Når  boligen  rammer    jobbet    Boligmarkedets  indflydelse  på    bevægeligheden  på  arbejdsmarkedet.    Tekst  og  fotos  af  Sara  Refsgaard  Jensen  og  Thue  Ahrenkilde  Holm    

                                                                                                                     

Skam  afholder  arbejdsløse  boligejere  fra  hjælp    Mange  boligejere  er  på  grund  af  stor  gæld  i  boligen  særligt  dårligt  stillet,  hvis  de  bliver   arbejdsløse.   Problemet   synes   udbredt,   men   omfanget   er   ukendt,   da   de  udsatte  boligejere  er  for  flove  til  at  søge  hjælp.    Af  Sara  Refsgaard  Jensen  og  Thue  Ahrenkilde  Holm    

Arbejdsløse  boligejere  må  i  jagten  på  arbejde  ofte  være  ligeglade  med,  hvor  langt  væk  arbejdspladsen  ligger.  

Arbejdsløshed   rammer   folk   med   store   lån   i  deres   bolig   ekstra   hårdt.   Men   hvor   mange  arbejdsløse,   der   er   dybt   forgældede,   er  ukendt,   da   de   arbejdsløse   ikke   fortæller   om  deres  problemer  til  dem,  der  kan  hjælpe  dem.      Hos   flere   af   Danmarks   a-­‐kasser   bliver   de  arbejdsløse  boligejere  rådet  til  at  pendle  langt,  hvis  der  ikke  er  arbejde  i  nærheden,  og  huset  ikke  kan  sælges.  Men  fordi  de  arbejdsløse  ikke  fortæller   om   deres   økonomiske   situation,   er  det  ikke  muligt  at  vurdere,  hvor  mange  der  er  ramt.    ”De   ramte   føler,   at   det   er   nedværdigende.  Deres   selvforståelse   har   fået   et   knæk,   og   det  vil   de   ikke   reklamere   med,”   siger   Dorte  Lindholdt,  der  er  a-­‐kasseleder  hos  3F  Holbæk-­‐Odsherred.    

Arbejdsløshed  er  et  tabu    At   de   ramte   ikke   vil   fortælle   om   deres  økonomiske   situation,   forstår   Einar   B.  Baldursson,   der   er   arbejdspsykolog   ved  Center  for  Arbejds-­‐  og  Organisationspsykologi  på  Aalborg  Universitet,  godt.    ”De  arbejdsløse  forsøger  at  undgå  alle  emner,  der  handler  om  penge,  og  kommer  derfor  ikke  selv   ind  på  deres  egen   situation.  Men   jeg  har  aldrig   haft   en   klient,   der   er   blevet   behandlet  dårligt  af  andre  på  grund  af  arbejdsløshed.  De  rammes  af  selvforagt,”  fortæller  han.    Problemet   er   særligt   udbredt   i   yder-­‐områderne,  hvor  det  kan  være  svært  at   finde  jobs  i  nærheden  i  tilfælde  af  arbejdsløshed.      

 

                                                                                                           

Pressede  boligpriser  låser  arbejdsløse  boligejere    

Sådan   beskriver   maskinarbejder   Brian  Sølberg   sin   situation,   da   han   i   2010   blev  arbejdsløs.   Han   havde   hidtil   arbejdet   på   den  nu  lukkede  Vestas-­‐fabrik  i  Nakskov,  og  der  var  lange  udsigter  til  et  nyt  arbejde  på  Lolland  for  den   48-­‐årige   boligejer.   Huset   havde   han  hverken  lyst  eller  råd  til  at  sælge.    Han  købte,  lige  som  så  mange  andre,  bolig  i  de  gode   tider.   Dengang   huspriserne   steg   med  himmelfart,   og   danskerne   satte   rekord   i  gældssætning.   I   dag   står  han  med   en  nedlagt  landbrugsejendom,  der,   i   tilfælde  af   salg,   kun  vil   indbringe   ham   det   halve   af,   hvad   den   er  belånt  for.  Hvis  den  overhovedet  kan  sælges.    ”Jeg   havde   ejendomsmægleren   på   besøg.   Jeg  sagde,   at   jeg   helst   ville   blive   boende.   Han  sagde,  at  det  var  godt,  for  jeg  ville  aldrig  få  det  solgt.  I  hvert  fald  ikke  foreløbigt,”  siger  han  og  forklarer,   at   han  måtte   tage   det   arbejde,   han  kunne  få,  hvis  han  ikke  skulle  gå  konkurs.      Arbejdet  lå  i  København.  170  kilometer  væk.  Derfor  har  Brian  Sølberg  i  det  seneste  år  måttet  pendle  op  til  fire  timer  dagligt.  At  boligen  er  en  hæmsko  i  forhold  til  jobmuligheder,  er  en  situation,  han  ikke  er  ene  om.        

I  en  rundringning  til  3F  a-­‐kasser  dækkende  11  yderkommuner   meldes   det,   at   det   er   et  problem,  man  kender  i  nogen  eller  større  grad  i  de  otte  af  kommunerne.  Det  samme  gælder  i  HK/Danmarks   A-­‐kasse   og  Metarbejdernes   A-­‐kasse.   Det   er   dog   meget   sektor-­‐   og  regionsbestemt.   Mens   nogle   a-­‐kasser   og  lokalafdelinger   melder   om   store   problemer,  mærker  man  ikke  til  det  andre  steder.    Fastlåste  boligejere    I   perioden   fra   2006   til   2012   gik   det   kraftigt  ned   ad   bakke   for   det   danske   boligmarked.  Boligpriserne   faldt   flere   steder   med   op   mod  50   procent,   mens   antallet   af   solgte   boliger  faldt   til   næsten   halvt   så   mange.   I   samme  periode   steg   antallet   af   pendlere.   Tal   fra  Danmarks  Statistik  viser,  at  194.315  danskere  i   2011   dagligt   pendlede   over   50   kilometer  hver   vej   til   arbejde.   Fem   år   tidligere   var  antallet  knap  30.000  lavere.    Der   findes   ingen   undersøgelse,   der   direkte  viser   sammenhængen   mellem   fastlåste  boligejere   og   bevægeligheden   på  arbejdsmarkedet.   Cheføkonom   i   BRF   Kredit  Ulrikke   Ekelund   ser   dog   en   klar  sammenhæng.    

Krisen   på   bolig-­‐markedet   tvinger   i  flere   tilfælde   arbejds-­‐løse   boligejere   til   at  takke   nej   til   jobs   eller  pendle   mange   timer  dagligt.   De   er   stavns-­‐bundne   til   hjem,   som  de  ikke  kan  sælge.    Af   Sara  Refsgaard   Jensen  og  Thue  Ahrenkilde  Holm    ”Var   jeg   røget   på  dagpenge   i   en   længere  periode,   havde   jeg   ikke  haft   råd   til   at   blive  boende.   Så   var   huset  med   tiden   røget   på  tvangsauktion.   Farvel  hus.”    

Maskinarbejder  Brian  Sølberg  kan  ikke  få  arbejde  tæt  på  hjemmet  på  det  nordlige  Lolland.  Han  har  derfor  været  nødt  til  at  bruge  mange  timer  på  landevejen,  når  han  har  skullet  på  arbejde.  

                                                                                                                     

 ”Er   man   boligejer   i   Storkøbenhavn   og   finder  sit   drømmejob   i   Aalborg,   ville   man   tidligere  have  sagt,  at  man  tog  konsekvensen  og  solgte  sin  bolig   for  at   flytte   til  Aalborg.  Men  det  kan  man  bare   ikke   længere,”  siger  hun  og  bakkes  op  af  HK/Danmark.      ”Vi   møder   ugentligt   fastlåste   boligejere.   Vi  kender  til  flere,  der  rejser  op  til  tre  timer  hver  vej   for   at   komme   på   arbejde,”   siger   Bo  Gatzwiller,   direktør   i   HK/Danmarks   A-­‐kasse,  der   er   Danmarks   næststørste.   Han   påpeger  desuden,  at  hvis  boligejerne   skal   sælge  deres  hus   for   at   undgå   at   pendle,   skal   de   være  indstillet  på  at  tabe  penge.    De  hårdest  ramte  boligejere  er  så  fastlåste,  at  de  har  måttet  takke  nej  til   jobs  andre  steder  i  landet,   fordi  de   ikke  har   råd   til   at   flytte  eller  pendle   efter   dem.   Flere   af   dem   er   teknisk  insolvente  og  har  en  gæld,  der  overstiger  den  pris,  de  kan  få  for  deres  hus.    ”For   de   teknisk   insolvente   er   situationen   er  helt   håbløs,   og   dem   er   der   desværre   mange  af,”  siger  Bo  Gatzwiller.    

Insolvens  fører  til  lavere  mobilitet    Da   den   økonomiske   krise   indtraf   i   2008,   og  arbejdsløsheden   begyndte   at   stige,   faldt   det  sammen   med,   at   boligsalget   oplevede   et  voldsomt   fald.   Den   såkaldte   boligboble   var  bristet,   og   den   høje   efterspørgsel   efter   fast  ejendom  var  væk.    ”Hvis   boligmarkedet   halter,   så   påvirkes  samfundsøkonomien  i  høj  grad.  Boligejerne  er  en   stor   forbrugergruppe.   Hvis   boligejerne   er  bange   for   at   disponere   og   er   bekymrede   for  deres  økonomi,  så  sparer  de  op  i  stedet  for  at  forbruge,”  siger  Ulrikke  Ekelund.    I  de  gode  år  blev  mange  boliger  belånt  op   til  maksimumsgrænsen   på   80   procent   af  ejendommens  værdi.  Men  siden  da  er  priserne  faldet,   og   i  mange   tilfælde   overstiger   gælden  nu   boligens   værdi.   Blandt   boligejerne  vurderes   cirka   seks   procent   som   teknisk  insolvente.   Tallet   er   dog   reelt   nok   op   til   tre  gange   så   højt,   da   folk   har   en   tendens   til   at  vurdere   deres   økonomi   som   bedre,   end   den  er.   Det   fortæller   lektor   i   økonomi   ved  Syddansk   Universitet   og   leder   af   Center   for  Bolig  og  Velfærd,  Morten  Skak.    ”Mange   af   de,   der   købte   deres   huse,   da  priserne   var  højest,   er   nu   teknisk   insolvente.  De   vil   ikke   være   så   mobile   og   måske   ikke  engang   søge   jobs,   der   ligger   langt   væk.   Det  ødelægger   det   økonomiske   incitament   for   at  tage  et  arbejde,”  siger  han.    Pendling  eller  konkurs    Det   er  kun  de  økonomisk  allerhårdest   ramte,  der   kan   være   nødt   til   at   takke   nej   til   jobs.   I  mange   tilfælde   er   det   ekstremt   lange  pendlingsafstande,   der   er   konsekvensen   i  forbindelse  med  arbejdsløshed.      Også   i  Metalarbejdernes  A-­‐kasse  kender  man  til  problemet.  Særligt   i  Odense,  hvor  omkring  400   ansatte   i   2010   blev   afskediget   i  forbindelse  med   lukningen   af   Lindøværftet.   I  dag   er   de   ansatte   spredt   for   alle   vinde,   men  mange  er  blevet  i  deres  boliger.      

Boligpriser  og  pendling  Prisen  på  fast  ejendom  toppede  i  2007.  Efter  den  økonomiske  krises  indtog  i  2008  faldt  boligpriserne  voldsomt.  I  kommunerne  Gribskov,  Halsnæs,  Lejre  og  Lolland  er  kvadratmeterprisen  siden  da  faldet  med  40-­‐49  procent.  I  2006  pendlede  167.495  danskere  dagligt  over  50  kilometer.  I  2011  var  tallet  steget  til  195.315  Kilde:  Realkreditrådet  og  Danmarks  Statistik    

Teknisk  insolvens  Hvis  man  har  en  gæld,  der  overstiger  ens  formue,  er  man  teknisk  insolvent.  Faldende  boligpriser  kan  føre  til  teknisk  insolvens,  hvis  gælden  er  større  end  den  pris,  man  kan  få  for  sin  bolig  ved  salg.  Teknisk  insolvens  behøver  ikke  at  være  et  problem,  men  i  tilfælde  af  for  eksempel  hussalg  kan  det  blive  en  alvorlig  hovedpine,  da  man  ikke  kan  komme  ud  af  boligen  uden  gæld.    

                                                                                                                     

”Vi  er  et  par  hundrede,  der  stadigvæk  bor  her,  men  arbejder  andre   steder.  Vores  branche  er  speciel  på  den  måde,  at  det  ikke  er  muligt  at  få  job   i   enhver   kommune,   så   vi   har   nogle,   der  kører   langt.  Eksempelvis   til  Norge,”  siger  den  tidligere   tillidsmand   for   Lindøværftet   og  nuværende   formand   for   Metalarbejderne   i  Odense,  Lars  Hansen.    A-­‐kasserne  anbefaler  medlemmerne,  der  står  i  en  fastlåst  boligsituation,  til  at  pendle,  hvis  de  bliver   arbejdsløse   –   og   selvom   afstanden  mellem  hjemmet  og  arbejdet  er  stor.    ”Derfor   sker   det   ofte,   at   manden   rejser   og  lader  kone  og  børn  blive  hjemme.  Hos  os  tager  de   tit   til   Norge   og   arbejder,   men   beholder  huset,”   fortæller   formand   for   3F’s   a-­‐kasse   i  Frederikshavn   Morten   Dahlberg.   Det   kan  nemlig  være  strengt  nødvendigt.      ”Man   kan   være   tvunget   til   at   pendle   langt   i  tilfælde   af   arbejdsløshed.   I   værste   tilfælde  risikerer  man  måske  konkurs,”  siger  han.    Store  personlige  konsekvenser    Det  er  muligt  at  pendle   langt  og  stadigvæk  få  en   hverdag   til   at   fungere,   mener   Einar   B.  Baldursson,   der   er   arbejdsmarkedspsykolog  ved   Center   for   arbejds-­‐   og   organisations-­‐psykologi   på   Aalborg   Universitet.   Men   den  samlede   transport-­‐   og   arbejdstid   bør   ikke  overstige   12   timer   dagligt.   Ellers   kan   det   få  fatale  følger.    ”Hvis  man  skal   bruge   12   timer   på  at   arbejde  og  otte  på  at  sove,   så  har  man  kun   fire   timer  tilbage  til  alt  det  andet.  Hvis  man  overskrider  de   12   timer,   vil   ens   liv   højst   sandsynligt  begynde   at   skride   fra   en.   Så   kan   man   ikke  længere  vedligeholde  sine   sociale   relationer,”  siger  han.      For   maskinarbejder   Brian   Sølberg,   der   har  prøvet   at   være   væk   i   mere   end   16   timer  dagligt,   er   det   en   fordel,   at   han   i   sit   tidligere  arbejdsliv  har  skiftet   job  mange  gange  og  har  været  vant  til  at  pendle  over  større  afstande.      ”Det  har  ikke  taget  så  hårdt  på  mig,  for  jeg  er  vant  til  et  flakkende  liv.  Men  jeg  har  set,  hvordan  det  går  for  andre,”  siger  han  og  fortæller,  at  han  kender  til  forhold,  der  er  faldet  fra  hinanden,  når  økonomien  og  

er   faldet   fra   hinanden,   når   økonomien   og  arbejdslivet  har  været  i  problemer.    Han  er  dog  ikke  i  tvivl  om,  at  de  mange  daglige  kilometer  har  tæret  på  ham.  Og  understreger,  at  det  i  høj  grad  har  kunnet  lade  sig  gøre,  fordi  hans  søn  nu  er  næsten  18  år  og  kan  klare  sig  selv.   Havde   sønnen   været   ti   år   yngre,   havde  det  ikke  fungeret.    Ingen  snuptagsløsning    Bliver  man  først  arbejdsløs  og  står  med  et  hus,  man  ikke  har  råd  til  at  sælge,  virker  et  nyt  job  ofte  som  den  bedste  løsning.  Også  selvom  det  kan  ligge   flere  timers  transport  væk.  Men  det  er   vigtigt   at   afveje   fordele   og   ulemper.   Det  mener  Ulrikke  Ekelund  fra  BRF  Kredit.    ”Det   er   ikke   nødvendigvis   en   god   forretning,  hvis  man  pendler  seks  timer  hver  dag.  Det  er  klart,   at   man   skal   regne   omkostningerne   til  transport   ud   i   forhold   til   sin   løn.   Dog   er   det  vigtigt  at  huske,  at  der  også  findes  fradrag  for  transporten,”  siger  hun.    Bliver   man   endelig   arbejdsløs,   samtidig   med  at   man   er   dybt   forgældet,   er   det   vigtigt,   at  man   taler   med   sit   pengeinstitut,   fortæller  Ulrikke   Ekelund.   Hun   nævner   midlertidig  afdragsfrihed   som   en   løsning,   hvis   man  pludseligt   står   uden   indkomst   og   skal   have  hverdagen   til   at   fungere.   Har   man   stadig  arbejde,  men  står  med  en  højt  belånt  bolig,  er  afdragene   derimod   en  måde   at   forebygge   sig  mod  krisesituationer  på.    ”Jo  mere  du  har   fået  afdraget,  desto  større  er  sandsynligheden  for,  at  et  hussalg  kan  lade  sig  gøre,”   forklarer  Morten   Skak.  Han   bakkes   op  af  Ulrikke  Ekelund.    ”Særligt   nu   hvor   renten   er   lav,   giver   det  mening  at  afdrage,  hvis  man  har  en  rigtig  stor  gæld,”   siger   hun.   ”Men  der   findes   ikke   nogen  snuptagsløsning.”    ”Vi  sulter  jo  ikke”    Tilbage  i  Horslunde  på  Lolland  holder  Brian  Sølberg  modet  oppe.  Han  går  i  øjeblikket  hjemme,  men  skal  inden  for  kort  tid  en  måned  til  Grønland,  hvor  han  skal  være  med  til  at  istandsætte  en  dæmning.  I  hans  situation  må  man  tage  de  jobs,  man  kan  få,  og  det  er  en  

   

man   tage   de   jobs,   man   kan   få,   og   det   er   en  udfordring,  han  ser  frem  til.      Han   bærer   ikke   nag   til   nogen   over,   at   han   i  dag  står  i  den  situation,  som  han  gør.  Men  han  har   lært,   at   han   skal   gå   mere   op   i   sin  privatøkonomi.    

”Går  det  galt,  så  går  det  galt.  Men  så  længe  jeg  kan   leve,   og   så   længe   vi   har  mad,   er   det   fint  med  mig.  Vi  sulter  jo  ikke.”    

Pendling  blandt  årsager  til  færre  tvangsauktioner    

Flere  danskere  er  villige  til  at  pendle  langt  efter  arbejde.  Det  er  sammen  med  den  lave  rente   med   til   at   holde   hånden   under  boligejernes  privatøkonomi.    Af   Sara   Refsgaard   Jensen   og   Thue   Ahrenkilde  Holm    Antallet   af   tvangsauktioner   er   i   dag   ikke   så  højt,  som  sidst  den  danske  økonomi  var  i  knæ  i   1980’erne   og   starten   af   90’erne.   Pendlende  boligejere  og  en  lav  rente  har  en  del  af  æren.      På   grund   af   den   økonomiske   krise   er   der  færre   arbejdspladser,   og   derfor   er   flere   nødt  til   at   køre   langt,   hvis   de   skal   i   beskæftigelse.  På  fem  år  er  antallet  af  danskere,  der  pendler  mere   end   50   kilometer   hver   vej   til   arbejde  steget  med  næsten  30.000.        

Næsten  200.000  danskere  pendler  dagligt  over  50  kilometer  hver  vej  til  arbejde.  

I  1993  toppede  antallet  af  tvangsauktioner  i  Danmark.  14.693  boliger  røg  på  tvang.  I  2012  var  antallet  5030.  Danskernes  villighed  til  at  pendle  længere  efter  job  er  en  del  af  årsagen,  fortæller  cheføkonom  hos  BRF  Kredit  Ulrikke  Ekelund.    ”Man   kan   modvirke   et   indkomstfald   ved   at  tage  et  job,  der  er   længere  væk.  Er  man  villig  til   at   køre   halvanden   time   hver   vej,   så   kan  man   undgå   en   situation,   hvor   man   for  eksempel   skal   på   tvangsauktion,”   forklarer  hun.    Lav  rente  er  en  trumf    Leder  af  Center  for  Bolig  og  Velfærd  og  lektor  ved   Syddansk   Universitet,   Morten   Skak,   er  enig  med  Ulrikke  Ekelund.  Dog  mener  han,  at  det   under   alle   omstændigheder   ville   være  mere  gavnligt,  hvis  pendlerne  havde  mulighed  for   at   flytte   derhen,  hvor  arbejdet  er.   Derved  vil   udgifterne   til   transporten   samt   de  miljømæssige   omkostninger   blive   bragt   ned.  Men   han   mener,   at   boligejerne   også   har   et  andet  trumfkort.    ”Renten   er   uhyre   lav,   og   derfor   er   der  betydeligt   flere,   der   kan   klare   sig   igennem,”  siger   han   og   forklarer,   at   den   lave   rente   er  med  til  at  gøre  det  billigere  at  betale  af  på  sin  gæld.