4 fremtidsscenarier Mentale konsekvenser af social distancering i … · 2020. 8. 20. · 4 4 fremtidsscenarier: Mentale konsekvenser af social distancering 4 fremtidsscenarier: Mentale

En akut minirapport udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning med støtte fra Velliv Foreningens akutpulje 2020

C O P E N H A G E N I N S T I T U T E

F O R F U T U R E S S T U D I E S

4 fremtidsscenarier Mentale konsekvenser af social distancering i kultur- og idrætslivetunder COVID-19-krisen

Introduktion

Kulturen og idrætten i en COVID-19 krisetid

Et prisme til kulturens og idrættens rolle i fremtiden

Hvordan udvikler COVID-19 pandemien sig?

Hvad er fremtidsforskning?

6 udvalgte megatrends

4 fremtidsscenarier for mentale konsekvenser

af social distancering i kultur- og idrætslivet

Hver aktør hver for sig

Fremtiden er et fælles nybrud

Den gamle gænge

Anarkisme vinder bredt fodfæste

Viden og indsigt til fremtiden

Spørgsmål til videre analyse

Anbefalinger til fremtidige initiativer

Appendix

Om Instituttet for Fremtidsforskning

Instituttet for Fremtidsforsknings 14 megatrends

04

08

10

12

18

19

26

28

30

32

34

36

38

39

40

40

41

Indholdsfortegnelse

P H O T O S : S A N O F I P A S T E U R

4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering 4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering4 5

Det er en akut situation, vi befinder os i

som følge af COVID-19-pandemien. Hele

verden er midt i et enormt socialt ekspe-

riment med social distancering, forsam-

lingsforbud og en grundlæggende følel-

se af usikkerhed og utryghed. Vi er blevet

taget ud af vores vante rammer og vaner

og har ikke længere selv kontrol over

hverdagens struktur, som i højere grad

foregår inden for hjemmets fire vægge,

og som har afskåret mange fra den so-

ciale livsnerve i hverdagen. De begiven-

heder og events, der normalt står som

højdepunkter i kalenderen, er også strø-

get af listen. Det er blevet nødvendigt at

finde nye inspirations- og motivationskil-

der, og i det hele taget har vi måttet gen-

finde os selv på mange måder. Hvilke

konsekvenser kan det have på sigt for

vores mentale sundhed1?

Som mennesker reagerer vi naturligvis

meget forskelligt på social distancering

og den krisesituation, vi står i, men ifølge

analyser foretaget hos Instituttet for

Fremtidsforskning kan vi se scenarier,

hvor mange danskere oplever belast-

ningsgrader, der kan føre til noget, der

minder om posttraumatisk stress. Nedluk-

ningen og den sociale distancering har

dog ikke kun negative konsekvenser. Vi

har også set, hvordan sport og kultur har

samlet danskerne i en krisetid. Det er her,

mange har fundet fællesskabet og fået

ilt til det indre liv med virtuel fællessang,

drive-in-koncerter og virtuel fællestræ-

ning. Måske har krisen ligefrem været en

unik mulighed for at blive klogere på, hvil-

ken rolle kultur og idræt kan have for indi-

videt i fremtiden? På mange måder kan

2020 blive året, hvor vi kan træffe nogle

vigtige valg, der kan sætte rammerne for

et fornyet syn på kulturens- og idrættens

centrale rolle med nye erkendelser i for-

hold til civilsamfundet.

I løbet af få dage blev danske byer for-

vandlet til spøgelsesbyer. Resultatet er,

at sportshaller, fodboldstadioner og kul-

turelle mødesteder står gabende tom-

me, og vores kultur- og idrætsliv lider ge-

nerelt under manglen af aktivitet.

Danskerne er fra den ene dag til den

anden blevet afskåret fra størstedelen af

deres kulturtilbud og idrætsaktiviteter og

skal erstatte de normale rutiner med no-

get nyt. Alle dele af samfundet kæmper

for at tilpasse sig en ny virkelighed, der

indebærer en høj grad af konstant til-

pasning til nye retningslinjer, nye digitale

løsninger og andre low touch-initiativer.

Dette skal være med til at skabe alterna-

tiver i en ny virkelighed, hvor social af-

stand sætter spillereglerne. Og der er

ingen tvivl om, at den virkelighed, vi kom-

mer ud i efter nedlukningen, vil være be-

rørt af krisen.

Hvad sker der, når vi underlægges Hvad sker der, når vi underlægges

social distancering?social distancering?

Det har konsekvenser – ikke bare for folks

fysiske velvære, men også for den men-

tale sundhed. Når vi underlægges social

distancering og ikke længere fysisk kan

mødes med andre mennesker, kan følel-

sen af social isolation blive meget ube-

hagelig, og mange vil lide store afsavn.

Vi fratages samtidig vores faste vaner,

som går ud over vores energi og over-

skud. Vaner frigiver nemlig energi, fordi vi

gør en masse ting, som vi ikke behøver

tænke særlig meget over, og det giver

rum til at fokusere på andre ting. Når va-

ner og rutiner bliver brudt, skal vi bruge

meget energi på det – især hvis vi selv

skal finde ud af det hele i en usikker tid.

Det er bevist, at tidligere epidemier har

haft alvorlige psykiske konsekvenser for

de påvirkede befolkningsgrupper2, og

man har ligeledes identificeret, at men-

nesker oplever psykiske effekter og læg-

ger deres adfærd om som følge af CO-

VID-19. Det sker for eksempel ved at

udvise en ekstra sikkerheds- eller und-

gåelsesadfærd, der på mange måder

er hensigtsmæssig for at mindske smit-

ten, men i nogle tilfælde også får en eks-

traordinær negativ virkning på det men-

tale helbred3.

Der bliver lavet adskillige undersøgel-

ser om konsekvenserne af COVID-19, som

for eksempel den internationale under-

søgelse COH-FIT4, der samler viden om,

hvordan coronapandemien påvirker det

fysiske og psykiske helbred. I skrivende

stund har der været ca. 3.200 respon-

denter, og resultatet af undersøgelsen

er endnu ikke udgivet.

Der er stadig meget sparsom viden

om, hvilke konsekvenser den sociale di-

stancering inden for kultur og idræt har

for vores samfund og vores mentale til-

stand. Flere har kaldt nedlukningen for et

gigantisk eksperiment – for hvad betyder

det for os som individer, at vi må se bort

fra de vante sociale kultur- og idrætstil-

bud og i stedet leve med stor social af-

stand og afsavn? Kommer vi til at opleve

en ny optimisme over de muligheder og

alternativer, der er til præ-coronatiden?

Eller kommer vi til at lukke os inde i pup-

per, hvor vi som individer går ned ad en

negativ spiral, hvor ustabilitet og et kon-

stant behov for at ændre vaner skaber

store mentale udsving? Hvad betyder

krisen for tidens og fremtidens fælles-

skaber og mødesteder? Hvad er kun-

stens, kundskabens og kulturens plads i

et nyt Danmark? Vil vi efter pandemien

gå tilbage til at gøre tingene på den

måde, vi gjorde før krisen, eller vil vi se

mere varige forandringer? Hvilken kon-

sekvens har den globale økonomiske

slagside for en ellers historisk stærk

idræts- og kulturbevægelse, der hidtil

har haft både global og lokal goodwill

og medvind? Og hvilken betydning spiller

idrætten og kulturen som samlingspunkt

og perspektiverende kraft i en trængt

tid?

Vi kan skele til den anden side af Atlan-

ten, hvor en amerikansk undersøgelse5

fra april 2020 viser, at omkring 40 % af de

regelmæssige koncertgængere har in-

tentioner om at tage til koncerter, så

snart det er muligt, mens andre 40 % sva-

rer, at de vil vente med at tage til koncer-

ter, til en vaccine er fundet – også selvom

det kan tage mere end et år. De reste-

rende 20 % er enten i tvivl om, hvad de vil

gøre eller hvorvidt de nogensinde vil

tage til sådanne events igen.

Samfundet skal have iltSamfundet skal have ilt

Undersøgelsen er foretaget blandt ame-

rikanere i starten af COVID-19-krisen. Den

siger noget om det skred, der har været

i holdningerne til, hvor lang tid der kom-

mer til gå – også efter forsamlingsfor-

buddet hæves – før samfundet kan ven-

de tilbage til en hverdag med de

idræts- og kulturaktiviteter, vi dyrkede

inden krisen.

En dansk undersøgelse foretaget af

Voxmeter for GAFFA og GK Nordic i juni

2020, i ugen før tilladelsen til siddende

arrangementer med op til 500 deltagere,

giver et indblik i, hvordan nedlukningen af

landet og risikoen for COVID-19-smitte har

påvirket danskernes lyst til fremtidige kul-

turoplevelser. Undersøgelsen viser

blandt andet, at forbruget af kulturople-

velser – målt i søgning og intention om at

bruge penge på kultur – allerede ligger

på niveau med tiden før COVID-19. 76 %

siger, at de vil tage til kulturelle arrange-

menter igen, når det bliver muligt, mens 4

% vil vente et år eller længere. Kun 5 %

ønsker først at vende tilbage, når der er

fundet en vaccine.

Ifølge undersøgelsen vil stort set alle

typer kulturarrangementer som koncer-

ter, teater, sport og museum kunne for-

vente et gensyn med næsten alle deres

.

1 Mental sundhed er en

tilstand af trivsel, hvor

det enkelte menneske

kan udfolde sine evner,

håndtere dagligdags-

udfordringer og stress

og indgå i fællesskaber

med andre mennesker.

Mental sundhed er

altså ikke kun fraværet

af psykisk sygdom:

det består også af

psykologiske ressourcer

og evner, som er nød-

vendige for at kunne

udvikle sig og klare de

udfordringer, der dukker

op i alle menneskers liv.

Kilde: Sundhedssty-

relsen

2 Brooks, S. K., Web-

ster, R. K., Smith, L. E.,

Woodland, L., Wessely,

S., Greenberg, N.,

Rubin. G. J. (2020). The

psychological impact of

quarantine and how to

reduce it: rapid review

of the evidence. Lancet,

s. 912-920.

3 Qian, M., Wu, Q., Wu,

P., Hou, Z., Liang, Y.,

Cowling, B. J. & Yu, H.

(2020). Psychological

responses, behavioral

changes and public

perceptions during

the early phase of the

COVID-19 outbreak in

China: a population

based cross-sectional

survey. medRxiv, s. 1-23.

Wang, C., Pan, R., Wan,

X., Tan, Y., Xu, L., Ho,

C. S. & Ho, R. C. (2020).

Immediate Psycholo-

gical Responses and

Associated Factors

during the Initial Stage

of the 2019 Coronavirus

Disease (COVID-19)

Epidemic among the

General Population

in China. International

Journal of Environmental

Research and Public

Health, s.1-25

4 Collaborative Out-

comes study on Health

and Functioning during

Infection Times (COH-

FIT) er en stor interna-

tional undersøgelse

blandt lande påvirket af

coronavirus-pandemien

(COVID-19). Mere end

200 forskere i mere end

35 lande er en del af

undersøgelsen, som

er blevet godkendt

af flere nationale og

internationale faglige

organisationer. COH-FIT

har til formål at identifi-

cere faktorer, der kan

bidrage til at målrette

forebyggende interven-

tioner samt indsatser til

at afhjælpe effekterne

af COVID-19-pande-

mien, samt bidrage

med relevant viden i

tilfælde af fremtidige

pandemier.

5 Reuters/Ipsos, april

2020. Undersøgelsen er

lavet med 4.429 ameri-

kanske respondenter.

https://tinyurl.com/

yakx23bf

Introduktion

https://tinyurl.com/yakx23bfhttps://tinyurl.com/yakx23bf


gæster, når det igen bliver muligt. Men

der er forskel på, hvor store forsamlinger

danskerne ønsker at deltage i. Mens 23

% ikke har nogen øvre grænse for, hvor

mange deltagere der må være, hvis de

skal deltage, har 43,7 % et ønske om 500

deltagere eller færre. Det er personer

over 65 år, som er mest tilbageholdende

over for store forsamlinger.

Med andre ord er der stadig store

usikkerheder og konsekvenser for både

sport og kulturlivet, som ikke har følt sig

særlig prioriteret. Som Erlend G. Høyer-

sten, der er direktør for kunstmuseet

ARoS i Aarhus, udtaler: “Jeg har altid

tænkt på kulturlivet som en del af sam-

fundets økosystem. Det er det ikke ifølge

Mette Frederiksen. Jeg har altid tænkt på

kulturlivets ve og vel som kanariefuglen i

kulminerne. Nu begynder der at blive

mangel på ilt. Det er alvorligt. Ikke bare

på den korte bane, men også på den

lange bane.“ Og som han slutter af med

at skrive i sin klumme, som udkom i Kultur-

monitor6: “Jeg har problemer med at

være en del af en lydighedskultur, der

ikke ser hele mennesket eller forstår,

hvordan samfund skabes.”

Bud på den ‘nye normal’Bud på den ‘nye normal’

Formålet med dette projekt er at lave en

akut scenarieanalyse af de mulige kon-

sekvenser nedlukningen af kultur- og

idrætstilbud har for danskernes mentale

tilstand. Analysen er lavet ud fra et frem-

tidsforskningsperspektiv baseret på en

analyse af status quo kombineret med

en række megatrends, som vi har identi-

ficeret hos Instituttet for Fremtidsforsk-

ning. Vi kommer ligeledes med bud på

den ’nye normal’ i forhold til kultur- og

idrætstilbud efter pandemitilstanden.

Scenarieanalysen beror på to kritiske

usikkerheder: Behovet for social distan-

cering, samt hvorvidt der bliver skabt en

fælles eller fragmenteret indsats. I hvert

scenarie giver vi bud på de menneskeli-

ge og samfundsmæssige konsekvenser,

som udfaldet af usikkerhederne skaber i

scenariet. Scenarierne varierer alt efter,

hvor hurtigt vi kommer ud af coronakri-

sen, samt hvor effektiv den sociale af-

stand er i samfundet. Scenarierne er la-

vet med en markant kortere tidsramme,

end vi normalt arbejder med, grundet

omstændighederne og projektets akutte

konstruktion.

Minirapporten er udarbejdet i perio-

den 11. maj til 10. juni 2020 af Instituttet for

Fremtidsforskning med støtte fra Velliv

Foreningens akutpulje 2020. Målet er at

starte en vigtig debat ved at se nærme-

re på de mulige fremtidsscenarier for de

mentale konsekvenser af social distan-

cering i kultur- og idrætslivet under CO-

VID-19-krisen. Målgruppen for rapporten

er alle aktører, der arbejder med kultur-

og idrætstilbud bredt, som ønsker at

tage bedre beslutninger nu om fremti-

den.

Minirapporten skal ses i lyset af den

akutte situation, den er blevet udarbej-

det i, og den åbner således for en lang

række spørgsmål, usikkerheder og mu-

lighedsrum, som vi mener bør blive ana-

lyseret og undersøgt nærmere.

Mange af de forandringer, der sker i

kølvandet på pandemien, er vi ikke selv i

stand til at påvirke. Men ved at forstå for-

andringerne og reagere på dem hurtigst

muligt, har vi mulighed for at være med til

at skabe fremtiden.

God læselyst!

6 "Opråb fra Aros-di-

rektør: I dette land er

storcentre åbenbart

vigtigere end kultur”,

Kulturmonitor.dk, 9. maj

2020


y87dn283

https://tinyurl.com/y87dn283https://tinyurl.com/y87dn283


Nedlukningen af Danmark har resulteret –

og resulterer fortsat – i aflyste koncerter,

festivaler, forestillinger og gabende tom-

me lokaler hos de danske kulturinstitutio-

ner, fitnesscentre, sportsklubber, idræts-

foreninger og svømmehaller. Det bringer

store konsekvenser med sig.

En spørgeskemaundersøgelse udar-

bejdet i april 2020 af Institut for Idræt & Bio-

mekanik, Syddansk Universitet, satte sig for

at finde ud af, om danskernes bevægel-

sesadfærd er blevet påvirket af nedluk-

ningen. Undersøgelsen viste at danskerne

generelt bevæger sig 20 % mindre under

nedlukningen7. Ligeledes har fraværet af

de fysiske fællesskaber i kulturlivet og

idrætten afskåret mange fra deres sociale

livsnerve i hverdagen. Sådan formulerede

Niels Nygaard, formand i DIF, det i et åbent

brev d. 18. maj, hvor han udtalte bekymring

for de mange danskere, som har en stor

del af deres hverdag og fremtidsdrømme

bygget op omkring sport. Det er folk, som

ifølge DIF kæmper en sej kamp for at be-

vare motivationen under COVID-19.

Hvordan påvirker det vores hverdag?Hvordan påvirker det vores hverdag?

Ifølge Merete Nordentoft, professor i psyki-

atri, har mange desuden svært ved at

strukturere dagligdagen, når de faste ruti-

ner forsvinder8. På den sportslige side kan

resultatet blive til en større inaktivitet. Ifølge

overlæge på Rigshospitalet og professor

ved Københavns Universitet, Bente Klar-

lund, kan inaktiviteten både få fysiske kon-

sekvenser med tabt muskelmasse, fedt

omkring de indre organer og fedt i blodet.

Ligeledes kan manglende motion have

konsekvenser for hjernen i forhold til evnen

til at tænke klart, koncentrere sig, håndtere

angst, stoppe tankemylder, falde i søvn,

ikke stresse, styre sit temperament og hol-

de humøret oppe9.

Der er stor forskel på, hvordan vi reage-

rer, men en ny undersøgelse10 lavet af

Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser, at

danskernes motionsvaner tager et dyk

uden organiserede tilbud som idrætsfor-

eninger, aftenskoler og fitnesscentre. Godt

nok er en lille gruppe begyndt at dyrke

motion under coronakrisen, men tallene vi-

ser, at mange er stoppet, fordi de mangler

de sædvanlige rammer for deres idræts-

aktiviteter. Undersøgelsen viser, at 58 % af

dem, der udelukkende var aktive i en or-

ganiseret sammenhæng før coronaned-

lukningen, er stoppet med at være aktive

under nedlukningen.

Det sociale aspekt har stor betydning for

idrætsdeltagelsen – også blandt de, der

selv organiserer deres sports- og moti-

onsaktiviteter. De, der plejede at dyrke

selvorganiseret sport og motion sammen

med andre før nedlukningen, er i højere

grad stoppet med at være aktive, end de

der plejede at dyrke sport og motion ale-

ne eller i selvorganiserede fællesskaber.

Ifølge den førnævnte undersøgelse fra

Institut for Idræt & Biomekanik, Syddansk

Universitet, er det især de ældre over 60

år og de 15-29-årige, der har reduceret

deres aktivitetsniveau. Ældre har reduce-

ret deres fysiske aktiviteter med 26,6 % og

de 15-29-årige med 26,4 %. Unge, der bor

hjemme hos deres forældre, har reduceret

deres aktivitetsniveau allermest. Således

er deres fysiske aktivitet faldet med over

40 %. Tallene viser også, at faldet i fysisk

aktivitet ikke kun er skævt fordelt på alder,

men også på uddannelse og bopæl. Fal-

det i aktivitet blandt de lavest uddannede

er på hele 41,8 %, hvorimod faldet blandt

de højst uddannede blot er på 1,5 %. Geo-

grafisk er der ligeledes en markant forskel i

fysisk aktiv adfærd, hvor de danskere, som

bor i småbyer og landområder, har et fald

7 Spørgeskemaunder-

søgelse fra Institut for

Idræt og Biomekanik

på Syddansk Universitet

med 1.802 danskere

fra 15 år og op deltog i

undersøgelsen.


ychqhhsb

8 "Coronakrisen er en

trussel mod danskernes

mentale sundhed", Altin-

get.dk, 27. marts 2020.


y6v3zo68

9 "Overlæge opfordrer

til motion under

coronakrisen: Sådan

påvirker 14 dages

inaktivitet din krop", DR,

21. marts 2020.


yd9r4lpt

10 Danskernes motions-

og sportsvaner under

coronanedlukningen,

Idrættens Analyseinsti-

tut (Idan), april 2020.


y93qmtdq

Kulturen og idrætten i en COVID-19 krisetid

i fysisk aktivitet på 30,9 %, mens andelen af

danskere i mellemstore byer bevæger sig

21,4 % mindre. I storbyerne er faldet kun på

13,5 %.

I undersøgelsen er der også spurgt ind

til, hvilke barrierer danskerne oplever for at

bevæge sig under nedlukningen. Næsten

hver fjerde dansker (24 %) svarer, at de

savner at lave de aktiviteter, de plejer at

lave. 22,5 % savner adgang til idrætshaller

og -faciliteter, og 14,5 % savner nogle at

være fysisk aktive sammen med.

Bliver vi coronapassive?Bliver vi coronapassive?

Tallene fra undersøgelsen om danskernes

motions- og sportsvaner under nedluknin-

gen skaber bekymring hos projektleder

på projektet, Charlotte Pawlowski, som ud-

taler: “Vi forventede en nedgang i fysisk

aktivitet, fordi vi i Danmark har en særlig

bevægelseskultur, som i høj grad er knyt-

tet op på foreningsidræt. Men at faldet er

så markant og skævt, er overraskende og

bekymrende”. Postdoc Tanja Schmidt, som

har stået for analyserne af undersøgel-

sens data, tilføjer: “Vi ved, at fysisk aktivitet

har en lang række fysiske, mentale og so-

ciale sundhedsmæssige gevinster for alle

aldersgrupper. Det er derfor vigtigt at op-

retholde bevægelse – særligt under coro-

nakrisen, hvor depression og angst må

forventes at øges på grund af sygdom,

tab af job, reduceret indkomst og isolering

fra social kontakt.”

Samtidig viser en undersøgelse af dan-

skernes kreative, kulturelle og religiøse fri-

tidsaktiviteter før og under nedlukningen,

at andelen af danskere, der er aktive i kre-

ative, kulturelle eller religiøse fritidsaktivite-

ter faldt fra 40 % før til 33 % under corona-

nedlukningen. Det er især de ældre, der

har været mindre aktive, mens mange

unge har skruet op for kreative fritidssys-

ler11.

Sundhedsstyrelsen har ligeledes vurde-

ret, at coronakrisen risikerer at gå ud over

danskernes mentale sundhed. De har

derfor igangsat en kampagne om, hvor-

dan man passer på sit psykiske helbred

med 11 overordnede råd. Blandt disse er at

bevæge sig og holde sig mentalt aktiv,

samt at holde kontakt med omverdenen

og skabe en ny struktur i hverdagen.

De økonomiske udfordringer som følge

af nedlukningen og den usikre fremtid er

ligeledes af stor betydning for landets

idræts- og kulturinstitutioner. Den professi-

onelle sport og kultur kæmper tydeligvis

for overlevelse ved at redde de stumper,

de hver især har i spil. Små selvstændige

aktører går nedenom og hjem, og flere bli-

ver ledige. Bestyrelser, ledere, trænere,

frivillige og ildsjæle er dybt bekymrede for

deres foreninger, klubber og institutioner.

Og på gulvet tripper forbrugerne over,

hvad situationen konkret betyder for dem

og deres fremtid i forhold til at kunne udle-

ve deres interesser.

På sigt må vi forvente, at alt dette får en

række negative sociale effekter på alle ni-

veauer. Listen over mulige negative effek-

ter på vores kultur- og idrætsliv som hel-

hed er uendelig lang. Påvirkningerne på

vores helbred, sociale liv og psykiske triv-

sel er lange. Det skal vi tage alvorligt.

Mange af disse omstændigheder vil

ramme dem, der i forvejen har det svært,

og i nogle tilfælde vil de ramme særligt

hårdt. Men vi vil samtidig argumentere for,

at vi skal passe på med automatreaktio-

ner, hvor vi gør udsatte grupper til svage

grupper per definition - ligesom vi ikke må

lade panikken gøre os blinde for de mulig-

hedsrum, der ligger i alle scenarier, uanset

hvilken drejning krisen tager.

Ifølge en ny casesamling fra april 2020 er

efterspørgslen på kultur- og fælles-

skabsoplevelser større end nogensinde

før12, og de lukkede kulturinstitutioner ska-

ber både frustration og kreativitet. Mange

nye alternativer blomstrer under de nye

11 "Fritidsaktiviteter

under coronanedluk-

ningen - Danskernes

kreative, kulturelle og

religiøse fritidsaktiviteter

før og under nedluk-

ningen", Videncenter

for Folkeoplysning, juni

2020.


yc2e7zkn

12 "Digital kultur i en

corona-tid", Udarbejdet

af Seismonaut for

Region Midtjylland, april

2020.


ybvskskm

https://tinyurl.com/ychqhhsbhttps://tinyurl.com/ychqhhsbhttps://tinyurl.com/y6v3zo68 https://tinyurl.com/y6v3zo68 https://tinyurl.com/yd9r4lpthttps://tinyurl.com/yd9r4lpthttps://tinyurl.com/y93qmtdqhttps://tinyurl.com/y93qmtdqhttps://tinyurl.com/yc2e7zkn https://tinyurl.com/yc2e7zkn https://tinyurl.com/ybvskskmhttps://tinyurl.com/ybvskskm


omstændigheder, og analysen peger

bl.a. på, at de nye innovative tilgange, som

coronasituationen har nødvendiggjort, i

høj grad vil overleve krisen og være med til

at danne grundlag for fremtidens udvikling

i kulturlivet. Rapporten viser således ikke

blot, at de publikumsbaserede aktører lyn-

hurtigt har omstillet sig til den nye situation,

men også at behovet for adspredelse i

befolkningen er stort.

Flemming Knudsen, som er næstfor-

mand for Udvalget for Regional Udvikling,

har i forbindelse med udgivelsen af rap-

porten udtalt: “Vi står i en situation, hvor

følelsen af fællesskab og kulturel adspre-

delse er noget af det mest attraktive, man

kan forestille sig. Derfor er det en fornøjel-

se at følge, hvordan store dele af kulturlivet

med kreativitet og nytænkning hurtigt har

formået at omstille sig og har et stort ønske

om at være med til at løfte i flok i denne

krisetid. Også selv om der på den økono-

miske side er tale om en krise, som i høj

grad rammer netop kulturen.” 13

Der er ingen tvivl om at COVID-19 har sto-

re negative konsekvenser, men vi må ikke

være blinde for, at den også kan have af-

ledte positive konsekvenser, som vi kan

lære af som samfund bredt set, i de enkel-

te sektorer og som individer.

.

Vi taler meget om, hvilken rolle idrætten og

kulturen spiller – og potentielt kan spille – i

vores samfund; som mødested, som fæl-

lesskab, som fysisk og mentalt åndehul og

som støttepunkt. Det gælder både for fol-

kesundheden, som motivation, som inspi-

ration – og som generel dannelse til at me-

stre livet. Helt overordnet er kulturen vigtig,

fordi den udvikler evner og anlæg, der

hjælper os med at tage vare på os selv

og det fællesskab, vi er en del af. I 2019 ud-

kom ligeledes en stor rapport baseret på

over 3000 undersøgelser, der dykker ned i

kunstens rolle i forhold til individets velvære

og sundhed15. Idrætten er vigtig, fordi krop

og bevægelse er central for udviklingen af

identitet og fællesskab, og fordi motion er

en vigtig del af personlig sundhed.

Gennem de senere år er der ligeledes

akkumuleret betydelig viden om det evi-

densbaserede grundlag for fysisk træning

som behandling ved en lang række syg-

domme som f.eks. angst, depression og

stress14. Selvom kulturminister Joy Mogen-

sen af mange er blevet beskyldt for ikke at

have nok fokus på vigtigheden af sport og

kultur i vores samfund under coronakrisen,

udtalte hun i forbindelse med genåbnin-

gens fase 3 og åbningen af indendørs

træningsfaciliteter16: ”Regeringen har navi-

geret ud fra et forsigtighedsprincip, men

der er også andet sundhed, vi skal have

fokus på. Folkesundheden handler ligele-

des om at komme ud og røre sig og føle

det fællesskab, der er forbundet med det.”

Måske har vi i disse tider et særligt vin-

due til at blive klogere på de sammen-

hænge, der er mellem brede samfund-

stendenser og individets ageren.

COVID-19-krisen kan fungere som et pris-

me til at lære os noget om samspillet mel-

lem kollektivet og den enkelte.

Der gøres mange antagelser om, at et

skift i rutiner og dagligdag er hårdt for

mange grupper, som har bundet store

dele af deres identitet op på kultur og

idrætsliv. Men krisen er også en mulighed

for at undersøge, om antagelserne holder

stik ved at skabe et mulighedsrum for at

italesætte mulige fremtider.

Dette kræver en nysgerrighed på sam-

spillet mellem den individuelle trivsel med

normer og bevægelser i samfundet. Det

skal vi huske at lære noget af – så vi også

bliver klogere på, hvad vi kan gøre ander-

ledes fremover.

Der tegner sig generelt et meget blan-

det billede af, hvordan COVID-19 påvirker

vores tilgang til kulturen og idrætten – ikke

bare som individer, men også hvordan det

påvirker forskellige grupperinger i samfun-

det. Det er i grunden ikke så mærkeligt. Der

findes mange typer idræts- og kulturtil-

bud, som er af forskellig karakter – og vi

håndterer krisen meget forskelligt som indi-

vider. Hvordan COVID-19 præcis påvirker

os, er derfor (naturligvis) meget afhængigt

af individet, aktiviteten og den kontekstuel-

le situation.

Der lader til at være nogle mekanismer i

spil under coronakrisen, som vi kan komme

til at overse. Det er mekanismer, der kan

trække i en positiv retning, og som både

de danske kulturtilbud og idrætstilbud kan

tage ved lære af i løbet af genåbningen.

På sigt kan disse mekanismer også lære

os om den fremtid, vi på længere sigt går i

møde. Det er mekanismer, som vi blandt

andet kan se i nogle af de megatrends,

som vi arbejder med hos Instituttet for

Fremtidsforskning.

Helt tydeligt er det at COVID-19 ikke kun

er en krise i normal forstand. Den laver

også grundlæggende om på, hvordan

vores liv, hverdag og samfund ser ud og

leves i alle samfundets aspekter. Konse-

kvenserne er i teorien grænseløse, men

det er mulighederne også. I skrivende

stund, efter to måneders nedlukning, er vi

allerede fælles på andre måder end vi har

oplevet før.

Det store spørgsmål er, hvordan vi kom-

mer ud af nedlukningen og videre ind i en

ny normal og samtidig bevarer og styrker

det sammenhold, der bærer os igennem

krisen.

Et prisme til kulturen og idrættens rolle i fremtiden

KULTUREN ER VIGTIG, FORDI DEN UDVIKLER EVNER OG ANLÆG, SÅ

VI KAN TAGE VARE PÅ OS SELV OG DET FÆLLESSKAB, VI ER EN DEL

AF. IDRÆTTEN ER VIGTIG, FORDI KROP OG BEVÆGELSE ER CEN-

TRAL FOR UDVIKLINGEN AF IDENTITET OG FÆLLESSKAB.

13 " Ny rapport: Coro-

na-krisen gør kulturen

digitall"


y8x73qf5

14 "Fysisk træning som

behandling – 31 lidelser

og risikotilstande", Sund-

hedsstyrelsen 2018.


y6w2lqnz

15 "What is the evidence

on the role of the arts

in improving health and

well-being? A scoping

review (2019)", World He-

alth Organization 2019.


ybhflqx6

16 "Aftale på plads:

Fitnesscentre, svømme-

haller og legelande kan

åbne på mandag", DR,

6. juni 2020.


ydh9k2gj

https://tinyurl.com/y8x73qf5https://tinyurl.com/y8x73qf5https://tinyurl.com/y6w2lqnz https://tinyurl.com/y6w2lqnz https://tinyurl.com/ybhflqx6 https://tinyurl.com/ybhflqx6 https://tinyurl.com/ydh9k2gjhttps://tinyurl.com/ydh9k2gj


Historisk set har pandemier altid sat ekstra

acceleration på udviklingen og ændret

den verden, vi lever i. Hos Instituttet for

Fremtidsforskning arbejder vi bredt med

mulige scenarier efter pandemien, og en

del af vores arbejde har været at kigge

på den overordnede samfundsudvikling

efter COVID-19. Inden vi dykker ned i kultur-

og idrætslivet, er det derfor gavnligt at se

på, hvorledes vi globalt ser en række muli-

ge scenarier udspille sig for pandemiens

udvikling. Scenarierne tager udgangs-

punkt i de kritiske usikkerheder mht. udvik-

lingen af en tilgængelig vaccine og hvor-

vidt vi formår at have en effektiv strategi for

social distancering.

Følgende er et uddrag fra en større rap-

port17 om COVID-19-pandemiens udvikling

udgivet af Instituttet for Fremtidsforskning,

hvor vi skitserer scenarier som følge af en

V-, W-, U- eller L-formet udvikling af pan-

demien.

S C E N A R I E V

“Business as usual”

Den første globale bølge af COVID-19 bli-

ver også den sidste, og den effektive ind-

sats mod pandemien har bragt den under

kontrol de fleste steder mod slutningen af

2020. En velkoordineret international ind-

sats for at udvikle en vaccine giver hurtigt

pote med offentlig adgang til vaccinen ef-

ter bare 12 måneder. Vaccinerne viser sig

effektive og giver varig immunitet. Tiltag

med social afstand bliver gradvist løftet.

Verden har fået en forskrækkelse, og der

er opstået en klar forståelse af, at den

eneste måde at håndtere sådan en ud-

fordring på, er ved at holde sammen som

individer og som samfund.

ØkonomienØkonomien

Den økonomiske nedtur, der truede den

globale økonomi, viser sig at være lige så

kortlivet, som man kunne håbe på. Den

lave vækst i 2. kvartal 2020 rammer hårdt i

de fleste regioner, men mod slutningen af

2020 bliver de stramme bånd løsnet, og

krisens dybde mildnes af hjælpepakker af

historiske dimensioner i de fleste økonomi-

er. Selvom forbrugertilliden forbliver under

niveauet før corona, kan man spore en vis

forbedring og forsigtig optimisme i tallene.

Samfundet Samfundet

Den vestlige verden oplever optimisme, og

ungdomsgenerationen vender hurtigt til-

bage til ønsket om øjeblikkelig tilfredsstillel-

se ligesom før coronatiden. Tålmodighe-

den og tolerancen, som blev udvist under

karantænen, fordamper hurtigt. Folks

sindstilstand er karakteriseret ved “vi

vandt!”. Coronakrisen har udmøntet sig

som et gigantisk socialt eksperiment. Den

har givet brændstof til udviklingen af tek-

nologiske samarbejdsværktøjer inden for

undervisning og til mere smidige og fleksi-

ble arbejdsformer, der har opnået accept

som gyldige alternativer til tidligere rutiner.

S C E N A R I E W

Modløshed og drive-in koncerter

Udviklingen af en vaccine viser sig at være

mere kompliceret og langtrukken end de

mest optimistiske estimater og giver først

pote sidst i 2021. De langvarige tiltag for at

skabe social afstand betyder at befolknin-

gen bliver urolig. Borgerne følger ikke re-

geringernes retningslinjer, og derfor op-

står sekundære bølger af coronavirus

lokalt i løbet af vinteren 2020/21. Udsigten til

endnu en omgang smerteligt utilstrækkeli-

ge begrænsningsstrategier og den føl-

gende økonomiske nedtur påvirker syner-

gien i sundhedssystemerne.

Hvordan udvikler COVID-19-pandemien sig?

V"Business as

usual”

UEt spirende

håb

LNår intet

virker

WModløshed

og drive-in koncerter

EF

FE

KT

IVE

FF

EK

TIV

soc

ial d

ista

nc

erin

gss

tra

teg

iso

cia

l dis

tan

ce

ring

sstr

ate

gi

INE

FF

EK

TIV

INE

FF

EK

TIV

soc

ial d

istan

ce

ring

sstrate

gi

soc

ial d

istan

ce

ring

sstrate

gi

E F T E R 2 Å RE F T E R 2 Å R

Tilgængelighed af effektiv vaccineTilgængelighed af effektiv vaccine

V i l v i u d v i k l e e n V i l v i u d v i k l e e n

v a c c i n e , d e r e r v a c c i n e , d e r e r

t i l g æ n g e l i g f o r t i l g æ n g e l i g f o r

o f f e n t l i g h e d e n f ø r o f f e n t l i g h e d e n f ø r

e l l e r e f t e r 2 å r ?e l l e r e f t e r 2 å r ?

V i l s o c i a l e V i l s o c i a l e

d i s t a n c e r i n g s -d i s t a n c e r i n g s -

s t r a t e g i e r v æ r e s t r a t e g i e r v æ r e

e f f e k t i v e e l l e r e f f e k t i v e e l l e r

i n e f f e k t i v e ?i n e f f e k t i v e ?

F Ø R 2 Å RF Ø R 2 Å R

Tilgængelighed af effektiv vaccine Tilgængelighed af effektiv vaccine

17 Den fulde rapport

"Pandemics: Existential

Risks and Enablers of

Change" kan downloa-

des gratis på iff.dk.


y9qlhcfs

https://tinyurl.com/y9qlhcfs https://tinyurl.com/y9qlhcfs



Lavkonjunkturen i den første halvdel af

2020 bliver fulgt af noget optimisme i efter-

året, men vender igen i første halvdel af

2021, da virussen kom igen. I USA løber

coronaen løbsk og efterlader økonomien i

dyb krise i midten af 2021. Plyndring og so-

cial uro spreder sig og er ikke ualmindeligt

i større amerikanske byer i takt med at ar-

bejdsløsheden når 20 %. I Europa genop-

står PIGS-problemet, da de pågældende

lande (Portugal, Italien, Grækenland og

Spanien) ikke alene stadig er presset af

den sidste finanskrise, men også er stærkt

afhængige af turisme, som nu er fravæ-

rende. Industri 4.0 bliver i mange brancher

løsningen, og det accelererer automatise-

ringsbølgen.

SamfundetSamfundet

Udsigten til at skulle starte forfra demotive-

rer folk og skaber en følelsesmæssig til-

stand af vantro. Manglen på tilstrækkelig

virusbegrænsning polariserer folk mellem

at være stærke tilhængere af – eller tviv-

lere på – den gavnlige effekt af social af-

stand. Hjemmeskoling og lokalsamfund

rejser sig hurtigere og fungerer tidligere

end under den første karantænetilstand.

Sociale forbindelser er vigtige og næres i

små sociale kredse som en vital nødven-

dighed. Religionerne oplever ny interesse i

takt med at folk søger et følelsesmæssigt

ståsted. Gamle drive-in-biografer bliver

brugt til koncerter, filmvisninger, teaterstyk-

ker, foredrag og selv religiøse samlinger.

Madlavning derhjemme og lange ture i

naturen bliver anvist som medicin for vel-

være og som redskaber til at begrænse

den vækst i selvmord, man har set under

krisen.

S C E N A R I E U

Et spirende håb

De første tiltag til at skabe en vaccine op-

lever komplikationer under udvikling og

testning, og de første vacciner har be-

grænset effektivitet. Det betyder, at nye

udbrud (med succes) håndteres via fort-

satte tiltag om social afstand, strammere

indrejsekontrol og tvungen karantæne ef-

ter udlandsrejser. Den langstrakte krise og

den delvise nødtilstand anstrenger dog

samarbejdet mellem virksomheder, rege-

ringer og internationale institutioner. Institu-

tionel inerti sinker udmøntningen af poten-

tielle løsninger. Effektive vacciner bliver

sendt ud i midten af 2023 efter svære for-

sinkelser, og der er nu et udbredt håb om,

at coronavirussen kan overvindes inden

for kort tid.


COVID-19-krisen har været et hårdt slag

mod verdensøkonomien. Konsekvenserne

har været svære med lavkonjunktur og

manglende vækst i USA og Europa hele

vejen gennem 2023. Flere EU-medlems-

lande lider under stærkt trængt økonomi

og manglende likviditet. Forbrugertilliden

har været historisk lav, og det afspejler sig

i privatforbruget.

Samfundet Samfundet

Trods øget tilpasningsevne længes de fle-

ste mennesker til “dengang før corona”.

Coronakrisen er blevet en humanitær kri-

se, og liberal-kapitalistiske værdier har

måttet vige for humanitære værdier. Den

langvarige coronahverdag dræner og

udmatter folk emotionelt. En voksende an-

del af folk, der anses som ‘sårbare’, såvel

som virksomhedsejere og en bred gruppe

ledere fra både den offentlige og private

sektor, lider af en ny mental lidelse: Post-

traumatisk Coronalidelse – følelsen af ikke

at kunne håndtere konsekvenser af isolati-

on, tab af forretning og langvarig krise-

håndtering. Efterhånden som stater og

nationer går bankerot, spiller lokalsamfun-

dene en større rolle og agerer uafhæn-

gigt af nationalstaterne. De bruger sociale

medier til at styrke en identitetsfølelse, som

kan udfylde tomrummet og skabe en bor-

gerdrevet markedsplads for deling af go-

der og tjenester. Ungdomsgenerationen

bliver omtalt som ‘den sårede ungdom’,

da de unge ser deres fremtidsmuligheder

og det samfund, de skal overtage, smuld-

re foran deres øjne. Samtidig giver den

øgede solidaritetsfølelse, den pludselige

immaterialisering og lavkonjunkturens

gavnlige klimaeffekter en vis plads til opti-

misme om, at man kan skabe en bedre

fremtid.

S C E N A R I E L

Når intet virker

Udviklingen af en vaccine viser sig at være

op ad bakke, da flere afarter af virussen

dukker op. Offentlig adgang til vaccination

bliver begrænset af pris, særinteresser og

handelskonflikter. Streng social afstand bli-

ver fortsat beordret, men den viser sig

ineffektiv på grund af et kludetæppe af

nedlukning og regler, uro blandt borgerne

og manglende tiltro til offentlige institutio-

ner.


Verdensøkonomien lider under det, der

bedst kan beskrives som ‘den større de-

pression’, der matcher ‘den store depres-

sion’ i omfang og overgår den i global ud-

strækning. Stater og brancher går

bankerot, både i EU og USA. Arbejdsløshe-

den topper ved 20-30 %. Lønmodtager-

nes ofte manglende evne til at betale af

på boliglån har ført til sammenbrud i bolig-

markedet. I de hårdest ramte lande er der

begrænsninger på hævning af kontanter

og restriktioner på internationale penge-

overførsler. EU er i kaos, og euroen bliver

devalueret.

SamfundetSamfundet

Den vestlige verden er i en følelsesmæs-

sig tilstand af vantro, og ‘negativ fremtids-

tro’ er blevet normen. Den forfejlede af-

grænsning af virussen og manglen på en

vaccine skaber folkelige protester, og de

nationale institutionelle kompetencer er

små. Vores adfærd mht. social afstand er

inkonsistente og i bedste fald sporadiske.

Lokalsamfundene har mistet deres tillid til

staten og prøver hver for sig at håndtere

finanskrisen. Ungdomsgenerationen er pi-

onerer, drevet af et fælles mål i livet. Ga-

ming og gambling er blevet et bredt ac-

cepteret middel til at opleve glædelig

virkelighedsflugt, positiv forløsning og virtu-

el spænding. Mens de ældre – Silver Sni-

pers – spiller på grund af ensomhed, gør

resten af befolkningen det simpelthen, for-

di de keder sig.

Hjemmeskoling er blevet normen. De æl-

dre har opnået ny respekt og påskønnel-

se og udøver gammeldags samfundssko-

leundervisning. Et liv i konstant fare for

smitte har skabt en national tilstand af pa-

ranoia. Kriminaliteten vokser, og mas-

seskyderier foretaget af mentalt ustabile

mennesker gør ligeså. Som en konsekvens

heraf er beskyttede lokalsamfund i vækst

verden over, og der er en massiv polarise-

ring i samfundet.

.

Mulige fremtider Alt ud over det nuværende øjeblik

NU TID

MULIGEFremtider, der måske

sker

WILDCARDSMulige, men ikke

sandsynlige

SCENARIER

SANDSYNLIGEFremtider, der højst

sandsynligt vil ske

FORETRUKKENDen ønskede fremtid

4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering18

De beslutninger, som tages i dag, er rodfæstet i antagel-

ser om, hvordan fremtiden vil se ud. Ved at udfordre an-

tagelserne styrkes beslutningsgrundlaget, da mulighe-

der og forudsætninger blotlægges.

Fremtidsforskning som disciplin handler ikke om at for-

udse fremtiden, da dette naturligvis er umuligt. Det hand-

ler derimod om at give de bedst kvalificerede bud på

mulige fremtider og scenarier med udgangspunkt i om-

fattende indsigtsbaseret, tværdisciplinær og eksplorativ

forskning samt metodisk forståelse af udviklingstenden-

ser. Kort sagt handler det om anvendelsesorienteret pro-

jektarbejde, der bygger på et 360 graders blik på fremti-

den.

Udfordringerne med COVID-19 har fostret en endnu hø-

jere grad af usikkerhed for fremtiden, som ikke er et ideelt

grundlag at træffe beslutninger på. Derfor er det vigtige-

re end nogensinde før at oplyse med fokus på fremtiden,

således at både organisationer, individer og befolknin-

gen kan inspireres og klædes bedst muligt på til at gå

den mulige fremtid i møde. Scenarier er designet og ud-

viklet til at give et kvalificeret bud på, hvordan fremtiden

kan udvikle sig. Formålet med scenarier er at være på

forkant med fremtidige muligheder og udfordringer, så

de kan håndteres i tide.

Scenarierne, der præsenteres i denne rapport, er de-

signet til at udfordre vores antagelser om fremtiden og

giver et grundlag for at teste forskellige strategier. Sce-

narierne kan således hjælpe med at:

• Skabe et fælles billede af mulige fremtider

på tværs af idræts- og kulturlivet

• Sætte spørgsmålstegn ved grundlæggende

antagelser

• Kommunikere komplekse – nogle gange

paradoksale – betingelser og muligheder

• Undersøge strategiske muligheder

• Teste og udfordre strategier

• Inspirere til nye tiltag og tilbud

Det er vigtigt at understrege, at instituttet ikke har en

'foretrukken fremtid', men vi mener, at man skal være op-

lyst om og forberedt på de forskellige mulige fremtider,

der til enhver tid er i vente. Det er ligeledes vigtigt at på-

pege, at de nedenfor beskrevne scenarier ikke dækker

over alle mulige fremtider, men i stedet illustrerer bredden

af mulighedsrummet for, hvordan fremtiden kan udspille

sig ved at skitsere fire meget forskellige veje, som udvik-

lingen kan tage.

Scenarierne skal ses som små fortællinger og narrati-

ver, der kan bruges til skabe debat. De skal være med til

at sikre, at strategierne tager udgangspunkt i de mulige

fremtider, vi går i møde – og ikke kun har fokus på én

fremtid. Scenarierne er formet af både ydre omstændig-

heder – hvordan COVID-19-pandemien udvikler sig – og

indre omstændigheder – hvordan vi som individer og

samfund reagerer på de ydre omstændigheder. Det sid-

ste betyder, at det vi gør i dag, har stor betydning for,

hvordan fremtiden udspiller sig. Vi behøver ikke blot læne

os passivt tilbage og afvente udviklingen – vi kan aktivt

være med til at forme den gennem vores fælles beslut-

ninger og handlinger.

For at kunne gisne om fremtiden er det vigtigt at tage

udgangspunkt i den viden, vi har fået både historisk set

og i nutiden, via en omverdensanalyse. I den henseende

kan megatrends hjælpe os på vej. Hos Instituttet for

Fremtidsforskning har vi udarbejdet et megatrendkata-

log bestående af 14 gennemgående megatrends (se

appendix). Megatrends er strømninger, der allerede

forekommer og påvirker alle aspekter i samfundet fra

økonomi til privatliv, og de er derfor meget sikre. De re-

præsenterer vores formodede viden om den sandsynli-

ge fremtid og har tre karakteristika: De har en tidshorisont

på mindst 10-15 år, et bredt omfang og stor effekt.

Megatrends bliver i denne rapport anvendt til identifi-

kation og forståelse af de trends, temaer og dynamikker,

der præger fremtiden for, hvordan idræts- og kulturlivet

påvirker danskernes mentale tilstand. Dette danner sam-

men med mere tidsspecifik research fra COVID-19-perio-

den grundlaget for de fire scenarier, vi har udarbejdet.

Scenarierne er baseret på nogle usikkerheder, som har

stor påvirkning på, hvordan fremtiden former sig.

Hvad erfremtidsforskning?

4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering 21

Instituttet for Fremtidsforskning

arbejder ud fra et katalog med

14 megatrends (se appendix). I

kølvandet af COVID-19 oplever

vi en markant acceleration i

udviklingen af en række

megatrends, som har betyd-

ning for konsekvenserne af den

sociale distancering i kultur- og

idrætslivet.

6 udvalgte megatrends

Acceleration & kompleksitet

• Vil accelerationen inden for bl.a. digitalisering og et ændret arbejdsliv som følge

af COVID-19 skabe et nyt økosystem for kultur- og idrætslivet? Eller vil folk vende

fokus tilbage på det traditionelle og det, de allerede kender?

• Vil en konstant ændring i vores hverdag med nye faser og retningslinjer i løbet af

COVID-19 skabe en kompleksitet, som kan få negativ effekt på vores mentale

sundhed?

• Vil COVID-19 accelerere nogle allerede eksisterende tendenser, f.eks. skabe en

hurtigere overgang til kontaktfri brugerflader og mere udbredt brug af virtuelle

sociale løsninger, end det ellers ville have været tilfældet?

Denne megatrend er i sin essens en af de største konsekvenser af COVID-19, idet vi i

den grad har oplevet en acceleration og kompleksitet i udviklingen globalt set, som

ikke er set før. Generelt handler denne megatrend om, at vi med en højere grad af

innovation, den 4. industrielle revolution og de tilhørende kortere produktionstider, op-

lever en kortere levetid for virksomheder og en højere udskiftning generelt i samfun-

det. Det er en udvikling, som kommer til at påvirke såvel kultur- som idrætslivet i Dan-

mark, da vi bliver nødt til at følge med udviklingen for ikke at blive overhalet indenom.

1. Teknologisk udvikling • Hvordan vil den teknologiske udvikling påvirke fysiske events og forsamlinger

fremover, og hvor meget kommer de nye digitale initiativer til at forblive en del af

vores kultur- og idrætstilbud?

• Hvilke positive og negative effekter kan digitaliseringen have på kultur- og

idrætslivets rolle hos individet?

• Kan den teknologiske udvikling blive et redskab til at sikre folkesundheden –

både fysisk og mentalt?

Den teknologiske udvikling har taget et stort hop under COVID-19, der har vist sig at

være en katalysator for en lang række digitale løsninger, som er blevet hvermands-

eje. Live-streaming, ‘home-made’ video og virtuel co-viewing er nye tendenser inden

for både kulturens og sportens verden. Vi samles over Zoom og træner, ser film sam-

men på Netflix Party, og tjenester som Discord, Twitch og de nye Virtual Reality-tjene-

ster bliver de nye mødesteder. Den teknologiske udvikling muliggør i det hele taget en

masse low-touch-initiativer, som har høj efterspørgsel i en pandemitilstand, hvor be-

røring er det nye no-go. Lange køer til forlystelser og events synes at være en saga

blot, nu hvor digital registrering er blevet det nye must, og det er kun et spørgsmål om

tid, før ansigtsgenkendelse bliver en endnu større del af vores hverdag. En udvikling,

som i den grad lægger op til en påkrævet dataetisk debat om civilsamfundets

grundvikår i Danmark.

2.

Individualisering

• Vil COVID-19 accelerere fokus på individualiserede produkter og services?

• Formår det danske kultur- og idrætsliv at skabe skræddersyede løsninger, som

lever op til det behov og de interesser, som deres brugere og publikum efter-

spørger?

• Hvor meget vil data og kunstig intelligens betyde i fremtiden for de personalise-

rede tilbud i kultur- og idrætslivet?

• Vil vi i højere grad engagere os i kultur- og idrætsaktiviteter hver for sig end i

fællesskab?

• Vil vi blive mere egocentriske, eller vil vores følelse af fællesskab og samfunds-

sind stige?

Der er en stigende efterspørgsel på personaliserede produkter og services. Vi går

en fremtid i møde med flydende forbrugsmønstre, en horisontalisering af konkurrence

og skiftende forbrugerbehov. En anden klar tendens er, at forbrugerne i stigende

grad søger produkter og ydelser, der kan forbedre dem selv eller verden omkring

dem. Forbrugerne vil have et ’Better me’ eller ’Better world’ – uden at gå på kompro-

mis med bekvemmelighed. Hos Instituttet for Fremtidsforskning arbejder vi med et be-

greb om den flydende forbruger – en ‘liquid consumer’, som i højere grad end nogen-

sinde før selv konstruerer midlertidige, kontekstafhængige identiteter. Det vil få

indflydelse på, hvad og hvordan vi forbruger.

En anden udvikling inden for individualiseringen er de nye ’syntetiske’ tjenester. De

fleste har set en deep fake-video, men det er kun toppen af isbjerget. Vi ser en gry-

ende udvikling inden for virtuelle popstjerner, personlige trænere og andre formidle-

re i mediebilledet, som alle er syntetiske. Deres ansigter er matchet med dig, så de

tiltaler dig mest og taler med en stemme og et toneleje, som passer til dit humør, som

de gennem ansigts- og stemmegenkendelse kan identificere i realtid. Det er 100 %

skræddersyet – og det kommer uden tvivl til at ændre mange aspekter i både

idræts- og kulturlivet på den lange bane.

3. Fokus på sundhed• Vil det øgede fokus på sundhed i forlængelse af pandemien skabe en øget

forståelse for kultur og motion som en vigtig faktor for den mentale sundhed?

• Vil indsamling, deling og anvendelse af sundhedsdata være med til at øge fol-

kesundheden?

Vi oplever generelt en global bevægelse hen imod en forbedring af sundhed og

trivsel på tværs af det offentlige, private, og professionelle liv. Dette fokus er i den

grad blevet accelereret i forlængelse af pandemien, hvor både den fysiske og den

mentale sundhed har fået fornyet fokus. Instituttet for Fremtidsforskning har de sene-

ste år arbejdet fokuseret med et projekt om behovet for et grundlæggende skift fra

sygepleje til forebyggende sundhed for at skabe et effektivt og fremtidssikret sund-

hedsvæsen. Og coronanedlukningen har på ingen måde udelukkende haft negative

konsekvenser.

Download den fulde rapport "Nordic Health 2030" gratis på iff.dk.

https://tinyurl.com/yajpk36d

4.

https://tinyurl.com/yajpk36d

Polarisering

• Vil vi opleve en øget polarisering i det danske samfund, hvor store dele af be-

folkningen ikke formår at navigere i den ‘nye normal’?

• En økonomisk nedtur som følge af krisen kan forværre uligheden og regionalise-

ringen – hvad kommer det til at betyde for politisk stabilitet, tillid og samarbejde

på tværs?

• Hvordan kan idræts- og kulturlivet være med til at modarbejde en øget polari-

sering?

Der er en stigende afstand mellem ekstremerne i samfundet, og det er blevet endnu

mere synligt i lyset af COVID-19. Mellemklassen og de veluddannede har nemmere

ved at navigere i den sociale distancering, og de unge har nemmere ved at integre-

re digitale løsninger som et alternativ til de traditionelle tilbud. I USA er skellet mellem

sort og hvid blevet endnu tydeligere, og det har resulteret i gadekampe og strenge

restriktioner fra den amerikanske regering.

5. Netværkssamfund• Vil tiden brugt i karantæne og isolation få folk til at indse værdien af menneskelig

interaktion, og vil det påvirke vores forbrug og vaner?

Vi ser en generel udvikling, hvor modus operandi er drevet af netværk, der former de

sociale interaktioner og organisatoriske strukturer. I forbindelse med nedlukningen

har det sat fokus på, hvordan disse strukturer kan vedligeholdes uden fysisk kontakt.

6.


Organisationer som Idrættens Analyse-

institut, Dansk Idrætsforbund, Institut for

Folkesundhedsvidenskab og en lang

række andre danske institutter og inte-

resseorganisationer har allerede vist, at

der er store implikationer i kølvandet på

krisen; ikke bare for folk generelt, men

også i forbindelse med ændringerne i

idræts- og kulturlivet. Der er ingen tvivl om,

at tidens massive usikkerheder udfordrer

folks mentale sundhed, men hvordan kan

vi forvente at det vil udvikle sig de kom-

mende år? Det vil vi nu zoome ind på.

De følgende fire scenarier handler om at

italesætte mulige fremtider, som aktører

inden for kultur- og idrætslivet skal kunne

navigere i. Det sker med udgangspunkt i

centrale usikkerheder, som vi bruger til at

strukturere arbejdet. Scenarier definerer

felternes handlingsrum og skaber funda-

mentet for strategiudvikling for mulige

fremtider. Det har også været os pålig-

gende at udarbejde vores scenarier, så

de bliver meningsfulde og tilbyder alterna-

tive indsigter til dem, som er mest omdisku-

terede. For at gøre dette, har vi valgt at

sætte fokus på, hvorledes folk mentalt

håndterer den nye situation. Vi tilgår emnet

ud fra en række antagelser, der er kreeret

på baggrund af vores samlede arbejde

på Instituttet for Fremtidsforskning (se også

s. 18 om fremtidsforskningens metoder).

Normalt arbejder Instituttet for Fremtids-

forskning med perspektiver på 10-15 år,

men COVID-19 har gjort den nære fremtid

langt mere usikker – mange snakker lige-

frem om, at vi er vidner til usikkerheder på

steroider. Vi har i nærværende rapport

valgt at holde fremtidsperspektivet til de

næste 2-3 år.

For at forenkle vores betragtninger, ta-

ger vores scenarier afsæt i to centrale

spørgsmål, nemlig hvorvidt vi vil opleve en

høj grad af social distancering, hvor vi bli-

ver afskåret fra store dele af kultur- og

idrætslivet, eller en lav grad af social di-

stancering, hvor der hurtigt bliver adgang

til kultur- og idrætslivet igen. Det andet

centrale spørgsmål på scenarieaksen er,

hvorvidt vi vil opleve en fragmenteret til-

gang, hvor folk selv skaber deres egne

alternativer, eller en fælles tilgang, hvor

kultur og idræt bliver prioriteret både poli-

tisk og i samfundet generelt med en struk-

tureret helhedstilgang.

Disse to akser udformer en matrix af fire

mulige scenarier, som ses i illustrationen på

højre side. Alle fire scenarier er som ud-

gangspunkt lige plausible. De er bygget

ud fra et neutralt og eksplorativt udgangs-

punkt uden en 'foretrukken fremtid', da vi

mener, at man skal være oplyst om og for-

beredt på de forskellige fremtider, der til

enhver tid er i vente.

Du kan læse en række konkrete anbefa-

linger til, hvad vi mener bør undersøges

nærmere, på s. 36-39.

Fire fremtidsscenarier: De mentale konsekvenser af social distancering i kultur- og idrætslivet

AHver aktør hver for sig

DAnarkisme vinder

bredt fodfæste

BFremtiden er et fælles nybrud

CDen gamle

gænge

FR

AG

ME

NT

ER

ET

FR

AG

ME

NT

ER

ET

tilg

an

g t

il lø

snin

ge

rtil

ga

ng

til

løsn

ing

er

FÆ

LL

ES

FÆ

LL

ES

tilga

ng

til løsn

ing

er

tilga

ng

til løsn

ing

er

H Ø J R E G U L E R I N GH Ø J R E G U L E R I N G

af social distanceringaf social distancering

V i l d e r v æ r e e n V i l d e r v æ r e e n

l a v e l l e r h ø j g r a d l a v e l l e r h ø j g r a d

a f s o c i a l a f s o c i a l

d i s t a n c e r i n g ?d i s t a n c e r i n g ?

V i l d e r v æ r e e n V i l d e r v æ r e e n

f r a g m e n t e r e t f r a g m e n t e r e t

t i l g a n g e l l e r e n t i l g a n g e l l e r e n

f æ l l e s t i l g a n g t i l f æ l l e s t i l g a n g t i l

l ø s n i n g e r ?l ø s n i n g e r ?

I N G E N R E G U L E R I N GI N G E N R E G U L E R I N G

af social distanceringaf social distancering


S C E N A R I E A

Hver aktør hver for sig

Ingen regulering af social distancering og

en fragmenteret tilgang til løsninger.

Vi er tilbage, til hvor vi startede. Eller

det er i hvert fald det, som mange konsta-

terer på de sociale medier. Det er ikke

længere nødvendigt at holde afstand, da

vi har formået at holde virussen i et jern-

greb i Danmark. Men hvad skete der

med den store revolution, der skulle

komme i kølvandet på COVID-19? Den

’nye normal’, hvor vi så en ændret verden

med nye værdier? Efter de første hjælpe-

pakker, som regeringen har uddelt, er det

sparsomt med hjælp til kulturen og idræt-

ten, som fortsat lider efter et hårdt 2020.

Det er blevet en hver-aktør-hver-for-sig-

tilstand, hvor alle står på egne ben.

Kortsigtede hensyn og lokale udfor-

dringer præger dette scenarie. Kulturen

og idrætslivet fylder stadig meget lidt i

samfundsdebatten, og den generelle

holdning hos både befolkningen og rege-

ringen er, at der er vigtigere ting at se til

end at tage vare på kulturen og idrætten,

som jo har fået lov til at vende tilbage til

(stort set) normalen, eftersom vi ikke læn-

gere behøver holde fysisk afstand. Fokus

fra beslutningstagerne er at få samfundet

tilbage på sporet. Så må vi ordne idrætsli-

vets, folkesundhedens og kulturkrisens ef-

tervirkninger senere.

Som samfund er promoveringen af både

den mentale og fysiske folkesundhed na-

turligt sat på pause. De danske idræts- og

kulturorganisationer støtter generelt op

om regeringens linje om at vise samfunds-

sind ved at klare sig alene, og kun fra den

professionelle del af sporten og de store

kulturinstitutioner stilles der spørgsmål ved

nedlukningens konsekvenser – og det er

kun med et økonomisk perspektiv for øje.

Kultur- og idrætslivet lukker sig om

sig selv. Hver især kæmper aktørerne for

egen overlevelse og egen vinding. Det er

slut med at stå skulder ved skulder for at

kæmpe om fælles samfundsvisioner. Det

gælder om at redde, hvad reddes kan lo-

kalt. Positionskampen handler at få ad-

gang til den smule støtte fra staten, der

stadig er til stede og som kan give hver

aktør en konkurrencemæssig fordel på

sigt.

Frygten for tidens mange usikkerheder i

idræts- og kulturlivet er stor. Hvordan

skal de enkelte danske aktører kunne

konkurrere med de globale, kommer-

cielle aktører? Et stort spørgsmål er, om

de gamle idrætsorganisationer skal rykke

ind på nye forretningsområder? Skal DGI

og DIF lave faciliteter, som inkluderer sund-

hedshuse, fysioterapiklinikker, psykolog-

konsultationer og sportsbutikker? Argu-

mentet er, at hvis ikke man ekspanderer

på nye områder, så er organisationerne

ikke længere bæredygtige.

Selvom hver aktør bliver bedt om at stå

hver for sig, forsøger regeringen at skabe

en række initiativer for at vise, at vi stadig

står sammen som samfund. Regeringen

bliver dog heftigt beskyldt for blot at føre

symbolpolitik. Regeringens tiltag inde-

bærer bl.a. at sætte afgiften op på sukker

og sodavand for at signalere, at man ger-

ne vil folkesundheden, og en række frem-

stående personligheder fra de danske

kultur- og idrætsorganisationer bliver slået

til Ridder af Dannebrog. Det er alt sammen

tiltag, som ikke koster særlig meget – og

reelt ikke har nogen særlig konkret indfly-

delse. Der breder sig generelt en forståel-

se blandt områdets aktører om, at den,

der lever stille, lever godt.

Imens kæmper ildsjæle for at sætte

fokus på vigtigheden af idræt og kul-

tur i forhold til de mentale konsekven-

ser, der er begyndt at dukke op, fordi så

mange lokale initiativer langsomt dør ud

uden støtte. På positivsiden gør bekymre-

de borgere en kæmpe indsats af egen

kraft. De arrangerer festivaler på private

grunde og i borgerhuse, organiserer spo-

radiske træningsfællesskaber og bygger

træningsfaciliteter i hjemmet. Antallet af

små nichefællesskaber stiger eksplosivt,

men der er en hage ved det. Middelklas-

sen har overskud (både mentalt og øko-

nomisk) til idræt og kultur, imens en række

svage og socialt udsatte grupper

langsomt glider væk fra idræts- og

kulturlivet – enten fordi det er blevet for

dyrt, eller fordi de simpelthen ikke kan

overskue det i den lidt kaotiske jungle af

tilbud. Det sidste er med en stor stigning af

overvægt, ensomhed, depression og

angst som følge.

I takt med at tiden går i dette scenarie, for-

søger man sig fra offentlig side ligeledes

med en lang række lappeløsninger. Det er

tydeligt, at det danske samfund er ble-

vet polariseret, men debatten om såvel

den fysiske og mentale folkesund samt

den kulturelle dannelse kommer ikke på

dagsordenen af den grund. Ude i periferi-

en venter Iværksætterdanmark på, at der

igen kommer gang i hjulene, så Danmark

igen kan sætte sig som foregangsland for

innovation på området.

I dette scenarie vælger man generelt at

behandle symptomer uden at søge

ned i de dybere årsager. Det er også

det scenarie, hvor aktørerne meget sent

(hvis overhovedet) indser, at folkesundhed

skal tænkes mere bredt, og at regningen

for ikke at have taget denne udfordring op

tidligere bliver langt større end italesat. Det

er et dansk samfund, som er voldsomt po-

lariseret, og hvor svage grupper i samfun-

det får det hårdt på grund af følgerne fra

første fase af corona – selvom vi i høj grad

er kommet ud af coronaens greb.

D E N M E N T A L E S U N D H E D

I S C E N A R I E A

Danmark kommer hurtigt igennem den

bratte nedlukning af samfundet, og det

fejres som en sejr af regeringen. Nedluk-

ningen af landet har haft en generel

mild effekt på folks mentale sund-

hedstilstand, om end krisen har resulte-

ret i en stigende polarisering i samfundet,

som har gjort, at det især er de udsatte i

samfundet, som er blevet ramt af

overvægt, ensomhed, depression og

angst, eftersom store demografiske be-

folkningsgrupper helt faldt ud af kultur- og

idrætslivet under krisen.

Til gengæld har nedlukningen af samfun-

det overraskende resulteret i langt færre

stresstilfælde hos de veluddannede

og middelklassen, som har formået at

bruge krisen til at få mere ro i hverdagen

via muligheden for at arbejde fleksibelt

med mere virtuelt samarbejde. Kultur- og

idrætslivets selvforståelse som samlende

faktor har fået et gevaldigt hak , men det

bliver dog hurtigt glemt i takt med det store

praktiske arbejde, som kommer efter gen-

åbningen.


BFremtiden

er et fælles nybrud

CDen gamle

gænge

DAnarkisme

vinder bredt fodfæste


S C E N A R I E B

Fremtiden er et fælles nybrud

Høj regulering af social distancering og en

fælles tilgang til løsninger.

Tilbage i den første bølge af COVID-19 var

der en optimistisk tro på, at vi havde fået

styr på virussen, men det viste sig des-

værre ikke at være tilfældet. Regeringen

har derfor lavet en række strenge regler

for social distancering, som har skabt nye

vilkår for såvel idræt- som kulturscenen.

Høj hygiejne og afstand er faste elemen-

ter, men der er også kommet et forstær-

ket fokus på, at folkesundheden skal

tages alvorligt. Det gælder både fysisk

og mentalt – og i alle afskygninger. Sam-

fundets vækst og udvikling er truet, for hvis

ikke vi som samfund investerer massivt i

idrætslivet som sundhedsplatform og kul-

tur som almen dannelse og inspiration til

den ’nye’ hverdag, vil samfundet bryde

sammen. Der er blevet gjort en stor indsats

for at samarbejde om at sikre, at coro-

nakrisen kun bliver et midlertidigt aktivitets-

dyk indenfor sport og kultur – og at det

derfor ikke ender med at blive en inaktivi-

tetskrise.

Vi har tændt det lange lys for at tage

bedre beslutninger i dag. For hvad gavn

har vi af, at en lille elite er fysisk og

mentalt dannende, hvis samfundet

som helhed er ved at falde fra hinan-

den? En helt ny samfundsforståelse er

dukket op og har radikalt ændret den

måde vi tænker idræt, kultur og folkesund-

hed. Dette betyder ikke, at man har smidt

vores historie og organisationer ud med

badevandet, men at man som samfund

fordomsfrit tillader sig at tænke progressivt

og ikke-normativt i koblingen mellem ci-

vilsamfund, individer og mentalt og fysisk

sundhed.

I dette scenarie ser vi folk bakke op om-

kring regeringens indsats for at få en sund

og dannet befolkning. Især de yngre ge-

nerationer stiller større krav til, at man

understøtter et aktivt samfund med en

masse kulturelle tilbud – både digitalt og

med tilbud indenfor de nye low touch-initi-

ativer – og de stemmer derefter. Det bety-

der, at de skiftende regeringer har kultur

og idræt højt på deres dagsorden for at

tække vælgerne.

Internationalt er folkesundhed ligeledes

blevet et parameter - selv i lande hvor dis-

se områder generelt har været lavt priori-

teret. Der laves også flere internationalt

bindende aftaler, som er underskrevet

bredt blandt flere lande – og som vel og

mærke overholdes. Det nyligt oprettede

Kulturens Analyseinstitut har været med til

at sætte fokus på kulturens vigtighed i

samfundet. Regeringen sætter f.eks. ind

med større befordringsfradrag til folk, som

cykler til arbejde, og det indføres ved lov,

at man skal kunne træne i minimum 2 timer

om ugen i arbejdstiden på hjemmekonto-

ret. Globale sukkerafgifter sættes i vejret,

og produkter, som feder eller skader kon-

centrationen, brandbeskattes eller tages

helt af markedet. Momsen på cykler og fit-

nessudstyr fjernes. Sport og kultur gives

på recept hos lægen, og det er et stort

fokus at gøre vores byer både mere aktive

og fyldt med store rekreative anlæg, så

der er plads til både at nyde naturen samt

at træne med distance.

Støtten til kulturelle events priorite-

res, og man kan som privatperson få skat-

tefradrag på udgifter til både digitale og

nye løsninger, som popper op i hastig fart,

idet de holder sig inden for rammerne for

social distancering 2.0-reglerne. Momsen

på bøger, spil og magasiner – digitale så-

vel som fysiske – fjernes for at fremme kul-

turaktiviteter i hjemmet, og kulturen bliver

opprioritetet i de offentlige medier.

De nye løsninger har vist sig at virke, og de

har formået at skabe en fællesskabsfølel-

se i de fleste dele af samfundet, som har

taget de nye digitale tiltag til sig i høj grad.

Sammen med det store fokus på folke-

sundhed er der også kommet et nyt fokus

på at beskytte borgernes data, som

spiller en langt større rolle i vores hverdag

end før. Der er indført en lang række regu-

lativer om, at kunstig intelligens (AI) skal

have en etisk dimension, som gavner

både individ og samfund. De gode intenti-

oner kommer dog med en pris. Væksten er

generelt bremset, og forbruget er faldet i

forhold til inden coronatiden, da de stram-

me etiske regler har sat en foreløbig stop-

per for at benytte big data til de fleste

kommercielle formål. Det koster, men det er

en pris, som har vist sig, at folk gerne beta-

ler – især fordi den lavere økonomiske

vækst bliver opvejet af en vækst i adgang

til kultur og idræt.

Generelt er forbruget skiftet fra fast

fashion til ting med kvalitet og fra ma-

terialisme til immaterialisme. Arbejdsugen

falder fra 5 til 4 arbejdsdage med en høj

grad af hjemmearbejde. Det er et skift,

som betyder, at det hele går lidt lang-

sommere. Folk arbejder mindre og for-

bruger mindre, men til gengæld bruger de

mere tid på sig selv og familien, ligesom vi

ser et stort boom i brugen af naturen, i at

træne sin fysiske og mentale kapacitet og

i at fordybe sig i kunst. Trods det lavere

materielle forbrug og et generelt mindre

transportbehov er klimaet stadig en udfor-

dring, men som samfund hersker en opti-

misme og en samfundsforståelse af, at vi

bevæger os i en positiv retning.

D E N M E N T A L E S U N D H E D I S C E N A R I E B

Danmark har fået et stærkt fællesskab,

selvom folk laver det meste hver for sig el-

ler i små grupper som følge af en stadig

høj grad af social distancering. Tiden hvor

hver aktør sejlede sin egen sø er en saga

blot og erstattet af en forståelse af at

ting hænger sammen, fordi fælles-

skabet er en vigtig del af folkesund-

heden.

Hvor man tidligere anså kultur og idræt

som to adskilte områder, forstår man nu,

hvordan de hænger sammen i forhold til

målet med at sikre den mentale sundhed.

Folkesundheden har faktisk aldrig

været bedre. Folk motionerer og dyrker

kulturen ud fra de mange tilbud, som er

blevet tilgængelige for alle samfundslag,

og antallet af folk med stress, ensom-

hed og depression er faldet betyde-

ligt i post-corona tiden. FOMO (fear of

missing out) er blevet udbyttet med JOMO

(joy of missing out), da krisen har givet os

en erkendelse af glæden ved at kunne

’logge’ af og på, som man ønsker.


BFremtiden


CDen gamle

gænge

DAnarkisme



S C E N A R I E C

Den gamle gænge

Ingen regulering af social distancering og

en fælles tilgang til løsninger.

Vi jublede den forårsdag i 2021, hvor Mette

Frederiksen meddelte, at nu er CO-

VID-19-pandemien endelig et overstået

kapitel, hvor vi ikke længere behøver hol-

de afstand. Der er ingen ansigtsmasker i

gadebilledet. Kun få går med handsker,

og på gader og stræder summer det af

støj fra trafik og mennesker, stort set som

det plejer – blot er der stadig håndsprit

ved indgangen til de fleste butikker og spi-

sesteder. Det er blevet en del af almindelig

hygiejne. Nu kan alt vende tilbage til

normalen, og regeringen har sat fokus

på, at vi i fællesskab finder en løsning på

de nye internationale retningslinjer

for et godt mentalt og fysisk velliv.

Vi befinder os i et samfund, hvor der sta-

digt kommer flere og flere politiske mani-

fester og konventioner om idrættens

og kulturens rolle i samfundet, både

nationalt og globalt. Det er stort anlagte

tiltag, hvor vi som samfund forpligter os til

at efterleve en række målsætninger om

mental sundhed. Konventionerne er dog

som regel blevet voldsomt udvandede,

hvilket skyldes, at de skal ramme bredt

både internationalt og nationalt. Som et

resultat ser vi lokale aktører føle, at de må

gøre mere end konventionerne udstikker.

Erfaringen viser, at det både er økonomisk

mere rentabelt og giver bedre resultater at

understøtte de nye initiativer, som gen-

tænker idræts- og kulturlivet, da disse nye

tiltag skaber langt hurtigere forandring

end de traditionelle systemer. Men sam-

fundet bliver ved at poste hovedpar-

ten af økonomien i de eksisterende

kultur- og idrætsorganisationer, da

man gerne vil have effekt ud af den inve-

stering, man tidligere har lavet. Det er også

rent organisatorisk praktisk at benytte de

traditionelle platforme, man historisk

har brugt mange penge på at etablere,

og som i vid ustrækning fungerer i en tåle-

lig form.

Befolkningen vil også gerne skabe foran-

dring, men selv om viljen er der til at prøve

nye fællesskaber og opsøge nye møde-

steder, så benytter de fleste alligevel det

eksisterende kultur- og idrætsliv, som det

var organiseret inden COVID-19-krisen. De-

res samvittighed byder dem fra tid til at an-

den at overveje nye tiltag, men i praksis

bliver dette kun prøvet sporadisk. I bund

og grund synes den herskende holdning

at være, at det handler om at finde de

mødesteder, som gør, at man som

person har et fast socialt ståsted.

I medierne og offentligheden oplever vi

samfundsdebattører påpege det vigtige i

at holde fast i det traditionelle idræts- og

kulturliv som altafgørende platforme for

vores fælles mentale og fysiske velbefin-

dende. Hvis ikke vi benytter disse tilbud, vil

de forsvinde, og en fælles kulturarv vil gå

tabt. Det ville være en udvikling, som fører

til ensomhed, angst, depression og fysisk

inaktivitet. En udvikling, som kun vil accele-

rere i takt med at samfundets digitalisering

tager fart. Vi har trods alt et fælles ansvar

for at holde liv i vores idehistoriske sam-

fund. At sikre et aktivt kultur- og

idrætsliv i dag er vigtigere end mor-

gendagens samfundsbehov.

Kongstanken er, at systemet må korrige-

res, men at det i det store og hele fungerer.

Hvis det justeres lidt hist og pist, vil det

også kunne understøtte fremtidens behov.

Der er en stærk tro på, at vi står ved dør-

tærsklen til en digital revolution, som vil løse

de fleste af de udfordringer, vi som sam-

fund står over for. Så hvorfor ikke lige udvi-

se en smule tålmodighed og lade tingene

løse sig selv?

Spørgsmålet er, om indsatsen virker efter

hensigten. På positivsiden står vi dan-

skere sammen, og frygten for det

usikre er blevet erstattet af en følelse

af lettelse og sammenhold. Den inno-

vative del af samfundet mener dog, at det

tærer på kreativiteten og inspiratio-

nen, og de hungrer efter nytænkning.

Ikke alle er enige i den fælles indsats, og

mange mener, at det bremser udviklingen

af nye, innovative løsninger i Danmark. Det

betyder, at vi halter bagefter de store, glo-

bale aktører, som trods en hård medfart

under coronakrisen har formået at holde

en stærk position i markedet.

I dette scenarie venter vi stadig på, at

de rigtige teknologier skal dukke op.

Det herskende spørgsmål er dog, hvorfor

vi ikke allerede har opfundet disse tekno-

logier. Nu er det måske for sent, hvi-

sker folk. Heldigvis har vi vores traditio-

nelle organisationer og institutioner – mon

ikke de nok skal klare skærene?

D E N M E N T A L E S U N D H E D

I S C E N A R I E C

Udlandet er fuld af beundring og begej-

string for livet og sundhedsniveauet i Dan-

mark efter COVID-19-krisen, som er på

samme niveau som før krisen. Den dan-

ske model har sejret, ikke alene internt i

samfundet, men også ude på verdens-

scenen. Vi roses globalt for vores måde at

vende tilbage til livet, og pressen er fyldt

med positive historier. Kan man forvente

andet af et land, som altid er med i kam-

pen om at være verdens lykkeligste?

Der er dog ridser i lakken. Trods stem-

ningen af optimisme, lettelse og sammen-

hold, der bedst kan opsummeres med slo-

ganet ’vi klarede det sammen’, er der

også en følelse af, at udviklingen af gået i

stå. I horisonten trækker det op til en

kombineret klima- og folkesundheds-

krise grundet manglen på nye, innovative

initiativer. Den fælles tilgang til løsninger

skaber mindre udbrudsgrupper, som

jævnligt demonstrerer for at få fokus tilba-

ge på at have en mere vidtskuende plan

for fremtiden.


BFremtiden


CDen gamle

gænge

DAnarkisme



S C E N A R I E D

Anarkisme vinder bredt fodfæste

Høj regulering af social distancering og

en fragmenteret tilgang til løsninger.

Staten har i dette scenarie tilladt en mi-

nimal genåbning af idræts- og kulturli-

vet. Åbningen er kommet med så

stramme bånd, at folk generelt finder

sig voldsomt generet og reguleret i de-

res hverdag og i udfoldelsen af deres

interesser. Folk har som sådan mistet

tilliden til, at det danske idræts-

og kulturliv taler folkets sag. Gene-

relt har der bredt sig en stemning om,

at tidens regulering mere tækkes en

politisk dagsorden end tager hensyn til

folket på gulvet. Der spreder sig en

stemning af, at ændringen må ske

nedefra. Vi kan jo ikke vente på, at mor

Mette igen giver os lov til at komme ud

og dyrke vores interesser – kan vi?

Nogen må gøre noget ved kultur- og

idrætslivet, før det er for sent. Og når

landets idræts- og kulturinstitutioner

ikke selv løfter opgaven, går private

kommercielle aktører og privat-

personer selv i gang med at løse op-

gaven. Også selvom de i mange tilfæl-

de går imod statens anbefalinger.

Hvor vi inden COVID-19-krisen opleve-

de, at der ingen grænser var for alle

Documents

4 fremtidsscenarier Mentale konsekvenser af social distancering i … · 2020. 8. 20. · 4 4 fremtidsscenarier: Mentale konsekvenser af social distancering 4 fremtidsscenarier: Mentale