2

Kommunens afgørelse

Sønderborg Kommune godkender hermed en husdyrproduktion på i alt 950 årssøer med 30 grise pr. årsso til 7,3 kg, 28.500 smågrise 7,3 – 32 kg, 450 slagtesvin (polte) 60 – 107 kg, 1 hest under 300 kg og 2 heste 300-500 kg svarende til 373,02 DE på ejendommen Hundslevvej 20, 6440 Au-gustenborg, samt udbringning af husdyrgødning på 377,57 ha tilhørende bedriften. Godkendelsen omfatter alle arealer, der drives under bedriften, CVR-nr.: 1445 6236. Sønderborg Kommune meddeler godkendelsen, da det vurderes, at ansøgeren har truffet de nød-vendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste til-gængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Sønderborg Kommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som det er be-skrevet i Husdyrloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til § 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-brug. Godkendelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for i ansøgningsmaterialet, i beskrivel-sen af ejendommen samt i vurderingen af udvidelsen.

De stillede vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforud-sete gener i forbindelse med udvidelsen, kan Sønderborg Kommune foranledige at generne reduce-res ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. Husdyrbrugslovens § 42.

Der er ikke med denne miljøgodkendelse taget stilling til evt. tilladelser og godkendelser efter an-den lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven.

Gyldighed Etape I skal være udnyttet inden to år fra godkendelsen er meddelt. Etape II skal være udnyttet inden fem år fra godkendelsen er meddelt. Godkendelsen anses som udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Bygge- og anlægsarbejder skal færdiggøres i et rimeligt tempo og være afsluttet inden for et år. Er produktionen ikke fuldt gennemført til disse datoer, vil godkendelsen kun gælde for den produktion, der er ved udløbet af perioderne eller registreret i løbet af årene.

Offentlighed Ansøgningen blev annonceret i Sønderborg Ugeavis den 6. april 2011. Annonceringen gav ingen kommentarer. Et udkast til godkendelsen har været i høring hos ejer/ansøger og ansøgers konsulent i perioden fra den 20. – 23. januar 2012. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af godkendelse gennemført en nabohøring af naboer i kon-sekvensområdet for lugt og ejere af forpagtningsaftaler og ejere/forpagtere af arealer med gylleafta-ler i perioden fra den 1. februar 2012 til den 14. marts 2012. Høringen gav høringssvar fra Sønder-gade 29, 6440 Augustenborg. Kommentarerne er indarbejdet i denne godkendelse.

Miljøgodkendelsen er meddelt den 28. marts 2012. Afgørelsen er offentliggjort på www. sonder-borgkommune.dk og i Sønderborg Ugeavis onsdag den 28. marts 2012.

3

Revurdering af miljøgodkendelsen Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt, og mindst hvert 10. år, tages op til revurde-ring, jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regel-mæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i 2020. Der er ikke meddelt § 16 godkendelser i forbindelse med denne godkendelse.

4

Ansøger og ejerforhold Ansøger: Navn: Holger Andreas Iversen Adresse: Hundslevvej 20 Postnummer: 6440 Augustenborg Ansøgningsnr.: 15468, version 5 Konsulent: Navn: Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Adresse: Peberlyk 2 Postnummer: 6200 Aabenraa Kontaktperson på bedriften Navn: Holger Andreas Iversen Adresse: Hundslevvej 20 Postnummer: 6440 Augustenborg Bedriftoplysninger Navn på bedriften: Rumohrsgaard Adresse: Hundslevvej 20 (den ejendom, der søges på) Postnummer: 6440 Augustenborg CVR-nummer: 14456236 P-nummer: 1000747131 Ejendomsnummer: 5400000592 CHR-nummer: 94978 Øvrige CHR-numre: 94976 (Osbækvej 15) og 21780 (Storemarksvej 12) Godkendelsen er udarbejdet af: Sønderborg Kommune Landbrugsafdelingen Teknik og Miljø Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Sagsbehandler: Lene Alnor Sagsbehandler, arealdel: Erik Tveskov Sag nr.: 10/70719 KS: HDPE og RSLA

5

Indholdsfortegnelse

Resumé og samlet vurdering ............................................................................................. 8

1.1 Ansøgning ................................................................................................................. 8

1.2 Ikke teknisk resumé .................................................................................................. 9

2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold ....................................... 11

2.1 Planmæssige forhold ................................................................................................ 12

2.2 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger mv. ........................................................... 13

2.3 Placering i landskabet .............................................................................................. 14

3 Husdyrhold, staldanlæg og drift ........................................................................... 16

3.1 Bygninger ................................................................................................................. 16

3.2 Husdyrhold .............................................................................................................. 18

3.3 Staldindretning ....................................................................................................... 20

3.4 Ventilation............................................................................................................... 26

3.5 Gyllekøling .............................................................................................................. 28

3.6 Fodring .................................................................................................................... 29

3.7 Energi- og vandforbrug ............................................................................................ 31

3.8 Spildevand ............................................................................................................... 34

3.9 Affald ....................................................................................................................... 36

3.10 Råvarer og hjælpestoffer ......................................................................................... 38

3.11 Driftsforstyrrelser eller uheld ................................................................................. 39

4 Gødningsproduktion og –håndtering................................................................... 41

4.1 Gødningstyper, mængder og opbevaring ................................................................. 41

4.2 Flydende husdyrgødning ........................................................................................ 43

4.3 Fast gødning og dybstrøelse .................................................................................... 45

4.4 Udbringning af husdyrgødning............................................................................... 45

5 Forurening og gener fra husdyrbruget ................................................................ 48

5.1 Ammoniak og natur ................................................................................................ 48

5.2 Lugt ......................................................................................................................... 53

5.3 Lys ............................................................................................................................55

6

5.4 Støj og vibrationer ....................................................................................................55

5.5 Støv.......................................................................................................................... 56

5.6 Fluer og skadedyr ..................................................................................................... 57

5.7 Transport ................................................................................................................. 57

6 Beskrivelse og vurdering af arealerne ................................................................. 59

6.1 Harmoniareal .......................................................................................................... 60

6.2 Lokalisering og planmæssige forhold ...................................................................... 61

6.3 Påvirkninger af søer og vandløb .............................................................................. 61

6.4 Opland til søer .......................................................................................................... 61

6.5 Vandløb ................................................................................................................... 64

6.6 Påvirkning af fjord & hav ........................................................................................ 65

6.7 Nitrat til grundvand ................................................................................................ 68

6.8 Beskyttet natur ........................................................................................................ 69

6.9 Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) .............. 71

6.10 Natura 2000 .............................................................................................................72

6.11 Beskyttede sten- og jorddiger ................................................................................. 74

6.12 Kultur- og fortidsminder......................................................................................... 74

7 Bedste tilgængelige teknik (BAT) § 12 ................................................................. 74

8 Egenkontrol og dokumentation ............................................................................ 77

9 Alternative løsninger og 0-alternativet ................................................................. 77

9.1 Husdyrbrugets ophør .............................................................................................. 78

10 Offentliggørelse og klagevejledning .................................................................... 79

11 Konklusion ............................................................................................................. 82

12 Generelt.................................................................................................................. 83

13 Vilkår ...................................................................................................................... 84

GENERELT ......................................................................................................................... 84

HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD ........................... 84

HUSDYRHOLDET, STALDANLÆG OG DRIFT ................................................................ 84

7

GØDNINGSPRODUKTION OG –HÅNDTERING ............................................................. 89

FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG ........................................ 89

AREALER ............................................................................................................................. 91

EGENKONTROL ................................................................................................................. 92

HUSDYRBRUGETS OPHØR .............................................................................................. 93

14 Lovgrundlag .......................................................................................................... 95

Bilag

1. Oversigtskort over ejendommens beliggenhed 2. Situationsplan 3. Afløbsplan 4. Beredskabskort 5. Staldindretning 6. Gyllekøling – placering 7. Gyllekøling – beregning 8. Beregning af emissionsgrænseværdi (BAT) i Etape I 9. Beregning af emissionsgrænseværdi (BAT) i Etape II 10. Kørselsveje med gylle 11. Notat fra Grontmij om etablering af jordvold 12. Støjkilder og intern transport 13. Grundvand 14. Beskyttet natur og terrænhældninger 15. Natura 2000 16. Overfladevand 17. Planmæssige forhold – udbringningsarealer

8

Resumé og samlet vurdering

1.1 Ansøgning

Sønderborg kommune har modtaget ansøgning (nr. 15468) fra Holger Andreas Iversen om miljø-godkendelse af udvidelse og drift af husdyrproduktion på Hundslevvej 20, 6440 Augustenborg. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Sønderborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 14. december 2010. Seneste version af ansøgning, version 5, er modtaget den 12. januar 2012.

Der ansøges om at udvide et eksisterende dyrehold på Hundslevvej 20, 6440 Augustenborg fra 435 årssøer med 10.880 smågrise til 32 kg, 220 polte 60-107 kg og en hest under 300 kg og 2 heste 300-500 kg, i alt 156,56 DE til 950 årssøer med grise til 7,3 kg (30 stk. pr. årsso), 28.500 smågrise 7,3-32 kg, 450 slagtesvin (polte) 60-107 kg, en hest under 300 kg og 2 heste 300-500 kg svarende til 373,02 DE (372,12 DE uden heste) i to etaper. Der skal bygges ny løbe-/drægtighedsstald, en ny smågrisestald og en ny overdækket gyllebeholder i forbindelse med udvidelsen. Desuden etableres 2 nye fodersiloer og en brovægt. Etaperne er opdelt som følger: Etape I: 950 årssøer med grise til 7,3 kg (30 stk. pr. årsso), 15.251 smågrise 7,3-32 kg, 450 slagte-svin (polte) 60-107 kg, en hest under 300 kg og 2 heste 300-500 kg svarende til 306,77 DE. Byggeri af den nye løbe-/drægtighedsstald, en ny overdækket gyllebeholder, 2 nye fodersiloer og en brovægt. Etape II: Der udvides med yderligere 13.249 smågrise 7,3-32 kg svarende til 66,25 DE og der byg-ges en ny smågrisestald. Der ønskes mulighed for at kunne variere dyreholdet indenfor antal søer og antal smågrise til fra-vænning samt fravænningsvægt indenfor maksimalt 372,12 DE under forudsætning af, at genekri-teriet for lugt fortsat kan overholdes. Miljøgodkendelsen omfatter ejendommens hovedadresse, hvorpå 950 årssøer med grise til 7,3 kg (30 stk. pr. årsso), 28.500 smågrise 7,3-32 kg, 450 slagtesvin (polte) 60-107 kg, 1 hest under 300 kg og 2 heste 300–500 kg svarende til 373,02 DE opstaldes. Desuden omfatter miljøgodkendelsen alle dyrkningsarealer tilknyttet CVR nr.: 14456236.

Produktionen på Hundslevvej 20 har på ansøgningstidspunktet udnyttet tilladelsen på 435 årssøer med en årlig produktion af 10.880 smågrise til 32 kg og 220 polte 60-107 kg, svarende til 156,56 DE. Ejendommen er VVM-screenet i marts 2005 af det daværende Sønderjyllands Amt. Ejendom-men har hidtil ikke været godkendelsespligtig. Den miljøtekniske beskrivelse bygger på virksomhedens ansøgning og en række supplerende op-lysninger.

Hvor det er fundet relevant, har Sønderborg Kommune vurderet på konsekvenserne af udvidel-sen/ændringen, samt givet begrundelse for de opstillede vilkår.

Sønderborg Kommune godkender hermed en husdyrproduktion på 950 årssøer med grise til 7,3 kg (30 stk. pr. årsso), 28.500 smågrise 7,3-32 kg, 450 slagtesvin (polte) 60-107 kg, 1 hest under 300 kg og 2 heste 300- 500 kg, svarende til 373,02 DE på Hundslevvej 20, 6440 Augustenborg, samt udbringning af husdyrgødning på 377,57 ha tilhørende bedriften. Godkendelsen omfatter alle area-ler, der drives under bedriften, CVR-nr.: 14456236.

9

Sønderborg Kommune meddeler godkendelsen, da det vurderes, at ansøgeren har truffet de nød-vendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste til-gængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Sønderborg Kommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgød-ning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig på-virkning af miljøet, som det er beskrevet i Husdyrloven, herunder at projektet ikke skader beva-ringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til § 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-brug. Vilkårene i denne miljøgodkendelse vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med udvidelsen, kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. Miljøbeskyttelses-lovens § 42. Kommunen har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse af Rumohrgaard i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger.

Der skal gøres opmærksom på, at etablering af nye anlæg ikke må igangsættes, før der er givet en byggetilladelse og eventuelle andre nødvendige tilladelser fra Sønderborg Kommune.

Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk redegørelse og Sønderborg Kommunes bemærknin-ger og vurdering af udvidelsen og dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer.

1.2 Ikke teknisk resumé

Produktion og arealer Ansøger har søgt om at udvide et eksisterende dyrehold på Hundslevvej 20, 6440 Augustenborg fra 435 årssøer med 10.880 smågrise til 32 kg, 220 polte 60-102 kg og 1 pony og 2 heste, i alt 156,56 DE til 950 årssøer med grise til 7,3 kg (30 stk. pr. årsso), 28.500 smågrise 7,3-32 kg, 450 slagtesvin (indkøbte polte) 60-107 kg, en hest under 300 kg og 2 heste 300-500 kg svarende til 373,02 DE Der hører i alt 144,5 ha ejet udbringningsareal til bedriften. Der er indgået forpagtningsaftaler for 233,07 ha og aftaler om udbringning af husdyrgødning på 17,4 ha. Gylleaftalearealerne er vurderet til at være robuste. Der bliver derfor ikke udarbejdet § 16 godkendelser i forbindelse med denne godkendelse. Se udbringningsarealerne i bilag 10. Ansøger driver også husdyrbrug på Osbækvej 15 og Storemarksvej 12, 6440 Augustenborg.

Placering Ejendommen er placeret i landzone, ca. 600 m sydvest for Hundslev.

Der skal bygges ny løbe-/drægtighedsstald, en ny smågrisestald og en ny overdækket gyllebeholder i forbindelse med udvidelsen. Desuden etableres 2 nye fodersiloer og en brovægt. Bygningerne op-føres i tilknytning til de eksisterende staldbygninger på ejendommen.

10

De nye bygninger bliver udformet i samme byggestil og med udgangspunkt i de samme byggemate-rialer, som den eksisterende del af anlægget. Hele produktionsanlægget ligger samlet. Anlægget ligger godt placeret i landskabet, og der stilles derfor ingen krav om beplantning ved produktions-anlægget.

Lugt Produktionen omlægges i nogle af de eksisterende stalde. De nye staldbygninger placeres i tilknyt-ning til de eksisterende stalde. Nærmeste nabo, uden landbrugspligt og ikke ejet af ansøger, ligger ca. 365 meter fra staldene og den beregnede geneafstand for lugt fra anlægget er 176 meter. Den beregnede geneafstand til byzone er 573,5 meter. Den faktiske afstand er ca. 825 meter. Den bereg-nede geneafstand til samlet bebyggelse er 409 meter. Den faktiske afstand er ca. 480 meter. An-søgningen lever dermed op til genekriterierne. Etape I lever ligeledes op til genekriterierne.

Transporter til og fra ejendommen Udvidelsen af produktionen på ejendommen vil bl.a. medføre, at antallet af transporter øges fra ca. 946 til 1.230 årligt. Der er kun én ind-/udkørsel til anlægget, og denne er hensigtsmæssigt placeret i forhold til naboer og den øvrige trafik på Hundslevvej. Intern trafik på ejendommen vurderes ikke at medføre væsentlige gener for omgivelserne

Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur Der findes ingen arealer med særlig værdifuld natur, som er beskyttet efter § 7 i lov om godkendel-se af husdyrbrug inden for en afstand af 1 km fra anlægget. Det nærmeste Natura 2000 er Rinke-næs Skov, Dyrehaven og Rodeskov (H83). Det ligger ca. 11,5 km vest for anlægget Nærmeste § 7 naturområde er et overdrev på knap tre ha ved Rævebjerg ved Varnæs. Området ligger ca. 6 km vest for anlægget. Det vurderes, at udvidelsen ikke vil have væsentlig påvirkning på de omtalte na-turområder på grund af den store afstand.

Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand Beregningerne i ansøgningssystemet viser, at kravene til maksimalt fosforoverskud er overholdt. Det gælder også kravene til nitratudvaskning til overfaldevand og grundvand. En del af udbring-ningsarealerne er placeret indenfor områder, der er sårbare for nitratudvaskning, og der stillet vil-kår om 60 % miljøgræs på disse arealer.

Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som acceptable.

BAT Kommunen vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer. Ansøger anvender bl.a.:

• Gyllekøling • Delvis fast gulv • Overdækning af ny gyllebeholder • Foderkorrektion hos søer

hvilket alle er tiltag, der reducerer ammoniakudledningen til omgivelserne. Endvidere vurderer kommunen, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes.

11

2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold

Bilag 1 viser en oversigtsplan med angivelse af anlæggenes placering i forhold til omgivelserne. Jf. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug § 6 er etablering af anlæg samt udvidelser og ændrin-ger af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder, der medfører forøget forurening, ikke tilladt indenfor eller i en afstand af mindre end 50 m fra: - eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde

- områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål, eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. -nabobeboelser Husdyrbruget er placeret i landzone med, se bilag 1. Nærmeste beboelse er Hundslevvej 16, som har landbrugspligt, som ligger ca. 340 m vest for den eksisterende stald. Nærmeste beboelse uden landbrugspligt er Hundslevvej 22, som ligger 365 m vest for ejendommen. Der er ca. 480 meter til nærmeste beboelse, som er en del af samlet bebyggelse. Det drejer sig om Hundslevvej 28, som ligger nord/nordøst for de nye staldbygninger. Der er ca. 460 meter til nærmeste lokalplanlagte område, Almsted, Hundslev og Notmark, nord for ejendommen. Der er ca. 1 km til byzone ved Kettning og ca. 6,5 km til nærmeste sommerhusområ-de, Asserballeskov Strand.

Tabel 1 viser en oversigt over afstand fra nærmeste stald eller lager, hvor der sker ændring.

Tabel 1. Forbudszoner (målt fra nærmeste stald eller lager, hvor der sker ændringer)

Nærmeste… Afstand Beskrivelse Afstandskrav

Byzone ca. 825 m Fra eksisterende stald til byzoneom-råde i Ketting

50 m

Sommerhusområde Ca. 6,5 km Fra staldanlægget til sommerhusom-råde ved Asserballeskov Strand

50 m

Lokalplanlagt område (bolig, erhverv, rekreative formål etc.)

ca. 460 m Fra ny gyllebeholder til landsbylokal-plan 53 ”Almsted, Hundslev og Not-mark”

50 m

Nærmeste nabo (uanset landbrugspligt eller ej)

Ca. 340 m Fra eksisterende staldbygning til Hundslevvej 16

50 m

Nærmeste nabobeboelse i (uanset om det er landbrug eller ej) i samlet bebyggel-se

ca. 480 m Fra ny gyllebeholder til Hundslevvej 28

50 m

Jf. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug § 20 skal kommunen ved vurdering af en ansøg-ning om tilladelse eller miljøgodkendelse sikre sig, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis anlægget ligger mindre end 300 m fra:

- samlet bebyggelse - eksisterende eller fremtidigt byzone eller sommerhusområde - lokalplanlagte områder i landzone (boligformål, blandet bolig og erhverv)

Anlægget er beliggende mere end 300 m fra ovenstående.

12

Derudover skal genekriterierne for lugt være overholdt. Læs mere herom i afsnit 5.2. Jf. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug § 8 må stalde og lign. samt gødningsopbevarings-anlæg ikke etableres indenfor følgende afstande: Tabel 2. Oversigt over afstande

Nærmeste… Afstand Beskrivelse Afstandskrav

Stuehus på samme ejen-dom

ca. 110 m Fra eksisterende stald til stuehuset 15 m

Naboskel ca. 100 m Fra ny løbe-/drægtighedsstald til matr. nr. 170 Hundslev, Notmark

30 m

Levnedsvirksomhed >> 25 m Butikker i Guderup 25 m

Fælles vandindvindingsan-læg

ca. 1,5 km Fra staldanlægget til Hundslev Vand-værk

50 m

Enkelt vandindvindingsan-læg

ca. 1 m Fra eksisterende stald til DGU boring 170.513. Nye bygninger ligger mere end 25 m væk.

25 m

Vandløb ca. 15 m Fra rørlagt vandløb til sostald (eksi-sterende stald). Fra ny stald bliver der 25 m.

15 m

Dræn ca. 15 m Dræn inden for 15 m fra de nye stalde og den nye gyllebeholder vil enten blive fjernet eller lagt om i faste rør.

15 m

Sø 15 m Fra ny gyllebeholder til vandhul/del af voldgrav

15 m

Privat vej >> 15 m Der er ikke umiddelbart private veje i nærheden af staldanlægget.

15 m

Offentlig vej ca. 10 m Fra eksisterende stald. Fra ny løbe-drægtighedstald der ca. 80 m.

15 m

Kilde: Danmarks Miljøportal og Jupiterdatabasen (Geus). Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at Husdyrlovens §§ 6 og 8 overholdes. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. Der er mere end 300 meter til nærmeste bolig i samlet bebyggelse. Dermed er ansøgningen ikke omfat-tet af Husdyrlovens § 20.

2.1 Planmæssige forhold

Ifølge regionplanen for Sønderjyllands Amt 2005-2016 ligger ejendommen og dens jorder (bortset fra ét areal) udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Arealerne ligger ligeledes uden-for nitrat- og fosforklasser. Jorderne afvander primært til Augustenborg Fjord, der ikke er udpeget til Natura 2000–område. Se desuden arealdelen af godkendelsen.

Ifølge Kommuneplan 2005 – 2017 for Augustenborg Kommune ligger virksomheden i delområde 12 Området nord for landevejen til Fynshav mellem Ketting og Hundslev, Notmark og Almsted (plan nr. 994), som er udlagt til landzone.

Ifølge Spildevandsplan 2009-2016 for Sønderborg Kommune, er området ikke tilsluttet offentlig kloak. Proces- og sanitært spildevand afledes til bundfældningstank og regnvand samt tagvand

13

afledes til rørlagt vandløb og videre ud til Ketting Nor. Ifølge spildevandsplanen for området ligger ejendommen i opland til søer og vandløb, og rensekravet er SOP (Skærpet krav til reduktion af or-ganisk stof og fosfor, samt krav til ammoniakreduktion gennem nitrifikation). Dette opfylder en bundfældningstank ikke. Der skal derfor indenfor den kommende årrække installeres et rensnings-anlæg på ejendommen, der opfylder kravene i spildevandsplanen.

Ejendommen forsynes med vand fra egen vandboring. Der er i forbindelse med ansøgningen om miljøgodkendelse søgt om indvindingstilladelse.

På ejendommens udbringningsareal ligger desuden to vandboringer med DGU nr. 170.517 og 170.526. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 21 b må der ikke anvendes pesticider, dyrkes eller gødskes til erhvervsmæssige og offentlige formål inden for en radius af 25 m fra et vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. De to boringer indvinder vand til Hundslev vandværk, der er et alment vanforsyningsanlæg.

Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at udvidelsen af det eksisterende anlæg kan ske uden at der opstår konflikt med planforholdene i Sønderborg Kommune. Kommunen henleder opmærksomheden på overholdelse af den 25 m dyrknings-, pesticid- og gødningsfri bræmme omkring vandindvindings-boringer.

2.2 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger mv.

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser: Bygningerne ligger uden for ud-pegningen ”Særligt næringsfattige naturarealer” og ”Naturområder”.

Natura 2000: Der er ingen bygninger inden for Natura 2000. De nærmeste internationale natur-beskyttelsesområder på land er Lilleskov og Troldsmose (habitatområde H189) samt Augustenborg Skov (habitatområde H200) som ligger henholdsvis ca. 3,4 km nord for og ca. 4,5 km sydvest for ejendommen. Nærmeste marine internationale naturbeskyttelsesområde er Flensborg Fjord, Bred-grund og farvandet rundt om. Områder med landskabelig værdi: Bygningerne ligger uden for udpegningen ”Værdifulde kystlandskaber” og ”Værdifulde landskaber”.

Uforstyrrede landskaber: Bygningerne ligger uden for udpegningen.

Områder med særlig geologisk værdi: Bygningerne ligger uden for udpegningen ”Skovrejs-ning uønsket pga. geologiske forhold” Rekreative interesseområder: Der er ingen bygninger inden for udpegningerne: ”Fritidsom-råder”, ”Eksisterende byzonearealer”, ”Nye og Eksisterende sommerhusområder”, ”Arealudlæg til ferie-fritidsformål” eller ”Planlagte arealer til ferie-fritidsformål”. Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer: Bygningerne ligger uden for udpegningen ”Værdifulde kulturmiljøer”. Kirkeomgivelser: Bygningerne ligger uden for udpegningen ”Kirkebyggelinjer” og ”Kirkeland-skaber”.

Kystnærhedszonen: Bygningerne ligger inden for udpegningerne ”Kystnærhedszone” og ”Kyst-nærhedsafgrænsning”. Bygningssættet kan dog ikke ses fra havet.

14

Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering: Bygningerne ligger uden for lavbundsarea-ler. Skovrejsningsområder: Bygningerne ligger ikke indenfor udpegningen. Fredede områder: Bygninger og anlæg på ejendommen er registreret: ”Voldgrav, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.)”, ”Herregårdsanlæg/Slot, Nyere tid (dateret 1850 - 1899 e.Kr.)”. De nye stalde placeres uden for beskyttelseslinjen.

Beskyttede naturarealer (§ 3): ): Inde midt i bygningskomplekset ligger det nærmeste regi-strerede § 3 vandhul, som er en del af et voldgravsanlæg. Herudover er der godt 300 m til de nær-meste andre registrerede § 3 vandhuller. Der er 250-550 m til nærmeste registrerede § 3 engarealer samt godt 600 m til nærmeste registrerede § 3 mose.

Strandbeskyttelseslinje: Bygningerne ligger uden for udpegningen.

Klitfredningslinje: Bygningerne ligger uden for udpegningen.

Skovbyggelinje: Bygningerne ligger uden for udpegningen.

Sø- og åbeskyttelseslinje: Bygningerne ligger uden for udpegningen. Kirkebeskyttelseslinje: Bygningerne ligger uden for udpegningen.

Fortidsmindebeskyttelseslinje: Ved stuehuset er der registreret ”Voldgrav, Historisk Tid (da-teret 1067 - 2009 e.Kr.)” og ”Herregårdsanlæg/Slot, Nyere tid (dateret 1850 - 1899 e.Kr.)”. De nye stalde ligger udenfor beskyttelseslinjen. Beskyttede sten- og jorddiger: Bygningerne ligger udenfor udpegningen.

Miljømyndighedens vurdering Nybyggeriet vil ikke berøre voldgraven eller det oprindelige herregårdsanlæg. Udvidelsen vil ske i et område, som ligger inden for kystnærhedszonen. Som udgangspunkt skal området friholdes for yderligere bebyggelse. Nybyggeriet ved Hundslevvej 20 er dog nødvendigt for den videre drift af landbrugsejendommen og ligger i tilknytning til de eksisterende bygninger. Sønderborg Kommune vurderer, at udvidelsen ikke vil forringe de landskabelige-, kulturhistoriske-, naturmæssige-, geolo-giske eller rekreative værdier i området, da der er tale om en udvidelse af et eksisterende anlæg. Kommunen tillader derfor byggeriet.

2.3 Placering i landskabet

Ejendommen ligger i forholdsvis åbent kuperet landbrugslandskab på Midtals. Bygningerne ligger fint placeret i en lavning i det lokale storbakkede morænelandskab. Indkig til ejendommen fås kun fra vest og nord og i begrænset omfang, idet beplantning i form af enrækket tjørn, beplantning på hver side af indkørselsvejen samt høje og lave beplantningsgrupper omkring ejendommens byg-ninger slører indkigget. Ejendommen ligger for enden af en ca. 400 m lang asfalteret indkørsel. På nuværende tidspunkt er der forskellige beplantninger rundt omkring bygningerne – dog ikke ved staldene og den nyeste lade. Langs vejen ned til ejendommen er der en allé af lindetræer. Mod nord ligger ejendommen skjult af levende hegn. Ejendommen er desuden afskærmet af bakker. Staldene vil dog kunne ses visse steder fra Lammehaven, Søndergade og Guderupvej.

15

Der er ikke umiddelbart planlagt yderligere beplantning rundt omkring ejendommen i forbindelse med udvidelsen – og det er heller ikke planen, at der skal fjernes noget af den eksisterende be-plantning. På sigt vil ansøger muligvis gerne etablere yderligere beplantning. Det forventes at de nye bygninger bygges i samme kote, som de eksisterende bygninger – eller evt. sænkes i forhold til koten for de eksisterende bygninger. Det forventes at den højeste nybygning, stald ST-43737 sænkes 0,5 – 1,0 m i forhold til de øvrige bygninger for at undgå for meget jordflyt-ning. Stalde, gyllebeholdere, andre bygninger, ventilationsafkast, vaskeplads, relevante dræn og afløb, vandboringer, siloer, befæstede arealer, brovægt, adgangs- og transportveje mv. fremgår af bilag 2. Der er ingen ensilageplads, møddingsplads eller nedgravede olietanke på ejendommen.

Miljømyndighedens vurdering I landskabsbeskrivelse af Sønderjyllands Østkyst står der, at landbrugslandskabet generelt er sår-bart overfor etablering af nye store landbrugsbygninger, der bliver synlige i det kuperede landskab. Bygningernes arkitektoniske kvaliteter og vedligeholdelse af hegn og lunde bliver således afgørende for kvaliteten af det fremtidige landbrugsland. For at sikre sammenhæng i ejendommens samlede udtryk, stilles vilkår om at de nye bygninger skal opføres, så de i udtryk, farver og materialevalg harmonerer med de eksisterende bygninger. Der må ikke anvendes blanke og/reflekterede materialer og de valgte farver skal være afdæmpede. Af samme årsag stilles også vilkår om, at de nye bygninger opføres i samme kote som de eksiste-rende bygninger undtaget den højeste bygning, som kan placeres op til 1,0 meter lavere end koten for de eksisterende bygninger.

Sønderborg Kommunes Planafdeling er blevet hørt i forbindelse med sagsbehandlingen af det an-søgte. Planafdelingen har vurderet, at de nye staldbygninger ikke kommer til at virke dominerende i landskabet, idet ejendommen ligger lavt i landskabet og idet eksisterende beplantning i markskel og rundt om ejendommen hjælper til at indpasse de nye bygninger i landskabet. Der skal derfor ikke stilles krav om en beplantningsplan i husdyrgodkendelsen.

Da ansøger overvejer at beplante dele af sin ejendom på sigt anbefaler kommunen at finde inspira-tion i hegn og skove i nærområdet – og udføre beplantningen i grupper op imod bygningerne frem for at etablere et 3-rækket læhegn langs kørevejen rundt om bygningen. Desuden kan det anbefales at efterplante i hegnet i indkørslen til ejendommen – evt. kun på den ene side for at lette adgang med maskiner. Ejendommen ligger endvidere i forbindelse med biologiske spredningskorridorer. Dette er værd at notere sig mht. valg af plantearter da frugtbærende træer/buske vil højne værdien af beplantningen for dyrelivet.

For at sikre mod terrænændringer, stilles vilkår om at udlægning af jord på maksimalt 30 cm tyk-kelse. Der kan eventuelt søges om større terrænændringer. Der stilles også vilkår om, at Sønder-borg Kommune skal orienteres om, hvor jorden flyttes hen og hvor meget der flyttes.

På baggrund af de stillede vilkår vurderes det, at ejendommens placering og udformning er til-fredsstillende i forhold til hensynet til de landskabelige værdier jf. § 23, punkt 4 i Lov om miljøgod-kendelse m.v. for husdyrbrug for et landbrug af denne størrelse.

16

3 Husdyrhold, staldanlæg og drift

3.1 Bygninger

Ejendommens bebyggede areal er på ansøgningstidspunktet ifølge BBR opgjort til 5.311 m². Der er ingen verserende byggesager på ejendommen.

Bilag 2 viser en situationsplan for det samlede husdyrbrug.

Udvidelsen sker til dels i eksisterende bygninger og dels i to nye bygninger. Ud over de to nye stal-de bygges også en ny overdækket gyllebeholder og der opsættes yderligere to fodersiloer.

Oplysninger om bygningernes grundplan, bygningshøjde, taghældninger, bygningsmaterialer og farver, bebyggelsens fremtidige anvendelse med videre fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Oversigt over bygninger

Bygning Grundplan

Bygnings-højde

Taghæld-ning

Bygningsmateria-ler/farver

Anvendelse

1 Stuehus (BBR1)

394 m2 ca. 9,8 m ca. 38º Vægge med gule mursten, hvide vinduer med røde karme, rødt tegltag.

Stuehus

2 Lade (BBR2)

313 m2 ca. 7 m ca. 50º Vægge med gule mursten brudt med rækker af røde mursten og rødt bliktag.

Fyrrum og diverse opbe-varing

3 Lade (BBR5+7)

561 m2 ca. 8,7 - 9,2 m

ca. 45º Vægge dels med gule mur-sten brudt med rækker af røde mursten og dels med malede gule sider, røde skodder og porte. Bliktag.

Opbevaring af korn og maskiner

4 Lade (BBR6)

170 m2 ca. 5,4 m ca. 45º Malede gule vægge og blik tag.

Hestestald. Staldafsnit ST-66687. Opbevaring af halmballer

5 Lade (BBR8)

471 m2 ca. 5,2 m ca. 45º Vægge med gule mursten, sorte gavltrekanter og rødt bliktag.

Opbevaring af maskiner m.v. Endvidere opbeva-ring af olieråvarer og affald

6 Stald (BBR10) fra 1963

521 m2 ca. 6,6 m ca. 55º Vægge med gule mursten, røde gavltrekanter og gråt eternittag.

Eksisterende sostald, karantænestald mv. Staldafsnit ST-43735.

7 Stald (BBR11) fra 1990/1996

1.295 m2

ca. 6,4 m ca. 45º Vægge med gule mursten, røde gavltrekanter og gråt eternittag.

Eksisterende sostald. Staldafsnit ST.43541.

8 Stald (BBR12) fra 2003

819 m2 ca. 6,5 m ca. 45º Vægge med gule mursten, røde gavltrekanter og gråt eternittag.

Eksisterende smågrise-stald. Staldafsnit ST-43736.

17

10 La-de/maskinhus fra 2000 (BBR13)

640 m2 ca. 8,2 m ca. 45º Vægge af blikplader i gul og rød og gråt eternittag med ovenlysplader.

Maskinhus, værksted og kornopbevaring

11 Ny stald Maks. 3.660

m2

ca. 9,5 m ca. 20º Forventet vægge med gule mursten, røde gavltrekanter og gråt eternittag.

Løbe-/drægtighedsstald med folkerum, kontor mv. Staldafsnit ST-43737.

12 Ny stald Ca. 935 m2

ca. 6,5 m ca. 45 º Forventet vægge med gule mursten, røde gavltrekanter og gråt eternittag.

Smågrisestald og de-potrum. Staldafsnit ST-43924.

Gyllebeholder fra 1983 på ca. 650 m³: Perstrup elementbeholder i grå beton, ca. 2 m over terræn, ingen overdækning, delvis afskærmet af træer ved voldgraven.

Gyllebeholder på 2.553 m³ fra 1994: Muleby elementbeholder i grå beton, ca. 2 m over terræn, in-gen overdækning, delvis afskærmet af træer ved voldgraven.

Eksisterende forbeholder fra 1983 på 30 m³: Nedgravet.

En ny gyllebeholder på ca. 4.500 m³: Fabrikatet er endnu ikke afgjort, formodentlig elementbehol-der i grå beton, 4 m dyb og ca. 2 m over terræn, overdækning i form af teltdug eller tilsvarende.

En ny forbeholder ved den nordligste ende af den nye løbe-/drægtighedsstald på ca. 30 m³, ned-gravet med betonlåg.

Fodersiloer: I nudrift er der syv siloer opstillet på betonpladser (en stk. 6 tons, fem stk. 18 tons og en stk. 24 tons siloer). Siloerne er maksimalt 9 m i højden. I ansøgt drift forventes etableret 2 nye fodersiloer på maks. 24 tons (maks. 8 m i højden).

Foran maskinhuset (BBR 13) er der en støbt plads på ca. 65 m².

Der er etableret en vaske- og påfyldeplads på ca. 5 m x 5 m mellem/ved de to eksisterende gyllebe-holdere.

Hvis der opbevares handelsgødning, er det på fast form i sække i maskinhuset (BBR 13). Det har dog ind til videre ikke været nødvendigt at opbevare handelsgødning i sække før udbringning. Der er fast bund i maskinhuset.

Ejeren har overtaget driften af virksomheden i 1990.

Den planlagte ombygning forventes påbegyndt i foråret 2012, og anlægget forventes i fortsat drift under hele omlægningen og udvidelsen.

Ansøger ønsker som etape I at gå i gang med at bygge løbe-/drægtighedsstalden og etablere flere farestier i eksisterende stald samt etablere ny gyllebeholder. Drægtighedsstalden er nødvendig for at leve op til skærpede dyrevelfærdskrav som træder i kraft 1. januar 2013. Tidspunktet kan dog blive forrykket, bl.a. pga. den generelle økonomiske krise.

Byggeriet af smågrisestalden vil formodentlig først ske som en etape II (fra 2 og op til 5 år efter meddelelse af godkendelsen).

18

Der ønskes 5 år til at udnytte godkendelsen af det samlede projekt.

Miljømyndighedens vurdering Der stilles vilkår om at bygningerne skal opføres som beskrevet i de medsendte tegninger/skitser. Eventuelle afvigelser i forhold til det ansøgte, fx i afvigelser i grundplan og placering, vil blive vur-deret i forbindelse med indsendelse af byggeansøgning. Bagatelagtige afvigelser vil kunne accepte-res. Større afvigelser vil udløse krav om tillægsgodkendelse eller ny miljøgodkendelse afhængigt af den aktuelle situation. Der stilles vilkår om, at etape I skal være udnyttet inden 2 år fra godkendelsen er meddelt, og at etape II skal være udnyttet inden fem år fra godkendelsen er meddelt. Godkendelsen anses som udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Bygge- og anlægsarbejder skal færdiggøres i et rimeligt tempo og være afsluttet inden for et år. Er produktionen ikke fuldt gennemført til disse datoer, vil godkendelsen kun gælde for den produktion, der er ved udløbet af perioderne eller regi-streret i løbet af årene. Sønderborg Kommune gør opmærksom på, at ansøger skal indhente byggetilladelser til de planlag-te bygninger og anlæg hos Sønderborg Kommune, inden de opføres.

3.2 Husdyrhold

Landbruget drives som et konventionelt landbrug med en kontinuerlig produktion.

Tabel 4 viser ejendommens årlige dyrehold/produktion udregnet efter omregningsfaktor for be-regning af dyreenheder gældende fra august 2010, jf. Bek. om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dy-rehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 1695 af 19/12 2006. Numrene i tabellen refererer til an-søgningsskemaets opdeling i staldafsnit. Bilag 2 og 5 viser en situationsplan over anlægget, hvor de enkelte staldafsnit fremgår. På bilagene er staldnumrene i parentes i tabel 4 anvendt.

Tabel 4. Dyreholdets størrelse

Nr. Staldafsnit Art og vægtklasse/alder Nudrift Ansøgt drift

antal DE antal DE

ST-43541 (1.1.1)

Eksisterende sostald

Årsso, farestald, kassestier, delvis spal-tegulv 280 19,68 709 49,71

Årsso, løbe- og drægtighedsstald, indi-viduel opstaldning, delvis spaltegulv

336 54,58 0 0

Årsso, farestald, kassestier, fuldspalte-gulv 124 8,71 119 8,34

ST-43735 (1.1.2)

Eksisterende sostald og aflast-ningsstald for små-grise

Årsso, løbe- og drægtighedsstald, indi-viduel opstaldning, delvis spaltegulv

99 16,08 0 0

Slagtesvin, drænet gulv + spalter (33/67), 60-107 kg 220 4,24 450 8,68

Årsso, farestald, kassestier, delvis spal-tegulv

31 2,18 122 8,55

Smågrise, drænet gulv + spalter (50/50), 7,3-32 kg 1.428 6,59 2002 10,01

ST-43736 (1.1.3)

Eksisterende små-grisestald

Smågrise, toklimastald, delvis spalte-gulv, 7,3-32 kg 9.447 43,60 13.249 66,25

ST- Ny løbe- Årsso, løbe- og drægtighedsstald, løs- 0 0 657 106,73

19

43737 (1.1.4)

/drægtighedsstald gående, delvis spaltegulv

Årsso, løbe- og drægtighedsstald, indi-viduel opstaldning, delvis spaltegulv 0 0 293 47,60

ST-43924 (1.1.5)

Ny smågrisestald (etape II)

Smågrise, toklimastald, delvis spalte-gulv, 7,3-32 kg 0 0 13.249 66,25

ST-66687

Hestestald Årshest under 300 kg 1 0,21 1 0,21

Årshest, 300 – 500 kg 2 0,69 2 0,69

I alt 156,56 373,02

Bygninger, antal stipladser, gulvtyper og udmugningssystem fremgår af tabel 5. I etape I udvides til 950 årssøer med grise til 7,3 kg (30 stk. pr. årsso), 15.251 smågrise 7,3-32 kg, 450 slagtesvin (polte) 60-107 kg, en hest under 300 kg og 2 heste 300-500 kg svarende til 306,77 DE. Der bygges ligeledes en ny løbe-/drægtighedsstald, en overdækket gyllebeholder, 2 fodersiloer og en brovægt. I etape II bygges den nye smågrisestald og husdyrholdet udvides med yderligere 13.249 smågrise 7,3-32 kg svarende til 66,25 DE. Ansøger ejer yderligere en ejendom, der ligger Storemarksvej 12, 6440 Augustenborg. Husdyrhol-det på denne ejendom er godkendt til 8.670 slagtesvin 30-100 kg, svarende til 214 DE. Derudover har ansøger forpagtet en husdyrproduktion på adressen Osbækvej 15, der er godkendt til 5.880 slagtesvin 30 – 110 kg svarende til 174,5 DE.

Miljømyndighedens vurdering For at kunne kontrollere om godkendelsens vilkår om maksimalt dyrehold overholdes - med hen-syn til antal, vægt og sammensætning af dyr – stilles der vilkår om, at der skal føres en driftsjour-nal. Der stilles desuden vilkår om, at der på ejendommen skal være mulighed for tilsynsmyndighe-den kan føre tilsyn med dyreholdets størrelse ved optælling af dyr i stalden. Miljømedarbejderen vil ved tilsyn i staldene overholde gældende karantæneregler i besætningen. Det vurderes, at der ikke er behov for at stille vilkår om kontinuerlig produktion, da der er tale om en smågriseproduktion, hvor produktion er jævnt fordelt over hele året. Det maksimale antal DE i svin på 372,12 DE må ikke overskrides. Der kan dog være situationer (eks. sygdom i besætning, slagteristrejker m.m.), hvor dyreholdet vil være afvigende fra det god-kendte. I sådanne situationer skal landmanden kunne dokumentere de særlige omstændigheder overfor tilsynsmyndigheden. Det er op til tilsynsmyndigheden at vurdere, om afvigelser i dyrehol-det skyldes overproduktion eller naturlig variation/udsving. Ansøger har ønsket at have mulighed for at lave en etapeopdelt udvidelse, hvor etape 1 er en udvi-delse i eksisterende bygninger og etablering af en ny løbe-/drægtighedsstald og hvor etape 2 er byggeriet af en ny smågrisestald. Sønderborg Kommune vurderer, at en etapevis udvidelse af pro-duktionen ikke vil medføre en forøget miljøpåvirkning. Baggrunden herfor er, at udvidelsen til 306,77 DE er væsentlig mindre end den samlede udvidelse til 373,02 DE med deraf følgende min-dre miljøpåvirkninger i form af lugt, ammoniakemission, støj, og transport. Sønderborg Kommune ønsker at kende det aktuelle dyrehold på ejendommen. Der stilles derfor vilkår om, at ansøger forud for ændringen til hhv. etape 1 og 2 meddeler kommunen at produktio-nen ændres. Anmeldelsen skal ske med tre måneders varsel.

20

Ansøger har ønsket at have mulighed for en fleksibilitet i produktionen. Det er blevet muligt jf. Be-kendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 294/2009 at anmelde ændringer i dyreholdets størrelse og sammensætning indenfor gruppen svin uden at ændringen udløser krav om miljøgodkendelse. Anmeldelsen kan ske under forsætning af, at forureningsparametrene lugt, ammoniak, nitrat og fosfor holdes neutrale. Kommunen henviser til denne anmeldeordning, hvis ansøger ønsker at foretage mindre justeringer i husdyrholdet. For at sikre at det generelle ammoniakreduktionskrav overholdes stilles vilkår om, at stald ST-43737 og ST-43924 indrettes med delvis fast gulv.

3.3 Staldindretning

Tabel 5 viser en oversigt over staldenes indretning og antal stipladser. Numrene i parentes i tabel-len refererer til bilag 2.

Tabel 5. Oversigt over bygnings anvendelse, antal stipladser, udmugningssystem og gulvtype.

Stald nr.

Anvendelse Dyretype Nudrift stiplad-ser

Ansøgt stipladser

Udmugnings-system

Indretning og gulv-type

ST-43541 (1.1.1)

Eksisterende sostald

Årsso, farestald 72 191 Gyllekanaler Kassestier, indivi-duel opstaldning, delvis spaltegulv

Årsso, løbe-/ dræg-tighedsstald

263 0 Gyllekanaler Individuel opstald-ning, delvis spalte-gulv

Årsso, farestald 32 32 Gyllekanaler Kassestier, indivi-duel opstaldning, fuldspaltegulv

ST-43735 (1.1.2)

Eksisterende sostald/poltestald

Årsso, løbe-/drægtighedsstald

60 0 Gyllekanaler Individuel opstald-ning, delvis spalte-gulv

Slagtesvin 80 85 Gyllekanaler Drænet gulv + spal-ter (33/67)

Årsso, farestald 8 33 Gyllekanaler Kassestier, indivi-duel opstaldning, delvis spaltegulv

Smågrise 300 300 Gyllekanaler Drænet gulv + spal-ter (50/50)

ST-43736 (1.1.3)

Eksisterende smågrise-stald

Smågrise 1.984 1.984 Gyllekanaler Toklimastald, delvis spaltegulv

ST-43737 (1.1.4)

Ny løbe-/drægtighedsstald

Årsso, løbe-/drægtighedsstald

0 480 Gyllekanaler Løsgående, delvis spaltegulv

Årsso, løbe-/drægtighedsstald

0 214 Gyllekanaler Individuel opstald-ning, delvis spalte-gulv

ST-43924 (1.1.5)

Ny smågrise-stald

Smågrise 0 1.984 Gyllekanaler Toklimastald, delvis spaltegulv

21

ST-66687

Hestestald Hest under 300 kg 1 1 Gyllekanaler Dybstrøelse

Hest 300 – 500 kg 2 2 Gyllekanaler Dybstrøelse

Ud over at der bygges en ny smågrisestald og en ny løbe-/drægtighedsstald ved udvidelsen, renove-res en del af de eksisterende staldafsnit, bl.a. etableres flere farestier. Farestierne og smågrisestaldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Staldene udtørres vha. varmekanon (bruger fyringsolie). Efter vask sprøjtes kalk ud som desinfektion.

Der er overbrusnings- og iblødsætningsanlæg i karantænestalden i staldafsnit ST-43735 samt i klimastalden fra 2003. Der etableres overbrusnings- og iblødsætningsanlæg i den nye smågrise-stald ST-43924 og den nye løbe-/drægtighedsstald ST-43737.

Ansøger oplyser følgende om bedste tilgængelige staldteknologi: Med hensyn til BAT og staldsystemer så er der flere forskellige definitioner på, hvad BAT er. Dels er der referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svi-neproduktion (BREF), dels er der BAT-teknologibladene, og dels er der www.husdyrgodkendelse.dk’s beregninger.

Af BREF-dokumentet fremgår det, at følgende staldsystemer er BAT:

Staldsystemer for søer, løbeafdelingen og drægtighedsstalden:

• fuld- eller delspaltegulv med vakuumsystem nedenunder til hyppig fjernelse af gylle, eller • delspaltegulv og en reduceret gødningskanal.

Staldsystemer for søer, farestalden: En boks med fuldspaltede jern- eller plastikgulve og som har:

• en kombination af vand- og gødningskanal, eller • et udskylningssystem med gødningsrender, eller • en gødningsopsamler nedenunder.

Staldsystemer for grise, smågrisestalden

En sti:

• eller et en-etagesbur med fuld- eller delspaltegulv og et vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle, eller

• et en-etagesbur med fuldspaltegulv med et hældende betongulv nedenunder til adskillelse af urin og fækalier, eller

• med et delvist spaltet gulv (to-klimasystem), eller • med et delvist spaltet gulv jern- eller plastikgulv og et skrånende eller konvekst fast gulv, el-

ler • med et delvist spaltet gulv med metal- eller plastikspalter og en lavvandet gødningskanal og

kanal for fordærvet drikkevand, eller • med delspaltegulv med trekantede jernspalter og en gødningskanal med hældende side-

vægge.

Staldsystemer for grise, slagtesvinestalden (polte)

• et fuldspaltet gulv med vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle, eller

22

• et delvist spaltet gulv med reducerede gødningskanaler, med hældende vægge og et vaku-umsystem, eller

• et delvist spaltet gulv med et centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran sti-en, en gødningsrende med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder

Ifølge Dansk Svineproduktion har staldtyper med gyllekanaler med skrå vægge og skrånende gød-ningsskakter samt stier med et centralt konvekst massivt gulv ikke fundet udbredelse i Danmark.

Miljøstyrelsen har udgivet en række teknologiblade for bl.a. svinehold.

Der findes p.t. 20 teknologiblade:

• Køling af gyllen i svinestalde (3. udgave, revideret 31.05.2011) • Køling af gylle i stalde til søer og smågrise (1. udgave oprettet 26.01.2011) • Fast overdækning af gyllebeholder (1. udgave, oprettet 11.11.2010) • Benzoesyre til smågrise (1. udgave, oprettet 24.11.2010) • Råprotein i slagtesvinefoder (2. udgave, revideret 31.05.2011) • Råprotein i sofoder (1. udgave, oprettet 31.05.2011) • Fosfor i sofoder (1. udgave, oprettet 31.05.2011) • Råprotein i smågrisefoder (1. udgave, oprettet 31.05.2011) • Fosfor i smågrisefoder (1. udgave, oprettet 31.05.2011) • Fosfor i slagtesvinefoder (2. udgave, revideret 31.05.2011) • Svovlsyrebehandling af gylle (i slagtesvinestalde) (3. udgave, revideret 31.05.2011) • Svovlsyrebehandling af gylle i smågrisestalde (1. udgave, oprettet 20.12.2010) • Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde (1. udgave, oprettet 20.12.2010) • Kemisk luftrensning med syre, slagtesvin (3. udgave, revideret 23.05.2011) • Kemisk luftrensning med syre, smågrise (1. udgave oprettet 29.04.2011) • Kemisk luftrensning med syre, sostalde (1. udgave oprettet 29.04.2011) • Biologisk luftrensning, Dyretype: Søer (1. udgave oprettet 29.04.2011) • Biologisk luftrensning, Dyretype: Smågrise (1. udgave oprettet 29.04.2011) • Biologisk luftrensning, Dyretype: Slagtesvin (1. udgave revideret 23.05.2011) • Delvist fast gulv, slagtesvin (3. udgave revideret 29.03.2011)

Endvidere findes der følgende BAT-byggeblade/BAT-blade:

• Faresti med delvist spaltegulv (106.02-51, revideret 11.11.2004)

Det vurderes, at BAT-byggeblad ”Luftvasker med syre, rensning af 60 % afgangsluft” (106.04-58) er uaktuelt efter udgivelsen af BAT-blad ”Luftvasker med syre”.

BREF-dokumentet konkluderer, at farestalde med bokse med et delvist spaltet gulv og en reduceret gødningskanal ikke er BAT – mens et fuldspaltet gulv er det, hvis det er på plast eller metalgulv. På dette punkt er der ikke harmoni mellem BREF-dokumentet, BAT-byggebladene og www.husdyrgodkendelse.dk.

Efter udvidelsen vil der være følgende staldgulve (se også bilag 5):

23

Stald afsnit Gulvtype BAT

ST-43541 32 stier på fuldspalter af støbejern + måtter

191 stier på delvis spaltegulv med støbejernsspalter og fast beton gulv

BAT ifølge BREF

BAT ifølge byggeblad

ST-43735

Karantæneafsnit med betongulv drænet/fuldspalte

Klimastalde med plastikspalter drænet/fuldspalter

Faresektioner med betongulv delvist fast og delvist spaltegulv

BAT ifølge BREF

BAT ifølge BREF

BAT ifølge byggeblad

ST-43736 Gulve med 1/3 spalter i støbejern, 1/3 drænet beton-gulv og 1/3 fast gulv

BAT ifølge BREF

ST-43737 Hhv. individuelt opstaldede og løsgående søer på be-tongulve med delvist fast og delvist spaltegulv

BAT ifølge BREF

ST-43924 Gulve med 1/3 spalter i støbejern, 1/3 drænet beton-gulv og 1/3 fast gulv

BAT ifølge BREF

Der er/kommer ”træk og slip” i samtlige staldafsnit.

Anlægget indeholder altså primært stalde med delvis spaltegulve med vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle. Hvor ofte ”hyppig fjernelse” er, er ikke nærmere defineret i BREF-dokumentet. Der udsluses i klimastaldene efter hvert hold smågrise (normalt på mandage) samt hver torsdag i de øvrige staldafsnit.

De nye stalde etableres med gyllekøling. Beregninger fra KH-Nordtherm viser, at der kan ske en ammoniakreduktion på 18,3 %, når der køles i det omfang, som den genvundne varme kan anven-des. Det vurderes ikke at være BAT, at køle mere end varmen kan genanvendes, idet frikøling til afsætning af overskudsvarme vil forøge elforbruget unødvendigt – og der i øvrigt leves op til BAT jf. Miljøstyrelsens vejledninger.

Beregning af ammoniakemissionsniveauet jf. de nye ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåeli-ge ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)” for søer, smågrise og slagtesvin viser, at ammoniakemissionsniveauet maksimalt må være 4.830 kg i etape II og 3.954 kg i etape I (se bilag 8 og 9). Da ansøgningen er indsendt første gang før 10. april 2011, er værdierne for IT 2007 an-vendt.

Da emissionen ifølge www.husdyrgodkendelse.dk er 4.827 kg NH3-N i etape II, lever ansøgningen op til Miljøstyrelsens udmeldte BAT-niveauer. Forskellen på BAT-emissionsniveauet for denne ansøgning og en tilsvarende ansøgning for et helt nyt staldanlæg med samme dyrehold er på 262 kg NH3-N (4.827 kg - 4.565 kg).

Uddrag af ”Korte nyheder nr. 7” fra 22. september 2010:

For eksisterende anlægsdele kan Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier for eksiste-rende anlægsdele derimod ikke direkte lægges til grund uden en konkret vurdering, som tager hensyn til karakteren af det konkrete, eksisterende anlæg. Dette skyldes, at Miljøstyrelsens vejle-dende emissionsgrænseværdier for eksisterende anlæg er baseret på en vurdering af, hvad der som minimum vil kunne opnås teknisk og økonomisk på eksisterende anlægsdele – uanset alder og udformning. Denne sidste del af vurderingen som inddrager det eksisterende anlægs karak-ter, og begrunder hvad der er teknisk og økonomisk opnåeligt, vil derfor fortsat skulle foretages af kommunerne.

24

Der skal altså redegøres for, hvorfor de eksisterende stalde ikke skal leve op til ammoniakemissi-onskravet tilsvarende nye stalde (dvs. hvorfor emissionen ikke reduceres med de sidste 262 kg).

Ansøger oplyser følgende om fravalg af bedste tilgængelige staldteknologi: Ifølge Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) for søer og smågrise, bør meromkostningerne for landmanden forbundet med at opfylde de fastlagte emissionsgrænseværdier for det eksisterende dyrehold ikke overstige ca. 1,3 kr. pr. produceret smågris, 8 kr pr. produceret slagtesvin og 50 kr. pr. årsso i forhold til en situation med helt frit teknologivalg, dvs. maks. 37.648 kr. (svarende til 435 årssøer, 10.875 og 220 polte i eksisterende stalde). Denne beregning er baseret på, at der er ”betalt” for de dyr der går i de nye stalde, da meromkostninger i de nye stalde er indregnet i de vejledende emissionsgrænsevær-dier for nye stalde.

I følgende beregninger er der ikke taget stilling til, hvad de indførte teknologier koster (foderkor-rektion på sofoder, gyllekøling og overdækning af gyllebeholder). For nedenstående redegørelse for fravalg gælder det, at da BAT-niveauet overholdes gennem tilvalg af foderkorrektion på sofoder og gyllekøling, ønskes der ikke yderligere restriktioner i form af yderligere foderkorrektion eller ny teknologi. Fravalg af forsuring: Etablering af forsuring af gyllen i alle stalde for at reducere ammoniakfor-dampningen vil jf. teknologibladene koste ca. 210.000 kr. i årlige meromkostninger inklusiv værdi-en af sparet N. Dette er mere end de beregnede maksimale meromkostninger på 37.648 kr.

Det er sandsynligt, at forsuringen i eksisterende stalde vil medføre yderligere omkostninger (fx ekstra omrøringsbrønd). Med 372 DE i et blandet svinehold vurderes investeringen ikke at være BAT. Forsuring udelukkende på de nye stalde (ca. 220 DE) løber jf. teknologibladet op i en samlet meromkostning på ca. 180.000 kr. Dette er også mere end de beregnede maksimale meromkost-ninger på 37.648 kr. Fravalg af kemisk luftrensning: Ifølge teknologibladet for kemisk luftrensning med syre fra et staldanlæg på ca. 220 DE (svarende til dyreholdet i de nye stalde) koster 100 % luftrensning godt 230.000 kr i årlige meromkostninger, 60 % luftrensning koster ca. 170.000 kr i årlige meromkost-ninger og 20 % luftrensning koster knap 120.000 kr i årlige meromkostninger (tal for 75 DE små-grise og 150 DE søer er lagt sammen). Dette er mere end de beregnede maksimale meromkostnin-ger på 37.648 kr, hvorfor teknologien er fravalgt.

Fravalg af biologisk luftrensning: Ifølge teknologibladet for kemisk luftrensning med syre fra et staldanlæg på ca. 220 DE (svarende til dyreholdet i de nye stalde) koster 100 % luftrensning ca. 320.000 kr i årlige meromkostninger, 60 % luftrensning koster ca. 210.000 kr i årlige meromkost-ninger og 20 % luftrensning koster ca. 100.000 kr i årlige meromkostninger (tal for 75 DE smågrise og 150 DE søer er lagt sammen). Dette er mere end de beregnede maksimale meromkostninger på 37.648 kr, hvorfor teknologien er fravalgt.

Fravalg af overdækning af eksisterende gyllebeholdere: Ifølge teknologibladet for fast overdækning af gyllebeholder koster overdækning ca. 15.000 kr i årlige meromkostninger og knap 100 kr i sam-let meromkostning pr. kg N reduceret inklusiv værdi af sparet handelsgødning for overdækning af 150 DE. Beregningen tager udgangspunkt i at gyllen opbevares i en beholder, hvorfor det må anta-ges at omkostningerne bliver større, når der er 2 beholdere, der skal overdækkes. Hertil skal lægges engangsbeløb for tømning og rengøring af beholderne. Overdækninger af begge beholder vil kunne reducere ammoniakemissionen med ca. 150 kg N/år.

25

De valgte BAT-tiltag foderkorrektion ved søerne, gyllekøling i de nye staldafsnit og overdækning af den nye gyllebeholder bidrager med ca. 1.140 kg N/år.

Overdækning af de eksisterende gyllebeholdere er fravalgt pga. den mindre ammoniakreduktions-effekt. Da gyllebeholderne er fra henholdsvis 1983 og 1994, er det uvist om beregningerne af mer-omkostningerne holder, eftersom de er baseret på 20 års levetid af teltoverdækningen.

Redegørelse for opfyldelse af BAT-niveau i etape I:

Da man ikke kan genere en kopi af ansøgningen i ansøgningssystemet, uden at der sker ændringer i normtal mv., beregnes ammoniakemissionsniveauet for etape I ved at fratrække emissionen i den nye smågrisestald (forskellen på etape I og II er udelukkende den nye smågrisestald):

4.827,25 kg – 873,91 = 3.953,34 kg

Da BAT-ammoniakemissionsniveauet er på 3.954 kg (se bilag 8), lever etape I således også op til Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste til-gængelige teknik.

Redegørelse for renovering af staldanlægget: Forventet tidsforløb for gennemgribende renovering af staldafsnit: Staldafsnit ST-43541 den østligste halvdel (lille fareafsnit og klimastalde): ca. 10 år Staldafsnit ST-43541 den vestligste halvdel (karantænestald og nyt fareafsnit): ca. 20 år Staldafsnit ST-43735: ca. 20 år Staldafsnit ST-43736: ca. 20 år Staldafsnit ST-43737: ca. 30 år (ny stald) Staldafsnit ST-43924: ca. 30 år (ny stald) Når staldene skal renoveres, vil der blive taget højde for, hvilke muligheder der er for at leve op til det, som på det tidspunkt er BAT for staldsystemer. I forbindelse med førstkommende revurdering forventes det, at det vil blive fastlagt, hvordan den østligste del af staldafsnit 1.1.1 vil blive renove-ret.

Ud over BREF-dokumentet, Miljøstyrelsens teknologiblade og BAT-byggebladene er der www.husdyrgodkendelse.dk’s beregninger. Med de angivne tilpasninger kommer systemet til den konklusion, at ammoniakreduktionskravet er mere end overholdt. Ammoniakreduktionskravet er politisk vedtaget og indarbejdet i www.husdyrgodkendelse.dk.

På baggrund heraf, må vi antage, at de eksisterende stalde kan fortsætte indtil videre, og at de nye stalde kan etableres som ansøgt.

Miljømyndighedens vurdering Miljøstyrelsen har udsendt ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af bed-ste tilgængelige teknik (BAT) for husdyrbrug med konventionelt hold af søer med produktion af smågrise til 7 kg (gyllebaserede staldsystemer)”, ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) for husdyrbrug med konventionel produktion af smågrise (gyllebaserede systemer)” og ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anven-delse af bedste tilgængelige teknik (BAT) for husdyrbrug med konventionel produktion af slagte-svin (gyllebaserede systemer)”. Sønderborg Kommune har beregnet emissionsgrænseværdien for det ansøgte projekt ud fra vej-ledningerne. Emissionsgrænseværdien er baseret på, at ansøgningen omfatter dels en omlægning af produktionen i de eksisterende bygninger og dels nybyggeri af en stald til drægtige søer og en ny

26

smågrisestald. Beregningen fremgår af bilag 9. Beregningen viser, at det ansøgte projekt må have en samlet emissionsgrænseværdi på 4.830 kg H3-N per år i etape II. En tilsvarende beregning for etape I viser, at der må være en samlet emissionsgrænseværdi på 3.954 kg NH3-N per år. Da projektet i etape II har en ammoniakemission på 4.827 kg NH3-N / år lever det op til BAT. Eta-pe I lever med en ammoniakemission på 3.953 kg NH3-N / år ligeledes op til BAT. Se nedenstående tabel:

Ammoniakemission, etape I

Ammoniakemission, etape II

Emissionsgræseværdier beregnet ud fra Miljøstyrel-sens vejledning

3.954 kg 4.830 kg

Beregnet emission i www.husdyrgodkendelse.dk 3.953 kg 4.827 kg Emissionsgrænseniveauet er overholdt med: 1 kg 3 kg Ansøger har blandt andre virkemidler benyttet gyllekøling i staldafsnit ST-43737 og ST-43924 samt overdækning af gyllebeholderen og foderkorrektion for at leve op til BAT. Der stilles vilkår til dette i godkendelsens forskellige afsnit. Ansøger har også redegjort for, at fravalget af forsuring af gylle og syrerensning i de eksisterende staldafsnit. Fravalget sker af praktiske og økonomiske hensyn. Ansøger har også redegjort for staldbygningernes levetid og kommende indførelse af BAT.

Ansøger har således redegjort for, hvorfor anlægget ikke skal leve op til BAT-niveauet for et helt nyt anlæg. Kommunen er enig med ansøger i vurderingen. Sønderborg Kommune vurderer derfor, at ansøger har redegjort for Bedste Tilgængelige Staldteknologi og at projektet lever op til BAT. Læs mere om gyllekøling i afsnit 3.5. Vilkår til gyllekøling begrundes i nævnte afsnit. Sønderborg Kommune vurderer på baggrund af ovenstående at projektet lever op til BAT, og at projektet kan realiseres i de ønskede staldbygninger med den ansøgte indretning, og at ansøger i fornødent omfang har redegjort for implementering af BAT i forhold til staldindretning. Læs mere i afsnit 7.

3.4 Ventilation

Al ventilation på ejendommen er mekanisk ventilation. Ventilationstype, maksimal ventilation, antal afkast og højde over kip fremgår af tabel 6 herunder.

OBS: Oplysningerne for staldafsnit 1.1.4 og 1.1.5 er beskrevet, sådan som anlægget forventes opført. Der kan komme mindre ændringer med hensyn til ventilationsydelse og antal afkast.

Tabel 6. Oplysninger om ventilation

Stald nr. Ventilationstype Maksimal ventilation i m³/h

Antal afkast

Placering af afkast

ST-43541 Undertryk / ligetryk *** 8 *

ST-43735 Undertryk / ligetryk *** 6 *

ST-43736 Combi diffus undertryk 8 x 12.500 m³/h 8 * Ca. i højde med kip

ST-43737 Undertryk med vægventiler 8 x 13.000 m³/h** 8 **

27

ST-43924 Combi diffus undertryk 8 x 12.500 m³/h** 8 ** * Alle eksisterende afkast er maksimalt i højde med kip eller 1- 3 m under kip. ** Nye afkast vil formodentlig blive placeret maksimalt 0,7 m over kip eller 1-2 m under kip. Da den nye smågrisestald bliver en tilbygning til eksisterende stald, og der vælges samme ventilationstype, vil der formodentlig komme afkast til kip som ved den eksisterende smågrisestald. Den nye løbe-/drægtighedsstald bliver forholdsmæssigt bred, hvorfor der sandsynligvis vil komme afkast i kiphøjde eller maks. 0,7 m over kip tættest på kip, og øvrige afkast vil blive placeret længere nede på tagfladen, så de er ca. 0,7 m over tagfladen. ***Ansøger ligger ikke inde med oplysninger for ventilationsydelse for staldafsnittene.

Ventilatorer vaskes i forbindelse med vask af de enkelte stalde (reducerer modstanden) – dvs. efter hvert hold smågrise, polte og farende søer og ca. en gang årligt i drægtighedsstalde – primært i varme perioder, så dyrene ikke bliver kolde, da staldene aldrig er helt tømt. I kolde perioder er luft-fugtigheden så høj, at vandet ikke kan bortventileres hurtigt nok.

Ingen af de eksisterende stalde har Mulitistep-ventilation. I den nye løbe-drægtighedsstald og mu-ligvis også den nye smågrisestald vil der enten blive etableret Multistep-ventilation eller tilsvarende ventilation – evt. nye frekvensstyrede ventilationsanlæg, som har et meget lavt elforbrug. Der er alarmsystem med SMS-afsendelse i forbindelse med ventilationen. Der er ingen nødgenerator på ejendommen.

Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperatur-styring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation).”

Miljømyndighedens vurdering For at sikre at ventilationen til enhver tid fungerer optimalt, herunder har det lavest mulige energi-forbrug, stilles der vilkår om, at der skal føres en driftsjournal for ventilationsanlæggene. Der stil-les også vilkår om, at ventilationen skal rengøres minimum en gang årligt eller efter hvert hold ved holddrift (fx smågrisestalde). Datoer for rengøring og service skal noteres i journalen, som skal opbevares i fem år og forevises miljømyndigheden på forlangende.

Sønderborg Kommune vurderer, at ventilationssystemet ikke giver anledning til gener for de om-kringboende. På baggrund af ejendommens placering i forhold til naboer, vurderes det, at der ikke skal stilles vilkår til de eksisterende eller kommende ventilationsafkast ud over, at de skal føres minimum 0,7 m over tagfladen, det sted de føres ud.

Det eksisterende mekaniske ventilationssystem er styret af et temperaturregulerende styringssy-stem. Ventilationssystemet efterses og rengøres efter hvert hold. Der stilles vilkår om, at der i det nye anlæg skal installeres undertryksventilation, da dette har det laveste elforbrug. For at sikre så effektiv en ventilation som muligt stilles også vilkår om at der skal være så få ventilatorer i gang som muligt for at få så høj afkasthastighed som muligt. Det er miljømyndighedens vurdering, at ventilationen af staldene lever op til BAT, når vilkårene efterleves.

I høringsperioden har en nabo oplyst at alarmen fra ventilationsanlægget kan virke generende. Ansøger oplyser, at det er korrekt, at alarmen fra staldanlæggets ventilationssystem har kunnet virke generende, da det tidligere har kørt i op til en halv time ad gangen, ind til der kom personale til stede. Ansøger oplyser, at systemet er blevet ændret for et halvt års tid siden, så det nu kun kører nogle få minutter, hvorefter alarmen bliver koblet over på mobiltelefonen. Bemærkningen har medført at der stilles vilkår om, at alarmen på ventilationsanlægget maksimalt må køre 5 minutter ad gangen, så støjgener fra alarmen minimeres.

28

Ændringer af ventilationsarrangementer må kun ske efter forudgående accept fra Sønderborg Kommune.

3.5 Gyllekøling

I ansøgningsskemaet i www.husdyrgodkendelse.dk er der indtastet gyllekøling med 18,3 % ammo-niakreduktionseffekt i de nye stalde og 8.760 driftstimer jf. beregningerne for gyllekøling. Bereg-ningerne viser, at den genvundne varme dækker varmebehovet til opvarmning af klimastalde, fare-stald og stuehus. På ansøgningstidspunktet er der ikke taget stilling til varmepumpernes endelige størrelser og placeringer. Med et samlet gyllekummeareal på 1.889 m² i de to nye stalde med træk og slip system (stald ST-43737 og ST-43924), kan den nødvendige køleeffekt beregnes ud fra Miljøstyrelsens BAT-blad ”Kø-ling af gyllen i svinestalde”, 1. udgave, 19. maj 2009. Der skal således være en køleeffekt på gen-nemsnitligt 19,9 W/m², og varmepumpen skal kunne levere en køleeffekt på mindst 37,59 W. Se bilag 7 for beregning og bilag 6 for placeringen af anlægget. Tabel 7. Gyllekøling – nødvendig køleeffekt

Stald Ammoniak-reduktion

Nødvendig køleef-fekt pr. m2 (W/m2)

Nødvendig køleef-fekt i alt (kW)

ST-43737 og ST-43924 18,3 % 19,9 37,59

Iflg. KH Nordtherm, som leverer gyllekøling, anbefales, at der ikke må være mere end 10 cm gylle over slangerne, hvilket der tages højde for, når der udsluses. Overskudsvarme genbruges til opvarmning af smågrisestald, gulve i klimastalde og farestalde samt opvarmning af stuehuset, jf. bilag 7.

Inden staldene tages i brug, fremsendes beregning til Sønderborg Kommune, der dokumenterer, at anlægget lever op til nødvendige køleeffekter angivet i oversigten herover. Som udgangspunkt vil anlægget køre året rundt, men afhængigt af varmepumpens størrelse vil det faktiske antal driftstimer kunne variere. Gyllekølingsslagerne vil blive støbt ned i kanalbunden i staldene. Slangerne vil blive koblet til en varmepumpe. Det er endnu ikke afgjort, hvor varmepumpen skal opstilles. Som hovedregel opstil-les varmepumpen, hvor der er behov for at udnytte overskudsvarmen. Hvis pumpen ikke opstilles i den nye stald, vil der føres en slange til varmepumpen – enten nedgravet i jorden eller fx ophængt i staldene. Slangerne er DS godkendte PEL-slanger. Der anvendes kølervæske i køleslangerne. Køle-væsken består af ethylenglycol og natrium 2-ethylhexanoat. Der installeres trykfaldsalarm på væ-skestand i køleslanger. Ansøger har søgt om tilladelse efter § 19 i Miljøbeskyttelsesloven. Der etableres ikke gyllekøling i de eksisterende stalde. Det vurderes, at hvis der etableres gyllekø-ling i de eksisterende stalde, så vil alt varmen ikke kunne genbruges, idet ejendommens varmebe-hov opfyldes ved genvinding af varme fra det nye staldanlæg.

Miljømyndighedens vurdering Som beskrevet i afsnit 3.2 og 3.3 Husdyrhold og staldindretning vurderer Sønderborg Kommune, at det i et projekt af den omhandlede størrelse og som følge af de konkrete forhold i ansøgningen er BAT at etablere gyllekøling i stalde, i det omfang den indvundne varme kan genanvendes.

29

Gyllekølingsanlægget etableres med henblik på at reducere ammoniakemissionen, jf. afsnit 5.1, hvorfor der stilles vilkår herom, herunder vilkår til indretning, vedligeholdelse og drift.

Der stilles vilkår om at der udarbejdes en tabel, der viser sammenhængen mellem pumpens timetal og køleeffekten i kWh.

Den månedlige driftstid, hvor varmepumper kører efter ibrugtagning, skal noteres i en driftsjour-nal. Desuden stilles der vilkår om, at kølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågnings-system og alarm, så systemet i tilfælde af lækage stopper automatisk.

Det vurderes, at der med den beskrevne praksis kan opnås en gennemsnitlig ammoniakreduktion over året på 18,3 % som angivet i ansøgningen, da anlægget er dimensioneret i henhold til Miljøsty-relsens BAT-blad ”Køling af gyllen i svinestalde”, 1. udgave, 19. maj 2009.

Det vurderes desuden, at det er sikret at overskudsvarmen fra gyllekøling bliver udnyttet.

Etablering af et gyllekølingsanlæg skal godkendes særskilt af Sønderborg Kommune, Afdeling Vand og Jord i henhold til § 19 i Miljøbeskyttelsesloven. Tilladelse meddeles samtidig med denne god-kendelse.

I forbindelse med gyllekølingsanlægget vil der komme til at løbe slanger med kølevæske i jorden uden for staldene. For at sikre mod risikoen for forurening af jord og grundvand stilles der vilkår om, at staldene ikke må bygges før en tilladelse til etablering af gyllekølingsanlægget efter Miljøbe-skyttelseslovens § 19 er meddelt af afdelingen for Vand og Jord, Sønderborg Kommune. Sønder-borg Kommune vurderer, at vilkårene i tilladelsen efter § 19 i Miljøbeskyttelsesloven sikrer mod risiko for forurening af jord og grundvand.

Vilkårene for gyllekøling er fastsat i overensstemmelse med vilkårsforslagene i BAT-blad Køling af gyllen i svinestalde 1. udgave 19.05.2009.

3.6 Fodring

I nudrift blæses foderet direkte over i siloerne og fra siloerne trækkes det ind i staldene ved kæde-træk i rørsystem eller vha. snegl. Der er støvcykloner på nogle af siloerne. Støv fra siloer uden cy-kloner sætter sig på murværk, men er ikke til gene for naboer pga. afstanden. De nye siloer bliver med støvcykloner.

Der fodres med færdigblandet tørfoder både i nudrift og i ansøgt drift.

Det vurderes, at der ingen støvgener er for naboer i forbindelse med håndteringen af foderet.

Der er ikke ensilageoplag på ejendommen.

Der er på ansøgningstidspunktet ikke pålagt ejendommen restriktioner i forhold til fodring. I nudrift er der derfor ikke indtastet særlige oplysninger, hvorved www.husdyrgodkendelse.dk be-regner på baggrund af normtal.

For at leve op til Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) for husdyrbrug med konventionelt hold af søer med produk-tion af smågrise til 7 kg (gyllebaserede staldsystemer) samt de tilsvarende vejledninger for produk-tion af smågrise og slagtesvin, har ansøger valgt at foderkorrigere.

30

I ansøgt drift (både etape I og II) indtastes der derfor, at der maksimalt må benyttes 1.500 FE/årsso, 131,5 g råprotein og 4,8 g P pr. FE for årssøerne og 30 smågrise pr. årsso med en fravæn-ningsvægt på 7,3 kg mod standard i www.husdyrgodkendelse.dk på 1.442 FE/årsso, 142,8 g råpro-tein og 5,0 g P pr. FE og 24,6 smågrise pr. årsso med en fravænningsvægt på 7,2 kg.

Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer): Før: ca. 25 stk. Efter: 30 stk.

Fravænningsvægt (ved årssøer): Før: 7,2 kg Efter: 7,3 kg

Vilkåret for foder til årssøerne bør derfor blive, at kg N og kg P ab dyr for årssøer maksimalt må være:

((FE pr årsso x g råprotein pr. FE)/6250 - 1,98 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænnings-vægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) x antal årssøer = 22.754,12 kg N

((1.500 FE/årsso x 131,5 g råprotein/FE)/6.250 – 1,98 – (30 grise pr. årsso x 7,3 kg x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) x 950 årssøer = 22.754,12 kg N

((FE pr årsso x g fosfor pr FE)/1000 - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr kg tilvækst)) x antal årssøer = 4.855,45 kg P

((1.500 FE/årsso x 4,8 g fosfor pr FE)/1000 - 0,58 - (30 grise pr. årsso x 7,3 kg x 0,006 kg P pr kg tilvækst)) x 950 årssøer = 5.040,70 kg P

Det forventes, at der vil være fleksibilitet med hensyn til de forskellige variable parametre, så længe antal kg N ab dyr fra årssøer ikke overstiges.

Ansøger oplyser følgende om BAT for foder: Ansøger vil generelt bestræbe sig på at benytte så få foderenheder og så lavt et råprotein- og fosfor-indhold som muligt.

Der anvendes foder indeholdende et fosfor- og råproteinindhold indenfor de vejledende niveauer i BAT-foder (jf. BREF). Der anvendes 2 blandinger til søer (en til diegivende og en til drægtige søer), 3 blandinger til smågrisene og en til poltene.

Vejledende niveauer for råprotein i BAT-foder til svin fremgår af tabel 8. Tabel 8. Vejledende niveau for råprotein i BAT-foder til svin.

Art Faser Indhold af råpro-tein (% i foder)1)

Samlet fosforindhold (% i foder)2)

Fravænnede grise < 10 kg 19-21 0,75-0,85 Smågrise < 25 kg 17,5-19,5 0,60-0,70 Slagtesvin 25-50 kg 15-17 0,45-0,55 Slagtesvin 50-110 kg 14-15 0,38-0,49

So Drægtighed 13-15 0,43-0,51 So Diegivning 16-17 0,57-0,65

1) Med tilstrækkeligt afvejet og optimal tilførsel af aminosyrer 2) Med tilstrækkeligt fordøjeligt fosfor med brug af fx højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase I forhold til de nye ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)” for søer, smågrise og slagtesvin, er det Miljøstyrelsens udmelding, at

31

emissionsgrænseværdien for fosfor fra sogylle, smågrisegylle og slagtesvinegylle er maks. hhv. 23 kg P/DE ab lager, 27,8 kg P/DE ab lager og 18,5 kg P/DE ab lager (også angivet som maks. 32 kg P/ha, 39 kg P/ha og 26 kg P/ha). Med 8,68 DE slagtesvin, 142,51 DE smågrise og 220,93 DE års-søer, bliver det maks. 24,73 kg P/DE ab lager. www.husdyrgodkendelse.dk kommer frem til, at der er gennemsnitligt 24,24 kg P/DE ab lager for det ansøgte projekt. Der er foretaget en mindre kor-rektion på fosforen i sofoderet for at opnå dette niveau.

Ansøger oplyser følgende om fravalg: Fravalg af benzoesyre: Ifølge teknologibladet er tilsætning af 0,5 % benzoesyre til smågrisefoder i princippet omkostningsneutralt. Det vil sige, at udgiften til benzoesyren på 2-3 kr. pr. produceret smågris opvejes af en forbedret produktivitet. Dog kan denne produktivitetsstigning opnås med andre tilsætningsstoffer, og driftsomkostningen for benzoesyre er derfor afhængig af prisforholdet mellem benzoesyre og disse alternative vækstfremmende tilsætningsstoffer.

Det er derfor fravalgt at benytte benzoesyre som virkemiddel i forhold til ammoniakreduktion, idet reduktionen vil være forholdsvis lille. Som beskrevet under ”Foderoplysninger” anvendes benzoe-syre i perioder i smågrisefoderet, fx i forbindelse med problemer med diarre.

Fravalg af foderkorrektion for smågrise/slagtesvin/polte: Det er valgt udelukkende at foderkorrige-re på sofoderet, idet ansøger ikke mener, at det er realistisk at kunne reducere råproteinindholdet i smågrisefoderet i forhold til normen. Poltene udgør en meget lille andel af besætningen, og det vil derfor stort set ikke have en effekt på ammoniakemissionen at reducere råprotein i foderet til pol-tene.

Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at der ikke vil opstå gener for naboer i forbindelse med håndtering og opbevaring af foder. Vurderingen er baseret på, at husdyrbruget er placeret i god afstand fra naboer. Sønderborg Kommune vurderer, at det er BAT-standard med hensyn til fodring for et projekt af den omhandlede størrelse, når foderet ligger indenfor de vejledende BAT-niveauer og når der an-vendes fasefodring. Ansøger har valgt at bruge foderkorrektion for at leve op til BAT. Der stilles derfor vilkår til virkemidlet.

For at kunne dokumentere, at det maksimale kg N og P ab dyr fra søerne er hhv. 22.754,12 kg N og 5.040,70 kg P (både i etape I og II), stilles vilkår om, at indlægssedler fra indkøb af foder skal gemmes mindst fem år og forevises miljømyndigheden på forlangende. Derudover skal der forelig-ge dokumentation for foderforbruget til de enkelte dyregrupper (søer, smågrise, polte) i form af fx e-kontrol. Antal fravænnede grise og afgangsvægt for smågrisene skal også kunne dokumenteres enten via e-kontrol eller anden relevant dokumentation. For at leve op til BAT for management stilles der vilkår om, at der skal føres journal over mængden af forbrugt husdyrfoder samt opstået spild. Sønderborg Kommune vurderer, at ansøger anvender BAT i tilstrækkeligt omfang på foder, når ovennævnte vilkår overholdes.

Der anvendes ikke ensilage på husdyrbruget. Der stilles derfor ikke vilkår til ensilage.

3.7 Energi- og vandforbrug

I forbindelse med drift af ejendommen og den beskrevne husdyrproduktion før og efter udvidelsen, er der skønnet at være et forbrug af energi som i tabel 9.

32

Tabel 9. Forbrug af energi.

Middel Før udvidelse

mængde pr. år

Efter udvidelse

mængde pr. år

El til produktionen ca. 188.000 kWh ca. 400.000 kWh

Bedriftens årlige elforbrug til gårdens drift forventes at stige fra 188.000 kWh til 400.000 kWh efter udvidelsen. Det svarer til en forøgelse på 113 %.

Tabel 10. Forbrug af vand.

Middel Før udvidelse

mængde pr. år

Efter udvidelse

mængde pr. år

Vandforbrug, drikkevand i produktionen,

vask af stalde, overbrusning m.v. 5.000 m3 12.000 m3

Vand til sprøjtning 315 m3 330 m3

Rengøring af maskiner 10 m3 10 m3

Stuehus og folkerum 200 m3 Maks. 300 m3

Elforbruget dækker ventilation, belysning, gyllepumper, drift at foderanlæg og øvrige elektriske maskiner.

Stalden forsynes af vand fra egen vandboring. Bedriftens årlige vandforbrug til gårdens drift for-ventes at stige fra 5.525 m3 til ca. 12.640 m3 efter udvidelsen/ændringen. Det svarer til en forøgelse på ca. 129 %. Ansøger oplyser følgende om energibesparende foranstaltninger (BAT): Alle stalde er isolerede. For at spare på energien installeres der lavenergilysstofrør og lavenergi varmepærer i de nye stalde. I eksisterende stalde vil der løbende blive udskiftet til lavenergibelys-ning, såfremt det er muligt. Der er installeret timer på belysningen i smågrisestalden (lys kl. 6-10 + kl. 19-22) og i en del af farestaldafsnit ST-43541 (lys kl. 6-22). Der vil blive installeret timer på den nye smågrisestald (lys kl. 6-10 + kl. 19-22) og den nye løbe-/drægtighedsstald (lys kl. 6-22). De øvrige stalde er ikke timerstyret. Lyset i disse stalde tændes i forhold til dyrenes behov og ved ar-bejde i staldene.

Ventilatorer vaskes i forbindelse med vask af de enkelte stalde (reducerer modstanden) – dvs. efter hvert hold smågrise, polte og farende søer og ca. en gang årligt i drægtighedsstaldene.

Ingen af de eksisterende stalde har Mulitistep-ventilation. I den nye løbe-/drægtighedsstald og muligvis også den nye smågrisestald vil der enten blive etableret Multistep-ventilation eller tilsva-rende ventilation – evt. nye frekvensstyrede ventilationsanlæg, som har et meget lavt elforbrug.

Klimastaldene er indrettet med overdækning i stierne, som bevirker, at behovet for rumvarme re-duceres.

Der er etableret varmegenvinding på en del af staldafsnit ST-43735.

Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af venti-

33

latorer, temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation samt gyllekøling).

Ansøger oplyser følgende om vandbesparende foranstaltninger (BAT): Vandbesparelse opnås ved drikkenipler i drikkekopper eller integreret i foderautomaterne:

I de ældste klimastalde (del af staldafsnit ST-43735) er der drikkekopper, i den store klimastald (staldafsnit ST-43736) og i karantænestalden (del af staldafsnit ST-43735) er der foderautomater med drikkenipler, i farestalden (del af staldafsnit ST-43541) er der drikkeventiler i krybberne og i de eksisterende løbe-/drægtighedsstalde er der krybber med aquaflow (fast vandspejl i krybben).

Den nye klimastald (staldafsnit ST-43924) forventes at blive med foderautomater med integrerede drikkenipler og den nye løbe-/drægtighedsstald med foderautomater med aquaflow.

Der er overbrusnings- og iblødsætningsanlæg i karantænestalden (i staldafsnit ST-43735) samt i klimastalden (staldafsnit ST-43736) og der etableres overbrusnings- og iblødsætningsanlæg i den nye klimastald (staldafsnit ST-43924) og den nye løbe-/drægtighedsstald (staldafsnit ST-43737).

Ved vask af stalde hvor der er overbrusnings-/iblødsætningsanlæg benyttes dette, hvorefter stalde-ne vaskes med højtryksrenser med koldt vand. I øvrige staldafsnit rengøres vha. højtryksrenser. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende.

Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (brug af iblødsætningsanlæg og vask med højtryks-renser samt drikkenipler i drikkekopper og foderautomater/krybber). Vandforbruget måles ikke som sådant, men tjekkes løbende (ca. en gang om måneden). Staldene kontrolleres dagligt og der udføres småreparationer med det samme eller der tilkaldes service, hvis der er behov for det.

Det forventes, at der etableres et system til styring af vandforbruget. Fx i form af en vandalarm, som fungerer på den måde, at hvis der bruges mere vand end en forudbestemt mængde, lukker vandforsyningen af og sender en alarm – eller i form af et system, som kan regulere vandforsynin-gen.

Miljømyndighedens vurdering I henhold til Videnscenter for Svineproduktions Rentabilitetsbegninger for svinehold er elforbruget for en tilsvarende produktion godt 525.000 kWh. Det forventede forbrug i ansøgt drift er derfor en del lavere end normen. For at sikre en god udnyttelse af ressourcerne stilles der vilkår om, at ejendommen skal gennemgå et energieftersyn, hvis elforbruget overstiger 450.000 kWh. Energieftersynet er gratis og fås ved henvendelse hos elselskabet. Der stilles vilkår om, at besøgsrapporten fra et eventuelt energieftersyn skal sendes til miljømyn-digheden. Der stilles også vilkår om, at hvis besøgsrapporten viser energiforbedringer, som via be-sparelse på el kan tilbagebetales indenfor to år, skal disse udføres senest to år efter modtagelsen af rapporten. For at miljømyndigheden kan kontrollere elforbruget skal det dokumenteres, for eksempel ved fremvisning af elregning. Dokumentation skal gemmes mindst fem år og fremvises miljømyndig-heden på forlangende. Det fremgår af tabel 10, at det forventede vandforbruget vil være ca. 12.000 m³ årligt efter udvidel-sen.

34

I henhold til ”Håndbog for svinehold 2008” er det gennemsnitlige årlige vandforbrug for en tilsva-rende produktion ca. 9-10.000 m³ vand +/- 25 %. Det vurderes derfor, at vandforbruget på ejen-dommen ligger inden for normtallene. For at sikre en god udnyttelse af vandressourcen stilles der vilkår om, at hvis vandforbruget stiger over 12.000 m3 årligt, skal ansøger indsende redegørelse til kommunen om, hvorfor vandforbruget er steget og hvilke tiltag der planlægges brugt til at ned-bringe vandforbruget. For at sikre, at der sker en god udnyttelse af ressourcerne, stilles der vilkår om, at forbruget af vand skal registreres årligt, således det er muligt at følge forbruget og dermed lave en indsats, hvis for-bruget stiger. Det er miljømyndighedens vurdering, at virksomheden lever op til kravene til BAT for energi og vandforbrug, hvis ovenstående vilkår overholdes og virksomheden i øvrigt drives som beskrevet.

Der skal indhentes særskilt indvindingstilladelse fra Sønderborg Kommune, afdelingen for Vand og Jord til at øge indvindingen fra egen boring.

3.8 Spildevand

Rengøringsvand og drikkevandsspild er beregnet og indgår i den samlede gyllemængde. Tabel 11 viser en oversigt over spildevand. Tabel 11. Oversigt over produceret spildevandsmængde

Spildevandsty-per

m³ /år før udvidelse

m³ /år efter ud-videlse

Afledes til Rensefor-anstaltning

Rengøringsvand, drikkevandsspild mv.

ca. 600 m³ ca.1.400 m³ Løber i gyllekanaler og vi-dere til gyllebeholder

Ingen

Vaskevand fra vaske-pladsen

ca. 10 m³ ca. 10 m³ Ledes til gyllebeholder Ingen

Regnvand tilledt gyl-lebeholder fra vaske-plads

ca. 18 m³ ca. 18 m³ Ledes til gyllebeholder Ingen

Sanitært spildevand stuehus

ca. 170 m³ ca. 170 m³ Via septiktank til rørlagt vandløb og videre ud i Ket-ting Nor

Septiktank

Sanitært spildevand fra toilet i nyt folke-rum

- maks. 20 m³ Opsamlingstank – tømmes og køres til offentligt rens-ningsanlæg

Rensningsan-læg

Tagvand

ca. 2.200 m³ ca. 5.400 m³ Dels nedsivning/udsivning til vandløb og dels gennem regnvandsledninger til for-sinkelsesbassin, videre til rørlagt vandløb og ud i Ket-ting Nor

Ingen

Bilag 3 viser et oversigtskort med angivelse af afløbsforhold for ejendommen. Mængden af rengøringsvand til vask af stalde, drikkevandsspild og vand til overbrusning er skøn-net. Tagvand er skønnet ud fra 0,7 m³ pr m².

35

Sanitært spildevand fra nyt folkerum ledes til opsamlingsbeholder. Det forventes, at der etableres en opsamlingsbeholder på 4 m³. Beholderen vil blive tilmeldt tømningsordning.

Beregninger af samlede tagfladeareal med afløb viser, at der er ca. 3.150 m2 i nudrift og 7.700 m2 i ansøgt drift. Ansøger har indsendt en udfyldt ansøgning om tilladelse til udledning af overflade-vand. Ansøgningen bliver behandlet af Vand og Jord afdelingen, som meddeler spildevandsudled-ningstilladelse.

Vaskeplads Der er etableret en ca. 5 x 5 m stor vaske- og påfyldeplads mellem de to eksisterende gyllebeholde-re. Pladsen har afløb til gyllebeholderen. Marksprøjte påfyldes på vaskepladsen. Der er opsat en vandbeholder på væggen ved mellembygningen. Vand suges over i sprøjte vha. pumpe på sprøjten. Der er således ikke mulighed for at forurene vandforsyningen.

Sprøjten er forsynet med kurve til kemikalier og har desuden en rentvandstank, så sprøjten vaskes indvendigt ude på marken og vaskevandet indgår i markbehandlingen.

Ansøger har den 21. oktober 2009 meddelt Sønderborg Kommune, at vaskevand fra vaskeplads opsamles og udbringes på bedriftens areal og på tredjemands arealer.

Spildevand tilledt gyllebeholder Jf. standardkapacitetsberegning er der ca. 6,32 m³ gylle/årsso (beregnet som worst case med alle dyr i løbe- og drægtighedsstalde løse med 4,64 m³ gylle pr. so, selv om der er individuel opstald-ning i løbeafdeling, og 1,68 m³ gylle pr. so i farestald) (heri er der inkluderet 340 l vaskevand pr. so). For smågrise er der 0,124 m³ gylle/gris 7,2-30 kg og for smågrise 7,3-32 kg er der 0,137 m³ gylle/gris (heri er der inkluderet 20 l vaskevand pr. dyr og 15 l drikkevandsspild). For polte er der 0,37 m³ gylle/dyr 60-107 kg (heri er der inkluderet 25 l vaskevand pr. dyr og 75 l drikkevands-spild).

Kapacitetsberegning (nudrift): 435 årssøer x 6,32 m³ = 2.749 m³* * Beregnet som worst case med alle dyr i løbe- og drægtighedsstalde løse, selv om der er individuel opstaldning i løbeafdeling. 10.875 smågrise 7,2-30 kg x 0,124 m³ = 1.350 m³ 220 polte 60-107 kg x 0,37 m³ = 81 m³ Vaskevand + regnvand på vaskeplads på ca. 25 m² = 28 m³ I alt 4.208 m³ Opbevaringskapacitet i gyllebeholdere inklusiv lejet gyllebeholder er på 4.100 m³ (se afsnit 4.2). Der er altså en opbevaringskapacitet på ca. 11,7 måneder i nudrift i gyllebeholdere alene ud fra normtallene. Da der erfaringsmæssigt har været et stort vandforbrug til søerne, vil opbevaringska-paciteten selv med 20 % ekstra vand til søerne være på ca. 10,3 måneder i gyllebeholder alene i nudrift (i alt 4.758 m³).

Kapacitetsberegning (Etape 2): 950 årssøer x 6,32 = 6.004 m³* * Beregnet som worst case med alle dyr i løbe- og drægtighedsstalde løse, selv om der er individuel opstaldning i løbeafdeling. 28.500 smågrise 7,3-32 kg x 0,137 m³ = 3.905 m³ 450 polte 60-107 kg x 0,37 m³ = 165 m³ Vaskevand + regnvand på vaskeplads på ca. 25 m²: 28 m³ Fradrag for overdækning af gyllebeholder: 1.125 m² x 0,4 m³/m² = 450 m³ I alt 9.652 m³

36

Opbevaringskapacitet i gyllebeholdere = 8.600 m³ (se afsnit 4.2) Der er altså ca. 10,7 måneders opbevaringskapacitet i ansøgt drift i gyllebeholdere alene. Da der erfaringsmæssigt har været et stort vandforbrug til søerne, vil opbevaringskapaciteten selv med 20 % ekstra vand til søerne være på ca. 9,3 måneders opbevaringskapacitet i gyllebeholderne alene.

Ud over opbevaring af gylle mv. som beskrevet herover, tilføres de to eksisterende gyllebeholdere også dybstrøelse fra hestene – maks. 12 m³ pr år.

Miljømyndighedens vurdering De beskrevne spildevandstyper kan opdeles i sanitært spildevand (fra stuehus og folkerum), spilde-vand fra husdyrproduktionen (vask af stalde, maskiner mv. samt regnvand fra vaskepladsen) samt uforurenet regnvand fra tage og omgivende arealer. Sønderborg Kommune vurderer, at når sani-tært spildevand afledes til septiktank og når spildevandet fra husdyrproduktionen ledes til gyllebe-holdere og uforurenet regnvand fra staldene ledes til regnvandsbassin og videre til vandløb, så sker afledningen miljømæssigt forsvarligt. For at sikre mod forurening i forbindelse med vask af maskiner mv. stilles vilkår om, at vask af landbrugsmaskiner, transportbiler, sprøjte mv. skal ske på en vaskeplads med en tæt, befæstet bund med afløb til forbeholder eller gyllebeholder. Pladsen skal være to meter længere og bredere, end den største maskine som vaskes derpå.

Der sker en forøgelse i den samlede tagflade med afløb på 4.550 m2. Der er ansøgt om at etablere et forsinkelsesbassin, hvorigennem afledning af regnvand fra de nye staldanlæg skal ske. Der forven-tes at blive meddelt tilladelse af afdeling for Vand og Jord. Sønderborg kommune vurderer, at udledningen af næringsstoffer i vandet fra tagflader og lignen-de, ikke vil skade miljøet, når vilkårene i udledningstilladelsen er overholdt. Vilkårene er nærmere beskrevet i udledningstilladelsen. Udledningstilladelsen er en forudsætning for opførelse af de nye stalde. Med bekendtgørelse 268/2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebe-skyttelsesmidler er der lovkrav om, at landbrugsbedrifter skal anmelde, at de udbringer gylle inde-holdende vand fra vask af sprøjter eller spild fra påfyldning af sprøjter. Denne anmeldelse har an-søger foretaget i 2009.

3.9 Affald

Tabel 12 viser en redegørelse for håndtering af affald. Alle mængder er skønnede.

Tabel 12 Affald

Affaldstype Opbeva-ringssted

Transpor-tør

Modtagean-læg

Mæng-der

EAK-kode

ISAG-kode

Olie- og kemika-lieaffald:

Spildolie Lade (BBR 8) Dansk Olie-Genbrug

Dansk Olie-Genbrug

ca. 200 l 13.02.08 06.01

Olie- og brændstof-filtre

Lade (BBR 8) HL Jern og Metal

Kendes ikke ca. 8-10

stk. 16.01.07 06.05

Blyakkumulatorer Lade (BBR 8) HL Jern og Metal

Kendes ikke ca. 1 stk. 16.06.01 05.99

Rester af bekæm- Kemirum i Transporte- Containerplads Normalt 20.01.19 05.12

37

pelsesmidler mellembygning ved staldene

rer selv intet

Spraydåser I kasse i mel-lembygning ved staldene

Transporte-rer selv

Containerplads ca. 80 stk. 15.01.10 23.00

Kanyler i særlig beholder

I kanyleboks i mellembygning ved staldene

Transporte-rer selv

Apotek ca. 1 boks 18.02.02 66.00

Batterier – alle typer

I kasse i mel-lembygning ved staldene

Transporte-rer selv

Containerplads ca. 200

stk.

20.01.33 77.00

Fast affald: Lysstofrør og elsparepærer

Lade (BBR 8) Transporte-rer selv

Containerplads ca. 50 stk. 20.01.21 79.00

Jern og metal Ved laden, BBR 13

HL Jern og Metal

Kendes ikke 0-2 tons 02.01.10 56.20

Tomme olietromler Ved laden, BBR 13

HL Jern og Metal

Kendes ikke 1-2 stk. 15 01 04

Diverse brændbart I affaldscontai-ner

Knud Erik Heisel

Forbrændings-anlægget i Sønderborg

ca. 800 l/uge

Afhængig af indhold

19.00

Tomme medicin-glas

I affaldscontai-ner

Knud Erik Heisel

Forbrændings-anlægget i Sønderborg

ca. 300 stk.

15..01.07 51.00

Paller Ved laden, BBR 13

Transporte-rer selv

Containerplads ca. 20 stk. 15.01.03 62.00

Der er intet affald i form af medicinrester. Medicin opbevares i køleskab i den lille mellembygning mellem staldafsnit ST-43541 og ST-43735 og i mellembygning mellem staldafsnit ST-43541 og ST-43736. Affaldscontainere står opstillet ved gavlen til ST-43541 og stuehuset. Døde dyr opbevares dels på betonplads ved mellembygning mellem smågrisestald og farestald, og dels ved vejen ind til ejendommen (knap 200 m inde ad vejen). Der er opstillet en kølecontainer ved mellembygningen. Dyrene køres ud til pladsen ved vejen umiddelbart før afhentning. Døde dyr opbevares under kadaverkappe på betonspalter eller i containere.

Pladsen ved vejen er afskærmet mod sollyset det meste af dagen af eksisterende beplantning. Der er ingen naboer, som kan se pladsen fra deres ejendom, og pladsen kan heller ikke ses fra offentlig vej. Daka afhenter dyrene. Dyr til afhentning tilmeldes pr. telefon.

I 2010 er der afleveret 100 søer og 79 containere med smågrise til Daka. Mængden forventes at stige til maks. 220 søer og 175 containere.

Miljømyndighedens vurdering For at sikre en korrekt affaldshåndtering stilles vilkår til opbevaring, håndtering samt bortskaffelse af rester af bekæmpelsesmidler og farligt affald. Vilkårene vurderes at være tilstrækkelige til at forhindre gener for omgivelserne og forurening fra affald. Virksomheden skal desuden være opmærksom på, at alt affald skal opbevares, transporteres og bortskaffes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser herom. Der henvises til:

• Affaldsbekendtgørelsen

• Forskrift for opbevaring af farligt affald og kemikalier Forskrift 1/2011 • Regulativ for erhvervsaffald, 2011

38

• Regulativ for husholdningsaffald, 2011 • Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr Undtaget er dog bestemmelserne i Forskrift for opbevaring af farligt affald og kemikalier, som ikke gælder godkendelsespligtige virksomheder, og dermed ikke for denne ejendom. For at sikre, at der ikke sker forurening på ejendommen i forbindelse med opbevaring og håndtering af farligt af-fald og kemikalier, stilles der vilkår herom. Vilkårene vil være i overensstemmelse med bestemmel-serne i Forskrift for opbevaring af farligt affald og kemikalier.

Reglerne i ”Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr” skal efterleves.

I henhold til regulativerne gælder det, at medicinrester (inklusive vaccinerester og brugte kanyler) skal aflevere på apoteket. Tømt emballage kan bortskaffes med dagrenovationen. Ejer skal sikre sig, at genanvendeligt affald bliver afleveret til et registreret genanvendelsesanlæg.

3.10 Råvarer og hjælpestoffer

Forbruget af energi og vand er beskrevet i afsnit 3.6.

Tabel 13 viser en oversigt over forbruget af råvarer og hjælpestoffer.

Tabel 13. Forbrug af råvarer og hjælpestoffer

Middel Før udvidelse

mængde pr. år

Efter udvidelse

mængde pr. år

Fyringsolie til produktionen 19.000 l 2.000 l*

Dieselolie 38.000 l 40.000 l**

* Når der etableres gyllekøling, vil der stort set ikke være behov for at benytte fyringsolie. Der er for en sikkerheds skyld angivet en mindre mængde fyringsolie, da der fx kan være perioder med meget koldt vejr, hvor der er behov for at sup-plere med ekstra varme. ** Forskellen i mængden af dieselolie skyldes, at der for nyligt er tilkøbt ca. 15 ha til bedriften. Hvis der opbevares handelsgødning, er det på fast form i sække i maskinhuset (BBR 13). Det har dog ind til videre ikke været nødvendigt at opbevare handelsgødning i sække før udbringning. Der er fast bund i maskinhuset. Et evt. mellemdeponi vil blive på maksimalt 130 tons. P.t. anvendes flydende handelsgødning, som køres direkte ud på marken og derfor ikke opbevares på ejendom-men i mellemdeponi. Kemikalier opbevares i kemirummet i mellembygningen ved staldene.

Medicin opbevares i køleskab i den lille mellembygning mellem staldafsnit ST-43541 og ST-43735 og i mellembygning mellem staldafsnit ST-43541 og ST-43736.

Ejendommens tankanlæg og placering fremgår af tabel 14 og bilag 4.

Olietankene er alle nyere tanke. Bortset fra fyringsolietanken ved mellembygningen mellem stald-afsnit ST-43541 og ST-43736 er tankene opstillet indendørs. Alle tanke står på befæstet areal, og der er ikke mulighed for afløb til regnvandssystem. Tankene er på ben og har påfyldningsalarm.

39

Tabel 14. Tankanlæg

Anvendelse og placering Størrelse Fremstillings år Type godk. nr.

Fyringsolietank i stald 1.800 l 1996 64216-01

Dieselolietank i maskinhus 2.500 l 2005 87221-01

Dieselolietank i maskinhus 2.500 l 1995 47886-01

Dieselolietank i gl. hestestald 1.200 l 1997 77183-01

Olieråvarer som smøreolie, motorolie mv. opbevares i lade (BBR 8) på fast gulv. Spildolie opbeva-res i en 200 l tromle, som står i en 400 l lukket container ved laden (BBR 2).

Miljømyndighedens vurdering Forbruget af fyringsolie forventes at falde væsentligt, eftersom ejendommen efter udvidelsen pri-mært vil blive opvarmet med varme genvundet ved gyllekøling. Det vurderes derfor, at der ikke er belæg for at stille vilkår til forbruget af fyringsolie ud over registrering af forbrug.

Sønderborg Kommune vurderer, at olietanke på et husdyrbrug, der godkendes efter Husdyrloven, er omfattet af Olietankbekendtgørelsen. Der er derfor kun behov for at stille vilkår om, at tankning af diesel skal ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således, at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grund-vand, og at håndtering af olie- og brændstof i øvrigt skal foregå på en måde, således at der ikke op-står risiko for forurening af jord, overfladevand eller grundvand. Nye olietanke skal anmeldes til Sønderborg Kommune inden de stilles op. Det følger af Olietanks-bekendtgørelsen.

Der er ikke angivet nøjagtigt hvilke typer bekæmpelsesmidler og kunstgødning, der anvendes på virksomheden. For at sikre imod forurening ved uheld stilles der vilkår om, at eventuelle bekæm-pelsesmidler skal opbevares i et rum med tæt gulv og uden mulighed for afløb til kloak, dræn eller lignende. Bekæmpelsesmidlerne må kun opbevares i den oprindelige emballage.

3.11 Driftsforstyrrelser eller uheld

Ved overpumpning af gylle fra forbeholder til gyllebeholder aktiveres en kontakt på elpumpen. Der er desuden en hovedafbryder i stalden, som slukkes efter overpumpning.

Det tjekkes løbende, om der er plads i gyllebeholderen før overpumpning. Forbeholderen er place-ret i et niveau i forhold til gyllekanalerne, så det ikke er muligt at få overløb fra forbeholderen. Der er ingen faste rør eller pumper til overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn. Der er hel-ler ikke spjæld mellem forbeholder og gyllebeholder.

Idet gyllebeholderne er placeret nærmere end 100 m fra sø eller vandløb, skal der etableres alarm-system i beholderne, der kan varsle et pludseligt fald af overfladen i beholderne, og meddele dette til driftsherren.

Skulle uheldet være ude og en gyllebeholder bryder sammen eller overfyldes ved en fejl og gyllen løber ud på terrænet ved gyllebeholderne, kan der på nuværende tidspunkt være risiko for, at gyl-len løber mod syd og ned i voldgravssøen, da terrænet falder ned mod søen. Der skal derfor jf. §15a i Husdyrgødningsbekendtgørelsen etableres en barriere i form af en terrænjustering, der kan tilba-

40

geholde som minimum en mængde gylle svarende til den del af beholderne, der ligger over terræn. Da der ikke regnes med samtidigt eller progressivt kollaps af beholderne, skal der kunne tilbage-holdes et gyllevolumen svarende til halvdelen af den største beholder, hvilket svarer til 1.250 m3 gylle.

Barrieren, der placeres mellem beholder og dam, i en afstand af 15 m fra de eksisterende beholdere, etableres med toppen af barrieren i en højde af 1 m under overkant gyllebeholder. I en afstand stør-re end 15 m fra beholderne mod nord og syd, falder toppen af barrieren med terrænet, dog således at barrieren er 1 m over terræn. Det bliver desuden nødvendigt med en mindre terrænændring i tilkørselsvejen til beholderne. Der skal etableres en mindre barriere i form af 0,5 m kørselsrampe mellem produktionsbygningen mod vest og dam i gårdspladsen. Rampen vil sikre at gyllen stuver op mod produktionsbygningen mod vest og derefter vil det løbe ned i lavningen på marken mod nord, i stedet for at løbe ud i det lavere område ned mod dammen.

Kollaps af den store beholder, kan medføre et udslip på ca. 1.250 m3 gylle. Afhængig af stedet for kollaps, vil gyllen enten presses op mod den etablerede barriere, eller ned mod de eksisterende produktionsbygninger. Terrænet falder ned mod produktionsbygningerne og mod nord ud på mar-ken. Hvis der ses bort fra udledning ud over marken mod nord, er der et opstuvningsvolumen på min. 1.500m3 i zonen mellem 0,5 m rampen, produktionsbygningerne, gyllebeholderne og marken mod nord. Der er således tilstrækkeligt volumen til opstuvning, idet der heller ikke er taget hensyn til udledning over det lavere liggende markområde mod syd.

De nye barrierer etableres med eksisterende råjord, bestående af muldholdigt og sandet lerjord, der indbygges maskinelt og behandles med en vis komprimering, således at overfladen ikke skyldes bort. Hældningerne på siderne skal være lavere end 45 grader.

Den nye gyllebeholder på 4.500 m3 ønskes etableret umiddelbart i forlængelse af de eksisterende gyllebeholdere, for at kunne drage fordel af fælles installationer og pumper til tømning af behol-derne.

Den påtænkte ekstra beholder ligger inden for barrieren, der vil blive udført til sikring af de eksi-sterende to beholdere. Den nye beholder graves ligesom de to eksisterende beholder ned i terrænet, således at det største udslip ved kollaps er 2.000 m3. Den nye beholder ligger længere væk fra dammen og tættere på lavningen i marken mod nord, hvorfor der ikke ændres på vilkår for sikring mod gylleudslip, etableret ved de to eksisterende beholdere.

Ansøger vurderer, at der er ekstrem lille sandsynlighed for, at en gyllebeholder bryder sammen. Gyllebeholderne er omfattet af tiårsbeholderkontrolordningen og eventuelle fejl og mangler udbed-res løbende. Der er ingen regnvandsbrønde i nærheden gyllebeholderne.

Den eksisterende gyllebeholder på 2.550 m³ har omfangsdræn, som kan inspiceres bl.a. i forbin-delse med tømning af gyllebeholderen. Omfangsdrænets primære formål er at tjekke grund-vandstanden, så beholderen ikke tømmes i niveau under grundvandsstand, idet tømning under grundvandsstand vil kunne forårsage brud på gyllebeholderens bundplade og dermed utæthed. Den nye gyllebeholder forventes ligeledes at blive etableret med omfangsdræn.

I forbindelse med fx sygdomsudbrud med efterfølgende restriktioner over for svineflytninger eller slagteristrejke kan der ske en midlertidig ophobning af dyr på ejendommen. Dette vil bevirke, at lugtemissionen fra stalden bliver større end normalt. Denne situation forventes at forekomme me-get sjældent.

Olietankene er alle nyere tanke. Bortset fra fyringsolietanken ved mellembygningen mellem stald-afsnit ST-43541 og ST-43736 er tankene opstillet indendørs. Alle tanke står på befæstet areal, og

41

der er ikke mulighed for afløb til regnvandssystem. Tankene er på ben og har påfyldningsalarm. Sandsynligheden for driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med påfyldning og brug af olie, for-ventes derfor at være meget lille.

Ansøger har ikke medsendt en beredskabsplan sammen med ansøgningen om miljøgodkendelse.

Når godkendelsen tages i brug skal der udarbejdes en beredskabsplan, der beskriver hvordan med-arbejdere og ejer skal handle i tilfælde af en række kritiske situationer.

Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at der kan være en vis risiko for driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med håndte-ring og transport af gylle, samt håndtering af olie og bekæmpelsesmidler. Det er derfor vigtigt, at beredskabet straks tilkaldes ved uheld, der medfører forurening, og at miljømyndigheden oriente-res efterfølgende. Det er dog stadig virksomhedens pligt at forebygge og afværge driftsforstyrrelser og uheld – ligesom det er virksomhedens pligt at genoprette den hidtidige tilstand (jf. miljøbeskyt-telseslovens § 71).

Der er udarbejdet et notat fra et rådgivende ingeniørfirma i forbindelse med ansøgningen om mil-jøgodkendelse, se bilag 11. Dette notat angiver placeringen og størrelse af en jordvold, der skal etableres for at sikre den eksisterende dam og voldgrav mod gylleudslip jf. § 15 a i Husdyrgød-ningsbekendtgørelsen.

Der stilles vilkår om, at jordvoldes etableres som angivet i notatet, bilag 11, så der sikres mod uheld med gylle.

Ansøger har ikke udarbejdet en beredskabsplan. Der stilles derfor vilkår om, at der skal foreligge en beredskabsplan senest tre måneder efter etape I er påbegyndt. Herudover skal beredskabspla-nen minimum hvert andet år gennemgås og eventuelt rettes til, såfremt der er sket ændringer.

Der stilles dertil vilkår om, at beredskabsplanen skal være udformet på et sprog, som de ansatte forstår, og den skal være kendt af de ansatte. Beredskabsplanen skal endvidere være fysisk placeret, så den er let tilgængelig.

4 Gødningsproduktion og –håndtering

4.1 Gødningstyper, mængder og opbevaring

Den samlede gødningsproduktion består af husdyrgødning fra ejendommen og det tilførte husdyr-gødning fra Osbækvej 15 og Storemarksvej 12. Tabel 15 viser en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning m.v. der produceres, modtages og afsættes i den ansøgte produktion. Tabel 15 viser også en oversigt over indholdet af kvælstof og fosfor, samt produktionens størrelse i antal DE. Det fremgår også af tabellen om gyllen produceres, afsættes eller modtages.

Med hensyn til afsætning af gylle til gyllemodtager, så er der i skemaet i www.husdyrgodkendelse.dk ikke afsat gylle til gyllemodtager. Dette skyldes, at der er mange area-ler i bedriften og flere andre ejendomme i bedriften der producerer husdyrgødning. Det kan således være, at gylleaftalearealerne kan få husdyrgødning fra en af de andre ejendomme. Hvis der i ske-maet fraføres gylle til gylleaftalearealerne, skal der i stedet blot tilføres mere husdyrgødning til de ejede og forpagtede arealer fra de øvrige ejendomme i bedriften. Det vurderes, at det gylle, der kommer fra Hundslevvej 20, har et større næringsstofindhold end ren slagtesvinegylle. Beregnin-gerne bliver således en ”worst-case” beregning.

42

Tabel 15. Oversigt over husdyrgødning

Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor Udnyttelses % DE

Gylle fra Hundslevvej 20 39.590,60 9.235,72 75 372,11

Dybstrøelse 88,66 18,74 45 0,90

Gylle fra Osbækvej 15 og Storemarksvej 12

15.550,0 2.855,0

75 155,5

Afsat husdyrgødning (type) 0 0 0

I alt til rådighed 55.229,26 12.109,46 528,51

Tabel 16 viser en oversigt over forpagtninger og modtagere af husdyrgødning.

Til udbringning af gyllen fra den samlede bedrift er der et ejet areal på ca. 144,5 ha til rådighed. Der er indgået forpagtninger på i alt 233,07 ha udbringningsareal og gylleaftaler på 17,4 ha. Med 1,4 DE/ha for de ejede og forpagtede arealer samt gylleaftaler mv. på i alt minimum 553 DE er der så-ledes tilstrækkeligt harmoniareal, idet det meste af husdyrgødningen fra Osbækvej 15 og Store-marksvej 12 vil blive afsat til anden side, eller også vil husdyrproduktionen blive neddros-let/ophøre. På bedriftens arealer vil der blive tilført maksimalt 155,5 DE svinegylle fra de andre ejendomme i ansøgt drift.

Tabel 16 Oversigt over harmoniarealet

Udbringningsareal

Eget areal (Hundslevvej 20 og Landevejen 13) ca. 144,5 ha

Forpagtning Almsted 2, 6440 Augustenborg, ejet af Christian Grav Eriksen ca. 25,9 ha

Forpagtning Almsted 14, 6440 Augustenborg, ejet af Hans Andersen ca. 16,0 ha

Forpagtning Hundslevvej 3, 6440 Augustenborg, boet efter Svend Peter Sørensen (del af mark 8)

ca. 0,7 ha

Forpagtning Hundslevvej 7, 6440 Augustenborg, ejet af Tom Nielsen (mark 16) ca. 1,0 ha

Forpagtning Hundslevvej 16, 6440 Augustenborg, ejet af Svend Åge Christensen (del af mark 3 + hele mark 21-2)

ca. 7,4 ha

Forpagtning Hundslevvej 24, 6440 Augustenborg, ejet af Palle Christiansen (mark 12) ca. 6,9 ha

Forpagtning Tovrup 9, 6440 Augustenborg, ejet af Michael Andersen (mark 19) ca. 5,5 ha

Forpagtning Søndergade 5, 6440 Augustenborg, ejet af John & Hellis Krogh (mark 17-9)

ca. 2,4 ha

Forpagtning Osbækvej 15, 6440 Augustenborg, ejet af Sebbelev 2 a, Thorkild Nissen ca. 119,3 ha

Forpagtning Ny Stavnsbøl 1, 6440 Augustenborg, ejet af Leif Due (mark 40) ca. 2,1 ha

Forpagtning Sebbelev 2, 6440 Augustenborg, ejet af Ulla Jepsen (del af mark 48-0) ca. 0,7 ha

Forpagtning Osbækvej 17, 6440 Augustenborg, ejet af Michael Jørgen Hansen Krogh ca. 3,2 ha

Forpagtning Elstrup Overby 8-8A, 6430 Nordborg, ejet af Gerda Petersen ca. 6,1 ha

43

Forpagtning Sebbelev 27, 6440 Augustenborg, ejet af Svend Fogt Thomsen ca. 16,3 ha

Forpagtning Hundslevvej 26, ejet af Paul Rasmus Willadsen (mark 1-1) ca. 6,0 ha

Forpagtning Landevejen 9, ejet af Peter Popp Petersen (mark 7-2) ca. 7,2 ha

Forpagtning Landevejen 11, ejet af Boet efter Edith Margrethe Haugård (mark 7-1) ca. 6,8 ha

Gylleaftale Henry Blom, Hundslevvej 11, 6440 Augustenborg, CVR-nr. 53803113

(marker navngivet med HB) ca. 17,4 ha

I alt opmålt i www.husdyrgodkendelse.dk, heraf er 377,57 ejede og forpagtede 395,00 ha

Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der er tilstrækkeligt areal til rådighed til den ansøgte produkti-on. Der stilles ikke vilkår.

4.2 Flydende husdyrgødning

Der er foretaget en kapacitetsberegning i forbindelse med ansøgningen, se afsnit 3.8. Den beregne-de gødningsmængde (inklusiv rengøringsvand, drikkevandsspild og regnvand) i ansøgt drift er i alt 9.652 m³ pr. år. Ifølge ansøgningsmaterialet er der en samlet opbevaringskapacitet for ejendom-men i gyllebeholderne på 8.600 m3, hvilket svarer til 10,7 måneders opbevaring. Der findes 2 eksi-sterende gyllebeholdere på ejendommen. I forbindelse med udvidelsen bygges yderligere en gylle-beholder. Den nye gyllebeholder overdækkes. Deres placering kan ses på situationsplanen, bilag 2. Tabel 17 viser en oversigt over opbevaringen af husdyrgødningen. % før og efter er de oplysninger om procentvis fordeling i de forskellige beholdere, der er indtastet i www.husdyrgodkendelse.dk. De i parentes viste procentsatser, er fordelingen i de lejede beholdere (indtastes ikke i www.husdyrgodkendelse.dk).

Tabel 17. Oversigt over anlæg til gødningsopbevaring

Anlæg Kapacitet i m³

Opførelsesår Overdækning % før1 % efter

Gyllebeholder 650 1983 Ingen 16 8

Gyllebeholder 2.550 1994 Ingen 62 30

Lejet gyllebeholder Ca. 900 Mellem 1989 og

1993 Ingen (22) (10)

Ny gyllebeholder 4.500 2012* Teltdug - 52

Ny fortank 30 2012* betonlåg - -

Eksisterende fortank 30 1983 betonlåg - -

Eksisterende kanaler Ca. 664 - - - -

Nye kanaler Ca. 1.000 2012* - - -

I alt Ca. 10.024 - - 100 100

*forventet årstal

44

Den lejede gyllebeholder indgår som en del af forpagtningskontrakten med Svend Fogt Thomsen, Sebbelev 27, 6440 Augustenborg. Aftalen er en 5 årig rullende aftale. Der flyttes gylle til den lejede gyllebeholder i efterår/vinter.

Umiddelbart er det planen at etablere den nye gyllebeholder på 4.500 m³. Hvis der kommer gylle-beholdere til varig leje i nærheden af bedriften og/eller udbringningsarealerne, vil det dog kunne komme på tale at leje disse i stedet for. Sker dette vil der blive fremsendt nye kapacitetsberegninger til kommunen.

Gyllekanalerne tømmes hver uge. Propperne trækkes i staldene og gyllen løber selv til forbeholder-ne.

Ansøger oplyser følgende om bedste tilgængelige opbevaringsteknik: Da der er tale om: - stabile gyllebeholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger - gyllebeholderne tømmes hvert år og inspiceres visuelt (tømmes helt 1 gang om året) - gyllebeholdernes bund og vægge er tætte - der er ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør - gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning - gyllebeholderne er enten overdækket med naturligt flydelag (flydelag sikres vha. lecanødder) eller teltdug (ny gyllebeholder)

og gyllebeholderne kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen, vurderes det, at der er BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der ved-rører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF). Miljømyndighedens vurdering Ifølge den indsendte kapacitetsberegning er den årlige produktion af flydende gødning 9.652 m³. Denne mængde inkluderer rengøringsvand og drikkevandsspild fra staldene. Afløb fra befæstede arealer er også inkluderet og er beregnet til 28 m3. Det samlede årlige behov for opbevaring er såle-des ca. 9.652 m³. Ifølge ansøgningsmaterialet er der en samlet opbevaringskapacitet for ejendommen på 8.600 m³. Det svarer til mere end 10 måneders opbevaring. Der vil efter udvidelsen være 3 gyllebeholdere på ejendommen. Placering kan ses på situationsplan, bilag 2.

For at sikre mod spild af gylle eller uheld med gylle, stilles der vilkår om at håndteringen af gylle skal foregå på en måde, som medfører mindst mulig gene for omgivelserne, samt at pumpe og gyl-levogn altid skal være under opsyn og eventuelt spild skal opsamles og ledes til gyllebeholder.

Ansøger har redegjort for bedste tilgængelig opbevaringsteknik. Det vurderes, at gyllebeholdere som udgangspunkt sikrer en god og sikker opbevaring af gyllen og at der med teltdug eller veletab-leret flydelag sikres en god næringsstofudnyttelse og tilstrækkelige begrænsning af lugtgener. Det vurderes, at der med 10,7 måneders opbevaringskapacitet i gyllebeholdere alene sikres en god buf-ferkapacitet på ejendommen. På dette grundlag vurderer kommunen, at der i fornødent omfang er anvendt BAT i forbindelse med opbevaring af husdyrgødning.

Sønderborg Kommune vurderer, at de nye regler om gyllebeholdere og pumper mv. i Husdyrgød-ningsbekendtgørelsen bevirker, at der ikke er behov for vilkår til udformning og sikring af pumper mv. For at sikre mod spild af gylle eller uheld med gylle, stilles der vilkår om at håndteringen af gylle skal foregå under opsyn og på en måde, som medfører mindst mulig gene for omgivelserne. Pumpe

45

og gyllevogn skal ved brug altid være under opsyn og eventuelt spild skal opsamles og ledes til gyl-lebeholder. For at mindske risikoen for forurening og sikre der til enhver tid er tilstrækkelig opbevaringskapa-citet, stilles der vilkår om opbevaringskapacitet. Ændringer i opbevaringsaftaler skal skriftligt meddeles miljømyndigheden.

4.3 Fast gødning og dybstrøelse

De to eksisterende gyllebeholdere får tilført dybstrøelse fra hestene – maks. 12 m³ pr år.

Miljømyndighedens vurdering Kommunen vurderer, at hvis dybstrøelsen fra hestene kommer i gyllebeholderne er det ikke nød-vendigt med yderligere vilkår.

4.4 Udbringning af husdyrgødning

Det er en maskinstation, der står for udbringningen af gyllen. Maskinstationen anvender gyllevog-ne med selvlæssende fyldetårne. Gyllen køres ud med 25 m³ gyllevogn med slæbeslanger. Der kø-res normalt kun gylle ud på hverdage mellem kl. 7.00 og kl. 22.00.

Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordamp-ning og hurtigere optagelse i planterne.

Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløb med krav om bræmmer.

Da arealerne er jordbundstype 4-6 (lerjord) og der primært dyrkes vinterafgrøder, benyttes der ikke nedfælder. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreska-der på afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed også en større udvaskning. Udkørsel med nedfælder tager endvidere en del længere tid. En nedfælder har typisk 6-8 m rækkevidde, mens en gyllevogn med slæbeslanger har op til 24 m rækkevidde.

Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgød-ning, er der forbrugt 15-20 % mindre kvælstof end økonomisk optimal mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødningen. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering i sædskiftet og benytte de mest optimale vejrfor-hold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest mulig og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Ligeledes vil stigende afgrødepriser flytte afgrødernes økonomisk optimale kvæl-stofniveau højere op, og dermed kræve bedre udnyttelse af husdyrgødning på bedriftens arealer.

Ansøger oplyser følgende om bedste udbringningsteknik: BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx:

- regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage),

46

- udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), - krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, - krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, - krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, - krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha - krav til efterafgrøder

Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning til-passes afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding og planternes udbytte.

Ansøger oplyser følgende om fravalg: Der findes 6 teknologiblade for henholdsvis separering og nedfældning:

• Separering af gylle med dekantercentrifuge (1. udgave, oprettet 30.06.2010) • Separering af gylle med kemisk fældning (1. udgave, oprettet 30.06.2010) • Separering af gylle med skruepresse (1. udgave, oprettet 30.06.2010) • Nedfældning af gylle i sort jord (1. udgave, oprettet 30.06.2010) • Nedfældning af gylle i vinterafgrøder (1. udgave, oprettet 30.06.2010) • Nedfældning af gylle i græsmarker (1. udgave, oprettet 24.11.2010)

Da arealerne er jordbundstype 4-6 (lerjord) og der primært dyrkes vinterafgrøder, benyttes der ikke nedfælder. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreska-der på afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed også en større udvaskning. Udkørsel med nedfælder tager endvidere en del længere tid. En nedfælder har typisk 6-8 meters rækkevidde, mens en gyllevogn med slæbeslanger har op til 24 meters rækkevidde.

Separering er på nuværende tidspunkt ikke ønskeligt af økonomiske årsager.

BAT for udbringning af husdyrgødning Sønderborg kommune vurderer, at følgende er BAT-niveau for udbringning af husdyrgødning:

• - Nedfældning af gylle i sort jord, i henhold til Miljøstyrelsens Teknologiblad dateret 30.06.2010

• - Nedfældning af gylle i vinterafgrøder, i henhold til Miljøstyrelsens Teknologiblad dateret 30.06.2010

• - Nedfældning af gylle i græsmarker, i henhold til Miljøstyrelsens Teknologiblad dateret 24.11.2010 (dog vurderes det til ikke at være BAT at nedfælde på lerjord).

Hertil kommer Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning samt krav i Bekendtgørel-se om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Disse indebærer bl.a.

• - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage)

• - udbringning af flydende husdyrgødning må kun ske ved slangeudlægning, nedfældning el-ler lignende

• - udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker skal ske ved nedfæld-ning eller ved anvendelse af en teknik eller teknologi med samme effekt på ammoniakfor-dampning ved udbringning som nedfældning jf. Husdyrgødningsbek. § 24 stk. 3.

47

• - udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder eller vandingskanon til gylle) • - udbringning af husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke give anledning til unø-

dige gener • - krav om udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter • - krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer

• -krav om ingen udbringning ved fare for afstrømning til søer eller vandløb ved tøbrud eller regnskyl

• - krav om ingen udbringning på stejle skråninger med hældning på mere end 6 o ned mod vandløb, søer eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra øverste kant

• - krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha • - krav om efterafgrøder • - udarbejdelse af gødningsregnskaber • - udarbejdelse af mark- og gødningsplan (hvorved der sikres at mængden af gødning tilpas-

ses afgrødens forventede behov)

Miljømyndighedens vurdering

Dette afsnit omhandler udbringning af husdyrgødning i form af gylle. Den samlede påvirkning af transport behandles i afsnit 5.4 Transport.

Der stilles vilkår om, at håndtering af gylle altid skal foregå under opsyn så spild undgås.

Da der anvendes maskinstation, som har monteret selvlæssende fyldetårne på gyllevognene, stilles der ikke vilkår om påfyldeplads ved gyllebeholderne.

Der stilles vilkår om, at der efter udbringning af gylle på marken skal sikres, at slæbeslanger mv. er tømt, så der ikke spildes gylle på vejen og at eventuelt spild på vejen skal fjernes. Endvidere stilles vilkår om, at lejet personale/maskinstation skal gøres bekendt med vilkår, der vedrører udbring-ning af husdyrgødning, herunder også vilkår til bræmmer. Sønderborg Kommune vurderer, at det er BAT-standard med hensyn udbringning af gylle på ler-jord med primært vinterafgrøder, at benytte gyllevogn med slæbeslanger eller slangeudlægger. Herudover vurderes det, at efterlevelse af gældende lovgivning som beskrevet i redegørelsen er BAT.

Det er Sønderborg Kommunes opfattelse, at det ikke er BAT at køre på frossen jord. Hverken jord, som er bundfrossen eller jord som er frossen i en skorpe. Dette skyldes, at der vil være risiko for overfladeafstrømning og at fordampningen vil være væsentligt større end ellers.

For at sikre, at gylle udbringes på en miljømæssig forsvarlig måde stilles der vilkår om, at der ikke må køres gylle ud på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal.

Det vurderes, at der er valgt de mest hensigtsmæssige kørselsveje og at der ikke er væsentlige gener for omkringboende ved udkørsel af gylle, når det gøres som beskrevet og efter gældende lovgivning.

48

5 Forurening og gener fra husdyrbruget

5.1 Ammoniak og natur

Ammoniakreduktionskravet

I henhold til ansøgningsmaterialet er det generelle krav til reduktion på 25 % (beregningsgrundlag 01-2009-A) af ammoniaktab fra stald og lager opfyldt.

Ansøger lever i etape I op til ammoniakreduktionskravet og den vejledende emissionsgrænseværdi ved at overdække den nye gyllebeholder, gyllekøle i stald ST-43737 og foderkorrigere ved søerne (1.500 FE pr. årsso, 131,5 g ford. råprot./FE, 30 grise pr. årsso og en afgangsvægt på 7,3 kg).

Ansøger lever i etape II op til ammoniakreduktionskravet og den vejledende emissionsgrænseværdi ved yderligere at gyllekøle i den nye smågrisestald ST-43924 og ved fortsat at foderkorrigere ved søerne (1.500 FE pr. årsso, 131,5 g ford. råprot./FE, 30 grise pr. årsso og en afgangsvægt på 7,3 kg).

Beregninger, der er fortaget ud fra Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem, viser, at ammo-niakemissionen fra nudriften er 2.441,74 kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion etape I er 3.953,34 kg kvælstof pr. år og i etape II er 4.827,25 kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en samlet stigning i ammoniakfordampningen på 2.385,51 kg kvælstof pr. år.

Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at kravet om ammoniakreduktion er opfyldt ved at etablere gylle-køling, overdække den nye gyllebeholder og foderkorrigere hos søerne. Vurderingen er foretaget på baggrund af de tal, som fremgår af ansøgningsskemaet. Vilkår til overholdelse af det generelle am-moniakreduktionskrav er stillet i de øvrige afsnit. Ansøgningen er indsendt med et krav om 25 % reduktion af ammoniakemissionen. Ammoniakre-duktionskravet er opfyldt i både etape I og II.

Beskyttet natur

Sønderborg Kommune har kortlagt § 3 naturtyper inden for 1.000 m fra anlæggene ved en gen-nemgang i felten. Naturtyperne er vist i tabel 10 og på et kort i bilag 14. Vurderingen af beskyttet natur i Natura 2000 område er vurderet i det efterfølgende afsnit om Natura 2000.

Naturforholdene er vurderet ud fra tidligere registreringer samt ved en gennemgang af bufferzonen for arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 samt for øvrige levesteder for særligt beskyttede arter opført på habitatdirektivets bilag IV, fredede dyr og planter samt rødlistede arter.

Tabel 18 er en totaloversigt over identificerede naturarealer i 1.000 meter screeningszonen

Tabel 18: Oversigt over natur beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven § 3 (NBL § 3) inden for 1.000 meter fra anlægget samt angivelse af om der er registreret bilag IV arter.

Id. UTM UTM nbl. § 3 hgl. Rødlist. Bilag IV Bilag IV

Nr. X Y naturtype Vejl.

reg.

Ny

reg.

§ 7 Fredninger Tidligere

registre-

ringer

Potentielt

leve-

ynglested

243 557931 6092242 Vandhul X

49

Id. UTM UTM nbl. § 3 hgl. Rødlist. Bilag IV Bilag IV

Nr. X Y naturtype Vejl.

reg.

Ny

reg.

§ 7 Fredninger Tidligere

registre-

ringer

Potentielt

leve-

ynglested 249 558927 6092410 Vandhul X X

261 557997 6092039 Vandhul X

1753 557595 6093064 Vandhul X X

1984 557857 6093655 Eng X

1985 558171 6093675 Vandhul X x

1986 558424 6093594 Vandhul X X X

1987 558579 6093453 Eng X x

1988 558619 6093386 Vandhul X x

1990 558769 6092688 Vandhul X x

1991 558727 6093155 Vandhul X

1992 558375 6092740 Vandhul X

1993 558025 6092650 Vandhul X

1996 557619 6092590 Vandhul X

1997 557505 6092247 Vandhul X X

1999 558706 6093305 Eng X

2002 558688 6093359 Eng X

2006 558713 6092940 Krat

2008 557377 6092967 Vandhul X X

2009 557343 6092948 Eng X X

2011 557209 6093089 Mose X X

2012 557098 6093072 Eng X X

2013 557073 6092990 Mose X

2014 557134 6092821 Mose X X

2015 557710 6092777 Mergelgrav

2016 557362 6093398 Mose X X

2019 557108 6093223 Vandhul X X

2025 558123 6092630 Vandhul X

2026 558774 6092509 Mose X X

2034 559557 6091853 Mose X X

2038 557002 6092638 Mose X X

50

Ved den aktuelle gennemgang af 1000 meter zonen er der registreret 6 nye arealer, der vurderes at være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Inden for bufferzonen findes der i alt ca. 16,6 ha be-skyttet natur, hvoraf ca. 11,7 ha er nye registreringer. Der er inden for de 1.000 m ikke registreret særlig følsomme naturtyper, jf. § 7 i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug af 20.12.2006. Natur-lokaliteterne er beskrevet i afsnittet om beskyttet natur.

Skov- og Naturstyrelsen har i deres ”Vejledning vedrørende sagsvurdering for lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af husdyrbrug” fra 2003 (2005) vurde-ret at ekstra belastning på mindre end o,5 – 1 kg N / ha/år kan antages at være uvæsentlige såfremt der ikke er tale om særlig næringsfølsomme naturområder og såfremt naturtypens grænseværdi ikke allerede er overskredet.

Naturtyper, som påvirkes af kvælstof fra luften, kan ændre fysisk karakter som følge af ændringer i plantesamfundene. Ofte vil en næringsberigelse resultere i en øget biomasseproduktion. Ved mang-lende naturpleje er resultatet tilgroning.

Tabel 19 viser ammoniakdepositionsberegninger foretaget via www.husdyrgodkendelse.dk til ud-valgte punkter. Beregningerne er foretaget på baggrund af en N emission fra husdyrbruget ved Hundslevvej 20 på årligt 4749 kg N/ år efter udvidelsen, dvs. en meremission på 2307 kg N/år.

Tabel 19: Beregning af ammoniakdeposition til udvalgte punkter omkring ejendommen.

Naturpunkt Afstand

(meter)

Retning I alt

(kg N/ha/år)

Merbelastning

(kg N/ha/år)

261 640 Syd 0,2 0,1

1992 400 Øst 2 1,0

1993 60 Øst 20,7 5,2

1994/1995 350 Nord 1 0,55

2009 580 Nordvest 0,6 0,3

2026 950 Øst 0,4 0,18

De nærmeste terrestriske naturområder ligger i en afstand af ca. 380 meter nord for ejendom-men(lokalitet 1994 og 1995) og er hhv. en fersk eng og et overdrev. Depositionsberegningen ved punkt 261 (sø der ligger ca. 640 meter syd for ejendommen) viser en samlet deposition af kvælstof på 0,2 kg N/ha/år mens merdepositionen beregnes til 0,1 kg N/ha/år fra ejendommen. Der blev ved besigtigelsen ikke fundet plantearter på engen eller overdrevet, der indikerer, at disse er ekstra følsomme over for merdeposition af kvælstof. Baggrundsniveauet for kvælstofbelastningen ligger i Sønderborg Kommune på 16-21 kg N/år/ha. I området omkring ejendommen ligger baggrundsbelastningen på ca. 16 kg N/ha/år.

Tålegrænser for de forskellige naturtyper mht. ammoniaknedfald varierer betydeligt jf. Vejledning om godkendelse af husdyrlandbrug. Se tabel 20.

Tabel 20: Tålegrænser for forskellige naturtyper mht. ammoniaknedfald (Faglig rapport fra arbejdsgruppen om ammoniak Faglig rapport fra DMU, nr. 568 2006)

51

For søers vedkommende vil kvælstof normalt ikke være den begrænsende faktor. Næringsfattige søer vil dog være påvirkelige, både mht. næringsberigelse og til forsuring. Dette gælder især brun-vandede søer. Baggrundsniveauet for kvælstofbelastningen ligger således nær den øvre tålegrænse for flere af de næringsfattige naturtyper.

Beregningerne af depositionen på lokaliteterne inden for 1.000 m fra anlægget viser, at en enkelt sø (punkt 1992)modtager en merbelastning på 1 kg N/ha/år. Denne sø er en tidligere mergelgrav med stejle brinker og er tilgroet med pil. Beregningerne viser desuden at de søer der ligger lige ved siden af ejendommen modtager en merbelastning på 5,2 kg N/ha/år. De er begge en del af voldgravssy-stemet ved gården og fremstod ved besigtigelsen meget tilgroede og eutrofierede.

Det nærmeste registrerede § 7 areal er et større naturområde med strandenge og overdrev belig-gende ved Ny Pøl i en afstand af ca. 12,5 km sydøst for Hundslevvej 20. Der er ikke foretaget en beregning af depositionen hertil. Det forventes dog, at mer- og totaldepositionen vil være 0 kg, idet der er beregnet til Natura 2000 områder hhv. 3,6 og 3,8 km fra staldanlægget – og mer- og total-depositionen til disse punkter er 0 kg (se næste afsnit).

Miljømyndighedens vurdering

Det vurderes at merbelastningen med kvælstof på 1 kg N/ha/år på søen med lokalitetsnummer 1992 ikke er af en størrelsesorden, der vil medføre tilstandsændringer på arealet. Søen er en tidli-gere mergelgrav og naturtilstanden vurderes at være ringe. Der ligger to beskyttede søer tæt ved ejendommen (1993 og 2025). De fremstår begge meget tilgroede og eutrofierede. Det vurderes at der ikke vil kunne erkendes en tilstandsændring af disse søer som følge af det ansøgte projekt. På de resterende lokaliteter er merdepositionen så lille, at der ikke vil være tale om målbare ændringer i tilstanden af de pågældende naturområder.

Det vurderes, at gennemførsel af det ansøgte projekt ikke vil medføre en påviselig tilstandsændring af beskyttet natur.

Sønderborg Kommune har ikke foretaget beregninger til det nærmeste § 7 areal (strandeng og overdrevsområde ved Ny Pøl 12,5 km sydøst for ejendommen), da arealet er beliggende så langt væk, at emissionen af kvælstof fra ejendommen vil være en del af baggrundsbelastningen. Sønder-borg Kommune vurderer således, at § 7 arealer ikke vil blive påvirket af deposition af ammoniak fra anlægget grundet den store afstand.

Det vurderes samlet, at påvirkningen med luftbåren ammoniak fra ejendommen ikke vil påvirke beskyttet natur væsentligt og der stilles derfor ikke supplerende vilkår.

52

Natura 2000

De nærmeste terrestriske Natura 2000 områder til Hundslevvej 20 er Habitatområde H 189 (Lille-skov og Troldsmose), som ligger ca. 3,6 km mod øst og Habitatområde H 200 (Augustenborg Skov) som ligger ca. 3,8 km mod nordvest.

Udpegningsgrundlaget for Habitatområde H 189 (Lilleskov og Troldsmose) er:

- Strandvold med flerårige planter (1220) - Strandeng (1330) - Næringsrig sø (3150) - Bøg på mor (9110) - Bøg på muld (9130) - Ege- blandskov (9160) - Elle- og askeskov (91E0) - Skæv vindelsnegl (1014) - Stor vandsalamander (1166)

I Naturplanen beskrives truslerne mod udpegningsgrundlaget således:

Arealreduktion/fragmentering: Det vurderes, at Skæv vindelsnegls levested er truet af arealreduktion og fragmentering. Næringsstofbelastning: For skovene er den høje ende af tålegrænseintervallerne for kvælstofpåvirkning overskredet for hele arealet. Tilgroning: Mange af strandengene er i dag tilgroet med tagrør, buske og træer, og naturtypen næringsrig sø er truet af tilgroning. Stor vandsalamanders ynglesucces vurderes at være reduceret fordi ynglevandhuller er tilgroede og overskyggede. Skæv vindelsnegls levesteder trues af tilgroning. Uhensigtsmæssig hydrologi: Afvandingen foregår mod Lillebælt, og i den lave del af området og i engene er der åbne grøfter.

Uhensigtsmæssig drift: Engene blev græsset indtil slutningen af 1990'erne, men i dag er græsningen sporadisk. Ophør med græsning truer de lysåbne naturtyper. Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyperne forringes eller ødelægges, f.eks. ved fjernelse af dødt træ, jordbearbejdning eller kørsel i skovbunden. Der er i øvrigt en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyper mod bl.a. konvertering til andre træarter. Invasive arter: Kæmpe-bjørneklo, japansk pileurt, rynket rose og gyvel er konstateret i området.

Udpegningsgrundlaget for Habitatområde H 200 (Augustenborg Skov) er:

o Næringsrig sø (3150) o Bøg på muld (9130) o Ege- blandskov (9160) o Elle- og askeskov (91E0)

I Naturplanen beskrives truslerne mod udpegningsgrundlaget således:

Næringsstofbelastning: Skovnaturtyperne er følsomme overfor kvælstof,

53

og er særligt udsatte for negative påvirkninger i skovkanterne. Det gælder for alle kortlagte naturtyper i Natura 2000-området, at de er negativt påvirket af luftbåret kvælstof. For alle naturtyperne er den høje ende af tålegrænseintervallerne overskredet for alle forekomster. Tilgroning: Næringsrig sø er truet af tilgroning og overskygning. Uhensigtsmæssig drift: Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyperne forringes eller ødelægges, f.eks. ved fjernelse af dødt træ, jordbearbejdning eller kørsel i skovbunden. Der er i øvrigt en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyper mod bl.a. konvertering til andre træarter. Invasive arter: Det vurderes, at laksebær udgør en aktuel trussel i forbindelse med sikring af fremtidig gunstig bevaringsstatus af skovnaturtyperne. Uhensigtsmæssig hydrologi: Afvanding er en trussel mod naturtypen næringsrig sø.

Merbelastningen og den samlede belastning med kvælstof til H 189 og H 200 fra det ansøgte pro-jekt er beregnet af ansøger til hhv. 0 og 0 kg N/ha/år. Danmarks Miljøundersøgelser har for Søn-derborg Kommune beregnet den totale kvælstofafsætning i en række punkter indenfor H 189. På de punkter der ligger nærmest Hundslevvej 20 er der beregnet en total afsætning på 23,4-24,5 Kg N/ha/år. For H 200 ligger den totale kvælstofafsætning på 23,9-24,5 kg N/ha/år.

Miljømyndighedens vurdering

For Lilleskov og Troldsmose’s vedkommende er den høje ende af tålegrænseintervallerne for kvæl-stofpåvirkning overskredet for hele arealet. For Augustenborg skovs vedkommende gælder for alle kortlagte naturtyper, at de er negativt påvir-ket af luftbåret kvælstof. For alle naturtyperne er den høje ende af tålegrænseintervallerne over-skredet for alle forekomster. Ansøger har beregnet, at merbelastningen og den samlede belastning fra Hundslevvej 20 til de nærmeste habitatområder (H 189 og H 200) er 0 kg N/ha/år. Bedriftens påviselige andel af den luftbårne N-belastning af terrestriske naturtyper i habitatområderne vil være marginal. På denne baggrund vurderes det, at habitatområdernes udpegningsgrundlag ikke trues af projektet og der stilles derfor ikke krav om yderligere ammoniakreduktion i forhold til bedriftens belastning af Na-tura 2000 områder. Bedriftens påviselige andel af den luftbåren N-belastning af terrestriske naturtyper i habitatområ-derne vil være marginal og øget ammoniaktab som følge af etableringen medfører ikke nogen be-regningsmæssig øget N-deposition i habitatområderne. Det vurderes derfor, at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på bevaringsstatus i disse Natura 2000 områder.

5.2 Lugt

Den væsentligste lugtforureningskilde er staldventilationen. Ansøger har beregnet lugtemissionen fra husdyrbrugets anlæg på baggrund af det maksimale dyre-hold på stald samtidig. Tabel 21 viser resultatet af lugtberegningen. Lugtberegningen er foretaget i www.husdyrgodkendelse.dk. Der er ingen husdyrbrug større end 75 DE indenfor 300 m af ejen-dommen.

54

Tabel 21. Beregnet lugtemission fra anlægget via www.husdyrgodkendelse.dk

Område-type

Bereg-ningsmodel

Ukorrigeret geneafstand

Korrigeret ge-neafstand

Gene- afstand nudrift

Vægtet ge-neafstand

Genekriterie over-holdt?

Byzone Ny 573,46 0 0 0 Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboel-ser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand.

Samlet bebyggelse

FMk 409,05 160,84 0 490,21 Genekriterie overholdt. Korrigeret geneafstand kortere end vægtet gen-nemsnitsafstand.

Enkelt bolig Ny 176,80 0 0 0 Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboel-ser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand.

Der skal gøres opmærksom på, at afstanden måles fra et beregnet midtpunkt til beboelsesbygnin-gen ved enkelt beboelse og samlet bebyggelse og til zonegrænse ved sommerhus- og byzoneområde. Der skal også gøres opmærksom på, at nærmeste enkelt bolig defineres som nærmeste bolig, som ikke er ejet af ansøger og ikke har landbrugspligt. Lugtens udbredelse i et nærområde, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk place-ring. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. Lugtgeneafstandene er beregnet som for fuld besæt-ning.

Da de eksisterende gyllebeholderne har fast naturligt flydelag og den nye gyllebeholder etableres med fast teltoverdækning forventes der kun lugtbidrag fra disse i forbindelse med omrøring og ud-bringning samt i forbindelse med tømning. Der er/vil blive etableret overbrusningsanlæg i den eksisterende smågrisestald og de nye stalde. Desuden søges lugtgener nedbragt gennem regelmæssig rengøring af staldene og almindelig god landmandspraksis.

I forbindelse med gylleudbringning vil der forekomme lugtgener fra transport af gylle samt fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Det er en maskinstation, der står for udbringningen af gyllen. Gyllen køres ud med 25 m³ gyllevogn med slæbeslanger. Der vil forekomme lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletable-rede afgrøder, minimeres lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne.

Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Ansøger har oplyst, at der bruges maskinstation til udbringning og der normalt aldrig køres gylle i weekender og på helligdage. Desuden er der for-bud mod udbringning af gylle i weekender og på helligdage i en radius af 200 m fra byzonearealer.

Der er beregnet en lugtkonsekvensradius på 796 m. Der kan rent undtagelsesvist forekomme regi-strerbar, men ikke genegivende lugt fra landbruget uden for konsekvensområdet.

Miljømyndighedens vurdering Lovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt. Kommunen vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener for naboerne. Lug-tens udbredelse i nærområdet afhænger blandt andet af antallet af dyr, typen af husdyr og den geo-

55

grafiske placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. Lugtberegningen er foretaget med ud-gangspunkt i perioder med maksimal belægning i staldene. Det vurderes, at godkendelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejendomme, da nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt (365 m) ligger udenfor den beregnede geneafstand på 176,8 me-ter. Det vurderes derfor, at husdyrbrugets lokalisering er tilfredsstillende for et landbrug af denne størrelse. Konsekvensradius for lugt er beregnet til 796 meter. Det betyder, at i en afstand af ca. 796 m fra staldene, vil staldlugt kun undtagelsesvis kunne registreres. Den største lugtafgivelse er i sommer-perioden, hvorfor det er denne beregning, der lægges til grund for vurderingen. Der ligger en del ejendomme indenfor konsekvensområdet. Den beregnede konsekvensradius vil indgå som en pa-rameter i vurderingen af, hvilke parter der skal høres i forbindelse med behandlingen af ansøgnin-gen. Læs mere i afsnit 10 Offentliggørelse og klagevejledning. Der har ikke tidligere været problemer med lugtgener fra ejendommen.

Fra den nye gyllebeholder, der overdækkes med teltdug, vil der ikke være nogen lugtafgivelse hen over året. I de to eksisterende gyllebeholdere skal der være det lovpligtige intakte flydelag, der næ-sten lige så effektivt stopper for lugtafgivelse. Det er derfor kommunens vurdering, at lugt fra gylle-beholderne ikke vil være til gene for naboerne. Når gyllen skal omrøres og bringes ud, vil der altid være lugtgener. Gyllebeholderne ligger dog pla-ceret længst væk fra naboer. For at sikre omkringboende mod opståede gener, fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal husdyr-bruget lade foretage en undersøgelse og hvis det vurderes, at bedriften giver anledning til flere lugtgener for omkringboende end forventet, skal bedriften udarbejde en handlingsplan for ned-bringelse af generne. Planen skal fremsendes til tilsynsmyndigheden og skal derefter gennemføres.

5.3 Lys

Udendørs lyskilder er angivet på situationsplan bilag 2. Der er opsat lamper ved diverse indgange mv.

På grund af placeringen af anlægget vil lyset næppe kunne ses fra naboer, og på ingen måde kan det komme til at virke generende. Lyset er sensorstyret ved maskinhuset (BBR 13), og der er timer på lyset i gårdspladsen.

Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at forholdene omkring lys ikke vil være til gene for naboer eller forbipasserende. Det er derfor ikke relevant på nuværende tidspunkt at stille vilkår til lys.

5.4 Støj og vibrationer

Der forventes støj fra ventilationsanlæg, dyr, kompressor og kørsel med lastbiler, traktorer m.v. Støjkildernes placering er angivet på bilag 12. Til- og frakørsel behandles i afsnit 5.7.

Angivelse og placering af støjkilder, der kan give væsentlige støjgener for omgivelserne er angivet i tabel 22.

56

Tabel 22. Årlige og daglige driftsperioder under normale forhold:

Støjkilde Placering Driftstid

Ventilationsafkast På samtlige stalde Døgnet rundt

Foderindblæsning Lastbil holder ved fodersi-

loerne

Primært i dagtimerne, ca. en

time ad gangen

Kompressor I maskinhus Kører kun ved brug

Transport via til- og frakørselsvej Til- og frakørselsvejen Primært i dagtimerne

Den eneste støj, der forventes måske at ville kunne høres ved naboer, vil være ventilationen på dage med helt stille vejr.

På grund af afstanden til naboer vil der ikke blive foretaget særlige tiltag for at begrænse støjen fra staldanlægget. De nye stalde vil blive etableret med nye og støjsvage ventilationsanlæg.

Som beskrevet under ”Transport” vil der komme flere transporter end tidligere (ca. 30 % stigning). Der kan i forbindelse med markarbejde forekomme transporter i aftentimerne og nattetimerne. Dette vil ske for at reducere antallet af dage med gener fra kørsel så meget som muligt.

Transporten tilrettelægges, så der tages mest muligt hensyn til naboer. Der køres normalt aldrig gylle i weekend og på helligdage, evt. flytning af gylle vil ikke ske i sommermånederne, al transport af dyr sker normalt i dagtimerne og foder bestilles til levering på almindelige ugedage i dagtimerne.

Miljømyndighedens vurdering Som tidligere nævnt ligger ejendommen i det åbne land, som er udlagt til landbrugsområde.

Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringbo-ende. Der er ikke foretaget støjmålinger eller –beregninger. Det skyldes, at anlægget ligger i det åbne land. Sønderborg Kommune vurderer, at da anlægget ligger i landzone må naboer påregne støjgener i mindre grad fra landbrugsproduktionen. På den baggrund vurderer Sønderborg Kom-mune, at der ikke er behov for at sætte specifikke støjvilkår til husdyrbruget. Der fastsættes de generelle støjgrænser for husdyrbruget i overensstemmelse med vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 fra 1984. I tilfælde af, at det på et senere tidspunkt findes nødvendigt (fx pga. klager), at virksomheden dokumenterer, at støjvilkårene kan overholdes, stilles der vilkår om, at miljømyndigheden kan forlange en eftervisning af, at de fastsatte støjvilkår kan overholdes. Sønderborg Kommune vurderer, at der normalt ikke vil være særligt generende vibrationskilder på et traditionelt landbrug. Der fastsættes derfor ingen vilkår om vibrationskilder.

5.5 Støv

I nudrift blæses foderet direkte over i siloerne og fra siloerne trækkes det ind i staldene ved kæde-træk i rørsystem eller vha. snegl. Der er støvcykloner på nogle af siloerne. Støv fra siloer uden cy-kloner sætter sig på murværk, men er ikke til gene for naboer pga. afstanden. De nye siloer bliver med støvcykloner.

Det vurderes, at der ingen støvgener er for naboer i forbindelse med håndteringen af foderet.

57

Miljømyndighedens vurdering Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til god landmandspraksis, at al transport til og fra bedriften skal, for at begrænse støvgener, foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også leve-ring og udbringning, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Der stilles vilkår om, at stalde, anlæg, udenomsarealer m.v. skal vedligeholdes, så der ikke kan op-stå væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal.

5.6 Fluer og skadedyr

Der er generelt hverken problemer med fluer, rotter eller andre skadedyr på ejendommen.

Fluebekæmpelse sker i overensstemmelse med Statens Skadedyrlaboratoriums retningslinjer, idet der bekæmpes fluer med rovfluer. Der indsættes rovfluelarver 4 gange om året (tilsendes fra Mor-talin).

Rotter bekæmpes med rottegift udlagt i kasser (for tiden er der 30 kasser fordelt på ejendommen - efter udvidelsen vil der komme ca. 40 kasser). Der er aftale med Dansk SkadedyrsService, som står for at fylde kasserne op.

Miljømyndighedens vurdering For at sikre, at der ikke kommer gener i forbindelse med skadedyr, stilles der vilkår om, at fluer skal bekæmpes i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratori-um, at arealer mv. skal holdes fri for affald og foderrester, samt at foder skal opbevares på en måde, så der ikke kan ske risiko for tilhold af rotter mv. Bemærk at retningslinjerne fra Statens Skade-dyrslaboratorium opdateres en gang årligt.

Sønderborg Kommune vurderer, at vilkårene er tilstrækkelige til at sikre omgivelserne mod fluer og skadedyr.

5.7 Transport

Til- og frakørsel sker ad indkørslen fra Hundslevvej. Transporterne sker typisk i dagtimerne. Det forventes, at virksomheden kan overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.

Tabel 23 viser skønnede transporter i før og eftersituationen. Det skal bemærkes, at antal og kapa-citet pr. læs ikke er bindene. Se bilag 10 med transportveje.

Tabel 23. Oversigt over antal transporter før og efter udvidelse

Art Antal transporter

før udvidelse

Antal transporter

efter udvidelse

Indkøbt foder Ca. 52 Ca. 52

Fyringsolie Ca. 10 Maks. 2

Brændstof Ca. 12 Ca. 12

Afhentning af smågrise Ca. 52 Ca. 52

Levering af slagtesøer Ca. 52 Ca. 52

Indlevering af polte Ca. 4 Ca. 4

58

Afhentning af døde dyr Ca. 80 Ca. 104

Diverse sækkevarer mv. Ca. 12 Ca. 12

Gyllekørsel Ca. 190 Ca. 440

Markarbejdskørsel* Ca. 400 Ca. 400

Kornkørsel (korn til videresalg) Ca. 100 Ca. 100

Maksimalt i alt Ca. 946 Ca. 1.230

*Kørsel med markmaskiner i forbindelse med såning, sprøjtning og høst mv.

Antallet af transporter er skønnede. Antallet af gyllekørsler er skønnet ud fra en 25 m³ gyllevogn (maskinstation). Der vil normalt blive kørt gylle ud dels i april/maj måned og dels i september må-ned. Gylle til arealerne ved Sebbelev/Ny Stavnsbøl transporteres i lukket lastbil med ca. 33 m³ ad gangen. I antal gyllekørsler er der for en sikkerheds skyld taget udgangspunkt i, at der er 20 % eks-tra vand i gyllen.

Antallet af transporter stiger med ca. 30 %. Stigningen skyldes primært flere gyllekørsler – kørsler-ne er dog koncentreret over få dage.

Der køres normalt aldrig gylle i weekend og på helligdage, flytning af gylle i lastbil vil ikke ske i sommermånederne, al transport af dyr sker i dagtimerne og foder bestilles til levering på alminde-lige ugedage i dagtimerne.

Der kan i forbindelse med markarbejde forekomme transporter i aftentimerne og nattetimerne. Dette vil ske for at reducere antallet af dage med gener fra kørsel så meget som muligt.

Miljømyndighedens vurdering Miljøgodkendelsen meddeles i medfør af Husdyrbrugsloven. Der kan derfor kun stilles vilkår til, hvilke udkørselsveje på ejendommen, der må benyttes og hvornår. Færdselsloven regulerer kørsel på offentlige veje. Da der kun er én ind-/udkørsel til anlægget, og denne er hensigtsmæssigt place-ret i forhold til naboer og trafikhensyn, og da intern trafik på ejendommen vurderes ikke at medfø-re væsentlige gener for omgivelserne, stilles ingen vilkår til kørselsveje. Der stilles også vilkår om, at hvis antallet af transporter overskrides med mere end 10 %, så skal ansøger informere kommunen. Sønderborg Kommune vurderer derpå, om der er behov for at give en tillægsgodkendelse. Sønderborg Kommune gør i øvrigt også opmærksom på afgørelse J. nr. MKN-130-00045 af 28. september 2010 fra Miljøklagenævnet. Det fremgår af denne afgørelse, at: ”Ved reguleringen af husdyrbrug er det praksis at betragte landzonen som landbrugets erhvervsområde, og beboere i landzonen må derfor acceptere visse ulemper, som kan være forbundet med at være nabo til et landbrug”. Vi gør opmærksom på, at transport af gylle er opfattet af EU’s biproduktforordning (1774/2002EF, bilag II, kapitel II, pkt. 1). Som følge heraf skal gylle transporteres i hermetisk lukket ny emballage eller tildækkede lækagesikre containere eller køretøjer. Undtaget fra bestemmelsen er dog trans-port mellem to steder på samme gård. Bestemmelsen administreres af Fødevarestyrelsen.

For at undgå, at der uhensigtsmæssigt spredes gylle på privat eller offentlig vej eller anden mands jord, tolker Fødevarestyrelsen dette således, at landmanden må transportere gyllen uden at leve op til kravet om hermetisk lukket ny emballage eller tildækkede lækagesikre containere eller køretøjer,

59

hvis han kun transporterer gyllen på sin egen jord. Hvis han under samme CVR-nr. har flere ejen-domme, der ligger langt fra hinanden, og det betyder, at transporten skal ske over en længere strækning af privat eller offentlig vej eller anden mands jord, så skal gylle transporteres som anført i bilag II, kapitel II, pkt. 1. Transport af gylle til aftalearealer på 3. mands ejendom er også opfattet af bilag II, kapitel II stk. 1. Kun, hvis der er tale om transport af gylle mellem to naboer, og gyllen kan transporteres direkte fra den ene ejendom til den anden, kan der undtages fra reglen.

Sønderborg Kommune vurderer, at når ovenstående regel efterleves, er det ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår til transportformen.

6 Beskrivelse og vurdering af arealerne

I forbindelse med vurderingen af projektets mulige indvirkning på miljøet er der vurderet på, om virksomheden overholder harmonikravet og om der er problemstillinger vedrørende planforhold, som gør sig gældende. Der vurderes også på arealanvendelsens påvirkning af grundvandsressour-cerne, vandmiljøet og beskyttet natur i forhold til fosfor, nitrat og ammoniak. Beskyttet natur inde-bærer naturarealer beskyttet af § 7 i Husdyrloven, § 3 i Naturbeskyttelsesloven, Natura 2000 om-råder og arter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (bilag IV arter) samt andre relevante artsfredninger. Der vurderes også på arealanvendelsens påvirkning af kulturelementer i landska-bet, som f.eks. beskyttede jord- og stendiger og fortidsminder og andre aktuelle fredninger.

Ændringer i husdyrbrugets ejede og forpagtede udbringningsarealer skal anmeldes til kommunen og have kommunens accept, før ændringen kan finde sted jf. §§ 15-16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Anmeldelsen skal ske før planårets begyndelse den 1. august. Kommunen vur-derer om de aktuelle ændringer af udbringningsarealerne kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse/revurdering.

Tabel 24 viser udspredningsarealerne og bilag 10, deres geografiske beliggenhed. Der rådes over et samlet areal på ca. 395,00 ha. Ca. 144,5 ha er ejede arealer, ca. 233,07 ha er i form af forpagtninger. Der er indgået gylleaftale med Henry Blom på 17,4 ha.

Der modtages ikke slam eller andre affaldsprodukter til udbringning på udspredningsarealet.

Tabel 24. Oversigt over arealerne

Heraf udspredningsareal (ha)

Ejet, forpagtet eller gylleaftale

Eget areal* 144,5 Ejet

Almsted 2, 6440 Augustenborg, ejet af Christian Grav Eriksen

25,9 Forpagtet

Almsted 14, 6440 Augustenborg, ejet af Hans Andersen 16,0 Forpagtet

Hundslevvej 3, 6440 Augustenborg, boet efter Svend Peter Sørensen (del af mark 8)

0,7 Forpagtet

Hundslevvej 7, 6440 Augustenborg, ejet af Tom Nielsen (mark 16)

1,0 Forpagtet

Hundslevvej 16, 6440 Augustenborg, ejet af Svend Åge Christensen (del af mark 3 + hele mark 21-2)

7,4 Forpagtet

Hundslevvej 24, 6440 Augustenborg, ejet af Palle Chri-stiansen (mark 12)

6,9 Forpagtet

60

6.1 Harmoniareal

Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der højest udbringes en husdyrgødnings-mængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode for svin. Hvis der på et tidspunkt ikke er til-strækkeligt udbringningsareal til rådighed, skal dyreholdet derfor mindskes, så de gældende har-monikrav kan overholdes.

I alt 3,18 ha af udspredningsarealerne i nitratklasse 1, hvilket betyder, at der maksimalt må udbrin-ges 85 % kvælstof i forhold til de generelle regler.

Miljømyndighedens vurdering Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der højst udbringes en husdyrgødnings-mængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode for svin. Hvis der på et tidspunkt ikke er til-strækkeligt udbringningsareal til rådighed, skal dyreholdet derfor mindskes, så de gældende har-monikrav kan overholdes.

Det nødvendige udbringnings/harmoniareal er på 375,61 ha (525,86 DE/1,4 DE pr. ha).

Husdyrbruget har i alt 395,00 ha arealer til udspredning af husdyrgødning. Heraf er 3,18 ha belig-gende i nitratklasse 1. På arealerne i nitratklasse 1 må der maksimalt udbringes 1,19 DE/ha.

Da husdyrbrugets samlede udbringningsareal er større end det mindst tilladte jf. Bek. Om husdyr-brug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv., vurderer miljømyn-digheden at harmonikravet er opfyldt.

Tovrup 9, 6440 Augustenborg, ejet af Michael Ander-sen (mark 19)

5,5 Forpagtet

Søndergade 5, 6440 Augustenborg, ejet af John & Hellis Krogh (mark 17-9)

2,4 Forpagtet

Osbækvej 15, 6440 Augustenborg, ejet af Sebbelev 2 a, Thorkild Nissen

119,3 Forpagtet

Ny Stavnsbøl 1, 6440 Augustenborg, ejet af Leif Due (mark 40)

2,1 Forpagtet

Sebbelev 2, 6440 Augustenborg, ejet af Ulla Jepsen (del af mark 48-0)

0,7 Forpagtet

Osbækvej 17, 6440 Augustenborg, ejet af Michael Jør-gen Hansen Krogh

3,2 Forpagtet

Elstrup Overby 8-8A, 6430 Nordborg, ejet af Gerda Petersen

6,1 Forpagtet

Forpagtning Sebbelev 27, 6440 Augustenborg, ejet af Svend Fogt Thomsen

16,3 Forpagtet

Forpagtning Hundslevvej 26, ejet af Paul Rasmus Wil-ladsen (mark 1-1)

6,0 Forpagtet

Landevejen 9, ejet af Peter Popp Petersen (mark 7-2) 7,2 Forpagtet

Landevejen 11, ejet af Boet efter Edith Margrethe Hau-gård (mark 7-1)

6,8 Forpagtet

Henry Blom, Hundslevvej 11, 6440 Augustenborg, CVR-nr. 53803113

17,4 Gylleaftale

61

6.2 Lokalisering og planmæssige forhold

De planmæssige forhold fremgår af bilag 17.

Ejendommen og de tilhørende arealer ligger hovedsageligt mellem Guderup, Hundslev og Augu-stenborg.

Zonestatus: Alle udspredningsarealerne er beliggende i landzone.

Mark 31-0 ligger delvist indenfor 200 meter til område 201-3, som er udlagt til område til offentli-ge formål. Mark 34-0 ligger delvist indenfor 200 m fra område 44-501 udlagt til område til offent-lige formål (Augustenborg Sygehus). Mark 32-0b ligger indenfor 200 m fra det samme område og fra område 34-501 (boligområde). Mark 7-2 og 15-1 ligger helt eller delvist indenfor 200 m fra om-råde udlagt til blandet bolig og erhverv (Bevarende lokalplan nr. 52 Ketting). Mark 15-1 ligger del-vist indenfor 200 m fra et område som er udlagt til offentligt formål (idrætsanlæg)(landzone). Markerne HB 19-0, HB 5-0+1, 17-9, 9-0, 20-1 og 20-0 ligger helt eller delvist indenfor 200 m fra landsbyområdet Almsted, Hundslev og Notmark (landområde).

Lokalplan: Ingen af udspredningsarealerne ligger i lokalplanlagte områder.

Miljømyndighedens vurdering I henhold til § 24 i Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, hus-dyrgødning, ensilage m.v. må husdyrgødning ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer der ligger indenfor 200 fra arealer i byzone.

Sønderborg Kommune stiller ingen vilkår til arealerne som vedrører planmæssige forhold. Det vurderes, at de generelle regler er tilstrækkelige.

6.3 Påvirkninger af søer og vandløb

Søer og vandløb samt terrænhældninger kan ses på bilag 14.

I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 26 må flydende husdyrgødning ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6° ned mod vandløb, søer over 100 m2 eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant.

6.4 Opland til søer

Ingen af udspredningsarealerne ligger i fosforklasse 1-3 i Miljøstyrelsens kortværk.

Arealerne 1-0, 1-1, 10-0a, 10-0b, 11-0, 12-0, 12-1, 15-0, 15-1, 16-0, 17-0, 17-9, 18-0, 18-1, 2-0, 20-0, 20-1, 20-2, 21-0, 21-1, 21-2, 22-0, 23-0, 23-1, 23-2, 3-0, 4-0, 5-0, 6-0, 7-0, 7-1, 7-2, 8-0, 9-0, HB 1-0, HB 1-2, HB 19-0, HB 2-0, HB 2-1 og HB 5-0+1 er beliggende i oplandet til Ketting Nor. Areal 19-0 er beliggende i oplandet til Mjang Dam.

Ketting Nor:

Ketting Nor er en næringsrig brakvandssø. Søen er en ren sø efter danske forhold, og den har en god udbredelse af undervandsplanter. Overfladearealet er på ca. 38 ha. Søen har i vandplanen for Lillebælt/Jylland et miljømål om god økologisk tilstand. Der er stillet et krav til indholdet af kloro-fyl-a på 25,0 mikrogram/l. Niveauet for støtteparametrene fosfor og kvælstof skal ligge på eller under hhv. 0,07 mg/l og 0,96 mg/l. Den forudsatte indsats i oplandet er opgjort til 44 kg P/år i oplandet til søen og det er beregnet at der er et yderligere indsatsbehov på 73 kg P/år i forhold til

62

fuld målopfyldelse. Søen er således overbelastet med fosfor. Dette afspejles også i at det nuværende klorofyl a-indhold er på 47,0 mikrogram/l (kravet er 25 mikrogram/l). Der peges i vandplanen spe-cifikt på, at den eksterne fosforbelastning til Ketting Nor skal reduceres.

Gennemsnitsdybden i søen er 1 meter med en maksimumsdybde på 1,3 meter. Ketting Nor indgår i den nationale overvågning af vandmiljøet. Derfor er der langt flere data til rådighed for Ketting Nor end for kommunens øvrige søer. Overvågningen viser at 55 % af fosforbelastningen kommer fra landbruget, mens kvælstofbelastningen fra landbruget, udgør mellem 70 – 82 % med et gennem-snit på 76 %. Fosfor- og kvælstoftilførslen følger vandtilførslen og er størst i januar og februar og lavest i september.

Søen og arealerne omkring er levested for en række relativ sjældne arter.

Relativt sjældne plantearter fundet i 2008:

Butfinnet Mangeløv (Dryopteris cristata), Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus), Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis), Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata), Strand-Kvan (Angelica archangelica ssp. litoralis), Vinget Perikon (Hypericum tetrapterum). Følgende fugle fra rødlisten er ifølge Dansk Ornitologisk Forenings register observeret i Ketting Nor: Hvinand, Isfugl, Blå kærhøg, Bramgås, Havørn, Rørdrum, Spidsand, Stor skallesluger, Pibe-and og Hjejle. Løvfrøen, Syd-, Dværg- og Brunflagermus anvender Ketting Nor som leve-, yngle-, raste- eller fou-rageringsområde.

Søen spiller således en vigtig rolle for sammenbindingen af den ellers så fragmenterede natur i det intensivt dyrkede landskab. Udover at have stor landskabelig og rekreativ værdi, så giver Ketting Nor og de tilhørende småbiotoper rum til den naturlige flora og fauna.

Det samlede opland til Ketting Nor er på 1953 ha. Det ansøgte areal beliggende inden for oplandet udgør omkring 118 ha af det samlede opland svarende til 6 %.

Arealerne er drænede og er alle beliggende på sandblandet lerjord, jb 6. Der er i efteråret 2011 ud-taget jordprøver på alle arealer til bestemmelse af fosfortallet. For arealer i oplandet til Ketting Nor har følgende arealer fosfortal over 4: 23-1, 4-0, 17-9, 18-1 og 18-0. Areal 15-1 har fosfortal over 6.

Da søen er fosforfølsom og udpeget som særlig regional eller lokal naturinteresse (Se bilag 3 i Be-kendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31. marts 2009) stilles der vilkår til arealerne i lighed med arealer beliggende i opland til Natura 2000 område overbela-stet med fosfor.

Kravet til fosforoverskuddet afhænger af jordbundstype, dræningsforhold og fosfortal.

Mjang Dam:

Mjang Dam afvander til søerne Nydam og Lillehav. Søen har i vandplanen for Lillebælt/Jylland et miljømål om god økologisk tilstand. Der er stillet et krav til indholdet af klorofyl-a på 25,0 mikro-gram/l. Niveauet for støtteparametrene fosfor og kvælstof skal ligge på eller under hhv. 0,07 mg/l og 0,96 mg/l. Den forudsatte indsats i oplandet er opgjort til 338 kg P/år for spredt bebyggelse i oplandet til søen og det er beregnet at der er et yderligere indsatsbehov på 0 kg P/år i forhold til fuld målopfyldelse. Søen er således overbelastet med fosfor. Dette afspejles også i at det nuværende klorofyl a-indhold er på 205 mikrogram/l mens kravet er 25 mikrogram/l.

63

Mjang Dam

• Har stor rekreativ værdi for området. • Er levested for en række bilag IV-arter og rødlistede fugle • Har stor betydning for områdets flora og fauna i det intensivt dyrkede agerland • Har betydning for grundvandsdannelsen. Mjang Dam Vandværk som forsyner Sønderborg

By med vand.

Med baggrund i det ovenstående er Mjang Dam udpeget til at have særlig lokal beskyttelsesinteres-se jf. § 11 stk 3 i Bek. om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, (294 af 31/03 2009).

Mjang Dam har et samlet opland på ca. 2620 ha og et areal på 9,7 ha. Det ansøgte areal udgør ca. 43,2 ha af det samlede opland svarende til ca. 1,6 %.

Da søen er fosforfølsom og udpeget som særlig regional eller lokal naturinteresse stilles der vilkår til arealerne i lighed med arealer beliggende i opland til Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Se bilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31. marts 2009.

Kravet til fosforoverskuddet afhænger af jordbundstype, dræningsforhold og fosfortal.

Arealet er drænede og er beliggende på sandblandet lerjord, jb 6. Der er i efteråret 2011 udtaget jordprøve til bestemmelse af fosfortallet. Mark 19-0 er således tvunget i fosforklasse 1.

Beregninger i www.husdyrgodkendelse.dk viser, at den ansøgte markdrift med ovenstående arealer i fosforklasse 1 giver et gennemsnitligt fosforoverskud på 6,4 kg P/ha/år. Der tilføres 32,1 kg P/ha/år på arealerne.

Miljømyndighedens vurdering

Ketting Nor og Mjang Dam er fosforfølsomme og udpegede som særlige regionale eller lokale na-turinteresser. Der stilles derfor vilkår til arealerne i lighed med arealer beliggende i oplande til Na-tura 2000 område overbelastet med fosfor. Se bilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendel-se m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31. marts 2009.

Kravet til fosforoverskuddet afhænger af jordbundstype, dræningsforhold og fosfortal. Arealerne er drænede og ligger på sandblandede lerjorde. Der er indsendt fosfortal fra efteråret 2011 og der er efterfølgende sat arealer i fosforklasse I og III. For arealer i fosforklasse I må fosforoverskuddet højst være 4 kg/ha/år og for arealerne i fosforklasse III stilles krav om fosforbalance.

Der stilles vilkår om, at der skal tages nye fosfortal syv år efter meddelelse af denne godkendelse. Resultatet skal indsendes til Sønderborg Kommune.

Fosfortallene skal beregnes ud fra et repræsentativt antal jordprøver taget på de berørte marker: Oplandet til Ketting Nor 1-0, 1-1, 10-0a, 10-0b, 11-0, 12-0, 12-1, 15-0, 15-1, 16-0, 17-0, 17-9, 18-0, 18-1, 2-0, 20-0, 20-1, 20-2, 21-0, 21-1, 21-2, 22-0, 23-0, 23-1, 23-2, 3-0, 4-0, 5-0, 6-0, 7-0, 7-1, 7-2, 8-0, 9-0, HB 1-0, HB 1-2, HB 19-0, HB 2-0, HB 2-1 og HB 5-0+1, og i oplandet til Mjang Dam: 19-0.

Ved fosfortal under 4,0 (fosforklasse 0) stilles der ikke krav, der rækker ud over de generelle har-moniregler, for udledning af fosfor til Ketting Nor og Mjang Dam. Der stilles vilkår om at ved fos-fortal mellem 4,0 og 6,0 (fosforklasse 1) må overskuddet af fosfor højst være 4 kg/ha/år. Dette gælder pt. For markerne 19-0, 23-1, 4-0, 17-9, 18-0 og 18-1.

64

Der stilles vilkår om at ved fosfortal over 6,0 (fosforklasse 3) skal der være fosforbalance. Dette gælder p.t. for arealet 15-1.

For at kunne dokumentere om de nævnte vilkår til fosforoverskud overholdes, stilles vilkår til, at Sønderborg Kommune på forlangende kan se bedriftens markplan.

Det er kommunens samlede vurdering, at de anførte vilkår sikrer, at projektets udledning af fosfor til Ketting Nor og Mjang Dam ikke vil have en væsentlig indvirkning på søernes tilstand.

6.5 Vandløb

Mark 49-0 og 49-1 grænser op til et beskyttet vandløb (ikke målsat i Regionplan 2005-2016). Mar-kerne skråner med mindre end 6 grader ned imod vandløbet.

Mark 33-0, 41-0 og 43-0 grænser op til Osbæk der er et beskyttet vandløb og desuden målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1). Målsætningen er ikke opfyldt. Markerne skråner med mindre end 6 grader ned imod vandløbet.

Mark 31-0 grænser op til et beskyttet vandløb (ikke målsat) der er et tilløb til Osbæk. Marken skrå-ner med mindre end 6 grader ned imod vandløbet.

Mark 6-0, 7-2 og 7-1 grænser op til Mejerigrøften der er et beskyttet vandløb og desuden målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1). Målsætningen er ikke opfyldt. Markerne skråner med mindre end 6 grader ned imod vandløbet.

Mark 15-1 grænser op til et beskyttet vandløb (ikke målsat). Marken skråner med mindre end 6 grader ned mod vandløbet.

Markerne 21-1, 20-2 og 22-0 grænser op til et beskyttet vandløb der desuden er målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1). Målsætningen er opfyldt. En del af mark 21-1 skråner med mere end 6 grader (6-12) mod vandløbet. En del af mark 22-0 skråner med mere end 6 grader mod vandløbet.

Markerne 4-0, 5-0 og 6-0 grænser op til et beskyttet vandløb der desuden er målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1). Målsætningen er opfyldt. Markerne skråner med mindre end 6 grader ned imod vandløbet.

Markerne HB 19-0, HB 5-0+1, 12-0, 12-1 og 16-0 grænser op til et beskyttet vandløb der desuden er målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1). Målsætningen er ikke opfyldt.

Markerne HB 1-0 og 2-0 grænser op til Tingsted Bæk der er et beskyttet vandløb og desuden målsat som særligt naturvidenskabeligt interesseområde (A). Målsætningen er ikke opfyldt. Markerne skråner med mindre end 6 grader ned imod vandløbet.

I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 26 må flydende husdyrgødning ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6° ned mod vandløb, søer over 100 m2 eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. Der er i forbindelse med godkendelsen af ejendommen meddelt en udledningstilladelse til overfladevand.

Miljømyndighedens vurdering

Arealer, som er beliggende ned mod vandløb, skråner ikke over 6 grader mod vandløbene. Sønder-borg Kommune vurderer, at erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regn-

65

skyl, ikke udgør en risiko, såfremt der opretholdes dyrkningsfrie bræmmer på minimum 2 m jf. Vandløbslovens § 69. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår til arealerne ved vandløbet.

6.6 Påvirkning af fjord & hav

Kvælstof

Udbringningsarealerne til ejendommen afvandes til Augustenborg Fjord.

Augustenborg Fjord er i Landsplandirektivet målsat med en generel målsætning og en skærpet målsætning/naturgivent iltsvindsområde. Målsætningen er ifølge basisanalyse for vanddistrikt 50 del II ikke opfyldt. Oplandet til Augustenborg Fjord er 9457 ha.

Miljøstyrelsen har fastlagt følgende afskæringskriterium for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevande:

Et projekt for husdyrbrug kan ikke medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller

rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter alle er opfyldt:

(afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter) Pkt. 1: Antal dyreenheder

(DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar 2007. Hvis der er andre kilder til

nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det

aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder

end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratud-

vaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuel-

le opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland.

(afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv)

Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvask-

ning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at

Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvask-

ning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakte-

riseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde.

Miljøstyrelsen redegør i et supplement til den digitale husdyrvejledning at ovenstående afskæ-ringskriterier som udgangspunkt ikke vil være relevant at anvende for vandområder der ikke er Natura 2000. Herunder redegøres der for den viden, der er tilgængelig om dyretrykket i oplandet til Augustenborg Fjord.

Den samlede udvaskning fra Hundslevvej 20 til Augustenborg Fjord kan på baggrund af notatet beregnes til følgende:

Samlet udvaskning fra Hundslevvej 20:

Gennemsnitligt kvælstofreduktionspotentiale i området 25% Samlet udspredningsareal 395,0 ha

66

Udvaskning fra rodzonen, som skyldes husdyrgødning 4,6 kg N/ha/år Samlede påvirkning til Augustenborg Fjord 1818,6 kg N/år

Den totale udvaskning til Augustenborg Fjord kan ligeledes beregnes med baggrund i det nævnte notat. Notatet indeholder en række eksempler med flere forudsætninger. I den nedenstående be-regning er disse forudsætninger medtaget. Oplande til marine områder er delt i dyrkede og udyr-kede arealer. Fordelingen er ca. 60-40. Der er også indsat standardudvaskninger for dyrkede og udyrkede arealer.

Samlet udvaskning til Augustenborg Fjord

Samlet opland til Augustenborg Fjord 9.457 ha Dyrket areal i oplandet til Augustenborg Fjord 5.674 ha Gennemsnitligt kvælstofreduktionspotentiale i området (8102 ha i (0-50%) og 1355 ha i (76-100%)) 34,0 % Standardudvaskning fra rodzonen 60 kg N/h/år Udvaskning fra dyrket areal i oplandet til Augustenborg Fjord, (60*0,66*5.674) 224.690 kg N/år Udvaskning fra øvrige opland (standard), (10*0,66*3783) 24.968 kg N/år I alt for Augustenborg Fjord 249.658 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Augustenborg Fjord. 0,73 %

I henhold til tal fra CHR-registeret, som er tilgængelige på http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm er udviklingen i husdyrtrykket i oplandet til Augustenborg Fjord som vist i tabel 25. Tabel 25: Udviklingen af husdyrtrykket baseret på data fra CHR-registret i oplandet til Augustenborg Fjord Årstal Antal dyreenheder i oplandet

2007 8233

2008 8230

2009 7934

2010 7412

I henhold til ”Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk af 14. marts 2011” anbefales det, at kommunen supplerer med lokal viden om udviklingen i oplande hvor antallet af dyreenheder er mindre end 10.000. Sønderborg Kommune har derfor bedt Conter-ra lave udtræk af husdyrtrykkets udvikling ifølge gødningsregnskaberne – se tabel 26.

Tabel 26: Udviklingen i husdyrtrykket baseret på data fra gødningsregnskabet i oplandet til Augustenborg Fjord.

Årstal Antal dyreenheder i oplandet

67

2007 7117

2008 7286

2009 6660

2010 -

Sønderborg Kommune har ikke kendskab til øget påvirkning fra andre kilder i oplandet.

Antallet af dyreenheder på ophørte brug har kommunen ingen umiddelbare oplysninger om, da disse ofte ikke indberettes til kommunen. Det er kommunens erfaring, at landmændene registrerer ophør med produktionen i CHR, og at tallene fra CHR derfor viser et realistisk billede af udviklin-gen. Ophørte brug kan frit indenfor 3 år genoptage deres produktion.

Det antages derfor at ophørte DE automatisk forsvinder ud af CHR løbende og at der nogenlunde er det samme antal ophørte DE i registeret årene imellem.

Der er ikke udbragt slam eller aske i oplandet til Augustenborg Fjord siden 2007.

Fosfor Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer og aftalearealer er beliggende i oplande til et marint Natura 2000 område (internationalt naturbeskyttelsesområde), der i henhold til Miljøstyrelsens kortværk er overbelastet med fosfor. Derfor skal der ikke, i henhold til lovgivningen, stilles krav til fosforoverskuddet på bedriften, hvis der ikke konkret vurderes behov herfor.

Miljømyndighedens vurdering

Kvælstof Vurderingen af projektets påvirkning af Natura 2000 er foretaget i afsnittet om Natura 2000.

Nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt udgør 0,73 % af den totale belastning med kvælstof til Augustenborg Fjord. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning om nitrat til overfladevande vurderes det således, at projektet i sig selv ikke medfører en skadevirkning på Augustenborg Fjord.

Antallet af dyreenheder i oplandet til Augustenborg Fjord baseret på tal fra CHR har været falden-de i perioden 2007 til 2010 (et fald på 9,9 %). Dette understøttes af, at antallet af udbragte dyreen-heder i oplandet ifølge gødningsregnskabet også har været faldende i perioden 2007-2009. Ifølge

Der er ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskning end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra oplandet siden 1. jan. 2007.

Ovenstående redegørelse viser at projektet overholder de afskæringskriterier der gælder for over-fladevande (herunder Natura 2000 områder) og i henhold til Miljøstyrelsens vejledning om nitrat til overfladevande vurderes det således, at projektet i kumulation med andre planer og projekter ikke medfører en skadevirkning på Augustenborg Fjord.

Fosfor Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer og aftalearealer er beliggende i oplande til et Natura 2000 område (internationalt naturbeskyttelsesområde), der i henhold til Miljøstyrelsens kortværk er overbelastet med fosfor. Da kravene til P-overskud samtidig er overholdt ifølge ansøgningsske-maet i www.husdyrgodkendelse.dk, vurderer Sønderborg Kommune, at ingen marine vandområder

68

vil blive påvirket væsentligt i negativ retning ved udvaskning af fosfor ved en gennemførelse af pro-jektet.

6.7 Nitrat til grundvand

Grundvandsdata kan ses på bilag 13.

Arealerne 52-1, 52-0, 17-2, 51-0b, 51-0a, 50-0, 49-0, 39-0, 40-0, 38-0, 35-0, 37-0, 35-1, 34-0, 32-0 og 32-0b ligger indenfor områder med drikkevandsinteresser mens arealerne 48-0, 44-0, 43-0, 41-0, 33-0, 42-0, 31-0, 23-0, 23-1, HB 2-1, 23-2, HB 1-2, HB 2-0, HB 1-0, 16-0, 12-1, 12-0, HB 19-0, 1-1, HB 5-0+1, 17-9, 9-0, 10-0a, 10-0b, 18-1, 18-0, 15-0, 1-0, 2-0, 7-0, 7-1, 7-2, 8-0, 3-0, 4-0, 5-0, 6-0, 11-0, 21-1, 21-0, 20-1, 20-0, 20-2, 22-0, 15-1, 21-2, 44-0, 48-0, 43-0, 41-0, 42-0, 33-0, 31-0 og 19-0 ligger helt eller delvis indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Ingen af arealerne er omfattet af en indsatsplan i forhold til grundvand. Markerne 10-0a og 10-0b ligger indenfor nitrat-følsomt indvindingsområde og nær et indsatsområde med hensyn til nitrat ved Hundslev og Not-mark vandværk. Om udpegningen af det nitratfølsomme indvindingsområde skriver Naturstyrelsen bl.a. (i rappor-ten ”Grundvandskortlægning i Als området” og bilag hertil, fra 2009): ”På Hundslev vandværk indvindes der vand med meget høje og stigende sulfatindhold på op til 100 mg/l. Oprindelig redu-ceret grundvand påvirkes af nedsivning af nitratholdigt 1.0, 20/10/09, JCHA overfladenært grund-vand, der infiltrerer i et område med utilstrækkelige dæklag.” og ”Udvaskningen af nitrat fra rod-zonen i boringernes nærområde er ganske høj omkring 75 –100 mg/l – ”. I det nitratfølsomme ind-vindingsområde er målet at holde nitratudvaskningen fra rodzonen under 50 mg/l. Naturstyrelsen vurderer desuden at de geologiske lag over grundvandsmagasinet giver en meget dårlig beskyttelse mod nedsivning af overfladevand og at det sammen med en relativt stor grundvandsdannelse ”medfører en betydelig nedsivning til grundvandet med nitratholdigt vand fra overfladen.” Der er observeret et meget højt sulfat og jernniveau på hhv. 100 mg/l og 4,3 mg/l. Sulfatindholdet har været generelt stigende siden 1984. Der er ikke målt indhold af nitrat i vandværkets boringer, men det høje indhold af sulfat og jern i boringerne viser, at der sker en påvirkning med nitrat i det nedsivende grundvand. Naturstyrelsen konkluderer, at ”-Hundslev vandværk indvinder overfladepåvirket grundvand. ” Det primære grundvandsmagasin i området er beskyttet af ca. 45 m moræneler svarende til en god naturlig beskyttelse. Lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin i området omkring Hundslev er generelt relativt stor, men kvaliteten er dårlig, fordi lagene er stærkt forstyrrede. Dette samt en betydelig grundvandsdannelse og en tyk umættet zone (dvs. en blanding af luft, vand og jordpartikler) i området er baggrunden for udpegningen som indsatsområde med hensyn til nitrat og nitratfølsomt indvindingsområde.

Ifølge ansøgningen er udvaskningen af nitrat fra arealerne 10-0a og 10-0b 49 mg nitrat/l i ansøgt drift. Dette er 18 mg nitrat/l mindre end i nudriften. Arealerne er i ansøgningen sat i grundvands-sædskiftet G6.

I Miljøstyrelsens sædskiftenotat fremgår at G6 sædskiftet er et sædskifte med vårbyg og 60 % ”mil-jøgræs”. Disse efterafgrøder kaldes ”miljøgræs”, fordi de ikke medregnes som efterafgrøder i Plan-tedirektoratets terminologi, og derfor heller ikke medfører reduktion i N-kvoten.

Miljømyndighedens vurdering

Sønderborg Kommune har foretaget en konkret vurdering af grundvandsbeskyttelsen for arealerne 10-0a og 10-0b. Det forhold at dæklagene er stærkt forstyrrede gør, at deres evne til at beskytte mod nedsivning af forurenende stoffer forringes betydeligt. Dette samt en betydelig grundvands-

69

dannelse og en tyk umættet zone i området er baggrunden for udpegningen som nitratfølsomt ind-vindingsområde.

På baggrund af udtalelse fra kommunens afdeling for Vand og Jord stilles der krav om at der ikke må være nogen merbelastning såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter. Dette gøres med hjemmel i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug bilag 3.

Området er meget nitratsårbart og ansøger har derfor tilpasset ansøgningen, da udvaskningen i tidligere versioner af ansøgningen var på 67 mg nitrat/l ud af rodzonen. Denne påvirkning vurde-rede kommunen, som uforenelig med hensynet til omgivelserne, da kommunen har vurderet at hensynet til grundvand kræver, at der maksimalt må udledes 50 mg nitrat/l ud af rodzonen på dis-se arealer.

Udvaskningen fra arealerne er i ansøgt drift 49 mg nitrat/l og Sønderborg Kommune vurderer, at udbringningen af husdyrgødning på arealerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af grund-vandet. Der stilles følgende vilkår til arealerne 10-0a og 10-0b:

• Der skal hvert dyrkningsår etableres mindst 60 % miljøgræs på arealerne.

• Tilsynsmyndigheden (kommunen) skal hvert år kunne konstatere at efterafgrøderne er etableret korrekt på hele det pågældende areal med miljøgræs fra høst og frem til 1. fe-bruar det følgende år.

• Det er ansøgers ansvar at etableringen er vellykket

• Der accepteres kun udlæg af græs i forbindelse med etablering af dækafgrøden dvs. ud-læg af græs om foråret i vintersæd og udlæg efter høst af hovedafgrøden accepteres ikke.

• Der er ingen krav til græsart.

• Der må ikke anvendes gødning eller græssende dyr på arealet fra høst og frem til 1. fe-bruar.

• Sædskiftet på arealerne må ikke indeholde bælgplanter.

Det er ansøgers ansvar at etableringen af efterafgrøder er vellykket. Ved de øvrige arealer der ligger i indvindingsoplande til vandværker og ligger udenfor nitratfølsomme indvindingsområder er der desuden en god grundvandsbeskyttelse som følge af tykke lerlag og der stilles således ikke vilkår af hensyn til grundvand til disse arealer.

6.8 Beskyttet natur

Beskyttet natur kan ses på bilag 14.

Terrænhældninger kan ses på bilag 14.

Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 er beskyttede mod tilstandsændringer. En merbelastning af beskyttede naturtyper med næringsstoffer kan have en negativ effekt på naturty-pen, som kan medføre tilstandsændringer.

Alle naturarealer på eller ved arealerne er besigtiget enten i forbindelse med denne godkendelse eller andre. Oversigt over beskyttet natur og vandhuller på eller i umiddelbar nærhed af udspred-ningsarealerne ses i tabel 27.

70

Tabel 27: Oversigt over beskyttet natur og vandhuller på eller i umiddelbar nærhed af udspredningsarealer-ne. Lokalitetsnummeret fremgår af bilag 14.

Areal Beskrivelse af naturtypen

Lokali-tets-num-mer

Bilag IV arter

Bræm-me-krav

49-0 og 49-1 Strandeng og nyregistreret overdrev. 2031 Egnet Nej 41-0 og 33-0 Strandeng. 1158 Egnet Nej

38-0 Overdrev nord for arealet. Terrænhældning ikke over 6 grader mod overdrevet.

- Egnet Nej

38-0 Sø midt på arealet. Truet af eutrofiering. Der var haletudser af ubestemt art til stede ved besigtigelsen.

2033 Egnet Ja

38-0 Strandeng syd for arealet. Terrænhældning ikke over 6 grader mod strandengen.

- Egnet Nej

35-0 og 37-0 Søen ligger mellem arealerne. Det vurderes at der er en til-strækkelig bræmme mellem arealerne og søen.

1159 Egnet Nej

31-0 Overdrev nord for arealet. Dele af arealet hælder mere end 6 grade men hældningen er ikke ned mod overdrevet. Det vurde-res at der ikke er behov for en bræmme ned mod overdrevet.

2028 Egnet Nej

44-0 Eutrofieret engareal. Marken skråner med mindre end 6 gra-der ned imod engen.

2030 Egnet Nej

17-2 og 52-0 Tilgroet strandeng vest for arealerne. Dele af mark 17-2 skrå-ner mere end 6 grader men ikke imod strandengen.

- Egnet Nej

52-0 Strandeng nord for marken. Marken skråner ikke med mere end 6 grader til strandengen.

- Egnet Nej

7-0 og 7-1 Fersk eng vest for arealerne. Arealerne skråner med mindre end 6 grader imod engen.

2036 og 2037

Egnet Nej

8-0 Eutrofieret vandhul. Marken skråner med mindre end 6 gra-der ned imod søen.

1997 Egnet Nej

15-0 og 16-0 Fersk eng nord og vest for markerne. Markerne skråner med mindre end 6 grader ned imod.

2009 Egnet Nej

15-0 Mose nord for arealet. Marken skråner med mindre end 6 grader ned imod mosen.

2014 Egnet Nej

6-0 Sø på den sydlige del af arealet. Det er en gammel mergelgrav der er helt tilgroet. Marken skråner med mindre end 6 grader ned imod søen.

246 Ikke egnet Nej

11-0 Engområde nord for marken og nyregistreret moseområde syd for marken. Marken hælder med mindre end 6 grader mod de to arealer.

250 og 242 Egnede Nej

21-0, 20-1 og 20-2 Nyregistreret overdrev. Områdets naturkvalitet vurderes til at være dårlig. Ved en del af naturområdet skråner mark 21-0 med mere end 6 grader.

237 Egnet Nej

20-2 Tilgroet fersk eng syd for marken. Marken hælder med mindre end 6 grader mod engen.

256 Egnet Nej

20-1 Nyregistret moseområde af undertypen kær. Marken skråner med mindre end 6 grader mod mosen/kæret.

2034 Egnet Nej

20-0 Søer vest for og midt på arealet. Eutrofierede og tilgroede. Marken hælder med mindre end 6 grader mod begge søer.

- Ikke egnet Nej

17-9 Sø nord for arealet. Lysåbent vandhul. Marken skråner med mindre end 6 grader mod mosen/kæret.

2005 Egnet Nej

2-0 Sø midt på arealet. Brinkerne er stejle og søen er tilgroet med pil. Marken skråner mindre end 6 grader mod søen.

1992 Ikke egnet Nej

12-1 Sø syd for arealet. Eutrofieret og tilgroet. Der er observeret en salamander af ubestemt art. Marken skråner mindre end 6 grader mod søen.

1753 Egnet Nej

12-1 Nyregistreret overdrev øst for marken. Dele af marken hælder over 6 grader men ikke ned imod overdrevet.

1995 Egnet Nej

HB 1-0 Nyregistreret moseområde. Marken skråner mindre end 6 grader mod søen.

2016 Egnet Nej

71

Miljømyndighedens vurdering

I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 26 må flydende husdyrgødning ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6° ned mod vandløb, søer over 100 m2 eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant.

Midt på mark 38-0 ligger en sø der er truet af eutrofiering. Ved besigtigelsen blev der observeret mange padder. Der stilles krav om bræmmer i forhold til forekomst af bilag IV-arter (se afsnit om påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav) men ikke i forhold til søen da denne ikke er målsat i Regionplan 2005-2016 eller i udkast til vandplan og da dens areal ikke er over 100 m2.

For de resterende naturarealer, er det vurderet, at der ikke er behov for at stille vilkår. I tabel 20 er der en beskrivelse af forholdene omkring naturarealerne. Der er vurderet på naturarealernes kvali-tet, markens hældning ned imod naturområdet og om der er nok naturlig bræmme.

6.9 Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter)

Kommunens padderegistreringer kan ses på bilag 14.

Af faglig rapport fra DMU nr. 635 (håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV) fremgår en oversigt over arters udbredelse i grid på 10 X 10 km fordelt over hele landet.

Af listen og ud fra kommunens egne registreringer fremgår at følgende arter registreret i nærområ-det til arealerne:

• Vandflagermus (Myotis daubentonii) • Brunflagermus (Nyctalus noctula) • Langøret flagermus (Plecotus auritus) • Sydflagermus (Eptesicus serotinus) • Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) • Markfirben (Lacerta agilis) • Stor vandsalamander (Triturus cristatus) • Løvfrø (Hyla arborea) • Spidssnudet frø (Rana arvalis)

Flagermus trues generelt af mangel på hule træer, hvor de lever, samt dårligere fødegrundlag som følge af tilgroede vandhuller.

Markfirbenet lever på sandede jorder og foretrækker sydvendte skråninger med bart jord og sand. Markfirben er meget følsom overfor tilgroning af deres levesteder, idet de nedgravede æg dels skal have en hvis fugtighed, men også den rette mængde varme fra solen. Bar jord i forbindelse med træer er derfor et godt sted. Udspredningsarealerne er alle lerjorder og det antages derfor, at der ikke lever markfirben på de ansøgte arealer.

Stor Vandsalamander trues af, at blive spist af rovdyr eller forurening af vandhuller med nærings-stoffer. Løvfrø trues af gødningsstoffer og anden forurening, herunder andehold og fodring ved vandhuller, der gør dem uegnede som ynglevandhuller. Spidssnudet frø trues af manglende egnede levesteder for opvækst af yngel og overgødskning af vandhuller og løvfrøer trues af overgødskning af vandhuller og løvdække, som gør vandhullerne uegnede som ynglebiotop.

72

I vurderingen af, om padder kan have levested og fødesøgningssted på arealerne, er der vurderet på tilstedeværelsen af vandhuller på og ved markerne. Ved vandhuller, er der vurderet på vandhullets egnethed som levested og fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted. Der er ydermere vur-deret på vandhullets placering i forhold til kendte populationer.

Artsregistreringerne viser, at der er en bestand af Løvfrø fordelt på de mest egnede ynglelokaliteter i området omkring Hundslev, Notmark og Almsted. Området vest for Fynshav og syd for Nørresko-ven rummer en kernebestand af løvfrøer.

Beskrivelse og vurderinger vedrørende padder i forbindelse med udspredningsarealerne fremgår af tabel 27.

Miljømyndighedens vurdering Der ligger en sø midt på areal 38-0 hvor der blev observeret haletudser af ubestemt art. Søen er truet af eutrofiering og det vurderes at der er behov for at stille vilkår om en 5 m dyrknings-, gød-nings og sprøjtefri bræmme for at sikre mod forringelse af dette yngleområde for forskellige pad-der, herunder Spidssnudet frø. Bræmmen må omlægges hvert 8. år.

Bræmmen ved søen sikrer, at denne beskyttes mod randeffekt fra det dyrkede areal. Det betyder, at der ikke sker overfladeafstrømning fra landbrugsarealet og til området, og at sø, eng og mose der-for ikke bliver overbelastet med næringsstoffer. Da bræmmen ikke dyrkes, sker der ingen jordbear-bejdning og derfor vil der til stadighed være vegetation på arealet til at bremse overfladeafstrøm-ningen og jorderosion af næringsstoffer. Der vil desuden være vegetation til at optage den næring, som modtages fra den omkringliggende mark. At sprøjtning ikke er tilladt sikrer, at vegetationen ikke sprøjtes væk, så der ikke er vegetation til at optage næringsstoffer og forebygge jorderosion til vandhullet.

I forbindelsen med projektet ændres der ikke på flagermusenes levesteder i træer, udhuse eller andre potentielle levesteder.

Markfirben vurderes ikke at være forekommende i forbindelse med markerne og der fjernes ikke levesteder som følge af projektet.

Samlet vurderes, at projektets aktiviteter på arealerne, med de stillede vilkår, ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af bilag IV arter.

6.10 Natura 2000

I de følgende afsnit vil konsekvenserne af godkendelsen for terrestriske og marine Natura 2000 områder blive vurderet. To af udspredningsarealerne grænser op til Augustenborg Skov, habitat-område H200. De Natura 2000 områder der ligger nærmest arealerne fremgår af bilag 15.

Terrestriske Natura 2000 områder

Markerne 32-0b og 34-0 ligger tæt på (20-26 m) habitatområdet Augustenborg Skov, habitatom-råde H200.

Udpegningsgrundlaget for habitområdet er Næringsrig sø (3150), Bøg på muld (9130), Ege-blandskov (9160) og Elle- og askeskov (91E0).

I henhold til Natura 2000-plan 2009-2015 for habitatområde 200 er truslerne mod udpegnings-grundlaget:

73

• Næringsstofbelastning: Skovnaturtyperne er følsomme overfor kvælstof, og er særligt udsatte for negative påvirkninger i skovkanterne. Det gælder for alle kortlagte naturtyper i Natura 2000-området, at de er negativt påvirket af luftbåret kvælstof. For alle naturtyperne er den høje ende af tålegrænseinter-vallerne overskredet for alle forekomster.

• Tilgroning: Næringsrig sø er truet af tilgroning og overskygning. • Uhensigtsmæssig drift: Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyperne

forringes eller ødelægges, f.eks. ved fjernelse af dødt træ, jordbearbejdning eller kørsel i skovbunden. Der er i øvrigt en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyper mod bl.a. konvertering til andre træarter.

• Invasive arter: Det vurderes, at laksebær udgør en aktuel trussel i forbindel-se med sikring af fremtidig gunstig bevaringsstatus af skovnaturtyperne.

• Uhensigtsmæssig hydrologi: Afvanding er en trussel mod naturtypen næ-ringsrig sø.

Mellem markerne 32-0b og 34-0 er en asfalteret vej og der er i forbindelse med denne etableret en afvandingsgrøft. Vandet herfra ledes ikke til Augustenborg Skov.

Det næst nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde på land (Lilleskov og Troldsmose, Ha-bitatområde 189) ligger ca. 1,9 km nord for nærmeste udspredningsareal.

Marine Natura 2000 områder

Udbringningsarealerne afvander ikke til marine Natura 2000 områder.

Miljømyndighedens vurdering

Terrestriske Natura 2000 områder

To af ejendommens udbringningsarealer (32-0b og 34-0) ligger tæt på habitatområdet Augusten-borg Skov, habitatområde H200. Aftstanden hertil varierer med 20 til 25 m. Sønderborg Kommune vurderer, at udbringningen af husdyrgødning på arealerne ikke vil påvirke Augustenborg Skov væ-sentligt via ammoniakdeposition. I henhold til Miljøstyrelsens bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009 vil der kun i helt særlige tilfælde kunne måles afdampning af ammoniak i koncentrationer på mere end 1 kg N/ha/år i afstande på 25 meter fra udbringningsarealet. Udover denne afstand vil påvirkningen være en del af bag-grundsbelastningen.

Overfladevandet fra markerne 34-0 og 32-0b ledes via en grøft langs den asfalterede vej væk fra habitatområdet og det vurderes på denne baggrund at det ikke er nødvendigt at stille vilkår i for-hold til det afledte overfladevand fra markerne. Det vurderes at der ikke er behov for yderligere bræmmer mellem markerne og habitatområdet og der stilles således ikke vilkår om bræmmer.

Marine Natura 2000 områder

Udbringningsarealerne afvander ikke til marine Natura 2000 områder og der stilles således ikke vilkår til driften af arealerne i forhold hertil.

74

6.11 Beskyttede sten- og jorddiger

Der er beskyttede sten- og jorddiger langs markerne 1-0, 12-0, 2-0, HB 5-0+1, 6-0, 11-0, 21-1, 20-2, 21-0, 20-1, 20-0, 100a, 10-0b, 52-1, 52-0, 50-0, 49-0, 43-0, 44-0, 32-0, 33-0, 34-0, 35-0 og 37-0. De beskyttede sten- og jorddiger er omfattet af bestemmelserne i Museumsloven § 29 a. Det bety-der at de ikke må beskadiges eller sløjfes uden dispensation fra Sønderborg Kommune.

Miljømyndighedens vurdering

Sønderborg Kommune vurderer, at de beskyttede sten- og jorddiger og fredede fortidsminder, der findes i forbindelse med ejendommens udbringningsarealer, er tilstrækkeligt beskyttede af gæl-dende lovgivning.

6.12 Kultur- og fortidsminder

På mark 34-0 er registreret en høj (fredet fortidsminde). Vurderet ud fra luftfotos er højen blevet fjernet et sted imellem 1954 og 1964. På mark 7-2 er registreret en høj (fredet fortidsminde).

Fortidsminder, der er omfattet af bestemmelserne i Museumslovens § 29 e må ikke ændres. Dette vil sige, at alle foranstaltninger der indebærer en påvirkning af fortidsmindernes indhold og over-flade ikke er tilladt. Endvidere må der, inden for en afstand af 2 meter fra fortidsmindets bund, ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes jf. § 29 f i museumsloven.

Miljømyndighedens vurdering

Det nævnte fortidsminde på mark 34-0 er beskadiget eller overpløjet. Markdriften på arealerne er derfor uden betydning for disse fortidsminder.

Markdriften på areal 7-2 har ingen betydning for det fredede fortidsminde.

Sønderborg Kommune vurderer, at fortidsminder på og i nærheden af ejendommen, er tilstrække-ligt beskyttede af gældende lovgivning og der stilles ikke yderligere vilkår.

7 Bedste tilgængelige teknik (BAT) § 12

Et af hovedformålene med Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er at fremme anvendelsen af renere teknologi og sikre brug af den bedste tilgængelige teknik i husdyrbrug. Princippet om brugen af bedste tilgængelige teknik (BAT) indebærer, at der inden for en given sektor skal anven-des den miljømæssigt set mest effektive og avancerede teknologi i produktionen. Der er BAT for følgende områder:

• Foder afsnit 3.6 • Staldindretning afsnit 3.3 • Forbrug af vand og energi afsnit 3.7 • Opbevaring/behandling af husdyrgødning afsnit 4.2 • Udbringning af husdyrgødning afsnit 4.4 • Management (ledelses- og kontrolfunktioner) behandles herunder.

BAT for Management behandles herunder. De fem øvrige BAT områder er behandlet i de relevante afsnit i godkendelsen.

75

BAT for Management

Det er BAT at udføre alle følgende punkter:

• Identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale • Føre journal over vandforbrug • Føre journal over energiforbrug • Føre journal over mængde af husdyrfoder • Føre journal over opstået spild • Føre journal over spredning af uorganisk gødning på markerne*) • Føre journal over spredning af husdyrgødning på markerne*) • Have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser • Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr

er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene • Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af pro-

dukter og spild • Planlægge gødning af markerne korrekt*

*) – BAT - krav anses for opfyldt ved reglerne i §§ 21- 22 i Lov om jordbrugets anvendelse af gød-ning og plantedække.

Ansøger oplyser følgende:

BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokument for bedste tilgæn-gelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områ-der. På bedriften er der taget følgende forholdsregler:

Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne i form af mark- og gødningsplan, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons spredning. Der føres ikke løbende journal over vand- og energiforbrug samt spild, men energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet.

Der bliver lavet beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. er beskrevet. Grunden til beredskabsplanen ikke er udarbejdet endnu er, at det først er når anlægget er opført, at det endeligt kan oplyses, hvor brandslukningsudstyr mv. placeres i de nye stalde.

Der er ikke udarbejdet egentlige planer for reparation og vedligehold. Der foretages daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov. Der er fast årlig service på ventilationsanlægget og olie-fyret.

Der er ikke egentlige uddannelses- og træningsprogrammer, men de ansatte sendes på relevante kurser i arbejdstiden, når der er behov, alt efter hvilke type arbejdsopgaver, de skal håndtere.

Miljømyndighedens vurdering Ansøger har redegjort for implementeringen af BAT i forhold til Management. Der er stillet en række vilkår i de øvrige BAT-afsnit: der skal bl.a. registreres vand-, el- og foderforbrug. Eventuelle spild skal registreres. Der skal føres en driftsjournal for ventilationen.

Der stilles vilkår om, at de ansatte sendes på relevante kurser i arbejdstiden, når der er behov, alt efter hvilke type arbejdsopgaver, de skal håndtere. Dokumentation for deltagelse skal opbevares og fremvises ved tilsyn.

76

Endvidere er der stillet vilkår om egenkontrol og til at beredskabsplanen skal opdateres minimum hvert 2. år. Kommunen vurderer, at ansøger lever op til BAT for Management, når de enkelte vilkår efterleves.

Staldindretning Udvidelsen af produktionen fra 435 årssøer med smågrise og polte til 950 årssøer med smågrise og polte sker dels i eksisterende stalde og dels i 2 nye stalde. De nye stalde indrettes med delvis fast gulv og gyllekøling, hvilket reducerer ammoniakfordampningen i forhold til referencestaldsyste-met. Den nye gyllebeholder overdækkes.

Foder Der anvendes optimerede blandinger og fasefodring til både søer og smågrise således at foderfor-bruget og dermed ammoniakemissionen reduceres mest muligt. Derudover foderkorrigeres hos søerne, så de vejledende emissionsgrænseniveauer overholdes.

Sønderborg Kommune vurderer, at teknologierne for dette svinebrug svarer til det teknologiniveau, der er beskrevet i ”EU-kommissionens reference-dokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ”. Sønderborg Kommune vurderer derfor, at disse tiltag er tilstrækkelige til at de vejledende emissionsgrænseniveauer er overholdt og at ejendommen derfor lever op til BAT, se nedenstående beregninger.

Ifølge Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseniveauer, må en produktion som den ansøgte teoretisk set have en emission på maksimalt 4.830 kg N/år. Den faktiske beregnede emission er på 4.827 kg.

Sønderborg Kommune vurderer at da udvidelsen til dels sker i eksisterende stalde, er det ikke mu-ligt at opnå det teoretiske BAT-niveau for et nyanlæg. Dette vurderes på baggrund af, at det ikke muligt at indføre fast gulv, forsuring, luftrensning eller gyllekøling i eksisterende stalde, i forhold til proportionalitetsprincippet.

Sønderborg Kommune er enig med ansøger i vurderingen ift. fravalg af BAT.

Forbrug af vand og energi Der er installeret bl.a. lavenergivarmepærer og timer på lyset. Der installeres gyllekøling, så der kan spares på energiforbruget til opvarmning.

Vandbesparelse opnås ved drikkenipler i drikkekopper eller integreret i foderautomaterne. Der bruges desuden iblødsætning og højtryksrenser ved vask af stalde.

Opbevaring/behandling af husdyrgødning Husdyrgødningen opbevares i gyllebeholdere, som bl.a. kontrolleres jævnligt og som kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Opbevaring i gyllebeholdere vurderes til at være BAT. Udbringning af husdyrgødning Der udarbejdes bl.a. mark- og gødningsplan, så gødningen tilpasses afgrødernes behov. Desuden skal håndteringen følge lovgivningen på området, hvorved det vurderes, at håndteringen samtidig lever op til BAT.

Miljømyndighedens samlede vurdering Sønderborg Kommune vurderer samlet set, med baggrund i de enkelte redegørelser for BAT, at det

77

ansøgte lever op til niveauet for BAT, for en ejendom med den pågældende husdyrproduktion og størrelse, med de vilkår som i øvrigt er stillet i miljøgodkendelsen i relation til BAT.

Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er baggrund for at stille vilkår om yderligere ind-førelse af bedst tilgængelig teknologi.

Det skal bemærkes, at BAT-vurderingen er foretaget som en selvstændig vurdering uden hensyn til om beskyttelsesniveauerne i husdyrloven er overholdt.

8 Egenkontrol og dokumentation

Der føres ingen skriftlig opgørelse over egenkontrol bortset fra logbog over flydelag på gyllebehol-derne.

I løbet af dagen holdes anlægget under opsyn og det tjekkes, om anlæggene kører som de skal.

Herudover er der en række andre faste procedurer:

• Der vaskes stalde inklusiv ventilatorer efter hvert hold smågrise, polte og farende søer. • Ved overpumpning fra forbeholder til gyllebeholder tjekkes først, om der er plads. • Der etableres flydelag umiddelbart efter tømning af gyllebeholder • Evt. spild ved fodersiloer samles op og bortskaffes/genbruges • Der føres E-kontrol

Ansøger er fremkommet med forslag til vilkår i forbindelse med drift af gyllekølingsanlæg.

Ansøger har herudover ingen umiddelbare forslag til egenkontrol. Så vidt muligt vil ansøger gerne undgå, at skulle føre udførlige driftsjournaler, da der jo ikke bruges flere end de nødvendige res-sourcer i form af råvarer, hjælpestoffer, energi osv.

Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at det med de stillede vilkår, er sikret, at der er en tilstrækkelig egenkontrol, som bevirker, at virksomheden kan styre sin produktion og dermed få mulighed for at agere, hvis pro-duktionen bliver for stor og/eller forbruget af råvarer og hjælpestoffer stiger uhensigtsmæssigt.

Der er således stillet vilkår om, at der skal føres driftsjournal med oplysninger og dokumentation for antal og vægt af indsatte grise, antal dyr bortskaffet til destruktion, antal og vægt af dyr sendt til slagtning samt eventuelt solgte levende dyr, at der skal føres driftsjournal med oplysninger om dato for kontrol og rengøring af ventilationsarrangementerne, samt at der skal ske registrering af vand-, el-, diesel- og fyringsolieforbrug. Endvidere skal forbruget af foder og foderspild registreres i en journal. De omtalte vilkår er placeret i de respektive afsnit.

9 Alternative løsninger og 0-alternativet

I processen med at udarbejde ansøgningsmaterialet har det været overvejet, hvordan udvidelsen kan etableres uden at være til gene for omgivelserne og samtidig fungere driftsmæssigt fornuftigt.

For at løse det kommende krav om løsgående søer fra 2013 skal der enten ændres i det eksisteren-de staldanlæg eller bygge en ny stald til løsgående søer. Eftersom ændring i eksisterende stalde vil bevirke, at antallet af søer vil blive reduceret, ønsker ansøger i stedet at bygge en ny løbe-/drægtighedsstald samtidig med at der foretages ændringer i dele af eksisterende drægtighedsstal-de, så de fremover kan anvendes til farestalde. Derved sker der en fordobling af dyreholdet.

78

Såfremt Sønderborg Kommune ikke vil godkende ansøgningen, er 0-alternativet således at ændre i det eksisterende staldanlæg.

Ønsket om at udvide produktionen skal ses i sammenhæng med strukturudviklingen i landbruget. Øget konkurrence, øgede omkostninger og faldende priser på landbrugsprodukter samt bortfald af tilskud medfører behov for rationalisering, øget specialisering og større produktioner. Større og mere specialiserede produktionsenheder forbedrer muligheden for at tiltrække og fastholde ar-bejdskraft på bedriften – hvilket igen giver en større fleksibilitet for landmanden, herunder mulig-hed for at deltage i familieliv og ferie.

Udvidelsen danner basis for, at kravet om løsgående søer kan opfyldes.

Udvidelsen er derfor erhvervsmæssig nødvendig for ejendommens fortsatte drift og udvikling som landbrugsejendom.

Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at udvidelsen kan gennemføres som ansøgt. Udvidelsen sker i sammenhæng med eksisterende byggeri, så anlægget fremstår som et hele.

Med hensyn til nabogener set i forhold til 0-alternativet kontra udvidelsen, er det Sønderborg Kommunes vurdering, at udvidelsen samlet set ikke vil betyde væsentlig større gener for naboerne end ved den nuværende produktion. Vurderingen er baseret på, at udvidelsen af produktionen sker i god afstand fra naboer i et projekt, hvor der indføres ny teknologi, som reducerer miljøpåvirknin-gerne mest muligt.

Det er Sønderborg Kommunes vurdering af de socioøkonomiske konsekvenser, at 0-alternativet, dvs. en reduktion i produktionsniveauet på ejendommen, ville være en begyndende afvikling af produktionen. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes.

9.1 Husdyrbrugets ophør

I forbindelse med ophør af husdyrproduktionen på ejendommen, vil der enten ske det, at ejen-dommen overdrages med alt indhold til en anden husdyrproducent - ellers vil anlægget blive tømt for dyr og gødning, og rester af kemikalier samt andet affald vil blive bortskaffet iht. kommunens affaldsregulativ. Unødvendige olietanke vil blive sløjfet.

Miljømyndighedens vurdering Ophør af husdyrbruget skal meddeles til Sønderborg Kommune.

Sønderborg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter.

Der stilles imidlertid vilkår om tiltag, der skal iværksættes i forbindelse med ophør.

Det vurderes således, at der er taget tilstrækkeligt hensyn til eventuel forureningsfare ved ophør af husdyrbruget.

79

10 Offentliggørelse og klagevejledning

Forannoncering Ansøgningen blev offentliggjort den 6. april 2011 på www.sonderborgkommune.dk og i Sønderborg Ugeavis.

Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen.

Partshøring Udkast til miljøgodkendelse blev den 27. januar 2012 udsendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen, ansøger selv, ansøgers konsulent, samt ejere af forpagtede arealer og eje-re/forpagtere af arealer med gylleaftaler. Et udkast af denne godkendelse er sendt i partshøring hos:

• Gårdejer Holger Andreas Iversen • Rådgiver Ulla Refshammer Pallesen, Landbosyd • Almsted 2, 6440 Augustenborg • Almsted 14, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 3, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 7, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 16, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 24, 6440 Augustenborg • Tovrup 9, 6440 Augustenborg • Søndergade 5, 6440 Augustenborg • Osbækvej 15, 6440 Augustenborg • Ny Stavnsbøl 1, 6440 Augustenborg • Sebbelev 2, 6440 Augustenborg • Osbækvej 17, 6440 Augustenborg • Elstrup Overby 8-8A, 6430 Nordborg • Sebbelev 27, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 11, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 26, 6440 Augustenborg • Landevejen 9, 6440 Augustenborg • Landevejen 11, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 5, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 9, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 12, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 13, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 14, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 15, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 17, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 20, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 22, 6440 Augustenborg • Hundslevvej 28, 6440 Augustenborg • Søndergade 9, 6440 Augustenborg • Søndergade 10, 6440 Augustenborg • Søndergade 11, 6440 Augustenborg • Søndergade 12, 6440 Augustenborg • Søndergade 13, 6440 Augustenborg

80

• Søndergade 14, 6440 Augustenborg • Søndergade 15, 6440 Augustenborg • Søndergade 16, 6440 Augustenborg • Søndergade 17, 6440 Augustenborg • Søndergade 18, 6440 Augustenborg • Søndergade 19, 6440 Augustenborg • Søndergade 20, 6440 Augustenborg • Søndergade 21, 6440 Augustenborg • Søndergade 22, 6440 Augustenborg • Søndergade 23, 6440 Augustenborg • Søndergade 24, 6440 Augustenborg • Søndergade 25, 6440 Augustenborg • Søndergade 26, 6440 Augustenborg • Søndergade 27, 6440 Augustenborg • Søndergade 29, 6440 Augustenborg

Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 6 uger frem til og med den 14. marts 2012.

Nabohøringen/partshøringen gav kommentarer fra:

• Søndergade 29, 6440 Augustenborg I høringssvaret er følgende punkter fremhævet:

• Lugtgener • Støj fra ventilationsalarm

Lugtgener Naboen er bekymret over udvidelsen fra 156,56 DE til 373,02 DE og formoder at den lugtafgivelse, der er fra ejendommen i dag stiger proportionalt med udvidelsen. Det foreslås, at der sættes biolo-gisk luftrensning på staldene og at den nye gyllebeholder overdækkes for at reducere lugtgenerne mest muligt. Støj fra ventilationsalarm Naboen føler sig generet af alarmen på ventilationsanlægget på ejendommen, som i varme perioder kan gå i gang 2-3 gange i døgnet. Miljømyndighedens vurdering Lugtgener Sønderborg kommune har vurderet på naboens høringssvar. Det ansøgte husdyrhold overholder IT-ansøgningssystemets lugtgeneberegninger, som er fastlagt i Bek. om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug bilag 3. Sønderborg Kommune vurderer blandt andet på grund af de økonomiske be-regninger i afsnittet om BAT, at det ikke er proportionalitet i at forlange luftrensning på ejendom-men. Da den nye gyllebeholder placeres mere end 300 m fra nabobeboelser er der ikke krav om, at gylle-beholderen skal overdækkes med fast overdækning. Jf. bek. om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. skal der etableres en tæt overdækning i form af fx et natur-ligt flydelag, som ejeren skal føre regelmæssig logbog over, hvis der ikke etableres fast overdæk-ning. Lugtgener fra gyllebeholdere med et tæt flydelag vurderes til at være minimale og på niveau

81

med lugtafgivelse fra en beholder med fast overdækning. Sønderborg Kommune vurderer derfor, at der ikke vil være væsentlige ændret lugtpåvirkning ved at stille vilkår om at overdække gyllebehol-deren. Bemærkningerne har derfor ikke medført ændringer i godkendelsen. Støj fra ventilationsalarmen Ansøger oplyser, at det er korrekt, at alarmen fra staldanlæggets ventilationssystem har kunnet virke generende, da det tidligere har kørt i op til en halv time ad gangen, ind til der kom personale til stede. Ansøger oplyser, at systemet er blevet ændret for et halvt års tid siden, så det nu kun kører nogle få minutter, hvorefter alarmen bliver koblet over på mobiltelefonen. Bemærkningen har medført, at der stilles vilkår (vilkår 19) om, at alarmen på ventilationsanlægget maksimalt må køre 5 minutter ad gangen, så støjgener fra alarmen minimeres. Bemærkningen er også behandlet under afsnit 3.4 Ventilation. Annoncering af afgørelse Afgørelsen om godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug er offentliggjort på www.sonderborgkommune.dk og i Sønderborg Ugeavis onsdag den 28. marts 2012. Klagevejledning Denne godkendelse er meddelt i overensstemmelse med kapitel 3 § 12 stk. 2 i Lov om miljøgodken-delse m.v. af husdyrbrug, (Miljøministeriets lov nr. 1486 af 04. december 2009 med efterfølgende ændringer).

Godkendelsen kan indenfor en frist på 4 uger – fra den er offentliggjort i Sønderborg Ugeavis og på www.sonderborgkommune.dk - påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af:

• Gårdejer Holger Andreas Iversen, Hundslevvej 20, 6440 Augustenborg • Enhver, der har en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald • Miljøministeren • Sundhedsstyrelsen • Klageberettigede interesseorganisationer Godkendelsen kan påklages i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 i Lov om miljøgodkendel-se m.v. af husdyrbrug. Godkendelsen er sendt til:

• Gårdejer Holger Andreas Iversen • Rådgiver Ulla Refshammer Pallesen, Landbosyd • Miljøministeriet v. Naturstyrelsen • Sundhedsstyrelsen v. Embedslægeinstitutionen Syddanmark • Danmarks Naturfredningsforening • Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Sønderborg • Det økologiske Råd • Danmarks Sportsfiskerforbund • Dansk Ornitologisk Forening • Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdeling Sønderjylland

82

En eventuel klage skal være skriftlig. Klagen mærket ”Landbrugsafdelingen” skal sendes til land-brug@sonderborg.dk eller til Sønderborg Kommune, Landbrugsafdelingen, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg. Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der ligger til grund for sagens bedømmelse. Klagen skal være modtaget af Sønderborg Kommune inden klagefristens udløb onsdag den 25. april 2012 kl. 15.

Et eventuelt sagsanlæg skal ifølge § 90 i Lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller – hvis sagen påklages – inden 6 måneder efter, at den endelige afgørelse foreligger. Godkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug § 84 - 87.

En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Natur- og Miljøklagernævnet, men sendes til Sønderborg Kommune, som umiddelbart efter klagefristens udløb sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens konklu-sion.

11 Konklusion

Sønderborg Kommune godkender hermed en husdyrproduktion på 950 årssøer med 30 smågrise pr. årsso indtil 7,3 kg, 28.500 smågrise 7,3-32 kg og 450 slagtesvin (polte) 60-107 kg, svarende til 372,12 DE. Ligeledes godkendes en hest under 300 kg og 2 heste 300 – 500 kg, svarende til 0,9 DE, i alt 373,02 DE, samt udbringning af husdyrgødning på 377,57 ha tilhørende bedriften. God-kendelsen omfatter alle arealer, der drives under bedriften, CVR-nr.: 14456236.

Sønderborg Kommune meddeler godkendelsen, da det vurderes, at ansøgeren har truffet de nød-vendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste til-gængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Sønderborg Kommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som det er be-skrevet i Husdyrbrugsloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV.

Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til § 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-brug.

Godkendelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for i ansøgningsmaterialet, i beskrivel-sen af ejendommen samt i vurderingen af udvidelsen.

De efterfølgende vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med udvidelsen, kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. Husdyrbrugslovens § 42.

83

12 Generelt

Meddelelse om miljøgodkendelse i henhold til Husdyrbrugslovens § 12, stk. 2 for Hundslevvej 20, 6440 Augustenborg, matr. nr. 1 og 334 Hundslev Ejerlav, Notmark vil blive annonceret i Sønder-borg ugeavis onsdag den 28. marts 2012.

Godkendelsen kan indenfor en frist på 4 uger, fra afgørelsen er offentligt bekendtgjort i de lokale dagblade, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagevejledning er vedlagt. Klagefristen udlø-ber den 25. april 2012 kl. 15. Hvis afgørelsen påklages, kan klagemyndigheden beslutte at ændre vilkårene i godkendelsen eller helt at ophæve godkendelsen. Hvis godkendelsen udnyttes inden klagefristens udløb – og inden en eventuel klage er afgjort af klagemyndigheden – sker udnyttelsen på virksomhedens eget ansvar.

Godkendelsen omfatter udelukkende forholdet til miljølovgivningen. Andre godkendel-ser/tilladelser i forhold til anden lovgivning (fx byggeloven, planloven, m.v.) skal søges separat.

Hvis virksomheden udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, der medfører forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, skal dette godkendes af Sønderborg Kommune, før udvidelsen eller ændringen sker (jf. § 12 stk. 3 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug).

____________________________ Lene Alnor

Landbrugsafdelingen Teknik og Miljø

Sønderborg Kommune

84

13 Vilkår

GENERELT

Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår:

1. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen udnyttes.

2. Husdyrbruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne miljøgodkendelse, herunder ansøgningsmaterialet, supplerende op-lysninger, den miljøtekniske beskrivelse og vurdering, medmindre vilkårene i denne god-kendelse og senere afgørelser foreskriver andet.

3. Etape I skal være udnyttet inden 2 år fra godkendelsen er meddelt. Etape II skal være ud-nyttet inden fem år fra godkendelsen er meddelt. Godkendelsen anses som udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Bygge- og anlægsarbejder skal færdiggøres i et rimeligt tempo og være afsluttet inden for et år. Er produktionen ikke fuldt gennemført til disse datoer, vil godkendelsen kun gælde for den produktion, der er registreret i løbet af de sidste tre år.

4. Ejer skal tre måneder forud for en ændring fra etape I til etape II anmelde det til kommu-nen.

5. Et eksemplar af miljøgodkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Eventuelt driftspersonale skal være orienteret om godkendelsens indhold. Ansøger har ansvaret for at eventuelle udenlandske medarbejdere også er bekendt med godkendelsens indhold.

HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD

6. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer på de nye stalde og siloer.

7. De nye stalde skal opføres mht. farver og materialevalg som beskrevet i ansøgningen og så de harmonerer med de eksisterende bygninger. Bygningshøjderne må generelt være mak-simalt være 9,5 m over terræn.

8. De nye bygninger skal opføres på samme kote, som de eksisterende bygninger undtaget de nye sostald bygning ST-43737 (1.1.4), som kan placeres op til 1,0 m under koten for eksisterende bygninger.

9. Jord, som flyttes i forbindelse med etablering af nye bygninger, må udlægges i et maksi-malt 50 cm tykt lag på arealer, som ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. Søn-derborg Kommune skal orienteres om, hvor jorden flyttes hen og hvor stor en mængde der flyttes.

HUSDYRHOLDET, STALDANLÆG OG DRIFT

Husdyrhold og staldanlæg

85

10. Husdyrbruget må drives med en maksimal årlig produktion på 950 årssøer med smågrise til fravænning ved 7,3 kg (30 stk. per årsso), 28.500 smågrise (7,3-32 kg) og 450 slagte-svin (60- 107 kg) en hest under 300 kg og 2 heste 300-500 kg. Dyrene må fordeles i stal-dene som følger:

Nr. Staldafsnit Art og vægtklasse/alder Ansøgt drift

Stipladser antal DE

ST-43541 (1.1.1)

Eksisterende sostald Årsso, farestald, kassestier, delvis spaltegulv

191 709 49,71

Årsso, farestald, kassestier, fuldspaltegulv

32 119 8,34

ST-43735 (1.1.2)

Eksisterende sostald og aflastningsstald for smågrise

Slagtesvin, drænet gulv + spal-ter (33/67), 60-107 kg

85 450 8,68

Årsso, farestald, kassestier, delvis spaltegulv

33 122 8,55

Smågrise, drænet gulv + spal-ter (50/50), 7,3-32 kg

300 2002 10,01

ST-43736 (1.1.3)

Eksisterende smågri-sestald

Smågrise, toklimastald, delvis spaltegulv, 7,3-32 kg

1.984 13.249 66,25

ST-43737 (1.1.4)

Ny løbe-/drægtighedsstald

Årsso, løbe- og drægtigheds-stald, løsgående, delvis spalte-gulv

480 657 106,73

Årsso, løbe- og drægtigheds-stald, individuel opstaldning, delvis spaltegulv

214 293 47,60

ST-43924 (1.1.5)

Ny smågrisestald Smågrise, toklimastald, delvis spaltegulv, 7,3-32 kg

1.984 13.249 66,25

ST-66687 (1.1.6)

Hestestald Årshest under 300 kg 1 1 0,21

Årshest, 300 – 500 kg 2 2 0,69

I alt 373,02

Det er antallet af dyr i de enkelte grupper, som er bindende, idet antal DE kan variere med om-regningsfaktoren i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

11. Staldafsnit ST-43737 og ST-43924 skal indrettes med delvis fast gulv.

12. Den godkendte produktion skal foretages jævnt fordelt over året.

13. Der skal føres en driftsjournal over dyreholdet. Driftsjournalen skal indeholde oplysnin-ger og dokumentation for antal og vægt af indsatte grise, antal dyr bortskaffet til destruk-tion, antal og vægt af dyr sendt til slagtning samt eventuelt solgte levende dyr. Dokumen-tation kan være i form af E-kontrol eller kvitteringer fra indkøb, destruktionsanstalt, slag-teri m.v. Driftsjournalen skal fremvises til miljømyndigheden på forlangende, og doku-mentationen skal gemmes i minimum 5 år.

14. Der skal på ejendommen være mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan føre tilsyn med dyreholdets størrelse ved optælling af dyr i staldene.

86

Ventilation

15. Nye ventilationsskorstene skal føres min. 0,7 m over tagfladen.

16. Så få ventilationsafkast som muligt i de enkelte staldsektioner må være i brug samtidigt, så den højst mulige afkasthastighed opnås.

17. Der skal etableres undertryksventilation i nye stalde.

18. Alle ventilationsanlæg skal jævnligt efterses og rengøres minimum årligt – for staldafsnit med holddrift skal der rengøres efter hvert hold. Data skal føres ind i en driftsjournal. Driftsjournalen skal gemmes i fem år og forevises miljømyndigheden på forlangende. Ventilationsanlæggene skal vedligeholdes og efterses i henhold til producentens anvisnin-ger for det pågældende anlæg.

19. Alarmen på ventilationsanlægget må maksimalt køre 5 minutter ad gangen.

Gyllekøling

20. Gyllekanalerne i staldafsnit ST-43737 og ST-43924, i alt 1.889 m², skal være forsynet med gyllekølingsanlæg. Anlægget skal køre med en effekt på minimum 19,9 W/m² for at opnå en ammoniakreduktion på 18,3 %. Samlet skal køleeffekten være mindst 37,59 kW på staldanlægget. Varmepumpens kapacitet skal dimensioneres herudfra.

21. Inden ibrugtagning skal der indsendes en beregning til Sønderborg Kommune for antal varmepumper og kapacitet samt deres nødvendige driftstid (timer pr. år) for at opnå en ammoniakreduktionsprocent på 18,3 %. Varmepumperne skal være forsynet med time-tæller. Den månedlige driftstid skal indføres i en driftsjournal og forevises på forlangende. I driftsjournalen skal endvidere noteres, når/hvis der sker driftsstop samt årsagen hertil.

22. Der skal monteres en typegodkendt elmåler, der måler varmepumpens elforbrug. Elmåle-ren skal være forsynet med automatisk datalogning, der som minimum registrerer må-neds- og årsforbruget af strøm målt i kWh.

23. Køleanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og en sik-kerhedsanordning, der i tilfælde af lækage i varmesystemet stopper anlægget. Anlægget må ikke kunne genstarte automatisk efter driftsstop.

24. Der skal udføres en årlig service på anlægget. Denne service skal udføres af en installatør med køleautorisation. Anlægget skal i øvrigt vedligeholdes ifølge fabrikantens anvisnin-ger.

Fodring

25. Kg N ab dyr for årssøer må maksimalt være 22.754,12 kg N

Ud fra følgende formel:

((FE pr årsso x g råprotein pr. FE)/6250 - 1,98 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fra-vænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) x antal årssøer

26. Kg P ab dyr for årssøer må maksimalt være 5.040,70 kg P

Ud fra følgende formel:

87

((FE pr årsso x g fosfor pr FE)/1000 - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravæn-ningsvægt x 0,006 kg P pr kg tilvækst)) x antal årssøer

27. Indlægssedler fra indkøb af foder skal gemmes mindst 5 år og forevises miljømyndighe-den på forlangende.

28. Det skal kunne dokumenteres, hvor meget der årligt anvendes af de forskellige foderblan-dinger til de enkelte dyregrupper (hhv. søer, smågrise og polte). Evt. større mængder fo-derspild skal også registreres.

Energi og vandforbrug

29. Husdyrbrugets el-, vand- og diesel- og fyringsolieforbrug skal opgøres som minimum hvert år og noteres i en driftsjournal. Dokumentationen skal opbevares i 5 år og fremvises tilsynsmyndigheden på forlangende.

30. Hvis husdyrbrugets elforbrug overstiger 450.000 kWh/år skal der foretages et energief-tersyn inden 1 år efter at elforbruget overstiger ovenstående. Besøgsrapporten fra energi-eftersynet skal fremsendes miljømyndigheden, og eventuelle forslag til forbedringer, som via en besparelse på el kan tilbagebetales indenfor 2 år, skal udføres senest 2 år efter an-søgers modtagelse af besøgsrapporten.

31. Hvis husdyrbrugets vandforbrug overstiger 12.000 m3, skal ansøger sende en redegørelse til miljømyndigheden. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvorfor forbruget er steget, og hvilke tiltag der sættes i værk for at reducere vandforbruget.

Spildevand herunder regnvand

32. Al vask af maskiner og redskaber, hvorfra der kan forekomme gødningsrester, samt grise-transportvogne og marksprøjte skal foregå på støbt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder eller opsamlingsbeholder. Vaskepladsen skal til enhver tid være mini-mum to meter bredere og to meter længere end den største maskine, som vaskes på va-skepladsen. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbring-ning af husdyrgødning/spildevand. Alternativt kan vask og rengøring af sprøjteudstyr indvendigt foregå på marken med medbragt rent vand f.eks. hvis sprøjten har rentvandstank. Rengøring i marken skal ske ved en jævn fordeling af vaskevandet over et større areal, så der ikke kan ske afstrømning eller punktnedsivning.

Affald

33. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald, fo-derrester, gødning m.v.

34. Spild af olie og kemikalier og flydende farligt affald skal opsamles straks. Der skal til en-hver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

35. Alt opsamlet spild indeholdende olie og kemikalier (herunder grus, savsmuld eller lignen-de anvendt til opsugning) skal opbevares og bortskaffes som farligt affald.

36. Pesticidrester skal opbevares og håndteres som farligt affald. Tømt og rengjort (skyllet) pesticidemballage kan bortskaffes som dagrenovation.

37. Medicinrester (inklusive vaccinerester) skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende og skal opbevares i originalemballage. Brugte kanyler opbevares i kanylebokse. Medicin-

88

rester og brugte kanyler skal afleveres til apoteket. Tom medicinemballage kan bortskaf-fes som brændbart affald.

38. Spildolie eller andet flydende farligt affald skal opbevares i egnede beholdere under tag og stå på rist, paller eller lignende, så eventuelle utætheder er synlige og spild ikke ødelægger de andre beholdere. Beholderne skal være mærket med indhold. Under beholderne skal der være en spildbakke med tæt bund, som ikke har afløb til kloak. Spildbakken skal kun-ne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares, og være resistent overfor de kemikalier, der kan opsamles.

39. Oplagspladsen skal tydeligt mærkes med information om hvilke typer affald, herunder kemikalieaffald, der opbevares og hvilke forholdsregler, der skal tages ved uheld, spild og brand.

40. Nye olieprodukter og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere som er tydeligt mær-kede med indhold. De skal placeres under tag og beskyttes mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild af olie og kemikalier kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak.

41. Fast farligt affald som fx brugte olie- og brændstoffiltre skal opbevares indendørs i en be-holder, der er resistent overfor olie og brændstof. Batterier, elsparepærer og spraydåser skal opbevares indendørs til de bortskaffes. Batterier opbevares i en syrefast beholder.

42. Ikke-genanvendeligt affald skal bortskaffes efter behov, dog minimum én gang om året.

Råvarer og hjælpestoffer

43. Opbevaring af diesel/fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegod-kendt beholder, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand.

44. Tankning af diesel skal ske under konstant overvågning på en plads/sted med fast og tæt bund, enten med afløb olieudskiller eller således, at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand.

45. Ved håndtering af smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand.

46. Bekæmpelsesmidler skal opbevares i et rum med tæt gulv og uden mulighed for afløb til kloak, dræn, jord eller lignende. Eventuelle rester af bekæmpelsesmidler skal opbevares i original emballage og under samme forhold som de øvrige bekæmpelsesmidler, indtil de bortskaffes.

Driftsforstyrrelser eller uheld

47. Der skal indsendes en beredskabsplan senest tre måneder efter etape I er påbegyndt. Pla-nen skal oplyse om, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendom-mens ansatte og andre, der arbejder på bedriften og være udformet på et sprog som hver enkelt kan forstå. Planen skal opdateres hvert 2. år.

89

48. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikke-ligt at anmelde dette til Alarmcentralen på 112. Underret efterfølgende tilsynsmyndighe-den: Landbrugsafdelingen, Sønderborg Kommune tlf. nr. 8872 4085.

49. ”Nærved uheld” skal noteres, og der skal udarbejdes procedure med henblik på at fore-bygge situationen fremover. Driftspersonalet skal gøres bekendt med proceduren.

50. Der skal etableres en jordvold, der kan beskytte sø og voldgrav mod gylleudslip. Jordvol-den skal udføres som beskrevet i notat fra Grontmij, bilag 11.

GØDNINGSPRODUKTION OG –HÅNDTERING

Flydende husdyrgødning

51. Den nye gyllebeholder på 4.500 m3 skal overdækkes med fast overdækning.

52. Der skal altid være en opbevaringskapacitet på mindst 9 måneder i gyllebeholdere til hus-dyrbruget (dvs. i egne gyllebeholdere samt lejet opbevaringskapacitet). Såfremt en lejeaftale udgår, skal der forinden fremsendes en ny aftale til kommunen.

53. Såfremt der benyttes lejet personale/maskinstation til udbringning af gylle, skal disse gøres bekendte med denne miljøgodkendelses vilkår om udbringning af husdyrgødning og bræmmer og efterleve dem.

54. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og skal foregå på en måde, der medfører mindst mulig gene for omgivelserne.

55. Påfyldning af gylle til vogn skal ske på støbt plads med afløb til opsamlingsbeholder. Plad-sen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter periode med daglig påfyldning af gylle er afsluttet. Såfremt påfyldningen af gylle sker med selvlæssende fylde-tårn eller tilsvarende metode til at undgå spild, er der ikke krav om påfyldeplads.

56. Efter udbringning af på gylle på mark skal det sikres, at slæbeslanger m.v. er tømt, så der ikke spildes gylle på vejen.

Fast gødning og dybstrøelse

57. Dybstrøelse fra hestene skal tilføres gyllebeholderne som flydelag.

FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG

Lugt

58. Bedriften og dens omgivelser skal drives og renholdes således at lugtgener som vidt muligt begrænses. Landbrugsdriften må uden for ejendommens areal ikke give anledning til lugt-gener, som af tilsynsmyndigheden vurderes til at være væsentlige.

59. Såfremt Tilsynsmyndigheden på foranledning af klager over lugt fra naboer vurderer, at be-driften giver anledning til flere lugtgener for omkringboende end forventet, skal bedriften udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne. Planen skal fremsendes til til-synsmyndigheden til godkendelse og skal derefter gennemføres.

90

Støj fra anlægget og maskiner

60. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende vær-dier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer. Støjbidraget (bortset fra maksi-malværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i dB(A) (re. 20 µPa). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode.

Mandag-fredag kl. 07-18 (8 timer) Lørdag kl. 07-14 (7 timer)

Alle dage kl. 18-22 (1 time) Lørdag kl. 14-18 (4 timer) Søn- og helligdage kl. 07-18 (8 timer)

Alle dage kl. 22-07 (½ time)

Alle dage kl. 22-07 Maksimal værdi

55 db (A) 45 db (A) 40 db (A) 55 db (A)

Miljømyndigheden kan forlange, at husdyrbruget skal dokumentere, at støjgrænserne er overholdt. Målinger/beregninger skal foretages og afrapporteres som ”miljømåling - eks-tern støj” i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6 fra 1984 og nr. 5 fra 1993. Dokumentationen skal tilsendes miljømyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. Tidsfrist herfor aftales med miljømyndig-heden.

Dokumentationen skal udføres efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger af et firma, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Målingerne/beregningerne skal foretages og afrappor-teres som ”Miljømåling - ekstern støj”. Målingen/beregningen skal foretages for de mest støjbelastede områder udenfor husdyrbrugets grund, under de mest støjbelastende drifts-forhold - eller efter anden aftale med miljømyndigheden. Grænseværdier for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i over-ensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 dB(A). Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves en årlig støjmåling. Udgif-terne til dokumentation skal betales af husdyrbruget.

Støv

61. Stalde, anlæg og udenomsarealer m.v. skal vedligeholdes, så der ikke kan opstå væsentlige støv- og lugtgener i området uden for ejendommens grund.

Fluer og skadedyr

62. Der skal overalt på ejendommen udføres en effektiv fluebekæmpelse samt forebyggende foranstaltninger mod fluer. Fluebekæmpelse skal ske i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrlaboratorium.

63. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes fri for affald, gødning og foderre-ster m.v., så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.).

Transport

91

64. Ved transport af gylle på offentlige veje skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles.

AREALER

Udbringningsarealer

65. Arealerne skal drives, som beskrevet i ansøgningen, de supplerende oplysninger og som sammenfattet i godkendelsens miljøtekniske beskrivelse, medmindre vilkårene i denne godkendelse, lovændringer og senere afgørelser foreskriver andet.

66. Den del af godkendelsen der vedrører arealerne, skal være kendt af de personer, der er be-skæftiget med den pågældende del af arealdriften.

67. Sønderborg Kommune skal på forlangende se bedriftens markplan og gødningsregnskab for de sidste 5 år.

68. Der må ikke udbringes slam eller anden organisk gødning på arealerne.

69. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 377,57 ha ud-spredningsareal, som fremgår af bilag 10.

70. Udskiftning af udbringningsarealer skal godkendes af Sønderborg Kommune. Der skal medsendes oplysninger om følgende: arealets størrelse, arealets beliggenhed, aftaleparter-nes navn, adresse, CVR-nr. og dato for indgåelse af aftalen.

Påvirkninger af søer og vandløb

71. Der må ikke etableres afvandingsrender på markerne til afledning af vand til åer, bække, grøfter, dræn eller søer.

72. Der må ikke udbringes gødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket are-al.

Kvælstof og fosfor til overfladevand

73. Mængden af husdyrgødning på bedriften må ikke overstige 528,51 DE på ejede og forpagte-de udbringningsarealer, svarende til et husdyrtryk på 1,4 DE/ha, dog må der maksimalt til-føres 55.229,26 kg N og 12.109,46 kg P/ha med organisk gødning.

74. Ansøger er ansvarlig for, at gylleudbringning på gylleaftaler udføres i henhold til de vilkår der er opsat i godkendelsen for det enkelte areal. Vilkåret omfatter kun de aftalearealer, hvorpå ansøger leverer gyllen udbragt.

75. Der skal udtages fosfortal på følgende arealer: oplandet til Ketting Nor 1-0, 1-1, 10-0a, 10-0b, 11-0, 12-0, 12-1, 15-0, 15-1, 16-0, 17-0, 17-9, 18-0, 18-1, 2-0, 20-0, 20-1, 20-2, 21-0, 21-1, 21-2, 22-0, 23-0, 23-1, 23-2, 3-0, 4-0, 5-0, 6-0, 7-0, 7-1, 7-2, 8-0, 9-0, HB 1-0, HB 1-2, HB 19-0, HB 2-0, HB 2-1 og HB 5-0+1 og i oplandet til Mjang Dam: 19-0. Prøverne skal udtages minimum hvert 7. år, og resultatet skal sendes til tilsynsmyndigheden.

92

Påvirkning arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV-arter)

76. Vandhullet på mark 38-0 skal have minimum fem meter dyrknings-, gødnings- og sprøjtefri bræmme. De fem meter måles fra vandhullets kronekant som for bræmmer langs vandløb. Bræmmerne må gerne slås. Bræmmen må omlægges hvert 8. år.

Kvælstof til grundvand

77. Der stilles følgende vilkår til arealerne 10-0a og 10-0b:

• Der skal hvert dyrkningsår etableres mindst 60 % miljøgræs på arealerne • Tilsynsmyndigheden skal hvert år kunne konstatere at efterafgrøderne er etableret

korrekt på hele det pågældende areal med miljøgræs fra høst og frem til 1. februar det følgende år

• Det er ansøgers ansvar at etableringen er vellykket • Der accepteres kun udlæg af græs i forbindelse med etablering af dækafgrøden dvs.

udlæg af græs om foråret i vintersæd og udlæg efter høst af hovedafgrøden accepte-res ikke

• Der er ingen krav til græsart • Der må ikke anvendes gødning eller græssende dyr på arealet fra høst og frem til 1.

februar • Sædskiftet på arealerne må ikke indeholde bælgplanter

EGENKONTROL

78. Nedenfor er en opsummering af hvad der skal registreres i driftsjournal, der skal opbevares på bedriften i minimum 5 år og skal fremvises til tilsynsmyndigheden, såfremt der anmodes herom:

a. Hvornår der er foretaget aflæsning af el-, vand-, diesel- og fyringsolieforbrug samt aflæsningsværdier og hvad evt. der er foretaget for at reducere forbruget

b. Hvornår, der har været udført autoriseret kontrol af rørsamlinger og rørføringer til gylletransport, samt de fejl og mangler, der måtte være konstateret og udbedret.

c. Der skal føres en driftsjournal over dyreholdet. Driftsjournalen skal indeholde op-lysninger og dokumentation for antal af søer og smågrise, antal og vægt at indsatte polte, antal dyr bortskaffet til destruktion, antal og vægt af dyr sendt til slagtning samt solgte levende dyr.

d. Foderforbrug og foderspild

e. Hvornår der er foretaget kontrol og rengøring af ventilationsarrangementer

f. Uheld og ”nærved uheld” skal registreres, ligesom tiltag til at undgå lignende situa-tioner skal noteres.

79. Dokumentation i form af kvitteringer, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende.

93

80. De fremviste bilag skal uanset evt. driftsmæssig fællesskab med andre produktionsanlæg særskilt og på tydelig vis kunne dokumentere produktionens størrelse samt håndteringen og anvendelsen af husdyrgødning og affald mv. fra nærværende produktionsanlæg.

81. De ansatte skal sendes på relevante kurser i arbejdstiden, når der er behov, alt efter hvilke type arbejdsopgaver, de skal håndtere. Dokumentation for deltagelse skal opbevares og fremvises ved tilsyn.

82. Egenkontrol af gyllekølingsanlæg

a. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt.

Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende:

- Afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sik-kerhedsanordningen

- Kontrol af kølekredsens ydelse.

b. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end 1 uge.

c. Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kon-trolrapporter samt øvrige servicerapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

83. Egenkontrol af råprotein og fosfor i sofoder

a. Der skal føres en føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: - antal årssøer - antal fravænnede pr. årsso - fravænningsalder og –vægt - foderforbrug pr. årsso - det gennemsnitlige indhold af råprotein og fosfor pr. FEso i de anvendte blandin-ger i henholdsvis drægtigheds- og diegivningsperioden.

b. N og P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysnin-ger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år (for eksempel 2011) til 15. februar i år (for eksempel 2013).

c. Logbogen/produktionskontrollen og indlægssedler for hver tredje måned skal opbe-vares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlan-gende.

HUSDYRBRUGETS OPHØR

84. Ophør af husdyrbruget skal meddeles til Sønderborg Kommune.

85. Ved ophør af husdyrbruget skal der foretages en oprydning, som kan accepteres af Søn-derborg kommune, herunder:

94

a. Staldanlæg, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/-kummer m.v. tømmes og ren-gøres. Gødningsrester og spildevand skal bortskaffes efter gældende regler.

b. Alle olietanke tømmes. c. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald og andet affald bortskaffes i henhold til

Sønderborg Kommunes erhvervsaffaldsregulativ.

95

14 Lovgrundlag

Gældende lovgivning og generelle regler for driften af en landbrugsejendom og håndtering af diver-se produkter anvendt på ejendommen forudsættes kendt og skal følges. Herunder er nævnt en række af de gældende vejledninger og lovgrundlag: Lov nr. 1572 af 20/12/06 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 04/12/2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Lov nr. 879 af 26/06/2010 om miljøbeskyttelse Lov nr. 933 af 24/09/2009 om naturbeskyttelse Bekendtgørelse nr. 648 af 18/06/2007 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Historisk) Bekendtgørelse nr. 294 af 31/03/2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Gælden-de) Bekendtgørelse nr. 1695 af 19/12/2006 om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgød-ning, ensilage m.v. Bekendtgørelse nr. 439 af 11/05/2007 om opbevaring af døde dyr med senere ændringer Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 533 af 18/06/2003 om bekæmpelsesmidler med senere æn-dringer Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1517 af 14/12/2006 om miljøregulering af visse aktiviteter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 224 af 07/03/2011 om affald (Affaldsbekendtgørelsen) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 259 af 23/03/2010 om indretning, etablering og drift af olie-tanke, rørsystemer og pipelines (Olietankbekendtgørelsen) Regulativ for erhvervsaffald i Sønderborg Kommune Forskrift for opbevaring af farligt affald og kemikalier i Sønderborg Kommune Regionplan for Sønderjyllands Amt 2005-2016 Statens Skadedyrlaboratoriums retningslinjer for fluebekæmpelse på gårde med husdyr i 2003 (http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/flueretn.htm)