Vurdering af effekten af skridsikre støvler og skridsikkert dæk

i fiskeri

Olaf Jensen

Lise Hedegaard Laursen

Fabienne Knudsen

Nr. 13 • Juli 2008

Projektet er finansieret af Den Europæiske Unions Fiskerisektorprogram FIUF og af Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, J.nr. 3704-3-04-0092 i 2004-2006.

3

Indhold

DELTAGERNE .................................................................................................................................................................. 5

Deltagende institutioner: .......................................................................................................................................... 5

RESUMÉ .................................................................................................................................................................. 6

METODER ......................................................................................................................................................................... 6

RESULTATER....................................................................................................................................................................... 6

FORMIDLING AF RESULTATERNE: ............................................................................................................................................ 6

FORVENTET BRUG AF RESULTATERNE: ...................................................................................................................................... 7

SAMLEDE KONKLUSIONER ....................................................................................................................................... 8

INTRODUKTION ....................................................................................................................................................... 9

METODER ..................................................................................................................................................................... 11

DEL I: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM STØVLERNE .......................................................................................... 12

METODER ..................................................................................................................................................................... 12

Projektets tidsmæssige forløb ................................................................................................................................. 12

Deltagerne ............................................................................................................................................................... 12

Spørgeskemaernes indhold ..................................................................................................................................... 12

Afprøvning af spørgeskemaer ................................................................................................................................. 14

Statistik ................................................................................................................................................................... 14

Sted for udfyldelse af skemaerne ............................................................................................................................ 14

Udlevering af støvlerne ........................................................................................................................................... 14

Etik og personoplysninger ....................................................................................................................................... 14

RESULTATER ................................................................................................................................................................. 14

Deltagergruppen ..................................................................................................................................................... 14

Støvlerne ................................................................................................................................................................. 15

Tilfælde med glid, snublen, fald og skader .............................................................................................................. 17

Seneste tilfælde ....................................................................................................................................................... 18

Betydningen af nogle risikofaktorer ........................................................................................................................ 20

Åbne beskrivelser af tilfældene ............................................................................................................................... 21

AFSLUTNING ................................................................................................................................................................. 21

RESUMÉ ....................................................................................................................................................................... 21

Formål ..................................................................................................................................................................... 21

Metode .................................................................................................................................................................... 22

Resultater ................................................................................................................................................................ 22

KONKLUSIONER ............................................................................................................................................................ 22

Forslag til forebyggelse ........................................................................................................................................... 23

Forslag til andre undersøgelser ............................................................................................................................... 23

DEL II: KVALITATIV VURDERING AF SKRIDSIKKER BELÆGNING OG SKRIDSIKRE STØVLER ......................................... 24

INDLEDNING ................................................................................................................................................................. 24

Formål ..................................................................................................................................................................... 24

Metode .................................................................................................................................................................... 24

4

SKRIDSIKKER BELÆGNING............................................................................................................................................. 25

Særlig udsatte steder .............................................................................................................................................. 27

Øvrige faktorer der kan påvirke risiko for glid og fald ............................................................................................ 31

Vurdering af underlaget .......................................................................................................................................... 34

VURDERING AF STØVLERNE ......................................................................................................................................... 37

OPSUMMERING OG DISKUSSION ................................................................................................................................. 38

ANBEFALINGER ............................................................................................................................................................ 40

BILAG 1, TABEL 1-5................................................................................................................................................. 42

5

DELTAGERNE

Projektbeskrivelse og projektansøgning blev oprindelig udarbejdet af seniorforsker Linda Kærlev1

og leder af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Mogens Nielsen. I sin endelige form blev projektet gennem-

ført af Olaf Jensen1 (projektleder) Jesper Nielsen

2 og Jørgen Andersen.

3 Bidrag fra de øvrige delta-

gere: Udviklingen af projektet samt koordinering af dataindsamlingen og støvler i Hvide Sande blev

foretaget af Jørgen Andersen, Hvide Sande Gensidig Skibsforsikring sammen med Jesper Nielsen

fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Esbjerg. Uddeling af spørgeskemaer i Norge ved Halvard Aasjord

fra SINTEF i Trondheim. Fabienne Knudsen udførte en kvalitativ analyse baseret på medsejladser

og interview. Resultatet er beskrevet i rapportens del 2. Jysk Analyse AS, Ålborg foretog dataind-

tastning og datakontrol og udarbejdede datafilen til den videre analyse og foretog telefonisk rykkere

til nogle manglende svar på spørgeskemaer. Lise Hedegaard Laursen1 deltog ved projekt udarbej-

delsen, fulgte forløbet og læste og kommenterede rapporten. Vibeke Nygård1 bidrog med korrektur

af rapporten. Ruth Holm Kristensen varetog bogholderiet.

Strukturudviklingskontoret Direktoratet for FødevareErhverv, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri var bevilgende myndighed og fulgte projektet. Projektet blev i øvrigt fulgt af Per Sabro

Nielsen1, Mogens Nielsen

2 og Paw Jensen

4

Endelig en tak til alle fiskere og skippere, der deltog, og en særlig tak til dem, der har taget så godt

imod Fabienne og har gjort medsejladserne til en stor oplevelse, såvel fagligt som personligt.

Deltagende institutioner:

1 Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed, Syddansk Universitet, Esbjerg

2 Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Esbjerg

3 Hvide Sande Gensidige Skibsforsikring

4 3-F Ringkøbing

5 SINTEF Fiskeri og Akvakultur, Fiskeri Teknologi, Trondheim, Norge

6 Jysk Analyse AS, Ålborg v/ Anne C. Bech

6

RESUMÉ

Forskningsprojektet er udført ved Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed (CMSS), Syddansk

Universitet, Esbjerg. Det er finansieret af Den Europæiske Unions Fiskerisektorprogram FIUF og af

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, J.nr. 3704-3-04-0092. Samarbejdspartnere: Fiskeri-

ets Arbejdsmiljøråd, Esbjerg, Hvide Sande Gensidige Skibsforsikring og 3-F Ringkøbing. Indsam-

ling af data i Norge ved SINTEF, Trondheim. Dataanalyse ved samarbejde med Jysk Analyse AS,

Ålborg.

Formålet var at belyse:

1. Fiskernes vurdering af gamle og nye støvlers skridsikkerhed og komfort mv.

2. Forskelle med glid, snublen og fald ved gamle og nye støvler

3. Betydningen af skridsikring på dæk for sikkerheden

METODER

Som eksperiment er der udleveret skridsikre støvler til 160 fiskere. Spørgeskemaer er udfyldt før og

efter udlevering af de nye støvler. Desuden er anvendt den kvalitative metode med interviews og

deltagerobservation ved medsejladser. Virkningen af skridsikker belægning på dækket er vurderet

på et skib, der som en del af eksperimentet har fået pålagt en skridsikker belægning.

RESULTATER

Skridsikre støvler giver et godt fodfæste, der med stor sandsynlighed medvirker til at reducere an-

tallet af near miss og antallet af skader. Samtidig opnås bedre komfort for ryg og ben. Støvlerne har

desuden den fordel, at de er et sikkerhedsfodtøj. Der er nogle problemer med pasformen ved læg og

ankler og der er et behov for bedre vejledning. Det anbefales at bruge skridsikre støvler og bruge

skridsikring på dækkene så vidt muligt. Det er vigtigt at være opmærksom på at undgå de evt.

ulemper og risici der kan være i nogle tilfælde med brug af støvler med et kraftigt skridmønster der

hænger fast i bl.a. garn på dækket. Det anbefales at fodtøj udskiftes regelmæssigt, og at fiskerne gør

hinanden opmærksom på, at udslidt fodtøj bør udskiftes. Der savnes viden om omfanget (andelen)

af fald og glid, om incidensrater og omfanget af den reduktion af skaderne der kan opnås med skrid-

sikkert fodtøj og dæksbelægning.

På det skib, hvor den skridsikre belægning har været afprøvet, yder den et godt supplement til de

skridsikre støvler. Ligesom støvlerne giver den et godt fodfæste samtidig med at den aflaster ryg og

ben. Skridsikker belægning anbefales på de mest udsatte steder, hvor fiskerne ofte opholder sig, og

hvor der ofte er glat Der har været problemer med holdbarhed af belægning på aluminiumsdæk,

hvilket muligvis skyldes, at pålægningsinstruktioner ikke er blevet fulgt korrekt. Det er afgørende,

at disse instruktioner følges korrekt.

FORMIDLING AF RESULTATERNE:

En rapport er udarbejdet ved: Olaf Jensen, Lise Hedegaard Laursen & Fabienne Knudsen, CMSS,

SDU

7

Fiskeritidende får tilsendt rapporten med henblik på formidling af resultaterne. En publicering i

internationalt videnskabeligt tidsskrift er under vejs. International præsentation vil ske ved møde

om arbejdsmiljø og sikkerhed i fiskeriet, Cartagena, Spanien okt. 2008 og ved møde om maritim

helbred og sikkerhed i Goa, Indien 2009. Rapporten fremsendes til alle på listen over sædvanlige

modtagere af rapporter fra CMSS, herunder fiskeriets organisationer og ved anmodning til interes-

serede. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd modtager et tilstrækkeligt antal rapporter og deler den ud på de

relevante uddannelsessteder m.v. Rapporten gøres tilgængelig i PDF format på CMSS hjemmeside.

FORVENTET BRUG AF RESULTATERNE:

Resultaterne forventes at medvirke til at nedbringe arbejdsulykkerne i fiskeriet. Det forventes at

resultaterne anvendes ved fiskernes grunduddannelser, sikkerhedskurser, ved uddannelser i naviga-

tion og ved sundhedsuddannelserne, i arbejdsmiljøtjenesten og i Søfartsstyrelsen. Desuden som

baggrund for udarbejdelse af en vejledning i butikker der sælger støvlerne. Rapporten indeholder

forslag til nye tiltag for sikkerhedsarbejdet i fiskeriet vedr. fodtøj og skridsikker dæksbelægning.

Desuden er der forslag til ny forskning om sikkerhed i fiskeriet og i andre erhverv.

8

SAMLEDE KONKLUSIONER

Baseret på spørgeskemadelen og den kvalitative del.

Skridsikre støvler giver et godt fodfæste, der med stor sandsynlighed medvirker til at reducere an-

tallet af near miss og antallet af skader. Samtidig opnås bedre komfort for ryg og ben. Støvlerne har

desuden den fordel, at de er et sikkerhedsfodtøj. Der er nogle problemer med pasformen ved læg og

ankler og der er et behov for bedre vejledning.

Det anbefales at bruge skridsikre støvler og skridsikring på dækkene så vidt muligt. Det er vigtigt at

være opmærksom på at undgå de evt. ulemper og risici der kan være i nogle tilfælde med brug af

støvler med kraftigt skridmønster der hænger fast i bl.a. garn på dækket.

Det anbefales at fodtøj udskiftes regelmæssigt, og at fiskerne gør hinanden opmærksom på, at ud-

slidt fodtøj bør udskiftes.

Der savnes viden om omfanget (andelen) af fald og glid, om incidensrater og omfanget af den re-

duktion af skaderne der kan opnås med skridsikkert fodtøj og dæksbelægning.

På det eneste skib, hvor den skridsikre belægning har været afprøvet, yder den et godt supplement

til de skridsikre støvler. Ligesom støvlerne giver den et godt fodfæste samtidig med at den aflaster

ryg og ben.

Skridsikker belægning anbefales på de mest udsatte steder, hvor fiskerne ofte opholder sig, og hvor

der ofte er glat.

Der har været problemer med holdbarhed af belægning på aluminiumsdæk, hvilket muligvis skyl-

des, at pålægningsinstruktioner ikke er blevet fulgt korrekt. Det er afgørende, at disse instruktioner

følges korrekt.

9

INTRODUKTION

Da fiskerfartøjer er i bevægelse næsten konstant og er udsat for al slags vejrlig er det sandsynligt at

mange skader sker i forbindelse med glid og fald. Det er tidligere vurderet at 25-30% af ulykkerne i

fiskeri sker i forbindelse med glid, snublen og fald (GSF), hvilket formentlig er en undervurdering.1

Sømænd i handelsflåden blev spurgt om man havde haft en skade på sidste tur og om evt. skade var

forudgået af glid, snublen og fald. Resultatet viste at glid, snublen og fald udgjorde over 50% for de

sværeste skader.2

Generelt er ulykker og arbejdsulykker altid forårsaget af et samspil mellem mange samvirkende

årsagsfaktorer (Figur 1)

Analyser af hændelsesforløb som en kæde af begivenheder med uafhængige årsagsfaktorer, hvoraf

mange er dannet langt tidligere er nyttig til brug for forebyggelsen. Glid, snublen og fald er et for-

udgående tilfælde i kæden af samvirkende årsager forud for en egentlig personskade hvor personen

rammer imod noget hårdt/skarpt/varmt eller kommer til skade på anden måde.

Skridsikker dæksbelægning, rengøring og oprydning, vejrforhold, rulning af skibet, belysning og

rækværk, er nogle af de vigtige medvirkende årsagsfaktorer der skal tages i betragtning ved fore-

byggelsen. Især skridsikre såler er uden tvivl en vigtig del af sikkerheden, men der savnes viden om

hvilke typer af støvler og skridsikre såler, der er bedst til fiskeri. Den manglende opmærksomhed

skyldes muligvis at det betragtes som noget selvfølgeligt, at der er gode skridsikre såler på støvler-

ne. Der findes heller ingen rådgivning om vedligehold, udskiftning og komfort, herunder om belast-

ning af ryg og ben ved brug af forskellige typer støvler og såler. Der er heller ingen systematisk

viden om hvad fiskerne gør i praksis på dette område. Ved henvendelse til forhandlere og producen-

ter af sikkerhedsstøvler findes der ingen dokumentation for sålernes skridsikkerhed. Der henvises til

at de gældende europæiske krav til støvlers skridsikkerhed overholdes. På baggrund heraf er det

formålet med dette projekt at vurdere om skridsikre støvler og skridsikring på dæk kan øge sikker-

heden og skabe større interesse for skridsikkert fodtøj og skridsikring på dæk.

Formålet er at belyse:

1. Fiskernes vurdering af gamle og nye støvlers skridsikkerhed og komfort mv.

2. Vurdere evt. forskelle med glid, snublen og fald med gamle og nye støvler

3. Vurdere betydningen af skridsikring på dæk for sikkerheden

1Jensen OC. Non-Fatal Occupational Fall and slip Injuries Among Commercial Fishermen Analyzed by Use of the

Nomesco Injury Registration System. American Journal of Industrial Medicine 2000;37:637-644.

2 Jensen OC, Sorensen JFL, Canals ML, Yunping Hu, Nikolic N, Mozer AA. Non-Fatal Occupational Injuries Related

to Slips, Trips and Falls in Seafaring. Am J Ind Med 2005;47:161-171

10

Figur 1.

Forskellige typer af information til brug ved forebyggelsen fra: baggrundsfaktorer, risikofaktorer tæt ved skaden, tilfælde med near miss (herunder glid, snublen og fald) og skaderne

BAGGRUNDSFAKTORER FOR RISIKO

FAKTORER TÆT PÅ HÆNDELSER

Afskærmning af maskiner, håndtag, belysning, træt-hed

Skridsikre støvler og dæksbelægning, fiskeaf-fald, rulning af skibet etc.

Arbejdets organisering, love, syn af skibet, risi-kovurdering og fjernelse af risici, sikkerhedskultur, sikkerhedskursus

FORLØBERE FOR SKADER

GLID,SNUBLEN, FALD

SKADER Læsioner NEAR MISS

Slag/stød

Sårskade Forstuvning Rygskade Anden skade

Ingen læsioner

EFTERFORLØB BEHANDLING

INFORMATION TIL BRUG VED FOREBYGGELSEN

11

METODER

Som eksperiment er der udleveret skridsikre støvler til hver af deltagerne mod at de afprøver dem

under fiskeri og besvarer nogle spørgeskemaer. Der er udfyldt spørgeskemaer før og efter udleve-

ring af de nye støvler, dvs. en gentaget tværsnitsundersøgelse. Desuden er anvendt den kvalitative

metode med interviews og deltagerobservation ved medsejladser. Virkningen af skridsikker belæg-

ning på dækket er vurderet på et skib der som en del af eksperimentet har fået pålagt en skridsikker

belægning. Besætningen på det skib har udfyldt særlige spørgeskemaer og er blevet interviewet på

den baggrund.

Den skridsikre belægning blev valgt efter at Fiskeriets Arbejdsmiljøråd havde afprøvet flere forskel-

lige produkter. Til selve afprøvningen af de forskellige produkter, havde man involveret flere fartø-

jer. Man nåede frem til dette produkt på grund af dets holdbarhed og fleksibilitet. Desuden var det

det billigste produkt, og det er forholdsvis enkelt at lægge på. Med hensyn til de skridsikre støvler,

så blev de anbefalet af en besætning på en konsumtrawler. Sålen blev vurderet til at være ekstrem

skridsikker under de fleste forhold. Sålen er meget kraftig med over 1 cm højt skridmønster Støv-

lerne blev desuden vurderet til at have følgende fordele: de er lette, slidstærke og resistente overfor

olieprodukter. Der skal dog tilføjes, at der findes mange skridsikre støvler på markedet, og at en

egentlig sammenligning ikke er blevet foretaget.

Til vurdering af eksperimentet er anvendt følgende metoder:

1. Spørgeskemaer om støvler

2. Interviews og deltagerobservation om støvler og belægning

Spørgeskemaundersøgelsen om støvler er beskrevet i 1. del af rapporten. Den kvalitative del om

vurdering af støvlerne og belægning er beskrevet i 2. del af rapporten.

12

DEL I: Spørgeskemaundersøgelse om støvlerne

METODER

Projektets tidsmæssige forløb

1. Spørgeskemaer for de gamle støvler

2. Nye støvler udleveres

3. Støvlerne afprøves på flere fangst ture

4. Spørgeskemaer om de nye støvler

Deltagerne

Primært blev alle fartøjer fra Hvide Sande som var interesserede inviteret til at være med i forsøget.

Invitation, uddeling af spørgeskemaer, hjælp til at udfylde skemaerne og udlevering af rekvisition

til støvler blev foretaget af Jørgen Andersen, Hvide Sande Gensidige Skibsforsikring. Enkelte uden-

landske fiskere, hovedsagelig fra Letland, Litauen og Polen er med på lige fod. Der deltog i alt 22

fartøjer med 67 fiskere fra Hvide Sande. Det var færre end forventet og for at øge deltagerantallet

blev fiskere fra andre fiskerihavne inviteret til at deltage.

For at opnå bedre statistisk sikkerhed ved analyse af svarene i spørgeskemaerne om forskellen mel-

lem gamle og nye støvler, blev det forsøgt at få så mange deltagere som muligt, inden for de finan-

sielle og tidsmæssige rammer.

Det blev skønnet at tilstrækkelig statistisk sikkerhed kunne opnås med et minimum på 100 deltage-

re.

Deltagerne fra de andre danske havne blev udvalgt af Jesper Nielsen, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

De tre norske deltagerskibe blev udvalgt af Halvard Aasjord, SINTEF, på baggrund af personligt

kendskab til skibene og besætningerne. Kriterier for deltagelse var som for Hvide Sande, at delta-

gerne har udvist interesse for sikkerhed.

De danske deltagere var især skibe som Fiskeriets Arbejdsmiljøråd havde været i kontakt med tidli-

gere i forbindelse med rådgivning om arbejdsmiljø og sikkerhed. De norske deltagere var skibe som

Halvard Aasjord fra SINTEF tidligere havde haft kontakt med ved projekter om sikkerhed og ar-

bejdsmiljø. Det blev tilstræbt at få et så bredt udvalg som muligt af forskellige typer og størrelser af

fartøjer med i forsøget.

Spørgeskemaernes indhold

(se Bilag)

a) Person og skib

b) Støvlerne

c) Tilfælde med near miss og skader

d) Detaljer om seneste tilfælde

13

a. Person og skib

Alder, stilling om bord, år/mdr. i alt med nuværende skib, havdage gns./år, kontaktinformation, væ-

ret på sikkerhedskursus.

Skibets navn, havnekendingsnummer, tonnage, længde, byggeår, evt. ombygning, besætningens

størrelse, fangst art, fiskeriform (trawl, garn mv.), kg., om der er foretaget en risikovurdering på

skibet, hvad dækket er lavet af og om der er pålagt ekstra skridsikring.

b. Støvlerne

For de gamle støvler blev spurgt om anskaffelsesår, fabrikat, størrelse i fod og højde, undersøgt og

spurgt om skridsikkerhed, vejledning og prisen. Desuden spørgsmål om fornemmelse af sikkerhed,

belastning af ben og ryg, vægt og pasform til fod og læg. For de nye støvler er der spurgt om for-

nemmelsen af at stå godt fast og om størrelse, vægt og pasform er bedre end for de gamle støvler.

c. Tilfælde af skader og near miss

Der spørges om tilfælde med skader og near miss nogensinde med henholdsvis de gamle og de nye

støvler

c.1. Definition af tilfælde

En skade: Noget der sker pludselig og uventet og medfører legemlig eller psykisk skade defineres

som en (egentlig) skade eller en ulykke.

Near miss (nærved hændelse) Er et tilfælde der ikke var en skade men kunne være blevet det. Den

engelske betegnelse ”near miss” er anvendt her med samme betydning som ”nærved hændelse.”

Glid, snublen og fald (GSF) GSF er tilfælde der ikke i sig selv er en skade men i nogle tilfælde er

forløber for en skade. Hvis et GSF tilfælde ikke efterfølges af en skade er det en near miss (nærved

hændelse). Oplysninger om skader og near miss anvendes begge som relevant baggrundsviden til

forebyggelsen. GSF kan også betegnes som en ”forløber” for en skade (Figur 1).

Pilene yderst til venstre henviser til at nogle typer skader foregår udenom dette ”link” med glid,

snublen og fald. Hvis skridsikre støvler kan reducere antallet af glid, snublen og fald, vil antal læsi-

oner blive mindre, forudsat støvlerne ikke samtidig medfører andre risikofaktorer.

d. Detaljer om det seneste tilfælde

Vedrørende det seneste tilfælde er der er spurgt om detaljer: om det var en egentlig skade eller en

near miss; indgik der glid, snublen eller fald? Desuden spørgsmål om der var forskellige risikofak-

torer, f.eks. glatte dæk, og glatte såler, rulning af skibet mv.

Oplysninger om uarbejdsdygtighed, behandling, vedvarende mén og anmeldelse til Søfartsstyrelsen

og/eller forsikringen er inkluderet i spørgeskemaet til evt. brug for klassifikation af skaderne efter

sværhedsgrad. Med det forholdsvis lille antal skader var det dog ikke relevant at anvende det i den-

ne analyse.

14

Afprøvning af spørgeskemaer

Spørgeskemaerne er afprøvet ved at ca. 10 deltagere fra Hvide Sande udfyldte dem og kommente-

rede eventuelle problemer med forståelsen af ordlyden. Skemaerne blev tilrettet efter kommentarer-

ne og desuden efter kommentarer fra projektgruppen inden den endelige udgave. (Bilag)

Statistik

I analysen af det seneste tilfælde vurderes om nogle risikofaktorer oftere er til stede ved tilfælde

med de gamle end med de nye støvler. Beregning af odds ratio og 95% sikkerhedsintervaller anven-

des til at vurdere støvlernes relative sikkerhedsmæssige egenskaber. Odds ratio og tilhørende stati-

stiske sikkerhedsinterval er beregnet i ”Stata” statistik programmet. De anvendte variable i analysen

er uændret uden omkodning som de er i spørgsmålene, f.eks. ”ja” eller ”nej” svar eller ”meget

godt”, ”godt” etc. Procentdelen af ”ej besvaret” er i de fleste tilfælde medregnet i tabellerne. Odds

Ratioer i tabel 5 (Bilag 1) er kun beregnet med ”ja” og ”nej” svarene.

Sted for udfyldelse af skemaerne

Deltagerne fra Hvide Sande besvarede skemaerne ved besøg på kontoret hos Fiskernes Gensidige

Skibsforsikring. Deltagerne fra de andre byer udfyldte skemaerne hovedsagelig om bord under

fangstrejserne.

Udlevering af støvlerne

Efter besvarelse af spørgsmål om personen, skibet og de gamle støvler, fik deltagerne udleveret en

rekvisition til udlevering af et par støvler i fiskernes lokale indkøbsforretning. De skridsikre støvler

er afprøvet på flere fangstture og et andet sæt spørgeskemaer om erfaringerne med de nye støvler er

udfyldt.

Etik og personoplysninger

Projektet er anmeldt til Datatilsynet. Der er ikke tale om et biomedicinsk forsøg og det er derfor

ikke anmeldt til de etiske komiteer. Personnavne eller personnummer indgår ikke i data filen.

RESULTATER

Deltagergruppen

Der deltog 53 skibe fra ni danske havne og 3 skibe hjemmehørende i norske havne.

I alt har 161 fiskere, hvor 14 er nordmænd, udfyldt skemaerne om skibet og de gamle støvler. 140

har fået udleveret de nye støvler og udfyldt spørgeskemaerne for disse.

Fire femtedele af deltagerne kommer fra tre fiskerihavne: Hvide Sande, Thyborøn og Thorsminde,

og Esbjerg (Tabel 1, Bilag 1). Fordeling af stilling om bord er: 63% fiskere, 34% skippere og 1,3%

lærlinge. Alder: 11% er under 30 år, 52% er 20-49 år og 36% er 50 år og derover. På spørgsmål om

15

nogensinde deltaget i sikkerhedskursus svarer 34% ja og resten svarer ikke. Fiskeriform er 42%

trawl, 30% garnfartøj, andet og bomtrawl, hver 12% og snurrevod 4%. Risikovurderinger (Arbejds-

pladsvurdering/APV) er foretaget på skibe for 112 fiskere og ubesvaret for 49 fiskere. Besætningens

størrelse er 1 mand: 15%, 2-3 mand 41% og 4 mand og derover, 36% (ubesvaret: 9%).

Blandt de 121 som har angivet gennemsnitlig havdage per år er der en middelværdig på 154 havda-

ge per år med variation fra 50-250 dage på et år

Frafald

Der er tale om en udvalgt gruppe af deltagere og kun ganske få af de adspurgte afslog at deltage.

For de 21 mangler der oplysninger om de nye støvler med følgende årsager: 3 havde ikke fået de

nye støvler, 1 fik ikke hentet de nye støvler, 1 har ikke brugt dem og 1 gik ikke rigtig godt med

støvlerne, 2 mener de har svaret, 3 savnes der telefonnumre på og de sidste 10 har ikke kunnet kon-

taktes trods flere forsøg.

Udfyldegrad af spørgsmål

Udfyldegraden er varierende for de enkelte spørgsmål. Hovedparten af spørgsmålene er besvaret

med omkring 90%, mens nogle spørgsmål kun er besvaret med få procent.

Diskussion

Deltagerne er udvalgt på baggrund af deres skønnede interesse for sikkerhed og kun få af de ad-

spurgte afslog at deltage. Udfyldegraden er tæt på 100% for en del af spørgsmålene men lav for

andre spørgsmål. I forhold til andre studier i fiskeriet er der en høj deltagerprocent.

Støvlerne

Gamle støvler

Forretningens navn hvor de gamle støvler er købt, er oplyst af 141 deltagere. På baggrund heraf

vurderes at 89% har købt støvlerne i fiskernes egne indkøbsforretninger. Støvlerne betales af fiske-

ren selv i 83% af tilfældene og skibet 15%, ubesvaret 2%. 125 har svaret hvilket mærke det var. Der

er 14 forskellige mærker, hvoraf et bestemt mærke tegner sig for 73%. Prisen på støvlerne varierer

fra over 600 kr. (8,4%); 400-600 kr. (16,8%), 300-399 kr. (64%) til under 300 kr. (10%). Firs pro-

cent af deltagerne har købt støvlerne i 2005- 2007.

37% mener at vejledning om sikkerhed ved køb af støvler kunne være bedre og 14 har givet forslag

til hvad der kan gøres (Tabel 2.1, Bilag 1) Blandt disse, mener de fleste at der bør gives bedre in-

formation (Tabel 2.2, Bilag 1).

Er der spurgt efter skridsikkerhed i forretningen ved købet: Ja: 11,4%, Nej: 72,8%; husker ikke eller

ikke besvaret: 15,9%.

Har du selv set efter sålens skridsikkerhed ved købet: Ja: 34,2%, Nej: 54,4% og husker ikke eller ej

besvaret: 11,4%.

16

Hvordan er de gamle støvler at gå med, med hensyn til sikkerhed og fornemmelse af at stå godt

fast? Svarene er: Meget gode: 7,5%; Gode: 49,7%; Nogenlunde: 31,1%; Dårlige: 3,7%; Ved ikke og

ikke besvaret: 8,1%.

Komforten for ben og ryg er vurderet som: ”rigtig god” eller ”god” af 65% og ”ringe” af 17,4%

med de gamle støvler.

På spørgsmålet, ”Har du nogensinde lagt mærke til om sålen var slidt ned?” svarer 59,6%, Ja og

22,4% svarer ”Nej” og ”Ja, enkelte gange” 13%.

Nye støvler

Er anklerne generet af støvlerne? Ja, det er tit et problem for 7% og nogen gange for 32%.

For knap 10% er der for lidt fleksibilitet af overkanten af de nye støvler. 78% har selv undersøgt

sålerne på de nye støvler.

Nye i forhold til gamle støvler

Komforten ved de nye støvler er vurderet som ”meget bedre” eller ”bedre” end de gamle af 65%.

Står du godt fast med de nye støvler – i forhold til de gamle: Ja, meget bedre: 53,6%; Noget bedre:

35,7%; Det samme: 6,4%; Dårligere: 0,7%; Ved ej og ikke besvaret: 3,5%.

Resultat af spørgsmål om vægt og pasform til fod og læg for de nye og gamle støvler ses i Tabel 3,

Bilag 1.

Diskussion

Hovedparten, 80% har købt støvlerne i 2005-2007 og resten er købt for flere år siden.

Vurderet I forhold til anskaffelsesåret har hovedparten af de gamle støvler været i brug 1-2 år.

Elleve procent har spurgt efter skridsikkerhed ved købet af de gamle støvler i forretningen og 34%

har selv set efter sålens skridsikkerhed. 22% har ikke lagt mærke til om sålen var slidt ned på de

gamle støvler. Den begrænsede opmærksomhed for støvlernes skridsikkerhed peger på at der er

behov for bedre vejledning.

Mere end en tredjedel mener også at vejledning om støvler ved køb kunne være bedre og de konkre-

te forslag udtrykker alle ønske om bedre vejledning (Tabel 2.2., Bilag 1). Det understøtter behov for

vejledning om skridsikker sål mv. ved køb af støvler. Støvlerne bliver for det meste købt i fiskernes

egne indkøbsforretninger, hvor der vil være en god mulighed for at give den efterspurgte vejled-

ning.

Lidt over 50% mener at de gamle støvler er ”gode eller meget gode” med hensyn til sikkerhed og at

stå godt fast. Næsten 90% vurderer de nye støvler som ”meget bedre” eller ”noget bedre” end de

gamle støvler med hensyn til at stå godt fast. De nye støvler er vurderet som bedre generelt set i

forhold til de gamle støvler med hensyn til skridsikkerhed.

Omkring 90% bruger de nye støvler hele tiden eller mere end halvdelen af arbejdstiden og mere end

80% udtrykker god eller meget god tilfredshed.

17

Skridsikkert fodtøj har betydning for træthed i ryg og ben hos fiskerne. 65% mener at de nye støvler

er ”meget bedre” eller ”bedre” for ryg og ben og 40% mener de giver mindre træthed.

De nye støvler giver bedre komfort for ben og ryg og mindre træthed.

De gamle støvlers vægt er ”i orden” eller ”acceptabel” for 85% af deltagerne. Over 40% mener at

de nye støvler er lettere eller meget lettere og 25% at de er tungere. Omkring 35% angiver at de nye

støvler er for stramme for læggen og 8% at pasformen til foden er dårlig.

Fiskernes lægmuskulatur er kraftigere udviklet end normalt formentlig på grund skibets rulninger

og dermed mere aktivitet i muskulaturen på benene. Desuden er anklerne generet og støvlerne er for

varme for nogle.

Det viser at der er brug for forskellige modeller med hensyn til vægt, varme, fleksibilitet af over-

kanten af støvlerne, plads til anklerne og tilstrækkelig størrelse ved læggen.

Tilfælde med glid, snublen, fald og skader

Der er i spørgeskemaet spurgt om tilfælde på noget tidspunkt ved brug af henholdsvis de gamle og

de nye støvler siden anskaffelsen. Spørgsmålene gælder tilfælde der sket på skibet eller på kajen og

omfatter: tilfælde med glid, snublen, fald (GSF) eller direkte tilskadekomst. Alle er Ja/Nej spørgs-

mål (Tabel 4, Bilag 1).

60 var gledet og af disse var 30% gledet op til 5 gange, 18% 6-10 gange. 24 var faldet, hvoraf 7

var faldet 1 gang og 4 faldt 2-5 gange. Af de 11 med skader havde en enkelt to skader. Tilfælde

med de nye støvler fremgår af Tabel 4 (Bilag 1). Også med de nye støvler forekom der fald 1-4

gange for i alt tre personer. Snublen og fald forekom flere gange for to personer.

Diskussion

De gamle støvler har været brugt 1-2 år, mens de nye støvler i gennemsnit har været brugt under ½

års tid. Svarende til den kortere tids brug af de nye støvler er der som forventet et mindre antal til-

fælde med glid, snublen og fald og tilskadekomst med de nye støvler.

En præcis beregning af incidens rater (x tilfælde per y havdage) kan ikke foretages, da der mangler

præcise oplysninger om antal havdage for deltagerne. Desuden vil tab af hukommelse, især for

mindre alvorlige tilfælde, kunne give betydelige fejl i resultatet.

Svarende til definitionen er GSF tilfælde ikke identisk med en personskade. Det er forudgående

hændelse som kun i nogle tilfælde fører til det næste led i kæden, en personskade.

En vurdering af hvorvidt skridsikre støvler kan medvirke til en reduktion af antallet af skader kan

derfor vurderes indirekte ved at se om der sker en nedsættelse af det forholdsvise antal tilfælde med

glid, snublen og fald.

Tilfælde med glid, snublen og fald og tilskadekomst forekommer også med de nye støvler. Støvler

med god skridsikker sål er som forventet ikke den eneste faktor, der skal tages i betragtning ved

forebyggelse af glid, snublen og fald. Betydningen af nogle forskellige risikofaktorer i forhold til

støvlerne er vurderet i det næste afsnit baseret på spørgsmål om det seneste tilfælde.

18

Seneste tilfælde

Der er spurgt om de nærmere detaljer ved det seneste tilfælde. Et tilfælde kan være en egentlig til-

skadekomst eller et near miss (se definitioner under metode).

Skader

Af 57 tilfælde med de gamle støvler var 13 en skade. Ingen af disse skader blev behandlet om bord,

mens 8 er behandlet ved læge i land. Ved 1 tilfælde var der kontakt til Radio Medical, 3 har stadig

gener af skaden og 4 har anmeldt skaden til Søfartsstyrelsen (SFS) og/eller forsikringen.

Af 23 tilfælde med de nye støvler var 2 direkte skader. Ingen af skaderne blev behandlet om bord

eller ved læge i land og der har ikke været dage med uarbejdsdygtighed. Der er fortsat gener ved

den ene skade.

Betydning af risikofaktorer

For tilfældene er der spurgt om hvad der skete og hvorvidt bestemte forhold var til stede og om det

havde nogen betydning for tilfældet. Resultatet fremgår af Tabel 5 (Bilag 1).

For direkte skader var glid, snublen eller fald involveret i 81% (9 ud af 11) og 100% for de 2 skader

med de nye støvler.

Åbne beskrivelser af hvad der skete

”Kom du direkte til skade? ” = JA-svar - Hvad skete der? Gamle støvler

En sø slyngede mig ind i et spil

Faldt og slog haleben

Forstuvede foden

Gled og brækkede ribben

Gled på kajen og faldt med min hånd i glasskår

Havde tanket olie som jeg gled i

Kløydeleppa - knuste tenner

Slog menisken i knæet

Slog min finger

Slog mit knæ

Støvlen sad fast

Var ved at vende skovle og fik en blok i hovedet

19

”Kom du direkte til skade? ” = NEJ- svar - Hvad skete der? Gamle støvler

Det blæste og jeg væltede under rensning af fisk

Foden gled

Gled

Gled i enkelt ising på dæk

Gled i olie

Gled på bakken da der blev basket is og faldt i havnen

Gled på dekk

Gled på dækket

Gled på dækket

Gled på is

Gled på lønning

Jeg gled

Skibet rullede og støvlen stod ikke fast

Slog foden

Trådte i noget glat

Var ved at snuble

Var ved at stige hvare i stykker

”Kom du direkte til skade? ” = NEJ-svar (=nærved tilfælde) Hvad skete der? Nye støvler

De høje riller i bunden hænger fast i garn der ligger på dækket

Gled

Gled i lasten i dårligt vejr mens jeg pakkede fisk i kasser, der lå is på dørken

Gled i olie

Ikke noget

Jeg gled

Jeg gled

Snublede

For de to tilfælde med en skade med de nye støvler er der ingen nærmere beskrivelse.

20

Diskussion

Af 57 tilfælde med de gamle støvler var der 4 anmeldte skader til Søfartsstyrelsen (SFS) og/eller

forsikringen. For de 23 tilfælde med de nye støvler var der ingen anmeldelser og ingen alvorlige

skader. Det mindre antal skader skyldes formentlig hovedsagelig at de nye støvler har været brugt i

færre havdage.

Nye forsøg med at påvise en reduktion af anmeldte skader må derfor baseres på et meget stort antal

deltagere. Det ville være oplagt at følge op på sigt om der er sket en nedgang i anmeldte skader for

dem der har fået de nye støvler. Men dels kræver det en langt større deltagergruppe, dels et kend-

skab til hvor mange af de øvrige bruger de samme skridsikre støvler.

Betydningen af nogle risikofaktorer

Oplysning om risikofaktorerne er fra den sidste del af spørgeskemaerne. Betydningen af støvlernes

skridsikkerhed i forhold til nogle risikofaktorer er vurderet ved sammenligning af procentandele og

ved beregning af Odds Ratioer (Bilag 1, tabel 5).

”Var glat underlag (fiskeaffald, is eller andet) en væsentlig årsag?” er besvaret med ”Ja” ved hen-

holdsvis 61% og 65% for gamle og nye støvler. En Odds ratio på 0,96 ved spørgsmålet om ”glat

underlag (fiskeaffald, is eller andet) en væsentlig årsag?” viser at glat underlag havde lige stor be-

tydning ved gamle og nye støvler. At mere end tres procent svarer ja, betyder som forventet at glat

underlag, is m.v. har stor betydning for skridsikkerheden, uanset hvor gode skridsikre såler man har.

Faldt, gled eller snublede du eller var du lige ved det? Svarede 73% ja for de gamle støvler og 17%

”Ja” med de nye. Fald, glid eller snublen forekom altså betydeligt mindre hyppigt med de nye støv-

ler end med de gamle og forskellen er statistisk signifikant.

Var glatte såler på støvlerne en væsentlig årsag? Svarene: ”Ja ” for 54% for gamle støvler og 8%

for nye støvler, fortæller at glatte såler var et betydeligt større problem for gamle støvler end for de

nye.

Var rulning af skibet en væsentlig årsag? – er besvaret med ”Ja” af henholdsvis 56% og 57% for de

gamle og nye støvler og viser at det er en meget vigtig faktor, men det er uanset hvor gode sålerne

er.

”Faldt, gled eller snublede du eller var du lige ved det” ved det seneste tilfælde er besvaret bekræf-

tende i 73% og 52% for henholdsvis de gamle og de nye støvler

Det var ikke muligt at påvise en eventuel nedgang i incidensen af skader og near miss. Men det

kunne vises at den procentvise andel af tilfælde hvor glid, snublen eller fald indgår, blev betydeligt

reduceret med de nye støvler. Desuden blev det påvist at glatte såler er et mindre et problem med de

nye støvler end med de gamle. Da glid, snublen og fald meget ofte er en forudgående tilfælde ved

skader med læsioner, må incidensen af skader dermed også forventes at blive betydeligt reduceret

med de nye støvler.

Glid, snublen og fald var involveret ved 9 ud af 11 skadestilfælde med de gamle støvler og begge de

2 skader med de nye støvler var relateret til glid og fald. Det peger på at glid, snublen og fald indgår

langt hyppigere procentdel af alle skader end de 30% som det hidtil har været antaget.

21

På spørgsmålene ”Kunne et bedre gelænder/rækværk have hjulpet?” , ”Havde dårlig belysning

nogen rolle?” og ”Var mangelfuld oprydning på skibet af betydning?” svarede mindre end 10%

bekræftende. Det kan tolkes sådan at disse forhold ikke har nogen særlig betydning her, selvom

disse forhold under andre omstændigheder sandsynligvis kan have en stor betydning for sikkerhe-

den.

Åbne beskrivelser af tilfældene

De åbne beskrivelser er opdelt i tilfælde med skader og tilfælde med near miss. Det viser at glid,

snublen og fald er involveret i en stor del af tilfældene og at der ikke er nogen tydelig forskel på

tilfældenes forløb ved skader og ved near miss. Det viser også at oplysninger om near miss kunne

være en værdifuld information for at opnå den bedst mulige sikkerhed.

AFSLUTNING

Resultatet viser at glid, snublen og fald forekommer ofte ved arbejde i fiskeriet. Desuden at glid,

snublen og fald ofte er forløbere til egentlige skader med beskadigelse af legemsdele.

Det er i dette forsøg påvist at gode skridsikre støvler er en vigtig faktor for at reducere glid, snublen

og fald og dermed at reducere skader med legemsbeskadigelse.

Det er i dag en udbredt at basere forebyggelsen på en dokumenteret viden om årsager og forekomst

af skader, dvs. (evidens) vidensbaseret forebyggelse.

I den sammenhæng mangler der præcise incidensrater af forekomsten af glid, snublen og fald i fi-

skeriet. Desuden er det også vigtigt at påvise hvilke andre vigtige faktorer der er for skader ved glid,

snublen og fald.

Tilfælde med snublen, glid og fald uden en egentlig skade er karakteriseret som en near miss, som

foregår tidsmæssigt før en egentlig skade indtræffer. En separat registrering af glid, snublen og fald

er i den henseende også relevant.

Frem til omkring midten af 1990´erne var anmeldeblanketten for arbejdsulykker til Søfartsstyrelsen

forsynet med et spørgsmål om det skete ved glid, fald og snublen. Dette spørgsmål er taget ud ved

en revision af blanketten. Nu hvor der er større opmærksomhed på at registrere near miss til brug

for det forebyggende arbejde, ville det have været relevant at beholde det. Desuden vil det kunne

give en vigtig information om hvor stor en andel glid, snublen og fald udgør ved forskellige grader

af skadernes alvorlighed.

Den manglende registrering af glid, snublen i anmeldeblanketterne har sandsynligvis medført un-

derrapportering af omfanget af glid, snublen og fald og værdifuld information til forebyggelsen er

gået tabt.

RESUMÉ

Formål

At belyse om egnet fodtøj og skridsikring på dæk kan nedbringe glid-, snuble og faldepisoder og

dermed ulykkesforekomsten blandt fiskere.

22

Metode

Der blev udfyldt spørgeskemaer to gange. Først blev et skema om de gamle støvler udfyldt. Skrid-

sikre støvler blev derefter udleveret og afprøvet på flere havture og det andet spørgeskema blev

udfyldt. Forskellen mellem de gamle og nye støvlers betydning på forskellige risikofaktorer, støv-

lernes komfort, oplevet sikkerhed og eventuelle ulemper er belyst. Den kvalitative del blev foretaget

ved medsejladser og ved interview med fiskerne – se rapportens 2. del.

Resultater

161 fiskere fra 53 danske og 3 norske fartøjer deltog og 140 fiskere fik de nye støvler udleveret.

Hvorvidt incidensen af arbejdsulykker kan reduceres med de skridsikre støvler kunne ikke belyses i

denne mindre undersøgelse. I stedet er belyst en række forhold af betydning for sammenhæng mel-

lem sikkerhed, støvler og skridsikker dæk.

Komforten med de nye støvler er generelt god og de giver generelt mindre træthed for ryg og ben.

En mindre del af deltagerne klager over for lidt plads ved læggen, gener ved anklerne og at støvler-

ne er for varme og tunge.

Der er et udtalt ønske om bedre information om skridsikring ved indkøb af nye støvler. At skridsik-

kerheden er bedre ved de nye støvler er påvist på flere måder:

Der er en bedre fornemmelse af sikkerhed og at stå godt fast med de nye støvler. Glatte såler på

støvlerne som årsag til glid og fald forekom betydeligt hyppigere med de gamle støvler (hhv. 73%

og 8%) Desuden var glid, snublen eller fald (GSF) hyppigere involveret ved et tilfælde med de

gamle støvler end med de nye: 73% vs. 53%. GSF var involveret i 80% af de direkte skader.

Der er påvist en reduktion i tilfælde med glatte såler og hvor glid, snublen og/eller fald (GSF) er

involveret med de nye støvler. Støvler med en god skridsikker sål kan derfor med stor sandsynlig-

hed medvirke til at reducere skadetallet. Samtidig opnås bedre komfort med mindre træthed for ben

og ryg.

KONKLUSIONER

Glid, snublen og fald har to forskellige forløb - dels som near miss uden efterfølgende skader og

dels som et forudgående tilfælde efterfulgt af personskader.

Tilfælde med glid, snublen og fald som near miss eller personskader kan sandsynligvis reduceres

med mindst ca. 25% ved brug af skridsikre støvler.

Det vurderes at glid, snublen og fald optræder som forudgående tilfælde ved mindst 50% af person-

skaderne.

Personskader der sker ved glid, snublen og fald kan dermed reduceres betydeligt ved brug af skrid-

sikre støvler.

90% vurderer at de nye støvler er ”meget bedre” eller ”noget bedre” end de gamle støvler med hen-

syn til at stå godt fast.

65% mener at de nye støvler er ”meget bedre” eller ”bedre” for ryg og ben og 40% mener de giver

mindre træthed.

23

Der er behov for vejledning til fiskerne ved køb af støvler.

Forslag til forebyggelse

At skridsikre støvler bruges i så vid udstrækning som muligt i fiskeriet for bedste sikkerhed og

komfort.

At udarbejde en vejledning om brug af skridsikre støvler.

At give vejledning om støvler i forretninger, på sikkerhedskurser, på fiskeriuddannelser og på net-

tet.

Mulighed for at vælge mellem flere modeller hvor de påviste gener med pasformen er løst, vil for-

mentlig også medvirke til at udbrede brugen af skridsikre støvler.

At give lignende vejledning for skridsikring af dæk på fiskeskibe.

At udarbejde og afprøve en tjekliste til brug ved risikovurdering (APV) af fiskeskibe, der omfatter

skridsikre støvler og skridsikre dæk.

At tilføje et spørgsmål på anmeldeblanketterne til Søfartsstyrelsen og ulykkesforsikringen der altid

skal udfyldes, om der var glid, snublen og fald involveret i tilfældet eller ikke.

At udarbejde et program for forebyggelse af skader ved glid, snublen og fald hvor alle risiko fakto-

rer er taget med inklusive skridsikre støvler.

Forslag til andre undersøgelser

At belyse incidensraterne (dvs. antal x skader per y antal havdage) for alle typer skader og skader

relateret til glid, snublen og fald.

At belyse procentdelen (proportionen) af skader relateret til glid, snublen og fald i fiskeriet i et stør-

re materiale.

At undersøge hvor stor en del af skaderne der kan reduceres ved brug af skridsikkert fodtøj og

skridsikkert dæk.

At foretage en opfølgning af tilfredshed og problemer med skridsikre støvler f.eks. ved salg af nye

skridsikre støvler.

At undersøge omfanget af near miss, herunder glid, snublen og fald af de skader der anmeldes til

Søfartsstyrelsen og Ulykkesforsikringen.

At foreslå lignende undersøgelser for andre erhverv..

24

DEL II: Kvalitativ vurdering af skridsikker belægning og skridsikre

støvler

INDLEDNING

Spørgeskemaundersøgelsen (1. del), hvoraf man kan udlede kvantitative resultater, er blevet supple-

ret af en kvalitativ undersøgelse (interviews og deltager-observation). Hovedvægten er nu lagt på at

undersøge forventninger til, og erfaringer med, den skridsikre belægning som af projektet blev til-

budt udvalgte skibe. I skrivende stund er der kun et skib, der har fået påført belægningen3; derfor

kan vurderingen af belægningen ikke opgøres kvantitativt. Den kvalitative undersøgelse udgør des-

uden et supplement til 1. del hvad angår vurdering af støvlerne: den giver lejlighed til at uddybe

nogle besvarelser fra spørgeskemaerne og sætte dem i en bredere sammenhæng.

Formål

At belyse fiskernes forventninger til, erfaring med og vurdering af skridsikring på dæk og skridsikre

støvler. At afdække eventuelle, uforudsete fordele eller ulemper ved de nye produkter.

Metode

Undersøgelsen er baseret på interviews og deltager-observation ved medsejladser og et skibsbesøg.

Min (F. Knudsen) deltagelse i arbejdet var dog begrænset af to årsager: dels er de fleste opgaver

under fiskeri for farlige til en novice. Jeg har dog i det omfang, der var muligt, deltaget i mindre

opgaver; sortere fangsten, skovle is i lasten, spule dækket mm. Dels blev jeg plaget ved alle medsej-

ladser af søsyge. Jeg fandt dog ud at den erfaring deler jeg med mange fiskere i begyndelsen af de-

res karriere, så den hører med til det at prøve deres arbejdsvilkår på egen krop. Og det er utvivlsomt

endog vigtigere at stå godt fast på sine fødder, når man er sløvet af søsyge og i tide og utide skal

skynde at læne sig ud over rælingen! Trods disse begrænsninger, vurderes sejladserne at være langt

mere udbytterige end almindelige interviews foretaget i land, fordi det er nu nemmere at forklare og

forstå noget der, hvor tingene sker, imens de sker; og ikke mindst fordi man får en større forståelse

for fiskernes arbejdsvilkår ved at prøve dem på egen krop.

Der blev foretaget 3 medsejladser: 10 dage på en industritrawler med 4 mænd om bord; 36 timer på

en bomtrawler med 2 mænd om bord; 20 timer på en jolle (garn/trawl) med 2 mænd om bord. Alle

havde fået de nye støvler, industritrawleren var desuden lovet skridsikker belægning. Meningen var

så at genbesøge skibet efter den nye belægning var afprøvet. Imidlertid blev skibet solgt kort efter

medsejladsen. I stedet for, har jeg besøgt et andet skib, der havde fået ny belægning i 2006. Dvs. at

det følgende er baseret på iagttagelser af 4 skibe og vurderinger fra i alt 11 fiskere. Alle medsejlad-

ser/skibsbesøg er foregået mellem maj og november 2007.

3 Inden for projektets ramme. Det valgte produkt har været på markedet i nogle år, og udenfor projektet er der flere

skibe med tilsvarende belægning.

25

Skema over de besøgte 4 skibe

Skibstype Type observation Status støvler /underlag

Skib 1 Industritrawl

400 BT

Medsejlads 10 dage, deltagel-

se + fotos + videoklip

Fik projektets støvler udleve-

ret på den tur. Skulle have

projektets underlag lagt på

senere

Skib 2 Industri/konsum

trawl

90 BT

Skibsbesøg, ca. 2 timer, inter-

view + fotos + videoklip

Projektets underlag lagt på i

2006. Brugte samme støvler

som i projektet i forvejen.

Skib 3

Bomtrawl

60 BT

Medsejlads 36 timer deltagel-

se + fotos + videoklip

Projektets støvler i brug

Skib 4

Garn-trawl

15 BT

Medsejlads 20 timer deltagel-

se + fotos + videoklip

Projektets støvler i brug

Kontakten til fiskerne blev etableret ved hjælp af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Jeg skrev dag-

bog/feltnoter imens jeg sejlede, eller umiddelbart efter, og det følgende er baseret på disse noter.

Derudover har jeg taget mange fotos og videosekvenser om bord. Alle fotos i rapporten stammer fra

de fire skibsbesøg og er taget af forfatteren. I nogle tilfælde er de blevet retoucheret for at sikre fi-

skernes anonymitet (skibet navn udvisket og ansigter udtværet).

SKRIDSIKKER BELÆGNING

Behov for forbedring og forventninger til det nye produkt

Det er påvist at mindst 25-30 % af ulykkerne i fiskeri hænger sammen med snublen, glid og fald4.

Der er to vilkår, der under alle omstændigheder forværrer risikoen for at glide, nemlig skibets rul-

ning og det faktum, at dækket oftest er vådt (foto 1 og 2). Eller, som en fisker forklarer, ’det er far-

ligst i dårligt vejr og når der kommer vand på dækket.’

4 Jensen OC. Non-Fatal Occupational Fall and slip Injuries Among Commercial Fishermen Analyzed by Use of the

Nomesco Injury Registration System. American Journal of Industrial Medicine 2000;37:637-644.

26

Foto 1. Fiskeri i regnvejr

Foto 2. Selvom lasten ikke er helt fuld og der kun er svag vind,

er det allerede svært at færdes på dæk i almindelige støvler.

Derudover kan underlaget være glat pga. fisk og/eller olie. Derfor har langt de fleste skibe en form

for skridsikring i forvejen, som oftest sand i maling, og evt. skridsikre måtter på udvalgte steder. De

4 besøgte skibe brugte sand i maling, 2 af dem desuden måtter. Det ene havde også brugt skridsikre

støvler i flere år. Behovet for yderligere tiltag var egentlig ikke særlig udtalt. I skib 2 havde besæt-

ningen på tre udfyldt to spørgeskemaer, et før og et efter pålægning af skridsikkert underlag5. Der er

kun en, der svarer markant forskelligt før og efter pålægningen. Fx til spørgsmålet om der er steder

hvor dækket er glat, svarer han ’ja’ før pålægningen, og ’nej’ bagefter. De andres svar adskiller sig

stort set ikke i før og efter skemaet: de er tilfredse med underlaget, men var også tilfredse inden. Før

pålægningen har der været brugt sand i maling på agterdæk og måtter ved rensebord. I skib 1, som

skulle have det nye underlag senere, var man overvejende tilfreds med underlaget som det var nu,

og som bestod af sand i maling, der blev fornyet hvert år.

I skib 1 varierede forventningerne til en ny belægning fra det positive til det afventende. Skip-

per/reder havde set sådan en belægning på et andet skib, og forventede, at den var mere holdbar end

sand, der hurtigt slides ned, og derfor gavnlig på de udsatte steder. Spurgt om han ville være parat

til selv at investere i det, svarede han straks ja, men tilføjede dog efter en pause: hvis der kommer

krav om det. Et andet besætningsmedlem var afventende og ville gerne vide, hvordan belægningen

5 Dette spørgeskema blev udarbejdet sammen med og tilsvarende til spørgeskemaet om støvlerne (jf. 1. del)

27

’spiller med olie’. En tredje var udpræget skeptisk, som man kan se fra dette uddrag fra min dag-

bog:

I går gled X ved indhivningskassen, mens jeg stod i nærheden. Der kan du se, sagde han, det hjæl-

per ikke med skridsikring når det er fisk man glider i. Og selvom de spuler efter hver gang, er der

stadig nogle fisk tilbage hele tiden (…) Ja, hvad nytter det? Selvom der kommer noget overalt på

dækket, så mangler der trapper, og under bakken, og... ja man kan jo falde alle steder!

Det er nu svært at forsvare, at når man ikke kan beskytte sig 100 %, så skal man blot helt lade være.

Der var også blandt den øvrige besætning enighed om at udpege nogle steder, som de mente var

særlig udsatte, enten fordi de var glatte eller fordi malingen hurtigt blev slidt. Eller, med en fiskers

ord: ’Der er et par steder, hvor man kan mærke man lever!’

Særlig udsatte steder

Her skal vi på rundtur først ved skib 1, hvor besætningen udpeger de mest udsatte steder, hvor de

ville vælge at lægge det nye underlag, derefter ved skib 2, hvor der vises, hvor de har valgt at lægge

underlaget.

Skib 1

Det sted der blev udpeget som ubetinget det vigtigste, var ved tackelkassen. Stedet er særlig udsat af

flere grunde: Dels bliver malingen i området hurtig nedslidt, idet man står der hver gang man hiver

ind; dels er stedet ofte dækket med fisk (foto 3); dels er der særlig behov for at stå fast, når der bin-

des op for trawlposen: ’her står vi jo og når du rykker i løftet skal du helst have et fast grundlag’

(foto 4); dels stikker der et rør op, som man risikerer at få benet under, jf. foto 5.

Foto 3. ’Der er et par steder, hvor man mærker, man lever’

28

Foto 4. ’Når du rykker i løftet, skal du helst have et fast grundlag’

Andre steder udpeget som særlig glatte var i gangene under bak, hvor man ofte færdes, og hvor

dørken er af jern. Også under shelterdæk kan der være glat af olie (foto 6).

Foto 5. ’Hvis du glider og får benet nedenunder…’ Foto 6. Under shelterdæk kan det være glat af olie

Endvidere kunne nogle trapper og agterdækket, især ved skovlene, hvor det også bliver hurtigt slidt,

være glat.

29

Skib 2

I det skib, hvor der var lagt skridsikkert underlag, havde man valgt hele agterdækket, hvorfra man

fisker konsumfisk med hæktrawl (foto7), og 4 steder ved hoveddækket:

- De to steder, hvor man står og renser konsumfisk (foto 8)

- Der, hvor man står og binder op for løftet ved industrifiskeri (foto 9)

- Der, hvor man sorterer konsumfisk (foto 10)

Begrundelsen for at vælge disse steder er som i det øvrige skib: det er steder hvor man står meget

(iflg. en af fiskerne omkring 80% af tiden) og/eller som ofte er dækket til med fisk og derfor særlig

glat. Agterdækket er af aluminium, hoveddækket af træ. Før underlaget blev lagt, havde man sand i

malingen på agterdækket, og gummimåtter ved rensepladsen.

30

Foto 7. Agterdæk Foto 8. 2 rensepladser ved konsumfiskeri

Foto 9. Her bindes op for løft ved industrifiskeri Foto 10. Sorterplads ved konsumfiskeri

Man vil bemærke, at de steder, der er udpeget her, er koncentreret om det daglige arbejde ved fiske-

ri. I en tidligere række rapporter om risiko for glid og fald ved forskellige fiskerityper, gennemgås

risici i langt flere situationer, herunder fx på lejdere og ved landgangen. Der henvises til disse rap-

porter for en detaljeret redegørelse6.

6 Noer PE, Stage SO, Jensen OC. Arbejdsmiljø i fiskeriet. Specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf.

Arbejds- og Maritimmedicinsk Publikationsserie, rapport 17/98, 21/99, 2/2000, 3/ 2000; 4/2000.

31

Øvrige faktorer der kan påvirke risiko for glid og fald

Store og mindre skibe

Der findes os bekendt ingen undersøgelse af forholdet mellem ulykker, der skyldes glid og fald og

skibets type og størrelse, men det fremgår af de tre medsejladser, at faren for glid og fald var større

på industritrawleren end på de to mindre skibe. Skipperen fra skib 4 beretter, at de mindre skader

han har pådraget sig alle stammer fra hans tid i industrifiskeri, og mener at risiko for en ulykke er

langt mindre i hans nuværende skib; også når det kommer til glid og fald:

”Når du kan glide flere meter, er der også mere kraft i det. Og hvis du falder i lastrummet, her er

der kun 1, 5 meter, så sker der ikke så meget.”

Foto 11. Skib 4: ”Her er der kun 1,5 meter” Foto 12. Skib 1. Op ad lastrummene

Jeg oplevede også klart selv, at der på de mindre skibe var færre faremomenter, og at det var langt

nemmere at stå fast. Og hvis man skulle være ved at glide, var der altid noget at gribe fat i for at

opretholde balancen. De var også renere, ikke fordi man slækkede på renhed på det større skib, men

simpelthen fordi det var lettere at holde dæk og trapper ren for fisk og olie. Det er næppe tilfældigt,

at alle de beskrevne særligt udsatte steder i forrige afsnit stammer fra de to industrifiskeriskibe. Fra

de to andre skibe blev der kun peget på et sted, hvor der kunne være brug for ekstra skridsikring,

nemlig aluminiumsdækslet til lastrum i skib 4. Når der fiskes med garn, står man lige oven på det,

og da bliver det dækket med en skridsikker måtte (foto 13).

32

Foto 13. Dækslet til lasten: det eneste sted, som kræver ekstra skridsikring på de to mindre skibe.

Ryddelighed, renlighed og vedligeholdelse

Orden, ryddelighed, renlighed og vedligeholdelse, er alle anerkendte metoder til at forebygge ulyk-

ker7 og er oftest relevant for glid og fald. Disse forhold virkede til at være højt prioriteret i de skibe

jeg har besøgt. Det var tydeligst på det ene, hvor alt var så rent og ryddeligt, at jeg, efter en tur nede

i maskinen, skrev i dagbogen: Man kunne sejle i det skib i jakkesæt! Bedstemanden bekræftede ski-

bets høje sikkerhed således: Jo, sikkerhed, det går skipperen op i, også mere end andre: han udskif-

ter wirer og alt det andet, så snart der er det mindste i vejen med dem. Og han holder styr på, hvor-

når det er købt, og der er ikke noget, der er ældre end 1 år, så bliver det fornyet. Ja, han er en god

skipper’.

Når det kommer til de førnævnte specielt glatte steder, er det selvsagt afgørende, at de konstant hol-

des/spules ren, og det var også tilfældet ved alle medsejladser. Tidligere rapporter om glid og fald

bekræfter, at renlighed og ryddelighed udgør en vigtig forebyggelse for glid og fald8.

Tempoet

Her skal nævnes en faktor som ingen af de fiskere jeg har talt med har nævnte, og som alene ud-

springer af mine iagttagelser om bord. Et højt arbejdstempo henregnes som risikofaktor i arbejds-

miljø.9

7 Arbejdstilsynet: 30 metoder til forebyggelse af arbejdsulykker, http://www.at.dk/sw9319.asp 8 Noer PE, Jensen OC, Stage SO. Arbejdsmiljø i Fiskeriet - specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf.

Undersøgelsen er foretaget om bord på en industritrawler. Søfartsmedicinsk Institut, Notat 17/98 9 Forebyggelse af arbejdsulykke. http://www.arbejdsulykker.dk/pdf/met_8_2.pdf; ’Effektmåling af indsats for at forbed-

re arbejdsmiljøet i 9 særligt farlige jobgrupper.’ NFA 2007:

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/Effektmaaling.pdf.

33

På min længste tur på tobisfiskeri oplevede jeg, at rytmen om bord bestod af rolige perioder pludse-

lig afløst af en aktivitet, der foregik i meget højt tempo. Det gjaldt måltiderne, hvor opvasken var

taget inden jeg var nået halvvejs. Der kunne ellers gå et par timer derefter, hvor der ikke var andet

at lave end at vente over en kop kaffe på skipperens signal, så jeg havde svært ved at forstå den

hast: Det kommer du til at lære når du bliver fisker. Man kan blive kaldt på arbejde når som helst,

og så ved man ikke hvornår man kan få mad igen, fik jeg at vide. Det gjaldt ikke mindst hver eneste

aktivitet omkring fiskeriet. Selv efter jeg havde lært at genkende den umiskendelige lyd af skovle

der udsættes, kom jeg næsten altid for sent til at opleve trawlens udsætning. At man vil bruge tiden

optimalt imens man er på havet er forståelig nok – men fisk, tænkte jeg, render ingen steder! Det er

først en uges tid efter jeg var kommet i land, at jeg forstod hvad der var på spil ved at fiske mens

tiden er: Der blev med timers varsel standset for alt tobisfiskeri, og som det stod at læse i Fiskeri

Tidende: ”Nogle fik beskeden, mens de var på fiskeri, mens andre var inde for at losse. Og en en-

kelt havde nået at få is om bord til næste fangstrejse, inden skipperen fik besked om, at tobisfiskeriet

skulle stoppe.” 10

10 Fiskeri Tidende 18. maj 2007

34

Vurdering af underlaget

Der hersker ingen tvivl om, at besætningen på skib 2, det eneste skib i projektet, der på nuværende

tidspunkt har prøvet det nye underlag, er tilfreds med det.

’Det er effektivt. Det er bare dejligt, det kan jeg godt sige dig.’ (foto 14)

’Når du står her, med industrifisk, da bliver det altid fyldt med fisk og is og sådan: før, da var det

altid en skøjten… pssiihh… Det gør det ikke mere! Det er også meget godt ved ryggen, at du ikke

skal stå og stritte imod hele tiden’.

Foto 14. ’Det er i hvert fald dejligt at stå på!’

Man bemærker straks at den umiddelbare fordel er, samtidig med at man ikke glider og risikerer at

falde, at kroppen – ryg og ben - ikke bliver så hårdt belastet, når man står mere stabilt.

Selvom spørgeskemaerne udfyldt af besætning før pålægning viste, at de var ganske tilfredse den-

gang, og derfor ikke udviste et udtalt behov for at forbedre underlaget, udtrykker nu alle tre mænd,

at forbedringen er mærkbar: ’Det er blevet meget bedre siden det er kommet på, det er helt sikkert’.

Spurgt om han evt. ville investere i sådant et underlag ved køb af et nyt skib, svarede skipperen be-

kræftende.

Rengøringen er iflg. bedstemanden intet problem, ’bare man skyller godt med vand’. Det er faktisk

nemmere end at rengøre de gummimåtter, som man før brugte ved rensepladsen, og hvor fiskeind-

volde var slemme til at sætte sig fast.

Der er et par ulemper ved underlaget, men de bliver i høj grad opvejet af dets fordele iflg. besætnin-

gen. Den første er, at når fiskene skal skubbes over til lasten, hænger de fast i underlaget. Det pro-

blem klares dog ved at lægge træplader henover underlaget. Den anden er, at det slider hårdere på

fodtøj end almindeligt underlag. De skridsikre støvler holder nu kun ca. et år, og et par waders, der

førhen kunne holde ca. et halvår, skal nu skiftes ud efter 3-4 måneder (foto 15). Men her var der

35

overhovedet ingen slinger i valsen at spore hos besætningen: ’Det må man godt ofre på støvler for

at undgå at komme til skade’.

Foto 15. Et par waders, der førhen kunne holde ca. et halvår, skal nu skiftes ud efter 3-4 måneder.

Der er dog en langt mere alvorlig svaghed ved underlaget på det besøgte skib, nemlig dets ringe

holdbarhed. Efter ca. halvandet år er underlaget begyndt at ’falde af i store flag’ på agterdæk. Man

kan ligefrem spule det af, tilføjer bedstemanden. Det er faktisk så meget, at de har været nødt til at

lægge ny maling med sand i på hele agterdækket, for at dække de steder, hvor underlaget var faldet

helt af (foto 16). Det binder langt bedre på trædæk, skønt der er et enkelt sted, hvor man tydeligt

kan se tegn på slitage, navnlig på rensepladsen (foto 17).

Holdbarhed er selvsagt en betingelse for at investere i en belægning, der er mere bekosteligt end

sand i maling. ’Du kan godt se, hvis man sætter det på aluminium eller jern og det så forsvinder i

løbet af et halvår, så gider folk ikke ofre penge for det.’

Nu er der som sagt kun et skib inden for dette projekts ramme, der har fået lagt underlaget, og på

det punkt var det vigtigt at finde ud af, hvor typisk dette skibs erfaring er. Derfor har vi forsøgt at

hente et større erfaringsgrundlag ved at inddrage andre skibe, hvor man på eget initiativ har fået

pålagt samme underlag. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd udtaler at iflg. deres erfaringer, er det meget

atypisk at underlaget kun holder i ca. 18 måneder - både på træ- og aluminiumsdæk.

36

Foto 16. Slitage på agterdæk

Foto 17. Slitage på renseplads

Der er eksempler på fiskeskibe, bilfærger og offshore skibe, hvor aluminiumsdækket ikke er slidt

efter op til 6 år. Firmaet, der har leveret underlaget, er også blevet kontaktet. Deres bud er, at dæk-

ket sandsynligvis er blevet grundmalet med den forkerte primer. Det er vigtigt at vælge den rigtige

primer i forhold til underlaget – træ og aluminium kræver altså forskellige primere, og måske har

maleren på det besøgte skib brugt den samme. Det er meget vigtigt, påpeger de, at instruktionerne

ved pålægning følges nøje.

37

VURDERING AF STØVLERNE

Alle i de 4 skibe havde prøvet de nye støvler, (i skib1 prøvede de dem for første gang mens jeg var

om bord). I langt de fleste tilfælde er der udpræget tilfredshed med de nye støvler. De to mest ube-

tinget positive omtaler støvlerne som ’ helt fantastiske’ og bedyrer, at de ’vil aldrig købe andre’. De

kvaliteter, der især fremhæves ved støvlerne, er en blanding af komfort og skridsikkerhed. ’De støt-

ter godt om anklerne’ (foto19) udtaler to fiskere uafhængigt af hinanden. Et par spontane kommen-

tarer bekræfter deres popularitet: den ene fisker udbryder uopfordret, mens han står og renser fisk:

’Ja! Man står altså godt fast i dem!’ (foto 18). Den anden, iført de nye støvler, som han kun har haft

på i et par dage, er ved at vise mig et sted, hvor der er særlig behov for skridsikkert underlag, og

tilføjer: ’Men man kan godt mærke, de der støvler, dem glider du ikke ret langt i…’.

Støvlernes popularitet bekræftes af flere vidnesbyrd om, at de bliver anbefalet og brugt uden for

projektet. Som i skib 2, hvor de har brugt dem siden de kom på markedet med udelt tilfredshed: ”jeg

købte dem lige den gang de kom frem, og så har jeg brugt dem siden, for jeg synes de er så dejlige

at stå i. Og det er også med til at aflaste ryggen, det fjedrer godt i de såler, fordi der er en tyk bund.

Du kan holde til at stå i mange timer i de støvler, de er heller ikke så hårde ved benene”.

Bemærk at det ikke kun er støvlens minimering af risiko for fald, der bliver betonet, men også det

faktum, at man ikke belaster ryggen og benene så meget, når man står fast.

Foto 18. Ved rensebordet. ’Ja, man står godt fast i dem!’

38

Foto 19. ’De støtter godt om anklen’

Der blev dog også nævnt nogle ulemper ved støvlerne. Nogle synes, de er alt for varme i sommertid

(det er thermostøvler): ’Man bliver helt våd indeni om sommeren’ og et par klager over, at ting kan

komme til at hænge fast under sålen; derfor er de mindre egnet til garnfiskeri, da garnet let kan

komme i klemme i rillerne under sålen. Men at de næsten alle faktisk gik med de nye støvler, be-

kræfter at fordelene rigelig opvejer ulemperne. Kun i to tilfælde blev de nye støvler ikke umiddel-

bart adopteret. Den ene fisker gik tilbage til sine gamle støvler efter at have prøvet de nye ca. en

halv dag. Hans dom var entydig negativ: De er for høje, så man er bange for at falde, og ’der hæn-

ger alt muligt ved nede i sålen’. Det skal dog siges, at han var yderst mistænksom i forvejen, og han

havde ry blandt resten af besætningen for i det hele taget at være ’konservativ’. Samme ry havde et

besætningsmedlem i et andet skib. Han var fraværende under min medsejlads, men gennem de an-

dres omtale, stod det klart, at han var den eneste, der ikke var begejstret for de nye støvler: ’Han vil

i hvert fald slide sine gamle op først’. Skipperne fortæller sågar, at denne fisker arbejdede på dæk-

ket i sandaler, indtil skipperen forbød ham det: ’Tænk hvis man får noget på tæerne!’

Støvlerne er forholdsvis dyre, og selvom det ikke blev direkte nævnt af nogen, kan prisforskellen

spille ind, når man sammenligner nye og gamle støvler. Som en af dem sagde, umiddelbart efter at

have rost de nye støvler: ’Men de sorte til 70 kroner, de er altså også gode!’. ’Den skeptiske’ havde

også kun lovord for sine 50 kroners støvler.

OPSUMMERING OG DISKUSSION

Mange ulykker i fiskeriet involverer glid, fald eller snublen, og det er ikke overraskende, set i lyset

af de to vilkår, der er specifikke for professionen: skibets rulning og det våde, ofte glatte underlag.

Disse to vilkår er ikke nemme at ændre. Underlagets glathed og risikoen for snublen kan minimeres

ved konsekvent rengøring/afspulning og ryddelighed; systematisk orden og ryddelighed er en aner-

39

kendt forebyggelsesmetode11

der i høj grad er relevant i forebyggelsen af glid og fald. Indtrykket fra

de 4 skibe er imidlertid, at man var nået langt på det punkt.

I modsætning til disse grundvilkår, er nye tiltag til at forbedre skridsikring, både ved fodtøj og un-

derlag, ganske ligetil at implementere. Der var i forvejen gjort noget for skridsikring på alle 4 skibe

(sand i maling og i nogle tilfælde måtter) og måske derfor var behovet for yderligere tiltag ikke

fremherskende. Det er almenmenneskeligt, at ’man ved, hvad man har, ikke hvad man får’ og det er

en holdning, der måske i særlig grad kendetegner fiskerne12

. Sammenlignet med, hvor lidt udtalt

behovet for forbedring af skridsikring var før afprøvning af de nye støvler og det nye underlag, er

det påfaldende, hvor positiv reaktionen var efter afprøvning. Den positive reaktion ved de skridsikre

støvler og det skridsikre underlag skyldes især to faktorer: (1) De er skridsikre og dermed antages

de at minimere risikoen for glid og fald; men det vægtes mindst ligeså meget fra fiskernes perspek-

tiv, at de også (2) medvirker til at aflaste benene og ryggen, idet man står bedre fast i støvlerne /på

underlaget, og støvlerne støtter godt om anklerne. Støvlerne byder derudover på en tredje fordel,

nemlig at de også er (3) en let sikkerhedsstøvle. Der var ingen, der direkte omtalte denne fordel,

men i de tilfælde, hvor fiskerne omtalte/brugte deres gamle støvler, var der ingen der brugte sikker-

hedsstøvler. En af dem sagde, at de var gået fra sikkerhedsstøvler fordi de var for tunge til alle deres

ture ned i lasten. Derved må de skridsikre støvler antages at reducere endnu en type ulykker ved at

beskytte foden ved eventuelt tab af værktøj o.l.

Det er logisk at betragte anvendelse af skridsikre støvler som det første skridt i forebyggelse, even-

tuelt fulgt af skridsikring af underlag der, hvor der er brug for ekstra sikring – som det er blevet

praktiseret i projektet. Dels er støvlerne en mindre kostbar og lettere gennemførlig løsning, dels har

de, som bemærket i en artikel om projektet i Fiskeri Tidende, ’den fordel at de følger fiskerne, som

har dem på, både når de er på dækket, i maskinrummet, i lasten eller på kajen’ 13

. Det ser også ud

til, at skridsikre støvler yder tilstrækkelig beskyttelse i visse typer af skibe og fiskeri. Det faktum, at

støvlerne vitterligt blev brugt i langt de fleste tilfælde, at mange erklærer sig parate til at købe dem

igen, og at deres popularitet allerede via mund til mund metoden har overskredet dette projekts

ramme, viser at de faldt på et tørt (eller rettere sagt: glat!) sted. At der så er enkelte, der har nogle

indvendinger om deres komfort og form (varme, højde, for store riller), må kunne klares med andre

modeller på markedet.

Angående den skridsikre belægning, er der kun et skib der på nuværende tidspunkt har erfaring med

den under projektet. Det er selvsagt et spinkelt grundlag at konkludere på. Det er ikke for meget

sagt, at besætningen på det skib er begejstret for belægningens skridsikringsevner; til gengæld er

der problemer med holdbarheden. På baggrund af andre erfaringer udenfor projektet, er det sand-

synligt, at det skyldes, at pålægnings instruktioner ikke er blevet fulgt korrekt, men det kan ikke

fastslås med sikkerhed. Kan det slås fast, at holdbarhed normalt er tilfredsstillende, så er belægnin-

gen ikke bare anbefalelsesværdig på udsatte steder, som fx tackelkassen; den har også en berettigel-

11 Arbejdstilsynet 30 metoder til forebyggelse af ulykker: http://www.at.dk/graphics/at/05-information/04-andre-

informationsmaterialer/arbejdsulykker/30-metoder-til-forebyggelse/6-4-systematisk-orden.pdf 12 Noer PE, Jensen OC, Stage SO. Arbejdsmiljø i Fiskeriet - specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf.

Undersøgelsen er foretaget om bord på en industritrawler. Søfartsmedicinsk Institut, Notat 17/98. P 26 13 Jørgen Andersen citeret i Fiskeri Tidende 18 maj 2006, s.20.

40

se for de dele af fiskeri, hvor man ofte er iført waders, idet waders, os bekendt, ikke findes i skrid-

sikker udgave.

ANBEFALINGER

Naturligvis er det ikke alle fald, som skridsikring kan forebygge. En pludselig, kraftig sø, et ryk fra

tovene vil det måske ikke hjælpe ved; men det kan aldrig være et påskud for ikke at beskytte sig, og

aflaste ben og ryg, der hvor det kan lade sig gøre med skridsikring. I en tidligere serie rapporter om

glid og fald i fiskeriet (jf. note 4) appellerer forfatterne gentagne gange til fiskerne om at have pas-

sende fodtøj, og om regelmæssigt at udskifte det: ’Regelmæssige udskiftninger af støvler til god-

kendte sikkerhedsstøvler med tilstrækkelig slidbane er en lille og ikke særlig bekostelig investering

at foretage. Men den kan have enorm betydning. Det drejer sig nok her om en holdningsændring

blandt fiskerne, at man skal vænne sig til ikke at være bange for at kassere noget før tiden.’ 14

Cita-

tet er værd at gengive her, for hvis man har den holdning, at støvler skal slides helt ned, risikerer det

at gælde endnu mere, hvis de har været dyre i indkøb – og de skridsikre koster jo mere end alminde-

lige støvler. Desuden er erfaringen fra skib 2, at skridsikret underlag slider mere på støvlerne; det

kan derfor ikke gentages nok, at det første skridt til forebyggelse af glid og fald stadig er ordentligt,

ikke nedslidt fodtøj.

Om bord på skibe har jeg gjort en del iagttagelser om, hvordan man håndterer risici i et miljø, der er

kendt for at være farefuld. I det komplekse samarbejde, der ofte foregår i tavshed, spiller tillid en

central rolle15

(jf. Eskesen 19/98). Som for eksempel den aften, hvor en del trawl skulle filtres ud

mens nettet blev rullet ind. Jeg kunne knap nok nå at se bedstemanden ved styrestængerne hæve

hånden som tegn til skipperen i styrehuset på at tromlen skulle standses, før han arbejdede videre, i

vished om at hans tegn straks fik tromlen til at standse: den slags ordløst samarbejde kræver et stort

kendskab og fuldkommen tillid til hinanden. I min tid om bord, især på det skib hvor jeg var i 10

dage, udviklede min rolle sig efterhånden fra ’turist’ til lærling. Undervejs fik jeg mange kontante

råd og advarsler: Pas på dine små fødder ikke sidder fast i risten! Pas på hullet der! Gå aldrig mel-

lem miljøanlægget og frelseren når vi fisker! Der blev med andre ord passet godt på mig; ikke bare

var det betryggende, det var også tegn på, at besætningen havde fokus på sikkerhed. Der var altså

en stor kontrast mellem den udtalte kommunikation om sikkerhed til en lærling/turist som mig, og

den måde, de indbyrdes gjorde brug af deres tavse viden. Og det er logisk nok at man passer bedre

på en novice; men jeg fornemmede også flere gange, at hvis en kollega opfører sig sikkerhedsmæs-

sigt uhensigtsmæssigt, så ryster man måske på hovedet, men det falder ikke en fisker let at gå til

ham og sige det direkte. Det stod klart, at den tidligere omtalte skipper, hvis bedstemand gik rundt i

sandaler, skulle overvinde sig til at irettesætte ham: Til sidst var jeg nødt til at skælde ham ud og

sige, det ville jeg ikke se. Skipperen var ellers både meget optaget af sikkerhed og godt skåret for

tungebåndet, men det skridt havde åbenbart ikke været let. Dette svarer godt til en undersøgelse, der

viser, at i mindre virksomheder præget af uformel omgangsform, hvor relationen mellem ledere og

medarbejdere er tæt og ligeværdig, og hvor man sætter pris på den enkeltes selvstændighed (en situ-

ation der passer godt til fiskeriet), har lederen svær ved at påtage sig rollen som autoritet vedr. ar-

14 Noer PE, Jensen OC, Stage SO 1998, op. Cit. S. 41 15 Eskesen M. Holdning, viden og praksis - om sikkerheden i fiskeriet. Søfartsmedicinsk Institut, Notat 19/98.

41

bejdssikkerhed16

. Så en opfordring til de skippere (og andre modige fiskere, da idealet er at alle

minder alle om sikkerhed) der læser denne rapport, vil være at blive lidt mere direkte i kommunika-

tionen med kollegaer, som overtræder den sikkerhedsmæssige sunde fornuft, og for en stunde at tale

til dem som om de var lærlinge - fx: Ved du hvad, dine støvler er helt slidte, skift dem dog ud! Med

andre ord en opfordring om at passe ligeså godt på hinanden som de var gode til at passe på mig.

16 Eakin JM. Leaving it up to the workers: sociological perspective on the management of health and safety in small

workplaces. Int J Health Serv 1992;22 (4):689-704

42

Bilag 1, Tabel 1-5

Tabel 1: Hvilke havne kommer deltagerne fra

Antal fiskere Antal skibe

Hvide Sande 67 22

Thyborøn, Torsminde 36 15

Esbjerg 27 7

Norge 16 3

Læsø, Frederikshavn 9 3

Kerteminde 2 2

Hanstholm 1 1

Kalvehave 1 1

Korsør 1 1

Ukendt 1 1

161 56

Tabel 2.1: Synes du der bliver givet nok vejledning om skridsikring af støvler og

om hvornår de skal udskiftes?

Antal %

Ja 17 10,8

Nej, 59 37,3

Husker ikke 74 46,8

Ej besvaret 8 5,1

Total 158 100,0

Tabel 2.2: Hvis nej - hvad kan der gøres for bedre vejledning ved køb af støvler?

BEDRE INFO

BEDRE INFORMATION

BEDRE VEJLEDNING AV SELGER

FORTÆLLE MERE

HAR ALDRIG HØRT OM UDSKIFTNING AF STØVLESÅLER

INFORMERE

INGEN VEJLEDNING BLIVER GIVET

KAMPAGNE

MER INFO

MERE OPLYSNING

OPLYSE OM DET

OPLYSNING

OPLYSNING

PJECE

SELV VISE INTERESSE

43

Tabel 3: Spørgsmål om vægt og pasform til fod og læg for nye og gamle støvler

GAMLE STØVLER NYE STØVLER

Er vægten af støvlen i orden? Hvordan i forhold til de gamle?

Ja 47 % Meget lettere 12 %

Acceptabel 38 % Lettere 29 %

For tunge 8 % Det samme 29 %

Tungere 25 %

Passer de godt til læggen? Er de for stramme for læggen?

Ja 40 % Ja, det er et stort problem 8 %

Acceptabel 42 % Ja, nogen gange 28 %

Nej 3 % Nej, de passer godt 59 %

Passer de godt til foden? Passer de godt til foden?

Ja 53 % Meget godt 21 %

Acceptabel 39 % Godt 44 %

Nej 3 % Nogenlunde 24 %

Dårligt 9 %

44

Tabel 4: Spørgsmål om tilfælde med near miss og skader siden ibrugtagning af hhv. de gamle og de nye støvler

GAMLE STØVLER Ja % Nej % Ubesvaret % Total %

Situationer, hvor du gled med foden 60 37,3% 89 55,3% 12 7,5% 161 100 %

Situationer, hvor du snublede 24 14,9% 126 78,3% 11 6,8% 161 100 %

Situationer, hvor du direkte faldt 16 9,9% 133 82,6% 12 7,5% 161 100 %

Situationer hvor du kom direkte til skade 11 6,8% 140 87,0% 10 6,2% 161 100 %

NYE STØVLER Ja % Nej % Ubesvaret % Total %

Situationer, hvor du gled med foden 15 10,7% 119 85,0 % 6 4,3 % 140 100 %

Situationer, hvor du snublede 10 7,1 % 126 90,0 % 6 4,3 % 140 100 %

Situationer, hvor du direkte faldt 7 5,0 % 126 82,6 % 7 5,0 % 140 100 %

Situationer hvor du kom direkte til skade 2 1,4 % 133 95,0 % 5 3,6 % 140 100 %

45

Tabel 5: Spørgsmål om risiko faktorernes betydning ved det senest oplevede tilfælde (enten en skade eller en nærved skade)

Ja % Nej % Ubesv % Odds Ratio*

Var glat underlag (fiskeaffald, is eller andet) en væsentlig årsag?

Gamle støvler 35 61,4 % 17 29,8 % 5 8,8 % 0.96 (0.27- 3.1)

Nye 15 65,2 % 7 30,4 % 1 4,3 %

Faldt, gled eller snublede du eller var du lige ved det?

Gamle støvler 42 73,7 % 5 8,8 % 10 17,5 % 4.9 (1.08-22.8)

Nye 12 52,2% 7 30,4% 4 17,4 %

Var glatte såler på støvlerne en væsentlig årsag?

Gamle støvler 31 54,4 % 20 35,1 % 6 10,5 % 13.1 (2.58-125.2)

Nye 2 8,7 % 17 73,9 % 4 17,4 %

Var regn, sne, storm, sø indover af betydning?

Gamle støvler 13 22,8 % 34 59,6 % 10 17,5 % 1.01 (0..29-3.89)

Nye 6 26,1 % 16 69,6 % 1 4,3 %

Var rulning af skibet en væsentlig årsag?

Gamle støvler 33 57,9 % 20 35,1 % 4 7,0 % 1.3 (0.41-3.8)

Nye 13 56,5 % 10 43,5 % 0 0 %

Kunne et bedre gelænder/rækværk have hjulpet?

Gamle støvler 1 1,8 % 48 84,2 % 8 14,0 % -

Nye 0 0 % 18 78,3 % 5 21,7 %

Havde dårlig belysning nogen rolle? -

Gamle støvler 2 3,5 % 47 82,5 % 8 14,0 %

Nye 0 0 % 19 82,6 % 4 17,4 %

Var mangelfuld oprydning på skibet af betydning? -

Gamle støvler 4 7,0 % 43 75,4 % 10 17,5 %

Nye 0 0 % 22 95,7 % 1 4,3 %

* Odds ratio for de gamle støvler i forhold til de nye og statistiske sikkerhedsintervaller