Fritagelse for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport - afgørelser fra Erhvervsankenævnet

50 Revision & Regnskabsvæsen nr. 1 · 2016Fritagelse for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport – afgørelser fra Erhvervsankenævnet

Fritagelse for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport – afgørelser fra Erhvervsankenævnet

51Revision & Regnskabsvæsen nr. 1 · 2016 Fritagelse for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport – afgørelser fra Erhvervsankenævnet

Af seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M. Jesper Seehausen, Faglig udviklings-afdeling, Beierholm, ekstern lektor, Institut for Økonomi og Ledelse samt Juridisk Institut, Aalborg Universitet og medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe1

1. Indledning

Denne artikel omhandler afgørelser fra Erhvervsankenævnet vedrørende fritagelse for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport.2

I Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 og 7, 2015 blev der bragt to artikler om afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (Seehausen, 2015a og 2015b). Disse artikler omfattede som udgangspunkt alle afgørelser af relevans for revisorer i perioden 2012-2014. Artiklerne omfattede dog ikke afgørelser vedrørende fritagelse for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport.3 4 Formålet med nærværende artikel er at behandle disse afgørelser – dog ikke afgrænset til perioden 2012-2014.

Artiklen viser, at der i praksis skal rigtigt meget til, for at der kan siges at foreligge ”ganske sær-lige omstændigheder”, hvilket ifølge ÅRL er den overordnede betingelse for, at Erhvervsstyrelsen helt eller delvist kan fritage et ledelsesmedlem for betaling af afgift som følge af for sent indsendt årsrapport. Budskabet er derfor, at hvis Erhvervsstyrelsen har pålagt hvert medlem af virksomhe-dens øverste ledelse en afgift, fordi årsrapporten modtages tilstrækkeligt sent i Erhvervsstyrelsen, er det som absolut hovedregel ikke besværet værd at indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse for Erhvervsankenævnet, selv om ÅRL giver mulighed herfor. Dette underbygges undervejs i artiklen og uddybes til sidst i artiklen.

Artiklen skal læses i sammenhæng med Emil Bach Worsøes artikel om Erhvervsstyrelsens prak-sis vedrørende fritagelse for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport.

Artiklen er opbygget på følgende måde: afsnit 2 omhandler reglerne i ÅRL om afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport, herunder fritagelse. Afsnit 3 omhandler afgørelser, hvor Erhvervsankenævnet er nået frem til, at der ikke skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport, og afsnit 4 omhandler afgørelser, hvor Erhvervsankenævnet er nået frem til, at der helt eller delvist skal fritages for sådanne afgifter. Der findes rigtigt mange afgørelser, hvor Erhvervsankenævnet er nået frem til, at der ikke skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport, hvorimod der findes relativt få afgørelser, hvor Erhvervsankenævnet er nået frem til, at der helt eller delvist skal fritages for sådanne afgifter. Afsnit 3 afgrænses derfor til at alene at omfatte perioden fra 2010 og frem, hvorimod afsnit 4 ikke afgrænses tidsmæs-sigt. I afsnit 5 afsluttes artiklen med nogle overordnede konklusioner.

Den første artikel om afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer, der blev bragt i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6, 2015, indeholder bl.a. en kort beskrivelse af Er-hvervsankenævnet.5 Der henvises til denne beskrivelse.6


• Erhvervsstyrelsen kun har mulighed for at pålægge hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en afgift, hvis årsrapporten faktisk modtages (ganske vist for sent). Hvis årsrapporten aldrig modtages, har Erhvervsstyrelsen derimod ikke mulighed for at pålægge hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en afgift. Erhvervsstyrel-sen har dog naturligvis mulighed for at anmode skifteretten om at opløse virksomheden i overensstemmelse med den for virksomhe-den gældende lovgivning herom, f.eks. SL, jf. ÅRL § 150, stk. 3 og SL § 225, stk. 1, nr. 1

• Der er tale om personlige afgifter. Medlemmerne af virksomhedens øverste ledelse hæfter således ikke solidarisk for betaling af afgif-terne, og afgifterne må ikke betales af virksomheden

• Der er tale om en afgift og dermed en administrativ sanktion – ikke en bøde og dermed en strafferetlig sanktion.14 Dette kan umid-delbart virke ligegyldigt, men det har bl.a. betydning for, hvorvidt revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revi-sionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, hvis årsrapporten indsendes for sent, idet sådanne supplerende oplysninger kun omfatter strafansvar (og erstatnings-ansvar), jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, 2. og 3. pkt. samt § 9, stk. 1, nr. 7, jf. § 7, stk. 2, herunder 2. og 3. pkt. Dette omtales ikke nærmere. Der henvises i stedet til artiklen om udvalgte problemstillinger vedrørende supplerende oplysninger i revisions-påtegninger og andre erklæringer på årsrapporter, der blev bragt i Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, 2015 (Seehausen, 2015d), og som bl.a. indeholder en omtale af spørgsmålet om, hvorvidt revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis årsrap-porten indsendes for sent.15 16

Afgiften beregnes fra udløbet af indsendelsesfristen, jf. ÅRL § 151, stk. 2.Afgiften udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem for første påbegyndte

måned, i alt 2.000 kr. for anden påbegyndte måned og i alt 3.000 kr. for tredje påbegyndte måned, jf. ÅRL § 151, stk. 3. Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem.17

Af indsendelsesvejledningen fremgår bl.a. følgende om afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport, jf. afsnit 3.1:18

”Styrelsen udsender en række maskinelt genererede skri-velser, hvor der ikke har været sagsbehandlere involveret i udarbejdelsen af den pågældende skrivelse. Sådanne skri-velser udsendes derfor alene med styrelsen som afsender.Styrelsen anvender således et elektronisk system til at rykke for regnskaber. Systemet genererer bl.a. automatisk breve med påkrav til virksomhedens ledelse om indsendelse af årsrapport, hvis styrelsen ikke har modtaget årsrapporten, når indsendelsesfristen er udløbet.

2. Årsregnskabslovens regler om afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport, herunder fritagelseVirksomheder omfattet af regnskabsklasse B eller C skal som bekendt indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, således at årsrapporten er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. ÅRL § 138, stk. 1, 2. pkt.7 For virksomheder omfattet af regnskabsklasse D er fristen fire måneder efter regnskabsårets afslut-ning.8

Der kan som udgangspunkt ikke dispenseres fra disse frister, jf. ÅRL § 138, stk. 1, 3. pkt. Der gælder dog særlige regler for virksomheder, der er under rekonstruktionsbehandling efter KL, jf. ÅRL § 140, og virksomheder, der er under konkurs, jf. ÅRL § 141. Andre bestræbelser for at rekonstruere en virksomhed fritager derimod ikke virksomheden for pligten til at indsende årsrapport inden udløbet af fristen, jf. ÅRL § 142. Der gælder heller ikke særlige regler for virksomheder, der er under likvidation, idet sådanne virksomheder skal fortsætte med at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen, indtil likvidationen er afslut-tet med virksomhedens opløsning, jf. ÅRL § 139, stk. 1, jf. også f.eks. SL § 219, stk. 3.9 Virksomheder, der er under tvangsopløsning, skal derimod ikke indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Hvis årsrapporten ikke er modtaget i Erhvervsstyrelsen, når indsen-delsesfristen er udløbet, sender Erhvervsstyrelsen et påkravsbrev til virksomhedens øverste ledelse med anmodning om at indsende års-rapporten, jf. ÅRL § 150, stk. 1.10

I påkravsbrevet angives en frist på otte hverdage fra brevets da-tering til indsendelse af årsrapporten, jf. ÅRL § 150, stk. 2.11 Hvis årsrapporten modtages i Erhvervsstyrelsen inden udløbet af denne frist, foretager Erhvervsstyrelsen sig ikke yderligere som følge af for-sinkelsen.

I påkravsbrevet angives desuden en frist på fire uger fra brevets da-tering til indsendelse af årsrapporten, jf. ÅRL § 150, stk. 3.12 Herefter kan Erhvervsstyrelsen – hvis årsrapporten ikke er modtaget inden udlø-bet af denne frist – beslutte at anmode skifteretten om at opløse virk-somheden i overensstemmelse med den for virksomheden gældende lovgivning herom, f.eks. SL, jf. § 225, stk. 1, nr. 1.

Hvis årsrapporten modtages i Erhvervsstyrelsen efter udløbet af fri-sten på otte hverdage fra påkravsbrevets datering, pålægger Erhvervs-styrelsen hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en afgift, jf. ÅRL § 151, stk. 1.13

Det er vigtigt at være opmærksom på, at:• Det er fristen på otte hverdage fra påkravsbrevets datering og ikke

fristen på fire uger fra brevets datering, der er afgørende for, hvor-vidt hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse pålægges en afgift

• Erhvervsstyrelsen har pligt til at pålægge hvert medlem af virk-somhedens øverste ledelse en afgift, hvis årsrapporten modtages i Erhvervsstyrelsen efter udløbet af fristen på otte hverdage fra på-kravsbrevets datering

Erhvervsstyrelsen har kun mulighed for at pålægge hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en afgift, hvis årsrapporten faktisk modtages (ganske vist for sent). Hvis årsrapporten aldrig modtages, har Erhvervsstyrelsen derimod ikke mulighed for at pålægge hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en afgift.


I påkravsbrevet angives en frist på 8 hverdage fra brevets datering til indsendelse af årsrapport. Modtages årsrappor-ten efter påkravsfristens udløb, genererer styrelsens system ligeledes automatisk breve, der pålægger ledelsen afgift. Sådanne breve udstedes maskinelt uden underskrift.”

Påkravsbreve sendes til virksomhedens digitale postkasse, ligesom afgiftsbreve sendes til de enkelte ledelsesmedlemmers digitale postkas-ser.

Ud over at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B eller C hen-holdsvis D skal indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, således at årsrapporten er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest fem henholdsvis fire måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. ÅRL § 138, stk. 1, 2. pkt., skal virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C eller D også indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelsen, jf. ÅRL § 138, stk. 1, 1. pkt. Erhvervsstyrelsen har imidlertid ikke mulighed for at pålægge hvert medlem af virksomhe-dens øverste ledelse en afgift, selv om årsrapporten ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelsen (med-mindre årsrapporten først modtages i Erhvervsstyrelsen efter udløbet af fristen på otte hverdage fra påkravsbrevets datering).

Under ganske særlige omstændigheder kan Erhvervsstyrelsen helt el-ler delvist fritage et ledelsesmedlem for betaling af afgift, hvis den på-gældende kan godtgøre over for Erhvervsstyrelsen, at vedkommende har søgt at fremme indsendelsen af årsrapporten, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges vedkommende til last, jf. ÅRL § 152, stk. 1.

Det fritager ikke i sig selv et ledelsesmedlem for ansvar, at det an-svarspådragende forhold er begået af virksomhedens ansatte, rådgi-vere, f.eks. virksomhedens revisor eller advokat, eller lignende, jf. ÅRL § 152, stk. 2. Dette følger – for så vidt angår virksomhedens ansatte – også af det almindelige arbejdsgiveransvar, jf. DL 3-19-2.

Det er således vigtigt at være opmærksom på, at:• Der – hvis Erhvervsstyrelsen skal fritage et ledelsesmedlem for beta-

ling af afgift – skal være tale om ”ganske særlige omstændigheder”• Den pågældende skal kunne godtgøre over for Erhvervsstyrelsen, at

vedkommende har søgt at fremme indsendelsen af årsrapporten, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges vedkommende til last

• Det som udgangspunkt er uden betydning, om der er begået fejl af f.eks. virksomhedens ansatte eller rådgivere, f.eks. virksomhedens revisor eller advokat.

Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til ÅRL kan som ud-gangspunkt indbringes for Erhvervsankenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. ÅRL § 163, stk. 1. Dette gælder bl.a. afgørelser vedrørende afgifter som følge af for sent ind-sendt årsrapport.19

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en kort vejledning om forsinket indsendelse af årsrapport.20 Erhvervsstyrelsen har i tilknytning hertil

udarbejdet en kort vejledning om fritagelse for afgift efter forsinket indsendelse af årsrapport.21 Det fremgår af denne vejledning, at lovbemærkningerne uddyber, hvad der forstås ved ”ganske særlige omstændigheder”.

Det fremgår således af lovbemærkningerne, at hvis forsinkelsen af årsrapporten skyldes ganske upåregnelige forhold, kan dette efter en konkret vurdering give hel eller delvis afgiftsfritagelse.22 Dette gælder navnlig sygdom, der medfører dokumenteret længerevarende uar-bejdsdygtighed i perioden op til indsendelsesfristens udløb, hos en person, som er af afgørende betydning for regnskabsaflæggelsen. Det er dog en forudsætning, at den pågældende har gjort alt, hvad der var muligt for at sikre, at årsrapporten trods hindringen blev aflagt og indsendt så hurtigt som muligt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen), således at forsinkelsen ikke kan lægges den pågæl-dende til last.

I lovbemærkningerne nævnes desuden følgende eksempler på for-hold, der ikke i sig selv fritager et ledelsesmedlem for afgift:• At et ledelsesmedlem ikke har fået kendskab til påkravsbrevet inden

udløbet af påkravsfristen på grund af virksomhedens eller ledelses-medlemmets egne forhold, f.eks. ferie

• At årsrapporten er blevet forsinket ved fremsendelse med posten, medmindre der kan fremlægges dokumentation fra postvæsenet for, at forsinkelsen skyldes postvæsenets fejl, f.eks. poststrejke

• At et bestyrelsesmedlem ikke har deltaget i bestyrelsesmøderne på grund af udlandsrejser

• At revisor ikke har kunnet nå at revidere årsregnskabet• At forsinkelsen skyldes fejl begået af virksomhedens ansatte eller

rådgivere, f.eks. virksomhedens revisor eller advokat, idet dette er et anliggende mellem ledelsesmedlemmerne og de pågældende ansatte eller rådgivere, jf. også ÅRL § 152, stk. 2 og – for så vidt angår virksomhedens ansatte – DL 3-19-2.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at:• Edb-problemer ikke i sig selv berettiger til afgiftsfritagelse, idet det

følger af den generelle bestemmelse om god bogføringsskik i BFL § 6, at regnskabsmaterialet skal opbevares således, at det ikke øde-lægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug. For at kunne opfylde disse krav må den regnskabsplig-tige således tager sikkerhedskopi af regnskabsmaterialet, hvis dette opbevares på elektronisk medie

• Usikkerhed vedrørende opgørelsen af årsregnskabet heller ikke i sig selv berettiger til afgiftsfritagelse, uanset hvad grunden hertil måtte være. I så fald må der oplyses om usikkerheden i årsrapporten. Af hensyn til kreditorer og investorer er det netop i denne situation særligt vigtigt, at årsrapporten offentliggøres rettidigt.

Det fremgår desuden af Erhvervsstyrelsens vejledning om fritagelse for afgift efter forsinket indsendelse af årsrapport, at Erhvervsankenævnet


har afgjort en række sager om, hvornår et ledelsesmedlem ikke kan fritages for den pålagte afgift. Der henvises i den forbindelse til næste afsnit, der omhandler afgørelser, hvor Erhvervsankenævnet er nået frem til, at der skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport .

Steffensen m.fl. (2011) anfører, at:• Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mulighed for at undlade at pålægge

et ledelsesmedlem en afgift eller fritage for en allerede pålagt afgift administreres meget stramt

• Erhvervsankenævnet gennem årene har truffet en lang række afgø-relser vedrørende afgifter pålagt i henhold til ÅRL § 151. Dette er klart det område inden for ÅRL, som der har været indbragt flest sager om til Erhvervsankenævnet. Der har således efterhånden dan-net sig en solid og omfattende praksis på området. Erhvervsanke-nævnet har ikke underkendt en afgørelse fra Erhvervs- og Selskabs-styrelsen (eller Erhvervsstyrelsen) på dette område siden 2002.23 24

3. Afgørelser, hvor Erhvervsankenævnet er nået frem til, at der ikke skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport

Tabel 1 sidst i artiklen indeholder en oversigt over afgørelser, hvor Er-hvervsankenævnet er nået frem til, at der ikke skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport. Af overskuelighedshensyn omfatter tabellen alene afgørelser i perioden fra 2010 og frem.25 Det fremgår af tabellen, at Erhvervsankenævnet i denne periode har afsagt hele 38 kendelser, hvor nævnet er nået frem til, at der ikke skal frita-ges for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport. Dette skal sammenholdes med, at Erhvervsankenævnet i samme periode i alt har afsagt lidt over 200 kendelser. Dvs., at omtrent hver femte afgørelse fra nævnet omhandler fritagelse for afgifter som følge af for sent ind-sendt årsrapport.

Det er som tidligere nævnt en betingelse for, at Erhvervsstyrelsen kan fritage et ledelsesmedlem for betaling af afgift, at den pågælden-de kan godtgøre over for Erhvervsstyrelsen, at vedkommende har søgt at fremme indsendelsen af årsrapporten, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges vedkommende til last, jf. ÅRL § 152, stk. 1. Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 4. oktober 2013 (j.nr. 2012-0032639), hvor det pågældende bestyrelsesmedlem ikke havde forlangt indkaldelse til bestyrelsesmøde med dagsordens-punkt om årsrapportens rettidige godkendelse i behørig stand, idet vedkommende alene pr. e-mails til medlemmer af selskabets ledelse havde forsøgt at fremme indsendelse af årsrapporten og ifølge det op-lyste alene med én e-mail afsendt før indsendelsesfristens udløb.

Det fremgår som tidligere nævnt af lovbemærkningerne, at hvis forsinkelsen af årsrapporten skyldes ganske upåregnelige forhold, kan dette efter en konkret vurdering give hel eller delvis afgiftsfritagelse. Dette gælder navnlig sygdom, der medfører dokumenteret længe-

revarende uarbejdsdygtighed i perioden op til indsendelsesfristens udløb, hos en person, som er af afgørende betydning for regnskabsaf-læggelsen. Det er dog en forudsætning, at den pågældende har gjort alt, hvad der var muligt for at sikre, at årsrapporten trods hindringen blev aflagt og indsendt så hurtigt som muligt til Erhvervs- og Selskabs-styrelsen, således at forsinkelsen ikke kan lægges den pågældende til last. Der kan i den forbindelse henvises til følgende afgørelser fra Erhvervsankenævnet:• Kendelse af 26. januar 2010 (j.nr. 2009-0019964), hvor direktør

og bestyrelsesmedlem C’s kræftsygdom dog ifølge det oplyste var indtrådt længe før, at årsrapporten skulle indsendes, hvorfor C ikke blev fritaget for afgifterne som følge af for sent indsendt årsrapport

• Kendelse af samme dato (j.nr. 2009-0020014), hvor direktør B al-lerede i september 2008 kom i behandling, og hvor B derfor ikke blev fritaget for afgiften som følge af for sent indsendt årsrapport for 2008

• Kendelse af 28. februar 2011 (j.nr. 2010-0022465), hvor der ikke med langtidssygemeldingen fra bogholder H primo april 2010 eller heller ikke med I’s opsigelse af sin stilling som bogholder med fra-trædelse 30. april 2010 fandtes at foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrap-porterne for 2009

• Erhvervsankenævnets kendelse af 22. maj 2012 (j.nr. 2011-0026123), hvor der ikke fandtes at foreligge sådanne ganske sær-lige omstændigheder, at der var grundlag for helt eller delvist at fritage for betaling af afgift, selv om den tidligere direktør i A ApS blev indlagt i august 2010 med mistanke om alvorlig sygdom og afgik ved døden den 4. marts 2011, idet det ikke kunne afvises, at der var mulighed for at indlevere årsrapporten for 2010 ret-tidigt, men at det ville have kostet ekstraordinære ressourcer i en for revisorerne tidsmæssigt presset periode, og muligheden for at indsende en ufuldstændig årsrapport med forbehold fra revisionens side blev overvejet, men afvist af revisor

• Erhvervsankenævnets kendelse af 13. december 2012 (j.nr. 2012-0027322), hvor det anførte vedrørende ledelsesmedlemmernes sygdom ikke kunne anses som særlige omstændigheder efter ÅRL § 152 og dermed danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for de pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af driftsselskabets årsrapport.

I lovbemærkningerne nævnes desuden bl.a. følgende eksempler på forhold, der ikke i sig selv fritager et ledelsesmedlem for afgift:• At et ledelsesmedlem ikke har fået kendskab til påkravsbrevet inden

udløbet af påkravsfristen på grund af virksomhedens eller ledelses-medlemmets egne forhold, f.eks. ferie. Der kan i den forbindelse henvises til følgende afgørelser fra Erhvervsankenævnet:• Kendelse af 26. juni 2013 (j.nr. 2012-0033117), hvor påkravs-


• Kendelse af 25. maj 2012 (j.nr. 2011-0026098), hvor ønsket hos klagerne om at undgå revisionspåtegninger i årsrapporterne om den manglende sikkerhed for virksomhedernes fortsatte drift som følge af manglende engagementsaftaler med virksomhe-dernes pengeinstitut ikke kunne anses for sådanne ganske sær-lige omstændigheder, der kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporter

• Kendelse af 6. januar 2014 (j.nr. 2013-0035072), hvor klagernes ønske om en ”anmærkningsfri” revisionspåtegning i årsrap-porten for K1 A/S ikke kunne anses for sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af års-rapporterne for K1 A/S, K2 A/S og K3 A/S

• Kendelse af 20. februar 2015 (j.nr. 2014-0038232), hvor det forhold, at forsinkelsen skyldtes, at et krav fra revisor om forud-betaling for udarbejdelse af bogføring og regnskaber ikke kunne imødekommes af selskaberne, således at årsrapporterne kunne indberettes rettidigt, ikke udgjorde sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for de pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af selskabernes årsrapporter.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at:• Edb-problemer ikke i sig selv berettiger til afgiftsfritagelse. Der kan

i den forbindelse henvises til følgende afgørelser fra Erhvervsanke-nævnet:• Kendelse af 21. maj 2012 (j.nr. 2011-0025349), hvor de anførte

vanskeligheder i forbindelse med indkøring af et nyt regnskabs-system ikke kunne begrunde hel eller delvis afgiftsfritagelse. Det samme gjaldt – naturligvis – ukendskab til reglerne om indsen-delse af selskabers årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. også Erhvervsankenævnets kendelse af 13. januar 2012 (j.nr. 2011-0025035), der er omtalt ovenfor

• Kendelse af 12. september 2014 (j.nr. 2014-0036607)

• Usikkerhed vedrørende opgørelsen af årsregnskabet heller ikke i sig selv berettiger til afgiftsfritagelse, uanset hvad grunden hertil måtte være. I så fald må der oplyses om usikkerheden i årsrapporten. Af hensyn til kreditorer og investorer er det netop i denne situation særligt vigtigt, at årsrapporten offentliggøres rettidigt. Der kan i den forbindelse henvises til følgende afgørelser fra Erhvervsankenævnet:• Kendelse af 18. januar 2011 (j.nr. 2010-0022506)• Kendelse af 15. juli 2011 (j.nr. 2010-0022861), hvor det anførte

omkring et ledelsesmedlems manglende samarbejdsvillighed heller ikke fandtes at udgøre et sådant ganske upåregneligt for-hold, der kunne retfærdiggøre selskabernes forsinkede indsen-delse af årsrapporterne

skrivelsen – korrekt – blev sendt til virksomhedens øverste ledelse på virksomhedens adresse og ikke til de enkelte bestyrel-sesmedlemmer26

• Kendelse af 17. oktober 2014 (j.nr. 2014-0038002), hvor på-kravsbrevet forskriftsmæssigt var sendt til selskabets registrerede adresse, idet virksomhedens digitale postkasse ikke var aktiveret

• At årsrapporten er blevet forsinket ved fremsendelse med posten, medmindre der kan fremlægges dokumentation fra postvæsenet for, at forsinkelsen skyldes postvæsenets fejl, f.eks. poststrejke. Der kan i den forbindelse henvises til følgende afgørelser fra Er-hvervsankenævnet• Kendelse af 23. juni 2010 (j.nr. 2010-0021046)• Kendelse af samme dato (j.nr. 2010-0021125)• Kendelse af 26. august 2010 (j.nr. 2010-0021517)• Kendelse af 22. oktober 2010 (j.nr. 2010-0021931)• Kendelse af 6. december 2010 (j.nr. 2010-0022602)• Kendelse af 28. januar 2011 (j.nr. 2010-0022885)• Kendelse af 11. januar 2013 (j.nr. 2012-0032408)• Kendelse af 15. oktober 2013 (j.nr. 2013-0033523)

• At forsinkelsen skyldes fejl begået af virksomhedens ansatte eller rådgivere, f.eks. virksomhedens revisor eller advokat, idet dette er et anliggende mellem ledelsesmedlemmerne og de pågældende ansatte eller rådgivere, jf. også ÅRL § 152, stk. 2 og – for så vidt angår virksomhedens ansatte – DL 3-19-2.For så vidt angår revisor, kan der i den forbindelse henvises til føl-gende afgørelser fra Erhvervsankenævnet:

• Kendelse af 4. januar 2010 (j.nr. 2009-0019965)• Kendelse af 11. januar 2010 (j.nr. 2009-0020378)• Kendelse af 13. januar 2012 (j.nr. 2011-0025035), hvor det

forhold, at selskaberne var uden aktivitet, og manglende kendskab til reglerne – naturligvis – heller ikke kunne be-grunde afgiftsfritagelse

• Kendelse af 4. marts 2013 (j.nr. 2013-0032403), hvor årsrap-porten også var påført et forkert CVR-nr.

• Kendelse af 24. januar 2014 (j.nr. 2013-0035503).For så vidt angår advokater, kan der henvises til Erhvervsankenæv-nets kendelse af 30. marts 2010 (j.nr. 2010-0020976).

For så vidt angår revisor, kan der desuden henvises til følgende afgø-relser fra Erhvervsankenævnet:

• Kendelse af 16. februar 2011 (j.nr. 2010-0022475), hvor selska-bernes problemer med fremskaffelse af likviditet til betaling af revisor med deraf følgende forsinkelse af indlevering af årsrap-porterne ikke udgjorde en sådan ganske særlig omstændighed, der kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for på-lagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporter


• Kendelse af 8. november 2012 (j.nr. 2012-0026216), hvor års-rapporten også vedrørte et forkert selskab.

Der kan desuden henvises til følgende afgørelser fra Erhvervsankenæv-net:• Kendelse af 6. januar 2012 (j.nr. 2011-0025350), hvor årsrappor-

terne var aflagt for en forkert regnskabsperiode i forhold til de i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerede oplysninger

• Kendelse af 13. februar 2012 (j.nr. 2011-0024477), hvor det blev understreget, at elektronisk indsendelse pr. e-mail af en årsrapport ikke er en forskriftsmæssig indsendelsesmåde, jf. også Erhvervsanke-nævnets kendelse af 24. januar 2014 (j.nr. 2013-0035503), der er omtalt ovenfor

• Kendelse af 21. maj 2012 (j.nr. 2011-0026122), hvor det blev understreget, at ÅRL ikke indeholder hjemmel til, at der kan ske fri-tagelse for udarbejdelse af årsrapport eller udskydelse af fristen for indsendelse af årsrapport for en virksomhed i anledning af virksom-hedens forgæves forsøg på at gennemføre en fusion27

• Kendelse af 8. oktober 2012 (j.nr. 2012-0027124), hvor det anførte vedrørende tekniske problemer med registrering af omlægning af regnskabsperioden samt det forhold, at selskabet var uden aktivitet og alene havde aktiver i form af likvide beholdninger, ikke udgjorde særlige omstændigheder efter ÅRL § 152, jf. – for så vidt angår det forhold, at selskabet var uden aktivitet og alene havde aktiver i form af likvide beholdninger – også Erhvervsankenævnets kendelse af 13. januar 2012 (j.nr. 2011-0025035), der er omtalt ovenfor

• Kendelse af 11. februar 2015 (j.nr. 2014-0037883), hvor faldende omsætning og underskud i selskaberne i de seneste regnskabsår ikke kunne anses for sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgif-ter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporterne. Det samme gjaldt – naturligvis – ukendskab til reglerne om, at manglende rettidig indsendelse af selskabernes årsrapport medfører afgiftspålæggelse til ledelsesmedlemmerne, jf. også Erhvervsankenævnets kendelser af henholdsvis 13. januar 2012 (j.nr. 2011-0025035) og 21. maj 2012 (j.nr. 2011-0025349), der begge er omtalt ovenfor.

4. Afgørelser, hvor Erhvervsankenævnet er nået frem til, at der helt eller delvist skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport

Tabel 2 sidst i artiklen indeholder en oversigt over afgørelser, hvor Er-hvervsankenævnet er nået frem til, at der helt eller delvist skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport. I modsætning til tabel 1, der af overskuelighedshensyn alene omfatter afgørelser i perioden fra 2010 og frem, er tabel 2 ikke afgrænset tidsmæssigt. Det fremgår som tidligere nævnt af tabel 1, at Erhvervsankenævnet i perioden fra 2010 og frem har afsagt hele 38 kendelser, hvor nævnet

er nået frem til, at der ikke skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport. Til sammenligning fremgår det af tabel 2, at Erhvervsankenævnet i alt – siden 1994, hvor reglerne om afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport (tidligere årsregnskab) oprinde-ligt blev indført – blot har afsagt otte kendelser, hvor nævnet er nået frem til, at der helt eller delvist skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport , og at den seneste af disse kendelser er afsagt helt tilbage i 2002. Erhvervsankenævnet har således ikke siden 2002 afsagt en eneste kendelse, hvor nævnet er nået frem til, at der helt eller delvist skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport.

I Erhvervsankenævnets kendelse af 5. maj 1997 (j.nr. 96-126.184) lagde nævnet til grund, at et tidligere bestyrelsesmedlem ikke havde haft nogen mulighed for at påvirke grundlaget for regnskabsudarbej-delsen og indsendelsen af årsregnskabet og således ikke havde noget medansvar for, at årsregnskabet var for sent indsendt. Derfor burde han fritages for betaling af afgiften. Dette kan umiddelbart undre, idet vedkommende havde underskrevet årsregnskabet og således ikke kun-ne have været fratrådt på tidspunktet for aflæggelse af årsregnskabet.

Det er altid medlemmerne af ledelsen på tidspunktet for aflæggelse af årsrapporten, der skal underskrive årsrapporten (i praksis ledelses-påtegningen), jf. ÅRL § 9, stk. 1. Dette gælder også, hvis der er sket en eller flere udskiftninger blandt medlemmerne af ledelsen i perioden mellem balancedagen og tidspunktet for aflæggelse af årsrapporten.

I Erhvervsankenævnets kendelse af 3. marts 1998 (sag nr. 97-190.286) fandt nævnet under hensyn til de særlige omstændigheder, herunder en misforståelse af en telefonsamtale med en medarbejder i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at klagerne burde fritages for de på-lagte afgifter.

I Erhvervsankenævnets kendelse af 25. maj 1998 (j.nr. 97-164.207) lagde nævnet tilsvarende til grund, at klageren telefonisk søgte vej-ledning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, hvorledes opløsningen af selskaberne kunne gennemføres uden at udløse afgift, og at klageren ikke fik oplyst, at afgifter, efter at fristerne for rettidig indsendelse af årsregnskaberne var udløbet, alene kunne undgås ved at undlade at indsende årsregnskaberne og afvente tvangsopløsning af selskaberne. Erhvervsankenævnet fandt, at der herefter forelå sådanne særlige omstændigheder, at nævnet fritog ledelsen for betaling af de pålagte afgifter.

Der var således i begge disse afgørelser tilsyneladende tale om mis-visende eller i hvert fald misforstået telefonisk rådgivning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens side.

I Erhvervsankenævnets kendelse af 7. april 1999 (j.nr. 98-153.266) fandtes særlige omstændigheder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder den ekstraordinært vanskelige situation, som selskabet – uden at det kunne bebrejdes selskabets ledelse – var kom-met i, det oplyste om ledelsens reelle og betydelige anstrengelser for desuagtet at fremme indsendelsen af årsregnskaberne samt den loyale

Tabel 2 sidst i artiklen indeholder en oversigt over afgørelser, hvor Erhvervsankenæv-net er nået frem til, at der helt eller delvist skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport. I modsætning til tabel 1, der af overskuelighedshensyn alene omfatter afgørelser i perioden fra 2010 og frem, er tabel 2 ikke afgrænset tidsmæs-sigt.


orientering, som selskabet løbende havde givet Erhvervs- og Selskabs-styrelsen, at tale for, at de pågældende ledelsesmedlemmer blev fritaget for at betale de pålagte afgifter. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling med henblik på ophævelse af de pålagte afgifter. Der var tale om opståede edb-problemer i forbindelse med indførelse af et nyt edb-system.

Det fremgår som tidligere nævnt af lovbemærkningerne, at edb-problemer ikke i sig selv berettiger til afgiftsfritagelse. I Erhvervsan-kenævnets kendelse af 21. maj 2012 (j.nr. 2011-0025349), der blev omtalt i foregående afsnit, kunne de anførte vanskeligheder i forbin-delse med indkøring af et nyt regnskabssystem f.eks. ikke begrunde hel eller delvis afgiftsfritagelse, jf. også nævnets kendelse af 12. sep-tember 2014 (j.nr. 2014-0036607), der ligeledes blev omtalt i fore-gående afsnit. Der skal således, jf. Erhvervsankenævnets formulering i kendelse af 7. april 1999 (j.nr. 98-153.266), være tale om ”særlige omstændigheder” eller en ”ekstraordinært vanskelig situation”, for at edb-problemer i sig selv berettiger til afgiftsfritagelse. Der må i den forbindelse også lægges vægt på ledelsens anstrengelser for desuagtet at fremme indsendelsen af årsrapporten og ledelsens kommunikation med Erhvervsstyrelsen undervejs i forløbet, jf. igen Erhvervsankenæv-nets kendelse af 7. april 1999 (j.nr. 98-153.266).

I Erhvervsankenævnets kendelse af 15. maj 1999 (j.nr. 98-157.229) fandt nævnet det betænkeligt at afvise, at aflevering af årsregnskabet var sket som anført af klager. Som følge heraf kunne Erhvervsanke-nævnet ikke anse betingelserne for at pålægge afgift for opfyldt. Sa-gen blev derfor hjemvist til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på tilbagekaldelse af afgiftspålæggene, der hermed var bortfaldet.

Denne afgørelse er nu hovedsageligt af historisk interesse, idet årsrapporter nu som absolut hovedregel skal indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen, jf. indsendelsesbekendtgørelsen.

I Erhvervsankenævnets kendelse af 16. august 1999 (j.nr. 98-187.202) fandt nævnet efter det oplyste om karakteren af selskabet, herunder nødvendigheden af bistand fra revisor til selve regnskabsfø-relsen, sagens forløb, herunder særligt oplysningerne om revisors al-vorlige sygdom, der måtte antages at have haft afgørende betydning for muligheden for rettidig indsendelse af årsregnskaberne, at det burde lægges til grund, at betingelserne for at fritage ledelsesmedlem-merne for betaling af afgiften var opfyldt. Derfor blev Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse ophævet, og sagen blev hjemvist til be-handling i overensstemmelse med det anførte.28

Det fremgår som tidligere nævnt af lovbemærkningerne, at hvis forsinkelsen af årsrapporten skyldes ganske upåregnelige forhold, kan dette efter en konkret vurdering give hel eller delvis afgiftsfritagelse. Dette gælder navnlig sygdom, der medfører dokumenteret længe-revarende uarbejdsdygtighed i perioden op til indsendelsesfristens udløb, hos en person, som er af afgørende betydning for regnskabs-aflæggelsen. Der kan ikke blot være tale om sygdom hos medlem-mer af ledelsen eller medarbejdere, jf. f.eks. Erhvervsankenævnets

kendelser af henholdsvis 26. januar 2010 (j.nr. 2009-0019964 og 2009-0020014), 28. februar 2011 (j.nr. 2010-0022465), 22. maj 2012 (j.nr. 2011-0026123) samt 13. december 2012 (j.nr. 2012-0027322), der alle blev omtalt i foregående afsnit, men hvor Erhvervsankenæv-net nåede frem til, at der ikke skulle fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport. Der kan også være tale om sygdom hos revisor, hvilket Erhvervsankenævnets kendelse af 16. august 1999 (j.nr. 98-187.202) er et eksempel på, selv om det naturligvis skal haves for øje, at revisor kan udskiftes – også efter balancedagen. Dette forud-sætter dog, hvis revisor afsættes af virksomheden, at der er tale om et begrundet forhold, jf. f.eks. SL § 146, stk. 1, 2. pkt., hvilket forudsæt-ningsvis vil være tilfældet, hvis revisor afsættes på grund af sygdom, og hvis revisor selv fratræder, at dette ikke strider mod god revisorskik, jf. RL § 18, stk. 2, 1. pkt., hvilket forudsætningsvis ikke vil være tilfæl-det, hvis revisor fratræder på grund af sygdom.

I Erhvervsankenævnets kendelse af 2. marts 2001 (j.nr. 00-131.635) kunne nævnet tiltræde, at der ikke var hjemmel til at fritage for den pålagte afgift for årsregnskabet 1997/98. For så vidt angik den pålagte afgift for årsregnskabet 1998/99, bemærkedes det, at denne afgift ikke ville have været blevet pålagt, hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde sørget for selskabets oversendelse til tvangsopløsning, inden dette årsregnskab skulle have været modtaget i Erhvervs- og Selskabs-styrelsen ved udgangen af december 1999. Sagen blev derfor hjem-vist med henblik på ophævelse af afgiften for årsregnskabet 1998/99.

Det fremgik af sagen, at:• Påkravsfristen for årsregnskabet 1997/1998 udløb den 25. januar

1999• Erhvervs- og Selskabsstyrelsen – da årsregnskabet ikke var blevet

modtaget inden fristens udløb – den 12. maj 1999 sendte med-delelse til selskabets likvidator om, at selskabet ville blive sendt til tvangsopløsning, hvis årsregnskabet ikke blev modtaget inden fire uger efter

• Selskabet først blev sendt til tvangsopløsning den 13. april 2000, efter at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 7. januar 2000 havde truet med afgiftspålæggelse, hvis selskabets årsregnskab for 1998/99 blev modtaget efter den 19. januar 2000.

Det fremgår ikke af afgørelsen, præcist hvordan Erhvervs- og Selskabs-styrelsens meddelelse af 12. maj 1999 til likvidator var formuleret. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at ÅRL § 153, stk. 3, 2. pkt. er formuleret således, at Erhvervsstyrelsen ”kan” beslutte at anmode skifteretten om at opløse virksomheden i overensstemmelse med den for virksomheden gældende lovgivning herom, f.eks. SL, jf. § 225, stk. 1, nr. 1, hvis årsrapporten ikke er modtaget inden udløbet af fristen på fire uger fra påkravsbrevets datering. Den nævnte bestem-melse i SL er tilsvarende formuleret således, at Erhvervsstyrelsen ”kan” anmode skifteretten om at opløse et selskab, hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets godkendte årsrapport i behørig


stand efter ÅRL. Der er således tale om en ret – ikke en pligt – for Erhvervsstyrelsen til at sende virksomheden eller selskabet til tvangs-opløsning.

I Erhvervsankenævnets kendelse af 17. januar 2002 (j.nr. 01-80.169), der er den seneste af de relativt få afgørelser, hvor nævnet er nået frem til, at der helt eller delvist skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport, havde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hidtil fulgt den praksis at fremsende påkravsbreve anbefalet, men man var nu ophørt hermed. Efter Erhvervsankenævnets opfattelse var den skete ændring en så væsentlig ændring af en mangeårig praksis, at ændrin-gen burde have været meddelt selskaberne forud for indførelsen. Som følge heraf, og da tvangsopløsningstruslen, der var sendt anbefalet, ikke opfyldte betingelserne for påkrav, blev Erhvervs- og Selskabsstyrel-sens afgørelse om pålæggelse af afgift for overskridelse af 6 måneders-fristen (nu 5 måneders-fristen) ophævet.29

Som tidligere nævnt sendes påkravsbreve nu til virksomhedens digi-tale postkasse, ligesom afgiftsbreve sendes til de enkelte ledelsesmed-lemmers digitale postkasser.

5. Afslutning

Denne artikel har omhandlet afgørelser fra Erhvervsankenævnet vedrø-rende fritagelse for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport.

Der findes rigtigt mange afgørelser, hvor Erhvervsankenævnet er nået frem til, at der ikke skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport. Tabel 1 indeholder en oversigt over sådanne af-gørelser i perioden fra 2010 og frem. Erhvervsankenævnet har i denne periode afsagt hele 38 kendelser, hvor nævnet er nået frem til, at der ikke skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport. Dette svarer til, at omtrent hver femte afgørelse fra Erhvervsankenæv-net omhandler fritagelse for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport.

Der findes derimod kun relativt få afgørelser, hvor Erhvervsankenæv-net er nået frem til, at der helt eller delvist skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport. Tabel 2 indeholder en oversigt over disse afgørelser. Det fremgår af denne tabel, at Erhvervsanke-nævnet i alt – siden 1994, hvor reglerne om afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport oprindeligt blev indført – blot har afsagt otte kendelser, hvor nævnet er nået frem til, at der helt eller delvist skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport (tidligere årsregnskab), og at den seneste af disse kendelser er afsagt helt tilba-ge i 2002. Erhvervsankenævnet har således ikke siden 2002 afsagt en eneste kendelse, hvor nævnet er nået frem til, at der helt eller delvist skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport.

ÅRL giver mulighed for, at Erhvervsstyrelsen under ganske særlige omstændigheder helt eller delvist kan fritage et ledelsesmedlem for betaling af afgift, hvis den pågældende kan godtgøre over for Er-hvervsstyrelsen, at vedkommende har søgt at fremme indsendelsen

af årsrapporten, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges vedkom-mende til last, jf. § 152, stk. 1. Afgørelserne fra Erhvervsankenævnet viser imidlertid, at der i praksis skal rigtigt meget til, for at der kan siges at foreligge ”ganske særlige omstændigheder” som påkrævet i ÅRL. Budskabet er derfor, at hvis Erhvervsstyrelsen har pålagt hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en afgift, fordi årsrapporten modtages i Erhvervsstyrelsen efter udløbet af fristen på otte hverdage fra påkravsbrevets datering, jf. ÅRL § 151, stk. 1, er det som absolut hovedregel ikke besværet værd at indbringe Erhvervsstyrelsens afgø-relse for Erhvervsankenævnet, selv om ÅRL giver mulighed herfor, jf. § 163, stk. 1.

De relativt få afgørelser, hvor Erhvervsankenævnet er nået frem til, at der helt eller delvist skal fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport, viser imidlertid, at det i følgende situationer undtagelsesvist kan give mening at overveje at indbringe Erhvervssty-relsens afgørelse for Erhvervsankenævnet, forudsat at det er muligt at godtgøre, at det eller de pågældende medlemmer af virksomhedens øverste ledelse har søgt at fremme indsendelsen af årsrapporten, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges vedkommende til last, jf. ÅRL § 152, stk. 1:30

• Hvis der er ydet misvisende telefonisk eller anden rådgivning fra Erhvervsstyrelsens side. Der kan i den forbindelse henvises til Er-hvervsankenævnets kendelser af henholdsvis 3. marts 1998 (sag nr. 97-190.286) og 25. maj 1998 (j.nr. 97-164.207)

• Hvis der foreligger helt særlige eller ekstraordinære edb-problemer. Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets ken-delse af 7. april 1999 (j.nr. 98-153.266). Det fremgår dog af lov-bemærkningerne, at edb-problemer ikke i sig selv berettiger til af-giftsfritagelse. Der skal derfor som nævnt være tale om helt særlige eller ekstraordinære edb-problemer. Der findes således også – nyere – afgørelser fra Erhvervsankenævnet, hvor edb-problemer ikke har berettiget til afgiftsfritagelse, f.eks. Erhvervsankenævnets kendelser af henholdsvis 21. maj 2012 (j.nr. 2011-0025349) og 12. septem-ber 2014 (j.nr. 2014-0036607). Der må desuden lægges vægt på ledelsens anstrengelser for desuagtet at fremme indsendelsen af årsrapporten og ledelsens kommunikation med Erhvervsstyrelsen undervejs i forløbet

• Hvis forsinkelsen af årsrapporten skyldes ganske upåregnelige for-hold, f.eks. sygdom, der medfører dokumenteret længerevarende uarbejdsdygtighed i perioden op til indsendelsesfristens udløb hos en person, som er af afgørende betydning for regnskabsaflæg-gelsen. Det er dog en forudsætning, at den pågældende har gjort alt, hvad der var muligt for at sikre, at årsrapporten trods hindrin-gen blev aflagt og indsendt så hurtigt som muligt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at forsinkelsen ikke kan lægges den på-gældende til last. Dette fremgår af lovbemærkningerne. Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 16. august 1999 (j.nr. 98-187.202), hvor der var tale om sygdom hos

Erhvervsankenævnet har ikke siden 2002 afsagt en eneste kendelse, hvor nævnet er nået frem til, at der helt eller delvist skal fritages for afgifter som følge af for sent ind-sendt årsrapport.


revisor. Der kan dog også henvises til en række – nyere – afgørelser fra Erhvervsankenævnet, jf. kendelser af henholdsvis 26. januar 2010 (j.nr. 2009-0019964 og 2009-0020014), 28. februar 2011 (j.nr. 2010-0022465), 22. maj 2012 (j.nr. 2011-0026123) samt 13. december 2012 (j.nr. 2012-0027322), hvor der var tale om sygdom hos medlemmer af ledelsen eller medarbejdere, men hvor Erhvervsankenævnet nåede frem til, at der ikke skulle fritages for afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport. Der skal derfor som nævnt være tale om ganske upåregnelige forhold, ligesom der skal være tale om sygdom, der medfører dokumenteret læn-gevarende uarbejdsdygtighed i perioden op til indsendelsesfristen udløb – ikke blot i løbet af regnskabsåret eller umiddelbart efter balancedagen. Hertil kommer som nævnt, at den pågældende skal være af afgørende betydning for regnskabsaflæggelsen, ligesom

den pågældende skal have gjort, hvad der var muligt for at sikre, at årsrapporten trods hindringen blev aflagt og indsendt så hurtigt som muligt til Erhvervsstyrelsen, således at forsinkelsen ikke kan lægges den pågældende til last.

Det forhold, at det – selv om ÅRL giver mulighed herfor – som absolut hovedregel ikke er besværet værd at indbringe Erhvervsstyrelsens afgø-relse for Erhvervsankenævnet, skal dog ses i sammenhæng med, dels at Erhvervsstyrelsen fritager for afgifter i ca. en tredjedel af de sager, som Erhvervsstyrelsen tager stilling til, dels at ca. en tredjedel af de sager, der indbringes for Erhvervsankenævnet, de facto ender med afgiftsfritagelse, idet Erhvervsstyrelsen fritager for afgifter, hvorefter Erhvervsankenævnet henlægger sagen. Dette er uddybet i Emil Bach Worsøes artikel, som nærværende artikel skal læses i sammenhæng med.

HJÆLP DINE KLIENTER TIL AT VÆKSTE!

Skab eksportvækst via momsrepræsentation eller momsrefusion.

Inter-Distrans tilbyder professionel service og rådgivning, så vi sammen kan hjælpe dine klienter til vækst i udlandet.

[email protected] | Telefon 74 30 23 60 | www. inter-distrans.dk

Interdistrans_185x131mm_2015-12(2).indd 1 10-12-2015 12:10:55


Afgørelse Erhvervsankenævnets begrundelse

2010

Kendelse af 4. januar 2010 (j.nr. 2009-0019965)

Erhvervsankenævnet bemærkede, at det ikke i sig selv fritager ledelsesmedlemmer for afgift, at for-sinkelsen skyldes fejl begået af selskabernes revisor. Herefter og da klagernes forventning om, at SKAT orienterede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om om-lægninger i selskabernes indkomstår, ikke kunne føre til et andet resultat, tiltrådte Erhvervsankenævnet, at der ikke forelå sådanne ganske særlige omstæn-digheder, at der kunne ske hel eller delvis fritagelse for betaling af de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålagte afgifter.


Efter det anførte om revisors fejl i forbindelse med indsendelse af årsrapporten fandt Erhvervsanke-nævnet ikke, at der forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapport.


Efter det oplyste var direktør og bestyrelsesmedlem C’s kræftsygdom indtrådt længe før, at årsrapporten skulle indsendes. Herefter og efter det i øvrigt oply-ste tiltrådte Erhvervsankenævnet, at der ikke forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, at der kunne ske hel eller delvis fritagelse for betaling af de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålagte afgifter.


Af lægeerklæring af 26. juni 2009 fremgik, at direk-tør B ikke havde været ”fuldt funktionsdygtig”. Af psykologerklæring af 29. juni 2009 fremgik, at B via egen læge blev henvist til psykologisk behandling den 9. september 2008, at han havde udvist ”en langsom, ukoncentreret adfærd” og i øvrigt havde ”et lidt skrantende helbred”. På denne baggrund og særligt under hensyn til, at B allerede i september 2008 kom i behandling, fandt Erhvervsankenævnet ikke, at der forelå sådanne ganske særlige omstæn-digheder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for den pålagte afgift for ikke rettidig indsendelse af årsrapport for 2008. Erhvervsanke-nævnet tiltrådte derfor den af Erhvervs- og Selskabs-styrelsen pålagte afgift.

Kendelse af 30. marts 2010 (j.nr. 2010-0020976)

Efter det oplyste fra klagers advokat beroede det på misforståelser fra selskabets advokats side, at Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen først modtog årsrappor-ten én dag efter påkravsfristens udløb. Da det ikke i sig selv fritager et ledelsesmedlem for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af virksomhe-dens rådgivere, og der i øvrigt ikke fandtes at fore-ligge sådanne ganske særlige omstændigheder, at ledelsesmedlemmerne kunne fritages for betaling af afgift, fandt Erhvervsankenævnet ikke, at der kunne ske fritagelse for betaling af afgift. Erhvervsankenæv-net tiltrådte derfor de af Erhvervs- og Selskabsstyrel-sen pålagte afgifter.

Kendelse af 23. juni 2010 (j.nr. 2010-0021046)

Det forhold, at årsrapporten er blevet forsinket ved fremsendelse med posten, fritager ifølge lovbemærk-ningerne ikke i sig selv et ledelsesmedlem for afgift, medmindre der kan fremlægges dokumentation fra postvæsenet for, at forsinkelsen skyldes postvæsenets fejl, f.eks. poststrejke. Henset hertil fandt Erhvervsan-kenævnet, at der ikke forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporten.


Se ovenstående kendelse.

Kendelse af 26. august 2010 (j.nr. 2010-0021517)

Det fritager ifølge lovbemærkningerne ikke i sig selv et ledelsesmedlem for afgift, at ledelsesmedlemmet ikke har fået kendskab til påkravsbrevet inden udlø-bet af påkravsfristen på grund af virksomhedens eller ledelsesmedlemmets egne forhold, f.eks. ferie, eller at årsrapporten er blevet forsinket ved fremsendelse med posten, medmindre der kan fremlægges doku-mentation fra postvæsenet for, at forsinkelsen skyl-des postvæsenets fejl, f.eks. poststrejke. Der fandtes herefter ikke på baggrund af klagers oplysninger i sagen, herunder om at han indsendte årsrapporter-ne, således at disse ”krydsede” påkravsskrivelserne, at foreligge sådanne ganske særlige omstændighe-der, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsen-delse af årsrapporterne. Erhvervsankenævnet stad-fæstede derfor de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålagte afgifter.

Kendelse af 22. ok-tober 2010 (j.nr. 2010-0021931)

Det forhold, at årsrapporten er blevet forsinket ved fremsendelse med posten, fritager ifølge lovbemærk-ningerne ikke i sig selv et ledelsesmedlem for afgift, medmindre der kan fremlægges dokumentation fra postvæsenet for, at forsinkelsen skyldes postvæsenets fejl, f.eks. poststrejke. Da det var udokumenteret, at forsinkelsen skyldtes fejl hos postvæsenet, og der ikke i øvrigt var anført sådanne særlige omstændig-heder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsen-delse af årsrapporterne, tiltrådte Erhvervsankenævnet de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålagte afgifter.

Kendelse af 6. decem-ber 2010 (j.nr. 2010-0022602)

Se kendelse af 23. juni 2010 (j.nr. 2010-0021046) ovenfor.

2011


Usikkerhed vedrørende opgørelsen af regnskabspo-ster er forhold, der i givet fald skal gives oplysning om i ledelsesberetningen, jf. ÅRL § 77 (og efter omstændighederne også årsregnskabet, jf. ÅRL § 11, stk. 2), fandtes ikke at kunne anses for sådanne sær-lige omstændigheder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporter. Da der ikke i øvrigt var anført sådanne særlige omstændigheder tiltrådte Erhvervsankenævnet de af Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen pålagte afgifter.

TABEL 1: OVERSIGT OVER AFGØRELSER, HVOR ERHVERVSANKENÆVNET ER NÅET FREM TIL, AT DER IKKE SKAL FRITAGES FOR AFGIFTER SOM FØLGE AF FOR SENT INDSENDT ÅRSRAPPORT – I PERIODEN FRA 2010 OG FREM



Det forhold, at årsrapporten er blevet forsinket ved fremsendelse med posten, fritager ifølge lovbemærk-ningerne ikke i sig selv et ledelsesmedlem for afgift, medmindre der kan fremlægges dokumentation fra postvæsenet for, at forsinkelsen skyldes postvæsenets fejl, f.eks. poststrejke. Herefter og idet det bemær-kedes, at bestyrelsesmedlemmerne K1, K2 og K3 heller ikke havde reageret på Erhvervs- og Selskabs-styrelsens manglende fremsendelse af kvittering for modtagelse af årsrapporten, sås der ikke at foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for de pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporten. Erhvervsankenævnet tiltrådte derfor de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålagte afgifter.

Kendelse af 16. februar 2011 (j.nr. 2010-0022475)

Selskabernes problemer med fremskaffelse af likvidi-tet til betaling af revisor med deraf følgende forsin-kelse af indlevering af årsrapporterne udgjorde ikke en sådan særlig omstændighed, der kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporter. Da der ud fra de foreliggende oplysninger, herunder tidspunktet for ledelsesmedlemmernes tiltræden, i øvrigt ikke fandtes at foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder, som kunne begrunde afgiftsfritagelse, tiltrådte Erhvervsankenævnet de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålagte afgifter.


Der fandtes ikke med langtidssygemeldingen fra bogholder H primo april 2010 og heller ikke med I’s opsigelse af sin stilling som bogholder med fra-trædelse 30. april 2010 at foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder, som kunne danne grund-lag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporterne for 2009. Herefter og da der i øvrigt ikke var anført så-danne særlige omstændigheder, tiltrådte Erhvervsan-kenævnet de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på-lagte afgifter.

Kendelse af 15. juli 2011 (j.nr. 2010-0022861)

Årsrapporterne, der skulle have været modtaget i Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen den 31. maj 2010 for at være rettidigt indsendt, blev modtaget henholdsvis den 1. juli og den 5. august 2010, hvilket var efter den i påkravene fastsatte frist, som var den 24. juni 2010. Som årsag til den forsinkede indsendelse af årsrapporterne var bl.a. anført, at der ikke før den 17. maj 2010 forelå årsrapporter for selskaberne E ApS og F ApS, hvori A ApS, B ApS og C ApS som eneste aktivitet ejede anparter. Usikkerhed vedrø-rende opgørelsen af regnskabsposter er forhold, der i givet fald skal gives oplysning om i ledelsesberet-ningen, jf. ÅRL § 77, nr. 2 (nu § 99, stk. 1, nr. 2) (og efter omstændighederne også årsregnskabet, jf. ÅRL § 11, stk. 2), fandtes ikke at kunne anses for sådanne særlige omstændigheder, som kunne danne grund-lag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporter. Det an-førte omkring det andet ledelsesmedlems manglen-de samarbejdsvillighed fandtes heller ikke at udgøre et sådant ganske upåregneligt forhold, der kunne retfærdiggøre selskabernes forsinkede indsendelse af årsrapporterne. Herefter og da der ikke i øvrigt var anført sådanne ganske særlige omstændigheder, at der kunne ske hel eller delvis fritagelse for betaling, tiltrådte Erhvervsankenævnet de af Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen pålagte afgifter.

2012


Efter at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 25. maj 2011 for B ApS og C ApS havde modtaget årsrap-porter med angivelse af perioden 2010, skrev Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen den 26. maj 2011 til selskabernes revisor, der digitalt havde indberettet årsrapporterne, at årsrapporterne var aflagt for en forkert regnskabsperiode i forhold til de i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerede oplysninger. Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen bad om, at årsrapporter i berigtiget stand for regnskabsperioden 18. decem-ber 2009 - 31. december 2010 skulle være Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i hænde senest om en måned. Da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke havde mod-taget årsrapporter med rigtig periodeangivelse for selskaberne, sendte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 1. juli 2011 skrivelser til ledelsen for B ApS og C ApS med påkrav om indsendelse af selskabernes års-rapporter for regnskabsperioden 18. december 2009 - 31. december 2010 senest den 13. juli 2011. Hen-set hertil og da der i øvrigt ikke var oplyst sådanne ganske særlige omstændigheder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af selskabernes årsrapporter, tiltrådte Erhvervsankenævnet de af Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen pålagte afgifter.


Det forhold, at selskaberne var uden aktivitet, og manglende kendskab til reglerne kunne ikke be-grunde afgiftsfritagelse. Henset hertil forelå der efter Erhvervsankenævnets opfattelse med det oplyste om revisors adfærd ikke grundlag for at fritage le-delsesmedlemmerne for afgifter. Herefter og da der i øvrigt ikke var anført sådanne særlige omstændig-heder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsen-delse af årsrapport, tiltrådte Erhvervsankenævnet de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålagte afgifter.


Elektronisk indsendelse pr. e-mail af årsrapporter som sket med likvidationsregnskabet for K ApS i likvidation er ikke en forskriftsmæssig indsendelses-måde. Henset hertil og da der i øvrigt ikke forelå så-danne særlige omstændigheder, at direktør A kunne undtages for betaling af afgift, fandt Erhvervsanke-nævnet ikke, at der kunne ske fritagelse for betaling af afgift. Erhvervsankenævnet tiltrådte derfor den af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålagte afgift.

Kendelse af 21. maj 2012 (j.nr. 2011-0025349)

Ukendskab til reglerne om indsendelse af selskabers årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt de anførte vanskeligheder i forbindelse med indkøring af et nyt regnskabssystem kunne ikke begrunde hel eller delvis afgiftsfritagelse. Henset hertil og da der i øvrigt ikke var oplyst sådanne ganske særlige omstændigheder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af selskabets årsrapport, tiltrådte Erhvervsankenævnet de af Erhvervs- og Selskabssty-relsen pålagte afgifter.



ÅRL indeholder ikke hjemmel til, at der kan ske fritagelse for udarbejdelse af årsrapport eller udsky-delse af fristen for indsendelse af årsrapport for en virksomhed i anledning af virksomhedens forgæves forsøg på at gennemføre en fusion.1 Herefter og i øvrigt af de grunde, der var anført af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, fandtes der ikke at foreligge så-danne ganske særlige omstændigheder, at der var grundlag for helt eller delvist at fritage klagerne for betaling af afgift.


Erhvervsankenævnet lagde efter det oplyste til grund, at den tidligere direktør i A ApS blev indlagt i august 2010 med mistanke om alvorlig sygdom, og at han afgik ved døden den 4. marts 2011. Advokat K1 havde været registreret som direktør siden den 16. november 2011. K1 havde i klageskrivelsen bl.a. anført, at det ikke kunne afvises, at der var mulighed for at indlevere årsrapporten for 2010 rettidigt, men at det ville have kostet ekstraordinære ressourcer i en for revisorerne tidsmæssigt presset periode. Han havde endvidere anført, at muligheden for at ind-sende en ufuldstændig årsrapport med forbehold fra revisionens side blev overvejet, men afvist af revisor. På denne baggrund og efter det i øvrigt oplyste fandtes der ikke at foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder, at der var grundlag for helt eller delvist at fritage K1 for betaling af afgift. Erhvervsan-kenævnet tiltrådte derfor den af Erhvervsstyrelsen pålagte afgift.


Klagernes ønske om at undgå revisionspåtegninger i årsrapporterne om den manglende sikkerhed for virksomhedernes fortsatte drift som følge af mang-lende engagementsaftaler med virksomhedernes pengeinstitut kunne ikke anses for sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporter. Herefter tiltrådte Erhvervsankenævnet de af Erhvervsstyrelsen pålagte afgifter.

Kendelse af 26. september 2012 (j.nr. 2012-0026849)

Uanset den af klager fremlagte skrivelse af 1. de-cember 2011 fra revisionsvirksomhed E, hvorefter årsrapporterne for A ApS og B A/S var sendt til Er-hvervsstyrelsen, lagde Erhvervsankenævnet til grund, at Erhvervsstyrelsen først havde modtaget årsrappor-terne den 21. december 2011. Erhvervsankenævnet havde herved lagt vægt på, at det af indsendelses-bekendtgørelsen fremgår, at Erhvervsstyrelsen – når årsrapporten er indgået – automatisk sender en elektronisk udskrevet kvittering til indsenderen eller virksomheden, og at en kvittering ikke var fremsendt i starten af december 2011. Erhvervsankenævnet havde endvidere lagt vægt på de i sagen fremlagte påkravsskrivelser af 6. december 2011, der ifølge Erhvervsstyrelsen blev sendt til bestyrelsen for A ApS og B A/S på selskabernes registrerede adresse. Det forhold, at årsrapporten er blevet forsinket ved fremsendelse med posten, fritager ifølge lovbemærk-ningerne ikke i sig selv et ledelsesmedlem for afgift, medmindre der kan fremlægges dokumentation fra postvæsenet for, at forsinkelsen skyldes postvæsenets fejl, f.eks. poststrejke. Henset hertil og ud fra det i øvrigt anførte fandt Erhvervsankenævnet, at der ikke forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for de pålagte afgifter.

Kendelse af 8. oktober 2012 (j.nr. 2012-0027124)

Det af klager anførte vedrørende tekniske problemer med registrering af omlægning af regnskabsperio-den samt det forhold, at selskabet var uden aktivitet og alene havde aktiver i form af likvide beholdnin-ger, udgjorde ikke særlige omstændigheder efter ÅRL § 152. Herefter og da der ikke i øvrigt var anført sådanne særlige omstændigheder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for de pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af selskabets årsrapport, tiltrådte Erhvervsankenævnet de af Er-hvervsstyrelsen pålagte afgifter.

Kendelse af 8. novem-ber 2012 (j.nr. 2012-0026216)

Efter at have konstateret, at årsrapporten for K ApS ikke var modtaget, kontaktede Erhvervsstyrelsen den 22. juni 2011 selskabets revisor og gjorde opmærk-som på, at der var indsendt årsrapport for et andet selskab (C ApS) og sendte den 23. juni 2011 tillige en påkravsskrivelse til selskabet med anmodning om indsendelse af årsrapporten, således at årsrapporten var modtaget senest den 5. juli 2011. Det fremgik af denne skrivelse, at hvis årsrapporten blev modtaget senere, ville der blive pålagt afgifter. Herefter og da usikkerhed vedrørende opgørelsen af regnskabspo-ster, herunder værdiansættelsen af aktiver i et andet selskab, er forhold, der i givet fald skal tages hensyn til ved regnskabsaflæggelsen og gives oplysning om i ledelsesberetningen, jf. ÅRL § 77 (og efter omstændighederne også årsregnskabet, jf. ÅRL § 11, stk. 2), ikke fandtes at udgøre sådanne særlige omstændigheder, der kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for de pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af selskabets årsrapport, tiltrådte Erhvervsankenævnet de af Erhvervsstyrelsen pålagte afgifter.

Kendelse af 13. decem-ber 2012 (j.nr. 2012-0027322)

Uopmærksomhed omkring underskrivelsen og ind-sendelsen af årsrapporten for driftsselskabet A ApS, der blev udarbejdet samtidig med den af holding-selskabet aflagte og rettidigt indsendte årsrapport, udgjorde ikke særlige omstændigheder efter ÅRL § 152. Herefter og da det anførte vedrørende såvel K1’s som K2’s sygdom i øvrigt ikke kunne anses som særlige omstændigheder efter ÅRL § 152, stk. 1 og dermed danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for de pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af driftsselskabets årsrapport, tiltrådte Erhvervsanke-nævnet, at der af Erhvervsstyrelsen var pålagt afgif-ter som sket.

2013


Det forhold, at årsrapporten er blevet forsinket ved fremsendelse med posten, fritager ifølge lovbemærk-ningerne ikke i sig selv et ledelsesmedlem for afgift, medmindre der kan fremlægges dokumentation fra postvæsenet for, at forsinkelsen skyldes postvæsenets fejl, f.eks. poststrejke. Herefter og da oplysningerne i klageskrivelsen og en efterfølgende skrivelse ikke kunne anses som dokumentation for, at forsinkelsen skyldtes postvæsenets fejl, fandt Erhvervsanke-nævnet, at der ikke forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for de pålagte afgifter. Erhvervsankenævnet tiltrådte således de af Erhvervs-styrelsen pålagte afgifter.


Kendelse af 4. marts 2013 (j.nr. 2013-0032403)

Det fremgik bl.a. af den fremlagte korrespondance, at Erhvervsstyrelsen ved skrivelse af 14. juni 2012 til statsautoriseret revisor A under henvisning til det CVR-nr., som A fejlagtigt havde påført den netop indsendte årsrapport, bekræftede den 13. juni 2012 ”at have modtaget årsrapport … for perioden 08.02.2011 - 31.12.2011” for B ApS, hvorved A havde mulighed for at blive gjort bekendt med, at Erhvervsstyrelsen ikke havde registreret indsendelse af årsrapport for K ApS. Den korrekte registrering hos Erhvervsstyrelsen af modtagelse af årsrapport for K skete herefter først den 3. juli 2012, efter at A havde opdaget sin fejl. Under disse omstændighe-der og da årsrapporten ikke kan anses som rettidigt indsendt, før den er fuldstændig, og da det ikke i sig selv fritager bestyrelsesmedlemmerne for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af virksom-hedens revisor, fandtes der ikke at foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder, at der var grundlag for hel eller delvis fritagelse for afgift. Erhvervsan-kenævnet tiltrådte således de af Erhvervsstyrelsen pålagte afgifter.


Klagerne havde anført, at påkravsskrivelsen ikke var registreret modtaget på virksomhedens adresse. Endvidere havde de anført, at hvis påkravsskrivelsen var blevet sendt til de enkelte bestyrelsesmedlem-mers adresser, ville der være blevet ageret, og årsrapporten ville være blevet indsendt rettidigt til Erhvervsstyrelsen. Da påkravsskrivelsen skal sendes til virksomhedens øverste ledelse på virksomhedens adresse, og da der med det af klagerne anførte ikke forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af selskabets årsrapport, tiltrådte Erhvervsankenævnet de af Erhvervsstyrelsen pålagte afgifter.

Kendelse af 4. oktober 2013 (j.nr. 2012-0032639)

Klager havde ikke forlangt indkaldelse til bestyrel-sesmøde med dagsordenspunkt om årsrapportens rettidige godkendelse i behørig stand. Klager havde alene pr. e-mails til medlemmer af selskabets ledelse forsøgt at fremme indsendelse af årsrapporten og ifølge det oplyste alene med én e-mail afsendt før indsendelsesfristens udløb. Af hensyn til regnskabs-brugerne generelt er det af afgørende betydning, at et selskabs årsrapporter indsendes og offentliggøres rettidigt. Henset hertil og ud fra det i øvrigt anførte fandt Erhvervsankenævnet, at der ikke forelå så-danne ganske særlige omstændigheder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for den pålagte afgift for ikke rettidig indsendelse af selska-bets årsrapport. Erhvervsankenævnet tiltrådte derfor den af Erhvervsstyrelsen pålagte afgift.


Erhvervsankenævnet lagde på baggrund af oplys-ningerne om datostemplingen på årsrapporten til grund, at årsrapporten i papirform blev modtaget i Erhvervsstyrelsen den 2. januar 2013. Det blev videre lagt til grund, at årsrapporter indsendt med post til Erhvervsstyrelsens postkasse sendes direkte til den eksterne leverandør, der håndterer indscannin-gen af samtlige årsrapporter, som Erhvervsstyrelsen modtager, og at denne eksterne leverandør havde haft mulighed for at modtage årsrapporter på pa-pir i de dage, hvor postvæsenet havde bragt post ud. Endelig lagde Erhvervsankenævnet til grund, at årsrapporten først den 11. januar 2013 blev indbe-rettet digitalt. Det forhold, at årsrapporten er blevet forsinket ved fremsendelse med posten, fritager ifølge lovbemærkningerne ikke i sig selv et ledelses-medlem for afgift, medmindre der kan fremlægges dokumentation fra postvæsenet for, at forsinkelsen skyldes postvæsenets fejl, f.eks. poststrejke. Allerede fordi modtagelsen af årsrapporten i papirform var sket for sent, og da det var udokumenteret, at for-sinkelsen skyldtes fejl hos postvæsenet, sås der ikke at være grundlag for hel eller delvis fritagelse for de pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af års-rapporten. Erhvervsankenævnet tiltrådte derfor de af Erhvervsstyrelsen pålagte afgifter.

Kendelse af 19. november 2013 (j.nr. 2013-0033574)

Klagers vildfarelse omkring tidspunktet for rekon-struktionsbehandlingens ophør udgjorde ikke ganske særlige omstændigheder efter ÅRL § 152, og da der ud fra det anførte i øvrigt ikke forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, som kunne danne grund-lag for hel eller delvis fritagelse for den pålagte afgift for ikke rettidig indsendelse af K1 ApS’ årsrapport, tiltrådte Erhvervsankenævnet, at Erhvervsstyrelsen havde pålagt ledelsesmedlem E en afgift.2

2014


Klagernes ønske om en ”anmærkningsfri” revisions-påtegning i årsrapporten for K1 A/S kunne ikke an-ses for sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporterne for K1 A/S, K2 A/S og K3 A/S. Heref-ter og da der i øvrigt ikke var anført sådanne ganske særlige omstændigheder, tiltrådte Erhvervsankenæv-net de af Erhvervsstyrelsen pålagte afgifter.


Som følge af indsendelsesbekendtgørelsens krav om digital indberetning for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B sammenholdt med indsendel-sesbekendtgørelsens anvisning om, at den digitale indberetning skal ske via Virk.dk, samt påkravsskri-velsernes oplysning om, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B skal indberette årsrapporten digi-talt gennem den digitale indberetningsløsning Regn-skab 2.0 på Virk.dk, fandt Erhvervsankenævnet, at der ikke med fremsendelsen af årsrapporterne pr. e-mail efter indsendelsesfristens udløb forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, at der var grundlag for hel eller delvis fritagelse for de pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporterne. Det frita-ger ikke i sig selv et ledelsesmedlem for ansvar, at et ansvarspådragende forhold er begået af virksomhe-dens ansatte, rådgivere eller lignende.


1 Der var tale om en påtænkt fusion mellem en erhvervsdrivende fond og en for-

ening.

2 Det var tale om en virksomhed under rekonstruktionsbehandling. Det fremgår

i den forbindelse af ÅRL, at for virksomheder, der er under rekonstruktionsbe-

handling efter KL, kan Erhvervsstyrelsen tillade, at årsrapporten først indsendes,

således at årsrapporten er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest en måned efter

rekonstruktionsbehandlingens ophør, jf. § 140, stk. 1. Hvis denne frist overskri-

des, finder ÅRL §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgiften beregnes fra en

måned efter rekonstruktionsbehandlingens ophør.

3 Der var tale om en virksomhed i likvidation. Det fremgår i den forbindelse af

ÅRL, at virksomheder, der er under likvidation, skal fortsætte med at indsende

årsrapport til Erhvervsstyrelsen, indtil likvidationen er afsluttet med virksomhe-

dens opløsning, jf. ÅRL § 139, stk. 1, jf. også f.eks. SL § 219, stk. 3.

Kendelse af 12. september 2014 (j.nr. 2014-0036607)

Edb-problemer berettiger ifølge lovbemærkningerne ikke i sig selv til afgiftsfritagelse. Herefter og da der heller ikke i øvrigt fandtes at foreligge sådanne særli-ge omstændigheder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for de pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporterne, tiltrådte Erhvervsankenævnet de af Erhvervsstyrelsen pålagte afgifter.


Det fremgik af sagen, at Erhvervsstyrelsen den 12. juni 2014 efter udløbet af indsendelsesfristen i over-ensstemmelse med indsendelsesbekendtgørelsen sendte påkravsbrev til virksomhedens ledelse som digital post. Det fremgik endvidere, at Erhvervssty-relsen – da virksomhedens digitale postkasse ikke var aktiveret – i overensstemmelse med indsendelsesbe-kendtgørelsen den 12. juni 2014 sendte påkravsbre-vet med almindelig post til likvidator på virksomhe-dens registrerede adresse. Da likvidators ukendskab til påkravsbrevet, der forskriftsmæssigt var sendt til selskabets registrerede adresse, ikke fandtes at være sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for de pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporten, tiltrådte Erhvervsankenævnet den af Erhvervsstyrelsen pålagte afgift.3

2015


Ukendskab til reglerne om, at manglende rettidig indsendelse af selskabernes årsrapport medfører afgiftspålæggelse til ledelsesmedlemmerne, samt faldende omsætning og underskud i selskaberne i de seneste regnskabsår kunne ikke anses for sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporterne for A A/S og B A/S. Herefter og da der i øvrigt ikke var anført sådanne ganske særlige omstændigheder, tiltrådte Erhvervsankenævnet de af Erhvervsstyrelsen pålagte afgifter.


Det forhold, at forsinkelsen skyldtes, at et krav fra revisor om forudbetaling for udarbejdelse af bog-føring og regnskaber ikke kunne imødekommes af selskaberne, således at årsrapporterne kunne indberettes rettidigt, udgjorde ikke sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne danne grundlag for hel eller delvis fritagelse for de pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af selskabernes årsrapporter. Herefter og da der i øvrigt ikke var anført sådanne ganske særlige omstændigheder, som kunne be-grunde hel eller delvis fritagelse for betaling af afgift, tiltrådte Erhvervsankenævnet, at Erhvervsstyrelsen havde pålagt afgifter som sket.

Erhvervsstrafferet indeholder kapitler om strategi, risikostyring og interne kontroller, med henblik på at give virksomheder inspiration til fastlæggelse af en strategi for forebyggelse af erhvervsstraffesager og konkrete forslag til implementering heraf. Herudover findes et kapitel om myndigheds- og straffeprocessen og en gennemgang af de mest relevante erhvervsstrafferetlige emner for virksomheder med primær fokus på dansk ret. Hvert kapitel indeholder også et afsnit om internationale og øvrige forhold, med henblik på at give læseren et overordnet indtryk af retstilstanden internationalt, hvis den væsentligt adskiller sig fra den danske.

Forfatterne har valgt at ensrette opbygningen af alle kapitler med henblik på at læseren nemt kan finde rundt og få et overblik.

ErhvervsstrafferetAf Jon Iversen (red.)

Bestil i vores onlinebutik: www.karnovgroup.dk eller på mail: [email protected]

Bestillingsnr: 61937438Sider: 773 Udgave: 1/2015Pris: 1.148,- ekskl. moms

Fås også i en online version

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Bestil bogeni onlinebutikken på

karnovgroup.dk

Erhvervsstrafferet_RR 210x297_4F.indd 1 08/12/15 09:50


TABEL 2: OVERSIGT OVER AFGØRELSER, HVOR ERHVERVSANKENÆVNET ER NÅET FREM TIL, AT DER HELT ELLER DELVIST SKAL FRITAGES FOR AFGIFTER SOM FØLGE AF FOR SENT INDSENDT ÅRSRAPPORT

Afgørelse Erhvervsankenævnets begrundelse

1997

Kendelse af 5. maj 1997 (j.nr. 96-126.184)

Erhvervsankenævnet var enig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i, at en ansøgning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra selskabets revisor om forlængelse af en frist, der ikke var imødekommet, ikke i sig selv kunne begrunde, at selskabets ledelse blev fritaget for ansvar, ligesom det forhold, at den for sene indsen-delse af årsregnskabet efter det oplyste skyldtes øko-nomiske forhold, heller ikke var udtryk for sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at ledelsens medlemmer blev fritaget for at betale de lovbestemte afgifter. For så vidt angik det tidligere bestyrelsesmedlem B, burde det dog efter det oplyste lægges til grund, at han ikke havde haft nogen mu-lighed for at påvirke grundlaget for regnskabsudarbej-delsen og indsendelsen af årsregnskabet og således ikke havde noget medansvar for, at årsregnskabet var for sent indsendt. Derfor burde han fritages for beta-ling af afgiften.1

1998

Kendelse af 3. marts 1998 (sag nr. 97-190.286)

Efter det oplyste blev K’s årsregnskab godkendt på generalforsamlingen den 21. april 1997, hvor der endvidere skete nyvalg til bestyrelsen, og den 22. april 1997 sendte brugsuddeleren til Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen en kuvert indeholdende en anmeldelse om ændringen i bestyrelsessammensætningen. Er-hvervsankenævnet fandt det ikke godtgjort, at kuver-ten tillige indeholdt årsregnskabet, men fandt det be-tænkeligt at forkaste brugsuddelerens erklæring om, at han antog, at årsregnskabet medfulgte i kuverten, og at han efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ryk-kerskrivelse af 15. juli 1997 rettede telefonisk henven-delse til den navngivne medarbejder i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og fremførte dette. Da det herefter måtte antages at bero på en misforståelse af telefon-samtalen, at årsregnskabet ikke blev fremsendt inden udløbet af den i rykkerskrivelsen fastsatte frist på otte dage, fandt Erhvervsankenævnet under hensyn til de særlige omstændigheder, at klagerne burde fritages for de pålagte afgifter.


Som sagen var oplyst, lagde Erhvervsankenævnet til grund, at klageren telefonisk søgte vejledning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, hvorledes op-løsningen af selskaberne kunne gennemføres uden at udløse afgift, og at klageren ikke fik oplyst, at afgifter, efter at fristerne for rettidig indsendelse af årsregnskaberne, alene kunne undgås ved at undlade at indsende årsregnskaberne og afvente tvangsopløs-ning af selskaberne. Erhvervsankenævnet fandt, at der herefter forelå sådanne særlige omstændigheder, at Erhvervsankenævnet fritog ledelsen for betaling af de pålagte afgifter.

1999

Kendelse af 7. april 1999 (j.nr. 98-153.266)

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, her-under den ekstraordinært vanskelige situation, som selskabet – uden at det kunne bebrejdes selskabets ledelse – var kommet i, det oplyste om ledelsens reelle og betydelige anstrengelser for desuagtet at fremme indsendelsen af årsregnskaberne samt den loyale orientering, som selskabet løbende havde givet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, fandtes særlige omstændigheder at tale for, at de pågældende ledel-sesmedlemmer blev fritaget for at betale de pålagte afgifter. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behand-ling med henblik på ophævelse af de pålagte afgifter. Der var tale om opståede edb-problemer i forbindelse med indførelse af et nyt edb-system.


Det fremgik af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens på-kravsskrivelse af 13. juli 1998, at selskabets ledelse kunne se bort fra påkravet, hvis årsregnskabet var ind-sendt inden for de sidste dage. Når der herefter hen-sås til det af klager oplyste, herunder medarbejderens bekræftelse af oplysninger om afleveringen af årsregn-skabet den 10. juli 1998, dagen efter generalforsam-lingen den 9. juli 1998, fandt Erhvervsankenævnet det betænkeligt at afvise, at aflevering var sket som anført af klager. Som følge heraf kunne Erhvervsanke-nævnet ikke anse betingelserne for at pålægge afgift for opfyldt. Sagen blev derfor hjemvist til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på tilbagekaldelse af afgiftspålæggene, der hermed var bortfaldet.

Kendelse af 16. august 1999 (j.nr. 98-187.202)

Efter det oplyste om karakteren af selskabet, herun-der nødvendigheden af bistand fra revisor til selve regnskabsførelsen, sagens forløb, herunder særligt op-lysningerne om revisors alvorlige sygdom, der måtte antages at have haft afgørende betydning for mu-ligheden for rettidig indsendelse af årsregnskaberne, fandt Erhvervsankenævnet, at det burde lægges til grund, at betingelserne for at fritage ledelsesmedlem-merne for betaling af afgiften var opfyldt. Derfor blev Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse ophævet, og sagen blev hjemvist til behandling i overensstemmelse med det anførte.2

2001

Kendelse af 2. marts 2001 (j.nr. 00-131.635)

Det fremgik af sagen, at påkravsfristen for årsregn-skabet 1997/1998 udløb den 25. januar 1999, og at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen – da årsregnskabet ikke var blevet modtaget inden fristens udløb – den 12. maj 1999 sendte meddelelse til selskabets likvidator om, at selskabet ville blive sendt til tvangsopløsning, hvis årsregnskabet ikke blev modtaget inden fire uger efter. Det fremgik endvidere af sagen, at selskabet herefter først blev sendt til tvangsopløsning den 13. april 2000, efter at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 7. januar 2000 havde truet med afgiftspålæggelse, hvis selskabets årsregnskab for 1998/99 blev modta-get efter den 19. januar 2000. Erhvervsankenævnet kunne tiltræde, at der i et tilfælde som det foreliggen-de ikke var hjemmel til at fritage for den pålagte afgift for årsregnskabet 1997/98. For så vidt angik den på-lagte afgift for årsregnskabet 1998/99, bemærkedes det, at denne afgift ikke ville være blevet pålagt, hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde sørget for selska-bets oversendelse til tvangsopløsning, inden dette års-regnskab skulle have været modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved udgangen af december 1999. Sagen blev derfor hjemvist med henblik på ophævelse af afgiften for årsregnskabet 1998/99.


2002

Kendelse af 17. januar 2002 (j.nr. 01-80.169)

Med hensyn til pålæggelse af afgift for overskridelse af 6 måneders-fristen i ÅRL (af 1981) § 62, stk. 1 (nu 5 måneders-fristen i ÅRL af 2001 § 138, stk. 1) bemærkede Erhvervsankenævnet, at efter ÅRL (af 1981) § 62, stk. 6 (nu ÅRL af 2001 § 150, stk. 1 og 2 samt § 151, stk. 1-3) kunne afgift for overskridelse af 6 måneders-fristen kun pålægges, hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forinden havde sendt påkrav om indsendelse af årsregnskabet til selskabets ledelse på selskabets adresse. Om påkravet, der blev indført ved lov nr. 370 af 14. juni 1995 med ikrafttræden den 16. juni 1995, fremgik følgende af bemærkningerne til lovforslag nr. L 223 af 19. april 1995:3

”Afgift for overskridelse af ’halvårsfristen’ pålægges i overensstemmelse med ordningen i den gældende lov, idet det dog foreslås at indføre en ’påkravsord-ning’, således at der fremsendes en underretning, hvis årsregnskab m.v. ikke er Erhvervs- og Selskabs-styrelsen i hænde inden udløbet af den maksimale indsendelsesfrist. Påkravsskrivelsen fremsendes pr. anbefalet brev til selskabets ledelse på selskabets adresse. Selskaberne indrømmes samtidig en ganske kort frist til indsendelse af årsregnskaberne. Sker dette herefter ikke, vil afgiften blive udløst med virkning fra overskridelsen af årsregnskabslovens maksimale frist på seks måneder. ……… Afgiften pålægges uanset om påkravsskrivelsen ikke er modtaget af selskabet, fordi man f.eks. glemmer at afhente påkravsskrivelsen på posthuset, eller ikke er modtaget af de ansvarlige ledelsesmedlemmer, f.eks. på grund af en fejl i selskabets postafdeling.”

Som det fremgik af sagen, havde Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen – i overensstemmelse med de cite-rede lovbemærkninger – hidtil fulgt den praksis at fremsende påkravsbreve anbefalet, men man var nu ophørt hermed. Erhvervsankenævnet tolkede ikke lovbemærkningerne således, at Erhvervs- og Selskabs-styrelsen ville være bundet af, at påkravsbreve nød-vendigvis altid kun kunne sendes ved anbefalet post, men efter Erhvervsankenævnets opfattelse var den skete ændring en så væsentlig ændring af en mange-årig praksis, at ændringen burde have været meddelt selskaberne forud for indførelsen, hvilket f.eks. kunne være sket i den servicemeddelelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsendte til selskaberne umiddelbart efter årsregnskabsperiodens udløb. I den konkrete sag kunne meddelelsen således have været givet i service-meddelelsen af 15. februar 2000.4 Som følge af det anførte, og da tvangsopløsningstruslen af 17. august 2000, der var sendt anbefalet, ikke opfyldte betingel-serne for påkrav, blev Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse om pålæggelse af afgift for overskridelse af 6 måneders-fristen ophævet.5 6

1 B havde underskrevet årsregnskabet og kunne således ikke have været fratrådt

på tidspunktet for aflæggelse af årsregnskabet.

2 Der var tale om et grønlandsk selskab, hvilket imidlertid er uden betydning.

3 Lovforslag nr. L 223 af 19. april 1995 og lov nr. 370 af 14. juni 1995 ændring

af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (tilpasning af afgiftsbe-

stemmelser m.v.).

4 Erhvervsstyrelsen udsender ikke længere sådanne servicemeddelelser.

5 Påkravsbreve og tvangsopløsningstrusler blev tidligere sendt hver for sig, hvilket

ikke længere er tilfældet.

6 Erhvervsankenævnet lagde desuden til grund, at årsregnskabet først var mod-

taget den 9. november 2009 og således efter udløbet af ”månedsfristen” i ÅRL

(af 1981) § 62, stk. 1. Erhvervsankenævnet tiltrådte derfor, at Erhvervs- og Sel-

skabsstyrelsen havde pålagt hvert medlem af bestyrelsen en afgift på 1.000 kr.

for overskridelse af ”månedsfristen”. Det fremgik af ÅRL af 1981 § 62, stk. 1, 1.

pkt., at det reviderede og godkendte årsregnskab med evt. koncernregnskab og

årsberetning skulle indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at års-

regnskabet m.v. var modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest en måned

efter dagen for godkendelsen på generalforsamlingen eller ved tilsvarende lovlig

beslutning. ÅRL af 2001 indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse, idet det

blot fremgår af § 138, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder omfattet af regnskabsklas-

se B, C eller D skal indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet

ophold efter godkendelsen.


ForkortelserBFL bogføringsloven, bekendtgørelse nr. 648 af 15. juni

2006 af bogføringsloven med senere ændringer

DL Danske Lov, datasammenskrivning nr. 11.336 af 5. ok-tober 1994 af Kong Christian Den Femtis Danske Lov med senere ændringer

erklærings-bekendtgø-relsen

Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 385 af 17. april 2013 om godkendte revisorers erklæringer

indsendel-sesbekendt-gørelsen

Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1.032 af 2. sep-tember 2015 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunika-tion i forbindelse hermed

indsendel-sesvejlednin-gen

Erhvervsstyrelsens vejledning af 5. september 2012 til bekendtgørelsen om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommu-nikation i forbindelse hermed (indsendelsesbekendtgø-relsen)

KL konkursloven, bekendtgørelse nr. 11. af 6. januar 2014 af konkursloven med senere ændringer

RL revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008 om god-kendte revisorer og revisionsvirksomheder med senere ændringer

SL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 af lov om aktie- og anpartsselskaber med senere æn-dringer

XBRL eXtensible Business Reporting Language

ÅRL årsregnskabsloven, bekendtgørelse nr. 1.253 af 1. november 2013 af årsregnskabsloven med senere æn-dringer

ÅRL af 1981 årsregnskabsloven af 1981, lov nr. 285 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. med senere ændringer (historisk)

Litteratur

Erhvervsankenævnet (2015): Årsberetning 2014, København: Er-hvervsankenævnetSeehausen, Jesper (2015a): Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af rele-vans for revisorer (1), Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6, pp. 28-50Seehausen, Jesper (2015b): Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af rele-vans for revisorer (2), Revision & Regnskabsvæsen, nr. 7, pp. 24-38Seehausen, Jesper (2015c): Forbehold i revisionspåtegninger og andre erklæringer på årsrapporter – udvalgte problemstillinger, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 8, pp. 26-52Seehausen, Jesper (2015d): Supplerende oplysninger i revisionspåteg-ninger og andre erklæringer på årsrapporter – udvalgte problemstil-linger, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 9, pp. 14-46

Steffensen, Henrik, Lykke Skødt, Jan-Christian Nilsen og Jan Fedders (2011): Årsrapporten – kommentarer til årsregnskabsloven, 6. udgave, København: Karnov Group

Noter1 Artiklen er udtryk for forfatterens personlige holdninger og er ikke nødvendigvis

udtryk for holdnin-gerne i FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe.

2 Erhvervsankenævnet anvender normalt betegnelsen ”eftergivelse” af afgifter

som følge af for sent indsendt årsrapport, mens ÅRL anvender betegnelsen

”fritagelse”, jf. ÅRL § 152, stk. 1. Dette er årsagen til, at artiklen anvender be-

tegnelsen ”fritagelse” frem for betegnelsen ”eftergivelse”.

3 Seehausen (2015a, p. 30 og p. 49, note 12 og 13).

4 Artiklerne omfattede desuden ikke afgørelser vedrørende opbevaring af regn-

skabsmateriale i udlandet (Seehausen, 2015a, p. 30 og p. 49, note 14 og 15).

5 Seehausen (2015a, afsnit 2, pp. 29 og 30).

6 Der kan desuden henvises til Erhvervsankenævnets hjemmeside, der findes som

en ”underside” på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Se www.erhvervsstyrelsen.

dk/erhvervsankenaevnet-0. Der kan endvidere henvises til Erhvervsankenævnets

seneste årsberetning for 2014 (Erhvervsankenævnet, 2015).

7 ÅRL taler om ”indsendelse” af årsrapporten, men i praksis er der som absolut

hovedregel tale om digital ”indberetning” af årsrapporten i XBRL-format.

8 Fristen beregnes efter reglerne i ÅRL § 153. Denne bestemmelse omtales ikke

nærmere.

9 Virksomheden skal derudover indsende et afsluttende likvidationsregnskab til

Erhvervsstyrelsen, hvis dette er foreskrevet i den for virksomheden særligt gæl-

dende lovgivning, f.eks. SL, jf. § 224, stk. 2, jf. ÅRL § 139, stk. 2.

10 Det samme gælder, hvis en undtagelseserklæring ikke er modtaget i Erhvervs-

styrelsen, når indsendelsesfristen for undtagelseserklæringen er udløbet. Dette

omtales ikke nærmere. Det samme gælder desuden, hvis årsrapport eller und-

tagelseserklæring for en udenlandsk virksomhed med registreret filial i Danmark

ikke er modtaget, når indsendelsesfristen for årsrapporten eller undtagelses-

erklæringen er udløbet. I denne situation sendes påkravsbrevet dog ikke til

virksomhedens øverste ledelse, men til filialbestyrerne. Dette omtales heller ikke

nærmere.

11 Jf. note 8 ovenfor.

12 Jf. note 8 ovenfor.

13 Erhvervsstyrelsen har desuden mulighed for som tvangsmiddel at pålægge hvert

medlem af virksomhedens øverste ledelse en bøde, jf. ÅRL § 162, stk. 1, nr. 1.

En sådan bøde kaldes for en tvangsbøde. Dette omtales ikke nærmere.

14 Afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport kaldes ofte for adfærdsregule-

rende afgifter. Det samme kan imidlertid siges om tvangsbøder, jf. ovenstående

note, og strafferetlige bøder, der (forhåbentlig) også er adfærdsregulerende eller

i hvert fald bl.a. har et adfærdsregulerende formål.

15 Seehausen (2015d, pp. 33 og 34).

16 Artiklen om udvalgte problemstillinger vedrørende supplerende oplysninger i

revisionspåtegninger og andre erklæringer på årsrapporter hænger sammen med


artiklen om udvalgte problemstillinger vedrørende forbehold i sådanne erklærin-

ger, der blev bragt i Revision & Regnskabsvæsen nr. 8, 2015 (Seehausen, 2015c).

17 Den samlede afgift nedsættes, i det omfang det pågældende ledelsesmedlem

for samme periode har indbetalt tvangsbøder i henhold til ÅRL § 162, stk. 1, nr.

1 for manglende indsendelse af årsrapport, jf. ÅRL § 151, stk. 4, jf. – for så vidt

angår tvangsbøder – note 12 ovenfor.

18 Der er i september udstedt en ny indsendelsesbekendtgørelse, jf. Erhvervssty-

relsens bekendtgørelse nr. 1.032 af 2. september 2015 om indberetning til og

offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i

forbindelse hermed. Det må derfor forventes, at der vil blive udsendt en ny ind-

sendelsesvejledning, idet den eksisterende indsendelsesvejledning er fra 2012, jf.

Erhvervsstyrelsens vejledning af 5. september 2012 til indsendelsesbekendtgø-

relsen.

19 Visse afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen kan dog ikke indbringes for højere

eller anden administrativ myndighed, herunder Erhvervsankenævnet, jf. ÅRL §

163, stk. 2 og 3, jf. også § 163, stk. 4. Dette omtales ikke nærmere.

20 Denne vejledning kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Se www.er-

hvervsstyrelsen.dk/forsinket-indsendelse-af-aarsrapport.

21 Denne vejledning kan også findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Se www.

erhvervsstyrelsen.dk/fritagelse-afgift-efter-forsinket-indsendelse-af-aarsrapport.

Medlemssekretariat c/o statsautoriseret revisor Jan ChristiansenVestre Engvej 3, 5400 Bogense, Tlf. 64 81 22 33, Fax 63 81 00 37, [email protected] Denmark, member of Kreston International – A global network of independent accountants

Brug for et fagligt og internationalt samarbejde?Kreston Danmark er en forening af mindre og uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder. Kontakt os for medlemsskab. Vi kan tilbyde en bred vifte af medlemstilbud. www.kreston.dk

D a n M a r K

annonce.indd 1 17/06/13 10.05

22 Bemærkningerne til lovforslag nr. L 138 af 10. januar 2001 om erhvervsdrivende

virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. ad § 152.

23 Steffensen m.fl. (2011, pp. 1004 og 1005).

24 Det er stadig korrekt, at Erhvervsankenævnet ikke har underkendt en afgørelse

fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Erhvervsstyrelsen på dette område siden

2002. Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af

17. januar 2002 (j.nr. 01-80.169), der omtales i afsnit 4 nedenfor.

25 Steffensen m.fl. (2011) omtaler kort enkelte afgørelser fra før 2010 (pp. 1007

og 1008).

26 Som tidligere nævnt sendes påkravsbreve nu til virksomhedens digitale post-

kasse, ligesom afgiftsbreve sendes til de enkelte ledelsesmedlemmers digitale

postkasser.

27 Der var tale om en påtænkt fusion mellem en erhvervsdrivende fond og en for-

ening.

28 Der var tale om et grønlandsk selskab, hvilket imidlertid er uden betydning.

29 Påkravsbreve og tvangsopløsningstrusler blev tidligere sendt hver for sig, hvilket

ikke længere er tilfældet.

30 Hvis det undtagelsesvist vurderes, at det kan give mening at indbringe Erhvervs-

styrelsens afgørelse for Erhvervsankenævnet, skal dette ske digitalt på Virk.dk. Se

www.indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/Regnskab_-_klag_over_afgifter.