View
1
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Jobbarometer Efterår 2015
Den generelle udvikling på det danske arbejdsmarked
Jobomsætningen i Danmark og Europa
Brancheskifte: Statistikker og gode råd
Fokus: De regionale arbejdsmarkeder
Arbejdsmarkedet på sigt: Vækstområder
Liste over kilder til yderligere information
Bilag 1: Ledighed fordelt på a-kasser og kommuner
Bilag 2: Jobområder fra Balvas fordelt på RAR-områder
Jobbarometer, efterår 2015
Side 2 af 36
Læsevejledning Formålet med dette jobbarometer har været at give et mere nuanceret billede af de regionale
arbejdsmarkeder, som flere af jer har efterspurgt. En stor del af jobbarometeret handler derfor om de
forskellige RAR-områder.1 Hvert område har et selvstændigt afsnit, og afsnittene kan læses hver for
sig.
For at komme omkring alle regioner, har det været nødvendigt at udvide omfanget af dette
jobbarometer. Som følge heraf har vi udarbejdet en læsevejledning for at sikre, at du får mest muligt
ud af jobbarometeret.
Hvis du har 10 minutter...
Kan du nå at få et overblik over din region. Tag udgangspunkt i den region, der er relevant for dig
(starter på side 10), og dan et overblik over stillingsbetegnelser med flest forgæves rekrutteringer i
regionen og forskellen i beskæftigelse på tværs af kommuner. Gå derefter til bilagsmaterialet, som
rummer endnu flere nuancer og dermed kan være et nyttigt værktøj i den konkrete situation. Se også
anbefalingerne på side 13.
Hvis du har 30 minutter…
Kan du få alle de vigtige pointer med. Vi anbefaler, at du starter med afsnittet ”Den generelle udvikling
på det danske arbejdsmarked” for at blive opdateret på den nuværende beskæftigelsessituation. Brug
derefter 10 minutter som skitseret i afsnittet ovenfor. Derudover anbefaler vi også, at du kigger på de
omkringliggende regioner. Skim til sidst afsnittene om jobomsætning, brancheskift og
arbejdsmarkedet på sigt, som denne gang rummer et overblik over vækstområder i de forskellige
regioner.
Hvis du har en time…
Når du det (næsten). Brug de første 30 minutter som anbefalet ovenfor, men i stedet for at skimme
afsnittene om jobomsætning, brancheskift og arbejdsmarkedet på sigt, har du tid til at gå mere i
dybden.
1 RAR-områder: RAR = Regionale Arbejdsmarkedsråd. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) opdeler det danske arbejdsmarked efter de 8 RAR-områder: Nordjylland, Vestjylland, Østjylland, Sydjylland, Fyn, Sjælland, Hovedstaden og Bornholm. Denne opdeling bruges ofte i analyser, og vi bruger samme opdeling for at gøre det lettere at sammenligne på tværs af data.
Jobbarometer, efterår 2015
Side 3 af 36
Den generelle udvikling på det danske arbejdsmarked
Efterspørgslen efter arbejdskraft er fortsat positiv
Efterspørgslen på arbejdskraft har været stigende siden foråret 2013,2 og siden sommeren 2013 er
beskæftigelsen blevet øget med cirka 50.000 personer. Om end arbejdsmarkedet er i fremgang, er
væksten moderat. Forventningerne til opsvingets størrelse blev nedjusteret i månederne efter april,
fordi stigningen viste sig at flade ud.3 Væksten ligger dog stadig over niveauet for den strukturelle
vækst, og BNP forventes at stige med 0,5 % i år. Den seneste vismandsrapport har større
forventninger til 2016-2017, hvor væksten i BNP forventes at ramme 2 %.4
Nedenstående figur 1 viser udviklingen i antallet af nyopslåede stillingsopslag og antallet af varslede
fyringer fra 2007-2015. Antallet af varslede fyringer de seneste år har fundet et stabilt leje, samtidig
med at der er sket en stigning i antallet af nyopslåede stillinger. De lodrette streger markerer et
årsskifte.
Figur 1: Antal varslede fyringer og nyopslåede stillinger, 2007-2015.
Note: Varslede fyringer antal personer. Opslåede stillingsopslag fra Jobnet. Indberetninger fra regionerne, CVR-registret. Kilde: Egen tilblivelse pba. af ledighedsindikatorer fra www.jobindsats.dk
Dette års fremgang på arbejdsmarkedet skal findes i den private sektor, mens efterspørgslen i den
offentlige sektor er stort set uændret. I første halvår af 2015 er antallet af lønmodtagere steget med
19.500 personer i den private sektor og 1.700 i den offentlige sektor.5 Frem til 2017 forventer
Nationalbanken, at beskæftigelsen stiger med 100.000 personer. Disse stillinger forventes ligeledes at
opstå i den private sektor.6
2 Danmarks Statistik, ”Fortsat flere lønmodtagere”, http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=22905 (29.07.15) 3 Jobindex, ”August 2015: Gassen er gået lidt af ballonen på arbejdsmarkedet”, http://www.jobindex.dk/dansk/Dansk_Jobindex_2015-08-12_20:32:05.pdf (12.08.15) 4 De Økonomiske Råd, ”Dansk Økonomi, efterår 2015”, http://www.dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2015-diskussionsoplaeg i ”Kapitel 1: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik”. 5 Danmarks Statistik, ”Nyt fra Danmarks Statistik”, http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=22906 (28.08.15) 6 Nationalbanken, ”Nyt fra Nationalbanken, 2. kvartal 2015”, http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Sider/2015/06/Nyt-fra-Nationalbanken-2-2015.aspx (22.06.15)
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
1/2007 1/2008 1/2009 1/2010 1/2011 1/2012 1/2013 1/2014 1/2015
An
tal
Måned/år
Varslede fyringer Nyopslåede stillinger
Jobbarometer, efterår 2015
Side 4 af 36
Arbejdsstyrken og beskæftigelsen øges
Som nævnt ovenfor er beskæftigelsen steget siden foråret 2013, men som følge af en øget
arbejdsstyrke har ledigheden været stort set uforandret. Antallet af ledige fratrukket aktiverede ligger
på 105.000 personer, samtidig med at beskæftigelsen er steget med 25.000 personer. Arbejdsstyrken
er altså steget i takt med antallet af nye arbejdspladser, hvilket tyder på at jobfesten går uden om de
arbejdsløse.7 Overvismand Hans Whitta-Jacobsen forventer dog, at ledigheden falder markant frem
mod 2020. Faldet skyldes både gradvist bedre konjunkturer og en række reformer, der allerede er
vedtaget, herunder ikke mindst Velfærdsaftalen fra 2006, Tilbagetrækningsaftalen fra 2011 samt
Dagpengereformen fra 2010”8 De Økonomiske Råd vurderer, at der i 2014 var 30.000 flere
dagpengemodtagere og 10.000 flere kontanthjælpsmodtagere end der ville have været i en normal
konjunktursituation.9
En analyse fra LO viser, at 2 ud af 3 stillinger blev besat af danskere i perioden fra august 2014 og et år
frem. Den sidste tredjedel er gået til udlændinge, og ud af denne andel er 2 ud af 3 stillinger blevet
besat af udlændinge, som har boet i Danmark i mere end tre år. En analyse fra Dansk
Arbejdsgiverforening (DA)viser et noget andet billede i perioden fra 2011 til 2014. Her gik 3 ud af 4
nye job til udlændinge. Dog skal der ved sammenligning af disse analyser tages højde for, at LO’s
analyse omhandler både offentlige og private job, mens DA’s analyse udelukkende medtager private
job. 10
Lav ledighed i jyske kommuner
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 17 kommuner havde fuld beskæftigelse for mindst 8 faggrupper i
juli 2015. Det er målt ved antallet af a-kasser, som har under 2 % ledige medlemmer i den pågældende
kommune. I alt 26 a-kasser er medtaget i opgørelsen. De 17 kommuner er fordelt mellem 13 i Jylland
og 4 på Sjælland. De 13 jyske kommuner er Thisted, Morsø, Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Varde,
Tønder, Ikast-Brande, Billund, Vejen, Hedensted, Skanderborg og Odder. De 4 sjællandske kommuner
er Allerød, Egedal, Solrød og Lejre (se bilag 1).
Når flere kommuner allerede nu har fuld beskæftigelse kan det tyde på, at kommunerne kan få svært
ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og dermed få fuldt udbytte af den forventede økonomiske
fremgang i de kommende år.11 Her må det antages, at de jyske kommuner alt andet lige er vanskeligere
stillede. Det gælder både som følge af, at kommunerne med høj beskæftigelse ligger geografisk tæt på
hinanden og dermed udgør store områder med høj beskæftigelse, og fordi de jyske kommuner i
yderområderne er større og dermed stiller krav om høj geografisk mobilitet. De sjællandske
kommuner med fuld beskæftigelse har nabokommuner med lavere beskæftigelse og samtidig er
kommunerne geografisk mindre (se grafisk overblik via link i fodnote12).
7 Berlingske, ”Kæmpe jobfest går uden om de arbejdsløse”, http://www.b.dk/nationalt/kaempe-jobfest-gaar-uden-om-arbejdsloese (07.10.15) 8 De Økonomiske Råd, ”Dansk Økonomi, efterår 2015” i ”Pressemeddelelse”, http://www.dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2015-diskussionsoplaeg 9 De Økonomiske Råd, ”Kapitel 3: Indkomstoverførsler med fokus på kontanthjælp” http://www.dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2015-diskussionsoplaeg 10 Ugebrevet A4, ”To ud af tre nye job er gået til danskere”, http://www.ugebreveta4.dk/to-ud-af-tre-nye-job-er-gaaet-til-danskere_20201.aspx (01.10.15) 11 Berlingske, ”A-kasser: Virksomheder skal forudse ledige stillinger, http://www.b.dk/nationalt/a-kasser-virksomheder-skal-forudse-ledige-stillinger (01.07.15) 12 DA’s nyhedsbrev Agenda: ”Fuld beskæftigelse i dele af landet”, http://www.agenda.dk/2015/09/fuld-beskaeftigelse/ (02.10.15)
Jobbarometer, efterår 2015
Side 5 af 36
En lignende undersøgelse er foretaget i september af Kommunernes Landsforening (KL) baseret på
landets 94 jobcenterledere. Her vurderer 64 % af jobcenterlederne, at der er begyndende
rekrutteringsproblemer inden for enkelte fagområder, mens 36 % vurderer, at der er mangel på
arbejdskraft inden for mere end tre fagområder. Ingen af jobcenterlederne mener, at der er ledig
arbejdskraft inden for alle fagområder.13
Der er et sammenfald mellem om a-kasserne har fuld beskæftigelse inden for mindst 8 faggrupper (juli
2015) og om jobcenterlederne vurderer, at der er mangel på arbejdskraft inden for mere end tre
fagområder (september 2015). Dette er gældende for følgende otte kommuner: Morsø, Lemvig, Skive,
Ringkøbing-Skjern, Varde, Tønder, Odder og Allerød.14 Disse kommuner må derfor med en vis
robusthed siges at være kommuner med en høj beskæftigelse, som allerede nu har tendens til
rekrutteringsproblemer på en række fagområder. I den forbindelse er det interessant at identificere
eventuelle sammenfald i fagområder på tværs af kommuner.
I ét tilfælde har alle otte kommuner fuld beskæftigelse i den samme a-kasse, nemlig blandt
medlemmerne i a-kassen Danske Sundhedsorganisationer (DSA). DSA dækker over bioanalytikere,
ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, jordemødre og radiografer. Dertil kommer Ledere
med under 2 % ledige i alle otte kommuner på nær Lemvig (2,1 %) og El-faget med under 2 % ledige i
alle kommuner undtagen Skive (2,2 %). De otte kommuner har altså alle en ledighed på under eller
lige omkring 2 % blandt disse tre a-kassemedlemmer. Dog er der én a-kasse, der skiller sig ud ved kun
at have fuld beskæftigelse i én af de otte kommuner: Socialpædagoger (SLA) i Allerød. De eneste a-
kasser, hvor ingen af de otte kommuner har fuld beskæftigelser er i a-kasserne Børne- og
Ungdomsdomspædagoger (BUPL-A), Teknikere, FOA, 3F og HK.15 Bemærk også, at Akademikernes a-
kasse har under 2 % ledige medlemmer i både Lemvig, Odder og Allerød.
Opsamling: ”Den generelle udvikling på det danske arbejdsmarked”
- I 2015 forventes en moderat vækst i BNP på 0,5 %. I 2016 og 2017 forventes en vækst i
BNP på ca. 2 %
- Fremgangen på arbejdsmarkedet skal findes i den private sektor, også frem mod 2017,
hvor beskæftigelsen forventes at blive øget med 100.000 personer.
- 17 kommuner, primært i Jylland, har fuld beskæftigelse blandt medlemmer i minimum
otte a-faggrupper
- 64 % af jobcenterlederne vurderer, at der er begyndende rekrutteringsproblemer inden
for enkelte fagområder, mens 36 % vurderer, at der er mangel på arbejdskraft i flere end
tre fagområder
13 Kommunernes Landsforening, ”Virksomheder over hele landet mangler arbejdskraft”, http://www.kl.dk/Momentum/momentum2015-18-1-id191661/#.Vi8ZnuHuLf0.linkedin (26.10.15) 14 Skanderborg og Billund er ikke repræsenteret i KL’s undersøgelse, men har ifølge Danmarks Statistik mere end otte faggrupper med fuld beskæftigelse. 15 DA, data pba. forespørgsel
Jobbarometer, efterår 2015
Side 6 af 36
Jobomsætning i Danmark og Europa ”Danskernes appetit på et skifte job er større end på noget andet tidspunkt siden 2009”, skriver
Ugebrevet A4. Hver fjerde lønmodtager har fået nyt job i løbet af det seneste år. Den øgede
jobomsætning skyldes til dels optimismen på arbejdsmarkedet: ”Virksomhederne ansætter flere folk,
og vi bevæger os ind i en situation, hvor der er vækst i dansk økonomi”, siger chefkonsulent Jørgen
Bang-Petersen fra Dansk Arbejdsgiverforening til Ugebrevet A4. Kim Staack Nielsen, CEO for Dansk HR
supplerer med, at folk sidder længere tid i deres job under kriser grundet usikkerhed.16
I løbet af 2014 fik 640.000 personer nyt job, og tendensen er stigende.17 Set over et år starter flest
personer i nyt job i løbet af 3. kvartal, mens færrest starter i løbet af 4. kvartal (se evt. figur 1 om
stillingsopslag). I 2014 var der tale om 203.000 personer i 3. kvartal og 161.000 personer i 4. kvartal
(ibid.). Samtidig er den gennemsnitlige ansættelsesvarighed blandt lønmodtagere på det danske
arbejdsmarked blandt de laveste i Europa, som det fremgår af figur 2. I Danmark varer en
gennemsnitlig ansættelse 7,6 år, hvilket er væsentligt lavere end de lande, vi typisk sammenligner os
med. Gennemsnittet er på 9,1 år i både Sverige og Norge, 10,7 i Tyskland og 9,9 i Holland.
Figur 2: Den gennemsnitlige ansættelsesvarighed blandt lønmodtagere i Europa, 2014.
Kilde: OECD, http://www.oecd.org/employment/onlineoecdemploymentdatabase.htm, vælg ”Job duration”. Datasættet hedder ”Employment by job tenure intervals - average tenure” filtreret på dependent employment (=lønmodtagere), aflæst for 2014.
Herfra kan der drages en parallel fra figur 2 til Rekrutteringsanalysen 2015, hvor størstedelen af
virksomhederne mener, at 3-4 år er en passende ansættelsesvarighed, når de vurderer et CV.18
Desuden efterlyser Produktivitetskommissionen tiltag, som blandt andet vil medføre en højere
jobomsætning.19 Det betyder, at selvom jobomsætningen på det danske arbejdsmarked er høj, vil en
yderligere stigning hverken skade lønmodtagernes chancer over for fremtidige arbejdsgivere eller
samfundsøkonomiske forhold i øvrigt.
16 Ugebrevet A4, ”Danskernes lyst til jobskifte topper igen efter krisen”, http://www.ugebreveta4.dk/636674-danskere-fik-nyt-job-i-det-forloebne-aar_20176.aspx (09.09.15) 17 Dansk Arbejdsgiverforening, ”Jobomsætningen er steget markant”, http://www.agenda.dk/2015/08/flere-faar-job/ (26.08.15) 18 Konsulenthuset ballisager, ”Rekrutteringsanalysen 2015” 19 Ugebrevet A4, ”Højere produktivitet kræver flere jobskift”, http://www.ugebreveta4.dk/hoejere-produktivitet-kraever-flere-jobskift_14103.aspx (25.04.2013)
0123456789
10111213
Jobbarometer, efterår 2015
Side 7 af 36
Opsamling: ”Jobomsætning i Danmark og Europa”
- Jobomsætningen i Danmark er blandt de højeste i Europa
- I 2014 fik 640.000 personer nyt job, hvilket svarer til 25 % af lønmodtagerne
- En gennemsnitlig ansættelse i Danmark varer 7,6 år – det er væsentligt lavere end Norge,
Sverige, Tyskland og Holland
Brancheskifte: Statistikker og gode råd
En analyse udarbejdet af 3F baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at hver tredje ledige
finder et nyt job i en anden branche end den, hvor personen havde sin seneste ansættelse.20 Her er vel
at mærke tale om en undersøgelse baseret på ledige, som kommer i job inden for et halvt år. Det tyder
derfor på, at et brancheskifte ikke nødvendigvis er en årelang proces. Tabel 1 viser A-
kassemedlemmernes mobilitet på tværs af brancher:
Tabel 1: A-kassemedlemmers branche før og efter ledighed. Angivet i procent.
Efter Før
Industri Bygge og anlæg
Handel og transport
Service Offentlig sektor
Andre brancher
Industri 61 4 11 14 4 6
Bygge og anlæg 4 83 3 5 1 4
Handel og transport 10 3 59 10 10 8
Service 9 6 10 54 11 10
Offentlig sektor 2 1 4 6 81 6
Andre brancher 6 4 10 11 16 53 Kilde: Gengivelse af Ugebrevet A4 på vegne af 3F og Beskæftigelsesministeriet, http://a4.media.avisen.dk/GetImage.ashx?imageid=27770&sizeid=255 Note: Dagpengeforsikrede, som blev ledige i 1.-3. kvartal 2013, og som inden for det første halve år af deres ledighed kom i beskæftigelse. N=19.200.
Størst sandsynlighed for brancheskift blandt ansatte i servicebranchen
Tabel 1 viser, at a-kassemedlemmernes branche før og efter ledighed. Tallene markeret med orange er
et udtryk for andelen af ledige, som har fået et nyt job i samme branche. Dermed kan vi med det
samme se, at mobiliteten ikke er lige stor i alle brancher.
Tidligere ansatte inden for bygge og anlæg samt den offentlige sektor er mindst tilbøjelige til at skifte
branche. Her skifter cirka 2 ud af 10 til en anden branche. Derefter kommer tidligere ansatte i
industrien, hvor 4 ud 10 skifter branche – størstedelen finder et job inden for service eller handel og
transport.
De ledige, som udviser størst mobilitet mellem brancher, skal findes inden for handel og transport
samt servicefagene. Her er det kun lidt over halvdelen, der finder et nyt job i samme branche. Hvis
man tidligere har været ansat inden for handel og transport vil 41 % finde et nyt job i en anden
branche, herunder typisk i industrien, servicefagene eller i den offentlige sektor. Og hvis ens seneste
ansættelse har været inden for service, vil 46 % finde et nyt job i en anden branche – og mulighederne
20 Ugebrevet A4, ”Ledige skifter branche for at få job”, http://www.ugebreveta4.dk/ledige-skifter-branche-for-at-faa-job_13941.aspx (16.04.14)
Jobbarometer, efterår 2015
Side 8 af 36
ser ud til at være ligeligt fordelt blandt de andre brancher (9-11 %), dog er det mindre sandsynligt, at
tidligere serviceansatte finder job i bygge og anlæg (6 %).
Mobiliteten er generelt størst blandt lønmodtagere med de laveste uddannelser og færrest
kompetencer knyttet til et bestemt fag.
Positiv sammenhæng mellem brancheskifte og løn – dog ikke for ufaglærte og lavtuddannede
Ifølge Flemming Ibsen, professor emeritus fra Aalborg Universitet, kan det betale sig at skifte job og
branche, hvis man ser på lønnen over et arbejdsliv. Dette gælder dog ikke for ufaglærte og
lavtuddannede: ”De hænger formentlig fast i lav løn, fordi de aldrig bliver i stand til at opbygge
kompetencer og faste relationer til arbejdsmarkedet. For dem selv ville det være gunstigt, hvis de bed
sig fast et sted og opbyggede nogle kompetencer […]. Omvendt, set fra samfundets side, er det en
meget fleksibel arbejdsstyrke, som lukker huller hele tiden.”
Uddannelse hænger sammen med antallet af år i beskæftigelse, som påvirker den samlede indkomst i
løbet af et arbejdsliv. Eksempelvis har ufaglærte i gennemsnit 22,2 år i fuldtidsbeskæftigelse i løbet af
et arbejdsliv, mens faglærte har 34,7 år og personer med lange videregående uddannelser har 37,1 år i
fuldtidsbeskæftigelse.21 Figur 3 viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for 18-80 årige, hvor en
beskæftigelsesgrad på fx 0,8 betyder, at 80 % af gruppen er i beskæftigelse.
Figur 3: Beskæftigelsesgraden gennem livet, 18-80 år.
Kilde: Gengivelse af Arbejdernes Erhvervsråd, figur 2 i ”Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv,” udgivet 03.04.13.. Udarbejdet af AE pba. registerdata fra Danmarks Statistik fra 2011. Note: Figuren viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad gennem livet beregnet ud fra AE’s livsindkomstmodel på baggrund for 2011. Selvstændige har pr. definition beskæftigelsesgraden 1.
21 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ”Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv,” www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_uddannelse-giver-et-markant-laengere-arbejdsliv.pdf (03.04.13)
Jobbarometer, efterår 2015
Side 9 af 36
Af figur 3 fremgår det tydeligt, at de ufaglærte har sværest ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesgraden inden for denne gruppe stiger langsomt og ender på 55-60 % i 50 års-alderen.
Til sammenligning når faglærte et stabilt leje i starten af 20’erne på knap 80 %, og udtræder senere af
arbejdsmarkedet sammenlignet med ufaglærte. Generelt for de videregående uddannelser ser det ud
til, at uddannelsens længde naturligvis forsinker indtrædelsen på arbejdsmarkedet, men til gengæld
når gruppen med en videregående uddannelse hurtigt derefter en høj beskæftigelsesgrad.
Gode råd ved brancheskifte
Jobindex har samlet 5 gode råd ved brancheskifte:
1. Sæt ord på alt
2. Identificér kompetencer, som kan overføres til den nye stilling
3. Opdatér CV til ”nutidssprog”
4. Motivation for at søge stillingen
5. Tag imod al videreuddannelse
Ovenstående er en forkortet version (se link til fuld version i fodnote22).
Opsamling: ”Brancheskifte: Statistikker og gode råd”
- Hver tredje ledige finder et nyt job i en anden branche. Undersøgelsen er foretaget blandt ledige med under 6 måneders ledighed.
- I tilfælde af ledighed er der størst sandsynlighed for et brancheskifte, hvis man senest har været ansat inden for service (46 %), handel og transport (41%) eller industri (38 %)
- I tilfælde af ledighed er der mindst sandsynlighed for et brancheskifte, hvis man senest har været ansat inden for bygge og anlæg (17 %) eller den offentlige sektor (19 %)
- Der er en positiv sammenhæng mellem brancheskifte og løn – dog ikke for ufaglærte og lavtuddannede
22
Jobindex, ”5 gode råd til dig, der vil skifte branche”, http://www.jobindex.dk/cms/fem-gode-raad-til-dig-der-vil-skifte-branche?utm_medium=email&utm_campaign=cvnewsletter+-+cvpassive&utm_source=jobindex
Jobbarometer, efterår 2015
Side 10 af 36
De regionale arbejdsmarkeder: Valg af enheder og sektorer Formålet med det regionale fokus er at give et mere nuanceret billede af situationen på det danske
arbejdsmarked. For hver region vil vi se på følgende: Hvad er karakteristisk for arbejdsmarkedet i den
pågældende region? Hvilke stillingsbetegnelser har regionen sværest ved at få besat? Hvilke
kommuner har høj beskæftigelse?
NB: Afsnittene om regionerne er selvstændige afsnit og kan derfor læses uafhængigt af hinanden.
Dette afsnit vil danne baggrund for regionale beskrivelser af det danske arbejdsmarked. Inden vi går
videre til de regionale arbejdsmarkeder vil jeg kort beskrive de opdelinger i enheder og sektorer, som
er gennemgående for analysen.
Valg af enheder: De 8 Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) opdeler det danske arbejdsmarked i 8 områder
med hvert sit Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). Rådenes formål er at understøtte og udvikle
beskæftigelsesindsatsen i regionen i samarbejde med kommuner og virksomheder.23 STAR bruger
denne opdeling i deres analyser. Derfor vil opdelingen så vidt muligt blive anvendt fremadrettet, fordi
det i højere grad vil være muligt at sammenligne data.
De 8 RAR-områder er som følger:
Nordjylland
Vestjylland
Østjylland
Sydjylland
Fyn
Sjælland
Hovedstaden
Bornholm
På kortet til højre ses Danmark inddelt i RAR-områder
(se link til fordeling af kommuner i fodnote24).
Valg af sektorer: Beskæftigelsen opdeles i fem sektorer
Danmarks Statistik opdeler beskæftigelsen i fem overordnede sektorer, som vil blive brugt
fremadrettet til at give en overordnet beskrivelse af de regionale arbejdsmarkeder:
Landbrug
Industri
Bygge og anlæg
Private service
Offentlig service
23
De Regionale Arbejdsmarkedsråd, ”Hvad er RAR og AMK?”, http://www.rar-bm.dk/da/RAR-og-AMK.aspx 24 De Regionale Arbejdsmarkedsråd, ”De Regionale Arbejdsmarkedsråd”, http://rar-bm.dk/
Jobbarometer, efterår 2015
Side 11 af 36
Arbejdsmarkedet i Danmark: Alle regioner Fordelingen på landsplan kan bruges til at sammenligne med fordelingen på de regionale
arbejdsmarkeder for eksempelvis at danne et indtryk af, om en given regions sektor ligger over eller
under landsgennemsnittet.
Nedenstående diagram viser, hvordan de danske arbejdspladser er fordelt over fem sektorer. Den
største sektor er privat service med 43 % efterfulgt af offentlig service med 37 %. Dertil kommer
industri, bygge og anlæg og til sidst landbrug m.m.25
Figur 4: Beskæftigelsen i Danmark
Rekrutteringsproblemer på landsplan
To gange årligt udarbejder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) en
rekrutteringsanalyse af det danske arbejdsmarked, hvor 14.000 virksomheder angiver, om de har haft
problemer med at rekruttere nye medarbejdere. Analysen viste, at 5 % af virksomhederne har haft
problemer med at rekruttere, hvilket svarer til 11.900 stillinger og dermed 0,5 % af den samlede
beskæftigelse i Danmark.
Antallet af stillinger med forgæves rekrutteringer var i foråret 2015 et procent point højere end
foråret 2014. Det er dog en lille stigning fra et i forvejen lavt niveau. Inden finanskrisen blev der til
sammenligning registreret op mod 70.000 forgæves rekrutteringer.26 Alt andet lige vil det dog være
mest sandsynligt at rekrutteringsudfordringerne også vil stige i de kommende år – under antagelse af,
at den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft, som vi har set siden foråret 2013, fortsætter.
Selvom nogle brancher oplever rekrutteringsproblemer, peger andre faktorer på, at der ikke
nødvendigvis er mangel på arbejdskraft. Fx angiver omkring halvdelen af virksomhederne med
rekrutteringsproblemer i foråret 2015, at stillingen ikke har været slået op på Jobnet, og at
virksomheden ikke har været i kontakt med en A-kasse eller et jobcenter27. Tilmed finder hver
25
RAR Nordjylland, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark: udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Nordjylland/Om-arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx 26
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, ”Rekruttering på det danske arbejdsmarked: Forår 2015”, http://star.dk/da/Tal-og-analyser/Overvaagning/Rekrutteringsanalyser.aspx 27
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, ”Rekruttering på det danske arbejdsmarked: Forår 2015”, http://star.dk/da/Tal-og-analyser/Overvaagning/Rekrutteringsanalyser.aspx
Landbrug 3% Industri
11%
Bygge og anlæg
6%
Privat service
43%
Offentlig service
37%
Jobbarometer, efterår 2015
Side 12 af 36
syvende dimittend ikke beskæftigelse inden for et halvt år, hvilket svarer til at dimittendledigheden
stadig er væsentligt højere end inden finanskrisen.28
Stillingsbetegnelser med flest forgæves rekrutteringer på landsplan
48 % af de i alt 11.900 forgæves rekrutteringer skal findes inden for følgende brancher: handel,
vidensservice, industri og inden for social- og sundhedsvæsnet. Tabel 2 går et skridt tættere på og ser
på de 20 konkrete stillingsbetegnelser, som virksomhederne på landsplan har haft sværest ved at
rekruttere til i foråret 2015. Denne tabel vil senere gå igen for hvert af de 8 RAR-områder.
Tabel 2: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i på landsplan.
Stillingsbetegnelse Antal Stillingsbetegnelse Antal
Salgskonsulent 381 It-konsulent 186
Programmør og systemudvikler 343 Bygningsingeniør 181
Kok 320 Pædagog 176
Tjener 253 Køkkenmedhjælper 162
Lager- og logistikmedarbejder 241 Læge 162
Maskiningeniør 239 Social- og sundhedsassistent 161
Tømrer 235 Rengøringsassistent 155
Folkeskolelærer 219 Sygeplejerske 153
Ekspedient 197 Landbrugsmedhjælper 143
Telemarketingmedarbejder 197 Key Account Manager 140
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pba. forespørgsel. Note: Stillingerne er søgt besat uden held fra uge 5-13 i 2015. Personer med mere end tre måneders ledighed som i perioden var arbejdsmarkedsparat og ledig på offentlig forsørgelse i min. tre måneder. Sorteret faldende.
Salgskonsulent er den stillingsbetegnelse, som flest virksomheder har rekrutteret forgæves til i foråret
2015. På landsplan er stillingerne med flest forgæves rekrutteringer - salgskonsulent, programmør og
systemudvikler, kok og tjener - alle gengangere fra foråret 2014, hvor de også lå i top 10. De nye
stillingsbetegnelser i top 10 er lager- og logistikmedarbejder, maskiningeniør, tømrer, folkeskolelærer
og ekspedient. Omvendt er rengøringsassistent, svejser, bygningsmaler, social- og sundhedsassistent
samt elektriker ikke længere i top 10 sammenlignet med sidste forår. Svejser, bygningsmaler og
elektriker er tilmed helt ude af top 20.
Der er to pointer, som man bør være opmærksom på. For det første er der stor udskiftning fra år til år i
hvilke stillingsbetegnelser, der er flest forgæves rekrutteringer til. Det betyder, at man ikke skal
overvurdere rekrutteringsudfordringerne, hvis en stillingsbetegnelse er ny på listen – og særligt fordi
udfordringerne på nuværende tidspunkt er på et lavt niveau. For det andet er stillingsbetegnelserne
opgivet i absolutte tal, og derfor kan regioner med store arbejdsstyrker trække resultatet i én retning.
Ovenstående afsnit understreger vigtigheden i at se på de regionale forskelle. Ser man på stillings-
betegnelserne i RAR-områderne, bliver det hurtigt tydeligt, at der er store forskelle på tværs af
regioner. På de kommende sider følger beskrivelser af de 8 RAR-områder, men først følger en
anbefaling til henholdsvis karriererådgivningen og rekrutteringen.
28 Information, ”Eksperter: Mangel på arbejdskraft er overdrevet”, http://www.information.dk/546767 (28.09.15)
Jobbarometer, efterår 2015
Side 13 af 36
Anbefalinger pba. jobbarometeret
En anbefaling til karriererådgivningen er at afsøge mulighederne for den enkelte kandidat med
dataanalysen in mente. Det er eksempelvis muligt at finde ud af, om kandidaten har en fordel i nogle
regioner/kommuner frem for andre, hvis man ser på beskæftigelsen. Jobbarometeret kan desuden
være en fordel i forbindelse med uopfordrede ansøgninger, fordi jobbarometeret som værktøj øger
sandsynligheden for, at kandidaten rammer virksomheder, som har behov for at ansætte. I den
forbindelse bør overvejelser vedrørende geografi, branche og stillingsbetegnelse indgå.
Nogle af stillingsbetegnelserne i tabel 2 matcher ikke umiddelbart vores kandidater, men de giver et
praj om situationen i brancherne. Fx er flere stillinger relateret til bygge og anlæg. Forbedrede vilkår i
denne sektor vil medføre stillinger, som ikke kun er henvendt faglærte, men også inden for
eksempelvis administration og kommunikation. Listen over flest forgæves rekrutterede stillinger kan
også bruges som inspirationskilde til at søge brødjob.
Ser man på tværs af stillingerne med forgæves rekrutteringer, indeholder flere stillinger elementer af
salg. Disse job kan være svære at kvalificere sig til, hvis man ikke har salgserfaring. Her kan et job i
telemarketing være en måde til at kvalificere sig til sådan et job. I foråret 2015 blev der registreret 197
forgæves rekrutteringer af telemarketingmedarbejdere, primært i Østjylland, på Fyn og i Hovedstaden.
Anbefalingen til rekrutteringsteamet er ligeledes baseret på et forbedret datagrundlag. Fordelen er en
mere målrettet indsats ved kontakte de virksomheder, der med størst sandsynlighed kunne have
behov for assistance i rekrutteringsfasen. I forbindelse med ringedage kunne et forslag være at trække
lister ud i Balvas på det pågældende jobområde og/eller supplere med nye virksomheder fra NN
Markedsdata. I den forbindelse er det også værd at overveje, om behovet for arbejdskraft i RAR-
området er afspejlet i virksomhederne i Balvas. For et overblik over de jobområder, som
virksomhederne i Balvas er interesserede i, henviser jeg til ”Bilag 2: Jobområder fra Balvas fordelt på
RAR-områder”.
Desuden kan det være en god idé at have en strategisk indgangsvinkel til den forventede økonomiske
vækst i de kommende år. De seneste år har markedet været arbejdsgivers. Vi skal til at forberede os
på, at markedet i de kommende år bevæger sig mod igen at blive arbejdstagers. Derfor er det vigtigt
ikke kun at have øje for at opbygge relationer til virksomheder, som aftager kandidater. Vi skal også
tænke i den modsatte retning og bygge relationer til personer, som senere kan blive interessante for
virksomhederne. Vær derfor strategisk, når du udvider dit netværk.
Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i Danmark”
- 1 ud af 20 virksomheder angiver, at de har haft problemer med at rekruttere, men cirka halvdelen har ikke slået stillingen op på Jobnet eller kontaktet et jobcenter eller en a-kasse
- Flere af stillingsbetegnelserne med flest forgæves rekrutteringer indeholder elementer af salg – overvej om det kan bruges konstruktivt i arbejdet med kandidaterne
- Jobbarometeret forbedrer datagrundlaget og dermed muligheden for at målrette indsatsen – overvej at bruge denne viden strategisk
Jobbarometer, efterår 2015
Side 14 af 36
Arbejdsmarkedet i RAR Nordjylland
Følgende kommuner tilhører RAR Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø,
Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.
Figur 5: Beskæftigelsen i RAR Nordjylland
De største beskæftigelsesområder i Nordjylland findes i den offentlige sektor (38 %) og i privat service
(37 %). Inden for det offentlige udgør sociale institutioner, undervisning og sundhedsvæsnet de store
beskæftigelsesområder, mens en stor del af arbejdspladserne i den private servicesektor findes inden
for handel, transport og erhvervsservice.29
Overordnet set har Nordjylland en større andel af faglært beskæftigelse end i andre dele af landet,
hvilket til dels skyldes erhvervsstrukturen på det nordjyske arbejdsmarked. I Nordjylland udgør
industrien 15 % (ibid.) og ligger dermed over landsgennemsnittet. Denne andel er endnu højere i
Thisted Kommune30 og i Vesthimmerland kommune31, som Aars tilhører.32 De store
beskæftigelsesområder findes i industrierne for fødevarer, metal og maskiner.
Industrien i Aalborg har tradition for et tæt samarbejde med Aalborg Universitet. Det har blandt andet
medført, at værditilvæksten pr. medarbejder i industrien i Aalborg er væsentligt højere end for
medarbejdere i den private sektor generelt - og sammenlignet med industrien i landets andre store
byer, klarer Aalborg sig bedst målt på værditilvæksten.33
Ser man på a-kasser med fuld beskæftigelse (målt ved < 2 % ledige), er der markant forskel på tværs af
kommunerne i RAR Nordjylland. Her findes mellem 0 og 9 a-kasser, som har fuld beskæftigelse blandt
deres medlemmer i kommunen. Tabel 3 viser forskellene mellem kommunerne i regionen.
29 RAR Nordjylland, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark: udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Nordjylland/Om-arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx 30 STAR i samarbejde med RAR Nordjylland, ”Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune”, http://edit.ams.dk/~/media/AmsRegionSite/NordJylland/Filer/Viden-om-arbejdsmarkedet/Kommune-notater-2014/pdf/thisted-2014ok%20pdf.ashx (01.03.14) 31 STAR i samarbejde med RAR Nordjylland, ”Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune”, http://edit.ams.dk/~/media/AmsRegionSite/NordJylland/Filer/Viden-om-arbejdsmarkedet/Kommune-notater-2014/pdf/vesthimmerland-2014ok%20pdf.ashx (01.03.14) 32 STAR i samaarbejde med RAR Nordjylland, ”Analyserapport – Nordjylland 2014”, http://edit.ams.dk/~/media/AmsRegionSite/NordJylland/Filer/Raadet/Analyserapport/2014/BRNord-Analyserapport2014-ren-web%20pdf.ashx (01.01.2014) 33 Aalborg Kommune, ”Industrien i Aalborg er klogere end i andre byer”, www.aalborg.dk/business/erhvervsnyheder/2014/2015/01/klog-industri (20.05.15)
Landbrug 5%
Industri 15%
Bygge og anlæg
6%
Privat service
36%
Offentlig service
38%
Jobbarometer, efterår 2015
Side 15 af 36
Tabel 3: Antal a-kasser med fuld beskæftigelse i RAR Nordjyllands kommuner.
Kilde: Danmarks Statistik for DA, http://www.agenda.dk/2015/09/fuld-beskaeftigelse/ Note: Ledighed under 2 % blandt a-kassens medlemmer i kommunen i juli 2015. 26 a-kasser er medtaget i undersøgelsen. Læsø er ikke inkluderet i undersøgelsen.
Nedenstående tabel 4 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som de nordjyske virksomheder
har haft sværest ved at rekruttere til i foråret 2015:
Tabel 4: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i RAR Nordjylland.
Stillingsbetegnelse Antal Stillingsbetegnelse Antal
Fisker 60 Bore- og udvindingsarbejder 26
Landbrugsmedhjælper 54 Tjener 24
Programmør og systemudvikler 51 Afdelingschef 24
Oversætter 43 Advokat 22
Læge 37 Elektriker 20
Rejsemontør 37 Butiksassistent 20
Kok 35 Uspecificeret inden for bygge og anlæg 20
Salgschef 35 Vvs-tekniker 20
Socialpædagog 30 Lægemiddelkonsulent 19
Undervisningsassistent i folkeskolen 27 Serveringsmedarbejder 18
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pba. forespørgsel. Note: Stillingerne er søgt besat uden held fra uge 5-13 i 2015. Personer med mere end tre måneders ledighed som i perioden var arbejdsmarkedsparat og ledig på offentlig forsørgelse i minimum tre måneder. Sorteret faldende.
Tabel 3 og 4 giver et indblik i, hvor sandsynligheden for mangel på arbejdskraft er størst (mindst) –
nemlig hvor flest (færrest) a-kasser har meldt om fuld beskæftigelse, fordi a-kasserne til en vis grad
dækker forskellige jobområder. I RAR Nordjylland vil der derfor være størst sandsynlighed for mangel
på arbejdskraft i kommunerne Thisted eller Morsø. Hvis du er interesseret i at se ledigheden blandt
medlemmer i en bestemt a-kasse fordelt på kommune, henviser jeg til ”Bilag 1: Ledighed fordelt på a-
kasser og kommuner”.
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
Aalborg
Hjørring
Jammerbugt
Vesthimmerland
Frederikshavn
Mariagerfjord
Brønderslev
Rebild
Morsø
Thisted
Jobbarometer, efterår 2015
Side 16 af 36
Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i RAR Nordjylland”
- Sammenlignet med beskæftigelsen på landsplan har Nordjylland en større andel industri og en mindre andel privat service
- I RAR Nordjylland har kommunerne Thisted og Morsø flest a-kasser med fuld beskæftigelse (ledighed blandt medlemmer < 2 %). Aalborg har færrest.
- Der er registreret flest forgæves rekrutteringer på følgende stillingsbetegnelser: fisker, landbrugsmedhjælper, programmør- og systemudvikler, oversætter og læge.
Arbejdsmarkedet i RAR Vestjylland Følgende kommuner tilhører RAR Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-
Skjern, Skive, Struer og Viborg.
Figur 6: Beskæftigelsen i RAR Vestjylland
De største sektorer i Vestjylland er offentlig og privat service, som hver udgør 34 % af den samlede
beskæftigelse i regionen. Størstedelen af beskæftigelsen indenfor den private servicesektor findes i
transport, erhvervsservice, hoteller og restauration samt rådgivning. I den offentlige sektor er der
mange job inden for sociale institutioner og undervisning. På det vestjyske arbejdsmarked er 20 %
beskæftiget inden for industrien, hvilket gør RAR Vestjylland til den region med den største andel af
arbejdspladser i industrisektoren. Det suverænt største område er maskinindustri, hvor 3 ud af 10
industrijob findes. Maskinindustrien er dermed lige så stor som hele bygge og anlægssektoren i
regionen.34 Erhvervsstrukturen afspejler uddannelsesniveauet i RAR Vestjylland, hvor 41 % af
arbejdsstyrken er faglærte sammenlignet med 35 % på landsplan35
Ser man på a-kasser med fuld beskæftigelse (målt ved < 2 % ledige) er der markant forskel på tværs af
kommunerne i RAR Vestjylland. Her findes mellem 2 og hele 13 a-kasser, som har fuld beskæftigelse
blandt deres medlemmer i kommunen. Tabel 5 viser forskellene mellem kommunerne i regionen.
34
RAR Vestjylland, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark: udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Vestjylland/Arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx 35 RAR Vestjylland, ”Arbejdsstyrken fordelt efter uddannelse” (excel-ark, udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Vestjylland/Arbejdsmarkedet/Befolkning-og-arbejdsstyrke.aspx
Landbrug 6%
Industri 20%
Bygge og anlæg
6% Privat
service 34%
Offentlig service
34%
Jobbarometer, efterår 2015
Side 17 af 36
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
ViborgHerning
HolstebroSkive
Ikast-BrandeStruer
Ringkøbing-SkjernLemvig
Nedenstående tabel 6 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som de vestjyske virksomheder
har haft sværest ved at rekruttere til i foråret 2015:
Tabel 6: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i RAR Vestjylland.
Stillingsbetegnelse Antal Stillingsbetegnelse Antal
Maskinfører 56 Folkeskolelærer 28
Smed 48 Psykolog 27
Ekspedient 37 Elektriker 26
Landbrugsmedhjælper 37 Entreprenørmaskinemekaniker 23
Mekaniker 37 It-konsulent 21
Fisker 37 Butiksassistent 21
Landmand 37 Bygningsingeniør 19
Bartender 34 Revisor 19
Murerarbejdsmand 32 Fodermester 19
Tandteknikerelev 32 Vvs-lærling 19
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pba. forespørgsel. Note: Stillingerne er søgt besat uden held fra uge 5-13 i 2015. Personer med mere end tre måneders ledighed som i perioden var arbejdsmarkedsparat og ledig på offentlig forsørgelse i minimum tre måneder. Sorteret faldende.
Tabel 5 og 6 giver et indblik i, hvor sandsynligheden for mangel på arbejdskraft er størst (mindst) –
nemlig hvor flest (færrest) a-kasser har meldt om fuld beskæftigelse, fordi a-kasserne til en vis grad
dækker forskellige jobområder. I RAR Vestjylland vil der derfor være størst sandsynlighed for mangel
på arbejdskraft i kommunerne Lemvig og Ringkøbing-Skjern. Hvis du er interesseret i at se ledigheden
blandt medlemmer i en bestemt a-kasse fordelt på kommune, henviser jeg til ”Bilag 1: Ledighed fordelt
på a-kasser og kommuner”.
Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i RAR Vestjylland”
- Sammenlignet med beskæftigelsen på landsplan har Vestjylland en mindre andel privat service og større andel industri.
- I RAR Vestjylland har kommunerne Lemvig og Ringkøbing-Skjern flest a-kasser med fuld beskæftigelse (ledighed blandt medlemmer < 2 %). Viborg har færrest.
- Der er registreret flest forgæves rekrutteringer på følgende stillingsbetegnelser: maskinfører, smed, ekspedient, landbrugsmedhjælper og mekaniker.
Tabel 5: Antal a-kasser med fuld beskæftigelse i RAR Vestjyllands kommuner.
Kilde: Danmarks Statistik for DA, http://www.agenda.dk/2015/09/fuld-beskaeftigelse/ Note: Ledighed under 2 % blandt a-kassens medlemmer i kommunen i juli 2015. 26 a-kasser er medtaget i undersøgelsen.
Jobbarometer, efterår 2015
Side 18 af 36
Arbejdsmarkedet i RAR Østjylland
Følgende kommuner tilhører RAR Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers,
Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus.
Figur 7: Beskæftigelsen i RAR Østjylland
Den største sektor i Østjylland er privat service, som beskæftiger 43 %. Dertil kommer den offentlige
sektor, hvor 37 % er beskæftiget - eksempelvis i sociale institutioner eller med undervisning. De store
beskæftigelsesområder i Østjylland findes inden for handel, sociale institutioner, undervisning, bygge
og anlæg samt transport. Ligeledes er der mange jobs inden for rådgivning, hotel- og restauration,
finansiering og forsikring samt IT- og informationstjenester.36 Aarhus er hjørnestenen på det østjyske
arbejdsmarked. Byen er kendt for at være en universitetsby med et højt uddannelsesniveau. I Aarhus
har 17 % en lang videregående uddannelse sammenlignet med 10 % på landsplan.37
Ser man på a-kasser med fuld beskæftigelse (målt ved < 2 % ledige) er der markant forskel på tværs af
kommunerne i RAR Østjylland. Her findes mellem 3 og 10 a-kasser, som har fuld beskæftigelse blandt
deres medlemmer i kommunen. Tabel 7 viser forskellene mellem kommunerne i regionen.
Tabel 7: Antal a-kasser med fuld beskæftigelse i RAR Østjyllands kommuner.
Kilde: Danmarks Statistik for DA, http://www.agenda.dk/2015/09/fuld-beskaeftigelse/ Note: Ledighed under 2 % blandt a-kassens medlemmer i kommunen i juli 2015. 26 a-kasser er medtaget i undersøgelsen. Samsø er ikke inkluderet i undersøgelsen.
36
RAR Østjylland, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark: udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Oestjylland/Arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx 37 RAR, ”Arbejdsstyrken fordelt efter uddannelse” (excel-ark, udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Oestjylland/Arbejdsmarkedet/Befolkning-og-arbejdsstyrke.aspx
Landbrug 2% Industri
12% Bygge og
anlæg 6%
Privat service
43%
Offentlig service
37%
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
AarhusHorsensRanders
SilkeborgSyddjursFavrskov
NorddjursOdder
HedenstedSkanderborg
Jobbarometer, efterår 2015
Side 19 af 36
Nedenstående tabel 8 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som de østjyske virksomheder har
haft sværest ved at rekruttere til i foråret 2015:
Tabel 8: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i RAR Østjylland.
Stillingsbetegnelse Antal Stillingsbetegnelse Antal
Lager- og logistikmedarbejder 170 Vindmølleoperatør 37
Programmør og systemudvikler 61 Skovarbejder 37
Maskiningeniør 59 Vvs-installatør 36
Chauffør, fragt, distribution 48 Bygningssnedker 35
Kok 44 Specialarbejder inden for byggeri 35
Tjener 39 Bartender 34
Call center-medarbejder 37 Dagplejer 32
Staldmester 37 Landinspektør 30
Sikkerhedsmedarbejder, vagt, sikkerhed 37 Salgskonsulent 29
Autolakerer 37 Taxichauffør 27
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pba. forespørgsel. Note: Stillingerne er søgt besat uden held fra uge 5-13 i 2015. Personer med mere end tre måneders ledighed som i perioden var arbejdsmarkedsparat og ledig på offentlig forsørgelse i minimum tre måneder. Sorteret faldende.
Tabel 7 og 8 giver et indblik i, hvor sandsynligheden for mangel på arbejdskraft er størst (mindst) –
nemlig hvor flest (færrest) a-kasser har meldt om fuld beskæftigelse, fordi a-kasserne til en vis grad
dækker forskellige jobområder. I RAR Østjylland vil der derfor være størst sandsynlighed for mangel
på arbejdskraft i kommunerne Skanderborg og Hedensted. Hvis du er interesseret i at se ledigheden
blandt medlemmer i en bestemt a-kasse fordelt på kommune, henviser jeg til ”Bilag 1: Ledighed fordelt
på a-kasser og kommuner”.
Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i RAR Østjylland”
- Østjyllands fordeling af arbejdspladser på de fem store sektorer afspejler landsgennemsnittet
- Aarhus Kommune har en veluddannet arbejdsstyrke, hvor 17 % har en LVU sammenlignet med 10 % på landsplan
- I RAR Østjylland har kommunerne Skanderborg og Hedensted flest a-kasser med fuld beskæftigelse (ledighed blandt medlemmer < 2 %). Aarhus har færrest.
- Der er registreret flest forgæves rekrutteringer på følgende stillingsbetegnelser: lager- og logistikmedarbejder, programmør- og systemudvikler, maskiningeniør, chauffør/fragt/distribution, kok og tjener
Jobbarometer, efterår 2015
Side 20 af 36
Arbejdsmarkedet i RAR Sydjylland Følgende kommuner tilhører RAR Sydjylland: Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart,
Sønderborg, Tønder, Varde, Billund, Vejen, Vejle og Aabenraa.
Figur 8: Beskæftigelsen i RAR Sydjylland
Den største sektor i Sydjylland er privat service, som udgør 40 % af den samlede beskæftigelse i
regionen. En stor del findes inden for handel, transport og erhvervsservice. Den offentlige service
tæller 33 % af beskæftigelsen. Her er de store områder sociale institutioner, undervisning og
sundhedsvæsnet. På det sydjyske arbejdsmarked er 16 % beskæftiget inden for industri, hvormed
industrien i denne region udgør en større andel af beskæftigelsen end gennemsnitligt. De store
industriområder findes inden for fødevarer, metal, maskiner samt plast, glas og beton. Tilsammen
udgør industri, bygge/anlæg og landbrug 27 % af den samlede beskæftigelse i Sydjylland.38
Esbjerg har desuden markeret sig på offshore-området. En stor del af de danske offshore-
virksomheder ligger i Esbjerg, hvis geografiske placering er ideel i forhold til olie- og gasfelterne i
Nordsøen, men også i forhold til installering og vedligehold af havvindmøller.39
Kolding har en stærk profil inden for kunst og design. Desuden er Kolding et attraktivt område for
private servicevirksomheder, hvor særligt handel kan fremhæves.40
Sønderborg har desuden markeret sig inden for elektronik og vedvarende energi. I 2010 blev det
offentligt private partnerskab ”Project Zero” tildelt prisen som ”Sustainable Energy Communities
Award” af EU-kommissionen.41 Sønderborgs geografiske placering kun en halv times kørsel fra
grænsen giver gode muligheder for dansk-tyske forretningsforbindelser.42
Ser man på a-kasser med fuld beskæftigelse (målt ved < 2 % ledige) er der markant forskel på tværs af
kommunerne i RAR Sydjylland. Her findes mellem 2 og 12 a-kasser, som har fuld beskæftigelse blandt
deres medlemmer i kommunen. Tabel 9 viser forskellene mellem kommunerne i regionen.
38 RAR Østjylland, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark: udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Sydjylland/Om-Arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx 39Shipping watch, Offshore-selskaber storbygger i Esbjerg, http://shippingwatch.dk/Offshore/article6476379.ece, (10.02.14) 40 Syddansk Universitet, ”Kolding som studieby”, http://www.sdu.dk/om_sdu/byerne/kolding/kolding_som_studieby (27.07.15) 41 Berlingske Business, “Energiprojekt blev belønnet”, http://www.business.dk/green/energi-projekt-blev-beloennet (26.03.15) 42Sønderborg Kommune, ”Et centralt udgangspunkt”, http://www.sonderborg.dk/job-erhverv/erhvervslivet/et-centralt-udgangspunkt/
Landbrug 5%
Industri 16%
Bygge og anlæg
6% Privat service
40%
Offentlig service
33%
Jobbarometer, efterår 2015
Side 21 af 36
Tabel 9: Antal a-kasser med fuld beskæftigelse i RAR Sydjyllands kommuner.
Kilde: Danmarks Statistik for DA, http://www.agenda.dk/2015/09/fuld-beskaeftigelse/ Note: Ledighed under 2 % blandt a-kassens medlemmer i kommunen i juli 2015. 26 a-kasser er medtaget i undersøgelsen.
Nedenstående tabel 10 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som de sydjyske virksomheder
har haft sværest ved at rekruttere til i foråret 2015:
Tabel 10: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i RAR Sydjylland.
Stillingsbetegnelse Antal Stillingsbetegnelse Antal
Entreprenørmaskinemekaniker 91 Programmør og systemudvikler 30
Specialarbejder inden for papir og karton 85 Rengøring og ejendomsservice 27
Tjener 68 Job- og virksomhedskonsulent 25
Mekaniker 57 Kok 23
Opvasker 51 Lastvognsmekaniker 23
Bankrådgiver 45 Anlægsstruktør 23
Kontorservicefagtekniker 43 Afdelingschef 21
Produktspecialist 35 Værktøjsmagerlærling 21
Chauffør til persontransport 34 Uspec. inden for landbrug, skovbrug, gartneri 21
Bartender 32 Folkeskolelærer 20
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pba. forespørgsel. Note: Stillingerne er søgt besat uden held fra uge 5-13 i 2015. Personer med mere end tre måneders ledighed som i perioden var arbejdsmarkedsparat og ledig på offentlig forsørgelse i minimum tre måneder. Sorteret faldende.
Tabel 9 og 10 giver et indblik i, hvor sandsynligheden for mangel på arbejdskraft er størst (mindst) –
nemlig hvor flest (færrest) a-kasser har meldt om fuld beskæftigelse, fordi a-kasserne til en vis grad
dækker forskellige jobområder. I RAR Sydjylland vil der derfor være størst sandsynlighed for mangel
på arbejdskraft i kommunerne Billund og Tønder. Hvis du er interesseret i at se ledigheden blandt
medlemmer i en bestemt a-kasse fordelt på kommune, henviser jeg til ”Bilag 1: Ledighed fordelt på a-
kasser og kommuner”.
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
FredericiaSønderborg
EsbjergHaderslev
KoldingAabenraa
VejleMiddelfart
VardeVejen
TønderBillund
Jobbarometer, efterår 2015
Side 22 af 36
Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i RAR Sydjylland”
- Sammenlignet med beskæftigelsen på landsplan har Sydjylland en større andel landbrug og industri og en mindre andel offentlig service
- I RAR Sydjylland har kommunerne Billund og Tønder flest a-kasser med fuld beskæftigelse (ledighed blandt medlemmer < 2 %). Fredericia og Sønderborg har færrest.
- Der er registreret flest forgæves rekrutteringer på følgende stillingsbetegnelser: entreprenørmaskinemekaniker, specialarbejder inden for papir og karton, tjener, mekaniker og opvasker.
Arbejdsmarkedet i RAR Fyn Følgende kommuner tilhører RAR Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn,
Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø.
Figur 9: Beskæftigelsen i RAR Fyn
På Fyn findes de største beskæftigelsesområder i den offentlige sektor (40 %) og i privat service (39
%). Inden for det offentlige udgør sociale institutioner, undervisning og sundhedsvæsnet de store
beskæftigelsesområder, mens en stor del af arbejdspladserne i den private servicesektor findes inden
for handel, erhvervsservice, transport samt hotel- restaurantionsbranchen. På Fyn udgør industrien 11
%, som særligt skal findes inden for fødevarer samt metal- og maskinindustri.43
Odense har særligt markeret sig inden for velfærdsteknologien. Eksempelvis huser Odense Danmarks
største center for velfærdsteknologi, hvor en række danske og internationale virksomheder er
tilknyttet.44 Udover robot- og velfærdsteknologi vurderes energi og cleantech at være nogle af
områdets vækstområder45.
43 RAR Fyn, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark: udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Fyn/Om-Arbejdsmarkedet-Fyn/Beskaeftigelse.aspx 44 Odense Health, “Flyt til nyt: Videnbyen, Forskerparkens nye afdeling”, http://odensehealth.dk/2015/08/31/flyt-til-nyt-videnbyen-forskerparkens-nye-afdeling/ (31.08.15) 45 Syddansk Universitet, ”Vækstområder”, http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/job_og_karriere/v%C3%A6kstomr%C3%A5der
Landbrug 4% Industri
11%
Bygge og anlæg
6%
Privat service
39%
Offentlig service
40%
Jobbarometer, efterår 2015
Side 23 af 36
Svendborg har gjort sig bemærket blandt iværksættere, og i 2013 kom 4 ud af de 10 fynske
gazellevirksomheder fra Svendborg.46 Desuden er Svendborg Havn hjemsted for en række maritime
virksomheder.47
Ser man på a-kasser med fuld beskæftigelse (målt ved < 2 % ledige) er der forskel på tværs af
kommunerne i RAR Fyn. Her findes mellem 1 og 7 a-kasser, som har fuld beskæftigelse blandt deres
medlemmer i kommunen. Tabel 11 viser forskellene mellem kommunerne i regionen.
Tabel 11: Antal a-kasser med fuld beskæftigelse i RAR Fyns kommuner.
Kilde: Danmarks Statistik for DA, http://www.agenda.dk/2015/09/fuld-beskaeftigelse/ Note: Ledighed under 2 % blandt a-kassens medlemmer i kommunen i juli 2015. 26 a-kasser er medtaget i undersøgelsen. Ærø er ikke inkluderet i undersøgelsen.
Nedenstående tabel 12 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som de fynske virksomheder har
haft sværest ved at rekruttere til i foråret 2015:
Tabel 12: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i RAR Fyn.
Stillingsbetegnelse Antal Stillingsbetegnelse Antal
Telemarketingmedarbejder 123 Salgschef 19
Maskiningeniør 43 Kok 18
Anlægsgartner 43 Sygeplejerske 18
Kontorelev 34 Vvs-installatør 18
Frisør 33 Tømrer 17
Salgskonsulent 31 Køkkenmedhjælper 17
Cnc-operatør 23 Butiksassistent 17
Elektriker 21 Slagter 17
Call Centermedarbejder 21 Butiksmedhjælper 17
Læge 20 Automatikmontør 17
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pba. forespørgsel. Note: Stillingerne er søgt besat uden held fra uge 5-13 i 2015. Personer med mere end tre måneders ledighed som i perioden var arbejdsmarkedsparat og ledig på offentlig forsørgelse i minimum tre måneder. Sorteret faldende.
Tabel 11 og 12 giver et indblik i, hvor sandsynligheden for mangel på arbejdskraft er størst (mindst) –
nemlig hvor flest (færrest) a-kasser har meldt om fuld beskæftigelse, fordi a-kasserne til en vis grad
dækker forskellige jobområder. I RAR Fyn vil der derfor være størst sandsynlighed for mangel på
arbejdskraft i kommunerne Langeland og Assens. Hvis du er interesseret i at se ledigheden blandt
46 Danmarks Radio, “Svendborg er topscorer med gazelle-virksomheder”, http://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/svendborg-er-topscorer-med-gazelle-virksomheder (10.08.13) 47 Svendborg Havn, ”Maritime virksomheder”, http://www.svendborg-havn.dk/erhvervshavn/maritime+virksomheder
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
OdenseNyborg
Faaborg-MidtfynNordfyn
SvendborgKerteminde
AssensLangeland
Jobbarometer, efterår 2015
Side 24 af 36
medlemmer i en bestemt a-kasse fordelt på kommune, henviser jeg til ”Bilag 1: Ledighed fordelt på a-
kasser og kommuner”.
Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i RAR Fyn”
- Sammenlignet med beskæftigelsen på landsplan afspejler Fyn denne fordeling, men har en større andel beskæftigede inden for offentlig service
- I RAR Fyn har kommunerne Langeland og Assens flest a-kasser med fuld beskæftigelse (ledighed blandt medlemmer < 2 %). Odense har færrest.
- Der er registreret flest forgæves rekrutteringer på følgende stillingsbetegnelser: telemarketingmedarbejder, maskiningeniør, anlægsgartner, kontorelev og frisør
Arbejdsmarkedet i RAR Sjælland Følgende kommuner tilhører RAR Sjælland: Faxe, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Guldborgsund,
Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg
Figur 10: Beskæftigelsen i RAR Sjælland
De store beskæftigelsesområder i RAR Sjælland tæller handel, bygge/anlæg, hotel, restauration,
fødevarer, rengøring og anden operationel service. Den største enkeltstående sektor på Sjælland er
den offentlige, hvor 41 % er beskæftiget inden for blandt andet sociale institutioner, undervisning og
offentlig administration.48
7 ud af 10 i arbejdsstyrken på Sjælland – eksklusiv København og Nordsjælland – er enten ufaglærte
eller faglærte med en overvægt af faglærte. Den tredjestørste gruppe har en mellemlang videregående
uddannelse. Arbejdsstyrken i Ringsted Kommune afspejler denne fordeling.49 Frem til år 2020
forventes følgende brancher at være i vækst: ”Handel og transport”, ”offentlig administration,
undervisning og sundhed” samt ”ejendomshandel og udlejning”.50
48 RAR Sjælland, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark: udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Sjaelland/Om%20arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx 49 De Regionale Arbejdsmarkedsråd, ”Arbejdsstyrken fordelt efter uddannelse”, http://rar-bm.dk/da/Oestjylland/Arbejdsmarkedet/Befolkning-og-arbejdsstyrke.aspx 50 Region Sjælland, ”Konklusioner: Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked”, http://www.regionsjaelland.dk/publikationer/Sider/konklusioner-udviklingen-paa-det-ufaglaerte-arbejdsmarked.aspx
Landbrug 3% Industri
10%
Bygge og anlæg
8%
Privat service
38%
Offentlig service
41%
Jobbarometer, efterår 2015
Side 25 af 36
Ser man på a-kasser med fuld beskæftigelse (målt ved < 2 % ledige) er der markant forskel på tværs af
kommunerne i RAR Sjælland. Her findes mellem 1 og 10 a-kasser, som har fuld beskæftigelse blandt
deres medlemmer i kommunen. Tabel 13 viser forskellene mellem kommunerne i regionen.
Tabel 13: Antal a-kasser med fuld beskæftigelse i RAR Sjællands kommuner.
Kilde: Danmarks Statistik for DA, http://www.agenda.dk/2015/09/fuld-beskaeftigelse/ Note: Ledighed under 2 % blandt a-kassens medlemmer i kommunen i juli 2015. 26 a-kasser er medtaget i undersøgelsen.
Nedenstående tabel 14 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som virksomhederne i RAR
Sjælland har haft sværest ved at rekruttere til i foråret 2015:
Tabel 14: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i RAR Sjælland.
Stillingsbetegnelse Antal Stillingsbetegnelse Antal
Salgskonsulent 129 Tømrer 39
Folkeskolelærer 76 Tømrerlærling 39
Ekspedient 55 Bygningsmaler 39
Bygningsingeniør 52 Kok 37
Vvs-montør 51 Tjener 37
Key Account Manager 48 Køkkenmedhjælper 37
Maskiningeniør 47 Social- og Sundhedsassistent 37
Læge 43 Sygeplejerske 37
Butikselev 43 Butiksassistent 37
Kloakrørlægger 41 Flyttearbejder 37
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pba. forespørgsel. Note: Stillingerne er søgt besat uden held fra uge 5-13 i 2015. Personer med mere end tre måneders ledighed som i perioden var arbejdsmarkedsparat og ledig på offentlig forsørgelse i minimum tre måneder. Sorteret faldende.
Tabel 13 og 14 giver et indblik i, hvor sandsynligheden for mangel på arbejdskraft er størst (mindst) –
nemlig hvor flest (færrest) a-kasser har meldt om fuld beskæftigelse, fordi a-kasserne til en vis grad
dækker forskellige jobområder. I RAR Sjælland vil der derfor være størst sandsynlighed for mangel på
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
SlagelseVordingborg
KøgeHolbækLolland
NæstvedRoskilde
FaxeGreve
GuldborgsundRingsted
KalundborgSorø
StevnsOdsherred
LejreSolrød
Jobbarometer, efterår 2015
Side 26 af 36
arbejdskraft i kommunerne Solrød og Lejre. Hvis du er interesseret i at se ledigheden blandt
medlemmer i en bestemt a-kasse fordelt på kommune, henviser jeg til ”Bilag 1: Ledighed fordelt på a-
kasser og kommuner”.
Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i RAR Sjælland”
- Sammenlignet med beskæftigelsen på landsplan afspejler RAR Sjælland denne fordeling, men har en lidt større andel beskæftigede inden for byggeri og anlæg
- I RAR Sjælland har kommunerne Solrød og Lejre flest a-kasser med fuld beskæftigelse (ledighed blandt medlemmer < 2 %). Vordingborg og Slagelse har færrest.
- Der er registreret flest forgæves rekrutteringer på følgende stillingsbetegnelser: salgskonsulent, folkeskolelærer, ekspedient, bygningsingeniør og vvs-montør
Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden Følgende kommuner tilhører RAR Hovedstaden: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund,
Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk,
Rødovre, Vallensbæk, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Furesø, Gribskov, Helsingør,
Hillerød, Hørsholm, Rudersdal.
Figur 11: Beskæftigelsen i RAR Hovedstaden
Den største sektor i hovedstadsområdet er den private servicesektor, som beskæftiger 51 % inden for
eksempelvis handel og transport. Dertil kommer den offentlige sektor, som står for 37 % af
beskæftigelsen - heriblandt Københavns Kommune, som er Danmarks største arbejdsplads. I den
offentlige sektor findes store beskæftigelsesområder såsom sociale institutioner, sundhedsvæsnet og
offentlig administration.51
Uddannelsesniveauet i hovedstadsområdet er højere end landsgennemsnittet, hvilket særligt kommer
til udtryk i andelen af personer med en lang videregående uddannelse. Knapt hver femte har en lang
51
RAR Hovedstaden, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark, udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Hovedstaden/Om%20Arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx
Industri 7% Bygge og
anlæg 5%
Privat service
51%
Offentlig service
37%
Jobbarometer, efterår 2015
Side 27 af 36
videregående uddannelse sammenlignet med hver tiende på landsplan.52 Hovedstadsområdet er
desuden kendt for at huse en betydelig andel af beskæftigelsen inden for IT og kommunikation - alene
i RAR Hovedstaden findes der omkring 33.000 arbejdspladser i kategorien IT- og
informationstjenester.53 Endvidere er området nord for København hjemsted for en række
virksomheder inden for medicinalindustrien.
Ser man på a-kasser med fuld beskæftigelse (målt ved < 2 % ledige) er der markant forskel på tværs af
kommunerne i RAR Hovedstaden. Her findes mellem 0 og 11 a-kasser, som har fuld beskæftigelse
blandt deres medlemmer i kommunen. Tabel 15 viser forskellene mellem kommunerne i regionen.
Tabel 15: Antal a-kasser med fuld beskæftigelse i RAR Hovedstadens kommuner.
Kilde: Danmarks Statistik for DA, http://www.agenda.dk/2015/09/fuld-beskaeftigelse/ Note: Ledighed under 2 % blandt a-kassens medlemmer i kommunen i juli 2015. 26 a-kasser er medtaget i undersøgelsen.
52
De Regionale Arbejdsmarkedsråd, ”Arbejdsstyrken fordelt efter uddannelse”, http://rar-bm.dk/da/Oestjylland/Arbejdsmarkedet/Befolkning-og-arbejdsstyrke.aspx 53
RAR Hovedstaden, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark, udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Hovedstaden/Om%20Arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
København
Høje-Taastrup
Ishøj
Rødovre
Frederiksberg
Tårnby
Brøndby
Gladsaxe
Hvidovre
Glostrup
Albertslund
Ballerup
Gentofte
Herlev
Lyngby-Taarbæk
Helsingør
Fredensborg
Halsnæs
Hillerød
Rudersdal
Furesø
Gribskov
Vallensbæk
Hørsholm
Dragør
Frederikssund
Egedal
Allerød
Jobbarometer, efterår 2015
Side 28 af 36
Nedenstående tabel 16 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som virksomhederne i RAR
Hovedstaden har haft sværest ved at rekruttere til i foråret 2015:
Tabel 16: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i RAR Hovedstaden.
Stillingsbetegnelse Antal Stillingsbetegnelse Antal
Programmør og systemudvikler 177 Køkkenmedhjælper 91
Salgskonsulent 165 Ekspedient 88
Kok 164 Tjener 86
Tømrer 161 Bygningssnedker 78
It-konsulent 148 Maskiningeniør 77
Pædagog 137 Webudvikler 75
Rengøringsassistent 130 Telemarketingmedarbejder 74
Rådgivende konsulent 122 Serveringsmedarbejder 73
Bygningsingeniør 94 It-kvalitetsmedarbejder 73
Social- og sundhedsassistent 92 It-tekniker 70
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pba. forespørgsel. Note: Stillingerne er søgt besat uden held fra uge 5-13 i 2015. Personer med mere end tre måneders ledighed som i perioden var arbejdsmarkedsparat og ledig på offentlig forsørgelse i minimum tre måneder. Sorteret faldende.
Tabel 15 og 16 giver et indblik i, hvor sandsynligheden for mangel på arbejdskraft er størst (mindst) –
nemlig hvor flest (færrest) a-kasser har meldt om fuld beskæftigelse, fordi a-kasserne til en vis grad
dækker forskellige jobområder. I RAR Hovedstaden vil der derfor være størst sandsynlighed for
mangel på arbejdskraft i kommunerne Allerød og Egedal. Hvis du er interesseret i at se ledigheden
blandt medlemmer i en bestemt a-kasse fordelt på kommune, henviser jeg til ”Bilag 1: Ledighed fordelt
på a-kasser og kommuner”.
Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden”
- Sammenlignet med beskæftigelsen på landsplan har Hovedstaden en langt større andel beskæftiget inden for privat service (andel på 51 %).
- I RAR Hovedstaden har kommunerne Allerød og Egedal flest a-kasser med fuld beskæftigelse (ledighed blandt medlemmer < 2 %). København har færrest.
- Der er registreret flest forgæves rekrutteringer på følgende stillingsbetegnelser: programmør- og systemudvikler, salgskonsulent, kok, tømrer og it-konsulent
Jobbarometer, efterår 2015
Side 29 af 36
Arbejdsmarkedet i RAR Bornholm Bornholm Kommune udgør et selvstændigt RAR-område.
Figur 12: Beskæftigelsen i RAR Sjælland
Den største sektor på Bornholm er offentlig service, hvor 42 % er beskæftiget. Dertil kommer 36 %,
som er beskæftiget i privat service – hovedsagligt inden for handel, erhvervsservice (rejsebureauer,
rengøring og anden operationel service) og transport. Ultimo 2013 bestod arbejdsstyrken på
Bornholm af 16.740 personer. Økonomi- og Indenrigsministeriets fremskrivning frem til 2016 viser en
uændret arbejdsstyrke.
Nedenstående tabel 17 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som virksomhederne på
Bornholm har haft sværest ved at rekruttere til i foråret 2015:
Tabel 17: 5 stillingsbetegnelser med forgæves rekrutteringer i RAR Bornholm
Stillingsbetegnelse Antal
Officer 12
Klejnsmed 11
Læge 6
Revisor 6
Slagteriarbejder 6
Overlæge 1
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pba. forespørgsel. Note: Stillingerne er søgt besat uden held fra uge 5-13 i 2015. Personer med mere end tre måneders ledighed som i perioden var arbejdsmarkedsparat og ledig på offentlig forsørgelse i minimum tre måneder. Sorteret faldende.
Pr. juli 2015 havde fem a-kasser under 2 % ledighed blandt deres medlemmer bosat på Bornholm. Det
drejer sig om Det Faglige Hus A-kasse, El-faget, Fødevareforbundet (NNF), Ledere (DLF-A) og
Selvstændige (DANA).
Landbrug6%
Industri 10%
Bygge og anlæg 6%
Privat service
36%
Offentlig service
42%
Jobbarometer, efterår 2015
Side 30 af 36
Arbejdsmarkedet på sigt: Vækstområder i Danmark Mandag Morgen har på vegne af Danske Regioner foretaget en analyse af de regionale vækstområder i
Danmark frem mod 2025. Analysen visen, at der er vækstpotentiale i alle regioner. Potentialet er
opsummeret i tabellen nedenfor:
Tabel 18: Styrkeområder og klynger fordelt på regioner
Region Styrkeområder Klynge
Nordjylland IKT Maritime erhverv Grøn energi
MARCOD (videnscenter, som støtter små og mellemstore virksomheder i Nordjylland)
Brains business (150+ medlemmer, landets største IKT-klynge)
Midtjylland Fødevarer Energi og klima Avanceret produktion Kreative erhverv
Inno-Pro (innovationsnetværk for produktionsvirksomheder, 100 medlemmer)
Danish Food Cluster (135 medlemmer)
Syddanmark Offshoreenergi Energieffektiv teknologi Sundheds- og velfærdsinnovation Oplevelseserhverv
Welfaretech (200 medlemmer) CLEAN (160 medlemmer, København og
Sønderborg)
Sjælland Fødevarer Bygge og anlæg Logistik og transport Bioøkonomi
Inbiom (innovationsnetværk ift. intelligent produktion og udnyttelse af biomasse, 70 medlemmer)
Symbiose (arbejder for industrielt økosystem, samarbejde mellem private virksomheder og Kalundborg Kommune)
Hovedstaden Grøn teknologi og energi Sundhedsteknologi Kreative erhverv Smarte og digitale erhverv
Medicon Valley (en af Europas førende medicinalklynger, 250 medlemmer)
CLEAN (160 medlemmer, København og Sønderborg)
Bornholm Fødevarer Turisme Produktion og service
Kilde: Mandag Morgen for Danske Regioner, ”VækstDanmark 2025” s. 19-20, downloadet fra https://www.mm.dk/vaekstdanmark-2025 Note: Medlemmerne i klyngerne er som oftest virksomheder, organisationer og universiteter.
Jobbarometer, efterår 2015
Side 31 af 36
Liste over kilder til yderligere information
Generelt om det danske arbejdsmarked
Arbejdsmarkedsbalancen, www.arbejdsmarkedsbalancen.dk
Center for fremtidsforskning, www.fremforsk.dk
Danmarks Statistik, www.dst.dk
Dansk Jobindex (samarbejde ml. Danske Bank og Jobindex), www.jobindex.dk/cms/dansk/index.shtml
De Regionale Arbejdsmarkedsråd, www.rar-bm.dk
Det Økonomiske Råd, www.dors.dk
Jobindsats, www.jobindsats.dk
Nationalbanken, www.nationalbanken.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, www.star.dk/da/Tal-og-analyser/Overvaagning.aspx
Uddannelseszoom, www.ug.dk/vaerktoej/uddannelseszoom/
Brancher og interesser
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (beskæftigelse), www.ae.dk/emne/beskaeftigelse
Building Supply, www.building-supply.dk
Computerworld, www.computerworld.dk
Dansk Arbejdsgiverforening (vælg nyheder og analyser), www.da.dk
Dansk Byggeri, www.danskbyggeri.dk
Dansk Erhverv (pressemeddelelser), www.danskerhverv.dk/presseOgNyt/pressemeddelelser
Dansk Handel og Erhverv, www.danskhandelogerhverv.dk
Dansk Industri (erhvervsnyheder), www.di.dk/dibusiness
Dansk Metal (udgivelser), www.danskmetal.dk/Udgivelser
IT-branchen, www.itb.dk
Landorganisationen (nyheder), www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv.aspx
Maritime Danmark, www.maritimedanmark.dk
Metal Supply (nyheder om offshore, plast, vind), www.metal-supply.dk
Nyeste rapporter
Dagpengekommissionens samlede afrapportering,
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Dagpengekommission/Afrapporte
ring.aspx (offentliggjort 19.10.15)
Kommunernes Landsforening, ”Kommunernes samspil med jobcentrene”,
http://www.kl.dk/Momentum/momentum2015-18-1-id191661/#.Vi8ZnuHuLf0.linkedin
(offentliggjort 05.10.15, link til download af hele undersøgelsen nederst på siden)
Mandag Morgen i samarbejde med regionerne, ”VækstDanmark 2025”,
https://www.mm.dk/vaekstdanmark-2025 (offentliggjort 27.10.15)
Vismandsrapport, ”Dansk Økonomi – Efterår 2015”, http://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-
oekonomi-efteraar-2015-diskussionsoplaeg (offentliggjort 07.10.15)
Side 32 af 36
Bilag 1: Ledighed fordelt på a-kasser og kommuner. Angivet i procent af medlemmer.
Ak
ad
em
ike
rne
s
By
gg
efa
ge
ne
s a
-ka
sse
Bø
rne
- o
g U
ng
do
msp
æd
ag
og
er
(BU
PL
-A)
Da
nsk
e S
un
dh
ed
sorg
an
isa
tio
ne
r (D
SA
)
De
t F
ag
lig
e H
us
A-k
ass
e
El-
fag
et
Fa
g o
g A
rbe
jde
(F
OA
)
Fa
gli
g F
æll
es
a-k
ass
e
(3F
)
Fri
e F
un
kti
on
ære
r
(FF
A)
Fu
nk
tio
næ
rer
og
Se
rvic
efa
g
Fu
nk
tio
næ
rer
og
Tje
ne
ste
mæ
nd
(F
TF
-A)
Fø
de
va
refo
rbu
nd
et
(N
NF
)
Ha
nd
els
- o
g K
on
torf
un
kti
on
ære
r (H
K)
Jou
rna
list
ik, K
om
mu
nik
ati
on
og
S
pro
g
Kri
ste
lig
a-k
ass
e
(Kri
fa)
Le
de
re
Læ
rere
(D
LF
-A)
Ma
gis
tre
(M
A)
Me
tala
rbe
jde
re
Min
ak
ass
e
Se
lvst
æn
dig
e
(DA
NA
)
Se
lvst
æn
dig
e E
rhv
erv
sdri
ve
nd
e
(AS
E)
So
cia
lpæ
da
go
ge
r
(SL
A)
Te
kn
ike
re
Øk
on
om
er
(C
A)
A-k
ass
er
< 2
%
RAR Nordjylland
Brønderslev 2,9 6,9 5,4 0,9 3,3 1,6 3,8 5,8 2,2 1,9 1,9 5,9 5,3 6,2 6 2,7 1,9 3,8 2,6 1,9 3,2 2,7 2,7 5,3 3,5 6
Frederikshavn 3,1 4,7 5,1 1,3 4,5 1,2 4,4 6,1 4,5 5,1 2,5 4 5,2 3 4,7 1,3 2,2 4,6 4,1 1,8 3,7 2,8 2,8 5,6 7,7 4
Hjørring 2,6 4,6 5,8 0,8 4,8 3 3,1 6,2 3,2 1,9 3,7 4,3 4,7 2,9 6,2 2,1 3,6 3,8 3,7 2 0,9 2,9 3,5 5,4 8,5 3
Jammerbugt 2,7 2,6 4,8 1,4 4,2 1,3 4 6,3 3 4,1 2,3 11,6 3,9 3,2 4,6 2,5 2,5 5,7 2 4,3 2,2 2,4 1,4 5,9 5,2 3
Mariagerfjord 2,8 2,8 4,2 1,2 4,3 1,8 3,6 5,3 4,7 1,8 3,4 2,7 6,3 10,2 5,7 2,3 1,9 5,5 5 3,5 1,8 2,9 2,7 5,7 5,2 5
Morsø 2 2,3 5,5 0,2 1,8 1,8 2,9 4 10 2,3 2,6 2,8 4,7 0 4,6 1,4 3,3 1,5 1,8 1,4 2,5 1,5 2 4,4 2,5 9
Rebild 0,9 3,4 3,6 1,1 3,9 2,6 4 4,4 4,1 0 1,9 2,4 3,5 4,4 3,6 2,4 1,2 1,4 3 3 0,4 2,8 2,3 5,3 5 7
Thisted 3 1,5 6,3 0,5 3,3 2,2 3,1 4,9 1,1 0,7 2,1 2,1 4,4 5,4 3,8 1,7 2,8 1,2 1,9 2,7 0,8 1,6 3,9 2,9 4,3 9
Vesthimmerlands 3,3 2,9 6,4 1,1 5,2 2,6 3,2 5,1 2,3 2 3,6 4,7 5 4,2 4,7 1,5 2,3 4,8 3,6 2,7 3,6 2,2 1,7 4,7 3,7 3
Aalborg 5,8 5,1 5,6 2,4 6,4 3,2 5 7,8 3,5 3 5,8 4,7 5,6 4,3 7,4 2,3 4,6 9,4 5,4 5,3 3,3 3,6 3,4 8,4 10,3 0
RAR Vestjylland
Herning 2,5 2,9 6 1,1 3,8 1 3,8 4 3,2 3,2 2,8 2,1 4,1 2,6 4,3 1,1 1,6 4,7 2,4 2,9 2,5 2,1 3 7,7 5,9 4
Holstebro 1,8 2,6 6,5 2,4 3,4 1,4 3,8 4,3 2,1 0,8 2,7 2,7 4 3,1 4,3 2,2 2,4 2,5 1,7 2,5 1,5 1,6 4,9 6 4,7 6
Ikast-Brande 2,5 0,2 4,8 1,7 3,4 1,5 4,1 4,2 1,8 0 2,6 3 4,9 2,6 5,1 1,7 0,7 3,5 2,4 2,4 2,1 3,1 5,7 4,5 0,7 8
Lemvig 0,6 2,3 4,8 1,5 2,4 1,3 2 3,4 0 0 1,1 1,1 3,5 0 1,9 2,1 1,7 3,2 1,7 2,1 1,1 1,3 4,3 8,5 4 13
Ringkøbing-Skjern 2,2 1,4 6,7 1,1 3,2 1,1 3,4 4,1 2,8 2,8 1,6 4,5 3 3,6 2,3 1,6 1,9 1,7 1,6 1,4 0,8 1,7 4,7 4,6 2,2 11
Skive 2,5 2,8 4,6 0,9 2,4 2,2 2 3,9 1,6 3,1 2,3 2,4 5 1,4 3,5 1,3 2,4 2,3 2,5 3,2 1,2 2,2 2,3 7 1,3 6
Struer 1,5 0 3,7 1,2 3,6 1,9 5,3 5,3 0 0,5 4,5 5,8 4,6 12,1 3,2 2 2,2 3,3 2,4 2,2 1,1 1,3 2,6 6,3 7,5 8
Viborg 2 4,3 4,7 0,8 4,2 1,7 3,4 5,1 2,9 3,8 3,4 6,7 4,5 5,9 5,2 2,1 2,2 3,8 3,2 4 2,2 2,5 3,9 4,1 4,9 2
RAR Østjylland
Favrskov 1,6 2,1 3,1 0,9 3,7 2,2 3,1 4 2,6 2,5 2,3 2,2 3,7 2,2 3,9 1,8 2,1 4 2,4 3,4 0,8 2,6 4,2 5 2,4 4
Hedensted 1,2 3,3 3,1 0,9 2,8 0,2 2,8 3,5 1,9 2 3,1 3,5 3,8 6,5 3,6 1,3 1,8 2,1 1,7 2 0,7 1,4 2 3,3 5,2 9
Horsens 3,4 3,6 4 1,1 3,9 0,8 3,8 4,8 3,9 3 4,6 3,2 5 5,4 4,9 1,6 2 5 2,5 3,8 3,1 2,4 5,2 4,9 8,7 3
Norddjurs 2,5 3,5 4,2 0,7 3,8 0,8 3,7 4,8 4,8 4 3,7 6,2 6 1,7 4,3 1,2 1,8 5,7 2,9 7,9 1,2 3 4 7,2 6,2 6
Odder 1,4 0,7 3,2 0,9 5 0 3,6 3,2 4,3 4,2 2,7 1,4 3,1 1,4 4,7 1,2 2 4 2 4,4 2,8 1,8 2,4 4,3 5,6 8
Side 33 af 36
Randers 3,4 3,1 5,5 1,3 4,6 1,4 5,6 5,2 3,5 3,5 3 3,8 6 6 5,8 1,9 2,7 7,2 2,9 4,3 2 2,6 4,8 7,4 4,6 3
Silkeborg 1,8 4 5,1 1,1 3,9 2,3 3,9 5,4 4,4 3,6 3,5 2,3 4 3,9 4,5 2,2 3 4,5 2,6 3,3 0,9 3,2 2,3 6,3 2,9 3
Skanderborg 1,4 1,7 3,7 0,4 3 0 3 4,1 1,2 2,5 2,7 4,4 3,1 2,4 2,9 2 1,4 2,8 1,9 3,6 1,4 1,3 1,8 5,5 2,2 10
Syddjurs 2,2 2,6 3,6 0,8 3,6 1,1 3,1 4,8 1,3 4 3,7 2,9 3,9 4,3 3,9 2,7 2 4,5 2,5 2,3 2,6 2,4 3,2 8,1 8,1 3
Aarhus 4,3 3,5 5,3 2,4 4,9 3 4,6 5,8 3,9 3 5,4 7,2 5,8 6,9 6,5 2,2 5,2 7,3 3,6 5,5 2,9 3,4 5 9,7 6 0
RAR Sydjylland
Billund 2,2 3,8 3,1 1,7 1,6 0,4 3,1 5,9 1,6 1,5 1,9 3,7 3,5 1,6 2,3 1,2 0,4 6,5 2,2 3,7 0,9 1,8 3,1 4,2 0,7 12
Esbjerg 2,9 2,1 6,2 1,9 4,1 2,8 3,8 5,5 2,5 2,3 2,1 7,5 4,2 2,9 5 1,2 3,3 4,4 3,5 3,2 1,3 2,5 4 7,2 3,4 3
Fredericia 2,5 4,8 7,1 1,2 3,8 0,9 4 6,2 3,4 2,4 2,5 6,2 6,7 2,4 7,3 2,1 3,9 7,4 4 3,8 2,8 4 5,6 7,8 3,7 2
Haderslev 2,1 3,3 5,5 0,6 4,7 3,4 3,7 5,3 4,3 2,5 2,3 3,3 4,7 5,6 5,4 1,7 2,4 2,5 3,1 3,3 0,6 3,2 4,4 8,4 2,8 3
Kolding 2,9 2,9 4,8 1,3 4,6 1,5 2,7 4,7 2,5 3 3,1 3,6 5,9 3 5,9 1,9 2,2 4,5 3,8 3 1,8 3 4,4 4,9 3,6 4
Sønderborg 2,3 6,2 5 1 2,7 3,5 3,8 4,9 2,9 7 3 3,9 4 4,8 4,9 2 1,9 4,1 4,1 3,2 2,1 2,8 3,6 5,7 3,8 2
Tønder 2,4 6,2 5,4 1,5 2,9 1,8 2,7 5 1 2,6 1,1 4,4 3,6 1,9 4,2 1,6 2,3 3,7 3 1,3 1,6 3 3,8 6,2 1,6 9
Varde 2,3 3,5 3,2 1,4 3,1 1,3 2,8 3,4 2,2 1,1 2,6 3,6 3,4 4,2 2,9 1,1 2,5 1,4 2,3 1,7 0,9 1,5 4,2 5,9 3,7 8
Vejen 2 0,7 3,8 1,1 3,1 2,2 3 3,8 1,2 2,4 2,7 2,6 3,6 6,2 4,5 1,4 2,5 4,3 0,9 1,6 1,5 1,9 4,6 3,8 2 8
Vejle 1,4 5 5,7 1,2 3,8 1,9 3,1 5 3,4 1,9 2,9 4 4,6 7,1 5,1 1,9 2,7 3,4 2,3 4,3 2,8 2,5 2,7 5,8 3,3 5
Aabenraa 2 5 6,1 1,2 3,6 2,5 4,3 6,3 3,8 2,2 1,9 3,2 4,6 3 5,8 1,8 1,3 2 3,3 4,5 3,7 2,4 4,5 6,7 3,5 4
RAR Fyn
Assens 1,5 4,2 5,8 0,8 5,7 2,5 4 5,9 2 1,8 2,5 3,9 5,2 4,6 6,1 1,7 2,9 6,9 3,7 3,8 3,2 2,4 3,1 5,6 6,3 4
Faaborg-Midtfyn 2,4 2,4 6,9 0,7 5,5 2,1 4,1 6,3 2,8 3,5 3,7 9,3 4,4 1,5 5,1 2,7 2,9 4,1 3,3 2,3 2,3 2,9 2,8 4,9 6,5 2
Kerteminde 4,2 6,1 7,3 1,3 7,4 1,7 3,3 6,1 2,5 2,2 3,4 5,6 3,4 3,9 6,1 3,2 2,4 2,1 5,3 4,7 0,2 2,4 4 3 4,5 3
Langeland 4,4 7,7 3,7 0,3 2,3 0 2,6 6,1 0 4,2 5,8 4,9 4,2 8,3 5,7 0 5,2 3,8 6,7 1,6 2 3 5,7 0 0 7
Middelfart 1,7 4,2 3,3 0,3 2,7 0,9 2 3,7 1,6 3,5 2 2,3 4,2 5,4 2,7 1,6 2 3,2 3 2,6 1,9 1,9 3,7 5,7 3,2 7
Nordfyns 2,4 5 4 0,9 6,4 5,5 4,4 5,3 4,8 1,5 3,4 5,5 5,5 8,3 5,9 2,8 2,5 4 4,2 3,3 3,6 4,1 4,3 6,3 4,3 2
Nyborg 2,8 4,8 6,4 1,2 5,4 2 4 5,7 3,3 5,4 3,6 7,8 6 3,2 7,4 2,6 2,7 4,8 3,7 2,9 6 2,6 3,6 5 7,5 1
Odense 4,2 4,7 8,4 2,3 7 3 5,8 7,5 4,5 3,7 5,5 8,9 6,4 6,4 8,3 2,3 4,8 6,2 7,6 5,5 4,9 4,7 5,9 8,7 6,8 0
Svendborg 3,2 8,3 6,8 1,1 5,2 2,2 3,9 6,8 2,1 2,3 3,8 3,1 6,5 5,7 7,5 2,9 5,1 4,7 5,5 1,9 2,1 3 4,3 5 3,9 2
RAR Sjælland
Greve 1,8 2,6 4,1 1,2 3,8 0,7 2,8 6,5 3,4 3,8 2,4 9,7 3,3 4,7 5,5 2,1 1,3 2,8 2 3,2 4,1 3,6 5,1 3,8 3,2 4
Køge 2,2 4,7 4 0,7 5,3 3,4 5,1 5,4 3,7 4,6 2,9 0 4,3 3,4 5,8 2,5 3,1 5 3,1 3 3,8 2,7 5 5 4,7 2
Lejre 1,1 3,4 4 0,2 3,2 1,1 2,5 3,8 4,5 3,6 2,9 3,3 3,1 2,8 5 3,1 1,9 3,3 1,2 1,6 3,4 1,9 1,6 3,8 4 8
Roskilde 2,2 3,9 3,9 0,7 4,3 1 3,4 5,7 5 4,5 3 3,4 4,9 4,2 5,6 2,3 1,5 3,6 3 3,4 2,4 2,4 3,5 4,9 3,4 3
Solrød 1,8 4,5 3,7 0 4,6 1,2 3,6 4 4,9 1,6 2,4 0 3,7 3,8 4,9 2,4 1,8 4,3 1,8 4 0,9 3,1 0,8 6,7 1,7 10
Faxe 3,2 4,8 5,7 0,6 3,9 1,7 3,9 3,5 3,8 1,4 3,5 5,1 4,8 4,7 4,5 2 3,5 5,9 3,1 4,9 0,5 2,5 5,2 7,1 2,3 4
Guldborgsund 2,6 3,9 5,7 0,7 5,8 3,1 3,8 6 3,8 2,5 3,4 7,5 5,1 3,1 6 2,5 1,5 4,4 3,6 2,5 0,7 3,7 4,5 5,4 1,3 4
Holbæk 2,2 5,3 3,7 0,5 3,4 0,9 3,9 4,6 3,8 2,2 2,5 7,2 3,6 9,1 4,9 2,1 2 2,7 2,9 3,9 2,1 2,4 4 4,9 5,5 2
Kalundborg 1,5 4,1 4,8 0,8 4,1 2 4,9 4,2 4,8 3,1 2,5 3,8 4,8 12,5 5,4 1,6 1,3 2,8 3,1 1,9 4,7 3,2 2,5 2,5 2,2 5
Lolland 1,5 9,2 6,4 0,6 5,4 4,9 2,5 6,7 6,9 3 3,5 6,8 4,8 5,9 6,8 3 4,1 3,8 5 2,6 4,2 3,1 3,4 7,1 4,8 2
Næstved 2,5 4,4 5,4 1,2 4,6 2,9 4,3 4,9 4,8 3,3 2,8 7,2 5,1 3,5 6,3 2,6 1,3 3,5 2,9 3,5 2,6 2,5 3,6 9,1 2,2 2
Side 34 af 36
Odsherred 3,7 7,5 4,7 0,4 4,8 1,1 3,6 6,2 7,3 2,6 3,8 5,5 5 0 6,1 2,2 1,6 6,6 3,1 3,9 0,5 3,1 4,2 5,9 0 6
Ringsted 2,9 2,8 3,8 0,8 4,1 0 4,3 6,5 3 5,2 3 5,3 5,2 10,9 5 2,7 3,4 3,4 3,1 2,7 1 3,1 3,8 4,2 1,8 4
Slagelse 3,2 3,1 6,4 1,1 5,6 3,9 4,3 6,4 3,8 3,9 3,1 5,3 5,6 5,9 7,3 2,7 2,1 3,8 4 3,7 2,4 3,7 4,4 5,2 4 1
Sorø 3,4 5,5 6,2 1,3 3 1,1 3,8 4,9 5,9 2,2 3,5 6,2 4,1 6,2 4,9 1,8 1 4,2 2,8 3,2 4,1 3,3 1,5 4,9 2,4 5
Stevns 2,7 3,3 4,6 0,8 6 3,5 4 4,4 4,8 4,5 2,8 10,7 5,1 4 4 2,7 1,5 1,3 0,8 3,6 1 2,8 2,6 2,8 4,4 5
Vordingborg 3,2 8,3 6,1 1,6 5,1 2,6 3,7 5,3 3,5 6 3,4 3,4 5,4 4,7 6,5 3,9 2,9 5,7 4,5 2,2 2,1 3,1 4,2 7,6 6 1
RAR Hovedstaden
København 5,4 8 4,5 2,2 7,5 4,2 4,5 7,8 6 5,5 6,9 6,6 6 8,5 7,7 3,4 5,1 7,8 6,2 5,7 6,1 5,8 5,1 13,2 6,1 0
Frederiksberg 4,1 8,4 4 1,3 6,4 1,1 5,1 6,5 4,1 4,8 5,7 10,8 5,2 7,3 6,3 3,8 4,5 7,2 5,9 5,4 5,3 4,9 4,4 10,3 5,3 2
Dragør 1,7 3,7 2,7 1 6,8 0,1 3,2 6,6 2,3 3,5 2,1 0 3 6,1 3,7 3 0,5 4,4 2,4 1,3 3,8 2,9 0 2,7 2,9 7
Tårnby 3,5 5,3 3,6 1,1 5,8 1,7 2,7 4,9 4,9 3 3,2 2,9 3,7 2,5 6,8 2,4 3,2 5,5 4,7 3,9 3,8 4,1 6 7,5 5,6 2
Albertslund 3,7 5,3 2,4 1,5 10,3 1,8 5,6 8,7 4,4 6,5 4,2 11,8 6,2 3,7 7,7 1,1 2,7 9 4 5,1 9,2 5,9 4,5 5,1 4,9 3
Ballerup 2,6 3,8 2,7 1,2 6,1 4,5 3,7 5 3,5 1,8 3,4 6 4,2 5,8 5,9 1,5 2,1 3,1 3,1 3,5 2,4 4,7 3,3 2,2 2,8 3
Brøndby 3,2 5 3,3 1,6 7,9 5,3 4,1 6,9 5,7 5,5 5,6 4,4 5,7 0,5 8,7 2,6 2,9 6,6 4,7 5,5 4,1 4,6 6,2 9,6 7,9 2
Gentofte 2,6 7,7 4,8 1,1 5,2 2,4 2,4 6,5 3,6 2,9 3,5 12,1 5 5,1 6,9 3,7 2,3 3,9 1,3 5,5 1,6 2,7 6,6 7,5 4,1 3
Gladsaxe 2,4 5,2 2,3 0,9 6,6 2 3,9 5,5 5,2 3,6 3,7 2,7 3,9 5,5 7,5 2,6 2 3,5 4,7 4,2 5,2 3,8 1,8 3,8 4,3 2
Glostrup 3,9 5,1 4 1,7 4,3 2,6 3,8 5,8 4,4 4,2 2,6 5,7 5,4 9,7 8,2 2 3,2 5,8 3,9 2,5 7,6 3,5 1,8 13,2 7,6 2
Herlev 2,6 2,5 4,8 1,2 5,1 1,3 4,6 6,4 5,3 3,2 3,3 2,9 4,5 4,6 6,8 2,5 2 3,7 2,9 3,8 0,4 4,3 3,9 7,9 5,3 3
Hvidovre 3,7 3,8 1,9 0,8 5,9 2,3 3,8 5,4 3,9 4,8 4,3 4,9 4,5 4,4 6,1 2 3,1 5,5 4,7 3,2 3,9 4,4 2,4 6,8 4,6 2
Høje-Taastrup 3,6 6,4 4,2 1,4 6,2 2,3 3,7 6,8 4,2 4,4 3,4 6,9 4,6 9,6 7,1 2,7 2,8 7,4 3,5 3,5 5,5 4,6 2,7 2,2 5,6 1
Ishøj 4,7 11,8 5 1,9 8,1 4,5 5,3 8,7 7,4 8,4 7,7 9,3 6,5 8 8 2,1 6,6 2,8 6,3 3,4 12,3 8,6 12,7 6,4 6,7 1
Lyngby-Taarbæk 2,6 4,1 2,3 0,4 5,9 0,6 2,6 3,6 3,8 4,9 2,7 5,9 3,9 3,1 5,6 2,6 1,2 3,6 4 4 3,9 3,1 2,7 4,2 4,1 3
Rødovre 3,1 6 4,2 1,3 6,5 2,4 3,3 6,8 3,8 4,2 2,9 2 4,6 5 6,3 2 4,7 4,2 5,1 3,7 5,9 4,4 4,2 7 4,9 1
Vallensbæk 3,3 3,5 1,2 1,4 3,8 0 3,8 6,3 4,5 3 2,7 6,7 2,7 2,2 4,1 2,1 1,1 1,1 3,6 4,8 9 3,4 0 11,5 2,1 6
Allerød 1,3 7,1 2,6 1 2,5 1 2,4 3,8 4,1 1,7 1,9 2,7 2,3 1,9 4,1 2,1 0,6 3,9 3 1,8 1,7 1,7 1,6 5,6 2 11
Egedal 1 5,1 1,8 0,6 2,8 1,1 2,9 5 1,8 3,7 1,9 4,6 2,9 4,3 4,1 1,1 0,9 3 2,1 2,9 3,8 2,5 2,9 2,3 4,7 8
Fredensborg 2,6 7,7 4,6 0,3 5,2 3,3 3,4 5,1 2,4 4 4 1,5 4,7 5,8 4,7 3 1,6 3,9 3,9 4,5 0,8 3,8 2,1 4,4 5,9 4
Frederikssund 2 2,7 2,5 0,6 6,1 1,7 3 5,4 4,5 3,9 2,5 7,2 4 5,5 6,1 1,3 1,8 4,1 4,4 2,9 1,8 4 1,8 0,3 4,9 7
Furesø 1,2 4,9 2,1 0,7 5,1 5,1 4,1 6,3 3,1 1,8 2,7 9 4,2 5,6 6,3 2,6 1,4 2,7 6,7 3,1 5,7 4,3 1,1 3,9 2,5 5
Gribskov 2,9 3,7 2,7 0,7 6,9 0,7 3 4,7 3,1 0,3 2,5 1,1 3,7 7,4 4,5 2,6 2,4 2,7 4,1 3,7 1,8 3,3 4,9 4,4 4,1 5
Halsnæs 2,9 2 3,9 1,6 4,4 2,2 3,5 4,8 1,4 4,6 5,4 7,4 3,3 8,6 5,1 2,9 2 7,2 1,7 2,6 1,8 3,2 3,3 4,2 5,4 4
Helsingør 2,4 5,6 4 0,8 5,4 2,5 4,1 5,7 1,3 2,2 3,6 6,8 4,4 6 5,7 1,9 2,6 3,6 5,1 3,7 3,5 3,2 4,7 8,1 3,7 3
Hillerød 2 3,7 3,5 0,5 3,9 2,2 2,8 4,4 5,7 1,5 3,2 3,2 3,5 6,3 3,1 2,7 1,8 3,8 2,7 3,1 2,8 3,3 3,5 1,6 3,5 4
Hørsholm 2,5 0 2,8 1,2 7,5 0 3,7 3,1 4 4,7 2,7 0 3,7 4,8 6,4 4,3 1,6 4,8 7,2 3,6 0 3,2 6,6 2,2 3 6
Rudersdal 2 4 3,6 1 4,6 3,4 3,6 4,6 3,6 4,3 4,5 0 4,5 3,7 5,4 3,6 1,5 2,9 2,5 3,2 3,2 3,5 1,2 9 4,4 4
RAR Bornholm
Bornholm 2,6 7,3 6,4 1,1 5,1 0,9 4,6 6,8 4,6 5,7 3,6 1,9 4,7 3,3 4,1 1,6 3,3 4,6 2,2 3,1 1,3 2,4 3,4 12,4 4,6 5
Kilde: DA pba. forespørgsel, Danmarks Statistik (ID =AU093) Note: 26 a-kasser er medtaget i undersøgelsen.
Side 35 af 36
Bilag 2: Jobområder fra Balvas fordelt på RAR-områder
Nordjylland Vestjylland Østjylland Sydjylland Fyn Sjælland Hovedstaden Bornholm Total i %
AC-medarbejder 105 21 230 94 88 22 889 2 1486 37
Administration og reception 185 7 206 103 162 4 184 2 867 22
Arbejdsformidling
9 5 14 0
Arkitekt 10 1 43 6 3 1 29 95 2
Bygge og anlæg 16 1 45 8 9 21 103 3
Design, industriel design og formgivning 5 3 38 5 2 20 75 2
Detail 56 2 51 13 34 28 184 5
Detailhandel 17
29 10 40 19 115 3
Dyrlæger 1
3 2 1 5 12 0
Ejendomsservice 12 1 9 14 10 2 48 1
El-, gas- vand- og fjernvarmeforsyning
13 4 2 5 24 1
Elektriker 10
15 8 6 2 41 1
Fast ejendom
1 2 3 0
Film, video- og tv-programmer, lydoptagelser og musikudgivelser
14 1 6 18 39 1
Forskning 1 2 14 4 5 39 66 2
Grafiker 11 2 94 15 10 2 60 199 5
Hotel, restaurant og køkken 9 2 10 15 19 6 62 2
HR og undervisning 37 1 60 15 13 1 81 214 5
Håndværker 178 4 79 34 105 33 436 11
Industriel produktion 26 7 60 35 126 25 1 282 7
Informationstjenester
6 8 14 0
Ingeniør - maskine 4 2 30 17 7 1 11 73 2
Ingeniør – bygge 7 2 34 14 4 2 21 85 2
Ingeniør – elektroteknik 6 1 30 14 4 22 77 2
Ingeniør – øvrige 36 6 119 43 29 5 175 420 10
IT 49 5 146 14 28 3 124 379 9
IT drift og support 5
36 12 10 1 38 103 3
IT udvikling, programmering 7
71 1 11 1 57 151 4
IT, internet og www 5
41 1 6 1 37 92 2
Jern og metal 13 1 18 7 16 1 1 57 1
Jura 9 1 39 2 2 34 89 2
Kantine 35 2 37 16 28 9 132 3
Kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand 3
3 1 7 0
Kommunikation, PR, Presse, journalistik 72 12 193 41 56 14 477 895 22
Kontor, sekretær, reception 24 1 37 35 19 2 29 148 4
Kultur, bibliotek og kirke 8
13 6 9 4 35 75 2
Lager 82 7 108 38 43 1 31 1 311 8
Landbrug, skov og fiskeri 12
11 10 7 5 45 1
Ledelse 2
7 4 4 30 47 1
Side 36 af 36
Logistik og spedition 7
21 14 2 4 12 60 1
Læge, Tandlæge, Psykologi, Psykiatri 8
13 2 1 12 36 1
Mekanik og auto 10 2 16 3 15 3 50 1
Offentlig administration 7
9 1 3 12 34 1
Organisationer og foreninger 2
2 1 2 12 19 0
Oversættelse og sprog
7 1 3 12 0
Pædagog 108 4 82 17 47 16 274 7
Rejsebureauer og rejsearrangører 1
5 1 2 9 0
Reklame, Grafisk produktion og marketing 15 4 57 1 12 2 97 193 5
Rengøring 20 2 16 11 16 9 76 2
Salg og indkøb 61 8 178 34 62 6 129 490 12
Skibsfart
2 1 2 2 7 0
Social - pleje og omsorg 7
25 7 21 6 66 2
Social/sundhed 28 1 37 10 24 22 123 3
Socialrådgivning 2
17 1 6 27 1
Sport, forlystelser og fritidsaktiviteter 2
2 1 4 1 10 0
Sundhed - andet, lægesekretær 2
25 6 5 13 53 1
Sygeplejerske, Terapi, genoptræning
41 1 2 1 2 47 1
Teknik 19 1 73 16 2 29 144 4
Telemarketing 1
10 2 13 0
Transport, Post- og kurertjenester 63 2 19 19 32 4 139 3
Tømrer og Snedker 1
6 3 3 13 0
Ufaglært 377 15 108 92 168 1 29 1 795 20
Undervisning - Lærer og voksenuddannelse 16 1 39 13 16 23 110 3
Vagt- og sikkerhedstjenester og overvågning
1 1 2 1 6 0
Vikar og rekruttering 9 2 13 3 4 11 43 1
Virksomhedsrådgivning
10 2 6 18 0
VVS 4
7 2 1 3 17 0
Økonomi 44 3 100 20 7 71 257 6
Økonomi, finans, forsikring og regnskab 3
40 4 1 39 90 2
Øvrige stillinger 16 1 9 5 6 16 53 1
Total 1891 140 2988 948 1392 81 3231 8 10871
Kilde: Udtræk fra Balvas, november 2015. Nogle virksomheder har angivet flere jobområder og tæller derfor med flere gange. Det totale antal virksomheder er 4031. Virksomheder uden postnummer indgår ikke i tabellen (=40)
Recommended