luthersk missions højskole

2016/nr. 2Mindeord om Hans Erik Nissen ... side 4

Stortur til Israel ............................. side 12

Båndet93. årgang - 15. april

MobilePay Business.

.........

Vi er desværre endnu ikke oprettet i MobilePay Business.

Derfor virker denne betalingsform ikke, så den eneste mulighed for at betale kontingent til LMH´s elevforening er ved at benytte netbank.

Jeg beklager forløbet over for jer, der har haft ulejlighed med det.

Vi bestræber os fortsat på at få det etableret.

Med venlig hilsenLene Højgaard JensenKasserer

højskolen kort ...

.........

Skolen opstod på baggrund af de vækkelser i slutningen af det 19. århundrede, som Luthersk Mission var en del af. Den ramme har sat præg på alt, hvad der sker på LMH. Det betyder, at vi både er en folkehøjskole og en bibelskole. Begge dele ses i vores værdigrundlag og vores historie..

5 måneders bibel- og højskolelinje10 måneders bibel- og højskolelinjebibel- og integrationslinjebibelskole med fokus på musikbibelskole med fokus på global missionlovsangslederuddannelse

På LMH er der hvert år tre lange kurser: 5 måned-ers ophold efterår eller forår og et 10 måneders ophold, der starter om efteråret. Hvert kursus indeholder undervisning i både obligatoriske fællesfag, særlige linjefag og en række valgfag. Fællesfagene består af grundlæggende indføring i den kristne troslære, centrale bibelske skrifter og foredrag om alment menneskelige emner.

Postadresse: Luthersk Missions Højskole Ansgarvej 2 3400 Hillerød

Forstander: Henrik Nymann Eriksen

Bank: 2230-010-0080 401Fax: 4826 0701

Telefoner på skolen:Kontor: 4826 0766Køkken: 4826 1158

E-mail: lmh@lmh.dkwww.lmh.dk

Andagt................................................................................

I kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde. Romerbrevet 1 v. 3-4.

Sidste år I påsken var jeg med familien I Israel. Nu har det lige været påske igen, hvilket har givet anledning til at tænke tilbage på den store oplevelse det var, at få lov at se Israel – det land Jesus boede og virkede i, for 2000 år siden.

Mange jøder lever desværre stadig i forventning om, at deres konge, som profeterne taler om I Det gamle Testa-mente, skal komme. De tror ikke på at Jesus var Guds søn.

Men ovenstående vers fra Romerbrevet bekræfter Jesus som Guds søn – stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde. Med sin død og op-standelse bekræfter Jesus, at han er Guds søn – og din og min frelser.

I gravhaven i Jerusalen er der � ere små skilte med bibel-vers – ét af dem med ovenstående vers. Det, at læse det vers på det sted blev for mig et stort vidnesbyrd om Jesus og hans død og opstandelse for min skyld. Han gik i dø-den for min skyld – men døden kunne ikke holde ham. På tredjedagen stod han op – lyslevende – stadfæstet som Guds søn!

Han er sandelig opstanden – for dig og for mig.Bent Enevoldsen

2 3

Mindeord om Hans Erik Nissen......................................................

Leder

Et af de store træer i skoven er væltet! Onsdag den 27. januar 2016 blev Hans Erik Nissen taget hjem til Herren ramt af uhelbredelig kræft. Han blev 77 år gammel og afslutter hermed en lang tjeneste for evangeliet. Som det vil være de � este af Båndets læsere bekendt, var han forstander på LMH i 33 år. Før han kom hertil var han sognepræst i Emdrup kirke i � re år, og efter sin pensionering i 2003 virkede han som omrejsende forkynder og de sidste år som præst i Nordsjællands Valgmenighed i Melby helt frem til sin død. Han holdt sin sidste gudstjeneste den 10. januar 2016.

ForstanderenHans Erik Nissen (HEN) kom til LMH som forstander i 1970 og virkede her frem til 2003, hvor han blev 65 år. Han havde selv besluttet, at lærere på skolen skulle stop-pe ved denne grænse. I 1970’erne oplevede LMH med HEN som forstander en stor opblomstring. De største hold i hele skolens historie ligger i denne periode, og forstanderen var en væsentlig del af forklaringen. Den pro� l for skolen, som HEN lagde, lå i umiddel-bar forlængelse af det, som senere er blevet kaldt bibelvækkelsen i 70’erne. LMH blev således i denne tid også en af de faktorer, der var med til at give næring til den fornyede bibelglæde. HEN var en inspirerende og meget en-gageret underviser, som både i foredrag, forkyndelse og bibelundervisning var i stand til at holde eleverne fanget, ikke kun fordi han var en blændende for-midler, men først og fremmest fordi han formidlede et budskab, som gav hjælp til afklaring af forholdet til Gud og åbnede vinduer til Guds virkelighed.

HEN var også god at opsøge som sjæle-sørger, og mange elever har siddet alene med ham på et af skolens samtalerum og fået hjælp til frelsesvished og svære valg i livet.I HEN’s tid udvidede skolen sit tilbud med en et-års bibelskolelinje. Dette har vist sin bæredygtighed, ikke bare som ”for-skole” til LM’s missionsskole, men helt frem til i dag, hvor et-årsklassen stadig er et af skolens vigtige tilbud.

ForkynderenHEN er for de � este bedst kendt som for-kynder. Han kombinerede på en sjælden måde store retoriske evner med en tje-neste for Guds ord. Hans forkyndelse var altid forankret i Bibelen og med adresse til tilhørerne. Han var ikke bange for at sige ”du”, når evangeliet om Jesus skul-le lægges tilhørerne på hjerte. På den måde ønskede han at lægge stemme til Guds ord, så det blev hørt som et ord fra Ham, - og vi er mange, som gennem åre-ne har oplevet det sådan.

HEN havde en evne til at dykke ned i bi-beltekstens konkrete formuleringer, så man lagde mærke til noget nyt, og sam-tidig at applicere det ind i tilhørernes liv. Indholdet i HEN’s forkyndelse samlede sig om Jesus som vores forsoner. Jeg ved ikke, om jeg kender andre forkyndere, der så ofte har nævnt Jesu blod. Det var grundlaget for hans betoning af at hvile i ”det fuldbragte”. Hans forkyndelse var præget af en tydelig skelnen mellem loven og evangeliet, og den betydning, det har for en tryg og glad frelsesvished.HEN’s forkyndelse var dramatisk i sit ud-tryk, og man fornemmede som tilhører, at vi var en del af det store drama, hvor Gud er den vigtigste aktør.

MennesketHEN var interesseret i andre mennesker. Han formå-ede på en enestående måde at være til stede, når han talte med folk, og havde stor indlevelse i deres situation. Man følte sig set og mødt med stor men-neskelig varme og imødekommenhed. HEN havde også øje for de små og skæve typer, og han kunne glæde sig over dem – ofte med et humoristisk islæt – og gav sig tid til at tale med dem.

HEN var et åbent menneske, som glædede sig over naturen, som han gik lange ture i, og kulturen, ikke mindst billedkunst. Igennem årene er det ikke få elever, som har fået vakt interessen for kunst og kultur i gennem HEN foredrag og ekskursioner til kunstmuseer.

VidnetTil det sidste vidnede HEN om Jesus. Han talte om ham på hospitalet, og hvor han kom i kontakt med folk. Han var tryg og klar til at dø. Selvom han gerne ville have haft lidt � ere år her på jorden, var han ikke sku� et eller bitter, men tog det hele fra Guds hånd. ”Jeg er ikke anfægtet,” sagde han, ”for jeg har helt opgivet at stole på min egen fortjeneste og nøjes alene med Jesus og det, han har gjort. Så kan jeg være tryg.” Derfor vil vi tage Hebræerbrevets formaning til os: ”Tænk på jeres ledere, som har talt Guds ord til jer, betragt udfaldet af deres livsløb og efterlign deres tro” (Hebr 13,7).

Tilbage står nu Benedicte sammen med børn, svi-gerbørn og børnebørn. Selv om HEN døde med et stærkt håb, så er der nu en tom plads i familien. Vi vil også huske dem i vores bønner.

Æret være Hans Eriks Nissens minde.

Henrik Nymann Eriksen

54

Dette skrives dagen efter afslutnin-gen på bibelkursus og inden for det første døgn efter, eleverne er kom-met hjem fra studietur til Israel. Uge 7 er for første gang � yttet til uge 10, og vi synes egentlig, at � ytningen er gået godt.

Bibelkursus i martsSom omtalt tidligere i Båndet har vi valgt fra i år at � ytte bibelkursus fra uge 7 til uge 10. Vi har været lidt spændt på, om de gamle deltagere ville huske det, og om der måske kunne dukke nogle nye op. Vi er ikke blevet sku� et. Der har været lige så mange deltagere i år som sidste år, og vi skønner også, at den lokale deltagelse i enkelte møder og bibel-timer svarer til tidligere. Så bibelkur-sus i 2017 bliver også i uge 10!Dette års gæsteundervisere var om formiddagen generalsekretær i Ordet og Israel Ole Andersen, som gennemgik udvalgte tekster fra Eze-kiels bog på sin velkendte grundige og pædagogiske måde. Om aftenen talte sognepræsten fra Harboøre Karsten Christensen over tekster fra Hebræerbrevet med en stærk betoning af Jesus som vores ypper-stepræst. Fredag eftermiddag holdt sognepræst Jørgen Sejergaard et grundigt foredrag om Helligånden og vores erfaring af den, og søndag

sluttede vi bibelkurset med Dan Månsson, som afsluttede forløbet med tekster fra Hebræerbrevet med at udfolde Hebr 12,1-3 om at se hen til Jesus.Herudover medvirkede en række af skolens lærere. Vi synes, at vi blev velsignet af Gud og er glade for at lægge hus til en sådan række af dage med opbyggelig bibelundervisning.

Israel t/rVanen tro var eleverne i Israel på studietur under bibelkursus. Kirsten Munk og Christian Maymann var med som lærere, og vores PR-med-arbejder Ditte Olsen kom med i sid-ste øjeblik pga. et afbud. To israelske guider og to busser var nødvendige denne gang, fordi vores elevhold er så stort dette forår.I modsætning til sidste år har vejret været fantastisk godt, og det sætter unægtelig en grundstemning på turen. Christian Maymann har haft hovedansvaret for bibelundervis-ningen på de historiske steder, og korrespondent fra Kristeligt Dagblad Nikolai Krak har bidraget med fore-drag om det moderne Israel og den politiske situation.At læse Bibelen i Bibelens land bi-drager med to meget væsentlige ting til den almindelige bibellæser. For det første giver det hjælp til for-

ståelse og indlevelse i de bibelske tekster, og for det andet giver det en fornemmelse af, at det ,vi tror på, virkelig er sket her i vores verden og er ikke eventyr og fantasier.

HverdagRammerne er fyldt godt ud med 85 elever på F16. Der skal skrælles en del � ere karto� er og gulerødder, og vi sidder lidt tættere i dagligstuen. Derfor har vi købt nye møbler til ”avisstuen”, som et attraktivt sup-plement til dagligstuen i løbet af dagen.I lighed med efteråret har eleverne mulighed for inden for en økono-misk ramme at arrangere kulturar-rangementer, som er åbne for alle. Det har betydet � ere spændende ture til blandt andet teater og ballet.Også på F16 er der mange udvalg. Indsamling på dette hold går til Norea Radio, og op� ndsomheden er stor for at få skrabet så mange penge sammen til formålet som muligt.Pulsen i hverdagen er undervis-ningen. Et normalt skema på LMH rummer 30 lektioner om ugen samt halvanden times stilletid/lektielæs-ning om aftenen. Hertil kommer andagter morgen og aften, vejled-nings- og sjælesorgssamtaler, med-vandring og andre ting, som gør, at hverdagene er ganske intense og

stimulerende både menneskeligt og åndeligt. Man lægger måske ikke mærke til det, men dag for dag og uge for uge lægges der lag på lag, og uden at de selv ved det, modnes eleverne både som mennesker og som kristne. Som kornet, der gror på marken.Mens et par lærere holdt vinterferie i uge 7, havde vi andre blandt andet en temadag om Grundtvig, hvor Thomas Wind, Mikkel Vigilius og jeg selv underviste. Vi havde samme uge også en dag om seksualitet, her del-tog blandt andre Karsten Amby, som fortalte sit vidnesbyrd om at følge Jesus, når man har homoseksuelle følelser.Til gæsterne i de forløbne uger hø-rer også Jann Sjursen, som holdt foredrag om ”De fattige i Danmark - kristnes sociale ansvar”, og Niels Nymann Eriksen har undervist om ”Kirken og � ygtningesituationen i Europa.”

Operation VærkstedEn gruppe elever har spurgt om lov til at sænke gulvet i værkstedet i mo-torlære ned til almindelig jordhøjde. Det er næsten en meter, og kræver opbrydning af det eksisterende gulv. Vi har sagt ja, og de har kastet sig over projektet med stor entusiasme. Eftermiddage, aftner og lørdage knokles der igennem, og stemnin-gen er høj. Inden påske lægges det nye cementgulv, så tidsplanen ser ud til at holde.Motorværkstedet er et fristed for en gruppe af eleverne, og med Ole Bros-bøl i spidsen for ”dieseldrengene” er der altid god stemning og ofte også rigtig god snak. Det er et godt aktiv for skolen.

Om små to uger er det påske, og når dette læses, er påsken for længst for-bi. Men det, vi fejrer i påsken, er ikke forbi. Jesu død i vores sted og hans opstandelse betyder, at vi i dag og hver dag har en levende frelser. Glæ-delig påske – på bagkanten!

Henrik Nymann Eriksen

Glimt fra skolen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

76

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tales der kun lidt om anfægtelser? Hænger det i givet fald sammen med, at der ikke er plads til kamp, lidelse og nød i tidens gængse opfattelse af, hvad kristendom er? Man kan ikke undgå at få det ind tryk, at mange mener, en kristen helst altid skal være smilende. Han skal give sig selv og andre det indtryk, at er man først blevet en kri sten, er man kommet over på livets solside.

Derfor gør anfægtelsen ensom. At være anfægtet forøger skylden. Man siger til sig selv: ”Det burde du ikke være. Som du har det nu, er du en vanære for Jesu navn. Der er bestemt ingen, der får lyst til at være en kri-sten ved at se på dig!”

Nej til det over� adiske Er du anfægtet, har du ikke grund til at fortvivle. Det er der snarere grund

til for den, der har en kristendom, der ligesom en badebold fornøjet vugger på tidens hav. Gud ønsker rod- og grundfæstede børn. Derfor lader han mange slags storme blæse hen over dem. Vi skal ikke opstille skemaer for, hvordan Gud fører os. Vi er jo meget forskellige. Derfor er hans vej med os heller ikke den samme. Natur og temperament spiller en væsentlig

rolle. Opdragelse og ydre livsvilkår ligeledes. Alt i vort liv er med i Guds plan. Og der er en sammenhæng mellem alt dette og de redskaber, Gud ønsker at danne os til. Det kan godt være, at både du selv og andre synes, at Herren be laster dig for hårdt. Det er farligt at give plads for den tanke. Gud er trofast. Han vil ikke tillade, at vi fristes over evne, men sammen med fristelsen

Guds vej gennen anfægtelsen skabe en vej ud af den, så vi kan stå den igennem. 1. Kor. 10,12. I anfægtelsen er denne sandhed ofte skjult, men den står lige fuldt ved magt, og du gør ret i at holde dig til den. Ellers får du let den tanke, at du ikke kan andet end falde i synd, og det er en sata nisk løgn. Jesus har ikke alene sonet synden, men han har også brudt syndens magt.

Den nøgne tro I anfægtelsen lader Gud alle dine egne støtter falde. Du ser, at intet kan bygges på følelser. Der kan ikke grundes noget på en tilsyne ladende sikkerhed i den ydre verden. Dit ån-delige liv giver dig hel ler ikke noget holdepunkt. Ikke engang din egen tro kan du regne med. Det er så svært, når alt vort eget tages fra os. Man føler sig ribbet og fattig. Spørgsmålene til Gud bliver mange og store. Men Gud har kun et svar: alt, hvad du mangler, ejer du i Jesus. Det religiøse menneske i din gamle natur protesterer. Det kan ikke a� n-de sig med ikke at have noget selv. Men Gud vil lære dig at se bort fra det gamle menneskes fordringer og krav. Guds ord siger: De, som hører Kristus til, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begæringer. Det gælder også begæret efter et ån-deligt liv, som du kan være tilfreds med. Herren vil, at Jesus skal være dit ene-ste holdepunkt. Det er han først, når du er utilfreds med alt hos dig selv. Du må føres derud, hvor du må sige, at skal du blive frelst, kan det kun ske, hvis Herren gør alt.

Det er derude på den yderste revle, du bliver modtagelig for evan geliet. Skal du frelses, er der ingen anden mulighed, end at en anden gør det helt og fuldt. Dybest set er det en salig stilling at være i. Rosenius skriver: Hvilken forunder-lig trøst det er med hjertets tro at kunne sige: Alt mit er hans, og hans er mit. Min synd er hans synd, min nød er hans nød, men hans retfær-dighed er min retfær dighed, hans lydighed min lydighed, hans blod min renselse, hans død mit liv. Lovet være Herrens navn! Mod min synd sætter jeg hans retfærdighed, mod min kulde hans kærlighed, mod min svaghed hans styrke. Er jeg syndig, så er Kristus retfærdig, er jeg kold, så er Kristus varm, er jeg forsagt og ængstelig, så ved Kristus råd. Kort sagt: Alt hans er mit, og mit er hans.

Det er derhen, Herren vil føre os. Lad ikke fortvivlelsen få magt over dig. Ordet giver dig ret til noget andet. Herren vil skabe en vej ud af al nød i dit liv, og den vej er Jesus. Dit hjerte skal gennem alt bindes stærkere til ham. Han skal i stedse højere grad blive dit hjertes eneste skat. Du skal fyldes af en uudsigelig glæde, der er så dyb, at du ejer den selv under bedrøvelse. Anfægtelse bliver aldrig det sidste i en kristens liv. Herren fører ud af al nød. Det er sjældent, at en af Her-rens små dør i anfægtelse og mørke, men selv når det sker, er det alligevel sandt, at anfæg telsen ikke er det sid-ste. Den lyse, herlige og forklarede dag venter forude. Og det gør den for hver eneste, der hører Jesus til.

Af Hans Erik Nissen

98

Hverdagsdragt - højtidsdragt

Men jeg vil bede dig om � ittigt at se dig selv i den mest fuld komne af alle klædninger: Jesu retfærdigheds hvi-de, rene og skin nende dragt. Det er en dragt, som du aldrig har gjort dig fortjent til at bære. Det har en anden gjort i dit sted. Den er ikke vævet af dine gerninger. Hver eneste tråd i den bærer Jesu præg. Han slap sin egen her lighed, for at du skulle hylles evigt i den. Og han gjorde det på en eneste dag. Først led han sig gennem livet under menneskers hån og spot. Dernæst bar han alle dine synder op på korsets træ, hvor han blev sono� er for Gud. Og så skæn-kede han dig hele sit værk uden

nogen værdighed og fortjeneste fra din side. Hvad er din egen ufuldkommenhed mod nådens herlighed? Hvad be-tyder det, at så meget er mislykket for dig, når alt er lykkedes for Jesus. Hvad betyder det, at der bestandigt er underskud på din konto, når der er evigt overskud på hans? Har du tænkt på, at hele Jesu rigdom er din? Du mangler absolut intet. Det egent-lige i dit liv kan ikke blive bedre end det er. Intet kan føjes til Jesu kær-lighed. Den er fuldkommen i følelse, vilje og gerning.

Lovsangstonen Hvor er det befriende at høre lov-sangstonen. Og vi hører den vir kelig i dag. Blandt os har vi kristne, hvis hjerter er fyldt af Jesus. Træ� er du dem alene, kan de ikke lade være med at åbenbare det for dig. Mange af dem har det svært i det ydre. De har det heller ikke let på den indre front. Deres ånd er sønderbrudt. Gud har gjort dem til intet. Samtidig ser de evangeliets herlighed. De ser, at de er frelst helt og fuldt af Jesus. De kan ikke blive trætte af at prise Herren for den frelsesklædning, som han har klædt dem i. Bryllups-klædningen er et eje, som de ikke kan sammenligne med noget an det. Den er ganske enkelt deres alt. De må juble og prise Herren for den. Mødet med sådanne kristne skaber en fornyet frelsesglæde i ens hjerte. Deres hjertes tilstand føder en bøn i ens eget indre: Herre, åbn mine øjne, så jeg ser min bryllupsklædnings herlighed. Tænk, jeg får lov til at give tid og kræfter i Herrens tjeneste.Jeg synes ikke, at der kan komme noget ud af det, når redskabet er, som jeg er. Men jeg ved, at det er Gud, som giver vækst. Og så ved jeg, at Guds rige er blevet båret ud over jord af ganske almindelige kristne. Alt hænger sammen med, at Herren kommer imod mig med nåde. Det gjorde han, da jeg blev frelst. Og det gør han hver eneste dag. Jeg lever jo af nåde som mit daglige brød. Og i livet og tjenesten for ham er alt også nåde. Derfor er det i alt kun Lammet, der skal æres -nu og i evighed.

Af Hans Erik Nissen

Megen åndelig fattigdom udsprin-ger af, at en kristen ikke gør sig klart, at i livet som et Guds barn er der to klædninger: en hver dagsdragt og en højtidsdragt. Mange kristne tror, at de kun har en klædning, og det er hverdagsdragten.

Hverdagsdragten Troen er aldrig uden gode gernin-ger. Ingen kommer i en sand livs-forbindelse med Jesus uden samti-dig at begynde en ny vandring. Der er synder, der a� ægges. En kamp på den indre front er begyndt. Kødet begærer mod Ånden, og Ånden mod kødet. Samtidig kalder Herren ind i en tje-neste i Guds rige. En del af denne er åbenbar, men det meste er skjult. Opgaverne er forskel lige. Mange i Guds menighed trænger til besøg og opmuntring. Kaldet til at være med i tjeneste for unge og ældre er stærkt. Missio nen er heller ikke en sag for særligt interesserede. Der skal man-ge hænder til at bære den frem for Gud og til at give missionærer og indfødte medarbejdere brød på bor-det hver dag. Og så den skjulte side af hverdags-dragten: En vigtig del af din tjeneste er alene kendt af Gud. Den har en betydning, som vi ikke fatter. Lige-som vi legemligt ville falde sammen, hvis vi ikke blev holdt oppe indefra, således fører hellige mænd og kvin-

der vel signelsen ned over Guds børn gennem den tjeneste, de udfører skjult for al verden. Din hverdagsdragt ligger rede i sam-me øjeblik, du bliver et Guds barn. Dit navn står på den. Det er ikke en frivillig sag, om du vil iføre dig den. Det skal du gøre, i og med at du er en kristen. Alligevel er det ikke sådan, at Herren tvinger dig. Han vil glædes over, at du går i Jesu spor af fri vilje og kærlighed.

Uden hverdagsdragt Der er kristne, der ikke vil bære hver-dagsdragten. De falder fra tro en. Der er ingen mulighed for at bevare livet i Gud, hvis du ikke vil leve det kristne liv. Din kristendom bliver uden jordforbindelse. Du bliver en forstandskristen, og det er der ikke nogen frelse i. Det er med hjertet, man tror til retfærdighed.

Kun hverdagsdragt Hvor er det svært at blive midt på ve-jen. Det gælder i talrige spørgsmål. Der er nemlig også kristne, der ikke vil have andet end hverdagsdragten på. Det er den, de bestandigt er op-taget af. Næsten alle deres tanker kredser om, hvordan de skal være, og hvad de skal gøre. Uden de selv gør sig det rigtig klart, er mange endt i lovtrældom. Kri-stenlivet tappes for glæde. De slider sig ud på selvvirksomhedens vej. De

bliver både sku� ede over og bitre mod medkristne, der har ladet dem være ene om arbejdet. Der er en dyb sammenhæng mellem dette og den kendsgerning, at hver-dagsdragten altid er både hullet og plettet. Aldrig bliver min tjeneste for Gud, som den skulle have været. Altid anklager den. Der er så meget, der mislykkes. Her i denne verden er synden med i alt, og giver alt det skønne en fremmed, vrang gestalt. Således syn ger Lina Sandell, og hun har ret. Derfor fyldes du af mismod, når du i ensomme timer betragter din hver-dagsdragt. Hvad blev det til? Hvad � k jeg udrettet gennem de mange år? Hvorfor blev mine drømme og min dybe længsel ikke virkeliggjort?

Højtidsdragten En kristen skal ikke frem for Gud i hverdagsdragten. Det glemmer du tit, når du holder dommedag over dig selv. Gud har givet dig en anden dragt. Det er bryllupsklædningen. Det er den, som du er i klædt, når du skal frem for Herren. Da duer dine laser og pjalter ikke. Jeg er overbevist om, at grunden til megen nød og fattigdom blandt Guds børn hænger sammen med, at mange kristne sjældent ser sig selv i denne dragt. De tør ikke se sig selv fuldkomne i, hvad en anden har gjort for dem.

1110

Mission er ikke o� cielt tilladtDer er cirka 6.000 messianske jøder i Israel, og ifølge danskere i Israel kommer der jævnligt nye til. Også selvom evangeliserende fremstød rettet mod jøder er ilde set. Dog oplevede vi en gruppe kinesiske kristne, der havde fået tilladelse til at synge og spille på gågaden i Jeru-salem. Men de lokale troende � nder på alternative måder at komme i kontakt med folk på.I Galilæa � k vi besøg af en håndfuld danskere fra Ordet & Israels danske hus i Tiberias. De havde taget Jordan Marcellino med, som fortalte sit personlige vidnesbyrd. På et tidspunkt havde han tre gan-ge den samme drøm. Det blev et kald til ham om at � nde på noget særligt for at velsigne Israel.I september 2015 startede han or-ganisationen ”The beautiful land initiative”, som indbyder kristne fra hele verden til at komme og deltage i en fysisk restaurering af Israel ved at samle skrald sammen.

Det Danske Hus har deltaget og be-nyttet anledningen til på den måde at komme i kontakt med folk for om muligt at få en samtale om tro.

Israel skal blive som Edens have”Det er en meget enkel vision, men den har dybe åndelige rødder,” siger Jordan. ”I Ezekiel 36 kan vi læse om jødernes tilbagevenden samt væk-kelse, fordi Gud renser mennesker for deres synder. Senere i samme kapitel hører vi om den fysiske gen-opretning af Israel: ’Det, der var øde, er blevet som Edens have’.”

For Jordan og The beautiful land ini-tiative er Israel Guds land, og Guds land bør være smukt. Og skal det ligne Edens have, må nogen jo nød-vendigvis samle alt det efterladte skrald sammen. Så det er det enkle projekt, som alle, der elsker Gud og Israel, inviteres til at deltage i. Man kan på beauti-fulland.org booke sig ind på dage, hvor man frivilligt vil hjælpe med at samle skrald.

Tingeltangel contra naturelHovedvægten på storturen var at gå i Jesu fodspor, så eleverne kunne se de steder, de har læst om i Bibelen. Selvom man ved, at der på Salig-prisningernes bjerg, i Betlehem og Jerusalem er bygget katolske kirker på de bibelske steder, var det allige-vel en overraskelse for mange elever at se den slags ”tingeltangel” og opleve katolikkernes meget fysiske tilbedelse.Og der var da også � ere, der gav udtryk for, at turen i en båd på Ge-nesaret sø eller i gravhaven gav en bedre forståelse, fordi det var mere ”naturel.”

Af Ditte Olsen

Den politiske situation i Israel er højintens, selvom det ikke kaldes intifada. På den religiøse front vokser antallet af messianske jøder stille og roligt.

Jøder hjælper jøder. Muslimer hjæl-per muslimer. Hvorfor hjælper krist-ne ikke kristne? Det var essensen af det, vores arabiske buschau� ør sag-de i en samtale med vores danske guide.”Det er nyt, at de kristne arabere er begyndt at tage Israels parti i kon-� ikten. For i Israel bliver de i det mindste ikke dræbt, selvom de som mindretal ikke helt har de samme rettigheder som jøder,” fortæller gui-den, som er israelsk gift. ”Muslimernes hårdhændede frem-færd over for kristne i hele Mellem-østen, gør dem bange. Og de oplever ikke, at vestens kristne løfter en � n-ger for at hjælpe dem.”LMH’s stortur i foråret gik som sæd-

vanlig til Bibelens land. De religiøse og politiske spændingers land. Og de spændinger � k vi da også � ere eksempler på undervejs.

Peberspray, knojern og sablerNikolaj Krak, som er ansat af Kristelig Dagblad som korrespondent i Jeru-salem, holdt et foredrag for os. Han fortalte, at den nuværende situation er en højintens periode i kon� ikten mellem jøder og palæstinensere, som har stået på siden oktober sid-ste år. Man er dog tilbageholdende med at kalde det en 3. intifada, for det er tilsyneladende ikke et massivt palæstinensisk oprør, som man så det i 90’erne og 00’erne, men mere enkeltmands-operationer.

Men ikke desto mindre har det skabt stor utryghed i Israel. I efteråret be-søgte Nikolaj Krak en butik, der sæl-ger spejder- og selvforsvarsudstyr. De var i løbet af et par dage løbet tør for peberspray, men kunderne blev ved med at komme. Så nu solgte de knojern til gamle damer og sabler til unge piger i mangel af bedre.

Civile israelere bærer våben o� entligtDe israelske myndigheder har opfor-dret alle, der har våben, til at bære dem synligt og o� entligt. Vi så da også � ere civile unge mænd gå rundt i Jerusalems gader med sto-re maskingeværer hængende over skulderen.Der er ingen fysisk mur mellem Vest- og Østjerusalem. Men i øjeblik-ket holder jøder sig konsekvent til Vestjerusalem, og palæstinenserne bliver i øst. På vores vej fra gravkir-ken i den gamle by til den lidt nyere gravhave, Garden Tomb, måtte vi igennem Damaskus Gate. Og der var helt tydeligt et større opbud af israelsk militærpoliti dér end i det moderne Vestjerusalem, hvor vi var indkvarteret.

Stortur til Israel - spændingernes land

1312

Når jeg siger LMH, hvad siger du så?Så siger jeg mit åndelige hjem. Sær-ligt to ting har LMH været med til at tydeliggøre for mig: Jesu kærlighed til Bibelen og Bibelens kærlighed til Jesus. Med andre ord har det, jeg har mødt på LMH, været med til at give mig tillid til Jesus og tillid til Bibelen.Jeg har selv været på LMH som elev, men havde også den glæde at være kvotalærer her i foråret 2003, før jeg begyndte som præst. Det var et rigtig hårdt halvt år rent arbejds-mæssigt med undervisning i fag som Troslære, Bekendelsesskrifter-ne, Jeremias’ Bog og Jobs Bog. Men det var også en rigtig berigende tid. Jeg satte stor pris på fællesskabet på lærerværelset. Det var gode folk, og det gjorde indtryk på mig, at man knælede i bøn ved lærermøderne. Det gør vi også ved samfundsbesty-relsesmøderne i Harboøre IM nu.Jeg husker også tydeligt, fra da vi

gennemgik elevlisten, at der var en åndelig omsorg for hver enkelt elev. Det gjorde stort indtryk på mig.

Hvad oplever du som den stør-ste glæde i dit liv som præst?Jette! Hun er en fantastisk præste-kone!Derudover oplever jeg det som en stor glæde at fejre nadver. Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide at præ-dike, men det at være liturg, det elsker jeg. Det er noget med den der oplevelse af at få lov at stå for-an Guds ansigt ved et alter. Jeg er stokkonservativ, når det kommer til nadverliturgi. Det er jeg, tror jeg, fordi det er så stort, det, der sker i nadveren. Her bliver evangeliet rakt helt konkret til os syndere.Endelig vil jeg nævne, at jeg glæder mig over alsidigheden i mit arbejde som præst. Jeg har med mange for-skellige mennesker i meget forskel-lige aldre at gøre. Vi holder noget i kirken for børnene, vi kalder for

”Ulvetime”, og så har jeg jo både kon� r-mander og minikon� rman-der. Jeg har det næsten sådan, at jo mindre, de er, jo sjovere er det.

Hvad oplever du som den største udfordring i dit liv som præst?Som præst bliver man ofte vist stor tillid, og det betyder, at man ved en masse ting, som man ikke ved.Jeg får sommetider ting betroet, som jeg bare ikke skal blande mig i, selvom jeg gerne ville hjælpe. Den afmagt, der ligger i det, synes jeg er svær.

Med tanke på dem, du var elev sammen med, og dem, du var lærer for på LMH, er der så no-get, du har lyst til at sige til Båndets læsere?Ja, det er der. Den bog, jeg har læst � est gange, hedder ”Fuldfør løbet” og er skrevet af Steve Farrar. I den bog skriver han om et råd, han � k fra sin svigerfar, som jeg vil give vi-dere her: ”Vær altid tro mod Jesus! Forvis dig hver dag om, at dit hjerte er nær ved ham. Der er en lang vej herfra til det sted, hvor du skal hen, og Satan forhaster sig ikke med at få fat i dig.”

Interview ved Daniel Burgdorf

Interview med Karsten ChristensenKarsten Christensen er til daglig sognepræst i Harboøre, hvor han bor sammen med sin kone Jette og deres � re børn. På Bibelkurset på LMH i uge 10 var han på besøg og prædikede ved to aftenmøder. Jeg stillede ham et par spørgsmål i den anledning:

”Ulvetime”, og

Tak for gaver til LMH i 2015 I 2015 har vi modtaget kr. 76.068,00 i gaver til skolen. Det er vi meget glade og taknemmelige for.Gaverne hjælper os med at bibeholde muligheden for skattefradrag for gaver, samt mulighed for del af momskom-pensationspuljen.

Det kræver, at vi årligt har over 100 givere, som hver giver mindst kr. 200 til skolen.

Hvis du vil være med, er du velkommen til at indbetale din gave til LMH på kontonummer 2230-0100080401. Husk at skrive dit CPR-nummer i indbetalingen eller send den til lmh@lmh.dk

Med venlig hilsen

Bent EnevoldsenForretningsfører

1514

Elev

er p

å f1

4Højskolens missionskredse - en velsignelse for mange

Elev

er p

å f1

4Missionskredsenes regnskab 2015

Missionskredsenes bidragydere: - nr. og beløb

Hold Beløb1951 1.175,00

1956 2.757,00

1965/66 950,00

E.1973 18.572,83

F.1975 300,00

E.1976 500,00

F.1982 100,00

F.1984 2.200,00

F. 1988 1.265,82

Missionskredsene i alt 27.820,65

Frimærkecentralen 6.900,00

Omkostninger 420,00

Indbetalinger i alt 34.300,65

Indbetalingerne er løbende sendt videre til hovedkassen.

Beløb, der sendes direkte til LM i Hillerød fra hold, der ikke har en holdkasserer fremgår ikke af oversigten.

Med tak til bidragyderne og de trofaste holdkasserere kvitteres herved for 2015.

Med ønsket om Guds velsignelse.

Dette var det sidste regnskab. Fremover bedes bidragene sendt direkte til LM i Hillerød, giro 542 7754 eller bankoverfør-sel, 2230-0726496390.

Glostrup, den17. februar 2016Knud Nissen

1951: 7:500. 8:500. 18:200. 25:200. O.:225.

1956: 2:150. 8:200. 16:1000. 18:300. 46:500. 49:1000. O.:393.

1965/66: 7:300. 17:50. 40:100. 53:500.

E.1973: 8:200. 15:1000. 18:2000. 19:700. 34:5000. 40:1000. 44:500. 54:500. 55:1000. 56:75. 68:6500. 73:500. O.:402.

F.1975: 40:300.

E.1976: 65:200. 78:300.

F.1982: ML:100.

F.1984: 16:1000. 34:250. 38:400. 40:550.

F.1988: 13:150. 19:100. 21:1000. R.:16.

Med udgangen af 2015 sluttede høj-skolens missionskredse.Missionskredsene har eksisteret lige så længe som højskolen.

Det var den første forstander, Frits Larsen, som tog initiativet til, at der for hvert hold blev valgt en holdkas-serer, som to gange om året skulle skrive til de holdkammerater, der havde tilmeldt sig ordningen og minde dem om muligheden for at være med i missionen og indbetale et beløb på holdets girokonto.

Efterhånden blev det svært at få en elev til at påtage sig denne opgave og den sidste holdkasserer blev valgt på efterårsholdet 1996.

Det var en � n idé, som Frits Larsen � k og som kom til at fungere i over 90 år.Alene i de 49 år, hvor jeg har været hovedkasserer, er der indsamlet mellem 16 og 17 millioner kr.Megen mission har kunnet udføres for disse penge til stor velsignelse for giverne og de mennesker, som har modtaget evangeliet til frelse.De mange holdkasserere er også velsignet. Ikke mindst gennem gode kontakter til deres holdkammerater.Jeg er også velsignet gennem sam-arbejdet med de mange trofaste holdkasserere.

Men alt har sin tid. Nye måder at indsamle penge til missionen har taget over.Omkostningerne til girobank er sta-get voldsomt de senere år og der er kun få holdkasserere tilbage.Bestyrelsen for højskolens elevfor-ening har derfor besluttet at stoppe missionskredsene med udgangen af 2015.De tilbageværende bidragydere op-fordres til at sende bidragene direkte til Luthersk Mission i Hillerød.

En stor tak til bidragydere og hold-kasserere for samarbejdet i de man-ge år.

Også en stor tak til Jesper Thomsen, som i mange år har varetaget arbej-det med Frimærkecentralen og her-igennem formidlet mange penge til missionsarbejdet, som er videre-sendt til højskolens missionskredse. Fremover vil han sende pengene direkte til LM.

Knud Nissen

1716

Indkvartering under elevmødet 27. – 28. august

NB: HUSK tilmelding

Elevmødet 27. - 28. august 2016Indmeldelsesfrist: 14. august...................................

Elever fra ældste årgange har fortrinsret til værelser på LMH.

Derudover låner LMH Johannesskolen og Hvidekilde i Kagerup til overnatning m.v.

På Hvidekilde er der værelser og sove-sale, mens man på Johannesskolen må ligge på madras på gulvet.

Jubilarerne arrangerer selv deres jubilæ-umsfest lørdag eftermiddag med undta-gelse af festen for 60, 70, 75, 80 og 85 års jubilarer, som arrangeres af og holdes på LMH.

Jubilarer og ægtefæller bor gratis og skal ikke betale for de måltider, de spiser på højskolen.

Navn: _______________________________________ Årgang: ___________

Navn: _______________________________________ Årgang: ___________

Gade: ____________________________ E-mail: _______________________

Postnr.: ____________ By: _______________________ Tlf.: ______________

Jeg ønsker at deltage i følgende [sæt kryds] Lørdag Søndag Følgende tilbydes i

Ka� e Morgenmad begrænset omfang:

Middag Middag Linned Logi Dyne og pude

Ønsker logi i værelse Ønsker logi på sovesal Sørger selv for logi Skal bo på HvideKilde Skal bo på Johannesskolen

Sendes til: Luthersk Missions Højskole, Ansgarvej 2, 3400 HillerødOBS: Det er også muligt at tilmelde sig på www.lmh.dk /korte kurser

Jubilæumshold ved elevmødet:

85 års jubilarer: 1931-31/3280 års jubilarer: 1936-36/3775 års jubilarer: 1941-41/4270 års jubilarer: 1946-46/4760 års jubilarer: 1956-56/5750 års jubilarer: 1966-66/6740 års jubilarer: F76-E7625 års jubilarer: F91-E91

Tilmeldte, som ikke kan få ønsket om værelse opfyldt, bliver kontaktet.

LMH’S ELEVFORENINGÅRSREGNSKAB 2015

Resultatopgørelse for perioden 1/1 til 31/12:2015 2014Kr. Kr.

Kontingent 226.616,70 227.879Gaver til Elevfonden 155.388,45 172.676Rykkergebyrer 4.110,00 4.475Andel af bladpulje 26.007,48 25.972Indtægter i alt 412.122,63 431.002

Trykning af Båndet 97.875,00 108.100Porto 95.570,05 93.569Sendt til Elevfonden 155.388,45 172.677Kuverter til girokort 1.400,00 1.292Kristeligt Dagblad 3.799,00 3.699Rejseudgifter 1.825,00 2.700Honorar til ekspeditionen 30.000,00 30.000Repræsentation: Bogmærker 3.792,50Bankomkostninger 794,50 1.296Kontorartikler 866,00 1.090Udgifter i alt 391.310,50 414.423

Resultat før renter 20.812,13 16.579

Renteindtægter 4.120,94 12.652

Årets resultat 24.933,07 29.231

Balance pr. 31/12:Bankbeholdning 396.113,93 371.181Aktiver i alt 396.113,93 371.181

Forudbetaling af kontingent 285,00 285Egenkapital pr. 1/1 370.895,86 341.665Årets resultat 24.933,07 29.231Egenkapital pr. 31/12 395.828,93 370.896Passiver i alt 396.113,93 371.181

Herning, den 1. februar 2016

Lene Højgaard JensenKasserer

Som revisorer for Luthersk Missionsforenings Højskoles Elevforening har vi revideret foranstående resultatopgørelse og balance for regnskabsåret 2015 og fundet det i overensstemmelse med bogholderi og bilag. Bilagene er stikprøvevis kontrolleret. Aktiver og passiver er afstemt med foreliggende dokumentation.

Ringkøbing, den 5. februar 2016

Torben Hvergel / Inger Vestergaard

Lene Højgaard Jensen

Ringkøbing, den 5. februar 2016

Torben Hvergel / Inger Vestergaard

Ringkøbing, den 5. februar 2016

Torben Hvergel / Inger Vestergaard

1918

Elevmødet 27. ..................................Navn:

Navn:

Gade:

Postnr.:

Jeg ønsker at deltage i følgende [

Jubilæumshold ved elevmødet:

85 års jubilarer: 1931-31/3280 års jubilarer: 1936-36/3775 års jubilarer: 1941-41/4270 års jubilarer: 1946-46/4760 års jubilarer: 1956-56/5750 års jubilarer: 1966-66/6740 års jubilarer: F76-E7625 års jubilarer: F91-E91

Esther Marie Olsen

Esther Marie Olsen, født Andersen, blev født på et lille landsted lige uden for Holbæk den 28. januar 1934 og døde den 23. december 2015 på Gentofte Sygehus.

Esther er udlært som kontorassistent på Holbæk kommunekontor.

Hun kom i KFUM/K og i 1958 var hun elev på LMH i Hillerød.

Hun blev i 1962 gift med Orla Olsen.

Esther efterlader 2 børnMarianne født 8.7.1970

og Lars Kristian født 15.9.1971

Hjertelig tak for blomster, breve samt pengegaver til LMH´s elevstøttefond i forbindelse med vor kære mand og far, Hans Erik Nissens, død og begravelse. Sidst men ikke mindst, hjertelig tak for den velsignede forbøn som vi har været omsluttet af.

Benedicte, Karin, Elisabeth, Merete

med familier

Birthe Knudsen

Den 4/2-16 døde Birthe Knudsen, Fur fra vores hold E74.

Hun døde i sit hjem efter kort tids sygdom i troen på sin frelser. Hun var omgivet af sin familie, da hun døde.

Birthe var forankret i sin tro hos sin frelser.

Birthe har altid boet på Fur, havde en god daglig kontakt med sin familie, hun boede i en beskyttet bolig i tilknytning til ældrecentret. Birthe var meget god til at lave håndarbejde, hun havde altid gang i noget til sin familie.

Birthe blev begravet fra Fur kirke den 9/2-16, hvor der var mange kommet for at mindes Birthe som den hun var.

Jeg havde en god kontakt til Birthe gennem årene. Både gode telefonsamtaler og breve gennem årenes løb.

Sammen med min familie var vi oppe og besøge Birthe på Fur hver sommer, hvad vi hver især glædede os til. Vi var altid velkomne, også hos hendes forældre.

Else Bach-Andersen, E74

Mindeord

Tak

MindeordBåndet

Jeg løfter mine øjne mod bjergene,hvorfra kommer min hjælp?Min hjælp kommer fra Herren,himlens og jordens skaber.Salme 121, 1 og 2

ISSN 0903-3173

Udgivet af LMH’s Elevforening

Pris pr. år: kr. 95,-

Udkommer 6 gange årligt 15. februar, 15. april, 15. juni, 1. september, 15. oktober og 15. december.

Redaktør:Henrik Nymann Eriksen Luthersk Missions HøjskoleAnsgarvej 2, 3400 HillerødTlf. 4826 0766

Foto:Ole Munch

Kasserer og ekspedition:Lene Højgaard JensenSt. Lundgårdvej 79, Tjørring7400 HerningTlf.: 4243 0258E-mail: lenehj@gmail.comBank: Danske Bank. reg.nr .: 9570 konto nr.: 2011409

Adresseændringer - oplyses til ekspeditionen.

Elevforeningens bestyrelse:Kurt VibeRuth NielsenLene Højgaard JensenJacob Bach ChristensenBent Kjøller-HansenMichael Holm MogensenStig Richard HansenHenrik Nymann Eriksen

Layout:68design ved Kåre Roager

takke og bedeemner.........................................................

Tak for: Hans Erik Nissens betydning for LMH som forstander i 33 år Et godt bibelkursus i uge 10 En udbytterig tur for eleverne til Israel

Bed for: Benedicte Nissen og familien En god afslutning for F16 Sommerhøjskolen den 7.-12. juni

2322

BAfsender: Lene Højgaard Jensen, St. Lundgårdvej 79, 7400 Herning

B

Møder ved LMH´s lærere frem til den 30. juli 2016

4. april Henrik Nymann Eriksen LM Sønderjylland (Kolding)

8. april Henrik Nymann Eriksen Gym-aften, KFS København

12.-14. april Ulrik Buch Kortur

19. april Henrik Nymann Eriksen LM Helsinge

27. april Henrik Nymann Eriksen Hundested, debatmøde

1. maj Henrik Nymann Eriksen Frederikssund Frimenighed

4. maj Daniel Burgdorf Tommerup IM

8. maj Henrik Nymann Eriksen Hillerød Kirke

15. maj Henrik Nymann Eriksen Pinsestævne, Hvidekildelejren

25. maj Natasja Michael Kafe K – Københavnerkirken

19. juni Henrik Nymann Eriksen LM-Kirken, Amager

19. juni Henrik Nymann Eriksen Kvistgård LM

10-12. juli Henrik Nymann Eriksen Ung uge, Haderslev Næs bibelcamping

Luthersk Missions Højskole / Ansgarvej 2 / 3400 Hillerød / tlf: 4826 0766 / lmh@lmh.dk / www.lmh.dk

luthersk missions højskole