bekymring har vist sig at være ubegrundet, da de fleste ledige fortsat kommer til samtale ca. hver tredje måned.

At samtaleomfanget ikke er øget væsentligt under forsøget kan ikke tolkes entydigt. På den ene side kan man betragte det som en skuffelse, at ledige ikke i højere grad end tidligere har valgt at komme til samtale med a-kassen – ikke mindst fordi samtalerne generelt bidrager til at reducere varigheden af ledighedsperioder. På den anden side har a-kasserne udviklet nye tilbud (jobstøtteaktiviteter), som for nogle ledige kan have mindsket behovet for samtaler.

Det er bemærkelsesværdigt, at flertallet af ledige bør før og under forsøget mener, at samtaler i a-kassen ikke er en hjælp til at komme i job, hvorfor a-kasserne fortsat har et udviklingsarbejde at gøre.

Jobstøtteaktiviteter en ny og krævende opgave for a-kasserne

A-kasserne har som krævet i forsøgsbekendtgørelsen udviklet en række nye tilbud i form af jobstøtteaktiviteter. De fleste af a-kasserne havde i forvejen – i større eller mindre udstrækning – et udbud af jobstøtteaktiviteter, men i hovedparten af a-kasserne er udbuddet både ændret og øget som led i forsøget. For en a-kasse som NNF-A var jobstøtteaktiviteter dog noget helt nyt, mens en a-kasse som Akademikernes havde arbejdet med sådanne aktiviteter igennem flere år. I sidst-nævnte a-kasse er udbuddet dog øget markant, og stadig flere ledige vælger at deltage.

Jobstøtteaktiviteter må betegnes som den del af forsøget, der er mindst vellykket. I forhold til situationen før forsøget deltager flere ledige i jobstøtteaktiviteter, men tilfredsheden med aktiviteterne er dalet, ligesom flere end tidligere finder, at aktiviteterne ikke er en hjælp til at komme i job. Der er dog forsat høj tilfredshed med aktiviteterne og en a-kasse, som Akademikerne har gode erfaringer med og stor efterspørgsel efter aktiviteterne.

Flere a-kasser har søgt efter løsninger, og det har været vanskeligt for dem at finde et udbud, der matcher medlemmernes præferencer, ligesom de har haft vanskeligt ved at sikre tilstrækkelig kapacitet på de mest populære aktiviteter. Jobstøtte-aktiviteter, som indebærer direkte virksomhedskontakt, eller som omhandler konkrete jobsøgningsredskaber – fx jobsøgning via LinkedIn – er populære, og a-kasserne har haft vanskeligt ved at imødekomme efterspørgslen.

7

I forbindelse med evalueringen er der foretaget en analyse af ledighedsudviklingen i forsøgs-a-kasserne med henblik på at konstatere, om forsøget har haft betydning. Det synes ikke at være tilfældet. Det skal dog understreges, at det kun har været muligt at analysere den kortsigtede udvikling i ledigheden, da forsøget har været i gang i forholdsvis kort tid.

Opmærksomhedspunkter

”Den Gode Samtale er en skal, man kan putte alt muligt i”. Dette citat fra en jobkonsulent i en af forsøgs-a-kasserne er meget sigende for de opmærksomheds-punkter, der er nævnt nedenfor. De udspringer nemlig primært af, at forsøgets rammer er vide, og at der dermed er mulighed for en udmøntning, som ikke nødvendigvis flugter formålet til fulde. Det er Slotsholms vurdering, at man – hvis man ønsker at ændre loven i forsøgets retning – med fordel kan være opmærksom på de forhold, der er nævnt nedenfor.

Det første opmærksomhedspunkt vedrører, hvordan og hvor meget a-kasserne skal være i kontakt med ledige. Undlader man at sætte rammer i lovgivningen, er der en risiko for, at nogle a-kasser reelt fjerner eller stærkt begrænser lediges råderum ved at satse på korte telefonsamtaler. Denne tendens kunne man konstatere i forsøgets tidlige faser, hvor a-kasserne frit kunne tilrettelægge udbuddet. Nogle a-kasser valgte et stort udbud af helt korte telefonsamtaler (ned til 5 minutter), hvilket påvirkede medlemmerne til at vælge disse – herunder fordi der manglede alternativer.

Det er ikke undersøgt, om korte samtaler virker dårligere end lange. Men der er evidens for, at samtaler med et vejledningsindhold virker. Og det er vanskeligt at forestille sig, at man som a-kasse kan give ledige en kvalificeret vejledning i en telefonsamtale på fx fem minutter. Denne vurdering deles af langt de fleste af forsøgs-a-kasserne. Det skal nævnes, at der er almindelig enighed blandt a-kasserne om, at det har en værdi, at man jævnligt mødes personligt med den ledige. Med de rammer, der var lagt for forsøget i det første år, var det muligt helt at undgå dette.

En anden metode til at hjemtage råderummet er, når a-kasserne nulstiller samtaler, når medlemmet deltager i en jobstøtteaktivitet og ikke har booket en egentlig samtale. Mens flere a-kasser skelner skarpt mellem jobstøtteaktiviteter og samtaler (som skal afholdes mindst hver tredje måned), går visse a-kasser langt for at kombinere tingene og på den måde få en nem adgang til at nulstille. I praksis kan det foregå ved, at der – på a-kassens opfordring – afholdes en kortere samtale med medlemmet under eller som afslutning på deltagelsen i en jobstøtteaktivitet. I visse tilfælde uden at joblog som krævet er gennemgået inden samtalen – denne godkendes blot efterfølgende pr. mail.

Et andet opmærksomhedspunkt er a-kassernes kontakt med forskellige grupper af ledige. Hovedparten af a-kasserne vurderer, at svage ledige har en tendens til at minimere deres kontakt med a-kassen, mens stærke ledige gerne vil hyppigt til samtale, ligesom de gerne benytter sig af a-kassens jobstøtteaktiviteter. Der er således en klar tendens til, at a-kasser med veluddannede medlemmer har let ved at afsætte jobstøtteaktiviteter, mens a-kasser, hvor uddannelsesniveauet er lavere,

8

har haft vanskeligt ved at få medlemmerne til at deltage. På samme måde vurderer flere a-kasser, at svage ledige i nogle situationer fravælger fremmøde og vælger telefonsamtaler i stedet. På nuværende tidspunkt forhindrer bookingsystemet ikke gentagne telefonmøder, så det er op til a-kassens medarbejdere at opdage og stoppe sådan adfærd.

Risikoen ved de frihedsgrader, der ligger i forsøget, er, at ledige får mulighed for at realisere disse ønsker, hvorved svage ledige kan blive nedprioriteret til fordel for stærke. Dette er en utilsigtet og potentiel alvorlig bivirkning ved forsøget, som også har bekymret forsøgs-a-kasserne.

Slotsholm vurderer på den baggrund, at det er vigtigt, at der skabes rammer, regler og redskaber som sikrer, at dette ikke sker. Ved forlængelse af forsøget blev a-kasserne bedt om aktivt at tage stilling til, hvordan de kunne sikre en indsats for svage ledige. Det har vist sig, at en sådan opfordring ikke er tilstrækkelig konkret til, at a-kasserne for alvor får struktureret indsatsen.

Et tredje opmærksomhedspunkt er at fastholde lediges valgfrihed fremfor at afskaffe mulighederne, når de ikke fungerer efter hensigten. Fx fremhæver ledige muligheden for at vælge, hvilket emne vi skal tale om som et forhold, der er væsentligt for deres tilfredsheden med samtalen. I det lys er det bemærkelses-værdigt, at nogle a-kasser finder det overflødigt, at ledige kan vælge emne, når de booker en samtale. To a-kasser har endda afskaffe emnevalget med den begrundelse, at ledige ofte angiver et andet emne, end de i praksis ønsker at drøfte.

Slotsholm vurderer, at a-kasser, der har haft vanskeligt ved at få emnevalg til at fungere, kunne have arbejdet mere med at kommunikere emnerne klart og justere disse i forhold til efterspørgslen. En a-kasse som NNF-A havde i første del af forsøget vanskeligt ved at få emnevalget til at fungere, men har arbejdet med at rydde ud i og indføre nye emner og har desuden arbejdet med at præsentere disse klart og enkelt. Det sker stadig for NNF-A, at ledige ønsker at tale om noget andet, end det emne de har angivet, men generelt er der en pæn overensstemmelse.

9

3. Evalueringens datagrundlag

I dette kapitel beskrives det metodiske grundlag for evalueringen. Formålet er at sikre klarhed over grundlaget for og gennemførelsen af evalueringen.

Kilderne til evalueringen er to spørgeskemaundersøgelser blandt ledige medlemmer af de a-kasser, der er omfattet af forsøget Den Gode Samtale, interviews med de involverede a-kasser samt registerdata fra a-kassernes bookingsystem, AK-Booking. Desuden er der anvendt data fra Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. Nedenfor er de enkelte kilder og formålet med at anvende dem beskrevet nærmere.

3.1 Interviewundersøgelser med ledige

Som led i evalueringen er der gennemført repræsentative interviewundersøgelser med ledige medlemmer af forsøgs-a-kasserne. Formålet er at belyse, hvordan ledige oplever de frihedsgrader og nye muligheder, der ligger i forsøget.

Før forsøget blev påbegyndt, gennemførte Slotsholm – i november 2011 – for Arbejdsmarkedsstyrelsen en undersøgelse af lediges tilfredshed med samtaler mv. i de a-kasser, der skulle deltage i forsøget. En tilsvarende undersøgelse er gennemført i oktober 2013, dvs. under forsøget. Ved at sammenholde de to undersøgelser kan det analyseres, om den fleksibilitet og medindflydelse, der ligger i forsøget, fører til højere tilfredshed med samtalerne blandt ledige.

Undersøgelsen før forsøget viste eksempelvis, at de fleste ledige kun i mindre grad eller slet ikke syntes, at samtalerne havde været en hjælp til at komme i job, og der var delte meninger om, i hvor høj grad samtalerne overhovedet havde drejet sig om jobåbninger. Ved at sammenholde med undersøgelsen under forsøget kan det belyses, om dette har rettet sig.

Begge undersøgelser er gennemført via telefoninterview med ledige medlemmer af forsøgs-a-kasserne. Spørgeskemaerne til begge undersøgelser er udviklet af Slotsholm og er efterfølgende godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og AK-Samvirke.

De to undersøgelser er uafhængige, men målgruppen for de to undersøgelser er den samme. Dermed er de to undersøgelser sammenlignelige.

A-kasserne har til brug for begge undersøgelsen hver især leveret et totaludtræk af personer, der var ledige i hhv. oktober 2011 (undersøgelsen før forsøget) og september 2013 (undersøgelsen under forsøget).

Undersøgelsernes datagrundlag fremgår af tabel 3.1:

10

Tabel 3.1: Datagrundlag for undersøgelse før og under forsøget

Før forsøget Under forsøget

Antal ledige, der er opnået kontakt med 2.568 2.894

Antal ledige, der har deltaget i undersøgelsen 1.478 1.556

Svarprocent 58 54

3.2 Interview med a-kasser

Som led i evalueringen er der gennemført interview med hver forsøgs-a-kasse. Deltagerne har typisk være projektlederen for Den gode samtale, en leder samt et antal jobkonsulenter. Formålet har været at belyse, hvordan a-kasserne har udfyldt forsøgets rammer, herunder ikke mindst hvilke frihedsgrader og tilbud de har givet til medlemmerne.

Under interviewene med ledere og jobkonsulenter har Slotsholm fået fremvist de systemer og skærmbilleder, som møder ledige, der tilgår AK-Booking. Dermed har det været muligt at danne sig et indtryk af lediges valgmuligheder – fx udbuddet af forskellige typer af samtaler og jobstøtteaktiviteter.

Det har også være et formål med interviewene at belyse forsøgets betydning for a-kassernes administration, produktivitet og medarbejdertilfredshed.

3.3 Registerdata

Som led i evalueringen har Slotsholm trukket data fra a-kassernes bookingsystem, AK-Booking. Dette system indeholder data om de samtaler og jobstøtteaktiviteter, der er gennemført inden for rammerne af forsøget, ligesom systemet indeholder information om lediges tilfredshed med samtaler og jobstøtteaktiviteter. Tilfredsheden er målt ved, at ledige efter hver samtale og jobstøtteaktivitet har modtaget en SMS vedrørende deres tilfredshed. Formålet har været både at foretage en løbende tracking af tilfredsheden og at få erfaringer med at anvende SMS som metode til at indsamle data. Svarprocenten på SMS har været omkring 50 pct., hvilket må betegnes som tilfredsstillende.

Tilfredsheden med samtaler og jobstøtteaktiviteter er målt på to forskellige måder. I forhold til samtaler er følgende spørgsmål stillet: ”Du har haft en samtale med a-kassen. Hvad synes du alt i alt om samtalen?” I forhold til jobstøtteaktiviteter er følgende spørgsmål stillet: ”Vil du anbefale aktiviteten til andre ledige?”

Forud for forsøget udarbejdede Slotsholm en kravspecifikation for, hvordan a-kasserne skulle registrere data. Denne blev drøftet med a-kasserne, således at der blev skabt størst mulighed sikkerhed for, at a-kasserne registrerede data på samme måde.

Nogle a-kasser har i forbindelse med evalueringen oplyst, at de holder samtaler og jobstøtteaktiviteter, som ikke er booket i AK-Booking. A-kasserne er blevet

11

opfordret til at rapportere tal for samtaler og jobstøtteaktiviteter uden for AK-Booking til Slotsholm, således at disse tal – hvis der var tale om et nævneværdigt omfang – kunne indgå i evalueringen. I de få tilfælde, hvor datagrundlaget fra AK-Booking er suppleret med data fra a-kasser, fremgår det af tabelnoterne. Alt i alt er det Slotsholms vurdering, at data fra AK-Booking giver et retvisende billede af aktiviteten i forsøget.

12

4. Anvendelsen af forsøgets elementer

I dette kapitel beskrives anvendelsen af forsøges forskellige valgmuligheder, dvs. booking af samtaler, valg af samtaleform, samtaleemner samt varighed af samtale (afsnit 4.1) og jobstøtteaktiviteter (afsnit 4.2).

Kapitlet bygger på registerdata fra AK-Booking. Data dækker perioden 1. januar – 30. september 2013, dvs. den del af forsøgsperioden der ligger efter forlængelsen af forsøget, hvor der som nævnt skete nogle opstramninger af forsøgsbekendt-gørelsen.

Kapitlet præsenterer også data fra en SMS-tracking af ledige tilfredshed med samtaler og jobstøtteaktiviteter. Konkret er dataindsamlingen foregået ved, at ledige efter en samtale eller en jobstøtteaktivitet er blevet bedt om at besvare en SMS med en angivelse af deres tilfredshed.

4.1 Samtaler

I dette afsnit vises data for samtaler under forsøget.8 Det overordnede billede er, at tilfredsheden med samtaler er høj, men at kun få ledige booker ekstrasamtaler som led i forsøget. Selvom ledige frit kan booke samtaler uden begrænsninger, deltager langt de fleste kun i de lovpligtige samtaler hver tredje måned. Det er også karakteristisk, at telefonsamtaler har stor udbredelse under forsøget – dog ikke ved første samtale, der typisk er et fællesmøde (dog en individuel samtale med fremmøde i NNF-A).

Af tabel 4.1 fremgår, at i alt 58.417 personer har været til 101.763 samtaler under forsøget i løbet af 2013. Godt halvdelen har været til en enkelt samtale. Det gennemsnitlige antal samtaler – for ledige, der har været til mindst én samtale – er omkring 1,7.

Tabel 4.1: Antal samtaler pr. medlem, januar 2013-september 2013

Pct. Antal

En 51,0 29.793

To 30,0 17.521

Tre 14,6 8.511

Fire eller flere 4,4 2.592

Total personer 100 58.417

Total samtaler - 101.763 Kilde: AK-Booking.

8 A-kasserne oplyser, at de afholder visse samtaler, der ikke er registreret i AK-booking – fx hvis den ledige møder frem i a-kassen eller selv ringer op uden en forudgående aftale. Disse samtaler er alene registreret i a-kassernes medlemssystem, hvor der til gengæld ikke er oplysninger om samtaleform, samtaleemner mv. Ud fra a-kassernes oplysninger er der ikke umiddelbart grund til at antage, at disse samtaler skulle have en væsentlig anden karakter end de samtaler, der beskrives i dette afsnit.

13

I tabel 4.2 er de 101.763 samtaler fordelt på a-kasser. Det er endvidere opgjort, i hvilket omfang de ledige booker samtaler i a-kassen uden at have fået en påmindelse herom fra a-kassen. Som standard sender a-kasserne er påmindelse til ledige om, at de skal booke sig til en samtale, hvis ikke de har booket sig ca. 10 uger efter seneste samtale.9

I gennemsnit er ca. 10 pct. af samtalerne booket uden henvendelse fra a-kassen. Dog er der stor variation på tværs af a-kasser. Hos Akademikernes og DSA er det op mod 30 pct., der booker uden at have fået en påmindelse fra a-kassen, mens det hos Krifas A-kasse og Ledernes A-kasse er under 5 pct.

Tabel 4.2: Booking fordelt på a-kasse, januar 2013-september 2013

Pct. Booket uden henvendelse fra a-kassen

Booket efter henvendelse fra a-kassen

Total Antal

Akademikernes 28,9 71,1 100 23.379

DSA 28,6 71,4 100 4.884

FTF-A 17,2 82,8 100 20.601

NNF-A 16,4 83,6 100 4.919

KRIFA1) 1,2 98,8 100 23.165

Ledernes A-kasse 3,9 96,1 100 11.699

Magistrenes A-kasse 8,8 91,2 100 13.116

Total 9,7 90,3 100 101.763 Kilde: AK-Booking og oplysninger fra Akademikernes fagsystem. Note: Akademikernes har i forsøgsperioden foretaget bookinger via fagssystemet og ikke AK-booking. I forbindelse med forsøgets evaluering har Akademikernes fremsendt en opgørelse baseret på fagsystemet, og denne er lagt til grund i tabellen. 1) Frem til marts 2013 var kun Krifas afdeling i Aarhus omfattet af forsøget. Herefter var hele Krifas a-kasse med. Dette skal tages i betragtning, når alle data for denne a-kasse fortolkes.

Før første samtale kender den ledige måske ikke mulighederne for selv at booke, hvilket kan påvirke billedet af, hvor mange ledige der selv tager initiativ til at booke en samtale. I tabel 4.3 er det derfor vist, hvor mange af samtalerne – udover den første samtale – der er booket uden henvendelse fra a-kassen.

Kun i forhold til DSA gør det en nævneværdig forskel, at man sorterer første samtale fra. Ved de efterfølgende samtaler er det over halvdelen af de ledige i DSA, der booker på eget initiativ. I de øvrige a-kasser er andelen i store træk den samme som for alle samtaler under et.

9 Hvis den ledige aftaler næste samtale med jobkonsulenten, og jobkonsulenten booker, optræder bookingen som værende sket uden henvendelse fra a-kassen.

14

Tabel 4.3: Booking fordelt på a-kasse ekskl. første samtaler, januar 2013-september 2013

Pct. Booket uden henvendelse fra a-kassen

Booket efter henvendelse fra a-kassen

Total Antal

Akademikernes 29,2 70,8 100 20.984

DSA 56,4 43,6 100 2.357

FTF-A 16,5 83,5 100 15.086

NNF-A 17,9 82,1 100 2.574

KRIFA 1,4 98,6 100 17.604

Ledernes A-kasse 5,3 94,7 100 8.273

Magistrenes A-kasse 11,8 88,2 100 9.182

Total 11,0 89,0 100 76.060 Kilde: AK-Booking og oplysninger fra Akademikernes fagsystem. Note: Akademikernes har i forsøgsperioden foretaget bookinger via fagssystemet og ikke AK-booking. I forbindelse med forsøgets evaluering har Akademikernes fremsendt en opgørelse baseret på fagsystemet, og denne er lagt til grund i tabellen.

Af figur 4.1 fremgår, at andelen af samtaler, der er booket, uden at medlemmet har fået en reminder fra a-kassen, har svinget i forsøgsperioden. Der er dog ingen klar udviklingstendens.

Figur 4.1: Andel samtaler, der er gennemført på medlemmernes initiativ (ekskl. første samtale), januar 2013- september 2013

Kilde: AK-booking. Note: Akademikerne indgik ikke i denne opgørelse, da deres fremsendte opgørelse ikke kan fordeles på måneder. Krifa indgår kun i den periode, hvor hele a-kassen har deltaget i forsøget.

15

Forsøget indeholder ingen krav til, hvordan første samtale skal afholdes. Det eneste krav er, at der skal afholdes en samtale inden for de første tre uger af en ledighedsperiode.10

Af tabel 4.4 fremgår fordelingen på mødeformer for første samtale. A-kasserne har – bortset fra i NNF-A – valgt at holde første samtale som et fællesmøde. Efter det oplyste kan medlemmerne generelt ikke vælge samtaleform mv. ved første samtale, hvorfor den valgte form i høj grad er udtryk for a-kassens udbud. Derfor vil der i en række af kapitlets tabeller være skelnet mellem første samtale og øvrige samtaler.

Tabel 4.4: Mødeform for første samtale, januar 2013-september 2013

Pct. Fælles-møde

Personligt fremmøde

Telefon-samtaler

Total Antal

DSA 97,3 0,9 1,7 100 2.527

FTF-A 97,7 1,0 1,4 100 5.515

NNF-A 0,0 98,6 1,4 100 2.345

KRIFA 84,9 12,3 2,8 100 5.561

Ledernes A-kasse 90,3 3,5 6,2 100 3.426

Magistrenes a-kasse 82,4 15,1 2,5 100 3.934

Akademikernes 76,7 14,9 8,4 100 2.395

Total 80,7 16,1 3,2 100 25.703 Kilde: AK-Booking. Note: Telefonmøder dækker også møder via Skype og chat. Magistrene oplyser, at de også registrerer elektronisk opfølgning på denne måde. Oplysninger om, at der er tale om første samtale, er ikke registreret i AK-booking. Data for første samtale er derfor rekvireret fra a-kassernes fagsystem og er herefter knyttet til samtaler i AK-booking. Der er en betydelig uoverensstemmelse mellem datoerne for samtaler i AK-booking og i fagsystemerne. Det er valgt, at alle samtaler i AK-booking, der er registreret i samme måned som en første samtale i fagsystemerne, henregnes som en første samtale.

Af tabel 4.5 fremgår mødeformen for alle andre samtaler end den første. Især i DSA har fællesmøder et væsentligt omfang, selvom man ser bort fra første samtale. Også i FTF-A og Krifas A-kasse er der et vist omfang af fællesmøder.

Det mest iøjnefaldende er, at telefonsamtaler er den dominerende mødeform, og telefonmøder er omtrent dobbelt så hyppige som individuelle samtaler med personligt fremmøde. Da der før forsøgets start var pligt til personligt fremmøde ved samtaler i a-kassen, er der altså tale om et markant skift. I DSA og FTF-A er mindre end 10 pct. af samtalerne individuelle samtaler med personligt fremmøde.

10 Når der i denne rapport omtales forskellige krav til samtaler, refereres der overalt til de krav, som gælder for, at en samtale lever op til lovens krav (nulstillende samtaler).

16

Tabel 4.5: Mødeform for møder og samtaler ekskl. første samtale, januar 2013-september 2013

Pct. Fælles-møde

Personligt fremmøde

Telefon-samtaler

Total Antal

DSA 34,8 5,9 59,4 100 2.357

FTF-A 14,2 9,0 76,8 100 15.086

NNF’s a-kasse 0,3 56,6 43,1 100 2.574

KRIFA 11,5 44,3 44,2 100 17.604

Ledernes A-kasse 0,0 39,1 60,9 100 8.273

Magistrenes a-kasse 1,3 31,5 67,3 100 9.182

Akademikernes 4,5 34,9 60,7 100 20.984

Total samtaler 7,9 31,8 60,2 600 76.060 Kilde: AK-Booking. Note: Telefonmøder dækker også over mødes via Skype og chat. Magistrene oplyser, at de også registrerer elektronisk opfølgning som telefonmøder.

I tabel 4.6 betragtes alene personer med længerevarende ledighed. Konkret er der tale om personer, som har haft netop én førstesamtale i perioden og derudover har haft mindst to yderligere samtaler. I alt lever 3.477 personer op til dette kriterium i 2013. I nogle a-kasser er der tale om ret få personer – fx 147 personer i KRIFA.

Formålet med denne beregning er at afdække, om ledige med længere sammenhængende ledighedsperioder deltager i forskellige former for samtaler. Bookingsystemet hindrer således ikke, at ledige vælger den samme samtaleform hver gang. Såfremt a-kasserne ønsker at bryde et bestemt mønster – fx at en ledige kun vælger telefonsamtaler – må de pålægge ledige at møde frem personligt.

I gennemsnit har 43 pct. af længerevarende ledige udelukkende telefonsamtaler efter første samtale. Dette gennemsnit dækker store forskelle. I KRIFA er der tale om 55 pct. af målgruppen, mens det i NNF-A gælder 22 pct. I NNF-A gælder desuden, at stort set alle medlemmer har haft en individuel personlig samtale som førstesamtale, mens førstesamtalen i de øvrige a-kasser typisk er et fællesmøde.

17

Tabel 4.6: Samtaleform ved samtaler efter første samtale for personer med mindst to samtaler og netop én første samtale, januar 2013-september 2013

Pct. Kun telefon-

samtaler

Kun personligt fremmøde

Begge typer

Total Antal personer

DSA 34,6 21,4 44,0 100 182

FTF-A 48,4 20,2 31,4 100 1.078

NNF-A 22,2 47,2 30,6 100 248

KRIFA 54,7 23,8 21,5 100 172

Ledernes A-kasse 33,3 25,4 41,3 100 649

Magistrenes a-kasse 49,0 18,4 32,6 100 586

Akademikernes 44,5 12,5 43,1 100 562

Total personer 42,8 21,8 35,4 100 3.477 Kilde: AK-Booking. Note: Telefonsamtaler dækker også møder via Skype og chat. Magistrene oplyser, at de også registrerer elektronisk opfølgning som telefonsamtaler.

I tabel 4.7 er varigheden af samtaler opgjort. Der ses i opgørelsen bort fra første samtale og andre fællesmøder, da varigheden af disse kun i begrænset omfang viser, hvor meget tid der er til den enkelte ledige.

Ca. 60 pct. af alle samtaler i a-kasserne har en varighed på 15-20 minutter, mens 25 pct. af samtalerne varer 25-30 minutter. De øvrige varigheder har en begrænset udbredelse. Kun Magistrenes A-kasse benytter sig i nævneværdigt omfang af samtaler, der har under 15 minutters varighed.

Tabel 4.7: Varighed (i minutter) for samtaler med personligt fremmøde og telefonsamtaler ekskl. første samtale, januar 2013-september 2013

Pct. 5-10 min.

15-20 min.

25-30 min.

45-50 min.

60 min.

60+ min.

Ukendt Total Antal

DSA 0,0 0,0 58,6 0,0 24,3 17,0 0,0 100 1.537

FTF-A 0,5 83,5 0,0 15,6 0,0 0,0 0,4 100 12.949

NNF-A 0,0 43,2 43,5 11,7 0,0 1,6 0,1 100 2.566

KRIFA 0,0 44,5 44,3 0,8 3,3 0,2 6,9 100 15.577

Ledernes A-kasse

0,0 45,2 46,7 0,0 8,1 0,0 0,0 100 8.269

Magistrenes a-kasse

13,7 73,2 12,0 0,0 0,0 0,0 1,1 100 9.067

Akademikernes 0,9 63,8 17,6 4,9 11,6 0,0 1,2 100 20.050

Total 2,1 60,0 24,8 4,9 5,6 0,5 2,1 100 70.015 Kilde: AK-Booking. Note: Intervallerne støder ikke op til hinanden, da en række varigheder ikke benyttes af a-kasserne – fx samtaler af 35 minutters varighed. Til trods for, at fællesmøderne og første samtale er sorteret fra i tabellen, er der fortsat samtaler med en varighed op mod 210 minutter. Det kan skyldes, at nogle samtaler, der egentligt foregår som fællesmødes, er registreret som individuelle møder.

18

I tabel 4.8 er samtaleemnerne for første samtale vist. Første samtale har typisk karakter af en orientering om lediges rettigheder og pligter, hvorfor emnet i næsten alle tilfælde er Vejledning om rettigheder, pligter og redskaber. Som tidligere nævnt er der begrænsede valgmuligheder for den ledige vedrørende første samtale, så emnet fastsættes i vidt omfang af a-kassen.

Tabel 4.8: Samtaleemner fordelt på kategorier for første samtale, januar 2013-september 2013

Pct. Afklaring af jobperspektiv og motivation

Jobsøgning Uddannelse og

opkvalificering

Vejledning om rettigheder, pligter

og redskaber

Total Antal

DSA 0,7 2,0 0,0 97,3 100 2.527

FTF-A 1,6 1,6 0,1 96,7 100 5.515

NNF-A 0,5 1,7 0,4 97,4 100 2.345

KRIFA 4,9 2,5 0,7 91,9 100 5.561

Ledernes a-kasse 1,1 3,4 0,0 95,4 100 3.426

Magistrenes a-kasse 0,9 0,7 0,2 98,1 100 3.934

Akademikernes 3,4 15,5 0,5 80,7 100 2.395

Total 2,1 3,2 0,3 94,4 100 25.703 Kilde: AK-Booking. Af tabel 4.9 fremgår emnerne for de samtaler, der ligger efter den første samtale. Emnerne (1) Jobsøgning og (2) Vejledning om rettigheder, pligter og redskaber tegner sig hver for ca. 40 pct. af samtalerne. Emnet Afklaring af jobperspektiv og motivation er emnet i 18 pct. af samtalerne, mens uddannelse og opkvalificering er emnet i 4 pct. af samtalerne. Det skal understreges, at a-kasserne oplyser, at lediges emnevalget i AK-Booking ikke i alle tilfælde afspejler samtalernes indhold.

Tabel 4.9: Samtaleemner fordelt på kategorier ekskl. første samtale, januar 2013-september 2013

Pct. Afklaring af jobperspektiv og motivation

Jobsøgning Uddannelse og

opkvalificering

Vejledning om rettigheder, pligter

og redskaber

Total Antal

DSA 15,9 36,1 2,1 45,9 100 2.357

FTF-A 16,0 11,3 1,3 71,4 100 15.086

NNF-A 11,5 53,8 15,6 19,2 100 2.574

KRIFA 42,8 25,6 8,5 23,1 100 17.604

Ledernes a-kasse 6,5 89,7 2,1 1,8 100 8.273


Akademikernes 8,5 66,8 2,8 22,0 100 20.984

Total 17,6 39,9 4,1 38,3 100 76.060 Kilde: AK-booking. Note: I praksis har ledige kunnet vælge mellem betydeligt flere emner end de viste. A-kasserne har dog registreret de enkelte emner under en af de fire hovedkategorier, der er vist i tabellen.

19

Af tabel 4.10 fremgår, at under 10 pct. af samtalerne ombookes. A-kasserne forklarer det lave omfang med, at ledige i langt de fleste tilfælde selv vælger tidspunkt for samtalen – uanset om samtalen bookes før eller efter, at den ledige har fået en påmindelse fra a-kassen om at booke sig. Generelt oplyser a-kasserne, at kun omkring 10 pct. af de ledige direkte får tildelt en tid fra a-kassen.

Tabel 4.10: Andelen af samtaler, der er blevet ombooket, januar 2013-september 2013

Pct. Ikke om-booket

Ombooket én gang

Ombooket to gange

Ombooket over to gange

Total Antal

DSA 96,5 3,3 0,2 0,0 100 4.884

FTF-A 92,0 6,8 1,0 0,2 100 20.601

NNF-A 95,9 3,6 0,4 0,1 100 4.919

KRIFA 81,6 14,4 3,0 1,0 100 23.165

Ledernes a-kasse 93,6 5,8 0,4 0,1 100

11.699

Magistrenes a-kasse 93,3 6,0 0,6 0,1 100

13.116

Akademikernes 91,5 7,5 0,8 0,2 100 23.379

Total 90,3 8,2 1,2 0,3 100 101.763 Kilde: AK-Booking. Note: En samtale betragtes som ombooket, hvis medlemmet på den ene eller anden måde ændrer på den bookede samtale. Det vil primært handle om, at medlemmet flytter samtalen til et andet tidspunkt.

Det fremgår af tabel 4.11, at de fleste medlemmer (90 pct.) har været meget tilfredse eller tilfredse med samtalerne, mens en lille andel (2,6 pct.) er utilfredse eller meget utilfredse. Det svarer de ledige i en SMS-undersøgelse omkring tilfredshed med samtalen, der afvikles samme dag som selve samtalen. Omkring 50 pct. besvarer SMS’en. Tilfredsheden er lidt højere end i den spørgeskema-undersøgelse, der gengives i kapitel 5, hvor omkring 80 pct. er tilfredse eller meget tilfredse. Afvigelserne kan skyldes indsamlingsmetoden (SMS henholdsvis telefon) og tidspunktet for undersøgelsen (umiddelbart efter samtale henholdsvis når samtalen er kommet på afstand).

Tilfredsheden med samtalerne er meget ensartet i de deltagende a-kasser, og den har været meget stabil hen over forsøget. Andelen af medlemmerne, der har givet udtryk for, at de enten var meget tilfredse eller tilfredse med samtalen, varierer således mellem 87,2 og 94,6 pct. på tværs af a-kasserne. Andelen af utilfredse eller meget utilfredse varierer fra 2 til 3,2 pct.

20

Tabel 4.11: Tilfredshed med samtaler fordelt på a-kasse, januar 2013-september 2013

Pct. Meget tilfreds/ tilfreds

Hverken tilfreds

eller utilfreds

Utilfreds/ meget

utilfreds

Ved ikke

Total Antal

DSA 88,7 7,7 2,4 1,2 100 2.059

FTF-A 91,6 5,5 2,3 0,7 100 9.831

NNF-A 94,6 2,4 2,0 1,0 100 1.675

KRIFA 91,2 5,4 2,5 0,9 100 3.745

Ledernes a-kasse 90,7 6,0 2,5 0,8 100 5.983


Akademikernes 87,2 8,3 3,2 1,3 100 8.426

Total 90,0 6,3 2,6 1,1 100 36.583 Kilde: AK-booking. Note: Ledige bliver bedt om at besvare SMS’en med AK 1, AK 2, AK 3, AK 4, AK 5 eller AK 9. Hvis de svarer med en anden syntaks, er der set bort fra svaret. De svar, hvor det er tydeligt, hvad medlemmet har ment, er dog henført til den rette kategori. Det gælder fx, hvis medlemmet har sat en smiley i forlængelse af sit svar.

4.2 Jobstøtteaktiviteter

I dette afsnit gennemgås anvendelsen af forsøgets elementer i forhold til jobstøtteaktiviteter. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen, som Slotsholm gennemførte før forsøgets start, er det ikke nyt, at a-kasserne tilbyder deres medlemmer forskellige aktiviteter. I undersøgelsen angav 73 pct. af medlemmerne således, at de har haft mulighed for at deltage i aktiviteter udbudt af a-kassen, f.eks. jobklub, jobmesser, kurser, foredrag eller lignende. Det nye består først og fremmest i et mere systematisk udbud og en systematisk registrering af aktiviteterne.

Den overordnede konklusion er, at ledige er forholdsvis tilfredse med de jobstøtte-aktiviteter, de deltager i. Samtidig er der meget stor variation i omfanget af aktiviteter a-kasserne imellem.

Af tabel 4.12 fremgår, hvor mange ledige der har deltaget i en aktivitet, i forhold til hvor mange der har været til en samtale. Totalt har 15,9 været til en jobstøtteaktivitet for hver 100, der har været til en samtale. Der er dog store variationer. Hos Akademikerne er der 43, der deltager i aktiviteter, for hver 100, der har været til samtale. I Krifas A-kasse er det 0,7 der deltager i aktiviteter, for hver 100, der deltager i samtaler.

Resultaterne i tabel 4.12 afviger en del fra spørgeskemaundersøgelsen i kapitel 5, hvor 45 pct. af dem, der kan antages at have været til samtale, angiver, at de har deltaget i en jobstøtteaktivitet. En mulig forklaring er, at spørgsmålsformuleringen i spørgeskemaundersøgelsen kan rumme en bredere definition af jobstøtte-

21

aktiviteter, end dem der indgår i forsøget. Desuden oplyser a-kasserne, at ikke alle jobstøtteaktiviteter er registreret i AK-booking.

Tabel 4.12: Antal deltagere i aktiviteter, januar 2013-september 2013

Deltagere i aktiviteter Deltagere i aktiviteter pr. 100 medlemmer, der har

haft en samtale

DSA 308 9,2

FTF-A 837 7,8

NNF-A 249 9,5

KRIFA 121 0,7

Ledernes A-kasse 1.208 20,5

Magistrenes A-kasse 1.337 18,7

Akademikernes 5.253 43,0

Total 9.313 15,9 Kilde: AK-Booking.

Af figur 4.2 fremgår, at især Akademikernes medlemmer benytter sig af jobstøtteaktiviteter. Dette er blevet endnu mere udtalt efter fusionen mellem IAK og AAK i juli 2013. I september 2013 deltog 73 personer i jobstøtteaktiviteter for hver 100, der gik til samtaler. Ingen af de øvrige a-kasser afholder jobstøtteaktiviteter i tilnærmelsesvist samme omfang. I de øvrige a-kasser er der et dyk i aktivitetsomfanget omkring sommerferien, mens tendensen før og efter er usikker.

Figur 4.2: Antal deltagere i aktiviteter pr. 100 medlemmer, der har haft en samtale, januar 2013- oktober 2013

Kilde: AK-booking. Note: Et medlem kan deltage i flere aktiviteter. Derfor er antal deltagere ikke nødvendigvis unikke personer. Note: KRIFAs A-kasse startede forsøget med kun at omfatte Aarhus-afdelingen, men i marts måned tilknyttede KRIFA alle afdelinger. Derfor indgår KRIFA kun efter marts i denne figur.

22

Af tabel 4.13 fremgår, at de fleste af dem, der har valgt jobstøtteaktiviteter, kun har deltaget i en enkelt aktivitet. Ca. 2.500 personer har dog deltaget i flere end en. I gennemsnit har de, der har deltaget i aktiviteter, deltaget i ca. 1,6 aktiviteter pr. person.

Tabel 4.13: Antal aktiviteter pr. medlem der har deltaget i aktiviteter, januar 2013-september 2013

Pct. Antal

En 72,7 6.768

To 15,7 1.466

Tre 5,4 507

Fire eller flere 6,1 572

Total personer 100 9.313

Total aktiviteter - 14.516 Kilde: AK-Booking.

I tabel 4.14 er angivet, hvilke emner jobstøtteaktiviteterne har haft. Jobsøgning er emnet for flertallet af jobstøtteaktiviteterne i Akademikernes og også dominerende hos Magistrenes A-kasse, mens personlig udvikling er det hyppigste emne i DSA. Emnerne er lidt mere jævnt fordelt i de øvrige a-kasser. I Krifas A-kasse er registreret relativt få jobstøtteaktiviteter, så det er forbundet med usikkerhed at vurdere emnefordelingen.

Tabel 4.14 Emner for aktiviteter, januar 2013-september 2013

Pct. Afklaring af jobper-

spektiv og

motiva-tion

Arbejds-markedet

Job-søgning

Personlig udvikling

Uddan-nelse og opkvali-ficering

Vejledning om

rettigheder, pligter og

redskaber

Total Antal

DSA 0,0 0,0 0,0 100 0,0 0,0 100 382

FTF-A 13,3 4,5 37,8 0,4 5,6 38,3 100 929

NNF-A 0,0 14,3 36,0 24,7 16,2 8,8 100 328

KRIFA 19,5 4,1 14,6 0,0 0,0 61,8 100 123

Ledernes a-kasse 22,7 6,4 17,8 49,3 3,8 0,0 100 1.671

Magistrenes a-kasse 12,9 24,6 48,2 3,5 8,9 1,8 100 2.173

Akademikernes 4,4 8,6 50,3 6,8 5,4 24,6 100 8.910

Total 8,3 10,3 43,5 13,6 5,8 18,5 100 14.516 Kilde: AK-Booking. Note: I praksis har ledige kunnet vælge mellem flere emner end de viste. A-kasserne har dog registreret de enkelte emner under en af de seks hovedkategorier, der er vist i tabellen.

23

Af tabel 4.15 fremgår varigheden af jobstøtteaktiviteter. For mere end halvdelen af aktiviteternes vedkommende er der ikke registreret en varighed. Det kan derfor ikke vurderes, hvad den samlede varighedsfordeling er. Men det kan bemærkes, at en del jobstøtteaktiviteter har en varighed på maksimalt en halv time.

Tabel 4.15: Varighed af aktivitet, januar 2013-september 2013

Pct. Antal

15-30 minutter 10,6 1.534

1-2 timer 8,1 1.171

2,5-3,5 timer 19,7 2.857

4 timer eller derover 10,8 1.573

Ukendt1) 50,8 7.381

Total 100 14.516 Kilde: AK-Booking. 1) Nogle aktiviteter er registreret i AK-Booking med varigheden -1 minut. Interview har vist, at dette skyldes IT-forhold i AK-Booking.

For at vurdere medlemmernes tilfredshed med de gennemførte jobstøtteaktiviteter har de – efter aktiviteten – modtaget en SMS med spørgsmålet ”Vil du anbefale aktiviteten til andre ledige?”. Fordelingen af medlemmernes svar fremgår af tabel 4.16.

Flertallet (87,5 pct.) af de adspurgte vil anbefale jobstøtteaktiviteten til andre. I spørgeskemaundersøgelsen beskrevet i kapitel 5 angiver 73 pct. af de ledige at være tilfredse eller meget tilfredse med jobstøtteaktiviteter. Da spørgsmåls-formuleringen ikke er den samme, kan det være en årsag til, at der er afvigelser i andelen, der vurderer aktiviteterne positiv i de to undersøgelser.

Tabel 4.16: Vil du anbefale aktiviteten til andre ledige? Januar 2013-september 2013

Pct. Ja Nej Ved ikke Total Antal

DSA 86,1 2,9 10,9 100 137

FTF-A 93,3 0,6 6,2 100 178

NNF-A 87,3 4,2 8,5 100 118

KRIFA 88,9 11,1 0,0 100 9

Ledernes a-kasse 93,5 2,2 4,3 100 1.020

Magistrenes a-kasse 88,8 4,4 6,9 100 890

Akademikernes 85,0 5,2 9,8 100 3.236

Total 87,5 4,3 8,2 100 5.588 Kilde: AK-Booking. Note: Medlemmerne skal besvare SMS’en med AK ja, AK nej eller AK 9 (for ved ikke). Hvis de svarer med en anden syntaks, er der set bort fra svaret, med mindre det er tydeligt, hvad medlemmet har ment.

24

5. Forsøgets betydning for ledige

I dette kapitel præsenteres resultaterne af en analyse af lediges tilfredshed med og vurdering af samtaler og jobstøtteaktiviteter før og under forsøget Den gode samtale.

Der er foretaget to telefoniske spørgeskemabaserede interviewundersøgelser med ca. 1.500 borgere i hver – en er gennemført i november 2011, dvs. før forsøget, og en er gennemført i oktober 2013, dvs. under forsøget.

5.1 Metode

Undersøgelsen før forsøget

Undersøgelsen er gennemført i november 2011 via telefoninterview med medlemmer af forsøgs-a-kasserne.

A-kasserne har til brug for undersøgelsen hver især leveret et totaludtræk af et udvalg af personer, der var ledige i oktober 2011. Der er tale om personer, der har været tilmeldt som ledige mindst en gang i løbet af 2011 og ved første tilmelding i 2011 havde forbrugt 52 eller færre dagpengeklip.11 For at øge sandsynligheden for at træffe personer, der har været til samtale i a-kassen, er personer med under tre ugers dagpengeforbrug frasorteret, inden undersøgelsen er påbegyndt.

Når der i kapitlet benyttes betegnelsen ledige, er der tale om den beskrevne målgruppe for undersøgelsen. Målgruppen er direkte sammenlignelig med målgruppen fra undersøgelsen under forsøget.

2.568 ledige er telefonisk kontaktet med henblik på deltagelse i undersøgelsen. Blandt disse har 1.478 deltaget i et telefoninterview, hvilket giver en svarprocent på 58. Med hensyn til jobstøtteaktiviteter er datagrundlaget mindre, da ikke alle har fået tilbudt eller deltaget i sådanne.

Undersøgelsen under forsøget

Undersøgelsen er gennemført i september 2013 via telefoninterview med medlemmer af forsøgs-a-kasserne.

A-kasserne har til brug for undersøgelsen hver især leveret et totaludtræk af et udvalg af personer, der var ledige i 2013. Der er tale om personer, der har været tilmeldt som ledige mindst en gang i løbet af 2013 og ved første tilmelding i 2013 havde forbrugt 52 eller færre dagpengeklip.12 For at øge sandsynligheden for at træffe personer, der har været til samtale i a-kassen, er personer med under tre ugers dagpengeforbrug frasorteret, inden undersøgelsen er påbegyndt.

11 Personer, der har skiftet a-kasse eller alderskategori (ift. LAB-lovens kategorier) i løbet af 2011, indgår ikke i udtrækkene. Personer, der har fået ny indplaceringsuge med forbrug i både ny og gammel dagpengeperiode, er frasorteret. 12 Personer, der har skiftet a-kasse eller alderskategori (ift. LAB-lovens kategorier) i løbet af 2011, indgår ikke i udtrækkene. Personer, der har fået ny indplaceringsuge med forbrug i både ny og gammel dagpengeperiode, er frasorteret.

25

Når der i kapitlet benyttes betegnelsen ledige, er der tale om den beskrevne målgruppe for undersøgelsen. Målgruppen er direkte sammenlignelig med målgruppen fra undersøgelsen før forsøget, jf. ovenfor.

2.894 ledige er telefonisk kontaktet med henblik på deltagelse i undersøgelsen. Blandt disse har 1.556 deltaget i et telefoninterview, hvilket giver en svarprocent på 54. Med hensyn til jobstøtteaktiviteter er datagrundlaget mindre, da ikke alle har deltaget i sådanne.

Databehandling

For at sikre tilstrækkelig repræsentation i datagrundlaget fra alle deltagende a-kasser er interviewene fordelt jævnt på de deltagende a-kasser i begge undersøgelser.

Da a-kasserne ikke er lige store, betyder det, at nogle a-kasser er over-repræsenteret og andre underrepræsenteret i forhold til deres faktiske antal medlemmer. For at korrigere for dette er de indsamlede data efterfølgende vægtet, så fordelingen på de deltagende a-kasser svarer til den faktiske fordeling af medlemmer for a-kasserne. Vægtningen betyder, at rapportens resultater er repræsentative i forhold til samtaleforsøgets deltagende a-kasser under ét.

Alle andele, der optræder i rapporten, er vægtede. Men antallet af respondenter bag resultaterne angives uvægtet for at give et retvisende billede af data-grundlagets statistiske styrke.

Alle resultater er testet for signifikans under den antagelse, at besvarelserne i undersøgelserne følger en normalfordeling. Når der i afsnittet skrives om signifikans, betyder det, at resultatet er signifikant på et 5 pct. signifikansniveau i en normalfordeling.

Kun signifikante forskelle mellem resultaterne i de to undersøgelser er fremhævet i teksten. En række forskelle, der ikke er fremhævet, er også signifikante.

5.2 Udbytte og tilfredshed med samtaler

Dette afsnit beskriver de lediges udbytte af og tilfredshed med samtaler i a-kassen.

En større andel af de ledige er tilfredse eller meget tilfredse med samtaler under forsøget end før forsøget. Således gælder det, at 79 pct. er tilfredse under forsøget mod 64 pct. før forsøget, jf. tabel 5.1.

26

Tabel 5.1: Hvad synes du alt i alt om de samtaler, du har haft med a-kassen?

Pct. Før forsøget Under forsøget

Meget tilfreds 19,8 34,5

Tilfreds 44,0 44,6

Hverken tilfreds eller utilfreds 24,0 11,8

Utilfreds 7,4 5,1

Meget utilfreds 3,8 2,4

Ved ikke 1,0 1,5

Total 100 100

Antal respondenter 1.478 1.556

De, der svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse med samtalerne, har fået mulighed for at begrunde dette. Det har 182 i før-undersøgelsen og 105 personer i undersøgelsen under forsøget benyttet sig af.

Følgende begrundelser for utilfredshed går igen i de to undersøgelser: ‘Samtalerne er for standardiserede og rutineprægede’ og ‘Samtalerne har fokus på kontrol i stedet for vejledning og job’.

Foruden disse begrundelser lagde ledige før forsøget vægt på følgende begrundelser: ‘Det er ikke muligt at vælge, hvilken a-kassemedarbejder man skal tale med, og man kan ikke tale med den samme fra gang til gang’ og ‘Der er er ingen udvikling fra samtale til samtale’.

Under forsøget brugte de utilfredse ledige i stedet begrundelser som: ‘Medarbejderne er uforberedte’ og ‘A-kassen mangler føling med mulighederne på arbejdsmarkedet’.

MSI Research når samme resultat

I rapporten Undersøgelse af samtaleforløbet 2013, oktober 2013, kommer MSI Research frem til et lignende resultat. MSI Research måler tilfredsheden blandt ledige på en række forskellige parametre, herunder flere med relation til forsøget Den gode samtale, og de sammenligner svarene fra ledige i forsøgs-a-kasserne med svarene fra ledige i a-kasser, der i et vist omfang er sammenlignelige. Rapportens konklusion er, at a-kasserne i forsøgsgruppen opnår højere vurderinger end a-kasserne i kontrolgruppen på næsten alle områder. Følgende a-kasser er valgt som sammenligningsgrundlag; A-kassen for journalistik, kommunikation og sprog, BUPLs a-kasse, Byggefagenes a-kasse, CA A-kasse, HK 's a-kasse, Lærernes a-kasse og Metals a-kasse.

Både før og under forsøget mener flertallet af de ledige, at samtaler i a-kassen i mindre grad eller slet ikke har hjulpet dem til at komme i job. Det er dog blevet bedre under forsøget, idet 50 pct. angiver, at samtalerne kun i mindre grad eller

27

slet ikke har været en hjælp. Før forsøget gjaldt det 64 pct. jf. tabel 5.2.

Det betyder omvendt, at de ledige i højere grad under forsøget mener, at samtalerne i a-kassen hjælper dem i job. Det gælder 27 pct. under forsøget mod 22 pct. forud for forsøget.

Tabel 5.2: Har samtaler med a-kassen været en hjælp til at komme i job?


I høj grad 5,3 7,2

I nogen grad 16,8 19,6

Hverken eller 9,5 13,2

I mindre grad 17,0 20,1

Slet ikke 46,5 30,0

Ved ikke 4,9 10,0

Total 100 100


De, der svarer, at samtaler i mindre grad eller slet ikke er en hjælp til at komme i job, har fået muligheden for at begrunde deres svar. Det har 901 i før-undersøgelsen og 785 i undersøgelsen under forsøget benyttet sig af.

Følgende begrundelser går igen i de to undersøgelser: ‘Samtalerne har ingen betydning, for der er ingen job at få’, ‘Samtalerne er præget af kontrol og handler ikke om job’, ‘Samtalerne er standardiserede uden individuel rådgivning’, ‘A-kassen ved ikke nok om jobsøgning og de lediges fagområder’, ‘Samtalerne er ikke en hjælp – det er op til en selv at søge og få job’ og endelig ‘Samtalerne i a-kassen er mindre relevante end samtaler i jobcentret i forhold til job’.

Vurderingen af stemningen ved samtalerne er forbedret under forsøget. 90 pct. af de ledige, der er omfattet af forsøget, giver udtryk for, at stemningen er god eller meget god. Før forsøget var der tale om 84 pct., jf. tabel 5.3.

Tabel 5.3: Hvordan var stemningen ved samtalen?


Meget god 27,6 40,9

God 56,5 49,4

Hverken god eller dårlig 11,4 6,3

Dårlig 3,7 2,1

Meget dårlig 0,3 0,9

Ved ikke 0,4 0,4

Total 100 100


28

Under forsøget har det været muligt at undersøge, hvordan ledige oplever muligheden for på eget initiativ at booke en samtale, samt i hvilken udstrækning de har benyttet denne mulighed. Det var ikke på samme måde en mulighed for ledige før forsøget, hvorfor det ikke er muligt at opstille et sammenligningsgrundlag.

74 pct. af de ledige angiver, at de finder det let eller meget let at få en samtale med a-kassen, mens 5 pct. finder det svært eller meget svært, jf. tabel 5.4.

Tabel 5.4: Hvor let eller svært er det at få en samtale med din a-kasse, når du ønsker det?

Pct. Under forsøget

Det er meget let 38,2

Det er let 36,4

Det er hverken let eller svært 5,9

Det er svært 4,7

Det er meget svært 1,1

Ved ikke 13,7

Total 100

Antal respondenter 1.556

5.3 Samtalernes mål

Dette afsnit handler om de lediges opfattelse af samtalernes mål og sammenhængen mellem samtalerne.

Der er kun sket en mindre ændring i andelen af ledige, for hvem det står klart, hvad formålet med samtalerne er. Under forsøget angiver 87 pct., at formålet med samtalerne i høj eller nogen grad er klart. Før forsøget var det 84 pct., jf. tabel 5.5.

Tabel 5.5: I hvilken grad har det været klart for dig, hvad formålet er med samtalerne med a-kassen?


I høj grad 61,0 68,5




Slet ikke 3,3 0,8

Ved ikke 1,3 2,8

Total 100 100


29

Undersøgelserne viser, at flere ledige under forsøget mener, at der ved samtalerne bliver fulgt op på forudgående aftaler. 45 pct. angiver, at der i høj eller nogen grad blev fulgt op, mens det samme var tilfældet for 35 pct. før forsøget, jf. tabel 5.6.

Tabel 5.6: I hvilken grad synes du, at der ved samtalerne er blevet fulgt op på forudgående aftaler?






Slet ikke 12,5 6,9

Ved ikke 35,3 36,2

Total 100 100


Den samme forskel findes, når de ledige spørges, om der følges op på deres jobsøgning ved samtalerne. Under forsøget angiver 62 pct., at det er tilfældet. Før forsøget var der tale om 54 pct., jf. tabel 5.7. Der er tilsvarende et fald i andelen af ledige, der oplever, at der i mindre grad eller slet ikke følges op på deres jobsøgning ved samtalerne. Under forsøget angiver 15 pct., at der ikke bliver fulgt op. Før forsøget var der tale om 26 pct.

Tabel 5.7: I hvilken grad synes du, at der ved samtalerne er blevet fulgt op på din jobsøgning?






Slet ikke 15,2 6,8

Ved ikke 12,1 16,5

Total 100 100


De ledige oplever i større omfang end tidligere, at samtalerne omhandler nye jobåbninger og vejledning i forhold til deres jobsituation. Under forsøget angiver 53 pct. af de ledige, at det er tilfældet, mens det gjaldt 44 pct. før forsøget, jf. tabel 5.8.

30

Tabel 5.8: I hvilken grad har samtalerne handlet om nye jobåbninger og vejledning i forhold til din jobsituation?






Slet ikke 19,0 10,6

Ved ikke 4,3 12,0

Total 100 100


Forholdet mellem kontrol og vejledning ved samtalerne er skiftet under forsøget. Flere oplever nu, at samtalerne mest omhandler vejledning, samtidig med at færre oplever, at samtalerne primært omhandler kontrol. 42 pct. af de ledige mener under forsøget, at samtalerne mest handler om vejledning, mens 32 pct. mente det samme før forsøget. Omvendt mener 15 pct. under forsøget, at samtalerne primært omhandler kontrol, mens det samme var tilfældet for 28 pct. før forsøget, jf. tabel 5.9.

Tabel 5.9: Hvordan har balancen været mellem kontrol og vejledning ved samtaler i a-kassen?


Mest vejledning 31,9 41,5

Lige meget vejledning og kontrol 37,7 38,8

Mest kontrol 27,7 15,3

Ved ikke 2,7 4,4

Total 100 100


5.4 Valgmuligheder i forbindelse med samtaler

De ledige er under forsøget i langt højere grad tilfredse med at kunne vælge samtalernes form og indhold. Således angiver 83 pct., at de er tilfredse eller meget tilfredse under forsøget, mens 55 pct. angav det tilsvarende før forsøget, jf. tabel 5.10.

31

Tabel 5.10: Hvor tilfreds er du alt i alt med selv at vælge samtalens form og indhold? Pct. Før forsøget Under forsøget


Tilfreds 38,7 36,1


Utilfreds 9,0 2,7


Ved ikke 7,1 6,3

Total 100 100


I forhold til før forsøget giver flere ledige under forsøget udtryk for, at valg-muligheder har betydning for deres tilfredshed. Henholdsvis 55 pct. under forsøget og 27 pct. før forsøget anser muligheden for at vælge emne som vigtigt for deres tilfredshed. Det samme mønster gælder de øvrige valgmuligheder. I praksis er det først under forsøget, at der har været adgang til alle valgmuligheder. Før forsøget er der derfor tale om et delvist hypotetisk spørgsmål.

Tabel 5.11: Hvilke praktiske forhold har eller ville især have haft betydning for din tilfredshed med samtaler med a-kassen?


Mulighed for at vælge, hvilke emner vi skal tale om

27,0 54,6

… vælge mellem forskellige dage og tidspunkter for samtalen

20,8 49,0

…vælge, hvordan samtalen skal holdes, dvs. om jeg skal møde frem i a-kassen, eller om samtalen kan holdes på andre måder, f.eks. over telefonen

16,7 49,1

… vælge, hvilken a-kasse-medarbejder jeg skal tale med

9,5 27,7

Andet 23,8 9,3

Ved ikke 22,0 10,6

Total 119,8 200,3


De, der svarer Andet, har haft mulighed for at begrunde deres svar. Det har 147 i undersøgelsen under forsøget benyttes sig af, mens 361 benyttede muligheden i undersøgelsen før forsøget.

32

Følgende temaer går igen blandt forslagene: ’Mulighed for at samtalerne holdes geografisk tættere på den lediges bopæl’ og ’Mere fokus på job og konkret rådgivning frem for på kontrol og procedurer’.

I undersøgelsen før forsøget kom ledige desuden med følgende forslag: ’Mulighed for altid at kunne mødes med den samme medarbejder fra a-kassen’, og ’Mulighed for ikke at skulle deltage i helt korte, rutineprægede samtaler eller gruppemøder’.

Under forsøget oplever ledige i højere grad end tidligere, at de har mulighed for at vælge mellem flere tider til deres samtale. Under forsøget er der tale om 83 pct. af de ledige mod 75 pct. før forsøget, jf. tabel 5.12.

Tabel 5.12: Havde du i forhold til din seneste samtale mulighed for at vælge mellem flere tider?


Ja 74,6 83,1

Nej 22,9 14,2

Ved ikke 2,4 2,7

Total 100 100


Blandt de ledige, der har mulighed for at vælge mellem flere tider til deres samtale, angiver ca. ni ud af ti, at de benytter denne mulighed, jf. tabel 5.13.

Tabel 5.13: Benyttede du dig af muligheden for selv at vælge tid?


Ja 89,8 87,4

Nej 9,3 11,4

Ved ikke 0,9 1,1

Total 100 100

Antal respondenter 1.088 1.264 Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der angiver at have haft mulighed for at vælge mellem flere tider i forhold til deres seneste samtale.

Under forsøget angiver hovedparten af de ledige (69 pct.), der har benyttet muligheden for at vælge tid, at de kunne vælge mellem mange eller en del tider. Det er dog bemærkelsesværdigt, at 25 pct. kun kunne vælge mellem få eller meget få tider, jf. tabel 5.14.

33

Tabel 5.14: Hvad var omfanget af tider, du kunne vælge imellem?

Pct. Under forsøget

Jeg kunne vælge mellem mange tider 30,5

… en del tider 38,4

… få tider 21,8

… meget få tider 4,0

Ved ikke 5,2

Total 100

Antal respondenter 1.104 Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der angiver at have benyttet muligheden for selv at vælge tid.

Samtaleformen er ændret markant efter forsøget. Mens fællesmøder med andre ledige og kombinationsmøder er blevet langt mindre udbredt under forsøget, er telefonsamtaler markant mere udbredt. Under forsøget angiver 47 pct. af de ledige, at deres samtale er holdt som en telefonsamtale mod 1 pct. før forsøget. Andelen af ledige, der møder frem til en individuel personlig samtale, er stort set uændret efter forsøget.

Tabel 5.15: Hvordan blev samtalen afholdt?


Som en personlig samtale mellem mig og en medarbejder hos a-kassen 37,9 36,8

Som et fællesmøde med andre ledige hos a-kassen 33,6 9,8

Som en kombination af et fællesmøde med andre ledige hos a-kassen og en personlig samtale 26,4 5,2

Som en telefonsamtale mellem mig og en medarbejder fra a-kassen 1,4 47,3

Andet 0,7 1,1

Ved ikke 0,0 0,1

Total 100 100


Forsøgets muligheder for at afholde samtaler på flere måder har en positiv indflydelse på de lediges tilfredshed med samtaleformen. Hvor 26 pct. før forsøget angav, at de gerne ville afholde mødet på en anden måde, angiver færre – 11 pct. det samme under forsøget, jf. tabel 5.16.

34

Tabel 5.16: Ville du gerne have kunnet holde samtalen på en anden måde?


Ja 25,9 11,4

Nej 72,1 87,4

Ved ikke 2,0 1,2

Total 100 100

Antal respondenter 1.477 1.264 Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der angiver, hvordan deres seneste samtale er afholdt.

De ledige oplever i højere grad under forsøget end før, at de selv kan vælge, hvad samtalerne skal handle om. 74 pct. angiver under forsøget, at de i høj eller nogen grad har denne mulighed, mens det samme var tilfældet for 38 pct. før forsøget, jf. tabel 5.17.

Tabel 5.17: I hvilken grad havde du mulighed for selv at vælge, hvad din seneste samtale skulle handle om?






Slet ikke 36,3 10,9

Ved ikke 1,7 3,5

Total 100 100


5.5 Udbud og brug af jobstøtteaktiviteter

I dette kapitel sættes fokus på aktiviteter. Det vil sige de arrangementer, kurser, seminarer, temadage, e-læringsforløb mv., som ledige kan melde sig til hos a-kassen. Nogle a-kasser havde også et udbud af jobstøtteaktiviteter før forsøget (fx Akademikernes), mens det for andre (fx NNF-A) var noget helt nyt.

Under forsøget angiver 78 pct., at de har mulighed for at vælge jobstøtteaktiviteter, mens det gjaldt 73 pct. før forsøget, jf. tabel 5.18.

35

Tabel 5.18: Har du haft mulighed for at vælge jobstøtteaktiviteter i din a-kasse, fx jobklub, jobmesser, kurser, foredrag eller lignende?


Ja 73,3 77,8

Nej 21,4 17,6

Ved ikke 5,3 4,7

Total 100 100


Der er forskel på, hvilken andel af de ledige der benytter jobstøtteaktiviteter under og før forsøget. Således benytter flere ledige jobstøtteaktiviteter under forsøget (46 pct.) sammenlignet med før (36 pct.), jf. tabel 5.19.

Tabel 5.19: Har du benyttet dig af jobstøtteaktiviteter i din a-kasse?


Ja 35,9 45,5

Nej 63,7 54,0

Ved ikke 0,4 0,5

Total 100 100

Antal respondenter 1.064 1.214 Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der angiver, at de har haft mulighed for at vælge jobstøtteaktiviteter i deres a-kasse.

Tilfredsheden med udvalget af jobstøtteaktiviteter er steget under forsøget. Under forsøget er 61 pct. af de ledige tilfredse eller meget tilfredse med udbuddet, mens det samme var tilfældet for 54 pct. før forsøget, jf. tabel 5.20.

36

Tabel 5.20: Hvad synes du om udbuddet af jobstøtteaktiviteter i a-kassen?



Tilfreds 38,5 42,7


Utilfreds 11,3 8,2


Ved ikke 14,0 12,3

Total 100 100

Antal respondenter 1.064 1.214 Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der angiver, at de har haft mulighed for at vælge jobstøtteaktiviteter i deres a-kasse.

De utilfredse (12 pct. før forsøget og 10 pct. under forsøget) har fået mulighed for at give en begrundelse for deres utilfredshed. Det har 119 benyttet sig af i undersøgelsen under forsøget, mens 143 svarede uddybende i undersøgelsen før forsøget.

De lediges begrundelser har ikke ændret sig væsentligt. Følgende begrundelser går igen i begge undersøgelser: ’Aktiviteterne er for generelle og ikke relevante’, ’Udvalget af aktiviteter er for begrænset’, ’Rejsetiden til aktiviteter kan være for lang’ og ’Antallet af pladser er for lavt’.

5.6 Udbytte af og tilfredshed med jobstøtteaktiviteter

Dette afsnit beskriver de lediges oplevede udbytte af og tilfredshed med jobstøtte-aktiviteterne i a-kassen.

Både før og under forsøget oplever ca. 46 pct. af de ledige, at jobstøtteaktiviteter er en hjælp til at komme i job, jf. tabel 5.21. Men flere ledige under forsøget – 32 pct. – mener, at aktiviteterne i mindre grad eller slet ikke er en hjælp. Før forsøget var det 25 pct.

37

Tabel 5.21: Har jobstøtteaktiviteter været en hjælp til at komme i job?






Slet ikke 13,7 16,8

Ved ikke 10,0 9,5

Total 100 100

Antal respondenter 398 551 Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der angiver, at de har benyttet jobstøtteaktiviteter i deres a-kasse.

De, der svarer, at aktiviteterne i mindre grad eller slet ikke har været en hjælp, har fået muligheden for at begrunde dette. Det har 98 og 182 i undersøgelsen hhv. før og under forsøget benyttet sig af.

Følgende begrundelser går igen i de to undersøgelser. ’Aktiviteterne er ikke tilstrækkeligt individuelle til at give udbytte’, ’Aktiviteterne er ikke relevante i forhold til at finde job og har for lav kvalitet’ og ’Kurserne har været gode nok, men det hjælper ikke i den nuværende jobsituation’.

Generelt er tilfredsheden med jobstøtteaktiviteter dalet under forsøgsperioden. 85 pct. angav før forsøget, at de var tilfredse eller meget tilfredse med jobstøtte-aktiviteter, mens 73 pct. angiver det samme under forsøget. Også en større andel er utilfreds eller meget utilfreds under forsøget, jf. tabel 5.22.

38

Tabel 5.22: Hvad synes du alt i alt om de jobstøtteaktiviteter, du har været til i a-kassen?



Tilfreds 50,5 43,6


Utilfreds 2,7 5,3


Ved ikke 2,1 4,1

Total 100 100

Antal respondenter 398 551 Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der angiver, at de har benyttet jobstøtteaktiviteter i deres a-kasse.

39

6. Forsøgets betydning for a-kasserne

Dette kapitel omhandler a-kassernes håndtering af forsøget samt deres vurdering af dets betydning for administration, ressourceforbrug, styringsmuligheder og medarbejdertilfredshed.

Kapitlet bygger både på interview med forsøgs-a-kasserne, der er foretaget som led i evalueringen, og på den løbende opfølgning på forsøget, som Slotsholm har foretaget siden dets start i foråret 2012.

Den overordnede konklusion er, at a-kasserne er entydigt positive over for forsøget og alle dets elementer. Deres oplevelse er, at tilgangen til medlemmerne er blevet en helt anden, og at det har øget tilfredsheden hos både medlemmer og medarbejdere. Samtidig har de fleste a-kasser – når man ser bort fra opstarts-omkostninger – oplevet en uændret eller svagt faldende administrativ belastning. For nogle a-kasser har forsøget endvidere været en anledning til at øge den digitale kontakt med medlemmerne, hvilket har trukket en række administrative lettelser samt bedre medlemsservice med sig.

De enkelte a-kasser lægger vægt på forskellige konkrete dele af forsøget, men på tværs af a-kasserne er der i særlig grad to elementer, der bliver fremhævet som væsentlige, nemlig adgangen til at afholde samtalerne telefonisk og afskaffelsen af den skriftlige begrundelse for en positiv rådighedsvurdering.13

6.1 Ændret tilgang til medlemmerne

For a-kasserne er den største gevinst ved forsøget, at det har banet vej for en mere positiv tilgang til medlemmerne. A-kasserne oplever i højere grad at kunne fungere som sparringspartnere og i mindre grad som kontrollanter. Ifølge a-kasserne har det gjort samtalerne mere fokuserede på medlemmets situation – fremfor på formalia og kontrol.

Vejen for den nye tilgang er i høj grad banet via ophævelsen af reglen om, at a-kassen skriftligt skal begrunde, hvis de vurderer, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet (positiv rådighedsvurdering), samt afskaffelsen af andre formkrav til rådighedsvurderingen. Undersøgelsen blandt ledige (se kapitel 5) bekræfter, at balancen mellem kontrol og vejledning er ændret til fordel for vejledning, og at den overordnede tilfredshed med samtaler er øget.

En jobkonsulent udtrykker det således: ”Tidligere var der det samme antal minutter til alle, og der skulle man nå at se på to ansøgninger, se på hvad der i øvrigt var søgt, revidere plan for jobsøgning og begrunde en positiv rådighedsvurdering. Og så var tiden gået. Nu er den foretagne jobsøgning klaret inden samtalen, og samtalen kan handle om, hvordan a-kassen kan bistå medlemmet med at komme i job”.

13 Ifølge § 25, stk. 2 i bekendtgørelsen om rådighed, skal ”a-kassen notere alle oplysninger, der kan have betydning for medlemmets ret til dagpenge, herunder underretninger fra jobcenteret og oplysninger, som medlemmet selv giver. Hvis a-kassen vurderer, at et medlem står til rådighed, skal a-kassen notere sin begrundelse herfor”.

40

At samtalerne ikke længere har et standardiseret indhold har stillet nye krav til a-kasserne. De har således været nødt til at arbejde mindre standardiseret samt gennemtænke og videreudvikle tilbudsviften. Ved at angive et emne for samtalen har medlemmerne eksempelvis fået en berettiget forventninger til, at a-kassen har noget at byde ind med inden for det valgte emne.

Nogle medarbejdere var i forsøgets indledende faser bekymrede for de nye krav, i en enkelt a-kasse har det været nødvendigt med en ny medarbejdersammen-sætning. Langt de fleste a-kasser har dog i store træk kørt videre med de eksisterende medarbejdere, og disse er over tid blevet rustet til den nye måde at arbejde på.

6.2 Rammerne for og omfanget af samtaler

A-kasserne i forsøget har defineret, hvilke valgmuligheder deres medlemmer skal have, når det gælder samtalens form, indhold og varighed. Det sker ved, at a-kasserne udbyder pakker af samtaler.

A-kasserne havde foretrukket, at bookingsystemet kunne indstilles til, at ledige mere frit kunne vælge tid, sted, samtaleform, emne og jobkonsulent, men det var ikke muligt for IT-leverandøren inden for den tid, der var til rådighed.

Det typiske flow ved booking af en samtale er, at medlemmet vælger (1) emne, form og varighed, (2) tid og sted samt evt. (3) jobkonsulent. Medlemmets valg af samtaleemne, form og varighed hænger som udgangspunkt sammen og kan ikke kombineres på kryds og tværs, med der er typisk en række fastlagte muligheder at vælge imellem. Jo mere medlemmet afgrænser sit valg i bookingsystemet (fx ved at vælge et bestemt sted og jobkonsulent), desto længere ventetid bliver der frem til denne samtale.

A-kasserne har ikke sat grænser for, hvor mange samtaler et medlem kan booke. Flere a-kasser var forud for forsøgets start bekymrede for, om medlemmerne ville booke så mange samtaler, at forsøget blev uhåndterbart rent administrativt. Denne bekymring har vist sig at være ubegrundet, da kun få ledige – mellem 10 og 25 pct. – booker samtaler oftere end ca. hver tredje måned.

At samtaleomfanget ikke er øget væsentligt under forsøget kan pege i forskellige retninger. På den ene side kan det opfattes negativt, at ledige ikke i højere grad end tidligere har valgt samtaler med a-kassen – ikke mindst fordi samtalerne generelt bidrager til at reducere varigheden af ledighedsperioder. På den anden har a-kasserne udviklet nye tilbud (jobstøtteaktiviteter), som til dels kan træde i stedet for samtaler. Det er bemærkelsesværdigt, at flertallet af ledige fortsat mener, at samtalerne ikke er en hjælp til at komme i job, hvorfor Slotsholm vurderer, at a-kasserne fortsat har et udviklingsarbejde at gøre i forhold til samtaler.

Samtaleemne

Som led i forsøget skal a-kasserne udbyde en række emner, som ledige kan vælge imellem, når de booker en samtale, jf. forsøgsbekendtgørelsen. Som det fremgår af

41

kapitel 5, betyder muligheden for at vælge emne for samtalen forholdsvis meget for lediges tilfredshed.

Slotsholms overordnede vurdering er, at det har været en udfordring for a-kasserne at få etableret et udbud, der matcher lediges præferencer. Nogle a-kasser har arbejdet aktivt på at justere udbuddet og er tilsyneladende lykkedes med det, mens andre helt har opgivet emnevalget. Sidstnævnte strider efter Slotsholms vurdering mod de regler, der er fastlagt i forsøgsbekendtgørelsen. Alt i alt er det tydeligt, at a-kasserne ser forskelligt på vigtigheden af at have et udbud af forskellige emner.

På den ene side fremhæver NNF-A, Akademikernes og DSA muligheden for at vælge emne for samtalen som et af de helt centrale elementer i forsøget. Ifølge disse a-kasser er det både godt for a-kassen og for medlemmet. Ved at vælge et emne tager medlemmet langt mere ejerskab til samtalen og forbereder sig på en helt anden måde end tidligere. Fordelen for a-kassens medarbejdere er, at de kan forberede sig til samtalen. De tre a-kasser har arbejdet aktivt med at justere deres udbud under forsøget med henblik på at ramme medlemmernes interesser så godt som muligt.

Eksempel på udbud af samtaleemner – Akademikernes

Telefonsamtaler 1) Akutpakken 2) Feed back på ansøgninger og CV

3) Input til min ansøgning

4) Dine aktiverings-muligheder

Rådgivende samtaler (personligt fremmøde)

1) Rådgivning om CV og ansøgning

2) Rådgivning om dine aktiveringsmuligheder

3) Uformelle jobsøgningsmetoder

4) Rådgivende – ej bookede (tvangsbookede samtaler)

Coachende samtaler (personligt fremmøde)

1) Jobsøgningsstrategi for dimittender

2) Kompetenceafklaring

3) Rådgivning om jobsamtalen

4) Salgscoaching

5) Strategi for din jobsøgning

De tre a-kasser giver udtryk for, at det sker i en del tilfælde – måske omtrent 25 pct. – at samtaleemnet ikke passer med det, den ledige i praksis ønsker at tale om. Men a-kasserne finder ikke for alvor dette problematisk, da alle konsulenter (ligesom det er tilfældet i andre a-kasser) kan varetage stort set alle samtaler. Til gengæld er de øvrige samtaler – som udgør langt hovedparten – mere velforberedte end tidligere. Gevinsten overstiger dermed langt ulempen.

På den anden side står FTF-A og Ledernes A-kasse, der med tiden helt har fravalgt at udbyde samtaleemner i forbindelse med booking. Det er sket med den begrundelse, at de foruddefinerede samtaleemner efter a-kassernes opfattelse forvirrede mere end de gavnede. Alt for ofte resulterede det i en forgæves

42

forberedelse til et bestemt emne, som medlemmet havde booket sig til, men som alligevel viste sig at være uaktuelt på selve samtaledagen.

Magistrenes A-kasse og Krifas a-kasse står midt imellem de to yderpunkter og giver udtryk for, at udbuddet af foruddefinerede samtaleemner kan være problematisk af de årsager, der er nævnt ovenfor. Begge a-kasser har dog bevaret emnevalget. Magistrenes A-kasse har introduceret et felt, hvor medlemmerne i fritekst kan angive et samtaleemne, hvilket efter a-kassens opfattelse fungerer godt. Krifas a-kasse giver på samme måde udtryk for, at et fritekstfelt, hvor medlemmerne kan notere deres ønsker om, hvad den bookede samtale skal handle om, ville være at foretrække fremfor faste emner.

Det skal understreges, at der ikke kan antages at være en en-til-en sammenhæng mellem a-kassers udbud af emner og lediges fornemmelse af at kunne præge samtalens indhold. Det kan ikke udelukkes, at ledige i FTF-A og Lederne – hvor emnevalget er afskaffet – har en oplevelse af, at de selv har præget samtalens indhold.

Samtaleform

Som led i forsøget skal a-kasserne udbyde en række samtaleformer, som ledige kan vælge mellem. Ifølge forsøgsbekendtgørelsen er samtaleformen fri, når blot der er tale om et valg mellem 1) personligt fremmøde, 2) telefonmøde eller 3) kontakt via webcam/webtelefon.

A-kasserne tillægger det stor værdi, at der er frit valg af samtaleform, og fremhæver dette som et af de mest centrale elementer i forsøget. Som det fremgår af kapitel 5, betyder muligheden for at vælge, hvordan samtalen skal afholdes, desuden en del for lediges tilfredshed.

Slotsholms overordnede vurdering er, at det har virket godt at indføre fleksibilitet i samtaleformen. Den primære udfordring er at sikre, at korte telefonsamtaler ikke tager overhånd, og at svage ledige får den fornødne indsats. Efter at der blev strammet op på reglerne i forbindelse med forlængelse af forsøget, er det lykkedes a-kasserne at skabe et differentieret udbud af samtaler, der afholdes under forskellige former.

Opstramning i forsøgsbekendtgørelsen i forbindelse med forlængelse af forsøget i foråret 2013

I forsøgets første år var a-kasserne helt frit stillet i forhold til at udbyde samtaler under forskellige former. Ved forlængelsen af forsøget i foråret 2013 blev følgende indføjet i bekendtgørelsen om forsøg og udviklingsaktiviteter efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. § 1, stk. 6:

A-kasserne skal give deres ledige medlemmer mulighed for at booke en samtale med personlig fremmødekontakt inden for 2 uger fra bookingtidspunktet.

43

A-kasserne i forsøget udbyder alle telefonsamtaler og samtaler med personligt fremmøde. Derudover tilbyder alle a-kasser, bortset fra NNF-A, fællesmøder. Blandt andet afholdes den første samtale, der normalt betegnes CV-samtalen, som fællesmøde. Enkelte a-kasser udbyder derudover samtaler via Skype med webcam, men dette har ikke antaget et stort omfang. Dog giver DSA, som er en af disse a-kasser, udtryk for, at medlemmerne i stigende grad efterspørger denne type samtaler.

Alle syv a-kasser i forsøget har den holdning, at de forskellige former for samtale hver har sine fordele og ulemper, men at det har stor værdi, at der er mulighed for at vælge. Det skal nævnes, at der er almindelig enighed blandt a-kasserne om, at det har en værdi, at man med jævne mellemrum mødes personligt med den ledige.

I forsøget har det i princippet været muligt helt at undgå samtaler med personligt fremmøde, men de fleste a-kasser har søgt at dæmme op for dette ved fx at aftale med et medlem, at den næste samtale skal foregå med personligt fremmøde. Nogle a-kasser lægger op til, at kun hver anden samtale kan være telefonisk. Begrænsningerne er dog i de fleste a-kasser sat under løse rammer, og jobkonsulenterne har ikke haft mulighed for at lægge spærringer ind i IT-systemet, så bestemte ledige kun havde adgang til bestemte samtaleformer.

Telefonsamtaler giver ifølge a-kasserne øget geografisk og tidsmæssig fleksibilitet for medlemmerne og kan i en række tilfælde kvalitetsmæssigt matche samtalerne med personligt fremmøde. Desuden kan de være at foretrække over for nyledige, der kommer fra et afskedigelsesforløb præget af forløb med outplacement eller lignende. Generelt er telefonsamtaler lidt mere produktive – herunder fordi man går mere direkte til sagen og dermed sparer tid.

Fordelen ved samtaler med personligt fremmøde er fremfor alt, at man bliver opmærksom på personlige forhold, som man kun vanskeligt opdager via telefon. Fx problemer med misbrug eller dårlig hygiejne. Det er også med denne begrundelse, at samtlige a-kasser i forsøget har valgt at fastholde, at det første møde med a-kassen, som typisk ligger omkring den tredje uge, er med personligt fremmøde.

I forsøgsperioden er der konstateret to væsentlige udfordringer ved et helt frit valg af samtaleform.

Den ene udfordring består i, at nogle a-kasser vælger at satse massivt på at udbyde telefonsamtaler af kortere varighed. Frem for at give ledige valgmuligheder hjemtager a-kasserne på den måde råderummet og får fx mulighed for at gennemføre besparelser. Denne tendens kunne man konstatere i forsøgets tidlige faser, hvor a-kasserne frit kunne tilrettelægge udbuddet. Nogle a-kasser valgte et stort udbud af helt korte telefonsamtaler (ned til 5 minutter), hvilket påvirkede medlemmerne til at vælge disse – formentlig fordi der ofte ikke var andre muligheder.

Der er så vidt vides ikke evidens for, at korte samtaler virker dårligere end lange samtaler. Men der er evidens for, at samtaler med et vejledningsindhold virker. Og det er vanskeligt at forestille sig, at man som a-kasse kan give ledige en kvalificeret vejledning ved en telefonsamtale på fx fem minutter. Denne vurdering deles af langt de fleste af de a-kasser, der har været med i forsøget.

44

Den anden udfordring er, at ledige får mulighed for at realisere ønsker til samtaleform, som kan være uhensigtsmæssige. Hovedparten af a-kasserne vurderer, at svage ledige – i modsætning til stærke ledige – har en tendens til at minimere deres kontakt med a-kassen, mens stærke ledige gerne vil hyppigt til samtale, ligesom de gerne benytter sig af a-kassens jobstøtteaktiviteter. Risikoen ved de frihedsgrader, der ligger i forsøget, er, at ledige får mulighed for at realisere disse ønsker, hvorved svage ledige kan blive nedprioriteret til fordel for stærke. Dette er en utilsigtet og potentiel alvorlig bivirkning ved forsøget, som også bekymrer forsøgs-a-kasserne.

6.3 Valg af jobkonsulent

Under forsøget har a-kasserne haft pligt til at sikre, at ledige kan vælge mellem forskellige jobkonsulenter, når de booker en samtale. Indretningen af booking-systemet gør det vanskeligt at evaluere denne del af forsøget, idet valg af jobkonsulent ligger til sidst i flowet omkring valg af en samtale. Typisk vælger den ledige samtaleform, emne, varighed og tidspunkt forud for valg af jobkonsulent. Dette kan i sagens natur begrænse udvalget af jobkonsulenter. Man kan sige, at booking har giver valg af jobkonsulent den laveste prioritet, ligesom valgmenuen har en begrænset synlighed.

Medlemmernes mulighed for selv at vælge jobkonsulent bliver vurderet positivt af a-kasserne. Både fordi valgfrihed i sig selv er positiv, men også fordi det giver kontinuitet i samtalerne, når parterne går igen.

Det er ifølge a-kasserne langt fra alle ledige, der aktivt vælger, hvem de skal til samtale hos. Men ledige, der foretager dette valg, lægger typisk vægt på denne valgfrihed. Som nævnt i kapitel 5 lægger ledige under forsøget markant mere vægt på at kunne vælge jobkonsulent, end de gjorde før forsøget. Selve det at have muligheden i praksis har således øget betydningen af at kunne vælge job-konsulent.

Der er forskel på, hvor meget a-kasserne har gjort ud af (og hvilke praktiske muligheder de har haft for) at skabe et bredt udbud af forskellige konsulenter, ligesom disse præsenteres meget forskelligt. Nogle steder er der blot et navn. Andre steder er der både foto og en profilbeskrivelse. Nogle steder (fx NNF-A på Bornholm) er der kun én jobkonsulent at vælge, mens ledige andre steder i landet kan vælge fra en lang liste.

A-kasserne har gjort sig den erfaring, at ledige gerne vælger en jobkonsulent, der i profil minder mest muligt om dem selv. Fx foretrækker jyder samtaler med en jysk konsulent, ligesom mange foretrækker at tale med en af samme køn. Også selvom samtalen foregår pr. telefon. På samme måde har mange en præference for konsulenter med en faglig baggrund, der minder om deres egen. Fx giver DSA udtryk for, at ledige sygeplejersker foretrækker en jobkonsulent, der selv er sygeplejerske. Dette er en interessant observation set i lyset af, at en

45

forskningsundersøgelse peger i retning af, at samtaler virker bedst, når den ledige og konsulenten ligner hinanden målt på køn, alder og uddannelse.14

6.4 Indsats for svage ledige

I forbindelse med forlængelsen af forsøget i foråret 2013 blev a-kasserne bedt om at definere, hvordan de vil sikre, at svage ledige, der har brug for tæt kontakt med a-kassen, får den hjælp, de har behov for. Flere a-kasser gav i den forbindelse udtryk for, at de ville anvende en systematisk screening af nyledige for at kunne identificere disse ledige.

Evalueringen viser, at Akademikernes som den eneste a-kasse anvender en systematisk screening af nyledige, hvilket de også gjorde før forsøget. Det sker ved hjælp af et spørgeskema, som nyledige udfylder forud for det første obligatoriske møde i a-kassen. Når svarene foreligger, placeres den ledige i én af tre kategorier, som definerer a-kassens indsats i starten af forløbet. Fx får ledige i den svageste gruppe automatisk en besked om at booke en coachingsamtale, mens stærke rådes til at booke en telefonsamtale.

Det skal nævnes, at Akademikernes, forud for at de indførte screeningsmodellen, fik udarbejdet en forundersøgelse, som viste, at svage ledige vil fortrække telefonsamtaler frem for personlige møder i a-kassen, mens de stærke meget gerne vil bruge a-kassen aktivt.

Ledernes A-kasse anvender en metode, hvor nylediges eventuelle svagheder i forhold til arbejdsmarkedet vurderes af konsulenterne på baggrund af en række oplysninger, som den ledige har givet a-kassen i forbindelse med det første obligatoriske møde. De medlemmer, der bliver vurderet som svage, sygemeldes i nogle tilfælde, mens andre bliver sat på en såkaldt omsorgsliste, som er en intern oversigt over de ledige, der har brug for en tæt kontakt. Konsulenterne følger derefter op på, hvordan det går med disse ledige ca. hver 14. dag. NNF-A har valgt at screene ledige for sprogproblemer og læse-/stavevanskeligheder, og a-kassen visiterer ledige med problemer til at deltage i læse-/stavekursus.

De øvrige a-kassers indsats over for svage ledige afhænger af den enkelte jobkonsulents kriterier og vurdering. Svage ledige identificeres typisk ved, at konsulenterne spotter dem i forbindelse med det første obligatoriske møde i a-kassen, ofte kombineret med de oplysninger, som den nyledige har givet om sig selv og sin baggrund.

Boksen nedenfor angiver de forhold ved ledige, som ifølge a-kasserne trækker i retning af en kategorisering som svag ledig. Det er bemærkelsesværdigt, at a-kasserne i forsøget – som er meget forskellige – nævner stort set de samme forhold som opmærksomhedspunkter.

14 Se fx “Unemployed and Their Caseworkers: Should They Be Friends or Foes?” af Stefanie Behncke, Markus Frölich og Michael Lechner, november 2007.

46

Opmærksomhedspunkter i forhold til svage ledige

Kommer fra sygedagpenge/langvarigt sygefravær Dårligt helbred Nyuddannet Ingen uddannelse Helt ung eller ældre Ringe IT-kundskaber (fx ledige der har vanskeligt ved at anvende a-kassens digitale løsninger) Dårligt udfyldt CV (mangler og stavefejl) Fyret efter mange år på samme arbejdsplads Selvangivne begrænsninger i rådigheden Ringe sproglige kvalifikationer Mangler en jobstrategi – især en plan for jobsøgningen, hvis drømmejobbet er urealistisk Usoigneret/misbruger

Det skal nævnes, at en enkelt a-kasse finder, at særlige krav om, at a-kassen skal definere, hvordan den vil sikre, at svage ledige får den hjælp, de har behov for, kan stride mod ånden i forsøget. Sådanne krav vil nemlig ofte føre til, at bestemte grupper af ledige ikke frit kan vælge, hvilken samtale de ønsker.

6.5 Aftale med medlemmet

Under forsøget har a-kasserne haft pligt til at udarbejde en aftale med medlemmet i forbindelse med hver samtale. Der skal være tale om en kort skriftlig aftale, som fastlægger, hvad der skal ske frem til næste samtale, herunder hvad a-kassen henholdsvis medlemmet skal gøre. A-kassen skal ved samtalen følge op på tidligere aftaler.

Slotsholm har ikke foretaget en systematisk gennemgang af de aftaler, der er indgået under forsøget. Men i forbindelse med evalueringen og den midtvejsstatus, der blev gennemført i efteråret 2012, er gennemgået en række eksempler på aftaler med ledige.

Ligesom med forsøgets øvrige elementer er der variation i, hvordan a-kasserne har udfyldt rammerne. I nogle a-kasser består aftalen med medlemmet af en kort tekst, der forekommer relativt standardiseret og bagudrettet, mens andre a-kasser arbejder med fremadrettede og handlingsanvisende tekster.

De fleste a-kasser vurderer, at aftalen fungerer godt som et fast holdepunkt for samtalen med den ledige. Den er med til at fastholde fokus på aftalerne, og det tvinger begge parter til at forholde sig til strategien for jobsøgning frem til næste samtale. Samtidig er aftalen med at til få a-kassen til at fremstå mere professionel, fordi man undgår unødvendige spørgsmål til, hvad der er aftalt. Aftalerne kan desuden give et overblik over progressionen.

Især a-kasser, der arbejder med helt eller delvist standardiserede tekster, finder ikke, at aftalen har den store betydning. Vurdering er, at aftalen først for alvor ville have værdi, hvis alle aktørers (jobcentre, a-kasser, andre aktører m.fl.) aftaler med den ledige var synlige for alle.

47

Ledige har som udgangspunkt ikke mulighed for at skrive direkte i aftalen. Magistrenes A-kasse og FTF-A har givet deres medlemmer mulighed for at bidrage til aftalen – dog skal teksten fra medlemmet godkendes af a-kassen, før den bliver gemt på aftalen.

Såfremt man fremover skal arbejde videre med skriftlige aftaler mellem den ledige og a-kassen, bør man efter Slotsholms vurdering opstille nogle simple rammer for, hvad indholdet skal være. Det primære formål med dette er at sikre, at aftalen bliver fremadrettet fremfor at afspejle, hvad den ledige hidtil har gjort.

6.6 Joblog og rådighed

Som led i forsøget skal ledige i hver af de syv a-kasser beskrive deres jobsøgning i en joblog, som a-kassen stiller til rådighed. Medlemmerne skal have ajourført jobloggen inden hver samtale med a-kassen. A-kassen skal i tilknytning til hver samtale anvende jobloggen til at følge op på medlemmets jobsøgning.

Blandt a-kasserne er der udbredt tilfredshed med, at ledige skal føre joblog, idet dette giver et overblik over jobsøgningen. De fleste a-kasser anvender jobloggen som udgangspunkt for samtalen. Men der er også a-kasser, som kontrollerer den på forhånd og kun inddrager den, hvis der er mangler.

Nogle a-kasser giver udtryk for, at stort set alle ledige fører joblog, som de skal, mens andre har visse udfordringer med at få ledige til det. Det er en tendens til, at ledige ajourfører jobloggen lige inden, de skal til samtale, hvorfor redskabet ikke synes at være slået igennem som et fast arbejdsredskab for ledige. Når ledige ikke har søgt tilstrækkelig mange job, fungerer jobloggen som et godt afsæt for at vejlede ledige i, hvordan jobsøgning kan styrkes.

I de fleste a-kasser er jobloggen i praksis en liste over den lediges jobsøgning. Ledernes A-kasse og DSA er dog nået et skridt videre, idet de har købt et tillægsmodul til deres IT-system, der giver en række statistiske oplysninger om jobsøgningen. Fx summariske oplysninger om antal søgte job, søgeform (dvs. antal job søgt hhv. skriftligt, telefonisk, ved personligt fremmøde), om stillingen er søgt uopfordret eller på et opslag, samt om den ledige har været indkaldt til samtaler. Denne statistiske bearbejdning af data giver jobkonsulenten et hurtigt overblik over søgemønsteret. Nedenfor er vist et eksempel på statistiske oplysninger fra en joblog hos Ledernes A-kasse.

48

DSA har valgt ud fra oplysningerne i jobloggen at vurdere lediges rådighed med udgangspunkt i fire kategorier:

(1) grøn = godkend (2) lysegrøn = der skal arbejdes mere med jobloggen (3) gul = i tvivl om rådigheden (4) rød = behov for yderligere vurdering af rådigheden

6.7 Jobstøtteaktiviteter

Som led i forsøget har a-kasserne skullet give deres ledige medlemmer mulighed for at booke sig til forskellige jobstøtteaktiviteter – fx virksomhedsarrangementer, udviklingskurser, temadage og lignende. Evalueringen viser, at de fleste a-kasser også før forsøget havde et udbud af jobstøtteaktiviteter. Dog har de fleste a-kasser både ændret og øget udbuddet som led i forsøget. For en a-kasse som NNF-A var jobstøtteaktiviteter noget helt nyt, mens en a-kasse som Akademikernes havde arbejdet med sådanne aktiviteter igennem flere år.

I forsøgets sidste halvdel har det været et krav i bekendtgørelsen, at ledige på bookingtidspunktet skal have mulighed for at booke sig til forskellige jobstøtte-aktiviteter inden for en måned. Med dette krav har ministeriet ønsket at sikre, at ledige reelt har en række valgmuligheder.

Slotsholm har ikke haft mulighed for at foretage en systematisk gennemgang af a-kassernes udbud af jobstøtteaktiviteter under forsøget. Men i forbindelse med evalueringen er der foretaget en gennemgang af det aktuelle udbud, og a-kasserne har oplyst, om dette udbud har afspejlet udbuddet i normalsituationen. Det har generelt været tilfældet. Slotsholms overordnede vurdering er, at ledige generelt har mulighed for at vælge mellem flere jobstøtteaktiviteter, og i flere tilfælde er det muligt at deltage inden for få dage.

Evalueringen viser, at forsøget har medført en stigning i andelen af ledige, der deltager i jobstøtteaktiviteter. Samtidig er tilfredsheden med aktiviteterne dalet, jf. kapital 5. Desuden finder ca. en tredjedel af de ledige, at aktiviteterne ikke er en hjælp til at komme i job.

Slotsholms overordnede konklusion er på den baggrund, at jobstøtteaktiviteterne er den mindst vellykkede del af forsøget.

49

A-kasserne har tydeligvis søgt efter løsninger, og det har været vanskeligt for dem at finde et udbud, der matcher lediges præferencer, ligesom de har haft vanskeligt ved at sikre tilstrækkelig kapacitet på de mest populære aktiviteter. Det skal nævnes, at jobstøtteaktiviteter, som indebærer direkte virksomhedskontakt eller som omhandler konkrete jobsøgningsredskaber – fx jobsøgning via LinkedIn, i alle a-kasser har været populære, og a-kasserne har haft vanskeligt ved at imøde-komme efterspørgslen.

Evalueringen viser, at udbuddet af jobstøtteaktiviteter størrelsesmæssigt varierer forholdsvis meget fra a-kasse til a-kasse. Udbuddets større afspejler i et vist omfang medlemmernes interesse for at deltage i disse aktiviteter. På den ene side står de akademiske a-kasser, som oplever en stor efterspørgsel fra medlemmernes side. På den anden side står a-kasser med mange ufaglærte eller lavt uddannede, der har haft det vanskeligt at få medlemmerne til at deltage i de jobstøtteaktiviteter, som de udbød.

Ifølge a-kasserne – både dem, der har oplevet en stor efterspørgsel efter jobstøtte-aktiviteter, og dem, der ikke har – spiller lediges faglige baggrund en vigtig rolle for medlemmernes interesse for jobstøtteaktiviteter i a-kassen. Eksempelvis kommer ufaglærte ikke ud af en tradition for at deltage i workshops, temadage, seminarer og lignende, mens det modsatte gør sig gældende for akademikere.

Samtlige a-kasser i forsøget giver udtryk for, at medarbejderne anbefaler jobstøtteaktiviteterne under samtalerne med de ledige. På baggrund af de gennemførte interviews med a-kasserne i forbindelse med evalueringen er der dog grundlag for at konkludere, at de a-kasser, hvor lediges efterspørgsel efter jobstøtteaktiviteter er høj, har været mere systematiske i deres tilgang til at få medlemmerne til at interesse sig for aktiviteterne end de a-kasser, som har oplevet problemer med efterspørgslen.

Enkelte a-kasser giver udtryk for, at det har været vanskeligt at ramme medlemmernes behov. Udbuddet er derfor justeret løbende. Ledernes A-kasse har fx erfaret, at deres udbud af jobstøtteaktiviteter var alt for omfattende i starten af forsøget, hvilket forvirrede medlemmerne mere end det understøttede deres interesse. Ledernes A-kasse har løbende indsnævret udbuddet og er nu endt på de tre mest efterspurgte emner.

Som udgangspunkt har det været tanken bag forsøget, at der er vandtætte skotter mellem nulstillende samtaler og jobstøtteaktiviteter. Nogle a-kasser har fulgt dette og skelner skarpt mellem de to typer af aktiviteter. I andre a-kasser flyder det mere sammen.

Et eksempel på en flydende grænse findes hos FTF-A. Denne a-kasse udbyder to typer jobstøtteaktiviteter, hhv. fokusmøder og åbne tilbud. Førstnævnte, som typisk har otte deltagere, kan tælle som en nulstillende samtale, mens sidstnævnte ikke kan. Ved booking af et fokusmøde modtager medlemmet en besked om, at mødet tæller som en samtale, hvis medlemmet har ajourført sin joblog. Jobloggen bliver kontrolleret af a-kassen efter arrangementet, og jobkonsulenten kontakter kun medlemmet, hvis jobloggen ikke er i orden. Teksten i aftalefeltet er i disse tilfælde ret generel og knytter sig til jobloggen. FTF-A har oplyst, at ca. 50 pct. af deltagerne i et fokusmøde får mødet registreret som en nulstillende samtale. Et

50

andet eksempel findes hos Akademikernes, der udbyder såkaldte miniforløb, der tæller som nulstillende samtale, hvis den ledige gennemfører hele forløbet bestående af tre arrangementer af hver tre timer. Jobkonsulenten kontrollerer deltagernes joblog forud for arrangementerne, og der laves aftaler, som er ens for alle deltagere. Er der problemer i jobloggen, tages det op med deltagerne i en pause. Det sker dog kun i ganske sjældne tilfælde.

6.8 Administration, ressourcer, kompetencer mv.

Det er et formål med forsøget at give a-kasserne mulighed for at afprøve nye metoder blandt andet med det formål, at administration af reglerne bliver forenklet.

Evalueringen viser, at enkelte a-kasser finder, at forsøget har fordyret a-kassernes indsats. Men flertallet vurderer, at der – når man ser bort fra startomkostninger – er en uændret eller svagt faldende administrativ og ressourcemæssig belastning.

Generelt er der nogle modsatrettede tendenser. På den en side letter det a-kassernes administration og ressourceforbrug, at en del af samtalerne gennemføres ved korte telefonsamtaler og at formkravene til rådighedskontrollen er mindsket.15 Omvendt er det blevet en mere kompleks administrativ opgave at sikre en sammenhæng mellem lediges valg og jobkonsulenternes kalendere.

Forsøget har skærpet a-kassernes opmærksomhed om sammenhængen mellem produktionen (samtaler og jobstøtteaktiviteter) og medarbejdernes tid, hvilket efter Slotsholm vurdering potentielt har øget produktiviteten i a-kasserne. Flere a-kasser giver således udtryk for, at konsulenternes arbejdstid nu planlægges bedre og udnyttes mere effektivt. Ingen a-kasser i forsøget har dog reduceret antallet af jobkonsulenter. Det kan i den forbindelse have betydning, at omfanget af jobstøtte-aktiviteter er øget under forsøget.

Kompetenceudvikling og medarbejdertilfredshed

Medarbejdertilfredsheden er ifølge a-kasserne steget under forsøget. Det skyldes især, at medarbejderne oplever, at deres dialog med ledige er mere kvalificeret og meningsfuld end tidligere. Samtidig er arbejdet blevet mere varieret. Ifølge a-kasserne har muligheden for at afholde telefonsamtaler også en positiv betydning for medarbejdertilfredsheden, idet kravet om personligt fremmøde tidligere affødte utilfredshed blandt nogle ledige – fx ledige, der skulle rejse langt for at komme til samtale.

Forsøget har stillet nye og større krav til medarbejderne i a-kasserne. Både fordi de har skullet afholde samtaler og gennemføre aktiviteter på flere områder end tidligere, og fordi samtalernes indhold til dels har skiftet karakter. Mens der tidligere var tale om standardiserede samtaler med et mindre individuelt tillæg, er der nu tale om samtaler, der er forholdsvis forskellige.

15 Som nævnt skal a-kasserne ikke revidere plan for jobsøgning og begrunde en positiv rådighedsvurdering ved hver samtale.

51

A-kasserne har – som hovedregel – valgt, at deres medarbejdere skal kunne varetage alle samtaler og aktiviteter. På enkelte, ret specialiserede områder er det kun udvalgte jobkonsulenter, der kan afholde samtalen eller gennemføre aktiviteten. Det drejer sig fx om samtaler om selvstændig bibeskæftigelse eller arbejde i udlandet.

IT

Alle a-kasser i forsøget anvender AK-Booking, hvorigennem ledige booker samtaler og aktiviteter. Medlemmerne er ifølge a-kasserne som hovedregel i stand til at booke samtaler og aktiviteter. Kun en ganske lille andel af de ledige henvender sig til a-kasserne for at få hjælp til at booking.

Den version af AK-Booking, som blev klar til forsøgets start, har som tidligere nævnt den ulempe, at samtaler kun kan udbydes som pakker, hvor emne, samtaleform og varighed hænger sammen og således ikke kan vælges fuldt fleksibelt. Som følge af bindingerne i bookingsystemet har forsøget ikke til fulde været implementeret efter hensigten.

I forbindelse med de gennemførte interview har Slotsholm fået forevist, hvordan valgmulighederne bliver præsenteret i AK-Booking. Det typiske mønster er, at korte telefonsamtaler er placeret øverst, mens lange samtaler med personligt fremmøde står nederst. A-kasserne er enige om, at ledige har en tendens til at vælge de samtaler, der står øverst, hvorfor den store udbredelse af telefonsamtaler under forsøget i et vist omfang må antages at skyldes telefonsamtalernes placering i valgmenuen.

Der synes ikke at være tvivl om, at indretningen af bookingsystemet har betydning for lediges valg af samtaler, aktiviteter og jobkonsulent. Dette bør der tages højde for i en eventuel fremtidig IT-udvikling på området.

Nogle a-kasser (Ledernes, Akademikernes, DSA) har købt en IT-løsning, hvor den lediges CV, jobloggen og aftalen er integreret i samme brugergrænseflade. Dermed skal jobkonsulenten ikke åbne forskellige systemer for at danne sig et indtryk af den lediges situation. Der er en klar tendens til, at disse a-kasser oftere end a-kasser, der ikke har denne løsning, fx forholder sig til CV’et og sammenholder dette med jobsøgningen. Der er således ikke tvivl om, at IT-systemernes indretning har betydning for, hvordan jobkonsulenterne arbejder.

52

7. Effekter på ledigheden

I dette kapitel præsenteres nogle simple statistiske analyser af, om forsøget har påvirket ledighedsudviklingen.

Baggrunden herfor er, at det fremgår af forsøgsbekendtgørelsen, at Den gode samtale skal understøtte, ”at a-kasserne kan yde en professionel service over for deres medlemmer og afprøve nye metoder i opgaveløsningen, som dels kan være med til at hjælpe medlemmerne hurtigere ud af ledighed, dels kan være med til at fremme en fokuseret og mere enkel administration af reglerne”.16

I forhold til 2. kvartal 2012 – dvs. forsøgets start – ligger ledigheden nu på et lavere niveau i alle forsøgs-a-kasser. I DSA, NNF-A og Krifa har man oplevet et betydeligt fald. Ledigheden er dog også faldet i landet som helhed, jf. figur 7.1.

Figur 7.1. Udvikling i antal fuldtidsledige (inkl. aktiverede). Indekstal. 2. kvartal 2012 = 100

Kilde:

Jobindsats.dk. Note: Der er tale om antal bruttoledige, dvs. at tallene er inkl. personer i aktivering.

Helt overordnet er det Slotsholms vurdering, at forsøget Den gode samtale har for lille skala til at kunne påvirke ledighedsudviklingen – i hvert fald på så kort sigt, som der er tale om her. Det ændrer dog ikke ved, at forsøget rummer elementer, der har potentiale til at skubbe til ledigheden.

Som nævnt tidligere er der stærk evidens for, at samtaler virker. Hvis forsøget havde medført en stigning i omfanget af samtaler, kunne det alt andet lige trække ledigheden nedad. Da samtaleomfanget er nogenlunde det samme som før forsøget, vurderer Slotsholm ikke, at samtaleomfanget i sig selv kan have påvirket ledigheden. I forsøget har det vist sig, at ledige som hovedregel først booker en samtale, når de (et par uger inden falddatoen) får besked fra a-kassen om at gøre det. Før forsøget var det tilsvarende praksis, at a-kasserne talte med ledige tæt på falddatoen.

16 Jf. bekendtgørelse om forsøg og udviklingsaktiviteter efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., der trådte i kraft den 1. marts 2012.

53

Omvendt har forsøget medført, at balancen i samtalerne er tippet fra kontrol til vejledning. Generelt tyder litteraturen som tidligere nævnt på, at det især er samtaler med vejledning som hovedformål, der afkorter ledighedsperioden, mens samtaler med kontrol og rådighedsafprøvning som formål ingen eller få positive effekter har. Dette kunne isoleret set pege i retning af, at ledigheden burde falde som følge af forsøget, da fokus i samtalerne er skiftet fra kontrol til vejledning. På den anden side har nogle a-kasser givet udtryk for, at omfanget af sanktioner kan være faldet under forsøget, fordi fokus på rådighed som samtaleemne er nedtonet. Det kan trække i modsat retning.

Alt i alt var det Slotsholms forhåndshypotese, at forsøget ikke ville have en målbar effekt på ledigheden. Den samlede konklusion på tværs af de gennemførte analyser er da også, at udviklingen i ledighed i de a-kasser, der har deltaget i forsøget, synes at være upåvirket af forsøget.

Det skal understreges, at det kun har været muligt at analysere eventuelle kortsigtede effekter på ledigheden, da forsøget på evalueringstidspunktet har kørt i forholdsvis kort tid. Det kan derfor ikke udelukkes, at det senere viser sig, at forsøget har betydning for udviklingen i ledigheden. Det skal samtidig under-streges, at analyserne af ledighedsudviklingen bygger på forholdsvis simple statistiske undersøgelser.

7.1 Metode

Når man skal vurdere effekten af et forsøg, er det ud fra en metodisk synsvinkel at foretrække, at der er tale om et kontrolleret forsøg. Det vil i denne sammenhæng sige, at der skal kunne skelnes klart mellem to ensartede grupper af ledige, hvor den ene gruppe har deltaget i forsøget, mens den anden ikke har. Det vil give mulighed for at isolere effekten af forsøget.

Forsøget Den Gode Samtale kan ikke betragtes som et egentligt kontrolleret forsøg. Det skyldes blandt andet, at medlemmerne af de a-kasser, der deltager i forsøget, adskiller sig fra medlemmerne af de a-kasser, der ikke deltager i forsøget. Derfor er det ikke muligt at skabe sikker viden om, hvilken effekt forsøget har haft. Det er dog muligt – ved hjælp af forskellige statistiske analyser – at få en indikation af effekten af forsøget.

Nedenfor benyttes nogle relativt simple analysemetoder til at skabe en sådan indikation for eventuelle effekter på ledigheden. Slotsholm har foretaget en omfattende datagennemgang for både at belyse varighed og antal af ledigheds-forløb og ledighedsberørte. Resultaterne nedenfor er udtryk for en opsummering af de mest relevante parametre for ledighedsudviklingen.

54

7.2 Krifas a-kasse som særlig case

I Krifas a-kasse har det – indtil forsøget blev forlænget i marts 2013 – alene været afdelingen i Aarhus, der har deltaget i forsøget. Det giver mulighed for at sammen-ligne udviklingen i Aarhus-afdelingen med udviklingen i de øvrige afdelinger i, idet det må forudsættes, at medlemsskaren i Krifa er nogenlunde ensartet på tværs af landet.

Derfor er mange af forudsætningerne til stede for, at forsøget i denne a-kasse ligner et kontrolleret forsøg.

For at vurdere, om ledigheden har udviklet sig anderledes i Aarhus-afdelingen end i de øvrige afdelinger i Krifas a-kasse, benyttes to forskellige metoder.

Først sammenlignes den faktiske ledighedsudvikling i Aarhus-afdelingen med ledighedsudviklingen i de øvrige afdelinger i Krifa. Sammenligningen sker både i forhold til ledighedsprocenten og andel, der når at være ledige i længere tid. Dernæst sammenlignes den faktiske udvikling i Aarhus-afdelingen med en beregnet forventet ledighedsudvikling i denne afdeling. Denne sammenligning tager også højde for, at man på hele arbejdsmarkedet i Aarhus kan have oplevet en anden ledighedsudvikling end i resten af landet.

Figur 7.2 viser udviklingen i andelen af fuldtidsledige fra januar 2007 til og med juni 2013 i Krifas a-kasse. Udviklingen er opgjort for Aarhus-afdelingen og de øvrige afdelinger i a-kassen.

Figur 7.2. Udvikling i ledighedsprocent

Kilde: Danmarks Statistik. Note: Beregnet som antal fuldtidslediges andel af forsikrede medlemmer. Krifa Aarhus er afgrænset som kommunerne Aarhus, Syddjurs, Samsø, Silkeborg, Odder, Skanderborg, Horsens og Hedensted.

55

I perioden fra januar 2007 til primo 2010 lå ledighedsprocenten på nogenlunde samme niveau i Aarhus-afdelingen og i resten af Krifas a-kasse. Siden 2010 har ledigheden ligget omkring 0,5 lavere i Aarhus-afdelingen. Udviklingen i Aarhus-afdelingen og de øvrige afdelinger er dog forløbet nogenlunde parallelt i perioden, og der ser ikke ud til at være nogen strukturel ændring i udviklingen, efter forsøget blev påbegyndt i maj 2012.

Hvorvidt samtaleforsøget har haft en effekt på ledigheden kan også belyses ved at betragte udviklingen i, hvor mange ledige der fortsat er ledige efter 13 uger. Hvor a-kassen kun i ringe grad kan påvirke tilgangen af ledige, har a-kassen i højere grad mulighed for at påvirke afgangen.

Det er valgt at fokusere på andelen af ledige efter 13 uger, fordi det på den ene side er en tilstrækkelig lang periode til, at a-kassen kan nå at have gjort en forskel og på den anden side en tilstrækkelig kort periode til, at der inden for forsøgs-perioden er et rimeligt datamateriale. Ved en senere evaluering bør man i stedet benytte andelen af ledige efter fx 26 uger.

Af figur 7.3 fremgår andelen af ledige, der fortsat er ledige efter 13 uger i Krifa Aarhus og øvrige a-kasser i Aarhus.

Figur 7.3. Andel ledige efter 13 uger i Krifas a-kasse

Kilde: Jobindsats.dk. Note: Andel af nyledige der fortsat er ledige efter 13 uger. Krifa Aarhus er afgrænset som kommunerne Aarhus, Syddjurs, Samsø, Silkeborg, Odder, Skanderborg, Horsens og Hedensted.

Som det fremgår, har andelen, der fortsat er ledige efter 13 uger, ligget lavere i Aarhus-afdelingen end i de øvrige afdelinger af Krifas a-kasse de senere år. Denne tendens er fortsat under forsøget, og der er ikke umiddelbart tegn på, at tendensen er blevet hverken svagere eller stærkere.

En anden metode til at vurdere, om forsøget har haft betydning for ledigheds-udviklingen, er at beregne en forventet ledighedsudvikling for Krifa Aarhus. Det sker ved at sammenholde ledighedsudviklingen i Krifa Aarhus med ledigheds-udviklingen for det øvrige Krifa – korrigeret for, at ledighedsudviklingen i Aarhus

56

generelt har været mere gunstig. Denne simple model har en forklaringskraft på over 99 pct.17

Figur 7.4 viser den forventede ledighedsudvikling og den faktiske ledigheds-udvikling i Aarhus-afdelingen i Krifas a-kasse i perioden fra januar 2004 til og med juni 2013.

Figur 7.4. Udvikling i forventet og faktisk antal fuldtidsledige i Krifa Aarhus

Note:

Beregningsmetode beskrevet i bilag. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.

Som det fremgår af figuren, er der en tæt sammenhæng mellem den forventede og den faktiske ledighedsudvikling i hele opgørelsesperioden. For at gøre udviklingen i forsøgsperioden mere tydelig, gengiver figur 7.5 den del af figur 7.4, der viser udviklingen i den del af forsøgsperioden, hvor kun Aarhus-afdelingen var en del af forsøget, dvs. perioden fra maj 2012 til og med marts 2013.

Udviklingen er næsten helt parallel. Dog kan det estimeres, at der i forsøgs-perioden er 33 flere ledige i Krifa Aarhus, end man skulle forvente. Tallet er af yderst beskeden størrelse, men dog signifikant. Det kan, jf. figur 7.4, alene tilskrives første del af forsøgsperioden. Det er samtidig vigtigt at pointere, at der er tale om en simpel statistisk model, så den konstaterede forskel kan skyldes forhold, som modellen ikke tager højde for – ligesom der, som altid i en statistisk model, kan være tale om en tilfældig variation.

17 For en nærmere gennemgang af denne metode henvises til bilaget.

57

Figur 7.5. Udvikling i forventet og faktisk antal fuldtidsledige Aarhus-afdelingen i Krifas a-kasse

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Note: Beregningsmetode beskrevet i bilag.

Af figur 7.6 fremgår den forventede og den faktiske udvikling i ledigheden opgjort som andelen, der fortsat er ledige efter 13 uger.

Figur 7.6. Udvikling i forventet og faktisk andel ledige efter 13 uger. Aarhus-afdelingen i Krifas a-kasse


Som det fremgår, har den forventede og den faktiske ledighed over 13 uger fulgt hinanden tæt til og med forsøgets start. Siden forsøget startede, har den faktiske ledighed ligget lidt under den forventede. Det kan være en indikation af, at det er lykkedes for Krifa Aarhus at bidrage til, at medlemmerne er kommet lidt hurtigere i arbejde. Denne forskel kan estimeres ved at indlægge en variabel for

58

forsøgsperioden – en såkaldt dummy. Dummyen tyder på, at man i forsøgs-perioden har nedbragt andelen, der forbliver i ledighed, med 2,5 procentpoint. Afvigelsen er dog kun på grænsen til at være signifikant.

7.3 De øvrige a-kasser i forsøget

I det følgende analyseres, hvordan ledigheden har udviklet sig i forsøgs-a-kasserne sammenlignet med landets øvrige a-kasser. Krifas a-kasse indgår ikke i de følgende analyser, da udviklingen i denne a-kasse er behandlet ovenfor.

Det skal bemærkes, at denne analyse ikke på samme måde som Krifa-analysen ovenfor er tæt på at leve op til de forudsætninger, der gælder i et kontrolleret forsøg. Næsten alle a-kasser for akademikere er med i forsøget, mens der kun medvirker én LO-a-kasse, nemlig NNF-A. Omvendt forholder det sig med kontrol-gruppen.

Som det fremgår af figur 7.7 nedenfor, er det fx tydeligt, at konjunktur- og sæsonudsving er meget større i a-kasserne uden for forsøget end i a-kasserne i forsøget.

Denne problemstilling gør sig ikke kun gældende på grund af den simple analyse-metode. Det samme ville gøre sig gældende, hvis man brugte avancerede statistiske metoder. Det ville forsat være svært at modellere en passende kontrol-gruppe, og de estimater, der skulle korrigere for forskellene på de forskellige delarbejdsmarkeder, ville være behæftet med betydelig usikkerhed. Det vil heller ikke være en mulighed at sammenligne med akademikere, der ikke er medlem af en a-kasse – da det er de færreste, og de næppe er repræsentative.

Analysen benytter sig af de samme metoder, som blev anvendt ovenfor til at afdække forsøgets mulige effekt på ledighedsudvikling i Krifas a-kasse.

I figur 7.7 sammenlignes den faktiske udvikling i andel fuldtidsledige i de a-kasser, der har deltaget i forsøget, med udviklingen i de a-kasser, der ikke har deltaget i forsøget.

59

Figur 7.7. Udvikling i ledighedsprocent

Kilde: Danmarks Statistik. Note: Beregnet som fuldtidslediges andel af forsikrede medlemmer.

Som det fremgår af figuren, er ledigheden generelt lavere i de a-kasser, der deltager i forsøget, end i de a-kasser, der ikke deltager. Forskellen har været særligt iøjnefaldende siden udgangen af 2008, hvor ledigheden steg noget kraftigere i de a-kasser, der ikke senere kom med i forsøget, sammenlignet med forsøgs-a-kasserne. Tallene i figur 7.7 tyder ikke umiddelbart på, at forsøget har haft betydning for ledighedsudviklingen i de deltagende a-kasser.

Af figur 7.8 fremgår andelen af nyledige, der fortsat var ledige efter 13 uger, i forsøgs-a-kasserne og øvrige a-kasser.

Figur 7.8. Andel fortsat ledige efter 13 uger

Kilde: Jobindsats.dk. Note: Andel af nyledige, der fortsat er ledige efter 13 uger. Andelene i de enkelte a-kasser er vægtet sammen ud fra antallet af påbegyndte forløb.

60

Det er ikke tydeligt på baggrund af de to figurer ovenfor, at der skulle være sket en særlig udvikling i ledigheden i de a-kasser, der har deltaget i forsøget. Hvad der derimod er tydeligt er, at ledigheden i a-kasserne i forsøget ligger på et mere stabilt niveau end i kasserne uden for forsøget. Det svækker generelt muligheden for at vurdere effekten af forsøget.

Figur 7.9 viser resultatet af den anden analysemetode – den statistiske estimering – hvor den faktiske udvikling i antal fuldtidsledige sammenholdes med en forventet udvikling i de a-kasser, der har deltaget i forsøget.

Figur 7.9. Udvikling i forventet og faktisk antal fuldtidsledige, forsøgs a-kasser


Som det fremgår af figuren, følges det forventede og det faktiske antal fuldtidsledige stort set ad i hele opgørelsesperioden. I figur 7.10 er den del af figur 7.9, der viser udviklingen i forsøgsperioden – maj 2012 til og med juni 2013 gengivet.

Figur 7.10. Udvikling i forventet og faktisk antal fuldtidsledige forsøgs a-kasser


61

Det fremgår, at den faktiske ledighed i det meste af forsøgsperioden har ligget en anelse over, hvad man kunne forvente ud fra den historiske udvikling. Der er dog tale om en lille forskel – og en forskel, der er ikke er statistisk signifikant. Set fra et statistisk synspunkt er der stor sandsynlighed for, at niveauerne faktisk er ens. Der er altså ingen klare indikationer af, at forsøget har påvirket ledigheden hverken positivt eller negativt.

Af figur 7.11 fremgår andelen af nyledige, der fortsat er ledige efter 13 uger.

Figur 7.11. Udvikling i forventet og faktisk andel ledige efter 13 uger, forsøgs- a-kasser


I kvartalerne for forsøget er der en lille tendens til, at den forventede andel, der fortsat er ledige efter 13 uger, er lavere end den faktiske ledighed. Forskellen er dog ikke signifikant, så der er ikke klare indikationer af en effekt af forsøget.

7.4 Sanktioner

Forsøget Den gode samtale kan have en betydning for rådighed og sanktioner, om end man ikke på forhånd kan fastslå retningen herfor. På den ene side giver jobloggen a-kasserne et klart overblik over lediges jobsøgning. På den anden side er samtalerne blevet mindre kontrollerende, og a-kasserne skal ikke længere begrunde en positiv rådighedsvurdering skriftligt.

A-kasserne kan give ledige sanktioner, hvis de uden gyldig grund udebliver fra samtaler eller ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ud fra data er det vanskeligt at konstatere, hvordan forsøgs-a-kassernes sanktionsomfang har udviklet sig sammenlignet med a-kasser uden for forsøget.

Dels svinger sanktionsomfanget en del mellem de enkelte perioder, dels har de fleste forsøgs-a-kasserne et så lavt antal sanktioner, jf. tabel 7.1, at man ikke kan drage konklusioner på basis af tallene.

Der har ikke været ført tilsyn med a-kasserne i forsøgsperioden, hvorfor der heller ikke derfra er et grundlag for at belyse rådigheds- og sanktionsaspekter af forsøget.

62

Tabel 7.1: Antal sanktioner i alt

1. kvt. 2012

2. kvt. 2012

3. kvt. 2012

4. kvt. 2012

1. kvt. 2013

2. kvt. 2013

Alle a-kasser 1.328 1.421 1.567 1.377 1.314 1.195

Krifa 354 408 426 379 347 292

DSA 18 41 13 30 36 24

Magistrenes a-kasse 9 7 10 6 4 15

FTF-A 12 13 22 11 9 12

Ledernes a-kasse 6 6 3 9 11 6

Akademikernes 15 12 12 6 4 4

NNF-A 6 3 7 4 10 5 Kilde: Specialkørsler foretaget af AMS på basis af Registeret for a-kassernes beskæftigelsesindsats (RAM-BI). Note: Antal sanktioner udtrykker det samlede antal sanktioner, der er givet på baggrund af hændelser i a-kasserne – dvs. manglende oplysninger i CV, udeblivelser fra lovpligtige samtaler og manglende jobsøgning. Sanktioner på baggrund af hændelser i jobcentrene indgår ikke.

63

Bilag: Beregning af forventet ledighedsudvikling

En af de anvendte metoder i notatet er en beregning af den forventede udvikling i antal fuldtidsledige og andel ledige efter 13 uger. Den forventede ledigheds-udvikling sammenlignes med den faktiske udvikling, hvorved der skabes en indikation for, om a-kasseforsøget har haft en effekt.

Antagelsen bag denne metode er, at karakteristika ved personerne i forsøgs-a-kasserne kan instrumenteres ud fra karakteristika ved personerne i andre a-kasser. Dette er en simpel metode, som her træder i stedet for en krævende mikro-estimering.

Antagelsen betyder, at den historiske ledighedsudvikling i de a-kasser, der deltager i forsøget, kan estimeres ud fra de øvrige a-kassers historiske ledighedsudvikling. For Krifas vedkommende estimeres den historiske ledighed i Krifa Aarhus som en funktion af ledigheden i Krifa i beskæftigelsesregionernes Hovedstaden og Sjælland, Syddanmark og Nordjylland samt ledigheden i alle a-kasser i Aarhus.

Følgende ligning estimeres:

�� = �0 + ��+e�

hvor y er ledigheden i hhv. de a-kasser, der har deltaget i forsøget og Krifa Aarhus. X er en vektor af ledigheden i hhv. de øvrige a-kasser og en dummy for forsøgsperioden til at estimere effekten af forsøget. For Krifas vedkommende består vektoren af øvrige Krifa, øvrige Aarhus samt dummyen for den del af forsøgsperioden, hvor kun Aarhus-afdelingen var en del af forsøget. Estimeringen foretages for perioden januar 2004-juni 2013.

Denne estimering giver estimater, β, som kan benyttes til at beregne den forventede ledighed i de a-kasser, der har deltaget i forsøget og Krifa Aarhus. Effekten af forsøget er estimeret ved hjælp af en dummy for forsøgsperioden. Parameterestimatet for denne viser den estimerede effekt af forsøget.

Når den estimerede udvikling afbildes i figurer i notatet, sker det uden dummyen – altså uden den forventede effekt af forsøget.

Det kan kritiseres, at estimeringsmodellen for alle forsøgskasser eksklusive Krifa er overspecificeret, dvs. at for mange forklarende variable er med i modellen. Det kan forklare, hvorfor den forventede ledighed er så tæt på den faktisk ledighed. For at imødekomme denne kritik er modellen estimeret med færre a-kasser som forklarende variable. Denne ændrede estimering ændrer dog ikke de forventede ledighedsudviklinger nævneværdigt.

En overspecificeret model giver anledning til betydelig korrelation mellem de forklarende variable. Det anses ikke som et stort problem, da modellen anvendes til at beregne en forventet ledighed, ligesom estimaterne ikke anvendes til at tolke på de marginale effekter fra de enkelte a-kasser.

I forhold til modellen estimeret for Krifa, er der ikke på samme måde risiko for overspecifikation, og der opnås fx for fuldtidspersoner en forklaringskraft på over 99 pct. med bare tre forklarende variabler.

Documents

AF FORSØGET DEN GODE SAMTALE1.1 Forsøgets indhold. Forsøget Den gode samtalestartede den 1. marts 2012 og fortsætter frem til 28. februar 2014. Følgende syv a-kasser deltager: