1. Institut for Biomedicin - studerende.au.dkstuderende.au.dk/fileadmin/ · betinget af deres evne til at binde både ekstra- og intracellulære (cytosolære) ligander. Med udgangspunkt

Opdateret: 27.08.2015 - alle projekter kræver forhåndsgodkendelse – se toppen af dette dokument

Efterår 2015

Emne-inspirationskatalog til Specialeopgaven (Kataloget opdateres løbende)

Da det ifølge nye retningslinier ikke længere vil være tilladt at genbruge specialeopgavers problemformuleringer, vil dette opgavekatalog fremover fungere som et emne- inspirationskatalog. Ingen af nedestående projekter er godkendt og alle

specialestuderende skal fremover indhente en forhåndsgodkendelse som beskrevet på studieportalen: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/medicin/undervisningogeksamen/kandidat/specialeopgaven/ . Gælder ikke forskningsårstuderende der vælger at aflevere specialeopgaven ifm. forskningsårsrapporten – disse projekter ER forhåndsgodkendt ifm.

indskrivningen til forskningsåret.

Opgave Vejleder

Titel Beskrivelse Navn og stilling Adresse

1. Institut for Biomedicin

1.1 En membranreceptors cellulære processering og sortering

Membranreceptorers biologiske funktion er betinget af deres evne til at binde både ekstra- og intracellulære (cytosolære) ligander. Med udgangspunkt i type I receptoren sortilin redegøres for strukturelle karakteristika som kan være vejledende for udredningen af receptorers bindingsfunktioner. Den studerende introduceres for planlægning og praktisk gennemførelse af relevante eksperimenter.

Claus Munck Petersen, Lektor, læge, dr.med.

Institut for Biomedicin, Biokemi, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé bygn. 170, 8000 Århus C Tlf: 87167797 E-mail: [email protected]

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/medicin/undervisningogeksamen/kandidat/specialeopgaven/

mailto:[email protected]


1.2 Identifikation og analyse af protein-protein interaktioner ved hjælp af gær to-hybrid metoden.

Undersøgelse af et proteins molekylære funktion er ofte forbundet med identifikation af andre proteiner med hvilke det kan danne komplekser. Gær-tohybrid teknikken er en moderne såkaldt in vivo metode, der anvendes til dette formål. Det vil være opgavens formål ved litteraturstudier at gennemgå den teoretiske baggrund for metoden, samt desuden at beskrive, hvilke teknikker der anvendes til verifikation af identificerede interaktioner. Der vil være mulighed for at udføre forsøg med gærceller for at give et praktisk indblik i teknikken.

Peder Madsen, Lektor, Ph.D.


1.3 Patogenetiske mekanismer bag neurodegenerationen ved Parkinson's sygdom og demens sygdomme.

Litteraturstudie af baggrunden for aktuelle hypoteser om udviklingen af Parkinson's sygdom og demens sygdomme. Fokus vil være på specifikke genprodukters bidrag til molekylære patogenetiske mekanismer, men miljøfaktorers betydning herpå vil også kunne inddrages. Opgaven kan evt. suppleres med laboratorieundersøgelser af proteiner, som er involveret i ovennævnte sygdomme.

Poul Henning Jensen, Lektor, læge, dr.med.


1.4 Genetik i reproduktion og udvikling

Vi arbejder med gener, som er nødvendige

for den tidlige cellespecifikation i

preimplantationsudvikling. De tidlige

embryoniske celler er pluripotente, og

differentieres under udviklingen. Vi arbejder

med gener, som bidrager ved såkaldte

epigenetiske modifikationer. Projekter

indeholder immunhistokemifarvninger, som

tjener til at belyse, om disse gener er

begrænset til enten embryoniske eller

ekstraembryoniske celler typer.

Karin Lykke-Hartmann, Lektor, Cand scient, PhD

Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, Wilhelm Meyers Allé 4, bygning 1242, 8000 Århus C Tlf.: 29390558 Email: [email protected] http://biomed.au.dk/forskning/forskere-og-forskningslaboratorier/l-m/lykke-hartmann-karin/

1.5 Neurodevelopment ved knock-in musemodeller

Alle kroppens celler indeholder en Na+K

+-ATPase

ion pumpe. Mutationer i to af alpha isoformerne, er koblet til to forskellige neurologiske sygdomme, en arvelig form for migræne (FHM2) og dystonia (RDP). Vi benytter musemodeller til at afklare dele af patologien ved cellefarvninger, adfærdsstudier, biokemiske assay og elektrofysiologiske studier, i samarbejde med flere grupper. Der sættes fokus på en udviklingsprofil af patologien.

Karin Lykke-Hartmann, Lektor, Cand scient, PhD

Institut for Biomedicin, Biokemi, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé bygn. 170, 8000 Århus C Tlf.: 87167802 / 29390558 Email: [email protected] http://biomed.au.dk/forskning/forskere-og-forskningslaboratorier/l-m/lykke-hartmann-karin/




http://biomed.au.dk/forskning/forskere-og-forskningslaboratorier/l-m/lykke-hartmann-karin/




1.6 In vivo modeling of Parkinson’s disease: from rodents to primates.

Parkinson’s disease is a neurodegenerative disorder of unknown cause that affects over 4 million people in the world. In vivo modeling of the disease is essential for the better understanding of the process occurring. The animal models will bring us closer to finding disease mechanism and factors that can be approach in therapy. The assignment will include a comprehensive literature analysis and may be supplemented by laboratory work with our team.

Marina Romero-Ramos, PhD Associate Professor

Institut for Biomedicin, Biokemi, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé bygn. 170, 8000 Århus C [email protected] Office Phone: +4587167854 Lab Phone: +4587167048 FAX + 45 86131160

1.7 Farmakologisk behandling af pulmonal hypertension

Opgaven omfatter litteraturstudier af farmakologisk nuværende og evt. fremtidig behandling af pulmonal hypertension. Opgaven er en beskrivelse af de mulige virkningsmekanismer, der er involveret i udviklingen af højresidig hjertehypertrofi og insufficiens ved pulmonal hypertension og virkningen af behandling herpå

Ulf Simonsen, Professor, PhD.

Institut for Biomedicin, Farmakologi, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Århus C Tlf. 87167685 E-mail: [email protected]

1.8 Hvad bestemmer den specifikke ionselektivitet for ion transporterende ATPaser og ionkanaler

Na+,K

+-ATPase, der varetager aktiv transport af

Na+ og K

+ og er essentiel for en lang række celle-

og organfunktioner, er et vigtigt eksempel på et medlem af familien af ion transporterende ATPaser. Spørgsmålet er, hvilke mekanismer der bevirker, at Na

+,K

+-ATPasen dels kan skelne

mellem Na+ og K

+ og dels kan selektere netop

disse ioner frem for f.eks. Ca2+

og H+, der

transporteres af andre ATPaser tilhørende den samme familie. Besvarelsen skal baseres på en gennemgang af litteraturen omhandlende mutagenese og krystallisationsstudier. I besvarelsen kan inddrages ionkanalers evne til at skelne mellem K

+, Ca

2+ og Na

+.

Bente Vilsen, Lektor, dr. med.

Institut for Biomedicin, Fysiologi, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé 160, 8000 Århus C Tlf. 87167736 E-mail: [email protected]

1.9 Hyppige sygdommes genetik På Institut for Human Genetik deltager man i det verdensomspændende samarbejde om at kortlægge menneskets arvemasse og lokalisere gener, der kan være sygdomsfremkaldende. Med udgangspunkt i sådanne sygdomsgener udforskes, under anvendelse af de nyeste molekylærgenetiske metoder, de molekylærbiologiske mekanismer for såvel monogene sygdomme som komplekse, hyppigt forekommende, sygdomme som

Anders Børglum, Lektor, Ph. D., cand.med.

Institut for Biomedicin, Genetik Aarhus Universitet, Bartholin Bygn., Aarhus Universitet, 8000 Århus C Tlf. 87167768 E-mail: [email protected]






hjertekarsygdomme, neuropsykiatriske sygdomme og cancer.

1.10 Hyppige sygdommes genetik På Institut for Human Genetik deltager man i det verdensomspændende samarbejde om at kortlægge menneskets arvemasse og lokalisere gener, der kan være sygdomsfremkaldende. Med udgangspunkt i sådanne sygdomsgener udforskes, under anvendelse af de nyeste molekylærgenetiske metoder, de molekylærbiologiske mekanismer for såvel monogene sygdomme som komplekse, hyppigt forekommende, sygdomme som hjertekarsygdomme, neuropsykiatriske sygdomme og cancer.

Arne Lund Jørgensen, Lektor, dr.med.

Institut for Biomedicin, Genetik, Aarhus Universitet, Bartholin Bygn., Aarhus Universitet, 8000 Århus C Tlf. 87167017 E-mail: [email protected]

1.11 Molekylær cellepatologi og genterapi

På Institut for Human Genetik arbejder man med molekylær cellepatologi og genterapi. Disse forskningsområder indbefatter udvikling af somatisk genterapi, stamcellebiologi, modulation af immunsystemet, defekt protein foldning og nedbrydning som årsag til arvelige sygdomme, studier af den normale og patologiske regulation af genekspressionen, og udforskning af arvelige stofskiftesygdomme.

Anders Lade Nielsen, Forskningslektor, Ph.D., cand.scient.




Steffen Junker, Lektor, dr.phil.








Thomas Juhl Corydon, Adjunkt, Ph.D., cand.scient.


1.14 Hyppige sygdommes genetik På Institut for Biomedicin - Human Genetik deltager man i det verdensomspændende samarbejde om at kortlægge menneskets arvemasse og lokalisere gener, der kan være sygdomsfremkaldende. Med udgangspunkt i sådanne sygdomsgener udforskes, under anvendelse af de nyeste molekylærgenetiske metoder, de molekylærbiologiske mekanismer for såvel monogene sygdomme som komplekse, hyppigt forekommende, sygdomme som hjertekarsygdomme, neuropsykiatriske sygdomme og cancer.

Jane H. Christensen, Lektor, Ph.D., cand.scient.

Institut for Biomedicin, Genetik, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 6, 8000 Aarhus C Tlf.: 87167278 E-mail: [email protected]

2. Institut for Folkesundhed

2.1 Intensiv behandling af type 2 diabetes i almen praksis

Ud fra litteraturstudier at belyse værdien af intensiv

behandling for patienten og for samfundet.

Opgaven vil blive afgrænset i samarbejde med den

enkelte studerende.

Torsten Lauritzen Praktiserende læge, Professor, Dr.Med.

Institut for Folkesundhed Section for Almen Medicin Bartholins Allé 2 Aarhus Universitet DK 8000 Aarhus C [email protected] Telefon +45 8716 7931 Mobil +45 2043 6931




2.2 Almen medicin: Hvordan kan vi anvende ‘big data’ som praktiserende læger?

Der er gennem det sidste årti foregået en

teknologisk udvikling som muliggør monitorering af

en række fysiologiske data alene baseret på

standard elektroniske platforme. En stor del af

befolkningen på tværs af sociale lag har en

smartphone og der ligger potentielt en mulighed for

at rationalisere kontakten med praktiserende læge

både med hensyn til indsamling af helbredsdata og

med hensyn til kommunikation mellem læge og

patient. Der ønskes en gennemgang af den

videnskabelige litteratur på området samt

udarbejdelse af mulige løsninger baseret på

udenlandske erfaringer.

Vejleder: Professor

Carsten Obel

[email protected]

Forskningsprogram for mental børnesundhed,

Sektion for almen medicin, Institut for

Folkesundhed, Bartolins alle 2, 8000 Aarhus C

2.3 Almen medicin:

Teknologibaseret støtte til

patienter med psykiatria minor-

hvordan kan disse integreres i

almen praksis’ håndtering af

disse patienter.

Igennem det sidste årti er der udviklet en række

applikationer, som baseres på morderne

neuropsykologiske principper. Spørgsmålet hvilken

plads i støtten til patienter med psykiatria minor,

som typisk behandles i primær sektoren (angst,

depression, ADHD), disse redskaber realistisk kan

udfylde. I forhold til empowerment og bevaret

autonomi har de en potentiel fordel, men det er

usikkert i hvilken grad der er behov for terapeutisk

eller støttende kontakt samt om denne kræver

sygeplejerske, læge eller psykolog. Der ønskes en

grundig gennemgang af litteraturen og de aktuelle

muligheder samt udarbejdelse af forskellige

modeller for aftestning i en dansk kontekst.

Vejleder: Professor

Carsten Obel

[email protected]







2.4 Almen medicin:

Udvikling af teknologibaseret

prioritering/triage i første kontakt

til sundhedsvæsenet samt ved

overgang mellem primær og

sekundær sektor

Den teknologiske udvikling giver mulighed for at

anvende ventetiden i telefonen ved kontakt med

lægevagt/praktiserende læge ved akutte

henvendelser, for en struktureret beskrivelse af

henvendelses symptom ved første lægekontakt

samt ved akut indlæggelse. Der ligger i hver af de

nævnte situationer mulighed for et speciale, som

gennemgår den eksisterende litteratur. Der ønskes

desuden udarbejdet en klinisk begrundet model for

udvikling af sådanne applikationer.

Vejleder: Professor

Carsten Obel

[email protected]




2.5 Divorce and obesity in

children, is the link causal? A General Practioner perspective

Vejleder: Professor

Carsten Obel

[email protected]




2.6 Anorexia nervosa- does early intervention in a

primary care or municipality setting have an effect

Vejleder: Professor

Carsten Obel

[email protected]








3. Institut for Retsmedicin

3.1

Postmortem monocular indirekte oftalmoskopi er et nyt tiltag indenfor retspatologi.

Ved oftalmoskopi undersøges øjets baggrund. Ved indirekte oftalmoskopi observerer man et billede dannet foran øjet ved hjælp af et håndholdt linse. Undersøgelser af den levende retina har været kendt i knap 300 år, men post-mortem undersøgelser af retina for traumatisk betinget blødning i øjets baggrund er et relativt nyt og interessant tiltag. Oftalmoskopisk undersøgelse bør udføres inden for få dage efter døden og før forrådnelseforandringer og hornhindeuklarhed indtræder. Der ønskes:

kritisk litteraturgennemgang,

udarbejdelse af protokol,

praktisk udførelse af oftalmoskopi

postmortem redegørelse for resultater,

skriftlig udformning af resultater Opgaven belyser en relevant retsmedicinsk problemstilling og indeholder både litteraturgennemgang, praktisk udførelse af proceduren, opgørelse af resultater og diskussion af disse.

Iana Lesnikova Læge, ph.d.

Institut for Retsmedicin Retspatologisk afdeling Brendstrupgårdsvej 100 DK-8200 Aarhus N tlf.: 87167500 e-mail: [email protected]



3.2

Er der nu normalt? Spektrum af leverabnormiteter i den retsmedicinske autopsipopulation.

Autopsi er stadig den bedste måde til at afklare dødsårsagen. Ved autopsi finder man ofte varierende organforandringer. Fortolkning af de fundne forandringer kan være en vanskelig opgave. Nogle af forandringerne er utvivlsomt betinget af sygdom eller livsstil, mens de andre forandringer ligger indenfor det, som man definere som ”normalt område” eller ”næsten normalt”. Leverforandringer er hovedsageligt betinget af alkoholoverforbrug, adipositas, metaboliske sygdomme samt virale hepatiter. Vi vil undersøger HE og EVG farvede leverpræparater, udtaget ved rutinemæssigt udførte retslige obduktioner, hvor vi registrerer histologiske abnormiteter. Der ønskes:

kritisk litteraturgennemgang

udarbejdelse af protokol

Identifikation af sager

Mikroskopi af de relevante præparater

Registrering af abnormiteter

redegørelse for resultater og diskussion af resultater.

Skriftlig udformning Opgaven belyser en relevant patologisk/retspatologisk problemstilling og indeholder både litteraturgennemgang, praktisk udførelse af proceduren, opgørelse af resultater og diskussion af disse.

Iana Lesnikova Læge, ph.d.

Institut for Retsmedicin Retspatologisk afdeling Brendstrupgårdsvej 100 DK-8200 Aarhus N tlf.: 87167500 e-mail: [email protected]



4. Center for Medicinsk Uddannelse

4.1. Validering af multiple choice eksamener

Medicinstudiet på AU har siden januar 2012 anvendt multiple choice prøver som eksamensform i en række fag. Det særlige ved konteksten på AU er, at eksamenerne er med åben bog og fri netadgang. Som en del af valideringen af disse eksamener, skal du undersøge, hvordan medicinstuderende, som endnu ikke har taget faget klarer prøverne hhv. med og uden hjælpemidler i et mindre eksperimentelt forsøg. Projektet munder ud i forslag og konklusioner, der kan informere den løbende kvalitetssikringsproces for multiple choice eksamener på medicinstudiet, og resultaterne kan diskuteres i forhold til den eksisterende globale og lokale evidens om mcq spørgsmål inden for forskningsfeltet medicinsk pædagogik.

Adjunkt Lotte O’Neill, MMedEd, phd.

Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU), Aarhus Universitet, INCUBA Science Park – Skejby, Palle Juul-Jensens Boulevard 82, Bygning B, 1. sal, 8200 Aarhus N. Tlf. nr.: 86 20 52 39. E-mail: [email protected]

5. Institut for Klinisk Medicin

5.1 Anæstesiologi



5.2 Dansk Smerteforskningscenter

5.3 Elektronmikroskopisk Laboratorium

5.3 Vævskvantitering af hjerne og nyrer v.h.a. lys- og elektronmikroskopi samt immunhistokemi.

Projekterne vil give en introduktion til sampling, præparering, farvning (histokemi og immunhistokemi) og visualisering af væv v.h.a. lys- og elektronmikroskopi samt vævskvantitering.

Jens Randel Nyengaard, Lektor, dr. med.

EM-laboratoriet, bygn. 3A, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C Tlf.: 78 46 99 28

E-mail: [email protected]

5.4 Forskningslaboratoriet for Biokemisk Patologi



5.5 Gynækologi-obstetrik

5.5.1 Infektionsparametres ændring i relation til IVF behandling.

Ægudtagning i forbindelse med IVF behandling udgør et traume mod normalt væv, som kan udløse ændringer i infektionsparametre. Sådanne ændringer kan tolkes som tegn på infektion ved symptomer i form af smerter og ubehag efter ægudtagning. Det er imidlertid uklart, i hvilken grad ændringer i infektionsparametre forekommer i forbindelse med hormonstimulation og ukompliceret ægudtagning.Der ønskes (1) en litteraurgennemgang over hidtidige studier af ændringer i infektionsparametre i forbindelse med IVF behandling, (2) en egen undersøgelse af ændringer i CRP og leucocyttal hos 25 patienter i IVF behandling sat i relation til det kliniske forløb målt ved antal oocytter udtaget, varighed af ægudtagning, patientens egne symptomer (smerter, ubehag).

Hans Jakob Ingerslev, Lektor, overlæge, dr. med.

Gynækologisk obstetrisk afd Y, Skejby Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N E-mail: [email protected]

5.5.2 Follikelreduktion ved inseminationsbehandling

Follikelreduktion i forbindelse med inseminationsbehandling udgør et traume mod normalt væv, hvilket kunne påvirke sandsynligheden for graviditet. Der ønskes (1) en litteraurgennemgang af hidtidige studier på området om muligt, (2) en undersøgelse af de sidste 10 års inseminationsbehandlinger med og uden follikelreduktion på Aarhus Universitetshospital målt ud fra succesrate.

Ulla Breth Knudsen Professor, overlæge, Ph.D.

Gynækologisk obstetrisk afd Y, Aarhus Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N Tlf.: 7845 3348 E-Mail: [email protected]



5.6 Hepato-gastroenterologi:

5.6.1 Farmakoterapi af cirrosepatienter

Cirrose er en relativt almindelig sygdom med hyppige komplikationer og komorbiditet. Der er ofte brug for multi-farmakoterapi. På den anden side er leverpatienter særligt følsomme for lægemiddel-virkninger og – bivirkninger, og har ofte ændret farmakokinetik. Der ønskes en gennemgang af lægemiddelordina-tionerne til en stikprøve af cirrosepatienter og en vurdering af behandlingernes samlede hensigts-mæssighed.

Hendrik Vilstrup, professor, overlæge, dr.med.

Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afd. V Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygn. 7 8000 Aarhus C E-mail: [email protected]

5.6.2 Tarmens funktion hos patienter med systemisk sklerodermi

Systemisk sklerodermi (SSc) er en bindevævs-sygdom, der påvirker huden og ofte de indre organer. På Aarhus Universitetshospital har vi i en årrække behandlet og forsket i tarmens funktion hos patienter med SSc. Behandlingen af tarmproblemer ved SSc varierer meget fra patient til patient afhængigt af, hvor i tarmen de er afficerede. Mange patienter har synkebesvær, andre kvalme og opkastning, en del har oppustethed og kronisk diarre, og endeligt er nogle inkontinente, fordi sygdommen har destrueret endetarmens lukkemuskel. Vi ønsker at gennemgå journaler på patienter henvist til medicinsk gastroenterologisk vurdering ved AUH. Formålet er at få et overblik over, hvilke undersøgelser og behandlinger patienterne har gennemgået.

Klaus Krogh, professor, overlæge, dr med, phd



5.6.3 Inflammation og immunmodula-tion

Manipulation af immunforsvaret indgår som behandlingsform ved et stigende antal sygdomme, både kronisk inflammatoriske sygdomme, men også maligne lidelser. I den aktuelle opgave tages der afsæt i behandling af Malignt Melanom med antistoffet Ipilimumab, et antistof som fremmer den inflammatoriske reaktion imod melanomcellerne. En vigtig bivirkning til behandlingen er fremkaldelse af colitis på baggrund af den inflammationsfremmende effekt. Dette dilemma ønskes beskrevet med baggrund i et antal cases, hvoraf nogle er behandlet med binyrebarkhormon og/eller infliximab (TNF- alfa) antistof.

Jørgen Agnholt, overlæge, ph.d.


5.6.4. Hepatitis E hos levertransplanterede

Baggrund: hepatitis E synes hos immunsupprimerede at være et større problem end hidtil antaget. Ca 75 patienter i efter levertransplantation er blevet undersøgt med antistoffer mod hepatitis E. Journaler og svar gennemgås m.h.p. hvor mange, der er antistof positive og hvor mange, der har haft infektion med Hepatitis E.

Peter Ott, ledende overlæge, dr.med.


5.6.5 Hepatitis E hos patienter i immunsupprimerende behandling for autoimmun hepatitis

Baggrund: hepatitis E synes hos immunsupprimerede at være et større problem end hidtil antaget. Ca 100 patienter i immunsupprimerende behandling p.gr.a. autoimmun hepatitis er blevet undersøgt med antistoffer mod hepatitis E. Journaler og svar gennemgås m.h.p. hvor mange, der er antistof positive og hvor mange, der har haft infektion med Hepatitis E.






5.6.6 Glypressin som livreddende behandling ved akut blødning fra åreknuder i spiserør eller mavesæk

I den akutte hepatologi anvendes glypressin som livreddende behandling ved akut blødning fra åreknuder i spiserør eller mavesæk. Glypressin bruges også ved behandling af hepato-renalt syndrom. I sjældne tilfælde giver glypressin anledning til symptomgivende hyponatriæmi. Hypotesen er, at dette forekommer hyppigere, når den portale hypertension skyldes portae- eller milt vene trombose, end hvis der ligger cirrose bag. Der gennemgås et stort antal patientjournaler.



5.6.7 Radionuklidbehandling af neuroendokrine tumorer med fokus på bivirkninger (nyre og knoglemarv)

En gruppe af patienter med neuroendokrine tumorer behandles med radionuklidbehandling, der kan medføre bivirkninger i form af nyre- og knogle-marvspåvirkning. Der ønskes en opgørelse af hyppigheden af nyre- og knoglemarvspåvirkning hos patienter med neuroendokrine tumorer behandlet ved Medicinsk Afdeling V. Projektet omfatter etablering af database med AIH patienter til Infcare databasen mhp. at vurdere egnetheden som klinisk database for patienter med AIH.

Henning Grønbæk, professor, overlæge, ph.d.




5.6.8 Leverens funktioner hos patienter med leversygdom og hos raske; en litteraturgennemgang

Formål: At udarbejde en oversigt over baggrund for vurdering af leverens metaboliske funktioner med hos patienter med leversygdom og hos raske. Det drejer sig dels om måling af den samlede funktion, målt med belastningsprøver, dels regional variation, målt med PET (positron emissions tomografi); det sidste med mulighed for at vurdere regional variation i levervævet hos den enkelte person (intraindividuel variation), dels om variation mellem personerne (interindividuel variation). Opgaven baseres på publicerede videnskabelige artikler – med identifikation af mulige metodologiske problemer og identifikation af nye spørgsmål, som måske kan udforskes nærmere. Materiale: Det drejer sig om i alt 10-15 artikler med måling hos patienter med cirrose og raske forsøgs-personer. Perspektiv: Studenten får indblik i forskningsmetodologi og i basale biologiske forhold vedr. leverens funktioner. Dette har betydning for vurdering af leverpatientens sygdomsgrad og behandlingsmuligheder samt prognose.

Susanne Keiding, overlæge, adjungeret lektor ved AU, dr.med.

Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afd. V Nuklearmedicinsk Afd. & PET-center, Aarhus Universitetshospital (www.liver.dk) Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Aarhus C E-mail: [email protected]

5.7 Hjerte-lunge-karkirurgi

5.8 Hæmatologi

5.8.1 Leukæmi og andre maligne blodsygdomme

Kronisk myelomonocyt leukæmi som sygdomsenhed Hypotese: en underdiagnosticeret sygdom. Litteraturstudier koblet med søgninger i journaler baseret på immunfænotyperinger.

Peter Hokland Lærestolsprofessor, overlæge, dr. med.

Hæmatologisk afdeling R, AUH Tage-Hansens Gade 2 7846 7582 [email protected]

http://www.liver.dk/



Rygning som komorbiditet for patienter med hæmatologisk malignitet ved ophold på intensivt afsnit Hypotese: rygning bør medføre speciel tilgang ved overflytning. Litteraturstudier kombineret med journalbaseret opgørelse over kritiske sygdomsparametre




Benign monoklonal lymfocytose. Hvordan håndteres den diagnostiske situation? Hypotese: patienter får en malign diagnose sat på sig uden grund Opgørelse af immunfænotyper fra lab database fulgt af definition af patientforløb




Ekstramedullær affektion af t(8;21)+ leukæmi Hypotese: øget forekomst ved denne subtype. Journalgennemgang på basis på cytogenetisk og molekylær definition af sygdomsenheden. Herefter litteraturstudier




hMICL ekspression på molekylær definerede akut myeloid leukæmi celler Hypotese: antigen ekspression korrelerer til molekylær fænotype Fremfinding af flow cytometri data, opgørelse i relation til eksisterende database

Peter Hokland Lærestolsprofessor, overlæge, dr. med



5.9 Kardiologi

5.10 Kirurgi


5.10.1 Retrospektiv opgørelse af koloskopier gennem 3 år på centralsygehus.

Der ønskes 1. udarbejdelse af protokol 2. indsamling af data 3. bearbejdning af data 4. konklusion af undersøgelsen i relation til foreliggende litteratur 5. diskussion af undersøgelsesdesign - hvad kan en retrospektiv undersøgelse bruges til? fordele / ulemper.

Opgaven er tænkt som introduktion til dataindsamling og datahåndtering med vægt på metodologiske aspekter.

Mogens Rørbæk Madsen, overlæge, lektor, cand.med.

Kirurgisk Forskningsafsnit, Herning Sygehus / Institut for eksperimentel klinisk forskning, Herning Sygehus, Gl. Landevej 61, 7400 Herning Tlf.: 9927 6371 Fax: 9927 6376 E-mail: [email protected]



5.11 Klinisk Biokemi

5.11.1 Baggrund og begrænsninger for brug af klinisk biokemiske analyser til diagnostik og monitorering.

Vælg inspireret af Analysefortegnelsen eller på baggrund af dine klinikophold, en analyse/analysepakke. Du forventes i din opgave at afdække baggrunden for den kliniske anvendelse af analysen og vurdere, om analysen i dag anvendes rationelt. Dine studier skal bygge på litteraturgennemgang samt efter aftale også på gennemgang af journaler og/eller behandling af udleverede datasæt. Dit speciale skal afsluttes med forslag til evt. projekter, der kan afdække uklarheder omkring anvendelsen af analysen/analysepakken eller alternativt forslag til fremtidig praksis for anvendelse af analysen/analysepakken. Du kan også tage udgangspunkt i forskning ved klinisk biokemi. Oplysninger om forskningsområder kan du finde på afdelingens engelske hjemmeside (se link).

Du skal kontakte den lægefagligt ansvarlige for den/de analyser, du vælger, se Analysefortegnelsen: www.analysefortegnelsen.dk Vælger du et projekt inden for afdelingens forskning, skal du tage kontakt til den person, der er angivet på afdelingens engelske hjemmeside (se link). Detaljeret projektbeskrivelse aftales med din vejleder, så kontakt os i god tid inden du skal i gang - helst tidligt i 11. semester.

Klinisk Biokemisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygn. 9, 4. 8000 Århus C TLF.: 7846 3082 E-mail: [email protected]

5.12 Klinisk Epidemiologi


5.12.1 En systematisk oversigtsartikel Overordnet: Der ønskes en systematisk litteraturgennemgang der følger en præ-specificeret protokol. Evt. ønskes der meta-analyse for at analysere og opsummere resultater fra de inkluderede studier. Specifikke opgaver: 1. Formulere klinisk spørgsmål 2. Identificere studier 3. Inkludere/ekskludere studier 4. Data ekstraktion fra studier 5. Kritisk vurdere bias/intern validitet i studier 6. Analyse af studier 7. Konklusion Klinisk spørgsmål: Anvendelse af dræn profylaktisk i forbindelse af knæ og hofte alloplastik operation og risiko for hæmatom, infektion, og reoperation.

Alma B. Pedersen, MD, PhD, klinisk lektor

Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Olof Palmes Alle 43-45, 8200 Aarhus N. Tlf: 871 68208 Fax: 871 67215 E-mail: [email protected]

5.12.2 En systematisk oversigtsartikel Overordnet: Der ønskes en systematisk litteraturgennemgang der følger en præ-specificeret protokol. Evt. ønskes der meta-analyse for at analysere og opsummere resultater fra de inkluderede studier. Specifikke opgaver: 1. Formulere klinisk spørgsmål 2. Identificere studier 3. Inkludere/ekskludere studier 4. Data ekstraktion fra studier 5. Kritisk vurdere bias/intern validitet i studier 6. Analyse af studier 7. Konklusion Klinisk spørgsmål: Anvendelse af tromboseprofylakse hos patienter som gennemgår artroskopisk rekonstruktion af forreste korsbåndsskade (ACL) og risiko for venøs tromboemboli og blødning.






5.12.3 En systematisk oversigtsartikel Overordnet: Der ønskes en systematisk litteraturgennemgang der følger en præ-specificeret protokol. Evt. ønskes der meta-analyse for at analysere og opsummere resultater fra de inkluderede studier. Specifikke opgaver: 1. Formulere klinisk spørgsmål 2. Identificere studier 3. Inkludere/ekskludere studier 4. Data ekstraktion fra studier 5. Kritisk vurdere bias/intern validitet i studier 6. Analyse af studier 7. Konklusion Klinisk spørgsmål: Behandling af forreste korsbåndsskade (ACL): konservative versus operative



5.12.4 Vagotomi og risiko for Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom er en uhelbredelig

neurodegenerativ sygdom. Årsagen til at nogle

mennesker udvikler Alzheimers sygdom er ukendt.

En mulig hypotese kan være at Alzheimers

sygdom skyldes en infektion eller en anden

sygdomsfremkaldende substans, som fra maven

eller tarmen via nervesystemet (vagusnerven) når

op til hjernen. Vagotomi er en kirurgisk procedure

hvor vagusnerven gennemskæres. Vagotomi har i

dyreeksperimentelle studier vist sig at kunne

eliminere transporten af patogener fra det

enteriske nervesystem til det centrale

nervesystem. Overskæring af vagusnerven var

tidligere almindeligt anvendt til behandling af

mavesår. Hvis hypotesen er rigtig, skulle vagotomi

kunne beskytte mod Alzheimers.

Vi har identifiseret 14,833 patienter der ble

opereret med vagotomi i årene 1977-1995.

Post doc. Elisabeth Svensson, Ph.D

Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Olof Palmes Alle 43-45 8200 Aarhus N Email: [email protected]




? ? Post doc. Elisabeth Svensson, Ph.D

Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Olof Palmes Alle 43-45 8200 Aarhus N Email: [email protected]

5.12.5 The role of microRNAs as predictors of breast cancer treatment effectiveness: evidence from clinical epidemiology studies

microRNAs (miRNAs), non-protein-coding RNA molecules, regulate physiological processes. Analysis of miRNA processing, regulation, and expression is therefore essential to further understand mechanisms of cancer progression. miRNA expression patterns correlate with tumorigenesis, apoptosis, drug resistance, and biomarkers such as estrogen receptor α (ERα). In the current study, students will be asked to conduct a comprehensive literature review of the research conducted to date focused on miRNA expression in tumors and disease outcomes in breast cancer patients. Students will specifically focus on miRNAs associated with cyclophosphamide-based chemotherapy, endocrine therapy (tamoxifen and aromatase inhibitors), and radiation therapy. The medical students’ research will contribute to a scientific project focused on miRNAs and breast cancer outcomes, which will be published in an international, peer-reviewed scientific journal.

Deirdre Cronin Fenton, Assistant Professor, Ph.D.

Department of Clinical Epidemiology, Aarhus University, Olof Palmes Alle 43-45, 8200 Aarhus N. [email protected]




5.12.6 Type 2 diabetes and breast cancer: a qualitative review of a complex association

Description: The incidence rates of both type 2 diabetes and breast cancer continue to increase in western populations. A growing body of evidence suggests an association between insulin resistance and breast cancer. Intensive research has focused on clarifying the role of insulin and insulin-like growth factors in breast tumorigenesis, and also the effect of diabetes-directed treatments, such as metformin, on breast cancer risk and prognosis. In this study, the medical students will participate in research which will contribute to a comprehensive qualitative literature review of the epidemiological studies and biological research focused on type 2 diabetes and breast cancer risk and prognosis, which will be published in an international, peer-reviewed journal.

Deirdre Cronin Fenton, Assistant Professor, Ph.D.

Department of Clinical Epidemiology, Aarhus University, Olof Palmes Alle 43-45, 8200 Aarhus N. [email protected]

5.13 Lungemedicin

5.13.1 Opgørelse af BAT i 2008,m 2009, 2010 sammenholdt med provokationer og specifikke IgE analyser

Basofil aktiveringstest (BAT) bruges til at påvise en allergisk respons ex vivo mod et formodet allergen. Testen har været i brug i Allergiambulatoriet ved lungemedicinsk Afdeling i flere år. Der ønskes en opgørelse af basofil aktiveringstesten sammenholdt med provokationsdata og bestemmelse af specifik IgE og histamin frigivelse i årene 2008, 2009 og 2010. Da datamængden er stor, kan opgaven deles mellem flere studerende.

Tina Skjold, overlæge, ph.d. Hans Jürgen Hofmann lektor, ph.d.

Lungemedicinsk Afdeling B, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C E-mail:[email protected] E-mail:[email protected]

5.13.2 Analyse af fuldblods BAT sammenlignet med analytisk BAT hos græsallergikere

Vi har lavet et forsøg, hvor18 patienter med græsudløst rhinitis behandles med specifik immunterapi. De er fulgt med basofil aktiveringstest i to versioner gennem behandlingen. Den ene variant er analyseret og viser god effekt af behandlingen. Den anden variant mangler at blive analyseret og sammenlignet med den første. Projektet kræver en del statistisk kunnen.

Tina Skjold, overlæge, ph.d. Hans Jürgen Hofmann lektor, ph.d.

Lungemedicinsk Afdeling B, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C E-mail:[email protected] E-mail:[email protected]



5.13.3 Aspergillus sensitisering i lungen: sygdom og behandling.

Aspergillus infektion i lungerne er svær at diagnosticere på trods af at det fører til alvorlig sygdom. Der er ikke enighed om de diagnostiske kriterier og da behandlingen med antifungale midler er dyr, ønskes derfor en finpudsning af de diagnostiske kriterier. På sigt er det planen at indføre ELISPOT test mod aspergillus. Patienter med allerede påvist aspergillusinfektion ønskes grupperet og selekteret til enten ELISPOT eller flow cytometriske forsøg, hvor T-celle reaktivitet mod aspergillus antigener påvises og karakteriseres.

Ole Hilberg, overlæge, dr.med Hans Jürgen Hofmann lektor, ph.d.

Lungemedicinsk Afdeling B Lungemedicinsk afd. B Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C E-Mail: [email protected] E-Mail: [email protected]

5.13.4 T-spot. TB versus klinisk diagnose og behandling

T-spot.TB test er en interferon gamma test til påvisning af latent eller aktiv tuberkulose. Lungemedicinsk Afdeling, AS, har tilbudt T-spot.TB som støtte i diagnose af tuberkulose ved hospitalisering patienter, og har lavet 900 tests i 2010. Vi vil gerne have beskrevet de patientgrupper, der er blevet testet, og herved undersøge hvor sensitiv og specifik testen er ved en beskrivelse af testens præstation ved forskellige patientgrupper.

Ole Hilberg, overlæge, dr.med Hans Jürgen Hofmann lektor, ph.d.

Lungemedicinsk Afdeling B Lungemedicinsk afd. B Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C E-Mail: [email protected] E-Mail: [email protected]

5.13.5 Fødevare- og lægemiddel-provokationer. Hvordan bruges de i allergidiagnostik og hvilken konsekvens får de?

Patienter med vanskelige allergier kan provokeres med en eller flere af de mistænkte allergener, hvilket benyttes til af- eller bekræftelse af allergien. Der ønskes en opgørelse af provokationer med forskellige stoffer, hvori der indgår en klinisk beskrivelse af patienten før provokationerne, symptomer under provokationen og konsekvens af provokationen (Tina Skjold, overlæge, ph.d., Ronald Dahl, professor, dr. med.).

Tina Skjold, overlæge, ph.d. Ronald Dahl, professor, dr.med.

Lungemedicinsk Afdeling B, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C E-mail:[email protected] E-mail: [email protected]

5.14 Medicinsk endokrinologi






5.14.1 Behandling af akromegali

Akromegali er en sjælden sygdom som skyldes en godartet hypofysetumor. Diagnosen stilles på baggrund af måling af væksthormon i blodet i forbindelse med en sukkerbelastning. Behandlingen er enten operation eller medicin. Det er vigtigt at opnå god kontrol af væksthormonproduktionen, men det volder ofte besvær at bedømme behandlingseffekten præcist. På MEA har vi etableret et nyt normalområde for væksthormon i blodet og vi ønsker nu at undersøge hvorvidt man hermed kan opnå en bedre vurdering af akromegali før og efter behandling. Opgaven vil omfatte journalgennemgange og statistiske analyser i samarbejde med erfarne forskere indenfor området.

Professor, overlæge dr.med. Jens Otto Lunde Jørgensen

Medicinsk Afdeling MEA, Aarhus Universitetshospital E-mail: [email protected]

5.15 Molekylær Medicin

5.15.1 Cellestress Specifikke opgaver kan aftales

Cellestress kan udvikles som følge af ydre såvel som af indre stressorer, og effekterne er afhængig af påvirkningen og celletypen. En fællesnævner synes at være forstyrrelser i mitokondriets struktur og funktion, som enten primært på grund af nedarvede defekter i mitokondrierelaterede mekanismer eller sekundært på grund af andre cellulære processers indvirkning på mitokondrierne, udløser en række cellebeskyttende eller celleødelæggende mekanismer. Disse stressresponser kan inkludere heat-shock response og antioxidant mekanismer, programmeret celledød (apoptose), induktion af autofagocytose, inflammatoriske mekanismer og induktion af somatiske mutationer i mitokondrie DNA. Opgaven består i at opspore den nyeste viden vedrørende et nærmere defineret område af emnet og diskutere implikationerne for sundhed og sygdom, samt at forslå et forskningsprojekt, f.eks. med relevans for en bestem sygdomsgruppe.

Niels Gregersen, Professor, Dr.med.

Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Skejby Sygehus, Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N Tlf +45-784-55400 Fax +4586278402 E-mail: [email protected]




5.15.2 Genetiske variationer som prædispositionsfaktorer for folkesygdomme

Nedarvede mutationer er årsag til monogene sygdomme og nedarvede polymorfier tænkes at være medvirkende årsag til mange hyppige sygdomme, så som diabetes, hjerte-karsygdomme, psykiatriske lidelser, neurodegennerative alderdomssygdomme samt endog til den gennerelle ældning. Opgaven består i ved litteraturstudier at tilvejebringe den eksisterende viden om metoder til identifikation af sådanne polymorfier og at validere de anvendte strategier til at finde association mellem kromosomområder/kandidatgener og specifikke sygdomme.



5.15.3 Molekylær patogenese hos patienter med neuro-muskulære lidelser og fedtsyreoxdationsdefekt

Patienter med den nedarvede fedtsyreoxidationsdefekt, SCAD mangel, har ofte neuromuskulære lidelser, så som udviklingshæmning og kronisk hypotoni og akutte krampe- og epilepsilignende anfald. Patienterne ophober smørsyre i deres celler på grund af enzymdefekten. Smørsyre er en histondeacetylasehæmmer og inducerer i cellekulturer cellecyklushæmning, differentiering og apoptose. Hypotesen er at der er en kausal relation imellem ophobningen af smørsyre og de neuromusklære symptomer. Opgaven er ved litteraturstudier at samle den eksisterende viden om smørsyrens indvirkning på udvikling af nervesystemet og at diskutere eksperimenter der kan belyse hypotesen.



5.16 Neurokirurgi

5.16.1 Behandling af ikke-rumperede intrakranielle aneurysmer. Kliniske og etiske aspekter.

Ikke-rumperede intrakranielle aneurysmer diagnosticeres med tiltagende hyppighed. De foreliggende behandlinger er behæftet med en betydelig morbiditet og mortalitet. Ruptur af aneurysmet indebærer ligeledes en stor risiko. På grundlag af litteraturstudier ønskes en vurdering af patientrådgivning og behandling.

Tina Obbekjær Afdelingslæge

Neurokirurgisk afd., NK, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C E-mail: [email protected]




5.16.2 Behandling af Parkinson´s sygdom med DBS (deep brain stimulation) i STN (subthalamiske nukleus).

DBS i STN er en ny behandling af Parkinson´s sygdom. Der ønskes en vurdering af indikationer, resultater og komplikationer til behandlingen.

Niels Sunde, Overlæge, dr.med.

Neurokirurgisk afd., Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C E-mail: [email protected]

5.17 Neurologi

5.18 Nyremedicin

5.18.1 Komplikationer efter parathyreoidectomi (PTX) blandt nyretransplanterede patienter

”Tertiær” hyperparathyreoidisme kan kontrolleres ved PTX, men der er efterfølgende problemer med både lavt og højt calcium. Mhp. at planlægge fremtidens kirurgi identificeres patienter med PTX og nyretransplantation ud fra kodning og den studerende gennemgår 30 konsekutive patienter regnet fra transplantationsdato 31.12.14 eller tidligere. Der registreres 1) operationstype (total eller subtotal PTX), 2) tid til ion-Ca i normal området, 3) antal episoder med p-calcium > 1,4 mmol/l eller < 1,1 mmol/l samt indlæggelser og ændringer i nyrefunktion i forbindelse hermed. Patienter observeres til død, grafttab eller 1.10.2015.

Bente Jespersen, professor, overlæge (Nyremedicin i samarbejde med endokrinologisk kirurgi og endokrinologi)

Nyremedicinsk afdeling C, AUH, Skejby 7845 2411 e-mail: [email protected]



5.19 Ortopædkirurgi

5.19.1 Optimering af posterolateral fussion i kaniner

Ved stivgørende rygoperationer søger man at mindske bevægelse imellem to ryghvirvler ved hjælp at stabilisering. Denne behandling anvendes til et bredt spektrum af ryglidelser, som for eksempel problemer forårsaget af slid. Til stabilisering bruges bl.a. knogle, som udtages fra hoftekammen. Succesraten ved stivgørende rygoperationer er maks. 80 % og der bør derfor forskes i nye forbedrede behandlingsmuligheder. Osteoinduktive og angiogenetiske vækstfaktorers potentiale til at forbedre sucessraten undersøges i projektet: “Optimering af uinstrumenteret posterolateral fusion i kaniner”.

Cody Bünger, overlæge, dr.med.

Ortopædkirurgisk afdeling afd. E. Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C E-mail: [email protected]

5.20 Psykiatri

5.20.1 Opgaver inden for psykiske lidelsers genetik samt gen-miljø interaktion

På Center for Psykiatrisk Forskning deltager vi i internationale samarbejder om at identificere gener og ikke-genetiske risikofaktorer, som kan være sygdomsfremkaldende. Vi anvender klinisk psykiatriske, genetisk-epidemiologiske og molekylærbiologiske metoder. Vi har fokus på skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse, depression og angst.

Ole Mors Professor, ph.d.

Center for Psykiatrisk Forskning , Århus Universitetshospital, Risskov,Skovagervej 2, 8240 Risskov Tlf 7847 1140; [email protected]

5.20.2. Opgaver vedr. OCD, andre angstlidelser, Tourettes syndrom, ADHD, elektiv mutisme. Kontakt vejleder for uddybende beskrivelse

-epidemiologi – ætiologiske overvejleder – symptom præsentation – behandling - prædiktorer

Judith Becker Nissen. Overlæge, ph.d., klinisk lektor

Afsnit D, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov, Harald Selmersvej 66, 8240 Risskov. [email protected] tlf. 7847 3170





5.20.3 Sygefravær skyldes hyppigt smertetilstande og psykisk lidelse/stress.

En lang række interventioner med formålet at fremme tilbagevenden til arbejde er foretaget. Resultaterne er meget varierende, men med nogen overvægt overfor kognitiv terapi og colloborative care. Er der forskelle i metode, intervention og målgruppe med hensyn til, hvilke studier, der viser effekt og hvilke, der ikke gør?

Hans Jørgen Søgaard

Center for psykiatrisk forskning Skovagervej 2 8240, Risskov Email: [email protected] Tlf.: 40313239

5.20.4 Depression

1. Lungelidelser og depression 2. Neurologiske lidelser og depression 3. Endokrinologiske lidelser og depression 4. Immunologiske faktorer og depression

Erik Roj Larsen, overlæge, ph.d.

Afd Q, Afdeling for Depression og Angst Århus Universitetshospital i Risskov Skovagervej 2, 8240 Risskov Tlf. 7847 2130 E-mail: [email protected]

5.20.5 Bipolar lidelse (maniodepressiv lidelse)

1. Komorbiditet og behandling heraf 2. Suicidium – beskyttende og forværrende faktorer

Erik Roj Larsen, overlæge, ph.d.

Afd Q, Afdeling for Depression og Angst Århus Universitetshospital i Risskov Skovagervej 2, 8240 Risskov Tlf. 7847 2130 E-mail: [email protected]

5.20.6 Personlighedsforstyrrelser og psykoanalytisk psykoterapi

1. Giv ved gennemgang af 4-5 sygehistorier en belysning af svært selvskadende patienternes behandlingsforløb, herunder kvantificering af indlæggelser (psykiatriske og somatiske), behandlingssamtaler, medicinering; og forsøg en kost-estimering.

Litteraturgennemgang af forskningen vedrørende dagbehandlingsprogrammer til personlighedsforstyrrede. Beskriv mest anvendte metoder og hyppigste målgruppe.

Kristian Valbak, Overlæge, Ph.D

Afdeling N Århus Universitetshospital Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov Tlf: 7847 2194 E-mail: [email protected]

5.20.7 Scanningsfund ved funktionelle anfald

Scanninger på patienter med funktionelle anfald tyder på dysregulering i cerebrale områder involveret i emotionel bearbejdning som igen påvirker aktiviteten i andre områder relateret til sensomotoriske og kognitive processer. Der ønskes en litteraturgennemgang på området. Der vil på sigt være mulighed for at arbejde med relevante patient data og eventuelt skrive en artikel i forlængelse af specialet.

Charlotte Ulrikka Rask Overlæge, PhD Klinisk lektor

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, AUH Barthsgade 5, 1. 8200 Aarhus

[email protected] 78464310

5.21 Pædiatri







5.22 Reumatologi

5.22. 1

Nye biologiske farmaka ved reumatoid artrit med fokus på effekt og bivirkninger af anti-TNF-alfa-behandling

Kritisk litteraturgennemgang af anti-TNF-alfa-behandling ved reumatoid artrit. Der fokuseres på effekt og bivirkninger ved præparaterne Remicade® (kimært monoklonalt anti-TNF-alfa IgG), Humira® (humant monoklonalt TNF-alfa IgG) og Enbrel® (humant anti-TNF-receptor /IgG-kompleks).

Kristian Steengaard-Pedersen, Professor, dr.med., overlæge

Reumatologisk afdeling U, Århus Sygehus, Bygn. 3, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C E-mail: [email protected]

5.22.2 Nye biologiske farmaka ved reumatoid artrit med fokus på effekt og bivirkninger af B-lymfocyt modulering med anti-CD20 (rituximab) og T-celle modulering med CTL4 IgG (abatacept)

Kritisk litteraturgennemgang af biologisk behandling af reumatoid artrit via modulering af B-lymfocytternes antistofproduktion (anti-CD20 IgG) eller ved modulering af T-lymfocyt-aktiveringen ved at blokere dele af den co-stimulatoriske pathway vha. CTL4 IgG fusionsprotein.

Kristian Steengaard-Pedersen, Professor, dr.med., overlæge

Reumatologisk afdeling U, Århus Sygehus, Bygn. 3, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C E-mail: [email protected]

5.22.3 Medicinsk behandling af artrose. Kan progression forhindres?

Kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur på medicinsk intervention overfor progression af artrose. Der fokuseres på effekter i både brusk- og knoglevæv.

Ellen-Margrethe Hauge, Lektor, overlæge, ph.d.

Reumatologisk Afdeling U, Århus Universitetshospital, Bygn. 3, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C Tlf.: 7846 4161 Fax: 7846 4210 E-mail: [email protected]

5.22.4. Behandling af osteoporose ved reumatoid artrit.

Kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur på behandling af osteoporose hos patienter med reumatoid artrit. Der fokuseres på hyppighed, indikation og behandlingseffekt.

Ellen-Margrethe Hauge, Lektor, overlæge, ph.d.

Reumatologisk Afdeling U, Århus Universitetshospital, Bygn. 3, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C Tlf.: 7846 4161 Fax: 7846 4210 E-mail: [email protected]




5.22.5 Indikationer for selektive COX-2 inhibitorer versus konventionel NSAID ved reumatiske smerter.

Kritisk vurdering af publikationer vedr. selektive COX-2-inhibitorers indikationer, bivirkninger og fordele / ulemper sammenlignet med konventionel NSAID. Denne viden sammenholdes med det daglige forbrug af selektive COX-2 inhibitorer og NSAID i Danmark. De registertilgængelige data, evt. misforhold mellem evidensbaserede rekommandationer og det faktiske daglige forbrug af disse lægemidler diskuteres, herunder videnskabelige aspekter.

Mogens Pfeiffer Jensen, Uddannelsesansvarlig overlæge PKL, Klinisk Lektor,p h.d.

Aarhus Universitetshospital, Reumatologisk Afdeling U Nørrebrogade 44, 8000 Århus C E-mail: [email protected]

5.22.6 Effekten af intraartikulær hyaluronsyre ved knæledsosteoartrose.

Artrose er en udbredt og smertefuld sygdom. Der er ingen kausal behandling. Intraartikulær injiceret hyaluronsyre har været foreslået som såvel kausal som symptomatisk behandling. Flere studier har belyst effekten af intraartikulær hyaluronsyre ved knæledsosteoartrose. Der ønskes en gennemgang og vurdering af denne litteratur med henblik på belysning af behandlingseffekten.

Mogens Pfeiffer Jensen, Uddannelsesansvarlig overlæge PKL, Klinisk Lektor,p h.d.

Aarhus Universitetshospital, Reumatologisk Afdeling U Nørrebrogade 44, 8000 Århus C E-mail: [email protected]

5.23 Øre-Næse-Halsafdeling



Documents

1. Institut for Biomedicin - studerende.au.dkstuderende.au.dk/fileadmin/ · betinget af deres evne til at binde både ekstra- og intracellulære (cytosolære) ligander. Med udgangspunkt