12
Nyhedsbrev fra Boligforeningen 3B / april 2009 kanal 3 B Nyhedsbrev til alle medlemmer af afdelingsbestyrelserne, ansatte og samarbejdspartnere Læs mere om forårspakke, finansieringsreform og bo- ligaftale på side 4, 5 og 7. Gode takter i styringsreformen – mindre i finansieringsreformen af Villy Sørensen, formand for 3B Der er indgået boligaftale mellem re- geringen, Dansk Folkeparti og Det Ra- dikale venstre. Fra 3B er der generelt tilfredshed med styringsreformen, mens finansieringsreformen ikke er så vidtgående, som vi kunne ønske. Generelt er vi i 3B positive over den nye boligaftale. Vi er glade for, at der i sty- ringsreformen er sat fokus på at give den almene sektor både større fleksibilitet og større metodefrihed. Til gengæld kunne finansieringsreformen godt have inde- holdt nogle flere af de tiltag, BL og KL var med til at anbefale i rapporten. Styringsreformen Lovforslaget om styring har netop været i høring. Her kommer bekendtgørelse og vejledning inden for områderne drift og udlejning til at spille en stor rolle for os – og dem kender vi først til efteråret. Men i aftalen ligger nogle gode inten- tioner, som vi glæder os til at se udmøn- tet. Vi begynder fx at have ”tynde” ven- telister i nogle afdelinger, og her er det en fordel, vi kan annoncere direkte efter reelt interesserede lejere. Vi synes, boligerne skal i spil og ikke stå tomme. Men det er en god mulighed i de områder, hvor der er ved at være for store problemer. Til gengæld er aftalen om, at det skal koste et årligt gebyr at være medlem af 3B noget af en bombe under vores for- ening. Baggrunden er, at man ønsker at udviske forskellen mellem det at være et boligselskab og det at være en forening. Det er en god intention. Og at betale gebyr for at stå på en venteliste er god logik, men at betale et årligt gebyr for at være medlem af 3B er mindre logisk. Til gengæld kan vi så være sikre på, at vi kun har medlemmer, der meget aktivt har valgt det. Forlængelsen af løbetiden for lån til kollektive forbedringer fra 20 til 30 år er en god mulighed at have, fordi det giver en mindre stigning i huslejen. Til gengæld havde BL ønsket en forhøjelse på den individuelle råderet på 100.000 kr., som kun blev på 50.000 kr. Det er i øvrigt et dilemma, fordi mange af vores lejere ikke har råd til at betale så meget for at forbedre boligen individuelt. Men de 50.000 kr. ekstra kan måske gøre, at vi tiltrækker nogle, der ellers ville have valgt at være ejere? Det er fint, at vi får mulighed for at gå til vores øverste myndighed i de sager, hvor afdelingen siger nej, og bestyrelsen mener, det bør være et ja med begrun- delse i fremtidssikringen af boligerne. Man kan selvfølgelig frygte, det misbru- ges. Men under alle omstændigheder er det bedre selv at løse problemerne, end at kommunen som tilsynsmyndighed skal gribe ind. Vi har længe haft det svært med, at børsten på fejemaskinen skal løftes, når vi kører forbi naboens grund. Med aftalen får vi nu mulighed for at udnytte de kom- petencer, vi har, og det ser vi frem til. Finansieringsreformen Lavere startleje er nødvendig, hvis vi skal leje vores nye boliger ud. Men en del af nedsættelsen opvejes af momsen på byggegrundene. Nedsættelsen følges i øvrigt også af en større stigning af lejen de første 20 år, fordi det ikke sker i valsetakt, men med fuld inflationsregulering. Samtidig er be- boertilbagebetalingstiden forlænget med 10 år, så beboerne reelt selv kommer til finansiere den lavere startleje. Nedsættelse af grundkapitalen fra 14 til 7 % bør øge kommunernes incitament til at give flere tilsagn, hvilket er helt nød- vendigt, hvis vi skal leve op til vores bo- ligsociale formål. At maksimumbeløbet sættes op, er ikke i sig selv en løsning. 3B så gerne, at maksimumsbeløbet blev afløst af en totaløkonomisk betragtning. Det er dog tilladt at overskride maksimumbeløbet, hvis man gør en ekstra indsats på ener- giområdet, men det finansieres uden offentlig støtte. Til gengæld betaler inve- steringer i energi sig ofte hurtigt hjem. Alt i alt er det vores vurdering, at fi- nansieringsreformen ikke er nok. Der skal mere til, hvis vi skal kunne opføre og vedligeholde boliger, der er til at betale for almindelige mennesker.

2009_04

Embed Size (px)

DESCRIPTION

af afdelingsbestyrelserne, ansatte og samarbejdspartnere Læs mere om forårspakke, finansieringsreform og bo- ligaftale på side 4, 5 og 7. Der er indgået boligaftale mellem re- geringen, Dansk Folkeparti og Det Ra- dikale venstre. Fra 3B er der generelt tilfredshed med styringsreformen, mens finansieringsreformen ikke er så vidtgående, som vi kunne ønske. af Villy Sørensen, formand for 3B

Citation preview

Page 1: 2009_04

Nyhedsbrev f ra Bo l ig fo ren ingen 3B / ap r i l 2009

kanal3B Nyhedsbrev til alle medlemmer

af afdelingsbestyrelserne, ansatte

og samarbejdspartnere

Læs mere om forårspakke, finansieringsreform og bo-ligaftale på side 4, 5 og 7.

Gode takter i styringsreformen – mindre i finansieringsreformen

af Villy Sørensen, formand for 3B

Der er indgået boligaftale mellem re-geringen, Dansk Folkeparti og Det Ra-dikale venstre. Fra 3B er der generelt tilfredshed med styringsreformen, mens finansieringsreformen ikke er så vidtgående, som vi kunne ønske.

Generelt er vi i 3B positive over den nye boligaftale. Vi er glade for, at der i sty-ringsreformen er sat fokus på at give den almene sektor både større fleksibilitet og større metodefrihed. Til gengæld kunne finansieringsreformen godt have inde-holdt nogle flere af de tiltag, BL og KL var med til at anbefale i rapporten.

StyringsreformenLovforslaget om styring har netop været i høring. Her kommer bekendtgørelse og vejledning inden for områderne drift og udlejning til at spille en stor rolle for os – og dem kender vi først til efteråret.

Men i aftalen ligger nogle gode inten-tioner, som vi glæder os til at se udmøn-tet.

Vi begynder fx at have ”tynde” ven-telister i nogle afdelinger, og her er det en fordel, vi kan annoncere direkte efter reelt interesserede lejere.

Vi synes, boligerne skal i spil og ikke stå tomme. Men det er en god mulighed i de områder, hvor der er ved at være for store problemer.

Til gengæld er aftalen om, at det skal koste et årligt gebyr at være medlem af 3B noget af en bombe under vores for-ening. Baggrunden er, at man ønsker at udviske forskellen mellem det at være et boligselskab og det at være en forening. Det er en god intention. Og at betale gebyr for at stå på en venteliste er god logik, men at betale et årligt gebyr for at

være medlem af 3B er mindre logisk. Til gengæld kan vi så være sikre på, at vi kun har medlemmer, der meget aktivt har valgt det.

Forlængelsen af løbetiden for lån til kollektive forbedringer fra 20 til 30 år er en god mulighed at have, fordi det giver en mindre stigning i huslejen. Til gengæld havde BL ønsket en forhøjelse på den individuelle råderet på 100.000 kr., som kun blev på 50.000 kr. Det er i øvrigt et dilemma, fordi mange af vores lejere ikke har råd til at betale så meget for at forbedre boligen individuelt. Men de 50.000 kr. ekstra kan måske gøre, at vi tiltrækker nogle, der ellers ville have valgt at være ejere?

Det er fint, at vi får mulighed for at gå til vores øverste myndighed i de sager, hvor afdelingen siger nej, og bestyrelsen mener, det bør være et ja med begrun-delse i fremtidssikringen af boligerne. Man kan selvfølgelig frygte, det misbru-ges. Men under alle omstændigheder er det bedre selv at løse problemerne, end at kommunen som tilsynsmyndighed skal gribe ind.

Vi har længe haft det svært med, at børsten på fejemaskinen skal løftes, når vi kører forbi naboens grund. Med aftalen får vi nu mulighed for at udnytte de kom-petencer, vi har, og det ser vi frem til.

FinansieringsreformenLavere startleje er nødvendig, hvis vi skal leje vores nye boliger ud.

Men en del af nedsættelsen opvejes af momsen på byggegrundene.

Nedsættelsen følges i øvrigt også af en større stigning af lejen de første 20 år, fordi det ikke sker i valsetakt, men med fuld inflationsregulering. Samtidig er be-boertilbagebetalingstiden forlænget med 10 år, så beboerne reelt selv kommer til finansiere den lavere startleje.

Nedsættelse af grundkapitalen fra 14 til 7 % bør øge kommunernes incitament til at give flere tilsagn, hvilket er helt nød-vendigt, hvis vi skal leve op til vores bo-ligsociale formål.

At maksimumbeløbet sættes op, er ikke i sig selv en løsning. 3B så gerne, at maksimumsbeløbet blev afløst af en totaløkonomisk betragtning. Det er dog tilladt at overskride maksimumbeløbet, hvis man gør en ekstra indsats på ener-giområdet, men det finansieres uden offentlig støtte. Til gengæld betaler inve-steringer i energi sig ofte hurtigt hjem.

Alt i alt er det vores vurdering, at fi-nansieringsreformen ikke er nok. Der skal mere til, hvis vi skal kunne opføre og vedligeholde boliger, der er til at betale for almindelige mennesker. ■

Page 2: 2009_04

2

Nyt fra bestyrelsenaf Anette Hertz, kommunikationschef i 3B – [email protected]

26. marts 2009Siden sidste Kanal 3B har bestyrelsen holdt et enkelt møde, nemlig den 26. marts 2009.

På mødet blev der fulgt op på det fællesmøde, bestyrelsen havde med afdelingsbestyrelserne i Urbanplanen i marts om, hvordan hele området skal udvikles fremover.

På mødet var der enighed om først at sætte fokus på Solvang Centret, Re-miseparken og på at skabe rum til de 18-25-årige.

De lokale afdelingsbestyrelser arbej-der for øvrigt for tiden på at undersøge muligheden for et tættere samarbejde i form af en fælles bestyrelse for hele om-rådet.

69 afdelingsregnskaber på én gang3B’s bestyrelse skal forholde sig til alle 69 afdelingers regnskaber på en gang. Det blev derfor besluttet, at forvaltnings-udvalget på baggrund af en grundig be-handling af regnskaberne udformer en indstilling, som bestyrelsen så tager stil-ling til.

Det blev også besluttet, at forvalt-ningsudvalget vender tilbage til besty-relsen med et forslag til, hvad en sådan indstilling skal indeholde.

3B’s regnskabDirektionen orienterede om regnskabs-forløbet, herunder om forventningerne til regnskabsresultatet.

Regnskabet vil blive behandlet på bestyrelsens møde den 12. maj – og vil blive fremlagt på repræsentantskabsmø-det den 24. juni.

Vedligeholdelse af nyrenoverede ude-arealerBestyrelsen besluttede at støtte et ud-viklingsprojekt om vedligeholdelse af ny-renoverede udearealer. Landsbyggefon-den har bevilget 500.000 kr. til projektet, og bestyrelsen besluttede så at støtte med de resterende 500.000 kr.

Målet er at få skabt nogle gode procedu-rer for, hvordan nyrenoverede udearea-ler ”går i drift”, så det sikres, at arealerne bliver plejet, som det var intentionerne i renoveringen. Bestyrelsen understrege-de, at projekterne skal udføres sammen med de lokalt ansatte, at der skal udar-bejdes plejeplaner for det grønne – og at erfaringerne bliver formidlet videre til andre afdelinger, så projektet reelt kom-mer foreningen til gode.

StandardhusordenBestyrelsen behandlede herefter en standardhusorden, indstillet af kom-

munikationsudvalget som afløser for de standardhusordener, FB, KSB og H44 tidligere havde. Husordenen bruges i nye afdelinger, indtil afdelingsmødet er trådt sammen og har taget beslutning, men kan også bruges som inspiration til at revidere afdelingernes eksisterende husordener. Læs mere om standardhus-ordenen på næste side.

100 % kommunal anvisning i Egedals-vængeFredensborg Kommune har anvisnings-ret til alle ledige familieboliger i Egedals-vænge, dog kan 3B fortsat anvende hver anden ledige bolig til intern oprykning.

Aftalen har været gældende i mange år, og man kan nu begynde at se konkrete resultater i form af en bredere beboer-sammensætning.

Bestyrelsen tiltrådte indstillingen, og aftalen forlænges dermed frem til udgan-gen af 2010.

Lejetab på nye afdelinger i Ørestad City Selv om der er gjort en stor indsats for at leje de nye boliger i Sejlhuset og Bro-huset ud, er der stadig mange tomme boliger. Nogle har aldrig været lejet ud, andre er fraflyttet.

SAB v/ KAB, der står for den anden halvdel af boligerne, oplever ikke samme problem. I den forbindelse er det værd at bemærke, at en del af de boliger, 3B har svært ved at leje ud, ligger i opgang 44, som er en ret mørk opgang.

Bestyrelsen drøftede, hvilke indsat-ser der kan gøre det mere attraktivt at leje boligerne, og det blev aftalt, at admi-nistrationen vender tilbage med forslag til, hvordan lejetabet, der dækkes af dis-positionsfonden, minimeres.

Midler fra Aktivitetspuljen Bestyrelsen tildelte A.F. Beyersvej 10.000 kr. fra aktivitetspuljen til indret-ning af fælles lokaler i kælderen under forudsætning af, at afdelingen selv beta-ler mindst halvdelen af udgiften.

Forberedelse af repræsentantskabs-mødet i juniNæste punkt på dagsordenen var for-beredelse af repræsentantskabsmødet, der finder sted den 24. juni 2009.

Bestyrelsen godkendte her beretnin-gen med få ændringer, ligesom det blev besluttet at udgive en valgavis, så man på forhånd kan læse om de kandidater, der stiller op.

Valgavisen vil blive opdateret med de eventuelle kandidater, der melder sig på banen senest 14 dage før. Bestyrelsen understregede, at det stadig er muligt at stille op på selve mødet.

Page 3: 2009_04

3

Der er nedsat et ad hoc udvalg til at se på, hvilke vedtægter der skal stilles æn-dringsforslag om.

Forslagene blev drøftet og vil blive taget op igen på næste møde.

Retningslinjer for drift af afdelinger-nes fælleslokalerDer blev kort orienteret om retningslin-jerne for driften af afdelingernes bebo-erlokaler.

Udgifter og indtægter i forbindelse med udlejningen bliver løbende afregnet til 3B og indgår i afdelingernes regnska-

ber. Undtaget er depositum, som enten sættes ind på afdelingsbestyrelsens bankkonto – eller lægges i afdelingens pengekasse, til der afregnes efter brug af lokalet.

Alle, der får løn eller honorar i forbin-delse med driften af lokalerne, afregnes via 3B’s lønfunktion – og alt indberettes til skattevæsenet.

OrienteringerHer blev kort orienteret om forskellige byggemuligheder, ligesom udvalgene orienterede om deres arbejde. Ende-lig blev der orienteret om Københavns Kommunes boligpakke, som du kan læse mere om på side 8, om regeringens udspil til skattereform samt om en nylig gennemført tilfredshedsundersøgelse og arbejdspladsvurdering.

Næste bestyrelsesmøde er den 12. maj, hvor der primært er regnskab på dags-ordenen. ■

Er jeres husorden opdateret?af Anette Hertz, kommunikationschef i 3B – [email protected]

Husordenen er en del af den velkomst, nye beboere får i din afdeling. Men hvornår har I sidst set på den med kritiske øjne? Er sproget nutidigt? Er den præget af ”forbudt” og løftede pegefingre?

3B’s bestyrelse har på sit seneste møde vedtaget en standardhusorden, som pri-mært bruges i nye afdelinger, indtil af-delingsmødet holdes første gang. Men standardhusordenen kan også bruges som inspiration til at se på den husorden, der gælder i din afdeling.

Afdelingsmødet bestemmerDet er suverænt afdelingsmødet, der be-slutter, hvad der skal stå i husordenen.

Men det er ofte afdelingsbestyrelsen, der i samarbejde med lokalinspektøren ud-arbejder forslag til ændringer, som kan fremlægges på afdelingsmødet. Og hvis det skal med på det kommende møde i august eller september, er det på høje tid at forberede sig. Derfor får du til inspira-tion et print af standardhusordenen sam-men med dette nummer af Kanal 3B.

Meningen er ikke, at jeres husorden skal være magen til. Der er helt sikkert lokale forhold at tage hensyn til. Fx er der retningslinjer for hundehold, som na-turligvis ikke er relevant i de afdelinger, hvor det ikke er tilladt at holde hund.

Andre forhold står måske ikke i hus-ordenen i dag, men burde måske gøre det. Det gælder fx rygning, som ifølge lo-

ven er forbudt i offentlige lokaler. Derfor er den kun et eksempel på, hvordan man kan gøre.

3B hjælper gerneDet er en god ide at se på husordenen sammen med lokalinspektøren, der ken-der afdelingen til bunds.

Men er der formuleringer, der driller, vil 3B’s kommunikationsafdeling også gerne hjælpe.

Og når husordenen er godkendt på afdelingsmødet, sætter vi den gerne op med små billeder, så den overholder 3B’s designlinje - og printer en til hver husstand.

Send en mail til [email protected], hvis vi skal hjælpe. ■

Kom til foreningsmøde 14. majForeningsmødet er der, hvor du møder andre afdelings-bestyrelser og diskuterer emner som boligpolitik, driften af afdelingerne, det sociale liv – eller hvad du nu synes, der skal på dagsordenen. Den er du nemlig selv med til at sætte.

To repræsentanter fra hver afdeling kan deltage i for-eningsmødet, som vi holder torsdag den 14. maj 2009 kl. 17.30 i Folehavens selskabslokale, Vinhaven 4 i Valby.

Har du en god ide til et emne eller tema, skal vi have det senest mandag den 4. maj og meget gerne på mail til [email protected]. Skriv foreningsmøde i emnefeltet.

Vi har sendt invitationen til din formand, og vi skal have tilmeldingerne retur senest den 4. maj. ■

/ahz

Page 4: 2009_04

4

Boligaftale 2009 i hovedtrækaf Anette Hertz, kommunikationschef i 3B – [email protected]

Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik en ny bolig-aftale den 26. marts 2009. BL har ud-givet et BL Informerer – nr. 13, den 3. april 2009, som beskriver aftalen i hovedtræk.

Aftalen følger op på boligaftalen 2006, som partierne indgik den 5. november 2005.

Her blev det aftalt at sætte et udvalgs-arbejde i gang om den fremtidige styring af det almene byggeri. Udvalgsarbejdet har resulteret i to rapporter, én om ’Den almene boligsektors styring’ (2008) og én om ’Den almene boligsektors finan-siering’ (2009). Rapporterne dannede grundlag for forhandlingerne, og de lov-forslag, der ligger lige nu, lægger sig på mange måder tæt op af de to rapporters anbefalinger.

Boligaftalen består af de samme to hovedelementer, nemlig aftale om den almene sektors styring (forventes at træ-de i kraft den 1. januar 2010) - og aftale om den almene sektors finansiering (for-ventes at træde i kraft 1. juli 2009).

Den almene sektors styring – 1. januar 2010Når lovforslaget fremsættes, vil vi kende flere detaljer, men først i løbet af efter-året kommer bekendtgørelserne og vej-ledningerne til ændringerne.

Med aftalen ophæves en lang række af de ”gamle” kommunale godkendelser. De afløses af en mål- og aftalestyrings-model, som indeholder tre hovedele-menter:1. Opstilling af styringsmålsætninger for almen boligvirksomhed på cen- trale områder som økonomi og drift, beboerdemokrati og ledelse, udlej- ning, områdernes udvikling, nybyg- geri og revnovering.2. Etablering af en fremadrettet sty- ringsdialog mellem kommunal- bestyrelse og boligorganisation, som delvist afløser det eksisterende kom-

munale tilsyn og blandt andet inde- holder aftaler om særlige indsatser3. En dokumentationspakke for bolig- organisationens virksomhed og re- sultater, som også giver kommunen bedre adgang til relevante data og analyser. Samtidig skal boligorgani- sationernes egenkontrol styrkes, og der skal arbejdes med forvaltnings- revision og kvalitetsstyringSelvom kommunalbestyrelsen bliver ak-tiv sparringspartner i det fremadrettede tilsyn, skal kommunalbestyrelsen fortsat kontrollere og er fortsat forpligtet til at gri-be ind med henstillinger og påbud m.v., hvis reglerne ikke overholdes.

UdlejningDer åbnes mulighed for, at boligorgani-sationer og kommuner for problemramte områder kan aftale, at• et antal boliger udlejes gennem of- fentlig annoncering og uden om ven- telisten• kriterierne for at kunne anvende kombineret udlejning lempes, så de kan bruges i flere boligområder, og der åbnes for at lade boliger stå tomme i maksimalt 6 måneder, hvis boligorganisationen samtidig gør en aktiv indsats for at tiltrække nye le- jere• boligorganisationen og kommunal- bestyrelsen aftaler finansieringen af den tabte husleje, så afdelingen ikke bliver belastet• den gældende overgrænse for flek- sibel udlejning på 90 procent af de le- dige boliger ophæves og erstattes af mulighed for, at kommune og boligor- ganisation aftaler omfanget af fleksi- bel udlejning fuldt udDer skal fremover betales gebyr fra det tidspunkt, man bliver skrevet på vente-listen, og boligorganisationen kan så beslutte, om ancienniteten skal nulstil-les, når man får anvist en bolig. Endelig ophæves fortrinsretten for børnefamilier – med mindre andet aftales med kom-munen.

Derudover indføres hjemmel til, at der kan etableres tagboliger som private udlejningsboliger, ejerboliger eller an-delsboliger på almene boligafdelingers ejendomme.

RåderetLøbetiden for lånene for kollektive for-bedringsarbejder forlænges fra 20 til 30 år, og maksimumbeløbet for indivi-duel råderet kan efter aftale med kom-munen øges med 50.000 kr. Endelig får afdelingerne mulighed for selv at vælge vedligeholdelsesordning. Det gør de for øvrigt allerede i dag i 3B.

BeboerdemokratiDe enkelte boligorganisationers beslut-ningsdygtighed styrkes inden for bebo-erdemokratiets rammer i særlige situa-tioner, der vedrører gennemførelsen af større renoveringsopgaver, helhedspla-ner og fremtidssikring af afdelingerne. Det er en forudsætning, at sagen har været behandlet i de beboerdemokrati-ske organer på sædvanlig måde. Øver-ste myndigheds brug af adgangen skal indberettes til velfærdsministeriet.

I visse ældreafdelinger med svage beboere kan kommunalbestyrelsen ud-pege fx pårørende, der kan varetage be-boernes interesser.

SideaktiviteterPositivlisten udvides med• Nyopførelse og etablering og udlej- ning af erhvervsarealer• Administration af opførelse og drift af ikke-støttet byggeri• Visse ejendomsserviceydelser til an- dre bygningsejere

Alle aktiviteter, som sker i konkurrence med private, overføres til et særligt sel-skab, der er skattepligtigt og som etab-leres efter markedsøkonomiske investe-ringsprincipper.

EgenkapitalAfdelingsmidler i fællesforvaltning tilskri-

Page 5: 2009_04

5

ves den fulde forrentning for ikke at ud-hule afdelingens henlagte midler.

Der indføres mulighed for at opkræve bidrag til arbejdskapitalen

Den detaljerede regulering af dispo-sitionsfondens anvendelsesområde er-stattes med et bredere formuleret formål, og boligorganisationernes byggefond ophæves.

Den almene sektors finan-siering – 1. juli 2009Lovforslaget om den almene sektors finansiering forventes at blive fremsat sidst i april og vedtaget sidst i maj. Her-efter vil BL informere om enkelthederne.

Lavere startlejeStartlejen skal sættes ned med 11-12 procent ved at reducere beboerbeta-lingsprocenten fra 3,4 til 2,8 procent.

Den periode, hvor beboerbetalingen opreguleres, ændres fra de nuværende 35 til 45 år, dvs. en forlængelse på 10 år.

”Valsetakten” afløses af fuld inflati-onsregulering de første 20 år, hvorefter reguleringen sker med ¾ af inflationstak-ten i de følgende 25 år.

Lånetiden forlænges fra 35 til 40 år. Der indbetales altså først til den lokale dispositionsfond, landsdispositionsfond og nybyggerifond fem år senere.

De seneste års byggeri kan i en over-

gangsperiode også benytte modellen, så huslejen bliver lavere.

Kommunal grundkapitalDen kommunale grundkapital sættes ned fra 14 procent til 7 procent af anskaf-felsessummen for det almene nybyggeri, kommunerne giver tilsagn til i perioden fra den 1. juli 2009 til den 31. december 2010.

Maksimumsbeløb forhøjes2009-maksimumbeløbene for familie- og ungdomsboliger forhøjes med 6 procent i de områder af landet, hvor maksimums-beløbet for ældreboliger blev opjusteret i 2008. Det gælder blandt andet i Hoved-stadsregionen.

Maksimumsbeløbet reguleres frem-over med et sammensat indeks, hvor nettopris- og lønindeks hver tæller med halvdelen.

Indeksering af entreprisesummerne holdes uden for maksimumsbeløbet, og inden for de første 4 år af et byg-geris levetid kan der ikke gennemføres kollektive forbedringer, hvis summen af anskaffelsesudgift og forbedringsudgift overstiger maksimumsbeløbet.

Nye energikravDer indføres et energitillæg til maksi-mumsbeløbet, svarende til de merin-vesteringer, som følger af måden,

energimålsætningerne udmøntes på i strategien for reduktion af energiforbru-get i bygninger. Energitillæggets ende-lige størrelse fastlægges i forlængelse af forhandlingerne om energistrategien.

Arealgrænsen for den enkelte bolig øges med 5 m2 til 115 m2, men må som gennemsnit ikke overstige 110 m2 i bolig-afdelingen som helhed.

Det almene byggeri skal have mu-lighed for at etablere et fremtidssikret byggeri, som udnytter de teknologiske fremskridt inden for energiteknologi og andre bæredygtige løsninger og bygge-metoder.

Der er på den baggrund enighed om at åbne for kommende totaløkonomisk rentable merinvesteringer i alment ny-byggeri, selvom det medfører en over-skridelse af det gældende maksimums-beløb. Merinvesteringen finansieres uden offentlig støtte.

Der indføres desuden skærpede krav til totaløkonomiske vurderinger, og man starter indførelsen af Det Digitale Byggeri i alment byggeri i 2009.

AndetBygherrekonkurrence ophæves, og der etableres en forsøgsbevilling på 10 mio. kr. årligt i perioden 2010-2013 med hen-blik på gennemførelse af forøg i den al-mene boligsektor, herunder forsøg med nye energiløsninger. ■

Page 6: 2009_04

6

3B’s forretningsudvalg har sendt et nyhedsbrev ud til alle 3B’s beboere. Men hvordan kan det være, at der nu også skal komme et nyhedsbrev til beboerne, der i forvejen får 3B’s beboerblad to gange om året?

Villy Sørensen, der er formand for 3B, svarer først:- Det er fint, at vi hvert halve år skriver til alle vores beboere,

men ind imellem sker der altså en masse politisk, som vores beboere ikke kan vente et halvt år på at få noget at vide om, siger Villy Sørensen.

Steffen Morild, der er 1. næstformand, supplerer: - Ja, og for at det netop skal være helt dugfriske ting, ny-

hedsbrevet handler om, har vi i forretningsudvalget valgt at stå i spidsen og blande os i debatten. Vores holdning dækker må-ske ikke hele organisationens holdning, men den samlede be-styrelse kan alligevel godt være enig. Det vil bare tage for lang tid, hvis vi først skal indkalde bestyrelsen, diskutere det – og få det godkendt af alle, fortæller Steffen Morild.

Jan Christiansen, der er 2. næstformand, forklarer, at det er derfor, der nederst står, at nyhedsbrevet ikke nødvendigvis giver udtryk for bestyrelsens samlede holdning:

- Det er helt klart lettere at være ”skarp”, når kun tre skal være enige om formuleringerne. Bestyrelsen består af 23 me-get forskellige personer, og en tekst, alle kan være enige i, vil alt andet lige være mere vag, forklarer Jan.

Kommet for at bliveDet er bestemt ikke sidste gang, nyhedsbrevet udkommer. Tværtimod. Det er kommet for at blive. Målet er, at det skal udkomme, når der sker nyt på den politiske front. Og netop fordi det ”bare” er en A4-side, koster det ikke ret meget at pro-ducere.

- Det eneste er, at vi jo skal have det ud til alle beboere. Og her er vi så heldige, at ejendomsfunktionærerne kan træde til. Skulle vi putte brevet i kuvert og sætte porto på, ville det blive en anderledes dyr fornøjelse, forklarer Villy Sørensen.

Reaktioner velkomne- Meningen er naturligvis, at vi gerne vil have beboerne til at tale om de ting, vi sætter fokus på i vores nyhedsbreve – at der kommer en debat i gang, siger Steffen Morild.

Der er også oprettet en mailadresse, som beboerne kan bruge til at komme med deres reaktioner på nyhedsbrevet.

Alle mail, der kommer ind på [email protected], sendes videre til besvarelse i forretningsudvalget. Og der var faktisk en del reaktioner på det første nyhedsbrev.

De spændte lige fra: »Godt gået!« til »Det er for dårligt, at I bruger beboernes penge på det«. Det er dejligt, at reaktionerne er så forskellige. Det havde vi faktisk også håbet. For i en or-

ganisation som vores, der på mange måder hylder - og skal rumme - mangfoldighed, er det ikke enighed, men debatten, der gør os stærk og levende.

Alle har fået svar, og forretningsudvalget overvejer allerede det næste nyhedsbrev.

Til sidst en opfordring: Send en mail til [email protected], hvis der noget, du mener, skal behandles i nyhedsbrevet. ■

Nyhedsbrev – hvorfor nu det?af Anette Hertz, kommunikationschef i 3B – [email protected]

Page 7: 2009_04

7

Finanseringsreform nedsætter startleje – forårspakke øger den Planen var, at der som følge af skattereformen kom moms på ejendomsadministration, på viceværtydelser og på byggegrunde. Det ville direkte modarbejde målet i finan-sieringsreformen om at nedsætte startlejen. Det har po-litikerne tilsyneladende taget til efterretning i det netop stillede lovforslag.Under overskriften ”Vækst, klima, lavere skat” markedsførte regeringen og Dansk Folkeparti 1. marts 2009 deres skattere-form – Forårspakke 2.0. Væksten ville dog ikke komme lejerne i de almene boliger til gode, fordi der ville blive lagt moms på både administrationen, viceværten - og på byggegrundene. Det har BL og boligorganisationerne gjort en del for at at gøre opmærksom på. Og politikerne har lyttet!

Hverken ejendomsadministrations- eller viceværtydelser i eget regi vil blive momspligtige.

Til gengæld betyder momsen på byggegrunde, at det sta-dig bliver svært at nå finanseringsreformens mål med at ned-sætte startlejen. ■

Renoveringspuljen var oprindelig kun beregnet for ejere. Det blev ændret, men almene beboere kunne kun søge til indendørs råderetsarbejder – og kun, hvis det ikke er fi-nansieret ved fælles låneoptagelse.

Da det blev kendt, at renoveringspuljen skulle sætte gang i be-skæftigelsen i byggeriet, var 3B hurtigt ude med en orientering til alle beboere.

Puljen er på 1,5 mia. kr. og yder tilskud til renovering af helårsboliger, herunder energibesparende tiltag. Puljen admi-nistreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen, og i starten var det ikke meningen, at almene beboere skulle have gavn af puljen.

Det blev der dog til dels lavet om på, men almene beboere kunne ikke søge til de forbedringer, som blev finansieret via et fælles lån i afdelingen. Kun til de indendørs individuelle råde-retsarbejder, som beboerne finansierer direkte.

Der blev åbnet for ansøgninger tirsdag efter påske, og fryg-ten var, at puljen ville være tom i løbet af få timer. I skrivende stund den 17. april, kan man dog på Erhvervs- og Byggestyrel-sens hjemmeside se, at der stadig skulle være penge i puljen. ■

Almene lejere forskelsbehandlet

Velkommen til ny inderigs- og socialminister

af Anette Hertz, kommunikationschef i 3B – [email protected]

Karen Ellemann blev tirsdag den 7. april 2009 udnævnt til ny indenrigs- og socialminister.

Karen Jespersens vel-færdsministerium er med ministerrokaden blevet delt i to:

Venstres 36-årige po-litiske ordfører, Inger Støj-berg, overtager Beskæfti-gelsesministeriet og bliver samtidig ny minister for lige stilling.

39-årige Karen El-lemann (V) bliver ny in-denrigs og socialminister. Dermed er velfærdsmini-

steriet blevet nedlagt og delt mellem to ministre.

Hilser den nye minister for vores område velkommenReaktionen fra BL var både hurtig og klar i en pressemed-delelse den 10. april:

”Formand for BL, Palle Adamsen, byder Karen Ellemann velkommen som ny indenrigs- og socialminister, og han glæder sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen ved ministerrokaden har benyttet lejligheden til at splitte det meget omfangsrige Velfærdsministerium op.

- Det er ganske vist stort set kun ligestillingsområdet, som er løftet ud af ministeriet, så tilbage er for Karen El-lemann at tage vare på indenrigs-, social- og boligområdet, men alt andet lige giver det ministeren relativt mere over-skud til at kere sig om boligområdet, end det var muligt for hendes forgænger i embedet. Det kan vi kun glæde os over i Boligselskabernes Landsforening, for der er nok at tage fat på, når det drejer sig om at sikre almindelige mennesker en god bolig til en fornuftig pris, siger Palle Adamsen, der ser frem til samarbejdet med den ny minister.

- Vi i den almene boligsektor håber på en god og kon-struktiv dialog med Karen Ellemann, og vi noterer os med glæde, at hun har en praktisk baggrund i det kommunale arbejde, og det tror vi på vil være en stor fordel i forhold til at finde holdbare og pragmatiske løsninger på eksempel-vis problemer med udsatte boligområder. Desuden kan det kun være en fordel, at ministeren som opstillet i Brøndby-kredsen har sit politiske bagland på den københavnske vestegn, hvor den almene sektor spiller en stor rolle, udta-ler Palle Adamsen.” ■

Page 8: 2009_04

8

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har ta-get en principiel beslutning om at opføre op til 500 nye familieboliger og ca. 220 nye almene plejeboliger som Al-men+ boliger. 3B skal bygge de første ca. 75 familieboli-ger og ca. 53 almene plejeboliger på trekantsgrunden ved Hørgården.

Ritt Bjerregaard havde som bekendt ikke held med sine 5 x 5 boliger, og der mangler derfor stadig billige boliger i Køben-havn. Flere almene boligorganisationer har måttet opgive at bygge i kommunen, fordi både grundpriser og byggeomkost-ninger er for høje.

Derfor har kommunen nu vedtaget at opføre ca. 500 nye familieboliger og ca. 220 almene plejeboliger efter KAB’s AlmenBolig+-koncept, som er boliger, hvor huslejen kan holdes nede.

AlmenBolig+ er en form for medejerbolig, men i stedet for det højere indskud, leveres boligen ”rå” til beboerne, som så selv skal sætte fx skillevægge op. De skal også selv stå for den daglige drift og fx rydning af sne.

Konceptet har fået Velfærdsministeriets godkendelse, og 3B har indgået partnerskab med KAB om at opføre nogle af de nye AlmenBolig+-boliger.

Opføres 5-6 steder i KøbenhavnDe nye boliger skal opføres på Amagerfælledvej, Sundbyvang, Sundbygård, Ragnhildgade, Birkedommervej og eventuelt Grøndalsvænge Allé.

I første omgang har 3B budt ind på byggeriet på Amagerfæl-ledvej, fordi vi på den måde får indflydelse på, hvordan bygge-riet udformes, så det tager størst muligt hensyn til Hørgårdens beboere. Men også fordi det kan give nogle samdriftsfordele.

Skema A er afleveret, og vi forventer at kunne gå i jorden i foråret 2010.

Der bliver i alt 53 familieboliger og 75 plejeboliger i bebyg-gelsen. Boligerne placeres, så der skabes bedst mulige rammer for både Hørgårdens beboere, beboerne i de nye familieboliger og for de beboere, der skal bo i plejeboligerne. ■

Om konceptet AlmenBolig+Det er KAB, der har udviklet AlmenBolig+ som et forsøgs-koncept med almene familieboliger til en rimelig husleje. Den er beregnet til de familier, der kan og vil yde en indsats selv. Det gælder blandt andet indretningen af boligen, og det gælder også den daglige renholdelse og mindre vedli-geholdelsesarbejder på ejendommen.

Det stiller krav til beboerne om et højt engagement i bo-ligafdelingen og om godt naboskab. Derfor skal de også kun opføres i mindre enheder.

Beboerne skal nemlig være indstillede på selv at få tin-gene i hverdagen til at virke. Det gælder blandt andet at slå græs, klippe hæk, feje og rydde sne, ligesom beslag på vinduer og døre smøres og tagrender renses af beboerne selv.

Det er også med i konceptet, at kommunikationen mel-lem boligorganisationen og beboeren foregår elektronisk via internettet. Beboerne holder selv beboermøder og skri-ver referater osv.

Boligerne er på mellem 80 og 125 m2, og uan-set boligens størrelse er grundindretningen den sam-me. Store boliger kan dog godt være i tre etager. Boligerne består af en storrumsenhed med et fuldt færdigt badeværelse og et lille basiskøkken. Alle installationer er placeret i ydervæggene og baderumskernens vægge, så beboeren kan indrette sin bolig uden at skulle arbejde med hverken el eller vvs.

Beboeren kan flytte ind og bo i boligen, som den er, ved blot at anvende møbler som ruminddelere. Eller beboeren kan tage til trælasthandlen og købe materialer til skillevæg-ge - og så selv lave vægge eller bestille håndværkere og få det hele gjort. Det er op til den enkelte familie.

Beboeren kan anvende råderetsreglerne, når der bruges penge på indretningen. Det betyder, at beboeren kan få refunderet op til 150.000 kr., hvis boligen har øget brugs-værdi ved fraflytningen.

500 nye billige boliger i Københavnaf Anette Hertz, kommunikationschef i 3B – [email protected]

Page 9: 2009_04

Regnskaberne – hvordan går det med dem?af Anette Hertz, kommunikationschef i 3B – [email protected]

Der er sikkert mange, der lige nu overvejer, hvordan det går med regn-skaberne – og ikke mindst om bud-getterne kommer ud, så afdelingsbe-styrelsen får tid til at behandle dem ordentligt. Her er en kort status…

Administrerende direktør Bent Frede-riksen har fingeren på pulsen, når det handler om, hvordan det går med regn-skaberne:

- Belært af sidste års rod og dårlig planlægning i forbindelse med regn-skabsafslutningen begyndte vi allerede planlægningen af afdelingsregnskaber-ne i oktober sidste år, og alle aftaler om det var på plads inden jul, fortæller Bent Frederiksen.

Planlægningen betød, at ”leveran-dørerne” - altså kundeafdelingen, drif-ten og HR-afdelingen - skulle levere alt, inden økonomiafdelingen startede på

regnskabet for den enkelte afdeling. - Bortset fra HR er det lykkedes at

overholde aftalen næsten til fulde, for-tæller Bent Frederiksen.

HR-afdelingen kunne ikke holde afta-len, fordi de skulle sætte lønsystemet op igen på grund af, at alle ejendomsfunk-tionærer ansættelsesmæssigt skulle flyt-tes tilbage fra boligafdelingerne til 3B.

På baggrund af ”leverancerne” har økonomiafdelingen så udarbejdet de mange regnskaber. De fleste er afleveret til de fastsatte tidspunkter til revisionen, og samlet set er alle regnskaber afle-veret til revisionen den 26. marts. Alle regnskaber vil herefter kunne udsendes til afdelingsbestyrelserne efter påske.

Kun tre regnskaber mangler. Om det forklarer Bent Frederiksen:

- Ja, her venter vi på afstemninger fra KAB i forbindelse med vores to afdelin-ger i Ørestad City samt på et møde med

Landsbyggefonden om Egedalsvænge.Bent Frederiksen understreger, at

selv om forløbet er gået godt, er der selvfølgelig ting, der kan gøres endnu bedre.

- Det samler vi op på efter påske, hvor vi skal have evalueret forløbet, så vi kan lære af de fejl, der selvfølgelig har været undervejs. Vi skal i den forbindelse også have set på, hvad der kan forberedes og udføres inden nytår, så perioden næste år ikke bliver helt så stresset, understre-ger Bent Frederiksen.

BudgettetBudgetarbejdet kan naturligt ikke gå i gang, før regnskaberne er færdige. Men nu er startskuddet til budgetforløbet gået i gang, og her er forventningen, at alle afdelingers budgetter er klar, før medar-bejderne holder sommerferie.

Så til de, der har været bekymrede for, om de fik deres budget i ordentlig tid, er meldingen fra Bent Frederiksen klar:

- Ja, I får udkast til budget på en or-dentlig måde i år. Men jeg vil ikke love, at det hele er optimalt. Det ville være at male et rosenrødt billede. Til gengæld lover jeg, at processen er langt bedre i år – og at den bliver endnu bedre til næ-ste år, slutter Bent Frederiksen med et tilfreds smil. ■

3B har ledige boliger i Brohuset i Ørestaden – læs mere på www.3b.dk/brohuset

Page 10: 2009_04

10

Onsdag den 11. marts kunne en til-freds centerchef Britta Gerd Hansen byde velkommen til indvielse af endnu en afdeling af Bocentret Thorupgår-den – Tranehavegård II.

Tranehavegård II består af 20 nyrenove-rede boliger i det, der i daglig tale kaldes ”Villaen”. Boligerne er beregnet til psy-kisk udsatte og er, ligesom Tranehave-gård I, en underafdeling under Bocentret Thorupgården.

For mange ældreboligerTranehavegård I blev indviet den 22. juni 2007, og baggrunden var dengang – som nu – at behovet for ældreboliger i Københavns Kommune har ændret sig. Der var derfor ledige boliger i Tranehave-gård, som gav store lejetab. Spørgsmålet var så, hvordan boligerne kunne komme kommunens borgere til gavn i stedet for at stå tomme.

Svaret på det spørgsmål blev Trane-havegård I, som altså blev indviet for godt 1½ år siden. Det løste en del af proble-met, men ikke det hele. Derfor fortsatte man det gode samarbejde, og resultatet blev altså 20 boliger mere i Tranehave-gården II.

Boligblok som alle andreDet var Tranehavegård I, der lagde fæl-leslokaler til, da søsterafdelingen skulle indvies. Den nye afdeling har nemlig ikke selv fælleslokaler.

Socialborgmester Mikkel Warming holdt en veloplagt tale og var tydeligt til-freds med at indvie endnu 20 boliger til dem med særlige behov:

- Straks man kommer ind ad døren, kan man mærke, at her er rart at være, men de rare ydre omgivelser lægger også op til både godt privatliv og fælles-skab, sagde Mikkel Warming.

Mikkel Warming understregede, at Tranehavegård II er en boligblok som alle andre. Alle beboere har deres egen to-værelses bolig med altan:

- Her kan man hygge sig med en bog, se fjernsyn eller hvad man nu har lyst til. Som i enhver anden opgang vil her både være gode og dårlige naboer, høj musik sent om aftenen, men også mulighed for at låne en kop sukker, hvis man mangler det. Har man lyst til at se andre menne-sker, kan man bare invitere dem hjem, mente Mikkel Warming og supplerede med at fortælle, at fællesrummene læg-ger op til kaffedrikning, snak og fortrolig-hed. Netop de ting, der skaber et godt bomiljø.

- Samarbejdet omkring ældreboliger omfatter også boligorganisationerne. Lad mig benytte lejligheden til at kvittere for det gode samarbejde med både Bo-ligforeningen 3B, som står bag bebyg-gelsen Tranehavegård, og Sundheds-forvaltningen, sagde Mikkel Warming, før han sluttede med at ønske beboerne og medarbejderne til lykke – og held og lykke fremover.

Ordentlig bolig en menneskeretEfter Mikkel Warming var det Villy Søren-sen, formand for 3B, der bød endnu et botilbud under Bocentret Thorupgården velkommen i 3B’s afdeling Tranehave-gård:

- Det er en menneskeret at have en ordentlig bolig. Også for de mennesker, der har særlige behov. Dem er vi glade for at kunne tilbyde en bolig i 3B’s afde-ling Tranehavegård, indledte Villy Søren-sen. Han understregede, at 3B har en del af sine rødder i socialfilantropien og i mange år har haft fokus på de svages behov for boliger.

Villy Sørensen mente i øvrigt, at beboerne fra det nye botilbud sikkert ville slide en hel sti over til fællesloka-lerne, hvor der er både rart og hyggeligt. Villy Sørensen sluttede sin tale af med at byde de nye beboere velkommen i 3B – og ikke mindst i Tranehavegård, hvor de vil blive omgivet af en masse gode og rare naboer. Han ønskede derefter både bebo-ere og medarbejdere held og lykke. ■

Tranehavegård II indvietaf Anette Hertz, kommunikationschef i 3B – [email protected]

Page 11: 2009_04

11

Dannebrog vajede i vinden. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og tem-peraturen sneg sig op på 11 grader. En glad og veltilfreds summen bød gæ-sterne velkommen den 18. marts 2009, da Egelunden officielt blev indviet.

Egelunden er et helt nyt pleje- og aktivi-tetscenter i Egedalsvænge, som er byg-get til i hjørnet ned mod Holmegårdscen-teret.

Gode og lyse lokalerDer var mange, rigtig mange mennesker, der gerne ville ønske Egelunden til lykke. Alle med et varmt ønske om, at Egelun-den vil blive til glæde ikke bare for bebo-ere og brugere, men også for personale og for de omkringboende i Egedalsvæn-ge.

Og at dømme efter rygterne er perso-nalet da også mere end glade for deres nye arbejdsplads. Her er lys og luft – og plads til de hjælpemidler, der letter det daglige ellers så tunge arbejde.

Også beboerne er glade. En æl-dre herre fortæller stolt, at mandeklub-ben har fået deres helt eget værksted, hvor de kan nørkle med de ting, mænd nu engang nørkler med i et værksted. I fitnessrummet er der luft, så peda-

lerne på cyklen kan få ekstra tråd – el-ler crossmaskinen lidt ekstra fart. Andre pensionister kan for øvrigt bruge træningsfaciliteterne inden for særlige tidsrum.

Varm velkomstCenterleder Berit Vikman giver glad hånd, da vi træder ind ad døren. Her er pyntet med flag og forårsblomster i vin-dueskarmene. En pianist spiller sagte melodier, de ældre kan nynne med på. Vi andre kan faktisk heller ikke lade være.

Efter en hurtig velkomst af ældrechef Hans Bækvang, går ordet videre til Hans Nissen, som er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Fredensborg Kom-mune.

- Da vi gik i gang med det her projekt, var en af kommentarerne, at vi byggede en grim ælling! Og for at blive i eventyrets verden, har vi da også måtte gå grueligt meget igennem, før vi i dag kan se den stolte svane være flyvefærdig og folde sine smukke vinger ud, sagde Hans Nis-sen blandt andet.

Næstformand i 3B, Steffen Morild, hav-de hæftet sig ved den gode stemning, han blev mødt af, da han trådte ind ad døren: - Egelunden er en del af Egedalsvænge, vores nordligste boligafdeling, og som

centeret i dag summer af liv og aktivite-ter, er resultatet præcis det, vi i organi-sationsbestyrelsen forestillede os, sagde han blandt andet.

Direktør for job og velfærd i Fre-densborg Kommune, Mette Plovsing, hæftede sig ved, at det havde kostet mange møder med mange mennesker for at få projektet ført sikkert igennem. - Det har været en god proces med en god tone men også med høje forventnin-ger, sagde Mette Plovsing.

Direktør Bent Frederiksen fra 3B kvitterede med en tak til alle dem, der havde gjort det flotte hus muligt: - En meget stor tak til Fredensborg Kom-mune. Ikke kun til embedsmændene, men så sandelig også til politikerne. Jeg tror ikke, projektet var blevet gennemført uden jeres medvirken, sagde Bent Fre-deriksen blandt andet.

Lars Jess Hansen fra Enemærke & Petersen kvitterede ved at fortælle, at han nød synet af, at ”deres” projekt er ta-get i brug til det, de er beregnet til.

Tour de EgelundenCenterleder Berit Vikman rundede af med at sammenligne processen med Tour de France:

- Løbsledelsen – læs politikerne – be-sluttede, hvor ruten skulle ende. Det var her i Egedalsvænge. Og beboerne i bo-ligafdelingen sagde heldigvis ja.

Under Tour de Egelunden var der brug for, at alle havde ”gode ben” – især på de udfordrende bjergetaper og under tidskørslerne. Massestyrt er forekommet, de største i form af forurening af fuge-massen og den store vandskade.

- Vi har ikke som CSC haft BX Christi-ansen til at coache, men Iver Pedersen har styret processen sikkert mod målet, understregede Berit Vikman og sluttede: - Her står vi så i dag. Stolte og glade for at være nået i mål i Egelunden. Lad os alle råbe et trefoldigt hurra for alle de personer, der har bidraget hertil – og ikke mindst for selve Egelunden.

Festlig indvielse af Egelundenaf Anette Hertz, kommunikationschef i 3B – [email protected]

Page 12: 2009_04

12

Kanal 3B udgives af Boligforeningen 3B / Kronprinsessegade 14 / 1306 København KTelefon 70 20 76 00 / [email protected] / www.3b.dk Redaktion Bent Frederiksen, ansv. / Villy Sørensen / Steffen Morild / Jan Christiansen / Anette Hertz / Camilla Gregers-Høegh. Layout Mette Egemose HansenSendes til alle afdelingsbestyrelses medlemmer i 3B / alle ansatte samt samarbejds partnereOplag 700 - eget tryk / Næste nummer juni 2009NB: Alle læsere er velkomne til at komme med indlæg / Deadline er den 26. maj 2009

Kanal 3B

Nyt om personaletKalenderForeningsmøde 14. maj

Repræsentantskabsmøde24. juni 2009

Bestyrelsesmøder 12. maj, 28. maj, 24. juni, 29. juni

Forretningsudvalg 4. maj, 2. juni, 11. juni, 24. august

Forvaltningsudvalg 29. april, 3. juni

Kommunikationsudvalg 3. juni

Kursusudvalg 4. maj, 22. juni

Kurser 13. maj og 9. juni

Goddag• Peter Juul Andersen, vicedirektør• Susanne Eicke, HR løn• Johnni Pehrsson, Kundeafdelingen• Peter Hatting, Østerhøj, Grønhøj og Jægerbo• Per Hjort Larsen, Bryggergården• Ole Højstrup Broe, Apostelgården• John Heegaard Lauritsen, Danalund og Søbyvej• Leif Petersen, Hjortegården

Farvel• Gabriella Istefanos, Økonomi• Joan Heidebo, Danalund og Søbyvej• Tom Holm Krause, Bryggergården• Kenno Wendelboe, Apostelgården• Brian Pihl Christensen, Folehaven og Vinhaven• Peter Thusgaard, Remisevænget Øst• Ove I. Pretzman, Østerhøj, Grønhøj og Jægerbo• K. Stig Kristensen, Lokalinspektør

”Der er penge i skidtet”16 veloplagte medlemmer af afdelings-bestyrelserne satte onsdag den 1. april 2009 fokus på håndteringen af affald. Rammerne var Remisevænget Nords beboerhus, hvor Arne Nauta sammen med et par hjælpere sørgede for, at alt det praktiske var helt i top.

Det var 3B’s kursusudvalg, der hav-de lagt rammerne for aftenens indhold, men det var 3B’s miljøkonsulent Anette Hvidberg Velk, der stod for indholdet. Og man kunne godt få det indtryk, at hun kunne have talt om emnet i mange flere timer.

Anette startede sit oplæg med at spørge: Hvorfor overhovedet beskæf-tige sig med affald? Og det fandt del-tagerne hurtigt ud af, at der var mange gode grunde til.

Herefter kom Anette ind på om det nytter at sortere affaldet, hvad loven si-ger og om kommunens rolle som myn-dighed og ”affaldsindsamler”.

Som afslutning på første del så delta-gerne en film, der følger en øldåse hele vejen til ny øldåse eller stegepande.

Er du interesseret, kan du også se filmen på hjemmesiden: affaldetsvej.dk

Efter en vejfortjent spisepause var det tid at se på, hvordan affaldsindsam-ling og håndtering kan optimeres, og Anette understregede, at affaldshånd-teringen fungerer bedst i de afdelinger, hvor den er tænkt ind som en integreret del af planlægningen af friarealer, gård-miljø eller kælderareal.

Det betyder også meget, at affaldet opbevares i æstetisk, pæne omgivelser – og at udearealerne generelt fremtræ-der præsentable. Endelig skal det være hurtigt og let at komme af med sit affald, når man alligevel skal ud af boligen.

Som sædvanlig bød kurset også på en workshop, hvorefter det var tid til at høre om erfaringerne i Hjortegården og Hørgården – samt i deltagernes afdelin-ger.

Konklusionen efter kurset var klar: Det betaler sig at nedbringe den mæng-de affald, der skal skaffes bort som dag-renovation. Og det skal ske gennem på-virkning af beboeradfærden. ■

/ahz

Nye BL over-enskomsterSidste år blev der indgået nye landsdækkende overenskomster mellem BL og henholdsvis HK og Faglig Puls (inspektører). En tilsvarende er nu på vej for de akademikere, der er ansat i bo-ligorganisationerne – og således også i 3B.

3B har holdt det første infor-mationsmøde om de nye over-enskomster, som dog ikke er helt på plads endnu. ■