1076 helse 07 2013 epaper

helseVIDEn OM SunDHED

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Udgave 07 / juli 2013Stort tema om

fedme

Jeg bliver gladere end jeg var

Peter Gade

TIPS TIL MErE

EnErGI13

SÅDAN:PLEJEr Du DInE føDDEr BEDST

GraVid:Pas godt på

dig selv

2 helse / august 2013

Det er så yndigt at...– det synes vi også

...skal træffes med omtanke. Uanset om det drejer sig om valg af partner eller af den mægler, som skal sikre den rigtige pris for din bolig.

Som kunde hos RealMæglerne er du vo-res vigtigste aktiv, derfor følger vi dig

hele vejen gennem dit boligsalg. Fra vur-dering til købsaftale.

Kig ind til din lokale RealMægler, hvis du overvejer at sælge din bolig eller klik ind og bestil en gratis salgsvurdering på www.realmæglerne.dk

Store valg i livet...

Læs mere på

realmæglerne.dk

helse / august 2013 3

Det skader ikke fostret

at dyrke motion under

graviditeten. Tværtimod.

Side 42

nummer

Hver gang i helse

Helse / Udgave 07 / august 2013

12 22

Opskrifter 24 Konsultation 32 Nyt fra Danske Regioner 34 Konkurrence 40 Synspunkt 64

I de� e

13 tips til at få mere energi

Side 8

8 13 tips til mere energi

12 Peter Gade: Jeg bliver gladere end jeg var

18 Find den rette behandler

Stort tema om fedme20 Fedme skal forebygges –

ikke behandles

22 10 veje til et slankere liv

28 Hvorfor er det så svært at spise sundt

Sind & Psykologi

36 Mindfulness

Motion

42 I form mens du venter

44 7 små øvelser mens du venter

46 Forældrekursus:Lær at blive mor og far

52 Gentofte Hospital har: Tilfredse patienter

Fokus på fødderne 56 Sundere fødder livet igennem

58 Sådan plejer du dine fødder

60 Professionel hjælp til særlige problemer

62 Naturen viser vejen for nye lægemidler

Jeg har givet alt, hvad jeg havde. Nu glæder jeg mig til at bruge min tid på noget andet, end at få min krop i stand til den næste turnering.Peter Gade

Hvorfor er

det så svært

at spise sundt?

Side 28

+

Tema om

fedme

helse: indhold

nummerDet skader ikke fostret

at dyrke motion under

graviditeten. Tværtimod.

Side 42

nummernummer

Sundt for tykke og tynde24

Tilfredse patienter52

Fødderne i fokus56

Mindfulness37


helse Nr. 07 / 201358. årgangISSN 0018-0149

UdgiverForlaget MediegruppenPorschevej 127100 VejleTelefon: 7584 1200Email: [email protected]

LedelsePeter Larsen, direktør

RedaktionPeter Larsen, ansvh. redaktørLene Jæger Thomsen, redaktørMalene Tonnung, redaktionschef

[email protected]

ForsidefotoLars H. Laursen

Design og produktionMediegruppen as

TrykAller Tryk

AnnoncesalgHelle Hviid, telefon 7670 [email protected]

DistributionHelse fås på apoteket, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal ifl g. Gallup: 422.000

AbonnementFå Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre.

helseViden om sundhed

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Udgave 07 / juli 2013Stort tema om

fedme

Jeg bliver gladere end jeg var

Peter Gade

tips til mere

energi13

Sådan:plejer du dine fødder bedst

Gravid:Pas godt på

dig selv

Det bedste i dig

Hvornår er du den bedste udgave af dig? Tænker du nogen sinde over det, lægger mærke til, når det lykkes? Jeg kom til at tænke over det, da jeg arbejdede med denne udgave af Helse. Jeg læste en artikel om en

overvægtig kvinde, som havde opsøgt en coach, fordi hun gerne ville videre med sin karriere. Da sessionen var slut sagde coachen “Jeg troede ellers, at du kom her, fordi du gerne ville tabe dig”. Det var der, det gik op for hende, hvor tyk hun faktisk var blevet. Hun havde ikke tænkt over det selv. Fem kilo var blevet til ti, ti var blevet til tyve, og sådan var det fortsat. Vægten var steget i forbindelse med graviditeter og et liv med mange goder. Det gik op for hende, at grunden til, at hun ikke fi k et nyt job, var, at alle andre bare så en tyk kvinde. De så ikke hendes kompetencer, hendes personlighed eller ressourcer. Når hun var sam-men med sine børn, så var det hygge på sofaen, for hun var for tung og træt til at lege med dem i haven. Kvinden besluttede sig for at få en fedmeopereation og vinke farvel til det liv, hun kendte.

Historien gjorde mig på en gang glad og trist. Glad fordi hun tog sit liv op til revision og fandt ud af, at hun kunne være en bedre udgave af sig selv – både for dem hun elsker og sig selv. Trist fordi andre mennesker åbenbart ikke var i stand til at se andet end fedtet, og derfor gik glip af mennesket. Historien endte lykkeligt for kvinden (i hvert fald i artiklen). Set fra et sundhedsperspektiv synes jeg, at det er godt og inspirerende, når mennesker foretager livsstilsændringer til det bed-re. Set fra et menneskeligt perspektiv, synes jeg dog, at vi skal være meget påpasselige med at dømme andre mennesker på deres livsstil og tykkelse.

Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse: leder

Da sessionen var slut sagde coachen “Jeg troede ellers, at du kom her, fordi du gerne ville tabe dig”. Det var der, det gik op for hende, hvor tyk hun faktisk var blevet.Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse / august 2013 5Discount med holdning!

REMA 1000 producerer unikke, økologiske fødevarer på Gram Slot i Sønderjylland. Allerede i dag erGram Slot et af Danmarks største, økologiske landbrug, baseret på REMA 1000s holdning til økologi og fødevarer: Økologien skal gøres tilgængelig for alle gennem priser, hvor alle kan være med. Gram Slot produkterne forhandles udelukkende i REMA 1000. Prøv dem og oplev kvaliteternei et moderne, økologisk landbrug - fra jord til bord. Det er ikke bare discount - det er discount med holdning.

Økologi fra Gram Slot - fra jord til bord

Gram Slotminimælk

1 liter

875

Gram Slottykmælk 1000 gram

1395

Gram Slot fuldkorns speltmel

1 kg

2495

Gram SlotFin/grovvalsede

havregryn1 kg

1895

Gram Slotpommes frites

600 gram

1495

Annonce_HELSE GRAM SLOT 28/06/13 10.35 Side 1


helse: nyt

Læs mere om ElverBrød og fl ere kunders udtalelser på guldbageren.dk/elverbrød

VELNÆRENDE BAGVÆRK

®

KUN HOS GULDBAGERENRIG PÅ

KOSTFIBRE OG PROTEIN

+ FATTIG PÅ SUKKER

OG STIVELSE

I Nakskov har hele familien Christensen gavn af ElverBrød”Mine to sønner og ene svigerdatter har alle tre sukkersyge, så man er jo altid på udkig efter sunde alternativer og gode fødevarer. Jeg har aldrig set noget lignende på markedet. Og så virker det! Efter 14 dage med ElverBrød skulle mine to sønner til almindeligt rutinetjek på Diabetes Centret, hvor de fi k at vide, at de begge to skulle have sat deres insulinmængde betydeligt ned. Det var virkelig en positiv overra-skelse for os alle.

Men det er ikke kun i forbindelse med sukkersygen, ElverBrød har haft en positiv eff ekt i vores familie. Både jeg og min svigerdatter har også kunne mærke det på vægten. Min mor på 86 år er også begyndt at spise ElverBrød, og hendes mave har haft virkelig godt af det. Fordøjelsen er ligesom kommet i gang.

Jeg har kun gode ting at sige om GuldBagerens ElverBrød, som jeg gerne vil anbefale på hele familiens vegne”.

Ulla, kunde hos GuldBageren i Nakskov

pris pr. stk.

20,-20,-20,-

500 g.

49,-

Giv dig selv en bedre start på dagen

Ulla

GuldBageren kickstartede 2013 med

en produktnyhed af de helt store. Vi

lancerede ElverBrød, et helt nyt pro-

teinbrød for både sportsfolk, men-

nesker med ønske om at tabe sig, og

andre med behov for et højt indhold

af fi bre og protein, kombineret med et

lavt indhold af sukker og stivelse. Og

det er gået som varmt brød.

På under 6 måneder har GuldBage-

rens butikker solgt knap 30.000 poser

med brødblanding. Det svarer til over

119.000 ElverBrød.

Du fi nder kun ElverBrød hos GuldBa-

geren. Og du kan både få det som

friskbagt brød eller som en nem brød-

blanding, hvor du blot skal tilsætte

vand og olie.

Nok til 4 brød

4 portioner

helse_210x275_5_26502.indd 1 13-06-2013 11:44:15

helsenyt

Hjerteforeningens Elsk hjertet kampagne sætter for 7. år i træk fokus på kvinder og hjertekarsygdom. Dette år med så prominente ambassadø-rer som Helena Christensen, Julie Bertelsen og Jette Torp. Kun 30 pro-cent af forskningen er i dag baseret på kvinders hjerter. Det vil kampag-nen ændre på ved at samle penge ind til forskning i kvinders hjerter. Du kan støtte kvinders hjerter ved at købe dette nye læderarmbånd i rød, grøn, natur og sort med sølv oxiderede nitter og et fi nt Elsk hjertet ved-hæng. Hjertearmbåndene kan købes i føtex og Matas og koster 40 kr.

Håndtering af ekstremt overvægtige patienterSelvom Danmark – endnu – ikke er blandt de mest overvægtige nationer i verden, er den danske virksomhed Borringia forrest, når det drejer sig om specialudstyr til fl ytning, løft og hygi-ejne af ekstremt overvægtige patienter. Sammen med blandt andet Odense Universitetshospital, har Borringia udviklet XXL Lift og XXL Care Lift – begge kan løfte op til 325 kilo kropsvægt. Alle funktioner, som for eksempel løft, kørsel og patientpositione-ring er motoriseret, hvilket gør det sikkert for plejepersonalet at arbejde med de tunge patienter.

DOBBELT OP På fuLDKOrnDanskerne spiser i gennemsnit 55 gram fuldkorn om dagen, og 27 procent får nu den anbefalede mæng-de. Det er næsten dobbelt så meget fuldkorn som før fuldkornskampagnens start. Tidligere fi k kun 6 pro-cent af danskerne den anbefalede mængde og spiste i gennemsnit kun 32 gram fuldkorn om dagen.

Vejledning fra SundhedsstyrelsenI slutningen af juni lancerede Sund-hedsstyrelsen en forebyggelsespakke mod overvægt, der skal hjælpe kom-muner med at forebygge fedme og overvægt blandt borgerne. Du kan også læse Sund-hedsstyrelsens anbefalinger her: http://www.sst.dk/publ/Publ2013/06jun/Fore-bygPk/Over-vaegt.pdf

Sæt kryds i kalenderen 3. og 4. septemberDer afholder IBOS den årlige IKT-Messe & Konference, som kom-binerer udstilling og præsentation af innovation og nye produk-ter til IT og kommunikation for folk med funktionsnedsættelse. Det kan være alt fra syns- eller hørehandicap til ADHD og de-mens. Messen afholdes på Hotel Nyborg Strand.

Læs mere på www.ibos.dk/ikt

Vær med til at redde 5 kvindeliv – om ugenVær med til at redde

borgerne. Du kan også læse Sund-

publ/Publ2013/

FOREBYGGELSESPAKKE

OVErVÆ

GT

Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker, som indeholder

faglige anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende- og forebyg-

gende indsats af høj kvalitet. Forebyggelsespakkerne kan bruges til at prioritere

og planlægge indsatsen i kommunerne. Serien af forebyggelsespakker omhandler følgende temaer:

Som en introduktion til arbejdet med forebyggelsespakkerne har Sundheds-

styrelsen udarbejdet publikationen ”Introduktion til Sundhedsstyrelsens

forebyggelsespakker”. På www. sst.dk/forebyggelsespakker kan du bl.a. se introduktionspublikatio-

nen, samtlige forebyggelsespakker og anbefalinger fordelt på målgrupperne

børn, unge, voksne, ældre og særlige målgrupper.Publikationerne kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens publikationer,

c/o Rosendahls-Schultz Grafisk på tlf. 70 26 26 36.

AlkOhOlFysisk AkTiViTEThyGiEjnEindEklimA i skOlErmAd & målTidErmEnTAl sundhEdOVErVÆGTsEksuEl sundhEdsOlbEskyTTElsEsTOFFErTObAk

SundhedsstyrelsenAxel Heides Gade 12300 København STelefon 72 22 74 00Telefax 72 22 74 11 [email protected]

x

helse / august 2013 7Læs mere om ElverBrød og fl ere kunders udtalelser på guldbageren.dk/elverbrød

VELNÆRENDE BAGVÆRK

®

KUN HOS GULDBAGERENRIG PÅ

KOSTFIBRE OG PROTEIN

+ FATTIG PÅ SUKKER

OG STIVELSE

I Nakskov har hele familien Christensen gavn af ElverBrød”Mine to sønner og ene svigerdatter har alle tre sukkersyge, så man er jo altid på udkig efter sunde alternativer og gode fødevarer. Jeg har aldrig set noget lignende på markedet. Og så virker det! Efter 14 dage med ElverBrød skulle mine to sønner til almindeligt rutinetjek på Diabetes Centret, hvor de fi k at vide, at de begge to skulle have sat deres insulinmængde betydeligt ned. Det var virkelig en positiv overra-skelse for os alle.

Men det er ikke kun i forbindelse med sukkersygen, ElverBrød har haft en positiv eff ekt i vores familie. Både jeg og min svigerdatter har også kunne mærke det på vægten. Min mor på 86 år er også begyndt at spise ElverBrød, og hendes mave har haft virkelig godt af det. Fordøjelsen er ligesom kommet i gang.

Jeg har kun gode ting at sige om GuldBagerens ElverBrød, som jeg gerne vil anbefale på hele familiens vegne”.

Ulla, kunde hos GuldBageren i Nakskov

pris pr. stk.

20,-20,-20,-

500 g.

49,-

Giv dig selv en bedre start på dagen

Ulla

GuldBageren kickstartede 2013 med

en produktnyhed af de helt store. Vi

lancerede ElverBrød, et helt nyt pro-

teinbrød for både sportsfolk, men-

nesker med ønske om at tabe sig, og

andre med behov for et højt indhold

af fi bre og protein, kombineret med et

lavt indhold af sukker og stivelse. Og

det er gået som varmt brød.

På under 6 måneder har GuldBage-

rens butikker solgt knap 30.000 poser

med brødblanding. Det svarer til over

119.000 ElverBrød.

Du fi nder kun ElverBrød hos GuldBa-

geren. Og du kan både få det som

friskbagt brød eller som en nem brød-

blanding, hvor du blot skal tilsætte

vand og olie.

Nok til 4 brød

4 portioner

helse_210x275_5_26502.indd 1 13-06-2013 11:44:15


helse: aktuelt

13 tips til mere energi

Ferien er slut for mange af os. Er du en af dem, der kommer tilbage til arbejdet og allerede efter en uge, synes du trænger til ferie igen?

Prøv i stedet at få mere energi i din hverdag. Vi har samlet 13 gode råd.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

Vær nærværendeVær til stede i det, du laver. På den måde laver du færre fejl, når mere og får dermed løst fl ere opgaver, der kan udløse tid og energi til andet. Det gælder også, når du ikke laver noget – hvis du bruger tiden i køen som en pause, hvor du nyder ikke at lave noget særligt, så får du energi til det næste, du skal. Hvis du bru-ger tiden på at bekymre dig, stresse og måske skælde ud, kom-mer du ud på den anden side med endnu mindre energi.

2

1drik vandSørg for at drikke to liter vand hver dag, så din væskebalance er i orden. Og det skal ikke være fi re store glas i løbet af dagen – det skal være mange slurke gennem hele dagen, for kroppen kan ikke optage væsken ordentligt, hvis den kommer i for store portioner.

Skab balanceVasketøj, løbeture, madpakker, havearbejde, musik, rengøring, brunch med gode venner. Livet består af ting, der giver energi, og ting der tager energi. Sørg for at få balance i tingene, så du ikke fylder livet med kun det praktiske og nødvendige, men også laver plads til de gode ting, der giver dig energi.

3


helse: aktuelt

Spis sundtDin krop får sin energi fra den mad, du indtager. Giver du din krop gode proteiner, fedtstoff er og grove kulhydrater, så vil den give dig mere energi til dagens mange gøremål.

4

undgå sukkerSukker og søde sager sender blodsukkeret i vejret med rekordfart, hvilket gør dig træt, og får kroppen til at kompensere med at øge produktionen af insulin, som regulerer blodsukkeret ned igen. Mekanismen er dog ikke så fi nt justeret, og derfor vil kroppen typisk producere lidt for meget insulin, hvilket resulterer i et lavt blodsukker, som giver trang til noget mere sødt. På den måde kan dit blodsukker hoppe op og ned som en yoyo dagen lang med meget lidt energi som følge. En skive rugbrød med tun, tomat og løgringe kan eff ektivt stoppe denne bølgegang.

7ryd op”Et geni behersker kaos” siger man, men selv et geni vil bruge unødig energi på at fi nde og overskue tingene, hvis de ikke er strukturerede

og på rette plads. Når du rydder op, sætter papirer i ring-bind og får betalt dine regninger, skal du ikke længere bru-ge energi på at huske, hvad der ligger i rodet, eller frygte hvad du mon glemmer i rodet – for slet ikke at nævne, at du slipper for at bruge energi på at lede efter tingene.

Få frisk luftSørg for at bruge mindst en halv time i frisk luft hver dag – meget gerne mere. Træk luften godt ned i lungerne og mærk verden omkring dig.

5

8

6

Vær positivGiv et kompliment, kys dine kære og sig ”pyt”, når noget går galt. Negative tanker dræner energien, men det kan være svært at lade være, når det regner, bilen punkterer på motor-vejen, og der ikke er mere mælk til kaff en. Men det hjælper ikke noget, og det, du fokuserer på, vokser, så du kan lige så godt øve dig i at nyde regnens trommen, være glad for vej-hjælpen er opfundet og sætte pris på, at der trods alt er varm kaff e.

og grove kulhydrater, så vil den give dig mere energi til dagens mange gøremål.

Sukker og søde sager sender blodsukkeret i

blodsukkeret ned igen. Mekanismen er dog

bind og får betalt dine regninger, skal du ikke længere bru-ge energi på at huske, hvad der ligger i rodet, eller frygte hvad du mon glemmer i rodet – for slet ikke at nævne, at du slipper for at bruge energi på at lede efter tingene.

88Vær positiv


helse: xxxxxx

dyrk motionDet er et uendeligt paradoks, at man skal motionere for at få mere energi – for hvordan får man energien til at kom-me i gang med at motionere, når man ingen energi har? Det kan være en god idé at begynde med

nogle af de andre punkter, og så begynde på motionen bagefter, men der er ingen vej uden om. Motion er en af de aller-bedste veje til mere energi. 13

12Sæt et målDet er forfriskende at nå i mål med noget, men det kan du kun gøre, hvis du sætter dig et mål. Beslut dig for at lave en ny vane, som giver dig energi, og mærk den ekstra energi du får, når du kan sige ”det lykkedes – jeg gjorde det”.

11

10Gør noget nytHverdag, vaner og rutiner er praktiske, men det er ikke inspirerende, og den ene dag tager alt for nemt den anden i en uendelig trumme-rum. Bryd ud af trædemøllen, og gør noget nyt. Det kan være så småt som at tage en anden vej til arbejde eller så stort som at sprin-ge ud med faldskærm. Find små og store ting, som kan gøres ander-ledes eller afprøves – og mærk livet.

9

Sov godtEn god nats søvn gør underværker for energien. Gå i seng og sov 7-8 timer i ro og mørke. Har du brug for at sove om dagen eksempelvis i forbin-delse med natarbejde, så brug gerne en maske. Man skal lige vænne sig til det, men så kan det fungere fi nt.

dyrk motionDet er et uendeligt paradoks, at man skal motionere for at få mere energi – for hvordan får man energien til at kom-me i gang med at motionere, når man ingen energi har? Det kan være en god idé at begynde med

energi du får, når du kan sige ”det lykkedes – jeg gjorde

Sluk for fjernsynetTv er alt for ofte en tidsrøver, som pacifi cerer os, uden vi lægger mærke til det. Hvor ofte ta-ger du fj ernbetjeningen og klikker mellem ka-nalerne for at fi nde noget at se – og selv om det ikke lykkes at fi nde noget spændende, så bliver du alligevel siddende med fj ernsynet tændt? Sluk for det og brug i stedet tiden på noget, der giver dig energi.


helse: aktuelt

God fornøjelse!

helse / august 2013 11helse / august 2013 11

Til alle brugere af glucosamin:

Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter• Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer•Praktisk emballage med gigtvenligt låg• Kan nemt skilles ad og indholdet drysses

i saft eller på yoghurt

Kapsel eller tablet?

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

DU HAR ET VALG!

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter be-handling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

DK

_Glu

cosa

min

_Hel

se_0

512_

210x

275


helse: interview

Selvom Peter Gade i sin afskeds-kamp viste badminton på et meget højt niveau, og han formentlig,

trods sin alder, kunne være med i ver-denseliten nogle år endnu, så har de mange år som eliteidrætsudøver slidt på kroppen.

– Jeg er ikke i tvivl om, at tidspunk-tet var rigtigt. Både mit sind og min krop fortæller mig det. Jeg har givet alt, hvad jeg havde. Nu glæder jeg mig til, at bruge mine ressourcer på andet end at få min krop i stand til at gennemføre den næste turnering. Og jeg ser frem til at kunne dyrke idræt, uden at der ligger et pres på mig. Hverken udefra eller fra mig selv. Jeg skal ikke længere præste-re og leve op til egne eller andres for-ventninger. Det er rigtig dejligt, siger Peter Gade, der fyldte 36 år kort før han spillede sin afskedskamp.

– I et helt år var jeg ude med en knæskade, og frygtede at jeg måske al-drig ville kunne spille på topniveau igen. Heldigvis lykkedes det at komme tilbage, og jeg genvandt endda første-pladsen på verdensranglisten i en kort periode, men der er da ingen tvivl om,

Jeg bliver gladere end jeg varTiden som eliteidrætsmand er slut. Kroppen er godt slidt af mange års hård træning, men det er ikke slut med at dyrke sport for Peter Gade.

Af: Morten Buckhøj / Foto: Lars H. Laursen

Peter Gade

at min krop er slidt. Jeg har to knæ, der er meget slidt og en ankel, der heller ikke har det for godt. Det er selvfølgelig ikke sjovt at sidde her med slidgigt i begge knæ, men vi må bare se, hvad fremtiden bringer, og hvor meget det kommer til at genere mig. Hvis jeg bliver ved med at holde mig i god form – og det gør jeg – så bliver det forhåbentlig ikke så slemt.

Et dedikeret menneskeDer står en guitar i stuen. Og et temmelig avanceret musik-anlæg. Musikken, der spiller på anlægget, er omhyggeligt valgt, for Peter Gade har helt styr på musikken, og det er nødvendigt med den rette musik til den rette stemning.

Musik betyder meget i den nu pensionerede badmin-ton-stjernes liv. Det har det altid gjort. Og nu, hvor han ikke længere skal træne sig op til den kommende uges store turne-ring, er et af hans mål, at få bedre tid til at lære at spille guitar.

Det med at lære at spille guitar skal forstås rigtigt. Peter Gade kan godt spille guitar. Med at ’lære’ at spille, mener han, sådan rigtigt at spille; at blive god til det. Men den am-bitiøse sportsmand kender også sine begrænsninger. Han vil næppe nogensinde komme til at optræde med sit guitarspil.

Historien med guitaren er blot et billede af Peter Gade. Et billede af et menneske, der dedikerer sig 100 procent til alt, han foretager sig, også selvom det kun er noget han gør ’for sjov’. Der er mange andre billeder af samme type. Han laver for eksempel ikke bare en kop kaffe. Nej, han har købt de bedste bønner, som han maler i sin lækre kaffemølle forud for hver eneste kop, han laver – kaffe skal jo være frisk! Der-


Jeg skal ikke længere præstere og leve op til egne eller andres forventninger. Det er rigtig dejligt,Peter Gade

helse: interview


efter brygger han kaffen på sin dyrt indkøbte ECM espressomaskine. Selv drik-ker han kun espresso.

Og når han laver mad eller drikker vin, er det det samme billede. En kompromisløs connaisseur, der foretrækker det bedste. Han har udviklet en særlig fin næse for vin. Er god til at smage, som han si-ger. Men kan også godt bare nyde et par glas af en almin-deligt god vin med vennerne, det behøver ikke altid være det ultimative. Det er i hvert fald noget, han arbejder på, siger han; at slække bare en lille smule på sine krav til tin-gene. Og i øvrigt gider han heller ikke ’optræde’ med sin vinviden, hver gang han er ude til et selskab.

Mellem jul og nytår 2012 afsluttede Peter Gade sin ak-tive badmintonkarriere, da han foran en fyldt Falconer Salen i København, spillede afskedskamp mod kinesiske Lin Dan, verdens bedste spil-ler. Gade vandt kampen på banen, men vigtigere var det, at han vandt kampen mod sig selv. Han fik taget en vær-

dig afsked med sin sport og med sit publikum. Han tog afsked uden tårer (ikke så mange i hvert fald), fordi han godt vidste, at tiden var inde, og fordi han havde forberedt sig godt.

Livet uden badmintonGennem flere år har Peter Gade, sammen med idrætspsyko-logen Jens Hansen, forberedt sig på, hvordan han skulle tackle den nye hverdag uden for rampelyset. Nu er tiden kommet, hvor det skal vise sig, hvordan dagligdagen i virke-ligheden bliver.

– Jeg har talt meget med Jens om det, og jeg har altid sagt, at den del ikke ville blive et problem. Og vi har talt om, om det nu også holder, når det kommer til stykket. For et er at have intensionen, noget andet er, hvordan det viser sig at blive. Men jeg er virkelig glad, og jeg tror faktisk, jeg bliver gladere end jeg var, siger Peter Gade, som især er glad for ikke at skulle evaluere sig selv hver eneste dag.

– Jeg har altid skullet forholde mig til, om det var en god eller dårlig træning, evaluere små og store ting. I dag er det meget anderledes. Jeg har en langt større frihed, og det kan jeg allerede mærke, at jeg nyder. Jeg har en lille beduin i mig. Jeg kan mærke, at jeg trænger til at have den frihed, jeg aldrig har haft. Har jeg lyst til bare at bruge en hel dag på at sidde og spille på min guitar, kan jeg gøre det. Og det er sundt efter så mange år, hvor min hverdag har været meget struktureret. Jeg vil stadig være et menneske, der stiller store krav til mig selv, men det bliver anderledes i fremtiden.

Siden han var et lille barn har badminton fyldt næsten alt i Peter Gades liv. Han var allerede i sine tidligste teenageår et af landets største talenter, han blev ungdomsverdensmester som 18-årig i 1994. Ikke i favoritdisciplinen, single, men i double med ungdomsvennen Peder Nissen. Allerede tre år efter var han nummer et på verdensranglisten. De følgende 15 år har han så været Danmarks i særklasse bedste spiller,

helse: interview

Peter Høeg Gade Christensen

• 36 år og tidligere num

mer et på verdensrang

listen i badminton

(herresingle).

• Vinder af adskillige

store turneringer, blandt

andet All England

Championship og EM.

• Har døtrene Alma og

Nanna med sin tidligere

kone, Camilla Høeg.

• Ungdomsverdensmester

i 1994 i herredouble. Har

deltaget i fire olympiske

lege (2000, 2004, 2008

og 2012).

• Udgav i efteråret 2012

selvbiografien ”Vinderen

har altid ret”, skrevet i

samarbejdet med jour

nalist Kristine Jægesen

Wilkens, Lindhardt &

Ringhof.

i

helse: xxxxxx


Tillykke Danmark!Knofedt på flaske. Dansk. Effektivt. Svanemærket.

Knofedt ApSSnaremosevej 23a7000 [email protected] | knofedt.net


helse: xxxxxxhelse: interview

og stort set den eneste europæiske udfordring til asiaternes – især ki- nesernes – dominans

i badmintonsporten.

Sport for fornøjelsens skyldEt nyt liv er nu begyndt for Peter Gade. Det bliver dog ikke et liv helt uden badminton, si-ger Peter Gade.

– Jeg vil aldrig kunne undvære trænin-gen, så jeg træner stadig med, så meget jeg kan. Forskellen er blot, at jeg ikke træner for at nå et mål, men for min fornøjelses skyld. Jeg har bestemt også ambitioner om, på et

tidspunkt, at blive landstræner. Det skal bare ikke være lige nu, for jeg har

andre ideer om, hvad jeg skal lave. Og så har jeg ikke lyst til at rejse så meget, som trænerjob-bet kræver. Jeg har besluttet, at give mine to piger den tid, de fortjener, og ikke rejse så meget. Men træningen vil jeg ikke und-være, og det er helt sikkert, at jeg ikke kommer til at sidde stille på en kontorstol og blive tyk,

som man nogle gange oplever idrætsfolk blive, når de indstiller

karrieren. Jeg elsker sport og glæder mig til, at jeg nu kan dyrke en masse sport, uden at skulle være bange for hvordan min krop reagerer dagen ef-ter, eller være bange for at få en ska-de. Jeg har savnet meget at spille fodbold, så det skal jeg til nu. Og så

er jeg begyndt at spille tennis. Flere af mine venner spiller golf, og jeg har selv spillet en del tidligere, men jeg ved ikke rigtigt, om der er adrenalin nok i det til mig. Til gengæld er der masser af fysiske ud-fordringer i at cykle. Sådan noget kunne jeg ikke til-lade mig som aktiv, fordi jeg altid skulle passe på min krop. Der var aldrig en dag, hvor jeg bare kunne give gas, fordi jeg altid skulle forholde mig til min krop, min fysiske reaktion og min restitution, siger Peter Gade, som dog foreløbigt har ét trænerjob han skal varetage.

– Jeg har lavet et projekt med unge badminton-talenter i samarbejde med Gentofte Kommune, som jeg ser meget frem til at komme rigtigt i gang med, siger han, og fortæller, at hans fremtid også kommer til at omhandle et særdeles interessant erhvervspro-jekt, hvor han vil forsøge at udnytte det gode navn han har i Kina, ved at være en slags ambassadør for danske virksomheder på det kinesiske marked. Det er en helt ny verden for ham, men samtidig en af den slags udfordringer, han bare ikke kan lade ligge uden at engagere sig 100 procent.

Den nyvundne personlige frihed får ikke den store betydning for Peter Gades livsstil, hvad an-går mad og drikke. Han har altid gået meget op i mad og vin, og det vil han fortsat gøre.

– Måske skal jeg spise lidt mindre, siger han.– Jeg har altid spist enormt meget, fordi jeg har

brugt så meget energi. God mad har nogle gange været en belønning ovenpå en længere trænings-periode. Der skal jeg nok tænke mig lidt om og passe på. Men jeg ved jo, at jeg fortsat vil komme til at bruge en masse energi, så jeg vil nok stadig kunne tillade mig at nyde god mad i fuldt flor, siger Peter Gade.

– Jeg har besluttet, at give mine to piger den tid, de fortjener, og ikke rejse så meget


helse: interview

uddrag fra ”Vinderen har altid ret”

– Nr. 2 fra Danmark: Peter Gaaade, siger konferencieren,

mens Peter stiger op på skamlens nederste trin. Han

klapper ud til tilskuerne – og af Jan Ø. Jørgensen, da

nordjyden, som fylder 24 år om to dage, få sekunder senere med ar

mene i vejret bliver hyldet som vinder øverst på podiet.

Uddelingen af præmiechecks, blomster og champagne tager tre

minutter, og så er Peter væk igen. En plastikflaske på gulvet får et

kraftigt spark og flyver gennem luften i spillergangen. ( …)

Længere nede ad gangen kommer en lyshåret pige med en lyse

rød blomst i håret gående. Hun går ned til Peter, og da han opda

ger hende, sker der et pludseligt skifte,

– Hej min skat, siger han og tager sin syvårige datter i favnen.

Han smiler og væk er smerten, den synlige i hvert fald. Ved siden

af sin morfar har Nanna siddet på første række og fulgt sin fars

anstrengelser for at vinde Copenhagen Masters. Hun hænger

med hovedet, kigger ned i jorden.

Peter tager hende i hænderne og kigger på hende.

– Sådan er det skat, smiler han og bliver så nødt til at gå. Det er tid

til at lade sig interviewe på banen. (…)

– Far skulle have vundet, siger hun til sin morfar, og da Peter er

færdig, sætter han sig ned på hug, så han er i øjenhøjde med sin

datter.

– Du må ikke være ked af det, forsøger han at trøste Nanna.

– Det er sport, ikk’os. Som når vi spiller et spil. Kan du huske, da vi

spillede Hello Kitty, og du tabte og så ryddede pladen ned fra bor

det – det betød ikke, at du blev ved med at være sur. Du var hur

tigt glad igen, siger Peter. (…)

– I det øjeblik tænkte jeg kun på én ting, siger Peter i dag.

– For alt i verden måtte Nanna ikke opleve mit nederlag som smer

te. Det er jo det, jeg har kæmpet i mod hele mit liv, og det skal hun

ikke overtage. Hun skal ikke se, at et nederlag kan gøre ondt på

den måde. Hun må gerne se, at jeg ærgrer mig og er lidt ked af det,

men hun skal kunne se et smil inde bagved. Hun skal kunne se, at

det her bare er en badmintonkamp, for det er sådan, det er. Det er

jeg ikke i tvivl om, og det er der, jeg ender hver gang, men i nuet er

jeg ikke i stand til at føle det.”

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Pris: 299,95

+

Velegnet til madlavningog bagning

! NYHED

Dobbelt så sødt som sukker – SMAGER OG FØLES SOM SUKKER men UDEN KALORIER.

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Pris: 299,95


helse: sundhed.dk

Find den rette behandlerI Danmark kan du frit vælge, hvilken tandlæge, fysioterapeut eller speciallæge du vil bruge. Skal du skifte praktiserende læge, kan du vælge mellem læger i dit nærområde. Men hvordan vælger du den behandler, som er den rette for dig?

Af: Ursula Holten / Foto: Colourbox

Mange af os kunne ikke drømme om at skifte forsikring, anskaff e ny vaskemaskine eller købe ny sofa uden at undersøge markedet først. Når du skal vælge behandler, behøver du ikke tage ”forbru-

gerhatten” af. Det kan nemlig være en god idé at orientere sig, og det be-høver ikke være besværligt at fi nde en behandler, som matcher dine øn-sker.

Hvis du eksempelvis søger en billig tandlæge, en kvindelig special-læge, eller en fysioterapeut i dit nærområde kan du danne dig et over-blik på sundhed.dk. I søgetjenesten ‘Find behandler’ kan du få målrette-de oversigter over behandlere ud fra blandt andet klinikfaciliteter, beliggenhed og ventetider.

Hos forbrugerrådet mener man, at ’Find behandler’ er en fi n service for borgerne:

– Det er vigtigt, at borgerne kan orientere sig i antallet af tilbud. Det frie valg af behandler betyder jo netop, at vi bør have adgang til infor-mation, så vi har et grundlag at vælge ud fra. Jeg kan godt lide idéen med, at man har samlet information om behandlere ét sted, og jeg tror,

at de fl este vil fi nde ’Find behandler’ overskuelig og let at bruge, lyder det fra sundhedspolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet, Sine Jensen.

Tjek tandlægepriserI ’Find behandler’ kan du kan også fi nde en oversigt over tandlægepriser og sam-menligne priser på forskellige behandlin-ger. Særligt denne oversigt er faldet i god jord hos Forbrugerrådet, og Sine Jensen håber, at folk vil forholde sig mere kritisk over for tandlægernes priser:

– Vi opfordrer borgerne til at under-søge prisniveauet og tjekke fl ere tilbud, inden man sætter sig i tandlægestolen. Der kan faktisk være mange penge at


helse: sundhed.dk

spare, og selvom pris ikke er alt, er det samtidig heller ikke sådan, at den dyreste tandlæge nødvendigvis er den bedste, lyder det fra Sine Jensen.

Et godt udgangspunktSine Jensen understreger dog, at man selv må gøre det sidste benarbejde, hvis man vil have et mere fyldestgø-rende grundlag at vælge ud fra:

– Når det gælder valg af behandler, er der jo desværre ikke noget sted på nettet, hvor man får noget at vide om kvaliteten. Vi anbefaler derfor, at man også forhører sig hos venner og bekendte. Det kan også være en god idé enten at ringe til behandleren eller besøge behandlerens hjemmeside, hvis man vil vide mere om, hvordan den en-kelte behandler arbejder, fortæller hun.

nu også som app ’Find behandler’ er nu også lavet som app. App’en kan ud-pege de nærmeste behandlere ud fra din gps-placering, og du har mulighed for ringe direkte op til behandleren. Hvis behandleren har en hjemmeside, kan du gå direkte til den og fi nde information om åbningstider, priser og tidsbestilling. App’en rummer desuden samme mulighed for at sammenligne tandlægepriser, som du kan fi nde i ’Find behandler’.

App’en kan indtil videre hentes til eksempelvis iPhones og iPads i App Store – og den er gratis.

Fakta

Du kan bruge sundhed.dk’s nye app til at:

• Finde adresser og åbningstider på alle behandlere i

23 kategorier

• Finde de nærmeste behandlere i forhold til hvor du er lige nu

• Finde opdateret kontaktinformation,

ringe op og overføre numre til

din telefonbog

• Tjekke tandlægepriser

• Se ventetider hos speciallæger

+

Scan koden og hent app’en ti l din iPhone eller iPad

Hermesetas SteviaSweet indeholder sødestoffet steviol glycosid, som udvindes fra bladene af stevia planten. Hermesetas SteviaSweet indeholder ingen

ubehandlede dele af stevia planten.

Hermesetas SteviaSweetfremstillet afSteviaplanten

Hermesetas SteviaSweet – indeholder et kaloriefrit sødemiddel steviolglycosider,som stammer fra Steviaplanten. Hermesetas SteviaSweet fås som tabletter, Drys-Let samt som flydendesødemiddel. Hermesetas SteviaSweet kan bruges til at forsøde te eller kaffe, drys på frugt og desserter,madlavning eller bagninguden kalorier.

Yderligere sød information om SteviaSweet findes på: www.hermesetas.com/steviasweet

helse: tema


Adipositas er den lægelige beteg-nelse for overvægt i en sådan grad, at det kan have negative

konsekvenser for helbredet. Forekomsten af personer med så meget fedt på krop-pen er steget ganske betydeligt de sidste 50 år. Cirka 14 procent af den voksne danske befolkning er fede i den forstand.

Den gode nyhed er, at det tal, ifølge Jens Meldgaard Bruun formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning, er stagnerende. Den dårlige nyhed er, at man stadig ikke har eff ektive behand-lingsmuligheder, når man ser bort fra ki-rurgien. Dansk Sundhedsinstitut kom sid-ste år med en rapport om livsstilsbehand-ling af fedme og overvægt, hvor der i konklusionen blandt andet står ”at livs-stilsbehandling af mennesker med over-vægt eller fedme kun giver beskeden ef-fekt på vægttab, uanset hvilken type in-tervention der anvendes”.

Svært at tabe sig ved livsstilsomlægningDet er ikke nogen overraskelse for Bjørn Richelsen, professor i ernæring og ekspert i fedme.

– Ændringer i kost og motion kan bruges til bekæmpelse af en lille over-vægt på et par kilo, men hvis vi snakker fedme på 15-20 kilo eller mere over nor-malvægten, er det en mere kronisk til-

Fedme skal forebygges ikke behandlesSundere kost og mere motion er den parole, hvormed man i årtier har forsøgt at behandle stadigt fl ere overvægtige danskere. Men på lang sigt udebliver resultaterne.


stand, end de fl este gør sig klart. Man kan godt tabe en del af overvægten, men man tager det sædvanligvis på igen. Forebyggelse er efter min mening en langt bedre investering i forhold til at bekæmpe overvægt, siger han, men understreger samtidig, at der er mange sund-hedsmæssige fordele ved at spise sundt og motio-nere, selv om man ikke taber de overfl ødige kilo.

Det er en påstand, som bakkes op af Peter Funch-Jensen, professor i kirurgisk gastroenterologi og en af de kirurger, der har foretaget fl est gastric bypass i Danmark.

– Der er omkring fem procent, som er i stand til at tabe sig og fastholde et vægttab alene med en slankekur, for kroppen vil altid søge at tage på igen, og den eff ekt varer ved i fl ere år.

Han mener dog stadig, at man skal forsøge at tabe sig og fastholde et vægttab ved livsstilsændringer, for er man blandt de fem procent, som det lykkes for, er der ingen komplika-tioner eller risici forbundet med det. At kirurgi er et fornuftigt alternativ for de resterende 95 procent er Jens Meldgaard Bruun enig i:

– Lige nu er kirurgi den eneste eff ektive behandling for dem, der er blevet meget overvægtige, fortæller Jens Meldgaard Bruun, som dog mener, at der er lidt fl ere end fem procent, der kan holde et vægttab uden operation.

Tema om

FEDME

Sådan udregner du dit bmi:Body Mass Index eller BMI som det oftest

kaldes, er en matematisk formel, som bru

ges til at indikere over, normal og under

vægt. BMI udregnes således

BMI = Vægt i kg

Højde i meter2

Har man et BMI på mere end 25 klassifice

res, man som overvægtig, men der er me

get muskuløse og veltrimmede mennesker,

som har et BMI langt højere end 25. BMI kan

altså ikke træde i stedet for sund fornuft.

+


helse: tema

fanget i en fed kropI Danmark er gastric bypass den mest anvendte teknik.

Ved en gastric bypass reducerer man dels mavesæk-ken, og dels leder man maden uden om begyndel-sen af tarmen – tolvfi ngertarmen – hvilket betyder, at ikke al næring fra den mad, man spiser, bliver

optaget. Operationen er irreversibel, hvilket bety-der, at man ikke efterfølgende kan ændre tinge-ne tilbage igen, hvis patienten ikke bryder sig om at leve med sin gastric bypass.

En af dem, der har fået en gastric bypass er Hardy Hvam. Han er gået fra en vægt på 188 kilo til 103 kilo.

– Det er forfærdeligt at være så overvægtig. Man er fanget i sin egen krop. Man siger nej til mange ting, som man gerne ville, som man ikke kan. Biografsæder, fl ysæder og stole med armlæn på restauranter er for små. Man siger nej til alt fra kanoture til vandski og udklædningsfester. Man

prøver at bilde sig selv og andre ind, at man ikke har lyst, ikke gider, men inderst inde gør det ondt.

I dag er han formand for foreningen af fedmeope-rerede. Han er selv glad for, at han blev opereret, og

hans erfaring er, at sådan er det for langt de fl este. – Størstedelen bliver hjulpet, også selv om de ikke bliver

normalvægtige. Man får et helt andet liv med mere glæde og gejst. Det kan man ikke måle i penge. Og helbreds-mæssigt kan det forhindre mange skavanker. Jeg var selv i farezonen, og det ved man godt, når man er så over-vægtig – også selv om man ikke vil indrømme det.

Hvornår skal man tilbydes en operation?Hvem der skal tilbydes en operation, er stadig til debat:

– Der er to diskussioner parallelt; hvornår skal man ope-rere dem med komplikationer, og hvornår skal man ope-rere dem, der ikke lider af andet end overvægten. Et stort

svensk studie viste blandt andet, at overlevelsen blev signifi kant, og antallet af fedmerelaterede sygdomme faldt markant. Det gjaldt både type 2 diabetes, kræft og hjertekarsygdomme, forklarer Jens Meldgaard Bruun.

I dag kan man i Danmark blive opereret på et off entligt sygehus, hvis man har et BMI i nærhe-

den af 50, hvis man ikke har følgesygdomme el-ler er på vej til at udvikle dem. Fra Sundheds-styrelsen lyder anbefalingerne på, at man kan operere ved et BMI omkring 40, hvis man ikke har følgesygdomme, men så skal man altså selv betale på et privathospital. Lider man af

følgesygdomme, kan det muligvis være en for-del at operere tidligere:

– Der er studier fra udlandet, hvor man har opereret type 2 diabetes patienter med et BMI

mellem 25 og 30, men vi har endnu ikke set langtids-eff ekterne af det.

Denne viden om eff ek-ten af operationer sam-menlignet med livsstilsæn-dringer er ikke ny, men alligevel kan indgreb som gastric bypass skabe debat både mellem fagfolk og al-mindelige mennesker.

– Det er et område, som mange mennesker har en meget markant holdning til, og det gør det til et svært område at være i – også for de overvægtige. Mange kan ikke blive opereret og bliver mødt med fordomme og rin-ge agt fra mange sider, siger Jens Meldgaard Bruun.

Lider du af hovedpine/migræne?

1212

01

Meld dig i Migræne- & Hovedpineforeningen.

Vi er en uafhængig pa tientforening.

Rekvirer en folder.

Migræne & Hovedpineforeningen

Medlemsblad

-for patienter med hovedpine og migræne

www.hovedpineforeningen.dk

Dec

embe

r · 0

4-10




Migræne & HovedpineforeningenMedlemsblad-for patienter med hovedpine og migræne


Sept

embe

r · 0

3-11

Foto: Hanne Johannsen. Japansk have på Fyn.

Migræne & Hovedpineforeningen-for patienter med hovedpine og migræne



Medlemsblad



Juni

· 02

-12

Foto: Hanne Johannsen

Motiv fra Rügen

Scan koden med din smartphone eller læs mere om foreningen påwww.hovedpineforeningen.dk

Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

www.hovedpineforeningen.dkeller kontakt os på tlf. 70 22 00 52

Behandling af overvægt ved Brug af hypnoterapi

Behandlingen består af en ny tilgang som ved hjælp af bl.a. hypnoterapi i individuel terapi hjælper med at foretage de nødvendige adfærds-forandringer. Behandlingen kan bestå af følgende elementer: • Forsamtale og planlægning af

individuel behandling.• Ego-statearbejde (her finder man ofte

kernen til problemet eller det der står i vejen for forandring).

• Træning i selvhypnose og kreativ problemløsning.

• At håndtere følelsesmæssig spisning.• At træffe fornuftige valg omkring mad.• Mindful spisning og kropsbevidsthed.• At øge motivationen til motion.• At maximere det der allerede er lært

og at se vejen fremad.

Hver session varer 1 time bortset fra første gang, der varer 1 1/2 time. Mange af hypnoterapierne bliver optaget på CD, der udleveres til hjemmearbejde.

Psykolog Jannie Kildested er specialist i psykoterapi og har bl.a. efteruddannet sig indenfor hypnose og hypnoterapi.

Se mere på www.kildested.dk


helse: tema

10 veje til et slankere liv

Tema om

FEDME

Vil du gerne tabe lidt overflødige kilo? Sundhedsstyrelsen har udgivet en lille

selvhjælpsguide til at lave små men effektive ændringer i livet, som giver et

stabilt og sundt vægttab, hvis bare du holder fast.


Slå automatpiloten fraEr du et vanedyr, der laver den mad, du plejer, kører

i bilen som du plejer og ser tv i sofaen om aftenen uden overhovedet at overveje, om du kunne gøre noget andet? Så

er det på tide at slå automatpiloten fra. Du kan ikke ændre dine vaner, hvis du ikke er bevidst om dem, derfor skal du prø-ve at skrive ned, hvad du gør, spiser og drikker. Prøv at overveje, hvad du kan gøre i konkrete situationer. Efter aftensmaden kan du eksempelvis se fjernsyn, gå en tur eller støvsuge. I første omgang er det ikke vigtigt, hvad du vælger, det vigtige er, at du får stillet dig selv spørgsmålet, så sofaen ikke bliver valgt af vanens magt. Prøv det samme i andre situationer, der har be-tydning for din sundhed. Når du først er blevet bevidst om dine vaner og om alternativerne, bliver det nemmere at vælge det sunde.

Skab medvindDu ved sikkert godt, hvor de ekstra kilo på sidebenene

kommer fra, og du vil også gerne ændre tingene til det bedre, men måske har du ingen energi eller overskud til det. Det er lettere

at ændre på din livsstil, hvis du har lidt ”medvind”. Fortæl din omgangs-kreds, at du gerne vil leve sundere og få dem til at bakke dig op. Find eventuelt en at følges med, og som du kan dele dine små succeser med undervejs.

Drik færre kalorierJuice til morgenmaden, en cafelatte om formiddagen, en soda-

vand til frokosten og en øl eller et glas vi til aftensmaden. Du bliver ikke lige så mæt af de kalorier, du drikker, som dem du spiser. Vælg derfor vand, når du er tørstig eller et kalorielet alternativ, hvis du gerne vil have smag.

Stiger din vaegt?Du kan også bruge rådene til

at stoppe en stigning i vaegten.

OBS

1

2

3


helse: tema

Bevæg dig mereArbejder du på et kontor, som

chauff ør eller ved kasselinjen i Føtex? Der er masser af arbejde i Danmark, som giver en lang dag med stillesid-dende arbejde og næsten ingen be-vægelse. Tager du dernæst bilen til og fra arbejde og sidder foran fj ernsynet eller computeren om aftenen, så be-væger du dig formentligt alt for lidt. Det kan være uoverskueligt at begyn-de med 30 minutters fysisk aktivitet, som Sundhedsstyrelsen anbefaler det, men husk, at lidt er meget bedre end ingenting. Er det virkeligt svært for dig at komme i gang, så begynd med at tage tøjet på og gå uden for døren. Du bliver overrasket over, hvor meget nemmere det er at komme af sted, når først du er nået dertil.

Spis mere grøntHvor meget fylder grøntsa-

gerne på din tallerken? Grøntsager har generelt et lavt indhold af kalorier i forhold til andre fødevarer. Derfor ta-ber du dig, hvis du udskifter en del af dit brød, ris eller pasta med grøntsa-ger. Endnu bedre er det, hvis du ud-skifter en kage med et stykke frugt.

Spis færre søde sagerEn kage til kaff en, et stykke

chokolade til at klare eftermid-dagstrætheden, en pose slik i bilen til den lille sult og lidt lækkert efter af-tensmaden. Kager, slik og søde sager giver forholdsvis mange kalorier i for-hold til mængden. Derfor er der også en stor gevinst at hente ved at skære lige her. Du behøver ikke at undlade det fuldstændigt for at opnå resultater. Skær ned og undlad det mindst vigti-ge. Hvis du eksempelvis spiser slik i bi-len, fordi du er lidt sulten, så skift det ud med gulerodsstave eller et stykke groft knækbrød. Så kan du fortsætte med at spise et lille stykke kage om eftermiddagen og stadig tabe dig.

Vælg fuldkorn og kartofl erHvidt er skidt, siger mange af sund-

hedsapostlene, og det er der en god grund til, for hvidt brød (som franskbrød, toastbrød, rund stykker mv.), hvide ris og pasta indeholder mange kalorier og mætter ikke ret meget. Eneste undtagelse er de hvide, kogte kartofl er. De mætter mere end fuldkornsprodukterne, og feder mindre, hvis de er tilberedt uden (el-ler med kun lidt) fedt.

Vælg mindre fedtGodt med smør og fl øde siger Brødre-

ne Price og smiler deres hyggelige smil ud i vores stuer, og vi ved godt, at det ikke er sundt. Men sødmælk, leverpostej og pizza in-deholder også alt for meget fedt. Vælg fedtfat-tige varianter af de fødevarer, du spiser. Lav en pizza uden ost og med fedtfattigt kød, vælg minimælk og skift leverpostejen ud med en fedtfattig variant.

Spis, når du er sultenSpiser du morgenmad kl. 7, frokost kl.

12 og aftensmad kl. 18, så er du sikkert godt opdraget, men muligvis også en af de mange der spiser, fordi det er spisetid, og ikke fordi du er sulten. Hvis du gerne vil tabe dig, så skal du ikke spise fordi, det er spisetid. Du skal kun spise, når du er sulten – og holde op, når du ikke er sulten mere. Vær opmærksom på, at det tager op til 20 minutter, inden sultfornem-melsen forsvinder, selv om du har spist nok. Så spis langsomt, nyd maden og hold en pause, inden du hælder næste portion op.

Spis, når du spiserHvordan smagte din frokost i går? Det

er ikke bare et spørgsmål om, hvad du fi k at spise, men hvordan smagte det? Kan du ikke huske det, så var det måske fordi, du var opta-get af noget andet, mens du spiste. Hvis du ar-bejder, ser tv, kører bil eller læser, mens du spiser, så er der risiko for, at du ikke san-ser din mad ordentligt. Når du sanser din mad og er opmærksom på, hvor stor en portion du spiser, vil du også opleve din mæthedsfornemmelse bedre, og så er det nemmere at stoppe i tide.

5

8

9

10

6

74info

Se mere på Sundhedsstyrelsens

hjemmeside – her finder du også

mere inspirerende viden, om de

resultater, du kan skabe med

små ændringer og gode råd til at

komme i gang. Se for eksempel:

www.sst.dk/publ/publ2011/BOFO/

Vaegttab/Vaegttab2011.pdf

www.sst.dk/publ/Publ2011/BOFO/

Vaegttab/10vejeVaegttab.pdf

Spar på kalorierne ved at udskift e brød, past a

eller ris med grøntsager.

10 veje til vægttab Denne bog er til dig, der er overvægtig og gerne vil gå ned i vægt på en holdbar måde. Det er en selvhjælpsguide, som du kan bruge alene eller sammen med andre − eventuelt med støtte fra en professionel vejleder.

Bogen beskriver 10 veje, som du kan gå. Alle vejene fører i samme retning. Jo længere du går, jo større kan dit vægttab blive på langt sigt.

De 10 veje til vægttab hedder:

1. Slå autopiloten fra

2. Skab medvind

3. Drik færre kalorier

4. Bevæg dig mere

5. Spis mere grønt

6. Spis færre søde sager

7. Vælg fuldkorn og kartofler

8. Vælg mindre fedt

9. Spis, når du er sulten

10. Spis, når du spiser

10 veje til vægttab

10 veje til væ

gt

tab

Små skridt til vægttab– der holderOvervægt kan være en stor udfordring.

Denne guide gør det overkommeligt at tage udfordringen op.

Ved at lave små ændringer i dine vaner kan du tabe dig eller undgå at tage på. På samme måde kan små ændringer i dagligdagen hjælpe andre i familien, der måske ønsker at tabe sig.

Denne guide viser, hvordan du kan tabe dig og blive sundere ved at lave små, gradvise ændringer i dine nuværende mad- og aktivi-tetsvaner.

Det er ikke nødvendigt med store omvælt-ninger fra den ene dag til den anden. Små skridt er lette at tage − og du kan blive ved, fordi metoden er realistisk.

Fra indholdet:ÄÄ Tab 10 % af din vægtÄÄ Test din motivationÄÄ Gå på opdagelse i dine vanerÄÄ Læg en planÄÄ Dagens måltiderÄÄ Små skridt med stor effektÄÄ Tips til fysisk aktivitetÄÄ Familiemad.

Små skridt til vægttab – der holder

Små skridt til væ

gttab – der holder



helse: opskrifter

for tykke og tyndeSundt

Livet bliver ikke det samme efter en Gastric Bypass – heldigvis vil mange nok sige. Maden er en af de ændringer, som skal føre til et nyt og slankere liv. “Den Skaldede Kok” har sammen med diætist Signe Junge Albrechtsen udviklet en række skønne opskrifter, som kan nydes uanset om man er fedmeopereret eller ej. Velbekomme!

Kyllingesalat med kikærter

Denne kyllingesalat kan spises på rugbrød, knækbrød og i

en sandwich, eller man kan lade være med at mose kikær

terne og måske tilføje lidt skiver af bladselleri eller finthakket

forårsløg, og så kan den spises som en frokostsalat og ikke

kun som pålæg.

Det skal du bruge:

1 helt kogt kyllingebryst (110 g)

1 dl (45 g) kogte kikærter

3 spsk. (45 g) skyr

3 spsk. (45 g) mayonnaise

Salt

Karry efter smag

Friske krydderurter, f.eks. kørvel

Citronsaft

Sådan gør du:

Kyllingebryst koges i en gryde, til det er mørt. Kog gerne

i en god bouillon, men det fungerer også fint med almin

deligt, letsaltet vand. Det kogte kyllingebryst skæres i små

tern. Hvis der bruges rå kikærter, skal de sættes i blød nat

ten før og koges efter anvisningen på posen dagen efter. De

kogte kikærter moses let med en gaff el og blandes med kyl

lingekødet. Skyr og mayonnaise blandes. Hvis du ikke kan

lide mayonnaise eller ikke tåler fedtet, kan du bruge ren skyr.

Det vil have stor betydning i forhold til kalorieindholdet, der

bliver halveret uden mayonnaise, men laves kyllingesalaten

på ren skyr, får du mere protein. Dressingen smages til med

salt, peber, karry, kørvel eller anden frisk krydderurt og ci

tronsaft. Dressing røres sammen med kylling og kikærter.

Giver cirka 200 gram færdig kyllingesalat

Ti p Halver kalorieindholdet i salaten ved at erstatte mayonaisen med skyr.

Gastric bypass – Inspiration til livet og maden efter operationen er en grundbog, der hjælper

fedmeopererede med at ændre livsstil og kostvaner. Bogen indeholder blandt

andet en række opskrifter, som er gode for både

opererede og deres familier. Bogens forfattere er

diætist Stine Junge Albrechtsen og Carsten Olsen

(Den Skaldede Kok), som selv er fedmeopereret.

Bogen er på 224 sider og udgivet af Muusmann

Forlag som både hardback (vejledende udsalgspris

280 kroner) og som e-bog (vejledende udsalgspris

160 kroner).


helse: opskrifter

Skinkesalat

En helt klassisk skinkesalat, som smager

dejligt i mellemmåltidsbollerne bagt med

ost i eller bare på en skive rugbrød.

Det skal du bruge:

100 g kogt skinke

20 g rødløg

1 spsk. skyr (15 g)

1 spsk. mayonnaise (15 g)

Purløg efter smag

Salt og peber

Sådan gør du:

Skinke skæres i små tern (eller

købes som skinkestrimler el

ler skinketern). Rødløg hakkes

fint. Skyr og mayonnaise rø

res sammen og smages til med

salt, peber og purløg. Det hele

blandes sammen.

Giver cirka 150 gram færdig

skinkesalat

Æggesalat med hellefisk

Denne æggesalat får en dejlig røget smag fra hellefisken

og passer rigtig godt til rugbrød eller til en sandwich med

groft og fiberrigt toastbrød.

Det skal du bruge:

2 kogte, hele æg (100 g)

30 g hakket løg

50 g røget hellefisk

2 spsk. (30 g) skyr

Salt og peber

Friskhakket dild efter smag

Sådan gør du:

Æg koges, pilles og skæres i små tern, evt. med en ægge

deler, der først deler ægget på langs og så på tværs. Løg

skæres i små tern. Hellefisk skæres i små stykker. Skyr rø

res med salt, peber og dild. Man kan eventuelt erstatte

lidt skyr med mayonnaise, men det vil øge kalorieindhol

det betydeligt og sænke proteinindholdet en lille smu

le. Det hele blandes til en cremet pålægssalat. Der kan

evt. drysses med lidt kapers, hvis du kan lide det.

Giver cirka 200 gram færdig æggesalat


helse: opskrifter

bønnesalat

Det er svært at lave tilbehør, der er prote

inholdigt, men bønner og linser er et godt

bud. Denne salat kan laves med alle slags

bønner. Alternativet kan være brune bøn

ner, kikærter eller lignende.

Det skal du bruge:

300 g kogte, hvide bønner

1 lille rødløg, ca. 60 g

3 peberfrugter (gerne forskellige farver),

ca. 300 g

Dressing af:

3 spsk. olivenolie

1 spsk. eddike, æbleeddike eller hvidvins

eddike

1 spsk. dijonsennep

1 fed hvidløg

Salt og peber

Evt. tørret timian, rosmarin eller oregano,

frisk persille eller koriander

Sådan gør du:

Bønner udblødes i vand og

koges efter anvisningen på

pakken. Til 300 g kogte bøn

ner skal du bruge cirka 150

gram bønner. Rødløg skæres

i små tern. Peberfrugter ren

ses for kerner og skæres i små

tern. Olie, eddike, sennep og

et presset fed hvidløg blandes

sammen i for eksempel en mel

ryster og rystes godt og grun

digt. Smag dressing til med salt

og peber plus krydderurter

efter smag. Bland bønner, pe

berfrugt og rødløg i en skål, og

hæld dressing over. Vend det

hele rundt og server til tapas

eller som tilbehør til kød, fisk

eller fjerkræ

Tilbehør til 6 personer

laks- og kartoff elbøf

Laksebøff erne kan bruges som en middagsret eller en let og

hurtig frokostret, der nemt laves af rester fra aftensmaden.

Det skal du bruge:

75 g dampet laks (for eksempel en middagsrest)

75 g kogt kartoff el uden skræl

20 g mandelsplitter

15 g sesamfrø

Sammenpisket æg til at samle dejen

Mel til at pudre med

Salt og peber

1 tsk. olie (for eksempel rapsolie) til stegning

Sådan gør du:

Tag en skål, og pluk den dampede laks heri. Herefter moser

du den kogte kartoff el sammen med laksen, brug evt. en gaf

fel eller endnu nemmere din hånd til at samle med. Hak mand

ler og kom ved sammen med sesamfrø, salt og peber. Brug

eventuelt pasteuriseret æg, det skal ikke være mere end cir

ka 1 teske til at samle med. Det er nemt at arbejde med, og så

formindsker du spildet, samt risikoen for salmonella. Form til

små bøff er, og dyp dem let i mel, det skal næsten ikke kun

ne ses, men bare lige sådan, at det er med til at give en pæn

stegeskorpe. Kom lidt olie på en pande, og varm langsomt

op. Steg laksebøff erne 2 minutter på hver side, og kom dem

så i en forvarmet ovn ved 175 grader i cirka 5 minutter.

Passer til 1 person

Ti p Som tilbehør til

laksebøff erne kan serveres

tzatziki eller brasekartof-

ler af resten af de

kolde kartofl er.


Varigt vægttabLivsstilsændringer - på dine betingelser

?- KGKG

?- KG

?- KG

Noka er en serie slankeprodukter der giver hurtig, sund og sikker vægtnedgang.Fleksibelt, trygt og effektivt.

Slankekuren Noka er anderledes: I stedet for at være en ”alt el-ler intet” slankekur som traditionelle pulverkure - som de fleste kender - er denne slankekur en rigtig måltids-erstatning.

Brug produkterne som en fuldtidskur - eller som erstatning for et enkelt måltid en gang imellem. De mange muligheder og smags-varianter gør det nemmere at holde din motivation i top gennem slankekuren.

Slankekuren Noka er en Low Calorie Diet (LCD), som opfylder EU-kravene til næringsindhold, sammensætning og kalorieind-hold for at kunne bruges som ”måltidserstatter”.

Køb direkte på camette.dk

Supper Milkshakes Crisp bars Confect bars

?KG

KØB DIREKTE PÅCAMETTE.DKBenyt rabatkoden:hElsE og SPAR 20%

Middagsretter Morgenmad

Gode grunde til at bruge Noka diæten:

Erstatter et måltid, så kuren kan varieres alt efter ønske om vægttab.

Indeholder de kalorier, vitaminer, mineral-er og næringsstoffer, din krop behøve for.at fungere optimalt – hele dagen.

Kan benyttes af alle: også gravide, ammende, børn og ældre.

Stort udvalg i færdigretter, milkshakes, crisp bars og confect bars.

Bredt sortiment og smagsvarianter, som giver god variation, så du ikke kører træt i diæten.

Indeholder ikke Aspartam

En succes i Norge og Sverige i over 10 år.

Bestil NOKA på tlf.: 7547 0555 og læs mere på nokakur.dk Ned med vægten – op med humøret

NOKA


helse: tema

Hvorfor er det så svært at spise sundt?

Hvorfor bliver jeg ved med at spise kage og slik, når jeg fortryder det bagefter? Hvorfor spiser jeg ikke kun det, der er sundt og godt for mig? De spørgsmål har mange stillet sig selv, og svarene er mange, for det er ikke kun fornuften, der bestemmer, hvad vi kommer i munden.

Af: Klinisk diætist og psykolog Inge Vinding / Foto: Colourbox

Hvad vi spiser og hvor meget, er især afhængig af tilgæn-gelighed, opmærksomhed, portions- og pakningsstør-relse og antallet af valgmuligheder.

Mad fås i dag stort set overalt og på alle tider af døgnet. Man-ge har et lager af kage, slik og chips derhjemme, hvor vi lige kan hente et stykke chokolade til kaffen om aftenen, uden det er alt for besværligt. Når vi hele tiden bliver mindet om søde sager og fast food via dufte og synsindtryk (eksempelvis fra reklamer i fjernsynet), er der stor risiko for, at vi spiser mere af netop de ting.

Jo mere der er, jo mere spiser viJo større portionsstørrelser, jo mere spiser vi. Vi er generelt ret dårlige til at vurdere, hvor meget vi har spist. Vi kan faktisk spise 20 procent mere eller mindre uden egentlig at bemærke det. Det er uheldigt, for størrelsen på pakker, poser og flasker er steget meget gennem årene. Det gælder for eksempel sodavand, cho-kolade og slik. Og de fleste er sådan indrettet, at de fortsætter med at spise og drikke, indtil posen eller flasken er tom. Mange af

os er desuden lette ofre for tilbud som ek-sempelvis: ’køb tre og betal for to’. ”Det kan jo gemmes til en anden gang”, tænker vi, men virkeligheden er, at det hurtigt bli-ver spist.

Det sunde tæller ikke i kalorieregnskabetVi spiser også mere, hvis vi opfatter det,

vi spiser, som sundt. Det gælder for eksempel frugt og såkaldt ”sundt slik” (tørret frugt, mandler og nødder). Men mandler indeholder lige så mange kalorier som chokolade, og tørret frugt svarer til slik. Selv sund mad feder, hvis man spi-ser mere, end man har brug for. Spiser man 2-3 stykker frugt udover, hvad man plejer at spise, kan det blive til 8-10 kilo på sidebenene på et år. Det er altså ikke bare et spørgsmål om sundt el-ler usundt, men om mængder! Til gengæld kan et stykke ekstra frugt være en god erstatning for en kage.

Spis med nærvær og nydelse!Distraherende omgivelser er med til, at vi spiser mere, end vi tror. Vi spiser stadigt oftere på farten i bilen eller toget, bag pc-skærmen eller foran fjernsynet. Hvis vi laver alt muligt andet, mens vi spiser, er vi ikke bevidste om, at vi spiser og ople-ver ikke samme grad af mæthed og tilfredshed, som når vi koncentrerer os om at spise.

Småspiseri dagen lang (snacking eller grazing) udgør et problem – igen fordi vi ikke er i stand til at holde styr på, hvor meget vi spiser, og ender med at undervurdere, hvor meget vi har spist. Det er vigtigt, at vi ser hele portionen, før vi går i gang med at spise, for at undgå at spise for meget.

Tema om FEDME

kan vi faktisk spise mere eller mindre

uden egentlig at bemaerke det.

20%

Uhmm...


helse: tema


Mange spiser også så hurtigt, at kroppen ikke når at sende signaler til hjernen om, at man er mæt, inden den næste portion er på tallerkenen. Kroppen er op til 20 minutter om at sende signa-ler til hjernen om, at man er mæt. På den tid kan man nå at få spist meget mad – også mere, end man har brug for. Vi spiser derfor mindre, hvis vi nyder maden i ro og mag og satser på smag, duft og farver. Maden skal nemlig ikke bare mætte, men også tilfredsstille vores sanser.

Vanens magtVores spisevaner er i høj grad grundlagt i den tid-lige barndom, og er resultatet af et kompliceret samspil af fysiologiske, følelsesmæssige, familie-mæssige, sociale og kulturelle forhold. De er en del af vores personlighed. Derfor er varige æn-dringer af spisevaner en meget stor udfordring. Når vi ændrer spisevaner, rører vi nemlig ikke blot ved maden, men også ved gamle, trygge vaner, vores selvbillede, vores forhold til andre menne-sker og en hel masse følelser. Vaner er ubevidste og helt automatiske. Faktisk styres cirka 90 pro-cent af vores daglige adfærd af vaner. Vaner er generelt hensigtsmæssige og tidsbesparende, for-di vi ikke behøver at overveje alt, hvad vi foreta-ger os i løbet af dagen. Uden vaner ville livet være uoverskueligt, utrygt og anstrengende. Det er en væsentlig grund til, at det er så hårdt at slippe af med vores vaner – selv i de tilfælde, hvor vanen ikke længere gavner os, og hvor vi står med en automatisk adfærd, vi hellere ville være for-uden.

følelsernes magtVores spisevaner påvirkes af vores følelses-mæssige tilstand. Vi spiser, når vi er i godt humør, skal fejre noget eller bare hygge os. Men vi spiser også, når vi ke-der os, er trætte, kede af det, stressede og frustrerede. De fl e-ste er opdraget med, at mad kan bruges som trøst. Der er næ-sten altid tale om

søde sager som kage, slik og chokola-de. Blandt årsagerne til trøstespisning kan være aktuelle problemer på jobbet eller privat. Det kan også have rod læn-gere tilbage i tiden og er endt med at være et mønster uden aktuel grund. Trøstespisning er dermed blevet en uhensigtsmæssig vane. For nogle men-nesker fylder denne psykologiske funk-tion af mad og spisning alt for meget. Maden bliver brugt som en form for problemløsning i form af fl ugt fra ube-hagelige tanker, følelser og psykisk smerte. Men det egentlige problem bli-ver ikke løst, og oveni har man proble-mer med overvægt og en oplevelse af at have mistet kontrollen over sin spis-ning.

Kroppen er op ti l 20 minutt er om at sende signaler ti l hjernen om, at man er maet


helse: tema

Belønningens magtMen hvorfor bliver vi alligevel ved med spise, når vi godt ved, at det er dumt? For-klaringen ligger i hjernens belønningssy-stem. Når vi spiser velsmagende mad, ud-løser belønningssystemet nogle stoff er, der får os til at føle velvære og opleve ny-delse og afslapning. Vi får enten dermed noget positivt ud af at spise, eller vi slipper for noget dårligt som negative følelser og tanker. Denne virkning kaldes belønning. Og adfærd, der bliver belønnet, gentages. Det er det samme system, som aktiveres af for eksempel alkohol, nikotin, narkotika, sex og fysisk aktivitet. Eff ekten er dog langt mindre, når det drejer sig om vel-smagende mad sammenlignet med for eksempel rusmidler.

Mad kan også bruges som præstations-fremmende middel, når man er træt og egentligt burde holde en pause og slappe af. Den bagvedliggende tanke er: ”Når jeg er

træt, har jeg brug for energi.” Man bruger måske endda vendingen ’at gå sukkerkold’ for at legitimere, at man spiser en kage. Men det er ikke energi i form af kalorier, man trænger til, men energi, der kommer ved at slappe af eller foretage sig noget rart.

Bryd mønstret’Jeg kan aldrig nøjes med et par stykker

slik – jeg tømmer altid hele posen’. ’Jeg

kan ikke have chokolade i huset uden at

spise det’. ‘Når jeg først er startet, kan jeg

ikke stoppe igen.’ Det er eksempler på tan-ker, der spænder ben for os, når vi forsø-ger at ændre en uhensigtsmæssig vane.

Jo mere vi siger til os selv: ’Jeg kan ikke lade være’, de-sto mere kommer det til at passe. Med andre ord: Det, som du træner, bliver du bedre til! Derfor skal du i

stedet øve dig i det, du gerne vil opnå, nemlig at få kontrol over sine spiseva-ner.

Vi har alle et repertoire af såkaldte dårlige undskyldninger. De giver os mulighed for at snyde os selv ved at overbevise os om, at undskyldningen er vigtigere end at spise sundt eller tabe sig. Generelt kan de dårlige und-skyldninger deles op i følgende fi re grupper:Selvmedlidenhed: ”Når jeg har det skidt, har jeg lov til at spise en kage!”Belønning: ”Det har været en rigtig hård dag på arbejdet, så nu har jeg fortjent en plade chokolade!”Skraldespand: ”Det skal da ikke gå til spilde!”Grådighed: ”Jeg skal ikke gå glip af noget!”

Det kræver udholdenhedVi bruger disse undskyldninger, fordi vi tror, at vi opnår noget godt. Men det eneste, vi opnår, er i virkeligheden dår-lig samvittighed.

Selvom der er rigtigt mange ting, der gør det svært for os at ændre spiseva-ner, er det ikke umuligt. Hvis vi virkelig vil det, kan vi bryde et uhensigtsmæs-sigt mønster og erstatte det med nye og mere hensigtsmæssige vaner. Æn-dring af vaner kræver, at man slår auto-matpiloten fra og bevidstheden til, og det kræver en del ressourcer. Det kræ-ver nærmest konstant fokus, ellers ta-ger automatpiloten lynhurtigt over. Og det kræver udholdenhed, for du kom-mer til at fange dig selv i at gøre tinge-ne på den gamle måde igen og igen, før dine nye og sunde vaner er blevet lige så indgroede, som de gamle var.

om forfatterenPsykolog og klinisk diætist

Inge Vinding har tidligere ud

givet bøgerne: Vægt i balance.

Tag magten over dine spise

vaner og Sundt, nemt og læk

kert. Opskrifter og tips til mad

i en travl hverdag. Desuden

har Inge Vinding klinik i

Aarhus og Ry. Læs mere på

www.ingevinding.dk.

Ændring af vaner kræver, at man slår automatpiloten fra og bevidstheden til, og det kræver en del ressour-cer. Det kræver nærmest konstant fokus, ellers tager automatpiloten lynhurtigt over.Inge Vinding

Vi bruger dårlige undskyldninger, fordi vi tror, at vi opnår noget godt. Men det enest e, vi opnår, er i virke-ligheden dårlig samvitti ghed.


Træning og massage for

Færre strækmærker - mindre appelsinhud - sund baby

GRAVIDE

Body Self development’s system A/S Øster Allé 56, 2100 København Ø Egedal 1A, 2690 Karlslunde Tlf. 3332 3090 www.body-sds.dk

Træning og massage forTræning og massage for

Færre strækmærker - mindre appelsinhud - sund babyFærre strækmærker - mindre appelsinhud - sund baby

GRAVIDEGRAVIDETræning og massage forTræning og massage for

Færre strækmærker - mindre appelsinhud - sund babyFærre strækmærker - mindre appelsinhud - sund baby

GRAVIDEGRAVIDEÅrets

gav

e!!!

Køb n

u og

spar

kr.

55,-*

Body Self development’s system A/S Øster Allé 56, 2100 København Ø Egedal 1A, 2690 Karlslunde Tlf. 3332 3090 www.body-sds.dkBody Self development’s system A/S Øster Allé 56, 2100 København Ø Egedal 1A, 2690 Karlslunde Tlf. 3332 3090 www.body-sds.dk

*Tilb

uddet

gæ

lder

hel

e au

gust

Body-sds’ gravid-serie er tre DVD’er udviklet specielt til den gravide, der vil holde sig fit, undgå strækmærker og appelsinhud og få en glad og sund baby.

Kig forbi et af vores centre eller køb de flotte DVD’er på www.body-sds.dk eller ring 3332 3090

Body-sds er et af verdens mest effektive behandlingssystemer, udviklet til det

moderne menneske. Systemet er 100% dansk og har sine rødder tilbage i 1950.

BSDS_Ann_210 x 275_Helse_Maj 2013.indd 1 23/05/13 14.07


helse: konsultation

Han døde i sidste uge, og i går var jeg til hans begravelse. Jeg husker, at jeg som barn altid glædede mig,

når han og min moster skulle komme på besøg hos os. Jeg glædede mig fordi, han kom hen til os børn og sagde, at vi var jor-dens dejligste børn, mens vi fi k en hånd i håret eller et knus. Jeg følte mig ikke altid som verdens dejligste barn, men lige der føltes det sådan, fordi han var til stede og mente, hvad han sagde.

Han var en stor mand. Stor i mere end en forstand. Han var både høj og overvæg-tig. Han var dog meget mere og i særdeles-hed andet end det. Han var en mand med store følelser. En mand der levede i sine fø-lelser og gav udtryk for dem. Han kunne møde en med et varmt og smittende smil, og han kunne være uforskammet så min moster måtte sparke ham under bordet for at få ham til at holde mund. I præstens tale blev det fortalt, at hun engang havde spar-ket ham under bordet, fordi hun syntes, han var pinlig. Der blev stille et øjeblik, mens han gjorde ophold i sin talestrøm og spurg-te ”hvorfor sparker du” for derefter, helt upå-virket igen at fortsætte sin talestrøm.

Han havde en stor appetit. Appetit på li-vet og på mad. Han var en fremragende sælger og kom rundt i hele landet til de bu-tikker, han handlede med. Han kom også rundt til pølsevogne og bagerbutikker i hele landet. Jeg husker, at jeg som barn var fas-cineret af historien om, at han i fl ere pølse-vogne ikke blev mødt med andet end et nik, hvorefter han fi k serveret ”det sædvanli-ge”, der vist nok var to hotdog og en Cocio.

Ikke kun fed

KonsultationHenrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Henrik Prinds

Rasmussen

”Jeg taenker på min onkel, der var overvaegti g, men for mig og de mennesker han delte liv med, var han meget andet og mere end det.”

Ved begravelsen fortalte præsten en historie, som jeg gen-kendte fra min barndom. Han fortalte, at min onkel var god til at belønne både andre og sig selv. Han fortalte, at han efter at være kørt forbi en pølsevogn eller en bagerbutik kunne fi nde på at klappe sig selv på skulderen og sige til sig selv, at det var fl ot

klaret, og at han derfor havde fortjent en belønning i samme pølsevogn eller bagerbutik.

I dette nummer af Helse er fedme et af temaerne og set i den kontekst alene var han skyldig – ja overvægtig. Jeg har al-drig talt med ham om hans overvægt og ved derfor ikke, hvad det betød for ham i hans liv.

Vi ved fra fl ere undersøgelser at overvægt har både fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Når det handler om fysiske konsekvenser er det i særdeleshed sukkersyge, hjerte-karsygdom og problemer med bevægeapperatet, der er dominerende. Vi ved også, at livs-stilsændringer i form af fysisk aktivitet, sund kost og vægtre-duktion er de vigtigste indsatsområder, hvis de negative konse-kvenser af overvægt skal reduceres. Det, at ændre sin livsstil, er svært for de fl este mennesker. Det er svært, både når det handler om kost, motion, rygning og alkohol. Det kan også være svært, når det handler om de mindre synlige, men lige så vigtige livs-stilsændringer, der handler om at prioritere de vigtige ting i livet, der ikke handler om fysisk sundhed, men om at vise kærlighed til dem, man holder af, nyde øjeblikket og få sagt sin mening.

Overvægt er et emne, de fl este har en holdning til – ikke alene på egne, men også på andres vegne. Overvægtige bliver i nogle sammenhænge opfattet som personer med dårlig selvkontrol, som dovne eller uambitiøse. Jeg tænker i dag på min onkel, der på vigtige områder i livet var mere ambitiøs og mindre doven end mange andre. Jeg tænker på min onkel, der var overvægtig, men for mig og de mennesker han delte liv med, var han meget andet og mere end det.


Konsultation

Hør mere på telefon 32 31 60 50eller på www.cekura.dk

Ring nu på32 31 60 50 og bestil et abonnement

Vi kører ud og installerer TRYGboksen, når det passer dig

Vi forlader dig ikke, før du kan betjene TRYGboksen

Tove er TRYG for kun 8,- om dagen

Tove Larsen er 85 år og har boet i den samme lejlighed i 58 år. Tove har både familie og venner, men de kan ikke altid være hos hende.

Tove Larsen siger: “Jeg har en TRYGboks fra CEKURA, og den betyder meget i mit liv. Nu er jeg ikke mere nervøs for at falde eller blive dårlig. Sker der noget, trykker jeg blot på én knap, så får jeg hjælp. Efter jeg har fået TRYGboksen føler jeg mig aldrig helt alene og det er en rar fornemmelse. Jeg ville ønske, at alle ældre ville købe en. Det koster jo kun 8 kroner om dagen.”

Med CEKURAs personlige alarmservice har du adgang til hurtig hjælp 24 timer i døgnet.

Med ét tryk på én knap på TRYG-boksen er du i omgående kontakt med CEKURAs Tryghedscenter.

Sammen med dig vurderer vi, om du har behov for en akut ambulance, vagtlæge eller kontakt til dine nær-meste.

Vi har også tid til en god og beroligende samtale.

Cekura_Ann_MagasinetSUNDHED_210x275 140613.indd 1 11/06/13 22.28


helse: nyt fra Danske Regioner


Nyheder og information fra Danske Regioner

DanskeRegioner

Ventetiden til operation er faldet 11 dage på tre årPatienter, der skal have en planlagt operation, venter i gennemsnit 50 dage på at blive opereret. Det er 11 dage kortere end i 2010, hvor patienterne i gennemsnit ventede 61 dage.

I januar 2013 blev der indført diff erentieret behand-lingsgaranti, så den længst tilladte ventetid på behandling for en række ikke livstruende sygdomme er blevet ændret fra 30 til 60 dage. Alligevel falder den gennemsnitlige ven-tetid. I alt bliver der i år udført 959.474 planlagte operatio-ner i det danske sundhedsvæsen. Planlagte operationer skal forstås som kirurgiske ydelser til patienter under plan-lagte indlæggelser, eller til ambulante patienter, der ikke er skadestuepatienter.

Vidste du, at …… ikke-dansk talende patienter kan få videotolkning på hospitalet? I stedet for at tolken sidder med fysisk, når du møder lægen, kan tolkningen nu foregå via video, så tolk, pa-tient og personale både kan se og høre hinanden uden at være i samme lokale. Det er der mange fordele ved – både for patient og læge:• Patienten får præcise oversættelser af en højt specia-

liseret tolk• Patienten undgår, at familiemedlem-

mer eller endda deres børn må være tolke

• Der er mindre sandsynlighed for, at tolk og patient kender hinanden• Patienten får lettere ad-

gang til tolkebistand ved akut behov og ved små sprog.

HEJ SUNDHEDSVÆSEN

Sundhedsvæsenet skal være til at tale med. Det er bud-skabet i Dansk Selskab for Patientsikkerheds kampagne, der arbejder for et sundhedsvæsen, hvor patienter føler sig hørt, og hvor deres særlige situation og personlige ønsker indgår, når patient og læge skal aftale hvilken be-handling, der er den rette. Med andre ord: Et sundheds-væsen, der er til at tale med. Der er videnskabeligt belæg for, at de patienter, der stiller spørgsmål og er med til at træff e de svære beslutninger, oftere får den rette behandling. Læs mere på www.hejsund-hedsvæsen.dk

Gode resultater på sygehuseneSygehusene bliver mere eff ektive, og behandlingen af patienterne bliver bedre. Flere patienter slipper for at

blive indlagt i forbindelse med en operation, de er indlagt i kortere tid, der er færre genind-

læggelser, og dødeligheden efter en syge-husindlæggelse er faldet. Det viser en ny analyse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner, der

sammenligner sygehusenes resul-tater på en række centrale om-

råder i perioden fra 2008 til 2012.

• Patienten undgår, at familiemedlem-mer eller endda deres børn må

være tolke

tater på en række centrale om-


Tab 3 kilo på tre ugerHent Helse-Life til din mobil eller computer og få professionel hjælp til at tabe dig på en sund og stabil måde. Det er som at få en personlig diætist med i lommen.

Helse-Life bygger på videnskabelig forskning fra Københavns Universitet. Bag projektet står blandt andet fedmeforskere og diætister.

Find Helse-Life i App Store, Google Play eller på www.helse-life.dk

Mindfulness er en form for me-ditation fuldstændig renset for mystik og religiøsitet og

velegnet til at skabe indre ro. Ja, ikke bare en indre ro – videnskabelige undersøgelser har nemlig vist, at mindfulness har positiv indvirkning på hele vores velbefi ndende, psy-kisk som fysisk

Mindfulness er en stillesidden-de øvelse, der i reglen tager cirka 12-25 minutter. Blot tre gange om ugen i otte uger vil være til-strækkeligt til at opnå mærkba-re forbedringer. Du kan også bruge en lille ”Mini Mindful-ness” når du er på farten og trænger til at geare lidt ned.

Sådan kommer du i gangVores opmærksomhed er altid rettet mod noget – ofte ubevidst. Kernen i mindfulness er enkelt fortalt, at du styrer din opmærksomhed be-vidst, mens du er

– en vej til ro og mildhed i hverdagen

Mindfulness

Hverdagen kalder. Mange mennesker oplever, at overgangen fra ferie til arbejdsliv er brat. Mindfulness er en teknik, der kan give ro, overskud og mildhed i hverdagen – og alle kan lære det.

Af: Signe Saxe Jessen / Foto: Colourbox

helse: sind & psykologi

+

mindfulness kan give dig:

• Indre ro

• Mindre stress

• Mere nærvær

• Et mere positivt livssyn

• Større tolerance og accept

• Mere overskud

• Mere medfølelse

• Impulsstyring

• Øget livskvalitet

• Mindre angst

• Bedre søvn

• Mindre modtagelighed

for depression

• Bedre blodkredsløb

• Styrket immunforsvar

• Smertelindring

Kilder: Illustreret Videnskab, Videnskab.dk, Kræftens Bekæmpelse.

Mindfulness


lysvågen. At fastholde vores opmærksomhed kan være svært, når vi bevæger os rundt eller laver an-dre ting. Mindfulness kræver derfor, at du sidder helt stille, lukker øjnene og har din fulde opmærk-somhed på din vejrtrækning i de minutter, det va-rer. Du skal ikke trække vejret på en bestemt måde, du skal bare lade vejret trække sig selv, hvis din vejrtrækning ændrer sig, så lad den ændre sig. Du observerer blot. Din vejtrækning er det anker under mindfulness, som du vender tilbage til igen og igen.

Vi kan træne vores sind til at blive mere rummeligt og nærvæ-rende ved at dyrke nogle af de principper mindfulness består af.

AcceptOpøv fokus på at acceptere det, du ikke kan ændre. Accept af dig selv. Accept af andre. Accept af livet med dets mange fa-cetter. Accept af livets mørke og lyse sider. Accept af egne util-strækkeligheder – og af andres utilstrækkeligheder. Bliv ven med livet.

Forestil dig, at du er i en situation, du ikke bryder dig om. Alt i dig vil væk. Prøv nu at acceptere, at du er, hvor du er. Mærk om dine følelser ændrer sig.

Ikke-dømmende opmærksomhed – MildhedVi bedømmer hele tiden positivt og negativt. Det sker helt automatisk for os, uden at vi tænker over det. Mindfulness er træningen af ikke-dømmende opmærksomhed. For tingene er, som de er, mennesker er alle utilstrækkelige og fulde af fejl. Styrkelsen af mildhed er kontrasten til det dømmende sind. Med et mildt sind kan vi lettere spørge ind og undersøge, når vi undrer os.

TålmodighedRastløs? Skal du altid bare have ting overstået? Haster du mod målet, blot for at opsætte nye? Er hurtighed eller tålmodighed en dyd for dig? Utålmodighed kan være et tegn på stress.

Træn din tålmodighed. Hurtighed er ikke altid en dyd. Stil spørgsmålstegn ved dine indgroede vaneforestillinger om hur-tighed. Giv dig selv plads til lidt bevidst langsom-tid hver dag.

Giv slipFor at kunne tage imod livets goder skal vi være åbne for det. Er vi fastlåste i gamle forhold, i en forestilling om evig ungdom, en fastlåst identitet, oplevelsen af mistede muligheder, lukker vi let af for nye muligheder. I mindfulness træner du at give slip på gamle vaner, indgroede forestillinger om, hvad der er godt og dårligt, at give slip på det, der ikke gavner dig længere.

Hvilke fastlåste forestillinger har du, som begrænser dig i at åbne op for nye uanede muligheder? Hvad ville der ske, hvis du gav slip på de begrænsende forestillinger – positivt og ne-gativt?

det kan du få ud af mindfulness:



Når du på denne måde koncentrerer dig alene om din vejrtrækning, vil du opleve tan-ker, følelser og billeder, der løber igennem dit hoved. Øvelsen går ud på, at du registrerer hver en tanke, følelse eller billede, der dukker op, giver slip på det igen og vender tilbage til at fokusere på din vejrtrækning.

Eksperter hævder, at vi kun kan fokusere på vores åndedræt med det, som svarer til cirka seks vejrtrækninger, før vi igen bliver ført væk af en tanke, et billede eller en følelse.

Mindfulness øvelsen går slet og ret ud på igen og igen at vende tilbage til at fokusere på åndedrættet, så snart du opdager, at du igen er blevet distraheret af tanke, følelse eller billede.

åndedrættet fører tilbage til ”nu’et”I mindfulness bruges åndedrættet som ud-gangspunkt, fordi det er en bevægelse,

Mindfu lness er en st illesiddende øvelse, der i reglen tager cirka 12-25 minutt er. Blot tre gange om ugen i ott e uger vil vaere ti lst raekkeligt ti l at opnå maerkbare forbedringer.


helse: xxxxxx


helse: xxxxxx

levlykkeligt.dk

Denne artikel er lavet i samarbejde med Levlykke

ligt. Levlykkeligt er Danmarks største og mest besøg

te portal for livskvalitet, fysisk velvære og personlig

udvikling. Levlykkeligt’s vision er at fremme hele fel

tet for livskvalitet og personlig udvikling; at inspirere

til bedre relationer mellem mennesker og derved en

bedre verden.

opmærksomhed på nuetSæt ord på vejrtrækningen. Sig indvendigt i dig selv ”jeg ånder ind, jeg ånder

ud” samtidig med din vejrtræknings ind og udånding. Alene denne lille øvelse

vil gøre det nemmere at bevare din opmærksomhed på nu’et.

En ofte benyttet variant er, at du ved indånding tænker ordene “jeg er rolig”

og under udånding “jeg smiler”. Herved træner du accept, mildhed, tålmodig

hed og tolerance i din hverdag.

På fartenNæste gang du er i bussen, toget eller i en kø, lader du i nogle minutter ad

gangen din opmærksomhed have fuldstændig fokus på din vejrtrækning. Bred

derefter din opmærksomhed ud i hele rummet og videre til de mennesker, der

er til stede. Dyrk din følelse af ikkedømmende accept, mildhed og tålmodig

hed. Mærk hvilke nye dimensioner af livet, der åbner sig for dig. Når du føres

væk af en tanke, så kom tilbage til ”nu’et” ved igen at rette din opmærksom

hed tilbage på din vejrtrækning.

Når du forlader din lille mini mindfulness praksis, bør du være opmærksom

på, at nu stopper du den. Altså ingen ”hovsauopmærksomhed”. Hele kernen i

mindfulness er, at du er fuldt opmærksom på dit åndedrag i alt, hvad du gør.

i sengenNår du går i seng så brug et par minutter på at mærke hele din krop, begynd

med at mærke fødderne et stykke tid, flyt nu din opmærksomhed til skinnebe

nene og så fremdeles, indtil du til sidst når til hovedet. Det hjælper dig også til

slippe tanker og falde i søvn.

du altid har med dig, og som du altid kan mær-ke, og som altid bringer dig i samklang med ”nu’et” – du trækker jo ikke vejret i fortiden eller fremtiden, men netop nu og her. Når du intenst mærker din indånding og udånding, skaber du en vigtig forbindelse mellem din bevidsthed og din vejrtrækning, der samler krop og sjæl.

fra uhensigtsmæssige reaktioner til omtanke og klogskabTræningen i at slippe tanker, følelser og bille-der ved at vende fokus på åndedrættet er også en træning, der hjælper dig til at erfare, at du ikke er identisk med dine tanker eller følelser. Du kan være en stund med dem, og så kan du vende tilbage til dig selv via åndedrættet. Med tiden kan du lære at styre dine tanker og følel-ser i stedet for at lade dem styre dig. Det giver plads til omtanke og velovervejede handlinger med styrket intuition og klogskab.

Signe Saxe Jessen

Mindfulnesstræner har lavet en af de mest po

pulære mindfulness cd’er der trin for trin guider

dig igennem en klassisk mindfulness meditation.

“Mind Master – Mindfulness for dig og mig” som

også indeholder en “sov godt” øvelse. Du kan

høre den gratis på nettet her: http://www.myspa

ce.com/510434511/music eller købe den her:

http://levlykkeligt.dk/mindfulness_meditation

+

Prøv selv

3 miniøvelser i mindfu lness

+

Med ti den kan du laere at st yre dine tanker og følelser i st edet for at lade dem st yre dig.



Åbent hverdage kl. 8-17samt weekend kl. 10-15

Teknisk arrangør:

Bestil på www.happydays.nu

...eller ring 70 20 34 48Husk rejsekode: HELSE

REJS MED RABAT Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør-selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen

MELLEM SØERNE I SCHLESWIG-HOLSTEIN4 dage på hotel i Sielbeck, Nordtyskland

Hotel zum Uklei HHH

Det bakkede landskab mellem Kiel og Lübeck gemmer på mange perler: En af dem er det 500 meter brede landstykke mellem søerne Kellersee og Ukleisee, og her ligger det lille landhotel, som i indretning ikke er prangende, men hvor det er hyggeligt at bo, når man skal lidt væk fra hverdagen. Her er alle mulighe-der for at nyde udsigten over vandet og drage på opdagelse i naturens smukkeste rammer. Der er et væld af stisystemer og små, idylliske vejstrækninger gennem den grønne skov og omkring søerne i dette område, der går under betegnelsen Holsteinische Schweiz. Uanset om man er på cykel, i bil eller på gåben indbyder det lille paradis til udendørs aktiviteter.

Ankomst: Valgfri frem til 20.12.2013.

Skærbæk Feriecenter Hvis I hører til dem, der elsker plads omkring jer, aktive oplevelser og tid til det hele, er her et godt bud på en lille ferie: Her bor man i fuldt udstyrede feriehuse – men ingen behøver stå i køkkenet, for morgen- og aftensmad serveres i feriecentrets restaurant. Det giver masser af mulighed for at udnytte det store aktivitetscenter med fri adgang til badelandet med 53 m lang vandrutsjebane, spabad, dampbad og sauna.

Ankomst: Søndag til onsdag i perioden 12.8.-18.12. samt fredage i perioden 25.10.-13.12.2013.

• 2 overnatninger• 2 x morgenbuffet• 2 x aftenret• 1 times bowling

• Fri adgang til badeland, badmintonhal og fitnesscenter

• Elforbrug og slutrengøring

GODE BØRNERABATTER – RING OG HØR! Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

• 3 overnatninger• 3 x morgenbuffet• 3 x 3-retters middag/buffet• 1 velkomstdrink• Kurafgift• Ved ankomst i perioden

1.10.-20.12. inkluderer opholdet 3 x eftermiddagskaffe med kage samt 1 flaske vin på værelset

Hotel Gasthof Erholung I hjertet af den populære feriedestination ligger Braunlage, som er en helt karakteristisk Harzenby med sine originale træhuse omkring den gamle hovedgade. Jeres hotel, der ligger 300 m fra hovedgaden, følger op på traditionerne i sin stil, og her tager tredje generation af familien Winkel imod. I bor omgivet af fantastisk natur lige for foden af bjer-get Wurmberg, og man kan tage svævebanen fra byen op til toppen.

Ankomst: Valgfri frem til 13.12.2013.OBS: Kurafgift EUR 2,20 pr. pers. pr. døgn.

• 3 overnatninger• 3 x morgenbuffet• 3 x 3-retters middag/buffet• Fri entre til byens svømmehal samt friluftsbad inkl. transfer• 10 % rabat på billet til Harzer Schmalspurbahnen

FERIEHUS I SØNDERJYLLAND – INKL. HALVPENSION3 dage på Skærbæk Feriecenter

849,-Pris pr. pers. i feriehus

ved min. 2 betalende voksne

Pris uden rejsekode 999,-

DET HISTORISKEHARZEN4 dage på hotel i Braunlage, Midttyskland

1.099,-Pr. pers. i dobbeltværelse

Pris uden rejsekode 1.249,-

999,-Pr. pers. i dobbeltværelse

Pris uden rejsekode 1.149,-

Skærbæk Feriecenter

Værelse med søudsigt 1.199,-

Brug rejsekoden og se flere opholdsmuligheder på www.happydays.nu.

5 overnatninger1.699,-


helse: konkurrencehelse: konkurrence

Spørgsmål:

KAN ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL:

JA ❍ NEJ ❍

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 1. september 2013.

Helse, Porschevej 12, 7100 VejleMærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Vind Har du taget et par kilo på i som-merferien, så er det bedste at tabe dem igen med det samme, hvis du gerne vil holde den slanke linje. Vind en pakke med slankeprodukter, som indeholder et minimum af kalorier og alle de næringsstoff er, du har brug for, så kan du både tabe dig og holde fast i sundheden. Pakken indeholder nok til to ugers forbrug, men den kan også strækkes over længere tid ved kun at erstatte nogle måltider om dagen i stedet for alle.

Det eneste, du skal gøre for at deltage. er at sende

os de rigtige svar senest 1. september 2013:

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse”

Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os:

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

laVer NoKa middaGSreTTer Som SPaGHeTTi boloGNeSe?

Ja NeJ

Spørgsmål:

Sådan deltager du:

Pakken indeholder: • 7 måltider med choko/caramel müsli

• 15 Milkshake

• 7 Kylling suppe

• 4 Spaghetti bolognese

• 3 Taco Gryde

• 3 Grønsags Gryde

• 4 Banan Confekt bar


• 4 Caramel Confekt bar

• 3 Jordbær Crisp bar

• 3 Choko Crisp bar

• 3 Æble Crisp bar

• 1 Brochure

• 1 Gratis shaker til Milkshake





En startpakke til slankekuren!

Læs mere på www.nokakur.dk

Startpakkevaerdi 780,-

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.


Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

■ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre

■ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids

■ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

© G

illes

Sau

ssie

r

MED EN TESTAMENTARISK GAVE

KAN VI REDDE LIV

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente

hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på [email protected]

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

Savner du energi?

Bestil en gratis prøve på aminojern.dk

Der kan være dage hvor man er træt, uoplagt og har koncentrations-besvær. Et jerntilskud kan give dig den energi tilbage, som du savner.

Fordelene ved AminoJern er:- Bedre optagelse end traditionelle jerntilskud- Mindre dosis- Minimal risiko for forstoppelse- Velegnet til alle (ikke animalsk)


helse: motion for gravide

I formmens du venterDet skader ikke fostret at dyrke motion under graviditeten. Tværtimod. Og du kan selv komme nemmere gennem graviditet og fødsel, hvis du motionerer, mens du venter.

Af: Marianne Nørup, fysioterapeut / Foto: Colourbox

Forestil dig, at du konstant slæber rundt på en 10-15 kilo tung rygsæk! Så meget tungere bliver du nemlig

(mindst) i løbet af en graviditet, og det er naturligvis en belastning for kroppen. Selve fødslen er en kraftanstrengelse på linje med en elite-sportspræstation, og efter fødslen skal du – blandt andet – bære rundt på din baby og klare dig med meget lidt søvn.

Det kræver sin kvinde – og såvel logik som vi-denskab siger, at der er fornuft i at holde sig i form, mens man venter. Ved at være i god fysisk form før og under graviditeten opnår du et hav af fordele. For eksempel:• du bliver langt bedre i stand til at klare den øge-

de belastning på kroppen (for eksempel kan du forebygge ryg- og bækkenproblemer, modvirke fordøjelsesproblemer, svangerskabsforgiftning osv.),

• du får nemmere ved at holde den anbefalede vægtstigning på 10-12 kg under graviditeten,

• du får flere kræfter og mere udholdenhed til selve fødslen, og

• du kommer nemmere i gang igen efter fødslen.

Hvilken motion kan du dyrke?Hvis du har dyrket motion, før du blev gravid, skal

Gode motions- former med mave på

• Gåture

• Cykling

• Svømning

• Low impact aerobics,

bodytoning og lign.

• Moderat styrke og

udholdenhedstræning

i maskiner

• Moderat gymnastik

og lign.

• Jogging

• Vandaerobics

Uanset hvilken motionsform,

du vælger, er det vigtigt, at

du træner korrekt og ikke

overbelaster kroppen. Er du i

tvivl, så spørg en fagperson,

f.eks. en fysio terapeut.

Cirka 20 procent af alle kvinder i alderen 15-64 år lider af ufrivillig vandladning. Forekomsten er cirka dobbelt så høj under og efter en graviditet. Baekkenbundstraening kan forebygge og afhjaelpe problemet. (kilde: ”Graviditet & motion”, Nyt Nordisk Forlag)

du endelig blive ved med det. Men det er ikke sikkert, du kan fortsætte med den samme sport, for der er visse former for idræt, der kan være risikable, når man er gravid. Du skal eksempelvis undgå kon-taktidræt (de fleste boldspil, kampsport osv.) og idræt, hvor der er risiko for slag, fald eller lignende – for eksempel skiløb. Men hvis du følger nedenstående moti-onsråd, er der stadig masser af mulighe-der for at motionere.

Hvis du ikke har dyrket motion, før du blev gravid, så kan du med fordel starte nu. Sørg først og fremmest for at få fysisk aktivitet ind i din hverdag – gå en tur hver dag, tag cyklen i stedet for bilen og så videre. Selv en lille smule har positiv effekt. Moderat styrketræ-ning, cykling eller svømning er veleg-net til at komme yderligere i form. Du kan også deltage på et gymnastikhold for gravide eller træne i et fitnesscenter – gerne et hvor der er fagpersoner, som kan vejlede dig.

Du opnår et hav af fordele



Træningsråd for gravide

• Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

• Fortsæt med at træne regelmæssigt, hvis du er vant til at

træne – eventuelt på let reduceret niveau.

• Indfør regelmæssig let motion, hvis du ikke er vant til at træne.

• Undgå meget høj puls og meget tung belastning.

• Undgå høj varme og væskemangel.

• Vær opmærksom på, at dine led er mere eftergivelige end el

lers. Undgå derfor pludselige bevægelser ud i yderstillinger.

• Når du træner de lige mavemuskler (dem du for eksempel

bruger i en traditionel mavebøjning), kan musklerne skille på

midten, og det er ikke hensigtsmæssigt. Så hold øje med

maven. Træn i stedet de skrå og de dybe mavemuskler.

• Lyt til kroppen. Stop træningen ved smerte, svimmelhed,

blødning eller andet ubehag. Kontakt din læge.

• Får du smerter i bækkenet, så tal med din læge eller

fysioterapeut. Måske skal du ændre motionsform.

Anbefalingerne gælder for raske gravide med en ukompliceret

graviditet. Gravide med en kompliceret sygdomshistorie bør

rådføre sig med deres læge eller jordemoder.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, sst.dk, ”Graviditet og motion” m.fl .

dyrk ikke motion før du har fået grønt lys af lægen, hvis du:

• har en svaghed i livmoderen• har forhøjet blodtryk• har øget blødningsrisiko• føler ubehag• bliver svimmel• begynder at bløde• har haft problemer under tidligere graviditeter• har en sygdom, der gør, at du ikke må motionere

Få klar besked:

I prof. dr.med. Bente Klarlund Petersens bog ”Graviditet &

motion” kan du få svar på de fleste spørgsmål om emnet.

Nyt Nordisk Forlag, vejl. pris kr. 249,95.

+

+

+

Huskat du har øget behov for at hvile dig, når du er gravid. Kombinationen af hvile og motion er den helt rigtige cocktail for den vordende mor!

Ny web-shop med masser af gode tilbud og mange andre hjælpemidler samt

unik online finansiering/ godkendelse af lån.

Den rigtige Minicrosser

– Danmarks bedste scooter!

www.medema.dkTlf. 7010 1755


Disse øvelser kan du have glæde af med stor eller lille mave på – uanset hvilken

form, du var i, da du blev gravid. Hvis øvelserne giver smerter, skal du rådføre dig hos din læge eller jordemoder. Lav hele program-met, eller vælg dine favoritter.

Suppler med kredsløbstræ-ning, eksempelvis raske gåture, løb, svømning eller lignende. Du får brug for styrke i både ben, ryg, mave, skuldre og arme, når du skal bære rundt på din baby, så tag gerne en tur i træningscenter, men undgå de helt tunge belast-ninger (hellere fl ere gentagelser og mindre vægt).

afspænding og åndedræt

Læg dig på siden med puder til at støtte dig.

Træk vejret roligt og dybt.

Forestil dig lungerne som balloner, der udvider og sænker sig

under din brystkasse.

Fornem hvordan kroppen føles – begynd med fødderne, og

”tænk dig” op igennem hele kroppen.

Hvis du mærker spændinger, så forestil dig, at du sender varme ud

til stedet, så spændingerne løsner op, smelter og forsvinder.

Alternativt kan du høre en afspændings-cd eller lignende.

bækkenbunden

Lig i på ryggen med en pude under knæene

– eller find en anden stilling, du har det godt i.

Knib hurtigt sammen i bækkenbunden ved at

lukke for endetarmsåbningen (som hvis du

skulle holde på en prut).

Hold knibet 5-10 sekunder. Slip knibet HELT!

7små øvelser

mens du venter

1

2

Ti p Tag et par dybe vejrtræknin-ger i løbet af dagen – og vær opmærksom på at trække vejret frit, både når du sidder ned, arbejder, træner og i øvrigt bevæger dig.

Ti p Bækkenbunden skal som

udgangspunkt være aktiveret,

hver gang du anstrenger dig

– eksempelvis når du løfter,

løber eller laver øvelser.

Det forebygger urin-

inkontinens.

OBS Se fl ere øvelser

på Helse.dk

Lav 8-12 knib, eller så mange du kan. Sørg for

at du har slappet helt af i musklerne, inden du

starter næste knib. Gentag gerne så du kom

mer op på 2-3 sæt af 8-12 knib, 3-5 gange om

ugen.

OBS: Det er et let knib, som

svarer ti l at lukke munden. Slap af i mave,

lår og baller, og husk at traekke vejret, mens du kniber.


Af: Marianne Nørup, Fysioterapeut / Foto: Per Øllgaard

helse: motion for gravidehelse: motion for gravidehelse: motion for gravidehelse:

Slap af!

Læg dig ned på knæ og albuer.

Hvil i denne stilling i cirka

et halvt minut.

Squats

Stil dig med en hoftebredde mellem fødderne, som

peger lige frem. Skub bagdelen bagud, som om du skal

sætte dig på en lav stol, og ret op igen. Bevar dit lille

lændesvaj hele vejen. Brug hænder og arme som

balance eller til at støtte maven.

8-12 gentagelser – eller hvad du kan

– hold pause og gentag 2-3 gange.

Træner ben, baller og ryg.

bækkenløft

Lig som i øvelse 4.

Aktiver det indre muskelkorset, løft bagde

len og fortsæt led for led, til bækkenet er

løftet så højt, som du synes, det er behage

ligt. Bliv liggende, mens du trækker vejret

ind. Sænk langsomt kroppen led for led.

Gentag 8-12 gange – eller hvad du kan.

Træner blandt andet ryggen, maven,

ballerne og venepumpen.

Venepumpen

Lig på ryggen med bøjede ben.

Støt eventuelt med puder.

Træk vejret dybt et par gange.

Stræk og bøj det ene ben op mod

loftet, og bevæg foden op og ned

og rundt nogle gange.

Skift ben.

det indre muskelkorset

Aktiver (”luk”) bækkenbunden, træk vejret dybt, og pust ud mellem læberne, så du

tømmer lungerne helt for luft. Fornem den lille spænding i de dybe mavemuskler (fra

navlen og ned) på sidste del af udåndingen. Det er denne lille spænding, du skal øve.

Tænk det som om du omfavner dit barn ganske let med musklerne.

Prøv at holde fast i den lille spænding i musklerne mens du trækker vejret frit nogle gange.

Udfør øvelsen, mens du ligger på ryggen, siden, sidder eller står. Øv dig i at aktivere

korsettet inden du rejser dig op, sætter dig ind i bilen, laver øvelser eller lignende.

De dybe korsetmuskler er blandt andet med til at beskytte din lænd og forbedre din krops

holdning.

3

4

6 5

7

Ti p Venepumpen fremmer blodcirkulationen og kan forebygge væskeophobnin-ger, hæmorider og åreknu-der. Læg eller sæt dig med benene opad, i løbet af dagen.

Stå, sid eller ...

Alternati v

Skift ben.

ger, hæmorider og åreknu-der. Læg eller sæt dig med benene opad, i løbet af dagen.

Kan du ikke ligge på ryggen,

så bevæg fødderne, mens du

ligger på siden med en pude

mellem knæene eller sid-

der med benene oppe på en

skammel.

a

a

a

b

b

c

c

b



helse: forældrekursus


Lær at blive mor og farHolstebro Kommune er gået forrest med et tilbud til nye forældre med et kursus, der skal lære dem at være mor og far. Projektet skal sikre de bedst tænkelige forudsætninger, når man går fra at være et par til at være en familie. Nu skal projektet på ud til kommuner i hele landet.

Af: Lars Mandal / Foto: Colourbox

Forbilledet er svensk. Ildsjælene er vestjyske. Og nu skal projekt ”Familie med Hjerte” udbredes til hele Danmark. Kvinden bag succesen hedder Pernille Almdal, hun er til

daglig leder af sundhedsplejen i Holstebro Kommune. På bag-grund af erfaringerne fra Holstebro er der nu forældrekurser er på vej i Greve og Furesø Kommuner, og dertil kommer Vi-borg, Hvidovre, Aarhus, Faxe og Kolding, som enten er på vej eller overvejer at indføre dem.

Eksperter vurderer, at kurserne på lang sigt kan spare lan-dets trængte kommuner for milliarder, fordi bedre rustede forældre vil betyde færre skilsmisser, færre anbragte børn og et faldende antal problemfamilier.

Kurset skal st yrke de

nye foraeldres evne

ti l at vaere foraeldre



Pernille Almdal siger til Helse, at kurserne er blevet en succes, fordi de er berigende og ikke belærende.

– Jeg er sikker på, at det er uhyre vigtigt, at vi har faderen med. Parrene refl ekter sammen og støtter hinanden, vi er hele tiden et skridt foran problemerne, og jeg kan tydeligt mærke, at alle nyder at være sammen med andre i samme situation. Fællesskabet er vigtigt, og vi kan se, at alle har no-get at bidrage med.

”Familie med Hjerte” er et tilbud til samtlige førstegangsfø-dende familier i Holstebro Kommune. Projektet indeholder et formaliseret uddannelsesforløb, der skal styrke de nye forældres evne til at være forældre, hjælpe dem med at danne netværk og støtte dem i at opbygge og skærpe forældre-kompetencer. Fødselsforberedelse er en integreret del af ”Familie med Hjerte.”

Parrene refl ekter sammen og støtter hinanden, og jeg kan tydeligt mær-ke, at alle nyder at være sammen med andre i samme situation.Pernille Almdal

SKODSBORG CAREHJÆLPER DIG VIDERE

På Skodsborg Care tilbyder vi rekre-ation, genoptræning og professionel hjælp til at komme videre efter syg-dom, operation eller livsstilsproble-mer. Vores højt kvalificerede læger, sygeplejersker og fysioterapeuter følger dig tæt, hvilket sikrer dig tryghed og opmærksom behandling.

Kontakt os på telefon 45 58 58 58 eller mail [email protected]

Læs mere på skodsborg.dkunder CARE / MEDICAL

16 møderPernille Almdal fortæller til Helse, at familierne sammensæt-tes i grupper udelukkende ud fra fødselsterminen, og grup-perne mødes i alt 16 gange fra den 26. graviditetsuge og til barnet er 15 måneder.

– Forældrene præsenteres for et samlet program fra relevan-te fagpersoner, som for eksempel jordemødre, sundhedsplejer-sker og familiekonsulenter, men også folk fra det private er-hvervsliv og frivillige organisationer inddrages.

Programmet rummer en række temaer; det kan være fød-selsforberedelse, barnets udvikling, ernæring, søvn, familie-dynamik, det gode parforhold, budgetlægning og økonomi og jura. Alle temaer, som styrker forældrenes kompetencer, og som gør dem til trygge forældre, og som hjælper dem til en bedre kvalitet og tryghed i forhold til deres barns udvik-ling.

Pernille Almdal understreger over for Helse, at formålet med ”Familie med Hjerte” er at give alle nye forældre i kom-munen de bedst mulige forudsætninger. Alle får tilbudt et forløb, der kan styrke deres rolle som forældre og hjælpe dem med at danne netværk med andre, der skal have deres første barn på samme tidspunkt.



29 hold i gangEfter et år er 29 hold allerede godt i gang med kursusforløbet, og Holstebro Kommune vil i løbet af de næste år være en slags rollemodel for andre kommuner. 90 procent af forældrene i Holstebro har taget imod det nye tilbud.

Pernille Almdal fortæller, at det er vigtigt at mødes på neutral grund.

– Vi kan høre, at mange kvinder har vanskelighe-der med traditionelle mødregrupper, hvor kvinderne jo mødes i de private hjem, og det er der nogen, der har det svært med. Her kommer alle til det fælles mødested, og det er en klar fordel. Ikke mindst kan vi se, at det giver en markant stærkere integration.

Foregangskvinden fra Holstebro Kommune ser lyst på fremtiden for det succesrige projekt.

– Nu skal vi have nogle fl ere familier med, pro-jektet skal vokse, og vi skal undersøge, hvordan vi får fl ere frivillige koblet på. Jeg vil gerne kunne træk-ke mere på familierne og ikke mindst fædrene, vi er klar til at lære dem op, så de med deres energi kan hjælpe nye familier. Og så kan det da være, at vi fi n-der på et helt nyt projekt for de lidt større børn.

Den svenske modelI 2010 indgik Center for Socialt Ansvar et partner-skab med Holstebro Kommune og Region Midt-jylland om at tilpasse en berømt model for foræl-dreundervisning fra den svenske kommune Leksand. Her havde man i 15 år haft stort succes med et såkaldt familieforberedelseskursus, og nu ønskede Center for Socialt Ansvar at bringe den-ne succes til Danmark.

Den såkaldte Leksand-model har været prakti-seret i Sverige i mere end 15 år, og de svenske er-faringer dokumenterer blandt andet et markant fald i skilsmisser. Svenske undersøgelser viser desuden, at modellen fører til langt færre socialt udsatte børn og unge og deraf følgende store of-fentlige besparelser og endnu vigtigere færre menneskelige lidelser.

Eff ektberegninger bliver også overført til de danske forhold i forbindelse med projek-tet. Beregninger fra CBS, Copenhagen Busi-ness School, viser, at udgifterne til kommu-nernes kurser, de koster cirka 5.000 kroner per familie, sammenholdt med mulige be-sparelser samlet set kan føre til milliardbe-sparelser for de danske kommuner.

Besparelserne kommer især som følge af færre anbringelser af børn, færre udgifter til overfør-

selsindkomster og højere skatte-indbetalinger, fordi mødrene i højere grad bliver på arbejds-markedet.

Familieminister Christine An-torini (S) har givet udtryk for sin begejstring for projektet og mo-dellen, men professor i barn-domsforskning ved Roskilde Uni-versitetscenter, Jan Kampmann er mere skeptisk. Han frygter, at kurserne vil øge forventnings-presset på nye forældre.

90 % af forældrene i Holstebro har

taget imod det nye tilbud.

info

Projekt ”Familie med Hjerte” er støt

tet af Holstebro Kommune, Center

for Socialt Ansvar, TrygFonden, Det

Obelske Familiefond og Region Midt

jylland i en treårig projektperiode.

+

Holstebro Kommune giver et sammenhængende tilbud om fødsels- og forældre-forberedelse til alle der venter deres første barn.

Fødsels- og forældreforberedelsen inde-holder information og vejledning om de udfordringer og spørgsmål, der venter som ny familie. På kurset vil I møde en bred gruppe af oplægs-holdere, både fra det offentlige, det private og den frivillige verden. Kurset vil inspirere til at relatere tema-erne til jeres eget liv, som forældre.

I Familie med Hjerte er forældregrup-perne sat sammen ud fra terminen. Det giver mulighed for at bruge hinanden som ressourcer, der følges ad fra gravidi-tet til livet som forældre.

Familie med Hjerte lægger vægt på at se forældre som eksperter i deres eget liv.

Temaer i Familie med Hjerte• Graviditet og fødsel

• Fra Individer til familie

• Barnets udvikling og trivsel

• Netværk og relationer

Yderligere informationwww.familiemedhjerte.dk

Tillykke...

Tilmelding ved jordemoder

Cirka 3 uger før kursusstart,

bliver I kontaktet af den sundhedsplejerske,

som er den gennemgående person

i jeres gruppe.

Kurset starter

ca. i graviditetsuge 24-28.

Familie med Hjerte er udviklet i samarbejde medCenter for Socialt ansvar, Region Midtjylland

Holstebro Kommune og støttes af TrygFonden og Det Obelske Familiefond


Annonce

Hjælp dit forårshumør på vej medsunde og nærende tilskud til din hud,

krop eller gravide mave.

Stærke knogler og mere energiHer i Norden, hvor vinteren ikke ligefrem forkæler os med sol

og varme, mangler flere af os Dvitaminer. Dvitamin fremmer

optagelsen af calcium og styrker din knogleopbygning.

Derfor er det vigtigt for både mor og barn at supplere med et

Dvitamintilskud i graviditeten. Også dig, der ikke er gravid, kan

med fordel tage et Dvitamintilskud mod vintertræthed.

Super Dvitamin, 85 mg, 126,50 kr., fås i helsekostforretninger og Matas.

Kosttilskud til hudenEfter sommerens komme tilbringer man mere tid ude i vejr

og vind. Dermed har din hud brug for at blive styrket. Det

bliver den indefra med Perfect Balance olie, der består af

økologisk og uraff� ineret olie fra blandt andet hørfrø,

kokos, havrekim, kæmpenatlys og meget andet godt.

Olien er rig på de essentielle fedsyrer omega 3-6-9 og

har et højt GLA fedtsyreindhold, som styrker slimhinden

og hudkappen. Kapsler, 90 stk, 169,50 kr. 500 ml olie,

217 kr., fås i helsekostforretninger og Matas.

Godt med jernCirka en femtedel af alle gravide udvikler jernmangelanæmi sidst

i graviditeten, hvis de ikke tager jerntilskud. Det skyldes dels, at

kvinder almindeligvis har ret små jerndepoter, når de bliver

gravide, dels at de ikke får tilstrækkelige mængder jern i kosten

til at dække det øgede behov under graviditet. Sundhedsstyrelsen

anbefaler derfor jerntilskud fra 10. graviditetsuge og resten af gra

viditeten. Jerntilskuddet tages separat og mellem måltiderne. Jern

Complex tabletter 100 stk., 25 mg, 149 kr., fås i helsekostforretnin-

ger og Matas.

The til mælkenDet skal være hyggeligt at amme – både for dig og

dit barn. Men hvis mælken ikke løber godt nok til,

kan det være en blandet oplevelse for jer begge.

Et godt husråd er at nyde en varm kop the med

urter, der øger mælkeproduktionen. Denne er med

en skøn blanding af fennikel, anis, kommen, dildfrø,

brændenælde, lucerneurt, timian, stregbælg og

mælkeurt og skulle være ret velsmagende.

125 g, 42,50 kr., fås i helsekostforretninger og Matas.

Til delingDu behøver ikke altid dele familiens behov

op i flere indkøb. Denne Evitaminsalve er

både god for babys røde numse og til ømme

og ru brystvorter. Evitamin er et antioxi

dant, som øger hudens fleksibilitet, så den

kan holde til mere. Kan også anvendes mod

strækmærker. 100 ml, 98,50 kr.,

fås i helsekostforretninger og Matas.

Naturligt vidundermiddelMandelolie er et lækkert mirakel til

huden, som samtidig er dejlig mild.

Kan bruges både i babys (og dit)

bad, til massage af både børn og

voksne og som kosmetisk olie mod

tør og sprukken hud. 100 ml, 29 kr.,

fås i helsekostforretninger og Matas.

Parat til barn?Hvis du vil være gravid, anbefaler

Fødevarestyrelsen og Sundheds

styrelsen,at du tager et tilskud af

folsyre, også kaldet folinsyre, på

mindst 400 mikrogram hver dag fra

en måned før planlagt befrugtning

til tre måneder henne i graviditeten.

50 stk., 39 kr., fås i helsekost-

forretningerog Matas.

SUNDog glad mor


helse: nyt

Bar’ roligDet kan være svært at træff e et sundt valg, når sulten gna-ver, og der er langt til en salatbar. Nutrilett Hunger Control bar er lige til at have med i tasken, den kan erstatte et måltid, fordi den indeholder alle de næringsstoff er, mineraler og vitaminer kroppen har brug for, og så indeholder den kun omkring 200 kcal. Og så synes vi på Helses redaktion endda, at den smager godt. Der fi ndes syv varianter af Hun-ger Control Baren. Baren koster 21,95 i vejledende udsalgspris og nærmeste forhandler oplyses på telefon 43 56 56 56.

Kan du ikke amme?Har du problemer med at amme, eller skal du være væk fra dit barn i fl ere timer, så kan det være en god idé at malke modermælk ud til baby. Phillips har

lanceret en ny udgave af deres Avent brystpumpe. Den nye brystpum-pe går under navnet Comfort SCF332 og har en ny, blød massage-

pude, som giver en varm og behagelig følelse under anvendelse. Ved pumpning efterligner den barnets sugeteknik og danner et

vakuum, som har en bevist og positiv eff ekt på mælke-strømmen. Forhandles hos babyudstyrsforretninger og

nogle apoteker. Vejledende udsalgspris 1.399 kr.

For mere information og diskussion besøg Philips Avent på Facebook.

får Du VITAMInEr nOK?Graviditet er et vidunderligt mirakel, men det kræver også sin krop at give liv til en baby. Din krop får brug for ekstra vitaminer og mineraler, så der er nok til både din krop og babys. Derfor anbefaler sundhedsstyrelsen at gravide tager kosttilskud. Livol Multi Total Gravid er udviklet til netop denne periode og indeholder blandt andet 400 µg folinsyre, som bidrager til en normal ud-vikling af blandt andet babys hjerne.

Yoghurt med SteviaDe søde frugtyoghurter fra Arla er blevet lidt sundere. Arla har nemlig fj ernet 30 % af sukkeret og erstattet det med Stevia. Du kan vælge mel-lem Jordbær, Blåbær & Banan, Æble & Abrikos, Appelsin & Kokos. Velbekomme.

Styrke og smidighed – også til gravideSkandinavisk Yoga og Meditations-skole blev grundlagt i 1970 af yoga-læreren Swami Janakananda og har i dag afdelinger i centrum af Køben-havn, Aarhus, Esbjerg, Aalborg og fl ere andre danske byer. Lærerne un-derviser i yoga, åndedrætsøvelser, afspænding og meditation ud fra de principper og den viden, som traditi-onen oprindeligt bygger på. Der be-gynder løbende kurser på alle ni-veauer, og skolens specielle hold for gravide har været efterspurgt de sid-ste 35 år. På Håå kursuscenter i Syd-sverige afholdes desuden retreats med undervisning i autentisk yoga og meditation – der er kurser fra 3 dage til 3 måneders varighed. Læs mere på www.yoga.dk eller ring på telefon 3334 3536.

helsenyt

HemoJern indeholder en unik kombination af både hemjern og ikke-hemjern. Hemjern optages bedre i kroppen og påvirkes ikke af indtaget af fødevarer som fx æg, kaffe, te eller groft brød.

HemoJern er produceret i Danmark

Det mest benyttede

jerntilskud i Danmark*

*Kilde: The Nielsen Comapany


Tilfredse patienterGentofte Hospital har taget turen fra bundskraber til ny topscorer blandt landets sygehuse. Midlerne har været markant ledelse og et målrettet fokus på kvalitet.

Af: Lars Mandal / Foto: Gentofte Hospital

patienterne er trygge, når de bliver sendt hjem, og patienterne roser hospitalet for en god tilrettelæggelse af den samlede behandling, lige som det samlede indtryk ifølge patienterne er godt.

– For mig handler det hele vejen rundt om kvalitet. Kvalitet for patienter-ne. Kvalitet for personalet. De bedste operationsstuer, god mad og meget gerne enestuer med eget bad og toilet og havudsigt, hvis det er muligt, siger Eva Zeuthen Bentsen.

Lamper, god mad og havudsigt Direktøren fortæller begejstret om den turnaround, hun han stået for på Gen-tofte Hospital. Og ingen detalje slipper tilsyneladende forbi hendes radar.

– Se nu de udendørs lamper der. Det er ikke nok, at de er smukke, de skal også hænge ordent-ligt. Jeg har personligt sørget for, at de hænger, som de gør. Det er vigtigt for mig, jeg går op i den slags – også privat – det betyder meget for hel-hedsindtrykket, siger hun og fortsætter:

– Allerede til samtalen sagde jeg, at jeg ville gå i krig med de dårlige tal og satse på kvalitet. I 2006 scorede Gentofte Hospital bundkarakterer som landets dårligste hospital, og i 2009 fi k vi til-svarende bundplacering i Region Hovedstaden, så der var nok at tage fat på.

Eva Zeuthen Bentsen blev ansat i 2009 og har siden arbejdet på at hæve kvaliteten og oplevel-serne af Gentofte Hospital.

– Vi satte gang i en overordnet kulturel proces herude. Jeg blev ved med at spørge til, hvordan vi så på patienterne, og vi interesserede os indgåen-

Solen stråler om kap med direktør Eva Zeuthen Bentsen under turen rundt på det nye Gentofte

Hospital ved København. Ho-spitalsdirektøren har de sidste fi re år satset benhårdt på tre ting, der skulle fl ytte Gentofte Hospital væk fra en placering som landets dårligste syge-hus: Kvalitet, kvalitet, kvalitet.

Og helt friske tal fra den årlige undersøgelse af til-fredsheden blandt indlagte og ambulante patienter taler deres tydelige sprog.

Gentofte Hospital er i dag regionens bedste hospital til både ambulante og indlagte patienter. Gentofte Hospital scorer blandt andet højt på evnen til at modtage patienter i ambulatorier, på at inddrage patienterne i beslutninger. Der er ingen unødvendig ventetid,

helse: behandling


helse: behandling

de for patienternes forventninger. Jeg kæmpede for den holdning, at patienter-ne også altid har ret.

Hospitalet er i gang med at renovere de gamle bygninger. 42 nye sengestuer er net-op blevet taget i brug, og standarden på de nye stuer dokumenterer de fysiske rammer og den kvalitet, der ifølge direktøren har været afgørende for succesen. Samme stil og æstetik vil præge de kommende års re-noveringsarbejder, men allerede nu for-nemmer man den gode stemning. God kaf-fe og lækre kager. Smukke plankegulve, lækre danske møbler, farvestrålende tapeter på enestuerne, store fl adskærme og på vis-se stuer havudsigt ved siden af eget bad og toilet. Gentofte Hospital gør tydeligvis me-get for, at patienterne skal føle sig velkomne.

Glæde i Gentofte

96 % af de ambulante patien

ter og 93 % af de indlagte for

tæller, at de har tillid til, at de

har fået den rette lægefaglige

behandling. 97 % af de ambu

lante og 91 % af de indlagte

melder, at de er tilfredse med

tilrettelæggelsen af det sam

lede behandlingsforløb.

+

Eva Zeuthen Bentsen un-derstreger, at hospitalet skal gøre patienterne tilfredse:

– Ellers er der jo ingen grund til, vi er her. Gentofte Hospital skal ikke kun være en god arbejdsplads, vi skal gøre en forskel for patienter-ne. Vi skal interessere os for, hvad patienterne går op i. Vi skal sikre patienterne en tryg og behagelig oplevelse, og det omfatter ALT. Rengøring, der skal se pænt ud. Alle skal kun-ne fi nde vej. Vi har gjort me-get for at etablere nye skilte, og vi har ansat en gruppe unge mennesker, som viser vej, og som man kan spørge om alt. De går rundt på hospi-talet hver dag. Vi skal skabe tryghed allerede ved ankom-sten til hospitalet; vi kender det markante kundefokus fra privathospitalerne, og det skal

På Gentofte Hospital er skiltene skrevet på hverdags-

dansk i stedet for latinske fagtermer for at gøre det

nemmere for patienter og pårørende at fi nde rundt


helse: behandling

vi også kunne her. Telefonerne bliver taget, ingen ringer forgæves, og maden er lækker og sund.

”Jeg bruger min tid på alt det, der nytter noget.” Eva Zeuthen Bentsen fortæller, at hun samtidig med, at hun rettede fokus mod patienterne, tog en række initiativer, som skulle sikre, at også med-arbejderne blev behandlet ordentligt.

– Vi sørgede for, at der var god og sund mad til de ansatte. Kvalitet over hele linjen. Kontorer, kon-ferencelokaler, julegaver. At drive et hospital er som at køre en stor bondegård, det handler om – rundt om det sundhedsfaglige – at udnytte res-sourcerne bedst muligt og sørge for den højeste kvalitet. Jeg vil hellere have et mindre, lækkert stykke hjemmelavet kage, bagt med smør og de bedste råvarer frem for et stort stykke kage pum-pet op med margarine. Kvalitet handler ikke om, at det skal være dyrere, det skal være bedre, og

det kan sagtens lade sig gøre. Også på et sygehus, siger Eva Zeuthen Bentsen, som ikke har fået fl ere penge til driften end andre sygehuse.

– Vi har i dag fi ne trivselstal. Personalet har det bedre, og de påvirkes naturligvis også af, at de hver dag kan se, at vi behandler patienterne bedre og mere trygt.

Eva Zeuthen Bentsens baggrund fra blandt andet CBS og en Ph.d. i organi-sationsteori og ledelse har givet hende et andet fokus på ledelse og kom-munikation af hospitalet.

– Jeg har i det hele taget satset på kommunikation, både internt og eks-ternt. Jeg er en meget synlig direktør. Både eksternt og her på sygehuset. Internt tager jeg rundt til alle 12 afdelinger en gang om året for at fortælle om nye mål, nye planer og den aktuelle strategi. Jeg bruger nok 25 procent af min arbejdstid på at kommunikere, fortæller hun og uddyber:

– Med min baggrund i forskning i sygehusledelse ved jeg, at mange vigtige beslutninger fra direktion og ledelse aldrig kommer ud i organi-sationen, og så nytter det jo ikke noget. Jeg er en erfaren underviser, og jeg kan godt lide det, så derfor er kommunikation og formidling natur-ligt for mig, og ja, baggrunden fra CBS spiller da også en rolle. Jeg foku-serede med det samme på vores kunder herude, her hedder de bare pa-tienter, og det er jo dem, det handler om.

Hvad skal der ske nu? – Vi er i dag nummer et i Regionen på alle de ambulante områder, men vi kan stadig blive bedre på områder for de indlagte patienter. Vi er i fuld gang med en gennemgribende renovering af det gamle, smukke hospital, og nu retter vi fokus på de svageste patienter, de ældre medicinske pa-tienter. Dem er der mange af, og de har ofte særlige behov, fordi de har fl ere komplicerede sygdomme, der alle skal behandles samtidig.

Eva Zeuthen Bentsen pointerer over for Helse, at vejen til mere tilfredse og trygge patienter går gennem mødet mellem personalet og patienterne.

– Derfor læser jeg personligt alle klager, der kommer til hospitalets afdelinger, og jeg sørger for, at alle de implicerede parter bliver hørt i forbindelse med behandlingen af klagen, siger hun og slutter af:

– Jeg er ikke bange for at lede, hvis det er det, der skal til. Og det var det, da jeg kom her til Gentofte Hospital, og vi skrabede bunden som landets dårligste hospital. Nu er jeg stolt over at kunne notere, hvordan ledelse og medarbejdere sammen har vendt hospitalet fra bundskraber til topscorer.

Generelt højt niveau på de danske hospitaler

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientople

velser (LUP) for 2012 blandt indlagte som ambulante

patienter viser, at de off entlige sygehuse fastholder

niveauet fra tidligere undersøgelser.

2012 undersøgelsen viser, at 93 procent af de indlagte

patienter og 96 procent af de ambulante patienter fort

sat angiver et positivt samlet indtryk af deres forløb.

Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla

Astman (S), glæder sig over resultaterne:

– Det er flot, at sygehusene har så mange tilfredse pa

tienter. At det kan lade sig gøre i en hverdag, hvor der er

fuld fart på, er medarbejdernes store fortjeneste. Selv

følgelig kan man altid gøre det bedre – på sygehusene

skal vi for eksempel blive endnu bedre til at kommuni

kere klart og tydeligt med både patienter og pårørende

– men i første omgang må det nu være passende med

stor ros for resultaterne i årets undersøgelse.

Den landsdækkende undersøgelse omfattede i 2012

spørgeskemaundersøgelse blandt 70.742 indlagte og

164.860 ambulante patienter.

Undersøgelsen er udarbejdet af Enheden for Bruge

rundersøgelser på vegne af Regionerne og Ministeri

et for Sundhed og Forebyggelse.

+

Vi skal skabe tryghed allerede ved ankomsten til hospitalet.Eva Zeuthen


Kend os på logoet

Danske Fodplejere

Problemer med fødderneSå er du i trygge hænder hos Danske Fodplejere

Du kan finde din fodplejer på:

www.danskefodplejere.dk• Her kan du finde klinikker i dit

lokale område.• Udekørende fodplejere til hjemme-

behandling, plejehjem eller anden institution.

Alle branchegodkendte fodplejere er fuldt ansvarsforsikret, og der ydes tilskud efter gældende

regler om almene helbredstillæg.

Drømmer du selv om en uddannelse som fodplejer?

- skal du vælge en Branchegodkendt skole. SADF er den eneste fungerende brancheforening på fodplejeområdet. Vi fører tilsyn

med skolerne, således at du får en uddannelse, der til fulde svarer til skats krav om anden sundhedsydelse ifg. momslovens §13, stk. 1, nr. 1. SADF’s samarbejdende skoler er følgende:

Fodplejeskolen HolstebroDanmarksgade 44 · 7490 Aulum

[email protected] · www.fodplejeskolen.dk

SkønhedshusetVissingsgade 2D,1. · 7100 Vejle

[email protected] · www.skoenhedshuset.dk

Københavns Fodplejeskole Marievej 1B,1. · 2630 Tåstrup

[email protected] · www.kbhfodplejeskole.dk

Viborg HelsepraktikLivøvej 25A&B, 8800 Viborg

[email protected] · www.viborghelsepraktik.dk

Odense FodplejeskoleJernbanegade 4, 2. th., 5000 Odense

[email protected] · www.odensefodplejeskole.dk

www.sportspharma.dkTlf: 7584 0533

Se det store udvalg af TENS- og muskels� mula� onsapparater på:

MUSKELTRÆNING & SMERTELINDRING

Man kunne tro, at elektronisk muskels� mulering (EMS) er noget nyt, men fak� sk er det blevet anvendt af fysioterapeuter og idrætsfolk i mange år � l muskelopbygning, træning og rehabilitering. Grunden er, at man opnår resultatet hur� gere,

når man anvender EMS i kombina� on med den vanlige træning. Man får øget cirkula� on og forbedret muskelafslapning. GLOBUS � lbyder nu disse fordele i bærbare s� mulatorer, som er nemme at anvende.

Globus Duo Pro: 35 programmer:

7 Sport, 20 fi tness & 8 TENS/rehabilitering

Globus Premium 200: 534 programmer:

148 sport, 44 speciel sport, 132 fi tness, 147 beauty,

43 rehabilitering, 20 smerte

Bruges af Dansk Håndbold Forbund, Dansk Boldspil Union og Team Danmark.

Globus Genesy 500: 266 programmer:

54 funkt. rehabilitering, 23 smerte,

30 mikrostrøm, 9 denerverede, 1 ionoforese, 101 muskler/

fi tness, 5 inkon� nens, 43 vaskulare

56 helse / august 201356 helse / august 2013

helse: fokus

Smerter i fødder, ben og knæ er et stigende problem i den vestlige ver-den. Fødderne er kroppens funda-

ment, og de kræver opmærksomhed og pleje, hvis de skal fungere optimalt hele livet. Der er mange årsager til, at fl ere og fl ere får problemer med smerter og ømme fødder. Overvægt og udtrådt fod-tøj er nogle af årsagerne, men også ens-artet bevægelsesmønster og monotont underlag kan være kilde til gener. I byer-ne, hvor vi går på beton og asfalt hele dagen, kan det hårde monotone under-lag virke stressende på fødderne, hvis vi ikke har det rigtige fodtøj på. Når foden bliver overbelastet og fodskellettet stres-set, kan der opstå skader i sener og

Sundere fødder livet igennemI foråret viste Chris MacDonald i tv-serien U-Turn, hvor meget det kan gøre for sundheden at gå. Men for fl ere og fl ere er det et problem. Deres fødder er simpelthen for usunde.

Af: Mai Alette Thygesen, Bandagist-Centret / Foto: Colourbox

muskler. Nedsunken forfod, hælspore, knyster og hammertå er nogle af de hyp-pigst forekommende fodlidelser i dag.

Foden er en kompleks struktur, som har stor betydning for resten af kroppens bevægelsesapparat. Foden består af 26 knogler, som holdes på plads af ledbånd og muskler. Fodskellettet kan inddeles i tre dele; forfod, mellemfod og bagfod.

De fl este problemer opstår i forfodenForfoden består af 5 tæer, som er forbun-det med led. Der er i alt 14 tåknogler, hvoraf storetåen består af to knogler, imens de små tæer består af tre knogler hver. Det er ofte i forfoden, at fodproble-merne opstår. En af de udbredte lidelser

Fokus på FØDDER

4. Lyt til dine

fødder1.

Gå barfodet

– gerne i

forskelligt

terræn

3. Køb sko, hvor der er plads til gode indlæg

2. Invester i

gode sko, som støtter foden

optimalt

5. Hold dine fødder aktive ved leg og øvelser

er digitus malleus, i daglig tale kaldet hammertå. Den hyppigste årsag, til at hammertådannelse opstår, er, at man går i for små eller udtrådte sko, hvor det bli-ver fødderne, der skal tilpasse sig skoene og ikke omvendt. Når man lider af ham-mertæer, kan tæerne ikke længere stræk-ke sig ud, men er altid krummet. Sker det over en årrække, vil nervemusklen opfat-te det som en permanent tilstand, og hammertåen kan give smerter og tryk i forfoden. I denne sammenhæng kan også pes planus tranversus, forfodsplat-hed, opstå. Denne lidelse opstår ofte, for-di hammertåstillingen gør, at mellemfo-den ikke længere er understøttet af den normale fedt-trædepude. Det kan føles

5 veje til sunde fødder:


helse: fokus

som om, man går på knoglerne og give mange smerter. Nedsunken forfod er også en lidelse, som kan opstå på grund af forkert fodtøj. Li-delsen hallux valgus, skæv storetå, er også hyppigt forekommende, særligt hos kvinder og kun i kulturer, hvor man går med sko. Ligesom ved udviklingen af hammertæer, så er det ofte for småt og forkert fod-tøj, der er årsagen. En skæv storetå udvikler sig gradvist over tid, og de fl este kender den som en knyst, der kan opstå ved storetåens grund-led. Det kan både være smertefuldt og til stor ubehag i fodtøjet.

Hælen kan give smerterMellemfoden består af 5 knogler, som er forbundet med både forfod og bagfod. De 5 knogler udgør fodbuen, som holdes ved en stram bindehinde, der går fra undersiden af hælbenet og ud under fodbuen.

Bagfoden eller fodroden, som den også kaldes, består af 7 store knogler, som forbinder anklen med mellemfoden. Bagfoden er den mest belastede del af foden, og en typisk lidelse i bagfoden er hæl-spore (fascitis plantaris). Tilstanden skyldes, at trædepuden under hælen bliver ødelagt. Trædepuden er opbygget af små fedtfyldte celler, som kan blive ødelagt og ”fl ade ud”, hvilket ødelægger stødabsorberingen og giver smerter. Folk, der til daglig står, går og løber meget, vil ved overbelastning mærke smerter ved forreste del af hælens trædepude. Smerterne kommer ofte om morgen, når man træder ud af sengen og belaster foden. Det hårde underlag, vi i byerne bevæger os på, i samspil med de monotone bevægelses-mønstre, kan også have indfl ydelse på udviklingen af hælspore.

Gode råd fra skomageren

Skomagermester Arne Zacho, som til daglig arbejder

med ortopædisk fodtøj i BandagistCentret i Aarhus, ud

vikler fodtøj til fødder med særlige behov. Hans bedste

råd er:

– Man skal lære at lytte til sine fødder, for der er mange ting,

du selv kan gøre, for at forebygge smerter eller fodproble

mer. I dag findes der et stort sortiment af fodtøj, hvor der fra

fabrikantens side er lavet plads til individuelle indlæg, som

kan forebygge skader og smerter i fodskellettet. Og ellers

er det utrolig vigtigt, at man træner sine fødder aktivt livet

igennem. At gå barfodet i forskelligartet terræn eller at lave

øvelser med fødderne holder muskulaturen i gang og fød

derne sunde livet igennem. Som skomagermester ser jeg

oftest patienterne, når skaden er indtruff et. Jeg opfordrer

altid patienterne til at droppe de masseproducerede gum

misko i dårlige materialer og i stedet lære at lytte til sine

fødder. Det er vigtigt for fodens velvære, at skoen fikserer

foden, at den har den rigtige pasform, og at den er lavet i et

godt og åndbart materiale. Jeg opfordrer altid patienterne

til at prioritere funktionalitet over æstetik.

+

Helosan er den klassiske hudsalve til hele familien der genfugter og genoprette hudens naturlig balance og barrierefunktion.

Anvend Helosan fodsalve til fødderne og Helosan original til kroppen, til hænder og ansigtet for en blødere hud.

Helosan indeholder hverken parfume eller farvestoffer og er fremstille under etisk korrekte forhold.

www.helosan.com

EN GOD VANE VARER VED.

Helosan er den klassiske hudsalve til hele familien der genfugter og genoprette hudens naturlig balance og barrierefunktion.

Anvend Helosan fodsalve til fødderne og Helosan original til kroppen, til hænder og ansigtet for en blødere hud.

Helosan indeholder hverken parfume eller farvestoffer og er fremstille under etisk korrekte forhold.

EN GOD VANE VARER VED.

DK_Annons_fötter_i luften_180x115+5mm.indd 1 2013-06-05 13:48:47

helse: fokus

Om vinteren pakker vi fødderne varmt ind i tykke strømper og tætsluttende sko. Det kan give fødderne et indelukket liv, hvor de

ikke kan ånde, bliver overophedede eller mast.For mange af os resulterer denne overlast i

hård eller tør hud, nedgroede negle, hælerevner, fugtige fødder og negle- eller fodsvamp. Og når fødderne ikke er glade kan det nemt påvirke krop-pens generelle velvære og bevægelsesfrihed.

Her er et par gode råd til, hvordan man kan være ekstra opmærksom på føddernes tilstand og pleje.

En sund fodEn sund fod er, hvis vi ser bort fra problemer som fejlstillinger, først og fremmest en velplejet fod. En hvor neglene er klippet korrekt, og huden er blød og smidig.

Det er en god ide ofte at se grundigt på sine fødder og undersøge, hvordan huden og neglene har det. Mærk efter, om der er områder af huden, der gør ondt, om neglenes kulør er i orden, og om huden ser frisk og sund ud.

Opdager du revner, sår, vabler, hård hud og lig-torne er det tegn på, at dine fødder ikke har det godt.

Sådan plejer du dine fødderRevner, sår, vabler, hård hud og ligtorne er tegn på, at dine fødder ikke har det godt. Her får du statsautoriseret fodterapeut Pia Bondorphs bedste råd.

Af: Mikael Horup, Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter / Foto: Colourbox

En kilde til mange af de mest almindelige fodlidelser er dårligt fodtøj.

GODT fODTøJ SKAL:

Være den rigtige størrelse Skoen må ikke klemme eller trykke og skal støtte foden korrekt. Vælg fodtøj, der er fl eksibelt og kan forme sig efter fodens form og bevæ-gelse. En fodterapeut kan analysere din fod og fi nde frem til eventuel-le fejlstillinger, der kræver særlig støtte.

Være af et åndbart materialeLæder giver huden mulighed for at ånde, og foden mulighed for at slippe af med sin varme. Gummisko og -støvler indkapsler derimod varme og fugt.

Kunne tilpassesMange oplever, at deres fødder kan hæve i løbet af dagen. Vælger du fodtøj med snørebånd eller velcrolukning kan du løsne og stramme i takt med dine fødders behov.

fungere stødabsorberendeStød kan forplante sig op gennem kroppen. Har dine støvler eller sko en meget tynd sål, kan det nogle gange give problemer med fødder-ne, der kan forplante sig til resten af kroppen.

Ikke beholdes på hele dagen Tag et par skiftesko med om morgenen, så du kan skifte sko i løbet af dagen. Tænk desuden over dine strømpers materiale, og vælg natur-lige tekstiler som uld og bomuld.

Godt fodtøj

Fokus på FØDDER

Fi len kan gøre mere skade end gavn på den hårde hud.



helse: fokus

CremeDu plejer dine fødder som dit an

sigt, og dagligt smører dem med

en god creme. Det er vigtigt, at cre

men er specielt beregnet til fodple

je, da almindelig bodylotion ikke

er fed nok. Det er også vigtigt, at

den trænger ind i huden (det tager

cirka 3-4 minutter). Vælg en fod

creme, der passer til din hudtype.

NeGleNeFor at undgå nedgroede negle skal

tåneglene også ordnes ofte. Tåneg

lene bør klippes korte og lige over

– aldrig runde. Lad være med at file

dine tånegle, da du risikerer at øde

lægge neglens naturlige overflade

og skabe adgang for eksempelvis

neglesvamp. Er det nødvendigt kan

du file let på neglens hjørner for at

undgå skarpe kanter, pas dog på

med at file for langt ned.

Hård HudHar du hård hud på fødderne, er

det et tegn på, at der er for stor

belastning på huden. Venter du

for længe med at behandle og

forebygge, risikerer du, at små

blodkar og nerveender vokser

ud i den hårde hud. Det kan gøre

bekæmpelsen meget smertefuld

og svær. Hård hud kan desuden

skabe betændte hælerevner og

ømme ligtorne.

Du kan udruste dit bad med en al

mindelig grydesvamp, som du et

par gange om ugen skrubber fo

den med, mens du alligevel er i

bad. Peelingprodukter og scrubs

til kroppen er også fantastiske at

bruge på fødderne.

Selvom filen er et populært red

skab mod den hårde hud, så kan

den faktisk gøre mere skade end

gavn. Når du filer på den hårde hud

udvikles varme, og der produceres

flere hudceller for at beskytte hu

den, hvilket gør huden tykkere.

Tør HudHar du meget tør hud på fødder

ne, kan du enten prøve en olie el

ler en fed creme, der går ned og

virker i hudens lag – hvis ikke du

bryder dig om fedtede fødder, kan

du smøre fødderne ind om afte

nen og supplere med et par støm

per om natten således cremen/oli

en kan gøre sit arbejde om natten.

FodbadEt fodbad skal udelukkende opfat

tes som velvære. Det er dejligt, at

få kolde fødder ned i varmt vand,

men faktisk udtørrer iblødsætnin

gen huden.

Vi anbefaler ikke fodbade, hvis du

har diabetes. Du kan have udvik

let forskellige former for nedsat

følsomhed i dine fødder, og kan

derfor komme til at skolde dig,

uden du kan mærke det.

maSSaGe oG TrÆNiNGFor at bevare fodens smidighed

og styrke muskulaturen, er det en

god ide at lave nogle øvelser og

massere fødderne jævnligt.

Saml blyanter op med tæerne,

spred tæerne alt hvad du kan,

brug bolde, eller få din partner til

at give dig en rask fodmassage.

daglig plejeVil du gerne komme gennem livet med sunde og glade fødder, er det nødvendigt at pleje dem hver dag. Når du kommer hjem, bør du altid tage skoene af. Gå på bare tæer eller i et par løse bløde hjemmesko, der giver foden fuld bevægelsesfrihed, så tæerne kan sprede sig og hele foden kan få luft.

Vejen til sunde og glade fødder

Slut med ømme fødder

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: [email protected]

se mere på www.arcopedico.dk

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

?

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Kender du

SAMMEN TABER VI OS MERE!Slankeforeningen Fnuggeline-netværk for svært overvægtige kvinder

Bedre liv - fnuggeline.dk

Vil du være med?Find din lokalgruppe på www.fnuggeline.dk eller kontakt Karen Bak Andersen [email protected] Tlf. 9783 1876kontakt Karen Bak Andersen [email protected]


helse: xxxxxxhelse: xxxxxx

Daglig pleje er den bedste forudsætning for at holde fødderne sunde hele livet. Des-værre er det ikke alle mennesker, der kan

undgå sygdomme og ulykker. Rigtig mange bliver ramt af diabetes, gigt og andre alvorlige sygdom-me, der kan indvirke på dine fødders sundhed. De statsautoriserede fodterapeuter kan hjælpe med at fj erne skavanker som hård hud, knyster og ned-groede negle, men de kan også hjælpe kroniske patienter med nødvendig pleje.

Smerter i ryg, knæ eller hofte kan stamme fra fødderneHar du smerter i ryg, knæ eller hofte, kan det meget vel stamme fra dine fødder. Hvis dine fød-der ikke fungerer anatomisk korrekt, absorberer de ikke stød, og det kan forplante sig til andre dele af kroppen. Det kommer især til udtryk, hvis du dyrker en sportsgren, som belaster dine fød-der. På baggrund af en analyse af din gang, ud-arbejder fodterapeuten specialindlæg, som kan kompensere for ubalancen og dermed afhjælpe eller forebygge smerter i for eksempel ryg, knæ eller hofte.

Professionel hjælp til særlige problemerSunde fødder kommer ikke af sig selv. De skal plejes regelmæssigt ligesom hud, hår og negle. Den daglige pleje kan de fl este selv klare med et par gode råd fra fod-terapeuten. Men indimellem har fødderne godt af at få professionel pleje, så alle små-skavanker fj ernes, og du fortsat kan gå, løbe eller hoppe uden at føle smerte.

Af: Mikael Horup, Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter / Foto: Colourbox

DiabetesLider du af diabetes, er det vigtigt, at du er opmærksom på dine fødder. Diabetes kan nemlig påvirke fødderne, så der blandt an-det lettere opstår sår, koldbrand og neuro-pati (følelsesløshed). Derfor bør du straks kontakte en fodterapeut, hvis du har mis-tanke om, at dine fødder har udviklet et problem. Desuden anbefaler Sundheds-styrelsen, at du som diabetiker minimum får undersøgt dine fødder en gang om året for at sikre dine fødders sundhed.

LeddegigtLider du af leddegigt, kan du risikere at dine fødder forandrer sig, fordi de påvir-kes af sygdommen. Forandringen kan betyde, at dine fødder kommer ud af ba-lance og blandt andet slider huden uhen-sigtsmæssige steder, hvilket kan give dig smerter. Fodterapeuten kan afl aste gigt-ramte fødder ved hjælp af specialindlæg, så smerterne lindres og problemerne holdes nede.

Fokus på FØDDER

info:

Oplever du smerter el

ler ubehag på fødderne

eller i neglene, kan det

skyldes hård hud, ned

groede negle, ligtorne og

lignende. Fodterapeuter

behandler og fjerner stort

set alle slags fodproble

mer. Har du behov for at

få en rigtig god snak om

dine fødder, kan du finde

den nærmeste fodtera

peut på hjemmesiden

altomfoden.dk

helse: fokus


helse: nyt

TørrE føDDEr?Smør fødderne ind med rigeligt Helosan fodsalve en aften, hvor du har god tid, eller inden du går i seng. Tag et par bomuldsstrømper på, så du ikke glider på gulvet med glatte fødder eller klistrer tæpper og sofa til. Helosan fodsalve bygger på de samme plejende ingre-dienser som Helosan original og er derfor meget vel-egnet mod tør og revnet hud på fødderne. Helosan fodsalven indeholder derudover også karbamid og mælkesyre, der bløder hård hud op og efterlader fød-derne med en blød og smidig hud. Mælkesyren er også med til at hæmme dårligt lugt fra fødderne samt modvirke fodsvamp.

fJErn HårD HuDBalsan Lotion kan fjerne hård hud på fødderne med en enkel behandling: 1. Et tyndt lag vat vædes i Balsan lo-tion og placeres der, hvor behandlin-gen ønskes. 2. Produktet trækker den angivne tid. 3. Vattet fjernes, og man skraber den opblødte hud af. 4. Vask derefter huden og påfør fodcreme. Det kan eksempelvis være Balsan Creme med friske planteekstrakter. Balsan Lotion ko-ster 145 kroner i vejledende udsalg, og Balsan Creme koster fra 65 kro-ner. Find nærmeste forhandler på www.balsan.dk el-ler ring på telefon 23 63 38 77.

Uro i fødderne?Aesculaforce Forte er et naturlægemiddel. Det er lavet på et udtræk af friske hestekastaniefrø, der aktivt modvirker væskeudsivninger og har karsam-mentrækkende effekt. Det betyder, at udvidede blodårer strammes op, og de fineste blodårer styr-kes, samtidig med at uro i benene, kløe og natte-kramper lindres. Fås også som en gel, der køler og lindrer tunge og trætte ben, for eksempel under lange flyveture eller køreture. Gel’en giver hurtig lindring og dufter neutralt. 30 tabletter koster iføl-ge leverandøren 169,95 kroner, og nærmeste for-handler oplyses på telefon 87 70 87 70.

Indlægssåler med effektSportsPharma forhandler de såkaldte Formthotics ortopæ-diske indlægssåler, som varme-modelleres til at matche og støtte den enkelte brugers fødder perfekt. Firmaets fysiote-rapeut Kristian Seest har ikke tvivlet på indlægs-sålernes evne til at forebygge og afhjælpe ska-der i fødder og ben – ikke mindst på baggrund af tilfredse tilbagemeldinger fra fysioterapeu-ter, fodterapeuter, sportsfolk, soldater og ”al-mindelige” brugere. Nu har to uafhængige stu-dier dokumenteret virkningen. Sålerne koster omkring 500 kroner. Se mere på www.sportsp-harma.dk eller ring på telefon 75 84 05 33.

Te mod tunge benHer i sommervarmen kan benene bli-ve hævede og tunge. Problemer som tunge og ”stramme” ben kan afhjælpes teen 8418. Det er en mild vanddriven-de og desinficerende te, som blandt andet indeholder maté, padderokke, pimpinellerod, fuglegræs, vejbred, salvie, askeblade, rosmarin, løvstikke-rod, gyldenris, krageklo, paprika (edel-süss). Til sammen skulle det have en nedbrydende effekt på nyre- og blæ-resten, hvilket bidrager til optimal nyre- og blærefunktion. Kan købes i Matas og helsekostforretninger.

helsenyt

Tip Vil du gerne have Helosan med en anden duft? Tryk en smule Helosan ud i hånden og giv den en lille forstøv-ning eller dråbe af din favoritparfume.

Sæt 8. septemberDer afholdes den internationale fysiote-rapidag hos fysioterapeuter over hele landet. Hold øje med ugeaviserne eller din lokale fysioterapeut for at finde ud af, hvilke arrangementer der afholdes i nærheden af dig. På www.fysio.dk/da-gen kan du læse mere og finde et Dan-markskort med de klinikker, der deltager.

x


Bliver du syg med en halsbetændelse eller lungebe-tændelse, vil din læge ofte ordinere en penicil-lin-kur, og i løbet af få dage har penicillinen fået

bugt med de bakterier, der var årsag til din sygdom. Det er et helt normalt forløb. Men måske havde det set helt an-derledes ud, hvis ikke den britiske forsker Alexander Fle-ming i 1929 havde opdaget, at man kan udvinde et bakte-riedræbende stof fra den naturligt forekommende svamp penicillium chrysogenum og bruge stoffet til medicin mod infektionssygdomme. Faktisk er cirka hvert tredje nye lægemiddel udviklet på baggrund af stoffer, vi finder i naturen, oplyser Søren Brøgger Christensen, der er pro-fessor i læren om lægemidler fremstillet af naturprodukter (Farmakognosi) ved Københavns Universitets Sundhedsvi-denskabelige Fakultet. Den moderne lægemiddelforsk-ning er altså afhængig af den inspiration, naturen byder på. En inspiration, som kan komme fra både planter, svampe, urter, jord og fra dyr.

Vores forfædre vidste det godtAllerede for mere end 60.000 år siden ser det ud til, at

mennesker har gjort brug af naturens stoffer til behandling af

En tredjedel af alle nye lægemidler bliver i dag udviklet med inspiration fra na-turen. Uden de stoffer, der findes naturligt i blandt andet planter, svampe og dyr, havde vi hverken haft penicillin eller en lang række andre lægemidler, så der er god grund til at søge i naturens skatkammer, når man skal udvikle nye lægemidler.

Af: Julie Myhre, Lægemiddelindustriforeningen / Foto: Colourbox

sygdomme. I den irakiske Shanidar-grotte har man fundet pollenaflejringer i en Neandertaler-grav, der tyder på, at for-tidsmenneskerne Neandertalerne sandsynligvis har brugt pollen og andre planter som en form for lægemidler. Siden da er mennesket fortsat med at bruge naturens stoffer til medicin. Fra det gamle Egypten kender man medicinske skriftruller lavet omkring år 1550 f.Kr., som indeholder om-trent 800 komplekse opskrifter, hvor der indgår mere end 700 naturstoffer, heriblandt aloe vera fra aloe vera planten og røgelse udvundet af boswellia-træet.

Moderne brug af naturlige stoffer I dag kommer mange ideer til nye lægemidler fortsat fra naturen. Alene inden for antibiotika og kemoterapeutiske lægemidler til behandling af kræft har halvdelen af lægemid-lerne oprindelse i naturen, fortæller Søren Brøgger Christen-sen. Et eksempel på kræftmedicin med rødder i naturen er det celledræbende stof paclitaxel, der bruges til at behandle flere forskellige kræftformer som brystkræft, lungekræft og kræft i æggestokkene.

– Paclitaxel stammer fra den giftige taksplante. Tidligere udvandt man stoffet fra nordamerikanske takstræer, men med indholdsstofferne fra et enkelt træ kunne man kun be-handle tre-fire patienter. Siden da har man så udviklet en teknik til at dyrke cellekulturer fra taksplanten i store tanke.

Naturen viser vejen for nye lægemidler

Morfin og kodimagnyl indeholder begge aktive stoffer fra opiumsvalmuen

Cirka hvert tredje nye laege-middel udviklet på baggrund af stoffer, vi finder i naturen

helse: min medicin


helse: min medicin

Dermed kan man producere kræftmedicinen naturligt i en større skala, siger Søren Brøgger Christensen.

Selvom det faktisk er lykkedes nogle forskere at fremstil-le paclitaxel syntetisk, kan det ifølge Søren Brøgger Chri-stensen ikke betale sig at bruge den teknik til storprodukti-on af medicinen. Man fastholder altså den naturlige produktion af paclitaxel, ligesom man gør ved produktio-nen af mange andre kendte lægemidler. Som eksempel næv-ner Søren Brøgger Christensen de smertestillende lægemidler morfi n og kodimagnyl. De indeholder begge aktive stoff er fra opiumsvalmuen, som man dyrker på store marker med det formål at bruge plantens stoff er til at fremstille medicin. Der-med ligner disse lægemidler umiddelbart de naturlægemid-ler, man kan købe i en helsekostforretning. Forskellen er dog, at mens moderne lægemidler indeholder de aktive stoff er i en koncentreret form, så fi ndes de virkende indholdsstoff er i naturmedicinen kun i samme koncentration, som de fore-kommer i naturen.

Et stort potentialeTil trods for at det ofte er en udfordring at udvikle metoder til at producere naturlige stoff er i tilstrækkelige mængder til medicinfremstilling, er Søren Brøgger Christensen ikke i tvivl om, at inspirationen fra naturen er kommet for at blive.

– Naturen har en helt anderledes kreativitet, end vi selv har. Den har jo haft 6-8 milliarder år til at udvikle de her stoff er, som inspirerer lægemiddelforskerne. Der fi ndes også stadig masser af uopdagede strukturer i naturen, så jeg er sikker på, at man vil blive ved med at kunne fi nde noget nyt derude. Jeg mener, at man afholder sig selv fra enorme muligheder, hvis man ikke bliver ved med at lede i naturen, siger Søren Brøgger Christensen.

Han peger på, at der lige nu er en helt ny verden på ha-vets bund, der er ved at åbne sig for forskerne. For tiden er 50 forskellige forbindelser fra havets organismer ved at bli-ve undersøgt, og det kan meget vel vise sig, at havets plan-ter og svampe rummer helbredende naturstoff er, der kan indgå i helt nye lægemidler.

Læs mere på menneskerogmedicin.dk

et drys cayennepeber og en dråbe flagermus-spyt…

Cayennepeber og flagermusspyt kunne lyde som ingredienser

ne i trylledrik, men det er det ikke. Begge stoff er indgår i moder

ne lægemidler.

Cayennepeber indeholder det aktive stof capsaicin, som efter en

ændring af stoff ets struktur er blevet til et lægemiddel mod vold

somme gigtsmerter. Lægemidlet fås som creme eller plaster, der

anbringes på huden. Efter en kortvarig smerte bliver nerverne blo

keret, så man oplever, at stoff et har en smertestillende virkning.

Vampyr-flagermusens spyt er kendt for at kunne forhindre

blod i at størkne, så flagermusen kan fortsætte med at suge blod

på sit off er i længere tid. Men flagermusspyttets virkning kan

også inspirere til udvikling af medicin. I øjeblikket er nogle forske

re i gang med at udvikle et lægemiddel mod blodpropper, som in

deholder en genmodificeret udgave af et blodfortyndende prote

in fra vampyrflagermusens spyt.

Kilder: Søren Brøgger Christensen, professor i Farmakognosi ved Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, min.medicin.dk og medwatch.dk.

Aloe Vera

Inden for antibiotika og kemoterapeutiske læge midler til behand-ling af kræft har halvde-len af lægemidlerne op-rindelse i naturenSøren Brøgger Christensen, professor ved KU

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80

www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen


helse: klumme

Vi er mange mennesker, der i åre-vis har mærket, at noget er galt – der er noget inde i os og noget

imellem mennesker, der ikke fungerer. Vi bliver tudet ørerne fulde af, at vi skal tro på os selv, give fanden i hvad andre tænker. Vi skal uddanne os, få et godt job, være gode forældre – vi skal foran-dre os selv og verden, vi skal blive sun-de, for så får vi overskud til alt det, vi gerne vil.

Du er kun noget, når du gør noget!En uendelig lang række af præstationer skal føre os til det gode liv. Vi er kun noget værd, hvis vi opfylder alle vores egne krav til at være et moderne men-neske. Vi er kun noget værd, hvis vi er frigjorte, sunde og har fundet vores fe-minine sider eller vores maskulinitet. Men det er bagsiden af medaljen, der spiller os et puds. Bagsiden af præstati-onssamfundet, der har masser af gode og innovative kræfter, får os til at tro, at hvis vi halser efter gode egenskaber, så bliver vi lykkelige! Hvis vi fi nder vores måde at være kvinde eller mand på, så bliver alt godt. Men der er noget meget større på spil!

Det store spørgsmål?De fl este mennesker i Danmark har en relativ god selvtillid. De står op om morgenen, har et job eller søger efter

Bagsiden af medaljenet. Har måske relationer, familie, fritidsaktiviteter. De gør en masse ting i deres liv. De har selvtillid. Men hvis du spørger, om de elsker dem selv, med hud og hår og alle skavanker, hvad er svaret så? Hvad vil det egentlig sige at have selv-værd? Hvad vil det sige at være et helt og lykkeligt menne-ske, der tør tro på sig selv? Hvorfor kan vi ikke fi nde ro og hvile i os selv? Hvorfor bli-ver vi ramt af an-dre menneskers blikke og fordom-me? ”Hvorfor” er det store spørgsmål? Efter at have læst ovenstående skulle vi måske sige, at det er præstationssamfundets skyld. Men sva-ret er langt enklere.

Vi bliver ramt, fordi vi kan!Vi bliver ikke ramt, fordi andre er onde eller tænker dårligt om os, eller fordi de har forventninger til os. Vi bliver ramt, fordi det alt sammen ligger inde i os selv. I stedet for at blive vred på verden, kan du i stedet stille dig selv spørgsmålet: Hvad er det i mig, der gør, at jeg får denne følelse? At stille sig selv det spørgsmål gør dig mild og ydmyg overfor dine følelser. Det fj erner dit fokus fra andre til dig selv, og det fj er-ner dine følelser fra at være afvisende til at være imødekom-mende. Du starter en bevidstgørelse af dig selv. Og du væl-ger at være dig selv – og ikke alt det andre gør ved dig!

Synspunkt!Marianne Florman er tidligere professionel håndboldspiller, studievært på DR-program-met Ha’ det godt, coach, foredragsholder og forfatter til fl ere bøger. Læs mere om hende på www.fl orman.dk.

Marianne

Florman

” Hvorfor kan vi ikke fi nde ro og hvile i os selv? Hvorfor bliver vi ramt af andre menneskers blikke og fordomme? ”Hvorfor” er det st ore spørgsmål? ”

Pris 280,- Pris 129,-

Pris 199,-Pris 299,-

Find saft, kraft og inspiration – sundhedsevergreens, specielle titler

og tilbud. God og sikker levering.

baby 100% naturlig uden tilsætning

Du får i denne bog uvurderlige tips til, hvordan du forkæler dit barn med økologiske valg fra første skrig til de første skridt. Bogens forfatter, Rebecca Persson, har selv to skønne økounger, som trods alle odds er sluppet for eksem, astma, allergi og øreproblemer.

BESTILLINGSNR: 1372 H

low FodmaP diet – giver ro i mavenEn omfattende vejledning til kost, træning og livsstil, der giver dig eff ekt og lyst til at indføre en varig livsstilsændring. Louise Bruun er erfaren ernæringsterapeut og personlig træner, og hendes mission er at lære os at spise den gode mad, der gør os sunde og raske. Bogen indbyder til at gå i gang med en 28 dages plan med lækker og naturlig mad, der sikrer dig velvære og sundhed i hverdagen.


Få en lykkelig krop på 28 dage

En omfattende vejledning til kost, træning og livsstil, der giver dig eff ekt og lyst til at indføre en varig livsstilsændring. Louise Bruun er erfaren ernæringsterapeut og personlig træner, og hendes mission er at lære os at spise den gode mad, der gør os sunde og raske. Bogen indbyder til at gå i gang med en 28 dages plan med lækker og naturlig mad, der sikrer dig velvære og sundhed i hverdagen.


Parforhold og livet med børn

Tiden med små børn er en stor udfordring for de fleste parforhold, hvor mange oplever, at de for en tid glider fra hinanden. Denne bog giver redskaber til at tackle den nye tid på det praktiske såvel som det følelssesmæssige plan.


Spar 70,- Normalpris 199,-

din optimale vægt

I bogen viser Anette Harbech Olesen, hvorfor du ikke bare kan lade være med at spise og så tabe dig. Det handler nemlig om så meget andet. Ikke mindst om hormoner. Grundtesen i Din optimale vægt er, at du skal være sund for at kunne tabe dig. Forsøger du at ”tabe dig sund”, kan din krop blive yderligere stresset og svækket.


Spar 100,- Normalpris 299,-

low FodmaP diet – giver ro i mavenlow FodmaP diet – giver ro i mavenlow FodmaP diet – giver ro i mavenlow FodmaP diet – giver ro i mavenlow FodmaP diet – giver ro i mavenlow FodmaP diet – giver ro i mavenlow FodmaP diet – giver ro i mavenlow FodmaP diet – giver ro i mavenlow FodmaP diet – giver ro i mavenlow FodmaP diet – giver ro i mavenlow FodmaP diet – giver ro i mavenlow FodmaP diet – giver ro i mavenlow FodmaP diet – giver ro i mavenlow FodmaP diet – giver ro i mavenlow FodmaP diet – giver ro i maven

Nyhed

Bestil pånaturlishoppen.dkeller ring på tlf. 7584 1200

alle hverdage mellem kl. 9 - 12

Tilb

ud

gæ

lder

til 4

. sep

tem

ber

20

13 e

ller

så læ

ng

e la

ger

hav

es

Pris 299,-

Tilbud

TilbudNyhed


helse: næste nummer

næste nummerHelse / Udgave 08 / september 2013

SmiiiiilDer er meget at smile af, når man

husker at passe godt på sin mund

og tænder for en sund mund er

en god forudsætning for en sund

krop. Bliv klogere på munden i

næste måned.

På gensyn

Det er selvbedraget, der er ædruelighedens værste fj ende.Allan Olsen

”Mig og Charly” skuespilleren var bare 18 år, da han blev folkeeje, Efter fi lmdebuten tog både hans skuespilkarriere og hans drukkarri-ere for alvor fart.– Omgivelserne kan se realistisk på én – at man er doven, en drukkenbolt, en platugle – så tror man selv på sit meget anderledes selvbillede.

Helse har mødt Allan

Olsen

Alkohol er en fast del af den danske kultur. Vi drikker en øl over hækken med naboen, rødvin med gæster og snaps til jul. Det kan være svært at sige nej tak, men det kan blive nødvendigt. For alkohol kan gøre os syge, og det er ikke bare alkoholikere, der bliver ramt.

Det er ikke kun

alkoholikere der

bliver syge af

alkohol.

Ud-kommer

2. september2013

Mangler du Zink?

Hvem deler du bakterier med? Bakterier kan gøre os syge og vira spre-des fra den ene til den anden på arbejds-pladsen, i supermarkeder og i bussen. Læs Helse næste gang og få gode råd til, hvordan du kan bremse smitte,


ScarS & StripeSreparations creme til ar og strækmærker

ScarS & StripeS arbejder nede i huden med fire virksomme ingredienser, der på hver sin måde forebygger og reducerer rødmen og normaliserer den strukturforandring, som gør ar og strækmærker synlige.

cremen masseres ind i huden enten forebyggende eller direkte på og omkring problemområderne - både morgen og aften.

beaute-pacifique.com

Dansk hudpleje i verdensklasse - fordi vi reparerer huden!

100 ml kr.

539,-

Bekæmper

strækmærker og ar

Gør huden mere strækbar

Anti-Age til problemhud

Reducerer rødme og gør

huden robust

Unavngivet 44 1 12/10/12 09.05






100 ml kr.

539,-

Bekæmper

strækmærker og ar




huden robust

Unavngivet 44 1 12/10/12 09.05






S arbejder nede i huden med fire virksomme ingredienser, der på hver sin måde forebygger og reducererrødmen og normaliserer den strukturforandring, som gør ar og strækmærker synlige.

remen masseres ind i huden enten forebyggende eller direkte på og omkring problemområderne - både morgen og aften.

100 ml kr.

539,-

Bekæmper

strækmærker og ar




huden robust

Unavngivet 44 1 12/10/12 09.05


Tlf. 80 20 50 50www.verisure.dk

Få en Verisure Start alarmpakke for kun 495 kr.

Spar 1.000 kr. på installationsprisen (normal installationspris: 1.495 kr.). Abonnement fås fra 199 kr./mdr.

Alarmpakken indeholder: 1 VBox (centralenhed), 1 sirene med varmedetektor, 1 betjeningspanel, 1 åbningskontakt, 1 fotodetektor og alarmskilte til døre/vinduer.

Tilbuddet gælder frem til den 30. september 2013.

Hold øje med børnene - også når du ikke er hjemme

Med Verisure App kan du overvåge og betjene din privatalarm med mobiltelefonen. App’en er forbundet med dit Verisure alarm-system, så du får at vide, hvad der sker, når du ikke er hjemme.

Nu kan du holde styr på dine børn, når du ikke selv kan være til stede — f.eks. når de tager i skole om morgenen, eller når de kommer hjem om eftermiddagen. App’en giver dig besked, når alarmen bliver slået til og fra.

SPAR1.000 kr.

Documents

1076 helse 07 2013 epaper