23
Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer 1 Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015 Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer 28

Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

Afgørelser fra

Erhvervsankenævnetaf relevans for revisorer

1

Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer28

Page 2: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

29Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015 Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M. Jesper Seehausen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm, ekstern lektor, Institut for Økonomi og Ledelse samt Juridisk Institut, Aalborg Universitet og medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe1

Erhvervsankenævnet kan i øvrigt behandle klager over afgørelser, hvor der ved eller i henhold til lov er fastsat bestemmelse om klage-adgang til Erhvervsankenævnet, jf. § 1, stk. 2 i bekendtgørelsen om Erhvervsankenævnet.

I Erhvervsankenævnets årsberetning for 2013 (Erhvervsankenævnet, 2013) anføres der følgende om Erhvervsankenævnets kompetence:9 10

”Nævnets kompetence er begrænset til klager over afgørelser, der er truffet af vedkommende myndighed, dvs. konkrete forvaltningsakter. Også et afslag på at behandle en sag, f.eks. ud fra betragtninger om manglende hjemmel, må betragtes som en afgørelse, der kan indbringes for nævnet. Kompetencen omfat-ter derimod ikke styrelsens sagsbehandling, herunder sagsbehandlingstiden og serviceniveauet, medmindre sagsbehandlingen indgår som et led i bedømmelsen af en afgørelse, der er indbragt for ankenævnet. Kla-ger over forhold, som ikke er omfattet af nævnets kom-petence, hører under ressortministeriet … .Det forekommer i et vist omfang, at styrelserne efter anmodning afgiver vejledende udtalelser om forståel-sen af en lovbestemmelse eller lignende. Det vil bero på et konkret skøn efter forholdene i hver enkelt sag, om udtalelsen må sidestilles med en afgørelse, og så-ledes omfattet af nævnets kompetence.Det ligger endvidere uden for ankenævnets kompeten-

1. IndledningDenne artikel omhandler afgørelser fra Erhvervsankenævnet af rele-vans for revisorer i perioden 2012-2014. Artiklen fortsættes med en opfølgende artikel, der bringes i næste nummer af Revision & Regn-skabsvæsen.2

Erhvervsankenævnet afsiger mange kendelser, der også er relevante for revisorer. Formålet med artiklerne er at gøre revisorer opmærk-somme på disse afgørelser.

Nærværende artikel er opbygget på følgende måde: afsnit 2 om-handler Erhvervsankenævnet og indeholder en kort beskrivelse af Er-hvervsankenævnet. Afsnit 3 indeholder en oversigt over afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer i perioden 2012-2014. I afsnit 4 omtales nogle af disse afgørelser, og i den opfølgende artikel i næste nummer af Revision & Regnskabsvæsen omtales resten af afgø-relserne opdelt på forskellige emner.

2. Generelt om Erhvervsankenævnet

Erhvervsankenævnet er klageinstans for administrative afgørelser, i det omfang det fastlægges ved lov eller i henhold til lov, jf. § 1, stk. 1 i loven om Erhvervsankenævnet.3

Erhvervsankenævnet behandler således klager over afgørelser, der er truffet af bl.a. Erhvervsstyrelsen, i det omgang det er fastsat i bl.a.:

• SL,• LEF,• ÅRL og• LEV, jf. § 1, stk. 1 i bekendtgørelsen om Erhvervsankenævnet.4 5 6 7

Hertil kommer f.eks.:

• BFL og• RL.8

Page 3: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

30 Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

ce at behandle klager over indholdet af en bekendt-gørelse udstedt af ministeren eller af vedkommende styrelse med direkte lovhjemmel.Nævnets kompetence omfatter såvel juridiske som skønsmæssige spørgsmål i de påklagede afgørelser.”

Erhvervsankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden admi-nistrativ myndighed, jf. § 1, stk. 3 i loven om Erhvervsankenævnet. Erhvervsankenævnets afgørelser kan derimod naturligvis indbringes for domstolene efter de almindelige regler om domstolenes prøvelse af forvaltningsmyndigheders afgørelser.

3. Oversigt over afgørelser fra Erhvervsankenævnet af re-levans for revisorer i perioden 2012-2014

Tabel 1 indeholder en oversigt over afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer i perioden 2012-2014.11

I næste afsnit omtales de afgørelser, der vedrører SL. I den opføl-gende artikel i næste nummer af Revision & Regnskabsvæsen omtales de øvrige afgørelser, der vedrører ÅRL og RL.

Ud over de afgørelser, fremgår af tabel 1, har Erhvervsankenævnet i perioden 2012-2014 også truffet afgørelse i en lang række sager vedrørende afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport.12 Disse afgørelser omtales ikke nærmere – hverken i nærværende artikel eller i den opfølgende artikel i næste nummer af Revision & Regnskabsvæ-sen.13

Erhvervsankenævnet har desuden truffet afgørelse i en lang række sager vedrørende opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet.14 Disse afgørelser omtales heller ikke nærmere.15

4. Afgørelser vedrørende selskabsloven

4.1. Afgørelser vedrørende kapitalnedsættelse

Erhvervsankenævnets kendelse af 3. februar 2012 (j.nr. 2011-0024717)Erhvervsankenævnet har i perioden 2012-2014 truffet afgørelse i en enkelt sag vedrørende kapitalnedsættelse. Der er tale om Erhvervsan-kenævnets kendelse af 3. februar 2012 (j.nr. 2011-0024717). I denne afgørelse var der klaget over en afgørelse fra Erhvervs- og Selskabssty-relsen (nu Erhvervsstyrelsen), hvorved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde nægtet at registrere en kapitalnedsættelse.

Af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse fremgik bl.a. følgende:

”Af anmeldelsen samt generalforsamlingsreferatet fremgår, at selskabskapitalen er forhøjet med kr. 600.000,00 ved kontant indbetaling, samt at selskabs-kapitalen samtidigt er nedsat med kr. 700.000,00 dels med kr. 120.000,00 til dækning af underskud dels med kr. 580.000,00 til kurs 0,000173 ved henlæggelse til særlig reserve, jf. selskabslovens § 188, stk. 1 nr. 3. Uanset at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen accepterer, at kapitalnedsættelser til udbetaling eller henlæggelse kan ske til underkurs, ses den del af kapitalnedsættel-sen, der reelt anvendes til henlæggelse til reserven, at være helt illusorisk som følge af den meget lave kurs. Kursen på 0,000173 er således efter styrelsens opfat-telse så lav, at man ikke kan antage, at der i praksis er tale om en kapitalnedsættelse til henlæggelse til en særlig reserve. På denne baggrund kan den anmeldte kapitalnedsæt-telse på kr. 580.000 ikke registreres.”

Erhvervsankenævnet udtalte, at en beslutning om kapitalnedsættelse i henhold til SL § 188, stk. 1 skal angive, til hvilket formål beløbet skal anvendes, idet formålet udtømmende er begrænset til:

• Dækning af underskud,• Udbetaling til kapitalejerne og• Henlæggelse til en særlig reserve.

Kapitalnedsættelse til udbetaling eller henlæggelse til en særlig reserve kan i henhold til SL § 188, stk. 3 ske til underkurs. SL indeholder ikke nogen hjemmel til at fastsætte begrænsninger vedrørende underkur-sens størrelse.

Erhvervsankenævnet ophævede herefter Erhvervs- og Selskabsstyrel-sens afgørelse, hvorved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde nægtet at registrere den omhandlede kapitalnedsættelse, og hjemviste sagen til fornyet behandling hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Kommentarer til afgørelsenDer henvises til Erhvervsankenævnets omtale af SL § 188, stk. 1 og 3. Det fremgår direkte af SL § 188, stk. 3, at en kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejere eller henlæggelse til en særlig reserve kan ske til underkurs.

Page 4: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

31Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015 Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

TABEL 1: OVERSIGT OVER AFGØRELSER FRA ERHVERVSANKENÆVNET AF RELEVANS FOR REVISORER I PERIODEN 2012-2014

Afgørelse Omhandler … Omtales i …

2012

Kendelse af 3. februar 2012 (j.nr. 2011-0024717) Kapitalnedsættelse Afsnit 4.1

Kendelse af 9. februar 2012 (j.nr. 2010-0023044) Grænseoverskridende flytning af hjemsted Afsnit 4.5

Kendelse af 24. februar 2012 (j.nr. 2010-0023508) ”Kapitalejerlån” Afsnit 4.3

Kendelse af 11. april 2012 (j.nr. 2011-0024528) God revisorskik Næste nummer af Revision & Regn-skabsvæsen (afsnit 3.2)

Kendelse af 21. maj 2012 (j.nr. 2011-0025370) Indsendelse af en ny årsrapport med et revi-deret årsregnskab

Næste nummer af Revision & Regn-skabsvæsen (afsnit 2.1)

Kendelse af 6. juli 2012 (j.nr. 2011-0025760) Fusion Afsnit 4.4

Kendelse af 26. september 2012 (j.nr. 2011-0026626)

Indsendelse af en ny årsrapport med et revi-deret årsregnskab

Næste nummer af Revision & Regn-skabsvæsen (afsnit 2.1)

2013

Kendelse af 8. januar 2013 (j.nr. 2012-0031985) Omdannelse af et anpartsselskab til et aktie-selskab

Afsnit 4.6

Kendelse af 11. januar 2013 (j.nr. 2012-0026414) ”Kapitalejerlån” Afsnit 4.3

Kendelse af 28. januar 2013 (j.nr. 2012-0026400) ”Kapitalejerlån” Afsnit 4.3

Kendelse af 20. marts 2013 (j.nr. 2011-0025937) Revisors fratræden Afsnit 4.7

Kendelse af 5. april 2013 (j.nr. 2012-0032638) Offentliggørelse af en ny årsrapport Næste nummer af Revision & Regn-skabsvæsen (afsnit 2.3)

Kendelse af 22. maj 2013 (j.nr. 2012-0032589) Obligatorisk efteruddannelse Næste nummer af Revision & Regn-skabsvæsen (afsnit 3.1)

Kendelse af 11. juni 2013 (j.nr. 2013-0034160) Berigtigelse af årsrapporten og indsendelse af en ny årsrapport

Næste nummer af Revision & Regn-skabsvæsen (afsnit 2.2)

Kendelse af 26. juni 2013 (j.nr. 2012-0027402) Obligatorisk efteruddannelse Næste nummer af Revision & Regn-skabsvæsen (afsnit 3.1)

Kendelse af 23. juli 2013 (j.nr. 2012-0027348) Obligatorisk efteruddannelse Næste nummer af Revision & Regn-skabsvæsen (afsnit 3.1)

Kendelse af 5. november 2013 (j.nr. 2013-0033908) ”Kapitalejerlån” Afsnit 4.3

Kendelse af 19. november 2013 (j.nr. 2013-0034041)

Obligatorisk efteruddannelse Næste nummer af Revision & Regn-skabsvæsen (afsnit 3.1)

Kendelse af 19. november 2013 (j.nr. 2013-0035155)

Frakendelse af godkendelse som revisions-virksomhed

Næste nummer af Revision & Regn-skabsvæsen (afsnit 3.3)

2014

Kendelse af 16. juni 2014 (j.nr. 2013-0036082) Selvfinansiering Afsnit 4.2

Kendelse af 28. juli 2014 (j.nr. 2014-0036937) Offentliggørelse af en ny årsrapport Næste nummer af Revision & Regn-skabsvæsen (afsnit 2.3)

Kendelse af 1. september 2014 (j.nr. 2013-0035989) Berigtigelse af årsrapporten og indsendelse af en ny årsrapport

Næste nummer af Revision & Regn-skabsvæsen (afsnit 2.2)

Kendelse af 14. oktober 2014 (j.nr. 2013-0034620) ”Kapitalejerlån” Afsnit 4.3

Kendelse af 17. oktober 2014 (j.nr. 2014-0037775) Frakendelse af godkendelse som revisor Næste nummer af Revision & Regn-skabsvæsen (afsnit 3.3)

Page 5: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

32 Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

Det fremgår i den forbindelse af Erhvervsstyrelsens vejledning om kapitalnedsættelse (Erhvervsstyrelsen, 2011), at hvis en kapitalnedsæt-telse sker til underkurs, betyder dette, at det resterende beløb op til kapitalandelenes pålydende overføres til selskabets frie reserver.16 17

I den omtalte afgørelse var der tale om en kapitalnedsættelse på 700.000 kr., herunder 120.000 kr. til dækning af underskud og 580.000 kr. til henlæggelse til en særlig reserve. Henlæggelsen til den særlige reserve skete til kurs 0,000173. Resultatet af dette var, at der blot blev henlagt 1 kr. til den særlige reserve. De resterende 579.999 kr. blev overført til selskabets frie reserver.

Bunch og Rosenberg (2014) henviser til den omtalte afgørelse, men anfører, at Erhvervsstyrelsen fortsat stiller krav om, at en kapitalned-sættelse til udbetaling til kapitalejere eller henlæggelse til en særlig reserve ikke kan ske til kurs 0, idet det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at der i så fald ikke er tale om en kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejere eller henlæggelse til en særlig reserve, men at der i lyset af den omtalte afgørelse alene er krav om, at kursen skal være forskellig fra (underforstået: større end) 0.18

4.2. Afgørelser vedrørende selvfinansiering

Erhvervsankenævnets kendelse af 16. juni 2014 (j.nr. 2013-0036082)Erhvervsankenævnet har i perioden 2012-2014 truffet afgørelse i en enkelt sag vedrørende selvfinansiering.19 Der er tale om Erhvervsanke-nævnets kendelse af 16. juni 2014 (j.nr. 2013-0036082). I denne af-gørelse var der klaget over, at Erhvervsstyrelsen havde vurderet, at der i forbindelse med K1 ApS’ erhvervelse af de resterende kapitalandele i K2 A/S, som ved overdragelsen af kapitalandelene i 2008 hed B A/S, fra de to hidtidige øvrige kapitalejere i selskabet var sket selvfinansie-ring i strid med SL § 206, stk. 1.

Erhvervsankenævnet udtalte, at et selskab i henhold til SL § 206, stk. 1 ikke direkte eller indirekte må stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller evt. moderselskab.

Erhvervsankenævnet henviste dernæst til lovbemærkningerne, hvoraf det fremgår, at:

• Formålet med selvfinansieringsforbuddet er, at en virksomhed ikke skal deltage i finansieringen af sin egen overtagelse til ugunst for selskabets kreditorer og andre interessenter

• Der er tale om en konkret vurdering, når det skal fastslås, hvorvidt en bestemt disposition er omfattet af forbuddet. Ved selvfinansiering er det meget vigtigt, at der i høj grad anlægges en formålsfortolk-ning, når det skal fastslås, hvorvidt der er selvfinansieringselementer i en konkret disposition. Bestemmelserne om selvfinansiering har hidtil været og skal også fremover fortolkes ud fra formålet, hvor der læg-ges vægt på, om der rent faktisk er foretaget selvfinansiering.20

For så vidt angår spørgsmålet om finansiering, var det oplyst, at mo-derselskabet K1 ApS af pengeinstitut D blev bevilget en kreditramme på [beløb ikke oplyst] mio. kr. til betaling for købet af de kapitalan-dele i datterselskabet K2 A/S, som moderselskabet ikke allerede var ejer af.

D fremsendte således ved brev af [dato ikke oplyst] december 2008 til K2 A/S et oplæg til et samarbejde mellem banken og datterselska-bet, herunder en plan for finansiering af moderselskabets betaling af købet af datterselskabet. Det hed i planen bl.a., at moderselskabets behov for finansiering af købet af kapitalandelene i datterselskabet udgjorde [beløb ikke oplyst] mio. kr., at behovet kunne løses med en konto med trækningsret, og herudover var der under ”Deadline …” anført følgende:

”Handling: Primo 2009 igangsættes hjemtagelse af lånetilbud på realkreditbelåning af ... . Provenuet forventes at udgøre i størrelsesordenen tkr. … . Hele provenuet forudsættes anvendt til nedbringelse af fi-nansieringen i K1 ApS via mellemregning.”

Brevet var underskrevet af direktør og bestyrelsesformand i K2 A/S.K2 A/S optog i overensstemmelse med denne finansieringsplan i

2009 i realkreditinstitut J et realkreditlån på [beløb ikke oplyst] mio. kr. kr. med pant i [aktiver ikke oplyst]. Låneprovenuet blev straks anvendt til at yde et lån på [beløb ikke oplyst] til K1 ApS.

K1 ApS anvendte, ligeledes i overensstemmelse med finansierings-planen, lånet til at nedbringe gælden til pengeinstitut D i henhold til kreditrammen på [beløb ikke oplyst] mio. kr.

For så vidt angår moderselskabets køb af kapitalandele i dattersel-skabet, fremgik det af kapitalandelsoverdragelsesaftale af [dato ikke oplyst] 2008, at K1 ApS købte de resterende kapitalandele i K2 A/S med aftalt overdragelsestidspunkt den [dato ikke oplyst] juni 2008. Af betalingsoversigt for K1 A/S fremgik, at betalingen af købesummen for kapitalandelene ikke var sammenfaldende med overdragelsestidspunk-tet, idet betalingen for størstedelens vedkommende skete den [dato ikke oplyst] 2008, dog således at [beløb ikke oplyst] mio. kr. skulle betales senest den [dato ikke oplyst] juni 2009.

Af generalforsamlingsbeslutning af [dato ikke oplyst] 2009 frem-gik, at K2 A/S traf beslutning om en grenspaltning af selskabet, hvorved K3 med tilhørende realkreditlån og lånet til moderselska-bet på [beløb ikke oplyst] mio. kr. blev udspaltet til et nyt helejet datterselskab, K3 ApS, med regnskabsmæssig virkning fra den [dato ikke oplyst] juli 2009. Spaltningsplan og -redegørelse var underskrevet den [dato ikke oplyst] 2009 af de i K2 A/S tegnings-berettigede personer.

Det var endelig oplyst, at moderselskabet indfriede lånet fra K3 ApS

Ved selvfinansiering er det meget vigtigt, at der i høj grad anlæg-ges en formålsfortolkning, når det skal fastslås, hvorvidt der er selvfinansieringselementer i en konkret disposition.

Page 6: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

33Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015 Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegnin-gen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1, nr. 7, jf. – for så vidt angår erklæringer om udvidet gennemgang – også FSR – danske revisorers standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes efter ÅRL, afsnit 78, medmindre revisor undtagelsesvist vurderer, at der er tale om et bagatelagtigt forhold, jf. erklæringsvej-ledningens afsnit 5.6.2.

Kommentarer til afgørelsenErhvervsankenævnet lagde som nævnt vægt på de oprindelige planer omkring de gennemførte transaktioner, ligesom Erhvervsankenævnet anlagde en formålsfortolkning og en helhedsvurdering.

Der kan i den forbindelse henvises til lovbemærkningerne, hvoraf det som nævnt fremgår, dels at der er tale om en konkret vurdering, når det skal fastslås, hvorvidt en bestemt disposition er omfattet af forbud-det mod selvfinansiering, dels at der i høj grad anlægges en formåls-fortolkning, når det skal fastslås, hvorvidt der er selvfinansieringsele-menter i en konkret disposition.22 Bestemmelserne om selvfinansiering skal således fortolkes ud fra formålet, hvor der lægges vægt på, om der rent faktisk er foretaget selvfinansiering.

Bunch og Rosenberg (2014) anfører i den forbindelse, at:

• Domspraksis i relation til selvfinansieringsreglerne og såvel den tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelses som Erhvervsstyrelsens ad-ministrative praksis på dette punkt bekræfter udsagnet om, at der altid er tale om en meget konkret vurdering, når det skal fastslås, hvorvidt en konkret disposition er omfattet af forbuddet mod selv-finansiering

• En gennemgang af såvel den tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelses som Erhvervsstyrelsens administrative praksis samt retspraksis viser, at der i dansk ret i høj grad er anlagt en formålsfortolkning, når det skal fastslås, hvorvidt der er selvfinansieringselementer i en konkret disposition.23

Forfatterne anfører desuden, at en gennemgang af såvel den tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelses som Erhvervsstyrelsens administrative praksis viser, at det flere gange har været udtalt, at dispositioner foretaget efter en overtagelse, der alene har til formål at overføre den gæld, som det har været nødvendigt at optage til brug for overta-gelsen, til det overtagne selskab, efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens henholdsvis Erhvervsstyrelsens opfattelse vil være omfattet af selvfi-nansieringsreglerne.24 Forfatterne henviser i den forbindelse til den omtalte afgørelse.25

den [dato ikke oplyst] marts 2012, og at indfrielsen blev finansieret ved udbetaling af udbytte efter moderselskabets gennemførelse af en kapitalforhøjelse i K3 ApS til overkurs.

Erhvervsankenævnet lagde ved sagens afgørelse vægt på de oprin-delige planer omkring de gennemførte transaktioner. På baggrund af disse planer sammenholdt med dels moderselskabets betaling samme dag som finansieringsplanens datering og senere i juli 2009 for de re-sterende kapitalandele i K2 A/S, dels K2 A/S’ efterfølgende belåning af K3 og udlån af provenuet til moderselskabet, fandt Erhvervsankenæv-net – ud fra en formålsfortolkning og en helhedsvurdering – at lånet fra K2 A/S til moderselskabet indebar, at selskabet direkte eller indirek-te stillede midler til rådighed eller ydede lån for tredjemands, dvs. K1 ApS’, erhvervelse af kapitalandele i selskabet, hvorfor der forelå ulovlig selvfinansiering.

Erhvervsankenævnet bemærkede herved, at lånet til moderselskabet ikke kunne anses for ydet af K3 ApS i juli 2009, selv om dette selskab blev stiftet med regnskabsmæssig virkning fra den [dato ikke oplyst] juli 2009, idet beslutningen om udspaltningen af dette selskab først blev truffet den [dato ikke oplyst] november 2009 efter forud udfærdi-get spaltningsplan og -redegørelse underskrevet den [dato ikke oplyst] oktober 2009. Derimod fandtes det af K2 A/S etablerede ulovlige låneforhold at være opretholdt og videreført af K3 ApS, der ved spalt-ningen overtog udlånet til moderselskabet, således at moderselskabets erhvervelse af kapitalandelene i K3 ApS også måtte anses for at være sket ved ulovlig selvfinansiering.

Erhvervsankenævnet stadfæstede således Erhvervsstyrelsens afgø-relse.

Generelt om selvfinansieringEt selskab må som hovedregel ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands, herunder eksisterende kapitalejeres eller ledelsesmedlemmers, erhvervelse – eller tegning – af kapitalandele i selskabet eller et evt. moderselskab, jf. SL § 206, stk. 1. Dette er udtryk for ulovlig selvfinansiering.

Hvis en række betingelser er opfyldt, kan et selskab dog direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller et evt. moderselskab, jf. SL § 206, stk. 2 og 3 samt §§ 207-209. Dette er udtryk for lovlig selvfinansiering. Der henvises i den forbindelse til den opfølgende artikel om afgørelser fra Revisornævnet vedrørende sel-skabsretlige forhold, der blev bragt i foregående nummer af Revision & Regnskabsvæsen (Seehausen, 2015b), hvor de enkelte betingelser kort er omtalt.21

Hvis revisor bliver opmærksom på, at et selskab direkte eller in-direkte har stillet midler til rådighed, ydet lån eller stillet sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller et evt. moderselskab, skal revisor vurdere, hvorvidt der er tale om ulovlig selvfinansiering. Hvis revisor vurderer, at dette er tilfældet, skal revisor

Page 7: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

34 Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den lovpligtige rente kan variere over tid, men at den lovpligtige rente aldrig kan udgøre mindre end 10 % (medmindre renteloven eller SL ændres).

4.3. Afgørelser vedrørende ”kapitalejerlån”

Erhvervsankenævnet har i perioden 2012-2014 truffet afgørelse i en række sager vedrørende ”kapitalejerlån”.26 I de følgende afsnit omtales disse afgørelser. Forinden omtales dog kort reglerne om ”ka-pitalejerlån” – ligesom reglerne om selvfinansiering kort blev omtalt i foregående afsnit.

4.3.1. Generelt om ”kapitalejerlån”

Et selskab må som hovedregel ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. SL § 210, stk. 1. Det samme gælder i forhold til kapi-talejeren eller ledelsen i et evt. moderselskab eller en evt. anden virk-somhed end et moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet. Dette gælder også personer, der er knyttet til en person, der er omfattet af disse bestemmelser, ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågæl-dende særligt nær.

Der gælder dog en række undtagelser til forbuddet mod ”kapital-ejerlån”. Der henvises i den forbindelse til den opfølgende artikel om afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold, der blev bragt i foregående nummer af Revision & Regnskabsvæsen (Seehausen, 2015b), hvor de enkelte undtagelser kort er omtalt.27

Hvis revisor bliver opmærksom på et ”kapitalejerlån”, skal revisor vurdere, hvorvidt der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”. Hvis revi-sor vurderer, at dette er tilfældet, skal revisor give supplerende oplys-ninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1, nr. 7, jf. – for så vidt angår erklæringer om udvidet gennemgang – også FSR – danske revisorers standard om ud-videt gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes efter ÅRL, afsnit 78, medmindre revisor undtagelsesvist vurderer, at der er tale om et bagatelagtigt forhold, jf. erklæringsvejledningens afsnit 5.6.2.

4.3.2. Erhvervsankenævnets kendelse af 24. februar 2012 (j.nr. 2010-0023508)

I Erhvervsankenævnets kendelse af 24. februar 2012 (j.nr. 2010-0023508) var der klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde påbudt K ApS at søge et lån ydet i strid med den dagældende ApL § 49, stk. 1 (nu SL § 210, stk. 1) inddrevet straks og dokumentere dette over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Erhvervsankenævnet udtalte, at et selskab i henhold til den dagæl-dende ApL § 49, stk. 1 ikke måtte yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller et moderselskab til dette. Videre fremgik det af den dagældende ApL § 49, stk. 4 (nu SL § 215, stk. 1), at udbetalinger fra selskabet, der var foretaget i forbindelse med dispositioner i strid med den dagældende

ApL § 49, stk. 1, skulle tilbageføres til selskabet sammen med en lov-pligtig rente af beløbet, medmindre højere rente var aftalt.

Erhvervsankenævnet fandt efter det oplyste, at det af K ApS ydede lån til kapitalejerne ikke var led i en sædvanlig forretningsmæssig dis-position, jf. SL § 212. Herefter – og da hverken det af K ApS anførte om passivitet og forældelse eller om, at der var sendt inkassoskrivelser til kapitalejerne, og at kapitalejerne muligt kunne formås til at stille sik-kerhed for det fulde mellemværende, kunne føre til et andet resultat – tiltrådte Erhvervsankenævnet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde påbudt selskabet at søge lånet inkl. lovpligtige renter inddrevet straks og dokumentere dette over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Erhvervsankenævnet stadfæstede således Erhvervs- og Selskabsstyrel-sens afgørelse.

Kommentarer til afgørelsen

Hvis et selskab har ydet økonomisk bistand i strid med forbuddet mod ”kapitalejerlån” (eller forbuddet mod selvfinansiering), skal beløbet tilbageføres til selskabet sammen med en lovpligtig rente af beløbet, medmindre højere rente undtagelsesvist er aftalt, jf. SL § 215, stk. 1.

Den lovpligtige rente kan opgøres således:

• Nationalbankens udlånsrente pr. 1. januar eller 1. juli – p.t. 0,05 %• Tillæg i medfør af rentelovens § 5, stk. 1 og 2 – 8 %• Tillæg i medfør af SL § 215, stk. 1 – 2 %• Lovpligtig rente i alt – p.t. 10,05 %.

Det er således vigtigt at være opmærksom på, at den lovpligtige rente kan variere over tid, men at den lovpligtige rente aldrig kan udgøre mindre end 10 % (medmindre renteloven eller SL ændres).

Bunch og Rosenberg (2014) anfører, at tilbagebetalingen skal ske straks, men at Erhvervsstyrelsen giver en frist på seks uger til tilbage-betaling, hvis Erhvervsstyrelsen konstaterer et ulovligt lån.28

Hvis tilbagebetaling ikke kan finde sted, eller aftaler om anden øko-nomisk bistand ikke kan bringes til ophør, indestår de personer, der har truffet aftale om eller opretholdt dispositioner i strid med forbud-det mod ”kapitalejerlån” (eller forbuddet mod selvfinansiering), for det tab, som selskabet måtte blive påført, jf. SL § 215, stk. 2.

Sikkerhedsstillelse foretaget i strid med forbuddet mod ”kapitalejerlån” (eller forbuddet mod selvfinansiering) er bindende for selskabet, hvis aftaleparten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med dette (disse) forbud, jf. SL § 215, stk. 3. Långivning foretaget i strid med forbuddet (forbuddene) er derimod aldrig bindende for selskabet.

Der gælder som tidligere nævnt en række undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån”. En af disse undtagelser består i, at et selskab som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for den person-kreds, der er omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”, jf. SL § 212.

Page 8: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

35Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015 Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

Det fremgår i den forbindelse af lovbemærkningerne, at:

• Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner som hovedregel er kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter. Den mest almindelige dis-position er salg af varer og tjenesteydelser på kredit. Der må fore-tages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen. En klar indikator for, at transaktionen er sædvanlig, er, at selskabet har indgået tilsva-rende transaktioner med uafhængige parter. Begrebet ”sædvanlige forretningsmæssige dispositioner” er et fleksibelt og dynamisk be-greb, der vil kunne ændre sig over tid

• Det ikke kun er transaktionen, der skal være sædvanlig. Dette krav gælder også for vilkårene i transaktionen. Betalingsbetingelser, kre-ditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med over for tredjemand.29

Bunch og Rosenberg (2014) anfører desuden, at følgende betingelser skal være opfyldt, hvis der skal være tale om en sædvanlig forretnings-mæssig disposition undtaget fra låneforbuddet:

• Har kapitalejeren og selskabet en fælles interesse i, at der bliver ydet lån eller stiller sikkerhed til det pågældende formål?

• Er vilkårene for dispositionen fastsat ud fra almindelige markedsvil-kår, og ligger det fast, at dispositionen ikke krænker andre kapital-ejere eller selskabets kreditorer?

• Er vilkårene fastsat efter sædvanlige forretningsmæssige principper, og er dispositionen et led i selskabets forretninger?

• Må dispositionen forventes at indebære klare fordele for selskabet, eller er den nødvendig for at opretholde status quo?

• Ville selskabet også have foretaget dispositionerne, hvis det ikke havde været under den pågældende kapitalejers indflydelse?

• Tages der fornødent hensyn til selskabets interesser i tilfælde af lånets misligholdelse, herunder en forsvarlig afvikling af selskabets

Hvis tilbagebetaling ikke kan finde sted, eller aftaler om anden økonomisk bistand ikke kan bringes til ophør, indestår de personer, der har truffet aftale om eller opretholdt dispositioner i strid med forbuddet mod ”kapital-ejerlån” (eller forbuddet mod selvfinansiering), for det tab, som selskabet måtte blive påført, jf. SL § 215, stk. 2.

Page 9: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

36 Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

mellemværende med kapitalejeren, og bliver lånet afviklet på sæd-vanlig måde, således at selskabets risiko ikke forlænges unødven-digt?30

I den omtalte afgørelse fandt Erhvervsankenævnet som nævnt, at det af K ApS ydede lån til kapitalejerne ikke var led i en sædvanlig forret-ningsmæssig disposition, jf. SL § 212.

Erhvervsankenævnet tillagde desuden ikke følgende forhold betyd-ning:

• At Erhvervs- og Selskabsstyrelsen evt. havde udvist passivitet• At det ulovlige ”kapitalejerlån” evt. var forældet• At der var sendt inkassoskrivelser til kapitalejerne• At kapitalejerne havde mulighed for at stille sikkerhed for mellem-

værendet.

For så vidt angår passivitet og forældelse, anfører Kruhl og Sørensen (2014), at:

• Almindelige fordringer kan ophøre ved kreditors passivitet, ligesom de kan ophøre ved forældelse, jf. FÆL § 3, stk. 1, hvorefter fordrin-ger som udgangspunkt forældes efter tre år

• Et ulovligt lån efter SL § 210, stk. 1 i forhold til passivitet og foræl-delse imidlertid næppe er sidestillet med almindelige fordringer, idet ”lånet” reelt er udtryk for, at man – i strid med et udtrykkeligt lovhjemlet forbud – har taget midler ud af selskabet. Der kan såle-des argumenteres for, at det tilbagebetalingskrav, som selskabet har efter SL § 215, stk. 1, i forhold til passivitet og forældelse ikke er en almindelig fordring, men derimod et vindikationskrav

• Det følger af bemærkningerne til den nugældende FÆL, at vindika-tionskrav, dvs. selve ejendomsretten til en genstand (i dette tilfælde selskabets midler), ikke er genstand for forældelse. Forfatterne hen-viser dernæst til den omtalte afgørelse.31

Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på, at ikke blot ydelse, men også opretholdelse af et ulovligt ”kapitalejerlån” er strafbart, jf. SL § 367, stk. 1. Overtrædelse af forbuddet mod ”kapitalejerlån” er med andre ord udtryk for en såkaldt tilstandsforbrydelse. Dette inde-bærer, at en evt. forældelsesfrist under alle omstændigheder ikke løber allerede fra det tidspunkt, hvor det ulovlige ”kapitalejerlån” ydes, men først fra det tidspunkt, hvor det ulovlige ”kapitalejerlån” indfries.

For så vidt angår det forhold, at kapitalejerne havde mulighed for at stille sikkerhed for mellemværendet, anfører Bunch og Rosenberg (2014), at det er vigtigt at være opmærksom på, at låneforbuddet gælder, uanset om f.eks. lånet ydes på markedsmæssige vilkår, og uanset om der stilles betryggende sikkerhed for lånet.32

4.3.3. Erhvervsankenævnets kendelse af 11. januar 2013 (j.nr. 2012-0026414)

I Erhvervsankenævnets kendelse af 11. januar 2013 (j.nr. 2012-0026414) var der klaget over, at Erhvervsstyrelsen havde påbudt K ApS at søge et lån ydet i strid med SL § 210, stk. 1 inddrevet straks og dokumentere dette over for Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsankenævnet udtalte, at et selskab i henhold til SL § 210, stk. 1 ikke direkte eller indirekte må stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet. Undtagelse gø-res i henhold til SL § 212, hvor lån m.v. ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Videre fremgår det af SL § 215, stk. 1, at udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med dispositioner i strid med SL § 210, skal tilbageføres til selskabet sammen med en lovpligtig rente af belø-bet, medmindre højere rente er aftalt.

Erhvervsankenævnet fandt efter det oplyste, herunder navnlig revi-sors påtegning og ledelsens beretning i årsrapporten for 2010, at K ApS’ mellemregning med kapitalejeren på ca. 7,7 mio. kr. måtte anses som et lån fra selskabet til kapitalejeren i strid med SL § 210.

Erhvervsankenævnet kunne således ikke lægge til grund, at kapital-ejeren havde foretaget en aconto-udlodning i 2010 efter reglerne om ekstraordinært udbytte på 5 mio. kr. Erhvervsankenævnet lagde bl.a. vægt på, at udlodningen ikke var indarbejdet i selskabets årsrapport for 2010, og at der ikke var modtaget dokumentation for den sel-skabsretlige gennemførelse af udlodningen, men at det tværtimod var angivet i ledelsesberetningen, at de endelige dokumenter aldrig blev udarbejdet, hvorfor der i stedet blev gennemført en ordinær udlod-ning for 2010.

Erhvervsankenævnet fandt endvidere ikke, at mellemregningen kunne anses som en forudbetaling fra selskabet til kapitalejeren i forbindelse med en handel vedrørende en fast ejendom. Erhvervsan-kenævnet lagde bl.a. lagt vægt på, at forudbetalingen ikke fremgik af selskabets årsrapport for 2010, herunder af balancen i årsregnskabet.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt mellemregningen i for-bindelse med ejendomshandlen var omfattet af SL § 212 og dermed alligevel var lovlig, fandt Erhvervsankenævnet, at mellemregningen ik-ke var led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Erhvervsanke-nævnet fandt det således ikke godtgjort, at kapitalejeren kunne have solgt den faste ejendom på de vilkår, som handlen indebar, herunder med betaling af købesummen på aftaletidspunktet og overdragelse af ejendommen på en i forhold hertil fremtidig ikke fastsat dato, til en uafhængig tredjemand.

Erhvervsankenævnet tiltrådte derfor, at Erhvervsstyrelsen havde på-budt selskabet at søge lånet inkl. lovpligtige renter inddrevet straks og dokumentere dette over for Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsankenævnet stadfæstede således Erhvervsstyrelsens afgø-relse.

Det kan umiddelbart undre, at Erhvervsankenævnet taler om ”aconto-udlodning”. Efter-følgende henviser Erhvervsankenævnet dog til reglerne om ekstraordinært udbytte, men det er vigtigt at være opmærksom på, at ekstraordinært udbytte – ligesom ordinært ud-bytte – er endeligt udbytte, ikke forlods, dvs. aconto, udbytte.

Page 10: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

37Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015 Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

Kommentarer til afgørelsen

Erhvervsankenævnet kunne som nævnt ikke lægge til grund, at ka-pitalejeren havde foretaget en aconto-udlodning efter reglerne om ekstraordinært udbytte.

Uddeling af selskabets midler til kapitalejerne kan kun finde sted:

• Som udbytte på grundlag af den senest godkendte årsrapport, dvs. ordinært udbytte,

• Som ekstraordinært udbytte,• Som udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabskapitalen

eller• Som udlodning i forbindelse med selskabets opløsning, jf. SL § 179,

stk. 1.

Bunch og Rosenberg (2014) anfører i den forbindelse, at:

• Denne bestemmelse udtømmende regulerer, hvorledes selskabets midler kan overføres til kapitalejerne. Der kan derfor ikke ske over-førsel af midler på andre måder

• Dette bl.a. medfører, at der i medfør af de gældende danske regler ikke kan udbetales aconto-udbytte, dvs. forlods udbytte, til kapital-ejerne.33 34

Det kan således umiddelbart undre, at Erhvervsankenævnet taler om ”aconto-udlodning”. Efterfølgende henviser Erhvervsankenævnet dog til reglerne om ekstraordinært udbytte, men det er vigtigt at være opmærksom på, at ekstraordinært udbytte – ligesom ordinært udbytte – er endeligt udbytte, ikke forlods, dvs. aconto, udbytte.

Udlodning af ekstraordinært udbytte kræver, at følgende betingelser er opfyldt:

• Selskabet skal have aflagt mindst én årsrapport, jf. SL § 182, stk. 1• Udlodningen skal som udgangspunkt besluttes af generalforsamlin-

gen, jf. SL § 182, stk. 1. Generalforsamlingen må ikke beslutte ud-lodning af højere ekstraordinært udbytte end foreslået eller tiltrådt af det centrale ledelsesorgan

• Generalforsamlingen kan dog også bemyndige det centrale ledel-sesorgan til at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, jf. SL § 182, stk. 2

• Som ekstraordinært udbytte kan anvendes midler, der kan anven-des som ordinært udbytte, jf. SL § 180, stk. 2, samt optjent over-skud og frie reserver, som er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for, medmindre beløbet er udloddet, forbrugt eller bundet, jf. SL § 182, stk. 3

• I aktie- og partnerselskaber skal beslutningen om udlodning af eks-traordinært udbytte altid vedlægges en balance, jf. SL § 183, stk. 1. Det centrale ledelsesorgan vurderer, om det er forsvarligt at ved-lægge balancen fra seneste årsrapport, eller der skal udarbejdes en

mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Der skal dog altid udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte træffes mere end seks måneder efter balancedagen i selskabets senest god-kendte årsrapport, jf. SL § 183, stk. 2

• I anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber, vurderer det centrale ledelsesorgan, om beslutningen om udlodning af ekstra-ordinært udbytte skal vedlægges en balance, jf. SL § 183, stk. 3. Der skal dog altid udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, hvis beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte træffes mere end seks må-neder efter balancedagen i selskabets senest godkendte årsrapport

• Hvis der udarbejdes en mellembalance, skal mellembalancen for-synes med en reviewerklæring, hvis der er tale om et selskab, der er underlagt revisionspligt, jf. SL § 183, stk. 4. Der er derimod ikke krav om, at mellembalancen skal forsynes med en reviewerklæring, hvis der er tale om et selskab, der er undtaget fra revisionspligt. Dette gælder også, selv om det frivilligt er besluttet, at selskabets årsregnskaber skal revideres eller forsynes med erklæringer om ud-videt gennemgang. Mellembalancen skal udarbejdes efter de reg-ler, som selskabet udarbejder årsrapport efter, dvs. ÅRL eller IFRS. Mellembalancen må ikke have en balancedag, der ligger mere end seks måneder forud for beslutningen om udlodning af ekstraordi-nært udbytte

• Hvis en udlodning af ekstraordinært udbytte sker i andre værdier end kontanter, skal der som absolut hovedregel udarbejdes en vur-deringsberetning, jf. SL § 183, stk. 5, jf. § 36, stk. 135

• Hvis der udloddes en bestående virksomhed eller indtil videre en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, skal der – ud over en vurderingsberetning – også udarbejdes en overdragelsesbalance, jf. SL § 183, stk. 5, jf. SL § 36, stk. 3.36 Overdragelsesbalancen skal re-videres eller forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang, hvis der er tale om et selskab, der er underlagt revisionspligt. Der er derimod ikke krav om, at overdragelsesbalancen skal revideres eller forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang, hvis der er tale om et selskab, der er undtaget fra revisionspligt. Dette gælder også, selv om det frivilligt er besluttet, at selskabets årsregnskaber skal revideres eller forsynes med erklæringer om udvidet gennem-gang. Hvis overdragelsesbalancen er revideret eller forsynet med en erklæring om udvidet gennemgang, skal den være forsynet med en erklæring om revision eller udvidet gennemgang uden forbehold. Der er derimod ikke krav om, at overdragelsesbalancen skal være forsynet med en erklæring om revision eller udvidet gennemgang uden supplerende oplysninger. Der er således ikke noget til hin-der for, at overdragelsesbalancen forsynes med en erklæring om revision eller udvidet gennemgang med supplerende oplysninger. Supplerende oplysninger må dog – som altid – ikke erstatte et for-behold, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Page 11: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

38 Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

Der gælder som tidligere nævnt en række undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån”. En af disse undtagelser består i, at et selskab som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for den personkreds, der er omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”, jf. SL § 212.

Der henvises til omtalen af denne bestemmelse i forbindelse med omtalen af Erhvervsankenævnets kendelse af 24. februar 2012 (j.nr. 2010-0023508) i foregående afsnit.

I Erhvervsankenævnets kendelse af 11. januar 2013 (j.nr. 2012-0026414) fandt Erhvervsankenævnet som nævnt, at mellemregnin-gen ikke var led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, idet Erhvervsankenævnet ikke fandt det godtgjort, at kapitalejeren kunne have solgt den faste ejendom på de vilkår, som handlen indebar, her-under med betaling af købesummen på aftaletidspunktet og overdra-gelse af ejendommen på en i forhold hertil fremtidig ikke fastsat dato, til en uafhængig tredjemand.

4.3.4. Erhvervsankenævnets kendelse af 28. januar 2013 (j.nr. 2012-0026400)

I Erhvervsankenævnets kendelse af 28. januar 2013 (j.nr. 2012-0026400) var der klaget over, at Erhvervsstyrelsen havde påbudt A A/S at søge et lån ydet i strid med SL § 210, stk. 1 inddrevet straks og dokumentere dette over for Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsankenævnet udtalte, at et selskab i henhold til SL § 210, stk. 1 ikke må yde lån til eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet. Beløb ydet i strid med § 210 skal tilbageføres til selskabet med tillæg af rente, jf. SL § 215, stk. 1. Et selskab kan dog i medfør SL § 212 yde lån af den anførte karakter, hvis långivningen er led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Det fremgik af årsrapporten for 2010 for A A/S, at selskabet havde ydet et lån på ca. 82 mio. kr. til K v/B. K var en personligt ejet virk-somhed, og B var ved ydelsen af lånet kapitalejer og ledelsesmedlem i A A/S.

Klager havde om baggrunden for ydelsen af det omhandlede lån bl.a. oplyst, at det var nødvendigt for at sikre K’s fortsatte drift i 2008, og at det blev vurderet, at hvis K ikke kunne fortsætte driften, ville det betyde, at A A/S ville have stor risiko for at få opsagt sine lån og kreditter. Klager havde endvidere oplyst, at B i 2008 personligt tilførte K 34 mio. kr., og at der ikke var overført midler fra K til B’s private økonomi.

Erhvervsankenævnet fandt – uanset klagers oplysninger om bag-grunden for ydelsen af lånet – at lånet ikke var ydet som led i en sæd-vanlig forretningsmæssig disposition, jf. SL § 212. Erhvervsankenævnet lagde herved navnlig vægt på, at der efter det oplyste ikke var tale om, at A A/S havde indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige tredjemænd, og at det endvidere måtte lægges til grund, at selskabet

ikke ville foretage tilsvarende transaktioner med uafhængige tredje-mænd.

De af klager beskrevne omstruktureringer af K Gruppen, hvori bl.a. A A/S og K A/S, der var opstået ved en ”omdannelse” af den personligt drevne virksomhed K, som havde fundet sted efter ydelsen af lånet, kunne efter Erhvervsankenævnets opfattelse ikke føre til, at der ikke forelå en overtrædelse af SL § 210.37

Erhvervsankenævnet stadfæstede således Erhvervsstyrelsens afgørelse som ændret ved en senere skrivelse fra Erhvervsstyrelsen.

Kommentarer til afgørelsen

Der gælder som tidligere nævnt en række undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån”. En af disse undtagelser består i, at et selskab som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for den personkreds, der er omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”, jf. SL § 212.

Der henvises til omtalen af denne bestemmelse i forbindelse med omtalen af Erhvervsankenævnets kendelse af 24. februar 2012 (j.nr. 2010-0023508) i afsnit 4.3.2 ovenfor.

I Erhvervsankenævnets kendelse af 28. januar 2013 (j.nr. 2012-0026400) fandt Erhvervsankenævnet som nævnt, at lånet ikke var ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, idet der efter det oplyste ikke var tale om, at A A/S havde indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige tredjemænd, ligesom det måtte læg-ges til grund, at selskabet ikke ville foretage tilsvarende transaktioner med uafhængige tredjemænd.

4.3.5. Erhvervsankenævnets kendelse af 5. november 2013 (j.nr. 2013-0033908)

I Erhvervsankenævnets kendelse af 5. november 2013 (j.nr. 2013-0033908) var der klaget over, at Erhvervsstyrelsen havde påbudt K ApS at søge lån ydet i strid med SL § 210, stk. 1 inddrevet straks og dokumentere dette over for Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsankenævnet udtalte, at et selskab i henhold til SL § 210, stk. 1 ikke må yde lån til eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet. Beløb ydet i strid med SL § 210 skal tilbageføres til selskabet med tillæg af rente, jf. SL § 215, stk. 1. Et selskab kan dog i medfør SL § 212 yde lån af den anførte karakter, hvis långivningen er led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Det var uomtvistet, at K ApS havde foretaget udlån til kapitalejerne D, E og F. Det samlede udlån til kapitalejerne udgjorde pr. 1. juli 2006 oprindeligt i alt ca. 3 mio. kr. og var ydet mod sikkerhedsstillelse i ka-pitalejernes respektive ejendomme.

K ApS havde forud for långivningen til kapitalejerne den 1. oktober 2001 indgået låneaftale med B, der ligeledes var kapitalejer i selskabet,

Page 12: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

39Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015 Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

hvorved selskabet lånte 4,3 mio. kr. af B. Der forelå erklæringer fra kapitalejerne om, at selskabets lån hos B til enhver tid skulle overstige selskabets udlån til de tre andre kapitalejere. Af erklæring af 1. marts 2013 fra statsautoriseret revisor H fremgik det, at udlånene til D, E og F var indfriet ved overdragelse af fordringerne fra selskabet til B, og at der samtidig var sket nedbringelse af selskabets gæld til B. I samme forbindelse erklærede H ved gennemgang af årsrapporter for perioden 2001 til 2011 at have konstateret, at selskabets gæld til B hvert år havde oversteget de foretagne udlån til E, D og F. Ifølge K ApS havde der stedse bestået en mundtlig aftale mellem selskabet og kapitale-jerne om, at selskabet havde modregningsret, således at selskabet til enhver tid ved afgivelse af modregningserklæring kunne modregne udlånene til kapitalejerne i B’s tilgodehavende hos selskabet og deri-gennem afvikle udlånene til kapitalejerne.

Erhvervsankenævnet fandt – uanset K ApS’ oplysninger om sam-menhængen med selskabets tilgodehavende hos B – at lånene ikke var ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. SL § 212. Erhvervsankenævnet lagde herved navnlig vægt på, at der efter det oplyste ikke var tale om, at K ApS havde indgået tilsvarende trans-aktioner med uafhængige tredjemænd, og at det endvidere måtte lægges til grund, at selskabet ikke ville foretage tilsvarende transaktio-ner med uafhængige tredjemænd.

Den omstændighed, at Erhvervsstyrelsen i en sag om manglende revision af årsregnskabet for 2010 ikke havde konstateret og krævet lånene til kapitalejerne indfriet, kunne ikke føre til en ændret bedøm-melse.

Erhvervsankenævnet stadfæstede således Erhvervsstyrelsens afgø-relse.

Kommentarer til afgørelsen

Udlånene til D, E og F var som nævnt ydet mod sikkerhedsstillelse i kapitalejernes respektive ejendomme.

Bunch og Rosenberg (2014) anfører imidlertid som tidligere nævnt, at det er vigtigt at være opmærksom på, at låneforbuddet gælder, uanset om f.eks. lånet ydes på markedsmæssige vilkår, og uanset om der stilles betryggende sikkerhed for lånet.38

Ifølge K ApS havde der som nævnt stedse bestået en mundtlig aftale mellem selskabet og kapitalejerne om, at selskabet havde modregningsret, således at selskabet til enhver tid ved afgivelse af modregningserklæring kunne modregne udlånene til kapitalejerne i B’s tilgodehavende hos selskabet og derigennem afvikle udlånene til kapitalejerne.

Bunch og Rosenberg (2014) anfører, at et ulovligt lån ikke kan tilba-geføres ved modregning.39

Det må imidlertid antages, at der ikke er noget til hinder for, at et ulovligt ”kapitalejerlån” indfries ved modregning, hvis de almin-delige modregningsbetingelser, dvs. udjævnelighed, afviklingsmo-

denhed og gensidighed, er opfyldt. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at det ulovlige ”kapitalejerlån” først betragtes som indfriet på det tidspunkt, hvor der faktisk sker modregning. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er modregningsadgang, hvis denne adgang ikke udnyttes. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om, at det ulovlige ”kapitalejerlån” tilbageføres med virkning tilbage i tid, men derimod blot, at det ulovlige ”kapi-talejerlån” betragtes som indfriet på det tidspunkt, hvor der faktisk sker modregning.

Dette underbygges af Kruhl og Sørensen (2014), der anfører, at:

• Tilbagebetaling af et ulovligt lån ikke nødvendigvis behøver at ske kontant. Erhvervsstyrelsen accepterer således i praksis, at et lån til-bagebetales ved modregning

• Den fordring, der modregnes med, principielt kan vedrøre hvad som helst, men i praksis ofte vil vedrøre enten løn eller udbytte

• Forudsætningerne for at tilbagebetale et ulovligt lån ved modreg-ning er, at de almindelige modregningsbetingelser er opfyldt. Der er derimod ikke krav om, at fordringerne skal være konnekse, dvs. udspringe af samme retsforhold.40 41

4.3.6. Erhvervsankenævnets kendelse af 14. oktober 2014 (j.nr. 2013-0034620)

I Erhvervsankenævnets kendelse af 14. oktober 2014 (j.nr. 2013-0034620) var der klaget over, at Erhvervsstyrelsen havde påbudt bestyrelsen i B A/S at søge et beløb, der var udbetalt til K i strid med SL § 194, stk. 1, tilbagebetalt inkl. lovpligtige renter og dokumentere dette over for Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsankenævnet udtalte, at det fremgår af SL § 194, stk. 1, at hvis der er sket udbetaling til kapitalejere i strid med bestemmelserne i loven, skal disse tilbagebetale beløbet tillige med en lovpligtig rente af beløbet.

Det fremgik af sagen, at K havde et ulovligt ”kapitalejerlån” i B ApS, i hvilket selskab han ejede samtlige kapitalandele. Ifølge selskabets årsrapport for 2012 udgjorde lånet på indfrielsestidspunktet ca. 8,5 mio. kr.

Det hed i ”Betinget overdragelsesaftale” af 27. april 2012 mellem B A/S, der var 100 % ejet af B ApS, som sælger og K som køber, at sælger til køber overdrog en usikret fordring mod B ApS, der ifølge den bogførte mellemregning udgjorde ca. 20,5 mio. kr. Den samlede købesum var 200.000 kr. eller omkring 1 % af fordringens pålydende.

Det hed endvidere i ”Betinget aftale vedrørende engagement med B ApS”, der ligeledes var dateret 27. april 2012, at K i medfør af særskilt aftale mellem ham og B A/S overtog en fordring i henhold til mellemregningen med B ApS. Umiddelbart herefter var der anført følgende:

Page 13: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

40 Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

”… med henblik på at anvende fordringen til modreg-ning i og indfrielse af K’s aktionærlån hos B ApS pr. 3. januar 2012 inkl. efterfølgende og påløbne renter. K giver ved denne aftale afkald på at anvende for-dringen til andet formål end anført i dette afsnit … og afskriver således ved denne aftales indgåelse den del af fordringen, der ikke modsvares af det pågældende aktionærlån”. K anvendte herefter den af ham for 200.000 kr. erhvervede fordring til modregning i sin gæld til B ApS på ca. 8,5 mio. kr.

Erhvervsankenævnet fandt, at samtlige omstændigheder i forbin-delse med overdragelsen af fordringen fra B A/S til K måtte indgå i vurderingen af transaktionen, og at disse omstændigheder måtte vurderes i deres helhed og således ikke isoleret. Erhvervsankenævnet fandt endvidere, at der ved denne overdragelse under de anførte omstændigheder var sket en uddeling af midler, jf. SL § 179, fra B A/S til K. Størrelsen af de uddelte midler svarede på baggrund af denne helhedsvurdering til differencen mellem K’s ulovlige lån i B ApS og den aftalte købesum på 200.000 kr. for den fordring, der blev anvendt til modregning. Da uddelingen ikke var sket i overensstemmelse med den udtømmende angivelse af mulighederne for kapitalafgang fra et selskab i SL § 179, anså Erhvervsankenævnet følgelig uddelingen for at være i strid med denne bestemmelse.

Den omstændighed, at overdragelsen af fordringen fra B A/S til K skete som led i en rekonstruktion af B A/S, hvorunder den omhandle-de fordring af skifterettens regnskabskyndige tillidsmand var vurderet til 200.000 kr., og at rekonstruktionsforslaget, herunder overdragelsen, blev godkendt af kreditorerne og skifteretten, kunne ikke føre til et andet resultat.

Erhvervsankenævnet tiltrådte således, at Erhvervsstyrelsen havde påbudt bestyrelsen i B A/S at søge de til K ulovligt udloddede midler inkl. lovpligtige renter tilbagebetalt.

Erhvervsankenævnet stadfæstede således Erhvervsstyrelsens afgø-relse.

Kommentarer til afgørelsen

Uddeling af selskabets midler til kapitalejerne kan som tidligere nævnt kun finde sted:

• Som udbytte på grundlag af den senest godkendte årsrapport, dvs. ordinært udbytte,

• Som ekstraordinært udbytte,• Som udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabskapitalen

eller• Som udlodning i forbindelse med selskabets opløsning, jf. SL § 179,

stk. 1.

Hvis der er sket udbetaling til kapitalejere i strid med bestemmelserne i SL, herunder § 179, stk. 1, skal disse tilbagebetale beløbet tillige med en lovpligtig rente af beløbet, jf. SL § 194, stk. 1. For tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis kapitalejerne indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.

Hvis et selskab har ydet økonomisk bistand i strid med forbuddet mod ”kapitalejerlån” (eller forbuddet mod selvfinansiering), skal belø-bet som tidligere nævnt tilsvarende tilbageføres til selskabet sammen med en lovpligtig rente af beløbet, medmindre højere rente undtagel-sesvist er aftalt, jf. SL § 215, stk. 1.

SL § 194, stk. 1 finder bl.a. anvendelse, hvis reglerne om udlodning af ordinært udbytte, jf. SL §§ 180 og 181, reglerne om udlodning af ekstraordinært udbytte, jf. SL §§ 182 og 182, reglerne om udlodning i forbindelse med en kapitalnedsættelse, jf. SL §§ 185-193, eller regler-ne om udlodning i forbindelse med selskabets opløsning, jf. SL kapitel 14, §§ 216-235, ikke er overholdt.42

Denne bestemmelse finder desuden anvendelse, hvis andre bestem-melser i SL er overtrådt i forbindelse med uddeling af selskabets mid-ler til kapitalejerne. Det kan f.eks. være ligeretsgrundsætningen i SL § 45, hvorefter alle kapitalandele har lige ret, medmindre vedtægterne bestemmer, at der er forskellige kapitalklasser. Det kan også være generalklausulen i SL § 108, hvorefter der ikke på generalforsamlin-gen må træffes beslutning, der åbenbart er egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning.

SL § 215, stk. 1 finder derimod anvendelse, hvis et selskab har ydet økonomisk bistand i strid med forbuddet mod ”kapitalejerlån” (eller forbuddet mod selvfinansiering). I dette tilfælde er der ikke tale om ”uddeling af selskabets midler”, jf. SL § 179, stk. 1, idet midlerne ikke endeligt har forladt selskabet.

Den lovpligtige rente opgøres på samme måde, uanset om der er tale om en lovpligtig rente i henhold til SL § 194, stk. 1 eller en lov-pligtig rente i henhold til SL § 215, stk. 1. Den lovpligtige rente udgør som tidligere nævnt p.t. 10,05 %.

4.4. Afgørelser vedrørende fusion

Erhvervsankenævnets kendelse af 6. juli 2012 (j.nr. 2011-0025760)Erhvervsankenævnet har i perioden 2012-2014 truffet afgørelse i en enkelt sag vedrørende fusion. Der er tale om Erhvervsankenævnets kendelse af 6. juli 2012 (j.nr. 2011-0025760). I denne afgørelse var der klaget over en afgørelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor-ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde nægtet at offentliggøre en anmeldt fusionsplan om fusion af B s.m.b.a., der skulle være det

Hvis der er sket udbetaling til kapitalejere i strid med bestemmelserne i SL, herunder § 179, stk. 1, skal disse tilbagebetale beløbet tillige med en lovpligtig rente af beløbet, jf. SL § 194, stk. 1. For tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis kapital- ejerne indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.

Page 14: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

41Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015 Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

fortsættende selskab i forbindelse med fusionen, og C ApS, der skulle være det ophørende selskab.

Erhvervsankenævnet udtalte, at det fremgår af SL § 236, at et ka-pitalselskab kan opløses ved fusion med et andet kapitalselskab efter bestemmelserne i SL kapitel 15, §§ 236-270.43 Som kapitalselskaber anses aktie- og anpartsselskaber, jf. SL § 1, stk. 1.44

Erhvervsankenævnet udtalte desuden, at det fremgår af LEV § 21 a, stk. 1, at virksomheder omfattet af denne lov kan opløses ved fusion med en anden virksomhed omfattet af loven.45 Af LEV § 1 fremgår, hvilke virksomheder der er omfattet af loven, herunder udtrykkeligt, at det netop ikke gælder virksomheder omfattet af SL. Aktie- og anparts-selskaber er således ikke omfattet af LEV og denne lovs fusionsregler.

I mangel af udtrykkelige fusionsbestemmelser herom fandt Er-hvervsankenævnet, at der ikke var hjemmel til at fusionere et s.m.b.a. omfattet af LEV med et kapitalselskab.

Erhvervsankenævnet tiltrådte derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde nægtet at offentliggøre fusionsplanen for K1 s.m.b.a. og K2 ApS.

Erhvervsankenævnet stadfæstede derfor Erhvervs- og Selskabsstyrel-sens afgørelse.

Kommentarer til afgørelsen

For så vidt angår SL, gælder der følgende:

• Loven finder anvendelse på kapitalselskaber, dvs. aktieselskaber, an-partsselskaber, herunder iværksætterselskaber, og partnerselskaber, jf. SL § 1, stk. 1 samt § 5, nr. 1, 2, 18, 14 og 23.

• For så vidt angår iværksætterselskaber, defineres et iværksætter-selskab som et anpartsselskab, der ikke har en selskabskapital på mindst 50.000 kr., og som opfylder visse betingelser, jf. SL § 1, nr. 14 og § 357 a. Lovens regler om anpartsselskaber findes således anvendelse på iværksætterselskaber, medmindre andet er fastsat i loven, jf. SL § 357 a, stk. 1.

• For så vidt angår partnerselskaber, defineres et partnerselskab som et kommanditselskab, hvor kommanditisterne har indskudt en

Hvis et selskab har ydet økonomisk bistand i strid med forbuddet mod ”kapitalejerlån” (eller forbuddet mod selvfinansiering), skal beløbet tilbageføres til selskabet sammen med en lovpligtig rente af beløbet, medmindre højere rente undtagelsesvist er aftalt, jf. SL § 215, stk. 1.

Page 15: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

42 Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

bestemt kapital, der er fordelt på aktier, jf. SL § 5, nr. 23. Lovens regler om aktieselskaber finder med de fornødne tilpasninger an-vendelse på partnerselskaber, jf. SL § 358

• Et kapitalselskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab mod vederlag til det eller de ophørende kapitalselska-bers kapitalejere, dvs. uegentlig fusion, jf. SL § 236, stk. 1.46 47 Det samme gælder, når to eller flere kapitalselskaber sammensmeltes til et nyt kapitalselskab, dvs. egentlig fusion.48 Overdragelserne kan i begge tilfælde gennemføres uden kreditorernes samtykke, dvs. med universalsuccession.

For så vidt angår LEV, gælder der følgende:

• Loven finder anvendelse på virksomheder, der har til formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. Ved virksomheder forstås:• Enkeltmandsvirksomheder,• Interessentskaber,• Kommanditselskaber,• Andelsselskaber (andelsforeninger) samt• Selskaber og foreninger med begrænset ansvar, der ikke er omfat-

tet af SL, LEF eller FAIF-lovens §§ 133-154, jf. LEV § 1, stk. 249 50

• Fra og med den 1. januar 2014 kan der ikke længere stiftes s.m.b.a.’er, dvs. selskaber med begrænset ansvar, jf. LEV § 1, stk. 3.51 Dette indebærer også, at der fra og med denne dato ikke læn-gere kan stiftes et s.m.b.a. som led i en fusion, jf. LEV § 21 a, stk. 2. For s.m.b.a.’er, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om f.m.b.a.’er, dvs. foreninger med begrænset ansvar, an-vendelse med de fornødne tilpasninger, jf. LEV § 3, stk. 3

• En virksomhed med begrænset ansvar kan opløses uden likvidation ved overdragelse af virksomhedens aktiver og gæld som helhed til en anden virksomhed med begrænset ansvar, dvs. uegentlig fusion, jf. LEV § 21 a, stk. 1. Det samme gælder, når to eller flere virksom-heder med begrænset ansvar sammensmeltes til en ny virksomhed med begrænset ansvar, jf. egentlig fusion.

SL giver således mulighed for, at både aktieselskaber og anpartsselska-ber, herunder iværksætterselskaber, kan fusionere med hinanden. For så vidt angår partnerselskaber, kan SL umiddelbart læses således, at også partnerselskaber kan fusionere med både aktieselskaber og an-partsselskaber, herunder iværksætterselskaber. Det antages imidlertid, at partnerselskaber alene kan fusionere med andre partnerselskaber.52

LEV giver tilsvarende mulighed for, at virksomheder med begrænset ansvar, herunder a.m.b.a.’er, dvs. andelsselskaber med begrænset an-svar, og f.m.b.a.’er, kan fusionere med hinanden. Tidligere gav loven desuden mulighed for, at s.m.b.a.’er kunne fusionere med hinanden samt med a.m.b.a.’er og f.m.b.a.’er.

Hverken SL eller LEV giver derimod mulighed for, at kapitalselskaber omfattet af SL og virksomheder med begrænset ansvar omfattet af LEV kan fusionere med hinanden.

I den omtalte afgørelse fandt Erhvervsankenævnet som nævnt, at der – i mangel af udtrykkelige fusionsbestemmelser herom – ikke var hjemmel til at fusionere et s.m.b.a. omfattet af LEV med et kapitalsel-skab omfattet af SL i form af et anpartsselskab.

Bunch og Rosenberg (2014) anfører, at et aktie- eller anpartsselskab ikke kan fusionere med f.eks. et s.m.b.a. eller et a.m.b.a., idet disse virksomhedstyper ikke anses for at være kapitalselskaber.53 Dette gæl-der, selv om LEV, som bl.a. s.m.b.a.’er og a.m.b.a.’er er omfattet af, også indeholder fusionsregler for virksomheder med begrænset an-svar. Forfatterne henviser i den forbindelse til den omtalte afgørelse.

Hvis en virksomhed med begrænset ansvar fusionerer med en anden virksomhed med begrænset ansvar, finder de bestemmelser i SL kapi-tel 15, §§ 236-270, der gælder for anpartsselskaber, anvendelse med de fornødne tilpasninger, jf. LEV § 21 a, stk. 3. Dette ændrer imidlertid ikke på, at hverken SL eller LEV giver mulighed for, at kapitalselskaber omfattet af SL og virksomheder med begrænset ansvar omfattet af LEV kan fusionere med hinanden.

4.5. Afgørelser vedrørende grænseoverskridende flytning af hjemsted

Erhvervsankenævnets kendelse af 9. februar 2012 (j.nr. 2010-0023044)Erhvervsankenævnet har i perioden 2012-2014 truffet afgørelse i en enkelt sag vedrørende grænseoverskridende flytning af hjemsted. Der er tale om Erhvervsankenævnets kendelse af 9. februar 2012 (j.nr. 2010-0023044). I denne afgørelse var der klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde nægtet at registrere en anmeldelse af nationa-litetsskifte uden forudgående likvidation i selskaberne K1-K7 ApS.

Der var på generalforsamlinger i de involverede selskaber truffet beslutninger om at gennemføre et nationalitetsskifte, hvorved selska-berne skulle flytte hjemsted til Østrig og samtidig lader sig omdanne til østrigske selskaber underlagt østrigsk lovgivning. Nationalitetsskiftet skulle foregå uden forudgående likvidation og uden anvendelse af SL’s regler om grænseoverskridende fusion.

Selskabsloven indeholdt – bortset fra reglerne om grænseoverskri-dende fusion – ikke bestemmelser, der tillod nationalitetsskifte uden foregående likvidation. Der eksisterer ikke et direktiv om grænseover-skridende flytning af hjemsted, således som det f.eks. er tilfældet med reglerne om grænseoverskridende fusion, der bygger på direktivet om grænseoverskridende fusioner.

Lovforslaget til SL indeholdt i kapitel 17, §§ 319-333 regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted.54 Under udvalgsbehandlin-gen udgik det foreslåede kapitel 17. Af Erhvervsudvalgets betænkning af 15. maj 2009 fremgår følgende:

Hverken SL eller LEV giver mulighed for, at kapitalselskaber omfattet af SL og virksomheder med begrænset ansvar omfattet af LEV kan fusionere med hinanden.

Page 16: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

43Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015 Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

”Det foreslås, at lovforslagets foreslåede bestemmelser om grænseoverskridende flytning af hjemsted udgår, idet det vurderes som mest hensigtsmæssigt at af-vente et eventuelt EU-direktiv herom.”

Som følge af det anførte tiltrådte Erhvervsankenævnet, at der ikke i SL var hjemmel til nationalitetsskifte uden forudgående likvidation bort-set fra reglerne om grænseoverskridende fusioner, og EU-domstolens dom af 16. december 2008 i sag nr. C-210/06 vedrørende Cartesio Oktató és Szolgáltató bt kunne ikke føre til et andet resultat. SL’s regler er begrundet i legitime hensyn til kreditorer, medarbejdere og kapitalejere.

Erhvervsankenævnet stadfæstede derfor Erhvervs- og Selskabsstyrel-sens afgørelse.

Kommentarer til afgørelsen

SL indeholdt tidligere ikke regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted, hvilket er baggrunden for den omtalte afgørelse. Med lov nr. 616 af 12. juni 2013 om ændring af SL m.v. blev der imidlertid i indført regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted i SL omtrent svarende til reglerne om grænseoverskridende fusion eller spaltning.55

Reglerne om grænseoverskridende flytning af hjemsted findes i SL kapitel 16 a, §§ 318 a-318 o.56

Ved en grænseoverskridende flytning af hjemsted forstås, at et sel-skab flytter hjemsted fra ét EU- eller EØS-land til et andet EU- eller EØS-land, jf. SL § 5, nr. 11.

Der kan enten være tale om, at et selskab flytter hjemsted fra Dan-mark til et andet EU- eller EØS-land, eller at et selskab flytter hjemsted fra et andet EU- eller EØS-land til Danmark, jf. SL § 318 a, stk. 1. Flytningen kan i begge tilfælde gennemføres uden kreditorernes sam-tykke, dvs. med universalsuccession.

En grænseoverskridende flytning af hjemsted kræver, at både lov-givningen i det land, som selskabet ønsker at flytte hjemsted fra, og lovgivningen i det land, som selskabet ønsker at flytte hjemsted til, til-lader grænseoverskridende flytning af hjemsted, jf. SL § 318 a, stk. 2.

En grænseoverskridende flytning af hjemsted fra Danmark til et andet EU- eller EØS-land kræver desuden, at der er en beskyttelse af selskabets medarbejderes evt. ret til medbestemmelse i lovgivningen i det land, som selskabet ønsker at flytte hjemsted til, jf. SL § 318 a, stk. 3.

Der findes – som påpeget af Erhvervsankenævnet – (endnu) ikke et direktiv om grænseoverskridende flytning af hjemsted. Dette er årsa-gen til, at en grænseoverskridende flytning af hjemsted som nævnt kræver, at både lovgivningen i det land, som selskabet ønsker at flytte

hjemsted fra, og lovgivningen i det land, som selskabet ønsker at flytte hjemsted til, tillader grænseoverskridende flytning af hjemsted, jf. SL § 318 a, stk. 2.

Når der alligevel er indført regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted i SL, skyldes det ifølge lovbemærkningerne, at der siden SL er trådt i kraft er kommet en række afgørelser fra EU-domstolen, der fastslår, at der skal være adgang til at flytte hjemsted på tværs af lande-grænser inden for EU under henvisning til den frie etableringsret.57

I den omtalte afgørelse tiltrådte Erhvervsankenævnet som nævnt, at der ikke i SL var hjemmel til nationalitetsskifte uden forudgående likvidation bortset fra reglerne om grænseoverskridende fusioner, og EU-domstolens dom af 16. december 2008 i sag nr. C-210/06 vedrø-rende Cartesio Oktató és Szolgáltató bt kunne efter Erhvervsankenæv-nets opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Det fremgår imidlertid af lovbemærkningerne, at det med EU-domstolens dom af 12. juli 2012 i sag nr. C-378/10 vedrørende VALE Épitesi kft er blevet fastslået, at det ikke kan nægtes et selskab at flytte hjemsted grænseoverskridende, medmindre der foreligger specifikke regler herom, der hindrer dette.58

Ud over regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted inde-holder SL også regler om grænseoverskridende fusion og spaltning.

Reglerne om grænseoverskridende fusion findes i SL §§ 271-290.Ved en grænseoverskridende fusion forstås en fusion, hvori der delta-

ger selskaber, som hører under mindst to EU- eller EØS-landes lovgiv-ninger, jf. SL § 5, nr. 12.

Der kan enten være tale om, at et dansk selskab deltager i en fusion med et eller flere selskaber fra andre EU- eller EØS-lande med det dan-ske selskab som fortsættende selskab, eller at et dansk selskab deltager i en fusion med et eller flere selskaber fra andre EU- eller EØS-lande med et af de udenlandske selskaber som fortsættende selskab.

Der findes som nævnt (endnu) ikke et direktiv om grænseoverskri-dende flytning af hjemsted. Der findes derimod – som påpeget af Erhvervsankenævnet – et direktiv om grænseoverskridende fusion, jf. 10. direktiv.59

Ud over formelt at gennemføre en grænseoverskridende flytning af hjemsted kan et dansk selskab i realiteten også flytte hjemsted til et andet EU- eller EØS-land ved at deltage i en grænseoverskridende fu-sion med et selskab i det pågældende land, f.eks. et datterselskab eller et ”tomt” selskab stiftet til formålet, som fortsættende selskab og det danske selskab som ophørende selskab.

Reglerne om grænseoverskridende spaltning findes i SL §§ 291-318.Ved en grænseoverskridende spaltning forstås en spaltning, hvori der

deltager selskaber, som hører under mindst to EU- eller EØS-landes lovgivninger, jf. SL § 5, nr. 12.

En grænseoverskridende spaltning kræver, at lovgivningen, som de øvrige selskaber hører under, tillader grænseoverskridende spalt-ning, jf. SL § 291, stk. 2. En grænseoverskridende spaltning, hvor det indskydende selskab er et dansk selskab, kræver desuden, at der er

Page 17: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

44 Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

en beskyttelse af det indskydende selskabs medarbejderes evt. ret til medbestemmelse i lovgivningen i det eller de lande, som det eller de modtagende selskaber hører under efter spaltningen.

Der findes som nævnt et direktiv om grænseoverskridende fusion, men (endnu) ikke et direktiv om grænseoverskridende flytning af hjemsted. Der findes desuden (endnu) ikke et direktiv om grænseover-skridende spaltning.60 Dette er årsagen til, at en grænseoverskridende spaltning som nævnt kræver, at lovgivningen, som de øvrige selskaber hører under, tillader grænseoverskridende spaltning, jf. SL § 291, stk. 2.

4.6. Afgørelser vedrørende omdannelse af et anpartsselskab til et aktieselskab

Erhvervsankenævnets kendelse af 8. januar 2013 (j.nr. 2012-0031985)Erhvervsankenævnet har i perioden 2012-2014 truffet afgørelse i en enkelt sag vedrørende omdannelse af et anpartsselskab til et aktie-selskab. Der er tale om Erhvervsankenævnets kendelse af 8. januar 2013 (j.nr. 2012-0031985). I denne afgørelse var der klaget over, at Erhvervsstyrelsen havde afslået at registrere en anmeldelse om omdan-nelse af K ApS til B A/S.

I forbindelse med omdannelse af et anpartsselskab til et aktieselskab skal kapitalejerne – inden der træffes beslutning om omdannelsen – ifølge SL § 319 gøres bekendt med en vurderingsberetning. Med anmeldelsen om omdannelse af K ApS til B A/S fulgte ikke en vur-deringsberetning, og referatet vedrørende generalforsamlingen den 26. marts 2012, hvor beslutningen om omdannelsen blev truffet, indeholdt ikke oplysning om, at vurderingsberetningen var fremlagt til godkendelse af kapitalejerne.

Herefter, og idet undtagelsesbestemmelsen i SL § 38 ikke kunne anses at finde anvendelse i den foreliggende situation, ligesom den senest godkendte årsrapport for anpartsselskabet ikke kunne træde i stedet for en vurderingsberetning i henhold til SL § 36 (og § 319), til-trådte Erhvervsankenævnet Erhvervsstyrelsens nægtelse af at registrere omdannelsen.

Erhvervsankenævnet stadfæstede således Erhvervsstyrelsens afgø-relse.

Kommentarer til afgørelsen

Inden der træffes beslutning om en omdannelse af et anpartsselskab til et aktieselskab, skal kapitalejerne – som påpeget af Erhvervsanke-nævnet – gøres bekendt med en vurderingsberetning, jf. SL § 319, stk. 1, jf. § 36, stk. 1.

I den omtalte afgørelse fulgte der som nævnt ikke med anmeldelsen om omdannelse af K ApS til B A/S en vurderingsberetning, og refera-tet vedrørende generalforsamlingen, hvor beslutningen om omdan-

nelsen blev truffet, indeholdt ikke oplysning om, at vurderingsberet-ningen var fremlagt til godkendelse af kapitalejerne.

Vurderingsberetningen skal indeholde følgende:

• En beskrivelse af hvert aktiv• Oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen• Angivelse af det aftalte vederlag• En erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi af de indskudte

aktiver mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den evt. på-lydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af en evt. overkurs.

Vurderingsberetningen skal således bl.a. indeholde en erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi af de indskudte aktiver mindst sva-rer til det aftalte vederlag, herunder den evt. pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af en evt. overkurs. Vurde-ringsberetningen skal derimod ikke indeholde en erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi af de indskudte aktiver er lig med det af-talte vederlag, herunder den evt. pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af en evt. overkurs. Der er således tale om en ”mindst svarer til”- og ikke en ”lig med”-erklæring.

Vurderingen må ikke være foretaget mere end fire uger før beslut-ningen om omdannelse, jf. SL § 319, stk. 1, jf. § 36, stk. 2.

Vurderingsberetningen skal desuden indeholde en omdannelsesba-lance, jf. SL § 319, stk. 1, jf. § 36, stk. 3.

Omdannelsesbalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som selskabet udarbejder årsrapport efter, f.eks. ÅRL eller IFRS. Omdannelsesbalancen skal være uden ”forbehold”, dvs. ”forbe-hold” i ledelsespåtegningen.

Omdannelsesbalancen skal revideres eller forsynes med en erklæ-ring om udvidet gennemgang, hvis der er tale om et selskab, der er underlagt revisionspligt. Der er derimod ikke krav om, at omdan-nelsesbalancen skal revideres eller forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang, hvis der er tale om et selskab, der er undtaget fra revisionspligt. Dette gælder også, selv om generalforsamlingen frivilligt har besluttet, at selskabets årsregnskaber skal revideres eller forsynes med erklæringer om udvidet gennemgang. Hvis omdannel-sesbalancen er revideret eller forsynet med en erklæring om udvidet gennemgang, skal den være forsynet med en erklæring om revision eller udvidet gennemgang uden forbehold. Der er derimod ikke krav om, at omdannelsesbalancen skal være forsynet med en erklæring om revision eller udvidet gennemgang uden supplerende oplysninger. Der er således ikke noget til hinder for, at omdannelsesbalancen forsynes med en erklæring om revision eller udvidet gennemgang med supple-rende oplysninger. Supplerende oplysninger må dog – som altid – ikke erstatte et forbehold, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Der er derimod ikke direkte krav om, at vurderingsberetningen skal være uden forbehold, men dette må antages at være tilfældet, idet

Der er ikke direkte krav om, at vurderingsberetningen skal være uden forbehold, men dette må antages at være tilfældet, idet vurderingsberetningen ellers som udgangspunkt ikke indeholder en erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi af de indskudte akti-ver mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den evt. pålydende værdi af de kapi-talandele, der skal udstedes, med tillæg af en evt. overkurs.

Page 18: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

45Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015 Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

vurderingsberetningen ellers som udgangspunkt ikke indeholder en erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi af de indskudte aktiver mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den evt. pålydende vær-di af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af en evt. overkurs.

Der er desuden ikke – hverken direkte eller indirekte – krav om, at vurderingsberetningen skal være uden supplerende oplysninger.

Omdannelsesbalancen skal som nævnt kun revideres eller forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang, hvis der er tale om et selskab, der er underlagt revisionspligt. Hvis der er tale om et selskab, der er undtaget fra revisionspligt, kan omdannelsesbalancen frivilligt revideres eller forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang. Hertil kommer, at ISRS 4410 vedrørende opgaver om opstilling af finansielle oplysninger under visse betingelser kræver, at revisor skal afgive en erklæring, i det mindste en erklæring om assistance med opstilling af finansielle oplysninger, der er en erklæring uden sikker-hed, på omdannelsesbalancen, hvis revisors navn identificeres med åbningsbalancen.61

I den omtalte afgørelse fandt Erhvervsankenævnet som nævnt, at undtagelsesbestemmelsen i SL § 38 ikke kunne anses at finde anven-delse i den foreliggende situation.

Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning gælder ikke, hvis de indskudte aktiver og forpligtelser er omfattet af SL § 38, stk. 1, og det centrale ledelsesorgan udarbejder en erklæring efter SL § 38, stk. 2, jf. SL § 319, stk. 1.

SL § 38, stk. 1 omfatter følgende aktiver og forpligtelser:

• Aktiver og forpligtelser (nettoaktiver), der er målt til dagsværdi og præsenteret individuelt i et revideret års- eller koncernregnskab el-ler et års- eller koncernregnskab, som er forsynet med en erklæring om udvidet gennemgang, for det forudgående regnskabsår, og som er udarbejdet i overensstemmelse med ÅRL, IFRS, LFV eller – for så vidt angår udenlandske virksomheder, herunder selskaber – EU’s regnskabsdirektiver, hvilket p.t. vil sige 4. og 7. direktiv

• Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de fire uger, der går forud for beslutningen om omdannelse, medmindre det centrale ledelsesorgan vurderer, at denne gennemsnitskurs er påvirket af ekstraordinære omstæn-digheder eller i øvrigt ikke kan antages at afspejle den aktuelle værdi.

Hvis der ses bort fra, at der kan være tale om værdipapirer og pen-gemarkedsinstrumenter, er det således vigtigt at være opmærksom på, at anvendelse af SL § 38 bl.a. kræver, at følgende betingelser skal være opfyldt:

• Aktiverne og forpligtelserne skal være målt til dagsværdi• Aktiverne og forpligtelserne skal være præsenteret individuelt

• Års- eller koncernregnskabet skal være fra det forudgående regn-skabsår

• Års- eller koncernregnskabet skal være revideret eller forsynet med en erklæring om udvidet gennemgang.

Hvis en eller flere af disse betingelser ikke er opfyldt, kan SL § 38 ikke anvendes.

Det centrale ledelsesorgans erklæring efter SL § 38, stk. 2 skal inde-holde følgende:

• En beskrivelse af aktiver og forpligtelser (nettoaktiver) samt disses værdier

• Oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen• En udtalelse om, at de angivne værdier mindst svarer til værdien

af og i givet fald overkursen for de kapitalandele, der skal udstedes som vederlag

• En udtalelse om, at der ikke er opstået nye omstændigheder, der har betydning for den oprindelige vurdering.

Det er ved omdannelse af et anpartsselskab til et aktieselskab i praksis meget vanskeligt at forestille sig, at udarbejdelse af en vurderingsbe-retning kan undlades med henvisning til, at de indskudte aktiver og forpligtelser er omfattet af SL § 38, stk. 1, og at det centrale ledelses-organ udarbejder en erklæring efter SL § 38, stk. 2.

Dette underbygges af Bunch og Rosenberg (2014), der anfører, at betingelserne for at anvende undtagelsen til kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning ved omdannelse af et anpartsselskab til et aktieselskab naturligvis er de samme som ved f.eks. stiftelse og kapitalforhøjelse.62 Dette betyder i relation til omdannelse af et an-partsselskab til et aktieselskab bl.a., at samtlige aktiver og forpligtelser i anpartsselskabet skal være målt til dagsværdi, ligesom samtlige sel-skabets aktiver og forpligtelser skal fremgå af anpartsselskabets seneste årsrapport. I praksis må det derfor konkluderes, at mulighed for at anvende undtagelsen i SL § 38 er meget begrænset, når vi taler om omdannelse af et anpartsselskab til et aktieselskab.

Kravet om udarbejdelse og evt. revision eller udvidet gennemgang af en omdannelsesbalance gælder i øvrigt under alle omstændigheder, selv om udarbejdelse af en vurderingsberetning er fravalgt efter SL § 38.

Ud over at et anpartsselskab kan omdannes til et aktieselskab, jf. SL §§ 319 og 320, kan et aktieselskab også omdannes til et anpartssel-skab, jf. SL §§ 321 og 322.

Et aktieselskab kan desuden omdannes til et partnerselskab, jf. SL §§ 323, ligesom et partnerselskab kan omdannes til et aktieselskab, jf. SL § 324.63 Et anpartsselskab kan derimod ikke omdannes til et partner-selskab uden først at skulle omdannes til et aktieselskab, ligesom et partnerselskab ikke kan omdannes til et anpartsselskab uden først at skulle omdannes til et aktieselskab.

Et iværksætterselskab kan ikke omdannes, men derimod omregi-

Page 19: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

46 Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

streres til et almindeligt anpartsselskab, jf. SL §§ 357 c og 357 d. Et almindeligt anpartsselskab kan derimod hverken omregistreres eller omdannes til et iværksætterselskab.

4.7. Afgørelser vedrørende revisors fratræden

Erhvervsankenævnets kendelse af 20. marts 2013 (j.nr. 2011-0025937)Erhvervsankenævnet har i perioden 2012-2014 truffet afgørelse i en enkelt sag vedrørende revisors fratræden. Der er tale om Erhvervsan-kenævnets kendelse af 20. marts 2013 (j.nr. 2011-0025937). I denne afgørelse var der klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde afslået at registrere registreret revisor K’s anmeldelse af fratræden som revisor for A ApS under konkurs.

Erhvervsankenævnet udtalte, at det fremgår af SL § 233, stk. 4, at når der er indgivet konkursbegæring, kan der ikke foretages registre-ringer vedrørende selskabet bortset fra ændringer vedrørende evt. valg af revisor.

Der var den 19. september 2011 afsagt konkursdekret over A ApS, og konkursboet var efterfølgende blevet afsluttet. Skifteretten havde ved skrivelse af 6. februar 2012 meddelt, at skifteretten ikke havde ud-peget en anden revisor i selskabet.

Erhvervsankenævnet tiltrådte på denne baggrund, at anmeldelse om K’s fratræden som revisor i selskabet – uanset fratrædelsen var sket forud for konkursbegæringens indgivelse – ikke kunne registreres.64

Kommentarer til afgørelsen

Når der er indgivet konkursbegæring, kan der – som påpeget af Er-hvervsankenævnet – ikke foretages registreringer vedrørende selskabet bortset fra ændringer vedrørende evt. valg af revisor, jf. SL § 233, stk. 4.

For så vidt angår likvidation, tvangsopløsning og rekonstruktion, gælder der tilsvarende følgende:

• Når der i et selskab er truffet beslutning om at træde i likvidation, kan der ikke træffes beslutning om ændring af de registrerede for-hold vedrørende selskabet bortset fra bl.a. ændring af selskabets evt. revisor, der er valgt til at revidere selskabets årsregnskab m.v., jf. SL § 220, stk. 3, nr. 3

• Når der af Erhvervsstyrelsen er truffet beslutning om, at et selskab skal tvangsopløses, kan der ikke træffes beslutning om ændring af de registrerede forhold vedrørende selskabet bortset fra bl.a. føl-gende:• Indsættelse af en revisor udnævnt af skifteretten• Ændring af en revisor udnævnt af skifteretten, jf. SL § 228, stk.

1, nr. 2 og 3• I et selskab, hvori rekonstruktøren har overtaget ledelsen, kan der

ikke foretages registreringer vedrørende selskabet bortset fra bl.a.

ændringer vedrørende evt. revisor udpeget af rekonstruktøren, jf. SL § 233, stk. 6.

For så vidt angår konkurs, anfører Bunch og Rosenberg (2014), at hvis Erhvervsstyrelsen har modtaget en anmeldelse om en ændring i selskabet tidligere end modtagelsen af anmeldelsen om, at selskabet er kommet under konkurs, kan denne ændring dog registreres.65 Det afgørende tidspunkt er anmeldelsestidspunktet, og hvis Erhvervsstyrel-sen derfor efter meddelelsen om selskabets overgang til konkurs mod-tager en anmeldelse om en ændring, der er besluttet, før selskabet kom under konkurs, vil Erhvervsstyrelsen desuagtet nægte at registrere ændringen.

5. Afslutning

Afgørelserne vedrørende SL viser bl.a., at det er vigtigt, at revisor er opmærksom på følgende:

• En kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejere eller henlæggelse til en særlig reserve kan ske til underkurs, jf. SL § 188, stk. 2. Dette gælder også, selv om kursen er ”uendelig” lille, så længe den blot er større end 066

• Der er tale om en konkret vurdering, når det skal fastslås, hvorvidt en bestemt disposition er omfattet af forbuddet mod selvfinan-siering, jf. SL § 206, stk. 1, ligesom der i høj grad anlægges en formålsfortolkning, når det skal fastslås, hvorvidt der er selvfinansie-ringselementer i en konkret disposition67

• Hvis et ”kapitalejerlån” skal betragtes som en sædvanlig forret-ningsmæssig disposition”, jf. SL § 212, med den konsekvens, at der ikke er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, jf. SL § 210, stk. 1, kræver det, at en række betingelser er opfyldt68

• For så vidt angår forbuddet mod ”kapitalejerlån”, er følgende for-hold generelt uden betydning:• At Erhvervsstyrelsen evt. har udvist passivitet• At et ulovligt ”kapitalejerlån” evt. er forældet, idet det antages,

at et ulovligt ”kapitalejerlån” ikke kan forældes• At låntager har mulighed for at stille sikkerhed for mellemvæ-

rendet69

• Det er endvidere uden betydning, at låntager faktisk har stillet sik-kerhed for mellemværendet70

• Udlodning af ekstraordinært udbytte kræver, at en række betingel-ser er opfyldt, jf. SL §§ 182 og 18371

• Kapitalselskaber omfattet af SL og virksomheder med begrænset ansvar omfattet af LEV kan ikke fusionere med hinanden72

• Der skal altid udarbejdes en vurderingsberetning i forbindelse med en omdannelse af et anpartsselskab til et aktieselskab, jf. SL § 319, stk. 1, jf. § 36, stk. 1.73 Der skal desuden altid udarbejdes en omdannelsesbalance, jf. SL § 319, stk. 1, jf. § 36, stk. 3. Omdan-

En kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejere eller henlæggelse til en særlig reserve kan ske til underkurs, jf. SL § 188, stk. 2. Dette gælder også, selv om kursen er ”uende-lig” lille, så længe den blot er større end 0.

Page 20: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

47Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015 Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

nelsesbalancen skal revideres eller forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang, hvis der er tale om et selskab, der er under-lagt revisionspligt. Der er derimod ikke krav om, at omdannelses-balancen skal revideres eller forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang, hvis der er tale om et selskab, der er undtaget fra revisionspligt. Dette gælder også, selv om generalforsamlingen frivilligt har besluttet, at selskabets årsregnskaber skal revideres eller forsynes med erklæringer om udvidet gennemgang. Hvis omdan-nelsesbalancen er revideret eller forsynet med en erklæring om udvidet gennemgang, skal den være forsynet med en erklæring om revision eller udvidet gennemgang uden forbehold. Der er derimod ikke krav om, at omdannelsesbalancen skal være forsynet med en erklæring om revision eller udvidet gennemgang uden supplerende oplysninger. Der er således ikke noget til hinder for, at omdannelsesbalancen forsynes med en erklæring om revision eller udvidet gennemgang med supplerende oplysninger. Supplerende oplysninger må dog – som altid – ikke erstatte et forbehold, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 19, stk. 2. ISRS 4410 kræver under visse betingelser, at revisor skal afgive en erklæring, i det mindste en erklæring om assistance med opstilling af finansielle oplysninger, på omdannelsesbalancen, hvis revisors navn identificeres med åb-ningsbalancen. Dette er relevant, hvis der er tale om et selskab, der er undtaget fra revisionspligt

• Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning gælder ikke, hvis de indskudte aktiver og forpligtelser er omfattet af SL § 38, stk. 1, og det centrale ledelsesorgan udarbejder en erklæring efter SL § 38, stk. 2, jf. SL § 319, stk. 1. Anvendelse af SL § 38 kræver imidler-tid, at en række betingelser er opfyldt. I praksis er disse betingelser sjældent opfyldt, herunder ved omdannelse af et anpartsselskab til et aktieselskab74

• Når der er indgivet konkursbegæring mod et selskab, kan revisor ikke afmeldes hos Erhvervsstyrelsen, medmindre skifteretten har udpeget en anden revisor. Dette gælder også, selv om revisor er fratrådt, før konkursbegæringen er indgivet.75

I den opfølgende artikel i næste nummer af Revision & Regnskabsvæ-sen omtales de øvrige afgørelser.

Forkortelser

3. direktiv fusionsdirektivet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/35/EU

af 5. april 2011 om fusion af aktieselskaber (kodifikation)

4. direktiv årsregnskabsdirektivet, Rådets direktiv nr. 1978/660/EØF af 25. juli 1978

om årsregnskaberne for visse selskabsformer med senere ændringer

6. direktiv spaltningsdirektivet, Rådets direktiv nr. 1982/891/EØF af 17. december

1982 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g om spaltning af

aktieselskaber med senere ændringer

7. direktiv koncernregnskabsdirektivet, Rådets direktiv nr. 1983/349/EØF af 13. juni

1983 om konsoliderede regnskaber med senere ændringer

8. direktiv revisionsdirektivet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/43/EF

af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede

regnskaber, om ændring af Rådets direktiv nr. 1978/660/EØF af 25. juli

1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (4. direktiv) og Rådets

direktiv nr. 1983/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber

(7. direktiv) og om ophævelse af Rådets direktiv nr. 1984/253/EØF af 10.

april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision

af regnskaber, med senere ændringer

10. direktiv direktivet om grænseoverskridende fusion, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv nr. 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fu-

sioner af selskaber med begrænset ansvar med senere ændringer

ApL anpartsselskabsloven, bekendtgørelse nr. 650 af 15. juni 2006 af lov om

anpartsselskaber med senere ændringer (historisk)

BFL bogføringsloven, bekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 af bogføringslo-

ven med senere ændringer

CVR-loven lov om Det Centrale virksomhedsregister, bekendtgørelse nr. 653 af 15.

juni 2006 af lov om Det Centrale Virksomhedsregister med senere æn-

dringer

Erhvervsankenævnet,

bekendtgørelsen om

Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1154 af 18. december 1994 om

Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn med senere ændringer

Erhvervsankenævnet,

loven om

bekendtgørelse nr. 1374 af 10. december 2013 af lov om Erhvervsanke-

nævnet med senere ændringer

erklærings-

bekendtgørelsen

Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 385 af 17. april 2013 om godkendte

revisorers erklæringer

erklæringsvejledningen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning af 24. marts 2009 om bekendt-

gørelsen om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørel-

sen)

FAIF-loven loven om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov nr. 598 af

12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. med

senere ændringer

FÆL forældelsesloven, bekendtgørelse nr. 1063 af 28. august 2013 af lov om

forældelse af fordringer med senere ændringer

IAASB International Auditing and Assurance Standards Board (IFAC)

IASB International Accounting Standards Board

IFAC International Federation of Accountants

IFRS International Financial Reporting Standard(s) (IASB)

IFRS-

forordningen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1606/2002 af 19. juli 2002

om anvendelse af internationale regnskabsstandarder

ISRS International Standard on Related Services (IAASB) / international stan-

dard om beslægtede opgaver (FSR – danske revisorers Revisionstekniske

Udvalg)

LEF, gammel lov om erhvervsdrivende fonde, bekendtgørelse nr. 560 af 19. maj 2010

af lov om erhvervsdrivende fonde med senere ændringer (historisk)

LEF, ny lov om erhvervsdrivende fonde, lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervs-

drivende fonde

Page 21: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

48 Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

LEV lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, bekendtgørelse nr. 1295 af

15. november 2013 af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med

senere ændringer

LFV lov om finansiel virksomhed, bekendtgørelse nr. 928 af 4. august 2014 af

lov om finansiel virksomhed med senere ændringer

regnskabsdirektivet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/34/EU af 26. juni 2013

om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger

for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv nr. 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af

årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (8. direktiv) og om ophævelse

af Rådets direktiv nr. 1978/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne

for visse selskabsformer (4. direktiv) og Rådets direktiv nr. 1983/349/EØF

af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (7. direktiv)

renteloven bekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014 af lov om renter ved forsinket

betaling

RL revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revi-

sionsvirksomheder med senere ændringer

SL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 af lov om aktie- og

anpartsselskaber med senere ændringer

UfR Ugeskrift for Retsvæsen

VOL virksomhedsomdannelsesloven, bekendtgørelse nr. 963 af 19. september

2011 af lov om skattefri virksomhedsomdannelse med senere ændringer

XBRL eXtensible Business Reporting Language

ØL Østre Landsret

ÅRL årsregnskabsloven, bekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 af års-

regnskabsloven med senere ændringer

Standarder og udtalelser

ISRS

ISRS 4410: Opgaver om opstilling af finansielle oplysninger

FSR – danske revisorer

Standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes efter ÅRL

Litteratur

Bach, Lisa og Mikael Philip Schmidt (2014): Forslag til ny lov om erhvervsdrivende

fonde, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 5, pp. 14-27

Bigaard, Stig (2014): Ny lov om erhvervsdrivende fonde, SIGNATUR, nr. 3, pp. 30-

33

Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2013): ISRS 4410 – ny standard vedrørende

opgaver om opstilling af finansielle oplysninger, Revision & Regnskabsvæsen, nr.

10, pp. 14-36

Bunch, Lars og Ida Rosenberg (2014): Selskabsloven med kommentarer, 2. udgave,

København: Karnov Group

Erhvervsankenævnet (2013): Årsberetning, København: Erhvervsankenævnet

Erhvervsstyrelsen (2011): Vejledning om kapitalnedsættelse, København: Erhvervs-

styrelsen

Erhvervsstyrelsen (2013): Vejledning om grænseoverskridende flytning af hjemsted,

København: Erhvervsstyrelsen

Kruhl, Martin Chr. og Ole B. Sørensen (2014): Kapitalejerlån & selvfinansiering –

selskabsretligt, regnskabsretligt, erstatningsretligt, strafferetligt og skatteretligt,

København: Karnov Group

Neville, Mette og Erik Werlauff (2003): Lovlige aktionærlån, Ugeskrift for Retsvæsen,

pp. 201-207

Seehausen, Jesper (2013a): Ændring af selskabsloven m.v. – de væsentligste ændrin-

ger for revisorer, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 8, pp. 22-46

Seehausen, Jesper (2013b): Ændring af selskabsloven med videre – indførelse af

iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskapitalen for anpartsselskaber og

andet godt, SIGNATUR, nr. 4, pp. 30-34

Seehausen, Jesper (2015a): Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige

forhold (1), Revision & Regnskabsvæsen, nr. 4, pp. 34-48

Seehausen, Jesper (2015b): Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige

forhold (2), Revision & Regnskabsvæsen, nr. 5, pp. 36-52

Noter1 Artiklen er udtryk for forfatterens personlige holdninger og er ikke nødvendigvis

udtryk for holdningerne i FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe.

2 Disse artikler er udarbejdet i forlængelse af forfatterens artikler om afgørelser fra

Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold, der blev bragt i Revision &

Regnskabsvæsen, nr. 4 og 5 (Seehausen, 2015a og 2015b).

3 Endvidere er Erhvervsankenævnet klageinstans for afgørelser truffet af Rejsega-

rantifonden, i det omfang det er fastsat ved lov, og afgørelser truffet af virksom-

heder, der udøver beføjelser på Fondsrådets vegne, i det omfang det er fastsat

ved lov. Dette omtales ikke nærmere. Som tidligere nævnt er Fondsrådet pr. 1.

januar 2013 lagt sammen med Det Finansielle Virksomhedsråd og blevet til Det

Finansielle Råd., jf. note 2 ovenfor.

4 Ud over afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen drejer det sig også om afgørelser

truffet af Finanstilsynet, Forbrugerstyrelsen og den færøske registreringsmyndig-

hed. Dette omtales ikke nærmere.

5 Ud over SL, LEF, ÅRL og LEV drejer det sig også om en lang række andre love

m.v. Erhvervsankenævnets årsberetning for 2013 indeholder en oversigt over

love m.v. omfattet af Erhvervsankenævnets kompetence (Erhvervsankenævnet,

2013, bilag 4). Erhvervsankenævnet har endnu ikke udsendt en årsberetning for

2014.

6 Folketinget har med lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde

vedtaget en ny LEF, der for hovedpartens vedkommende er trådt i kraft den

1. januar 2015. Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingerne hos hen-

holdsvis Bach og Schmidt (2014) samt Bigaard (2014).

Page 22: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

49Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015 Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

7 Erhvervs- og vækstministeren har i januar 2015 fremsat et lovforslag om æn-

dring af bl.a. ÅRL, jf. lovforslag nr. L 117 om ændring af ÅRL og forskellige

andre love (reduktion af administrative byrder, tilpasning til de internationale

regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye regnskabsdirektiv, ændringer til

gennemsigtighedsdirektivet m.v.). Lovforslaget forventes vedtaget inden som-

mer, og loven forventes som hovedregel at træde i kraft den 1. juli 2015 med

virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere, hvilket

for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår vil sige med virkning for

regnskabsåret 2016. Det nye regnskabsdirektiv, der henvises til, er Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregn-

skaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksom-

hedsformer, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/43/

EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede

regnskaber (8. direktiv) samt ophævelse af Rådets direktiv nr. 1978/660/EØF af

25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (4. direktiv) og Rådets

direktiv nr. 1983/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (7.

direktiv).

8 Folketinget har med lov nr. 55 af 27. januar 2015 ændring af BFL (opbevaring

af regnskabsmateriale m.v.) vedtaget en række ændringer af BFL, der er trådt i

kraft den 1. marts 2015.

9 Erhvervsankenævnet (2013, pp. 11 og 12).

10 Erhvervsankenævnet har som nævnt endnu ikke udsendt en årsberetning for

2014, jf. note 5 ovenfor.

11 Afgørelser fra Erhvervsankenævnet kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Se https://erhvervsstyrelsen.dk/erhvervsankenaevnets-kendelser.

12 Der er tale om følgende afgørelser: (1) Erhvervsankenævnets kendelse af 6.

januar 2012 (j.nr. 2011-0025350), (2) Erhvervsankenævnets kendelse af 13.

januar 2012 (j.nr. 2011-0025035), (3) Erhvervsankenævnets kendelse af 13.

februar 2012 (j.nr. 2011-0024477), (4) Erhvervsankenævnets kendelse af 21.

maj 2012 (j.nr. 2011-0025349), (5) Erhvervsankenævnets kendelse af 21. maj

2012 (j.nr. 2011-0025370), (6) Erhvervsankenævnets kendelse af 22. maj 2012

(j.nr. 2011-0026123), (7) Erhvervsankenævnets kendelse af 25. maj 2012 (j.nr.

2011-0026098), (8) Erhvervsankenævnets kendelse af 26. september 2012 (j.nr.

2012-0026849), (9) Erhvervsankenævnets kendelse af 8. oktober 2012 (j.nr.

2012-0027124), (10) Erhvervsankenævnets kendelse af 8. november 2012 (j.nr.

2012-0026216), (11) Erhvervsankenævnets kendelse af 13. december 2012

(j.nr. 2012-0027322), (12) Erhvervsankenævnets kendelse af 11. januar 2013

(j.nr. 2012-0032408), (13) Erhvervsankenævnets kendelse af 4. marts 2013

(j.nr. 2013-0032403), (14) Erhvervsankenævnets kendelse af 26. juni 2013 (j.nr.

2012-0033117), (15) Erhvervsankenævnets kendelse af 4. oktober 2013 (j.nr.

2012-0032639), (16) Erhvervsankenævnets kendelse af 15. oktober 2013 (j.nr.

2013-0033523), (17) Erhvervsankenævnets kendelse af 19. november 2013

(j.nr. 2013-0033574), (18) Erhvervsankenævnets kendelse af 6. januar 2014

(j.nr. 2013-0035072), (19) Erhvervsankenævnets kendelse af 24. januar 2014

(j.nr. 2013-0035503), (20) Erhvervsankenævnets kendelse af 12. september

2014 (j.nr. 2014-0036607) og (21) Erhvervsankenævnets kendelse af 17. okto-

ber 2014 (j.nr. 2014-0037775).

13 Fælles for samtlige afgørelser, jf. ovenstående note, er, at afgifterne ikke eftergi-

ves. Der skal således i praksis rigtigt meget til, for at der kan siges at foreligge

”ganske særlige omstændigheder”, jf. ÅRL § 152, stk. 1.

14 Der er tale om følgende afgørelser: (1) Erhvervsankenævnets kendelse af 6.

december 2012 (k.nr. 2012-0027094, 2012-0027095 og 2012-0027096), (2)

Erhvervsankenævnets kendelse af 6. december 2012 (j.nr. 2012-0027401), (3)

Erhvervsankenævnets kendelse af 6. december 2012 (j.nr. 2012-0026630), (4)

Erhvervsankenævnets kendelse af 6. december 2012 (j.nr. 2012-0026629), (5)

Erhvervsankenævnets kendelse af 6. december 2012 (j.nr. 2012-0027405),

(6) Erhvervsankenævnets kendelse af 6. december 2012 (j.nr. 2012-0032139),

(7) Erhvervsankenævnets kendelse af 6. december 2012 (j.nr. 2012-0027094,

2012-0027095 og 2012-0027096) samt (8) Erhvervsankenævnets kendelse af 6.

december 2012 (j.nr. 2012-0027094, 2012-0027095 og 2012-0027096).

15 I ca. halvdelen af afgørelserne, jf. ovenstående note, blev Erhvervsstyrelsens

afslag på dispensation for opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet ophævet

og hjemvist til Erhvervsstyrelsens fastsættelse af vilkår for dispensationen. I den

anden halvdel af afgørelserne blev Erhvervsstyrelsens fastsættelse af vilkår for

dispensation for opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet delvist ændret.

16 Erhvervsstyrelsen (2011, p. 4).

17 Erhvervsstyrelsen giver følgende eksempel herpå: hvis den nominelle selskabska-

pital nedsættes med 1 mio. kr. til kurs 60, får kapitalejerne 600.000 kr. i udbyt-

te, og det resterende beløb på 400.000 kr. overføres til selskabets frie reserver.

18 Bunch og Rosenberg (2014, pp. 692 og 693).

19 Nærværende artikel og den opfølgende artikel i næste nummer af Revision &

Regnskabsvæsen er som tidligere nævnt udarbejdet i forlængelse af forfatterens

artikler om afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold,

der blev bragt i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 4 og 5 (Seehausen, 2015a og

2015b), jf. note 2 ovenfor. Den sidste af disse artikler indeholder en omtale af

en enkelt afgørelse fra Revisornævnet vedrørende selvfinansiering (Seehausen,

2015b, afsnit 3, pp. *-*).

20 Bemærkningerne til lovforslag nr. L 170 af 25. marts 2009 til SL ad § 206.

21 Seehausen (2015b, p. *).

22 Jf. note 20 ovenfor.

23 Bunch og Rosenberg (2014, p. 746).

24 Bunch og Rosenberg (2014, p. 764).

25 Bunch og Rosenberg (2014, pp. 765 og 766).

26 Nærværende artikel og den opfølgende artikel i næste nummer af Revision &

Regnskabsvæsen er som tidligere nævnt udarbejdet i forlængelse af forfatterens

artikler om afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold,

der blev bragt i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 4 og 5 (Seehausen, 2015a og

2015b), jf. note 2 ovenfor. Den sidste af disse artikler indeholder en omtale af

en lang række afgørelser fra Revisornævnet vedrørende ”kapitalejerlån” (Seehau-

sen, 2015b, afsnit 4, pp. *-*).

27 Seehausen (2015b, p. *).

28 Bunch og Rosenberg (2014, p. 843).

29 Bemærkningerne til lovforslag nr. L 170 af 25. marts 2009 til SL ad § 212.

30 Bunch og Rosenberg (2014, p. 836). Forfatterne henviser i den forbindelse til

fremstillingen hos Neville og Werlauff (2003).

31 Kruhl og Sørensen, pp. 72 og 73).

Page 23: Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (1)

50 Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2015Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer

32 Bunch og Rosenberg (2014, p. 797).

33 Bunch og Rosenberg (2014, p. 627).

34 Der kan dog foretages aconto-udlodning i forbindelse med en likvidation, jf. SL

§ 223, stk. 2.

35 Dette gælder dog ikke, hvis reglerne i SL § 38 undtagelsesvist kan anvendes.

36 SL taler om en ”overtagelsesbalance” og ikke en ”overdragelsesbalance”. Der

må dog nødvendigvis være tale om en overdragelsesbalance, idet selskabet ikke

overtager, men overdrager den bestående virksomhed eller den bestemmende

kapitalpost i et andet selskab.

37 Der var formentlig tale om en skattefri virksomhedsomdannelse, jf. VOL, men

selskabsretligt er der ikke tale om omdannelse, men derimod stiftelse (eller kapi-

talforhøjelse i et eksisterende ”tomt” selskab).

38 Bunch og Rosenberg (2014, p. 797).

39 Bunch og Rosenberg (2014, p. 843). Forfatterne henviser i den forbindelse til

UfR 2009.2056 ØL. Denne dom omtales ikke nærmere.

40 Kruhl og Sørensen, p. 67).

41 Forfatterne anfører dog, at hvis selskabet er under rekonstruktions- eller kon-

kursbehandling, kan modregning være afskåret som følge af det konkursretlige

princip om ligestilling af kreditorer i samme klasse efter konkursordenen (Kruhl

og Sørensen, 2014, p. 67, note 41). Forfatterne henviser i den forbindelse til

UfR 2009.2056 ØL, jf. også note 39 ovenfor.

42 Reglerne om udlodning af ekstraordinært udbytte blev omtalt i afsnit 4.3.3

ovenfor i forbindelse med omtalen af Erhvervsankenævnets kendelse af 11. ja-

nuar 2013 (j.nr. 2012-0026414).

43 SL kapitel 15, §§ 236-270 omhandler både fusion (§§ 236-253) og spaltning

(§§ 254-270). SL kapitel 16, §§ 271-318 omhandler grænseoverskridende fusion

(§§ 271-290) og spaltning (§§ 291-318).

44 Samt partnerselskaber og nu også iværksætterselskaber.

45 Erhvervsankenævnet henviser egentlig til LEV § 21 b, stk. 1, der omhandler

spaltning. Den korrekte bestemmelse er imidlertid LEV § 21 a, stk. 1, der om-

handler fusion.

46 Uegentlig fusion kaldes også for absorption.

47 SL §§ 236-253 omhandler national fusion, jf. også note 43 ovenfor. SL §§ 271-

290 omhandler grænseoverskridende fusion. Grænseoverskridende fusion omta-

les ikke nærmere i denne forbindelse. Der henvises i stedet til næste afsnit, hvor

grænseoverskridende fusion kort omtales.

48 Egentlig fusion kaldes også for ophørs- eller stiftelsesfusion eller kombination.

49 Filialer af tilsvarende udenlandske virksomheder er tillige omfattet af loven.

50 Loven finder desuden anvendelse på omdannede tidligere finansielle virksomhe-

der, jf. LEV § 1 a.

51 Dette blev ændret med lov nr. 616 af 12. juni 2013 om ændring af SL, LEV, ÅRL

og CVR-loven (indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav

til anpartsselskabers selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at stifte nye

s.m.b.a.’er omfattet af LEV m.v.). Der kan i den forbindelse henvises til fremstil-

lingen hos Seehausen (2013a) og den korte fremstilling hos samme (2013b).

52 Se f.eks. Bunch og Rosenberg (2014, pp. 910 og 911).

53 Bunch og Rosenberg (2014, p. 910).

54 Lovforslag nr. L 170 af 25. marts 2009 til SL.

55 Lov nr. 616 af 12. juni 2013 om ændring af SL, LEV, ÅRL og CVR-loven (indfø-

relse af iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers

selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at stifte nye s.m.b.a.’er omfattet af

LEV m.v.), jf. også note 51 ovenfor.

56 Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om grænseoverskridende flyt-

ning af hjemsted (Erhvervsstyrelsen, 2013).

57 Bemærkningerne til lovforslag nr. L 152 af 27. februar 2013 om ændring af SL,

LEV, ÅRL og CVR-loven (indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af mini-

mumskrav til anpartsselskabers selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at

stifte nye s.m.b.a.’er omfattet af LEV m.v.), afsnit 2.3.1.9.1.

58 Jf. ovenstående note.

59 Der findes også et direktiv om national fusion, jf. 3. direktiv.

60 Der findes derimod et direktiv om national spaltning, jf. 6. direktiv.

61 Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingen hos Bisgaard og Seehausen

(2013).

62 Bunch og Rosenberg (2014, p. 1337).

63 Et a.m.b.a., dvs. et andelsselskab med begrænset ansvar, kan endvidere omdan-

nes til et aktieselskab, jf. SL §§ 325-337.

64 Der var dissens med hensyn til begrundelsen, men ikke med hensyn til resulta-

tet.

65 Bunch og Rosenberg (2014, p. 902).

66 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 3. fe-

bruar 2012, j.nr. 2011-0024717.

67 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 16. juni

2014, j.nr. 2013-0036082.

68 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 24.

februar 2012, j.nr. 2010-0023508, Erhvervsankenævnets kendelse af 11. januar

2013, j.nr. 2012-0026414 og Erhvervsankenævnets kendelse af 28. januar 2013,

j.nr. 2012-0026400.

69 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 24. fe-

bruar 2012, j.nr. 2010-0023508.

70 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 5. no-

vember 2013, j.nr. 2013-0033908.

71 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 11. ja-

nuar 2013, j.nr. 2012-0026414.

72 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 6. juli

2012, j.nr. 2011-0025760.

73 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 8. januar

2013, j.nr. 2012-0031985.

74 Jf. ovenstående note.

75 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 20.

marts 2013, j.nr. 2011-0025937.