Bø

rns b

rug a

f regio

nale

sundhed

sydels

er

Indhold

1. Indledning .................................................................................................................................................. 2

2. Resumé ...................................................................................................................................................... 3

3. Baggrund.................................................................................................................................................... 4

4. Formål ........................................................................................................................................................ 6

5. Metode ...................................................................................................................................................... 7

5.1. Data ................................................................................................................................................... 7

5.2. Analyser ............................................................................................................................................. 8

6. Resultater ................................................................................................................................................ 11

6.1. Koncentration i brug af sundhedsydelser........................................................................................ 11

6.2. Mulige målgrupper i forhold til en intervention ............................................................................. 12

De mest omkostningstunge børn ............................................................................................................ 12

Børn med mange akutte kontakter ......................................................................................................... 12

Børn med øvre luftvejsbesvær ................................................................................................................ 17

6.3. Faktorer associeret til et stort forbrug af akutte sundhedsydelser ................................................ 18

7. Diskussion ................................................................................................................................................ 24

8. Bilag ......................................................................................................................................................... 27

8.1. Medlemmer af referencegruppen ................................................................................................... 27

8.2. Supplerende resultater .................................................................................................................... 28

1

1. Indledning

Udenlandske studier har vist, at det for både børn og voksne er en mindre gruppe, som modtager

en meget stor del af de samlede sundhedsydelser1. På voksenområdet er dette også vist i en

dansk undersøgelse2. Analyser af forbrugsmønstre i forhold til sundhedsydelser kan give viden

om, hvorvidt der for nogle patientgrupper kan ske en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af

indsatsen, så den enkelte patient oplever et bedre forløb samtidig med, at der tænkes på en

hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer i sundhedsvæsnet.

Da der i Danmark ikke er foretaget analyser af forbrugsmønsteret af sundhedsydelser for børn,

valgte Region Hovedstaden at få foretaget en sådan analyse, som præsenteres i nærværende

rapport. Analysen er også en opfølgning på en tidligere analyse fra Region Hovedstaden, som

pegede på, at der i forhold til indlæggelser af børn kan være et forebyggelsespotentiale i forhold til

udvalgte diagnoser3.

Rapporten er udarbejdet af Enhed for Tværsektoriel Udvikling, Center for Sundhed på baggrund af

analyser udført af Health Navigator for Region Hovedstaden. Der har været nedsat en faglig

referencegruppe, som har bidraget væsentligt til at kvalificere analysearbejdet. Medlemmerne

heraf fremgår af bilaget.

1 Edgren G. European Journal of Emergency Medicine 2016, 23:344–350 samt ikke publiceret material fra “Health Navigator” (www.healthnavigator.se). 2 Analyse af forudsætninger for øget patientkvalitet og ressourceeffektivitet gennem aktiv patientstøtte i Region Sjælland. Produktion, Forskning og Innovation. Region Sjælland 2014. 3 Dataanalyse af forekomsten af livsstilrelaterede sygdomme hos børn. Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden 2013.

2

2. Resumé

Analysen har vist, at forbruget af sundhedsydelser er meget skævt fordelt, da en lille gruppe børn

modtager en meget stor andel af de samlede ydelser. Det sås også, at denne gruppe af børn

havde diagnoser, som tyder på alvorlige sundhedsproblemer, og dermed må forventes at have

behov for de mange kontakter til sundhedsvæsnet. Ved at se på børn kendetegnet ved mange

akutte kontakter (≥ 4 per år) sås et andet diagnosebillede. Disse børn havde typisk diagnoser

relateret til øvre luftvejsbesvær, mave-tarminfektioner og urinvejsinfektioner. Det var særligt de

mindste børn, som havde mange akutte kontakter. Tidsanalyser viste dog, at børn tilsyneladende

vokser sig fra et forbrugsmønster præget af mange akutte kontakter. Det samme sås, når børn

med luftvejslidelser blev fulgt over tid. Analysen har således ikke kunnet pege på, at der kan

udpeges særlige målgrupper, hverken ud fra forbrugsmønster eller diagnoser, for hvem en

målrettet intervention kunne forventes at medføre et mere hensigtsmæssigt forbrug af

sundhedsydelser.

Herudover har analysen vist en række sammenhænge mellem børns brug af sundhedsydelser

samt deres forældres eget forbrug af sundhedsydelser og uddannelsesniveau. Det fandtes, at

risikoen for at børnene havde et stort akutforbrug var markant øget såfremt deres forældre også

havde det, samt hvis forældrene var kortuddannede. Det er viden, som suppleret med yderlig

kvalitativ viden om sammenhængene, kunne danne baggrund for familierettede indsatser i forhold

til at øge vidensniveauet om, hvornår der i børnefamilier er behov for at opsøge især de akutte

sundhedsydelser.

3

3. Baggrund

Analyser i bl.a. Danmark og Sverige1 har vist, at forbruget af ydelser i sundhedsvæsenet ofte er

ulige fordelt, idet en mindre gruppe af patienter lægger beslag på en stor del af ressourcerne. En

national dansk analyse har vist, at 10 pct. af borgerne står for 74 pct. af de regionale

sundhedsomkostninger, og at 1 pct. af borgerne står for 29 pct. af omkostningerne2. Tilsvarende

sås i en analyse fra Region Sjælland3, hvor det endvidere blev beskrevet, at de diagnoser som

borgere med et stort forbrug af sundhedsydelser havde typisk var lungesygdomme,

hjertekarsygdomme og psykiatriske diagnoser.

På baggrund af blandt andet disse analyser og med inspiration fra erfaringer fra Sverige er der i

Danmark igangsat et større nationalt initiativ, hvor der skal afprøves et patientstøtteprogram

målrettet borgere, som allerede har et stort forbrug af sundhedsydelser. Patientstøtteprogrammet

skal baseres på den svenske model ”Aktiv Patientstøtte”, som betyder, at relevante patienter med

mange kontakter i sundhedsvæsnet får en støtteperson i form af en eksternt ansat sygeplejerske,

som kan støtte, vejlede og rådgive patienten på samme måde som en ressourcestærk pårørende

kan.

Der blev i 2013 i Region Hovedstaden udarbejdet en analyse4 på børneområdet omkring antal

skadestuebesøg, ambulante besøg og indlæggelser på det somatiske område fordelt på

diagnoser, alder, kommuner, og hospitaler. Baggrunden for analysen var, om der kunne peges på

områder, hvor et forbedret tværsektorielt samarbejde kunne forventes at føre til færre

indlæggelser. De diagnoser, for hvilke det blev vurderet, at der kunne være et

forebyggelsespotentiale, var astma, mave-tarm-infektioner, urinvejsinfektioner og

ernæringsproblemer hos nyfødte. Samlet var disse diagnoser årsag til ca. 9 % af indlæggelserne

på børneområdet. Analysen viste også, at det særligt var de yngste børn, som blev indlagt med

disse diagnoser, og at der var en del børn, som blev indlagt flere gange med samme diagnose. På

kommuneniveau blev der påvist en sammenhæng mellem antallet af forebyggelige indlæggelser

og kommunens socialgruppe, idet der var færrest indlæggelser i kommuner med høj

socialgruppeplacering. Brug af almen praksis og psykiatrien indgik ikke i analyserne.

Samlet er der dermed en række analyser på voksenområdet, som viser et mønster, hvor en mindre

gruppe borgere modtager størstedelen af ydelserne i sundhedsvæsnet. På børneområdet findes

ikke en tilsvarende dansk analyse af forbrugsmønsteret, hvorfor det i Region Hovedstaden blev

valgt at udføre en sådan analyse. For at beskrive børn med et stort forbrug af sundhedsydelser er

der inddraget en række mulige forklarende/associerede faktorer som alder, køn, diagnoser,

socioøkonomisk baggrund samt forældrenes forbrugsmønster. Hensigten har, udover en

beskrivende analyse, været en analyse, som kunne danne baggrund for at vurdere, om der kan

identificeres særlige målgrupper, som ved en intervention kunne få et mere hensigtsmæssigt

1 Edgren G. European Journal of Emergency Medicine 2016, 23:344–350 samt ikke publiceret materiale fra “Health Navigator” (www.healthnavigator.se). 2 Ikke publicereret analyse udført af Health Navigator for Finansministeriet 2012. 3 Analyse af forudsætninger for øget patientkvalitet og ressourceeffektivitet gennem aktiv patientstøtte i Region Sjælland. Produktion, Forskning og Innovation. Region Sjælland 2014. 4 Dataanalyse af forekomsten af livsstilsrelaterede sygdomme hos børn. Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden. 2013.

4

forbrug af sundhedsvæsnet. Formålet skulle primært være et bedre forløb for barnets/familiens

perspektiv med fx færre akutte kontakter, og sekundært et mere hensigtsmæssigt forbrug af

sundhedsvæsnets ressourcer. Der har været tænkt på en intervention, hvor målgruppen

identificeres ud fra deres aktuelle forbrug af sundhedsydelser, hvorefter den rette indsats

(intervention) kunne hjælpe til et mere hensigtsmæssigt forbrug. Det vil sige en model svarende til

konceptet Aktiv Patientstøtte. En sådan intervention vil kun være relevant såfremt, at der er tale

om et barn, for hvem brugen af sundhedsydelser fremstår uhensigtsmæssig, og hvis

barnet/familien kan identificeres tidligt i et forløb med et uhensigtsmæssigt forbrugsmønster.

Der bruges i rapporten begrebet ”uhensigtsmæssig brug af sundhedsydelser”, hvilket er en følsom

terminologi i forhold til børn. Som udgangspunkt er det ikke er uhensigtsmæssigt, at forældre, der

oplever et behov herfor, søger sundhedsfaglig hjælp til deres barn. Det skal derfor understreges, at

den forståelse, der ligger bag brugen af ”uhensigtsmæssigt forbrug af sundhedsydelser”, i denne

rapport går på, om et andet forbrugsmønster kunne have været mere hensigtsmæssig for barnet.

Fx hvis et barn med astma gennem flere planlagte kontrolundersøgelser eller større viden hos

forældrene om medicinering havde behov for færre akutte konktakter. Det er erfaringen blandt

klinikere, at der er børnefamilier, som har mange kontakter til sundhedsvæsnet, som fra et

sundhedsfagligt synspunkt ikke er nødvendige. Fx ved lettere tilfælde af feber. Et

uhensigtsmæssigt forbrug af sundhedsydelser kan således også dække over, at forældrene ikke

har de nødvendige forudsætninger for at afgøre, hvornår der er behov for at søge sundhedsfaglig

hjælp.

Børns brug af sundhedsvæsnet er som førnævnt selvfølgelig forældrestyret, og en bedre forståelse

af hvilke faktorer, der er associeret hertil, kan være med til at forklare forbrugsmønstre for børn.

Disse sammenhænge er som et mere sekundært formål derfor også undersøgt i nærværende

rapport, hvor der er foretaget en række analyser af sammenhængen mellem børns brug af

sundhedsydelser og en række socioøkonomiske variable samt forældrenes eget brug af

sundhedsydelser.

5

4. Formål

Nærværende analyse havde overordnet til formål, at:

• Kortlægge det regionale sundhedsforbrug og omkostninger hertil for alle børn samt

relevante mål- og diagnosegrupper i Region Hovedstaden.

• Afdække faktorer associeret til et stort forbrug af særligt akutte sundhedsydelser blandt

børn.

• Danne baggrund for at kunne vurdere, hvorvidt der med udgangspunkt i diagnoser eller

forbrugsmønster findes målgrupper, for hvem der kunne være et

forebyggelsespotentiale i form af fx en familierettet intervention.

• Undersøge hvilke faktorer som er associeret til og potentielt set kan bidrage til at

forklare børns forbrugsmønstre.

Der nævnes i diskussionen enkelte relevante andre studier/litteraturgennemgange, men det har

ikke været et formål at lave en egentlig litteraturgennemgang af området.

6

5. Metode

5.1. Data

Population og periode Analysen omfatter perioden 1. januar 2009 til 31. december 2013. Analyserne er opdelt på

kalenderår, dvs. 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013. År 2013 udgør basisåret.

Analyserne omfatter alle børn under 18 år ved udgangen af året (dvs. i alt 18 årgange for hvert

kalenderår) med bopæl i Region Hovedstaden per 1. januar. Bopælskommune er ligeledes

defineret ud fra bopælsadressen per 1. januar. Børn og unge som døde i løbet af analyseperioden

blev medregnet indtil dødsdatoen. Børn og unge som udrejste i løbet af perioden blev ekskluderet

fra og med det år, hvor de udrejste.

Registerdata Analyserne omfatter registerdata på individniveau, som omfatter familierelationer, sundhedsforbrug

på kontaktniveau for børnene og deres forældre samt socioøkonomiske variable for forældrene.

Populationen er defineret ud fra CPR-registeret. Herudfra er der foretaget udtræk/kobling med

oplysninger om:

• Forbrug i sygehus og praksissektoren via registrene:

o DRG (Det DRG- og DAGS grupperede landspatientregister med oplysninger om

somatiske kontakter).

o LPR-PSYK (Landspatientregisteret for psykiatriske kontakter).

o SSIK (Sygesikringsregisteret). Herfra fås oplysninger om kontakter til egen læge

samt speciallæge.

• Forældre via CPR-registeret.

• Forældrenes forbrug af sundhedsydelser (på samme måde som for børnene).

• Forældrenes etnicitet via Befolkningsregisteret (BEF) i Danmarks Statistik. Variablene

”efterkommer” og ”indvandre” anvendes.

• Forældrenes socioøkonomiske forhold via Familieindkomstregisteret (FAIK),

Familieforholdsregisteret (FAM), Uddannelsesregisteret (UDDA) og Registerbaseret

arbejdsløshedsstatistik (RAS), alle fra Danmarks Statistik.

• Familiestatus via Familieforholdsregisteret (FAM) i Danmarks Statistik.

Definitioner af kontakter i sundhedsvæsnet I analysen anvendes følgende definitioner for kontakter i sundhedsvæsnet:

• Ambulant besøg: Fysisk besøg på et sygehusambulatorie, dog maksimalt 1 per patient per

dag per afdeling.

• Indlæggelse: Sammenhængende indlæggelse på sygehus (1 eller flere

afdelingsindlæggelser)

• Akutte kontakter: Akut indlæggelse, akut ambulant besøg på sygehus (besøg på

akutmodtagelse eller besøg på ambulatorie, hvor der mangler henvisningsmåde eller hvor

henvisningsdato er den samme som besøgsdato) eller akutbesøg i almen praksis (fysiske

kontakter i almen praksis uden for dagtiden eller hos vagtlæge). Der foreligger kun

7

diagnoseregistreringer på den ca. 1/3 af de akutte kontakter, som er foregået i hospitalsregi.

Omkostninger Analyserne af omkostninger omfatter de omkostninger, som kan nedbrydes til den enkelte patient.

Kalenderårets takster er anvendt for alle kontakter (sygehus) og ydelser (sygesikring). DRG- og

DAGS-takster er anvendt for somatisk sygehusbehandling. Sengedags og ambulanttakster er

anvendt for psykiatrisk sygehusbehandling. Bruttohonoraret er anvendt for ydelser i

praksissektoren.

Godkendelse Projektet ”Analyse af børn og unge forbrug af sundhedsydelser i Region Hovedstaden” er anmeldt

til Datatilsynet under Region Hovedstadens paraplyanmeldelse for sundhedsvidenskabelige

forskning med j.nr.: 2007-58-0015.

5.2. Analyser

Det overordnede mål med analysen var at undersøge, hvordan børn benyttede sundhedsvæsnets

ydelser, og om der er grundlag for indsatser målrettet børn med et uhensigtsmæssigt forbrug.

Koncentration af forbruget af sundhedsydelser Der blev først foretaget en analyse af, hvordan sundhedsomkostningerne fordelte sig indenfor

børnepopulationen. Det blev gjort ved, at de samlede omkostninger per barn blev opgjort, hvorefter

børnene blev rangordnet, så fordelingen kunne ses. Koncentreringen blev så beskrevet ud fra,

hvor stor en andel af de samlede omkostninger, som kunne henføres til de dyreste 2 og 10 % af

børnene.

Målgruppeanalyser Der er foretaget analyser af potentielle målgrupper i forhold til en intervention rettet mod et mere

hensigtsmæssigt forbrug af sundhedsydelser. Følgende 3 grupperinger blev analyseret nærmere:

• De mest omkostningstunge børn (”2 procentgruppen”). De er defineret som de 2 % dyreste af

børnene.

• Børn med mange akutte kontakter (”storforbrugere”). De er, baseret på svenske erfaringer,

defineret som børn med ≥ 4 akutte kontakter1. Kontakter relateret til cancer, fødsel og ulykker

er ekskluderet2.

• Børn med øvre luftvejsbesvær. De er defineret som børn med diagnoserne: ”Pseudocrop og

akut epiglottis”, ”akut bronkitis”, ”akut halsbetændelse”, ”akutte infektioner i øvre luftveje med

flere og ikke specificerede lokalisationer”, ”virus-lungebetændelse IKA”, ”lungebetændelse

1 Akutte kontakter omfatter: akutte indlæggelser, akutte ambulant besøg på sygehus (besøg på akutmodtagelse eller besøg på ambulatorie, hvor der mangler henvisningsmåde eller hvor henvisningsdato er den samme som besøgsdato) eller akutbesøg i almen praksis (fysiske kontakter i almen praksis uden for dagtiden eller hos vagtlæge).

2 Kontakter med følgende aktionsdiagnoser er ekskluderet: DC*, DD0*, DD4*, DD37-DD39 (Cancer), DZ38* (fødsler) og DS*, DX*, DY*, DT0-DT2*, DT6-7*, DT9*, DT30-35*, DT51-DT59* (ulykker).

8

forårsaget af ikke nærmere specificeret mikroorganisme”, ”høfber” og ”allergisk rinitis” og

”respirationsinsufficiens IKA”.

Disse målgrupper er udvalgt på baggrund af indledende analyseresultater, erfaringer fra Sverige

og fra den tidligere analyse fra Region Hovedstaden1 samt drøftelse i referencegruppen. De

overvejelser, der indgik, var at målgrupperne potentielt set kunne være relevante ift. en

intervention. Det vil sige, at en eller flere karakteristika var opfyldt:

• Det er børn med et forbrugsmønster, som må forventes at være uhensigtsmæssigt for

barnet/familien. Det kan fx være børn med mange akutte kontakter (”storforbrugere”), hvis de

ikke har sundhedsproblemer, som umiddelbart kan forklare, at de har behov herfor.

• Det er omkostningstunge børn. Her tænkes på de samlede udgifter, hvilket kan skyldes enten

få børn med høje udgifter per barn, eller at det er en stor gruppe af børn uden, at udgifterne per

barn er meget høje (fx børn med luftvejsbesvær). Herved indgår også, at indlæggelser betyder

mere for omkostningerne end antallet af kontakter.

• At det forventes, at det er et mønster, som i en vis grad er forebyggeligt (fx ”storforbrugere” og

”børn med luftvejsbesvær”). Her tænkes, at der for en lang række diagnoser, som fx kræft, ikke

vil være et forebyggelsespotentiale.

• At forbrugsmønsteret er vedvarende over fx flere år. Såfremt en intervention igangsættes på

baggrund af et aktuelt forbrug af sundhedsydelser for at påvirke dette, skal det vurderes op i

mod, hvordan forbruget ellers kunne have forventet at udvikle sig.

De 3 grupperinger blev derefter, hvor det var relevant, undersøgt grundigere mht. følgende

aspekter for at afdække yderligere, om det var grupperinger, som kunne være relevante i forhold til

en intervention:

• Diagnoser

• Køn og alder

• Geografi (barnets bopælskommune)

• Forbrug af sundhedsydelser.

• Udvikling over tid.

Forklarende faktorer i forhold til et højt forbrug af akutte sundhedskontakter Som nævnt var tilgangen i analyserne, om der kunne peges på mulige målgrupper ift.

interventioner, hvor barnet identificeres ud fra sit forbrugsmønster. En anden tilgang er, om der kan

skabes en bedre forståelse af barnets forbrugsmønster af sundhedsydelser. Der blev derfor

foretaget en række mere hypotesegenererende analyser af, hvordan en række variable var

associeret til et stort akutforbrug. Nedenstående variable er inkluderet:

• Søskendeposition

• Mors alder ved fødsel

• Forældrenes etnicitet

• Forældrenes uddannelsesniveau

1 Dataanalyse af forekomsten af livsstilrelaterede sygdomme hos børn. Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden 2013.

9

• Forældrenes forbrug af sundhedsydelser. Der er som for børnene foretaget en

kategorisering, hvor minimum 4 akutte kontakter per år beskrives som ”storforbrug”.

Analyserne blev udført som logistiske regressioner med ovenstående variable som forklarende

variable i modeller, som var justeret for de øvrige variable. Som outcomevariabel indgik barnets

status som ”storforbruger”.

10

6. Resultater

Beskrivelse af data Analysen omfattede i 2013, som var basisåret, 355.525 børn < 18 år i Region Hovedstaden. De

samlede omkostninger til deres sundhedsforbrug var 2,3 mia. kr. og omfattede:

• 57.000 indlæggelse

• 294.000 ambulante besøg

• 1,2 mio. fysiske kontakter i praksissektoren

Hvor ikke andet er nævnt, er de præsenterede resultater for 2013.

6.1. Koncentration i brug af sundhedsydelser

Fordelingen af sundhedsomkostningerne blandt børn i 2013 fremgår af figur 1. Der ses en

fordeling, hvor en lille gruppe børn modtog ydelser svarende til en meget stor del af det samlede

forbrug. De dyreste 2 % (n=7.105 børn) og 10 % (n=35.525 børn) modtog ydelser svarende til hhv.

46 % og 76 % af de samlede sundhedsudgifter, og stod for hhv. 72 % og 100 % af alle

indlæggelserne.

Figur 1. Koncentration af omkostninger til sundhedsforbrug blandt børn i Region Hovedstaden.

11

6.2. Mulige målgrupper i forhold til en intervention

De udvalgte 3 grupperinger (de mest omkostningstunge børn, børn med mange akutte kontakter

samt børn med øvre luftvejsbesvær), beskrives her nærmere i forhold til diagnoser, forbrug af

sundhedsydelser og udvikling i forbrug over tid.

De mest omkostningstunge børn ”2-procentgruppen” er de dyreste 2 % af alle børn, når der ses på sundhedsudgifterne per barn.

Diagnoser Først er der set på, hvilke diagnoser (aktionsdiagnoser1) disse børn har. Det er gjort i forhold til

antal indlæggelsesdage. De fem diagnoser som forklarer det største antal indlæggelsesdage ses i

tabellen herunder:

Tabel 1. De 5 hyppigste aktionsdiagnoser1 hos børnene i ”2 procentgruppen” (n=7.105) med flest sengedage. Det samlede antal sengedage for gruppen var 104.394, og de samlede omkostninger til alle regionale sundhedsydelser til denne gruppe af børn var 1.072 mio. kr.

Aktionsdiagnose1 Antal sengedage i % af det samlede antal sengedage (104.394)

Omkostninger i % af de samlede omkostninger (1.072 mio. kr.)

Antal børn i % af alle børn (7.105)

Tilstande hos nyfødt ved tidlig fødsel og lav vægt IKA

18 12 11

Gennemgribende mentale udviklingsforstyrrelser

6 3 3

Spiseforstyrrelser 4 2 2

Skizofreni 3 1 1

Depressiv enkeltepisode 3 1 2

I bilaget (figur 1) ses de 30 diagnoser i ”2 procentgruppen”, som forklarede det største antal

indlæggelsesdage samt hvilke omkostninger, der var forbundet med disse diagnoser. Ud fra disse

diagnoser var det vurderingen, at det var børn med svære sundhedsproblemer og dermed behov

for behandling, mens forebyggelsespotentialet er begrænset i forhold til den interventionstype,

som var udgangspunktet for nærværende analyse. Der blev derfor ikke foretaget en yderligere

karakterisering af denne gruppering.

Børn med mange akutte kontakter Ud af de 355.254 børn som udgjorde undersøgelsespopulationen i 2013, var 8.754 børn (2,5 %)

”storforbrugere”. Det vil sige, at de havde haft ≥ 4 akutte kontakter i løbet af året. I alt havde de

47.552 akutte kontakter, hvoraf der var oplysninger om diagnose på den ca. 1/3 af kontakterne,

som fandt sted i hospitalsregi. Kontakter med aktionsdiagnoser relateret til fødsel, cancer og

ulykker blev ekskluderet.

1 Aktionsdiagnoser. Det vil sige den diagnose, der ved udskrivning eller afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb, og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsprogram.

12

Diagnoser Den hyppigst forekomne diagnose1 i ”storforbrugergruppen” var ”akut bronkitis”, som i 2013 gav

anledning til 753 akutte kontakter. Børnene indgik i denne opgørelse med alle deres registrerede

aktionsdiagnoser, men antallet af unikke børn med den enkelte diagnose fremgår også af tabellen

(tabel 2).

Tabel 2. De 5 hyppigste aktionsdiagnoser2 hos børnene i ”storforbrugergruppen” (n=8.754). I alt havde denne gruppe 47.552 akutte kontakter, men kun den ca. 1/3 af kontakterne (15.060) med diagnoseregistrering indgår i opgørelsen.

Aktionsdiagnose1 Akutte kontakter (%)

Antal unikke patienter

Akut bronkitis 753 (5) 571

Virussygdom (ikke specificeret årsag eller lokation) 659 (4) 587

Kramper IKA 547 (4) 367

Smerter i bughule og bækken 537 (3) 425

Anden gastroenteritis og colitis (ikke specificeret årsag eller lokation)

488 (3) 433

De øvrige hyppige diagnoser i ”storforbrugergruppen” ses i bilaget (figur 2). Det ses, at de hyppigst

forekomne aktionsdiagnoser blandt ”storforbrugernes” akutkontakter kan omfattes af

diagnosegrupperingerne: Øvre luftvejsbesvær, mave/tarminfektioner, urinvejsinfektioner og

neurologi.

Forbrug af sundhedsydelser ”Storforbrugerne” stod for 28 % (47.452) af alle akutte kontakter og havde i gennemsnit 5,7 akutte

kontakter per år. Størstedelen af disse kontakter (58 %) foregik dog hos vagtlægen. Udover at

storforbrugerne havde flere akutte kontakter, havde de også et større forbrug af andre

sundhedsydelser. De blev oftere indlagt, de havde flere indlæggelsesdage, flere ambulante besøg

og flere konsultationer i almen praksis (bilag, figur 3). Det betyder, især forklaret af de akutte

indlæggelser, at de gennemsnitlige omkostninger til sundhedsydelser til ”storforbrugerne” var

58.000 kr. per år. Det er ca. 10 gange mere end de gennemsnitlige omkostninger til

sundhedsydelser til børn. De samlede sundhedsomkostninger til ”storforbrugerne” var 504 mio. kr.

svarende til 22 % af de samlede sundhedsomkostninger til børn.

Alder og køn Blandt ”storforbrugerne” var der en mindre overrepræsentation af drenge (54 %), og børnene var

yngre sammenlignet med hele børnepopulationen (bilag, figur 3). Medianalderen var 2,9 år, og 70

1 Aktionsdiagnoser. Det vil sige den diagnose, der ved udskrivning eller afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb, og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsprogram. Alle aktionsdiagnoser for børn i ”2 procentgruppen” er inkluderet, hvilket vil sige, at samme barn kan indgå med flere aktionsdiagnoser. 2 Aktionsdiagnoser. Det vil sige den diagnose, der ved udskrivning eller afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb, og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsprogram.

13

% af børnene var under 4 år i ”storforbrugergruppen”. Medianalderen i hele børnepopulationen var

7,3 år.

Kommuneforskelle I gennemsnit var 2,5 % af børnene i Region Hovedstaden ”storforbrugere”, men der var en

markant geografisk variation (figur 2). Det var særligt kommunerne på Vestegnen, som havde en

høj forekomst af ”storforbrugere”, men også i den nordligste del af regionen sås en høj forekomst.

Der er i denne opgørelse ikke taget højde for forskelle i alderssammensætning mellem

kommunerne, som evt. kan forklare noget af forskellen, idet det især var de yngste børn, som

havde mange akutte kontakter1.

Figur 2. Andel (i procent) af ”storforbrugere”* (børn med ≥ 4 akutte kontakter*) i kommunerne i Region Hovedstaden i 2013.

Udvikling over tid Såfremt de børn som er ”storforbrugere” forbliver ”storforbrugere” de efterfølgende år, kunne det

være en mulig målgruppe i forhold til en intervention. Det blev derfor undersøgt, hvordan

udviklingen over 3 år var for ”storforbrugergruppen”. Her blev taget udgangspunkt i

”storforbrugerne” i 2012 (n=8.766). Heraf var, som det fremgår af figur 3, kun 22 % også

”storforbrugere” i 2013. Det ser dermed ud til, at ”storforbrugerne” er en omskiftelig gruppe.

1 Ved at se på befolkningssammensætningen på Danmarks Statistik kan der ses nogen sammenhæng mellem en høj andel af akutforbrugere og en stor andel småbørn (0-5 år). Ishøj, Glostrup og Brøndby har fx en høj andel af småbørn, men der er også kommuner med en stor andel småbørn som ikke har så stor mange ”storforbrugere”, fx København, Gladsaxe og Frederiksberg. Reference: Nyt fra Danmarks Statistik 2015. nr. 535.

14

Figur 3. Udviklingen over tid i ”storforbrugergruppen” (≥ 4 akutte kontakter). Figuren viser for ”storforbrugere” i år 2012, hvor mange akutte kontakter de har det efterfølgende år.

Jo yngre ”storforbrugerne” var, desto større var sandsynligheden for, at de også var

”storforbrugere” det efterfølgende år. For 0-årige ”storforbrugere” (n = 1056 i 2012) var 41 % også

”storforbrugere” det efterfølgende år. Dette faldt jævnt med alderen (data ikke vist) og for 13 til 17-

årige børn (n = 835 i 2012) var det kun 13 %, som også var ”storforbrugere” det efterfølgende år.

Udviklingen over tid for ”storforbrugergruppen” er yderligere undersøgt ved at følge

”storforbrugerne” over flere år. I figur 4 ses, at når der defineres en kohorte af alle 1-årige

”storforbrugere” i 2009 ses et markant aftagende akutforbrug over de efterfølgende år.

Akutforbruget var dog efter 4 år stadig signifikant øget i forhold til akutforbruget hos børn, som ikke

var storforbrugere i 2009, men forskellen var meget beskeden sammenlignet med udgangspunktet.

15

Figur 4. Antallet af akutte kontakter for ”storforbrugere”. Udgangspunktet var alle 1-årige som i 2009 var ”storforbrugere” (≥ 4 akutte kontakter), som så er fulgt frem til 2013 og sammenlignet med børn med færre akutte kontakter.

Der fandtes et lignende billede for de øvrige aldersgrupper (2-3 årige, 4-6 årige og 7-12 årige, bilag

figur 4).

For yderligere at undersøge for eventuelle sammenhænge mellem ”storforbrugerstatus” et år og

det efterfølgende blev betydningen af børnenes diagnoser undersøgt. Som tidligere nævnt, var det

kun for ca. 1/3 af kontakterne, at der var en diagnoseregistrering. Den hyppigst forekomne

diagnose hos børn, som både var ”storforbrugere” i 2012 og 2013 (n = 1.929) var akut bronkitis,

som 6 % af børnene havde. Ved gruppering af diagnoser (bilag, figur 5), sås også kun beskeden

variation mellem børnene i de forskellige diagnosegrupperingers risiko for at være ”storforbruger”

det efterfølgende år. Den største variation var mellem ”storforbrugere” med mave-tarminfektioner

(811 akutte kontakter i 2012) og ”storforbrugere” med urinvejsinfektioner (410 akutte kontakter i

2012), hvor det var hhv. 31 % og 20 % af de akutte kontakter i 2012, som sås hos børn/unge, som

også var storforbrugere i det efterfølgende år.

Samlet tyder det således på, at det især var de mindste børn som var ”storforbrugere” to år i træk,

men at børn ser ud til at vokse sig fra at være ”storforbrugere”. Dette ser ud til at være uafhængigt

af diagnosen.

16

Børn med øvre luftvejsbesvær Med udgangspunkt i en række generelle overvejelser samt de 4 diagnosegrupperinger, som

kendetegnede ”storforbrugergruppen”, beskrives børn med øvre luftvejsbesvær her nærmere.

Gruppen omfatter en række diagnoser1, og det skal igen nævnes, at der kun indgik diagnoser fra

kontakter i hospitalsregi. Af de 8.632 børn som indgik i gruppen af børn med øvre luftvejsbesvær,

var det 22 %, som også var ”storforbrugere”.

Forbrug af sundhedsydelser Børn med øvre luftvejsbesvær havde i gennemsnit 2,6 akutte kontakter per år svarende til i alt

22.442 akutte kontakter. Heraf var 47 % var indlæggelser, 46 % vagtlægekontakter og 7 %

skadestuekontakter. Forbruget af akutte kontakter var skævt fordelt, idet 26 % af børnene stod for

62 % af de akutte kontakter, som børn med øvre luftvejsbesvær havde (dvs. 13.872 akutte

kontakter). Herudover havde børn med øvre luftvejsbesvær 8,5 årlige planlagte kontakter, hvoraf

56 % var kontakter i almen praksis, 27 % ambulante besøg, 2 % indlæggelser og 15 %

speciallægekontakter.

Aldersfordeling Børn med øvre luftvejsbesvær (n=8.632) havde en medianalder på 4 år.

Diagnoser • De hyppigst forekomne diagnoser i gruppen af børn med øvre luftvejsbesvær var ”astma”

(n=3344), ”akut bronkitis” (n=1510) og ”pseudocrop og akut epiglottis” (n=1142). Der var

begrænset overlap mellem forekomsten af de enkelte inkluderede diagnoser for øvre

luftvejsbesvær. Der var fx 7 % af børnene med ”astma”, som også havde diagnosen ”akut

bronkitis”.

• De fleste akutte kontakter sås for diagnoserne ”akut bronkitis”, ”pseudocrop og akut

epiglottis” samt ”mikrobakteriel lungebetændelse”.

• Det var børn som typisk havde flere diagnoser. Når der ses på alle aktionsdiagnoser, havde

børn med øvre luftvejsbesvær i gennemsnit 2,6 diagnoser.

Udvikling over tid For at se på om børn med øvre luftvejsbesvære vedvarende havde mange akutte kontakter blev

der defineret en kohorte omfattende alle børn på 1 år i 2009 med mindst en kontakt med de

pågældende diagnoser (n=1004). Denne kohorte blev så fulgt frem til og med 2013 med hensyn til

antallet af akutte kontakter. Børn med astma (n=252) indgår i kohorten af børn med øvre

luftvejsbesvær, men er desuden vist separat på grund af gruppens størrelse.

Det ses (figur 5), at 1-årige børn med øvre luftvejsbesvær ved udgangspunktet i 2009 havde

markant flere akutte kontakter end børn uden disse diagnoser. Forskellen blev udlignet over de

efterfølgende år, så forskellen fremstod meget beskeden, men dog signifikant i 2013.

1 Følgende diagnoser er indeholdt i definitionen: Pseudocrop og akut epiglottis, akut bronkitis, akut halsbetændelse, akutte infektioner i øvre luftveje med flere og ikke specificerede lokalisationer, virus-lungebetændelse IKA, lungebetændelse forårsaget af ikke nærmere specificeret mikroorganisme, høfber og allergisk rinitis og respirationsinsufficiens IKA.

17

Figur 5. Antallet af akutte kontakter for børn med øvre luftvejsbesvær over tid. Udgangspunktet er alle 1-

årige i 2009 med en diagnose fra denne gruppe, som så er fulgt frem til 2013 og sammenlignet med børn

uden disse diagnoser. Forbruget er desuden vist separat for børn med diagnosen astma, som også indgå i

diagnosegrupperingen øvre luftvejsbesvær.

På tilsvarende vis blev der defineret kohorter for 2-3 årige, 4-6 årige og 7- 12 årige som i 2009

havde en diagnose hørende til diagnosegrupperingen øvre luftvejsbesvær (bilag, figur 6). Dette

viste, at for børn over 4 år med øvre luftvejsbesvær så der ud til at være et mere varigt øget antal

akutte kontakter, men forskellen fremstod begrænset sammenlignet med forskellen ved baseline i

2009.

Samlet er vurderingen, at forebyggelsespotentialet er begrænset i forhold til en intervention

målrettet børn, som allerede har mange akutte kontakter på grund af øvre luftvejsbesvær.

6.3. Faktorer associeret til et stort forbrug af akutte sundhedsydelser

Der blev udført en række analyser af, hvilke faktorer som var associeret til risikoen for, at barnet

var ”storforbruger” (≥ 4 akutte kontakter per år). De inkluderede faktorer var: søskendeposition,

mors alder ved fødsel, forældrenes etnicitet, forældrenes uddannelsesniveau samt forældrenes

eget forbrug af sundhedsydelser. Der blev for forældrene som for børnene foretaget en

kategorisering, hvor minimum 4 akutte kontakter per år blev defineret som ”storforbrug”.

18

Der fandtes en række signifikante associationer mellem de ovennævnte faktorer og risikoen for, at

barnet var ”storforbruger” (figur 6). Efter at der var justeret for barnets alder og køn og for de øvrige

mulige forklarende variable sås, at

• Forældrenes uddannelsesniveau havde stor betydning. Børn med forældre uden

uddannelse udover grundskolen havde en markant øget risiko for at være ”storforbrugere”.

Såfremt begge forældre ikke havde en uddannelse havde barnet 78 % større risiko for at

være ”storforbruger”.

• Børnenes søskendeposition havde betydning. Førstefødte børn havde 33 % større risiko

for at være ”storforbrugere” sammenlignet med børn, der var født som nr. 3 i en familie.

Morens alder ved fødslen var også af betydning. Børn med unge mødre (16-25 år ved

fødslen) havde 37 % større risiko for at være ”storforbrugere”.

• Forældrenes herkomst havde betydning. Børn med en eller begge forældre, som var

indvandrer1 eller efterkommer1 havde en øget risiko for at være ”storforbruger” med hhv.

28 og 10 %.

• Begge forældres eget akutforbrug var af stor betydning idet risikoen for, at barnet var

”storforbruger” var øget 2,5 gang, hvis moren selv var ”storforbruger”, og 2 gange hvis

faren var ”storforbruger”.

Der sås således en række sammenhænge, der kunne tyde på, at der findes et familiemønster

blandt især familier uden uddannelse, hvor både børn og voksne har mange akutte kontakter.

1 Baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om befolkningsforhold. Der er ikke skelnet mellem vestligt og ikke vestligt oprindelsesland.

19

Figur 6. Betydningen af socioøkonomiske variable og forældrenes akutforbrug for barnets risiko for at være storforbruger (≥ 4 akutte kontakter per år). Resultaterne er fra en logistisk regressionsanalyse, hvor der desuden er justeret for de viste variable samt barnets alder og køn.

Der sås også betydning af forældrenes kontakter i almen praksis. Børn, hvis forældre havde

mange kontakter i almen praksis (≥ 10 kontakter per år), var oftere ”storforbrugere” end børn, hvis

forældre havde færre kontakter. Her sås ligeledes betydning af begge forældres brug af almen

praksis (figur 7). Et barn, hvis mor havde ≥ 10 kontakter hos almen praksis, havde knap 3 gange så stor risiko for at være ”storforbruger”, som et barn, hvis mor havde ≤ 5 kontakter. Denne risiko blev yderlig øget, såfremt faren også havde mange kontakter. I samme figur præsenteres også

sammenhængen mellem forældrenes akutforbrug og barnet risiko for at være ”storforbruger”. Her

ses, at såfremt moren havde mange akutte kontakter (≥ 4) var barnets risiko for at være

”storforbruger” øget knap 5 gange. Såfremt faren var ”storforbruger” var barnets risiko for at være

”storforbruger” øget 4 gange. Disse associationer mellem barnets risiko for at være ”storforbruger”

og forældrenes akutforbrug er stærkere end de førnævnte (side 20, dot 3). Det skyldes, at der i

analysen i figur 7 ikke er justeret for forældrenes uddannelsesniveau, herkomst, søskendeposition

samt morens alder ved fødslen.

20

Figur 7. Betydningen af forældrenes forbrugsmønster for barnets risiko for at være storforbruger (≥ 4 akutte kontakter per år). Resultater fra logistiske regressionsanalyser, hvor der også er justeret for barnet alder og køn. Der er udført en analyse angående akut forbrug og en anden analyse angående kontakter i almen praksis.

Disse stærke sammenhænge mellem børn og deres forældres forbrugsmønster kan tænkes at

skyldes, at familierne er mere sygdomsramte på grund af arvelige sygdomme, og dermed har

behov for flere sundhedsydelser. Derfor blev diagnosemønsteret (hyppigste diagnoser ved

akutkontakt) sammenlignet mellem forældre, hvor en eller begge var ”storforbrugere” i forhold til,

om barnet også var ”storforbruger”. Dette viste et ensartet mønster, hvor diagnosen ”lægelig

observation for og vurdering af personer mistænkt for sygdom” var den hyppigst forekomne

diagnose hos forældre med ”storbrug” uanset om deres barn/unge også var storforbruger (figur 8).

Der tyder således ikke på, at var et specifikt sygdomsmønster præget af fx arvelige sygdomme i

familier, hvor både børn/unge og deres forældre er ”storforbrugere”.

21

Figur 8. Diagnoser ved akutkontakt (20 hyppigste) blandt forældre med storforbrug (≥ 4 akutte kontakter) opdelt efter om deres barn/unge også er storforbruger.

De stærke associationer mellem barnets akutforbrug og både forældrenes eget akutforbrug samt

uddannelsesniveau kunne tænkes at indgå som inklusionskriterie ved en eventuel intervention. Der

blev derfor også lavet en række analyser, hvor der med basis i år 2009 blev foretaget en opdeling

af alle 1-årige med hensyn til forældrenes uddannelsesniveau og akutte sundhedskontakter. Som

forventet, havde de 1-årige i 2009 flere akutte kontakter, hvis deres forældre ikke havde en

uddannelse, men når de blev fulgt de efterfølgende år forsvandt denne effekt (figur 9). Ligeledes

sås med udgangspunkt i 1-årige i 2009 opdelt i forhold til forældrenes forbrug af sundhedsydelser,

at der var en markant effekt heraf i 2009, men at denne effekt aftog meget/forsvandt over de

kommende år (bilag, figur 7).

Barn og en eller begge forældre er ”storforbrugere” Ikke barnet, men en eller begge forældre er ”storforbrugere”

22

Figur 9. Antallet af akutte kontakter for 1-årige børn i 2009 opdelt i forhold til forældrenes uddannelsesniveau samt udvikling i forbrug frem til og med år 2013.

Det tyder således ikke på, at det vil være relevant med interventioner, som inkluderer familier på

baggrund af uddannelsesniveau eller forældrenes eget forbrugsmønster, da det også ser ud til, at

børnene i vid udstrækning vokser sig fra deres øgede antal akutte kontakter.

23

7. Diskussion

Udgangspunktet for analysen var at undersøge, om der kunne identificeres specifikke målgrupper

(fx mht., alder, diagnoser eller forbrugsmønster), som kunne danne grundlag for en målrettet

intervention, som skulle tilstræbe et mere hensigtsmæssigt forbrug af sundhedsydelser. Dette var

med inspiration i tilsvarende analyser og erfaringer på voksenområdet. Den overordnede

konklusion var, at der ikke kunne peges på sådanne specifikke målgrupper, især fordi det var

alvorlige diagnoser, som sås hos de børn, der modtog flest sundhedsydelser. Desuden fandtes, at

børns forbrugsmønster var meget både aldersafhængigt, hvor de mindste børn modtog flest

sundhedsydelser, og også dynamisk i det de fleste børn voksede fra deres store forbrug.

Koncentration af forbrug af sundhedsydelser blandt børn Det sås tydeligt i analysen, at der blandt børn var en lille gruppe, som modtog mange

sundhedsydelser. Det tydede dog også på, at det var børn med alvorlige sundhedsproblemer, og

de må derfor formodes at have brug for den hjælp, som de fik. Diagnosebilledet var desuden

relativt bredt, hvorfor det formentlig vil være flere forskellige interventioner/målgrupper der ville

skulle tænkes i. Det er således umiddelbart ikke noget der tyder på, at der kan være et

forebyggelsespotentiale ift. denne gruppe.

Børn med mange akutte kontakter Generelt anses et stort forbrug af akutte sundhedsydelser som uhensigtsmæssigt, da det ikke

sikrer samme grundlag for et sammenhængende forløb, som der fx er mulighed for ved egen læge.

I denne undersøgelse sås, at en stor gruppe børn havde mange akutte kontakter uden, at de

umiddelbart havde alvorlige diagnoser. Der var her udelukket diagnoser relateret til fødsel, cancer

og ulykker, og de hyppigste diagnoser som børnene med mange akutte kontakter havde, var

relateret til øvre luftvejsbesvær, mave-tarminfektioner og urinvejsinfektioner.

Selvom børnene var identificeret ud fra deres mange akutte kontakter, havde de også et større

forbrug af øvrige regionale sundhedsydelser og var således dyre. De gennemsnitlige årlige

omkostninger til et barn med mange akutte kontakter var 58.000 kroner. Det var ca. 10 gange

mere end den gennemsnitlige omkostning til sundhedsydelser til børn.

Det er således en interessant gruppe at få en større forståelse af. Det der kunne ses i analyserne

var, at ”storforbrugerne” typisk var mindre børn, 70 % var under 4 år, og i løbet af få år ændrede

deres mønster sig, så deres forbrug blev normalt (svarende til gennemsnittet). Det sås også, at

børn med mange akutte kontakter typisk havde yngre mødre, forældre uden uddannelse, og

forældre som også selv havde 4 eller flere årlige akutte kontakter i sundhedsvæsnet. Det sås også,

at flere førstefødte børn havde mange akutte kontakter. Hertil kom, at der sås stor geografisk

variation mellem forekomsten af ”storforbrugere” mellem kommunerne i Region Hovedstaden,

hvilket formentlig er en afspejling af de stærke sammenhænge mellem social baggrund og risikoen

for at være storforbruger.

Det vurderes, at ”storforbrugergruppen” dækker over forskellige situationer:

o At børnene er syge, men at de kunne have undgået den akutte kontakt. Er

forældrene fx ikke vejledt tilstrækkeligt i medicinering af astma, diabetes eller allergi,

kan det forværre sygdommen og give anledning til en akut kontakt.

24

o At børnene er syge, men ud fra et sundhedsfagligt perspektiv ikke behøves akut

professionel hjælp. Det kan fx dreje sig om børn med let feber, ondt i maven eller

forkølelser.

o At børnene er mere syge end gennemsnittet, og den akutte kontakt er nødvendig.

Der kan ikke på baggrund af denne undersøgelse gives en vurdering af omfanget af akutte

kontakter, som fra et sundhedsfagligt synspunkt er unødvendige. Det synes dog at være

opfattelsen blandt fagfolk på børneområdet, at der er en ikke ubetydelig andel kontakter, som ikke

var nødvendige, såfremt forældrene var bedre rustede i forhold til at håndtere almindelig sygdom

hos deres børn.

Forældrenes sociale position og børns sundhed og sygelighed Det er velbeskrevet, at der for voksne er en sammenhæng mellem lavere socialstatus, dårligere

sundhedstilstand og øget forekomst af en lang række kroniske sygdomme1. Tilsvarende er det

også velbeskrevet, at sammenhængen mellem social position og sundhed etableres tidligt i livet2.

Allerede ved fødslen ses store sociale forskelle idet spædbarnsdødeligheden er større blandt børn

født af mødre med kort uddannelse ligesom risikoen for for tidlig fødsel samt lav fødselsvægt er

større. Der tegner sig også et billede af, at der er sammenhæng mellem udbredelsen af kroniske

sygdomme hos børn og deres sociale baggrund3, og for en livsstilssygdom som overvægt er

sammenhængen veldokumenteret4. Omkring børns brug af sundhedsvæsenet er der også tegn på

sociale forskelle. De forebyggende børneundersøgelser bruges i større grad af familier med høj

social baggrund5. Det kunne således også være på grund af en større forekomst af sygdom hos

både forældre og børn i socialt mindre velstillede familier, at der sås sammenhæng mellem børn

og deres forældres forbrug af akutte sundhedsydelser. Ud fra den sammenligning af diagnoser,

som blev lavet mellem forældre med et stort akutforbrug alt efter, om deres barn også havde et

stor akutforbrug, sås dog ikke en sådan forskel. Så det tyder mere på, at der er tale om et

adfærdsmønster med mange akutte kontakter uden, at det kan tilskrives en ophobning af sygdom i

socialt dårligt stillede familier. Det må dog her bemærkes, at der er tale om en relativ simpel

sammenligning, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der også er tale om forskelle i

sygdomsmønsteret.

Analysens begrænsninger Det skal især bemærkes, at der kun indgik oplysninger om diagnoser for kontakter i

hospitalsvæsnet. Kontakter hos egen læge samt vagtlæge indgik, men ikke med diagnoser. Det er

derfor ikke det fulde diagnosebillede, der beskrives. Det må formodes, at det er de lidt alvorligere

diagnoser, som er med, mens de mindre alvorlige diagnoser, fx omkring feber i almen praksis ikke

er med. Det vurderes dog ikke at påvirke de overordnede konklusioner.

Analysen omfattede de regionale sundhedsudgifter. Det kunne have været relevant også at

inkludere oplysninger om brug af kommunale sundhedsydelser. Især tænkes på den kommunale

sundhedspleje, da det var de yngste børn, som havde mange akutte kontakter. Det kunne dels

1 Sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2013. Region Hovedstaden 2014. 2 Ulighed i sundhed – årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen 2011. 3 Sociale forholds betydning for håndtering af børn med kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen 2012. 4 Overvægt blandt børn i Region Hovedstaden (ny rapport fra SIF) + evt. supplerende referencer 5 Non-participation in preventive child health examinations at the general practioner in Denmark: a register based study. Scandinavian journal of primary health care 2008; 26(1): 1-5.

25

være interessant i forhold til, om det var muligt at bruge oplysninger fra sundhedsplejen til at

identificere de børn, som blev/var fx ”storforbrugere”. Desuden ville det ud fra et overordnet

perspektiv være interessant også at se sammenhængen mellem forbrug i alle sektorer, da det

samfundsøkonomisk er billigere, hvis fx lidt flere besøg af sundhedsplejen kunne føre til færre

regionale sundhedskontakter.

Det skal også bemærkes, at analysen er udført på data fra 2013 og dermed før 1813 kom til.

Analysen giver derfor ikke viden om, hvordan ophør af lægevagtordningen og indførsel af 1813

eventuelt ændrer disse mønstre.

Videre perspektiver Analysen peger som nævnt ikke i retning af at arbejde videre med målgruppe specifikke

interventioner. Derimod sås meget stærke sammenhænge mellem forældrenes

uddannelsesniveau og børnenes brug af akutte sundhedsydelser, som det vil være spændende at

få mere viden om. Når uddannelsesniveauet har så stor en betydning tyder det på, at der kan være

tale om, at øget almen viden om børns mere almindeligt forekomne sygdomme kan betyde et

andet adfærdsmønster i forhold til at søge akut hjælp i sundhedsvæsnet. Det er en opfattelse, som

stemmer overens med fagfolks mere subjektive oplevelser af, at der fra et sundhedsfagligt

synspunkt er mange unødvendige akutte kontakter på børneområdet.

For at blive klogere på årsagerne til børns akutte kontakter, er der derfor igangsat en kvalitativ

undersøgelse, hvor fagpersoner fra forskellige sektorer interviewes om deres oplevelser samt

eventuelle forslag til, hvad der eventuelt kunne gøres for at fremme et mere hensigtsmæssigt

forbrug. Denne undersøgelse afsluttes i maj 2017, og hvorvidt det kunne være relevant at afprøve

en intervention på området, bør beror på en samlet vurdering af denne kvantitative registeranalyse

samt den igangværende kvalitative undersøgelse.

26

8. Bilag

8.1. Medlemmer af referencegruppen

Klaus Børch, ledende overlæge, Hvidovre og Amager Hospital

Anne Brødsgaard Madsen, klinisk forsker, Hvidovre og Amager Hospital

Annelise Lisbeth Berthelsen, ledende oversygeplejerske, Nordsjællands Hospital

Susanne Vinkel Koch, overlæge, Region Hovedstaden Psykiatri

Marika Møller, praktiserende læge, KAP-H

Susanne Dahl, ledende sundhedsplejerske, Frederiksberg Kommune

Merete Eshøj Thomsen, ledende oversygeplejerske, Herlev Gentofte Hospital

Ann-Britt Kiholm Kirkedal, afd. Læge, Herlev Gentofte Hospital

27

8.2. Supplerende resultater

Figur 1. De hyppigste aktionsdiagnoser

1 hos børnene i ”2 procentgruppen” (n=7.105) med flest indlæggelser.

Det samlede antal sengedage for gruppen er 104.394 dage, og de samlede omkostninger er 1.072 mio. kr.

1 Aktionsdiagnoser. Det vil sige den diagnose, der ved udskrivning eller afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb, og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsprogram. Alle aktionsdiagnoser for børn og unge i ”2 procentgruppen” er inkluderet, hvilket vil sige at samme barn/unge kan indgå med flere aktionsdiagnoser.

28

Figur 2. De hyppigste aktionsdiagnoser1 hos børnene i ”storforbrugergruppen” (n=8.754). I alt havde denne gruppe 47.552 akutte kontakter, men kun den ca. 1/3 af kontakterne (15.060), hvor der er diagnoseregistrering indgår i opgørelsen.

1 Aktionsdiagnoser. Det vil sige den diagnose, der ved udskrivning eller afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb, og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsprogram. Alle aktionsdiagnoser for børn og unge i ”2 procentgruppen” er inkluderet, hvilket vil sige at samme barn/unge kan indgå med flere aktionsdiagnoser.

29

Figur 3. Forbrug af sundhedsydelser blandt ”storforbrugerne” (≥ 4 akutte kontakter) samt alders- og kønsfordeling.

Figur 4. Antallet af akutte kontakter per år for ”storforbrugere” (≥ 4 akutte kontakter). Udgangspunktet er alle 1-årige, 2 til 3-årige, 4 til 6-årige og 7 til 12-årige som i 2009 var ”storforbrugere”, som så er fulgt frem til 2013 og sammenlignet med børn med færre akutte kontakter.

30

Figur 5. Betydningen af diagnoser (grupperet) for at være ”storforbruger” (≥ 4 akutte kontakter per år) to år i træk.

31

Figur 6. Antallet af akutte kontakter for børn med øvre luftvejsbesvær over tid. Udgangspunktet er forskellige aldersgrupper i 2009 med en diagnose fra denne gruppe, som så er fulgt frem til 2013 og sammenlignet med børn uden disse diagnoser.

32

Figur 7. Antallet af akutte kontakter for 1-årige børn i 2009 opdelt i forhold til forældrenes eget forbrug af akutte sundhedsydelser samt udvikling i forbrug frem til og med år 2013.

33