Kursus om ASF/ADHD på Skolen på Herredsåsen, Kalundborg

1

HERREDSÅSEN

-kognitive udfordringer og fælles sprog

MÅL FOR DAGEN

▪At I får viden om kognitive udfordringer

▪At I får kendskab til forskellige visuelle værktøjer som kan bruges kompenserende.

▪At I sidst i dette forløb selv præsenterer et tiltag som I kan påbegynde allerede i morgen.

2

DAGENS PROGRAM

3

13.00 Hvem er vi? 13.10 Hvad er kognitive udfordringer? Hvorfor visuel baseret struktur? 13.30 Eksempler på visuelle redskaber! Præsentation af visuelle ”værktøjer” (Kat-Kassen, Farveguidelines mm) 14.00 PAUSE og gruppearbejde ”Vælg et visuelt ”redskab” – hvordan passer det ind i din praksis”. 14.30 Hver gruppe præsenterer de overvejelser de har gjort sig i forhold til elever, klassen og et rum. 14.50 Afrunding

HVEM ER VI?

Vi kommer fra: Specialskolen Tejbjerg, 45 elever fra 0. kl. – 6. kl.. ADHD-ASF og relationsforstyrrelser. Jacob Thorsted: pædagog, lærer og afdelingsleder Marianne Juul Glud: pædagog, lærer og vejleder

4

VI TROR PÅ AT…

…børn gør det godt hvis de kan… …og hvis de ikke kan, må vi finde ud af hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe…

5

HVAD ER UDFORDRINGEN?

Det er børn som man kan sige tænker, sanser og opfatter på en anden måde end andre børn. Det er børn som ikke har så let en adgang til nogle af de tænkeredskaber andre børn bruger. Det er børn med: ▪ADHD, ASF, AS, kognitive udfordringer, eksekutive

funktionsnedsættelser, strategiforstyrrelser eller mangelfulde kognitive færdigheder/funktioner

6

KOGNITIVE FUNKTIONER

Kognitive funktioner er en samling af mentale færdigheder, som gør det muligt at forstå omverdenen og fungere i den.

▪Barnet med kognitive udfordringer har mangelfulde

kognitive funktioner - de har brug for hjælp til at skabe sammenhæng så "livet giver mening"

7

KOGNITIVE UDFORDRINGER

▪ Impulsive, svarer før spørgsmål er afsluttet – har svært ved at vente på tur – afbryder

eller maser sig på – taler for meget, uden situationsfornemmelse

▪ Overaktive, uro i hænder og fødder, forlader sin plads i klassen eller ved bordet, løber, klatrer og farer omkring på en upassende måde – støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille m.m.

▪ Uopmærksomme, har svært ved at fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg – svært ved at huske - synes ikke at høre hvad der bliver sagt – har svært ved at følge instrukser eller fuldføre opgaver – har svært ved at tilrettelægge arbejde eller aktiviteter – lader sig distrahere af ydre stimuli m.m..

Forestillingsevnen, konkret tankegang, sproglige vanskeligheder, vanskeligheder med sanseapparatet, motivationsforstyrrelse, manglende fleksibilitet, hukommelse

8

EKSEKUTIVE ”STYRE” FUNKTIONER

De eksekutive funktioner – processer - styres fra frontallapperne og er afgørende for: ▪At vi kan tænke målrettede og problemløsende ▪Har betydning for evnen til at ignorere eller kontrollere uvedkommende

stimuli ▪At vi kan lære af vores erfaringer ▪Har betydning for evnen til at fastholde en plan i tid og rum (den

arbejdende hukommelse)

9

EKSEKUTIVE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER

10

ALMINDELIGE OPDRAGELSESMETODER OG PÆDAGOGIK VIRKER IKKE FOR DISSE BØRN…

…fordi de forudsætter at man: ▪Kan fastholde sin opmærksomhed, si og sortere og finde det væsentlige. ▪Har en god sprogforståelse/bearbejdning - opfatter nuancer ▪Er i stand til at opfatte og forstå sociale og følelsesmæssige signaler, social

erfaringsdannelse og social tilpasning. ▪Kan hæmme sine impulser og udsætte sine behov ▪Kan sætte sig ind i hvad andre tænker, føler og mener ▪Kan bruge feedback konstruktivt Kan man ikke det, har man brug for at omgivelserne kompenserer!

11

VERBAL HJÆLP

▪ALT FOR MANGE ORD!!!

12

HVORDAN KAN VI HJÆLPE?

▪Ydre visuel struktur ~ disse elever mangler/savner indre struktur/skemaer, svært ved initiering og har brug for: dagsskemaer, ugeskemaer eller iPod/ipad med strukturapps evt. FTVS HD.

▪Motivation ~ motivation kræver en veludviklet forestillingsevne – disse elever er motivationsafhængige – hjælp med at motivere til at løse dagens arbejde - i form af en ”belønning”.

13

MOTIVATIONSFREMMER, belønning

Noget barnet lide og glæder sig til at få lov til! ▪Løbe en tur ▪Legetøj ▪Klistermærker/stickers ▪Læse ▪IPod ▪Computer ▪Hyppige skift ▪Tegne

14

DEN VISUELLE STRUKTURS BETYDNING

▪ Hjælp til at huske og/eller tydeliggøre rækkefølgen i en aktivitet ▪ Fokuserer på det konkrete i stedet for det abstrakte ▪ Hjælper barnet med at forstå ▪ Hjælp til at fastholde væsentlige informationer for situationen/aktiviteten,

og dermed udelukke uvæsentlige informationer ▪ Hjælp til at få overblik over en situation/aktivitet der ellers ville synes

meningsløs og forvirrende ▪ Hjælp til at huske og anvende hensigtsmæssige strategier i en given

situation. ▪ Hjælper barnet til at blive selvstændigt

15

EKSEMPLER PÅ SITUATIONER HVOR BARNET KAN HAVE BEHOV FOR ET STØTTESKEMA

▪ Ankomst til skole ▪ Skift fra fag til fag ▪ Når der skal ske noget uventet ▪ Måltider ▪ I undervisningen ▪ Lektier ▪ Pauser/fri leg ▪ Af- og påklædning ▪ Toilet ▪ Ud af huset ▪ Vikarer ▪ Vrede/frustration ▪ Når barnet laver fejl ▪ Når barnet skal lære nyt ▪ At bede om hjælp ▪ At vente på tur ▪ Krav m.m.

Børn med mangelfulde kognitive færdigheder, har brug for YDRE STRUKTUR – inden vi tænker på indhold… At planlægge efter de 10 H´er – giver barnet det overblik det selv har så svært ved…

16

DE 10 H´ER

17

At planlægge efter de 10 H´er – giver barnet det overblik det selv har så svært ved…

VISUALISERING▪Giver mening og skaber sammenhæng ▪Forenkler og gør hverdagen gennemskuelig for barnet ▪Formindsker at barnet stresses og frustreres ▪Kan tilrettelægges til den enkelte ▪Hjælper barnet med selvstændighed

Giver det overskud der skal til for at lære nyt og få succeshistorier

18

HVAD KENDETEGNER UNDERVISNINGEN?

▪Struktur, tydeliggørelse af form og indhold ▪Genkendelighed, enten skal form eller indhold være kendt ▪Forudsigelighed, viden om hvad dagen indeholder ▪Tydelighed, hvad er det eleven skal, hvor længe og hvad skel

der ske bagefter

Timeskemaer, dagsskemaer, ugeskema – billeder eller skrift.

19

HVAD KENDETEGNER UNDERVISNINGEN

▪Rutiner

▪Overskuelige og konkrete opgaver

▪Belønning (fastholder fokus og opgaver giver mening)

▪Vi skal skabe overblik (samle dele til helheder – sammenhæng)

20

ORGANISERING OG VISUEL STRUKTUR

▪BILLEDER fra den hvide iPad - fotos

▪FILMKLIP: http://www.youtube.com/watch?v=ciyfvB1yp9w&feature=youtu.be

▪PRÆSENTATION AF HJÆLPEMIDLER FRA TEJBJERG (TimeTimer, høreværn, vest, sociale historier, Kat-Kassen mm)

Film og enkelte billeder har vi fra facebooksiden: Inklusion og specialpædagogik

21

KATKASSEN

22

• Kognitiv = står for de processer, som omhandler tanker, indtryk, holdninger og erkendelser, der karakteriserer menneskets bevidste og ubevidste tankevirksomhed.

• Affektive = står for de processer, som omhandler følelser, indre og ydre sansninger intuition og kropsbevidsthed, der karakteriserer menneskets følelsesmæssige processer.

• • Træning = af disse processer kan støtte eleven til bedre

selvforståelse og bedre sociale færdigheder.

FOKUSPUNKTER

23

•Omstrukturering af negative automatiske tanker

•Selvobservation •Social færdighedstræning

SAMTALER I KAT-MODELLEN

24

• Fortæl din historie.

• Gerne med hjælp fra de forskellige redskaber der findes i kat kassen

• Sæt ord og følelser på

• Start med de 8 grundfølelser - Glæde - Sorg - Frygt - Vrede - stolthed - Skam - Overraskelse og Tryghed

• Find de automatiserede negative tanker og der bliver udløst og fastholder eleven i uhensigtsmæssig adfærd.

• Ny tanke eller væremåde findes.

• Afprøve dette til næste samtale.

• Eleven skal selv indgå i formuleringen af hjemmeopgaven.

• Kunne f. eks. være opfordre en anden elev til leg.

VÆRKTØJER

25

• Måleinstrument • Mine cirkler • Tidslinjer

HVAD ER EN SOCIAL HISTORIE

26

Social historie er en metode til at give børn og unge konkret informationer der kan støtte og hjælpe dem med, at forbedre deres sociale færdigheder og i at udvise en mere hensigtsmæssig adfærd. Det er en simpel metode som kan bruges i hjemmet, i skolen og i omverdenen til at lære eller vedligeholde sociale færdigheder, daglige rutiner og adfærdsændringer til elever med ASF.

En social historie har til formål: • at hjælpe barnet til at forstå/aflæse en social situation

• at finde nye og mere hensigtsmæssige muligheder

SOCIALE HISTORIER

27

SOCIALE HISTORIER

28

SOCIALE HISTORIER

29

SOCIALE HISTORIER - DE FIRE SÆTNINGSTYPER

30

1. Beskrivende – fortæller hvor situationen udspiller sig, hvem der er involveret,

hvad de laver og hvorfor. Eksempel: ”I frikvarteret er der mange børn der spiller fodbold”

2. Perspektiv – beskriver elevens og andre menneskers reaktioner og følelser. Eksempel: ”Når jeg tager bolden uden at spørge, bliver de andre børn sure”

3. Anvisende - fortæller hvad eleven skal gøre. Eksempel: ”Når jeg vil lege med bolden, spørger jeg de andre børn om lov først”

4. Kontrol – når den sociale historie er læst, skriver eleven sætninger som en hjælp til at huske den information fra den sociale historie (ofte valgfrit) Eksempel: Eleven kan skrive: ”Det kan gøre de andre børn sure hvis jeg tager bolden uden at spørge”.

De andre børn bliver glade, hvis jeg spøger, før jeg tager bolden

GRUPPEARBEJDE

4 GRUPPER – med disse opgaver:

▪Hvordan kan I tænke struktur i klassen – til alle og til den individuelle?

▪Hvordan kan I tænke visuel struktur i forhold til et udvalgt område på skolen?

▪Kan det lade sig gøre? Hvad skal der til?

31

AFRUNDING

SPØRGSMÅL?

SE OPLÆG PÅ:

HTTP://TEJBJERGIT.WORDPRESS.COM TAK FOR I DAG…

32