Udsatterådets årsberetning

2013

2

1. Formandens betragtninger

Udsatterådets medlemmer udpeges for 4-årige perioder i samme kadence som byens politikere. Så også for Rå-det er det med 2014 tid for ny- og genudnævnelser af de organisationer og personer, der i de sidste godt 3 år har siddet i Rådet. Dét giver så også god anledning til nu at se tilbage på Rådets første periode og gøre sig lidt tanker om de næste fire år.

Fra begyndelsens rådvildhed om arbejdsformer og rolle i forhold til politikerne, embedsmændene og offentlighe-den nåede vi allerede midt i perioden frem til nogle gode arbejdsformer, og har dermed skabt os et overskud, der sidste år gav os mulighed for at levere væsentlige synspunkter og forslag til kommunens socialpolitikere, som det også vil fremgå af denne årsrapport.

I efteråret 2013 brugte vi en del af rådsmødet til at diskutere de erfaringer, vi har gjort os om vores arbejde og dermed også de forestillinger, vi har om et endnu bedre og skarpere udsatteråd. Det sidste, såvel hvad angår vores synspunkter og de anbefalinger, der følger heraf, som vores evne til at få sat større og tydeligere aftryk.

Rådets medlemmer kommer fra forskellige ikke-kommunale organisationer, der hver især har opmærksomheden rettet mod et særligt socialt problem. Vi skal som samlet råd dels være opmærksom på disse forskellige områder, men vi skal også se på helheden. Der er ingen tvivl om, at vi for helhedens skyld har kunnet savne organisationer, som ikke har været med i det første råd. Der er heller ikke tvivl om, at vi kunne have haft gavn af, at den talmæs-sige balance mellem medlemmer med professionel baggrund og medlemmer med brugerbaggrund fremover rykker sig mod flere brugermedlemmer.

Vi er blevet taget pænt imod både i Københavns Kommunes Socialforvaltning og i kommunens andre forvaltninger. Men hverken de eller vi har været helt gode til at huske, at byen og livet i byen hænger sammen og er meget mere end dets enkeltdele. Derfor batter det altså ikke tilstrækkeligt at afgrænse debatten og indsatserne om socialt udsattes forhold ud fra socialforvaltningens rammer - eller ud fra enkelte gruppers særlige forhold.

København er en stor by og kommunen ligeledes en stor kommune med forfærdelig mange funktioner og opgaver at løse. Inden for de cirka 10 x 10 km byen dækker, ses vidt forskellige bydele, hvad angår sociale forhold. Ulig-heden er ganske voldsom; fattigdom dominerer, sammen med andre sociale problemer, i visse områder og er

3

næsten helt fraværende i andre. Mennesker, der er socialt udsatte, samles eller samler sig i nogle bydele, og det forhold risikerer at gøre nogle af byens borgere næsten usynlige og dermed glemt, når politiske beslutninger tages.

Sammen med gode forslag til forbedringer, må en - ikke let, men - vigtig opgave for et udsatteråd, som skal være talerør for socialt udsatte, være at pege på de negative virkninger, som nye tiltag, der kan være til gavn for det store flertal, kan have for det mindretal, som socialt udsatte, trods alt udgør.

At kunne gøre dette kræver, at der fra kommunens side fortsat og gerne i større omfang er opmærksomhed på hvad Rådet kan, og ikke mindst at Rådet har både vilje og ressourcer til at tage bolden op.

2. Rådets formål

Udsatterådets formål er at give udsatte grupper indenfor områderne alkohol- og stofmisbrug, prostitution, hjem-løshed og vold i nære relationer en formaliseret indgang til medindflydelse på de kommunale indsatser på usatte- området. Rådet bidrager til en kvalificering af kommunens arbejde med fem målgruppeområder samt indenfor tværgående udsatteproblematikker.

Rådet repræsenterer i sin helhed en hel unik indsigt i, viden om eller erfaring med udsatteområdet eller med til-værelsen som udsat borger. Rådet fungerer som en erfarings- og vidensressource for såvel politikere som for embedsmænd i kommunen. Rådet kan af egen drift eller efter anmodning tage spørgsmål af generel karakter ved-rørende målgruppen op til drøftelse, og komme med forslag til politiske og administrative initiativer. Rådet kan ikke behandle enkeltsager, omend enkeltsager kan danne grundlag for Rådets behandling af principielle spørgsmål.

Derudover kan de politiske udvalg i Københavns Kommune høre Rådet omkring initiativer, der er direkte rettet mod mål- gruppen, eller hvor det i øvrigt vurderes relevant at få Rådets vurdering. Rådet skal dermed også fungere som kritisk vagthund over for de politiske beslutninger, der bliver truffet i kommunen, som kan have betydning for målgrupperne.

Kommunens mest udsatte borgere skal høres – også selvom de udgør et mindretal

Preben Brandt, formand

4

3. Rådets sammensætning

Rådets medlemmer er udpeget af Borgerepræsentatio-nen efter indstilling fra Socialudvalget for perioden 2010-2013 på baggrund af indstillinger fra lokalt forank-rede organisationer, der er inviteret til Udsatterådet af Socialudvalget. Formanden er udpeget personligt af Borgerrepræsentationen.

Udsatterådet i 2013 består af: Preben Brandt, formand (Projekt Udenfor)

Nanna W. Gotfredsen (Gadejuristen) Ole Svendsen (SAND Hovedstaden) Jan Tonny Hansen (The Clean House) Jørgen Kjær (Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere) Torben Larsen (Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde) Annemette Nyfos (Kirkens Korshær) Herdis Oettinger (Landsforeningen Lænken) Nikolaj Olsen (Missionen blandt Hjemløse) Karen Reiff (Reden, KFUK København) Helle Walsted Samuelsen (Det Nationale Voldsobservatorium)

4. Rådets virke i 2013

I 2013 har Udsatterådet afholdt fire ordinære møder samt et dialogmøde med Socialudvalget. Derudover deltog Rådet i et dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte.

Ordinære møderRådets ordinære møder har karakter af temamøder, hvor der kan inddrages relevante fageksperter og myndighedspersoner til belysning af et tema. Temaerne tilrettelægges under hensyn til større nye initiativer indenfor målgruppeområderne i kommunen.

I 2013 drøftede Udsatterådet følgende overordnede temaer: • Frivillighed• Alkohol • Hjemløshed • Prostitution

arbejdsgrupperSom led i Rådets arbejde nedsættes løbende arbejds-grupper til at opkvalificere og uddybe Rådets holdninger og anbefalinger på et specifikt område. Arbejdsgrup-perne udarbejder høringssvar, pressemeddelelser, artikler osv.

I 2013 har Rådet haft følgende arbejdsgrupper:

• Arbejdsgruppe vedr. hjemløse, udsatte EU-borgere og udokumenterede migranter.

5

Arbejdsgruppen udformede blandt andet en skrivelse til Københavns Kommunes Socialudvalg, hvor Rådet opfordrede politikerne til at gribe til politisk handling (se afsnit 5).

• Arbejdsgruppe vedr. områdefornyelseRådet deltog i 2013 i arbejdsgruppen for områdefornyelse af det centrale Vesterbro. Her har Rådets arbejdsgruppe kommet med forskellige bemærkninger om fornyelsens konsekvenser for bydelens mest udsatte borgere. Det har fx været i forhold til konkrete forslag til indretnin-gen af centrale pladser, boliger til hjemløse osv.

• Arbejdsgruppe om øget synlighed om Rådets målgruppeI 2013 arbejdede Rådet med temaet om, hvordan der kunne skabes mere synlighed omkring den målgruppe, Rådet er talerør for. Rådet kom blandt andet frem til, at synligheden af byens socialt udsatte ikke kun skal øges blandt medarbejdere i kommunen, men også blandt byens borgere generelt. Derfor producerede Rådet i samar-bejde med Socialt Udviklingscenter et såkaldt Go-card, som blev fordelt på byens cafeer og restauranter.

Fordelingen af Go-cards havde til formål at øge borgernes kendskab til kommunens udsat-teråd samt til at øge forståelsen blandt by-ens borgere for den ulighed, der præger byen.

HøringssvarEn vigtig del af Rådets arbejde består i at afgive hørings-svar til Københavns Kommune. Herigennem sikrer Rådet, at de udsatte borgeres stemme bliver hørt i udviklingen af initiativer eller ændringer i lovgivningen på området. I løbet af 2013 har Rådet afgivet følgende høringssvar:

Høring vedr. sagsbehandlingsfrister for nye lovbestemmelser i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Høring vedr. Socialforvaltningens kvalitetsstandard for hjem-mehjælp, afløsning, aflastning og træning 2013 med titlen Hjælp i Hjemmet

Høring vedr. kvalitetsstandarder for midlertidige og længere-varende botilbud for udsatte borgere og borgere med sinds-lidelse

Høring om kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på krise- centre hhv. for kvinder udsat eller truet for vold samt til enlige eller familier med særlige sociale problemer (jf. SEL §§ 109 og 110).

dialogmøder og andre aktiviteterUdsatterådet deltog også i 2013 i det årlige dialogmøde mellem lokale udsatteråd og det nationale Rådet for Socialt Udsatte, dette år arrangeret af det lokale udsat-teråd i Vejle. Mødet fandt sted d. 4. september i Vejle. Emnet for mødet var en diskussion af de mange forskel-lige sammensætninger af udsatteråd der findes rundt om i kommunerne, samt en diskussion af fordele og ulemper ved de forskellige modeller. Derudover blev rådenes mulighed for (mere) medindflydelse diskuteret.

5  

Rådet deltog i 2013 i arbejdsgruppen for områdefornyelse af det centrale Vesterbro. Her har Rådets arbejdsgruppe kommet med forskellige bemærkninger om fornyelsens konsekvenser for bydelens mest udsatte borgere. Det har fx været i forhold til konkrete forslag til indretningen af centrale pladser, boliger til hjemløse osv. 

Arbejdsgruppe om øget synlighed om Rådets målgruppe 

I 2013 arbejdede Rådet med temaet om, hvordan der kunne skabes mere synlighed omkring den målgruppe, Rådet er talerør for.  Rådet kom blandt andet frem til, at synligheden af byens socialt udsatte ikke kun skal øges blandt medarbejdere i kommunen, men også blandt byens borgere generelt. Derfor producerede Rådet i samarbejde med Socialt Udviklingscenter et såkaldt go‐card, som blev fordelt på byens cafeer og restauranter.  

 

 

Fordelingen af Go‐cards havde til formål at øge borgernes kendskab til kommunens udsatteråd samt til at øge forståelsen blandt byens borgere for den ulighed, der præger byen.  

 

 

 

 

Høringssvar 

En vigtig del af Rådets arbejde består i at afgive høringssvar til Københavns Kommune. Herigennem sikrer Rådet, at de udsatte borgeres stemme bliver hørt i udviklingen af initiativer eller ændringer i lovgivningen på området. I løbet af 2013 har Rådet afgivet følgende høringssvar: 

Høring vedr. sagsbehandlingsfrister for nye lovbestemmelser i Socialforvaltningen i Københavns Kommune 

Høring vedr. Socialforvaltningens kvalitetsstandard for hjemmehjælp, afløsning, aflastning og træning 2013 med titlen Hjælp i Hjemmet  Høring vedr. kvalitetsstandarder for midlertidige og længerevarende botilbud for udsatte borgere og borgere med sindslidelse 

Høring om kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på krisecentre hhv. for kvinder udsat eller truet for vold samt til enlige eller familier med særlige sociale problemer (jf. SEL §§ 109 og 110). 

Dialogmøder og andre aktiviteter 

Udsatterådet deltog også i 2013 i det årlige dialogmøde mellem lokale udsatteråd og det nationale Rådet for Socialt Udsatte, dette år arrangeret af det lokale udsatteråd i Vejle. Mødet fandt sted d. 4. september i Vejle. Emnet for mødet var en diskussion af de mange forskellige sammensætninger af udsatteråd der findes rundt om i kommunerne, samt en diskussion af fordele og ulemper ved de forskellige modeller. Derudover blev rådenes mulighed for (mere) medindflydelse diskuteret.  

Den 21. juni holdt Udsatterådet desuden et dialogmøde med medlemmer af Socialudvalget i Københavns Kommune. På mødet blev mange relevante problemstillinger drøftet, herunder 

6

Den 21. juni holdt Udsatterådet desuden et dialogmøde med medlemmer af Socialudvalget i Københavns Kom-mune. På mødet blev mange relevante problemstillinger drøftet, herunder socialøkonomiske virksomheders potentiale for at hjælpe udsatte og sårbare til en videre integration på arbejdsmarkedet såvel som i det sociale fællesskab generelt, og kommunens mulighed for at øge støtten hertil indenfor lovens grænser. Derudover blev beskæftigelse for socialt udsatte borgere, hjemløsestra-tegien, frivillighed og velfærdsstrategi diskuteret. På dialogmødet udvekslede Socialudvalget og Rådet hold-ninger, ideer og bekymringer på ovenstående områder, og mødet mundede ud i en aftale om, at Rådet skulle melde tilbage til Socialforvaltningen med bud på bl.a. problematiske kriterier i kontrakter med boligselskaber for udsattegruppen samt Rådets syn på forbedring af velfærdsteknologier på udsatteområdet. Mødet gav således Rådet mulighed for at komme til orde om mål-gruppens komplekse problemstillinger direkte til politi-kerne.

Vælgermøde for udsatte borgereRådet deltog i afholdelsen af et vælgermøde for socialt udsatte på Halmtorvet onsdag d. 30. oktober 2013. Mødet var arrangeret af Udsatterådet i Københavns Kommune, Reden København, Mændenes Hjem, Gade-juristen og Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde. Formålet med vælgermødet var at give byens socialt udsatte mulighed for at komme til orde i den politiske debat i forbindelse med kommunalvalget 2013. På mødet kunne man indgå i direkte dialog med de deltagende kommunalpolitikere.

Samtidig var et formål med dagen at fremme valgdelta-gelsen blandt Vesterbros allermest udsatte borgere, hvorfor Københavns Kommunes stemmebus også holdt parkeret ved Halmtorvet i løbet af dagen.

Dagen var en stor succes og mange deltagere af de mest udsatte borgere fortalte efterfølgende, at de havde følt sig hørt af de deltagende politikere, og var blevet moti-verede til fremadrettet at deltage i den politiske debat.

6  

socialøkonomiske virksomheders potentiale for at hjælpe udsatte og sårbare til en videre integration på arbejdsmarkedet såvel som i det sociale fællesskab generelt, og kommunens mulighed for at øge støtten hertil indenfor lovens grænser. Derudover blev beskæftigelse for socialt udsatte borgere, hjemløsestrategien, frivillighed og velfærdsstrategi diskuteret. På dialogmødet udvekslede Socialudvalget og Rådet holdninger, ideer og bekymringer på ovenstående områder, og mødet mundede ud i en aftale om, at Rådet skulle melde tilbage til Socialforvaltningen med bud på bl.a. problematiske kriterier i kontrakter med boligselskaber for udsattegruppen samt Rådets syn på forbedring af velfærdsteknologier på udsatteområdet. Mødet gav således Rådet mulighed for at komme til orde om målgruppens komplekse problemstillinger direkte til politikerne.  

Vælgermøde for udsatte borgere 

Rådet deltog i afholdelsen af et vælgermøde for socialt udsatte på Halmtorvet onsdag d. 30. oktober 2013. Mødet var arrangeret af Udsatterådet i Københavns Kommune, Reden København, Mændenes Hjem, Gadejuristen og Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde.  

Formålet med vælgermødet var at give byens socialt udsatte mulighed for at komme til orde i den politiske debat i forbindelse med kommunalvalget 2013. På mødet kunne man indgå i direkte dialog med de deltagende kommunalpolitikere.  

Samtidig var et formål med dagen at fremme valgdeltagelsen blandt Vesterbros allermest udsatte borgere, hvorfor Københavns Kommunes stemmebus også holdt parkeret ved Halmtorvet i løbet af dagen.  

Dagen var en stor succes og mange deltagere af de mest udsatte borgere fortalte efterfølgende, at de havde følt sig hørt af de deltagende 

politikere, og var blevet motiverede til fremadrettet at deltage i den politiske debat.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

7

5. Rådet mener…

Udsatterådets holdninger til aktuelle temaer/ problematikker i 2013

FriViLLigHed (FebrUar 2013)- at samarbejdet mellem de frivillige organisationer og kommunen med fordel kan øges, men det skal ske med omtanke.

I Københavns Kommune er der i disse år fornyet fokus på frivillighedsbegrebet. Her diskuteres det, hvordan og i hvilke sammenhænge, den sociale indsats på fx ud-satteområdet bør komplementeres af frivilligt arbejde. Rådet mener, det er positivt, at der er fokus på dette område.

Frivillige kan og skal noget andet end ansatte i kommu-nen. Ved at benytte frivillighed, er der mulighed for at tænke bredere og mere innovativt. Typisk vil frivillige også have lettere ved at nå ind til udsatterådets mål-gruppe, idet disse ofte har mistillid til det kommunale system, grundet en mangeårig oplevelse af svigt og mangel på hjælp. Frivillige kan derfor bygge bro mellem de kommunale indsatser og udsattegruppen.

Rådet mener dog, at der er risiko for, at det øgede fri-villighedsfokus i realiteten kommer til at fungere som et led i kommunens spareplan. Frivillige må og skal al-drig overtage kommunens kerneopgaver!

Frivillige kan uden tvivl noget andet end en ansat kan, fordi formålet alene er at yde støtte og drage omsorg fx i kraft af samtaler, aktiviteter osv. Men fordi det fri-villige arbejde i sagens kerne er frivilligt, kan frivillige til hver en tid stoppe sit arbejde på eksempelvis et være-sted eller som støtte-kontaktperson. Dette bringer modtageren af hjælpen i en (yderligere) udsat position, fordi vedkommende pludseligt kan miste den ’fortrolig-hed’ og tillid, der er blevet opbygget i relationen til den frivillige. Når frivillige ansættes og tilknyttes forskellige sociale indsatser er det derfor vigtigt, at det altid sikres, at den frivillige er indforstået med – og har forståelse for – hvad det kræver at være frivillig på udsatteområdet.

aLKOHOL (JUni 2013)- at alkoholproblematikken er en problematik, der bre-der sig langt ud over udsattemålgruppens grænser. Der skal fremadrettet mere politisk og forvaltningsmæssig fokus på tilbud til børn, der vokser op i alkohol- og/eller misbrugsprægede miljøer. På den måde kan den sociale arv bremses – eller helt standses – hvis proble-matikkerne italesættes tidligere. Lærere, pædagoger osv. skal reagere før det udvikler sig til en egentlig sag – og eventuelt en tvangsfjernelsessag. For at vi kan nå til et punkt, hvor det er muligt at tale om problemerne før de vokser os over hovedet, er det nødvendigt med et politisk fokus, der kan bryde tavsheden og tabuet omkring alkohol.

8

HJeMLØsHed (sePteMber 2013)- at Københavns Kommune fremadrettet skal have større fokus på forebyggelsen af hjemløshed. Det nytter ikke kun at symptombehandle.

Mens den nationale hjemløsestrategi – som Københavns Kommune har deltaget i – har kørt, er antallet af unge hjemløse steget betragteligt. Rådet mener derfor, at kommunen i en eventuel videreførelse af sin hjemløse-strategi bør øge indsatsen overfor udsatte unge i risiko for at ende i hjemløshed.

- at Housing First-princippet er en god tilgang til hjem-løseproblematikken og bestemt den rette vej for Køben-havns Kommune at gå. Men kommunen skal huske, at en del af metoden er, at en bolig ALTID følges op af socialfaglig hjælp. For hjemløsegruppen er hovedpro-blematikken sjældent manglen på en bolig, men årsagerne til, at det er svært at fastholde en bolig.

PrOstitUtiOn (nOVeMber 2013)- at det er positivt, at Socialforvaltningen i foråret 2013 besluttede at deltage i satspuljeprojektet Projekt Exit via Københavnerprojektet. Der er i den grad brug for fokus på, hvordan mennesker i prostitution, der ønsker at for- lade prostitutionen, kan hjælpes videre i livet på bedste vis.

Dette skal dog ikke fjerne fokus fra de mennesker – og primært kvinder – der fortsat vælger et liv med prosti-tution af den ene eller den anden grund. De skal have al den skadesreducerende hjælp, de kan få.

- at der er en ny problematik på prostitutionsområdet i forhold til ressourcestærke kvinder, der erhverver sig ved prostitution.

- at der er brug for øget synlighed omkring og forståelse af, hvad det er, der bringer mennesker i en situation, hvor prostitution føles som en reel – eller eneste – mulighed for at tjene penge. På den måde kan de kvinder, der lever med prostitution i dagligdagen, forhåbentligt afstigmatiseres.

- at der skal øget fokus på grønlandske kvinder med prostitutionslignende adfærd, som er en gruppe, der bliver større og større. Her skal der fokus på forebyg-gelse – heriblandt opsøgende arbejde i forhold til grup-pen af grønlændere som har det svært socialt, økono-misk osv., men ikke er i stand til at bruge de hjælpein-stanser det offentlige rummer, fordi de trods deres officielle status som danske statsborgere, ikke kender systemet.

9

- at der skal sikres forebyggende indsatser i form af oplysning i folkeskolen og på døgninstitutioner om sek-sualitet, grænser og prostitution. Succesfuld forebyggelse handler ikke om skræmmekampagner, men om adfærds- og holdningsændringer igennem dialog, meningsdannelse og viden. Skal der ske en meningsdannelse om prosti-tution skal man have fat i fremtidens prostituerede og sexkunder, nemlig de unge.

UdtaLeLse tiL sOciaLUdVaLget fra Ud-satterådet i København vedrørende hjemløse, udsatte eU-borgere og u-dokumenterede mi-granter (deceMber 2013)Udsatterådet kan med bekymring konstatere, at der befinder sig et stigende antal hjemløse EU-borgere og tredjelands statsborgere i København, som har brug for hjælp.

Der er tale om en blandet gruppe med en lang række problemer. Nogle er blot arbejdssøgende som følge af ringe muligheder for at forsørge sig selv i hjemlandet og kan have problemer af overvejende praktisk karak-ter i forbindelse med jobsøgning og etablering på det danske arbejdsmarked, men en del har en række so-ciale og/eller psykiske problemer og lever eller opholder sig i vidt omfang på gaden uden mulighed for hverken socialfaglig bistand eller reel mulighed for opnåelse af adgang til værdige opholdssteder. De mødes og behand-les som om de er retsløse.

Denne gruppe migranter har en række særlige udfor-dringer, fordi de ikke har samme adgang til sociale og sundhedsmæssige tilbud som andre borgere. Der her-sker dertil en generel opfattelse af at hele denne grup-pe er retsløs. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet, men desværre bliver deres rettigheder ofte tilsidesat.

Københavns Kommune har i en årrække valgt at afvise alle disse borgere fra diverse tilbud, herunder herberg og natcaféer, som alle, der tilhører den lovgivnings-mæssigt definerede målgruppe for disse tilbud og som har lovligt ophold i Danmark, har ret til adgang til. I denne proces har man afskåret alle EU-borgere uden sygesikringsbevis og alle tredjelandsborgere fra at be-nytte kommunens tilbud samt tilbud, som kommunen har driftsoverenskomst med. Således har kommunen effektivt afskåret de borgere men samtidig også afskå-ret de borgere, der rent faktisk har ret til adgang til sådanne ydelser – i strid med dansk ret og EU-lovgiv-ningen.

• Derskaløgetopmærksomhedpåkonsekvenser af prostitution og prostitutionslignende adfærd

• Derskalfokuserespåskadesreducerendetiltag til mennesker, der lever med prostitution

10

Udsatterådet mener, at der er et akut behov for en politisk løsning.

Udsatterådet foreslår, at der straks tages initiativ til at etablere en koordineringsenhed, bestående af Køben-havns Kommune, private, frivillige organisationer og andre relevante parter, så der kan iværksættes en mål-rettet koordinering af gadeplansarbejde, exit/migrant-kontaktsteder og overnatningsmuligheder. Der bør

etableres en rådgivningsenhed til udokumenterede mi-granter, der kan vejlede målgruppen om rettigheder og pligter i Danmark, som kan bistå de arbejdssøgende migranter med behov for sådan bistand i deres første tid i Danmark og også tilbyde fornøden hjælp på huma-nitært grundlag samt til arrangering af hjemrejse mv. til de migranter, der ikke har mulighed for at få arbejde eller længerevarende lovligt ophold i Danmark og ej heller har mulighed for at hjemrejse på egen hånd.

11

6. Nyt Udsatteråd i 2014

Udsatterådet, som blev nedsat af Borgerrepræsenta-tionen i 2010, følger den kommunale valgperiode. Dvs. at også udsatterådet i 2014 skal konstitueres på ny. I den forbindelse skal Socialudvalget og Borgerrepræ-sentationen udpege nye organisationer til deltagelse i Rådet samt ny formand. De nuværende organisationer har været glade for at være repræsenteret i Rådet, og føler at arbejdet har været meningsfuldt. Alligevel håber det nuværende Råd, at et nyt råd i fremtiden vil kunne få udsattepro-blematikken endnu mere på dagsordenen samt at Rå-dets synlighed i medier, på Rådhuset og i kommunens forvaltninger vil øges. Der skal således øget fokus på kommunikation.

Derudover mener de nuværende rådsmedlemmer over en bred kam, at det vil være formålstjenstligt for Rådet, hvis Rådet får flere brugerrepræsentanter. Dvs. borgere, der på egen krop har mærket, hvad det vil sige at være udsat i København – og har haft førstehåndserfaring med den hjælp, man som udsat i kommunen, tilbydes. Brugerstemmerne i Rådet skal øges!

UDSATTERåDET ANMODER KøBENHAVNS KOMMUNE OM, at

1) sikre, at udenlandske borgere ikke afskæres fra de ydelser de faktisk har ret til, herunder indskærpe over-for herbergerne mv., at det ikke er lovligt at afvise ud-lændinge med lovligt ophold (om de er i besiddelse af sundhedskort eller ej),

2) afsøge mulighederne for at etablere kommunale tilbud og/eller støtte private tilbud til udenlandske udsatte inden for gældende ret og,

3) arbejde for fremme af politiske løsninger på de områder der måtte forudsætte regeringens eller Folketingets bidrag.

u d s a t t eR Å D E TK Ø B E N H A V N

w w w. k k . d k / u d s a t t e r a a d e tTr

yKK

erie

t20

14•

fors

idef

oto

Col

ourb

ox