3
20 pharma 5 · 2018 Karriere ”Jeg fandt ud af, at jeg faktisk har det godt, hvor jeg er” Af Christian K. Thorsted. Foto: Camilla Schiøler Jane Rank Nielsen og Minella Zojicic blev parret i den seneste årgang af Pharmadanmarks mentorordning. Her fortæller de om deres udbytte af deltagelsen. Både mentor og mentee har fået noget ud af investeringen i ordningen. I Pharmadanmarks mentorordning deler mentoren på den ene side ud af sin viden og kan samtidig blive udfordret af en ’ny generation’. På den anden side kan menteen bliver hjulpet på vej i karrieren. Jane Rank Nielsen og Minella Zoji- cic fra den seneste årgang er et godt eksempel på denne gensidige gevinst. ”Det, jeg får ud af at være mentor, er naturligvis først og fremmest tilfredsstillelsen ved at kunne hjælpe en ung kolle- ga inden for fagområdet. Men personligt får jeg også rusket op i emner, som jeg måske ikke lige beskæftiger mig med i mit nuværende job. Så egentlig er mentorskabet med til at holde mig til ilden. I øjeblikket har jeg fx ikke direkte ledelse i mit job, men jeg har haft samtaler med mine mentees, som har givet mig anledning til at tænke over, hvad jeg ville gøre, hvis jeg nu var leder i de situationer,” siger Jane Rank Niel- sen, der er Director i Quality Intelligence and Inspections hos Novo Nordisk.

Af Christian K. Thorsted. Foto: Camilla Schiøler ”Jeg ... · pharma 5 ·2018 21 Der er ansøgningsfrist til mentorordningen 12. august og kick-off møde for nye mentorpar den 28

  • Upload
    others

  • View
    5

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Af Christian K. Thorsted. Foto: Camilla Schiøler ”Jeg ... · pharma 5 ·2018 21 Der er ansøgningsfrist til mentorordningen 12. august og kick-off møde for nye mentorpar den 28

20 pharma 5 · 2018

Karriere

”Jeg fandt ud af, at jeg faktisk har det godt, hvor jeg er”

Af Christian K. Thorsted. Foto: Camilla Schiøler

Jane Rank Nielsen og Minella Zojicic blev parret i den seneste årgang af Pharmadanmarks mentorordning. Her fortæller de om deres udbytte af deltagelsen. Både mentor og mentee har fået noget ud af investeringen i ordningen.

I Pharmadanmarks mentorordning deler mentoren på den ene side ud af sin viden og kan samtidig blive udfordret af en ’ny generation’. På den anden side kan menteen bliver

hjulpet på vej i karrieren. Jane Rank Nielsen og Minella Zoji-cic fra den seneste årgang er et godt eksempel på denne gensidige gevinst.

”Det, jeg får ud af at være mentor, er naturligvis først og fremmest tilfredsstillelsen ved at kunne hjælpe en ung kolle-ga inden for fagområdet. Men personligt får jeg også rusket op i emner, som jeg måske ikke lige beskæftiger mig med i mit nuværende job. Så egentlig er mentorskabet med til at holde mig til ilden. I øjeblikket har jeg fx ikke direkte ledelse i mit job, men jeg har haft samtaler med mine mentees, som har givet mig anledning til at tænke over, hvad jeg ville gøre, hvis jeg nu var leder i de situationer,” siger Jane Rank Niel-sen, der er Director i Quality Intelligence and Inspections hos Novo Nordisk.

Page 2: Af Christian K. Thorsted. Foto: Camilla Schiøler ”Jeg ... · pharma 5 ·2018 21 Der er ansøgningsfrist til mentorordningen 12. august og kick-off møde for nye mentorpar den 28

pharma 5 ·2018 21

Der er ansøgningsfrist til mentorordningen 12. august og kick-off møde for nye mentorpar den 28. august 2018 kl. 17-20.

Mentorordningen er et tilbud til dig, som, uanset hvor du er i din karriere, har lyst til at få sparring på din faglige og personlige udvikling. Sammen med en mentor kan du reflektere over din karrie-re, dine mål og dine udfordringer. Du kan lade dig inspirere af mentors viden og erfaringer og få sparring på dine egne overvejelser. Eller måske har du modsat en masse erfaringer, som du ger-ne vil dele ud af som mentor for en mindre erfa-ren fagfælle.

Et mentorforløb er et samspil mellem to perso-ner ud fra fælles faglige referencerammer: den mere erfarne, mentoren, og den, der søger spar-ring på sin karriereudvikling, menteen. Mentor deler ud af sine erfaringer, lytter, spørger ind og hjælper mentee til at hjælpe sig selv. Mentees udbytte er større indsigt og bedre mulighed for personlig udvikling og karriereudvikling. Mentor udvikler på den anden side sine kompetencer in-den for kommunikation og rådgivning og bliver udfordret af mentees måde at se verden på. Et mentorforløb under Pharmadanmarks ordning forløber over et år. Læs mere på www.pharmadanmark.dk

Pharmadanmarks mentorordning

Page 3: Af Christian K. Thorsted. Foto: Camilla Schiøler ”Jeg ... · pharma 5 ·2018 21 Der er ansøgningsfrist til mentorordningen 12. august og kick-off møde for nye mentorpar den 28

22 pharma 5 · 2018

Det er hendes sjette forløb som men-tor, og det har været meget forskellige ting, hendes mentees har haft brug for hjælp til at finde svar på. Hun nævner nogle af de typiske spørgsmål:• Er jeg i det rigtige job?• Hvis jeg skal blive i dette job, hvad er

det så, jeg skal gøre for at blive mere tilfreds?

• Hvis jeg skal skifte, hvad er det så, jeg skal skifte til?

• Hvordan håndterer jeg relationen til min nærmeste chef eller en chef læn-gere oppe i systemet?

• Hvordan bliver jeg en god projektle-der?

”Når mentorforløbet starter, kommer mentee med et specifikt udgangspunkt for, hvad han eller hun gerne ville snak-ke om og gerne vil finde en eller anden løsning på. Men der sker mange ting i løbet af et år, så man kan sagtens kom-me ud for, at samtalerne undervejs ta-ger en helt anden drejning,” siger Jane Rank Nielsen.

Kan give afklaringHun fortæller, at et vellykket mentorfor-løb godt kan få en hel anden udgang, end mentee egentlig forestillede sig.

”Jeg har oplevet, at samtalerne kan give en afklaring, som gør, at mentee ender et andet sted end ’jeg skal bare have et nyt job’ – at de er blevet tilfred-se i det job, de har. Samtalerne har fået sat nogle tanker i gang om, at alting ikke altid er bedre et andet sted. Måske skal man ikke flygte fra nogle udfordrin-ger, men arbejde med noget hos sig selv,” siger hun og tilføjer:

”Men jeg har også oplevet, at nogle, der var i tvivl, faktisk endte med at få nyt job. Men det er selvfølgelig dem selv, der har taget beslutningen.”

Hun mener, at hun over årene har væ-ret ret konsistent i sin måde at være mentor på.

”Når vi starter forløbet, plejer jeg at sige til mentee, at det er utroligt vigtigt for mig, at jeg også ved noget om denne som person. Hvis jeg skal prøve at hjæl-pe mentee, så er jeg også nødt til at vide noget om det hele menneske, ikke kun

om dennes arbejdssituation. Det bety-der noget for, at vi får den fortrolighed, som bl.a. kommer af, at man kender hin-anden.”

Jane Rank Nielsen lægger også vægt på, at hun som mentor dels bruger sin egen erfaring og dels stiller spørgsmål til mentee.

”Et mentorforløb giver både gode råd og stiller spørgsmål, som mentee skal forholde sig til. Det er jo ikke ligesom ren coaching, hvor man selv skal finde alle løsningerne,” siger hun.

Ikke så tidskrævendeHun mener, at potentielle mentorer ikke behøver at frygte, at deres rolle alt for tidskrævende. Typisk bruger hun kun den tid, hun sidder over for mentee. Men der er alligevel nogle overvejelser, man skal gøre sig, før man påtager sig mentorrollen.

”Man skal have overskuddet til at gå ind i det, man skal have noget at give af. Jeg tænker også, at man gerne skal have prøvet meget forskellige ting. Ser man på min egen baggrund, har jeg både væ-ret leder, projektleder og specialist. Det synes jeg er en kæmpe fordel, fordi de menetees, jeg har haft, havde forskelli-ge behov. Jeg har kunnet tage noget op af både min baggage inden for ledelse, min projektledererfaring og min specia-listviden,” siger Jane Rank Nielsen, som dog understreger, at det ikke er ensbe-tydende med, at alle mentorer skal have så bred erfaring.

Retning på karrierenMinella Zojicic blev færdig som farma-ceut for halvandet år siden og er QA Ma-nager/Delegated QP hos Novartis Healt-hcare. Hun følte efter nogle måneder be-hov for hjælp til at få sat retning på sin karriere.

”Mit først mål var at blive farmaceut, og da det var lykkedes, skulle jeg jo fin-de ud af, hvad der så skulle ske. Man skal sætte sig et nyt mål, og det synes jeg var lidt svært som farmaceut. Derfor ville jeg gerne have noget input fra en erfaren fagkollega om, hvad man kan gøre. Det, jeg konkret gerne ville finde ud af, var, om jeg skal gå specialistvejen eller ledervejen,” fortæller hun.

Derfor ønskede Minella Zojicic da også en mentor, som havde prøvet beg-ge dele

”Hvordan bygger man sin karriere op, hvad skal jeg arbejde med, og hvilke kurser skal jeg tage? Låser man sig me-get fast i den verden, man starter i, og kan man ændre retning senere? Det er sådan nogle ting, jeg har gået og tænkt over.”

Blev afklaretMinella Zojicic nåede gennem samtaler-ne med Jane Rank Nielsen ret hurtigt frem til, at hun faktisk har det godt med den specialistrolle, hun spiller nu. Un-dervejs i forløbet udvidede hun endda rollen og blev Delegated QP.

”Der er gode udviklingsmuligheder i den specialistrolle, og dem skal jeg for-stå at udnytte. Det var meget rart at få en afklaring, så jeg ikke havde den der fornemmelse af stress over, om jeg nu var det rigtige sted. Går jeg glip af noget ? Altså at man tænker, om der er noget andet, der er bedre derude. Efterfølgen-de har vi så snakket om, hvad jeg kan gøre for at blive endnu bedre i den rolle, jeg har nu,” siger hun.

Minella Zojicic er glad for udbyttet af forløbet, men hun lægger vægt på, at det også har krævet en indsats af hen-de.

”Det er menteen selv, der skal lave benarbejdet. Sådan skal det være. Man får ikke tingene serveret. Og jeg tror heller ikke, at forløbet bliver lige så godt, hvis man ikke selv gøre noget for det. Så jeg er kommet op med emnerne, og så har Jane enten kommet med for-slag til løsninger eller stillet de rigtige spørgsmål. Det har virket rigtig godt,” slutter hun.