Aarhus Universitetsforlag - Hans Mouritzen thumbnail · 2017. 5. 3. · MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i mar ts 1997 at i værksætte en dansk magtudr edning eller , som det

e r v i s aring f or b e h ol dne danmar k ove rf or g lobal i s e r i ng e n e u og det n aelig re

M AG T U D R E D N I N G E N

Folketinget besluttede i marts 1997 at ivaeligrksaeligtte en dansk magtudredning eller som det officielle navn er En analyse af demokrati og magt i Danmark Projektet ledes af en uafhaeligngig forskningsledelse Magtudredningens forskshyningsresultater publiceres i en raeligkke boslashger som udgives paring Aarhus Univershysitetsforlagog i en skriftserie som udgives af Magtudredningen

Lise Togeby (formand)

Joslashrgen Goul Andersen Peter Munk Christiansen

Torben Beck Joslashrgensen Signild Vallgaringrda

Red ige re t a f Han s Mour i t z en

E R V I S Aring F O R B E H O L D N E DA N M A R K OV E R F O R

G L O BA L I S E R I N G E N E U

O G D E T N AElig R E

A A R H U S U N I V E R S I T E T S F O R L A G

Er vi saring forbeholdne Danmark over for globaliseringen EU og det naeligre er sat med Bemboog trykt hos Narayana PressGylling

Tilrettelaeliggning Kitte Fennestad Omslag Kitte Fennestad med foto af Karin Riggelsen

Aarhus UniversitetsforlagLangelandsgade Aringrhus N

Fax wwwunipressdk

ISBN 87-7934-800-9

copy Magtudredningen forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2004

F O RO R D

Dette er ikke en bog om dansk udenrigspolitik i traditionel forstandmen om et hermed naeligrt beslaeliggtet emnedanskernes forbindelser med omverdenen (= det transnationale) og statens eventuelle regulering herafDet var detder var emnet naringr man for aringrtier siden bdquoordnede verdenssituationenldquo ndash som regel i herrevaeligrelset efter en bedre middagDet handlede kun i beskedent omfang om dansk diplomatimen derimod om den globale transnationale dagsordenmed saeligrligt henblik paring danskernes forhold hertilEmnerneder traeligngte igennem roslashgtaringgernekunne omfatte den bdquogule fareldquo (kineserne) kronens mulige devalueringen paringstaringet bdquotyskerkursldquo i dansk kultur og polishytik osvDanskernes forhold til det transnationale omfatter ved begyndelsen af det 21 aringrhundrede alt fra diskoteksudsmiderens afvisning af arabisk udseshyende gaeligster over tv-seerens foslashlgen med i Jerry Springer show (amerikansk bdquotalk showldquo) og engelske ords indtraeligngen i sproget (som netop illustreret) til danskernes OslashMU-nej eller koslashbenhavnernes lidt blaserte holdning til OslashresundsregionenTransnationale forbindelser har paring nogle omraringder frit spilmens de paring andre reguleres af den danske stat eller EUI visse tilfaeliglde ved at etablere Fort Danmark over for omverdenen (eller gemme sig bag Fort Eushyropa) i andre ved at forhandle paring globalt plan om faeliglles forholdsregler over for udfordringerne ndash som i tilfaeligldet med klimaets bdquodrivhuseffektldquoLykkes disse strategier paring kort henholdsvis langt sigt Hvordan garingr det med den pt vigtigsteeffekt afglobaliseringenden igangvaeligrende identitetskampomDanshymark som et mono- eller et multietnisk samfund Og helt generelt skal danshyskerne ndash eller blot den danske stat ndash staring sammen og tale med eacuten stemme vedroslashshyrende transnationale udfordringereller skal hvert enkelt dansk individhver organisation eller saringgar hvert ministerium koslashre sit eget loslashb og satse paring egen vinding inden for sit omraringde for blot at naeligvne yderpunkterne Og hvilken betydning har besvarelsen af dette sposlashrgsmaringl for magtforholdene mellem den lovgivende og udoslashvende magt i Danmark ndash og dermed for demokratiets vilkaringr Kan EU goslashres til en integreret del af dansk indenrigspolitik

Hvordan Danmark og danskerne tackler sin omverden er som det turde fremgaring et langt mere heterogent emne end udenrigspolitik det foslashles ndash i hvert fald ved foslashrste beroslashring ndash som sand mellem fingrene Det kan lyde som (for) meget for en bog af normalt omfangParing den anden side muliggoslashr det ogsaring tilsat en vis abstraktion at man kan opdage ensartede moslashnstre paring forskellige transnationale emneomraringder og niveauer ndash det globale det euroshypaeligiske og det naeligre ndash saringvel som i danskernes reaktioner herparingDvs danske strategier over for det transnationale siger maringske mindre om de respektive niveauer og deres udfordringer end om Danmark og danskerne selv Spredshyningen paring tilsyneladende meget forskellige emneomraringder kan med andre ord muliggoslashre mere tilbundsgaringende og generel teoridannelse og dermed ogsaring bidrag til at blive klogere paring os selv og vort forhold til omverdenDesshyuden muliggoslashr det paring nogle punkter egentlige reformforslagTil gengaeligld maring vi for dokumentationens vedkommende for stoslashrstedelen basere os paring andres grundige empiriske undersoslashgelser eller henvise til behovet for ydershyligere empiriske studier I de knappe ressourcers evige dilemma mellem det grundigt dokumenterende og det tankemaeligssigt perspektiverende prioriteshyrer vi det sidstnaeligvnte Det er ikke bare detbdquodybestldquo forklarende men ogsaring det mest underholdende at skrive om ndash og derfor forharingbentlig ogsaring at laeligse omDette falder i traringd med bevillingsgiverens krav til os nemlig at bogen bdquoskal affattes i et sprog som er tilgaeligngeligt for den interesserede offentligshyhedldquoHvorvidt det er lykkedesmaring vi selvsagt overlade til laeligseren at vurdere

Bogen er disponeret efter transnationaliseringens niveauer idet vi starter med det globale og gradvis naeligrmer os Danmark Efter nogle noslashdvendige begrebsafklaringer i kapitel 1 praeligsenterer kapitel 1 og 2 globaliseringen kapitel 1 generelt og kapitel 2 den oslashkonomiske globaliseringKapitel 3 praeligshysenterer europaeligiseringen og kapitel 4 den naeligre (og meget naeligre) transnationashylisering I kapitel 5 moslashder Danmark det transnationale i forskellige skikkelshyser som illustreret gennem seks udfoslashrlige case-studier I kapitel 6 teoretiseres der over dette Bogens teser om Danmarks moslashde med det transnationale begrundes og afproslashves her Kapitel 7 konkluderer og perspektiverer Der fremsaeligttes paring kort sigt realiserbare reformforslag der tager hoslashjde for dansk demokratiopfattelse og politisk kultur

Bogen er hovedresultatet af et projekt ved Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) finansieret af Magtudredningen (En analyse af demokrati og magt i Danmark) og DUPI Jeg vil takke vore mange interviewpersoner i Folkeshyting regering og administration samt i EU-institutioner mv der har stillet

deres tid til raringdighed for projektet De fleste har oslashnsket at vaeligre anonyme mens enkelte figurerer med navns naeligvnelse i fremstillingen1

Ud over undertegnede projektleder bestaringr projektets forfatter-team af Anders EsmarkKajsa Ji Noe PetterssonKarsten Skjalm og David Zepershynick Peter Riis har leveret input til flere kapitlerVi har modtaget kyndig studenterbistand ndash ofte med indslag af selvstaeligndig analyse ndash fra Nis Hoslashyrup ChristensenLine Friborg Jakob HeltoftFlemming Holmgaard Kristensen Kajsa Ji Noe Pettersson og Jens Ringsmose Jette Olsen har tjekket det sproglige i flere kapitler Magtudredningens ledelse samt kolleger ved eller uden for DUPI har ydet vaeligrdifulde kommentarer til bestemte punkter i undersoslashgelsenblaLykke FriisBertel HeurlinKristian HvidtPertti Joenshyniemi Ove Kaj Pedersen Hans Kornoslash Rasmussen og Christian Marius StrykenProfessor Helge HveemUniversitetet i Osloder var udpeget som ekstern referee paring bogmanuskriptet skylder vi en speciel tak for en uhyre grundig og konstruktiv evalueringAnsvaret for bogens indhold paringhviler dog naturligvis os selvdvsbogens forfattere

Koslashbenhavn januar 2003 Hans Mouritzen

note r

1 I bogens Appendiks redegoslashres bla for den anvendte interview-metodeAnonymiteshyten tilgodeses ved et nummersystem som bruges fortloslashbende i teksten (i samt et nummer) I Appendiks indgaringr en liste hvor interviewene er rubriceret efter i hvilken egenskab interviewpersonen er blevet udspurgt (MFrsquoer embedsmandministerosv)

I N D H O L D

kapitel 1 Introduktion ndash med saeligrligt henblik paring globalisering 11 a f hans mouri tz e n

transnat ionale dynam ikke r 11 middot g lobal i se r inge n e r de r hold i rygte rne 14 middot g lobal i se r inge n for ske l l i g e sagomraringde-kate shy gori e r 16 middot sp raeligngstof f et i t ransnat ional i se r inge n de for shy oslashget mob i le e nhe de r moslashde r de stavnsbundne 25 middot state rne st i lgang t i l t ransnat ional i se r inge n har de parade rne op pe 2 7 middot magte n ove r transnat ional i se r inge n 28 middot stat s strateg i e rne hvad garingr de ud paring 31 middot danmarks strateg i e r ndash og de re s succe s 32 middot kap i te love r s i gt 35 middot note r middot 3 6

kapitel 2 Den oslashkonomiske globalisering 39 a f kar ste n sk jalm

hvad e r oslashkonomi sk g lobal i se r ing 41 middot da g lobal i se r inge n b egyndte 44 middot e f te rkrig st ide n s g lobal i se r ing 49 middot wto og g lobal i se r ing sproce s se n 61 middot a f slutn ing 67 middot note r 70

kapitel 3 Europaeligiseringen 72 a f ande r s e smark

f ra g lobal i se r ing t i l europaelig i se r ing 74 middot et transnat ionalt faeliglle s skab 78 middot f rem og t i l bage f rem og me re f rem euroshypaelig i se r inge ns f i re fase r 8 0 middot eu rsquos se ktore r 87 middot eu rsquos styr ing s shyforme r 89 middot a f slutn ing ndash mod de n nat ionale udfordring 95 middot note r 96

kapitel 4 Den naeligre transnationalisering 100 a f hans mouri tz e n me d kaj sa j i noe pette r son

e r de r e n ege ndynamik i det naeligre 10 0 middot d i f fu s ion sve r ig e shydanmark 103 middot hvordan foregaringr d i f fu s ione n 107 middot naringr det naeligre komme r ( e ndnu ) naeligrme re 111 middot note r 122

kapitel 5 Danmark moslashder transnationaliseringen seks cases 124 a f hans mouri tz e n kaj sa j i noe pette r son kar ste n sk jalm og dav id mun i s z e pe rn ick

danmark ove r for me nne skeglobal i se r inge n asyl og indshyvandring me d saeligrl igt he nbl ik paring fam i l i e samme nfoslashring 125 middot danmarkeu paring hande l somraringdet (wto ) 133 middot danmarkeu ove r for m i l joslashglobal i se r inge n e k semplet kyoto-proce s se n 145 middot danmarkeu ove r for kommun ikat ionsglobal i se r inge n eu rsquos bdquo tv ude n g raelignse rldquo -d i re kt iv 151 middot danmark og valutashyglobal i se r inge n oslashmu rsquo e n som sk jold og udfordring 158 middot naringr det naeligre komme r ( e ndnu ) naeligrme re sage n om storshyce ntre i oslashre sundsreg ione n 165 middot note r 168

kapitel 6 Danske strategier ndash og magten over transnationaliseringen 170 a f hans mouri tz e n

danmark oslashnske r k lare l in j e r i forhold t i l udlandet danmark skal tale me d eacuten stemme 171 middot par lame ntari sk konshy trol e r blevet svaeligre re 195 middot de f e n s iv strateg i det konse r shy vat ive danmark 202 middot danmark har b eg raelignsetudskudt s in transnat ional i se r ing 215 middot danmark som foregangsland 224 middot note r 234

kapitel 7 Sammenfatningperspektiver og reform 242 a f hans mouri tz e n

e r v i s aring forbe holdne 242 middot danmark i re l i e f t re andre nord i ske lande 249 middot re formfor slag me d saeligrl igt he nbl ik paring demokrat i 254 middot note r 270

AppendiksLogikmetode og vaeligrdifrihed 275

Litteratur 279

Om forfatterne 289

Register 291

kap i te l 1

I N T RO D U K T I O N ndash M E D S AElig R L I G T

H E N B L I K P Aring G L O B A L I S E R I N G

han s mour i tz e n

Da den tidligere fodboldspiller i Hvidovre IF Kim Rasmussen i 1997 vendte hjem til Hvidovre fra et ophold som professionel i en kinesisk klubblev han udelukket fra al elitefodbold Aringrsagen var at han var rejst fra en loslashbende kontrakt med sin kinesiske klubDenne havde klaget over kontraktforsoslashmshymelsen til FIFAdet internationale fodboldforbundsom herefter midlertidigt havde udelukket spilleren fra al fodbold i klubber under FIFAdvs al eliteshyfodbold i verden Dette blev for Danmarks vedkommende haringndhaeligvet af DBU Dansk Boldspil Union Fra sin bopaeligl kunne Kim Rasmussen se hvordan kammeraterne i HIF Hvidovre Idraeligtsforening traelignede fodbold Kineserne paring den anden side af jordkloden var kommet mellem ham og demSelv valgte han at spille firmafodbold som ikke hoslashrer under DBUEt eksempel som dette leder tanken til det populaeligre begreb bdquoglobaliseringldquo hvis essens synes at vaeligre at dagligdags foreteelser kan have geografisk meget fjerne aringrsager fordi afstand har faringet mindre betydning Dette er i hvert fald begrebets bdquocommon senseldquo betydning Fodbolden er globaliseret ndash og har vaeligret det gennem det meste af det 20 aringrhundrede ndash i den forstand at man har et verdensomspaeligndende regelsystem som man ogsaring er i stand til at haringndhaeligveNoget tilsvarende gaeliglder for visse andre velafgraelignsede sektorer der faringr lov til at foslashlge deres egen logik uforstyrret af feks statsinteresser

T R A N S N A T I O N A L E D Y N A M I K K E R

Globalisering betragtes her som et underbegreb til transnationalisering Dette begreb refererer til oslashgede graelignseoverskridende kontakter mellem individer eller grupper i de enkelte samfund1 Samfundene bliver mere gensishydigt afhaeligngige (interdependente) de bliver taeligttere forbundneVi skelner her mellem transnationalisering paring fire niveauer

bull det globaledefineret som transregionaltdvsbdquooverldquo det regionale niveau bull det regionale i forhold til Danmark EU bull det naeligredefineret som naeligrmere Danmark end det regionale niveau og bull det meget naeligredefineret ved kun at angaring en geografisk del af Danmark

Betegnelserne er henholdsvis bdquoglobaliseringldquobdquoregionaliseringldquoden bdquonaeligre transnationaliseringldquo og den bdquomeget naeligre transnationaliseringldquo (i praksis er de to sidste slaringet sammen under bdquodet naeligreldquo i eacutet kapitel)For Danmarks vedshykommende er regionalisering lig med europaeligisering eller mere praeligcist bdquoEUrsquoiseringldquoda EU har vaeligret hovedkraften bag etableringen af transnatioshynale baringnd paring europaeligisk plan2 Den naeligre transnationalisering har for Dan-marks vedkommende traditionelt fundet sted i det skandinaviske omraringdeog den meget naeligre kan i oslashjeblikket iagttages i Oslashresundsregionen og i Region SoslashnderjyllandSchleswig

Det er ingen naturlov at niveauerne netop skal vaeligre de fire beskrevet ovenfor Men paringstanden her ndash der vil blive underbygget i kapitel 2 3 og 4 ndash er at i forhold til Danmark er det netop paring disse fire niveauervi kan idenshytificere selvstaeligndige transnationale dynamikkerVar de alle udsprunget af eacuten og samme dynamik ville det vaeligre overfloslashdigt at skelne Saringdan er det imidshylertid ikkeDynamikken paring det globale niveau skyldes ikke staeligrke globale politiske institutioner men er baringret frem teknologisk og af statslig politisk velvilje Paring det europaeligiske niveau er dynamikken derimod i hoslashjere grad politisk-institutionel Den blev igangsat i 1950rsquoerne (EF 1957) lang tid foslashr nogen talte om globalisering Den naeligre transnationalisering der startede med skandinavismen i midten af det 19 aringrhundrede og har sin styrke i det identitets- og ideacutemaeligssigevar laelignge verdens eneste vaeligsentlige transnationashylisering mellem selvstaeligndige staterOgsaring den hviler med andre ord i sig selv Foslashrst efter omtrent et aringrhundrede fik den bdquokonkurrenceldquo af EFrsquos transnatioshynaliseringDen meget naeligre transnationalisering har for Oslashresundsregionens vedkommende forbindelse til baringde skandinavismen (ideacuteen) og til EU (oslashkoshynomien)Alligevel har den sin egen basale dynamik af baringde national og lokal art ndash at styrke Danmarks hovedstad henholdsvis at styrke Skaringnes erhvervsliv Med selvstaeligndige dynamikker paring de fire niveauer er der naturligvis ingen garanti for at de gensidigt stoslashtter hinandenDette er empiriske sposlashrgsmaringl der netop lader sig diskutere ved at holde niveauerne analytisk adskilt

dy nam i k m e n i k ke dete rm i n i sm e

Transnationalisering ndash mest globalisering i nogen grad europaeligisering og i mindre grad det naeligre ndash indebaeligrer at afstand faringr mindre betydning (deterrishytorialisering) udtrykt med en floskel bliver verden bdquomindreldquohvis transnashytionalisering goslashr sig gaeligldendeFaelignomenet skyldes bla transportmidlernes og (masse)kommunikationens udvikling ndash som igen skyldes teknologiske udviklinger og fald i brugsomkostninger Et telegram kunne udrette det samme for 100 aringr siden som en e-mail i dag men e-mailen er billigere og dermed tilgaeligngelig for mange flereDet er imidlertid omstridt hvorhvorshynaringr og i hvilket omfang transnationalisering goslashr sig gaeligldende dette gaeliglder saeligrligt for globaliseringenDer er ingen teknologisk eller anden determinisme (forudbestemthed) i udviklingen ogsaring feks politiske valg spiller en rolle ifoslashlge naeligrvaeligrende bogs opfattelseSkoslashnt hvert niveau beskrevet ovenfor har sin egen selvstaeligndige dynamikkan stater beskytte deres samfund fra at blive loslashbet over ende af de selv samme dynamikker ndash til en hoslashjere eller lavere pris naturligvisDette kan ske paring individuel basis eller paring gruppebasis (feksEU som Danmarks bolvaeligrk mod globaliseringen) Stater kan tillade transnatioshynaliseringen eller de kan lade vaeligre afhaeligngigt af sagomraringde og gaeligldende omstaeligndigheder 3 Deglobalisering er derfor ogsaring en mulighed (jf videre i kapitel 2)

de f i n i t i one r

Der er tale om processer paring de fire niveauer Globalisering er en proces hvorimod bdquoglobalismeldquo er en tilstand (Keohane amp Nye 2000)Ved bdquofuld globalismeldquo paring et omraringde har afstand helt mistet sin betydningdet er blevet bdquodeterritorialiseretldquo (Scholte 2000)Ved bdquoglobaliseringldquo er vi paring vej mod fuld globalismedvs afstand har aftagende betydningOmvendt ved bdquodegloshybaliseringldquoher har afstand tiltagende betydningLaeligg maeligrke tilat vi undgaringr determinisme at udviklingen er forudbestemt og noslashdvendigvis peger mod globalisering

Det kan diskuteres hvordan niveauerne mest hensigtsmaeligssigt skal afgraelignses i forhold til hinandenDet maring tilstraeligbes at klassificere nogenlunde ensartede faelignomener i samme kategori ndash men samtidig sikre en logisk udtoslashmmende opdelingNoget kunne tale for at kraeligve samtlige verdensdele involveret i bdquoglobaliseringldquo dette er bedst i samklang med almindelig brug af ordet bdquogloballdquo som noget der omspaelignder hele klodenFor at goslashre opdeshylingen udtoslashmmende er det imidlertid praktisk bdquokunldquo at forlange transnatio-

nalisering paring interkontinentalt (transregionalt) niveau (Held et al 1999 Oslashsterud et al 1999 Keohane amp Nye 2000)Transnationalisering ud over Europa ndash men ikke noslashdvendigvis verdensomspaeligndende ndash bliver herved at regne for bdquoglobaliseringldquoDet er med andre ord ikke afgoslashrende om feks Australien eller Afrika endnu er med i processen dette sidste goslashr jo heller ikke nogen vaeligsentlig forskel for processen som saringdan eller for en aktoslashr der er udsat for den

En grund til at skelne mellem regionalisering og globalisering ndash ud over de selvstaeligndige dynamikker ndash er det faktum at processer paring tvaeligrs af regioshyner normalt vil omfatte afgoslashrende kulturforskelleDe aktoslashrerder kommer i naeligrkontakt eller i hvert fald intensiveret interaktionvil normalt vaeligre langt mere forskellige end dem inden for en region ndash uden at det behoslashver vaeligre et bdquoclash of civilizationsldquo (Huntington 1996) Globaliseringen faringr herved typisk et eksotisk praeligg som regionaliseringen normalt savner (feksHeld et al 1999)4 Det saeligrlige ved Hvidovre-eksemplet er jo netop at det er kineshyserne ndash nogen langt vaeligk forskellige fra os kulturelt med et andet oslashkonoshymisk-politisk system ndash der bestemmer om Kim Rasmussen maring traeligne med sine kammeraterDet er detteder goslashr faelignomenet fortjent til sit eget begreb

Hermed bliver ogsaring foslashlgende globaliseringsdefinition acceptabel bdquovaeligkst i oslashkonomiske og sociale aktiviteter som overskrider politisk definerede nationale og regionale graelignserldquo (Den Store Danske Encyklopaeligdi bd 7 1997) Vel at maeligrke hvis det sidste bdquoogldquo udlaeliggges som bdquobaringde ogldquo ndash ellers er der tale om regionalisering i stedet for globalisering som her forstaringet

G L O B A L I S E R I N G E N E R D E R H O L D I R Y G T E R N E

Mens europaeligiseringen og Danmarks naeligre transnationalisering som naeligvnt er relativt konkrete faelignomenerer globalisering et mere luftigt begrebFindes faelignomenet overhovedet i hvilket omfang og hvor langt garingr det i saring fald tilshybage i historien Skal man tro de sidste ti aringrs udbredte bdquoglobe talkldquo blandt erhvervsfolkpolitikere og en del forskerejournalisterer globalisering i dag en realitet med dybtgaringende virkninger baringde for folks dagligliv og samtidig en trussel mod nationalstaternes overlevelse ndash herunder ogsaring den danske 5

Men ord der som bdquoglobaliseringldquo er slidt rigeligt paring risikerer at skabe sine egne myter (Micklethwait amp Wooldridge 2000 100-117) Politikere og andre har et incitament til selve det at tale om globaliseringHerved signaleres til befolkningen at diagnosen er stillet kuren er maringske endnu ikke perfekt men grundlaeligggende har man kontrol over situationenved at saeligtte et faeliglles

navn paring en raeligkke nye og ukendte faelignomener viser man at man ved hvad man er oppe imodOg skulle det garing galt eller blot halvdaringrligthar man bdquoglobashyliseringenldquo parat som syndebukDer findes med andre ord et politisk globaliseshyringsbehov (Olsson 1999 184-185)Derfor tales der nok mere om globaliseshyring end der faktisk bdquoglobaliseresldquoSelve det at

hellip betydelige dele af menneskeheden har satset betydelige dele af deres politikker formuer karrierer identiteter og overbevisninger paring den forshyudsaeligtning at vores verden bliver mere og mere globaliseret (Scholte 2000 1 oversat)

maring naturligt mane til eftertankeBlandt forskere er der mange gange raringbt bdquoulven kommerldquoInden for forskningsomraringdet bdquointernationale relationerldquo har man saringledes siden midten af 1960rsquoerne talt om nationalstaternes aftagende betydning med henvisning til bdquoden stigende internationale interdepenshydensldquobdquotransnationaliseringenldquobdquointernationaliseringenldquobdquokompleks intershydependensldquo osv Andre har talt imod men debatten er hele tiden blevet holdt i kogNaringr man derfor siden ca1990 har sagt det sammeblot med bdquogloshybaliseringldquo som kautionistmaring det uundgaringeligt blive moslashdt med en vis dejashyvuholdningDet er ikke foslashrste gangforskere eller andre menerat vi bdquonetop nuldquo lever i en brydningstid6 Men hvem vedmaringske kommer ulven nu

Blandt historikere oslashkonomer sociologer politologer mv har der i en omfattende litteratur udkrystalliseret sig groft sagt tre hovedopfattelser af dette sposlashrgsmaringlhyperglobalisterne skeptikerne og transformationalisterne For hyperglobalisterne ndash der har en deterministisk opfattelse ndash har nationalstashyten overlevet sig selv under presset fra globaliseringen Staterne vil vaeligre tvunget til at foslashre en neoliberalistisk oslashkonomisk politikdet er slut med velshyfaeligrdsstaten og socialdemokratierne (feksOhmae 1995)Vi faringr paring laeligngere sigt en global amerikaniseret enhedskulturFor skeptikerne derimod er globashyliseringen overreklameretden indskraelignker sig til hver af de tre handelsblokshyke NordamerikaEuropa og JapanFoslashrst nu er den naringet op paring et omtrentligt 1890-niveau (den internationale handel som pct af bruttonationalprodukshyterne)7 I virkeligheden har globaliseringen befundet sig i en boslashlgedal fra foslashrshyste verdenskrigs udbrud til slutningen af den kolde krigSelv efter den kolde krig har motoren ligget paring nationalt plan

Nationale udviklinger har hellip drevet forandringerne i den globale oslashkonoshymi endda mere end en saringkaldt bdquoglobaliser ingldquo har drevet de nationale

udviklinger Det er bestemte landes succes snarere end udfoldelsen af en enkelt global markedslogik baseret paring flere og hurtigere transaktioner der har fremtvunget tilpasninger (Zysman 1996 164 citeret fra Olsson 1999 oversat)

For transformationalisterne som indtager en mellemposition mellem hypershyglobalister og skeptikereer vore dages globalisering noget nyt og anderledes Nationalstaterne er imidlertid stadig verdens staeligrkeste aktoslashrerTransformashytionalisterne fokuserer paring staternes aeligndrede (ldquotransformeredeldquo) rolle under globaliseringen i forhold til tidligere (Giddens1990Held et al 1999)Samshymenfatningsvis mens hyperglobalisterne underspiller staternes magt og skeptikerne underspiller globaliseringenbetragter transformationalisterne begge faelignomener som vigtige ndash og dermed udfaldet af moslashdet mellem dem som uvistDer er ingen determinisme paring spil ndash tvaeligrtimodSom det allerede turde vaeligre fremgaringet ligger denne bogs forudsaeligtninger taeligttest paring den sidstshynaeligvnte skole

Ikke overraskende er det blevet forsoslashgt at maringle globalisme til at vaeligre saring og saring stor paring et givet tidspunkt ndash eller i hvert fald registrereom den er stigende eller faldendeProblemet ved et samlet (aggregeret) globaliseringsindeks er at faelignomenet synes at variere uhyre meget fra sagomraringde til sagomraringde afstand ndash vores operationalisering af begrebet ndash spiller en vidt forskellig rolle paring forskellige omraringderEt indeks faringr derfor typisk et partielt praeligg (jf feks Kearney 2001)8Ved en kortlaeliggning af globaliseringen maring vi noslashdvendigvis skelne mellem (kategorier af) sagomraringder

G L O B A L I S E R I N G E N F O R S K E L L I G E

S A G O M R Aring D E - K A T E G O R I E R

Vi maring for hvert sagomraringde sposlashrge hvad betyder afstand paring dette omraringde dvser omraringdet blevet helt eller delvist deterritorialiseret Er deterritorialiseshyringen af mindst interregionalt omfang Hvis disse sposlashrgsmaringl besvares bekraeligftende foregaringr der globalisering paring omraringdetHvis afstand er blevet helt irrelevant paring interregional basis foreligger tilstanden fuld globalismeHer foslashlger en kort vurdering af de relevante omraringders bdquotilstandldquo ved indgangen til det 21 aringrhundrede i denne henseende i kapitel 2 foretages en grundigere analyse vedroslashrende oslashkonomisk globalisering fordi dette omraringde i hoslashj grad synes at vaeligre bdquodynamoldquo for globaliseringen i oslashvrigt9 I stedet for de normale omraringdebetegnelser (miljoslashhandel osv) vil vi i foslashrste omgang skelne mellem

nogle helt basale aktivitetskategorier i forhold til hvilke afstand kan taelignkes at spille en forskellig rolle

bull at transportere menneskergenstande handel flygtningeindvandrere turisme organiseret kriminalitet epidemier faste udenlandske investeshyringer

bull force majeuremiljoslashskader mv bull at kommunikere internet internethandelmassekommunikationvalutashy

handelportefoslashljeinvesteringer bull at true med at bdquosmide ting i hovedet paring hinandenldquo varingbenteknologiens

udvikling storpolitikken bull at forhandle netvaeligrk af IGOrsquoer og INGOrsquoer (internationale organisashy

tioneroffentlige henholdsvis private)

at t ran sp orte re g e n stande m e nne ske r

De her aktuelle aktiviteter er alle afgoslashrende betinget af transportmidlernes udvikling (feks Joumlnsson et al 2000 179-182)Handel er stadig grundlaeliggshygende afstandsbetinget (Crafts ampVenables 2001) Handelsstatistikker viser feks at nabostater handler mere med hinanden end med andre (jf tabel 11)Det er ikke kun den kortere transport der kan forklare dettemen ogsaring at naboer normalt har indbyrdes mere beslaeliggtede markeder end andreHershytil kommer en faktor som mulighederne for effektive sanktioner i tilfaeliglde af kontraktbrudsanktioner kan bedst haringndhaeligves over korte afstande (jfvidere kapitel 2)

Med persontransportens udvikling er det blevet muligt for et stoslashrre antal mennesker at flytte sig hurtigerebilligere og over stoslashrre afstande (menneskeshyglobalisering) I tilfaeliglde hvor incitamentet til at rejse er motiveret i social noslashd krig naturkatastrofer politisk forfoslashlgelse eller lignende er det saringledes for foslashrste gang i historien fysisk muligt for en meget vaeligsentlig del af ogsaring den tredje verdens befolkning at soslashge beskyttelse og bedre levevilkaringr i fredeshyligere og mere velstaringende landeuanset om disse lande maringtte befinde sig paring den anden side af klodenAt afstand imidlertid langtfra er elimineret som faktor fremgaringr af det forhold at stoslashrstedelen af verdens flygtninge fortsat opholder sig i umiddelbar geografisk naeligrhed af det omraringde som de er flygshytet fra bdquoAreas hosting refugeesldquo er saringledes langt overvejende beliggende i den tredje verden10 Lad os tage eksemplet med Kosovo-flygtningene i 1999 Mange af disse havnede i forskellige EU-lande andre laeligngere vaeligk

T A B E L 1 1

Tre landes stoslashrste handelspartnere 1998 i pct af den totale handel

E K S P O R T T I L E K S P O R T F R A

D A N M A R K

Tyskland

Sverige

Storbritannien

Frankrig

Holland

211 219

112 127

H O L L A N D

Tyskland

BelgienLuxembourg

Frankrig

Storbritannien

Italien

264 197

125 105

107 69

102 97

S C H W E I Z

Tyskland 230 305

USA 108 69

Frankrig 95 109

Italien 77 97

Storbritannien 59 62

Holland 29 50

Kilde Statistical Yearbook of the United Nations Economic Commission for Europe (UNECE 2001)

Men flygtningene udgjorde kun marginelle belastninger i disse lande det afgoslashrende var at nabolandene til Kosovo ndash Makedonien og Albanien ndash var de lande der truedes af overbelastning indtil flygtningene kunne vende hjem igenFlygtningestroslashmme er altsaring i hoslashjeste grad afstandsbetingede

En lignende dynamik goslashr sig gaeligldende for personerhvis incitament til at rejse udelukkende bestaringr i oslashnsket om at skabe bedre sociale og oslashkonomiske vilkaringr for sig selv og deres familieUanset motivet er vejen til et bedre liv paring den anden side af kloden blevet hurtigere og billigere og dermed nemmere ndash i hvert fald i teorien De rige landes restriktioner mod indvandring har

imidlertid bevirket at migration ndash arbejdskraftens vandring ndash er en faktor der er forholdsvis begraelignset sammenlignet med glansperioden i slutningen af det 19 aringrhundrede (udvandringen til Amerikaharingndvaeligrkere paring bdquovalsenldquo i Europa osv) Mellem 1870 og 1910 emigrerede ca ti pct af verdens befolkshyning paring permanent basis for de sidste 25 aringr er det tilsvarende tal ca to pct (Lindert ampWilliamson 2001)Staternes restriktioner har med andre ord foslashrt til en deglobalisering paring dette omraringde

Selvom fjerne rejsemaringl efterharingnden er blevet hverdagskost er turismen fortsat afstandsbetinget (og betydningen i oslashvrigt diskutabel jfHeld et al 1999 360) som det fremgaringr af turismestatistikker turister man stadig mest hos sine naboerDe fleste turister i Danmark kommer saringledes fra henholdsvis TysklandSverige og Norge (2000)Naeligrhed er ogsaring vigtigt for den organishyserede kriminalitet den har foroslashget sin mobilitetmen vaeliglger dog fortsat de bdquonaeligrmesteldquo objekter alt andet lige

Afstand i sig selv kan naeligppe laeligngere betragtes som et beskyttende lag mod epidemier paring grund af menneskers dyrs og varers foroslashgede mobilitet kan feksHIVAIDS eller BSE (kogalskab) forekommehvor de beskyttende forholdsregler er utilstraeligkkeligeAlligevel klamrer vi os til afstandsfaktoren naringr en epidemi faktisk bryder ud jo stoslashrre afstand til smittekilden desto mindre risiko for smitte alt andet lige Epidemier som feks BSE eller mund- og klovsyge foslashrer stadig til hoslashj grad af nationale beskyttelsesforanshystaltninger stop for levnedsmiddel- eller oslashvrig import fra beroslashrte lande (eller lande i naeligrheden af de beroslashrte)desinfektion af passagererrejserestrikshytioner osvEuropas befolkninger foretraeligkker koslashdlevnedsmidler fra deres eget landVirkeligheden anno 2001 var langt fra EU-idealerne om den frie bevaeliggelighed af menneskervarer osv

Faste investeringer er afstandsbetingede (Crafts ampVenables 2001) Der er for det foslashrste faste omkostninger ved at afhaelignde en virksomhedEn raeligkke traditions- og traeliggheds-faktorer favoriserer status quo dvs at beholde den eksisterende virksomhedEUrsquos toldbarriere taler ogsaring imod at flytte produkshytionen ud til et uland med billig arbejdskraft (Micklethwait amp Wooldridge 2000 114-117)Kontrolmulighederne samt psykologiske mekanismer ndash at investere i noget bdquokendtldquo ndash kan forklare at faste investeringer alt andet lige normalt foretages paring naeligrmeste hold (jfvidere kapitel 2)

Samlet maring det konstateres at den fulde globalisme naeligppe er realiseret inden for det her aktuelle omraringde Med migration er der faktisk sket en deglobalisering siden slutningen af det 19 aringrhundredeAlle oslashvrige omraringshyder er kendetegnet ved en trend i retning af deterritorialisering (globalise-

ring) i kraft af transportmidlernes udvikling Med andre ord (ibid 117) bdquohellip selvom geografien langtfra er afgaringet ved doslashden betyder den mindreldquo (oversat)

f orc e maj e ure m i l j oslash skade r m v

Miljoslashskader er menneskeskabte de kan uintenderet bevaeligge sig og genere sagesloslashseTrenden i retning af globale miljoslashproblemer er blevet fremhaeligvet som et aspekt ved globalisering (Held et al 1999 376-413) Problemerne afledt af ozonlagets udtynding er et eksempel paring et saringdant bdquofaeligllesldquo miljoslashshyproblem Det er ogsaring oplagt at den globale opvarmning som foslashlge af ndash forshymentlig ndash oslashget CO2-indhold i atmosfaeligren er en trussel der er faeliglles for alle stater (om end konsekvenserne ligesom i ozoneksemplet kan ramme skaeligvt)FNrsquos klimakonferencer udgoslashr forsoslashg paring at finde globale loslashsninger paring problemet

Stadig er de fleste typer af miljoslashskader dog afstandsbetingede Industrielle affaldsprodukter udledes i floder og flyder med et stykke vej Risikoen for nukleare udslip fra atomreaktorer kommer for Danmarks vedkommende hovedsageligt fra Barsebaumlck paring den anden side af Oslashresund og Ignalina i LitauenForsuringen af svenske soslasher og skove skyldes i stor udstraeligkning sur regn stammende fra svovludslip fra skorstenene i relativt naeligrliggende omshyraringderRuhr-distriktetEngland og DanmarkDet vil sige at tilskyndelsen til konflikt eller samarbejde om disse forureningskilder er betydende i naboshylaget ndash men aftager med afstanden Maringske betyder de noget i en stoslashrre regionmaringske ikkeOmraringdet er med andre ord langtfra blevet deterritorialishyseretTrenden mod stoslashrre produktionsenheder betyder naturligt nok ogsaring risiko for miljoslashskader over stoslashrre afstandeDette i kombination med de gloshybale miljoslashproblemer goslashr det rimeligt samlet at tale om en (svag) globaliseshyringmen langtfra fuld globalisme

at kom mun i ke re

Paring kommunikationsomraringdet er det ubestrideligt at der loslashbende er sket en transnationalisering det seneste halvandet aringrhundredeEt kvantespring skete med telegrafien i 1870rsquoerne isaeligr etableringen af de interkontinentale soslashkabler (bdquodet victorianske internetldquo)Hermed var det muligt at sende budshyskaber fra Californien i vest via Europa tilVladivostok og herfra videre til Kina og Japan Mens det tidligere havde taget maringneder at faring bragt informa-

tion om priser og markedsforhold verden rundt tog det nu faring timer verden havde forudsaeligtninger for at blive eacutet stort markedMed vore dages internet er bdquosignaltykkelsenldquo paring tvaeligrs af landegraelignser steget eksponentieltDen fulde globalisme er for laeligngst en realitet

Dette har revolutionerende betydning for den handel eller investering der ikke kraeligver fysisk transport ndash men kun kommunikation (internet) I saring fald kan den ske paring faring oslashjeblikkepraktisk taget rum-uafhaeligngigtValutahandel er eacutet eksempel et andet er portefoslashljeinvesteringer dvs aktier og obligatioshyner (modsat faste investeringer) Internettet er et redskab til kommunikation og eventuel underholdningmen det kan ikke bringe mennesker eller varer fysisk sammenTil dette vigtige formaringl er de under bdquotransportldquo naeligvnte begraelignsninger stadig uomgaeligngelige

Det boslashr ogsaring fremhaeligves at ca et dusin lande i verden i 2002 udoslashver en eller anden form for censur vedroslashrende nettet bla Saudi-Arabien Irak Singapore og KinaTypisk drejer det sig om sider med pornografisk eller religioslashst indhold ligesom vestlig popkultur og stof om kvinders rettigheder tilsyneladende er kontroversielt

Ogsaring massekommunikation film mv trodser interregionale afstande og har dermed realiseret fuld globalismeMen det er vaeligrd at bemaeligrke at det er en asymmetrisk globalisme i form af anglificering ndash dvsdomineret af USA og EnglandSproget engelsk

hellip er det absolutte midtpunkt i det globale sprogsystem Det er blevet lingua franca par excellence og fortsaeligtter med at befaeligste sin dominans i en selvforstaeligrkende proces (Held et al 1999 346 oversat)

Anglificeringen er ikke nogen ny foreteelsemen den er blevet forstaeligrket af bla satellitkanalerne og det angelsaksisk praeliggede internet (ibid) Paring filmshyomraringdet foreligger et asymmetrisk forhold mellem USA og Europa mens over halvdelen af de nye film i Europa (1997) kom fra USAstammede under fem pct af de nye film i USA fra Europa (1995)

Den fulde kommunikationsglobalisme ufortalt er det imidlertid diskutashybelt hvor meget den betyderFolk har stadig et behov for bdquoansigt til ansigtldquo samtaler ikke mindst naringr vigtige sager skal afhandles ndash personligt eller forshyretningsmaeligssigt (Joumlnsson et al 2000 185)Selvom en bestemt type kommushynikation er teknisk muliger det ikke sikkertat folks bdquomentale interessesfaeligreldquo udvides tilsvarende

(menneskelig) raeligkkevidde er betinget af menneskets biologiske og intelshylektuelle kapacitet evnen til at inkludere den omkringliggende verden i en mental interessesfaeligre (ibid 183) hellip Baseret paring overlappende generashytioners erfaringer fostrer den menneskelige raeligkkevidde lokal forankring og regional identitetVore daglige bevaeliggelsesmoslashnstre og taeligtte sociale netvaeligrk forstaeligrker vigtigheden af vores naeligrmeste omgivelser (ibid 185 oversat)

Da man kun kan se eacuten tv-kanalfilm eller besoslashge eacuten hjemmeside ad ganshygenog da tid er et knapt godemaring den enkelte hele tiden vaeliglge ndash dvspriorishytereEt saeligt valg er imidlertid allerede truffetden paringgaeligldendes tids-rumlige omgivelser Disse kan ikke bortvaeliglges for mere end afgraelignsede perioder (og kun undtagelsesvis aeligndres fundamentalt)De kommer herved til at funshygere som parameter det faste holdepunkt for tilvaeligrelsen (valgene) i oslashvrigt Da de fleste vaeliglger interesse- og nyttemaeligssigt i lys af saringdanne parametre er der en tendens til at prioritere det naeligre ndash dvs det der har relevans for de tids-rumlige omgivelser (eskapisme ufortalt) Det ses maringske tydeligst paring massemedieomraringdet I perioden 1993-99 ndash parabolanskaffelsernes gyldne periode ndash steg de danske tv-seeres gennemsnitlige tidsforbrug paring udenlandshyske kanaler kun yderst marginelt nemlig fra ca 12 til ca 14 pct11 Og ser vi paring ugens maringnedens eller aringrets top-10 seertal er der ikke eacuten eneste udenshylandsk produceret udsendelse paring nogen af disse lister 12 bdquoFormidlerneldquo dvs journalister og redaktoslashrer mv anticiperer naturligvis denne praeligference for det naeligre (Grantham 2000 162) ndash ogsaring i nyhedsstoffet Det gennemgaringende traeligk i 1990rsquoerne har vaeligret at det internationale stof procentvis har udgjort en faldende del af det samlede nyhedsstof (Holm et al 2000) paring visse ameshyrikanske tv-kanaler er det naeligsten forsvundet Danske tv-kanaler har en i international sammenligning hoslashj andel internationalt nyhedsstof (1997 ca 30 pct) Men den har alligevel vaeligret faldende gennem 1990rsquoerne (Hjarvard 1999 114) Der er endvidere en tendens til at internationale nyheder skal praeligsenteres med en national eller lokal vinkel bdquoDet paradoksale er at naeligrshyhed ndash i en globaliseret tid ndash bliver et stadigt vigtigere nyhedskriterium hellipldquo13

Naeligrhedshensynet spiller oslashjensynligt ogsaring en rolle inden for udlandsstoffet Ser man paring danske udlandsnyheders landefordeling (ibid) er de suveraeligne topscorere USA (12 pct) Sverige (seks pct) Storbritannien (seks pct) og Tyskland (seks pct) Ud over den internationale magtstruktur (hvem er staeligrke og rige) er det tydeligt at Danmarks naeligre omgivelser er saeligrdeles godt repraeligsenteret14

Ud fra en samlet betragtning er det derfor oplagt at den fulde globalisme paring massemedie-omraringdet betyder mindreend man rent bdquotekniskldquo skulle forshymodeDet soslashrger samspillet mellem forbrugerne og formidlerne for

at t rue og at f or handle 15

De to sidste kategorier paring s 17 er stort set kun relevante for stater (regerinshyger) fordi stater har noget naeligr monopol paring international voldsanvendelse og storpolitik (pace 11 september naturligvis) Bortset fra INGOrsquoer falder punkterne uden for den her anvendte definition af transnationale relationer bdquoregelmaeligssigt samkvem paring tvaeligrs af nationale graelignser hvor mindst eacuten af parterne er en ikke-regerings aktoslashr eller i hvert fald optraeligder regeringsuafshyhaeligngigtldquo Punkterne hoslashrer til international politikudenrigspolitik og vil derfor blive stedmoderligt behandlet her For at fuldfoslashre komparationen af afstands betydning paring forskellige omraringder skal dog kort anfoslashres et par komshymentarer (Mouritzen 1999kapitel 2)

Under den kolde krig forelaring fuld globalisme i forholdet mellem supershymagterne Afstand var uden praktisk betydning fordi de var hinandens vaeligsentlige omgivelser og forholdet var kendetegnet ved meget hoslashj interdeshypendens i kraft af den gensidige nukleare oslashdelaeligggelsesevneDette var vel at maeligrke interdependens paring regeringsplan ikke paring samfundsplanNaringr supershymagtslederne holdt topmoslashde fulgtes det af oslashvrige magter allierede saringvel som neutrale med stor spaelignding supermagternes agenda praeliggede ogsaring oslashvrige magters agendaDa bipolariteten og den kolde krig havde sluppet sit greb om staterne kunne disse bdquogenopdageldquo deres respektive territorielle omgivelser og heraf foslashlgende forskellige agendaer (bdquoagenda-differentieshyringldquo) Staternes foroslashgede handlefrihed foraringrsagede flere mindre konflikter med konventionelle varingbenKrigene i feksEks-Jugoslavien og Tjetjenien i 1990rsquoerne illustrerer en foroslashget brug af forholdsvis primitivekortraeligkkende varingbenAfstand har faringet foroslashget betydning i krigsfoslashrelse og dermed storpolishytisk magtudoslashvelse Sammen med agenda-bdquodifferentieringenldquo har det betyshydet at storpolitikken er blevet territorialiseret dvs deglobaliseret siden den kolde krig

Hvad angaringr omraringdet At forhandlehellip havde staterne med dannelsen af FN faringet et multilateralt kontaktapparat der efterharingnden blev universelt I dette netvaeligrk var geopolitiske kategorier som fysisk magt og afstand formelt elishymineretman skelner ikke mellem bdquostormagterldquo og bdquosmaringstaterldquo eller melshylem interessesfaeligre og graringzoneHerved har netvaeligrket ogsaring i nogen grad for-

maringet at mildne den grundlaeligggende geopolitik Netvaeligrket af IGOrsquoer udgoslashr en forskel mellem vore dages globalisering og den oslashkonomiske globaliseshyring foslashr foslashrste verdenskrig Ud over i sig selv at repraeligsentere en globaliseshyring (bdquoIGO-globaliseringldquo) har netvaeligrket vaeligret staterne behjaeliglpeligt med at administrere faeliglles interesser vedroslashrende globaliseringer paring de forskellige sagomraringder Her havde staterne sideloslashbende med deres interessemodsaeligtshyninger i storpolitikken en raeligkke mindste faeligllesinteresser affoslashdt af udviklinshygerne beskrevet ovenforat regulerederegulere handel mvat undgaring graelignseshyoverskridende miljoslash-oslashdelaeligggelser at regulerederegulere valutahandlen mvog at undgaring faeliglles udslettelse Staterne kunne soslashge at realisere maringlsaeligtshyningerder var lidt hoslashjere end medlemmernes laveste faeligllesnaeligvner (om end man som oftest maringtte noslashjes med denne)Med IGO-globaliseringen fik stashyterne forbedrede muligheder for at regulere globaliseringer paring de forskellige sagomraringder

g lobal i s e r i ng sy nte se

Samlet synes trenden ved indgangen til det 21 aringrhundrede at pege i forskelshylige retninger paring forskellige sagomraringderMigration er blevet deglobaliseret Paring en lang raeligkke omraringder spiller afstand stadig enom end aftagende rolle Man handler stadig mest med sine nabolande alt andet lige og flygtninge bevaeligger sig i hvert fald i foslashrste omgang til nabolandeom end trenden siger bdquoglobaliseringldquoDe fleste miljoslashproblemer er i hoslashjeste grad afstandsbetingede men trenden er ogsaring her globaliseringKun for saring vidt angaringr pengemarkeshyderne og (masse)kommunikation er afstandsfaktoren stort set elimineret Her kan man med rimelighed tale om fuld globalisme

Er der et hierarki mellem de forskellige omraringder eller hvad Storpolitikshyken har principielt primat i forhold til de oslashvrigeDen ndash dvs staterne ndash kan tillade udfoldelserne paring de oslashvrige omraringdermen den kan ogsaring laeliggge baringnd paring demDe fungerer med andre ord med statstilladelse (jfnote 3) I storpolitishyske krisesituationer ndash globalt eller i en bestemt region ndash er der en tendens til at storpolitikkenbaseret paring fysisk magtbestemmerhvem man handler med hvilke flygtninge man tager imodhvem man vil slutte miljoslashaftaler medog maringske endog hvem man vil have diplomatisk kontakt med I saring fald kommer den storpolitiske deglobalisering til at styre ogsaring de oslashvrige omraringderDet er ikke laeligngere deres egen iboende logikder bestemmer deres globalisme

En saringdan situation foreligger imidlertid langtfra i Danmarks vaeligsentlige omgivelser ved begyndelsen af det 21 aringrhundredeDen storpolitiske deglo-

balisering er helt central for forstaringelse af dynamikken i international politik og udenrigspolitikmen mindre vigtig i naeligrvaeligrende bogs sammenhaeligng

S P R AElig N G S T O F F E T I T R A N S N A T I O N A L I S E R I N G E N D E F O R Oslash G E T M O B I L E E N H E D E R M Oslash D E R D E

S T A V N S B U N D N E

Hvis afstand betyder mindre kommer flere individer grupper virksomheshyder stater eller endog civilisationer i naeligrkontakt Herved skaeligrpes konkurshyrencen mellem dem afstand som beskyttende lag forsvinder eller reduceres Ikke alle aktoslashrer paringvirkes dog ens af en transnationalisering Nogle aktoslashrer ndash kapitalen og dele af arbejdskraften ndash bliver mere mobile mens nationerne og staterne forbliver stavnsbundne de ligger hvor de ligger (Mouritzen 1999) Med nomader som mulig undtagelse er en nation ndash via tradition kultur og litteratur ndash knyttet til et bestemt geografisk omraringde et bdquofaeligdreshylandldquo eller bdquofolkehjemldquo Danskhed er knyttet til bdquoSund og Baeligltldquo som ikke lader sig udskifte med feks Sortehavet Det samme gaeliglder det dertil hoslashrende statsapparat med navnet bdquoDanmarkldquo Saringdan er det uanset transnashytionaliseringen Spraeligngstoffet i transnationaliseringen befinder sig i spaelignshydingsfeltet mellem de stavnsbundne og de foroslashget mobile enheder Hvis det lykkes den mobile arbejdskraft eller flygtninge at slaring sig ned i et bdquofolkehjemldquo er den ofte bdquoinviteret med albuenldquo af staten og betragtes som gaeligster af de fastshyboende ndash med deraf foslashlgende begraelignset opholdstid begraelignsede rettigheshyder og maringske endog med forpligtelse til at opfoslashre sig bdquobedreldquo end de hjemshymevante

Udviklingen har dog en bdquoskill biasldquo til fordel for den mest eftertragtede og mobile arbejdskraftpersoner med saeligrlige talenter (kunstnereprofessionelle sportsudoslashvere IT-specialister mfl) har et globalt arbejdsmarked hvis de selv oslashnsker det Eliterne saringvel som kapitalen opnaringr nogle relative fordele (Baumann1998)de kan bevaeligge sig derhenhvor de finder det bedst at vaeligre (feks hvor der er lavest virksomhedsbeskatningherved forringes staternes skattegrundlag)De immobile enhederdvsprimaeligrt staternekan saring forsoslashge at kompensere for dette relative tab ved at staring sammen om nogle faeliglles regler (feks minimumssatser for virksomhedsbeskatning) der skal begraelignse de mobile enheders udfoldelser I bedste fald vedtages de i det universelle FN staternes bdquofagforeningldquoDet er imidlertid langtfra sikkert at en saringdan statsshysolidaritet er staeligrk nok til at overgaring de individuelle fordelesom enkelte stater kan opnaring som bdquoskruebraeligkkereldquo ved feks at agere skattely

Dette eksempel er udtryk for en almen dynamik i relation til transnatioshynaliseringen Naringr konkurrencen skaeligrpes fristes de enkelte aktoslashrer til at underbyde hinandenFor at hindre at et saringdant muligt bdquorace to the bottomldquo garingr ud over sagesloslashse kan staterne forsoslashge at enes om faeliglles standarder der skal respekteresDet kan feks vaeligre forbud mod boslashrnearbejde eller vedtashygelse af generelle loslashnmodtagerrettigheder paring EU-plan eller globalt plan bdquoPolitisk korrekthedldquohvad enten den er formaliseret af staterne eller ejkan ogsaring undertiden anskues som globaliseringskompensation globaliseringen indebaeligrer feks stroslashmme af flygtninge og indvandrere fra fremmede kultushyrer som igen giver grobund for fremmedfjendske reaktioner i visse lande Disse forsoslashges toslashjlet via oslashget politisk korrekthed feks vedroslashrende hvilke betegnelser de tilflyttede maring omtales med

Oslashresundsbroen har ikke formindsket afstanden mellem Koslashbenhavn og Skaringne den er stadig ca 25 km Den har derimod formindsket afstandens betydning idet man nu kan krydse Sundet nemmere og hurtigere (fra 40 mintil ti min) Konkurrencen skaeligrpes herved mellem feks forretningsdrishyvende i Koslashbenhavn og Malmoslash til gavn for forbrugerne I en saringdan skaeligrpet konkurrence kommer den danske lukkelov under pres (saringvel som feks de danske restriktioner over for etablering af storvarehuse) fordi de danske forshyretningsdrivende opfatter den som en haeligmsko i kampen om kunderne (Sverige har ingen lukkelov eller restriktioner for etablering af storvarehuse) Eftersom en ensartet lukkelov i de to lande er urealistisk er det sandsynlige en liberalisering eller afskaffelse af lukkeloven i Danmark for at tilnaeligrme sig svenske tilstandeReglerne tilnaeligrmer sig med andre ord hinanden paring de to sider af Sundetundertiden gennem faeliglles beslutningermen hyppigst ndash som i eksemplet ndash i kraft af konkurrencenDette er delvis analogt med tilsvarende processer paring de to hoslashjere niveauerGennemfoslashrelsen af de faeliglles standarder i EUrsquos indre marked sker baringde for at oslashge konkurrencen (hindre national beskyttelse) og samtidig sikre at konkurrencen ikke foslashrer til uoslashnskede konshysekvenser i form af feks oslashgede miljoslashskaderTilsvarende paring globalt plan I verdenshandelsorganisationen WTO soslashger man at gennemfoslashre globale regler om end med et mindre avanceret beslutningssystem end i EU ndash og derfor ogsaring med mindre effektivitet

Som eksemplerne viser kan transnationalisering vaeligre mere eller mindre avanceret Det kan vaeligre problemerne og dermed formentlig ogsaring samfunshydene der er transnationaliseret (feks drivhuseffekten) men paring et mere fremskredent stade er det ogsaring beslutningerne der er transnationaliseret Det kan dels ske ved at parterne saeligtter sig sammen og bliver enigedvshvor alle

har vetoret (FNrsquos klimakonferencer feks) det vaeligre sig stater i IGOrsquoer eller substatslige aktoslashrer i INGOrsquoerEt trin mere avanceret er det ved overnatioshynale beslutninger som i EU her traeligffes autoritative beslutninger hyppigt ved kvalificeret flertal som dernaeligst gaeliglder for og haringndhaeligves i hele EU

S T A T E R N E S T I L G A N G T I L T R A N S N A T I O N A L I S E shyR I N G E N H A R D E P A R A D E R N E O P P E

Der er to vaeligsensforskellige saeligt af udfordringer til staternede aktoslashrale og de strukturelleDe foslashrstnaeligvnte kommer fra en aktoslashr eller aktoslashrblok (typisk en anden stat) og er tilsigtedeDe sidstnaeligvnte er utilsigtede og stammer fra en struktur eller proces herunder samspillet mellem aktoslashrer Eksempler kan vaeligre en international oslashkonomisk krise en natur- eller miljoslashkatastrofe eller den internationale mediestroslashm ndash kort sagt hvad der ofte rubriceres under bdquoglobaliseringldquoDenne er med andre ord en strukturel udfordring til staterne

Forskellige slags udfordringer opmuntrer forskellige slags nationale reakshytioner En stat kan vaeliglge at tilvejebringe en samlet reaktion over for en transnationaliseringDette udelukker ikke at staten foslashrer forskellige politikshyker paring forskellige omraringder politikkerne skal blot vaeligre indbyrdes afstemt saring de ikke modsiger hinanden ved feks at basere sig paring indbyrdes uforenelige principper

Transnationaliseringen opfattes naeligsten som international politik og stashytens holdning til den derfor som en art udenrigspolitikNationale subaktoslashshyrer skal staring sammen over for den ydre udfordring spontant ogeller gennem statslig koordinering (Mouritzen 1997 101) Staten taler naturligvis med eacuten stemme og optraeligder velkoordineretYdre udfordringer skal ikke kunne spille forskellige partierministerier regioner organisationer eller befolkshyningsgrupper ud mod hinanden Forholdet mellem disse tilhoslashrer landets bdquoindre anliggenderldquo som ingen udenforstaringende maring blande sig iDet vigtige er at nationenstaten besidder en rimelig grad af selvkontrol dvs kontrol over de naeligvnte subaktoslashrer 16

Staten kan imidlertid ogsaring forholde sig anderledes afslappet til en udforshydringHver subaktoslashr gives lov til at disponere paring egen haringnd i forhold til den ydre udfordringder er ikke eacuten koordineret national strategiTransnationalishysering behandlet efter denne recept kommer til at ligne traditionel indenshyrigspolitik ndash om end ifoslashlge sagens natur taeligt forbundet med omverdenen

Ved en aktoslashral udfordring (feks en krigstrussel) er den koordinerede tilshygang naeligsten en naturlov i form af nationalt sammenhold og centralisering

Ved en strukturel udfordring ndash som netop en transnationalisering ndash er tilshygangen langt mere varieret ligesom ved en udfordring som EU der baringde rummer aktoslashrale og strukturelle aspekter i sig (Mouritzen 1997 96-106)En stats tilgang har paring sin side betydning for magtforholdene i det paringgaeligldende land ndash specielt forholdet mellem de centrale statsorganer

M A G T E N O V E R T R A N S N A T I O N A L I S E R I N G E N

Transnationaliseringen saringvel den fjerne som den naeligre og den bdquomellemsteldquo har konsekvenser for den interne magtfordeling i Danmark Mellemregshyningen erom den danske stat har valgt en koordineret eller en ikke-koordishyneret tilgang til transnationaliseringen (jf tabel 12)

T A B E L 1 2

To nationale tilgange til europaeligisering

K O O R D I N E R E T T I L G A N G I K K E - K O O R D I N E R E T T I L G A N G

Forudsaeligtninger Det kan betale sig at tale med eacuten National selvkontrol undermineshystemme udadtil res alligevel af EU

Det er isaeligr noslashdvendigt for smaringsta- Koordinering er spild af tid og ter at koordinere ressourcer

Ogsaring EU har lav selvkontrol

Maringl Hoslashjt niveau af national selvkontrol Offensiv brug af ressourcer til at

Konsensus blandt nationale aktoslashrer udnytte den lave EU-selvkontrol

Midler Hoslashjt niveau af intern konsultation Direkte adgang for nationale og koordination sub-interesser til EU-arena

Relativt lukkede beslutningsproces- Relativt aringbne beslutningsproces-ser ser

UM koordinerer fagministerierne Fagudvalgene mandaterer hver

Europaudvalget mandaterer dansk sit politikomraringde

EU-politik

Konsekvenser Parlamentarisk niveau Parlamentarisk niveau Et staeligrkt Europaudvalg Europaudvalget i baggrunden Svage fagudvalg Staeligrke fagudvalg

Regeringsniveau Regeringsniveau Et staeligrkt udenrigsministerium Udenrigsministeriet helliger sig Svage fagministerier udenrigspolitik

Staeligrke fagministerier

Generel EU-politikken som semi- EU-politikken som almindelig tendens udenrigspolitik politik

Hvordan paringvirkes henholdsvis den lovgivende og den udoslashvende magt ndash og deres indbyrdes styrkeforhold ndash af en nationalt koordineret resp en ikkeshykoordineret tilgang17Ved den koordinerede tilgang faringr vi en bdquoudenrigspolishytiseringldquo af transnationaliseringenTypisk vil Udenrigsministeriet tiltage sig en koordinerende rolle i forhold til relevante fagministerier og paring den lovshygivende side spiller Europa-udvalget en dominerende rolle i forhold til fagshyudvalgeneParing denne maringde sikres detat den danske stat taler med eacuten stemme udadtilog at denne stemme er godkendt af FolketingetHerved bliver tradishytionelt indenrigspolitiske omraringder som nu er blevet transnationaliseret delshyvis behandlet efter den udenrigspolitiske recept ndash med de demokratiske ofre dette medfoslashrer (jf senere)Ved den ikke-koordinerede tilgang dershyimod (for)bliver det transnationaliserede politikomraringde indenrigspolitik men med markante transnationale indslag partier eller ministerier danner forpligtende forbindelser med bdquoopposite numbersldquo i andre landeVed bdquotransgovernmentale relationerldquo forstarings at embedsmaelignd er i regelmaeligssig kontakt med deres kolleger i andre lande hvis de ikke ligefrem bygger allishyancer indbyrdesholder de i hvert fald hinanden regelmaeligssigt informeret til gensidig nytte Ifoslashlge den her aktuelle tankegang er det kunstigt at operere med eacuten samlet dansk interesse bdquogroslashnneldquo i Danmark har stoslashrre interessefaeliglshylesskab med bdquogroslashnneldquo i andre lande end feksmed danske landbrugsinteresshyser Eftersom dansk selvkontrol vis-a-vis transnationaliseringen alligevel antages at vaeligre illusorisker det mere rationeltat hver enkelt dansk subaktoslashr ndash ministerium eller parti ndash anvender sine ressourcer ndash tid og mandskab ndash paring at udnytte transnationaliseringen paring regionalt eller globalt niveau Feks anser man den tidskraeligvende afstemning (koordination) af en samlet dansk holdning i EU-sager for overfloslashdig i stedet boslashr ressourcerne bruges til at vaeligre paring forkant med og paringvirke udviklingen i EU paring et tidligt stadium ndash en art lobbyvirksomhed EU har med sine mange institutioner og subaktoslashrer selv en lav selvkontrol som kan udnyttes ved saringdan virksomhedSelvom der ikke er nogen national dansk strategi paring spil ifoslashlge denne tankegang kan resultatet meget vel blive en stoslashrre samlet indflydelse til de danske subaktoslashrer

Det er imidlertid en grundlaeligggende tese i denne bogat

Danmark som stat tilstraeligber klare linjer i forhold til udlandet og en stramt koordineret tilgang til transnationaliseringen (tese 1)

Tesen er i lighed med de oslashvrige teser moslashntet paring denne bogs samtid dvs overgangen fra det 20 til det 21 aringrhundrede (om end formentlig gaeligldende

for en meget laeligngere periode) Det dominerende normsystem i befolkshyningen historisk overleveret oslashnsker at holde udlandet paring betryggende bdquoarmslaeligngdeldquoder skal fortsat sikres klare linjer mellem Danmark og udlanshydetEn virkningbivirkning af saringdanne klare linjer har historisk vaeligret overshyskuelige og dermed letforstaringelige legitimitetsforhold i Danmarkden danske regering har legitimitet fordi den er udgaringet af Folketinget som igen er sanktioneret af de danske vaeliglgere (den enstrengede saringkaldte bdquoparlamentariske styringskaeligdeldquo) Danmarks staeligrke parlamentariske demokrati er historisk fremvokset i denne nationale sammenhaeligng stort set uforstyrret af indre og ydre omvaeligltninger

Givet denne staeligrke demokratiske tradition maring politikerne proslashve at efter-komme oslashnsket om fortsat klare linjer i befolkningens dominerende normsyshystemDe politiske graringzonersom noslashdvendigvis foslashlger med transnationaliseshyringen ndash bureaukratiskeparlamentariske mflndash udgoslashr alvorlige udfordringer til de klare linjerDer roslashbes naeligppe en hemmelighed ved at afsloslashreat de stoslashrste udfordringer af denne art kommer fra det bdquomidtersteldquo niveaudvsEU-systeshymetDet er det mest institutionaliserede niveau og det enesteder rummer overnationalitetParing trods af europaeligiseringens fragmentering af forskellige politikomraringder skal den danske regering kunne tale med eacuten stemme udadtil Og Folketinget skal godkende denne ene stemmeDette kraeligver stram koor-dineringAnalysen fokuserer derfor paring EU-niveauets udfordringer

Disse udviklinger har forbindelser videre til emnet for tese 2Transnatio-naliseringen har nemlig styrket den udoslashvende magt mere end den lovgivenshyde (i kraft af bla de omfattende implementeringsopgaver som globaliseshyringen og isaeligr europaeligiseringen overlader til nationale administrationer) Og maringden den udoslashvende magt kontrolleres paring ndash den stramt nationalt koorshydinerede tilgang ndash har svaeligkket den lovgivende magt Dette er ikke sket i absolut forstandmen i forhold til dens rolle i bdquoalmindeligldquo politikdvspolitik der ikke er transnationaliseretTese 2 kan derfor formuleres som foslashlger

Transnationaliseringen har relativt styrket den udoslashvende magt i forhold til den lovgishyvende magt i Danmark (tese 2)

I lighed med tese 1 diskuteres og vurderes denne tese med udgangspunkt i kvalitative dybde-interview og tidligere forskning

S T A T S S T R A T E G I E R N E H V A D G Aring R D E U D P Aring

Ved en koordineret tilgang til transnationaliseringen er forskellige politikker og sagomraringder indbyrdes afstemt Strategien18 kan naturligvis variere med omstaeligndighederne fra sagomraringde til sagomraringde men der maring ikke vaeligre modsigelserhverken inden for et omraringde eller mellem forskellige omraringder De mulige strategier kan formuleres i en typologiPopulaeligrt udtrykt skal stashyten vaeliglge mellemom den vil bygge laelighegn over for transnationaliseringen (defensiv strategi) bygge vindmoslashller (offensiv strategi) bygge baringde og (total strategi) eller ingen af delene (passiv strategi laissez faire) Isaeligr den sidste strashytegi suppleres ofte med en tilpasningsstrategi indadtil for at afboslashde uoslashnskede samfundsmaeligssige effekter af transnationaliseringenLidt mere udfoslashrligt kan strategierne praeligsenteres saringledes

bull en defensiv strategi staten vaeliglger at leve med transnationaliseringen som saringdan men soslashger ved individuelle forholdsregler at beskytte sig selv mod den (subs sammen med andre herEU)Det dybere formaringl er at bevare den samfundsmaeligssige status quo paring et omraringde mod transnationale udforshydringerAt sikre statens autonomi over for transnationaliseringen ndash evne til at undgaring dens paringvirkning ndash gives hoslashjere prioritet end statens egen indshyflydelse paring den samlede transnationalisering

bull en offensiv strategi staten forsoslashger at toslashjlelede den samlede transnationashylisering i oslashnsket retning indflydelse prioriteres hoslashjere end autonomi For at det skal vaeligre realistisk maring det ske sammen med andre typisk paring EU- eller FN-plan I heldige tilfaeliglde kan staten endog ride paring transnashytionaliseringsboslashlgen med henblik paring styrkelse af egen indflydelse og sta-tus19

bull en passiv strategi hverken offensiv eller defensivTransnationaliseringen paring det givne omraringde anses for oslashnskvaeligrdiguskadelig eller blot statsmagshyten uvedkommendeTypisk vil staten i de fleste pluralistiske lande indtage en passiv holdning i forhold til den internationale mediestroslashm folk maring benytte sig af de nyhedskilder de selv finder formaringlstjenligeAf ideologishyske grunde er dette ikke noget staten skal blande sig i Den afslappede holdning har ogsaring det fortrinat den er ressourcebesparende

bull en total strategi baringde offensiv og defensiv Ressourcestaeligrke stater kan have overskud til at vaeligre baringde offensive og defensive samtidig ligesom et godt fodboldhold mestrer begge deleFrankrig dyrker feks baringde kulturshyimperialismen ude i verden og kulturforsvaret paring hjemmebane (feks beskyttelse af det franske sprog mod anglicismer) Med andre ord vi skal

paringvirke andremen de maring ikke paringvirke osDvsbaringde indflydelse og autoshynomi har hoslashjprioritet

bull en tilpasningsstrategi indadrettede indgreb i lys af transnationaliseringen Ofte vil en af de foregaringende strategier ndash isaeligr den passive ndash blive suppleret med indgrebtilpasninger indadTypisk er der tale om foranstaltninger for at afboslashde skadelige effekter af transnationaliseringen feks kompenshysation til marginaliserede grupper Sociale tryghedsordninger kan absorshybere de stoslashd og paringvirkninger der bliver paringfoslashrt udefra og herved forebygshyge store udsving i befolkningsgruppers levevilkaringr

D A N M A R K S S T R A T E G I E R ndash O G D E R E S S U C C E S

Hvilke strategier har den danske statregering valgt paring forskellige sagomraringshyder Der taelignkes ikke paringhvilke strategier politikerne siger de har valgtmen paring hvilke handlingsprogrammer der faktisk synes at have styret deres politik De to ting kan naturligvis godt vaeligre sammenfaldende Men i praksis er der blandt de ansvarlige politikere en forkaeligrlighed for betegnelsen en bdquooffensiv strategildquo og en uvilje mod betegnelsen en bdquodefensiv strategildquo om den foslashrte politik (mens oppositionens karakteristik ofte er stik modsat)Vi oslashnsker her at undgaring en saringdan vaeligrdiladning af betegnelserne saringvel en offensiv som en defensiv strategi kan vaeligre rationel under bestemte omstaeligndigheder og forshyudsaeligtningerDet soslashges paringvist at

Danmark som stat har presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen overvejende valgt en defensiv strategi over for transnationaliseringen (tese 3)

Et kvalitativt mervaeligrd kombineret med et kvantitativt ndash styrkemaeligssigt ndash mindrevaeligrd har historisk aflejret sig i befolkningens dominerende normsyshystemDenne kombination goslashr i befolkningens oslashjne en konservativdefensiv strategi til det rationelle valg det gaeliglder om at bevare det danske samfunds kvalitative landvindinger i forhold til transnationaliseringens udfordringer ved at bdquobygge laelighegnldquo om Danmark en defensiv fredelig nationalisme blishyver resultatetTransnationaliseringen erkendes som et vilkaringr som netop Danmark imidlertid kan beskytte sig mod ved hjaeliglp af en individuel loslashsning ndash laelighegnet ndash dog paring visse omraringder sammen med andre Danmarks staeligrke demokratiske tradition bevirker at regeringspolitikerne i deres strategi over for transnationaliseringen lader sig paringvirke af disse dominerende holdninger i befolkningen

Tesen splittes op paring transnationaliseringens tre niveauer

Danmark som stat har presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen overvejende valgt en defensiv strategi over for globaliseringen paring egen haringnd eller EU-plan (tese 3a)og

Danmark som stat har presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen overvejende valgt en defensiv strategi over for europaeligiseringen (tese 3b)og

Danmark som stat har presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen overvejende valgt en defensiv strategi over for den naeligre transnationalisering (tese 3c)

Over for globaliseringen kan Danmark paring visse omraringder bruge EU som et stoslashrre og staeligrkere laelighegn (tese 3a)EU ndash europaeligiseringen ndash ses imidlertid samtidig som en udfordring som Danmark maring forholde sig defensivt til (tese 3b)

Teserne afproslashves paring nogle af transnationaliseringsprocessens sagomraringder Paring hvert delomraringde diskuteres et illustrativt case vedroslashrende regulering paring det paringgaeligldende omraringde

bull Vedroslashrende menneskeglobaliseringen regulering af flygtningeindvandrershystroslashmme i forhold til Danmarkmed saeligrligt henblik paring familiesammenshyfoslashring (tese 3a + 3b)

bull Vedroslashrende handelsomraringdet DanmarkEU iWTO (tese 3a) bull Vedroslashrende miljoslashglobaliseringen (bdquoforce majeureldquo)Danmarks og EUrsquos

bidrag til Kyoto-processen vedroslashrende den globale opvarmning drivshyhuseffekten (tese 3a)

bull Vedroslashrende kommunikationsglobaliseringen bull dels massekommunikation sikring af bdquonationale sportsudsendelsersldquo

tilgaeligngelighed for flertallet af befolkningen (tese 3a) bull dels valutaspekulation OslashMUrsquoen som skjold og som udfordring (tese

3a + 3b)

Sagomraringderne er udvalgt med henblik paring at faring en rimelig spredning paring de globaliseringskategorierder er identificeret og analyseret ovenformenneskeshyglobaliseringen samt handel vedroslashrer bdquoat transportere menneskervarerldquo miljoslashglobaliseringen vedroslashrer bdquoforce majeureldquo og massekommunikation og valutaspekulation kan begge rubriceres under bdquoat kommunikereldquo

Ved hvert case sposlashrgeshvilken strategi der er valgt paring hvilket reguleringsshyniveau i disse aringr I nogle af de her formulerede cases soslashges reguleringen foreshytaget paring globalt niveau (Kyoto-processen valutaspekulation) om end den vigtigste regulering ligger paring EU- eller tilsvarende niveau I andre cases soslashges reguleringen foretaget paring EU-niveau (flygtningeindvandrerstroslashmme og bdquonationale sportsudsendelserldquo) om end den reelle regulering ligger paring nationalt dansk niveau

I forbindelse med den naeligre transnationalisering (tese 3c) staringr transmissio-nen af nye politik-ideacuteer til Danmark centraltEr vi overhovedet modtagelige for ideacuteer udefraog i givet fald fra hvem Oslashresundsintegrationen og integrashytionen i region SoslashnderjyllandSchleswig (det meget naeligre) relateres ogsaring til tese 3c I relation til Oslashresundsintegrationen praeligsenteres sagen om storcentre i regionen som case

Sposlashrgsmaringlet i tese 4 vedroslashrer om strategierne i tese 1 og 3 er lykkedes efter hensigtenMed andre ord har Danmark bdquostyrldquo paring transnationaliserinshygen eller har den taget magten fra de nationale politikereTesen siger at det har den langtfra

Danmark som stat har presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen i videst mulig udstraeligkning begraelignsetudskudt transnationaliseringens virkninger paring det danske samfundDe langsigtede konsekvenser heraf vil dog sandsynligvis blive negative (tese 4)

Det danske samfund er blevet betydeligt mindre paringvirket af menneskegloshybaliseringen end vore nabolandeFor blot at naeligvne et meget specifiktmen til gengaeligld haringndgribeligt eksempel er Danmark et af de faring europaeligiske lanshyde som ikke har muslimske gravpladser Dette har statslige saringvel som komshymunale og administrative myndigheder deres aktier i

Kun paring omraringder hvor det anses for oslashnskeligt (handel inden for EU) eller mindre vaeligsentligt (feks den mediemaeligssige anglificering internettet) har danske myndigheder sluppet kontrollenMen den kan i princippet generob-res

Styrken ved en defensiv konservativ strategi er ndash hvis den lykkes ndash det korte sigt der er bdquorartldquo at vaeligre bag laelighegnet Svagheden er imidlertid at nytaelignkning og innovation kommer i baggrundenAt det bdquogaringr godtldquo kan vaeligre med til at fastholde eacuten i foraeligldede strukturer paring laeligngere sigt Bla paring grund af det danske samfunds fremtidige behov for udenlandsk arbejdskraft vil den igangvaeligrende opslidende identitetskamp ndash mellem tilhaeligngere af et

F I G U R 1 1

Bogens tese-struktur

Transnationalisering Danske reaktioner Danske konsekvenser

- Globalisering - Europaeligisering - Det naeligre - Det meget naeligre

TESE 1 Koordineret vs ikkeshykoordineret tilgang

TESE 3 Substantielle strategier

TESE 2 Det danske demokratis vilkaringr

TESE 4 Konsekvenser for det danske samfund

mono- og et multietnisk samfund ndash formodentlig blot blive forstaeligrket Endvidere kan man frygte at de konservativebdquoselvtilstraeligkkeligeldquo momenshyter i den danske strategi ndash paring dette saringvel som beslaeliggtede omraringder ndash vil skade Danmarks renommeacute internationaltTese 4 diskuteres med basis i en samshymenstilling og samlet vurdering af eksisterende empiriske indsigter opdelt paring de ovenfor skitserede sagomraringder

I figur 11 er vist emnerne for hver af de fire teser saringvel som forholdet melshylem selv samme teserHerved er ogsaring denne bogs tese-struktur anskueligshygjort

K A P I T E L O V E R S I G T

I kapitel 2 3 og 4 soslashges det paringvist at der findes selvstaeligndige transnationale dynamikker paring de tre niveauerdet globaledet regionale (europaeligiseringen) og det (for Danmark) naeligreHovedvaeliggten i kapitel 2 og 3 er naturligt nok paring bdquomotorenldquo paring hvert niveau ndash det vil for globaliseringens vedkommende sige teknologien og de politiske rammebetingelser og for europaeligiseringen de politiske institutionerDen naeligre transnationalisering (kapitel 4) udgoslashres for en stor del af skandinavisk ideacuteudveksling mens den bdquomeget naeligreldquo i praksis er Oslashresundsintegrationen samt regionsdannelsen i SoslashnderjyllandSchlesshywigVort tidsperspektiv for praeligsentationerne af de forskellige dynamikker i kapitel 2 3 og 4 afgoslashres til dels af dynamikkerne selv vi garingr saring langt tilbage som de synes at have gjort sig gaeligldendemen vaeliggten ligger paring deres betydshyning for danske strategier i denne bogs samtid

I kapitel 5 bdquomoslashderldquo Danmark transnationaliseringen i dens forskellige afskygninger vi praeligsenterer de seks udfoslashrlige cases udvalgt som angivet

ovenfor I kapitel 6 behandles moslashdet teoretisk De ovenfor formulerede teser begrundes og afproslashves paring forskellige typer empirisk materiale Foslashrst undersoslashges dethvor koordineret en tilgang Danmark har til transnationalishyseringen (tese 1) og hvad dette paring sin side betyder for styrkeforholdet melshylem regering og Folketing (tese 2) Hvordan er demokratiets vilkaringr blevet paringvirket Dernaeligst er emnet strategierne paring transnationaliseringens forskelshylige niveauersagomraringder (tese 3) og strategiernes virkningerbivirkninger Strategiernes kort- og langsigtede virkninger vurderes (tese 4) Er det paring denne baggrund realistisk at tale om Danmark som bdquoforegangslandldquo Kapishytel 7 konkluderer og perspektiverer Danmark saeligttes i relief i forhold til tre lande vi normalt sammenligner os medDer fremsaeligttes konkrete reformshyforslagder tager hoslashjde for afgoslashrende traeligk ved den danske politiske kultur I et appendiks om bdquologik metode og vaeligrdifrihedldquo reflekteres over denne bogs metode paring forskellige niveauerdens erkendelsesteoridens tese-test og dens empiriske materiale herunder tolkning af interviewSaeligrlig eftertanke vies til sposlashrgsmaringlet om bogens forhold til vaeligrdifrihedsidealet

note r

1 Risse-Kappen (1995 1) definerer bdquotransnationale relationerldquo som bdquoregelmaeligssigt samkvem paring tvaeligrs af nationale graelignser hvor mindst eacuten af parterne er en ikke-regeshyrings aktoslashr (INGO) eller i hvert fald optraeligder regeringsuafhaeligngigtldquo (oversat og letteshyre tillempet)Transnationalisering er saring en foroslashgelse af dette samkvemMange forskere bruger ordet bdquointernationaliseringldquo naeligsten synonymt med bdquotransnationaliseringldquo I virkeligheden er det mest hensigtsmaeligssigt ndash som Hveem (2000 73) ndash at reservere bdquointernationaliseringldquo for foroslashgelse af samkvem hvor begge parter er regeringsaktoslashshyrer dvs stigende interaktion mellem suveraeligne politiske enheder

2 Vi bruger dog i denne fremstilling ordet bdquoeuropaeligiser ingldquo fordi det har vundet haeligvd i debatten

3 Om statstilladelses-princippet se Mouritzen (1999 57-60 73-77) Princippet garingr ud paring at staten bestemmer hvad andre aktoslashrer maring bestemme det vaeligre sig kommuner internationale organisationer eller substatslige aktoslashrer herunder statens egen forshyvaltning Staten kan bdquoslappe afldquo og derved reelt uddelegere beslutninger Men den

kan ogsaring bdquospaelignde anldquo (= paraderne haeligves) og derved tage beslutningsmagten tilbage Staten har under alle omstaeligndigheder primat ifoslashlge denne opfattelse Princippet gaeliglder ogsaring for andre faelignomener end transnationale dynamikker feks det natioshynale embedsvaeligrks selvstaeligndighed i forhold til dets politiske chefer eller ndash med for-behold ndash indenrigspolitiske forholds betydning for udenrigspolitik

4 Der findes naturligvis undtagelser der er feks en stoslashrre kulturbarr iere mellem Nord- og Sydeuropa end mellem Nordeuropa og de amerikanske nordstater samt Canada

5 Internettet giver et vidnesbyrd om at der er garinget inflation i brugen af begrebet gloshybaliseringEn simpel soslashgning (oktober 2002 Karsten Skjalm) blandt engelsksprogede hjemmesider paring altavistacom giver over en million traeligffere paring bdquoglobalizationgloshybalisationldquoTil sammenligning giver bdquotransnationalization transnationalisationldquo der anvendes som overbegreb i denne bog blot 2000 traeligffere mens bdquoregionalizashytionregionalisationldquo som mange forskere mener er en vigtigere international oslashkoshynomisk og politisk drivkraeligft end globalisering kun giver ca 35000 traeligffere Soslashgshyninger paring ordene bdquointernationalizationinternationalisationldquo og bdquointerdependenceldquo giver dog ogsaring mange traeligffere nemlig henholdsvis ca 250000 og 130000

6 Jf feks undertitlen paring et af standardvaeligrkerne Keohane amp Nye (1977) Power and InterdependenceWorld Politics in Transition I Det Radikale Venstres partiprogram fra 1955 hedder det bdquoFremskridtene i videnskab og teknik har gjort verden til en enhed og skabt hidtil ukendte muligheder for hoslashjnelse af livsvilkaringrene ndash men samtishydig ogsaring muligheder for altomfattende oslashdelaeligggelse Folkene er herigennem blevet forbundet i et faeligllesskab paring godt og ondt hellipldquo Blot var ordet bdquoglobaliseringldquo ikke opfundet endnu

7 Hyppigt opererer skeptikerne i stedet med termen bdquointernationaliseringldquo jf feks Weiss (1998) eller Hirst amp Thompson (1999)Weiss paringviser forskellene mellem staters oslashkonomiske strategier Ogsaring Waltz (2000) hoslashrer til skeptikerne

8 Globalisering forstarings som bdquostigende interdependens over store afstandeldquo (oversat) Indekset er sammenvejet paring basis af handel direkte udenlandske invester inger internationale telefonsamtaler og internet-servere Ifoslashlge dette er globalismen ud fra en samlet betragtning stagnerende ndash om end svagt stigende De oslashkonomiske krishyser i Asien Rusland og Latinamerika de sidste aringr af det 20 aringrhundrede spillede ind her om end den teknologiske bdquomotorldquo i globaliseringen fortsatte med uformindshysket kraft

9 Oslashkonomisk globalisering (kapitel 2) vedroslashrer mindst to af de nedenfor stipulerede omraringder at transportere (handel udenlandske investeringer) og at kommunikere (valutahandel portefoslashljeinvesteringer)

10 Ifoslashlge Udlaeligndingestyrelsens aringrsberetning fordeler antallet af personer med behov for international beskyttelse ndash i alt ca 215 miondash sig saringledes medAsien 35 pctAfrika 29 pct Europa 29 pct og oslashvrige syv pct (Udlaeligndingestyrelsen 1999 17)

11 Dvs nabolandes tv satellit-tv (eksklTV3) og andet tv Jf Statistisk Aringrbog (1994 2000)

12 Undersoslashgt af Gallup november 2001 for TV2TV3 DR og TvDanmark Listerne toppes af udsendelser med et royalt eller nationalt-kompetitivt praeligg (fodboldlandsshykampe) Danske film eller serier (helst med kendte skuespillere) ligger generelt hoslashjt

ligesom danske nyhedsudsendelser Interessen for nationalt tv er ingenlunde unik for Danmark jf Grantham (2000 162)

13 Interview med Stig Hjarvard i Mandag Morgen 5112001 14 De samme lande er i oslashvrigt Danmarks stoslashrste handelspartnereTyskland 19 pct

Sverige 13 pct Storbritannien ti pct og USA seks pct (bemaeligrk igen naeligrhedens betydning)

15 Betydningen af INGOrsquoer vil af praktiske grunde blive behandlet i demokratidiskusshysionen i kapitel 7

16 Ud over sikkerhedspolitiske krisesituationer finder vi en tendens til denne strateshygiske reaktion under betegnelsen bdquodemokratisk korporativismeldquo i den oslashkonomiske tilpasning hos en raeligkke mindre frihandelsorienterede lande i efterkrigstiden (Katshyzenstein 1985) feks de skandinaviske lande Beneluxlandene samt Schweiz og Oslashstshyr ig Regeringen samordner politikken med centraliserede arbejdsgiver- og loslashnshymodtagerorganisationer

17 Ved den udoslashvende magt forstarings regering og centraladministration ved den lovgishyvende magt forstarings Folketinget Det kunne have vaeligret teoretisk frugtbart ogsaring at inddrage interesseorganisationerne som jo netop i korporative arrangementer staringr sammen med de centrale statsorganer jf note 16 Domstolene er irrelevante i for-hold til bogens teser (om end europaeligiseringen formodentlig har styrket den doslashmshymende magt i Danmark)

18 Strategi defineres som et bevidst overvejet handlingsprogramVi har her at goslashre med strategier over for transnationaliseringen ikke feks udenrigspolitiske strategier De boslashr heller ikke misforstarings som bdquomodes of adaptationldquo adaptationsformer jf MoushyritzenWaeligver amp Wiberg (1996)

19 Offensivdefensiv boslashr ikke sammenblandes med proaktivreaktiv Sidstnaeligvnte skelnen angaringr det tidspunkt strategien saeligttes ind paring om udfordringen forebygges (proaktiv) eller der blot reageres paring den naringr den viser sig som en realitet (reaktiv) Eftersom der ofte er et tidsforloslashb mellem en udfordrings globale tilsynekomst og dens aktualitet for det paringgaeligldende land vil der dog vaeligre en tendens til at offensive indsatser er proaktive set ud fra landets synsvinkel

kap i te l 2

D E N Oslash KO N O M I S K E G L O B A L I S E R I N G

kar ste n sk jal m

Som beskrevet i kapitel 1 er globalisering et mangesidigt begreb som daeligkshyker over oslashkonomiskepolitiske socialekulturelle og miljoslashmaeligssige faelignomeshynerOslashkonomisk globalisering som vi skal garing i dybden med i dette kapitel indtager dog en central plads i debattenDet skyldes at mange ikke-oslashkonoshymiske aspekter af globaliseringsprocessen ofte antages at vaeligre en konsekvens af den oslashkonomiske globaliseringDet er derfor ikke tilfaeligldigt at de senere aringrs globaliseringskritiske bevaeliggelser netop har rettet deres krav eller vrede mod de tre globale oslashkonomiske institutioner Den InternationaleValutafond (IMF)Verdensbanken ogVerdenshandelsorganisationen (WTO) Kapitlet vil hovedsageligt fokusere paring den oslashkonomiske globalisering samt belyse de teknologiske og politiske faktorer som ligger til grund for denGlobaliseshyringens politiske sociale kulturelle og miljoslashmaeligssige konsekvenser herunshyder konsekvenserne for staternes styringsmuligheder vil kun blive perifert beroslashrt1

Oslashkonomisk globalisering defineres almindeligvis som voksende integrashytion af territorialt afgraelignsede vare- og faktormarkeder overalt i verdenSom der vil blive gjort rede for i det naeligste afsnit kan oslashkonomisk globalisering belyses paring flere maringder Konvergens i vare- og faktorpriser overalt i verden udgoslashr dog det strengeste og mest praeligcise maringl paring oslashkonomisk globalisering Dette maringl udmaeligrker sig endvidere ved at det kaster lys over den oslashkonomishyske globaliserings vigtigste drivkraeligfter nemlig teknologiske fremskridt og politiske liberaliseringerTeknologiske fremskridt giver sig blandt andet udslag i en reduktion af transportomkostningerne (og transporttiderne) hvilket bidrager til at skaeligrpe den oslashkonomiske konkurrence paring tvaeligrs af nationale markeder Dette traeligkker i retning af konvergens i relative priser Toldreduktioner og afvikling af andre handelshindringer har den samme effekt bdquoLoven om eacuten prisldquo holder imidlertid kun for standardiserede varer (feks krydderier korn og visse andre landbrugsprodukter samt en raeligkke raringstoffer) I modsaeligtning til det 19 aringrhundrede har varehandelen i efterkrigs-

tiden ikke vaeligret domineret af standardiserede produkter hvilket har gjort det vanskeligere at sammenligne priser paring tvaeligrs af markederAlene af denne grund er der endnu ikke blevet foretaget omfattende studier af konvergens i varepriser i efterkrigstidenAnalysen i det foslashlgende vil derfor blive kompleshymenteret med andre maringl for oslashkonomisk globaliseringherunder handels- og faktorstroslashmme og oslashkonomisk aringbenhedEndelig vil analysen blive udbygget med en beskrivelse af de mere kvalitative forandringer i den globaliseringsshyproces som har fundet sted i de seneste 10-15 aringr

Kapitlet indledes med en diskussion af begrebet oslashkonomisk globalisering samt maringder at maringle faelignomenet paringMed henblik paring at saeligtte analysen af den nyere globalisering i perspektiv foslashlger herefter et historisk tilbageblik paring tidshyligere tiders globaliseringParing baggrund af priskonvergensindikatoren har en raeligkke oslashkonomer i de senere aringr givet et klart svar paringhvornaringr den oslashkonomishyske globalisering begyndte Den startede i aringrene efter Napoleonskrigene i begyndelsen af det 19 aringrhundredeDa begyndte vare- og faktorpriserne saring smaringt at konvergere paring tvaeligrs af nationale og kontinentale markederDen virshykeligt markante konvergens i vare- og faktorpriser skete imidlertid foslashrst i perioden mellem 1870 og 1913Denne periode betegnes da ogsaring som globashyliseringens foslashrste aeligraNyere oslashkonomiske studier viser endvidere at teknoshylogiske fremskridt (nedbringelse af transportomkostninger) forklarer ca tre fjerdedele af det 19 aringrhundredes oslashkonomiske globaliseringResten tilskrishyves politiske faktorerOmvendt forholder det sig for den globalisering som har fundet sted i efterkrigstidenHer har politiske faktorer (toldnedsaeligttelser og andre politiske liberaliseringer) haft primat Det meste af det 19 aringrhun-dredes globalisering blev imidlertid rullet tilbage under de to verdenskrige og den oslashkonomiske og politiske ustabilitet i efterkrigstidenDen nyere oslashkoshynomiske globalisering er derfor ikke markant mere fremskreden end den der fandt sted i det 19 aringrhundredeDet gaeliglder ikke mindst de internationale kapitalmarkeder som paring en raeligkke punkter synes at have vaeligret mindst lige saring integrerede i det 19 aringrhundrede som i dagParing den anden side synes den nyeshyre oslashkonomiske globalisering i det mindste paring det kvalitative plan at vaeligre vaeligsentligt forskellig fra det 19 aringrhundredes Et af de vaeligsentligste saeligrtraeligk ved den informationsteknologiske revolution er at den har gjort det muligt at sprede informationer og gennemfoslashre transaktioner langt hurtigere billishygere og mere effektivt i dagend det var muligt for blot 20 aringr sidenDette har ikke blot haft store konsekvenser for udviklingen af de internationale kapishytalmarkedermen ogsaring for virksomheders firmastrategierEfter en kortfattet indramning af efterkrigstidens globalisering foslashlger en analyse af de moderne

internationale kapitalmarkeder og den globalisering af produktion og salg som kommer til udtryk gennem den massive vaeligkst i direkte udenlandske investeringerDet sidste er maringske det vaeligsentligste nye traeligk i den nyere gloshybaliseringTil slut belyses aspekter af de politiske drivkraeligfter i efterkrigstishydens globalisering Fokus vil her blive lagt paring det multilaterale handelssyshystems rolle i globaliseringsprocessen samt ikke mindst den transformation af det multilaterale handelssystem som har fundet sted med etableringen af Verdenshandelsorganisationen i midten af 1990rsquoerne

H V A D E R Oslash K O N O M I S K G L O B A L I S E R I N G

Oslashkonomisk globalisering defineres almindeligvis som voksende integration eller sammenvaeligvning af territorialt afgraelignsede vare- og faktormarkeder over alt i verdenParing basis af denne definition kan oslashkonomisk globalisering maringles paring flere maringder Ofte maringles graden af globalisering ved forskellige inshydikatorer paringhvor aringbne de enkelte landes oslashkonomier er i forhold til omverdeshynenDisse indikatorer omfatter bla eksport- import- eller handelskvoter (eksport + import)2 kortsigtede udenlandske kapitalbevaeliggelser i forhold til BNPpengemaeligngde langsigtede udenlandske kapitalbevaeliggelser3 i forhold til et lands samlede investeringerBNP og migration i forhold til arbejdsshykraftsreserven befolkningens stoslashrrelse Saringdanne indikatorer udgoslashr paring trods af deres udbredte anvendelse dog temmelig upraeligcise maringl for globalisering De fortaeligller nemlig intet omhvor perfekt integrerede de globale markeder erVoksende handelskvoter er saringledes ikke et udtryk for globalisering hvis den voksende samhandel kun finder sted mellem lande i regionale naeligromshyraringderDet er udtryk for regionalisering eller den naeligre transnationalisering

Det strengeste og mest praeligcise maringl paring oslashkonomisk globalisering er som naeligvnt konvergens i vare- og faktorpriser overalt i verden (Schultze amp Ursprung 1999 OrsquoRourke amp Williamson 2001) Hvis den oslashkonomiske globalisering var fuldkommen ville alle landes vare- og faktormarkeder vaeligre perfekt integrerede I saring fald ville der ikke eksistere nogen politiske eller teknologiske barrierer ndash dvs handelsbarrierer (herunder told og ikkeshytoldmaeligssige handelshindringer) eller transaktionsbarrierer (transport- tidsshyog informationsomkostninger) for den internationale vare- og faktormobishylitetog det ville resultere i ensartede relative priser paring tvaeligrs af landegraelignser Det kaldes for bdquoloven om eacuten prisldquoHvis feksde globale hvedemarkeder var perfekt integreredeville prisen paring argentinsk hvede vaeligre identisk med prishysen paring canadisk eller russisk hvede Hvis prisen paring argentinsk hvede af en

eller anden grund kom under verdensmarkedsprisenville den globale eftershysposlashrgsel massivt rette sig mod det argentinske marked og det ville hurtigt presse prisen paring argentinsk hvede op paring verdensmarkedsprisen igen Hvis prisen paring argentinsk hvede omvendt laring over verdensmarkedsprisenville den hverken kunne afsaeligttes paring det argentinske marked eller paring verdensmarkeshydet og dette ville tvinge de argentinske hvedeproducenter til at nedsaeligtte deres priser eller omlaeliggge deres produktion til andre produkter

Ud over at vaeligre et mere praeligcist maringl for oslashkonomisk globalisering udmaeligrshyker priskonvergensindikatoren sig ved at den kaster lys over den oslashkonomishyske globaliserings drivkraeligfterFoslashrst og fremmest goslashr indikatoren det muligt kvantitativt at belyse de to vigtigste drivkraeligfter i globaliseringsprocessen nemlig teknologiske fremskridt og politiske liberaliseringerTeknologiske fremskridt inden for transport og kommunikation nedbringer henholdsvis transportomkostningerne (fragtpriser og -tider) og omkostningerne ved at indhente information om fremmede markeder herunder om priser Dette traeligkker i retning af konvergerende vare- og faktorpriser paring tvaeligrs af landeshygraelignser Hvis indenlandsk producerede varer er relativt dyre vil eftershysposlashrgslen i hoslashjere grad rette sig mod relativt billigere og substituerbare udenlandske varer jo lavere transportomkostningerne er og dette vil presse de indenlandske varer ned i pris Lavere transportomkostninger er derfor alt andet lige forbundet med konvergens i markedspriser I praksis er det imidshylertid vanskeligt at maringle hvor stor effekt nedbringelse af transporttider og forbedret information (prisgennemsigtighed) har for konvergens i vare- og faktorpriser Kvantitative studier som der refereres til nedenfor fokuserer derfor primaeligrt paring fragtomkostninger Med hensyn til politiske faktorer fokuserer de kvantitative studier paring told som har den mest synlige effekt paring de relative varepriser Effekter af ikke-toldmaeligssige handelshindringer og ikke mindst politiske faktorer saringsom fred og politisk stabilitet paring de relative priser er vanskeligere at maringleDer er dog bred enighed omat andre politiske faktorer end toldliberaliseringer har stor betydning for den globale marshykedsintegrationog derfor beroslashrer den foslashlgende analyse ogsaring andre politiske faktorer end told

bdquoLoven om eacuten prisldquo holder imidlertid kun for fuldkommen standardiserede varer ndash feksraringstoffer og visse former for landbrugsvarertekstiler og lignende Saringdanne varer udgoslashr i dag en meget beskeden andel af saringvel produktionen som den internationale handelEndvidere holder bdquolovenldquo kun for markeshyder der er karakteriseret ved fuldkommen konkurrenceSaringdanne markeder er foruden ved standardiserede varer ogsaring karakteriseret ved perfekt infor-

mationatomistiske markedsaktoslashrer (dvs ingen producenter eller forbrugere er store eller staeligrke nok til at paringvirke markedsprisen) og fri adgang til marshykedetAlle disse forudsaeligtninger holder kun undtagelsesvis i virkelighedens verdenModerne markeder er karakteriseret ved en lang raeligkke imperfekshytioner som i mange tilfaeliglde er en konsekvens af de underliggende faktorer der driver markedsudviklingen saringsom producenternes profitmotiver den teknologiske udvikling og eftersposlashrgselsforhold (herunder sammenhaeligngen mellem indkomst livsstile og forbrugsmoslashnstre) eller en konsekvens af polishytiske kulturelle og samfundsmaeligssige faktorer Feks afspejler producenters profitmotiv sig i oslashnsket om at vinde markedsandele og kontrollere priserne paring de produkterde producererDette ansporer dem til at forfoslashlge forskellige virksomhedsstrategier som enten kan tage sigte paring at reducere omkostnin-gerne eller opnaring stoslashrre kontrol med eftersposlashrgselssidenBlandt omkostnings-reducerende strategier kan feksnaeligvnes indfoslashrelse af ny teknologi fusioner overtagelser afstrategiske alliancer med andre virksomheder med henblik paring at opnaring stordriftsfordele eller udflytning af produktionen til geografiske omraringder hvor produktionsfaktorpriserne er lavereBlandt eftersposlashrgselsshykontrollerende strategier kan naeligvnes produktdifferentiering (design funkshytion emballageudvikling af varemaeligrker som soslashges indprentet forbrugerne gennem marketing) eller etablering af salgsfilialer paring forskellige markeder for at opnaring stoslashrre foslashling med lokale forbrugsmoslashnstre og markedsvilkaringr

Virksomheders muligheder for at forfoslashlge omkostningsreducerende og produktdifferentierende strategier er i hoslashj grad betinget af teknologiske fakshytorer Saeligrligt de moderne industrialiserede oslashkonomier er i stigende grad karakteriseret ved markeder med sofistikerede og differentierede produkter hvor der i produktudviklingen laeliggges megen vaeliggt paring opfindelser teknisk know-how design og anden kreativ menneskelig udfoldelse Som det vil fremgaring er den oslashkonomiske udvikling i de seneste tiaringr garinget i retning af stadigt haringrdere konkurrence om stadigt mere omskiftelige og segmenterede marshykederDette som har gjort det noslashdvendigt permanent at vaeligre til stede paring de enkelte nationale markeder forklarer sammen med den informationsteknoshylogiske revolution hvorfor direkte udenlandske investeringer har vaeligret en af de vaeligsentligste drivkraeligfter i den nyere globalisering

I sidste ende er oslashkonomisk globalisering et sposlashrgsmaringl om mere eller minshydreDet er nemlig vanskeligt at forestille sigat globaliseringsprocessen paring et tidspunkt skulle naring saring vidtat (alle) vare- og faktormarkeder blev perfekt inteshygreret overalt i verdenUanset hvor store teknologiske fremskridt der bliver gjort vil det fortsat koste tid og penge at transportere varer over laeligngere

afstandeSelv hvis varer fra de fjerneste egne af verden kunne leveres oslashjeblik-keligt og omkostningsfrit ndash det kan i visse tilfaeliglde (feks computersoftware visse serviceydelser og handel med vaeligrdipapirer) lade sig goslashre med den moderne informationsteknologi ndash vil manglende kendskab til fremmede produkters kvalitet og maringske pris (informationsbarrierer)4 fortsat haeligmme globaliseringsprocessen i at naring et fuldkomment stadeAt der stadig eksisterer betydelige transaktionsmaeligssige eller politiske barrierer i den oslashkonomiske globaliseringsproces viser sig bla ved at lande fortsat primaeligrt handler med deres nabolande (pga kortere transportafstande og ofte bedre lokalkendshyskab jf tabel 11)Amerikanere som lever taeligt paring graelignsen til Canada foretashyger fortsat naeligsten alle deres indkoslashb i lokale amerikanske indkoslashbscentre frem for at koslashre over paring den anden side af graelignsen til ofte geografisk lige saring naeligre canadiske indkoslashbscentrehvor de i mange tilfaeliglde kunne koslashbe varerne lige saring billigt eller billigere I dette eksempel er det folks mentale interesseshysfaeligre (jf s21-22) der udgoslashr barrieren (jf ogsaring Oslashresundsintegrationen s112-117)

Det er derfor vigtigt at opfatte den oslashkonomiske globalisering som en proshyces hvis vaeligsenstraeligk bedst kan forstarings i et historisk perspektiv Foslashr blikket vendes mod den nyere globalisering er et historisk tilbageblik derfor noslashdshyvendigt

D A G L O B A L I S E R I N G E N B E G Y N D T E

Det har vaeligret omdiskuteret hvornaringr globaliseringen begyndteHistorikere har vaeligret tilboslashjelige til at pege paring tiden omkring aringr 1500 hvor Columbus bdquoopdagedeldquo Amerika ogVasco da Gama fandt soslashvejen til Indien rundt om Afrika (Bentley1996Frank1998)De nye opdagelser foslashrte i de naeligste 300 aringr til en betydelig vaeligkst i handelen med eksotiske varer (krydderier soslashlv og siden sukker kaffe te mv) Samlet steg samhandelen mellem 1500 og 1800 dog kun med hoslashjest 11 pct pr aringr hvilket ligger langt under niveauet siden 1800Nok saring vigtigt konvergerede varepriserne ikke paring tvaeligrs af landene og kontinenterneDet skyldtes dels at soslashfragtsomkostningerne som foslashlge af de mange krige faktisk steg over tid dels at mange toneangivende lande forshyfulgte en merkantilistisk og protektionistisk politik med hoslashje toldsatser import- og eksportforbudmonopolrettigheder osv (Findlay amp OrsquoRourke 2001 10)Paring baggrund af omfattende maringlinger af konvergens i vare- og fakshytorpriser konkluderer oslashkonomerne OrsquoRourke amp Williamson (2001 28) entydigt bdquoglobaliseringen begyndte ikke for 5000 aringr siden eller for 500 aringr

sidenDen begyndte i det tidlige 19 aringrhundredeParing den maringde er globaliseshyringen et meget moderne faelignomenldquo

Globaliseringen indtraf i aringrene efterWiener-freden (1815)Da begyndte vare- og faktorpriserne saring smaringt at konvergere paring tvaeligrs af lande og kontinenshyterDe vigtigste aringrsager til bdquoglobaliseringschokketldquo var den gryende industrishyalisering og de teknologiske landvindingerder blablev foretaget med opfinshydelsen af dampskibet (1807) og jernbanen (1826)5 Disse opfindelser foslashrte sammen med anlaeligggelsen af kanaler til en vaeligsentlig nedbringelse af trans-portomkostningerne og transporttiderne 6 Foslashrst efter 1860 begyndte dampshyskibene dog at sejle med luksusvarerligesom udbygningen af jernbanenettet tog fart mellem 1850 og 1870 7 Hermed vaeligre ogsaring antydetat vare- og faktorshypriserne foslashrst for alvor begyndte at konvergere i tiden efter 1870Perioden mellem 1870 og 1913 betegnes da ogsaring som globaliseringens foslashrste aeligra

Med hensyn til den betydelige varemarkedsintegration der fandt sted i perioden 1820-1913 som helhed har OrsquoRourke amp Williamson (2001) og Lindert amp Williamson (2001) beregnet at 72 pct (dvs ca tre fjerdedele) kunne henfoslashres til faldende transportomkostningermens 28 pct (dvs ca en fjerdedel) skyldtes handelsliberaliseringerGlobaliseringen i det 19 aringrhun-drede kan saringledes primaeligrt forklares med teknologiske faktorer men det er vaeligsentligt at understrege at globaliseringen naeligppe havde fundet sted uden gunstige politiske rammebetingelserDen politiske fred og stabilitetder blev skabt efter Wiener-kongressenog afviklingen af krigenes omfattende hanshydelshindringer (embargoer eksport- og importforbud og kvotaordninger) spillede altsaring en vigtig komplementerende rolle i globaliseringsprocessen

Men den teknologiske revolution som muliggjorde en nedbringelse af transportomkostningerne og transporttidernevar altsaring den vigtigste kilde til varemarkedsintegrationen i det 19 aringrhundrede Langt hovedparten af vareshyhandelen blev fragtet til vands Det er blevet beregnet at soslashfragtsomkostshyningerne mellem 1840 og 1913 faldt med naeligsten 70 pct i reale termer I de foregaringende hundrede aringr mellem 1740 og 1840 holdt soslashfragtsomkostningershyne i reale priser sig nogenlunde konstant (Findlay amp OrsquoRourke 2001 20 OrsquoRourke ampWilliamson 2001 35f)Den stoslashrste reduktion af transportomshykostningerne (44 pct) faldt netop mellem 1870 og 1913 Mellem 1870 og 1910 faldt fragtomkostningerne paring fekshvede over Atlanterhavet fra 41 pct af hvedeprisen til 226 pct mens fragtomkostningerne paring ris fra Indien til Europa faldt fra 74 pct af prisen paring ris til blot 18 pct8

Nedbringelsen af fragtomkostningerne og fragttiderne havde dramatiske konsekvenser for de relative varepriser mellem markedernei 1870 var prisen

paring feks hvede ca 60 pct hoslashjere i Liverpool end den var i Chicago I 1912 var prisforskellen blevet reduceret til 16 pct Mellem Liverpool og Odessa (Rusland) blev prisforskellen paring hvede reduceret fra 40 pct i 1870 til blot to pct i 1906Mellem Liverpool og Alexandria blev prisforskellen paring bomuld reduceret fra 63 pctomkring 1840 til blot fem pct i 1890rsquoerneOpfindelsen af koslashlevogne bevirkede i oslashvrigt at dampskibene og jernbanerne nu ogsaring kunne transportere letfordaeligrvelige varer som feks koslashdDet foslashrte bla til at prisforskellen mellem Liverpool og Cincinnati paring bacon faldt fra 93 pct i 1870 til 18 pct i 1913

Den industrielle og teknologiske revolution og den liberale markedsoslashkoshynomis fremkomst i det 19 aringrhundrede skabte det stoslashrste vaeligkstboom i histoshyrien Mellem 1820 og 1870 var den gennemsnitlige globale oslashkonomiske vaeligkst ca 05 pctpraringrDette kan synes beskedent sammenlignet med senere tiders oslashkonomiske vaeligkst men ikke naringr sammenligningsgrundlaget er perioden foslashr 1820Mellem 1700 og 1820 var den globale oslashkonomiske vaeligkst saringledes kun 007 pctpr aringr (Madison 2001 100)Det 19 aringrhundredes vaeligkstshyboom foslashrte sammen med den teknologiske transportrevolution og politiske liberaliseringer til en rivende vaeligkst i den internationale samhandelMellem 1820 og 1870 voksede den globale vareeksport med 45 pctpraringr og dermed betydeligt hurtigere end produktionenDette gjorde landenes oslashkonomier mere aringbne Selvom vaeligksten i den globale vareeksport aftog en smule melshylem 1870 og 1913 (39 pct pr aringr) betegnes denne periode dog som naeligvnt som globaliseringens foslashrste aeligraDet skyldes bla netop at de relative vareshyog faktorpriser foslashrst for alvor begyndte at konvergere i denne periodeEndshyvidere accelererede den globale oslashkonomiske vaeligkst i denne periode (til gns 13 pct pr aringr) som foruden fred og stabilitet i oslashvrigt var praeligget af stadige menneskelige fremskridt9

Politiske faktorer spillede dog en vigtig komplementerende rolle i globashyliseringsprocessen i forhold til de teknologiske faktorerVed siden af fred og politisk stabilitet taelignkes der her foslashrst og fremmest paring den liberale markedsshyoslashkonomis fremkomst og dermed ophaeligvelsen af de mange indre handelsshybarrierer som var blevet skabt under de feudale samfund (lavsrettigheder koslashbstadsrettigheder osv)Afviklingen af disse barrierer var en vaeligsentlig forudsaeligtning for at industrialiseringen kunne faring lov til at udfolde sig

Derimod spillede liberaliseringerne af landenes eksterne handelspolitikker en mere tvetydig rolleend det hidtil er blevet antagetDen eksterne liberalishyseringsproces startede for alvor i 1860 hvor Storbritannien og Frankrig underskrev den saringkaldte Cobden-Chavalier-traktat som liberaliserede han-

delen mellem de to lande I aringrene forinden havde saeligrligt Storbritannien dog garinget foran med unilaterale handelsliberaliseringer som blev kronet med afskaffelsen af de saringkaldte Kornlove fra Napoleonstiden i 1846Efter undershytegnelsen af Cobden-Chavalier-traktaten bredte frihandelsliberalismen sig hurtigt til andre landeDette hang sammen med at andre lande ikke kunne faring adgang til de lavere toldsatser og gunstigere handelsvilkaringr uden at indgaring i netvaeligrket af frihandelsaftaler I 1861 indgik Frankrig og Belgien en bilateral frihandelsaftaleHerefter indgik Frankrig i 1862 en bilateral frihandelsaftale med PreussenFrihandelsaftalerne byggede paring det saringkaldte mestbegunstigelshysesprincip (MFN)der garingr ud paring at hvis et land tilbyder et andet land lavere toldsatser skal disse lavere toldsatser ogsaring gaeliglde for de andre landesom det paringgaeligldende land har indgaringet aftaler medDet betoslashdat de toldreduktioner som Frankrig gennemfoslashrte i sine bilaterale aftaler med henholdsvis Preussen og Belgien ogsaring kom til at gaeliglde for Storbritannien Omvendt opnaringede Preussen den ekstra beloslashnning ved at indgaring en bilateral aftale med Frankrig at det ogsaring kunne nyde godt af Storbritanniens og Belgiens lavere toldsatser MFN-princippet bevirkede derfor at frihandelsliberalismen bredte sig som ringe i vandene I 1863 indtraringdte Italien i netvaeligrket af bdquoCobden-Chavalierldquo -traktatenmens SchweizNorge Sverige SpanienHolland og Oslashstrig indshytraringdte mellem 1864 og 1867 I 1877 havde stort set alle lande bevaeligget sig i retning af frihandelspolitik Paring det europaeligiske kontinent var den gennemshysnitlige varetold faldet til 9-12 pct hvilket laring langt under toldsatserne paring 50 pct eller mere og de utallige importforbud og maeligngderestriktioner som praeliggede tiden umiddelbart efter Wiener-freden i 1815 (OrsquoRourke amp Williamson 2001 39)

Fra slutningen af 1870rsquoerne begyndte toldsatserne imidlertid at krybe opad igen i mange lande (isaeligrTyskland og Frankrig)Dette skete netop i den periode hvor konvergensen i vare- og faktorpriser var staeligrkest Heri ligger det tvetydige Der er naeligppe tvivl om at handelsliberaliseringerne foslashr 1870 bidrog til den oslashkonomiske globalisering mellem 1870 og 1913 Men i selve globaliseringsperioden modarbejdede politiske faktorer ndash isaeligr toldforhoslashjelshyser og siden indfoslashrelse af immigrationsrestriktioner ndash faktisk de globaliseshyringsfremmende effekter som blev skabt af de teknologiske fremskridt

Globaliseringens foslashrste aeligra indeholdt altsaring baringde selvforstaeligrkende og fragshymenterende dynamikkerAt globaliseringen ogsaring indeholdt fragmenterende dynamikker hang netop sammen medat den ogsaring skabte tabere i de enkelte landeSelvom alle lande som hoppede paring globaliseringenopnaringede en betyshydelig velstandsfremgang (Lindert ampWilliamson 2001) bidrog globaliserin-

gen ogsaring til betydelige indkomstforskydninger (men dog kun i faring tilfaeliglde stoslashrre oslashkonomisk ulighed) i de enkelte lande

Nyprotektionismen blev i foslashrste omgang udloslashst af bdquoden store korninvashysionldquo i slutningen af 1870rsquoernehvor det europaeligiske marked blev oversvoslashmshymet af billigt amerikansk og russisk korn Den dramatiske foroslashgelse af udbuddet pressede prisen paring korn i bund med efterfoslashlgende markante fald i jordpriserne og de nominelle loslashnninger (og realloslashnsfald) i landbrugssektoshyrenKun Storbritanniensom var langt fremme i industrialiseringsprocessen og Danmark og Holland der i hoslashj grad havde omlagt deres landbrug til animalsk produktion forblev mindre beroslashrt af korninvasionenI andre lande ndash saeligrligtTyskland og Frankrig ndash kraeligvede de politisk magtfulde godsejere og storboslashnder som ellers hoslashrte til de rigeste lag i samfundet en forhoslashjelse af toldsatserneEt globaliseringsbacklash var under udfoldelseDette kulminerede med foslashrste verdenskrigs udbrud i 1914Selvom der ikke er plads til at uddybe det her giver historien fra 1800-tallet skraeligmmende illustrationer af at gloshybaliseringen selv baeligrer kimen til sin egen oslashdelaeligggelse Nutidens krav om bdquofair handelldquo og frygt for bdquoraeligs mod bundenldquo er i den historiske kontekst paring ingen maringde nyehvilket den politiske debat i slutningen af det 19aringrhundrede og op til ragnarokket i 1914 med al tydelighed giver eksempler paringArgushymentet om at globaliseringen ikke laeligngere kan rulles tilbageog at storkrig ikke laeligngere er muligt var ogsaring almindeligt foslashr foslashrste verdenskrig Synsshypunktet blev bla fremsat saring sent som 1908 af Norman Angell i en bog der bar den paradoksale titelbdquoThe Great Illusionldquo

Mellem 1914 og 1945 blev den globaliseringder havde fundet sted i tiden mellem 1870 og 1913 rullet tilbage af de to verdenskrige og mellemkrigstishydens oslashkonomiske og politiske ustabilitet som kulminerede med den dybe oslashkonomiske krise i begyndelsen af 1930rsquoerneToldsatserne begyndte allerede at eskalere under den globale deflationsom fulgte i koslashlvandet paring afslutningen af foslashrste verdenskrigDette skyldtes at told paring davaeligrende tidspunkt typisk havde form af faste afgifterFaldende varepriser foslashrte derfor til effektivt hoslashjere told Under den verdensomspaeligndende oslashkonomiske depression som fulgte efter boslashrskrakket i NewYork i 1929 engagerede landene sig imidlertid mere aktivt i en eskalerende told- og kvotakrigI 1930 indfoslashrte USA den berygtede Smoot-Hawley-lov som medfoslashrte en forhoslashjelse af de effektive amerikanske toldsatser til ikke mindre end 60 pctAndre lande fulgte snart efter ved at haeligve deres toldsatser eller indfoslashre kvotaordninger I 1931 oploslashste Storbrishytannien pundets guldindloslashselighedKonkurrerende devalueringer mellem landene og eskalerende valutarestriktioner bidrog saringledes ogsaring til at ned-

smelte den internationale handelDa krisen kulminerede i 1933 var verdensshyhandelen skrumpet ind til en tredjedel af hvad den havde vaeligret foslashr krigen (Kindleberger 1973)

Mellemkrigstidens globaliseringsbacklash havde udelukkende politiske aringrsagerDen teknologiske revolution som var blevet indledt i det 19 aringrhunshydrede fortsatte nemlig uanfaeliggtet i mellemkrigsaringreneUden verdenskrigene og den oslashkonomiske og politiske ustabilitet havde mellemkrigstidens opfinshydelser af hurtigere og stoslashrre biler (herunder lastvogne) fly og skibe samt den forbedrede infrastruktur (blaasfalteringen af veje) utvivlsomt bidraget til en acceleration af den globaliseringsprocessom fandt sted foslashr foslashrste verdenskrig

E F T E R K R I G S T I D E N S G L O B A L I S E R I N G

Det internationale system i efterkrigstiden kan siges at have bevaeligget sig igennem tre faserhvoraf den senesteder blev paringbegyndt i starten af 1980rsquoerne klart har medfoslashrt de stoslashrste kvalitative aeligndringer

Foslashrste fase mellem 1947 og 1973 var praeligget af en dramatisk vaeligkst i samshyhandelen med raringvarer og industrivarer Den enorme vaeligkst i samhandelen som altovervejende fandt sted mellem OECD10-landene blev isaeligr drevet frem af de teknologiske og produktmaeligssige innovationer som havde ophoshybet sig i mellemkrigstidenog ikke mindst afviklingen af de betydelige hanshydelsbarrierer i form af told og kvotaer fra samme periodeDe internationale kapitalmarkeder oplevede ogsaring en betydelig vaeligkst der dog isaeligr i 1950rsquoerne blev haeligmmet af kapitalkontrol og kapitalmangel (dollarknaphed) Den stramme kapitalkontrol foslashrte i 1960rsquoerne til etableringen af det saringkaldte Eurodollar-marked og skatte- og kapitalparadiser i blaCaribien (de saringkaldte bdquocaribiske branch-shellsldquo) og dermed kom kapitalmarkederne for foslashrste gang i historien i stigende grad uden for myndighedernes kontrol

Anden fase der fandt sted fra ca 1973 til 1983 var praeligget af en vis afmatshyning af saringvel den oslashkonomiske vaeligkst som vaeligksten i varehandelenTil en vis grad hang dette sammen med at mange af de varer der var nye i den tidlige efterkrigstid og som havde en forholdsvis lang levetid (feks tv koslashleskabe og andre haringrde hvidevarer og biler) var kommet et paelignt stykke ned ad deres produktcyklus Men de vaeligsentligste aringrsager til afmatningen var politiske oploslashsningen af det globale valutasamarbejde (Bretton-Woods) og overganshygen til flydende valutakurser i 1971 energikriserne i 197374 og 197980 og de efterfoslashlgende oslashkonomiske recessioner samt den nyprotektionistiske boslashlge (herunder vaeligksten i brugen af protektionistiske instrumenter som antidump-

ing og anden saeligrtold og frivillige eksportbegraelignsninger)Boslashlgen blev forshystaeligrket af voksende statsinterventionisme (industripolitik renationaliseshyringerstatsstoslashtte og ikke mindst den eksplosive vaeligkst i tekniske reguleringer som fulgte med den stadigt mere gennemgribende regulering af samfundene i de industrialiserede lande)Vaeligksten i ikke-toldmaeligssige handelsbarrierer som er vanskelige at kvantificere blev dog modvirket af de betydelige toldshynedsaeligttelser som blev opnaringet under Kennedy-runden og Tokyo-runden Overgangen til flydende valutakurser i 1970rsquoerne anfaeliggtede ikke vaeligksten i de internationale kapitalmarkederTvaeligrtimod ansporede det mere ustabile valutasystem kapitalmarkederne til at udvikle nye finansielle instrumenter som foroslashgede transaktionsvoluminet paring kapitalmarkederne

Foslashrste fase og anden fase i efterkrigstidens oslashkonomiske system var karakshyteriseret ved henholdsvis voksende og stagnerende transnationalisering (og regionalisering) af isaeligr de vestlige oslashkonomier I 1970rsquoerne koblede en raeligkke asiatiske lande (Japan SydkoreaTaiwanHong Kong og Singapore) sig dog til det liberale internationale system og tiltvang sig hurtigt betydelige andele af den globale eksportDe latinamerikanske lande andre asiatiske landedet kommunistiske Oslashst samt de tilbagestaringende afrikanske lande var mere eller mindre afsondrede fra det internationale oslashkonomiske systemEfter etableshyringen af Det Europaeligiske Faeligllesskab (EF) i 1958 er samhandelen mellem de europaeligiske lande (saeligrligt dem der har vaeligret medlem af EFEU) vokset relativt kraftigere end de europaeligiske landes eksterne samhandel med omverdenen Set fra europaeligisk side har efterkrigstidens voksende samhanshydel derfor primaeligrt haft form af regionalisme hvilket stoslashtter skeptikernes synspunktParing trods af gennemfoslashrelsen af det indre marked er den intra-euro-paeligiske samhandel i 1990rsquoerne dog faldet relativt (isaeligr til fordel for europaeligshyisk-asiatisk og transatlantisk handel) hvilket understoslashtter tesen om at det seneste tiaringr har vaeligret praeligget af voksende globalisering Ligeledes er den relative intra-regionale handel mellem de nordamerikanske lande (USA Canada og Mexico) faldet stoslasht siden 1960rsquoerne Gennemfoslashrelsen af det nordamerikanske frihandelsomraringde NAFTA i midten af 1990rsquoerne synes ikke at have paringvirket denne trendDe asiatiske landes intra-regionale handel har igennem hele perioden vaeligret relativt begraelignset i forhold til handelen med Nordamerika og Europa I det seneste tiaringr er udviklingen derfor ikke garinget i retning af en regionalisering af den globale oslashkonomi Den er garinget i retning af globalisering

Sammenlignet med den dramatiske nedbringelse af transportomkostshyningerne som det 19 aringrhundredes teknologiske fremskridt medfoslashrte har

teknologiske faktorer paring det kvantitative plan spillet en underordnet rolle i efterkrigstidens globalisering ndash i hvert fald frem til slutningen af 1980rsquoerne

Som det var tilfaeligldet med dampskibene frem til efter 1860 har luftfarten frem til midten af 1980rsquoerne hovedsageligt kun transporteret hoslashjvaeligrdivarer og derfor ikke stimuleret samhandelen saring meget som man skulle tro Som i det 19 aringrhundrede er den internationale kontinentale handel i efterkrigstishyden primaeligrt blevet fragtet over verdenshaveneOg her viser det sig at transshyportomkostningerne paring verdenshavene faktisk ikke faldt i den bdquogyldne periodeldquo mellem 1945 og 1970 Fra 1970rsquoerne begyndte transportomkostshyningerne realt set faktisk at stige Disse prisstigninger fortsatte frem til omkring 1985hvorefter fragtpriserne ndash isaeligr som foslashlge af containeriseringen og indfoslashrelse af informationsteknologi ndash er faldet lige saring meget som i det 19 aringrhundredemen paring langt kortere tid (Findlay amp OrsquoRourke 2001)

Det betyder at politiske faktorer samlet set har haft primat i efterkrigstishydens globaliseringsproces OrsquoRourke amp Williamson (2001) og Lindert amp Williamson (2001) har anslaringet at forskellene i interkontinentale varepriser i efterkrigstiden (1950-2000) er blevet reduceret med 76 pct og at prisforshyskellene nu er lavere end de var i 1914Reduktionen i prisforskelle svarer nogenlunde til dender fandt sted mellem 1820 og 1914 (81 pct) men altsaring paring den halve tid De oslashkonomiske forskere vurderer endvidere at handelslishyberaliseringer forklarer 74 pct (dvs tre fjerdedele) af konvergensen i vareshymarkedspriserne i efterkrigstiden mens 26 pct skyldes billigere transport (primaeligrt flytransport) En meget interessant forskel mellem det 19 aringrhun-dredes globalisering og efterkrigstidens globaliseringer er altsaring at teknoloshygiske faktorer havde primat som globaliseringsmotor i det 19 aringrhundrede mens politiske faktorer har haft primat i efterkrigstiden

Saeligrligt etableringen af GATT det multilaterale handels- og toldsystem i slutningen af 1940rsquoerne (men ogsaring dannelsen af EF i slutningen af 50rsquoerne) kan tildeles en vaeligsentlig del af aeligren for den enorme vaeligkst i samhandelen der fandt sted frem til 1973 Gennem otte handelsrunder der fandt sted mellem 1947 og 1994 lykkedes det inden for dette samarbejde at nedbringe industrilandenes toldsatser med 90 pct (fra gennemsnitlig 40 pct til fire pct) ligesom mange kvotaordninger ndash en anden plagearingnd fra 1930rsquoerne ndash blev afviklet De stoslashrste toldreduktioner blev netop gennemfoslashrt frem til og med Kennedy-runden (1964-67) Inden for rammerne af GATT den InternationaleValutafond (IMF) som frem til 1971 understoslashttede GATT med et stabilt multilateralt valutasystem baseret paring faste kurser og som siden primaeligrt har haft til opgave at give bdquokonditionelle laringnldquo til lande med

F I G U R 2 1

Aringrlig realvaeligkst i BNP og eksport af raring- og fremstillingsvarer paring verdensplan (pct)

1720- 1820- 1870- 1913- 1950- 1973- 1990-1820 1870 1913 1950 1973 1990 1999

BNP Eksport

Kilder WTOrsquos Annual Report 1998 og International Trade Statistics 2001

betalingsbalance- eller valutaproblemer ogVerdensbanken som oprindeligt havde til formaringl at yde laringn til genopbygning af de krigshaeligrgede oslashkonomier men siden blev omdannet til udviklingsbank for den tredje verden opstod det stoslashrste og laeligngste opsving i den internationale samhandel i historien (se figur 21)

Maringlt i reale priser (1990-priser) steg varehandlen fra 1948 til 1997 fra US$ 304 mia til ikke mindre end US$ 5223 miahvilket svarer til en 16-dobling (aringrlig vaeligkstrate paring 60 pct)Til sammenligning steg den globale produktion maringlt i reale priser (1990-priser) fra 1950 til 1997 fra US$ 5372 mia til US$ 30800 mia hvilket svarer til ca en 6-dobling (aringrlig vaeligkstrate paring 38 pct) Den staeligrkere vaeligkst i den internationale samhandel betoslashd at landenes oslashkoshynomier gradvist blev mere aringbne og gensidigt afhaeligngige (interdependente) Fra 1950 til 1998 steg varehandelens andel af BNP fra blot 55 pct til 17 pct Til sammenligning laring varehandelens andel af BNP ved den foslashrste globaliseshyringsaeligras afslutning paring ni pct (se figur 22)

Naringr man betragter varehandelens andel i forhold til BNP kan forskellen mellem den moderne og det 19 aringrhundredes globalisering maringske ikke synes saring stormen tallene tager ikke hoslashjde for at oslashkonomierne sektormaeligssigt har forskudt sig fra landbrugs-industrisamfund til industri-servicesamfund i de seneste 100 aringrVarehandelens andel i forhold til landbrugs- og industrishyproduktionen giver derfor en mere praeligcis indikator paring globaliseringen end

F I G U R 2 2

Vareeksportens andel af BNP (pct)

1820 1870 1913 1929 1950 1973 1998

UK USA Verden

Kilde Madison (2001)

varehandelens andel i forhold til BNPBordoEichengreen amp Irwin (19997) finder at hvor eksportkvotaen for landbrugs- og fremstillingsvarer maringlt i forhold til sektorproduktionen i det 19 aringrhundrede aldrig var stoslashrre end 20 pct er den nu mere end 40 pct og dermed dobbelt saring hoslashj Endvidere bemaeligrkes det at bdquoselv for de mest traditionelle noslashdvendighedsvarer saringsom majs hvede kul og tobak er den internationale handel i dag langt stoslashrre maringlt i forhold til produktionsandelenldquo

Siden midten af 1980rsquoerne har der fundet en rivende teknologisk udvikshyling stedDenne teknologiske udvikling isaeligr inden for informationsteknoshylogi har i kombination med betydelige indenlandske liberaliseringer i baringde industri- og udviklingslandene for alvor sat gang i den oslashkonomiske globalishyseringEt af de vigtigste saeligrtraeligk er at den ny teknologi har gjort det muligt at sprede informationer og gennemfoslashre transaktioner langt hurtigere billigere og mere effektivt i dagend det var muligt for blot 20 aringr siden

Dette gaeliglder ikke mindst paring kapitalmarkederne hvor negative politiske og oslashkonomiske nyheder kan udloslashse lavineagtige skred i aktie-obligationsshyog valutakurserne Men den informationsteknologiske udvikling har ogsaring haft gennemgribende virkninger paring vare- og produktmarkederne Den har saringledes bidraget til en kraftig reduktion af transport- tids- og informationsshyomkostningerne i forbindelse med indkoslashbproduktion og salg ligesom den har skabt grundlag for ny markeder hvor der laeliggges vaeliggt paring viden inforshymation og andre immaterielle aktiverUdviklingen er dermed garinget i retning

af teknologisk sofistikerede og differentierede produkter paring meget omskifshytelige markeder (eftersom forbrugernes smag og praeligferencer ogsaring aeligndrer sig stadigt hurtigere isaeligr som foslashlge af den hastigere informations- og nyhedsstroslashm)hvilket i langt hoslashjere grad stiller krav om fleksibel produktion og lokalkendskab til markedetAlt sammen faelignomenerman forbinder med den ny oslashkonomi I det foslashlgende belyses de to hovedmotorer i den ny globalishysering de globale kapitalmarkeder og den eksplosive vaeligkst i FDI (direkte udenlandske investeringer)Herefter diskuteres dethvad det varder udloslashste den nyliberalistiske boslashlge i industri- og udviklingslandene

kap i tal mar ke de rne

Selvom man paring det overordnede plan kan pege paring en raeligkke vigtige lighedsshypunkter mellem globaliseringen af kapitalmarkederne i det 19 aringrhundrede og under den moderne globalisering ndash globaliseringen i det 19 aringrhundrede var ogsaring karakteriseret ved frie kapitalbevaeliggelser og tilbagevendende finanshysielle kriser ndash saring har globaliseringen ogsaring paring det punkt aeligndret karakter ndash ikke mindst paring det kvalitative plan

Kapitalbevaeliggelserne foslashr foslashrste verdenskrig havde langt overvejende form af langsigtede portefoslashljeinvesteringer (obligationer og aktier) hvor der blev investeret i nogle faringmeget transparente vaeligrdipapirer (primaeligrt obligationer men ogsaring aktier i jernbane- og minedrift og havneanlaeligg) (Bordo Eichenshygreen amp Kim1998)Dette hang isaeligr sammen med de enorme informationsshybarriererder praeliggede kapitalmarkederne i det 19aringrhundredeInvesteringer i udenlandske vaeligrdipapirer var risikable da det skortede paring informationer om forretningsmiljoslashet i andre lande 11

Paring trods af informationsbarriererne var kapitalmarkederne meget velinshytegrerede i det 19aringrhundredeDette kunne i hoslashj grad forklares med politiske faktorernemlig guldfodssystemet og etableringen af frie kapitalbevaeliggelser Gennem guldfodssystemet soslashrgede Storbritannien for at der var rigeligt med likviditet paring de internationale markeder og afviklingen af kapital- og valutakontrol sikrede at der var adgang til denne likviditet En raeligkke nye studier viser faktisk at kapitalmarkederne i det 19 aringrhundrede var mere integrerede end de moderne kapitalmarkeder har vaeligret i hvert fald frem til begyndelsen af 1990rsquoerne (Taylor 1996 Obstfeld amp Taylor 1998 Jones amp Obstfeld 2001)

Den moderne informationsteknologi har i hvert fald paring kvalitativ vis aeligndret de internationale kapitalmarkeder I dag kan valuta- og vaeligrdipapir-

handlere (saringvel private hjemme i dagligstuen som institutionelle) gennemshyfoslashre transaktioner i loslashbet af sekunder overalt i verdenOg markedet har paring grund af tidsforskellene i praksis aringbent 24 timer i doslashgnetVed hjaeliglp af nyhedsskaeligrmeder med internettets udbredelse i 1990rsquoerne nu ogsaring er blevet tilgaeligngelige for privatekan man loslashbende holde sig ajour med alle relevante (og mindre relevante) oslashkonomiske og politiske nyheder efterharingnden som de indloslashberKapitalbevaeliggelserne er i dag langt overvejende kortsigtede ligeshysom den ny informationsteknologi har skabt grundlag for et langt bredere og mere komplekst udbud af vaeligrdipapirer

Globaliseringen af de finansielle markeder tog for alvor fart fra midten af 1980rsquoerne Siden 1977 er den daglige globale valutahandel vokset fra US$ 18 mia til ikke mindre end US$ 1210 mia (Bank of International Settlement) Dette svarer faktisk til en femtedel af den globale varehandel pr aringr I 1998 naringede den daglige globale valutahandel faktisk op paring naeligsten US$ 1500 men med indfoslashrelsen af euroen i 1999 blev grundlaget for valutahandel med elleve europaeligiske valutaer fjernet og det har reduceret den globale valutashyhandel markant ndash i hvert fald for en stund De globale valutamarkeders vaeligkst siden midten af 1980rsquoerne kan baringde henfoslashres til den informationstekshynologiske revolution og til den liberalisering af kapitalmarkederne som industrilandene og senere mange udviklingslande gennemfoslashrte i 1980rsquoerne

Figur 23 viser ogsaring at centralbankernes valutareserver er reduceret marshykant i forhold til den globale valutahandel I 1977 var der reserver til 162 dages handel i 2001 til 12 dageDenne iagttagelse har bidraget til opfattelshysen af at valutamarkederne har vokset sig saring store at centralbankerne ikke laeligngere kan styre dem Fremkomsten af meget volatile valutainstrumenter (saringkaldte derivater som bdquofuturesldquo og bdquooptionsldquo) og en ny type meget risikoshyvillige investorer (de saringkaldte bdquohedge fundsldquo som bla ejes af den navnkunshydige George Soros) har givet yderligere naeligring til denne opfattelse

1990rsquoernes globale finansielle markeder var da ogsaring praeligget af adskillige episoder med alvorlige finansielle rystelser feks den langvarige europaeligiske valutakrise i 1992-93 der resulterede i hyppige og store valutakursjusterinshyger den mexicanske valutakrise i 1994-95 (peso-krisen) som endte med en stor nedskrivning af pesoen pesokrisens afsmittende effekter paring Argentina og Brasilien (den saringkaldte bdquoTequila-effektldquo) og ikke mindst Asien-krisen i 1997-98 Denne krise startede ellers med et noget uskyldigt pres paring den thailandske baht men snart bredte krisen sig til andre regionale valutaer herunder isaeligr den indonesiske rupiahden malaysiske ringgit den filippinshyske peso og den koreanske won (den saringkaldte bdquoTom-Yamldquo-effekt) I august

F I G U R 2 3

Valutareserver og daglig global valutahandel 1977-2001 (US$ mia)

1500 1400 1300 1200 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100

1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 2001

Daglig global valutahandel Officiel valutareserve

Kilder Bank of International Settlements (BIS) Central Bank Survey of Foreign Exchange and Derivatives Market Activity (div numre) IMF International Financial Statistics (div numre)

1998 blev den russiske rubel ramt hvilket ogsaring havde (dog mindre) afsmitshytende effekter paring den danske krone (se kapitel 5)

De mange valutakriser havde forskellige aringrsager i Europa kunne valutashykriserne foslashrst og fremmest henfoslashres til det tyske bdquogenforeningschokldquo som fik Tyskland til at foslashre en restriktiv pengepolitik og ekspansiv finanspolitik hvilket foslashrte til en kraftig stigning i det europaeligiske renteniveauEftersom de andre europaeligiske landes valutaer var bundet til den tyske D-mark blev de noslashdt til at foslashlge den hoslashje tyske renteog det paring et tidspunkt hvor arbejdsloslashsshyheden i forvejen steg markantValutakriserne opstod derfor fordi der paring valutamarkederne opstod tvivl om centralbankernes villighed til at fortsaeligtte med at foslashre fastkurspolitikDenne tvivl fik for alvor naeligringefter det danske bdquonejldquo til Maastricht-traktaten i juni 1992 og op til den franske folkeafstemshyning i september 1992 Da der foslashrst var garinget hul paring bylden med devaluerinshygen af den italienske lira i begyndelsen af september 1992opstod der for alvor tvivl og det europaeligiske valutasystem blev herefter ramt af den ene krise efter den anden indtil man i august 1993 besluttede at udvide udsvingsbaringn-

dene fra plusmn225 pct til plusmn15 pct for at goslashre det mere risikabelt at spekulere Dette havde den oslashnskede effekt Bortset fra lidt uro omkring den svenske krone og den finske mark i 1995 var det europaeligiske valutasystem stabilt frem til euroens indfoslashrelse i 1999 I Mexicos tilfaeliglde havde valutakrisen den mere klassiske aringrsag at den mexicanske inflation var for hoslashj i forhold til den amerikanskehvilket saringede tvivl om Mexicos fastkurspolitik over for dollaren Asien-krisen skyldtes derimod primaeligrt svagheder i det finansielle system

Det vil vaeligre forkert at haeligvde at centralbankerne ikke laeligngere kan styre valutamarkederne men udviklingen af det globale finansielle system har givetvis lagt staeligrkere begraelignsninger paring staternes oslashkonomisk-politiske optionerDet er feks blevet vanskeligere at opretholde kapitalkontrol ligeshysom et usammenhaeligngende samspil mellem valutapolitik og den oslashvrige oslashkonomiske politik i dag bliver straffet haringrdere og hurtigere af den saringkaldte bdquoelektroniske flokldquo som Thomas Friedman (1999) har kaldt valutamarke-derneSom antydet har dette faringet staterne til at aeligndre oslashkonomiske strategier Til forskel fra for 20 aringr siden laeliggger de fleste lande i dag langt mere vaeliggt paring en stabilitetsorienteret makrooslashkonomisk politikDenne indebaeligrer en komshybination af en pengepolitik der tager sigte paring lav inflationog en finanspolishytik som er i balance hen over konjunkturcyklussen Endvidere er mange lande garinget over til flydende valutakurser mens andre (de europaeligiske) har gjort sig mere immune over for valutaspekulation ved at danne en moslashntshyunion eller ved simpelthen at indfoslashre den amerikanske dollar som betalingsshymiddel i deres lande (dollarisering)

de n ny i nte rnat i onale ar b e j d sde l i ng

Et af de klareste tegn paringat der siden midten af 1980rsquoerne er sket noget kvalishytativt nyt i den globale oslashkonomi er den eksplosive vaeligkst i FDI (direkte udenlandske investeringer) Frem for at eksportere vaeliglger udenlandske virksomheder i stigende grad at slaring sig ned med filialer paring eksportmarkedershyne (eller lave joint ventures eller strategiske alliancer med virksomheder paring disse markeder)

Ifoslashlge UNCTADFNrsquos konference for handel og udvikling laring de globale FDI op gennem 1970rsquoerne og frem til midten af 1980rsquoerne i et stabilt leje paring omkring US$ 25-50 mia om aringret Siden 1985 er FDI med eksplosiv fart vokset til ikke mindre end US$ 1271 i 2000 og dermed lige saring hurtigt som de kortsigtede kapitalbevaeliggelser (UNCTAD 2001a) I 2001 forventes FDI dog at falde til caUS$ 775 miahvilket dog stadig er over gennemsnittet for

1996-2000 (UNCTAD 2001b) Faldet i FDI maring tilskrives den markante afmatning i verdensoslashkonomien og en pause i de internationale fusioner og virksomhedsovertagelser (MampA bdquomergers and acquisitionsldquo) som har vaeligret en af de drivende kraeligfter i FDI i de senere aringrEndvidere viser tallene at udviklingslandene er kommet saeligrdeles godt med i placeringen af FDI i 1990rsquoerne I en raeligkke aringr har udviklingslandene hovedsageligt de asiatiske faktisk staringet for 40-50 pct af FDI I 2001 stod de for 30 pct af FDI

De udenlandske investeringer foretages af 63000 multinationale selskaber og deres 800000 filialer fordelt over hele kloden (ibid) I 1997 stod de mulshytinationale selskaber for mere end 20 pct af den globale produktionog hershyaf tegnede de udenlandske filialer sig for en tredjedelMest imponerende er handelstallene som viser at de multinationale selskaber er involveret i ikke mindre end to tredjedele af den globale handelHandelen inden for de mulshytinationale selskaber ndash mellem moderselskabet og de udenlandske filialerog mellem de udenlandske filialer indbyrdes ndash har i de senere aringr udgjort en tredjedel af verdenshandelen og tendensen er stigende Paring dette punkt adskiller den moderne globalisering sig altsaring fundamentalt fra det 19 aringrhun-dredes globalisering I slutningen af det 19 aringrhundrede eksisterede der ganshyske vist multinationale selskabermen der var forholdsvis faring af demNaeligsten alle virksomhederder opererede i andre landevar nationale

Ved vertikale investeringer forstarings at virksomhederne splitter produktionsshyprocessen op i forskellige led for oslashkonomisk at udnytte forskelle i faktorprishyser rundt om i verdenVed at henlaeliggge dele af produktionen til lande hvor faktoromkostningerne er lavekan virksomhederne altsaring udnytte geografiske komparative fordele og dermed styrke deres konkurrenceevne 12

Den teknologiske udvikling har i hoslashj grad ansporet til en vertikalisering af produktionsprocessen baringde fordi den har reduceret transport- tids- og kommunikationsomkostningerne og fordi den har gjort det muligt at udvikle produktionsapparater som lettere kan skilles ad uden for store omkostninger Opfindelsen af intra- og internetsystemet har i de senere aringr skabt grundlag for en hastigt voksende global produktion af informationsshyog tidsintensive produkter og serviceydelser med et hoslashjt indhold af bdquohuman capitalldquoSom eksempler kan naeligvnes elektroniske komponenter til bdquojust-inshytimeldquo-produktion eller design og mode i toslashjindustrien som via e-mail og lignende kan transporteres globalt i loslashbet af sekunderDen informationstekshynologiske revolution har altsaring foslashrt til en markant forbedring af mulighedershyne for at styre og koordinere produktionen og distributionen til fjerne lokashyliteter

Den informationsteknologiske revolution har paring samme vis vaeligret en vaeligsentlig drivkraft i den eksplosive vaeligkst i horisontale direkte udenlandske investeringerVed horisontale FDI forstarings oprettelsen af udenlandske filialer som stort set producerer ogeller saeliglger det sammeTraditionelt har denne type FDI vaeligret ansporet af hoslashje transportomkostninger eller betydelige handelsbarrierer som skal forceres naringr en virksomhed skal eksportere til bestemte nationale markederHvis der samtidigt eksisterer et stort marked i det land eller i den region som investeringen placeres i kan dette mere end opveje stordrifts- og koncentrationsfordelene ved at fastholde produktionen i hjemlandet I 1980rsquoerne og 1990rsquoerne er den oslashkonomiske udvikling garinget i retning af stadigt haringrdere konkurrence om stadigt mere omskiftelige og segshymenterede markederDet sidste har delvist vaeligret en konsekvens af den tekshynologiske udvikling idet denne har skabt grundlag for et mere sofistikeret og varieret vareudbud som imoslashdekommer forbrugernes stadigt mere forshyskelligartede forbrugsmoslashnstre og livsstileDette har netop udhulet fordelene ved at koncentrere produktion og salgVed at placere sine aktiviteter paring andre nationale markeder opnaringr den enkelte virksomhed bla stoslashrre foslashling med lokal forbrugeradfaeligrd og med lokale og udenlandske konkurrenter Herved bliver det nemmere at justere produkterne til nationale kulturer og traditionerDet er derfor en af globaliseringsdebattens store myter at globashyliseringen foslashrer til universelle vare- og forbrugsmoslashnstre og dermed til kulshyturel harmonisering (Micklethwait ampWooldridge 2000 104ff)

Den haringrdere konkurrence og behovet for permanent at vaeligre til stede paring de lokale markeder (for at fastholde markedspositioner) har i de senere aringr presset virksomheder til fusioner eller overtagelse af andre virksomheder (MampA) eller strategiske alliancer joint ventures og outsourcingSiden mid-ten af 1990rsquoerne har den eksplosive vaeligkst i FDI isaeligr vaeligret drevet af virkshysomhedsfusioner ndash eller overtagelser paring tvaeligrs af Atlanterhavet (EU og USA)Den hastige vaeligkst i MampA traeligkker ganske vist i retning af stoslashrre marshykedskoncentration men paring den anden side presses de store virksomheder konstant af konkurrencen fra mindre producenter ndash baringde eksisterende og potentielleDe mere differentierede og omskiftelige markeder har nemlig reduceret adgangsbarriererne til markederne og dermed givet plads til potentielt flere producenterOmstillingspresset paring de store selskaber er endshyvidere blevet vaeligsentligt forstaeligrket af aktiemarkedernes uboslashnhoslashrlige krav om voksende indtjening og soliditet En af globaliseringsdebattens andre store myter er saringledes at bdquobig is betterldquo Store virksomheder kan ganske vist drage nytte af stordriftsfordelemen de har ofte vanskeligt ved at omstille sig

fleksibelt (Mickletwaith amp Wooldridge 2000 100ff) Og fleksibilitet og omstillingsevne er blevet noslashgleord i den ny globalisering Under den ny globalisering gaeliglder Charles Darwins vise ord om at bdquodet ikke er de staeligrshykeste arter der overlever heller ikke de mest intelligente men de som er mest omstillingsdygtigeldquo

p ol i t i ske fak tore r i de n nye re g lobal i s e r i ng

Den omstaeligndighed at direkte investeringer er blevet en vaeligsentligere drivshykraft end varehandelen i den globale oslashkonomi har givetvis ogsaring forstaeligrket omstillingspresset paring staterneDet drejer sig nu kort sagt ikke laeligngere bare om at vaeligre konkurrencedygtig i den internationale handelmen ogsaring om at vaeligre i stand til at tiltraeligkke de mest vaeligkstskabende og attraktive udenlandske investeringer

I bestraeligbelserne paring at tilbyde foslashrsteklasses investeringsforhold har faktorer som infrastrukturen veluddannet og fleksibel arbejdskraften velfungerende konkurrencepolitik afbureaukratisering bekaeligmpelse af korruption og politisk stabilitet faringet stoslashrre betydningSom konsekvens er der i de sidste 10-15 aringr blevet lagt mere vaeliggt paring aktive sektorpolitikker herunder isaeligr strukshytur- arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikmens staternes makrooslashkonoshymiske politik er blevet mindre aktivistisk blandt andet i lyset af presset fra kapitalmarkederne Endvidere er det karakteristisk at saringvel industri- som udviklingslande i 1990rsquoerne i stigende grad har liberaliseret servicesektorer som feks telekommunikation finansielle tjenesteydelser (bank- og forsikshyringsvirksomhed)dele af transportsektorerne og saringgar sundheds- og uddanshynelsesvaeligsenetDette skal ses i lyset af dels oslashnsket om at fremme konkurrenshycen med henblik paring at opnaring stoslashrre oslashkonomisk vaeligkst dels hensynet til de offentlige finanser I modsaeligtning til tidligere udsaeligttes mange servicesektoshyrer i dag for stigende international konkurrence og udenlandske virksomshyheders tilstedevaeligrelseDe oslashkonomiske dereguleringer og liberaliseringer af isaeligr servicesektorerne har saringledes utvivlsomt bidraget til globaliseringsproshycessenOmvendt er reguleringerne af mere bloslashde politikomraringderherunder foslashdevarereguleringer og miljoslashreguleringer i samme periode blevet betydeshyligt mere omfattende Selvom det er vanskeligt at maringle de handelsmaeligssige effekter af disse reguleringerer der bred enighed omat de har en daeligmpende effekt paring den internationale handel

Sammenfatningsvis er der meget der tyder paring at globaliseringen ikke saring meget har foslashrt til mindre stat men derimod at globaliseringen har bidraget

til udviklingen af nye statsstrategier (jf kapitel 1 og 6) Hvorvidt globaliseshyringen har presset staterne til at omlaeliggge deres oslashkonomier til mere aringbne og frie markedsoslashkonomier eller om staterne af egen drift har medvirket til at udloslashse den ny globalisering er vanskeligt at svare paringNoget tyder dog paring at den ny globalisering fra midten af 1980rsquoerne delvist var en konsekvens af ideologiske skift og aeligndrede praeligferencer blandt saringvel industri- som udvikshylingslandeneDet er saringledes interessant at konstatereat markedsliberalismens udbredelse overalt i verden (med undtagelse af Afrika) fra 1980rsquoerne og fremefter hang sammen med en utilfredshed med eller decideret sammenshybrud af de oslashkonomiske strategier som de tre verdener hidtil havde forfulgt den statsdirigerede markedsoslashkonomi i de industrialiserede lande det planshyoslashkonomiske system i de kommunistiske lande og den importsubstituerende strategi i Latinamerika og dele af Asien

W T O O G G L O B A L I S E R I N G S P R O C E S S E N

Som naeligvnt har de handelsliberaliseringerder har fundet sted i GATT-regi i efterkrigstidenprimaeligrt i form af toldnedsaeligttelser og afskaffelse af kvantitashytive restriktioner vaeligret en af de vigtigste (maringske den vigtigste) aringrsag til efterkrigstidens globalisering I 1995 blev GATT som et centralt element i omfattende Uruguay-runde-aftaler afloslashst af en regulaeligr verdenshandelsorgashynisationWTOHvor GATT sjaeligldent havde offentlighedens bevaringgenheder WTO i de senere aringr blevet en vigtig skydeskive for globaliseringskritiske bevaeliggelser Selvom disse bevaeliggelser langtfra er homogene har et faeliglles omdrejningspunkt i bevaeliggelsernes kritik vaeligret at WTO fremmer en haeligmshyningsloslashs markedsliberalisme (og dermed globalisering) de multinationale selskabers interesser et bdquoraeligs mod bundenldquo i arbejdstagerrettigheder og milshyjoslashstandarder og voksende global ulighed mellem de rige industrilande og de fattige udviklingslande

Mange af paringstandene daeligkker over meget komplekse sammenhaelignge og derfor skal de empiriske undersoslashgelser tages med visse forbeholdDesuden er det i stigende grad blevet vanskeligt at sondre mellem deciderede internashytionale effekter og effekter som stammer fra teknologiske og oslashkonomiske forandringer inden for de enkelte landeDette haelignger ikke mindst sammen med at det i stigende grad er blevet vanskeligt at sondre mellem handel investeringer og produktionDe fleste af globaliseringskritikernes paringstande finder imidlertid ikke stoslashtte paring det forharingndenvaeligrende empiriske grundlag Det gaeliglder ikke mindst den maringske mest alvorlige anklageat de handelslibe-

raliseringer som finder sted inden for det multilaterale handelssystem bidrager til at oslashge den globale ulighed Selvom det er vanskeligt at paringvise en direkte sammenhaeligng mellem handelsliberaliseringer og oslashkonomisk vaeligkst ndash markedsliberaliseringer har almindeligvis form af en mere omfatshytende pakke ndash har ingen af de empiriske undersoslashgelser der er blevet foretashyget til dato (det vaeligre sig case-studier eller mere sofistikerede oslashkonometriske studier) paringvist en negativ sammenhaeligng mellem handelsliberaliseringer og oslashkonomisk vaeligkst Samtlige studier har derimod vist at der eksisterer en positiv sammenhaeligng mellem handelsliberaliseringer og oslashkonomisk vaeligkst om end dette ikke er ensbetydende med en kausalsammenhaeligngMed henshysyn til den seneste store handelsrundeUruguay-runden (1986-93) har en raeligkke nyere oslashkonomiske studier vist at de lande der engagerede sig i forshyhandlingerneog som gennemfoslashrte de stoslashrste liberaliseringer i 1990rsquoerne er blevet beloslashnnet i form af markant hoslashjere oslashkonomisk vaeligkst (primaeligrt lande i Latinamerika og Asien)mens de landeder forholdt sig paring sidelinjenog som ikke gennemfoslashrte naeligvnevaeligrdige liberaliseringer (primaeligrt afrikanske lande syd for Sahara)oplevede lav oslashkonomisk vaeligkst og voksende marginalisering i det internationale handelssystem Endelig viser en raeligkke nyere studier (blaLindert amp Williamson 2001) at der i efterkrigstiden har vaeligret en vokshysende indkomstkonvergens mellem lande som har foslashrt en markedsliberal oslashkonomisk politikAlt andet lige har globaliseringen derfor snarere foslashrt til mindre oslashkonomisk ulighed blandt landeder vel at maeligrke har taget globalishyseringen til sigMen det er vaeligsentligt at understrege at den hastige globalishysering udmaeligrket har kunnet goslashre det vanskeligere for de fattigste lande at koble sig fuldt paring globaliseringsprocessen De fleste udviklingslande finder det baringde oslashkonomisk teknisk og politisk vanskeligt at forsyne deres oslashkonoshymiske systemer med alle de bdquoudvidelserldquo i form af ikke blot aringbne og liberale markedsoslashkonomier men ogsaring velfungerende social- uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikker et velfungerende retssystem og gennemsigtige love professionel management i virksomhederne osv som skal til for at opnaring det fulde udbytte af globaliseringsprocessen

Mere graduale reformer kan vel ogsaring goslashre detProblemet er blot at medshylemskabet af WTO stiller langt stoslashrre krav til udviklingslandene end GATT gjordeOg paring det punkt rammer globaliseringskritikken noget centralt

WTO adskiller sig paring flere punkter fundamentalt fra GATTFor det foslashrste harWTO-aftalerne karakter af en saringkaldt bdquosingle undertakingldquodvs en pakshykesom medlemslandene (i hvert fald paring det generelle plan) ikke kan fravaeliglge dele af I de fleste af aftalerne indroslashmmes udviklingslandene mere lempelige

vilkaringrmen bortset fra laeligngere overgangsperioder til at gennemfoslashre aftalerne konkretiseres disse vilkaringr ikke i aftalerne I GATT kunne udviklingslandeshyne selv vaeliglge om de ville deltage i toldliberaliseringerne (hvis de ikke gjorde kunne de dog ikke forvente toldindroslashmmelser fra industrilandene) og i de saeligraftaler (saringkaldte bdquokoderldquo) som blev indgaringet i Tokyo-runden (1973-79)

bdquoSingle undertakingldquo-princippet har stor betydning for en anden aelignshydring som utvivlsomt er den mest fundamentale i det multilaterale handelsshysystemhvor GATT udelukkende fokuserede paring afvikling af handelsbarrierer paring graelignsen ndash dvstold og kvantitative restriktioner ndash har den handelspolitiske dagsorden med Uruguay-aftalerne og etableringen afWTO flyttet sig bdquobag omldquo graelignsen til at omfatte nationale reguleringspolitikkerDen ny handelsshypolitiske dagsorden haelignger isaeligr sammen med den handelspolitiske udvikshyling i 1970rsquoerne og dele af globaliseringsprocessen i 1980rsquoerne Som naeligvnt blev afskaffelsen af ydre handelsbarrierer (told og kvantitative restriktioner) fra og med 1970rsquoerne i nogen grad rullet tilbage af bdquoindreldquo handelsbarrierer (tekniske reguleringer og administrative handelstiltag)Siden begyndelsen af 1970rsquoerne er reguleringer der daeligkker miljoslash foslashdevarer og produktstandarshyder steget med 3-400 pct i de industrialiserede lande ndash saring meget at OECD har kaldt faelignomenet for bdquoreguleringsinflationldquoStudier af blaVerdensbanshyken har endvidere vist at NTB-daeligkningen (dvs varer der er omfattet af nationale reguleringer) har vaeligret stoslashrst inden for de sektorer som har vaeligret udsat for stoslashrst importpenetrering (udenlandsk konkurrence)Ud over at tjene helt legitime sociale og politiske hensyn kan nationale reguleringer altsaring ogsaring daeligkke over skjulte handelsbarrierer Dette har bevirket at store reguleringsforskelle mellem lande i stigende grad er blevet en kilde til hanshydelskonflikter og det forklarer hvorfor isaeligr industrilandene har fundet det noslashdvendigt at udarbejde handelspolitiske spilleregler for nationale regulatoshyriske politikker Derfor foslashrte Uruguay-runden (1986-93) til en omfattende udvidelse af den handelspolitiske dagsorden som ved forhandlingernes afslutning udmoslashntede sig i en lang raeligkke aftaler Mange af aftalerne har vaeligret en stor administrativ belastning for fattige udviklingslande Det gaeliglder feks den kontroversielle TRIPS-aftale (Trade Related Intellectual Property Rights) som forpligter medlemslandene til at indfoslashre lovgivning og retssyshystemer som beskytter intellektuel ejendomsret (herunder patenter og copyshyrights)En raeligkke afWTO-aftalerne har saringledes gjort det vanskeligere for de fattigste udviklingslande selv at vaeliglge raeligkkefoslashlgen og hastigheden af polishytisk-oslashkonomiske reformer

Men flere afWTO-aftalerne har ogsaring skabt politiske problemer i industrishylandene Udfordringen i den ny handelspolitik bestaringr i at skabe ensartede vilkaringr for saringvel indenlandske som udenlandske producenter Dette indeshybaeligrer noslashdvendigvis en vis form for harmonisering af reguleringspolitikker men dog paring en maringde som tager hensyn til landenes store forskelligartethed med hensyn til saringvel oslashkonomisk udviklingstrinkulturpolitiske praeligferencer som regulerings- og politiktraditionerDette er i sandhed ikke en let oslashvelse hvilket en raeligkke afWTO-aftalerne da ogsaring viser

Ikke desto mindre er visse WTO-aftaler meget vidtgaringende Det gaeliglder feks landbrugsaftalen som sigter mod bdquoen fundamental reformldquo af medshylemslandenes landbrugsstoslashtteordningerParing sigt skal alle former for produkshytions- og handelsforvridende stoslashtteordninger totalt afvikles Dette vil bla indebaeligre en afvikling af EUrsquos landbrugspolitik i sin nuvaeligrende form med pris- og eksportstoslashtte og delvis produktionsafhaeligngige kompensationsordshyninger Sposlashrgsmaringlet er imidlertid hvor mange handelsrunder man skal igennem foslashr maringlsaeligtningen er naringet Uruguay-runden resulterede ikke i naeligvnevaeligrdige liberaliseringer snarere tvaeligrtimod (Skjalmunder udgivelse) Ikke desto mindre er mange europaeligiske landbrugsorganisationer mere bekymrede for den igangvaeligrendeWTO-runde end for den forestaringende oslashstshyudvidelseOg med god grund

Den saringkaldte SPS-aftale (Sanitary and Phytosanitary) der bla vedroslashrer foslashdevarestandarderer mindst lige saring kontroversielAftalens artikel 31 stipu-lerer at WTO-medlemmerne i bdquovidest mulige udstraeligkningldquo skal sigte paring at harmonisere deres SPS-foranstaltninger paring grundlag af internationale stanshydarder (saringdan som de bla fastlaeliggges af Codex Alimentarius i FN) Ifoslashlge artikel 33 og 5 har de dog ret til at opretholde hoslashjere standarder hvis disse er videnskabeligt underbygget eller bdquofundet noslashdvendigeldquo efter at der er foretaget en risikovurderingI denne er der ogsaring taget hensyn til oslashkonomiske faktorer herunder mulige handels- og produktionsforvridende effekter af den enkelte SPS-reguleringHvis det enkelte medlem vurderer det eksisteshyrende videnskabelige materiale som utilstraeligkkeligt har det endvidere ret til at indfoslashre SPS-reguleringer paring bdquomidlertidig basisldquo indtil der er foretaget en bdquomere objektiv risikovurderingldquo (artikel 57)Det siger sig selv at et saringdant regelsaeligt er aringbent for fortolkningHvor meget hoslashjere standarder kan et medshylem vaeliglgenaringr standarden trods alt skal vaeligre videnskabeligt underbyggetog naringr de internationale standarder bygger paring et videnskabeligt materiale som der er international konsensus om Kan et medlem uden videre afskrive det videnskabelige materiale som der er international konsensus om som util-

straeligkkeligt Hvad forstarings ved bdquomidlertidig basisldquo bdquomere objektiv risikovurshyderingldquo og bdquorimelig tidsperiodeldquo Disse sposlashrgsmaringl kom i hoslashj grad til at praeligge den saringkaldte hormonsag mellem EU og USA I EU-kredse skabte hormonshysagen frygt for at SPS-aftalen vil undergrave det saringkaldte bdquoforsigtighedsshyprincipldquo som EU bla forfoslashlger i sin foslashdevare- og miljoslashpolitikEndvidere har europaeligiske miljoslashorganisationer og forbrugerorganisationer udtrykt bekymring for at USA via SPS-aftalen kunne tvinge EU til at aringbne for import af genmodificerede foslashdevarer

En af de vigtigste konsekvenser af den ny handelspolitiske dagsorden er saringledes at den har aktiveret indenlandske politiske grupper som foslashrhen ikke engagerede sig i handelspolitik (feksmiljoslash- og forbrugergrupper) ligesom den ny dagsorden ogsaring har foslashrt til indenlandske politiske alliancekonstellashytioner som foslashrhen naeligrmest var utaelignkelige (feks koalitioner af landmaelignd forbruger- og miljoslashgrupper)

Nogle af WTO-aftalerne er imidlertid mindre vidtgaringende end det er bleshyvet haeligvdet afWTO-kritikerneDet gaeliglder feks den saringkaldte GATS-aftale (General Agreement onTrade and Services) vedroslashrende liberalisering af handel med tjenesteydelserAftalen aringbner ganske vist for en liberalisering af handel med alle former for tjenesteydelser herunder ogsaring serviceydelser inden for sensitive omraringder saringsom sundheds- og uddannelsesvaeligsenMen GATS-aftashylen omfatter ikke offentlige tjenesteydelser ligesom det i princippet staringr medlemmerne frit for at vaeliglgehvilke servicesektorer de oslashnsker at liberalishysere I oslashvrigt foslashrte Uruguay-runden heller ikke paring dette vigtige omraringde til naeligvnevaeligrdige liberaliseringermen indkapslede hovedsageligt de liberaliseshyringersom landene frivilligt havde gennemfoslashrt i aringrene foslashr og under Uruguay-rundenDisse liberaliseringer kan i oslashvrigt ophaeligves saring laelignge landene yder kompensation i form af at aringbne andre servicesektorer

WTOrsquos aftalekompleks rummer ikke deciderede kapitler om miljoslashpolitik men dog nogle miljoslashrelaterede handelsreglerUdgangspunktet erat landene ikke maring diskriminere mellem indenlandske og udenlandske produktermen at udenlandske produkter skal opfylde de miljoslashstandarder der gaeliglder i de enkelte lande Endvidere har landene ifoslashlge GATT-aftalen (ligesom den saringkaldte SPS-aftale om sundhedsmaeligssige og plantesundhedsmaeligssige tiltag) ret til at indfoslashre reguleringer der beskytter planters dyrs og menneskers sundhed Imidlertid kan miljoslashregler have karakter af fordaeligkt protektionisshyme (bdquogroslashn protektionismeldquo) og derfor kan miljoslashregler indbringes for WTOrsquos tvistbilaeligggelsesorganI naeligsten alle sagerder har drejet sig om miljoslashshypolitik (feks den saringkaldte skildpaddesag og asbestsag) har det indklagede

land vundet sagenogWTOrsquos regler er derfor indtil videre ikke kommet paring kant med landenes miljoslashstandarderDette kan naturligvis komme paring tale i fremtiden men der skal givetvis vaeligre tale om meget aringbenlyse protektionishystisk-inspirerede tiltag foslashr det indklagede land taber en sag Ikke desto minshydre udtrykker mange miljoslashgrupperdelvis med rettebekymring for miljoslashets stilling iWTO-aftalerne

WTO-aftalen omfatter ikke regler for konkurrence- og investeringspolishytik loslashnmodtagerrettigheder bioteknologi og en raeligkke andre aktuelle gloshybaliseringsemnerDette forbliver nationale anliggender eller anliggender for det omfattende kompleks af bilaterale og regionale handelsaftaler som det ligger uden for dette kapitel at belyse

Med hensyn til WTOrsquos institutionelle opbygning er organisationen en strengt medlemsdrevenmellemstatslig organisationKun lande kan deltage i samarbejdetog virksomheder og interessegrupper kan altsaring ikke laeliggge sag an vedWTOrsquos tvistbilaeligggelsesorgan eller deltage i beslutningssystemetEndvideshyre traeligffes alle beslutninger ved konsensushvilket i princippet goslashr det muligt for et hvilket som helst land at blokere for aftalerParing den anden side er samarshybejdet saring fleksibelt indrettetat ingen lande er optaget paring samme vilkaringrAlle lande skal naturligvis overholde nogle grundlaeligggende spilleregler (principshyperne om ikke-diskrimination ogparing de fleste omraringdermestbegunstigelsesshyprincippetnotifikation af handelspolitiske love)men systemet bygger i vid udstraeligkning paring gensidige handelsindroslashmmelserDisse handelsindroslashmmelser er paring mange omraringder multilateralemen dog paring en maringde saring der tages hoslashjde for landenes udviklingstrinSom naeligvnt har de mange aftaler dog indebaringret en administrativ belastning for de fattigste udviklingslandeligesom aftalerne ofte ikke klart specificerer de saeligrvilkaringrsom skal gaeliglde for udviklingslandene

Endelig skal naeligvnes WTOrsquos tvistbilaeligggelsessystem som anses for at vaeligre det mest vidtgaringende paring globalt plan Ingen medlemmer kan blokere for at sager indbringes for tvistbilaeligggelsesorganet om end de involverede parter skal have konsulteret hinanden om en mindelig ordning om deres tvister forinden Naringr et medlem taber en sag som feks EU gjorde det i den foslashlshysomme sag om hormonbehandlet oksekoslashder det imidlertid ikke tvunget til at aeligndre sine indenlandske reguleringer Det kan alternativt kompensere modparten (i det naeligvnte tilfaeliglde USA og Canada) med oslashget markedsadshygang paring andre omraringder eller acceptereat denne gennemfoslashrer handelsrestrikshytioner svarende til modpartens tabte eksportvaeligrdi

Det kan diskutereshvor vidtgaringendeWTOrsquos handelsregler erNogle lande der i modsaeligtning til feksEU-landene ikke er vant til vidtgaringende suveraeligni-

tetsafgivelse til internationale institutioner (feksUSA jf holdningen i dele af den amerikanske kongres) eller som har haft betydelige oslashkonomiske og administrative problemer med at gennemfoslashre aftalerne (mange udviklingsshylande) opfatter dem som meget vidtgaringendeMen man kan ikke haeligvde at WTO ensidigt og blindt fremmer frihandel paring bekostning af andre hensyn Det er vanskeligt at vurdere i hvor hoslashj gradWTO har bidraget til globalise-ringsprocessenParing visse noslashgleomraringder ndash landbruget og tjenesteydelser ndash med-foslashrte Uruguay-aftalen ikke signifikante liberaliseringer Paring den anden side har WTO i endnu hoslashjere grad end GATT skabt rammerne for et regelorishyenteret og stabilt multilateralt handelssystem inden for hvilket globaliseshyringen har haft bedre vilkaringr for at udfolde sig

Noget andet er om samarbejdet er tilstraeligkkeligt fleksibelt til at tage henshysyn til den voksende og oslashkonomisk politisk og kulturelt mere forskelligarshytede medlemsskareDet er der meget der ikke tyder paring at WTO erDette haelignger ikke mindst sammen med at samarbejdet nu primaeligrt er koncentreshyret om at regulere indre handelsbarriererSaring laelignge GATTWTO kun fokushyserede paring afviklingen af ydre handelsbarrierer kunne det multilaterale hanshydelssystem leve med en betydelig oslashkonomiskpolitisk og kulturel divergens

Den ny handelspolitiske dagsorden og den voksende medlemskreds har i kombination medWTOrsquos institutionelle opbygning (herunder isaeligr konsenshysusprincippet som det ikke er hensigtsmaeligssigt at aeligndre paring) i hoslashj grad faringet det politiske forhandlingsur til at tikke langsommereOg det paring et tidspunkt hvor det oslashkonomisk-teknologiske ur er kommet til at tikke betydeligt hurshytigereDette betyderatWTO har svaeligrt ved at foslashlge med globaliseringen

A F S L U T N I N G

Den oslashkonomiske globalisering forstaringet som voksende integration af territoshyrialt afgraelignsede varer- og faktormarkeder har historisk set bevaeligget sig cyklisk og ujaeligvnt Historien har vist at globaliseringsprocessen har vaeligret mest dynamisk i perioder hvor rivende teknologiske fremskridt er garinget haringnd i haringnd med gunstige politiske rammebetingelser som fredpolitisk stashybilitet og markedsliberalismeDe seneste 10-15 aringr har konstitueret en saringdan epoke

Det har vaeligret omdiskuteret i hvor hoslashj grad de senere aringrtiers globalisering adskiller sig fra dender fandt sted i det 19 aringrhundredeMeget tyder imidlershytid paring at det seneste tiaringrs globalisering baringde er mere fremskreden og ikke mindst kvalitativt forskellig fra det 19 aringrhundredes I efterkrigstiden har der

givetvis fundet en konvergens i varepriser sted paring tvaeligrs af nationale markeshyder som mere end opvejer den konvergensder blev rullet tilbage i mellemshykrigstiden De fleste landes oslashkonomier er endvidere i dag signifikant mere aringbne end i det 19 aringrhundredeNaeligrvaeligrende analyse har ogsaring bidraget til at punktere nogle myter omkring globaliseringen Feks er det en almindelig opfattelse at globaliseringen af kapitalmarkederne er et af de vigtigste nye traeligk i globaliseringen Oslashkonomiske studier viser imidlertid at kapitalmarshykederne i dag ikke er vaeligsentligt staeligrkere integreret end de var i det 19 aringrhundredeParing det kvalitative plan har de dog aeligndret sig markantDet vigshytigste nye traeligk i globaliseringen er dog den globalisering af produktionen som finder sted gennem den eksplosive vaeligkst i direkte udenlandske investeshyringer

Med hensyn til konvergens i varepriser som er den staeligrkeste og mest praeligshycise test paring oslashkonomisk globaliseringanslaringr nyere studierat globaliseringen i det 19 aringrhundrede (1820-1914) foslashrte til en reduktion af de interkontinentale forskelle i relative varepriser paring ikke mindre end 81 pctKnap tre fjerdedele af priskonvergensen skyldtes teknologiske faktorer (billigere transport) mens en fjerdedel kunne henfoslashres til politiske faktorer (afvikling af handelsshybarrierer foslashr 1870) I mellemkrigstiden voksede prisforskellene paring ny og vendte tilbage til niveauet omkring 1870 hvor den foslashrste globalisering for alvor begyndteSelvom tallet skal tages med forsigtighedhar naeligvnte studier anslaringet at de relative interkontinentale prisforskelle i efterkrigstiden (1950-2000) er blevet reduceret med 76 pct og at de i dag er mindre end i 1914 I modsaeligtning til det 19 aringrhundrede kan tre fjerdedele af efterkrigstidens gloshybalisering forklares med politiske faktorer (handelsliberaliseringer) mens teknologiske faktorer (billigere transport) har staringet for en fjerdedel (se figur 24 for en sammenfattende oversigt)

Paring trods af det staeligrke fokus paring faelignomenet har globaliseringen langt fra naringet et stadiehvor man kan tale om den graelignseloslashse verdensoslashkonomi ndash dvs perfekt integrerede markeder Oslashkonomiske og ikke mindst tidsmaeligssige omkostninger i forbindelse med transport af varer vil ogsaring i fremtiden forshyhindre verdensoslashkonomien i at naring dette punkt

Desuden eksisterer der paring mange vigtige omraringder stadig betydelige polishytiske handelsbarrierer ikke blot paring noslashgleomraringder som tjenesteydelser og landbrugsvarer men ogsaring paring mange andre omraringder ndash handelsbarrierer som det i fremtiden vil blive vanskeligt at afskaffe medmindre det tvivlsomme skulle ske at WTO-landene bliver enige om at danne et globalt bdquoindreldquo marked i stil med det europaeligiske

F I G U R 2 4

Oslashkonomisk globalisering 1820-2000

AElig N D R I N G I R E L A T I V E

P R I S F O R S K E L L E M E L L E M

E P O K E K O N T I N E N T E R Aring R S A G E R K A P I T A L M A R K E D E R

1820- Prisforskelle reduceret 72 pct billigere transport 60 pct fremskridt fra 1914 med 81 pct 28 pct toldreduktioner foslashr komplet markedsseg-

1870 mentering til markeds-integration

1914- Prisforskelle fordoblet 100 pct nye handelsrestrik- Tilbagevenden til 1950 Tilbage til 1870-niveau tioner komplet segmentering

1950- Prisforskelle reduceret 74 pct handelsliberaliseringer Igen 60 pct fremskridt 2000 med 76 pct Nu mindre 26 pct billigere transport fra komplet markeds-

end i 1914 segmentering til mar-kedsintegration

1820- Prisforskelle reduceret 18 pct handelsliberaliseringer 60 pct fremskridt fra 2000 med 92 pct 82 pct billigere transport komplet segmentering

til markedsintegration

I oslashvrigt tyder meget paring at WTO som den eneste globale politisk-institutioshynelle ramme for verdenshandelen har vanskeligt ved at foslashlge med globaliseshyringenHvad konsekvensen af dette kan blivekan man kun gisne omErfashyringerne fra GATT-tiden viser at vi i de kommende aringr vil blive vidne til en vaeligkst i bilaterale og regionale handelsaftaler som er nemmere at lave fordi de involverer en mindre kreds af landeDette indebaeligrer ikke noslashdvendigvis en delvis tilbagerulning af globaliseringen Bilaterale og regionale aftaler kan ogsaring fremme globaliseringenda de fremmer den oslashkonomiske integrashytion mellem de lande der deltager Og hvis handelsaftalerne ikke foslashrer til stoslashrre handelsbarrierer over for tredjelandevil aftalerne faktisk fremme gloshybaliseringen Problemet med regionale og bilaterale handelsaftaler er at de ofte komplicerer og svaeligkker sammenholdskraften i det multilaterale hanshydelssystem Nok saring vigtigt yder de ikke de svage lande naeligr den samme beskyttelse mod magtpolitik fra de staeligrke lande som et multilateralt system somWTO yderTaberne vil derfor nok en gang blive udviklingslandene

Endvidere vil den fremtidige udvikling afhaelignge af hvordan de industriashyliserede lande formaringr at tackle globaliseringsbacklashetLykkes det ikke vil protektionistiske kraeligfter faring overtagetog dette vil foslashre til et mere fragmenteshyret ustabilt og konfliktuelt globalt handelssystemEftersom globaliseringen er et menneskeskabt faelignomenkan den ogsaring rulles tilbageDet viser historien

med al tydelighedHvordan det kommer til at garing i fremtiden afhaelignger dershyfor baringde af stoslashrre sikkerhedspolitiske begivenheder og af hvilke politiske kraeligfter der kommer til at dominere de enkelte stoslashrre landes handelspolitik Terrorangrebet 11 september 2001 kunne faktisk have markeret afslutningshyen paring den moderne globalisering paring samme maringde som snigmordet paring den oslashstrigske aeligrkehertug foslashrte til den endegyldige afslutning paring den foslashrste gloshybaliseringsboslashlge for hundrede aringr siden

note r

1 Om skolerne i globaliseringsdebatten dvs hyperglobalisterne skeptikerne og transshyformationalisterne se s 15-16 Som i bogen i oslashvrigt hoslashrer naeligrvaeligrende kapitels opfattelse til hos transformationalisterne

2 Som maringler hvor stor en andel udenrigshandelen udgoslashr af et lands samlede produkshytion (bruttonationalprodukt BNP) eller sektorproduktion

3 Dvs direkte udenlandske investeringer 4 Det tager tid at indhente information om fjernere markeder selvom denne ellers er

tilgaeligngelig 5 De foslashrste dampskibe sejlede paring Hudson-floden i 1807 I Europa sejlede de foslashrste

dampskibe (paring Seinen) i 1816 Den foslashrste jernbane blev anlagt mellem Liverpool og Manchester i 1830 Den foslashrste transatlantiske dampskibsrute blev aringbnet i 1838

6 Ifoslashlge OrsquoRourke amp Williamson (2001 33) foslashrte anlaeligggelsen af Erie-kanalen melshylem 1817 og 1825 til en reduktion af transportomkostningerne mellem Buffalo og NewYork paring intet mindre end 85 pct ligesom rejsetiden faldt fra 21 dage til 8 dage I 1817 tog det 52 dage at tilbagelaeliggge afstanden mellem Cincinnati og New York med hestevogn og flodbaringd I 1852 var rejsetiden blevet nedbragt til 6 dage

7 I Storbritannien steg jernbanernes laeligngde fra ca 10000 km i 1850 til 25000 km i 1870 og 37000 km i 1910 I USA steg laeligngden fra 14000 km i 1850 til 84000 km i 1870 (en seksdobling) og ikke mindre end 400000 km i 1910 (ca en femdobling i forhold til 1870)

8 Se OrsquoRourke og Williamson (2000) for en detaljeret oversigt over reduktioner i fragtomkostninger i den omtalte periode

9 Tiden mellem 1870 og 1913 er i Storbritannien blevet betegnet med nostalgi som bdquodet store victorianske vaeligkstboomldquo i USA som bdquoden gyldne tidldquo (the guilded age) og Frankrig som bdquoden skoslashnne tidldquo (belle epoque)

10 Organisationen for oslashkonomisk samarbejde og udvikling 11 Det skal dog paringpeges at etableringen af det transatlantiske kabelnet i 1866 foslashrte til

en betydelig konvergens i obligationspriserne mellem London og New York Dette skyldtes at kabelnettet medfoslashrte en dramatisk nedbringelse af informationsbarrishyererne Foslashr etableringen af kabelnettet tog det tre uger at bringe informationer over Atlanten Kabelnettet nedbragte oslashjeblikkeligt informationstiden til en dag I 1914 var den teknologiske udvikling naringet saring vidt at informationstiden var nede paring et minut Dette foslashrte til en stor reduktion i de relative obligationspriser mellem London og NewYork

12 Et godt eksempel paring vertikale FDI er den danske tekstilindustri som har flyttet store dele af den arbejdsinvensive del af produktionsprocessen til Sydeuropa (blaPortugal) og Fjernoslashsten hvor loslashnningerne er lavere end i DanmarkAfdelingerne for udvikshyling af nyt design mv som kraeligver specialiserede og hoslashjtuddannede medarbejdere er forblevet i Danmark Inden for moslashbelindustrien har den svenske IKEA-koncern valgt samme strategi

kap i te l 3

E U RO P AElig I S E R I N G E N

ande r s e smar k

Mens kapitel 2 omhandlede transnationale relationer med global udstraeligkshyninghandler dette kapitel om dannelsen af transnationale ndash og overnationashyle ndash relationer med regional udstraeligkningogsaring kaldet regionalisering1 Kapitshylet handler om eacuten bestemt form for regionalisering nemlig europaeligisering Mellemstationen mellem det globale paring den ene side og Danmark (og omegn) paring den anden er som et geografisk vilkaringrEuropaDanmark ligger hvor det liggerparing det europaeligiske kontinent og indgaringr derved lidt hoslashjstemt i et bdquoskaeligbnefaeligllesskabldquo med dette EuropaUdgangspunktet for dette kapishytel er saringledes at europaeligiseringen er langt den vigtigste regionale dynamik for Danmark selvom det givet ikke er den eneste

Europaeligiseringen har en lang historiemen kapitlet omhandler kun aringrene efter anden verdenskrig forhistorien til foslashdslen af og de senere op- og nedshyture for det europaeligiske projekt vi aktuelt kender som EU I denne periode er europaeligisering blevet synonymt med bdquoEFrsquoiseringldquo og siden bdquoEUrsquoiseringldquo Dannelsen af trans- og overnationale relationer mellem de europaeligiske nationer er veldokumenteret og anfaeliggtes sjaeligldent Med EFrsquos og EUrsquos tilshykomst forekommer dette da ogsaring at vaeligre halsloslashs gerning

Men det er ikke desto mindre vaeligrd at bemaeligrke at der utvetydigt eksisteshyrer en hoslashjere grad af opmaeligrksomhed over for europaeligiseringens overnatioshynale (eller internationale) aspekter end over for de transnationale aspekter i den hidtidige EU-forskning og -debatAnalysen og diskussionen af europaeligi-sering samler sig typisk om to forhold For det foslashrste muligheden for at bdquogennemskueldquo medlemsstaternes ndash foslashrst og fremmest stormagternes ndash nationale interesser og deres kapacitet til at realisere disse interesser For det andet den kompetencefordeling mellem medlemsstater og EU-institutioshyner der er indeholdt i udformningen af de formelle beslutningsprocedurer jaeligvnfoslashr de talrige diskussioner om stemmevaeliggte i Raringdet antallet af komshymissaeligrer i Kommissionen Europa-parlamentets rolle som et bdquoMickey Mouse-parlamentldquo forskellene mellem hoslashringsprocedurebudgetprocedushy

re osvDet handler her om det europaeligiske samarbejdes bdquodybdeldquodvsgraden af suveraelignitets- eller kompetenceafgivelse fra det nationale til det europaeligiske niveau og om samarbejdets bdquobreddeldquodvs antallet af ressortomraringder undershylagt de forskellige procedurer

I ingen af disse tilfaeliglde er transnationale relationer saeligdvanligvis saeligrlig interessante I forhold til analysen af nationale interesser fordi transnationale relationer antages at falde uden for eller garing direkte imod disse interesser I forhold til analysen af den formelle kompetencefordeling spiller transnatioshynale relationer en tilbagetrukket rolle fordi disse udspiller sig i de mindre formaliserede initiativ- og implementeringsprocedurer der falder foslashr og efter den egentlige beslutningsprocedure

Det er en vaeligsentlig maringlsaeligtning med dette kapitel at traeligkke europaeligiseshyringens transnationale aspekt mere frem i lyset end det normalt er tilfaeligldet Dette forfoslashlges ved at se paring baringde den historiske udvikling og Unionens aktuelle udformning Den historiske dimension behandles i de foslashrste tre afsnit Pointen er her at europaeligiseringens historiske logik grundlaeligggende kan siges at vaeligre realiseringen af et transnationalt faeligllesskab ndash ikke blot et inter- eller overnationalt samarbejde I de foslashlgende afsnit laeliggges vaeliggt paring Unionens aktuelle statusDet sker ud fra henholdsvis en sektoriel og en proceshydurel vinkelDisse to vinkler svarer nogenlunde til det europaeligiske samarbejshydes bredde og dybde og kapitlet slutter saringledes op om denne efterharingnden velshyetablerede maringde at diskutere EU paring Men i traringd med ovenstaringende betones samtidig det transnationale aspekt ved at rette fokus mod de mindre formashyliserede initiativ- og implementeringsprocedurerder saeligdvanligvis staringr svagt i billedet i forhold til de formelle beslutningsprocedurer

Denne betoning af det transnationale aspekt er ikke mindst vaeligsentlig forshydi danske myndigheder stilles over for en ganske anden udfordring naringr det handler om transnationale relationer end naringr det handler om overnationale relationer Hvor reaktionen paring det europaeligiske samarbejdes overnationale aspekt i de nationale myndigheder i mangt og meget har ligget i forlaeligngelse af tidligere tiders reaktive organisering af den nationale interessevaretagelse ndash ikke uden en vis succes ndash saring kraeligver det transnationale samarbejde i hoslashjere grad en proaktiv tilrettelaeligggelse af den nationale interessevaretagelse

Som det fremgaringr af bogens indledning skal karakteren af den nationale omstilling imidlertid foslashrst diskuteres i kapitel 5 Formaringlet med dette kapitel er foslashrst og fremmest at tegne et billede af den udfordring europaeligiseringen udgoslashr for de nationale myndigheder ndash og her kan europaeligiseringens overnashytionale og transnationale aspekt altsaring siges at udgoslashre to forbundnemen gan-

ske forskellige udfordringer Selvom europaeligiseringen uomtvisteligt udgoslashr en udfordring determinerer den ikke dispositioner og beslutninger i det danshyske politisk-administrative systemEuropaeligisering er i efterkrigstiden blevet gjort til grundlag for flere omstillinger og tilpasninger af de politiske og administrative institutioner i Danmarkmen i dette ligger ikke at institutioshynernes selvstaeligndighed er blevet ophaeligvetSelvom europaeligisering givet medshyfoslashrer et vist omstillingspres paring de nationale politiske og administrative instishytutioner varetages denne omstilling ikke desto mindre med en hoslashj grad af autonomi2

F R A G L O B A L I S E R I N G T I L E U R O P AElig I S E R I N G

Ligesom globaliseringen er europaeligiseringen uloslashseligt knyttet til modernishytetens historie 3 Europaeligiseringen kommer imidlertid foslashr globaliseringen Det haelignger paring den ene side sammen med sposlashrgsmaringlet om geografisk inklushysivitetEuropaeligisering kraeligver kun dannelse og stabilisering af transnationale eller overnationale relationer inden for verdensdelen Europa hvilket alt andet lige kraeligver faeligrre ressourcer og mindre teknologisk kapacitet end gloshybal udstraeligkningDertil kommer at moderniteten geografisk set bdquofoslashdesldquo i Europa og her flettes intimt sammen med den moderne nationalstats histoshyrie Europaeligisering er et iboende element i den moderne nationalstats danshynelse Lidt paradoksalt kan man sige at konstitutionen af den moderne nationalstat starter som et regionalt projekt i Europa

Med nationalstatens dannelse foslashlger transnationale og overnationale relashytionerDisse opstaringrefterharingnden som nationalstaterne indfoslashrer en bdquoeksklusiv national territorialitetldquo i det eksisterende landskab af baringde stoslashrre og mindre regioner Med introduktionen af nationale graelignser bliver de tidligere relashytioner inden for og mellem disse regioner gradvist transformeret til transnashytionale relationer Dette sker samtidig med at de nyfoslashdte nationalstater saring smaringt opbygger inter- og overnationale relationer (feksSassen 1996 2-3)

Opbygningen af ressourcer til kontrol med transnationale relationer er saringleshydes et iboende aspekt ved nationalstaten Det skyldes at kontrollen er noslashdshyvendig for at haeligvde nationalstatens graelignser og dermed dens suveraelignitet Det betyder dog langtfra at transnationale relationer pr definition byder nationalstater imod Det er evident at transnationalisering baringde i form af europaeligisering og globalisering har nationalstater som en af sine vaeligsentlige drivkraeligfter 4 Det er med andre ord ogsaring en national politisk strategi at fremme transnationaliseringParing dette punkt er der imidlertid ogsaring en vaeligsentlig for-

skel mellem europaeligisering og globaliseringNationale strategier til fremme af transnationalisering har historisk foslashrst og fremmest vedroslashrt fremme af transnationalisering inden for regioner og ikke paring tvaeligrs af demEt af de mest markante eksempler paring dette er selvfoslashlgelig europaeligisering i tiden efter anden verdenskrig

For de fleste nationale strategier er globalisering stadig en bdquotrusselldquo eller en bdquoudfordringldquoder maring imoslashdegaringsFaktisk er denne udlaeliggning af globaliseshyringen i loslashbet af de seneste ti aringr blevet gjort til udgangspunkt for en kobling af europaeligisering og globaliseringFremme af transnationalisering inden for regionen Europa fremfoslashres som et svar paring globaliseringennetop fordi transshynationalisering i Europa er under politisk kontrol mens globalisering i megen bdquoglobe talkldquo fremstilles som en oslashkonomisk-teknologisk dynamik uden for politisk kontrol

Det gaeliglder baringde den oslashkonomiske globalisering og de kategori-omraringder hvor globaliseringen som beskrevet i kapitel 1 slaringr igennem kommunikashytion transport og force majeureEn kort sondering af forholdet mellem euroshypaeligisering og globalisering inden for disse omraringder kan passende fuldende skridtet fra globalisering til europaeligisering Som det vil fremgaring kunne en passende titel for det aktuelle forhold vaeligre bdquoet sposlashgelse garingr gennem Europaldquo Dette sposlashgelse er globalisering

Det gaeliglder for det foslashrste den oslashkonomiske globaliseringder er beskrevet noslashjeshyre i kapitel 2Den oslashkonomiske globalisering kan i sidste instans forstarings som en bevaeliggelse mod eacutet sammenhaeligngende transnationalt marked Den oslashkoshynomiske globalisering er drevet af pengenes bevaeliggelighed ndash det foslashrste og mest praeligcise globale kommunikationsmediumMen selvom penge forstaringet som kommunikationsmedium er noslashglen til den oslashkonomiske globalisering indebaeligrer denne ogsaring at kapital i videre forstand (mennesker materialer maskiner) bliver mere og mere bevaeliggeligeDet betyder at den oslashkonomiske globalisering er afhaeligngig af udviklingen af to former for teknologi ndash transport-og kommunikationsteknologi saringdan som disse findes beskrevet i kapitel 1

Den oslashkonomiske globalisering kan i mangt og meget betragtes som en stoslashrre udgave af de oslashkonomiske projekter i det europaeligiske samarbejdeden oslashkonomiske og monetaeligre union og det indre markeds frie bevaeliggelighed for varer personer tjenesteydelser og kapital Den altafgoslashrende forskel er blot at det indre marked og OslashMUrsquoen5 er politiske-institutionelle projekter Det indre marked ndash og senere den oslashkonomiske og monetaeligre union ndash er drevet frem som politiske projekter og etableret baringde ved omfattende dereshygulering og genregulering Hovedkraften i efterkrigstidens oslashkonomiske

globalisering (jf kapitel 2) har for ca tre fjerdedeles vedkommende ligget i de politiske rammebetingelser (feks handelsliberaliseringer) tilvejebragt af staternemens kun ca en fjerdedel skyldes teknologiske faktorer (billigere transport)Dvs at nok har politik vaeligret det centrale ndash statstilladelse ndash men ikke med samme systematik som EUrsquos projekter og ikke i kraft af staeligrke faeliglshyles institutioner svarende til EUrsquos

Ud fra denne logik er beslutninger om EUrsquos oslashkonomiske politik siden starten af 1990rsquoerne blevet fremstillet som et svar paring globaliseringens udforshydringer Logikken bag dette er kort sagt at det europaeligiske samarbejde har formuleret en graelignseoverskridende oslashkonomisk politik der matcher en graelignseoverskridende oslashkonomi og de problemer denne producerer ikke mindst de multinationale virksomheder og globale valutaspekulanter 6

Men europaeligiseringen omfatter ogsaring forsoslashg paring politisk regulering af andre omraringder herunder kommunikationsteknologien bredt set Som beskrevet i kapitel 1 er den fulde globalisme paring dette omraringde mere eller mindre en reashylitetOgsaring paring dette omraringde gennemfoslashres der imidlertid en vaeligsentlig reguleshyring med udgangspunkt i det europaeligiske samarbejdeOg ogsaring her formodes disse tiltag i stigende grad at kunne fungere som en politisk-retlig kontrol med globaliseringens egendynamikArgumentet tager ofte kulturpolitisk form i den forstand at globaliseringens sposlashgelse her materialiserer sig som bdquoamerikansk kulturimperialismeldquoOver for denne er tiltag til beskyttelse af den europaeligiske (ikke sjaeligldent franske) kultur noslashdvendigeUdpegningen af amerikansk kultureksport som et aspekt ved globaliseringen isaeligr paring omraringshydet for elektronisk massekommunikation (tv film internet) er efterharingnden blevet et nyklassisk tema i globaliseringsdebattenDet er i hoslashj grad et tema der er blevet skaringret over den samme laeligst som argumentet om det europaeligiske samarbejde som et svar paring den oslashkonomiske globaliserings udfordringer Et godt eksempel paring den bdquokontrollerede transnationaliseringldquo som det euroshypaeligiske samarbejde tilbyder er bdquotv uden graelignserldquo Som navnet siger indeshybaeligrer det en fremme af transnationaliseringParing den anden side tillader det imidlertid medlemslandene at producere lister med begivenheder af bdquosaeligrlig national betydningldquo (se den relevante case s 151-158)

Ogsaring transportomraringdet er omfattet af det europaeligiske samarbejdeAllerede i EOslashF-traktaten fremgaringr det at udarbejdelsen af en bdquotransportpolitikldquo er en del af Faeligllesskabets grundlag Forbindelsen mellem oslashkonomisk transnatioshynalisering og udviklingen af transportteknologi staringr paring den vis lysende klart i EOslashF-traktatenUdviklingen af en transportpolitik har primaeligrt til opgave at sikre at nationale graelignser og forskelle paring dette omraringde ikke stiller sig i vejen

for realiseringen af faeligllesmarkedet og det indre markedTransportomraringdet er sammen med kommunikationsomraringdet senere gledet ind under tanken om transnationale bdquoeuropaeligiske netldquoder i sidste instans handler om en soslashmshyfri overgang mellem medlemslandene baringde for saring vidt angaringr kommunikashytionsteknologi og transportteknologi

Ogsaring for saring vidt angaringr de bdquosposlashgelserldquo der knytter sig til udviklingen af transportteknologien (saringsom spredningen af epidemier og maringske isaeligr migration og folkevandringer) synes EU i hoslashj grad at vaeligre med til at praeligshysentere sig som et indlysende forum for udoslashvelse af kontrol Ganske vist er bdquofri bevaeliggelighedldquo inden for unionen en af unionsborgernes fremmeste retshytighedermen omvendt er sposlashrgsmaringlet om en samlet indsats for kontrol med indvandringen i EU ndash og fordelingen af de indvandrede mellem medlemsshylandene ndash blevet et saeligrdeles vaeliggtigt tema i EU-debatten

Naringr det gaeliglder force majeure dvs transnationalisering i form af graelignseshyoverskridende effekter af globaliseringen paring liv og levnedhar miljoslashomraringdet spillet en afgoslashrende rolle for det europaeligiske samarbejde i loslashbet af de seneste 10-20 aringr I de senere aringr er sundhedspolitik i videre forstand imidlertid ogsaring kommet paring dagsordenenI moderne bdquoeurolingoldquo betegnes dette bdquobeskyttelshyseldquo ndash omfattende baringde miljoslashsundhed og til dels ogsaring social beskyttelseDette kan i vidt omfang forstarings som beskyttelse mod de potentielle eller aktuelle graelignseoverskridende skadevirkninger af transnationalisering

Behovet for et hoslashjt beskyttelsesniveau accentueres (selvom det ikke er skabt) af globaliseringenDette forhold har vaeligret velkendt i miljoslashdiskursen i hvert fald siden gennembruddet for termen bdquobaeligredygtig udviklingldquoder jo markerer de oslashvre graelignser for oslashkonomisk ekspansion (hvilket er en vaeligsentshylig del af globaliseringen) Beskyttelse af miljoslashet er saring blevet udvidet med bdquosundhedsbeskyttelseldquo af individet

Saring vidt skridtet fra globalisering til europaeligiseringEuropaeligiseringens egen historie starter dog paring ingen maringde med globalisering Som sagt er det hovedsageligt inden for de seneste ti aringr at denne kobling er foretagetDet er langtfra overraskende at fortalere for europaeligisering har kunnet koble euroshypaeligisering og globaliseringGanske vist repraeligsenterer globalisering en transshynationalisering med oprindelse uden for regionen Europa ndash og dermed en transnationalisering som ikke uden videre kan bringes under EFrsquosEUrsquos kontrol Ikke desto mindre maring EFEU siges at have en vis erfaring med politisk kontrolleret transnationalisering eftersom maringlsaeligtningen for eftershykrigstidens europaeligisering grundlaeligggende altid har vaeligret fremme af faeligllesshyskabets og senere unionens indre transnationalisering

E T T R A N S N A T I O N A L T F AElig L L E S S K A B

Debatten om efterkrigstidens europaeligisering tilbyder mange laeligsninger af udviklingenSelvom europaeligisering ikke i sig selv er en kontroversiel term er der langtfra enighed om dynamikken i udviklingenUdgangspunktet her er imidlertid dette efterkrigstidens europaeligisering kan anskues som den gradvise realisering af et transnationalt faeligllesskab mellem de deltagende nationalstater Dermed ikke sagt at dagens Europa er et fuldt ud realiseret transnationalt faeligllesskabendsige at realiseringen af dette faeligllesskab historisk set har bevaeligget sig stoslasht og roligt fremad

En saringdan iagttagelse moslashder ofte den umiddelbare indvending at realiseshyringen af et transnationalt faeligllesskab blot er et retorisk skalkeskjul ndash endog et halvdaringrligt et af slagsen ndash for de objektive nationale interesser der har brugt efterkrigstidens europaeligiske projekt som kastebold efter forgodtbefinshydende Eller med andre ord der har maringske vaeligret talt meget om et transnashytionalt faeligllesskab i EF og EUrsquos historiemen et saringdant garingr naeligrmest prdefinishytion imod nationalstaternes objektive interesserDerfor maring enhver snak om et saringdant faeligllesskab betragtes som et forlorent ideal som medlemslandene lufter nu og da naringr det ad snoslashrklede omveje lejlighedsvis bliver i overensshystemmelse med den nationale interesse

Denne form for argumentation haelignger ikke mindst sammen med den internationale politiks to altafgoslashrende begreber suveraelignitet og sikkerhed Objektive nationale interesser henviser kort sagt altid til mindst et af disse begreberDet er foslashrst og fremmest modsaeligtningsforholdet mellem en fremshyadskridende europaeligisering og fastholdelse af national suveraelignitet der springer i oslashjnene baringde i faglig og almen debat Realiseringen af et transnashytionalt faeligllesskab antages traditionelt at vaeligre ensbetydende med afgivelse af nationalstatslig suveraelignitet7 Udgangspunktet her er imidlertid at realiseshyringen af et transnationalt faeligllesskab ikke prdefinition medfoslashrer et suveraeligshynitetstab

Metodisk set spiller argumentet om bagvedliggende eller objektive natioshynale interesser ikke nogen stoslashrre rolle her Det afgoslashrende er uanset diskusshysionen om nationale interesser at den europaeligiske rets- og politikdannelse inden for rammerne af EF og senere EU kan anskues som skridt paring vejen mod realiseringen af et transnationalt faeligllesskabDet er muligt at det transshynationale faeligllesskab er et diskursivt idealMen selv hvis diskurser ikke bliver tilskrevet nogen videre betydning (hvilket de bliver her) er det evident at de stadige henvisninger til det transnationale faeligllesskab som endelig maringlsaeligtshyning for projektet traeligkker et spor af politiske beslutninger og retsdannelse

efter sigDette spor udgoslashr skridt paring vejen mod faeligllesskabetuanset at idealet ikke er fuldt ud realiseret

Det har aldrig vaeligret tanken set fra den europaeligiske vinkel at EFEU blot skulle vaeligre et traditionelt internationalt samarbejdeSat lidt paring spidsen retsshyog politikdannelsen inden for faeligllesskabets rammer er skridt paring vejen mod realiseringen af et transnationalt faeligllesskab ndash fra standardisering af legetoslashj til opbygningen af en faeliglles militaeligrstyrke Dette er et altafgoslashrende element i europaeligiseringen vis-a-vis globaliseringen for EU er transnationalisering en politisk formuleret maringlsaeligtning faktisk den grundlaeligggende maringlsaeligtningVi ser det i den maringde hvorparing det europaeligiske samarbejde er blevet italesat tematiseret og legitimeret i en talloslashs raeligkke af taler debatter politiske dokushymenter og retskilder mv Pointen er her at de mange maringl og delmaringl midler og foranstaltninger der gennem tiden er blevet fremfoslashrt i diverse mere eller mindre formaliserede programmeralle i sidste instans henviser til realiseringen af Europa som et transnationalt faeligllesskabDvs at de mange programmer henshyviser til Europa som et latent ndash og dermed et allerede delvist eksisterende ndash transnationalt faeligllesskab som det europaeligiske samarbejde vil lede til den fulshyde og naturlige realisering af Et formfuldendt eksempel paring dette finder vi allerede i praeligamblen til traktaten for Det Europaeligiske Kul- og Staringlfaeligllesskab (EKSF)Det hedder sig her at medlemsstaterne

hellip TAGER I BETRAGTNING at verdensfreden kun kan sikres gennem skabende kraeligfter der er afpasset efter de farer der truer den hellip ER OVERBEVIST OM at det bidrag som et organiseret og levende Europa kan yde civilisationen er ubetinget noslashdvendigt til opretholdelsen af freshydelige forbindelser hellip ER SIG BEVIDST at Europa kun kan opbygges ved gennem konkrete handlinger som en begyndelse at skabe en faktisk samhoslashrighed og gennem oprettelsen af faeliglles grundlag for oslashkonomisk udvikling hellip TILSTRAEligBER at bidrage til en hoslashjnelse af levestandarden og til fremme af fredens sag gennem en udvidelse af deres grundlaeligggende produktioner hellip HAR SAT SIG FOR at erstatte aringrhundreders rivaliseshyring med en sammenslutning af deres vaeligsentlige interesser ved gennem oprettelse af et oslashkonomisk faeligllesskab at nedlaeliggge den foslashrste grundsten til et videre og uddybet faeligllesskab mellem befolkninger der i lange tider har vaeligret splittet af blodige str idigheder og at skabe det institutionelle grundlag der kan vaeligre retningsgivende for en fremtidig faeliglles skaeligbne hellip HARVEDTAGET at oprette et Europaeligisk Kul- og Staringlfaeligllesskab hellip8

Citatet er i snart sagt enhver forstand udtryk for en tematisering af Europa netop som et transnationalt faeligllesskabEuropa udpeges som moralsk orden i

bdquoverdensfredensldquo tjeneste som et fremtidigt sikkerhedsfaeligllesskab der skal etableres paring tvaeligrs af de snaeligvre nationale interesser der tidligere har splittet befolkninger i aringrhundreders rivalisering og blodige stridigheder 9

I betragtning af at traktaten vedroslashrer noget saring prosaisk som reguleringen af medlemslandenes kul- og staringlindustri forekommer den hoslashjstemte patos maringske en kende pudsigLogikken er ikke desto mindre klarEKSF-traktashyten er blot det foslashrste lille skridt paring vejen mod realiseringen af et faeligllesskab der delvist allerede eksisterer qua Europas historieEuropa er med andre ord allerede et uafvendeligt skaeligbnefaeligllesskab der eksisterer hvad enten de euro-paeligiske nationer vil det eller ejEt skaeligbnefaeligllesskab postulerer grundlaeligggende en eksistentiel forbundenhed mellem de europaeligiske nationerDenne eksistenshytielle forbundenhed er selvfoslashlgelig foslashrst og fremmest knyttet til anden ver-denskrig som den umiddelbare baggrund og i et laeligngere perspektiv til Euro-pas krigsmartrede historie En vaeligsentlig dimension ved Europa som et transnationalt skaeligbnefaeligllesskab ndash men ikke den eneste ndash er saringledeshvad der aktuelt sammenfattes under karakteristikken af EU som et bdquofredens proshyjektldquoet sikkerhedsfaeligllesskab

Denne maringde at legitimere det europaeligiske projekt paring kan genfindes andre steder end blot i den oprindelige EKSF-traktat Desuden foslashlger et spor af institutionsdannelse i koslashlvandet paring disse legitimeringerDet kan selvfoslashlgelig ikke blive til en omfattende historisk analyse her men det er dog muligt at skitsere nogle faser i de 50 aringrs europaeligisering der foslashlger EKSF-traktaten Disse faser viser paring ingen maringde en udvikling med stormskridt frem mod det transnationale faeligllesskabDette er dog vedblivende ledestjernen for det euro-paeligiske projekt der ndash om end med kravlen vaklen og tilbageslag ndash bevaeligger sig fremad mod det faeligllesskab som EKSF-traktatens praeligambel saring grandiost introducererLad os se paring de vaeligsentligste frem- og tilbageskridt i denne proshyces

F R E M O G T I L B A G E F R E M O G M E R E F R E M E U R O P AElig I S E R I N G E N S F I R E F A S E R

Af pragmatiske grunde omfatter denne tekst som sagt kun det europaeligiske samarbejde i tiden efter anden verdenskrig hvor europaeligiseringen tager form foslashrst som bdquoEFrsquoiseringldquo og senere bdquoEUrsquoiseringldquo Dette samarbejde falder i fire faser de foslashrste og relativt succesfulde aringr (1951-1973) krisearingrene (1974-1985) revitaliseringen af faeligllesskabet gennem det indre marked (1986-1992) og unionsperioden (1993 og frem) der indebaeligrer baringde af-

goslashrende skridt videre mod det transnationale faeligllesskab og spor af endnu et tilbageslag

f oslash r ste fase ( 1951 - 197 3 )

Bestraeligbelserne paring opbygning af et nyt europaeligisk samarbejde umiddelbart efter anden verdenskrig resulterede i et utal af forhandlinger og mere eller mindre forpligtende dokumenter 10 I tilbageblik staringr EKSF-traktaten (Trakshytat om Det Europaeligiske Kul- og Staringlfaeligllesskab) fra 1951 frem som startskuddet til udviklingen af det samarbejde der blev til EF og EU Som sagt vedroslashrte EKSF-traktaten noget saring jordnaeligrt som reguleringen af de oprindelige seks medlemmers kul- og staringlindustri men paring trods af denne sektorielle begraelignsning var traktaten vaeligsentlig for den senere historie eftersom den udgjorde en vaeligsentlig referenceramme for den langt mere omfattende EOslashF-traktat (Traktat om Det Europaeligiske Oslashkonomiske Faeligllesskab)

EOslashF-traktaten blev vedtaget sammen med Euratom-traktaten (Traktat om Det Europaeligiske Kerneenergifaeligllesskab) i Rom i 1957 og dermed var EFrsquos trakshytatretlige grundlag etableretMellem 1957 og 1986 var den eneste afgoslashrende aeligndring af traktatgrundlaget vedtagelsen af bdquoFusionstraktatenldquo (Traktat om oprettelse af et faeliglles raringd og en faeliglles kommission for de europaeligiske faeligllesskaber) i 1965 11 Selvom fundamentet for EF fra 1957 omfatter tre traktater er det foslashrst og fremmest EOslashF-traktatender er afgoslashrende for udviklingenEKSFshytraktaten og Euratom-traktaten er begge smalle erhvervssektorielt begraelignshysede traktater der paring den anden side stiller ganske vidtgaringende befoslashjelser til raringdighed for de europaeligiske institutioner vis-a-vis de nationale institutioner Med andre ord er EKSF-traktaten og Euratom-traktaten yderst smallemen paring den anden side ogsaring ganske dybe

Med EOslashF-traktaten er det omvendt For saring vidt angaringr bredden opstiller EOslashF-traktaten i artikel 2 helt generelt to overordnede maringl realiseringen af et bdquofaeligllesmarkedldquo og en bdquogradvis tilnaeligrmelse af medlemsstaternes oslashkonoshymiske politikldquo I udgangspunktet kan faeligllesmarkedet forstarings som en erhvervsshyog handelspolitik mens den oslashkonomiske politik i hoslashjere grad sigter til den oslashkonomiske makropolitik Samtidig er traktaten i udgangspunktet langtfra saring dyb som EKSF-traktaten og til dels Euratom-traktaten Ganske vist overtager EOslashF-traktaten grundlaeligggende den institutionelle arkitektur fra EKSF-traktaten men de nye europaeligiske institutioners befoslashjelser bliver ikke lige saring vidtgaringende vis-a-vis de nationale politisk-administrative instishytutioner

I forhold til realiseringen af et transnationalt faeligllesskab er EOslashF-traktatens stoslashrste bidrag faeligllesmarkedet (hvilket senere bliver til bdquodet indre markedldquo) Faeligllesmarkedet er grundlaeligggende et ideal om skabelsen af et markedhvor nationale graelignser er ophaeligvetMaringlsaeligtningen er varers personers tjenesteshyydelsers og kapitalens frie bevaeliggelighed paring tvaeligrs af nationale graelignserRealiseshyringen af et faeligllesmarked indebaeligrer grundlaeligggende at nationale graelignser fortolkes som barrierer for fri bevaeliggelighed paring dette markedSkabelsen af et faeligllesmarked er i den forstand en strategi til fremme af oslashkonomisk transnatioshynaliseringDet handler om transnationalisering af selve oslashkonomiens baeligrende mekanismenemlig markedet

EOslashF-traktaten er en bdquorammetraktatldquoDvsat der nok fremfoslashres mere eller mindre overordnede maringlsaeligtningermen at det kun i ringe omfang specificeshyres hvordan disse maringlsaeligtninger skal opfyldes Ikke desto mindre lykkedes det at opfylde nogle af disse maringlsaeligtninger endda foslashr deadlineFaeligllesskabets foslashrste aringr var i den forstand en relativ succesDet lykkedes at realisere en told-union pr 1 juli 1968Told mellem medlemslandene var afskaffetog der indshyfoslashrtes en faeliglles toldtarif over for tredjelandeAfviklingen af nationale graelignshyser i form af toldsatser paring importerede varer er selvfoslashlgelig et skridt paring vejen mod et faeligllesmarkedom end der er tale om et mindre skridtSom det fremshygaringr af debatter om fortolkningen af EOslashF-traktatens vide bestemmelser i perioden omfatter realiseringen af et faeligllesmarked ydermere afvikling af bdquotoldlignende foranstaltningerldquo afvikling af kvantitative restriktioner (kvoshyter kvotelignende foranstaltninger statslige monopoler) potentielt skatteshygraelignser og ikke mindst tekniske handelshindringerDisse henviser til natioshynale barrierer i form af forskelle i medlemsstaternes lovgivning12 Ingen af disse naeligste skridt paring vejen mod et faeligllesmarked blev dog umiddelbart taget eftersom samarbejdet roslashg ud i en krise

ande n fase ( 1974 - 19 85 )

Ud over selvfoslashlgelig at vaeligre Danmarks foslashrste og andet aringr som medlem var 197374 ogsaring overgangen til en periode der ofte karakteriseres som bdquoeuroshyscleroseldquo eller bdquoeuropessimismeldquo i EF- og EU-forskningen13 Der er tale om en periode hvor der blev taget meget faring eller naeligsten ingen afgoslashrende skridt mod realiseringen af de maringl der var forudstukket i EOslashF-traktaten Hverken EOslashF-traktatens faeligllesmarked eller samordningen af den oslashkonoshymiske politik kom meget naeligrmereEt konkret udtryk for denne udvikling sarings allerede i 1966 med det saringkaldte Luxembourg-forlig der knaeligsatte prin-

cippet omat det enkelte medlemslands nationale saeligrinteresse vejer tungere end det europaeligiske samarbejde 14 Faeligllesskabets krise blev dog for alvor dominerende i 1970rsquoerne hvor oslashkonomisk recession og energikriser medshyfoslashrteat medlemsstaterne i vidt omfang vendte Faeligllesskabet ryggen og skuede indadUmiddelbare nationale kriseforanstaltninger kom paring dagsordenen til fordel for realiseringen af EOslashF-traktatens maringlsaeligtninger

De foslashrste tegn paring afslutningen af denne aringrelange krise var det saringkaldte bdquo30 maj mandatldquo fra 1980 Dette indebar at Raringdet paringlagde Kommissionen at komme med forslag til strukturelle aeligndringer og tilpasninger af EFrsquos bud-getter og politikkerDette skete blandt andet for at undgaring de problemerder tidligere havde vaeligret med Storbritanniens bidrag til budgettet Et andet afgoslashrende skaeligringspunkt var maj 1982 hvor der paring trods af protester fra danskebritiske og graeligske landbrugsministre gennemfoslashrtes en flertalsbeslutshyning om landbrugspriserne for 1982-83 i Raringdet Dermed aflivedes den vetoret der havde vaeligret praktiseret siden Luxembourg-forliget fra 1966 I bakspejlet staringr det dog klart at det foslashrst og fremmest var programmet til realisering af det indre marked fra 1985 der markerede afslutningen paring Faeliglshylesskabets krisearingr og indvarslede en periode med udvidelse og stabilisering af det europaeligiske samarbejde

t re dj e fase ( 19 85 - 19 9 2 )

Programmet til realisering af det indre marked ligger selvfoslashlgelig i direkte forlaeligngelse af det faeliglles markedder allerede er naeligvnt i EOslashF-traktatenMen det indre marked (bdquoSingle European Marketldquo) var ikke kun et forsoslashg paring at opfriske et projekt med et andet navnDet indebar ogsaring en markant omdefishynering af hvad dette marked er for en stoslashrrelseKort sagt indebar det indre marked at medlemsstaternes nationale graelignser udpegedes som hindringer for fri bevaeliggelighed paring en noget anden maringde end dender havde vaeligret gaeliglshydende siden EOslashF-traktatens vedtagelse i 1957Denne nye forstaringelse af Faeliglshylesskabets store markedsprojekt fremlagdes foslashrst og fremmest i en hvidbog fra Kommissionen i 1985

I hvidbogen fremlagdes et katalog over smaring 300 konkrete foranstaltninger der skulle ivaeligrksaeligttes for at man kunne overholde den forudskikkede dato for det indre markeds realisering nytaringrsaften 1992 (Commission of the European Communities 1985) Baggrunden for dette katalog er en sonshydring mellem tre maringder hvorparing nationale graelignser kan udgoslashre en barriere for fri bevaeliggelighed ved at opstille fysiske hindringer (graelignsekontrol af

varer og personer) tekniske hindringer (forskelle i national praksis for saring vidt angaringr relevant lovgivning beskyttelsesniveau inden for miljoslash og sundhed samt offentlige indkoslashb) og afgiftsmaeligssige hindringer (mervaeligrdiafgifter eller punktafgifter) (Frankel 2001 134-136) Logikken er selvfoslashlgelig grundlaeliggshygende den samme som gjorde sig gaeligldende med faeligllesmarkedetDet indre marked indebaeligrer ikke desto mindre en respecificering af i hvilken forstand nationale graelignser maring overvindes for at realisere det store transnationale markedsprojekt

Projektet lykkedes i det store og heleGennemfoslashrelsen af foranstaltningershyne til realisering af det indre marked tog fart og det europaeligiske samarbejde syntes i det hele taget at indtraeligde i en ny og mere vital faseDet indre marked var den altdominerende maringlsaeligtning i perioden og var i vidt omfang det direkte udgangspunkt for den foslashrste afgoslashrende traktataeligndring siden Fusionsshytraktaten fra 1965 nemlig Den Europaeligiske Faeligllesakt fra 1986 (herhjemme til tider kaldet bdquoEF-pakkenldquo)Hvidbogen opnaringede tilslutning fra bdquoDet Euroshypaeligiske Raringdldquo inden udgangen af juniog det besluttedes samtidig at indkalde til regeringskonference med henblik paring aeligndring af EOslashF-traktaten (artikel 235)Artiklen giver groft sagt de europaeligiske institutioner muligheder for at tiltage sig kompetenceder ikke allerede er specificeret i traktatgrundlaget

December samme aringr vedtog Det Europaeligiske Raringd Faeligllesakten Den omfattede en reform af kompetencefordelingen Faeligllesskabets organisatioshyner imellemen styrkelse af Faeligllesskabets organisationer vis-a-vis medlemsshylandene (foslashrst og fremmest ved udvidet brug af kvalificeret flertal ved minishysterraringdets afstemninger) og en retlig forankring af det europaeligiske politiske samarbejde (EPS)Der var saringledes tale om en udvidelse af samarbejdet i dyb-denFaeligllesakten indebar imidlertid ogsaring en betragtelig udvidelse af det euro-paeligiske samarbejde i bredden Selvom det indre marked var periodens altshyoverskyggende projekt indebar Faeligllesakten en tilfoslashjelse af miljoslashpolitik og forsknings- og udviklingspolitik i traktaten Desuden kom den monetaeligre union og styrkelse af Faeligllesskabets sociale og politiske dimension mere paring dagsordenen Selvom perioden mellem 1985 og 1992 stod i det indre marshykeds tegn pegede Faeligllesakten ogsaring direkte frem mod den foreloslashbig sidste fase i samarbejdets historieunionsfasen

f j e rde fase ( 19 93 - hellip )

Murens fald de oslashsteuropaeligiske revolutioner og Tysklands forening 1990 fremmede planerne om en europaeligisk politisk union for at indbinde Tysk-

land Unionsfasen indvarsledes formelt med vedtagelsen af TEU (Traktat om den Europaeligiske Union)men sporene kan som sagt traeligkkes laeligngere tilshybage 15 I videre forstand er periodens dominerende begreb bdquounionldquo svaret paring eacutet altafgoslashrende sposlashrgsmaringl hvad sker der efter realiseringen af det indre marked Mens der taltes ned til det indre markeds realiseringblev det samtishydig mere og mere afgoslashrende at finde frem til samarbejdets nye centrale maringlshysaeligtningerResultatet blev kort sagt udviklingen af en bdquounionldquoAt der var tale om en markant haeligndelse i Faeligllesskabets historie lades der ingen tvivl om

Denne traktat udgoslashr en ny fase i processen henimod en stadig snaeligvrere union mellem de europaeligiske folk hellip Unionens grundlag er De Europaeligshyiske Faeligllesskaber samt den politik og det samarbejde som indfoslashres ved denne traktat Unionen har til opgave paring en sammenhaeligngende og solidashyr isk maringde at tilrettelaeliggge forbindelserne mellem medlemsstaterne og mellem deres folk (TEU artikel A)

bdquoUnionldquo har vaeligret et kontroversielt begreb i europaeligiseringens senere hishystorie dels fordi det leder tanken hen paring foslashderation afgivelse af suveraelignitet osv 16 dels paring grund af passagen ovenfor om bdquoen stadigt snaeligvrere unionldquo Unionen er basalt set et afgoslashrende skridt paring vej mod realiseringen af et transnationalt faeligllesskabDermed ikke vaeligre sagt at der har vaeligret tale om et suveraelignitetsstab for Danmark eller de oslashvrige medlemslandeDet er endvishydere diskutabelt i hvor hoslashj grad den hidtidige rets- og politikdannelse fakshytisk har ladet den planlagte union blive til noget

TEU indebar en traktatretlig struktur opdelt paring tre soslashjler Soslashjle 1 omfatter de tre eksisterende traktater EOslashF Euratom og EKSF soslashjle 2 den faeliglles udenrigs- og sikkerhedspolitik og soslashjle 3 det retlige og indre omraringde Inden for soslashjle 1 udvides antallet af sagomraringder betragteligt Soslashjle 2 indebaeligrer at bdquoUnionen fastlaeliggger og gennemfoslashrer en faeliglles udenrigs- og sikkerhedsposhylitik der daeligkker alle omraringder inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikkenldquo (TEUartikel 11)Kort sagt er indholdet af soslashjle 2 at den traditionelle suveshyraelignitetspolitik ndash udenrigs- og sikkerhedspolitikken ndash for foslashrste gang indfoslashshyres i traktatgrundlagethvilket er en vaeligsentlig aeligndring i forhold til den tidlishygere begraelignsning af Faeligllesskabet til oslashkonomisk politik Soslashjle 2 sigter paring at medlemsstaterne i faeligllesskab sikrer deres ydre suveraelignitet

Kan soslashjle 2 ses som et skridt mod en faeliglles ydre suveraelignitet kan soslashjle 3 ses som et skridt mod en udvikling af en faeliglles indre suveraelignitet Saringledes indgaringr to klassiske elementer ved den indre suveraelignitet i soslashjlennemlig politishy

samarbejdet (monopoliseringen af legitim voldsudoslashvelse) og retssamarbejshydet (eneretten ikke blot til udstedelse af lovemen til haringndhaeligvelse af loven) Soslashjle 2 og 3 kan i den forstand forstarings som suveraelignitetspolitikkens indtraeligshyden paring det europaeligiske niveau ndash og i den forstand en indtraeligden af suveraelignishytetspolitik som et vaeligsentligt element i udviklingen fra faeligllesskab til union Dog skal det noteres at baringde soslashjle 2 og 3 er underlagt en anden beslutningsshyprocedure end soslashjle 1Dertil kommerat EF-domstolen ikke har kompetence under soslashjle 2 og 3 17

Betragtet mere generelt har Unionen tre dimensioner For det foslashrste en oslashkonomisk dimension konkret i form af planerne for en oslashkonomisk og monetaeligr unionFor det andet en politisk dimensionder knytter sig baringde til sposlashrgsmaringlet om det europaeligiske samarbejdes demokratiske legitimitet og til Unionens faeliglles bdquoinstitutionelle rammeldquoFor det tredje en social dimension der kommer til udtryk i oslashget fokus paring social bdquosamhoslashrighedldquo eller bdquokohaeligshysionldquo og ikke mindst anvendelse af bdquosolidaritetldquo som et baeligrende begreb for unionsbestraeligbelserne i traktaten18

Unionens oslashkonomiske dimension er fremskredenden oslashkonomiske og monetaeligre union er formelt en realitet i 2002 og det indre markeds frie bevaeligshygelighed blev saringledes udvidet med faeliglles valuta og forbunden oslashkonomisk politiksaringdan som det allerede var skitseret med EOslashF-traktatens langsigtede maringlDermed er der taget endnu et afgoslashrende skridt mod realiseringen af et transnationalt faeligllesskab i den oslashkonomiske dimensionDen oslashkonomiske og monetaeligre union indebaeligrer ligesom det indre marked en ophaeligvelse af natio-nale graelignserI dette tilfaeliglde er det blot inden for den oslashkonomiske makropo-litik og vedroslashrende det gamle statslige praeligrogativ at slaring moslashnt

Men hvor den oslashkonomiske union i mangt og meget ligger direkte i forshylaeligngelse af udviklingen foslashr 1992 udgoslashr den politiske og den sociale dimenshysion i hoslashjere grad markante skift i forhold til tiden foslashr 1992Alle tre aspekter af Unionen har imidlertid ogsaring vist sig mere kontroversielle end realiseringen af det indre markedDer kan saringledes ogsaring med en vis ret tales om at realise-ringen af det transnationale faeligllesskab aktuelt oplever en stilstand eller maringske ligefrem et tilbageslagI dansk sammenhaeligng er de fire forbehold selvfoslashlgelig det naeligrliggende vidnesbyrdmen der er langtfra tale om et dansk faelignomen Der er heller ikke som det ofte fejlagtigt fremstilles tale om en folkelig modstand vs en uforbeholden entusiasme i de nationale politiske eliter Euromodstand findes ikke kun i diffuse meningsmaringlinger men tager baringde form som sociale bevaeliggelser og partipolitikSelvomTEU saringledes i sin strukshytur skitserer skridt mod baringde et oslashkonomisk et politisk og et socialt trans-

nationalt faeligllesskab viser det sig tilsyneladende vanskeligt at supplere fri bevaeliggelighed med en graelignseoverskridende solidaritet mellem de europaeligshyiske folk

TEU er ikke blot i sig selv et omfattende arbejdeTraktaten indvarslede ogsaring en periode med hyppigere aeligndringer af traktatgrundlagetEfter at trak-tatgrundlaget bortset fra Fusionstraktaten og nogle mindre justeringer havde staringet uaeligndret fra 1957 til 1986 og igen fra 1986 til 1992aeligndredes traktaten igen iAmsterdamAmsterdam-traktatender traringdte i kraft 1maj 1999havde dog langtfra samme omfattende karakter somTEUTraktaten (om aeligndring af traktaten om Den Europaeligiske Union traktaterne om oprettelse af De Europaeligiske Faeligllesskaber og visse tilknyttede traktater) var teknisk set en revision afTEU Formuleringerne i ganske mange af traktaternes artikler aeligndredesuden at der var tale om en samlet og overordnet aeligndringhverken af rammeprogram eller -procedureBlandt aeligndringerne var at ligestilling og miljoslashbeskyttelse blev tilskrevet en mere fremtraeligdende status som bdquometapolitikkerldquodvspolishytikkerder skal tages hensyn til i alle Faeligllesskabets tiltag (artikel 2 punkt 3 i Amsterdam-traktaten)Samtidig blev den sociale dimension ved Unionen tilskrevet en mere fremtraeligdende plads (artikel 1)Amsterdam-traktaten boslashd dog ikke paring grundlaeligggende forandringer for den Europaforvaltningder i mellemtiden havde etableret sig i den danske centraladministration

Hvorvidt det samme kan siges om Nice-traktatender blev underskrevet i februar 2001 og i skrivende stund er ved at bevaeligge sig igennem ratifikashytionsprocedurerne i medlemslandene er et aringbent sposlashrgsmaringl Ogsaring Niceshytraktaten indeholder en raeligkke omformuleringer af udvalgte artikler i det tidligere traktatgrundlag Samtidig er det saring smaringt blevet en udbredt analyse at Nice-traktatens primaeligre anliggende er at samle de bdquoresterldquo op som Amsterdam-traktaten efterlodSaeligrligt gaeliglder det klargoslashringen af EU til den altdominerende opgave i de kommende aringroptagelsen af en raeligkke nye medshylemsstater fra Central- og Oslashsteuropa19 Den foreloslashbige konklusion maring dershyfor vaeligreat heller ikke Nice-traktaten blev det naeligste store brud i europaeligiseshyringens historie efter Faeligllesakten og TEU Men det staringr samtidig klart at udvidelsen med en raeligkke nye medlemslande og de tilknyttede institutionelle justeringer langtfra er et overstaringet kapitel ndash snarere er det just paringbegyndt

E U rsquo S S E K T O R E R

Det transnationale faeligllesskab er altsaring delvist realiseret inden for samarbejdets gamle kerneomraringde ndash det oslashkonomiske ndash i form af det indre marked og den

oslashkonomiske og monetaeligre unionSidenTEU har den europaeligiske dagsorden imidlertid i stigende grad vaeligret domineret af andre sposlashrgsmaringlDet transnashytionale faeligllesskab er blevet gjort gaeligldende over for flere og flere substansshyomraringder og daeligkker i dag stort set hele den politiske portefoslashlje som det tog nationalstaterne de foregaringende 2-300 aringr at opbyggeDet europaeligiske samarshybejde er blevet bdquobredere og bredereldquodvs sektorielt udvidetParing et overordshynet niveau kan vi sidestille sektorer med de funktionelle dimensioner som samarbejdet omfatter Paring et mere detaljeret niveau kan vi sidestille sektorer med de ressortomraringder samarbejdet er inddelt i (ganske som medlemsstashyternes politisk-administrative apparat)Paring det overordnede niveau er det her en vaeligsentlig pointe at europaeligiseringen er multidimensional Europaeligiseshyringen indebaeligrer som minimum et samspil mellem politiskeoslashkonomiske og retshylige faktorerKernen i europaeligiseringen har fra Det Europaeligiske Kul- og Staringlshyfaeligllesskab og frem til i dag vaeligret formuleringen og ivaeligrksaeligttelsen af en ndash i videste forstand ndash faeliglles oslashkonomisk politik Samarbejdet er med tiden komshymet til at omfatte mere end oslashkonomisk politikDette ikke mindst medTEU fra 1992hvis to store bidrag som sagt var en politisk og en social dimension der raeligkker langt ud over oslashkonomisk politik i snaeligver forstandKernen i euro-paeligiseringen er imidlertid baringde historisk og aktuelt det intrikate samspil mellem politikoslashkonomi og ret der goslashr sig gaeligldende inden for den oslashkonoshymiske politik i snaeligver forstand og velfaeligrdsstatslig politik i videre forstand

Denne overordnede karakteristik er saringledes ogsaring et vaeligsentligt element i forholdet mellem globalisering og europaeligisering som det indledningsvist er blevet skitseretEuropaeligiseringen er i langt hoslashjere grad udtryk for en polishytisk-institutionelt fremmet transnationalisering end globaliseringenNetop denne konstatering har ogsaring vaeligret kernen i megen globaliseringskritikKrishytikken af globaliseringen lyder saringledes ofteat de problemer som en ureguleshyret oslashkonomi skaber (magtfulde multinationale virksomheder miljoslashprobleshymerudbyttet arbejdskraft osv) bevaeligger sig over nationale graelignser uden at imoslashdegarings af et holdbart politisk-retligt samarbejde med en tilsvarende global udstraeligkning

I den sammenhaeligng synes det maringske saeligrligt at vaeligre EF og senere EUrsquos fremskredne retlige samarbejde der goslashr projektet til noget saeligrligtDer gaeliglshyder feksdet forhold at visse EU-retskilder har umiddelbar virkning i medshylemslandene Desuden har EF-domstolen vaeligret i stand til at tiltage sig en form for bdquokonstitutionel praksisldquo (selvom termen stadig er omstridt) og der er opnaringet en vaeligsentlig grad af retlig harmonisering baringde i medlemslandeshynes egentlige lovgivning og i bdquosoft lawldquo som feks tekniske standarder

Garingr vi ned paring det lidt mere detaljerede niveau har traktatgrundlaget (nu TEU soslashjle 1) altid indeholdt et bdquooversigtskatalogldquo over samarbejdets porteshyfoslashlje af ressortomraringder Dertil skal selvfoslashlgelig laeliggges soslashjle 2 og 3 der som sagt omfatter faeliglles sikkerheds- og udenrigspolitik (FUSP) og samarbejde om retlige og interne anliggender Det oprindelige oversigtskatalog over politiske substansomraringder under det europaeligiske samarbejde omfattede 11 punkter der afspejler fokuseringen paring tre hovedomraringder faeligllesmarked oslashkonomisk politik og landbrug Oversigtskataloget omfatter i skrivende stund 21 mere eller mindre selvstaeligndige ressortomraringder der ogsaring svarer omtrent til antallet af generaldirektorater der parallelt med de nationale ministerier er det mest direkte udtryk for den gaeligldende ressortopdeling

Der er saringledes ikke mange af ressortomraringderne i medlemsstaternes politiskshyadministrative apparatder garingr ram forbi i dagens europaeligiske samarbejdeSoslashjle 1 tager sig groft sagt af det velfaeligrdsstatslige omraringdesoslashjle 2 og 3 af statens gamle kernekompetencerden ydre og den indre sikkerhedI forhold til sposlashrgsmaringlet om det europaeligiske samarbejdes parloslashb mellem transnationale og overnatioshynale relationer skal det imidlertid understregesat dette foslashrst og fremmest gaeliglshyder soslashjle 1Samarbejdet i soslashjle 2 og 3 er langt mere begraelignset og minder i hoslashje-re grad om andre mere traditionelle former for internationalt samarbejde 20

E U rsquo S S T Y R I N G S F O R M E R

Vi skifter nu fra det europaeligiske samarbejdes bredde til dets dybdeVi skal se paring hvordan transnationale relationer er blevet indlejret i det europaeligiske samarbejdes retlig-politiske procedurer dvs i selve den maringde den europaeligiske rets- og politikdannnelse kommer til verden paring

Som naeligvnt indebaeligrer det europaeligiske samarbejde baringde trans- og overnashytionale aspekterDe transnationale falder i et vist omfang uden for den forshymelle kompetencefordelingog det er derfor noslashdvendigt at have blik for alle aspekter af EU-samarbejdet ikke blot de formelle beslutningsprocedurer Dette er praeligcis pointen med karakteristikken af EU som et saringkaldt bdquomulti-level governance-systemldquo (Peterson 1995 Risse-Kappen 1996 Pierre 2000) Denne karakteristik har vundet en del frem i EU-forskningen i loslashbet af de seneste ti aringr og er grundlaeligggende et forsoslashg paring at inkludere flere forshyskellige ndash endog potentielt modsatrettede ndash procedurer for rets- og politikshydannelse i en samlet diagnose af EU

Karakteristikken af EU som governance paring flere niveauer ndash eller gennem flere procedurer ndash indebaeligrer to vaeligsentlige aspekter For det foslashrste at EU er

praeligget af bdquogovernanceldquo snarere end bdquogovernmentldquo Governance kan her forstarings som en styringsform i bred forstandmens government mere snaeligvert henviser til en formelt (konstitutionelt) defineret statsform21 Det andet eleshyment i karakteristikken er at EU ikke har eacutenmen flere forskellige dimenshysioner for governanceder fungerer med en ganske udstrakt autonomi inden for rammerne af bdquoacquis communautaireldquo faeligllesskabets gaeligldende lovshygrundlag Et vaeligsentligt element ved europaeligiseringens saeligrlige karakter ndash relativt til andre former for regionalisering ndash er i denne sammenhaeligng at efterkrigstidens europaeligiske projekt omfatter relationer og procedurer af baringde trans- og overnational karakter

Overnationale relationer antages som regel at vaeligre en saeligrlig udviklet form for internationale relationerLigesom tilfaeligldet er med de traditionelle internationale relationer inkluderer overnationale relationer kun aktoslashrer der antages at agere som nationalstatslige repraeligsentanter og forhandlere Overnationale relationer indebaeligrer imidlertid en mere vidtraeligkkende forshypligtelse for de paringgaeligldende nationalstater end internationale relationer overnationale relationer indebaeligrer i modsaeligtning til internationale relatioshyner bdquoafgivelse af suveraelignitetldquo Et klassisk eksempel er sondringen mellem vetoret og afstemning ved kvalificeret flertal i EUrsquos ministerraringdVetoret antashyges at konstituere internationale relationer mens kvalificeret flertal antages at konstituere overnationale relationer eftersom det enkelte medlemsland kan tvinges til at acceptere et forhandlingsresultat mod sin vilje

EU er i hoslashj grad et overnationalt anliggendehvilket adskiller europaeligiseshyringen fra baringde globalisering og den naeligre transnationalisering I EU foslashlges trans- og overnationalisering ad Stabiliseringen af overnationale relationer og procedurer er saringledes et altafgoslashrende element i diagnosen af EU som styshyringsform Dette er langtfra en ny opdagelseAllerede Forfatningskommisshysionen af 1946 der lagde grunden til den danske grundlovsaeligndring i 1953 udpegede det davaeligrende europaeligiske kul- og staringlfaeligllesskab som et eksempel paring en ny type af mere vidtgaringende samarbejde mellem nationalstater af mere vidtraeligkkende og forpligtende karakter end traditionelt internationalt samshyarbejde (Soslashrensen 1963)Udviklingen siden hen har ganske afgjort styrket det overnationale aspektudvidet brug af afstemning ved kvalificeret flertal EF-domstolens bdquokonstitutionelle praksisldquo (ganske vist en kontroversiel term) og mulighederne for EU-borgere for at foslashre sag mod hjemlandets offentlige myndigheder med udgangspunkt i EUrsquos retsgrundlag osv

Men det er ikke saring meget de overnationale relationer i sig selv som det forholdat de foslashlges ad med omfattende og stabile transnationale relationer og

procedurer der er det afgoslashrendeTransnationale relationer og procedurer forstarings (jf kapitel 1) som relationer paring tvaeligrs af nationale graelignser hvor mindst eacuten af de deltagende parter agerer uden for nationalt mandat (jf ogsaring Esmark 2001 2002) Mens forholdet mellem de inter- og overnationale relationer inden for EUrsquos rammer har vaeligret diskuteret livligt i den stats- og folkeretligt praeliggede diskurs har transnationale relationer spillet en langt mere tilbagetrukket rolleDet er der imidlertid ingen grund tilDe transnashytionale relationer spiller en vaeligsentlig rolle i EUrsquos saeligregne styreform i mindst lige saring hoslashj grad som de overnationale relationer Maringske endog den vaeligsentshyligsteDet europaeligiske samarbejde kan under alle omstaeligndigheder inddeles i forholdsvis distinkte procedurer der er praeligget af henholdsvis trans- og overnationale relationer og forhandlinger

Det europaeligiske samarbejde har mange beslutningsprocedurer alt efter hvilken del af traktatgrundlaget der bringes i anvendelse Grundlaeligggende kan der skelnes mellem tre procedurer en initiativprocedure en beslutningsshyprocedure og en implementeringsprocedureKun beslutningsproceduren findes nogenlunde beskrevet i traktatgrundlagetOgsaring overgangene fra initiativ til beslutning og igen fra beslutning til implementering er ganske klart markeshyretMen det staringr aringbent hvad der egentlig skal foregaring i initiativ- og impleshymenteringsfaserneDette traktatretlige forhold er grundlaget for at transnashytionale relationer og forhandlinger er kommet til at spille en afgoslashrende rolle i rets- og politikdannelsen inden for det europaeligiske samarbejdeDet er dog foslashrst og fremmest ved initiativ og implementering at de transnationale relashytioner og forhandlinger dominererDe overnationale relationer og forhandshylinger spiller en vaeligsentligere rolle i beslutningsfasenmen ogsaring her spiller de transnationale relationer og forhandlinger faktisk en vaeligsentlig rolle

Initiativkompetencen og beslutningskompetencen er samtidig grundlaget for hver af det europaeligiske samarbejdes to afgoslashrende institutionerKommisshysionen og RaringdetDen basale kompetence mellem de politiske institutioner i Faeligllesskabet er en fordeling mellem Kommissionens initiativkompetence Raringdets beslutningskompetence og Europa-Parlamentets hoslashrings- og sanktioneshyringskompetence Implementeringen er paring sin side tillagt de nationale adminishystrationer i vidt omfangmen siden midten af 1980rsquoerne er Kommissionen og de europaeligiske standardiseringsorganisationer blevet mere og mere afgoslashrende for implementeringen af de vedtagne beslutningerDet betyder kort sagt at de transnationale relationer og forhandlinger centreret omkring Kommisshysionen dominerer baringde i initiativfasen og i implementeringsfasen mens de spiller en mindre rolle i beslutningsfasen

Initiativfasens og implementeringsfasens dominerende institution er saringledes KommissionenKommissionen har en saringkaldt initiativretdvsretten til at stille forslag til europaeligisk retsdannelse 22 Den elementaeligre arbejdsdeling mellem Kommissionen og Raringdet er saringledes en arbejdsdeling mellem initiativ- og beslutningskompetenceKommissionens initiativkompetence skal imidlershytid ses som en del af Kommissionens generelle rolle blandt de forskellige institutioner som traktaterne udpegerKilden til den betydning transnatioshynale relationer og forhandlinger har i denne del af den europaeligiske rets- og politikdannelse er saringledes det forhold at forhandlere i Kommissionsregi princishypielt ikke kan vaeligre underlagt nationale instruktioner og mandater Det afgoslashrende traeligk ved Kommissionen er dennes uafhaeligngighed af nationale interesser Forhandlinger i Kommissionens regi baserer sig netop ikke paring nationale interesser som afgoslashrende men derimod paring fastholdelsen af Faeligllesskabets interesse over for nationale interesserKonkret vil det sige at Kommissionen opererer med udgangspunkt i bdquosaglige interesserldquo inden for funktionelt afgraelignsede politikomraringder 23 Dette gaeliglder imidlertid ikke blot selve Komshymissionen altsaring de pt 20 kommissaeligrer men ogsaring Kommissionens tjenesteshygrene og komiteer

Kommissionens tjenestegrene omfatter kabinetter og generaldirektorater Kabinetterne er tilknyttet den enkelte kommissaeligr og fungerer efter fransk forbillede som kommissaeligrens personlige raringdgivende sekretariat Kabinetshyterne er baringde politisk og administrativ stab for kommissaeligrerne I forhold til sentenserne om uafhaeligngighed af national interesse er kabinetterne en saeligrshyegen konstruktion Nedergaard kalder ganske rammende kabinetterne for bdquonationale enklaverldquo i Kommissionen (Nedergaard 2000 149) I dette ligshyger at kabinetterne almindeligvis antages at varetage nationale interesser Kabinettet for den enlige danske kommissaeligr omtales saringledes som bdquodet danshyske kabinetldquo og saring fremdeles I forhold til sentenserne om uafhaeligngighed af national interesse er det saringledes almindelig anerkendt at kabinetterne ikke er omfattet af disse Dog kan de omvendt heller ikke paringlaeliggges at varetage nationale interesser 24

Generaldirektoraterne (DGrsquoer) kan i det store og hele kaldes for Faeligllesskashybets ministerier Substantielt er de opdelt efter politikomraringder der i store traeligk svarer til kommissaeligrernes portefoslashljer (DG for LandbrugDG for Indre Marked osv) 25 Parallellen til de nationale ministerier er velkendt og har ydermere at goslashre med karakteristikken af Kommissionen som Faeligllesskabets bdquoregeringldquo og foslashlgelig de enkelte kommissaeligrer som bdquoministreldquo26Tilsvarende vil DGrsquoernes bdquodepartementschefldquo vaeligre de enkelte generaldirektoslashrer

DGrsquoerne tegner sig for en stor del af det personale der er ansat i Faeligllesskashybets regi og er altafgoslashrende for varetagelsen af de forskellige funktioner som Kommissionen er tillagt med udgangspunkt i traktatgrundlagets kortfattede formuleringer Princippet om saglighed frem for nationalitet gaeliglder ogsaring i DGrsquoerne i hvert fald som ideal (om praksis jfs 185-189)

Kommissionens udvalgs- og komitologisystem omfatter dels forberedende ekspertudvalg dels de saringkaldte komitologikomiteer Kommissionen har en raeligkke forberedende ekspertudvalg der konsulteres forud for udarbejdelsen af nye lovforslagDe bestaringr af repraeligsentanter der udpeges nationaltmen ikke repraeligsenterer nationale interesserDeltagerne kan komme fra nationale forshyvaltninger eller private organisationer men vil i Danmark altid vaeligre sankshytioneret af forvaltningenVed siden af ekspertudvalgene findes tre typer af udvalg der tilsammen udgoslashr den saringkaldte komitologi Det drejer sig om raringdgivningskomiteer der varetager en funktion meget lig ekspertudvalgeshynesDertil kommer de saringkaldte forvaltningskomiteer og forskriftkomiteer der bistaringr Kommissionen naringr denne tillaeliggges kompetence af Raringdet til at forestaring implementeringen af vedtagne retsakter Saeligrligt komitologien har vaeligret betragtet som et forum for transnationale relationer og forhandlinger mellem embedsmaelignd og eksperter og dermed som en bdquobureaukratisk graringshyzoneldquo (se videre i kapitel 6)Men det er vaeligrd at understrege at komitologishyens funktionsmaringde som det er tilfaeligldet med forhandlinger og relationer i Kommissionsregi i oslashvrigt kan foslashres tilbage til de traktatretlige principper om Kommissionens initiativrettildelte implementeringskompetence og uafhaeligngigshyhed af nationale interesserTilsammen konstituerer disse elementer transnashytionale forhandlinger som normen ikke undtagelsen i baringde initiativ- og implementeshyringsfasen af den europaeligiske rets- og politikdannelse

Initiativfasen af den europaeligiske rets- og politikdannelse er i meget vidt omfang aringben og uden formelle retningslinjerDen stiller saringledes nationale myndigheder over for en udfordring af proaktiv karakter Det handler kort sagt om at vaeligre bdquofremme i skoeneldquoVil man have indflydelse paring disse initiashytiver og dermed paring den europaeligiske dagsorden er Kommissionen den vaeligsentligste kanal (selvom Raringdet selvfoslashlgelig kan paringlaeliggge Kommissionen at interessere sig for bestemte forhold) I initiativfasen gives der ingen garantier for at vaeligre med til at formulere og praeligge initiativerne til europaeligisk rets- og politikdannelseMan maring saringledes kaeligmpe for sin pladsPladsen er ikke garanshyteret og tildelt en bestemt (stemme)vaeliggt saringdan som det er tilfaeligldet i Raringdet Det handler kort sagt om at vaeligre proaktiv dagsordenssaeligttende at vaeligre i stand til at opbygge uformelle alliancer og netvaeligrk og om at kunne varetage

nationale interesser uden at tale om nationale interesser eftersom adgangsshykoden i initiativfasen ikke er et nationalt mandatmen teknisk ekspertise paring et sagomraringdeNoget tilsvarende kan siges om implementeringsfasenselvom det selvfoslashlgelig ikke laeligngere handler om grundlaeligggende initiativer men om at udfylde rammerne

Mellem initiativ- og implementeringsfase kommer naturligt nok en beslutningsfase 27 Dens afgoslashrende institution er Raringdet I modsaeligtning til Kommissionen bestaringr Raringdet af nationale repraeligsentanter naeligrmere bestemt medlemslandenes ministre og omtales derfor ofte som EUrsquos internationale eller overnationale forum28 Der er tre typer af forvaltning knyttet til minishysterraringdet formandskabet Coreper og arbejdsgrupperne Formandskabet varetages af medlemslandene for et halvt aringr ad gangen29 Det har vaeligsentlig betydning for EUrsquos beslutningsproces foslashrst og fremmest fordi det saeligtter raringdets formelle dagsorden og indkalder til moslashderDesuden er det formandshyskabets opgave at sikre bdquomomentumldquo i Raringdets beslutningsprocesser saringvel som en vis grad af kontinuitet i dets arbejde Coreper er en forkortelse for Comiteacute des Repreacutesentatives Permanentes dvs de faste repraeligsentanters komite Der er en fast repraeligsentation (EU-ambassade) fra hvert medlemsshyland tilknyttet Raringdet Den faste repraeligsentation er under ledelse af den saringkaldte EU-ambassadoslashr og bestaringr desuden af et varierende antal attacheacuteer med saeligrlige ekspertiseomraringderudpeget af ressortministerierne

Vaeligsentlige dele af punkterne paring en dagsorden for et raringdsmoslashde vil allerede vaeligre afklaret gennem Coreper 30 Endelig er der Raringdets arbejdsgrupper med deltagelse af nationale embedsmaelignd og repraeligsentanter fra Kommissionen Foslashrste behandling af et forslag fra Kommissionen garingr som regel fra arbejdsshygrupper over Coreper til selve raringdsmoslashdetmen ogsaring ganske ofte i den modshysatte retningGenerelt gaeliglder det at forhandlingerne i alle disse fora antages at foregaring med nationale interesser som udgangspunkt og dermed i et samspil mellem forhandlingsparter der kan antages at agere som nationale repraeligsenshytanter Hvorvidt der foreligger nationale mandater og i hvilken form foreshykommer der selvfoslashlgelig ingen kontrol af fra europaeligisk side

Beslutningsproceduren stiller nationale myndigheder over for en udforshydringder i vidt omfang er kendt fra andre former for internationalt samarbejshydeMest afgoslashrende i forhold til initiativfasen er det selvfoslashlgeligat deltagelsen her er traktatretligt garanteret og forhandlingerne forloslashber efter ganske for-melle retningslinierAdgangsbilletten er et nationalt mandat og spillet handshyler om alliancedannelse inden for rammerne af en formelt garanteret forshyhandlingsposition Det er uomtvisteligt at tilrettelaeligggelsen af den danske

interessevaretagelse i EU langt hen ad vejen har prioriteret dette aspekt af samarbejdet Resultatet er en opbygning af kompetencer der hylder den klassiske udenrigspolitiske smaringstatsdyd om at tilpasse sig mest effektivt til andres initiativer Det gaeliglder om at sikre kontinuitet og sammenhaeligng i de nationale synspunkter bdquorettidig omhuldquo og udenrigsministeriel og politisk kontrol med alle forhandlinger Det handler kort sagt om at have orden i sagerne og om en utvetydigt reaktiv indstilling

Institutionelt set er faeligllesskabet saringledes ikke kun et transnationalt faeligllesshyskab eftersom det inter- og overnationale aspekt spiller en afgoslashrende rolle EU er imidlertid ogsaring et transnationalt faeligllesskab institutionelt set Faktisk kan man sigeat det saeligregne ved det europaeligiske samarbejde i efterkrigstiden ndash i sin mest ekstreme form paringstanden omat det europaeligiske samarbejde er et sui genesis faelignomen ndash netop er det forhold at det europaeligiske samarbejde institutionelt set har bevaeligget sig laeligngere baringde i retning af et overnationalt samarbejde og i retning af transnationalt samarbejdeMaringske endog i en saringdan gradat termen bdquointernationaltldquo samarbejde ikke laeligngere giver mening

A F S L U T N I N G

ndash M O D D E N N A T I O N A L E U D F O R D R I N G

Efterkrigstidens europaeligiske projekt er et af de mest markante eksempler paring regionalisering I forhold til andre former for regionalisering og i forhold til globalisering (foregaringende kapitel) og bdquoden naeligre transnationaliseringldquo (det foslashlgende kapitel) er det saeligrlige ved europaeligiseringen at der er tale om en sideloslashbende stabiliseringudvidelse af baringde transnationale og overnationale relationerTilsvarende indebaeligrer europaeligiseringen et samspil mellem den politiskeden retligeden oslashkonomiske og den sociale dimensionTilsammen giver dette os en transnationalisering under kontrolDe gradvise skridt mod ndash og tilbageskridt fra ndash realiseringen af Europa som et transnationalt faeligllesskab har over tid etableret en saeligrlig styringsformhvor overnationale og transnashytionale relationer og procedurer kombineres paring forskellig vis fra sag til sag

Dette betyder selvfoslashlgelig at Danmark stilles over for den vanskelige udfordring at opbygge kompetencer til deltagelse i baringde de overnationale og transnationale aspekter af europaeligiseringenKort sagt medfoslashrer EUrsquos saeligrlige konstruktion at det over- og transnationale altid maring garing haringnd i haringnd Den danske indstilling til deltagelse i det europaeligiske samarbejde igennem de 30 aringrs medlemskab har overvejende vaeligret fokuseret paring det overnationale samshyarbejde under den formelle beslutningsprocedure med Raringdet som den alt-

afgoslashrende institutionDet er dog samtidig evident at der i de seneste ti til 15 aringr har fundet en interesseforskydning sted saringledes at det transnationale aspekt i dag spiller en ganske stor rolle for dele af det politisk-administrative apparat i DanmarkDet kommer vi til i kapitel 6

note r

1 Regionalisering forstarings i denne tekst som etableringen af transnationale eller overshynationale relationer mellem flere nationale territorier ndash men med mindre end gloshybal (transkontinental) udstraeligkning Definitionen stoslashtter sig delvist til foslashlgende udbredte definition bdquohellip den frivillige oslashkonomiske og politiske kobling af to tidligere uafhaeligngige stater i den udstraeligkning autoriteten over noslashgle-omraringder i den natioshynale politik loslashftes op paring det overnationale niveauldquo (Mattli 1999 1 oversat) Men i modsaeligtning til denne definition der vaeliggter det overnationale aspekt og staternes frivillige deltagelse skal det i traringd med denne bogs overordnede tematik understreshyges at ogsaring den transnationale og tendentielt ufr ivillige bdquolinkingldquo indebaeligrer en regionalisering Det skal ydermere fremhaeligves at regionalisering ikke noslashdvendigvis er begraelignset til den oslashkonomiske og politiske dimension men kan omfatte en lang raeligkke andre funktionelle dimensioner (retssystemet medier mm)

2 Det mest simple udtryk for dette forhold er at europaeligisering i form af EFrsquoisering og EUrsquoisering baringde generelt og konkret altid har bdquovaeligret paring valgldquo Men pointen gaeliglshyder ogsaring de politiske og administrative institutioners autonomi i de daglige rutiner uden for folkeafstemningernes tilspidsede situation

3 Udgangspunktet for dette kapitel er at globalisering falder historisk sammen med ndash og analytisk set er et altafgoslashrende element i ndash modernitetenFlere makrosociologiske laeligsninger stoslashtter en saringdan udlaeliggning (jf specielt Luhmann 1997)

4 Jf statstilladelses-princippet (se kapitel 1 note 3) dvs at stater i perioder tillader ndash maringske endog opmuntrer til ndash transnationalisering

5 Den oslashkonomiske og monetaeligre union 6 Ud fra samme logik er det europaeligiske samarbejde imidlertid ogsaring blevet beskyldt

for at vaeligre et alt for defensivt projekt et regionalt bdquoFort Europaldquo i modsaeligtning til den paringkraeligvede globale oslashkonomiske politik

7 Et aeligldre og et nyere monument demonstrerer logikken lige vel se Menderhausen (1969) og Sassen (1996)

8 Denne og alle de oslashvrige referencer til Faeligllesskabets og Unionens traktatgrundlag henviser til traktaterne som de er udgivet af Kontoret for de Europaeligiske Faeligllesskashybers officielle Publikationer

9 Et klassisk eksempel paring argumentet om givne nationale interesser vil her vaeligre at praeligamblens hoslashjstemte vendinger bare var et skalkeskjul for en traditionel bdquostorshymagtspolitiskldquo balancering af nationale interesser hvor Frankrig gennem EKSFshytraktaten fik en mulighed for en vis kontrol med den udbygning af tysk staringlproshyduktion som Frankrig egentlig var imod men som der til gengaeligld var amerikansk tilslutning til Desuden fik Frankrig adgang til tysk kul For eksempler paring denne logik se Nedergaard (2000 77-81) og Salmon amp Nicoll (1997 40) Som sagt vil vi imidlertid her garing ud fra at 50 aringrs gentagelse af praeligamblens logik har haft betydning for det europaeligiske projekts maringl og med

10 Den saringkaldte bdquoMarshallplanldquo for oslashkonomisk genopbygning af Europa var paring mange maringder en katalysator for vitaliseringen af idealet om et Europa som et faeligllesskab i videre forstandDen amerikanske udenrigsminister George CMarshall formulerede selv det generelle princip at de relativt store midler til genopbygning af den euroshypaeligiske industri skulle foslashlges af et bdquoEuropean Programmeldquo med deltagelse af de fleste hvis ikke alle europaeligiske nationer Programmet blev administreret af en organisashytion for oslashkonomisk samarbejde (OEEC Organisation for European Economic Cooperation) der var det foslashrste afgoslashrende institutionelle udtryk for et nyt euroshypaeligisk faeligllesskab i efterkrigstiden

11 Som titlen siger forankrede Fusionstraktaten de tre oprindelige traktater i den samshyme institutionelle struktur Der har vaeligret andre revisioner af traktatgrundlaget end Fusionstraktaten i perioden mellem 1957 og 1986 men de er ikke afgoslashrende i denne sammenhaeligng

12 For en analyse af debatterne om fortolkningen af EOslashF-traktatens rammebestemshymelser om faeligllesmarkedet se Frankel (2001)

13 Eurosclerose skulle angiveligt vaeligre formuleret af den tyske oslashkonom Herbert Giersch der henviste til stivhed paring det europaeligiske produkt- og arbejdsmarked (Johansen 2001 162) I videre forstand kommer termen til at henvise til den mangshylende europaeligiske oslashkonomiske konkurrenceevne over for USA og Japan ndash paring grund af medlemslandenes prioriteringer af nationale loslashsninger

14 Overgangen til afstemning ved kvalificeret flertal der skulle ske ifoslashlge EOslashF-traktashyten blev loslashbende udskudt og foslashrte i 1965-66 til en syv maringneder lang krise hvor franske ministre udeblev fra raringdsmoslashderne og foslashrte bdquoden tomme stols politikldquo for at forhindre overgangen til afstemning ved kvalificeret flertal Krisen afsluttedes med Luxembourg-forliget der slog fast at medlemslandene kan undlade at stemme i fald der staringr bdquovitale interesser paring spilldquo for et enkelt medlemsland hvilket entydigt medfoslashrer en prioritering af den enkelte nationale saeligrinteresse vis-a-vis det forpligshytende europaeligiske samarbejde

15 Ud over selve Faeligllesakten kan feks Delors-rapporten naeligvnes (efter Kommissioshynens formand i perioden 1985-1994 Jacques Delors) Delors-rapporten udsendtes i 1984 og ledte til vedtagelserne af planen for en realisering af den monetaeligre og oslashkoshynomiske union i tre etaper ved det ene af aringrets topmoslashder i 1989 og udsendelsen af

den saringkaldte Delors-I-pakke der specificerede en reform af Faeligllesskabets finanser ud fra maringlsaeligtningerne i indre marked-programmet

16 Et nyere eksempel det har vaeligret et stoslashrre problem for den EU-entusiastiske elite i Estland at forklare borgerne hvad der egentlig er forskellen paring det tidligere Sovjetshyunionen og Den Europaeligiske Union Begge dele hedder blot bdquounionenldquo i daglig tale Et forhold der selvsagt ikke har virket befordrende for tilslutningen til projekshytet (Friis amp Jarosz-Friis 2002)

17 Hvorfor omraringderne omtales som den bdquoperifere faeligllesskabsretldquo (Nedergaard 2000) 18 Ud over det ovenstaringende citat fremfoslashres det eksempelvis ogsaring i den sidste linje af

den nye udgave af artikel 2 i EOslashF-traktaten at maringlet er at opnaring en bdquohellip hoslashjnelse af levestandarden og livskvaliteten oslashkonomisk og social samhoslashrighed samt solidaritet mellem medlemsstaterneldquo

19 Det fremgaringr feks af Kommissionens opsummering af Nice-traktaten (European Commission 2001) Se ogsaring flere udtalelser i Friis amp Stroslashbech (2001)

20 I forhold til karakteren af den danske interessevaretagelse skal der selvfoslashlgelig minshydes om de danske undtagelser i denne sammenhaeligng

21 Dette er kernen i den efterharingnden udbredte slagsaeligtning bdquofra government til governanceldquo Governance kan forstarings som styring i bred forstand eller blot styringsshyform mens bdquogovernmentldquo vil blive oversat til bdquokonstitutionel magtdelingldquo

22 Kommissionens saringkaldte initiativret fremgaringr af artikel 100 (i dag artikel 94) der slaringr fast at Raringdet bdquoparing forslag af Kommissionenldquo vedtager de relevante direktiver

23 bdquoKommissionens medlemmer udfoslashrer deres hverv i fuldkommen uafhaeligngighed og Faeligllesskabets almene interesseVed udfoslashrelsen af deres pligter maring de hverken soslashge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ De afholder sig fra enhver handling som er uforenelig med karakteren af deres hverv Hver medlemsstat forpligter sig til at respektere denne grundsaeligtning og til ikke at forsoslashshyge at paringvirke Kommissionens medlemmer under udfoslashrelsen af deres hvervldquo (Traktat om oprettelse af et faeliglles raringd og en faeliglles kommission for De Europaeligiske Faeligllesskaber artikel 10) Det hedder ogsaring at Kommissionen bestaringr af medlemmer der bdquovaeliglges under hensyn til deres almindelige duelighedldquo og at deres bdquohellipuafhaeligngighed er uomtvishysteligldquo I denne bogs s 185-189 behandles hvordan det forholder sig i praksis

24 Feks bdquodet danske kabinet [er ikke] forpligtet til at fremfoslashre danske synspunkter eller varetage nationale interesser i forhold til Kommissionenldquo (Udenrigsministerishyet 1995)

25 I enkelte tilfaeliglde spreder kommissaeligrens portefoslashlje sig over flere DGrsquoer Kommisshysionens formand har intet generaldirektorat men staringr derimod i en saeligrlig relation til Kommissionens Generalsekretar iat der forestaringr koordination internt blandt kommissionens tjenestegrene og er paringlagt at soslashrge for overholdelsen af de formelle relationer mellem Kommissionen og de andre EU-institutioner En sidste enhed af betydning i Kommissionen er den juridiske tjeneste der ligesom lignende nationale enheder har det overordnede ansvar for den retlige forsvarlighed i Kommissionens aktiviteter

26 Der skal dog erindres omat kommissaeligrer ikke er paring valgmen udpeges af regeringen i medlemslandet for en periode paring fem aringr

27 Der er flere forskellige beslutningsprocedurer i EU alt efter hvilket sagomraringder der behandlesVigtigst er den bdquofaeliglles beslutningsprocedureldquo hvor Raringdet vedtager en faeliglles holdning til et forslag med kvalificeret flertal paring grundlag af Kommissionens forslag og en udtalelse fra Europa-Parlamentet vedtaget med simpelt flertal Den faeliglles holdning ryger retur til Europa-Parlamentet der kan godkende eller komme med aeligndringsforslag Raringdet godkender herefter forslaget med kvalificeret flertal (enstemmighed hvis Kommissionen er uenig med Raringdet) eller afviser det I sidstshynaeligvnte tilfaeliglde nedsaeligttes et forligsudvalg der fremsaeligtter et nyt forslag Hvis heller ikke dette leder til enighed forkastes retsakten

28 Sammen med Det Europaeligiske Raringd der bestaringr af de halvaringrlige saringkaldte bdquotopmoslashderldquo mellem stats- eller regeringscheferne bistaringet af udenrigsministrene

29 Dertil skal laeliggges Raringdets Generalsekretariat der assisterer de skiftende formandshyskaber

30 Naringr de faste repraeligsentanter traeligder sammen benaeligvnes komiteen Coreper I men ofte forestarings forhandlingerne af stedfortraeligdere og komiteen benaeligvnes saring Coreper II men har samme befoslashjelser

kap i te l 4

D E N N AElig R E T R A N S N AT I O N A L I S E R I N G

han s mour i tz e n m e d kaj sa j i noe pet te r s s on

Transnationalisering ndash oslashgede kontakter mellem individer eller grupper i de enkelte samfund ndash forekommer som det vil huskes paring tre niveauerdet gloshybale det regionale og det naeligreDet regionale for Danmarks vedkommende repraeligsenteres af europaeligiseringenDenne er i modsaeligtning til de to oslashvrige niveauer underbygget af et staeligrkt institutionaliseret system med overnatioshynale befoslashjelser Men hvor er saring Danmarks naeligre transnationalisering ndash hvis den overhovedet findes Med andre ord forekommer der en transnational dynashymik paring naeligrmere hold end EU ndash og uafhaeligngig af EU

E R D E R E N E G E N D Y N A M I K I D E T N AElig R E

Lige saring lidt som ved de oslashvrige niveauer er der nogen automatik i den naeligre transnationaliseringder er for en stor del tale om valg paring forskellige niveauer Sagen er at netop i Danmarks geografiske naeligromraringde valgte politikerne for ca 150 aringr siden ndash dvs lang tid foslashr den moderne europaeligisering eller globaliseshyring ndash at acceptere og endog opmuntre en skandinavisk transnationalisering paring de fleste omraringder af samfundslivet Den skandinaviske transnationaliseshyring var laelignge verdenshistorisk unik mellem selvstaeligndige stater (indtil den fik konkurrence af i foslashrste omgang den moderne europaeligisering ved EFrsquos dannelse)Dens forudsaeligtning var ikke kun naeligrhedDet var ogsaring det skandishynaviske sprog- og kulturfaeligllesskab (skandinavismen)1 samt et politisk valg i lys af Preussens stormagtsstatus fra midten af det 19 aringrhundrede og senere Tysklands samling under preussisk ledelse valgte danske politikere at glemme svenskekrigene (bdquoarvefjendenldquo) og i stedet orientere sig nordoverHelstashytens administrative og kulturelle faeligllesskab med det nordtyske omraringde fra foslashr 1864 blev fortraeligngt (bdquoal vor ulykke er tyskldquo siger det gamle danske ordshysprog) Med afstaringelsen af Soslashnderjylland var det bdquoetnisk reneldquo Danmark en realitet (Haarder199734)Tysklands magtpolitiske rolle i det 20aringrhundrede ndash herunder besaeligttelsen af Danmark 1940-45 ndash forstaeligrkede yderligere orien-

teringen nordover Med andre ordTyskland har vaeligret katalysator for det nordiske samarbejdes skabelse og udviklingHerved fremmedes det allerede eksisterende skandinaviske sprog- og kulturfaeligllesskab 2 Mellem de nordiske lande har man gradvis turdet bdquosaelignke paraderneldquo Danmark har metaforisk saringvel Tyskland som Sverige bdquotil bordsldquo (Mouritzen 1999 112-115) men siden midten af det 19 aringrhundrede har vi vendt ryggen tilTysklandSamtashylen foslashres med bdquoNordenldquo ndash i nogen grad en eufemisme for SverigeDette er Danmarks bdquospecial relationshipldquo3

I tillaeligg til denne naeligre transnationalisering har vi i de senere aringr faringet den bdquomeget naeligreldquo der angaringr en geografisk del af DanmarkOslashresundsregionen med den faste forbindelse (indviet 2000) og region SoslashnderjyllandSchlesshywig (fra 1997) I slutningen af kapitlet analyserer vi disse to eksempler paring transnationalisering hvor det naeligre kommer (endnu) naeligrmere I hvor stor udstraeligkning har de deres egen dynamikuafhaeligngig af de tidligere niveauer

Mens globaliseringen har vaeligret drevet frem teknologisk og af favorable politiske rammevilkaringr og mens europaeligiseringens dynamik har vaeligret polishytisk-institutionel (EU) har den nordiskskandinaviske dynamik i hoslashj grad vaeligret ideacutebaseret I modsaeligtning til EU og i lighed med globaliseringen har den nordiske dynamik vaeligret ledsaget af svage politiske institutionerDisse er et produkt af skandinavismen og dens ideacutegrundlag snarere end omvendt Om ikke andet fremgaringr det af tidsraeligkkefoslashlgen institutionerne etableredes foslashrst efter anden verdenskrig4

Den ideacutebaserede dynamik indebaeligrer en diffusion af ideacuteer mellem landene isaeligr fra Sverige til henholdsvis Finland Norge og Danmark5Ved transnashytional diffusion forstarings her den proces hvorved innovationer ndash nye ideacuteer ndash spredes paring tvaeligrs af politiske graelignser (jfKarvonen 1981 7)Ved en diffushysion bearbejdes ideacuteen mere eller mindre til modtagerlandets kontekst (Czarshyniawska amp Sevoacutens 1996)

Ved beslutning om nye politiske initiativer i feks Danmark legitimerer politikerne dem over for hinanden og befolkningen ved at referere til bdquode lande vi normalt sammenligner os medldquo ndash efter devisen bdquoso ein Ding muumlssen wir auch habenldquo

Kilden til saringdanne oplysninger er ofte en rapport fra en international organisation som FN eller OECD (ibid) Man henviser naturligvis fortrinsshyvis til landeder har valgt i store traeligk samme samfundsmodel som Danmark er et par skridt foran os paring omraringdet og nyder en vis agtelse i den danske opinion

Statsministeren droslashmmer om et Danmark der ganske enkelt er verdens bedste IT-nation men i virkeligheden er der lang vej endnu I Sverige har de allerede afsat 83 mia kr over de naeligste fire aringr til at stimulere udvikshylingen af et informationssamfund for alle og Norge og Island rumler med tanker men i Danmark halter vi stille og roligt bagefter de lande vi normalt sammenligner os med (vores fremhaeligvelse Susanne Clemensen CD i Folkeshytinget 14 december 2000)

Den nordiske diffusion har haft tendens til at vaeligre selvforstaeligrkendejo stoslashrre diffusiondesto mere er samfundene kommet til at ligne hinanden (alt andet lige)Og jo mere ens de er blevetdesto mere rationelt har det vaeligret at hente endnu flere ideacuteer hos hinanden (foslashlgediffusion)6 Som udtrykt af davaeligrende finansminister Mogens Lykketoft apropos sociologen Anthony Giddensrsquo bog The Third Way (1998) ndash inspiration for bdquoNew Labourldquo og den britiske premierminister Tony Blair

Det er meget velstruktureret men der er jo ikke meget nyt i forhold til hvad skandinaviske socialdemokrater laelignge har arbejdet med Jeg tror erfaringsudvekslingen mellem de skandinaviske lande hvis systemer jo ligner hinanden meget er af langt stoslashrre betydning (Mandag Morgen nr 2 11 november 1999)

I figur 41 er anskueliggjort omfanget af diffusionen fra forskellige landestashyter i Danmarks omverden til DanmarkSom indikator er valgt antal omtaler af de respektive landestater ved behandlingen af lov- og beslutningsforslag i Folketinget i de tre sidste samlinger 1998-99 1999-2000 og 2000-01Tan-ken er at diffusion fra et land til Danmark typisk bundfaeliglder sig i omtale af det ved behandlingen af det relevante lovforslag i FolketingetDet er langtshyfra sikkert at den enkelte omtale i sig selv repraeligsenterer diffusion den kan skyldes en teknisk banalitetMen tanken er at fejlkilderne virker ens for alle landeHerved skulle vi faring et groft indtryk af stoslashrrelsesforholdet mellem diffushysionen fra forskellige lande til Danmark7

Det bemaeligrkelsesvaeligrdige er for det foslashrste konstansen fra samling til samshylingSverige ligger paring en foslashrsteplads i alle tre samlingerdvsnr 1-1-1Norge ligger 2-3-2Tyskland 3-2-3UK 5-4-4Finland 4-5-5Frankrig 6-7-6USA 8-6-8Belgien 9-8-7 og Holland 7-9-10Det slaringende er for det andet hvor omfangsrig diffusionen er fra Danmarks geografisk naeligre omgivelser herunshyder saeligrlig fra de nordiske landeog herunder saeligrlig fra Sverige Indtrykket af det nordiskskandinaviske gennemslag forstaeligrkes naringr disse landes befolkshyningsmaeligssige lidenhed tages i betragtning

F I G U R 4 1

Antal omtaler af de respektive lande ved behandling af lov- og beslutningsforslag i

Folketinget (absolutte tal)

2000-01

1999-00

1998-99

Sverige Norge Tyskland England Finland Frankrig Rusland Storbritannien Sovjetunionen

Kina Uganda

Dette moslashnster stoslashttes af en nylig komparativ undersoslashgelse af kontaktmoslashnshystrene mellem EU og de nordiske centralforvaltningerDet konkluderes her (Larsen 2001) at den svenske forvaltning

hellip synes paring denne maringte aring fungere som nordisk brobygger en rolle som ble tillagt den danske forvaltningen i tiden som eneste nordiske EU-medshylem [s 166] hellip For den danske EU-forvaltningen er samarbeid med svenshyske myndigheter viktigst fulgt av EU-land utenom Norden og Norge [s 167] hellip Det er paringfallende tatt i betraktning Danmarks langvarige EUshymedlemskap at den danske forvaltningen i hellip langt mindre grad enn de andre nordiske landene henter forbilder og ideer fra EU-organ og andre internasjonale organisasjoner [s 182]8

D I F F U S I O N S V E R I G E - D A N M A R K

Vi vil nu garing i dybden med diffusionen fra det landder suveraelignt topper listen i figur 41Hvad angaringr diffusionens indhold henholder vi os til egne indsamshylede vidnesbyrd (specielt avisartikler) om diffusiondaeligkkende politikker for perioden fra ca 1970 til i dag I figur 42 er afbildet et katalog vedroslashrende diffusion fra Sverige til Danmark gaeligldende for den naeligvnte periode Difshyfusionen er for det foslashrste sorteret paring basis af foregangslandets9 ndash dvsSveriges ndash uofficielle bdquoideacute-eksportldquo koncept nemlig en lighedsorienteret humani-

rdquoTA

HAring

rdquo V

k paring

braelig

aring ar

SLOslash

dsloslash

itutio

maelig

estoslash

tte (h

istoslash

stoslash

tte ti

l gaelig

BOslashRN

laring b

oslashrn

rdquos

ngrdquo

paring

orsoslash

phaelig

oslashrne

velfaelig

urhoslash

rdquoI

rdquo til

krishy

aring foslash

rdquok

varingrd

rdquo (v

aringrd=

k rdquo

orgrdquo

aelignk

rdquobro

ourrdquo

(raringd

koslashn

eloslashn

oslashb a

f rdquos

jaumlns

terrdquo

rdquokouml

rdquo (p

oslashb a

aringr

bekaelig

r rdquop

maringn

adrdquo)

oslashren

rdquok

genrdquo

iljoslashb

rdquoalle

sraumlt

tenrdquo

OslashV

(rdquosm

nrdquo)

paring

atoslashr

aeligrl

laeligge

s taelig

gsaring

droslashr

aeligbt

koslashrs

2 aring

saeligrl

artshy

aeligns

tovaelig

gaelig

i oslashv

l diff

stisk bdquotarsquo haringnd om de svageldquo ideologi via statslige politikker (Mouritzen 1995) Ideacuteernepolitikkerne herindenfor er sorteret efter hvilke grupper politikken skal vaeligrne

Der skelnes for det andet mellem historisk diffusion aktuel diffusion og potentiel diffusionVed det foslashrste (hd) forstarings bdquoafsluttetldquo dvs allerede stedshyfunden diffusionved det andet (ad) forstarings pt igangvaeligrende diffusionmens det tredje (pd) refererer til mulig fremtidig diffusion (-pd) refererer til omraringderhvor Sverige har vaeligret foregangslandmen hvor det ikke anses for sandsynligt at Danmark vil lade sig inspirereDette kan skyldes at den svenshyske foregang bedoslashmmes som en tvivlsom succesmaringske endog en fiaskoDet kan ogsaring skyldesat de to beroslashrte politiske kulturer vurderes som for forskelshylige til at tillade en diffusion paring det paringgaeligldende omraringde ligesom en raeligkke forhold i oslashvrigt naturligvis kan spille indAt identificere historisk og aktuel diffusion er ikke saring vanskeligt idet der jo er tale om noget faktuelt foregaringr diffusionen stadig eller er den et afsluttet kapitel10 At skelne mellem potenshytiel og ikke-potentiel diffusion er derimod selvsagt en vurderingssag ndash baringde af de involverede politikker gaeligldende trends og af de to beroslashrte politiske kulturer Pladsen tillader ikke at vi begrunder hver enkelt klassifikation vi noslashjes med at garing i dybden med et enkelt case nedenforKataloget skal alene tjene til at give et overblik over mangfoldigheden og intensiteten i den svensk-danske diffusion

Hertil kommer nogle restkategorierder ikke er medtaget i figurenbdquooslashvrig statslig diffusionldquo omfatter politikker der ikke kan systematiseres efter det naeligvnte konceptDet er i tilfaeligldet Sverige-Danmark feks statslig dereguleshyring saringsom udlicitering af jernbanerpostvaeligsenaeligldreomsorghospitalsafdeshylinger mv deregulering af bogmarkedet (ophaeligvelse af boghandlermonoshypolet) eller reformer af forvaltningen feksmaringl- og rammestyring (Larsen 2001 245-246 269)En anden restkategori omfatter privat diffusion af releshyvans for statslige politikkerDet kan feksvaeligre sproglig diffusion feksaf tilshytaleformer (duDe) reform i forholdet stat-kirke og interne kirkeforhold kulturfilmnye graeligsrodsbevaeliggelserosv

H V O R D A N F O R E G Aring R D I F F U S I O N E N

Kanalerne ad hvilke ideer overfoslashres fra Sverige til Danmark varierer fra eksempel til eksempel i figur 42Vi vil her kort analysere et enkelt diffushysionseksempel med saeligrligt henblik paringhvordan overfoslashrslen sketeI forlaeligngelshyse heraf ser vi med et aktueltfremtidigt eksempel ogsaring paringom der er foslashlgedifshyfusionder fremmes af den oprindelige diffusionDvstraeligkker den oprindelige diffusion (feksombudsmand) en raeligkke foslashlgediffusioner med sig (diskrimishyneringsombudsmandboslashrneombudsmand osv)

e k se m p let om bud smand

Danmark indfoslashrte i 1954 et embede som Folketingets ombudsmandefter at den ny grundlov (1953) havde aringbnet mulighed herforAllerede i 1936 var man imidlertid naringet til enighed mellem Socialdemokratiet Radikale og de konservative om et embede som bdquojuridisk sekretaeligrldquo henhoslashrende under Rigsdagens Praeligsidium (Hvidt 1996) i praksis med store ligheder til den senere ombudsmandsinstitutionDer blev lagt op til det i det forslag til revishysion af grundloven som imidlertid bortfaldt med folkeafstemningen i maj 1939Den danske baggrund for tankerne om en ny type institution i tilknytshyning til RigsdagenFolketinget var en del af de almene demokratiseringsshybestraeligbelser efter foslashrste verdenskrig og fremefter Den lovgivende magt skulle styrkes i form af en forbedret kontrol med det staeligrkt voksende bureau-krati ndash med traditioner fra enevaeliglden Det bestaringende demokrati skulle forshybedres for at undgaring parlamentslede eller saringgar stoslashtte til alternative regimeshytyper (socialisme eller anden radikalisme)Allerede 1936-forslaget gik taeligt paring den svenske ombudsmandsordning (jo justitie-ombudsmand) ndash verdens foslashrste af slagsen fra 1809 ndash der havde spillet en vigtig rolle i den danske debat (ibid) Dette skete uagtet at Sveriges forvaltningsapparat er opbygget efter et andet grundprincip end det danskemed selvstaeligndige forvaltningsenheder uden ministeransvar men underlagt en forvaltningsdomstol (Jacobsson Laeliggreid amp Pedersen2001a 23-25)Embedet skulle i overensstemmelse med forbilledet have indsigt i baringde forvaltning og retsvaeligsen

Efter 1945 foslashltes behovet for en reform akut Politikere og embedsmaelignd stod generelt ikke hoslashjt i kurs med besaeligttelsen in mente og dens eksempler paring grundlovsbrud bemyndigelseslove mv Ombudsmanden var blot et blandt flere mulige reformforslag som forvaltningskommissionen af 1946 foreslog efter flere aringrs betaelignkningstid11 (ogsaring feks offentlighed i forvaltshyningen ligeledes efter svensk forbillede) Med de radikale som drivende

kraft (Bertel Dahlgaard) blev ombudsmandsinstitutionen formuleret som en mulighed (et kompromis eftersom departementscheferne i kommissionen overvejende var modvillige) pennefoslashrer menes at have vaeligret juraprofessor Poul AndersenKoslashbenhavns Universitet bdquoi naeligr forstaringelse med hans svenske ven og kollega juraprofessor Nils Herlitz [ved Stockholms Houmlgskola]ldquo (Hvidt 1996)Ogsaring i den parallelt arbejdende forfatningskommission vandt forslaget gehoslashrNils Herlitz blev hentet til Koslashbenhavn som raringdgiver I loslashbet af foraringret 1952 udspandt der sig en livlig debat for og imod forslaget professhysor WE von Eyben gik i polemik med sin kollega Poul Andersen idet han efter et studium af den svenske ordning var kommet til den konklusion at den ikke egnede sig til en dansk sammenhaeligng I den politiske proces blev forslaget til ombudsmandens virke efterharingnden beskaringret som led i komproshymiser med skeptikerne det blev endeligt vedtaget i 1954 Efter nogle aringrs erfaringer med den nye institution vandt den almindelig anerkendelse i det danske politiske system Det lykkedes efterharingnden Stefan Hurwitz embeshydets foslashrste indehaver at bdquogoslashre sig og sit embede verdensberoslashmt saring alverden siden troedeat det var ham og hans lille faeligdrelandder havde opfundet denne institutionldquo (ibid 7)

Lad os kort sammenfatte forloslashbet Da baggrundssituationen i Danmark var bdquomodenldquo ndash saringvel i 1930rsquoerne som i 1950rsquoerne ndash havde man det svenske eksempel ved haringnden Det danske foregangsparti i denne ideacutefase synes at have vaeligret RadikaleVenstre 12 I debat-udredningsfasen staringr diffusionen ogsaring centralt hovedkanalen er et juridisk fagfaeligllesskab mellem professorer ved henholdsvis Koslashbenhavns Universitet og Stockholms Houmlgskola Selve beslutningsfasen praeligges imidlertid af en rent dansk dynamikVaeligrdien af det svenske eksempel laring i legitimeringen af forslaget stoslashtterne mente at kunne overbevise skeptikere ved at henvise til erfaringerne i Sverige (vi saring dog ogsaring at de svenske erfaringer blev brugt af en skeptiker) I selve udfoslashrelsesshyfasenden konkrete udmoslashntning afhvordan embedet skulle se udstaringr forbilshyledet igen centralt Bearbejdelsen til en dansk kontekst (Czarniawska amp Sevoacutens 1996 Sahlin-Andersson 2001 50) var i det her aktuelle eksempel overraskende beskeden i betragtning af forskellene i forvaltningstradition mellem de to lande

p le j e r det at v aelig re s aring dan

Diffusionskanalerne i eksemplet virker rimeligt typiske i forhold til den mangfoldighed af andre eksempler der kan opstilles (figur 42) Ideacutediffusio-

nen stoslashtter sig til den organisatoriske transnationalisering i form af det finshymaskede kontaktnet der gradvis er vokset frem mellem de nordiske lande Ved diffusion fra Sverige til Danmark garingr i hvert fald eacuten af kanalerne som oftest via bdquoopposite numbersldquodet kan vaeligre via fagligekollegiale forbindelshyser som i eksemplet13 via fagforeningers eller graeligsrodsbevaeliggelsers nordiske paraplyorganisationer virksomhedskontakter eller transnationale virksomshyheder (SASArla Foods osv) Det er som oftest gennem saringdanne kanaler at ideacuteen til en diffusion opstaringr (bdquohvordan er det hos jer Hos os plejer vi hellipldquo)

Et aktuelt eksempel kan vaeligre forholdet kirke-stat netop fordi Sverige fra 1 januar 2000 adskilte kirke og stat er der i danske praeligstekredse og blandt kirkefolk i oslashvrigt en stor interesse i at foslashlgehvordan dette dristige eksperishyment spaelignder afVed divnordiske praeligstesammenkomster forhoslashrer man sig naturligvis omhvilke gevinster og problemer der er ved en adskillelseMen dette forhindrer naturligvis ikke at en eventuel dansk adskillelse vil ske som resultat af en intern dansk dynamikde svenske erfaringer vil tjene som legishytimering formodentlig fortrinsvis af tilhaeligngerne af en adskillelse

Udbraeligndthed paring jobbet forekommer angiveligt specielt hyppigt i ITshybranchen (bdquoyoung unhappy professionalsldquo) Sverige ligger i front i saringvel ITshybranchenvedroslashrende udbraeligndthed samt forskningen herom (sammen med USA)14 De mest relevante svensk-danske kanaler for en igangsaeligtning af en indsats mod udbraeligndthed i denne branche er dels af medicinsk-kollegial art (forskerkolleger) dels mellem PROSAden danske IT-fagforening og dens svenske soslashsterorganisation

Som i andre sposlashrgsmaringl er det naturligvis vigtigtat medierne fungerer som katalysator ved at bringe sager paring den politiske dagsorden ogsaring for saring vidt angaringr medierne ved vi at det naeligre og ikke mindst forholdene i Sverige staringr centralt Naringr en sag er kommet op paring det politiske topniveau er det ogsaring sandsynligt at der forekommer uformelle sonderinger paring partiFolketingsshyeller regeringsniveau mellem danske og svenske politikere I denne fase er ogsaring kontakter paring embedsmandsplan inden for den relevante sektor vigtige (bdquotransgovernmentale relationerldquo fuldmaeliggtig Jensen ringer til sekr Joumlnsshysonbdquohvordan fungerer jeres ordning i praksisldquo)

Efter Sveriges medlemskab i EU er diffusion fra Sverige til Danmark undertiden garinget via EUrsquos beslutningsmaskineriOffentlighed i forvaltningen har i nogle aringr vaeligret en svenskfinsk ndash og i nogen grad dansk ndash maeligrkesag i EU i forbindelse med det svenske formandskab foraringret 2001 lykkedes det at blive enige paring EU-plan om faeliglles reglerMen EU-forbindelsen er ret uinshyteressant i en legitimeringssammenhaeligng I en saringdan handler det om det

paringgaeligldende forslags succes eller mangel paring samme i et andet politisksocialt systemsom haeligvdes at vaeligre sammenligneligt med Danmark

f aring r danmar k e n d i sk r i m i ne r i ng s om bud smand

Vurderingen afom et emne i figur 42 hoslashrer til kategorien bdquopotentiel diffushysionldquo (pd) eller det modsatte (-pd) er som naeligvnt uhyre vanskelig Sposlashrgsshymaringlet om Danmark skal have en diskrimineringsombudsmand (eller lignenshyde) kan tjene som eksempelHerved kaster vi ogsaring lys over sposlashrgsmaringlet om foslashlgediffusiondvsom en grundlaeligggende diffusion traeligkker flere med sig

I Sverige har man oprettet en flerhed af ombudsmandsembederdelt op paring forskellige emnekategorier boslashrne- ligestillings- handikap- diskrimineshyringsombudsmand osvSidstnaeligvnte (DO)oprettet 1986 har som opgave at modvirke etnisk diskriminering herunder i sidste instans at foslashre konkrete sager til domstolDO skal ogsaring foslashre tilsyn med at arbejdsgiverne aktivt forshysoslashger at skabe etnisk mangfoldighed paring arbejdspladserne

Alene det faktum at en tilsvarende knopskydning (bortset fra forbrugershyombudsmand) ikke har fundet sted i Danmark indikerer et fravaeligr af autoshymatik ndash i hvert fald i dette sposlashrgsmaringlSposlashrgsmaringlet om indfoslashrelse af feksdisshykrimineringsombudsmand i Danmark afhaelignger snarere af en forudgaringende diffusion paring et mere fundamentalt niveauom Danmark ndash i lighed med Sveshyrige ndash udnaeligvner sig selv til et bdquomultietnisk samfundldquo15 Hvis dette fundashymentale valg er truffet foslashlger en raeligkke andre diffusioner vedroslashrende hvorshydan et saringdant samfund konsolideresEn af disse vil vaeligre en diskrimineringsshyombudsmand eller tilsvarende som skal sikre lige behandling af alle medshyborgere uanset etnisk oprindelse I denne forstand virker det logisk at tale om foslashlgediffusioner alene det at Danmark historisk er slaringet ind paring stort set samme udviklingsvej som Sverige (bdquoden nordiske modelldquo)har jo ogsaring tidlishygere trukket et vaeligld af foslashlgediffusioner med sigAt Poul Nyrup i sin nytaringrsshytale 2001 proklamerede ambitionen om Danmark som verdens foslashrende ITshynation nogle aringr efter at kollega Goumlran Persson havde erklaeligret at Sverige skulle vaeligre bdquovaumlrldsledandeldquo paring omraringdet betoslashd jo at de to lande havde valgt samme vej i dette sposlashrgsmaringl Heraf fulgte at en raeligkke konkrete tiltag ndash det vaeligre sig hjemmecomputer-ordning eller etablering af bredbaringndsnet ndash indshyboslashd sig selv som foslashlgediffusioner

Men eksemplet med multietnisk samfunddiskrimineringsombudsmand tjener saring samtidig til at belyse Danmarks eget valg Der er ikke tale om at den naeligre transnationalisering skyller ind over det forsvarsloslashse Danmark

Som de politiske konjunkturer staringr i Danmark pt tyder intet paring at man i dette sposlashrgsmaringl vil vaeliglge samme vej som SverigeDen danske politiske kulshytur virker her ganske immun over for paringvirkning fra den svenske politiske kultur (jfvidere kapitel 6 og 7)16

Dette behoslashver dog ikke at udelukke en lidt udvandet version af den svenske diskrimineringsombudsmand i Danmark ndash ogsaring paring relativt kort sigt Scenashyriet kan vaeligreat den nuvaeligrendeVK-regering mod slutningen af indevaeligrenshyde valgperiode oslashnsker at laeliggge afstand til DF og naeligrme sig midterpartierne Dette kan ske baringde for at tiltraeligkke midtervaeliglgeremen ogsaring for at laeliggge op til et samarbejde med midterpartierne i naeligste valgperiodeMan kan herved argumentere vi har nu nedskaringret antallet af flygtningeindvandrere til Danshymark til gengaeligld vil vi sikre de allerede tilflyttede mod diskriminering

Konklusionen er at selve sposlashrgsmaringlet om Danmark faringr en diskrimine-ringsombudsmand eller ej afhaelignger af en rent dansk dynamikIdeacuteen er imidshylertid svensk Og udfoslashrelsen af ideacuteen ndash hvis den realiseres ndash vil foregaring efter svensk forbillede ligesom med ombudsmanden i 1930rsquoerne og 1950rsquoerne

log i k og p sy kolog i

Eksemplet viser at der lige saring lidt i den naeligre som andre transnationaliserinshyger er tale om nogen automatikMen naringr fundamentale valg er truffet traeligkshyker de logisk ndash og psykologisk ndash nogle mindre fundamentale valg med sig Det er som med forskellige versioner af en skrivelsedet er lettere at rette i et forlaeligg (kladden) end at skrive fra bdquoscratchldquo paring blankt papir Herved bindes man imidlertid psykologisk til noget eksisterende som man saring forholder sig tilDette haeligmmer naturligvis fantasifuldhedenAgendaen i Danmark er ofte sat af det svenske fortilfaeliglde argumenterne for ndash og eventuelt imod ndash fremshyfoslashres med reference hertilDen der vil aeligndre i forlaeligggetmaring argumentere bdquoop ad bakkeldquo

N Aring R D E T N AElig R E K O M M E R ( E N D N U ) N AElig R M E R E

I tillaeligg til den naeligre transnationalisering forekommer faktisk endnu en type med sin egen dynamik som vi kan kalde den bdquomeget naeligreldquoDer taelignkes her paring de lokale transnationaliseringer der hver isaeligr er relevante for en geograshyfisk del af Danmark I praksis er der tale om to nemlig Oslashresundsregionen efter aringbningen af den faste forbindelse over Oslashresund 1 juli 2000 og region SoslashnderjyllandSchleswig fra 1997Vi vil her omtale dem beggemed saeligrligt

henblik paring deres koblinger til de danske politiske strukturerOgsaring dynamikshykernes eventuelle koblinger til tidligere behandlede dynamikker ndash EU og det naeligre ndash vil blive beroslashrt

oslash re sund sre g i one n

Med broen er det naeligre kommet (endnu) naeligrmere Der er foretaget et mega-eksperiment i naturlig stoslashrrelse hvad sker naringr transporttiden over Oslashresund i eacutet hug reduceres fra ca en time til ca ti minutter Dvshvad sker naringr afstand (naeligsten) forsvinder som beskyttende lag mellem danske og svenshyske aktoslashrer og politiske strukturer

Som paring de oslashvrige niveauer er der i stor udstraeligkning tale om politiske valg De fundamentale valg var selvsagt de danske og svenske regeringers beslutshyninger om bygning af broen Men baringde foslashr og efter disse var der en raeligkke inkrementelle beslutninger i begge lande saringvel nationalt som lokalt som kunne fremme eller haeligmme dynamikken i regionenDet kunne feks vaeligre harmonisering af lovgivningen mellem de to dele af regionenNaturligvis er der ndash hvis regionen bliver en bdquosuccesldquo ndash nogle selvforstaeligrkende mekanisshymer paring spilmen heller ikke i denne meget naeligre transnationalisering foreligshyger der nogen automatik

Oslashresundsdynamikken er naturligvis sammenvaeligvet med den nordiske skandinaviske transnationalisering bla i de politiskfolkelige forestillinger om det oslashnskelige i en samlet region der kan findes helt tilbage i det 19 aringrhundrede Der er ogsaring en EU-kobling idet regionen modtager stoslashtte fra EUrsquos interregprogram17 ndash selvom man efter dansk oslashnske af politiske grunde har undgaringet betegnelsen bdquoeuroregionldquo Den afgoslashrende dynamik har imidshylertid ligget i regionen ndash eller rettere de to beroslashrte lande For Danmarks vedkommende har dynamikken altovervejende vaeligret statslig Et vaeligsentligt regeringsincitament har vaeligret at haeligvde Koslashbenhavns position i Danmark Oslashstersoslashregionen og Europa (Jerneck 1999 162-163) Der er med andre ord tale om en klar national interesse at booste Danmarks hovedstad De danske subaktoslashrer ndash jf videre nedenfor ndash har derimod vaeligret paringfaldende traeligge og indifferente Paring svensk side har incitamentet overvejende vaeligret lokalt et oslashnske om at fremme erhvervsudviklingen i Malmoslash og Region Skaringne (saringvel som lokalestatslige trafikpolitiske hensyn har spillet ind) Stashyten har derimod vaeligret vaklende saringvel vedroslashrende uddelegering af ansvar til Region Skaringne som ved skabelsen af den transnationale region Bla har staten vaeligret tvivlende over for om Region Skaringnes udvikling var en trussel

mod andre subnationale regioner heriblandt Stockholm (Jerneck amp Sjoumllin 2000 192)

De politiske strukturer

Paring basis af de fundamentale beslutninger om at skabe regionen er der opstaringshyet et netvaeligrk af formelle og uformelle aktoslashrer (jf figur 43) Oslashresundskomite-en18 blev etableret i 1993 og er et transnationalt samarbejdsorgan mellem de to nationale subregionerKomiteens medlemmer er indirekte valgte politishykere ndash dvs udpeget fra andre organer ndash og begge stater har observatoslashrsta-tus19 Det er komiteens opgave at varetage regionens interesser i forhold til statslige og internationale myndigheder og at stimulere oslashkonomiskkulturel og social tilvaeligkst i regionen samt at administrere Interregmidler fra EU Komiteen knytter netvaeligrk mellem forskellige samarbejdspartnereDen har imidlertid begraelignset kompetence og mandatda medlemskab er frivilligt og beslutninger taget i komiteen ikke er bindende for medlemmerne Legitishymiteten ligger i evnen til at formidle ideacuteen om en Oslashresundsregion og igangsaeligtte projekter der kan integrereAf frygt for at underminere sig selv beslutter Komiteen kun med konsensus (om end vedtaeliggterne tillader beslutninger ved kvalificeret flertal) sager der kan forventes uenighed om tages ikke opHvis man besluttede uden konsensus ndash og den nationale rege-ring saring ikke fulgte beslutningen ndash ville komiteen have undermineret sin egen autoritet (Nyman 2001 46)Oslashresundskomiteen er meget lidt gennemsigtig og aringbendet er svaeligrt for den enkelte borger at se hvem der tager beslutninshygerne (ibid62)Komiteen goslashr en del for at skabe folkelig opbakning gennem kultur og informationmen ikke gennem demokratisk aringbenhed om egne beslutningsprocesserOslashresundskomiteen anses af mange aktoslashrer som vigtig men ikke som et udtryk for politisk lederskab i regionsbygningsprocessen (ibid 51)Den er en netvaeligrksskabende politisk platformmen ikke en selvshystaeligndig aktoslashr

Region Skaringne (jf figur 43) blev skabt i 1999 som resultat af en debat om kompetencefordeling mellem lokalt regionalt og centralt niveau i Sverige Siden 1997 havde ansvaret for de regionale udviklingssposlashrgsmaringl vaeligret uddelegeret til Skaringnes politikere i en forsoslashgsordning Formaringlet var at sikre indbyggerne stoslashrre indflydelse paring disse sposlashrgsmaringl ved at behandle dem samshylet for hele SkaringneDer er nu direkte valg til bdquoregionsfullmaumlktigeldquo med saeligde i Kristianstad Initiativet til udviklingen kom nedefra dvs fra amts- og komshymunalpolitikere i Malmoumlhus og Kristianstad Laumln Der synes at vaeligre et taeligt

F I G U R 4 3

Organisationsdiagram over hovedaktoslashrerne i Oslashresundsregionen

Oslashresundsshykomiteen

Den danske stat

Den svenske stat

Region Skaringne (direkte valgt)

HUR (indirekte valgt)

Bornholms Storstroslashms og Vestsjaeligllands

Helsingborg stad

Malmouml stad

Roskilde Koslashbenhavns og

Frederiksborg Amt Frederiksberg og

Koslashbenhavns Kommune

Landskrona

Aktoslashren er direkte repraeligsenteret

Aktoslashren har observatoslashrstatus

forhold til baglandet og en betydelig folkelig opbakningDer findes dog en indre splittelse i regionen mellem det nordoslashstlige Skaringneder efter decentrashyliseringen har en forventning om et mere selvstaeligndigt Skaringnemens byerne ved Oslashresund har en forventning om at blive en integreret del af en Oslashreshysundsregion (Oslashresundsnyt 5 juli 2000) Oslashresundsregionen ses som en sikshyring af Region Skaringnes position i Sverige (Nyman 2001 11)

Hovedstadens Udviklingsraringd HUR er et indirekte valgt organ med repraeligshysentanter fra de relevante kommuner og amter (jf figur 43) HUR blev skabt i 2000 for at forenkle og effektivisere lokaleregionale strukturer i omraringdet samt at koordinere og varetage opgaver i relation til Oslashresundssamshyarbejdet Der har traditionelt vaeligret staeligrk modstand mod regionssamordshyning i hovedstadsregionen der har vaeligret for mange vested interests i den eksisterende strukturTil forskel fra Skaringne er det derfor den danske stat som har vaeligret mest engageret i at skabe den subnationale region Paradoksalt nok presser man altsaring paring ovenfra for at skabe bottom-up-processer (ibid12)

Derfor har HUR et taeligt forhold til den danske stat som ogsaring har fastsat Raringdets opgaver ved lov Et problem ved HUR ud fra et Oslashresundsperspekshytiver at den som nyetableret organisation har nok at goslashre med at tackle proshyblemer inden for eget omraringde Fokus ligger paring HURrsquos egen region Oslashreshysundsregionen gives ikke samme vaeliggt som i Region Skaringne (ibid) Raringdet har rigeligt med finansielle ressourcer i forhold til Region Skaringne men anvender dem ndash paring grund af den ringe vaeliggtning af Oslashresundsregionen ndash i begraelignset omfang der

I den daglige bureaukratisk-politiske tilpasning af detaljer finder vi ogsaring gang paring gang broderparten af traeliggheden paring den koslashbenhavnske side I hver enkelt situation kan det virke som en tilfaeligldighed skilte der anviser trafishykanter vejen ud af Koslashbenhavn mod Malmoslash maring ikke saeligttes op i oslashnsket omfang (bdquosaring skulle vi jo ogsaring markere vejen til feksRoskildeldquo) skiltningen i Malmoslash mod Koslashbenhavn er derimod rigelig Den dansk-svenske buslinje mellem Koslashbenhavn og MalmoslashLund har 16 centralt placerede stoppesteder paring den skaringnske side I Koslashbenhavn maring den imidlertid kun standse ved DGIshybyenhvor faring svenskere har aeligrinde (bdquoda det er en fjernbusruteldquoUrban2maj 2002) Svenske taxachauffoslashrer maring ikke tage kunder op i Koslashbenhavnmens det omvendte er OKSvensk bdquostort koslashrekortldquo gaeliglder ikke i Danmarkmens det omvendte er OK Man kan derfor ikke bo i Sverige og vaeligre ansat som buschauffoslashr i Danmark Listen kunne goslashres lang Forklaringen paring dette asymmetriske moslashnster vender vi straks tilbage til

Sammenfatning og forklaring

Regionen har vaeligret opmuntret af det nordiske (ideologisk) og af EU (oslashkoshynomisk)Men dynamikken har ligget i de to involverede stater Det grundshylaeligggende incitament til regionen har fra dansk side vaeligret den nationale interesse i at styrke Danmarks hovedstadFra svensk side har det hovedsageshylig vaeligret lokalt at fremme erhvervsudviklingen i MalmoslashSkaringne Denne forskel er eacuten blandt flere asymmetrier i det samlede billede

Oslashresundskomiteen er en platform et forum snarere end en selvstaeligndig aktoslashr Efter pres bdquobottom-upldquo gik man paring den svenske side hurtigt i gang med at tilpasse sine strukturer til den nye situation Region Skaringne ndash med direkte valg ndash var udtryk for en vidtgaringende decentraliseringParing den danske side var traeliggheden langt stoslashrre Man kom sent i gang med en administrativ tilpasning (HUR indirekte valgt) ndash og kun efter statsligt pres bdquotop downldquo Dette skyldtes dels nogle bdquovested interestsldquo i den bestaringende struktur men

ogsaring det faktum at Oslashresund fylder meget mindre i politikernes overvejelser paring den koslashbenhavnske end paring den skaringnske side

Dette bringer os til endnu en asymmetri interessen for regionen er langt stoslashrre i SkaringneMalmoslash end i KoslashbenhavnEn indikator paring dette er rejseaktishyviteten jf figur 44

Som udtrykt af en dansk minister bdquoDanskerne rejser ikke naeligr saring meget til Sverige som vi havde regnet med Svenskerne rejser til Danmark som beregnetldquo(i 20) Ifoslashlge Erhvervslivets Oslashresundsindeks 2002 er bdquoden svenske del ud fra deres forudsaeligtninger og udgangspunkt fortsat hellip mere orienteret mod den danske side end omvendtldquo20 Det asymmetriske interessemoslashnster gaeliglder i oslashvrigt baringde folkeligt og mediemaeligssigt21 samt ndash som en afspejling heraf ndash politisk-administrativt22 Med andre ordkoslashbenhavnernes manglende interesse for regionen bevirker at der ikke er noget pres paring danske myndigshyheder for at overvinde den bdquonaturligeldquo bureaukratiske traeligghed og prioritere regionen i de mange detaljesposlashrgsmaringlder hele tiden opstaringr (jfeksemplerne ovenfor)

F I G U R 4 4

Kontakt med den anden side af Sundet rejser (pct)

0 sep 2000 dec 2000 marts 2001 juni 2001 sep 2001 dec 2001

Skaringne Sjaeliglland

Kilde ldquoOslashresundsintegrationsindexrdquo 1000 telefoninterviews dec 2001 rdquoHar De paring noget tidspunkt i de seneste tre maringneder rejst til DanmarkSverigerdquo Research (wwwrbmabse) og IFKA (wwwifkadk)

Alt dette skyldes endnu en asymmetri den mellem en hovedstad og en proshyvinsby Med den arrogance og selvtilstraeligkkelighed der kendetegner de fleshyste hovedstaeligder er det naturligvis vanskeligt for Malmoslash at konkurrere om det koslashbenhavnske opmaeligrksomhedsfelt23 Dette er imidlertid som vi skal vende tilbage til i forbindelse med tese 3c (kapitel 6) naeligppe den eneste forshyklaring

re g i on s oslash nde r j y l land sc h le sw i g

Det graelignseoverskridende samarbejde i omraringdet har stille og roligt udviklet sig siden 1950rsquoerne I 1997 fik denne udvikling saring en formel overbygning i form af en RegionParing dens hjemmeside kan laeligses

Graelignser overskrides ved praktisk samarbejdeAftalen om etablering af Region SoslashnderjyllandSchleswig bygger paring aringrtiers pragmatisk samarbejde mellem mange forskellige aktoslashrer paring dansk og tysk side som loslashste en raeligkke enkeltsager En forbilledlig mindretalspolitik har oslashget tilliden mellem nabolandene hellip Dette har skabt voksende tillid til et institutionaliseret samarbejde mellem parterne (wwwregiondk)

Den 6maj 1997 stemte det soslashnderjyske amtsraringdmed 24 stemmer mod fem for at oprette Euroregion SchleswigSlesvig (som skabelsen hed paring dette tidsshypunkt)Det ideacutemaeligssige grundlag for samarbejdet og udviklingen i regionen udgoslashres af Det Europaeligiske Charter for Graelignseregioner og Graelignseoverskridende Regioner (fra 1995)EU og Interreg spiller en betydelig rolle for det regionale samarbejde i graelignseregioner uanset om samarbejdet er formelt eller ej og uanset om det benytter sig af Euro-navnet eller ej (jf ogsaring Oslashresundsregioshynen)Euroregioner har ingen juridisk kompetence med betydning for borshygernes og virksomhedernes liv Deres oslashkonomiske muligheder begraelignser sig til smaring medlemsbidrag og nationale tilskud samt til Interregmidler fra EU

Den soslashnderjyske region havde ikke som Oslashresund en spektakulaeligr bro eller tilsvarende infrastruktur som igangsaeligtterAlligevel er princippet det samme at man ndash om end i mindre maringlestok ndash vil fremme mobiliteten paring tvaeligrs af graelignsen Inden for omraringder som uddannelse arbejdsmarkedkultur og forshyvaltning oslashnsker man at harmonisere reglerder haeligmmer graelignsemobiliteten Det oslashverste beslutningsorgan er Regionalraringdetder bestaringr af 21 medlemmer fra hver side (jf figur 45) Hver side traeligffer selv beslutning om delegatioshynens sammensaeligtningTil deltagelse i raringdsmoslashder tildeles to observatoslashrposter

F I G U R 4 5

Organisationsdiagram over hovedaktoslashrerne i Region SoslashnderjyllandSchleswig

Regionalraringdet Stadt

Flensburg

Kreis Nordfriesland

Kreis Schleswig-Flensburg

Soslashnderjyllands Amt

Den danske stat

Landdagen i Kiel

til Folketinget og to til Landdagen i Kiel Der vaeliglges to formaelignd ndash eacuten fra hver sideDer nedsaeligttes en ottemands bestyrelse (fire fra hver side)Regioshynalraringdets formaelignd er samtidigt formaelignd for bestyrelsen Som en af dens opgaver skal Regionalraringdet repraeligsentere regionen udadtil

Den nationale modstand

Diskussionsfolderen bdquoHvor garingr graelignsenldquo fra Soslashnderjyllands Amtsraringd (januar 1997)der praeligsenterede den ny regionblev startskuddet til en opheshydet debat og kraftig modstand mod planerneModstanden var et rent dansk faelignomen (Oslashstergaringrd 1997) Jydske Vestkysten maringtte feks dagligt trykke treshyfire ekstrasider med laeligserbreve (Villemoes 2000a) Ulovlige midler som truslerhaeligrvaeligrkdaeligkafbraelignding osvblev taget i brugGraeligsrodsbevaeliggelsen Soslashnderjyllandskomiteen blev dannet som et forum for modstanden og stod sammen med andre bag arrangementet 10maj hvor 2-3000 ndash inspireret af balterne ndash dannede en menneskekaeligde langs graelignsen (og med ryggen vendt) mod Tyskland under afsyngelse af faeligdrelandssange Det nationale element i modstanden var umiskendeligt

hellip naringr nogen begynder at skrue haeligngslerne af doslashrene til vort hjem forshysvarer vi os Et hjem er det eneste sted man kan komme og garing uden man skal give grunde hellip Men naringr nogen vil oploslashse mit hjem det selvfoslashlgelishyge diskuterer jeg ikke mere men siger nej og forsvarer mig For saring er jeg truet paring det mest selvfoslashlgelige af alt det som jeg slet ikke skal begrunde for det er grunden under alt andet hellip Man begrunder ikke at man vil beholde sit hjem hellip Hvis vi i dag vender ryggen mod syd er det ikke af frygt for en fjende derfra Det er fordi vi vender fronten mod dem af vore egne (unionspolitikerne) der vil oploslashse vort hjem (Sten Vedstesen fra tale ved graelignsearrangementet 10 juli 1997)

Med det sidste er forbindelsen knyttet til EU-modstandenOslashjensynlig frygshytede mangeat regionsdannelsen var foslashrste skridt paring vejen mod en afskaffelse af den statsretslige graelignse fra 1920 ndash som et naturligt led i den europaeligiske integrationNogle frygtede at Regionalraringdet ville betyde tysk kompetence paring dansk grundNogle mener ligefremat der er tale om en ny bdquotyskerkursldquo efter Tysklands genforening ndash hvor Danmark igen som 1870-1945 optraeligder med stor forsigtighed og helst efterkommer oslashnsker fra tysk sideAmtsborgshymester Kresten Phillipsen euroregionens mest markante fortaler paring dansk sideblev beskyldt for at vaeligre udansk og hemmelig agent for KohlDe tyske og danske mindretal paring begge sider bidrog stort set ikke til polemikkenmen soslashgte at nedtrappe og formilde spaeligndingerne

Fra politisk side fik man paring denne baggrund travlt med at nedtone betydshyningen af regionsformaliseringenDen soslashnderjyske amtsborgmester Kresten Phillipsen forsikrede flere gange op til vedtagelsen befolkningen om at regionen ikke ville faring den store betydning()24 Paring dansk initiativ fik man efterfoslashlgende aeligndret regionens navn fra Euroregion Slesvig til Region SoslashndershyjyllandSchleswigHerved undgik man EU-associationen og fik samtidig det paeligredanske bdquoSoslashnderjyllandldquo bragt indAmtsraringdet udsendte en ny pjece denne gang med den beroligende titel bdquoGraelignsen ligger fastldquo (juni 1997)

Regionalraringdets selverkendelse

Paring denne maringde var den danske del af Regionalraringdet bragt i defensiven ndash og herved ogsaring Raringdet som helhed Herved blev ogsaring stoslashtterne utilfredse Regionalraringdet blev beskyldt for at have karakter af et EU-ritual og en lobshybyinstitution uden handlekraft da det trods gode intentioner var smaringt med handlekraften og resultaterne (Loslashnborg 1999) Selv Kresten Phillipsen maringtshyte medgive at Regionalraringdet nok naeligppe kunne karakteriseres som et egentligt regionalt kraftcentrum men derimod som inspirator for lokale

myndigheder og organisationer paring begge sider (ibid) Regionalraringdet evaluerer hvert tredje aringr sin egen virksomhedDen foslashrste

evaluering (15marts 2000) bar praeligg af at regionsdannelsen foregaringr bdquoop ad bakkeldquoRaringdet var i forsvarspositionMan mente at have bidraget positivt til opnaringelsen af de fastlagte maringl Der havde imidlertid vaeligret kritik af Raringdets demokratiske legitimitet det anfoslashrtes hertil at der modsat var mange der oslashnskede Raringdet som et rent teknokratisk organAltsaring blev Raringdet i sin nuvaeligshyrende udformning et tilfredsstillende kompromisUnder evalueringen af de strukturelle mangler diskuteredesom Raringdet skulle goslashres mindre

En lille overskuelig kreds ville i hoslashjere grad medvirke til at der skabes uformelle kontakter mellem regionalraringdsmedlemmerne hvilket er vigshytigt for at regionen kan vokse sammen Regionalraringdets manglende beslutningskompetence kan betragtes som en funktionel mangelhellip Da overdragelsen af kompetence i Danmark ndash specielt i Soslashnderjylland ndash til andre instanser end de nationale er et politisk meget omstridt emne maring denne mulighed for at give Regionalraringdet en hoslashjere status lades ude af betragtning (wwwregiondk)

Man opgav altsaring en formel styrkelse af raringdet fordi det var for kontroversielt og forsoslashgte derfor at styrke det uformelt (men trods alt eksplicit) Og konshyklusionen paring evalueringen

Uanset de svagheder der kan konstateres i den nuvaeligrende struktur og den valgte arbejdsform er der ikke noget alternativ til det graelignseovershyskridende samarbejde i Region SoslashnderjyllandSchleswig Derfor fortshysaeligttes samarbejdet (ibid)

Alt i alt en noget desillusioneret konstateringder vidner omat det ikke har vaeligret nogen let start

Problemer med forskellige strukturelle barrierer ndash forskellige beskatningsshyforhold sygeforsikring contra sygesikring forsikringsbaserede pensionsordshyninger over for skattefinansieret pension samt forskellige overenskomstforshyhold ndash ville vaeligre oplagte emner for Raringdets virksomhedForestillinger om at Regionalraringdet skulle garing aktivt ind og loslashse saringdanne problemerblev imidlershytid afvist ved dets moslashde i marts 1999 (Loslashnborg 1999)Moslashdet fastslog at inishytiativer til loslashsning ikke kan forventes direkte fra Regionalraringdet ndash paring trods af feks 15 pct arbejdsloslashse umiddelbart syd for graelignsen og arbejdskraftmangel nord for Medlemmer af Regionalraringdet forsvarede sig med at der maringtte vaeligre tale om misforstaringelser hvis der var forventninger til Raringdet som andet

og mere end igangsaeligtter og finansieringsnoslashgle for andre myndigheder og organisationer

Dynamikken i denne transnationalisering er ndash hvis man kan tale om dynashymik overhovedet ndash af lokal artDer er intet dansk statsligt lokomotiv involshyveretBaringde nord og syd for graelignsen har man foslashlt sig forfordelt af de respekshytive hoslashjere myndigheder (Oslashstergaringrd 1997)Maringske har EUrsquos opmuntring og oslashkonomiske stoslashtte til graelignseregioner ogsaring spillet ind men EU-stoslashtten modtog man faktisk ogsaring foslashr regionsdannelsen

Det lokale incitament i regionen til at fremme erhvervsudviklingen genshynem oslashget graelignsemobilitet har tilsyneladende vaeligret nogenlunde symmeshytrisk fordelt blandt politikere nord og syd for graelignsen Mindretallene paring begge sider maringtte formodes at faring udbytte af oslashgede kontakter Modstanden har derimod ndash for at sige det mildt ndash vaeligret asymmetrisk fordeltden har fakshytisk vaeligret et rent dansk faelignomen Den bygger paring frygten for en gradvis udviskning af den dansk-tyske graelignse ndash en frygt som skyldes angsten for det store Tysklandherunder det historisk betingede modsaeligtningsforhold melshylem dansk og tysk i graelignselandet (1864 1940-45mv)25 Den EU-retorik der har omgaeligrdet regionen passer som fod i hose til efterkrigstidens tyske euro-eufori ndash men den skurrer slemt i de fleste danske oslashrer hvor nationalshystaten er hellig (jf kapitel 6) Modstanden som ogsaring blev naeligret fra anti-EU grupper i det oslashvrige Danmarkkom tilsyneladende ndash i hvert fald i sin intenshysitet ndash som en overraskelse for de initiativtagende politikere Resultatet var imidlertid at de danske politikere blev naeligsten handlingslammede i forhold til regionen enhver dynamik forsvandt paring dansk side ndash og dermed ogsaring i regionsinitiativet som helhed26 Det gav sig i foslashrste omgang udslag i den naeligvnte navneaeligndring og dernaeligst fortloslashbende i bagatelliseringer og benaeliggshytelser af regionens betydningBemaeligrk ogsaring den endnu stoslashrre forsigtighed end vedroslashrende Oslashresundskomiteen her er der to formaelignd samtidig ndash der for alle tilfaeligldes skyld kan holde hinanden i skak Den danske relation og afstandtagen til henholdsvis bdquodet tyskeldquo og bdquodet svenskskaringnskeldquo er som det turde vaeligre fremgaringet vidt forskellig vi vender i kapitel 6 tilbage til hvordan og hvorfor

note r

1 Om skandinavismens oprindelse som andet og mere end skaringltaler jf Hvidt (1994) Her gives et indtryk af dens mangfoldige netvaeligrk og praktiske resultater feks moslashntunionen () fra 1875Tesen i naeligvnte artikel er at skandinavismen ndash modsat den almindelige antagelse om et bdquosort hulldquo ndash faringr en opblomstr ing efter nederlaget i 1864Vel at maeligrke ikke som politisk projektmen decentralt som graeligsrodsbevaeliggelse

2 En lille indikator herparing ndash vigtig i sin symbolik ndash var aeligndringen i dansk retskrivning fra gotiske til latinske bogstaver fra aa til aring og at stave navneord med smaringtAlle tre aeligndringer gik i bdquosvenskldquo retning og imod den tyskpraeliggede danske retskrivning en arv fra helstaten (Hvidt 1994 299) AEligndringerne praktiseredes i grundtvigianske og liberale kredse allerede i 1870rsquoerne om end de foslashrst blev bdquolegaliseretldquo efter anden verdenskrig

3 Det er naturligvis ingen naturlov at denne form for relation udgoslashr en bdquonaboiseshyringldquo Isaeligr for stormagter kan det vaeligre anderledes jf feks Storbritanniens bdquospecial relationshipldquo med Commonwealthlandene

4 Paring EF-plan er det omvendt (jf kapitel 3) foslashrst staeligrke institutioner (1957) dernaeligst en gradvis transnationaliser ing Paring det bdquomeget naeligreldquo plan synes dynamikken hovedsagelig at vaeligre politisk-oslashkonomisk jf nedenfor

5 Jf Sundelius (1978 106) Karvonen (1981) eller Sahlin-Andersson (2001 49-50) 6 I en studie af New Public Management og dens diffusion mellem lande fremhaeligver

Sahlin-Andersson (2001 49) sprog- og kulturligheder som diffusionsfremmende ndash saringvel som vane (= at senderlandet er blevet efterlignet tidligere) Jf ogsaring Larsen (2001 181) bdquoForutgaringende kjennskap til og utstrakt kontakt med enheter i de andre nordiske lands forvaltninger gjoslashr det foslashlgelig naeligrliggende aring hente forbilder eller ideer om hvordan virksomheten skal drives fra disseldquo

7 En stor del af diffusionen formidles gennem EUrsquos institutionelle maskineri Her er fokus imidlertid paring dens oprindelseslande Der ses bort fra Faeligroslasherne og Groslashnland i opgoslashrelsen da vi kun medtager folkeretsligt selvstaeligndige landestater

8 Jf ogsaring tabel 610 (ibid 182) der viser hvilke lande forvaltningsenhederne oftest henter forbilleder fra

9 Om begrebet foregangsland og Danmarks muligheder som saringdant jf afsnittet bdquoDanmark som foregangslandldquo i kapitel 6

10 Helt saring let som det lyder er det dog ikke Der er det kildeproblem isaeligr for historisk diffusion at diffusion normalt ikke er noget politikerne skilter med bagefter Det lyder bedre at sige bdquodet var noget vi selv fandt paringldquo frem for at vi bare efterlignede et bestemt udenlandsk forbillede Det vidner om stoslashrre dristighed og fantasifuldshyhed Derfor maring man som analytiker ndash hvis man vil sandsynliggoslashre diffusion ndash som regel garing tilbage til samtidens kilder og se hvordan forslaget blev legitimeret af dets tilhaeligngere

11 Eller rettere sagt forhaling for at udtrykke det direkte (i 23) Kommissionen spillede paring at den ophidsede stemning umiddelbart efter besaeligttelsen gradvist ville koslashlnes ndash hvilket ogsaring skete

12 Det er ikke klargjort om der er foregaringet konkrete droslashftelser mellem radikale politishykere og deres svenske kolleger

13 Som eksempel kan fremhaeligves Nordisk Administrativt Forbund (med roslashdder tilbage til tiden efter foslashrste verdenskrig) hvor nordiske embedsmaelignd kan moslashdes med deres bdquoopposite numbersldquo Professor Nils Herlitz omtalt ovenfor var i en aringrraeligkke forshymand for forbundet (i 23)

14 Baringde i Danmark og Norge henvises typisk til svensk forskning om emnet 15 Et samfund med etniske minoritetsrettigheder flere i princippet ligeberettigede

kulturer mv Jf videre kapitel 6 tese 3a og 4 16 Noget andet er som det vil blive argumenteret i kapitel 6 (tese 4) at udviklingen paring

et tidspunkt vil bevirke at Danmark bliver et multietnisk samfund uanset den danshyske regerings partifarve Den kan kun fremskynde eller forsinke tidspunktet

17 Interregprogrammet er en del af EUrsquos strukturfonde Maringlet med programmet er at fremme graelignseoverskridende samarbejde i Europa Oslashresundsregionen er unik blandt europaeligiske graelignseregioner ved at rumme en hovedstad

18 I 1991 efter brobeslutningen blev en arbejdsgruppe nedsat der skulle udtaelignke ramshymerne for en ny og mere politisk gennemslagskraftig transnational organisation der kunne loslashse konkrete problemer omkring Oslashresundsregionens udvikling I 1993 erstattede Oslashresundskomiteen de eksisterende samarbejdsorganer

19 Der er 32 indirekte valgte politikere og lige saring mange suppleanter Der er 50 pct danske og 50 pct svenske medlemmer

20 58 vs 55 paring et indeks til 100 Rapport udarbejdet for Oslashresund Industri amp Handelskamshymare maj 2002 af bdquoCopenhagen Economics amp Inregialdquo

21 Som illustration heraf kan henvises til en sammenligning af daeligkningen af regionens bdquoanden sideldquo i henholdsvis Sydnytt og TV Lorry En kvantitativ opgoslashrelse ville forshymodentlig vaeligre instruktiv Jf ogsaring BT 16 april 2001 bdquoVi gider ikke Sverigeldquo

22 En dansk minister (i 20) udtaler apropos den svenske handelsminister Leif Pagrotshyskys kritik af Danmark for at vaeligre en barriere for yderligere integration bdquoDanmark er ikke nogen barriere men der er ikke det pres i Danmark for at goslashre mere hellip [dvs som i Sverige] hellip i Sverige er de vaeligldig optaget af de her sposlashrgsmaringl hellip i Danmark er folk floslashjtende ligegladeldquo

23 Et modargument her vil vaeligre asymmetrien i skaringnsksmaringlaumlndsk favoslashr vis-a-vis Sjaeliglshyland naringr det drejer sig om naturoplevelser fr iluftsliv (feks skisportsanlaeligg) og rekreation Det hedder i Oslashresundsintegrationsindex december 2001 (Oslashresund Netshywork) bdquoDet er oplagt at de [sjaeligllaelignderne] mangler viden om saringvel svenske naturshyog kulturvaeligrdier som de mange fordelagtige indkoslashbsmulighederldquo[den faldende svenske krone i 2001] Man kunne maringske tilfoslashje manglende interesse og prioriteshyring blandt den generelle overload af tilbud

24 Jf med tilsvarende beroligelsesformuleringer vedroslashrende europaeligisk integration eller tilgang af flygtningeindvandrere til Danmark

25 Om forholdet dansk-tysk herunder det danske tyskerhad se Henningsen (1992) eller Tine Eiby bdquoDen evige skurkldquo Weekendavisen 24-30 marts 2000

26 Dette er naturligvis vores egen vurdering Den ses sjaeligldent i den offentlige debat om regionen Regionalraringdets medlemmer vil naturligvis af prestigemaeligssige grunde vaeligre utilboslashjelige til at formulere sig saringdan offentligt Modstanderne vil heller ikke idet de jo herved risikerer at overfloslashdiggoslashre deres egen organisation og aktivitet

kap i te l 5

DA N M A R K M Oslash D E R T R A N S N AT I O N AshyL I S E R I N G E N S E K S C A S E S

han s mour i tz e n kaj sa j i noe pet te r s s on kar ste n sk jal m og dav i d mun i s z e pe rn i c k

Transnationaliseringen forstarings som afgraelignset i kapitel 1 som en samlebetegshynelse for globaliseringeneuropaeligiseringen og den naeligre transnationalisering I dette og det foslashlgende kapitel er emnet Danmarks moslashde med transnationashyliseringen i dens forskellige afskygningerDette moslashde belyses foslashrst empirisk (kapitel 5)dernaeligst teoretisk (kapitel 6)

Det empiriske udgoslashres af seks udfoslashrlige casesDet de skal illustrere ndash og dermed har til faeliglles ndash er Danmarks moslashde med transnationaliseringen De knytter an til de sagomraringde-kategoriervi har identificeret i kapitel 1

bull at transportere menneskergenstande Danmark over for menneskeglobaliseringen asyl og indvandring med saeligrligt henblik paring familiesammenfoslashringog DanmarkEU paring handelsomraringdet iWTO

bull force majeure DanmarkEU over for miljoslashglobaliseringen Kyoto-processen

bull at kommunikere DanmarkEU paring massekommunikationsomraringdet EUrsquos bdquoTv uden graelignserldquo ndash direktivog Danmark over for valutaspekulationenOslashMUrsquoen som skjold og udfordring

Hertil kommer et case vedroslashrende den naeligre transnationalisering Naringr det naeligre kommer (endnu) naeligrmere sagen om storcentre i Oslashresundsshyregionen

Case-resultaterne bruges paring linje med anden empiri ved tese-afproslashvninshygerne i kapitel 6

D A N M A R K O V E R F O R M E N N E S K E G L O B A L I S E R I N G E N A S Y L O G I N D V A N D R I N G M E D S AElig R L I G T H E N B L I K

P Aring F A M I L I E S A M M E N F Oslash R I N G I

Menneskeglobaliseringen som beskrevet i kapitel 1 har lagt et ekstra befolkshyningspres paring Europa Europas status som baringde bdquosikker havnldquo for flygtninge ramt af voldelige konflikter i andre regioner og oslashkonomisksocial magnet i forhold til fattigere regioner indebaeligrer at Europa er udsat for et ydre befolkningspres

f lyg t n i ng e

Med hensyn til asyl er den overordnede problemstilling paring EU-niveau at EU-landene modtager langt flere asylansoslashgninger end der er politisk vilje til at imoslashdekomme Op gennem 1980rsquoerne havde dette pres resulteret i et bdquoraeligs mod bundenldquohvor de europaeligiske lande hver for sig forsoslashgte at stramshyme deres udlaeligndingepolitik for derved at mindske incitamentet til at soslashge asyl i det paringgaeligldende landResultatet blev en raeligkke successive stramninger hvor sorteper blev sendt videre til nabolandene som saring igen reagerede med nationale stramninger for ikke at fremstaring som asylmagneterForhandlingerne paring EU-niveau har som konsekvens heraf overvejende haft karakter af bdquobelejshyredeldquo nationale regeringers forsoslashg paring at finde et modsvar dels paring flygtningeshynes voksende antal dels paring det oslashmfindtlige sposlashrgsmaringl om flygtningenes forshydeling i EU (eventuelle faeliglles regler for asyl og indvandring)Et af de foslashrste konkrete EU-initiativer var nedsaeligttelsen af den immigrations- ad hoc grupshype som skulle bane vej for fri bevaeliggelighed i EF som besluttet i Faeligllesakten fra 1986 Et centralt element i gruppens arbejde var koordination af de nationale regler for tildeling af asyl- og flygtningestatus I en koordinationsshygruppe vedtog man det saringkaldte Palma-dokument i juni 1989 med de mest noslashdvendige faeliglles tiltag accept af enslydende internationale forpligtelser med hensyn til asyl bestemmelser om hvilket land der er ansvarligt for asylshybehandlingenprocedurer for klart ubegrundede asylansoslashgninger og regler for asylansoslashgeres fri bevaeliggelighedDisse elementer blev efterfoslashlgende hjoslashrshynestenen i den saringkaldte Dublin-konvention som tiltraringdtes af 11 EF-lande i 1990og senere af Danmark i 1991Oslashstrig og Sverige tiltraringdte i 1997 og Fin-land i 1998 Paring trods af at Dublin-konventionen indholdsmaeligssigt afspejlede EF-landenes behov for koordination er konventionen ikke EF-lovgivning men forankret i international ret ndash og saringledes formmaeligssigt ikke et instrument for faeligllesskabslovgivningenImplementeringen paringhvilede saringledes de enkelte

medlemslande hvilket havde som konsekvens at samarbejdet stod naeligsten stille op gennem 1990rsquoerne

Accentueret af et stigende antal migrationsskabende krige og konflikter saringvel inden for Europa (navnlig i Bosnien og Kosovo) som fjernereliggende (feks i Irak Iran Palaeligstina KurdistanAlgeriet og Somalia) nedsatte EU i 1998 en bdquoArbejdsgruppe paring Hoslashjt Niveau for Asyl og Indvandringldquo (HLWG) Den havde til opgave at finde en koordineret tilgang til asyl- og indvandringsproblemerne i EUResultatet af gruppens arbejde inkl handshylingsplaner blev senere fremlagt for EUrsquos udenrigsministre umiddelbart foslashr Det Europaeligiske Raringds moslashde i Tampere (Finland) 15-16 oktober 1999Det kom til at danne baggrund for EUrsquos strategi herunder koordinationen med bla UNHCR De Forenede Nationers Flygtningehoslashjkommissariat (Udlaeligndingestyrelsen 1999 29)

En yderligere styrkelse af initiativerne med henblik paring at koordinere EUshylandenes udlaeligndingepolitik kom til udtryk i Prodi-kommissionens etableshyring af et generaldirektorat for Retlige og IndreAnliggender i 1999der erstattede den tidligere task force fra 1992 Samtidig blev kommissionen bemyndiget til at lave et scoreboard som loslashbende kunne overvaringge udviklingen og impleshymenteringen af blaTampere-initiativerne

Grundet omraringdets politisk foslashlsomme karakter og medlemslandenes deraf foslashlgende uvilje mod at goslashre det til faeligllesskabspolitik er dette politikomraringde stadig langt overvejende intergovernmentalt reguleretSelvom soslashjlespringet2

har til hensigt at oslashge faeligllesskabspraeligget ndash blaved at give Kommissionen initia-tivmonopol fra maj 2004 ndash er det endnu uvisthvilke beslutningsprocedurer der vil blive taget i anvendelse og paring hvilke naeligrmere specificerede omraringder

En tredje ubekendt faktor er fleksibilitetsprincippet som muligvis aringbner for et forstaeligrket samarbejde om immigrationssposlashrgsmaringldog uden deltagelshyse af Danmark Storbritannien og Irland som har valgt at staring udenfor Med hensyn til fordelingen af asylansoslashgere og dermed de enkelte landes incitashyment til en faeliglles loslashsning (eller free-riding) ogsaring paring dette foslashlsomme omraringde saring er der ganske stor forskel paring antallet af asylansoslashgere i de enkelte EU-lande Som det fremgaringr af nedenstaringende tabel 51 har lande som HollandTyskshyland Danmark Sverige og Oslashstrig modtaget en forholdsvis stor del af det samlede antal asylansoslashgningermens lande som ItalienGraeligkenland Irland og Portugal kun har modtaget meget faring asylansoslashgningerDisse tal reflekterer naturligvis de komplekse aringrsager til flygtninges valg af asylland herunder asylregler geografi oslashkonomi og tilstedevaeligrelsen af etablerede kolonier af landsmaelignd

T A B E L 5 1

Asylansoslashgninger i EU-landene 1985-1999

L A N D A S Y L A N S Oslash G N I N G E R 1 9 8 5 - 1 9 9 9 P E R C A P I T A

Oslashstrig 194150 0024

Belgien 212519 0021

Danmark 154660 0029

Finland 19440 0004

Frankrig 475510 0008

Graeligkenland 48590 0005

Holland 367900 0023

Irland 18350 0005

Italien 115820 0002

Luxembourg 5700 0013

Portugal 6870 0001

Spanien 99280 0003

Sverige 342690 0039

Tyskland 2334850 0028

Total 4799029 0013

Kilde Udlaeligndingestyrelsen

i ndvandre re

Med hensyn til indvandring staringr EU over for et lignende migrationspres som dog adskiller sig fra flygtningeproblematikken ved at vaeligre koblet op paring en konkret politisk proces (EU-udvidelsen) Som foslashlge heraf er den regioshynalt afgraelignset Den er ogsaring reguleret ud fra andre kriterier end behovet for at sikre mennesker international beskyttelse navnlig kriterier i relation til arbejdsmarkedets eftersposlashrgsel paring arbejdskraft og den generelle vilje til at modtage folk af udenlandsk herkomst

Indvandringsdimensionen i relation til udvidelsen relaterer sig til det for-hold at borgerne i de oslashst- og centraleuropaeligiske kandidatlande ved en udvishydelse vil faring status af EU-borgere og dermed ret til paring lige vilkaringr at nyde godt af den frie bevaeliggelighedTysklands og Oslashstrigs insisteren paring specielle syvaringrige overgangsperioder for de nye medlemslandes statsborgeres ret til at arbejde i EU skal ses paring baggrund afat netop disse to lande af blageografiske grunde kan forvente et specielt indvandringspres

EUrsquos generelle stoslashtte til kandidatlandenes oslashkonomiskepolitiske og sociale fremskridt er til dels motiveret i oslashnsket om at afkorte catch-up-processens varighed ndash den tid det vil tage at indhente eller mindske de nuvaeligrende EUshylandes velstandsforspring Herved haringber man at mindske incitamentet til migration Inddrages medlemsstaternes bilaterale stoslashtte til kandidatlandene vil det fremgaring at afstandsfaktoren er relevant i denne sammenhaeligng De enkelte EU-lande har en tendens til at stoslashtte de kandidatlande som ligger taeligttest paring og som foslashlge heraf udgoslashr den stoslashrste potentielle indvandringsshytrusselpotentiale (men ogsaring de stoslashrste potentielle eksportmuligheder) De nordiske landes massive stoslashtte til Oslashstersoslash-naboerne Polen og de baltiske lande er et eksempel paring denne dynamik

danmar k st ram n i ng e r st ram n i ng e r st ram n i ng e r hellip

I 1983 vedtog Folketinget en udlaeligndingelov (lov nr 226) som havde til hensigt at forbedre og klargoslashre udlaeligndinges retssikkerhed i DanmarkCenshytralt i loven af 1983 var dels et retskrav for saringvel konventionsflygtninge som de facto flygtninge paring asyl samt retten til at nyde asyl i Danmark under sagsshybehandlingenDette retskrav kom til at gaeliglde uanset om asylansoslashgerne paring deres vej til Danmark var rejst igennem eacutet eller flere sikre tredjelande

Disse relativt liberale regler blev straks sat under pres jf asylmagnetlogikshyken beskrevet ovenfor da et stigende antal palaeligstinensiske og iranske flygtshyninge valgte Danmark som asyllandLogistisk oslashgedes dette presda de euroshypaeligiske lande samtidig konkurrerede om at lempe asylansoslashgere videre til de andre landeDen foretrukne rejserute til Danmark var frem til 1986 via Oslashstshyberlin hvorefter Danmark og Oslashsttyskland indgik en aftale der havde som konsekvens at ruten lagdes om viaVesttyskland For at undgaring selv at blive asylland havdeVesttyskland en lang ndash og dermed mindre attraktiv ndash sagsbeshyhandling ligesom man var flygtningene behjaeliglpelig med transitpapirer ol Som en konsekvens af dette pres indfoslashrtes i 1985 en ny og hurtigere praksis for bdquoaringbenbart grundloslashse asylansoslashgningerldquoDenne mindre ressourcekraeligvende og mindre grundige procedure indfoslashjedes tidligt i sagsbehandlingen og var et opgoslashr med den individuelle sagsbehandling som var udgangspunktet for 1983-loven

Et par yderligere stramninger fandt sted i 1986 med lov nr 688 som gav mulighed for at straffe transportoslashrer af potentielle asylansoslashgere (den saringkaldte dansker-paragraf) Dermed tvang man flyselskaber ol til at agere myndigshyhedernes forlaeligngede armmed det formaringl at besvaeligrliggoslashre asylansoslashgernes

muligheder for at naring frem til de myndighedersom asylbegaeligringen skal indleshyveres tilSamtidig afskaffedes retskravet paring ophold i Danmark under sagsbeshyhandlingensaringfremt flygtningene blev paringgrebet paring graelignsen mellem Danmark og et sikkert tredjelandKrigen paring Sri Lankasom medfoslashrte en tilstroslashmning af tamilske flygtningefik fokus til at aeligndre sigda denne gruppe af overvejende unge maelignd efter at have opnaringet asyl ansoslashgte om familiesammenfoslashring Flygtningenes retskrav paring familiesammenfoslashring blev imidlertid ignoreret i perioden efteraringret 1987 til januar 1989 med henvisning til ressourceprobleshymer i sagsbehandlingen (den saringkaldteTamilsag)og sposlashrgsmaringlet om familieshysammenfoslashring kom saringledes i soslashgelyset i udlaeligndingedebattenParallelt med udviklingen i Danmark kopierede Schengen-landene i 1990 bdquodansker-parashygraffenldquo ligesom centrale elementer af Dublin-konventionen hentede inspiration i de danske stramninger op gennem 1980rsquoerne

I 1992 vedtog Folketinget i skyggen af krigen i Eksjugoslavien loven om midlertidig humanitaeligr opholdstilladelseDenne gav flygtningene en slags discountflygtningestatusog samtidig indfoslashrtes en raeligkke stramninger med hensyn til reglerne for familiesammenfoslashringForaeligldre kunne kun familieshysammenfoslashreshvis der ikke var andre boslashrn i hjemlandet indvandrere kunne foslashrst familiesammenfoslashres med aeliggtefaeligller efter minimum fem aringrs ophold osv

Paring baggrund af en sag fra Hvidovre hvor kommunen i strid med loven afviste at tildele bolig til flygtninge oslashverst paring ventelistenopstod der et pres for yderligere stramninger af udlaeligndingeloven anfoslashrt af en raeligkke socialdeshymokratiske borgmestre paringVestegnen i 1993 Paring trods af at Tilsynsraringdet for Koslashbenhavns Amt greb ind med dagboslashder naeliggtede Hvidovre kommune at ophaeligve den ulovlige praksis med udlaeligndingestoppetEfter at det radikale regeringsparti havde naeliggtet en positiv saeligrbehandling af de socialdemokrashytiske lovbrydere gik statsministeren personligt ind i sagen og anbefalede at kommunerne udarbejdede en kommunal fordelingsnoslashgle paring frivillig basis Alternativet ville have vaeligret en fordeling ved regeringens indgreb

Som en reaktion paring kritikken fraVestegnskommunerne fremlagde indenshyrigsminister BirteWeiss i 1994 forslag til en raeligkke aeligndringer i udlaeligndingeshyloven som bla indebar svaeligkkelse af asylansoslashgernes klageinstanser feks adgang til Folketingets ombudsmand Samtidig aeligndredes loven saring at en anke ikke laeligngere fik opsaeligttende virkning paring en udvisningDenne aeligndring af det grundlaeligggende princip om retten til beskyttelse under selve sagsbeshyhandlingen moslashdte massiv kritik og blev af foslashrende jurister betragtet som en kraelignkelse af baringde flygtningekonventionen og Den Europaeligiske MenneskeshyrettighedskonventionSamtidig indebar forslaget fra indenrigsministeren at

antallet af medlemmer af Flygtningenaeligvnet skulle aeligndres fra syv til treDette ville alt andet lige foslashre til en mere lemfaeligldig sagsbehandling i asylansoslashgershynes disfavoslashrSenere paring aringret fulgte indenrigsministeren op med en stramning af praksis for behandling af saringkaldt aringbenlyst grundloslashse asylansoslashgninger Igen i 1995 blev der indfoslashrt en bestemmelse omat asylansoslashgere praeligventivt kunshyne faeligngsles i syv dage for at modvirke at vedkommende gik under jorden i forbindelse med en udvisning Denne bestemmelse moslashdte i oslashvrigt massiv kritik fra tidligere justitsminister Ole Espersen for at vaeligre paring kant med menneskerettighederne I april fastsattes efter en del diskussionde endelige regler for Flygtningenaeligvnets sammensaeligtningDet endelige antal medlemshymer blev femherunder to embedsmaelignd og en dommer udpeget af Indenshyrigsministeriet I juni 1995 ansaring indenrigsminister Birte Weiss at den samleshyde udlaeligndingelov havde naringet en langtidsholdbar formHun udtalte at der ikke ville blive tale om nye store omkalfatringer

Med Dublin-konventionens ikrafttraeligden i 1997 kom Danmark til at deltage i den udveksling af fingeraftryk og foto med de andre tiltraeligdende landesom skulle forhindre asylansoslashgere i at faring behandlet en ansoslashgning i mere end eacutet land Samtidig fandt der i Danmark en stramning sted med hensyn til proceduren for afviste asylansoslashgereFra 1997 fratoges afviste asylansoslashgere saringledes den oslashkoshynomiske hjaeliglpsom de hidtil havde modtagetPengebeloslashbet erstattedes af en bdquomadpakkeordningldquosom skulle fjerne incitamentet til at forblive i Danmark

I forbindelse med kommunalvalget samme aringr var udlaeligndingesposlashrgsmaringlet det store tema og fra flere kommuner loslashd kravet om stop for yderligere familiesammenfoslashringerParing trods af Birte Weissrsquomelding fra 1995 lancerede den nye indenrigsminister tidligere S-borgmester i AringrhusThorkild Simonshysen som konsekvens af debatten endnu en ny stor pakkeDenne nye inteshygrationslov indebar bla at kommunerne skulle overtage integrationen af flygtningene fra Dansk Flygtningehjaeliglp samt en saeligrlig lav introduktionsshyydelse som laring vaeligsentligt under andre sociale ydelser Efter massivt pres fra bla FNrsquos flygtningehoslashjkommissariat som fastslog at ydelsen laring under eksishystensminimumhaeligvedes den dog efterfoslashlgendeI sommeren 1998 traringdte den samlede pakke i kraft hvilket ud over en raeligkke stramninger for opholdstilshyladelse til asylansoslashgerebla indebar at foraeligldre til folk uden dansk statsborshygerskab ikke laeligngere var omfattet af retten til familiesammenfoslashring

Med Karen Jespersens tiltraeligden som indenrigsminister strammedes famishyliesammenfoslashringsreglerne endnu en gang saringledes at der fremover yderligere stilledes krav om egen bolig begge parters naeligre tilknytning til Danmark og en aktiv indsats med henblik paring at forhindre pro forma aeliggteskaber

Med hensyn til indvandringen fra kommende EU-lande er problemstillinshygen i Danmark af en anden og mindre problematisk karakterFor det foslashrste er den potentielle nettoindvandring af et meget begraelignset omfangFor det andet er denne indvandring en del af en stoslashrre bdquoudvidelsespakkeldquo som generelt vurderes positivt For det tredje vil en saringdan indvandring ikke i samme grad opleves som et fremmedelement da ansoslashgerlandene og deres befolkninger i kulturel henseende opfattes som europaeligere

Alligevel kom den danske aeligngstelighed glimtvis frem i forbindelse med sagen om arbejdskraftens fri bevaeliggelighed i forhold til de kommende medshylemslande (i tilknytning til Goumlteborg-topmoslashdet 2001)Tyskland og Oslashstrig havde insisteret paring en overgangsperiode paring syv aringrSverige og Holland havde derimod meldt ud at borgere fra de nye medlemslande var velkomne fra medlemskabets dag eacutetHer indtog den danske regering laelignge en mellemposishytion idet man oslashnskede en faeliglles vedtagelse der indbefattede Tyskland og OslashstrigDen danske holdning blev imidlertid udlagt som et kompromis melshylem paring den ene side landets traditionelle hoslashjprioritering af oslashstudvidelsen og paring den anden side regeringens frygt for den hjemlige fremmedskeptiske opinion (jf feks Jyllands-Posten 22 juni 2001) De tjekkiske og ungarske ambassadoslashrer i Danmark beskyldte mere eller mindre direkte den danske regering for dobbeltmoral at hoslashjprioriteringen af oslashstudvidelsen aringbenbart kun gjaldt saring laelignge mere vitale interesser ikke var paring spil (jf Polinfo 15 og 16 juni 2001) Danmark endte med at tilslutte sig den liberale landegruppe (om end med en sikkerhedsklausul)Eksemplet illustrerer at selv vedroslashrenshyde danske maeligrkesager i EU kan haringndbremsen midlertidigt traeligkkes hvis mere vitale interesser frygtes truet

vore l i b e rale omg ive l se r

Med retsgrundlag i artikel 63 i Traktaten om Den Europaeligiske Union (TEU) fremlagde EU-Kommissionen i december 1999 et direktivforslag for Raringdet om betingelserne for ret til familiesammenfoslashring Forslaget vedroslashrshyte familiesammenfoslashring af saringkaldte tredjelandes statsborgere som lovligt opholder sig i en medlemsstat dvs mennesker med statsborgerskab i ikke-EU lande og bopaeligl i et af EUrsquos medlemslande Efter hoslashring i Det Oslashkoshynomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt behandling i Eushyropa-parlamentet blev forslaget med visse mindre aeligndringer fremlagt til vedtagelse i oktober 2000 (forslaget er dog i skrivende stund endnu ikke vedtaget)

I forslaget praeligciseredes det indledningsvis at procedurer for medlemsstashyternes udstedelse af visa og opholdstilladelser skulle vedtages i overensstemshymelse med de folkeretlige forpligtelser som Unionen bekender sig til her-under Den Europaeligiske MenneskeretskonventionSamtidig slog Raringdet fast at der var behov forat de forskellige nationale regler tilnaeligrmedes hinanden Ud over at udelukke enhver diskussion om fremtidige konventionsstridige stramninger betoslashd forslaget saringledes alt andet ligeat der overordnet set lagdes op til en lempelse af de relativt set meget stramme danske reglerDet praeligcishyseredes ligeledes at familiesammenfoslashring i Raringdets forslag anskuedes som bdquoet bidrag til sociokulturel stabilitetldquo med den begrundelse at familiesamshymenfoslashring er et noslashdvendigt middel til at muliggoslashre familielivet og dermed lette integrationen og styrke den sociale og oslashkonomiske samhoslashrighed i det paringgaeligldende medlemslandFor at sikre familien som enhed lagdes der saringledes op til at goslashre familiesammenfoslashring til et EU-retskrav Det ekspliciteredes i den forbindelse at der paring grund af flygtninges saeligrligt vanskelige situation skulle indfoslashres specielt gunstige betingelser for deres ret til familiesammenshyfoslashringFamiliebegrebet kan udvides til feksonkler eller lignende

I direktivforslaget betegnedes familie som medlemmer af kernefamilien dvsaeliggtefaeliglle og mindrearingrige boslashrn samt myndige boslashrn og foraeligldrehvis der er saeligrlige vaeliggtige og objektive grundeVed polygame aeliggteskaber kunne kun eacuten aeliggtefaeliglle og dennes boslashrn opnaring ret til familiesammenfoslashring Ugifte par kunne ligeledes kraeligve familiesammenfoslashring hvis deres situation i en medlemsstat sidestilledes med gifte par 3

Blandt de vaeligsentligste betingelser for familiesammenfoslashring i Raringdets for-slag var kravet om mindst eacutet aringrs lovligt ophold (gaeliglder ikke flygtninge) minimumskrav om passende bolig sygeforsikring og et minimum af oslashkoshynomiske midler svarende til laveste niveau af social bistandDerudover fore-slog Raringdet at de sammenfoslashrte familiemedlemmer selvstaeligndigt skulle opnaring opholdstilladelse (dvs uafhaeligngigt af referencepersonen) efter fire aringrs opholdOphoslashrer aeliggteskabet eller ophoslashrer den familiemaeligssige tilknytning paring anden maringde (doslashdsfald) efter fire aringr bevarer de familiesammenfoslashrte famishyliemedlemmer deres ret til opholdstilladelse

f ort danmar k i nde n f or f ort e uropa

Danmarks forbehold paring bdquoretlige og indre anliggenderldquo medfoslashrer at Dan-mark kan vaeliglge at aktivere forbeholdet saringledes at direktivet som udgangsshypunkt ikke gaeliglder Danmark Forslaget var paring flere punkter vaeligsentligt lem-

peligere end (SR-regeringens) gaeligldende danske regler paring omraringdet bla med hensyn til optjening af retten til familiesammenfoslashringhvor EU-komshymissionen lagde op til eacutet aringr mod seks aringr i Danmark Heller ikke den i Dan-mark vedtagne stramning vedroslashrende en aldersgraelignse paring 25 aringr genfandtes i EU-kommissionens forslagEn taelignkt tiltraeligdelse af forslaget paring dette tidsshypunkt ville have lagt laringg paring enhver diskussion om at forlaelignge optjeningsshyperioden for familiesammenfoslashrte fra fire til syv aringr

En tiltraeligdelsetilpasning til direktivforslaget ville saringledes ikke bare have aeligndret en del af SR-regeringens lovgivning paring omraringdetmen i endnu hoslashjere grad have umuliggjort en raeligkke af de stramningersom den efterfoslashlgendeVKshyregerings bdquoudlaeligndingepakkeldquo har medfoslashrtEn tilpasning til direktivforslaget ville saringledes markant have aeligndret magtforholdene i dansk udlaeligndingepolitik

Det staringr aringbent hvilke modforanstaltninger EU vil tage hvis Danmark ndash som man maring formode ndash beslutter at staring uden for det endeligt vedtagne direktiv Men det vil utvivlsomt blive betragtet som usolidarisk med risiko for at Danmark naeliggtes opkobling paring en raeligkke andre initiativerUnder alle omstaeligndigheder vil en aktivering af det danske forbehold vaeligre i strid med VK-regeringens officielle EU-politik

Som en konsekvens af Danmarks retlige forbehold har Danmark sat sig uden for indflydelse paring den del af det regionale loslashsningsforumsom har med asyl og indvandring at goslashre Danmarks indsats har som konsekvens heraf maringttet fokusere paring henholdsvis den internationale indsats (bilateralt og via FN) og sposlashrgsmaringlet om at finde passende nationale svar paring de udfordringer migrationen rejserDisse udfordringer har haft som konsekvens at man i lys af det manglende regionale samarbejde og det interne politiske pres har set sig noslashdsaget til nationalt at gennemfoslashre stramninger som rejser sposlashrgsmaringlet om en de facto udhuling af de konventionsmaeligssige rettigheder som asylanshysoslashgere i Danmark hidtil har kunnet paringberaringbe sig

D A N M A R K E U P Aring H A N D E L S O M R Aring D E T ( W T O ) 4

e urog lobal i sm e n e u i o f f e n s ive n

Frem for at vaeligrne sig mod globaliseringen kan stater ogsaring forsoslashge at toslashjle globaliseringen

EU goslashr det muligt for de europaeligiske medlemsstater at slaring kraeligfterne samshymen og soslashge at komme igennem med europaeligiske svar paring globale sposlashrgs-

maringl EU er den korteste vej til global indflydelse for de enkelte medlemsstater hellip EU er [den] afgoslashrende mulighed for smaring europaeligiske lande at goslashre deres indflydelse gaeligldende i de verdensomspaeligndende sposlashrgsmaringl (Regeringen 2001 32-33) [min kursivering]

Ifoslashlge regeringen goslashr EU-medlemskabet det altsaring muligt for smaring lande at foslashlge en offensiv globaliseringsstrategi Uden medlemskabet af EU ville Danmark vaeligre tvunget til at foslashlge en defensiv strategiEftersomWTO maringsshyke udgoslashr det vigtigste redskab til at toslashjle globaliseringen kunne det vaeligre interessant at belyse om Danmark i virkeligheden faringr stoslashrre indflydelse i WTO gennem sit EU-medlemskab end Norge og Schweiz som ikke er medlemmer af EUEn saringdan analyse er af flere grunde vanskelig at gennemshyfoslashre

Argumenterne for at EU-medlemskab for smaring europaeligiske lande baringde er den korteste og bedste vej til at opnaring global indflydelse synes uholdbareParing det handelspolitiske omraringde sidder EUrsquos medlemsstater ikke direkte med ved forhandlingsbordet ndash heller ikke i WTO selvom de her ogsaring har status som selvstaeligndige medlemmerParing det handelspolitiske omraringde forhandler Europakommissionen paring medlemsstaternes vegneMedlemsstaternes indshyflydelse paring forhandlingerne iWTO er derfor indirekte gennem det forhandshylingsmandat som de giver Kommissionen Europaeligiske lande der ikke er medlem af EU (feksNorge og Schweiz) sidder derimod selv med ved forshyhandlingsbordetBegge lande inviteres ogsaring til det saringkaldt bdquogroslashnne vaeligrelseldquo hvor de afgoslashrende WTO-forhandlinger finder sted Ikke nok med det i WTO udpeges formanden for det oslashverste raringd (Det Generelle Raringdhvor de bredere forhandlinger finder sted) ofte fra et mindre land I 2000 var forshymanden for Det Generelle Raringd netop en nordmand (Karingre Bryn) Selvom formandens vigtigste rolle er at lede forhandlingerne samle traringdene i de utallige konsultationer som foregaringr paring kryds og tvaeligrs i WTO og fungere som kompromisskaber saring giver positionen mulighed for at saeligtte nationale fingeraftryk paring forhandlingerne Endvidere udarbejdede Schweiz sammen med Colombia i sin tid den afgoslashrende ministerdeklaration som laring til grund for Uruguay-runden Selvom EU i den store sammenhaeligng utvivlsomt har stoslashrre indflydelse i WTO end Norge og Schweiz kan man ikke haeligvde at EU-medlemskab er den korteste og bedste vej til indflydelse iWTODette bekraeligftes i oslashvrigt af teorier om internationale forhandlinger ifoslashlge hvilke smaring lande kan kompensere for deres manglende strukturelle magt ved at foslashlshyge nogle velgennemtaelignkte strategierEndelig kan man ikke logisk slutte at danske maeligrkesager ogsaring vil blive tilgodeset i de globale forhandlinger Det

afhaelignger af om Danmark er i stand til at goslashre sin politiske indflydelse gaeliglshydende i EU

Paring det handelspolitiske omraringde har medlemsstaterne med faring undtagelser overdraget deres kompetence til EUHandelspolitikken er ogsaring blevet censhytraliseretsaring EU foslashrer handelspolitik paring medlemsstaternes vegne 5 Ifoslashlge artishykel 133 iTraktaten om Det Europaeligiske Faeligllesskab (TEF) fremsaeligtter Europashykommissionen forslag til ivaeligrksaeligttelse af handelspolitiske tiltagHvis EU skal foslashre forhandlinger om handelsaftaler med en eller flere stater eller internatio-nale organisationer (herunderWTO)retter Kommissionen henvendelse til Ministerraringdet (af handels- og udenrigsministre) som bemyndiger Kommisshysionen til at indlede de noslashdvendige forhandlingerMinisterraringdet vedtager sit forhandlingsmandat med to tredjedeles flertalhvorefter Kommissionen forshyhandler paring medlemsstaternes vegneVed udformningen af sine handelspolishytiske forslag lytter Kommissionen baringde til medlemsstaternede europaeligiske interesseorganisationers og eksperters forslag og synspunkter Herefter bevaeligger Kommissionens forslag eller oplaeligg sig op gennem EU-systemet (via den saeligrlige bdquoartikel 133ldquo-komiteCOREPER2) til Raringdetsom vedtager det endelige forhandlingsmandatSelvom der ofte finder handelspolitiske droslashftelser stedhar Europa-Parlamentet i praksis ikke indflydelse paring handelsshypolitikkenDet skyldesat artikel 133 ikke engang stiller krav om hoslashring af Europa-Parlamentets synspunkterUnder alle omstaeligndigheder konkurrerer Danmark om at faring indflydelse paring forhandlingsmandatet med fjorten andre medlemsstater (snart flere) og en raeligkke magtfulde europaeligiske interesseorgashynisationerI den oslashkonomiske og politiske sammenhaeligng er Danmark en lille medlemsstat sammenlignet med feksTysklandFrankrig og Storbritannien Det kan derfor ikke tages for givetat EUrsquos forhandlingsmandat fuldstaeligndigt afspejler danske interessereller at EUrsquos prioriteringer af de enkelte handelsshypolitiske emner er identiske med Danmarks prioriteringer

I de internationale forhandlinger tilpasser Kommissionen loslashbende sin strategi i forhold til det ofte snaeligvre forhandlingsmandat som Raringdet har udstukket Hvis forhandlingerne forloslashber paring en saringdan maringde at det bliver noslashdvendigt for Kommissionen at bevaeligge sig ud over sit forhandlingsmandat for at opnaring en aftalemaring Kommissionen garing tilbage til Raringdet for at opnaring et nyt mandat Dette begraelignser EUrsquos politiske fleksibilitet i de internationale forhandlingerhvilket goslashr det vanskeligere for EU at foslashlge en pro-aktiv strashytegi og ikke mindst udoslashve et politisk lederskab i de internationale organisashytionerPolitisk lederskab kraeligver ikke blot stor fleksibilitetmen ogsaring villigshyhed til at fremlaeliggge forslag som er oslashmtaringlelige for lederens politiske bagland

Muligheden for at udoslashve et politisk lederskab i internationale organisatioshyner har saringledes de bedste vilkaringrhvis lederen har et solidt parlamentarisk flershytal bag sig i sit bagland EUrsquos saeligrlige konstruktion med et overnationalt organ (Kommissionen) transnationale interesseorganisationer og 15 natioshynalstater med hver deres regeringer parlamenter og interessegrupper goslashr det saeligrdeles vanskeligt at udoslashve et politisk lederskab paring den internationale scene Ofte kommer EUrsquos positioner i internationale forhandlinger til vershyden paring baggrund af vanskelige og skroslashbelige kompromiser mellem medshylemsstaterne

Eftersom Kommissionen skal tilgodese mange nationale og transnationale interesser er det karakteristisk at dens forhandlingsoplaeligg emnemaeligssigt ender med at blive meget omfattende Paring det handelspolitiske omraringde forshystaeligrkes denne tendens af globaliseringsprocessen og af atWTO siden Urushyguay-runden (1986-93) har bevaeligget sig bdquobag om graelignsenldquo til ogsaring at omfatte handelspolitiske spilleregler som beroslashrer en lang raeligkke reguleshyringspolitikker som foslashrhen blev betragtet som eksklusivt nationale (se kapishytel 2)Eftersom EUrsquos oslashkonomiske samarbejde befinder sig paring et mere fremshyskredent stadie end WTO ndash samarbejdet er baringde bredere og dybere ndash og EUrsquos oslashkonomiske reguleringsstandarder generelt ligger i top paring verdensshyplan har EU baringde en interesse i at faring udvidetWTOrsquos dagsorden med nye emner og faring haeligvetWTO-standarderne saring europaeligiske virksomheder stilles paring mere ligelige vilkaringr med udenlandske konkurrenter i den internationale oslashkonomiske konkurrence Inden for handelspolitikken kaldes denne offenshysive globaliseringsstrategi for bdquolevel the playing-fieldldquo EUrsquos saeligrlige variant af strategien er blevet kaldt for euroglobalisme

f ort e uropa e u i de f e n s ive n

Efterharingnden som WTOrsquos dagsorden udvides til ogsaring at omfatte indenlandshyske reguleringspolitikker har EU imidlertid ogsaring en interesse i at beskytte sin acquis (dvs sine politikker reguleringer mv)Med deltagelsen i WTO forpligter EU og dets medlemsstater sig til at overholde WTOrsquos aftaler og reglerFor EU er det derfor afgoslashrende at disse aftaler og regler er forenelige med EUrsquos interne aftaler og regler Denne defensive WTO-strategi er beslaeliggtet med bdquoFort Europa-strategienldquo Men som antydet kan EU i WTO-sammenhaeligng ikke bare foslashlge en defensiv strategi som tager sigte paring at beskytte acquisenSom naeligvnt har EU ogsaring et staeligrkt incitament til at foslashlge en offensiv strategi

I praksis foslashrer dette til at EU i WTO-forhandlingerne foslashlger en blandet strategi med offensive og defensive elementer Det er imidlertid et aringbent sposlashrgsmaringlhvor EU vaeliglger at laeliggge vaeliggtenDette afhaelignger baringde af det eksshyterne og det interne forhandlingsforloslashbdvs 1) under hvor haringrdt et politisk pres er EU i de internationale forhandlinger for at aeligndre sine politikker paring visse omraringder og 2) hvor staeligrkt stritter nogle medlemsstater imodat EU garingr paring kompromis med sin acquis

Som det fremgaringr af figur 51 kan man forestille sig fire scenarier naringr den enkelte medlemsstats WTO-strategier sammenholdes med EUrsquos strategier Eksemplet bygger paring den realistiske forudsaeligtning at EU i WTO-forhandshylingerne kommer i defensiven paring landbrugsomraringdetog at EUrsquos overordnede strategi garingr ud paring at give indroslashmmelser paring dette omraringde mod at WTOrsquos dagsorden bliver udvidet med nye emnerNogle medlemsstater som har en saeligrlig interesse i at EU bevarer sin acquis paring landbrugsomraringdet vil imidlershytid frygte at EU garingr for vidt i de internationale forhandlingerDe vil derfor

F I G U R 5 1

Samspillet mellem en medlemsstats WTO-strategi og EUrsquos WTO-strategi set fra medlemsstashy

tens side

MEDLEMSSTATS STRATEGI

DEFENSIV OFFENSIV

FORT EUROPA

Beskytte EUs acquis og medlemsstaters

nationale interesser i

EUs STRATEGI

WINLOSE

LOSEWIN

Beskytte nationale interesser

i EUs acquis

Anvende inflydelsesshymuligheder til at faring

udformet flere globale spilleregler som fremmer

medlemsstatens og EUs interesser

(defensiv)

acquisen

EUROGLOBALISME (offensiv)

Anvende indflydelsesshymuligheder til at faring

EUs og medlemsshystaternes interesser

forsoslashge at presse Ministerraringdet og Kommissionen til at beskytte EUrsquos landshybrugspolitik med naeligb og kloslasher hvilket goslashr det vanskeligere for EU at faring udvidet WTOrsquos dagsorden med nye emner Hvis EU i sin WTO-strategi vaeliglger at laeliggge vaeliggten paring at beskytte acquisen (landbrugspolitikken) stilles de omtalte medlemsstater umiddelbart i en bdquowinldquo-situationTaberne bliver de medlemsstater som oslashnsker at EU foslashlger en offensiv strategiHvis EU i stedet laeliggger vaeliggten paring at faring udvidet WTOrsquos dagsorden og derfor tilbyder store indroslashmmelser paring landbrugsomraringdetlaeliggges der op tilat de foslashrstnaeligvnte medlemsstater bliver tabere

Hvilke medlemsstater der bliver vindere og tabere vil i sidste ende naturshyligvis ogsaring afhaelignge af hvordan de internationale forhandlinger skrider fremI praksis er EU ikke tilboslashjelig til paring forharingnd at laeliggge sig fast paringom der skal gives indroslashmmelser hvor store disse indroslashmmelser skal vaeligreog hvilke emner som muligvis skal ofres paring EUrsquos lange oslashnskeliste I GATTWTOrsquos handelsrunder foslashlger EU typisk en bdquovent og seldquo-strategi

Sammenfattende kan man ikke logisk slutte at Danmark faringr stoslashrre indflyshydelse paringWTO og styringen af globaliseringsprocessen gennem sit EU-medshylemskabArgumentet bygger paring en alt for forsimplet kausalslutning mellem EUrsquos oslashkonomiske styrke og Danmarks indflydelse i WTO Argumentet ignorerer mellemregningerne mellem Danmarks politiske indflydelse i EU og EUrsquos politiske indflydelse iWTO

f ra s eat t le t i l qatar og v i de re

Hvordan forholder det sig saring i praksis Selvom det foslashrst blev besluttet at saeligtshyte en ny handelsrunde i gang paring WTOrsquos ministerkonference i Qatar i november 2001 blev Danmarks forhandlingsoplaeligg til en ny handelsrunde besluttet af Folketinget saring tidligt som i maj 1999 Dette hang sammen med forventningen om atWTO ville igangsaeligtte en ny handelsrunde efter minishysterkonferencen i Seattle i november 1999Forud for Folketingets vedtagelse havde Udenrigsministeriet gennemfoslashrt intense konsultationer med beroslashrte ministerier og interesseorganisationer (saringvel erhvervsorganisationer som NGOrsquoer)Disse konsultationer foregik i de saringkaldte bdquobeach clubsldquo (arbejdsshygrupper opkaldt efter en restaurant i GenegravevehvorWTO har sit hovedkvarshyter)

Konsultationerne saringvel som Folketingets beslutning afspejlede stor enigshyhed om Danmarks handelspolitiske prioriteterDanmark tilsluttede sig genshynemfoslashrelsen af en bred handelsrunde som foruden klassiske emner som told

og ikke-toldmaeligssige barrierer og forudbestemte forhandlingsemner som landbrug og tjenesteydelser6 ogsaring skulle omfatte nye emner som investeshyrings- og konkurrencepolitik og arbejdstagerrettigheder Endvidere skulle WTOrsquos miljoslashpolitiske regler vaeligsentligt styrkesDette indebar bla atWTO skulle stadfaeligste det saringkaldte forsigtighedsprincip som EU anlaeliggger i sin miljoslashpolitik og udforme regler som beskytter dyrevelfaeligrdVed udformshyningen af EUrsquos forhandlingsoplaeligg skulle Danmark isaeligr laeliggge vaeliggt paring de bdquobloslashdeldquo emner som miljoslash og sundheddyrevelfaeligrd og arbejdstagerrettigheshyderForslaget blev vedtaget med et overordentligt klart flertal i Folketinget Kun Enhedslisten stemte imod

Efter intensive konsultationer og forhandlinger vedtog EU sit forhandshylingsmandat i oktober 1999 ndash faring uger foslashr ministerkonferencen i Seattle I det store og hele fulgte forhandlingsmandatet i hoslashj grad det oplaeligg som Dan-mark havde fremlagtEUrsquos forhandlingsoplaeligg gik saringledes ogsaring ud paring at foreshyslaring en meget bred handelsrunde som omfattede alle de emner som bla Danmark havde foreslaringetDet stod imidlertid ikke helt klartom EU anlagde den samme prioritetsafvejning af de handelspolitiske emner som Danmark Miljoslashsposlashrgsmaringlet herunder forsigtighedsprincippet var ganske vist en meget vigtig prioritet for EU EU-landene var imidlertid ikke enige om hvorvidt der iWTO skulle udarbejdes regler for overholdelse af arbejdstager-rettigheder (hvilket i praksis ville sige at ILOrsquos (International Labour Organishyzation) standarder overfoslashrt til WTO kunne haringndhaeligves gennem WTOrsquos tvistbilaeligggelsesorgan)SverigeTyskland og Oslashstrig stoslashttede den danske posishytion at der i WTO skulle oprettes en arbejdsgruppe som skulle belyse samshymenhaeligngen mellem handel og arbejdstagerrettighederDette arbejde skulle senere munde ud i reelle forhandlinger om udformningen af handelspolitiske spilleregler for overholdelsen af arbejdstagerrettighederSelvom denne posishytion ogsaring fik delvis stoslashtte fra Frankrig og Belgienvar et flertal af EUrsquos medshylemsstater bekymret for udviklingslandenes staeligrke modstand mod inddrashygelsen af arbejdstagerrettigheder paringWTOrsquos dagsordenEU besluttede derfor at foreslaring noget mindre vidtgaringendenemlig et saringkaldt bdquosamarbejdsforum om handel globalisering og arbejdstagerrettighederldquo mellem WTO og ILO Dette gjorde vejen til udformningen af handelspolitiske spilleregler betydeshyligt laeligngere

EU-landene stod ogsaring staeligrkt splittet i sposlashrgsmaringlet om reformer af EUrsquos landbrugspolitikDette stod allerede klart under budgetforhandlingerne i 1999 som ogsaring omfattede reformer af EUrsquos landbrugspolitik Danmark gik sammen med SverigeHolland og Italien ind for omfattende og dybe refor-

mer som hurtigt skulle resultere i at EUrsquos hoslashje landbrugspriser blev nedshybragt til verdensmarkedsniveau Dette ville indebaeligre en hurtig afvikling af EUrsquos eksportsubsidier og prisstoslashtteordningerHermed kunne der blalettere goslashres plads til optagelsen af de central- og oslashsteuropaeligiske lande i EUDette skyldtes dels at budgetpresset ville blive lempet dels at EUrsquos overskudsproshyblemer med produktionen af landbrugsvarer ville forsvindenaringr landbrugsshypolitikken endelig kom til at hvile paring markedsmaeligssige principperEftersom det danske landbrug ifoslashlge internationale standarder er meget effektivt mente de danske landbrugsorganisationer at Danmark ikke ville faring de store problemer med at klare sig paring verdensmarkedet naringr EUrsquos landbrugspolitik blev fuldstaeligndigt liberaliseret En raeligkke medlemsstater med primaeligrt minshydre effektive landbrug ndash herunder isaeligr Frankrig og en raeligkke sydeuropaeligiske lande ndash modsatte sig imidlertid radikale reformer af landbrugspolitikkenog derfor resulterede den saringkaldte Berlin-reform fra 1999 kun i beskedne reforshymer

Disse reformer afstak parametrene for EUrsquos forhandlingslinje iWTO-forshyhandlingerne Paring landbrugsomraringdet skulle den kommende handelsrunde ifoslashlge EU holde sig inden for de reformer som EU af egen drift havde besluttet at gennemfoslashre med Berlin-reformenHvis handelsrunden resulteshyrede i en aftale som gik laeligngere end EUrsquos reformer ville EU nemlig blive tvunget til at genaringbne sine interne forhandlinger om reformer af landbrugsshypolitikken

USA og Canada og en lang raeligkke landbrugseksporterende industri- og udviklingslande tillagde imidlertid landbrugsforhandlingerne topprioritet i den kommende handelsrunde og de fokuserede her blindt paring EUrsquos landshybrugspolitik som den mest handels- og produktionsforvridende i verden Feks staringr EU for ikke mindre end 90 pct af den eksportstoslashtte der bliver givet til landmaeligndene i WTOFor et stort flertal af WTOrsquos medlemmer var det derfor afgoslashrende at handelsforhandlingerne mundede ud i en aftale om en total afvikling af eksportsubsidier samt substantielle reduktioner af de indenlandske prisstoslashtteordningerEt stortWTO-flertal oslashnskede saringgar ogsaring at EUrsquos saringkaldte bdquodirekte indkomststoslashtteldquo (kompensationsbetalingerne til landmaeligndene for reduktioner af landbrugspriserne) blev omfattet af redukshytionsforpligtelserHvis dette blev resultatet af forhandlingerne i handelsrunshydenville det ikke blot tvinge EU til at genaringbne sine interne forhandlinger men ogsaring udstikke nogle helt klare parametre for disse forhandlinger det ville indebaeligre en total omlaeligggelse af EUrsquos landbrugspolitik i sin hidtidige form hvilket ville medfoslashre et fundamentalt opgoslashr mellem de liberale og

protektionistiske EU-lande ndash og det paring et tidspunkt hvor EU stod over for at skulle optage de central- og oslashsteuropaeligiske lande I vaeligrste fald ville WTOshyforhandlingerne saeligtte EUrsquos oslashstudvidelse i staring

I WTO havde USA og de landbrugseksporterende lande (den saringkaldte Cairns-gruppe) i forvejen meget gode politiske kort paring haringnden for det foslashrshyste kunne de henvise til maringlsaeligtningen iWTOrsquos landbrugsaftale (artikel 20) hvori der staringr at maringlsaeligtningerne med de fremtidige forhandlinger er subshystantielle og progressive reduktioner af told og landbrugsstoslashtte som skal resultere i en bdquofundamental reformldquo af medlemmernes landbrugspolitik Denne aftale havde USA og Cairns-gruppen presset EU til at indgaring under den seneste handelsrundeUruguay-rundender fandt sted mellem 1986 og 1993 For det andet var de liberaliseringer (toldreduktioner og afvikling af landbrugsstoslashtte) som WTO-medlemmerne havde forpligtet sig til at genshynemfoslashre efter Uruguay-rundenmeget beskedneDet var den pris som EU stillede for at indgaring den radikale aftaleEfter implementeringen af Uruguayshyrunden var der ikke laeligngere nogen vej udenom for EU USA og Cairnsshygruppen kraeligvede radikale liberaliseringer som kunne kompensere for de manglende fremskridt der var blevet gjort efter Uruguay-runden Europashykommissionen havde allerede forud for de interne landbrugsforhandlinger i 1999 anmodet EUrsquos medlemsstater om at beslutte tilstraeligkkeligt omfattende landbrugsreformer da EUrsquos politiske manoslashvrerum ellers ville blive undershymineret i WTO-forhandlingerne Saring sent som i januar 1999 advarede EUrsquos handelskommissaeligr Leon Brittan om at beskedne reformer af EUrsquos landshybrugspolitik kunne resultere i en gentagelse af handlingsforloslashbet under Uruguay-runden hvor bdquoEU mistede initiativet fra dag et [hvor] det konshystant var i defensivenog blev beskyldt for at forhale afslutningen af handelsshyrundenldquo

EUrsquos landbrugsministre og regeringschefer overhoslashrte imidlertid Komshymissions advarsler og derfor blev EU allerede fra marts 1999 tvunget ud i en defensiv WTO-strategi Denne gik paring den ene side ud paring at WTOrsquos landbrugsforhandlinger ikke resulterede i mere vidtgaringende liberaliseringer end Berlin-reformen lagde op til og paring den anden side at EU skulle tage sig dyrt betalt for de (beskedne) liberaliseringsforpligtelser som ville blive resultatet afWTO-forhandlingerne EU skulle saringledes kraeligve kompensation via en markant forbedring afWTOrsquos miljoslashregler (isaeligr stadfaeligstelse af forsigshytighedsprincippet) udformning af WTO-regler for konkurrence- og inveshysteringspolitik indfoslashrelsen af arbejdstagerrettigheder paring WTOrsquos dagsorden osv

Det siger naeligrmest sig selv at EU meget hurtigt fik problemer med baringde det defensive og offensive element i sin strategi Et klart flertal af WTOrsquos medlemmer oslashnskede at garing langt videre i liberaliseringerne af landbrugspolishytikken end EU lagde op til Kun Japan Sydkorea Norge Schweiz og de central- og oslashsteuropaeligiske lande stoslashttede helt eller delvist EUrsquos strategiEndshyvidere var et stort flertal afWTOrsquos medlemmer (primaeligrt udviklingslandene) imod at udvide WTOrsquos dagsorden med nye emner som investerings- og konkurrencepolitik fordi det ville foroslashge de administrative politiske og oslashkonomiske problemer som de allerede havde med at implementere Urushyguay-aftalerneEt stort flertal af udviklingslandene var staeligrkt afvisende over for EUrsquos miljoslashpolitiske og sociale dagsorden som de opfattede som et proshytektionistisk skalkeskjul (bdquogroslashnldquo og bdquoroslashdldquo protektionisme)Det stod derfor hurtigt klart at EU ikke var i stand til at udfylde det tomrum i det politiske lederskab afWTOsom var opstaringet efter at USA indenrigspolitisk var blevet dybt splittet i forbindelse med ratifikationen af NAFTA- ogWTO-aftalerne i 1993-94 Den politiske konflikt mellem EU og USA paring den ene side og mellem Nord og Syd paring den anden side ndash og herunder det manglende lederskab i WTO ndash medfoslashrte at ministerkonferencen i Seattle broslashd samshymenuden at en ny handelsrunde var blevet indledt

Enigheden om at gennemfoslashre en saringdan kom foslashrst i stand to aringr senere paring ministerkonferencen i Qatar Paring landbrugsomraringdet blev EU presset til at acceptere en ministerdeklarationder talte om en bdquoudfasning af eksportsubshysidierldquo som en af maringlsaeligtningerne for forhandlingerne men EU fik dog omvendt indfoslashrt en passushvori der stodat dette ikke skulle foregribe selve forhandlingerne Foslashrst og fremmest var dette dog kun et spil om ord som ikke aeligndrede paring de politiske realiteter iWTO-forhandlingerneet klart flershytal oslashnsker radikale liberaliseringerOmvendt lykkedes det EU med USArsquos hjaeliglp at opnaring mandat til at indlede nye forhandlinger om miljoslashregler i WTOMinisterdeklarationen understregede dog at der kun skulle vaeligre tale om en afklaring af eksisterende reglerEt meget stort flertal af WTOrsquos medshylemmer har blankt afvist en kodificering af forsigtighedsprincippet i WTOrsquos reglerMinisterkonferencen besluttede hverken at saeligtte loslashnmodtagerrettigshyheder eller dyrevelfaeligrd paringWTOrsquos dagsordenom end det sidste muligvis kan indpasses som emne i WTOrsquos landbrugsforhandlingerMed hensyn til inveshysterings- og konkurrencepolitik vedtog ministerkonferencen at der skulle indledes forhandlinger herom efter den naeligste ministerkonference i Mexico i 2003

har danmar k e n s e lvst aelig nd i g hande l sp ol i t i k

Det beskrevne handlingsforloslashb giver anledning til nogle konkluderende bemaeligrkninger om Danmarks WTO-strategi og indflydelse i WTOParing det overordnede plan har Danmark fulgt en offensiv WTO-strategi som afspejshyler sig i oslashnsket om at faring udvidet eller styrket WTOrsquos dagsorden med bloslashde emner som miljoslash sundheddyrevelfaeligrd og arbejdstagerrettighederParing disse omraringder har Danmarks forhandlingsoplaeligg ndash med undtagelse af arbejdstager-rettigheder ndash stemt fint overens med EUrsquos forhandlingsoplaeligg Isoleret betragtet har overfoslashrelsen af beslutningskompetence til EU ikke stillet Dan-mark over for problemer i sine handelspolitiske prioriteter Problemerne opstaringr foslashrst paring det andet forhandlingsplan mellem EU ogWTOhvor et stort flertal af WTOrsquos medlemmer har stillet sig afvisende over for Danmarks og EUrsquos bdquobloslashdeldquo dagsorden Med hensyn til de bdquobloslashdeldquo emner havde EUrsquos offensive strategi kun begraelignset succes paring ministerkonferencen i QatarEU havde stoslashrre succes med at faring skabt enighed om at igangsaeligtte forhandlinger om investerings- og konkurrencepolitik (i 2003) men dette var ikke en vaeligsentlig dansk prioritet

En vigtig grund tilat EU kun havde begraelignset succes med at faring vedtaget sit forhandlingsoplaeligg i Qatarvar den defensive strategisom EU siden foraringret 1999 havde fulgt i sposlashrgsmaringlet om liberaliseringer af landbrugspolitikken Berlin-reformen tvang EU til at saeligtte haeliglene i underWTOrsquos landbrugsfor-handlingerEftersom EU hverken kunne eller ville give stoslashrre indroslashmmelser paring landbrugsomraringdetkunne det heller ikke forvente at modtage stoslashrre indshyroslashmmelser fra andreWTO-medlemmer i sposlashrgsmaringlet om dagsordenen for handelsrundenEUrsquos defensive strategi paring landbrugsomraringdet kom derfor til at overdeterminere dets offensive strategi vedroslashrende handelsrundens temati-ske omfang

Dette har stillet den danske WTO-strategi over for et dilemma Paring den ene side garingr Danmark ind for at der i EU bliver gennemfoslashrt mere radikale reformer af landbrugspolitikken Eftersom Danmark ikke kunne stille sig tilfreds med Berlin-reformen kunne vi kun byde det eksterne politiske pres fra WTO velkomment Paring den anden side havde de bdquobloslashdeldquo emner klart hoslashjest prioritet i Danmarks WTO-dagsorden Den danske strategi byggede paring forventningen om at EU iWTO-forhandlingerne kunne tage sig dyrt betalt for at reformere sin landbrugspolitik ved bla at faring udvidet dagsordenen med nye emner Hvis strategien lykkedes ville det stille Dan-mark over for en bdquowin-win-situationldquoWTO-forhandlingerne ville baringde resultere i dybere reformer af EUrsquos landbrugspolitik end Berlin-reformen

lagde op til og i en udvidelse af WTOrsquos dagsorden med de bdquobloslashdeldquo emner

Med udfaldet afWTOrsquos ministerkonference i Qatar er der nu lagt op til at Danmark hoslashjest opnaringr det ene nemlig dybere reformer af EUrsquos landbrugsshypolitik Bla i lys af de igangvaeligrende landbrugsforhandlinger i WTO har EU-kommissionen saringledes allerede erkendt at EU i de kommende aringr maring indlede en ny runde interne forhandlinger om EUrsquos landbrugspolitikDisse forhandlinger vil givetvis foslashrst blive indledt efter WTOrsquos handelsrunde og derfor tidligst i 2006naringr det eksisterende EU-budget udloslashberAlt andet lige laeliggger WTO-forhandlingerne derfor ikke sten i vejen for optagelsen af hovedparten af de central- og oslashsteuropaeligiske lande Beslutningen om at optage en raeligkke af landene ventes allerede at blive truffet under det danske EU-formandskab i efteraringret 2002 Disse lande vil saring indtraeligde i EU i 2004 mens WTO-forhandlingerne staringr paring Derimod lykkedes det kun i ringe grad for EU at faring udvidetWTOrsquos dagsorden med bdquobloslashdeldquo emnerhvilket maring betragtes som et nederlag for Danmarks WTO-strategi I bedste fald ender det samlede resultatet derfor hoslashjest med at blive en bdquowin-loseldquo-situation for Danmark Kun hvis WTO-forhandlingerne munder ud i et resultat som presser EU til at reformere sin landbrugspolitik kan der peges paring en gevinst for DanmarkDenne gevinst skal dog ses i sammenhaeligng med EUrsquos optagelshysesprocesHvis hovedparten af de central- og oslashsteuropaeligiske lande allerede optages i EU foslashr WTO-forhandlingerne afsluttes og EUrsquos nye interne landshybrugsforhandlinger paringbegyndes vil Danmark givetvis tillaeliggge det mindre betydning at faring reformeret EUrsquos landbrugspolitik

Afslutningsvis kan man saring stille sposlashrgsmaringlet om hvorfor Danmark ikke arbejdede saring ihaeligrdigt paring at faring vedtaget de dybe reformer af EUrsquos landbrugsshypolitik som ville have givet EU et stoslashrre manoslashvrerum til at foslashlge en offensiv strategi iWTOSvaret er at det gjorde Danmark ogsaringmen da Berlin-reforshymen blev vedtaget i marts 1999 var loslashbet saring at sige koslashrt for DanmarkFra da af gjaldt det om at daeligmpe kritikken af EUrsquos reformbestraeligbelser paring landshybrugsomraringdet ndash i det mindste udadtil ndash da dette ville bidrage til at undermishynere EUrsquos offensive strategi vedroslashrende den tematiske dagsorden i WTO Hvis de oslashvrigeWTO-medlemmer kunne iagttage et voksende internt polishytisk pres i EU til at garing videre end Berlin-reformenhavde de maringske et endnu ringere incitament til at give indroslashmmelser i sposlashrgsmaringlet om den handelsshypolitiske dagsorden Under alle omstaeligndigheder er det ogsaring i EU et fast princip at medlemsstaterne ikke offentligt modarbejder EUrsquos forhandlingsshypolitiske oplaeliggnaringr foslashrst disse er vedtaget

D A N M A R K E U O V E R F O R M I L J Oslash G L O B A L I S E R I N G E N E K S E M P L E T K Y O T O - P R O C E S S E N 7

Udledningen af drivhusgasser i jordens atmosfaeligre og de negative konseshykvenser for jordens klima er i sin substans et globalt problem (jf s 20)Ogsaring i en dansk optik er det et alvorligt problemDa problemet er globalt kan det kun loslashses via et internationalt samarbejdeParing dette omraringde udformes intershynationale aftaler inden for rammerne af den klimakonvention som blev underskrevet af 155 parter ved FNrsquos miljoslashkonference ndash den saringkaldte Rioshykonference ndash i 1992 Den overordnede maringlsaeligtning i klimakonventionen er at stabilisere atmosfaeligrens indhold af drivhusgasser paring et niveau som forshyhindrer farlige menneskeskabte klimaaeligndringer Det drejer sig om nogle naeligrmere angivne gasser hvoraf kultveilte (CO2) er klart den vigtigste (for Danmarks vedkommende ca 75 pct)

k yoto - p roc e s se n

Med henblik paring at implementere denne maringlsaeligtning indgik aftaleparterne i 1997 i Kyoto (Japan) en bdquotillaeliggsaftaleldquo til klimakonventionen og den havshyde til formaringl at konkretisere baringde omfanget af den samlede reduktion af udledningen af de relevante gasser og fordelingen af emissionsreduktionershyne mellem lande I Kyoto forpligtede 39 i-lande sig til i perioden 2008-2012 at reducere deres udledning med minimum fem pct i forhold til 1990-niveauet Det eksplicitte fokus paring i-landene er et resultat af det for-hold at i-landene med en femtedel af verdens befolkning staringr for ca to tredjedele af verdens samlede udledning af drivhusgasser U-landene blev i foslashrste omgang fritaget for at forpligte sig til reduktioner men til gengaeligld har i-landene forpligtet sig til at hjaeliglpe u-landene med at tilrettelaeliggge et udviklingsforloslashb som er i overensstemmelse med den overordnede maringlsaeligtshyning om en baeligredygtig udvikling Konkret indebaeligrer det bla overfoslashrsel af teknologier samt kapacitetsopbygning med henblik paring en baeligredygtig lokal produktion af vedvarende energi til forskel fra kul- og oliefyrede kraftshyvaeligrker

I BuenosAires aringret efter lykkedes det at blive enige om en tidsplan for loslashs-ning af landenes udestaringende problemerHeri indgik kompromiser som skal tilgodeseat de oslashkonomiske og fordelingsmaeligssige konsekvenser af de valgte strategier for emissionsreduktionen kan accepteres af alle parterProbleshymerne koncentrerer sig bla om de saringkaldte Kyoto-mekanismer som omhandler

bull Handel med emissionstilladelser mellem de lande som har paringtaget sig en begraelignsning af udledningen af deres drivhusgasserdvs i-landene

bull Drivhusgasbegraelignsende projekter mellem lande som er forpligtet til at begraelignse deres udledning (i-lande)ogsaring kaldet Joint Implementation

bull Drivhusgasbegraelignsende projekter af i-lande i u-lande der ikke er forpligshytet til at begraelignse deres udslip ogsaring kaldet Clean Development Mechanism (CDM)eller den rene udviklingsmekanisme

Et af de centrale problemer i tiden efter vedtagelsen af Kyoto-protokollen i 1997 knytter sig til det forhold at aftalens underskrivere langtfra har vaeligret enige omparing hvilke betingelser man skal kunne handle med emissionstillashydelser Skal lande som har en stor CO2-udledning (feks Japan) saringledes uden videre kunne opkoslashbe ubrugte emissionskvoter fra feks Rusland Hvordan kan handel med emissionskvoter tilrettelaeliggges saring man ikke mindshysker incitamentet til at nedbringe den nationale udledning Skove optager CO2men hvordan modregner man projekter som feks skovplantning i de nationale og internationale CO2-regnskaber Eller feks stoslashtte til koslashb af filshytre i umoderne industrianlaeligg i andre lande Ikke mindst USArsquos rolle er her af afgoslashrende betydningda en forpligtende reduktion af landets CO2-udslip er af afgoslashrende betydning for klimakonventionens overordnede maringlsaeligtning om at undgaring bdquofarlige menneskeskabte klimaaeligndringerldquo Dette skyldes at USA ndash med mellem en tredjedel og en fjerdedel af det samlede globale udslip ndash baringde er stoslashrste enkeltudleder og stoslashrste udleder prcapitaSom konshysekvens heraf er en regional (EU) aftale en noslashdvendig men i sig selv utilshystraeligkkelig forudsaeligtning for at realisere den overordnede maringlsaeligtning

Danmarks offensive profil paring det globale plan kom til udtryk i saringvel Kyotoshyforhandlingerne hvor Danmark bidrog med forslag til retningslinjer for politikker og virkemidler i relation til Kyoto-mekanismerne som de eftershyfoslashlgende forhandlinger i Buenos Aireshvor det lykkedes at faring udarbejdet en koslashreplan for de videre forhandlinger Disse to aftaler blev saringledes betragtet som en klar sejr for den proaktive danske linje i den globale miljoslashpolitik

Ved topmoslashdet i Bonn 16-27 juli 2001 som var en genoptagelse af forshyhandlinger indledt i Haag i november 2000 (FNrsquos sjette partskonference under FNrsquos rammekonvention for klimaforandring) var den overordnede dagsorden at vedtage opstramninger og praeligciseringer af Buenos Airesshyhandlingsplanen og selve implementeringen af Klimakonventionen fra 1992Paring topmoslashdet deltog over 4600 repraeligsentanter fra 181 landeherunder DanmarkTopmoslashdet bar fra starten praeligg af den nye Bush-administrations

afvisning af at indgaring en aftale i Bonnhvilket indledningsvis fik japanerne til at toslashve med at ratificere Kyoto-protokollen Da Japans tilslutning var en noslashdvendighed for at opnaring tilstraeligkkelig tilslutning til at redde Kyoto-protoshykollenblev der fra EUrsquos side (med opbakning fra G77Kina) udfoldet betyshydelige bestraeligbelser paring at overtale Japan til at tilslutte sig en aftale paring trods af amerikansk modstandDisse bestraeligbelser blev til manges store overraskelse kronet med held da forhandlingsleder Jan Pronk om aftenen 21 juli kunne fremlaeliggge et kompromisforslag til den eksisterende tekstEfter et par dages bilaterale forhandlinger under Pronks ledelse blev der opnaringet enighed om en politisk aftale som baringde Japan og Ruslandmen ikke USAkunne tilslutte sig Behovet for et juridisk bindende overholdelsessystem blev udskudt til efter protokollens ikrafttraeligden

Den politiske aftale indebar ganske vist en raeligkke kompromiser i forhold til de overordnede maringlsaeligtningerDet forhold at Kyoto-protokollen bdquoovershylevedeldquo den amerikanske modstand betragtedes imidlertid blandt de fleste tilhaeligngere af Kyoto-processen herunder davaeligrende miljoslashminister Svend Auken som en sejr for en global strategiDet boslashr fremhaeligves at det traditioshynelt ikke saeligrligt Kyoto-entusiastiske Norge medvirkede positivt til at faring Bonn-aftalen i hus bla ved paring et strategisk vigtigt tidspunkt i en faeliglles pressemeddelelse med EU-landene Danmark Sverige og Finland at medshydele sin tilslutning til den foreliggende forhandlingstekst der skabte grundshylag for Bonn-aftalen

e u i nte rnt

Ifoslashlge Kyoto-aftalen skal EU bidrage med en samlet reduktion paring otte pct i 2012Internt i EU er byrdefordelingen aftalt saringledesat Danmark skal bidrage med en reduktion paring 21 pctParing EU-niveauet kommer den stigende bevidstshyhed om Kyoto-problematikken bla til udtryk i arbejdet medVE-direktivet (VE=vedvarende energi) om vejledende maringlsaeligtninger for vedvarende enershygis andel af elforbruget Endvidere boslashr naeligvnes den seneste groslashnbog fra Kommissionen (december 2000) om bdquoEuropas strategi for energiforsyshyningldquoHer understreges behovet for at stoslashtte udviklingen af teknologierder udnytter vedvarende energiGroslashnbogens anbefalinger er isaeligr interessante fordi sposlashrgsmaringlet om EUrsquos forsyningssikkerhed ikke begraelignses til sposlashrgsshymaringlet om adgang til fossile braeligndstoffer som olie og gasmen kobler energishyog klimapolitik og pointerer behovet for at udvikle miljoslash- og energirigtig teknologi og begraelignse det samlede energiforbrug I lys af at EU i dag

importerer omtrent 50 pct af sit energibehovog at andelen er stigende vil en efterlevelse af groslashnbogens anbefalinger faring markant betydning for EUrsquos evne til at opfylde sine forpligtelser i Kyoto-aftalen Ideen fra dansk side er at EU ndash ud over at loslashfte sin del af den konkrete opgave ndash skal foslashlge samme strategi paring globalt plan som Danmark foslashlger baringde inden for EU og globalt

Som minimum indebaeligrer det at EU skal feje for sin egen doslashr og foslashrst og fremmest opfylde otte procent-maringlsaeligtningenOptimalt set indebaeligrer strashytegienat EU skal fremstaring som offensiv og vise best practice paring dette felt paring den globale scene ndash og dermed virke som katalysator for den danske linje i klima-sposlashrgsmaringlet Ikke mindst i forhandlinger med USADe fleste af groslashnbogens konklusioner og anbefalinger er saringledes allerede implementeret i Danmark Danmark har da ogsaring i kraft af sin kombination af en best practice-strategi og en offensiv profil i EU haft betydelig indflydelse paring Kommissionens forar-bejdeDette er i fuld overensstemmelse med den generelle holdning i Miljoslash-ministeriet som betragter EUNorden som en naturlig platform for vareshytagelsen af miljoslashpolitiske maeligrkesagerSom den fhvmiljoslashminister udtrykker det

det der med amerikanerne det giver god presse naringr en US-minister klapshyper os paring skulderen men ingen absolut ingen indflydelseVi er et lillebitte land vi skal ikke laeliggge os ud med amerikanerne men det der giver indshyflydelse er at vi er staeligrke i Europa at vi har allierede og at vi kan noget sammen med andre lande (vort interview 6 marts 2001)

Det skal praeligciseres at udtalelsen er udtryk for den globale strategi som Danmark lagde op til umiddelbart foslashr GeorgeWBush trak USArsquos tilsagn til Kyoto-reduktionerne tilbageAuken har saringledes i en artikel 7 april 2001 (Politiken) aringbenlyst bdquolagt sig ud med amerikanerneldquo og betegnet Bushrsquos beslutning som taringbelig

Den nordiske dimension indgaringr med betragtelig vaeliggt som en delkomposhynent i den europaeligiske strategi Inden hvert raringdsmoslashde holder miljoslashministeshyren saringledes moslashde med sine norske islandske svenske og finske kolleger for at faring en nordisk netvaeligrksramme om energi- og miljoslashpolitikken Isaeligr inkorposhyreringen af EU-outsideren Norge er af strategisk betydning for den globale strategida Norge dels har store interesser i energidels tenderer til at spille sammen med dem som Auken omtaler som de bdquolidt kedelige spillereldquo nemlig USA og Canada Som det fremgik af moslashdet i Bonn spillede Norge imidlertid en positiv rolle med henblik paring at faring Bonn-aftalen i hus

danmar k s e g e n i nd sat s

Danmarks nationale strategi kommer til udtryk i strategiplanen Klima 2012 ndash Status og perspektiver for dansk klimapolitik som beskriverhvor langt Danmark er naringet i forhold til baringde de ambitioslashse nationale og internationale maringl Som omtalt danner den nationale strategi samtidig baggrund for den globale og europaeligiske strategi i form af best practice Selve planen indeholder en relashytivt detaljeret plan for hvordan maringlene kan narings baringde de nationale (20 pct CO2-reduktion i 2005 i forhold til 1998-niveauet) de internationale (21 pct reduktion af de samlede drivhusgasser som er Danmarks andel af EUrsquos samlede reduktioner) og de mindre specifikke langsigtede maringl som raeligkker ud over 2012Konkret indeholder Klima 2012 konkrete maringlsaeligtninger moslashnshytet paring de sektorer som i saeligrlig grad bidrager til udledningenherunder enershygisektoren Ideen er at analysere hvor der nationalt er mest bdquovalue for moneyldquoIndsatsen koncentrerer sig derfor mest om energisektorensom staringr for ca 50 pct af den samlede danske udledninghvoraf stoslashrstedelen er CO2 Der er siden 1990 udarbejdet handlingsplaner hvis gennemfoslashrelse krediteshyres for en vaeligsentlig del af den reduktion paring otte pct som det er lykkedes at opnaring i forhold til 1988-niveauet Klima 2012 omhandler ligeledes skovbrug som imidlertid ville kunne bogfoslashres paring kreditsidenda plantning af ny skov som binder CO2kan medregnes i det samlede drivhusgasregnskab

I den eksisterende fremskrivning paring baggrund af saringvel igangsatte som planlagte initiativer vil der i forhold til henholdsvis den nationale maringlsaeligtshyning paring 20 pctCO2-reduktion i 2005 og Kyoto-forpligtelsen paring 21 pct af drivhusgasser i 2012 vaeligre en manko paring henholdsvis tre seks pct og 44 pct Danmark vil saringledes kunne opfylde baringde sine egne maringlsaeligtninger og sine internationale forpligtelser men enkelte supplerende initiativer er stadig noslashdvendige Det er imidlertid regeringens opfattelse at det vil vaeligre muligt at igangsaeligtte yderligere initiativer saringledes at Danmark vil opfylde sine fulde forpligtelser i forhold til Kyoto

Parallelt med de konkrete initiativer i Klima 2012 blev der i Danmark genshynemfoslashrt en administrativ styrkelse af Miljoslashministeriet herunder en samshymenlaeliggning af Miljoslash- og Energiministeriet saring ministeriet skulle blive et bdquohandlingsministerium og ikke kun et holdningsministeriumldquo8 Som et led i styrkelsen af Kyoto-aftalens afsnit om drivhusgasbegraelignsende projekter (CDM) i landeder ikke er forpligtet til at begraelignse deres udslip (u-landeshyne) arbejder Danmark aktivt for at udvikle miljoslashteknologi som kan overfoslashshyres til u-landene I betragtning af disse landes betragteligt lavere industrielle udvikling maring det paringregnes at en industrialisering og deraf foslashlgende eksplo-

sion i energiforbrug vil have voldsomme konsekvenser for udledningen af drivhusgasser paring globalt plan Skraeligkeksemplet er et industrialiseret Kina med et energiforbrug pr capita som USAAt stoslashrstedelen af befolkningstilshyvaeligksten foregaringr i ikke-industrialiserede lande accentuerer problemstillingen yderligere Miljoslashministeriet oslashnsker som konsekvens heraf at klima miljoslashshyog energipolitik i hoslashjere grad skal taelignkes med i den danske u-landsbistand ndash bdquomore green value for all the money spentldquo

Miljoslashministeriet arbejder ligeledes aktivt ndash og med noget stoslashrre held ndash paring at faring disse hensyn til at spille en rolle i Danmarks oslashststoslashtteprogrammerhershyunder stoslashtten til de kommende EU-medlemslande omkring OslashstersoslashenUd over den almene miljoslashbevidsthed og klimaaeligndringernes potentielle destruktive konsekvenser har netop Danmark en meget konkret egeninteres-se i at faring sat disse sposlashrgsmaringl hoslashjt paring den europaeligiske og internationale dagsshyordenDanmark hoslashrer saringledes til i den absolutte elitenaringr det gaeliglder forskning og udvikling af den teknologi som er en forudsaeligtning for et oslashkonomisk rationale bag omlaeliggningen til alternativ vedvarende energiproduktion Et globalt politisk skub i en groslashnnere retning vil saringledes afgoslashrende kunne aeligndre paring cost-benefit rationalet bag valget af traditionelle fossile braeligndstofshyfer som energikildeog Kyotoprocessen indeholder derfor ogsaring et gigantisk eksportpotentiale for danske virksomheder feks i vindmoslashlleindustrien som i aringr forventes at eksportere for mere end 12 mia kr og paring nuvaeligrende tidspunkt beskaeligftiger ca 12000 mennesker

sam m e nfat n i ng og pe r spe k t ive r i ng

Opfattelsen af klimasposlashrgsmaringlet som vaeligrende et presserende globalt proshyblem har utvivlsomt foslashrt til magtforskydninger mellem en raeligkke vigtige politiske og oslashkonomiske aktoslashrer baringde i og uden for Danmark Paring grund af klimasposlashrgsmaringlets mange facetter de mange operative beslutningsniveauer og involverede parter samt sposlashrgsmaringlets deraf foslashlgende tendens til at involshyvere baringde trafik- landbrugs- energi- og traditionelle udenrigspolitiske interesser vil en afdaeligkning af miljoslashpolitikkens konsekvenser i saring henseende kraeligve en tilbundsgaringende analyse Et par overordnede sposlashrgsmaringl og samshymenhaelignge kan imidlertid identificeres paring baggrund af ovenstaringende betragtshyninger

bull Det danske miljoslashministerium har qua Kyoto-processen faringet en i manges ndash men langt fra alles ndash oslashjne legitim begrundelse for at blande sig i beslut-

ninger som traditionelt har henhoslashrt under andre ressortministerier (ramshybukeffekt)Resultatet er alt andet lige blevet en styrkelse af Miljoslashministeshyriet

bull Danmark og Danmarks miljoslashminister har i diskussionen paring EU-niveau med henholdsvis EUrsquos institutioner og de andre medlemslande fulgt en strategi som lagde vaeliggt paring best practice (bdquoDanmark som foregangslandldquo) Sidstnaeligvnte indebaeligrer en praeligsentation af klimasposlashrgsmaringlet som en win-win optionhvor der opereres med en nettogevinst baringde oslashkonomisk og paring miljoslashomraringdet Danmarks strategi nedtoner omvendt det forhold at investeringer i miljoslashteknologi de facto er omkostningstungeDen positishyve oslashkonomiske nettogevinst er baseret paring en bdquofirst moverldquo logik win-win optionen realiseres kun for de lande som er laeligngst fremme i udvikshylingen af den noslashdvendige teknologi og det noslashdvendige materiel og som derfor kan tjene penge paring at eksportere teknologi og materiel til andre Ikke overraskende tilhoslashrer netop Danmark denne kategori De danske miljoslashmyndigheder konfronterer herudfra andre ministerier og aktoslashrer med krav om implementering af EU-aftaler

bull Danmark forsoslashger med EU i ryggen at traeligkke den globale dagsorden i retning af de danske praeligferencerDe danske miljoslashmyndigheder konfronshyterer andre ministerier og aktoslashrer med krav om implementeringeksport af best practice til EU-niveauet (EU som foregangsregion og global leder) Endvidere fokuserer man paring det positive oslashkonomiske spin-off af internashytionale aftaler for industrier inden for vedvarende energi

bull De danske miljoslashmyndigheder og EUrsquos groslashnne aktoslashrer og institutioner faringr ikke bare skabt resultater i den konkrete sag (klima)men ligeledes styrket deres generelle position over for andre ministerieraktoslashrer i Danmark og EU

D A N M A R K E U O V E R F O R K O M M U N I K A T I O N S G L O shyB A L I S E R I N G E N E U rsquo S bdquo T V U D E N G R AElig N S E R ldquo -D I R E K T I V 9

Paring tv-omraringdet er kommunikationsglobalismen en realitet (jf s 20-23)Den skarpe konkurrence-situation i forhold til tv-monopolernes tid har betydet eksplosivt stigende priser paring tv-transmission ikke mindst af idraeligtsbegivenshyheder ol Dette har faringet den utilsigtede konsekvens at seere der kun har adgang til landsdaeligkkende tv-kanaler er blevet afskaringret fra saringdanne transmisshysioner

1999 var aringret hvor en stor del af de danske tv-seere for foslashrste gang maringtte finde sig i den situation at de ikke kunne foslashlge en af (herre)fodboldlandsshyholdets udebanekampe paring tv fordi ingen af de to landsdaeligkkende kanaler ndash DR1 og TV2 ndash havde senderettighederne 10 Problemet blev endnu tydelishygere aringret efter hvor den engelsk baserede tv-stationTvDanmark1 der ikke kan modtages af mere end cahalvdelen af de danske seerekoslashbte senderettigshyhederne til fem af landsholdetsVM-kvalifikationskampe ndash alle paring udebane 11

Problemet for de fodboldentusiastiske danske tv-seere opstod paring trods af eksisterende EU-lovgivning der ellers var udformet for at undgaring netop denne type problemerDen relevante EU-retsakt bestaringr i Europa-Parlamenshytets og Raringdets direktiv 9736EF om aeligndring af Raringdets direktiv 89552EOslashF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedroslashrende udoslashvelse af tv-spredningsvirksomhedDirekshytivet er populaeligrt blevet kaldt bdquoTv uden graelignserldquo

I dette case vil det blive afdaeligkket hvordan det naeligvnte EU-direktiv er udformet i den her relevante henseendehvordan direktivet er blevet impleshymenteret og hvorfor lovgivningen alligevel ikke i praksis har sikret danske tv-seere muligheden for at se landsholdsfodbold

de n e urop aelig i ske l oslash sn i ng

Den 30 juni 1997 blev bdquoTv uden graelignserldquo vedtaget Direktivet blev vedtashyget ud fra en betragtning omat det var noslashdvendigt at muliggoslashre overgangen fra nationale markeder til et langt stoslashrre faeliglles europaeligisk marked for baringde produktion og distribution af udsendelser og samtidig sikre loyale konkurshyrencevilkaringr ndash dog uden at gribe ind i de offentlige interesserder varetages af tv-spredningstjenesterne 12 Af saeligrlig relevans er denne formulering

Det er af afgoslashrende betydning at medlemsstaterne er i stand til at traeligffe foranstaltninger til at beskytte retten til information og sikre borgerne bred adgang til tv-daeligkning af begivenheder af vaeligsentlig samfundsmaeligssig interesse ndash nationale og ikke-nationale ndash saringsom De Olympiske Lege og Europa- og Verdensmesterskaberne i fodbold med henblik herparing har medlemsstaterne ret til i overensstemmelse med faeligllesskabsretten at fastshysaeligtte naeligrmere bestemmelser for hvorledes tv-spredningsforetagender under deres jurisdiktion kan udoslashve deres eneret til at daeligkke saringdanne begivenheder

Disse betragtninger bliver klart afspejlet i direktivets artikel 3a stk 1 hvor det endvidere praeligciseres at hver enkelt medlemsstat har mulighed for at udfaeligrdige en liste over begivenheder som vurderes at vaeligre i saeligrklasse og have vaeligsentlig samfundsmaeligssig interesseListen og eventuelle aeligndringer til listen skal godkendes af de andre medlemslande samt af Kommissionen og efterfoslashlgende offentliggoslashres i EU-tidende

Et af hovedformaringlene med direktivet var saringledes at sikre de nationale tvshyseere adgang til at foslashlge begivenheder af vaeligsentlig samfundsmaeligssig interesse uden at skulle betale ekstra for detNaringr det var noslashdvendigt med EU-lovgivshyning paring dette omraringdeskyldtes det de senere aringrs eksplosive stigning i priserne paring tv-rettigheder til stoslashrre sportsbegivenhederAf Kulturministeriets rap-port om eliteidraeligt i Danmark (2001) fremgaringr at prisen paring alene de europaeligshyiske rettigheder til de store fodboldbegivenheder og OL er steget markant siden begyndelsen af 1980rsquoernePrisen paringVM i fodbold er steget fra 50 mio kr i 1982 til 3200 miokr i 2002 ndash en stigning paring mere end 6000 pct paring 20 aringrTilsvarende er prisen paring tv-rettighederne til sommer-OL steget fra 41 miokr i 1980 til 2505 miokr i 2000 ndash ogsaring en stigning paring mere end 6000 pctDisse kolossale stigningstakter har foroslashget risikoen for at kun tv-statioshyner finansieret gennem brugerbetaling vil have raringd til at vise de paringgaeligldende programmer

Direktivet giver imidlertid ingen garanti for at vigtige sportsbegivenheshyder i alle tilfaeliglde vil blive vist paring landsdaeligkkende nationalt tv idet alle tv-stashytioner fortsat kan koslashbe senderettighederne til de paringgaeligldende programmer og direktivet indeholder i oslashvrigt heller ikke bestemmelser for hvordan uenighed om prisfastsaeligttelse for tv-rettighederne skal afgoslashres Direktivets bagvedliggende tankegang er imidlertid at motivet til at koslashbe senderettigshyheder ikke vil vaeligre saeligrligt stort for de kanaler som ikke kan naring ud til en tilshystraeligkkelig stor del af befolkningen

Som forloslashbet med fodboldlandsholdets udebanekampe har vist er der imidlertid ikke enighed om hvordan direktivet skal implementeres Den verserende ankesag i det engelske retssystem er et godt eksempel herparing

danmar k de n nat i onale l oslash sn i ng

Folketinget vedtog den 18 december 1997 en aeligndring af loven hvis bestemmelser implementerer det reviderede EF-direktiv om bdquoTv uden graelignserldquo Implementeringen til dansk lovgivning blev vedtaget med et stort flertal i Folketinget (128 for og syv imod)

I den danske bekendtgoslashrelse af 19 november 1998 om udnyttelse af tvshyrettigheder til begivenheder af vaeligsentlig samfundsmaeligssig interesse klargoslashres betydningen og raeligkkevidden af en raeligkke centrale begreber

For det foslashrste angives lovens anvendelsesomraringde til at omfatte tv-statioshynernes udnyttelse af enerettigheder til begivenheder af vaeligsentlig samfundsshymaeligssig interesseDet fastslarings endvidere at enerettigheder til at vise begivenshyheder af ovennaeligvnte karakter ikke maring udnyttes paring en saringdan maringde at en betydelig del af befolkningen forhindres i at kunne foslashlge dem via direkte eller tidsforskudt transmission paring gratis fjernsyn

Dernaeligst defineres hvad der forstarings ved bdquobegivenheder af vaeligsentlig samshyfundsmaeligssig interesseldquo En saringdan begivenhed skal ifoslashlge bekendtgoslashrelsens sect 2 opfylde mindst to af foslashlgende tre betingelser

bull den er af interesse for andre end demder normalt foslashlger den paringgaeligldende sportsgren

bull den tilhoslashrer en sportsgren som traditionelt er centralt placeret i dansk idraeligtskulturog

bull den foslashlges almindeligvis af mange seere

Paring baggrund af denne definition opstilles der i sect 3 fem typer af begivenheshyder der anses for at vaeligre daeligkket af direktivetDet drejer sig om OLVM og EM i fodbold (herrer)VM og EM i haringndbold (herrer og damer)Danmarks VM- og EM-kvalifikationskampe i fodbold (herrer) og endelig Danmarks VM- og EM kvalifikationskampe i haringndbold (damer) Listen kan aeligndres efter godkendelse af de oslashvrige medlemslande og Kommissionen

Hver enkelt EU-medlemsstat har ret ndash ikke pligt ndash til at udarbejde en liste over denne type sportsbegivenheder som altsaring baringde kan vaeligre nationale og internationaleMedlemsstaterne er forpligtet til gensidigt at anerkende hinshyandens lister Danmark og Storbritannien er blandt det mindretal af medshylemslande som har valgt at udfaeligrdige en saringdan liste over begivenheder De to oslashvrige nordiske EU-medlemsstaterFinland og Sverigehar ikke udfaeligrdishyget saringdanne lister

I bekendtgoslashrelsens sect 4 praeligcisereshvad der i Danmark skal forstarings ved forshymuleringen af direktivets artikel 3a stk 1 at en bdquobetydelig del af befolkninshygenldquo ikke maring forhindres i at kunne foslashlge de paringgaeligldende listebegivenheder via direkte eller tidsforskudt fjernsyn Saringledes anses en betydelig del af befolkningen at vaeligre forhindret i at foslashlge en begivenhed paring gratis tvmedshymindre 1) begivenheden sendes paring en kanal eller kanaler der kan modtages

af mindst 90 pct af befolkningen uden ekstra omkostninger til anskaffelse af tekniske installationer som feks en satellitmodtager eller tilslutning til et faeligllesantenneanlaeliggog 2) modtagelsen af begivenheden ikke koster seeren over 25 krprmaringnedbortset fra tv-licens og abonnementsbetaling til et faeligllesshyanlaeligg I praksis giver denne definition DR ogTV2 en enestaringende saeligrstilling paring det danske tv-markedHverken TvDanmark1 eller TV3 ndash som tidligere har koslashbt senderettighederne til fodboldlandsholdets udebanekampe ndash kan tilnaeligrmelsesvis opfylde dette krav

Implementering af direktivet giver ingen garanti forat vigtige sportsbegishyvenheder kan vises paring landsdaeligkkende nationalt tv idet direktivet ikke indeshyholder regler for hvordan uenighed om prisfastsaeligttelse af tv-rettigheder afgoslashres De danske seere er saringledes ikke garanteret at kunne foslashlge ovenshynaeligvnte begivenhederDR ogTV2 har ret til at sige nej tak til et tilbud om at koslashbe senderettigheder til en af de naeligvnte begivenhederDet var feks tilfaeliglshydet ved en fodboldkamp mellem Wales og Danmark 9 juni 1999 hvor DR ogTV2 valgte ikke at acceptereTV3rsquos salgskrav

Et lignende problem gjorde sig gaeligldende i forbindelse med EM-kvalifika-tionskampen i fodbold mellem Israel og Danmark den 13november 1999 hvorder ikkekunneopnaringsenighedomenfairmarkedsprismellemdenbritiske tv-stationTvDanmark1 og de to landsdaeligkkende danske tv-stationerDen danske kulturminister benyttede under ministerraringdsmoslashdet den 23november 1999 lejligheden til at pege paring behovet for en loslashsning af denne type problemer

Hvis der opstaringr uenighed om prisen paring tv-rettighederne til en vigtig begishyvenhed i forbindelse med salg eller anden overdragelse kan en af parterne eller en domstol eller en administrativ myndighed anmode Konkurrenceshyraringdet om en udtalelse efter konkurrenceloven om prisansaeligttelse ud fra forshyholdene i et konkurrencebaseret marked jfbekendtgoslashrelsen sect 7

En udtalelse fra Konkurrenceraringdet anses imidlertid ikke for en bdquoafgoslashrelseldquo og den vil derfor ikke kunne garantere at tv-rettighederne til den omhandshylede begivenhed bliver solgt til enten DR ellerTV2

d i re k t ivet i m p le m e nte re s f or ske l l i g t

EU-direktivet har i praksis ikke virket efter hensigtenEn afgoslashrende aringrsag til dette skal findes i landenes forskellige maringde at implementere det paringTil forshyskel fra EUrsquos forordninger som virker umiddelbart og paring samme maringde i alle medlemslandegiver direktivformen medlemsstaterne et stoslashrre selvstaeligndigt spillerum i forbindelse med den nationale implementeringParing grund af store

forskelle mellem landene paring tv-omraringdet er det svaeligrt at forestille sig en anden retsaktsform end et direktiv

En sag ved de engelske domstole har imidlertid vist at implementeringen af direktivet er sket paring forskellige praeligmisser Sagen drejer sig om rettigheshyderne til at vise det danske fodboldlandsholdsVM-kvalifikationskampe (fem konkrete udebanekampe)TvDanmark1 der er en Londonbaseret tv-kanal har erhvervet sig rettighederne til at vise de fem kampe fra UFA Sports Gmb (UFA)TvDanmark1 naringr ud til ca 55 pct af den danske befolkning mens den tilsvarende procentsats for DR ogTV2 er over 90 pctDR og TV2 boslashd ogsaring paring tv-rettighedernemen deres bud var betydeligt lavere end TvDanshymark 1rsquosDR ogTV2 bad derefterTvDanmark1 om et salgstilbudDet eftershyfoslashlgende salgstilbud fra TvDanmark1 var imidlertid langt hoslashjere end de danske kanaler ville betale

Den britiske radio- og tv-kommission Independent Television Commission (ITC) vurderede at TvDanmark1 ikke opfyldte kravet om at en betydelig del af befolkningen skal kunne foslashlge begivenhederneTvDanmark1 indshybragte ITCrsquos vurdering for High Court i Londonder lige foslashr afviklingen af den foslashrste kvalifikationskamp Island vs Danmark den 2 september 2000 udstedte en erklaeligring omat direktivet formentlig ikke var overtraringdtNogle dage efter kampens udsendelse (8 september 2000) traf High Court imidlershytid afgoslashrelse om at direktivet var overtraringdt og at TvDanmark1 ikke kunne udsende de fire resterende kampe med eneretDenne afgoslashrelse appellerede TvDanmark1 til Court of Appeal ved High Court i London

Appeldomstolen gav kort sagtTvDanmark1 medhold iat direktivet ikke var overtraringdtI dom afsagt 5oktober 2000 af Court ofAppeal ved High Court i London anlagdes en opfattelse af direktivet bdquoTv uden graelignserldquo som ikke svarer til den danske regerings opfattelseDen giver i praksis ikke minimum 90 pctaf den danske befolkning mulighed for at foslashlge det danske fodbold-landsholds kvalifikationskampe tilVM-turneringen i 2002Dommerne lagshyde blatil grundat direktivet indeholder meget andet end bestemmelserne i artikel 3a om tv-rettigheder til vigtige begivenhederDirektivet laeliggger feks stor vaeliggt paring at beskytte den frie konkurrenceMens direktivet udstikker forshymaringleter det op til medlemsstaterne at gennemfoslashre regler til at opnaring formaringlet Dette kan ifoslashlge den engelske Court ofAppeal ske paring en af foslashlgende tre maringder

bull man kan forbyde eksklusivrettigheder til begivenheder paring landenes lister bull man kan sikre sig at alle tv-stationer har lige og fair muligheder for at

byde paring kampenenaringr de bliver udbudt af rettighedshavereneller

bull man kan kraeligve at den tv-station som koslashber rettighederne skal tilbyde at saeliglge rettighederne til en landsdaeligkkende tv-stationhvis de ikke selv er i stand til at udnytte dem (fordi stationen er en betalings-tv-station eller fordi den ikke daeligkker tilstraeligkkeligt mange husstande)

Dommerne ved High Court fandtat britisk lov var baseret paring fremgangsmaringde nr 2 Derved havde den britiske radiotv-kommission ITC ikke grundlag for at naeliggte at give sendetilladelse tilTvDanmark1

Ifoslashlge denne fortolkning af direktivet er dets bestemmelser opfyldt hvis blot der er sikkerhed for at alle tv-stationer har lige og fair muligheder for at byde paring kampeneDette stemmer ikke overens med den danske fortolkning hvor det er afgoslashrende at en betydelig del af befolkning skal have mulighed for at foslashlge begivenheden Kulturministeriet har saringledes i brev af 20 juli 2000 gjort ITC opmaeligrksom paringat en foslashlge af direktivet er at enerettigheder til begivenheder paring et andet lands liste over vigtige begivenheder ikke maring udnyttes paring en saringdan maringde at en betydelig del af befolkningen i dette medshylemsland forhindres i at kunne foslashlge begivenheden

Efter domsafsigelsen i High Court appellerede ITC dommen til House of Lords ndash som er den oslashverste britiske retsinstans House of Lords behandlede sagen i juli 2001Et enstemmigt dommerpanel fastslogatTvDanmark1 ikke maring sende de danske udebanekampe iVM-kvalifikations-turneringen uden at have tilbudt dem til danske landsdaeligkkende tv-stationer foslashrst ndash ogsaring selvshyom de danske stationer har vaeligret med i de oprindelige koslashbsforhandlinger Dermed gav House of Lords ITC medhold og ITC fastholdt herefter at TvDanmark1 ikke maringtte sende kampen Bulgarien-Danmark den 5 sep-tember med eneret foslashr der var givet et rimeligt tilbud til DR ellerTV2Prisshyuenigheder skulle afgoslashres af ITCDen danske kulturminister var ikke sen til at erklaeligre domsafsigelsen som en sejr for saringvel EU-direktivet som for de danske tv-seereAfgoslashrelsen gav imidlertid ingen garanti for at Bulgarienshykampen blev vist paring landsdaeligkkende dansk tveller for at tilsvarende problemer kunne undgarings fremoverDet er tv-stationernes egen afgoslashrelseom de vil koslashbe til den udbudte pris eller ej I det konkrete tilfaeliglde naringedeTvDanmark1 og TV2 dog til enighed om en prishvorefter kampen blev vist direkte paringTV2

f ore l oslash b i g e konk lu s i one r

Sagen mellem ITC ndash med stoslashtte fra det danske kulturministerium ndash og TvDanmark1 har vist at der ikke er enighed blandt medlemslandene om

hvordan direktivet skal implementeresDer har eksempelvis hersket uenigshyhed om hvordan direktivets bestemmelser om fri og fair konkurrence stemmer overens med visse tv-stationers enerettigheder til visning af listeshybegivenheder Selvom domsafsigelsen i House of Lords umiddelbart giver ITC medhold ndash og dermed ogsaring stoslashtter det danske kulturministeriums tolkning af direktivet ndash er der fortsat ingen garanti for at tilsvarende probleshymer kan undgarings i fremtiden

I oslashvrigt er det ikke alle EU-lande der endnu har implementeret direktishyvet Fristen for rettidig implementering udloslashb den 30 december 1998 Poli-cy-omraringdet er meget komplekst og griber ind paring andre centrale policyshyomraringder i EU hvor andre hensyn goslashr sig gaeligldende (frihandel det indre marked)

Paring det kulturpolitiske omraringde ses ofte en skillelinje mellem regulerings-venlige lande og handelsliberale landeI ovennaeligvnte tilfaeliglde er det imidlertid kommet til en tvist mellem to traditionelt handelsliberale landeDog skal det sigesat den britiske regering har stoslashttet den danske fortolkning af direktivet men er blevet modsagt af det engelske retsvaeligsen

D A N M A R K O G V A L U T A G L O B A L I S E R I N G E N Oslash M UrsquoE N S O M S K J O L D O G U D F O R D R I N G 1 3

Vi har navnlig i kapitel 2 behandlet globaliseringen af kapital- og valutashymarkederne samt i kapitel 3 EUrsquos gradvise indfoslashrelse af en oslashkonomisk og monetaeligr unionVi kommer nu til Danmarks strategier over for disse udvikshylinger Det sidste store bdquoslagldquo i offentligheden i relation hertil var som bekendt folkeafstemningen 28 september 2000

Nejrsquoet ved denne lejlighed til EUrsquos faeliglles moslashnt cementerede Danmarks undtagelse fra deltagelse heriMaastricht-traktaten forpligtede i princippet ellers alle EU-lande til at deltage fuldt ud i OslashMUrsquoens tredje faseEn forpligshytelse til at garing hele vejen til den faeliglles moslashnt blev efter fransk og italiensk oslashnske opfattet som noslashdvendig for at sikre at ingen af de stoslashrre lande (isaeligr Tyskland) sprang i maringlet Storbritannien som under hele forhandlingsforloslashshybet fra 1988 til 1991 havde vaeligret staeligrk modstander af OslashMUrsquoen og den faeliglles moslashntblev dog tilladt en permanent undtagelse fra deltagelse i moslashnten samt nogle andre forpligtelser der knyttede sig til OslashMUrsquoens tredje fase (herunshyder blabudgetdisciplin og centralbank-uafhaeligngighed)

f ra ma ast r i c h t t i l e d i nburg h

Under de indledende forhandlinger i 1988-90 tilsluttede et flertal af Folkeshytingets partier sig OslashMU-planerneDette kom bla til udtryk i et regeringsshymemorandum fra oktober 1990 som dannede grundlag for de danske posishytioner ved regeringskonferencen i 1991Under selve regeringskonferencen voksede OslashMU-modstanden i Socialdemokratiet som stadig sad i opposishytion selvom det havde vundet en spektakulaeligr valgsejr i slutningen af 1990 Den voksende modstand fra Folketingets stoslashrste parti medfoslashrte at den danshyske regering paring Maastricht-topmoslashdet i december 1991 ogsaring anmodede om en OslashMU-protokol som tillod Danmark senere at tage stilling til om Dan-mark skulle deltage i den faeliglles moslashnt Dette skulle ske senest umiddelbart foslashr OslashMUrsquoens tredje fase (oprindeligt ved udgangen af 1996) og enten afgoslashshyres ved en Folketingsbeslutning eller en folkeafstemning

Nejrsquoet ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten oslashdelagde imidlershytid denne koslashreplan Selvom OslashMUrsquoen i princippet ikke var til afstemning handlede afstemningsdebatten i hoslashj grad om dette sposlashrgsmaringl I maringnederne efter folkeafstemningen kom Socialdemokratiet og Det RadikaleVenstre ndash begge stadig oppositionspartier ndash med et udspil til hvordan det danske nej kunne haringndteres i forhold til EU-partnerne Udspillet som i sin essens gik ud paring at Danmark skulle anmode om fire undtagelser fra Maastricht-traktashyten14 blev lagt til grund for et bredt kompromis mellem alle Folketingets toneangivende partier Det angav hvilke krav Danmark skulle stille for at ratificere Maastricht-traktaten ligesom det dannede udgangspunkt for de brede linjer i dansk EU-politik i aringrene fremover Det saringkaldte bdquonationale kompromisldquo (Danmark i Europa) sikrede saringledes at den danske regering kunne tage til EU-topmoslashdet i Edinburgh for at forhandle om Danmarks position i EU med et bredt Folketingsflertal bag sig I Edinburgh blev det danske udspil accepteret uden stoslashrre svaeligrdslagEn ny folkeafstemning i maj 1993 resulterede i et ja til Maastricht-traktaten minus de fire undtagelser

19 93 - 97 st i l h e d e f te r storm e n

I aringrene efter folkeafstemningen i 1993 var OslashMUrsquoen ikke til politisk debat i DanmarkDet var der flere grunde til for det foslashrste var det frem til omkring 1996-97 hoslashjest usikkert om den faeliglles moslashnt overhovedet ville blive til nogetDet europaeligiske valutasamarbejdeEMSrsquoen som dannede en hovedshyhjoslashrnesten i bestraeligbelserne paring at bevaeligge sig frem til den faeliglles moslashnt var i august 1993 garinget op i limningen efter de mange valutakriser i 1992-93Den

oslashkonomiske krise og ikke mindst stor tysk folkelig modstand mod den faeliglshyles moslashnt skabte tvivl om projektet

For det andet viste meningsmaringlinger at et stort flertal af den danske befolkning oslashnskede at bevare forbeholdene Maastricht-afstemningen i 92 havde afsloslashret at der eksisterede et vidt gab mellem den politiske elite og befolkningen med hensyn til hvor hurtigt Danmark skulle bevaeligge sig i den europaeligiske integrationsprocesDer var derfor bred enighed mellem Folkeshytingets partier omat forbeholdene var befolkningens ejendomog at de kun kunne fjernes ved nye folkeafstemningerAfholdelsen af saringdanne kraeligvede naturligvis at der var en vis sandsynlighed for at de kunne resultere i et ja til fjernelse af forbeholdene

For det tredje var konsekvenserne af OslashMU-forbeholdet til at overskue i hvert fald i perioden mellem 1993 og 1996 Forbeholdet knyttede sig foslashrst og fremmest til deltagelsen i den faeliglles moslashnt Men det skabte et problem hvad skulle der blive af den fastkurspolitik som Danmark havde foslashrt i en naeligsten ubrudt periode siden anden verdenskrigs afslutning Mellem 1949 og 1972 skete dette inden for rammerne af det globale BrettonWoods-systemI denne periode blev den danske krone kun justeret to gangenemlig i forbinshydelse med de to devalueringer af det britiske pund i henholdsvis 1949 og 1967 Fra 1972 foslashrte Danmark fastkurspolitik inden for rammerne af det europaeligiske valutasamarbejde (slangesamarbejdet fra 1972-78 og EMS-samshyarbejdet (European Monetary System) fra 1979)Efter omslaget af de internashytionale konjunkturer i forbindelse med den foslashrste oliekrise i 197374 foslashrte Danmark dog devalueringspolitik i en periode Mellem 1976 og 1982 blev kronen nedskrevet ikke faeligrre end otte gange over for D-markender fungeshyrede som anker i valutasamarbejdet I begyndelsen af 1980rsquoerne bredte der sig en erkendelse af at devalueringspolitikken ikke varigt kunne forbedre den danske konkurrenceevne og dermed beskaeligftigelses- og vaeligkstudsigtershyneSom oftest skabte devalueringerne kun et pusterum inden de umiddelshybare prisstigninger som fulgte med de hoslashjere importpriser igen forringede konkurrenceevnen gennem pris- og loslashnstigningerMed den borgerlige firshykloslashverregerings tiltraeligden i september 1982 blev fastkurspolitikken en erklaeligret maringlsaeligtningDette skete paring et tidspunkt hvor alle medlemslande i EMSrsquoen omlagde deres oslashkonomiske politik saring den i hoslashjere grad tog sigte paring at fastholde prisstabiliteten gennem fastkurspolitik (DUPI 2000 232f)

Blandt Folketingets partier var der bred enighed omat fastkurspolitikken ogsaring i OslashMUrsquoen skulle fastholdes ved at knytte kronen taeligt til den faeliglles valushyta Det var ikke klart om EMS-samarbejdet ville fortsaeligtte efter indfoslashrelsen

af den faeliglles moslashnt men mellem 1993 og 1996 saring det ud som om en raeligkke lande ndash isaeligr de sydeuropaeligiske ndash ikke ville vaeligre i stand til at opfylde OslashMUrsquoens konvergensbetingelser for adgang til dens tredje faseUnder alle omstaeligndigheder oslashnskede Danmark at vaeligrne kronen mod valutaspekulashytion gennem et fastkursarrangementDa der i teknisk forstand ikke princishypielt er stor forskel paring en politikder bygger paring at holde valutaen helt fastlaringst i forhold til den vigtigste handelspartner (i Danmarks tilfaeliglde Tyskland) og deltagelse i en faeliglles moslashntkunne man faktisk argumentere for at Danmark ved at foslashre fastkurspolitik deltog virtuelt i den faeliglles moslashnt I oslashvrigt havde Danmark i modsaeligtning til Storbritannien forpligtet sig til at overholde alle andre forpligtelser i OslashMUrsquoen med undtagelse af de haringrdeste sanktionsbeshystemmelser i forbindelse med manglende overholdelse af budgetdisciplinen Med et ben ude og et ben inde var der hermed lagt op til en skizofren OslashMU-politiksom i grunden afspejlede det danske vaeliggelsind over for euroshypaeligisering

19 97 - 9 8 de e k ste rne og i nte rne ram m e b et i ng e l se r aelig ndre r s i g

Mellem 1997 og 1998 skete der imidlertid betydelige forandringer i de betingelser som skabte rammerne for Danmarks OslashMU-politik Disse forshyandringer foslashrte i sidste ende tilat statsministeren i marts 2000 udskrev folkeshyafstemning om deltagelse i den faeliglles moslashnt

For det foslashrste stod det hen over sommeren fuldstaeligndigt klart at den faeliglles moslashnt ikke bare ville blive indfoslashrt til tiden i begyndelsen af 1999men ogsaring at et overvaeligldende flertal af EU-lande (alle 15 med undtagelse af Danmark Sverige Storbritannien og Graeligkenland) ville tilslutte sig den Dette skabte tvivl om EMS-samarbejdets bestaringen saring meget desto mere som Sverige og Storbritannien ikke deltog i dette samarbejde og Graeligkenland hurtigst muligt oslashnskede at indtraeligde i den faeliglles moslashnt (det skete fra 2001) Dette efterlod Danmark paring sidelinjen I september 1998 faring maringneder foslashr indfoslashrelshysen af euroen lykkedes det Danmarks Nationalbank og regeringen at opnaring en aftale med ECB og EU om et fortsat fastkursarrangement for kronender nu skulle knyttes til euroenDette arrangement skabte stor lettelse blandt de politiske partier selvom man ved at garing aftalen og de aeligndrede rammebetinshygelser efter i soslashmmene faktisk kunne saeligtte en raeligkke sposlashrgsmaringlstegn ved om arrangementet var lige saring godt som det gamle (jfDUPI 2000 kapitel 7 afsnit 21)

For det andet blev kronen ramt af to valutakriser i forbindelse med Russhylandskrisen i august-september 1998 Selvom valutakriserne var mindre alvorlige kom de som et chok for regeringen Lige siden 1993 havde Dan-mark gjort sig stor umage med at opfylde Maastricht-traktatens konvershygensbetingelser til trods for undtagelsen fra den faeliglles moslashnt Regeringens og Nationalbankens motivation for at foslashre en politikder til punkt og prikke opfyldte konvergensbetingelserne var at dette kunne skabe stoslashrre trovaeligrshydighed om fastkurspolitikkenMed andre ordsom foslashlge af at Danmark havde tilkendegivet at det ikke agtede at deltage i den faeliglles moslashnt skulle det goslashre sig mere umage i sin oslashkonomiske politik for at overbevise valutamarkederne om at fastkurspolitikken ville blive bibeholdtDette tilsyneladende parashydoks kan foslashres tilbage til tesen om at Danmark virtuelt deltager i den faeliglles moslashntder er ud fra en oslashkonomisk synsvinkel i princippet ikke nogen forskel paring helt faste valutakurser og en faeliglles moslashnt Ikke desto mindre blev kronen angrebet af valutamarkederne i august og september 1998 En raeligkke andre EU-lande laring knap saring paelignt med hensyn til opfyldelsen af konvergensbetinshygelsernemen eftersom valutamarkederne vidsteat de med sikkerhed ville deltage i den faeliglles moslashnt faring maringneder senere blev disse landes valutaer ikke angrebetValutakriserne overbeviste regeringen og de borgerlige opposishytionspartier om at selv en meget stabilitetsorienteret oslashkonomisk politik ikke var en garanti forat kronen kunne holdes fast over for euroenSaring laelignge Danmark stod uden for den faeliglles moslashntville kronen forblive saringrbar

Men der eksisterede stadig et stort problem som afholdt statsministeren og regeringen fra offentligt at tage OslashMU-undtagelsen op til fornyet overshyvejelseden folkelige opinionDenne aeligndrede sig dog radikalt i lyset af valushytakriserneDen 12 oktober 1998 kunne Greens Analyseinstitut der som det eneste opinionsinstitut havde foretaget maringnedlige maringlinger af danskernes holdning til forbeholdene siden 1993 offentliggoslashre en meningsmaringling der for foslashrste gang viste tilslutning til at ophaeligve OslashMU-forbeholdet ndash ogsaring blandt Socialdemokratiets vaeliglgere Faring dage senere luftede statsministeren for foslashrste gang offentligt tanken om at gennemfoslashre en folkeafstemning Efter en raeligkke interview i foslashrende danske dagblade blev dette evident faring uger senere selvom statsministeren ikke ville saeligtte en dato paring folkeafstemshyningen Hans argument var at man foslashrst skulle have en grundig folkelig debat om fordele og ulemper ved at deltage i den faeliglles moslashntMan skulle ikke gentage fejltagelserne fra 1992

To andre udviklinger paring EU-plan styrkede regeringens overbevisning om at det var paring tide at Danmark aeligndrede sin stillingtagen til den faeliglles moslashnt

Efter Amsterdam-topmoslashdet i 1997 blev EU-landene enige om at styrke samordningen af medlemsstaternes generelle oslashkonomiske politikker i forshybindelse med indfoslashrelsen af den faeliglles moslashntReglerne for budgetdisciplin blev strammet med vedtagelsen af Stabilitets- og vaeligkstpagten men samtidig skulle der goslashres en betydeligt stoslashrre indsats for at fremme beskaeligftigelsen og den oslashkonomiske vaeligkst gennem strukturreformer og en aktiv arbejdsmarshykedspolitik I Amsterdam-traktaten blev der for foslashrste gang indfoslashrt et beskaeligftigelseskapitel og efter et ekstraordinaeligrt topmoslashde i Luxembourg i 1997 blev EU-landene enige om at udvikle en ramme for samordningen af deres beskaeligftigelsespolitikBeskaeligftigelsespolitikken var en dansk maeligrkesag og det var samtidig et omraringde hvor Danmark brystede sig af at vaeligre foreshygangsland I 1997 offentliggjorde Kommissionen en rapport som beskrev de 64 bedste politikpraksisser i EU paring det arbejdsmarkedspolitiske omraringde Danmark toppede med fem Problemet for Danmark var at det ikke lige saring staeligrkt kunne goslashre sin indflydelse gaeligldende paring EUrsquos arbejdsmarkedspolitik og paring den oslashkonomiske politik i almindelighed naringr det stod uden for den faeliglles moslashnt Der var en risiko for at eurolandene som udgjorde det store flertal i EU ikke ville lytte lige saring opmaeligrksomt til de danske synspunkter naringr vi stod udenfor Eurolandene havde trods alt andre og staeligrkere faeliglles interesser

Denne danske frygt blev bekraeligftet da de forventede 11 eurolande i december 1997 oprettede det saringkaldte Euro-X-raringd (i 1998 omdoslashbt til Euro-11 og i 2000 til Euro-gruppen) som skulle moslashdes forud for de ordinaeligre raringdsmoslashshyder for finans- og oslashkonomiministre (Ecofin-raringdet)En raeligkke Ecofin-moslashder i 1998 og 1999 viste at Ministerraringdet havde tabt betydning i forhold til Euro-11 Dette kom isaeligr til udtryk ved at behandlingen af mange dagsordensshypunkter reelt var blevet flyttet over i Euro-11 med det resultat at Ecofinshymoslashderne blev afkortetFra og med efteraringret 1999 undergik Euro-11 ogsaring en tiltagende formalisering med cirkulation af dagsordenermoslashde- og arbejds-papirer og i sidste ende afholdelse af regulaeligre pressekonferencerDet virkede altsaring som om Eurolandene i politisk henseende var ved at smaeligkke doslashren i for DanmarkDanmark mistede politisk indflydelse ved at staring uden for euroen

f ol kea f ste m n i ng e n 2 0 0 0 det dan ske ne j t i l e uroe n c e m e nte re s

Den 28 september 2000 blev der stemt om Danmarks tilslutning til den faeliglshyles moslashntDer kan anfoslashres flere grunde til at udfaldet blev negativt

Ja-partiernes kampagne byggede paring en blanding af oslashkonomiske og polishytiske argumenter som knyttede sig til ovenstaringende analyse og begivenhedsshyforloslashb Men argumenterne havde ikke gennemslagskraft i den danske befolkning Med hensyn til de politiske argumenter var det svaeligrt for vaeliglshygerne at faring bekraeligftet om Danmark tabte politisk indflydelse ved at staring uden for euroenVaeliglgerne havde jo ikke mulighed for at overvaeligre de lukkede moslashder i Eurogruppen og Ecofin I medierne og blandt mange vaeliglgere kunshyne man ogsaring spore en vis morskab over oslashkonomiministerens beklagelser overat hun ikke kunne blive lukket ind til moslashderne i EurogruppenbdquoDet er godt det samme for saring laver hun jo ikke ulykkerldquo syntes at vaeligre et udbredt synspunktDesuden var Danmarks eventuelle tab af indflydelse alt for diffust for vaeliglgernedet var ikke noget de kunne maeligrke i deres hverdagDe oslashkoshynomiske argumenter om kronens saringrbarhed og mindre oslashkonomisk vaeligkst havde heller ikke gennemslagskraft Kronen var staeligrk og stabil arbejdsloslashsshyheden historisk lav og siden 1993 havde Danmark oplevet det stoslashrste velshystandsboom siden 1960rsquoerne Naringr man erindrer sig hvor kort vaeliglgeres hukommelse og tidshorisont generelt er ndash noget som er blevet bekraeligftet af utallige internationale studier ndash saring skabte det gunstige oslashkonomiske klima faktisk ikke de bedste politiske betingelser for et euro-ja

De politiske betingelser blev forringet af at euroen lige siden den blev indfoslashrt i 1999 var faldet markant over for dollarenDette fald i euroens eksshyterne vaeligrdi som siden er blevet rettet opudnyttede euromodstanderne til at understoslashtte deres argumentation omat euro-samarbejdet ikke ville komshyme til at fungeremedmindre der blev gennemfoslashrt en langt mere vidtgaringende politisk integration eventuelt en statsdannelse paring EU-plan Denne argushymentation gik til kernen af danskernes integrationsangstDen overskyggede klart det paradoks at kronen ogsaring blev trukket med ned af den synkende euroda den danske valuta var fortoslashjet til denne I sidste ende vandt det klasshysiske argument bdquohvis du er i tvivl saring stem nejVi kan altid tage stilling igen senereldquo ndash et argument med saeligrlig god resonans i Danmark

e f te r f ol kea f ste m n i ng e n i ntet nyt f ra oslash mu - f ronte n

Siden folkeafstemningen er regeringen og Folketingets politiske partier selvsagt holdt op med at tale om dansk deltagelse i den faeliglles valuta Praeligcis som det var tilfaeligldet efter folkeafstemningen i 1993 kan dette ikke komme paring tale i en overskuelig fremtid I stedet er EU-debatten blevet koblet til den store europaeligiske debat om EUrsquos fremtid en debat der efter planen skal

munde ud i en ny stor regeringskonference i 2004 som muligvis kan resulshytere i en EU-forfatning Dette kan meget vel foslashre til et stoslashrre indenlandsk opgoslashr om Danmarks tilknytning til EU og derfor muligvis ogsaring til en folkeshyafstemninghvor der stemmes om alle de danske undtagelser paring eacuten gang

N Aring R D E T N AElig R E K O M M E R ( E N D N U ) N AElig R M E R E S A G E N O M S T O R C E N T R E I Oslash R E S U N D S R E G I O N E N 15

Den naeligre transnationalisering i Oslashresundsomraringdet er med Oslashresundsbroen kommet endnu naeligrmerebilledligt talt (jfkapitel 4)Caen times sundovershyfart er blevet til ca ti minutterAt afstand naeligsten er forsvundet som beskytshytende lag mellem danske og skaringnske aktoslashrerhar naturligvis givet sig udslag i en foroslashget konkurrence inden for de fleste omraringder Det har ogsaring vaeligret meningen med hele projektetEn raeligkke utilsigtede konsekvenser af den nye bdquoafstands-situationldquo er ogsaring dukket op tilsyneladende detaljer som man fra det politiske topniveau ikke har vaeligret tilstraeligkkeligt opmaeligrksom paring foslashr de skabte konkrete problemerDette har paring sin side givet anledning til politiske tiltag (eller strid herom) med henblik paring at sikre konkurrencen paring nogenshylunde lige ndash og tilfredsstillende ndash vilkaringrOmraringder som beskatning af noslashgleshypersoner selskabsbeskatning lukkelov taxilovgivning busdriftmomslovshygivning og (indkoslashbs)-storcentre har vaeligret i fokus16 Vi skal her analysere storcentersagender skabte konflikt paring ministerniveau

I 1997 blev den danske planlov aeligndret paring foranledning af ikke mindst davaeligrende miljoslashminister Svend Aukenmed et nyt forbud mod storcentre 17

Der skal vaeligre en saeligrlig planmaeligssig begrundelse hvis amterne vedtager graelignser der ligger over lovens Naboamter har ret til at blive hoslashrt inden et nyt center tillades Paring baggrund af den danske debat gik Auken ud og blanshydede sig i den svenske storcenterpolitik Han forsoslashgte konkret at stoppe en stor udsalgsvarebutik Factory Outlet i Kaumlvlinge ved Landskrona ved at henshyvende sig til den svenske regering Svend Auken efterlyste i sit brev til den svenske planminister Joumlrgen Andersson faeliglles regler for hele OslashresundsregioshynenEtableringen af det planlagte storcenter ved Landskronahvor byghershyrerne regnede med et kundegrundlag paring 30 pct fra Danmark var ikke en baeligrende loslashsning landene imellem (Aftonbladet 22 april 1998)Auken udtalshyte at for ham indgik detailhandlen som en del af den dansk-svenske aftale om en baeligredygtig udvikling i Oslashresundsregionen via bla fysisk planlaeliggning (Sydsvenskan 22 april 1998)Aukens kommentarer vakte ramaskrig blandt skaringnske kommunalraringd (ibid) Og den svenske statsminister Goumlran Persson

meldte klart ud som svar paring den danske miljoslashministers indblanding bdquoSvenshyske storcentre er intet dansk anliggendeldquo Persson mente at sposlashrgsmaringlet i foslashrste omgang var et svensk anliggendeog at den danske regering ikke skulle bestemme hvordan den svenske side af Oslashresund skulle udvikles bdquoVi skal lytte til danskerne men det er en svensk beslutningldquo (Aftonbladet 22 april 1998)Den svenske regering havde for laelignge siden meddelt at et sidestykke til den danske planlov ikke var aktuelt i Sverigemen at hver kommune havde ret til at sige nej til nyetableringer af storcentre inden for deres respektive kommunegraelignser 18 I den svenske Riksdag er det kun Miljoslashpartiet der har givet udtryk for modstand mod etableringen af flere storcentre

Auken har adskillige gange givet udtryk for sin modstand mod storcentre paring dansk grundHan nedlagde officielt veto mod et 70000 m2 storcenter ndash eller rettere megacenter ndash i Oslashrestaden og underkendte Koslashbenhavns Komshymunens bdquosaeligrlige begrundelserldquo under en debat i FolketingetMen 9 juni ophaeligvede Auken sit veto i et brev til Koslashbenhavns Kommune og gav sin tilshyladelse bla bdquofor dermed at opnaring en fleksibilitet i den administrative prakshysisldquo19 Dette var de skaringnske kommuner meget uforstaringende overforKaumlvlinge Kommune kunne ikke forstaring hvorfor danskerne modsatte sig storcentre paring svensk side samtidig med at der blev planlagt en langt stoslashrre enhed paring den danske side 20

Hvad fik den danske miljoslashminister til at garing fra en miljoslashmaeligssigt meget offensiv storcenterpolitik ndash ikke bare i Danmarkmen ogsaring paring den svenske side ndash til pludselig at tillade et megacenter i Oslashrestaden Nogen maring have gjort sin indflydelse gaeligldende i forhold til Auken men hvem og hvordan Eksistensen af uformelle oslashkonomiske netvaeligrk spillede formodentlig en stor rolle For det foslashrste havde de to hovedinvestorer bag Oslashrestadsprojektet de store centerbygherrer i Danmark TK-development og Steen amp Stroslashm 21 en relativt stor magt til at presse regeringenAuken paring dette policyomraringdeDe kunne true med total fiasko for hele Oslashrestadsprojektet hvis ikke Socialdeshymokratiet sikrede en godkendelse af projektetMogens Pedersenadministreshyrende direktoslashr fra Steen amp Stroslashm udtalte at bdquoder er kun plads til et af den slags centre i regionenHvis Danmark siger nej til at laeliggge det i bdquoSkandinashyviens bedste vejkrydsldquo saring bliver det placeret i Skaringneldquo (Information 19 november 1999) For det andet maring andre uformelle oslashkonomiske netvaeligrk i form af mulige investorer ogsaring have spillet en rolle det er dog ifoslashlge sagens natur svaeligrt direkte at paringvise detteMen netvaeligrkene er naeligppe nok til at forshyklarehvorforAuken foretog et saring radikalt kursskifteDet eksterne pres havde formentlig kun en effekt fordi der ogsaring var et stort internt pres paring Auken i

Socialdemokratiet ndash dvs fra nogle af hans ministerkolleger (formodentlig isaeligr finansministeren og statsministeren) og fra partikammerater i Koslashbenshyhavns Kommune Oslashrestadsselskabets finansielle situation var baggrunden for det interne presAuken var som socialdemokratisk partiformand i 1991 med til at indgaring forlig medVK-regeringen om Oslashrestaden selvom stedet var et fredningsomraringdeDer var visioner om et center for hoslashjteknologimen de hoslashjteknologiske firmaer valgte i stedet at slaring sig ned i SydhavnenEndvidere var metrobudgettet sat for lavt fra startenKonkursen truede da det private investorfirma meldte sig med planer om et gigantisk indkoslashbscenterBeslutshyningen om godkendelsen af centeret skal ses paring baggrund af at det er Oslashreshystadsselskabet (som Koslashbenhavns Kommune ejer 55 pct af og staten 45 pct) der tjener pengene paring salg af grundeneEndvidere sarings et storcenter paring dette tidspunkt som den eneste mulighed for at tiltraeligkke andre investorer til Oslashreshystaden og derved finansiere underskuddet paring metroprojektet (Berlingske Tidende 17 januar 2000 Information 15 juli 2000) Samlet var det altsaring et massivt internt henholdsvis eksternt pres der var baggrunden for Aukens kursskifte

Eksemplet viser at den danske stat ligesom de andre aktoslashrer i netvaeligrket omkring Oslashresunder afhaeligngig af ressourcer fra andreI strukturernes nuvaeligshyrende form er staten afhaeligngig af andre aktoslashrer i saring hoslashj en grad at der er fare for en sammenblanding af offentlige og private interesserDe eksterne (oslashkoshynomiske) interessers pres risikerer at blive styrende for statens agerenDette resulterer i en meget uigennemskuelig policyproces Sammenblandingen af offentlige og private interesser goslashr det svaeligrt at se praeligcis hvis interesser der blev tilgodesetHvad var regeringens egen politiknaringr regeringen gik direkte imod tidligere erklaeligret politik Konstruktionen er bdquolukket og uden for Folshyketingets og dermed offentlighedens kontrolldquo (jf professor Joslashrgen Groslashnneshygaringrd Christensen i Berlingske Tidende 16 januar 2000)

note r

1 Af David Munis ZepernickAnalysen straeligkker sig fra midt-1980rsquoerne til og med 2001Ved tese-diskussionen i kapitel 6 tages der i videst muligt omfang hoslashjde for VK-regeringens udlaeligndingepakke 2002

2 Amsterdam-traktatens overfoslashrsel af visse politikomraringder fra samarbejdets soslashjle 3 til soslashjle 1

3 Asylansoslashgere som afventer en afgoslashrelseog tredjelandsstatsborgere som har tilladelse til at opholde sig paring grundlag af saringkaldt subsidiaeligre former for beskyttelse var ikke omfattet

4 Af Karsten Skjalm 5 Undtagelserne er tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret I praksis varetager

EU ogsaring medlemsstaternes interesser paring disse omraringder De elementer i Ministerraringshydets forhandlingsmandat som vedroslashrer tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret besluttes dog ved enstemmighed

6 Ved underskrivelsen af Marrakesh-aftalen i 1994 som etablerede WTO blev det allerede besluttet at der skulle indledes nye forhandlinger om landbruget og handeshylen med tjenesteydelser ved udgangen af 1999

7 Af David Munis ZepernickAnalysen straeligkker sig til og med 2001 dvs omfatter kun den danske SR- regerings strategi paring omraringdet

8 Ministerierne blev dog adskilt igen i forbindelse med regeringsskiftet 2001 9 Af Peter Riis

10 Det gjaldt for kampen WalesndashDanmark (9 juni 1999) og kampen IsraelndashDanmark (13 november 1999) hvor TV3 havde senderettighederne

11 De fem kampe udgjordes af IslandndashDanmark (2 september 2000) NordirshylandndashDanmark (7 oktober 2000) MaltandashDanmark (24 marts 2001)TjekkietndashDanshymark (28 marts 2001) BulgarienndashDanmark (5 september 2001)TVDanmark1 havshyde senderettighederne til disse kampe

12 Ud over at sikre en fair og fri konkurrence mellem foretagender inden for denne sektor indeholder direktivet en lang raeligkke bestemmelser vedroslashrende feks teleshyshopping reklame sponsorering beskyttelse af mindrearingrige samt regler for hvor en tv-station er hjemmehoslashrende

13 Af Karsten Skjalm 14 Foruden den faeliglles moslashnt forsvar og sikkerhedspolitik rets- og asylpolitik og unishy

onsborgerskab 15 Af Hans Mouritzen og Kajsa Ji Noe Pettersson 16 OECD anfoslashrer i en rapport at Danmark har talr ige regler der haeligmmer den fr i

konkurrence og derved skaber et for hoslashjt prisniveau Blandt de regler der kritiseres er lukkeloven og forbudet mod storcentre (Politiken 3 marts 2000)

17 Dagligvarebutikker maring maksimalt vaeligre 3000 m2 mens udsalgsvarebutikker har et maksimum paring 1000 m2

18 Ifoslashlge de svenske regler har kommunerne planmonopol Den danske miljoslashminister siger (interview 28 august 2001) om den svenske mangel paring planlov bdquohellip i Sverige er der jo ingen planlaeliggning Det er kommunerne der planlaeliggger og de behoslashver

ikke at tage hensyn Det er en af de markante forskelle der er mellem Danmark og Sverige vi er meget meget forskelligeldquo

19 Jf Information 15 juli 2000Tilladelsen gik paring et lidt begraelignset udgave af Oslashrestadsshycentret (65000 m2) Men stadig er der jo tale om en flagrant overskridelse af graelignshysen paring 3000 m2

20 Koslashbenhavns Kommune foranstaltede en forudgaringende hoslashring i 1999 om storcentret med breve til alle kommuner i Skaringne og hovedstadsomraringdetMange af kommunerne gav udtryk for manglende forstaringelse og vrede i deres svar (Politiken 18 april 2001)

21 Firmaet FORAS fik forkoslashbsret til det centrale trafikknudepunkt velegnet til at lave storcenter ved FORAS blev nogenlunde samtidigt med lovaeligndringen i 1997 solgt til et norsk firma storcenterfirmaet Steen amp Stroslashm

kap i te l 6

DA N S K E S T R AT E G I E R ndash O G M AG T E N

OV E R T R A N S N AT I O N A L I S E R I N G E N

han s mour i tz e n

Dette kapitel behandler Danmarks moslashde med transnationaliseringen paring mere tematisk visVi ser i foslashrste omgang paring hvordan Danmarks centrale politiske institutioner har reageret paring transnationaliseringen i praksis euroshypaeligiseringenSkal Danmark foslashlge en koordineret tilgang saring danske aktoslashrer i princippet taler med eacuten stemme Hvis dette er tilfaeligldet behandles transnashytionaliseringen naeligsten som international politikDanmark har paraderne oppedanske aktoslashrer skal tale med eacuten stemme over for udlandet for at foreshybygge at de spilles ud mod hinandenDanmark kan imidlertid ogsaring undlade en saringdan national samling og i stedet indtage en bdquoafslappetldquo attitude transshynationaliseringen behandles i stedet som almindelig politik ndash om end med vigtige transnationale indslagDet afgoslashrende er substansenom der i Europa og Danmark sikres forbedringer paring konkrete omraringder snarere end om bdquoDanmarkldquo som aktoslashr vinder eller taber derved

For saring vidt transnationaliseringen moslashdes med en koordineret tilganganashylyserer vi dernaeligst hvad strategien garingr ud paring (den kan godt variere fra sagshyomraringde til sagomraringde) Herefter diskuteres strategiens kort- og langsigtede effekter i forhold til dens formaringlTil sidst knytter vi an til kampagnen bdquoDan-mark som foregangslandldquo

Fremgangsmaringden i kapitlet er at vi formulerer vore opfattelser i et saeligt sammenhaeligngende teser ndash med tilhoslashrende teoretiske begrundelserTeserne afproslashves dernaeligst empiriskog resultaterne fortolkes og diskuteresAfvigelser fra det forventede soslashges forstaringeliggjort I denne proces vil de seks cases fra kapitel 5 blive inddraget som empirisk materiale ndash specielt i relation til tese 3a3b3c og 4Herudover bygger vi empirisk paring kortfattede casesinterviewshyresultater og eksisterende litteratur

D A N M A R K Oslash N S K E R K L A R E L I N J E R I F O R H O L D T I L

U D L A N D E T D A N M A R K S K A L T A L E M E D Eacute N S T E M M E

Danmark som stat tilstraeligber klare linjer i forhold til udlandet og en stramt koordineshyret tilgang til transnationaliseringen (tese 1)

te se - b e g runde l se

De sidste godt 150 aringrs udvikling har skabt et kvantitativt mindrevaeligrd komshybineret med et kvalitativt mervaeligrd i den danske politiske kultur og befolkshyning Det militaeligre nederlag til Preussen 1864 den tyske besaeligttelse 1940-45 og generelt Danmarks smaringstatsstatus efter 1870 har ndash med litteratur aringndsliv ordsprog samt uddannelsessystemet og anden socialisering som mellemled ndash aflejret et kvantitativtdvs styrkemaeligssigtmindrevaeligrd i befolkningenDet er udtrykt i formuleringer som feks bdquohvad skal det nytteldquo i debatten om et dansk militaeligrt forsvar og i mangfoldige ordsprog som feksbdquovi skal ikke spise kirsebaeligr med de storeldquo eller bdquolige boslashrn leger bedstldquoHoldningen trives tilshysyneladende den dag i dag som det udtrykkes af en centralt placeret politishyker bdquoDet er ikke lykkedes os [politikerne] at forklare befolkningen at gloshybaliseringen og EU ikke er et vildt dyrder kommer og aeligder nationenldquo (i 2) Befolkningen tillaeliggger det danske samfund en manglende bdquoraringstyrkeldquo over for det bdquostore udlandldquo

Den samme historiske udvikling har imidlertid ogsaring aflejret et kvalitativt mervaeligrdbdquoHvad udad tabes skal indad vindesldquo blev kodeordet for den indre mobilisering feks opdyrkningen af heden efter tabet af Soslashnderjylland 1864Objektive succeser i den sidste del af det 19aringrhundrede som andelsbeshyvaeliggelsen og hoslashjskolerne og senere velfaeligrdsstaten kom til at opfylde de kvashylitative ambitionerEn formulering som Danmark som et bdquosmoslashrhulldquo i vershyden blev efterharingnden karakteristisk for den kvalitative selvopfattelse Det onde kommer sydfra som antydet i den gamle soslashnderjyske sang

Det haver saring nyeligen regnet det har stormet og pisket i vor lund froslash af ugraeligs er foslashget over hegnet hellip

Der er tale om froslash af det bdquotyskeldquo ugraeligs det kommer i hvert fald sydfra nazismen svinepesten hundegalskaben kriminaliteten flygtningene osv (ibid)

Alt i alt bdquovi er svage men vi er de bedsteldquo1 Den danske statnation har i oslashvrigt ikke som visse af de mere magtfuldebragt sig selv i miskredit i loslashbet af det 20 aringrhundrede Som hos andre af anden verdenskrigs militaeligrt svage offernationer ndash feksOslashstrig og Norge2 ndash foreligger der en kompensationsshymekanismebdquovi er saring og saring smaring og svage men til gengaeligldhellipldquoNationalismen kanaliseres over i det kvalitativeStoltheden over at vaeligre dansk (Gundelach 2001) har ydermere vaeligret stigende de sidste 20 aringr mens 32 pct i 1981 var bdquomeget stoltldquo over at vaeligre dansker er det samme tal i 2001 48 pct 42 pct af danskerne mener at bdquoDanmark er et bedre land end de fleste andreldquode tilshysvarende tal for nordmaelignd og svenskere er 16 pcthenholdsvis 12 pct

Der opereres ikke her ndash saring lidt som i de oslashvrige teser ndash med nogen dansk bdquofolkesjaeliglldquo samfundet bestaringr naturligvis af frit taelignkende individer med forshyskellige opfattelserEt integreret samfund praeligges imidlertid af et gennemgaringshyende normsystem aflejret gennem generationer via socialiseringherunder uddannelsessystemet og bdquoborgerligeldquo middagsborde mv Med en arkaeligoloshygisk metafor bliver tidligere aflejrede lag ikke erstattede de bliver liggende under de nyere lag3 Dette forklarer traeliggheden i samfundsmaeligssige normer og politisk kultur Kun i dramatiske tilfaeliglde som krig eller revolution hvor nye bdquolaeligrestykkerldquo utvetydigt modsiger etablerede normerbortskylles tidlishygere aflejringer

Paring de her skitserede praeligmisser er det rationelt at holde det bdquoraringstaeligrkeldquo men noget bdquoinferioslashreldquo ndash eventuelt farlige ndash udland paring armslaeligngdes afstand Beroslashringsangst over for udlandet bliver resultatet Dette indebaeligrer bla at der skal sikres bdquoklare linjerldquo mellem Danmark og dets omverdenHeri ligger en utryghed ved enhver graringzone ved tvetydige identiteter (jf Knudsen 1996 13)4 Men netop transnationaliseringen er jo udtryk for flere og stoslashrre graringzoner ndash det vaeligre sig substantielt (feks graelignseregionalt samarbejde flygtshyningeindvandrere der kommer til landet jf tese 3) eller politisk i form af EUrsquos overstatslighed og sammenkobling med de centrale politisk-administra-tive strukturer i Danmark

bdquoKlare linjerldquo mellem dem der repraeligsenterer Danmark og andre goslashr det ogsaring muligt at forlange at de foslashrstnaeligvnte udadtil bdquotaler med eacuten stemmeldquo Dette udelukker ikke at Danmark foslashrer forskellige politikker paring forskellige omraringder politikkerne maring blot ikke modsige hinanden ved feks at basere sig paring indbyrdes uforenelige principper Dette krav er haeligvdvundet paring et beslaeliggtet omraringdenemlig vedroslashrende udenrigspolitik (ingenlunde unikt for Danmark naturligvis jf Goldmann et al 1986 eller Mouritzen 1997)Vedshyroslashrende udenrigspolitik tilstraeligbes det at nationen taler med eacuten stemme for

bla at forebygge at forskellige danske aktoslashrer spilles ud mod hinandenDet i denne sammenhaeligng interessante er imidlertid at dansk politik vis-a-vis transnationaliseringen maring forventes tilnaeligrmet udenrigspolitikkens klassiske recept

En faktor ndash ikke speciel for Danmark ndash er bdquoperception of centralizationldquo (Jervis 1976) baringde i den danske elite og ndash endnu staeligrkere ndash paring folkeligt niveauAt bdquoudlandetldquo perciperes mere centraliseret end det i virkeligheden er goslashr det ekstra tilladeligt at skelne skarpt mellem bdquoosldquo og bdquodemldquo bdquodem nede i Bruxellesldquo eller bdquode fremmedeldquo (om forskellige indvandrergupper i Danmark som i virkeligheden har meget lidt til faeliglles)Dette er en generelt virkende faktor der styrker at aktoslashren ndash her Danmark ndash selv optraeligder censhytraliseret og velkoordineret

I kraft af Danmarks staeligrke demokratiske tradition har politikerne ikke kunnet undgaring i nogen grad at afspejle de her naeligvnte holdninger og handleshyrekommandationer ndash i tillaeligg til deres egen statsraeligson Beroslashringsangsten over for udlandet er blevet bdquooversatldquo af politikere og centraladministration til en stramt koordineret tilgang til transnationaliseringenTilgangen skal sikre klare linjer over for udlandet saringvel som at Danmark taler med eacuten stemshyme Skiftende regeringer har kontinuert anticiperet befolkningsflertallets beroslashringsangst samt trends heriHar de ikke gjort det i tilstraeligkkelig grad er de blevet bdquomindetldquo herom gennem feksnederlag i EU-folkeafstemninger

e m p i r i

De naeligvnte substantielle graringzoner behandles i forbindelse med tese 3 Her i forbindelse med tese 1 analyseres de politiske graringzoner og kravet omat Dan-mark skal bdquotale med eacuten stemmeldquo over for udlandet Begge disse aspekter aktualiseres foslashrst og fremmest af EUTransnationaliseringens staeligrkeste polishytiske udfordring til nationalstaten kommer med andre ord fra europaeligiseshyringen Dette skyldes at den i forhold til transnationaliseringens oslashvrige niveauer er mest institutionaliseret og er forsynet med overnationalitet (jf kapitel 3)Vi skal derfor ved afproslashvningen af tese 1 koncentrere os om Dan-marks forhold til europaeligiseringen

Europaeligiseringens udfordring er blaen sektorisering eller fragmentering dvsat EU-systemet fungerer sektorvisRisikoen for den enkelte regering er saring at bdquoden ene haringnd ikke ved hvad den anden goslashrldquo Maring feks Danmark modsige sig selv i den forstand at forskellige sektorpolitikker helt eller delshyvis strider mod hinanden Hvis svaret herparing er nej opstaringr der et behov for

koordination mellem de enkelte sektorpolitikker ndash baringde internt i regeringen og ved Folketingets blaringstempling af dem

Mens dette vedroslashrer EUrsquos beslutningsfase i Ministerraringdeter der ogsaring graringzoshyner i tilknytning til EU-beslutningers forberedelsesfase og implementeringsfase Her har vi at goslashre med graringzoner som ligger uden for den formelle beslutshyningsprocedure men som ikke desto mindre spiller en stor rolle i den eushyropaeligiske rets- og politikdannelse I hvor vid udstraeligkning tolereres det at danske embedsmaelignd tager stilling paring egen haringnduafhaeligngig af direktiver fra oven Og kan danske eksperter i EUrsquos komite-system komme under pres for at stoslashtte bdquodanskeldquo synspunkter I hvor vid udstraeligkning forsoslashger vi at udvide bdquoDanmarkldquo til ogsaring at omfatte danskere ansat i internationale organisationer eller EU-Kommissionen

Endelig er der ndash i hvert fald potentielt ndash parlamentariske graringzoner i form af transnationaliserede politiske partierVi behandler disse tre omraringder i den naeligvnte raeligkkefoslashlge

m aring danmar k mod s i g e s i g s e lv s e k tor - koord i nat i on a f dan sk e u - p ol i t i k

Aksiomet blandt danske politikere og embedsmaelignd er at bdquoDanmarkldquo har eacuten national interesse ndash ikke kun i traditionel udenrigspolitikmen ogsaring paring de mangfoldige omraringder som omfattes af europaeligiseringenParing dette punkt er der ingen vaklen i geledderne (i 12 i 14 i 16) antydningen af det modsatte stiller man sig som regel undrende over for 5 Denne bdquonationale interesseldquo skal ndash naringr den er identificeret ndash vaeligre ledestjerne for den danske regerings politik i EUrsquos forskellige Ministerraringd Den danske regerings mangfoldige subaktoslashrer skal tale med eacuten stemme for i sag efter sag at realisere denne interesseDet skal feks undgarings at danske miljoslashmyndigheder taler med en anden stemme end danske landbrugs- eller industrimyndigheder Noget saringdant ville underminere den danske trovaeligrdighed i Bruxelles (bdquohvad mener I egentligldquo) og derfor blive brugt argumentmaeligssigt imod osmed reduceret dansk indflydelse til foslashlgeEn erfaren politiker der opererer med mere end eacuten national interesse ser alligevel koordination som noslashdvendig

hellip de nationale interesser er ikke et logisk sammenhaeligngende system men har modstr idende indhold hellip Det afgoslashrende er at Danmark selv ved hvor modsaeligtningerne er og tager stilling til forhandlingsposition herudfra (i 25)

Som den danske EF-beslutningsproces blev fastlagt efter folkeafstemningen i 1972 skulle Folketinget ndash i skikkelse af Markedsudvalget (det nuvaeligrende Europa-udvalg) ndash give mandat til regeringens forhandlingsstrategi i Raringdet Dette i modsaeligtning til hvad der gjaldt (og gaeliglder) i udenrigspolitikkender er regeringens (bdquokongensldquo) praeligrogativ Denne mandatering blev ifoslashlge udenrigsminister KBAndersen arrangeret under hensyntagen til befolkshyningens EF-skepsis som den var kommet til udtryk i 1972-afstemningen og den forudgaringende kampagne (Nedergaard 2000 kapitel 21 i 30) Med den europaeligiseringsskepsisder fortsat raringder i befolkningener det livsnoslashdvendigt for enhver regering at have en bdquoforsikringspoliceldquo i form af mandateringen i EUUEuropa-udvalget (Estrup 2001 70)

Men Danmark skulle alligevel tale med eacuten stemme ndash ganske som idealet er i udenrigspolitik Udenrigsministeriet ndash symboliserende bdquoudenrigspolishytikldquo ndash skulle samordne forskellige sektoromraringder med henblik paring at identifishycere bdquodanske helhedsinteresserldquo6 inden Folketinget kom paring banen Dvs europaeligiseringens stofomraringde traditionel indenrigspolitik var i denne henshyseende blevet udenrigspolitiseret

Samlet var beslutningsprocessen som den blev fastlagt i 1972 en blanshydingsform ndash hybrid ndash mellem almindelig politik og udenrigspolitik (Estrup 2001 70) I sposlashrgsmaringlet om mandatering var den naeligsten som almindelig politikvedroslashrende koordinering var den som udenrigspolitik

Efterfoslashlgende aeligndringer har vaeligret inkrementelle (Nedergaard 2000 kapitel 21 i 30Riis amp Zepernick 2000 6-7)Tendensen synes at vaeligre garinget i retning af at koordinationen ndash og dermed at Danmark taler med eacuten stemme ndash i dag er saring staeligrk som nogensinde imidlertid synes bdquostemmenldquo ikke at vaeligre saring UM-domineret (Udenrigsministeriet) som tidligereUM synes at have tabt afgoslashrende terraelign i forbindelse med regeringsskiftet i januar 1993 (i 12 i 17)7 For det foslashrste har UM tabt lidt af sin koordinering til Statsministerishyetstatsministeren Set fra neutralt hold har dette betydet en vis indbyrdes rivalisering (i 9 i 10) til skade for danske interesserRivaliseringen medfoslashrer undertiden

hellip uklarhed om hvem der varetager opgaverne og der kan man godt risishykere at UM og SM (Statsministeriet vor bemaeligrkning) er i gang med at loslashse den samme opgave med lidt forskellige perspektiver Saring kan man godt herovrefra blive i tvivl om hvad der er den rigtige vinkel paring den sag (i 10)

For det andet fremgaringr det af interview med embedsmaelignd i Erhvervsminishysteriet og Miljoslashministeriet at UM har vaeligret under staeligrkt pres herfra for at aflaeliggge sin overdeterminerende attitude

Det fornuftige ved en koordineret politik er at man faringr en grundig debat om emnerne Det daringrlige ved det er hvis et minister ie UM bliver et overministerie fordi saring bliver det UMrsquos kultur og gamle konstruktion der bliver baeligrer af politikken hellip UM er en diplomatkultur mens EU snarere er en ligemands- og netvaeligrkskultur i forhandlinger (i 15)

Indtrykket er at disse ministerier har opnaringet et langt stoslashrre raringderum i intershynationale forhandlinger end for 10-15 aringr sidenmen at det ikke er sket uden svaeligrdslag med UM

Miljoslashministeriet der har en faeligllesinteresse med UM i koordinering er paring dette punkt efterharingnden blevet UMrsquos staeligrkeste forbundsfaeliglle bdquohvis miljoslash skal integreres i andre politikker saring er man noslashdt til at have en koordineringldquo (i 17)Saringdan har det imidlertid ikke altid vaeligret

For ti aringr siden startede vi den 26 puniske krig med UM og det gik hekshytisk for sig Men UM erkendte at paring EU-omraringdet kan man ikke laeligngere opretholde et udenrigsministerielt eneherskersystem Dette skete i 1992-3 og herefter har vi haft et ekstremt godt forhold til UM hellip I dag er vi om ikke de eneste saring UMrsquos sidste sande ven (i 9)

Saring godt har forholdet UM-Erhvervsministeriet derimod langtfra udviklet sig Erhvervsministeriet er tilhaelignger af en beskeden koordinering (i 5 i 9) Man er garinget over til en mere offensiv EU-strategider prioriterer dansk indshyflydelse hoslashjere end blot og bar bdquodamage controlldquo (= koordination)

hellip de medlemsstater der [faringr] mest indflydelse [er] dem der [er] gode til ikke kun at deltage i det formelle politiske spil men ogsaring i den uformelle beslutningsproces [Er] gode til at skabe netvaeligrk til at tale med andre til at faring sat interessante sposlashrgsmaringl paring dagsordenen osv Op til 80 pct af forslashygene bliver besluttet foslashr Kommissionen fremsaeligtter dem I den formelle beslutningsproces flytter man egentlig ikke saring meget hellip vi skulle have et system der gjorde det muligt at vaeligre pro-aktiv Udvikle nogle ting der ikke var paring EU-dagsordenen og proslashve at faring dem paring dagsordenen (i 5)

Ministeriets netvaeligrk i Kommissionen omfatter bla ti stillinger som bdquonatioshynale eksperterldquo der er udlaringnt hertil fra ministeriet for en periode paring tre aringr Den offensive tilgang har undertiden givet problemer med UM

Vi har nogle gange oplevet at det har vaeligret svaeligrt at faring tingene klappet af internt i regeringen hvis det ikke har vaeligret noget der var paring dagsordeshynenUM har maringske sagtdet er for farligt at vi kommer med noget nu (i 5)

Paring den anden side

UM deltager ikke laeligngere i vore raringdsmoslashder og de har anerkendt at det godt kan koslashre hellip Saring er det mere Miljoslashministeriet der har et miljoslashhensyn der skal hen over det og bliver overdeterminerende og kan betyde at DK maring indtage en fjollet holdning til hele komplekset af forslag (i 5)8

Anderledes forholder det sig med Kulturministeriet hvor UM fortsat kan opleves som bdquoopdragsgiverldquoFeks kan kulturministeren bdquobeordresldquo til ikke at udtale sig om emner som udenrigsministeren allerede har udtalt sig om (i 10)

Paring trods af ressortministeriernes pres paring UM er der bred opbakning ndash maringske med undtagelse af Erhvervsministeriet ndash til en stram national koordishynation (i 1 i 2 i 4 i 15 i 16) bdquoEt enigt Danmark er et staeligrkt Danmarkldquo (i 9) Ressortministerierne har endvidere stor nytte af UM i rollen som sparringsshypartner og som garant for at procedurerne i saringvel den nationale som den europaeligiske EU-beslutningsproces forloslashber som de skal

Tyskland fungerer i flere interview som det afskraeligkkende eksempel bdquoder ser I hvor galt det kan garing med en svag national koordinationldquo (i 15 i 16) Dette gaeliglder saeligrlig i forholdet mellem det tyske finans- og landbrugsmishynisteriumHerved svaeligkkes den tyske forhandlingsposition

Et vigtigt tema i flere interview er at en smaringstat som Danmark ikke ville have raringd til en saringdan sloslashsen med indflydelse som denTyskland praktiserer Derfor haeligvder man at koordination er saeligrlig vigtigt for en smaringstat (i 1 i 14 i 15 i 16 i 17) bdquoEt lille land kan ikke ligge og koslashre med 27 udenrigspolitikshykerldquo (i 17)

Niels Ersboslashll ndash forhenvaeligrende generalsekretaeligr for Ministerraringdets sekre-tariat9 ndash repraeligsenterer et mere kritisk syn paring den bestaringende ordning Den giver for det foslashrste Udenrigsministeriet et betydeligt merarbejde Samtidig konstaterer han bdquoat intet tyder paring at fravaeligret af udenrigsministeriel

bdquokoordinationldquo (i andre lande) skaber problemer for arbejdet i Bruxellesldquo (Riis amp Zepernick 2000 12)Med andre ordUdenrigsministeriet er ikke uundvaeligrligt i denne sammenhaeligng Ifoslashlge Mandag Morgen10 er bdquoden gensidishyge respekt og samarbejdsvilje lav og faldendeldquo (mellem UM og ressortmishynisterierne red)

En forhenvaeligrende minister oslashnsker en mere uafhaeligngig rolle til fagministe-rierne i forhold til UM

Jeg har siddet og forhandlet hvor UMrsquos folk har hellip hevet mig i frakkeskoslashshyderne fordi jeg var for kompromisloslashs I UM er den generelle holdning stadigvaeligk at vi ikke skal vaeligre for frembrusende og derved skabe probleshymer for os selv ndash men hvis man ikke bokser til systemet en gang imellem saring kan man jo ikke rykke noget (i 19)

En pensioneret hoslashjtplaceret embedsmand vurderer

hellip den nuvaeligrende koordination hellipparing det politiske niveau [er] til tider absurd og praeligget af tilfaeligldigheder og forfaeligngeligheder ikke mindst i de skiftende politiske lederskaber Der er ikke megen styring paring hvad der er definitionen af vores interesser Det er et skoslashnt sammenrod af personlige interesser tilfaeligldigheder og den politiske retning (i 26)

Ressortministeriernes vidensopbygning paring det internationale omraringde har gjort dem i stand til i hoslashjere grad at agere proaktivt i den europaeligiske beslutningsproces Ministeriernes muligheder for at goslashre deres indflydelse gaeligldende er ogsaring steget i takt med deres forbedrede kendskab til beslutshyningsprocessens formelle saringvel som uformelle stadier Desuden har embedsapparatet vaeligret gennem en laeligreproces for saring vidt angaringr det at begaring sig internationalt11

Samlet understoslashtter vore interview denne del af tese 1Der foretages fakshytisk en stram om end ikke uomstridt koordination Og den var i hvert fald oprindelig motiveret af bla den folkelige europaeligiseringsskepsis (her beroslashshyringsangst)Den danske position har i de senere aringr befundet sig i en omstilshylingsprocesDe internationale sposlashrgsmaringl og arbejdsomraringder integreres i stishygende grad i den nationale beslutningsproces

Holdningerne til den foretagne koordination synes at variere med intershyviewpersonens placering Iagttager man den danske koordination udefra ndash fra en pensionisttilvaeligrelse eller fra StrassbourgBruxelles (EPKommissioshynen Ministerraringdet mv) ndash er der en betydelig skepsis til dens nyttevaeligrdi Er

man derimod en del af koordinationen bakkes den op maringske med undtashygelse af Erhvervsministeriet Opbakningen er naturligvis mest markant blandt bdquokoordinatorerneldquodvsUM og Miljoslashministeriet

De seneste aringrs litteratur om emnet kan saeligtte den danske holdning og praksis i perspektiv I EU-perspektiv er Danmark blandt landene med mest centraliseret EU-beslutningsprocesUK IrlandFrankrig SpanienSverige Finland (Pappas 1995Mouritzen 1997 114-128 131-134) I den komparati-ve studie af europaeligiseringens virkninger paring hver af de nordiske forvaltninger konkluderes det at Danmark har den mest formaliserede og centraliserede koordination af sin EU-politik (Jacobsson et al 2001b 252 263-264) blandt de nordiske lande (jf ogsaring Sundstroumlm 2001) Det er i Danmark at Udenshyrigsministeriet indtager den staeligrkeste position i processen12 Det er ogsaring i Danmark at den parlamentariske kontrol er staeligrkest og mest centraliseret (gennem Europa-udvalgetjfvidere tese 2)Sverige med sin mere decentrale forvaltningstradition har ikke det samme system som Danmark (og Norge) med permanente kollegiale koordinationsorganer og har i hoslashjere grad overshyladt det til hvert enkelt departement at bestemmehvordan koordinationen skal foregaring Dette har givet et loslashsere og mere uformelt netvaeligrk af raringdgivshyningsgrupperStatsministerens kontor har faringet en langt stoslashrre rolle i koordishynationen paring bekostning af Utrikesdepartementet (jfogsaring Pedersen 2002)

bureauk rat i ske g r aring zone r det t ran s g ove rnm e ntale h e runde r i nte rnat i onal f orvalt n i ng

Transgovernmentale relationer er med til at udviske de klare linjer mellem Danmark og udlandetsom den politiske kultur foretraeligkkerVed transgovernshymentale relationer forstarings her (Risse-Kappen 1995 9 Esmark 2001 102) bdquorelationer mellem offentlige myndigheder i forskellige lande hvor mindst den ene agerer uden et nationalt mandatldquo13 Der er med andre ord tale om en undertype af bdquotransnationale relationerldquo

Det i et dansk graringzone-perspektiv betaelignkelige erhvis den danske myn-dighed agerer uden mandatDette er endvidere problematisk i et demokratishyperspektivkan regeringen ikke kontrolleremandatere sine bureaukratiske enhederembedsmaelignd er det naturligvis endnu mere urealistisk at Folkeshytinget skulle kunne goslashre det

Et formaringl med koordinationen af forskellige sektoromraringder beskrevet i afsnittet ovenfor er netop at toslashjle mulige transgovernmentale relationerVed en centraliseret mandatgivning fra baringde regering og Folketing sikres det at

Danmark taler med eacuten stemme i MinisterraringdetCOREPER (beslutningsshyfasen) Der er imidlertid andre faser af EU-samarbejdet hvor transgovernshymentale relationer har frit spillerum

EU-netvaeligrk hvor er loyaliteten

Det gaeliglder navnlig i faserne foslashr Kommissionens beslutningsforslag og efter Ministerraringdets beslutninger (Esmark 2001 99) Der er med andre ord tale om forberedelsen af EU-lovgivning og implementeringen af selvsamme i relationer mellem nationale forvaltningerEUrsquos forvaltning og private intershyesserEn kortlaeliggning af dansk centralforvaltnings kontakter til EU-systemet viser at de mest uformelle (dvs ikke-mandaterede) kontakter ganske rigtigt garingr til Kommissionens GDrsquoer og komiteer i dens regi (ibid 113)der er ikke de samme formelle rutiner som i forhold til MinsterraringdetCoreper De politiske mandater er svage uklare eller helt fravaeligrende (Jacobsson et al 2001b 241)

Der skelnes mellem paring den ene side komitologikomiteer (raringdgivnings- forvaltnings- og forskriftskomiteer) og paring den anden side ekspertkomiteershynesaringdan som disse er beskrevet i kapitel 3Ekspertkomiteerne kan Kommis-sionen som naeligvnt raringdfoslashre sig med inden den fremsaeligtter forslag til retsakter Ekspert-komiteernes medlemmer der i deres daglige virke er nationalt ansat forventes ikke at repraeligsentere nationale interessermen derimod deres personlige sagkundskab eller beroslashrte interessenterHer har vi en typisk graringshyzoneFilosofien er oslashjensynligat medlemmerne fordi de individuelt besidder en videnskabelig eller anden ekspertise er haeligvet over nationale interesser Men da de som oftest udpeges med bistand af nationale myndigheder er dette naturligvis tvivlsomtDet afhaelignger bla afhvor bdquoeksaktldquo ekspertisen erOfte er de selv nationale embedsmaeligndundertiden er de identiske med de embedsmaeligndder senere i Raringdet skal forhandle om en retsakts vedtagelshyseMedlemslandenes indflydelse goslashr sig saringledes uformelt gaeligldende lang tid foslashr retsakterne naringr frem til Raringdet (Nedergaard2000 164)

Efter at et forslag til retsakt er vedtaget af Kommissionen (kommissaeligrerne) og retsakten dernaeligst vedtaget i Ministerraringdet skal Kommissionen som regel staring for implementeringen paring faeligllesskabsniveau Herved bistarings den af de naeligvnte komitologikomiteer der bla udformer de noslashdvendige gennemfoslashshyrelsesbefoslashjelser Komiteerne ndash en art bdquomini-Raringdldquo ndash bestaringr alle af repraeligsenshytanter (embedsmaelignd) fra medlemslandene samt en formand fra KommisshysionenKommissionen har relativt stoslashrst magt i raringdgivningskomiteerne idet

disse ndash som navnet siger ndash kun fungerer raringdgivende i forhold til Kommissioshynen

Komitesystemet er en vaeligsentlig forudsaeligtning for etablering af kontakter mellem sagsbehandlerne i de nationale centraladministrationer og DGrsquoerne Kommissionen synes at bruge bdquoco-optationldquo-strategien (Selznik 1953) at neutralisere potentielt fjendtlige omgivelser ved at inddrage dem (Nedershygaard 2000 172)Ved at inddrage nationale eksperter og embedsmaelignd i den interne beslutningsproces fremmes processens sociale legitimitet og effektishyvitetVed denne horisontale netvaeligrksdannelse (bdquointerminglingldquo) mellem nationale og EU embedsmaeligndeksperter kan der opstaring loyaliteter paring tvaeligrs af de nationale embedsmandshierarkier beslutningsprocessen formodes depolitiseret og denationaliseret14 (ibid 174)Man kan forestille sig en kolshylegial bdquogroup thinkldquo (Janis 1972) blandt eksperternedvs at de ligger under for en faeliglles men ubevidst professionel slagside Det kan med andre ord vaeligre bdquofarligtldquoud fra en national styringssynsvinkelhvis eksperterne er enige (i 26 Jacobsson et al 2001b 272) Selvom disse komiteer ikke har formelle gennemfoslashrelsesbefoslashjelser kan de godt de facto besidde stor indflydelse ndash jf feksVeterinaeligrkomiteen der spillede en noslashglerolle i forbindelse med eksportstoppet 1996-99 for britisk oksekoslashd (BSE-sagen)

Staterne og deres bureaukratier staringr imidlertid ingenlunde magtesloslashse over for denne netvaeligrksdannelse tvaeligrtimod Magtmaeligssigt er hierarkier staeligrkere end netvaeligrk og dette er saeligrlig markant hvis vi har at goslashre med nationale hierarkierGennem den grundlaeligggende national-departementale socialisering af embedsmaeligndherunder karriererotation til forskellige afdeshylinger med staeligrkt varierende EU-tilknytning sikres embedsmaeligndenes grundlaeligggende loyalitet bdquohjemoverldquo15 Netvaeligrk spredes med rotationen for alle vinde

Selv repraeligsentanterne i ekspertkomiteerne boslashr vaeligre bdquoloyaleldquo ifoslashlge det danske udenrigsministeriumSom det udtrykkes diplomatisk (Udenrigsmishynisteriet 1995 17)

I praksis er det hellip saringdan at Danmarks repraeligsentant i Kommissionens ekspertgruppe ogsaring vil deltage i forhandlingerne i Raringdsarbejdsgruppen naringr forslaget formelt er fremsat I denne egenskab er den paringgaeligldende underlagt de saeligdvanlige instruktionsbefoslashjelser Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrksom paring at der maring vaeligre konsistens og sammenhaeligng i de synspunkter der fremfoslashres foslashrst i Kommissionens ekspertgrupper og siden hen i Raringdsarbejdsgrupperne

Klarere kan det vist ikke sigesdanske eksperter skal i praksis bdquotaelignke danskldquo og det kan de lige saring godt oslashve sig paring fra processens start

Det er naturligvis klart at professionelle og private loyaliteter spiller en rolle Det er formentlig umuligt for en nationalstat at tale med eacuten stemme i alle sposlashrgsmaringl og i alle faser De transnationale netvaeligrk eksisterer om end med forskellig styrke i forskellige sektorerMen med de ressourcernationale hierarkier er i besiddelse af kan de ndash hvis de vil ndash tale med eacuten stemme i de store sposlashrgsmaringl Kun fordi der er tale om teknisk-videnskabelige sposlashrgsmaringl ogeller udfyldelse af rammer vedtaget i Ministerraringdet (= bdquoadministrativeldquo sposlashrgsmaringl) har staterne bdquoparaderne nedeldquo (statstilladelses-princippet jf kapitel 1 note 3)Men paraderne kan haeligves igenhvis det skoslashnnes noslashdvenshydigt

Da Kommissionens oslashverste videnskabelige komite i 1999 konkluderede at importstoppet mod britisk oksekoslashd kunne haeligves forlaeligngede den franske regering sit stopBegrundelsen var at der ifoslashlge franske forskere stadig var usikkerhed om hvorvidt sikkerheden var god nok Det er med andre ord muligt for nationale politikere at slaring bremserne i (om end de saring eventuelt som Frankrig i eksemplet risikerer at blive indklaget for EF-domstolen) Det er muligt for politikerne at

hellip ta till sig fraringgor naumlr de blir viktiga Politikens mekanismer har dock paring saring saumltt blivit reaktiva dvs aumlnda tills bdquonaringgot haumlnderldquo faringr foumlrvaltningar hellip paring egen hand skoumlta verksamheten (Jacobsson 1997 96)

Det afgoslashrende er saring at vaeligre observant hvis bdquonoget skerldquoEt mere udfoslashrligt case fra en dansk sammenhaeligng kan illustrere dette

En farlig sag paraderne haeligves16

Et reaktivt beredskab indrettet paring at udsondre potentielt kontroversielle sager der garingr imod den nationale interesse har historisk set vaeligret en meget vigtig del af den danske EU-beslutningsprocedure Et nyere eksempel paring hvordan dette fungerer er sagen om en bdquointerventionsmekanismeldquo over for hindringer for varernes fri bevaeliggelighedParing grundlag af artiklerne 169 og 170 i EOslashF-traktatender giver mulighed for at udpege hindringer for varershynes fri bevaeliggelighed havde Spanien gennem flere aringr gjort opmaeligrksom paring problemer med eksport af jordbaeligr til FrankrigTransporten var flere saeligsoner i traeligk blevet stoppet ved graelignsen af franske boslashnderuden at det franske politi

havde grebet indSpanien havde ndash blandt andet gennem arbejdet i komiteshyerne ndash faringet Kommissionen som en staeligrk allieret i sit forsoslashg paring at stoppe de ulovlige blokader

Kommissionen fremsendte saringledes et forslag i november 1997 om bdquoindfoslashshyrelse af en interventionsmekanisme med henblik paring at bringe bestemte hanshydelshindringer til ophoslashrldquo Forslaget aktiverede den danske EU-procedure og sagen forankredes i Erhvervsministeriet der er fagministerium for sager om det indre markedSagen udpegedes straks fra dansk side som en muligvis meget kontroversiel sag For det foslashrste var forslaget potentielt i strid med dansk praksis paring arbejdsmarkedetForslaget aringbnede nemlig mulighed for at Kommissionen kunne gribe ind over for det danske aftalesystem og dermed underminere den danske tradition for at arbejdsmarkedets parter har udstrakt autonomi til at fastlaeliggge loslashn- og arbejdsbetingelserKommissionen soslashgte at tiltage sig kompetence der kan desavouere den praksisArbejdsretshyten og de ordinaeligre domstole opretholder paring omraringdet Desuden kunne Kommissionens forslag tolkes som et forsoslashg paring at udvide Kommissionens raringderum i forhold til artikel 169 og 170 Forslaget indebar nemlig at Komshymissionen fik mulighed for at paringlaeliggge den enkelte medlemsstat bdquohellip at traeligffe de fornoslashdne foranstaltninger til at skaffe aringbenbare og umiskendelige hinshydringer af den fri bevaeliggelighed af vejenldquo Kommissionens argument var at det ville vaeligre muligt at effektivisere den langsommelige proces der kendeshytegner proceduren for traktatbrud i forhold til artikel 169170 Med udgangspunkt i artikel 93 mente Kommissionen at kunne traeligffe en beslutshyning med bdquohellip umiddelbar retsvirkning for borgerne i forhold til det natioshynale retssystemldquo mindre end en maringned efter at hindringen er konstateret

Selvom Kommissionen fremhaeligvede at befoslashjelsen ville vaeligre begraelignset til bdquohellip bestemte handelshindringer som fordrer et hurtigt indgrebldquo (Kom (97) 619)17 haeligvedes de danske paraderDer var ikke megen tvivl for de sagsanshysvarlige i Erhvervsministeriet om at sagen potentielt var endog meget konshytroversiel Der indledtes en raeligkke konsultationer med de beroslashrte organisashytionerder ikke overraskende afsloslashrede at disse i saeligrlig grad havde oslashje for de mulige konflikter med det danske aftalesystem Fra loslashnmodtagerside fremshykom skarpe afvisninger af enhver form for indgriben over for bdquohellip lovlige kollektive kampskridtldquo mens der fra arbejdsgiverside lidt mere afdaeligmpet henstilledes til at bdquohellip faring praeligciseret retten til at udoslashve fundamentale rettigheshyder i form af kollektive kampskridtldquo18 Paring grund af organisationernes skarpe reaktioner blev sagen ogsaring taget op i medierne I pressen kaeligdedes forslaget fejlagtigt sammen med en lastbilstrejke i Frankrig hvilket skaeligrpede

opmaeligrksomheden I forbindelse med mediernes daeligkning rejste Keld Albrechtsen fra Enhedslisten sposlashrgsmaringl om sagen i februar 1998 og kort efter fremsatte han et forslag til Folketingsbeslutning om et bdquohellip dansk nej til EU-indgreb i strejke- og konfliktrettenldquo19 Herefter fik sagen hoslashj prioritet hos ministeren

Det indgaringr ydermere i sagen at der i december 1997 faldt dom i den saringkaldte bdquojordbaeligrsagldquo Her paringpegede EF-domstolen at en raeligkke overtraeligshydelser i perioden 1993-1997 fra fransk side havde ramt eksport fra Spanien saringvel som fra Danmark og Italien Domstolen slog fast at det er op til den enkelte medlemsstat at fastlaeliggge hvilke foranstaltninger det er noslashdvendigt at traeligffe for at sikre den fri bevaeliggelighed Men det var op til domstolen at afgoslashrehvorvidt de var tilstraeligkkeligeI kendelsen blev det fastslaringetat Frankrig ikke havde gennemfoslashrt de noslashdvendige foranstaltninger end ikke under iagttagelse af hensynet til opretholdelsen af den bdquoindre sikkerhedldquo og bdquooffentlige ro og ordenldquo I mediernes behandling udlagdes dommen og Kommissionens forslag som to alen af samme stykkeidet dommen ogsaring laeligstes som et utvetydigt anslag mod den nationale autonomiParing foranledning af et sposlashrgsmaringl fra Europa-udvalget vurderede Erhvervsministeriet dommen som uklar men uden effekter for national lovgivning og grundlaeligggende rettigheder (herunder strejkeret)20

Paring den baggrund tog Erhvervsministeriets departement en raeligkke initiati-ver for at forhindre vedtagelse af Kommissionens forslagFoslashrste skaeligringsdato var et uformelt ministermoslashde (Indre Marked) i Cambridge i februar 1998 Ud over hoslashringsrunder i forbindelse med udarbejdelse af specialudvalgsshynotater holdt medarbejdere fra departementet en raeligkke moslashder med DA DILOFTF og DanskeVognmaeligndParing moslashderne uddybede organisationerne deres kritik I foslashrste omgang holdtes moslashderne i en intensiv runde af cirka en uges varighedDerudover foslashrtes forhandlinger med de andre medlemslanshydes repraeligsentanter i den relevante arbejdsgruppe under Ministerraringdet Kommissionen afviste et kompromisforslag der i oslashvrigt bakkedes op af TysklandFrankrigOslashstrigHolland og ItalienKun Spanien bakkede Komshymissionens forslag op

Det uformelle ministerraringdsmoslashde i Cambridge resulterede i en accept af at det var noslashdvendigt at skabe bedre muligheder for interventionmen ogsaring i en afvisning af Kommissionens forslag i den aktuelle udformning I stedet opfordredes Kommissionen til at overveje muligheden for at effektivisere proceduren paring en mindre kontroversiel maringde Kommissionen fastholdt imidlertid sit forslag efter det uformelle moslashde og forhandlingen i Raringdets

arbejdsgruppe fortsatte i samme spor Ud over forhandlingerne i arbejdsshygruppen havde departementets medarbejdere uformel kontakt til flere embedsmaelignd i DG XVtil den relevante kommissaeligr Mario Montis kabinet til det engelske formandskab til Raringdets Juridiske Tjeneste og bilateralt til FrankrigSverigeFinland ogTysklandDer opretholdtes ogsaring en taeligt kontakt til Ritt Bjerregaards kabinet Derudover fortsattes dialogen med de danske interesseorganisationerder nu var samlet i en bdquodialoggruppeldquoDer afholdtes raringdsmoslashde i slutningen af marts 1998 Sagen cirkuleredes igen i det formelle koordinationssystem i Danmarkmen den danske holdning var allerede klart defineretog der var ikke meget andet at tilfoslashje end Kommissionens fortsatte modvilje mod at aeligndre forslaget21 Raringdsmoslashdet resulterede i en manglende politisk opbakning til Kommissionens forslag Kommissionen maringtte tage det af bordet og ivaeligrksaeligtte et arbejde for at formulere et nyt Processen aeligndrede herefter karakterFra ministeriets side handlede det nu om at sikre sig indflydelse paring det nye forslag

Dansk erobring af bureaukratiske graringzoner Regeringens holdning til intershynationale forvaltninger ol

Graringzoner her bureaukratiske kan vaeligre en kilde til usikkerhed og ubehag som man maring vaeligre paring vagt over for Som i eksemplets fra en dansk synsvinshykel succesrige haeligven paraderne for at forsvare en central bdquonational interesshyseldquoGraringzoner burde imidlertid ogsaring kunne bruges offensivtdvs til at foroslashge danske aktoslashrers gennemslag i forskellige sammenhaelignge Lad os se paring den graringzone der omfatter danskere ansat i internationale organisationers forshyvaltningherunder dens absolutte topposter (generalsekretaeligrEU-kommisshysaeligr ol) Der er tale om en graringzone fordi de formelle forventninger til deres adfaeligrd typisk afviger fra de reelle forventninger og den reelle adfaeligrd

De formelle regler i saring godt som alle internationale organisationer siger at disse bdquointernationale embedsmaeligndldquo ndash der som regel loslashnnes af den paringgaeliglshydende organisations budget ndash alene maring have deres loyalitet i denne organisashytion Anderledes udtrykt de maring ikke bdquososlashge eller modtage instruktionldquo andetstedsfraHerved sigtes typisk til de paringgaeligldendes hjemlandmere specishyfikt dets regeringbureaukrati Men de reelle forventninger ndash og den reelle adfaeligrd ndash siger noget andet eftersom de paringgaeligldende embedsmaelignd ikke er livstidsansat skal de paring et eller andet tidspunkt fortsaeligtte deres karriere andetsteds Dette vil typisk sige i deres hjemlands bureaukrati som de ogsaring ofte har at takke for den oprindelige udnaeligvnelse til en international post

Derfor maring de i deres embedsfoslashrelse i egen interesse opretholde bdquogode relashytionerldquo hjemover Der er imidlertid stor forskel fra land til land i dette sposlashrgsmaringlHvor hoslashrer Danmark til i spektret

Tese 1) forventer at Danmark soslashger at minimere graringzoner Dette kan logisk goslashres paring eacuten af to maringderenten ved at graringzonerne bdquogoslashres danskeldquo genshynem en stram koordinering eller ved at de opgives til bdquoudlandetldquo Dvs enten-eller ikke noget midt imellem I det foslashrste tilfaeliglde skulle den danske regering med andre ord bryde mod det formelle normsaeligt ndash som de fleste andre lande ndash og paringlaeliggge danske internationale embedsmaelignd (inkl komshymissaeligren) at arbejde for danske interesserDette skulle naturligvis goslashres med den fornoslashdne diskretion af hensyn til det formelle normsaeligtEn internatioshynal embedsmandspost skulle endvidere goslashres attraktiv saring man kunne rekrut-tere de bedste til at forsvare danske interesser internationaltDette vil i praksis sige at man de facto skulle forsikre de paringgaeligldende om en fremtidig pershyspektivrig karriere paring hjemmebane ndash som embedsmand eller politiker

Den faktiske danske holdning paring omraringdet er imidlertid den stik modsatte alternativ nr 2 ovenfor Danmark ser sig i sposlashrgsmaringlet om bdquoinstruktionldquo som en af bdquothe nice guysldquo Danske internationale embedsmaelignd faringr i stor udstraeligkning lov til at bdquopasse sig selvldquo Maringske kan de samarbejde med den danske delegation ved den paringgaeligldende organisation om nogle praktiske ting ndash holde danske aviser fritidsaktiviteter ellign En hoslashjtplaceret dansk inter-national embedsmand udtaler

Alle mulige andre nationaliteter kommer paring mit kontor bare ikke danshyskereVi danskere anvender ikke vore internationale embedsmaelignd ret meget det er ikke bare et sposlashrgsmaringl om at paringvirke det er ogsaring et sposlashrgsshymaringl om at bruge danskere til loslashbende informationer om hvad der skerhellipde fleste andre [nationaliteter] har haft betydelig mere systematisk vilje til at soslashge oplysninger hvad enten det er hos deres egne eller hos embedsvaeligrket i det hele taget (i 22)

Paring et direkte sposlashrgsmaringl om han selv i sin karriere er blevet udsat for bdquopresldquo hjemmefra lyder svaret

hellip i de 12 aringr jeg har siddet her er jeg aldrig blevet bedt om at foretage mig en bestemt ting til gunst for kongeriget Danmark Danskerne har en beroslashringsangst over for faeligllesskabet hellip det var i mange aringr ikke naturligt at ringe til en medarbejder i Kommissionen (i 22)22

Vanskelighederne for danske internationale embedsmaelignd at senere faring en passende karriere i Danmark er ogsaring legendariskeEksemplerne er talrige paring at deres internationale kvalifikationer er blevet daringrligt udnyttetudnyttet uden for Danmarkeller har foslashrt til en praeligmatur pensionisttilvaeligrelseMan har kunnet vende tilbage til udgangspunktet feksen fuldmaeliggtigstilling i UMmen aringrene i international tjeneste taeligller saring ikke i anciennitetenog dershymed er et tilsvarende antal aringr spildt i det nationale karriereforloslashbEn forudseshyende medarbejder paring hoslashjt niveau sikrede siggennem en helt ekstraordinaeligr aftale med ministeren ()at han kunne vende tilbage til en ambassadoslashrpost efter endt tjeneste som kabinetchef i EU-kommissionen (ellers havde han afslaringet dette bdquojob-tilbudldquo)Loslashftet blev indfrietmen posten i det Fjerne Oslashsten var naeligppe et stedhvor de erhvervede EU-kvalifikationer kunne komme til optimal anvendelse 23 Paring sposlashrgsmaringletom der er en trend til det bedre for danske internationale embedsmaelignder svaret fra en af de faring embedsmaelignd der har vekslet succesrigt mellem dansk og international tjenestebdquoNejholdshyningen ligger paring samme ligeglade niveau som for 10-15 aringr sidenldquo (i 22)24 Med andre orddanske internationale embedsmaelignd har ikke noget overdrevent incitament til at bdquotaelignke danskldquo paring deres postog de bliver saring sandelig heller ikke omklamret af danske myndigheder med oslashnsker herom

Regeringens holdning til danske EU-kommissaeligrer er helt analog Posten som dansk kommissaeligr kan bruges som et gyldent sidespor til en bdquovanskeligldquo politiker ndash jf Ritt Bjerregaard der var blevet afsat som socialdemokratisk gruppeformand 1992 25 Resultatet af denne anbringelse var imidlertid at regeringensstatsministerens naturlige kontakt i Kommissionen dvs den danske kommissaeligrmere eller mindre bortfaldt ndash paring grund af det ifoslashlge presshysen koslashlige forhold mellem Bjerregaard og statsministeren (BerlingskeTidende 14maj 1997)bdquoVi har simpelthen ikke haft det aktiv som de andre lande har Man ringer ikke til hendes kabinethvis man skal have noget igennemldquosom udtrykt af en kilde i statsadministrationen Danmark maringtte derfor i Bjerreshygaards kommissaeligrtid benytte vistnok den hollandske kommissaeligr og hans kabinet som kontaktpunktNetop Bjerregaard har imidlertid slaringet staeligrkt til lyd forat der hjemmefra maring goslashres mere bdquobrugldquo af en dansk kommissaeligrOm varetagelsen af danske regeringsinteresser hedder det

Forsvaret af det nationale spiller ogsaring en meget stor rolle i Kommissionen selvom vi alle har svoret paring at vi kun vil varetage faeligllesskabets interesser Ingen kommissaeligr viger tilbage for at traeligkke de nationale interesser frem Igaringr paring kommissionsmoslashdet hellip var der flere eksempler paring helt haeligmnings-

loslashs varetagelse af nationale interesser hellip Alt det der med uafhaeligngigheden af det land man kommer fra er desvaeligrre indimellem vinduespynt hellip Det kommer maringske tydeligst frem naringr talen er om stillinger hellip Her forsoslashger ingen at daeligkke over at det ene og alene gaeliglder om at faring folk fra ens eget land ind paring gode poster Det kan da godt vaeligre at de ogsaring er kvalificerede men det er slet ikke det sagen drejer sig om hellip Hvis vi overhovedet skal vide hvad der foregaringr og ogsaring kunne varetage danske interesser saring er det afgoslashrende at vi slarings og endda slarings meget haringrdt for at beholde den indflyshydelse kommissaeligrposten giver hellip det er en post hvor man sikrer sig at hjemlandet ikke bliver stedmoderligt behandlet (ibid 15 februar 1995)

Der ligger i dette ikke blot en konstatering af at vi er bdquothe nice guysldquomen ogsaring et slet skjult oslashnske omat vi skulle vaeligre lige saring principloslashse og opportushynistiske som visse andre hellip26 Men oslashjensynlig har dette oslashnske ingen saeligrlig opbakning i danske regeringskredseMan kan naturligvis saring sposlashrgehvorfor Danmark paring linje med en raeligkke andre mindre EU-lande sloges saring haringrdt for en kommissaeligr ved forhandlingerne om Nice-traktaten (2000)Forklaringen kan vaeligre den simple prestige ved at bdquohaveldquo en kommissaeligr samt den folkelige legitimitet en dansk kommissaeligr giver Kommissionen og dermed hele EU i Danmark

Ser vi paring danske kommissaeligrers senere karriereforloslashber det slaringendeat kun Ritt Bjerregaard () har opnaringet en karriere i Danmark paring et sagligt matchende niveau (dette skyldtes formodentlig en speciel omstaeligndighed nemlig SRshyregeringens behov for hendes vaeliglgertaeligkke oven paring utilfredsheden med efterloslashnsreformen)Poul Dalsager blev viceborgmester og senere borgmester i Hjoslashrring ndash dvs ikke stillingerhvor der er draget nytte af den europaeligiske kommissaeligrerfaringHenning Christoffersen er blevet anvendt som ekspert i den svenske regerings Oslashstersoslashkommission men det officielle Danmark har kun i meget begraelignset udstraeligkning gjort brug af hans kvalifikationer

Den danske holdning en naeligrmere forklaring

Tesen forudsaring et dansk enten-eller over for den her aktuelle graringzoneDette passer ogsaringDanmark har valgt at overlade graringzonen til bdquoudlandetldquo og dermed de-facto afskaffe denDet er helt foreneligt med det forventede ubehag ved graringzonerAt Danmark har truffet netop dette valg i stedet for det modsatteat proslashve at fordanske graringzonenkraeligver imidlertid en supplerende forklaring

Man kan se det som et naturligt udslag af et protestantisknordeuropaeligisk embedsmandsideal (den ubestikkelige embedsmand osv) ndash den i Danmark

fremherskende opfattelse af statsadministration (Knudsen 1993 141-147) Opfattelsen soslashges ndash bevidst eller ubevidst ndash overfoslashrt paring international forvaltshyning saringledes at lobbyvirksomhed ndash den vaeligre sig privat eller statslig ndash faringr et noget blakket skaeligrDanmark skal i hvert fald holde sig for god til den slags hellip

Et alternativ til denne bdquoetiskeldquo tolkning er anderledes vidtskuendeDanshymark har en smaringstatsinteresse i staeligrke internationale organisationerDisse kan styrke det multilaterale diplomati paring bekostning af det bilateraleder sjaeliglshydent er en smaringstats styrke Staeligrke internationale organisationer boslashr have rimeligt robuste forvaltningerDanmarks bidrag hertil kan blavaeligreat vi noslashje respekterer deres stabsreglerVi har med andre ord en interesse i at vaeligre dydsmoslashnsterat foregaring med godt eksempel (best practice strategien)Sposlashrgsmaringshylet er imidlertid saringhvorfor vi ikke tager skridtet fuldt ud og stoslashtter internatio-nale karrieretjenester ndash til forskel fra forvaltninger baseret paring aringremaringlsansaeligt-telserKarrieretjenester ville markant stoslashtte de internationale organisationers integritet og selvstaeligndige indflydelse fordi deres embedsmaelignd ikke ville vaeligre i lommen paring ndash typisk ndash deres hjemlands bureaukrati

En tredje forklaring kan derfor vaeligre departemental jalousi En bdquostyringldquo af de internationale embedsmaelignd ville medfoslashre en opgradering af den internationale karrieres status ndash noget som relativt ville svaeligkke de nationale bureaukratier Det er endvidere et departementalt frynsegode ved den nuvaeligrende ordning at have de internationale forvaltninger som personaleshymaeligssig bdquoparkeringspladsldquo i bestemte situationerder er altid brug for fleksishybilitet

par lame ntar i ske g raringzone r t ran snat ionale part i e r mv

En parlamentarisk graringzone er ikke helt analog til en bureaukratisk graringzone Partier er jo en anden aktoslashrtype end bureaukratierher er problemstillingen ikke mandatering eller ejEn graringzone i forhold til den lovgivende magt ville foreligge hvis et politisk parti havde en anden dagsorden end netop bdquoDan-markldquo Dvs hvis det ultimative maringl for dets virke var feks bdquoEuropaldquo eller bdquodet socialistiske broderskabldquo under den kolde krig Det paringgaeligldende parti ville naturligvis fremfoslashre standpunkter paring alle bdquoobligatoriskeldquo omraringder i det nationale partisystem Men disse standpunkter ville vaeligre instrumentelle i forhold til et stoslashrre faeligllesskabs velvaeligre ogeller en stoslashrre bdquosagsldquo (ideologis) tjeneste Som taelignkt eksempel kunne man forestille sig europaeligiske modershypartier i et foslashderalt europaeligisk parlament i forhold til hvilke bdquonationaleldquo partiermed saeligde feks i Folketingetville udgoslashre underafdelinger

Det klareste historiske eksempel paring et saringdant parti i en dansk sammenshyhaeligng var DKPDanmarks Kommunistiske PartiHer laring den grundlaeligggende dagsorden uden for Danmarks graelignserom end den praeligcise beskaffenhed af partirelationerne til det sovjetiske broderparti eller andre socialistiske partier stadig venter paring samtidshistorikernes klarlaeligggelse

Dette paradigme-eksempel paring et transnationalt parti skiller sig imidlertid ud fra den almindelige danske partivirkelighedUnder etiketten bdquotransnatioshynalt parlamentarikersamarbejdeldquo27 trives forskellige slags aktiviteter ndash ofte lavprioriterede ndash som sjaeligldent kommer i naeligrheden af at udfordre partiernes danske dagsorden

bull samarbejde i internationale parlamentariske forsamlinger dvs parlamentarishykere af forskellig nationalitet samarbejder i tilknytning til en bestemt international organisation (feks North Atlantic Assembly i tilknytning til NATO)Disse fora har generelt ringe politisk indflydelseDe prioriteres lavt af de politiske partier om end varierende fra organisation til organishysation (i 11) COSAC ndash et debatforum for medlemslandenes Europaudshyvalg ndash har formentlig hoslashjest prioritetEn partileder betegner til gengaeligld moslashdeaktiviteten i den Interparlamentariske Union som bdquorene turisttushyreldquo28 Denne type samarbejde har ikke mediernes ndash og dermed heller ikke vaeliglgernes ndash bevaringgenhed

bull samarbejde mellem soslashsterpartierdvsmellem beslaeliggtede ndash ofte ret forskelshylige ndash politiske partierparlamentarikere i forskellige landeeventuelt forshymaliseret i internationale partisammenslutninger Ogsaring disse fora er generelt lavprioriterede (jfHeidar amp Svaasand 1997 23-24) som udtrykt af en partileder er de primaeligrt bdquofor de ungeldquo dvs en art uddannelsesforshyanstaltning I bedste fald opnarings transnational netvaeligrksdannelse og gensishydig inspiration Selv de europaeligiske socialdemokratier ndash der med deres ideologiske roslashdder burde vaeligre specielt transnationalt orienterede ndash har markant nationale dagsordener (Ladrech 2000) det danske socialdemoshykrati fremhaeligves som saeligrlig nationalt orienteret ved denne europaeligiske sammenligning (ibid 141)29

bull de saringkaldte partigrupperinger i EP Europa-Parlamentet samt i tilknytning hertil samarbejde mellem medlemmer af Folketinget (MFrsquoere) og danske medlemmer af Europa-Parlamentet (MEPrsquoere) dvs parlamentarikere af samme nationalitet og partifarve

Af disse aktiviteter skal vi her koncentrere os om den sidstnaeligvnte idet partishygrupperingerne i Europa-Parlamentet ndash skraeligddersyet til den europaeligiske arena ndash er det naeligrmeste vi kommer partiaktoslashrer med en bredere dagsorden end nationalstatens

Europaeligiske partigrupperinger vs danske partier

Partigrupperingerne i EP er langt mere heterogene end nationale folkeshytingsgrupper (jfCorbett et al 2000 59-90)Gruppemedlemmer af samme nationalitet optraeligder saeligdvanligvis samlet De stoslashrre nationale delegationer har ofte udpeget en talsmand og har eget sekretariat Hovedparten af EPrsquos midler fra EU-budgettet kanaliseres via de nationale delegationer ndash og kun en mindre del via de europaeligiske partigrupperinger Grupperingerne har betydeligt lavere gruppedisciplin end nationale partigrupper ndash bla fordi de ikke deltager i en indbyrdes politisk kamp som man kender fra den nationashyle arena De har ingen effektive sanktionsmidler over for sine medlemmer den ultimative sanktion ndash naeliggtelse af retten til at genopstille ndash er overladt til moderpartiet i medlemsstaterneDer findes eksempler paring at stats- og regeshyringschefer ndash naringr det virkelig gaeliglder ndash kan laeliggge pres paring landsmaelignd af samshyme partifarve (Jerneck 1994 245 Friis 1999 21)30 bdquoEP anerkendes ikke som et parlamentarisk forum i sin egen ret Der er en udtalt bdquostik-i-rendshydreng-effektldquohvor MEPrsquoere sendes i byen med regeringens politiske budshyskaberldquoudtaler en forhenvaeligrende MEPrsquoer (i 21)De europaeligiske partigrup-peringer er med andre ord nationalt penetreredeDer findes ikke europaeligiske partier med rimelig selvkontrol ndash og derfor endnu mindre et europaeligisk partishysystem med egendynamikDer findes kun loslashse partigrupperinger

National politiks primat kommer saeligrlig tydeligt til udtryk ved at EP-valshygene betragtes som andenrangsvalg en slags bdquomidtvejsvalgldquo i forhold til nationale parlamentsvalg (ibid 20)Dvspartierne kan bruge EP-valgene til at drille hinanden paring den primaeligre arena den nationale in casu den danske Denne prioritering afspejler sig ogsaring i danske mediers manglende bevaringgenshyhed (undtagen i sager med link til Christiansborg) samt hos vaeliglgerne den danske stemmeprocent ved EP-valget 1999 var 504 pct mens 8715 pct stemte ved folketingsvalget i 2001 31 De fleste MEPrsquoere er ukendte for danshyske vaeliglgere (Pedersen 1996 35)Pedersen (ibid) taler om nationale partiers bdquoundladelsesstrategildquo over for EP

Undladelsesstrategien lettes af at de fleste vaeliglgere partimedlemmer og aktivister stadig betragter de europaeligiske institutioner som fjerne og ikke saeligrligt vigtige i deres almindelige dagligdag (oversat)

Denne strategi ser ud til fortsat at vaeligre gaeligldende Sat meget paring spidsen bestaringr EP af to slags politikere bdquoseniorerneldquoder har en betydningsfuld karshyriere bag sig i national politik og bdquorekrutterneldquo for hvem EP-opholdet kan betragtes som en uddannelsesstilling med henblik paring stoslashrre fremtidige opgaver i national politikNetop Danmark har imidlertid faring af de sidstnaeligvnte

ganske faring danske MEPrsquoere har hellip kunnet bruge Strassbourg som et springbraeligt til en karriere i Folketinget og i modsaeligtning til alle de oslashvrige lande bortset fra Storbritannien og Portugal er der heller ikke nogen dansk MEPrsquoer som er blevet kommissaeligr (Friis 1999 22 jf ogsaring tabel 61 nedenfor)

I naeligsten alle andre medlemslande betragtes det at vaeligre MEP som et karriere-maeligssigt springbraeligt til national politikundertiden en ministerpost (ibid)

EP er for danske partier en ressource (bdquoklejnekasseldquo) en opstilling kan vaeligre beloslashnning for lang og tro tjeneste ogeller et gyldent sidespor (bdquoan honourable way outldquoPedersen 1996 37) for politikere der af den ene eller anden grund er svaeligre at indpasse i folketingsgruppen (feks fordi de er bdquovanskeligeldquobdquofylder for megetldquo eller er for dygtige)32

For flere af de danske partier og MFrsquoere er forholdet til EP og MEPrsquoerne praeligget af en grundlaeligggende skepsis over for EP som institutionbdquoParlamenshytet er ikke et rigtigt parlament og skal heller ikke vaeligre detldquo (i 3) Europa-Parlamentet er en bdquostoslashrrelse der haelignger og blafrer lidt i luften selvom de har et saringkaldt folkeligt mandatldquo (i 2) Politikernes klare prioritering af et folkeshytingsmandat frem for et EP-mandat kommer naturligvis sjaeligldent til syne offentligtDerimod bdquostemmer politikerne med foslashdderneldquo i konkrete situashytioner Et eksempel kan vaeligre bdquoPernille Frahm-sagenldquo i SF da Frahm 11 maringneder efter sit valg til EP (1999) annoncerede at hun paring grund af det bdquooverraskende store arbejdspresldquo her i stedet ville stille op til Folketinget i den ledige Oslashstre Storkreds (en sikker kreds) gav det anledning til en del uro internt i partiet Frahm blev kritiseret af sine floslashjmodstandere for bla at bdquosvigte sine (EP)-vaeliglgereldquo og vaeligre bdquoloslashbet af pladsenldquo33 Ikke desto mindre er eksemplet dog langtfra enestaringende

Samarbejdet mellem MFrsquoere og danske MEPrsquoere

De nationale delegationer i de europaeligiske partigrupperinger fungerer som bindeled til moderpartierne i de nationale parlamenter (om end der naturligshyvis ikke er fuld korrespondens mellem danske partier og EP-grupperinger) Samarbejdet mellem MFrsquoerne og MEPrsquoerne er altovervejende uformelt og saeligdvanligvis ret personafhaeligngigt (i 13 i 19)Der er dog en klar tendens tilat samarbejdet inden for de seneste aringr er blevet vaeliggtet hoslashjere af begge parter ndash saeligrlig fra Folketingets sideI de loslashbende beretninger fra Folketingets Europashyudvalg er det gennem flere aringr blevet beskrevethvordan parlamentsmedlemshymerne i de to parlamenter i hoslashjere grad kan og boslashr drage nytte af hinandenI praksis har dette foslashrt tilat MEPrsquoerne nu inviteres til de aringbne moslashder i Europashyudvalget samt til de hoslashringersom eksempelvis Europa-udvalget afholder om europaeligiske initiativer og problemstillinger (temahoslashringer hoslashringer om Kommissionens groslashn- og hvidboslashger 34 kommissionsforslag mv) Ofte har det imidlertid vist sigat kun faring eller ingen MEPrsquoere kommer til disse moslashderFleshyre partier inviterer i oslashvrigt deres partifaeligller fra EP til formoslashder forud for moslashderne i Folketingets Europaudvalgmen bdquodet er ikke altid de kommerldquo (i 2)Saeligrligt Socialdemokratiet synes at have store vanskeligheder med at faring samarbejdet til at fungereKontakterne er faring og usystematiske mellem social-demokraterne i Europa-udvalget og i EP (i 2)

Kort sagt udnyttes samarbejdsmulighederne ikke saeligrlig godt (i 21)At MEPrsquoerne ofte repraeligsenterer politikere fra bdquoandet geledldquo ndash jfovenfor ndash kan naturligvis vaeligre med til at haeligmme samarbejdet med foslashrste geledherunder ikke mindst EUU-medlemmerneKontakterne er altovervejende uformelle (hvilket selvfoslashlgelig ikke skal undervurderes) og i oslashvrigt meget personafshyhaeligngigeDette forhindrer mere systematiserede samarbejdsrelationer der ville kunne akkumulere videnDer er derfor en risiko for at EP-parlamenshytarikere havner i en art ingenmandsland mellem paring den ene side deres euroshypaeligiske partifaeligller og paring den anden side deres moderpartier

Sammenlignet med de ressourcer partierne bruger paring internationale parshylamentariske sammenslutninger eller internationalt partipolitisk arbejdestaringr det dog klart at samarbejdet med MEPrsquoerne prioriteres hoslashjereDet haelignger givetvis sammen med at MFrsquoere og MEPrsquoere paring et eller andet tidspunkt i den EU-politiske beslutningsproces kommer til at tage stilling til de samme problemstillinger samt at deres kendskab til hinanden trods alt er bedre end kendskabet til udenlandske partifaeligller

T A B E L 6 1

Danske MEPrsquoeres senere karriere (alle danske MEPrsquoere udtraringdt i 1994 og 1999)1

N A V N P A R T I M E P T I L Aring R K A R R I E R E E F T E R E P

Ejnar Hovgaard Christiansen S 1994 Meldte sig ud af S

Eva Kjer Hansen V 1999 MF fra 1990

Frode Kristoffersen K 1999 Journalist

Frode Noslashr Christensen CD 1994 Meldte sig ind i de Konservative (og ud igen) ud af politik

Joanna Roslashnn S 1994 Vendte tilbage til stilling i Forbundet af Offentligt Ansatte

John Iversen SF 1999 Talsmand for EU-kommissaeligr Ritt senere S Bjerregaard

Kirsten Jensen S 1999 Konsulent for International AIDS Vaccine Initiative bestyrelses-formand for Forbrugerraringdet

Klaus Riskaeligr V 1994 Fortsatte finanskarriere eksklu-deret fra Venstre

Marie Jepsen K 1994 Medlem af partiets hovedbesty-relse

Niels Anker Kofoed V 1999 Pensioneret

Niels Sindal S 1999 MF siden 2001

Poul Schluumlter K 1999 Advokat medlem af div besty-relser

Tove Nielsen V 1994 Ud af politik nu pensionist

1 Med undtagelse af Niels Sindal der er blevet MF i 2001 har ingen af disse 13 MEPrsquoere tilsyneladende kunnet bruge deres EP-meriter til rdquoavancementrdquo Det skal bemaeligrkes at Eva Kjer Hansen (i lighed med Niels Anker Kofoed) i en periode havde rdquodobbeltmandatrdquo (MFshyMEP) Hun var MF (fra 1990) foslashr hun blev MEP (fra 1994) Hendes senere MF-status kan derfor naeligppe tilskrives MEP-perioden Med undtagelse af de naeligvnte samt maringske Kirsten Jensen (Forbrugerraringdet) er der heller ingen der har fortsat deres karriere paring et rdquomatchenshyderdquo niveau hvor de kan formodes at have draget nytte af deres EU-kvalifikationer

Konklusion

Ikke-autonome partier som DKP under den kolde krig findes ikke mere i det danske FolketingDet er ydermere saringdanat transnationalt parlamentarishyker-samarbejde i dets forskellige afskygninger har en lav prioritering hos danske MFrsquoereDe europaeligiske partigrupperinger har lav selvkontrol i for-hold til nationale ndash her danske ndash partierSelvom forholdet til danske MEPrsquoere har noget hoslashjere prioritering hos MFrsquoere end andre former for transnationalt parlamentariker-samarbejdeer den europaeligiske arena absolut sekundaeligr for danske partier ndash og mere sekundaeligr end i de fleste andre medlemslande

Det danske partisystem er ikke transnationaliseret der er absolut klare linshyjer i forhold til udlandet i den lovgivende magt

sam let te se - konk lu s i on

Der eksisterer en raeligkke politiske graringzoner der kan skabe problemer for Danmarks oslashnske om klare linjer over for omverden Langt de fleste er EUshyrelateredeDanmark foretager imidlertid i beslutningsfasen (Ministerraringdet) en stram koordinering af sin politik paring forskellige sektoromraringder ndash faktisk noget naeligr EU-rekord

I tilknytning til forberedelses- og implementeringsfaserne er koordineshyringen uformel og vagere Men selv danskere udpeget til Kommissionens ekspertkomiteer er det ambitionen at bdquoholde styrldquo paring om end naturligvis ikke i detaljenUnder alle omstaeligndigheder kan de nationale parader haeligves hvis en stoslashrre sag skulle vaeligre under opsejling i de transnationale netvaeligrk Drejer det sig derimod om danskere ansat i internationale organisationerhershyunder EU-kommissaeligren er tilgangen den modsatte disse anses bdquotabt for faeligdrelandetldquo og faringr paring godt og ondt lov til at passe sig selv Denne graringzone overlades frivilligt til bdquoudlandetldquo

De parlamentariske graringzoner betyder meget lidt Selvom relationer til EP er vigtigere end andet transnationalt parlamentariker-samarbejde er EP mere sekundaeligr i Danmark end i andre medlemslandeAnalogt til danske embedsmaelignd ansat i internationale organisationer betragtes MEPrsquoere i nogen grad som bdquotabt for faeligdrelandetldquo

Det i tese 1 forventede ubehag ved graringzoner har vi tydeligt konstateret paring flere niveauer og i flere faserGraringzoner soslashges fra dansk side minimeretDette sker i naeligsten alle tilfaeliglde gennem en stram koordineringHvad angaringr danshyske internationale embedsmaelignd (og i nogen grad MEPrsquoere) minimeres graringshyzonen imidlertid ved den stik modsatte taktik vi ignorerer den og skubber den fra os

P A R L A M E N T A R I S K K O N T R O L E R B L E V E T S V AElig R E R E

Transnationaliseringen har relativt styrket den udoslashvende i forhold til den lovgivende magt i Danmark (tese 2)

Transnationaliseringen har (a) styrket den udoslashvende magt (regering plus censhytraladministration)men (b) slet ikke i samme omfang den lovgivende (Folkeshytinget)Endelig (c) har maringdenden udoslashvende magt kontrolleres paring ndash den stramt nationalt koordinerede respons paring europaeligiseringen (jftese 1) ndash svaeligkshyket Folketinget i forhold til dets traditionelle rolle (dvsfoslashr europaeligiseringen) og i forhold til dets normale rolle (dvsi almindelig politik i dag)Tese 2 er med andre ord delvis en foslashlgetese i forhold til tese 1Derfor er fokus ogsaring her paring europaeligiseringeni forhold til de oslashvrige transnationaliseringer er det i saeligrshyklasse denneder har udfordret de centrale politiske institutioner i Danmark

Vedroslashrende(a)Ud over implementeringen af den store maeligngde EU-direkshytiver skal den danske centraladministration (forvaltning) ogsaring implementere et stigende antal vedtagelser fra internationale organisationer Da selve implementeringen er en kilde til indflydelse og opbygning af ekspertise paring laeligngere sigt (feks Joumlnsson1986) styrkes herved den danske udoslashvende magt paring bekostning af den danske lovgivende magt dvsFolketingetAt den danshyske forvaltning med styrkelsen af transgovernmentale relationer endvidere mister selvkontrol ndash dvs kontrol over egne enheder ndash er paradoksalt nok en kilde til styrkelse ndash styrkelse i forhold til FolketingetJo svaeligrere forvaltningen faringr ved at styre sig selv desto svaeligrere bliver den ogsaring at kontrollere udefra gennem parlamentarisk kontrolDet er utvivlsomt rigtigt at forvaltningen i kraft af europaeligiseringen er blevet mere aringbenvitaliseret og dermed i en vis forstand bdquodemokratiskldquo (i betydningen at flere interesser har faringet bdquovoiceldquo Jacobsson et al 2001b)men herved har ogsaring bdquoden europaeligiske integration styrket forvaltningens position i forhold til hellip Folketingetldquo (ibid 272 274) EU-systemet bliver bdquobyraringkratenes paradisldquo (ibid 272)

Vedroslashrende(b) Den lovgivende magt er slet ikke blevet transnationaliseret og styrket i samme omfang EP ndash det staeligrkeste transnationale parlament ndash kan ikke bdquomatcheldquo styrkelsen af transgovernmentale relationer omkring Kommissionen herunder Kommissionens initiativmonopol Som vi saring i kapitel 3 blev betydningen af dette monopol foroslashget med SEA (1986) da vedtagelse med kvalificeret flertal betoslashd at det blev vanskeligere at blokere for forslag blev initiativmonopolet og forberedelsesfasen i det hele taget saring meget desto vigtigerebdquoLovgiverneldquo ndash det vaeligre sig de nationale eller de euroshypaeligiske ndash kommer ikke ind i beslutningsprocesserne paring et saring strategisk ndash dvs tidligt ndash tidspunkt som forvaltningen35

Logisk er der endnu en mulighed hvormed den lovgivende magt kunne (proslashve at) holde trit med den udoslashvendeI stedet for at blive transnationalise-

ret ndash via genuine europaeligiske partier ndash kunne man forestille sig at de natioshynale partier systematisk brugte deres MEP-repraeligsentanter som en udkigsshypost (bdquoearly warningldquo) og bdquoforlaelignget armldquoMEPrsquoerne skulle ifoslashlge denne tankegang styres langt taeligttere af deres respektive partier og integreres langt mere i de tilsvarende folketingsgrupper i yderste konsekvens skulle man operere med dobbeltmandaterSom vi har set i forbindelse med tese 1 foreshykommer en saringdan styring imidlertid langtfra i en dansk sammenhaeligng (kun Venstre opererede indtil for nylig med dobbeltmandater feks) MEPrsquoerne befinder sig i en art ingenmandsland mellem deres europaeligiske partikolleger og deres danske moderpartierKontakten hjemover er personafhaeligngig og dermed tilfaeligldig Med den taeligttere styring ville man ogsaring kunne overvinde den bdquoude af oslashjeude af sindldquo-mekanik som MEPrsquoerne oslashjensynlig er undershykastet i dag (i 14)

Vedroslashrende(c) Vi har i tese (1) analyseret maringden hvorparing kontrollen med den udoslashvende magt er grebet an Den stramt nationalt koordinerede respons paring transnationaliseringen (i praksis europaeligiseringen) indebaeligrer en delvis bdquoudenrigspolitiseringldquo herafDanmark skal kunne tale med eacuten stemme over for sin omverden Koordineringsopgaven varetages i den udoslashvende magt af Udenrigsministeriet (i forhold til ressortministerierne) For at sikre demokratisk kontrol med denne konstruktion har man i den lovgivende magt etableret Europa-udvalget (EUU)der varetager Folketingets mandatshygivning (i stedet for fagudvalgene)Formelt ndash og maringske ogsaring reelt ndash er dette den staeligrkeste parlamentariske kontrol i EU (feks Mouritzen 1997 114-131)36 EUUrsquos indflydelse forstaeligrkes af det faktumat danske regeringer sjaeliglshydent raringder over et flertal i Folketinget derfor skal flertallet sikres netop i EUU

Men magten over EU-politikken i Folketinget kommer med dette system til at ligge hos partiernes topfolk i EUU i stedet for mere specialiserede ndash og substantielt sagkyndige ndash parlamentarikere i fagudvalgene (EU-forslag vedshyroslashrende feks indre marked har ofte en meget teknisk karakter der kraeligver betydelig fagkundskab)Topfolkene opsamler over tid betydelig erfaring med EU-sager mens resten mister foslashling med EU og dermed en stigende del af dansk lovgivningVi faringr et A-hold og et B-hold af danske parlamentashyrikere 37 Den politiske debat bliver delt i en bdquodanskldquo debat og en EU-debat selvom virkeligheden er integreret Den parlamentariske kontrol med EUshydebatten bliver topstyretdvsudfoslashrt af A-holdetKontrollen virker ogsaring sumshymarisk i kraft af det meget store antal EU-retsakter der skal behandles pr moslashde 38 Europa-udvalget er en flaskehals i det samlede danske EU-beslut-

ningssystem Desuden er moslashderne lukkede af hensyn til det strategiske aspekt over for udlandet ndash for ikke at blotlaeliggge Danmarks tilbagefaldsposishytioner i Raringdet (uagtet at der kun er tre-fire sensitive sager paring aringrsbasis)

Kontrollen er med andre ord topstyret ikke-offentlig og virker summashyrisk Saring selvom Danmark har EU-rekord i parlamentarisk kontrol er der alligevel tale om en deparlamentarisering i forhold til det danske demokratis traditionelle og normale funktionsmaringdeDet er dette der er den relevante sammenligninghvis vi skal forstaring europaeligiseringens virkningerDe politikshyomraringder der underkastes denne topstyrede kontrol var foslashr EF-medlemskashybet underkastet almindelig parlamentarisk procedure med foslashrste anden og tredje behandling offentlige moslashder osvDet er jo emner som madsminke arbejdsmiljoslash ol der er blevet udenrigspolitiseret og dermed deparlamentashyriseret

Deparlamentarisering og en modreaktion

EU-skepsisens styrke har sikret den to vigtige udtrykskanaler ndash centraliseret parlamentarisk kontrol og folkeafstemningskontrol ndash og derved i nogen grad gjort den selvforstaeligrkende (folkeafstemningernes udfald bla) Men herved er sket en bdquoknibtangsbevaeliggelseldquo mod den bdquomenigeldquo parlamentarishykers indflydelse paring EU-politikkenFra neden gennem folkeafstemningerne der i store sposlashrgsmaringl saeligtter parlamentarikerne i baggrunden og reducerer den demokratiske kontrol til formen bdquojanejldquo (Danmark har Europashyrekorden med hidtil seks EFEU folkeafstemninger) Fra oven gennem Europa-udvalgets centralisering der som naeligvnt styrker partiernes topfolk Folketingskontrollen er relativt blevet svaeligkket i kraft af udviklingen paring forshyvaltningssiden siden europaeligiseringens start med medlemskabet 1973 (i hvert fald indtil midt-1990rsquoerne jf nedenfor) Parlamentarisk kontrol er blevet svaeligrere

Det var formodentlig i erkendelse af denne Folketingssvaeligkkelse at Erling Olsen som nytiltraringdt formand for Folketinget 1994 foreslog og ivaeligrksatte den saringkaldte Olsen-plan med konkrete forslag til styrkelse af Folketinget (jf videre i kapitel 7)Dette initiativ er urelateret til tesen idet denne omhandshyler balancen som foraringrsaget af transnationaliseringen Olsen-planen er som naeligvnt snarere en reaktion paring det tesen beskriverDerfor kan de eventuelle effekter af Olsen-planen naturligvis godt skabe vanskeligheder for tese-afproslashvningen39

e m p i r i

Vore interviewpersoner er enige om eacuten ting nemlig at balancen mellem lovgivende og udoslashvende magt er mest demokratisk favorabel (dvs i lovgishyvernes favoslashr) i netop Danmark sammenlignet med oslashvrige EU-landeDer er endvidere en staeligrk tendens i retning af at embedsmaelignd eller MFrsquoere for regeringspartierne finder den lovgivende magts kontrol med den udoslashvende magt tilfredsstillende Derimod fremhaeligvede repraeligsentanterne for opposishytionen den udoslashvende magts (for store) overlegenhedDette er en uenighed om tingenes absolutte tilstand en art statusTesen handler imidlertid om trends i henholdsvis lovgivende og udoslashvende magts indbyrdes styrkeforshyholdog her kan spores en konvergens i vore interviewMan synes enig om (i 3 i 6 i 11) at europaeligiseringen ndash isoleret betragtet ndash har styrket den udshyoslashvende magt i forhold til den lovgivende (= tesen) men tilfoslashjer saring i samme aringndedrag at de senere aringrs udvikling (dvsOlsen-planen) har skubbet udvikshylingen i lovgivernes favoslashrDvs der er samlet sket en international oprustshyning paring baringde den udoslashvende og den lovgivende side (i 16) Beskrivelsen af den senere fase har naturligvis stoslashrst kildevaeliggt som udtrykt af en fremstaringende EU-modstander (MF)

Folketinget (FT) tabte terraelign manglede kapacitet til parlamentar isk kontrol Dette var ogsaring baggrunden for Olsen-planen som i mange henshyseender har vaeligret en succes og jeg mener FT i 90rsquoerne har halet ind paring det der blev tabt hellip Dette var i sidste oslashjeblik FT kunne vaeligre kommet i krise (i 25)

Mere dramatisk og med mere pessimistisk klangbund udtrykkes det samme saringledes af en anden rutineret parlamentariker

Fra midt-80rsquoerne hvor der var god tid ndash det var foslashr det indre marked ndash er sagsmaeligngden vokset eksplosivt forholdet mellem lovgivende og udoslashvenshyde magt er blevet uhyrligt skaeligvt Med Olsen-planen har forholdet udvikshylet sig fra at vaeligre ekstremt voldsomt uhyrligt skaeligvt til at vaeligre lidt mindre skaeligvt hellip Partiernes AC-bistand udvalgenes ditto to-tre EU-konsulenter skal saring matche en centraladministration paring titusinder som ikke noslashdvenshydigvis ser det som sin fornemste opgave at faring sagen oplyst paring mine praeligshymisser de skal betjene ministeren Naringr jeg laeligser et svar fra dem skal jeg bruge meget tid paring at se hvad der ikke staringr vurdere formuleringer hellip (i 24)

Ser vi specifikt paring synspunkter paring EUUrsquos funktion er trenden maringske som ovenformen vurderingen af den dagsaktuelle status lidt forskelligEn erfashyren oppositionspolitiker siger om EUUrsquos kontrolfunktion

Den kontrol er meget overvurderetDesuden kommer udvalget ind i sidste oslashjeblik hvor alt er handlet af Forud for topmoslashderne er dagsordenerne saring kolossalt store ofte med meget komplicerede sposlashrgsmaringl at det bliver umuligt at kontrollere (i 11)

En oppositionspolitiker paring den modsatte floslashj (i 13) betegner diskussionerne i EUU som en bdquoparadeforestillingldquohvor regeringen paring forharingnd har afklaret sposlashrgsmaringlene med saeligdvanligvisV og K [interviewet udfoslashrt under SR-regeshyringen] hvorfor der paring moslashderne sjaeligldent bliver aeligndret saring meget som et kommaOgbdquovi har ingen jordisk chance for at kontrollere detministeren siger efter et raringdsmoslashdeldquo Den paringgaeligldende ser faktisk ndash modsat de fleste ndash trenden siden 1994 som direkte negativ

Den gang ndash under Ove Fichs ledelse ndash tog man sig bedre tid til at faring droslashfshytet tingene igennem I dag er der en tendens til at det hele skal garing saring hurshytigt som muligt ndash alt er jo alligevel afklaret paring forharingnd Det betyder ogsaring at mange medlemmer af Europa-udvalget enten ikke moslashder op eller garingr foslashr tid hvilket betyder at ministrene ikke altid gider at forberede sig ordentligt hellip Nogle gange sidder vi kun et par stykker tilbage og hvis ministeren kommer ind og der kun sidder tre-fire stykker med ca 30 mandater i ryggen saring bliver det jo pro forma og en sludder for en sladder (i 13)

Ud over disse udtalelser der faktisk beskriver EUUrsquos kontrol som uforsvarshylig har vi nogle lidt mindre kritiske interviewpersoner En erfaren parlashymentariker beskriver EUUrsquos funktion som bdquostikproslashvekontrolldquo (i 24) En anden beskriver (i 25) at det som udgangspunkt for det enkelte EUU-medshylem er uoverkommeligt at komme igennem papirdyngerne (125000 sider paring aringrsbasis i 2)Men partierne bruger midler fra Olsen-planen til at ansaeligtte folkder saring kan briefe om hovedindholdetNotater kommer imidlertid ofte for sent helt frem til moslashdets start bdquojeg garingr altid op og toslashmmer postbakken lige foslashr moslashdet for der ligger som regel en hel del materialeDette giver proshyblemer med kvaliteten i arbejdetldquo (i 25) Den paringgaeligldende vil dog ikke garing med til at beskrive EUU som et bdquogummistempelldquo

EUU har gjort meget i 90rsquoerne for at haeligvde sin position over for regeshyringen og det er et moslashnster der fortsaeligtter hellip Paring trods af problemer vil det at beskrive processen som gummistempel efter min mening vaeligre en overdrivelse (i 25)

Vi har to udtalelser der betegner kontrollen som tilfredsstillendemen tilshylaeliggger dem ikke vaeliggtDe er blot summariske bdquostatementsldquo ikke baseret paring beskrivelser eller argumenter 40 Naringr vi desforuden kan kombinere de oven-for citerede udtalelser med visse bdquohard factsldquo (papirmaeligngdendagsordenen for en tilfaeligldig fredag og en EUU-formands utilfredshed med tidsfrister-ne41) synes sandheden at ligge et sted mellem det bdquouforsvarligeldquo og det bdquoknapt forsvarligeldquo42

Det var dette vi i tese-begrundelsen forsigtigt kaldte en bdquosummariskldquo funktionAt EUU-moslashderne desuden er lukkede er et faktum som ikke har kraeligvet interviewbelysning saringdan er det simpelt hen Det tredje aspekt af den formodede deparlamentarisering var topstyringenFormodningen om opdelingen af MFrsquoere i et A- og et B-hold underbygges (og modsiges i hvert fald ikke af nogen) Som udtrykt af et EUU-medlem bdquoDer er en meget udbredt provinsialisme i dansk politikDet er nok ens i alle landevil jeg tro men det er nok meget typiskat os i EUUvi er internationalisterldquo (i 7)

Som udtrykt af et andet medlembdquoder er status i at ryge i EUU ndash stor stashytusldquo (i 2) Hermed naturligvis ikke sagt at bdquoklassedelingldquo skulle vaeligre noget nyt i danske folketingsgrupper tvaeligrtimod Pointen er blot at EU-beslutshyningsprocessen ndash alt andet lige ndash har skubbet i retning af dannelsen af et A- og et B-hold

Samlet har vore interview derfor kun bestyrket os i formodningen om en vis deparlamentarisering baringde i forhold til det bdquotraditionelleldquo og det bdquonorshymaleldquoDet sidstnaeligvnte belyses levende

Det virker absurd for mig at jeg kan lede et moslashde i salen om lovforslag til jordemoslashdres anmeldepligt hellip Samme dag kan jeg garing i EUU og give manshydat til nogle direktiver af et omfang som siger bdquospar toldquo til det hele Det er ude af proportioner hvad man behandler i salen i forhold til hvad man behandler paring et lukket udvalgsmoslashde hvor tingene er clearet af (i 13)

Alt i alt har de udfoslashrte interview styrket tesen om at transnationaliseringen ndash in casu europaeligiseringen ndash har foslashrt til en vis deparlamentariseringdvs en svaeligkkelse af den lovgivende magt i forhold til den udoslashvendeFlere af bdquomel-

lemregningerneldquo er ogsaring blevet styrketTil gengaeligld er der ogsaring enighed om at Olsen-planen med virkning fra midt-90rsquoerne har boslashdet paring denne svaeligkshykelse (samt som naeligvntat Danmark er foran de oslashvrige EU-lande)

Det er naturligvis diskutabelt om der er tale om en uafhaeligngig test man kan altid saeligtte sposlashrgsmaringlstegn vedhvor uafhaeligngig tese-begrundelserne er af de senere interview Kvantitative tidsserier for styrkeforholdet mellem lovgivende og udoslashvende magt havde i denne henseende vaeligret mere velegshynede Paring den anden side ville det ved en saringdan opgoslashrelse vaeligre tvivlsomt hvor meget en given svaeligkkelse af den lovgivende magt kunne tilskrives transnationaliseringen og hvor meget samfundsudviklingen i oslashvrigt (feks teknologien interesseorganisationerne osv)

D E F E N S I V S T R A T E G I D E T K O N S E R V A T I V E D A N M A R K

g e ne re l te se - b e g runde l se

Den defensive strategi indebaeligrer metaforisk at Danmark bdquobygger laelighegnldquo over for transnationaliseringen ndash alene eller sammen med andreTransnatioshynaliseringen erkendes som et vilkaringr som netop Danmark imidlertid kan beskytte sig mod ved hjaeliglp af en individuel loslashsning ndash laelighegnet (eventuelt sammen med EU-partnerne) Dvs Danmark prioriterer frihed fra transnashytionalisering hoslashjere end at paringvirke den samlede transnationalisering Dette skyldes for en stor del befolkningsflertallets perception og prioritering Sidstnaeligvnte skyldes paring sin side de i forbindelse med tese 1 naeligvnte historiske erfaringer og den heraf foslashlgende kombination af kvalitativt mervaeligrd og kvantitativt mindrevaeligrd

Det boslashr understreges at det kvalitative mervaeligrd refererer til det af danshyskerne skabte samfund ikke til danskerne selv der er med andre ord kun undtagelsesvis tale om racisme ndash om end fremmedskepsis og selvtilstraeligkkeshylighed kan vaeligre naturlige foslashlgefaelignomener Det kvalitative mervaeligrd er bleshyvet yderligere forstaeligrket i loslashbet af 1990rsquoerne (jfGundelach 2001Rapport fra Den Europaeligiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI 2001) og World CompetitivenessYearbook 2001 (IMD 2001))Danmark har international rekord vedroslashrende borgernes tillid til den offentlige sektor 43 Denne super-

tilfredshed er udviklet i takt med at Danmark paring objektive indikatorer har klaret sig godt oslashkonomisk beskaeligftigelsesmaeligssigt og udenrigspolitisk (jf feks regeringens skriftserie Danmark som foregangsland)Hertil kommer at vi i forbindelse med emner der er svaeligre at maringle eller er grundlaeligggende subjektiveudnaeligvner os til verdens bedstemiljoslashuddannelse roslashde poslashlseroslashl rugbroslashd osvDanske fodboldsupporters (bdquoroligansldquo) var de mest populaeligre af sin slags hos lokalbefolkningen under EM i fodbold i HollandBelgien i juni 2000 konstaterede BT efter at have talt med nogle lokale bartendere Vi er lydhoslashre over for bdquode gode nyhederldquo og samler paring dem til senere brug44

Samlet bevirker kombinationen af kvantitativt mindrevaeligrd og kvalitativt mervaeligrd at det forekommer rationelt at bygge laelighegn over for transnatioshynaliseringen (den defensive strategi) ndash og i oslashvrigt forholde sig i roDet gaeliglshyder om at bevare det danske samfunds kvalitative landvindinger i forhold til den internationale omverdens udfordringer en defensiv fredelig nationalisshyme (Hedetoft 1994) bliver resultatet Som det hedder i et af jantelovens bud bdquoder er ingender skal komme her og laeligre os nogetldquo (Borish 1991)Da stashytus quo ses som saeligrdeles gunstiger der heller ikke grund til at bdquochanceldquo ved feks at eksperimentere for megetDanmark skal ikke vaeligre foregangsland45

(som i den af SR-regeringen lancerede strategi)Konservatisme og graduashylisme bliver resultatet

Det vil vaeligre omsonst ndash givet det kvantitative mindrevaeligrd og dermed den beskedne indflydelse befolkningen tillaeliggger den danske regering (Waeligver 1995) ndash at forsoslashge at paringvirke de internationale regelsaeligt i oslashnsket retningDer er ingen grund til at spilde ressourcer paring at forsoslashge at influere den samlede transnationalisering

Denne tese kan deles op paring tre underteser (3a3b og 3c)afhaeligngig af om vi opererer med globaliseringen europaeligiseringen eller det naeligreVi behandler dem i naeligvnte raeligkkefoslashlgemed tilhoslashrende begrundelser og empiri

danmar k ove r f or g lobal i s e r i ng e n

Danmark som stat har presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen overvejende valgt en defensiv strategi over for globaliseringen paring egen haringnd eller paring EU-plan (tese 3a)

Tese-begrundelse

Begrundelsen er som ved (3) generelt I forhold til globaliseringens udforshydringer kan Danmark bruge EU ndash der ellers i sig selv ses som en udfordring jf (3b) ndash som et stoslashrre og staeligrkere bolvaeligrk end Danmark selv ville kunne bygge

Specifikt i forhold til menneskeglobaliseringen betyder forestillingen om bdquoverdens bedste landldquo logisk at udlaeligndinge skal vaeligre glade forbdquode overhoshyvedet faringr lov til at vaeligre herldquoSom et mindstekrav maring de i hvert fald bdquoopfoslashre sig ordentligtldquoDvsde staringr paring forharingnd svagt over for fekskrav om assimilashytion logikken i ordsproget bdquoskik foslashlge eller land flyldquo ligger og lurer under overfladen46 Dvsvi kan allerede a priori konstatere at den bdquolilleldquo diskrimishynation er en naeligrliggende mulighed af rent logisk-historiske grunde

Empiri

Tesen vil nedenfor blive diskuteret og afproslashvet i forhold til tre karakteristiske saeligt empiri i hovedsagen baseret paring de i foregaringende kapitel beskrevne cases

DanmarkEU paring handelsomraringdet (WTO)Kommissionen forhandler i WTO paring vegne af EUEUrsquos forhandlingsudspil vedtages i Ministerraringdet ved kvalishyficeret flertal og er typisk baseret paring skroslashbelige kompromiser og pakkeloslashsshyningerder ogsaring involverer magtfulde interessegrupperMed denne struktur er det svaeligrt for Kommissionen at garing ud over sit mandat og udvise dynamisk lederskab i WTODette ville kraeligve en genforhandling af interne komproshymiser ligesom andre emner kunne blive inddraget Saring EU virker ikke i sin konstruktion disponeret til en offensivfleksibel strategi

EU har naturligvis saringvel offensive som defensive praeligferencer i WTODe offensive under betegnelsen euroglobalisme indebaeligrer at EUrsquos interne standarder eksporteres til hele verden ndash det vaeligre sig loslashnmodtagerrettigheder eller standarder om miljoslash eller dyrevelfaeligrd De defensive praeligferencer garingr naturligt nok ud paring at bevare det eksisterende EU acquisherunder den faeliglshyles landbrugspolitik og dens beskyttelse over for billige tredjeverdens landshybrugsvarer

Eftersom Kommissionen forhandler paring vegne af EU kan man vanskeligt sige at det enkelte EU-land foslashrer sin egen handelspolitik Men det har naturligvis bestemte praeligferencer Danmark stoslashtter i disse aringr EU-indroslashmshymelser paring den faeliglles landbrugspolitik til gengaeligld for at faring tredjeverdenslanshydene til at acceptere EUrsquos standarder (euroglobalismen)Ved Berlin-moslashdet

1999 bandt EU-landene sig imidlertid internt til meget begraelignsede landshybrugsreformerDa man ikke vil rippe op herier stormloslashbet fra USACanada og den tredje verden mod den faeliglles landbrugspolitik loslashbet ud i sandetMen det samme er naturligvis EUrsquos offensive intentioner Dette har vaeligret status quo fra Seattle over Qatar til den ny handelsrunde der nu er igangsat Da Danmark ikke har villet svaeligkke EUrsquos forhandlingspositionhar man optraringdt loyalt over for Berlin-aftalen ndash holdt lav profilMan har ikke villet saeligtte andre interesser paring spil for at faring skred i forhandlingerneAnderledes udtryktEUrsquos defensive strategi er Danmarks strategi man kan derfor ikke pt tale om en selvstaeligndig dansk strategi

Danmark over for menneskeglobaliseringenNaringr der bortses fra uforpligtende forshymer for menneskeglobalisering som turisme eller danskereder bdquoviser flagetldquo i det fjerneer denne type globalisering tydeligvis nogetden danske politiske kultur ikke bryder sig om ndash isaeligr ikke naringr flygtningeindvandrere retter blikshyket mod Danmark Det er muligt om end diskutabelt at fortolke vores rekordstore ulandshjaeliglposlashststoslashtte og FN-engagement som blaet forsoslashg paring at komme menneskeglobalisering i forkoslashbet ndash dvssom en forebyggende forshyanstaltningsaring menneskers incitament til at flytte eller flygte forsvinderEt par initiativer i 2002 peger i denne retning (jf s 228)De vigtigste foranstaltninshyger traeligffes imidlertid i Danmarks egen lovgivning med henblik paring at goslashre Danmark mindre attraktivt for udlaeligndinge og reducere det antalder faktisk faringr fodfaeligste i DanmarkDe udlaeligndingeder alligevel maringtte opnaring dettegaeliglder det om at faring integreret saring hurtigt som muligt og undgaring ghettodannelser Integrationen skal i videst muligt omfang foregaring paring danske praeligmisser dvs i relation til (sjaeligldent specificerede) bdquodanske vaeligrdierldquo Nydanskernes medshybragte kultur skal i hvert fald ikke opmuntres47 Formaringlet er med andre ord at de mere eller mindre assimileres ind i det eksisterende danske samfund ndash ikke at det danske samfund transformeres til et multietnisk samfund (dvs et tilpasset samfund med etniske minoritetsrettigheder flere i princippet ligeshyberettigede kulturer mv) Som det udtrykkes diplomatisk bdquoDansk udlaelignshydingelovgivnings maringlsaeligtning om en vellykket integration risikerer derfor i yderste konsekvens at blive forvekslet med assimilationldquo48 Det multietniske samfund er de toneangivende politiske partier tilsyneladende imodom end det som naeligvnt sjaeligldent siges direkte

Almindelig arbejdskraftindvandring har der i mange aringr vaeligret lukket for Og den arbejdskraftmangel der af rent demografiske grunde vil opstaring i Danmark fra 2005 navnlig soslashges kun toslashvende imoslashdegaringet ved headhunting

af udenlandsk hoslashjtkvalificeret arbejdskraft ndash som flere andre lande allerede ivrigt praktisererKun diskret ndash hensynet til Dansk Folkeparti ndash er regeringen begyndt at deltage i de vestlige landes indbyrdes kamp om tiltraeligkning af arbejdskraft (Arbejdskraftens internationale mobilitet set ud fra danske interesser undersoslashgelse initieret af Erhvervsfremmestyrelsen januar 2002)

Paring flygtninge-omraringdet har vi i casen set en lang serie af stramninger fra 1983 og fremefterNetop fordi den relevante gruppe ifoslashlge sagens natur ikke er organiseret eller har stemmeret er den blevet udsat for en serie forholdsshyregler som man naeligppe ville kunne forestille sig i forhold til nogen anden gruppe i Danmark Opfindsomheden vedroslashrende nye stramninger har fra politisk hold vaeligret betydelig feks har Danmark vaeligret foregangsland i for-hold til Schengen-landene vedroslashrende den saringkaldte bdquodansker-paragrafldquo Selvom indenrigsministeren i 1995 betegnede udlaeligndingeloven som bdquolangshytidsholdbarldquo og statsministeren i 1999 talte om bdquoverdens strammeste udlaelignshydingelovldquohar der ikke vaeligret ende paring stramningerneFlere af stramningerne vurderes af uafhaeligngige jurister at have vaeligret paring kanten ndash eller over kanten ndash af FNrsquos Flygtningekonventionen og Den Europaeligiske Menneskerettigshyhedskonvention (Det Danske Center for Menneskerettigheder 2001)Disse tendenser er blevet endnu mere markante iVK-regeringens udlaeligndingeshypakke (2002) ndash som i oslashvrigt har faringet massiv opbakning i befolkningen

I forhold hertil fremstaringr det oslashvrige EU som liberalt for blot at naeligvne et enkelt punkt foreslog Kommissionens udspil til faeliglles EU-regler (dog ej vedtaget) mulighed for familiesammenfoslashring efter et aringrs ophold i modsaeligtshyning til Danmarks (indtil for nylig) seks aringrMed de yderligere stramninger i VK-regeringens udlaeligndingepakke 2002 bla afskaffelsen af retskravet paring familiesammenfoslashring staringr den EU-positiveVK-regering i et svaeligrt dilemma i sposlashrgsmaringlet om man skal paringberaringbe sig den danske undtagelse paring omraringdet bdquoretlige og indre anliggenderldquo og dermed cementere bdquoFort Danmarkldquo inden for bdquoFort EuropaldquoDet vil givetvis blive anset som usolidarisk af de oslashvrige EU-lande 49 Foreloslashbig har skiftende regeringer imidlertid udskudt dilemshymaet ved at henholde sig til at EU-direktivet ikke er vedtaget Som kortene liggerer det imidlertid vanskeligt at sehvordan Danmark skal kunne tiltraeligshyde det kommende direktiv givet den politiske kapital man har skudt i den netop vedtagne udlaeligndingepakke Ogsaring for SR-regeringen ville det have vaeligret vanskeligt

Den danske strategi over for menneskeglobaliseringen handler tydeligvis om at bevare Danmark som et nogenlunde homogent samfundhvor de tilshyflyttede (saring faring som muligt) rimelig hurtigt integreres paring de bdquodanske vaeligrdi-

ersldquo praeligmisser (et monoetnisk samfund) Det gaeliglder med andre ord om i videst muligt omfang at bevare status quo mod menneskeglobaliseringens udfordringer Strategien er hermed defensiv som her defineret vi bygger et laelighegn omkring Danmark og haringber det holder ndash bla mod kritikken fra andre lande og internationale organisationer 50

Danmark over for kommunikationsglobaliseringen Globaliseringen paring dette omraringde moslashdes ikke med vaeligsentlige nationale foranstaltninger i stedet for den teoretisk forventede defensive strategi ser vi overvejende en laissez faire strategiSom et vestligt-pluralistisk land oslashnsker den danske stat af ideologiske grunde ikke at interferere i befolkningens valg af nyhedskilder og undershyholdning dette suppleres med en grundtvigsk inspireret tro paring bdquofolksldquo oplysningsniveau og evne til selv at vaeliglge hvad de vil udsaeligttes for Dette gaeliglder saringvel massemedier som internetOgsaring paring sprogomraringdet gaeliglder laissez faire man har ndash i hvert fald hidtil ndash undgaringet en dansk sprogpolitik til imoslashdeshygaringelse af det danske sprogs anglificering51 Formodentlig skyldes det at den danske (skandinaviske) kultur generelt har vaeligret anglofil ikke mindst efter anden verdenskrig

I kapitel 1 blev der argumenteret for at kommunikationsglobaliseringen betyder mindre end man rent bdquotekniskldquo skulle troDette skyldes grundlaeliggshygende befolkningernes praeligference for det naeligre ndash og de haringrdt konkurrerenshyde massemediers anticipering heraf Danske tv-seere vil helst se dansk ndash baringde hvad angaringr underholdning og nyhederDerfor er tv-kanalernes dagsshyorden bdquosaring national som aldrig foslashrldquo som udtrykt af massemedieforskeren Stig Hjarvard (Mandag Morgen 5november 2001)

Der er imidlertid tilfaeliglde hvor forbrugerformidler mekanismerne ikke har slaringet til over for kommunikationsglobaliseringen Som vist i vort case vedroslashrende EU-direktivet bdquoTv uden graelignserldquo fandt politikerne det her noslashdvendigt at gribe ind Casen handler som det vil huskes om sikring af bdquonationale sportsudsendelserldquoDvsEU er et redskab til at sikre at bla danshyske tv-seere fortsat kan faring bdquonationaleldquo oplevelser (typisk fodboldlandskamshype) som paring monopol-tvrsquos tidMed andre ord naringr mekanismerne i samspillet mellem forbrugere og formidlere ikke er tilstraeligkkelige til at sikre det natioshynale over for globaliseringens udfordringer kan politikerne forlade laissez faire og goslashre en aktiv indsats ndash sammen med kolleger i andre EU-lande ndash for at staring vagt om det nationale Man goslashr en indsats for at bevare et i befolkninshygens oslashjne haeligvdvundet privilegium fra monopol-tvrsquos tid at overvaeligre sportsshyudsendelser af bdquonationalsamfundsmaeligssigldquo vaeligrdiDvs strategien er defensiv

Laelighegnet over for globaliseringens markedskraeligfter etableres i EU-regidvs EU bidrager til at bevare nationale vaeligrdier 52

Generelt har globaliseringen paring kulturomraringdet gjort det klart (i 10) bdquondash selv for gamle venstrefloslashjsmodstandere af EU ndash at Danmark bedst kan varetage sine interesser gennem EU frem for at kaeligmpe aleneldquo I kampen om ophavsrettigheder er danske interesser mere sammenfaldende med franskeEU interesser end amerikanske (i 10) I EU garingr der generelt en skillelinje mellem liberale (isaeligr Storbritannien) og tilhaeligngere af reguleshyringsinstrumentet (isaeligr Frankrig) paring kommunikationsomraringdet Dette skal ses i lyset af Frankrigs traditionelle kulturkamp mod USA ndash som Storbrishytannien ikke oslashnsker at deltage i (Grantham 2000) Danmark kan ndash hvis man vil ndash laeliggge sig behageligt i den franske anti-amerikanske slipstroslashm ndash om end dens praktiske virkning hidtil har vaeligret tvivlsom53 Der er ogsaring mulighed for et fremtidigt bolvaeligrk mod det amerikansk-britiske Echelon kommunikations-aflytningssystem der frygtes anvendt til spionage mod europaeligisk industri (og kan kraelignke individets integritet)54 Den defensive strategi fra casen kan altsaring udvides til at gaeliglde bredere Men basalt set gaeliglshyder i det angelsaksisk orienterede Danmark en laissez-faire holdning paring omraringdet

DanmarkEU over for miljoslashglobaliseringen Paring dette omraringde har vi en klar afvishygelse fra det forventedeDanmark benytter en offensiv strategi i Kyoto-proshycessen ved ndash sammen med de andre nordiske lande ndash at tilhoslashre bdquoavantgarshydenldquo inden for EU ndash der i sig selv som blok paring verdensplan er progressivt Danmark forsoslashger at skabe opbakning om et saeligt globale spilleregler paring omraringdetDanmark foregaringr ligeledes med godt eksempel i sin egen miljoslashposhylitik (best practice)dvs som foregangsland

Denne afvigelse kraeligver selvsagt en saeligrlig forklaringTilsyneladende er det her lykkedes politikerne at overbevise befolkningen om at globaliseringen paring miljoslash-omraringdet (feks drivhuseffekten) goslashr det naeligsten umuligt at bygge laelighegn om Danmark (maringske fordi argumentet umiddelbart forekommer mest indlysende paring dette omraringde)Det er i stedet noslashdvendigt at satse offenshysivt for at paringvirke de internationale spilleregler paring omraringdetEndvidere ndash og nok vaeligsentligst ndash er der gigantiske eksportmuligheder inden for miljoslashtekshynologi (vedvarende energi) hvis man vel at maeligrke er foregangsland vedroslashshyrende de internationale aftaler Det er bla i dette lys det skal ses at Dan-mark laeliggger miljoslashhensyn ind i ulandshjaeliglpen og oslashststoslashtten Endelig har Danmark i en lang periode (1993-2001) haft en dynamisk miljoslashminister

(Svend Auken) som karakteristisk nok var ideacutemand til kampagnen vedroslashshyrende bdquoforegangslandldquo (jfnedenfor)55

Svend Auken paringpeger at den generelle danske defensive stil kan svaeligkke danske indflydelsesmuligheder (interview 6marts 2001)Han finder at den defensive bdquoscavenianskeldquo holdning ndash som han ser i visse dele af Udenrigsmishynisteriets taelignkning ndash udgoslashr et problem for dansk indflydelse Der laeliggges ifoslashlge Auken alt for megen vaeliggt paring at bdquoplacereldquo sig rigtigtog man undlader at sige noget kontroversielt I stedet burde man oftere melde klart ud og paring det grundlag opbygge alliancerAlt for ofte bliver Danmark bdquokoslashrt overldquoog det gaeliglder for baringde ministre og embedsmaelignd56

Danmark over for valutaglobaliseringen Paring dette omraringde beskyttes kronen mod globaliseringens udfordring ndash valutaspekulation ndash gennem en fastkurspolishytik vis-a-vis euroen ndash trods det at Danmark ikke deltager i euroens tredje fase (jf tese 3b) I vort case ovenfor tales ligefrem om et bdquovirtueltldquo medlemshyskab af euroenDette har dog ikke til fulde beskyttet kronen mod valutaspeshykulation som det sarings i august-september 1998 Men selve strategien er den samme som paring tv-sportsomraringdet Danmark bruger EU defensivt som et vaeligrn mod forandring af status quo

Tese-konklusion

De defensive forventninger i tese 3a holder til fulde stik paring i hvert fald to af de studerede omraringder nemlig Danmarks udlaeligndingepolitik og Danmarks valutapolitik over for globaliseringenMed den lave profil paring handelspolitikshykens omraringde kan det naeligppe haeligvdes at Danmark her har sin egen strategi Faeligllesnaeligvneren for de tre omraringder er at Danmark gemmer sig bag EUrsquos store laelighegn ogeller bygger sit egetDanmark vil i det store og hele bevare status quoVi har det konservative DanmarkParing kommunikationsomraringdet er grundtendensen derimod liberal (laissez faire) om end politikerne i saeligrlige tilfaeliglde ndash som det studerede ndash kan gribe ind og bevare tv-udsendelser af nationalsamfundsmaeligssig vaeligrdiParing miljoslashomraringdet er strategien offensivDet falsificerer ikke tesens tankegang idet der kan anfoslashres gode grunde ndash ikke mindst af oslashkonomisk art ndash til at Danmark paring dette omraringde agerer anderleshydesMen det viser at virkningen af det i befolkningen aflejrede normsystem godt kan skubbes til side paring et omraringde hvis der er markante faktorer af anden art paring spil ndash som fekset staeligrkt oslashkonomisk incitament

Vi bevaeligger os nu til det naeligste niveaudvseuropaeligiseringen

danmar k ove r f or e urop aelig i se r i ng e n

Danmark som stat har presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen overvejende valgt en defensiv strategi over for europaeligiseringen (tese 3b)

Tese-begrundelse

Begrundelsen er som ved (3) generelt Danmarks brug af EU som skjold mod globaliseringen paring forskellige omraringder (tese 3a) udelukker ikke at Danmark ogsaring har et skeptisk forhold til europaeligiseringenBaringde globaliseshyringen og europaeligiseringen ses i den danske politiske kultur som to sider af samme sagnemlig en transnational udfordring til Danmark og danskheden Derfor kan vi ogsaring forvente en defensiv dansk holdning vis-a-vis europaeligiseshyringenBefolkningen er ikke som det undertiden formuleres bdquosplittetldquo paring EU-sposlashrgsmaringlet i en ja-floslashj og en nej-floslashj der staringr uforsonligt over for hinshyanden (lige saring lidt som vedroslashrende de oslashvrige transnationaliseringsniveauer) Det er snarere den enkelte dansker der er splittet De fleste ja-sigere ved de mangfoldige EU-afstemninger rummer momenter af den defensive holdshyning i sig ligesom de fleste nej-sigere stoslashtter nogle af ja-sidens argumenter Forhenvaeligrende udenrigsminister Mogens Lykketoft taler om bdquohellip modstrishydende stemninger inde i hovedet paring de fleste af osvi har baringde staeligrke foslashlelser knyttet til nationen og en sansning af nytten i det europaeligiske samarbejdeldquo (Europa i verdenUM 23 august 2001) Pointen kan illustrere at der er tale om et dominerende normsystem i den danske politiske kultur som de fleste danskere har aktier i ndash baringde EU ja-stemmere og nej-stemmere

Empiri

Danmarks reserverede holdning til de politisk-institutionelle sider af EUshyintegrationen er velkendt og beskrevet flere steder (feksDUPI 2000 kapishytel 7)Den skal derfor ikke analyseres detaljeret herDanskernes skepsis ytreshyde sig allerede ved den toslashvende holdning til EF-medlemskabet 1972 senere ved EU-nejrsquoet 2 juni 1992 og senest ved cementeringen af dette nej ved euro-afstemningen 28 september 2000 Ogsaring i bdquoja-afstemningerneldquo 1993 og 1998 kom skepsisen markant til udtryk Fortloslashbende har den vist sig i regelmaeligssige opinionsmaringlinger af befolkningens EFEU-holdning Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at EFEU-modstanden er fordoblet det sidste tiaringr (fra et lavpunkt paring 20 pct i 1991 ndash efter omvaeligltningerne i Europa ndash til 40 pct i 2001)57

Politisk har skepsisen udmoslashntet sig i Danmarks undtagelser fra EU-samshyarbejdet paring forsvarsomraringdet og vedroslashrende euroens tredje fase unionsborshygerskabet og rets- og asylpolitikken I kraft af den saringkaldte sommerhusregel er de danske strande beskyttet mod udenlandsk (i praksis tysk) opkoslashb 58

Tysk og svensk politi maring forfoslashlge formodede forbrydere 25 km ind i Danshymarkmens dansk politi maring operere i heleTysklandSverige (saeligraftaler i tilshylaeligg til Schengen)

Vor case garingr i dybden med Danmarks forhold til eurosamarbejdetVi saring i forbindelse med tese 3a hvordan kronen soslashges beskyttet mod valutaspekushylation gennem et fastkursarrangement i forhold til euroen Men selvom euroen saringledes ses som et skjold til beskyttelse af kronenses den ogsaring som en udfordring til kronen og derved symbolsk til Danmark og danskhedenFolshykeafstemningen 2000 har som bekendt betydet at Danmark ikke deltager i denne moslashnt Befolkningsflertallet har demonstreret at det foretraeligkker at bevare kronen ndash det bestaringendeDet anses vigtigere end feksmulig indflydelse i euro-11 Strategien er med andre ord defensiv Naringr man saring samtidig kan bevare beskyttelsen af kronen gennem en fortsat fastkurspolitik ndash tidligere over for D-markennu over for euroen ndash synes Danmark at kunne blaeligse og have mel i munden samtidig

I forhandlingsforloslashbet vedroslashrende overgangsregler for arbejdskraft fra de nye EU-lande (Goumlteborg 2001) viste den danske regering en forsigtig og toslashvende holdning som blev udlagt som eftergivenhed over for Dansk Folshykeparti og en fremmedskeptisk opinion I det samlede EU-felt befandt Danmark sig som naeligvnt omkring bdquomidtenldquo Men dette var bemaeligrkelsesshyvaeligrdigt i betragtning af at der var tale om en dansk maeligrkesag som EUshyudvidelsen

Tese-konklusion

Det empirisk konstaterede passer her fint med tesen saringvel som med dens begrundelseBefolkningens EU-skepsis og de faktisk opnaringede undtagelser vedroslashrer netop omraringder af EU-samarbejdet der opfattes som trusler mod institutionersymboler for danskheden (Nielsen 1992) den faeliglles moslashnt (truer kronen) faeliglles forsvar (ses som trussel mod et selvstaeligndigt dansk forshysvar) unionsborgerskabet (ses som konkurrerende med det danske statsborshygerskab) og integreret politi (ses som konkurrerende med dansk politi)Dvs EU-skepsisen er primaeligrt national kun sekundaeligrt baseret paring en demokratishybekymring (Siune et al 1992 103-107) Havde det sidstnaeligvnte gjort sig

gaeligldende ville danskerne jo i oslashvrigt have vaeligret varme fortalere for en udvidelse af Europa-Parlamentets befoslashjelser

Vi bevaeligger os nu til det tredje niveaudet naeligre

danmar k ove r f or det n aelig re

Tese-begrundelse

Tesens begrundelse er som ved tese (3) generelt

Empiri

Flere saeligt empiri er relevante i forhold til denne tese Der er for det foslashrste ideacutediffusionen fra Sverige For det andet er der to cases fra den meget naeligre transnationaliseringhvor kun en geografisk del af Danmark er beroslashrtOslashreshysundsregionen og Region SoslashnderjyllandSchleswig I forbindelse med foslashrstnaeligvnte har vi det saeligrlige storcentercase

Ideacutediffusionen fra Sverige Danmarks storstilede ideacuteimport fra Sverige er udtryk for en laissez faire strategi fra dansk side Dette strider tilsyneladende mod tese 3cDet anses formodentlig ufarligt at bdquofaring gode ideacuteerldquoda de jo i alle tilfaeliglde skal igennem det danske demokratiske system for at materialisere sigDer er saringledes ingen automatik paring spilDesuden har det svenske samfund et generelt bdquokvalitetsimageldquo i Danmark (Volvo Electrolux Ericsson osv) Der er dog en vis polarisering i Danmark i sposlashrgsmaringlet om bdquoalt godt komshymer fra SverigeldquoDen negative mytedannelse om Sverige i Danmark (feks bdquoforbuds-Sverigeldquo) skal formentlig ses i denne sammenhaeligng Inspirationen kommer desuden drypvis dvs med eacutet tiltag ad gangen Det samlede moslashnshyster som illustreret i figur 42 bliver derfor sjaeligldent eller aldrig stillet til debat

Denne bdquolurepasserrolleldquo i forhold til Sverige (jf videre bdquoDet gradualistishyske Danmarkldquo nedenfor) har baringde sine fordele og ulemper i forhold til en defensiv og selvtilstraeligkkelig tilgangMan lader sig inspirere af succeserne og springer fiaskoerne over dvsman laeligrer af andres erfaringDet vil vaeligre forshykert at operere med begrebet bdquoideacutemagtldquo i denne sammenhaeligng og feks

haeligvde at bdquoideacutemagten over Danmark ligger i StockholmldquoTil gengaeligld kan der vaeligre tale omat den psykologiske binding til det svenske forlaeligg reduceshyrer fantasifuldheden paring dansk side (jf afsnittet Hvordan foregaringr diffusionen i kapitel 4)

Oslashresundsregionen Paring dette regionale plan florerer derimod det forventede kvalitative mervaeligrd og dermed en danskkoslashbenhavnsk selvtilstraeligkkelighed Men det behoslashver ikke vaeligre i kraft af tesens tankegangdet kan ogsaring skyldes det faktumat der er tale om en dansk hovedstad over for en svensk provinsby (saringvel som begge forhold i forening)Oslashresundsregionen fylder procentvis langt mindre i det koslashbenhavnske end i det skaringnske opmaeligrksomhedsfelt Derfor har der ogsaring paring dansk side vaeligret en langt stoslashrre bureaukratisk traeliggshyhed naringr det drejer sig om tilpasninger til den nye region De har maringttet ivaeligrksaeligttes fra ovenNaringr man fra dansk side overhovedet er garinget ind i projekt bdquoOslashresundldquoskyldes det ikke mindst den nationale danske interesse i at opruste hovedstadenoslashkonomisk og infrastrukturmaeligssigt

De to siders modvilje mod at afgive kompetence til Oslashresundskomiteen ndash som foslashlgelig kun er et diskussionsforum ndash er udtryk for en defensiv strategi over for den naeligre transnationalisering Det afgoslashrende har vaeligret at bevare magten paring hver sin side af Sundet ndash dvsundgaring kontroloverfoslashrsel til et transshynationalt organ Med andre ord bdquovi blander os ikke i jeres hvis I ikke blanshyder jer i voresldquoDette er et meget almindeligt statsligt reaktionsmoslashnster over for transnationale organer

Storcenter-casen Her ser vi et bemaeligrkelsesvaeligrdigt eksempel paring strategiskift undervejs Miljoslashminister Svend Auken lagde ud med en offensiv strategi han forsoslashgte at eksportere sin miljoslashbegrundede storcenterpolitik til i hvert fald Skaringne gennem brevet til sin svenske kollegaDette var et eklatant brud med ovennaeligvnte defensive strategi Her var der virkelig tale om bdquoindblanshyding i indre anliggenderldquo (maringske med den underforstaringede forudsaeligtning at svenskerne ogsaring maringtte blande sig i den danske sides anliggender) Det er naturligvis forstaringeligt at baringde de skaringnske og de svenske rigspolitikere tog det ilde op og ansaring det for dobbeltmoralsk al den stund Auken kort derefter accepterede et langt stoslashrre center paring den danske side Men i virkeligheden var der jo blot tale om at Auken fik vredet armen om af en raeligkke tungtshyvejende interesser paring den danske sidesaring han maringtte give koslashb paring sine miljoslashpolishytiske principperHans strategi over for den naeligre transnationalisering aeligndreshyde sig fra offensiv til en mere konventionel defensiv For at forklare den

offensive fase ndash som afviger fra vore teoretiske forventninger ndash kan vi pege paring miljoslashministerens dynamiske profilDet er naeligppe nogen tilfaeligldighed at det var den selv samme politiker der var paring spil i strategien over for miljoslashshyglobaliseringen

Region SoslashnderjyllandSchleswig Her har Danmark til gengaeligld paraderne oppe Planerne om regionen broslashd med oslashnsket om bdquoklare linjerldquo mellem Danmark og dets internationale omverden bdquohvor garingr graelignsenldquo stod der ligefrem uden paring den naeligvnte husstandsomdelte brochure Den kraftige nationale reaktion paring disse ndash meget beskedne ndash samarbejdsplaner foslashrte som vi saring til et navneskift fra det oprindelige bdquoEuroregion Slesvigldquo til bdquoregion SoslashnderjyllandSchleswigldquo Desuden forekommer samarbejdet mere eller mindre at vaeligre blevet paralyseretAt det drejede sig om graelignsen til netop Tyskland ndash den historisk frygtede stormagt (tese 1) ndash var naturligvis med til at naeligre frygten for en graelignseudviskningDe to staters ndash specielt Danmarks ndash modvilje mod at afgive kompetence til regionsraringdet er udtryk for en defensiv strategi ndash endnu staeligrkere end i OslashresundsregionenSom illustration af at man bdquogaringr med livrem og selerldquo blev naeligvnt at regionsraringdet permanent har to formaelignd ndash en dansk og en tysk

Tese-konklusion

Den danske udlandsforsigtighed lukker ikke af for gode ideacuteer navnlig ikke fra SverigeTilsyneladende omfatter den kvalitative mervaeligrdsfornemmelse paring mange omraringder ogsaring SverigeSkandinavien som helhed I Oslashresundspershyspektivet udfolder en selvtilstraeligkkelighed sig imidlertid i fulde dragom end tolkningen heraf er diskutabelDet behoslashver ikke skyldes tese 3crsquos fortraeligffeshylighedmen kan ogsaring vaeligre asymmetrien i form af hovedstad vs provinsby (eller begge forhold) Intermezzoet med storcenter-offensiven tilskriver vi miljoslashministerens dynamiske profil

Kontrasten til den naeligsten paralyserende forsigtighed i SoslashnderjylshylandSchleswig er slaringende Denne kontrast passer som fod i hose til tankeshygangen bag tese 1 og 3 at den moderne danske nation er skabt ved at vende Tyskland ryggen og samtidig saelignke paraderne nordover

D A N M A R K H A R B E G R AElig N S E T U D S K U D T S I N

T R A N S N A T I O N A L I S E R I N G

Danmark som stat har presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen i videst mulig udstraeligkning begraelignsetudskudt transnationaliseringens virkninger paring det danske samfundDe langsigtede konsekvenser heraf vil sandsynligvis blive negatishyve (tese 4)59

Her har vi at goslashre med sposlashrgsmaringletom strategierne faktisk er lykkedesVed at opsummere empirien fra tese 3 med henblik paring dens samfundsmaeligssige virkninger vil det kunne ses at transnationaliseringens virkninger paring det danske samfund har vaeligret forholdsvis beskedne Dette er netop formaringlet med en defensiv strategi Danmark har med andre ord i allerhoslashjeste grad bdquostyr paringldquo transnationaliseringen ndash maringske endda alt for godt

la i s s e z fa i re om r aring de r

Ser vi paring substansen i den danske regerings strategier er der for det foslashrste omraringder hvor man har valgt helt at undvaeligre et laelighegn Paring saringdanne laissez faire omraringder ndash saringsom massekommunikation internet og det danske sprog ndash har transnationaliseringen umiskendeligt faringet betydning for den enkelte danskers hverdag60 Brugen af internet er her i en klasse for sig61 Paring masseshymedieomraringdet ndash feks tv ndash er det dog ikke saring enkelt som en simpel optaeliglling af tilgaeligngelige tv-kanaler lader eacuten formode i og med at folk fortrinsvis ser de danske kanaler og danskproduceret tv er der stadig de facto en vis natioshynal bdquokontrolldquo med udbuddet De fleste danskere har med andre ord deres eget private laelighegnDanmark har i oslashvrigt stadig licensfinansieret radiotv uden reklamer

Paringvirkningen af det danske sprog kommer fra den angelsaksiske sfaeligre ndash ikke fra EU (HansenKjaeligr amp Lund 2000)Af nye ord i dansk 1955-98 var kun 57 pct danske dannelser 38 pct var forskellige typer af engelske laringneshyordmens fem pct var laringn fra andre sprog end engelsk62 Paringvirkningen sker typisk via bestemte anglificerede domaeligner (Preisler1999) feks flytrafikken (fra gammel tid) internationale konferencer af enhver art computeromraringshydet eller danske filialer af multinationale firmaer (bdquocorporate languageldquo)Et stigende antal bdquodanskeldquo reklamerproduceret af danske firmaer for et dansk publikum affattes i dag paring engelskBidragende til den sproglige anglificeshyring er ikke kun fravaeligret af en aktiv sprogpolitik men ogsaring det danske sprogs (danskernes) utilboslashjelighed til spontant at danne egne afloslashsningsord

til erstatning for engelske laringneord (feks e-brev i stedet for e-mail) Hertil kommerparing det basale planen generelt anglofil dansk (skandinavisk) kultur isaeligr efter anden verdenskrig

bag e u rsquos store l aelig h e g n

Paring en raeligkke omraringder nyder Danmark ndash i hvert fald paring kort sigt ndash godt af EUrsquos store laelighegn idet det overfloslashdiggoslashr et saeligrligt dansk laelighegnEUrsquos handelsshyprotektionisme gavner fortsat dansk landbrug ndash paring isaeligr ulandenes bekostshyningDer er stadig rart at vaeligre bag laelighegnet selvom Danmark i hvert fald i teorienhar mere offensive praeligferencerKronen er sluppet for international valutaspekulation i kraft af fastkurspolitikken ndash naringr der bortses fra valutauro-en i august-september 1998Det er nu blot euroen i stedet for D-marken kronen er bundet tilOm EU ogsaring kan vaeligre et effektivt laelighegn paring sprog- og kulturomraringdet ndash vis-a-vis amerikaniseringen ndash er endnu uafklaret (Granshytham 2000)Mere specifikt har det vaeligret proslashvetom EU kan sikre tv-daeligkshyning af danskernes nationale sportsbegivenhederefter store vanskeligheder ndash blaaf implementeringsmaeligssig art ndash ser det omsider ud til at vaeligre lykkedes

of f e n s iv sat sn i ng

Miljoslashglobaliseringen kan potentielt faring stor betydning for danskernes hvershydagmen endnu er det ikke tilfaeligldetDen offensive strategi paring miljoslashomraringdet ndash med dansk foregang ndash har en vis betydning for befolkningens hverdag (groslashnne afgifter benzinpriser) ndash men er politisk ukontroversiel Danmarks eksport af bdquogroslashnldquo teknologi stiller store oslashkonomiske gevinster i udsigt

Kyotoprocessens substantielle succes er imidlertid en helt anden tingDen globale opvarmning ufortalt har man endnu ikke paringvist negative konseshykvenser for netop Danmarkden oslashgede forekomst af kraftig nedboslashr foreshykommer udramatisk sammenlignet med de klimaeffekter andre omraringder trues medTvaeligrtimod er et varmere klima med nye afgroslashder stillet Danmark i udsigtDette kan paring sin side foraringrsage bdquoklimaflygtningeldquo fra fekset oslashrkenshypraeligget Sydeuropa ndash og dermed en fornyet flygtninge-bdquodebatldquo i Danmark

f ort danmar k kan k un g ive py rr h u s - se j re

Sammenlignet med vort naeligre udland ndash SverigeTysklandHolland eller UK ndash har Danmark modtaget et ret beskedent antal tilflyttere pr indbyggerTal-

lene for foslashrste kvartal 2002 tyder endvidere paring (Kjaeligr 2003 8-9) at alene debatten om bdquoudlaeligndingepakkenldquo har reduceret antallet af asylansoslashgere betragteligt (mens antallet i samme periode er steget tilsvarende i Norge og Sverige) I denne henseende ser den foslashrte politik med andre ord ud til at lykkes

Nydanskerne har en hoslashj grad af synlighed jf gadebilledet eller skolerne med mange bdquotosprogedeldquo elever ndash eller taelignk paring de mange nydanskere som taxachauffoslashrer eller groslashnthandlere eller de mange etniske restaurantergrillshybarerder er dukket op det sidste tiaringrMen trods denne synlighed har nydanshyskerne netop ikke formaringet at saeligtte sig paring mere attraktive jobs i den offentlige eller private sektor eller i interesseorganisationer ndash eller blive journalister politikere eller indtage andre samfundspraeliggende funktioner 63 Nydanskershyne er hverken blevet assimileret ind i det traditionelle monoetniske Dan-mark eller blevet en del af et multietnisk samfundDet sidstnaeligvnte eksisterer hverken retorisk eller reelt

Det monoetniske samfund vil vanskeligt kunne opretholdes ret mange steder i EuropaDen vaeligsentligste aringrsag hertil er demografisk-oslashkonomisk det stigende behov for arbejdskraftMed de store krigsgenerationers udtraeligshyden af arbejdsmarkedet fra 2005 til 2010 (Kornoslash Rasmussen 2001 jf ogsaring Arbejdskraftens internationale mobilitet set ud fra danske interesser undersoslashgelse initieret af Erhvervsfremmestyrelsen januar 2002) vil der opstaring et stort behov for arbejdskraftimport fra ikke-europaeligiske kulturerDette gaeliglder baringde bdquoalmindeligldquo arbejdskraft og folk til specielle jobslaeliggersygeplejersker IT-folk mvSammenfaldet af europaeligisk arbejdskraftmangel tredjeverdens arbejdskraftoverskud og forbedrede transportmuligheder (bdquoglobaliseringldquo) bevirker at monoetniske samfund i Europa bliver praktisk taget umulige at opretholde inden for en overskuelig fremtid ndash medmindre man praktiserer bdquoapartheidldquo eller en befolkning skulle vaeligre villig til at acceptere en kraftig velfaeligrdsnedgangYdermere er disse nydanskere fra ikke-europaeligiske kultushyrer naturligvis endnu svaeligrere at assimilere end tidligere tiders tilflyttere

Saring selvom Fort Danmark maringske i teorien kunne goslashres uindtageligtvil dette paring laeligngere sigt naeligppe vaeligre politisk realistiskhverken i SR- ellerVK-udgave Denne forudsigelse er ikke i modstrid med kritikken af globaliseringsshydeterminismen i kapitel 1At EuropaDanmark staringr over for en alvorlig arbejdskraftmangel har intet med en automatisk globalisering at goslashre det har at goslashre med lave foslashdselsrater i fortidenEn raeligkke af hinanden uafhaeligngishyge faktorer peger de facto i samme retning bort fra det monoetniske samshyfund

Denne udvikling foslashrer imidlertid ikke automatisk mod det multietniske samfund med i princippet ligeberettigede kulturer mvog det monoetniske samfund kan meget vel forblive som ideal i vide kredseDet danske samfund kan let blive laringst fast i den nuvaeligrende bdquohverkenellerldquo situation I kraft af politikernes pt defensive strategi ndash som der nu er investeret megen politisk prestige i ndash vil udviklingen under alle omstaeligndigheder garing langsomt og gradshyvistMed den anlagte strategi vil der garing meget lang tid foslashr regeringen eller politikerne i bredere forstandmaringtte erklaeligre at bdquoDanmark er i dag et multishyetnisk samfundldquo Men gradualismens svaghed er at pinen bliver trukket i langdragResultatet bliver en intensivering af den langtrukne danske identishytetskamp mellem tilhaeligngere og modstandere af et multietnisk samfund som har domineret den danske dagsorden siden ndash groft sagt ndash 1997Udlaeligndinge-omraringdet har vaeligret det overordnede tema ved kommunalvalget i november 1997 folketingsvalget marts 1998 og folketings- og kommunalvalget november 2001Det dominerer avisernes laeligserbrevsspalter64 saringvel som den offentlige debat i oslashvrigtTil sammenligning med parlamentsvalgene i vore to nabolandeTyskland og Sverige 2002 kan naeligvnes at bdquoudlaeligndingesposlashrgsshymaringletldquo kun spillede en rolle de sidste par dage af den tyske valgkamp og at det af svenske vaeliglgere kun blev rangeret som det tolvte () vigtigste valgtema (SIFO-undersoslashgelse Aftonbladet 1 september 2002) bdquoDet er paradoksalt at man i et land der har saring relativt faring udlaeligndinge i den grad har diskuteret udlaeligndingepolitikldquo(Frankfurter Rundschau 19november 2001)

Det kan se ud som en raeligkke smaringbureaukratiske kampe og debatter om feks butiksekspedienters hovedtoslashrklaeligder muslimske gravpladser i Dan-mark eller stoslashtte til modersmaringlsundervisning Men i virkeligheden handler det om Danmark som et monoetnisk kontra et multietnisk samfund En saringdan identitetskamp har Danmark ikke oplevet siden helstatens opgoslashr melshylem det bdquorentldquo danske og det multinationalt dansk-tyske i foslashrste halvdel og midten af 1800-tallet (Haarder 1997Oslashstergaringrd 1998 282-336) hvor tyskeshyreholstenere efterharingnden blev fortraeligngt fra samfundet og statens embeder (opgoslashret endte med et monoetniskmen territorielt formindsket Danmark efter nederlaget i 1864)Som en indikator paring det epokegoslashrende i den nuvaeligshyrende situation har Danmarks konstitutionelle statsoverhoved Dronning Margretherevset sine undersaringtters fremmedskepsisbetydelig mere eksplicit end i sine nytaringrstaler (svenske Dagens Nyheter 29 juni 2002) Da det danske samfunds identitet udgoslashr et stridssposlashrgsmaringl i dansk indenrigspolitiker dette et bemaeligrkelsesvaeligrdigt skridt der er med til at understrege det specielle i situationenMaringske har professor Lars Dencik ret i vurderingen at bdquoder ikke

siden 1930rsquoernesTyskland [er] forekommet en indenrigspolitisk debat i Euroshypa som i den grad bliver foslashrt i etnopolitiske termer som det nu sker i Dan-markldquo (Politiken 10 november 2001 jf ogsaring Berlingske Tidende bdquoAnalyseldquo 27 november) Sagen er netop at der i ingen af vore nabolande foslashres en tilshysvarende identitetskamp det multietniske samfund har for laeligngst sejret i TysklandHollandUK og Sverige (om Finland og Norge jf s 249-252)En Le Pen i Frankrig bruger ganske vist kraftigere retorik end en Kjaeligrsgaard i DanmarkDen gennemsyrer imidlertid ikke som i Danmark store dele af de toneangivende partier fordi disse har valgt en inddaeligmnings- i stedet for en samarbejdspolitik over for faelignomenet Le Pen

I modsaeligtning til debat om skatte- eller boligpolitik handler den aktuelle udlaeligndingedebat om folks identitet hvem af os skal have lov til at tilhoslashre bdquogruppenldquo dig eller mig Erik Meier Carlsen (feks BTrsquos leder 28marts 2002) haeligvderat en skarp udlaeligndingedebat i virkeligheden fungerer som en bdquokatarsisldquo dvs sjaeliglelig renselse Politisk korrekthed skjuler kun de reelle problemer ifoslashlge denne opfattelse tingene boslashr kaldes ved deres rette navn Det er utvivlsomt rigtigt at et bdquogodtldquo skaelignderi i et parforhold kan bdquorense luftenldquo ndash saring laelignge den basale tillid og vi-foslashlelse er til stedeDet er imidlertid netop vi-foslashlelse eller sammenhaeligngskraft der kan eroderes med bdquodebattensldquo bestandige gentagelser og stigmatiseringer Den maring formodes at vaeligre ubeshyhagelig ikke kun for sin genstand dvs nydanskerne men den graver ogsaring groslashfter i det danske samfund generelt som det vil tage lang tid at fylde ud Debatten har en selvforstaeligrkende karakter jf feks debattoslashrernes staeligrkere og staeligrkere indbyrdes betegnelser (feks bdquolandsforraeligderldquo bdquoracistldquo) og om debattens genstand (feks bdquofemte kolonneldquo ikke mindst efter 11 september 2001)der er tale om terminologi fra besaeligttelsestiden65 De danske politikere har imidlertid ikke turdet bdquolukke debattenldquo ved at forpligte sig paring et multishyetnisk Danmark og derved indtage en opinionsfoslashrende rolle ndash naringr der bortshyses fra repraeligsentanterne for enkelte smaringpartier (toneangivende politikere laeliggger imidlertid heller ikke eksplicit afstand til det multietniske samfund i officielle sammenhaelignge) Resultatet er at Danmark staringr midt i en identishytetskamp hvis grundtema er politisk tabu Forsigtigheden skyldes formoshydentlig partistrategiske hensyn ndash med naeligste valgdag i sigteMen netop forshysigtigheden kan i virkeligheden vaeligre uhyre uforsigtig paring samfundsplan

Endelig kan man ogsaring frygte at landets renommeacute lider skade internatioshynalt ndash endda paring kort sigt ndash i takt med udlaeligndingepolitikkens balancering paring kanten af diverse FN-konventioner og de mange kritiske rapporter fra internationale organisationer 66 Udlaeligndingestyrelsens noslashdplan at indkvar-

tere 1000 flygtninge i staringlcontainere som reaktion paring kommunernes modshyvilje vakte feks international opmaeligrksomhedbdquoAt indkvartere mennesker i containere er ikke vaeligrdigt iVesteuropaldquo hed det fra FNrsquos Flygtningehoslashjshykommissariat (BT 25maj 2001) Navnlig i koslashlvandet paring valgkampagnen i november 2001 har Danmark faringet megen negativ international pressedaeligkshyning Dette har ikke kun vaeligret i Danmarks naeligre udland men ogsaring feks i NewYork Times BBC World The Guardian Le Figaro Frankfurter Allgemeine Zeitung Economist osv 67 I betragtning af hvor sjaeligldent Danmark omtales disse steder er det saring meget desto mere uheldigt at det sker i saring utvetydigt negative vendinger I betragtning af internationale stereotypers sort-hvide karakter er der risiko for at Danmark skifter image fra det tidligere romantishyserede rosenroslashde til noget kulsortRenommeacute tager lang tid at flosse ndash men saring sandelig ogsaring at genopbygge

Politisk har reaktionerne naturligt nok vaeligret mere afdaeligmpedeMen som udtrykt af EUrsquos tidligere formandden belgiske premierministerVerhofstadt (25 november 2001) bdquostaringr EU meget staeligrkere over for en eventuel Dan-mark-sag end man gjorde i Oslashstrig-sagenldquo (Nice-traktaten artikel 7 EU)Den danske regerings udlaeligndingepolitik gav i maj 2002 anledning til heftig dansk-svensk polemik paring saringvel regerings- som partiplan Regeringspartiet Venstre er tilsyneladende lagt paring is af sine nordiske soslashsterpartier og har modshytaget staeligrke reaktioner i ELDRdet europaeligiske liberale parti

Et skadet renommeacute kan haeligmme Danmarks gennemslag i forskellige samshymenhaeligngeSom en baltisk diplomat udtrykker det

Det lyder hult naringr danske diplomater og politikere fortaeligller os at vi ikke maring diskriminere mod det russisktalende mindretal naringr I selv bruger en hel valgkamp paring at diskutere diskrimination af udlaeligndinge (citeret fra Mandag Morgen 12 november 2001 27)

Med andre ord det kan bdquobrugesldquo imod os Den danske trovaeligrdighed og dermed indflydelse forringes ndash i hvert fald vedroslashrende menneskerettigshyhedssposlashrgsmaringl som fortsat synes at vaeligre hoslashjprioriterede i dansk udenrigs-politik68

i f or s var sp o s i t i on v i s - a - v i s e u

Omraringderne spiller naturligvis sammenSelvom udlaeligndingepolitiske sposlashrgsshymaringl ikke havde afgoslashrende betydning for nejrsquoet i 1992vil

sposlashrgsmaringlet om flygtninge og indvandrere hellip kunne bringes ind i en fremtidig [EU] folkeafstemning som et meget slagkraftigt hellip nej-argushyment Det samme gaeliglder alle forhold der vil kunne betragtes som en beskaeligring af [dansk] selvbestemmelse og politisk handlefrihedldquo (Siune et al 1992 95)

Efter at udsigterne til tyrkisk EU-medlemskab om end i et laeligngere pershyspektiv er oslashget (december 2002)maring relevansen af denne profeti vaeligre steget betydeligt (bdquoislamisering af arbejdsmarkedetldquo ol)Det kan blive vanskeligt eller umuligt at stemme sig ud af de raringdende undtagelser eller faring den danske befolknings accept af nye dybde-foroslashgende EU-reformeralt andet lige

Allerede med euro-nejrsquoet i september 2000 sarings en tendens til cementering af de danske undtagelsesomraringderEfterharingnden begynder afkoblingen paring disshyse omraringder at blive maeligrkbar (DUPI 2000) vi skal ikke garing i dybden med en analyse heraf i naeligrvaeligrende sammenhaeligngTransnationaliseringen af de danshyske ferieomraringder er i hvert fald ejermaeligssigtblevet forhindret i kraft af somshymerhusreglenUndtagelsen paring bdquoretlige og indre anliggenderldquo kan fremover bruges til feks at opretholde strammere asylregler i Danmark end i resten af EU (Fort Danmark i Fort Europa)Denne mulighed var ikke inde i overvejelshyserneda undtagelsen blev etableretDanmark har stadiguagtet EUet unishyversalistisk skattefinansieret velfaeligrdssystemEuropaeligiseringen er saringledes ikke traeligngt afgoslashrende i dybden i det danske samfund

Det er vanskeligt at vurderehvad renommeacuteet bdquoden fodslaeligbende danskerldquo betyder i EU-sammenhaeligng Ifoslashlge (i 10) har det indtil euro-afstemningen i 2000 ikke betydet alverden idet man har set undtagelserne som resultatet af en saeligrlig politisk situation og som midlertidigeEfter den naeligvnte cementeshyring kan der maringske opstaring alvorligere imageproblemer (Holm 2002) Saeligrlig vanskelig bliver situationen for Danmarkhvis et skadet dansk renommeacute paring flere niveauer spiller sammenSom udtrykt af en markant borgerlig politishyker forhenvaeligrende MEPapropos EUrsquos naeligrhedsprincip

Det som i Danmark lyder som gaeligv dansk vilje til at bestemme i sit eget hus det lyder for de andre [i EP] som den rene mistillid over for dem fremmedfjendskhed og manglende vilje til at lytte og samarbejde det opfattes som en kold skulder (i 3)

det n aelig re

Den naeligre transnationalisering har derimod sat sine tydelige spor i det danshyske samfund via ideacutediffusionen fra Sverige (jf figur 43)Uagtet at der ogsaring er centrifugalkraeligfter paring spil mellem de nordiske landeer et af resultaterne af denne diffusion ndash herunder foslashlgediffusioner ndash at Danmark Sverige Norge og undertiden Finland opfattes under eacutet i mange internationale fora Dette var uparingvirket af den svenskenordiske models oslashkonomiske nedtur i de tidlige 1990rsquoere Faeligllesetiketterne (bdquoSkandinavienldquo bdquoNordenldquo) antyder en symshymetri mellem landene som ikke modsvarer de asymmetriske diffusionsshymoslashnstre (Sverige som foregangsland)Realpolitisk har Danmark imidlertid haft gavn af faeligllesetiketterne i efterkrigstiden (Mouritzen 1995)

Diffusionen fra Sverige viser ingen tegn paring svaeligkkelse Selvom bdquotarsquo haringnd omldquo-konceptet ikke just modsvarerVK-regeringens officielle udtalelser tyder al erfaring paring at diffusionsmoslashnsteret er uafhaeligngigt af partipolitik saringvel som oslashkonomiske konjunkturerDet bunder i politiske kulturer og dershymed noget dybereliggende end hvilke partier der har regeringsmagten (jf videre om foregangsland i naeligste afsnit)

Oslashresundsregionen har endnu ikke haft de store virkninger paring dansk side bortset fra nogle mega-infrastrukturarbejderOm de store visioner for Oslashreshysundsomraringdet bliver realiseret staringr pt hen i det uvisse risikoen er at ikke mindst den danske reserverethedlokale inerti vanskeliggoslashr realiseringen ogsaring af de dansk-nationale hensigterder hele tiden har vaeligret med projektet Region SoslashnderjyllandSchleswig virker paralyseret af den meget staeligrke dansk-nationale modstandden moslashdte fra startDe involverede danske polishytikere maring garing paring listesko ndash og dermed agere defensivt ndash i alle sposlashrgsmaringl vedshyroslashrende regionen

Begge regioner vil blive haeligmmet af den danske regerings udlaeligndingeshypakke 2002der med sine betingelser for feks familiesammenfoslashring med en udenlandsk aeliggtefaeliglle69 vil komme til at hindre personmobiliteten over graelignserneDette vil naturligvis blive specielt maeligrkbart i Oslashresundsregionen hvor man havde de stoslashrste forharingndsforharingbninger til oslashget personmobilitet

bdquo noth i ng fa i l s l i ke succ e s s ldquo

I kraft af de forskellige laelighegn er det beskedenthvor meget det danske samshyfund hidtil er blevet praeligget af transnationaliseringen Det er selvsagt paring laissez faire omraringderne at danskernes dagligdag er mest paringvirketDet er speshycielt internettet samt ndash gennem laeligngere tid ndash den sproglige anglificering og

diffusionen fra Sverige der har gjort sig mest gaeligldende Den globale opvarmning ufortalt har man endnu ikke paringvist negative konsekvenser heraf for netop Danmark og danskernes hverdagParing udlaeligndingeomraringdet er virkshyningen beskeden i forhold til mange andre lande men selve opfoslashrelsen af Fort Danmark har foslashrt til en selvforstaeligrkende identitetskamp og dermed slishytage paring samfundets sammenhaeligngskraft

Alt i alt har Danmark i allerhoslashjeste grad bdquostyr paringldquo transnationaliseringen ndash nok lidt for godt Paring kort sigt er konservatismen nem og behagelig der er bdquorartldquo at vaeligre bag laelighegnet naringr man har noget vaeligrdifuldt at bevare og det i oslashvrigt garingr godtMen det at det bdquogaringr godtldquo kan vaeligre med til at fastholde eacuten i foraeligldede strukturer Den generelle svaghed ved konservatisme er jo at nytaelignkning og innovation kommer i baggrunden Men hvorfor egentlig det Jo succesen paring kort sigt kan foslashre til to ting overdreven forsigtighed og overdreven selvgodhed Forsigtighed er for saring vidt en rationel reaktion paring succes der er nu meget at tabe eftersom dumdristig adfaeligrd kan saeligtte sejshyrens frugter over styr Det er tilraringdeligt at vaeliglge bdquodet sikre for det usikreldquo Innovation og nytaelignkning er ikke saring paringkraeligvet og kan i virkeligheden vaeligre farligt Derfor kommer det i baggrunden Selvgodhed er en anden naturlig reaktion paring succes Det er fristende at give luft herfor offentligt baringde intershynationalt og paring den hjemlige arena

Og haringnden paring hjertet til far eller mor i aften foran tv-skaeligrmen Kunne du taelignke dig at se dit barn vokse op i noget andet land Kunne vi taelignke os at se vore foraeligldre blive passet og plejet i noget andet land Jeg tror jeg kenshyder svaret Det kunne vi ikke (Statsministerens nytaringrstale 2000)

Ved saringdanne og tilsvarende udtalelser forstaeligrkes og cementeres en eksisteshyrende selvgodhed i den politiske kultur

Teoretisk kan raeligsonnementet foslashres videre Saringvel overdreven forsigtighed som overdreven selvgodhed foslashrer logisk til selvtilstraeligkkelighed dette er med andre ord det sandsynlige samlede resultat af succes alt andet ligeHeri ligshyger en vis portion apati paring alle planer det paringgaeligldende samfund bliver ikke saeligrlig modtageligt over for nye transnationale paringvirkningerParing laeligngere sigt kan en saringdan manglende tilgang af nye impulser meget vel straffe sig ndash afhaeligngig af omstaeligndighederne i oslashvrigt Hvis og naringr en stagnation eller fiasko erkendes tager det imidlertid lang tid at omstille sig og skifte strategi ndash og endnu laeligngere tid at faring dynamikken genetablerethvis det overhovedet kan lade sig goslashre

De foslashrste kim til en saringdan udvikling kan allerede skimtes Danmarks objektive fortrin kan udhules i form af feks IT-industriens manglende tilshygang af kvalificeret arbejdskraft ndash som bla kan skyldes et fremmedskeptisk samfundsklima (Mandag Morgen 12november 2001 27)Hospitalernes venshytelister kan ikke nedbringes vaeligsentligt saring laelignge kvalificerede udenlandske laeligger stoslashder paring bureaukratiske eller andre hindringer for at virke i Danmark (mens feks den britiske regering headhunter laeligger over hele verden) Manglen paring arbejdskraft kommer ikke kun til at gaeliglde hoslashjtuddannet arbejdskraft men ogsaring de fleste haringndvaeligrk sundhedspersonale paring alle niveauer og endda visse ufaglaeligrte omraringder 70 Selvom myter er sejlivedekan det paring et tidspunkt blive umuligt at opretholde den hjemlige myte om Dan-mark som bdquoverdens bedste landldquoMen da vil det tage tid at skifte strategi og endnu laeligngere tid at faring genetableret dynamikken

D A N M A R K S O M F O R E G A N G S L A N D

m e st or i g i nal e l le r bare b e d st

bdquoForegangslandldquo defineres her som en stat der er foslashrst (eller i foslashrste geled) med at implementere nye ideacuteer ndash dvs er bdquooriginalldquo I dette ligger ogsaring at andre faktisk foslashlger efter Et foregangsland vil typisk anvende en offensiv (eller total) strategi over for transnationaliseringen ndash om end der ikke er noget logisk tvingende i detteEn defensiv strategi kan ogsaring vaeligre original men normalt vil den ikke tiltraeligkke sig saring stor international opmaeligrksom-hed71

SR-regeringen satsede ndash med start i april 1997 ndash en stor del af sin prestige paring en kampagne for at Danmark skulle vaeligre netop foregangsland Ud over at udmoslashnte sig i en skriftserieudgivet af regeringen72 som i haeligfte for haeligfte maringler (bdquobenchmarkerldquo) Danmarks position paring en raeligkke omraringder i forhold til sammenlignelige lande er kampagnen ogsaring indgaringet i ministertaler ambishytionen om at Danmark skulle vaeligre foregangsland er understreget mange gangeherunder ikke mindst i statsministerens taler ved Folketingets aringbning og i hans nytaringrstaler Hverken i skriftserien eller talerne har man imidlertid defineret praeligcisthvad et bdquoforegangslandldquo erRegeringen gav sig selv karakshyterbog i de enkelte haeligfter i skriftserienog karaktererne var som regel hoslashje beskaeligftigelsen og oslashkonomien i det hele taget havde uomtvisteligt udviklet sig positivt i midt- og senhalvfemserne Danmark havde altsaring paring objektive indikatorer klaret sig bedre end mange sammenlignelige lande i disse aringr

Man forledes naeligsten til at antage at bdquoforegangldquo betyder noget i retning af bdquovi ligger nr 1ldquo (eller i hvert fald i foslashrste geled) og at foregangsland derfor betyder bdquoverdens bedste landldquo I denne forstand appellerede kampagnen til befolkningens kvalitative mervaeligrd (tese 3) ndash nogen ville sige bdquoselvgodhedldquo eller bdquoselvtilstraeligkkelighedldquo I traringd med dette laring statsministerens ord ved proshyjektets lancering 16 april 1997 bdquoDet er en kaeligrlighedserklaeligring til vort landldquoAf manglen paring en praeligcis definition var den nationale selvtilfredshed (eller regeringens ditto) det umiddelbare signal som kampagnen udsendte

Men det at det garingr godt er jo ikke noslashdvendigvis sammenfaldende med bdquoforegangldquo at garing foran ndash at Danmark yder en pioneacuterindsats og finder paring nyt Og omvendt at garing foran betyder jo ikke at man klarer sig bedre end alle andredet betyder i stedet at man er villig til at vaeligre bdquoforsoslashgskaninldquo at loslashbe en risiko for at det i en overgangsfase garingr mindre godt ndash eventuelt at det slet ikke garingrDet behoslashver ikke vaeligre i den radikale forstand som fekspraeligstestyshyret i Iran har oslashnsket at bdquogaring foranldquo med en staeligrkt ideologisk-religioslashst farvet samfundsmodelDet kan vaeligre inden for rammerne af feks den vestlige samshyfundsmodel at man oslashnsker at markere at utraditionelle midler ndash til samme overordnede samfundsmaringl ndash virker bedre end de afproslashvede (feks Sveriges bdquoden tredje vaumlgenldquo mellem kapitalisme og socialisme i efterkrigstiden)

Det er vel ogsaring det der er det interessante i en stoslashrre sammenhaeligng om Danmark ligger nr 1 eller 5 er hoslashjst interessant i et sportsperspektiv en art olympiske lege for regeringer ndash og for den regering der vil slaring sig lidt paring maven i gode tider Det interessante for omverdenen eller eftertiden er vel det konstruktive om vi har fundet paring nye maringder at goslashre tingene paring om der feks findes en saeligrlig bdquodansk modelldquo som vi vil anbefale til andre 73

Interview med kampagnens ideacutemand forhenvaeligrende miljoslashminister Svend Auken stoslashtter denne originalitetstolkning af bdquoforegangldquo

Danmark som foregangsland var min egen opfindelse Ideacuteen var at det er muligt for et lille land som Danmark at saeligtte sit praeligg paring den internatioshynale udvikling Ud over den saeligdvanlige internationale deltagelse og det at vi bruger flest ressourcer paring ulandsbistand saring har vi i kraft af vores stoslashrshyrelse vores baggrund vores velstand paring nogle omraringder mulighed for at garing foranAt turde garing foran Det kan altid diskuteres hvor meget eller hvor lidt Danmark som foregangsland er ikke en beskrivelse men en maringlsaeligt-ning CO2-afgifterne har klart vaeligret med i denne tankegang74

Auken beskriver viderehvordan foregangsideen blev bdquokapretldquo af oslashkonomer i Finansministerietsom blev fascineret af bdquobenchmarkingldquo teknikkenbdquodette

gav kampagnen et stort skub fremadmen den blev herved mere en teknisk oslashvelse end en politiskldquo Karakteristisk nok var Finansministeriet koordinashytor paring kampagnenskriftserien og leverandoslashr af de foslashrste udspilherved kom oslashkonomisk taelignkningstatistik til at staring helt centraltDet er maringske netop her vi har noslashglen til ambivalensen at Aukens oprindelige ideacute ndash foranlediget af reel foregang paring hans eget omraringde ndash blev overskygget af en maringleteknikgenshynem hvilken man kan sammenligne en raeligkke lande i nogle i princippet vilshykaringrlige henseenderHerved blev kampagnen domineret af den kvantitative OL-ideologi vitius fortius altius (hurtigere kraftigere hoslashjere) snarere end nye ideacuteer bdquoHvem springer hoslashjestldquo og bdquohvilken placering opnaringr vildquo kom til at overskygge en mere grundlaeligggende diskussion omhvilken springmeshytode der er mest effektiv (saksespringvaeligltespringFosbury flop osv)

e r danmar k s aring et f ore gang sland

Hvordan forholder Danmark sig til denne sidstnaeligvnte forstaringelse af bdquoforeshygangslandldquo Ser vi paring regeringens faktiske strategier som analyseret tidligere i dette kapiteler det slaringendeat der kun er tale om dansk foregang paring enkelte spredte omraringder Danmark har gennemgaringende valgt en defensiv strategi over for globaliseringen europaeligiseringen og den naeligre transnationalisering (tese 3) En vaeligsentlig forklaring herparing er at saringdan har befolkningsflertallet oslashnsket det

Lad os se paring nogle omraringder der tilsyneladende afviger fra dette generelle moslashnster ndash og som kandiderer til at vaeligre foregangsomraringder

ndash parlamentarisk demokrati Danmark har en staeligrk parlamentarisk tradition herunder mulighed for parlamentarisk mistillidsvotum til den enkelte minister Folketingets kontrol med EFEU-politikken ndash som ikke alene skyldes den demokratiske traditionmen ogsaring den folkelige EFEU-skepsis ndash er som naeligvnt den staeligrkeste parlamentariske kontrol i EU (om end dens centralisme forhindrer den i at vaeligre endnu bedre jf kapitel 7) Det danske Markeds-Europaudvalg har altid vakt baringde forundring og beundring i EF (bdquoEFrsquos trettende medlemldquo Jacques Delors) udvalget har inspireret specielt Sverige og Finland (Hegeland amp Mattson 1995)Med EUrsquos fokus paring natioshynale parlamenter i medfoslashr af Amsterdam-traktaten (1998) er der udsigt til at Folketinget vil tiltraeligkke sig yderligere europaeligisk interesse

Et andet ndash mere beskedent men nok saring sigende ndash udslag af Danmarks avantgardeposition paring omraringdet er at det er lykkedes folketingspolitikere fra

enkelte fagudvalg saeligrlig miljoslash- og planlaeliggningsudvalget at overbevise den relevante fagminister om at medtage en Folketingsdelegation til internatioshynale konferencerSaringledes var der danske parlamentarikere til stede ved feks Rio- og Kyotokonferencerne saringvel som ved forhandlinger i WTOFolkeshytingsmedlemmers tilstedevaeligrelse i den danske delegation ved saringdanne forshyhandlinger har ofte vakt undren hos de andre landes bdquoreneldquo regeringsdeleshygationer (i 15)

ndash miljoslashomraringdetOmraringdet er et traditionelt nordisk prioriteringsomraringdeDet udgoslashr med sin offensive strategi som naeligvnt den store undtagelse fra det generelle danske moslashnsterHer er det tilsyneladende lykkedes politikerne at overbevise befolkningen om det udsigtsloslashse i at bygge laelighegn om netop DanmarkDet er noslashdvendigt i stedet at satse offensivt paring at paringvirke de intershynationale spilleregler paring omraringdet Her har Danmark foregaringet med godt eksempel (bdquobest practiceldquo strategien) inden for EU75 ndash som jo i sig selv garingr foran paring verdensplan paring miljoslashomraringdet

Miljoslashomraringdet indgaringr ogsaring som et vaeligsentligt moment i oslashststoslashtten til de nye demokratier efter den kolde krig Ogsaring her har Danmark vaeligret i front om end tilsyneladende med en lavere profil efter regeringsskiftet 2001

ndash ulandsbistand fredsbevarende styrker Danmark er det land i verden der ndash i hvert fald indtil for nylig ndash ydede mest pr indbygger i bistandshjaeliglp 76 Dan-mark er ogsaring et af de lande der hyppigst stiller mandskab til raringdighed for FNrsquos fredsbevarende styrkerMen i hvert fald ulandsbistanden baseres helt paring det traditionelle nordiske koncept vaeliggt paring multilateral bistand (gennem FN) og fattigdomsorientering dvs prioritering af de fattigste lande og de fattigste i disse landeDette er ikke noget originalt dansk konceptFredsbeshyvarende styrker er en gammel nordisk paradegren som led i landenes staeligrke FN-engagement (Jakobsen under udgivelse kapitel 1) Med lidt god vilje kan man skimte et foregangsaspekt i Danmarks hurtige omstilling til fredsshyskabende aktioner (den internationale brigade mv)De oslashvrige lande deltager ogsaring i denne type aktioner om end lidt mere noslashlendeAf rent geopolitiske grunde var Danmark hurtigst til at omstille sig77

Der er noget tankevaeligkkende i at Danmark med verdensrekord i bistandsshyhjaeliglp og hoslashjprioritering af fredsbevarende styrker samtidig har bdquoverdens strammeste udlaeligndingelovldquo (den forhenvaeligrende statsministers lettere overshydrivelse)Hvordan kan disse ekstremer forenes Er der et bdquomissing linkldquo En hypotese kunne vaeligre at Danmark oslashnsker at stabilisere den for Danmark

favorable status quo i verdendvs praktiserer en art global socialkonservatisshyme (bdquogirsquo for at bevareldquo) Ud fra teorien om at det er fattigdomder foslashrer til revolutionkrige og deraf foslashlgende flygtningestroslashmme og indvandringspres ndash ogsaring mod Danmark ndash arbejder Danmark for at bekaeligmpe verdens fattigshydom og derved ogsaring menneskeglobaliseringen og dens pres mod blaDanshymarkOpinionsmaringlinger viser at frygten for flygtningepres mod Danmark er et vaeligsentligt incitament bag befolkningens stoslashtte til ulandsbistanden78

Hidtil har et saringdant muligt motiv ikke givet sig udslag i bistandens landeforshydeling i saring fald skulle langt mere stoslashtte vaeligre ydet til feksAfghanistan eller SomaliaVK-regeringen har imidlertid i EU bakket op om et spansk-britisk initiativder vil bruge EU-bistanden som sanktion over for bdquoflygtningeproshyducerendeldquo lande (Olsen2003) ligeledes er der paring finansloven for 2003 afsat et beloslashb der skal bistaring flygtninge i konflikternes bdquonaeligromraringderldquo og derved formentlig bidrage til at hindre flugtmigration over laeligngere afstande Saring maringske er vi paring vej mod en dansk socialkonservatisme paring globalt plan (uden at der dog er grund til at fornaeliggte altruistiske eller andre bevaeligggrunde til bistanden)Vedroslashrende det som virkelig ville aeligndre status quo til fordel for udviklingslandene ndash nemlig en liberalistisk EU-handelspolitik iWTOder giver ulandene adgang for deres landbrugsvarer til det europaeligiske marked ndash er Danmark som naeligvnt ikke foregangslandDet er vor principielle politik men vi holder lav profil

ndash arbejdsmarkedspolitikken Her er man i 1990rsquoerne begyndt at tale om en bdquodansk modelldquo som imidlertid er svaeligr at skelne fra den tidligere nordiske modelDen danske oslashkonomis succes i 1990rsquoerne (feksden positive beskaeligfshytigelsesudvikling under SR-regeringen) som har faringet ros i EU OECD og ILOkombineret med den svenske og finske oslashkonomiske nedtur i de foslashrste aringr af 1990rsquoernehar formodentlig foranlediget dette navneskiftMen betydshyningen er stort set den samme enhedsfagbevaeliggelsen den hoslashje organisashytionsprocent kollektive overenskomster forligsinstitution inddragelse af arbejdsmarkedets parter i alle sposlashrgsmaringl vedroslashrende arbejdsforholdet system af arbejdsmarkedsuddannelser prioritering af arbejdsloslashshedsbekaeligmpelse bdquoansvarlighedldquo(feks loslashntilbageholdenhed) hos parterne osv Med lidt god vilje adskiller Danmark sig ved stoslashrre mobilitet paring arbejdsmarkedet end de oslashvrige nordiske lande formentlig paring grund af en anden virksomhedsstrukshytur med mange smaring og mellemstore virksomheder og mindre formel jobshytryghed end i Sverige (Kongshoslashj Madsen 1998)79

ndash EUrsquos oslashstudvidelse Sammen med navnlig Storbritannien og Sverige har Danmark vaeligret blandt de landeder mest helhjertet har stoslashttet EU-udvidelshysenUd over de geopolitiske og geooslashkonomiske grunde hertil er det blevet haeligvdetat disse tre lande ndash som er blandt de mest skeptiske i forhold til euroshypaeligisk integration i dybden ndash har naeligret et diskret oslashnske om gennem udvishydelse at laeliggge en begraelignsning paring integrationens dybde (feks Michalski amp Wallace 1992) I forbindelse med Luxembourg-topmoslashdet 1997 lykkedes det Danmark og Sverige ved samordnet diplomati at besejre en stormagtspraeligfeshyrence i retning af en begraelignset udvidelse (fem lande) til fordel for en stoslashrre udvidelse (11 lande) Som det pt ser ud er det lykkedes smaringstaterne Dan-mark og Sverige at vaeligre lokomotiver for en stoslashrre EU-udvidelse i Oslashst- og Centraleuropa

ndash sikkerhedspolitik i Baltikum Med basis i Danmarks unikke fortrin som vaeligrende det eneste nordiske landder er baringde EU- og NATO-medlemhar Danmark haft saeligrlige forudsaeligtninger for at vaeligre sikkerhedspolitisk foreshygangsland i forhold til de baltiske lande I opbygningen af de baltiske landes forsvar er Danmark garinget foslashrst med feksBALTBATuddannelsen af baltiske fredsbevarende styrker til indsaeligttelse i feksEksjugoslavien

Helt bogstaveligt sarings dansk foregang i forbindelse med augustbegivenheshyderne 1991 (det fejlslagne kup i Moskva)Danmark fremhaeligves i det paringgaeliglshydende foregangshaeligfte80 som det foslashrste landder anerkendte de baltiske lande (hvorved man overser at Island faktisk kom foslashrst allerede i marts 1991) Hvorom alting er tyder begivenhedsforloslashbet paring at Danmark trak de andre nordiske lande med sig og at denne boslashlge af anerkendelser efterharingnden fik gang i anerkendelser fra hele verden Med andre ord Danmark var foreshygangsland i dette begivenhedsforloslashb

ndash opsummerende maring det siges at de her naeligvnte kandidatomraringder til bdquoDan-mark som foregangslandldquo indbyrdes er ret forskelligeDen bdquodanske modelldquo paring arbejdsmarkedsomraringdet er gammel vin paring nye flasker en relancering af den bdquonordiske modelldquo uden tilstraeligkkelige forskelle til at retfaeligrdiggoslashre denne omdaringbUlandsbistanden og FNrsquos fredsbevarende styrker er klassiske nordiske honnoslashromraringderhvor Danmark i hvert fald paring det foslashrstnaeligvnte omraringde kom til at toppe hitlisterne over bidrag pr indbyggerMed lidt god vilje var der et foregangsaspekt i Danmarks hurtige omstilling til ogsaring at bedrive fredsskashybende aktioner ndash et forspring der imidlertid efterharingnden er ved at vaeligre indshyhentet Sikkerhedspolitikken i Baltikum og EUrsquos oslashstudvidelse er konkrete

politikker hvor Danmark ndash alene eller sammen med Sverige ndash dygtigt har udnyttet omstaeligndighedernes sammentraeligf til at garing foran og skabe sig en nicheMen de er ikke politik-omraringder

Tilbage som egentlige foregangsomraringder er miljoslashomraringdet (om end foslashrershytroslashjen deles med andre) og ndash fra gammel tid og uden kampagne ndash det parlashymentariske demokrati (herom mere nedenfor)

det g radual i st i ske danmar k

Ser vi paring lande der faktisk har spillet rollen som foregangsland bygger de paringgaeligldende enten paring 1) en stormagtsstatus og overbevisning om egen overshylegenhed (Frankrig eller England i deres respektive sfaeligrer) 2) et staeligrkt ideoshylogisk-religioslashst normsystem (dvs de er bdquostaeligrke i troenldquo som feks Cuba i 1960-70rsquoerne) eller paring 3) anden form for autoritet som feksvidenskabsagshykundskab (USASverige)Hertil kommer under alle omstaeligndigheder et vist indslag af selvretfaeligrdighed og messianisme i deres normsystem saringvel som at jordbunden rundt omkring dem skal vaeligre goslashdet for deres paringvirkningIngen af disse betingelser har vaeligret klart opfyldt for Danmarks vedkommendeVi skal dvaeligle lidt ved forskellene i forhold til Sverige idet dette land er det blandt foregangslandeneder ligner os mest

Af mangel paring staeligrk overbevisning er det dominerende danske normsystem pragmatisk-gradualistiskDanskerne er aeligngstelige gradualisterdvs reforshymer udfoslashres forsigtigt og gerne i lys af andre landes erfaringerbdquoHvad goslashr de landevi normalt sammenligner os medldquoer det foslashrste instinktive sposlashrgsmaringl i Danmark i enhver reform-diskussionbdquohvad er det sagligtvidenskabeligt rigtige at goslashreldquo sposlashrges der derimod i SverigeHer er det ikke afgoslashrende hvad andre lande maringtte have gjort eller ikke gjortVi paringstaringr ikkeat svenskere skulle vaeligre mere bdquoopfindsommeldquo eller kreative end danskereder er tale om et tillaeligrt socio-kulturelt normsystem betinget af en bestemt (aringnds)historisk udviklingMens Sverige har sin Nobel og den heraf foslashlgende institutionalishysering af videnskab i det svenske samfundhar Danmark Holberg (Erasmus Montanus feks) og Grundtvig med deres akademikerskepsisOrdet bdquoakadeshymiskldquo har en negativ klang paring dansknoget vanskeligt forstaringeligt og praktisk uanvendeligtundertiden ogsaring opstyltet og hovmodigtDen svenske befolkshyning accepterer i hoslashjere grad at samfundsproblemer loslashses akadeshymiskbdquovidenskabeligtldquo ndash gennem bdquosocial engineeringldquo (udredningstraditioshynen)81 Ingen samfundsproblemer er saring alvorlige at de ikke kan loslashses ved anvendelse af rationelle metoderMed en undertiden blaringoslashjet tro paring psykolo-

giens og samfundsvidenskabernes resultater og en accept af Sverige som et kaeligmpe bdquotrial and errorldquo laboratorium (med tilhoslashrende omkostninger) er selv sisyfos-agtige udfordringer taget op med doslashdsforagtafskaffelsen af samshyfundsmaeligssig ulighed arbejdsloslashshed kvindeundertrykkelse prostitution indskraelignket dyrevelfaeligrd i landbruget trafikdrab (den saringkaldte bdquonulshyvisionldquo) umoralsk stormagtsadfaeligrd mv Faeligllesnaeligvneren for initiativerne over for disse udfordringer synes at vaeligre at bdquotarsquoharingnd omldquo svage grupper (de arbejdsloslashse kvinderne de prostituerede osv) med basis i en humanistisk lighedsorienteret ideologi og bdquobloslashdeldquo vaeligrdier (jf diffusionskataloget i figur 42)Flere af de naeligvnte halsbraeligkkende udfordringer er aldrig tidligere taget op af nogen stat men det afskraeligkker tilsyneladende ikke omdannelsen af Sverige fra et homogent til et multietnisk samfund efter anden verdenskrig uden ydre tvanger yderligere et eksempel paring en saringdan udfordring

Det danske normsystem naeligrer ikke den samme (tyrker)tro paring videnskashybelige resultater og sagkundskab Derfor er der i det danske samfund ikke den samme tilboslashjelighed til drastiske og hyppige reformerFeks er maringlsaeligtshyningen paring trafikomraringdet en 40 pct nedsaeligttelse af antallet af trafikdrabman har ikke en bdquonul-visionldquoMan henholder sig til uenighed mellem ekspertershyne eller det faktum at ekspertise kan skifte over tidReformer er i sig selv omkostningskraeligvendemenneskeligt eller paring anden visDer er derfor langt mere inerti og forsigtighed i det danske samfund langt stoslashrre blaserthed over for nymodens tiltagmindre trendfoslashlsomhedPositivt kan man kalde det bdquosund skepsisldquonegativt bdquotraeligghedldquo eller bdquohalvhjertethedldquoMan vil helshylere bdquovente og seldquo ikke mindst hvordan det garingr i det svenske laboratorium82

Metaforisk bruger Danmark Sverige som bdquomundskaelignkldquo Garingr det godt kan man jo altid plagiere resultaterne ikke altid med kildeangivelseGaringr det skidt ndash eller halvskidt ndash kan man jo spare sig de anstrengelser (feks civil udnyttelse af A-kraft)83 Med andre ord der er oplagte pragmatiske fordele ved denne lurepasserrolle Et problem er blot at den risikerer at skabe en psyshykologisk binding til det svenske forlaeligg som reducerer fantasifuldheden paring dansk side Rollen er heller ikke saring glorvaeligrdig og prestigefyldt som foreshygangsrollen hverken internationalt eller i forhold til landets egen befolk-ning84

Danmark har bestemte foregangsomraringder som angivet ovenformen Dan-mark er ikke et foregangsland som her defineret og vi er heller ikke skraeligdshydersyet til at vaeligre det tvaeligrtimod Svend Auken daeligkker sig ind ved at se foregangslandet som en maringlsaeligtning snarere end en realitet I det lange loslashb er naeligsten alt naturligvis muligt En kendsgerning er det imidlertid at sam-

fundsmaeligssige normsystemer er utrolig langsomt foranderlige stoslashrrelserVi lever oslashjensynlig stadig med normer soslashsat i det 19 aringrhundrede

og s aring al l i g eve l hellip

Gradualistiske politiske kulturer skaber ikke foregangslandeMen gradualisshymen kan ndash paring sin egen utilsigtede maringde ndash skabe sin egen foregangGraduashylismens styrke ser vi i tilknytning til politiske institutionerDen legitimitet de maringtte opnaring skabes via praeligcedens og gradvis udvikling ikke drastiske eksperimenterFor Danmarks vedkommende vil det sige det parlamentariske demokratis udvikling siden 1849 ndash stort set uforstyrret af indre omvaeligltninger og ydre turbulens

Undertiden skabes beroslashmmelse og international foregang uplanlagtuden kampagne og som en utilsigtet virkning af haeligndelser med andre formaringl Danmark er stadig verdensberoslashmt for pornoens frigivelse i 1969 uden at regeringen har gjort sig den mindste anstrengelse for at opnaring dette (tvaeligrtshyimod)Danmarks staeligrke demokratiske tradition og EU-skepsis i forbindelshyse med europaeligiseringens demokratiudfordringer gjorde Danmarks maringde at indrette sin europaeligiske demokratikontrol til et interessant studieobjekt for andre ndash accentueret af det uplanlagte bdquonejldquo 2 juni 1992der rettede soslashgelyset mod DanmarkUagtet at nejrsquoet primaeligrt var et nationalt nej (jf tese 3b) blev det i Europa snarere udlagt som et demokratisk nej Herved satte det skub i diskussionen paring europaeligisk plan om EUrsquos bdquodemokratiske underskudldquo og mangel paring aringbenhed85

At det danske bdquonejldquo fremkom ved en folkeafstemning vakte baringde forunshydring og beundring blandt europaeligiske politikere Forundring over deres danske kollegers bdquodumdristigeldquo kontrolafgivelse netop i store sposlashrgsmaringlog samtidig beundring for disse oslashvelser i direkte demokrati Den danske befolknings EFEU-skepsis ligger ikke kun til grund for det staeligrke Europashyudvalg men ogsaring bag de mange folkeafstemninger som Danmark har afholdt om EFEU-sposlashrgsmaringl De seks indtil nu er Europarekord Hvad enten de har vaeligret foreskrevet i grundloven eller ej er folkeafstemninger om store EU-sposlashrgsmaringl blevet en etableret praksis i dansk politik I nogle tilfaeliglde har danske folkeafstemninger trukket andre med sig (feksFrankrig i 1992)86

Demokratiforeganguanset i hvilken formsynes at have fremtiden for sig Murens (uplanlagte) fald og bipolaritetens bortsmeltning har bdquogoslashdet jor-

denldquo for demokratiforegang der var (og er) for at sige det mildt et stort marked for foregang paring dette omraringde i de nye demokratier verden over ndash i tillaeligg til det europaeligiske bdquohjemmemarkedldquoSposlashrgsmaringlet er saringhvor godt den danske demokrati-version lader sig eksportere til multietniske samfund (jf kapitel 7)

h vor f or s aring m e g e n f ore gang s snak

Hvorfor kan Danmark ikke blot vaeligre foregangsland uden saring meget kampagneshystaringhej (som i oslashvrigt netop ikke omfattede det parlamentariske demokrati)

Man har aringbenbart fra hoslashjeste sted set et behov for en national peptalk i aringrene efter de store europaeligiske omvaeligltninger 1989-91Kampagnen har forshymodentlig vaeligret taelignkt paeligdagogisk over for befolkningen I kampagnen har ligget et opgoslashr med det kvantitative mindrevaeligrd i den politiske kultur dvs myten at Danmark er svagt og uden indflydelse internationalt (som ogsaring i nogle af Dronningens nytaringrstaler) Dette var rigtigt timet al den stund de internationale konjunkturer netop havde udviklet sig markant i Danmarks favoslashr Om det har virket efter hensigten er straks en anden sag Maringske er man i virkeligheden utilsigtet kommet til at styrke det kvalitative mervaeligrd ndash som vi jo har rigeligt af i forvejenSom udtrykt af CDrsquoeren Peter Duetoft

hellip det er doslashdbringende at fremelske den her holdning om at vi er et eksemplarisk foregangsland (i relation til flygtninge og indvandrere) hellip desuden medfoslashrer den attitude at danskerne er ekstremt daringrligt stillede i forhold til globaliseringen Naringr man ikke foslashler man kan laeligre noget af den maringde man goslashr tingene i andre lande bliver man hurtigt koslashrt ud paring et sidespor (citeret fraVillemoes 2000b 53)

Netop bdquofolketldquo som en bremseklods for Danmarks fortsatte europaeligisering har givetvis ogsaring fremmet ideacuteen om en kampagne Den kan ses som en oprustning i forhold til feks kommende EU-afstemninger som man efter 1993 med sikkerhed vidste ville kommeAt det saring mislykkedes for ja-politishykerne ved OslashMU-afstemningen 2000 viser vel blot hvor vanskeligt foranshyderlige stoslashrrelser man er oppe imod

En omkostning ved kampagnen er ogsaring de skaeligve smil i ind- og udland den har foranlediget i relation til feks udlaeligndingepolitikkenSom udtrykt allerede i forhold til SR-regeringens politik

hellip det er de menneskeretlige minimumsregler snarere end oslashnsket om at oslashge beskyttelsen af udlaeligndinge der udgoslashr rammerne for lovgivningsshymagtens regulering af udlaeligndingeomraringdet (Det Danske Center for Menshyneskerettigheder 2001 36)

Den udviste opfindsomhed paring afgraelignsede omraringder for at taeligtne laelighegnet kan maringske rent teknisk leve op til begrebet bdquoforegangslandldquo Men det var naeligppe denne defensive opfindsomhed kampagnens ophavsmaelignd havde forestillet sig

note r

1 Tilsvarende udlaeliggninger af en saringdan dualisme findes hos Knudsen (1996) Haarder (1997 10 16-17) Oslashstergaringrd (1998) og Mouritzen (1999) Oslashstergaringrd opererer med begrebet bdquolilleput-selvglaeligdeldquo (1988)

2 Oslashstrig har i efterkrigstiden defineret sig selv som bdquooffernationldquo uagtet den histoshyriske virkelighed Moslashntet paring de her naeligvnte lande samt Schweiz har ogsaring vaeligret anvendt begrebet bdquovelfaeligrds-chauvinismeldquo i den internationale presse i takt med stigende velfaeligrd har man objektivt mere at miste og udvikler derfor ifoslashlge denne tolkning en art paranoia i forhold til feks flygtninge og indvandrere

3 En arkaeligologisk inspireret aflejringsmodel moslashntet paring statsforvaltningens historiske udvikling formuleres hos Knudsen (1993 28)

4 I Kompetenceraringdets rapport 1999 scorer danskerne lavest paring bdquoevne til at haringndtere kulshyturforskelleldquo blandt alle de kompetencer der maringles (afsnit 25 og 216)

5 En enkelt erfaren politiker laeliggger dog lidt afstand til forestillingen om eacuten klar dansk interesse bdquodette er i hoslashj grad en udenrigsministeriel tankegang og man kan sposlashrge sig selv om den holderldquo (i 27)

6 Udtrykket bruges i Notat om den administrative organisation af Danmarks deltagelse i EF-samarbejdet (Markedssekretar iatet 1972) Den udfoslashrligste redegoslashrelse for tilshykomsten af det danske koordinationssystem findes hos Hoslashjbjerg amp Pedersen (2002)

7 Dette skete i oslashvrigt ogsaring paring andre omraringder end EU (i 12) Specielt fremhaeligves oslashstshystoslashttepolitikken Det paringpeges feks at Danmark har faringet for lidt udenrigspolitisk ud af sin store oslashststoslashtte fordi der har manglet en stram overordnet styring fra UM

8 Om skyggeorganisering i erhvervsministeriet se Esmark (2002)

9 Niels Ersboslashll har i oslashvrigt ogsaring tidligere i karrieren vaeligret chef for Departementet for Udenrigsoslashkonomi i det danske udenrigsministerium Herved har han med andre ord en baggrund baringde i national og international forvaltning ndash hvilket i relation til de stillede interviewsposlashrgsmaringl boslashr vaeligre en fordel

10 Nr 37 5 november 2001 Ole Vigant Ryborg bdquoFogh har potentiale som statsshymandldquo

11 I takt med at ressortministerierne er kommet mere paring banen i EU-politikken har de ogsaring internt foretaget aeligndringer i deres maringde at haringndtere internationale sposlashrgsshymaringl paringVore interview understoslashtter opfattelsen at internationale og europaeligiske sposlashrgsmaringl i stigende omfang integreres i ministeriernes almindelige sagsbehandshyling Man ser altsaring en bevaeliggelse fra specialiserede internationale underenheder til integrerede ministerier hvorved man soslashger at skabe en taeligttere sammenhaeligng melshylem det nationale og det internationale Denne udviklingstendens betyder ikke at ministerierne har afskaffet deres koordinationskontorerTvaeligrtimod (i 9) goslashr den integrerede model det ekstra noslashdvendigt med en overordnet koordination (hvis ikke fagministeriet selv koordinerer vil UM goslashre det) Jf ogsaring Esmark (2002)

12 En tidligere studie (Karvonen amp Sundelius 1987) ndash fra foslashr det svenske og finske medlemskab ndash naringede i alt vaeligsentligt frem til samme resultat Det er ogsaring i Danmark at private interesser ndash gennem interesseorganisationerne ndash inddrages paring den mest formaliserede maringde (gennem EF-specialudvalgene jf Jacobsson et al 2001b 264 eller Nedergaard 2000 kapitel 20)

13 bdquoNationalt mandatldquo betyder her at bdquoder gennem en vis grad af samordning er forshymuleret et relativt praeligcist forhandlingsgrundlag hellip Hvis en offentlig myndighed agerer paring grundlag af en egen fortolkning af hvad der i mere generel forstand er den nationale interesse foreligger der ikke et nationalt mandatldquo (ibid)

14 Dette behoslashver naturligvis ikke vaeligre begraelignset til en EU-sammenhaeligng enhver form for transnationalt ekspertnetvaeligrk eller fagfaeligllesskab i oslashvrigt er relevant her Jf litteraturen om bdquoepistemic communitiesldquo feks Haas (1992)

15 Det er i oslashvrigt ingenlunde en selvfoslashlge at embedsmaeligndene i de horisontale netshyvaeligrk gradvist bliver mere og mere bdquoeuropaeligiseredeldquo Der findes faktisk empiriske undersoslashgelser der viser det modsatte (jf Nedergaard 2000 note 168)

16 Af Anders Esmark 17 Kom (97) 619 Forslag til Raringdets forordning om indfoslashrelse af en interventionsmekashy

nisme for Kommissionen med henblik paring at bringe bestemte handelshindringer til ophoslashr

18 Notat til EF-specialudvalget Erhvervsministeriet 17 marts 1997 19 Covernote til ministeren vedroslashrende sposlashrgsmaringl S1392 fra Keld Albrechtsen

Erhvervsministeriet 16 februar 1998 og Forslag til Folketingsbeslutning om dansk nej til EU-indgreb i strejke- og konfliktretten fremsat 3 april 1998

20 Notat til Folketingets Europaudvalg Erhvervsministeriet 24 april 1998 21 Notat til EF-specialudvalget (Erhvervsministeriet 17 marts 1997) 22 Selv samme embedsmand fortaeligllerhvordan specielt franskmaeligndene og spanierne har

vaeligret bdquoslemmeldquo til instruktion hjemmefrabdquohellipdet toslashr antydes at spanierne [Madrid] bruger spanierne her i huset [Bruxelles] til at forsoslashge at paringvirke undertegnedeldquo (i 22)

23 En tidligere dansk kabinetschef havde forgaeligves forsoslashgt at vende tilbage til karrieren i Danmark Han blev i stedet EU-ambassadoslashr i Australien

24 Vedroslashrende Danmarks holdning til danske internationale embedsmaelignd paring davaeligshyrende tidspunkt jf Mouritzen (1990) Som anfoslashrt i Kommissaeligrens Dagbog (Ritt Bjerregaard trykt i Politiken 26oktober 1995) efterlyste Bjerregaard over for den danske statsminister en bdquodansk personalepolitik i Unionenldquo Danmark mangler bdquosaring ganske og aldeles en personalepolitik ligesom mange andre lande gjorde det Dette i modsaeligtning til franskmaeligndene og briterne der er meget bevidste om det Det var en af de ting jeg talte med Nyrup om sidst han var i Bruxelles men som jeg vist desvaeligrre vil blive alene om at goslashre noget vedldquo (26 juni 1995)

25 Da Svend Auken havde tabt formandsslaget i Socialdemokratiet i foraringret 1992 og Socialdemokratiet var kommet i regeringsposition i januar 1993 var Auken paring tale som kommissaeligr (Berlingske Tidende 28 september 1994) Han foretrak imidlertid at blive hjemme paring en central ministerpost ndash taeligt paring magten Formodentlig af samme grund sagde de socialdemokratiske toppolitikere Ivar Noslashrgaard og Kjeld Olesen nej til landbrugskommissaeligr-posten i 1981 (Dalsager 1997 29) posten gik til Poul Dalsshyager

26 I april 2002 lykkedes det de sydeuropaeligiske lande anfoslashrt af Spanien at faring en fiskerishyreform taget af Kommissionens bord selvom der saring ud til at vaeligre flertal for dens vedtagelse Der forelaring rimelig tydelige indicier paring spansk instruktion ud over preshymierministerens pres mod Kommissionsformanden ogsaring i forholdet mellem den spanske fiskeriminister og den spanske kommissaeligr Samtidig hermed og ganske uventet blev reformens arkitekt den danske generaldirektoslashr Steffen Smidt indstilshylet til forflyttelse Indicierne pegede ogsaring her paring spansk pres selvom det fra Komshymissionens side blev haeligvdet at de to ting intet havde med hinanden at goslashre (Bershylingske Tidende 6 maj 2002)

27 Empiriske undersoslashgelser af transnationalt parlamentarikersamarbejde synes at vise at faelignomenet faktisk er ret beskedent i forhold til den megen tale om bdquoglobaliseshyringldquo eller bdquotransnationaliseringldquoAndelen af parlamentarikere med regelmaeligssige transnationale kontakter af denne art er kun omkring 20 pct i lande der er samshymenlignelige med Danmark (Brotheacuten 1999 305) Niveauet for i hvert fald Sveriges vedkommende 1988-98 ndash et paringstaringet globaliseringsaringrti ndash har vaeligret stort set uforanshydret (ibid)

28 Ligesom turistrejser ofte er kendetegnet ved det lidt paradoksale at danskerne i gruppen kommer til at kende hinanden bedre er det tilsyneladende en bivirkning ved Folketings-delegationsrejser at deltagerne ndash typisk af forskellig partifarve ndash laeligrer hinanden bedre at kende Feks gav Engells engagement i Nordisk Raringd ham mulighed for at vedligeholde sit gode forhold til Marianne Jelved og Ivar Hansen (Faurholdt 2000 40) Dette var ikke uvaeligsentligt i dansk politik herunder i den interne magtkamp hos Det Konservative Folkeparti

29 Det sikkerhedspolitiske bdquoskandiluxldquo samarbejde mellem nogle vesteuropaeligiske socishyaldemokratier i 1980rsquoerne bdquofodnoteperiodenldquo i Danmark er formentlig det bedste eksempel paring saringdanne netvaeligrk

30 Da det for EUrsquos regeringschefer var vitalt at faring EPrsquos godkendelse af Santer-kommisshysionen (1994) lagde en raeligkke af dem et kraftigt pres paring deres landsmaeligndpartifaeligller

i EP ndash med oslashnsket resultat til foslashlge Havde samtlige MEPrsquoere overholdt partidiscishyplinen i deres resp grupper var Santer-kommissionen ikke blevet godkendt (ibid)

31 Trenden i valgdeltagelsen i EP-valg for hele EUEF har vaeligret jaeligvnt faldende siden det foslashrste valg i 1979 (da den var 630 pct) Danmark har trods sin meget hoslashje valgshydeltagelse i nationale valg i EP-valg ligget klart under det europaeligiske gennemsnit Det europaeligiske niveau er imidlertid med 1999-valget naringet ned paring omtrent det danshyske niveau

32 Under opgoslashret i Det Konservative Folkeparti tilboslashd partilederen Pia Christmas-Moslashller feks den detroniserede partileder Hans Engell ndash der var bdquobesvaeligrligldquo for den nye ledelse ndash at blive partiets spidskandidat til EP (Faurholdt 2000 233)Tilbushydet blev imidlertid afslaringet Hvis det paring grund af indgaringelse af aeliggteskab eller andre private forhold er blevet politisk uholdbart at sidde i en folketingsgruppe kan en plads i EP derimod vaeligre paring passende afstand Systemet synes at fungere analogt til embedsmaeligndenes anvendelse af international forvaltning som en bdquoparkeringspladsldquo i bestemte situationer

33 Politikendk 9 juni 19 juni og 9 september 2000 34 Kommissionens groslashnboslashger er langsigtede debatoplaeligg mens dens hvidboslashger bestaringr

af naeligsten faeligrdige lovtekster 35 I nogen grad er dette naturligvis udtryk for generelle lovgiver-handicaps de har

ikke mulighed for at paringvirke processerne kontinuert (Jacobsson 1997 kapitel 7) og de er endvidere begraelignset af deres mandatperioder (Jerneck 1994 228)

36 I oslashvrigt behandles ogsaring WTO-sager i Europa-udvalget ndash og ikke i Naeligvnet eller Udenrigsudvalget Derved sikres Folketinget indflydelse paring WTO-sagerne paring samshyme maringde som ved bdquoalmindeligeldquo EU-sager (mandatgivning) ndash bortset fra at der er et ekstra led i WTO-forhandlingerne idet Kommissionen som beskrevet forhandler paring EUrsquos vegne

37 SF har et system med loslashbende indskiftning i EUU dvs ordfoslashrerne bliver skiftet ind naringr deres respektive omraringder er paring dagsordenen i EUU Et saringdant system er naturshyligvis med til at bloslashdgoslashre opdelingen mellem A- og B-medlemmer i Folketinget

38 Det var tanken her at aftrykke et eksempel paring en dagsorden for et almindeligt ugentligt EUU-moslashde Pladsen tillod det imidlertid ikke da dagsorden med undershypunkter normalt fylder op mod ti sider Hertil kommer et meget omfattende bilagsshymateriale

39 Interviewpersonerne svarer naturligt nok paring tesesposlashrgsmaringlet under indtryk af speshycielt de senere aringr ndash afhaeligngig af deres respektive senioritet

40 bdquoKontrollen med ministrene er intakt det skulle bare mangle andetldquo (i 7) saeligtningen har naeligrmest form af et fromt oslashnske Den anden tilsvarende udtalelse (i 16) er fremsat af en interviewperson der ikke selv har erfaring fra EUU

41 bdquoMin stoslashrste bekymring garingr paring tidsfristerne De nationale parlamenter faringr mange papirer hellip i sidste oslashjeblik Der er ikke tid til at goslashre sit hjemmearbejde ordentligtldquo (i 2)

42 I kapitel 7 praeligsenterer vi et reformforslag vi mener vil forbedre den danske EUshybeslutningsproces

43 Jf bdquoLykketoft skal laeligre verden om tillid til det offentligeldquo i Mandag Morgen nr 2 11 januar 1999

44 Undertiden gennemhulles myterne ndash om end kun kortvarigt ndash af feks rapporter fra internationale organisationer Myten om den danske folkeskole som verdens bedste blev gennemhullet af en international laeligseundersoslashgelse fra 1994 (Haarder 1997 97shy99) Forestillingen om danskernes enestaringende hjaeliglpsomhed over for joslashderne under besaeligttelsen blev flosset i kanten af en islandsk historiker (Vilhjalmur OumlrnVilhjalmsshyson bdquoDanmark forraringdte ogsaring joslashderneldquo BerlingskeTidende 26 december 1998)

45 Jf afsnittet nedenfor om bdquoDanmark som foregangslandldquo 46 Endog paring det royale niveauI mediestormen i februar 2002 vedroslashrende Prins Henriks

rolle i det danske monarki var det implicitte og i nogle blade eksplicitte budskab til Prinsen bdquolaeligr dansk eller tag hjem til FrankrigldquoDette er bemaeligrkelsesvaeligrdigt i for-hold til dynastiers traditionelt multietniske praeligg Det er ogsaring en bdquoleast likely caseldquo naringr man tager det danske kongehusDronningens store folkelige popular itet i betragtningSaring meget desto staeligrkere synes assimileringsnormen derfor at vaeligre

47 Trods sprogforskeres betoning af betydningen af modersmaringlet for evnen til at laeligre andre sprog herunder dansk opererer regeringen (juni 2002) med en plan om at afskaffe (stoslashtten til) obligatorisk modersmaringlsundervisning (via en lovaeligndring paring folkeskoleomraringdet) Det er ogsaring blevet luftet at trearingrige boslashrn der ikke taler dansk skal tvinges til at garing i boslashrnehave i stedet for at garing hjemme Et andet (ikke-realiseret) forslag garingr ud paring at der skal foslashres kontrol med udlaeligndinges ferierejser til hjemlanshydet Den bagvedliggende filosofi er klar nok man skal ikke stoslashtte bdquokonkurrerendeldquo kulturer i Danmark Om den folkelige basis for dette synspunkt se feks opinionsshyundersoslashgelsen i Heurlin amp Mouritzen (2002 197 nederste figur)

48 Jf Menneskeret i Danmark Status 2001 (Det Danske Center for Menneskerettigheder 2001 36) Baringde bdquoassimilationldquo og bdquomultietnisk samfundldquo er tabu blandt de toneanshygivende politiske partier Davaeligrende indenrigsminister Karen Jespersen (S) tog dog offentligt afstand fra bdquoet samfund hvor andre kulturer er ligestillet med den danskeldquo (september 2000) (Bernth amp Esmann 2000 11) uden at blive desavoueret fra hoslashjere sted Der er naturligvis nuancer mellem de politiske partier i sposlashrgsmaringlet hvor haringndfast integrationenassimilationen skal foregaring nogle accepterer en vis kulturel egenart uden at man dog vil tage springet til at garing ind for det multietniske samfund

49 Niels Ersboslashll til Jyllands-Posten 13 februar 2001 50 I tillaeligg til regeringens strategi forekommer ogsaring en udbredt passiv modstand mod

det multietniske samfund paring lavere niveauer bureaukratisk og i dagligdagen (om end det falder uden for tesen som her formuleret) Utilboslashjeligheden til at ansaeligtte folk med fremmedklingende navne saringvel offentligt som privat er velkendt Resulshytatet er at Danmark topper i EU vedroslashrende indvandrerledighed i forhold til geneshyrel ledighed (Joslashrgen Soslashndergaard bdquoUdfordringer og visioner for velfaeligrdssamfunshydetldquo konference 21 august 2000 DUPISocialforskningsinstituttet) Specielt det sidste halve aringrs tid op til kommunalvalget 2001 udviste mange kommuner stor opfindsomhed med hensyn til begrundelser for at afvise asylcentre i netop deres kommune Naeligvnes boslashr ogsaring den bdquolille diskriminationldquo i form af feks udlejeres afvisning af moslashrkloslashdede Jf eksempler i Bernth amp Esmann (2000)

51 Jf Hansen Kjaeligr amp Lund (2000) De tre sprogforskere blev af kulturministeren i 2000 anmodet om at overveje behovet for en aktiv sprogpolitik til beskyttelse af det danske sprog

52 Politikerne har i forloslashbet givetvis taget hensyn til de tidligere naeligvnte seertal (kapishytel 1) ifoslashlge hvilke netop nationalekompetitive begivenheder har den hoslashjeste prioritet

53 I bdquoTv uden graelignserldquo-direktivet saeligttes feks en 50 pct nedre graelignse for europaeligiskshyproduceret tv paring europaeligiske kanaler Briterne har imidlertid faringet gjort bestemmelshysen rimelig tandloslashs eftersom den gaeliglder bdquowherever practicableldquo Desuden ser det ud til (ibid 161-162) at seernes praeligference for det naeligre faringr kanalerne til at leve op til bestemmelsen af rent markedsmaeligssige grunde

54 Jf feks EPrsquos Beslutning om eksistensen af et globalt system til aflytning af privat og oslashkonoshymisk kommunikation (betaelignkning) 5 september 2001

55 Som det vil huskes straeligkker vor analyse paring miljoslashomraringdet sig kun til og med 2001Vi tager derfor ikke stilling til de eventuelle virkninger af regeringsskiftet

56 Et par andre af vore interviewpersoner har paring praeliggnant vis givet udtryk for det samme bdquoden nuvaeligrende defensive bdquovognborgsstrategildquo er ikke holdbarVi putter os for meget i stedet for at taelignke mere fremadrettetldquo (i 2) (i 3) fremhaeligver det som et saeligrkende for Danmark altid at vaeligre i forsvarsposition bdquoDet gaeliglder om nogle ting vi skal forhindre aldrig om noget vi vil opnaringldquo

57 Gallup for Berlingske Tidende jf Heurlin amp Mouritzen (2002 188) 58 Man skal have boet fem aringr i Danmark for at kunne koslashbe sommer-fritidshus her

Danmark fik i en tillaeliggsprotokol til Maastr ichtaftalen lov til at bibeholde denne regel ogsaring over for EU-borgere

59 For denne tese vil ikke blive foretaget en teoriempiri-konfrontation som for de oslashvrige Formodningen om den langsigtede udvikling kan ifoslashlge sagens natur ikke afproslashves empirisk i skrivende stund

60 Transnationaliseringens betydning for den danske virksomhedsstruktur har ikke vaeligret inddraget i naeligrvaeligrende undersoslashgelse I magtudredningens regi behandles globaliser ingens oslashkonomiske konsekvenser for Danmark herunder det danske arbejdsmarked hos Rasmussen amp Andersen (2002)

61 Om end internettet ikke noslashdvendigvis kan tages som indtaeliggt for en transnationalishyser ing men blot en bdquoalmindeligldquo teknisk udvikling Det afhaelignger af i hvor vid udstraeligkning de danske internetbrugere soslashger sig til danske henholdsvis udenlandshyske hjemmesiderVi har ikke kunnet finde nogen statistisk opgoslashrelse herfor Ifoslashlge en undersoslashgelse (PLS Ramboslashll maj 2000) er danske internetbrugeres mest populaeligshyre hjemmesider 1 Diverse banker og finansiering (hovedsagelig danske) 2 Jubii (dansk) og 3 Krak (dansk)

62 Jf Pia Jarvad bdquoHvor mange ord fra engelskldquo Politiken 17 november 2001 63 Pt har to ud af 179 MFrsquoere indvandrerbaggrund Det samme gaeliglder for to ud af 374

amtsraringdsmedlemmer og 47 ud af 4755 kommunalbestyrelsesmedlemmer 64 Hos Gaasholt amp Togeby (1995) tales om en bdquostadig stigende opmaeligrksomhedldquo i avishy

serne i perioden 1981-95 Intuitivt forekommer opmaeligrksomheden at vaeligre langt staeligrkere i dag hvorfor en ajourfoslashrt undersoslashgelse ville vaeligre interessant Der synes klart at vaeligre en overvaeliggt for en mere restriktiv politik paring omraringdet (dog afhaeligngig af avis) men ogsaring i dette sposlashrgsmaringl ville en kvantitativ trend-analyse vaeligre vaeligrdifuld ndash specielt i forhold til vore nabolande hvor emnet indtager en langt mere beskeden placering i det samlede billede

65 Udtrykket bdquode fremmedeldquo blev under besaeligttelsen brugt som udtryk for den tyske Vaeligrnemagt i Danmark hvad de faeligrreste formentlig taelignker paring naringr det i dag hyppigt anvendes om nydanskerne Selv i feks statsministerens nytaringrstale kan det indgaring (Nyrup Rasmussen 1 januar 2000) eller i akademiske fremstillinger (Gaasholt amp Togeby 1995)

66 I loslashbet af 2001 fra bla EUrsquos Center for Observation af Racisme og Fremmedhad (EMUC Wien) Den Europaeligiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI Europararingdet Strasbourg) og FNrsquos flygtningehoslashjkommissaeligr (UNHCR) i loslashbet af 2002 fra FNrsquos komite til Eliminering af Racediskrimination (CERD) Den fremherskende holdning til mennesker af fremmed herkomst beskrives i konklusioshynerne som bdquodybt foruroligendeldquo eller i tilsvarende vendinger Man vil naturligvis altid kunne finde metodiske problemer i disse rapporter hvis man saeligtter sig det for men naeligppe stoslashrre end i andet analysearbejde af den her aktuelle type Rapportershynes force er deres komparative indsigter daeligkkende et bredt spektrum af lande som rent danske undersoslashgelser savner

67 Om den internationales presses daeligkning af den danske valgkamp 2001 se bdquoDan-mark bliver kendt som Nordens Oslashstrigldquo i Mandag Morgen 12 november 2001 Bershylingske Tidende 9 juni 2002 (bdquoFacaden krakelererldquo) giver en status over den internashytionale pressedaeligkning af Danmark op til det danske EU-formandskab andet halvaringr 2002

68 Om valgkampens mulige konsekvenser for tiltraeligkning af udenlandske investeringer kongresser og turister se bdquoUdlaeligndingevalg undergraver Danmarks imageldquo Mandag Morgen 26 november 2001

69 24 aringrs aldersgraelignse en naeligrmere angivet formue og aeliggtefaeligllernes samlede overshyvejende tilhoslashrsforhold til Danmark hvis man ikke paring forharingnd har lovning paring arbejde og er EU-borger

70 Arbejdskraftens internationale mobilitet set ud fra danske interesser undersoslashgelse initieret af Erhvervsfremmestyrelsen (januar 2002)

71 Den tidligere naeligvnte bdquodansker-paragrafldquo i udlaeligndingepolitikken er et eksempel paring en defensiv foranstaltning som andre tog efter (Schengenlandene)

72 Regeringen Danmark som foregangsland (Finansministeriet) 73 I statsministerens forord til bdquoDanmark som foregangslandldquo (Introduktion 1997) finshy

der man baringde originalitetsbetydningen (bdquoVi har skabt en dansk model der har gode og staeligrke saeligrpraeliggldquo) og bdquoher garingr det godtldquo-betydningen (bdquoVi oslashnsker at Danmark skal klare sig godt i det nye aringrtusinde og dermed vaeligre et foregangslandldquo)

74 Interview udfoslashrt af Jakob Klok udtalelsen gengives efter tilladelse af JK og SA 4 juni 2002

75 Sammen med navnlig Sverige og Finland Foslashr disse landes medlemskab i 1995 var Danmark ofte ene i front jf feks miljoslashgarantien i Faeligllesakten (SEA) 1986 som Danmark fik presset igennem (Archer 1992)

76 Danmark har i flere aringr vaeligret det land i verden der giver den stoslashrste procentdel af BNI i udviklingsbistand (herefter foslashlger Norge Holland og Sverige) Det er sandshysynligt at Danmark ved at leve op til 1 pct maringlsaeligtningen pirkede til andres bdquodaringrlige samvittighedldquo og herved ogsaring ydede en indirekte indsats

77 Truslen fra SovjetunionenRusland forblev laeligngere i norsk svensk og finsk forshysvarsplanlaeliggning end i dansk ndash og derfor ogsaring behovet for et invasionsforsvar (Fin-land har det stadig)

78 Jf Mouritzen (1999 110) (Sonar Jyllands-Posten 14 september 1998) 79 Forskellen i forhold til Sverige kan imidlertid skyldes at de store svenske virksomshy

heder har mange ledige stillinger som aldrig kommer til at taeliglle i statistikken fordi de besaeligttes internt i virksomhederne ved rotation mellem afdelingerne Forskellen kan saringledes vaeligre fiktiv

80 bdquoDen udenrigspolitiske indsats for Central- og Oslashsteuropa herunder de baltiske lanshydeldquo i serien Danmark som foregangsland (Finansministeriet)

81 Riksdagens Utredningstjaumlnst oprettet efter anden verdenskrig men med roslashdder helt tilbage til tiden efter foslashrste verdenskrig udgiver Statens Offentliga Utredningar (SOU)Alle lovgivningsomraringder bdquoudredesldquo kontinuerligt af samfundsforskere Jf ogsaring for saring vidt angaringr et andet foregangsland US Congressional Research Center oprettet paring initiativ af bla Robert Kennedy

82 Konkret ytrer dette sig bla i fravaeligret af en parlamentarisk udredningstradition Danmark udreder ad hoc i form af kommissioner (med en enkelt AC-sekretaeligr) naringr der skal vedtages stoslashrre reformer Som forklaring paring at Danmark ikke er garinget i Sveshyriges fodspor paring dette punkt (i 23) angives at bdquojuristerne har forhindret detldquo dvs jurist-professionens traditionelt staeligrke stilling i Danmark (i forhold til oslashkonomer sociologer politologer osv) bdquohellip i juristernes staeligrke stilling ligner vi snarest den kontinentale tradition hellip juristernes forbindelse med virkeligheden ligger hoslashjst i lovkommentarerneldquo (ibid) bdquoDanske embedsmaelignd har gratis kunnet slaring op i SOU og faring gode ideacuteerldquo (ibid)

83 Vi taelignker her paring de uforudsete tekniske vanskeligheder omkring A-kraften som man efterharingnden blev opmaeligrksom paring specielt efter ulykken paring Three Mile Island (USA) i 1979

84 Det er naeligppe nogen tilfaeligldighed at talemaringden bdquoat stemme med albuenldquo ndash i hvert fald tidligere ndash tr ivedes i det danske udenrigsminister ium Den betyder at vente med at beslutte sig ndash raeligkke haringnden i vejret eller lade vaeligre ndash indtil man har set hvad de omkringsiddende stemmerTalemaringden har feks vaeligret brugt som instruks til den danske delegation ved FN-hovedkvarteret i NewYork

85 Selvom Danmark ingenlunde er foregangsland vedroslashrende forvaltningens aringbenhed Her kommer den kontinentaleuropaeligiske tradition ind og skygger for Grundtvig (Knudsen 1993 275)

86 Vi vender tilbage til disse demokratiformer samt en tredje variant deltagelsesdemoshykrati ved reformdiskussionen i kapitel 7

kap i te l 7

S A M M E N FAT N I N G P E R S P E K T I V E R

O G R E F O R M

han s mour i tz e n

E R V I S Aring F O R B E H O L D N E

Sigtet med denne bog har vaeligret at analysere Danmarks tilgang til og strateshygier over for globaliseringen europaeligiseringen og bdquodet naeligreldquounder eacutet kalshydet transnationaliseringenI forlaeligngelse heraf har vi vurderet implikationer-ne af specielt europaeligiseringen for balancen mellem lovgivende og udoslashvende magt i Danmark samt strategiernes kort- og langsigtede succes

Vi har i foslashrste omgang klarlagt nogle selvstaeligndige transnationale dynashymikker med betydning for Danmark og det danske samfundDisse er klassishyficeret efter naeligrheden til Danmark globaliseringen europaeligiseringen den naeligre transnationalisering (dvsnaeligr ved Danmark) og den meget naeligre (vedshyroslashrende danske lokalomraringder)

Globaliseringens hoveddynamik ligger i dens oslashkonomiske aspekt Men hovedkraften i dette har for ca tre fjerdedeles vedkommende ligget i de politiske rammebetingelser (feks handelsliberaliseringer) mens kun ca en fjerdedel skyldes teknologiske faktorer (billigere transport) ndash hvis vi vel at maeligrke taler om efterkrigstidens globalisering Selvom det sidste tiaringrs oslashkoshynomiske globalisering er mere fremskreden og ogsaring kvalitativt forskellig fra det 19 aringrhundredeshar globaliseringen dog langtfra naringet et stadiehvor man kan tale om den graelignseloslashse verdensoslashkonomi ndash dvs perfekt integrerede markederOslashkonomiske og ikke mindst tidsmaeligssige omkostninger i forbinshydelse med transport af varer vil ogsaring i fremtiden hindre verdensoslashkonomien i at naring dertilHerudover er der stadig betydelige politiske handelsbarrierer ikke mindst paring noslashgleomraringder som tjenesteydelser og landbrugsvarer I oslashvrigt tyder meget paring at WTO som den eneste globale politisk-institutioshynelle ramme for verdenshandelen har vanskeligt ved at foslashlge med globaliseshyringen

Paring enkelte afgraelignsede omraringder er det dog i dag muligt at tale om fuld globalismeDet betyder at afstand helt har mistet sin betydningDette gaeligl-

der for penge- og valutamarkederne og vedroslashrende kommunikation I oslashvrigt peger trenden i forskellige retninger vi har omraringder praeligget af globashylisering (miljoslashomraringdet flygtningestroslashmme)men ogsaring omraringder med degloshybalisering (indvandring)

Paring det europaeligiske niveau er dynamikken derimod politisk-institutionel (EU) Efterkrigstidens europaeligisering er et politisk program et forsoslashg paring transnationalisering bdquounder kontrolldquoDette indebaeligrer den gradvise etableshyring af en styreform inden for rammerne af dette program og realiseringen af et transnationalt faeligllesskab medlemslandene imellem I EU foslashlges det transshynationale og det overnationale ad oslashkonomisk transnationalisering foslashlges med politisk-retlige aktioner I den forstand har europaeligiseringenhvad gloshybaliseringen mangleren politisk-retlig styreform til at matche transnationashyliseringen Dette er da ogsaring blevet et vaeliggtigt argument for eurotilhaeligngere ligesom tankegangen ligger til grund for euroglobalismen tanken om en eksport af europaeligiske succeser ndash feks standarder ndash til det globale 1

Den naeligre transnationaliseringder startede med skandinavismen i midten af det 19aringrhundrede og har sin styrke i det identitets- og ideacutemaeligssigevar i en lang periode verdens eneste vaeligsentlige transnationalisering mellem selv-staeligndige staterDen vigtigste faktor paring dette niveau for Danmark i efterkrigs-tiden ndash og stadig den dag i dag ndash har vaeligret ideacutediffusion fra SverigeDynashymikken i den meget naeligre lokale transnationalisering gaeliglder i praksis kun Oslashresundsregionen (endog med forbehold) idet region Soslashnderjylland Schleswig er afgoslashrende haeligmmet af graeligsrodsmodstandskepsis fra dansk side

Vi har godtgjort at dynamikkerne er selvstaeligndige selvom de kan vaeligre mere eller mindre forbundnehar de hver isaeligr deres egen iboende bdquomotorldquo Men dette betyder ikkeat de blot ruller hen over staternenationerneStaten kansom verdens staeligrkeste aktoslashrmed udbytte ivaeligrksaeligtte forskellige strateshygier over for de transnationale dynamikkerblaafhaeligngig af hvad dens polishytiske kultur maringtte mene herom Samtidig saeligtter befolkningens mentale interessesfaeligre afgoslashrende graelignser forhvad teknologiske eller andre dynamikshyker betyder i praksisDette vil samlet sigeat der ikke er nogen determinisme (forudbestemthed) i de transnationale dynamikkers bdquohaeligrgenldquohverken i globaliseringen eller nogen af de andreDet er de politiske rammebetingelshyserder afgoslashrom vi kan forvente fortsat globalisering eller deglobalisering i fremtiden

Inden vi fokuserede paring de danske substantielle strategier over for transnashytionaliseringenanalyserede vi foslashrst Danmarks overordnede tilgang hertil

Tesen holderDanmark vil opretholde klare linjer eller anderledes udtrykt minimere graringzonerDette kan ske enten ved at bdquofordanskeldquo graringzonerne genshynem centraliseret koordination (som regel) eller det modsatte ndash at overlade dem til udlandet

Den i saeligrklasse staeligrkeste udfordring i disse aringr til oslashnsket om klare linjer kommer fra EU-systemet og dets mange politisk-bureaukratiske graringzoner Ministerraringdets sektoropdeling af politik soslashges imoslashdegaringet fra dansk side genshynem en stram centraliseret koordination af dansk politik paring de forskellige omraringder ndash faktisk nordisk rekord og noget naeligr EU-rekordDanmarks talen med eacuten stemme over for EU underkastes en lige saring centraliseret Folketingsshykontrol

I beslutningernes forberedelses- og implementeringsfaser forekommer en bureaukratiskekspertisemaeligssig netvaeligrksdannelse som Kommissionen opmuntrer Danskere udpeget til Kommissionens ekspertkomiteer er det imidlertid Danmarks ambition at bdquoholde styrldquo paring i hvert fald i store traeligk (dette er dog ikke noget specielt for Danmark)Under alle omstaeligndigheder kan de nationale parader haeligves hvis en stoslashrre sag er under opsejling i de transnationale netvaeligrk Danske internationale embedsmaelignd herunder EUshykommissaeligren indgaringr derimod ikke i nogen dansk koordinationDe betragshytes ikke som nogen bdquobagdoslashrldquo til indflydelse vi er bdquothe nice guyldquoder foslashlger internationale organisationers formelle regler Danske internationale embedsmaelignd anses bdquotabt for faeligdrelandetldquo her skubber vi med andre ord graringzonen fra os

De parlamentariske graringzoner betyder meget lidt EP er mere sekundaeligrt i Danmark end i de fleste andre medlemslandeSamlet er det saringledes oplagt at forventningerne fra tese 1 stemmer med det observerede Danmark vil minimere graringzoner i forhold til udlandet

Tese 1 har konsekvenser for demokratiets vilkaringr i Danmark

Tesen holder i forhold til vore interview Som ved tese 1 er det europaeligiseshyringender er i fokus I forhold til oslashvrig transnationalisering er det i saeligrklasse dender har paringvirket de centrale politiske institutioner i Danmark og deres

indbyrdes forhold Europaeligiseringen har gjort parlamentarisk kontrol svaeligrere Paring grund af kompenserende foranstaltninger (Olsen-planen jfvidere nedenfor) er tesens budskab imidlertid ikke saring synligt for det blotte oslashjeEuropaeligiseret politik underkastes ikke saring grundig parlamentarisk kontrol som almindelig politik2

Tese 3 blevsom det vil huskesdelt op paring tre underteser efter transnationashyliseringsniveau (3a 3b og 3c)

Danmark som stat har presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen overvejende indtaget en defensiv strategi over for globaliseringen paring egen haringnd eller EU-plan (tese 3a)

Tesen holdermen med vaeligsentlige undtagelserDe defensive forventninger indfries til fulde paring mindst to af de studerede omraringder nemlig Danmarks udlaeligndinge- og valutapolitik Med den lave profil paring handelspolitikkens omraringde kan det naeligppe paringstarings at Danmark her har sin egen strategi Faeligllesshynaeligvneren for de tre omraringder er imidlertid at Danmark gemmer sig bag EUrsquos store laelighegn ndash og paring udlaeligndingeomraringdet tilfoslashjer Danmark i disse aringr sit eget hegnendnu mere finmasketDanmark vil i det store og hele bevare stashytus quo vi har det konservative Danmark Landets hyppige bidrag til FNrsquos fredsbevarende styrker eller meget hoslashje ulandsbistand per capita som har vaeligret uomstridt over det meste af det politiske spektrumgoslashr det usandsynshyligt at drivkraften bag opfoslashrelsen af det saeligrlig finmaskede laelighegn skulle vaeligre generel inhumanitet eller selvtilstraeligkkelighedDen styrker tvaeligrtimod tesens begrundelsedvsbdquosmoslashrhulsteorienldquoMed andre ordvi vil godt hjaeliglshypebdquobare de bliverhvor de erldquo (flygtningene)

Paring kommunikationsomraringdet er grundholdningen derimod liberal om end politikerne i saeligrlige tilfaeliglde ndash som vort case ndash kan gribe ind og bevare tv-udsendelser af nationalsamfundsmaeligssig vaeligrdiAt kommunikationsomshyraringdet generelt afviger fra det forventede kan ikke forurolige i relation til tesendette gaeliglder for langt de fleste pluralistiske lande og har ogsaring sammenshyhaeligng med omraringdets natur dvs det teknisk vanskelige i at undgaring en globalishysering af kommunikationParing miljoslashomraringdet er strategien offensivDette tilshybageviser heller ikke tesens tankegang idet der kan anfoslashres gode grunde ndash af oslashkonomisk og personlig art ndash til at Danmark paring netop dette omraringde har ageret anderledes3 Men det er oplagtat virkningen af det aflejrede normsyshystem i den politiske kultur godt kan skubbes til side paring et omraringdehvis der er markante faktorer af anden art paring spil

Dernaeligst klatrede vi et niveau ned

Danmark som stat har presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen overvejende indtaget en defensiv strategi over for europaeligiseringen (tese 3b)

Tesen holderBefolkningens EU-skepsis og de faktisk opnaringede undtagelser vedroslashrer praeligcis omraringder af EU-samarbejdet der ses som trusler mod instishytutionersymboler for danskheden den faeliglles moslashnt (truer kronen) faeliglles forsvar (ses som trussel mod et selvstaeligndigt dansk forsvar)unionsborgerskashybet (ses som konkurrerende med det danske statsborgerskab) og integreret politi (ses som konkurrerende med dansk jurisdiktion) Dvs EU-skepsisen er foslashrst og fremmest national ikke saring forankret i en demokratibekymring som udlandet har troet (Siune et al 1992 103-107)Ellers ville Danmark og danskerne have vaeligret varme fortalere for en udvidelse af Europa-Parlamenshytets befoslashjelser

Saring klatrede vi endnu et niveau ned

Danmark som stat har presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen overvejende indtaget en defensiv holdning til den naeligre transnationalisering (tese 3c)

Tesen holder ikke Den danske udlandsforsigtighed udelukker ikke gode ideacuteernavnlig ikke fra SverigeAringbenbart omfatter den kvalitative mervaeligrdsshyfornemmelse paring mange omraringder ikke kun Danmark men ogsaring SverishygeSkandinavien4 I Oslashresundsperspektivet udfolder en selvtilstraeligkkelighed sig imidlertid i fulde drag om end tolkningen heraf kan diskuteres Det behoslashver ikke vaeligre tese 3crsquos fortjenestemen kan ogsaring skyldes det skaeligve for-hold mellem en hovedstad og en provinsby (eller begge dele) Storcentershyoffensiven tilskriver vi Svend Aukens dynamiske profil

Kontrasten til forsigtigheden i SoslashnderjyllandSchleswig er slaringendeHer er tydeligvis en defensiv strategi paring spil som tesen laeliggger op til Kontrasten passer som fod i hose til tankegangen bag tese 1 og 3 at den moderne danske nation er skabt ved at vende Tyskland ryggen og samtidig saelignke paraderne nordoverAt tesen kun passer i Soslashnderjyllands-caset viser at vi ikke kan teoshyretisere om Danmarks naeligre omgivelser under eacutetTese 3c maring opgives

Samlet maring det imidlertid konkluderes paring basis af 3a 3b og 3cat tese 3 holshyder stikVi maring saring betragte ideacutediffusionen fra Sverige samt de afvigende sagshyomraringder under 3a som (velbegrundede) undtagelser fra tesen

Danmark som stat har presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen overvejende indtaget en defensiv holdning til transnationaliseringen paring egen haringnd eller EU-plan (tese 3)

Det styrker naturligvis tesenat det danske reaktionsmoslashnster garingr igen paring forshyskellige niveauer med vidt forskellige kendetegnDet tyder paring at det bemaeligrshykelsesvaeligrdige snarere ligger i bdquoos selvldquo end i de transnationale dynamikker Bogtitlens sposlashrgsmaringl kan saringledes rettes ud til et udraringbstegnvi ndash dvs bla de danske politikere presset af den danske politiske kultur ndash er forbeholdne over for transnationaliseringen i de fleste af dens afskygninger Den danske politiske kultur er aflejret som resultat af de sidste godt 150 aringrs danske polishytiske historieDet skal imidlertid understreges at det forbeholdne gaeliglder i forhold til sammenlignelige lande i den nuvaeligrende situation set i forhold til feks 1950rsquoernes transnationaliseringsniveau er jo alene det at vaeligre medlem af EU i dag et udtryk forat man har kastet sig ud i en vidtgaringende transnatioshynalisering

Vi kommer nu til strategiernes virkningerdvsom de er lykkedes eller ej

Danmark som stat har presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen i videst mulig udstraeligkning begraelignsetudskudt transnationaliseringens virkninger paring det danske samfund De langsigtede konsekvenser heraf vil dog sandsynligvis blive negative (tese 4)

Tesens foslashrste saeligtning om de hidtidige virkninger paring det danske samfund passer med virkelighedendvsden defensive strategi er lykkedes I kraft af de forskellige laelighegn er det overskueligthvor meget det danske samfund hidtil er blevet praeligget af transnationaliseringen Som i tese 3 er dette naturligvis en relativ vurdering i forhold til bdquolande vi normalt sammenligner os medldquo i den aktuelle situation

Det er selvsagt paring laissez faire omraringderne at danskernes dagligdag er mest aeligndretDet er specielt internettet samt ndash gennem hele efterkrigstiden ndash den sproglige anglificering og diffusionen fra Sverigeder har gjort sig mest gaeliglshydende Man har endnu ikke paringvist negative konsekvenser af den globale opvarmning for netop Danmark og danskernes hverdagParing udlaeligndingeom-raringdet er virkningen i sig selv overskuelig i forhold til nabolande som Sverige TysklandHolland og UKMen selve opfoslashrelsen af bdquoFort Danmarkldquo i disse aringr har medfoslashrt en selvforstaeligrkende identitetskamp og dermed et slid paring samshyfundets sammenhaeligngskraft

Tesens anden saeligtning om de langsigtede konsekvenser kan selvsagt ikke efterproslashves i skrivende stund Dog kan internationale organisationers og den udenlandske presses staeligrkt negative reaktioner paring dansk bdquoselvtilstraeligkshykelighedldquo allerede paring nuvaeligrende tidspunkt vaeligre et forvarselder stoslashtter tesens fremtidspessimisme Dette kombineret med befolkningens tilsyneladende helhjertede tilslutning til udlaeligndingepakken 20025 stiller en frontalkollision i udsigt mellem den danske politiske kultur og det bdquointernationale samfundldquo ndash repraeligsenteret ved EU (faeliglles asylpolitik) de internationale organisationer og den dominerende internationale presseopinion End ikke bdquostor statsshymandskunstldquo dvs opinionsfoslashrende politikere vil formentlig kunne afboslashde de negative konsekvenser af en saringdan kollision

Det kan naturligvis taelignkes at en arbejdskraftmangel fra omkring 2005 og fremefter vil faring et vaeliglgerflertal og toneangivende politikere til at taelignke om Det er set foslashr at staeligrke oslashkonomiske incitamenter periodisk kan bdquooverruleldquo en nedarvet politisk kultur Et strategiskifte vil imidlertid tage tid og vaeligre smerteligt for den politiske elite fordi der er investeret saring megen prestige og trovaeligrdighed i den defensive strategi over for menneskeglobaliseringen

Traditionelt har Danmark og danskerne vaeligret positivt indstilledenaringr det gjaldt transnationaliseringens mindre kraeligvende momenter som feks hanshydel turisme sprogkundskaber osv Denne positivisme har naturligvis i stor udstraeligkning vaeligret betinget af at vi som smaringstat har vaeligret langt mere afhaeligngige af udlandstransaktioner end stoslashrre magters befolkninger vi har gjort en dyd af noslashdvendighedenVi konstaterer ligeledes en stoisk ro graelignshysende til ligegyldighedover for den i disse aringr accelererende anglificering af det danske sprog (modsat i feksNorge Island og Frankrig)Uagtet at sproshyget rummer stor symbolsk betydning for det nationale har anglificeringen ikke foraringrsaget skyggen af en folkelig identitetskamp paring dette omraringde ndash og derfor heller ikke paring politisk plan Hovedaringrsagen er formentlig en generelt anglofil dansk kultur ikke mindst i efterkrigstiden Internettet et andet udslag af globaliseringener i vide kredse modtaget med kysharingnd og gjort til et maringl i sig selv snarere end et blot og bart redskab 6

Det transnationale bliver foslashrst vanskeligt for Danmark og danskerne naringr det naringr et mere forpligtende niveauBeroslashringsangsten er foslashrst for alvor dukshyket op i forbindelse med menneskeglobaliseringen ndash endda saring vidt at den har foraringrsaget intet mindre end en dansk identitetskamp Udlaeligndinge som fysisk opholder sig i det danske samfund paring i princippet permanent basis udgoslashr for danskerne den mest kraeligvende form for transnationaliseringSom det anfoslashres i Kompetenceraringdets rapport 1999 7

Maringske er danskerne kun aringbne naringr de kan vaeligre det udadtil gennem rejshyser studieophold litteratur osv men hele tiden med mulighed for at komme hjem til sig selv Naringr det tvaeligrkulturelle rykker taeligttere paring bliver en del af samfundet arbejdspladsen hverdagslivet naringr det kort sagt bliver mere forpligtende saring kniber det med aringbenheden (Kompetenceraringdet 1999 33)

Det er bdquogaringet godtldquo for Danmark i 1990rsquoernebaringde oslashkonomisk og udenrigsshypolitiskmen noget foregangsland har Danmark ikke vaeligret paring det generelle planEt pragmatisk-gradualistisk normsaeligt som det danske skaber ikke foreshygangslande i betydningen staterder er foslashrst til at afproslashve nye ideacuteer og yde en pioneacuterindsatsParing grund af saeligrlige forhold har Danmark vaeligret foregangsland paring miljoslashomraringdet sammen med andre Og vedroslashrende demokrati er vi bdquokommet tilldquo at vaeligre det uden at tale saring meget om det Netop vedroslashrende politiske institutionerder kraeligver en kontinuert og uforstyrret udvikling for at vinde haeligvder gradualismen velegnet til at skabe foregang

D A N M A R K I R E L I E F T R E A N D R E N O R D I S K E L A N D E

De danske erfaringer og reaktioner i forhold til det transnationale vil nu blishyve sat i relief i forhold til tre andre nordiske lande som vi ofte sammenligner os medDet nordiske nationalisme-moslashnster betinger de store linjer i hvorshydan landene hver isaeligr har reageret paring transnationaliseringenMalet med den store pensel garingr det ud paringat mens Sverige har et bdquonationalistisk underskudldquo forekommer der markante nationalismer i Danmark Norge og Finland Den basale aringrsag til forskellighederne er landenes forskellige geopolitiske positioner og dermed forbundne forskellige historiske erfaringer der har aflejret sig i deres politiske kulturer En mulig mindre rolle navnlig for den nationale samordning over for EU kan landeforskelle i forvaltningskultur spilleparing samme maringde historisk aflejret i hvert enkelt land8

norg e

Norge er et langt stykke ad vejen et parallelcase til DanmarkHistorisk foreshykom samme tilvaeligrelse i skyggen af en stoslashrre nabofor Norges vedkommende var det ikkeTysklandmen i stedet det mindre faretruende Sverige ndash og tidshyligere DanmarkDette betoslashd at den norske identitetsdannelse i loslashbet af det 19aringrhundrede i hoslashj grad foregik i konkurrence med unionsbroderen Sverige (og den tidligere kolonimagt mod syd)En staeligrk norsk nationalisme mobili-

seredes med henblik paring loslashsrivelse fra Unionen hvilket realiseredes 1905 9 april 1940 og besaeligttelsen 1940-45 var erfaringer som Norge havde til faeliglshyles med Danmark Som i Danmark er perceptionen af sig selv som smaringstat styrkemaeligssigt inferioslashrgaringet haringnd i haringnd med en kvalitativ mervaeligrdfoslashlelse paring vegne af det norske samfund der efterharingnden er bygget opEvnen til at staring paring egne ben er aldrig blevet betvivlet heller ikke i forhold til EFEU Betydningen af olieforekomsterne i Nordsoslashen ndash som i oslashvrigt ogsaring udgoslashr en parallel til Danmark ndash blev foslashrst klar efter 1972-afstemningen men retfaeligrshydiggjorde for mange EF-nejrsquoet post-hoc I Norge trives en tvaeligrpolitisk bdquoexceptionalismeldquodvsopfattelsen af Norge som et saeligrligt landder blahar ytret sig i sloganet bdquoNorge som foregangslandldquo (i 28)

Med denne parallelitet i forhold til Danmark9 er det mest gradsforskelle der goslashr sig gaeligldendeDer er ogsaring nogle forskelle i de omraringder som de norske og danske nationalismer ytrer sig paring (i 28)

bull generelt-politisk som anskueliggjort i forhold til europaeligiseringen er den norske nationalisme som den danske om end lidt staeligrkere som udfaldet af folkeafstemningerne i 1972 og 1994 antydedeDen danske EU-skepsis som den er kommet til udtryk ved folkeafstemningerne i 1992 1993 1998 og 2000har i hoslashjere grad end tidligere tiders EF-skepsis tillagt sig et naeligsten bdquonorskldquo nationalt praeligg

bull ejerskab i erhvervslivet begraelignsede private kapitalinteresser i Norge har noslashdvendiggjort statslig intervention paring mange omraringder for at sikre norsk ejerskabman har en bdquoallergildquo over for udenlandsk dominansDette foreshykommer ikke i Danmark i naeligr samme udstraeligkning

bull sprogligt i Norge forekommer en sproglig nationalisme som helt savner modstykke i Danmark Norsk sprograringd har en anderledes aktiv rolle end dets danske soslashsterinstitution uden at det dog har kunnet forhindre en betydelig anglificering af sproget

bull identitetsmaeligssigt udlaeligndingedebatten i Danmark foregaringr i langt hoslashjere grad i bdquoosde andreldquo-termer end det er tilfaeligldet i Norge Debatten i Norge er langt bdquobloslashdereldquo linjerne er ikke saring skarpt trukket opDer foreshygaringr ikke som i Danmark en identitetskamp mellem det multi- og monoshykulturelle Selv det norske Fremskrittsparti tager ikke eksplicit afstand fra det multietniske samfundsom det meste af det danske politiske system de facto modarbejder 10

T A B E L 7 1

Spontane asylansoslashgere procentfordelt paring fire nordiske lande 1991-2000

Aring R D A N M A R K F I N L A N D N O R G E S V E R I G E I A L T

1991 119 55 118 707 100

1992 130 34 49 787 100

1993 215 30 193 562 100

1994 225 29 114 631 100

1995 310 52 89 549 100

1996 417 50 126 407 100

1997 283 54 126 537 100

1998 201 45 301 453 100

1999 210 100 327 362 100

2000 254 78 266 402 100

I alt 1991-2000 200 48 157 595 100

Den norske transnationaliseringsskepsis har faringet mere vidtgaringende konshysekvenser end den danske som foslashlge af de to gange nej i 1972 og 1994 Udenforskabet har styrket exceptionalismendvs at man har gjort en dyd af noslashdvendigheden at staring udenforogsaring i EFEU-tilhaeligngerkredseFeks er det blevet haeligvdet med rette eller urette at Norges Mellemoslashstdiplomati ikke havde kunnet realisereshvis Norge havde vaeligret EU-medlem

f i nland

Tilvaeligrelsen i skyggen af Sverige og Rusland samt den latente trussel fra Sovjet og de tre krige med denne stat i det 20 aringrhundrede har tilfoslashrt Finland en staeligrk nationalisme Selvom de to sidstnaeligvnte krige endte med militaeligre nederlag indebar de ogsaring delvise politiske sejre samt erfaringen af militaeligrt at kunne staring paring egne ben Finland var den eneste smaringstat involveret i anden verdenskrigder formaringede at friholde sit territorium fra fremmed besaeligttelse Derfor har man ikke som Danmark og Norge et styrkemaeligssigt mindrevaeligrd og heller ikke som disse to lande et behov for at kompensere kvalitativt Krigserfaringerne og de tvivlsomme erfaringer med stormagter har foraringrsashyget en kynisk realisme og pragmatisme i den politiske kultur ndash baringde i eliten og folkeligt Den af udenrigspolitikken i lange perioder klemte indenrigs-

politik har yderligere forstaeligrket pragmatismen og svaeligkket tilloslashb til idealisshymeideologi i den politiske kultur

Nationalismen ytrer sig i en folkelig fremmedskepsis som politikerne har inkalkuleret i deres traditionelt restriktive udlaeligndingepolitik Flygtningeshypresset mod Finland har dog vaeligret yderst beskedentDet finske samfund er langt bagefter NorgeDanmark og isaeligr Sverigehvad angaringr udfordringen fra fremmede kulturer jf tabel 71

Den teoretisk forventelige EU-skepsis er imidlertid blevet mere end overshyskygget af realpolitiske argumenter (pragmatismen) baringde paring befolkningsshyog regeringsplanMedlemskabet har bragt Finland ud af saringvel den bilaterale afhaeligngighed af den oslashstlige nabo som skyggetilvaeligrelsen i forhold til Sverige (jf med Irlands hoslashjnede selvtillid i forhold til Storbritannien efter tilslutshyningen til EF) Den finske pragmatisme er endvidere skraeligddersyet til EUrsquos interne funktionsmaringde (von Sydow 1999) Endelig har medlemskabet ndash uden bdquodanskeldquo forbehold ndash ogsaring haft identitetsmaeligssig betydning idet man har kunnet slippe af med sit tidligere periferi-imageMens det for de skandishynaviske lande har vaeligret vigtigt at markere afstanden til Europa har det for Finland vaeligret essentielt at markere sin europaeligiskhedDeltagelsen i den faeliglles moslashnt som foslashrste og hidtil eneste nordiske land er en manifestation af dette

I de tidlige 1990rsquoere indtraf en dyb oslashkonomisk krise efter Sovjethandeshylens bortfald Samtidig blev EU-medlemskab en udenrigspolitisk muligshyhed og globaliseringen udfordrede finsk oslashkonomiTilpasningen til disse forhold skete stort set i eacutet hug Satsningen paring den bdquony oslashkonomildquo blev en finsk succes11 Udenlandsk ejerskab i erhvervslivet er ikke en foslashlsom sag som i Norge

I forhold til visse omraringder af globaliseringen er der ndash med EU som bdquomelshylemledldquo ndash tydelige paralleller til Danmark Paring handels- miljoslash- og kommushynikationsomraringdet er der tale om ioslashjnefaldende synkrone udviklinger og holdninger

s ve r i g e

Sverige er kendetegnet ved en betydeligt svagere nationalisme end de oslashvrige nordiske landeMed sin geopolitisk beskyttede beliggenhed er det lykkedes skiftende regeringer at holde landet uden for krig siden 1809 fravaeligret af adrenalinindsproslashjtninger har ikke bare skabt et bdquonationalistisk underskudldquo men ogsaring et frugtbart miljoslash for idealismemoralisme internationalisme og bdquoverdenssamvittighedldquo (Mouritzen 2001)

Hvad specifikt angaringr menneskeglobaliseringen har Sverige undgaringet den i Danmark ptverserende identitetskamp mellem et mono- og et multietnisk samfund I 1930rsquoerne forekom i visse kredse xenofobiske traeligk som i Dan-mark i daghvor et faringtal flygtninge kunne skabe omfangsrige protesterSkifshytet i opinionen indtraf under anden verdenskrig specielt fra 1942 12 Som et ubesat helle blev Sverige fristed for flygtninge fra i foslashrste omgang nabolanshydene senere fra det meste af EuropaLaeligrestykket gik ud paringat det var muligt at modtage langt flere flygtninge end man i sine vildeste fantasier havde anset muligt i 1930rsquoerne13 ndash endda som et tilskud til oslashkonomien snarere end en byrdeKort sagt en omtrentlig tidobling af antallet af udlaeligndinge over et meget kort tidsrum uden synligt negative konsekvenser gjorde enhver fremshymedskeptisk argumentation utrovaeligrdigDet monoetniske samfund overgav sig uden svaeligrdslag I naturlig forlaeligngelse heraf indledte den svenske regeshyring efter krigen i forstaringelse med LO en aktiv rekruttering af udenlandsk arbejdskraft (fra specielt ItalienOslashstrig og Ungarn) med henblik paring at eftershykomme industriens store arbejdskraftbehovOlof Palmes internationalisme gjorde det naturligt at modtage flygtninge fra feksde graeligske eller chilenske diktatureramerikanskeVietnamdesertoslashrer osvBegreber som bdquokulturell valshyfrihetldquo og bdquomaringngkulturellt samhaumllleldquo knaeligsattes som indvandringspolitiske principper i midt-1970rsquoerneNedturen i den svenske oslashkonomi og den store arbejdsloslashshed i starten af 1990rsquoerne gav ikke anledning til fremmedskeptiske reaktioner i befolkningen14

Paring overfladen scorer Danmark og Sverige omtrent ens naringr det drejer sig om EU-skepsisVed en kraftindsats lykkedes det ja-siden i Sverige at faring flertal for medlemskab ved afstemningen i november 1994 de fleste opinionsunshydersoslashgelser baringde foslashr og siden har haft nej-flertal Bla af denne grund har den svenske regering toslashvet med deltagelse i OslashMUrsquoens tredje faseDen svenshyske EU-skepsis er imidlertid ikke national som den danske og norske men snarere oslashkonomisk-ideologisk For det foslashrste er Sverige markant nettoshybidragyder til EU For det andet ser store dele af vaeliglgerbefolkningen den bdquosvenske modelsldquo landvindinger ndash og derved deres egne interesser ndash som truet af EU-medlemskabet Skepsisen har et tyngdepunkt til venstre i det ideologiske spektrum i bdquoglesbygdernaldquo (regionalpolitikken) og blandt kvinderne (feminismen)

Som for Finland kom den oslashkonomiske nedtur i de tidlige 1990rsquoere samtishydig med EU-medlemskabets og globaliseringens udfordringerDe drastiske nedskaeligringer i offentlige udgifter som led i tilpasningen til EU kom omtrent samtidig med afskaffelsen af valutarestriktionerne og satsningen paring

den bdquony oslashkonomildquoAlt i alt var der tale om et bdquosystemskifteldquo (Olsson 1999 173) i svensk politik

sam m e nfat n i ng

Sverige og Finland gennemgikdelvis tvunget af noslashdensine transnationaliseshyringsrevolutioner i de tidlige 1990rsquoereDe gjorde begge en dyd af omstilshylings-noslashdvendighedenNaringr der bortses fra menneskeglobaliseringen ndash som Finland stadig er ret uberoslashrt afmens Sverige for laeligngst er transformeret til et multietnisk samfund ndash er udviklingen og tilpasningen foregaringet ganske parallelt i de to lande

Ganske anderledes er det med Danmark og Norge netop fordi de var uberoslashrte af oslashkonomiske kriser i 1990rsquoernehar man ageret forsigtigt og konshyservativt Politikerne har respekteret befolkningernes forbeholdenhed over for saringvel europaeligisering som globalisering15

Blot et hastigt blik uden for Norden bestyrker indtrykket af forskellighed i landes reaktioner paring europaeligiseringglobalisering Oslashstrig er feks fuldgylshydigt medlem af EU uden det mindste forbeholdmens Schweiz end ikke er medlem af EOslashSDet Europaeligiske Oslashkonomiske samarbejdeDenne forskelshylighed som vi ogsaring ser for det enkelte land mellem forskellige sagomraringder udgoslashr en markant stoslashtte til transformationalisternes opfattelse (jf kapitel 1) Globaliseringen eller for den sags skyld europaeligiseringen er ikke flodboslashlger der skyller ind over de forsvarsloslashse statslige aktoslashrer tvaeligrtimod disse har ikke kun et formeltmen ogsaring et reelt valg mellem forskellige strategier hershyoverfor

R E F O R M F O R S L A G M E D S AElig R L I G T H E N B L I K

P Aring D E M O K R A T I

Det er ikke denne bogs hovedanliggende at fremkomme med reformforshyslag Paring den anden side forekommer det afslutningsvis naturligt paring nogle enkelte punkter at anfoslashre saringdanneKun paring kort sigt realiserbare reformforshyslag eller udviklingsveje vil blive diskuteret i det foslashlgende 16 Forslagene skal respektere de gaeligldende parametre som feks demokratiopfattelsen eller transnationaliseringsskepsisen i den danske politiske kulturden nugaeligldende danske grundlov og tilsvarende vanskeligt foranderlige stoslashrrelserDemokrashyti- eller udlandsopfattelse lader sig typisk kun aeligndre meget langsomt eller som utilsigtet konsekvens af dramatiske begivenheder som krig eller revolu-

tionDet er derfor ligegyldigt om vi som forfattere kunne have lyst til i eacutet hug at borttrylle den danske transnationaliseringsskepsis Dette har ingen interesse for andre end os selvDe naeligvnte forhold er i stedet parametre som reformforslag maring indbygge i sine forudsaeligtninger for at vaeligre realisableVi skal foslashrst klargoslashre demokratiopfattelsen (-erne) i den danske politiske kulshyturDet er denne demokratiopfattelse og -virkelighedder i disse aringr udsaeligttes for virkningerne af transnationaliseringen

de mok rat i op fat te l se n i de n dan ske p ol i t i ske k ultur

Vi har for det foslashrste det parlamentariske (repraeligsentative) demokrati Den bdquoparlashymentariske styringskaeligdeldquo er blevet en fremherskende maringde at beskrive den danskeskandinaviske variant af den liberale demokratitradition paring (jf Olsen 1978 13-44 Pedersen 1998) Kaeligden beskriver kort sagt en ideel magtfordeling i fire led folket vaeliglger repraeligsentanter til Folketinget regeshyringen udgaringr af dette Folketing regeringen overtager forvaltningen og forshyvaltningen udoslashver myndighed over for folketKaeligden garingr med andre ord fra folk til folk og sikrer paring denne maringde de politiske institutioners legitimitet

Folket er naturligvis bdquooverldquo Folketingetmen der er ingen institution bdquoover eller ved siden af Folketingetldquo (Viggo Hoslashrup) ifoslashlge denne opfattelse 17

Hoslashjesteret kan feks ikke bdquooverruleldquo Folketinget ved at erklaeligre en lov bdquoforshyfatningsstridigldquo og derved vaeligre borgernes vaeligrn mod Folketinget18 I denne opfattelse er indeholdt grundaksiomet bdquoflertallet (= Folketingets flertal) bestemmerldquoDette er ikke unaturligt for et overskueligt samfund som genshynem generationer har vaeligret uhyre homogent I et saringdant samfund vil et mindretal vaeligre trygt vedhvad flertallet maringtte bdquofinde paringldquo faring vil efterlyse eller have forstaringelse for saeligrlige mindretalsgarantierTilliden til Folketingets flertal er traringdt i stedet for enevaeligldens tillid til den bdquogode Kongeldquo (Knudsen 1995 203) Med den hoslashje politiske kultur som kendetegner det danske politiske system (ogsaring efter danskernes egen mening) er det naeligsten overfloslashdigt med nedskrevne retningslinjer eller garantier Forcen ved den her beskrevne demokratiopfattelse er dens overskuelighed og vaeliglgernes politiske lighed en ulempe er risikoen for flertalstyranni19

Opfattelsen trives i mere eller mindre harmonisk samliv med et deltagelsesshydemokrati baringde som opfattelse og som realitet Idealet er saring meget politisk deltagelse som muligt ad saring mange kanaler som muligtPolitisk deltagelse er derved et maringl i sig selvDeltagelse i Folketingsvalg er blot en lille del af det hertil kommer deltagelse i graeligsrodsbevaeliggelser mvhvis input i det politiske

system anses for baringde demokratisk legitime og direkte oslashnskvaeligrdigeOpfatshytelsens ideacutehistorisk republikanskekommunitaristiske roslashdder (Held 2000 kapitel 2) har ikke nogen speciel nordeuropaeligisk endsige dansk forankring Alligevel synes opfattelsens samfundsmaeligssige realisering at vaeligre naringet laeligngst i dette omraringdeOpfattelsen garingr godt i spaelignd med en protestantisk lighedsshyopfattelse protestantismens modstand mod katolske hierarkier (helgener paven kardinaler osv) og vaeliggt paring det personlige gudsforhold kan antages gennem aringrhundrederne at vaeligre smittet af paring samfundet i oslashvrigt (Knudsen 1993 38-39 von Sydow 1999) Derfor oslashnsker de protestantiske skandinashyvernordeuropaeligere ndash i dag uhyre sekulariserede ndash lav magtdistance mellem top og bund i organisationer og i det politiske liv (Hofstede 1980) Politisk deltagelse og aringbenhed omkring de politiske processer er to aspekter af den lave magtdistanceOg disse to er naturligvis indbyrdes kobledeUden aringbenshyhed er politisk deltagelse illusorisk og vice versa

Deltagelsesdemokratiets force er naturligvis dets delagtiggoslashrelse af befolkshyningen i politik I denne forstand ligger det i forlaeligngelse af Grundtvigs betoning af bdquodet levende ordldquo og Hal Kochs opfattelse af demokrati som et sindelag (Knudsen 1995 187-188) en bdquolivsformldquo snarere end en bdquostyreshyformldquoAfstemning bliver naeligrmest en noslashdloslashsning idealet er konsensus dvs at parterne taler sig til rette Ulempen er ndash trods lighedsfilosofien ndash at deltashygelsesdemokratiet de facto fremmer de ressourcestaeligrkes indflydelse paring bekostning af andreEndvidere er det vanskeligt at overskue de mange indshyflydelseskanaler (jfBangDreyer Hansen amp Hoff 2000)

Det direkte demokrati dvs vaeliglgernes direkte deltagelse i bestemte beslutshyninger gennem folkeafstemninger har vaeligret institutionaliseret i Danmark siden 1953-grundloven (om end kun som et beskedent supplement til det repraeligsentative demokrati)Selvom det direkte demokrati ideacutehistorisk ligger Danmark fjernt20 kan folkeafstemningers legitimitet i allerhoslashjeste grad begrundes grundtvigskman behoslashver ikke vaeligre bdquoekspertldquo eller bdquoeliteldquo for at stemmemen man skal vaeligre dansk Forcen er den folkelige delagtiggoslashrelse i en beslutning kombineret med politisk lighed og overskuelighed Svagheshyden er at der ikke er noget subjekt at holde ansvarlig for den trufne beslutshyning samt at respekten for den repraeligsentative forsamling svaeligkkes

I realiteten baserer det danske politiske system sig paring en kombination af de tre opfattelser Den danske demokratidebat handler om hvordan de tre opfattelser skal vaeliggtes indbyrdes Som paringpeget s 226-227 og 232-233 har Danmark vaeligret foregangsland for saring vidt angaringr den parlamentariske kontrol med EU-politikken samt EU-folkeafstemninger Det skulle fremgaring her at

Danmark ogsaring ndash om end sammen med andre ndash udgoslashr en avantgarde vedroslashshyrende deltagelsesdemokrati

t ran snat i onal i s e r i ng e n og i nd iv i det s s i tuat i on

Inden vi ser paring mulige konflikter (bdquokollisionerldquo) mellem transnationaliseshyringen og danske demokratiopfattelser ndash og mulige reformer der kan boslashde herparing ndash maring vi foslashrst sposlashrge os selvhvordan individet den enkelte dansker er blevet paringvirket af transnationaliseringenEthvert reformforslag maring jo hvis det skal virke efter hensigtenbasere sig paring nogenlunde realistiske forudsaeligtshyninger om den enkeltes situation

Transnationaliseringen aringbner nye muligheder for individet i form af feks et stoslashrre (globalt) forbrugsvalg og internettets kommunikationsmuligheder Hanhun kan i utilfredshed med danske myndigheder appellere til transnashytionale domstole med henvisning til menneskerettigheder eller tilsvarende universelle rettigheder Muligheden for at kommunikere med ligesindede via internettet omkring specielle interesser betyder en styrkelse af subkultushyrer og dermed et mere variationsrigt samfund Isaeligr transnationale subkultushyrergraeligsrodsbevaeliggelser styrkes paring denne maringde feks er det blevet lettere at koordinere transnationale demonstrationer som i forbindelse med topmoslashshyder (WTOIMF eller EU)Etniske grupper kan i kraft af feks satellit-tv og nettet forbedre kontakten til deres respektive moderkulturerHerved oslashges deres autonomi i forhold til det danske samfundalt andet lige

Paring den anden side oplever den enkelte kontroltab i form af uoverskueligshyheden i hverdagen valgmulighedernes forbandelse krav om bestandige omstillinger (bdquofleksibilitetldquo) knaphed paring tid21 mv Det er tid snarere end materiel velfaeligrdder er knaphed paringForekomsten af stress og udbraeligndthed i Danmark og hermed sammenlignelige lande er markant stigende Med bombardementet af stimuli som den enkelte udsaeligttes for er det kun de allermest faeligngende ndash men ikke noslashdvendigvis vaeligsentlige ndash budskaber der bliver opfattetKampen om opmaeligrksomhed intensiveres

Alt dette er i nogen grad postulater snarere end underbyggede observatioshynerKlart staringr det imidlertid at den enkeltes situation paring eacuten og samme gang praeligges af drastisk oslashgede valgmuligheder og kraftigt oslashget stressparingvirkning samt hermed forbundet knaphed paring tid

kol l i s i on i t ran snat i onale m e kan i sm e r vs de n nat i onale par lam e ntar i sm e

Demokratiet er historisk fremvokset i den nationale sammenhaeligngTransnashytionaliseringen skaber imidlertid problemer for den parlamentariske styshyringskaeligde i hvert enkelt landTydeligst kommer dette til udtryk med det saringkaldte bdquodemokratiske underskudldquo paring EU-niveauDer er ikke nogen fuldshygyldig demokratisk modvaeliggt til Kommissionens udoslashvende magt (initiativshymonopolet ikke mindst) samt Domstolen idet EU-parlamentet har for beskeden indflydelse til at udoslashve en effektiv kontrolFolketinget har kontrol med den danske regerings EU-politik men ikke med Kommissionens udshyoslashvende magt og med beslutninger i Ministerraringdethvor den danske regering er kommet i mindretal Det er umuligt at stille regeringen til ansvar for beslutninger den har vaeligret imod (Hegeland 1999 260) Problemet med politisk ansvarlighed er langt stoslashrre i et flerlagssystem som EU end i en natioshynal sammenhaeligng som udtrykt af Paul Hirst

Demokrati betyder helt grundlaeligggende at man ved hvem der har truffet en bestemt beslutning og naeligste gang har man muligheden for at smide vedkommende ud hvis man ikke bryder sig om den I et flerlagssystem er det imidlertid meget meget svaeligrt at sige hvem der er ansvarlig for hvilke beslutninger I virkeligheden forsvinder mange beslutninger simpelthen hellip Saring for offentligheden er det som om ingen har truffet dem22

Hvis den danske regering i Ministerraringdet er blevet stemt ned af en koalition af lande skal et dansk folketingsmedlem og i sidste ende en dansk vaeliglger i teorien kunne holde disse landes regeringer ansvarlige for beslutningen Fem pct af en beslutning med stor betydning for hrHansens hverdag skyl-des maringske i et saringdant tilfaeliglde den portugisiske regeringSelv hvis man kunne faring at vide hvilke regeringer der var tale om og ansvarsfordelingen mellem dem i grove traeligk lod sig regne ud er tanken naturligvis urealisabelEt flershylagssystem som EU er derfor skraeligddersyet til ansvarsforflygtigelse og derfor tilsvarende umuligt at kontrollere demokratisk ndash i hvert fald hvis ambitioshynen som i eksempleter at kontrollere bdquohele systemetldquo nedefra

re f orm f or slag ve dr oslash re nde kol l i s i on i

At danske MFrsquoere og vaeliglgere skulle kunne holde tyske portugisiske osv regeringer ansvarlige er selvsagt umuligtMen omvendt kan jo parlamentashyrikere eller vaeliglgere i disse lande heller ikke holde en dansk regering ansvar-

ligHumlen i dette problem er joat Unionen er et saring forpligtende samarbejshyde at hvert lands parlamentariske styringskaeligde undertiden bliver forstyrret af de oslashvrige landeDette er et grundvilkaringr ved et saring taeligt samarbejde som der er tale om Prisen for at danske vaeliglgere kan oslashve indflydelse paring det samlede Europa er naturligvis at de ogsaring kan risikere at blive nedstemt vedroslashrende bla danske forholdOm disse indbyrdes bdquoforstyrrelserldquo garingr lige op i laeligngshyden er naturligvis ikke til at sige paring forharingnd Men den usikkerhed maring man leve medhvis man vil vaeligre med hellip

Tilbage staringr imidlertid et demokratisk underskud i forhold til de overnashytionale EU-institutioner specielt Kommissionen med dens initiativmonoshypolDen oplagte loslashsningsom har vaeligret forsoslashgt helt tilbage fra 1970rsquoerneer naturligvis at styrke demokratiet paring EU-niveau i form af EPFor Danmark med sin euroskepsis har dette imidlertid aldrig vaeligret vejen frem idet netop en styrkelse af EP vil fremme den frygtede integration i dybdenUagtet dette saeligrlige danske hensyn har forsoslashgene paring at styrke EP (direkte valgden faeliglles beslutningsprocedure samarbejdsproceduren mv) kun baringret begraelignset frugtEP fungerer fortsat som en meget sekundaeligr arena i forhold til de natio-nale parlamenter (partigruppernes manglende selvkontrolden nationale penetration af systemetjfkapitel 6)Stemmeprocenterne viser endvidere en nedadgaringende kurve i de fleste lande og er ved at naeligrme sig et bdquodanskldquo niveauMediernes interesse synes at foslashlge en tilsvarende kurve og tilpasser sig de respektive nationale offentligheders behovDen grundlaeligggende aringrsag bag denne tingenes tilstand er formentlig fravaeligret af en europaeligisk offentlighed som EP kan operere iDette paring sin side skyldes fravaeligret af en tilstraeligkkelig europaeligisk bdquovi-foslashlelseldquo (om end denne varierer med ydre begivenheder)

I forhold til andre transnationale niveauer boslashr denne udvikling afskraeligkke fra at garing den parlamentarisk repraeligsentative vejAt etablere et globalt parlashyment et direkte valgt nordisk parlament et Oslashresunds-23 eller et Soslashnderjylshyland-Schleswig-parlament er baringde overfloslashdigt og formodentlig unyttigtParing det europaeligiske niveau er der et aringbenbart parlamentarisk behovog alligevel er parlamentsprojektet ikke forloslashbet efter hensigtenHvor meget bdquovaeligrreldquo skal det saring ikke garing paring de oslashvrige niveauerhvor der ikke er nogen udoslashvende magt af betydning at kontrollere ndash dvs ikke noget demokratisk underskudStemshymeprocenterne kan man kun gisne om i lys af EP-erfaringenhellip I den krafshytigt intensiverede konkurrence om vaeliglgernes tidopmaeligrksomhed er det tydeligt at kun en primaeligr parlamentarisk arena kan overleve (jf individets situation bombardementet af stimuli) Der er naeligppe heller brug for flere bdquoklejnekasserldquo eller bdquoparkeringspladserldquo til de nationale parlamentarikere

Der er imidlertid andre demokratiske veje end den repraeligsentative baringde paring det europaeligiske niveau og paring andre bdquoVi-foslashlelserldquo kan som bekendt godt eksistere uden for en nationalstatslig kontekst Det kan godt vaeligre at en aggregeret europaeligisk bdquovi-foslashlelseldquo er urealistiskmen bdquovi-foslashlelserldquo eksisterer jo i utallige funktionelle sektorer Her er en bestemt samfundsmaeligssig posishytion (erhverv)politisk anskuelse eller fritidsinteresse med til at stabilisere en bdquovi-foslashlelseldquo paring tvaeligrs af nationale og andre barrierer bdquovi europaeligiske boslashnshyderldquo bdquovi europaeligiske A-kraftmodstandereldquo bdquovi pendlere i Oslashresundsregioshynenldquo osv Jo mere specifik aktivitet der er tale omdesto stoslashrre geografisk omraringde er realistisk (feks bdquovi filatelister i verdenldquo) INGOrsquoer kan etableres paring basis af disse bdquovi foslashlelserldquoSaringdanne mere eller mindre institutionaliserede INGOrsquoer (feksGreenpeace) er velegnede til ikke bare at forsvare egne snaeligvre interessermen undertiden ogsaring ndash i symbiose med pressen i forskellige lande ndash at artikulere bestemte bdquosagerldquoFra de seneste aringr kan fremhaeligves saelignkningen af boreplatformen bdquoBrent Sparldquo de franske atomproslashvespraeligngninger i StilleshyhavetBSE-sagen fugledirektivet mvSager som de naeligvnte har haft en uhyre igangsaeligttende effekt saringvel paring nationale som paring EP-parlamentarikereKomshymissionen er ingenlunde uvant med lobbyvirksomhed om end den har et mere elitaeligrt praeligg end den danskeskandinaviske politiske kultur foretraeligkshyker det (jf videre nedenfor)Her ligger opgaven set bdquonordfraldquo i at faring genshynemtrumfet mere generel aringbenhed i Kommissionen og sikret en bredere ekstern deltagelse i dens arbejde

Deltagelsesdemokratiet stoslashttes af internettet mv Dette gaeliglder baringde internt i INGOrsquoerne og eksternt Det er feks teknisk overkommeligt at foretage urafstemninger paring endog globalt plan i en INGO hvorved dens ofte oligarkiske interne organisering maringske kan demokratiseresVia nettet kan INGOrsquoerne ogsaring langt bedre samordne deres aktioner udadtil

Den deltagelsesdemokratiske tilgang er unaeliggtelig langt mere uoverskueshylig end den parlamentariskeMen i hvert fald i teorien staringr de danskeskanshydinaviske samfundmed deres traditionelle fortrolighed med deltagelsesdeshymokratietyderst vel rustet til at garing forrest i en saringdan udvikling

kol l i s i on i i e urop aelig i se r i ng e n vs de ltag e l se sde mok rat i et

Hvordan er det garinget hidtil med det traditionelle danskskandinaviske deltashygelsesdemokrati i forhold til europaeligiseringens udfordringVi konstaterede i kapitel 6 at Folketingets kontrol med regeringen var blevet ikke-offentlig

topstyret og summariskDette er naturligvis ikke EUrsquos bdquoskyldldquoDet er selvshyparinglagt men i lys af europaeligiseringen Den udenrigspolitisering af EU-polishytikken som er sket i Danmark betyder en oslashget lukkethed at traditionelt indenrigspolitiske emner ndash som feks sposlashrgsmaringlet om tilsaeligtningsstoffer i fetaosten ndash skal behandles som drejede det sig naeligsten om sikkerhedspolitik med dertil hoslashrende sekretesse Lukkede Europa-udvalgsmoslashder rimer ikke med demokratisk aringbenhed og endnu mindre med den skandinaviske aringbenshyhedstradition Opdelingen af Folketingets medlemmer i et bdquoA-ldquo og et bdquoBshyholdldquo (de 17+11 i EUU24 vs resten) lever ikke op til idealet om lav magtdishystance mellem top og bund i organisationer og i det politiske liv I virkeligshyheden er det helligbroslashde at denne normuden ydre tvangovertraeligdes i den centrale demokratiske institution i Danmark

Der er en raeligkke mindre centralemen i det daglige politisk-bureaukratiske arbejde nok saring vaeligsentlige aspekter af den her aktuelle kollision I den proteshystantiske demokratiopfattelse er indhold vigtigere end form forhandlingsshysproget er forholdsvis direkteuden for mange hoslashflighedsfraser og bdquooverfloslashshydigeldquo ouverturer (Knudsen 1993 286 von Sydow 1999 114-135)Hvordan klarer de protestantiske danskereskandinaver sig stilmaeligssigt i det transnashytionale forhandlingsnetvaeligrk hvor form er mindst lige saring vigtigt som indshyholdog hoslashflighedsfraser er et bdquomustldquo

Som allerede naeligvnt favoriserer Kommissionen med sin selektive aringbenhed elitegruppers lobbyvirksomhed snarere end bredere former for demokratisk deltagelseHvordan finder pressen sig til rette med Kommissionens selektive aringbenhed (laeligkager i stedet for generel aringbenhed) Kan danskenordiske embedsmaelignd leve med den superhierarkiske beslutningsgang i EU-Komshymissionen (von Sydow 1999 105-113)25

kol l i s i on i i i un ive r se l le ret t i g h e de r vs bdquo f le rtal let a f dan ske re b e ste m m e r i danmar k ldquo

Globaliseringen har fremmet universelle rettigheder og politisk korrekthed En konflikt er imidlertid latent mellem saringdanne universelle rettighederofte naturretsligt begrundet (Hoslashilund 1998) og demokratiet i en national ramshymeDette gaeliglder i saeligrlig gradhvis dette demokrati bygger paring et bdquoflertallet bestemmerldquo aksiom (bdquoingen over og ingen ved siden af Folketingetldquo) ndash som netop i Danmarks tilfaeligldeFor at saeligtte det paring spidsen skal det danske samshyfund respektere bdquoabstrakte menneskerettighederldquo (Krarup 2000) vedtaget uden for en dansk sammenhaelignghvis de afviger fra det danske befolknings-

flertals oslashnsker Og hvad med EUrsquos regelvaeligrk som Danmark ganske vist har aktier imen hvis hele legalistiske filosofi (bdquojuristerildquo ville nogen sige) ligger fjernt fra den danske tradition (von Sydow 1999 161-185)26

Problemet bliver endnu mere akuthvis vi oven i dette inddrager danskershynes (ubevidst) fundamentalistiske udgave af protestantismen I denne ligger en modvilje mod gerningsretfaeligrdighed (bdquofarisaeligismeldquo) og anden bdquomoralisshymeldquovores moral er et privat anliggende mellem den enkelte og GudSogne-praeligsten Soslashren Krarup (MF for Dansk Folkeparti fra 2001) og den teologiske bevaeliggelse Tidehverv repraeligsenterer denne opfattelse i ekstrem og rendyrket form (Krarup 2000)Krarups opfattelse medfoslashrer en konsekvent nihilisme i verdslige anliggender idet enhver form for offentlig moral og etik der er uafhaeligngig af gaeligldende retbetragtes som ugyldig ndash og typisk som hyklerisk Det boslashr naturligvis huskes at Tidehverv er en smal teologisk retning og at opfattelsen i dansk politisk kultur -bdquodanskernes opfattelseldquo- er langt mere modificeret og amorf Soslashren Krarup repraeligsenterer et yderpunkt i det danshyske spektrum men belyser alligevel opfattelsen i sin bdquoreneldquo form ud fra devisen bdquooverdrivelse fremmer forstaringelsenldquoOpfattelsen er beslaeliggtet med retspositivismen hos Alf Rossder er ingen bdquoretldquo uden for gaeligldende retKrashyrups opfattelse har sin force i det negative den er velegnet til at skyde forshyskellige bdquohelligeldquo projekter ned (nazismekommunisme og humanisme blishyver slaringet i hartkorn som bdquoideologiskeldquo) man skal ikke bdquospille helligldquo bdquogoslashre sig tilldquo paring vegne af feksmenneskerettigheder 27 Opfattelsen er som skraeligdshydersyet til dansk blaserthed over for nymodens tiltag og til den lige saring danske jantelov (Borish 1991) bdquoder er ingen der skal svinge sig op paring ideologiske principper og tro han er nogetldquo bdquoder er ingen der skal komme her og laeligre os nogetldquo (jf ogsaring analogien mellem Danmark og et landsbysamfund i Dronningens nytaringrstale 2000) Derfor har ideologiske systemer aldrig slaringet rod i DanmarkOg den danske politiske kultur vil gerne have sig frabedt loslashfshytede pegefingre fra andreherunder politisk korrekthed (Bernth amp Esmann 2000 10 26 79) Synonymerne er lagret i det danske sprog bdquomoralske opstoslashdldquo bdquosnerpethedldquo bdquointoleranceldquo bdquosmagsdommerildquo osv det sidste gjorde statsminister Fogh Rasmussen til sit i sin nytaringrstale 2002 Skulle den danske fremmedskepsis paring et tidspunkt komme paring den internationale anklashygebaelignk (feks i medfoslashr af Nicetraktaten artikel 7 EU) kan man naeligppe forshyvente nogen broslashdebetynget dansk reaktion ndash tvaeligrtimod Det Danske Center for Menneskerettigheder noterer allerede paring nuvaeligrende tidspunkt en refleksshymaeligssig afvisning af enhver udenlandsk kritik af menneskerettighedsforhold i Danmark28 (indlaeligg i britisk presse ser dog ud til at blive taget alvorligt29)

Den danske politiske kultur er derfor heller ikke gearet til offensive menshyneskerettighedsfremstoslashd selvom skiftende danske regeringer hidtil har gjort dette til sit varemaeligrkeDet sarings i danskernes relative skepsis over for disciplishyneringen af Oslashstrig 200030 (et moment af smaringstatssympati spillede formoshydentlig ogsaring ind)

re f orm f or slag ve dr oslash re nde kol l i s i on i i og i i i

Hvad kan der goslashres ved de her beskrevne kollisioner Grundlaeligggende ikke ret megetda vi har at goslashre med langsomt foranderlige stoslashrrelser som demoshykratiopfattelse baseret i den politiske kulturEr der nogen af de to kollisioshyner hvor den bdquodanskeldquo position forekommer salgbar med henblik paring at ophaeligve den relevante kollision Den stoslashrste mulighed ligger som allerede antydet i deltagelsesdemokratietbla fordi det allerede praeligger de nordeuroshypaeligiske samfund Her findes med andre ord forbundsfaeligller der gennem arbejdet i EUrsquos institutioner kan paringvirke flere europaeligiske lande og ikke mindst Kommissionen til at satse paring lavere magtdistance Ikke mindst EUrsquos nordlige udvidelse 1995 har gjort en saringdan udvikling mulig

Derimod er den danske politiske kulturs fremmedhed over for universelle rettigheder ol noget naeligr usaeliglgelig paring verdensmarkedetDer er ingen forshybundsfaeligller at stoslashtte sig til blandt dem vi bdquonormalt sammenligner os medldquo ndash end ikke de oslashvrige nordboer Maringske er der bdquoRom-Wien-Koslashbenhavnshyaksenldquo som den tyske udenrigsminister Joschka Fischer skal have udtrykt det (vistnok halvt i sposlashg)Men i oslashvrigt er det fortrinsvis tredjeverdens diktashyturstaterder oslashnsker at staring vagt om deres bdquointerne anliggenderldquovi kommer i selskab med ndash et ikke saeligrlig opportunt selskab at komme i31

Den hidtidige danske foregangsstatus paring demokratiomraringdet er ogsaring i fare for at garing tabt Dels paring grund af Danmarks generelle imageproblemer i dag dels fordi potentielle demokrati-bdquokunderldquo med rette vil kunne paringpege at det danske demokratibegreb saring tydeligt hoslashrer til i en monoetnisk sammenshyhaeligng (et lille homogent samfund)Dette er unaeliggteligt fjernt fra trenden i de fleste lande i dag I egen interesse maring Danmarkhvis det overhovedet kan lade sig goslashre give koslashb paring den protestantiske fundamentalisme og jantelov i sin politiske kultur

kan bdquo det b e d ste ldquo b l ive b e dre om g ev i n ste rne ve d e n by pas s ope rat i on i de n dan ske e u - b e slut n i ng sp roc e s

Reformforslagene i tilknytning til kollision II (europaeligiseringen vsdeltagelshysesdemokratiet) kan foslashres videre paring bdquohjemmebaneldquoAt det danske beslutshyningssystem ansesbaringde i og uden for Danmarksom det bedste i EUer blevet lidt af en sovepude for bestraeligbelser paring at goslashre det bedreAt systemet relativt er det bedste betyder ikkeat det er saeligrlig godt i absolut forstand eller i forhold tilhvordan dansk national lovgivning foregaringrI virkeligheden har europaeligishyseringen betydet et tydeligt parlamentarisk tilbageskridt i behandlingen af detder tidligere var nationale love (kapitel 6)

Som beskrevet i tese 1 har Danmark valgt en centraliseret tilgang til euroshypaeligiseringenDe koordinerende organer er Europa-udvalget (EUU) paring den lovgivende side og Udenrigsministeriet (UM) paring den udoslashvende side (jf figur 71) Der bestaringr i virkeligheden en art symbiose mellem disse to orgashyner centralisering i den udoslashvende magt goslashr en tilsvarende centralisering naturlig i den lovgivendeog vice versa

Symbiosen EUU-UM i dansk politik kan betegnes Grundtvig-Vedel-aksen EUU er Grundtvig i moderne skikkelse i mere end eacuten forstandEUU staringr for baringde demokrati og national centralisering Grundtvig er mest kendt for det foslashrste aspekt demokratiet det levende ord folkeoplysningen osvMen en dansk fundamentalisme er i virkeligheden et lige saring afgoslashrende traeligk i hans taelignkning selv samtidens nationalisme taget i betragtning32 I EUU udfoslashres den demokratiske kontrol centralt af den i UM koordinerede politik

PeterVedel var Udenrigsministeriets direktoslashr 1864-99 og symboliserer den danske embedsmandstradition med roslashdder tilbage til enevaeligldenVedel opretholdt et staeligrkt og elitaeligrt udenrigsministerium i forhold til tidens demokratiske stroslashmningerDen latente trussel fra den tyske stormagt tilsagde ifoslashlgeVedel en lav udenrigspolitisk profil stramt styret af Udenrigsministeshyriethvor der skulle holdes tand for tunge

Denne Grundtvig-Vedel-akse der maringske lyder som en uhellig alliance stikker saringledes dybt i dansk politiskfolkelig tradition og embedsmandskulshytur Skal der findes en faeligllesmaeligngde mellem de to meget forskellige men hver for sig indflydelsesrige traditioner fra henholdsvis Grundtvig ogVedel er det netop centralismen over for udlandet Der er ogsaring staeligrke institutionelle UM-interesser i ordningen idet UMrsquos koordinerende funktion i forhold til fagministerierne udgoslashr en ministeriel magtbase

Grundtvig-Vedel-aksen har givetvis haft sin realpolitiske nyttevaeligrdi og vaeligret en tryghedsfaktor for Danmark de foslashrste aringr i det nye og ukendte EF ndash

F I G U R 7 1

En bypassoperation i den danske EU-beslutningsproces

Central parlamentarisk godkendelse Grundtvig-Vedel-aksen

Fagudvalg

Fagministerium

Europaudvalget koordinerer

fagudvalgene

Udenrigsministeriet koordinerer

fagministerierne

Decentral parlamentarisk godkendelse

Fagudvalg Fagministerium

Europaudvalget koordinations-

beredskab

Statsminister subs Europaminister koordinationsshy

beredskab

skoslashnsmaeligssigt indtil vedtagelsen af EF-pakken med det indre marked 1986 da EF for alvor overgik fra at vaeligre udenrigshandelspolitik til at blive indenshyrigspolitikArgumentationen bag aksen som behandlet i forbindelse med tese 1 garingr i korthed ud paring at sige at selvom europaeligiseringen substantielt handler om traditionelt indenrigspolitiske emner (feks daringseoslashl vs flaskeoslashl) vedroslashrer den jo forholdet til aktoslashrer uden for Danmark Derfor skal den i hvert fald delvis behandles efter den udenrigspolitiske recept ndash som Udenshyrigsministeriet er bedst til at udskrive Selvom politikken i modsaeligtning til udenrigspolitikken skal mandateres af Folketinget skal Danmark alligevel tale med eacuten stemme over for udlandet saring trovaeligrdigheden i danske synsshypunkter styrkes og saring udenlandske magter ikke skal kunne spille forskellige danske aktoslashrer ud mod hinanden (Mouritzen 1997)

EU er ogsaring i historisk perspektiv en unik stoslashrrelseEU er som tidligere europaeligiske stormagter en magtpolMen det er samtidig en magtpol som stater kan bdquomelde sig ind ildquo (en bdquomedlemskabspolldquo ibid 24-25 96-101) Denne magtpol udgoslashr en udfordring til staternes selvkontrol (= kontrol

over egne subaktoslashrer) det vaeligre sig omkringliggende stater eller dens egne medlemsstaterDette betyder at EU ndash om end sjaeligldent bevidst ndash kan skabe splid i de enkelte stater mellem grupper der har fordel af medlemskab og grupperder ikke harEUrsquos officielle ideologi er paring lang sigt bdquoEuropas Forenede StaterldquoParing den anden sideEU er selv en aktoslashr med uhyre lav selvkontrol sin magtstatus til trodsEn nationalstatder entrerer med EUkan spille forskellige medlemsstater ud mod hinanden regeringer mod deres hjemlige bdquobag-landldquo formandskabet mod Kommissionen Parlamentet mod medlemsstashyterne eller saringgar Kommissionen mod sig selv Det sidste kan lade sig goslashre i kraft af Kommissionens meget heterogene sammensaeligtningKommissaeligrer kan spilles ud mod hinanden deres kabinetter mod generaldirektoraterne eller generaldirektorater mod hinandenMed denne uhyre lave selvkontrol turde det vaeligre klart at EU er et eldorado for lobbyister de vaeligre sig statslige eller privateKommissionen selv har faktisk en interesse i at blive bdquolobbyetldquo det giver information og legitimitet (bdquovi har faktisk talt med parterneldquo) og eurolobby fremmer europaeligisk identitet og integration

I den udbredte bdquoperception of centralizationldquo (os versus dem) som i den danske politiske kultur bla hersker i forhold til EU (bdquodem nede i Bruxelshylesldquo) tillaeliggges EU en hoslashj selvkontrol ndash naeligsten som en stat en gammeldags stormagtEU er traringdt i bdquotyskensldquo sted Set i dette lys er det kun rationelt at ogsaring Danmark tilstraeligber hoslashj selvkontrol dvs taler med eacuten stemme og i det hele taget gebaeligrder sig som gjaldt det udenrigspolitik Holdningen er at den udfordring til dansk selvkontrol som EU notorisk udgoslashrnoslashdvendiggoslashr en strategider proslashver at begraelignse Danmarks tab af selvkontrolDansk central koordination bliver et must

Den modsatte tankegang som fremfoslashres her siger at dansk selvkontrol alligevel er saring undermineret at det mest rationelle er at bruge knappe resshysourcer paring at udnytte EUrsquos lave selvkontrol I erkendelse af at indflydelse ligshyger paring et tidligt tidspunkt i de politiske processer (Gardner 1991) gaeliglder det om at bruge merparten af de danske ressourcer her ndash i stedet for til koordishynerende formaringl der som oftest vil vaeligre overfloslashdig perfektionisme Med 15 medlemslande ndash snart flere ndash er det begraelignset hvor mange der interesserer sig specielt for Danmark og har tid til at udnytte eventuelle danske blottelshyser

Baringde lobbyvirksomhed og koordination er i sig selv fornuftige forehavenshyder Men de administrative og parlamentariske ressourcer hertil ndash i form af tidmandskab og netvaeligrk ndash er ikke uudtoslashmmeligemen tages fra det samme bdquobassinldquo Derfor maring der prioriteres Og argumentet er her at koordinatio-

nen boslashr gives en betydelig lavere prioritet og lobbyvirksomheden en betyshydelig hoslashjere prioritetend det hidtil har vaeligret tilfaeligldet

Et argumentder hoslashres paringfaldende ofte (i forhold til dets saglige baeligredygshytighed)garingr ud paring at koordination er saeligrlig vigtigt for en smaringstatEn saringdan har ikke raringd til at oslashdsle med sine knappe ressourcer 33 I andre lande hoslashrer man imidlertid det stik modsatte argument34 Ingen stater store eller smaring oslashnsker naturligvis at oslashdsle med indflydelseder er vel ingender kan faring indflyshydelse nokheller ikke de store I det samlede EU-billede er der heller ingen korrelation i retning af at store lande skulle koordinere mindre (Mouritzen 1997 114-134)FrankrigSpanien og UK har stram formaliseret koordinashytion og feksHolland det modsatteMan kunne lige saring godt haeligvdeat netop i en smaringstat er formel koordination overfloslashdig fordi der her er langt stoslashrre overskuelighed end hos en stormagtSmaringstatsargumentet vil ikke blive brugt herhverken i den ene eller anden retningda det alt i alt forekommer tvivlshysomt og vilkaringrligt

Naeligrvaeligrende bog foreslaringr en decentralisering af den parlamentariske konshytrol Fagudvalgene skal hver for sig behandle og give mandat til politikken inden for sit omraringde I normalsituationen er det derfor saringdan at miljoslashudshyvalget giver miljoslashministeren mandat til den danske holdning i Bruxelles foslashdevareudvalget giver foslashdevareministeren mandat osv Dvs Grundtvig-Vedel-aksen skal demonteres (jf figur 71) Da mange sager vedroslashrer flere ressortomraringder koordineres horisontalt af det udvalg hvor sagen bdquoliggerldquo Kun i tilfaeliglde af aringbenlyse ressortstridigheder paringkaldes koordination bdquofra ovenldquoDenne kan foretages af statsministeren35 (subsidiaeligrt en Europaminishyster) paring regeringssiden og EUU paring den parlamentariske sideHerved tilstraeligshybes det at Danmark ikke aringbenlyst taler med flere stemmer i Bruxelles I modsaeligtning til i daghvor alle sager ndash store som smaring ndash skal igennem EUUrsquos flaskehals har EUU i forslaget faringet en langt mere tilbagetrukken position i det daglige arbejde EUU skal fortrinsvis tage sig af de overordnede europashypolitiske sposlashrgsmaringlder ikke kan placeres i det ene eller andet ressort

EUU er feks vigtigt naringr Folketinget skal vaeligre med til at afgoslashre hvilke omraringder statsministeren skal satse paring under et topmoslashde Danmark har maringske tre skud i boslashssen og saring nytter det ikke at alle fagudvalg foslashrer sig frem med hver deres saeligrstandpunkter (i 15)

Et andet prioriteringssposlashrgsmaringl kunne vaeligre hvilke maeligrkesager et dansk formandskab skulle satse paring

EUU-moslashder der saringledes koncentrerer sig om de overordnede og princishypielle sager boslashr naturligvis vaeligre offentlige (doslashrene kan lukkes i saeligrlige tilshyfaeliglde)Argumentet om det strategiske aspekt over for udlandet er principielt fornuftigtmen hvis der kun er tre-fire sager paring et aringrhvor aspektet spiller en rolle (i 25) boslashr aringbne moslashder naturligvis vaeligre reglen

Forslagets gevinster kan sammenfattes paring foslashlgende maringde

bull For megen koordination bdquohjemmefraldquo kan virke haeligmmende for inspirashytion fleksibilitet og improvisation paring det konkrete Ministerraringdsmoslashde bdquodette er et fantastisk spild af mulighederldquo (i 26) Ministrene kommer til raringdsmoslashderne bdquomed et kaeligmpe stykke papir de ikke har haft tid til at laeligse og tager hoslashrevaeligrn paringmens de venter paring at lire sin egen tale afldquo (sst)

bull Hvis den danske positionder skal fremfoslashres i Ministerraringdetalt for tydeligt baeligrer kompromisets stempel paring sigvirker den ikke saeligrlig overbevisende paring de andre medlemsstaterHvis den fekser et kompromis mellem danske landbrugs- og miljoslashinteresserhar den sat sig mellem to stoleden har hvershyken miljoslashsagens normative appel eller landbrugsinteressens pragmatisme

bull Folketinget undgaringr flaskehalsen i EUU med urimelige tidsfrister (125000 stykker papir om aringret i 2)dvsder bliver tale om en mindre overshyfladiskmaringske ligefrem en grundiggodkendelsesprocedurebdquoSom EUUshymoslashderne fungerer i dager der hoslashjst tale om en stikproslashvekontrolldquo (i 24)36

bull Fagudvalgenes parlamentarikere faringr incitament til at tilfoslashre EU-sagerne en fagkundskab som bdquogeneralisterneldquo i EUU sjaeligldent er i besiddelse af Dvs Folketingets mandatering kommer til at foregaring paring et fagligt mere forsvarligt grundlag end i dag (bdquokonsekvensen ville blive at dem der behandlede sagernevidste noget om sagerneldquo i 24)

bull Det uofficielle skel mlA- og B-MFrsquoere ophaeligves dvs der bliver lavere magtdistance internt i partierne og i Folketinget Med reformforslaget bdquotvingesldquo fagudvalgenes medlemmer til at integrere EU-aspektet i deres vurderingerDe faringr taeligt kendskab til EU-systemets virkemaringde og vil ikke over for vaeliglgerne kunne saeligtte parentes om EU (i 3)EU bliver integreret i Folketingets arbejde og dermed i den danske politiske debat (i 10)37

bull UM faringr mulighed for at koncentrere sig om sit egentlige ressort dvs udenrigspolitik

bull bdquoFagministerierne ville faring stoslashrre selvstaeligndigt ansvar og ikke blot troat hellip det klarer UM hellip de ville tvinges til at taelignke mere selvstaeligndigt politisk paringhvordan denne her sag skal haringndteres i Bruxellesfordi de skal servicere fagudvalgder traeligffer bindende beslutningerldquo (i 24)

bull Der bliver et ressourceoverskud paring saringvel regerings- som parlamentarikershysidender kan bruges til lobbyindsatser i EU-systemet

bull bdquohellip naringr chancen skal gribes kan det vaeligre svaeligrt at faring baglandet medldquo (i 12) men den klods om benet slipper man jo for at taelignke paring i den her foreslaringede modelFagudvalgene faringr bla overskud til et formaliseret samshyarbejde med de tilsvarende EP-udvalg

Olsen-planen en halv loslashsning

Erkendelse af styrkelsen af den udoslashvende magtbla som foslashlge af transnatioshynaliseringen foslashrte fra midten af 1990rsquoerne til visse kompenserende foranshystaltninger i medfoslashr af den saringkaldte bdquoOlsen-planldquo foreslaringet af Folketingets davaeligrende formand Erling Olsen Planen har indebaringret markant oslashgede tilshyskud til sekretariatsbistand (partierne udvalgene) samt ekspert- og konsushylentbistand som synes at have vaeligret tiltraeligngt bdquoDet har haeligvet kvaliteten i arbejdetldquo (i 24)Endvidere er tilstraeligbt oslashget kontakt til Europa-Parlamentet styrkelse af det transnationale parlamentarikersamarbejde og styrkelse af fagshyudvalgene Konkret blev det aftalt med davaeligrende Kommissionsformand Jacques Santer i Koslashbenhavn 1994 at de nationale parlamenter skulle hoslashres i forbindelse med offentliggoslashrelsen af Kommissionens groslashn- og hvidboslashger hvorved Folketinget ville faring mulighed for at afgive en selvstaeligndig udtalelse inden Kommissionen som opfoslashlgning paring debatoplaeligggene vil fremsaeligtte konkrete forslag til retsakter I forhold til de hjemlige institutioner soslashgte Olsen-planen at styrke fagudvalgenes informationsniveau og engagement i EU-politikken feks ved at forpligte regeringens ministre til at fremlaeliggge halvaringrlige EU-redegoslashrelser for fagudvalgeneEt tredje initiativ havde til forshymaringl at fremme kontakterne mellem medlemmer af EUU og de danske medlemmer af EPhvilket bla blev soslashgt imoslashdekommet ved at stille kontorshyfaciliteter til raringdighed for MEPrsquoerne paring Christiansborg og ved at invitere dem til visse af EUUrsquos moslashder og hoslashringer 38

Styrkelsen af fagudvalgene er imidlertid ikke lykkedes (i 5 i 7)Fejlen er at skridtet ikke blev taget fuldt ud mandateringen af EU-politikken blev ikke tildelt fagudvalgenemen forblev i EUUProblemet for fagudvalgene er som udtrykt (i 24)

hellip det der med at sidde og lave forarbejdet til noget og saring girsquo det videre til nogle andre der traeligffer beslutningerne og udtaler sig til pressen det er ikke saeligrlig motiverende for den menneskelige natur derfor har det vist

sig meget vanskeligt at faring fagudvalgene [qua udvalg] til reelt at beskaeligftige sig med EU-sposlashrgsmaringl39

Det nytter ikke noget at Frank Jensen kommer i Retsudvalget hvis ikke Retsudvalget skal traeligffe en beslutning efter han er garinget hellip Saringdan er vi politikere hellip vi kommer kun naringr det betyder noget at vi er derldquo (i 3)

Hvis der ikke traeligffes beslutninger i udvalget kan pressedaeligkningen ligge under gulvbraeligdderne (bdquoder hvor mandatet er ligger interessenldquo i 25)Og fagudvalgsmedlemmerne mister derved den gulerod nemlig synliggoslashrelse som en saeligtten sig ind i EU-sagerne kunne medfoslashre (sst) De koncentrerer sig derfor fortsat om ikke-EU-sagerne som de kan vaeligre med til at beslutte og som i oslashvrigt bdquosaeliglgerldquo bedre i forhold til vaeliglgerne (i 18 mfl) Resultatet er en cementering af AB-opdelingen af MFrsquoerne Nogle faring toppolitikere i EUU bliver overbebyrdet af den voksende maeligngde EU-sager mens resten holder sig til hastighedsgraelignser paring vejene osv EU som i virkelighedens vershyden er integreret i naeligsten al dansk politik af en vis vigtighedforbliver i Folkeshytingets arbejde et anliggende for en elite

Der vil vaeligre problemer med enhver loslashsning der overser mekanismerne paring den enkelte MFrsquoers niveau at faring eller ingen politikere oslashnsker at vaeligre underleverandoslashr til andre der dernaeligst hoslashster frugterneKrav om bestandig idealisme hos nogle er ikke noget baeligrbart fundament for en ordningDerfor er synspunktet herat man kun kan forbedre forholdene paring Folketingsniveau ved at tilpasse incitamenterne paring den enkelte politikers niveau40

note r

1 Vi har ikke i kapitel 3 draget konklusioner om europaeligiseringens demokrati-implishykationer Ud over tese 2 kapitel 6 hoslashrer dette hjemme i naeligrvaeligrende kapitel

2 En anden problemstilling der falder uden for denne bogs emne vedroslashrer Folkeshytingets indflydelse paring udenrigspolitikken (den sammenblandes imidlertid ofte med tese 2)Traditionelt er det sjaeligldent ndash sjaeligldnere end det almindeligvis antages ndash at

indenrigspolitiske faktorer er slaringet igennem og har aeligndret en paring forharingnd udstukshyket udenrigspolitisk kurs augustoproslashret 1943 fodnotepolitikken i 1980rsquoerne og EU-afstemningerne 2 juni 1992 og 28 september 2000 (jf Mouritzen 1999 105-112) Noget tyder imidlertid paring at trenden ved begyndelsen af det 21 aringrhundrede garingr i retning af stoslashrre gennemslag for indenrigspolitiske faktorer i udenrigspolitikshyken

3 Da vor analyse paring miljoslashomraringdet er stoppet med udgangen af 2001 er der ikke taget stilling til om regeringsskiftet i december 2001 har indebaringret et strategiskifte her-under feks en lavere dansk profil

4 Dette laring allerede i skandinavismen bdquoRejs kun til syd og oslashst og vest om jorden fra Sjaeligllands boslashg til Kinas the Al verdens kreds er vaeligrd at se Da skoslashnner man vi har det bedst i Nordenldquo (Poul Martin Moslashller 1794-1838)

5 Jf meningsmaringling udarbejdet af Sonar (Soslashndagsavisen 16 juni 2002)Der er ikke nogen maringling for pakken som helhed men derimod for en raeligkke af dens delkomshyponenter Integrationsminister Bertel Haarder bdquoer begejstret for den naeligsten landsshyholdsagtige opbakning til VK-regeringens udlaeligndingepolitik Feks er 76 pct [vs 20] af danskerne enige i at flygtninge foslashrst skal have ret til permanent opholdstillashydelse efter syv aringr i landet mod tre aringr i dag hellip der er hele 65 pct [vs 28] tilslutning til lavere sociale ydelser til flygtningeldquo Procenttallene (mellem ca 75 og 90) antyder at vor tolkning af det danske bdquodominerende normsystemldquo (tese 3 3a) er korrekt Paring sposlashrgsmaringlet om VKrsquos stramninger skal bevares af en efterfoslashlgende S-regering (LOshybladet 8 september 2002) svarer 70 pct [vs 16] af S-vaeliglgerne ja Ogsaring blandt R- og SF-vaeliglgere er der ja-flertal

6 Jf tolkningen hos Gruumlnbaum (2001) Dette er dog ikke noget specielt for Danmark 7 Koslashbenhavn Ugebrevet Mandag Morgen (1999) bdquohellip Danmark har potentiale for at tilshy

traeligkke immigranter mange steder fra De stoslashrste barrierer er det lukkede arbejdsshymarked og samfundets aktuelle fremmedfjendskhedldquo konkluderes det i en rapport om Arbejdskraftens internationale mobilitet set ud fra danske interesser undersoslashgelse initishyeret af Erhvervsfremmestyrelsen (januar 2002)

8 Grundlaeligggende er der forskellen paring en vestnordisk (Danmark Norge) og en oslashstshynordisk (Sverige Finland) forvaltningsmodel jf Jacobsson Laeliggreid amp Pedersen (2001a 23-25) I den vestnordiske (monistiske) model med roslashdder tilbage til 1660rsquoerne er ministrene parlamentarisk ansvarlige vedroslashrende alle underliggende myndigheders handlinger I den oslashstnordiske (dualistiske) model med roslashdder tilbage til 1720rsquoerne skelnes skarpt mellem regeringen og de selvstaeligndige embedsvaeligrk

9 Som en norsk kollega bemaeligrkede ved laeligsning af udkastet til denne bogs teser bdquoJeg troede det var Norge det handlede om hellipldquo

10 I perioden 1991-2000 har Norge i gennemsnit modtaget ca 15 pct af alle spontane asylansoslashgere i Norden Danmark har modtaget ca 20 pct Sverige ca 60 pct og Finland ca fem pct (jf tabel 71)

11 Blandt de lande der er mest bdquoglobaliseredeldquo ifoslashlge Foreign Policy Magazine Globalizashytion Index (AT Kearney 2001 58 62) er Sverige nr 3 og Finland nr 5 begge er i front med internetudviklingen Norge er nr 9 og Danmark nr 11 Om indekset jf kapitel 1 note 8

12 Sverker Oredsson bdquoDaring oumlvervann vi varingr flyktingraumldslaldquo Kvaumlllsposten 5 august 2001 13 Ved krigsafslutningen laring antallet af udlaeligndinge i Sverige paring omkring 200000 mens

det i 1930rsquoerne havde ligget stabilt paring omkring 20000 14 Til gengaeligld reagerede velorganiserede militante grupper paring den yderste hoslashjrefloslashj

bla nazister mod det multietniske samfund Selvom der kun menes at vaeligre tale om nogle faring hundrede personer er det dog flere end tilsvarende miljoslasher rummer i de tre oslashvrige lande

15 Relieffet her stoslashttes af en igangvaeligrende undersoslashgelse af Eli Moen der sammenligshyner Norges og Finlands resp tacklinger af globaliseringens udfordringer (indgaringende i den norske magtudredning) bdquoMens Finland er begyndt at reorganisere sin erhvervsmaeligssige profil og koble sine forskningsmaeligssige resurser til innovation og oslashkonomisk fornyelse saeligtter Norge sin lid til Oliefonden for at sikre sin oslashkonomiske fremtid hellip 90rsquoerne har gjort Finland og Norge til diametrale modsaeligtninger i Euroshypa med hensyn til innovation og oslashkonomisk forandringldquo (citeret fra Journal of Nordshyregio 2 2 2002 oversat) En stor del af forklaringen paring Norges angivelige oslashkonoshymiske og politiske stagnation henfoslashres til landets tidligere oslashkonomiske succes

16 Vi har faktisk allerede paring side 185-189 som led i analysen i oslashvrigt beroslashrt forslag til en dansk regeringsstrategi vedroslashrende danskere i international forvaltning Da skashybelse af selvstaeligndige karrieretjenester i internationale organisationer naeligppe er reashylistisk kunne man i stedet gennemfoslashre en bevidst dansk strategi paring omraringdet (i 22) Maringske er det urealistisk at forestille sig dansk ministerpression for at faring bdquoanbragtldquo danskere (som mange andre lande udoslashver) Men man kunne i hvert fald (1) systeshymatisk opmuntre og forberede danske embedsmaelignd til international tjeneste (2) systematisk overvaringge hvor danskere ville kunne bdquoplaceresldquo og (3) som det altafgoslashshyrende soslashrge for at nogle aringr i international tjeneste bliver meriterende i en dansk karr ieresammenhaeligng Dette ville kraeligve nogle bdquorollemodellerldquo dvs konkrete eksempler hvor nogle aringr i international tjeneste blev karrieremaeligssigt beloslashnnet hershyhjemme Man kunne starte med at goslashre den internationale tjeneste anciennitetsgishyvende i det nationale forloslashb (som i Frankrig)

17 Alf Ross den indflydelsesrige juraprofessor ved Koslashbenhavns Universitet har renshydyrket og begrundet det repraeligsentative demokrati i forhold til nedenstaringende beslaeliggtede opfattelser (Ross 1967)

18 Der er dog en trend i retning af at danske domstole tiltager sig stoslashrre selvstaeligndigshyhed i forhold til lovgivningsmagten jf nedenfor

19 Dahl med sin baggrund i det amerikanske ikke-homogene samfund definerer demokrati (= polyarki) som bdquorule by multiple minority oppositionsldquo de konkurreshyrende minoriteter vil vaeligre et effektivt vaeligrn mod flertalstyranni Forskellen paring dikshytatur og demokrati er at eacuten minoritet styrer i diktaturet mens flere holder hinanden i skak i demokratiet (1956 133)

20 Ideacutehistorisk forbindes det direkte demokrati foslashrst og fremmest med socialismen og kommunismen (jf pariserkommunen 1871) En udlaeliggning af sondringen mellem liberale republikanske og kommunistisksocialistiske demokratitraditioner findes feks hos Held (2000)

21 Jf Joumlnsson (1999) Jensen (2001) samt interview med Ole Thyssen i Fagbladet 5 2001 (bdquoTid er rigdomldquo)

22 Dialogue seven can we create global democracy 30 january 2002 Open Democracy Gloshybalisation the argument of our time wwwopendemocracynet (oversat)

23 Om (mangelen paring) demokratiudvikling i Oslashresundsregionen jf Nyman (2001) 24 EUU har pr 5 marts 2002 17 medlemmer og 11 stedfortraeligdere 25 Konkrete eksempler tyder paring at kulturchokket er stoslashrre for svenske embedsmaelignd

end danske og finske For saring vidt som dansk forvaltning i forvejen er en hybrid melshylem et svensk-finsk aringbenhedsideal og en kontinental lukkethed (Knudsen 1993 62 148-150 275) bliver kulturkloslashften i moslashdet med det europaeligiske noget mindre

26 bdquoAt danske menneskerettigheder hellip bliver indrammet af en international menneskeshyretlig regulering og administration [Den europaeligiske menneskerettighedskonvention blev i 1992 gjort til en del af dansk ret via Maastricht-traktaten] styrker argumentationen for at ogsaring danske domstole i forhold til den danske lovgivningsmagt skal tiltage sig en hoslashjere grad af selvstaeligndighedldquo (Zahle 1997 54-55)

27 Krarups teologiske argument at mennesket guddommeliggoslashr sig selv ved at operere med menneskerettigheder er et tyndt argument for at mennesket ikke maring tillaeliggges menneskerettigheder som en ndash nok saring svag ndash beskyttelse i en verdslig sammenhaeligng

28 Menneskeret i Danmark Status 2001 bdquoFrem for at diskutere budskabet skoslashd man paring budbringerne ndash de udenlandske observatoslashrerldquo (Morten Kjaeligrum til Information 10 december 2001) Efter folketingsvalget 2001 kom Centret og dets leder Morten Kjaeligrum selv i stigende grad i skudlinjen fra kredse i det sejrende flertal

29 Den danske udenrigsminister Per Stig Moslashller blev kritiseret i interviewprogrammet Hard Talk paring BBC World af den britiske journalist Tim Sebastian for den nye regeshyrings udlaeligndingepolitik samt generelle menneskerettighedsprofil Ifoslashlge en hoslashjt placeret kilde (14 februar 2002) gjorde dette interview det klart for mange danske MFrsquoere bdquohvor langt vi var kommet udldquo

30 Ifoslashlge en komparativ europaeligisk opinionsundersoslashgelse var danskerne naeligst efter graeligkerne de mest skeptiske over for EU-landenes sanktioner mod Oslashstrig 2000 (paring grund af Frihedspartiets regeringsdeltagelse) Jf Heurlin amp Mouritzen (2001 204) Det hyppigst hoslashrte argument blandt danskerne (stroslashmmen af laeligserbreve bdquomanden paring gadenldquo) var at selvom man ikke broslashd sig om Joumlrg Haider og Frihedspartiet maringtshyte man respektere oslashstrigernes stemmeafgivning Igen det nationale flertal bestemshymer

31 Danmark kan ogsaring med rette eller urette blive bdquoomfavnetldquo af kontroversielle udenshylandske partiledere som da le Pen i den franske praeligsidentvalgkampagne 2002 gjorshyde Danmark til forbillede

32 Jf fejden mellem Grundtvig og Meiumlr Aron Goldschmidt om det at vaeligre dansk (Grundtvig skrev i sit eget tidsskrift Danskeren mens Goldschmidt udgav ugebladet Nord og Syd jf Rothstein 2000) For Grundtvig var laeligrdommen fra Babels byggeshyplads klar adskillelsen af folkeslagene er Herrens vilje Goldschmidt var ifoslashlge Grundtvig kun forklaeligdt som dansker og dansk politik kunne ikke vaeligre et anligshygende for en joslashde bdquoHvo er oprindelig danskldquo sposlashrger Goldschmidt hvis slaeliggt havde boet i Danmark i 170 aringr bdquoOm vi falde for Danmark om vort Hjerteblod flyshyder skal da dette Hjerteblod ikke kunne opveje det ulykkelige bdquoschldquo Herregud hvor Folk kan vaeligre ubarmhjertige i deres Faeligdrelandskjaeligrlighedldquo Det nationale aringndedrag skal man ikke taelignke over bdquomen det er et slemt tegn naar man begynder at

lytte til sine Lungerldquo Ifoslashlge Rothstein havde Grundtvigs egen tolerance en kant og den gik langs den selv samme linje som nationalstatens graelignse bdquoGrundtvig forshydrede en betingelsesloslashs fordanskningVi har i dette land en doslashmmesyg digter som det nationale symbol paring fordragelighed og toleranceldquo (2000 60)

33 I 1 i 14 i 15 i 16 i 17 Jf ogsaring Regeringen (2001 261ff) eller Hegeland amp Mattson (1995 449)

34 Van Schendelen siger om den nederlandske koordinationsproces at bdquoalle nedershylandske aktoslashrer kommer fra et lille land som ikke kan soslashrge for en passende beskytshytelse eller stoslashtte i det stoslashrre faeligllesskabldquo (1993 150 oversat) derfor foretraeligkker de fleste nederlandske aktoslashrerinteresseorganisationer at klare sig selvAt faring sin interesshyse accepteret som bdquonational interesseldquo i Haag kan vaeligre godt men ogsaring skidt det kan skabe modstand fra andre medlemslande At faring sin interesse afvist som national interesse er derimod en katastrofe saring kan man vaeligre helt sikker paring ikke at faring hjaeliglp fra nationale myndigheder Med andre ord det er bedre at tabe i Bruxelles end i Haag bdquohellip krav om national koordination kommer kun fra sektorer med problemer svage nationale sub-aktoslashrer eller udenrigsministerier el som tidligere havde en stoslashrre rolle i national koordinationldquo (sst 286 oversat)

35 Jf Mandag Morgen 5 november 2001 Det kunne for saring vidt ogsaring vaeligre udenrigsmishynisteren Dette ville imidlertid udsende det forkerte signal at EU-politik er udenshyrigspolitik Dette undgarings hvis statsministeren eller en saeligrlig Europaminister sidder for bordenden

36 bdquoParing et fredagsmoslashde i EUU skal der feks laeliggges op til tre-fire raringdsmoslashder paring hver 20-25 emner med notater forhistorie politiske implikationer forhandlingsoplaeligg -positioner osvldquo (sst)

37 bdquoProblemet i dag er at MFrsquoere uden for EUU ikke ved noget om EU-sagerldquo (i 24) bdquoMaringske kun fem afVenstres 45 MFrsquoere er reelt EU-opdaterede Ikke engangVenstres almindelige folketingsmedlemmer ved atV (=V-toppen) i virkeligheden er et euroshyskeptisk parti (de har jo faringet det indre marked) derfor har vi en fuldstaeligndig surreashylistisk EU-debat hvor man tror atV er det mest EU-positive partildquo (sst)

38 Jf Folketingets Formand Folketingets Formands indstillinger til Udvalget for Forretningsshyordenen om planen for en styrkelse af Folketingets arbejde 19 maj 1995Alm del ndash bilag 49 samt Olsen (1999) Flere af Olsen-planens initiativer er i oslashvrigt blevet afspejlet og videreudviklet i EUUrsquos loslashbende beretninger saeligrlig fra 1996 og frem til den seneste fra 10 maj 2001

39 Dette synspunkt garingr igen i flere interviews (i 19 i 25) og modsiges ikke af nogen Det fremfoslashres ligeledes i Haarder (1997 149)

40 En mellemloslashsning ville vaeligre at bevare EUUrsquos nuvaeligrende funktion og lade fagudshyvalgene komme ind tidligere ved en art foslashrstebehandlinger af EU-lovforslag (i 25) En anden mellemloslashsning var at laeliggge alle direktivforslag til en foslashrstebehandling i Folketingssalen (i 13) Risikoen er imidlertid at man faringr endnu en halv loslashsning hvor fagudvalgsmedlemmerne fortsat er underleverandoslashrer til EUU-medlemmerne

A P P E N D I K S

L O G I K M E TO D E O G V AElig R D I F R I H E D

Denne bog hviler paring en erkendelsesteorisk realismeder goslashr det meningsfuldt at adskille sprogteori og virkelighed (jfMouritzen 1999 kapitel 82)Hershyved giver det ogsaring i princippet mening at sammenholde teoribaserede forshyventninger dvs vore tesermed deraf uafhaeligngige observationer af virkeligshyheden I overensstemmelse med vor anti-induktivisme og simpelhedens princip skal teserne vaeligre begrundede indbyrdes sammenhaeligngende og relashytivt enkleikke blot bdquoskud i taringgenldquo1Tese 1 og 3 haeligvder feksat nationalisme foraringrsaget af historiske bdquoadrenalinindsproslashjtningerldquo aflejres i nationale polishytiske kulturerDen danske fredelige nationalisme ytrer sig i en kombination af et kvantitativt (styrkemaeligssigt) mindrevaeligrd og et kvalitativt mervaeligrd i den politiske kultur i forhold til udlandetMed denne kombination som (i dag fejlagtig) praeligmis foslashlger det logisk at det raringstaeligrke udland boslashr holdes paring betryggende afstand af vore bdquofortraeligffelighederldquo

Tese-systemet udgoslashr et enkelt stativ som vi kan sammenholde med obsershyvationer af virkelighedenDet er ikke sikkert vi bdquotrorldquo paring hver enkelt tese i dens formulerede simpelhed men stativet udgoslashr et instrument til sorteshyringstrukturering og dermed erkendelse af virkeligheden i dens mangfol-dighedEn tese kan feksforvente en defensiv strategiPasser forventningerne ikkemaring vi i foslashrste omgang lede efter plausible forklaringer herparing som feks paring miljoslashomraringdet saeligrlige oslashkonomiske gevinster ved en alternativ strategi og en saeligrlig ministerstilVi tillemper med andre ord ikke en strikt falsifikatioshynisme ifoslashlge hvilken en tese i princippet forkastes efter foslashrst iagttagne afshyvigelseAt stativet fungerer paring flere niveauer der indbyrdes er ganske forshyskellige styrker det naturligvis2

Der anvendes foslashlgende grundtyper af empirisk materiale de seks udfoslashrlige case-studier i kapitel 5 kortere cases i forbindelse med tese-afproslashvningen i kapitel 6eksisterende litteraturrapporterdokumenter samt de af os udfoslashrte interviewDe udfoslashrlige case-studier er som angivet udvalgt for at passe ind i de i kapitel 1 praeligsenterede grundkategorierParing denne maringde sikrer vi at de

studerede udfordringer til Danmark og danskerne repraeligsenterer et bredt udsnit af forskellige typer Paring grund af omfanget af bogens genstandsfelt er det som argumenteret i forordet naturligt at eksisterende litteratur spiller en stor rolle som bdquoempirildquo

Der var i alt tale om 31 interview Interviewpersonerne blev af indlysende grunde lovet anonymitet Interviewene er anonymiseret ved hjaeliglp af det tidligere naeligvnte nummersystemsom bruges fortloslashbende i tekstenI nedenshystaringende liste er interviewene rubriceret efter i hvilken egenskab interviewshypersonen er blevet udspurgtEnkelte interview er anfoslashrt i to kategorier idet den paringgaeligldende i kraft af sin baggrund er blevet interviewet i begge egenshyskaber

MFrsquoere regpartiMFrsquoere ikke-regpartiDanske ministreDanske topembedsmaeligndDanske MEPrsquoereDanske EU-embedsmaeligndPartiansatteUafhaeligngige eksperter

i 1 i 2 i 7 i 16 i 18 i 19 i 21 i 3 i 11 i 12 i 13 i 15 i 24 i 25i 12 i 16 i 17 i 19 i 20i 4 i 5 i 8 i 9 i 10 i 14 i 26i 3 i 21 i 27i 22 i 26i 6i 23 i 28 i 29 i 30

Der var konstrueret forskellige bdquointerview-guidesldquo til hver af hovedkategoshyrierne som ved nogle sposlashrgsmaringl var findelt efter yderligere kriterier (feks udenrigs-fagministerium osv) Ud over at besvare sposlashrgsmaringl som i sidste instans var relateret til afproslashvningen af bogens teser var det naturligvis vigshytigt i interviewene at faring besvaret bestemte faktuelle sposlashrgsmaringl i relation til de relevante beslutningsprocesser Interviewene ndash der et stykke tid endnu forefindes i baringndet form ndash blev dernaeligst tolket i forhold til de baggrundsforshyventninger som interview-personens kategori-tilhoslashrsforhold og karriereshybaggrund i kombination med velkendte fejlkilder (feks bdquode andre har magtenldquo-skaeligvheden) giver anledning til Eksempel udsagnet bdquovi har saring travlt her i ministerietldquo tillaeliggges en meget lav udsagnsvaeligrdi fordi det er forudsigeligt ud fra de naeligvnte forventninger (det modsatte udsagn ville derimod tillaeliggges hoslashj udsagnsvaeligrdi)

Der er tale om kvalitative dybde- og elite-interviewhvor interview-pershysonerne fungerer som rationelle samtalepartnereVed tolkningen af denne type interview betyder det kvantitative moment meget lidt Det er saringledes forholdvis uinteressantom der feks er fire interviewder stoslashtter et bestemt

synspunkt og to der garingr imodVurderer en markant EU-modstander at Olsen-planen har haft gavnlige virkninger paring den parlamentariske EU-konshytrol er det ret sikkert at dette faktisk er tilfaeligldet saring er det mindre vigtigt hvor mange flere der stoslashtter dette synspunkt Ofte maring man supplere med yderligere interview (eller ekstra-sposlashrgsmaringl til allerede udfoslashrte) samt fortshysaeligtte sine tolkninger indtil de forskellige udsagnsvaeligrdier ndash kombineret med tolkninger af visse faktuelle oplysninger ndash konvergerer i et bestemt billede af virkelighedenVedroslashrende synspunkter paring feksEuropa-udvalgets faktiske kontrolfunktion danner der sig et klart billede af virkeligheden naringr vi har skraeligllet de interview frahvor den paringgaeligldende aldrig selv har siddet i udvalshyget eller tydeligvis har slaringet bdquoautomat-pilotenldquo til i sine vurderinger (dvs angiver hvordan tingene bdquoburdeldquo fungere) Ved en tolkning af sidstnaeligvnte type kan interview-personens konkrete sproglige formulering eller saringgar tonefald vaeligre afgoslashrendeFaktuelle oplysninger ndash in casu om feks antallet af sagsakter pr moslashde antal tilstedevaeligrende bdquomandaterldquo tidsfrister og for sent leverede dokumenter ndash kan indgaring i den samlede tolkning af virkelighedenvi som analytikere til sidst laeliggger os fast paring

Vaeligrdifrihed er en principielt uopnaringelig status i erkendelsesmaeligssig samshymenhaeligngDer er imidlertid intet i bogens konklusioner eller reformforslag der kan afledes fra bevidste vaeligrdiforestillinger Lad os kort sandsynliggoslashre dette for saring vidt angaringr de mest bdquomistaelignkeligeldquo passager

Det udsigtsloslashse i Fort Danmark (tese 4) over for menneskeglobaliseringen i hvert fald paring laeligngere sigt er begrundet uafhaeligngig af personlige praeligferenshycerUdsigten til arbejdskraftmangel i DanmarkEuropa arbejdskraftovershyskuddetogsaring af hoslashjtuddannede i den tredje verden samt de forbedrede gloshybale transportmuligheder er alle uomstridte faktorer med statistisk belaeliggAt konsekvensen af de toneangivende politikeres strategi er at traeligkke pinen (= identitetskampen) i langdrag ndash i stedet for at proklamere det multietniske samfund her og nu ndash er en simpel konstateringAt konstatere at identitetsshykampen er uheldig for det danske samfund ndash for de beroslashrte med dens bestandige stigmatiseringer for samfundets sammenhaeligngskraft for landets internationale omdoslashmme ndash kan man vaeligre uenig imen argumenterne som her fremfoslashrt har intet med politiske holdninger at goslashre Det samme gaeliglder konstateringen at et blakket omdoslashmme er svaeligrt at reparere saringdan som internationale stereotyper fungererog at det i naeligste omgang svaeligkker dansk indflydelse internationaltAt rygterne om et fremmedskeptisk samfundsklima kan goslashre det svaeligrt for Danmark at rekruttere feks udenlandske IT-folk og laeligger er ligeledes en faktuel formodning

Det samme gaeliglder konstateringen af de forskellige bdquoclashldquo mellem transshynationaliseringen og de danske demokratiopfattelserAt feks den latente danske skepsis mod bdquoabstrakte menneskerettighederldquo og hermed forbundne versioner af janteloven er politisk usaeliglgelige paring verdensmarkedet ndash bortset fra hos visse diktaturstater der staringr vagt om deres bdquoindre anliggenderldquo ndash er ligeledes blot en konstatering af hvordan de internationale bdquokonjunkturerldquo arter sig i dag

Heller ikke reformforslaget vedroslashrende den danske EU-beslutningsproshyces baserer sig paring bevidste vaeligrdipraeligmisser Ser vi paring listen over formodede gevinster ved forslaget er de enten baseret paring hvad der er pragmatisk henshysigtsmaeligssigt (at undgaring flaskehalsen i EUUat faring en fagligt bedre behandling af EU-forslagene) hvad det er mest rationelt at anvende knappe ressourcer paring (lobbying vs koordinering) givet EUrsquos funktionsmaringde eller hvad der er mest deltagelsesdemokratisk (at undgaring opdelingen mellem A- og B-medshylemmer i Folketinget og at integrere EU i den danske politiske debat)Delshytagelsesdemokrati er skal det indroslashmmes en vaeligrdiforudsaeligtning Men den er nu engang accepteret som en vaeligsentlig del af dansk demokratidet behoslashver ikke vaeligre forfatterens-nes private vaeligrdipraeligmis

note r

1 Induktivisme er som formuleret af Harry Ecksteinden (fejlagtige) tro paring at bdquoteorier findes i faelignomenerne i virkeligheden og derfor kan afledes fuldt ud fra observation af denne virkelighed enten gennem simpel iagttagelse eller sofistikeret databehandshylingldquo (citeret fra Mouritzen 1999 129) Ifoslashlge induktivismen kan teorier med andre ord findes i vejkanten hvis man leder tilstraeligkkelig laelignge det er ikke noget man behoslashver taelignke sig til

2 Strengt taget behoslashver teserne jo ikke holde vand fordi de underliggende begrunshydelser er rigtige der kan vaeligre andre aringrsager til at teserne passer Under alle omstaelignshydigheder er tese-begrundelserne med til at afgoslashre hvilke teser vi skal ulejlige os med at sammenholde med virkeligheden

L I T T E R AT U R

Archer Clive (1992) bdquoThe Environmental Option for Nordenldquo i Jan Oslashberg (ed) Nordic Security in the 1990s Options in the Changing Europe London Pinter

Bang HenrikAllan Dreyer Hansen amp Jens Hoff (red) (2000) Demokrati fra neden Koslashbenhavn DJOslashF

Bauman Zygmunt (1998) GlobalizationThe Human Consequences Cambridge Polity Press

Bentley John Harrison (1996) bdquoCross-Cultural Interaction and Periodization in World Historyldquo American Historical Review 101

Bernth Susanne amp Frank Esmann (2000) Danske tilstande ndash om racisme og fremshymedhad Koslashbenhavn Forum

Bordo Michael D Barry Eichengreen amp Douglas Irwin (1999) bdquoIs Globalizashytion Today Really Different than Globalization a Hundred Years Agoldquo NBER Working Paper 7195 Cambridge MA National Bureau of Economic Research

Bordo Michael D Barry Eichengreen amp Jongwoo Kim (1998) bdquoWas There Really An Earlier Period of International Financial Integration Compashyrable to Todayldquo NBER Working Paper 6738 Cambridge MA National Bureau of Economic Research

Borish Steven M (1991) The Land of the LivingThe Danish Folk High Schools and Denmarkrsquos Non-violent Path to Modernization Grass Valley US Blue Dolphin

Brotheacuten Martin (1999) bdquoGlokala Riksdagsledamoumlterldquo i Erik Amnaring (red) Globalisering Demokratiutredningens forskarvolym IX SOU 199983 StockshyholmThomson Fakta

Commission of the European Communities (1985) Completing the Internal Marshyket Com (85) 310

Corbett Richard Francis Jacobs amp Michael Shackleton (2000) The European Parliament London John Harper

Crafts Nicholas amp Anthony JVenables (2001) bdquoGlobalization in HistoryA Geographical Perspectiveldquo Paper NBER Conference on bdquoGlobalization in Historical Perspectiveldquo Santa Barbara

Czarniawska Barbara amp Guje Sevoacuten (eds) (1996) Translating Organizational Change BerlinWalter de Gruyter amp Co

Dahl Robert A (1956) A Preface to Democratic Theory Chicago University of Chicago Press

Dalsager Poul (1997) Glimt fra et langt liv HjoslashrringVestergaards Bogtrykkeri Den Store Danske Encyclopaeligdi Koslashbenhavn Gyldendal Det Danske Center for Menneskerettigheder (2001) Menneskeret i Danmark

ndash Status 2001 Koslashbenhavn Det Danske Center for Menneskerettigheder DUPI (2000) Udviklingen i EU siden 1992 paring de omraringder der er omfattet af de danske

forbehold (Udredning Dansk Udenrigspolitisk Institut) Koslashbenhavn DUPI

ECRI (2001) Den Europaeligiske Kommission mod Racisme og Intolerance Anden Rapport om Danmark Strasbourg Europararingdet

EsmarkAnders (2001) bdquoMod en transnational forvaltningldquo i Bengt Jacobsson Per Laeliggreid amp Ove K Pedersen (red) Europaveje EU i de nordiske centralforshyvaltninger Koslashbenhavn DJOslashF

EsmarkAnders (2002) bdquoSkyggeorganisering i Erhvervsministerietldquo i Ove K Pedersen (red) Den danske centraladministration og EU Broen fra Slotsholmen til Bruxelles Koslashbenhavn DJOslashF

EsmarkAnders (under udgivelse) At forvalte Europa ndash den danske centraladminishystrations omstilling til det europaeligiske samarbejde (phd-afhandling) Koslashbenshyhavn Institut for Statskundskab

Estrup Joslashrgen (2001) Uden kompas ndash dansk udenrigspolitik efter 1945 Koslashbenhavn Gyldendal

European Commission (2001) Memorandum to the Members of the Commission Summary of the Treaty of Nice 18 January Sec(2001)99 Bruxelles

Faurholdt Mikkel (2000) Det Konservative Blodbad Koslashbenhavn Moslashntergaringrden Findley Ronald amp Kevin H OrsquoRourke (2001) bdquoCommodity Market Integrashy

tion 1500-2000ldquo Paper NBER Conference on bdquoGlobalization in Historshyical Perspectiveldquo Santa Barbara

FrankAndre Gunder (1998) ReOrient Global Economy in the Asian Age Berkeshyley University of California Press

Frankel Christian (2001) I markedets billede (phd-afhandling) Koslashbenhavn Handelshoslashjskolen

FriedmanThomas L (1999) The Lexus and the Olive Tree New York Farrar Straus amp Giroux

Friis Lykke amp Anna Jarosz-Friis (2002) I Oslashstrigs eller Norges fodspor ndash opbakningen til udvidelsen i Central- og Oslashsteuropa Koslashbenhavn DUPI

Friis Lykke amp Tim Stroslashbech (eds) (2001) Towards a Nice Treaty The Intergovernshymental Conference 2000 Koslashbenhavn DUPI

Friis Lykke (1999) bdquoEuropa-Parlamentet foslashr valget ndash mod en ny forfatningsshykampldquo Fokus 2 Koslashbenhavn DUPI

Gardner James N (1991) Effective Lobbying in the European Community Devenshyter NL Kluwer

Giddens Anthony (1990) The Consequences of Modernity Cambridge Polity Press

Giddens Anthony (1998) The Third Way The Renewal of Social Democracy Oxford Polity Press

Goldmann Kjell Sten Berglund amp Gunnar Sjoumlstedt (1986) Democracy and Foreign PolicyThe Case of SwedenAldershot Gower

Grantham Bill (2000) Some Big Bourgeois Brothel Contexts for Francersquos Culture Wars with Hollywood Luton University of Luton Press

Gruumlnbaum Ole (2001) Tekno-fetichismen KoslashbenhavnTiderne Skifter Gundelach Peter (2001) bdquoNational identitet i en globaliser ingstidldquo Dansk

sociologi 12 163-80 Gaasholt Oslashystein amp Lise Togeby (1995) I syv sind Danskernes holdninger til flygtshy

ninge og indvandrere Aringrhus Politica Hansen Erik Iver Kjaeligr amp Joslashrn Lund (2000) bdquoStyrk sprogetldquo Nyt fra Sprognaeligvshy

net 2 Hedetoft Ulf (1994) bdquoNational Identity and Mentalities of War in Three EU

Countriesldquo Journal of Peace Research 30 3 Hegeland Hans amp Ingvar Mattson (1995) bdquoAtt faring ett ord med i laget En jaumlmfouml-

relse mellan EU-naumlmnden och Europaudvalgetldquo Statsvetenskaplig Tidsskrift 98 4

Hegeland Hans (1999) bdquoRiksdagen och EU Inflytande oumlppenhet och ansvarsshyutkraumlvandeldquo i Erik Amnaring (red) Globalisering Demokratiutredningens forshyskarvolym IX SOU 199983 StockholmThomson Fakta

Heidar Knut amp Lars Svaringsand (red) (1997) Partier uten grenser Oslo Tano Aschehoug

Held David (2000) Models of Democracy Cambridge Polity Press Held DavidAnthony McGrew David Goldblatt amp Jonathan Perraton (1999)

Global Tranformations Politics Economics and Culture Cambridge Polity Press

Henningsen Bernd (1992) bdquoO Danmarckldquo pp 79-101 i Uffe Oslashstergaringrd (red) Dansk identitet AringrhusAarhus Universitetsforlag

Heurlin Bertel amp Hans Mouritzen (eds) (2002) Danish Foreign PolicyYearbook 2002 Koslashbenhavn DUPI

Hirst Paul amp Grahame Thompson (1999) Globalization in Question (2nd ed) Cambridge Polity Press

Hjarvard Stig (1999) TV-nyheder I konkurrence Frederiksberg Samfundslitterashytur

Hofstede Geert (1980) Culturersquos Consequences International Differences In Work-Related Values Beverly Hills Sage Publications

Holm Hans-Henrik (2002) bdquoDanish Foreign Policy ActivismThe Rise and Declineldquo pp 19-46 i Bertel Heurlin amp Hans Mouritzen (eds) Danish Foreign PolicyYearbook 2002 Koslashbenhavn DUPI

Holm Hans-Henrik Lars KabelTorben Kitaj Lars Moslashller amp Flemming Ytzen (2000) Verden paring tilbud Om udenrigsjournalistik og mediernes ulandsdaeligkning Aringrhus Forlaget Ajour Danmarks Journalisthoslashjskole

Huntington Samuel (1996) The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order NewYork Simon amp Schuster

Hveem Helge (2000) bdquoExplaining the Regional Phenomenon in an Era of Globalizationldquo i Richard Stubbs amp Geoffrey Underhill (eds) Political Economy and the Changing Global Order Oxford Oxford University Press

Hvidt Kristian (1994) bdquoSkandinavismens lange linierldquo Nordisk Tidsskrift 4 HvidtKristian (1996)bdquoFoslashr Folketingets ombudsmand ndash En forhistorieldquo i Folkeshy

tingets Ombudsmands beretning 1995 Koslashbenhavn Folketingets Ombudsshymand

Hoslashilund Peter (1998) Den moderne retstaelignknings gennembrud og autoritetstab Koslashbenhavn DJOslashF

Hoslashjbjerg Erik amp Dorthe Pedersen (2002) bdquoDet danske koordinationssystemldquo pp 63-117 i Ove K Pedersen (red) EU i forvaltningen Broen fra Slotsholmen til Bruxelles Koslashbenhavn DJOslashF

Haarder Bertel (1997) Den bloslashde kynisme ndash og selvbedraget i Tornerose-Danmark Koslashbenhavn Gyldendal

HaasPeter M(1992)bdquoIntroductionEpistemic Communities and International Policy Coordinationldquo International Organization 46 1

IMD (2001) World CompetitivenessYearbook 2001 Geneve IMD Jacobsson Bengt (1997) Europa och staten ndash Europeiseringens betydelse foumlr svensk

statsfoumlrvaltning SOU 199730 Stockholm Fritzes Jacobsson Bengt Per Laeliggreid amp Ove K Pedersen (2001a) bdquoEuropeisering och

de nordiska statsfoumlrvaltningarnaldquo i Bengt Jacobsson Per Laeliggreid amp Ove K Pedersen (red) Europaveje EU i de nordiske centralforvaltninger Koslashbenshyhavn DJOslashF

Jacobsson Bengt Per Laeliggreid amp Ove K Pedersen (2001b) bdquoUlike veger til Europaldquo i Bengt Jacobsson Per Laeliggreid amp Ove K Pedersen (red) Europashyveje EU i de nordiske centralforvaltninger Koslashbenhavn DJOslashF

Jakobsen Peter Viggo (under udgivelse) Nordic Approaches to Peace OperationsA New Model in the Making London Frank Cass Publishers

Janis Irving (1972) Victims of Groupthink Boston Houghton Mifflin Jensen Mette (2001) Tendenser i tiden Frederiksberg Samfundslitteratur

Jerneck Magnus amp Mats Sjoumllin (2000) bdquoRegionalisering amp flernivaringdemokrati ndash Skaringne och Kalmar Laumlnldquo i Regional forsoumlksversamhet ndash tre studier Rapport til den parlamentariska regionskommitteacuten SOU 200064 Stockholm Fritzes

Jerneck Magnus (1994) bdquoDemokrati och internationaliser ingldquo i Magnus Jerneck amp Anders Sannerstedt (red) Den moderna demokratins problem Lund Studentlitteratur

Jerneck Magnus (1999) bdquoPolitisk makt och integration i Oumlresundldquo pp 155-168 i Integration och utveckling i Oumlresundsregionen Moumljligheter och utmaningar Lund Lunds Universitet

Jervis Robert (1976) Perception and Misperception in International Politics Princeshyton Princeton University Press

Johansen Helle (2001) Exploring the Colour of the Beast (phd-afhandling) Koslashbenhavn Institut for Statskundskab

Jones Matthew T amp Maurice Obstfeld (2001) bdquoSaving Investment and GoldA Reassessment of Historical Current Account Dataldquo i Guillermo A Calvo Rudiger Dornbrusch amp Maurice Obstfeld (eds) Money Capital Mobility and Trade Essays in Honour of Robert Mundell Cambridge MA MIT Press

Joumlnsson Bodil (1999) Tio tankar om tid Stockholm Bromberg Joumlnsson Christer (1986) bdquoInternational Theory and International Organizashy

tionldquo International Organization 40 1 Joumlnsson Christer Sven Taumlgil amp Gunnar Toumlrnqvist (2000) Organizing European

Space London Sage KarvonenLauri amp Bengt Sundelius (1987) Internationalization and Foreign Policy

ManagementAldershot Gower Karvonen Lauri (1981) Med varingrt vaumlstra grannland som foumlrebild En undersoumlkning av

policydiffusion fraringn Sverige till Finland Aringbo Aringbo Akademi Katzenstein Peter (1985) Small States in World Markets Industrial Policy in Europe

London Cornell University Press KearneyAT (2001) bdquoMeasuring Globalizationldquo Foreign Policy JanFeb 122 Keohane Robert O amp Joseph S Nye Jr (1977) Power and InterdependenceWorld

Politics in Transition Harvard Little Brown amp Co Keohane Robert O amp Joseph S Nye Jr (2000) bdquoGlobalizationWhatrsquos New

Whatrsquos Not (And So What)ldquo Foreign Policy Spring 118104-119 Kindleberger Charles P (1973) The World in Depression 1929-39 Berkeley Unishy

versity of California Press Kjaeligr Kim U (2003) bdquoAfskaffelse af de facto- begrebet ndash fup eller faktaldquo

Juristen 85 KnudsenAnne (1996) Her garingr det godt send flere penge Koslashbenhavn Gyldendal KnudsenTim (1993) Den danske stat i Europa Koslashbenhavn DJOslashF KnudsenTim (1995) Dansk Statsbygning Koslashbenhavn DJOslashF

Kompetenceraringdet (1999) Kompetenceraringdets rapport 1999 Koslashbenhavn Mandag Morgen Strategisk Forum

Kongshoslashj Madsen Per (1998) bdquoEt foregangsland ndash ogsaring efter aringr 2000ldquo DJOslashFshybladet 18

Kornoslash Rasmussen Hans (2001) bdquoDen brutale fremtidldquo i Bjarke Larsen amp Flemming Ytzen (red) En dollar om dagen 17 essays om danskerne globaliseshyringen og verdens fattige Soslashnderborg Forlaget Pressto

Krarup Soslashren (2000) Dansen om menneskerettighederne Koslashbenhavn Gyldendal Kulturministeriet (2001) Rapport om eliteidraeligt i Danmark Koslashbenhavn Kulturshy

ministeriet Ladrech Robert (2000) Social Democracy and the Challenge of European Union

BoulderLondon Lynne Rienner Larsen Gry (2001) bdquoNordiske og internasjonale relasjonerldquo i Bengt Jacobsson

Per Laeliggreid amp Ove K Pedersen Europaveje EU i de nordiske centralforvaltshyninger Koslashbenhavn DJOslashF

Lindert Peter H amp Jeffrey Williamson (2001) bdquoDoes Globalization Make the World More Unequalldquo Paper NBER Conference on bdquoGlobalization in Historical Perspectiveldquo Santa Barbara

Luhmann Niklas (1997) Die Gesellschaft der Gesellschaft Frankfurt am Main Suhrkamp

Loslashnborg Bjarne (1999) bdquoDansk-tysk euroregion Megen snak men igen hand-lingldquo Europa 27 marts Koslashbenhavn Kommissionen

Madison Angus (2001) The World Economy A Millennial Perspective Paris OECD

Majone Giandomenico (1996) Regulating Europe ndash European Public Policy Lonshydon Routledge

Markedssekretariatet (1972) Notat om den administrative organisation af Danmarks deltagelse i EF-samarbejdet 18 januar

MattliWalter (1999) The Logic of Regional Integration ndash Europa and Beyond Camshybridge Cambridge University Press

Menderhausen Horst (1969) bdquoTransnational Society vs State Sovereigntyldquo Kyklos 22 2251-75

MichalskiAnna amp Helen Wallace (1992) The European CommunityThe Chalshylenge of Enlargement London RIIA

Micklethwait John amp Adrian Wooldridge (2000) A Future PerfectThe Challenge and Hidden Promise of Globalization New York Crown Publishers

Mouritzen Hans (1990) bdquoUde af oslashje ude af sind Et essay om danske internashytionale embedsmaeligndldquo i Morten Kelstrup (red) Nyere tendenser i politoloshygien Bind III Koslashbenhavn Forlaget Politiske Studier

Mouritzen Hans (1995) bdquoThe Nordic Model as a Foreign Policy Instrument Its Rise and Fallldquo Journal of Peace Research 32 1

Mouritzen Hans (1997) External Danger and Democracy Old Nordic Lessons and New European ChallengesAldershotAshgate

Mouritzen Hans (1999) At forklare international politik Koslashbenhavn DJOslashF Mouritzen Hans (2001) bdquoSecurity Communities in the Baltic Sea Region

Real and Imaginedldquo Security Dialogue 32 3 Mouritzen Hans Haringkan Wiberg amp Ole Waeligver (1996) European Integration and

National AdaptationsA Theoretical Inquiry New York NOVA Nedergaard Peter (2000) Organiseringen af den europaeligiske union Koslashbenhavn

Handelshoslashjskolens Forlag Nielsen Hans Joslashrgen (1992) bdquoThe Danish Voters and the Referendum in June

1992 on the Maastr icht Agreementldquo i Morten Kelstrup (ed) European Integration and Denmarkrsquos ParticipationKoslashbenhavnForlaget Politiske Studier

Nyman Minna (2001) Transnationella former foumlr demokrati Medborgardeltagande i Oumlresund (upubliceret magisterafhandling) Stockholms Universitet

OrsquoRourke Kevin H amp Jeffrey GWilliamson (2000) bdquoWhen Did Globalization Beginldquo NBER Working Paper 7632 Cambridge MA National Bureau of Economic Research

OrsquoRourke Kevin H amp Jeffrey GWilliamson (2001) Globalization and History The Evolution of a Nineteenth-Century Atlantic Economy Cambridge MA MIT Press

Obstfeld Maurice amp Alan MTaylor (1998) bdquoThe Great Depression as a Water-shed International Capital Mobility over the Long Runldquo i Michael D Bordo Claudia D Goldin amp Eugene NWhite (eds) The Defining Moment The Great Depression and the American Economy in the Twentieth Century Chicago Chicago University Press

Ohmae Kenichi (1995) The End of the Nation State New York Free Press Olsen Erling (1999) Fra aeliglling til ugle Koslashbenhavn Gyldendal Olsen Gorm Rye (2003) bdquorsquoAnnus horribilisrsquo for Danish Development Aidldquo

(prelim) i Per Carlsen amp Hans Mouritzen (eds) Danish Foreign PolicyYearshybook 2003 Koslashbenhavn IIS

Olsen Johan P (1978) bdquoPolitisk organisasjon og politisk maktldquo i Johan P Olsen (red) Politisk organisering Bergen Universitetsforlaget

Olsson Jan (1999) bdquoDet politiska globaliser ingsbehovet och demokratinldquo i Erik Amnaring (red) Globalisering Demokratiutredningens forskarvolym IX SOU 199983 StockholmThomson Fakta

Pappas Spyros A (ed) (1995) National Administrative Procedures for the Preparashytion and Implementation of Community Decisions Maastricht European Instishytute of Public Administration

Pedersen Mogens N (1996) bdquoEuro-parties and European Parties New Arenas New Challenges and New Strategiesldquo i Svein S Andersen amp Kjeld A Eliassen (eds) The European Union How Democratic Is It London Sage

Pedersen Ove K (1998) bdquoInteresseorganisationer og den parlamentariske styshyr ingformldquo i Karsten Ronit (red) Interesseorganisationer i dansk politik Koslashbenhavn DJOslashF

Pedersen Ove K (2002) bdquoDen danske forvaltning af Europaldquo i Ove K Pedershysen (red) EU i forvaltningen Broen fra Slotsholmen til Bruxelles Koslashbenhavn DJOslashF

Peterson John Carl (1995) bdquoDesicion-making in the European UnionTowards a Framework For Analysisldquo Journal of European Public Policy 2 169-93

Pierre Jon (ed) (2000) Debating Governance Oxford Oxford University Press Preisler Bent (1999) Danskerne og det engelske sprog Roskilde Roskilde Univershy

sitetsforlag Rasmussen Frank amp Peder Andersen (2002) Globaliseringens oslashkonomiske konseshy

kvenser for Danmark Aringrhus Magtudredningen Regeringen (2001) Hvidbog 2001 Danmark og Europa Udvidelse globalisering folshy

kelig forankring Koslashbenhavn Udenrigsministeriet Riis Peter amp David Munis Zepernick (2000) bdquoEU en udfordring til dansk

politik ndash og et forsoslashg paring at tage handsken opldquo Working Paper 20008 Koslashbenhavn DUPI

Risse-KappenThomas (1996)bdquoExploring the Nature of the Beast International Relations Theory and Comparative Policy Analysis Meet the European Unionldquo Journal of Common Market Studies 34 153-80

Risse-KappenThomas (ed) (1995) Bringing Transnational Relations Back In Cambridge Cambridge University Press

RossAlf (1967) [1946] Hvorfor demokrati Koslashbenhavn Nyt Nordisk Forlag RothsteinKlaus (2000) Kvinde paring Dronning Louises BroKoslashbenhavnRosinante Sahlin-Anderson Kerstin (2001) bdquoNational International and Transnational

Constructions of New Public Managementldquo i Tom Christensen amp Per Laeliggreid (eds) New Public ManagementAldershotAshgate

SalmonTrevor amp William Nicoll (eds) (1997) Building European Union Manshychester Manchester University Press

Sassen Saskia (1996) Losing Sovereignty ndash Sovereignty in an Age of Globalization New York Columbia University Press

Scholte Jan Aart (2000) GlobalizationA Critical Introduction Basingstoke Macshymillan

SchultzeGuumlnther amp Heinrich Ursprung (1999) bdquoGlobalization of the Economy and the Nation Stateldquo The World Economy 22295-352

Selznick Philip (1953) TVA and the GrassrootsA Study in the Sociology of Formal Organization Berkeley University of California Press

Siune Karen Palle Svensson amp Ole Tonsgaard (1992) ndashdet blev et nej Aringrhus Politica

Skjalm Karsten (under udgivelse) WTO globaliseringen og Doha-runden Stephenson Sherry M (1999) bdquoApproaches to Liberalizing Servicesldquo Working

Paper No 2107Washington DCWorld Bank Sundelius Bengt (1978) Managing Transnationalism in Northern Europe Boulder

Westview Sundstroumlm Goumlran (2001) bdquoRelationer i statenldquo i Bengt Jacobsson Per Laeliggreid

amp Ove K Pedersen (red) Europaveje EU i de nordiske centralforvaltninger Koslashbenhavn DJOslashF

Soslashrensen Max (1963) bdquoDet europaeligiske oslashkonomiske Faeligllesskab og Danmarks grundlovldquo Juristen 457-85

TaylorAlan M (1996) bdquoInternational Capital Mobility in HistoryThe Saving-Investment Relationshipldquo NBER Working Paper no 5743 Cambridge MA National Bureau of Economic Research

Udenrigsministeriet (1995) EF-Udvalget Den danske beslutningsprocedure i EU-sager ndash Sammenfatning Koslashbenhavn Udenrigsministeriet

Udlaeligndingestyrelsen (1999) Udlaeligndingestyrelsens aringrsberetning 1999 Koslashbenhavn Udlaeligndingestyrelsen

UNCTAD (2001a) World Investment Report 2001 Geneve UNCTAD UNCTAD (2001b) bdquoForeign Direct Investment Soars But Will Decline This

Yearldquo WIR Press Release TADINFPR21Rev1 1192002 Geneve UNCTAD

UNECE (2001) StatisticalYearbook of the United Nations Economic Commission for Europe NewYork og Geneve United Nations Publications

van Schendelen Marinus P (1993) bdquoThe Netherlands Lobby it Yourselfldquo i Marinus P van Schendelen (ed) National Public and Private EC Lobbying Aldershot Dartmouth

Villemoes Katinka (2000a) bdquoGraelignserne er naringetldquo Maringnedsbladet PRESS 151 Villemoes Katinka (2000b) bdquoVerdens bedste landldquo Maringnedsbladet PRESS 153 von Sydow Emily (1999) Naumlr Luther kom till Bryssel Sveriges foumlrsta aringr i EU

StockholmArena Waltz Kenneth (2000) bdquoGlobalization and American Powerldquo The National

Interest 5946-56 Weiss Linda (1998) The Myth of the Powerless State Governing the Economy in a

Global Era Cambridge Polity Press World Bank (1997) Global Economic Prospects and the Developing CountriesWashy

shington DCWorld Bank Optrykt i WTWTGIW8add2 WTO (1998) Annual Report 1998 GeneveWTO WTO (2001) International Trade Statistics 2001 GeneveWTO

Waeligver Ole (1995) bdquoDanish Dilemmas Foreign Policy Choices for the 21st

Centuryldquo i Carsten Due-Nielsen amp Nikolaj Petersen (eds) Adaptation and ActivismThe Foreign Policy of Denmark 1967-1993 Koslashbenhavn DJOslashF

Zahle Henrik (1997) Dansk forfatningsret Menneskerettigheder (2 udg) Koslashbenshyhavn Chr Ejlers Forlag

Zysman John (1996) bdquoThe Myth of a bdquoGloballdquo Economy Enduring National Foundations and Emerging Regional Realitiesldquo New Political Economy 1 2

Oslashstergaringrd Uffe (1988) bdquoYdmyg selvhaeligvdelseldquo Nyt Nordisk Forum 52 Oslashstergaringrd Uffe (1997) bdquoEuroregion Schleswigldquo North Oslo The Nordic

Institute of Regional Policy Research Oslashstergaringrd Uffe (1998) Europa Identitet og Identitetspolitik Koslashbenhavn Munksshy

gaardRosinante Oslashsterud Oslashyvind Fredrik Engelstad Sir i Meyer Per Selle amp Hege Skjeie

(1999) Mot en ny maktutredning OsloAd Notam Gyldendal

O M F O R FAT T E R N E

ande r s e smar k

Forskningsassistent ved DUPI 2002 fra samme aringr adjunkt ved RUCInstitut for Samfundsvidenskab og Erhvervsoslashkonomi PhD-afhandling forsvaret ved Institut for StatskundskabKoslashbenhavns UniversitetEsmarks afhandling At forvalte Europa ndash den danske centraladministrations omstilling til det europaeligiske samarbejde er udgivet sst

han s mour i tz e n

Seniorforsker ved DUPIIIS (Institut for Internationale Studier) og leder af DUPIrsquos Danmarks-projektForsvarede sin disputats for graden drscientpol i 1988 ved Koslashbenhavns Universitet Medredaktoslashr af Danish Foreign Policy Yearbook siden 1997 Laeligrebogen At forklare international politik (Koslashbenhavn DJOslashF 1999) udgoslashr en syntese af hans tidligere produktion tilpasset et dansk publikum

kaj sa j i noe pet te r s s on

Candscientpol 2002 fra Koslashbenhavns Universitet har arbejdet som student og forskningsassistent ved DUPISeneste publikation er bdquoTerrorisme Inforshymation og kilderldquo (medforfatter) Fokusnr 42001DUPI

kar ste n sk jal m

Seniorforsker ved DUPI og ekstern lektor ved Oslashkonomisk InstitutKoslashbenshyhavns UniversitetPhd i statskundskab fra Aarhus Universitet 1995 WTO globalisering og den ny handelsrunde forventes udgivet 2004

dav i d mun i s z e pe rn i c k

Candscientpol fra Koslashbenhavns Universitet 1999 Forskningsassistent ved DUPI indtil 2001 nu EU-pressekonsulent i Oslashkonomi- og ErhvervsminisshyterietEkstern lektor ved Koslashbenhavns UniversitetBlandt seneste publikashytioner kan naeligvnes bdquoDenmark and EUrsquos Eastern Enlargementldquo (medforf) i Hubel (ed) EU Enlargement and BeyondThe Baltic States and Russia Berlin Verlag Arno Spitz 2002

R E G I S T E R

Anglificering 2134207222247248 250

Danskhed 25210-211246 Demokrati ndash Deltagelses 255-257260263278 ndash Direkte 232256272n ndash Repraeligsentativt 255-256 ndash Den danske demokratiopfattelse 255

257278 Determinisme 1316217243 Diffusion 101-103107-109222 ndash Historisk 105-106122n ndash Aktuel 105-106 ndash Potentiel 105-106 ndash Foslashlgediffusion 102107110222

Epidemier 171977 EU ndash EU-beslutningsprocedure den danske

182-183265278 ndash EU-beslutningssystem det danske

197-198 ndash EUrsquoisering 127280 ndash Euroglobalisme 133136-137204243 ndash Europessimisme 82 ndash Europaeligisering def 72-74 ndash Europaeligiske partigrupperinger 191

193-194 ndash Eurosclerose 8297n ndash EU-skepsis 211226232246250252-

253 ndash Komiteer 93180-181 ndash Netvaeligrk 180 Europa-udvalget 29175193197200-

202264-270

Familiesammenfoslashring 129-132206222 Finland 101147154179222226251-

254 Flygtningeindvandrere 17-18125-128

205-206216220-221228245253 FN 2023255764133145219227245 Foregangsland Danmark som 203209

224-226229231233249 Fort Danmark 132206216-217223247

277 Fort Europa 132136-138206

Geopolitik 23-24 Globalisering def 11-14 ndash De-globalisering 131924243 ndash De-territorialisering 19 ndash Globaliseringsbacklash 484969 ndash Globaliseringschokket 45 ndash Globaliseringsproces 3942434445

496267136138 ndash Globalisme 1316192021232476

242 ndash bdquoGlobe talkldquo 1475 ndash Kommunikations 33151207 ndash Menneske- 33125204205228248

253277 ndash Miljoslash- 33145208-209216 ndash Valuta- 209 ndash Politisk globaliseringsbehov 15 ndash Politiske liberaliseringer 394246 ndash Oslashkonomisk def 41 Grundtvig-Vedel aksen 264-265267 Graringzoner 172173195244244 ndash Bureaukratiske 30179185244 ndash Parlamentariske 30174189195

Handel 17-182133kap2Hyperglobalisterne 15

Ideacutediffusion 212222243246IGOrsquoer 2427Individets situation 257INGOrsquoer 27260InitiativmonopolInitiativret 92-9398n

196258259 Interdependens 111523 ndash Kompleks 15Internationale embedsmaelignd danske

186-187195244 Internationalisering 1536n37n Internet 2134555758207215222

247248260 Investeringer 21 ndash Direkte udenlandske (FDI) 414354

57-5958 ndash Portefoslashlje 2154 Island 102229248

Kirke-stat forholdet 106109Klientpolitik 149Kommunikation 1320-21244277209

243245Kommissaeligrer danske 187-189Kyoto-processen 33145-148150208

Massekommunikation 213376215Metode 275Miljoslash 206577139141146148150

208227Mobile enheder ndash vs stavnsbundne 25 Monoetnisk samfund 35207217-218

253263 Multietnisk samfund 35110205217-

219231233250253

National identitet ndash Identitetskamp 39218219223247-

248250253 NordenNordiske lande 101102109

128148222249 Norge 101147148179222249-251254

Normsystem 303234172209210 230-232

Olsen-planen 200269277 Ombudsmand 107-108 ndash Diskriminerings- 110-111

Parlamentarisk styringskaeligde 30255259Politik diffusion 103Politisk liberalisering 394246Priskonvergens 394268

Reform 254258263264 Region SoslashnderjyllandSchleswig 117-

121214222246 Regionalisering 121472909596n

Sektor-koordination 174-179 Skeptikerne 1550 Statsstrategier 31-3261202-203 ndash Defensiv 3134205207211215226 ndash Offensiv 31208224 ndash Passiv 31ndash Tilpasning 32ndash Total 31Statstilladelsesprincippet 2436n182Storpolitik 2324Stress 257Sverige 2226101102103-107113154

166179212214222226229230 243252-254

Suveraelignitet 74788590

Teknologi 1339424345-465053-54 5867150151242

Transformationalisterne 16254 Transnationalisering def 1113 ndash Transgovernmentale relationer 29

109179196 ndash Naeligre def 100 ndash Meget naeligre 111 ndash Transnationale dynamikker 12242

243247 Transport 172139424546505158

6876 Turisme 19 bdquoTV uden graelignserldquo 151-153207

Udenrigsministeriet 29138175197264 Udenrigspolitisering 197261 Uruguay-runden 6263141

Valutaspekulation 33161209211216 Vare- og faktorpriser 39404245 46

47 bdquoVi-foslashlelseldquo 219259260 Vaeligrdifrihed 277

WTO 3961-6769134136-144204242

OslashMU 3375158-165 Oslashresundsregionen 112-115165213222 ndash HUR 114-115 ndash Region Skaringne 113-114

U D G I V E L S E R F R A M AG T U D R E D N I N G E N

P R 1 M A J 2 0 0 3

B Oslash G E R

Joslashrgen Goul Andersen Peter Munk ChristiansenTorben Beck Joslashrgensen Lise Togeby amp SignildVallgaringrda (red) (1999) Den demokratiske udfordring KoslashbenhavnHans Reitzels Forlag

Peter Munk ChristiansenBirgit Moslashller amp Lise Togeby (2001) Den danske eliteKoslashbenhavnHans Reitzels Forlag

Anette Borchorst (red) (2002) Koslashnsmagt under forandring KoslashbenhavnHans Reitzels Forlag

Martin Marcussen (2002) OECD og idespillet ndash Game Over Koslashbenhavn Hans Reitzels Forlag

Lise Togeby (2002) Groslashnlaeligndere i Danmark En overset minoritet Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Torben Beck Joslashrgensen amp Kurt Klaudi Klausen (red) (2002) Territorial dynamik ndash streger paring landkort billeder i vore hovederAringrhusAarhus Universishytetsforlag

Flemming Mikkelsen (red) (2002) Bevaeliggelser i demokrati Foreninger og kolshylektive aktioner i Danmark AringrhusAarhus Universitetsforlag

Jens Blom-Hansen (2002) Den fjerde statsmagt Kommunernes Landsforening i dansk politikAringrhusAarhus Universitetsforlag

Margaretha Jaumlrvinen Joslashrgen Elm Larsen amp Nils Mortensen (red) (2002) Det magtfulde moslashde mellem system og klient AringrhusAarhus Universitetsforshylag

Anker Brink Lund (2002) Den redigerende magt ndash nyhedsinstitutionens politiske indflydelse AringrhusAarhus Universitetsforlag

Finn Sivert Nielsen amp Inger Sjoslashrslev (red) (2002) Folkets repraeligsentanter Et antropologisk blik paring Folketinget AringrhusAarhus Universitetsforlag

Thomas Pedersen (red) (2002) Europa for folket EU og det danske demokrati AringrhusAarhus Universitetsforlag

Peter Munk Christiansen amp Asbjoslashrn Sonne Noslashrgaard (2003) Faste forhold ndash flygtige forbindelser Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20 aringrhundre-de AringrhusAarhus Universitetsforlag

Martin Marcussen amp Karsten Ronit (red) (2003) Internationaliseringen af den offentlige forvaltning i Danmark ndash forandring og kontinuitet AringrhusAarhus Universitetsforlag

Gorm Winther (red) (2003) Demokrati og magt i Groslashnland AringrhusAarhus Universitetsforlag

Lise Togeby (2003) Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteterAringrhusAarhus Universitetsforlag

Torben Beck Joslashrgensen (red) (2003) Paring sporet af en offentlig identitet ndash vaeligrdier i stat amter og kommunerAringrhusAarhus Universitetsforlag

Erik Damgaard (2003) Folkets styreMagt og ansvar i dansk politik AringrhusAarshyhus Universitetsforlag

Hans Mouritzen (red) (2003) Er vi saring forbeholdne Danmark over for globaliseshyringenEU og det naeligre AringrhusAarhus Universitetsforlag

S K R I F T E R

Erik Oddvar Eriksen (1999) Is Democracy PossibleToday AringrhusMagtudredshyningen

Ole Hammer amp Inger Bruun (2000) Etniske minoriteters indflydelseskanaler AringrhusMagtudredningen

Jens Peter Froslashlund Thomsen (2000) Magt og indflydelse AringrhusMagtudredshyningen

Joslashrgen Elklit Birgit Moslashller Palle Svensson amp Lise Togeby (2000) Hvem stemmer ndash og hvem stemmer ikke AringrhusMagtudredningen

Jacob Gaarde Madsen (2000) Mediernes konstruktion af flygtninge- og indvanshydrersposlashrgsmaringletAringrhusMagtudredningen

Karsten Vrangbaeligk (2001) Ingenioslashrarbejde hundeslagsmaringl eller hovedloslashs hoslashne Ventetidsgarantier til sygehusbehandlingAringrhusMagtudredningen

Soslashren Laursen (2001) Vold paring dagsordenen Medierne og den politiske proces AringrhusMagtudredningen

Joslashrgen Goul Andersen amp Mette Tobiasen (2001) Politisk forbrug og politiske forbrugereGlobalisering og politik i hverdagslivetAringrhusMagtudredningen

Erik Albaeligk Peter Munk Christiansen amp Lise Togeby (2002) Eksperter i medierneDagspressens brug af forskere 1961-2001AringrhusMagtudredningen

Helle Porsdam (2002) Fra pax americana til lex americana En diskussion af dansk retliggoslashrelse som en paringvirkning fra USAAringrhusMagtudredningen

Eva Oslashstergaard-Nielsen (2002)Politik over graelignserTyrkeres og kurderes engageshyment i det politiske liv i hjemlandetAringrhusMagtudredningen

Jonathan Schwartz (red) (2002) Medborgerskabets mange stemmer Aringrhus Magtudredningen

Walter Korpi (2002) Velfaeligrdsstat og socialt medborgerskabDanmark i et kompashyrativt perspektiv 1930-1995AringrhusMagtudredningen

Steen ThomsenTorben Pedersen amp Jesper Strandskov (2002) Ejerskab og indflydelse i dansk erhvervslivAringrhusMagtudredningen

Frank Rasmussen amp Peder Andersen (2002) Globaliseringens oslashkonomiske konshysekvenser for Danmark AringrhusMagtudredningen

Carsten Greve (2002) Privatisering regulering og demokratiTelestyrelsens funkshytion som uafhaeligngig reguleringsmyndighed AringrhusMagtudredningen

Ann-Dorte Christensen (2003) Fortaeligllinger om identitet og magtUnge kvinder i senmoderniteten AringrhusMagtudredningen

Thomas Schoslashtt (2003) Den oslashkonomiske elites netvaeligrk Aringrhus Magtudredshyningen

Peter Dahler-Larsen amp Niels Ejersbo (2003) Djoslashficering ndash myte eller realitet AringrhusMagtudredningen

wwwpsaudkmagtudredningen

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Forord

Indhold

Kapitel 1 INTRODUKTION ndash MED SAEligRLIGT HENBLIK PAring GLOBALISERING

TRANSNATIONALE DYNAMIKKER

GLOBALISERINGEN ER DER HOLD I RYGTERNE

GLOBALISERINGEN FORSKELLIGE SAGOMRAringDE-KATEGORIER

SPRAEligNGSTOFFET I TRANSNATIONALISERINGEN DE FOROslashGET MOBILE ENHEDER MOslashDER DE STAVNSBUNDNE

STATERNES TILGANG TIL TRANSNATIONALISE-RINGEN HAR DE PARADERNE OPPE

MAGTEN OVER TRANSNATIONALISERINGEN

STATSSTRATEGIERNE HVAD GAringR DE UD PAring

DANMARKS STRATEGIER ndash OG DERES SUCCES

KAPITELOVERSIGT

Noter

Kapitel 2 DEN OslashKONOMISKE GLOBALISERING

HVAD ER OslashKONOMISK GLOBALISERING

DA GLOBALISERINGEN BEGYNDTE

EFTERKRIGSTIDENS GLOBALISERING

WTO OG GLOBALISERINGSPROCESSEN

AFSLUTNING

Noter

Kapitel 3 EUROPAEligISERINGEN

FRA GLOBALISERING TIL EUROPAEligISERING

ET TRANSNATIONALT FAEligLLESSKAB

FREM OG TILBAGE FREM OG MERE FREM EUROPAEligISERINGENS FIRE FASER

EUrsquoS SEKTORER

EUrsquoS STYRINGSFORMER

AFSLUTNING ndash MOD DEN NATIONALE UDFORDRING

Noter

Kapitel 4 DEN NAEligRE TRANSNATIONALISERING

ER DER EN EGENDYNAMIK I DET NAEligRE

DIFFUSION SVERIGE-DANMARK

HVORDAN FOREGAringR DIFFUSIONEN

NAringR DET NAEligRE KOMMER (ENDNU) NAEligRMERE

Noter

Kapitel 5 DANMARK MOslashDER TRANSNATIONALISERINGEN SEKS CASES

DANMARK OVER FOR MENNESKEGLOBALISERINGEN ASYL OG INDVANDRING MED SAEligRLIGT HENBLIK PAring FAMILIESAMMENFOslashRING

DANMARKEU PAring HANDELSOMRAringDET (WTO)

DANMARKEU OVER FOR MILJOslashGLOBALISERINGEN EKSEMPLET KYOTO-PROCESSEN

DANMARKEU OVER FOR KOMMUNIKATIONSGLOBALISERINGEN EUrsquoS bdquoTV UDEN GRAEligNSERldquo-DIREKTIV

DANMARK OG VALUTAGLOBALISERINGEN OslashMUrsquoEN SOM SKJOLD OG UDFORDRING

NAringR DET NAEligRE KOMMER (ENDNU) NAEligRMERE SAGEN OM STORCENTRE I OslashRESUNDSREGIONEN

Noter

Kapitel 6 DANSKE STRATEGIER ndash OG MAGTEN OVER TRANSNATIONALISERINGEN

DANMARK OslashNSKER KLARE LINJER I FORHOLD TIL UDLANDET DANMARK SKAL TALE MED EacuteN STEMME

PARLAMENTARISK KONTROL ER BLEVET SVAEligRERE

DEFENSIV STRATEGI DET KONSERVATIVE DANMARK

DANMARK HAR BEGRAEligNSETUDSKUDT SIN TRANSNATIONALISERING

DANMARK SOM FOREGANGSLAND

Noter

Kapitel 7 SAMMENFATNING PERSPEKTIVER OG REFORM

ER VI SAring FORBEHOLDNE

DANMARK I RELIEF TRE ANDRE NORDISKE LANDE

REFORMFORSLAG MED SAEligRLIGT HENBLIK PAring DEMOKRATI

Noter

APPENDIKS LOGIK METODE OG VAEligRDIFRIHED

LITTERATUR

OM FORFATTERNE

REGISTER

UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN

e r v i s aring f or b e h ol dne danmar k ove rf or g lobal i s e r i ng e n e u og det n aelig re

Fax wwwunipressdk

ISBN 87-7934-800-9

F O RO R D

note r

I N D H O L D

Litteratur 279

Om forfatterne 289

Register 291

kap i te l 1

han s mour i tz e n

T A B E L 1 1

D A N M A R K

Tyskland

Sverige

Storbritannien

Frankrig

Holland

211 219

112 127

H O L L A N D

Tyskland

BelgienLuxembourg

Frankrig

Storbritannien

Italien

264 197

125 105

107 69

102 97

S C H W E I Z

Tyskland 230 305

USA 108 69

Frankrig 95 109

Italien 77 97

Holland 29 50

at kom mun i ke re

T A B E L 1 2

EU-politik

3a + 3b)

F I G U R 1 1

note r

kap i te l 2

kar ste n sk jal m

F I G U R 2 1

1720- 1820- 1870- 1913- 1950- 1973- 1990-1820 1870 1913 1950 1973 1990 1999

BNP Eksport

F I G U R 2 2

1820 1870 1913 1929 1950 1973 1998

UK USA Verden

F I G U R 2 3

1500 1400 1300 1200 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100

1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 2001

A F S L U T N I N G

F I G U R 2 4

note r

kap i te l 3

ande r s e smar k

ande n fase ( 1974 - 19 85 )

t re dj e fase ( 19 85 - 19 9 2 )

A F S L U T N I N G

note r

kap i te l 4

F I G U R 4 1

2000-01

1999-00

1998-99

Kina Uganda

rdquoTA

HAring

rdquo V

k paring

braelig

aring ar

SLOslash

dsloslash

itutio

maelig

estoslash

tte (h

istoslash

stoslash

tte ti

l gaelig

BOslashRN

laring b

oslashrn

rdquos

ngrdquo

paring

orsoslash

phaelig

oslashrne

velfaelig

urhoslash

rdquoI

rdquo til

krishy

aring foslash

rdquok

varingrd

rdquo (v

aringrd=

k rdquo

orgrdquo

aelignk

rdquobro

ourrdquo

(raringd

koslashn

eloslashn

oslashb a

f rdquos

jaumlns

terrdquo

rdquokouml

rdquo (p

oslashb a

aringr

bekaelig

r rdquop

maringn

adrdquo)

oslashren

rdquok

genrdquo

iljoslashb

rdquoalle

sraumlt

tenrdquo

OslashV

(rdquosm

nrdquo)

paring

atoslashr

aeligrl

laeligge

s taelig

gsaring

droslashr

aeligbt

koslashrs

2 aring

saeligrl

artshy

aeligns

tovaelig

gaelig

i oslashv

l diff

F I G U R 4 3

Den danske stat

Den svenske stat

Helsingborg stad

Malmouml stad

Landskrona

F I G U R 4 4

F I G U R 4 5

Flensburg

Kreis Nordfriesland

Den danske stat

Landdagen i Kiel

note r

kap i te l 5

f lyg t n i ng e

T A B E L 5 1

Belgien 212519 0021

Danmark 154660 0029

Finland 19440 0004

Holland 367900 0023

Irland 18350 0005

Italien 115820 0002

Portugal 6870 0001

Spanien 99280 0003

Sverige 342690 0039

Tyskland 2334850 0028

Total 4799029 0013

i ndvandre re

F I G U R 5 1

tens side

DEFENSIV OFFENSIV

FORT EUROPA

EUs STRATEGI

WINLOSE

LOSEWIN

i EUs acquis

(defensiv)

acquisen

e u i nte rnt

note r

kap i te l 6

han s mour i tz e n

e m p i r i

T A B E L 6 1

Konklusion

e m p i r i

Tese-begrundelse

Empiri

Tese-konklusion

Tese-begrundelse

Empiri

Tese-konklusion

Tese-begrundelse

Empiri

Tese-konklusion

det n aelig re

note r

kap i te l 7

O G R E F O R M

han s mour i tz e n

norg e

T A B E L 7 1

1991 119 55 118 707 100

1992 130 34 49 787 100

1993 215 30 193 562 100

1994 225 29 114 631 100

1995 310 52 89 549 100

1996 417 50 126 407 100

1997 283 54 126 537 100

1998 201 45 301 453 100

1999 210 100 327 362 100

2000 254 78 266 402 100

I alt 1991-2000 200 48 157 595 100

f i nland

s ve r i g e

sam m e nfat n i ng

F I G U R 7 1

Fagudvalg

Fagministerium

fagudvalgene

fagministerierne

beredskab

note r

A P P E N D I K S

note r

L I T T E R AT U R

ande r s e smar k

han s mour i tz e n

kar ste n sk jal m

R E G I S T E R

Anglificering 2134207222247248 250

202264-270

224-226229231233249 Fort Danmark 132206216-217223247

277 Fort Europa 132136-138206

219231233250253

128148222249 Norge 101147148179222249-251254

Normsystem 303234172209210 230-232

166179212214222226229230 243252-254

Teknologi 1339424345-465053-54 5867150151242

243247 Transport 172139424546505158

WTO 3961-6769134136-144204242

P R 1 M A J 2 0 0 3

B Oslash G E R

S K R I F T E R

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Forord

Indhold










KAPITELOVERSIGT

Noter






AFSLUTNING

Noter





EUrsquoS SEKTORER



Noter






Noter








Noter







Noter





Noter


LITTERATUR

OM FORFATTERNE

REGISTER


Fax wwwunipressdk

ISBN 87-7934-800-9

F O RO R D

note r

I N D H O L D

Litteratur 279

Om forfatterne 289

Register 291

kap i te l 1

han s mour i tz e n

T A B E L 1 1

D A N M A R K

Tyskland

Sverige

Storbritannien

Frankrig

Holland

211 219

112 127

H O L L A N D

Tyskland

BelgienLuxembourg

Frankrig

Storbritannien

Italien

264 197

125 105

107 69

102 97

S C H W E I Z

Tyskland 230 305

USA 108 69

Frankrig 95 109

Italien 77 97

Holland 29 50

at kom mun i ke re

T A B E L 1 2

EU-politik

3a + 3b)

F I G U R 1 1

note r

kap i te l 2

kar ste n sk jal m

F I G U R 2 1

1720- 1820- 1870- 1913- 1950- 1973- 1990-1820 1870 1913 1950 1973 1990 1999

BNP Eksport

F I G U R 2 2

1820 1870 1913 1929 1950 1973 1998

UK USA Verden

F I G U R 2 3

1500 1400 1300 1200 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100

1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 2001

A F S L U T N I N G

F I G U R 2 4

note r

kap i te l 3

ande r s e smar k

ande n fase ( 1974 - 19 85 )

t re dj e fase ( 19 85 - 19 9 2 )

A F S L U T N I N G

note r

kap i te l 4

F I G U R 4 1

2000-01

1999-00

1998-99

Kina Uganda

rdquoTA

HAring

rdquo V

k paring

braelig

aring ar

SLOslash

dsloslash

itutio

maelig

estoslash

tte (h

istoslash

stoslash

tte ti

l gaelig

BOslashRN

laring b

oslashrn

rdquos

ngrdquo

paring

orsoslash

phaelig

oslashrne

velfaelig

urhoslash

rdquoI

rdquo til

krishy

aring foslash

rdquok

varingrd

rdquo (v

aringrd=

k rdquo

orgrdquo

aelignk

rdquobro

ourrdquo

(raringd

koslashn

eloslashn

oslashb a

f rdquos

jaumlns

terrdquo

rdquokouml

rdquo (p

oslashb a

aringr

bekaelig

r rdquop

maringn

adrdquo)

oslashren

rdquok

genrdquo

iljoslashb

rdquoalle

sraumlt

tenrdquo

OslashV

(rdquosm

nrdquo)

paring

atoslashr

aeligrl

laeligge

s taelig

gsaring

droslashr

aeligbt

koslashrs

2 aring

saeligrl

artshy

aeligns

tovaelig

gaelig

i oslashv

l diff

F I G U R 4 3

Den danske stat

Den svenske stat

Helsingborg stad

Malmouml stad

Landskrona

F I G U R 4 4

F I G U R 4 5

Flensburg

Kreis Nordfriesland

Den danske stat

Landdagen i Kiel

note r

kap i te l 5

f lyg t n i ng e

T A B E L 5 1

Belgien 212519 0021

Danmark 154660 0029

Finland 19440 0004

Holland 367900 0023

Irland 18350 0005

Italien 115820 0002

Portugal 6870 0001

Spanien 99280 0003

Sverige 342690 0039

Tyskland 2334850 0028

Total 4799029 0013

i ndvandre re

F I G U R 5 1

tens side

DEFENSIV OFFENSIV

FORT EUROPA

EUs STRATEGI

WINLOSE

LOSEWIN

i EUs acquis

(defensiv)

acquisen

e u i nte rnt

note r

kap i te l 6

han s mour i tz e n

e m p i r i

T A B E L 6 1

Konklusion

e m p i r i

Tese-begrundelse

Empiri

Tese-konklusion

Tese-begrundelse

Empiri

Tese-konklusion

Tese-begrundelse

Empiri

Tese-konklusion

det n aelig re

note r

kap i te l 7

O G R E F O R M

han s mour i tz e n

norg e

T A B E L 7 1

1991 119 55 118 707 100

1992 130 34 49 787 100

1993 215 30 193 562 100

1994 225 29 114 631 100

1995 310 52 89 549 100

1996 417 50 126 407 100

1997 283 54 126 537 100

1998 201 45 301 453 100

1999 210 100 327 362 100

2000 254 78 266 402 100

I alt 1991-2000 200 48 157 595 100

f i nland

s ve r i g e

sam m e nfat n i ng

F I G U R 7 1

Fagudvalg

Fagministerium

fagudvalgene

fagministerierne

beredskab

note r

A P P E N D I K S

note r

L I T T E R AT U R

ande r s e smar k

han s mour i tz e n

kar ste n sk jal m

R E G I S T E R

Anglificering 2134207222247248 250

202264-270

224-226229231233249 Fort Danmark 132206216-217223247

277 Fort Europa 132136-138206

219231233250253

128148222249 Norge 101147148179222249-251254

Normsystem 303234172209210 230-232

166179212214222226229230 243252-254

Teknologi 1339424345-465053-54 5867150151242

243247 Transport 172139424546505158

WTO 3961-6769134136-144204242

P R 1 M A J 2 0 0 3

B Oslash G E R

S K R I F T E R

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Forord

Indhold










KAPITELOVERSIGT

Noter






AFSLUTNING

Noter





EUrsquoS SEKTORER



Noter






Noter








Noter







Noter





Noter


LITTERATUR

OM FORFATTERNE

REGISTER


Documents

Aarhus Universitetsforlag - Hans Mouritzen thumbnail · 2017. 5. 3. · MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i mar ts 1997 at i værksætte en dansk magtudr edning eller , som det