View
4
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
NOTAT
Indkomne forslag fra interessenter til budgettet for 2018
I forbindelse med budgetprocessen for budget 2018 er kommunens interessenter blevet inviteret til at komme med forslag og ideer til budgettet.
Der er indgået 14 henvendelser. Nedenfor er resumé af forslag i
henvendelserne fordelt på fagudvalg. Henvendelserne kan findes i deres fulde
længde bagerst i dokumentet.
Økonomiudvalget
Forslag Fra
Ønske om at byrådet prioriterer kr. 300.000 til den sidstehalvdel af den ½ kommunikationskonsulentstilling, der blevbevilget med budget 2016.
4 ‐ Erhvervs‐, Fritids‐, og Kommunikationscentret, LMU
Ønske om øget tilførsel af midler til Ældrerådets arbejde(øget budget)
8 ‐ Ældrerådet
Børne‐ og Undervisningsudvalget
Forslag Fra
Anlægsbevilling på 150.000 kr. til udskiftning af klinikskabe
Ønske om driftstilskud til tandplejen på 300.000 kr. tilfortsat at ansætte flere specialtandlægetimer
Tandplejen, LMU
Sammenbygge de 2 eksisterende gymnastiksale påDagmarskolen til én sportshal/multihal
Dagmarskolen, Bestyrelse og leder
Kultur‐ og Trivselsudvalget
Forslag Fra
Ønske om indførelse af SMS‐påmindelser til lånerne –Ringsted Bibliotek
5 ‐ Ringsted Bibliotek, LMU
Ønske om økonomisk støtte på 130.655 kr. – 264.306 kr. tilat sikre Ringsted Galleriets fremtid i Ringsted Kommune
11 – Ringsted Galleriet
Plan‐ og Boligudvalget
Forslag Fra
Nyt indgangsparti til Vigersted forsamlingshus. 13 – Vigersted Lokalråd
1
Klima‐ og Miljøudvalget
Forslag Fra
Ønske om midler til vedligehold af vejene i landdistrikterne
Ønske om øget bredbåndsdækning til ”tynde områder”
6 – Nordrup‐Farendløse Lokalråd
Ønske om gadebelysning for enden af Østre Parkvej, vedboldbane og lille legeplads.
1 ‐ Grundejerforeningen Østre Parkvej
Renovering af den sidste del af Lillevang 12 – Ingrid Larsen
Gennemgang af vejstrækningen mellem Ørslev ogFarendløse for lunker i vejsiderne
Oprensning af gadekæret og pleje af beplantning på siderne
Anlæg af fortove på Ørslev stationsvej på nordre side fraBrugsen til Nygårsvej og på den nordre gren af vejen helt tilØrslevgade
Cykelsti til Terslev fra Ørslev
Cykelsti til Slimminge fra Ørslev
Fornyelse af nedslidt busventeskur ved indkørslen til Ørslevpå Ørslevgade
Nyt smalt budsventeskur ved Brugsens udkørsel på ØrslevStationsvej
7 – Ørslev Landsbylaug
Ønske om at der igangsættes projekt for fortorv,skråparkeringspladser og ny kirkeforplads i Vigerstedbymidte
Ønske om ubetinget vigepligt fra indfaldsvejene ind tilVigersted Bymidte.
Ønske om 40 km fartbegrænsning og fartbump
Stillevej forbi Vigersted forsamlingshus.
Reetablering af utilstrækkelig røde veje
Ønske om færdiggørelse af 2 – 1 veje på de røde veje
Cykelsti fra Vigersted skole til Roskildevej
Etablering af sikkert vejstykke på Ejdamsvej
Mere sikker krydsning af Roskildevej for bilister, cyklister oggående.
Ønske om at der hurtigst muligt kan etableres engennemtænkt og trafiksikker løsning ved afsætning af børntil autistskolen og til Vigersted Skole fra Snepperupvej.
13 – Vigersted Lokalråd
Cykelsti fra Vigersted Skole til Jystrup 14 – Lokalforeningen for Jystrup og omegn
Ældre‐ og Genoptræningsudvalget
Ingen forslag
Social‐ og Arbejdsmarkedsudvalget
Forslag Fra
Ønske om større ovn i Støtte‐ og Aktivitetscentret.
Ønske om nedrivning af vægge i café i Støtte‐ ogAktivitetscentret.
2 ‐ Brugerrådet i Støtte‐ og Aktivitetscentret
2
Ønske om en times længere åbningstid på Støtte‐ og Aktivitetscentret.
Ønske om et skur og indhegning til kaniner ved Støtte‐ og Aktivitetscentret.
Forslag om forebyggende sundhedstjek af udviklingshæmmede borgere i Ringsted Kommune
3 ‐Pårørenderådet i Støtte‐ og Aktivitetscentret
3
Hej
På Østre Parkvej savner vi vejbelysning for enden af vejen.
Der har gennem længere tid udviklet sig et samlingssted for unge mennesker for enden af Østre Park. Det er unge og biler der ikke umiddelbart hører til på Østre Parkvej. Da vi er et område, hårdt ramt af indbrud er især de boligejere der bor i den ende bekymret for situationen. Nogen af boligejerne har forhørt sig lidt hos polititet og div steder. Og har desværre fundet ud af der også foregår salg af stoffer.
Vejbelysningen stopper ved den sidste række huse, men efter det kommer der også en boldbane og lille legeplads. Efter det er der også et lidt øde sted, ved den gamle busvendeplads hvor der i aftentimerne er meget mørkt og øde, trods stisystem der bliver flittigt brugt af mange mennesker.
Vi kunne godt tænke os gadebelysning i hele dette område og som minimum den sidste del af Østre Parkvej.
Med venlig Hilsen
Lasse Cornelius Formand for grundejerforeningen Østre Parkvej
1 - Grundejerforeningen Østre Parkvej
4
Dato: 27. februar 2017
Ringsted Kommune
Social- og Sundhedscenter
Socialpsykiatrien Østre Parkvej 2 E 4100 Ringsted
Tel.: +45 57 62 79 50 Dir.: +45 57 62 79 52 Mail.: RES@RINGSTED.DK
socialogsundhed@ringsted.dk www.ringsted.dk/socialpsykiatrien EAN: 5798007643065 CVR-nr.: 18957981
Åbningstid: Man.-Torsdag 11-15 Fredag 11-13 Telefontid: Man.-Torsdag 10-15 Fredag 10-13
Idéer til budget 2018 fra Brugerrådet af Støtte- og Aktivitetscentret
Fra brugerrådet vil vi gerne sende følgende idéer til budget 2018:
”Duften af mad i huset.”: Vi ønsker os, at der kommer en større ovn iStøtte- og Aktivitetscentret.Begrundelse: Det giver mulighed for, at der laves mere mad og brød icentret og der kommer flere borgere på centret. Det giver mere liv i husetog der vil komme flere af de unge borgere. Hvis de unge kommer mere påcentret skal de unge ikke have så meget hjælp der hjemme.
Nedrivning af væggene i centrets cafe og åbning til kælder (fjerneopdelingsvæggene, som det var i Dalbyhus)Begrundelse: det giver mere plads til cafemiljø.
En times længere åbningstider på Støtte- og Aktivitetscentret påmandage, onsdage, fredage, lørdage og søndage, således at der er åbentdisse dage til kl.19.00.Begrundelsen: Det giver mulighed for, at vi kan spise senere aftensmadpå centret. Så man ikke bliver sulten senere om aften og det er godt forsundheden.
Et skur og indhegning til kaniner.Begrundelse: Det gør det mere interessant for de unge at komme påcentret og også mere interessant for de ældre brugere. Der er ikke mangeaf os der har haver derhjemme.
Med venlig hilsen
Brian Jensen
Formand for brugerråd af Støtte- og aktivitetscentret
Ringsted Kommune Att.: Borgmester Henrik Hvidesten
2 - Støtte- og Aktivitetscentret, Brugerrådet
5
Ringsted Kommune
Att: borgmester Henrik Hvidesten.
Forslag til kommunens budget 2018 fra pårørenderådet for Ringsted Støtte- og Aktivitetscenter.
(udviklingshæmmede brugere)
Forebyggende sundhedstjek af udviklingshæmmede borgere i Ringsted Kommune.
Baggrunden for forslaget:
Persongruppen har ofte svært ved selv at opdage / sætte ord på sygdomstegn.
Fastholdelse af funktionsniveau ved at opdage sygdom i tide.
Forbedret livskvalitet.
Finansiering:
Fysisk sygdom hos en udviklingshæmmet indebærer øget behov for socialpædagogisk støtte.
På sigt kan fysisk sygdom medføre behov for flytning til mere omkostningstungt botilbud. Dette
behov kan forventeligt udskydes ved tidlig indsats.
Vedhæftet:
Artikel fra bladet LEV fra februar 2018. Artiklen omhandler et projekt med Sundhedstjek for
udviklingshæmmede, der har kørt i Roskilde Kommune.
Med venlig hilsen
Bennie Koch
Formand for pårørenderådet for Ringsted Støtte- og Aktivitetscenter.
3 - Støtte- og Aktivitetscentret, Pårørenderådet
6
3 - Støtte- og Aktivitetscentret, Pårørenderådet (bilag)
7
8
9
1
Kære rette vedkommende
LMU i Erhvervs‐, Fritids‐ og Kommunikationscentret vil gerne opfordre til, at Byrådet prioriterer kr. 300.000 til den sidste halvdel af den ½ kommunikationskonsulent‐stilling, der blev bevilliget med budget 2016. Vi finder, at der er behov for at finde disse midler ift. at imødekomme ambitioner og forventninger i hhv. politikkerne på området samt fra organisationen.
Med venlig hilsen
Mads Stougård Kristiansen Centerchef
Ringsted Kommune Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscenter
Rønnedevej 9 · 4100 Ringsted Tel.: 57628200 · Dir.: 57628204 · Mob.: 22731137
www.ringsted.dk EAN: 5798007642457
4 - Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret, LMU
10
Budgetønske fra LMU ved Ringsted bibliotek og borgerservice
Titel: Indførelse af SMS‐påmindelser til lånerne – Ringsted bibliotek.
Forslagets indhold: I dag modtager lånerne pr. e-mail rykkere for de materialer, der har overskredet afleveringsfristen, og efter 60 dage sendes en regning på materialet, der dog slettes, hvis materialet afleveres intakt. Gebyret for en for sen aflevering skal altid betales.
Ringsted bibliotek er overgået til et nyt fælles bibliotekssystem i 2016, som i løbet af det næste år vil omfatte stort set alle biblioteker. I dette udlånssystem er det gjort nemt at udsende SMS-påmindelser til lånerne, hvis man tilkøber et ekstra modul. Disse SMS’er hjælper lånerne med at huske at aflevere materialerne til tiden. Lånerne har i lang tid efterspurgt at få SMS-påmindelser, og i takt med at flere og flere private og offentlige service-leverandører tilbyder dette, er forståelsen for denne manglende service faldet hos lånerne.
Biblioteket har gennem en lang årrække haft en væsentlig indtægt på gebyrer i størrelsesordenen kr. 470.000, og det er derfor en væsentlig indtægt til bibliotekets drift. En indførelse af SMS-påmindelser vil ud over systemprisen betyde et stort fald i gebyrindtægten, da flere borgere vil huske at aflevere til tiden. Det er svært at forudsige det præcise fald i indtægter, men erfaringen fra andre kommuner tyder på, at vi kan forvente ca. en halvering af indtægterne.
SMS system – årligt kr. 12.000 Stykpris i alt – årligt kr. 15.000 Fald i indtægter – årligt kr. 235.000 I alt – årligt kr. 262.000
For at imødekomme brugernes ønsker om en SMS-service ønskes en permanent bevilling på kr. 262.000 til dækning af de manglende indtægter og merudgiften til SMS-service.
Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet:
SMS systemet er med til at hæve serviceniveauet for borgerne, da de bliver påmindet om, at nu er det snart tid til at aflevere deres materialer, og med den påmindelse er der en større chance for, at borgerne ikke kommer til at betale bøder for for-sent afleverede materialer.
Implementering og tidsplan: Kan implementeres pr. 1. januar 2018
Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan?
”Uddannelse til alle livet igennem”
Økonomiske konsekvenser, 1000 kr. 2018 2019 2020 2021
Udgifter System mv. 27 27 27 27
Indtægter Fald i indtægter 235 235 235 235
Nettoudgifter 262 262 262 262
Personalemæssige konsekvenser, årsværk 0 0 0 0
Udvalg: Kultur- og Trivselsudvalget
Center: EFK Bevilling: Ringsted Bibliotek
6 - Ringsted Bibliotek, LMU
11
Til budget 2018 foreslås følgende prioteringer:
‐ Øget bredbåndsdækning til “tynde områder” ‐ Øget vedligehold af vejene i landdistrikterne
Bredbånd: ‐ der er stadig områder som udbyderne ikke vil dække af økonomiske grunde, hvilket stiller disse beboere dårligere end andre. ‐ dårlige bredbåndsforbindelser betyder at beboerne i disse områder stilles dårligere end andre, både i deres kontakt med offentlige institutioner såvel som deres sociale liv, ligesom det hindrer mange i deres arbejdsliv.
Vedligehold: mange steder bliver vejene, og især kanterne på “vejkassen” dårligere, og forfalder derfor hurtigere. ‐ på grund af megen trafik, og på landet ligeledes tung trafik, vil det være hensigtsmæssigt at vedligehold af vejene “på landet” optimeres, således at de ikke brydes ned så hurtigt.
Begge forslag skulle gerne styrke landområderne, med hensyn til tilflytning og måske stoppe fraflytning, set i lyset af at Ringsted ønsker at være en pendler/tilflytter kommune.
Med venlig hilsen,
Nordrup‐Farendløse Lokalråd v/ Allan Marott Præstbrovej 14 4100 Ringsted
6 - Nordrup-Farendløse Lokalråd
12
til Ringsted Kommune
På vegne af bestyrelsen i Ørslev Landsbylaug fremsendes et par forslag til det kommende budget.
- gennemgang af vejstrækningen mellem Ørslev og Farendløse for lunker i vejsiderne. - oprensning af gadekæret og pleje af beplantning på siderne. - anlæg af fortove på Ørslev Stationsvej på nordre side fra Brugsen til Nygårdsvej og på den nordre gren af vejen helt til Ørslevgade. - cykelsti til Terslev fra Ørslev. - cykelsti til Slimminge fra Ørslev. - fornyelse af nedslidt busventeskur ved indkørslen til Ørslev på Ørslevgade. - nyt smalt busventeskur ved Brugsens udkørsel på Ørslev Stationsvej, stedet hvor flest børn venter på bus.
Med venlig hilsen fra Ørslev Landsbylaug Kai Brorson
7 - Ørslev Landsbylaug
13
Ringsted den 7. marts 2017.
Forslag til budget 2018.
Budget for Ældrerådet.
Ældrerådet i Ringsted Kommune søger om tilførsel af økonomi til budget 2018.
Historisk er ældrerådets økonomi fra 2011 til 2017 blevet reduceret fra kr. 79.000 til 57.000, uden ældrerådet har fået nogen forklaring på reduceringen.
Ældrerådet ønsker i sit arbejde, at kunne være synlige, velorienterede og opdaterede i forhold til den udvikling der sker på området. Ligeledes ønsker vi at være en kvalificeret samarbejdspartner for det politiske niveau.
Ældrerådets tildelte økonomi skal dække kontingent til Danske Ældreråd, kontingent til Regionsældrerådet, deltagelse i konferencer, temadage og transport til deltagelse i disse aktiviteter.
Diæter for vores egen mødedeltagelse indgår også i det tildelte budget.
Synlighed over for den ældregruppe vi repræsenterer kræver også økonomi.
Aktiviteterne bliver dyrere.
Et eksempel er at en temadag koster kr. 850.kr, Landskonference 1000 kr. osv.
Det betyder reelt, at det arbejde og den ajourføring ældrerådsmedlemmerne finder er nødvendig for arbejdet, ikke er mulig for os.
Set i lyset af, at Ringsted Kommune modtager kr. ca. 273.000 i bloktilskud fra staten til ældrerådsarbejdet, burde det være muligt, at give ældrerådet bedre arbejdsvilkår.
Til efteråret skal ældrerådet ud i nyvalg, og arbejdet skal ”sælges” til nye kandidater. Ved tidligere orienteringsmøder er der blevet spurgt ind til hvilke muligheder der er for arbejdet, også økonomisk.
Ældrerådet i Ringsted Kommune
Inger Glerup. Formand
8 - Ældrerådet
14
Ringsted Kommune
Børne‐ og Undervisningsudvalget
Tandplejens forslag til budget 2018.
Anlæg : 200.000 kr. (Klinikskabe / Vandrensningsanlæg)
Tandklinikkerne er en del af skolerne og vedligeholdes dels via Ejendomsstabens budget og dels via
skolernes budget.
Tandklinikken på Dagmarskolen har nedslidte lofter og gulve fra 1964.
Dette har Ejendomsstaben påset i februar 2017, og vi afventer en renoveringsplan.
Inventar, der vedrører Tandplejen, afholdes over Tandplejens budget.
Tandreguleringsklinikken på Dagmarskolen har meget nedslidte klinikskabe, som bør udskiftes.
Ligesom skabene i Dagmarskolens Sterilisation fra 1964 også er nedslidte.
Vi skal derfor anmode om en anlægsbevilling på 150.000 kr. i 2018 til udskiftning af disse skabe.
Statens Serum Instituts Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for Tandklinikker kræver, at
vandkvaliteten på vand, der kommer ud af boremaskiner og spraysprøjter, har et meget lavt kimtal.
Dette kan kun overholdes, hvis vandet bliver renset før det kommer ind i tandklinikkens unit.
På vores klinikker vil opsætning ”flaskevand” på hver unit være den simpleste løsning.
Prisen på ”flaskeanlæg” på tandplejens 9 units vil være ca. 50.000 kr.
Drift : 300.000 kr. ( Tandregulering)
Vi har forsat store problemer med at kunne tilbyde patienterne tandregulering på det optimale tidpunkt.
Dette skyldes, at vi siden 2012 har haft to specialtandlæger på barsel og derfor skiftende vikarer.
Vores normering på specialtandlæge er samtidig lav i forhold til årgangsbredden.
Vi har derfor i 2016/17 haft ansat ekstra vikartimer for specialtandlægen.
Ved en meget stram økonomistyring er det lykkedes at komme ud af regnskab 2016 med overskud.
Ved samme stramme økonomistyring i 2017/18 vil et driftstilskud til tandplejen på 300.000 kr. være med til
at vi fortsat kan ansætte flere specialtandlægetimer til glæde for vores børn og forældre.
Venlig hilsen
Tandplejens LMU.
Peter Vermehren Jensen, overtandlæge Karina Drewsen, klinikassistent (næstformand)
9 - Tandplejen, LMU
15
Forslag til budget 2018.
Sportshal/multihal på Dagmarskolen.
Vi foreslår at sammenbygge de 2 eksisterende gymnastiksale på Dagmarskolen til én sportshal/multihal.
Forslaget er dels et ønske fra skolen om bedre faciliteter til idrætsundervisningen og ønske om et sted at
samle skolens elever og deres forældre, og dels at give bedre forhold til de idrætsforeninger, der i dag
bruger skolens gymnastiksale til aktiviteter.
De til gymnastiksalene tilhørende omklædningsrum er utidssvarende og i så dårlig stand, at det ligger uden
for skolens budgetmæssige muligheder at renovere dem til tidssvarende niveau. De nuværende
omklædningsrums placering giver desuden udfordringer for både skole og fritidsbrugere, da adgangen til
gymnastiksalene foregår gennem henholdsvis herre‐ og dameomklædningen.
I 2016 blev der bygget nye toiletter på Dagmarskolen, hvilket overflødiggjorde de gamle gårdtoiletter, der
ligger i forlængelse af begge gymnastiksale. Disse vil efter en sammenbygning af gymnastiksalene kunne
ombygges til omklædningsrum.
Ved en ombygning vil man samtidig kunne fjerne de faldefærdige halvtage ud mod skolegården.
Dagmarskolen har flere gange, senest i forbindelse med renovering af skolegården, været i dialog med
teknisk forvaltning om fjernelse af tagene. Hver gang er ønsket blevet nedprioriteret, da det har vist sig for
dyrt i den givne sammenhæng.
Nedrivning af tagene ligger også langt uden for skolens budgetmæssige muligheder.
Man vil således ved at sammenbygge gymnastiksalene automatisk undgå at skulle udtage betragtelige
udgifter til renovering af eksisterende omklædningsrum og nedrivning af halvtage.
En sportshal/multihal på Dagmarskolen vil samtidig supplere kommunens øvrige haller og dermed give
bedre træningsmuligheder for klubber og foreninger.
I øvrigt bemærkes det
At Dagmarskolen pt ikke har faciliteter hvor man lovligt kan samle alle skolens elever og deres
forældre.
At Dagmarskolen praktisk set har for langt til hhv. Ringsted Sportscenter og/eller Bengerds‐ eller
Ahornhallen. Det begrænser mulighederne i idrætsundervisningen og for bevægelsesaktiviteter i
den øvrige undervisning og i SFO.
At 3 ud af 4 vægge i de nuværende sale formegentlig vil kunne forblive en del af den nye hal.
At der i de gamle gårdtoiletter findes kloakering og vandledning, som formegentlig vil gøre det
mindre omkostningstungt at anlægge omklædningsrum.
At en ombygning af gymnastiksalene samtidig vil sikre, at bygningen lever op til nutidige
energimæssige standarder.
Med et tungt sænketæppe/skillevæg vil den nye hal være fleksibel i brug.
10 - Dagmarskolen, Bestyrelse og leder
16
OMKLÆDNING DEPOT INDGANGSPARTI HAL HALVTAG VÆK
Vi deltager naturligvis meget gerne i kvalificering fra idé til færdig hal.
På Dagmarskolens vegne, d. 8/3 2017
Gitte Asmussen Per Brunhøj
skoleleder Bestyrelsesformand
17
Kære Kultur- og Trivselsudvalg
I forbindelse med indsendelsen af materiale til budget foreslag 2018 ønsker vi på Ringsted Galleriet at invitere jer forbi til en præsentation af vores sted og det arbejde vi laver.
Vi håber I kan afse tid til et sådant besøg i slutningen af marts.
Med venlig hilsen
Agnete Bertram på vegne af Ringsted Galleriet
11 - Ringsted Galleriet
18
RINGSTED GALLERIET
2017 i skal Ringsted Galleriets fremtid afgøres.
Dette vil ske på bagrund af af Ringsted Kommunes
forståelse for, og støtte til, Ringsted Galleriet.
Afgørelsen vil være afgørende for, hvilken mulighed
Ringsted Galleriet har for at berige interessen for
nutidig kunst i Ringsted fremover.
KULTUREL RESONANS I RINGSTED
Med dette dokument vil Ringsted Galleriets bestyrelse
redegøre for galleriets fremtid afhængigt af Ringsted
Kommunes forståelse og velvillighed.
19
I det følgende materiale gives en
beskrivelse af Ringsted Galleriets
historik, aktuelle situation og mulige
fremtidige udvikling.
Ringsted Galleriets bestyrelse henstiller
til at Ringsted Kommune afsætter tid til
at læse materialet og håber, at dette vil
kunne inspirere til en fælles løsning, så
Ringsted Galleriet kan fortsætte sit
arbejde med at vise samtidskunst i
Ringsted. Samtidskunst der kommer de
lokale borgere til gode og fortsat sætter
Ringsted på det kulturelle landkort.
Side 02 Introduktion til materialet
Side 03 Problemstilling
Side 04 Synlighed – den lokale presse
Side 05 Synlighed – den nationale presse
Side 06 Støtte – Fondsmidler og priser modtaget de seneste år
Side 07 Formidlingstiltag – Samarbejdet med institutioner i Ringsted Kommune
Side 08 Vekselvirkning – Skitse over vore fremtidige ambitioner
Side 09 Tre senarier –Ringsted Galleriets fremtid
Side 10 Budget – Tre senarier uddybet i budget
Side 11 Bestyrelsen og folkene bag – Kvalifikationer 1/2
Side 12 Bestyrelsen og folkene bag – Kvalifikationer 2/2
Side 13 Konklusion 20
Situation
Ringsted Galleriet er et ikke-kommercielt udstillingssted, der blev grundlagt i 1982 af en
håndfuld ildsjæle og en lokal politiker. Siden har Ringsted Galleriet vist samtidskunst i høj
klasse til lokalbefolkningen i Ringsted og har tiltrukket nogen af de mest anerkendte
kunstnere i Danmark til Ringsted igennem årene. Galleriet er organiseret som en frivillig
forening.
Komplikation
Ringsted Galleriet har ikke formået at være synlige nok i lokalsamfundet. Dette har
medført at Ringsted Kommune i oktober 2016 beskar galleriets støtte med 50.000 dkk.
Dette har medført at Ringsted Galleriet ikke længere har det økonomiske grundlag for at
bibeholde galleriets nuværende lejemål på Bøllingsvej 15.
Løsning
Ringsted Galleriet ønsker at skabe synlighed gennem et samarbejde mellem Ringsted
Byråd og Ringsted Galleriet. Galleriet har allerede skabt langt større synlighed igennem
en række undervisningstiltag. Vi arbejder på endnu bedre formidling i lokalaviserne. Vi
er i dialog med flere fremtidige samarbejdspartnere. Alle disse tiltag vil tilsammen
skabe større lokalsynlighed og et større tilhørsforhold til Ringsted, hvilket er særdeles
vigtigt for os som forening på linje med at vise kunst i høj kunstnerisk kvalitet.
Ringsted Galleriet har gennem 35 år arbejdet for, at der er et imponerende kunstnerisk tilbud til
borgerne i Ringsted. Denne historik værner vi meget om. Det er ikke kun historikken, vi er stolte af, vi
arbejder også hårdt på, at fremtiden bliver ligeså imponerende som fortiden. Galleriet står lige nu i
en situation, hvor der er blevet stillet spørgsmålstegn ved Ringsted Galleriets synlighed. Dette er en
situation som galleriets bestyrelse tager meget alvorligt og arbejder intenst på at udbedre.
21
20.10.2015
Ringsted Galleriet har et erklæret mål om at skabe synlighed lokalt i Ringsted og omegn. Dette
imødekommes af lokalpressen, der altid har støttet op om udstillingerne på Ringsted Galleri.
Samtlige udstillinger dækkes af Ringsted Dagblad og Lokalbladet Ringsted.
22
28.11.2014 11.03.2016
Ringsted Galleriet arbejder på at skabe eksponering i landsdækkende medier såvel trykte som
digitale. Denne eksponering hjælper med til at sandsynliggøre positive fondsstøttes tilsagn samt
indsætter Ringsted på det kulturelle Danmarkskort. Galleriet har opnået en plads i den absolutte top
af danske kulturelle institutioner. En placering bestyrelsen er meget stolte af.
23
Ringsted Galleriets store eksponering de seneste år har medført, at det er lykkedes at skabe et solidt
fondsstøttegrundlag for udstillingerne. Dette har en selvforstærkende effekt, da flere fondsmidler
giver galleriet mulighed for at investere endnu mere i lokal og national synlighed. Dette kan igen
hjælpe til at åbne døren for nogle endnu større fonde, der medfører større resonans.
Ringsted Galleriet er netop blevet
orienteret om at galleriet er
modtager af en kulturel hæderspris.
Prisen er ikke offentliggjort endnu
og kan derfor ikke specificeres her.
24
Schools on the Run er en konkurrence for sjette klassetrin
og op til ungdomsuddannelserne i Ringsted. Sidste år
havde vi +130 glade børn og unge på besøg i galleriet, vi
glæder os til dette gentager sig d. 7/9-2017
Ringsted Galleriet er støttet af kulturstyrelsen til at de
udstillende kunstnere selv kan præsentere deres udstilling
for børn og unge. Dette tilbud har vi valgt blandt andet at
give til Ringsted Produktions Højskole.
Kulturstyrelsen støtter vores arbejde med at formidle kunst
til børn og unge. Derudover er vi i dialog med en række
privatfonde om at få kultur tilbuddet ud til folk i alle aldre.
Ringsted Galleriet er ved at udvikle sin skoletjeneste profil,
så det er muligt at invitere skoleklasser ind til talks,
workshops mm. Vi har blandt andre indgået et samarbejde
med Flakkebjerg Efterskole, hvor vi i samarbejde afprøver
vores materiale i forbindelse med vores udstillinger.
Ringsted Galleriet er indgået et samarbejde med billed-
kunst på Midtsjællands Gymnasium. Henover foråret vil de
deltage i undervisning relateret til de udstillinger der er på
galleriet.
Ringsted Galleriet er i dialog med Ortved Plejecenter om at
tilbyde kunst på plejehjemmet. Et tilbud hvor kunstnere
kommer ud og arbejder med kunst sammen med beboerne
på plejecentrene.
Ringsted Galleriet er støttet af kulturstyrelsen til at de
udstillende kunstnere selv kan præsentere deres udstilling
for børn og unge. Dette tilbud har vi valgt blandt andet at
give til Ringsted Kulturskoles BGK elever.
Ringsted Galleriet er i indgået et samarbejde med Anette
Demuth der fokusere på børnehavepædagogers videre-
uddannelse. Projektet vil munde ud i kunst boder på
børnefestivallen, hvor Ringsted Galleriet også deltog sidste
år i samme konstellation.
Ringsted Galleriet har initieret en række tværkulturelle samarbejdsprojekter som blandt andet skal
tjene det formål at skabe synlighed. Udover synlighed for galleriet skal projekterne også hjælpe med
til generelt set at udbrede de kulturelle tilbud der eksistere i Ringsted.
25
Udstillinger
Ringsted
Galleriet
Koncerter
Lydkunst
Artist talks
Bog udgivelser
Skole tjeneste
Events
Maleri
Performance
Ferniseringer
Samarbejder
Regionalt
Lokalt
Sankt Bendts Kirke
”På marken”
Ringsted Bibliotek
Ringsted Museum
Kulturskolen
Ringsted Sygehus
Plejehjem
Avnstrup Asylcenter
Glad fonden
Rønnebæk-holm
Roskilde museum for
Samtids-kunst Sorø
Kunst-museum
Ringsted Galleriet er en aktiv institution, der gennem
samarbejde ønsker at nå ud til et bredt udsnit af lokal-
samfundet. Gennem workshops, undervisning, events,
ferniseringer og en skoletjeneste ønsker vi med Ringsted
Galleriet at kunne tilbyde aktiviteter og stof til eftertanke
til alle i alderen 0-99 år.
Ringsted Galleriet ønsker at være et lokalt kulturelt anker i Ringsted. Både ved aktiviteter der
udspringer fra galleriet samt ved samarbejde med andre lokale kulturelle, offentlige og erhvervs-
mæssige enheder.
26
Scenarie 1 - Nyt loakale
Ringsted Galleriet har undersøgt muligheden for at flytte i lokaler på Nørretorv (en del
af det gamle Kvickly). Med beliggenheden tæt ved Kongrescentret, Scandic Hotel og
Ringsted Outlet vil galleriet være med til at give besøgende såvel som lokale i Ringsted
en oplevelse af at Ringsted er en kulturel by. Dette vil også være medvirkende til, at
galleriet kan maksimere sin synlighed.
Budget 1
Samlede driftsomkostninger: 264.000 Dette budget vil betyde en forøgelse af Ringsted Kommunes bevilling til galleriet på
130.000 dkk. Ejendomsadministratoren kræver en binding på fire år på lejemålet.
Scenarie 3 - Intet lokale
Ringsted Galleriet fortsætter med nuværende bevilling i 2018. Vi har gennem det sidste
halve år afsøgt mulighederne for at finde nye lokaler, der giver Ringsted Galleriet mere
synlighed og er muligt at leje med basis i vort nuværende budget. Dette har en husleje
på 40.000. Det har endnu ikke været muligt at finde noget lokale indenfor dette prisleje.
Vi giver ikke op, men vi kan heller ikke trylle.
Budget 3
Samlede driftsomkostninger: 131.000 Dette budget kan vi ikke overholde på forsvarlig vis. Det har ikke været muligt at finde
relevante lokaler i dette prisleje. Hvis kommunen holder fast i den nuværende støtte er
konsekvensen en lukning af Ringsted Galleriet.
Scenarie 2 - Samme lokale
Ringsted Galleriet forbliver på den nuværende lokation og fortsætter udstillingsdriften
som hidtil. Dette forbedrer ikke galleriets synlighed, men da galleriet har ligget på
adressen siden midten af 90’erne, er denne lokation kendt af mange lokale i Ringsted.
Derudover vil vi fortsætte vort arbejde hen imod større synlighed gennem fremtidige
samarbejder.
Budget 2
Samlede driftsomkostninger: 184.000 For at kunne realisere dette budget vil Ringsted Kommune skulle øge galleriets
nuværende årlige støtte med 50.000 dkk.
Ringsted Galleriet ser tre scenarier for, hvordan galleriets fremtid kan se ud i Ringsted. Scenarierne
er baseret på tre budgetter. Galleriets bestyrelse har haft stor succes med ansøgninger om fonds-
midler. De fonde som Ringsted Galleriet har fået støtte fra og de fonde som galleriet vil søge fremover
har meget eksplicitte regler, der begrænser støtte til udstillingsdrift. Galleriet har derfor udelukkende
de midler, som kommer fra Ringsted Kommune, til at dække galleriets driftsomkostninger.
27
Scenarie 2 - Driftsbudget Scenarie 3 - Driftsbudget Scenarie 1 - Driftsbudget Post Udgift 3010 - Leder honorar 23.000
3022 - Udlæg bestyrelse 3.020
3030 - Annoncering 5.105
3040 - Trykning af plakater m.v. 413
3410 - Fernisering 2.193
3420 - Forplejning 2.244
4012 - Husleje 40.000
4016 - Elektricitet og vand 14.463
4024 - Rengøring 4.250,00
4028 - Kontorartikler 2.108 4040 - Telefon 11.349
4044 - Revisorhonorar 6.000
4048 - Forsikring 16.500
4058 - Gebyrer 10
Total 130.655
Post Udgift 3010 - Leder honorar 23.000
3022 - Udlæg bestyrelse 3.020
3030 - Annoncering 5.105
3040 - Trykning af plakater m.v. 413
3410 - Fernisering 2.193
3420 - Forplejning 2.244
4012 - Husleje 92.949
4016 - Elektricitet og vand 14.463
4024 - Rengøring 4.250,00
4028 - Kontorartikler 2.108 4040 - Telefon 11.349
4044 - Revisorhonorar 6.000
4048 - Forsikring 16.500
4058 - Gebyrer 10
Total 183.604
Post Udgift 3010 - Leder honorar 23.000
3022 - Udlæg bestyrelse 3.020
3030 - Annoncering 5.105
3040 - Trykning af plakater m.v. 413
3410 - Fernisering 2.193
3420 - Forplejning 2.244
4012 - Husleje 92.949
4016 - Elektricitet og vand 14.463
4024 - Rengøring 4.250,00
4028 - Kontorartikler 2.108 4040 - Telefon 11.349
4044 - Revisorhonorar 6.000
4048 - Forsikring 16.500
4058 - Gebyrer 10
Total 264.306
Ringsted Galleriet ser tre scenarier for, hvordan galleriets fremtid kan se ud i Ringsted. Scenarierne
er baseret på tre forskellige budgetter, der er uddybet nedenfor. Budgetterne tager kun højde for
driften, da Ringsted Galleriet selv finansierer de udgifter, der ikke har tilknytning til drift. Ringsted
Galleriet ansøger selv fondsmidler til at afholde udstillinger for samt formidlingsprojekter. Ringsted
Galleriet har de seneste år bevist, at vi er i stand til at fonde penge til indholdet, men fondene nævner
selv i bevillingsbrevene, at drift ikke kan indgå i brugen af fondsmidlerne. Galleriet er som
udstillingssted bekymrede for den store økonomiske usikkerhed, der ville ligge i at skulle varetage
driftsomkostningerne.
Galleriet påtager sig det fulde ansvar omkring at rejse fondsmidler til Ringsted Galleriets projekter,
der kommer de mange borgere til gode. Vi tror og håber på, at Ringsted Kommune også ser
vigtigheden i, at det er et sundt økonomisk fundament, som Ringsted Galleriet er baseret på.
28
Maria Nicolaisen Profil:
• Fhv. Daglig Leder
• Uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1977
• Fokusere primært på formidling, undervisning og lokal forankring
Erfaring:
Maria har været daglig leder af Ringsted Galleriet i 20 år. Hun har igennem dette eksekveret mere end
100 kunstudstillinger. Maria var den oprindelige stifter af Ringsted BGK samt initiativtager af opstarten af
BGK midtvest. Maria har mere end 25 års erfaring med undervisning i kunst og hendes elever tæller i dag
en række anderkendte billedkunstnere.
Agnete Bertram Profil:
• Daglig Leder
• Uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2008
• Står for den daglige drift af Galleriet og har det overordnede ansvar
for den kunstneriske profil og vision
Erfaring:
Agnete har ledet mere end 15 kunst- og udstillingsprojekter i og udenfor Danmark. Hun har et stort
engagement i dansk kunstpolitisk senest som bestyrelsesmedlem i Danmarks Billedkunstner Forbund.
Agnete har 7 års erfaring som leder og projektleder. Hun har også stor erfaring med økonomistyring i
kulturel sammenhæng og er sammenlagt blevet tildelt mere end 1.5 Millioner kr. i fondsstøtte fra private
og offentlige fonde
Regitze Engelsborg Karlsen Profil:
• Medlem af bestyrelsen
• Under uddannelse som billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi og
Det Kongelige Danske Kunstakademi
• Fokusere på formidling samt udviklingen af galleriets vision, samt synlighed
i byrummet
Erfaring:
Regitze har igennem sin egen kunstneriske praksis stor erfaring med kunstneriske projekter i det
offentlige rum. Hun har fungeret som projektleder, koordinator og økonomisk ansvarlig på +5
kunstprojekter i et offentligt rum. Regitze er tidligere elev fra BGK Ringsted, er bosat lokalt og arbejder på
lokal forankring.
Jonas Kjeldsgaard Sørensen Profil:
• Medlem af bestyrelsen
• Under uddannelse som billedkunstner fra Det Fynske Kunstakademi
• Ansvarlig for galleriets presse- og nyhedsbreve
Erfaring:
Jonas arbejder ved siden af galleriet som assistent for den anerkendte engelske performance kunstner
Rose English. Jonas er midlertidigt bosat i Athen, hvor han arbejder på den største internationale kunst
begivenhed, dOKUMENTA. Jonas er tidligere elev fra BGK i Ringsted og repræsenterer en stærk lokal
forankring på tråds af sit internationale engagement.
Bag Ringsted Galleriet står et hårdt arbejdende team af fagfolk og ildsjæle, der tilsammen brænder
for at skabe noget helt unikt i Ringsted og i Danmark. Tilsammen har teamet over 100 års erfaring
med kunst og udstillingsvirke. Dette er Ringsted Galleriets fundament.
29
Rasmus Bertram Medlem af bestyrelsen
Rasmus er til daglig Senior Management Konsulent hos Implement Consulting
Group. Han har stor erfaring som leder og projektleder for store både danske
og internationale offentlige og private virksomheder. Rasmus bidrager til at
udvikle galleriets vision og ledelse, samt til galleriets fondssøgning..
Hans Erik Bayer Bestyrelsesformand
Hans Erik er Ringsted Galleriets generøse vært og er ansvarlig for galleriets
ferniseringsoplevelser. Hans Erik har været en del af galleriet i mere end 33
år. Han har altid boet i Ringsted og arbejder hårdt på at udbrede galleriets
lokale forankring. Hans Erik har et stort lokalt netværk, som galleriet nyder
godt af.
Morten K. Jacobsen Ekstern Kurator
Ansvarlig for at Ringsted Galleriets udstillingsprogram er i international klasse
og på forkant med tidens tendenser. Han har ansvaret for den landsdækkende
dagspresse.
Rasmus Olsen Medlem af bestyrelsen
Rasmus har en baggrund indenfor kunsthistorie og arbejder til daglig som
underviser på Flakkebjerg Efterskole. Rasmus er derudover musiker og har
udgivet en række albums. På Ringsted Galleriet fokuserer han på det samar-
bejde, der skal udmunde i galleriets skoletjeneste. Han er bosat lokalt og
arbejder også på den lokale formidling og forankring.
Løst tilknyttede frivillige hjælpere Galleriets kunstcirkel og øvrige venner træder altid til, når udstillingerne
skal passes og når der generelt er brug for hjælpende hænder.
Galleriet har her en lang række lokale ambassadører, som promoverer galleriet
og kulturen iRingsted generelt.
Bag Ringsted Galleriet står et hårdt arbejdende team af fagfolk og ildsjæle, der tilsammen brænder
for at skabe noget helt unikt i Ringsted og i Danmark. Tilsammen har teamet over 100 års erfaring
med kunst og udstillingsvirke. Dette er Ringsted Galleriets fundament.
Jens Jørgen Hansen Medlem af bestyrelsen
Jens Jørgen er galleriets schweitzerkniv. Han sikrer, at hækken klippes, ukrudt
fjernes, elpærer skiftes, sneen ryddes. Jens Jørgen er lokalt forankret og
arbejder på lokal synlighed.
30
I Ringsted Galleriet arbejder vi på at understøtte lokal-
samfundets møde med billedkunsten. Mødet med det sub-
lime, det udfordrende og det tankevækkende. Vi kommer med
frivillighed, ambitioner, drømme, viden og kærlighed. Kær-
lighed til kunsten og kærlighed til Ringsted. Vi kan ikke alene!
Vi har brug for at byrådet bakker op om vores arbejde. Lægger
byrådet fundamentet, kommer vi med indholdet. Vi formidler
til beskueren, vi eksponerer kunsten og igangsætter tiltag på
kryds og tværs af samfundet i mødet med kunsten.
Ringsted Galleriet er i en klasse for sig. Dels er det forankret i
lokalmiljøet, dels har det national, ja selv international
resonans. Men det stopper ikke her. Ringsted Galleriet har en
fantastisk historik. Startet af lokale ildsjæle og en lokal
politiker. Det er fortsat af fagfolk, der har sørget for at
Ringsted Galleriet ikke bare var et udstillingssted, men et sted
hvor der konstant bliver tænkt og iværksat nye tiltag, som har
været med til at højne kulturen i Ringsted og de lokales møde
med kunsten. Jeg håber, I tør satse på kunsten og gøre det
muligt for borgerne i Ringsted fortsat at kunne se og undres
over kunst formidlet af Ringsted Galleriet.
31
Jeg vil foreslå der afsættes penge til renovering af den sidste del af Lillevang. Der er ret meget tung trafik på vejen og vejkanterne er stort set kun huller i svingene. Man forsøger jo lapperier engang imellem ‐ det holder ikke. Venlig hilsen Ingrid Lillevang 38
12 - Ingrid Larsen
32
Ringsted Kommune
Rådhuset
Sct. Bendtsgade 1
4100 Ringsted
Vigersted den 8. marts 2017
Ønsker fra Vigersted Lokalområde vedr. budgetforslag 2018
Gennem de sidste par år har Vigersted fremsendt og udtalt ønsker om tiltag fra kommunens side
for at højne kvaliteten i lokalområdet. Dette er sket på baggrund af borgermøder og møder med
flere lokale foreninger, skole, menighedsråd, forsamlingshus og børnehus.
Vigersted Lokalråd håber, at der stadig er politisk forståelse for at veje, parkeringspadser, fortove
m.m. i landsbyerne også er en del af det kommunale budget.
Vigersted Lokalråd står naturligvis til rådighed, så de enkelte ønsker kan uddybes.
Kirkeforplads
Vigersted Lokalråd og Vigersted Menighedsråd har et ønske om, at Ringsted Kommune
budgetlægger og igangsætter et samlet projekt for fortov, skråparkeringspladser og ny
kirkeforplads i Vigersted bymidte.
Parkeringsområderne søges omlagt til imødekommende pladser med markeret opdeling ved hjælp
af granit, slotsgrus, lave jernkanter og lave bøgehække i max, højde på 110 cm.
Der bør være plads til ca. 40 – 45 skråparkerede biler inkl. plads til en minibus foran
forsamlingshuset og en minibus foran kirken. Se omstående situationstegning.
Der er indhentet godkendelse af planen for omlægning af kirkeforpladsen hos Fredningsnævnet.
Ovenstående billeder viser, hvordan parkeringsforhold og pladsen foran Vigersted kirke tager sig
ud i vinterhalvåret og i perioder med regn. Et forhold der ikke fremmer bosætning og ønsket om
smukke landsbyer i Ringsted Kommune.
13 - Vigersted Lokalråd
33
Fortov på indersiden af Vigersted Bygade
For at give en optimal ramme om Vigersteds nye kommende by-fælled, er der et stort ønske om
at Ringsted Kommune etablerer et sammenhængende fortov rundt i hele landsbyens bymidte på
indersiden af Vigersted Bygade ind mod den nye by-fælled. Ca. halvdelen af strækningen har
allerede fortov.
Vigersted landsby har inden for de sidste få år fået mange tilflyttere med mindre børn, hvilket
også forstærker ønsket om fortov rundt i bymidten.
Ansøgning er tidligere sendt til administration og byråd og anmodningen om fortov er derfor en
genfremsendelse.
Tilbygning til Vigersted Forsamlingshus
Der er et ønske om etablering af nyt indgangsparti til Vigersted Forsamlingshus placeret på matr.
3b jævnf. situationsplan. Tilbygningen kræver dispensation i forhold til matr. 7000h/vejmidten.
34
Begrundelse: Indgangspartiet i forsamlingshuset er ikke tidssvarende og der mangler
tilstrækkelige garderobeforhold. Desuden er det ønskeligt med en handicapvenlig niveaufri
indgang fra husets forside mod gadeplan og tæt på parkeringspladserne. Ved en tilbygning vil
forsamlingshusets indgangsparti komme 4 – 5 meter nærmere den nuværende vejmidte. Derfor
behøves en dispensation. Alternativt kan der foretages en mindre flytning af vejen mod øst. Dette
er p.t. en mulighed i forhold til lodsejeren på Vigersted Bygade 2, inden der opføres landsbyhuse.
Forsamlingshuset ejes af Ringsted Kommune og drives af foreningen Forsamlingshusets Venner.
Denne anmodning er ligeledes en genfremsendelse.
Ansøgning og ønsker vedr. veje i Vigersted bymidte
Ubetinget vigepligt:
Der er et ønske om ubetinget vigepligt fra indfaldsvejene ind til Vigersted Bygade, herunder fra
Ågerupvej, Humleorevej og Vigerstedvej.
Begrundelse: Ubetinget vigepligt fra indfaldsvejene vil markant medvirke til fartsænkning på
Vigersted Bygade, der ved opgradering af by-fælleden vil blive endnu mere besøgt af børn,
familier og ældre – både i det daglige og ved aktiviteter på by-fælleden.
40 km
Der er et ønske om 40 km inden for alle byskilte ind til Vigersted by, herunder fra Ågerupvej,
Humleorevej, Vigerstedvej, Rusgårds Bakke og Snekkerupvej.
Begrundelse: Fartbegrænsning til max. 40 km/t inkl. etablering af vejbump eller vejindsnævring
vil gøre det mere trygt at færdes i og omkring by-fælleden, herunder også for de mange børn der
færdes til og fra Vigersted skole, sfo og børnehus. Og ikke mindst børn der venter på bussen efter
skolegangen. Fartbegrænsningen vil også medvirke til større trafiksikkerhed, når den kommende
cykelsti fra Roskildevej frem til Vigersted skole bliver etableret.
Stillevej
Der er ønske om stillevej forbi forsamlingshus og kirke fra Vigersted Bygade 2 frem til og med
Vigersted Bygade 31. Stillevej ønskes etableret i forbindelse med fortov og opgraderede
parkeringsarealer. Gerne med gennemkørsel forbudt.
Begrundelse: Ved de rigtig mange aktiviteter i Vigersted forsamlingshus vil der være
vejkrydsninger af bl.a. børn, der skal til by-fælleden og til legeredskaberne på by-fælleden.
Parkeringspladsen foran Vigersted kirke ønskes gerne som en integreret del af by-fælleden og det
vil derfor være uhensigtsmæssigt med gennemkørende trafik og tung trafik på dette vejstykke.
Reetablering af utilstrækkelige røde veje
Jævnf. tidligere og langstrakt korrespondance med Ringsted Kommune er der et vedvarende
ønske om at den utilstrækkelige røde belægning i Vigersted landsby omlægges og at huller og
buler forinden udjævnes.
2-1 veje
Anmodning om færdiggørelse af 2 – 1 veje på de røde veje, herunder Ågerupvej, Vigerstedvej,
Vigersted Bygade, Rusgårds Bakke og Snekkerupvej.
35
Begrundelse: Ved tidligere møde med administrationen blev det sat i udsigt at 2-1 veje som i
Valsømagle, Jystrup og Kværkeby vil blive etableret i Vigersted. Dette forventes færdiggjort, når
den utilstrækkelige røde belægning er reetableret eller omlagt.
Generelt vedr. fortove, parkeringspladser og vejanlæg
I relation til ansøgning til helhedsplanpuljen i Ringsted Kommune og det samlede projekt for
opgradering af Vigersted bymidte, er det Landsbyforums og Vigersted Lokalråds vurdering, at
nyetablering, opgradering og omlægning af parkeringspladser, fortove og veje er en kommunal
opgave og skal indgå i den almindelige kommunale budgetlægning og behandles som andre
vejanlæg i Ringsted By og kommunens øvrige landområder.
Cykelsti fra Vigersted skole til Roskildevej
Vigersted Lokalråd ønsker fortsat at der hurtigst muligt anlægges en sikker cykelsti fra Vigersted
Skole til Roskildevej jævnf. tidligere beslutning og forundersøgelse:
”Vigersted Lokalråd har været initiativtager til cykelstien og har indstillet til Ringsted Kommune at
tunnel/undergang ved Plejecenter Nord i Ortved tages i anvendelse for at sikre den mest
trafiksikre løsning. Dette har Vigersted Lokalråd ligeledes drøftet med Jystrup Lokalråd, der
bifalder denne løsning. Vigersted Lokalråd har ligeledes givet udtryk for, at cykelstien bør have
det kortest mulige forløb for flest mulige brugere og gerne uden voldsomme stigninger, så det
sikres, at børn og voksne også vil benytte cykelstien. For Vigersted Lokalråd giver det ingen
mening, at have en cykelsti uden en helt sikker løsning for krydsning af Roskildevej .Vigersted
Lokalråd bifalder at cykelstien føres helt frem til Vigersted skoles indgang på Ågerupvej. Cykelstien gennem landsbyen bør gøres så sikker som mulig.
Vigersted Lokalråd har fuld tillid til, at Ringsted Kommune ud fra ovenstående finder den bedste
og mest brugervenlige og trafiksikre løsning.”
Dog er Vigersted Lokalråd bekymret for den træge sagsgang i projektet, der på det seneste virker til at være gået helt i stå.
Etablering af sikkert vejstykke på
Ejdamsvej
Jævnf. tidligere henvendelser til
administrationen ønskes mere
end nogensinde, at der hurtigst
muligt etableres et opgraderet
og sikkert vejstykke på
Ejdamsvej. Et vejstykke, der i
adskillige år har været ramt af
oversvømmelser i lange perioder
i vinterhalvåret.
Der har gennem adskillige år
været henvendelser til Ringsted Kommune vedr. dette vejstykke.
36
Farlig krydsning af Roskildevej
Grundet et markant stigende trafikpres på Roskildevej, er der et stort lokalt behov for en mere
sikker krydsning af Roskildevej for bilister, cyklister og gående.
Specielt er det næsten umuligt at komme ud på Roskildevej fra Værkevadsvej i de mest belastede
timer morgen og eftermiddag. Men også Valsømaglevej, Heidesvej og Nebs Møllevej giver
problemer med vejkrydsning. Ringsted Kommune bør seriøst arbejde for intervalmæssige afbræk i
trafikken – gerne med en lysregulering. Vigersted Lokalråd er bevidst om, at Vejdirektoratet har
det overordnede ansvar for Roskildevej. Derfor er det vigtig, at Ringsted Kommune indleder en
dialog med Vejdirektoratet om de generende og farlige forhold omkring Roskildevej i Vigersted
lokalområde.
Alle ønsker om mere sikre eller utilstrækkelige vej er tidligere fremsendt til Ringsted Kommune.
Nedenstående er ligeledes en genfremsendelse:
Fælles ønske Vigersted Børnehus og Vigersted Lokalråd i forbindelse med Budget 2018
Vigersted Børnehus og Vigersted Lokalråd værdsætter etableringen af den nye trafiksikre gangsti
mellem Vigersted Skole og Vigersted Børnehus.
Projektudformningen af stiforløbet var i 1. etape at øge trafiksikkerheden på den smalle
Snekkerupvej.
Som det fremgår af projekttegningen
(vedhæftet), er der brug for at næste
etape forbedrer afsætningsforhold til
skole og autistskole.
På skolens vestlige parkeringsplads
har det midlertidigt været nødvendigt
at opsætte indkørsel forbudt-skilte,
indtil der bliver etableret
tilstrækkelige afsætningsfaciliteter.
Dette er gjort for at undgå ulykker
under de til tider kaotiske forhold med
en blanding af fodgængere/børn,
cyklister/børn og biler i især morgentimerne og ved afhentningen af børn fra skolen.
Derfor anmodes om at etape 2 budgetsættes, så der hurtigst muligt kan etableres en
gennemtænkt og trafiksikker løsning ved afsætning af børn til autistskolen og til Vigersted Skole
fra Snekkerupvej.
Tegningsmaterialet er bekendt materiale og udarbejdet af kommunens administration.
Vigersted Lokalråd m.fl. står til rådighed for en nærmere dialog om afsætningsforholdene.
37
Afslutning
Vigersted Lokalråd ser frem til at ovenstående emner budgetlægges og ser meget gerne at
kommunens administration, udvalgets formand og Vigersted Lokalråd mødes for eventuelle
uafklarede emner. Som det er bekendt, indgår alle de berørte emner i Vigersteds helhedsplan og i
projektet Nye Vigersted Bymidte og er derfor kommunikeret til administration og politikere.
På vegne af Vigersted Lokalråd
Peter Hansen
Mail: ph@carlhansens.dk. Telefon: 20 83 60 90.
Adr. Ågerupvej 141, Vigersted, 4140 Borup
38
Cykelsti fra Vigersted skole til Jystrup
Lokalforeningen for Jystrup og omegn, støtter anlæggelsen af sikker cykelsti fra Vigersted skole over Rokildevej ved tunnel/undergang ved Plejecenter Nord i Ortved frem til Jystrup.
Lokalforeningen for Jystrup og omegn ønsker der etableres den mest trafiksikre løsning for alle typer brugere. Samtidig ønsker Lokalforeningen for Jystrup og Omegn at der i det kommende budget 2018 afsættes midler til projekteringen af cykelstien fra Roskildevej til Jystrup, således helheden i cykelstianlægget fremtidssikres. Det er vigtigt således sammenhængen ikke tabes, da mange brugere mellem Søholmskolen og Vigersted skole kan benytte denne forbindelse. Med Vigersted skole som overbygningsskole for Søholmskolen i Jystrup er en sikker og brugervenlig cykelsti mellem de 2 skoler, meget vigtig for Jystrup. Samtidig er der mange turister i Jystrup området, som kan tænkes at bruge cykelstien også.
Lokalforeningen for Jystrup og omegn har tillid til, at Ringsted kommune ud fra de afholdte borger- og brugermøder vil finde den bedste, korteste og mest trafiksikre løsning. På alle møder er der lagt vægt på at cykelstien skal indeholde en helt sikker løsning for krydsning af Roskildevej, hvorfor der peges på eksisterende tunnel/overgang.
Lokalforeningen for Jystrup og omegn fremsætter dette som budgetønske for 2018, men vil være meget positive, hvis det kan medtages sammen med projektering allerede i 2017. Der er forståelse for at projektet med cykelstien fra Vigersted skole til Roskildevej ikke er kommet så langt på nuværende tidspunkt, hvorfor dette ønske kan indpasses.
Med venlig hilsen
Niels Bruun de Neergaard Landsbyforeningen for Jystrup og omegn. ~~~~~~~~ Niels Bruun de Neergaard
14 - Lokalforeningen for Jystrup og omegn
39
Recommended