Aarhusianerne og Nationalpark Mols Bjerge

1

Aarhusianernes forhold til Nationalpark Mols BjergeEn analyse af potentialet for flere endagsbesøgende

På vegne af:

FO-Aarhus Frederiksgade 78C 8000 Aarhus C

Nationalpark Mols Bjerge Grenaavej 12 8410 Rønde

Udarbejdet af:Anders Elsig, cand.public Telefon: 3048 6283 Mail: [email protected] Layout: Karina Elsig

BillederAnders Elsig: side 1 & 4 Natinalpark Mols Bjerge: side 7, 12, 42, 46 & 54

© FO-Aarhus & Anders Elsig, 2014

Gengivelse af rapporten eller dele deraf er fuld tilladt med kildeangivelse.

3

Indholdsfortegnelse

Intro .......................................................................................................... side 4

1.1 Hvorfor denne rapport? ..................................................................... side 5

1.2 Hvad er formålet? ............................................................................... side 5

1.3 Hvem er målgruppen? ........................................................................ side 6

1.4 Hvad er det metodiske udgangspunkt? ............................................. side 6

1.5 Hvilke hypoteser ligger forud for undersøgelsen? ............................ side 8

1.6 Hvordan er spørgeskemaet bygget op? ............................................ side 10

1.7 Hvordan er spørgeskemaet distribueret? ......................................... side 11

Data ........................................................................................................ side 12

2.1 Hvor mange har besvaret spørgeskemaet?....................................... side 13

2.2 Hvordan er respondenternes sammensætning? .............................. side 13

2.3 Hvordan er det overordnede kendskab til parken? .......................... side 19

2.4 Hvordan er den overordnede brug af parken? ................................ side 24

2.5 Hvad betyder alder for kendskab og brug af parken? ..................... side 30

2.6 Hvad betyder afstand for kendskab og brug af parken? .................. side 32

2.7 Hvad betyder den familiære status for brug af parken? .................. side 34

2.8 Hvad betyder beskæftigelse for brug af parken? ............................. side 35

2.9 Hvad betyder daglig adgang til bil for brug af parken?................... side 36

2.10 Hvordan er betalingsvilligheden?.................................................. side 38

2.11 Hvad er ønskerne til fremtidig brug af parken? ............................ side 40

Konklusion ............................................................................................. side 42

3.1 Hvordan skal man tolke resultaterne? ............................................. side 43

3.2 Hvad er konklusionen? .................................................................... side 44

Idékatalog .............................................................................................. side 46

4.1 Hvad kan rapporten bruges til?

Kilder og appendiks .............................................................................. side 54

5.1 Hvilken litteratur og hvilke kilder er benyttet? .............................. side 55

5.2 Appendiks ........................................................................................ side 55

INT

RO

5

Intro

1.1 Hvorfor denne rapport?

Fra havnen i Aarhus kan du spejde over på bakkerne i Nationalpark Mols Bjerge. Kører du 40 minutter nordøstpå, kan du fra modsatte side se Aarhus fra et nationalparkperspektiv. Selvom afstanden i minutter og kilometer er overskuelig, er den mentale afstand mellem nationalparken og aarhusianerne tilsyneladende meget længere. Byboerne kender kun lidt til den 180 km2 store nationalpark på det sydlige Djursland og bruger området i begrænset omfang. Sådan er grundantagelsen i parkens sekretariat, der bygger på den daglige kontakt med mange gæster.

Holder antagelsen stik, er der en betydelig opgave i at introducere det store, lokale bypub-likum for Molslandet og engagere dem i det. Selvom Mols og Aarhus kan virke adskilte, er der kulturhistorisk set flere bånd, der knytter områderne sammen, end grænser, der skiller dem ad. Frem mod 2017 hvor Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad, er der en ene-stående mulighed for at genopdage og gentænke områdernes gensidighed. Byen producerer viden, puls og kreativitet. Nationalparken derimod rummer uslebne naturperler, frilufts-muligheder og et kulturhistorisk skattekammer, der kan skabe et rum for ro, rekreation og refleksion, som travle, hektiske byboer kan have behov for.

Men at aarhusianerne ikke kender eller bruger parken, er blot en antagelse. Denne rapport er blevet til for at synliggøre aarhusianernes reelle viden om og brug af nationalparken, så potentialet for at involvere flere aarhusianske endagsbesøgende kan afdækkes.

Undersøgelsen er lavet for oplysningsforbundet FO-Aarhus og finansieret af Nationalpark Mols Bjerge, som har været med til at sætte rammerne for arbejdet. Det konkrete spørge-skema er lavet i samarbejde med forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Michael Ejstrup, der bygger sin forskning på lignende spørgeskemaundersøgelser. Derud-over har jeg fået uvurderlig hjælp og gode råd fra statistikkyndige ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Lau Møller Andersen.

1.2 Hvad er formålet?

Rapporten har tre overordnede formål, der tilsammen skal undersøge forholdet til Natio-nalpark Mols Bjerge blandt folk i Aarhus Kommune. Rapporten skal afdække:

• hvad aarhusianerne kender til nationalparken.

• hvordan aarhusianerne bruger parken.

• hvilke tiltag aarhusianerne ønsker prioriteret, for at området bliver mere attraktivt at besøge for dem.

Rapportens resultater skal danne et videnbaseret grundlag for at iværksætte initiativer i parken, der målretter sig byfolkets ønsker og behov. Slutmålet er at opmuntre flere aarhu-sianske endagsbesøgende til at fordybe sig i nationalparkens natur-, kultur- og friluftsmæs-sige oplevelser i balance med nationalparken og lokale aktørers interesser.

6

1.3 Hvem er målgruppen?

Målgruppen for undersøgelsen er folk med fast bopæl i Aarhus Kommune. Hele populatio-nen, som det hedder med en statistisk term, er derfor 323.893 personer. Blandt Aarhus-bor-gerne er omkring 47 procent i beskæftigelse, omkring 12 procent er studerende, knap seks procent af arbejdsstyrken er ledige, og antallet af pensionister og efterlønnere i kommunen ligger på omkring 19 procent. Gennemsnitsalderen er 37,5 år (nyeste tal fra Aarhus Kom-mune og Danmarks Statistik).

Ambitionen med undersøgelsen er at ramme et udsnit, der så vidt muligt minder om po-pulationens demografiske sammensætning. Da målgruppens forhold til Nationalpark Mols Bjerge ikke tidligere har været under lup, er det som udgangspunkt undersøgelsens sigte helt åbent og eksplorativt at analysere aarhusianerne i bredden.

1.4 Hvad er det metodiske udgangspunkt?

Min metode, metodeovervejelser og dataindsamling vil jeg i de kommende afsnit beskrive relativt grundigt. Grunden er, at jeg ønsker en høj grad af reliabilitet. Det vil sige, at jeg el-ler andre på et senere tidspunkt skal kunne lave en tilsvarende undersøgelse. Det skal være muligt på samme vilkår at lave en senere effektmåling for at undersøge, om kommende initiativer ændrer aarhusianernes kendskab til og brug af Nationalpark Mols Bjerge.

Der findes to primære metodiske tilgange, som hver især kan vise interessante tendenser om populationens forhold til parken. Gennem en kvalitativ tilgang kan man undersøge en mindre fokusgruppe i dybden. Med en stor og broget population, som aarhusianerne udgør, kræver det dog en relativt stor og varieret fokusgruppe for tilnærmelsesvis at kunne bruge resultaterne til formålet. Derfor har jeg i stedet valgt en kvantitativ tilgang for at få så bredt et udsnit af aarhusianerne i tale.

Et webbaseret spørgeskema gennem udbyderen SurveyMonkey er skelettet for undersø-gelsen, og jeg har sigtet efter at nå mellem 1.000 og 1.500 respondenter. På den måde får den uundgåelige usikkerhed, som statistik altid er forbundet med, et rimeligt niveau. Har man været grundig med at sammensætte en repræsentativ respondentgruppe, så den ligner populationen, vil det være muligt at uddrage relativt pålidelige pointer om aarhusianerne som helhed.

Det kvantitative spørgeskema har både fordele og ulemper som metode. En af de store forde-le er, at det netop kan nå ud til mange aarhusianere og studere populationen på en ensartet måde, hvilket er sværere og mere tidskrævende ved for eksempel kvalitative interviews. Derudover får respondenterne god tid til at svare og kan gøre det, når de selv vil og har tid.

En af ulemperne ved den anvendte metode er dog, at det ansigtsløse spørgeskema kan virke mindre forpligtende end for eksempel et fokusgruppeinterview. Derfor har spørge-skemaer ofte en lav svarprocent. For at øge incitamentet til at gennemføre spørgeskemaet udloves en præmie blandt respondenterne.

Et andet generelt problem er typisk, at respondenternes sammensætning, hvad angår køn, alder, beskæftigelse og geografisk spredning, ikke stemmer overens med populationens. Dermed kan det være vanskeligt at sige noget generelt om populationens forhold til Nati-onalpark Mols Bjerge. SurveyMonkey giver imidlertid mulighed for løbende at observere respondenternes brugersammensætning, så man løbende kan distribuere til underrepræ-senterede brugergrupper og justere efter populationens profil.

7

8

1.5 Hvilke hypoteser ligger forud for undersøgelsen?

Med undersøgelsens fokus in mente har jeg fra start haft nogle forestillinger om særlige sammenhænge mellem forskellige undergrupper af aarhusianere og deres kendskab til og brug af Nationalpark Mols Bjerge. Nedenfor har jeg skitseret ti hypoteser, som spørgeske-maet skal undersøge.

HYPOTESE 1: Kendskabet til parken generelt er begrænset, fordi parken ikke haft fokus på at øge kendskabet blandt aarhusianere via diverse medier.

HYPOTESE 2: Formentlig kender og bruger aarhusianerne i højere grad Søhøjlan-det frem for Nationalpark Mols Bjerge. Det er fornemmelsen blandt parkens sekretariat. Til gengæld kender og bruger aarhusianerne nok parken i højere grad end de øvrige nationalparker, som ligger længere væk.

HYPOTESE 3: Jeg forestiller mig, at aarhusianerne i høj grad bruger parken til at få særlige naturoplevelser og knap så meget udnytter mulighe-derne for friluftsliv, besøg ved kulturhistoriske seværdigheder og andet.

HYPOTESE 4:Jeg forestiller mig, at aarhusianernes brug af parken er geografisk begrænset. Formentlig bruger de primært parken omkring Kalø, Trehøje og Ebeltoft, som formodes at være de seværdigheder, folk primært kender.

HYPOTESE 5: Jeg tror, at der er en tendens til, at flere ældre kender og bruger parken i forhold til den yngre målgruppe, fordi de unge formentlig benytter sig af byens nære kultur- og naturtilbud.

9

Intro

HYPOTESE 6: Jeg antager, at afstand er en afgørende faktor for både kendskab og brug. Jo længere væk fra parken aarhusianerne bor, jo mindre kender de til den, og jo mindre har de besøgt den.

HYPOTESE 7: Jeg forestiller mig, at henholdsvis daglig adgang til bil og børn har særlig betydning for besøg i parken. Bilen er central for at kunne komme til parken, og parken giver børnefamilier plads til at udfol-de sig.

HYPOTESE 8: Jeg tænker, at flere arbejdende og pensionister/efterlønnere bruger parken frem for studerende og ledige. De to grupper har formentlig i højere grad adgang til bil, og pensionister/efterlønnere har tiden.

HYPOTESE 9: Jeg antager, at mange aarhusianere gerne vil besøge parken, men at begrænsningen er manglende kendskab og dårlige transportfor-hold.

HYPOTESE 10: Jeg tror, at der er en sammenhæng mellem, hvor mange penge folk tjener, og hvor villige de er til at betale for aktiviteter i parken, for-di rådighedsbeløbet til kulturelle oplevelser dermed er større.

10

1.6 Hvordan er spørgeskemaet bygget op?

Mine hypoteser gav anledning til at stille de specifikke spørgsmål. Spørgeskemaet blev struktureret i fem hoveddele. Nedenfor gennemgår jeg de enkelte dele og tankerne bag. Vil man se skemaet i sin fulde længde med spørgsmål og svarmuligheder, kan man finde det i appendiks (bilag 1).

DemografiFørste del af spørgeskemaet indsamler personlige oplysninger om bopæl, køn, alder, fa-miliær status, beskæftigelse, indkomst og daglig adgang til bil. Disse centrale oplysninger repræsenterer variabler, som kunne tænkes at have indflydelse på kendskabet til, brugen af og ønsker til Nationalpark Mols Bjerge.

Kendskab til Nationalpark Mols BjergeAnden del fokuserer på kendskabet til Nationalpark Mols Bjerge; om respondenterne har hørt om parken, hvor de har hørt om parken, og hvilke seværdigheder de har hørt om. Idéen med spørgsmålene er at nuancere kendskabsgraden. Hvis aarhusianerne overhovedet har hørt om nationalparken, er det interessant at vide, gennem hvilke kommunikationska-naler de har hørt om parken.

Dette kan blive et nyttigt værktøj, hvis kommunikationsindsatsen skal optimeres. Samtidig er det vigtigt at vide, om nogle dele af parken er underrepræsenteret i aarhusianernes be-vidsthed. Det vil give viden om, hvilke områder der kunne kræve en ekstra kommunikativ indsats.

Brug af Nationalpark Mols BjergeTredje del omhandler brugen af Nationalpark Mols Bjerge. Spørgsmålene går på, om de respondenter, der i forvejen har kendskab til parken, også har besøgt den, hvor ofte de har besøgt den, hvilket formål de har haft med at besøge den, og hvilke seværdigheder i parken de har besøgt.

Spørgsmålene skal først og fremmest afdække aarhusianernes overordnede brug af natio-nalparken, men også hvor relevant de finder stedet, og hvilke aktivitetsmæssige præferen-cer de har i forhold til parken. Det sidste spørgsmål har desuden til hensigt at nuancere billedet af byboernes adfærd i parken. Seværdighederne i svarmulighederne er valgt, så de repræsenterer forskellige geografiske dele af parken og forskellige aktivitetsmuligheder. Dermed kan man dels undersøge brugeradfærden i forskellige dele af parken og eventuelt indirekte, hvilke aktivitetspræferencer aarhusianerne har i parken.

Kendskab til og brug af øvrige rekreative områderFjerde del undersøger respondenternes kendskab til og brug af landets øvrige nationalpar-ker samt det nærmeste større rekreative område, Søhøjlandet. Spørgsmålene er bygget op ligesom de ovenstående dele. Altså spørger jeg til, om respondenterne har kendskab til om-råderne, hvorfra de har kendskab til dem, om de har besøgt dem, og hvad deres primære formål med at besøge dem var.

11

Intro

Denne del er taget med i spørgeskemaet som sammenligningsgrundlag. De øvrige national-parker er drevet på samme vilkår som Nationalpark Mols Bjerge, men ligger længere væk. Søhøjlandet er et mere diffust område, men er afstandsmæssigt sammenligneligt. Skulle det vise sig, at aarhusianerne i højere grad kender og bruger de øvrige områder, tyder det på, at der kunne være en informations- eller brandingproblematik at tage fat på i forhold til aarhusianerne.

Ønsker til Nationalpark Mols BjergeFemte del indhenter oplysninger om respondenternes ønsker til Nationalpark Mols Bjerge. Jeg spørger til, om respondenterne fremover kan forestille sig at besøge parken, hvorfor eventuelt ikke, og hvilke initiativer de ønsker prioriteret, så den bliver mere attraktiv for dem. Svarmulighederne til sidstnævnte dækker: mere oplysning om parken og dens aktiviteter, bedre transportmuligheder til og rundt i parken, mere information om natur og landskab, styrkede rammer for fysisk udfoldelse og friluftsliv og styrkede rammer for kulturhistoriske oplevelser. Man kan naturligvis forestille sig mange andre svarmuligheder, men de her anførte kan alle hver især, hvis man vælger at prioritere dem, styrke og forbed-re væsentlige punkter i Nationalpark Mols Bjerges bekendtgørelse og nationalparkplan.

Til sidst spørger jeg, om respondenterne er villige til at betale op til 100 kroner for nye, alternative oplevelser inden for natur, friluftsliv og kulturhistorie i parken. Denne del er vigtig i forhold til karakteren og finansieringen af kommende initiativer.

1.7 Hvordan er spørgeskemaet distribueret?

Besvarelserne er indsamlet i perioden den 23/4 til den 9/6. Spørgeskemaet er hovedsage-ligt sendt ud via de sociale medier, men er også omdelt gennem mails, og i nogle tilfælde er respondenterne hvervet ansigt til ansigt og har svaret med det samme. På de sociale medier og på nettet har jeg omdelt det i mit eget netværk, men i lige så høj grad har jeg samarbejdet med et bredt udvalg af interessenter i Aarhus Kommune, der repræsenterer demografisk forskellige brugerprofiler. Via deres platforme har jeg distribueret spørgeske-maet for at nå et varieret udsnit af den aarhusianske befolkning.

Som nævnt ovenfor har jeg løbende kunnet sende spørgeskemaet ud blandt brugergrupper, som var underrepræsenteret i undersøgelsen. For eksempel har jeg forsøgt at opnå geo-grafisk spredning blandt respondenterne ved at dele spørgeskemaet til Facebookgrupper eller hjemmesider, der har et lokalt tilhørsforhold i forskellige egne af kommunen. På den måde har jeg forsøgt at opnå et rimeligt forhold mellem respondenternes og populationens profiler.

12

DA

TA

13

Data

2.1 Hvor mange har besvaret spørgeskemaet?

Overordnet besvarede 1.089 respondenter spørgeskemaet. Imidlertid blev en del siet fra, fordi de enten ikke havde bopæl i Aarhus Kommune, eller fordi de ikke havde gennemført spørgeskemaet. Samlet har jeg derfor 914 fuldt brugbare svar samt 30 delvist brugbare svar. Dermed når jeg ikke helt så mange besvarelser som forventet, men rimeligvis nok til at uddrage generelle træk om aarhusianernes forhold til parken.

2.2 Hvordan er respondenternes sammensætning?

Respondenterne repræsenterer generelt et bredt udsnit af populationen fra Aarhus Kommune.

GeografiGeografisk er respondenterne spredt over alle postnumre i kommunen. Dog er der generelt færre svar fra den vestlige og sydlige del af byen, som ligger længst væk fra Nationalpark Mols Bjerge. En forklaring kan være, at de, der bor tættere på parken, i forvejen har haft et forhold til området og derfor været mere motiveret til at svare. Dette er en generel proble-matik, som man bliver nødt til at holde sig for øje, når man skal fortolke data.

14

Figur 1, respondenternes fordeling på postnumre i Aarhus Kommune

15

Køn To ud af tre er kvinder, og en tredjedel mænd. Selvom forholdet i populationen er omtrent halvdelen af hver, har det ikke den store betydning for undersøgelsens hovedfokus. Det er dog muligt, at kvinder for eksempel har andre præferencer end mænd i forhold til brug af parken. Jeg har dog ikke fundet nogle interessante kønsforskelle, og derfor indgår denne variabel ikke i den videre analyse.

Figur 2, respondenternes kønsfordeling

Alder Gennemsnitsalderen blandt respondenterne er 36 år. Dette dækker dog over en stor spred-ning blandt de adspurgte. Den yngste er 14 år, den ældste 81. Da gennemsnitsalderen ligger væsentligt tættere på observationen af den yngste end den ældste, viser det, at mange af respondenterne er relativt unge mennesker. Dette kan yderligere underbygges ved at tage stikprøver en fjerdedel, halvvejs og tre fjerdele inde i observationsrækken. Respondenten efter den første fjerdedel er 26 år, halvvejs 31 år, og efter tre fjerdedele 42 år. Med andre ord er tre fjerdedele af respondenterne 42 år eller yngre.

Data

16

Familiære forhold Tre ud af fem har ikke børn, mens to ud af fem har. Her bør det bemærkes, at der i spørge-skemaet samtidig er spurgt ind til, om man er enlig eller i et forhold. Denne skelnen har jeg i resten af analysen ikke fundet værd at gå videre med.

Figur 3, fordeling i forhold til børn i familien

Beskæftigelse: 33 procent er studerende, 52 procent arbejdende, otte procent er ledige, og seks procent er efterlønnere eller pensionister. Her er det i særlig grad vigtigt at bemærke, at andelen af studerende er særligt høj i forhold til populationen, hvilket kan påvirke det samlede billede.

Figur 4, respondenternes fordeling i forhold til beskæftigelse

Har børn 390 (41%)

Har ikke børn 551 (59%)

Respondenter i alt 941 (100%)

Efterlønner eller pensionist

17

Månedlig indkomst 59 procent tjener op til 24.999 kroner om måneden før skat, 32 procent tjener mellem 25.000 og 39.999 kroner, og ni procent tjener over 40.000 kroner.

Figur 5, respondenternes fordeling i forhold til månedlig indkomst før skat

Data

18

Daglig adgang til bil omtrent halvdelen har daglig adgang til bil, den anden halvdel har ikke.

Figur 6, respondenternes fordeling i forhold til daglig adgang til bil

19

2.3 Hvordan er det overordnede kendskab til parken?

Kendskabet til Nationalpark Mols er umiddelbart relativt højt. 82 procent har hørt om Na-tionalpark Mols Bjerge. I hele populationen er tallet måske endnu højere, da de studeren-de, som står for en tredjedel af svarene, kender parken i mindre omfang og dermed træk-ker kendskabsgraden ned. Det bør dog samtidig bemærkes, at nogle respondenter meldte tilbage, at de kendte Mols Bjerge, men ikke vidste, at det var nationalpark. Dermed er der en risiko for, at de høje tal kan være udtryk for kendskab til området frem for til parken som sådan.

Figur 7, kendskab til Nationalpark Mols Bjerge

Data

20

Den samme risiko gælder dog også for de øvrige nationalparker, og kendskabet er her mar-kant lavere. Nationalpark Thy kender 54 procent af respondenterne, mens 44 procent af dem har kendskab til Nationalpark Vadehavet. Det rekreative område Søhøjlandet kender 43 procent, selvom området afstandsmæssigt er sammenligneligt med Nationalpark Mols Bjerge. Det er dog muligt, at Søhøjlandet som begreb for nogle kan være diffust. De lave tal kan dække over, at nogle kender området uden at vide, at det faktisk kaldes Søhøjlandet.

Figur 8, kendskab til andre nationalparker og rekreative områder

21

De, der kender Nationalpark Mols Bjerge, har primært kendskab til den gennem besøg i parken (63 procent) eller fra familie eller bekendte (56 procent). De aarhusianske respon-denter har et relativt lavt kendskab til Nationalpark Mols Bjerge gennem diverse medier. 36 procent kender parken fra aviser, blade eller trykte medier, og 30 procent fra fjernsyn. Langt færre har kendskab til parken fra radio, sociale medier og andre steder på internet-tet. Af de 81 respondenter, der under svarkategorien ’Andet’ har skrevet kommentarer, præciserer de fleste blot de øvrige svarkategorier. En del nævner dog, at de kender parken gennem arbejde, skole eller museer, hvilket falder uden for de listede svarmuligheder.

Figur 9, kilder til kendskab om Nationalpark Mols Bjerge

Data

Fra aviser, blade eller trykte medier

Fra Facebook, Twitter eller andre sociale medier

Fra andre steder på internettet

22

Til sammenligning er de øvrige nationalparker og Søhøjlandet også primært kendt fra besøg i parken (57 procent) eller fra familie eller bekendte (56 procent). Kendskabet til om-råderne gennem medierne er også her noget lavere. Alligevel kender aarhusianerne i højere grad de øvrige områder gennem diverse medier sammenlignet med Nationalpark Mols Bjerge. Det gælder både gennem trykte medier, fjernsyn, radio og internettet generelt.

Figur 10, kilder til kendskab om andre nationalparker og rekreative områder

Blandt dem, der kender parken som helhed, varierer kendskabet til de enkelte seværdig-heder meget. Kalø Slotsruin, som ligger ved indgangen til parken og tættest på aarhusia-nerne, kender 86 procent, mens Fregatten Jylland kendes af 84 procent. 52 procent kender udsigtspunktet Trehøje, 28 procent havnen Nappedam. De øvrige udvalgte seværdigheder i parken ligger for manges vedkommende på en kendskabsgrad væsentligt under. Dette tyder på, at der er sorte huller i aarhusianernes bevidsthed i forhold til visse dele af parken.

Fra aviser, blade eller trykte medier



23

Figur 11, kendskab til seværdigheder i Nationalpark Mols Bjerge

Data

24

2.4 Hvordan er den overordnede brug af parken?

Af dem, der kender Nationalpark Mols Bjerge, har 82 procent også besøgt den. Samlet set har to ud af tre af alle respondenter (67 procent) besøgt parken. Formentlig er tallene for aarhusianerne som helhed også her højere. De studerende har besøgt parken noget mindre end gennemsnittet, og da de fylder en relativt større del af respondentgruppen, trækker de besøgsgraden ned.

Figur 12, overordnet besøgsgrad i Nationalpark Mols Bjerge

25

Til sammenligning har 35 procent af dem, der kendte de øvrige nationalparker og rekrea-tive områder, besøgt Nationalpark Thy, 33 procent Nationalpark Vadehavet og 39 procent Søhøjlandet. Dermed ligger respondenternes besøgsgrad i de områder umiddelbart markant under, hvad den gør i Nationalpark Mols Bjerge. Også her skal man dog holde sig for øje, at de studerende, der generelt har besøgt de rekreative områder i væsentligt mindre omfang, fylder forholdsmæssigt meget i statistikken og trækker den gennemsnitlige besøgsgrad ned. Man skal desuden i forhold til Søhøjlandet tage samme forbehold som med kendskabsgra-den. Formentlig har flere besøgt området uden at vide, at området kaldes Søhøjlandet.

Figur 13, overordnet besøgsgrad i andre nationalparker og rekreative områder

Data

26

Besøgshyppigheden i Nationalpark Mols Bjerge er desuden temmelig høj. Af dem, der har besøgt nationalparken, siden den åbnede i 2009, har tre ud af fire besøgt den to gange eller flere. Hver fjerde har endda besøgt den seks gange eller flere. Respondenterne finder tilsy-neladende parken værd at vende tilbage til, hvilket antyder, at stedet rummer et potentiale for de aarhusianere, der endnu ikke har besøgt parken.

Figur 14, besøgshyppighed for besøgende i Nationalpark Mols Bjerge

27

Formålet med at besøge Nationalpark Mols Bjerge er overvejende at betragte landskabet og få en naturoplevelse. Det svarer 85 procent af brugerne. 26 procent angiver besøg ved fortidsminder, museer eller andre kulturhistoriske miljøer som deres primære formål i parken, mens 25 procent svarer friluftsliv som cykling, løb, paragliding, fiskeri. De øvrige svarmuligheder tegner sig for mindre procentdele. Respondenterne havde i øvrigt 44 kom-mentarer til svarkategorien ’Andet’. Størstedelen nævnte eksempler som vandring, sejlads, ridning og skiløb, som naturligt ville høre under kategorien ’friluftsliv’, og det er derfor muligt, at procenten for dette formål reelt er højere.

Figur 15, besøgendes formål i Nationalpark Mols Bjerge

Data

At cykle, løbe, paraglide, fiske eller dyrke andre lignende former for friluftsliv

At betragte landskabet og få en naturoplevelse

At opsøge fortidsminder, museer eller lignende kulturhistoriske miljøer

At besøge familie eller bekendte

28

Af de seværdigheder, der er listet, har respondenterne besøgt dem i meget varierende grad. Kalø Slotsruin, der ligger ved indgangen til parken, har 85 procent af nationalparkgæn-gerne besøgt. Fregatten Jylland er den næstmest populære seværdighed; 68 procent af de aarhusianske brugere har besøgt den. Trehøje er den tredje mest besøgte seværdighed med 52 procent. De øvrige seværdigheder ligger væsentligt lavere. Det er i øvrigt bemærkelses-værdigt, at seværdigheder som Dragsmur, Ahl Hage, Kobberhage og Rugård Klint er meget ringe besøgt, da de ligger længst fra Aarhus Kommune i nationalparkens udkant. Dette indikerer, at afstanden til seværdighederne har en betydning for besøgsgraden.

29

Figur 16, besøgsgrad på seværdigheder i Nationalpark Mols Bjerge

Data

30

2.5 Hvad betyder alder for kendskab og brug af parken?

Der er en klar sammenhæng mellem alder og kendskab til Nationalpark Mols Bjerge. Tager man en tilfældig aarhusianer, er der større sandsynlighed for, at vedkommende har hørt om nationalparken, jo ældre vedkommende er. I diagrammet betyder 1,0 (100 procent), at man med sikkerhed har hørt om parken, mens sandsynligheden falder med tallet. Som det fremgår, har de ældste med mere end 95 procents sandsynlighed hørt om parken, mens sandsynligheden for kendskab falder støt med alderen. Det skal imidlertid bemærkes, at observationerne for de yngste og de ældste er relativt få, hvilket øger usikkerheden om beregningerne. Men selv hvis man ser bort fra de ældste og yngste, kan man se, at alderen har en markant betydning for kendskabet.

Figur 17, alderens betydning for kendskab til Nationalpark Mols Bjerge

31

Alderen har også en betydning for aarhusianernes besøg i Nationalpark Mols Bjerge, om end den ikke er så markant som for kendskabet. Figur 18 er beregnet ud fra respondenter, der i forvejen har hørt om nationalparken. Figuren viser, at en tilfældigt udvalgt ældre aarhusianer også med større sandsynlighed har besøgt parken i forhold til en yngre. Med omkring 95 procents sandsynlighed har en tilfældig aarhusiansk 80-årig med kendskab til parken også besøgt den. For en tilsvarende 20-årig er sandsynligheden 80 procent. Denne beregning bygger for de yngste og de ældstes vedkommende ligesom ovenfor på relativt få observationer. Men dette er det bedste bud på, hvor sandsynligt det er, at aarhusianerne på forskellige aldre besøger parken, givet at de i forvejen har hørt om nationalparken.

Figur 18, alderens betydning for besøg i Nationalpark Mols Bjerge

Data

32

2.6 Hvad betyder afstand for kendskab og brug af parken?

Afstand gør en forskel for, hvor sandsynligt det er, at aarhusianerne har hørt om National-park Mols Bjerge. Afstanden er i denne sammenhæng udtrykt som rejsetid i bil fra et bestemt punkt i hver enkelt postnummer til et centralt punkt i nationalparken. Figur 19 viser, at sandsynligheden, for at en tilfældig aarhusianer har hørt om parken, falder, jo længere ved-kommende har til parken. Har man 25 minutters rejsetid, er der næsten 90 procents sandsyn-lighed (0,9), for at man har hørt om Nationalpark Mols Bjerge, mens sandsynligheden med 55 minutter til parken er omkring 70 procent (0,7). Det vil sige, at jo længere væk fra parken man bor i Aarhus Kommune, jo mindre er sandsynligheden for, at man kender den.

Figur 19, afstandens (rejsetidens) betydning for kendskab til Nationalpark Mols Bjerge

33

For de aarhusianere, der kender parken, er sandsynligheden for, at de har besøgt Natio-nalpark Mols Bjerge også størst, jo kortere afstand de har til parken. Dog er udsvinget på rejsetid ikke markant. Figur 20 viser, at en tilfældig aarhusianer med 25 minutters rejsetid til parken har omkring 88 procents sandsynlighed (0,88) for at have besøgt parken. For en aarhusianer med 55 minutters rejsetid er sandsynligheden omkring 82 procent (0,82). Afstanden ser ud til at spille en rolle, men selv de aarhusianere, der har langt til parken er relativt tilbøjelige til at besøge den. Med andre ord så har afstanden tilsyneladende ikke så stor betydning for, om aarhusianerne vil besøge parken, når først de kender den.

Figur 20, afstandens (rejsetidens) betydning for besøg i Nationalpark Mols Bjerge

Data

34

2.7 Hvad betyder den familiære status for brug af parken?

Spørgsmålet om familiær status er særligt interessant i forhold til at se, om børn har ind-flydelse på præferencerne til Nationalpark Mols Bjerge. Det skal her bemærkes, at gruppen med børn gennemsnitligt er 11 år ældre end dem uden. Derfor har de haft flere år til at besøge parken, hvilket er en klar usikkerhed ved sammenligningen. Desuden tager spørgs-målet ikke hensyn til, om der er tale om hjemmeboende børn, og af samme grund vil ka-tegorien eksempelvis også rumme ældre med udeboende børn, hvor husstanden reelt ikke er en børnefamilie. Når det er sagt, så har 77 procent af dem med børn besøgt parken; for dem uden børn er procenten 59. Respondenter med børn besøger også parken hyppigere end dem uden. 62 procent af dem med børn har besøgt parken to gange eller flere; for dem uden børn er tallet 39 procent.

Figur 21, besøgsgrad og besøgshyppighed for respondenter med og uden børn

Med børn (antal: 390) Uden børn (antal: 551)

Har besøgt Nationalpark Mols Bjerge 77% (antal: 302) 59% (antal: 327)

Har besøgt parken 2 eller flere gange (siden 2009)

62% (antal: 240) 39% (antal: 217)

35

Studerende (antal: 313)

Arbejdende (antal: 493)

Ledig (antal: 75)

Pensionist/efter-lønner (antal: 61)

Har besøgt Nationalpark Mols Bjerge

54%(antal: 169)

76%(antal: 376)

53% (antal: 40)

74%(antal: 45)

Har besøgt parken 2 eller flere gange (siden 2009)

31%(antal: 98)

60%(antal: 297)

36% (antal: 27)

59% (antal: 36)

2.8 Hvad betyder beskæftigelse for brug af parken?

’Studerende’, ’Arbejdende’, ’Ledig’ og ’Efterlønner eller pensionist’ var de primære kate-gorier, som respondenterne kunne vælge mellem. De kunne desuden vælge ’Andet’, og 35 respondenter har kommenteret. En del har noteret, at de enten er selvstændige eller på barsel, men de falder i denne sammenhæng under kategorien ’Arbejdende’.

I forhold til besøgsgrad har 53 procent af de ledige og 54 procent af de studerende besøgt Nationalpark Mols Bjerge. For de arbejdende er det 76 procent, og for efterlønnere og pen-sionister er procenten 74.

Figur 22, besøgsgrad og besøgshyppighed i forhold til beskæftigelse

Der er også stor forskel på, hvor hyppigt grupperne besøger parken. Generelt vender de forskellige grupper gerne tilbage. 60 procent af de arbejdende har, siden Nationalpark Mols Bjerge blev indviet i 2009, besøgt den mere end én gang, mens tallet for efterlønnere/pen-sionister er 59 procent. Tallet for de ledige er 36 procent, og for de studerende 31 procent. Det er dog værd at bemærke, at de to mest besøgsvillige grupper er ældst og i højere grad har daglig adgang til bil, hvilket kan være en del af forklaringen på data.

Data

36

2.9 Hvad betyder daglig adgang til bil for brug af parken?

Daglig adgang til bil har stor betydning for, om og hvordan man bruger Nationalpark Mols Bjerge. 77 procent af respondenterne med adgang til bil har besøgt parken, mens det sam-me gælder for 56 procent af dem uden. Hvor hyppigt man besøger parken er også påvirket af daglig adgang til bil. 61 procent af dem med daglig adgang til bil har besøgt parken 2 gange eller flere, siden området blev nationalpark i 2009, mens det kun gælder for 35 pro-cent af dem uden adgang til bil. Næsten en fjerdedel med bil har de seneste fem år besøgt parken seks gange eller flere, mens kun knap hver tiende uden adgang til bil er lige så ivrig parkgænger.

Figur 23, besøgsgrad og besøgshyppighed afhængig af daglig adgang til bil

Folk med daglig adgang til bil (antal: 485)

Folk uden daglig adgang til bil (antal: 457)

Har besøgt Nationalpark Mols Bjerge

77% (antal: 372) 56% (antal: 258)

Har besøgt parken to gange eller flere (siden 2009)

61% (antal: 297) 35% (antal: 161)

Har besøgt parken seks gange eller flere (siden 2009)

24% (antal: 118) 9% (antal: 40)

37

Med bil (respondenter: 485) Uden bil (respondenter: 457)

Kalø Slotsruin 88%82%

Hestehaveskoven 19% 15%

Nappedam35% 18%

Ørnbjerg Mølle 6% 2%

Poskær Stenhus 12%4%

Naturcenter Syddjurs 11%8%

Rugård Klint 8% 7%

Jernhatten 31% 19%

Trehøje 57%44%

DGI Karpenhøj 20% 14%

Dragsmur 19%8%

Molslaboratoriet 27%20%

Ahl Hage 13%10%

Fregatten Jylland 70%65%

Kobberhage5% 1%

Ingen1% 4%

Når det kommer til brugen af parkens forskellige dele, er tendensen også tydelig. Alle de listede seværdigheder omkring parken bliver procentvis besøgt af flere med adgang til bil end uden. Det skal dog bemærkes, at ikke alle dækker over lige store procentuelle udsving og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for signifikante forskelle. Imidlertid kan man se, at der er relativt store forskelle på besøgsgraden, når det gælder for seværdighederne Jern-hatten, Trehøje, DGI Karpenhøj, Dragsmur, Molslaboratoriet, der ligger langt fra Aarhus Kommune eller er svære at komme til med offentlig transport.

Figur 24, besøgsgrad for seværdigheder i Nationalpark Mols Bjerge afhængig af daglig adgang til bil

Data

38

2.10 Hvordan er betalingsvilligheden?

Når det kommer til betalingsvillighed, vil 39 procent af de adspurgte byboer betale op til 100 kroner for nye, alternative oplevelser inden for natur, friluftsliv og kulturhistorie. Kun 28 procent siger decideret nej, mens en tredjedel svarer ’Ved ikke’. Den store andel af tviv-lere kan være svær at tolke, men det hænger muligvis sammen med spørgsmålets lidt vage karakter. Respondenterne ved ikke nødvendigvis, om de svarer ja til at betale for et natur-genopretningsprojekt, nye kitesurfingfaciliteter eller historieformidling om Kalø Slotsruin. Faren ved denne type hypotetiske spørgsmål er desuden, at det er temmelig uforpligtende at svare ja. Derfor giver det ikke nødvendigvis et præcist udtryk for, hvor mange der i den virkelige verden vil betale. Når det er sagt, er procentdelen af betalingsvillige under alle omstændigheder væsentlig større end de betalingsuvillige.

Figur 25, betalingsvillighed for alle respondenter

39

Ser man nærmere på, om indkomsten har betydning for betalingsvilligheden, viser det sig, at den ikke er udslagsgivende. De, der tjener op til 24.999 kroner om måneden før skat, er stort set lige så villige til at betale, som dem, der tjener mere end 40.000 kroner om måne-den. Dog er der blandt lavindkomstgruppen en anelse højere andel, der svare nej til at ville betale.

Tabel 26, betalingsvillighed afhængig af månedlig indkomst

0-24.999 kroner (antal: 533)

25.000-39.999 kroner (antal: 293)

40.000 kroner eller mere (antal: 83)

Ja 39% (antal: 210) 45% (antal: 131) 41% (antal: 34)

Nej 28% (antal: 151) 28% (antal: 83) 23% (antal: 19)

Ved ikke 32% (antal: 172) 27% (antal: 79) 36% (antal: 30)

Data

40

2.11 Hvad er ønskerne til fremtidig brug af parken?

Respondenterne er helt entydigt positive over for Nationalpark Mols Bjerge. 89 procent af byboerne kan forestille sig at besøge parken fremover. Mindre end én procent kan ikke. Også dette er stillet som et hypotetisk spørgsmål, og man skal derfor være varsom med at drage konklusioner om aarhusianernes fremtidige adfærd i forhold til nationalparken. Imidlertid er respondenternes svar så overbevisende, at det næppe er kontroversielt at hævde, at Aarhus Kommune rummer et uforløst publikumspotentiale.

Figur 27, fremtidig brug af Nationalpark Mols Bjerge

41

Selvom respondenterne tilsyneladende har et stort kendskab til Nationalpark Mols Bjerge, er den absolut største prioritet, der kan gøre området mere attraktivt for byboerne, mere oplysning om parken og dens aktiviteter. 57 procent af respondenterne svarer sådan. Dette underbygger den antagelse, at aarhusianerne nok har hørt om området, men i begrænset omfang som nationalpark. For respondentgruppen som helhed er der ikke andre entydige præferencer. 26 procent prioriterer forbedrede transportforhold til og rundt i parken. 23 procent ønsker styrkede rammer for fysisk udfoldelse og friluftsliv. Samme andel ønsker mere information om natur og landskab, mens 12 procent ønsker styrkede rammer for kul-turhistoriske oplevelser. I øvrigt er der under svarmuligheden ’Andet’ 61 svar, hvor respon-denterne har konkretiseret ønsker. Disse kommentarer kan læses i bilag 2 i appendiks.

Figur 28, ønsker til prioriteringer i Nationalpark Mols Bjerge

Data

Ingen. Parken fungerer fint, som den er nu

Mere oplysning om parken og dens aktiviteter

Bedre transportmuligheder til og rundt i parken

Mere information om natur og landskab

Styrkede rammer for fysisk udfoldelse og friluftsliv

Styrkede rammer for kulturhistoriske oplevelser

42

KO

NK

LU

SIO

N

43

Konklusion

3.1 Hvordan skal man tolke resultaterne?

Analysen ovenfor er et direkte udtryk for respondentgruppens forhold til Nationalpark Mols Bjerge. At gå fra at granske dem til at konkludere noget om aarhusianerne som helhed er forbundet med en vis usikkerhed.

Som nævnt er respondenternes og populationens sammensætning ikke fuldstændig iden-tisk. Selvom jeg har forsøgt at tage et så vellignende udsnit som muligt, er det vanskeligt at opnå lighed på alle parametre. Desuden har nogle af dem, der har deltaget i undersøgelsen, muligvis deltaget, netop fordi de kendte nationalparken på forhånd. Dette er dog vanske-ligt at gardere sig mod, ligesom det er umuligt at undgå en vis statistisk usikkerhed, som altid vil være til stede i en undersøgelse som denne.

Forbehold som disse skal man dog nødvendigvis have i baghovedet, når man tolker resul-taterne som et udtryk for hele populationen, da de kan være med til at skævvride det store billede. Når det er sagt, er der truffet tilstrækkeligt med forholdsregler til, at jeg nedenfor kan pege på retvisende tendenser for aarhusianernes forhold til Nationalpark Mols Bjerge.

44

3.2 Hvad er konklusionen?

I det følgende vil jeg opsummere resultaterne i forhold til mine hypoteser.

Konklusion 1: Første hypotese ser ikke ud til at holde stik. 82 procent af respondenterne har hørt om Nationalpark Mols Bjerge. Et tal, som muligvis er højere for aarhusianerne som helhed, fordi de forholdsmæssigt mange studerende i undersøgelsen trækker kendskabsgraden ned. Undersøgelsen indikerer dog, at aarhusianernes høje kendskab går på området uden nødvendigvis at vide, at det er nationalpark. De fleste har hørt om stedet gennem besøg i parken eller gennem familie og bekendte og i mindre grad gennem forskellige medier.

Konklusion 2: Nationalpark Mols Bjerge har en forholdsvis høj besøgsgrad blandt aarhusianerne. Bybo-erne ser desuden i høj grad ud til at vende tilbage, hvis de først har været i parken. Dette indikerer, at der er et stort besøgspotentiale i dem, der endnu ikke kender og har besøgt parken.

Både Nationalpark Thy, Nationalpark Vadehavet og Søhøjlandet har markant mindre kendskabs- og besøgsgrad sammenlignet med Nationalpark Mols Bjerge. Muligvis er tallet for Søhøjlandet noget højere, end undersøgelsen viser, da folk måske har hørt om og besøgt området omkring Silkeborg uden at kende betegnelsen ’Søhøjlandet’. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at kendskabet til de andre rekreative områder gennem for-skelige medier er højere end til Nationalpark Mols Bjerge.

Konklusion 3: 85 procent af aarhusianerne besøger Nationalpark Mols Bjerge for at betragte landskabet og få en naturoplevelse. Omkring en fjerdedel bruger parken til at opsøge kulturhisto-riske oplevelser, en anden fjerdel til friluftsliv, mens aarhusianerne i mindre omfang bruger den til andre formål.

Konklusion 4: Kendskabet til forskellige seværdigheder omkring i parken varierer meget. Men som an-taget er Kalø Slotsruin, Fregatten Jylland i Ebeltoft og Trehøje med kendskabsgrader på henholdsvis 86, 84 og 52 procent længst fremme i aarhusianernes bevidsthed. Kendska-bet til de øvrige dele af parken er væsentligt lavere, og det tyder på, at der er store huller i aarhusianernes brede kendskab til parken.

Tendensen er også, at de besøgende aarhusianere mest gæster seværdighederne hen-holdsvis Kalø Slotsruin, Fregatten Jylland og Trehøje. Besøgsgraderne for de øvrige seværdigheder er markant lavere, hvilket peger i retning af, at aarhusianerne kun bruger en mindre del af parken.

45

Konklusion 5: Jo ældre aarhusianere er, jo mere sandsynligt er det, at de har hørt om Nationalpark Mols Bjerge. Forskellen på kendskabet blandt yngre og ældre ser ud til at være ganske markant. En aarhusianer, der har hørt om nationalparken, er også mere tilbøjelig til at besøge parken, jo ældre vedkommende er. Forskellen mellem ung og gammel er i for-hold til besøg dog ikke så markant som for kendskabet. Skal der fremover for aldersbe-stemte målgrupper laves tiltag, der skal øge kendskab og besøgsgrad, vurderer jeg, at det vil have størst effekt på de yngre målgrupper.

Konklusion 6: Afstand spiller både en rolle for aarhusianernes kendskab til og besøg i Nationalpark Mols Bjerge. Sandsynligheden for, at en tilfældig aarhusianer har hørt om parken falder jo længere vedkommendes rejsetid er. For dem, der har hørt om nationalparken, er det også mere sandsynligt, at de har besøgt parken, jo mindre rejsetiden er, selvom forskel-len ikke er så markant som for kendskabet.

Konklusion 7: Aarhusianere med daglig adgang til bil har besøgt parken væsentlig mere og oftere end folk uden bil. Desuden kommer bilisterne i højere grad rundt i parkens forskellige dele. Aarhusianere med børn har også besøgt nationalparken mere og oftere end dem uden børn. Dog er der en markant gennemsnitlig aldersforskel på de to sidstnævnte grupper, hvilket kan være med til at forklare resultatet.

Konklusion 8: Aarhusianere og pensionister/efterlønnere er de to beskæftigelsesgrupper, der har besøgt Nationalpark Mols Bjerge mest og oftest vender tilbage. Disse grupper er dog også gen-nemsnitligt ældst og har i højere grad daglig adgang til bil, hvilket også i det her tilfælde kan være med til at forklare resultatet.

Konklusion 9: Ni ud af ti af respondenterne kan forestille sig at besøge Nationalpark Mols Bjerge frem-over. Under én procent kan ikke. Det illustrerer, at Aarhus rummer et enormt besøgspo-tentiale for parken. Selvom folk har hørt om området, mangler de dog helt entydigt mere information om parken og dens aktiviteter. Derudover ønsker særligt de byfolk uden daglig adgang til bil bedre transportforhold.

Konklusion 10: Der ser ikke ud til at være en klar sammenhæng mellem indkomst og betalingsvillig-hed. For alle løngrupper er der signifikant flere, der vil betale op til 100 kroner for nye, alternative oplevelser i parken, end folk, der ikke vil. En del ved dog ikke, om de vil. Selvom resultatet ikke er entydigt, kunne det dog pege i retning af, at der kunne være et potentiale for egenbetaling, når nye tiltag skal finansieres.

Konklusion

46

IDÉ

KA

TAL

OG

47

Idékatalog

4.1 Hvad kan rapporten bruges til?

På baggrund af resultaterne ovenfor vil jeg her bringe ti idéer i spil, som kan imødekomme byboernes ønsker og behov og fremme antallet af aarhusianske endagsbesøgende i Natio-nalpark Mols Bjerge. Idéerne bevæger sig ud og ind mellem områderne kommunikation, transport, natur og landskab, friluftsliv samt kulturhistoriske oplevelser.

Min erfaring er, at mennesker i højere grad interesserer sig for og engagerer sig i ting, steder og oplevelser, hvis man lytter til dem. Undersøgelsen har haft et meget kvantitativt præg, men jeg vil med mine forslag lægge op til, at man så vidt muligt involverer såvel byboere som lokale beboere og aktører, så man kan kvalificere og udvikle idéerne i fællesskab. Sam-men kan vi lettere gøre Nationalpark Mols Bjerge til et sted for alle.

Gentænk nationalparken sammen med aarhusianerneBaggrund: Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad i 2017, og i byens ansøgning er der lagt op til partnerskaber i hele oplandet og de omkringliggende kulturlandska-ber. Nationalpark Mols Bjerge er et fint eksempel på sådan et område. Undersøgelsen viser, at aarhusianerne gerne vil nationalparken, og mere konkret illustrerer bilag 2, at byfolket har mange gode, konstruktive forslag til, hvordan parken kan forbedres.

Forslag: Jeg foreslår, at man inviterer aarhusianerne til en række workshops med lokale aktører fra nationalparken og Mols generelt for at kvalificere og udvikle idéer, der gør parkens område mere attraktivt for alle parter. Idéen er grundlæggende, at man gennem disse workshops overordnet skal overveje og gentænke, hvilken rolle nationalparken spiller og skal spille for det moderne menneske. Håbet er, at de deltagende aarhusia-nere gennem disse overvejelser vil tage delt ejerskab over parken og fremover blive ambassadører for en levende nationalpark.

Samarbejde: Den aarhusianske organisation Sager der samler, som arbejder for aktivt medborgerskab, er indstillet på at gøre projektet til en sag i deres regi og være med til at gentænke sammenhængen mellem nationalpark og by. Det er desuden helt oplagt at inddrage Aarhus 2017, fordi essensen af disse workshops ville være at betragte natio-nalparken som et kulturelt fænomen i et gentænkt perspektiv.

Medfinansiering: Muligvis ville man kunne søge midler gennem kulturhovedstadsfon-den, da de netop støtter projekter, der gentænker og eksperimenterer med måden, vi lever på.

48

Aarhus cykler til Mols-dagBaggrund: Undersøgelsen peger på, at aarhusianerne som helhed efterspørger informa-tion om Nationalpark Mols Bjerge og dens aktiviteter. Samtidig kommer den del af aar-husianerne uden daglig adgang til bil i mindre grad på besøg i parken. Desuden tyder det på, at aarhusianernes kendskab til parken gennem forskellige medier er begrænset.

Forslag: Jeg foreslår, at der arrangeres et endagsevent, hvor aarhusianerne bliver invi-teret til at finde cyklerne frem fra gemmerne og sammen med nationalparkrepræsen-tanter cykler fra Aarhus til nationalparken. Ved parkens nordlige indgang forsynes aar-husianerne med information om parken, dens aktivitetsmuligheder og seværdigheder, så de kan cykle videre rundt i parkens afkroge på egen hånd. Sidst på dagen samles man et sted i parken til middag med lokalt producerede fødevarer. Eventet ville vise, at nationalparken konkret rækker hånden ud til aarhusianerne, og at den aktivt støtter den fysiske udfoldelse i parken. Samtidig kunne begivenheden fungerer som et afsæt til at skabe opmærksomhed om nationalparken på flere kommunikationsplatforme og i de lokale medier.

Samarbejde: Det ville give mening at samarbejde med flere partnere om et sådant arrangement. For eksempel kunne de lokale fødevareproducenter fra Molbordet levere den spiselige og drikkelige del af arrangementet, mens den aarhusianske cyklistfor-ening Viva los Pedalos kunne bistå cykeldelen. Naturcenter Syddjurs har vist interesse for et samarbejde. Muligvis ville de hjælpe med formidlingsaktiviteter.

Intensivér Facebook-indsatsBaggrund: Gennemsnitsalderen på dem, der ønsker mere oplysning om Nationalpark Mols Bjerge er 34 år. Desuden peger undersøgelsen i retning af, at yngre aarhusianere i mindre grad er tilbøjelige til at have hørt om nationalparken. Denne unge målgruppe er typisk på Facebook. Desuden fremgår det, at kendskabet til nationalparken gennem Facebook er lavt.

Forslag: Jeg foreslår derfor, at man laver en målrettet Facebookkampagne, som hen-vender sig til yngre folk i Aarhus Kommune. Formålet skulle være at informere om de aktivitetsmuligheder, som parken tilbyder. Samtidig bør man generelt overveje at bruge det sociale medie mere socialt; altså aktivere brugerne, interagere med dem og anspo-rer til at dele oplevelser fra parken med hinanden. For eksempel ville det være oplagt at bruge mediet til at føre en dialog med brugerne om, hvordan Nationalpark Mols Bjerge bliver mere attraktiv for dem.

Samarbejde: Initiativet vil formentlig være et internt anliggende for nationalpar-ken. Imidlertid ville det aarhusianske bureau WordPerfect givet være en interes-sant partner, da de har specialiseret sig i bæredygtig kommunikation om bære-dygtige initiativer.

49

Opret en nationalparkbuslinjeBaggrund: De aarhusianere, der ikke har daglig adgang til bil, bruger i markant mindre omfang Nationalpark Mols Bjerge sammenlignet med bilfolket. Som det fremgår af undersøgelsen, er der for denne gruppe et klart ønske om forbedrede transportforhold til parken.

Forslag: Jeg foreslår derfor, at man opretter en buslinje mellem Aarhus og Nationalpark Mols Bjerge, så alle byboer får lige muligheder for at benytte parken. En af grundene til at komme til nationalparken er for at nyde den friske luft. Transport kunne imidlertid være med til at fortrænge nationalparkens friske luft. Derfor forestiller jeg mig, at man indsætter busser, der kører på biobrændsel eller el, hvilket der er gode erfaringer med på forsøgsbasis i København.

Samarbejde: Et samarbejde med Syddjurs Kommune ville være oplagt, da de tidligere har søsat et projekt med elektrificering af den kollektive trafik.

Medfinansiering: Trafikstyrelsen råder over en pulje penge, der er øremærket til den kollektive trafik i yderområderne. Muligvis ville et projekt som dette kunne falde ind under denne kategori.

Indsæt nationalparkcyklerBaggrund: Undersøgelsen tyder på, at nogle dele af nationalparken bliver brugt væ-sentligt mindre end andre. Særligt folk uden bil kommer ikke rundt til parkens geogra-fisk spredte seværdigheder. Derudover nævner en relativt stor del, at blandt andet en forbedret transport rundt i parken kan gøre stedet mere attraktivt for dem.

Forslag: Jeg foreslår, at man indsætter en række nationalparkcykler, ligesom man har bycykler i blandt andet Aarhus. Cyklerne skal kunne lånes ved stationer, der er place-ret strategisk i forskellige dele af parken, og eventuelt afleveres ved en af de øvrige sta-tioner. Ved at fremme cyklismen undgår man samtidig en del af biltrafikken i parken, der giver støjgener og tung luft.

Samarbejde: Den aarhusianske cyklistforening Viva los Pedalos, der for nyligt er blevet en del af Cyklistforbundet, har vist interesse for at videreudvikle idéen. Derudover har jeg kontakt til Mols Mountainbike Klub, som også ville være naturlige at inddrage, da de kender udfordringer og muligheder med cyklisme i lokalområdet.

Medfinansiering: Nordea-fonden støtter projekter inden for motion og natur. De vægter især naturtilgængelighed, som inspirerer til at sanse naturen på tæt hold. Denne fond bør helt naturligt søges.

Idékatalog

50

Fortolk naturen kunstneriskBaggrund: Aarhusianerne formål med at besøge Nationalpark Mols Bjerge er i udpræ-get grad at betragte landskabet og få en naturoplevelse. Imidlertid tyder undersøgelsen på, at byboerne ikke når ud i alle hjørner af parkens særlige, naturskønne område. Samtidig har projektet Sculpture by the Sea, der udvider naturoplevelsen med et kunstnerisk fortolkningslag, vist sig at tiltale aarhusianerne.

Forslag: Jeg foreslår, at man får musikere, forfattere eller andre kunstnere til at fortol-ke naturen, landskabet og kulturhistorien kunstnerisk i de negligerede dele af parken for at give området nyt liv. Et sådant kunstprojekt kunne for eksempel udformes som tekst eller musik, som kun kunne høres via en applikation til smartphones på bestemte punkter i parken. Dermed kan de besøgende få natur- og kunstoplevelsen uafhængigt af andre og fordybe sig i den ro, som nationalparken skaber rammer for.

Samarbejde: Det ville være oplagt at skabe et samarbejde mellem kunstnere på tværs af land og by. En forfatterinde som Josefine Klougart ville være interessant, fordi hun kommer fra Mols og hendes litteratur og sprog i høj grad er inspireret af landskabet i nationalparken. Som musikalsk bidragydere kunne klassiske eller rytmiske elever fra musikkonservatoriet i Aarhus være en mulighed.

Medfinansiering: Augustinusfonden støtter opførelse af dansk klassisk og rytmisk musik. Desuden arbejder de for at fremme udvikling af miljøværdier. Derudover bør en del af finansieringen ske ved delvis egenbetaling af applikationen, som giver adgang til den kunstneriske del af oplevelsen.

Lav en videnskattejagtBaggrund: Der er blandt aarhusianerne et stort ønske om mere information om natio-nalparken, og byboerne kommer desuden kun i begrænset omfang rundt i parken.

Forslag: Jeg foreslår at lave en gps-baseret skattejagt, hvor posterne består i viden om for eksempel det særlige landskab, fauna og flora eller stedets kulturhistorie, som kan findes via en applikation til smartphones. Posterne skulle blandt andet placeres i dele af parken, som er mindre besøgt. En skattejagt ville dels kunne fungere som en social begivenhed, hvor hele familien sammen bevæger sig frem til viden om området, dels som en konkurrence, hvor man kunne dyste mod hinanden og helt fremmede. Man kunne også forestille sig spor og poster, som starter i Aarhus og snor sig ud til national-parken for at lede byboerne på vej.

Samarbejde: Det ville være naturligt at udvikle et koncept med nogle af videninstitu-tionerne i Aarhus som Naturhistorisk Museum og Folkeuniversitet, som begge har vist interesse for et samarbejde. Sidstnævnte er særligt optaget af alternative formidlings-former.

Medfinansiering: Nordeafonden støtter tiltag, der fremmer motion, naturoplevelser og kultur. Da dette projekt ville kunne dækkes ind under alle tre kategorier, kunne denne fond søges til projekt.

51

Idékatalog

Anlæg et friluftscenter med naturlegepladsBaggrund: Flere aarhusianere med børn har besøgt Nationalpark Mols Bjerge i forhold til dem uden børn. Desuden er der også en tendens til, at børnefamilierne vender tilba-ge oftere end familier uden børn.

Forslag: Jeg foreslår, at man i parken bygger en naturlegeplads kombineret med et fri-luftscenter. Stedet skulle rumme klatreinstallationer, svævebane og naturredskaber, der udfordrer de yngste til fysisk aktivitet. Fra området skulle afmærkes cykel-, løbe- og vandreruter, der opfordrer folk i alle aldre til at bevæge sig rundt i parken. På pladsen skulle desuden etableres picnicudstyr, bålsted og andre faciliteter til primitiv madlav-ning.

Samarbejde: Mols i udvikling arbejder for bedre forhold for de fastboende og for den lokale skole og institutionerne. Det ville formentlig være i deres interesse at etablere et sådant center.

Medfinansiering: Lokale- og anlægsfonden yder støtte i form af større beløb til at etab-lere faciliteter til spejder- og friluftsliv, såfremt der er kommunal opbakning til projek-tet. Denne fond kunne være interessant at søge, og Syddjurs Kommune bør i givet fald også involveres i processen.

Fortæl Mols og Aarhus’ fælles historie på gåben og cykelBaggrund: Aarhusianernes næstmest populære formål i parken er at opsøge fortids-minder, museer eller kulturhistoriske miljøer. Desuden er ønsket om styrkede rammer for fysisk udfoldelse og friluftsliv prioriteret særligt blandt det yngre segment.

Forslag: Jeg foreslår, at man udvikler en foredragsrække, der omhandler de kulturhisto-riske bånd, der forbinder Mols og Aarhus. Foredragene skal suppleres med vandringer i Aarhus og cykelture i nationalparken, som fører publikum rundt og lader dem se, høre, smage og lugte de steder, som fortæller den fælles historie.

Samarbejde: Folkeuniversitetet i Aarhus har vist interesse for at afprøve alternative formidlingsformer og melder, at der er stigende interesse for at kombinere viden med aktivitet. Historikeren Doron Haahr, der er byvandrer i Aarhus, er interesseret i et samarbejde, og den Molskyndige lokalhistoriker Vilfred Friborg Hansen ville ligeledes være naturlig at involvere. Da projektet har et folkeoplysende ærinde, kunne det des-uden have interesse for oplysningsforbundet FO-Aarhus.

Medfinansiering: Indsamling af viden og udvikling af konceptet kræver finansiering. Men foredrag, vandringer og cykelture bør kunne finansieres ved publikums egenbeta-ling, da aarhusianerne generelt ser ud til at være villige til at betale for nye, alternative oplevelser i parken.

52

Genindsæt færge mellem Aarhus og MolsBaggrund: Undersøgelsen peger på, at der er et behov og et ønske om forbedrede trans-portforhold; særligt blandt aarhusianere uden bil. Derudover er en del byfolk interesse-rede i nationalparkens kulturhistorie.

Forslag: I 1870´erne investerede fremsynede Aarhus-købmænd i Århus-Bugtens Damp-skibsselskab. De indsatte færger, der fragtede handelsvarer fra Mols og søndagsturister til Mols. Jeg foreslår derfor at genindsætte et af de gamle dampskibe. Dermed ville man kunne transportere cyklister direkte til Molslandet. Samtidig ville man undervejs kun-ne formidle historien om Aarhus’ industrielle boom og Mols’ rolle som handelsmæs-sigt og rekreativt opland. Dermed kan man imødekomme den del af aarhusianerne, som ønsker mere kulturhistorisk formidling.

Samarbejde: Folkeuniversitetet i Aarhus er åben for dialog om mulighederne for pro-jekter som dette, der sigter mod formidling i alternativer former. Muligvis ville sekreta-riatet for Aarhus 2017 være interesseret i at involvere sig, fordi projektet også formidler det moderne Aarhus’ tilblivelse og samtidig arbejder på tværs af regionen.

Medfinansiering: Det er et af de mere omkostningstunge tiltag, men for eksempel har A.P. Møller-fondene tidligere støttet opkøb og restaurering af ældre dampskibe. Des-uden støtter Salling-fonden større kulturelle projekter, som specifikt knytter sig til Aarhus og Østjylland. Kulturhovedstadsfonden ville formodentlig også være en mulig finansieringskilde.

53

Plads til flere idéer …

54

KIL

DE

R &

AP

PE

ND

KS

55

Kilder & appendiks

5.1 Hvilken litteratur og hvilke kilder er benyttet?

Skriftlige kilder• Kanstrup, Nina Kjær (et al.); Guide til spørgeskemaundersøgelser, interview og

observationer; Forlaget ’94; Brabrand; 2011

• Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen; Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge (Nummer 789); 21. august 2009

• Roland Johansen, Kresten & Lars Friis; En ny undersøgelse viser – eller gør den? En praktisk guide til spørgeskemaundersøgelser; Forlaget Ajour; Aarhus; 2011

• Sekretariatet for Nationalpark Mols Bjerge; Nationalpark Mols Bjerge – til gavn for nature og glæde for mennesker, Nationalparkplan 2012-2018

• Watt Boolsen, Merete; Spørgeskemaundersøgelser : fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene; Hans Reitzel; København; 2008

Digitale kilder• www.aarhus.dk

• www.naturstyrelsen.dk/publikationer/2014/jun/friluftslivets-idekatalog/

• www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp

5.2 Appendiks – se næste side

56Page 1

Aarhusianernes forhold til Nationalpark Mols BjergeAarhusianernes forhold til Nationalpark Mols BjergeAarhusianernes forhold til Nationalpark Mols BjergeAarhusianernes forhold til Nationalpark Mols Bjerge

Kære aarhusianer Tak, fordi du vil bruge fem minutter på dette spørgeskema, som er iværksat af oplysningsforbundet FOAarhus og Nationalpark Mols Bjerge. Svarer du på alle spørgsmålene, og bor du i Aarhus Kommune, har du chancen for at vinde et gavekort på 2.000 kroner til en overnatning for to personer på et hotel i Nationalpark Mols Bjerge med en trerettersmiddag og viprundvisning på Jagtslottet ved Rønde. Formålet med spørgeskemaet er at undersøge, hvad du som aarhusianer ved om Nationalpark Mols Bjerge, hvordan du bruger parken, og hvilke ønsker du har til den. Når vi ved det, kan vi gøre det til et bedre rekreativt område for dig. God fornøjelse.

Velkommen!

Bilag 1 – Spørgeskema

57Page 2


1. Har du fast bopæl i Aarhus Kommune?

Bopæl

Ja

nmlkj

Nej

nmlkj

Kilder & appendiks

58Page 3


2. I hvilket postnummer i Aarhus Kommune bor du?

3. Er du kvinde eller mand?

4. Hvor gammel er du?

5. Hvad er din familiære status?

6. Hvad er din beskæftigelse?

7. Hvad er din månedlige indkomst, før der er trukket skat?

Personlige oplysninger

Alder i år

8000 Aarhus C

nmlkj

8200 Aarhus N

nmlkj

8210 Aarhus V

nmlkj

8220 Brabrand

nmlkj

8230 Åbyhøj

nmlkj

8240 Risskov

nmlkj

8250 Egå

nmlkj

8260 Viby J

nmlkj

8270 Højbjerg

nmlkj

8310 Tranbjerg

nmlkj

8320 Mårslet

nmlkj

8330 Beder

nmlkj

8340 Malling

nmlkj

8355 Solbjerg

nmlkj

8361 Hasselager

nmlkj

8380 Trige

nmlkj

8381 Tilst

nmlkj

8462 Harlev

nmlkj

8471 Sabro

nmlkj

8520 Lystrup

nmlkj

8530 Hjortshøj

nmlkj

8541 Skødstrup

nmlkj

Kvinde

nmlkj

Mand

nmlkj

Jeg er enlig uden børn

nmlkj

Jeg er enlig med børn

nmlkj

Jeg er i et forhold uden børn

nmlkj

Jeg er i et forhold med børn

nmlkj

Studerende

nmlkj

Arbejdende

nmlkj

Ledig

nmlkj

Efterlønner eller pensionist

nmlkj

Andet (angiv venligst)

024.999 kroner

nmlkj

25.00039.999 kroner

nmlkj

40.000 kroner eller mere

nmlkj

Ja,

59

Kilder & appendiks

Page 4

Aarhusianernes forhold til Nationalpark Mols BjergeAarhusianernes forhold til Nationalpark Mols BjergeAarhusianernes forhold til Nationalpark Mols BjergeAarhusianernes forhold til Nationalpark Mols Bjerge8. Har du daglig adgang til at benytte bil?

Ja

nmlkj

Nej

nmlkj

Kilder & appendiks

60Page 5


9. Har du tidligere hørt om Nationalpark Mols Bjerge?

Kendskab til Nationalpark Mols Bjerge

Ja

nmlkj

Nej

nmlkj

61Page 6


10. Hvorfra har du kendskab til Nationalpark Mols Bjerge? (Sæt gerne flere flueben)

11. Hvilke af følgende seværdigheder i Nationalpark Mols Bjerge har du kendskab til? (Sæt gerne flere flueben)

Kendskab til Nationalpark Mols Bjerge

Fra aviser, blade eller andre trykte medier

gfedc

Fra fjernsyn

gfedc

Fra radio

gfedc


gfedc


gfedc

Fra familie eller bekendte

gfedc

Fra besøg i parken

gfedc


Poskær Stenhus

gfedc

Kalø Slotsruin

gfedc

Kobberhage

gfedc

Rugård Klint

gfedc

Nappedam

gfedc

Fregatten Jylland

gfedc

Ahl Hage

gfedc

Dragsmur

gfedc

Hestehaveskoven

gfedc

Trehøje

gfedc

DGI Karpenhøj

gfedc

Naturcenter Syddjurs

gfedc

Ørnbjerg Mølle

gfedc

Molslaboratoriet

gfedc

Jernhatten

gfedc

Ingen af ovenstående

gfedc

Kilder & appendiks

62Page 7


12. Har du tidligere besøgt Nationalpark Mols Bjerge?

Brug af Nationalpark Mols Bjerge

Ja

nmlkj

Nej

nmlkj

Ved ikke

nmlkj

63Page 8


13. Mols Bjerge blev nationalpark i august 2009. Hvor mange gange siden da har du besøgt Nationalpark Mols Bjerge?

14. Hvad var dine primære formål med at besøge Nationalpark Mols Bjerge? (Sæt gerne flere flueben)

15. Hvilke af følgende seværdigheder i Nationalpark Mols Bjerge har du besøgt? (Sæt gerne flere flueben)

Brug af Nationalpark Mols Bjerge

1 gang

nmlkj

23 gange

nmlkj

45 gange

nmlkj

6 gange eller flere

nmlkj


gfedc


gfedc


gfedc

At modtage undervisning

gfedc


gfedc

At være i eget sommerhus

gfedc

At arbejde

gfedc


Molslaboratoriet

gfedc

Naturcenter Syddjurs

gfedc

Dragsmur

gfedc

Nappedam

gfedc

Hestehaveskoven

gfedc

Kalø Slotsruin

gfedc

Rugård Klint

gfedc

Ahl Hage

gfedc

Ørnbjerg Mølle

gfedc

Fregatten Jylland

gfedc

Jernhatten

gfedc

Trehøje

gfedc

DGI Karpenhøj

gfedc

Poskær Stenhus

gfedc

Kobberhage

gfedc

Ingen af ovenstående

gfedc

Kilder & appendiks

64Page 9


16. Hvilke af følgende andre danske nationalparker og/eller rekreative områder har du kendskab til? (Sæt gerne flere flueben)

Kendskab til andre nationalparker og rekreative områder

Nationalpark Thy

gfedc

Nationalpark Vadehavet

gfedc

Søhøjlandet

gfedc

Ingen

gfedc

65Page 10


17. Hvorfra har du kendskab til de danske nationalparker og/eller rekreative områder? (Sæt gerne flere flueben)

Kendskab til andre nationalparker og rekreative områder

Fra aviser, blade eller andre trykte medier

gfedc

Fra fjernsyn

gfedc

Fra radio

gfedc


gfedc


gfedc

Fra familie eller bekendte

gfedc

Fra besøg i områderne

gfedc


Kilder & appendiks

66Page 11


18. Hvilke af følgende andre danske nationalparker og/eller rekreative områder har du besøgt? (Sæt gerne flere flueben)

Brug af andre nationalparker og rekreative områder

Nationalpark Thy

gfedc

Nationalpark Vadehavet

gfedc

Søhøjlandet

gfedc

Ingen

gfedc

67Page 12


19. Hvad var dine primære formål med at besøge andre danske nationalparker og/eller rekreative områder? (Sæt gerne flere flueben)

Brug af andre nationalparker og rekreative områder


gfedc


gfedc


gfedc

At modtage undervisning

gfedc


gfedc

At arbejde

gfedc


Kilder & appendiks

68Page 13


20. Kan du forestille dig at besøge Nationalpark Mols Bjerge fremover?

Ønsker til Nationalpark Mols Bjerge

Ja

nmlkj

Nej

nmlkj

Måske

nmlkj

69Page 14


21. Hvorfor kan du ikke forestille dig at besøge Nationalpark Mols Bjerge fremover? (Sæt gerne flere flueben)


Fordi jeg ikke har kendskab til nationalparken og dens tilbud og muligheder

gfedc

Fordi nationalparkens tilbud og muligheder ligger uden for mit interessefelt

gfedc

Fordi transportmulighederne til og i parken er begrænsede

gfedc


Kilder & appendiks

70Page 15


22. Hvilke områder ønsker du prioriteret, så Nationalpark Mols Bjerge bliver mere attraktiv for dig? (Sæt højst 2 flueben)

23. Vil du betale op til 100 kroner for nye, alternative oplevelser inden for natur, friluftsliv og kulturhistorie i Nationalpark Mols Bjerge?


Ingen. Parken fungerer fint, som den er nu

gfedc

Mere oplysning om parken og dens aktiviteter

gfedc

Bedre transportmuligheder til og rundt i parken

gfedc

Mere information om natur og landskab

gfedc

Styrkede rammer for fysisk udfoldelse og friluftsliv

gfedc

Styrkede rammer for kulturhistoriske oplevelser

gfedc


Ja

nmlkj

Nej

nmlkj

Ved ikke

nmlkj

71Page 16


24. Hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen om gavekortet på 2.000 kroner til et eksklusivt ophold i nationalparken, skal du svare ja herunder og skrive dit navn, din mail og bopælsadresse i tekstboksen. Vinderen får direkte besked og bliver offentliggjort på Nationalpark Mols Bjerges hjemmeside og Facebookprofil.

Sidste spørgsmål

Nej, jeg ønsker ikke at deltage i lodtrækningen

nmlkj

Ja, jeg ønsker at deltage i lodtrækningen

nmlkj

55

66

Kilder & appendiks

72

Bilag 2 – Aarhusianernes ønsker til Nationalpark Mols Bjerge

1. Bedre skiltning2. ”bookbar” shelters / kajakruter3. En hindring at jeg ikke har bil4. shelters5. Flere shelters6. orimitive overnatningsmuligheder, adgang til vand.7. Mere naturpleje så der er mulighed for at se flere sjældne naturtyper og arter8. Jeg kender det ikke rigtigt, så det er svært at sige hvad det allerede er indeholdt og

hvordan forholdene er.9. Har et meget begrænset kendksbat til Nationalparken, og synes egentligt, at det er

synd. Har ydermere orrienteret mig lidt på jeres hjemmeside, hvilket ikke synes at være hetl tilstrækelig. Der

10. færgeforbindelse hvor man kan ha cyklen med 11. Jeg kender ikke parken - så måske bare generel info om, at den eksisterer, og hvad den

byder på?12. Min familie har sommerhus tæt på, og jeg kender kun to af attraktionerne. Det kunne

tyde på, at der for mit vedkommende især er brug for mere information, for vi vil gerne på forskellige udflugter, når vi besøger området.

13. Mere personale14. en lille økologisk cafe efter gåturen i parken15. Primitive og gratis lejrpladser. Parkering tæt på fiskepladser.16. Bedre markedsføring generelt17. Det er godt at få indblik i, hvordan historien har udfolde sig et sted.18. mere information om insektliv19. offentlig transport til og fra parken20. bedre plads til naturen21. DON*T FUCK IT UP22. Mere tid :-)23. Da vi ikke har bil, vil nem adgang med off.transport være altafgørende for vores brug.24. Skab et miljø for mountainbiking, cross running, natur cross fit, løberuter med aktivi-

teter eller lignende25. Overnatningsmuligheder26. I nogle af de centrale dele kunne man godt begrænse biltrafikken (fx kunne man indfø-

re, at man hvis man ønsker at køre til Trehøje i bil, skulle man betale 50 kr...27. Færre asfaltveje. lægere til beboelse.28. Oplysninger om mulige aktiviteter med små børn29. Koncerter30. Jeg synes, at nationalparkerne generelt har et uforløst potentiale i forbindelse med un-

dervisning, og samarbejder med erhvervslivet. Erhvervslivet lægger typisk flere penge i kassen end andre turister gør. Tag evt. fat i AU og lav et samarbejde med Oplevelse-søkonomiuddannelsen - de studerende skriger efter studierelevant arbejde, og vores oplevelsesøkonomer er TÆNDT og meget dygtige. De arbejder ALTID med at realisere cases. Kontakt mig endelig for mere info. Mvh. cand. mag i Oplevelsesøkonomi, René Gabs Bargisen, formand for Oplevelsesøkonomisk Netværk, AU

31. Ikke reklamere for parken vi gider ikk skrald og mennesker over det hele32. KORT, er faret vild i skoven33. Måske noget interaktivt, lidt leg, sjove opgaver med spændende opdagelser34. Isgårds historie, Tved Kirke.35. Jeg ved ikke, hvordan det er nu, men transportmuligheder er altid vigtig for mig.36. Fri adgang til og forbrug af psykedilika og cannabis37. Restauration38. Flere cykelstier

73

39. der mangler helt klart shelters40. Jeg ønsker mig en mere natur- og biodiversitetsvinkel på nationalparkens arbejde. Der

er et stort potentiale for at optimere arbejdet natur- og biodiversitetsarbejdet både helt lokalt og på landskabsskala.

41. MANGE flere mulighed for ”green lane-ing” og off road kørsel. Færre regler i virkelig-heden

42. Jeg ønsker mig, at al den indhegning bliver fjernet, så der igen bliver fri adgang overalt, både til bens og til hest. Set i stedet en indhegning hele vejen rundt om Mols Bjerge, og færiste ved vejene, så dyrene ikke render over.. Og jeg forstår ikke, hvorfor der skal laves nye, brede cykel-motorveje igennem det hele? Mountainbikerne vil jo alligevel meget hellere fræse rundt off-road... Vanvittigt at bruge så mange penge på at oppriori-tere dem..

43. For guds skyld ikke flere veje og alskins forurenende asfalt igennem området. Mere oplysning og mere genopretning. teltpladser+sheltere er også en god ide.

44. Det er nemmest for mig at tage en tur derop når jeg kan låne en bil :-)45. forhindringsbane46. Evt opmærksomhed på lækre løberuter47. Mere beskyttelse af naturen og mere sammenhængende naturarealer48. Gerne bedre kort over områdets stier

Kilder & appendiks

Documents

Aarhusianerne og Nationalpark Mols Bjerge