Ad-hoc seminar om horisontale samarbejder

AD-HOC SEMINAR OM HORISONTALE SAMARBEJDER Martin Stæhr, Andreas Christensen og Line Market

Onsdag den 19. marts 2014

side 2

− 16.00: Velkomst og gennemgang af dagens program

− 16.05: Udbudsretlige udfordringer– udvidet in-house/horisontale samarbejder

− 16.50: Pause

− 17:00 Hvad må kommuner og kommunalt ejede selskaber samarbejde omkring og hvordan?

− 17.30 Tak for denne gang

PROGRAM

side 3

UDBUDSRETLIGE UDFORDRINGER UDVIDET IN-HOUSE-REGEL OG HORISONTALE SAMARBEJDER

side 4

− Hvorfor er vi her i dag?

− Nyt udbudsdirektiv – præambel-betragtning 31:

− ”Der hersker betydelig juridisk usikkerhed med hensyn til, i hvor vid udstrækning kontrakter indgået mellem enheder inden for den offentlige sektor bør være dækket af regler om offentlige udbud. EU-Domstolens relevante retspraksis fortolkes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat og endog mellem ordregivende myndigheder. Det er derfor nødvendigt at præcisere, i hvilke tilfælde kontrakter indgået inden for den offentlige sektor ikke er underlagt anvendelsen af reglerne om offentlige udbud. Præciseringen bør afstemmes med de principper, der er fastlagt i Den Europæiske Unions Domstols relevante retspraksis. Den kendsgerning, at begge aftaleparter selv er offentlige myndigheder, udelukker ikke i sig selv anvendelsen af reglerne om udbud. Anvendelsen af reglerne om offentlige udbud bør dog ikke indvirke på offentlige myndigheders frihed til at udføre de offentlige tjenesteydelsesopgaver, som de har fået pålagt, under anvendelse af deres egne ressourcer, hvilket omfatter muligheden for samarbejde med andre offentlige myndigheder. Det bør sikres, at ethvert undtaget samarbejde mellem offentlige organisationer ikke fører til konkurrencefordrejning i forhold til private økonomiske aktører, for så vidt som det stiller en privat tjenesteyder i en mere fordelagtig situation i forhold til sine konkurrenter.”

OFFENTLIGE SAMARBEJDER OG UDBUD

side 5

− Offentlige anskaffelser kan under visse omstændigheder foretages uden udbud med henvisning til reglerne om in-house ydelser.

− In-house:

− Opgaver, som varetages internt af en ordregivende myndighed, dvs. opgaver, som udføres ved brug af interne ressourcer uden anskaffelser fra eksterne tredjemænd (udbudsdirektivets artikel 16).

− Udvidet in-house:

− En offentlig myndighed anvender en selvstændig juridisk person til udførelse af en opgave.

− Forholdet mellem myndighed og den selvstændige juridiske enhed har så markante lighedstræk med situationen, hvor myndigheden vælger at udføre opgaven internt, at denne situation undtages fra direktivernes forpligtelser.

KLASSISK UDVIDET IN-HOUSE

side 6

− Relevant både i forhold til aktiviteter, der er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet og aktiviteter, der er omfattet af udbudsdirektivet.

− I forsyningsvirksomhedsdirektivet særlige bestemmelser om mulighed for aftaleindgåelse inden for koncerner samt i forhold til joint ventures (artikel 23).

− I nuværende udbudsdirektiv ingen bestemmelser svarende til forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 23. Derimod er der i EU-domstolens praksis skabt muligheder for aftaleindgåelse mellem flere ordregivende myndigheder uden udbud – den udvidede in-house regel.


side 7

Hvornår er en kontrakt omfattet af den udvidede in-house regel?

Startskuddet – Domstolens dom i sagen C-107/98 Teckal

− ”den lokale myndighed [..] underkaster den pågældende [virksomhed] en kontrol, der svarer til den kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene, og den pågældende [virksomhed] udfører hovedparten af sin virksomhed sammen med den eller de lokale myndigheder, den ejes af.”

I nuværende retstilstand skal følgende grundlæggende kriterier opfyldes:

1) Kontrolkriteriet:

− Der må ikke være privat ejerskab og den offentlige myndighed skal kunne udøve kontrol med virksomhedens strategiske målsætninger og vigtige beslutninger (svarende til den kontrol, der udføres i forhold til egne tjenestegrene).

2) Virksomhedskriteriet:

− Hovedparten af virksomhedens omsætning skal hidrøre fra ejeren/den kontrollerende myndighed. (~80-90 %)


side 8

− Den udvidede in-house regel er løbende blevet videreudviklet i Domstolens praksis, bl.a.

− C-324/07 - Coditel Brabant – Udøvelse af kontrol kan ske i fællesskab mellem flere ordregivere.

− C-573/07 – Sea Srl mod Comune de Ponte Nossa – den blotte mulighed for privat ejerskab udelukker ikke, at der kan udøves kontrol.


side 9

− Kodificering af den udvidede in-house regel i de nye udbudsdirektiver

− Udbudsdirektivets artikel 12, stk. 1 (fsvd. artikel 28) - kriterierne for udvidet in-house:

− a) den ordregivende myndighed underkaster den pågældende juridiske person en kontrol, der svarer til den kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene.

− b) mere end 80 % af aktiviteterne i den kontrollerede juridiske person udføres i forbindelse med gennemførelsen af de opgaver, den har fået betroet af den kontrollerende ordregivende myndighed eller af andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndighed, og

− c) der er ikke nogen direkte privat kapitalandel i den kontrollerede juridiske person med undtagelse af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele krævet i henhold til nationale lovbestemmelser, jf. traktaterne, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den kontrollerede juridiske person.


side 10

− Hvornår foreligger der kontrol?

− Artikel 12, stk. 1 fortsat:

− En ordregivende myndighed anses for at udøve en kontrol over en juridisk person, der svarer til den kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene, jf. litra a), første afsnit, hvis den udøver en bestemmende indflydelse på både strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger i den kontrollerede juridiske person. En sådan kontrol kan også foretages af en anden juridisk person, der selv kontrolleres på samme måde af den ordregivende myndighed.


side 11

− Den ”omvendte” udvidede in-house regel

− Artikel 12, stk. 2:

− Stk. 1 gælder også, når en kontrolleret juridisk person, som er en ordregivende myndighed, tildeler en kontrakt til sin kontrollerende ordregivende myndighed eller en anden juridisk person, der kontrolleres af den samme ordregivende myndighed, såfremt der ikke er nogen direkte privat kapitalandel i den juridiske person, den offentlige kontrakt tildeles, med undtagelse af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele krævet ved national lovbestemmelser, jf. traktaterne, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den kontrollerede juridiske person.


side 12

− Udøvelse af ”fælles” kontrol

− Artikel 12, stk. 3 – følgende kriterier skal opfyldes:

− a) den ordregivende myndighed udøver sammen med andre ordregivende myndigheder en kontrol over den juridiske person, der svarer til den kontrol, de udøver over deres egne afdelinger

− b) mere end 80 % af aktiviteterne i den juridiske person udføres i forbindelse med gennemførelsen af opgaver, den har fået betroet af de kontrollerende ordregivende myndigheder eller af andre juridiske personer, der kontrolleres af de samme ordregivende myndigheder, og

− c) der er ikke nogen direkte privat kapitalandel i den kontrollerede juridiske person med undtagelse af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele krævet i henhold til nationale lovbestemmelser, jf. traktaterne, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den kontrollerede juridiske person.


side 13

− Artikel 12, stk. 3 fortsat – yderligere kriterier for ”fælles” kontrol

− i) den kontrollerede juridiske persons beslutningstagende organer sammensættes af repræsentanter fra alle deltagende ordregivende myndigheder. De enkelte repræsentanter kan repræsentere flere eller alle deltagende ordregivende myndigheder

− ii) de ordregivende myndigheder kan i fællesskab udøve bestemmende indflydelse på de strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger i den kontrollerede juridiske person og

− iii) den kontrollerede juridiske person varetager ikke en interesse, der er i modstrid med de kontrollerende ordregivende myndigheders interesser.


side 14

− EU-domstolens dom i C-480/06 Kommissionen mod Tyskland

HORISONTALE SAMARBEJDER

Hamborg Kommunes Gaderengørings-

tjeneste

Harburg

Rotenburg Soltau F.

Stade

320.000 ton affald 120.000 ton affald

Ingen kontrol

UDVIDET IN-HOUSE?

side 15

− C-480/06, Kommissionen mod Tyskland

− Kommissionen: Overtrædelse af udbudsreglerne (dagældende tjenesteydelsesdirektiv 92/50), at aftalen mellem de fire Landkreise og kommunen var indgået uden forudgående EU-udbud. Kontrolkriteriet ikke opfyldt.

− Domstolen (præmis 31-49):

− Der var tale om et samarbejde mellem offentlige myndigheder til varetagelse af en public service opgave.

− Fællesskabsretten forpligter ikke de offentlige myndigheder til at anvende en særlig retlig form ved udførelsen af disse opgaver.

− Samarbejdet varetog kun offentlige formål og ingen privat virksomhed fik en konkurrencefordel.

− Ikke anvendt en model med henblik på at omgå udbudsreglerne.


side 16

− C-159/11, Ordine degli Ingegneri della Provincia di Lecce m.fl.

− Kontrakt indgået uden udbud mellem en italiensk sundhedsmyndighed og et universitet om universitetets udførelse af en tjenesteydelse for sundhedsmyndigheden bestående i undersøgelse af nogle hospitalsbygningers sårbarhed over for jordskælv.

− Af kontrakten fremgik det blandt andet:

− ”Undersøgelsen skal foretages af en gruppe bygningsingeniører, som kan få bistand fra højt kvalificeret eksternt personale.”

− ”For den samlede tjenesteydelse skal ASL betale universitetet et beløb på 200 000 EUR eksklusive moms i fire rater.”


side 17

− C-159/11, Ordine degli Ingegneri della Provincia di Lecce m.fl. - fortsat

− Præmis 37: I denne henseende fremgår det for det første af det i forelæggelsesafgørelsen anførte, at denne kontrakt omfatter en række materielle aspekter, hvoraf en væsentlig, hvis ikke overvejende, del består i aktiviteter, som almindeligvis udøves af ingeniører eller arkitekter, og som trods deres videnskabelige grundlag dog ikke er beslægtet med videnskabelig forskning. Heraf følger i modsætning til, hvad Domstolen fastslog i præmis 37 i dommen i sagen Kommissionen mod Tyskland, at den public service-opgave, som er genstand for det samarbejde, der er oprettet mellem de offentlige enheder ved nævnte kontrakt, ikke lader til at sikre gennemførelsen af en for ASL og universitetet fælles public service-opgave.

− Præmis 38: For det andet vil den kontrakt, der er omhandlet i hovedsagen, kunne føre til, at private virksomheder opnår en favorabel situation, hvis den bistand fra højt kvalificeret eksternt personale, som universitetet har ret til at få til udførelsen af visse ydelser, omfatter private tjenesteydere.

− Præmis 40: Derfor skal det forelagte spørgsmål besvares med, at de EU-retlige regler om offentlige kontrakter er til hinder for nationale bestemmelser, der tillader, at to offentlige institutioner uden udbud indgår en samarbejdsaftale med hinanden, når en sådan kontrakt ikke har til formål at sikre gennemførelsen af en for disse institutioner fælles public service-opgave, ikke kun reguleres ud fra overvejelser og krav, der vedrører forfølgelsen af formål af almen interesse, og når den indebærer, at en privat tjenesteyder opnår en favorabel situation i forhold til sine konkurrenter, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


side 18

− C-386/11, Piepenbrock

− Aftale indgået mellem en tysk amtskommune og en bykommune om bykommunens udførelse af rengøringen i amtskommunens bygninger i bykommunen mod betaling. Aftalen indeholdt blandt andet følgende vilkår:

− 1) Kreis Düren overdrager med frigørende virkning sin rengøringsopgave vedrørende de bygninger, den besidder på Stadt Dürens område, til Stadt Düren.

− 2) Rengøringsopgaven omfatter bygnings- og vinduesrengøring af Kreis Dürens kontor-, forvaltnings- og skolebygninger.

− 3) Stadt Düren overtager med eneansvar de opgaver, der er beskrevet i stk. 1 og 2. De rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med opfyldelsen af denne opgave, overgår til Stadt Düren (§ 23, stk. 1, første led, og § 23, stk. 2, første punktum, i GkG NRW). Stadt Düren overtager de Kreis Düren påhvilende forpligtelser og er for så vidt eneansvarlig.

− 4) Ved udførelsen af de opgaver, som Stadt Düren har fået overdraget i henhold til stk. 1, kan den betjene sig af tredjemand.«

− Dette aftaleudkast indeholder i medfør af § 23, stk. 4, i GkG NRW en bestemmelse om økonomisk godtgørelse for de af Stadt Düren afholdte udgifter, hvilken er fastsat ud fra en timesats.


side 19

− C-386/11, Piepenbrock fortsat

− Præmis 39: ”Det fremgår imidlertid af den forelæggende rets konstateringer, at det i hovedsagen omhandlede aftaleudkast ikke synes at have til formål at oprette et samarbejde mellem de to kontraherende offentlige enheder med henblik på gennemførelsen af en fælles public service-opgave.”

− Præmis 40: ”Det fremgår i øvrigt ligeledes af disse konstateringer, at denne aftale tillader, at der ved udførelsen af den i aftalen omhandlede opgave gøres brug af tredjemand, således at denne tredjemand får en fordel i forhold til andre virksomheder, der opererer på det samme marked.”

− Præmis 41: Henset til ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at en aftale som den i hovedsagen foreliggende, ved hvilken en offentlig enhed overdrager rengøringsopgaven vedrørende visse kontor-, forvaltnings- og skolebygninger til en anden offentlig enhed – uden at oprette et samarbejde mellem de kontraherende offentlige enheder med henblik på gennemførelsen af en fælles public service-opgave – alt imens den forbeholder sig kompetencen til at kontrollere den rette udførelse af denne opgave, mod en økonomisk kompensation, der skal svare til de omkostninger, der er forbundet med udførelsen af nævnte opgave, idet den anden enhed desuden kan betjene sig af tredjemand, som eventuelt er i stand til at agere på markedet for udførelsen af denne opgave, udgør en offentlig tjenesteydelseskontrakt som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra d), i direktiv 2004/18.


side 20

− Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledende udtalelse af 1. oktober 2012 om L90’s indgåelse af aftaler om bortskaffelse af forbrændingsegnet affald

− L90 er et fælleskommunalt affaldsselskab, der ejes af 13 kommuner på andelsbasis. L90 har til formål, at forbrænde affald fra selskabets ejerkommuner. Til dette formål ejer og driver L90 et forbrændingsanlæg.

− Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen via Miljøstyrelsen forelagt 10 forskellige aftaler om levering og afvikling af forbrændingsegnet af affald fra L90 til individuelle offentligt ejede affaldsselskaber.

− Aftalerne indeholdt blandt andet følgende vilkår:


side 21

− L90 afleverer en nærmere angivet mængde affald til selskabet til forbrænding i en nærmere angivet periode med en nærmere angivet forventet månedlig leverance.

− Der udarbejdes i fællesskab en leveringsplan, der løbende opdateres.

− For affaldsbortskaffelsen betaler L90 til selskabet en pris bestående af en behandlingspris og/eller afgifter.

− Aftalen kan genforhandles og – såfremt parterne er enige herom – kan aftalen udvides med en nærmere angivet mængde affald inden for en nærmere angivet periode.

− L90’s argument for lovligheden af aftalerne:

− Aftalerne indgået med henblik på gennemførelse af to public service-opgaver, bortskaffelse af affald fra L90’s side samt opretholdelse af fjernvarmeproduktionen fra aftaleparternes side


side 22

− Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udtale blandt andet:

− ”For så vidt angår aftalernes karakter og indhold lægger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vægt på, at det følger af aftalerne, at bortskaffelsesforpligtelsen alene påhviler de 10 affaldsselskaber. Der er således ingen gensidig forpligtelse for L90 til at afhjælpe affaldsselskaberne med eventuel mangel på bortskaffelseskapacitet.

− For så vidt angår aftalernes formål bemærker Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at formålet ikke er angivet eksplicit i aftalerne. Styrelsen har imidlertid forstået, at aftalerne er indgået som følge af L90’s manglende deponerings- og bortskaffelseskapacitet på eget anlæg. Derfor lægger styrelsen til grund, at aftalerne har til formål at løse et konkret kapacitetsproblem for L90.

− På denne baggrund er det samlet set Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at der ikke er grundlag for at anse de 10 aftaler som et reelt samarbejde med gensidige forpligtelser, synergieffekter og et fælles formål….”


side 23

− Klagenævnet for Udbuds kendelse af 10. februar 2014 - Sønderborg Affald mod Affaldsregion Nord

− Affaldsregion Nord (indklagede) er et fælleskommunalt affaldsforsyningsselskab etableret efter kommunestyrelseslovens § 60 og godkendt af Statsforvaltningen. Selskabet er organiseret som et interessentskab med Kolding, Tønder, Vejen og Haderslev Kommuner som interessenter.

− Trekantsområdets Affaldsselskab I/S (TAS) er et fælleskommunalt selskab etableret efter kommunestyrelseslovens § 60. Selskabet er organiseret som et interessentskab med Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle Kommuner som interessenter. TAS ejer og driver et forbrændingsanlæg i Kolding.

− Den 10. juli 2012 blev der mellem indklagede og TAS indgået en leveringsaftale, vedrørende håndtering af forbrændingsegnet affald fra indklagedes geografiske område.

− Aftalen blev indgået uden forudgående EU-udbud.


side 24

− Under klagesagen fremførte indklagede blandt andet følgende argumenter for, at leveringsaftalen kunne indgås uden udbud:

− ”Den omhandlede leveringsaftale er en del af en større omorganisering af affaldsområdet dels i Kolding Kommune og Haderslev Kommune, dels hos indklagede og hos TAS med henblik på at etablere og afprøve en mere hensigtsmæssig struktur med hensyn til opgavefordeling baseret på behov og særlige kompetencer.”

− ”Allerede fordi udbudsreglerne ikke pålægger ordregivende myndigheder at udbyde bestemte opgaver, er den omhandlede leveringsaftale ikke udbudspligtig. Leveringsaftalen er således en udmøntning af tværkommunale beslutninger om den bedst mulige løsning af en kommunal public service-opgave.”


side 25

− ”At der er tale om et »reelt« samarbejde kan konstateres ved, at formålet med samarbejdet er at opnå synergieffekter ved en mere hensigtsmæssig opgavefordeling, samt at begge parter – helt afgørende for samarbejdet – skal levere en realydelse til den anden samtidig med, at hensynet bag samarbejdet ikke ligger i fortjeneste. Indklagede skal levere forbrændingsegnet affald til TAS, som Kolding Kommune er medejer af. Kolding Kommune skal omvendt levere genanvendeligt affald til indklagede.”

− ”Samlet er det indklagedes opfattelse, at udbudsreglerne ikke står – og ikke bør stå – i vejen for et samarbejde mellem kommuner og kommunale fællesskaber om den fremtidige tilrettelæggelse af affaldshåndteringen. De deltagende kommuner er alle nabokommuner, som naturligt indgår i et eller flere samarbejder om affaldshåndtering, og de deltagende § 60 selskaber vedrører tilsvarende aktiviteter på geografiske områder, som støder op til hinanden.”


side 26

Klagenævnet udtalte blandt andet:

”Det forhold, at Kolding Kommune – som følge af kommunalreformen i 2007 – er deltager i begge de fælleskommunale selskaber, som indgår aftalen, kan således ikke føre til, at aftalen mellem indklagede og TAS skal vurderes efter in-house reglerne.”

”Den konkrete aftale mellem indklagede og TAS angår indklagedes levering af brændbare affaldsmængder til TAS mod betaling. TAS’ primære formål er forbrænding af affald samt levering af billig el og fjernvarme, mens indklagedes primære formål er bortskaffelse af affald. Aftalens må på den baggrund antages primært at have til formål at sikre, at indklagede kan bortskaffe forbrændingsegnet affald, som indklagede ikke selv har kapacitet til at bortskaffe. Der er ikke i aftalen indeholdt en forpligtelse til, at parterne gensidigt skal afhjælpe kapacitetsproblemer hos den anden, og der er heller ikke indeholdt andre forpligtelser ud over den rene levering af affald til bortskaffelse mod betaling. Der kan på den baggrund ikke siges at foreligge et gensidigt samarbejde om en fælles public service opgave som omhandlet i Domstolens praksis.”


side 27

Klagenævnet fortsat:

”Det kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat, at aftalen mellem indklagede og TAS indgår som én i en flerhed af aftaler, som i al væsentlighed drejer sig om at tilvejebringe en ny affaldsløsning og hvor der ikke er identitet mellem de berettigede og de forpligtede i de øvrige aftaler i aftalekomplekset, og aftalerne ikke er forpligtende i samme omfang.

Hertil kommer, at TAS har adgang til og i praksis foretager affaldsbortskaffelse for andre aktører i et ikke uvæsentligt omfang og endvidere aftager og behandler biomasse i betydeligt omfang på, hvad der umiddelbart synes at være et »åbent marked«. Betingelsen i artikel 12, stk. 4, i forslaget til nyt udbudsdirektiv synes således heller ikke opfyldt.”

Konsekvens: Indklagede pålagt at bringe aftalen til ophør samt økonomisk sanktion på 500.000 kr. – Indklagede havde ikke offentliggjort profylaksebekendtgørelsen inden kontraktindgåelsen!


side 28

− Kodificering af den horisontale samarbejdsregel i de nye udbudsdirektiver.

− Udbudsdirektivets artikel 12 stk. 4 (fsvd. Artikel 28, stk. 4):

− En kontrakt, der udelukkende er indgået mellem to eller flere ordregivende myndigheder, falder uden for dette direktivs anvendelsesområde, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) kontrakten etablerer eller gennemfører et samarbejde mellem de deltagende ordregivende myndigheder med det formål at sikre, at de offentlige tjenester, som de skal udøve, leveres med henblik på at opfylde mål, som de er fælles om

b) gennemførelsen af dette samarbejde er udelukkende underlagt hensyn med relation til offentlighedens interesser og

c) de deltagende ordregivende myndigheder udfører på det åbne marked mindre end 20 % af de aktiviteter, der berøres af samarbejdet.

- Under forhandlingerne er ordet ”ægte” [samarbejde] udgået. Betydning?

- Tilsvarende er ”gensidige rettigheder og forpligtelser udgået”.


side 29

KOMMUNALE SAMARBEJDER HVAD MÅ KOMMUNER OG KOMMUNALE SELSKABER SAMARBEJDE OM – OG HVORDAN?

side 30

− Problemstilling

− Hvornår er der mulighed for indgåelse af horisontale samarbejder?

− Udgangspunktet

− Hver kommune handler inden for deres geografiske område og ikke på tværs af kommunegrænser

− Undtagelser ?

− Samarbejdsaftaler om opgavevaretagelse kan hjemles direkte i loven

− Samarbejde kan, under visse forudsætninger, indgås med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne

SAMARBEJDER MELLEM KOMMUNER

side 31

− Opgavevaretagelse for eller med andre kommuner er muligt når det følger af lov:

− F.eks.: − Kommunestyrelseslovens § 60 − Samarbejde kræver godkendelse fra statsforvaltningen − Det forudsættes, at der sker afgivelse af kompetence som indskrænker kommunalbestyrelsens beføjelser − Kun samarbejder der baseres på aftaler (ikke lov) − F.eks. => fælles affaldsforbrænding, vej og park, indkøbssamarbejde, mv.

− Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og

regioners deltagelse i selskaber: − § 2 ”Kommuner kan udføre sådanne opgaver for andre offentlige myndigheder, som

kommunerne kan løse for sig selv” − NB. Tærskelværdi !!

− Beredskabsloven: − § 12, stk. 2 ”Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skal

kunne yde en udvidet assistance til andre kommuners redningsberedskab…”

OPGAVEVARETAGELSEN HJEMLET VED LOV

side 32

− Eksempler på kommunale samarbejder

− Produktion til eget brug

− Indkøb

− IT-drift

− Gadelys

− Fælles affaldsforbrænding (§ 60 fælleskaber)

− Krav til det horisontale samarbejde

− Opgaveafgrænsning

− Organisering

− Risikofordeling

− Ejerskab

− Indflydelse

KOMMUNALFULDMAGTSREGLERNE

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 DK-2900 Hellerup, Copenhagen Tel. 3334 4000 Fax 3334 4001 [email protected] horten.dk

Martin Stæhr

Specialistadvokat

Dir: +45 3334 4204 Mob: +45 5234 4204 E-mail: [email protected]

Line Markert

Partner


Andreas Christensen

Partner


Business

Ad-hoc seminar om horisontale samarbejder