Organ for Kommunistisk Parti i DanmarkNr. 6-7

Juni-juli 2011

n I begejstringen over det borgerlige forlig med den sociale massakre frem til år 2020, kunne de konservative ikke holde på glæden over at der så var penge til nye skattelettelser. Det var dårlig timing, og de fik da også hur-tigt besked om at dæmpe sig til efter valget. For selvfølgelig er det meningen at børnefa-milierne, de unge studerende, de arbejdsløse, de udslidte og de ældre skal ofres så de rige kan få det endnu bedre. Det skal bare ikke siges højt lige nu, hvor valgkampen er i fuld gang.

Afskrivning fra EUDet borgerlige forlig er lige efter teksten i den EU-pagt som Statsministeren har bedt om lov til at få Danmark

underlagt. Der mangler kun henstillingen om at sænke skatten på indkomster, så ar-bejdsgiverne kan spare på løn-ningerne, forhøje deres profit og overlade det til den enkelte at skaffe penge til det som der så ikke vil være penge til i statskassen. Det har vi så til gode efter valget, hvis den borgerlige pagt beholder flertallet efter valget.

Uholdbare 2020 planerDet flyver med gensidige beskyldninger om luftka-steller for beregningerne i henholdsvis de borgerliges nedskæringsplan og S / SF planen. De borgerlige har mobiliseret hele korpset af liberalistiske økonomer til at skyde ”Fair planen” ned. Den gammeldags liberalistiske

PSSSTSkattelettelser skal nok komme, men vent til efter valget

skole indenfor økonomien var den der fik systemet til at bryde sammen. Nu fremstilles de selvsamme flossede chef-økonomer fra bankerne og EU som økonomiske orakler.

Begge planer bygger på forudsætninger, men fair-planen om at skaffe flere skattekroner ved at få folk i arbejde og dermed forøge skatteindtægterne virker no-get mere holdbar end planen

der gennem nedskæringer sender flere og flere offentligt ansatte på understøttelse og kontanthjælp.

MassakrevalgIkke kun bestilte økonomer men også socialistforskræk-kelse bliver taget i brug. Den borgerlige højborg, Jyllands-posten, kalder i sin leder den socialdemokratiske plan for en skattemassakre og den

skinbarlige socialisme, som alle andre end folk på overfør-selsindkomster – unge på SU, arbejdsløse og pensionister – må gyse over.

Rolig nu, der er såmænd in-gen socialisme i den plan, og langt flere end de nuværende studerende og arbejdsløse har virkelig noget at gyse over med de sortes arbejdsløsheds-skabende nedskæringsmas-sakre.

Ingen begejstring for EU’s nedskæringsmodel.

Den Palæstinensiske stat på vejAf Elin Søborg

n I april underskrev de palæstinensiske organisa-tioner Fatah og Hamas efter mange års dybe uenigheder en samarbejdsaftale. Aftalen, der blev til med hjælp fra den egyptiske overgangsregering, medfører, at der umiddelbart skal dannes en samlingsrege-ring og afholdes valg inden 8 måneder.

Det er ikke sådan, at Fatah og Hamas i høj grad har nærmet sig hinanden politisk, men for det første har det siden Annapolis konferencen i 2008 været et stærkt inter-nationalt krav for støtte til en palæstinensisk stat, at de

interne stridigheder blandt de palæstinensiske partier skulle bilægges, så der kunne skabes én regering for Vestbredden og Gaza. For det andet har det såkaldte ”arabiske forår” også fået palæstinenserne til at kræve nye signaler fra deres ledere, og med Mubaraks fald i Egypten kom der en åbning over for palæstinenserne, så løfter om åbning af Gazas grænse mod Egypten og hjælp til genopbygning efter Israels massive ødelæggelser under krigen i 2008/09 kunne indgå i forhandlingerne.

Aftalen er blevet meget po sitivt modtaget i pro palæsti-nensiske kredse over hele verden, men Israel har som

det kunne forventes reageret meget negativt.

Premier minister Netan-yahu har udtalt, at Israel kun vil indgå freds af ta ler med Fatah, ikke med Hamas, og Israel har besluttet at tilbageholde skattebetalinger, der udgør næsten 1/2 af de midler, selvstyret råder over. Ydermere har Netanyahu i al hast besøgt Obama, der i sin seneste mellemøsttale var forbavsende åben overfor tanken om en palæstinensisk stat, for at overbevise ham om, at en palæstinensisk stat inden for 67-grænserne vil efterlade Israel forsvarsløs.

Men nu er forbrødringen på plads, og det palæstinen-

siske selvstyre med præsident Mohamed Abbas i spidsen er langt med planerne om at udråbe den palæstinensiske stat i september måned. Hele den administrative struktur og infrastrukturen er ved at være på plads til at køre en selvstændig stat.

Det er en plan, der ser ud til at blive positivt modtaget i store dele af verden. For øjeblikket går bestræbelserne ud på at få så mange FN-lande som muligt til at anerkende den palæstinensiske stat, når den bliver udråbt, og støtten er allerede nu betydelig blandt andet blandt en lang række afrikanske og latinameri-kanske lande og også flere

europæiske lande har udtalt sig positivt.

Over hele verden er der kampagner i gang for at få de ellers Israel-tro eller nølende regeringer til at slutte op.

Her i Danmark er der 2 un-derskriftindsamlinger i gang, som begge bør støttes. 1. maj startede Palæstina-Initiativets indsamling af underskrifter på en opfordring til den danske regering om at anerkende den palæstinensiske stat, og den Palæstinensiske Repræsen-tation i Danmark formidler sammen med Dansk Palæstin-ensisk Venskabsforening en fælles europæisk underskrift-sindsamling stilet til EU om det samme.

Side 2 Nr. 6-7 – 2011

20. årgang

Organ for Kommunistisk Parti i DanmarkFrederikssundsvej 822400 København NV

Telefon 38 88 28 33Telefax 38 88 24 33Bankkonto: 5322 0311328

www.kommunisterne.dkE-mail: kpid@kommunisterne.dk

Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen.

Redaktion:Frederikssundsvej 822400 København NV

Telefon 38 16 28 33

www.kommunisterne.dkE-mail: kommunist@kommunisterne.dk

ISSN 0906-544X12 numre årligt.

Abonnement:Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr.Løssalg 10,- kr.

Redigering af maj-numme ret er afsluttet 23. maj. Afleveret til Post væsenet: 25. maj.

Deadline kommende numre:August – 25. juliSeptember – 22. august

Kommende numreafleveres til Postvæsenet:August – 3. augustSeptember – 31. august

Sats: Karen HedegaardTryk: Kailow Graphic

KrigsforbrydereKrig er foragt for liv. Sådan skrev digteren Nordahl Grieg i sit digt ”Til Ungdommen” op til 2. verdenskrig, og efter sejren over nazismen etableredes det første krigsforbryder-tribunal. Processen mod de ledende nazister og fascister, der var ansvarlige for udryddelseslejrene, tortur, menne-skeeksperimenter og politisk og etnisk udryddelse fandt sted i den tyske by Nürnberg, der dømte de ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden.

Russel tribunaletDet næste internationale krigsforbrydertribunal var folke-ligt. Det var Russel Tribunalet, der fandt sted i Roskilde, og havde USA på anklagebænken for krigsforbrydelser begået i Vietnam. Efter vidneafhøringerne var der ingen tvivl i det bredt og internationalt sammensatte tribunal: USA var skyl-dig i alvorlige forbrydelser mod menneskeheden. Dommen fik dog ingen konsekvens for forbryderne som Vietname-serne med store og langvarige ofre til sidst fik jaget på porten. Fordømt af folkeslag over hele verden, inklusive befolkningen i USA og krigsveteranerne.

Krig på krigNæppe var Sovjetunionen og de socialistiske stater i Europa faldet, før den første Irak krig brød ud. Startende med stri-digheder mellem Irak og Kuwait. Manipulerede billeder af dræbte kuvøsebørn blev USA’s begrundelse for at blande sig og bombe Irak. Billederne blev senere erkendt som ma-nipulerede. Næste manipulation var påstanden om masse-ødelæggelsesvåben i Irak, der også senere har vist sig som lodret løgn. Massemord med bomber, granater, missiler og klyngebomber har været krigens ingredienser. Kaos, tortur og terroraktioner har været konsekvensen på den ene side. Kæmpe fortjenester har været gevinsten på den anden side. Det samme gælder for den sideløbende krig i Afghanistan, som USA og senere NATO har stået i spidsen for med Danmark som loyalt halehæng. Men der er også faldet pæne økonomiske gevinster af til danske virksomheder for de mange menneskeliv der er ofret.

DomstolenPræsident Bush i USA slog fast, at tortur var i orden, når det blev udført af USA, ligesom han slog fast at USA ikke kan dømmes ved nogen krigsforbryderdomstol. Til gengæld har de været aktive for at få deres krigsfjender – de lande de angriber – sat for den etablerede krigsforbryderdomstol i Haag. Den seneste er regeringslederen i Libyen, som de – og vi – nu er i krig mod. Tilfældigvis også et olieland. ”Det arabiske forår”, der også inspirerede Libyens befolkning til at gå på gaden, blev påfaldende hurtigt overtaget af bevæb-nede oprørere, ledet af topfolk indenfor regeringen, der har dannet en konkurrerende regering, der nu lover billigere olie til de NATO lande som hjælper dem med at få magten.

HyklerietBorgerkrigen i Libyen er blevet en regulær krig, hvor NATO går efter at besejre staten og dens regering og indsætte de oprørsstyrker som de støtter som regering. NATO har indtil nu udført mere end 2400 bombetogter over Libyen. Dan-mark alene har smidt omkring 400 bomber. Det er lykkedes at dræbe en søn af Gaddafi og 3 børnebørn og et ukendt antal andre uskyldige ved tæppebombardementerne over hovedstaden Tripoli. Intet nyt under solen. Krig er krig, og krig koster menneskeliv og førlighed. Krig er foragt for liv.

Men når Krigsforbryderdomstolen nu udsteder arrestor-dre mod Libyens leder for at bruge de samme våben som angriberne gør, er hykleriet for meget. Og ikke mindst begrundelsen, at man godt må, når man angriber andre lande, men ikke indenfor sit eget land. Uanset at man bliver angrebet.

En løn til at leve afGennem 70’erne var fagforeningernes slogan så mundret, at Faglig Ungdom lavede kampagnesangen ’En løn til at leve af’, som nok igen bør gjalde i gader og stræder i disse globale tider, hvor løntrykkeri er blevet en legal og yndet øvelse for arbejdsgivere.

Af Lilli Rodeck

LøntrykEfter Sovjetunionens og de europæiske socialistiske landes fald har fagbevægelsen oplevet det ene angreb efter det andet fra EU og regerin-gen. Ved at ophæve eksklu-sivaftalerne fik arbejdsgi-verne alle tiders værktøj til fri løndannelse. I første omgang bibeholdt arbejdspladserne de vante aftaleforhold; men efter den midlertidige Østaftale blev ophævet, hvor arbejdere fra Polen og andre nye EU-medlemslande skulle følge ”den danske aftalemodel”, er arbejdsgiverne langsomt begyndt at fatte de enorme muligheder for billig arbejds-kraft der ligger i at importere arbejdskraften fra disse lande, og deres virkning på det dan-ske lønniveau.

Hårdt arbejdende fattigeOfrene for udbytningen er østeuropæere og flygtninge uden opholdstilladelse. De må ofte arbejde hårdt for en løn, som ikke er til at leve af i Danmark.

I USA har det været kendt i mange år, at mennesker måtte arbejde for en løn, som ikke kunne give råd til bolig. Hjemløse med fast arbejde vil en dag i den nærmeste fremtid blive hverdag her i ”velfærdslandet”. Skiftende danske regeringer har, uden at ryste på hånden, været med til at lægge grobunden for en

ny gruppe fattige, som har arbejde, men som ikke kan oppebære et liv, hvor bare de mest nødvendige behov kan dækkes.

Vi må igen kræve ”en løn til at leve af”, kræve at regerin-gen og EU holder fingrene væk fra fagforeningerne, og at eksklusivaftalerne genind-føres, så alle kan få glæde af arbejderbevægelsens sejre siden vores tipoldeforældres tid.

Flygtninge udbyttesEn af Tysklands store forfat-tere, Erich Maria Remarque, beskrev i bl.a. ”Triumfbuen” udnyttelsen af flygtninges arbejdskraft i Paris i Mellem-krigstiden. Lidet havde man troet at den grove udnyttelse af ulykkelige mennesker i nød

igen skulle blive hverdag i Europa; men danske arbejds-givere har ingen grænser. De er åbenbart ligeglade med, om medarbejderen er i stand til at opretholde en rimelig tilværelse. Men så længe Danmark ikke har en officiel fattigdomsgrænse, så længe kan arbejdsgiveren lyve overfor sig selv og påstå, at han/hun gør noget godt for den retsløse flygtning. Udnyttelsen af flygtninge som billig arbejdskraft kunne let løses med et værdigt liv for flygtninge, både mens de venter på afgørelsen og hvis de bliver afvist. Men måske er regeringens medlemmer ikke så ivrige efter at få løst disse menneskers problem, da det ofte er deres vælgere, som er udbytterne.

Nr. 6-7 – 2011 Side 3

Af Betty Frydensbjerg Carlsson

n Efter revolutionen og dan-nelsen af Sovjetunionen ved-toges der planer for unionens opbygning og udvikling.

Gennem hele Sovjetunio-nens levetid frem til 1991 blev der lagt langtidsplaner for udvikling og forbedring af industri og landbrug, som dannede grundlag for udvikling og forbedring af de kollektive sociale rettig-heder – velfærden. Det var overskuddet fra produktio-nen, der lagde niveauet og standarden for de gratis tilbud som uddannelse, sygesikring, børneinstitutioner, ældre-omsorg, om arbejdstid og ferie, hus leje niveau og andre fælles rettigheder.

Socialismens kollektive rettigheder blev en anspore for arbejderklassen overalt, og den berømte ”Nordiske model” blev hen ad vejen kæmpet igennem i Danmark. Dog ikke betalt af produkti-onsoverskuddet, men gennem skatten, således at rettighe-derne var til rådighed for alle, når der var behov for det og uafhængigt af privat økono-misk formåen.

Meninger skifterPlanøkonomien, som den socialistiske politik blev kaldt, blev stærkt forhånet af libe-ralisterne. Staten skulle ikke komme og blande sig i pro-duktion og erhvervsliv. Det klarer markedet bedst selv, er det gentaget igen og igen.

”Markedet” har da også klaret op til flere store kollaps,

og senest et af de største, kollapset i 2008 som bliver kaldt finanskrisen. Det ku’ nok være at de så fik brug for befolkningens skattekroner, som politikere verden over beredvilligt delte ud af.

Man kan så fundere over, hvordan de havde skaffet pen-gene til de store bankpakker, hvis de var kommet igennem med deres lige så gentagne krav om, at der skal betales mindst mulig skat af arbejds-indtægter og profit. ”Pen-gene ligger bedst i borgernes lommer” som liberalisterne gentog til ulidelighed. Der havde de nok blevet liggende, hvis bankerne havde skullet ud og samle ind hos borgerne til deres spekulationstab.

Byger af planerMen nu har liberalisterne taget planøkonomien til sig. De kan ikke få planer nok.

Det er dog ikke udvikling af produktionen og forbedring af velfærden, som disse planer indeholder. Det er planer for målrettet afvikling af de skattefinansierede velfærds-rettigheder, der laves, og de kommer i stadig hurti-gere tempo. Sidste sommers ”nedrivningsplan” har hurtigt givet resultat. Kommunernes nulvækst har allerede ”genop-rettet” økonomien med 14.000 fyrede i kommunerne – for-trinsvis mennesker der tog sig af børnene og de ældre. De nedskårede børnepenge har også virket: Antallet af børn der lever i fattigdom er eksploderet. Halveringen af dagpengeperioden vil inden for kort tid sende tusinder ud af dagpengesystemet. Nogle vil være heldige at få den lave kontanthjælp i et stykke tid, andre, der har en ægtefælle med en indtægt, vil ingen kontanthjælp få.

EU planerI marts kom selve det libera-listiske systems højborg, EU, med en ny planlov: Kon-kurrenceevnepagten, eller

Europagten, som den hurtigt blev ændret til. Nu skal alle ”Pagtens” lande fremlægge langtidsplaner for en afvikling af kollektive rettigheder, der kan være en hæmsko for virksomhedernes konkurren-ceevne (profitudvikling), for udvidelse af private forretnin-ger indenfor den offentlige – skattebetalte – sektor og mindre skat på arbejde for at kunne sænke lønningerne samt en plan for nedbringelse af underskud på de offentlige budgetter.

Blækket var næppe tørt på underskriften, før Danmark stod klar med ”2020” planen, der skal smadre efterlønsord-ningen og kræve, at gamle mennesker skal blive på stil-ladset, til de falder ned.

Den skal så suppleres med angreb på SU, så mange

unges økonomiske mulighe-der for en højere uddannelse ødelægges.

2020 planenAlle de borgerlige partier er med og roses til skyerne for det flotte resultat. Dansk økonomi er sikret, lyder det. Det kommer dog ikke til at gælde for de mange familier der bliver ramt, eller de kom-mende generationer der ram-mes fra vugge til grav, og som kun kan se en meget usikker fremtid i møde.

Jamen, vi har da sikret, at de nedslidte nemt kan få en førtidspension, undskylder skrivebordsplanlæggerne sig med. Nej, for det er ikke kun den praktiserende læge der afgør det, sådan som det blev fremlagt. Med undtagelse af den såkaldte arbejdsprøvning,

skal ansøgeren igennem samme ydmygende proces som nu, med speciallæger der skal indstille til de nedskårede kommuner, der i sidste ende skal afgøre det. Tager man virkeligheden i betragtning, går mange nu direkte fra ar-bejdsløshed til efterløn, efter-som virkeligheden er, at inden for de fysiske fag er det uhyre svært at få arbejde allerede fra man er i halvtredserne.

GenopbygningsplanDer ikke er noget i vejen med planøkonomi, men man skal vogte sig for efterligninger. Det er indholdet, målsætnin-gen og spørgsmålet om hvem planerne skal gavne, der er det vigtigste.

Så opgaven er en plan for genopretning af de sidste 20 års ødelæggelser.

Planøkonomi har fået et fiaskosikret come back med en ganske anden målsætning

Planøkonomi

Side 4 Nr. 6-7 – 2011

FRA ARBEJDSMARKEDET Redigeret af Martin Jensen

Vi kan afgøre valget!Hvad gør dig rigtig rasende – altså når du tænker på samfundet, velfærden, folketinget? Hvad giver dig håb? Hvad kan du gøre ved det?

Nye på JobpatruljeLO sløjfer Jobpatruljen på grund af besparelser. Men indsatsen med at tjekke unges arbejdsforhold på fritidsjobbet er for vigtig til at blive opgivet, mener HK, der nu overtager Jobpatruljen sammen med 3F. Fra 2012 bliver det HK og 3F og ikke LO, der vil sørge for, at Jobpatruljen drager ud i sommerlandet for at tjekke unge fritidsjobberes løn- og arbejdsvilkår.

HK håber på, at andre for-bund vil være med i Jobpatrul-jen fra næste år.

Slidgigt og efterlønDer er klar sammenhæng mellem andelen af en kom-munes borgere, der døjer med slidgigt, diskusprolaps eller andre rygsygdomme, og hvor mange efterlønnere der i kommunen. Det viser en opgørelse, som FOA har

lavet på baggrund af tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og Danmarks Statistik. I de fem kommuner, hvor flest har slidgigt, er 38 procent af borgerne mellem 60 og 64 år på efterløn. I de fem kommu-ner, hvor færrest lider af slid-gigt, er 21 procent af samme aldersgruppe på efterløn.

”Slidgigt er særligt udbredt blandt dem, der har det fysisk hårdeste arbejde. Det bør ikke overraske nogen, at der er en sammenhæng med bru-gen af efterløn,” siger Dennis Kristensen, der er formand for FOA.

Ny kedelig rekordTrods krise og høj ledighed i byggebranchen satte 2010 rekord i arbejdsulykker på danske byggepladser. Ifølge Arbejdstilsynet skete der sidste år 2.854 arbejdsulykker på byggepladser. Det er det

højeste antal ulykker i seks år.Sammenholdes antallet af

ulykker med beskæftigelsen i branchen, så er antallet af arbejdsulykker steget med 26 procent fra 2009 til 2010.

Formanden for arbejdsmil-jøudvalget i Bygge- Anlæg og Trækartellet (BAT), Jørn Erik Nielsen mener, der er behov for flere besøg på byggeplad-serne fra Arbejdstilsynet.

”Siden 2008 har Arbejdstil-synet besøgt færre og færre byggepladser. Arbejdstilsynet gennemfører kun besøg på omkring 3.000 virksomheder i bygge- og anlæg om året. Det svarer til 15 virksomheder om dagen. Antallet af besøg skal mindst tredobles,” fastslår Jørn Erik Nielsen.

Nye sygeplejersker uden jobLedigheden blandt nyuddan-nede sygeplejersker er lige nu

rekordhøj. På et år er antallet af nyuddannede sygeplejer-sker mere end fordoblet. Dansk Sygeplejeråd frygter, at de nyuddannede bliver tabt.

Tal fra Danske Sundheds-organisationers A-kasse (DSA) viser, at der marts 2011 var 631 arbejdsløse nyud-dannede sygeplejersker. Det svarer til, at 65 procent af de nyuddannede er arbejdsløse.

Dansk Sygeplejeråd frygter, at man taber en hel generation af sygeplejersker på gulvet, fordi de vælger helt at forlade sundhedsvæsenet, når de ikke kan få arbejde.

Forældelsesfrist fjernetEfter længere tids pres fra fagbevægelsen har Folke-tinget vedtaget at fjerne den 30-årige forældelsesfrist på erhvervssygdomme. Det betyder, at medlemmerne nu har mulighed for at få aner-

kendt erhvervssygdomme hos Arbejdsskadestyrelsen, selvom erhvervssygdommen først vi-ser sig over 30 år efter, de har været udsat for farlige giftstof-fer på arbejdet. Dansk Metal har sammen med LO i flere år lagt pres på politikerne for at få ændret loven. Faglig sekretær Peter Poulsen er lettet.

”Vi har længe arbejdet hårdt på at få den urimelige 30-årige forældelse på er-hvervssygdomme fjernet. Nu er det endelig sket, og det er udelukkende på grund af det massive pres, som vi sammen med LO og andre forbund har lagt på regeringen,” siger han.

Og fortsætter: ”Hvis ikke loven var blevet ændret, ville rigtig mange mennesker ikke få en krone i erstatning, fordi deres sag var forældet efter 30-årige forældelseslov. Det er især personer, der har været udsat for asbest og fået den

Af Lotte Ott, Trekronerbladet

n I hele 3F er der så mange mennesker, at hvis de alle ta-ler med deres familie og ven-ner om netop disse tre ting, så kan de afgøre det kommende folketingsvalg.

Det er hele essensen i den kampagne, som 3F har sat i gang under navnet Skævt. Formålet er at få en ny regering og dermed forhåbentligt også en ny politik. Men modsat tidligere

kampagner fra fagbevægelse er det ikke en ensidig støtte til Socialdemokraterne, men derimod til hele Rød Blok.

Vi tager landkrigen! – Medierne kan tage luftkri-gen om vælgerne, så tager vi landkrigen, siger Rune Baastrup fra Skævt, og mener det næsten bogstaveligt.

Ideen er nemlig at få fag-foreningsmedlemmerne lokalt til at melde sig som aktivister og drage ud i nærområdet for at tale med mennesker på gaden, i deres hjem, i trap-

peopgangen, i telefonen.– Vi skal tale med 100.000

mennesker over hele landet, siger han.

BJMF tager Valby og omegn BJMF har besluttet at gå med i kampagnen og give den sit eget lokale præg. Fagforenin-gen har ’adopteret’ en poli-tiker fra hvert af tre partier, nemlig S, SF og Enhedslisten, og vil støtte dem.

Derudover er det planen at gennemføre husstands-

omdelinger sammen med nabofagforeningen i Valby, 3F Industri og Service, arrangere valgmøder, ’ringedage’, ’dør-til dør’-møder m.m.

For at alt det kan lade sig gøre, er det nødvendigt med mange aktivister, og det er fagforeningens mål, at der melder sig 300. Alle kan være med. Det kræver ikke andet, end at man selv kan fortælle, hvad der gør en vred, hvad der giver en håb, hvad man kan gøre.Rosa Lund, Enhedslisten Ida Auken, SF Susan Hedlund, Social­

demokraterne

Aktivmøde i fagforeningen.

Nr. 6-7 – 2011 Side 5

ØKONOMI Af Bo Møller

FRA ARBEJDSMARKEDET Redigeret af Martin Jensen

dødelige sygdom lungehind-kræft, der ofte først viser sig mere end 30 år efter, man er blevet udsat for asbest.”

Støtte til ProsaBUPL har sendt en støtteer-klæring til de strejkende og lockoutede medlemmer af Prosa. BUPL følger med stor alvor situationen i CSC, hvor 120 medarbejdere er blevet lockoutet i forbindelse med med forhandlingerne om for-nyelse af overenskomsten.

Den holdning, som CSC’s ledelse udviser i denne sag, forekommer helt urimelig og langt fra den praksis, som er kendetegnende for organise-ringen på det danske arbejds-marked, hvor såvel arbejdsgi-vere som arbejdstagere som en naturlighed respekterer aftalevilkårene på det danske arbejdsmarked, herunder også indgåede aftaler.

BUPL vil derfor udtrykke sin fulde støtte til både de lockoutede og de strejkende medlemmer af Prosa.

Stop hetzenDanske Handicaporganisa-tio ner har i samarbejde med Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforening, For-e ningen for Sociale Netværk, HK Kommunal og FOA in vi teret til stormøde den 1. juni 2011. Kommunernes Landsforening (KL) hænger handicappede og udsatte ud som udgiftstunge gøgeunger. Et bredt initiativ med danske handicaporganisationer i spid-sen går nu til modangreb. Det er ren hetz, når handicappede og socialt udsatte får skylden for for kommunernes dårlige økonomi.

”Debatten har kørt på eks-treme eksempler, som skaber et fordrejet billede af virke-

ligheden. På den baggrund forsøger kommunerne at gennemføre en markant svæk-kelse af både serviceloven og borgernes restssikkerhed,” siger Stig Langvad, som er formand for Danske Handi-cap organisationer.

Han peger på, at KL kræver afskaffelse af klagemulighe-der og større muligheder for at skære ned på handicapom-rådet. Men det truer udsatte grupper, mener både bruger-organisationer, interesseorga-nisationer og fagforeninger. Derfor er de gået sammen om at sige nej til hetzen mod de mennesker, der har et stort behov for hjælp og støtte.

For at sætte fokus på het-zen og de forhandlinger der lige nu er i gang mellem KL og organisationerne indbyder de til stormøde den 1. juni, kl. 13 til 16 på Hotel Nyborg Strand.

Hvad koster et menneske?I slutningen af april kom en rapport fra ’Regeringens arbejdsgrup-pe om udredning af indvandringens økonomiske konsekvenser’. Baggrunden for den yderst ubehjælpsomme rapport er naturlig-vis et krav fra Dansk Folkeparti, der til stadighed søger efter nye måder at genere indvandrere og flygtninge på.

Et af de resultater, som rapporten bringer, er at indvandrere fra mindre udviklede lande i 2010 koster samfundet 4 milliarder kr., mens efterkommere fra mindre udviklede lande koster 11,7 milliarder – altså i alt knap 16 milliarder kr. Når man har en edb-maskine, er det ingen kunst at fremregne sådanne oplysninger, så rapporten mener at vide, at de samme grupper i 2050 vil koste 6,9 milliarder kr. I øvrigt vil pæredanske i 2050 koste ikke mindre end 38,9 milliarder kr.!

En anden type beregninger præsenteres også i rapporten. I stedet for at se på situationen i henholdsvis 2010 og 2050 prøver de også at belyse, hvor meget den enkelte koster gennem hele sit liv. Her er ’konklusionen’, at en indvandrer fra mindre udvik-lede lande i gennemsnit vil koste samfundet 29.600 kr. om året. Efterkommere er lidt billigere – kun 28.900, mens vi andre, altså almindelige danskere, også er en underskudsforretning på i gennemsnit 5.500 kr. om året i hele vores levetid. Da en nyfødt i gennemsnit kan forvente at blive omkring 80 år gammel, rækker beregningerne omkring indtægter og udgifter gennem hele livet fra fødsel til død frem til omkring 2090. Det er altså imponerende, at de gode økonomer kan se så langt ud i fremtiden, hvis det da ikke var det rene vrøvl.

Regnestykkerne går ud fra nogle tal om, hvor meget den en kel-te på den ene side modtager i indkomstoverførsler eller udnytter forskellige serviceordninger (daginstitutioner, skoler, sundheds-væsen mv.), og herfra trækkes de direkte og indirekte skatter, som de pågældende betaler. Det er bemærkelsesværdigt, at der overhovedet ikke tages højde for, at indvandrere og efterkomme-re faktisk også er på arbejdsmarkedet om end i et mindre omfang en etnisk danske. På arbejdsmarkedet udfører de et job, som så kan afkaste profit til virksomhedsejere eller kan producere ser-viceydelser til resten af befolkningen. Der tages heller ikke højde for, at netop indvandrere og efterkommere ofte må tage til takke med jobs, som de pæredanske ikke har mod på pga. dårlige løn- og arbejdsforhold. Så uden indvandrere og efterkommere ville mange nødvendige funktioner ikke kunne udføres.

Regnestykkerne bygger i øvrigt på et bestillingsarbejde fra CEPOS – den meget højresnoede og skatteyderfinansierede ’tænketank’, så det borger ikke for kvaliteten.

Det værste er dog ikke de useriøse beregninger, men det men-neskesyn, der ligger bag. Helt det samme sorte menneskesyn ligger bag integrationsminister Søren Pinds diskriminerende ide om, at det skal gøres lettere at indvandre fra visse udvalgte lande som USA, Canada, Australien og Japan end fra andre lande. Ud over at være styret af ministerens holdninger er baggrunden for forslaget også, at Søren Pind mener, at indvandrere fra de pæne vestligt orienterede lande giver et større økonomisk overskud.

Nu var det i denne omgang indvandrerne, der skulle lægges yderligere for had. Men man kunne sagtens foretage lignende beregninger og så vise, at fx de handicappede og kronisk syge er en stor udgift for samfundet. Misbrugere af enhver art giver også underskud – og dette samme gælder sikkert for landmæn-dene! Om de rødhårede samlet giver overskud eller underskud er derimod ikke klart!

Som kommunister er vi af den opfattelse, at mennesker ikke skal ses som en udgift. Menneskene er en værdi i sig selv! I alle befolkningsgrupper findes der alt fra yderst positive mennesker til rent ud sagt dumme svin, men at sætte pris på det enkelte men-neske er en afskyelighed. Den logiske konklusion ville jo så være, at de befolkningsgrupper, der koster mest, burde udryddes i bog-stavelig forstand eller i hvert fald udvises af landet, som Dansk Folkeparti helst så. Et menneskesyn som det, der ligger bag disse beregninger, minder desværre ikke så lidt om nazisternes men-neskesyn, hvor fx evnesvage og psykisk syge blev betragtet som ubrugelige, der helst skulle likvideres.

Tid for lønkrav

Af Betty F. Carlsson

n Priserne stiger og stiger på nødvendigt forbrug. Ifølge Danmarks statistik for april er priserne steget 2,9%, og stigningerne fortsætter. Det er især nødvendige områder som mad, strøm, varme og transport der stiger. Oven i dette skal lægges stigende boligudgifter, huslejer og ren-testigninger, som ikke tæller med i inflationstallet.

Skidt for økonomienSenioranalytikeren i Nordea siger til Jyllandsposten, at man skal forvente at stignin-gen snart bliver på 3 pct., og han udtaler bekymring for både familiernes økonomi og nationaløkonomien. – Det er især ikke godt, når de danske lønninger samtidig er så lave, siger han til JP.

– Inflationen betyder at en typisk børnefamilie skal betale knapt 14.000 kr. mere for sit forbrug om året, lyder vurderingen fra forskellige bankøkonomer, og det gør

det sværere at få gang i det private forbrug, hvilket ellers kunne være gavnligt for dansk økonomi; for hvis alle forbru-gernes penge går til benzin, varme og dyrere madvarer, så køber de ikke andet, og så får virksomhederne ikke den medvind, de skal bruge, lyder det fra regnedrengene.

DilemmaetDe økonomer, der ellers altid beredvilligt fortæller befolk-ningen at det er nødvendigt at holde igen og tage hensyn til virksomhedernes hellige konkurrenceevne, peger nu overraskende på det dilemma som både udløser og fasthol-der økonomiske kriser under kapitalismen: Man kan ikke både holde profitten stigende ved at holde lønningerne nede og fyre folk, og samtidig forvente at have aftagere til sine produkter.

Det første er det, som den nye Europagt går ud på, og som Arbejdsgiverforenin-gerne har jublet over. Det ser ifølge bankøkonomernes

beregninger ud til at blive en boomerang.

Stil lønkravMan kan vel herefter konklu-dere deres bekymringer med et opråb: Red `dansk økonomi ’ ved at kræve og få minimum 14.000 kr. i årlig lønforhø-jelse. Som en sidegevinst vil en sådan generel lønforhøj-else også skæppe godt i den slunkne skattekasse.

Med en inflation på næsten 3 pct. skal en dansk familie betale 14.000 kr. mere i år

Side 6 Nr. 6-7 – 2011

Frivillige på biblioteker og andre stederAf John Poulsen

n I Billund Kommune havde man besluttet at lukke de to biblioteksfilialer i Vorbasse og Sdr. Omme, men i sidste øjeblik blev beslutningen lavet om, fordi en række frivillige meldte sig til at overtage bib-liotekarernes opgaver og ved at omdanne dem til såkaldt åbne biblioteker med selv-betjening.

Formanden for Bibliote-karforbundet, Pernille Frost, advarer imod, at andre kom-muner lader sig inspirere af

Billund. Til nyhedsmagasinet Danske Kommuner udtalte hun, at det ”i mine øjne svarer til, at man lader en gruppe frivillige tage sig af under-visningen i folkeskolen eller omsorgen for børnene i vug-gestuen.”

Mens Pernille Frost så le des synes, at ideen om frivillige er dårlig, også når det drejer sig om folkeskolen, så er associa-te professor Jørgen Lægaard fra handelshøj sko len i Århus af en ganske anden opfattelse.

I ramme alvor opkaster han i et læserbrev i Jyllands Po-

sten en idé om, hvordan man kan løse en evt. lærermangel og oven i hatten spare sam-fundet for 2 mia. kr. om året, hvilket nok vil passe finans-minister Hjort Frederiksen godt, men ikke helt svarer til de forestillinger, som under-visningsministeren har om, at folkeskolen skal forbedres.

”Professoren” forestiller sig, at forældre, bedstefor-ældre og andre frivillige hver skal stå til rådighed 4 timer om ugen, og at de især skal tage sig af opgaver som indterpning af alfabetet, tal,

tabeller og engelske ord, som bliver mere og mere nød-vendige for alle i samfundet, som han udtrykker det. Det er desuden hans opfattelse, at folkeskolen vil blive bedre med hans forslag, end hvis alternativet er at bruge lærere, der ikke er interesseret i over-arbejde eller hellere vil trappe tidligere ned.

Ved siden af at være ”pro-fessor” er Lægaard også direk-tør for sit eget managementfir-ma, som ”tilbyder rådgivning og værktøjer til udvikling af din virksomhed til en vinder-

virksomhed” som der står på firmaets hjemmeside.

Hvis hans forslag bliver ført ud i livet, vil de danske skoler ikke blive vindervirksomhe-der, men til gengæld må man gå ud fra, at der ikke skal betales honorar for rådgivnin-gen, der vel må betragtes som frivilligt arbejde.

LO – Faglige seniorer, sektion 3, Storkøbenhavn Maj 2010

Repræsentant skabs-mødet den 6. maj 2011 vedtog denne udtalelse

n Gennem en række meget omfattende be-sparelser på infrastruk-turen, en hårdhændet omlægning af service fra personlig betjening af borgerne til computer betjening for borgernes egen regning, og omfat-tende nedlæggelser af posthuse og postkasser, afkortning af post-udbringningen finan-sieret over borgernes husleje og voldsomme portoforhøjelser, er Venstre, Konservative

og Dansk Folkeparti i gang med at demontere velfærdssam-fundet som vor bevægelse med Social demokratiet i spidsen har gennemført over flere generationer.

Vi ser med bekymring på at vore kommunalpolitikere deltager i denne massakrering, og vi skal derfor stærkt op-fordre til at de røde rådhuse bruges til at føre en agitation, hvor borgerne ved alle nedskæringer bliver oplyst om, at det er konsekvenser af VKO angreb på samfundets svageste medborgere for at give skattelettelser til de rigeste.

Vi tror ikke at den kommende regering kan fjerne øde-læggelserne øjeblikkeligt, men vi forventer at der iværk-sættes en oprydningspolitik efter de sidste ti års liberalis-tiske eksperimenter.

Knud JohnsenFormand

22. juni 1941 – 22. juni 2011

Knud JohnsenFormand for LO Faglige seni o­rer, sektion 3, Storkøbenhavn

n 22. juni, 70-årsdagen for arrestationerne af kom-munister i 1941 arrangerer Horserød Stutthof foreningen som sædvanlig en mindehøj-tidelighed ved ”Håbets Port” i Horserød.

Talere i Horserød: Alfred Andersen, gammel Stutthof fange og Anton Nielsen, for-mand for Horserød Stutthof Foreningen.

Der er busafgang fra Inger-slevsgade (over for DGI-byen) klokken 9 præcis.

Efter højtideligheden i Hor-serød bliver der lejlighed til at besøge Horserød-museet.

Klokken 12 tilbagekørsel til København, hvor vi spiser fro-kost klokken 13.00 i BJMFs store sal.

Tilmelding til bus og frokost senest den 15. juni til:

Bodil: 2167 0592. og Anton: 4717 9069.

Pris for gæster 50- kr. til bus-sen og 50,- kr. til frokost.

Vel mødtBestyrelsen

Nr. 6-7 – 2011 Side 7

Landsmøde i kommunistisk ungdomsforbund

n Organisationen Ungkom-munisterne blev dannet i november 2009. Siden har den arbejdet med at skole sig og udarbejde et egentligt program for det kommunisti-ske ungdomsforbund. På det første ordinære landsmøde som er blevet afholdt i majmå-ned, blev resultaterne af dette arbejde fremlagt og ivrigt diskuteret. Også organisatio-nens kommende udadvendte arbejde for at mobilisere nye medlemmer til ’vores seje organisation’ som det hed i oplægget, var til debat.

Revolutionære ungeLandsmødet vedtog nye vedtægter, der fastslår at Ung-kommunisterne virker som en fælles ungdomsorganisation for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Kommuni-stisk Parti i Danmark (KPiD).

De påtager sig ansvaret for, som det hedder, `at videreføre historien for den kommunistiske bevægelse i Danmark, samtidig med at være en selvstændig organi-sation, der selv finder frem til

hvilke politikker, taktikker og agitationsformer vi vil bruge i kampen for at mobilisere flere unge for den revolutionære kommunistiske sag’.

Ungkommunisternes programUngkommunisternes pro-gram har der været arbejdet meget med siden dannelsen, både i arbejdsgrupper og på fælles temamøder. Det blev da også en vigtig diskussion på landsmødet, ikke mindst fordi, som de udtrykte det, at programmet skal være så godt som muligt. Ungkom-munisternes program er omfattende, og har både de principielle spørgsmål som de klare krav til alle de vigtigste politiske områder med for en socialistisk fremtid, som de unge vil arbejde på at realisere. Programmet blev enstemmigt vedtaget.

AktivitetLandsmødet tog et stort kvalitativt skridt frem med vedtagelsen af organisatio-nens grundlag. Nu gælder

det fremtidens arbejde med at danne afdelinger og få

Fremad for et stærkt kommunistisk ungdomsforbund

Retssagen mod Horserød Stutthof Foreningen

n Retssagen er fastsat til afholdelse den 15. og 16. juni. Vi mødes foran Københavns Byret klokken 8.30. Alle røde faner er velkomne.

Den 15. juni klokken 17 indbydes til solidaritets-/festmøde til støtte for Den Faglige Klub og Horserød Stutthof Foreningen i BJMFs store sal.

nye medlemmer og sikre en løbende skoling af medlem-merne. Landsmødet vedtog et hurtigt mål på mindst 10 nye aktive medlemmer og politisk fremstød både ved skole / uddannelsesstart og på K-festivalen i København i august og andre initiativer.

Også det internationale samarbejde var til diskussion. Ungkommunisterne har et nært samarbejde med Ung-kommunisterne i Sverige og Norge, hvor de også mødes hvert år på Nordisk Sommer-lejr. Det blev ligeledes beslut-tet at indmelde organisationen i Demokratisk Ungdoms Verdensforbund som et sidste formelt led i genetableringen af organisationen Danmarks kommunistiske Ungdom.

LedelsesvalgLandsmødet valgte en landsle-delse på 7 med Brian Grøn-vold, Aarhus som formand. Efter det vellykkede lands-møde udtaler Brian Grønvold: ”Efter to årtier, der startede

med forvirring og splittelse i den kommunistiske bevæ-gelse efter Berlinmurens fald, har perioden, hvor store dele af venstrefløjen har skammet sig over kommunismen, nu fundet sin afslutning. Ung-kommunisterne tager ikke stilling til historien i de lande, der har kaldt sig socialistiske, vi forbeholder os derimod ret-ten til både at lære af både de dårlige og de gode erfaringer, som kommunister har gjort sig i kampen mod kapitalis-men. Men først og fremmest påtager vi os ansvaret for at vi-dereføre den eneste ideologi, der kan give alle mennesker frihed, og selv finde de veje vi må gå for at få samlet unge til et endeligt opgør med kapita-lismen”.

Der arbejdes på en ny hjemmeside, mailadresse og kontoradresse. Indtil videre, kan Ungkommunisterne kontaktes gennem KPiD, Fre-derikssundsvej 82, 2400 NV, mailadresse kpid@kommuni-sterne.dk og dkp@dkp.dk ac

Side 8 Nr. 6-7 – 2011

Storstilet militær øvelse i Vestsjælland mod ”kommunistisk magtovertagelse”

Af Bjørn Larsen

n ”Undergrundshæren Den Røde Bølge har grebet til våben overalt i Danmark for at gennemtvinge en kommuni-stisk magtovertagelse med et russisk inspireret proletaria-tets diktatur.

De har allerede kontrol over byer som Kalundborg og Silkeborg, og har stjålet våben fra Hjemmeværnets depoter. De er nu ved at overtage Slagelse, men heldigvis har vi Gardehusarerne, som har sat et modangreb ind.”

Sådan skriver dagbladet Sjællandske om konceptet og militærøvelsen i bykamp, som godt 70 af de lokalt statione-rede soldater har gennemført som en sidste øvelse, inden de i august sendes til en rigtig krig i Afghanistan.

Ny fjendestrategiGennem en årrække har vi her i landet vænnet os til, at militæret – og de politikere der opretholder det – har fo-kuseret på at slagte muslimer sammen med USA i fjerne lande. Dagbladet Sjællandske har nok også ment, at øvel-sens koncept var lige lovligt dramatisk, og gav lige så megen plads for et ukrigerisk kommunistisk modangreb på militærets dramatiske skift i fjendebilledet fra muslimer til kommunister.

Ved nærmere eftertanke er der dog nok en mening med galskaben.

Kommunist- forskrækkelse De allerede gennemførte og påtænkte stramninger, der især rammer de dårligst stil-lede og langt ind i almindelige

lønmodtageres rækker, ned-skæringspakken fra sidste år, tilbagetrækningspakken, 2020 planen, kan ikke undgå at føre til at store befolknings-grupper bliver vrede.

De politikere, der står for forringelserne, kan selvfølge-lig frygte social uro, som der jo allerede er erfaringer med fra andre EU-lande.

Da erfaringerne også viser, at kommunisterne er dem, der mest målrettet forsvarer almindelige menneskers interesser, ligger det ligefor at forsøge sig med lidt præventiv kommunistforskrækkelse.

Militære øvelser har gen-nem tiderne vist sig velegne-de til at skabe og opretholde fjendebilleder. Det fordrer dog at medierne undlader at stille kritiske spørgsmål, men her har danske medier normalt vist sig vel afrettede.

Ikke tilfældigtSå den noget forvirrede øvelse i Slagelse var nok ikke så tilfældig endda; også set i lyset af at regeringer i flere EU-lande har ivret for at forbyde kommunistiske par-tier med baggrund i at disse partier, i takt med krisens udvikling, er blevet stærkere og mere aktive.

Episoden i Slagelse bør tages op i valgkampen i forbin-delse med militærets rolle og de angrebskrige, vort land deltager i. De fleste partier har ganske vist lovet hinanden at undgå den slags emner, men der må være tilstrække-ligt med fredeligt indstillede vælgere, der kan konfrontere disse politikere.

Gardehusarer i kamp mod kommunisterne

Hvilket drama kan der ikke udspilles i den ellers så fredelige sjællandske by Slagelse

Af Jørgen Madsen

n Jo, selvfølgelig findes der også kommunister i Slagelse, men at de går med tanker om at gennemtvinge en magtover-tagelse og indføre et russisk inspireret proletariatets dikta-tur, kommer dog som noget af en overraskelse.

Ikke desto mindre har kvikke krigeriske hjerner på kasernen sammenflikket en drejebog som grundlag for militærøvelser i bykamp, før det næste hold af kasernens soldater sendes til en rigtig krig i Afghanistan.

FjendebilledetEn sådan heroisk indsats kræver et fjendebillede, og hvorfor ikke bruge den gamle

trussel om, at det er kommu-nisterne, der er hovedfjenden.

De ’røde’ har stjålet våben fra hjemmeværnets depoter og angriber i mindre grupper Slagelse.

Men heldigvis har vi jo gardehusarerne, skriver Dag-bladet Sjællandske.

Det lyder da betryggende. Dem kender vi da også fra det københavnske bybillede, når de i deres flotte uniformer og højt til hest passer godt på hendes majestæt dronningen, når hun i guldkaret drager gennem byen ved højtidelige begivenheder.

Glorien falmerNu er det jo ikke så længe siden, at en betydelig del af hærens farlige isenkram

forsmædeligt nok blev stjålet – fra Antvorskov kaserne. Det er vist ikke fundet endnu, og den militære efterretnings-tjeneste gik også glip af det scoop det ville være at kunne hænge ’kommunisterne’ op på tyveriet.

Hovedmanden viste sig at være en af hærens egne ser-genter, som blev hentet hjem fra sin tjeneste i Bosnien.

Det ville være et stort frem-skridt, hvis Danmark ville opgive sin ’aktivistiske’ uden-rigspolitik, som nu senest går ud over Libyen.

Der er ofret så mange soldaters liv og førlighed til ingen nytte på et tvivlsomt grundlag, at der nu må siges stop for galskaben.

Nr. 6-7 – 2011 Side 9

VirkelighedstjekPræsident Obamas tale om Mellemøsten – et sandt hykleri

Af Brian Becker og Mara Verheyden­Hilliard

n Præsident Obama gik i æteren for at omtale de oprør og konflikter, som nu breder sig i hele Mellemøsten. USA’s dominans over denne strate-gisk vigtige og olierige region har været omdrejningspunkt for USA’s udenrigspolitik i år-tier. Ved at udnytte et system af venligtsindede og afhæn-gige regeringer, og sammen med USA’s store militære tilstedeværelse i regionen, har de støttet et netværk af brutale diktaturer og den israelske regering i årtier.

Nu da dette system af im-perialistisk kontrol er blevet rystet af de folkelige oprør, som startede i Tunesien og spredte sig til Ægypten og andre lande, talte Obama i Statsministeriet som led i et forsøg på at bibeholde USA’s lederskab over den hurtigt foranderlige region.

Præsident Obamas tale, som var iklædt demokratiets og frihedens retorik for at skjule USA-imperialismens ansvar for Mellemøstens folks undertrykkelse og lidelse, var en demonstration af sandt hykleri.

Hykleri og virkelighedHykleri: Præsident Obama sagde, at ”den største uudnyt-tede ressource i Mellemøsten og Nordafrika er dets folks talenter.”

Virkelighed: Den ameri-kanske strategi er baseret på kontrol med Mellemøstens mest eftertragtede ressource: To tredjedele af verdens til gængelige olieforsy-ning. USA’s regering har givet milliarder af dollars og bevæbnet de mest brutale diktaturer i Mellemøsten i årtier, en praksis som fuldt ud videreføres af Obamas regering. USA’s regering indførte aldrig økonomiske sanktioner mod Mubaraks diktatur, selv da denne re-gering myrdede mere end 850 fredelige demonstran-ter. Mere end 5.000 civile i Ægypten er blevet dømt og sat i fængsel siden 25. januar,

i retssager der er ført af det ægyptiske militær. USA fort-sætter med massiv støtte til Ægyptens militær trods den igangværende undertrykkelse af folket.

Hykleri: Præsident Obama fastslog, ”det er USA’s politik at fremme reformer i hele regionen og understøtte over-gangen til demokrati.”

Virkelighed: De eneste regeringer i Mellemøsten, som har været mål for den amerikanske regerings in vasioner, økonomiske sank-tioner og omstyrtelse, er de som gennemfører politikker, der er uafhængige af ameri-kansk økonomisk, politisk og militær kontrol. USA gennem-førte aldrig sanktioner mod Mubaraks diktatur og gik først offentligt imod Mubarak, da revolutionens tidevands-bølge var blevet uimod stå-elig. Ligeledes støtter USA det brutale Saudi monarki.

Hykleri: Præsident Obama udtalte: ”USA er imod brugen af vold og undertrykkelse mod befolkningen i regionen”.

Virkelighed: USA er under Obama involveret i invasion, besættelse og bombeangreb mod fire overvejende mus-limske lande på en og samme tid: Irak, Afghanistan, Libyen og Pakistan. Herudover er den største enkeltstående krænker af arabiske folks grundlæggende menneske-rettigheder og den mest vedholdende bruger af vold i området George W. Bush, hvis illegale invasion af Irak har kostet mere en 1 million mennesker livet. Invasio-nen 19. marts 2003 var en angrebskrig mod et land, som ikke udgjorde nogen trussel mod USA eller USA’s folk. Invasionen og besæt-telsen af Irak medførte flere arabiske folks død, end de samlede diktaturer i regionen har dræbt. Præsident Obama kalder Osama Bin Laden for en massemorder. Angrebet den 11. September 2001 var en stor forbrydelse, som tog tusindvis af uskyldige arbej-dende menneskers liv, men i forhold til antallet af dræbte ofre, er Bushs massemord

uden sidestykke. George W. Bush er ikke blevet arre ste-ret for massemordet på det irakiske folk, men behand-les ærefrygtigt af Obamas regering.

Hykleri: I et forsøg på at formilde den arabiske of-fentlige mening, fik Præsi-dent Obamas tale et skær af, at USA insisterer på, at Israel trækker sig tilbage til grænsen før 1967. Obama ud-talte: ”netop på grund af vores venskab, er det vigtigt, at vi fortæller sandheden: Status quo er uholdbart, og Israel må også handle dristigt for at fremme en varig fred.”

Virkelighed: Israels krig mod det palæstinensiske folk ville være umulig uden USA’s støtte, som fortsætter med uformindsket styrke. Den største enkeltstående mod-tager af USA’s støtte til ud landet er den israelske stat, som bruger de 3 milliar-der dollars, der er den årlige hjælp, til at belejre folket i Gaza, fortsætte den illegale besættelse af Vestbredden og forhindre tilbagevending af de 750.000 palæstinensere, som blev fordrevet fra deres hjem og landsbyer i det gamle Palæstina i 1948.

FN har i flere resolutioner fordømt den israelske inva-sion i 1967 og besættelsen af Gaza, Vestbredden og Syriens Golan-Højder.

Præsident Obama har – helt i modstrid med tanken om at pålægge økonomiske sanktioner – lovet Israel et minimum på 30 milli-ar der i militærhjælp over de næste 10 år, og agerer således som partner i besæt-telsen. Obamas tale gjorde det også klart, at USA ville støtte, at Israel beholder store dele af Vestbredden. Dette var indholdet af hans be-mærk ninger om ”land om-rå der”. Obama vil være ho ved taler ved en konference afholdt af den Amerikansk Is-raelske Komite for Offentlige Anliggender (AIPAC). Han vil utvivlsomt styrke de stærke israelsk-amerikanske militære bånd og USA’s økonomiske støtte.

Hykleri: Præsident Obama udtalte: ”Vi støtter universelle rettigheder. Disse rettig heder inkluderer ytringsfrihed, for samlingsfrihed under fre-delige former, religionsfrihed, lighed for loven for mænd og kvinder og retten til at vælge sine egne ledere – hvad enten man bor i Bagdad – Da-maskus, Sanaa eller Tehe-ran. Vi vil fortsat insistere på, at universelle rettigheder både gælder for kvinder og mænd.”

Virkelighed: Mens USA’s regering – sammen med England og Frankrig (de tidligere kolonimagter i Mellemøsten og Afrika) – bomber Libyen med de nyeste højteknologiske bomber og missiler, angiveligt for at ”beskytte civilbefolkningen” og ”fremme demokratiet”, fremkom Obama regeringen med den mest lunkne kritik af Bahrains monarki, da de og det Saudiske monarki, dræbte og fængslede fredelige de-monstranter i Bahrain. Der har aldrig været antydning af sanktioner mod Bahrain eller Saudi Arabien. Det Saudiske monarki er den ultimative ne-gation af demokrati, kvinder berøves alle rettigheder, arbejderne berøves retten til at danne fagforeninger, og alle dele af befolkningen berøves enhver ret til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed eller pressefrihed. Der har aldrig været afholdt valg i Saudi Ara-bien. Men det Saudiske mo-narki fungerer som støtte til USA’s regering, og udsættes derfor ikke for økonomiske sanktioner eller ”regerings-ændringer” som regeringerne i Syrien og Libyen. Bahrains monarki støtter ligeledes USA og tillader USA’s Femte Flåde at bruge Bahrain som havn, hvilket er grunden til at han henviste til monarkiet som ”en mangeårig partner”.

Hykleri: Præsident Obama fordømte den iranske re-gering og udtalte, at ”vi vil fortsat insistere på, at det iranske folk opnår menneske-rettigheder” og fordømte, hvad han betegnede som Irans ”ulovlige atomprogram.”

Virkelighed: Han undlod at nævne, at det var CIA, der sammen med sit engelske modstykke iscenesatte om-styr telsen af Irans demo-kratiske regering i 1953 og genindsatte Shah-monarkiet.

De væltede Irans demokra-ti, da Iran nationaliserede sin egen olie fra AIOC/British Petroleum. USA afbrød først forbindelsen med den iranske regering, da Shahens diktatur blev væltet af en folkelig na-tional revolution.

Hvad angår atomvåben, har den israelske regering nægtet at underskrive den nukleare ikke-sprednings-traktat og har samlet sig 200 ”ulovlige” atomvåben. Selvfølgelig har USA i tusindvis af atomvåben og er stadig det eneste land, der har anvendt atomvåben mod Hiroshima og Nagasaki i 1945.

Hykleri: Præsident Obama fortalte verden, at USA deler den arabiske revolutions mål, at ”undertrykkelse vil mis-lykkes, og at enhver mand og kvinde besidder visse umiste-lige rettigheder”.

Virkelighed: USA’s regering ser, hvad enten Demokraterne eller Republikanerne er ved magten, det olierige Mel lem-østen gennem imperialistiske briller.

USA sigter mod at domi-nere og kontrollere en region, som har to tredjedele af verdens tilgængelige olie-reserver, idet de agerer gen-nem et netværk af håndlan-ger-regeringer, som Israel, Saudi Arabien, Mubarak-dik-taturet i Ægypten, Irans Shah før han blev væltet i 1979, og andre regeringer i regionen – og med støtte fra de titusind-vis amerikanske tropper, som er anbragt i USA baser i hele regionen og på hangarskibe.

USA har finansieret og fortsætter med at finansiere et netværk af brutale diktatur-støtter, og det har finansieret den israelske krigsmaskine og iscenesat gentagne invasioner, bombetogt og besættelser mod regionens folk.

Oversat og bearbejdet af redak­tionen

Side 10 Nr. 6-7 – 2011

Så massiv som blyEn planet – 55 Cancri E – som et hold internationale astronomer har fundet, har en masse der er otte gange større end jordens. Men den har kun en diameter, der er 1,6 gange større end jordens. Det gør planeten til den tætteste kendte planet. Og det kun 40 lysår væk fra jorden.

55 Cancri kredser så tæt omkring sin moderstjerne, at et år, d.v.s. den tid, planeten bruger på at kredse om stjernen, tager under 18 timer.

Planetens overflade er brændende varm, hvor temperatu-rerne når helt op på 2.700 grader Men hvorfor er forskerne så begejstrede over fundet? Den vil være et perfekt laboratorium til at teste teorier om planetdannelse, evolution og overlevelse.

Der er dog ikke mange chancer for finde liv. Dels på grund af de ekstreme temperaturer. Dels vil man veje tre gange så meget som på jorden. Om dagen vil ”Solen” fylde 60 gange så meget på himlen, og lyse 3.600 gange så kraftigt.

Kæmpe myreEt 50 millioner år gammelt fossil af en myredronning er blevet fundet. Det viser at hun har været en kæmpe på hele 5 cm. eller på størrelse med en lille fugl. Forskerne har døbt den Titano-myrma lubei, som betyder Titan myre.

Fossilet er blevet fundet i sø-sedimentet i delstaten Wyoming i USA. der er også blevet fundet tilsvarende fossiler i moleret på Fur. Man mener at de to myrearter er nært beslægtede, og at den Europæiske kæmpemyre vandrede over Nordkalotten. Dette lod sig kun gøre fordi det euroasiatiske og det amerikan-ske kontinent dengang hang sammen over polarområdet. Men klimaet må have været anderledes. Myrerne behøvede 8 grader for at kunne foretage en sådan vandring. Og netop den Eocæne periode var karakteriseret af korte perioder med hurtig global opvarmning.

De nærmeste hjemlige slægtninge er Herkules myrerne, hvis dronning kan blive op til 2,5 cm. De kan findes på Bornholm, Nordsjælland og langs de nordlige jyske kyster.

Øjets evolutionOpdagelsen af det mest primitive system til at opfatte lys i en flercellet organisme ændrer nu forståelsen af synets udvikling. En af overraskelserne er, at et lille havdyr uden rygrad har de samme celler i øjet som os mennesker.

Charles Darwin brugte øjet som et eksempel på sammensatte strukturer. Han forklarede, hvordan øjet må være blevet til gen-nem gradvise overgange over millioner af år, fordi det hele tiden gav nye fordele i kampen for at overleve, og han dokumenterede eksisterende mellemformer hos forskellige dyr.

Nu har man fundet et mellemled i øjets udvikling. Den lidt humoristiske konklusion er, at vores urophav, som vi har fælles med alle dyr, var et lillebitte svømmende øjeæble. Vi ved, at skabningen var omtrent en millimeter stor. Den havde en ryg og en mave og en slags hjerne på forsiden. Den havde ingen ben og var sandsynligvis dækket af små hår, som den brugte til at svømme med.

Alle dyr har et af to forskellige visuelle systemer – det ciliære eller det rhabdonære. Nu viser det sig at en lille skabning i havet, som kaldes brachiopoder, har begge typer celler i øjnene. Det fortæller os, at den fælles stamfader, vi har med for eksem-pel fluerne, må have haft begge visuelle systemer.

Man har forestillet sig, at de ciliære celler bevægede sig ud mod kroppens overflade efterhånden som hvirveldyrene udvik-lede sig, hvorefter de blev det vigtigste redskab for synet.

FRA vIDENSKABENS vERDEN Af Martin Jensen S – SF plan ikke meget bedreDe studerende protesterer mod forringede forhold i deres uddannelser – økonomisk og fagligt. Men de påpeger også at S og SF er kommet med en helt utilstrækkelig plan til løsning af de mange problemer.

Af Martin Jensen

n Danmark har i mange år brystet sig af et af verdens bedste uddannelsessystemer. Men er det nu også sand-he den? Hver gang krisen kradser, og det har den gjort adskillige gange gennem årene, så bliver det blandt andet uddannelserne der må holde for.

Forventning om ny politikVi har set, hvordan man an griber de studerendes økonomiske vilkår, gennem forringelser af Statens Uddan-nelsesstøtte – SU og ved hjælp af brugerbetaling på uddan-nelsesstederne. Man indfører også skrappere adgangsbe-grænsning, så det kun er de med absolut topkarakterer og gode ressourcer hjem-mefra der bliver i stand til at gennemføre en videregående uddannelse. Stopprøver og krav om at man gennemfører uddannelsen inden for en be-stemt tidsramme, rammer de der er nødt til at arbejde ved siden af, for at få økonomien til at hænge sammen.

Nu står den borgerlige regering for fald, og alle for-venter en ny politik, også på dette område. Så er det sørgeligt at se S og SF komme med et udspil der ikke tager højde for alle disse problemer.

S og SF vil fastholde den gratis uddannelse. Men der er ikke nogle tiltag der tager sigte på at vedtage en lov mod brugerbetaling.

15.000 flere studenterDe foreslår, at der skal opta-ges 15.000 flere studerende. Det er i sig selv et positivt træk. Men det hjælper jo ikke noget, hvis der ikke følger penge med.

Formanden for Danske Stu-derendes Fællesråd, Magnus Pedersen siger: ”Det er altid fedt, når flere tager en uddan-nelse, men jeg vil ikke byde nye studerende de forhold vi oplever i dag. På vores uddan-nelser undervises studerende i telte og kolde barakker, og der er slet ikke undervisere nok. Og det er den fremtid, de nye studerende kan se frem til, hvis der ikke bliver tilført nye midler.”

”Som udspillet ser ud nu, er der kun afsat midler til det øgede optag og ikke til et løft af uddannelserne, samt alle de øvrige udgifter uddannelsesin-stitutionerne får, når flere skal tage en uddannelse. Det vil betyde en forringet kvalitet af uddannelserne.”

4 timers undervisning”Kvaliteten af vores uddan-nelser er allerede i dag for lav. Studerende har i dag helt ned til fire timers undervisning om

ugen, så skal flere studerende have en uddannelse, må S og SF tilføre nye midler, ellers vil uddannelserne blive så dårlige, at mange studerende falder fra.”

At frustrationen er stor be-vidnedes af at de studerende på Københavns universitet blokerede for humaniora. Det skete i protest mod kortere semestre og færre timer. Vi-denskabsministeren må tage ansvaret for den manglende undervisning.

”Det er Videnskabsmini-ster Charlotte Sahl-Madsens ansvar, at der bliver færre og færre timer på vores studier. Hun skar i sommers flere mil-liarder på universiteterne med Genopretningspakken, og de tilskud hun giver til vores studier ved hun godt selv slet ikke kan betale for den under-visning, der udføres.

Ministeren kan ikke give med den ene hånd og tage med den anden og så forvente bedre undervisning.” siger Magnus Pedersen.

Jeg vil gerne tegne abonnement på

n 1/1 år (275 kr.)

n 1/2 år (165 kr.)

n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år

n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark

Navn:

Adresse:

Postnr./by:

Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV E-mail: kommunist@kommunisterne.dk – Hjemmeside: www.kommunisterne.dk

Nr. 6-7 – 2011 Side 11

Kongressen i CubaKongresbeslutningerne resultat af en debat på højde med folkeafstemning

n Sammenfaldende med 50 året for sejren ved Svine-bugten og erklæringen om den cubanske revolutions socialistiske karakter, afholdt Cubas kommunistiske parti sin 6. kongres.

Der deltog over 1000 delegerede og nationale gæster, som repræsenterede omkring 800.000 partimed-lemmer, organiseret i 61.000 grundorganisationer inden for de forskellige sektorer af det cubanske samfund.

BeretningenHovedberetningen, som blev fremlagt af Raul Castro Ruz, var en dybtgående, selvkritisk analyse af denne afgørende fase i den historiske proces for opbygning af socialismen i Cuba. Den præciserede de væsentlige aspekter der un-derbygger nødvendigheden af at videreføre de socioøko-nomiske forandringer for at opdatere den økonomiske model og styrke de økono-miske og sociale strukturer, som skal sikre fremskridt i

arbejdet med at opbygge det nye socialistiske samfund.

Folkelig indflydelseKongressen vedtog ret-ningslinjerne for partiets og revolutionens økonomiske og sociale politik. Beslutningerne var et resultat af en forud-gående, bred, folkelig debat af fem måneders varighed og med deltagelse af 8 mil-lioner mennesker. Debatten gav anledning til 3 millioner indlæg fra befolkningen og 781.644 udtalelser, så det må siges, at det er sikret, at alle frit har kunnet ytre sig om de forhold de var utilfredse med og uenige i. Alle forslagene fra befolkningen blev analyseret. 87,4% af forslagene blev fulgt, og det vedtoges, at studere en eventuel gennemførelse af nogle af de resterende 12,6% nærmere, mens andre blev udskudt indtil videre.

Forslag ændretDen folkelige debat fungerede reelt som en folkeafstem-ning med deltagelse af hele

befolkningen. Den førte til at 68% af det oprindelige forslag til retningslinjer blev ændret, og den bekræftede at det store flertal af cubanerne har tillid til og står sammen om det kommunistiske parti og revolutionen, som aldrig vil lade nogen lide nød.

Cubas socialismeMed opbakning fra befolk-ningens flertal blev den nuværende samfundsorden, hvor hovedparten af produk-tionsmidlerne ejes af den socialistiske stat, ratificeret som det væsentlige grundlag for landets økonomi. Samtidig bekræftedes den socialistiske stats faste vilje til at bevare revolutionens sociale landvin-dinger. Det er en bekræftelse på vort samfundsprojekts humanistiske ånd, og om at bevare alle borgernes lige og gratis adgang til uddannelse, sundhed og udøvelse af idræt og kultur.

Der var helt klart tale om en demokratisk og trans-parent proces med bred

deltagelse af befolkningen på grundlag af princippet om, at det er folket med partiet i spidsen, som afgør landets skæbne. Der vil nu over en periode på flere år foregå en gradvis udmøntning af de foranstaltninger, der indgår i landets nye økonomiske og sociale model.

NyvalgKongressens delegerede tog til efterretning, at kammerat Fidel Castro ikke længere ønskede at opstille til Central-komiteen, samt at han ville fortsætte som ”partimedlem og soldat på det idemæssige plan”.

Raúl Casto Ruz og den meget yngre José Ramón Ma-chado Ventura blev valgt som henholdsvis første- og anden sekretær for Cubas Kommuni-stiske Parti.

Der valgtes en Central-komite bestående af 115 medlemmer, hvoraf halvdelen var nyvalgte, og hvoraf 41,7% er kvinder. Der valgtes et for-retningsudvalg på 15 med-

lemmer samt et sekretariat for Centralkomiteen. Dette valgresultat var ikke tilfældigt, men en følge af en politik om gradvist at indarbejde en reel repræsentation af navnlig den nye generation af cubanere, som sammen med den historiske generation skal sikre socialismens kontinuitet i Cuba.

OpfølgningKongressen vedtog at indkal-de til en partilandskonference den 28. januar 2012 i forlæn-gelse af partiets 6. kongres. Landskonferencens hovedfor-mål skal være at styrke partiet på grundlag af princippet om, at Cubas Kommunistiske Parti skal lede, men ikke administrere. Derfor skal landskonferencen vedtage de beslutninger, der er nødven-dige for at tilpasse partiets vedtægter, interne regler, struktur, arbejdsmetoder og -stil til de aktuelle historiske omstændigheder, som landet skal forholde sig til.

Bom

Historier fra skurvognenAf Johnny OlsenFhv. formand for Jord­ og betonarbejdernes fagforening

n Den unge betonarbejder Jakob Matthiasen har skrevet en bog med 200 siders historier og fortællinger fra byggepladserne, set fra betonernes skurvogn. Stor re-spekt for det. Alle fortællinger om arbejderklassens historie er vigtige, og bogen ’Beton – historier fra skurvognen’ er skrevet med varme, respekt og indsigt i livet på arbejds-pladsen og i skuret.

Bogen tager godt fat i det, at være ung og ny på jord- og betonarbejdernes arbejds-

pladser, fat i det at det eneste transportmiddel er cyklen, bussen eller metroen, som gør det besværligt at skulle fra byggeplads til byggeplads over store afstande. Men i al almindelighed så har jord- og betonarbejderne for længst fået bil.

Bogen er en stor glæde for en gammel formand for Jord- og betonarbejdernes fagforening, men forfatteren går galt i byen i afsnittet om Fagforeningen og den kommunistiske fraktion og konsekvenserne af opgøret i DKP. Under Svend Carls-sons ledelse af fagforeningen åbnede fagforeningen sig og

styrkede brancheklubberne, som blev stærke enheder. At opgøret ikke fik de omtalte negative konsekvenser for fagforeningen skyldtes bl.a. dette og klubbernes sam-virke, som netop var kernen i fagforeningens faglige og politiske styrke, i den respekt der stod om fagforeningen, og de resultater der skabtes.

Men denne vildfarelse kan vel tilgives med forfatterens unge alder.

At Jakob lægger vægt på at kalde sig betoner og ikke jord- og betonarbejder må skyldes manglende indsigt i et længere arbejdsliv inden for faget, og der anes også en

manglende respekt overfor alle de gode medlemmer af vores fagforening inden for branchen.

Hvis Jakobs bog vil blive brugt som skoleundervis-ning til understøttelse af at

få en uddannelse, har den en absolut berettigelse. Uden uddannelse ingen fremtid. Det har fagforeningen kæmpet for, og kan med rette være stolt af at have fået gennemført.

Så når murerne omtales i bogen, er det også kolleger med en uddannelse og nu også fagforeningskammerater. Det var også jord- og beton-arbejdere, der på sammen-slutningsgeneralforsamlingen valgte Henrik Lippert fra murerne til fælles formand.

Jakob Mathiasen ”Beton. Historier fra skurvognen”. 176 s. 199 kr. Informations forlag.

Raúl Castro Ruz

Side 12 Nr. 6-7 – 2011

Op og ned med PHAf Nils Frederiksen

n I dag huskes PH (Poul Hen-ningsen) mest for sine lamper og for enkelte af hans viser (Øl-hunden glammer, Tag og kys det hele fra mig, Man bin-der os på mund og hånd o.a.).

Men engang var han en af tidens fremmeste kultur-kritikere og debattører, der blandede sig i stort set alt fra kunst og arkitektur til naturfredning og pædagogik. Stilen var respektløs, fræk og flabet. Og han havde et jour-nalistisk talent for at turnere sine artikler provokerende og direkte. Det var især i mel-lemkrigstiden, dvs. i 1920’erne og 1930’erne at PH førte sig frem. Først som kunstanmel-der ved Aksel Saltos kunsttids-skrift Klingen (1917-1921) og fra 1921 som arkitekturanmel-der ved Politiken. I 1926-28 udgav han sammen med Hans Kirk, Edvard Heiberg og Otto Gelsted tidsskriftet Kritisk Revy, og i 1930’erne skrev han bl.a. i de antinazistiske kulturtidsskrifter Åndehullet og Kulturkampen.

I sin samtid blev PH ofte op-fattet som en irriterende kvæ-rulant. Det var egentlig først efter hans død i 1967, at borger-skabet for alvor tog ham til sig. I skriverierne om PH efter hans død er han derfor blevet sat på en piedestal, som manden der nærmest egenhændigt indførte funktionalismen i Danmark og i det hele taget havde uendelig ret i det meste af det, han skrev og sagde. Og PH-lamperne hænger i dag i alle borgerska-bets huse, offentlige institutio-ner og ministerier.

Nu har en række forskere ved og omkring Syddansk Uni-versitet imidlertid sat sig for at undersøge grundigere, hvad det egentlig var PH mente og sagde i mellemkrigstiden specielt om kunst, arkitektur og design. Det er sket i forbin-delse med Poul Henningsen Forskningsprojektet i årene 2006-2009 under ledelse af lektor Jørn Guldberg, støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Resultatet er blevet tre bøger: Tradition og modernisme, Kritik og formidling og Kulturmoderni-seringens paradokser.

De indeholder mange interessante og analyserende artikler. Men projektet er kun

lykkedes delvist. For efter gennemlæsning af alle tre bøger er man egentlig ikke blev meget klogere på, hvad det var PH mente. Man er så at sige blevet forvirret på et højere niveau. Og man kan mærke undervejs i læsningen, at flere af bidragyderne også har haft deres vanskeligheder med at udlægge teksten.

Det skyldes især to for-hold. Det ene er, at PH var en ringe teoretiker, der i et forsøg på at give sit kritiske stand-punkt et teoretisk fundament brugte forsimplede analogier og analyser af den historiske udvikling. Det førte ofte til alt for nemme og overfladiske konklusioner. Derfor kom han ofte til at modsige sig selv og rode sig ud i det rene volapyk. Hvis nogle af hans fagfæller blandt arkitekterne kritiserede hans synspunkter, svarede PH ofte lige som den senere Erhard Jacobsen med en bemærkning om, at det havde han da aldrig sagt, hvorefter han startede et mod-angreb i en helt tredje retning. Han var så at sige umulig at diskutere med. Det andet forhold skyldes, at bidrag-

yderne til forskningsprojektet tydeligvis nærer alt for stor respekt for PH. På alle leder og kanter prøver de at give en meningsfuld fortolkning af PHs skriverier, selv om de ind imellem burde have skåret til benet og sagt lige ud, når han bevægede sig ud i tåget snak. Nogle af bidragyderne har dog fået øje på miseren.

Det ironiske er, at PH selv i artiklen ’Tradition og modernisme’, skriver, at ”det uopnåelige mål for kritikken er ikke at have ret, at blive læst, at skrive godt. Kunsten er: ikke at blive misforstået”.

Men det var lige præcis det PH alt for ofte blev, fordi hans tankegang var krøllet. Men det forblev skjult for læseren på grund af hans forførende pen, der muntert og frækt greb fat i mange rigtige em-ner. PH havde aldrig fløjshand-skerne på, når han skrev, og derfor blev han opfattet som en sjov provokatør, når han an-greb borgerskabets ’honnette ambitioner’.

Ramte PH ikke plet en gang imellem? Jo, absolut, og hans største betydning i denne sammenhæng er måske hans

bidrag til det, Hans-Christian Jensen i sit bidrag kalder for ”professionaliseringen” af formgivningsområderne arkitektur og design. Altså til en skærpelse af de krav og overvejelser, som disse fag må stille til sig selv i deres arbejde. Når den engelske designer Jasper Morrison i forbindelse med hans aktuelle udstilling af god dansk design på Designmuseum Danmark (Kunstindustrimuseet) fremhæver dansk design for dets sociale indstilling, kan det måske netop føres tilbage til PH’s indsats, der kom til at præge den gode generation af danske designere.

På sin vis minder PH om 1800-tallets store engelske kunsthistoriker, John Ruskin, der startede med at skrive om kunst og endte med at være det kapitalistiske Englands skarpeste kritiker. Man kan ikke udlede nogen kunstteori af Ruskins forfatterskab. Men han skrev smukt og vidunder-ligt om alt mellem himmel og jord og udtalte, at han ikke følte han havde behandlet et emne grundigt nok, før end han havde modsagt sig selv

mindst tre gange. Det passer fint på PH. Hans Scherfig ramte sådan set meget præ-cist, da han i artiklen ’Arki-tektalderen’ fra 1950 skrev om PH, at hans talenter var mange og forskelligartede, og ”det blev til mange raske greb i lykkeposen, hvoraf nogle gav gevinst”.

Men de tre bøger er abso-lut uomgængelige, hvis man ønsker at fordybe sig i PH og hans indsats som kulturskri-bent, designer og revyforfatter i mellemkrigstiden.

Carl Erik Bay og Hans­Christi­an Jensen (red): Tradition og modernisme. Indfaldsvinkler til PH. 142 + 30 s. ill. Kr. 175,00

Jørn Guldberg og Niels Peter Skou (red): Kritik og formid­ling. Studier i PH’s kulturkri­tik. 226 s. ill. Kr. 175,00

Anne Borup og Jørn Guldberg (red): Kulturmoderniseringens paradokser. Studier i PH’s kul­turbegreber, kritik og praksis. 348 s. ill. Kr. 275,00

Alle Syddansk Universitetsfor­lag. 2008­2009.

Poul Henningsen (tv) med moderigtig arkitekt­kasket engang i 1930’erne sammen med sine gode venner, digteren Otto Gelsted (th) og maleren Svend Johansen.

Nr. 6-7 – 2011 Side 13

Billedkunstneren Gunnar Hossy trækkes frem af glemslen

Privatiseret krigAf Margit Andersen

n Route Irish kaldes vejen fra Bagdads lufthavn til den Grønne Zone, fordi det er en af de farligste vejstrækninger i verden.

Det er også titlen på Ken Loach’s nyeste film, som overordnet drejer sig om, at krigsførelse på fremmed jord i stigende grad bliver overladt til private, såkaldte sikker-hedsfirmaer, der tjener fedt på foretagendet, men også om hvad der sker inde i de men-nesker, der for gode penge udfører arbejdet.

Frankie og Fergie, to gutter fra Liverpool, der har været uadskillelige siden barndom-men, er efter at have været udsendt som soldater til Irak gået over til at arbejde for så-dan et firma. Det giver 10.000 skattefri pund om måneden

og dermed mulighed for at lægge en ordentlig klat til side.

Mens Fergie er hjemme på orlov bliver Frankie dræbt på Route Irish, og hans jordiske rester, og her taler vi virkelig om rester, bliver bragt hjem. Ved begravelsen er der ikke noget med flag og hornmusik, for Frankie er jo ikke død som soldat, men firmaets chef holder en floromvunden tale over den afdøde, og benytter under gravøllet lejligheden til at agitere for firmaet blandt de unge deltagere. Det bliver for meget for Fergie, hvis tolerancetærskel ligger meget lavt, efter at han ikke alene har mistet sin bedste ven, men også sit eget gamle jeg.

Forskellige ting tyder på, at der er noget speget ved Frankies død, og da Fergie sammen med dennes enke

begynder at grave i sagen, udvikler filmen sig til en sand gyser. Der veksles mellem scener i Liverpool og i Irak, og lidt efter lidt kommer den grimme sandhed for dagen med store omkostninger for nogle af de implicerede. De skyldige får, hvad de har godt af og lidt til, men typisk for Ken Loach er det ikke lovens lange arm, der udøver retfær-dighed, men Fergies selvtægt, der rammer dem.

Sammen med sin faste manuskriptforfatter, Paul Laverty, har Ken Loach igen lavet et hårdtslående, politisk drama uden gråtoner, hvad selve budskabet angår. Med syvtommersøm bliver det banket fast, at lederne af de der firmaer er nogle griske sataner, som fortjener at ende på gloende kul i helvede. Og det har vi det helt fint med.

Mere nuanceret er skil-dringen af Fergie og Frankie, der ikke er guds bedste børn, men som hverken er samvit-tigheds- eller følelsesløse.

Loach har en pudsig vane med at bruge komikere til alvorlige roller. I dette tilfælde er det stand-up komikeren John Bishop, der på frem-ragende vis spiller Frankie.

Strålende er også Mark Womack som den forpinte og kuldslåede Fergie.

Route IrishInstruktion Ken LoachPremiere 1. juli. Kan ses i Grand Teatret, Øst for Paradis, Århus og Café Biografen, Odense

Af John Poulsen

n I årene 1950 og 60 var Gun-nar Hossy (1925-90) en kendt grafiker og billedhugger, men i dag er det de færreste, der kender ham.

Nu trækkes han imidlertid velfortjent frem af glemslen med to udstillinger med arbejder på papir, en mindre på Arbejdermuseet og en større på Vejle Kunstmuseum. Begge bygger på donationer fra kunstnerens enearving, maleren Peter Stuhr, som var elev og ven af Hossy. Samti-dig med åbningen af udstil-lingerne udkom North Art Magazine med artikler af bl.a. Inge Dybro og Else Marie Bukdahl, som giver et nuan-ceret billede af mennesket og kunstneren Gunnar Hossy.

Gunnar Hossy blev ud-dannet som billedhugger på kunstakademiet (1947-52), og havde sin debut på Charlot-tenborgs Forårsudstilling i 1948. På akademiet fulgte han Aksel Jørgensens forelæsnin-ger, og det kom til at præge ham. ”Han lærte mig bl.a., at realisme er at bekende sig til

alt levende under alle forhold og navnlig en ubegrænset sympati for mennesker – også i dets fulde nedværdigelse. Denne viden blev for mig en meget væsentlig og igangsæt-tende faktor”, udtalte Hossy i et interview.

Som grafiker var han selv-lært og hentede stor inspira-tion hos Käthe Kollwitz, hvilket afspejler sig i hans arbejder. Den hårde opvækst, hvor han på forskellige børne-hjem oplevede den menneske-lige fornedrelse, har sat sig spor i hans kunst, der bæres frem af et grundlæggende so-cialt og politisk engagement. I 50’erne lavede han grafik til tidsskriftet Dialog og illustre-rede en række noveller til Folkets Jul, og det var ikke til-fældigt, at han med sin sociale og realistiske kunst først var gæst og senere blev medlem af kunstnersammenslutningen Kammeraterne.

Mens mennesket stod i centrum i 50’erne i grafikken, var det dyremotiverne, der tog over i 60’ernes skulpturer, som desværre ikke kan ses på udstillingerne. I et interview

i Land og Folk i 1963 forkla-rede han det med at ”i mine dyremotiver søger jeg at skil-dre noget af det, der i dag for mig er så altafgørende. Alle dyrene falder, men de kom-mer op igen. Det, jeg skildrer, er det øjeblik, som situationen byder én. Jeg prøver at skil-dre dyrenes lidelse således, at den stilles synonym med

menneskets.” Hossy kunne ikke leve af

sin kunst alene, så derfor un-derviste han fra 1972 til 89 på Skolen for Brugskunst, hvor han var en populær lærer, som tit havde besøg af sine elever i atelieret i Bredgade, hvilket nogle af dem fortæl-ler levende om i North-Art Magazine.

Arbejdermuseet ”Lys på sortekunst: Grafikeren Gunnar Hossy”.

Vejle Kunstmuseum ”Gunnar Hossy på papir”. Udstillingerne slutter 14. august.

North­Art Magazine nr. 124: Gunnar Hossy. Pris 69 kr.

Gunnar Hossy: Liggende mand (1957)

Side 14 Nr. 6-7 – 2011

KulTuRlIv

Film værd at seBag Blixens maskeBeyondEn kvinde, en pistol og en nudelbarIndside JobJuanOm guder og mænd

Viggo Rivads hverdagI årene fra 2005-2008 fulgte Carlo Pedersen fotografen Viggo Rivad i hans hverdag, som både bestod af arbejdet med at fotografere og møder med bekendte i byen eller på udstillinger. Resultatet blev bogen ”Fotografen Viggo Rivad”, der udkom i efteråret 2008 og som blev anmeldt i KOMMUNIST nr. 1-2009.

Siden bogens udgivelse har en række af billederne været vist rundt om i landet, og nu er der mulighed for at se dem sammen med enkelte af Viggo Rivads egne arbejder på Arbejdermuseet, hvor der er fernisering fredag den 17. juni kl. 15.00. Udstillingen vises på balkonen i den nyrenoverede festsal og slutter 19. august, hvorefter den til september rykker til Centralbiblioteket i Århus.

Nyophængning på SMKDa Karsten Ohrt i 2007 til-trådte som direktør på Statens Museum for Kunst proklame-rede han, at der igen skulle blive særudstillinger med værker fra den store Kob-berstiksamling, og at ophæng-ningen af museets mange værker skulle laves op, en klar desavouering af forgængeren Alis Hellelands dispositioner.

Der har allerede været en del særudstillinger med bl.a. Picasso, og den 28. maj blev publikum, efter at en del af museet har været lukket i nogen tid, præsenteret for første etape af nyophængnin-gen af samlingen. Det drejer sig om ”Dansk og Nordisk kunst 1750-1900”, hvor 400 ud af museets 3.500 værker fra denne periode vises i 24 nyrestaurerede sale, og om ”Fransk kunst 1900-30”, som omfatter museets kendteste værker af f.eks. Matisse.

Bladfond 2010/11

Afdelinger 18/4–23/5Amager ……………………………………………… 157,50 Amagerland ………………………………………… 25,00 Indre By …………………………………………… 600,00 Nordsjælland ……………………………………… 500,00 Nordvest …………………………………………… 700,00 Esbjerg ……………………………………………… 100,00 Sydvestsjælland …………………………………… 190,00 Vest ………………………………………………… 50,00 Vestegnen ………………………………………… 1.500,00 Århus ……………………………………………… 1.000,00

Bladfond i alt ……………………………………… 4.822,50 Soc. Påskefrokost Wildersgade ………………… 1.104,00

I alt 5.926,50

SpAlTEN

Steen JørgensenEt forsinket tillykke med det første halve århundrede fra

Kammeraterne i Nord Vest afdeling

MINDEORD

I mindet om vores mange-årige gode kammerat Knud W. Pedersen

KPiD Nord Vest afdeling

I mindet om en god kammeratKnud W. Pederen

Kammeratlig hilsenElsebeth

SommermødeKPID Vesthimmerland inviterer alle Kommunister og andre interesserede til sommermøde

Den 25. juni kl. 13:00 i Tolstrup forsamlingshus, Langdyssen 1, 9670 Løgstør.

Der er inviteret talere fra KPiD, DKP, KP og fra Danmarks nye Kommunistiske ungdomsforbund Ungkommunisterne.

Tilmelding skal ske på 27 58 11 50, så vi kan sørge for at der er lidt at spise og meget at drikke

Kammeratlig hilsen KPiD Vesthimmerland

Fredagscafe i AarhusFredag den 3. juni fra kl. 16: Cuba i dag og 1. maj i CubaSpartakus, Studsgade 12

Kommunistisk Parti i Danmark, Århus afdeling

Åbningstider:Mandag–onsdag–torsdag–fredag 15.00–17.30

Tirsdag 10.00–13.00. Lørdag 11.00–14.00

Bogcafeen holder ferielukket i perioden 4. juli til 24. juli, begge dage inkl.

– T-shirt med Karl Marx til 100,- kr. – Anton Nielsens Nye bog ”Som bølger af hav” pris 450,- kr.

kan bestilles i bogcafeen– Stort udvalg i antikvariske klassiske børnebøger, romaner

og krimier. Desuden politisk litteratur: Karl Marx – Lenin – Ib Nørlund – Villy Fuglsang.

– Vi har desuden et udvalg i Jazz og klassisk musik på LP

KPiD NordVest afholder:

SommerfestLørdag den 25. juni kl. 15.00

Sted: Partikontoret Frederikssunds-vej 82 i gårdhavenFesttaler: Elsebeth KaufholzMartin og Kjeld sørger for musik og sang.

Vi tænder grillen og menuen er skinke og kartoffelsalat, pris 75,- kr.

Der vil være lotteri og drikkevarer til sædvanlig pris.Tag familien og vennerne med til en hyggelig dag.

Tilmelding senest den 20.06 til Elsebeth på telefon 2190 5797Kommunistisk Parti i Aarhus inviterer til

SommerfestLørdag den 25. juni fra kl. 17

Gårdhaven, Barthsgade 6, Aarhus

Tag et stykke kød med til grillen, og så er der mad, fest, tale, musik og sang, auktion og lotteri. Velkommen.

Århus

Nr. 6-7 – 2011 Side 15

Sct. Hans fest på Amager strand

Kommunistisk fælles initiativ

n Med beslutningen om at binde Danmark til Europag-ten, tog Kommunistisk Parti i Danmark initiativ til at de tre kommunistiske partier samlede de fælles kræfter til at oplyse om pagten og bekæmpe den.

På et velbesøgt offentligt

møde vedtoges nedenstående udtalelse og appel enstem-migt. De tre partier opfordrer alle til at følge appellen om at bringe Pagten ind i den kom-mende valgkamp.

Ingen EURO pagt med DanmarkEurolandene i EU har lavet en pagt imellem Eurolandene. Målet er at styrke konkur-renceevnen – på bekostning af arbejderklassens rettigheder. Den dikterer løntilbagehol-denhed og højere tilbagetræk-ningsalder, samtidig med at den fastlåser landene i pagten på voldsomme nedskæringer af de offentlige udgifter på alle de områder vi i Danmark kalder velfærdsrettigheder. Alt dette for at sikre Euroens

værdi samtidig med en stadig højere profitrate.

Trods Danmarks nej til at deltage i den fælles valutapo-litik, har folketinget tilsluttet sig den europagt, som andre ikke-Euro lande klogelig holder sig ude af. Sverige, Storbritannien, Tjekkiet og Ungarn står udenfor pagten, og har dermed bedre mulig-heder for en mere selvstæn-dig økonomisk- og arbejds-markedspolitik til gavn for beskæftigelsen og den fælles velfærd.

Europagten har mødt mas-siv modstand i de EU-lande der er tvunget med i den, og fra EU landenes fagbevægel-ser, befolkninger, og socialisti-ske og kommunistiske partier. En modstand, der retter sig

mod såvel målet som mid-lerne i pagten.

Danmark har tilsluttet sig pagten uden forudgående offentlig debat. Med pagten er der sagt ja til at regerin-gen hvert år skal udarbejde en konkret plan for at øge konkurrenceevnen, og til at sende finanslovene til gen-nemsyn i EU. Med pagten har Danmark bundet vores økonomiske politik til at hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne – profit – står over hensynet til velfærd og beskæftigelse.

Som kommunistiske partier vender vi os skarpt mod pag-ten og Danmarks deltagelse. Vi opfordrer fagbevægelsen til at bakke op om modstanden, og vi opfordrer til at pagten

bliver tema i den kommende valgkamp.

• Stil spørgsmål til folketing-skandidaterne om deres holdning til pagten.

• Stil krav til den kommende regering om at respektere den danske euro-undtagelse og forlade europagten.

De kommunistiske partier i Danmark. DKP – KPiD – KP

SANKT HANS BÅLPÅ AMAGER STRAND

(ud for Hellelidenvej)

Torsdag den 23. juni kl.19.30

Underholdning med Kaditterkadat

Konferencier:Betty Frydensbjerg Carlsson

Båltaler:Anton Nielsen,

Horserød/Stutthof Foreningen

Bålet tændes ca. kl. 21.30

Der sælges øl og vand på pladsen

Arrangører:Danmark Kommunistiske PartiKommunistisk Parti i Danmark

n Traditionen tro fejres midsommeren med Sct. Hans bål, og igen i år arrangerer KPiD og DKP i fællesskab det populære Sct. Hans møde på Amager Strand Sct. Hans aften den 23. juni ud for Helle lidenvej. Se efter de røde faner og formentlig byens største og flotteste bål.

Midsommerfesten starter kl. 19.30 med underholdning af Kaditterkadat, der spiller hele aftenen og naturligvis også lægger an til

midsommervisen – i begge versioner – når bålet skal tændes omkring kl. 21.30.

Årets midsommertale holdes af kommunis-ten Anton Nielsen, formand for fangeforenin-gen Horserød/Stutthof, som til midsommer har været slæbt i retten, anklaget for terror-virksomhed ved at foreningen har støttet humanistiske projekter i Palæstina.

Der kan købes forfriskninger på pladsen.

På talerstolen Karina Rohr, KP, th. Betty Frydensbjerg Carlsson, KPiD. Jørgen Tved DKP var tredje oplægsholder.foto: Arbejderen

God sommerKommunist udkommer ikke i juli. Vi er tilbage med Augustnummeret.

Partikontoret holder lukket i juli måned.

Kommunistisk Parti i Danmark og Bladet Kommunist ønsker alle en god sommer.

Organ for Kommunistisk Parti i Danmark

Nr. 6-7. Juni-juli 2011Pris kr. 10,-

Køb og læs KommunistAbonnement: 1 år ………………… 275,- kr.1/2 år ……………… 165,- kr.

KO

MM

UN

IST, Frederikssundsvej 82, 2400 K

øbenhavn NV

Noget at se frem tilAf Rikke G.F. Carlsson

n Tredje weekend i august rykker kommunisterne ind i Nørrebroparken og forvand-ler den til den traditionsrige K-festival. Allerede nu er forberedelserne i fuld gang til den årlige K-festival, som afholdes 20. og 21. august.

Der er mange ting som skal falde på plads, for at sådan en festival kan afvikles. ”Lige nu arbej-der vi med at bestille lyd, drikkelse, telte og toiletter”, fortæller Martin, som er gammel i gårde, hvad angår planlægning af festivalen.

– Det eneste vi ikke har tjek på, er vejret, men det plejer at være med os, smiler han forhåbningsfuldt.

– Alligevel helgarderer vi os i år. Pladsen bliver helt anderledes. I stedet for udendørsscenen, åbner vi i år et kæmpe `Ølhalle´ telt med scene. Det giver en mere intens stemning og sikrer kun mod dråber fra himlen, for de andre dråber vil blive solgt til rene kom-munistpriser”, lover Martin.

Mod nye målDer bliver fodboldturnering for de friske og for de unge. Småbørnsaktiviteter, tryl-leri og Tombola. Der bliver mangfoldigt liv på solida-ritetspladsen, hvor musik, politik og gavesalg mødes

i en gensidig blanding af frihedskamp og oplysning.

Alt fra Horserød/Stutthof foreningen, som står midt i en anklage om terror, til påståede terrorstater som Cuba og Nordkorea og søsterpartier fra fjerne lande som formidler deres kamp. Loppemarked og kunsttelt hvor man måske kan er-hverve sig et supplement til det snart forkortede otium, eller bøger fra bogboderne, som rykker og ændrer ver dener. De to partier som står bag K-festivalen, DKP og KPiD, har begge partibo-der, ligesom Ungkommuni-sterne, der alle har masser af politik på hylderne.

Politik til madenVi griller og spidder poli-tikerne og sætter brand i gaden, svarer Jesper Bjørn med et smil, da KOMMU­NIST spørger til menuen i grillen Det sorte får & det

røde svin. – Så langt er vi ikke endnu, men vi garan-terer solide måltider til finanskrisepriser, serveret af det flotteste sjak på pladsen!

Politik og musik bliver der også masser af. De to scener i Ølhalle og i Cirkusteltet vil skiftevis bugne af musikalske og poli-tiske alternativer. Se og læs nærmere i starten af august på kommunisterne.dk og i Augustbladet.

Festivalen ser rødtJyderne er i gang med at tjekke op på deres altid vel-besøgte kaffesalon Madam Rød.

– Der er altid noget som skal suppleres op, som nye kaffemaskiner, duge og lign., fortæller Inge over telefonen til KOMMUNIST.

– Vi sætter en dyd i at det er hyggeligt hos os. I vores salon mødes folk til en kammeratlig diskussion

over en kaffetår og hjem-melavet lagkage. Det laver vi ikke om på, slår Inge fast og minder os om, at de som altid søndag morgen kl. 11.00 har morgenbrød og morgensang.

Vi får nyt vartegn i år. Vind og vådt vejr har gjort sit på festivalens flotte var-tegn som Grethe Folmann havde malet. Men det må nu lade livet. Det nye bliver knald rødt og med klare paroler. Allerede nu er folk i gang med at sy og male paroler og flag, så parken bliver smuk, og man kom-mer ikke i tvivl om hvad kommunisterne står for.

”Vi vil en ny politik, lige meget hvilken regering vi får og hvornår valget kom-mer”, siger Martin, – Hos os er det ikke de politiske holdninger, men de røde faner som kommer til at blafre i vinden!”. God som-mer – Vi ses.

Billeder fra K­festival 2010Foto: Tommy Skarborg