46 RG Å IV YT 2 - 2013 L N - Nyt Liv · 2015. 5. 20. · Der var en stor ting ved denne røver. Han vedkendte sig sin synd og behøvede frelse. Han vidste, at han ikke var den

N Y T L I V 2 - 2 0 1 3Å R G . 4 6

DJÆVELENS ÅND OG TIDENS ÅND

EN HELLIG GUD

FRI OG BUNDET

N L

2-

20

13

Ansvarshavende redaktør Mikkel VigiliusVed Stengærdet 12, 3400 HillerødTlf.: 4824 5665, e-mail: [email protected]

Redaktionssekretær Henrik Gren HansenGrådybet 27, 2.2, 6700 EsbjergTlf.: 6081 7209, e-mail: [email protected]

Nyt Livs formand Bent ChristensenIrisvej 21A, 9330 DronninglundTlf.: 9884 1149, e-mail: [email protected]

Nyt Livs næstformand Svend Aage PaulsenÆblehaven 5, 3600 FrederikssundTlf.: 4731 5618, e-mail: [email protected]

Nyt Liv er en bevægelse, der arbejder på tværs af lutherske

missionsforeninger og kirkesamfund. Nyt Liv tager sigte på at

være et supplement og ikke et alternativ til allerede bestående

forsamlinger. Grundlaget for Nyt Livs arbejde er Bibelen som

Guds ufejlbarlige ord, og den evangelisk-lutherske kirkes be-

kendelse som sand og forpligtende tolkning af Bibelen.

RE

DA

KT

IO

NNyt Livs kontor:Postboks 57, 9330 DronninglundTlf.: 9884 4384E-mail: [email protected]

Nyt Livs kasserer:Peder HovgaardThyrasvej 15, 8600 SilkeborgTlf.: 2098 8013E-mail: [email protected].: 0891 000101659Gironr.: 652-2424

Nyt Livs formand:Bent ChristensenIrisvej 21A, 9330 DronninglundTlf.: 4052 0972E-mail: [email protected]

Nyt Livs forlag:Inge ChristensenPostboks 57, 9330 DronninglundTlf.: 2341 5591E-mail: [email protected]

Nyt Livs hjemmeside:www.nytliv.dk

Formand for KristentSkole- og Kursuscenter:Jørgen ChristensenStorskovvej 10, 9330 DronninglundTlf.: 2938 2315E-mail: [email protected]

Djurslands Efterskole:Kanneshøjvej 43, Fjellerup8585 GlesborgSkoleleder: Anders ChristensenViceskoleleder: Tom SkuldbølTlf.: 8631 7533E-mail: [email protected]: www.djurslands.dk

ISSN: 0903-1863

Tryk: Øko Tryk

Billeder i bladet:Peder Hovgaard, Arne Willumsen ogJacob Bach Christensen

Tilmelding, afmelding elleradresseændring kan ske via NytLivs hjemmeside: www.nytliv.dk.

Indhold:ANDAGT ........................................................................... 2

LEDER: DJÆVELENS ÅND OG TIDENS ÅND ........................ 3

SENIORBIBELKURSUS 2013 .................................................22

BYGGERIET I FJELLERUP ................................................. 24

HVAD SKAL JEG MED JESUS? ............................................26

OM AT GRAVE GRØFTER ................................................... 27

FALSK ÅNDELIGHED ......................................................... 29

EN HELLIG GUD ............................................................... 35

TALER GUD? ................................................................... 40

BOGANMELDELSER ........................................................... 42

KIRKEDRAMA ................................................................... 44

MORS TRO ........................................................................47

SÅ FULDT FORLADER GUD ............................................... 58

FRI OG BUNDET ................................................................ 62

GUDS FORUDBESTEMMELSE ..............................................72

ANNONCER ....................................................................... 78

J

UN

I 2

013

2 A N D A G T

IN

DL

ED

NI

NG

Af Tormod Vågen

Den ene af de forbrydere, som hang dér, spot-tede ham og sagde: ”Er du ikke Kristus?Frels dig selv og os!” Men den anden satteham i rette og sagde: ”Frygter du ikke en-gang Gud, du som har fået den samme dom?Og vi har fået den med rette; vi får kun lønsom forskyldt, men han har intet ondt gjort.”Og han sagde: ”Jesus, husk mig, når du kom-mer i dit rige.” Og Jesus sagde til ham: ”San-delig siger jeg dig: I dag skal du være medmig i Paradis” (Luk 23,39-43).

Røveren var den første synder, Jesus tog medsig ind i Paradiset, da han fuldførte forso-ningsværket for menneskeslægten. Ved dennestore synders frelse blev det allerede den før-ste langfredag gjort kendt, at Guds frelse heltigennem er af nåde.Hvem kunne være mindre værdig til at blivefrelst end denne røver? Hele hans liv havdeværet viet til Satan og hans tjeneste. Hanshjerte var syndigt, og han havde uskyldigemenneskeliv på sin samvittighed.Dette ødelagte syndevrag flytter Jesus nu medsig lige ind i Paradis.Det fortæller mig, at frelsen ligger helt udenfor os. Den ligger alene i Kristus.Det fortæller mig, hvad denne frelse formår.Kristus tilgiver den store synd og helliger pået øjeblik den sorte sjæl, så den passer ind iHimlens renhed.

Der var en stor ting ved denne røver. Hanvedkendte sig sin synd og behøvede frelse.Han vidste, at han ikke var den værd. Derforbad han bare om en tanke fra Jesus. Men hanfik et paradis.Netop fordi røveren så sin dybe nød og sinstore synd, følte han sig uværdig. Men den,som er fortabt og uværdig i egne øjne, er det,Jesus kan frelse. Hjælpeløsheden råber efterFrelseren, og stærkere råb hører Jesus ikke.Han skammer sig ikke ved at stige ind i dethimmelske paradis sammen med en frelstrøver.Himlen måtte naturligvis være klædt til fest,da Frelseren kom hjem efter fuldbragt værk.Men jeg ved også, at Gud og englene fry-dede sig over røveren, han havde med.

Skulle du eje røverens uværdighed og fattig-dom, skal du ikke vente længe på frelse. Idag tager Jesus dig ind i det paradis, somkaldes Guds rige.Bed ham frelse dig, og gå i tro på hans ord.Udsæt det ikke. For du ved ikke, om du ejertrangen efter frelse i dødsstunden.Mange er de, som ligger i Helvede i dag, fordide gennem hele livet trøstede sig med, at rø-veren blev frelst i dødsstunden.

Fra andagtsbogen ”I kongens nærhet”.Oversættelse ved Henrik Gren Hansen

ANDAGT

Tormod Vågen (1903-1970),tidl. generalsekretær for NorskLuthersk Misjonssamband

3NYT LIV

2-2013

Bag Blixens maskeFor to år siden var mine kone og jeg i biogra-fen for at se filmen Bag Blixens maske. Detvar en helt igennem rystende oplevelse.Filmen var en dokumentarisk beskrivelse afforholdet mellem Karen Blixen og en af hen-des disciple, den danske forfatter og senereprofessor Aage Henriksen. Filmen var lavetaf Aage Henriksens søn, og den var blevettil, fordi sønnen havde behov for at gøre sigfri af historien.Aage Henriksen havde betroet sig til sin søn,da denne endnu kun var en dreng. Faderenhavde fortalt ham om sit forhold til KarenBlixen. I den forbindelse havde han fortaltom en pagt, som Blixen havde sluttet meddjævelen og om nogle okkulte erfaringer, somhan selv havde gjort sammen med Blixen.Det havde brændt sig ind i drengens sind, ogdet havde forfulgt ham og mærket ham forlivet. Nu ville sønnen i en moden alder prøveén gang for alle lægge denne historie bag sig.Derfor havde han lavet en film, hvori haninterviewede sin far om Karen Blixen og omde okkulte erfaringer.

Sønnen, der i dag er over 50 år, hedder Mor-ten Henriksen. I sammenhæng med filmen harhan udgivet en bog, hvori han mere omfat-tende gengiver sine interviews med faderen.Bogen har samme titel som filmen: BagBlixens maske.

Pagten med djævelenDen røde tråd både i film og bog er KarenBlixens pagt med djævelen. Blixen lovededjævelen sin sjæl, og han lovede hende tilgengæld, at hun skulle få evnen til at skriveog få succes som forfatter.Pagten blev indgået i 1915, da Karen Blixenlå syg på Bispebjerg Hospital med syfilis itredje stadie. Hun lå på en enestue, og en dagmærkede hun, at der var én til stede hoshende. Hun havde erfaring med djævle-dyrkelsen i Afrika, og hun vidste instinktivt,at det var djævelen, som var hos hende.”Her kom han imidlertid ikke som en brø-lende løve eller med larmende hestehove,men som en svag fortætning i lyset i et en-somt hospitalsrum1.”Blixen fortæller, at hun kunne mærke, at djæ-

DJÆVELENS ÅND

OG TIDENS ÅND

L E D E R

Af Mikkel Vigilius

4L

ED

ER


velen ikke på nogen måde havde ondt afhende i hendes elendighed. Tværtimod så nødhan den, og nu ville han også udnytte den.Blixens liv lå på det tidspunkt i ruiner, oghun følte ikke, at hun havde noget at miste.Derfor indgik hun en pagt med djævelen.Med hendes egne ord: ”Da lovede jeg djæ-velen min sjæl, og han lovede mig til gen-gæld, at alt, hvad jeg herefter oplevede, skulleblive til historier. Og han har holdt sit løfte2.”

SelvdyrkelseNår det var så rystende at se filmen og efter-følgende også at læse bogen, skyldtes det ikkekun den levende og konkrete beskrivelse afdjævelens virksomhed i en kendt danskers liv,men nok så meget beskrivelsen af de tankerog idealer, som Karen Blixen levede efter, ogsom hun gennem sit forfatterskab søgte atudbrede.Hun vidste, at disse tanker og idealer villebane vej for djævelens ånd ind i andre men-neskers hjerter og liv, og netop det var hen-des mål. Det rystende er, at disse idealer eralment udbredte og anerkendte i vores sam-fund i dag, og der er mange tegn på, at deogså er ved at blive udbredt i den kristnemenighed.Det er værd at bemærke, at Blixens dyrkelseaf djævelen i ringe grad havde karakter afbønner, ofre og religiøse handlinger. Hundyrkede ganske enkelt djævelen ved at dyrkesig selv. Hun dyrkede ”denne verdens gud”(2 Kor 4,4), men hun dyrkede ham ved atvende sig mod og dyrke denne verdens liv.Alt handlede for hende om at suge det mak-simale ud af livet for sig selv. Hendes livs-mål var at realisere sig selv, sit potentiale, sinemuligheder, sine lyster og sine drømme fuldtud. Hun ville skabe sig selv et navn, få ære afmennesker og få så megen sanselig nydelse

ud af livet som muligt.Det var hendes djæv-ledyrkelse.

Som kristne burde viikke undre os. Netopsådan beskrives jo iBibelen det liv, somleves i pagt med ogbehersket af djæve-lens ånd. Det er et liv,hvor enhver søger sigselv, sin egen ære, sinegen nydelse, sin egensucces (Mark 7,22; Gal 5,20; Fil 3,19; 2 Tim3,1-5; Jak 3,14; 2 Pet 2,10).Karen Blixen gik længere end de fleste i sindirekte kontakt med djævelen. Hun sluttedepagt med ham og gjorde efterfølgende mangeerfaringer af, at han var og virkede i hendesliv.Men det skete ikke ud af det blå. Vejen varbanet i hendes sind på forhånd. Hun havde ien ung alder sat sig for, at hendes liv skullevære en succes. Det skulle ikke være ordi-nært og gennemsnitligt, men storslået. Hunville realisere sig selv fuldt ud, nå toppen ogvinde respekt fra andre. Det ville hun! Detvar hendes livs ønske og mål, og det hun sattealt ind på. Netop derved var vejen banet ihendes sind for djævelens ånd.

Fra filmen ”Bag Blixens maske”Gengivet med tilladelsefra www.dfi.dk.

B l i x e n s d y r k e l s e a f d j æ v e l e nhavde kun i r inge grad karakteraf bønner, ofre og religiøse hand-l inger. Hun dyrkede ganske en-ke l t d jæve len ved a t dyrke s igselv.

5NYT LIV

2-2013

Det er tankevækkende at læse, hvordan Sa-tans Kirke i USA præsenterer deres tro ogreligion: ”Satanisme handler om at sætte digselv i centrum for din verden. Du må læredig selv at kende: Hvad brænder du for, oghvad er dine talenter? Når du ved det, må dumålrettet søge at opnå noget på disse områ-der. Satanisme er en naturlig udfoldelse afdin egen personlighed. Så hvis du gerne viludbrede satanisme, så er døren vidt åben:Kend sig selv, realiser dig selv, og vind re-spekt fra de folk, som det er værd at bliverespekteret af

3.”Netop dette gjorde Karen Blixen. Hun levedefor at realisere sig selv fuldt ud og vinde æreog respekt fra mennesker, og hun lærte andreat gøre det samme.

Blixens discipleEfter sit gennembrud som forfatter knyttedehun en række unge forfattere til sig, som hunmålrettet søgte at påvirke og at trække indunder den åndsmagt, som hun selv tjente un-der. Skulle det lykkes, måtte hun nedbrydeog udrense alt, hvad de havde med sig af kri-sten prægning. Det stod i vejen for, at dekunne sætte sig selv i centrum for deres liv,leve helt for deres egne mål og udfolde sigfrit som mennesker og kunstnere.Derfor bestræbte hun sig med Aage Henriks-ens ord målrettet på at ”omdanne de bega-vede unge mennesker, der omgav hende, tilkunstnere i stedet for kristne. Hun vidste,hvordan en sådan omformning skulle findested4.”Som et led i omformningen lærte Blixen deunge mænd, at de skulle leve helt og holdentfor sig selv, deres egen succes og ære, deresegne lyster og lidenskaber. De skulle havederes opmærksomhed samlet om sig selv ogdette korte liv på jorden og søge at få så me-

get ud af det som muligt. Det ville ifølgeBlixen bane vej i deres sind for de åndsmag-ter, som virkede i hende selv.Aage Henriksen fulgte Blixens råd. Hanvalgte at leve for sig selv, realisere sig selvog følge sine lyster, og han oplevede virkeligat komme i kontakt med nogle stærke ånds-kræfter. Han vidste ikke, om de var gode el-ler onde. Han vidste kun, at de kom ”fra enverden, som jeg ikke havde nogen præcisforestilling om, men som jeg gerne ville ud-dybe min kontakt med5.”

Fred i djævelenAt åndsmagterne var reelle, mærkede AageHenriksen på sin egen krop, men han så ogerfarede det også i sine samvær med KarenBlixen.Han bemærkede, at Blixen, når deres indbyr-des samtaler blev særligt intense, trak et tør-klæde op for sin mund som for at skjule no-get. Under en samtale gled tørklædet imid-lertid ned, og Aage Henriksen så, at der strøm-mede et hvidt lys ud ad munden på hende, såhun strålede som et lys i halvmørket i stuen.”Det kom fra et lysende felt om hendesmund6.”Sidenhen blev han klar over, at Blixen selvhavde beskrevet dette fænomen i sin bog Denafrikanske farm. Her skrev hun, at dette strå-lende lys kunne findes hos dem, der har ”fun-det fred i djævelen7.”

LuciferAt Blixen var sig bevidst at tjene djævelen,kommer til udtryk mange steder i hendes per-sonlige breve. Hun bruger med forkærlighednavnet ”Lucifer” om djævelen. Grund-betydningen af Lucifer er ”lysbringer”.Blixens tanke er, at mennesket i mødet medLucifer får lys over den egentlige mening med

6 DJÆVELENS ÅND OG TIDENS ÅND

LE

DE

R

sit liv: at leve for sig selv, sit eget navn, sinegen ære, og sin egen lyst.I et af brevene fra Afrika definerer hunLucifers ånd som en stræben efter at opnådet ypperste for sig selv i dette liv. Det er enstræben, som vender ryggen til den kristneGud og til hans paradis, ”som ikke er bangefor noget, og som efter sin overbevisning gørnar ad alt”8.Blixen så det som sit eget livs mål at levehelt for Lucifers ånd ved at følge sin egendrift og sin egen natur uden hensyn til hver-ken mennesker eller Gud. Idealet var at rea-lisere sig selv, sit eget potentiale og sine egnedrømme fuldt ud. Når Blixen ikke levede ef-ter dette ideal, oplevede hun, at hun fejlede.I et brev fra Afrika skriver hun således, at detvar en stor fejl, at hun ikke tidligere i sit livforsøgte at realisere sig selv, og at hun ikke ihøjere grad havde givet sig hen til mænd:”Grunden til at jeg ikke gjorde dette, var sletog ret Usselhed og Mangel på Lucifers Stor-syn9.”I et senere brev beklager hun igen, at hun harlevet for lidt for sig selv og for meget forandre: ”Jeg har svigtet min Engel Lucifer10.”

Slangens partiNår Blixen bevidst ønsker at følge Lucifersånd, er det kun naturligt, at hun betragtersyndefaldet som en positiv hændelse. Synde-faldet hjalp menneskene ud af paradiset, detgav dem en større frihed, en fuldere erken-delse og en evne til at udtrykke sig skabendeog kunstnerisk på egne betingelser.I sin bog om Karen Blixens teologi skriverlektor Svend Bjerg: ”Det var altså en storlykke, at menneskene faldt (…) Med denneudlægning af syndefaldet har Karen Blixentaget slangens parti. Den havde ret, menne-sket blev virkelig i faldet ’som Gud til at

kende godt og ondt’ (1 Mos 3,5). Det blevGud lig i evnen til at skabe guddommeligeværker11.”

Ombytning af Gud og DjævelI sine bøger skriver Blixen ofte og til tidermeget positivt om ”Gud”. Men det er vigtigtat bemærke, at hun selv fylder dette begrebmed indhold.Når hun taler positivt om ”Gud”, er det ikkeden kristne Gud, hun taler om. Det er ikkeden Gud, som har skabt os, som vi er faldetfra, og som i ufortjent kærlighed har frelst osi Jesus Kristus. Denne Gud hader KarenBlixen. Hun spotter ham, håner ham og næg-ter, at han findes. Hun tror, at der kun er énevig åndsmagt bag verden, og at denne magter djævelen.Fordi han er den eneste åndsmagt, og fordihan hersker over alt, kalder hun ham for”Gud”. Blixen-kenderen Else Brundbjergpåpeger i et interview i Politiken, at Blixen”vender om på Gud og Djævel”12.Det er på denne baggrund, vi må læse og for-stå Blixens omskrivning af Joh 3,16: ”Såle-des elskede Gud verden, at han skabte den13.”Den ”Gud”, der her er tale om, er djævelen.Han har ifølge Blixen givet os verden, somden er, og vi skal tage imod den, bruge den,elske den, leve for dens muligheder og sugedet maksimale ud af den for os selv. Det erdjævelens ønske og mål. Lever vi efter denneleveregel, så følger vi djævelens ånd.

Korsets fjendeNår Karen Blixen ”vender om på Gud ogDjævel”, kan det ikke undre, at hun med sær-lig lidenskab vender sig mod det kristne evan-gelium om Jesu stedfortrædende lidelse ogdød.Det højeste og herligste i den kristne tro,

7NYT LIV

2-2013

fremstilles af Karen Blixen som det lavesteog usleste. Hun har kun hån til overs for demennesker, der trøster sig ved Jesus som de-res frelser og forsoner. Som Svend Bjerg skri-ver det: ”Jesu stedfortrædende død tørner forKaren Blixen sammen med vort berettigedekrav på selvrealisering14.”Jesu kors prædiker, at vi frelses ved en an-dens gerning for os, ved Jesu død og opstan-delse, og det kalder os til ikke længere at levefor os selv, men for ham, som døde og op-stod for os (2 Kor 5,15). Den ånd, som vir-ker i Karen Blixen, hader Jesu kors15.Karen Blixens forkyndelse kalder os ikke tilat se bort fra os selv, men til at se på os selvog leve for os selv. Frem for at elske voresnæste og tjene vores næste prædiker Blixen,at vi skal elske os selv og tjene os selv. Fremfor at følge Guds bud og underordne os un-der dem skal vi bryde med dem og gøre os friaf dem.”Jeg haaber, det staar Dig klart, at jeg bryderde ti Bud og befinder mig meget lykkeligderved16.”

Bruddet med Gud og hans budDet bevidste og radikale brud med den kristneGud og hans bud var for Blixen afgørende.Det var en forudsætning for at blive fri sommenneske og som kunstner. Derfor var detogså vigtigt for hende at føre sine unge di-sciple ind i dette brud.Af den unge Aage Henriksen krævede hun,at han skulle bedrage sin kone og begåægteskabsbrud. Da Blixen på et tidspunkt så,at han talte godt med en anden mands kone,tilbød hun at betale for en fjorten dages ferietil Italien for de to alene. Så kunne han brydeægteskabet og blive virkeligt fri.På samme måde handlede Karen Blixen overfor den unge forfatter Thorkild Bjørnvig. Han

skulle også bryde sit ægteskab for at kunneudfolde sig frit, ægte og autentisk. Konse-kvensen blev, at Bjørnvigs ægteskab og fa-milieliv blev ødelagt i en sådan grad, at hanskone til sidst forsøgte at begå selvmord17.Men det var omkostninger, som hverken rørteeller anfægtede Blixen. Som Aage Henrik-sen siger det, så fik ”de lidelser, hun påførteandre mennesker, aldrig rigtig realitet forhende18.” Hun var på dette område ”udensamvittighed”19. Hun vidste, at djævelensgaver havde en pris, og hun var indforståetmed det.

PrisenI Aage Henriksens liv har både hans kone oghans søn været med til at betale prisen. Ko-nen led under Blixens forsøg på at ødelæggeægteskabet og sønnen under mødet med dendjævelske verden. Som nævnt fortæller søn-nen i sin film, at han livet igennem har væretplaget af faderens kontakt med djævelen. Hanhar haft syner, hvori han oplevede at væreovergivet til satans magt og ondskab med enubeskrivelig rædsel til følge. Disse erfarin-ger medførte, at han til sidst helt måtte af-bryde sin konktakt med faderen.For sin egen del oplevede Aage Henriksendjævelens pris på flere planer i sit liv, menikke mindst igennem intense og vedvarendefysiske lidelser, som opstod hos ham i mødetmed det okkulte. Da Aage Henriksen til sidstvalgte at bryde kontakten med Karen Blixen,

D e t b e v i d s t e o g r a d i k a l e b r u dmed den kris tne Gud og hans budvar for Blixen afgørende. Det varen forudsætning for a t bl ive f r isom menneske og som kunstner.

8L

ED

ER


blev han påført den sidste lidelse.Karen Blixen tilkaldte ham til et sidste mødeved sin sygeseng. Fysisk var hun på det tids-punkt reduceret til en udtæret og kraftesløskrop på kun 35 kilo. Men Aage Henriksenvar alligevel på vagt over for hende. Han vid-ste, at hun var allerfarligst, når hun så aller-mest ufarlig ud.Under samværet kom lyset i hendes ansigtfrem igen, og denne gang blev det rødt ogglødende. Så kaldte hun ham hen til sengenog bad ham bøje sit hoved ned over hende.Da han gjorde det, greb hun fat med sin enehånd om hans nakke og vred med en over-menneskelig kraft det andet nakkeled ud afdets plads.Der er ingen menneskelig forklaring på denkraft, hun brugte, og ingen menneskeligkundskab har kunnet få nakkeleddet på plads.”Ingen kiropraktor har formået at bringe dettilbage. Så det sidder, hvor hun har sat det.Da jeg vågnede næste morgen, var det, somom der sad en pløk i nakken (…) Jeg har haftsmerter lige siden. Siden 195820.”

Ingen fortrydelseDet er rystende at høre en sådan beretning.Men det er endnu mere rystende at høre AageHenriksens konklusion, da sønnen 50 år se-nere spørger om hans vurdering af alt det, derskete dengang i hans forhold til Karen Blixen.Aage Henriksen er på det tidspunkt omkring80 år, men han fortryder intet: ”Jeg er ikke istand til at fortryde noget21.”Og hvorfor ikke? Af én bestemt grund: Fordihan fik et navn som forfatter! Han fik densucces, ære og anerkendelse, han gik efter.Hans kone blev plaget, hans søn blev knæk-ket, hans krop blev ødelagt, og han er på vejmod en evighed i fortabelsens mørke. Menhan fik et navn …

Det er djævelens triumf i et menneskes liv.

Guds ords vejledningHvad er Guds ords vejledning til os ind idenne sammenhæng? Et af de vers, som harlevet i mit sind under forberedelsen af denneartikel, er Paulus’ formaning i Ef 5,11: ”Tagikke del i mørkets frugtesløse gerninger, menafslør dem” (Ef 5,11).Vi advares mod at følge djævelens stier ind imørket, og vi opmuntres i stedet til at afsløre,hvor disse stier går.Men er det virkelig aktuelt for os i dag at høreom Karen Blixen og hendes vej ind i mør-ket? Det hører jo en fjern fortid til, og hen-des tanker og idealer er vel ikke nogen farefor os i dag? Det er relativt få, der læser hen-des bøger, og det er formentlig færre, der for-står hendes budskab.Det er uden tvivl begrænset, hvor mange derlæser Karen Blixen og lader sig præge af hen-des tanker og idealer. Men det alvorlige er, athendes tanker og idealer i dag er alment ud-bredte, accepterede og nærmest identiske medvor tids ånd.

Tidsånden”Tidsånden” er blevet identificeret som detanker, værdier og holdninger, som man knaptnok behøver at argumentere for, fordi de forde fleste virker ganske indlysende. Hvad erifølge denne definition karakteristisk for tids-ånden i dag?Flere ting kunne nævnes, men helt fundamen-talt er tidsånden i dag præget af en radikalindividualisme. Der er almen forståelse forog accept af, at vi selv er i centrum for voresliv. Det handler om, at vi skal få det maksi-male ud af livet for os selv.Egoisme er ikke længere noget entydigt ne-gativt ord. Det er i orden og helt naturligt, at

9NYT LIV

2-2013

vi lever for os selv – vore egne drømme, mål,lidenskaber og ambitioner.Endvidere er tidsånden præget af et stærktfokus på selvrealisering. Det har været etcentralt ideal i de progressive dele af denvestlige kultur i mange årtier. Men fra at væreet ideal for kunstnere, rødstrømper og hip-pier er det blevet et alment anerkendt og til-egnet ideal.Der er almen forståelse for, at vi må bryde udaf rammer og relationer, som hindrer os i atudfolde os selv fuldt og helt. Og vi er enigeom, at vi må stræbe og jage efter at få detmaksimale ud af vore evner og gaver.

Endelig er tidsånden utroligt fokuseret påanerkendelse. I en tid og kultur, hvor mangeer vokset op uden trygge og nære forældre,der kunne vise dem kærlighed og give demet solidt selvværd, og hvor Gud er væk fra deflestes bevidsthed, så bliver det helt afgørendefor os, hvad andre tænker og mener om os.Vi har brug for igen og igen og hele tiden atmærke deres accept, anerkendelse og respekt.Det jager vi efter som en tørstende mand iørkenen. Det bliver målet for vort liv.Netop her er det, at djævelens ånd og tidsån-den flyder sammen. Den beskrivelse, jeg hargivet af tidsånden, er nærmest en kopi af deidealer, vi finder hos Karen Blixen. Tilsva-rende er det en kopi af de idealer, vi finder iSatans kirke: ”Satanisme handler om at sættedig selv i centrum for din verden (…) Kend

dig selv, realiser dig selv, og vind respekt frade folk, som det er værd at blive respekteretaf.”Er det aktuelt?

Vore børn og ungeJeg tror, det er aktuelt for os alle, men måskepå en særlig måde for vore børn og unge. Deter altid den opvoksende generation, der pådet menneskelige plan er mest påvirkelig ogmodtagelig over for tidsånden. Vi er alle præ-get af den tid, vi voksede op i, og vi forbliverpræget af den livet igennem.Ad hvilke kanaler får tidsånden adgang tilvore børn og unge? Det sker ad mange kana-ler, men med en særlig kraft gennem musik-ken. Børne- og ungdomslivet er fuldt af mu-sik, som ikke længere bare høres i radioenog på cd’er, men i langt højere grad på mobil-telefoner, tablets og computere. Ofte ledsa-ges musikken af musikvideoer, der sætter bil-leder på budskaberne og bidrager til at gøresangstjernene kendte og løfte dem op på etovermenneskeligt niveau.I dansk sammenhæng har vi i den kristnemenighed i de sidste 15 år i det store heleundladt at give vore børn og unge nogen vej-ledning på musikområdet. Vi blev forståeligtnok slidt af debatten om rytmisk musik i denkristne menighed, men frem for at opmuntrehinanden til ikke at blive trætte, når vi gørdet rette (Gal 6,9), valgte vi at give op ogforholde os tavse – både om den rytmiskemusik i menigheden og om den verdsligemusik i tiden.Siden er der vokset en generation op, som såat sige ingen vejledning har fået på disseområder. Derfor skal vi ikke undre os, hvisde bliver banebrydere for en uforsvarligmusikbrug i menigheden, ligesom vi hellerikke skal undre os, hvis de lytter til den

D e t a l v o r l i g e e r , a t K a r e nBlixens tanker og idealer i dag eralment udbredte , accepterede ognærmest ident iske med vor t idsånd.


LE

DE

R

samme musik som alle andre i deres genera-tion. De har ingen vejledning fået, og det harvi i forældregenerationen det afgørende an-svar for.

Hvilke former for verdslig musik lytter vorebørn og unge til? Hvilke budskaber prædikesder for dem? Hvilken ånd påvirkes de af?Det er ganske enkelt rystende at komme inærkontakt med, hvad vor tids sangstjernersynger, siger og gør, og hvad de herigennemformidler til hjerterne hos vor tids børn ogunge – langt ind i den kristne menighed.

SangstjernerneDer er forskel på sangstjernerne. Det er mu-ligt at finde ikke-kristne sangere med sundebudskaber. Men det er sjældent dem, som nårtoppen.Inden for det sidste år har jeg brugt en heldel tid på at undersøge, hvad der synges ogsiges af dem, som udgør toppen, og som vortids børn og unge dermed oftest lytter til. Jegvalgte at gå ind på hjemmesiden for MTV(Music TeleVision) og fandt her en liste overde 10 mest populære sangere i 2011. Deref-ter gik jeg i gang fra en ende af med at un-dersøge, hvad disse sangere stod for og sangom.Det store flertal af sangerne hylder i deresudtalelser og sangtekster egoismen, nydelses-sygen og jagten på berømmelse, sex, magt,penge og ære. Hos nogle af dem formidles

budskabet i en sentimental og sød form blan-det op med mere eller mindre triviellekærlighedssange. Hos andre formidles bud-skabet chokerende hårdt og brutalt blandetop med en lovprisning af vold, mord, destruk-tion, overgreb og blasfemi.Men det grundlæggende budskab er detsamme: Lev for dig selv, for din egen selv-realisering og succes, og for at få ære og re-spekt fra andre.

Hvilken vej anviser disse sangere så til må-let? Hvilken vej skal de unge følge for at nåtoppen? Da jeg gik i gang med at undersøge,hvad sangstjernerne havde at sige om vejentil målet, oplevede jeg det bogstavelig talt,som at der blev åbnet for en lem til afgrun-den.Den ene sanger efter den anden bekendte, atde tilhørte og tjente onde ånder, som virkedeigennem dem, gav dem deres evner og havdeløftet dem til berømmelsens tinde. Deres vejtil toppen var banet af djævelen og hans ån-der. At åbne sig for disse åndsmagter var ve-jen til succes.At ikke-kristne sangere bekender, at de harkontakt til djævelen og onde ånder, er ikkenoget fuldstændig nyt. Mange kan huske, aten række sangere og musikgrupper i1960´erne og 1970´erne mere eller mindreåbenlyst bekendte sig til satanisme. Men detvar et marginalt fænomen, som i alt væsent-ligt var begrænset til nogle repræsentanter forden mest hårdtslående og destruktive heavy-rock.De sangere, som nu takker de onde ånder forderes succes, synger for de flestes vedkom-mende iørefaldende og medrivende popmu-sik, de er vor tids mest populære sangere over-hovedet, og deres musik høres af alle slagsbørn og unge, som ser op til dem, lytter til

Ad hvi lke kanaler får t idsåndenadgang t i l vo re bø rn og unge?Det sker ad mange kanaler, menmed en særl ig kraf t gennem mu-sikken.

11NYT LIV

2-2013

dem og lærer af dem.Og hvad lærer de? De lærer, at åbenhed fordjævelen og de onde ånder er vejen til denselvrealisering, succes, ære og respekt, somer vor tids store mål.Jeg vil i det følgende gennemgå en række afdisse sangere og vil fokusere på de udtalel-ser og sange, som omhandler deres forholdtil djævelen og de onde ånder.Jeg ved, at det er forfærdende læsning. Menjeg tror, det er en virkelighed, vi som kristnemå være bevidste om. Den er ganske tæt påos, men mange kristne er uvidende om denog åbner ubekymret deres ører, sind og hjer-ter for påvirkningen herfra.Dette blad når uden tvivl ud i mange hjem,hvor de pågældende sangstjerner og deressange ikke er længere væk end hjemmetsmobiltelefoner.

MTV’s top 10Jeg vil ikke gennemgå alle sangerne påMTV’s top 10. Der er fire, som jeg vil ude-lade.To af sangerne har få eller ingen henvisnin-ger til onde onder og djævelen. Den første erden engelske sangerinde Adele, som hverkeni sine sangtekster eller i de symboler, hunomgiver sig med, henviser til de onde ånder.Hun er nummer 3 på MTV’s liste.Den anden er den canadiske sanger JustinBieber, som lejlighedsvis benytter sig af ok-kulte og djævelske symboler. Men det harikke fået nedslag i hans sange, og det kaneventuelt være et udtryk for tankeløshed ogfor et ønske om at være med på en trend, hvisåndelige inderside og alvor, han ikke forstår.Bieber er nummer 10 på MTV’s liste.To af sangerne har jeg endnu ikke undersøgtmere grundigt. De er henholdsvis nummer 8og 9 på MTV’s liste. Den første er den ame-

rikanske hiphopsanger Lil Wayne, der i om-fattende grad benytter sig af sataniske sym-boler, og hos hvem de onde ånders virkelig-hed også kommer til udtryk i hans sange.Hans seneste cd-album hedder Devil Inside(Djævelen inde i mig), og forsidebilledet tilalbummet viser Lil Wayne, der har flået sitmaveskind åbent, så en dæmon i hans blo-dige indre bliver synlig.Den anden er den canadiske rapper Drake,der benytter sig af en række sataniske sym-boler, men i hvis tekster jeg indtil videre ikkehar fundet direkte okkulte budskaber.De øvrige seks sangere på listen vil jeg gen-nemgå i det følgende – fra en ende af.

MTV-stjerne nr. 1Katy Perry er blandtandet blevet kendt forat have medvirket vedflere store arrange-menter for præsidentObama.I et australsk TV-showfortæller hun, at hun ervokset op i en kristenfamilie, hvor hendesforældre var omrejsen-de evangelister. Som stor pige drømte hunom at gøre karriere som kristen sanger. Hunfik også udgivet en cd med kristne sange, menden førte ikke til nogen form for berømmelse:”And then I sold my soul to the devil22” (også solgte jeg min sjæl til djævelen).Katy Perry uddyber ikke, hvordan hun solgtesin sjæl til djævelen, men i en af sine mestpopulære musikvideoer gennemgår hun enindvielse, som er fyldt med okkulte og sata-niske symboler. Efter at have haft Jesu navnskrevet på sin hånd spiser hun af kundskab-ens frugt og føres gennem to store søjler ind

Katy Perry


LE

DE

R

i en ny virkelighed, hvor drømme synes at gåi opfyldelse, men hvor Jesu navn er væk, oghvor hun bliver styret, ødelagt og holdt fan-get. To store vagter spærrer hende vejen, ogderes ansigter er vædderhoveder. I den ok-kulte tradition er vædderen et symbol på djæ-velen.Det er karakteristisk for mange af de sangere,som bekender en forbindelse til djævelen ogde onde ånder, at de fremstiller djævelensgaver som en fantastisk skat, som det er værdat ofre alt for at få, men at de samtidig afslø-rer, at djævelens gaver koster dyrt. De harfået meget i det ydre, men de har mistet merei det indre. De er blevet ført til den højestetop og den dybeste bund på samme tid. Djæ-velen har givet dem det, de ønskede, men hanhar taget noget langt mere dyrebart fra dem.De har vundet hele verden, men de har mi-stet deres sjæl (Matt 16,26).Man kan undre sig over, at de pågældendestjerner virkelig viser begge sider af deres liv.Hvorfor gør de det, og hvorfor får de lov tildet af deres herre? Måske forstår vi det i ly-set af Bibelens ord om, at det er djævelenslyst at stjæle, slagte og ødelægge (Joh 10,10).Han fryder sig, når han kan påføre menne-sker lidelse, tab og sorg, og han skammer sigikke ved at vise sine ofre frem.

MTV-stjerne nr. 2Nicky Minaj er blandtandet kendt somdommer i den ameri-kanske version af X-faktor. I et dokumen-tarprogram fortællerhun om den dæmon,hun har i sig. Hanhedder ”Roman”, oghan er ond: ”Han si-

ger de ting, jeg ikke vil sige (…) Han er vol-delig, og han ønsker at skade folk (…) Jeghar bedt ham om at gå, men han kan ikkegå23.”Flere af Nicky Manajs sange handler omRoman. Da hun i 2012 optrådte ved den ame-rikanske Grammy-fest, hvor der blev uddeltmusikpriser, lod hun hele sit sceneshowhandle om de kristnes forgæves forsøg på atuddrive Roman.Ved indledningen af sceneshowet blev temaetpræsenteret under overskriften The Exorcismof Roman (Romans uddrivelse). I scene-showet indgik en video, hvor en præst kom-mer til hendes hjem for at foretage enexorcisme. Hun kravler selv rundt på hæn-der og fødder med hovedet nedad fra hjem-mets loft og hvæser mod præsten. Præstenvil uddrive dæmonen, men han kan ikke.Det samme forløb udspiller sig på scenen vedGrammy-showet. En kristen præst og engruppe kristne prøver at uddrive Ramon, menhan er for stærk. Sceneshowet ender med, atNicky Minaj liggende løftes op af usynligekræfter, op over præsten og de kristne. Efter-følgende bruser publikums bifald ned modscenen i et show, der transmitteres til flerehundrede millioner hjem24.Efter showet forklarede Nicky Minaj, hvadhun ville med sin optræden, eller rettere, hvadRoman ville med den. Undervejs i hendesforklaring kommer Romans ønske og vilje iforgrunden:”Jeg havde en vision om, at han på en elleranden måde skulle uddrives. Men faktisk bli-ver han aldrig uddrevet (…) Han ville vise,at ikke alene er han fantastisk og selvsikkerog frygtløs, men han vil aldrig forandre sig,han vil aldrig blive uddrevet25.”Udadtil fremtræder Nicky Minaj som en strå-lende og glitrende succes, men i nogle af hen-

Nicky Minaj

13NYT LIV

2-2013

des sange kommer den mørke bagside frem.Det gælder blandt andet i sangen Save Me(Frels mig):Jeg giver op! ... det føles som om jeg har kørtmil efter mil ... men jeg kan ikke stoppe dissestemmer i mit hoved … alle disse skrig … kandu ikke frelse mig, åh, frels mig!Jeg er en hore, jeg er et monster, ja, jeg er etbæst, og jeg fester, når jeg vinder. Men jeg eralene på min trone, alle disse rigdomme. Jegkom hele denne vej bare for at sige … frelsmig!

MTV-stjerne nr. 4The Throne er en duo af to mandlige sangere,som hver især er store stjerner: Kanye Westog Jay-Z. Begge har de erklæret, at de for atfå succes har åbnet sig for djævelen og deonde ånder.Kanye West kom med sin erklæring under etshow, hvor han skulle improvisere et rap-nummer: ”Jeg har solgt min sjæl til djæve-len. Jeg ved, at det var en dårlig handel. Meni det mindste fulgte der lidt legetøj med ogen ’happy meal’26.”Man må altid være opmærksom på, at san-gere kan bruge stærke ord og udtryk, som deikke mener bogstaveligt. Men i dette tilfældeer der en del, som tyder på, at Kanye Westmener, hvad han siger.I en af sine musikvideoer, Power, gennem-

går han en indvielse med en række okkulteog sataniske symboler. Han passerer gennemsøjler ind i en virkelighed, hvor sanseligedrømme går i opfyldelse, men hvor hanbevogtes af to vagter med bukkehorn.At drømmeverdenen har en mørk bagsidekommer ikke til udtryk i denne video, menafsløres med hjerteskærende tydelighed i enanden video: We Were Once a Fairytale.

I denne video spiller Kanye West sig selv veden stor fest, hvor han ynkelig og fuld vakleromkring og gør festens deltagere forlegne vedsin adfærd. De ser på ham med hovedrysten,foragt og medynk og trækker sig tilbage fraham, mens han selv er barnagtigt begejstretfor, at det er hans musik, der bliver spillet ihøjttalerne.Han vil tydeligvis gerne tæt på og have fæl-lesskab med de andre deltagere i festen, menhan bliver afvist og bliver bare stadigt mereisoleret og ensom. Til sidst falder han aleneom på en sofa. Da han vågner, er festen sta-dig i gang.Han vakler gennem grupper af festdeltagerened i kælderen og ind på et toilet. Her finderhan en stor kniv frem, skærer sin mave op ogtrækker en dæmon frem fra maven. Så ræk-ker han dæmonen en lille kniv og tilkendegi-ver, at den skal slå sig selv ihjel. Det er tyde-ligt, at Kanye West ikke kan gøre det. Dæ-

Kanye West Jay-Z

Det er karakter is t isk for mangea f s a n g e r n e , a t d e f r e m s t i l l e rd jæve lens gaver som en fan ta -s t i sk ska t , som de t e r værd a tofre a l t for a t få , men at de sam-tidig afslører, at djævelens gaverkoster dyrt .

14L

ED

ER


monen må gøre det. Først vægrer den sig, mentil sidst tager den livet af sig selv. Så førstbliver der fred27.Videoen varer 11 minutter. Den blev til i etsamarbejde mellem Kanye West og en in-struktør, uden at Kanye Wests musikselskabvar involveret. Dagen efter videoens udsen-delse blev Kanye presset til at kalde den til-bage – sandsynligvis af sit musikselskab28.Videoen giver et rystende billede af stjerne-livets mørke, onde og destruktive bagside.

Jay-Z kalder sig også JayHova. Han ved, atdet er blasfemisk at bruge Guds navn om sigselv og gøre sig selv Gud lig. Men han gørdet i stolthed over sit mod. Han omgiver sigmed okkulte og sataniske symboler og præ-diker meget eksplicit, at vi skal leve eftervores egen vilje og lyst.I en video fortæller han, at han har åbnet sigfor de onde ånder, fordi han ønskede at fåsucces som sanger. Han ønsker at være vortids Frank Sinatra. ”Så, du ved, jeg prøver atleve op til det. Jeg bliver besat af ånderne29.”Men også hos Jay-Z har successen en mørkbagside. Den kommer bl.a. frem i nummeretD’Evils (Djævle/Onde ting):Kære Gud, kan du ikke frelse mig? … De,som siger, at lovløshedens vej er den nemmevej, forstår ikke, hvordan underverdenen fun-gerer … Jeg lever til kanten, og jeg elskerdet meget højt, men det er et liv, hvor sygdom-mene forgifter min krop. Jeg har ikke bedt tilGud. Jeg har bedt til lovløshedens herre. Deter sandt. Det er ondt, men det er det liv, jeglever … Penge og magt forandrer os. Nu ervi vi ved at dø af det, inficeret med djævle/onde ting. Kære Gud, kan du ikke frelse mig?… Min sjæl er besat af djævle/onde ting …De slår mig til jorden og fortæller mig løgne,som lyder sande … Hold op med at skrige!

Du ved, at dæmonen sagde, at det er bedst atdø … Kære Gud, kan du ikke frelse mig?Jay-Z har hjulpet to andre sangere, som skalnævnes nedenfor, til at åbne sig for de ondeånder. Det er Rihanna og Beyoncé.

MTV-stjerne nr. 5Lady Gaga er den afde nævnte sangere,som omgiver sig medflest sataniske symbo-ler i form af omvendtekors, bukkehoveder,satan-stjerner m.m.Hun er meget ekspli-cit i sin bekendelse af,at hun lever for én ting– berømmelse – og athun får den fra én åndsmagt – djævelen.Som barn fik Lady Gaga en katolsk præg-ning, og dermed er hun meget bevidst om, athun har forkastet Jesus og har kastet sig i ar-mene på hans modstander. I musikvideoenJudas forlader hun Jesus og tilslutter sig Ju-das for at forråde og nedgøre Jesus:Jeg vil bringe ham ned, bringe ham ned, ned!Hun ved, at Judas er ond, men hun foretræk-ker alligevel at være hos ham: Han er så ond,men jeg er stadig forelsket i Judas … Judaser den dæmon, jeg klynger mig til, klyngermig til.Grunden til, at Lady Gaga er forelsket i ogklynger sig til dæmonen Judas, er enkel: Jeger en hore efter berømmelse30.I 2010 optrådte Lady Gaga ved semifinalen iden amerikanske udgave af X-factor, hvorhun sang nummeret Alejandro.Hele hendes sceneshow samlede sig om enstor statue af Lucifer. Showet var formet somen hyldest til og en tilbedelse af Lucifer, ogdet kulminerede med, at Lady Gaga blev bragt

Lady Gaga

15NYT LIV

2-2013

som et levende offer til Lucifer-statuen. Daofferet var bragt, flød blodet ved Lucifers fod,og klapsalverne fra salen brød løs.Det er et af de mest populære shows overho-vedet, det henvender sig til hele familien, ogdet transmitteres til mange andre lande endUSA.

MTV-stjerne nr. 6Rihanna omgiver sigogså med okkulte ogsataniske symboler. Imusikvideoen GoodGirl Gone Bad gen-nemgår hun en indvi-else med hjælp frasangeren Jay-Z.Hun går fra at væreen god pige i en hvidkjole til at være enond pige i en sort kjole. Forvandlingen førerhende ind i en ny virkelighed, hvor det reg-ner med succes og penge, men hvor hun sam-tidig spærres inde i en pyramide og får skik-kelse af et vædderhoved.I musikvideoen Disturbia beskriver hun sit

fangenskab. Hun optræder som en besat medhvide øjne og er spærret inde i et fængsel.Men fangenskabet er tydeligvis en usynligvirkelighed inde i hende selv. Som videoenviser det, er hun en stor succes udadtil. Menindeni mærker hun en ond magt, som vil be-herske og ødelægge hende indefra:Det kryber op i dig indefra og fortærer dig… Det kan kontrollere dig … Du kan væreved at gå under … Dine tanker bliver foran-dret. Dit sind bliver fordrejet … Frels mig fradenne forbandelse! … Enten forlader du mig,eller også tror jeg, at jeg ah, ah, ah, ah.”En sen nat i januar 2012 skrev Rihanna enforuroligende besked på sin Twitter-profil:”Skrid satan, skrid!!!!”Der kom ingen forklaring hverken før ellersiden.

MTV-stjerne nr. 7Beyoncé er formentligden største sangstjerneaf alle netop nu. Hunoptrådte i foråret 2013ved den store finale iamerikansk fodbold,Superbowl. Det er åretsstørste TV-begivenhed iUSA, og den transmit-teres verden over, ogsåtil Danmark.Beyoncés sceneshow var præget af den eks-tremt seksuelt appellerende stil, som har ken-detegnet hende, siden en ny og fremmed ånd-smagt tog bolig i hende. Hun kalder selv denfremmede magt i hende for ”Sasha Fierce”.Der er tale om en åndsmagt, som er kold, hårdog ond, men som samtidig giver Beyoncémulighed for at optræde med enestående gen-nemslagskraft på scenen.I en række forskellige interviews har Beyoncé

Rihanna

Beyoncé

To satan-symboler i ét: vædderen og denfemtakkede stjerne, hvis spids peger nedadmod jorden for at vise, at alt handler omlivet her på jorden.


LE

DE

R

fortalt, hvordan åndsmagten kom ind i hende,og hvordan hun oplever den.Den skelsættende begivenhed var et TV-showi 2003, hvor hun forud for sin optræden løf-tede hænderne og oplevede noget nyt:”Det var første gang, at jeg oplevede, at no-get andet kom ind i mig. Og jeg vidste, at dether ville blive min gennembrudsaften31.”Og det blev det. Da hun gik på scenen denaften, var der en anden, der tog over: SashaFierce.Det har været virkeligheden lige siden: ”Nårjeg skal arbejde, og når jeg går på scenen, erder en anden, som tager over32.””Min stemme bliver anderledes, og jeg erfrygtløs. Jeg er bare en anden person33.””Jeg kan ikke engang huske, hvad jeg hargjort på scenen34.””Jeg mister bevidsthed om mig selv, når Sashatager over. Jeg har en ud-af-kroppen-ople-velse. Hvis jeg kommer til at skære mit ben,eller hvis jeg falder, så mærker jeg det ikkeengang. Jeg er uden frygt. Jeg er ikke bevidsthverken om mit ansigt eller min krop35.”Når folk møder mig og taler med mig, så for-venter de at møde Sasha … Men jeg er sletikke som Sasha36.””Jeg ville ikke bryde mig om Sasha, hvis jegmødte hende uden for scenen. Hun er foraggressiv, for stærk, for fræk, for seksueltappellerende37.””Sasha er ikke mig38.” ”Hun lever inde imig39.”

Forud for den skelsættende aften i 2003 havdeBeyoncé mødt Jay-Z, og hun fortæller, at detvar i forbindelse med et samarbejde med Jay-Z om en musikvideo, at Sasha Fierce komind i hende40.I den pågældende musikvideo, Crazy in love,ser man Beyoncé gennemgå en indvielse i

form af død og opstandelse. ”Den gamleBeyoncé” bliver samlet op i en bil af Jay-Z.Men Jay-Z forlader bilen, lader den eksplo-dere og lader ”den gamle Beyoncé” brændeop i den. Derefter træder ”den nye Beyoncé”frem med den nye kraft i sig. Siden da harSasha Fierce været og virket i Beyoncé41.I 2008 udsendte Beyoncé et nyt album, derganske enkelt bar titlen: I am Sasha Fierce.På forsiden af albummet står en afklædtBeyoncé, der kun er dækket af et emblem medet påmalet vædderhoved.Beyoncé er den kvindelige sanger, som harvundet næstflest MTV-priser i de sidste 15år. Lady Gaga, som er nævnt ovenfor, harvundet flest. Den mest vindende mandligesanger i de sidste 15 år er Eminem. Jeg vilrunde gennemgangen af nutidige sangstjerneraf med ham.

Største mandlige MTV-stjerneEminem har siden 1999vundet 11 MTV-priser.Han har dermed markeretsig som sin generationsstørste mandlige sang-stjerne. Han har nået denabsolutte top, men prisenhar været forfærdendestor.I sangen Demon Inside(Dæmonen indeni) talerhan åbent ud om de dæ-moner, som har besat ham, ødelagt ham, ognu fører ham mod Helvede:Jeg er besat af onde ånder, som piner mig,når jeg sover. Jeg vedbliver at drømme omdød, og jeg hører folk skrige. Djævelens ånder fastlåst i mig, og jeg vil have den ud …Alle disse stemmer råber: ”Følg os ned i Hel-vedes flammer!” … Jeg får at vide, at det kun

Eminem

17NYT LIV

2-2013

lige er begyndt.”I sangen My Darling taler Eminem til sinhoveddæmon, Shady. Han erkender, at hanhar solgt sin sjæl til djævelen for succes, ogat han tilhører mørket og helvede, men alli-gevel trygler han Shady om at gå:Shady, jeg ved, at du er derinde et sted. Komher, tal til mig! … Jeg har jo bedt dig om atforlade mig, vil du ikke nok?Men Shady svarer igen ved at håne Eminemfor ikke at have forudset prisen for sin suc-ces:Jeg har besat dig – din sjæl, din tanke, dithjerte, din krop … Din sjæl er min, og jegbeholder den … Jeg er inde i dig, lad migføre dig og nedgøre dig … Du kan ikke dræbeen ånd, selv ikke hvis du prøvede på det, ha,ha! Du solgte din sjæl til mig, behøver jeg atminde dig om det? Kan du huske den aften,hvor du bad? … Du ville gøre alt for en plade-kontrakt … Det her er jo det, du ønskede dighele dit liv, ikke sandt? … Se på det her hus,se på de her biler, jeg er jo god ved dig!Nåh, så du vidste ikke, at berømmelsen haren pris? Du er blevet overrasket over bagsi-den? At du skulle miste din bedste ven, at duskulle miste din kone, at du ikke engang ersikker på, at dine børn kan lide dig, at duikke kan sove uden sovemedicin, at du blevafhængig af Valium … Min elskede, vi to erbestemt til at være sammen. Hvis jeg ikke kanhave dig, skal ingen have dig. For du er minelskede, og jeg har besat dig – din sjæl, dintanke, dit hjerte, din krop.

I sang efter sang synger Eminem om detmørke og den ondskab, som han oplever in-deni, og som fylder ham med de mest bestial-ske og perverse tanker, ønsker og fantasier.Han synger om det med ord og billeder sågrænseoverskridende onde og forfærdelige,

at det er svært at forstå, at sangene lovligt erblevet solgt til børn og unge.Men de er blevet mere end det. De er blevethyldet som udtryk for den højeste sangkunsti vor tid, og de er blevet overøst med musik-priser. Eminem er blevet rost til skyerne, op-højet som en enestående kunstner og løftettil ærens højeste top.Men midt i berømmelsens brus og i regnenaf penge og priser skriver Eminem nogle hjer-teskærende ærlige sange om, hvordan hansvigter, forsømmer og ødelægger både sinkone og sine børn. Han ser dem gå i stykker,trække sig fra ham og lukke deres hjerter forham, men han kan ikke ændre ved det.Han ser sin kone formørkes, forlade ham ogforsøge at begå selvmord, men han fortsæt-ter ad sit destruktive spor. Han drives indefraaf Shady til at handle ondt, koldt og hensyns-løst mod dem, som han elsker mest. Han dri-ves til at ødelægge alt godt og smukt i sit liv42.Han er inde i et spor, han ikke kan forlade,og han ved, hvor det ender. I en sang hen-vendt til sin datter siger han det lige ud:Jeg er på vej mod Helvede … Der er intet, dukan gøre eller sige, som kan ændre mig …Der er ingen på jorden, som kan frelse mig43.

Djævelens ånd og tidens åndDe sangstjerner, vi her har set på, har gjortkonkret erfaring af djævelens magt og djæ-velens væsen. De har erfaret, at han somdenne verdens gud har magt til at give demsucces, ære, rigdom og sanselig nydelse idenne verden. Men de har også erfaret, at hankun giver i det ydre for at tage i det indre, athans væsen er et bundløst dyb af ondskab oghad, og at hans endemål er at stjæle, slagteog ødelægge både timeligt og evigt.I sangstjernernes liv ser vi, at djævelen er enkonkret og kraftfuld virkelighed midt i vores


LE

DE

R

afkristnede vestlige kultur, og at han er nåetlangt i at vinde vore hjerter. Hans mål er at fåos til at leve for os selv – vore drømme, vo-res selvrealisering og vores ære i dette korteliv.Er noget mere kendetegnende for vores kul-tur end denne tankegang? Du har ét kort liv!Det gælder om at få det maksimale ud af detfor dig selv. Sæt dig selv i centrum! Tænkpå, hvad du selv har det godt med, hvad dergiver dig selv tilfredsstillelse, glæde og ny-delse. Realiser dig selv fuldt ud! Lad alt i ditliv handle om dig selv!Djævelens ånd og tidsånden er flydt sammenog har erobret vore hjerter.

Djævelens ånd og den kristne menighedAage Henriksen fortæller om Karen Blixen,at for hende handlede alt om livet her på jor-den og om at få det maksimale ud af det forsig selv:”Karen Blixen ville have tingene her på jor-den (…) For Blixen er det denne verden, dertæller44.”Den tankegang er nu blevet den almindeligei vor kultur. Det er i sig selv rystende. Menlangt mere rystende er det, at den også er ble-vet almindelig i den kristne menighed.Mens jeg har skrevet denne artikel, har jegværet i gang med at læse en bog skrevet tilkristne teenagepiger om livet som ung kri-sten. Jeg blev opmærksom på den på etlejrsted i Norge en sen aften og begyndte atlæse i den. Den er udgivet af det, som vel måregnes for det bedste bibeltro, lutherske for-lag i Norge.Hvad er budskabet? Budskabet er, at du erfantastisk, at du rummer potentiale til et fan-tastisk liv, og at Gud er fantastisk god til athjælpe dig til at realisere dig selv og få detmaksimale ud af livet. Der er mange gode

råd undervejs af moralsk og almenmenneske-lig karakter. Men der er ingen forkyndelse afevangeliet om Kristi stedfortrædende frelser-gerning, og der er ikke ét ord om det evigeliv. Alt handler om livet her på jorden og om,at du skal have mest ud af dette liv for digselv45.I det sidste kapitel inddrages beretningen omJesu møde med den samaritanske kvinde. Deter et forvandlende møde, hører vi. For Jesusviser sig at værdsætte og forstå kvinden påen måde, som ingen andre har gjort det. Hanser hende som værdifuld og har syn for, hvadder giver hende glæde og tilfredsstillelse. Pådenne baggrund løber kvinden ind i byen ogfortæller, at hun i Jesus har mødt en mand,som ved, ”hvad der giver mig glæde, og hvemjeg er!46”På baggrund af denne beretning munder bo-gen ud i en opmuntring til pigerne om at over-veje, hvem de selv er, og hvad der vil givedem selv glæde:”Tag et øjeblik til at lade din fantasi tegne etbillede af din fremtid. Gud vil inspirere dig(…) Han ønsker, at du skal drømme stort sam-men med ham (…) Gud er altid med os (…)Hvordan kan du bruge din Gud-givnevidunderlighed og dine talenter, så din ver-den kan blive forvandlet? Der er en verden,der venter på dig, pige af guld. Nu er det dintur til at skinne47.”

Bogens budskab er, a t du er fan-tast isk, a t du rummer potent ia let i l e t fantast isk l iv, og at Gud erfantastisk god t i l at hjælpe dig t i la t r e a l i s e r e d ig s e lv og f å de tmaksimale ud af l ivet .

19NYT LIV

2-2013

Hvilken ånd er det, som taler her?Er det den Ånd, som vil herliggøre Jesus (Joh14,16), som vil åbenbare for os, hvad Gud isin nåde har givet os i ham (1 Kor 2,12), somvil fylde vores hjerte med fryd over Jesus ogdet evige livs håb (Ef 2,17-18), og som pådette grundlag vil kalde os til at bruge detteene korte liv ikke til at leve for os selv, mentil at tjene vores næste og ham, som købte ostil Gud med sit blod (Rom 14,7-8)?Der er så at sige intet af denne Ånds tale ibogen. Det er en anden ånd, der taler.

Spørgsmålet er så, om bogen er udtryk for enundtagelse. Om det generelt er et helt andetbudskab, som præger vore menigheder ogvore ungdomsgrupper.Det ville være herligt, hvis det var tilfældet.Hvor Guds Ånd virker, der kommer Jesus icentrum, og der gør vi erfaring af, at livetssande rigdom er at kende ham som vores frel-ser og tjene ham med alt, hvad vi er og har.Men er det dette åndelige liv, som kendeteg-ner vore kristne forsamlinger i de nordiskelande? Er det dette åndelige liv, som fyldervore unges hjerter og kommer til udtryk ideres vidnesbyrd og liv?Eller er det snarere sådan, at vi stadigt merepræges af netop den ånd, som kommer tiludtryk i den ovennævnte bog? Er djævelensånd ved at erobre vore hjerter i den kristnemenighed?Vi bør ikke undre os, hvis det er tilfældet.Det er, hvad Guds ord siger, skal kendetegnede sidste tider: ”Men det skal du vide, at i desidste dage skal der komme hårde tider. Forda vil menneskene blive egenkærlige, penge-glade, pralende, overmodige, (…) hovmo-dige, de vil elske nydelser højere end Gud; idet ydre har de gudsfrygt, men de fornægterdens kraft” (2 Tim 3,1-5).

Bemærk, hvad der står: ”I det ydre har degudsfrygt.” Der er tale om mennesker, somudadtil fremtræder som gudfrygtige. Der ermed andre ord tale om endetidens store fra-fald inden for den kristne menighed. Det eret skjult frafald, fordi det sker bag en facadeaf tro, fromhed og gudsfrygt. Men bag faca-den har hjerterne åbnet sig for djævelens ånd,og selvlivet har kvalt troens liv.

Djævelens ånd og migHvorfor går det sådan? Den afgørende årsagligger ikke i kulturen og i tidsånden. Det eraldrig de ydre omstændigheder, der bestem-mer troens liv. Troen kan være frisk, stærk,frimodig og levende selv under de værste ogåndeligt mest formørkede ydre omstændig-heder. Det var den første kristne menighed etbevis på.Årsagen ligger heller ikke i de troende selv.Det er ikke sådan, at frafaldet kommer, fordiendetidens kristne i sig selv er mere egocen-triske og mere verdslige end andre tiderskristne. Som kristne har vi det samme køde-lige, selviske og syndige sind til alle tider ogi alle kulturer. Vi har et sind, som med glædelytter til djævelens forkyndelse om at sætteos selv i centrum. Det har du, som læser dette,og det har jeg, som skriver det.Jeg har en indre drift i retning af at vinde ære,magt, selvrealisering og nydelse for mig selv.Det er det, jeg indefra ser som mit livs mål.Det er det, som jeg naturligt orienterer migimod og stræber efter. Sådan er jeg, og sådaner alle kristne til alle tider.Hvorfor er der da nogle, som bevares og an-dre, som falder fra? Paulus har selv givet sva-ret i citatet ovenfor fra 2 Tim 3,5. Hvad ken-detegner dem, som falder fra? Paulus sigerom dem, at ”i det ydre har de gudsfrygt, mende fornægter dens kraft”.


LE

DE

R

Hvad er gudsfrygtens kraft? Hvad er kildentil at bevare en sand og sund gudsfrygt og enlevende og frimodig tro på Jesus midt i fra-faldet? Det er én ting: Guds ord. Netop detteer det også, Paulus henviser den ungeTimotheus til videre frem i teksten: ”Men du,bliv ved det, du har lært og er blevet overbe-vist om! Du kender fra barnsben de helligeSkrifter, der kan give dig visdom til frelseved troen på Kristus Jesus” (2 Tim 3,14-15).

Hvordan det går os i endetiden, afgøres af énting: vores personlige forhold til Guds ord.Det er vores store trøst, at Guds ord aldrigmister sin kraft. Endetidens store frafald skyl-des ikke, at Ordet mister sin åndeligt livgi-vende og bevarende kraft, men at vi fjerneros fra dette Ord, at vi forsømmer det og luk-ker vore hjerter for det. Men trøsten er såogså, at selvom vi har forsømt Ordet og harfjernet os fra det, så har det den samme livgi-vende kraft i sig, når vi vender tilbage til det.Når jeg kommer til Ordet igen, så taler Gud isin store nåde til mig på ny. Og alt, hvad Gudsiger i sit ord, samvirker om dette ene: at ledemig til Jesus og gøre ham stor for mit hjertesom min frelser og forsoner.Gud afslører synden i mit hjerte og mit liv.Han fælder dom over æresygen, selvisk-heden, pengeglæden og nydelsessygen. Hanleder mig med min synd og med mine mangefald til Jesus som synderes frelser og synde-res ven. Han forkynder for mig, at Jesu blodrenser mig for al synd – også mit hjertes dybeselviskhed, jordbundethed, vantro og ligegyl-dighed!Og så åbenbarer Gud for mig den evige rig-dom, som han allerede har givet mig i Jesus:den fulde retfærdighed for Gud, den åbnehimmel, barnekåret, paradisets fred med Gud,det evige livs herlighed på en nyskabt jord

og livet i denne verden som et liv i Gudskærlige og almægtige faderhånd, hvor altvendes til sand og evig velsignelse for mig.Det er dette, Gud viser mig og gør levendefor mit hjerte gennem Ordet. Og når jeg serdet, så salves jeg med Ånd og kraft fra dethøje. Så overskylles min samvittighed medGuds fred. Så åbnes der for en kilde med le-vende vand i mit indre.

Så vækkes der ved Guds Ånd en ny trang oglyst i mig til ikke længere at leve for mig selv,men for ham, som har købt mig med sit egetblod. Ham vil jeg ære, ham vil jeg tjene, ogham vil jeg leve for med alt, hvad jeg er oghar – i det ene korte liv, jeg har!Dette nye liv kan kun vækkes i mig ved evan-geliet om Jesus. Det er mit livsbehov num-mer et, hvis jeg vil bevares mod djævelensånd og forførelse i den sidste tid. Det stærke-ste nej til djævelen er et stærkt ja til Jesus.Gud give, at vi alle må bevares i lydhørhedover for og i personlig tilegnelse af Guds ordog evangelium! Så vil Guds ord selv fornyog bevare os i en frimodig og levende tro påJesus. Da vil vi til enhver tid og uanset deydre omstændigheder kunne synge med op-rigtighed og glæde:

Om jeg havde rigdom, magt og ære,og blandt mennesker et herligt navn,

men ej noget håb for evigheden,for min sjæl ej nogen sikker havn,om jeg havde alt, men ikke Jesus,

og hans kærlighed i liv og død,o, hvorhen i hele vide verden

skulle jeg da fly i angst og nød?

Det er vores s tore t røst , a t Gudsord aldr ig mister s in kraf t .

21NYT LIV

2-2013

Men nu har jeg alt, ja alt i Jesus,lægedom for alle hjertesår.

Ingen synd, som ikke han forlader,ingen nød, som ikke han forstår.

1 Morten Henriksen 2010, Bag Blixens maske,Gyldendal, 60.2 Henriksen 2010, 57.3 http://www.churchofsatan.com/Pages/MythCommunity.html4 Henriksen 2010, 145.5 Henriksen 2010, 40.6 Henriksen 2010, 88.7 Henriksen 2010, 89.152-153.8 Karen Blixen, Breve fra Afrika 1925-31, 31.9 Karen Blixen, Breve fra Afrika 1925-31, 27.10 Karen Blixen, Breve fra Afrika 1925-31, 31.11 Svend Bjerg 2011, Karen Blixens teologi, 85.12 Politiken 26.11.95.13 Jørgen Stormgaard 2010, Karen Blixen og kri-stendommen, 90.14 Bjerg 2011, 14.15 Bjerg 2011, 13.73-75.16 Karen Blixen, Breve fra Afrika 1914-1924, 262.17 Politiken 06.03.05; Jørgen Stormgaard 2005,Blixen og Bjørnvig.18 Henriksen 2010, 145.19 Henriksen 2010, 145.20 Henriksen 2010, 130.21 Henriksen 2010, 157-158.22 theprojecttv.com.au/1183.htm - 5k - 2009-08-28.23 http://www.christianpost.com/news/nicki-minajs-discussion-of-roman-sparks-talk-of-demon-possession-66042.24 http://www.youtube.com/watch?v=-a4AJKRzr-w.25 http://www.rap-up.com/2012/02/13/nicki-minaj-talks-grammy-performance-madonna-m-i-a-starships.26 http://www.youtube.com/watch?v=CD_GL5YLolM.

27 www.youtube.com/watch?v=lUZp4yhzjws.28 en.wikipedia.org/wiki/We_Were_Once_a_Fairytale.29 http://www.youtube.com/watch?v=g6IpAINgNE8.30 http://www.ladygaga.com/media/?meid=6765.31 http://www.youtube.com/watch?v=HNXNxscgMgU.32 http://www.beyonceonline.com/us/biography.33 http://www.dailymail.co.uk/tvshowbiz/article-1085644/Beyonc-poses-sultry-magazine-shoot-prepares-massive-110-date-world-tour.html.34 http://www.youtube.com/watch?v=UcGY8BRx6dg.35 http://www.marieclaire.co.uk/celebrity/interviews/272366/beyonce-interview.html.36 http://www.youtube.com/watch?v=HNXNxscgMgU.37 Parade Magazine, 17. december, 2006.38 Parade Magazine, 17. december, 2006.39 http://www.abovetopsecret.com/forum/thread930054/pg1.40 People Magazine, 18. november, 2008.41 http://www.dailymotion.com/video/xr0tr_crazy-in-love-beyonce-jay-z_music#.UYFr6EpreyI42 Et stærkt eksempel er sangen When I’m gone,som også er atypisk ren i sprog og billedbrug.43 Fra sangen My Dad’s Gone Crazy.44 Henriksen 2010, 148.45 Bogen hedder Elsket og er skrevet af RachelGardner. Den er udgivet af Lunde Forlag i 2010. Idenne artikel citerer jeg fra og henviser til denengelske originaludgave: Cherished fra Inter-Varsity Press, 2009.46 Gardner 2009, 150.47 Gardner 2009, 150-156.

Om jeg ejer Jesus, ja kun Jesus,og i hele verden intet mer,

o, så ejer jeg dog alt i Jesus,han mit liv og al min glæde er.

(Anna H. Ölander)

22 S E N I O R B I B E L K U R S U S 2 0 1 3

NY

T

LI

V Igen i år var vi en stor flok seniorer samlet påseniorbibelkursus i Fjellerup for at lytte tilGuds ord. Vi havde et godt samvær både ån-deligt og menneskeligt. Vi fik en god og sundkost både til hjertet og til maven.Det til hjertet fik vi serveret af Asger Jensenfra Bornholm, og det til maven sørgede foren stor del Jeanette for, og nogle af os togmåske et kilo eller to tungere hjem, end vikom.Vi blev mødt med vældigt alvorlige ord bl.a.om at have olie på lampen, så vi en dag ikke

kommer til at stå uden for en lukket dør. As-ger prædikede om dette ud fra teksten fra Matt25,1-13 om de ti brudejomfruer.

Jeg vil gerne ud fra nogle notater fra, hvadAsger forkyndte, sige lidt om, hvad dennetekst siger og betyder for mig.Jeg har et lille maleri stående med billedet afen åben port ind til en lysende og blomster-klædt eng, og over porten står: Inden for el-ler uden for, hvor skal du stå engang?

Hvem bliver det en glædens dag for den dag,Jesus kommer igen? - Det bliver en glædensdag for benådede syndere, for dem der harolie i lamper og kander og har deres sag medGud i orden.Hvad er olie? - At være beredt, at have Jesusi sit hjerte, at eje syndernes forladelse, at trosig frelst på en andens regning, på en andensbekostning.Hvem er det, der får lov til at gå med Jesusind gennem porten? - Alle de vellykkede?Alle dem der kan det hele selv? Alle dem der

har haft et vellykket liv? - Alle dem der ......?Nej!Hvem er det så der får lov til at gå med Jesusind gennem porten? - Det er dem, som hanogså kommer for at udfri fra denne onde ogsyndige verden. Dem, der har oplevet så me-get ondt, så mange nederlag og så meget syndi deres liv. Mens de ventede, havde de ingenanden trøst end den, de fandt i Guds ord. Derfandt de ordet om korset, ordet om frelseren,ordet om synderes ven. Det var ham og ham

SENIORBIBELKURSUS - MARTS 2013

23NYT LIV

2-2013

alene, de måtte klynge sig til. Midt i alle de-res synder og al deres nød fandt de alene red-ning hos Jesus.At stå foran en lukket dør må være det for-færdeligste af alt; at høre et: “Jeg kender jerikke“. En sådan alvor er det svært at findeord for. Om det dog måtte føre til, at vi klyn-ger os til Jesus, at vi råber til ham for vorenærmeste, for vort land, for vort folk. At jegklynger mig til ham, som måtte lide den for-færdelige død for mine synders skyld.Det var den sidste aften på seniorlejren, atAger prædikede om de ti brudejomfruer. I minBibel har jeg fire understregninger i dennetekst: “De blev alle døsige og faldt i søvn“,

“vore lamper går ud“, “døren blev lukket“og “jeg kender jer ikke“.Hvad er det at have olie på sin lampe?- Det er at tro ud fra Guds ord, at straffenfor alle mine synder blev fuldbyrdet påGuds egen søn.

- At jeg for Jesu skyld må eje mine syndersnådige forladelse, også de synder, der pinerog plager mig i dette øjeblik.- At få lov til at tro, at jeg for Jesu skyld fårlov til at stå ren og retfærdig over for denhellige, evige og levende Guds ansigt.Måtte vi alle eje den tro både nu, og når hankommer! Tak for en god lejr!

Inden for ellerInden for ellerInden for ellerInden for ellerInden for elleruden for -uden for -uden for -uden for -uden for -hvor skal duhvor skal duhvor skal duhvor skal duhvor skal dustå engang stå engang stå engang stå engang stå engang ?????

Ruth-NinaMagelund, Ikast

24 B Y G G E R I

NY

T

LI

V Hermed en lille statusopdatering på bygge-riet og nogle billeder fra, hvordan byggeplad-sen tog sig ud i midten og slutningen af april.Til påske var grunden støbt og færdig til rejs-ning af elementerne. Mandag den 15. aprilbegyndte rejsningen af elementer, og den 22.april var de færdige.Murerne begyndte med det samme at stablesten, og det skrider godt frem. Det er vi me-get taknemlige for. Der er seks murere påopgaven.Som det ser ud i skrivende stund, vil der ef-ter planen være blevet holdt rejsegilde, nårbladet her er udkommet: Den 12. maj skullemurene stå færdige. Nogle dage efter skulletagkonstruktionen være blevet rejst og vin-duerne og dørene efterfølgende sat i. Og da-toen for rejsegildet har vi sat til den 17. maj.

På Djurslands Efterskoles og Nyt Livshjemmesider bliver der løbende lagt billederud fra byggeriet. Så følg med i udviklingenpå djurslands.dk og nytliv.dk for at få de dug-friske opdateringer.Pt. er vi ved at gøre den nye campingpladsklar.Vi har før skrevet, at vi vil kede af at holdebibellejr på en byggeplads. Det bliver derunder ingen omstændigheder noget af, forbyggeriet holdes helt isoleret fra den øvrigebygningsmasse. Der er indgang direkte fraKanneshøjvej til byggeriet.Vi vil stadig opfordre Nyt Livs venner til atbede for byggeriet: at vi må blive bevaret foruheld, og at det må stå færdigt til bibellejren.

Med venlig hilsenJørgen Christensen,Kristent Skole- og Kursuscenter

NYBYGGERIET I FULD GANG

FJE

25NYT LIV

2-2013

FJELLERUP, APRIL 2013

26 H V A D S K A L J E G M E D J E S U S ?N

YT

L

IV Sidste efterår overtog Nyt Liv ansvaret for

bogen Hvad skal jeg med Jesus?. Det er enbog, som i de sidste par år er udkommet ifem oplag på i alt 19.000 bøger.Bogen er en enestående klar forkyndelse afevangeliet om frelsen i Jesus. Den er skrevettil mennesker, som ikke er fortrolige med detkristne budskab.Enkelt, vækkende og klart forkyndes det, atmenneskets store nød er synden, som brin-ger os ind under Guds dom, men at Guds storegave til os er Jesu soning af synden på kor-set. Ved Jesus får vi fred med Gud og evigtliv. Mange har gennem denne bog mødt Gudsord til omvendelse og frelse.

I de sidste to år har man uden betaling kun-net hente bogen på en række depoter rundtom i landet. Adresserne kan findes påhjemmesiden www.hvadskaljegmedjesus.dk.Bogen er blevet flittigt brugt til uddeling ievangeliserende arbejde, på kristne friskolerog efterskoler og i andre sammenhænge. Nu

LAGRENE ER SNART TØMT!

Uddrag fra bogenDa jeg i Nazitiden engang blev anholdt af Gestapo, måtte jeg vente i et rum, hvor der stodhøje arkivskabe. I skabene lå sagsmapper i stakkevis. Og ud fra hver journal hang en lilletunge. På denne tunge stod navne: »Meier, Karl« eller »Schulze, Friedrich«. Eftersom jegmåtte vente længe, takkede jeg Gud for, at jeg ikke behøvede at tilbringe mit liv mellemsådanne sagsmapper. Af kedsomhed begyndte jeg at læse navnene. »Meier, Karl«, »Schulze,Friedrich«.Pludselig læste jeg: »Busch, Wilhelm«! Der var en journal om mig! Med et slag varsagsmapperne ikke mere kedelige, det kan du nok forstå. Dér var mine sagsforløb. Jeg villeskrækkelig gerne have taget dem ud og set, hvad soldaterne havde skrevet om mig. Men detturde jeg ikke. Alligevel stod jeg dirrende foran den: »Min journal!«Og ser du: Sådan er det sket for mig med Jesu kors. Der var tider i mit liv, hvor jeg ikke kunneforestille mig noget mere kedeligt end kristendommen, og hvor ethvert maleri var mereinteressant for mig. Indtil den dag, da jeg for første gang rigtigt så Jesu kors: »Her handlerdet om mine sagsmapper! Han er død for min skyld, og for at jeg skulle kunne frelses!«Siden dengang har Jesu kors været det mest interessante for mig. Se på den mand medtornekronen! Han er den store livredder. Der på korset frelste han dit og mit liv. Det angårdig, også selvom du ikke ved det!

er der imidlertid kunfå depoter, som harbøgerne på lager.Efter sommerferienkommer der nye ele-ver på efterskolerne,men til den tid vil detnæppe være muligt at give dem en bog hver,som flere kristne efterskoler ellers har gjortdet i de senere år. Det ville være herligt, hvisdet blev muligt igen!Skal boglagrene fyldes op, er der brug for ensamlet gave på 30.000 kr.Gaver til dette projekt kan sendes til følgendekontonummer:Reg.nr. 1938 Kontonr. 5369 228 821.Disse gaver vil ikke gå til Nyt Livs øvrigearbejde, men specifikt til et nyt oplag af Hvadskal jeg med Jesus?. Når indsamlingsmåleter nået, genoptrykkes bogen og fordeles igentil lagrene. Tak for enhver gave!

- Mikkel Vigilius

27NYT LIV

2-2013

Og han sagde: ”Dette siger Herren: Gravdenne dal fuld af grøfter” (2 Kong 3,16).

Krisetid i IsraelDet var en krisetid i Israel. På flere måder.Situationen var denne: Folket var i krig. Vedgrænsen stod moabitternes mægtige hær. OgIsraelitterne havde ingen mulighed for sejr.Folket manglede vand. Dyr og menneskertørstede. Døden stod truende nær.Hvordan skulle de kunne overleve?Det var en krisetid i Israel. Men ikke i profe-ten Elisas liv. Til ham talte Herren og sagde:”Grav denne dal fuld af grøfter, for dette si-ger Herren: I får hverken vind eller regn atse, og dog skal denne dal fyldes med vand,så både I og jeres hær og dyr kan drikke. Mendet er ikke nok i Herrens øjne; derfor vil hanogså give Moab i jeres magt.”Det var en krisetid i Israel. Men det gik, somHerren havde sagt. Vandet kom. Og denmægtige fjende blev besejret.Herren svigtede ikke sine løfter, men mødtesit folk med fremtid og håb.

Vandet og sejren var Guds ansvar. Mengrøftegravningen havde folket selv ansvaretfor.

Krisetid i dagDet er længe siden, dette skete. Næsten 2800år. Situationen kan virke både fremmed ogfjern fra vores situation i dag. Selv om ople-velsen af nød og afmagt og mismod også erkendte størrelser for os.På mange måder oplever vi i dag også krise-tid. Og her tænker jeg: åndeligt set.Værst er måske manglen på vækkelse. Vi harså vanskeligt ved at nå ud til folk med evan-geliet. Alt for sjældent kan vi bede sammenmed mennesker, der vil overgive deres liv tilJesus.Men også blandt troens folk står udfordrin-gerne i kø:Hvordan skal vi tage vare på den opvoksendegeneration?Hvordan kan vi nå Guds folk med en forkyn-delse, der skaber vækst og erobringstrang?Hvordan skal vi skabe de åbne og varme fæl-lesskaber, vi ofte længes efter?

OM AT GRAVE GRØFTER

A R T I K E L

Af Johnn Hardang

28 OM AT GRAVE GRØFTER

AR

TI

KE

L

Og hvordan fremelske et åndeligt lederskabmed både klarsyn, dristighed og hjertevarme?

Nutidens grøftegravning”Grav denne dal fuld af grøfter”, sagde Her-ren til Elisa.Det samme siger han til os i dag. Der må hårdtarbejde til. Sved og slid. Sandsynligvis lug-ter det alt for lidt svedigt blandt Guds folk.Vi sover os nemlig ikke til vækkelse ellervækst! Vi må:- lægge til rette for Guds ords forkyndelse,for Guds velsignelse og Guds gaver.- gøre et grundigt forberedelsesarbejde i kir-ken og missionshusene.- lave et godt mødeprogram.- organisere og praktisere forbønnens tjene-ste.

Det var en kr iset id i Israel . Mendet gik, som Herren havde sagt .Va n d e t k o m . O g d e n m æ g t i g ef jende blev besejre t .

- satse på forkyndelsen og på forkyndere.- tænke nyt og dristigt om dette at nå menne-sker med Guds ord.- og tjene Herren med glæde.

Vores nulpunkt kan være Guds udgangs-punkt. Vores krise kan være Guds mulighed.Grøfterne i Israel blev fyldt med vand. Somved et under.Det samme kan ske hos os!

Johnn Hardang,Bergen, radiopræst

Artiklen er oversat af HenrikGren Hansen fra www.p7.no.

29NYT LIV

2-2013

rikno.

En ny religiøsitet i kirkens rumI disse år gør en ny religiøsitet og åndelighedsin indflydelse gældende i kirken og i teolo-gien. Nye retninger, nye raffinerede fortolk-ninger af kirkens gamle lære og krav omændringer presser sig på.Både i læren og i etiske spørgsmål mærkesdette pres tydeligt, og inden for kirkensramme opstår nye samfund, retninger og in-teressegrupper, som rider deres egne kæp-heste. Den nye religiøse bølge er kommet indi kirkens rum. Den har også fået tag i mangeaf kirkens tilsynsmænd, præster og lærere.Den nye religiøsitets måde at tænke på gør idag sin indflydelse gældende både på de teo-logiske læresteder, på prædikestolene og i detkristne organisationsliv. Tankegangen dukkerop overalt og præger vor tids kirkeliv.Dette sidste er ikke bare foruroligende, mendirekte truende for kirken. Et resultat er, atde fleste ledere i kirken ikke længere hver-ken tør eller kan tage et standpunkt ud fraBibelen, selv om de godt ved, hvad der er detrigtige. Alt skal diskuteres og endevendes,selv de mest selvfølgelige spørgsmål, hvor

Bibelen taler klart og utvetydigt.Den grundlæggende filosofi er ofte, at denreligiøse sandhed først og fremmest kommertil udtryk gennem samtale, dialog og drøf-telse med den offentlige mening og samfun-det, dvs. hvad godtfolk i vor store og rum-melige folkekirke for tiden mener og anserfor rigtigt, nødvendigt og anvendeligt. Bibe-len kan kun forstås rigtigt i en sådan sam-menhæng. Det er indholdet og det bærende iden nye religiøse opfattelse.

Resultatet af denne nye form for religiøsiteter uklarhed, vildrede, forvirring og splittelsei kirken. Yngre mennesker mister det fastegrundlag til at orientere sig ud fra. De harikke kristne kundskaber nok til at kunne vur-dere og bliver derfor et let bytte for de mangereligiøse og moralske tilbud. De tror, de erkristne, uden at være det, for de er forført atden nye religiøsitets mentalitet.Og kristendomsundervisningen, som de får,er også præget af den. Holdningen hos deteologiske lærere bliver neutral, og de mang-ler overbevisning og tilstrækkelig dybe kund-

FALSK ÅNDELIGHED

A R T I K E L

Af Aksel Valen-Sendstad

30 FALSK ÅNDELIGHED

skaber til at kunne lære med myndighed omsandheden i Guds ord. Teologien er blevet tilnogle synspunkter og noget kristeligt skøn-maleri.Ældre kristne kan ikke genkende kirken. Dehører nok de kristelige ord og begreber, ja,endog Kana’ans sprog, men det kristne ind-hold, som disse ord skulle rumme, er blevetændret eller er helt forsvundet.De kristne, som har deres tro forankret i Bi-belen og kirkens gamle bekendelse, er kom-met i stor nød. Mange af vore forkyndere ogpræster er trofaste og står fast, men de harmistet rygdækningen fra de instanser, i hvishænder ansvaret for læren er betroet. De ersom soldater i forreste linje uden forsynin-ger.

Resultatet er, at der dukker nye grupper ognye former for fællesskab op i kirken. Degamle er ikke tilstrækkelige længere. Den nyereligiøsitets indflydelse med persondyrkelse,egenrådighed og selvstændig tænkning i kri-stelige anliggender bevirker så, at disse grup-per nødvendigvis er yderligtgående både tilvenstre (sværmeri eller nyliberal og radikalteologi) og til højre i det kirkelige landskab(katolicisme).Man leder efter nye og faste holdepunkter.Der er blevet rokket ved den traditionelleform for tro og bekendelse i kirken på grund-lag af Bibelen alene. Bibelen og kirkens be-

kendelse har ikke den samme betydning somtidligere. De holder ikke kirken sammen læn-gere.Sværmerne hengiver sig til en karismatik, derikke er ægte, de liberale hengiver sig til fri-tænkeri og filosofisk religiøsitet, og de højre-drejede kræfter tyr til kravet om en ydre ogembedsmæssig kirkelig autoritet, fordi de,som i dag har denne autoritet, har svigtet.Denne sidste gruppe synes, at situationen erså alvorlig, at man må søge ny fasthed, sik-kerhed og sammenhold på tværs af lande-grænserne til andre kirkesamfund.Den nye religiøsitets falske åndelighed for-årsager opbrud i kirken og fører til splittelse.Bibelens tale om Guds Ånd og om sandåndelighed, om tankens lys fra Guds ord ogom Guds ord som eneste rettesnor for liv oglære er ikke længere bestemmende. Derforføler man et behov for nye grupperinger forom muligt at dæmme op for dette onde, forde gamle duede ikke til at modstå presset.Sammenholdet i kirken er brudt, og kirkenscentrale lederskab har ikke holdt stand. Denforsøger sig med nye administrative idéer ogtiltag for at holde kirken sammen, men detkan ikke helbrede en åndelig sygdom ogskade. En åndelig skade kan kun helbredesved Guds ord.

Den nye religiøsitets kendetegnDet, der er særlig alvorligt, og som får mangefølger, er, at den nye form for religiøsitet vi-ser sig at være meget intolerant, når den mø-der en kristen bekendelse. For bekendelsenopfattes som en trussel imod dens egne hjem-melavede læresætninger om frihed, indivi-dualitet og personlig udfoldelse for den reli-giøse tænkning.Man vil helst ikke vide af en fast og afgjortsandhed i religiøse og moralske spørgsmål.

D e n n y e r e l i g i ø s i t e t s m å d e a ttænke på gør i dag s in ind f ly -delse gældende både på de teo-logiske læres teder, på prædike-s t o l e n e o g i d e t k r i s t n e o rg a -nisat ionsl iv.

AR

TI

KE

L

31NYT LIV

2-2013

Sandheden skal i hvert fald tilpasses det, somfolk i kirken, samfundet og tidens ånd repræ-senterer. Denne grundholdning præger mereog mere den såkaldte officielle tænkning ikirken i dag, og den fremføres af liberaletilsynsmænd og ledere, der støttes godt af enudflydende og ofte falsk teologi fra vore lære-steder.

Denne nye form for religiøsitet og åndelig-hed kan vanskeligt afgrænses til en bestemtgruppe i kirken. Kendetegnene findes påtværs af de traditionelle grupperinger i kirkeog organisationsliv.Alligevel er kendetegnene klare. Som i sam-fundet ellers er der tale om en religiøs sub-jektivisme, hvor vægten lægges på, at det re-ligiøse som sådan kun kan bestemmes somden enkeltes erfaring af det, og en individua-lisme, som sætter det personlige særpræg vedden religiøse tænkning afgørende i centrum.Dette uvæsen fremmes af ældre og nyere ego-centrerede strømninger i filosofien og teolo-gien, bibelkritisk teologi og mangel på ens-artethed og fasthed i lære- og moral-spørgsmål. Den kristne bekendelses indholder blevet omfortolket.Dernæst er kendetegnet en mere eller mindreindholdsløs forkyndelse, hvor indholdet i dekristne ord og begreber får en ny betydningpå baggrund af en ubibelsk, ego-præget reli-giøs opfattelse af virkeligheden. Bibelen ogkirkens bekendelse er ikke længere den fasteog urokkelige kilde og norm for læren ogforkyndelsen.

Mange af kirkens ledere og præster såvel somengagerede kristne lægfolk mangler i dag delskundskab og kristen overbevisning på Bibel-ens grund og dels mod til at ville gennem-skue og dæmme op for forfaldet. Magtesløs-

heden breder sig.Udviklingen er kommet så langt, at f.eks.præster, som bekender kirkens tro og står fastpå en moral, som indtil i dag har været kir-kens, tilsidesættes og mister deres embede.Samtidig beskyttes vranglærende og udueligepræster af den nye religiøsitets kirkelige sy-stem. Og tilsynsmænd og teologiske lærerefår et ansvar, som de hverken har kristeligekundskaber nok til eller trosmæssige forud-sætninger for at kunne bære. Det skræmmer,og det hindrer, at sandheden fremmes.Ondet er kommet ind i kirkens hjerte. Og deter en dybt alvorlig situation.

Kan der komme vækkelse og sand forny-else i kirken?Den kristne kirke beder i dag om vækkelsepå Bibelens grund. Mange spørger, om væk-kelsens tid er forbi.Men i kirken findes der også mange, der ikkeser noget specielt behov for en vækkelse. Fordem er vækkelse i bibelsk forstand – såsomanger over synden, bod og omvendelse tilJesus Kristus – ikke det, vi trænger til. Detskulle da være en såkaldt social-etisk væk-kelse eller en ”kirkelig” vækkelse, som mangetaler uklart om, og som de som regel forbin-der med deres egne tanker. Men man menernærmest, at vor tids nye form for almen-religiøs interesse er en slags vækkelse, somkirken bør være opmærksom på og tilpassesig.I Bibelens lys er den nye religiøsitet imidler-tid et helt klart tegn på forfald. I stedet forvækkelse på Guds ords grund har vi fået enslags vækkelse, som ved falsk åndelighedforvrænger kirkens tro og omformer den tilalmindelig religiøsitet, der er skabt af men-neskets egen religiøse fantasi og er fjendskabmod den åbenbarede sandhed.


Den nye form for religiøsitet er det modsatteaf en vækkelse i kristelig forstand. Den talerikke om syndens alvor og Guds dom ud fraBibelen. Heller ikke om frelse fra fortabelseved omvendelse og tro på Kristi lidelse ogdød på korset for vore synder og på hans le-gemlige opstandelse for vor frelses skyld.Heller ikke om det kristne håb som noget,der er fyldt med indhold og åbenbaret veddet forbillede, vi har i Jesus Kristus.Vægten lægges et helt andet sted.Den nye religiøsitet taler meget om skabel-sen og om, hvad det betyder at være påSkaberens jord. Herunder tales der også me-get om Jesu Kristi menneskelighed, om hamsom moralsk forbillede og om menneskeli-vet i al almindelighed.

Den nye religiøsitet taler om solidaritet ogmedmenneskelighed, og den drøfter politiske,samfundsmæssige, sociale og etiske emner idet uendelige. Og den taler om Guds kærlig-hed med et nyt indhold uden at forankre be-tydningen af dette ord i Bibelen og om detkristne livs udfoldelse i denne selvskabtekærlighedsopfattelse.Denne falske kærlighedsopfattelse bruges såtil både at problematisere og nedbryde denkristne seksual- og ægteskabsmoral. Den åb-ner dørene for homofil praksis, den brugestil at begrunde provokeret abort med og til atfremsætte synspunkter om det såkaldte med-lidenhedsdrab (eutanasi).Den nye menneskeskabte religiøsitet og mo-ral rokker ved kristentroens etiske fundament.

Under den nye religiøsitets falske fromhedstyranni er kristendom mere eller mindre ble-vet omformet til moral, og da nærmest ensamfundsmoral, som i medmenneskelighed-ens navn undgår at tale om de synder, som

f.eks. de ti bud forholder sig til, for det er fornærgående og forstyrrer den gode stemning.Og så sårer det tilhørerne.Synden er en privatsag, og den er underfor-stået. Den skal kirken ikke besvære folk med.Det er bedre at tale om samfundets synder ogom, at samfundet må omvende sig. Så harman fjernet det personlige fra etikken, og derer ingen, der egentlig er skyldig over for Gudog medmennesket længere.Man siger desuden, at der er så mange me-ninger om, hvad der er rigtigt og forkert.Denne velklingende, men falske forkyndelsehar fået tag i folk og har lagt sin klamme håndpå kirken.Dette gør, at mange menigheder er i færd medat forarmes åndeligt. Og både med hensyn tillæren om Gud og om moral ved mange ikkelængere, hvad der ud fra Guds ord er rigtigteller forkert. Det er kun få, der lærer ogproklamerer (forkynder i bibelsk forstand),hvad Guds ord lærer.For ifølge den nye religiøsitet og åndelighedskal man helst ikke lægge nogen vægt på læ-ren. I stedet for hersker de mange synspunk-ter. I læren og forkyndelsen gives der træ, høog halm i stedet for det ædle og uforgænge-lige Guds ord.

Alligevel tror vi som kristne, at Gud kan giveos en vækkelse ved sit levende ord. Det ersket mange gange før i kirkens historie. Ogdet er sket under måske endnu værre forhold.Men det fordrer tro tjenere med åndeligt modog villighed til lydighed imod Guds ord. Envækkelse kan kun komme, når Guds egenÅnd får lov til at oplyse os ved sandheden,sådan som Gud har åbenbaret den for os iden hellige Skrift.Menneskets ånd tror, den kan organisere envækkelse frem. Den tror, den kan bøde på og

AR

TI

KE

L

33NYT LIV

2-2013

læge en åndelig sygdom ved ydre foranstalt-ninger, omorganisering, reklamering, mar-kedsføring og lignende. Guds Ånd skabervækkelse ved Guds ord alene, når det lyderrent og klart. På ingen anden måde. Derfortror vi som kristne, at en vækkelse kan kommeogså i vor tid.

Kampen mod den nye religiøsitets falskeåndelighedDen nye type religiøsitet, som i dag har tagetbåde teologi og forkyndelse til fange, er ikkenoget nyt i historien. Den har træk, der grund-læggende ligner den forvrængning af sand-heden, som den kristne kirke allerede i deførste århundreder måtte føre en kamp på livog død imod.Der var for det første den tids blandings-religiøsitet, kaldt gnosticisme. Den rodedekristendom, hedensk filosofi, orientalsk oggræsk religion sammen.Dernæst var der den tids verdsliggørelse, somofte tog de mest vulgære former.Alt dette truede med at tage al kraft ud afevangeliet og den kristne tro og moral. Denled ikke af mangel på religiøsitet, stærkt en-gageret religiøsitet, men den var en godt ka-mufleret forvrængning af evangeliet. Den varhverken til at leve eller dø på, for den sattemenneskers ånd i stedet for Guds Ånd ogsammenblandede det, som var fra Gud, ogdet, som var fra mennesket.Resultatet blev derefter. Det førte for nogletil falsk lovtrældom og for andre til grov ogukristelig frigjorthed og umoral.Denne blandingsreligion har siden gjort sinindflydelse gældende i forskellige forklæd-ninger. Men både dengang og siden har detaltid været troskaben imod og forkyndelsenaf Guds uforfalskede ord, som brød Djæve-lens magt og bragte vækkelse og nyt liv til

Kristi kirke. Det eneste kampvåben, der duer,er Guds ord. Det er Guds Ånds våben. Ån-dens sværd er Guds ord (Ef 6,17).

En afgørende side ved vor tids nye religiøsi-tet er den falske åndelighed, som kommer fraden, og som lanceres både skjult og åben-bart. Vi tænker specielt da på den falskeåndelighed, som under dække af kristelighedog kristeligt sprogbrug har sneget sig ind ikirken og teologien, og som skaber vrang-lære, usikkerhed, uklarhed og splittelse imenighederne.Den nye religiøsitets varemærke er altså fremfor noget åndeligheden. Man lancerer enåndelighed, der lægger vægten på det, men-nesket tænker og føler, i stedet for på det,Guds ord meddeler os om, hvad Gud hargjort, hvordan han arbejder på et menneskesoplysning og frelse, og hvad hans vilje er medvort liv.Menneskets engagement, religiøse kreativi-tet og oplevelse bliver da kendetegnene pååndelighed. Det, jeg føler som rigtigt og mo-ralsk, er rigtigt og moralsk. Det indre men-neskes kontakt med og opløftethed til detguddommelige står i centrum for tænkningeni stedet for det åbenbarede Guds ord i Bibe-len.Man er ikke længere opmærksom på Ordet,der siger, hvad der er rigtigt og forkert efter

Menneskets ånd t ror, den kan or-ganisere en vækkelse f rem. Dentror, den kan bøde på og læge enåndel ig sygdom ved ydre foran-s t a l t n i n g e r. G u d s Å n d s k a b e rvækkelse ved Guds ord alene, nårdet lyder rent og klar t .


Guds vilje, og som giver os det, som det næv-ner, uanset den enkeltes følelse af engage-ment eller opløftethed.

Den nye form for åndelighed har mennesketsom centrum, mens Bibelens åndelighed harJesus Kristus som centrum, han som har åben-baret Gud for os, og som ved sin Ånd giveros troen og frelser os ind i sit rige.Mange mennesker bedrages af den falske,egocentrerede åndelighed, fordi man ikke vednok om, hvad Bibelen forbinder med åndelig-hed. Derfor kan man heller ikke bekæmpe denfalske åndelighed hverken i sit eget sind el-ler i kirken.I Bibelen skelnes der skarpt mellem menne-skets ånd og det, den frembringer, og GudsÅnd og hans gerning. I Bibelens lys er dennye religiøsitet, sådan som den udfolder sigbåde i samfundet og i kirken, skabt af men-neskets ånd. For den problematiserer, for-dunkler og skaber tvivl om, at Bibelen er

Guds ord, og dermed om det, Gud har åben-baret om Guds Ånd og hans gerning.Derfor er den nye religiøsitet et produkt afmennesket og dets forvrængede åndsliv, menden udgives for at være guddommelig i eneller anden forstand. Hvis vi bliver fanget afdenne falske åndelighed, er vi magtesløse.Vort kristenliv går til grunde, for vi står ikkelængere på Guds ords grund. Og det er al-vorligt.Kun Gud selv kan åbenbare for os, hvad sandåndelighed er. Vor egen ånd kan ikke oplyseos eller vise vej i spørgsmål, der angår Gud,hvem han er og om hans frelsesplan med os.Det kan kun Gud selv ved sit ord og sin Ånd.I lyset af det, Guds ord siger om Guds Åndog menneskets ånd, kan vi som kristne blivei stand til at gennemskue og bekæmpe denfalske religiøsitet og åndelighed i vor egentid og på ny få forankret vor tro, vort kristneliv og vor åndelighed i det, som Gud har åben-baret for os.

Aksel Valen-Sendstad,(1932-2011), Norge, varprofessor i etik ogreligionsfilosofi

Artiklen er et uddrag af bogen“Guds Ånd og menneskets ånd“(kapitel 2), Lohse 1997.

AR

TI

KE

L

35NYT LIV

2-2013

,

Hvordan er Gud? Er han, som folke-religiøsiteten hævder, bøjelig og human? Erden strenge, alvorlige Gud kun pietisternesopfindelse for at få folk til at høre på dem?Hvad nu, hvis Bibelen taler sandt om ham?

I 50‘erne og 60‘erne spurgte det radikalemenneske ikke efter Gud, for: ”Gud er død!”Det var, hvad kultureliten og tidsånden den-gang havde at sige om Gud. Nu er man kom-met på andre tanker. Der spørges ikke mereefter, om Gud er til, men: Hvordan er han?Han er til, men hvem er han?Bibelens svar på det er, at Gud er hellig. Hanshellighed omfatter alle hans egenskaber. Haner almægtig, alvidende, allestedsnærværende,alkærlig osv. på en hellig måde.Der er intet modsætningsforhold mellem hanskærlighed og hans hellighed. Han elsker ver-den på en hellig måde.Mennesket er som den eneste del af skaber-værket skabt i Guds billede og til at erkendeham og hans hellighed. Det betyder, at ethvertmenneske, også 50‘er- og 60'er-mennesket,har et forhold til Gud. Man kan ikke ”melde

sig ud” af forholdet til Gud.Helligheden er efterhånden i vor kirke ble-vet en ukendt side ved Gud. Den er glemt,overset i tidens forkyndelse. For den passerikke til vor opfattelse af Gud – og har aldriggjort det. Guds hellighed er en provokationfor syndens og dødens menneske. GamleAdam ønsker, at Gud skal være til at snakkemed, komme om ved på en lempelig måde.Ikke være så alvorlig. Men som troende me-nighed beder vi: Helliget blive dit navn!

Gud er ophøjet og fuldkommen”’Med hvem vil I sammenligne mig, så viskulle være lige?’ siger den Hellige. ‘Løftjeres øjne mod himlen, og se! Hvem skabteden?‘” (Es 40,25).Gud er ophøjet over skaberværket. Han erikke en del af det. Afgudsdyrkelsen bestårnetop i at skabe en gud, der er som et menne-ske. Afgudsdyrkelsen er en hån mod hanshellighed. Gud er over og adskilt fra skaber-værket. Der findes ikke noget sammenlig-ningsgrundlag. Vi kan ikke ændre på Gudslove! Hvem vil stille sig op til dyst med ham?

EN HELLIG GUD

A R T I K E L

Af Asger Dahl Sørensen

36 EN HELLIG GUD

Mennesket! Kun mennesket er i sin syndig-hed tåbeligt nok til at ville sætte Gud i rette.

Gud har givet sig til kende i skaberværket.Hele vor tilværelse vidner om en almægtigskaber og peger på ham som den hellige. Mense om mennesker, syndere, ærer og takkerham som sådan! Hvem kan rådgive Gud,komme med tilskuerkommentarer til hansindgriben?Gud er så ophøjet over os, at han kan tilladesig at lade som om, han er det modsatte. Hantillader sig at skjule sig under sin modsæt-ning. Han kan tillade sig at være svag udenat miste sin styrke, lille som et barn og doghave verden ”i sit ledebånd”, optræde somdåre, uden at sætte sin visdom over styr, væretil forargelse, uden at miste noget af sin her-lighed.

Der er grænser!At Gud er ophøjet over os betyder, at han harsat grænser mellem os, andre væsener, skab-ningen og så sig selv. Disse grænser er hel-lige. De kan ikke krænkes, uden at det fårfølger for den, der gør det.”Men Arons sønner Nadab og Abihu tog hversit fyrbækken, gjorde ild på dem og lagderøgelse på ilden; de frembar uhellig ild forHerrens ansigt, og det havde han forbudt dem.En ild slog ud fra Herren og fortærede dem,så de døde for Herrens ansigt. Da sagde Mo-ses til Aron: ‘Det er jo det, Herren sagde: Pådem, som kommer mig nær, viser jeg min

hellighed, og for hele folket viser jeg minherlighed‘” (3 Mos 10,1-3).Dette og mange andre steder i bibelhistorienvidner om Guds hellige grænser på en for-færdelig måde. Guds hellighed slog ud i lyslue, da Jesus døde på korset. Han blev ramtaf Guds hellighed, der brænder alt syndigtog urent bort.Hvad fremkalder Guds hellighed hos men-nesket? Frygt, villighed til bekendelse, lydig-hed, kærlighed? Nej, tværtimod: Oprør, hov-mod og synd.At være en synder er netop at være program-meret til at være Gud imod, reagere negativtpå ham og møde hans kærlighed med mistro.Vi er ”uden tillid og uden frygt for Gud”, si-ger vor bekendelse med rette. Virkelighedenviser det samme. At være synder er ikke baredet tåbeligste af alt, men det er det forfærde-ligste af alt.Kender du til at frygte for følgerne af dinesynder? Kender du til at frygte din mangelpå frygt?

Gud er uforandelig den samme”De [himlen og jorden] skiftes ud, men du erden samme, dine år får aldrig ende” (Sl102,28).Gud er ophøjet over tiden, han har skabt den,men er ikke underlagt den. Han bliver aldrigfor gammel. Han er hverken gammeldags el-ler moderne. Han er evig. Det betyder ikkeblot uendelig gammel, men hævet over tiden,uafhængig af den.Mennesker har respekt for det nye, vi vilgerne leve i nuet, det nu, som vi selv skaber.Derfor har vi mistillid til det gamle, det er ligmed noget forældet, ugyldigt, noget man ro-ligt kan se bort fra, afskaffe.Guds ord er helligt, uforanderligt. ”Himmelog jord skal forgå, men mine ord skal aldrig

Guds hell ighed er en provokationfor syndens og dødens menneske.Gamle Adam ønsker, a t Gud skalvære t i l a t snakke med.

AR

TI

KE

L

37NYT LIV

2-2013

forgå” (Matt 24,35). Vi skal som menighedforholde os til Guds ord sådan. Guds ord erukrænkeligt og skal være det i vor kirke, ivort liv. For Guds vilje og bud beholder singyldighed, uanset videnskabens seneste re-sultater og menneskefornuftens krav om ene-ret på sandhed og ret. Syndere vil menneske-liggøre Guds ord, vil have det reduceret tilmenneskeord, som ikke er evige og gyldigehelt ud.

Jesu ord om hans ords bestandighed kan væreen trussel: Der er ingen forældelsesfrist. Vivil gerne af med vor fortid – for den bæreranklager imod os i sig, den minder os. Meningen kan løbe fra fortiden.Mennesket har intet imod at se frem, begyndepå en frisk, forfra, men uden opgør og status,uden tilbageblik.

Jesu ord er i virkeligheden et evangelium.Gud forandres ikke i sin frelsesvilje. ”Til Ibliver gamle, er jeg den samme, til I blivergrå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jegvil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer isikkerhed” (Es 46,4).Derfor består frelsen i, at Gud giver os en nyfortid gennem syndernes forladelse, og der-for kan han give os en fremtid, der er efterhans vilje og plan.Det er helt utroligt, at Gud ikke lader sig fri-ste af vor ondskab til at ændre planer, mendet gør han ikke. ”Er vi utro, forbliver handog tro, thi fornægte sig selv kan han ikke”(2 Tim 2,13).Israels historie er en lang række eksemplerpå folkets troløshed og frafald og Gudshelligheds reaktion på dette, men samtidig påhans hellige barmhjertighed. Hvem vil bæreover så langt?

Intet menneske kan tåle at se Gud”Men han sagde: ‘Du får ikke lov at se mitansigt, for intet menneske kan se mig og be-holde livet.‘ Og Herren sagde: ‘Her hos miger der et sted; stil dig på klippen. Når minherlighed går forbi, stiller jeg dig i klippe-spalten og dækker med hånden for dig, til jeger kommet forbi. Derefter tager jeg min håndvæk, så du får mig at se fra ryggen. Mit an-sigt må ingen se‘” (2 Mos 33,20-23).Disse ord fortæller stærkt om Guds hellig-hed: Ingen skabning kan se Gud og leve. Ikkeengang Guds ven, Moses. Der er en uover-stigelig kløft mellem Gud og os. Det er dø-den for os at prøve på at overskride dennegrænse.Men samtidig er der et sted, hvor menneskerkan se Gud bagfra, i bakspejlet. Det er på detmødested, som Gud har givet os: Hans kirke,for hvor bare to eller tre er tilstede i hans navn,så er han der selv. At se Gud bagfra betyderat sige: Her har Gud været. Derfor kan vi,der før var langt borte, nu komme nær ham.Igen rejser vor skepsis sig: Er Gud usynligfor os, utilgængelig, så er det nærliggende atreagere som børn gør: Ude af øje – ude afsind! Det, jeg ikke kan se, måle med minesanser, bevise med min videnskabelighed, deter slet ikke!Men nej, det er ikke sådan. Gud er Gud, omalle mand var døde! Guds virkelighed erskjult, den er alt for stor til vore sanser.

Guds hel l ighed s log ud i lys lue,d a J e s u s d ø d e p å k o r s e t . H a nblev ramt af Guds hel l ighed, derb r æ n d e r a l t s y n d i g t o g u r e n tbort .

38 EN HELLIG GUD

AR

TI

KE

L

Gud vredes over synd og kræver forsoningVi skal nu ind i det allerstærkeste modsæt-ningsforhold, når det gælder Guds vidnesbyrdom sig selv i Bibelen og så det syndige men-neskes forventninger til ham. Hvordan er detegentlig med Guds forhold til vore synder?Om nogen steder støder vi på Guds hellig-hed her. Han er hellig i sit forhold til synd.Han er ren og vil ikke lade noget urent kommei nærheden af sig. Hans hellighed slår ud somen ild og fortærer alt urent. Det er baggrun-den for uddrivelsen af Eden:”Så sendte Gud Herren dem ud af Edens havetil at dyrke agerjorden, som de var taget af.Han jog mennesket ud, og øst for Edens haveanbragte han keruberne og det lynende flam-mesværd til at vogte vejen til livets træ” (1Mos 3,23-24).Men ikke nok med, at Gud skiller sig af medsynd, den får Gud til at reagere med vredemod synderen: ”For loven fremkalder vrede,men hvor der ingen lov er, er der heller ingenovertrædelse” (Rom 4,15).Guds vrede er hans almagt imod et menne-ske. Kan man tænke sig noget mere forfær-deligt end at have den almægtige imod sig?Vil du vide, hvad der er synd, så spørg Gudshellige lov. Den afslører og dømmer, ja, denfår ligefrem synden til at vokse sig større.Guds vrede over synden vil nå sit mål i forta-belsen. Derfor er fortabelsen ofte skildret somen uudslukkelig ild: ”Vi kender jo ham, derhar sagt: ‘Hævnen tilhører mig, jeg vil gen-gælde,‘ og derefter: ‘Herren vil dømme sitfolk‘. Det er frygteligt at falde i den levendeGuds hænder” (Hebr 10,30-31).Guds vrede er hans kærligheds reaktion påuretfærdighed og ulydighed. Han har bådemagt og ret til at ødelægge sjæl og legeme iHelvede.

Det værste ved syndefaldet er, at vi er udenfrygt for Gud, ligeglade, vantro. Ikke engangsyndens følger under Guds vrede reagerer vipå med andet end skuffelse og bitterhed, op-rør og undskyldninger, beskyldninger ogselvmedlidenhed.Gud kræver forsoning. Han slår ikke bare enstreg over synden og siger pyt med det. Hanville jo så ellers gøre sig selv utroværdig ogforanderlig.Men er Gud sådan, at han kræver betaling?Offer?Det er blevet benægtet utroligt ofte i kirkenshistorie – også i vor tid. Man vil ikke findesig i ”den hævngerrige Gud fra Det GamleTestamente”. Og præsterne laver så Gud omtil en halvsenil gammel bedstefar, som mankan få det med, som man vil – for man skaljo redde hans anseelse hos folk. Og så kanman da ikke diske op med en vred Gud –hedder det.Men Skriften vidner tydeligt om Guds kravpå forsoning. ”Ja, efter loven bliver næstenalt renset med blod, og der finder ingen tilgi-velse sted, uden at der udgydes blod” (Hebr9,22).Jesu død er det stærkeste vidnesbyrd om Gudsvrede over synden og krav på forsoning. Hankom for at give sit liv som løsesum for mange.Gud kræver forsoning, betaling, men hanbetaler selv regningen! Det er det mest utro-lige af alt.

Guds vrede er hans almagt imodet menneske. Kan man tænke s ignoge t mere fo r færde l ig t end a thave den almægtige imod s ig?

39NYT LIV

2-2013

Gud skænker retfærdighed og er tro modsin pagt”Men min troskab mod ham bryder jeg ikke,jeg svigter ikke min trofasthed. Jeg bryderikke min pagt, jeg ændrer ikke, hvad jeg harlovet. Dette sværger jeg ved min hellighed:jeg svigter aldrig David” (Sl 89,34-36).Guds hellighed gælder også hans frelsesvilje:Han vil frelse sin tabte menneskehed. Hanshellige kærlighed til verden drev ham til atofre Jesus for os. Nu proklamerer han i sitord, at enhver synder, som omvender sig og

kommer til tro på Jesus, får skænket Gudsegen retfærdighed.Guds hellighed er som en klippe, der er urok-kelig: Hvad han har lovet står fast i evighed.Lige så vel som Gud har svoret hævn oversynden, lige så vel vil han frelse:”Og ligesom det er menneskenes lod at dø éngang og derefter dømmes, sådan er Kristusofret én gang for at bære manges synder ogvil anden gang komme til syne, ikke for synd-ens skyld, men for at frelse dem, som venterpå ham” (Hebr 9,27-28).

Asger Dahl Sørensen(1943-1995), tidl. sogne-præst og forstander påBørkop Højskole

Artiklen har tidligere væretbragt i Indre Missions Tidende

40 A R T I K E L

AR

TI

KE

L

Kristen teologi bygger på Guds åbenbaring.Det er en påstand, mange vil være enige i.Når man rejser spørgsmålet, hvad der menesmed åbenbaring, vil man imidlertid opdage,at der hersker stor uenighed. Vi møder enrække forskellige teologiske forklaringer på,hvad åbenbaringen er.Trods de mange synspunkter kan man fore-tage en gruppering af de gældende opfattel-ser.På den ene side kan vi placere forskellige teo-logiske retninger, som forudsætter, at Gudåbenbarer sig gennem ord, som vi kan høreeller læse.På den anden side kan vi placere de retnin-ger, som hævder, at Guds åbenbaring ikkesker ved hørbare eller læselige ord. Altså ret-ninger som udelukker, at Gud meddeler sig iord. Spørgsmålet bliver derfor, hvad vi skaltro om Guds åbenbaring.Før jeg giver nogle korte svar på det spørgs-mål, vil jeg trække nogle repræsentanter fremfor de to hovedopfattelser, jeg her har skitse-ret.

To grundpositionerDen katolske missionsteolog Bevans hævder,at åbenbaringen sker i menneskenes livs-kontekst. Et citat fra en af hans kendte bøgerviser, hvad han tænker om Bibelens betyd-ning i forhold til dette:”Åbenbaringen er manifestationen af Gudstilstedeværelse i det menneskelige liv og sam-fund. Hvis Bibelen er noget, så er den enskriftlig rapport om, hvordan disse manife-stationer har været til bestemte tider og påbestemte steder – i Israel og i den førstekristne menighed.”Bevans definerer Bibelen som en tolkning afGuds selvmanifestering i den menneskeligehistorie. Guds åbenbaring er ikke en sprog-lig meddelelse fra Gud. Den er nogle histori-ske begivenheder, som ikke rummer et be-stemt budskab fra Gud, men som kan udløsetanker, ideer og værdier hos mennesker.Vi finder en lignende opfattelse hos den nor-ske teolog Jan-Olav Henriksen. Gud kan er-kendes på ”indirekte måde“ gennem den hi-storiske udvikling, siger han. Men Gud giversig ikke til kende gennem ord. De, som me-

TALER GUD?

Af Arne Helge Teigen

NYT LIV

2-201341

ner noget i den retning, karakteriserer hansom ”fundamentalister“:”En fundamentalistisk position tager for gi-vet, at det, som står i Bibelen, er Guds ordtalt direkte til menneskene“, skriver Henrik-sen.Den anden grundposition repræsenteres afteologer som Millard Erickson og WayneGrudem. Erickson hævder, at åbenbaringener givet af Gud, både som personlig tiltale ogsom tale om Gud: ”Gud åbenbarer sig for osved at fortælle noget om sig selv.”Wayne Grudem identificerer Guds ord medBibelens ord og forudsætter, at Guds åben-baring sker gennem ord, som vi kan læse iBibelen.Den norske teolog Aksel Valen-Sendstad re-præsenterer en lignende opfattelse. Han vægt-lægger, at Gud kan beskrives og omtales medord, og at Gud selv meddeler sig til menne-sker gennem ord.

Gud er ikke tavsHvad skal vi så tro om Guds åbenbaring?Vor forståelse af åbenbaringen bestemmes af,hvad vi tror om Gud. Er Gud tavs, eller kanGud tale?Hvis vi tror, at Gud er en person, et bevidst jeg,som vil have med mennesker at gøre, kan jegikke se for mig, at han skulle være tavs. Hvor-for skulle Gud ikke kunne meddele sig i men-neskers sprog?Hvis Gud ikke kan tale til os, må han være, somdeisterne hævder: en fjern og interesseløs Gud.Men en sådan Gud finder vi ikke i Bibelen.Bibelen viser os, hvordan den ene og sande Guder, og denne ene Gud fremstilles netop som enGud, der har talt, og som fortsat taler. Gud hartalt, og han taler fortsat gennem Bibelens ord:”Mangfoldige gange og på mangfoldige må-der har Gud i fortiden talt til fædrene gennem

profeterne, men nu ved dagenes ende har hantil os gennem sin søn“ (Hebr 1,1-2).

Bibelen er Guds ordBibelen er altså Guds ord og tale til menne-skene. Det ser vi i Bibelen selv, for eksempelnår enkelte bibelord henviser til andre ord i Bi-belen og omtaler dem som Guds Ord.Et eksempel på dette finder vi i Matthæus-evangeliet 1,22-23. At Jesus skulle fødes, om-tales her som en opfyldelse af det, ”som Herrenhar talt ved profeten” (Es 7,14). Det er deskrevne ord i Esajas, som bliver beskrevet somHerrens tale. Det er altså de ord, som vi læser iDet Gamle Testamente.Vi kunne også trække andre eksempler frem. I1 Thess 2,13 læser vi, at urmenighedens kristnemodtog Paulus’ forkyndelse som et budskab fraGud. De ord, Paulus talte, blev af menighedenbetragtet og modtaget som Guds ord, noget somPaulus roser menigheden for: ”Da I modtogGuds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod detsom menneskeord, men som det, det i sandheder, Guds ord.”Meget mere kunne have været skrevet om dette.Her runder vi af med at hævde, at Bibelen gi-ver sig ud for at være Guds åbenbaring formid-let i ord. Derved er Bibelen eksklusiv. Den erden eneste bog, hvori Gud viser os, hvem oghvordan han er. Dybest set er Bibelen derforden eneste kilde til kundskab om Gud.

Arne Helge Teigen, Oslo,lærer ved FjellhaugMisjonshøgskole

Artiklen er oversat afMikkel Vigilius fraarnehelgeteigen.weblogg.no

42 B O G A N M E L D E L S E R

BO

GA

NM

EL

DE

LS

ER

D.A. Carson:Gud er ...

Credo 2012285 sider249,95 kroner

Med bogen Gud er ... har vi fået en rigtiggod bog, som sætter fokus på, hvem Gud er,og hvordan han handler. D.A. Carson gen-nemgår i bogen 14 forskellige sider af Gud,lige fra at Gud er altings skaber, til at Gud erden sejrende.Bogen gennemgår hele Bibelen, sådan atCarson begynder med 1. Mosebog kapitel 1og ender i Johannes’ Åbenbaring kapitel 14.Det gør, at bogen også er med til at give etgodt blik ind i Bibelens sammenhængendehistorie og budskab.Bogen er skrevet til mennesker, som ikkekender særlig meget til kristentroen, men somønsker at finde ud af mere. Den er derfor skre-vet i et meget enkelt sprog, så man kan læseden uden at have nogen særlige forudsætnin-ger.Dette er dog ikke gået ud over dybden. Derer rigtig meget at hente i bogen, både for en,som ikke kender ret meget til Bibelen, menogså for en, som er godt inde i Bibelen.

Carson er ikke bange for at tage fat på nogleaf de emner, som kan være svære at forholdesig til, som for eksempel Guds vrede. Hanforsøger ikke at bortforklare eller nedtoneGuds vrede, men fremlægger klart, hvad Bi-belen har at sige om Guds vrede.Dette er bogens store styrke, at den først ogfremmest lader Bibelen tale, så det ikke erCarsons egne ord og tanker, der er i centrum,

men Bibelens tale. Der er igennemhele bogen lange skriftcitater, somCarson bruger som sit udgangspunkttil at fortælle om Gud. Det gør, at mansom læser bliver ført godt ind i Bibel-ens budskab.Selvom bogen kommer igennem båderigtig mange steder i Bibelen og rig-tig mange emner, så viser Carson, at

hele Bibelen og alle emner har ét samlings-punkt, nemlig Jesus Kristus og hans gerning.Han får vist, at alt, hvad der er skrevet i Bi-belen, har sit mål og sin begrundelse i Jesusog hans død og opstandelse. Det er en bog,der gør, at man bliver glad for Jesus og hansgerning for os.

Jeg vil specielt anbefale bogen til mennesker,som kender lidt til kristendommen, men gernevil vide mere. Det er altså en oplagt bog atgive til en, som du har snakket lidt med omJesus, og som godt kunne tænke sig en mådeat få lidt mere at vide på.Under flere af emnerne har Carson også nogleapologetiske afsnit, hvor han tager nogle afde indvendinger op, der kan være mod kri-stendommen, og svarer på dem. Dette gør hanrigtig godt f.eks. i afsnittet om skabelsen,selvom jeg godt kunne have ønsket, at hanhavde slået det fast med syvtommersøm, atJorden ikke er skabt over seks tidsperioderaf ubestemt længde, men på seks dage, så-dan som det er Bibelens eget klare vidnes-byrd.Jeg håber, at mange vil læse bogen og op-dage eller genopdage, at det er en fantastiskstor Gud og frelser, vi tror på.

- Mads Hansen

43NYT LIV

2-2013

Victor, Sofia og alle de andre er en børne- ogfamilieandagtsbog med et andagtsstykke tilhver dag i året.Stykkerne tager udgangspunkt i ét bibelversog afsluttes med to spørgsmål.Vi har som familie brugt denne andagtsbogde sidste fire måneder, og vores vurdering ersom følger:

Johanne og Signe (9 og 7 år): Bogen er rigtiggod, stykkerne er lette at forstå, og det erhyggeligt at følge de samme personer igenog igen. Spørgsmålene er ikke alt for lette,og det er dejligt.

Forældrebedømmelse: Andagtsstykkerne ermeget korte, og bogen kan ikke stå alene somoplæringsbog til børn. Men den er god somsupplement, for eksempel som morgen-andagtsbog.Spørgsmålene til andagtsstykkerne er gode,de er ofte begyndelsen til en snak om vigtigeting i livet.Det er dejligt, at teksten tager udgangspunkt

i et bibelvers og hol-der sig til det modsatandre børneandagts-bøger, hvor det er etemne, der skrives om,og så kobles der må-ske et bibelvers tilbagefter.Vi har af og til brugt,

at børnene skulle lære verset udenad og såhuske det til dagen efter.

Et eksempel fra bogen:Bibelvers: Hebr 5,7 – om Jesu angst og bøn iGetsemane.Her bliver vi taget med ind i Getsemane Havesammen med Jesus og disciplene. Blandt an-det bøn, svigt og ensomhed skildres her påen måde, som børnene kan forstå.Vi snakkede om, hvad det var, Jesus bad om,dels disciplene og dels Gud. Men også om,hvor ensom Jesus var den aften, og hvadSkærtorsdag aften er optakten til for Jesus.Børnene oplevede også frustrationen overdisciplenes svigt: “Jamen hvorfor holdt de sigikke vågne, hvorfor svigtede de Jesus, når hannu havde det så svært?“I parentes bemærket: Blot det at forstå bibel-verset kan af og til kræve længere forklarin-ger fra forældre til børn og ja, så er snakkenjo i gang :-)

- Tina Hoe Lønbæk

Bente Graugaard Nielsen:Victor, Sofia ogalle de andre

Lohse 2012392 sider299,95 kroner

De anmeldte bøger kan købes i bogsalg på lejreneeller ved henvendelse til det anførte forlag.

44 S E R I E

SE

RI

E

Tag jer i agt for de falske profeter, der kom-mer til jer i fåreklæder, men indeni er glub-ske ulve. På deres frugter kan I kende dem.Plukker man druer af tjørn eller figner af tids-ler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frug-ter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godttræ kan ikke bære dårlige frugter, og et dår-ligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethverttræ, som ikke bærer god frugt, hugges om ogkastes i ilden. I kan altså kende dem på deresfrugter.Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig,skal komme ind i Himmeriget, men kun den,der gør min himmelske faders vilje. Mangevil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har viikke profeteret i dit navn, og har vi ikke ud-drevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjortmange mægtige gerninger i dit navn? Og davil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrigkendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!(Matt 7,15-23).

Denne tekst handler om det måske størstekirkehistoriske drama. Det udspilles ikke sær-ligt synligt, men desto stærkere i det skjulte.Det følges derfor ikke med særlig opmærk-somhed, men er dog for hvert eneste menne-ske alvorligere end noget andet drama i hi-storien.Det drejer sig om ”falske profeter”.

Mange slags kristendomLidt historie:I kirkens første århundreder drejede kampensig hovedsageligt om kirkens eksistens i ver-den. Ustandselig blev den forbudt og forfulgt,og de, som vedkendte sig troen, blev oftemyrdet.Men så kom ”jorden” kirken til hjælp, somBibelen udtrykker det (Åb 12,16). Det poli-tisk velordnede samfund, som før havde søgtat udrydde kristentroen, gjorde den nu til deneneste tilladte religion. Kristendommen blev

Frank Jacobsen var præst i Mariehøj Sogn i Silkeborg i mere end 30 år. En gang om månedenskrev han en kort artikel til lokalavisen, hvor han forkyndte evangeliet ud fra søndagens tekst.Vi bringer et udvalg af disse artikler.

KIRKEDRAMA

FRA EVANGELIERNES SKATKAMMER VII

Af Frank Jacobsen

NYT LIV

2-201345

statsmagtens religion, og dermed var kirkenseksistens sikret.Da måtte Satans rige lægge en ny taktik forat komme Kristi frelsesrige til livs, fortællerBibelen. Og denne taktik måtte nu sigte påkirkens indre liv, dvs. troen selv.Dertil besluttede Satan sig for det kneb, somJesus og hans apostle betegner med ordet”forførelse”. Han ville simpelthen lede men-nesker bort fra frelsestroen ved at give demen anden tro – en tro, der lignede kristentroenså meget, som det var muligt, men som alli-gevel ikke førte mennesker ind i Guds frelse.

Til dette formål valgte han det redskab, somhedder ”antikristendommen” – en kristen-dom, som skal ligne den sande, men i virke-ligheden erstatte den og udrydde den, om deter muligt.Allerede Paulus kunne i sine breve advaremod denne form for kristendom og sige, atSatan kan vise sig i verden i skikkelse af enlysets engel (2 Kor 11,14), og at hans tjenerekan vise sig, som om de var tjenere for Gudsvilje og Guds retfærdighed.Ja, Jesus forudsagde, at denne falske kristen-dom ville komme i hans navn og i hans navngøre tegn og undere for at virke overbevi-sende.Og så skal der komme mange af disse falskeformer for kristendom, siger han (Matt 24,5).Når vi derfor i dag ser dette brogede billedeaf ”kristne” kirker, så er det blot en opfyl-delse af det, som Jesus forudsagde og adva-rede imod.Det er slet og ret en del af Satans strategi idette store drama i historien at skabe så mangeslags kristendom.

At gøre Guds vilje – tilsyneladendeMen strategien går videre. Skriften taler om,

hvorledes denne mangfoldige antikristendomskal samle sig til sidst i et babylonisk fælles-skab, som for alvor vil gøre situationen van-skelig for sand kristentro – et fællesskab, somvil være efter hele verdens hjerte, fordi al troaf kristennavn vil blive anerkendt i dette ”Ba-bel”, som Bibelen kalder det.Det er i denne kamp, vi finder dem, som Jesusher betegner som de ”falske profeter”. De vilgerne lære os at sige ”Herre, Herre” til Jesus,men én ting vil de ikke: lære os at gøre Gudsvilje.Men blandt andet her oplever vi dette dra-mas uhyggelige og dæmoniske falskhed. Forselvsagt vil en forfører da også give udse-ende af, at han vil lære os at gøre Guds vilje.Og her har antikristendommen en kæmpe-fordel: at den lærer os det, som vi af naturføler, er sandt.

For hvad er Guds vilje?Her vil alle mennesker efter deres dybe natursvare: Guds vilje finder vi i Guds lov, de tibud for eksempel. At gøre Guds vilje er atlyde hans bud: at være kærlig, at være god,at bede til Gud og høre og læse hans ord, ikkeat stjæle og bedrive hor og lyve, ikke at levefor sig selv, men for andre.Derfor har vi en skjult respekt for mennesker,som lever efter sådanne bud og virkeliggørdem i livet.

Satan vil lede mennesker bort frafrelsestroen ved at give dem enanden tro – en tro, der l igner kri-s ten t roen så meget , som de t e rmul igt , men som al l igevel ikkef ø r e r m e n n e s k e r i n d i G u d sfrelse .

46 FRA EVANGELIERNES SKATKAMMER VII

SE

RI

E

Men dette er ikke sandheden. I sådanne ger-ninger er Guds vilje ikke gjort. For Guds viljeer i egentlig forstand kun én eneste ting: at vikommer til den tro på Jesus, som evangelietfra Gud lærer (Joh 6,28-29).Og den tro er så fremmed for vor natur, atingen kan komme til den uden ved hjælp afsande lærere og prædikanter – mennesker,som taler og lærer sandt om synden, så vilærer den at kende med livets tunge overbe-visning, og om Jesus, så vi lærer ham og hansdød for os at kende, så vi i ham og hans ger-ning har alt, hvad vi vil rose os af og kendesom vor rigdom.

Kristen og antikristen troNu opgiver Satans kristendom ikke sådanævred. Eftersom det gælder at tro, så laverhan naturligvis også en kristendom, hvor detgælder tro.Skriften fortæller, hvordan Satan engagererverden i alverdens problemer: politiske, øko-

Frank Jacobsen, Aarhus,pastor emeritus

logiske, psykologiske og meget mere. Og såkommer troen til at dreje sig om at tro på Gudi alle disse spørgsmål – det kommer til athandle om i kristendommen at hente håb,trøst, en mening med livet, fremgang og sund-hed, lettelse af problemerne osv.Igen kun for at skjule Guds vilje: den tro påJesus, som gør en synder retfærdig for Gudog giver os fred med Gud, så han ikke læn-gere anser os for fjender.

Således udfolder dette store verdensdrama siginden for kirken – denne indædte kamp mel-lem Satans mange former for kristendom ogGuds eneste frelsestro. Et drama, som drejersig om sandhed og løgn i vort forhold til denlevende Gud.Dét er baggrunden for Jesu advarsel: ”Vogtjer for de falske profeter.”

47NYT LIV

2-2013

To brødreAli og Samir har fulgtes ad hele vejen: fraIrak, over Jordan og til Danmark, fra en trygog god barndom, over en teenagetid medrodløshed og omfattende stofmisbrug til enpersonlig omvendelse og levende tro på JesusKristus som deres frelser og Gud. De erbrødre, Ali er i dag 23 år og Samir 21 år.De er begge kommet til tro på Jesus i Dan-mark, men deres vej til Jesus begyndte langttilbage i tiden i Bagdad, da Ali lige var ble-vet født.

Første bøn til JesusAli blev født med indre organer, som tidligtviste sig ikke at fungere. Han havde hul i hjer-tet, så hjertet var på konstant overarbejde ogforbrugte ekstraordinært meget energi. Sam-tidig var han utilbøjelig til at spise. Fra føds-len spiste han kun et par spiseskefulde mælkom dagen, så han tabte sig mere og mere. Et

par måneder efter fødslen, begyndte hans lun-ger og lever at sætte ud, og han fik betæn-delse i de indre organer.Lægerne forsøgte efter bedste evne at hjælpeham, men de måtte til sidst give op. Til sidstgav en af dem den tunge besked til Alis mor:”Din søn dør senest i morgen!”Moderen kunne ikke holde ud at se på sindrengs dødskamp, så hun lod Alis mormorblive hos ham og ringede til sin mand. Alisfar lukkede sin guldsmedebutik og tog af stedfor at mødes med moderen. Da de seneresamme dag kørte sammen gennem byen i entaxa, kom de ind i en trafikprop.Taxa-chaufføren opgav at køre videre. ”Vistopper her”, sagde han og satte dem af. Dade stod på fortovet og så sig omkring, blevmoderen opmærksom på, at de stod uden foren kristen kirke. Ingen af dem havde nogensinde hørt om Jesus eller om den kristne tro.Men i sin nød spurgte hun sin mand, om det

Det er et ubeskriveligt stort under, når et menneske kommer til tro på Jesus. Der bliver glædei himlen, når det sker, og i den kristne menighed glæder vi os med. Hver omvendelse er enpåmindelse til os om, at det er muligt for vantro mennesker at blive frelst - også i dag. Gudhar magt til at gøre det. Det vil denne artikelserie gerne minde om.

MORS TRO

SÅDAN KOM JEG TIL TRO VIII

S E R I E

Af Mikkel Vigilius

48 SÅDAN KOM JEG TIL TRO VIII

SE

RI

E

var i orden, at hun gik ind i kirken. Det varhan indforstået med.Inde i kirken gik hun op til alteret, faldt påknæ og bad til Gud om, at hendes lille drengmåtte få lov at leve. Da hun åbnede øjnene,så hun et billede af Jesus. Det var altertavlen.Men det var mere end det. Billedet blev le-vende for hendes øjne, og hun oplevede, atJesus så på hende på en måde, så hun for-stod, at han havde hørt hendes bøn og villesvare hende. Hun oplevede, at Jesus tog byr-den af hende og gav hende fred.

Da de kom tilbage til sygehuset, mødte de engruppe forundrede læger, som var ude afstand til at forklare, hvad der var sket. Netopi den time, da Alis mor havde bedt for dren-gen, var han begyndt at tage næring til sig.Han havde drukket to hele flasker mælk ogsov derefter hele natten.Da lægerne efterfølgende tjekkede hans lun-ger, lever og øvrige indre organer, var der ikkelængere nogen sygdom at spore. Hullet i hjer-tet var der stadig, men ellers var drengen raskog frisk.

MandæismenOplevelsen gjorde et dybt indtryk på Alis mor.Men den førte ikke i første omgang til nogenomvendelse. Hun kendte fortsat ingen kristne,og hun vidste ikke, hvem den Jesus var, somhun havde bedt til.Både hun og hendes mand hørte til denmandæiske religion, som forkaster kristen-dommen og opererer med en fjern guddom,som man ikke kan have et personligt forholdtil. Det var ikke en religion, som havde no-gen personlig betydning for forældrene, mende var født ind i den som deres kultur.Det betød, at de hørte til et religiøst mindre-tal i det altovervejende muslimske Irak. I takt

med muslimernes radikalisering i Irak fikmandæerne det stadigt sværere i landet, i deseneste to årtier er 9 ud af 10 mandæereudvandret. Det samme gjorde Alis og Samirsfamilie.

God barndom i IrakSelv husker Ali og Samir stort set kun årenei Irak for det gode. Vejret var altid godt, så-dan som de husker det, og de kunne lege udeforan huset fra morgen til aften.De blev ganske vist advaret mod at kommefor tæt på muslimerne, men når bare de ret-tede sig efter det, behøvede de ikke at værebange.Af og til var der krigshandlinger i nærhedenaf deres hus. Ali husker en nat, hvor bom-berne faldt: ”bom, bom, bom!” Men det varprimært, fordi hans mor blev bange, at hanogså selv blev det.På et tidspunkt blev deres nabos hus bombet.Men heller ikke det gjorde drengene urolige.Krigens larm og virkelighed var en del afderes normale hverdag, ligesom lærernes fy-siske afstraffelser i skolen og muslimernesmodvilje mod dem. De tænkte ikke på, at detkunne være anderledes.Det pres, børnene ikke var bevidste om, gikimidlertid hårdt ind på forældrene, og til sidstvalgte de at bryde op fra Bagdad. De forbe-redte ikke drengene på det. De fortalte dembare en dag: Nu skal vi af sted!Det var i år 1999.

Nådens kirkeFor drengene og deres mor gik turen i førsteomgang til Jordan, hvor de kom til at bo i etår, mens faderen rejste videre til Danmark forat arbejde på og åbne mulighed for, at helefamilien kunne slutte sig til ham her For de-res mor blev året i Jordan afgørende for hen-

49NYT LIV

2-2013

des omvendelse.I Jordan fik drengene og deres mor en godlejlighed. En af de første dage valgte de afkedsomhed at gå en tur i byen for at se sigomkring. På et tidspunkt kom de til et skiltmed en skrift, de kunne genkende. Der stoden tekst på irakisk-arabisk: Nådens kirke.Drengens mor ville gerne ind i kirken ogkigge, og indenfor blev der taget godt ogvarmt imod dem. De fik noget at drikke ogblev inviteret til at komme igen:”Vi mødes for at høre om Gud og synge, ogind imellem tager vi på lejr. Kom igen enanden gang!”Det takkede de ja til.”Det var her, det hele brød løs med mors tro”,fortæller drengene. ”Anden gang vi var der,fik mor en Bibel, og den begyndte hun at læsei. Mor havde altid søgt Gud, men hun havdealdrig fundet vished om, hvem Gud var.”Ikke så snart var hun imidlertid begyndt atåbne sit hjerte for Bibelens ord, så slog en nyulykke ind i familien.

VendepunktetAli havde været ud og lege og havde spistnoget forgiftet. Hans krop var i forvejen ikkestærk, og nu blev den hårdt angrebet indefra.Hele kroppen blev oppustet, han ophørte medat spise, fik røde forgiftningsprikker, mun-den begyndte at hænge, og ansigtet blev truk-ket skævt..Moderen stod alene med ansvaret for densyge dreng og frygtede for hans liv. Sammenmed frygten oplevede hun sig anfægtet:”Djævelen kom til mor og sagde, at det herskete, fordi hun var begyndt at åbne sig foren ny tro”.Men hun valgte at trodse djævelen og bedetil den Jesus, hun var begyndt at tro på.Hun var imidlertid famlende og usikker over

for, hvordan hun skulle bede. Pludseligtænkte hun på den Bibel, hun havde fået. Hungik hen og læste den første tekst, hun slog oppå. Det var Salme 103, en salme, der vargennemglødet af tillid til Guds nåde, hansfulde forladelse af al vor synd og hans barm-hjertighed mod os og vore børn i slægt efterslægt. Hun læste salmen igen og igen og igen:”Ordene gik lige til mors hjerte. Vi havde al-tid fået fremstillet Gud som en, der var i bag-grunden. Men det her var en Gud, der varnær, og som hun kunne bede til. Det var ordfra mor til Gud. Mor læste salmen 20-30gange.”Efter at hun havde læst salmen, blev hun op-mærksom på et lys i lejligheden. Hun så opog så Jesus. Et stærkt lysskær gjorde detumuligt at se hans ansigt, men hun kunne se,at han stod med åbne arme for at tage imodhende og lytte til hendes bøn.Hun blev fyldt af fred, og Jesus spurgtehende: ”Hvad vil du have?“”Ali“, sagde moderen.Det næste, hun hørte, var, at Ali kaldte påhende fra sin seng. Han var sulten.

Det var vendepunktet i Alis sygdom, men detvar også vendepunktet i moderens åndeligeliv. Hun havde fået bekræftet, at BibelensJesus er Gud. Hun græd af glæde, faldt påknæ i stuen og bad i tak til Jesus: ”Endelighar jeg fundet dig!”Når Ali og Samir fortæller om deres vej tilJesus, beretter de flere gange om syn og åben-baringer i lighed med dem, som moderen

Vi havde a l t i d f åe t f r ems t i l l e tGud som en, der var i baggrun-den. Men det her var en Gud, dervar nær.


SE

RI

E

oplevede de to gange, hvor Ali var syg. Deter ikke ualmindeligt blandt nyomvendte i ogfra den arabiske verden i disse år. Mange kanfortæller, at Gud har brugt syn og åbenbarin-ger til at kalde ad dem og lede dem til Jesus.Men det er karakteristisk at synerne ogåbenbaringerne altid leder i retning af kristnefællesskaber og hen til Guds ord. For det erkun i mødet med evangeliets ord, at menne-sker kan komme til tro Jesus som deres frel-ser og forsoner. Dette gjorde sig også gæl-dende for Alis og Samirs mor.

Moderen begyndte straks at vidne for sinedrenge om Jesus som Gud. Det var endnu kunmeget lidt, hun vidste om Jesus, men det hunvidste, fortalte hun videre:”Hun vidste ikke, at Jesu blod har renset osfor synden, så det kunne hun ikke fortælleos. Men efterhånden som hun lærte det, for-talte hun os det alt sammen.”Inden afrejsen fra Jordan blev moderen døbti Nådens kirke.Blandt mandæerne betragtes det som en storskam, hvis man vender sig til en anden tro.Det giver alvorlige konflikter i forhold til fa-milien. Ikke desto mindre var drengens farforstående og accepterende over for mode-rens nye tro, og det er han fortsat:”Det er mor rigtig, rigtig glad for!”

Til DanmarkKort efter moderens dåb flyttede hun meddrengene til Danmark. På dette tidspunkthavde de to brødre fået en noget yngre lille-bror, så der i alt var tale om en familie påfem. De slog sig ned i Karup, og efter nogentid lykkedes det for faderen at starte sin egenPizzaforretning.For de to store drenge var det en stor, menprimært positiv omvæltning at komme til

Danmark:”Vi kunne simpelthen ikke forstå, at derkunne være sådan en fred her! Man kunne joligge på gaden og sove uden at risikere no-get. Der var ingen krig og heller ikke nogenvilde hunde, som vi skulle passe på. I Irakvar vi vant til, at de vilde hunde jagede i flok,og at de kunne slå børn ihjel og æde dem.Derfor blev vi også bange, da vi så de førstehunde i Danmark. Men så blev vi klar over,at her bliver de holdt i snor, og at man ikkeskal være bange for dem, og at folk soversammen med dem! Det tog lidt tid for os atforstå det.””Det var skønt, at man ikke fik bank i skolensom i Irak. Hverken af lærerne eller af de an-dre elever. I Irak bankede de store elever desmå, og lærerne kunne finde på at smadre ele-verne. Når lærerne gjorde det, skulle manpasse på med at se på dem, for så blev manselv smadret. Man skulle bare kigge lige ud,som om man ikke så det.””Det var godt at komme til Danmark, og vivar meget glade. Men det var koldt! Vi havdejo aldrig set sne før, så det var en stor ople-velse at stå med det i hånden og se detsmelte!”

Straks familien kom til Danmark, begyndtedrengenes mor at lede efter nogle kristne. Hunbegyndte at komme i en folkekirke, men detvar meget anderledes end det, hun kendte tilfra Nådens kirke.På et tidspunkt spurgte hun præsten lige ud:”Tror du selv på Jesus?”Svaret var undvigende: ”Arhj…” Så holdthun op med at komme der.Til gengæld var det en stor glæde for hende,da hun kom med en bibelstudiekreds, somblev ledet af indvandrerkonsulent Enok Sø-rensen. Her mødte hun nogle kristne brødre

51NYT LIV

2-2013

og søstre, som troede på Bibelen og på Jesus.Her kunne hun blive støttet og opbygget itroen.”Derved blev der holdt liv i mors tro.”

MormorI bibelkredsen kunne hun også fortælle deandre om sin store nød: ”At hele familienmåtte komme til tro på Jesus.” Det kunne denu bede om sammen.På dette tidspunkt boede drengenes mormori Tyskland, og det var et brændende ønskefor drengenes mor, at hun måtte blive frelst.Da mormoderen faldt og brækkede hoften,tog hendes datter ned for at se til hende påsygehuset, hjælpe hende og vidne for hendeom Jesus.Det førte til brydninger i mormorens sind,men hun oplevede, at Jesus kom til hende ogåbenbarede sig for hende som hendes frelserog Gud. Hun var 70 år, da hun kom til tro.”I de første år gjorde mormor rigtig meget,for at familien i Irak ikke skulle få at vide, athun var blevet kristen. Det var mor ked af.Hun oplevede det, som om at mormor skam-mede sig over Jesus. Men en dag ringedemormor så og sagde til mor: ’Lad alle detvide!’ Nu skulle hele familien derhjemmehøre, at hun var kommet til tro på Jesus. Detblev mor glad for.”Da det gik mod enden for mormoderen, hen-tede familien i Danmark hende til Karup forat hun kunne dø der. Det sidste hun fortaltefamilien, var, at hun så Jesus, som kom for attage hende hjem. Hun ligger nu begravet iKarup.

MistrivselEfter nogen tid lagde den første store glædeover Danmark sig hos drengene. De begyndteat få det sværere både åndeligt og menneske-

ligt.De savnede begge to Nådens kirke. Der havdede følte sig hjemme på en måde, som de ikkeoplevede i de kristne fællesskaber i Danmark.Ali begyndte i en søndagsskole, men hanoplevede at blive drillet, og derfor stoppedehan.Derhjemme fortalte deres mor dem om Jesus,bad med dem og sang sange fra Nådens kirkemed dem. Det var de glade for, men de blevved med at have med Jesus at gøre gennemderes mor og gennem hendes tro:”Vi vidste meget om Jesus, men vi var ikkekristne.”At Jesus kaldte ad dem, vidste de dog. Alioplevede det på en meget konkret måde i etsyn, han fik, da han var 13 år gammel. Hanså Jesus passere forbi og hørte en stemme råbe”Helligånden“. Han fortalte sin mor om sy-net, og hun var ikke i tvivl om, hvad det be-tød:”Det er Jesus, der vil have, at du skal følgeham.”Ali var meget glad for, at Jesus kaldte ad ham:”Men jeg vidste jo ikke, hvordan jeg skullefølge Jesus.”

I de følgende år gled kaldet fra Jesus i bag-grunden for Ali, ligesom det også gjorde detfor Samir.For dem begge gjaldt det, at en voksendemistrivsel fik dem til at søge trøst i hash og ihårdere stoffer. De fulgte hvert deres spor,men forløbene var meget parallelle.

AliAlis skolegang endte med, at han blev smidtud af 8. klasse:”Jeg var vildt urolig i skolen. Jeg kunne ikkesidde stille i timerne, jeg larmede og var re-spektløs over for lærerne. Jeg havde ingen


SE

RI

E

selvbeherskelse. Uden for timerne var jegdominerende og drillede de andre elever barefor ikke selv at blive drillet. Dybest set hand-lede det om, at jeg havde det svært indeni.Jeg kunne ikke se meningen med livet.””Min far og mor blev fuldstændig overra-skede og rigtig skuffede, da jeg blev smidtud af skolen. De kunne ikke forstå det: deressøn! Men jeg så det selv som en frihed. Nukunne jeg gå mine egne veje.””Da jeg var 14-15 år gammel, begyndte jegat ryge hash. Jeg glemte alt om synd. Førstrøg jeg en gang om ugen, så blev det en gangom dagen, og til sidst hver anden time. Damin mor opdagede det, var hun i chok. Hunsagde, at jeg måtte stoppe. Jeg løj så og sagde,at jeg var stoppet.Men i virkeligheden blev det bare værre ogværre. Jeg fik det også værre og værre medmin mor og far. Jeg så dem som mine fjen-der. Jeg tvang dem til at give mig penge, oghvis de ikke gjorde det, smadrede jeg tingderhjemme. De havde ingen kontrol over mig.Pengene brugte jeg på hash og på ture tilChristiania. På et tidspunkt huggede jeg42.000 fra min far og brugte dem i Køben-havn. Jeg kom der, så tit jeg kunne, og minafhængighed af stofferne voksede bare. Tilsidst fyldte de alt. Samtidig havde jeg følel-sen af, at jeg havde styr på det.”

Igennem hele denne tid bad Alis mor ved-holdende for ham:”Hun bad om at jeg måtte komme til Jesusog få frihed hos ham. Hun kontaktede ogsånogle vækkelseskristne i USA og bad demom at bede for mig og min bror.”De amerikanske kristne var udholdende i for-bønnen for drengene, og det samme var mo-derens bibelkreds.

Indre kampI lang tid tænkte Ali, at det var muligt at levedet liv, han levede, og samtidig have et godtforhold til Jesus. Han ønskede ikke at forka-ste Jesus og vende ham ryggen:”Jeg bildte mig ind, at jeg havde det godt medJesus, og at jeg ville komme i Himlen.” Mengradvist gik det op for ham, at det var en illu-sion.Hans mor begyndte at spørge til hans forholdtil Jesus: ”Hvad med Jesus, Ali?”Hun tydeliggjorde for ham, at Jesus ville for-lade ham, hvis han ikke vendte om. Det ry-stede ham. Hun mindede ham også om, at hanskulle møde Gud som sin dommer og stå tilansvar for ham med sit liv.”Jeg begyndte at tænke: ’Hvis jeg dør, hvorkommer jeg så hen?’ Mor var virkelig klog,da hun mindede mig om det der. Jeg vidstegodt om himmel og helvede. Jeg begyndte atbede hver aften: ’Please, Jesus lad mig ikkedø i nat! Det blev tungt for mig. Hver gang,jeg gik i seng, tænkte jeg: ’Nu skal jeg igen-nem den nat igen’.”Samvittigheden begyndte også at plage Ali.Han skammede sig over det, han gjorde, ogønskede ikke at hans forældre skulle se hami påvirket tilstand. Derfor ventede han medat komme hjem, til alle var gået i seng. Såslap han for at se sin mor og far i øjnene.Men han slap ikke for at møde Guds ord.

Hans mor begyndte at lægge Bibelen frem tilham, hver gang han kom hjem. Hun slog denop på en bestemt tekst, som hun gerne ville,at han skulle læse og markerede så på ara-bisk et afsnit ”herfra” og ”hertil”. Når Ali komhjem, læste han det.”Jeg oplevede, når jeg læste det, at det er dether, min sjæl tørster efter. Det er lige det, jeghar brug for! Men min krop ville noget an-

53NYT LIV

2-2013

det. Den ville ud igen og have stoffer.”Alligevel havde bibelordene en dybtgåendevirkning:”Efter at jeg begyndte at læse Bibelen, ople-vede jeg en rigtig stor tomhed ved alt, hvadjeg gjorde. Jeg vidste ikke hvorfor, men jegsagde til mig selv: ’Du mangler noget, Ali.Er det stoffer, piger, en bil? Hvad kan detvære?’ Så skaffede jeg det: stoffer, en kære-ste, en bil, alt det, jeg kunne begære. Og detgav en kort gevinst, men så var tomheden til-bage.””Jeg begyndte at søge Gud og bad min morom at bede med mig. Det var godt, når hunbad. Hun kunne sætte ord på det, jeg havdebrug for at bede om, og det gav fred.”I en periode forsøgte Ali at forene misbrugog åndelighed:”Jeg skiftede min musik ud. Jeg droppede denhårde og rå rap-musik, og så hørte jeg i ste-det salmer fra Nådens kirke. Så sad jeg derog røg hash og hørte salmer og græd, fordijeg var så tæt på Gud. Men det var en hårdblanding. Min sjæl ville så gerne hen til Gud,men min krop ville ikke slippe stofferne. Eteller andet sted vidste jeg, at jeg ikke kunnebegge dele. Når jeg sad og røg hash og hørtesalmer og græd, kunne jeg tænke: ’Hvis jegdør nu, hvor ender jeg så?’”

OmvendelseEn nat var Ali på vej hjem med en ny forsy-ning stoffer. Tæt på hjemmet hørte han plud-selig et gennemtrængende og forfærdeligtskrig:”Jeg hørte det som et skrig fra alle dem, dervar i Helvede, og jeg tænkte: ’Nu skal du dø!’Jeg løb op til mit værelse, og hele vejen sagdejeg bare: ’Jesus, Jesus, Jesus!’ Da jeg komderop, tænkte jeg, at jeg må læse i Bibelen,så jeg fandt den frem, men da jeg åbnede den,

blev frygten bare ti gange stærkere. Jeg op-levede det, som om at satan stillede sig mel-lem mig og Bibelen, og at han af al magt villeforhindre mig i at læse den. Det var også, somom der var en uren ånd inden i mig, som sletikke kunne klare, at jeg tog og læste Bibe-len.”Ali tvang sig selv til at åbne Bibelen og læse,og da det var lykkedes for ham at læse bareet lille stykke, slog han Bibelen i med let-telse. Han oplevede, at han havde vundet, ogregnede med, at så måtte han også have detgodt med Gud.”Så var jeg klar til at lave en joint og rygeden!”Han håbede stadig, at det var muligt at for-ene misbruget med et godt forhold til Gud.”Men da jeg havde røget en halv joint, kunnejeg ikke mere:

”Jeg blev utroligt bange for Helvede og forsatan! Jeg havde lige oplevet satan her påjorden. Hvordan ville der så ikke være i Hel-vede? Jeg var sikker på, at jeg var på vej tilHelvede. Jeg så mit liv: Gud var væk, og in-tet havde værdi, intet gav mening.Jeg oplevede, at jeg skulle bede. Jeg gik hentil vinduet, og så bad jeg: ’Gud, din vilje måske! Frels mig!’””Bagefter satte jeg mig på sofaen, og så op-levede jeg, at jeg lige så stille og roligt blevfyldt indefra med kærlighed, glæde og fred.

Et e l ler andet s ted vidste jeg, a tjeg ikke kunne begge dele .Når jeg sad og røg hash og hørtesalmer og græd, kunne jeg tænke:‘Hvis jeg dør nu, hvor ender jegså?‘


SE

RI

E

Jeg rejste mig op og løftede mine hænder ogpriste Gud med salmer fra Nådens kirke.Så fandt jeg min mobiltelefon frem. I minmors bibelkreds var der en gammel mand på80 år, som hedder Evald. Han havde bedt formig, og så havde han sendt mig en hel masseandagter og bibelord på sms. Nu fandt jegdem frem, og så læste jeg dem alle sammenfra en ende af, og lige pludselig kunne jegforstå, hvad der stod! Indtil da var Bibelensord alt for ofte bare tomme og sorte bogsta-ver.Nu forstod jeg det: Jesus elsker dig, han ren-ser dig for din synd og frier dig for dine læn-ker! Jeg tænkte: Det må betyde, at Helligån-den er i mig! Nu forstår jeg, hvad Jesus hargjort for mig. Gud har hørt min bøn! Det erden bedste dag, jeg nogensinde har oplevet!””Jeg sad på min seng og takkede bare. Jegmanglede ingenting! Tomheden var fyldt heltud! Jeg gik ind til min mor i hendes og minfars soveværelse. Jeg bad hende om at kommemed ud, men hun lod, som om hun sov. Hunvar vant til, at jeg bare kom for at få pengeeller nøglerne til bilen. Men til sidst kom hunud.Da jeg stod over for hende, kom der et vand-fald af tårer ud af øjnene på mig. Det var dether, hun havde bedt om i 5 år. Jeg græd afglæde, fuldkommen glæde. Og min mor glæ-dede sig med mig. Vi gik tur i natten sam-men, og undervejs smed jeg mine stoffer i enkloak. Der gik lang tid, før jeg sov den nat;jeg ville ikke sove.”

TilbagefaldEt nyt liv var begyndt for Ali, et liv i troen påJesus og i glæde over Guds nåde. Men krop-pen huskede stadig rusen og længtes efterden. En uge efter sin omvendelse fik Ali ettilbagefald og røg hash igen. Det blev ikke

det sidste tilbagefald. Ali var selv ulykkelig,og hans mor var det ikke mindre. Alligeveloplevede Ali, at en opmuntrende stemmesagde til ham: ”Der er lyse dage på vej!”Den følgende tid blev hård. Ali gik i døgn-behandling i et halvt år. Det var en svær tidog samtidig en berigende tid:”Jeg begyndte at læse i Bibelen hver dag, ogi løbet af det her halve år kom jeg uge foruge tættere på Gud. Der var hårde dage, menalligevel kom jeg tættere på Gud.”

Efter det halve år fik Ali endnu ét tilbage-fald. Det varede i et par måneder, hvor Alirøg sammen med sin lillebror. Hans mor vid-ste ingenting. Hun troede fortsat, at han varfri af misbruget, og når hun spurgte til det,løj han over for hende. Det var hårdt for Alissamvittighed:”Jeg løj over for min mor, og så hørte jeghende sidde og takke Gud for, at jeg var frifor det, som jeg lige havde siddet og løjet om.Og jeg tænkte: ’Gud, efter alt det, du har gjortfor mig, hvordan kan jeg så blive ved at gøredet her?’”

Gud var ikke tavs. Han talte til Ali, og Gudsbudskab var klart: ”Du skal sige sandheden!”Ali forstod godt Guds tale, men han var til-bage i det gamle spor, hvor han ville forhandlemed Gud og forene ting, der ikke kunne for-enes:”Jeg sagde til Gud, at det ville være bedst atvente med at sige sandheden. Et halvt år ihvert fald. Det ville jo være hårdt for mor athøre, hvordan det stod til.”Men Gud ville ikke forhandle.

Sandheden gør fri”En morgen stod jeg op og læste i Bibelen,og der stod der meget enkelt og klart: ’Sand-

55NYT LIV

2-2013

heden vil gøre dig fri!’ Senere samme daghørte Samir og jeg en prædiken, der hand-lede om at tage masken af og bekende syn-den. Efter den prædiken fik jeg en sms fraEvald, hvor der stod: ’Du skal tale sandhed –det vil gøre dig fri!’”I første omgang nåede budskabet dog ikkeind til Ali. Han var indstillet på at fortsættesit misbrug og sit dobbeltliv, og han glædedesig til om aftenen efter hashrygningen at læsei sin Bibel, bede og mærke Guds fred. Hanvar vant til at slutte dagen med Bibel, bøn også en følelse af fred.Men den aften kom der ingen fred. I stedetblev han fyldt af den gamle tomhedsfølelse:”Jeg kunne ikke forstå, hvad der skete. Jegfølte mig forladt af Gud. Jeg oplevede det,som om jeg ikke havde nogen sjæl. Det varjo Helligånden, der ydmygede mig! Jeg blevbange, og jeg spurgte Gud, hvad jeg havdegjort.Men Gud svarede ikke. Der gik lang tid. Så-dan følte jeg det. Der gik måske bare en time.Men det føltes som 100 år. Så spurgte jeg ensidste gang: Gud, hvad har jeg gjort?Først dér kom jeg i tanke om, hvad jeg havdelæst om morgenen, hørt i prædikenen og læsti Evalds sms. Gud mindede mig om det. Hanmindede mig om, at jeg havde løjet for minmor, og han sagde, at det ikke kunne vente ethalvt år at få bekendt det.Jeg sagde til Gud, at jeg ikke ville sige detlige nu. Men så fik jeg det bare endnu værre.Guds vilje kan virkelig være hård nogengange, tror man! Så bad jeg fem gange omfrimodighed til at få det sagt.”

Næste dag skulle Ali køre sin far på arbejde.Samir var med i bilen. Da de to brødre blevalene, fortalte Ali, hvad han havde oplevetog fastslog:”Vi skal sige det i dag!”

”Nej, det skal vi ikke,” svarede Samir.Ali vendte ansigtet og så ud ad bilruden.”Jeg kan huske, at jeg sad der og så ud adruden og tænkte: ’Friheden er der, hvis jeggår i krig med Samir!’ Så bad jeg til Gud:’Herre, du må tage over. Din vilje ske. Bringfornuft i Samir!’Så gik der 30 sekunder, og så sagde Samir:’OK, lad os gøre det.’Jeg blev utrolig lettet og tænkte bare: ’TakGud!’”På vejen hjem sagde Ali til Samir, at de måttetale med deres mor med det samme, når vikom hjem. Samir ville vente til om aftenen,men det ville Ali ikke være med til: ”Jeg haren frihed, jeg skal ud til!”

Det var hårdt for drengene at sige det til de-res mor, og det var hårdt for hende at høredet.”Mor blev virkelig bange for os og rystet isin egen tro på Gud.”I sin anfægtelse ringede moderen til en ældrekvinde fra bibelkredsen, Anne Grethe, somigennem hele tiden i Danmark havde væreten afgørende åndelig støtte for hende og entrofast forbeder for drengene. Da Anne Gre-the hørte, hvad der var sket, gav hun et svar,som i høj grad hjalp moderen:”Tag det roligt. De er babyer i troen. De skallære at gå.”Moderen fik også et bibelvers, som hun op-levede, at Helligånden talte igennem, 1 Joh1,9: ”Hvis vi bekender vore synder, er hantrofast og retfærdig, så han tilgiver vore syn-der og renser os fra al uretfærdighed.”Det vers vendte moderens anfægtelse til takog glæde.”Det trøstede hende virkelig, så hun græd afglæde. Siden den dag har der ikke væretusandhed mellem mor og os.”


SE

RI

E

SamirI modsætning til sin storebror fuldførte Samirsin folkeskole. I niende klasse var han på enkristen efterskole i Sædding.”Det var meningen, at jeg skulle blive kri-sten, men det blev jeg ikke. Jeg troede, at mankunne tro på Jesus og samtidig leve sit egetliv.”Det var ikke sådan, at Samir skilte sig syn-ligt ud fra de andre elever på skolen:”Jeg bad og sang og var med til andagter oglovsang ligesom de andre.”Det handlede ikke kun om, at han ikke varkristen:”Jeg har altid følt mig anderledes og frem-med, selvom jeg blev taget rigtig godt imod.”

Efter efterskolen ville Samir bryde det nega-tive mønster:”Jeg ville tage sagen i egen hånd. Jeg villegøre noget for mig selv og være sammen mednogle, som accepterede mig, som jeg var.Dengang vidste jeg ikke, at Jesus elsker mig.”Samir begyndte at ryge hash og begyndteogså at forhandle det. Hos dem, som røg hash,fik han respekt, men hashrygningen gjordeham også afhængig, og hashhandlen førteham ud i en stor gæld.På det tidspunkt mødte Samir en pige, somhan blev forelsket i. Han oplevede det somen stor gave. Hun hjalp ham med at kommeud af gælden, men hun kunne ikke hjælpeham ud af afhængigheden.Det endte med, at Samir valgte at gå i døgn-behandling.

Samir var i døgnbehandling i et halvt år. Detpositive var, at han i løbet af det halve år fikgod terapeutisk hjælp i forhold til sin følelseaf at være anderledes. Det negative var selvebehandlingen af hans stofafhængighed. Samir

var god til at skaffe sig hash under behand-lingsforløbet:”På den måde var jeg med til at trække andrened. Det blev opdaget flere gange, men jeglærte ikke af fejlene. Til at begynde medhavde jeg haft stor tillid hos lederne på cen-tret. Men til sidst lå den smadret som en tal-lerken på gulvet. Jeg tog hjem med et kæm-pestort nederlag.”

Gud og kærestenDet store nederlag blev begyndelsen tilSamirs omvendelse.”Da jeg kom hjem fra centret, fik jeg en storlængsel efter at søge Gud. Jeg havde det me-get dårligt og vidste, at jeg havde brug forGud. Men at jeg søgte Gud, stødte min kære-ste fra mig.”Til at begynde med ville kæresten gerne føl-ges med Samir til gudstjenester og bibel-studier med Enok Sørensen. I udgangspunk-tet tænkte Samir, at det var muligt at foreneet godt forhold til Gud med en videreførelseaf forholdet til kæresten:”Jeg ville gerne leve sammen med Gud ogsamtidig leve med min kæreste. Jeg villegerne have både Gud og hende. Men efter-hånden blev det klart for mig, at det ikke varGuds plan for mig.”Det endte med, at Samir måtte bryde med sinkæreste. ”Det endte med to store nederlag:Jeg tabte behandlingsforløbet, og jeg tabtehende.”Men han forstod, at der ikke var nogen vejudenom. Ali havde forklaret ham, at Gudmåtte være herre i hans liv, alene, og hanhavde forklaret, at det handlede om himmeleller helvede.I udgangspunktet tvivlede Samir på, at hankunne blive Guds barn efter alt det, han havdegjort. Men jo mere han læste i Bibelen, jo

57NYT LIV

2-2013

klarere blev det for ham, at det handlede omdette enkle – at have Jesus som sin frelser:”Gradvist begyndte jeg at glæde mig over, atjeg har Jesus. At være Guds barn er min iden-titet, ligesom mit navn Samir er min identi-tet. Har jeg Jesus, så har Gud tilgivet mig alt,hvad jeg har gjort. Så kan satan komme ogbruge alt muligt i min fortid til at anklage mig.Men min trøst er, at jeg er Guds barn på grundaf Jesus. Har jeg taget imod ham? Det er detafgørende. Har jeg taget imod Jesus, så er jegfrelst og kan glæde mig i Herren.”

Mors støtterDet var hårdt at sige farvel til kæresten. MenSamir fik stor hjælp gennem de sms’er, somden gamle Ewald sendte til ham undervejs iforløbet:”Da jeg følte, at det var verdens undergang,sendte Gud nogle ord gennem Ewald, somjeg virkelig kunne finde trøst i. Han senderdem stadig! Han ringede til mig, længe førjeg kom til Gud, og sagde: ”Samir, vi vil havedig med på himmelvejen!”Det er dette ene, det også har handlet om forAlis og Samirs mor hele vejen: at få sinedrenge og hele familien med på himmelvejen.Drengene har været længe undervejs, og dethar lang tid set mørkt ud. Men deres mor fikhjælp fra kristne brødre og søstre til at tropå Guds frelsesvilje og frelsesmagt.Da drengene var længst ude i misbrug ogverdslighed, trøstede Anne Grethe hendemed nogle ord, som hun blev ved at vendetilbage til: ”Vent på Herren! Han vil fuld-ende sin gerning!”Ali og Samir ved, at de har været gen-stand for deres mors trofaste forbøn fraden dag, hun selv kom til tro. Men de vedogså, at det har været af uvurderlig be-tydning, at hun har haft nogle kristne hos

sig, som har støttet hende i troen og i bøn-nen: en leder af en bibelstudiegruppe, en gam-mel mand med en mobiltelefon, en ældrekvinde med åndelig visdom og nogle ameri-kanske forbedere.Nu er Ali og Samir selv kommet med i denneflok. De har intet større ønske end at få dereslillebror og deres far med på himmelvejen.De beder for deres bror og for deres far. Delæser bibelhistorie med deres lillebror, og devidner for ham om, at der er én ting, han harbrug for: Jesus! Ikke legetøj, modetøj, spilog maskiner. De kan ikke give ham nogenvirkelig fred. Det handler om at have Jesus,så har han alt, nu og i evighed!

Ali og Samir er fortsat nye i troen. Der ermeget, de gerne vil lære, og de er åndeligtsultne. De oplever det som en velsignelse atkomme i en missionsk menighed, og det ertydeligt, at menigheden oplever det som enstor velsignelse at have dem hos sig.Begge vil de gerne på bibelskole, og det erderes opsparingsprojekt nummer et. De erunge planter i Guds vingård, og de har brugfor forbøn. Lad os bede for Ali og Samir om,at de må blive bevaret i en levende og frimo-dig tro på Jesus, og lad os bede om frelse forhele deres familie!

Samir Ali

58 S E R I E

SE

RI

E

1. Fra Frelseren på korsets trælys falder på min dragt,

da kan jeg syndens pletter se,hvor før jeg så min pragt.

Men han, som røveren var god,han gør mig snehvid i sit blod.

|: Så fuldt forlader Gud! :|

2. Min synd lå mellem mig og Gudså højt som bjergets top,

og hindrede mit bønneråbat nå til Herren op.

Da kaster Gud bag ved sin rygmin synd og skyld, nu er jeg tryg.


3. I havets dyb min synd forsvandt,o evangelium!

Jeg ved, at det er evig sandt,at Gud dér fandt et rum,

hvor synd kan skjules, så den ejkan komme og anklage mig.


4. Mit hjertes grumme plageånd,som pinte mig så hårdt,

min synd, som jeg på egen håndej kunne drive bort,

så fjern den er, så Skriften lær’,som østen fjern fra vesten er.


5. Som mørket flyr fra solens skin,og nattens mulm forgå,

og himlen stråler klar og ren,hvor nylig tågen lå,

så sletter Herren synden udog klæder mig i snehvidt skrud.


Kämpe Gleerup 1913

SÅ FULDT FORLADER GUD

SANGE MED HJERTET V

Af Niels Frederik Breum Jacobsen

NYT LIV

2-201359

Én sang, der betyder noget særligt for mig?Nej, der er ikke bare én, men mange sangeog salmer, som betyder noget særligt for mig,og som jeg gerne synger med på, fordi ind-holdet giver trøst, opmuntring, forvisning ogglæde.Gud har velsignet os med en stor og rig sang-skat, som findes i både Den Danske Salme-bog og i missionsforeningernes sangbøger.Her har Gud givet salmedigtere og sang-forfattere enestående evner til at formidleGuds evangelium. Her synger vi om frelse iJesus alene, om nåden i Kristus Jesus, omsyndernes forladelse i Kristi blod, og det gørhjertet glad og giver lyst til at lovprise vorGud og Frelser. Denne sangskat bør vi giveagt på og takke for.Men når jeg nu skal vælge én sang, så har jegvalgt en, som handler om syndernes forla-delse. Det er noget, jeg har brug for at blivemindet om igen og igen. Det gør godt at syngeom syndernes forladelse – om synden, somer betalt og tilgivet af Jesus.Dette gør sig særligt gældende i sangen FraFrelseren på korsets træ, hvor forfatterenKämpe Gleerup med udgangspunktet Frel-seren på korset giver adskillige meget illu-strative billeder på syndsforladelsen. Jeg vili det følgende forsøge at fremhæve disse bil-leder.

Vers 1: Han, som røveren var godBeretningen om, at Jesus blev korsfæstet mel-lem to røvere, er velkendt, men ofte oversesbetydningen af titlen ”røvere”.Ifølge et juridisk leksikon forstås røveri som”tyveri med anvendelse af vold eller truslerherom” og kan i Danmark straffes med op til

10 års fængsel. Omfanget af røvernes forbry-delse kender vi ikke, men at det er grovehandlinger, får vi en antydning af, idet denene røver erkender dødsstraffen som beretti-get (Luk 23,40-41).Denne røver vender sig til Jesus, som tagervel imod ham, ja endog byder ham velkom-men i Paradiset med ordene: ”Sandelig sigerjeg dig: I dag skal du være med mig i Para-dis” (Luk 23,43).Tænk, en røver, der skal til Paradis. Her kom-mer vores fornuft til kort; vi har så svært vedat tilgive andre trods vor egen syndighed.Men Jesus, der var uden synd, tog imod enrøver, tilgav ham alle hans misgerninger oggav ham adgang til Himlen – helt ufortjent.Så fuldt forlader Gud!

Men straks melder tanken sig: ”Så meget nådebehøver jeg da heldigvis ikke. Jeg er da ikkeen forbryder, og da slet ikke en røver.”Da har vi ikke set Frelseren på korsets træ,hvorfra lys falder på min dragt, for: Da kanjeg syndens pletter se, hvor før jeg så minpragt.Sådan er det. Når Guds Ords lys falder påmig, da kommer sandheden frem. Da ser jegmin ugudelighed, min syndighed og minmanglende retfærdighed (Rom 3,10-18.23).Gamle Adam bryder sig ikke om dette lys ogsøger at bortforklare synden med: ”Det gøralle andre også. Det kunne være værre. Prøvat forbedre dig lidt.”Dette er farligt; jeg må lade Guds Ords lysvise sandheden, jeg må erkende, at jeg ikkehar elsket Gud, som jeg burde, at jeg ikkehar elsket min næste som mig selv, at jeg harsyndet både ved det, jeg har gjort, og ved det,

Nogle sange bliver til stor hjælp. Måske sætter de ord og billeder på lige netop min situation.Måske rummer de en forkyndelse eller et vidnesbyrd, som lige netop jeg har brug for. Såsynger man med – af hele hjertet! I denne serie beder vi forskellige mennesker fortælle om ensang, der betyder noget særligt for dem – til trøst og opmuntring for os alle.

60 SANGE MED HJERTET VS

ER

IE

jeg har undladt at gøre. Kort sagt: Guds Ordslys viser, at jeg helt igennem er en synder.Da får jeg brug for en syndsforladelse i lig-hed med røveren.Men lyset fra Frelseren på korset er ogsåevangeliet, som vidner klart om, at frelsenafhænger helt og fuldt af Jesus. Intet kan jegbidrage med, og intet skal jeg bidrage med(Gal 2,21). Det er vigtigt for os, at vi får dettelys ind over vort liv, at frelsen ikke afhængeraf vor stræben, men af Guds barmhjertighed(Rom 9,16). Herom synger A. Toplady i san-gen Klippe, du som brast for mig:

Aldrig jeg ved egen magtfår din lov, o Gud, fuldbragt,

om min iver stod i glød,om mit hjerte græd af nød,synden slettes dog ej ud,

førend du har frelst mig, Gud.

Intet har jeg til dig bragt,kun ved korsets fod mig lagt.Nøgen bad jeg dig om skjul,

nåde for en anskudt fugl,flyver fredløs under ø -

tvæt mig, eller jeg må dø.

Da bliver det klart, at jeg, ligesom røveren,har brug for at få tilregnet syndernes forla-delse helt ufortjent. Jeg må glædes over detsamme løfte, som røveren fik, for som Jesusvar god mod røveren, vil han også tage imodmig og være mig god: ”Men alle dem, dertog imod ham, gav han ret til at blive Gudsbørn, dem, der tror på hans navn” (Joh 1,12).Så fuldt forlader Gud!

Vers 2: Min synd så højt som bjergets topMount Everest er trods al moderne teknikumulig at flytte. På tilsvarende vis er synden

umulig at flytte, og Skriften siger, at hvis viikke bekender synden, ender vi som KongDavid:Da jeg tav, sygnede min krop hen, mens jegstønnede dagen lang. ”For dag og nat lå dinhånd tungt på mig, min livskraft svandt ind isommerens hede. Sela” (Sl 32,2-3).Men når jeg bekender mig som synder og si-ger til Jesus, at synden har grebet mig, at jegigen er faldet, da gælder den samme synds-forladelse:”Min synd bekendte jeg for dig, og jeg skjulteikke min skyld. Jeg sagde: Jeg vil bekendemine overtrædelser for Herren, og du tilgavmin syndeskyld. Sela” (Sl 32,5).Den synd, som vi ikke kan overvinde, denkan Gud overvinde. Han kan gøre det umu-lige: ”Og du skaaned min Sjæl forUndergangens Grav; thi alle mine Synderkasted du bag din Ryg ” (Es 38,17, 1917-over-sættelse). Så fuldt forlader Gud!

Vers 3: I havets dybEt tilsvarende billede lyder: ”Min synd ermod Jesus som gnisten mod hav, den sluk-kes, forsvinder i dybeste grav” (fra sangenHvad end her i verden bedrøver min sjæl afAgatha Rosenius).Billedet er fantastisk, for trods store frem-skridt inden for udforskningen af havbunden,er endnu ikke alle forliste skibe fundne, somfor eksempel danske M/S Hans Hedtoft.I Guds syndsforladelseshav er synden heltvæk for bestandig. Synden er fuldt ud tilgi-vet: Gud dér fandt et rum, hvor synd kan skju-les, så den ej kan komme og anklage mig.Dette rum er korset, hvor ”Han slettede vortgældsbevis med alle dets bestemmelser imodos; han fjernede det ved at nagle det til kor-set” (Kol 2,14). Så fuldt forlader Gud!, og:Jeg ved, at det er evig sandt.

61NYT LIV

2-2013

Herom synger H.A. Brorson vidunderligt:

Hvo vil mig anklageog for dommen drage

hen på Sinai?Synden jeg bekender,men til Jesus render,

dermed er jeg fri.Mød mig da på Golgata;

Jesus skal min sag antage,hvo vil mig anklage?

Vers 4: Som østen fjern fra vestenHvor langt, der er fra øst til vest, er jo egent-lig et godt spørgsmål! På mange måder min-der begrebet om evigheden – hvor lang tid erevigheden?I en lille beretning fortælles om en fugl, somhvert år kom og hvæssede sit næb mod ensten, og når stenen var slidt ned, var der gåetet sekund af evigheden.I vores begrebsverden må vi forstå evighe-den som uendelig, ligesom afstanden fra østtil vest også kan forstås som uendelig. Detvil sige: Min synd, som jeg ikke selv kanflytte, den har Jesus fjernet, så den er uende-ligt langt borte.Det betyder også, at jeg må komme til Jesusigen og igen med de samme synder, med desamme fald og nederlag. Ja, alt det, som gi-ver mig dårlig samvittighed over for Gud:Min kulde og ligegyldighed over for GudsOrd, min manglende andagt og lyst til at læsei Bibelen, mine syndige tanker, lyster og fø-lelser, som jeg jo ved, er forkerte.Vi må bringe det til Jesus, så fjerner han det

uendeligt langt væk, og samtidig giver hanuendelig trøst: ”Kom til mig, alle I, som sli-der jer trætte og bærer tunge byrder, og jegvil give jer hvile” (Matt 11,28). Så fuldt for-lader Gud!

Vers 5: Solens skinPå øde landområder kan man opleve nattenfuldstændig mørk. Der er ingen gadelys, ogskyerne kan skjule lyset fra månen og stjer-nerne. Men når solen står op, forsvinder mør-ket. En morgen kan der være tæt tåge ud overengene, men når solen kommer til, forsvin-der tågen.Dagligt illustrerer naturen på mesterlig måde,hvor stor en syndsforladelse vi er blevet til-regnet: Synden fjernes så fuldstændig, sommørket og tågen flyr for solen.På samme måde renses vi fuldstændigt i Jesublod: Så sletter Herren synden ud og klædermig i snehvidt skrud. Ja, vi er helt rene ogsyndfrie i Jesus. Det er dette, vi møder hosEsajas: ”Kom, lad os gå i rette med hinan-den, siger Herren. Er jeres synder som skar-lagen, kan de blive hvide som sne; er de rødesom purpur, kan de blive som uld” (Es 1,18).Syndsforladelse til røvere, tilgivelse af syn-der så store som bjerge, synderne fjernet somi havets dyb, som østen uendeligt fjern fravesten og som mørke og tåge for solens skin.Ja, så fuldt forlader Gud, for Jesus har sonetmin synd helt og fuldt.Derfor kan jeg synge med O. Brattekaas:”Ren og retfærdig, Himmelen værdig, er jegi verdens frelser alt nu.”Så fuldt forlader Gud!

I Guds syndsfor lade l seshav e rsynden hel t væk for bestandig.Synden er fuldt ud t i lgivet .

Niels Frederik BreumJakobsen, Aarhus,medicinstuderende

62 S E R I E

SE

RI

E

Paulus beskriver udførligt, hvordan en kri-sten er, og hvordan det forholder sig med denfrihed, som Kristus har vundet og skænketos. For at vi lettere kan forstå det, har jeg satdet op i to sætninger:

1) En kristen er en fri herre over alle ting ogikke underordnet nogen.2) En kristen er en tjenende træl i alle tingog underordnet enhver.

Sådan lyder den berømte begyndelse påLuthers skrift Om et kristent menneskes fri-hed fra 1520.Måske er det svært umiddelbart at følge Lut-her i, hvordan de to sætninger, som er logiskselvmodsigende, kan gøre noget som helstlettere at forstå!Og dog er det sådan, at Luther med de tosætninger på en helt fantastisk kort og præ-cis måde udtrykker den dybeste sandhed om

ethvert kristent menneskes liv. En sandhedsom så langt fra bare er et teoretisk paradoks,som det kan være udfordrende og interessantfor hjernen at tumle rundt med. Tværtimodudtrykker de to sætninger den livsnære spæn-ding, som enhver kristen dagligt må kæmpefor at leve sit hverdagsliv i – i tanke, ord oghandling.

En livslang kampLuther har fået givet en mission. Han må vedGuds nåde og med Skriften som våben hjælpekirken ud af lovens og pavedømmets mørkefængselscelle og ud i lyset og friheden.Luther har tro på, at det vil ske ved Ordetskraft, der hvor kirken bliver de helliges for-samling, i hvilken evangeliet læres rent, ogsakramenterne forvaltes ret.I de to foregående artikler har vi set på, hvor-dan Luther lader Ordet kaste lys ind overdåben og nadveren for på den måde at sætte

Vi er mange, der kalder os lutherske. Men vi er også mange, for hvem Luthers egne skrifter erlukket land. Denne serie er en fælles vandring ind i Luthers landskab ved en gennemgang afhans vigtigste skrifter. Formålet er ikke, at vi skal blive Luther-eksperter, men at vi skal lyttetil det budskab, han fandt i Bibelen – til udfordring, anfægtelse, vækkelse, fornyelse?

FRI OG BUNDET

LUTHERS BREV TIL LUTHERANERNE V

Af Henrik Gren Hansen

–

NYT LIV

2-20136313 mund: ”Kom, I som er min faders velsignede,

og tag det rige i arv, som er bestemt for jer,siden verden blev grundlagt”? (Matt 25,34).Vil jeg ikke langt snarere høre til dem, dermodtager den ubærlige dom: ”Gå bort framig, I forbandede, til den evige ild, som erbestemt for Djævelen og hans engle”? (Matt25,41).Når jeg kender min egen situation, virker detså billigt bare at bede om tilgivelse og såregne med, at sagen er i orden. Der må skullenoget mere til!Nej, altså, jeg er vel klar over, at det ikke ermine gerninger, der frelser. Det er ikke såmeget det. Men jeg ved jo alligevel, at der eren forskel. Forskellen mellem Guds børn ogverdens børn.Og jeg kan ikke komme ud over den fornem-melse, at jeg hører til på den forkerte side afskellet. Der er noget dybt inde i mit hjerte,der hvisker til mig: Du er fortabt! Du hørertil de forhærdede.Mit liv vidner jo om det: forhærdelsen. Desamme synder igen og igen. Og igen. De bli-ver ved med at banke på og lure ved døren –ja, nogle gange føles det som om, de ikkeengang behøver banke på, de er der bare in-denfor konstant og gennemsyrer alt, hvad derer mig.Jeg har prøvet så mange gange at forbedremig, at jeg nu knapt nok kan se mig selv iøjnene længere – og langt forfærdeligere:komme frem for den hellige Gud med det,som jeg så mange gange har bedt og bedt omkraft til at blive fri af.Nogle gange, når skyldfølelsen hviler for tyn-gende på mine skuldre, bliver jeg vred på denGud, som ikke giver mig bedre betingelser.Hvis han virkelig ønsker, at jeg skal leve somhans barn, hvorfor hjælper han mig så ikketil det? Hvorfor skal han hele tiden ydmyge

sakramenterne i frihed. Sakramenterne er joi sig selv en stor og fantastisk forkyndelse afevangeliet, og de er Guds pagt og testamente,som må tilegnes ved troen.Men hvordan skal vi som kristne leve i evan-geliets frihed? Og hvordan skal det frie evan-gelium forkyndes?Det er spørgsmål, som ikke kun hører til påLuthers tid. Før vi går til Luthers tekst, må vistandse op for den virkelighed, at vi også idag time for time er udsat for et satanisk bom-bardement af tanker og indskydelser, der hardet ene mål: at lede os væk fra evangeliet!Og vi er uendeligt tilbøjelige til at give efterfor de tanker, for vores gamle natur kæmperaktivt på den ondes side.

Angrebene møder vi, når forkyndelsen omdet kristne liv kommer til at overskygge ogkvæle Ordet om frelsen ved Jesus alene. ”Duskal jo også ...”, lyder det, og så sniger lovensig umærkeligt ind i samvittigheden og op-løser evangeliet indefra. Den nedbryder troenpå Jesu fuldbragte værk og får os til at tro, atvores frelse afhænger af, hvor godt det lyk-kes at leve det kristne liv.Men det underlige er, at netop ved det fokusdør det kristne liv. For det kristne liv begyn-der altid indefra ved troen på Jesus alene. Detkristne liv udspringer af det frie evangelium.Når troen på Jesus dør, så dør livet.

Angreb på evangelietAt kristenlivet udspringer af evangeliet, detved Satan bedre end nogen. Netop derfor erfrelsesvisheden og tilegnelsen af evangelietdet oplagte mål for Satans brændende pile.Hvordan kan jeg vide, at jeg er frelst? Hvor-dan kan jeg fæste lid til, at jeg – jeg – vilhøre til den frelste skare på dommens dag,som skal høre de forunderlige ord af Jesu

nsen

64 LUTHERS BREV TIL LUTHERANERNE VS

ER

IE

mig?Men inderst inde ligger den frygtelige viden,at vreden er en flugt. Kravene til Gud er etoprør mod den Hellige. Jeg har ingen ret tilat skælde ud på Gud. Og den erkendelse fårmig bare til at synke endnu dybere ned i mud-deret.”Din synd er renset bort ved Jesu blod”, si-ger prædikanten. Men lige lidt hjælper det.Den indre vished er alt andet end en frelses-vished. Den er en vished om at gå mod Hel-vede. En fortabelsesvished. En vished om, atden hellige Gud og jeg – vi hører ikke sam-men.

Det er så let – åh så let – at se de andre imenigheden som den store hvide flok. Somde sidder der under lovsangen med glædenog frimodigheden lysende ud gennem øjne,stemme og kropsholdning. Som de vidner omskriftsteder og sangvers, der betyder nogetfor dem. Som de lever et liv i tjeneste for Gudog efterfølgelse af Jesus.De er sat fri. De er sande kristne. Men jeg?Jeg kan prøve at efterligne dem. Jeg kan prøvepå at give slip på min indre vished om forta-belse.Og af og til kan jeg få nye kræfter, nyt mod.I glimt ser jeg, at jeg alligevel ikke er heltuimodtagelig over for Ordet, og at det får lovtil at sætte nogle bittesmå frugter i mit liv.Jeg får også lettere ved at få øje på de andresfejl. Ja, selv prædikanten er en synder. Må-ske er der alligevel håb også for mig?Jeg går ud med nye kræfter og forsøger igenat leve som et Guds barn – leve efter evange-liet. Men der går kortere og kortere tid, såmå jeg resignere. Så må jeg se det i øjnene,som min samvittighed fortæller mig: Det bli-ver aldrig anderledes med dig! Du er ikke somde andre, der kan få et kristenliv til at fun-

gere. Du er ugudelig! Vantroen vælder fremdybt indefra. Du er ikke skruet sammen til atvære en kristen. Du er bundet på hænder ogfødder. Parat til at blive kastet i Helvedes ild,når den dag kommer.Og det vil være det eneste retfærdige.

Angreb på lovenSådan har Satan i århundreder forsøgt at an-gribe evangeliet og frelsesvisheden. Og dennegamle taktik er han ikke veget fra. Men nuved tidernes ende er det som om, angrebeneoftere og oftere bliver sat ind på et niveau førden ”klassiske” anfægtelse over synden.Sådan har Satan også gjort før i historien –men det er som om, at denne taktik på ensærlig måde er knyttet til de sidste tider.Jesus siger: ”Mange falske profeter skal ståfrem og føre mange vild. Og fordi lovløs-heden tager overhånd, skal kærligheden blivekold hos de fleste” (Matt 24,12).Lovløsheden breder sig i vores tid. Mangeprædikanter vil ikke længere forkynde Gudslov, og derfor bliver de falske profeter, somleder vild.Det får som konsekvens, at mange oplever,at de bliver ”bevaret” i trygheden fra evan-geliet. Men det er ikke troens tryghed, de bli-ver bevaret i. Det bliver til en falsk tryghed.En overfladisk selvbevidst kristendom, somtænker ved sig selv, at ”hvis de andre i me-nigheden er kristne, så er jeg vel også”.Ikke udtalt på den måde, selvfølgelig. Menvisheden er der indeni. Visheden om at værepå rette vej – for nok fejler man, men det erjo menneskeligt, og Gud er jo nådig, så hanbærer over med mine fejl. Sådan som hanogså bærer over med de andres fejl.

Det er ikke så svært at forstå. Det er egentligret enkelt at være kristen. Det er ikke noget,

65NYT LIV

2-2013

der nødvendigvis behøver at ”fylde” så me-get. Det er nok at samles en gang om ugen tilprædiken og lovsang og så leve sit liv efterde vilkår, man nu engang er sat i, så godt somman nu kan.Det er vanskeligt at begribe de konservativeprædikanter, der insisterer på igen og igen attale om synd og nåde, himmel og helvede,frafald og frelsesvished og Jesu blod ogfrelse. Nogle gange kan man tænke, at det er,som om det bare er en talertradition, der erblevet holdt ved lige siden Luthers tid, hvordet var nogle andre problemstillinger, derfyldte i folks hoveder.Heldigvis er der ikke så mange af den slagsprædikanter tilbage. Folk i vores tid opleverdet mere og mere kunstigt at høre på dennelovens torden efterfulgt at det lægende evan-gelium. Det bliver et skuespil – en slagsMorten Korch-plot, hvor man kan prøve atbilde sig selv ind, at ”det her ender da heltgalt”, og så kan man prøve at bilde sig selvind, at man bliver lettede, når det alligevelender godt til sidst.Det hele behøver ikke gøres så problematisk.Det bliver så ”indadvendt” med al den taleom synd, som vi kender den fra Luther ogRosenius.De to havde vel også nogle kringlede per-sonligheder, der gjorde sig alt for mange be-kymringer om deres indre tilstand. Det blevusundt. De mistede det egentlige fokus.I dag må vi genvinde fokus på det ”udad-vendte” i kristendommen. Det vigtigste måvære, at vi ikke bare klumper os sammen ikirkerne og missionshusene, men når ud tilfolk. Vi må være i mission. Vi må vise, atkirken ikke er stivnet, men levende og nuti-dig. Og vi må demonstrere, at vi som kristneer almindelige fejlende og tvivlende menne-sker som alle andre, så det bliver tydeligt, at

der er plads til alle og enhver i fællesskabet!

Der hvor Satan gennem sine falske profeterudbreder lovløsheden, bliver kærlighedenkold. Og hvor kærligheden er kold, behøverSatan ikke så tvivl om nåden. Nåden bliverselvfølgelig. Nåden bliver en ret. Nåden bli-ver ikke længere en dyrebar skat og en red-ning, for synden er ikke længere en smerte.Loven afslører ikke længere hjertets dyb, såden bliver en tugtemester til Kristus.Nok tales der om, hvordan vi som kristne skalleve livet. Nok tales der om, hvordan vi skal”være kirke”. Nok synges der lovsange, nokgøres der et enormt stykke udadvendt arbejdefor at tale tidens sprog og ”få flere med”.Men hvor der ikke tales om andet end dette,eller hvor dette får hovedfokus og bliver iden-titeten og dna’et for den kristne forsamling –der tabes livet med Gud. For det er ikke denhellige Gud, man lever med. Og opgøret medden ”gammeldags” prædiken om synd ognåde er ikke andet end et opgør med Bibel-ens Gud og et oprør mod Helligånden, somer sendt til verden for at overbevise om syndog at lede os til Jesus og herliggøre ham forvores hjerter (jf. Joh 16,5-15).

BedragetSatans angreb mod troen er lige så snedigeog så voldsomme i dag som i 1500-tallet, ogLuthers forkyndelse i Om et kristens menne-

Der hvor Satan gennem sine fal-ske profeter udbreder lovløshed-en, bl iver kærl igheden kold. Oghvor kærl igheden er kold, behø-ver Satan ikke så tvivl om nåden.Nåden bl iver selvfølgel ig .


ER

IE

skes frihed er fuldt ud så aktuel og vækkendeog trøsterig i dag, som da den oprindeligt blevtil.Det er nemlig en forkyndelse, som vil knytteos til Ordet og i Ordet knytte os til Jesus.Satans angreb går basalt set ud på den eneting: at løsrive os fra Guds ord; at angribe ogfordreje Guds lov og Guds evangelium, sådet svarer bedre til vores naturlige tankegang;så vi orienterer os efter andre mennesker ogvores egne følelser og fornemmelser.Vi kan blive modløse, når vi sammenligneros med andre, der kalder sig kristne – eller vikan blive beroligede. Vi kan føle os fordømte,når vi betragter vores vaner og tankegange idagliglivet – eller vi kan føle os godt tilfredseog sikre på at være Guds børn.Intet af det kan vi bygge noget på. For Gudser ikke, hvad mennesker ser, og Gud døm-mer ikke, som mennesker dømmer. Som derstår i Jer 17,9: ”Hjertet er det mest bedrage-riske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kangennemskue det?”Det er intet menneske i stand til. Men i detefterfølgende vers lyder det: ”Jeg, Herren,udforsker hjertet og ransager nyrerne.”Vil du vide sandheden om dig selv, må dualtså ikke spørge efter din egen fornemmelseaf, om du er frelst eller fortabt, som du base-rer på en sammenligning med dine nære om-givelser. For dine egne fornemmelser er be-drageriske – hvad enten de så er positive el-ler negative; om du føler dig fri eller bundet,frelst eller fortabt.Du må gå til Ordet.Sjælen har intet andet, hverken i Himmeleneller på jorden, hvorved den kan leve, væregudfrygtig, fri og en kristen, end alene dethellige evangelium, Guds ord, forkyndt omKristus.

At komme bort fra sig selvHvad er det for et Ord, som sjælen lever af?Hvad er det for et Ord, hvorved du lever, ergudfrygtig, fri og en kristen?Svaret er: Det er intet andet end den forkyn-delse, Kristus bragte, sådan som evangelietindeholder den. Den forkyndelse skal væreog er sådan, at du hører din Gud tale til digom, hvordan hele dit liv og alt det, du gør,intet er for Gud. Du må evigt gå fortabt medalt, hvad der bor i dig.Hvad siger du dog, Luther? Var det ikke evan-geliet, du skulle komme til nu?Jo – men Luther ved, fra Skriften og fra sindyrekøbte erfaring, at evangeliet ikke kanlyde uden netop dette: at du hører din Gudfortælle dig, at alt det, du gør, intet er for Ham.

Har vi rigtigt fattet dette?”Intet” er et enormt dækkende ord. Det er etabsolut ord. Der kan per definition ikke fø-jes noget til ”intet”, uden at det bliver nogetandet end ”intet”. Ikke en millimeter kan derføjes til.Det vil sige: Når din indre fornemmelse ikkekan sige andet, end at du er fortabt; når dithjerte og dine indvolde og alt, hvad der bor idig, råber af al magt: ”Du går til Helvede,sådan som du er!” med en vished, der over-døver alle trøstende ord – så ser du netop digselv der, hvor Gud ønsker at vise dig, at duer. Du må evigt gå fortabt med alt, hvad derbor i dig.

Vi l du v ide s andheden om d igselv, må du ikke spørge ef ter dinegen fornemmelse af , om du erfrels t e l ler for tabt . Du må gå t i lOrdet .

67NYT LIV

2-2013

Men for at du kan komme ud af dig selv ogbort fra dig selv, det vil sige bort fra din egenfordærvelse, så stiller han sin kære Søn, JesusKristus, foran dig. Ved sit levende, trøstefuldeord siger han til dig: Du skal med fast tillidovergive dig til ham og dristigt stole på ham.Så skal alle dine synder tilgives dig og al dinfordærvelse være overvundet på grund af dintro. Du skal være retfærdig og sanddru, havefred, gudfrygtighed, opfyldelse af alle bud ogfrihed i enhver henseende. Som Paulus skri-ver i Rom 1,17: ”Den retfærdige skal leve aftro” og i Rom 10,4: ”Kristus er enden på lo-ven til retfærdighed for enhver, som tror.”

Ordet alene – Kristus aleneDette er troens hovedstykke: at du kommerbort fra dig selv, fordi alt dit eget er fordær-velse og gudløshed, og fra dig selv kommerover til Kristus, så du dristigt stoler på ham.Hvorfor er det så dristigt at stole på, at du haral retfærdighed og sanddruhed og fred oggudfrygtighed og opfyldelse af alle bud ogfrihed i enhver henseende i Kristus?Det er dristigt, fordi hele dit hjerte jo råberdet modsatte. Det råber om uretfærdighed,løgn og ufred og bespottelse og lovovertræ-delse og bundethed til dit kød i enhver hen-seende!Og sådan bliver hjertet ved og ved med atråbe også efter din omvendelse – hvis du ikkebedrager dig selv og flygter fra denne virke-lighed.Sådan er livsvilkårene for den kristne, somher på jorden lever med Gud i Ordets afslø-rende lys. Din hellighed får du aldrig at se,hvis du kigger på dit eget liv. Men Åndenkan give dig den dristige tro til at se dig selv,som du er i evangeliet, i Kristus:Nu er disse og alle Guds ord hellige, sande,retfærdige, fredsstiftende, frie og fulde af alt

godt. Derfor bliver den, der holder fast i demmed sand tillid, forenet med Ordet så helt ogaldeles, at alle Ordets egenskaber også bli-ver sjælens egne. Således bliver sjælen ogsåhellig, retfærdig, sand, fredfyldt, fri og fuldaf alt godt på grund af Guds ord ved troen.I Ordet må du se dig ren. Du er forenet meddet Ord, du læser!For i Ordet møder du Kristus, og du ser, hvor-dan din salighed beror helt og aldeles på Hamalene. Luther forkynder dette så stærkt oggodt, at det bliver nødvendigt med et læn-gere citat:

Troen virker ikke blot, at sjælen bliver lige-dannet med det guddommelige ord, fuld afnåde, fri og frelst. Troen forener også sjælenmed Kristus som en brud med sin brudgom.Ved dette ægteskab følger, at Kristus og sjæ-len bliver ét legeme, som Paulus udtrykkerdet. Således bliver også begges ejendom,lykke og ulykke og alle ting fælleseje. HvadKristus har, det er den troende sjæls ejendom,og hvad sjælen har, det bliver Kristi ejendom.Nu har Kristus alt godt og al frelse, som bli-ver sjælens ejendom. Og sjælen har al lastog synd på sig, som bliver Kristi ejendom.Her sker der nu et saligt bytte, en glædeligomveksling. Kristus er både Gud og menne-ske, han har aldrig syndet, og hans retfær-dighed er uovervindelig, evig og almægtig.Ved troen, som er vielsesring, gør Kristusvores synd til sin egen og handler fuldstæn-dig, som havde han selv begået den. Så måsynden opsluges og tilintetgøres i ham, forhans uovervindelige retfærdighed er stærkereend alle synder.Således bliver sjælen da løst og fri fra allesine synder alene for vielsesringens skyld, detvil sige for troens skyld, og får skænket sinbrudgoms evige retfærdighed.


ER

IE

Er det nu ikke et herligt bryllup, når den rige,ædle, retfærdige brudgom, tager den elen-dige, foragtede, onde prostituerede til ægteog befrier hende fra alt ondt og smykkerhende med alt godt?Så er det ikke længere muligt, at hendes syn-der fordømmer hende, for de ligger nu påKristus, og i ham er de overvundet. Såledeshar hun en overvældende retfærdighed i sinbrudgom, så hun nu igen kan bestå mod alsynd, selv om den stadig hænger fast vedhende.Paulus siger derom i 1 Kor 15,57: ”Gud sketak, som giver os sejren ved vor Herre JesusKristus!”I denne sejr er døden opslugt sammen medsynden.

At indprente sig OrdetPå denne måde er Guds ord det Åndenssværd, der skal redde os i kampen mod Djæ-velens snigløb, som Paulus advarer os om.Og det er på denne måde, vi skal arbejde medfrygt og bæven på vores frelse: Vi må bliveved Ordet! Og det er en stadig kamp.Derfor burde alle kristne med rette arbejdemed og øve sig i én ting, nemlig at indprentesig Ordet og Kristus i deres indre, så de tilstadighed opøver og styrker en sådan tro.Intet andet kan gøre et menneske til en kri-sten.Og man kunne tilføje: Intet andet kan bevareet menneske som en kristen. Så alvorligt erdet, at vi må blive ved Ordet.Men nu spørger den ængstede samvittighed:Afhænger da min frelse af, i hvor høj gradjeg ejer denne dristige tro? Hvad om jeg ikketilstrækkeligt kan indprente mig Ordet?Dette spørgsmål er noget, som Luther vil tageop og udfolde senere i sit liv, særligt i sinstore Galaterbrevskommentar, men her skal

det foregribes.En kristens retfærdighed består af to dele:

1) Troen, som griber om Kristi gerning formig.2) Guds domfældelse, hvor han tilregner migKristi gerning som min retfærdighed.

Og om så troen er så forsvindende lille, at duknapt selv kan få øje på den – om den så knaptnok er bare en lille gnist af tro, så må du vide,at det ikke er styrken af din tillid til, hvadJesus har gjort for dig, der frelser dig: Det erdet, at Gud tilregner dig sin egen søns ret-færdighed, som han vandt for dig på korset.Dér har du troens genstand og retning. Troenfrelser ikke på grund af tillidens kvalitet ogoverbevisningens styrke, men på grund afJesus – Frelseren, som troen retter sig imod.Midt i kampen for at holde fast ved Ordet ogtilegne dig det, der står, som din virkelighedfor Jesu skyld, må du altså vide, at din tvivl,usikkerhed og anfægtelse, som kommer afSatans brændende pile, der fænger så let i diteget syndige kød, ikke har magten til at for-dømme dig. For denne brand og disse vul-kanudbrud i hjertet er oppe imod en domfæl-delse fra den almægtige Gud; en beslutningdybt inde i den treenige Guds væsen, som harstået fast fra før verden blev grundlagt.Denne nåde og disse løfter må du også ianfægtelsens værste time gribe fat i din bibelfor at se – for der har du dem på skrift, når altandet bryder sammen.

Troen f re l se r ikke på g rund a ft i l l i d e n s k v a l i t e t o g o v e r -b e v i s n i n g e n s s t y r k e , m e n p ågrund af Jesus – Frelseren , somtroen ret ter s ig imod.

69NYT LIV

2-2013

Himmel og jord kan brænde,bjerge og hav få ende;

men den, som tror, skal kende:Løfterne rokkes ej.

Fuldstændigt fri – fuldstændigt bundetEn kristen er altså fri. Virkeligt fri. Fuldstæn-digt fri.Men samtidig er han bundet. Det var det,Luther indledte med at skrive, og det brugerhan også tid på at udfolde.Nu kommer vi til den anden del, til det ydremenneske. Her skal vi give svar til alle dem,der har taget forargelse af den foregåendetale og som plejer at sige: Ja så, når nu troenbetyder alt og alene gælder for at være til-strækkelig til at gøre retfærdig, hvorfor er dade gode gerninger påbudt? Så vil vi lade degode gerninger ligge og intet gøre.Nej, min gode mand, sådan er det ikke!Luther har forkyndt evangeliet stærkt og klart.Men ved at forkynde evangeliet rent slækkerhan ikke dermed på budene. En kristenshverdagsliv må være et liv i lydighed modGuds vilje:Her kommer gerningerne ind. Her må manikke gå ledig. Legemet må virkelig tvinges ogopøves med faste, vågen, arbejde og al slagsrimelig disciplin, så det bliver lydigt imod ogligedannet med det indre menneske og troen.

Denne ”anden streng” i kristenlivet er af over-ordentlig stor vigtighed. Det frie evangeliumvil ikke føre os til lediggang og ligegyldig-hed med vores liv – tværtimod: Det frie evan-gelium vil binde os til loven!Dette lyder underligt. Og det kan lydeanfægtende. Det kan lyde som om, der alli-gevel kommer et ”men” efter evangeliet – ennegativ del 2 efter den gode første del af bud-skabet.

Men sådan er det ikke. Formaningen til atholde loven tager ikke det mindste fra evan-geliet. De to sætninger, som Luther indledtemed, er gældende for enhver kristen samti-dig – uden at den ene del tager noget af denanden.En kristen skal tænke som så: Nuvel, min Gudhar i og med Kristus givet mig uværdige ogfordømte menneske al fromheds og salighedsfulde rigdom, helt ufortjent, af ren og skærbarmhjertighed. Fremover behøver jeg ikkeandet end at tro, at sådan er det.Så vil jeg da også fri, glad og for intet gøre,hvad der behager ham. Jeg vil være en Kristusmod min næste, som Kristus er blevet det formig. Jeg vil ikke gøre andet, end hvad jegser, han trænger til, har gavn af og hvad dertjener ham til salighed. Dette vil jeg gøre,fordi jeg ved min tro har tilstrækkeligt af al-ting i Kristus.

Læg mærke til, hvad Luther siger her. Hansiger ikke: ”Evangeliet betyder, at vi ikkelængere skal leve fuldt ud op til loven.”Det er sådan, loven og evangeliet ofte bliverforkyndt og hørt i dag: Som om Jesus harsonet for vores hullede og ufuldkomne hellig-hed, så vi nu kan leve et afbalanceret liv udenalt for høje og usunde idealer.På den baggrund kan loven og formaningerneafkortes og gøres realistiske og praktisk mu-lige som leveregler for et sundt og harmo-nisk liv med Gud og min næste.Missionsbefalingen bliver gjort til en venligog sympatisk livsstil og en udfordrende ognytænkende måde at være kirke på. Kravetom syndfrihed bliver til et forsøg på at leveet pænt og beundringsværdigt liv med enga-gement i forskellige gode formål. Menigheds-arrangementerne får som hovedfokus at værenutidige og opløftende, og forkyndelsen bli-


ER

IE

ver en feel good-oplevelse, som måske noker udfordrende på den spændende og udvik-lende måde – men den dræber ikke, og dengør derfor heller ikke levende.

Kristi kærlighed tvingerDet er livsvigtigt for Luther at holde bådeevangeliet og loven frem i al deres kompro-misløse radikalitet. En kristen er fuldstæn-digt fri og fuldstændigt bundet – på sammetid.Lige så livsvigtigt for Luther er det at for-klare, at den anden sætning om en kristensbundethed ikke er et tillæg til den første sæt-ning om en kristens frihed; det er ikke to byg-geklodser, der står oven på hinanden og til-sammen udgør en kristens liv. Der er kun énbyggeklods i en kristens liv, kun én retfær-dighed, og det er den, som den elendige, for-agtede, onde prostituerede får i ægteskabetmed sin rige, ædle, retfærdige brudgom.Men hvor brylluppet og det herlige pladsbyttemellem synderen og Jesus finder sted, følgersom det eneste naturlige, at synderen ønskerogså at udleve den retfærdighed, som hun harfået i Jesus. Den, der ved vielsesringen (troen)er forenet med Jesus og derfor – ikke af no-gen som helst andre grunde – ejer hans fulderetfærdighed, har en indre drift mod alleredenu at være den person, som Jesus har frikøbthende til at være; den person, som hun kanse frem til af hele hjertet at være på den nyejord, hvor synden ikke længere hænger fastved hende, men hvor Kristus, brudgommen,bliver alt i alle.Det er denne drift, som binder den kristne:Kristi kærlighed tvinger, siger Paulus (2 Kor5,14).

Kristi kærlighed tvinger dig ikke bare til atvære lidt bedre ved dine medmennesker i

hverdagen.Den tvinger dig til for det første med al mu-lig disciplin at øve dig i at ”tøjle dit legeme”.Du kan ikke slå dig til ro med dine vanesynderog med, at de andre i din omgangskreds veler lige så slemme. Hele det at gå imod Gudsvilje må for en kristen være som at kaste sigi ild: Du kan ikke blive i det! Du må ud af det– omgående!

Og for det andet tvinges du til allerede nu atvære en Kristus over for din næste, sådan somdu skal være det på den nye jord i fuldkom-menheden.Jesus var den, der opfyldte hele loven i mitsted. Sådan må jeg også opfylde hele lovenover for min næste: Jeg vil ikke gøre andet,end hvad jeg ser, han trænger til, har gavn afog hvad der tjener ham til salighed.Du skylder din næste at ofre alt for hans skyld– selv dit eget liv.Her må der kamp til. At være en Kristus fordin næste – en tjenende træl, som er under-lagt enhver – kan ikke være komfortabelt!Så er det sandt, at vi alle sammen i hverda-gen må tage højde for vores egne begræns-ninger som mennesker. Og der kan sigesmange vigtige og rigtige ting om det til men-nesker, der risikerer at blive stressede og ud-brændte.Men det er ikke loven, der siger, at ”du mågøre det, du kan rumme lige pt., og så måandre tage sig af resten”. Og det er ikke så-

Legemet må tv inges og opøvesmed faste , vågen, arbejde og als l a g s r i m e l i g d i s c i p l i n , s å d e tbl iver lydigt imod og l igedannetmed det indre menneske og troen.

71NYT LIV

2-2013

dan, du er en Kristus over for din næste. ForKristus gjorde langt mere, end han kunne”rumme”; han satte alt sit eget til side og gavsig selv hen som et offer for vores skyld.

Kristi kærlighed tvinger. Og det mærkes ihverdagen for den, der lever i Kristi kærlig-hed og nåde. Men denne tvingende kærlig-hedens lov er nu ikke længere en udefra-kommende lov. Den er skrevet på dit hjerteved Ånden, sådan som Jeremias profeterer,at det vil være i den nye pagt (Jer 31,33).Og selvom denne indre lov er kompromisløsog uoverkommelig, er det ikke fordømmels-ens stemme, der lyder. Det er håbets og glæ-dens stemme: Håbet og forventningen om endag at kunne leve fuldt og helt, sådan somGud har skabt dig til. Og lysten til på grund-laget af din fuldkomne frihed i Jesus at tageforskud på dette liv.Når du lever sådan, ser du hele tiden din egenelendighed.Men denne elendighed må aldrig få dig til atfortvivle og tvivle på din frelse. For det er enelendighed, som vil knytte dig til Jesu kors,så du kommer bort fra dig selv og knyttes tilOrdet om korset.

Hvile og kampFordi det er sådan, må en kristens liv være etliv i hvile og kamp.Troens menneske, det genfødte, nye liv i os,ønsker intet andet end at tage forskud på li-vet på den nye jord.Men så finder det i sit kød en modstræbendevilje, der vil tjene verden og gøre, hvad denhar lyst til. Det vil troen ikke finde sig i, menkaster sig af alle kræfter over den syndigevilje, for at dæmpe og styre den.

Samtidig er det sådan, at resultatet af dennekamp og virkningerne af Åndens gerning idit liv, ikke har nogen som helst indflydelsepå din retfærdighed for Guds ansigt. Den in-dre lov tager intet af evangeliet om den ret-færdighed, du har i din brudgom og i hansdød i dit sted. Tværtimod vil den knytte digtil evangeliet.Disse gerninger må ikke ske med den hen-sigt, at mennesket derved skulle blive retfær-digt for Gud. For troen tåler ikke denne fal-ske hensigt. Troen er og skal være den enesteretfærdighed for Gud.Der gælder nemlig følgende regel: Gode,fromme gerninger gør aldrig nogen god ogfrom, men et godt, fromt menneske gør gode,fromme gerninger (…) Men der er intet, somkan gøre personen god undtagen troen, ogintet kan gøre personen ond undtagen van-troen.Denne rækkefølge er livsvigtig. Det er ikkefrugten, der bærer træet, men omvendt. Ogdet eneste gode træ er det, der er plantet vedden fuldkomne flod af frihed i Jesus.

Luther opsummerer det hele i en meget kom-pakt konklusion, som rummer hele den liv-givende spænding i en kristens liv:Af alt dette følger den konklusion, at en kri-sten ikke lever i sig selv, men i Kristus og isin næste. I Kristus lever han ved troen, inæsten ved kærligheden. Ved troen føres hanop over sig selv til Gud, fra Gud føres hanigen ved kærligheden ned under sig selv, ogdog bliver han altid i Gud og i den guddom-melige kærlighed.Det er altså hvilen i Kristi gerning, der er fun-damentet for alt andet. Og denne hvile gæl-der alle, der tager deres tilflugt til Jesu kors.

72 S E R I E

SE

RI

E

Gud virker aleneDet er til stor forargelse for kød og blod atgøre den tanke gældende, at mennesket intetkan og intet skal gøre til frelse. Ikke kunblandt de uomvendte og vakte, men endogblandt bekendende kristne kan vi høre dette:Det er både meningsløst og fornuftsstridigt,at vi ikke skal gøre noget; for al den stundvor frelse beror på troen, så må vi i al faldgøre det at tro.- Ja, hvis troen virkelig er en gerning, så erdet fornuftsstridigt, at vi ikke selv skal gøreden. Men er troen en indre, givet tillid ogfortrøstning, da er det på den anden side ligeså fornuftsstridigt at sige, at vi selv gør det attro.Gud den almægtige har aldrig modtaget rådaf nogen, og han har aldrig fået hjælp af no-gen til noget af det, han gør. Skulle han dahave brug for vor hjælp i troen?

Hele Bibelen genlyder af den tale, at Gudskabte alle ting alene, at Gud opholder alleting alene, at Gud forligte verden med sig selvalene. Han som gør alle ting alene, skulle hanikke også virke troen alene? Sandelig, hangør det.

Han siger jo selv om det:“Jeg giver dem et hjerte, så de kan kende migog forstå, at jeg er Herren” (Jer 24,7).“Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd ideres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra dereskrop og giver dem et hjerte af kød, så de føl-ger mine love og omhyggeligt holder minebud” (Ez 11,19f.).For så siger Herren til de døde ben i dalen, tilde døde, som intet dur til og ingen fri viljehar: “Jeg giver jer livsånde, så I bliver le-vende. Jeg fæster sener på jer, dækker jer medkød, trækker hud over jer og giver jer livs-

Olav Valen-Sendstads bog ”Drømmen om den frie vilje” har sat dybe spor i manges liv. Denviser en dybde i hjertets trods mod Gud og en dybde i evangeliet, som få har set. Det er enafslørende, afklarende og befriende bog, som gør Guds nåde stor. To gange har den væretudgivet på dansk, men er nu udsolgt. Olav Valen-Sendstads arvinger har givet tilladelse til,at vi i Nyt Livs blad bringer en række uddrag fra bogen.

GUDS FORUDBESTEMMELSE

DRØMMEN OM DEN FRIE VILJE IV

Af Olav Valen-Sendstad

NYT LIV

2-201373

ånde, så I bliver levende. Så skal I forstå, atjeg er Herren” (Ez 37,5f.).Har jeg da ikke ret til at spørge dig, kære læ-ser: Hvem har hjulpet Herren med din frelse?Var du med på Golgata som en, der hand-lede? Du var med på Golgata, men ikke somen, der var aktiv. Herom siger Herren selv:“Det så Herren, og det var ondt i hans øjne,at der ikke fandtes ret. Han så, at ingen komtil stede, og han undrede sig over, at ingengreb ind. Da skaffede hans arm ham sejr, oghans retfærdighed støttede ham. Han iførtesig retfærdighed som brynje og satte frelsenshjelm på hovedet” (Es 59,15ff.).Eller, min ven, i hvilke tilfælde var du hansrådgiver, da det gjaldt om at virke den frel-sende tro i dit indre? Forholdt det sig måskeikke sådan med dig, som med den mand, omhvis tro du læser:“Den tro, som er virket ved Jesu navn” (ApG3,16)?Underligt nok, at den ikke virkedes ved for-stand eller vilje, men ved Jesus. Blot fordiJesus selv er virksom og nærværende der,hvor hans navn og ord er.

Hør endelig til sidst, hvordan Jesus selv talerom denne herlige alenevirkende nåde i dem,som kommer til tro på ham:“Ingen kan komme til mig, hvis ikke Fade-ren, som har sendt mig, drager ham” (Joh6,44).

“Alt, hvad Faderen giver mig, skal kommetil mig, og den, der kommer til mig, vil jegaldrig vise bort” (Joh 6,37).”Og hans vilje er, at jeg ikke skal miste no-get af alt det, han har givet mig, men oprejsedet på den yderste dag” (Joh 6,39).Eftersom apostlen kendte Guds store og heltsuverænt virkende nåde, så sammenligner hanfrelsen med skabelsen, og siger:“Thi Gud, der sagde: ‘Af mørke skal lysskinne frem‘, han har ladet det skinne i vorehjerter“ (2 Kor 4,6).Så er det en evig sandhed, at Gud gør og vir-ker alt alene.

IndvendingerDer er to hovedindvendinger, som altid mø-der dem, som holder fast ved Guds ord omGuds alenevirkende nåde og om den bundnevilje.Den ene hovedindvending er: “Hvis vi ikkehar fri vilje, så kan ingen gøres ansvarlig forsine gerninger; altså er det slut med alt, somhedder moral i verden.”Den anden hovedindvending er: “Hvis derikke findes en fri vilje, så må alt enten væreforudbestemt eller også være skæbne. Noglemå altså være forudbestemt til evigt liv, an-dre til evig død. Men dette strider mod Gudskærligheds væsen.”Disse to hovedindvendinger vil vi bruge etpar ord på.

Menneskets ansvar og Guds forudbestem-melseFørst nogle ord om ansvaret, der hviler på osmennesker.Man siger til os: ”Hvis vi skal forkynde forverden, at mennesket ikke har nogen fri viljeog ikke kan omvende sig selv, så tager viansvaret fra dem, og vi kan ikke længere råbe

G u d d e n a l m æ g t i g e h a r a l d r i gmodtage t råd a f nogen , og hanhar a ldr ig fået hjælp af nogen t i lnoget af det , han gør. Skul le hand a h a v e b r u g f o r v o r h j æ l p it roen?

stad

74 DRØMMEN OM DEN FRIE VILJE IV

SE

RI

E

til verden: ‘Omvend jer, kom til Herren‘ –for de kan jo ikke, og derfor har de ret til atsvare tilbage: ‘Jeg kan ikke gøre for, at jegikke er en kristen, for Gud har ikke tvungetmig til at tage imod kaldet, han har ikke sør-get for, at jeg gik til kirke og missionshusosv.‘”Det er en mageløs uklar og urigtig tænke-måde, der ligger til grund for denne indven-ding, og den stammer utvivlsomt mere frakødets vinkellogik og snusfornuft end fraGuds ord og en kristen samvittighed.At vi ikke skulle råbe til verden: ”omvendjer”, ”aflæg jeres synder”, ”skaf jer nye hjer-ter”, ”bedre jeres veje”, ”læg jeres liv om”,”kom til Jesus”, ”tro på Herren” osv., det erda mærkeligt. Herren råber jo dette ud af allekræfter. Og så skulle vi ikke gøre det? Såskulle vi være bange for at bede folk om atomvende sig?Hvad er det for en form for logik? Og hvorer de, som i troskab mod Herrens ord holderop med at bede folk omvende sig? De eksi-sterer ikke! De er opdigtede figurer, som ikkefindes i Guds rige.For de, som i hjertet tror Guds ord, de holderbåde lov og evangelium i ære. Derfor findesder ikke i os den ringeste frygt for at råbe tilverden, at den til det yderste selv skal værevirksom i alt, som angår livet i Gud, og vistraffer, dømmer og tugter på det stærkestemangel på virksomhed.Vi har nemlig fået fuld vished i Guds ord ogved, at selvvirksomhedens skole er syndser-kendelsens skole og den skole, der skaberfrelsesbehovet.Men vi standser ikke ved loven, gemmer ikkeevangeliet under stolen; vi plager ikke debedrøvede samvittigheder med lov og selv-virksomhed, men rækker og tilbyder dem detfrie evangelium om nåde i Sønnen. Derfor

forkynder vi overalt lov og evangelium, forat loven kan tage de sikre og sovende i skoleog sætte dem i gang og drive dem til Jesus,og for at evangeliet må rækkes til de sønder-brudte, så det kan frigøre trælle, mætte hun-ger og stille tørst.Alt dette gør vi i tro og tillid til Gud og hansord, fuldt forvissede om, at Ordet selv eruimodståeligt og virker det, Gud sender dettil.

Angående det forhold, at vi ikke kan haveansvar, hvis vi ikke har ”fri vilje”, så er ogsådet en stor misforståelse. For ansvaret er ikkeknyttet til viljen som sådan, men til erken-delsen.Om der ikke findes så meget som et fnug af”fri vilje” i hjertet, så findes der en samvit-tighed, og så er også ansvaret givet. Ansva-ret ligger nemlig i samvittigheden, i denskundskab om godt og ondt.Det forholder sig derfor langt fra sådan, at viikke har ansvar for Gud; den enkeltes sam-vittighed melder og prædiker tværtimod omet uudholdeligt ansvar over for Gud.Over for Gud er ethvert ansvar uudholdeligt,fordi han prøver hjerter og nyrer, afslørerselvlivet og fordømmer det. Derfor skulle vistoppe disse evindelige jeremiader over”ansvarsløsheden” ved ikke at have en ”frivilje” og meget hellere fly til Guds Søn, somer vor stedfortræder, og som tog hele vortansvar over for Gud på sig, sådan at vi fårlov til at være frie og rene på grund af hanslovopfyldelse over for den levende Gud iHimlen.Hvis man i det hele taget ville holde sig lidtmere til det, som Gud siger i sit Ord, og lidtmindre til egen spekulation og tomme grub-lerier over ”farlige konsekvenser” af Gudsord, så blev disse spørgsmål ikke så indvik-

75NYT LIV

2-2013

lede, som kød og blod gør dem til.

Er der grund til mission?Nu til den anden hovedindvending.Den gælder de farlige konsekvenser af for-udbestemmelsen og lyder således:”Hvis vi ikke har en fri vilje, og hvis troen eren ren gave fra Gud, som gives og virkes afham, når og hvor han vil, så må alt det, somhedder frelse og fortabelse, bero på Guds for-udbestemmelse, så nogen er bestemt til frelse,andre til fortabelse. Og er nåden dertil uimod-ståelig, så må Guds forudbestemmelse altsåske fyldest, enten vi vil det eller ej. Men hvisdet er tilfældet, så nytter det ikke at forkyndeGuds ord, og vi kan holde op med alt det, derhedder mission. For de frelste bliver allige-vel frelst, og de fortabte går alligevel fortabt– efter Guds vilje.”Guds ord svarer klart på disse ”stærke argu-menter”.For det første siger Skriften med soleklarutvetydighed, at ikke én sjæl bliver frelst, udendet ene og alene skyldes Guds frie nåde (Rom9,16ff.; 11,5f.).Den, som i denne sag kommer med den ”frievilje” og vil skaffe et menneske andel i rosenog æren for frelsen, han spotter Gud lige op ihans ansigt og gør Skriften til intet. For Skrif-ten siger, at hvis frelsen trods alt eksisterer iden ”frie viljes” handling og akter, da er detikke længere af nåde (Rom 11,6).For det andet skal vi lægge mærke til, at Skrif-ten med samme soleklare utvetydighed siger:Ikke en eneste sjæl går fortabt, uden det ude-lukkende skyldes den selv. Dette kan manoverbevise sig om ved at læse, hvad Gudsord siger om det, der skal ske på dommensdag, da Herren ikke skal tillade en eneste sjælat lægge ansvar og skyld for fortabelse overpå Gud, men i stedet skal han overbevise og

tilstoppe hver enkelts mund med dets egenskyld (Matt 25; Rom 2,5ff.).

Forudbestemt til fortabelse?Hvad angår det, som kaldes forudbestem-melse, så er det ligefrem umuligt, at Gud kanhave forudbestemt nogen til fortabelse. Fordet siges med de klareste ord, at Gud forligteverden, og at Gud forligte sine fjender medsig i Sønnen på Golgata (2 Kor 5,19; Rom5,10), og det hedder, at han, den ene, Jesus”er død i alles sted, altså er alle døde” (2 Kor5,14), og at han er en soning for verdens synd,ikke kun for de troendes (1 Joh 2,2).Hvordan skulle den evige Gud kunne trækkenoget fra det faktum, at Sønnen døde for alle?”For således elskede Gud verden, at han gavsin enbårne søn, for at enhver, som tror påham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”(Joh 3,16).Og det er Guds faste og nådige vilje, åben-baret i verden, at Gud ”vil, at alle menneskerskal frelses og komme til erkendelse af sand-heden” (1 Tim 2,4).Men over for denne Guds almindelige, alt-omfattende frelsesvilje og nåde mod alle stårogså det ved magt, at ingen kommer til Søn-nen uden ved Faderen, og at mange er kal-dede, men få er udvalgte. Det står urokkeligtved magt for ethvert Guds barn, at ”før ver-den blev grundlagt, har Gud i Kristus udvalgtos” (Ef 1,4).Og det er en vidunderlig trøst, at ”dem, hanforud har kendt, har han også forud bestemttil at formes efter sin søns billede” (Rom8,29), og at ”Guds beslutning, der hviler påhans udvælgelse, skulle stå fast” (Rom 9,11– gl. oversættelse).

Hvordan vi i vore tanker og i vor fornuft skalfå det til at rime sammen, at Gud både har en

76 DRØMMEN OM DEN FRIE VILJE IV

SE

RI

E

almindelig frelsesvilje over for verden og enspeciel nådevilje over for sine udvalgte børn,det begriber jeg ganske enkelte ikke. For Gudhar i sit Ord åbenbaret, at han har begge disseviljer. Derimod har han ikke åbenbaret, hvor-dan han forener disse to viljer i sin evigemajestæt. Det hører hjemme i det, Gud harbeholdt for sig selv, og som han ikke har til-ladt nogen at kigge ind i.Som han siger gennem Moses: ”De skjulteting hører Herren vor Gud til; de åbenbarehører for evigt os og vore børn til” (5 Mos29,28).Derfor skal vi holde os til det, han har åben-baret, og lade det skjulte ligge. Kendsgernin-gen er: Gud elsker alle. Men kendsgernin-gen er også: Enhver, som bliver frelst, bliverdet ene og alene ved hans særlige nådevalg.

Kan jeg vide, at jeg er udvalgt?Og disse kendsgerninger er han aldrig sen tilat forvisse os om. For hvordan giver hanegentlig sine børn vished om, at de er udvalgt?Den vished om at være udvalgt og forud-bestemt til frelse, som Gud giver os, den erså speciel, at vi bør være opmærksomme pådet. - Den gives os nemlig aldrig på nogenanden måde end gennem visheden om at ejesyndernes forladelse og Kristi retfærdighed.Den, som ved Guds Ånd og Ordet har fåetvished i denne sag, han kan tillige være klip-pefast forvisset om at være udvalgt til frelse.En anden sikker hvile i denne sag findes ikke.- Men dermed er det også sagt, at Gud harden forunderlige væremåde over for sinebørn, at når han vil forvisse os om, at vi fraevighed er udvalgt til frelse, så gør han detgennem det ord, der handler om hans kærlig-hed til alle i Sønnen.Eller med andre ord: Han forvisser os om sinspecielle frelsesvilje over for den enkelte

gennem talen om hans almindelige frelses-vilje mod alle.

Derfor har også alt det, der hedder vished omudvælgelse, hjemme i evangeliet, og er såle-des en herlig trøst og fred for alle Guds børn;det har ingenting med loven at gøre, sådansom de loviske sind mener, de, som vil havevished om deres udvælgelse ved hos sig selvat iagttage de rette nådevirkninger i hjertetog de rette åndelige frugter af troen.Nej, skal visheden om udvælgelse grundespå det, der rører sig i vore hjerter, og på frug-ten deraf, da fri os, Gud, ud af mørke ogtrængsel!

Midlerne til frelseHvad bliver der så af den kødelige tale om,at det ikke nytter at forkynde evangeliet, hvisvi ikke har ”fri vilje”? - Det er vejr og vind!Eftersom Gud har beholdt for sig selv, hvor-dan forholdet er mellem hans almindeligekærlighed til alle og hans specielle udvæl-gelse af sine børn, og eftersom han har knyt-tet vished om udvælgelse alene til syndernesforladelse, så følger deraf, at vi støvets børnvel kan få vished om, at vi selv er udvalgt,mens Gud ikke har undt os og givet os nogetløfte om, at vi med sikkerhed skal vide, omPer, Hans og Ole er udvalgt.Derimod har han lagt ordet om forligelsenned i os, så vi skal råbe til Per, Hans og Ole,

Den, som ved Guds Ånd og Or-d e t h a r f å e t v i s h e d o m a t e j esynde rnes fo r l ade l s e og Kr i s t ir e t f æ r d i g h e d , h a n k a n t i l l i g evære kl ippefas t forvisse t om atvære udvalgt t i l f re lse .

77NYT LIV

2-2013

ja til hele verden: Lad jer forlige med Gud ihans Søns død og retfærdighed (2 Kor5,18ff.).Derfor bliver det ligefrem ugudelig spot atsige, at de udvalgte bliver frelst, enten vi ar-bejder i Guds rige med Guds ord, eller vi la-der være.Alle Guds udvalgte i verdens forløb og hi-storie frelses alene ved midler. Vi drages ikkeind i Himlen ved hårene eller som stok ogsten, som det har været sagt, men vi dragesind ved nådemidler, ved ordet, dåben og nad-veren.Der findes lige siden Adams dage overhove-det ikke nogen sjæl, som er blevet frelst ogbenådet, uden det skete ved, at de kom tiltroen gennem Ordets nådemiddel.

Dette var grunden til, at apostlene følte sigdrevet til at forkynde evangeliet rundt om-kring i hele verden og for alle mennesker.De troede slet ikke, at hele verden og allemennesker skulle blive Kristi brud. De vid-ste kun alt for godt, at det kun var en lilleflok. Derimod vidste de ikke, hvem der varudvalgt, men de vidste, at Gud elskede alle,og at Jesus ville eje alle, fordi han var dødfor alle.Så forkyndte de også for alle, søgte at nå hveren sjæl, som kom på deres vej, med evange-liet i det håb og med den vished, at såledeskunne hver en udvalgt sjæl nå til frelsen.Sådan er det også i dag. Hvorfor bygger vikirker og missionshuse, udsender missionæ-rer og beder om Herrens velsignelse over ar-bejdet? Gør vi det for magtens skyld? Gør videt for samfundets eller for verdens skyld?Eller for sjælenes skyld?Den evige og egentlige velsignelse er dog, atsjæle frelses fra dommen og døden.

Evangeliet på spilJeg vil ikke gå ind på flere indvendinger modtalen om den frie nåde og den bundne vilje. Istedet vil jeg som en afrunding sige noget omsammenhængen mellem evangeliet og denbundne vilje.Rosenius har sagt nogle fortræffelige ord omdenne side af sagen:”Mange har undret sig over, hvorfor Lutherkæmpede så heftigt mod læren om den frievilje. Men det har sine grunde. Om nemligKristus dør hundrede gang for os, og om hanhar været aldrig så herligt forkyndt for os, såkan alt dette gøres frugtesløst ved en enestesætning om viljen, nemlig at vi af os selvskulle have kraft til at gøre, hvad vi vil afgodt.”Rosenius fortsætter derefter med at sige, atden vakte sjæl overhovedet ikke kan tro Gudsnåde, hvis han ikke er klar over den rette lærepå dette punkt. For hvis den vakte sjæl, somer død under loven, alligevel hører, at hanhar fri vilje og kraft til at gøre det gode ogrette for Gud, så forbyder jo selve hans sam-vittighed ham at tro nåden, indtil han er kom-met i den åndelige stilling, hvor han har gjortdet, han kan og skal gøre. Derfor slutterRosenius med følgende ord:”Nej, den frie vilje er en drøm fra Paradisetsdage; den har aldrig været at finde i menne-sket, siden Adam misbrugte den.”

Olav Valen-Sendstad(1904-1963) varsognepræst og dr.phil.

78 A N N O N C E R

AN

NO

NC

ER

I marts 2004 samledes omtrent hundrede

mennesker i Vasa i Finland til en nordisk kon-

ference med temaet ”Vejen frem”. Konferen-

cen var en opfølgning på bogen Vägen fram,

som var blevet udgivet nogle år tidligere og

var skrevet af en række forfattere fra Norge,

Sverige, Danmark og Finland.

Blandt forfatterne var blandt andre fra Dan-

mark Niels Ove Vigilius og fra Norge Jan Byg-

stad.

Bogen tegnede et alvorligt billede af den ån-

delige og kirkelige situation i de nordiske

lande, både i folkekirkerne og i de gamle lu-

therske missionsforeninger. På denne bag-

grund ønskede bogen og siden også konfe-

rencen at kalde lutherske kristne i Norden

til fornyet besindelse på og lydhørhed over

for Guds ord for at blive fornyet og bevaret i

en levende tro på Jesus og for at få lys over

vejen frem både åndeligt og kirkeligt.

Siden 2004 har der været holdt konferencer

på skift imellem de nordiske lande. Konfe-

rencerne har præsenteret sig under det fæl-

les navn: Nordisk Evangelisk Luthersk Konfe-

rence (NELK).

De har været et vigtigt mødested på tværs

af landegrænserne mellem bibeltroende lu-

therske kristne, som deler foruroligelsen

over den åndelige udvikling, men som også

ved, at vores største behov til enhver tid er

at høre Guds ord og evangelium for at blive

fornyet i troen på Jesus som vores frelser og

13

KONFERENCE I HILLERØD

79NYT LIV

2-2013

forsoner. Det er kilden til åndelig bevarelse,

til frimodighed i troen og til missionerende

tjeneste til enhver tid og i enhver situation.

Konferencerne har til hensigt at hjælpe, op-

bygge og vejlede os i troen. Ligeledes vil de

danne ramme for samtaler om den åndelige

og kirkelige situation og om vigtige teologi-

ske spørgsmål.

I 2008 blev den første konference i Danmark

afholdt på Luthersk Missions Høj-

skole i Hillerød, og nu er turen igen kommet

til Danmark. Konferencen afholdes samme

sted som sidst og ligger denne gang den 18.-

20. oktober 2013.

VELKOMMEN! - D. 18.-20. OKTOBER 2013

Lumi Radio AalborgProgramvirksomhedens hovedformål er at formidle evangeliet til personligtro og åndelig fornyelse. Programmerne udsendes nu også via hjemmesiden.Gå ind på hjemmesiden aalborg.lumi-radio.dk, klik på Webradio under me-nuen i venstre side, og vælg et webstream.

Hovedtalerne bliver:

- Hans Erik Nissen og Torben Kjær (Danmark)

- Jan Bygstad (Norge)

- Timo Laato (Finland - svensktalende)

- Sten Rydh (Sverige)

Temaet for konferencen bliver:

Retfærdiggørelsen

Nyt Liv er dansk arrangør, og alle er vel-

komne!

Programmet bliver tilgængeligt på Nyt Livs

hjemmeside, ligesom det vil blive lagt frem

på Nyt Livs bibellejr.

Bibellejr uge 29 - 2013

Se vedlagte program, som også kan findes på hjemmesiden: nytliv.dk.

>> Knut Pedersen taler lørdag, mandag, onsdag og fredag aften.>> Niels Kåre Strøm taler søndag, tirsdag og torsdag aften.>> Hans Erik Nissen taler mandag, tirsdag og torsdag eftermiddag.

Tilm

eld

ing til P

ede

r Ho

vgaa

rd

på tlf.: 2

09

8 8

01

3 e

ller e

-mail:

nyt.liv@

fibe

rpo

st.dk.

Nyt Livs årsmøde holdes i år søndag eftermiddag

kl. 15.30. Vi har ingen medlemmer, men en gang omåret ønsker vi at samle Nyt Livs venner til en drøftelseaf Nyt Livs arbejde, ”så vi sammen kan opmuntresved vores fælles tro” (Rom 1,12-13).

Alle er velkomne!

80A

NN

ON

CE

RA N N O N C E R

Giv en gave til Nyt Livs arbejde

Alt Nyt Livs arbejde drives af frivillige gaver, herunder Nyt Livsblad, som udsendes gratis til alle, som ønsker at modtage det.

Vi er taknemmelige for de midler, vi bliver betroet.

Du kan være med til at støtte arbejdet økonomiskved at give en gave eller tegne et gavebrev.

Kontonr.: 0891 0001010659 – Gironr.: 652-2424.IBAN DK2208910001010659 - Swiftadresse HANDDKKK.

Nyt Liv er godkendt til at modtage gaver efter Ligningslovens§ 8a (alm. gaver) og Ligningslovens § 12 (gavebreve).

Evt. spørgsmål om gaver og gavebreve kan rettes til Nyt Livs kasserer PederHovgaard på tlf.: 2098 8013 eller e-mail: [email protected].

Seniorbibelkursus 2013

Prints af artiklerne i Nyt Livs blad:Med tiden vil bladets artikler blive gjort printvenligt tilgængelige på Nyt Livshjemmeside. Indtil da kan artiklerne printes på to måder:1) Find den elektroniske version af bladet på nytliv.dk. Tryk ctrl+p for at få printmenuenfrem. Herfra vil der være mulighed for at indstille printeren til at udskrive i sort/hvidog at lade siden fylde hele A4-arket. Vælg de ønskede sidetal (NB: Forsiden tællermed som side 1), og tryk “udskriv“.2) Ønskes en artikel i stedet tilsendt som almindelig tekst uden layout, skriv da tilHenrik Gren Hansen på e-mail: [email protected].

Medvirkende i dette nummer: Tormod Vågen • Johnn HardangAksel Valen-Sendstad • Asger Dahl Sørensen • Arne Helge Teigen

Frank Jacobsen • Niels Frederik Breum Jakobsen • Olav Valen-SendstadAli og Samir Janal Naser • Ruth-Nina Magelund • Redaktionen

N L

2-

20

13

Returneres vedvarig adresseændring

Thyrasvej 158600 SilkeborgDanmark

Er det nu ikke et herligt bryllup, når den rige, ædle,retfærdige brudgom, tager den elendige, foragtede, ondeprostituerede til ægte og befrier hende fra alt ondt ogsmykker hende med alt godt?Så er det ikke længere muligt, at hendes synder fordømmerhende, for de ligger nu på Kristus, og i ham er deovervundet.Martin Luther, side 68.

„„

Den nye religiøsitets varemærke er frem for nogetåndeligheden. Det indre menneskes kontakt med ogopløftethed til det guddommelige står i centrum fortænkningen i stedet for det åbenbarede Guds ord i Bibelen.Den nye form for åndelighed har mennesket som centrum,mens Bibelens åndelighed har Jesus Kristus som centrum,han som har åbenbaret Gud for os, og som ved sin Åndgiver os troen og frelser os ind i sit rige.Aksel Valen-Sendstad, side 33-34.

„

„

Nyt Livs blad udsendes gratis ti lalle, som ønsker at modtage det.

Tilmelding til Peder Hovgaard:[email protected].

Documents

46 RG Å IV YT 2 - 2013 L N - Nyt Liv · 2015. 5. 20. · Der var en stor ting ved denne røver. Han vedkendte sig sin synd og behøvede frelse. Han vidste, at han ikke var den