rbogforarbejderbevgelsens

historie

Udgivet af

Selskab til Forskning iArbejderbevgelsensHistorie

Ved

Svend Aage Andersen, Niels Finn Christiansen,Anette Eklund Hansen, Marianne Rostgaard

og Annettte Vasstrm

Billedredaktr:Preben From

Tema:

Arbejderbevgelsen og besttelsen

1994

SFH

Copyright by SFAH og forfatterneISSN: 0106-59121. udgave 1994

Sats og tryk: Werks Offset A/ S, rhusrbogener udgivet med sttte fra Statens Humanistiske Forskningsrdog 5. maj-udvalget.

Manuskripter og bger til anmeldelse bedes sendt til:

Selskab til Forskning i ArbejderbevgelsensHistorie,ArbejderbevgelsensBibliotek og ArkivNrrebrogade 66 D, 2200 Kbenhavn N

Forsidebillede:De Sammensluttede Danske Smandsorganisationer (D.S. D. S.) udgav bla-det Kurer, her nr. 24, okt. 1943, s. 3.1.10.1942 udkom frste nr. af Kurer. I bladet skrev Brge Mller, forret-ningsfreri D. S. D. S. , om bestrbelserne p at opnbedre vilkr for de dan-ske sfarende,ligesom han manede til ansvarsflelseog indsats ikrigen modHitlertyskland. Kurer blev med beretninger om fagforeningen og densmedlemsmder, oplysende artikler og underholdningsstof bindeleddet mel-lem sfolkeneog deres fagforening konomisk hvilede bladet p et tilskudfra D. S. D. S, pengegaver og bladmrker solgtfra foreningens kontor(Foto: Preben From)

Indhold

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Hans Kirchhoff:- Vor eksistenskamp er identisk med nationens kamp -Om Socialdemokratiets overlevelsesstrategi under besttelsen.Forsg p en syntese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Niels Finn Christiansen og Morten Thing:Socialdemokrater og kommunister ser sig i spejlet . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

Fritz Petrick:Den Tyske Arbejdsfront og fagbevgelsen i de tysk besatte lande . . . . . 87Tore Pryser:Arbeiderbevegelsen i motstandskampen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .119

Anette Warring:Illegalitetens hule. Hjemmets funktion i modstandskampen . . . . . . . . 139

Therkel Strde:Arbejderbevgelsen og tysklandsarbejderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159Christian Tortzen:Danskerne mtte begynde p bar bund Menige danske sfolksorganisation i England under anden verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . 189

Jan Pedersen:Produktion og arbejdsmarked under besttelsen:normalitet og unormalitet i maskin- og skibsbygningsindustrierne . 229

Morten Thing:Portrt af en sabotagegruppe. BOPA-undersgelsen 1992 . . . . . . . . . . 253

Ove Nielsen :

Hverdagen under besttelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281

Sren Federspiel og Claus Jensen:Esbjerg og omegn under besttelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303

Summary . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 321

Forfatterfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 327

IndledningDet besatte og befriede Danmark har fremkaldt mere historieskrivningend nogen anden epoke i Danmarks historie. 50 ret for befrielsen i maj1945 vil nppe indebre en afslutning p denne interesse blandt histori-kere, forfattere og aktrer, selv om det efterhnden er ved at tynde ud i densidste gruppe. Ejheller vil vi opleve, at de kontroverser om den rette politi-ske linje, der allerede begyndte under besttelsen, dr ud. Problemstillin-gerne fra de fem r udgr en s vital del af vor nationale identitet, at ogskommende generationer uanset den historiske distance vil opfatte mod-stningerne som eksistentielle, fordi de som alle historiske tolkningerhandler liges meget om vor nutidsforstelse og fremtidsforventningersom om selve historien.

I kraft af de politiske og alment samfundsmssige styrkepositioner,som arbejderbevgelsenhavde tilkmpet sig i de foregendertier, kbevgelsens holdninger og handlinger under besttelsen overordentligstor betydning bde for den politiske linje i forhold til besttelsesmagtenog for befolkningens stillingtagen. Socialdemokratiets samarbejdslinjeover for tyskerne har da ogs vret i centrum i adskillige af de senestertiers polemikker, hvor Hans Kirchhoff fra historikerside har vret ho-veddebattren. I en stort anlagt syntese - Vor eksistenskamp er identiskmed nationens kamp - Om Socialdemokratiets overlevelsesstrategi underbesttelsen blotlgger og diskuterer Kirchhoff den socialdemokratiskearbejderbevgelses dilemmaer og traumatiske erfaringer fra kollabo-rationen med tyskerne, hvor Socialdemokratiet fremstr som det mesttilpasningvillige af de store demokratiske partier, trods 30brnes antifa-scisme og ideologiske beredskab. Mlet med tilpasningspolitikken ogden ledsagende disciplinering af fagbevgelsenvar hele nationens vel-frd, bevarelsen af de demokratiske institutioner og af arbejder-bevgelsensorganisationer. En knkket arbejderbevgelseville medden senere DSF -formand Eiler Jensens udtryk vre et knkket demokra-ti. Bedmt ud fra disse ml var Socialdemokratiets og fagbevgelsensstrategi en succes. Men prisen var hj: En decideret svkkelse i den fort-satte klassekamp i krigens frste r, en fuldstndig fremmedgrelse overfor modstandsbevgelsen, i hj grad foranlediget af den rodfstede anti-kommunisme, og en isolation fra det opgr med nazismen, som mttevre alfa og omega for et socialt og demokratisk parti.

Som Hans Kirchhoff skriver i sin indledning, er besttelsestiden i densocialdemokratiske historieskrivning en parentes om en tid man helstser glemt,mens den omvendt for kommunisterne har vret den aldrigsiden overgedepolitiske og nationale triumf. Denne historiograskeasymmetri er temaet i Niels Finn Christiansens og Morten Things artikelSocialdemokrater og kommunister ser sig i spejlet,og nr de gr detmed besttelsen som bagtppe, fr de je p hinanden. Mel-lemkrigstidens uoverstigelige klft mellem de to partier blev uddybet un-der besttelsen,bde fordi DKP i konsekvens af Hitler-Stalin pagten ikkebestod lakmusprveni besttelsens frste r,og fordi de senere blev enledende kraft i den modstandsbevgelse,der satte sig op mod den ansvar-lighed, som Socialdemokratiets kamp for den nationale eksistensreprsenterede.Mens den kommunist-kritiske linje er en konstant i so-cialdemokratisk historieskrivning og polemik, har DKP,s tolkninger inogen grad vret underlagt taktiske og konjunkturbestemte nuancer iforholdet til Socialdemokratiet som dominerende styrke i arbejderbev-gelsen.

Den tyske historiker Fritz Petricks artikel DAF og fagbevgelsen i detysk besatte lande er en komparativ analyse af nazisternes strategi overfor fagbevgelsen i de inkorporerede eller besatte lande. Artiklen byggerdelvis p nyt tysk kildemateriale. Den tyske arbejdsfront (DAF) var enmammutorganisation i Det Tredje Rige, og den blev med enkelte variatio-ner modellen for organisering af arbejdsmarkedet i de lande, der skulleindg i nyordningen af Europa - undtagen i Danmark. Her som i andrehenseender blev vi et srtilflde, hvor fagbevgelsendelvis under tvang,delvis frivilligt ganske vist indgik i et samarbejde med DAF. Den afg-rende forskel var imidlertid tyskernes accept af de danske fagligeorganisationers fortsatte eksistens som selvstndige aktrer p ar-bejdsmarkedet. Petrick nuancerer ogs synet p den senere s udskldteformand for DSF, Laurits Hansen.

Norges stilling under besttelsen blev en ganske anden end Danmarks.Nordmndene kmpede mod besttelsen, regeringen gik i eksil i Eng-land, og landet berigede den internationale politik med Quisling-begre-bet. Den norske historiker Tore Pryser belyser i artiklen Arbeiderbeve-gelsen i motstandskampen, hvorledes enkelte faglige ledere lod sig ind-fange af nazisternes omorganisering af arbejdsmarkedet, og hvorledesfagbevgelsenogs i Norge indledte et samarbejde med tyskerne, der va-rede til efterret 1941, hvor arbejderbevgelsenovergik til illegalitet. Her-efter var hovedlinjen, at arbejderbevgelsenengagerede sig i modstands-8

kampen. Mange faglige ledere blev dmt for illegalt arbejde, enkelte blevhenrettet eller dde i koncentrationslejr. Alligevel undgik heller ikkeNorge, at konflikterne mellem Arbeiderpartiet og kommunisterne omkampens taktik blev s dybe, at de truede med at sprnge modstands-bevgelsen.

Det traditionelle modstandsbegreb og flgelig ogs forskningen ommodstandsbevgelsen har udgrnset kvinderne af historien. AnetteWarring argumenterer i sin artikel Illegalitetens hule. Hjemmets funk-tion i modstandskampen for at inddrage kvindernes og hjemmenesrolle som en central del af modstandskampen. De udgjorde bde materi-elt og flelsesmssigt et reservoir, som var en absolut forudstning for atgennemfre modstandskampen i alle dens former. Kvinderne er i de hid-tidige fremstillinger blevet tilkendt deres traditionelle rolle. Sabotagenvar det synlige, den foregik i byens rum, i en udefront, mens hjemmefron-ten var usynlig. Skal fremtidens forskning vre dkkende, fordrer det, atder ogs bliver anlagt et knsperspektiv pmodstandskampen.

De godt og vel 125.000 danske arbejdsrejser til Tyskland under krigenudgr et andet forhold, der indtil de seneste r har vret underbelyst. Enaf pionererne i undersgelsen af denne trafik, Therkel Strde, peger i ar-tiklen Arbejderbevgelsenog Tysklandsarbejdernep de dilemmaer,som de danske arbejdere og fagbevgelsenstod overfor, da tyskerne be-gyndte at forlange, at dansk arbejdskraft blev sendt til Tyskland. Fag-bevgelsen trak sig i krigens frste r tilbage til et defensivt minimalpro-gram, der skulle sikre organisationernes opretholdelse som arbejdernessidste beskyttelsesskjold mod tyske overgreb. Det var bydende ndvendigtat fremme beskftigelsen for at hindre dannelsen af et subproletariat, derkunne radikaliseres i kommunistisk eller nazistisk retning. Med gulerodog stok kunne man eksportere en del af arbejdslsheden til tyske arbejds-pladser og derved dels imdekomme tyskerne og dels mindske den hjearbejdslshed. Strde viser i sin artikel, hvorledes fagbevgelsen og a-kasserne helt konkret hndterede problemerne med og for tysklandsar-bejderne, bl.a. i forbindelse med de mange kontraktbrud og tilbagevan-dringer.

De danske sfolk, der ved besttelsen blev afskret fra hjemlandet, ud-gjorde en helt anden type arbejdskraft i udlandet. Christian Tortzen frem-lgger i artiklen Danskerne mtte begynde p bar bund en analyse afden eksilorganisation, som danske sfolk etablerede i England under ver-denskrigen. I god trd med dansk tradition skabte de udenlandske sfolken strk og levedygtig faglig organisation, der omfattede tre fjerdedele af

9

de menige sfolk, der sejlede fra England. De Sammensluttede DanskeSmandsorganisationervar bemrkelsesvrdigved at vre en enhedsor-ganisation for sfolk, der i den hjemlige sammenhng indtil da havdevret delt p flere forbund med forskellige politiske tilbjeligheder.Detvar selvsagt ikke uden problemer, men DSDS blev holdt sammen af endynamisk organisator, Brge Mller, som ogsblev velanskrevet i detLondonbaserede Danske Rd. DSDS skulle forholde sig til et utal af sto-re og sm problemer, dikteret af dels krigssituationen, dels en uregerligmedlemsskare og dels en fortsat politisk splittelse mellem socialdemokra-ter og kommunister. F mneder efter befrielsen sluttede DSDS sin virk-somhed, og de gamle forbund overtog medlemmer og problemer. Eksil-folkenes drm om en permanent enhedsorganisation viste sig uigennem-frolig.

Arbogens fire sidste artikler er helliget den hjemlige scene. Jan Peder-sen analyserer i artiklen Produktion og arbejdsmarked under besttel-sen: normalitet og unormalitet i maskin- og skibsbygningsindustrierne,hvorledes arbejdsmarkedets institutioner mgerede under de unormalebetingelser, som besttelsen medfrte. Generelt blev perioden lavin-tensiv mht. arbejdskonflikter, bl.a. i kraft af lovgivningens skrpelse affredspligten. Jern- og metalindustrien, herunder skibsvrfterne, har al-tid Vret normgivende p det danske arbejdsmarked. Jan Pedersen un-dersger derfor mere detaljeret, hvorledes arbejdsmarked og produktivi-tet udviklede sig p dette omrde,med frontvirksomheden Burmeister &Wain som eksempel. Normaliteten blev i hj grad opretholdt, og varigeudsving i produktiviteten blev snarere bestemt af investeringer og rvare-forsyninger end af sabotage og obstruktion. Men sabotage kunne have retbetydelige effekter p kort sigt, navnlig sammenholdt med den ret be-skedne indsats, som en vellykket sabotageaktion krvede.

Blandt sabotagegrupperne har BOPA i litteraturen en srlig status.Den opfattes som den mest slagkraftige, kommunistisk domineret, pr-get af en hj grad af sikkerhed, med relativt f faldne, hj professiona-lisme og et meget hjt antal aktioner. I 1991-92 gennemfrte MortenThing en detaljeret undersgelse af BOPA,s medlemmer, og han fremlg-ger resultaterne i artiklen Et portrt af en sabotagegruppe. BOPA-un-dersgelsen 1992. P grundlag af et omfattende sprgeskema, der dk-ker bde sociologiske og holdningsmssige sprgsml,kortlgger hannsten alle sider af BOPA-medlemmernes liv. Det munder ud i en mar-kant nuancering af de hidtidige yndlingsantagelser bde internt i organi-sationen og i offentligheden. Bl.a. var der relativt f kommunister, selv om

10

ledelsen var knyttet til DKPs illegale ledelse. Medlemmernes store flertalvar fdt i Kbenhavn, de var unge mellem 19 og 21 r, og de fordelte sigsocialt mellem faglrte arbejdere og studenter. Efter Mortens Thingsopfattelse tilfrte dette kultursammenstd mellem arbejdere og stu-denter BOPA dens srlige dynamik.

Med barndomserindringen Det krvede stor opndsomhed, ind-samlet af Ove Nielsen, i artiklen Hverdagen under besttelsen, bev-ger vi os langt bort fra den store historie til hverdagslivet for en pige i enarbej derfamilie i en barakby uden for Nstved. Her kommer vi i bogsta-velig forstand tt p huden af en familie p to voksne og fem brn i entovrelsers lejlighed. Bde moderen og faderen arbejdede og brnenemed, ssnart de kunne, eller ogs passede de deres mindre sskende.Med rationeringer, manglende forsyninger og beskedne indkomster kr-vede det opfindsomhed og fantasi for overhovedet at skaffe familien madp bordet og tj p kroppen. I detailrigdom skildrer denne erindring etarbejderfamilieliv, som deltes af titusinder af familier i Danmark i dissear.

Vi afrunder denne rbog med en skildring af Esbjerg, som var et afbesttelsestidens brndpunkter. Som Sren Federspiel og Claus Jensenberetter, var byen prget af et hjt aktivitetsniveau, bde mht. erhverve-nes indtjening og lokal modstandskamp. Byen myldrede af tyske soldaterog fremmede arbejdere. Kommunisterne havde traditionelt en strk po-sition og dominerede den lokale modstandsbevgelse, ogs i byens cen-trale rolle i augustoprret 1943. Artiklen eksponerer konflikten p lokaltplan mellem samarbej dspolitik og modstandskamp.

Fra 1995 omlgger Selskabet til Forskning i Arbejderbevgelsens Histo-rie udgivelsen af de hidtidige tidsskrifter, Arbejderhistorie og rbogforarbejderbevgelsenshistorie. De samles i et tidsskrift, der under navnetArbejderhistorie. Tidsskrift for politik, kultur og historie vil udkomme 4gange rligt.Det er hensigten med det nye tidsskrift at forene de gamlepublikationers dyder: videnskabelig kvalitet, debat, nyttige oplysninger,anmeldelser og lsevrdighed- altsammen i en tidssvarende og appetit-lig layout. Redaktionen af denne rbog opfordrer lsere og bidragyderetil at g ind i samarbejdet med det nye tidsskrift med den samme entusias-me, som vi gennem mange r har oplevet.

Redaktionen.

ll