19. Gedser Odde &Bøtø Nor

Karakteristisk bueformet israndsliniemed tilhørende inderlavning, der mar-kerer den sidste iskappes bastion iDanmark. Der er udviklet en barriere-kyst i inderlavningen efter afslutning-en af istiden

LokalitetstypeIsrandslinien (figur 89) strækker sig fra Idestrup tilGedser og videre på Østersøens bund til Darss iNordtyskland. Øst for israndslinien findes inder-lavningen med Bøtø Nor, som er en kunstig tørlagtlagune skabt ved kystdannnelse i inderlavningenefter istidens afslutning.

Geologisk beskrivelsePå et topografisk kort (figur 90) træder israndslini-en tydeligt frem, og den er mest markant ved Ides-trup og ved Væggerløse, hvor man kører op på denpå vej mod Gedser. Israndslinien er smal, kun 3 kmpå det bredeste sted, i forhold til sin store længdepå 18 km. Den sydlige del er bueformet, mens dennordlige del ved Væggerløse og i retning mod Ides-trup afviger og knækker mod nordvest for dog hur-tigt at vende tilbage til bueformen. I området vedIdestrup kan israndslinien ikke længere erkendes,hvilket skyldes, at den intefererer med den ældreisrandslinie fra Vålse over Systofte til Idestrup.Israndsliniens overflade er ujævn og gennemfuresaf lavtliggende områder fyldt op med søsedimen-ter. Fire steder gennemskæres israndslinien af

66

Figur 89. Oversigtskort Gedser Odde.

Randmoræne

Gedser

Væggerløse

Figur 90. Landskabskort over Sydfalster. Israndslinien modvest adskiller sig fra det lavtliggende område mod øst. Derfindes flere smeltevandsgab i israndslinien, hvor smeltevan-det fossede ud i Guldborgsund og aflejrede en hedeslette.(Omarbejdet efter Rasmussen, 1996).

67

Figur 91. Kystklinten består af morænelers- og smeltevandsaflejringer,som er stærkt isforstyrrede, og derfor bølger op og ned langs med profilet.

Figur 92. Den iøjnefaldende røde morænelersbænk, der består af nedknuste røde kalk- og sandsten.Den forekommer som en fold i morænelersaflej-ringerne.

smeltevandsflodernes løb, som har aflejret enhedeslette foran israndslinien. Nu er hedeslettendækket af yngre marine aflejringer i Guldborg-sund.

Israndsliniens indre geologiske opbygning kanstuderes langs med det 3 km lange kystprofil fraGedser Pynt til nord for Birkemosen.

I kystprofilet (figur 91) findes en grå- og en brunmorænelersbænk samt smeltevands- og is-søaflej-ringer.

Nederst i profilet ses den grå morænelersbænk,der indeholder ledeblokke fra Østersø-området,specielt mange af de gamle kalksten er repræsente-ret sammen med graniter fra Smålandsområdet. I

den grå moræne kan der flere steder ses små flagerog folder af skrivekridt blandet godt sammen medmoræneleren (figur 92), hvilket fortæller om destore kræfter, som var på spil under israndsliniensdannelse.

Den grå moræne bølger op og ned henad profi-let og overlejres visse steder af en rød moræne-bænk, som er meget iøjnefaldende (figur 92 og 93).Morænebænken består udelukkende af totalt ned-knuste røde kalk- og sandsten fra Østersø-området.

Det yngste brune moræneler findes ovenpå dengrå morænelersbænk og indeholder også ledeblok-ke fra Østersø-området. I profilet optræder desu-den smeltevandssand og –grus, der blev aflejret i

68

Figur 94. Foldet skrivekridt i dengrå morænelersbænk.

Figur 93. Den røde morænelersbænkfindes visse steder kun ovenpå dengrå morænelersbænk. Bemærk deimbrikerede sten.

mindre flodkanaler i moræneleren (figur91).

Den røde morænelersbænk forekom-mer visse steder ovenpå den grå moræne-bænk, mens den andre steder findes somfolder i både den brune og grå moræne-lersbænk.

Ved at følge den røde morænelersbænki hele profilets længde får man et indtrykaf klintens geologiske opbygning.

Der optræder mange geologiske struk-turer i aflejringerne, som afslører isrands-liniens opståen (figur 94 og 95).

I den nordlige del af profilet findesblotninger i moseaflejringer, der blev aflej-ret efter afslutningen af den sidste istid(figur 96). Den nederste del af moselage-ne består af is-søler med skaller af snegleog muslinger. Specielt den store dammus-ling kan ses. Ovenpå is-søleret optræderder et tørvelag, som ikke indeholder skal-rester. Ovenpå tørven findes der igen is-søler med snegle og muslingeskaller.Moseaflejringerne afsluttes med rødligt

69

Figur 96. Moseaflejringerne i den nordlige del af klinten. Nederst findes lagdelt siltet is-søler, som dækkes af et kalkholdigt tørve-lag. Ovenpå dette findes igen is-søler. Det øverste røde lag er nedskylsgrus og -sand.

Figur 95. Foldede smeltevandsaflejringer.

grus og sand, som er skyllet ud i mosen, og dermedafsluttede opfyldningen af is-søen.

Gedser Odde blev dannet under et genfremstødaf Bælthav-iskappen, som pressede morænelersla-gene sammen og skubbede dem op foran iskappensom en vold - en israndslinie. Selve iskappen lå idet nuværende Bøtø Nor og Østersøen. I israndsli-nien ses flere mindre kløfter ud til Guldborgsundsom for eksempel ved Marrebæk, og de steder harsmeltevandet løbet ud og aflejret en hedeslette udei Guldborgsund.

Moserne repræsenterer dødishuller, hvor der harligget store klumper af is tilbage. De nederste del afmoseaflejringer er is-søler aflejret under nedsmelt-ningen af de store dødisklumper. Efter dødisen varsmeltet bort indvandrede forskellige planter, og derblev aflejret tørvelag i mosen. Opfyldningen afmosen markeres af nedskyl af grus og sand.

Bøtø NorØstkysten af Falster er præget af en sydgåendematerialetransport. Denne materialestrøm førermateriale fra kyststrækninger under nedbrydningtil steder, hvor opbygning af nye kyster finder sted.Efter at isen var smeltet bort fra Sydfalster, lå land-skabet i gennem flere tusind år som en lavtliggendeslette ud mod den nuværende Østersø og markeretmod vest af den bakkede israndslinie.

For 5000 år siden begyndte havniveauet at stige,og der førtes materiale sydpå, hvor det aflejredes iform af krumodder ved Sildestrup Strand. Medtiden aflejredes flere og flere krumodder, og områ-det bag krumodderne afsnøredes fra Østersøen.Under kraftige storme blev stranddannelserne gen-nembrudt, og et gab med forbindelse til Østersøenopstod. Stednavne som Langø og Bøtø Fang varsandøer adskilt af gab. Disse gab sandede efterhån-den til, og kun ved Gedesby var der forbindelse tilØstersøen ved et lagune gab, indtil land-vindingenbegyndte. Bag krumodderne fandtes en lagune,som lå, og stadigvæk ligger, under det nuværendehavniveau. Lagunen var lavvandet med det dybestepunkt 2 meter under havniveau, og vandet var brakmed tilhørende strandenge. Efter aflejringen harvinden omformet krumodderne og skabt klitter.

Nutidens landskab ved Bøtø er stærkt forandret.Laguenen er i dag så godt som tørlagt, gennemskå-ret af dræningskanaler og opdyrket. Ved landvin-dingen blev lagunegabet ved Gedesby fyldt op.

Pumper sørger for udstrømning af vand til Øster-søen. Store dele af strandengene og området bagklitrækken er tætbebygget med sommerhuse ellertilplantet med skov. De yderste klitter og den bre-de strand er ikke ændret.

VærdiIsrandslinien er værdifuld, og sammen med is-randslinierne ved Karrebæksminde og Knudsho-ved Odde viser de den retning som Bælthav-iskap-pen fulgte under tilbagesmeltningen til Sydsverigeog Østersøen.

Bøtø Nor er værdifuld som ét af de få eksemplerpå en østvendt højenergikyst uden tidevand.

Trusler og plejeOmrådet kræver ingen pleje, idet man godt kan for-nemme landskabet med israndslinien, selv medhovedvejen til Gedser anlagt ovenpå.

Udvalgt litteraturNielsen, A. V. 1979 : Landskabets tilblivelse. Dan-marks Natur bind 1, landskabernes opståen. Politi-kens Forlag.

70