§ 11 Miljøgodkendelse af minkfarm, barmarksprojekt på ... · Minkhallerne etableres på åben mark ved Egebjergvej. Minkanlægget placeres i landzone med ca. 450 m til nærmeste

1 Version 3 SBMO 19.05.2016

§ 11 Miljøgodkendelse af minkfarm,

barmarksprojekt på areal tilhørende Stevning Gade 17, 6430 Nordborg

Meddelt d. 3. oktober 2017

Meddelt af Erhverv & Affald Sønderborg Kommune


Kommunens afgørelse Sønderborg Kommune meddeler miljøgodkendelse efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug § 11 stk. 2 på Stevning Gade 17, 6430 Nordborg, matr. nr. 12 Stevning, Svens-trup m.fl. til ændring af dyreholdet fra slagtesvin til mink, svarende til 48,3 DE og til opfø-relse af 8 rækker minkhaller, en forbeholder, en lille rundbuehal, en vaskeplads og 2 fodersi-loer. Der søges om miljøgodkendelse i 2 etaper til henholdsvis 725 årstæver i etape 1 og 1.400 tæver i etape 2. Sønderborg Kommune meddeler godkendelsen, da det vurderes, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Sønderborg Kommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som det er beskrevet i Husdyrlo-ven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller leve-steder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til § 11 stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug bekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016 (Husdyrgodkendelsesloven). Jf. § 4 stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 211 af 28. februar 2017 om tilladelse og godkendelse m.a. af husdyr-brug, er husdyrbrug med kødædende pelsdyr omfattet af krav om miljøgodkendelse fra 25 DE. Godkendelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for i ansøgningsmaterialet, i be-skrivelsen af ejendommen samt i vurderingen af udvidelsen. Godkendelsen meddeles på de vilkår, der fremgår af den miljøtekniske redegørelse, kommunes vurdering og vilkår. Ejendommen har en lokaliseringsgodkendelse fra 1992 og en registreret produktionstilla-delse på 5.460 slagtesvin 30-102 kg. Denne tilladelse bortfalder med vedtagelse af denne godkendelse. Vilkårene i denne miljøgodkendelse vil gælde fremover. De stillede vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med udvidelsen, kan Sønderborg Kommune foranle-dige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. Hus-dyrbrugslovens § 39. Der er ikke med denne miljøgodkendelse taget stilling til evt. tilladelser og godkendelser ef-ter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven.

Miljøgodkendelsen omfatter hele husdyrbruget. Det vil sige både de eksisterende og nye an-

læg.

Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk redegørelse og Sønderborg Kommunes be-

mærkninger og vurdering af udvidelsen og dens miljømæssige påvirkninger af naturen, mil-

jøet og naboer.

Gyldighed Det fremgår af § 48 i Bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2017 om godkendelse og tiladelse m.v. af husdyrbrug, at en tilladelse eller godkendelse efter § 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der den 1. august 2017 ikke er bortfaldet efter de hidtil gældende regler, bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 6 år efter, at tilladelsen eller godkendelsen er


meddelt. Hvis en del af tilladelsen eller godkendelsen ikke er udnyttet, bortfalder tilladelsen eller godkendelsen for denne del. Denne godkendelse er omfattet af ovenstående regel. Der fastsættes derfor ikke vilkår om tidsfrist for udnyttelse af godkendelsen.

Offentlighed Der er i forbindelse med udarbejdelsen af godkendelsen gennemført en nabohøring af na-boer i konsekvensområdet for lugt i perioden fra den 8. september 2017 til den 29. septem-ber 2017. Der indkom ingen høringssvar i høringsperioden. Miljøgodkendelsen er meddelt den 3. oktober 2017. Afgørelsen er offentliggjort på www. sonderborgkommune.dk den 3. oktober 2017 og der er efterfølgende orienteret herom i Søn-derborg Ugeavis.

Revurdering af miljøgodkendelsen Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til re-vurdering, jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Første gang dog efter 8 år.


Ansøger og ejerforhold Ansøger og kontakt Navn: Nis Mathiesen Adresse Stevning Gade 17, 6430 Nordborg Telefon: 23 93 87 03 E-mail: [email protected] Ansøgningsskema: 90780 Bedriftsoplysninger Navn: Nis Mathiesen Adresse: Stevning Gade 17, 6430 Nordborg, nye haller etableres som bar-

marksprojekt ved Egebjergvej Matrikel: 12 Stevning, Svenstrup m.fl. Nye haller etableres på matrikel 441 Stevning, Svenstrup CVR-nr.: 35116966 p-nummer: 1000121749 CHR-nr.: Endnu ikke oprettet Ejer af ejendommen: Nis Mathiesen Konsulent Navn: Britt Bjerre Paulsen, LandboSyd Adresse: Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Telefon: 74 36 50 79 / 61 61 79 93 Email: [email protected] Godkendelsen er udarbejdet af: Sønderborg Kommune Landbrugsgruppen Natur, Miljø og Byg Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Sagsbehandler: Ekstern konsulent Gitte Moestrup, Rambøll Sag nr.: 17/12438 KS: ANTN


Indholdsfortegnelse

1 Resumé og samlet vurdering ................................................................... 7

1.1 Ansøgning ................................................................................................................. 7 1.2 Ikke teknisk resumé .................................................................................................. 7

2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold ............................. 11

2.1 Planmæssige forhold ............................................................................................... 13 2.2 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger mv. .......................................................... 14 2.3 Placering i landskabet ............................................................................................. 16

3 Husdyrhold, staldanlæg og drift ........................................................... 20

3.1 Bygninger ................................................................................................................ 20 3.2 Husdyrhold ............................................................................................................. 22 3.3 Staldindretning ....................................................................................................... 22 3.4 Ventilation .............................................................................................................. 25 3.5 Fodring .................................................................................................................... 25 3.6 Energi- og vandforbrug ........................................................................................... 26 3.7 Spildevand herunder regnvand .............................................................................. 27 3.8 Affald ....................................................................................................................... 28 3.9 Råvarer og hjælpestoffer ......................................................................................... 30 3.10 Driftsforstyrrelser eller uheld ................................................................................. 31

4 Gødningsproduktion og –håndtering .................................................... 32

4.1 Gødningstyper og mængder ................................................................................... 32 4.2 Opbevaring og håndtering af flydende gødning og vaskevand ............................... 32 4.3 Fast gødning og dybstrøelse ................................................................................... 34

5 Forurening og gener fra husdyrbruget .................................................. 35

5.1 Ammoniak og natur ................................................................................................ 35 5.2 Lugt ......................................................................................................................... 42 5.3 Fluer og skadedyr .................................................................................................... 43 5.4 Transport ................................................................................................................ 44 5.5 Støj og vibrationer .................................................................................................. 45 5.6 Støv fra anlæg og maskiner ..................................................................................... 46 5.7 Lys ........................................................................................................................... 46

6 Bedste tilgængelige teknik .................................................................... 47

7 Husdyrbrugets ophør............................................................................ 49

8 Egenkontrol og dokumentation ............................................................ 50

9 Offentliggørelse, klagevejledning og underretning ................................ 51

10 Konklusion ........................................................................................... 52

11 Generelt ................................................................................................ 52

12 VILKÅR ................................................................................................ 54

12.1 GENERELT ........................................................................................................... 54 12.2 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION ..................................................... 54 12.3 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD... 55 12.4 HUSDYRHOLDET, STALDANLÆG OG DRIFT ............................................ 55 12.5 GØDNINGSPRODUKTION OG –HÅNDTERING ......................................... 57 12.6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG ................. 57 12.7 HUSDYRBRUGETS OPHØR ............................................................................. 58


13 Bilag ..................................................................................................... 59

Bilag 1. Indretningsplan og afstandskrav

Bilag 2. Afløbsforhold

Bilag 3. Landskabelige forhold Bilag 4. Visualiseringer Bilag 5. Valg af placering Bilag 6. Beskyttede Naturtyper. Bilag 7. Lovgrundlag


1 Resumé og samlet vurdering

1.1 Ansøgning Sønderborg kommune har modtaget en ansøgning (nr. 90780) fra Nis Mathiesen om miljø-godkendelse af ændring og drift af husdyrproduktion på Stevning Gade 17, 6430 Nordborg. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Sønderborg Kommune gennem Miljøsty-relsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 31. marts 2017. Seneste version af ansøgningen, version 3, er modtaget den 10. august 2017. Der søges om miljøgodkendelse af et barmarksprojekt til mink på et areal tilhørende ejen-dommen Stevning Gade 17, 6430 Nordborg. Arealet ligger ved Egebjergvej. Der søges om miljøgodkendelse i 2 etaper til henholdsvis 725 årstæver i etape 1 og 1.400 tæ-ver i etape 2. Der opføres et mink-hegn, der giver plads til 8 rækker minkhaller, omgivet af passende be-plantning, og derudover en forbeholder, en lille rundbuehal, en vaskeplads og 2 fodersiloer. Derudover anlægges der et forsinkelsesbassin til tagvandet fra anlægget. Minkhallerne vil blive opført over nogle år, og de 8 haller vil i alt kunne rumme 1.400 årstæver inkl. hanner og hvalpe, svarende til 48,3 DE. Der vil ikke foregå pelsning på ejendommen. Det bestående anlæg på ejendommen er et anlæg til svineproduktion, der står tomt pt. Det består af nogle slagtesvinestalde, en stor og en lille gyllebeholder mv. Der har indtil efteråret 2015 været produktion af slagtesvin. Stevning gade 17 har en registreret produktionstilla-delse på 5.460 slagtesvin (30-102 kg) årligt.Produktionstilladelsen er endnu ikke endeligt ophørt, da produktionen ikke har været lukket ned i 3 år. Ansøger har ikke planer om at starte svineproduktion op i anlægget igen. Dog vil gødningsopbevaringsanlægget blive brugt til opbevaring af minkgyllen i det omfang, der er behov for det, indtil gyllen kan anvendes i marken. Den miljøtekniske beskrivelse bygger på virksomhedens ansøgning og en række supplerende oplysninger. Hvor det er fundet relevant, har Sønderborg Kommune vurderet på konsekvenserne af udvi-delsen/ændringen, samt givet begrundelse for de opstillede vilkår.

1.2 Ikke teknisk resumé Produktion og anlæg Sønderborg Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af en minkfarm. Der søges om miljøgodkendelse i 2 etaper til henholdsvis 725 årstæver i etape 1 og 1.400 tæver i etape 2. Der opføres et minkhegn, der giver plads til 8 rækker minkhaller, omgivet af passende be-plantning, og derudover en forbeholder, en lille rundbuehal, en vaskeplads og 2 fodersiloer. Derudover anlægges der et forsinkelsesbassin til tagvandet fra anlægget. Minkhallerne vil blive opført over nogle år, og de 8 haller vil i alt kunne rumme 1.400 årstæver inkl. hanner og hvalpe, svarende til 48,3 DE. Der vil ikke foregå pelsning på ejendommen.


Det bestående anlæg på ejendommen er et anlæg til svineproduktion, der står tomt pt. An-søger har ikke planer om at starte svineproduktion op i anlægget igen. Dog vil gødningsop-bevaringsanlægget blive brugt til opbevaring af minkgyllen i det omfang, der er behov for det, indtil gyllen kan anvendes i marken. Placering Minkhallerne etableres på åben mark ved Egebjergvej. Minkanlægget placeres i landzone med ca. 450 m til nærmeste nabobeboelse og cirka 1 km fra Stevning, som er nærmeste byzone. Afstanden til nærmeste sommerhusområde er ca. 6,5 km. Der er ingen lokalplanlagte områder i landzone i nærheden af det nye minkanlæg. De 8 minkhaller bliver opført som en trækonstruktion malet i afdæmpede farver og med ly-segråt eternittag. Hallerne bliver ca. 72 meter lange og 2,5-3 meter høje med en taghældning på 45 grader med lysegrå eternit-tagplader. Der etableres et minkhegn rundt om hallerne og yderligere et lovpligtigt 3-rækket hegn, som etableres på ydersiden af minkhegnet. Imellem minkhegnet og det levende hegn etableres en transportvej. Der ud over etableres en rund-buehal på 5*12 meter, som bliver 3,5 meter høj. Rundbuehallen placeres nord for staldene med gavlen ud mod Egebjergvej. I forbindelse med etape 2, etableres der 2 fodersiloer, som hver er 5 meter høje og ca. 2 meter i diameter. Siloerne etableres ved den vestlige gavlende af rundbuehallen. Med de stillede vilkår til beplantning sammen med den lave bygningshøjde og den lave højde på siloerne, vurderer Sønderborg Kommune, at den ønskede placering på Egebjergvej ikke vil forringe de landskabelige værdier i området.

Lugt Den beregnede gennemsnitlige afstand fra minkhallerne til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt (Ravnsbjergvej 20) er ca. 684 meter, mens den beregnede geneafstand (den afstand, der minimum skal være for at produktionen kan godkendes) for den ansøgte pro-duktion er beregnet til 116 m til nabobeboelse. Geneafstandskrav for lugt til enkeltbolig er dermed overholdt.

Nærmeste samlede bebyggelse tager ligeledes udgangspunkt i beboelsen Ravnsbjergvej 20. Den ukorrigerede geneafstand til samlet bebyggelse er beregnet til 191 meter. Lugtgenekra-vet til samlet bebyggelse er dermed overholdt. Der er foretaget lugtberegninger for byzone til to steder i Stevning og et i Svenstrup. Nærme-ste byzoneområde i forhold til minkhallerne ligger i Svenstrup med en vægtet gennemsnits-afstand på 1.090 meter. Ukorrigeret geneafstand er 237 meter. Lugtgenekravet er således også overholdt i byzone. Ansøgningen lever dermed op til genekriterierne for lugt.

Transporter Transportmønstret i forbindelse med driften af minkanlægget vil være væsentlig anderledes end transporten til og fra svineanlægget på Stevning Gade 17, som endeligt ophører med godkendelse af minkfarmen.

Der vil være langt mindre transport med foder, gylle osv. til og fra anlægget på Stevning

Gade 17, og mere trafik ad Egebjergvej til og fra det nye minkanlæg.


Det samlede antal transporter efter etablering af minkanlægget er ca. 360 årligt.

Der er søgt om lov til at etablere to overkørsler ved det nye minkanlæg, så det er let at køre

til og fra anlægget.

Øvrige gener

Der vil blive foretaget flue- og skadedyrsbekæmpelse ved anlæggene. Fluebekæmpelsen for-

ventes at ske ved smøring af stolper med fluegift samt evt. ophængning af snor med gift i

minkhallerne ved behov. Fluebekæmpelsen startes op tidligt på foråret før fluerne kommer,

for at undgå opformering. Flue- og skadedyrsbekæmpelse vil i øvrigt ske i overensstemmelse

med Skadedyrlaboratoriets vejledning.

Transport til og fra bedriften foregår ved hensynsfuld kørsel, og aktiviteter på bedriften

planlægges, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt med støv.

Kommunen vurderer, at afstanden fra de nye staldanlæg og til de nærmeste beboelser er så

stor, at støv fra anlæggene ikke vil medføre gener.

Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur

Beregninger, der er foretaget ud fra Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem viser, at

fordampningen af ammoniak fra den ansøgte drift er på 1.386kg NH3-N pr. år.

Projektet overholder det generelle krav til reduktion af ammoniaktabet i forhold til referen-

cenormen for stalde og opbevaringslagre.

For at reducere ammoniakemissionen foretages udmugning 2 gange om ugen i minkhal-

lerne, der etableres 40 cm rendebredde, gives halm ad libitum + yderligere 200 g og der an-

vendes foder med et proteinindhold på max. 31 % af OE i uge 30-47.

Kategori 2 natur

Nærmeste kategori 2 areal ligger over 5 km væk. Sønderborg Kommune vurderer, at over-

drevsarealet, ud fra den store afstand sammenholdt med de andre beregnede merdepositio-

ner fra anlægget, ikke vil blive påvirket af deposition af ammoniak fra anlægget. Kategori 3 natur Nærmeste kategori 3 moser og overdrev ligger 230 til 450 m fra anlægget (naturpunkt 2509, 2468 og 2397. Den beregnede merdeposition er> 1 for nærmeste moseområde (1,4 kg N/ha/år, naturpunkt 2509). Sønderborg Kommune har besigtiget arealet og vurderer at det ikke er et specielt følsomt moseareal. Kommune vurderer på det grundlag, at der med den beregnede merdeposition, ikke sker påvirkning af naturarealet.

Beskyttede enge og søer

Engarealet (naturpunkt 1657) vurderes ud fra naturkvaliteten og den samtidig lave bereg-

nede merdeposition (0,5 kg N/ha/år) ikke at blive tilstandsændret af projektet. Nærmeste sø (naturpunkt 2466) er en skygget, næringsrig sø. Sønderborg Kommune vurde-rer, at en merdeposition på op til 1,1 kg N/ha/år ikke vil medføre en ændring af søernes til-stand.

10 Version 3 SBMO 19.05.2016

Ud fra de generelt lave depositionsberegninger til de nærmest beliggende moser, overdrev, enge og søer, har kommunen vurderet at det ikke er relevant at foretaget beregninger til na-turtyper længere væk.

Natura 2000

Ingen af anlæggets bygninger ligger i eller i umiddelbar nærhed af et Natura 2000-område.

Nærmeste Natura 2000 område på land er Lilleskov og Troldsmose (N104) samt Augusten-

borg Skov (N105).

Det er vurderet ud fra den store afstand fra produktionsanlægget til Natura 2000 -områder,

at nedfald af ammoniak, der skyldes emission fra projektet, ikke er til skade for de beskyt-

tede områder.

Det er vurderet, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre påvirkninger og

bidrag fra andre projekter har skadevirkning på Natura 2000-områderne eller de naturtyper

og arter, der forekommer i de internationale naturbeskyttelsesområder.

Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring af husdyrgødning, håndte-ring af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virk-ninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som acceptable. Yderligere vurderes det, at udvidelsen ikke vil have indflydelse på bilag IV-arter, planter el-ler dyr omfattet af artsfredninger eller optaget på nationale eller regionale rødlister, som fin-des eller kan forventes at leve i området omkring ejendommen. BAT Kommunen vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at fore-bygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg. Ansøger anvender bl.a.:

Udmugning 2 gange om ugen i minkhallerne

40 cm rendebredde

Halm ad libitum + yderligere 200 g

Proteinindhold på max. 31 % af OE i uge 30-47. hvilket alle er tiltag, der reducerer ammoniakudledningen til omgivelserne. Produktionen overholder desuden de vejledende emissionsgrænseniveauer for ammoniakudledning ud-meldt af Miljøstyrelsen. Endvidere vurderer kommunen, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet.

11 Version 3 SBMO 19.05.2016

2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold

Minkhallerne etableres på åben mark ved Egebjergvej. Bilag 1 viser en oversigtsplan med

angivelse af anlæggets placering i forhold til omgivelserne.

Jf. husdyrgødningssbekendtgørelsens § 5 er etablering af anlæg samt udvidelser og ændrin-

ger af eksisterende pelsdyrfarme med under 10.000 årstæver, der medfører forøget forure-

ning, ikke tilladt indenfor eller i en afstand af mindre end 200 m fra:

- eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhus-

område

- områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsfor-

mål, eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og

lign.

Udvidelse eller ændringer, der medfører forøget forurening er heller ikke tilladt i en afstand

af mindre end 100 m fra nabobeboelse.

Minkanlægget placeres i landzone med ca. 450 m til nærmeste nabobeboelse og cirka 1 km

fra Stevning, som er nærmeste byzone. Afstanden til nærmeste sommerhusområde er ca. 6,5

km. Der er ingen lokalplanlagte områder i landzone i nærheden af det nye minkanlæg.

De faktiske afstande er sammenholdt med forbudszonerne i Tabel 1.

Tabel 1. Forbudszoner (målt fra nærmeste stald eller lager, hvor der sker ændringer). Afstandskrav gælder for pelsdyrfarme < 10.000 årstæver.

Nærmeste… Afstand Beskrivelse Afstands-

krav

Byzone Ca. 1 km Fra det nye minkanlæg til Stevning 200 m

Sommerhusområde Ca. 6,5 km Fra det nye minkanlæg til Lavensby

Strand

200 m

Lokalplanlagt område (bolig,

erhverv, rekreative formål etc.)

>> 200 m

Ingen landzonelokalplaner i området.

Nærmeste lokalplanlagte område er

boligområde i Stevning.

200 m

Nærmeste nabobeboelse (uan-

set landbrugspligt eller ej)

Ca. 450 m Fra minkanlæg til Dalvej 1 (beboelse

på landbrugsejendom)

100 m

Nærmeste nabobeboelse i sam-

let bebyggelse

ca. 625 m Fra staldanlægget til Ravnsbjergvej

20, som er den nærmeste beboelse,

som udløser samlet bebyggelse.

100 m

Jf. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug § 20 skal kommunen ved vurdering af en

ansøgning om tilladelse eller miljøgodkendelse sikre sig, at risikoen for forurening eller væ-

sentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis anlægget ligger mindre end 300 m fra:

- samlet bebyggelse

- eksisterende eller fremtidigt byzone eller sommerhusområde

- lokalplanlagte områder i landzone (boligformål, blandet bolig og erhverv)

12 Version 3 SBMO 19.05.2016

Anlægget er beliggende mere end 300 m fra ovenstående, jf. Tabel 1.

Derudover skal genekriterierne for lugt være overholdt. Læs mere herom i afsnit 5.2.

Jf. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug § 8 må stalde og lign. samt gødningsopbeva-

ringsanlæg ikke etableres indenfor de afstande, som fremgår af Tabel 2.

Tabel 2. Oversigt over afstande fra nyt minkanlæg

Nærmeste… Afstand Beskrivelse Afstands-

krav

Stuehus Ca. 1 km Stevning Gade 17 15 m

Naboskel Ca. 30 m Fra minkanlæg til modsat side af Ege-

bjergvej og mod nord fra ny forbeholder.

30 m

Levnedsvirksomhed >>25 m Der er ingen levnedmiddelvirksomheder

i nærheden af minkanlægget

25 m

Fælles vandindvindings-

anlæg

Ca. 2,5 km Fra minkanlægget til Havnbjerg Vand-

værk.

50 m

Enkelt vandindvindings-

anlæg

>> 500 m Ingen boringer på ejendommen 25 m

Vandløb 15 m Fra minkanlæg til privat rørlagt vandløb,

Holmbæk

15 m

Dræn 15 m Hvis der ved gravearbejdet findes dræn

med forbindelse til Holmbækken, vil de

blive omlagt, så der er min. 15 m fra

stalde, vaskepladser og forbeholder til

dræn.

15 m

Sø Ca. 250 m Fra minkanlæg til vandhul mod nordøst 15 m

Privat vej >> 15 m Ukendt 15 m

Offentlig vej 25 m Fra minkanlæg til Egebjergvej 15 m

Kilde: Danmarks Miljøportal og Jupiterdatabasen (Geus).

Figur 1 viser er kort over rørlagte vandløb i området, hvor det nye minanlæg etableres.

13 Version 3 SBMO 19.05.2016

Figur 1. Kort over rørlagte vandløb.

Miljømyndighedens vurdering Påvirkninger fra anlægget er vurderet på baggrund af det indsendte ansøgningsmateriale, Kommuneplan 2013-2025, samt kortmateriale fra Sønderborg Kommune. Ifølge Kommune-plan for Sønderborg Kommune ligger anlægget i landzone. Der er ingen lokalplan for områ-det. Der stilles vilkår om, at Sønderborg Kommune skal infomeres, hvis der i forbindelse med gravearbejdes lokaliseres dræn, som skal omlægges for at overholde afstandskrav på 15 m til vandløb.

Det vurderes herefter, at Husdyrlovens §§ 6 og 8 overholdes. Der stilles derfor ikke supple-

rende vilkår.

Der er mere end 300 meter til nærmeste bolig i samlet bebyggelse. Dermed er ansøgningen

ikke omfattet af Husdyrlovens § 20.

2.1 Planmæssige forhold Ejendommen ligger i henhold til arealinformation i område med særlige drikkevandsinte-resser, men ikke inden for følsomme indvindingsområder og boringsnære beskyttelsesområ-der. Ifølge Kommuneplan 2013– 2025 for Sønderborg Kommune ligger det nye minkanlæg i del-område 1.7.001.J, som er udlagt til landområde, uden særlige bestemmelser for området, mens selve Stevning Gade 17 er beliggende i delområde 1.7.001.G, som er udlagt til landsby-område med blandet bolig og erhverv. Kommuneplanen er under revision, og det forventes,

14 Version 3 SBMO 19.05.2016

at et forslag til Kommuneplan 2017-2029 bliver politisk behandlet i august 2017. Efterføl-gende vil planforslaget blive sendt i 8 ugers offentlig høring. Endelig kommuneplan forven-tes at blive slutbehandlet på byrådsmøde i december. Hverken Stevning gade 17 eller det nye minkanlæg er beliggende i et område, som er omfat-tet af en lokalplan. Ifølge Spildevandsplan 2009-2016 for Sønderborg kommune, er Stevning Gade 17 belig-gende i et separatkloakeret område, mens arealet, hvor det nye minkanlæg etableres er be-liggende i et område, som ikke er kloakeret. Spildevand fra minkanlægget, herunder regn-vand fra befæstede arealer, bliver ledt til gyllebeholder, mens tagvand afledes til vandløb via forsinkelsesbassin. Bygningerne Stevning Gade 17 er tilsluttet Guderup Vandværk. Minkfarmen vil formentlig ligeledes blive tilsluttet byvand fra Guderup Vandværk. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at etablering af minkanlægget kan ske i overensstemmelse med planforholdene i Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune gør opmærksom på, at der skal søges om tilladelse til etablering af forsinkelsesbassin og tilladelser til udledning af tagvand fra det nye minkanlæg.

2.2 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger mv. Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser: Bygningerne ligger uden for udpegningen ”Naturbeskyttelsesområder” og ”Økologiske forbindelser”.

Natura 2000: Der er ingen bygninger inden for Natura 2000. Det nærmeste internatio-nale naturbeskyttelsesområde på land er Lilleskov og Troldmose (H 189) som ligger ca. 5,1 km øst for ejendommen. Nærmeste marine internationale naturbeskyttelsesområde er Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als (habitatområde H173), som ligger ca.3,6 km nordøst for ejendommen. Områder med landskabelig værdi: Bygningerne ligger inden for udpegningen ”Værdi-fulde landskaber”, dog helt i udkanten af udpegningen. I kommunens nye landskabsanalyse er landskabet ved den ansøgte placering ikke betegnet som et kystlandskab og er heller ikke samlet set vurderet som ”beskyt”-landskab. Bygningsmassen er meget lav og nem at skærme med beplantning. I retningslinjen for værdifulde landskaber står der:

I de værdifulde landskaber skal hensynet til landskabet vægtes højt.

De værdifulde landskaber skal som udgangspunkt friholdes for ny bebyggelse, større

tekniske anlæg, byudvikling, anlægsarbejder og større beplantninger, der forringer de

visuelle oplevelser af landskabet, herunder de geologiske, kulturhistoriske, naturmæs-

sige og rekreative interesser.

Nødvendigt nyt byggeri og anlæg skal placeres og udformes, så der tages mest muligt

hensyn til de landskabelige værdier og friluftslivets interesser.

Større nødvendige bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger skal så vidt

muligt placeres i tilknytning til eksisterende bygninger. Det kan være nødvendigt at

etablere en afskærmende beplantning, der passer til det omgivende landskab og be-

voksningsstrukturen i området.

15 Version 3 SBMO 19.05.2016

Nødvendigt nyt byggeri og anlæg skal indpasses kystlandskabets karakter, og må

ikke forringe de oplevelsesværdier, der knytter sig her til. Det gælder også set fra

modstående kyster.

Udsigten over kystlandskabet må ikke forringes eller forhindres, når der placeres nyt

byggeri, anlæg eller større beplantninger. Det gælder også indsigten til kystlandska-

bet set fra modstående kyster.

Nyt nødvendigt byggeri eller anlæg i kystlandskabet skal placeres bag ved eller i tæt

tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Der skal tages hensyn til befolkningens adgang og opholdsmuligheder, når der place-

res nyt byggeri eller anlæg i kystlandskabet.

Udpegningen ”værdifulde landskaber” kan ses på Bilag 3. Uforstyrrede landskaber: Bygningerne ligger uden for udpegningen.

Områder med særlig geologisk værdi: Bygningerne ligger uden for udpegningen ”Geo-logiske bevaringsområder” Rekreative interesseområder: Der er ingen bygninger inden for udpegningerne: ”Eksi-sterende byzoner”, ”Arealudlæg til byformål”, ”Eksisterende sommerhusområder”, ”Areal-udlæg til ferie-fritidsformål” og ”Arealer til ferie-fritidsformål”. Værdifulde kulturmiljøer: Bygningerne ligger uden for udpegningen ”Værdifulde kul-turmiljøer”. Kirkeomgivelser: Bygningerne ligger uden for udpegningerne ”Kirkebyggelinjer” og ”Kir-kelandskaber”.

Kystnærhedszonen: Bygningerne ligger inden for udpegningen ”Kystnærhedszone”. Vandfladen på Augustenborg Fjord ud for Sandvig kan ses i en afstand af ca. 3 km fra den ansøgte placering, men selve kysten, som ligger 1,7 km fra den ansøgte placering kan ikke ses pga. terrænforhold. Derfor vil staldanlægget ikke vil kunne ses fra kysten. Fra vandfla-den, 2,5-3 km fra anlægget) vil der ikke være terræn eller beplantning mellem beplantnin-gen rundt om staldanlægget og vandfladen, men den store afstand vil gøre, at den nye be-plantning vil falde ind i det omkringliggende landskab, såfremt den ikke bliver meget høj og markant. Byggeriet vil heller ikke kunne ses fra modstående kyst. I Sønderborg Kommunes landskabsanalyse betegnes landskabet omkring det ansøgte pro-jekt ikke som et kystlandskab. Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering: Bygningerne ligger uden for lav-bundsarealer. Skovrejsningsområder: Bygningerne ligger uden for udpegningen. Fredede områder: Bygningerne ligger uden for beskyttelseslinjen. Beskyttede naturarealer (§ 3): Ca. 250 m nordøst for det nye minkanlæg ligger et vand-hul og en beskyttet eng. Strandbeskyttelseslinje: Bygningerne ligger uden for udpegningen.

Klitfredningslinje: Der er ingen bygninger inden for udpegningen.

16 Version 3 SBMO 19.05.2016

Skovbyggelinje: Bygningerne ligger udenfor udpegningen.

Søbeskyttelseslinje: Hverken bygningerne eller arealerne ligger inden for udpegningen. Fortidsmindebeskyttelseslinje: Der ligger ingen bygninger inden for udpegningen. Beskyttede sten- og jorddiger: Bygningerne ligger uden for udpegningen. Fra det nye minkanlæg er der ca. 250 m til nærmeste beskyttede jord- og stendige. Miljømyndighedens vurdering Det nye minkanlæg ligger udenfor fredninger, strand- klit-, sø- å- og fortidsmindebeskyttel-seslinjer. Minkanlægget ligger indenfor ”Værdifulde landskaber” og ”Kystnærhedszonen”. Værdifulde landskaber: Bygningerne ligger i udkanten af udpegningen. Bygningsmassen er meget lav og nem at skærme med beplantning. Derfor vurderes det, at staldene kan opføres uden at det påvirker landskabsværdierne inden for udpegningen væsentligt. I vurderingen indgår også at anlægget ligger helt perifert i forhold til udpegningen. Landskabet på den på-gældende placering karakteriseres ikke som kystlandskab eller ”beskyt”-landskab i kommu-nens nye landskabsanalyse. Vandfladen kan dog ses fra den ansøgte placering og selv om landskabet er relativt fladt på den valgte placering, kan det diskuteres, hvor vidt området burde karakteriseres som et kystlandskab, da landskabet overordnet set skråner mod vandet og da der er visuel kontakt med vandfladen på Augustenborg Fjord ud for Sandvig. Selvom landskabet betegnes som kystlandskab vurderes det dog stadig, at byggeriet samt den skær-mende beplantning vil være så lav, at den vil have underordnet påvirkning af landskabet. En konkret vurdering af de visuelle forhold omkring anlægget kan læses i afsnit 2.3 Placering i landskabet.

Kystnærhedszonen: Bygningerne ligger inden for kystnærhedszonen, men kan ikke ses fra kysten. Vandfladen på Augustenborg fjord ved Sandvig er synlig fra bygningerne, men da bygningsmassen er meget lav og vil blive skjult af beplantning og da afstanden er på ca. 3 km vurderes det, at anlægget ikke vil blive synligt fra vandfladen. Alle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til § 8 i Lov om miljøgod-kendelse mv. af husdyrbrug, er overholdt.

2.3 Placering i landskabet Staldanlægget søges opført som et bar-marksprojekt uden tilknytning til eksisterende anlæg på matrikel nr. 441, Stevning, Svenstrup umiddelbart nord for den vindmølle, som står på samme matrikel. Der søges om at etablere 8 minkhaller på hver 72*8 meter med en indbyrdes afstand på 3-4 meter. Minkhallerne bliver 2,5-3 meter høje med en taghældning på 45 grader med lysegrå eternit-tagplader. Hallerne orienteres parallelt med Egebjergvej. Der etableres et minkhegn rundt om hallerne og yderligere et lovpligtigt 3-rækket hegn, som etableres på ydersiden af minkhegnet. Imellem minkhegnet og det levende hegn etableres en transportvej. Der ud over etableres en rundbuehal på 5*12 meter, som bliver 3,5 meter høj. Rundbuehallen place-res nord for staldene med gavlen ud mod Egebjergvej. I forbindelse med fase 2, etableres der 2 fodersiloer, som hver er 5 meter høje og ca. 2 meter i diameter. Siloerne etableres ved den vestlige gavlende af rundbuehallen. Standardfarven på siloerne er hvid.

17 Version 3 SBMO 19.05.2016

Beskrivelse af landskabet ved Egebjergvej: Den ønskede placering ved Egebjergvej er højt beliggende i landskabet på et plateau, som er beliggende nord for en mindre bakkeknold på Egebjergvej, hvor fra landskabet skråner no-genlunde jævnt ned mod Sandvig, som ligger 1,7 km vest for anlægget. Med den ønskede placering vil staldene ligge på overgangen mellem den yngre moræneflade mod syd og et stærkt kuperet dødislandskab mod nord. Sandvig ses fra den ønskede placering, men land-skabet kan ikke karakteriseres som et kystlandskab. I Sønderborg Kommunes landskabs-analyse er kystlandskabet i området afgrænset vest for Oksbølvej, som ligger ca. 630 meter sydvest for staldene. Landskabet er et mellem-skala landskab, som er forholdsvis åbent omkring den ønskede placering. Mod nord, hvor landskabet er mere kuperet, er der flere mindre skovbeplantnin-ger. De visuelle forhold omkring det ansøgte projekt. I forbindelse med en tidligere ansøgning om placering af kyllingestalde på samme lokalitet, har kommunen bedt om at få udarbejdet en visualisering set ud fra 5 positioner. Kommunen har vurderet, at denne visualisering kan genbruges i denne miljøgodkendelse til at vurdere minkhallernes påvirkning af landskabet. Visualiseringen er lavet uden beplantninger om-kring staldene og kommunen vurderede den gang, at kyllingestaldene ville blive synlige for omgivelserne. I den aktuelle ansøgning orienteres minkhallerne parallelt med vejen og byg-gefeltet strækker sig ca. 80 meter ud i landskabet fra Egebjergvej og 100 meter langs Ege-bjergvej. I det tidligere visualiserede projekt var byggefeltet også på ca. 100 meter langs Ege-bjergvej, men det strakte sig ca. 160 meter ud i landskabet fra Egebjergvej. Kyllingestaldene i visualiseringen er 6,5 meter høje. Minkhaller bliver 2,5-3 meter høje. De fem positioner samt visualiseringerne af kyllingestaldene fra den tidligere ansøgning samt placeringen af de ansøgte minkhaller kan ses på Bilag 4. Set fra vest Fra Oksbølvej vil staldene kunne ses. I visualiseringen af kyllingestalde fra en tidligere an-søgning er gavlenderne synlige. Minkhallerne vil være orienteret parallelt med Egebjergvej og trukket længere tilbage i landskabet set fra billedposition 1 og de vil være halvt så høje som kyllingestaldene. Det vil derfor være langsiderne af staldende, som muligvis vil kunne ses fra Oksbølvej ved billedposition 1. De dominerende tekniske anlæg i landskabet set fra vest vil fortsat være en nord-sydgående højspændingsledning samt to vindmøller, som er placeret umiddelbart syd for anlægget. Bevæger man sig vest for Oksbølvej ca. en kilometer vest for den ønskede placering, kommer man ind i et område Syd for Brandsbøl, som er karakteriseret ved en række nord-sydgående hegn. Hegnene bevirker, sammen med terrænet, at staldene ikke er synlige fra dette område – heller ikke langs kysten. I bunden af Sandvig ligger et område med naturinteresser, hvor der er mange mindre be-voksninger, som også bevirker, at staldene ikke vil blive synlige fra kysten. Med et tre-rækket hegn omkring staldanlægget bestående af egnstypiske arter, vil staldene ikke kunne ses fra vest. Set fra nord Umiddelbart nord for staldene ligger et markant dødislandskab, hvor der ligger en del min-dre skovbevoksninger. Pga. det stærkt kuperede terræn er stalden ikke synlig fra større af-stande fra nord. Køres der mod syd ad Egebjergvej fra nord, er vandfladen synlig på de sid-ste 140 meter inden stalden. Staldbyggeriet og det levende hegn omkring minkhallerne vil

18 Version 3 SBMO 19.05.2016

hindre noget af udsynet til vandfladen. Der vil være et levende hegn ud mod Egebjergvej. Udsigten over kystlandskabet, som strækker sig fra Oksbølvej og ud mod kysten vil ikke på-virkes i væsentlig grad, da beplantning og terrænforhold i forvejen hindrer det meste af ud-sigten ind i dette landskab. Set fra syd På strækningen syd for stalden på Oksbølvej og på Egebjergvej vil staldene være delvis syn-lige. Det meste af staldene vil dog ligge skjult bag den lille bakkeknold, som ligger umiddel-bart syd for staldanlægget. Bakken er dog for lille til helt at skjule hele anlægget. Når der plantes et tre-rækket hegn rundt om staldanlægget vil stalden ikke kunne ses fra syd. Dette gælder også for siloerne, som er 5 meter høje og placeres i den nordlige del af byggefeltet. Pga. terrænforhold og eksisterende beplantninger, bliver staldanlægget ikke synligt fra Stev-ning by. Set fra øst De nærmeste veje øst for anlægget er Hjortspringvej og Nordborgvej. Terræn og beplantin-ger mellem disse veje og staldanlægget gør, at stalden ikke vil være synlig herfra. Det vurde-res heller ikke at anlægget vil være synligt fra beboelsen på Egebjergvej 15 A, som ligger ca. 600 meter nordøst for anlægget, da der ligger flere hegn og beplantninger mellem beboelsen og staldanlægget. Synlige tekniske anlæg i området På Egebjergvej står der 2 vindmøller og en nord-sydgående højspændingsledning mellem Egebjergvej og Oksbølvej. Redegørelse for alternative placeringer. Matrikel nr. 441, Stevning, Svenstrup ejes af Helge Mathiesen, som bor på Stevning Gade 17, hvor der ligger eksisterende bygninger til husdyrbrug. Nyt landbrugsbyggeri skal som ud-gangspunkt placeres i tilknytning til eksisterende byggeri. Dette kan ikke lade sig gøre, når lugtafstande m.v. skal overholdes. Ansøger har derfor søgt om at opføre staldene på bar mark. Sønderborg Kommune har modtaget en supplerende redegørelse for arealerne til Stevning Gade 17 og for deres egnethed til staldbyggeri. I redegørelsen står der bla.: ”Placeringen på matr. 441 Stevning, Svenstrup ud til Egebjergvej er valgt fordi der er langt til naboer og sårbar natur, og fordi det terrænmæssigt vil være muligt netop i dette hjørne af marken at indpasse de lange minkhaller uden at skulle gennemføre et stort ter-rænreguleringsarbejde”. Om øvrige mulige placeringer står der:

”…Matr. 615 Stevning, Svenstrup(…) ligger udenfor Værdifulde Landskaber, men ligger lige syd for Stevning. Denne matrikel er endog meget kuperet (se højdekur-vekortet nedenfor), de fladeste områder er samtidig de høje områder, og der vil ikke være mulighed for at indpasse lange minkhaller i dette område uden at skulle lave væsentligt om på landskabet. Samtidig er afstanden til Svenstrup betydelig mindre, og placeringen umiddelbart syd/ Sydvest for samlet bebyggelse / byzone er ikke fremtidssikret i forhold til lugt og gener, specielt set i forhold til vindretnin-gen i sommerperioden. Selvom lugtgenekriterierne ville være overholdt, vil det ikke kunne udelukkes, at produktionen ville kunne lugtes i perioder. Denne placering ligger også tæt på Svenstrup Kirke, der ligger endnu højere i landskabet og hvorfra et minkanlæg på matr. 615 ville være temmelig synligt.

19 Version 3 SBMO 19.05.2016

”Nis Mathiesen ejer endvidere matr. 446 Stevning Svenstrup, der også ligger ud til Egebjergvej – men dette er én skråning, med et terrænfald på 11 m fra det ene hjørne til det andet, over en afstand på 130 m, så dette er ikke en egnet lokalitet til staldbyggeri.”

”En sidste mulighed kunne være matr. 442 Stevning, Svenstrup, hvor det ene hjørne ned til Oksbølvej er relativt fladt, men dog for foden af en stor bakke. Her ville et nyt minkanlæg være ekstremt synligt i forhold til Oksbølvej, der er meget mere tra-fikeret end Egebjergvej, og i øvrigt udløser ejendommen Ravnsbjervej 20 ”samlet bebyggelse”. Denne placering er derfor udelukket, da geneafstanden ikke ville være overholdt.”

Der er ikke identificeret andre placeringer på arealerne til Stevninggade 17, som er egnede til opførelse af minkhaller. Hele redegørelsen med tilhørende kort kan ses i Bilag 5.

Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at anlægget et landbrugsmæssigt nødvendigt byggeri. Det pågældende anlæg har ikke en størrelse eller udformning, der afviger fra almindelig land-brugsmæssig produktion og har ikke industriel karakter. Det er i ansøgningsmaterialet godt-gjort, at minkhallerne ikke kan ligge i tilknytning til eksisterende byggeri ved Stevning Gade 17. Alternative placeringer Sønderborg Kommune vurderer, at der i den indsendte redegørelse for andre mulige place-ringer, er redegjort tilstrækkelig grundigt for, at den valgte placering også er den bedst eg-nede på ejendommen. Kommunen er enig i begrundelserne for at fravælge de øvrige mulige placeringer, som vedrører genekriterier i ansøgningssystemet, terrænforhold og landskabe-lige forhold. Placeringen i landskabet og visuelle forhold Trods den relativt høje placering i landskabet vurderes det, at den lave bygningshøjde på 2,5-3,5 meter gør, at staldanlægget visuelt vil trykke sig ned i landskabet, da de ligger på et plateau ved siden af en mindre bakke. De to fodersiloer, som etableres i etape 2, er 5 meter høje og placeringen op ad laden, som er 3,5 meter høj gør, at de vil opleves i sammenhæng med den øvrige bygningsmasse. Landskabet stiger også nord for plateauet. Bakken syd for anlægget skjuler delvist anlægget fra syd og virker skalaformidlende set fra position 1 og 2 på Oksbølvej. Der plantes et tre-rækket hegn bestående af egnstypiske træer og buske om-kring staldanlægget. Hegnet er lovpligtigt for minkfarme. Da byggeriet er meget lavt, kan et levende hegn på 6-10 meter i højden sagtens afskærme byggeriet. Da staldanlægget ligger højt i landskabet, som er forholdsvist åbent rundt om minkfarmen vil en meget høj beplant-ning syne voldsom. Derfor stilles der vilkår om, at der plantes med lave og mellemhøje træer og buske og at Sønderborg Kommune skal godkende en artsliste for det tre-rækkede hegn. For at sikre, at siloerne vil falde ind i beplantningen i vinterhalvåret, når der ikke er løv på det tre-rækkede hegn, stilles der vilkår til, at siloerne skal være mellemgrå. Med de stillede vilkår til beplantning sammen med den lave bygningshøjde og den lave højde på siloerne, vurderer Sønderborg Kommune, at den ønskede placering på Egebjergvej ikke vil forringe de landskabelige værdier i området.

20 Version 3 SBMO 19.05.2016

3 Husdyrhold, staldanlæg og drift I forbindelse med generationsskifte på ejendommen omlægges ejendommen fra slagtesvine-produktion til mink, da den nye ejer har erfaring med denne produktionsgren fra arbejde udenfor ejendommen.

3.1 Bygninger Der søges om miljøgodkendelse af et barmarksprojekt til mink på et areal tilhørende ejen-dommen Stevning Gade 17, 6430 Nordborg. Arealet ligger ved Egebjergvej. Der opføres et minkhegn, der giver plads til 8 rækker minkhaller, omgivet af passende be-plantning, og derudover en forbeholder, en møddingsplads, en lille rundbuehal, en vaske-plads og 2 fodersiloer. Derudover anlægges et forsinkelsesbassin til tagvandet fra anlægget. Minkhallerne vil blive opført over nogle år. Bilag 1 viser en tegning over det nye minkanlæg. Det bestående anlæg på ejendommen er et anlæg til svineproduktion, der står tomt pt. Det består af nogle slagtesvinestalde, en stor og en lille gyllebeholder mv. Der er ikke planer om at starte svineproduktion op i anlægget igen. Dog vil gødningsopbevaringsanlægget blive brugt til opbevaring af minkgyllen i det omfang, der er behov for det, indtil gyllen kan an-vendes i marken. Ejendommens bebyggede erhvervsareal er på ansøgningstidspunktet ifølge BBR opgjort til 2.481 m². Der er ingen verserende byggesager på ejendommen. Oplysninger om nye og eksisterende bygningers grundplan, bygningshøjde, taghældninger, bygningsmaterialer og farver, bebyggelsens fremtidige anvendelse, m.v. fremgår af Tabel 3. Tabel 3. Oversigt over bygninger.

Bygning Grundplan/

volumen

Byg-nings-højde

Taghæld-ning

Bygningsmaterialer /farver

Anvendelse

Minkhaller 1-8, nye 8 x 72 m x 4 m 2,5-3 m 45° Malet trækonstruktion. Gavlender malet i afdæm-pet farve lysegråt eternittag

Indhusning af mink

Rundbuehal 5 m x 12 m 3,5 m rundbue Grå plader Opbevaring Vaskeplads 5 m x 5 m - - Beton med afløb til forbe-

holder Vask af fodervogn og hvalpenet mv.

Møddingsplads 10 m x 12 m - - Beton med afløb til forbe-holder

Opbevaring af brugt halm

Forbeholder 60 m3 - - Underjordisk beholder med fast låg

Opbevaring af gylle og vaskevand

Eksisterende gyllebehol-der Stevning Gade 17

2300 m3 2,5 m - Grå betonelementer Opbevaring af husdyr-gødning

Eksisterende lille gyllebe-holder Stevning Gade 17

500 m3 2 m - Grå betonelementer Opbevaring af husdyr-gødning

Eksisterend e slagtesvine stalde

1500 m2 3-8 m Forskelligt Eks. Byggeri, ingen ændrin-ger

Før: slagte-svinepro-duktion Efter: disponibel plads

Lade 480 m2 Eks. byggeri, ingen ændrin-ger

Korn og dieseltank

Lade 250 m2 Eks. byggeri, ingen ændrin-ger

2 fodersiloer 5 m Hvid Foder Stuehus Garage Værksted og kemirum

Figur 2 viser de eksisterende bygninger.

21 Version 3 SBMO 19.05.2016

Figur 2. Placering af eksisterende bygninger på Stevning Gade 17.

Miljømyndighedens vurdering Der stilles vilkår om at de nye minkhaller skal opføres som beskrevet i ansøgningen mht. farver og materialevalg.

Der er ansøgt om, at udvidelsen kan foregå i to etaper, således at etape 1 gennemføres inden for 2 år, og etape 2 inden for 6 år. Det fremgår af § 48 i Bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2017 om godkendelse og tiladelse m.v. af husdyrbrug, at en tilladelse eller godkendelse efter § 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der den 1. august 2017 ikke er bortfaldet efter de hidtil gældende regler, bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 6 år efter, at tilladelsen eller godkendelsen er meddelt. Hvis en del af tilladelsen eller godkendelsen ikke er udnyttet, bortfalder tilladelsen eller godkendelsen for denne del. Denne godkendelse er omfattet af ovenstående regel. Der fastsættes derfor ikke vilkår om tidsfrist for udnyttelse af godkendelsen.

Fristen for udnyttelse af godkendelsen er således 6 år efter, at godkendelsen er meddelt. Er

produktionen ikke fuldt gennemført til denne dato, vil godkendelsen kun gælde for den pro-

duktion, der er ved udløbet af perioden eller registreret i løbet af årene.

22 Version 3 SBMO 19.05.2016

Sønderborg Kommune gør opmærksom på, at ansøger skal indhente byggetilladelser til de

planlagte bygninger og anlæg hos Sønderborg Kommune, inden de opføres.

3.2 Husdyrhold Der har indtil efteråret 2015 været produktion af slagtesvin på ejendommen. Stevning Gade 17 har en registreret produktionstilladelse på 5.460 slagtesvin (30-102 kg) årligt. Produkti-onstilladelsen er fortsat gældende, da produktionen ikke har været lukket ned i 3 år. Ansø-ger har ikke planer om at starte svineproduktion op i anlægget igen. Tabel 4 viser ejendommens årlige dyrehold/produktion udregnet efter de gældende regler for beregning af dyreenheder før og efter omlægning af dyreholdet. Bilag 1 viser en situations-plan over anlægget, hvor byggefelt for nye minkhaller fremgår. Tabel 4. Dyreholdets størrelse.

Staldafsnit Art og vægtklasse/alder Nudrift Ansøgt drift antal DE antal DE

Minkhaller Mink, årstæve, etape 1 0 0 725 25

Mink, årstæve, etape 2 0 0 675 23,3

Slagtesvineanlæg Slagtesvin (30-102 kg), delvis spaltegulv 3.860 91,9 0 0

Slagtesvin (30-102 kg), drænet gulv + spalter

1.600 38,1 0 0

I alt 130 1.400

48,3

Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der er redegjort fyldestgørende for husdyrholdet. Drifts-

herren skal underrette Sønderborg Kommune om dyreholdets størrelse når dyreholdet er

nået op på henholdsvis 25 DE og 48,3 DE i mink.

For at kunne kontrollere om godkendelsens vilkår om maksimalt dyrehold overholdes, stil-

les der vilkår om, at der skal føres en driftsjournal. Det maksimale antal DE på 48,3 DE må

ikke overskrides.

3.3 Staldindretning

Eksisterende stalde til slagtesvin tages ud af drift.

Der opføres åbne, 2-rækkede haller til minkene. Det er en type minkhal, som har været

brugt i mange år og er velafprøvet.

I første omgang søges miljøgodkendelse til 725 mink. Der opføres et minkhegn, der giver

plads til 8 rækker minkhaller, omgivet af passende beplantning. Minkhallerne vil blive op-

ført over nogle år, og de 8 haller vil i alt kunne rumme 1.400 årstæver inkl. hanner og

hvalpe.

Halm tilføres burene manuelt, der tildeles rigeligt halm, så der både er til at bygge rede med

og til at opsuge gødning under burene. Halm fjernes 4-6 gange årligt under burene.

Hallerne indrettes med støbt bund i gangene, hvilket gør det let at holde rent under burene.

23 Version 3 SBMO 19.05.2016

Der muges ud manuelt 2 gange om ugen, og anlægget holdes rent, så der er begrænset mu-

lighed for opformering af fluer.

Gødningsrenderne vælges, så de er minimum 40 cm brede, hvilket betyder, at de vil kunne

opfange langt størstedelen af den gødning, der afsættes. Gødningsrenderne bliver tømt ma-

nuelt 2 gange om ugen.

Der opsættes tagrender på alle minkhallerne, så tagvandet kan ledes væk uden at det kom-

mer i kontakt med gødningsrenderne osv.

Gyllen flyttes med enten slamsuger eller lastbil fra fortank ved anlægget til gyllebeholdere

ved Stevning Gade 17. Dette sker 5-6 gange årligt i etape 1, og op til ca. 13 gange årligt i etape

2.

Oplysninger om dyrehold, indretning og drift fremgår af Tabel 5.

Tabel 5. Oversigt over bygningsanvendelse, dyrehold, indretning og drift

Betegnelse Stald-system

Antal dyr Rende-bredde

Halm Tømning

Minkhaller Mi07 1.400 årstæver 40 cm Halm ad libitum + 0,2 kg 2 gange / ugen

Rengøring af minkhaller Halm under burene fjernes 4-6 gange om året. En gang om året vaskes alle bure med vand, især for at fjerne rester af pels. Der tilstræbes en god hygiejne på anlægget, herunder sikres det at bure og gulve i hallerne holdes tørre, samt at hele anlægget inklusiv fodringsanlæg holdes rent. Ansøger oplyser følgende om BAT for staldteknik:

Der opføres åbne, 2-rækkede haller til minkene, som er en type minkhal, som har været

brugt i mange år og er velafprøvet.



nuelt 2 gange om ugen.

Der opsættes tagrender på alle minkhallerne, så tagvandet kan ledes væk uden at det kom-

mer i kontakt med gødningsrenderne osv.

Miljømyndighedens vurdering Minkfarme giver anledning til tab af kvælstof ved fordampning af ammoniak. Dette tab kan modvirkes i flere led af produktionen ved hjælp af flere forskellige teknikker og teknolo-gier. Det fremgår af Natur og Miljøklagenævnets afgørelse NMK-131-00140 af 12. september 2013 at følgende er BAT for nye minkhaller:

24 Version 3 SBMO 19.05.2016

- 1,00 kg N per årstæve i nye minkhaller, svarende til følgende kombination af virke-midler: 36 cm brede gødningsrender, tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47.

Miljøstyrelsen har på godkendelsestidspunktet ikke udarbejdet vejledende BAT-standardvil-kår inklusiv emissionsgrænseværdier for minkproduktion. Ligeledes findes der ikke Tekno-logiblade for type af minkhaller og gødningshåndtering på minkfarme. Derfor skal Kommu-nen i hver enkelt sag, foretage en konkret vurdering af hvorvidt den ansøgte konstruktion af minkhaller, gyllerendebredde og udmugningshyppighed vurderes til at være BAT. Til nedenstående konkrete vurdering, har kommunen taget udgangspunkt i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse NMK-131-00140 af 12. september 2013. Nedenstående afsnit er kommunens vurdering i relation til de krav bedriften skal opfylde inden for de enkelte områder for at leve op til BAT.

Vurdering af bedriftens ammoniakemission i forhold til BAT Husdyrbrug giver anledning til tab af kvælstof ved fordampning af ammoniak. Dette tab kan modvirkes i flere led af produktionen ved hjælp af flere forskellige teknikker og teknologier. En vurdering af hvilket emissionsniveau, der kan betragtes som opnåeligt ved anvendelse af BAT, bør indeholde en samlet vurdering af det teknisk og økonomisk mulige for anlægget som helhed. Her differentieres mellem eksisterende stald og nybyggeri eller gennemgri-bende renovering af eksisterende stald, i forhold til forskellige proportionalitetsbetragtnin-ger. På baggrund af nye oplysninger om effekten af udmugning (rendetømning) jf. VERA-test af ammoniakreduktionseffekten har Nævnet justeret emissionsgrænseværdierne ved anven-delse af BAT for nye minkhaller til følgende:

- 1,00 kg N per årstæve i nye minkhaller, svarende til følgende kombination af virkemidler:

- 36 cm brede gødningsrender, - tømning af render to gange om ugen, - halm ad libitum, - foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47.

Beregningen i husdyrgodkendelse.dk skal som hidtil foretages med udgangspunkt i opsam-lingsløsningen Mi07. I den konkrete sag har Sønderborg Kommune ikke fundet anledning til at fravige Natur og Miljøklagenævenets afgørelse i forbindelse med emissionsgrænseværdier for relevante forureningsparametre, og Sønderborg Kommune har foretaget sin vurdering af, hvorvidt husdyrbruget lever op til anvendelse af BAT, mht. emission af ammoniak, på baggrund af de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak ved nye minkhaller. Den opnåelige emission for husdyrbruget ved anvendelse af BAT kan beregnes til: 1,00 kg N per årstæve x 1.400 årstæver = 1.400 kg N per år. Virkemidler I minkhaller har ansøger valgt følgende virkemidler til indretning og drift til opfyldelse af krav til max. næringsstoftab og reduktion af ammoniakfordampning:

25 Version 3 SBMO 19.05.2016

- Rendebredde: 40 cm - Halm ad libitum + 0,2 kg - Tømning to gange om ugen – udmugning sker manuelt - Proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47.

I husdyrgodkendelse.dk er valgt ”daglig udmugning” og render, der er 6 cm bredere end reelt, for at korrigere for nyeste viden vedr. effekten af udmugningshyppighed på ammoni-akemissionen. Rendebredde er i beregningerne 36 cm (42 cm indsat), da dette er tilstrække-ligt som virkemiddel. Ansøger har oplyst, at rendebredden bliver 40 cm, men dette er ikke er krav i forhold til BAT. Den faktiske ammoniakemission fra stalden er i ansøgningen til denne miljøgodkendelse beregnet til 1.386 kg N per år. Som det ses af ovenstående, er den samlede årlige ammoniakemission, som vurderes opnåe-lig ved anvendelse af BAT på anlægget, beregnet til 1.400 kg NH3-N pr år. I ansøgningen er den samlede emission fra anlægget beregnet til 1.386 kg NH3-N pr år. Den samlede ammo-niakemission fra anlægget overstiger således ikke emissionsgrænseværdien for ammoniak og det vurderes, at husdyrbruget overholder BAT for så vidt angår ammoniakemission. Der er benyttet ammoniakreducerende virkemidler i minkhallerne så som rendebredde, tøm-ningshyppighed, halmtilførsel og minkfoderets proteinindhold.

Der er stillet vilkår om rendebredde på mindst 36 cm, tilførsel af halm ad libitum, udmug-ning mindst 2 gange om ugen og et proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47. Sønderborg Kommune vurderer på baggrund af ovenstående at projektet lever op til BAT, og at projektet kan realiseres i de ønskede staldbygninger med den ansøgte indretning, og at ansøger i fornødent omfang har redegjort for implementering af BAT i forhold til staldind-retning.

3.4 Ventilation Minkhallerne indrettes med naturlig ventilation. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at naturlig ventilation er BAT. Det er energibesparende og man undgår støjgener. Denne form for ventilation anses for bedst mulig for dyrevelfærd og minimering af lugtgener. Der stilles ingen vilkår.

3.5 Fodring Foder leveres hver eller hver anden dag på grund af holdbarhed. Foderet leveres med lastbil hver 2. dag i vinterhalvåret, og dagligt i sommerhalvåret. Foder opbevares i fodersilo. Forbrug af foder registreres fra foderfirmaet, så forbruget altid kan sammenlignes med fore-gående perioder. Ansøger oplyser følgende om BAT for foder: Ansøger oplyser, at det foder, der leveres, overholder standard BAT-kravet om et protein-indhold på max. 31 % af OE i uge 30-47.

26 Version 3 SBMO 19.05.2016

Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der med de planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlige påvirkning af omgivelserne. Sønderborg Kommune vurderer ved at sammenholde ansøgers valg af fodringsteknik med BREF-dokumentet, at det ansøgte projekt lever op til BAT. Kravet om maksimalt ind-hold af protein i foderet i uge 30-47 fremgår af Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der fremstilles ikke foder på farmen og foderet opbevares i en lukket silo, hvormed bestemmelserne vedrørende foder i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 77 og 78 overholdes.

3.6 Energi- og vandforbrug Der anvendes strøm til frostsikring af drikkevand, til pumper og til arbejdslys. Der er taget udgangspunkt i erfaringstal fra andre minkejendomme, da der ikke er egne erfaringstal til rådighed, idet der ikke tidligere har været minkproduktion på ejendommen. Der anvendes diesel til fodervogn og til flytning af halm og gylle til og fra minkanlægget samt udkørsel af gylle og halm mv. Tabel 6 viser det forventede forbrug af el og dieselolie på minkfarmen. Tabel 6. Forbrug af energi til minkproduktionen.

Forventet forbrug pr. år, når produktionen er

fuldt etableret

El til minkproduktionen 10.000 kWh

Dieselolie 1.500 liter

Ejendommens forventede vandforbrug fremgår af Tabel 7. Den eksisterende ejendom forsynes af vand fra Guderup Vandværk. De nye anlæg vil for-mentlig blive tilsluttet byvand fra Guderup-Stevning vandværk. Der er ført en ledning ud til den nedlagte naboejendom mod nord, Egebjergvej 18, og herfra kan ledningen føres videre ned til det nye anlæg. Der forbruges ca. 880 m3 årligt til drikkevand og rengøring af produk-tionsanlægget. Vandmængderne er skønnede. En del af vandet fordamper, men det meste vil ende i gyllen. Tabel 7. Forbrug af vand til minkproduktionen.

Skønnet forbrug pr. år, når produktionen er

fuldt etableret

Drikkevand for mink 800 m3

Vask af haller 50 m3

Vask af fodersilo 15 m3

Rengøring af maskiner 15 m3

I alt 880 m3

27 Version 3 SBMO 19.05.2016

Ansøger oplyser følgende om energibesparende foranstaltninger (BAT): Vandsystemet er af cirkulationstypen med vandtank, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Systemet giver også mulighed for at frostsikre vandet i frostperioder, således at dyrene er sikret vandforsyning i disse perioder. Det elektriske varmesystem starter ved 2 ºC og stopper ved 3 ºC, hvilket energimæssig er en optimal løsning. Ansøger oplyser følgende om vandbesparende foranstaltninger (BAT): Hovedparten af vandforbruget er drikkevand til minkene. Vandbesparelse opnås ved drikke-nipler, der er etableret i maske 3 eller 4 i burene, hvilket er det optimale. Drikkenipler er placeret ovenover gyllerende, hvorved spild af drikkevand minimeres. Alle vandventiler på farmen kontrolleres dagligt og repareres med det samme ved behov. Drikkevandssystemet drives og vedligeholdes således at unødvendigt spild undgås i videst muligt omfang. Derudover anvendes der vand til rengøring af fodersilo og årlig rengøring af farmen. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der er redegjort fyldestgørende for vand- og energifor-brug.

Kommunen vurderer, at der i fornødent omfang er anvendt vand- og energibesparende tek-

nikker. Det vurderes også, at flere af disse teknikker er at betragte som BAT.

For at miljømyndigheden kan kontrollere elforbruget, skal det dokumenteres, for eksempel ved fremvisning af elregning. Dokumentation skal gemmes mindst 5 år og fremvises miljø-myndigheden på forlangende. For at sikre en god udnyttelse af ressourcerne stilles der vilkår om, at hvis elforbruget til minkproduktionen overstiger 10.000 kWh årligt, skal ejendom-men gennemgås ved et energieftersyn. Energieftersynet er gratis og fås ved henvendelse hos dit elselskab.

For at sikre at der sker en god udnyttelse af ressourcerne, stilles der desuden vilkår om, at

vandforbruget skal registreres årligt. Vandforbruget skal noteres i en driftsjournal og forevi-

ses miljømyndigheden på forlangende. Hvis vandforbruget overstiger 880 m3 pr. år skal der

redegøres for forbruget.

3.7 Spildevand herunder regnvand

Ansøger oplyser, at tagvand ledes til forsinkelsesbassin, og derfra videre til privat rørlagt

vandløb, Holmbæk.

Der etableres ikke toilet eller badefaciliteter i forbindelse med minkfarmen, men der etable-

res en vaskeplads til brug ved vask af bure, fodervogn, redskaber osv. Afløbet fra vaskeplad-

sen føres til forbeholder sammen med gyllen fra mink-anlægget.

Vand fra møddingsplads og befæstet areal ved fodersilo ledes til fortank.

Tabel 8 viser en oversigt over spildevand.

28 Version 3 SBMO 19.05.2016

Tabel 8. Oversigt over spildevand

Spildevandstyper m³ /år efter udvi-delse

Afledes til

Gylle og drikkevandsspild 600 m3 Gyllebeholder

Vaskevand fra vaskeplads ved fortank 15 m3 Gyllebeholder

Regnvand fra vaskeplads ved fortank (25 m2) 20 m3 Gyllebeholder

Vaskevand fra rengøring af fodersilo i lade 15 m3 Gyllebeholder

Regnvand fra møddingsplads (120 m2) 100 m3 Gyllebeholder

Tagvand på bygninger med tagrende 2.000 m³

Forsinkelsesbassin og vi-dere til vandløb

Mængden af rengøringsvand til vask af bure og fodersilo, samt drikkevandsspild er skønnet

ud fra kapacitetsberegningens normtal.

Mængden af regnvand er skønnet ud fra grundareal x 800 mm/år.

Sprøjteudstyr håndteres på møddingsplads.

Samlet skal der opbevares ca. 750 m3 spildevand og gylle, inklusiv regnvand fra befæstede

arealer.

Afløbsforhold ved minkhaller fremgår af Bilag 2. Miljømyndighedens vurdering Vurdering af spildevandsafledning til overfladevand (tagvand o.l.) sker i henhold til miljøbe-skyttelseslovens bestemmelser, men det indgår i vurdering af ansøgningen, om det kan for-ventes, at der kan findes en tilfredsstillende løsning for spildevandshåndteringen.

De beskrevne spildevandstyper kan opdeles i spildevand fra husdyrproduktionen (vask af

bure mv.) samt regnvand fra tage. Sønderborg Kommune vurderer, at når spildevandet fra

husdyrproduktionen ledes til forbeholder og gyllebeholder, så sker afledningen af disse frak-

tioner på forsvarlig vis.

Sønderborg Kommunes afdeling Vand & Natur har vurderet på afløbsforholdene på ejen-

dommen. Det er oplyst, at der opsættes tagrender på alle minkhallerne, så tagvandet kan le-

des væk uden at det kommer i kontakt med gødningsrenderne osv. Tagvand afledes til for-

sinkelsesbassin, og derfra videre til privat rørlagt vandløb, Holmbæk. Der skal ved etable-

ring af minkhaller ansøges om en udledningstilladelse til tagvand. Der stilles vilkår om, at

denne godkendelse ikke må tages i brug før der foreligger en udledningstilladelse.

3.8 Affald

Affald opbevares og bortskaffes i henhold til kommunens regulativer.

Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje holdes ryddelige og fri for affald, foderrester,

gødning m.m.

Affald, der skal til kommunal genbrugsstation opbevares sorteret på Stevning Gade 17.

29 Version 3 SBMO 19.05.2016

Rester af lægemidler og kanyler bortskaffes enten til kommunal genbrugsstation eller apo-

tek.

Tom emballage – papir, pap, plast - opbevares i container på Stevning Gade 17, der tømmes

under kommunal tømningsordning hver 14. dag.

Døde dyr opbevares i en fryser i rundbuehallen indtil de afhentes i forbindelse med pels-

ningssæsonen.

Tabel 9 viser en redegørelse for håndtering af affald. Alle mængder er skønnede.

Tabel 9. Affald

Affaldstype Opbeva-

ringssted Trans-portør

Modtageanlæg Mæng-

der EAK-kode

ISAG-kode

Olie- og kemi-kalie-affald:

Spildolie Tromle i værksted

Oliefirma Oliegenbrug 100 l 13.02.08 06.01

Olie- og brænd-stoffiltre

Kasse i værk-sted SG17

Ejer Kommunal genbrugs-plads

ca. 3 stk. 16.01.07 06.05

Rester af bekæm-pelsesmidler

Alt bliver brugt

- - - 20.01.19 05.12

Kanyler i særlig beholder

Boks i rund-buehal

Ejer Kommunal genbrugs-plads eller apotek

Ca. 30 stk 18.02.02 66.00

Lysstofrør og elsparepærer

Kasse i værk-sted


2-3 stk. 20.01.21 79.00

Batterier – alle typer

Kasse i værk-sted


ca. 20 stk. 20.01.33 77.00

Fast affald:

Jern og metal SG 17 Skrothand-lere

Genbrug 50-100 kg 02.01.10

15.01.04 56.20

Tom medicinem-ballage

Kasse i værk-sted

Ejer Kommunal genbrugs-plads eller apotek

2-3 stk. 15.01.07 51.00

Tom emballage Pap og papir

Container

SG 17

Kommunal afhentning

Forbrænding / gen-brug 200 liter

hver 14. dag

15.01.01 50.00

Tom plast-embal-lage

Container

SG 17

Kommunal afhentning

Forbrænding / gen-brug

15.01.02 52.00

Døde dyr Fryser i rundbuehal

DAKA DAKA 25-30 dyr 02.01.02 66.00

Miljømyndighedens vurdering

Husdyrbruget er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, og ansøger skal selv sørge

for, at sortering, opbevaring og bortskaffelse sker i overensstemmelse med Sønderborg

Kommunes affaldsregulativ.

30 Version 3 SBMO 19.05.2016

Ejer skal sikre sig, at genanvendeligt affald bliver afleveret til et registreret genanvendelses-

anlæg.

Der henvises til:

Affaldsbekendtgørelsen

Forskrift for opbevaring af farligt affald og kemikalier Forskrift 1/2011

Regulativ for erhvervsaffald, 2011

Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr

Undtaget er dog bestemmelserne i Forskrift for opbevaring af farligt affald og kemikalier,

som ikke gælder godkendelsespligtige virksomheder, og dermed ikke for denne ejendom.

For at sikre, at der ikke sker forurening på ejendommen i forbindelse med opbevaring og

håndtering af farligt affald og kemikalier, stilles der vilkår herom. Vilkårene vil være i over-

ensstemmelse med bestemmelserne i Forskrift for opbevaring af farligt affald og kemika-

lier.

3.9 Råvarer og hjælpestoffer Forbruget af energi og vand er beskrevet i afsnit 3.6. Der anvendes halm til burene, så der både er til at bygge rede med og til at opsuge gødning under burene.

Sprøjtemidler til markbruget opbevares i kemirum med fast gulv uden afløb i garage på

Stevning Gade 17.

Der er ikke oplag af flydende handelsgødning.

Der anvendes diesel til fodervogn og til flytning af halm og gylle til og fra minkanlægget samt udkørsel af gylle og halm mv.

Der er en 1.200 l dieseltank på Stevning Gade 17. Den står i lade på fast bund uden afløb.

Der bliver etableret en 1.000 l dieseltank i rundbuehal på Egebjergvej, ligeledes på fast bund

uden afløb. Tanken er endnu ikke indkøbt, så øvrige oplysninger er endnu ukendte. Ejendommens tankanlæg fremgår af Tabel 10. Tabel 10. Tankanlæg

Anvendes til: Stør-

relse

Fremstil-

lingsår

Tanknr. Type-

godk.nr.

Placering

Dieselolie 2.400 1998 83645-

01 SB 00081

Lade Stevning Gade

17

Dieselolie 1.000 l Ikke indkøbt Rundbuehal Ege-

bjergvej

31 Version 3 SBMO 19.05.2016

Miljømyndighedens vurdering Overjordisk dieselolietank er opstillet på fast gulv, hvilket sikrer mulighed for opsamling ved spild. Da dieseltanken er placeret indendørs vurderes det, at den er tilstrækkeligt sikret mod påkørsel. Der stilles vilkår om, at håndtering af brændstof skal foregå på en måde, således at der ikke opstår risiko for forurening af jord, overfladevand eller grundvand. Eksisterende olietank fremgår ikke af BBR for ejendommen. Alle ændringer vedrørende etablering og sløjfning af olietanke skal anmeldes til Sønderborg Kommune.

Sønderborg Kommune vurderer, at de råvarer og hjælpestoffer, der anvendes på ejendom-

men ikke udgør en risiko for forurening af jord, overflade- eller grundvand under forudsæt-

ning af den oplyste driftspraksis.

3.10 Driftsforstyrrelser eller uheld Ansøger oplyser, at der i forbindelse med byggeriet vil blive udarbejdet en beredskabsplan, der beskriver hvordan medarbejderne og ejer skal handle i tilfælde af brand, overløb af gylle, kemikalie- og oliespild, samt strømsvigt m.v. Beredskabsplanen vil blive holdt ajour og altid være at finde på bedriften for alle medarbejdere. Hvis der i forbindelse med byggeriet findes dræn med forbindelse til Holmbækken, vil de blive omlagt, så der er min. 15 m fra stalde, vaskepladser og forbeholder til dræn. Gyllepumpning vil altid ske under opsyn. I tilfælde af uheld med gylle ved fortanken på Ege-bjergvej vil udslip holdes indenfor minkhegnet og kunne samles op der. Sprøjteudstyr håndteres på møddingsplads. Sprøjtemidler og sprøjteudstyr opbevares på Stevning Gade 17. Der opbevares ingen spildolie eller kemikalierester på ejendommen. Terrænet omkring gyllebeholderen på Stevning Gade 17 skråner ned mod sydvest, så hvis gyllebeholderen på Stevning Gade 17 skulle kollapse, ville indholdet brede sig ned i hegnet syd for beholderen og eventuelt ind på naboens mark. Herfra ville det kunne samles op med en slamsuger. Der er ikke risiko for afløb til overfladevandssystem. Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at der kan være en vis risiko for driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med håndtering og transport af gylle, samt håndtering af olie og bekæmpelsesmidler. Det er der-for vigtigt, at beredskabet straks tilkaldes ved uheld, der medfører forurening, og at miljø-myndigheden orienteres efterfølgende. Det er dog stadig virksomhedens pligt at forebygge og afværge driftsforstyrrelser og uheld – ligesom det er virksomhedens pligt at genoprette den hidtidige tilstand (jf. miljøbeskyttelseslovens § 71). Ansøger er bekendt med Husdyrbrugslovens afstandskrav på 15 m til dræn og oplyser, at dræn vil blive omlagt, hvis der i forbindelse med byggeriet findes dræn, hvor afstandskrav ikke er overholdt. Der er stillet vilkår om, at Sønderborg Kommune i givet fald skal informe-res herom. Der er stillet vilkår til olietanke og påfyldning af diesel i tidligere afsnit.

32 Version 3 SBMO 19.05.2016

For at mindske risikoen for uheld som følge af spildt husdyrgødning, kemikalier mv. stilles vilkår om, at et eventuelt spild skal fjernes. Der er ikke udarbejdet en beredskabsplan i forbindelse med ansøgningen om godkendelse. Der stilles derfor vilkår om, at der skal udarbejdes og indsendes en beredskabsplan til Søn-derborg Kommune inden minkanlægget tages i brug. Beredskabsplanen skal være udformet på et sprog, som de ansatte forstår, og den skal være kendt af virksomhedens ansatte. Bered-skabsplanen skal være let tilgængelig og opdateres efter behov, dog mindst hvert 2. år.

4 Gødningsproduktion og –håndtering

4.1 Gødningstyper og mængder

Hallerne forsynes med tagrender og 40 cm brede gødningsrender, der tømmes manuelt 2

gange om ugen. Minkene forsynes med halm ad libitum, og så tilføres der ekstra min. 200 g

halm pr. uge pr. årstæve under burene til at sikre, at al gødning opsamles fra anlægget.

Halm under burene udskiftes jævnligt. Gødningen transporteres til fortank via rørsystem.

Gyllen afhentes med gyllevogn ca. 13 gange om året, og opbevares indtil det kan bringes ud, i

gyllebeholder på Stevning Gade 17.

I den ansøgte produktion produceres nedenstående mængder gødning (normtal 2016): 1.400 års minktæver af 0,41 ton gylle = 574 ton gylle. 1.400 års minktæver af 0,06 ton dybstrøelse = 84 ton dybstrøelse. Ansøger har oplyst, at mængden af gylle og drikkevandsspild fra hallerne er 600 m3 om året.

Tabel 11 viser en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning m.v. der produceres og af-

sættes i den ansøgte produktion. Tabellen viser også en oversigt over indholdet af kvælstof

og fosfor, samt produktionens størrelse i antal DE.

Tabel 11. Oversigt over husdyrgødning i ansøgt drift

Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor Udnyttelses % DE

Minkgylle 6.550 1.446 70 48,28

4.2 Opbevaring og håndtering af flydende gødning og vaskevand Flydende husdyrgødning ledes til ny forbeholder ved minkanlægget. Herfra afhentes gød-ningen med gyllevogn og flyttes til opbevaring på Stevning Gade 17. Med 30 tons pr. læs vil der være tale om ca. 10 læs i etape 1 og ca. 20 læs i etape 2. I vækstsæsonen vil noget af hus-dyrgødningen kunne hentes og udbringes direkte fra fortanken ved minkanlægget. Oplysninger om opbevaringsanlæg fremgår af Tabel 12.

33 Version 3 SBMO 19.05.2016

Tabel 12. Oversigt over gødningsopbevaringsanlæg

Anlæg Kapacitet Opført Overdækning % før % efter

Ny forbeholder 60 m3 2017 Fast overdækning 0 2

Eksisterende gyllebehol-

der 2.300 m3 1992 Flydelag 82 98

Eksisterende gyllebehol-

der (tages ud af brug) (500 m3) Flydelag 18 0

I alt 2.360 m3 100 100

Ansøger har oplyst, at følgende tilledes gyllebeholderen: vaskevand og regnvand fra vaske-plads (ca. 35 m3), vaskevand fra rengøring af fodersilo (15 m3) og regnvand fra møddings-plads (120 m3), sammenlagt 170 m3 vand.

Mængden af rengøringsvand til vask af bure og fodersilo, samt drikkevandsspild er skønnet

ud fra kapacitetsberegningens normtal. Der tilledes ca. 600 m3 gylle og drikkevandsspild jf. afsnit 4.1. Vand + minkgylle udgør sammenlagt 770 m3. Den samlede opbevaringskapacitet er på 2.360 m3. Det vil sige, at der er rigelig opbevarings-kapacitet. Ansøger oplyser følgende om bedste tilgængelige opbevaringsteknik: For gyllebeholder gælder følgende:

en stabil gyllebeholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirknin-ger

gyllebeholderen tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligholdelse, for-trinsvist hvert år og inspiceres visuelt

gyllebeholderens bund og vægge er tætte og korrosionsbestandige

gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning

gyllebeholderen er overdækket med naturligt flydelag

gyllebeholderen kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen.

Fast overdækning af gyllebeholdere er fravalgt. Flydelaget suppleres om nødvendigt med snittet halm.

På baggrund af ovenstående vurderer ansøger, at der anvendes BAT med hensyn til gød-ningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører in-tensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF).

Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at de generelle regler vedrørende håndtering af flydende

husdyrgødning er tilstrækkelige til at regulere opbevaring og håndtering af husdyrgødning

og vand.

34 Version 3 SBMO 19.05.2016

For at undgå spild af gylle ved udkørsel, stilles der vilkår til, at der skal etableres en fylde-

plads ved gyllebeholderen, hvis gyllevognene ikke fyldes med et selvlæssende fyldetårne.

Der stilles også vilkår til, at håndtering af flydende husdyrgødning skal foregå under opsyn.

4.3 Fast gødning og dybstrøelse

Halm/møg opbevares på møddingsplads i henhold til regler for opbevaring i Husdyrgød-

ningsbekendtgørelsen.

Møddingspladsen bliver 120 m2.

Der produceres ca. 84 ton dybstrøelse jf. afsnit 4.1.

Dybstrøelse opbevares på møddingsplads med afløb til gyllebeholder. Der opbevares ikke

fast gødning i markstak.

Ansøger oplyser følgende om bedste tilgængelige opbevaringsteknik:

BAT for opbevaring af halm/gødning må anses for at være opbevaring på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder

Lagrene tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvis

hvert år

Miljømyndighedens vurdering Indretning af møddingspladser er reguleret i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Sønderborg Kommune vurderer, at det er BAT-standard med hensyn til opbevaring af fast husdyrgødning for den aktuelle størrelse og type af husdyrbrug, når dybstrøelse opbevares på møddingsplads.

Det vurderes, at ansøgeres beskrivelse af praksis omkring fast gødning i kombination med

vilkår gør, at der anvendes BAT.

35 Version 3 SBMO 19.05.2016

5 Forurening og gener fra husdyrbruget

5.1 Ammoniak og natur

Ammoniakreduktionskravet

Fordampningen af ammoniak fra anlægget vil ske fra minkhaller og lagre af husdyrgødning.

Beregninger, der er foretaget ud fra Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem viser, at

fordampningen af ammoniak fra den ansøgte drift er på 1.386 kg NH3-N pr. år.

I henhold til ansøgningsmaterialet er det generelle krav til reduktion på 30 % af ammoniak-

tab fra stald og lager opfyldt.

Ansøger har opfyldt kravet til ammoniakreduktion på 30 % ved at foretage udmugning 2

gange om ugen i minkhallerne, 36 cm rendebredde, halm ad libitum + 200 g, samt protein-

indhold på max. 31 % af OE i uge 30-47.


Ansøgningen er indsendt med et krav om 30 % reduktion af ammoniakemissionen. Ammo-

niakreduktionskravet er opfyldt. Sønderborg Kommune vurderer, at kravet om ammoniak-

reduktion er opfyldt ved udmugning 2 gange om ugen i minkhallerne, 36 cm rendebredde,

halm ad libitum, samt proteinindhold på max. 31 % af OE i uge 30-47. Vurderingen er fore-

taget på baggrund af de tal, som fremgår af ansøgningsskemaet. Vilkår til overholdelse af det

generelle ammoniakreduktionskrav er stillet i de øvrige afsnit.

Beskyttelse af naturarealer

Sønderborg Kommune har kortlagt naturtyper beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven

samt ammoniakfølsomme skove nær anlægget ved en luftfotogennemgang, og enkelte ved

nærmere feltbesigtigelse. Naturtyperne er vist i Tabel 13 og på et kort i Fejl! Henvisnings-

kilde ikke fundet..

Afsnittet her beskriver nærliggende beskyttet natur samt skove der ikke hører under Natura

2000 områder. For nærmere beskrivelse og vurdering iht. beskyttet natur i nærliggende Na-

tura 2000 områder se efterfølgende afsnit om Natura 2000.

Tabel 13. Definering af beskyttet natur

Naturtyper beskyttet efter § 3 i na-turbeskyttelsesloven

Arealer beskyttet af national lovgivning. Enge, moser, heder og overdrev på 2.500 m2 (for de enkelte området eller i sam-menhæng med hinanden) eller søer på 100 m2 inklusiv fug-tig bredvegetation. De beskyttede arealer har indhold af plante- og dyreliv karakteristisk for naturtypen. Naturty-perne er beskyttet mod alle tilstandsændringer. Registreringen af beskyttet natur er kun vejledende, hvorfor Kommunen skal høres i de konkrete tilfælde.

Natura 2000 naturtyper Arealer beskyttet af international lovgivning. Udpegede na-turarealer, der skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, der er er sjældne, truede eller karakteri-stiske for EU-landene.

Kategorisering af naturtyper

36 Version 3 SBMO 19.05.2016

En øget ammoniakdeposition påvirker naturarealer. Vurderingen om hvorvidt, der kan stil-

les konkrete krav til ammoniakemissionen, afhænger af hvilken kategori naturtypen hører

under. De forskellige kategorier beskrives herunder, og kan ses i Tabel 14.

Kategori 1, 2 hører under husdyrgodkendelseslovens § 7. Kategori 3 er beskrevet i § 27 i lov

om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. For de naturtyper der hører under kategori 1-3,

kan der stilles krav om specifikt maksimal værdi for samlet ammoniakdeposition.

Enge og søer hører ikke under en kategori, men for beskyttede naturtyper generelt, skal det

vurderes om en ekstra kvælstoftilførsel kan forårsage en ændring af naturtilstanden. En næ-

ringsstofberigelse kan forårsage den tilstandsændring, at kvælstofelskende planter bliver do-

minerende og udkonkurrerer mere følsomme plantearter. Efter naturbeskyttelseslovens § 3

må der ikke ske en tilstandsændring uden dispensation fra Kommunen. Kommunen kan i

særlige tilfælde give dispensation til en tilstandsændring i beskyttet natur.

Tabel 14. Kategorisering af naturarealer. Ammoniakfølsom natur Beskrivelse

Kategori 1 Natura 2000 naturtyper

Kategori 2 Beskyttede heder, højmoser, lobeliesøer> 10 ha og overdrev> 2,5 ha.

Kategori 3 Beskyttede heder, moser, overdrev samt ammoniakfølsomme skove. For at være ammoniakfølsom skal skoven opfylde mindst et af følgende tre kriterier:

1) der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel »skovjord-bund«, 2) skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyr-ket mark inden for en periode svarende til perioden for gam-mel »skovjordbund« (dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller 3) der i skoven er forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens § 25 og arterne har væsentlig, de-finerende betydning for skovens naturværdi.

Beskyttede naturtyper der ikke hører under Kategori 1-3, men som efter en konkret vurde-ring, er ammoniakfølsomme.

Enge og søer

Tålegrænser for naturtyper

Tålegrænser for de forskellige naturtyper mht. ammoniaknedfald varierer jf. Vejledning om

godkendelse af husdyrbrug. Se Tabel 15.

37 Version 3 SBMO 19.05.2016

Tabel 15. Tålegrænser for forskellige naturtyper mht. ammoniaknedfald (Faglig rapport fra

arbejdsgruppen om ammoniak Faglig rapport fra DMU, nr. 568 2006)

Baggrundsniveauet for kvælstofbelastningen ligger i Sønderborg Kommune på 16-21 kg N/ha/år. I området omkring ejendommen ligger baggrundsbelastningen på 15,2-18,6 kg N/ha/år. Ammoniakdepositionskrav

Nedenstående Tabel 16 viser specifikke krav om maksimal merdeposition af ammoniak til kategori 1 og 2 natur, samt krav der kan stilles til kategori 3 natur. Tabel 16. Krav til maksimal ammoniakdeposition i kategori 1-3.

Naturtyper med fastsat beskyttelsesni-veau

Beskyttelsesniveauer

Kategori 1. § 7 stk. 1, nr. 1 Max. totaldeposition afhængig af antal husdyr-brug i nærheden*): 0,2 kg N/ha/år ved> 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug.

Kategori 2. § 7 stk. 1, nr. 2 Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år.

Kategori 3. Kommunen vurderer konkret, om der skal fast-sættes vilkår om max. merdeposition, og hvad det nødvendige krav til max. deposition skal være. Kravet må dog ikke være under en max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år

* Antallet af husdyrbrug ud over det ansøgte opgøres på følgende måde (kumulationsmodel): Antal husdyrbrug over 15 DE indenfor 200 m + Antal husdyrbrug over 45 DE indenfor 200-300 m + Antal husdyrbrug over 75 DE indenfor 300-500 m + Antal husdyrbrug over 150 DE indenfor 500-1.000 m + Antal husdyrbrug over 500 DE, som påvirker med over 0,3 kg N/ha udover 1000 m +

Naturområder ved Stevning Gade 17 Sønderborg Kommune har foretaget en konkret vurdering af de mulige påvirkninger af na-turen i nærområdet til ejendommen på Stevning Gade 17. Vurderingen tager udgangspunkt i beregninger af kvælstofdeposition til de enkelte naturområder. I de tilfælde, hvor det på baggrund af beregningerne vurderes nødvendigt, er der foretaget besigtigelser af naturom-råderne. Der findes i nærområdet til Stevning Gade 17 en række naturarealer. De naturarealer der lig-ger nærmest, er beskyttet moser, enge og sø.

38 Version 3 SBMO 19.05.2016

Tabel 17 viser en oversigt over udvalgte naturarealer i kategori 1-3 samt søer og enge tæt ved Stevning Gade 17, hvortil der er beregnet værdier for kvælstofpåvirkning af arealerne. Ikke besigtigede arealer er beskrevet med bogstav. Arealer er der besigtiget i forbindelse med konkret forespørgsel eller tidligere har en talværdi. Afstand: viser afstand til nærmeste anlæg. Tabel 17. Oversigt over udvalgte naturarealer i kategori 1-3 samt søer og enge tæt ved Stev-ning Gade 17.

Na-tur-punkt

Naturtype § 7 natur

Bilag IV ar-ter

Af-stand (m)

Ret-ning

Beskrivelse Merdeposi-tion (kgN/ha/år)

Total (kgN/ha/år)

1657 Eng 300 NØ

Græsset kultureng

0,5 0,5

2468 Overdrev Kat.3 420 N

Fint, kupe-ret overdrev

0,2 0,2

2466 Sø Løvfrø 280 NØ

Sø i sump-område

1,1 1,1

2509 Mose Kat.3 230 NØ

Pilekrat-sump

1,4 1,4

2397 Mose Kat.3 450 NV

Rødel-mose langs vand-løb

0,1 0,1

2419 Overdrev Kat.2 5.200 SV

Ikke bereg-net

Ikke bereg-net

A Augusten-borg skov

Kat.1 7.500 S

0,0 0,0

B Lilleskov og Troldsmose

Kat.1 5.100 Ø

0,0 0,0

Beregningerne af ammoniakdeposition er foretaget i ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk.

De nævnte naturtyper, sø, eng, mose og overdrev er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Beregnede værdier for ammoniakdeposition til naturarealer

Kategori 1 Natur i internationalt beskyttede naturområder er behandlet i afsnittet vedr. Natura 2000. Kategori 2 Efter en gennemgang af luftfotos er det registreret, at nærmeste § 7 kategori 2 areal, beskyt-tede overdrev>2,5 ha, 5,2 km fra ejendommen (naturpunkt 2419). Kategori 3 Inden for nærområde Stevning Gade 17 er der registreret flere naturtyper tilhørende kate-gori 3, hhv. mose og overdrev. Beskyttede moser og overdrev Nærmeste kategori 3 moser og overdrev ligger 230 til 450 m fra anlægget (naturpunkt 2509, 2468 og 2397). Den beregnede merdeposition er hhv. 1,4, 0,2 og 0,1 kg N/ha/år. Beskyttede enge og søer

39 Version 3 SBMO 19.05.2016

Nærmeste engareal ligger 300 meter fra anlægget (naturpunkt 1657). Den beregnede merde-position er på 0,5 kg N/ha/år. Den nærmeste sø ligger 280 meter fra anlægget (naturpunkt 2466). Der er beregnet en mer-deposition på hhv. 1,1 kg N/ha/år til søen.


Kategori 2 natur Nærmeste kategori 2 areal ligger over 5 km væk. Sønderborg Kommune vurderer, at over-drevsarealet, ud fra den store afstand sammenholdt med de andre beregnede merdepositio-ner fra anlægget, ikke vil blive påvirket af deposition af ammoniak fra anlægget.

Beskyttede moser og overdrev Nærmeste kategori 3 moser og overdrev ligger 230 til 450 m fra anlægget (naturpunkt 2509, 2468 og 2397. Den beregnede merdeposition er> 1 for nærmeste moseområde (1,4 kg N/ha/år, naturpunkt 2509). Sønderborg Kommune har besigtiget arealet og vurderer at det ikke er et specielt følsomt moseareal. Kommune vurderer på det grundlag, at der med den beregnede merdeposition, ikke sker påvirkning af naturarealet.

Beskyttede enge og søer Engarealet (naturpunkt 1657) vurderes ud fra naturkvaliteten og den samtidig lave bereg-nede merdeposition (0,5 kg N/ha/år) ikke at blive tilstandsændret af projektet. Nærmeste sø (naturpunkt 2466) er en skygget, næringsrig sø. Sønderborg Kommune vurde-rer, at en merdeposition på op til 1,1 kg N/ha/år ikke vil medføre en ændring af søernes til-stand. Ud fra de generelt lave depositionsberegninger til de nærmest beliggende moser, overdrev, enge og søer, har kommunen vurderet at det ikke er relevant at foretaget beregninger til na-turtyper længere væk.

Natura 2000 (kategori 1 natur) I Sønderborg Kommune er der 3 terrestriske Natura 2000 områder, se Fejl! Henvisnings-kilde ikke fundet.. Områderne er udpeget for at bevare særligt beskyttelseskrævende ar-ter og naturtyper. For de enkelte naturtyper er der opstillet en tålegrænse for ammoniakde-position. Fælles for naturtyperne i de 3 terrestriske – skov Natura 2000 områder gælder, at de hovedsageligt har et tålegrænseinterval på 10 – 20 kg N/år/ha. Baggrundsbelastningen for Sønderborg Kommune ligger et sted mellem 16 – 21 kg N/år/ha. For mange naturtyper overskrider depositionen således naturtypernes øvre tålegrænse. Det fremgår af DMU- Rapporten ”Kriterier for gunstig bevaringsstatus”, at tålegrænsen for skovnaturtyperne ikke må overskrides (DMU 2003). Der er foretaget en omfattende vurdering påvirkning fra husdyrbrug nær Natura 2000 habi-tatområder i Sønderborg Kommune ved hjælp af særlige beregninger fra DMU (DMU rap-port nr.774, 2010). Det nærmeste terrestriske Natura 2000 område til det ansøgte projekt på Stevning Gade 17 er Lilleskov og Troldsmose (N104) som ligger ca. 5,1 km øst for anlægget og Augustenborg Skov (N105) ca. 7,5 km syd for anlægget. DMU-rapporten indeholder beregninger på kvælstofbelastning til lokaliteter indenfor de to Natura 2000 områder der ligger nærmest Stevning Gade 17.

40 Version 3 SBMO 19.05.2016

Beregninger fra DMU-rapporten viser, at kvælstof tålegrænserne for Natura 2000 naturty-per generelt er overskredet. Til lokalitet nærmest anlægget i N104 (naturtype løvskov, tåle-grænse 10-20 kg N/ha/år), er der en beregnet totalafsætning af kvælstof på 26 kg N/ha/år. Til lokalitet nærmest anlægget i N105 (naturtype løvskov) er der en beregnet merdeposition på 25 kg N/ha/år. Naturtyperne i Natura 2000 området er omfattet af § 7 i husdyrgodkendelsesbekendtgørel-sen som kategori 1 natur. Efter lovgivningen er den maksimalt tilladelige merdeposition 0,2 kg N/ha/år. Udpegningsgrundlaget og truslerne for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter frem-går af nedenstående tabel. Data er hentet fra Natura 2000 planerne (2016) og basisanalyser (2014).

Habitatnaturtype/-art Trussel

Strandvold med flerårige planter Tilgroning, invasive arter

Strandeng Tilgroning, invasive arter, uhensigtsmæssig hydrologi

Næringsrig sø Tilgroning

Bøg på muld Næringsstofbelastning

Bøg på mor Næringsstofbelastning

Ege-blandskov Næringsstofbelastning

Elle- og askeskov Næringsstofbelastning, uhensigtsmæssig hydrologi

Skæv vindelsnegl Arealreduktion/fragmentering, tilgroning (levested)

Stor vandsalamander Tilgroning

Natura 2000 område nr. 104, Lilleskov og Troldsmose

Habitatnaturtype/-art Trussel

Næringsrig sø Tilgroning

Bøg på muld Næringsstofbelastning

Ege-blandskov Næringsstofbelastning

Elle- og askeskov Næringsstofbelastning, uhensigtsmæssig hydro-logi

Natura 2000 område 105, Augustenborg Skov Miljømyndighedens vurdering Naturtyperne på udpegningsgrundlaget til N104 og N105 har tålegrænser i intervallet 5 – 20 kg N/ha/år. Tålegrænserne for samtlige naturtyper i N104 og N105 er overskredet. DMU be-regninger viser, at de lokale kilder kan udgøre op mod 4 – 6 kg N/ha/år. Ved at fjerne bidrag fra lokale kilder nærmer depositionen sig tålegrænseintervallernes øvre grænseværdi. Der er således ikke tvivl om at lokale kilder er et vigtigt indsatsområde ved opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Den beregnede påvirkning med kvælstof fra Stevning Gade 17 af de enkelte naturtyper i N104 og N83 viser, at der teoretisk set ikke sker nogen belastning af Natura 2000 området. Depositionen aftager endvidere hurtigt ind i habitatområdet pga. skovens ruhed og den

41 Version 3 SBMO 19.05.2016

deraf afledte øgede depositionshastighed samt øget opblanding i luften som funktion af af-standen fra kilden. Således er det teoretisk set ikke muligt at påvise nogen negativ effekt på naturtypernes integritet som følge af det ansøgte projekt på Stevning Gade 17. Sønderborg Kommune vurderer på den baggrund, at projektet ved Stevning Gade 17 ikke udgør en trussel mod opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpeg-ningsgrundlaget. Bilag IV-arter Af faglig rapport fra DMU nr. 635 (håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV) fremgår en oversigt over arters udbredelse i grid på 10 x 10 km fordelt over hele landet. Af listen og ud fra kommunens egne registreringer fremgår det, at følgende arter er registre-ret i nærområdet til Stevning Gade 17:

Dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus) Brunflagermus (Nyctalus noctula) Sydflagermus (Eptesicus serotinus) Løvfrø (Hyla arborea) Stor Vandsalamander (Triturus cristatus) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Markfirben (Lacerta aglilis)

Sønderborg kommune har få konkrete oplysninger om forekomst af særligt beskyttede arter. Ved naturpunkt 2466 er der tidligere registreret løvfrø. Sønderborg Kommune vurderer ikke, at løvfrøens potentielle levested forringes af en merdeposition på 1,1 kg N/ha/år. Miljømyndighedens vurdering Flagermus-arterne anvender gamle, hule træer og bygninger som f.eks. lader som dagskjul og i visse tilfælde også som yngle- og overvintringssted. Fødesøgning finder sted i det åbne land, langs skovbryn, i haver og over vandområder. Sønderborg Kommune har ikke konkrete oplysninger om forekomster, vurderer der i områ-det kan være gamle træer eller eksisterende bygninger med mulige dagskjul eller fødesøg-ningsmuligheder for flagermus over det åbne land. Sønderborg kommune vurderer at flere af områdets søer kan være egnede levesteder for padder heriblandt arter beskyttet under habitatdirektivet. Rødlistede dyr og planter ”Rødliste 2007” er en fortegnelse over forsvundne, truede, sårbare og sjældne plante- og dy-rearter i Danmark. Formålet med listen er dels at danne grundlag for arbejdet med at opret-holde naturens mangfoldighed i Danmark og dels opfylde internationale forpligtelser i for-hold til Biodiversitetskonventionen. Miljømyndighedens vurdering Kommunen har ikke kendskab til forekomst af rødlistede dyr og planter i området. Økologiske forbindelseslinjer – korridorer De tilbageværende landskabselementer så som levende hegn, beskyttede sten- og jorddiger, småskove, mindre moser og vandhuller danner vigtige spredningsveje og levesteder for om-rådets dyre og planteliv.

42 Version 3 SBMO 19.05.2016

Miljømyndighedens vurdering I området omkring Stevning Gade 17 er der ledelinjer for dyr og planter i form af vandløb, søer, skov, diger og levende hegn.

5.2 Lugt

Produktionen kan medføre lugtpåvirkning af ejendommens nærmeste omgivelser, som er

beboelses- og andre landbrugsejendomme.

Miljøstyrelsens ansøgningssystem har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra

staldene til forskellige beboelsestyper, se Tabel 18 nedenfor. I tabellen fremgår den ukorri-

gerede geneafstand fra ejendommens lugtcentrum til nærmeste nabo uden landbrugspligt,

samlet bebyggelse og byzone samt korrigeret geneafstand til samme områder. Ukorrigeret

geneafstand er geneafstanden, hvor alle staldanlæg er medtaget ved beregningerne, uanset

om de senere bliver screenet bort som følge af afstand eller korrigeret vindretning.

Resultatet af lugtberegningerne fremgår af Tabel 18.

Tabel 18. Oversigt lugtberegning

0.00* = Geneafstand kunne ikke beregnes da samlet antal dyr falder under spredningskurven. Bemærk for mink udregnes ge-neafstand kun med NY, hvorved FMK vil give 0.00 hvis der kun er mink i stalden.

Afstandskrav med hensyn til lugtgener skal måles til staldanlæggets lugtmæssige centrum. Den beregnede gennemsnitlige afstand fra minkhallerne til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt (Ravnsbjergvej 20) er ca. 684 meter, mens den beregnede geneafstand (den afstand, der minimum skal være for at produktionen kan godkendes) for den ansøgte pro-duktion er beregnet til 116 m til nabobeboelse. Geneafstandskrav for lugt til enkeltbolig er dermed overholdt. Nærmeste samlede bebyggelse tager ligeledes udgangspunkt i beboelsen Ravnsbjergvej 20. Den ukorrigerede geneafstand til samlet bebyggelse er beregnet til 191 meter. Lugtgenekra-vet er dermed overholdt. Der er foretaget lugtberegninger for byzone til to steder i Stevning og et i Svenstrup, se Figur 3. Nærmeste byzoneområde i forhold til minkhallerne ligger i Svenstrup med en vægtet gen-nemsnitsafstand på 1.090 meter. Ukorrigeret geneafstand er 237 meter. Lugtgenekravet er dermed også overholdt i byzone.

43 Version 3 SBMO 19.05.2016

Figur 3. Beregningspunkter i byzone.

Lugtens udbredelse i nærområdet afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk

placering. Lugtgeneafstandene er beregnet som for fuld besætning.

Miljømyndighedens vurdering Lugtemission forekommer fra minkhallerne og fra gødningshåndtering. Minkhallerne for-

ventes ikke at give anledning til lugtgener ud over, hvad der er normalt for denne type hus-

dyrproduktion.

I ansøgningssystemets beregningsmodel er den korrigerede geneafstand til hhv. enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone beregnet jf. ovenstående. Da der er flere staldanlæg med en vis indbyrdes afstand, er der foretaget en beregning af den vægtede gennemsnitsafstand. Da den vægtede gennemsnitsafstand i alle tilfælde (hhv. til byzone, samlet bebyggelse og by-zone) er større end geneafstanden, er beskyttelsesniveauet til alle tre områder overholdt. Kommunen vurderer derfor, at lugt fra stalden ikke vil give væsentlige gener for naboerne.

Landzonen betragtes normalt som landbrugets arbejdsområde, hvilket betyder, at beboerne

i landzonen skal tåle en del lugtgener, men hvor lugtgenerne anses for at være under tåle-

grænsen for boliger på landet.

For at sikre mod lugt stilles vilkår om, at der til stadighed skal være rent og ryddeligt på

ejendommen og at ejendommen ikke må give anledning til væsentlige lugtgener uden for

ejendommens areal.

Sønderborg Kommune vurderer, at lugt fra stalden ikke vil give væsentlige gener for nabo-

erne. Det vurderes, at det er sikret, at risikoen for væsentlige lugtgener for de omkringbo-

ende er begrænset og ikke ud over, hvad der kan forventes af en husdyrproduktion af den i

projektet angivne størrelse.

5.3 Fluer og skadedyr

Der vil blive foretaget effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med nyeste retningsli-

nier fra Statens Skadedyrslaboratorium. Minkfarmen vil blive holdt ren, så der ikke er gød-

44 Version 3 SBMO 19.05.2016

nings- eller foderrester, som kan give anledning til større opformering af fluer. Fluebekæm-

pelsen forventes at ske ved smøring af stolper med fluegift samt evt. ophængning af snor

med gift i minkhallerne ved behov. Fluebekæmpelsen startes op tidligt på foråret før fluerne

kommer, for at undgå opformering.

Foderet opbevares i lukket silo, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter og

måger). Det sikres, at der er ryddeligt omkring ejendommen, for at undgå at tiltrække ska-

dedyr. Døde dyr opbevares nedfrosset indtil afhentning i pelsningssæsonen.

Ejer kontakter kommunal rottefænger efter behov.

Miljømyndighedens vurdering På minkfarme er det næsten udelukkende ”den lille stueflue”, der forårsager fluegener. Flue-

larverne lever og udvikler sig i gødningen fra minkene. Får fluerne lov til at yngle uforstyrret

i gødningen under burene, kan de opformere sig, og blive et alvorligt problem.

Gødningsrender er med til forebygge fluer, især ved hyppig udmugning. I minkhaller med

gødningsrender kan man nøjes med at fjerne spildhalm under burene én gang om måneden

(og hver anden måned i vinterhalvåret). Men ugentligt bør man fjerne den gødning, som

havner ved siden af renderne.

Larvebekæmpelsesmidler (larvicider) er et vigtigt supplement til forebyggelse. Larvicid ud-

vandes under burene nogle dage efter, at halm og gødning er fjernet. Optimale tidspunkter

til behandling er maj/juni og august/september. Larvebekæmpelsesmidlerne forhindre lar-

verne i at udvikle sig til voksne fluer. Kemiske bekæmpelsesmidler skal være godkendt af

miljøstyrelsen.

Sønderborg Kommune vurderer, at etablering af minkfarmen ikke medfører risiko for til-

hold af skadedyr og forekomst af fluer.

Opbevaring af foder samt rengøring af arealer omkring fodersiloer skal ske på en sådan

måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.).

Forebyggelse og bekæmpelse af fluer skal ske efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørel-

sen. Det er beskrevet i husdyrgødningsbekendtgørelsen, at forebyggelse og bekæmpelse af

fluer skal udføres i overensstemmelse med Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyr-

farme, udarbejdet af Aarhus Universitet. Samtidig er det beskrevet hvordan rengøringen af

farmen skal fortages. Der er stillet vilkår om tømning af gødningsrender, herudover er der

ikke stillet yderligere vilkår om forebyggelse og bekæmpelse af fluer.

5.4 Transport

Transportmønstret i forbindelse med driften af minkanlægget vil være væsentlig anderledes

end transporten til og fra svineanlægget på Stevning Gade 17, som endeligt ophører med

godkendelse af minkfarmen.

Der vil være langt mindre transport med foder, gylle osv. til og fra anlægget på Stevning

Gade 17, og mere trafik ad Egebjergvej til og fra det nye minkanlæg.

45 Version 3 SBMO 19.05.2016

Det samlede antal transporter efter etablering af minkanlægget er vist i Tabel 19. Antallet er

opgivet for den fulde udbygning af det ansøgte anlæg. Det skal bemærkes, at antallet ikke er

bindene.

Tabel 19. Oversigt over skønnede antal transporter årligt til og fra minkanlægget ved Egebjergvej ad

offentlig vej.

Art Antal transporter årligt efter etablering af

minkanlægget

Foder Ca. 270

Fyringsolie/brændstof Ca. 8

Afhentning af døde mink Ca. 20

Gyllekørsel Ca. 26

Dagrenovation (Stevning Gade 17) Ca. 26

Halm Ca. 10

I alt Ca. 360

Adgang til begge anlæg sker ad offentlig vej.

Der er søgt om lov til at etablere to overkørsler ved det nye minkanlæg, så det er let at køre

til og fra anlægget. For at sikre udsynet og trafiksikkerheden ved udkørsel til Egebjergvej, vil

det være bedst ikke at føre den afskærmende beplantning helt ud til vejen.

Miljømyndighedens vurdering Miljøgodkendelsen meddeles i medfør af husdyrgodkendelsesloven. Der kan derfor kun stil-

les vilkår til, hvilke udkørselsveje på ejendommen, der må benyttes og hvornår. Færdselslo-

ven regulerer kørsel på offentlige veje.

Sønderborg Kommune vurderer, at de anførte transporter til og fra ejendommen er på et ni-

veau, der kan forventes af denne type husdyrproduktion.

Der skal indsendes en særskilt ansøgning om tilladelse til etablering af to vejadgange. Der vil

i den sammenhæng blive vurderet, om ind-/udkørsel til anlægget er hensigtsmæssigt place-

ret i forhold til naboer og i forhold til trafikhensyn.

Intern trafik på ejendommen vurderes ikke at medføre væsentlige gener for omgivelserne.

Der stilles ingen vilkår til kørselsveje.

5.5 Støj og vibrationer

Anlægget forventes kun at støje meget lidt. Støj vil kunne forekomme fra afhentning/leve-

ring af foder, gødning, halm og mink. Der er dagligt brug af fodervogn, og der vil af og til

være brug for en højtryksrenser og kompressor til rengøring af diverse redskaber, bure mv.

På grund af forholdsvis stor afstand til naboer forventes minkfarmen ikke at give anledning

til støjgener for naboer.

Der er ikke foretaget særlige tiltag for at dæmpe støjkilder. Dette er ikke skønnet nødvendigt

grundet anlæggets placering i forhold til naboer og arten af støjkilder.

46 Version 3 SBMO 19.05.2016

Miljømyndighedens vurdering Det nye minkanlæg etableres i det åbne land, som er udlagt til landbrugsområde.

Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke vil blive et problem for de omkringboende. Der er

ikke foretaget støjmålinger eller –beregninger.

Sønderborg Kommune vurderer, at da anlægget ligger i landzone må naboer påregne støjge-

ner i mindre grad fra landbrugsproduktionen.

Der fastsættes de generelle støjgrænser for virksomheden i overensstemmelse med vejled-

ning fra Miljøstyrelsen nr. 5 fra 1984. I tilfælde af, at det på et senere tidspunkt findes nød-

vendigt (fx pga. klager), at virksomheden dokumenterer, at støjvilkårene kan overholdes,

stilles der vilkår om, at miljømyndigheden kan forlange en eftervisning af, at de fastsatte

støjvilkår kan overholdes.

5.6 Støv fra anlæg og maskiner

Minkfoder støver ikke. Der anvendes halm til redemateriale. Halm opbevares i lade på Stev-

ning Gade 17, og hentes efter behov til minkanlægget på Egebjergvej. Håndtering af halm

vurderes ikke at medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommen. I forbindelse med høst

kan det støve fra høstarbejdet.

Miljømyndighedens vurdering Med hensyn til støvgener fra minkfarmen forventes det ikke at give væsentlige problemer.

Dog henvises der til god landmandspraksis, at al transport til og fra bedriften skal, for at be-

grænse støvgener, foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften plan-

lægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt.

5.7 Lys

Der anvendes ikke kunstig belysning på anlægget, da kunstig belysning forstyrrer minkenes

cyklus. Der vil blive monteret arbejdslys ved vaskepladsen/rundbuehallen, som kun er

tændt, når der arbejdes der i den mørke tid.

Miljømyndighedens vurdering Anlægget vurderes ikke at give lysgener for omboende. Sønderborg Kommune vurderer der-

for, at der ikke er grund til at stille vilkår.

47 Version 3 SBMO 19.05.2016

6 Bedste tilgængelige teknik Et af hovedformålene med Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er at fremme an-

vendelsen af renere teknologi og sikre brug af den bedste tilgængelige teknik i husdyrbrug.

Princippet om brugen af bedste tilgængelige teknik (BAT) indebærer, at der inden for en gi-

ven sektor skal anvendes den miljømæssigt set mest effektive og avancerede teknologi i pro-

duktionen.

Der er BAT for følgende områder:

Foder, se afsnit 3.5

Staldindretning, se afsnit 3.3

Forbrug af vand og energi, se afsnit 3.6

Opbevaring/behandling af husdyrgødning - se afsnit 4.2 og 4.3

Management (ledelses- og kontrolfunktioner) behandles herunder.

BAT for Management

Der lægges stor vægt på godt management og god hygiejne i minkhallerne.

Halm tilføres burene manuelt, der tildeles rigeligt halm, så der både er til at bygge rede med

og til at opsuge gødning under burene. Halm fjernes 4-6 gange årligt under burene.

Hallerne indrettes med støbt bund i gangene, hvilket gør det let at holde rent under burene.

Der muges ud manuelt 2 gange om ugen, og anlægget holdes rent, så der er begrænset mu-

lighed for opformering af fluer.

Gyllen flyttes med enten slamsuger eller lastbil fra fortank ved anlægget til gyllebeholdere

ved Stevning Gade 17. Dette sker 5-6 gange årligt i etape 1, og op til ca. 13 gange årligt i etape

2.


Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 211 af 28. februar

2017), at Kommunalbestyrelsen skal anvende BAT-standardvilkårene og lægge relevante

BAT-konklusioner til grund i forbindelse med godkendelse og revurdering af IE-husdyrbrug,

når de relevante BAT-konklusioner er vedtaget.

Denne ejendom er ikke omfattet af en BAT-konklusion. Hvor det er fundet relevant er der

dog taget udgangspunkt i de gældende BAT-referencedokumenter for opdræt af fjerkræ og

svin.

Management

Ansøger har redegjort for implementeringen af BAT i forhold til Management. Der er stillet

en række vilkår i de øvrige BAT-afsnit: der skal bl.a. registreres vand- og elforbrug.

Endvidere er der stillet vilkår til at der skal forefindes en beredskabsplan, som skal opdate-

res minimum hvert 2. år. Kommunen vurderer, at ansøger lever op til BAT for Management,

når de enkelte vilkår efterleves.

48 Version 3 SBMO 19.05.2016

Staldindretning



nuelt 2 gange om ugen, hvilket reducerer ammoniakfordampningen fra anlægget.

Foder Foder overholder standard BAT-kravet om et proteinindhold på max. 31 % af OE i uge 30-47. Fodring af mink følger de erhvervsspecifikke bekendtgørelser og vejledninger for pelsdyr-farme. Sønderborg Kommune betragter dette som BAT.

Forbrug af vand og energi

Det elektriske varmesystem til frostsikring af drikkevand starter ved 2º C og stopper ved 3º

C, hvilket energimæssig er en optimal løsning. Burene er ikke opvarmede. Vandbesparelse opnås ved drikkenipler, der er etableret i maske 3 eller 4 i burene, hvilket er det optimale. Alle vandventiler på farmen kontrolleres dagligt og repareres med det samme ved behov. Drikkevandssystemet drives og vedligeholdes således at unødvendigt spild und-gås i videst muligt omfang.

Opbevaring/behandling af husdyrgødning

Flydende gødningen opbevares i fortank og gyllebeholder. Dybstrøelse opbevares på mød-

dingsplads med afløb til gyllebeholder. Der opbevares ikke fast gødning i markstak.

Miljømyndighedens samlede vurdering

Et af hovedformålene med Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er at fremme an-

vendelsen af renere teknologi og sikre brug af den bedste tilgængelige teknik i husdyrbrug.

Princippet om brugen af bedste tilgængelige teknik (BAT) indebærer, at der inden for en gi-

ven sektor skal anvendes den miljømæssigt set mest effektive og avancerede teknologi i pro-

duktionen.

Sønderborg Kommune vurderer samlet set, med baggrund i de enkelte redegørelser for BAT,

at det ansøgte lever op til niveauet for BAT, for en ejendom med den pågældende husdyrpro-

duktion og størrelse, med de vilkår som i øvrigt er stillet i miljøgodkendelsen i relation til

BAT.

Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er baggrund for at stille vilkår om yderli-

gere indførelse af bedst tilgængelig teknologi. Det skal bemærkes, at BAT-vurderingen er fo-

retaget som en selvstændig vurdering uden hensyn til om beskyttelsesniveauerne i husdyrlo-

ven er overholdt.

7 Husdyrbrugets ophør Ved husdyrbrugets ophør vil stalde, anlæg for opbevaring af foder, husdyrgødning og lig-

nende blive tømt og rengjort. Rester af kemikalier samt andet affald vil blive bortskaffet i

henhold til kommunens affaldsregulativ. Unødvendige olietanke vil blive sløjfet.

Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare

og til at sikre at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Der

stilles vilkår om, hvordan stedet bringes tilbage til en tilfredsstillende stand, herunder at byg-

ningerne skal nedrives af autoriseret nedbrydningsfirma og byggematerialer bortskaffes efter

reglerne i affaldsregulativet, hvis bygningerne ikke længere har brugsværdi.

Det vurderes således, at der er taget tilstrækkeligt hensyn til eventuel forureningsfare ved op-

hør af husdyrbruget.

50

8 Egenkontrol og dokumentation Der føres logbog over flydelag i gylletankene på Stevning Gade 17 og 10 års-beholder kontrol

overholdes for beholderen på Stevning Gade 17 .

Der føres logbog over solgte mink, døde mink (dødsfaldsregister) samt over medicinforbrug.

Forbrug af foder registreres fra foderfirmaet, så forbruget altid kan sammenlignes med fore-

gående perioder.

Ansøger har ikke umiddelbart yderligere forslag til egenkontrol, men oplyser, at det så vidt

muligt tilstræbes at minimere vand- og energiforbrug på anlægget.

Miljømyndighedens vurdering Der fastsættes vilkår om, at der skal føres logbog for tømning af gødningsrender, rensning i,

under og omkring minkburene.

Kommunen vurderer, at den ovennævnte egenkontrol i kombination med de tilhørende do-

kumentationskrav og vilkår som udgangspunkt vil være tilstrækkelige til at føre tilsyn med

ejendommens drift og miljøgodkendelsens overholdelse.

51

9 Offentliggørelse, klagevejledning og underretning Nabo- og partshøring Et resume og et link til udkastet til miljøgodkendelse blev den 8. september 2017 udsendt til

høring hos naboer inden for konsekvensområdet for lugt (380 m) og skønnede parter i sagen,

ansøger selv og ansøgers konsulent. Konsekvensområdet for lugt beregnes ikke i husdyrgod-

kendelse.dk for mink, idet lugtemissionen ikke beregnes i LE. Sønderborg Kommune har be-

regnet konsekvensområdet for lugt på baggrund af lugtemissionen i OU. Dette giver et større

konsekvensområde, men der er tale om få naboer i denne sag. Et resume og et link til udkast

af denne godkendelse er sendt i partshøring hos:

Ansøger Nis Mathiesen

Konsulent Britt Bjerre Paulsen

Ejere og lejere af følgende adresser:

Dalvej 1, 6430 Nordborg

Nordborgvej 62, 6430 Nordborg

Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 3 uger frem til og med den 29. september 2017.

Nabohøringen/partshøringen gav ingen kommentarer. Annoncering af afgørelse

Afgørelsen om godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug er offentlig-

gjort på www.sonderborg.dk den 3. oktober 2017 og der er efterfølgende orienteret herom i

Sønderborg Ugeavis.

Klagevejledning Denne godkendelse er meddelt i overensstemmelse med kapitel 3 § 11 stk. 2 i Lov om miljø-

godkendelse m.v. af husdyrbrug, (Miljøministeriets lov nr. 442 af 13. maj 2016).

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenæv-

net. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Kla-

geportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller

www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen

til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for

myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr som fremgår af

www.nmkn.dk og www.naevneneshus.dk. Du betaler gebyret med betalingskort i klageporta-

len. Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageporta-

len, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klage-

portalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse

i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til klagenævnet, som træffer afgø-

relsen om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede

myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sa-

gens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug § 84 – 87.

Klagen skal være modtaget inden klagefristens udløb tirsdag den 31. oktober 2017

Civilt søgsmål

Et eventuelt sagsanlæg skal ifølge § 90 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, være

anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller – hvis sagen påklages – inden 6

måneder efter, at den endelige afgørelse foreligger.

http://www.sonderborg.dk/

http://www.nmkn.dk/

http://www.borger.dk/

http://www.virk.dk/

http://www.borger.dk/

http://www.virk.dk/

http://www.nmkn.dk/

http://naevneneshus.dk/

52

10 Konklusion Sønderborg Kommune godkender hermed en husdyrproduktion på i alt 1.400 mink svarende

til 48,28 DE på ejendommen Stevning Gade 17, 6430 Nordborg tilhørende CVR-nr.

35116966.

Sønderborg Kommune meddeler godkendelsen, da det vurderes, at ansøgeren har truffet de

nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af

bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke

omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Sønderborg

Kommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget kan ske i overensstemmelse med

gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som det er beskrevet i Husdyrloven,

herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder

for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV.

Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til § 11, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug.

Godkendelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for ansøgningsmaterialet, i be-

skrivelsen af ejendommen samt i vurderingen af etableringen.

De efterfølgende vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsent-

lige gener. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende el-

ler andre uforudsete gener i forbindelse med udvidelsen, kan Sønderborg Kommune foranle-

dige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. Hus-

dyrgodkendelseslovens § 42.

11 Generelt Meddelelse om miljøgodkendelse i henhold til Husdyrbruglovens § 11, stk. 2 for Stevning

Gade 17, 6430 Nordborg, annonceres på Sønderborg Kommunes hjemmeside den 3. oktober

2017.

Godkendelsen kan indenfor en frist på 4 uger, fra afgørelsen er offentligt, påklages til Natur-

og Miljøklagenævnet. Klagevejledning er vedlagt.

Hvis afgørelsen påklages, kan klagemyndigheden beslutte at ændre vilkårene i godkendelsen

eller helt at ophæve godkendelsen. Hvis godkendelsens udnyttes inden klagefristens udløb –

og inden en eventuel klage er afgjort af klagemyndigheden – sker udnyttelsen på virksomhe-

dens ansvar.

Godkendelsen omfatter udelukkende forholdet til miljølovgivningen. Andre godkendelser/til-

ladelser i forhold til anden lovgivning (fx byggeloven, planloven, m.v.) skal søges separat.

Hvis virksomheden udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde,

der medfører forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, skal dette godkendes af

Sønderborg Kommune, før udvidelsen eller ændringen sker jf. § 11 i Lov om miljøgodken-

delse m.v. af husdyrbrug.

53

____________________________

Torben Kobberø

Erhverv og Affald

Sønderborg Kommune

54

12 VILKÅR

12.1 GENERELT

1. Denne godkendelse må ikke tages i brug før der foreligger en udledningstilladelse fra Sønderborg Kommune til udledning af overfladevand fra tage.

2. Hvis der i forbindelse med gravearbejdes lokaliseres dræn, som skal omlægges for at overholde afstandskrav på 15 m til vandløb, skal Sønderborg Kommune informeres.

3. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden:

- om besætningens/produktionens størrelse den 3. oktober 2023, eller

- når besætningen er nået op på henholdsvis 25 DE og 48,28 DE i mink.

12.2 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION

Dokumentation for overholdelse af vilkår 4-8 skal noteres i en driftsjournal, der skal opbe-vares på bedriften i minimum 5 år og skal fremvises til tilsynsmyndigheden, såfremt der an-modes herom. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkå-rene i godkendelsen er overholdt – uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produkti-onsanlæg.

Dyreholdet

4. Følgende skal noteres for dyreholdet:

Husdyrindberetning

Pelsafregning

Bilag for anvendte fodermængder

Kvitteringer for afhentning af affald

Regnskabsbilag fra destruktionsanlæg for døde dyr

Logbog for udmugning /evt. skriftlig procedure for tømning af gødningsren-der)

Logbog for flydelag

Forbrug af ressourcer

5. Vandforbruget, og hvad der evt. er foretaget for at reducere det, skal registreres år-ligt.

6. El-forbruget, og hvad der evt. er foretaget for at reducere det, skal registreres årligt, (f.eks. ved kvittering fra elselskabet).

Foder

7. Mængden af forbrugt husdyrfoder skal registreres årligt.

8. Ansøger skal dokumentere procentsatsen med en produktionsplan fra foderleveran-døren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår.

55

12.3 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD

9. De 8 minkhaller skal opføres mht. farver og materialevalg som beskrevet i ansøg-ningen.

10. Bygningshøjden på minkhallerne må ikke overstige 3 meter og højden på ladebyg-ningen må ikke overstige 3,5 meter.

11. Gulvhøjden i minkhallerne og ladebygningen må ikke anlægges højere end kote 42.

12. Siloerne skal være mellemgrå.

13. Det lovpligtige trerækkede hegn rundt om minkfarmen skal bestå af lave og mellem-høje buske og træer. Der skal indsendes en artsliste for hegnet, som Sønderborg Kommune skal godkende, inden der plantes.

12.4 HUSDYRHOLDET, STALDANLÆG OG DRIFT

Husdyrholdet og staldanlæg

14. Husdyrbruget må drives med en maksimal årlig produktion på 1.400 minktæver.

Staldafsnit Dyre-gruppe

Staldsystem Antal dyr DE

Minkhaller Mink

Bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødnings-rende over 32 cm, ingen krav til halm, ugentlig tømning

1.400 48,28

Det er antallet af dyr, som er bindende, idet antal DE kan variere med opdateringer af husdyrgødningsbekendtgørelsen.

15. I alle minkhaller skal der være etableret gødningsrender med en bredde på mindst

36 cm. Gødningsrenderne skal tømmes mindst 2 gange om ugen, og der må forløbe højst 4 dage mellem hver tømning. I perioder med længerevarende hård frost kan tømning udelades. Tømning skal ske på hverdage fra mandag til fredag mellem kl. 07.00 og 18.00. Der må højst ske afvigelser herfra 10 gange/år, og afvigelsen skal være begrundet.

16. Der skal føres logbog over hvornår gødningsrenderne tømmes og afvigelse fra vilkår 9 skal noteres. Alternativt kan der udarbejdes en skriftlige procedure for tømning af gødningsrenderen og afvigelser fra proceduren skal noteres med begrundelse for af-vigelsen.

17. I alle minkhaller skal der til opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes udenfor gødningsrenderne, altid være rigeligt tilgængeligt halm oven på redekas-serne (halm ad libitum). Ud over trådnettet må der ikke være foranstaltninger, der hindrer dyrenes adgang til halmen.

18. Slagtesvinestalde skal efter udnyttelse af godkendelsen tages ud af drift.

Energi- og vandforbrug

19. Hvis virksomhedens elforbrug overstiger 10.000 kWh/år skal der foretages et ener-gieftersyn inden 1 år efter at elforbruget overstiger ovenstående. Besøgsrapporten fra energieftersynet skal fremsendes miljømyndigheden, og eventuelle forslag til

56

forbedringer, som via en besparelse på el kan tilbagebetales indenfor 2 år, skal udfø-res senest 2 år efter ansøgers modtagelse af besøgsrapporten.

20. Hvis husdyrbrugets vandforbrug overstiger 880 m3, skal ansøger sende en redegø-relse til miljømyndigheden. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvorfor forbruget er steget, og hvilke tiltag der sættes i værk for at reducere vandforbruget.

Spildevand herunder regnvand

Se desuden vilkår i udledningstilladelsen

21. Ny vaske- og påfyldeplads skal etableres inden 3 mdr. efter at godkendelse er udnyt-tet. Vaskepladsen skal til enhver tid være minimum to meter bredere og to meter længere end den største maskine, som vaskes på vaskepladsen. Vaskepladsen skal opføres efter beskrivelse i byggeblad nr. 103.11-03 fra Landscentret.

Etablering af vaske- og påfyldeplads skal anmeldes til afdeling BYG ved Sønderborg Kommune.

22. Al vask af bure, maskiner og redskaber, hvorfra der kan forekomme gødningsrester, og marksprøjte skal foregå på støbt plads med bortledning af spildevandet til gylle-beholder eller opsamlingsbeholder. Vaskepladsen skal til enhver tid være minimum to meter bredere og to meter længere end den største maskine, som vaskes på va-skepladsen. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for ud-bringning af husdyrgødning/restvand. Alternativt kan vask og rengøring af sprøjte-udstyr indvendigt foregå på marken med medbragt rent vand f.eks. hvis sprøjten har rentvandstank. Rengøring i marken skal ske ved en jævn fordeling af vaskevan-det over et større areal, så der ikke kan ske afstrømning eller punktnedsivning.

Affald

23. Alt opsamlet spild indeholdende olie og kemikalier (herunder grus, savsmuld eller lignende anvendt til opsugning) skal opbevares og bortskaffes som farligt affald.

24. Pesticidrester skal opbevares og håndteres som farligt affald. Tømt og rengjort (skyllet) pesticidemballage kan bortskaffes som dagrenovation.

25. Spildolie eller andet flydende farligt affald skal opbevares i egnede beholdere under tag og stå på rist, paller eller lignende, så eventuelle utætheder er synlige og spild ikke ødelægger de andre beholdere. Beholderne skal være mærket med indhold. Un-der beholderne skal der være en spildbakke med tæt bund, som ikke har afløb til kloak. Spildbakken skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbe-vares, og være resistent overfor de kemikalier, der kan opsamles.

26. Oplagspladsen skal tydeligt mærkes med information om hvilke typer affald, herun-der kemikalieaffald, der opbevares og hvilke forholdsregler, der skal tages ved uheld, spild og brand.

27. Fast farligt affald som fx brugte olie- og brændstoffiltre skal opbevares indendørs i en beholder, der er resistent overfor olie og brændstof. Batterier, elsparepærer og spraydåser skal opbevares indendørs til de bortskaffes.

Råvarer og hjælpestoffer

28. Nye olieprodukter og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere som er tydeligt mærkede med indhold. De skal placeres under tag og beskyttes mod vejrlig på en

57

oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være ind-rettet således, at spild af olie og kemikalier kan holdes inden for et afgrænset om-råde og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak.

29. Tankning af diesel skal ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således, at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand.

30. Påfyldning af dieselolie skal ske under konstant overvågning.

Driftsforstyrrelser eller uheld

31. Der skal indsendes en beredskabsplan inden minkanlægget tages i brug. Planen skal oplyse om, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konse-kvenser for det eksterne miljø.

32. Der skal herefter forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som for-tæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekven-ser for det eksterne miljø. Planen skal opdateres hvert 2. år.

33. Spild af husdyrgødning, olie, kemikalier og flydende farligt affald skal opsamles straks. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

12.5 GØDNINGSPRODUKTION OG –HÅNDTERING

Flydende husdyrgødning

34. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn.

35. Påfyldning af gylle til vogn skal ske på støbt plads med afløb til opsamlingsbeholder. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter perio-der med daglig påfyldning af gylle er afsluttet. Såfremt påfyldningen af gylle sker med selvlæssende fyldetårn eller tilsvarende metode til at undgå spild, er der ikke krav om påfyldeplads.

Fast gødning inkl. dybstrøelse

36. Dybstrøelse skal opbevares på møddingsplads med afløb til gyllebeholder.

12.6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG

Lugt

37. Der skal til stadighed være rent og ryddeligt ved ejendommen, og denne må ikke give anledning til væsentlige lugt- og støvgener udenfor ejendommens areal.

Støj fra anlægget og maskiner

38. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige føl-gende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i dB(A) (re. 20 μPa). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode.

Mandag-fredag kl. 07-18 (8 timer)

Alle dage kl. 18-22 (1 time)

Alle dage kl. 22-07 (½ time)

Alle dage kl. 22-07

58

Lørdag kl. 07-14 (7 timer)

Lørdag kl. 14-18 (4 timer) Søn- og helligdag kl. 07-18 (8 timer)

Maksimal værdi

55 db (A) 45 db (A) 40 db (A) 55 db (A)

Miljømyndigheden kan forlange, at husdyrbruget skal dokumentere, at støjgræn-serne er overholdt. Målinger/beregninger skal foretages og afrapporteres som ”mil-jømåling - ekstern støj” i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6 fra 1984 og nr. 5 fra 1993. Dokumentationen skal tilsendes miljømyndigheden sam-men med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. Tidsfrist herfor aftales med miljømyndigheden.

Dokumentationen skal udføres efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger af et firma, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Målingerne/beregningerne skal foretages og afrapporteres som ”Miljømåling - ekstern støj”. Målingen/beregningen skal fore-tages for de mest støjbelastede områder udenfor husdyrbrugets grund, under de mest støjbelastende driftsforhold - eller efter anden aftale med miljømyndigheden. Grænseværdier for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fra-trukket ubestemtheden er mindre end grænseværdien. Målingernes og beregninger-nes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vej-ledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 dB(A). Hvis støjgrænserne er over-holdt, kan der kun kræves en årlig støjmåling. Udgifterne til dokumentation skal be-tales af husdyrbruget.

12.7 HUSDYRBRUGETS OPHØR

39. Ved hel eller delvis ophør af virksomheden skal Sønderborg Kommune orienteres senest 4 uger efter ophøret.

40. Ved ophør af husdyrbruget skal nedenstående forureningsbegrænsende foranstat-ninger udføres:

En oprydning i og omkring staldanlæg

Bortskaffelse af gødningsrester og spildevand efter gældende regler.

Bortskaffelse af olie, restkemikalier, medicinaffald m.v. i henhold til Sønder-

borg Kommunes affaldsregulativer

Ophører husdyrproduktionen skal minkhaller samt foder- og gødningsopbeva-

ringsanlæg nedrives og fjernes. Nedrivningen skal udføres af autoriseret ned-

brydningsfirma og byggematerialer bortskaffes efter reglerne i affaldsregulati-

vet

59

13 Bilag

60

BILAG 1. INDRETNINGSPLAN OG AFSTANDSKRAV

61

BILAG 2. AFLØBSFORHOLD

62

BILAG 3. LANDSKABELIGE FORHOLD

63

BILAG 4. VISUALISERINGER

64

65

66

67

68

69

BILAG 5. VALG AF PLACERING

70

71

72

73

BILAG 6. BESKYTTEDE NATURTYPER.

74

75

BILAG 7. LOVGRUNDLAG

Gældende lovgivning og generelle regler for driften af en landbrugsejendom og håndtering af

diverse produkter anvendt på ejendommen forudsættes kendt og skal følges. Herunder er

nævnt en række af de gældende vejledninger og lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 442 af 13/05/2016 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Husdyr-

godkendelsesloven)

Lov nr. 256 af 21/03/2017 om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Husdyrbrugloven)

Bekendtgørelse nr. 211 af 28/02/2017 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Hus-

dyrgodkendelsesbekendtgørelsen)

Lov nr. 358 af 6/06/1991 om miljøbeskyttelse

Lov nr. 9 af 3/01/1992 om naturbeskyttelse

Bekendtgørelse nr. 865 af 23/06/2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensi-

lage m.v. (Husdyrgødningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 467 af 23/05/2016 om miljøregulering af visse aktiviteter

Bekendtgørelse nr. 1309 af 18/12/2012 om affald

Regulativ for erhvervsaffald i Sønderborg Kommune

Forskrift for opbevaring af farligt affald og kemikalier i Sønderborg Kommune

Kommuneplan for Sønderborg Kommune 2013-2025

Documents

§ 11 Miljøgodkendelse af minkfarm, barmarksprojekt på ... · Minkhallerne etableres på åben mark ved Egebjergvej. Minkanlægget placeres i landzone med ca. 450 m til nærmeste