•

Udgivet af Naturhistorisk Forening

for Jylland med Støtte al Undervis-

5. Hæfte .

.Tidsskriftet er Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jyl­

land", "Naturhistorisk Forening for Sjælland", "Naturhistorisk

Forening for Lolland-Falster" og "Naturhistorisk Forening for Fyn"

REDAKTION: ALBERT JENSEN, SIGFRED KNUDSEN.

I KOMMISSION HO S P. HAASE & SØN, K ØBENHAVN.

CLEMENSTRYKKERIET (A. REIMANN)

A AR HUS 193 2.

'l'iUøjelser og Rettelser (til "Bornholms koldblodede Hvirveldyr").

S. 126, L. l f. o. staar 7 500; der skal staa 6500. - 126, - 1 7 f. o. staar Ferskvandsvisk; rettes til Ferskvandsfisk.

I Litteraturlisten tilføjes:

H e c h t, G.: Die Replili en und Amphibien der Insel Bornholm, Zoogeo­graphica, Jena, l, 1932, Dezember, Heft 3, p. 303-332.

S. 130, L. 2 f. n. staar Arkiv; der skal staa Årskr. og efter "N. 9" til­føjes: 1917.

S. 130, L. 4 f. n. staar Aus.; der skal staa Anz. og efter: 1913 tilføjes: Nr. 4.

FLORAooFAUNA UDGIVET AF

NATURHISTORISK FORENING

FOR JYLLAND

MED STØTTE AF UNDERVISNINGSMINISTERIET

REDAK TION:

SIGFRED KNUDSEN, ALBERT JENSEN

l 9 3 2

I KOMMISSION H OS P. H AASE & SØN, KØBENH AVN CLEMENSTRYKKERIET (C. RED\ANN)

AARH US 1932

I N OH O LOSFO RTEG N ELSE

Side Danske Vegetationsbilleder : 6. Bolbjerg .. . . . . ... . ..... .. . . . . . . . .

do. 7. Fra Vemmenæs Odde til Aarø Sund 5

do. 8. Nagetsti Holter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

do. 9. Aamølle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

Af Direktør Svend Andersen. Viola rttpeslris Schmidt (Smaabladet Viol ), fundet i Danmark. Af kgl.

Operasanger f(nud Wiinsledl. IO Vore Halvgræsser (Cyparaceae). (22 Fig. ). Af Translatør, Lærer P. Kaad. 1.2 Danske Siv-Arter (24 Fig. ) . . . . . . . . . . Af Translatør, Lærer P. K a ad. 46

Danske Frytlearter (Luwla). (5 Fig.). Af Translatør, Lærer P. /(aad. 100

Lidt om 1'anessa·Arter .. . . . . . .. . . . . .. Af Forstkand. C. S. Larsen. 16

N ogle sjældnere danske Tipttlider (4 III.). Af Urmager Hj. Ussing. 40 Sommerfugle som Storflyvere. Af J-Ians 1/al'loirt Seed01·{f Pedersen. 69

Hjejlen, Clwradrius apricarius oreuphilu.�, som Ynglefugl i Dan-mark. (l III.) . Af Trafikass. Thorvald Kjær. 77

Sønderjyllands Naturforhold og Fugleliv. (1 I I I.) (Fortsættelse ). Af Biblio­teksassistent Leo Moesgaard. 84

Forsøg med Redekasser. (3 Fig. ) . . . . . . . Af Lærer O. 1'. Bel'lhelseil. 1 O l I sfuglen, Alcedu ispida L. , i Jylland, særlig i Aarhus- og Silkeborg­

egnen. (I III.). Af Trafikass. Thorvald Kjær. 109

Lurenlia caesiala Lang. i Danmark. Af Grosserer L. P. Glinlfwlm og Fru Anna Glinlholm. 1 13

Bornholms koldblodede Hvirveldyr . . . . . . . . . . . . . Af Dr. G. Hechl. 125

Stor Kobbersneppe. (5 III.). . . . . . . . . Af Konservator Leo Novrup. 13 1

Et Besøg paa Hirsholmene (5 III.) .... .. Af Trafikass. Thorv. Kjær. 136

Svingninger i Paddebestanden . ... Af mag. scient. C. V. Ollerslrøm. 143

Dværgkonken (3 III.) . . . . . .. . ..... . .. .. . . Af Urmager Hj. Ussing. 145

Fr. Gudmann (m. Billede ) . . . . . . . . . . . . . . . Af Lærer L. P. Jensen. 37

Mindre il'leddelelser.

Dødningehovedet og Bistaderne. Ant. Mikkelsen, Sigfr. Knudsen. 23

Gyrodon . . . . . . . . . . . . .... . . . . . . . . . . . . . . . . . A. P. Skovsted. 25

Kærsangeren (2 I II.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. .... Chr. Vibe. 26

Sivsangeren (3 I I I. ) . ... .. .. . .. . .. . . . .. . .. .. . .. .. Chr. Vibe. 27

Orrhodia v au punclalum . . . . . . . . . . . . . . . . . .. j. C. J en sen 28

A.cheronlia alropos. . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..... J. C. Jensen. 28

Silkehalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . J. C. Jensen. 28

Kaaisommerfugletræk . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . j. C. Jensen. 28

Hasselmusen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . C. Viskum. 52

Sjældnere Natsommerfugle . .. . . . .. . . .. .. . . .. . . Olaf Bager. 52

E rebus odora L. ( 1 III . ) . . ... . .. ... .. . . . . . . . C. S. Larsen. 53

Side Vore Moser og deres I nsektliv .. ..... . .. P. Esben-Petersen. 55 Taarnfalken (2 III.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ...... Chr. Vibe. 55 Træbukken Telrops prousla L. . . . . . . . . . . . . . Hj. Ussing. 56 Aadselgraveren Necrodes liLOJ·alis L. . . ...... .. . Hj. Ussing. 56 Albine Planorbarius corneus L. i en Koloni paa Lolland.

Rob. Hansen. 57 Colias edusa ........ ..... ......... ... .. Sigfred Knudsen. 57 Vanessa polychloros . . ... .. . ... . ......... .... . . K. Groth. 89 Polygonia c album . .... .... . . . .. ... .... .... . ... A. Fock. 89 Colias edusa. Asger Kristensen, Emil Frandsen, H. C. Jensen ,

Sigfred Knudsen. 90 Gentagen Opfordring . . . . . . . . . . . . . . .... ..... J. Kr. Findal. 91 Billenotitser fra H olbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. .. A. Fock. 92 Grundling .. ............. ... ..... ...... ... Jørgen Bruun. 92 Ornithologi pr. bil . . . ..... .. ... ..... .. ... . Skat Hoffmeyer. 114 Halemejsen ........ ....... ..... ... ..... O. V. Berthelsen. 116 Sommerfuglen Coscinia eribrun i Jylland. J. Kr. Findal, L. P.

Glintholm. 117 To sjældne Insekter . ... . . . . . . . ....... . P. Esben-Petersen. 148 Eksempel paa Solsortens "Person bekendtskab". O. V. Berthelsen. 149 Bier og Biler ....... . ... .. . ..... . . . . . .. .. . . L. P. Jensen. 149 Fund af sjældne Mosser .... . . ............ P. M. Pedersen. J 50 Nogle sjældnere Sommerfugle ... .. .. .. . ... P. M. Pedersen. ISO Boarmia consonaria .............. . . . ... Sigfred Knudsen. 151 Antager Smaafug!ene Sneppen for en Ugle? .. ... . . T. Kjær. 151 Vestjydske Bladhvepse ..... . .. ...... ....... Jørgen Bruun. !51

Foreningsmeddelelser.

N atmhistorisk Forening for Lolland-Falster ... . ........ .

Naturhistorisk Forening for Fyen . .. .... .. . .. .. ... .. . .

Naturhistorisk Forening for Sjælland . . . . . . . . . . . . . 34,

Naturhistorisk Forening for Jylland .. . ........... . .... .

Lilleralur-Anmeldelser.

58, 119

31, 154

64, 117

63, 120

Johs. Therkelsen : Dyr i Kamp .... .. . . . .. (Sigfred Knudsen) 29 Bengt Berg: Vildgaasens Kærlighedshistorie (Sigfred Knudsen) 30 Rich. Katz : Glade Dage med brune Mennesker (Sigfr Knudsen) 31 E. Nielsen: The Biology o f Spiders . . . . . . . . . . ( L. P. Jensen) 65 Balslev og Simonsen : Danske Plantesamfund (Al bert Jensen) 67 Danmarks Fauna 35 og 36. . . . . . . . . . . . . . . . . . (J . Kr. Findal) 68 Johannes Schmidt: Danas Togt omkring jorden (Oluf L. Arndal) 124 A. Sejer: Bornholms Fugle . . . . .......... (O. V. Berthelsen) 151 C. A. Rasmussen: De sorte Tejsters Øer .. (P. J. Pedersen) 152

l25

Bornholms koldblodede Hvirveldyr. Af G ii n t h e r H e c h t, Zoologisches Museum der Universitlit, Berlin.

Øernes Dyreverden har a l tid givet meget i n teressan te Problemer. Der er i Østersøen ikke mange Øer, som ha r den samme Fauna som de t omgivende Fastland . Enderniske gamle Relikter kan v i nu visselig ikke ven te, herti l har de nordeuropæiske Øer ikke været isoleret længe nok efter I sens Ti lbagetog. De fleste af d isse Øer har tværtimod ikke a l le de Arter, som vi kender fra Fastlandet. Og vi tænker stra ks paa Spørgsmaalet , naar d isse Øer havde deres sidste geo­logiske Forbindelse med Fastlandet , og hvorfra deres Fauna er kommet.

Trods den første korte I solation (efter Østersøens Fast­landstid, omkr. 6500-5000 f. Kr.) kan vi i agttage Særegen­heder, f. Eks., at mange Arter paa en Ø er meget talrigere end paa Fastlandet, - eller de er meget mere sjældne end der. Vi finder ogsaa Eksempler paa , a t nogle Arter fore­trækker andre Biotoper paa Øerne end paa Fastlandet .

. Det er alt id in teressan t at undersøge Øernes Fauna, og denne Undersøgelse giver os mange dyregeografiske, dyre­økologiske og biologiske Spørgsmaal , som vi ikke kan svare t i l forladeligt eller t i lfredssti l lende paa endnu.

H vad n u vort Tema angaar, vi l jeg først ta le om Dyre­verdenens I ndvandringsh istorie og I ndvandringstid til Born­holm.

H vis man betragter Bornholms Beliggenhed i Østersøen paa et Kort, viser det sig, at Bornholm l igger topografisk meget nærmere ved Skaane end ved Tyskland. Naar man desuden tænker paa , a t Bornho lm geologisk mere hører t i l Skaane, efter Øernes arkæiske og palæozoiske Dannelser, end t i l Sydlandet , t i l Tyskland , saa skulde man an tage, a t Bornholms Dyreverden er kommet fra Norden, fra Skaane.

Men trods d isse geologiske Forbindelser og trods den topografiske N ær hed med Skaane kom Bornholms Dyre­verden fra Østersøens søndre Del og har paa i ngen Vis d i rekte Forbindelse med Skaanes e l ler det øvrige Danmarks Fauna. ja, v i vi l se, at Bornholm har mere dyregeografiske Henvisninger til den sarmaliske Zone (Sydrusland) , Skaane­Sjæl land mere Forbindelse med Mellemeuropa og den pan­non iske Zone, Donau-Drau-Sletten .

Bornholms eneste Sammenhæng med Fastlandet efter Is tiden var i " Fast landstiden " , i Østersøens "Ancylus-Pe-

126

riode" , omkring 7500-5000 f. Kr. Dengang laa Landet 40-50 m højere end nu, og en omkring 30-40 km bred Landstribe strakte sig fra Bornholm mod Sydvest, over den nuværende Adlergrund i Retning mod Odermundingen, som Iaa mange km l ængere ude i Havet end nu. En kort Tid var der en Landstrækn ing paa 30-40 km Bredde fra Born­holm over Ad lergrunden og Oderbanken til den nuværende pommerske Kyst, øst for Rugen .

Over denne "Ancylus-Landbro" indvandrede Bornholms Dyreverden fra Pommern. l Periodens første Tid var det endnu køligt og fugtigt, Birken og Fyrretræet kom ti l Born­holm , og Bornholms berømte, meget ejendom mel ige Høj lyng udbredte sig. Med Birke- og Fyrreskovsvegeta tionen el ler Lyngen vandrede ogsaa Dyr ind, men langt fra ikke al le de Arter, som nu findes der. Der kom dengang kun saadanne Former, som kunde leve i det kølige Klima. jeg tror, man kan a n tage, a t a l le bornholmske Ferskvandsvisk og mange Krybdyr og Padder udbredte sig over Landet a l lerede i Periodens første, kølige Tid. Temperaturen var i Begyndelsen ikke meget koldere end nu. l Tidens Løb blev K l imaet l i d t efter l id t mere varmt, indti l Aarets Middeltemperatur n aaede nogle Grader op over Nutidens (omkring 13-14 Graders Aarsmiddeltemperatur, mod vor Tids 8-9 Grader. ) Denne Tid kaldes " Bo reale Tid ", Egeskovsperioden kom, og mange varmeelskende Dyr fandt Vej t i l Norden, t i l Bornho lm .

I midlertid var de store Forandringer i Østersøens Ud­seende begyndt, Littarinahavets Transgression overstrøm mede det nedsynkende Land, og Danmark blev Øriget, som det er nu til Dags. Landstriben mellem Bornholm og Pommern fik den første Afbrydelse al lerede i Littarinaperiodens tid­l igste Tid , og Sundet mellem den nuværende Adlergrund og Oderbanken dannedes. Dermed blev Bornholm med den syrikende sydvestlige Odde en Ø, og inte t Landdyr kunde mere komme derti l , med mindre det var Flyvedyr el ler de blev indført.

I mellem Bornholms F e r s k v a n d s f i s k kan adski l les saadanne Arter, som kun lever i Ferskvand, og saadanne , der ogsaa kan gaa ud i Brakvand. Disse sidstnævnte (som f. Eks. Trulta, Gaslerosleus, An_quilla) unddrager sig fra dyre­geografiske Undersøgelser, da man ikke ved , om Eksem­plarer fra en bornholmsk Aa er Beboere el ler er i ndvandret fra Havet op ad Aaen . Dyregeografisk kan vi a l tsaa kun arbejde med Formerne, der a ldrig gaar i Brak- eller Hav­vand. Med denne I ndskrænkning v i l jeg give Listen over saadanne ægte Ferskvands-Arter, som jeg kunde

121

iagt tage dels sel v, dels undersøge i Bornho lms Museum. Jeg iagttog G e d d e n, Esox lucius, B r as e n e n, Ab ram is bra­m a, K a r u s s·e n, Carassius vulgaris. K n u d� n, Lola lala, og nogle Leuciscus, A.lburnus og Phoxirws. Jeg tror ogsaa at have set en F e r s k v a n d s u l k , Caltus gobio, i Øle­Aaen. Da de fleste Arter er Fiskeridyr, er nogle mul igvis indført. Af denne Grund kan jeg ikke tro, a t d isse Arter ublandet og u forstyrret repræsen terer Bornho lms gamle Ferskvands-Fiskefaun a .

Der findes paa Bornholm 12 Arter P a d d e r, som ogsaa a l le findes i det øvrige Danmark . Hyppige er de to : S k r u b t u d s e n, Bufo bufo, og d e n l i l le Va n d s a l a m a n­d e r, Trilurus vulgaris, som vi kan finde over hele Landet. Men en tredie Art, meget hyppig i hele Danmark , Skaane og Tyskland, d e n b u t s n u d e d e F r ø, Ran a Lemparari a, er paafaldende sjælden paa Øen. Vi søgte den forgæves paa hele Øen og fandt kun nogle Eksemplarer i Bornho lms Museum, samlet omkring 1 890. Hvad Grunden er t i l d�nne Arts Sjældenhed paa Øen , ved man endnu ikke sikkert. Ogsaa d e n s p i d s s n u d e d e F r ø, Rana arvalis, - a lmin­del ig og hyppig f . Eks . paa Sjæl land e l ler i Pommern -er abso lu t sjælden der. I Bornholms M useum findes der ingen Eksemplarer, jeg selv fandt den ikke ; dog er den fundet paa Bornho lm, da J u n g e r s e n og H a s s citerer den derfra. H vad d e n g r ø n n e F r ø, Ran a esculenla, angaar, saa er den meget hyppig i al le egnede Vandsaml inger og Vandløb. Jeg kan ikke forstaa. h vorfor J u n g e r s e n ( 1 907, p . 74) skriver : " i Danmark er den a lmindel ig paa Øerne ( Bornholm ?) . " Med Hensyn t i l Dyregeografi har S p r i n g­f r ø e n s, Ran a dalmalina ( =agilis) · Forekomst paa Born­holm stor Vigtighed . Denne Frø, - vel bekendt fra nogle danske Øer, - findes i Sverige kun i Kaimartrak ten og paa Øland, men man kender den ikke fra Pommern . Derfor kan vi endnu ingent ing sige om, naar og hvorfra Bornholms Springfrøer er kommet. Da Bornholm kun een Gang efter I stiden havde en Forbindelse med Fastlandet, t i l Pommern, saa kan Øens Springfrøer kun være kommet herfra . Det er meget paafaldende, a t Frøen endnu ikke er fundet der. V i kan a l tsaa endnu ingen ting sige om Frøens Indvandring t i l Bornhol m . De andre Padder, L ø v f r ø e n , H y la arborea, og P e d e r O x e s F r ø = K l o k k e f r ø e n, Bombinator bombirws, l ever paa Øen, begge to s jældne, og L ø g f r ø e n s, Pelobales fuscus, Forekomst er usikker. Løgfrøen er endnu ikke meldt fra Bornholm i L i ttera turen, dog tror jeg a t h ave set nogle Haletudser a f denne Art ved Almindingen Station

l 929, de er jo saa store, a t de næppe kan forveksles med andre .

D e n g r ø n b r o g e d e T u d s e, B ufo viridis, synes a t være sjælden ; Bornholms Museum har kun eet Eksemplar fra Rønne , og jeg selv hørte kun H annens Kvækken ved Nexø og Al l inge. S t r a n d t u d s e n , Bufo calamila, er hyp­pigere, men kun der, hvor der er Sand el ler Kl i tter (f. Eks. Dueodde's K li tter, Strandskov ved Nexø, Skoven ved Svaneke, Sandstranden ved Salene, Tej n , Sandkaas). Den sidste Padde er d e n s t o r e V a n d s a l a m a n d e r, Trilurus paLLlsiris ( = Trilon crislalus), den er h id ti l kun fundet paa enkelte Steder, f. Eks. Almindingen og H am merskov. Vandsalamandrene, den store og den l i l le, bl iver paa Born­holm ofte meget længere som Vand form i Vandet end i Tyskland . V i fandt Salamandre endnu i ju l i og i August i Vandet . I Tyskland derimod plejer de a t krybe i Land kort efter Legetiden, om tren t April-Maj, og den træffes saa ikke mere i Vandet efter jun i Maaned.

·

Blandt K r y b d y r findes paa Bornholm ikke al le de A rter, som vi kender fra det øvrige Danmark . Der mangler Æ s k u l a p s n o g e n, Elaphe ( = Coluber) longissima, som ogsaa synes at være uddød paa Sjæl land , og det er paa­fa ldende, at ogsaa G l a t s n o g e n , Col'Onella austriaca, mangler paa Bornholm. Naar man betænker, at Glatsnogen i kke blot forekommer i Jyl land og paa Øerne�'), men og­saa i Syd- og Mellemsverige og endog paa Øland og Got­land , saa kan man undre sig over, a t den skulde mangle paa Bornholm. Den Gaade b l iver endnu større, naar man hører, a t (efter Geologernes Anskuelse) Gotlands (eneste) Forbindelse med Fastlandet ( Pommern) afbrødes endnu tid­l igere end Bornholms Landbro. jeg er til bøjelig til at tro , a t Glatsnogen er sjælden, b lo t endnu ikke fundet paa Born­holm ; t h i hvem samler Snoge f. Eks. i Bornholms Lyng­egne, og hvor mange kender H ugormens og Glatsnogens Forskel l igheder ?

S u m p s k i l d p a d d e n, Emys orbicularis, lever ikke mere paa Bornholm og i det øvrige Danmark og Sverige ; den uddøde i Løbet a f Broncealderen ; men mange Lev­ninger er fundne i danske og skaanske Moser. Paa Born­holm er saadanne Beviser ogsaa fundne, u tvivlsom t flere Gange ; men beklagel igvis eksisterer der kun et eneste Ek­semplar som Bevis, nem lig det, som findes i Københavns zoologiske M useum, indsendt 1 876 fra Vestermarie Sogn . I

*) dog er der hidtil kun fundet et Par Eksemplarer i Danmark. Red.

1 29

Bornholms Museum findes in tet Eksemplar. jeg forsøgte a t finde mulige Findesteder paa Bornholm, og Landboere n ævnte mig tre Moser : Val lensgaard Mose i Vestermarie Sogn , det mul ige Findested for det københavnske Eksem­plar, Spæling Mose ved Rø, og Hundse-Myre Syd for Nexø. Men Beviser derfra synes ikke a t være for Haanden. Det vilde være af meget stor geologisk Betyd ning og Vigtighed a t kende Levningers Beliggenhed i Mosen med absolut Sik­kerhed. Ski ldpaddernes Levninger skulde man al tsaa lade l igge , som de forefandtes, og straks melde om Fundet t i l nærmeste Museum . Vi vil haabe, a t Levninger endnu vil findes i Bornholms Moser.

Nu til Dags lever der kun fem Krybdyrarter paa Born­holm (i Modsætning ti l Pommern, hvor der findes otte): H ugorm , Snog, to Firben og Staalorm. H u g o r m e n , Vipera benzs, er ikke sjælden i Plantager og i Lyng, hvor man kan se den l igge og sole sig. I Kulturzonen forefindes den sparsomt. Det samme kan man sige om det l e v e n d e­fø d e n d e F irb e n, Lacerla uiuipara, som er meget hyp­pigt i U dkanten af al le Skove og Plan tager, hvor Hede, Lyng og Brombær, Blaabær og Enebær staar ; Arten er hyppig i A lmind ingens Bakker og Dale. Den synes ogsaa at være bleven "kulturfølgende" paa Bornholm, medens den i Tyskland er absolut " kulturfl ygtende " , men det synes kun saa. V i træffer vel Firbenet paa K ulturformen " Bane- og Vejdæmning " , hvor ogsaa M a r k f i r b e n e t lever; men Bio­toperne er forskel l igartede : Der, hvor levendefødende Firben findes paa Dæmningerne, er d isse fu lde a f Sten og bevok­sede med Lyng, Brombær og Hedegræs, hvorimod Mark­firbenets Biotop som Steppedyr al tid er sandet med kul­tiverede Græssteder.

Saadanne Arter kaldes " stenotop" . Hugormen og levende­fødende Firben som Skovudkant- og Hede-Lyng-Dyr er a l tsaa stenotop for Skov- og Plan tageudkant, for Lyng og Hede, og Markfirben er stenotop for Sandegne, fugtige S te­der i K l i tterne, for Enge og græsagtige Markgrænser og Skrænter : for Kul tur- og Natur-Steppeformationen.

M a r k f i r b e n , Lacerla agilis, er sjældne paa Bornholm ; de er h idtil kun fundet paa græsagtige Markskrænter og Vejkanter ved Svaneke, Salene, Al l inge og Rønne ; men det maa an tages, a t Arten kan findes ogsaa paa andre Egne a f Øen . Ved Siden a f levendefødende Fi rben er S t a a l o r m e n, A.nguis fragilis, Øens h yppigste K rybdyr. Sikkert træffes den sjælden t om Dagen, da den l igger skjul t under Sten , hvor vi fand t mange a f dem f. Eks. i Almindingen og Ham­mer-Skovene. Kun i Aftenskumringen kryber den frem . I

1 30

Øens sydlige (palæozoiske) Del, som er meget kul tiveret, er Staalormen sjælden og dens Forekomst indskrænkes ti l de faa Skove. Meget h yppig er den kun i Gran itom raadets Skove, særlig i Almindingen og Ham merskov sam t i Strand­skovene, fortrinsvis i Løvskov.

S n o g e n, Natrix ( = Tropidonotus) natrix subsp. scu­tata, synes at være meget sjælden paa Øen . Kun een Gang har jeg fundet et Eksemplar, nemlig ved Tornepi lt-Søen i Alm indingen . I Bornholms Museum findes tre Snoge, hvoraf de to kunde undersøges : Bornholms Snoge hører t i l Racen subspecies sculata Pal l . , hvis H jemland er den sarmatiske Zone, Sydrusland . Derimod maa Snoge fra Skaane og fra de danske Øer henregnes t i l Racen subspecies nalrix L., der lever i Tyskland mel lem Oder og Rh inen, og den er kommet hertil fra den pannoniske Zone, som vi kalder Donau-Drau-Theis-Sietten . Vi ser a l tsaa , a t paa Bornholm lever en anden subspecies end i det øvrige Danmark og i Skaane.

Litteratur.

E k m a n n, S v.: Djurvarldens utbredningshistoria på Skandinaviska H alv· iin, Stockholm, 1922.

H a s s, E r i k : Meddelelser angaaende forskellige Frøarter, Fl. o. F. 1926, l , p. 15.

H a s: s, E r i k: Miskendte Dyr, København, 1926. H e c h t, G.: Z ur Kenntnis der N ordgrenzen der mitteleuropaischen

Reptilien, Mitt. Zoo!. Mus., Berlin, 14, l. 1929 H. 3-4. H e c h t, G.: Systematik, Ausbreitungsgeschichte und Oekologie der

europaisehen Arten der Gattung Tropidonotus, Mitt. Zoo!. Mus., Ber­lin, 16, 1930.

H e c h t, G.: Die Herpetologie der Landschaft Schonen, " Das Aquarium", 1932, 8 .

H e r r , O.: Die ni ederen Wirbeltiere Bornholms, "Lacerta", Hi27, H. 10, p. 44.

H o f s t e n, A. v.: P Ianaria alpina som glacialrelikt på Bornholm,,

Vid. Medd., 71, 1920.

l s b e r g, O. : Das ehemalige Vorkommen der Sumpfschildkriite in Schwe­den, Ark. f. Zoo!., 21 A, 1929, 3.

J e n s e n, V i l h. E. : Parad isbakkerne, N exø, 1932. J u n g e r s e n, H. F. E.: Krybdyr og Padder, Danmarks Fauna l, Kø­

benhavn, 1907. J u n g e r s e n, H. F. E.: Z ur Ausbreitung des Springfrosches i m nord­

liehen Europa, Zoo!. Aus. 41, 1913. K u r c k, C .: Den forntida uthredningen af Karrskiildpaddan, Lunds Univ.

Arkiv, N. F. (2) 13, N r. 9. S e i e r, A. F. V.: Bornholms Fugle, Aakirkeby, 1932.

13 1

Stor Kobbersneppe (Limosa ægocephala).

Af L e o N o v r u p.

En af Marskengenes fornemste og 1iv1igste Fugle er den store Kobbersneppe (Umosa ægoccphala).

Dens Størrelse, elegan te Form og dens smukke, brune Fjerdragt gør, a t man i kke undgaar al l ægge Mærke t i l den . I hurtig Flugt med bratte Kast , snart højt , snart lavt, stryger den hen over de grønne, frodige Enge, medens den stadig -l id t i rri terende - skriger : V i t-te, vi t-te, vi t-te.

I Marskengene mellem Rudbøl og Højer holder ikke saa faa Par til sam men med Brushøns og Rødben . Kobbersnep­pen holder mest af fugtige Enge ; den ynder at gaa og pjaske rundt i Vandpytter og · ha lvtørre Grøfter, hvor den finder s in Føde, der bestaar af Snegle, Orme, Insekter og Larver.

I April Maaned ankommer Fuglene til Ynglestederne, men faar dog først lagt Æg i Begyndelsen af Maj her i Tøn­deregnen . Baade Reder og Redesteder kan være højst for­skell ige. I Almindelighed er Reden stor i Forhold til a nd re Vadefugles Reder, men kan t i l Tider være saa l i l le og uan-

Fig. l . Stor Kobbersneppes_ Rede paa� pløjet Jord. Rudbøl 14/5 1932. Leo Novrup fol.

1 32

selig som en Viberede. De fleste Reder anlægges helst paa fugtige Enge ; det synes ikke at betyde saa meget, om Græs set er højt eller lavt. Reden kan ogsaa anbringes paa pløjet jord og l igner da ganske en Viberede. En saadan Rede fandt jeg den 14. Maj i Aar paa et Stykke Eng, <;ler var pløjet, harvet og tilsaaet. Redestedet laa her temmelig højt og tørt og var i Grunden en Modsætn ing til andre Kobbersneppereder.

I Engene ser man to forskellige Redetyper : en sto r, høj Rede paa meget fugtig Bund, som Vandet ofte staar over Denne Redetype rager tydeligt op over Engfladen og antages let for en Tue. Min Erfaring gaa r ud paa, at mange af d isse

Fig. 2. Stor Kobbersneppes Rede i Græs. Rudbøl Marsk 21/5 1932. Leo Nav ru p fat.

Reder ødelægges ; de er alt for iøjnefaldende. Den anden Redetype er mere l ige til, nærmest en stor V iberede. Her rager intet op oven Græsset ; selv den rugende Fugl er for det meste ganske skj u lt.

Kobbersneppen er en urol ig og meget sky Fugl ved Rede­stedet. I god Tid forlader den Reden, og l ige saa god Tid giver den sig, inden den igen gaar paa Reden. Forinden flyver den rundt omkring Fredsforstyrreren med Skrig og megen Klagen, og den faar H jælp baade af de n ærmeste Kobbersnepper og af Viber og Rødben , der jo selv har Æg eller U nger at passe paa.

1 33

Fig. 3. Stor Kobbersneppe siaaende over Reden. Rudbøl 1932. Leo Novrup fol.

Mens Hunnen ruger, holder H annen Udkig. Han ophol­der sig da i Nærheden af Reden paa et højt Sted , f. Eks. en Grøftevold eller en Hegnspæl. Paa hans Advarsel flyver Hunnen straks fra Reden, og de to begynder nu Skrigekon­certen, som efterhaanden vokser med Antal let af deltagende Fugle.

Det passer dog ikke Hannen at staa Skildvagt hele Dagen; derfor tager den af og til en Ud fl ugt sammen med andre l igestil lede. De samles i Smaaflokke paa 4-6 Stykker og j ager gennem Luften efter hverandre, idet de uafladelig skriger. Det er ikke nem t at bl ive klog paa, om de slaas eller om det hele kun er Adspredelse - maaske lid t af begge Dele ; de har mul igvis lært af Brushanerne, men fortrinsvis valgt Luften til Kampplads paa Grund a f deres Flyvedygtighed. Det hænder dog, a t de under stærk Skrigen kaster sig til jorden og nøfler hinanden igennem med N æbbet, for straks efter igen at tumle sig frit og let i Luften. Under Flugten er det lange N æb og H als strakt l ige fremad, l igesom Benene er rettet bagud under den vifteform igt udbred te H ale fort­sættende som et Par lange Halefjer, saa Ben og H ale t i l­sam men minder om en Kjovehale.

De fleste Kobbersnepper er som omtal t meget sky ved Reden ; men interessant var det at se Individual i teten gøre sig gældende, hvad jeg erfarede, da jeg kom med Fotografi­apparatet. Stillede jeg A pparatet op i Nærheden af Reden, skulde de fleste Kobbersnepper nok holde sig i ærbødig A f­stand . Først , naar jeg pakkede sam men, kom Fuglen. jeg

1 34

prøvede flere Gange og med forskell ige Fugle, men stadig uden Held . De holdt sig i Luften høj t over Redestedet og undte sig kun engang imellem faa Minutters Hvi l paa en Hegnspæl i passende Afstand fra Redestedet Naar det a l l ige­vel lykkedes mig a t faa taget et Par Bi l leder af Kobbersnep­pen paa Rede, skyldes det alene Fuglen selv, der ikke var som de andre, men meget mere t i l l idsfuld og d ristig.

Reden laa paa pløjet jord og egnede sig saaledes særlig godt t i l Fotografering, da der i n tet Græs var, som kunde skjule Fuglen . Alene Redestedet ti lkendegav, at denne Kob­bersneppe i kke var som de fleste andre.

Uden synderligt Haab om godt Resul ta t st i l lede jeg al l ige­vel Kameraet op ca . 3 m fra Reden og gjorde a l t klar. -Skju l t i en Grøft laa jeg og iagttog Parret, der l idt uroligt fløj omkring for dog ret snart a t sætte sig, hvorefter Hunnen begyndte en Rundgang omkring Redested og Fotografiapparat . Hannen satte sig paa Grøftevolden ca. IO m fra mit Skjule­sted ; jeg havde derfor god Lej l ighed ti l a t se og høre den . Paa en j ordknold stod den hele Tiden og gav uafladelig s in M isfornøjelse t i l Kende over for Hunnen, som jo burde være paa Reden og ikke gaa og l uske rundt om den. Hunnen bevægede sig stadig rundt om Redestedet; men efterhaanden blev Radius mindre, og jeg glædede mig over, at den vovede sig Apparatet saa nær. jeg saa tydeligt, den med langsomme, s irl ige Skrid t gik l ige bag ved Kameraet, saa igen en Runde, men derefter gik den ret hurtigt ind i mellem Apparat og Rede for derpaa at fortsætte l ige ud til Siden ca. l O m fra Redestedet jeg aander lettet og føler m ig sikker paa, at Fug­len nok skal gaa paa Reden , nu , den har vovet det drist ige : a t gaa imellem Rede og Kamera . Hannen staar endnu paa

samme Sted og regelmæs­sig lyder dens melankolske "Driven paa Hunnen" : gaa nu paa Æggene ! Hunnen gaar ikke mere i Ring, men valser frem og t i lbage l ige forbi Æggene ; det kniber trods alt a t tage Beslutnin­gen , men endel ig gaar den rask hen til Reden, skræ­ver over Æggene og bøjer i Hælene, men videre naar den ikke ; th i Smækket fra

Fig .. 4.� Stor: Kobbersneppe rugende. Apparatet faar den til at fly-RudbøJ 1932. Leo Novrup fol. ve op .

1 35

jeg maatte nu frem for a t sætte en anden Plade i, for jeg vilde gerne have Fuglen taget paa selve Reden for at se Rugesti l l i ngen . En halv Time efter var Kobbersneppen igen over Æggene, men indbildte sig sikkert at høre det samme Smæk som før ; thi med et Skrig forlod den Reden . Et Øjebl ik efter kom den igen og fik sig lagt over Æggene. jeg

Stor Kobbersneppes Rede med nyklækket Unge og spraa­ede Æg. Rudbøl Marsk 27/o 1932. Leo Novrup fol.

ventede saa i ti Minutter for ikke:at gøre den alt for ked af det; saa udløste jeg Apparatet, og Fuglen maatte igen paa V ingerne ; men jeg glædede mig over at h ave den rugende Kobbersneppe paa min Plade. Desværre viste det sig senere, at Bil ledet til Dels var ødelagt af " fa lsk " Lys. I en Fart fik jeg nu Kameraet taget ned og gik bort fra Redestedet. Fem Minutter efter laa en veltil freds Fugl igen paa paa sine Æg, og H annen "gik i Grøften" for at faa en Bid Mad .

1 36

Et Besøg paa Hirsholmene. Af Tho r v a l d Kjær.

Nordøst for Frederikshavn, ca. 7-8 km ude i Ka ttega t, ligger den lille Øgruppe Hirsholmene, der foruden af H oved­øen Hirsholmen (24,7 Tdr. Land*)) bestaar a f Øerne Græs­holmen (29,4 Tdr. Land) , Kovshol m (3 Tdr. Land) , Tyvholm (l ,2 Tdr . Land) og Kjølpen (3 Tdr. Land) samt en Del min­dre Stenrev. Da jeg fra flere Sider havde hørt disse Øers Fugleliv omtalt som noget ganske enesiaaende efter danske Forhold , navn lig paa Grund af Fuglelivets næsten højnordi­ske Præg, idet f. Eks. baade Tejste (Uria q yrylle), Eder­fugl (Sornaleria m. rnollissima), Stenvender (Arenaria i. interpres) og muligvis Spidshalet Kjove (Slercorarius p. pa­rasiticus) yngler her, besluttede jeg i Maj 1 932 at aflægge Øerne et Besøg, hvad jeg absolut ikke fortrød , idet Fugle­livet endog oversteg min Forventning.

Af Øerne er kun Hirsholmen beboet. Her bor nogle Fiskere foruden Fyrmesteren, der er øverste Myndighed paa Øerne som Marineministeriets Repræsentan t (Øerne sorterer u nder Marineministeriet), og Personalet , der a rbejder ved Fyret .

Den 27. Maj 1 932 sejlede jeg i fint Solskinsvejr med let Brise med Postbaaden fra Frederikshavn til H irshol mene. Paa Overfarten bem ærkede jeg foruden adskil lige Maager og Terner ikke saa fa a Flokke Ederfugle paa l 0- 1 5 Stk . , næ­sten alle gam le Hanner. Paa denne Aarstid ser man næsten kun Hanner, forklarede Postbaadføreren mig, da H u n nerne nu ligger og ruger inde paa Revene. H a n forta l te mig, at der nok rugede en Del Ederfugle paa H irsholmene, men det var navnlig paa og ved Læsø, at der var mange. Da jeg spurgte om Tej sten , der var en af Rejsens H ovedformaal , oplyste han , a t Tejsten fik jeg snart a t se, naar vi kom i Nærheden af Kjølpen , hvad der viste sig at være rigtigt. Allerede et Par Kilometer fra Kjølpen saas de første Par ude i rum Sø . Fuglene var meget til lidsfulde og lettede ikke, før Baa­den var ganske nær ved . I Nærheden af selve Øen saas 4 a 5 Par samt enkelte Fugle, der sad inde paa de store Sten . Al le Fuglene var i ren Sommerdragt, hel t sorte med hvide VingespejL

I kke a lene ved sit smukke Ydre og tillidsfulde Væsen , men ved hele sin stil færdige, pudsige Væremaade virker Tej-

*) Størrelserne efter Acton Friis: "De danske Øer".

1 37

sten særdeles t i l talende paa I agttageren . Morsomt er det at se Fuglen d reje i Luften, idet Halen neml ig er for kort t i l at styre med, hvorfor Fuglen t i l H j ælp st ikker en rød Fod ud som Retningsviser, indti l "Roret" lystrer.

Da selve H irsholmen ikke frembød noget af særlig or­n i thologisk I n teresse udover et Par Præstekraver, Ægiali­les h. hialicula, der løb langs Strandkan ten , sej lede jeg , straks efter Ankomsten i en Robaad over t i l den nærl ig­gende Ø, Græsholmen. Under Lavvande kan man vade fra H i rsholmen t i l Græsholmen. Al lerede under denne korte Sej l­tur fik jeg et gl i m rende I nd tryk a f Øens rige Fugleliv. Over og o mkring Øen sværmede Tusinder af forskel l ige Maager og Terner, en Mængde Gravænder, Tadorna tadorna, de fleste parvis , saas enten svøm mende paa Vandet el ler staaende inde paa Sandfladerne ; paa en Sten i Strandkan ten stod et Par S tenvendere, og paa en Sandrevle stod 1 4 Knortegæs, Anser torqvalus, der endnu ikke var trukket Nord paa t i l Ynglepladserne, medens de urol ige Strandskader, Hæmaiapus o. astralegus fløj skrigende omkring. Spektaklet begyndte im idlert id først rigtig, da jeg steg i Land . Den ustandsel ige Flagren og Vingesuset af de mange ængstelige Fugle tæt om­kring Ørene kan l ige straks godt gøre Iagttageren l idt nervøs, men man vænner sig forbavsende hurtigt til Larmen. jeg ti l ­b ragte ca. 3 Timer paa Øen og gennemtravede den flere Gange. Øen svarer til sit Navn, idet den er græsklædt over det hele uden nogen som helst Trævækst. Et Sømærke fandtes paa Midten a f Øen . Det var alt, hvad jeg fandt , l avet af Menneskehaand. Overa lt og da navnlig i Strand­kan terne findes Mængder af større eller mindre Sten . -U nder Lavvande er Øen ved store, stærkt stenfyldte Sand­flader forbundet med en Del store Stenrev : Dødmand, Storeholm, L il leholm og Møgholm paa Sydvestsiden samt delvis med Øen Kovsholm . Disse tørlagte Sandflader var O pholdssted og vel ogsaa Spisekammer for M ængder a f Fugle . Under m i t Ophold var det Lavvande, saa jeg kunde gaa overal t . Foruden a f· Fuglene va r Øen beboet a f en Mængde vi lde Kan iner. Hvorsomhelst jeg gik, fandtes der H ul ler i jorden , som Kan inerne havde lavet, og med faa Minu tters Mel lemrum saa jeg Kan iner, der forskræmte ved Synet af mig hurtigst muligt forsvandt ind i mellem de skær­mende Sten .

Det forbavsede m ig , hvor god t Fuglene egent l ig havde delt Øen i mellem sig. Mid t paa Øen i det høje Græs rugede H ættemaagerne, Lams "r. ridibundus. Ved en Ti lfældighed opdagede jeg i mellem Hættemaagernes Reder en Rede a f Sølvmaagen, Larus a. argenlalus. Et Eksemplar a f denne

1 38

Sølvmaagen. (C. A. Rasmussen fot.)

Fugl var neml ig særlig " n æ rgaaende" imod mig, da jeg sad paa en Sten og i agttog Fuglel ivet, saa jeg skønnede, at den havde Rede i Nærheden , hvad der viste sig at være rigtigt. jeg saa under mit Ophold kun faa Sølvmaager paa Øen , saa der ruger formentl ig kun ganske faa Par paa Lokali­teten, saaledes a t det maa betragtes som et stort Held , at jeg fandt dens Rede. Mel lem Stenene i Strandkanten , høj t nok oppe t i l a t være tørlagte under Højvande, rugede ko­lon ivis Stormmaagerne, Lan1s c. canus. Antal let af rugende Storm- og H æltemaager maa sikkert anslaas ti l langt over 1 000 Par. Fyrmesteren fortalte , a t der i Yngletiden blev i nd­sam let ca. 500 Maageæg om Dagen . De andre Fugles Æg blev strengt fredet. Af Ternerne var Spli tternerne, S/erna s. sanduicensis, uhyre ta lrige, maaske Øens tal rigeste Fugleart. jeg fandt 2 meget store Kolonier foruden en Del mindre Kolonier. Fuglene rugede saa tæt op ad h inanden, saa det paa Afstand saa ud, som om jorden paa Kolon iens Omraade var fuldstændig hvid. Det er et imponerende Syn a t se saadan en tusindtal l ig Flok hv. ide Fugle lette fra Rederne, et a f de smukkeste Syn dansk Natur kan opvise. - Da jeg nøjere undersøgte Redepladserne, blev jeg forbavset over, hvor mange Fugle der kunde ruge paa saa l i lle en Plads, nemlig nogle smaa græsklædte jordstrimler mellem en Del store Stenrev. A t det kneb svært med at skaffe Plads, fik jeg Bevis for ved a t se de mange knuste Æg fra Reder, der var anbragte for yderlig, saaledes a t Æggene tr i l lede ned ad Stenene og gik i tu . jeg fandt ogsaa nogle faa Reder af Fjord ternen, Sterna h. himndo. Selv om der nok var

139

en Del af denne Terneart sam t a f Dværgternen, Slerna a. albifrons, som jeg saa flere Par af uden a t finde Rede, var det a l l igevel Splitternerne, der fuldstændig dominerede Fugle­l ivet la ngs Kysterne. Spl i t ternens Skrig lyder nærmest som gric-gric i Modsætn ing ti l Fjord ternens kri-æ-kri-æ.

Af S tenvenderen saa jeg i a l t 7 Stk. , nemlig et Par paa selve H i rsholmen og et Par sam t 3 enkelte Fugle paa Græsholmen. Disse Fugle var meget t i l l idsfulde. De y ndede meget a t staa par­vis paa Stenene i Strandkanten , og naar jeg nærmede m ig for rigtig at betragte Fuglenes smukke Farver, fløj de som Regel kun et l i l le Stykke bort og satte sig paa en anden Sten . Af de lokale Beboere kaldes denne Fugl for " Polsk Vibe" .

jeg havde saa smaat haabet a t finde Svartbagen J.Jarus m arimzs, ynglende paa Græsholmen, da den i 1 930 er fundet ynglende paa " Knotten " paa Læsø*), men jeg tror i kke, a t den yngler paa Græshol men. jeg saa ganske vist i kke saa faa Svartbage, som Regel siaaende i Flokke paa de tørlagte Sandflader, men Fuglenes hele Opførsel tydede ikke paa, a t det drejede sig om ynglende Fugle.

Medens jeg gik omkring paa Øen, var jeg saa held ig n æsten a t træde paa Ederfuglens Rede. Fuglen l aa meget

Rugende EderfugL (Scharling fol.)

'') l 1932 er der atter konstateret Ynglepar paa denne Lokalitet.

140

haardt og lettede ikke, før jeg næsten traad te paa den. Den naaede dog - hvad Fuglen n æsten altid gør, naar den fjerner sig fra Reden , sandsynl igvis for at den stramme Lugt kan holde Fjender væk fra Reden - at overgyde Reden med sine i ldelugtende Ekskremen ter. Reden, der var smukt foret i Kanten med Ederdun , var anbragt mellem 2 Græstuer og i ndeholdt 6 Æg.

Strandskaden, a f hvi lken Fugl jeg vil anslaa Anta l let til ca. 50 Par fordel t over hele .Øen , var en a f de Fugle, der var værst t i l at "skælde ud " . Overa l t , hvor jeg gik, forfulgte dens Skrigen m ig.

Da jeg naaede Øens nordvestl ige Ende, satte jeg mig l id t paa en Sten for i K ikkerten a t betragte Fuglel ivet paa den nærliggende Ø, Tyvholm . Var Redepladserne udnyt tede

---- i

Tejster i Sommerdragt. (Scharling fot.)

paa Græsholmen, var de udny ttede til det yderste paa Tyv­holm . Aldrig har jeg set saa mange Fugle paa saa l i l le en Plads. Foruden en meget stor Kolon i af Spl i tterner og Stormmaager rugede der formentl ig IO a I S Par Tejster paa Øen . Paa Vandet mellem Øerne laa flere Par, en Del stod paa Stenene og ustandsel ig saa man enkelte Fugle forsvinde ind imellem Stenene t i l Redepladserne. Et l i l le Stykke fra Tyvholm laa et l i l le Stenrev, Namensrev. Her hold t 2 Par Spidshalet Kjove t i l . Naar Fuglene ikke j a:c;ede omkring Tyvho lm , hold t de t i l paa Revet. jeg naaede desværre i kke a t faa ·-aflagt et Besøg paa dette Rev for a t faa konsta teret, om denne Kjove igen er bleven dansk Ynglefugl . Da Fuglene ses ved H irsholmene og Deget hvert Aar i hele Yngletiden

1 4 1

og om Sommeren, taler Sandsynl igheden for, a t denne Fugle­art yngler her.

I Tangen langs Græsholmens nordl ige Ende saa jeg enkelte Skærpibere, Anihus spinolelta lilloralis. Denne Fugl er let kendelig fra andre Pibere paa dens grøn l ige Farve.

A f Toppet Skallesluger. Mergus serralor, saa jeg flere Par og Smaaflokke i Farvandet omkring Græsholmen.

Foruden t idl igere nævnte Fugle saa jeg paa Græsholmen en Flok Graaænder, Anas p. plalyrhyncha, 1 4 a 1 6 Stk . , der lettede fra et Vandhul i nde paa Øen og forsvandt ud over Havet, endvidere et Par Ryler, Caliclris a . alpina, sam t en enkelt Stær, Sturnus v. vulgaris, hvilken sidste Fugl virkede ganske ejendommeligt mellem al le de lyse Fugle.

Mit sidste Besøg gjaldt Øen Kjølpen, der meget minder om Tyvholm, en Saml ing større eller mindre Stenrev med l id t jordsmon h ist og her. Ogsaa her var Fuglel ivet uhyre rigt . Her fandtes en stor Koloni af Spl i tterner, Storm maager og H ættemaager, enkelte Fjordterner, et Par Strandskader sam t ca. 1 5 P a r Tejster. A f denne Fugl fandt jeg her 2 Reder, den ene med 2 Æg, hvad der er nor­mal t , og den anden med kun l Æg, da Æglægningen l ige var begyndt for denne Fugle­art, hvorfor Kul­det endnu i kke var færd iglagt. Re­derne var anbragt imellem flere Sten og ind under Ste­nene, og Æggene laa paa den bare jord og de nøgne Sten uden Under­lag. " I ndgangshul­lerne" var i kke stør­re, end at en knyttet N æv e l ige kunde komme igennem , saa ledes at Æggene var beskyt tede Un- Rede af Tejste. Af H ensyn til Fotograferingen der Fuglenes Fra- er nogle Sten fjernet. (Scharling fot. ) værelse.

142

Unger af Tejste. (Billedet fra Nordre Rønner ved Læsø. [Scharling fot.])

I Betragtn ing a f, at mi t Besøg kun varede en Dag, maa Udbyttet kaldes særdeles godt.

· Havde jeg haft Tid ti l nærmere a t undersøge Fuglelivet paa selve H irsholmen, vilde jeg,· efter Beboernes Udsagn, h ave fundet en Del Smaafugle i de derværende H aver.

Da Øerne fredes af Marinemin i�teriet, og dette i sin Repræsentant , H r. Fyrmester j . A. Tendal , har en Mand, der strengt overvaager, at Fuglene faar Fred i Yngletiden , er det en Glæde· at konstatere, at Fuglene her har et Fri­sted, der forhaabentl ig s ikrer saa sjældne Arter som Tejste, Stenvender og Skærpiber for dansk Fauna�langt ud i Frem­tiden.

Mel lem Frederikshavn og H irsholmene l igger Øen Deget (9,4 Tdr. Land) . Denne Ø, der ti lhører Frederikshavn og har omtren t samme Fugleliv som Græsholmen, .hører ikke med til H irsholmene.

Før jeg rejste, fortalte Fyrmesteren mig om et Dyre-Drama, han havde overværet nogle Dage i Forvejen. En Krage, der fra Fastlandet var fløjet over Græshol men, sandsynl igvis paa jagt efter Maageæg, blev stærkt forfu lgt af tal rige Maager, der angreb den fra al le Sider, saa Kragen til sidst haard t saaret

143

led Druknedøden i H avet. Den samme Skæbne fik a l le Rov­fugle og Krager, der i Yngletiden besøgte Øerne, saa frem t de ikke i god Tid reddede sig ved Flugt.

For h vem, der ønsker a t læse mere om det rige Fugle­l iv paa d isse a fsides beliggende Øer, er den i dette Efter­aar udkomne, rigt i l l ustrerede Bog "De sorte Tejsters Øer" af C. A . Rasmussen, Faaborg, en fortrinl ig Bog, der om­handler. Fuglel ivet, bestaaende af de samme Arter som paa H i rsholmene, paa en nærl iggende l i l le Øgruppe, Nordre Røn n er, c a. l O km N ordvest for Læsø.

Svingninger i Paddebestanden. Af C. V. Ott e r s t r ø m.

min H ave her i Frederiksdal , nogle H undrede Meter fra Furesø, har j eg nogle Græsplæner ; naar d isse bl iver slaaet, fl ygter Frøerne med lange Spring. I t idl igere Aar var det en l i l le Begivenhed at se en saadan Frø, og netop derfor lagde jeg vel særl igt Mærke derti l . Men i de senere Aar, vistnok al lerede fra 1 929, men i h ve r t Fald i 1 930 og 1 93 1 , er An­tal let af Frøer steget stærkt her i Haven. Det er udeluk­kende brune Frøer ; om baade den spidssnudede (Rana ar­ualis Nilsson) og den butsnudede Frø (R. plalyrrhimzs Steenstrup) eller kun een af dem findes, har jeg ærlig ta l t ikke efterset . Ti l a t begynde med var det unge Individer, og de stammede øjensynlig fra en enkel t vel lykket Lege­periode; jeg skulde tro, at det er Legen 1 926, der er l ykke­des saa godt. Det Aar kom Foraaret usædvanlig sent, hvil­ket maa h ave betydet noget.

I Foraaret 1 93 1 kom den store opvoksende Frøbestand første Gang til Leg. I Furesøens Virumbugt var der en M ængde Frøer samlet paa Legepladserne, f. Eks. h vor Stien er ført over det sumpede Terræn. Senere vrylede det med H aletudser, men jeg er egentl ig ikke sikker paa, at Til lægg"t blev saa særlig stort ; det forekom mig, at det ikke var saa forfærdelig mange, der gennem førte Forvandlingen og for­lod Sumpen som Smaafrøer. Men maaske har jeg været bortrejst, medens ., Landgangen" foregik . H aletudserne er i hvert Fald ikke døde paa Grund af Vandmangel , saaledes som det ofte skal gaa ; her er stad ig Vand nok.

jeg ved ikke, om denne lokale Stigning i Frøbestanden var et Led i en mere omfattende Stigning. For nogle Aar siden fremkom der Meddelelser om, a t Padderne i Nord­sjæl land var i stærk Aftagen. Dette er i og for sig sikkert

144

rigtigt nok ; men den her anførte I agt tagelse viser, at der ogsaa kan være Svingninger i posi t iv Retning. Det vi lde være in teressant a t faa oplyst , om man ogsaa andet Steds har m ærket en Stigning i Frøbestanden i de senere Aar.

Foruden de brune Frøer synes ogsaa Skrubtudsen (Bzzfo vulgaris Laurenti) a t være ti l taget i Antal her i H aven ; paa dens Legepladser har jeg ikke ha ft Lej l ighed t i l a t iagt­tage den. En Fordel har den øgede Mængde a f Frøer og m aaske navnl ig af Skrubtudser t i lsyneladende medført. Tid­l igere led min H ave meget stærkt under Agersnegle, der nogle Aar f. Eks. aad saa at sige h ver spirende Bønne ; n u synes Agersneglenes Antal a t tage noget af, og med Rette el ler U rette t i lskriver jeg Frøer og Tudser Hovedæren derfor.

Padderne har mange Vanskeligheder med a t begaa sig i e t tæt befo lket Land. Værst er det vel , at deres Lege­p ladser ofte ødelægges ved Tilkastni ng, Forurening eller A f­d ræning a f Vandhul lerne. Mange Frøer falder v is t som Offer for Slaamaskiner. Derimod har Storken, der jo endnu i Folkebevidstheden staar som Frøæderen par excel lence, af gode Grunde ikke den Betydning som t id l igere for Frø­bestanden her paa Egnen ; i de 1 6 Aar, jeg har boet i Fre­deriksdal , har jeg ikke set en Stork i Engene eller paa Mar­kerne her ; men det blev sagt (om det passer, ved jeg ikke), at der var en Stork nede ved Furesø i 1 93 1 , og i 1 932 saa j eg den kredse over Frederiksdal , saa det kan jo være, at den ti l tagende Frøbestand lokker den. En ikke ubetydelig Rol le spil ler det sikkert, a t mange H unde og Kat te ikke kan lade være a t bide Frøerne, naar de ser dem springe ; saa­dan har det vel a l tid været , men jo tættere Bebyggelsen bl iver, og jo flere Smaavande, der indgaar i Vi l lahaverne, des værre Fjender bl iver H unde og Katte for Frøerne . Endelig er der opstaaet en he l t n y Fare for d isse, nemlig Bi lerne.

Fra Frederiksdal er der 4 Ki lometer t i l Lyngby ad mo­derne, tjærebehandlet Vej - dej l ig Vejbane, h vor Sne hur­tigt smelter, Vandet hurtigt løber af el ler fordamper ; den sorte Vej fanger Solvarmen. Dette maa det vel være , der frister Frøerne. Cyklede man en Foraarsdag i Fjor de 4 Kilometer, saa man det ene fladkørte Frølig efter det andet. Frøerne havde øjensyn l igt søgt den varme Vej , men havde her mødt deres Skæbne i Form af en fremsusende Bi l -en gam meldags rumlende Vogn skulde nok have skræmt dem væk i Tide. Kragerne syntes ikke a t p i l le Frøligene op ; de blev l iggende og tørrede efterhaanden ind . 35 ta l te jeg en Dag paa de 4 Kilometer t i l Lyngby.

145

Dværgkonken (9Vassa reticulata L.). A f H j . U s s i n g , Randers.

(Med 3 Fig. i Teksten . )

Blandt vore marine Mollusker er ., d e n l i l l e K o n k" (Fig. l ) en meget a lmindelig forekom mende A rt ved Kysterne og i Fjordene ; vi kan træffe den baade paa Dybet og paa Vaderne fra Skagen t i l K ieler Bugt, hvor Salt indholdet be­gynder at sætte en Grænse for den - nemlig omkring 1 6 °/oo.

Fig. l . Nassa reliculala, udstrakt krybende med Podocoryne paa Skallen. X 2. (eft. Steuer.)

Men ellers er den u trolig taknemmelig med Hensyn til Lokal i tet , idet den endog trives paa dyndet Bund mellem Dødtang, hvor Svovlbrinte ofte opstaar. Derfor kaldes den hos enkelte tyske

. Forskere for " ein Schmutzfink un ter den Mollusken " ! Men selv o m vor Nassa anses for e n Pari a , saa finder

jeg , a t den er et smukt l i l le Dyr, h vi s Livl ighed og " Gaaen paa " all igevel aftvinger Beundring, n a ar man ved , den er en Faktor, der maa regnes med i H avets Økologi.

Da den hovedsagelig er Kødæder, optræder den som Skade­d yr, f. Eks. over for Fiskeyngel ; n avnl ig decimerer den de unge Rødspætter, og de spæde Østers gaar heller ikke Ram forbi. Men da den ogsaa elsker Aadsler, bid rager den dog, h vor den findes i Mængde, ti l a t holde Lokal i teten nogen­lunde ren.

Det er morsomt a t se paa den i Akvariet ; fodres der med l id t Kød , bliver der svært Postyr b landt N assa'erne. De fin­der det hurtigt, og den lyserøde . Sugesnabel faar travl t . De Ind ivider, som maaske sidder paa Glassets Vægge, optaget af noget ganske andet, kan næppe vente, men lader sig uden v idere dumpe ned paa Bunden for h urtigere a t naa hen ti l

1 46

Kødet. Deres fine Sanser h jælper dem at spore Byttet , og selv om Synet er ganske godt udvik let, er Lugtesansen dog snarere den bedste Faktor i saa Henseende.

Dværgkonken er saaledes en l i l le Snegl, der kan forvolde adski l l ig Skade især paa begrænsede Lokal i teter, hvor visse Kul turer indplantes, f. Eks. i L imfjordens Bredn inger, og jeg husker endnu fra 1 908, h vorledes afdøde C. G. j o h a n n e s P e t e r s e n kæmpede en fortvivlet Kamp mod N assa'erne, som spolerede al tfor mange af hans indplantede Rødspætter og spæde Østers i L imfjorden .

H an gjorde et stort Arbej de for, a t Fiskerne kunde lære at kende denne Snegls Æg og faa dem ødelagt.

Ligeledes foreslog han , at a l le opfiskede Nassa'er burde frasorteres, knuses og benyttes t i l Høn·sefoder, men derti l kræves jo rigtignok et Fryseri , for a t Varen kan holde sig.

Fig. 2. Nassa-Æg "in situ " paa Zostera og isoleret Kapsel med Klæbemasse. Fors!. (skematiseret). (Stordælt, leg. Hj . U . )

A rten y ngler om Sommeren, og O-Gruppen er paa 3 a 4 m m ; derefter føl ger l -Gruppen paa ca. 1 5-20 m m , og dette er sikkert Ind iv idets V ækst i det første Leveaar. - Maximal­størrelsen naar ca. 27 mm . - Æggene er slet ikke saa van­ske lige at kende. De a fl ægges hyppigstl paa�A a l e g r æ s s e t (Zosiera) og indeslu ttes i smaa ca. 3 m m glask lare Lo.m mer . so m vist paa Fig . 2 . Vi kan finde d isse Kapsler i hele R æk­ker paa et Zosterablad, og da de ude i Naturen sidder skraat op fra Bladet, kun fæstet ved Kapslens unders te Kan t, ser det hele ved flygtig Betragtning ud som en Række glaskl are Tænder paa Aalegræsset.

1 47

H ver Kapsel indeholder ca. 80 - 1 00 smaa gule, runde Æg af kun 0,2 mm Diameter, og i Kapslens fritsiaaende Pol ses et l il le Hul , hvorigennem U dsl ipningen af U ngerne gaar for sig. Den store Aabning i den bassale Pol , hvorfra · Lommen aabenbart er bygget op, dækkes fuldstændig a f den Sekret­m asse, som holder Kapslen fast t i l Bladet (Fig. 2), og som vi først kan faa Forstaaelsen a f ved M ikroskopets H jælp .

I dette smukke og stabile l i l l e Byggeværk hvi ler Nassa'­ens Æg trygt og sikkert, da Kapslen er haard og taaler et stærkt Tryk.

Reglen er vel nok for de fleste Gastropoders Æg, a t Sl im­massen hærdner i Vandet efter a t Æggene er lagt, men hos vor Nassa er det a l l igevel noget anderledes.

En Forsker (A n k e l, 1 929) h a r i ndgaaende arbejdet med dette Spørgsmaal og er naaet t i l det Resul ta t, at den pri­m ære bløde Æggekapsel hos Nassa bl iver dannet i Ægge­lederens underste kirtelrige A fsni t , og den bestaar af Ægge­hvidesubstans, som kun i den senere byggede Grundplade (K læbestof­fet ) og omkring den l i l le Udførselsaabning inde­holder rigelig Mængder af Conchiol in , og han mener yderl igere a t h a­ve fastslaaet, a t H æ r d­n i n g s p r o c e s s e n f o­r e g a a r i S n e g l e n s F o d k i r t e l s e k r e t u n­d e r G y d n i n g e n o g i k k e i H a v v a n d et.

Fig. 3. Subfossile Nassa relicula/a · fra G u d e n a a v. Randers. (Littorinatiden ).

Nat. Størr. (fat. orig.)

Det er a l tsaa en selvstændig Virkning, vi her staar overfor. Nassa'en er et gammel t Dyr, der har beboet vore Strande

og sal ine Fjorde i l ængs t forsvundne Tider, og navnl ig v i l v i a ldrig søge den forgæves i subfossil Tilstand i Littorina­aflej ringer helt fra ældste Stenalder og i Køkkenmødd ingerne.

Saaledes kan jeg finde den i smukke velbevarede Eksem­plarer langt inde i G u d en a a ved Skrabninger i Leret fra 4 og 5 m (Fig. 3), og I nd ividerne herfra naar et Maximum paa ca . 22 mm, som maa siges a t være ganske godt , naar man erindrer, a t den herinde levede paa s in laveste sal ine Grænse a f ca. 16 °/oo .

H vor v irker det underligt a t staa med d isse gamle Skal­ler - fra ca. 4000 Aar f. Christus - i H aanden, sammenblan­det med en hel Fauna og Flora a f recen te Ferskvandsorgan ismer.

1 48

Men der er endnu en biologisk Ejendommel ighed hos vor n u l e v e n d e Nassa, som fortjener a t fremhæves, og det er dens Samliv med en fin l i l le H y d r o i d e (Podocoryne carnea), hvis smukke sirl ige Polypper ofte danner en Skov paa Skallerne, og som n æsten aldrig kan findes paa andre Mol lusker end netop paa Nassa reticulala (Fig. l ) .

jeg ejer smukke Saml inger a f denne Goplepolyp fra Ran­ders Fjords ydre Del , og det lykkedes mig een Gang a t klække Medusen hjemme.

Det er et festl igt Syn a t se den l i l le Meduse, naar den sidder pumpende, hæftet ved sin Klokkepol og med sine fi ne Tentakler strittende ud i Vandet ; men den Oplevelse kan a l tsaa vor a lmindelige Nassa med l id t Held skaffe Biologen .

Medusen, som hører t i l Gru'ppen Margelidæ, hedder som Polypstokken Podocoryne carnea Sars .

R a n d e r s, Sept. l 932.

Litteratur.

1884. C o I l i n, J o n a s: "Om Limfjordens tidligere og nuværende marine Fa u n a". ( Køb h. )

l 908. U s s i n g, H j.: "Naturhistorisk Forenings Limfjordstur". (Flora og Fauna, Aarhus. )

1910. S t e u e r, A d o l f : "Biologisches Skizzenbuch fi.ir die Adria". (Leipzig. )

19 18. J o h a n s e n, A. C.: "Randers Fjords Naturhistorie". (I<øbh. ) l 929 . A n k e l , W. E. : " O b e r d ie Bildung der E i kapsel bei Nassa-Arten " ·

(Zoo!. Anz., Tyskland.)

Mindre Meddelelser.

To sjæld ne Insekter. Af Guldsmeden, Sympelrum slriolalum, der hører t i l vore middelstore Arter, og som fl yver i Midsommer- og Efteraarstiden, er kun kendt enkel te danske Eksemplarer, taget i et el ler to Stykker paa de faa kendte Lokal i teter. Den maa derfor betegnes som en af vore al lersjældneste Guldsmede. Af denne Art har Viceskole­inspektør j. K r. F i n d a l taget l J og 3 � i Draved Skov den 25/s 1 929 ; a l tsaa e t nyt Vidnesbyrd om denne Skovs Rigdom paa sjældne Dyr.

Under sin Ekskursion t i l Læsø i første H al vdel af ju l i Maaned dette Aar har j . Kr. Findal taget en Guldøjeart , som han selv havde bestemt til a t være Chrysopa septempunc-

1 49

lala. Da j eg saa I nsektet, sti l lede jeg mig tvivlende over for Bestem melsens R igtighed ; men ved en Sammenl igning med eget Materiale af Arten , 1 3 danske og 1 6 ikke danske Eks emplarer, maatte jeg indrømme, a t det ikke kunde v·ære a ndet end ne(op denne Art, ihvorvel Eksemplaret er saa stærkt afvigende fra Typeformen, a t det fortjener en n ærmere O m tale. - Det e r meget mørk græsgrønt , o g i Forvingerne e r Roden af Rs o g Skaftet af Jltf kulsorte. Radial tværribberne, Costaltværribberne, de trinst i l lede Tværribber og Tværrib­berne i inderste Vi ngehalvdel er grønne. Ved Sam menl ig­ning med mine 29 Eksemplarer fandt jeg, at jeg selv ejede et noget afbleget Stykke, der saa god t som fuldstændig stem te overens med Læsødyret. Dette Stykke er taget af afdøde Overretssagfører F r. G u d m a n n ved Gudhjem 16 {7 1 928.

Nu melder det Spørgsmaal sig uvi lkaarligt , om vi ikke har med en Strand- el ler Øform at gøre. jeg er t i lbøjel ig t i l a t tro det ; men det kan jo først blive afgjort ved fort­satte I ndsamlinger paa vore mindre Øer og langs vore Ky­ster. Skulde det v ise s ig , a t omta l te Form af Chrysopa sem­lempunclala er konstan t og maaske optræder som formodet , bør den absolut benævnes. p E b p 1 . ' s en- e ersen.

Eksempel paa Solsortens "Personbel{endtskab". I Foraaret 1 932 byggede en Solsort Rede i en Slyngrose, der stod op ad e t Cykleskur i min Have, kun ca. 2/a m fra Den vænnede sig snart t i l a t se os, saa den roligt blev l ig­gende paa Reden, naar vi trak ud og ind med Cyk lerne, og det rørte den hel ler ikke, at Husassistenten plukkede R a­barberst i lke l ige under Reden . - I midlertid kom min Kone h jem efter et Par Maaneders Ophold paa Hospitalet , og det var ejendom meligt a t se , h vor bange Solsorten var for denne formentl ig frem mede. Saasnart hun kom den i en A fstand

· paa 5-6 m , fløj den straks af Reden. Først da den i 4-5 Dage havde vænnet sig til at se hende i H aven, og var ble­vet klar over, a t ogsaa hun hørte til her, blev den fortrolig med hende og var ikke mere bange for hende, end for os andre.

Det er a l tsaa klart , at Solsorten " kender s ine Fol k " .

O . V. Berlhelsen.

Bier og Biler. Søndag den 24. jun i midt paa Efter­middagen gik jeg en Tur ud ad Landevejen , som fører forbi Højelse Skole. En Mængde Biler passerede i begge Retn inger ; i smukt Som mervej r er her a l tid stærk Trafik om Søndagen paa denne Strækning til Lell i nge Skov, der er e t søgt Udflugts-

ISO

sted. Sam tidig fløj H undreder af Bier tværs over Vejen mel lem min Nabos Bistader og K løvermarkerne paa den a nden Side. Ved nøjere Eftersyn fandtes mange Bier ( jeg ta l te ia l t ca. 60 paa en Strækning a f henved 30 m) l iggende døde el ler bedøvede paa den asfal terede Vejbane ; enkelte var der saa meget Liv i , a t de efter a t h ave sundet sig l id t a t ter tog t i l V ingerne, naar de blev b ragt udenfor Far�zonen. Det var tydeligt at mange af de B ier, som ved Sammenstød med en Bil var kastede ned paa Vejbanen, var blevet kørt over af en af de følgende Biler. I mange Tilfælde laa den knuste B i i en stor Honningplet Det er sikkert et ikke ringe Tab, et Bistade paa denne Maade kan være udsat for paa en varm Sommer­søndag.

L . P. Jensen.

Fund af sjældne Mosser.

Melzgeria fruliculosa (Diks.) : Hadrup Skov og Oldrup K ra t v . H undslund, Lundhoff Skov v . Odder, 1 926-28.

Martinellia campacta (Roth.) C. j . : U ldrup Bakker i H ads H erred, 1 928.

M. rosacea ! Corda) Lindb. : Lundhoff Skov, Torrild Søn­derskov, 1 928.

Cephalozia pleniceps (Aust .) L indb . , bestemt af C. Jen-sen : K lokkerhal t v . H adrup, 1 932.

Poreila riVIllaris (Nees) Lindb . : Hadrup, 1 929. Calliergon trifariwn (Web. et Mohr) : Klokkerhol t, 1 932. Scorpidium scorpioides (L . ) Lim pr., fert i l : K lokkerho l t,

1 928. Plagiolheciwn depressum (Bruch) Dixon : H estehaven

v . Aakær i H ads Herred , 1 928. Eurhynchium murale (Neck.) Mi lde : Oldrup v. H unds­

lund, 1 928. Paratrichum alopecurwn (L . ) Mit t . : Spaakær v . Aakær,

1 928, ferti l . Rhacomitrium aciculare (L . ) B rid . : Oldrup K rat , 1 927,

Tors Sø v. Si lkeborg, 1 928. Mniwn Seligeri juv . ; flere Steder i H undslund Sogn . Cinclidium styghun Sw. : Klokkerholt , 1 929.

P. M. Pedersen.

Nogle sjældnere So m merfugle. I Efteraaret 1 930 b lev der bragt mig et levende Eksemplar af A cheronlia alJ·opos L. , som var fanget i Oldrup pr. H undslund . I ' Sommeren 1 93 1 saa jeg et Stk. af Papilia machaon L. taget i Trusirup Bak­ker i H undslund Sogn. Samme Sommer var Yanessa cardui,

l S I

som jeg ikke tid l igere har set her, ret a lm . omkring Oldrup. I Sommer har jeg taget et Stk. af Sesia spheciformis L. i Oldrup Krat og iagttaget, at Zygæna meliloli Esp. er a l m . i Trusirup Bakker.

P. M. Pedersen.

Boarmia consonaria. I afdøde Baron Wedell Wedel ls­borgs Saml ing, som nu fi ndes paa Naturh istorisk Museu m , Aarh us, staar t o Stk. af denne Maaler, etiketteret : M øen, Pintsen 1 9 1 6. Sigfred Knudsen.

Antager Smaaiuglene Skovsneppen ior en Ugl e ? Da jeg den 22/10 1 932 gik igennem Marsel isborg Skov, blev jeg pludsel ig opmærksom paa en st�rk Skrigen a f 3-4 Sol­sorter og en Del Bogfinker fra nogle gamle, nedfaldne Grene inde paa Skovbunden. Skrigene blev yderl igere forstærkede ved, at e t Par Skovskader gav sit Besyv med. I den Tro , a t det drejede sig om en Ugle, gik jeg hen t i l S tedet, h vor jeg blev meget forbavset ved ikke a t s e en Ugle, men deri­mod en Skovsneppe flyve op imellem Grenene . Sneppen kastede sig et l i l le Stykke derfra, stadig forfulgt af Smaafug­lene, der aabenbart har an taget den for en Ugle. Da jeg nærmede mig Skovsneppen igen , fløj den langt bort og fik saa Fred for s i ne Plageaander. Da jeg aldrig har set, a t Smaa­fugle har an taget Skovsneppen for en Ugle, talte jeg med Forst­aspiran t A. Kyed, Skørping, ved et Besøg i Rold Skov om Forholdet. H a n fortalte, at han om Foraaret i Rold Skov i Aftenskumringen ikke saa sjælden t havde set Skovsnepper forfulgt af skrigende Smaafugle.

T. Kjær. ·

Vestjydske Bladhvepse. Af Sommerens Udby tte kan følgende n ævnes :

Cephalaia abielis L. , Cephalaia signala Fabr. , Dolerus dubius Kl . , Dolerus aericeps Th . , Dalems m allielus Kl . , Dalems punclicollis Th. , 'Mesoneura opaca H tg . , Dineura stilala Kl .

Hostrup, N ordenskov, 27. Oktbr. l 932. Jørgen Bruun .

•

1 52

Litteratur.

C. A. Rasmussen : De sorte Tejsters Øer. H enrik Koppels Forlag, København, 1 932. l 57 Sider.

Den kendte Orni tholog, Lærer C. A. Rasmussen, Faa­borg, har udsendt en Fuglebog, der vil vække mere end a lm indel ig Opm ærksomhed blandt Efteraarets Bøger. Bogen er et Resultat af Forfatterens to Besøg paa N ordre Rønner ved Læsø i 1 928 og 1 93 1 . Paa d isse afs ides Smaaøer findes et meget rigt Fuglel iv, og der yngler ia l.t l S forskell ige Ar­ter, hvoraf 3 store Sjældenheder : Tejste, Stenvender og Skærpiber. - Paa en egen in teressan t og fornøjel ig Maade fortæller Forfatteren i Ord og Bi l leder - der findes i Bo­gen henved 1 00 fortrinl ige Fotografler - om sine I agt­tagelser af disse Fugle. Der findes Bi l leder af a l le Arterne , men .særlig V ægt har Forfatteren naturl igvis lag t paa a t give en udførl ig Ski ldring af de sjældne Fugle. Med Glæde læser man saaledes om Tejsten : " Ka ttegattets sorte Perle " , som Forfat teren - med Rette - kalder denne ejendom melige Fugl . Lærer Rasmussens betydel ige Evner som Fortæller og I agttager gør, a t Bogen paa en Gang baade er populær og videnskabelig og derfor kan læses med rigt U dbytte af a l le Naturelskere. - Dens Udstyr er det bedst mu lige : Bogen er i stort Kvartformat, og B illederne er reproduceret i Dyb­tryk, en Reproduktionsmetode, der her · er anvend t for første Gang her hjemme. I det hele en saare smuk og t i l talende Bog, der bør ejes af a l le Venner a f dansk N atur.

P. J. Pedersen.

A. F. V. Sejer· : Bornholms F ugle. A. F. V . Sejers Bog af ovennævnte Titel , er som N avnet antyder i første Række en Fortegnelse over Bornholms Fugleverden , som Forf. gennem sin Virksomhed som Statsskovfoged har haft rig Lej l ighed t i l at stifte Bekendtskab med. Men desuden inde­holder den en Mængde fornøjel ige Smaatræk om de enkel te Fugle, der l igesom I ndledn ingen vidner om Forf. Kærl ighed ti l dem og Ønske om at skabe dem saa gode Levevi lkaar som muligt . Bogen fortjener stor Udbredelse ogsaa uden for

· Orn i thologernes Kreds. O. V. Berlhelsen.

Udkomn e Hæfter :

j a n u a r l 9 3 2 : M . Kl inge : D e s t o r e L e r k a r i S t e n a l d e r e n s A f f a l d s d y n g e r, Poul Larsen : M i t o­g e n e t i s k e S t r a a l e r, E. W. Mac Bride : F ø d s e l s - K o n:.. t r o l o g m e n n e s k e l i g B i o l o g i .

•

i s3

F e b r u a r 1 9 3 2 : Axel V. N ielsen : T a a g e r n e i S t j e r n e b i 1 1 e d e t O r i o n , Victor Madsen : V e s uv , P . Esben-Petersen : L i d t o m " H æ r o r m e n " o g o m d e n s F o r e k o m s t i S i l k e b o r g - E g n e n .

M a r t s l 9 3 2 : Rich. Ege : N y e r e U n d e r s ø g e l s e r o v e r S e k s u a l h o r m o n e r, Math ias Thomsen : P e k i n g­M e n n e s k e t.

A p r i l 1 9 3 2 : Ad. S. jensen : O m G r ø n l æ n d e r n e s F a n g s t o g F i s k e r i , H al fdan Lange : H æ t t e m a a g e r n e i K ø b e n h a v n , Ove Paulsen : W e l w i t s c h i a m i r a b i­l i s , A lbert Hansen : G o e t h e s I n t 'e r e s s e fo r K e m i e n , O rla-jensen : N y e r e U n d e r s ø g e l s e r o v e r S v o v l ­b a k t e r i e r n e s S t o f s k i f t e.

M a j l 9 3 2 : Magnus Degerbøl : B l a a h v a l e n (Balae­noplera m uscu lus L. ) , jens P. Møl ler : P l u t o, j. G. jen­nov : l s f o r h o l d v e d d e n g r ø n l a n d s k e N o r d ø s t­k y s t , Hara ld Okkels : B e m æ r k n i n g e r t i l P o u l L a r­s e n s A r b e j d e " M i t o g e n e t i s k e S t r a a l e r" .

j u n i -J u l i l 9 3 2 : A . Mentz : E r e t T i l s y n m e d _ n a t u r f r e d e d e A r e a l e r ø n s k e l i gt ? Søren Hansen : D e n f a l d e n d e F ø d s e l s h y p p i g h e d , Helge Petersen : O m T o r d e n v e j r.

A u g.- S e p t . 1 9 3 2 : H . Blegvad : " D e s t o r e d a n­s k e O m p l a n t n i n g s f o r s ø g m e d R ø d s p æ t t e r f r a N o r d s ø e n t i l B æ l t f a r v a n d e n e , Paul j . H olst Chri­stensen : O m S p o r s a n s e n h o s e n N a t s o m m e du g l e­H a n , O. H elms : H e l g o l a n d o g d e t s F u g l e l i v .

O k t o b e r 1 9 3 2 : M . Christiansen : B e r n h a r d B a n g, O . Hagerup : S k æ r m - A k a c i e r i C e n t r a l a f r i k a s S a v a n n e r, Sigurd H ansen : N y e r e O p f a t t e l s e r a f B e v æ g e l s e s m e k a n i k k e n f o r G l e t s c h e r i s, b e l y­s t e v e d e g n e I a g t t a g e l s e r p a a F r e d e r k s h a a b l s b l i n k i G r ø n l a n d , Ju l ie M . V in ter Hansen : T o n y e i n t e r e s s a n t e A s t e r o i d e r.

l samtl ige H æfter desuden : M i n d r e M e d d e l e l s e r, A n m e l d e l s e r, U d k o m n e H æ f t e r o g B ø g e r, S t j e r­n e h i m l e n (i paagældende Maaned).

Friesia, nordisk mykologisk Tidsskrift, udgivet af For­en ingen til Svampekundskabens Fremme. Adr. : Rol igheds­vej 23, København. Subskriptionspris 3 Kr. aarl ig for Skan­d inavien, 5 Kr. for andre Lande. l . Bind , l . H æfte er ud­kommet og indeholder følgende Artikler :

l v a r j ø r s t a d : Norske resupinate h ydnaceer ; j a c o b

l .ti4

E. L a n g e : Mykologiske I nd tryk fra en Studierejse i Nord­amerika ; F. H . M ø I l e r : Lepiola Hetieri Boudier ( Kl id­skællet Parasolsvam p} ; J . A . N a n n f e l d t : Bleka stenmurk­len, Gyromitra gigas ( K rom bh . ) Cke. ; M . P. C h r i­s t i a n s e n : To sjældne Lepiola-Arter. L. brunneo-in­carnala og L. Brebisson ; C a r l T h . M ø r n e r : Forefinnes Unmla Cralerium (Schw. ) Fr. , røkpipsvampen, inom Skan­d inavien utanfør Sveriges granser ? N. F a b r i t i u s B u c h­w a l d : Notitser om Storsvampe I I .

Foreningsmedd elelser.

Naturhistorisl< Forening for Fyn

afholdt i Som meren 1 932 4 Ekskursioner. - En orni tho­logisk Ekskursion den 5. j un i t i l Egebjerggaard med H r. Lærer . Sigfr. Knudsen, Aarhus, som Leder, var Foren ingens .første Tur. Fuglelivet, der t idl igere er udførligt beskrevet, er her saa rigt, at der - selv om man færdes i e t Selskab paa henved et halvt Hundrede Del tagere - stadig er nok a t se paa .

Det kan bemærkes, a t K lydekolonien er i Fremgang ; der ruger n u mindst 40 Par. Derimod fandtes der i Aar kun 2-3 Par Brushøns. - Ogsaa Botanikerne havde en god Tur, og Lærer A . Mikkelsen har sendt følgende Planteliste :

P l a n t e n o t i t s e r p a a E k s k u r s i o n e n t i l E g e­b j e r g g a a r d : Paa den inddæmmede Strandeng, der var ret fugtig, fandtes en Del Stararter som Carex Gederi (Dværg Star) , C. glauca · ( Blaagraa S. ) , C. pan_icea ( H irse S.) og C. Goodenoughii (A lm. S.) ; l ige op t i l det inddæm­mede Areal desuden C. arenaria (Sandstar) . Her fandtes ogsaa Ramwwlus sardous (S tivhaaret Ranunkel) i A n ta l og store Eks. . Endvidere noteredes mellem Tuer nær Stran­den : Cochlearia anglica og danica ( Engelsk og Dansk Kokleare) - senere, da v i n ærmede os Kl i tterne og efter­haanden kom helt over i det af Carex arenm·ia helt sam­menvævede Sand, kom hertil Planter som Plantago coronopus ( Fl iget Vejbred) , Thaliclrwn mimzs (Liden Frøstjerne), endnu ikke i Blomst, prægtige graa Tæpper af Pulsalilla pratensis (N ikkende Kobjælde), Frugtstande, l igesom Græsser som Phleum arenarhun (Sand Rottehale) - meget tal rig,

og Psamm a arenaria x Ca lamagroslis epigeios ( ., Østersø '' ­H j ælme) bør nævnes.

E t mindre Selskab a flagde efter Ekskursionen et l i l le Besøg i den fra A n t o n A n d e r s e n saa bekendte Beders­lev Daleskov, særlig for a t prøve at finde Schoenus nigri­cans (Sort Skæne), dog uden Held . Den paagældende Stræk­n ing er ved en mægtig dyb Grøft blevet saa ud tørret, at der selv i de dybeste Hul ler, h vor Gladhun mariscus (Avn­knippe) fristede en kum merlig Tilværelse, ikke fandtes Fug­tighed til Trods for den megen Regn , der for kort Tid siden var faldet . En l i l le Koloni a f Dryopteris Linnæana (Tredelt Mangeløv) kan iøvrigt noteres fra Skoven .

Den 1 9. jun i foretoges en geologisk-botan isk Ekskursion ti l Rejstrup og Ul lerslev Mose. De god t 40 Del tagere sam­ledes ved Rejstrup Kalkbrud, h vor Seminarielærer Alfred H ansen, Odense, gav en Redegørelse for Kalkens Dannelse og omtalte de forskel l ige Forsten inger, man kunde vente at fi nde. Efter at man i Skrænterne og i de opgravede Ka lk­dynger havde fundet en Del a f d isse, b i ledes der t i l U llers­lev Kro. Her gav Lederen a f Turens anden Del , Direktør Svend Andersen, Hol te , nogle O plysninger om den ejen­dommelige Saltmose Øst for .U llerslev. (Udførl igt behandlet af Svend Andersen i Botanisk Tidsskrift . ) Der blev gjort adski l l ige i n teressante . Fund , h vorom Lederen beretter :

Fra U llerslev Kro kørte Bilerne os et Par Kilometer østpaa til den in teressante Salt loka l i tet ved Gjedsbjerg : Langemose og oml iggende Terræn ( Beskrivelse a f dette i Bo t. Tidsskr. , Bd. 4 1 , pag. l O l ff.) . V i a flagde først et Be­søg i den i Beskrivelsen omta l te "V iaduktgrav " , i h vis Lav­n ing med Vandsamlinger vi noterede en Del a f de derfra angivne Arter som Triglochin maritima, Sc. Tabernae­monlani og Sc. setaceus ; af Saltbundsarter, som ikke tid­l igere var noteret her, saas lidt Carex pulchella og Pilrag­mites comnmnis var. repens. En Bestand a f de to Typha­Arter havde bred t sig stærk fra 1 929 ; der fand tes nu tyde­l ige Hybrider med udtal t Dominans a f T. anguslifolia. Bunden i Lergraven var i det hele taget langt mere ti lgroet end d a ; især havde Phragmites og Agroslis alba bredt s ig . løvrigt noteredes : Carex lepidocarpa, Oederi, glauca, panicea og disticlw : Juncus compressus hyppig (J. Gerardi kunde ikke med Sikkerhed konstateres, selv om enkelte compressus syntes a t nærme sig stærkt i Udseende) ; Y ul­pi a dertonensis, CenlauriLun wnbellatum, Triglochin palzzstris. Af størst I n teresse var dog Fundet af Hej re-

græsset Bromus lepiclus Holmberg, som fand tes i spinkle I nd ivider i Lavni ngens aabne Phragmiles- Bund sammen med dens nære Slægtninge B. mollis og B. racemosus ; denne Art er kun een Gang tidl igere fundet i Landet .

I selve " Langemose " saas de fleste a f de " sa l ine" Plan ter udviklet . Enkelte som Carex dislans) Triglochin marilima og Sci17JUS Tabemaemonlani fandtes spredt i hele den øv­rige Moselavning. I denne noteredes af nyt : Polamogeton coloralus, den smukke hvidgule Varietet ochroleuca Bolle a f Orc!Iis incarnalus, Ceralophyllum demersum, Polygala vulgare, Rarmnculus flammula hyppig ; her saas t i l l ige Vulpia, Serraluta og Galhun boreale. Paa Hedefælleden Arnica i smuk Blomstring ; af nyt kun Carex pilz z lifera og Hieracium azzricula. Navnl ig her er der rigelig af Sort Skæne (Schoenus nigricans).

En kortvarig, men voldsom Byge tvinger nu til h astigt Opbrud. I Agre ved Gjedsbjerg noteredes d og i M ængde Valerianella Morisonit sammen med den kraftige, i syd­l igere Egne kul t iverede Varietet oleracea af V. oliloria. Denne Plante, hvis Tilstedeværelse i vor Flora er l idet kendt , havde jeg Dagen før truffet paa Mosejord ved Mi lho lm nord for Langeskov. Fra samme Mose kunde jeg iøvrigt for Del­tagerne fremvise den for Østfyn nye Tidselart Cirsium helerophyllwn og H ybriden C. helerophyllum x paluslre.

Svend A ndersen.

Paa denne Tur a fholdtes Genera l forsam l ing. - Med­lemstal let er nu 1 25. Til Bestyrelsen genvalgtes Formanden og Lærer Balslev, Odense. Til Revisor genvalgtes Bogbinder Fuglsang, Fruens Bøge.

Den 3 . ju l i a fholdtes i Forbindelse med Naturhistorisk Forening for Lol land- Fatster en botanisk Ekskursion t i l Taa­sirige, og den 2. Oktober a fslu ttedes med en Svampeekskur­sion til Langesø. Denne Tur, der efterfulgtes a f en i n ter­essan t og lærerig Udst i l l ing paa H usmandsskolen, blev ledet af Adjunkt Poul Larsen, Kolding, og Forstander j. E . Lange.

P. J. Pedersen.

Jl Jydsk naturvidenskabeligt Selskab

har til Formaal at virke for et arbejdende

naturvidenskabeligt Institut og at støtte det

naturhistoriske Museum i Aarhus, især ved

at skaffe det naturvidensl{abelige Tidsskrifter

- f. T. 15 - som først cirkulerer til de Med­

lemmer, der ønsker det.

Selskabet modtager med Glæde Indmeldelse

af alle naturvidenskabeligt interesserede.

Kontingentet er 10 Kr. aarlig, og Indmel­

delse sker ved Henvendelse til Lektor

Mathias Møller, Pontoppidansg. 243, Aarh�

�++-=-=-+j � :Jt at�t:!)iftOl:iff ,:J1t ufeum � � i �ar�us � } mobtagu meb ;>:ae alt bøunbe til banjl :'jauna, � � fædig iffe �e!t a(minbe!igt fotefommenbe �det ; � � ogfaa :lllofefunb er meget oe(fomne. .»enoenbe{fe � � ti( :lllufeets i:eber, i:efto1: 'n. 9t. ::Dl ø ( { e t, .:J1!)6org- � ·�� gabe 6, :lllufeums6e1l:!)te(fens �ormanb, i:ærer (3.

•!•

g � t. 8 i n b a i , i:ufas �itfe:p{abs 8, ( onf efter) e Her � &� i:ætet 6 i g f r e b � n u b fe n, 'niHa "�!)en", G:�t.

� 'lliint�ersoej (�anffe 8ug{e og :Patteb!)t).

•!• �/'�·:��·:··!��·:·�'-�

Formændene for de fire Pro vinsforeninger er: Lærer J. Kr. Findal, Lukas Kirkeplads 8, Aarhus (Jylland), Cand. pharm. E. B. lfoffmeyer, Haslev (Sjælland), Lærer P. J. Pedersen, Bogens,e (Fyen) og Lærer L. Kring, Nykøbing F.

(Lolland-Falster).

.. -

Udstopning afll

Fugle og Pattedyr bedst og billigst.

Stort Lager af zoologiske Præparater tii Dekoration og Undervisningsbrug .

- Forlang Tilbud. -

K o n s e r v a t o r . r

Insektnaale, sorte og hvide. Etiketnaale JtJ Spændenaale. Spændetræ ø Tørveplader. Ketscherringe ø Pincetter.

· Samleglas ø Præparatglas.

Præparerede Insekter. .J o h s. L a r s e n

St. To�v 10 2 A A R H U S Telf. 5944

En sjaelden Fugl

faar D e udstoppet smukkest o g bedst i Skandinaviens

største Præparationsforretning. Stort og fint Lager af

saavel skindlagte som udstoppede Pattedyr og Fugle

til videnskabelig Brug. - Leverandør til Skoler og

Museer i Ind- og Udlandet. - Ill. Prisliste g r a t i s.

Konservator Hansen, Herning. Telf. 335.

IIII - IIIIlY - -. er--- - ---- - ---- -.-ur- �.,_ - -.- ... 1111!1. rø � OV-U? -zu W ÆUW Æ$? -x.ur 4U4 $!bN • S p e c i a l forret n i n g : l

Udstopning og Salg af alle Arter Fugle og mindre Pattedyr.

Til Undervisning anbefales mine Smaafugle l og Mus i Glaskasser - meget praktiske. Altid meget stort Lager ! Bedste Arbejde ! Hurtigste Levering l

Eftersyn og Reparation af zoologiske Samlinger udføres. l _.. Forlang illustreret Katalog og Tilbud, naar De skal købe.

l Konservator Chr. Aaboe Sørensen, Telei'on Nr. 297. S i l k e b o r g. Vestergade 117.

• ." .. - -.".- -.... - -.... -W' --ri? --A ------- ·­l'4111111 � MW � n__ m__ z_� ....-� ....

Oversættelser til Tysk. - Korrespondance, Publikationer, Afhandlinger o. s. v.

-- ; Translatør P. Ka a d, Brønderslev.

Alle tidligere Aargange af "Flora og Fauna"

kan faas v. Henv. til Lærer S i g fr e d K n u d s e n , Villa "Fyen", Aarhus.

Prisen for de forsk. Aargange ligger mellem 1 ,50 Kr. og 5,00 Kr.

Aargang 1 9 1 9 kan kun faas, naar et større Antal Aargange

købes samtidig. Enkelte Hæfter 75 Øre.