View
222
Download
1
Category
Preview:
Citation preview
Formål
Introduktion til Erving Goffmans sociologiske teorier og
begreber
Fokus på:
Den sociologiske tilgang : “symbolsk interaktionisme”
Det dramaturgiske perspektiv (actor, stage, audience)
Roller, fremtrædelse og indtryksstyring (impression
management)
Asylums / totale institutioner
Klaus Levinsen 2
Teoretisk tradition: Symbolsk interaktionisme
Interaktion
Mennesker skaber mening gennem
kontinuerlig fortolkning og
gensidig tilpasning i den sociale interaktion
Symboler
Mennesker er kendetegnet ved deres udbredte og kreative
brug af kommunikation gennem symboler
Symboler indgår i al social interaktion
Spørgsmål
Hvordan dannes og forandres selvet i samværet med andre?
Klaus Levinsen 3
Erving Goffman, 1922-1982
Født i Mannville, Alberta,
Canada
Sociologi, Univ. Chicago
Professor i sociologi ved
Berkeley, og
i antropologi og sociologi
ved Univ. Pennsylvania
Teori-tradition
Interaktionisme, social
konstruktivisme
Metode antropologisk:
deltagende observation, felt-
studier
FOTO af Goffman
Klaus Levinsen 4
The Presentation of Self in Everyday Life
(1959)
Dramaturgisk tilgang til
forståelsen af menneskelig
adfærd og social
interaktion.
Indtryksstyring
(Impression management)
i hverdagslivets forskellige
sociale sfærer.
“All the world's a stage,
and all the men and
women merely players.”
William Shakespeare
FOTO af scene
Klaus Levinsen 5
Det dramaturgiske perspektiv
Front stage Der hvor interaktionen (“the performance”) udføres:
Setting Den fysiske scene, stedet
(fx. lægen: konsultationen; taxichafføren: taxien; tjeneren:
restauranten; underviseren: auditoriet osv)
Personal front De ting og redskaber, som er nødvendige for at
udføre rollen
Fremtoning: påklædning, værktøj ect. (apperances), og
Manerer, som kendetegner rollen (sprog, taleform) (manners)
Klaus Levinsen 6
Det dramaturgiske perspektiv
Back stage Der hvor aktøren (the performer) er tilstede
uden publikum (audience)
Kan træde ud af rollen fra “front sage”.
Plads til at gøre ting, som ellers undertrykkes eller er skjult på
“front stage”
Back stage er altid relativ, til hvilken performance, der er tale om
Klaus Levinsen 7
The Presentation of Self in Everyday Life
(1959)
• Selvet skabes bestandigt i interaktionen mellem aktøren og omgivelserne (publikum/audience) og den scene, hvor aktøren befinder sig.
• Selvet forsøger at definere situationen, og forsøger at præsentere et selv, som kan accepteres af andre
• Andre deltagere i interaktionen forsøger det samme
• I hverdagslivets interaktion fokuseres ofte på enighed - mulig opposition underspilles
Klaus Levinsen 8
Roller
Vi spiller mange forskellige roller i hverdagen
F.eks. rollen som ægtemand, far, forsker, underviser,
passager, kunde osv.
En rolle er ofte defineret på forhånd
ud fra omgivelsernes forventninger – træder man ind i
rollen!
Nogle roller er meget foranderlige, mens andre roller
ændres langsomt
Eksempler på foranderlige og uforanderlige roller!
9 Klaus Levinsen
Roller
Forventninger
Når man træder ind i en bestemt situation vil der være et
kollektivt pres for at spille rollen på en bestemt måde.
F.eks. som underviser, butikskunde, patient, mor etc.
Nogle roller er stereotype
F.eks. udvalgte køns- og erhvervsroller
10 Klaus Levinsen
Roller
Rolle indlevelse:
• Når man lever sig helt ind i én bestemt rolle
Rolle distance
• Når man tager afstand til sin rolle
Rolle-konflikt
• Når to eller flere roller er i modstrid med hinanden
Rolle-forvirring
• Hvilken rolle skal man spille?
Klaus Levinsen 13
Roller
I traditionelle (ikke differentierede) samfund er der færre
roller at spille
Hver gang man spiller en (ny) rolle risikerer man sit selv –
man kan ”tabe ansigt”.
Eksempel: Eksponering af forældrerollen (f.eks. i parken
eller børnehaven)
Eksempel: Konsekvenser ved at overdrive eller
underdrive rollen som leder
15 Klaus Levinsen
Karussel-eksemplet
0-3 årige børn kan ikke
mestre rollen
3-5 årige børn lever sig
ind i rollen
5- årige børn risikerer at
”tabe ansigt”
Rolle-distance (overspille)
16
FOTO
Klaus Levinsen
At udtrykke sig troværdigt
Individets udtryk involver to forskellige typer af tegngivning:
Give udtryk: bevidste sproglige symboler mhp. intentionelt at
videregive bestemt information (the expression he gives)
Afgive udtryk: andre ikke verbale udtryk, fx handlinger og forhold
vedr. fremtoning (bevægelser, fremtoning, talemåde, lugt osv) (the
expression he gives off)
Ved afkodning af troværdighed er det væsentligt, at begge typer af
tegngivning er nogenlunde i overensstemmelse
Klaus Levinsen 17
Inspiration fra Goffman Joshua Meyrowitz: Onstage, Backstage, og Sidestage view
Sidestage view
Når vi som seere (publikum) gennem medierne får adgang
til folk Onstage og Backstage (f.eks. DR-programmet ”Nye
hvide verden”)
Møder mellem mennesker er i stigende grad medierede
møder (ikke kun face-to-face) => hvordan for forhandles
mening
Nye medier skaber nye scener: Medierne flytter grænserne
mellem ”onstage” og ”backstage”
18 Klaus Levinsen
Et eksempel på vanskelighed ved at
bevare rollen
http://www.youtube.com/watch?v=fYkAb0rLHps&feature=related
19 Klaus Levinsen
Asylums – Anstalt og menneske (1961)
Anstalten – den totale institution
- som et ”samfund” med særlige
normer og regler
Adskiller sig fra samfundet uden
for murene.
Fokus: konflikten mellem
patientens selvstændighed
(frihed) og sindssygehospitalets
dominans.
20
Goffman: Deltagende observation
på St. Elizabeths Hospital,
Washington (Goffman som
gymnastiklærer-assistent)
FOTO
Klaus Levinsen
21
Totale institutioner
Minimal interaktion med
omverdenen
Indskrænkede muligheder for
at bevæge sig ud af
institutionen (fysiske
hindringer)
Husorden, regler,
institutionens normer og
værdier,
Nøje planlagte rutiner
Klar arbejdsdeling og roller
Den totale institution: ”et opholds- og
arbejdssted hvor et større antal
ligesindede individer sammen fører en
indelukket, formelt administreret
tilværelse, afskåret fra samfundet
udenfor i en længere periode” (Erving
Goffman1961, 1981: Anstalt og
menneske, s. 9)
FOTO
Klaus Levinsen
Socialisering og disciplinering
Tidligere civile rettigheder
og normer ophæves
Opløsning / nedbrydning af
tidligere identitet
Etablering af ny ”patient”-
identitet.
Fravær af ”back stage”
22
FOTO
Klaus Levinsen
Asylums – Anstalt og menneske
To indfaldsvinkler: De ansatte og de indsatte
De ansatte:
Den psykiatriske doktrin, er diagnosesystemet:
Velegnet til at bekræfte psykiaternes måde at se patienten på
(vanskeligt af falsificere en psykiatriske diagnoser)
Afdelingssystemet: som er en opdeling af hospitalet i
forskellige afdelinger med forskellige grader af patient-
regulering
23 Klaus Levinsen
Asylums – Anstalt og menneske
- fortsat
De indsatte: forskellige reaktioner
accept af den identitet som institutionen pålægger (patienten
er ”gået over”), overtager manerer og går op i patientrollen
forsøger at værne om sin egen selvstændighed (værdighed)
ved at holde institutionen på afstand.
forsøger at bruge institutionens rutiner mm. til egne formål
(strategisk adfærd) – rolledistance.
24 Klaus Levinsen
Kritiske bemærkninger og diskusion
Individet forsøger at tilpasse sig til rolle-forventninger ved
hele tiden at præsentere en acceptabel adfærd.
Men er det stadig sandt?
Er Goffmans arbejde udtryk for en tidstypisk optagethed
sociale normer og omgangsformer?
Strukturelle og historiske perspektiver fylder ikke meget i
Goffmans arbejde
Klaus Levinsen 25
Goffmans vigtigste værker
The Presentation of Self in Everyday Life (1956)
Encounters (1961)
Asylums (1962)
Behavior in Public Places (1963)
Stigma: Notes on the Management of a Spoiled Identity (1965)
Interaction Ritual (1967)
Strategic Interaction (1969)
Relations in Public (1971)
Frame Analysis (1974)
Klaus Levinsen 26
Recommended